#StyrPåSoMe - DiVA portalnorden.diva-portal.org/smash/get/diva2:1320138/FULLTEXT...hverdag og samvær, og langt de fleste unge bruger meget tid på forskellige platforme såsom Facebook,

StyrParingSoMeER SOCIALE MEDIER FAKTISK EN TRUSSEL MOD UNGES TRIVSEL

Er sociale medier faktisk en trussel mod unges trivsel

Nord 2019026ISBN 978-92-893-6164-4 (PDF)ISBN 978-92-893-6165-1 (EPUB)httpdxdoiorg106027Nord2019-026

copy Nordisk Ministerraringd 2019

HovedforfattereHappiness Research InstituteMichael Birkjaeligr og Micah Kaats

RedaktionNordisk MinisterraringdUlf Andreasson og Truls Stende

Happiness Research InstituteMeik Wiking Anne Henderson Alejandro Cencerrado Isabella Arendt Vlasman Rebekka Louisa Drude Andersen ogAlexander Gamerdinger

Layout Jette KoefoedFotos Unsplashcom

Det nordiske samarbejdeDet nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsfor-mer Samarbejdet omfatter Danmark Finland Island Norge og Sverige samt Faeligroslasherne Groslashnland og Aringland

Det nordiske samarbejde er baringde politisk oslashkonomisk og kulturelt forankret og er en vigtig medspiller i det europaeligiske og internationale samarbejde Det nordiske faeliglles-skab arbejder for et staeligrkt Norden i et staeligrkt Europa

Det nordiske samarbejde oslashnsker at styrke nordiske og regionale interesser og vaeligrdier i en global omverden Faeliglles vaeligrdier landene imellem er med til at styrke Nordens positi-on som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner

Nordisk MinisterraringdNordens HusVed Stranden 181061 Koslashbenhavn Kwwwnordenorg

Download nordiske publikationer wwwnordenorgnordpub

Denne rapport undersoslashger sammenhaeligngen mellem de unges brug af sociale medier og deres trivsel Rapporten demonstrerer at unges online-liv og offline-liv haelignger uloslashseligt sammen og at det er noslashdvendigt at fokusere paring hvilke medier de unge bruger hvordan de bruger dem og hvilke faeligllesnaeligvnere de unge som er mest udsatte online har

ANALYSE NR 012019

Indhold

7 Forord

8 Sammenfatning

11 Indledning

15 Unge er digitalt forbundne men ensomheden ulmer

21 De digitale her-og-nu-foslashlelser

29 Online adfaeligrd og offline trivsel

39 Fremtidens sociale medier skal understoslashtte det gode ungeliv

41 Bibliografi

At tale trivsel ift sociale medierbliver ofte til en kamp mellem teknologientusiaster og teknologiforskraeligkkede Vi har brug for flere nuancerAnne Mette Thorhauge lektor paring Koslashbenhavns Universitet Institut for Medier Erkendelse og Formidling

Forord

De nordiske samarbejdsministre har sat som maringl at Norden skal vaeligre det bedste sted i verden for boslashrn og unge Vi ved dog samtidig at der findes en del unge i Norden som ikke er lykkelige ndash ogsaring selv om forskellige rapporter viser at befolkningerne i de nordiske lande samlet set er blandt de lykkeligste i verden

Et hoslashjaktuelt sposlashrgsmaringl er hvordan den oslashgede anvendelse af sociale medier paringvirker os Sociale medier er blevet en vigtig og integreret del af unges hverdag og samvaeligr og langt de fleste unge bruger meget tid paring forskellige platforme saringsom Facebook Snapchat og Instagram Paring den baggrund har Nordisk Ministerraringd villet belyse sposlashrgsmaringlet om hvordan unges anvendelse af sociale medier paringvirker deres trivsel og oplevelse af lykke

Hensigten med denne rapport er at bidrage til en oslashget forstaringelse af hvordan unges brug af sociale medier haelignger sammen med hvordan de har det Mere viden paring omraringdet bidrager til at vi kan styrke arbejdet for at forbedre de unges liv i Norden

Jeg vil gerne takke Michael Birkjaeligr og Micah Kaats ved Happiness Research Institute som har skrevet rapporten paring opdrag af analyse- og statistikenheden ved Nordisk Ministerraringds sekretariat Rapporten indgaringr i enhedens rapportserie som skal belyse forskellige emner der er vigtige ud fra et nordisk perspektiv

Koslashbenhavn juni 2019

Paula Lehtomaumlki Generalsekretaeligr Nordisk Ministerraringd

Unge i Norden er storforbrugere af sociale medier og der foregaringr loslashbende en offentlig debat om hvorvidt dette forbrug er skadeligt for unges trivsel Det er vigtigt at vi baserer debatten paring et faktuelt og nuanceret grundlag men i baringde forskningen og populaeligrlitteraturen skaeligres sociale medier ofte over en kam Der skelnes sjaeligldent mellem hvem der bruger de sociale medier eller hvordan medierne bruges Herudfra laves ofte generaliseringer som kan give grobund for myter om de sociale mediers effekt paring unges trivsel

Denne rapport undersoslashger sammenhaeligngen mellem unges trivsel og deres forbrug af sociale medier Er unges voksende tidsforbrug paring sociale medier og foran skaeligrmen en trussel imod deres mentale helbred og en hindring for deres deltagelse i ikke-digitale faeligllesskaber i samfundet

Rapportens hovedkonklusion er at vi ikke kan doslashmme forbruget af sociale medier som noget entydigt positivt eller negativt for unges trivsel uden at vi forholder os til en raeligkke helt specifikke forhold som nuancerer billedet vaeligsentligt For helt at forstaring de sociale mediers effekt maring vi forholde os til foslashlgende sposlashrgsmaringl

1 Hvem bruger de sociale medier Unge mennesker er ikke eacuten stor homogengruppe og nogle unge er mere sensitive over for effekterne af de socialemedier end andre Effekterne varierer afhaeligngigt af alder koslashn og saeligrligkvaliteten af unges offline-relationer

2 Hvordan bruges de sociale medier Man kan bruge de sociale medier paringmere end eacuten maringde I denne rapport har vi skelnet mellem aktivt brug(aktiviteter som faciliterer direkte kommunikation med andre) og passivtbrug (forbrug af indhold uden direkte kommunikation med andre) og vifinder at maringden som unge bruger de sociale medier paring er afgoslashrende forat fastslaring mediernes effekter

3 Hvilken social medieplatform bruges der I mange store undersoslashgelser omsociale mediers effekt skelner de anvendte data ikke mellem de forskelligeplatforme men indeholder blot overordnet information om hvor hyppigtsociale medier bruges I denne rapport demonstrerer vi imidlertid atforholdet mellem unges trivsel og deres forbrug af sociale medier isaeligrafhaelignger af hvilken medieplatform de anvender

4 Hvor lang tid bruges de sociale medier Paring trods af at hovedkonklusionener at unges tidsforbrug paring sociale medier for det meste kun harbegraelignset indvirkning paring deres trivsel kan et stoslashrre online tidsforbrug ivisse sammenhaelignge forstaeligrke effekten af at bruge sociale medier og etekstremt hoslashjt forbrug synes ubetinget at vaeligre forbundet med mistrivselHer er det dog saeligrligt vigtigt at have oslashje for kausaliteten Vi ved nemligikke om ekstremt forbrug foslashrer til mistrivsel eller om mistrivsel foslashrer tilekstremt forbrug

Sammenfatning

Naringr vi tager hoslashjde for de ovennaeligvnte betingelser finder vi en raeligkke betydelige effekter som er knyttet til unges forbrug af sociale medier

bull Unge piger har svaeligrere ved at undvaeligre sociale medier end unge drengebull Unge drenge som bruger sociale medier dagligt er ikke mindre tilfredse med

deres liv end drenge som ikke bruger medierne dagligtbull Unge piger som bruger sociale medier dagligt er mindre tilfredse med deres

liv men dette gaeliglder kun hvis de samtidig oplever ringe emotionel stoslashrre fra deres foraeligldre

bull Naringr unge bruger Facebook til at kigge paring deres venners profiler foslashler de sig i selve situationen mindre interesserede og stolte og mere ensomme og skamfulde

bull Naringr unge bruger Facebook til at dele links foslashler de sig i selve situationen mere glade og stolte og mindre ensomme

bull Unge der primaeligrt bruger sociale medier aktivt (til at kommunikere direkte med andre) ses generelt oftere med venner offline og deltager oftere i frivilligt arbejde og i kulturlivet

bull For unge der bruger Snapchat og Instagram observerer vi et paradoks At bruge mere tid paring Snapchat og Instagram er nemlig forbundet med lavere livskvalitet negativ social sammenligning og mindre tillid til andre mennesker men er samtidig forbundet med oslashget social aktivitet

bull Selvom tidsforbruget paring sociale medier generelt kun har svag indvirkning paring trivslen synes de der bruger sociale medier oftest at vaeligre mindre tilfredse med deres liv og mere tilboslashjelige til negativ social sammenligning

Vores resultater demonstrerer at det er umuligt at faeliglde en dom over sociale medier hvis ikke vi samtidig forholder os til den kontekst de bruges i Unges online-liv haelignger uloslashseligt sammen med deres offline-liv og deres brug af sociale medier afspejler deres oslashvrige sociale liv og trivsel

Denne rapport udmunder derfor ikke i konkrete anbefalinger for hvor lang tid unge maksimalt boslashr bruge paring sociale netvaeligrkssider Det er forfatternes overbevisning at resultaterne fra baringde denne rapport og forskningsfeltet generelt endnu ikke har kvalificerede svar paring dette sposlashrgsmaringl Selvom vi finder at et ekstremt hoslashjt forbrug af sociale medier er negativt forbundet med unges trivsel ndash og derfor er noget vi skal forholde os alvorligt til ndash saring kan skaeligrmtiden ikke staring alene som en paringlidelig indikator for hvordan sociale medier paringvirker unges trivsel Anbefalingen fra forfatterne er derfor at vi retter et stoslashrre fokus mod de oslashvrige betingelser med relation til unges brug af sociale medier for derved at opnaring stoslashrre forstaringelse for hvordan deltagelse i sociale netvaeligrk baringde kan begraelignse og muliggoslashre gode ungeliv i Norden

Vi har ikke nok forskning fra de nordiske lande om hvordan sociale medier paringvirker unges trivselLaura Sillanpaumlauml sociolog og projektleder ved The Finnish Society on Media Education

Indledning

Naeligrmest enstemmigt peger anerkendte internationale undersoslashgelser og rappor-ter paring de nordiske befolkninger som verdens lykkeligste1 og vores samfund be-undres for dets evne til at omsaeligtte oslashkonomisk velstand til menneskelig velfaeligrd Men ndash som i flere andre lande i den vestlige verden ndash oplever ogsaring vi i Norden at der er en betydelig ulighed i samfundet mellem dem som trives og dem som mistrives2 I de senere aringr er der foregaringet en social erosion i de nordiske faeligllesska-ber som er begyndt at true den sammenhaeligngskraft der tidligere har vaeligret saring kendetegnende for verdens lykkeligste region

Den stigende ulighed og mistrivsel i Norden kortlagde vi i 2018 i rapporten Skyg-gen af Lykken Her fandt vi at det isaeligr er unge mennesker der mistrives Derud-over viser ny forskning til brug for denne rapport baseret paring repraeligsentative data for 15ndash16-aringrige at ensomheden er steget betydeligt blandt teenagere i Norden siden aringr 20003

Disse bekymrende tendenser kraeligver en forklaring Denne rapport er udarbejdet ud fra et oslashnske om at naring frem til en dybere forstaringelse af dynamikkerne der skaber mistrivsel for unge i Norden og at soslashge svar paring hvordan vi kan tackle disse udfor-dringer bedre i fremtiden Det goslashr vi ved at undersoslashge eacuten af de bemaeligrkelsesvaeligr-dige adfaeligrdsaeligndringer i vor tid de sociale mediers indtog Over hele verden ndash og saeligrligt i Norden ndash fylder sociale medier mere og mere i de unges hverdag

Online sociale netvaeligrk har en lang raeligkke funktioner men er primaeligrt designet til at forbinde mennesker med hinanden Alene af den grund burde sociale medier faktisk vaeligre en udpraeligget god tilfoslashjelse til vores liv En af de mest robuste og kla-reste konklusioner fra generel lykkeforskning er nemlig at sociale interaktioner og sociale forhold er altafgoslashrende for vores trivsel4 Alligevel er det staeligrkt omdiskute-ret hvorvidt unge mennesker reelt opnaringr stoslashrre social forbundethed og trivsel ved brug af sociale medier Forskerne paring feltet er ofte meget uenige Nogle undersoslash-gelser viser betydelige negative effekter5 andre finder positive effekter6 og saring er der undersoslashgelser der ikke finder nogen effekter overhovedet7

En af de stoslashrste udfordringer inden for dette forskningsfelt er at vi ved relativt lidt om hvordan unge bruger deres tid paring de sociale medier Stoslashrstedelen af de offent-ligt tilgaeligngelige data indeholder kun generel information om sociale medier og indbefatter ikke data for de samme unge over et laeligngere tidsrum Det kan goslashre det svaeligrt at afgoslashre om forbruget af sociale medier faktisk foraringrsager mistrivsel

1 Helliwell J Layard R amp Sachs J (2019) World Happiness Report 2019 New York Sustainable Development Solutions Network httpsworldhappinessreported2019 OECD (2017) Howrsquos Life 2017 Measuring Well-being OECD Publishing Paris httpsdxdoiorg101787how_life-2017-en2 Birkjaeligr M (2018) Skyggen af Lykken analyse nr 012018 Nordisk Ministerraringd3 PISA-data er data indhentet paring httpswwwoecdorgpisadata De omhandler unge i alle de fem nordiske lande fra 2000 til 20154 Diener E amp Biswas-Diener R (2018) Social Well-Being Research and Policy Recommendations In Global Happiness Policy Report 2018 httpwwwhappinesscouncilorg5 Kross E et al (2013) Facebook use predicts declines in subjective well-being in young adults PloS one 8 (8) e69841 Shakya H B amp Christakis N A (2017) Association of Facebook use with compromised well-being A longitudinal study American Journal of Epidemiology 185 (3) 203ndash2116 Best P Manktelow R amp Taylor B (2014) Online communication social media and adolescent wellbeing A systematic narrative review Children and Youth Services Review 41 27ndash367 Jensen M George M Russell M amp Odgers C (2019) Young Adolescentsrsquo Digital Technology Use and Adolescentsrsquo Mental Health Symptoms Little Evidence of Longitudinal or Daily Linkages (publication forthcoming) Orben A Dienlin T amp Przybylski A K (2019) Social mediarsquos enduring effect on adolescent life satisfaction Proceedings of the National Academy of Sciences 201902058

Selvom de nordiske befolkninger er verdens lykkeligste er der ogsaring i Norden en betydelig ulighed mellem dem som trives og dem som mistrives Mistrivslen er relativt hoslashj blandt unge

De unge er stor-forbrugere af sociale medier Hvordan det paringvirker deres trivsel ved vi relativt lidt om

blandt unge eller om mistrivsel foraringrsager et oslashget forbrug Faktum er at vi ved relativt lidt om hvordan brugen af sociale medier paringvirker de unges trivsel8

Paring denne baggrund soslashger denne rapport svar paring foslashlgende sposlashrgsmaringl Hvad er betingelserne for at brug af sociale medier kan skabe trivsel eller mistrivsel Hvad kan vi laeligre om de forskellige unge mennesker der deltager i online sociale netvaeligrk Og hvordan kan vi naring frem til en bedre forstaringelse af disse dynamikker i fremtiden

MetodeDenne rapport bestaringr af en raeligkke analyser gennemfoslashrt af Happiness Research Institute og har sit primaeligre fokus paring unge (14ndash29-aringrige) i de nordiske lande (Danmark Finland Island Norge og Sverige)

Denne rapports indhold og konklusioner baserer sig primaeligrt paring to kilder (1) En uafhaeligngig undersoslashgelse vi selv gennemfoslashrte baseret paring 1160 14ndash29-aringrige unge og (2) en analyse af repraeligsentative PISA-data baseret paring omkring 77600 unge respondenter (15ndash16-aringrige) fra Norden

Kvantitativ undersoslashgelseFor at kaste lys over forholdet mellem forbrug af sociale medier og trivsel har The Happiness Research Institute designet og udarbejdet en undersoslashgelse i marts 2019 med stoslashtte fra Nordisk Ministerraringd Respondenterne som deltog i undersoslashgelsen blev rekrutteret fra Facebook og blev bedt om at besvare en raeligkke sposlashrgsmaringl om deres nuvaeligrende humoslashr (om de foslashlte sig glade ensomme forbundne interesse-rede urolige stolte skamfulde eller om de kedede sig)9 Disse sposlashrgsmaringl er inspi-reret af den hyppigt anvendte affektskala Positive and Negative Affect Scale og sposlashrgsmaringlene som benyttes af Office for National Statistics til landsdaeligkkende sposlashrgeskemaer om subjektiv trivsel i Storbritannien10 Efterfoslashlgende spurgte vi ind til hvad respondenterne havde foretaget sig paring Facebook umiddelbart inden de paringbegyndte vores sposlashrgeskema Maringlet med denne del af undersoslashgelsen var at af-daeligkke eventuelle vaeligsentlige sammenhaelignge mellem specifikke digitale aktiviteter paring Facebook og de unges velbefindende i oslashjeblikket11 Resultaterne fra denne del af undersoslashgelsen gennemgaringr vi i kapitlet ldquoDe digitale her-og-nu-foslashlelserrdquo12

I undersoslashgelsens anden del blev respondenterne desuden stillet sposlashrgsmaringl rettet mod mere generelle forhold saringsom generel livstilfredshed social sammenligning social aktivitet tillid til andre mennesker deltagelse i kulturlivet frivilligt arbejde overordnet forbrug af sociale medier samt en raeligkke demografiske karakteristi-ka13 Vi har benyttet disse data ndash kombineret med repraeligsentative data for unge 15ndash16-aringrige i Norden som vi udleder af PISA-data ndash til en analyse som fremgaringr af kapitlet ldquoOnline adfaeligrd og offline trivselrdquo14 Paring denne maringde bevaeligger vi os fra en diskussion af hvordan sociale medier er forbundet med oslashjeblikkelige foslashlelser til en

8 Best P Manktelow R amp Taylor B (2014) Online communication social media and adolescent wellbeing A systematic narrative review Children and Youth Services Review 41 27ndash369 Affekt-skalaen brugt i dette studie har 8 items og viser en hoslashj grad af intern konsistens Cronbachrsquos alpha = 084 10 OECD (2013) ANNEX A Illustrative examples of subjective well-being measures In OECD Guidelines on Measuring Subjective Well-being Paris OECD Publishing Farings paring httpswwwncbinlmnih govbooksNBK18956211 Dette studie er inspireret af Sagioglou C amp Greitemeyer T (2014) Facebookrsquos emotional consequences Why Facebook causes a decrease in mood and why people still use it Computers in Human Behavior 35 359ndash36312 Sample size for denne del af analysen er cirka 85013 Sample size for denne del af analysen er cirka 1160 Sposlashrgsmaringlene i sposlashrgeskemaet var randomiserede for at beskytte mod bias (order effects) Derudover var alle sposlashrgeskemaerne professionelt oversat til dansk finsk islandsk norsk og svensk af AdHoc Translations14 Sample size for denne del af analysen (PISA) er cirka 18000 og daeligkker over data for 2015

Denne undersoslashgelse foku-serer paring unge i de nordiske lande og er hovedsageligt baseret paring en survey vi selv har gennemfoslashrt samt repraeligsentative data fra PISA

diskussion af sammenhaeligngen mellem sociale medier og unges generelle livskva-litet Mere information om undersoslashgelsens udformning og kontrolvariablerne findes i vores online appendiks

Kvalitativ undersoslashgelseI forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport og analyserne i den har vi ogsaring interviewet en raeligkke eksperter paring omraringdet15 Formaringlet med disse inter-views har dels vaeligret at hjaeliglpe os med at navigere i et komplekst felt og at sikre at vi identificerer de vaeligsentligste omraringder for vores analyse og dels at kvalificere og nuancere nogle af vores kvantitative resultater

Analysens begraelignsningerVores analyse har som minimum tre vigtige begraelignsninger som laeligseren skal vaeligre opmaeligrksom paring

Foslashrst og fremmest er vores egen undersoslashgelse af 1160 unge i Norden ikke taelignkt som en repraeligsentativ undersoslashgelse af hvordan alle unge mennesker bruger sociale medier Da alle deltagerne er rekrutteret direkte via Facebook og primaeligrt bestaringr af unge kvinder (82 ) saring benytter vi ikke disse data til at fremvise proportioner gennemsnit eller frekvenser som kunne antyde at vores observationer er repraeligsentative for alle unge i Norden I stedet bruger vi regressionsanalyser til at kontrollere for iboende skaeligvvridninger i vores data og til at praeligsentere kvalificerede sammenhaelignge mellem de unges specifikke di-gitale aktiviteter og deres subjektive trivsel Til at praeligsentere mere repraeligsen-tative sammenhaelignge om unges generelle sociale medievaner benytter vi vores analyse af PISA-data og analyser af data fra Eurostat samt data fra nationale statistikbureauer

Derudover fokuserer denne rapport primaeligrt paring unge i de fem nordiske lande men til nogle specifikke analyser har vi tilfoslashjet oslashvrige observationer til vores sample ved at inkludere respondenter fra Canada Storbritannien og USA Disse tilfoslashjelser paringpeges i rapporten og vores online appendiks naringr de anvendes Vi har ogsaring gennemfoslashrt et robusthedstjek af de fundne data ved at inkludere respondenter over 29 aringr Resultaterne fra disse analyser findes ligeledes i vores online appendiks og afspejler i det store og hele resultaterne i denne rapport

Endelig er det vigtigt ikke at overfortolke konklusionerne i denne rapport som evidens for kausalitet Selv med de mest avancerede statistiske metoder kan vi ikke udelukke muligheden for at det er unges trivsel som paringvirker deres for-brug af sociale medier og ikke den anden vej rundt Vi vender tilbage til dette problem i de foslashlgende kapitler

Online appendiksVores online appendiks til denne rapport kan indhentes paring wwwhappiness-researchinstitutecom Specifikke sposlashrgsmaringl relateret til data og metode skal rettes til Michael Birkjaeligr og Micah Kaats

15 Vi har interviewet foslashlgende eksperter Anne Mette Thorhauge lektor paring Koslashbenhavns Universitet Institut for Medier Erkendelse og Formidling Laura Sillanpaumlauml sociolog og projektleder ved The Finnish Society on Media Education Goumlran Bolin PhD Soumldertoumlrn University Media and Communication Studies Christopher Holmberg PhD assistant professor at the Institute of Health and Care Sciences University of Gothenburg Niamh Niacute Bhroin Researcher and Coordinator Department of Media and Communication University of Oslo Tea Kristiansen Masterrsquos in media studies social media professional Tijana Milosevic PhD In Communication Postdoctoral Fellow in Department of Media and Communication at University of Oslo og Elisabeth Starksrud PhD Department of Media and Communication University of Oslo Udover eksperterne har vi interviewet repraeligsentanter for et udsnit af velgoslashrenhedsorganisationer i de nordiske lande blandt andre Unicef Folkekirkens Noslashdhjaeliglps Ungdom (DK) og Dyslexia Norway (NO)

Naringr det handler om unge saring kan deres sociale liv og deres liv paring sociale medier ikke adskilles men haelignger uloslashseligt sammenLaura Sillanpaumlauml sociolog og projektleder ved The Finnish Society on Media Education

Unge er digitalt forbundne men ensomheden ulmer

I dette kapitel undersoslashger vi to parallelle trends Stigningen i forbruget af so-ciale medier blandt unge og stigningen i ensomhed blandt unge Vi forholder os derefter til hvad den aktuelle forskning har at sige om sammenhaeligngen mellem disse to trends

Sociale medier er ekstremt populaeligre i NordenI dag er stort set alle unge i Norden at finde paring sociale medier En undersoslashgelse af brugen af sociale medier med data fra Danmark Finland Norge og Sverige fra 2017 viser for eksempel at langt de fleste unge i Norden mellem 15ndash25 er meget aktive paring flere sociale medieplatforme (Figur 11)

Saeligrligt i Danmark oplyser en fjerdedel af de 15-aringrige piger at de bruger mindst fire timer om dagen paring sociale netvaeligrk og andre former for digital kommunikation mens det gaeliglder for hver femte af de 15-aringrige drenge16

Hvilke platforme der forbruges mest varierer en del blandt landene men Facebook Instagram og YouTube anvendes af stoslashrstedelen af de unge i samtlige nordiske lande Saeligrligt Facebook synes at vaeligre ekstremt populaeligrt idet mellem 85 og 95 af de unge i Norden regelmaeligssigt benytter sig af denne platform17

Forbruget af sociale medier er ogsaring vaeligsentligt hoslashjere blandt unge i Norden sammenlignet med resten af Europa Ifoslashlge Eurostats tal fra 2011ndash2018 ligger de nordiske unge (16ndash24 aringr) langt over det europaeligiske gennemsnit i forbruget af sociale medier (Figur 12) Og hvert aringr siden disse data blev gjort tilgaeligngelige har mindst tre ud af fem nordiske lande hvert aringr ligget i top-5 blandt de europaeligiske lande hvad angaringr forbruget af sociale medier blandt unge18

Forbruget af sociale medier er ogsaring steget i de nordiske lande i de senere aringr men stigningen skyldes primaeligrt at de aeligldre generationer er ldquokommet med paring vognenrdquo (Figur 13) Faktisk har tilslutningen blandt de unge (16ndash24 aringr) vaeligret paringfaldende konstant siden 2011 og frem til i dag

Eurostat har desvaeligrre ikke data om brugen af sociale medier fra foslashr 2011 men givet mediernes relativt korte eksistenstid synes det at vaeligre en rimelig antagelse at den enorme tilslutning blandt unge til de sociale netvaeligrk har vist sig meget hurtigt efter at platformene blev etableret

16 Rasmussen M et al (2019) Skoleboslashrnsundersoslashgelsen 2018 Statens Institut for Folkesundhed 17 Island indgaringr ikke i undersoslashgelsen fra AudienceProject18 Eurostat maringler unges deltagelse i sociale netvaeligrk i de seneste tre maringneder Der findes ingen data for 2012 eller for Island i 2015 og 2016 men Island har ligget paring foslashrstepladsen alle aringr undtagen 2011 hvor landet laring nummer 2 efter Norge og Island ville derfor sandsynligvis blot traeligkke det nordiske gennemsnit endnu hoslashjere op hvis vi havde tilgaeligngelige data for landet fra alle aringr

Naeligsten alle unge i Norden bruger sociale medier og de tilbringer mange timer paring dem hver dag

De nordiske unge bruger i gennemsnit sociale medier langt mere end andre europaeligiske unge

Figur 11 Langt de fleste unge i Norden bruger sociale medier

Kilde AudienceProject (2017)

Figur 12 Unge i de fem nordiske lande ligger langt over det europaeligiske gennemsnit for brug af sociale medier

Kilde Eurostat (2018)

Figur 13 Forbruget af sociale medier er vokset i Norden siden 2011

Danmark

(15ndash

25 aring

Finland Norge Sverige

Generelt forbrug af sociale medier (16ndash29 aringrige)

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Island Danmark Norge Finland Sverige EU

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

16ndash19 20ndash24 25ndash34 35ndash44 45ndash54 55ndash64 65ndash75

Ensomheden stigerI de senere aringr er ensomheden ogsaring steget blandt unge i Norden Nationale data fra Sverige viser for eksempel en stigning i andelen af unge som ikke har nogen naeligre venner fra 48 til 68 i perioden 2008ndash201719 Og i Danmark ser vi en tilsvarende stigning blandt unge som foslashler sig ufrivilligt alene fra 73 til 94 i perioden 2010ndash201720

Data fra PISA viser ogsaring at andelen af 15ndash16-aringrige i alle nordiske lande som foslashler sig ensomme i skolen var under 10 frem til 2012 hvorefter den steg til 156 blandt piger og 132 blandt drenge (Figur 14)

Eksperter er uenige om effekterne af sociale medierAt to trends er parallelle er ikke noslashdvendigvis evidens for kausalitet Det er derfor stadig et sposlashrgsmaringl om disse to trends ndash det stigende forbrug af so-ciale medier og den stigende ensomhed ndash faktisk haelignger sammen Paring trods af en fortsat stigende almen interesse for de psykiske effekter af sociale medier saring er forskere paring omraringdet splittede i sposlashrgsmaringlet om dette forhold

Er sociale medier en trussel mod unges trivselParing den ene side staringr forskere der mener at evidensen klart peger i eacuten retning I en raeligkke udbredte artikler og boslashger udpeges sociale medier og digital tekno-logi som helhed ofte som vaeligrende skyld i de observerede fald i unges trivsel og den stigende ensomhed21

Undersoslashgelser baseret paring store repraeligsentative datasaeligt fra Storbritannien og USA peger paring en sammenhaeligng mellem unges forbrug af sociale medier og lavere selvtillid lavere livstilfredshed daringrligere humoslashr oslashget forekomst af

Figur 14 Udviklingen i andelen af unge (15ndash16-aringrige i Norden) som foslashler sig ensomme i skolenndash fra 2000 til 2015

Kilde PISA (2015)

19 Den Nationale Sundhedsprofil (2017) httpwwwdanskernessundheddk20 Statistics Sweden (2017) httpswwwscbse21 Twenge J M (2017) Have Smartphones Destroyed a Generation The Atlantic httpswwwtheatlanticcommagazinearchive201709has-the-smartphone-destroyed-a-generation534198 Hymas C (2018) Social media is making children regress to mentality of three-year-olds says top brain scientist The Telegraph httpswwwtelegraphcouk news20180805social-media-regressing-children-mentality-three-year-olds-says

Ensomheden blandt unge i Norden er steget Det viser flere undersoslashgelser

Nogle forskere mener at sociale medier og digital teknologi bidrager til ring-ere trivsel og flere mentale sundhedsproblemer hos unge De ser blandt andet en sammenhaeligng mellem oslashget forbrug af sociale medier og depressioner

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

depressioner og saringgar selvmord22 Det haeligvdes at sociale medier har negativ indvirkning paring unges sociale interaktioner deres empati og personlige identi-tetsfoslashlelse23

Dette argument understoslashttes endvidere af forskning fra Royal Society for Pub-lic Health som i 2017 udgav en rapport der fik enorm medieopmaeligrksomhed da den konkluderede at Instagram er den vaeligrste platform for unges mentale sundhed24

Kritik af manglende fokus paring nuancer i brugen af sociale medierDisse konklusioner er dog ikke ukontroversielle Paring den anden side staringr nemlig forskere som mener at disse konklusioner om de sociale mediers konsekvenser for unges trivsel hviler paring et noget tyndt grundlag25

Et kritikpunkt garingr paring at de store datasaeligt som er blevet anvendt ikke er detal-jerede nok til at understoslashtte en paringlidelig statistisk forskning I ldquoMonitoring the Futurerdquo som er et af de mest anvendte datasaeligt i litteraturen bliver studeren-de eksempelvis spurgt hvorvidt de bruger sociale medier ldquoaldrigrdquo ldquoet par gange om aringretrdquo ldquo1ndash2 gange om maringnedenrdquo ldquoen gang om ugenrdquo eller ldquonaeligsten dagligtrdquo I de seneste mange aringr har det store flertal blandt de unge stort set kun pla-ceret sig i den sidste kategori Forskning baseret paring denne slags sposlashrgsmaringl er derfor i bedste fald utilstraeligkkelige og maringske endda vildledende26

Endvidere har 10 minutter som bruges paring at kigge paring billeder af kendte paring Instagram givetvis ikke samme indvirkning paring trivslen som hvis man bruger 10 minutter paring at skrive med sine venner paring Facebook Naringr vi kun forholder os overordnet til den tid som unge bruger paring sociale medier bliver der saringledes ikke taget hoslashjde for disse vigtige nuancer

Sociale medier er maringske ikke vaeligrre end at spise kartoflerEn anden kritik af forskningsresultaterne garingr paring at der er vaeligsentlig forskel paring statistisk signifikans og praktisk signifikans Statistik signifikans er det som forskere (og forfatterne til denne rapport) betegner som en valid og sikker sammenhaeligng mellem variabler Statistisk signifikans fortaeligller os at to vari-abler (for eksempel stigende Facebook-brug og stigende mistrivsel) haelignger sammen og at sammenhaeligngen sandsynligvis ikke skyldes tilfaeligldigheder Den statistiske signifikans i sig selv fortaeligller dog intet om hvor betydningsfuld denne sammenhaeligng er i praksis Hvor alvorlige er for eksempel de negative effekter ved at bruge Facebook sammenlignet med de negative effekter ved at se en daringrlig film i tv Er de lige alvorlige eller er det ene vaeligrre end det andet Hvor betydningsfulde disse sammenhaelignge er kaldes for praktisk signifikans

22 Twenge J M Martin G N amp Campbell K W (2018) Decreases in psychological well-being among American adolescents after 2012 and links to screen time during the rise of smartphone technology Emotion 18 (6) 765ndash780 Twenge J M et al (2017) Increases in Depressive Symptoms Suicide-Related Outcomes and Suicide Rates Among US Adolescents After 2010 and Links to Increased New Media Screen Time Clinical Psychological Science 6 (1) pp 3ndash1723 Greenfield S (2015) Mind change how digital technologies are leaving their mark on our brains New York Random House Incorporated24 Gilchrist K (2017) Instagram most likely to cause young people to feel depressed and lonely out of major social apps study says CNBC httpswwwcnbccom20170519instagram-most-likely- tocause-young-people-to-feel-depressed-and-lonely-out-of-major-social-apps-study-sayshtml25 Bell V Bishop B V M amp Przybylski A (2015) The debate over digital technology and young people British Medical Journal 351 h3064 26 PISA-data lider under tilsvarende begraelignsninger I data fra 2015 som er de senest tilgaeligngelige var svarmuligheden for hyppigst brug af sociale medier ldquoHver dagrdquo

Nogle forskere mener at forskningen paring feltet ikke er solid nok til at fastslaring en sammenhaeligng mellem mis-trivsel og forbrug af sociale medier De mener blandt andet at datasaeligttene ikke er detaljerede noktil klart at fastslaring hvorvidt det er forbruget af sociale medier der foraringrsager mis-trivsel eller vice versa

Saringledes fandt forskerne i en nyere undersoslashgelse med over 100000 voksne deltagere offentliggjort i Nature frem til at forbruget af sociale medier hoslashjst kunne forklare mindre end 01 af afvigelsen i livskvalitet For at saeligtte dette tal i perspektiv kan det naeligvnes at et regelmaeligssigt indtag af kartofler og behov for at baeligre briller fandtes at have tilsvarende negative effekter27 Disse resultater viser tydeligt at en statistisk signifikant sammenhaeligng mellem bru-gen af sociale medier og unges trivsel ikke noslashdvendigvis er praktisk signifikant Forfatterne bag undersoslashgelsen konkluderer derfor at de negative effekter af forbruget af sociale medier ikke er staeligrke nok til at saeligtte rammen for nye politikker paring omraringdet

Aringrsag og virkning er ikke afgjortEt tredje kritikpunkt som maringske ogsaring er det vigtigste garingr paring at der er stor mangel paring paringlidelig kausal evidens inden for dette forskningsfelt Paring trods af en voksende offentlig interesse for betydningen af forbruget af sociale medier saring kan langt de fleste studier ikke afgoslashre hvad der er aringrsag og hvad der er virkning

Det er altsaring stadig i hoslashj grad et aringbent sposlashrgsmaringl hvorvidt brugen af sociale medier skaber mistrivsel blandt unge eller om unge der i forvejen mistrives er mere tilboslashjelige til at anvende sociale medier mere

Da forskningen paring dette felt generelt har fokus paring sammenligninger mellem individer (for eksempel unge der har et stort forbrug af sociale medier og unge der har et begraelignset forbrug) og ikke paring hvordan et enkelt individs adfaeligrd aeligndrer sig over tid saring kan statistisk signifikans i sig selv ikke altid fortaeliglle os noget om kausalitet Der er derfor et stort behov for at etablere fokuserede paneldata som kan foslashlge udviklingen i unges trivsel og forbrug af sociale medier over laeligngere tid

Analyserne som praeligsenteres i denne rapport forholder sig generelt ikke til dette tredje kritikpunkt vedroslashrende kausalitet Vi goslashr til gengaeligld et ihaeligrdigt forsoslashg paring at forholde os til de oslashvrige to udfordringer i de foslashlgende kapitler

27 Orben A amp Przybylski A K (2019) The association between adolescent well-being and digital technology use Nature Human Behaviour 3 (2) 173

Gennem sociale medier kan man opretholde kontakt med venner og familie Det er meget praktisk og det er let at faring fat i andre menneskerGoumlran Bolin PhD Soumldertoumlrn University Media and Communication Studies

De digitale her-og-nu-foslashlelser

I kapitel 1 dokumenterede vi hvor udbredt og populaeligr brugen af sociale medi-er er blandt unge i de nordiske lande samt den parallelle stigning i ensomhe-den Vi bemaeligrkede ogsaring at det er vanskeligt at fastslaring kausale sammenhaelign-ge mellem disse to trends

I dette kapitel ser vi naeligrmere paring hvordan unge bruger deres tid paring sociale medier for at afdaeligkke de omstaeligndigheder under hvilke der er en sammen-haeligng mellem brugen af sociale medier og aeligndringer i de unges humoslashr ndash det vil sige deres her-og-nu-foslashlelser Analysen i dette kapitel fokuserer primaeligrt paring Facebook

Den komplekse sammenhaeligng mellem Facebook og trivsel Over de sidste 10 aringr er Facebook blevet den mest brugte og indflydelsesrige sociale medieplatform i verden Flere end to milliarder mennesker bruger me-diet hver maringned og en million logger paring hvert sekund28

I de nordiske lande bruger fire ud af fem Facebook hvilket goslashr Facebook til den absolut mest populaeligre sociale medieplatform i regionen og mens Instagram og Snapchat bliver mere og mere populaeligre blandt teenagere saring bruger 90 af alle unge mennesker under 25 aringr i Norden stadig Facebook regelmaeligssigt29

Paring trods af platformens enorme popularitet er der megen forskning som pe-ger paring at Facebook kan have negative implikationer for den mentale sundhed I en lang raeligkke af studier viser forbrug af Facebook sig at vaeligre forbundet med stigende misundelse30 ensomhed31 stress32 social sammenligning33 og depression34 samt lavere livstilfredshed35 og forringet social kapital36

28 Facebook Reports Fourth Quarter and Full Year 2018 Results httpss21q4cdncom399680738 filesdoc_financials2018Q4Q4-2018-Earnings-Releasepdf Desdarjins J (2019) What Happens in an Internet Minute in 2019 Visual Capitalist httpswwwvisualcapitalistcomwhat-happens-in-an-internet-minute-in-201929 AudienceProject (2016) Device Study 2016 httpswwwaudienceprojectcomwp-content uploadsstudy_social_media_across_the_nordicspdf30 Appel H Gerlach A L amp Crucius J (2016) The interplay between Facebook use social comparison envy and depression Current Opinion in Psychology 9 44ndash4931 Burke M Marlow C amp Lento T (2010) Social network activity and social well-being In Proceedings of the SIGCHI conference on human factors in computing systems 1909ndash1912 Primack B A et al (2017) Social Media Use and Perceived Social Isolation Among Young Adults in the US American Journal of Preventive Medicine 53 (1) 1ndash8 Arampatzi E Burger M J amp Novik N (2018) Social network sites individual social capital and happiness Journal of Happiness Studies 19 (1) 99ndash12232 Brooks S (2015) Does personal social media usage affect efficiency and well-being Computers in Human Behavior 46 26ndash37 Steers M N Wickham R E amp Acitelli L K (2014) Seeing Everyone Elsersquos Highlight Reels How Facebook Usage Is Linked to Depressive Symptoms Journal of Social and Clinical Psychology 33 (8)33 Steers M L N Wickham R E amp Acitelli L K (2014) Seeing everyone elsersquos highlight reels How Facebook usage is linked to depressive symptoms Journal of Social and Clinical Psychology 33 (8) 701ndash731 Lee S Y (2014) How do people compare themselves with others on social network sites The case of Facebook Computers in Human Behavior 32 253ndash26034 Nesi J amp Prinstein M J (2015) Using social media for social comparison and feedback-seeking Gender and popularity moderate associations with depressive symptoms Journal of Abnormal Child Psychology 43 (8)1427ndash143835 Krasanova H Wenninger H Widjaja T amp Buxmann P (2013) Envy on Facebook A Hidden Threat to Usersrsquo Life Satisfaction Conference paper36 Burke M Marlow C amp Lento T (2010) Social Network Activity and Social Well-Being Conference paper

Facebook er den mest populaeligre sociale medie-platform i verden Blandt unge i Norden bruger 9 ud af 10 Facebook regelmaeligssigt

Men saringdanne negative sammenhaelignge er dog ikke altid til stede Naringr Face-book bruges primaeligrt som middel til direkte kommunikation med andre har mediet vist sig at kunne styrke foslashlelsen af forbundethed oslashge den sociale kapital og loslashfte selvtilliden37 Det er dog igen vigtigt at understrege at meget af den foreliggende forskning er ude af stand til at fastslaring aringrsag-virknings-sammenhaeligngene

Et Facebook-eksperimentI marts 2019 rekrutterede vi Facebook-brugere til at deltage i et online-studie Studiet havde til formaringl at afsloslashre hvilke her-og-nu-foslashlelser der var forbundet med specifikke digitale aktiviteter paring mediet 70 af respondenterne havde lige vaeligret paring Facebook foslashr de besvarede sposlashrgeskemaet Disse responden-ter blev foslashrst bedt om at rapportere deres nuvaeligrende humoslashr eller det som forskere ofte refererer til som affektiv subjektiv trivsel Efterfoslashlgende blev de bedt om at svare paring en raeligkke sposlashrgsmaringl om hvad de lige havde foretaget sig paring Facebook hvor lang tid de havde vaeligre online paring mediet og en raeligkke demografiske karakteristika Det endelige sample som er brugt til analysen i dette kapitel bestod af 860 respondenter i alderen 14ndash29 hvoraf de fleste (84 ) var kvinder38

Aktivt vs passivt brugNaringr vi i dette kapitel analyserer hvordan Facebook-brug er forbundet med vores humoslashr saring benytter vi begreberne positiv affekt og negativ affekt Positiv affekt refererer til vores positive emotionelle tilstand hvor vi i dette tilfaeliglde specifikt forholder os til glaeligde interesse forbundethed (til andre mennesker) og stolthed Negativ affekt refererer modsat til vores negative emotionelle tilstand ndash som vi i denne rapport har defineret som uro kedsomhed ensomhed og skam

Helt overordnet finder vi en raeligkke statistisk signifikante sammenhaelignge mellem hvor meget tid brugerne anvender paring Facebook og deres nuvaeligrende humoslashr Hvert minut der bruges paring Facebook synes at oslashge generel negativ affekt med 01 39 Denne effekt er dog som oftest meget svag i en praktisk signikant forstand

Der er ikke nogen sammenhaeligng mellem tid brugt paring Facebook og generel positiv affekt

Problemet er at vi i denne form for analyse betragter alle former for Face-book-forbrug som eacuten samlet stoslashrrelse Men som det vil fremgaring er sammen-haeligngene mellem trivsel og Facebook-brug dog staeligrkt betinget af hvordan unge benytter mediet

37 Verduyn et al (2015) Passive Facebook usage undermines affective well-being Experimental and longitudinal evidence Journal of Experimental Psychology General 144 (2) 480 Krasanova et al (2013) Kross et al (2013) Best et al (2014)38 Udover at have brugt respondenter fra de fem nordiske lande har vi tilfoslashjet respondenter fra Canada USA og Storbritanien for at sikre mere robuste resultater Sammenfattende statistikker og kontrolvariabler findes i Tabel 1 i online appendikset39 Online appendiks Tabel 3

Forskning viser at brug af Facebook ofte haelignger sammen med mistrivsel Men naringr Facebook bruges til direkte kommunikation kan det foslashre til oslashget for-bundethed og selvtillid

40 Burke et al (2010) Krasanova et al (2013) Verduyn et al (2015)41 Vi finder tilsvarende dynamikker ved et robusthedstjek af en stoslashrre sample som fremgaringr af tabel 4 i vores online appendiks

Vi skal her skelne mellem to typer af brug af sociale medier40

Aktivt brug Naringr man engagerer sig i aktiviteter som faciliterer direkte kommunikation med andre bull Paring Facebook daeligkker dette over at skrive statusopdateringer sende

beskeder kommentere paring indlaeligg og dele links

Passivt brug Naringr man passivt forbruger indhold uden direkte at kommunikation med andre bull Paring Facebook daeligkker dette over at scrolle gennem nyhedsfeed laeligse

statusopdateringer og kigge paring venners profiler

Naringr aktivt og passivt brug tages i betragtning fremtraeligder nogle markant anderledes og endda modsigende effekter Mens et oslashget passivt brug af Facebook er forbundet med oslashget negativ affekt ndash altsaring daringrligere humoslashr ndash saring er et oslashget aktivt brug forbundet med oslashget positiv affekt ndash altsaring bedre humoslashr (Figur 21) Denne sammenhaeligng goslashr sig ogsaring gaeligldende naringr man korrigerer for antallet af naeligre sociale relationer offline Med andre ord Forbedringen i positiv affekt ved aktivt brug forklares ikke ved at aktive brugere blot har fle-re venner at kommunikere med At kommunikere direkte med andre har altsaring en positiv effekt selv for dem som har faring naeligre sociale relationer

Vi finder dog at tidsforbruget paring Facebook i sig selv stadig har en stor betyd-ning De ovennaeligvnte sammenhaelignge er saringledes kun gyldige for brugere som har brugt mere end fem minutter paring Facebook

Figur 21Sammenhaeligng mellem type af Facebook-brug og affekt41

Aktivt brug af Facebook hvor man kommunikerer direkte med andre er for-bundet med godt humoslashr Passivt brug hvor man kigger paring indhold uden at kommunikere er forbundet med daringrligt humoslashr

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

Uafhaeligngigt af tidsforbrug paring Facebook1

Uafhaeligngigt af tidsforbrug paring Facebook1 Efter 5 minutters Facebook-brug2

Efter 5 minutters Facebook-brug2

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

N= 829 N=534 Farvede blokke repraeligsenterer signifikante resultater plt01 Affekterne udtrykker procentvis aeligndring i positiv og negativ affekt ved oslashget forbrug karakteriseret ved hhv aktiv (0ndash16 skala) og passiv brug (0ndash12 skala Sposlashrgsmaringl er inspireret af Verduyn et al (2015) Kontrolvariabler inkluderer Tid brugt paring Facebook antal naeligre rela-tioner socialt aktivitetsniveau alder land omraringde civilstatus jobstatus koslashn Sample daeligkker respondenter fra de nordiske lande (Danmark Island Finland Norge og Sverige) og er yderligere blevet forstaeligrket med respondenter fra Canada USA og UK Se online appendiks tabel 3

At dele med stolthed og kigge i ensomhed I den resterende analyse i dette kapitel tager vi et taeligttere kig paring de specifikke foslashlelser som er forbundet med forskellige Facebook-aktiviteter Igen finder vi at forskellige Facebook-aktiviteter kan vaeligre forbundet med forskellige positive og negative foslashlelser

I vores undersoslashgelse bad vi respondenterne som lige havde vaeligret online paring Facebook om at rapportere hvor lang tid de havde brugt paring at skrive statusopdateringer dele links kommentere opslag sende beskeder scrolle gennem nyhedsfeed kigge paring venners profiler laeligse statusopdateringer samt lede efter begivenheder Svarmulighederne var ldquo0 = Intet af tidenrdquo ldquo1 = Noget af tidenrdquo ldquo2 = Halvdelen af tidenrdquo ldquo3 = Det meste af tidenrdquo og ldquo4 = Hele tidenrdquo Figur 22 viser den procentvise aeligndring i den foslashlelsesmaeligssige trivsel for hver stigning i tidsforbruget paring en specifik aktivitet For eksempel finder vi at deling af links er forbundet med en 5 stigning i oplevelsen af glaeligde Det betyder at brugere som bruger noget af deres tid paring Facebook til at dele links vil foslashle sig 5 mere glade end de brugere som slet ikke bruger tid paring at dele links

Udover at vaeligre forbundet med oslashget glaeligde saring er aktiviteten rdquoDele linksrdquo ogsaring forbundet med oslashget stolthed og mindre ensomhed Aktiviteten rdquoSoslashge efter begivenhederrdquo er signifikant forbundet med oslashget interesse Modsat ser vi at den tid som bruges paring at rdquoScrolle gennem nyhedsfeedrdquo er forbundet med en forringet glaeligde Disse sammenhaelignge er signifikante selv efter vi har justeret for hvor lang tid brugerne var online paring Facebook hvor mange naeligre relationer de har deres generelle sociale aktivitetsniveau og en raeligkke sociooslashkonomiske faktorer

rdquoKigge paring venners profilerrdquo er dog den aktivitet hvor vi finder flest signifikante sammenhaelignge med de unges humoslashr Denne specifikke aktivitet er saringledes forbundet med mindre interesse og stolthed og oslashget ensomhed og skam

Dette resultat synes at understoslashtte det faelignomen som man har kaldt highlight reel effect Fordi mennesker har mere tendens til at dele positive end negative oplevelser paring sociale medier vil et oslashget passivt tidsforbrug paring Facebook hvor man blot observerer andres liv vaeligre forbundet med (negativ) social sammenligning42 hvilket har vist sig at vaeligre knyttet til forringet livskvalitet43 I naeligste kapitel ser vi netop naeligrmere paring forholdet mellem social sammenligning og sociale medier

Det er samtidig vaeligrd at naeligvne at mange aktiviteter paring Facebook er uden betydning for unges humoslashr Aktiviteterne Skrive statusopdateringer Sende beskeder Kommentere opslag og Laeligse statusopdateringer er hverken forbundet med positiv eller negativ affekt

42 Steers M N Wickham R E amp Acitelli L K (2014) Seeing Everyone Elsersquos Highlight Reels How Facebook Usage Is Linked to Depressive Symptoms Journal of Social and Clinical Psychology 33 (8)43 Olson B D amp Evans D L (1999) The role of the Big Five personality dimensions in the direction and affective consequences of everyday social comparisons Personality and Social Psychology Bulletin 25 (12) 1498ndash1508 Vogel E A Rose J P Roberts L R amp Eckles K (2014) Social comparison social media and self-esteem Psychology of Popular Media Culture 3 (4) 206

Figur 22Hvordan Facebook-aktiviteter er forbundet med specifikke foslashlelser

N asymp 850 Sample er begraelignset til respondenter under 30 aringr der brugte 5 minutter eller mere paring Facebook Farvede blokke repraeligsenter signifikante resultater p lt 01Effekterne er repraeligsenteret som rsquoprocentvis aeligndring i positive og negative affekter ved oslashget forbrug karakteriseret ved forskellige aktiviteter (0ndash4 skala)rsquoSposlashrgsmaringl er inspireret af Positive and Negative Affect Scale (PANAS) Kontrolvariabler inkluderer Tid brugt paring Facebook antal naeligre relationer social aktivitetsniveau alder land omraringde civilstatus jobstatus koslashn Sample daeligkker respondenter fra de nordiske lande (Danmark Island Finland Norge og Sverige) og er yderligere blevet forstaeligrket med respondenter fra Canada USA og UK Se online appendiks tabel 5

Scrolle gennem nyhedsfeed

Kigge paring venners profiler

Laeligse statusopdateringer

Soslashge efter begivenheder

Dele links

Skrive statusopdateringer

Kommentere paring opslag

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Forbundethed Forbundethed

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Unge uden taeligtte relationer er saeligrligt saringrbare paring Facebook I vores undersoslashgelse blev respondenterne bedt om at svare paring hvor mange mennesker hvis nogen overhovedet de kan tale med om intime og personlige sposlashrgsmaringl Blandt dem som rapporterede at have mindre end to af saringdanne taeligtte relationer fandt vi en sammenhaeligng mellem oslashget forbrug og foslashlelsen af ensomhed og uro Eller med andre ord Des mere tid disse unge brugte paring Facebook des mere sandsynligt var det at de ville foslashle sig ensomme og urolige Disse dynamikker er ikke saeligrligt aktuelle blandt de respondenter som har to eller flere naeligre relationer (Figur 23)

Dette kunne indikere at Facebook hurtigt bliver en stressfuld og ensom oplevelse for de unge som i forvejen er disponeret for at foslashle sig ensomme eller urolige Resultatet kan dog ogsaring fortolkes anderledes En lige saring gyldig fortolkning kunne saringledes vaeligre at det er foslashlelsen af ensomhed og uro som foraringrsager et laeligngere tidsforbrug paring Facebook Vi kan altsaring ikke vide om Facebook-forbrug goslashr brugerne ensomme eller om ensomheden skaber et stoslashrre forbrug

Figur 23 Unge med faring eller ingen naeligre relationer er saeligrligt saringrbare paring Facebook

For unge som har faring naeligre relationer ser vi at et oslashget forbrug af Facebook haelignger sammen med en oslashget foslashlelse af uro og ensomhed Det er dog sta-dig svaeligrt at fastslaring hvad der foraringrsager hvad

Ensomhed ved oslashget tidsforbrug paring Facebook (fordelt paring andel af naeligre relationer)

Uro ved oslashget tidsforbrug paring Facebook (fordelt paring andel af naeligre relationer)

Tidsforbrug paring Facebook

0ndash1 naeligre relationer 2ndash3 naeligre relationer 4 eller flere naeligre relationer

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Sociale medier bruges til at holde en loslashbende kontakt hvilket harmonerer rigtig godt med den livssituation unge mennesker er i De er flyttet hjemmefra de proslashver at finde en livspartner de proslashver at finde ud af hvem de kan blive gode venner med Anne Mette Thorhauge lektor paring Koslashbenhavns Universitet Institut for Medier Erkendelse og Formidling

Online adfaeligrd og offline trivsel

I forrige kapitel undersoslashgte vi hvordan unges her-og-nu-humoslashr haelignger sam-men med deres brug af Facebook imens de bruger denne platform I dette kapitel bevaeligger vi os ud over de umiddelbare sammenhaelignge og undersoslashger i stedet om vi ogsaring kan finde sammenhaelignge mellem unges forbrug af sociale medier og hvordan de generelt har det i livet

Analysen i dette kapitel vil dels basere sig paring vores egen uafhaeligngige sposlashrge-skemaundersoslashgelse og dels paring vores analyse af PISA-data om 15ndash16-aringrige unge i Norden Mens PISA-data kan bruges til sige noget generelt om brugen af sociale medier kan resultaterne af vores uafhaeligngige undersoslashgelse forholde sig til nuancerne og kompleksiteten i forbruget

ldquoForbrug af sociale medierrdquo er et tomt begreb naringr vi glemmer nuancerneI anden del af vores egen undersoslashgelse bad vi respondenterne svare paring sposlashrgs-maringl om deres generelle forbrug af sociale medier og deres generelle trivsel Vi finder at forbrug af sociale medier er signifikant forbundet med lavere livstil-fredshed oslashget negativ social sammenligning mindsket tillid til andre og mindre deltagelse i kulturelle begivenheder og frivilligt arbejde44

Paring samme maringde finder vi i analysen af repraeligsentative PISA-data for 15ndash16-aringri-ge i Norden at tid forbrugt paring sociale medier er forbundet med forringet livstil-fredshed men kun blandt unge piger45

Alle disse sammenhaelignge er dog relativt svage Baseret paring disse resultater alene er det altsaring for tidligt at konkludere entydigt at sociale medier udgoslashr en bety-delig trussel mod unges trivsel Men som det fremgik af sidste kapitel skjuler disse smaring sammenhaelignge dog ofte nogle mere markante sammenhaelignge som viser sig naringr vi graver en anelse dybere

I de foslashlgende afsnit praeligsenterer vi foslashrst resultaterne fra analysen af PISA-data for unge teenagere i Norden for at kortlaeliggge de generelle betingelser hvorun-der sociale medier baringde kan understoslashtte og undergrave trivsel Derefter vender vi tilbage til vores uafhaeligngige undersoslashgelse for at gennemfoslashre en mere detal-jeret analyse af effekterne af forskellige sociale medier afhaeligngigt af koslashn alder og andre personlige karakteristika

Piger synes at vaeligre mere ldquoafhaeligngigerdquo af sociale medier end drengeDen foslashrste observation fra analysen af PISA-data er at piger synes mere ldquoaf-haeligngigerdquo af sociale medier end drenge Cirka 59 af unge 15ndash16-aringrige piger i Norden foslashler ubehag naringr de ikke har adgang til internettet mens tallet er 54 for drenge (Tabel 31)46 Selvom denne forskel ikke synes at vaeligre stor er den alligevel overraskende da unge drenge gennemsnitligt bruger mere tid paring inter-nettet end unge piger47

44 Online-appendiks Tabel 1145 Online-appendiks Tabel 846 Tabellen er baseret paring PISA-data fra 2015 for alle nordiske lande med undtagelse af Norge47 Eurostat 2018 httpsdataeuropaeueuodpdadatadatasetoY2vRJtab1L3kIb5T9flghttps dataeuropaeueuodpdadatadatasetoY2vRJtab1L3kIb5T9flg

Piger har svaeligrere ved at undvaeligre internettet end drenge selv om de bruger mindre tid paring internettet end drenge De bruger dog mere tid paring sociale medier

Naringr vi tester potentielle forklaringer paring hvorfor piger har svaeligrere ved at und-vaeligre internettet ser vi at unge piger paring trods af mindre samlet tid paring nettet bruger meget mere tid paring sociale medier Det stoslashrre forbrug af sociale me-dier kan paring signifikant vis forklare hvorfor unge piger har det daringrligere uden internetadgang48

48 Online-appendiks Tabel 749 Online-appendiks Tabel 950 Online-appendiks Tabel 12

Tabel 31Hvordan piger i Norden oftere oplever teknologiens skyggesider

Kilde PISA (2015)

Mens sociale mediers ind-virkning paring livskvaliteten generelt er begraelignset er ekstremt brug af sociale medier forbundet med en signifikant faldende livskvalitet

Danmark Finland Island Sverige

Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger

Bruger ikke digitale teknologier som jeg gerne vil

73 144 128 147 114 124 82 139

Glemmer tiden ved brug af digitale teknologier

617 608 450 567 610 741 520 582

Har det daringrligt uden adgang til internettet

599 633 404 463 404 416 734 820

Foraeligldrestoslashtte beskytter unge piger mod de vaeligrste effekter fra sociale medierVores analyse af PISA-data viser endvidere en negativ sammenhaeligng mellem brug af sociale medier og livstilfredshed men kun blandt unge piger Opbak-ningen fra foraeligldre spiller imidlertid en afgoslashrende rolle i denne sammenhaeligng

For unge piger som har ringe eller ingen emotionel opbakning fra deres foraeligl-dre ser vi en staeligrk sammenhaeligng mellem forbrug af sociale medier og mistriv-sel49 Eller med andre ord I Norden er det kun unge piger med ringe eller ingen emotionel opbakning fra deres foraeligldre som oplever en lavere livstilfredshed naringr de bruger mere tid paring de sociale medier

Dette resultat synes ogsaring at harmonere med resultaterne fra kapitlet ldquoDe digitale her-og-nu-foslashlelserrdquo som viste hvordan kvaliteten af de unges naeligre relationer offline kan vaeligre afgoslashrende for hvor meget de paringvirkes af at bruge tid paring Facebook

Ekstremt brug er sandsynligvis et problemI den resterende analyse i dette kapitel fokuserer vi primaeligrt paring resultaterne fra anden halvdel af vores egen sposlashrgeskemaundersoslashgelse I denne del blev respondenterne stillet sposlashrgsmaringl om deres generelle trivsel og deres vaner paring sociale medier

Selvom vi ikke finder nogen staeligrke sammenhaelignge mellem unges generel-le forbrug af sociale medier og deres trivsel saring ser vi dog nogle negative sammenhaelignge naringr vi forholder os til de mest ekstreme forbrugere (oslashverste kvintil)

Sammenlignet med en typisk ung forbruger af sociale medier er det sandsyn-ligt at de 20 mest ekstreme forbrugere har en livstilfredshed der er 37 lavere50

Figur 31 Hvordan forskellige platforme er forbundet med livstilfredshed social sammenligning social aktivitet tillid kulturel deltagelse og frivilligt arbejde

N asymp 1160 Farvede blokke repraeligsenter signifikante resultater p lt 01 Sample er begraelignset respondenter under 30 aringr Effekterne udtrykker rsquoprocentvis aeligndring i afhaeligngig variabel (fx livstilfredshed) ved oslashget forbrug af forskellige platforme (0ndash6 skala) Sposlashrgsmaringl er adopteret fra European Social Survey og OECD Guidelines for Measuring Subjective Well-being Kontrolvariabler inkluderer antal naeligre relationer social aktivitetsniveau alder land omraringde civilstatus jobstatus koslashn Sample daeligkker respondenter fra de nordiske lande (Danmark Island Finland Norge og Sverige) og er yderligere blevet forstaeligrket med respondenter fra Canada USA og UK Se online-appendiks tabel 13

Livstilfredshed

Tillid

Social sammenligning

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Facebook Twitter YouTube Instagram Snapchat Tinder LinkedIn

En forringelse af livskvaliteten paring 37 er ikke uvaeligsentlig For at saeligtte tallet i perspektiv kan det naeligvnes at forskellen i livstilfredshed mellem respondenter med hhv to naeligre relationer og eacuten naeligr relation er 47

Figur 32 Hvordan forskellige platforme er forbundet med livstilfredshed social sammenligning social aktivitet tillid kulturel deltagelse og frivilligt arbejde (forskelle mellem teenagere og 20ndash29-aringrige)

Livstilfredshed

Naringr alt tages i betragtning hvor tilfreds er du saring med dit liv som helhed

Naringr alt tages i betragtning hvor tilfredse tror du at dine venner er med deres liv som helhed(Negativ hvis respondenterne rapporterer at de tror deres venner er mere tilfredse med deres liv end de selv er)

Tillid

Mener du at de fleste menne-sker i det store og hele er til at stole paring eller kan man ikke vaeligre for forsigtig naringr man har med andre mennesker at goslashre

Social aktivitet

Hvor ofte moslashdes du med ven-ner familie eller kollegaer

Kulturel deltagelse

Hvor ofte deltager du i kulturelle begivenheder (Saringsom at tage i biografen besoslashge et museum eller galleri tage til en koncert etc)

Frivilligt arbejde

Har du udfoslashrt frivilligt arbejde i loslashbet af de sidste fire uger

14ndash19-aringrige1 20ndash29-aringrige2

-4 -4 4 4 -2 -2 2 2 0 0 MINDRE MINDREMERE MERE

1 N asymp 650 2 N asymp 486 Farvede blokke repraeligsenter signifikante resultater p lt 01Effekterne er repraeligsenteret som rsquoprocentvis aeligndring i afhaeligngig variabel (fx livstilfredshed) ved oslashget generelt forbrug af forskellige platforme (0ndash6 skala) For 15ndash19-aringrige er LinkedIn ekskluderet da alt for faring teenagere i vores undersoslashgelse benytter sig af dette medie Sposlashrgsmaringl er adopteret fra European Social Survey og OECD Guidelines for Measuring Subjective Well-being Kontrolvariabler inkluderer antal naeligre relationer social aktivitetsniveau alder land omraringde civilstatus jobstatus koslashn Sample daeligkker respondenter fra de nordiske lande (Danmark Island Finland Norge og Sverige) og er yderligere blevet forstaeligrket med respondenter fra Canada USA og UK Se online-appendiks tabel 14

Facebook Twitter YouTube Snapchat Tinder LinkedInInstagram

Effekten af forbruget afhaelignger af brugerens alder og platformen der brugesNaringr vi tager et endnu taeligttere kig paring vores data ser vi at forbruget af sociale medier kan have mange forskellige effekter afhaeligngigt af hvilken platform der anvendes (Figur 31)

I vores egen undersoslashgelse bad vi respondenterne rapportere hvor ofte de var online paring Facebook Twitter Youtube Instagram Snapchat Tinder og Lin-kedIn Svarmulighederne var ldquo0 = Jeg bruger ikke denne platformrdquo ldquo1 = Sjaeligl-dentrdquo ldquo2 = Ugentligtrdquo ldquo3 = En gang om dagenrdquo ldquo4 = Flere gange om dagenrdquo ldquo5 = En gang i timenrdquo ldquo6 = Flere gange i timenrdquo Figur 31 viser den procentvise aeligndring i trivselen for hver stigning i tidsforbruget paring hver platform For eksempel ser vi at Snapchat-forbrug er forbundet med 1 forringelse af tillid Det betyder at for hver gang tidsforbruget af Snapchat stiger eacutet niveau (paring 0ndash7-skalaen) saring falder brugerens tillid til andre mennesker med 1 Eller med andre ord Dem som bruger Snapchat flere gange i timen (som svarer ldquo6rdquo paring skalaen) har i snit 6 mindre tillid til andre mennesker sammenlignet med dem som aldrig bruger Snapchat (og som svarer ldquo0rdquo paring skalaen)

Vores analyse viser at mens forbrug af Facebook og LinkedIn har mange sva-ge men ogsaring positive sammenhaelignge med unges trivsel saring er et oslashget tidsfor-brug paring Twitter Youtube Instagram Snapchat og Tinder forbundet med en raeligkke negative trivselsfaktorer

Tre ud af syv platforme er forbundet med lavere livstilfredshed mens et stort forbrug af Snapchat og Tinder er forbundet med negativ social sammenlig-ning Youtube er forbundet med lavere social aktivitet lavere kulturel deltagel-se og mindre engagement i frivillighed Instagram og Snapchat er forbundet med mindre tillid til andre mennesker og Snapchat er ogsaring forbundet med mindre deltagelse i kulturelle begivenheder og mindre engagement i frivilligt arbejde Paring overraskende vis ser vi dog ogsaring at Snapchat og Instagram er forbundet med et oslashget socialt aktivitetsniveau

Disse sammenhaelignge er dog ogsaring i hoslashj grad afhaeligngige af brugerens alder Naringr vi deler vores respondenter op i to grupper ndash en gruppe med teenagere i al-deren 14ndash19 og en gruppe med unge i alderen 20ndash29 ndash saring ser vi nogle markant anderledes sammenhaelignge (Figur 32)

Den vigtigste observation er at de unges (20ndash29-aringrige) forbrug af socia-le medier ikke laeligngere er forbundet med lavere livstilfredshed selv om det for teenagere stadig gaeliglder ved forbrug af Instagram Snapchat og Tinder Omvendt ser vi at de unge i den aeligldste gruppe er mere tilboslashjelige til negativ social sammenligning sammenlignet med teenagere naringr de bruger Face-book mere Derudover synes Snapchat staeligrkere forbundet med mistillid end Instagram for teenagere selv om det modsatte gaeliglder for de unge (20ndash29 aringr) Det er vaeligrd at notere at alle disse effekter goslashr sig gaeligldende selv efter vi har korrigeret for respondenternes offline-relationer alder oprindelsesland boligomraringde uddannelse civilstatus jobstatus og koslashn

Vi udforsker mange af disse sammenhaelignge yderligere i de kommende afsnit

Sociale medier og social sammenligningUdover at stille sposlashrgsmaringl til respondenternes egen livstilfredshed bad vi dem ogsaring vurdere hvor tilfredse de troede deres venner var med deres liv

Vi finder at et oslashget forbrug af Facebook Instagram Snapchat og Tinder er forbundet med negativ social sammenligning i forskellige sammenhaelignge Eller med andre ord Forbrug af sociale medier oslashger sandsynligheden for at de unge tror at deres venner er lykkeligere end dem selv (Figur 31)

Social sammenligning er en fundamental psykologisk proces som styrer hvor-dan vi taelignker om os selv og om andre51 Men paring sociale medier kan disse ten-denser blive forstaeligrket betragteligt De sociale medier byder naeligsten konstant paring muligheder for social sammenligning da sammenligningsinformationerne naeligsten altid er mere fremtraeligdende paring sociale medier end i virkeligheden Vi kan for eksempel hurtigt aflaeligse om vi har faeligrre eller flere venner foslashlgere og likes sammenlignet med vores venner52 I forhold til rdquofremstillingrdquo peger forsk-ningen ogsaring paring at vi oftest fremstiller vores liv paring en overdrevet positiv maringde som ikke altid repraeligsenterer vores faktiske liv og hvordan vi har det53

SoMe-paradoksetEt af de mest interessante resultater fra vores egen undersoslashgelse er at brug af Snapchat og Instagram er forbundet med mere social aktivitet ndash dvs at unge som oftere bruger disse sociale medier ogsaring oftere ses med andre men-nesker Vi finder dog paradoksalt nok ogsaring at de selvsamme unge oftere har tilboslashjelighed til at vaeligre ulykkelige (Figur 31)

Det er ikke kun vores egen undersoslashgelse som viser en saringdan paradoksal sam-menhaeligng I vores analyse af repraeligsentative data for 15ndash16-aringrige i Norden fra PISA finder vi et tilsvarende resultat Unge der ofte bruger sociale medier er mindre lykkelige og bliver oftere mobbet men de ses oftere med andre unge efter skole54

Det kan lyde paradoksalt at sociale medier er forbundet med et mere aktivt socialt liv og mistrivsel paring eacuten og samme tid saeligrligt naringr et godt socialt liv konsekvent fremstaringr som eacuten af de mest afgoslashrende faktorer for hoslashj livskvali-tet55 Det er dog vigtigt at notere at kvantiteten af social aktivitet som maringles her ikke er lig med kvalitet og at social aktivitet ikke udelukker eksempelvis foslashlelsen af ensomhed

51 Corcoran K Crusius J amp Mussweiler T (2011) Social comparison Motives standards and mechanisms In D Chadee (Ed) Theories in social psychology 119ndash13952 Haferkamp N amp Kraumlmer N C (2011) Social comparison 20 Examining the effects of online profiles on social-networking sites Cyberpsychology Behavior and Social Networking 14 (5) 309ndash314 Vogel et al (2014) Social comparison social media and self-esteem Psychology of Popular Media Culture 3 (4)53 Jordan A H Monin B Dweck C S Lovett B J John O P amp Gross J J (2011) Misery has more company than people think Underestimating the prevalence of othersrsquo negative emotions Personality and Social Psychology Bulletin 37 (1) 120ndash135 Steers et al (2014) Lee-Won R J Shim M Joo Y K amp Park S G (2014) Who puts the best ldquofacerdquo forward on Facebook Positive self- presentation in online social networking and the role of self-consciousness actual-to-total Friends ratio and culture Computers in Human Behavior 39 413ndash42354 Online-appendiks Tabel 1055 Diener E amp Biswas-Diener R (2018) Social Well-Being Research and Policy RecommendationsGlobal Happiness Policy report 2018

Et oslashget forbrug af stort set alle sociale medier oslashger sandsynligheden for at de unge tror at deres venner er lykkeligere end dem selv Sociale medier er designet saringdan at mulighederne for sammenligning oftest er til stede

56 Andreasson U (2017) Tillid ndash det nordiske guld Nordisk Ministerraringd57 Den positive effekt fra Facebook ses kun i figur 31 og ikke 32 Figur 31 er baseret paring et stoslashrre sample hvilket er en potentiel forklaring paring hvorfor vi ser sammenhaeligngen her Det er dog vigtigt at notere at effekten ikke er meget signifikant Der er altsaring betydelig usikkerhed forbundet hermed58 Sabatini F amp Sarracino F (2019) Online social networks and trust Social Indicators Research 142 (1) 229ndash26059 Ud over at maringle tillid til andre mennesker generelt maringlte det italienske studie ogsaring tilliden til naboer og tilliden til politiet

Det er saringledes en mulig fortolkning af foreliggende data at unge som har et stort forbrug af Snapchat og Instagram oftere er sammen med store grupper af mennesker men ikke har mange meningsfulde enkeltvenskaber En anden potentiel fortolking er at forbruget af Snapchat og Instagram faktisk haeligm-mer unges mulighed for at nyde den tid de faktisk bruger sammen Yderligere forskning boslashr gennemfoslashres for at forstaring disse dynamikker bedre

Unge brugere af Snapchat og Instagram har mindre tillid til andre menneskerTillid er det nordiske guld Her i Norden har vi nogle af verdens hoslashjeste tillidsni-veauer i verden baringde naringr tillid maringles mellem mennesker og i forhold til institu-tioner hvilket bla har stor betydning for vores oslashkonomi livskvalitet og vores demokratiske processer56 Men kan brugen af sociale medier poentielt under-grave nordiske unges tillid til andre

Ifoslashlge resultatet fra vores egen undersoslashgelse har unge med et stort forbrug af sociale medier i snit mindre tillid til andre mennesker Dog kan der observe-res vigtige forskelle mellem de forskellige sociale medier Mens Instagram og Snapchat synes systematisk knyttet til mistillid saring er Facebook under visse omstaeligndigheder faktisk forbundet med stoslashrre tillid57

Igen er det noget vanskeligt at fastslaring kausaliteten Vi kan saringledes ikke vide om brug af Instagram eller Snapchat faringr unge til at have mindre tillid til andre eller om mennesker med mindre tillid til andre har et stoslashrre forbrug af disse to medier Andre studier kan dog hjaeliglpe os med at give et bud paring en retning

I en undersoslashgelse fra 2019 blev sammenhaeligngen mellem tillid og forbrug af sociale medier testet paring grundlag af et datasaeligt som rummede observationer fra 50000 mennesker i Italien58 Paring baggrund af forskelligheder i udbuddet af bredbaringndsforbindelser kunne forskerne paringvise at tilliden var faldet signifi-kant i de omraringder som tidligere havde oplevet en stigning i forbrug af sociale medier som foslashlge af at de havde faringet bedre internetforbindelser men ikke i andre omraringder59

Disse forklaringer kan dog ikke fortaeliglle os hvorfor vi kun ser disse negative effekter paring Snapchat og Instagram og ikke paring Facebook

Tilliden mellem mennesker er meget hoslashj i Norden Instagram og Snapchat er forbundet med mistillid mens Facebook er forbun-det med tillid Yderligere forskning er paringkraeligvet for at kunne svare paring hvorfor vi ser disse sammenhaelignge

Figur 33Hvordan aktivt brug af sociale medier er forbundet med livstilfredshed social sammenligning social aktivitet tillid kulturel deltagelse og frivilligt arbejde

-1 3 4 0 2 1 MINDRE MERE

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

N asymp 1160 Farvede blokke repraeligsenter signifikante resultater p lt 01Effekterne repraeligsenteret rsquoprocentvis aeligndring i afhaeligngig variabel (fx livstilfredshed) ved oslashget aktivt brug (0-5 skala) uafhaeligngig af det samlede forbrug Sposlashrgsmaringl er adopteret fra European Social Survey og OECD Guidelines for Measuring Subjective Well-being Kontrolvariabler inkluderer Tidsforbrug antal naeligre relationer socialt aktivitetsniveau alder land omraringde civilstatus jobstatus koslashn Sample daeligkker respondenter fra de nordiske lande (Danmark Island Finland Norge og Sverige) og er yderligere blevet forstaeligrket med respondenter fra Canada USA og UK Se online-appendiks tabel 12

Aktive brugere af sociale medier er ogsaring aktive i offline-faeligllesskaber Naringr vi i vores uafhaeligngige undersoslashgelse ser paring sammenhaeligngen mellem de unges tidsforbrug paring sociale medier og deres deltagelse i offline-faeligllesskaber (herunder samvaeligr med venner frivilligt arbejde og kulturel deltagelse) saring noterer vi atter signifikant forskellige effekter for de forskellige sociale medier (Figur 32)

Mens unges brug af Facebook er forbundet med for eksempel oslashget frivilligt engagement saring er det modsatte gaeligldende for hyppige brugere af YouTube og Snapchat (Figur 32) Denne effekt er stoslashrst blandt unge mellem 20ndash29 aringr

Paring samme maringde er unges stoslashrre forbrug af Snapchat ogsaring forbundet med mindre tilboslashjelighed at deltage i kulturelle begivenheder ndash saringsom museums-besoslashg biografture koncertoplevelser etc ndash men det modsatte er tilfaeligldet for teenagere der bruger Twitter

Alle disse sammenhaelignge er baseret paring sammenligninger mellem unge menne-sker med forskelligt tidsforbrug paring forskellige platforme I vores undersoslashgelse har vi dog ogsaring undersoslashgt hvor ofte de unge generelt bruger de sociale medi-er til direkte at kommunikere med andre og hvor ofte de generelt bruger dem til at kigge paring indhold Igen ser vi at et oslashget aktivt brug (direkte kommunika-tion) faktisk har en positiv indvirkning paring hvor ofte unge deltager i kulturbegi-venheder social aktivitet og frivilligt arbejde (Figur 33) Dvs hvis man har to grupper af unge som paring alle maringder synes identiske (samme koslashn samme antal naeligre relationer samme uddannelsesniveau samme tidsforbrug paring sociale medier etc) bortset fra at den ene gruppe bruger sociale medier mere aktivt end den anden saring vil sidstnaeligvnte gruppe ogsaring deltage mere i kulturelle begi-venheder garing mere ud med venner og bruge mere tid paring frivilligt arbejde

Den maringske vigtigste konklusion som skal fremhaeligves i dette kapitel er derfor at alle de sammenhaelignge vi finder mellem unges brug af sociale medier og deres subjektive og sociale trivsel er betingede sammenhaelignge Hvis vi ignore-rer afgoslashrende faktorer som alder koslashn sociale forhold platform og brugsform saring bliver begrebet rdquoforbrug af sociale medierrdquo i sig selv et relativt meningsloslashst begreb

Naringr aktiv og passiv brug kan kaeligdes sammen med henholdsvis hoslashj og lav social aktivitet er det sandsynligvis fordi brug af sociale medier afspejler andre forhold i din hverdag For eksempel deltagelse i sociale faeligllesskaberAnne Mette Thorhauge lektor paring Koslashbenhavns Universitet Institut for Medier Erkendelse og Formidling

Fremtidens sociale medier skal understoslashtte det gode ungeliv

Der er ingen garantier for at vi bruger Facebook Instagram eller Snapchat i fremtiden men det er usandsynligt at vi ikke bruger sociale medier overhove-det Med den fart udviklingen i brug af digital teknologi og sociale medier har taget de seneste aringr (Facebook har kun eksisteret siden 2006) saring virker det mest sandsynligt at fremtiden kun bliver mere avanceret og kompleks paring det-te omraringde og at debatten om hvorledes vi kan forbedre vores digitale trivsel fortsaeligtter

Sposlashrgsmaringlet bliver derfor Hvordan kan vi saring sikre at fremtidens sociale medi-er kan skabe gode rammer for gode liv

I denne rapport har vi demonstreret at de unges brug af sociale medier er forbundet med deres subjektive trivselmistrivsel baringde i oslashjeblikket naringr de er online og generelt naringr de er logget af Hvordan de bruger sociale medier er ogsaring forbundet med sociale forhold saringsom tillid og kultur- og foreningsdelta-gelse

Konkrete loslashsninger paring hvordan sociale medier kan optimeres til at blive mere rdquolivskvalitets-kompatiblerdquo i fremtiden kan for eksempel vaeligre etablering af ny digital infrastruktur offentlig regulering af sociale medier eller blot fremme af en sundere adfaeligrd paring de sociale medier Haringndteringen af opgaven kan derfor ligge hos baringde softwareudviklere foraeligldre embedsmaelignd og politikere men en kvalificeret haringndtering af opgaven kalder paring kvalificeret viden

Her synes det uheldigvis stadig at vaeligre et aringbent sposlashrgsmaringl hvorvidt viden-skaben paring omraringdet er moden nok til at kunne give anbefalinger baseret paring valide og tilstraeligkkelige data Helt konkret synes problemet at vaeligre at vores viden om sammenhaeligngen mellem sociale medier og trivsel i stor stil baserer sig paring enten smaring eksperimenter der ikke er repraeligsentative for hele befolknin-gen eller paring store datasaeligt uden de noslashdvendige detaljer til at afdaeligkke nuan-cerne i aringrsag-virkningsforholdet

Som vi har demonstreret i denne rapport aeligndrer historien om sociale medier sig hurtigt naringr vi analyserer data i relation til hvordan medierne bruges hvem der bruger dem og hvilke medier der bruges

Baseret paring vores research har vi identificeret en raeligkke betingelser som er af-goslashrende for at forstaring forholdet mellem sociale medier og trivsel og deltagelse i samfundets ikke-digitale faeligllesskaber

Vores viden om sociale medier er baseret paring data der ikke er tilstraeligkkeligt detaljerede Denne rapport viser at unges trivsel og mistrivsel haelignger sammen med forbruget af sociale medier men at vi skal forholde os til hvordan medierne bruges hvem der bruger dem og hvilke medier der bruges

Fire afgoslashrende betingelser for at forstaring og fremme trivsel i relation til sociale medier

1 HVEM bruger de sociale medierI stedet for at se unge mennesker som eacuten samlet gruppe boslashr forskere og beslutningstagere skelne mellem forskellige grupper af unge baseret paring alder koslashn og sociale forhold Som denne rapport har paringpeget er der vaeligsentlige for-skelle i sammenhaeligngen mellem trivsel og brug af sociale medier afhaeligngigt af om vi ser paring teenagere eller unge voksne om vi ser paring unge kvinder eller unge maelignd og om vi ser paring unge med hoslashj eller lav kvalitet af sociale relationer I vores analyse har vi for eksempel fundet at unge som har faring naeligre relationer eller ringe emotionel stoslashtte fra deres foraeligldre er saeligrligt udsatte online

2 HVORDAN bruges de sociale medierMange studier af trivsel og brug af sociale medier forholder sig kun til hvor meget tid de unge bruger paring sociale medier og ikke hvad de bruger tiden paring Det er dog afgoslashrende at vi forholder os naeligrmere til typen af brug Som denne rapport kunne demonstrere er der betydelig forskel paring om vi bruger vores tid paring sociale medier aktivt saringsom ved at chatte og interagere med vores venner eller passivt saringsom ved at kigge paring billeder laeligse nyheder og laeligse statusopda-teringer

3 HVILKE sociale medier bruges Oftest skaeligres alle sociale medier over en kam Det skyldes saeligrlig at de tilgaeligngelige data som oftest bruges i undersoslashgelser ikke specificerer hvilke sociale medier de unge bruger men blot om de bruger sociale medier helt ge-nerelt Det er et problem da medieplatformene er meget forskellige af natur Instagram Youtube Twitter Tinder Facebook og LinkedIn kan ganske enkelt goslashre forskellige ting ndash nogle er billedbaserede nogle er tekstbaserede nogle er hybrider nogle opfordrer mere til socialt aktivt brug mens andre opfordrer til mere passivt brug Alene i vores studie ser vi vaeligsentlige forskelle i unges trivsel afhaeligngigt af hvilke medier de benytter sig af Det er noslashdvendigt at vi fortsat opkvalificerer vores viden om hvordan sociale mediers design og infra-struktur har implikationer for unges adfaeligrd trivsel og faeligllesskaber

4 HVOR LANG TID bruges de sociale medierParing trods af at hovedkonklusionen er at unges tidsforbrug ikke viser sig at have stor betydning for deres trivsel helt generelt saring ser vi dog en undtagelse ved ekstremt brug Ekstremt brug synes ubetinget at vaeligre forbundet med mistrivsel Her er det dog saeligrligt vigtigt at have oslashje for kausaliteten Vi ved nemlig ikke om ekstremt brug foslashrer til mistrivsel eller om mistrivsel foslashrer til ekstremt brug Det er derfor vaeligsentligt at paringpege at et uhaeligmmet brug af sociale medier fortsat kan vaeligre skadeligt selv om brugeren er baringde socialt velfungerende bruger medierne aktivt og bruger de mindst skadelige medier

Naringr vi er klar over disse betingelser bliver det muligt bedre at forstaring hvordan vi bedst kan haringndtere ulemperne og maksimere fordelene ved sociale medier i dag saringvel som i fremtiden Risikoen ved ikke at have disse nuancer for oslashje er at loslashsninger og anbefalinger kan ende med at basere sig paring anekdoter myter og forsimplede generaliseringer Dermed risikerer vi at overse de egentlige proble-mer som er forbundet med unges brug af sociale medier samtidig med at vi negligerer hvordan sociale medier ogsaring kan hjaeliglpe unge med at tilfredsstille deres fundamentale menneskelige og sociale behov

bull Andreasson U (2017) Tillid ndash det nordiske guldNordisk Ministerraringd httpswwwnordenorgenpublicationtrust-nordic-gold

bull Appel H Gerlach A L amp Crucius J (2016) Theinterplay between Facebook use social compar-ison envy and depression Current Opinion inPsychology 9 44ndash49

bull Arampatzi E Burger M J amp Novik N (2018)Social network sites individual social capital andhappiness Journal of Happiness Studies 19 (1)99ndash122

bull AudienceProject (2016) Device Study 2016Social media across the Nordics AudienceProject(2017) Insights 2017 Apps amp Social Media Usagein the US UK and Nordics

bull AudienceProject (2017) Insights 2017 Apps ampSocial Media Usage in the US UK and Nordicshttpswwwaudienceprojectcomwp-contentuploadsstudy_social_media_across_the_nordicspdf

bull Bell V Bishop B V M amp Przybylski A (2015)The debate over digital technology and youngpeople British Medical Journal 351 h3064

bull Best P Manktelow R amp Taylor B (2014) Onlinecommunication social media and adolescentwellbeing A systematic narrative review Childrenand Youth Services Review 41 27ndash36

bull Birkjaeligr M (2018) Skyggen af Lykken analyse nr012018 Nordisk Ministerraringdhttpnordendiva-portalorgsmashrecordjsfpid=diva23A1236906ampdswid=-3484

bull Brooks S (2015) Does personal social mediausage affect efficiency and well-beingComputers in Human Behavior 46 26ndash37

bull Burke M Marlow C amp Lento T (2010) Socialnetwork activity and social well-being In Pro-ceedings of the SIGCHI conference on humanfactors in computing systems 1909ndash1912

bull Christoforou A (2011) Social capital acrossEuropean countries Individual and aggregatedeterminants of group membership Ameri-can Journal of Economics and Sociology 70 (3)699ndash728

bull Corcoran K Crusius J amp Mussweiler T (2011)Social comparison Motives standards andmechanisms D Chadee (Ed) Theories in socialpsychology 119ndash139

bull Data Den Nationale Sundhedsprofil 2017httpwwwdanskernessundheddk

bull Data Eurostat 2018 httpsdataeuropaeueuodpdadatadatasetoY2vRJtab1L3kIb5T9flg

bull Data Happiness Research Institute 2019 httpswwwhappinessresearchinstitutecom

bull Data PISA 2015httpswwwoecdorgpisadata

bull Data Statistics Sweden 2017httpswwwscbse

bull Desjardins J (2019) What Happens in anInternet Minute in 2019 Visual Capitalisthttpswwwvisualcapitalistcomwhat-hapap-ens-in-an-internet-minute-in-2019

bull Diener E amp Biswas-Diener R (2018) SocialWell-Being Research and Policy Recommenda-tions Global Happiness Policy Report 2018 httpwwwhappinesscouncilorg

bull Facebook (2018) Fourth Quarter and Full Year2018 Results httpss21q4cdncom399680738filesdoc_financials2018Q4Q4-2018-Earnings-Releasepdf

bull Gilchrist K (2017) Instagram most likely tocause young people to feel depressed and lonelyout of major social apps study says CNBChttpswwwcnbccom20170519instagram-most-likely-to-cause-young-people-to-feel-de-pressed-and-lonely-out-of-major-social-apps-study-sayshtml

bull Greenfield S (2015) Mind change how digitaltechnologies are leaving their mark on our brainsNew York Random House Incorporated

bull Haferkamp N amp Kraumlmer N C (2011) Socialcomparison 20 Examining the effects of onlineprofiles on social-networking sites Cyberpsy-chology Behavior and Social Networking 14 (5)309ndash314

bull Helliwell J Layard R amp Sachs J (2019) WorldHappiness Report 2019 New York SustainableDevelopment Solutions Network httpsworld-happinessreported2019

bull Hymas C (2018) Social media is making chil-dren regress to mentality of three-year-oldssays top brain scientist The Telegraph httpswwwtelegraphcouknews20180805social-media-regressing-children-mentali-ty-three-year-olds-says

bull Jensen M George M Russell M amp Odgers C(2019) Young Adolescentsrsquo Digital Technology Use and Adolescentsrsquo Mental Health SymptomsLittle Evidence of Longitudinal or Daily Linkages(publication forthcoming)

Bibliografi

bull Jordan A H Monin B Dweck C S Lovett B J John O P amp Gross J J (2011) Misery has more company than people think Underestimat-ing the prevalence of othersrsquo negative emotions Personality and Social Psychology Bulletin 37 (1) 120ndash135

bull Krasanova H Wenninger H Widjaja T amp Buxmann P (2013) Envy on Facebook A Hidden Threat to Usersrsquo Life Satisfaction Proceedings of the 11th International Conference on Wirtschaftsinformatik (WI2013)

bull Kross E et al (2013) Facebook use predicts declines in subjective well-being in young adults PloS one 8 (8) e69841

bull Lee-Won R J Shim M Joo Y K amp Park S G (2014) Who puts the best ldquofacerdquo forward on Facebook Positive self-presentation in online social networking and the role of self-conscious-ness actual-to-total Friends ratio and culture Computers in Human Behavior 39 413ndash423

bull Lee S Y (2014) How do people compare themselves with others on social network sites The case of Facebook Computers in Human Behavior 32 253ndash260

bull Nesi J amp Prinstein M J (2015) Using social media for social comparison and feedback-seek-ing Gender and popularity moderate associ-ations with depressive symptoms Journal of Abnormal Child Psychology 43 (8) 1427ndash1438

bull OECD (2013) ANNEX A Illustrative examples of subjective well-being measures In OECD Guide-lines on Measuring Subjective Well-being Paris OECD Publishing httpswwwncbinlmnihgovbooksNBK189562

bull OECD (2017) Hows Life 2017 Measuring Well-being OECD Publishing Paris httpsdxdoiorg101787how_life-2017-en

bull Olson B D amp Evans D L (1999) The role of the Big Five personality dimensions in the direction and affective consequences of everyday social comparisons Personality and Social Psychology Bulletin 25 (12) 1498ndash1508

bull Orben A amp Przybylski A K (2019) The associ-ation between adolescent well-being and digital technology use Nature Human Behaviour 3 (2) 173

bull Orben A Dienlin T amp Przybylski A K (2019) Social mediarsquos enduring effect on adolescent life satisfaction Proceedings of the National Acade-my of Sciences 201902058

bull Primack B A et al (2017) Social Media Use and Perceived Social Isolation Among Young Adults in the US American Journal of Preventive Medicine 53 (1) 1ndash8

bull Rasmussen M et al (2019) Skoleboslashrnsundersoslash-gelsen 2018 Koslashbenhavn Statens Institut for Folkesundhed

bull Sabatini F amp Sarracino F (2019) Online social networks and trust Social Indicators Research 142 (1) 229ndash260

bull Sagioglou C amp Greitemeyer T (2014) Face-bookrsquos emotional consequences Why Facebook causes a decrease in mood and why people still use it Computers in Human Behavior 35 359ndash363

bull Shakya H B amp Christakis N A (2017) Association of Facebook use with compromised well-being A longitudinal study American Journal of Epidemiology 185 (3) 203ndash211

bull Steers M L N Wickham R E amp Acitelli L K (2014) Seeing everyone elses highlight reels How Facebook usage is linked to depressive symptoms Journal of Social and Clinical Psychology 33 (8) 701ndash731

bull Twenge J M et al (2017) Increases in Depres-sive Symptoms Suicide-Related Outcomes and Suicide Rates Among US Adolescents After 2010 and Links to Increased New Media Screen Time Clinical Psychological Science 6 (1) pp 3ndash17

bull Twenge J M (2017) Have Smartphones Destroyed a Generation The Atlantic httpswwwtheatlanticcommagazinearchive201709has-the-smartphone-destroyed-a-generation534198

bull Twenge J M Martin G N amp Campbell K W (2018) Decreases in psychological well-being among American adolescents after 2012 and links to screen time during the rise of smart-phone technology Emotion 18 (6) 765ndash780

bull Verduyn et al (2015) Passive Facebook usage undermines affective well-being Experimental and longitudinal evidence Journal of Experimen-tal Psychology General 144 (2) 480

bull Vogel E A Rose J P Roberts L R amp Eckles K (2014) Social comparison social media and self-esteem Psychology of Popular Media Culture 3 (4) 206

bull Watson D Clark L A amp Tellegen A (1988) De-velopment and validation of brief measures of positive and negative affect the PANAS scales Journal of Personality and Social Psychology 54 (6) 1063

bull Wheeler L amp Miyake K (1992) Social comparison in everyday life Journal of Personality and Social Psychology 62 (5) 760

Naringr man er ung giver det god mening at have en bred bekendtskabskreds Naringr man har boslashrn og en fast livspartner saring samler ens sociale interaktion sig om faring mennesker og saring skifter brugen af sociale medier Det kan saring aeligndre sig igen hvis man bliver skiltLivssituationen betyder meget forhvordan man bruger sociale medier Anne Mette Thorhauge lektor paring Koslashbenhavns Universitet Institut for Medier Erkendelse og Formidling

Denne rapport undersoslashger sammenhaeligngen i Norden mellem unges trivsel og deres forbrug af sociale medier

Er unges stigende tidsforbrug paring sociale medier og foran skaeligrmen et problem for deres personlige trivsel og deres deltagelse i ikke-digitale faeligllesskaber i samfundet

Hovedkonklusionen er at vi ikke kan doslashmme forbruget af sociale medier som noget entydigt positivt eller negativt for unges trivsel uden at vi forholder os til en raeligkke helt specifikke betingelser som nuancerer billedet vaeligsentligt Vi maring forholde os til hvem der bruger de sociale medier hvilke sociale medier de bruger og hvor lang tid de bruger Vi maring ogsaring forholde os til hvordan de sociale medier bruges

Naringr vi tager hoslashjde for de ovennaeligvnte betingelser finder vi en raeligkke signifikante effekter af unges forbrug af sociale medier som man kan laeligse mere om i rapporten

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Er sociale medier faktisk en trussel mod unges trivsel

Nord 2019026ISBN 978-92-893-6164-4 (PDF)ISBN 978-92-893-6165-1 (EPUB)httpdxdoiorg106027Nord2019-026

copy Nordisk Ministerraringd 2019

HovedforfattereHappiness Research InstituteMichael Birkjaeligr og Micah Kaats

RedaktionNordisk MinisterraringdUlf Andreasson og Truls Stende

Happiness Research InstituteMeik Wiking Anne Henderson Alejandro Cencerrado Isabella Arendt Vlasman Rebekka Louisa Drude Andersen ogAlexander Gamerdinger

Layout Jette KoefoedFotos Unsplashcom

Det nordiske samarbejdeDet nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsfor-mer Samarbejdet omfatter Danmark Finland Island Norge og Sverige samt Faeligroslasherne Groslashnland og Aringland

Det nordiske samarbejde er baringde politisk oslashkonomisk og kulturelt forankret og er en vigtig medspiller i det europaeligiske og internationale samarbejde Det nordiske faeliglles-skab arbejder for et staeligrkt Norden i et staeligrkt Europa

Det nordiske samarbejde oslashnsker at styrke nordiske og regionale interesser og vaeligrdier i en global omverden Faeliglles vaeligrdier landene imellem er med til at styrke Nordens positi-on som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner

Download nordiske publikationer wwwnordenorgnordpub

ANALYSE NR 012019

Indhold

7 Forord

8 Sammenfatning

11 Indledning

41 Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

ANALYSE NR 012019

Indhold

7 Forord

8 Sammenfatning

11 Indledning

41 Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Indhold

7 Forord

8 Sammenfatning

11 Indledning

41 Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Indhold

7 Forord

8 Sammenfatning

11 Indledning

41 Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Danmark

(15ndash

25 aring

2011 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Kilde PISA (2015)

foslashl

2000 2005 2010 2015

Drenge

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

MINDRE MERE

Passivt brug

PA Positiv affekt

NA Negativ affekt

Aktivt brug

MEREMINDRE

MINDRE

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Dele links

Sende beskeder

MINDRE

Glaeligde

Forbundethed

Interesse

Ensomhed

Stolthed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Glaeligde Glaeligde

Glaeligde

Uro Uro

Interesse Interesse

Ensomhed Ensomhed

Skam Skam

Stolthed Stolthed

Kedsomhed Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Glaeligde

Interesse

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

Interesse

Forbundethed

Ensomhed

Kedsomhed

Forbundethed

Stolthed

Ensomhed

Kedsomhed

lt 5 min

15lt 5 min

5ndash9 min

10ndash14 min

15+ min

Kilde PISA (2015)

73 144 128 147 114 124 82 139

617 608 450 567 610 741 520 582

599 633 404 463 404 416 734 820

Livstilfredshed

Tillid

Kulturel deltagelse

Social aktivitet

Frivilligt arbejde

MINDRE

VAEligRRE

MINDRE

Livstilfredshed

Tillid

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Livstilfredshed

Social aktivitet

Kulturel deltagelse

Frivilligt arbejde

Tillid

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Bibliografi

Forord

Sammenfatning

Indledning

Documents

#StyrPåSoMe - DiVA portalnorden.diva-portal.org/smash/get/diva2:1320138/FULLTEXT...hverdag og samvær, og langt de fleste unge bruger meget tid på forskellige platforme såsom Facebook,