S å da n S tå r d e t t i l m e d S u n d h e d e n | m o r S ø ko m m u n e 2013

morsø kommune 2013Sådan står det til med Sundheden

MORSØKOMMUNE

Borgmester: Lauge Larsen

For anden gang siden 2007 præsenterer vi en befolkningsundersøgelse af morsingbo-ernes sundhed. 2.500 repræsentativt ud-valgte borgere i alderen 16 år og op modtog i februar 2010 spørgeskemaet ”Hvordan har du det?”, og 1.637 gjorde sig den ulejlighed at svare på de 76 spørgsmål om sundhed og sygdom. Vi vil gerne takke alle borgere, der har deltaget i undersøgelsen.

Med udgangspunkt i den nye sundhesprofil kan vi kortlægge, hvordan sundheden har udviklet sig i kommunen, da vi kan sam-menligne med resultaterne fra 2007. Den ny sundhedsundersøgelse omfatter hele Regi-on Nordjylland, så vi kan også sammenligne os med de andre kommuner i regionen. Der er samtidigt gennemført en landsdækkende undersøgelse af sundhedstilstanden i Dan-mark, så på en række områder kan vi også sammenligne os med den generelle sund-hedstilstand i landet.

Denne pjece præsenterer nogle af de cen-trale resultater af undersøgelsen i Morsø Kommune. En samlet dybdegående undersø-gelse for alle kommuner i regionen foreligger i Region Nordjyllands, ”Sundhedsprofil 2010. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland”.

Svarene på spørgsmålet ”Hvordan har du det?” er vigtige i planlægningen af sund-hedstilbuddene i Morsø Kommune. Med udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik samt en grundig analyse af sundhedsunder-søgelsen vil vi sætte rammerne for en god og hensigtsmæssig sundhedsindsats på Mors. Vi vil skabe rammerne for en sund tilværelse på Mors ved at give borgerne mulighed for - og lyst til - at leve et sundt liv, så belastninger og udfordringer i hverdagslivet lettere kan håndteres.

Vores vision er, at vi vil have en stærk sund-hedsprofil og konstant arbejde for at frem-me bevidstheden om sund levevis. Sammen er vi bedst, så lad os i fællesskab skabe ram-merne for en sund tilværelse på Mors.

På en række områder ligger Mors lidt dår-ligere end regionens gennemsnit. Vi skal derfor arbejde videre for i første omgang at nå dette gennemsnit og senere forbedre os endnu mere. Men det skal ske uden, at vi bli-ver formynderiske.

Borgerne skal deltage aktivt i denne proces.

om underSøgelSen

I januar 2013 fik 35.700 repræsen-tativt udvalgte borgere over 16 år i Region Nordjylland et spørgeskema med titlen: ”Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sund-hed og sygdom i Region Nordjyl-land”.

57,5 % af de adspurgte udfyldte og ind-sendte skemaet pr. post eller på nettet. Un-dersøgelsen skete samtidig med en tilsva-rende landsdækkende undersøgelse, hvor 52 spørgsmål var ens for hele landet, mens nordjyderne svarede på 26 ekstra spørgsmål. Undersøgelsen i Nordjylland inkluderer her-udover 26 spørgsmål om fysisk, psykisk og social trivsel, som sammen med de nationale spørgsmål er udtryk for et bredt og rumligt sundhedsbegreb.

Svarene er blevet indtastet, renset for fejl og har undergået statistiske vægtninger af Danmarks Statistik, så tallene kan sammen-lignes på tværs af de enkelte kommuner og på landsplan. Denne pjece præsenterer nog-le af de vigtigste resultater i kommunen. En uddybende præsentation findes i den mere dybtgående regionale ”Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland”, der kan findes på www.rn.dk.

Om Morsø Kommune - Befolkningstal

1. januar 2013 Mænd Kvinder I alt Befolkning tot. 10.05 10.484 21.189 16-24 år 1.155 1.022 2.177 25-44 år 2.194 2.025 4.219 45-64 år 3.247 3.100 6.347 65 + år 2.211 2.506 4.717 I alt 16 + år 8.807 8.653 17.460

morsø kommune 2013Sådan står det til med Sundheden

Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende”Hvordan har du det?” var titlen på og sloganet for undersø-gelsen om trivsel, sundhed og sygdom, som blev gennemført i foråret 2013 og hvis resultater nu præsenteres. Spørgsmålet skal tages meget bogstaveligt. For den enkeltes svar på, hvor-dan han eller hun har det – det selvvurderede helbred – er en meget anvendt indikator på sundhed.

Hvis man selv synes, man har det godt, trives og føler sig frisk og rask, så øger det chancen for et længere liv med mindre sygdom. Selvvurderet helbred kan afspejle indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i forbindelse med sygdom. Et godt selvvur-deret helbred kan også være tegn på, at en person er bedre til at drage omsorg for sig selv i forbindelse med sygdom. Udover social kapital, der bliver behandlet senere, er selvvurderet hel-bred et vigtigt parameter for det brede sundhedsbegreb, der ligger bag undersøgelsen.

Spørgsmål: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? (%)

morsø 2010 morsø 2013 regionen Fremragende 10,8 12,2 11,8 Vældig godt 34,3 35,2 36,7 Godt 36,8 36,4 36,2 Mindre godt 14,8 14,0 12,4 Dårligt 3,4 2,2 2,9

83,8 % af borgerne i Morsø Kommune vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Det ligner niveauet i resten af regionen, og ligger på linie med niveauet i 2010.

Andel med fremragende, vældig godt eller godt selv-vurderet helbred i Morsø Kommune (%).

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt Mænd 93,9 91,5 85 80,4 86,6 Kvinder 86,3 88,8 78,2 75,1 80,9

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

Oplevelsen af at have et godt helbred falder med alderen, og der er flere kvinder end mænd, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. 19,1 % af alle kvinder og 14,4 % af alle mænd vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt.

Det er især de ældste borgere 75+, der ikke vurderer, at de har et godt helbred. Blandt kvinderne over 74 år, er det hele 34,4%, der angiver mindre godt eller dårligt helbred, mens det samme tal for mændene er 24,3%.

Selvvurderet helbred3

livSStilSSvaner

Der er direkte sammenhæng mellem Kost, Rygning, Alko-hol og Motion (KRAM-faktorerne) plus overvægt og en lang række alvorlige og livstruende sygdomme. Mange dårlige vaner optræder samtidig - fysisk inaktive borgere har ofte både usund kost og er overvægtige, og rygere kan være mere inaktive og have højere alkoholforbrug. En sundere levevis med færre risikofaktorer kan både give flere leveår og flere sunde år uden alvorlig sygdom.

RygningRygning er den enkeltfaktor, der udgør den største sundheds-risiko i Danmark. Rygning øger risikoen for lungekræft, KOL (rygerlunger), hjerte-kar sygdomme samt en lang række an-dre sygdomme – herunder en række andre kræftformer. Der er stort set ikke et organ, der går fri af rygningens skadelige effekter, og rygning kan forværre en lang række sygdomme, selvom det ikke er den direkte årsag.

Fakta rygning• Storrygere dør i gennemsnit 8 – 10 år tidligere end

ikke-rygere, og halvdelen dør før 70-års alderen.• Storrygere lever 10,5 år mere med alvorlig sygdom i

forhold til personer, der aldrig har røget. Stor-rygere har ringere helbred, og de er oftere afhængige af hjælp i deres sidste leveår.

Antallet af rygere er faldet 4 procentpoint siden 2010. Kvin-derne har været lidt flittigere til at kvitte cigaretterne (fra 24,8 % til 29,5 %) end mændene (fra 25,9 til 23,2 %).

Ryger du eller har du tidligere røget? (%)

Morsø Regionen 2010 2013 2013 Ja, hver dag 25,3 21,3 17,1 Ja, mindst én gang om ugen 1,8 1,8 1,8 Ja, sjældnere end hver uge 1,7 2,1 1,9 Nej, jeg er holdt op 26,0 27,2 28,8 Nej, jeg har aldrig røget 45,2 47,5 50,4

Der er flest rygere i gruppen af 45 til 64 årige (27,4 % mænd og 24,9 % kvinder)16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd 14,3 25,1 27,4 19,3 23,2 Kvinder 17,3 19 24,9 14,2 19,5

0

5

10

15

20

25

30

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

Andel af borgere i Morsø Kommune, der ryger dagligt (%)

4

Passiv rygningDer er tale om passiv rygning, når andre end rygeren selv ud-sættes for tobaksrøg. Det sker typisk, når man opholder sig i samme rum som en ryger og indånder noget af røgen.

Passiv rygning kan give irritation af øjne og slimhinder i hal-sen, hoste, hovedpine og lugtgener. Men passiv rygning øger også risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjerte-karsygdomme samt luftvejslidelser. Som passiv ryger udsæt-tes man for de samme skadelige stoffer som en ryger, hvilket er hovedårsagen til den forøgede risiko for lungekræft.

Fakta passiv rygning• Denrøg,passive rygere indånder,bestårafmereend

4.000 kemiske forbindelser. Herunder nikotin, tjære, bly og kviksølv samt en række opløsningsmidler og andre kræftfremkaldende stoffer.

• Passivrygningøgerrisikoenforenakuthjertesygdomog lungekræft.

• Børn, der udsættes for passiv rygning har hyppigereastma, mellemørebetændelse og overfølsomhedssyg-domme. De har oftere kolik og indlægges oftere på hospital.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupi-datat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt.

Ryger du eller har du tidligere røget? (%)

Morsø Regionen 2010* 2007* 2010 Ja, hver dag 25,3 26,5 21,6 Ja, mindst en gang om ugen 1,8 1,4 1,7 Ja, sjældnere end hver uge 1,8 2,9 1,9 Nej, jeg er holdt op 26,0 24,2 27,2 Nej, jeg har aldrig røget 45,2 45,1 47,6

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore.

livSStilSvaner | paSSiv rygning

5

livSStilSvaner | alkohol

AlkoholAlkohol hænger for mange sammen med hyggeligt samvær, fritidsliv og fest, men et stort forbrug har helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Der er ikke et skarpt skel mellem brug af alkohol og alkoholmisbrug. I dette afsnit vurderes det kun, om alkohol giver en øget sundhedsmæssig risiko.

Drikker mænd højest 14 og kvinder højest 7 genstande om ugen, har man lav risiko for at udvikle sygdom på grund af alkohol. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor denne gen-standsgrænse. Er forbruget over 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder har man høj risiko for at udvikle sygdom som følge af sit alkoholforbrug. Hvis man drikker over genstandsgrænsen på 14/7 genstande om ugen, men under højrisikoforbruget på 21/14 genstande om ugen, siger man, at der er tale om et mellemrisikoforbrug.

Andel af borgere, der har et højrisikoforbrug af alkohol (over 21/14 genstande/uge) (%)

Morsø Regionen 2010 2013 2013 Mænd 12,8 9,3 9,0 Kvinder 5,9 5,1 6,6 Ialt 9,5 7,3 7,9

Der er sket et stort fald i andelen af mænd med et højrisiko-forbrug af alkohol siden 2010 (over 21 genstande om ugen), og antallet er nu ligesom med kvinderne på regionsniveau. Andelen, der har et alkoholforbrug, der giver risiko for udvik-ling af sygdom (over 7/14 genstande), ligger i Morsø Kom-mune på linje med resten af regionen.

Dermed ligger andelen, der overskrider 14/7 genstandsgræn-sen på ca. 19 %. I Morsø som i resten af Region Nordjylland findes det største alkoholforbrug blandt de unge mellem 16 og 24 år.

’

Fakta om alkohol:•Mindst3.000dødsfaldhvertårskyldesalkohol.•Alkoholeretkræftfremkaldendestof,ogbidragertil

udvikling af 60 forskellige sygdomme. Foruden kræft også hjerte-karsygdomme, mave-tarmsygdomme, angst og depression.

•Enmindskelseafforbrugetvilgavnebådepåkortog på lang sigt. Depressive symptomer kan aftage markant allerede inden for dage eller uger.

•Sundhedsstyrelsenanbefaler,atmanikkedrikkermere end 5 genstande ved samme lejlighed, samt at man undgår at drikke alkohol, hvis man er gravid eller under 16 år.

Andel af borgere, der drikker mere end genstandsgrænsen på 14/7. (%)

Morsø Regionen 2013 2013 Mænd 9,3 9,5 Kvinder 14,3 13,9 Ialt 11,6 11,6

6

livSStilSvaner | motion

MotionDe fysiske krav i dagligdagen er de seneste årtier blevet min-dre for mange. Samtidig er der flere muligheder for - og fri-stelser til – at være mindre fysisk aktiv. For lidt fysisk aktivitet har direkte indflydelse på antal leveår og år uden sygdom, og derfor er det blevet vigtigere at være mere fysisk aktiv i sin fritid. Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det kan for eksempel være at cykle, løbe, lave havearbejde og tage trappen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive ved moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen. Børn og unge, samt folk, der gerne vil tabe sig, bør være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Desuden anbefales det, at man mindst 2 gange ugentligt træner med høj intensitet 20 – 30 minutter for at træne og vedligeholde kondition, muskelstyr-ke, knoglesundhed og bevægelighed.

Fakta fysisk aktivitet•Fysiskinaktiveborgeredørgennemsnitligt5–6årtid-

ligere end fysisk aktive borgere.•Fysisk aktivitet har gavnlig effekt på en lang række

sygdomme – også stress og psykiske lidelser.•Fysiskaktivitetfremmersundhedfordidetforebygger

overvægt, men har også i sig selv positiv effekt. Der er virkninger på hjerte, kredsløb, muskler, stofskifte og på hormon- og immunsystemet.

Der er blevet færre inaktive i Morsø Kommune siden 2010. Faldet er på 2,7 procentpoint og andelen nærmer sig regi-onsgennemsnittet. Kvinderne har forbedret sig lidt mere end

Spørgsmål: Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din fysiske aktivitet i fritiden? (%)

Morsø Regionen 2010 2013 2013 Konkurrenceidræt 3,3 4,6 5,7 Motionsidræt 19,7 20,4 21,3 Lettere motion 56,4 57,2 55,8 Fysisk inaktiv 20,5 17,8 17,1

mændene (fra 22,9 % til 18,1 % mod mændenes fald fra 18,2 % til 17,6 %), men det er stadig gruppen af kvinder over 65, der er mest inaktive. Blandt de voksne mænd mellem 25 og 44 år er der også en stor gruppe inaktive.

’

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I altMænd 8,1 20,1 14,5 25,2 17,6 Kvinder 19,3 7 12,2 35 17,1

0

5

10

15

20

25

30

35

40

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

Andel af borgere i Morsø Kommune der er fysisk inaktive (%)

7

livSStilSvaner | koSt

KostKosten har indflydelse på helbredet både direkte og indirekte. Usund kost som for eksempel for meget sukker, for meget mættet fedt og for lidt frugt og grønt øger risikoen for hjer-te-kar sygdomme, diabetes type 2 og visse kræftsygdomme. Usunde kostvaner og et for stort energiindtag øger desuden risikoen for overvægt og de livsstilssygdomme, der følger med denne.

Ud fra spørgeskemaets syv spørgsmål om kost er der udregnet en kostscore, der kan bruges som et simpelt mål for borgernes kostvaner. Den udregnede kostscore inddeler borgerne i tre kategorier:

Sund kost: Generelt sunde kostvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt et lavt indtag af mættet fedt.Middelsund kost: Middelhøjt indtag af frugt, grønt, fisk og mættet fedt.Usund kost: Generelt usunde kostvaner, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt, fisk og højt indtag af mættet fedt.

Der er sket store forbedringer på kostområdet i Morsø Kom-mune. Der er færre, der spiser usund kost og flere, der spiser sund kost, og Morsø ligger bedre end regionen som helhed. Morsø følger det generelle mønster, at mændene spiser væ-sentligt mere usundt end kvinderne. Det er dog hos mændene, de største fremskridt er sket.

Kostvaner (%)

Morsø Regionen 2010 2013 2013 Sund kost 14,6 20,2 17,9 Middelsund kost 62,8 64,5 64,7 Usund kost 22,6 15,3 17,3

Fra 30,8 % usund kost i 2010 til 26,8 % i 2013. Kvinderne er gået fra 14,2 % til 13,2 %.

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I altMænd 36,5 23,6 26,6 25,2 26,8 Kvinder 19 14,5 10,2 13,2 13,2

0

5

10

15

20

25

30

35

40

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

Andel af borgere i Morsø Kommune, der har usunde kost-vaner (%).

Fakta om kost•Årligtdørcirka2.200danskere,fordidespiserformeget

mættet fedt, såsom smør og friturefedt.•Ca.2.200personerdørårligtfordidespiserforlidtfrugt

og grønt.•Fødevarestyrelseneri2013kommetmed10nyekostråd,

der blandt andet råder til at spise varieret, spise mere fisk, fuldkorn, frugt og grønt samt at spise mindre fedt, sukker og salt.

8

OvervægtOvervægt er, modsat de øvrige KRAM-faktorer, ikke en vane eller risikoadfærd, men er meget ofte en følge af risikoadfærd. Der er en helbredsrisiko ved forkert kost og for lidt motion i sig selv, men der er også risici alene ved at være overvægtig. Er man både fysisk inaktiv, overvægtig og spiser usundt for-øges risikoen for livsstilssygdomme, antal leveår nedsættes og der er risiko for flere år med alvorlig sygdom. Svær overvægt i barndom og ungdom øger risiko for svær overvægt resten af livet, men det er også vigtigt at være opmærksom på den overvægt, der opstår senere i livet.

FAKtA OM OvERvægt Overvægt = BMI over 25 Svær overvægt = BMI over 30

•Overvægt beregnes ud fra Body Mass Index (BMI):vægt i kilo

(højde i meter) X (højde i meter)

•Sværtovervægtigedørigennemsnittotiltreårtidligereend ikke overvægtige.

•Svært overvægtige mænd kan forvente 5 leveår meremed langvarig belastende sygdom i forhold til normal-vægtige. For kvinder er tabet på hele 10 gode leveår.

•Foruden kræft, hjerte-kar sygdomme og diabetes, harovervægt også indflydelse på slidgigt, problemer med at blive gravid samt søvnproblemer og træthed.

Der er 15,6 % svært overvægtige i Morsø Kommune hvilket er et lille fald siden 2010. Til gengæld er antallet af moderat overvægtige steget. Andelen af overvægtige ligger kun lidt over regionsgennemsnittet.

Body Mass Index - BMI (%)

Morsø Regionen 2010 2013 2013 Svær overvægt BMI 30 og derover 16,9 15,6 16,4 Overvægt BMI 25 - 29,9 33,0 36,5 34,6 Normalvægt BMI 18,5 - 24,9 47,1 45,7 46,5 Undervægt BMI under 18,5 2,9 2,3 2,5

Det er mændene, der er mest overvægtige (18,8 %) og for mændene over 45 år er andelen lige godt 21 %. Der er sket et fald i antal overvægtige kvinder (fra 16,2 % til 12,3 %) og det er især de 25–44 årige og de 65+ årige, der har op-levet et fald, der er på hhv. 5,1 og 7,3 procentpoint siden 2010.

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I altMænd 5,1 19,5 21,3 21,4 18,8 Kvinder 7,6 11,9 17,7 8,1 12,3

0

5

10

15

20

25

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

Andel af borgere i Morsø Kommune der er svært overvægtige (%)

livSStilSvaner | overvægt

9

Social kapital er et udtryk for et samfunds sammen-hængskraft. Det er summen af tillid, normer og netværk indenfor et givent lokalsamfund. Det omfatter både for-melle og uformelle bånd mellem mennesker, der knytter dem til samfundet f.eks. via skoler, klubber, foreninger, arbejdspladser m.m.

En fælles opfattelse af social kapital i sundhedsforsknin-gen er, at sociale forbindelser, samt deres medfølgende fælles sæt af normer og tillid, kan have stor betydning for menneskers sundhed. Det viser sig nemlig, at social kapital kan være med til at beskytte mod sygdom af såvel psykisk som fysisk art, ligesom det kan have en betyd-ning for forandring og fastholdelse af vaner. Omvendt kan social kapital også være medvirkende til at fastholde mennesker i en sundhedsrisiko og dermed have en negativ påvirkning på menneskers sundhedstilstand.

tillidEn væsentlig forudsætning for at der kan dannes holdbare so-ciale netværk er, at der er tillid mellem folk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de mener, de kan stole på andre mennesker.

78,1 % af borgerne er enige eller meget enige i, at man kan stole på de fleste mennesker. Det er nogle flere end i 2010, hvor 72,6 % svarede, at man kan stole på de fleste. Tallet ligger en smule over regionsgennemsnittet på 76,6 %.

Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i, at man kan stole på de fleste mennesker? (%)

morsø 2010 morsø 2013 regionen 2013 Helt enig 13,4 13,4 13,5 Enig 59,2 64,7 63,1 Uenig 15,7 12,1 13,5 Helt uenig 3,3 3,3 3,5 Ved ikke 8,5 7,1 6,4

Andel af borgere i Morsø Kommune der er enig eller helt enig i, at man kan stole på de fleste mennesker (%)

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I altMænd 80,1 82,6 80,2 79,2 80,6 Mænd 6,8 0 2,7 4,2Kvinder 57,5 81,6 78,9 74,8 75,8 Kvinder 13,1 1,6 5,1 4,2

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

0

2

4

6

8

10

12

14

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

Det er generelt de unge kvinder, der trækker ned i gennem-snittet, og der er lidt flere blandt mændene end blandt kvin-derne der mener, at man kan stole på folk, .

Social kapital & trivSel10

Derudover er der også en klar tendens til, at jo længere ud-dannelse borgeren har, jo mere oplever de, at man kan stole på folk.

En vigtig del af befolkningens sociale netværk og rammer for hverdagslivet er de offentlige institutioner. Borgerne er derfor blevet spurgt om, hvor stor tillid de har til forskellige offent-lige institutioner.

Andel af borgere der har meget stor eller ganske stor tillid til følgende institutioner (%)

morsø 2010 morsø 2013 region 2013 Sundhedsvæsenet 74,4 78,1 84,6 Skolen 67,1 82,6 81,8 De sociale myndigheder 53,9 63,5 64,0

Der er relativt mange, der har stor tillid til sundhedsvæsenet og skolen. Og der er sket en væsentlig stigning i tilliden til især skole og de sociale myndigheder siden 2010, men også tilliden til sundhedsvæsenet er øget. Samme tendens ses på regionsplan, og Morsø Kommune ligger på linje med regions-gennemsnittet.

NetværkUdover tilliden til andre mennesker og samfundets institutio-ner er de social netværk, som en person indgår i, vigtige for sundheden. For at undersøge, hvor gode de sociale netværk er hos kommunens borgere, er de blandt andet blevet spurgt om, hvor ofte de er i kontakt med venner, bekendte og familie, som de ikke bor sammen med. Samlet set angiver 78,2 % af borgerne i Morsø Kommune, at de generelt er sammen med familie, venner og bekendte, så ofte som de gerne vil, hvilket også ligger over regionsgennemsnittet på 75,1 %.

Andel af borgere i Morsø Kommune, der mindst én gang om ugen er i kontakt med:

Morsø Regionen Familie, de ikke bor sammen med 81,2 - Venner 74,9 - Naboer/beboere i lokalområdet 54,6 -

Når det gælder kontakt til venner, er det særligt unge i alderen 16-24 år(93,4 %), som trækker gennemsnittet op. I modsætning hertil er det til gængæld de 65+ årige (72,9 %), som fortrinsvist trækker gennemsnittet op, når det gælder kontakt til naboer eller beboere i lokalområdet.

Der er i undersøgelsen også spurgt til, om borgeren er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. At være uønsket alene defineres i forskningen ofte som ensomhed.

Andel af borgere, der angiver at de ofte er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre (%)

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I altMænd 80,1 82,6 80,2 79,2 80,6 Mænd 6,8 0 2,7 4,2Kvinder 57,5 81,6 78,9 74,8 75,8 Kvinder 13,1 1,6 5,1 4,2

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

0

2

4

6

8

10

12

14

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

Det at være uønsket alene er ikke noget stort problem hos kom-munens borgere, men der er alligevel 13 % af kvinderne under 24, der giver udtryk for, at de ofte er alene, hvor de helst vil være sammen med andre.

11

LokalsamfundEt vigtigt aspekt af sundhed er de fysiske og sociale omgivelser og det miljø, som borgerne oplever i hverdagen. Det har derfor været vigtigt for kommunen at belyse, hvordan tilfredsheden og deltagelsen i nærmiljøet er for borgerne.

Borgerne i Morsø Kommune er blevet stillet en række spørgs-mål om dette, og her har 75% af de adspurgte tilkendegi-vet, at de føler sig knyttet til deres lokalområde, og 88% af borgerne føler sig trygge ved at gå tur alene efter mørkets frembrud. Her er det især de yngre og ældre kvinder, der føler sig utrygge, mens langt de fleste mænd føler sig trygge. Der-udover har under 6% af borgerne angivet, at de er generede af støj, røg eller anden luftforurening.

Derudover er borgerne i sundhedsprofilen blevet spurgt, om der i deres lokalområde er noget, som de personligt savner. For Morsø Kommune gælder det, at det især er bedre offentlig transport, der efterspørges, men også cykelstier, legepladser og fritidstilbud for unge som ældre er der over en tredjedel af bor-gernedersavner.Cykelstierneeretønskeiallealdersgrupper,mens legepladser især er efterspurgt af de 25-44 årige (43,7 %).

Andel af borgere der angiver, at de i høj eller nogen grad personligt savner følgende ting i lokalområdet (%):

morsø Flere gangstier 24,1 Flere cykelstier 39,1 Flere muligheder for udendørs motion 23,9 Flere muligheder for indendørs motion 21,8 Flere legepladser til børn 30,5 Flere fritidstilbud for unge 38,6 Flere fritidstilbud for ældre 31,7 Bedre offentlig transport 60,7

Social kapital | lokalSamfund

Spørgsmål: Har du nogen at tale med, hvis du har proble-mer eller brug for støtte? (%)

morsø 2010 morsø 2013 regionen 2013 Ja, ofte 56,6 56,4 56,5 Ja, for det meste 30,8 29,8 29,2 Ja, nogen gange 8,6 9,1 9,8 Nej aldrig,næsten aldrig 4,0 4,7 4,5

Borgerne er også blevet spugt om, hvorvidt de har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Her ses det, at de fleste oplever, at de har nogen at støtte sig til, hvis de har brug for hjælp.

Desuden er borgerne blevet spurgt, om de kan regne med hjælp fra andre ved sygdom og behov for praktisk hjælp. Her angiver 76,1 % at de helt sikkert kan regne med hjælp fra andre. (hvordan ift. 2010 og ift. regionstal?). Hertil er det de ældre kvinder, der har den laveste tiltro til (57 %), at de helt sikkert kan få hjælp til praktiske gøremål, hvis de bliver syge. Blandt alle andre, er det mindst 70%, der helt sikkert tror på, at de kan regne med hjælp fra andre.

Spørgsmål: Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer (lave mad, indkøb, rengøring, tage tøj på o.lign.) kan du da regne med at få hjælp fra andre?

morsø 2010 morsø 2013 regionen 2013 Ja. helt sikkert - 76,1 - Ja, måske - 14,6 - Nej - 3,7 - Ved ikke - 5,6 -

12

ForeningslivDeltagelse i lokalsamfundets aktiviteter giver mulighed for at udvikle netværk og venskaber. Mange deltager i foreningsliv og andre sociale aktiviteter i fritiden. De aktiviteter borgerne er blevet spurgt til spænder fra sport og idræt, over kulturom-rådet og politisk til socialt arbejde, bestyrelser og ungdoms-arbejde. Flest er der, der deltager i sport og idrætsaktiviteter. Her angiver 25,6 %, at de deltager mindst én gang om må-neden i foreningsliv eller frivilligt arbejde indenfor sport og idræt. Tallet ligger på niveau med regionsgennemsnittet på 26,3 %.

9 % af borgere i Morsø Kommune deltager mindst en gang om måneden i socialt arbejde (f.eks. for ældre, handicappede, socialt udsatte o. lign.), og det tal ligger en anelse over regi-onsgennemsnittet på 7,4 %.

Andelen af borgere der mindst en gang om måneden del-tager i foreningsliv eller frivilligt arbejde indenfor følgende områder:

Morsø 2013 Regionen 2013 Sport og idræt 25,6 26,3 Socialt arbejde 9,0 7,4 Bolig- og lokalsamfund 7,9 7,1 Kultur 7,8 7,8 Uddannelse og undervisning 7,5 7,1

I alt 50,6 % af de adspurgte angiver, at de mindst en gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde. Der er ikke stor forskel, når man ser på køn og alder i forhold til del-tagelsen. Dog skiller aldersgruppen 25-44 årige sig ud, hvor mænd, der deltager i foreningsliv eller frivilligt socialt arbejde, udgør 43,6 %, mens andelen af kvinder udgør 54,6 %.

Andel af borgere i Morsø Kommune, der deltager i for-eningsliv/frivilligt arbejde eller lign. mindst én gang om måneden. (%)

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I altMænd 53,4 43,6 51,6 51,8 50 Kvinder 51,5 54,6 48,4 51,7 51,3

0

10

20

30

40

50

60

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

Social kapital | foreningSliv

13

Søvn

Tilstrækkelig og regelmæssig søvn har en væsentlig be-tydning for helbredet på samme måde, som KRAM-fak-torerne har. Træthed og søvnforstyrrelser kan være symp-tomer på sygelighed eller dårlig trivsel, og kan svække immunforsvaret, hindre genopbygning af væv, udvikle overvægt, give forhøjet blodtryk, stress, dårligt humør og uoplagthed.

Den største del af de adspurgte borgere i Morsø Kommune angiver, at de sover virkelig godt eller godt (62,5 %). Der er dog også 8 % af borgerne, der sover dårligt, og her er det især kvinderne over 45 år, der trækker andelen op.

Hvordan synes du alt i alt, du sover? (%)

Morsø Regionen Virkelig godt 19,8 17,4 Godt 42,7 43,7 Nogenlunde 29,5 30,0 Dårligt 8,0 8,9

Udover kvaliteten af søvnen er der også spurgt til, om borger-ne har sovet nok til at føle sig udhvilet. Igen har størstedelen af de adspurgte borgere i Morsø Kommune (64,5 %) som regel fået søvn nok. Her er det de yngre borgere under 45 år, der ikke ofte nok får så meget søvn, at de er udhvilede. Således svarer 12,2 % af de 16-24 årige kvinder og 11,6 % af de 25-44 årige kvinder, at de aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilede.

10,6 % af borgerne i Morsø Kommune angiver, at de inden for de seneste 4 uger mindst en gang om ugen er så søvnige, at de har haft svært ved at gøre deres daglige gøremål. Dette er et større problem blandt kvinder end blandt mænd. Især

blandt de yngste kvinder er så søvnige, at det går udover dag-ligdagen – blandt de 16-24 årige kvinder drejer det sig om 12 %. Det er også de yngste borgere, der oftest har svært ved at vågne, når de skal op om morgenen. Næsten en tredjedel af de 16-24-årige har dette problem tre gange eller flere om ugen, mens det kun gælder for knap 10 % af alle adspurgte borgere. Borgerne er blevet spurgt om en række forskellige forhold an-gående deres søvn, og udfra nogle af disse spørgsmål er der lavet et samlet index, hvor man kan se den del af borgerne, der har flest søvnproblemer. I grafen nedenfor kan ses, hvor-dan de 10,8 % af Morsø-borgerne, der har den dårligste søvn, fordeler sig på køn og alder.

Andelen af borgere i Morsø Kommune, der sover dårligst – fordelt på køn og alder. (%)

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt Mænd 5,3 7,8 12,1 8,3 9,2 Kvinder 8,7 8,5 15 13,9 12,3

0

2

4

6

8

10

12

14

16

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur

trivSel | Søvn

14

Stress

Der har over en længere årrække været meget fokus på stress. Stress betegnes som en persons reaktion på en belastning, som eventuelt kan få konsekvenser for hel-bredet. Man skelner typisk mellem to former for stress: kortvarig stress og langvarig stress. Den kortvarige stress vil oftest opfattes som positiv, da den medvirker til at kunne agere under kortvarigt øget pres, for eksempel til at gøre en ekstra indsats på arbejdet. Bliver presset for stort, langvarigt og uoverskueligt, kan det udvikle sig til langvarig stress.Langvarig stress kan udmønte sig i fysiske, psykiske og/el-ler sociale reaktioner. Afledte sygdomme kan være svæk-kelse af immunforsvaret, hjertekarsygdomme, depression med mere. Desuden kan stress også påvirke søvnkvalite-ten og medføre generel psykisk træthed.

I undersøgelsen er der spurgt ind til borgernes oplevelse af dagligdagens stress og belastninger, og hvordan borgerne håndterer disse. Størstedelen af borgerne føler sig ofte eller meget ofte sikker på deres evne til at klare personlige proble-mer (xx %), og de er også i stand til at håndtere dagligdags irritationsmomenter (xx %). Der er til gengæld xx %, der ofte eller meget ofte oplever, at de ikke kan overkomme alle de ting, de skal.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

Andel af borgerne i Morsø Kommune der inden for de sene-ste 14 dage har være generet af følgende psykiske sympto-mer og gener (%)

Morsø Regionen Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig - 26,5 Ængstelse, nervøsitet, uro og angst - 23,9 Søvnbesvær, søvnproblemer - -

På baggrund af de spørgsmål i sundhedsprofilen, der omhand-ler stress, er der lavet et index, hvor man ser på den mest stressede femtedel af borgerne i undersøgelsen. Heraf ses det, at kvinder generelt oplever mere stress end mænd, og især de yngste kvinder er overrepræsenterede i den andel af befolk-ningen, der oplever mest stress.

I Morsø Kommune er de adspurgte borgere generelt lidt min-dre stressede end i regionen som helhed, og blandt mændene er der ingen systematiske aldersforskelle i forhold til at føle sig stresset. Det er der blandt kvinderne, og hele 37,7 % af de 16-24 årige kvinder oplever at føle sig stressede i hverdagen.

Her skal være en stress overskrift. (%)

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I altMænd 16,1 11,4 14,5 2,9 14,3 Kvinder 37,7 20,1 20,2 17 21,3

0

5

10

15

20

25

30

35

40

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

trivSel | StreSS

15

I dette afsnit beskrives borgernes selvrapporterede sygdomme.

Langvarig sygdom I Sundhedsprofilen er deltagerne blevet spurgt, om de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af en skade, et han-dicap eller anden langvarig lidelse.

I alt oplyser 38,3 % af borgerne i Morsø Kommune, at de har én eller flere langvarige sygdomme eller langvarige eftervirk-ninger heraf. Dette er en stigning i forhold til Sundhedsprofi-len 2010, hvor andelen var 34,6%.

Andelen af kvinder med langvarig sygdom er 36,3%, hvilket ligger på det samme niveau som i 2010. 40,3 % af mænde-ne angiver i 2013 at have en langvarig sygdom, hvor det var 32,4% i 2010. Uddannelses og sygdomNationale undersøgelser viser, at der generelt er sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af sygdom. Dette er også tilfældet for borgerne i Region Nordjylland som hel-hed.

Blandt deltagerne i undersøgelsen i Morsø Kommune er det kun for borgere med en lang videregående uddannelse, at denne tendens gør sig klart gældende, mens de øvrige grupper er mere ensartede. Man skal være opmærksom på, at antallet af borgere i undersøgelsen i de enkelte uddannelsesgrupper i Morsø Kommune er ret små og derfor relativt usikre.

Andel med langvarig sygdom eller eftervirkninger heraf - in-denfor de enkelte uddannelsesniveauer i Morsø Kommune (%)

Uddannelsesniveau / sygdomGrundskole: 42Studentereksamen: 49,7Erhvervsfaglig uddannelse: 37,2Kort videregående uddannelse: 45,1Mellemlang videregående uddannelse: 41,5Lang videregående uddannelse: 24,9

0

10

20

30

40

50

60

Grundskole: Studentereksamen: Erhvervsfaglig uddannelse:

Kort videregående uddannelse:

Mellemlang videregående uddannelse:

Lang videregående uddannelse:

Uddannelsesniveau / sygdom

Et hverdagsliv med sygdom Mange borgere er belastet i deres dagligdag som følge af syg-domellereftervirkningerafensygdom.Cirkaentredjedelafde borgere, der har en langvarig sygdom, eftervirkninger heraf eller et handicap, føler, at de ofte eller meget ofte ikke kan overkomme de ting de skal i dagligdagen.

For den enkelte borger betyder sygdom ikke nødvendigvis, at man oplever at have et dårligt selvvurderet helbred. Det er dog mere end hver tredje borger i undersøgelsen med en lang-varig sygdom, der vurderer deres helbred til generelt at være mindre godt eller dårligt.

I det daglige kan man være generet af smerter og ubehag uanset om man har langvarig sygdom eller ej. Undersøgelsen viser imidlertid, at fire gange så mange borgere med en lang-varig sygdom er meget generet af smerter og ubehag i musk-ler, led og knogler i forhold til de borgere, der ikke er ramt af sygdom. Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der føler sig generet af daglige smerter og ubehag.

Andelen af borgere med led- og muskelsmerter stiger med al-deren. Hovedpine er derimod hyppigst et problem blandt de yngre kvinder.

Sygdom16

Næsten halvdelen af kvinderne og godt en tredjedel af mæn-dene er i større eller mindre grad generet af søvnbesvær og søvnproblemer. Specifik sygdomNår borgerne bliver bedt om at tage stilling til en række kon-krete sygdomme eller helbredsproblemer, som kan være både varige og ikke varige, oplyser 72% af kvinderne og 70% af mændene, at de har mindst en sygdom. 46% af kvinderne og 48% af mændene har to eller flere sygdomme. De sygdomme, der optræder hyppigst, ses i nedenstående tabel.

Hyppigst forekomne sygdomme i Morsø Kommune og i hele Region Nordjylland (%)

morsø 2010 morsø 2013 region 2013 Slidgigt 23,7 25,5 21,5 Forhøjet blodtryk 22,8 22,9 20,8 Allergi 14,0 14,4 18,8 Migræne/hyppig hovedpine 15,8 15,2 15,0 Diskusprolaps / rygsygdomme 15,6 14,8 13,9 Tinnitus/susen for ørerne* - 17,7 12,2

* Idet der er spurgt anderledes i spørgsmålet om tinnitus i 2013 end i 2010, vises kun resultater for 2013

I forhold til Sundhedsprofilen i 2010 er der i lidt færre borgere i undersøgelsen for 2013, som lider af migræne/hyppig ho-vedpine. Til gengæld er der flere allergikere. Andelen af borgere, der har en eller flere sygdomme, stiger generelt med alderen, og blandt de ældre over 65 år har op mod to tredjedele flere samtidige sygdomme. Sygdomsbilledet varierer både i forhold til køn og alder.

Nedenstående tabel viser, hvilke sygdomme der hyppigst op-

træder i de forskellige aldersgrupper hos henholdsvis kvinder og mænd. Da tallene for kommunen er relativt små i de enkel-te aldersgrupper, vises resultaterne for hele Region Nordjyl-land. Billedet forventes dog ikke at være væsentligt forskelligt kommunerne imellem.

Hyppigst forekomne sygdomme i Region Nordjylland fordelt efter køn og alder (%)

Kvinder Mænd 16-24 år Allergi 25,3 18,4 Migræne/hyppig hovedpine 21,9 5,2 Varig psykisk lidelse 10,6 5,9 Astma 10,5 5,6 25-44 år Allergi 24,8 20,7 Migræne/hyppig hovedpine 25,2 9,1 Diskusprolaps/rygsygdomme 11,9 11,2 Varig psykisk lidelse 11,1 5,9 45-64 år Slidgigt 33,3 23,7 Forhøjet blodtryk 25,1 26,1 Tinnitus/susen for ørene 10,5 20,6 Allergi 23,1 13,6 Migræne/hyppig hovedpine 23,6 11,2 Diskusprolaps/rygsygdomme 17,7 19,0 65+ år Forhøjet blodtryk 50,6 45,6 Slidgigt 52,7 37,5 Tinnitus/susen for ørene 13,9 25,8 Grå stær 20,4 14,6 Diskusprolaps/rygsygdomme 17,1 17,4 Sukkersyge 13,7 14,2 Kronisk Bronkitis 11,6 12,5 Leddegigt 11,5 10,8 Allergi 14,3 9,6 Knogleskørhed 20,9 3,6 Migræne/hyppig hovedpine 11,7 7,0

17

Tabellen viser, at helbredsproblemer varierer efter køn og alder. Blandt de unge er allergi det hyppigste problem, selv om allergi også er en lidelse, der findes i de øvrige aldersgrupper.

Migræne og hyppig hovedpine optræder oftest blandt de yngre og midaldrende kvinder, hvor det for mændene er en lidelse, de fleste får i en senere alder. En anden sygdom, der optræder hyp-pigt blandt de yngre kvinder, er varig psykisk lidelse. Andelen der lider af tinnitus/susen for ørerne er størst blandt midaldren-de og ældre mænd, men også en del unge mænd har tinnitus.

Helt naturligt stiger forekomsten af lidelser i bevægeapparatet med alderen og derfor er det blandt de 65+ årige, man finder den største andel med sygdomme, som relaterer sig til slitage af knogler og led.

Kontakt til lægen og forbrug af håndkøbsmedicin36% af Morsø Kommunes borgere over 16 år har været til kon-sultation hos en praktiserende læge mindst 5 gange det sene-ste år. Der er dog stor forskel på hyppigheden af lægebesøg afhængig af køn og alder. Generelt går kvinder hyppigere til læge end mænd. Det gælder især de yngre kvinder i forhold til de yngre mænd. Andelen af borgere, der konsulterer lægen, stiger med alderen for begge køn. Undersøgelsen viser desuden, at der i regionen som helhed især er mange kontakter til lægen blandt borgere med sukkersyge, hjertekarsygdomme samt knogleskørhed.

Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem uddan-nelsesniveau og antal kontakter til den praktiserende læge. An-delen af borgere, der har været ved lægen mindst 5 gange det seneste år, falder med stigende uddannelsesniveau.

Deltagerne i Sundhedsprofilen er blevet spurgt til deres forbrug af håndkøbsmedicin indenfor de sidste 4 uger. Her viser under-søgelsen, at kvinder hyppigere end mænd indtager håndkøbs-medicin.

Omkring en tredjedel af mændene og lidt flere af kvinderne i undersøgelsen i Morsø Kommune indtager håndkøbsmedicin en eller få gange om måneden. Tal for hele regionen viser, at borgere med leddegigt, hjerneblødning/blodprop i hjernen eller blodprop i hjertet er de grupper, hvor flest indtager håndkøbs-medicin jævnligt eller dagligt.16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd 42 60 53 54 54 Kvinder 68 73 72 63 71

0

10

20

30

40

50

60

70

80

16-24 år 25-44 år 45-64 år 65+ år I alt

Mænd Kvinder

Andel af borgere i Morsø Kommune, der har brugt hånd-købsmedicin de seneste tre måneder (%)

18

Kronisk sygdomSamtidig med den stigende levealder, som følge af bedre le-vekår og sundhedsvæsenets behandlingsmuligheder, oplever flere og flere borgere at få kroniske sygdomme. Sundhedssty-relsen vurderer, at omkring en tredjedel af befolkningen lider af én eller flere kroniske sygdomme. Udviklingen i antallet af borgere med kronisk sygdom har stor betydning for behovet for kommunale ydelser som praktisk bistand og pleje samt den kommunale rehabiliteringsindsats.

Nedenstående tabel viser, at der i forhold til Sundhedsprofi-len 2010 er lidt flere borgere med diabetes samt flere borgere over 65 år med hjertekarsygdom i 2013, mens der til gengæld er lidt færre borgere med KOL.

Borgere i Morsø Kommune med udvalgte kroniske sygdomme (%)

2010 2013 2010 2013 Muskelskeletsygdom - 35,6 - 56,8 Diabetes 6,6 7,1 15,0 20,8 KOL 6,2 5,7 11,9 18,8 Hjertekarsygdomme* 5,4 5,1 8,8 15,0 Vedvarende psykisk sygdomme** - 7,5 - 13,9

Blandt 16+ år Blandt 65+ år

* Hjertekarsygdomme indeholder ikke forhøjet blodtryk.** Idet der er spurgt anderledes i spørgsmålet om psykisk sygdom i 2013 end i 2010, vises kun resultater for 2013.

I undersøgelsen er der flere kvinder end mænd, der har en mu-skelskeletsygdom eller en vedvarende psykisk sygdom. KOL, diabetes og hjertekarsygdom ligger på nogenlunde samme niveau for begge køn.

Udviklingen af kroniske sygdomme hænger i betydelig grad sammen med livsstilsfaktorer som rygning, alkoholforbrug, usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt. Dette sætter fo-

kus på, hvordan den forebyggende indsats i kommunerne kan være med til at modvirke denne udvikling.

Mange kronikere har flere sygdomme og for regionen som helhed viser undersøgelsen, at næsten halvdelen af borgere med KOL og to tredjedele af borgere med diabetes også har en hjertekarsygdom. (Mangler disse tal – vi får dem fra Se-bastian).

Kronisk sygdom og mental sundhedBorgere med kronisk sygdom trives generelt dårligere end be-folkningen som helhed. Nedenstående afsnit sætter derfor fo-kus på, hvordan kronikere i Morsø Kommune har det i forhold til den mentale sundhed, som i undersøgelsen omfatter selv-vurderet helbred, trivsel, at kunne overkomme dagligdagen og borgernes sociale relationer.

Blandt borgere med hjertekarsygdom viser undersøgelsen, at næsten halvdelen vurderer deres eget helbred til at være godt (fremragende, vældig godt eller godt). Til sammenligning me-ner 84% af den samlede befolkning over 16 år, at de har et godt helbred. For de øvrige kronikere er det mere end halvde-len, der oplever at have et godt helbred.

Når man har en kronisk sygdom, er det ikke altid let at over-komme de ting, man skal i dagligdagen. Halvdelen af borgerne med en hjertekarsygdom og omkring en tredjedel af de bor-gere, der har en vedvarende psykisk sygdom oplyser, at de ofte eller meget ofte ikke kan overkomme dagligdagens udfordrin-ger. Det samme gælder for lidt over en fjerdedel af borgerne med en muskelskeletsygdom og for lidt under en fjerdedel af borgerne med KOL. Til sammenligning er det for den øvrige del af befolkningen mindre end hver femte, der oplever, at de ofte eller meget ofte ikke kan overkomme tingene i dagligdagen.

For borgere med en vedvarende psykisk sygdom føler en tred-jedel sig ofte eller meget ofte nervøse eller stressede over dag-ligdagens belastninger. Denne tendens findes i undersøgelsen

19

ikke hos de øvrige grupper af kronisk syge. Mange borgere vil som følge af en kronisk sygdom få brug for hjælp fra både det professionelle sundhedsvæsen og fra det private sociale netværk som familie og venner. Ni ud af ti borgere med muskelskeletsyg-dom eller KOL regner med at kunne få praktisk hjælp fra andre, hvis de bliver syge. Dette svarer til niveauet i befolkningen som helhed. Andelen er en smule lavere blandt borgere med vedva-rende psykisk sygdom, hjertekarsygdom eller diabetes.

En ud af ti borgere med en varig psykisk sygdom, hjertekarsyg-dom eller diabetes oplever ofte at være ufrivillig alene.

Borgere med vedvarende psykisk sygdom er også den gruppe, hvor flest oplever, at de ikke har kontakt nok til familie, venner og bekendte. Lidt under en tredjedel har ikke kontakt så ofte, som de ønsker. I befolkningen som helhed er det cirka en fjerde-del, der oplever dette.

I forhold til trivsel viser undersøgelsen, at tre ud af fire borgere med en vedvarende psykisk sygdom i større eller mindre omfang er generet af nedtrykthed eller ængstelse. Det samme gælder for mere end en tredjedel af borgere med hjertekarsygdom og diabetes, mens det er mindre udtalt i de øvrige kronikergrupper.

Søvn er vigtigt for et godt velbefindende, men undersøgelsen vi-ser, at kun lidt over halvdelen af borgerne med diabetes eller KOL får en god nattesøvn. Det samme gælder for halvdelen af bor-gerne med en muskelskeletsygdom. For borgere med vedvarende psykisk sygdom eller hjertekarsygdom er det under halvdelen, der oplever at sove godt eller virkeligt godt. For befolkningen som helhed er det næsten to tredjedele, der sover godt eller vir-keligt godt.

Samlet set viser undersøgelsen, at den mentale sundhed og det af få en god nattesøvn er under pres hos mange borgere med en kronisk sygdom. Den største andel med trivsels-problemer findes blandt borgere med vedvarende psykisk sygdom mens det i lidt varierende omfang gælder de øvrige kronikergrupper.

20

Kronisk sygdom og livsstilsvanerUndersøgelsen viser, at borgere med en kronisk sygdom oftere lever mere usundt end det gælder for befolkningen som hel-hed. Især ses en overrepræsentation blandt borgere med KOL.

Den mindre sunde livsstil viser sig, når man ser på de traditio-nelle KRAM faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Her viser undersøgelsen, at der er mere end dobbelt så mange ry-gere blandt borgere med KOL end i befolkningen som helhed.

Mere end dobbelt så mange borgere med diabetes er svært overvægtige sammenlignet med befolkningen som helhed. Der er også en overrepræsentation af svært overvægtige blandt borgere med vedvarende psykisk sygdom og hjertekarsygdom.

Undersøgelsen viser desuden, at der ikke mindst blandt bor-gere med en vedvarende psykisk sygdom eller med KOL er en større andel med et højrisikoforbrug af alkohol i forhold til den øvrige befolkning.

Sundhedsprofilen viser også, at omkring en fjerdedel i alle kronikergrupper, på nær borgere med en vedvarende psykisk sygdom, er fysisk inaktive i fritiden. Dette er næsten dobbelt så mange som i befolkningen som helhed.

Samlet set: Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adi-pisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehen-derit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia.

21

Der er på regionalt niveau lavet en sundhedsprofil for unge 16-29 årige. Dette er gjort, fordi der ikke er unge nok i hver kommune, der har svaret, til at der kan laves en kommunal ungeprofil. Det er væsentligt at kortlægge de unges sundhedsvaner, da de udfordringer og sygdomme, der kommer i voksen årene ofte grundlægges i barn- og ungdommen. De un-ges sundhedsvaner tegner dermed et interessant billede af befolkningens fremtidige sundhed.

Sundhedsvaner Der er flere unge mænd (15,3 %) end unge kvinder (12,3 %) der ryger dagligt, og andelen af dagligrygere stiger med alde-ren for begge køn. Siden 2010 er der dog sket et fald i antallet af unge dagligrygere fra 18,3 % til 13,8 %. Og sammenligner man med den nordjyske befolkning som helhed, ligger de unge noget under regionsgennemsnittet på 17,1% rygere.

Sundhedsvaner blandt unge rygere og ikke-rygere. (%)

højrisiko fysisk usunde af alkohol inaktivitet kostvaner Dagligryger 27,8 20,5 31,9 Lejlighedsryger 20,3 12,8 22,3 Ikkeryger 12,2 11,7 19,2

Af tabellen fremgår det, at der er sammenhæng mellem flere af de uhensigtsmæssige livsstilsvaner. Her ses at rygere gene-relt er mere usunde end både ikke-rygere og lejlighedsrygere.

Andelen af de unge, der mindst en gang om ugen drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed (bingedrinking), er 23,9 % blandt de unge mænd og 15,9 % blandt de unge kvin-

der. Der ses dog et fald i bingedrinking for hele aldersgruppen 16-29 år fra 23,9 % i 2010 til 19,8 % i 2013. Der er dog stadig en større andel af unge nordjyder (15,3%), der har et højrisi-koforbrug af alkohol end i regionen som gennemsnit (9,0%).

I alt 13,1 % af de unge mænd og 12,8 % af de unge kvinder er fysisk inaktive i deres fritid, hvilket vil sige, at de hovedsage-ligt læser, ser fjernsyn eller anden stillesiddende beskæftigel-se. Til gengæld er der også 35,9% af de 16-19 årige mænd og 21,5% af de 16-19 årige kvinder, der dyrker konkurrenceidræt.

Sundhedsprofilen viser, at de unge kvinder generelt har sun-dere kostvaner end de unge mænd. I alt 12,1 % af de unge mænd og 18,3 % af de unge kvinder har sunde kostvaner. I den anden ende af skalaen ses, at 27,9 % af mændene og 14,7 % af kvinderne har usunde kostvaner.

Andel moderat og svært overvægtige unge i forskellige aldersklasser:

16-19 år 20-24 år 25-29 år Alle Mænd 16,8 32,3 45,6 32 Kvinder 18,7 28,6 36,5 27,7

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

16-19 år 20-24 år 25-29 år Alle

Mænd Kvinder

Andelen af overvægtige unge er på samme niveau som i 2010, og det ligger under regionsgennemsnittet. Næsten hver 3.

regional ungeprofil22

unge mand og lidt færre af de unge kvinder har dog stadig et BMI over 25 og er dermed overvægtige. Der er også en væ-sentlig del af de helt unge 16-19-årige, der er undervægtige. Det gælder 10,3% af mændene og 14,3% af kvinderne. Disse tal falder dog markant med stigende alder.

trivsel De fleste unge har det godt og er raske i medicinsk forstand. Alligevel er der grund til at se nærmere på de unges sundhed og ikke mindst deres trivsel.

Andel der kun nogle gange eller aldrig har nogen at tale med, hvis vedkommende har problemer eller brug for støtte. Andel der ofte eller en gang imellem er uønsket alene blandt 16-29 årige mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i %.

har kun nogle er ofte eller gange eller aldrig en gang nogen at tale imellem med om problemer uønsket alene Mænd 16-19 år 11,8 28,1 Mænd 20-24 år 13,4 29,6 Mænd 25-29 år 11,0 24,3 Alle mænd (16-29 år) 12,1 27,4 Kvinder 16-19 år 11,6 36,9 Kvinder 20-24 år 13,5 39,3 Kvinder 25-29 år 9,5 32,0 Alle kvinder (16-29 år) 11,7 36,4 Alle 16-29 årige 2013 11,9 32,0 Alle 16-29 årige 2010 9,9 31,7 Region Nordjyland 14,3 23,9

Der er en noget større andel af de unge kvinder (36,4 %) end af de unge mænd (27,4 %), der ofte eller engang imellem er uønsket alene. Det gælder i alle tre unge alderskategorier, at de unge kvinder i højere grad end mændene er uønsket alene, og for både yngre mænd som kvinder gælder, at der er flere der er uønsket alene end i regionen som helhed (23,9%).

Der er en markant større andel af de unge kvinder (35,2 %), der har følt sig nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige inden for de seneste 14 dage, end det er tilfældet for de unge mænd (20,5 %). Det samme billede går igen med hensyn til at føle sig æng-stelig, nervøs eller urolig, hvor de unge kvinder i langt højere grad end de unge mænd oplever disse sindstilstande. Her ses den største andel hos de 20-24 årige kvinder (32,1 %). Som med ensomhed gælder det også her, at de unge kvinder ligger væ-sentligt over regionsgennemsnittet på begge disse spørgsmål.

Når man ser på gener og fysiske symptoner, ser de unge kvin-der igen ud til ikke at trives helt så godt som de unge mænd. Både hvad angår smerter i lænd eller ryg, hovedpine og søvn-besvær ligger kvinderne væsentligt over gennemsnittet hos mændene, og over halvdelen (50,6%) af de 16-29 årige kvin-der angiver, at de ofte er generet af hovedpine. Dette tal ligger også væsentligt over regionsgennemsnittet på 34,2%.

SammenfatningDen regionale ungeprofil viser overordnet, at størstedelen af de nordjyske unge har det godt. Det ser dog ud til, at der er nogle udfordringer. Hvor det for de unge mænds vedkommende mest drejer sig om sundhedsvaner i for-hold til f.eks. alkohol og overvægt, så drejer det sig for de unge kvinders vedkommende om trivsel i forhold til mental sundhed, ensomhed samt smerter og hovedpine.

23

Morsø KommuneJernbanevej 77900 NykøbingTlf.: 99 70 70 00

MORSØKOMMUNE

Udgivet februar 2014 af: Morsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Layo

ut &

try

k: H

olst

PLU

S.dk

S å da n S tå r d e t t i l m e d S u n d h e d e n | m o r S ø ko m m u n e 2013

| ScAN KOdEN

Find os på nettet: www.morsoe.dk

morsø kommune 2013Sådan står det til med Sundheden