Svejsesymboler DS/EN 22553 · 2015. 3. 31. · skal passere igennem et fintmasket net, der bremser de hurtige gaspartikler. Dette giver en mere ensartet gasgennemstrømning i linsen

Svejsesymboler DS/EN 22553

• MetalCraft • Grundforløb

Svejsesymboler DS/EN 22553 Symboler

I-søm,stumpsøm

V-søm,stumpsøm

1/2V-søm,stumpsøm

Y-søm,stumpsøm

1/2 Y-søm,stumpsøm

U-søm,stumpsøm


Dobbelt U-søm, stumpsøm

X-søm,stumpsøm

Dobbelt1/2V-søm, stumpsøm

Dobbelt Y-søm, stumpsøm

Dobbelt 1/2 Y-søm, stumpsøm

Kantsøm


Henvisningslinie

Referencelinie

1 2b

2a 3

Svejsesymbol

Identifikationslinie 1

2a

2b

3

4

4 Supplerende oplysninger


Sømmen”hele vejen rundt”

111

WPS

Montagesømme

Svejsemetode

Særlig instruktion

Særlig instruktion

Svejsesymboler DS/EN 22553 Tillægssymboler

Flad (sædvanligvis færdigsvejst uden overvulst

Konveks

Konkav

Glatte sømovergange

Fast bagskinne anvendt M

MR Aftagelig bagskinne anvendt


”Modsat side”

”Pilside”

”Pilside”

”Modsat side”

”Modsat side”

”Pilside” ”Pilside”

”Modsat side”

a 5


a-mål

Konvekse

1/2 V -søm

”Pilside”


Indtegn svejsesømme i overensstemmelse med svejsesymbolerne

Opgaver

a 5



Opgave 1.1

a 5

a 5



Opgave 1.2

a 5

a 5



Opgave 1.3

a 5



Opgave 1.4



Opgave 1.5

a 5


Svejsesymboler ifølge DS/EN 22553

CMST Metalcraft 01-01-2011

Svejsesymbolerne

Kantsøm

X- søm Stumpsøm

Dobbelt ½ v-søm Stumpsøm

Dobbelt y-søm Stumpsøm

Dobbelt ½ y-søm Stumpsøm

Dobbelt u-søm Stumpsøm


Svejsesymbolerne

I-søm Stumpsøm

V-søm Stumpsøm

½ v-søm Stumpsøm

Y-søm Stumpsøm

½ Y-søm Stumpsøm

U-søm Stumpsøm


Yderligere symboler


Sømme ”hele vejen rundt”

Montagesømme

111 Svejsemetode

WPS Særlig instruktion

Symbolforklaring


1

1 Henvisningslinie 2a

2a Referencelinie

3

3 Svejsesymbol

2b

2b Identifikationslinie

4

4 Supplerende oplysninger

Tillægssymboler


Flad (sædvanligvis færdigsvejst u overvulst)

Konkav

Konveks

Glatte sømovergange

Fast bagskinne anvendt M

MR Aftagelig bagskinne anvendt

Dimensions angivelse kantsøm


111

A-mål

10

Z-målet er sidelængden af svejsningen

a 7

z 10 111

Z-mål 7 A-målet er tværsnit tykkelsen af svejsningen

135

Dimensions angivelse stumpsøm


S-mål ved fuld gennemsvejsning lig pladetykkelsen ingen angivelse

135 4

4 S-målet er lig ønskede indtræng-ningsdybde 4 mm

Henvisningspile


”Modsat side”

”Pilside”

”Pilside”

”Modsat side”

”Modsat side”

”Pilside” ”Pilside”

”Modsat side”

Pilen kan ikke gennembryde materiale, kun svejsning


5a 5x25 (25) 135

5a n x l (e) 135

8z n x l (e) 135

8z 5x25 (25) 135

Afbrudt kantsøm


a 5

a-mål

Konvekse

1/2 V-søm

”Pilside”

Brug af symboler

Svejseproces 111


Svejsning med beklædte elektroder

Svejseproces 135


MAG-svejsning

Svejseproces 141


TIG-svejsning

Svejseproces 311


Acetylensvejsning

Svejseproces 21


Punkt-svejsning


Leasersvejser

Svejseproces 751

Svejsesymboler DS/EN22553

Opgaver Indtegn svejsesømme på de

efterfølgende sider i overens-stemmelse med DS/EN 22553

Opgave 1

a 5

Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: MAG

Opgave 2

a 5

a 5

Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: Beklædt elektrode

Opgave 3

a 5

a 5


Opgave 4

a 5

Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolerne. Svejsemetode: MAG

a 5

a 8

Opgave 5

Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: Lysbuesvejsning

a 5

Opgave 6

Indtegn svejsesømme på tegning i overensstemmelse med svejsesymbolet. Svejsemetode: TIG

Opgave 7


Opgave 8


Opgave 9


Opgave 10

6


Opgave 11


H1 Svejseprøver i stillingerne

Svejsestillinger plade, kantsømme og stumpsømme


Svejsestillingen PA Ovenned stående

I svejsestillingen PA skal der afleveres • Et eksemplar i 111, 135 og 141 FW • 111 og 135 i 8 mm plade med 1 og 3 strenges sømme. • 141 i 1-2 mm plade


Svejsestillingen PA Ovenned

I svejsestillingen PA skal der afleveres • Et eksemplar i 111, 135 og 141 BW. V-fuge • 111 og 135 i 8 mm plade med 1 og 3 strenges sømme. • 141 i 1-2 mm plade


Svejsestillingen PA Ovenned

I svejsestillingen PA skal der også afleveres en hjørnesøm i 1-2 mm plade, med svejsemetoden 141


PB Sideind

I svejsestillingen PB skal der afleveres • 1 stk. i metode 111 og 135 i 8 mm plade FW • 1 stk. i metode 141 i 1-2 mm plade FW


Udover de her viste svejseopgaver skal der laves en

gassvejsning 311 samt skærebrænde opgaver.


OBS Der skal ligge et eksemplar af alle de her gennemgået svejsninger og stillinger. I vil

få besked ca. 2 uger før i skal aflevere opgaverne til bedømmelse.

Det er Jeres ansvar at I aflever opgaverne, derfor kan det være en fordel at præge de opgaver som i vil aflevere til bedømmelse.


Ekstraopgave Svejsestillingen PF

Lodret stigende

DS/EN 287 Kantsøm FW

DS/EN 287 Stumpsøm BW

Referencenummer

Svejseudstyr til TIG-svejsning

2. Svejsebrænder

1. Strømforsyning

3. Beskyttelsgassystem

Svejsemaskinen til TIG-svejsning har en meget flad karakteristik. Fordelen ved denne lave karakteristik er at strøm- styrken ikke ændre sig væsentlig selvom svejseren kommer til at hæve eller sænke svejsebrænde-ren under svejsningen. Mange TIG-svejsemaskiner kan man tilslutte en fjernbetjening.

Hvad består et TIG-brænderhoved af?

Elektrodehætte.

Elektrode (Wolfram)

Elektrodeholder

Brænderhoved

Isolator

Elektrodetang

Keramisk gasdyse (Gaskop)

Beskyttelseshætten er i forskellige længder. Skal man svejse et sted hvor der ikke er plads til den lange elektrode hætte, skiftes der til den kort. Man skal dog også korte wolframen op. Udover dem du ser her findes der en prop til at skrue i hullet til wolframmen.

Elektrodetangen skal også skiftes, hvis der skiftes elektrode/wolfram tykkelse. OBS!! Elektrode tang skal passe til TIG-håndtaget der bruges. Herunder ses de tre mest brugte elektrodetænger

0,8 1,0 1,2

Elektrodeholderen skal ligesom elektrodetangen også passe til wolframmen.

1,0 2,0 2,4

Ved TIG-svejsning skal elektroden kunne udstå meget høje temperaturer uden selv at smelte. Derfor er wolfram det mest benyttede materiale til fremstilling af elektroder til TIG-svejsning. Wolfram har et smeltepunkt på ca. 3.380˚C. Wolframmen er mærket i enden af elektroden. Her nævnes tre: Grå: Almindelig og rustfri stål Grøn: Aluminium Sort: Almindelig og rustfirstål samt aluminium.

Wolframelektorder fremstilles i forskellige dimensioner. Elektroden diameter vælges ud fra den strømstyrke, art, materiale og materialedimension. Tabel for elektrodestørrelse og strømstyrke alt efter materiale og materiale dimension Elektrode

diameter. Amp. DC Amp. AC Almindelig og rustfri

stål Mat. Aluminium

Ø 1,0 15-80 10-60 0-1,5

Ø 1,6 70-150 50-100 2-6 1,5-2,5

Ø 2,0 90-200 60-100 5-10 2,5-4,0

Ø 2,4 140-230 100-190 8-14 3-6

Ø 3,2 220-420 150-250 18-20 5-12

Ø 4,0 300-420 200-300 20-40 10-25

En betingelse for at opnå et godt resultat ved TIG-svejsning med jævnstrøm er at wolframspidsen er slebet korrekt. Der er en tommelfingerregel for slibning af wolframspidsen Længder af spidsningsvinklen er lig 2xdiameter F.eks. Elektrode ø2,4 L=2x2,4=4,8 mm

Wolframelektrodens standtid kan forøges ved at bortslibe den yderste spids, således at der fremkommer en flade på enden af elektroden Det er ligeledes vigtig at slibningen udføres korrekt, med den rigtige sliberetning.

Forkert sliberetning danner bred lysbue med stor varmezone

Korrekt sliberetning danner lille lysbue med smal varmezone

Gaskoppens/linses funktion er at lede beskyttelses-gassen ned omkring svejsezonen Gaskopper finder i mange forskellige størrelser og udformninger, de er udsat for meget stor varmepå-virkning. Dette gør de som regel er lavet i keramisk materiale fx. aluminiumoxid. Gaskoppens størrelse angives i 1/16’’ f.eks. 8/16’’. Gaskoppen spreder beskyttelsgassen mere end en gaslinse gør.

Gaslinsen har nogle fordele fremfor gaskoppen: Beskyttelsesgassen kan reduceres med op til 50% Elektrodeudstikket kan øges hvilket giver

svejseren bedre overblik over svejseområdet. Svejsningen bliver mindre overfølsom for træk. Gaslinsen er konstrueret således at gassen skal passere igennem et fintmasket net, der bremser de hurtige gaspartikler. Dette giver en mere ensartet gasgennemstrømning i linsen.

Beskyttelsesgassysyemet ved TIG-svejsning består som ofte ved at der er på spændt en trykflaske på svejsemaskinen, hvorpå der er et flowmeter til at regulere flaskens tryk til det ønskede tryk. Beskyttelsesgassen bliver så sendt videre gennem svejse- slangen når håndtaget aktiveres.

Flowmeter

Det er vigtig at der svejses med den rette mængde beskyttelsesgas. Således at svejsezonen er beskyttet mod atomsfærisk luft. Derfor skal gasmængden tilpasses gaskop diameteren. De mest benyttede beskyttelsesgasser til TIG-svejsning er argon og helium eller en blanding af disse.

TIG-svejsning kan udføres med eller uden tilsatsmateriale afhængigt af pladetykkelse og fugetype. Den tilsatsmateriale der skal bruges skal være af sammen kemiske sammensætning som grundmaterialet. Dog må den gerne være af højre legering end grundmaterialet. De mest brugte dimension for tilsatsmateriale er: 1,0 - 1,2 - 1,6 - 2,0 - 2,4 - 3,0 - 3,2 mm.

Elektricitet. Det er strømmen der er farlig. Hvor farlig et elektrisk stød er for mennesket afhængig af flere ting: Om der svejses med vekselstrøm (AC) eller jævnstrøm (DC) Den elektriske strøms størrelse/styrke. Strømmens karakter. Strømmens vej gennem legemet og den tid som legemet er

udsat for påvirkningen af strømmen. Der er en særlig risiko ved svejsning med vekselstrøm, da frekvensen ved jævnstrøm kan påvirke hjerte og muskler selv ved lave strømstyrker.

Måder man kan undgå, at få stød er f.eks. At: man altid slukker TIG-svejseren

inden man skifter wolfram

afbryde for hovedstrømmen inden man begynder at flytte om eller tilkobler kabler.

Stelkablet skal altid placeres direkte på den del’ der skal svejses

Alle der arbejder med svejsning og skæring eller opholder sig i et lokale hvor der svejses eller skæres, skal ifølge arbejdsmiljøloven have bestået det lovpligtige § 26 miljøsikkerhedsuddannelse. Ved alle former for svejsning og skæring i

metal udvikles der luftforurening i form af røg og gasser, dette benævnes som regel svejserøg.

Røgen fra en svejsning kan fjernes ved hjælp af en punktudsugning med flytbar sugehoved, således at den fjerner røgen så tæt ved svejsningen som muligt. En anden mulighed er, hvis svejsningen forgår på en fast plads kan udsugningen laves i svejsebordet eller i et svejseskab. Udsugningen skal altid bruges under svejsning.

Svejsesymboler gennemgang + opgaverDias nummer 1Dias nummer 2Dias nummer 3Dias nummer 4Dias nummer 5Dias nummer 6Dias nummer 7Dias nummer 8Dias nummer 9Dias nummer 10Dias nummer 11Dias nummer 12Dias nummer 13Dias nummer 14Dias nummer 15Dias nummer 16Dias nummer 17Dias nummer 18

Svejsesymbo DS 22553SvejsesymbolerSvejsesymbolerneSvejsesymbolerneYderligere symbolerSymbolforklaringTillægssymbolerDimensions angivelse kantsømDimensions angivelse stumpsømHenvisningspileAfbrudt kantsømBrug af symbolerSvejseproces 111Svejseproces 135Svejseproces 141Svejseproces 311Svejseproces 21Svejseproces 751

opgaver til svejsesymbolerSvejsesymboler �DS/EN22553 Opgave 1Dias nummer 3Dias nummer 4Dias nummer 5Dias nummer 6Dias nummer 7Dias nummer 8Dias nummer 9Dias nummer 10Dias nummer 11Dias nummer 12

svejsestillinger H1Dias nummer 1Dias nummer 2Dias nummer 3Dias nummer 4Dias nummer 5Dias nummer 6Dias nummer 7Dias nummer 8DS/EN 287 Kantsøm FWDS/EN 287 Stumpsøm BWReferencenummer

TIG-SVEJSNINGTIG-SVEJSNINGStrømforsyning.Svejsebrænder.Elektrode hætte.Elektrodetang.Elektrodeholder.WolframelektroderElektrodedimensioner.Elektrodens formSlibning af wolframelektrodeGaskopGaslinseBeskyttelsesgasstytemBeskyttelsesgasTilsatsmateriale.Sikkerhed ved TIG-svejsningMan skal undgå at få stød!!!Sikkerhed TIG-svejsningSikkerhed. Luftforurening.Afhjælpning af luftforurening

Documents

Svejsesymboler DS/EN 22553 · 2015. 3. 31. · skal passere igennem et fintmasket net, der bremser de hurtige gaspartikler. Dette giver en mere ensartet gasgennemstrømning i linsen