Nr. 1Februar 201036. årgang

SVINEPRODUCENTEN

Hvordan ser en advarselslampe ud? . . . . . .3

Det er så koldt herude . . . .4

Stafetten er givet videre. . .6

Hvis vi skal sælge arve-sølvet, skal prisen være høj . . . . . . . . . . . . . . . .8

X-overensstemmelse . . . .10

DC Future på sporet . . . . .12

Nyeste smågriseprognose . . . . . .14

Det mener de andre medlemmer . . . . . . . . . . . .16

Brørup bider fra sig . . . . .18

Nu skal det være X . . . . . .20

Ansættelseskontrakter . .22

Nyt fra Videncenter for Svineproduktion . . . . .24

Uacceptabel stigning . . . .27

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

ny formandMød ham på side 6

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørhap@danskesvineproducenter.dkTlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Jette HarnbjergSekretær, information og medlemsservicejhn@danskesvineproducenter.dk

Søren SchovsboJournalistsch@danskesvineproducenter.dkTlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Markus FiebelkornMarkedsanalytikermaf@danskesvineproducenter.dk

Tlf.: 7620 7961 - 2222 3610

Henrik Bonde ChristiansenVolontørhbc@danskesvineproducenter.dkTlf.: 7620 7955

Svineproducenten36. årgang 2010

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170info@danskesvineproducenter.dkwww.danskesvineproducenter.dk

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergHenrik Bonde ChristiansenMarkus Fiebelkorn

AnnoncerMarktingAtt. Louise ThraneTlf. 6338 2521Mail: louise@markting.dk

UdgivelseSvineproducentenudkommer medio måneden.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.495,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 795,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

Distribueret oplag1600

2

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

BestyrelseFormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 0044formand@danskesvineproducenter.dk

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 1541torben@bakkebo.eu

BestyrelsesmedlemmerKristian KappelYdbyvej 1197760 HurupMobil 2042 9055kristiankappel@karby.dk

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk

Rune NielsenStorhøjvej 34, Hæsum9530 StøvringMobil 6049 9015skalfarms@skalfarms.dk

Paul B. ChristiansenNordborgvej 1416430 NordborgMobil 2629 7898solbjerggaard@c.dk

Lars Bruun Andresen Visgårdvej 106200 ÅbenråMobil: 2445 2898lars@visgaard.eu

3

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

Ligner den Arhusegnens Andels grovvarehandel, eller SAB, eller KOF&G? Ligner den slagteriet Syd, eller Steff-Houlberg eller Vestjyske? Jeg stopper opremsningen her af andelsselskaber, hvor bestyrelsens mang-lende kompetence var skyld i, at fælles midler blev tabt. Bestyrelserne sad og så imponerede til, mens direktionen forfulgte en vækststrategi, som blev retfærdiggjort af uendelige stordriftsfordele, men som i lige så høj grad var skabt til at give prestige til ledelsen og muliggøre en endeløs række af regnskaber, som var sminket af opskrivninger, undskyldninger og varm luft.

DLG og Danish Agro træder til og redder stumperne i det her tilfælde. Det er selvfølgelig også godt, at dem som har valgt at samhandle med Aarhusegnen ikke bliver sat fra gården pga. af denne sag, men principielt er det ikke acceptabelt, at de andre selskaber bliver ved med at hælde ejernes penge i de hul-ler, der er skabt af andre landmandsejede selskaber. Der er ingen risiko ved at handle med selskaber der handler uansvarligt, og der er ingen risiko ved at sidde i bestyrelseslokalet og tage sig en blunder, for fællesskabet skal nok feje stumperne op for de fælles midler. Det er godt nok svært at tage den slags for-retning alvorligt.

Nørby-udvalget som er nedsat af regeringen er netop barslet med en opdatering af deres rapport, som kommer med anbefalinger for god selskabsledelse. I den skal man ikke lede længe efter anbefalinger som går på tværs af det, der er gældende i andelsselskaber. Ikke at det er et opgør med andelsprincipperne. Nej, det er opgør med den illusion, at vi landmænd som den eneste faggruppe med relativ kort erhvervs-uddannelse og snæver erfaring i virksomhedsledelse selv er i stand til at yde direktionerne i vores store selskaber tilstrækkeligt kvalificeret modspil.

Hvis vi er så geniale, så er det da underligt, at stort set ingen af dem vi har valgt til bestyrelserne i vores andelsselskaber er efterspurgte til at sidde i bestyrelserne i andre brancher.

Hvorfor er der ingen, som reagerer på advarselslamperne? De, der sidder i bestyrelserne skal nok lade være, for de ryger ud, hvis man vælger at reagere på signalerne. Ledelserne skal også nok lade være, for sæt nu der kom nogen ind i bestyrelserne, som ikke behøver ”efteruddannelse” for at kunne forholde sig til ledelsens præstationer. Det er langt det nemmeste fortsat at forklare hinanden, at vi ikke bare ved en masse om at drive landbrug, men også er uovervindelige, når det gælder international handel, arbejds-markedsforhold, branding, finansiering, automatisering etc.

Nu er der snart tændt så mange advarselslamper, at man er ved at få ”svejseøjne” af det skarpe lys, men hvis man kun får sine informationer fra de selskaber vi selv ejer, kan det vel godt lade sig gøre at ignorere dem, hvis skyklapperne er tilstrækkeligt store. ■

Hvordan ser en advarselslampe ud?

vi mener...

Af Henrik Mortensen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

4

I 1831 skrev B.S. Ingemann:

I sne står urt og busk i skjul,det er så koldt derudeDog synger der en lille fuglPå kvist bag frosne rude.

Teksten er meget sigende for den vejrsituation vi har i disse dage, men når vi både skal tø vandrør, fordi smeden ikke lige fik den sidste isolering sat på under sidste byggeri, modtage foder i alle døgnets 24 timer, og servicere grisebiler, som ikke kan bakke til rampen, er det godt nok besværligt at drive landbrug.Hele vores samfund går i stå under disse vejrforhold, og det bli-ver ikke nemmere af, at mange kommuner ”lige” havde glemt, det kunne blive vinter, og derfor hverken har penge eller salt.Hvor fedt er det med en meter sne spurgte manden som målte 98 cm en aften i Nyhederne. Lortesne, tilføjede han med et smil på læben, da han blev hjulpet af sine naboer samt venner og kolle-ger, så til trods for, at det er besværligt, er det rart, at man stadig kan få lidt at grine af.

Giv tid! Giv tid – den nynner gladOg ryster de små vinger,-Giv tid! Og hver en kvist får blad,Giv tid! - hver blomst udspringer.

Giv tid! Og vi ryster de tomme lommer. Ja, giv tid - så må vi håbe, vores afregning kommer!?I indeværende uge stiger afregningen 20 øre, første stigning efter sidste års højdepunkt i uge 28, hvor noteringen i en enkelt uge var 10 kr.Den er ventet, og jeg håber det er en trendvending. Der er lang vej til det niveau mange har lagt budget efter med forventning

om bedring i sigte. Om man tror, at DC future kommer i mål, må være op til den enkelte, men hvis det mislykkes, er der nær-mest No Future.

Giv tid! Og livets træ bli’r grøntMå frosten det end kue,Giv tid! Og hvad du drømte skønt,Du skal i sandhed skue.

Man mener fra officiel side ikke, at det er et samfundsproblem med gældsætningen i dansk landbrug. Jeg er ikke enig i denne betragtning!En del af gældsætningen skyldes jo blandt andet de miljøforbed-rende tiltag, vi er blevet pålagt fra samfundets side for at måtte producere fødevarer i Danmark. Det har været medvirkende til at hæve priserne på jord, miljøgodkendelser og byggerier, hvilket ikke ville være sket i samme grad, hvis samfundet ikke havde krævet det. Giv tid! Og åndens vinterblundSkal fly for herlig sommer,Giv tid, og bi på herrens stund,- hans skønhedsrige kommer.

Om det er ånden – Herren eller skønheden, der kommer, ved jeg ikke. Men jeg mener dog, det er spil for galleriet, når vores organisa-tioner og folkevalgte ikke tør stå frem med kravet om en bedre indtjening, eller indefrysning af noget gæld i en periode.Lettelser i rammebetingelserne på cirka 100.000 kr. pr. bedrift rækker som en skrædder i helvede, så længe vores største problem er manglende indtjening! ■

BlækHuSetAf Torben Lundsgaard

det er så koldt herude

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

5

www.broste.com

Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12

DOKUMENTERET EFFEKT

Tlf. 99 92 02 33

Uden et effektivt flydelag på gylletanken, vil der årligt fordampe 2 kg kvælstof pr. m3, svarende til ca. 600 kg for en beholder på 20 m i diameter.Kilde: Landbrugets Rådgivningscenter

Viscolight gør din gylle til guld!Nøjes man ikke kun med at bruge Viscolight i gylletanken, men starter man med det i staldene, vil man få ca. 1.800 kg mere kvælstof til rådighed, end i eksemplet fra Landbrugets Rågivningscenter. Det giver landmanden en merindtægt ved brug af Viscolight på mellem 60-75.000 kr. årligt.

MINDRE LUGT · MERE GØDNING · MINDRE ARBEJDE · STØRRE OVERSKUD

Tjen 75.000 kr. ekstra på din gylle!

for en beholder på 20 m i diameter.

Viscolight gør din gylle til guld!

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

6

Alt for mange af os har accepteret at leve for lånte penge. Det kan man gøre et stykke tid, men på et tidspunkt skal regningen betales. Det tidspunkt er nu. Det er nu, vi skal bevise, at det kan betale sig at producere grise i Danmark. Det er nu, alle de mange organisationer og mennesker som arbejder for os skal vise deres værd.

Fra vores långivere bliver vi nødt til at kræve den nød-vendige likviditet, hvis vi skal kunne drive vores virksom-heder. Fra slagterierne bliver vi nødt til at kræve en kon-kurrencedygtig notering. Vi bruger millioner af kroner på forskning og rådgivning, og resultatet skal kunne aflæses direkte i vores regnskaber. Vi har nået grænsen for, hvor store omkostninger erhvervet kan bære, og vi må derfor kræve et øjeblikkeligt stop for yderligere forringelser af vores rammevilkår fra myndigheder og politikere. Jeg er overbevist om, at vi kan gøre det. Men vi skal ville det – alle sammen! Både landmænd og långivere – slagterier og svinerådgivning – forskere og folketingspolitikere.

Sådan lød afskedssalutten fra Danske Svineproducenters afgåede formand Torben Poulsen på årets generalforsamling. Få timer senere blev Henrik Mortensen valgt som ny formand for foreningen, men hvis nogen tror, at de dermed kan ånde lettet op, tager de fejl. Opsangen kunne ligeså vel være kommet fra den ny formand.

- Problemerne er jo stadig de samme, selvom forman-den nu er en anden, siger Henrik Mortensen og lover fortsat at lægge maksimalt pres både på landbrugets egne organisationer og selskaber samt foreningens politiske modstandere.

Henrik Mortensen er 44 år gammel og har været selv-stændig svineproducent siden 1993. I snart 17 år har han

Stafetten er givet videreAf Søren Schovsbo

lagt ryg til skiftende regeringers hårde kritik af landbru-get. En kritik, der ikke er gået upåagtet hen.

- Det er alt for let for politikerne at hukke løs på land-bruget, fordi vi er en minoritet. Tag for eksempel miljøet. Har forringelser af miljøet nogensinde været andre end landbrugets skyld? spørger han.

Et øjeblik hænger spørgsmålet i luften. Så tilføjer han:- Jeg drømmer om, at vi kan opnå en smule mere aner-

kendelse fra det øvrige samfund, men jeg ved godt, at det ikke er noget, vi får forærende. Der skal arbejdes med det, og man skal gøre meget selv, siger han.

Henrik Mortensen er gift med Lisbeth Mortensen og sammen har de tre drenge. Han er uddannet landmand fra Hammerum Landbrugsskole.

Henrik Mortensens svineproduktionHenrik Mortensen har i dag 600 søer med produktion af 10.000 slagtesvin. Dertil kommer produktion af yderligere 6.000 slagtesvin i samarbejde med nabo.

Han etablerede sig i 1993 med 110 søer og produktion af 3.500 slagtesvin/år.

I 1998 byggede han ny Ø-stald med 2.100 stipladser til slagtesvin.

I 2003 supplerede han med opkøb af Ejstruplund med 2.300 stipladser til smågrise.

I 2006 udvidede han produktionen til 600 søer i for-bindelse med nybygning af drægtighedsstald.

I 2008 stiftede han I/S med en nabolandmand, hvori der årligt produceres 6.000 slagtesvin.

Henrik Mortensen dyrker i alt 320 ha., heraf 100 ha i forpagtning. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

6

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

7

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

7

Vi ViL sLås For…

Om landbrugets gældsbyrdeDet er sagt af flere, at vi i landbruget vil servicere vores gæld. Det lyder mindre drastisk end at skulle betale renter og afdrag, men hvis der ikke sker noget drastisk i positiv retning med vores afregnings-priser, er det desværre ønsketænkning.

Vi har tilsammen allerede lånt over 300 milliarder kroner, og uanset hvor mange vækst- og bank-pakker regeringen kommer op med, tror jeg ikke, vi skal forvente at kunne låne flere penge, før vi har vist, at svineproduktion også kan give overskud.

Om slagterierneDen nuværende ledelse i Danish Crown har ledet butikken i mange år og ført os hertil, hvor vi er i dag. Hvis vi skal have virksomheden trimmet og på ret køl igen, er jeg overbevist om, at vi bliver nødt til at skifte ledelsen.

Den i alt for mange år siddende ledelse magter simpelthen ikke opgaven.

Om landbrugets rammebetingelserJeg tvivler på, at vi nogensinde vil kunne opnå egentlig politisk medvind, men vi må gøre alt hvad vi kan for at begrænse skaderne.

Vi har nået grænsen for, hvor store omkostninger erhvervet kan bære, og vi må derfor kræve et øjeblikkeligt stop for yderligere forringelser af vores rammevilkår fra myndigheder og politikere.

Om foreningens retssagerAt føre principielle retssager er blevet en væsentlig del af foreningens arbejde. Det er nødvendigt, og jeg er meget tilfreds med de resultater vi har opnået, men det er også en tung opgave at løfte med de relativt få ressourcer vi har til rådighed. Jeg synes, at det ville klæde vores store slagkraftige organisa-tion (Landbrug & Fødevarer, red.) at træde bare lidt mere i karakter på disse områder. Uanset hvor meget man snakker, er det ikke altid, man kan snakke sig frem til en løsning.

Nogle gange er der brug for mod til at sætte hårdt mod hårdt. Det var der i skuldersårssagerne, og det bliver der igen i sagerne om krydsoverensstemmelse.

Om manglende avlsindtægterI Brasilien sælges der årligt, hvad der svarer til 100.000 sopolte, uden at de bidrager nævneværdigt til det danske avlssystem.

I USA omsættes der årligt, hvad der svarer til ca. 430.000 sopolte, igen uden at bidrage nævne-værdigt til det danske avlssystem.

Hvis producenterne i Brasilien og USA skulle have betalt det samme, som vi gør i Danmark, skulle de have betalt 90 millioner kroner om året. I 2009 fik vi nul kroner. I år har vi fået 6 millioner kroner.

Det burde være indlysende for enhver, at de aftaler skal ændres. Alligevel er det endnu ikke lyk-kedes, men jeg kan forsikre jer om, at vi fortsætter arbejdet. Intet må være hemmeligt. Alle svinepro-ducenter i Danmark ejer Danavl, og vi bør derfor aldrig kunne komme til at betale mere for genetik-ken end vores konkurrenter.

På Danske Svineproducenters generalforsamling den 20. januar blev Henrik Mortensen (tv.) valgt som ny formand for

foreningen. Han ses her sammen med afgående formand Torben Poulsen (th.). Læs uddrag af bestyrelsens beretning

herunder.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

8

Hvis vi skal sælge arvesølvet, skal prisen være høj! Af Hans Aarestrup

Det har længe været til diskussion, om vi skal eksportere gener fra Danmark. Argumentet for ikke at gøre det er naturligvis, at vi i det omgang, at genetik-

ken er overlegen, ødelægger vores egen konkurrenceevne på sigt. Argumentet for at gøre det er, at vi lige så godt kan tjene penge på også at sælge genetik, da alternativet er, at andre med lige så god eller næsten ligeså god genetik gør det.

Den diskussion er sluttet med, at de som ønsker, vi skal sælge genetik, har vundet. I praksis kan man dårligt forbyde salget til de andre EU-lande, så det er mest et spørgsmål om, hvor aktiv man vil være i at sælge. I forhold til eksempelvis Rusland kan deres adgang til danske avlsdyr være med til at sikre, at de til gengæld lader os sælge kød til dem.

En ting har alle dog været enige om, når man har diskuteret offentligt, nemlig at man skulle have den maksimale pris for produktet. Hos Danske Svineproducenter skal det forstås på den måde, at man ikke kan acceptere, at udenlandske konkurrenter får det billigere end de danske svineproducen-ter, eftersom det er os, der ejer generne. Danske svineproducenter skal som ejere under ingen omstændigheder betale mere end dem vi skal konkur-rere med.

Desværre er det ikke altid tilfældet – læs uddrag af bestyrelsens beret-ning på generalforsamlingen på side 9.

Nu har vi sat en proces i gang, hvor vi beder Konkurrencestyrelsen om at følge op på deres afgørelse fra december 2006. Viser det sig, at den ikke er overholdt, er det næste naturlige skridt at kræve de mang-lende afgifter indbetalt.

Pengene skal i kassen. Det er simpelthen ikke i orden at sælge vores gener billigere til vore konkurrenter end vi selv kan købe dem. Kan vi ikke finde ud af, hvordan vi sikrer os at få fuld pris, så er vi nødt til at genoptage den gamle diskussion om, hvorvidt det overho-vedet er fornuftigt at eksportere gener. Den danske avl er finansieret af danske svineproducenter og skal primært komme dem til gode, både direkte i form af gode produktionsresultater og indirekte i

form af eksportindtægter til medfinansiering af fælles udgifter. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

9

Uddrag

Som led i den ny Danavl-strategi hævede vi i foråret

genafgifterne for at få de udenlandske producenter

til at bidrage mere til avlsarbejdet. Og på årsmødet

lød meldingen fra formanden, at alle skal betale

det samme for de danske gener. Desværre er det

ikke altid tilfældet.

I oktober 2003 skrev vi i vores blad en artikel

som kritiserede den manglende indtjening på vores

eksport af avlsdyr, og det faktum, at det undermi-

nerede os på eksportmarkederne og modtog i den

forbindelse et svar, som primært gik ud på, at vi

ikke havde fattet noget som helst.

For præcis fem år siden sendte vi dokumentation

til Landsudvalget for svin for, at man i Tyskland

solgte specialsæd til produktionspris fra danske

orner og modtog forsikringer om, at nu skulle der

ryddes op.

Via vores medlemskab af VSP’s bestyrelse har vi

fået indsigt i flere gamle aftaler, der har vist sig at

fritage tusindvis af avlsdyr i både Europa, USA og

Brasilien for afgifter.

I Europa har vi både kernestyring og opforme-

ringsbesætninger, som ikke bidrager til det danske

avlssystem. Det koster årligt de danske svinepro-

ducenter et sted mellem tre og fem millioner kro-

ner.

I december 2006 afgjorde Konkurrencestyrelsen

i klare vendinger, at alle Svineproducenter i Europa

skal betale den samme pris for dansk genetik. VSP

fik dengang to måneder til at implementere afgø-

relsen, men der er endnu ikke opkrævet en krone

af de manglende afgifter.

I Brasilien sælges der årligt hvad der svarer til

100.000 sopolte, uden at de bidrager nævneværdigt

til det danske avlssystem.

Det bliver endnu værre.

I USA omsættes der årligt, hvad der svarer til ca.

430.000 sopolte, igen uden at bidrage nævneværdigt

til det danske avlssystem.

Hvis producenterne i Brasilien og USA skulle have

betalt det samme, som vi gør i Danmark, skulle de

have betalt 90 millioner kroner. Vi har kun fået seks.

Altså sponsorerer vi vore konkurrenter i Brasilien

og USA med over 80 millioner kroner.

Allerede for to år siden begyndte vi at spørge

efter aftalerne, men selvom vi på det tidspunkt var

medejere af DSP/VSP, kunne vi ikke få lov til at se

aftalerne. Vi har rykket efter dem mange gange, og

fik dem først at se i efteråret 2009. Vi kunne så ved

selvsyn konstatere, at grunden til, vi ikke havde fået

dem at se, ikke var at de var hemmelige, men at de

var tåbelige.

Siden har vi arbejdet på højtryk for at få aftalerne

ændret, så også konkurrenterne i USA og Brasilien

bidrager i overensstemmelse med VSP’s formands

udmelding på kongressen om, at alle skal betale det

samme for de danske gener.

Det burde være indlysende for enhver, at de

aftaler skal ændres. Alligevel er det endnu ikke lyk-

kedes, men jeg kan forsikre jer om, at vi fortsætter

arbejdet. Intet må være hemmeligt. Alle svineprodu-

center i Danmark ejer Danavl, og vi bør derfor aldrig

kunne komme til at betale mere for genetikken end

vores konkurrenter.

Aftalerne med USA og Brasilien blev indgået af

DBI, som indtil november 2009 blev ledet af Danske

Slagterier. Aftalerne er altså indgået med slagteri-

ernes godkendelse.

Hvis det er den måde, de sælger kød på, kan jeg

godt forstå, at vi ikke kan opnå en konkurrencedyg-

tig afregningspris i Danmark.

Vi vil hverken her eller andre steder gå på kom-

promis med svineproducenternes rettigheder.

Uddrag af bestyrelsens beretning på generalforsamlingen som den blev aflagt af Torben Poulsen.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

10

En sydsjællandsk svineproducent er blevet trukket 125.000 kroner i EU-støtte, fordi han i 2008 blev anmeldt for 4-6 tilfælde af skuldersår. Sagen vurderes særligt alvorlig, fordi han også i 2006 havde fået en indskærpelse for skuldersår i besætningen. En sønderjysk svineproducent er blevet truk-ket knap 20.000 kroner for at brænde nogle papirsække af på sin ejendom. En tredje svineproducent var i gang med at tildele strøelse i stierne, da velfærdskontrollanten dukkede op, men da han endnu ikke var færdig med arbejdet, kom den manglende strøelse i stierne til at koste ham et træk på 90.000 kroner.

Dette er blot tre af de eksempler, som vi har modtaget fra medlemmer, der er kommet i klemme i krydsoverensstem-melsessystemet.

Danske Svineproducenter mener, at de regninger land-mændene er blevet præsenteret for i de tre eksempler er helt ude af proportion med forseelsen. Foreningen mener også, at der må kunne kræves håndfast dokumentation for overtræ-delse af reglerne, hvis overtrædelsen kan resultere i så store regninger til landmanden. Derfor har vi nu med advokat Uffe Ballers hjælp valgt at indbringe disse to principielle spørgsmål for retten.

Hvad gør vi?Der er stor forskel på, om reduktionen af EU-støtten bun-der i en politianmeldelse eller en indskærpelse.

Hvis man er blevet anmeldt til politiet, bør man som udgangspunkt selv gå i retten med sin sag, da en frifindelse eller et tiltalefrafald automatisk fjerner trækket i støtten. Hvis der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved anmeldelsen eller bødestørrelsen, må man bare acceptere og betale ved kasse ét.

Bunder reduktionen af EU-støtten derimod i en ind-

X-overensstemmelse Af Søren Schovsbo

skærpelse, er mulighederne sværere at gennemskue. Selvom indskærpelser kan udløse præcis lige så store reduktioner i EU-støtten som anmeldelser, er kravet til dokumentation af lovovertrædelsen meget lavere. Ofte er påstandene i indskær-pelserne slet ikke ledsaget af håndfast dokumentation.

Danske Svineproducenter har i første omgang valgt kun at beskæftige sig med sager, der omhandler træk i støtten på baggrund af indskærpelser. Det har vi valgt hovedsagligt af to grunde. For det første er det meget sværere at forsvare sig mod træk i EU-støtten som følge af indskærpelser, fordi man ikke umiddelbart kan gå i retten med anklagerne. For det andet bør en indskærpelse, som jo netop er udtryk for en mindre forseelse, der ikke rækker til en egentlig politianmel-delse, ikke kunne udløse så store regninger, som tilfældet er.

Hvad skal du gøre? Advokat Uffe Baller er gået i gang med at lave forarbejdet, men det er afgørende, at vi udstyrer ham med så godt og omfangsrigt et materiale som overhovedet muligt. Derfor vil vi meget gerne høre fra endnu flere medlemmer, som har fået reduceret deres udbetaling af EU-støtte eller er ble-vet mødt med krav om tilbagebetaling af støtte som følge af krydsoverensstemmelse. Dette gælder især, hvis man er blevet trukket et stort beløb i EU-støtte som følge af små-forseelser, eller hvis man er blevet trukket i støtte, uden at der har været håndfast dokumentation for den påståede overtrædelse af reglerne.

Aftalen med Uffe Baller er, at foreningen betaler for at få udført det nødvendige forarbejde. Som medlem skal man selv betale det, der er nødvendigt for at få ført netop sin sag. ■

FaKta

Hvor mange landmænd bliver trukket i støtte?

År Antal landmænd 2005 860 (1,2 % af samtlige landmænd)2006 513 (0,8 % af samtlige landmænd)2007 937 (1,6 % af samtlige landmænd)2008 1088 (2,0 % af samtlige landmænd)

Hvor meget bliver støtten nedsat?

År Støttereduktion2005 6,9 mio. kr. (1,0 promille af den samlede støtte)2006 5,1 mio. kr. (0,7 promille af den samlede støtte)2007 7,5 mio. kr. (1,0 promille af den samlede støtte)2008 11,9 mio. kr. (1,6 promille af den samlede støtte)

De landmænd som fik reduceret støtten i 2008 blev i gennemsnit trukket cirka 11.000 kroner, hvilket er en stigning på cirka 38 % i forhold til 2007, hvor gennemsnitsreduktionen var cirka 8.000 kroner.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

11

SKOV A/SHedelund 4 • 7870 Roslev • Glyngøre

Tlf. 72 17 55 55 • Fax 72 17 59 59 info@skov.dk • www.skov.dk

klima for vækst

Med SKOV som partner er du garanteret optimaleforhold i stalden

Varme er en væsentlig del af den totale klimaløsning og sammen med køling og ventilation altafgørende for at kunne skabe et optimalt staldklima, der fremmer høj produktivitet.SKOV er hovedforhandler af Spiraflex varmesystemer, således at svineproducenten nu kun har en leverandør at henvende sig til, når det gælder klimaet i stalden.

SKOV leverer klimasystemer og produktionsstyring til hele verden. Vore løsninger er avancerede, brugervenlige og tilpasset den enkelte kunde.

Komplette klimaløsninger - nu med varmesystemer

Svineproducenten_184x135_Spiraflex.indd 4 11-03-2009 09:19:36

HVad er de HYPPigste ForseeLser?

Der findes 19 krydsoverensstemmelseskrav, som specifikt vedrører svineproduktion (krav nr. 3.27 - 3.45). I 2008 regi-strerede FødevareErhverv 115 overtrædelser af de speci-fikke svineproduktionskrav, hvilket svarer til et fald på 14 % i forhold til 2007.

Blandt de specifikke krav for svineproduktion er den hyp-pigste registrering manglende rodemateriale (krav nr. 3.37), hvilket alene tegnede sig for 49 tilfælde i 2008 (64 i 2007).Der findes ikke en særskilt registrering af manglende tilsyn

med dyr og passende behandling af syge dyr for svineproduktion (krav nr. 3.2). Registreringen i denne kategori vedrører alle dyre-arter og tegnede sig i 2008 for 137 tilfælde, hvilket svarer til en stigning på knap 150 % i forhold til 2007.

Andre højdespringere fra 2007 til 2008 er krav nr. 2.14 (Anvendelse/levering med rester af veterinære læge-midler), som steg fra 25 til 56 registreringer, samt krav nr. 2.24 (Journaler til dyr og fødevarer), som steg fra 74 til 103.

HVad sKer der med deN stØtte, som iKKe UdBetaLes?75 % af den støtte der ikke udbetales på grund af krydsoverensstemmelse går tilbage til EU. 25 % bliver i Fødevareministeriet.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

12

Danish Crown er – som navnet siger - en dansk virksom-hed. Vi har udgangspunkt i Danmark, og vi har et stolt, vigtigt og udfordrende ejerskab. Men Danish Crown er i dag i lige så høj grad et internatio-nalt selskab med salg i mere end 100 lande verden over. Mærkaterne på vores produkter trykkes på japansk, rus-sisk, engelsk, tysk, svensk, finsk og mange andre sprog – og smagen er tilsvarende varieret, så den passer til forbrugernes ganer verden over. Det er ikke nogen nyhed, men det er vigtigt at understrege, når man vil anskueliggøre virksomhedens styrker – og virk-somhedens udfordringer lige nu. For det er i Danmark, vi har de store udfordringer, og det er i produktionen uden for landets grænser vi det seneste år har demonstreret vores evne til at være konkurrencedygtige sammenlignet med virksomhederne omkring os. Det seneste årsregnskab dokumenterede, at vi selv på de hårdest pressede, udenlandske markeder henter rigtig gode resultater, men igennem de seneste år har ekstremt høje produktionsomkostninger i Danmark skabt udfordringer, som kræver en massiv indsats.

Siden 2002 er lønningerne i Danmark steget med 25 pct., og i den samme perioder er de i Tyskland faldet med 5 pct. Hver gang en opgave koster 100 kroner at få udført i Danmark, koster den samme opgave 44 kroner i Tyskland – og 28 kroner i Polen. Og kunderne, der skal vælge mel-lem produkterne fra de tre lande, er de samme.

DC Future-planen er gennem de seneste ni måneder blevet kaldt både ambitiøs, modig og nødvendig. Den er også blevet kaldt DC Friture af dem, der tilsyneladende ikke for-stod situationens alvor. At sætte sig som mål at forbedre konkurrencedygtigheden og indtjeningen med 1,6 mia. kr. på 18 måneder er en af de mest omfattende planer i dansk erhvervsliv i nyere tid, og med baggrund i ønsket om at sende et meget klart budskab til ejerne, meldte vi klart ud om planen fra starten.

Det har gjort vores indsats direkte målbar og synlig. Og vi har i detaljer afrapporteret kvartalsvist for ejerkredsen.

De første ni måneder af perioden er gået – tidsmæssigt er vi halvvejs, og det er tid til at gøre op igen. Den 9. februar aflægger vi detaljeret rapport for repræsentantskabet, og her kan vi slå fast, at vi på langt de fleste af de ni punkter er

dC future pÅ SpOret Af Kjeld Johannesen CEO, Danish Crown

foran planen. I forædlingsselskaberne en hel del foran, når det handler om forbedret indtjening og reducerede omkost-ninger. Nu er det naturligvis kun vores egen indsats, vi måler. Derfor regner vi heller ikke bare rentefaldet i perioden ind som en del af forbedringen, men når man tager rente-faldet med i regnestykket, så har vi et decideret markant forspring, og i sidste ende handler hele DC Future jo om, hvordan vi forbedrer afregningen til ejerne.

Nogle af de ni punkter kan ikke regnes om i øre per kilo, men er sat i værk for at modvirke nedgangen i tilførslen af slagtesvin. Som for eksempel DC Afregning.

De fleste af os kan huske debatten omkring de nye afreg-ningsmodeller, og at debatten var både indædt og hård. Heldigvis er det sådan, at nye tiltag nogle gange især møder modstand, fordi de er nye. I hvert fald er tonen i dag ændret, og vi møder overvejende tilfredshed med de mulig-heder, DC Afregning giver for mange forskellige typer andelshavere.

Hen over årsskiftet har vi haft vores fokus på den vel nok vanskeligste opgave i DC Future-planen. Reduktionen af lønomkostningerne på 20 pct. – i alt 600 mio. kr. Allerede i sensommeren kunne vi vise, at vi ved at skrue på flere end 100 forskellige parametre havde fundet måder at reducere lønomkostningerne med en fjerdel af det samlede mål på. Det arbejde er fortsat, men vi har ikke lagt skjul på, at en ansvarlig aftale om den kommende overenskomst spiller ind, når det samlede mål skal nås.

Det er ingen hemmelighed, at det var vores ambition at få en aftale i stand med medarbejderne om en reduktion af lønomkostningerne, inden de egentlige overenskomstfor-handlinger gik i gang. Når den fælles overenskomst skal tegnes, sidder mange forskellige interesser med ved bordet, og når man skal dis-kutere en forandring af lønsatserne, er der stor forskel på, om udgangspunktet er en slagterimedarbejder med en gen-nemsnitstimeløn på 190 kr. i timen – eller en medarbejder fra en anden branche med en gennemsnitsløn på 115 kroner i timen.

Derfor tog vi debatten med medarbejderne direkte på 36 stuemøder på slagterierne i det sene efterår. Og hvor jeg

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

12

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

13

dC future pÅ SpOret Af Kjeld Johannesen CEO, Danish Crown

her blev mødt med forståelse og en klar tilkendegivelse af, at man gerne ville være med til at finde en løsning, der lever op til målene i DC Future, så måtte vi sande, at Fødevareforbundet NNF ikke kunne eller ville indgå en aftale på nuværende tidspunkt.

Vi har undervejs fremlagt konkrete forslag, som har været til diskussion i de lokale samarbejdsudvalg på slagterierne, og her var der fra flere steder ønsker om at lave en hen-sigtserklæring om, at man vil nå frem til en løsning, der opfylder målene i DC Future. Vi har også undervejs gjort det meget klart, at alternativet er et tab af danske arbejds-pladser.

Vi ved, at andre dele af dansk erhvervsliv følger vores bestræbelser med stor interesse, fordi vi har turdet melde meget klart ud – også om, hvilke mål, der skulle nås. Og vi kan se, at vi har opnået en del ved at være direkte. Eksempelvis fik vi, inden de egentlige overenskomstfor-handlinger startede, en klar melding om, at medarbejderne var indstillede på at indgå en aftale om en nullønsregule-ring 2010-2012 og en lavere startløn for nye medarbejdere - Elementer, vi allerede har set som motiver for strejke i andre brancher. Men vi stopper ikke her.

Nu er forhandlingerne flyttet over til forhandlingsbordet, og overenskomstforhandlingerne er skudt i gang. Men målet er det samme.

Så vi lytter til den klare tilkendegivelse fra Fødevareforbundet NNF, som siger, at de også vil være med til at redde de danske arbejdspladser, og i den ben-hårde forhandling, vi nu går ind i, spiller sammenholdet i branchen en rolle.

Handelen med kød er i dag international, og Danish Crown er optimalt placeret på det internationale marked. Men grundstammen er den danske svineproduktion og de danske slagtninger, og de to ting er uløseligt forbundne. DC Future er ikke nogen let opgave, men allerede halvvejs i processen bærer indsatsen frugt. De resultater vi indtil nu har præsteret under DC Future betyder sammen med en forbedret markedssituation, at vores konkurrenceevne er mærkbart styrket. Når jeg ser på vores afregning til ejerne fra oktober til nu, så er den væsentlig bedre, end den man ser i Holland og Frankrig – og den ligger tæt på den tyske. Arbejdet med at opfylde samtlige mål i den ambitiøse plan fortsætter, og det giver grund til at tro på en fortsat positiv udvikling hen over foråret. ■

1 4

7

2 5

8 10

3

6 9

Besparelser og forbedringer i slagteridivisionerne

Besparelser på DC’s udgifter til organisationerne på Axelborg

Forbedret indtjening i forædlingsselskaber og øvrige fællesvirksomheder

Nyt markedsorienteret afregningskoncept

Besparelser via fælles administration og funktionsdeling i Danmark

Nedbringelse af danske lønomkostninger

Reduktion af investeringer og produktionskapacitet i Danmark

Fjernelse af politiske konkurrencehandicap

Etablering af svineslagtekapacitet i Tyskland

Samlet plan

1 4

7

2 5

8 10

3

6 9

Besparelser og forbedringer i slagteridivisionerne

Besparelser på DC’s udgifter til organisationerne på Axelborg

Forbedret indtjening i forædlingsselskaber og øvrige fællesvirksomheder

Nyt markedsorienteret afregningskoncept

Besparelser via fælles administration og funktionsdeling i Danmark

Nedbringelse af danske lønomkostninger

Reduktion af investeringer og produktionskapacitet i Danmark

Fjernelse af politiske konkurrencehandicap

Etablering af svineslagtekapacitet i Tyskland

Samlet plan

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

13

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

14

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

1414

firMaer SOM er MedleMMer af danSke SvineprOduCenter:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

SPF-Selskabet76 96 46 00www.spf.dk

Foderløsninger med kvalitetsfoder

Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

Tr ov æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !

w w w. g r a a k j a e r. d k

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DriftsleDelse ManageMent

DM AGRO APSBuen 136 . Stubbæk . DK . 6200 AabenraaTlf. +45 7070 1068 . Fax +45 7461 3896info@dmagro.dk . www.dmagro.dk

Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12www.broste.com

prOgnOSe År 2009/2010

Puljenotering (SPF region 2/3)

Beregnet notering ms

prOgnOSe År 2009/2010

Niedersachsen

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. gnS

375 375 355 340 361

315 350 369 346 345

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. Mid

47 47 40 40 43

nYeSte SMÅgriSeprOgnOSeAf Henrik Bonde Christiansen og Markus Fiebelkorn

I forbindelse med februarudgivelsen af Svineproducenten har vi lavet en opdatering af vores prognose med de sene-ste nye prisforventninger til hvede på Liffe-børsen og med tyske futurepriser på slagtesvin. Fremover vil prognosen kunne findes på Danske Svineproducenters hjemmeside, og den vil blive revurderet ca. samtidig med afregningspri-

sen for slagtesvin ved DC. Der arbejdes pt. ihærdigt på at lægge oplysninger på hjemmesiden, og det forventes at være på plads inden for de næste tre uger.

På hjemmesiden vil det yderligere blive muligt at finde historiske tal for noteringer og sammenligninger af disse som vist på side 15.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

15

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

15

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: it@jlbr.dk Tlf. 76 60 22 22

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: it@jlbr.dk Tlf. 76 60 22 22

Leveringoginstallationafcomputereog andetIT,samtdataflytningtilnyecomputere

Fjernstyringafstaldcomputereviainternettet

Hjælpvedvirusangreb,fjernelseog forebyggelse

Altilommecomputere(PDA)ogbærbare computere

ogmegetandet...

Besøg-bådevedakutteproblemerogsomalmindeligeservicebesøg

Telefon-hverdagekl.8.00til16.00på76602222

ogefterkl.16.00på4091308715

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dktlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk

VÆ

RDI I MILJØ

INFARM

klima for vækst

ÅR

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Beregnet Spf pulje (reg. 2/3) 1/2 pulje + 1/2 Omregnet forskelnotering -Spf (reg. 2/3) Beregnet notering niedersachsen niedersachsen notering (tidligere <-> 1/2 pulje + 1/2 Weser-ems notering) beregnet notering

kr 355,33 kr 357,48 kr 356,40 kr 345,67 kr -10,73

kr 306,88 kr 304,10 kr 305,49 kr 307,43 kr 1,94

kr 341,26 kr 324,89 kr 333,08 kr 335,32 kr 2,24

kr 342,73 kr 354,29 kr 348,51 kr 366,71 kr 18,20

kr 368,73 kr 381,71 kr 375,22 kr 391,52 kr 16,29

kr 321,00 kr 288,56 kr 304,78 kr 292,80 kr -11,98

kr 327,00 kr 333,77 kr 330,38 kr 351,08 kr 20,70

kr 333,19 kr 369,09 kr 351,14 kr 375,47 kr 24,34

Sammenligning af noteringerBortset fra tillæggene opnåede man med ”Niedersachsen-noteringen” det bedste resultat de sidste 5 år i gennemsnit.

Udviklingen i puljenoteringen og Niedersachsen-noteringen er stort set den samme, mens Niedersachsen-noteringen lå lidt højere i gennemsnit. Beregnet notering har mindre udsving end Niedersachsen og puljenotering. Vi forventer, at Niedersachsen og puljenoteringen vil ligge over den beregnede det følgende år . Det er det tyske marked, som styrer disse noteringer, - her kan DC ikke følge med.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

16

det mener de andre medlemmerAf Hans Aarestrup

Fire studerende på Dalum Landbrugskole har lavet et markedsanalyseprojekt om ”Finanskrisens indflydelse på dansk landbrug i 2009”. Vi gav dem lov til at sende et spør-geskema til alle jer som modtager ugentlige informationer fra os pr. mail og delte også lidt af vores erfaringer om den slags spørgeskemaer med dem. De har lavet et meget flot stykke arbejde, som blev belønnet med 4 * topkarakter. I det følgende vil uddrag af opgaven blive behandlet, og hvis nogen skulle have lyst at læse det hele, kan den downloades på vores hjemmeside.

De har testet en hel del hypoteser, og nogle er mere opsigtsvækkende end andre. Den mest tankevækkende er, at 2/3 har tabt penge på finansielle instrumenter og speku-lation. 93 % af de adspurgte har benyttet sig af finansielle værktøjer. Almindelig snusfornuft siger, at der vil være en lille smule flere, der taber penge end der vinder, fordi der også er lidt omkostninger. Dem der har søgt rådgivning i landboforeningen passer til det billede, for der er kun mar-ginalt flere der har sat penge til end der har tjent penge. De kunne altså i princippet lige så godt have slået plat og krone som at betjene sig af rådgivning. De to grupper det gik værst for var dem som søgte rådgivning i deres bank eller læste aviser og fulgte deres intuition. I de to grupper tabte 2/3 penge på deres spekulation, så der er alligevel noget der taler for, at man skal søge uafhængig bistand, hvis man mener, der ikke er risiko nok i Euro F1 lån.

89 % af de adspurgte ser den lave rente som en overlev- elsesfaktor i den nuværende krise.

85 % vil i fremtiden fokusere på svineproduktionen. Kun 7 % vil fokusere på finansielle værktøjer.

89 % mener, de har opbakning fra banken.

83 % mener, de har opbakning fra deres realkredit- institut.

80 % har svaret, at de blev svækket af de høje kornpriser, før finanskrisen indtraf.

70 % mener, det er blevet lettere at finde kvalificeret ar- bejdskraft som følge af den stigende arbejdsløshed.

23 % mener, at deres lønomkostning er faldet som følge af finanskrisen.

76 % af de adspurgte kan på nuværende tidspunkt ikke forrente den jordværdi som jorden er sat til i regnskabet.

Den primære årsag til det er for de flestes vedkommende ikke for høje priser på indsatsfaktorer, men at ”jordlejen” er for høj.

Gruppen har også spurgt, hvem der har bidraget mindst positivt til de adspurgtes udvikling i 2009. 49 % peger på andelsslagterierne, mens konsulenter, grovvareselskaber, banker og kreditforeninger deles nogenlunde ligeligt om resten af stemmerne.

Halvdelen af de adspurgte ville gerne udvide deres svine-produktion, hvis de kunne skaffe kapital i det nuværende marked.

Mere end halvdelen er heller ikke tilfredse med hverken rentemarginal eller bidragssats, og som en af de intervie-wede svineproducenter udtrykte, er der ikke noget at gøre ved det nu, men det vil nok blive husket, når det igen bliver bedre tider.

Gruppen fik bekræftet de fleste af deres hypoteser. Kun på ét punkt lå de helt galt. De forventede, at svinepro-ducenternes afrapportering og dokumentationsniveau er femdoblet, siden finanskrisen indtraf. 2/3 har svaret, at der ikke er ændringer på det punkt i forhold til før krisen. 28 % har fordoblet intensiteten, og 5 % har femdoblet deres kommunikation med banken.10 % af de adspurgte er ikke medlemmer af et andelsslag-teri. 2/3 af resten er utilfredse med deres indflydelse og 1/3 er tilfreds med indflydelsen.

Adspurgt: Mener du, at Danish Crowns/Ticans dårlige afreg-ning primært skyldes:Dårlig ledelse/salgs- og omkostningsstyring eller dårlige rammevilkår. 73 % mener: Dårlig ledelse / salgs- og omkostningsstyring. 27 % mener, at den dårlige afregning skyldes rammevilkår.

Resultatet må give lidt at tænke over i diverse bestyrelses-lokaler. Jeg vil glæde mig over, at så mange har mod på at udvide, og at forholdet til bankerne ikke er helt så dårligt, som man kunne frygte. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

17

Procent

Svar

Ja

80.3 241

Nej

19.7 59

Svar i alt: 300

Procent

Svar

Ja

88.1 267

Nej

11.9 36

Svar i alt: 303

Procent

Svar

Svineproduktionen

86.9 265

Markbrug

6.6 20

Pasningsaftaler/maskin-

stationsarbejde

1.3 4

Fokus på finansielle

værktøjer f.eks. swap

5.2 16

Svar i alt: 305

Procent

Svar

Ja

89.8 273

Nej

10.2 31

Svar i alt: 304

Har de høje kornpriser i 2007 svækket dig økonomisk inden finanskrisen indtraf?

Ser du den lave rente, som en overlevelsesfaktor i finanskrisen?

Hvilke områder i din bedrift vil du primært fokusere på i 2010?

Mener du din bank udviser tillid til dig og din bedrift?

Procent

Svar

Ja

80.3 241

Nej

19.7 59

Svar i alt: 300

Procent

Svar

Ja

88.1 267

Nej

11.9 36

Svar i alt: 303

Procent

Svar

Svineproduktionen

86.9 265

Markbrug

6.6 20

Pasningsaftaler/maskin-

stationsarbejde

1.3 4

Fokus på finansielle

værktøjer f.eks. swap

5.2 16

Svar i alt: 305

Procent

Svar

Ja

89.8 273

Nej

10.2 31

Svar i alt: 304

Har de høje kornpriser i 2007 svækket dig økonomisk inden finanskrisen indtraf?

Ser du den lave rente, som en overlevelsesfaktor i finanskrisen?

Hvilke områder i din bedrift vil du primært fokusere på i 2010?

Mener du din bank udviser tillid til dig og din bedrift?

Procent

Svar

Ja

80.3 241

Nej

19.7 59

Svar i alt: 300

Procent

Svar

Ja

88.1 267

Nej

11.9 36

Svar i alt: 303

Procent

Svar

Svineproduktionen

86.9 265

Markbrug

6.6 20

Pasningsaftaler/maskin-

stationsarbejde

1.3 4

Fokus på finansielle

værktøjer f.eks. swap

5.2 16

Svar i alt: 305

Procent

Svar

Ja

89.8 273

Nej

10.2 31

Svar i alt: 304

Har de høje kornpriser i 2007 svækket dig økonomisk inden finanskrisen indtraf?

Ser du den lave rente, som en overlevelsesfaktor i finanskrisen?

Hvilke områder i din bedrift vil du primært fokusere på i 2010?

Mener du din bank udviser tillid til dig og din bedrift?

Procent

Svar

Ja

80.3 241

Nej

19.7 59

Svar i alt: 300

Procent

Svar

Ja

88.1 267

Nej

11.9 36

Svar i alt: 303

Procent

Svar

Svineproduktionen

86.9 265

Markbrug

6.6 20

Pasningsaftaler/maskin-

stationsarbejde

1.3 4

Fokus på finansielle

værktøjer f.eks. swap

5.2 16

Svar i alt: 305

Procent

Svar

Ja

89.8 273

Nej

10.2 31

Svar i alt: 304

Har de høje kornpriser i 2007 svækket dig økonomisk inden finanskrisen indtraf?

Ser du den lave rente, som en overlevelsesfaktor i finanskrisen?

Hvilke områder i din bedrift vil du primært fokusere på i 2010?

Mener du din bank udviser tillid til dig og din bedrift?

Procent

Svar

Ja

85.0 256

Nej

15.0 45

Svar i alt: 301

Mener du dit realkreditinstitut udviser tillid til dig og din bedrift?

Kan markbruget på nuværende tidspunkt forrente den jordværdi, den er sat til i dit regnskab?

Procent Svar

Ja 24.1 73

Nej 75.9 230

Svar i alt: 303

Procent

Svar

Ja

85.0 256

Nej

15.0 45

Svar i alt: 301

Mener du dit realkreditinstitut udviser tillid til dig og din bedrift?

Kan markbruget på nuværende tidspunkt forrente den jordværdi, den er sat til i dit regnskab?

Procent Svar

Ja 24.1 73

Nej 75.9 230

Svar i alt: 303

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

18

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

18

Mens antallet af slagtninger på danske slagterier generelt rasler ned, forbereder Slagteriet Brørup en produktionsudvidelse, som potentielt vil kunne bringe slagteriet op i samme vægtklasse som Tican. Om det vil lykkedes slagteridi-rektør Gert Kjeldsen at tegne kontrakter på levering af yderligere 11.000 svin om ugen og dermed nå op på 30.000 ugentlige slagtninger, er endnu uvist, men at budskabet bliver nær-læst af konkurrenterne, er der næppe tvivl om. Slagteriet Brørup er ikke mindst i kraft af den tyske slagterigigant Tönnies Fleisch’ overtagelse i 2005 blevet en opsigtsvækkende aktør på det danske marked, og hvis det står til slagteridi-rektøren, vil vi høre endnu mere til virksom-heden de kommende år. Både på grund af det voldsomme vokseværk hvad angår antallet af

Brørup Bider fra Sig Af Søren Schovsbo

Produktionsapparatet er parat og gearet til at modtage 30.000

svin om ugen, fastslår slagteridirektør Gert Kjeldsen fra

Slagteriet Brørup. Nu mangler han blot myndighedernes god-

kendelse til at forøge antallet af slagtninger.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

18

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

19

Brørup Bider fra Sig Af Søren Schovsbo

slagtninger, men også fordi slagteriet i kraft af sin størrelse og sine indbetalinger vil kræve mere medbestemmelse i Svineafgiftsfonden og et højere udbytte af de projekter, som fonden finansierer.

- Når vi betaler til fonden, vil vi også have glæde af den, siger Gert Kjeldsen og tilføjer, at 5-10 procent af Svineafgiftsfondens indtægter kommer fra de private slag-terier. MønsterbryderHvis det lykkes Slagteriet Brørup at gennemføre sine udvidelsesplaner, vil selskabets udvikling stå i skærende kontrast til den generelle udvikling i den danske slag-teribranche. Den seneste svinetælling, som i skrivende stund stammer fra oktober 2009, viste et fald i antallet af slagtesvin på 9 procent i forhold til samme tidspunkt året før, og vores altdominerende slagteri herhjemme, Danish Crown, slås hårdt for at holde på andelshaverne.

Den umiddelbare forklaring på det faldende antal slagtninger er, at de danske slagterier over en længere periode har haltet efter de tyske konkurrenter på afreg-ningsprisen. Som reaktion på de danske slagteriers vigen-de konkurrencekraft er den danske slagtesvineproduktion faldet. Til gengæld er produktionen af smågrise ifølge før-nævnte svinetælling steget med 3 procent, hvoraf mange eksporteres levende til Tyskland.

Direktør Gert Kjeldsen bekræfter, at en lønomkostning på kr. 1,60 pr kg. i Danmark kontra en tilsvarende tysk lønomkostning på kr. 0,80 pr kg selvfølgelig kan mærkes, men at det ikke er hele forklaringen på det danske efter-slæb.

- De tyske slagterier er i fortsat ekspansion. I runde tal er antallet af slagtninger steget fra 45 til 55 millioner slagtninger fra 2006 til 2008, hvilket alt andet lige gør det lettere at barbere ens enhedsomkostninger ned. I samme periode er vi i Danmark kommet ind i en ond spi-ral med et faldende antal slagtninger, siger Gert Kjeldsen. Han øjner dog lys for enden af tunnelen, hvis man formår at udnytte de fordele, der kan være ved at skulle afsætte faldende mængder kød.

- Jo færre mængder kød du skal afsætte, jo lettere bliver det at afsætte kødet på højværdimarkeder, siger slagteri-direktøren, som også ser forventningerne til råvaremangel

i fremtiden som positivt for de danske slagtesvineprodu-center.

For slagterierne er det altafgørende, at man formår at holde fokus på indtjeningen og presser sine enhedsom-kostninger mest muligt.

- Vi øger ikke vores forædling, med mindre vi kan tjene penge på det, og vi har den unikke mulighed at starte med nul forædling, siger Gert Kjeldsen og fraråder eksempelvis udbening af skinker og forender i Danmark med mindre de skal sælges i Danmark.

- Det kan simpelthen ikke betale sig, siger han. Populær partnerDa Tönnies Fleisch overtog Slagteriet Brørup i 2005 slag-tede det 4.000 svin om ugen. I efteråret 2007 forøgede slagteriet antallet af slagtninger til 13.000, og landmænde-ne stod nærmest i kø for at levere dyr til slagteriet. I to trin forøgede slagteriet igen i 2009 sine ugentlige slagtninger til hhv. 16.000 i maj og 19.000 i september, og der står stadig svineproducenter på venteliste for at komme til at levere grise til Gert Kjeldsen. I alt har Slagteriet Brørup 110 leve-randører og beskæftiger 235 ansatte.

Men hvad er det, det sydjyske slagteri tilbyder sine leve-randører for at få dem til at stå i kø for at levere?

I forhold til at være andelshaver er en af de største forskelle, at man tegner kontrakt på at levere en bestemt mængde svin om året, - altså er der intet krav om, at man skal levere hele ens produktion. Notering og efterbetaling er lig Danish Crowns plus 10 øre pr kg. Der henlægges ikke til personlige konti, og der tillades 10 procent over-vægt uden fradrag. Om det er nok til at sikre slagteriet kon-trakter på endnu 11.000 svin om ugen er som sagt endnu uvist, men hidtil har slagteriet vist sig som en populær samarbejdspartner.

Slagteridirektøren mangler kun myndighedernes god-kendelse for at gå i gang. Produktionsapparatet er parat og gearet til at kunne modtage 30.000 svin om ugen. Det afgørende spørgsmål er, om nye leverandører også denne gang vil stå parat i så stort et antal. Svaret får vi formentlig i løbet af 2010. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

20

nu Skal det være X- om sagsbehandlingen i MiljøklagenævnetAf Søren Schovsbo

Et sted inde i Miljøklagenævnet ligger Henrik Larsens godkendelse af produktionsudvidelsen på Krigsagergaard. Her har den ligget siden juli 2009, og ingen kan svare på, hvor længe Henrik Larsen skal vente endnu, inden han kan sætte gang i byggeriet.

Det eneste han kan få oplyst er, at nævnet ikke er gået i gang med at realitetsbehandle sagen endnu.

Svineproducenten ser denne gang nærmere på, hvad der sker, når en sag bliver anket til Miljøklagenævnet.

Fuld prøvelsesretUanset indholdet i en klage går Miljøklagenævnet grundigt til værks, når det behandler en klage fra en klageberettiget person eller organisation.

Årsagen er, at nævnet i modsætning til eksempelvis domstolene og Naturklagenævnet har det, der i jurasprog hedder fuld prøvelsesret. Det betyder i praksis, at næv-net ikke bare må, men også i vid udstrækning har pligt til at kontrollere, at der er taget stilling til alle væsentlige spørgsmål i sagen. En simpel klage over eksempelvis kør-sel med tunge køretøjer eller støj fra ventilationsanlæg vil altså – hvis klageren er klageberettiget – automatisk udløse fornyet vurdering af, om der er taget nødvendigt hensyn til omkringliggende naturtyper, dyreliv, jordbundsforhold og anvendelse af BAT-teknologi.

Det forklarer ankechef i Miljøklagenævnet Ulrich Stigaard Jensen og opremser de mange forhold, som nævnet pr. automatik kontrollerer – se Miljøklagenævnets tjekliste side 21. Listen er lang. Det ser næsten ud som om, nævnet har tænkt sig at gå hele kommunens sagsbehandling efter i sømmene, og man kan ikke lade være med at spørge sig selv, om nævnet virkelig har pligt til at gå så grundigt til værks, eller om det er en ret, de påkalder sig?

- De ting vi tjekker her er en pligt. Lad os tage eksem-plet, at en landmand indsender en ansøgning, hvor foder-

normen er urealistisk. Dyrene ville simpelthen ikke kunne overleve, hvis man fodrede efter den. En nabo klager så over, at bygningerne er for grimme. Hvis vi kun tog stil-ling til bygningernes udseende og godkendte ansøgningen på den baggrund, ville vi have blåstemplet en godkendelse, som er i strid med loven. Derfor er det en pligt, siger Ulrich Stigaard og tilføjer:

- Det svarer lidt til, at en mand kører ind til sin meka-niker og klager over, at han ikke kan se ud af forruden i bilen. Mekanikerne ordner det og lader manden køre videre, selvom bilen ikke kan bremse og i øvrigt ikke har hjul på.

Ankechefen har dog fuld forståelse for, at landmændene er meget optagede af, hvad der bliver klaget over, og under-streger, at nævnet ikke ønsker at genere unødigt.

- Vi går ikke til ydergrænsen af, hvad vores prøvelsesret er, men vi er nødt til at stå inde for, at de allermest fundamen-tale krav er opfyldt, siger han med henvisning til tjeklisten.

Ubehageligt lang tidHenrik Larsens sag har ligget i stakken i over et halvt år. Hvor længe skal den ligge her?

- Udgangspunktet er, at vi tager den ældste sag først. Når det er sagt, arbejder vi ad flere spor. Nogle sager kan afgøres hurtigt, for eksempel hvis klageren ikke er klage-berettiget. Andre sager kan umiddelbart sendes tilbage til kommunen, for eksempel hvis der ikke er redegjort ordent-ligt for anvendelsen af BAT. På den måde forsøger vi at tilrettelægge produktionen optimalt, siger Ulrich Stigaard Jensen.

Henrik Larsens sag hører tilsyneladende ikke til de sager, som kan afgøres hurtigt. Den ligger nu i kø og venter på, at det bliver dens tur til at blive behandlet. Ingen ved, hvor længe den kan ligge der, men fra sagsbehandleren tager fat i den, kan man risikere, at der går endnu et halvt år.

- I en del sager har man ikke været tilstrækkelig

Nuværende produktion: 388 søer med 30-kgs produktion.

Planlagt udvidelse: 1300 søer med 7-kgs produktion.

Henrik Larsen overtog Krigsagergård for fem år siden og

driver i dag bedriften sammen med en enkelt medhjælper.

Det betyder, at en almindelig arbejdsuge ofte bliver helt

op til 70-80 timer lang, og at ferier ikke kan strække sig

over mere end højest fire dage, da Henrik ikke kan und-

væres i længere perioder.

Visionen for Krigsagergård er at udvide produktionen og

dermed sikre en bedre fordeling mellem arbejde og fritid.

Kort om Krigsagergård

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

21

nu Skal det være X- om sagsbehandlingen i MiljøklagenævnetAf Søren Schovsbo

opmærksom på BAT-krav. Så er beskeden: Værsgo – om igen. Andre sager kan være langt mere komplicerede og tage længere tid. Nogle af sagerne skal i nævnet, og så skal nævnsmedlemmerne også have tid til at kigge sagen igen-nem. Derfor er det svært at sige noget generelt om sagsbe-handlingstiden. Det kan tage op til et halvt år at træffe en afgørelse, fra vi tager sagen frem. Jeg forstår godt, at det er ubehageligt lang tid i det perspektiv, at landmanden star-tede for måske 2-3 år siden, siger Ulrich Stigaard Jensen.

Professor i forvaltningsret ved Copenhagen Business School (CBS), Claus Haagen Jensen, er ikke impone-ret over myndighedernes sagsbehandlingstid. Hverken i Gribskov Kommune eller i Miljøklagenævnet.

- Reglen er, at sagsbehandlingstiden er så lang tid som nødvendigt. Det er muligt, at Gribskov Kommune på grund af mange sager har haft afsindigt travlt, men jeg synes, det virker som om, de har brugt meget lang tid. Også sagsbehandlingstiden i Miljøklagenævnet nærmer sig noget, som ikke ser godt ud. Begge steder ser sagsbehand-lingstiden problematisk ud, siger han.

Der er kun en mulighed for at klage over sagsbehand-lingstiden i Miljøklagenævnet. Det er at indbringe sagen for ombudsmanden. Henrik Larsens sag blev allerede indbragt for ombudsmanden, mens Gribskov Kommune behandlede sagen. Vi vil nu undersøge mulighederne for at opdatere den tidligere klage.

Sideløbende med sagsbehandlingen i Miljøklagenævnet har Henrik Larsen nu modtaget en regning for Gribskov Kommunes sagsbehandling på 32.000 kroner. Penge, som kan vise sig at være spildt, hvis han ikke også får medhold i nævnet.

- Jeg er simpelthen så skuffet over, at det skal køre sådan, siger Henrik Larsen i en kommentar til myndighedernes håndtering af sagen. ■

miLJØKLageNÆVNet

• Fuld prøvelsesret står i modsætning til begrænset prøvelsesret.

• Den bruges typisk der, hvor klagemyndigheden kan prøve alt.

• Eksempelvis har instanser som Naturklagenævnet og domstolene kun begrænset prøvelsesret, idet de kun kan tage stilling til retsspørgsmålet – om noget er lovligt eller ulovligt.

• Miljøklagenævnet har fuld prøvelsesret, hvilket betyder at nævnet både kan tage stilling til rets- og skønsspørgsmål.

• På spørgsmålet om, hvorvidt Miljøklagenævnet kan behandle spørgsmål, som der ikke er klaget over, er svaret som udgangspunkt ja. Nævnet kan dog alene tage stilling til den ansøgte udvidelse, og altså ikke eventuelle eksisterende anlæg, som allerede er godkendt. Kun spørgsmål om selve den ansøgte udvidelse kan nævnet behandle.

Kilde: professor Claus Haagen Jensen, CBS.

Miljøklagenævnet har fuld prøvelses-ret, men hvad betyder det?

miLJØKLageNÆVNets tJeKListeafstandskrav• Er afstandskravet opfyldt i forhold til naboer, byzone, offentlig vej osv.? • Er afstandskravet opfyldt i forhold til naturtyper?• Er afstandskravet opfyldt i forhold til at forøge mæng- den af ammoniak til bestemte naturtyper?

Bat• Lever anlægget op til krav om anvendelse af BAT? Dette er et fundamentalt krav i loven.

Hensyn til naturtyper• Er der taget tilstrækkeligt hensyn til §3-områder?• Er der taget tilstrækkeligt hensyn til internationale naturbeskyttelsesområder? • Er der taget tilstrækkeligt hensyn til beskyttede arter?

lugt• Er loven overholdt både i forhold til afstand og lugt- enheder?

landskabelige hensyn• Gør sig særligt gældende, hvis man planlægger at bygge i åbent land. Udgangspunktet er, at man skal bygge, hvor man bor. Ellers skal man have særligt gode argumenter for placeringen.

generelle beskyttelseshensyn• Hvor meget fosfor, nitrat, ammoniak og lugt udleder produktionen?

Det skulle egentlig ikke være muligt at komme igennem med en ansøgning, uden at leve op til disse krav. Når det alligevel skal tjekkes, er det fordi, man kan komme til at skrue på nogle knapper, så man umiddelbart lever op til kravene i loven, men alligevel ikke kan efterleve dem i virkeligheden, fordi det er umuligt. For eksempel kan man skrue så meget på fodernormen, at svinene vil dø af underernæring, hvis man fodrede efter den.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

22

Ansættelseskontrakter – og i særdeleshed fejl og mangler ved kontrakterne – giver anledning til uforholdsmæssigt mange juridiske slagsmål og retssager. Vi oplever mange sager, som kunne være undgået, hvis ansættelseskontrak-terne var blevet prioriteret en anelse højere.

Lovgivningen blev vedtaget i Danmark på baggrund af et EU-direktiv. Loven trådte i kraft den 1. juli 1993. Loven giver anledning til mange tvister. Dette både omkring ind-holdet i kontrakterne samt om godtgørelsernes størrelse.

For at undgå unødvendige uoverensstemmelser anbefales det, at ansættelseskontrakterne udarbejdes med stor omhu. Hvis der er tvivl om, hvad der skal stå i kontrakten, er det erfaringsmæssigt meget billigere at kontakte sin organisati-on eller advokat med henblik på afklaring af spørgsmålene.

Ansættelseskontrakten skal udarbejdes indenfor 1 måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Alle lønmodta-gere, som er ansat mere end 1 måned med en gennemsnit-lig ugentlig arbejdstid på minimum 8 timer, har krav på en ansættelseskontrakt. Oplysningspligten indtræder når mod-tageren inden for de sidste 4 uger i gennemsnit har arbejdet mere end 8 timer ugentligt.

Hvis der er tale om en medarbejder som er ansat før 1. juli 1993, har medarbejderen krav på at få et ansættelsesbe-vis inden for 2 måneder efter, at medarbejderen har spurgt efter en kontrakt.

Der foreligger i visse overenskomster tilsvarende bestem-melser. I disse tilfælde tages udgangspunkt i overenskom-stens bestemmelser.

Ved ændringer skal gives besked hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft. Følgende oplysninger skal gives:• arbejdsgivers og lønmodtagers navn og adresse• arbejdsstedets beliggenhed eller oplysning om, at beskæf- tigelsen sker flere steder, herunder oplysning om hoved- arbejdssted • arbejdsbeskrivelse eller angivelse af stilling/titel• arbejdsforholdets begyndelsestidspunkt• ansættelsesforholdets forventede varighed, hvis der er tale om midlertidig ansættelse • lønmodtagerens rettigheder feriemæssigt• opsigelsesvarsler

ansættelseskontrakter Af advokat Pia Tokkesdal, advokatfirmaet hansen|sønderby & co

• løn ved ansættelsesforholdets begyndelse samt udbeta- lingstermin • normal daglig eller ugentlig arbejdstid • oplysninger om eventuelle kollektive overenskomster,

som arbejdsgiver har indgået eller tiltrådt • alle øvrige væsentlige vilkår. Alle ovenstående oplysninger skal indskrives i kontrakten. Oplysningerne kan gives i form af et ansættelsesbevis, et ansættelsesbrev eller en ansættelseskontrakt. Da det er arbejdsgivers ansvar, at medarbejderen har tiltrådt ansæt-telsesforholdene, anbefales det at få medarbejderens under-skrift på kontrakten.

I forhold til indholdet i kontrakten er det alle ”væsentli-ge” forhold, der skal anføres. Dette kan være alt fra arbejds-tøj, pensionsvilkår, arbejdstider, mobiltelefonudlevering og lignende.

Spørgsmål om godtgørelsens størrelse har givet anled-ning til mange retssager. Nærmere afgørelse af spørgsmålet ventes fra Højesteret i løbet af efteråret i år.

Hvis der er tale om mangler som ikke har en direkte og konkret betydning for ansættelsesforholdet, ses godtgørelsen for mangelfuld ansættelsesbevis at ligge på ca. 5.000,00 kr.

Den maksimale godtgørelse svarer til 20 ugers løn. Dette er dog kun ved ”skærpede omstændigheder”. I en afgørelse fra 2009 pålagdes arbejdsgiver at betale næsten kr. 100.000,00, idet det ikke var angivet i kontrakten, at medarbejderen var funktionær. Godtgørelsen svarede til 15 ugers løn.

Både for at undgå unødvendige sager og uoverensstem-melser, og for i øvrigt at have klarhed om, hvilke forhold man har aftalt med sine ansatte, er det hensigtsmæssigt og tidsbesparende at være opmærksom og omhyggelig ved udarbejdelse af ansættelseskontrakter.

Omkostningerne ved at få gennemgået og optimeret sine ansættelseskontrakter er yderst begrænsede i forhold til, hvad det koster, hvis man løber ind i uheldige sager om ansæt-telsesbeviser. Det anbefales således, at man kontakter sin organisation eller en advokat. Omkostningerne herved er minimale i forhold til godtgørelsernes størrelse og tiden det tager, hvis der er uklarhed eller mangler ved kontrakter. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

23

Gode råd til kontrakten På Danske Svineproducenters hjemmeside kan du downloade hele advokat Pia Tokkesdals udkast til kontrakt. Vi har her fremhævet nogle af de punkter, som kan give problemer, hvis kontrakten ikke er ordentligt på plads.

Arbejdstid

Ugentlig arbejdstid udgør xxx timer. Den daglige arbejdstid ligger fra kl. (angiv tidspunkterne) ------------------------------------------------ Følgende pauser er en del af arbejdsdagen (angiv tidspunkterne)---------------------------------------- Angiv om pauserne er betalt. I ugentlig arbejdstid indgår endvidere weekend-arbejde samt arbejde på søgnehelligdage i følgende omfang:

lørdage og søndage arbejdes -----------------------------------------------------------------------

søgnehelligdage arbejdes --------------------------------------------------------------------------- Det ugentlige antal arbejdstimer skal anføres. Arbejdstiden incl. overarbejde må ikke overstige 48 timer i løbet af den sidste 4-måneders periode. Medarbejdere under 18 år må ikke have mere end 40 timer om ugen incl. overarbejde. Endvidere skal medarbejdere under 18 år have to sammenhængende fridøgn indenfor en 7 dages periode, ligesom der skal være en hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet, jfr. herved arbejdsmiljølovens regler om arbejdstider.

Løn

Månedsløn, inkluderet søgnehelligdagsbetaling, udgør kr. (angiv beløb) -------------------------------- Overarbejde honoreres ikke særskilt eller Overarbejde betales med kr. xxx pr. time eller Overarbejde afspadseres i forholdet 1/1 / i forholdet 1/2, eller hvad man i øvrigt måtte aftale under hensyn til lønnen. Ved aftale om betaling for overarbejde: For at skabe en fornuftig og kontrolleret arbejdstilrettelæggelse afleverer medarbejder ved hver månedsafslutning en oversigt over overarbejdstimer til arbejdsgiver. Arbejdsgiver underskriver denne overarbejdsseddel, og beløbet udbetales ved næste måneds lønudbetaling. Alternativt afspadseres efter nærmere skriftlig aftale.

Opsigelsesvarsel

Lønmodtagers opsigelsesvarsel er (angiv varsel) --------------------------------------------------------------- Arbejdsgivers opsigelsesvarsel (angiv varsel) ------------------------------------------------------------------------

Det aftales hyppigt, at opsigelsesvarslet er 1 måned fra begge parters side. Hvis der sker ansættelse af en medarbejder med tjenestebolig indføjes, at aftalen af begge parter kan opsiges med 3 måneders varsel til fratrædelse ved udgangen af en måned.

ansættelseskontrakter Af advokat Pia Tokkesdal, advokatfirmaet hansen|sønderby & co

nyt fra videncenter for Svineproduktion Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Topprioriterede politiske områderPå det sidste møde i Landbrug & Fødevarer, Svinepro-duktion (sektorbestyrelsen for svin i den nye fællesorganisa-tion) blev de vigtigste politiske indsatsområder diskuteret.

Der var enighed om, at der skal gøres en maksimal poli-tisk indsats for at lette det regelbestemte omkostningspres på landbruget i Danmark. F.eks har de tyske svineprodu-center en fordel på mindst 30 kr. pr. svin i kraft af lempeli-gere erhvervsvilkår.

Af de svinespecifikke problemstillinger er følgende toppriori-terede: 1. Mulighed for fyldte stalde med eksisterende miljø- godkendelse 2. Nye og forenklede principper for fremtidige miljø- godkendelser (kun afstandskrav for lugt og emissionsloft for ammoniak) 3. Undgå lovgivning vedr. løsgående søer i farestald og løbeafdeling 4. Undgå lovgivning vedr. ophør med kastration 5. Undgå lovgivning mod vandmedicinering Som det ses af listen er det ikke bare en kamp for at få ændret de eksisterende regler, men der skal i høj grad også bruges energi på at undgå ny lovgivning på trods af den pressede situation, der er i svinesektoren.

Antibiotikaanvendelsen i svinesektoren – kurven skal knækkes!Med jævne mellemrum tages antibiotikaanvendelsen op i medierne. Typisk i forbindelse med de årlige opgørelser fra VETSTAT. Hvis ikke anvendelse af vandmedicinering skal komme under pres, er det afgørende, at vi ikke ser en fort-sat stigning i forbruget, også selvom vi ligger utroligt lavt i forhold til andre lande. Figur 1 viser udviklingen i antibiotikaforbruget til svin i Danmark siden 2001, målt i daglige doser.

Forbruget er fra 2001 til 2008 steget med ca. 20 % pr. kg gris. Hele stigningen kan forklares ved en stigning i forbruget af tetracykliner, pleuromutiliner og simple peni-cilliner. Alle tre er produkter, som opfattes som mindre problematiske med hensyn til udvikling af resistens, der har human betydning, og som derfor er prioriterede produkter i Fødevarestyrelsens behandlingsvejledning. Figur 2 viser udviklingen i antibiotika-forbruget i pr kg produceret kød i Holland fra 1999 til 2007. I den periode

12.00

11.55

11.00

10.55

10.00

3.5

3.0

2.5

2.0

1.5

1.0

0.5

0.02001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

DANMAP 2008

Fig. 1. Udvikling i antibiotikaforbruget til svin målt i doser pr. 25 kg gris.

0.3

0.25

0.2

0.15

0.1

0.05

01999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Macrolides

Pencillins, b-lact. sen c

Sulfonam. /trimeth

Tetracyclines

Penicillins, other

Penicillin/streptomycin

Pleuromutilins b

Cephalosporins

Total

Lincosamides d

Aminoglycosides

Fig. 2. Udvikling i antibiotikaforbruget pr. kg kød i Holland fra 1999-2007.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

24

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

25

nyt fra videncenter for Svineproduktion Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

er antibiotikaforbruget pr. kg kød fordoblet i Holland. For Holland er det ikke muligt at beregne udviklingen på arts-niveau.

Medicinforbruget i dansk landbrug er i international sam-menhæng lavt. Korrigeret for kødproduktionens størrelse udgør det danske forbrug pr. kg produceret kød kun en femtedel af forbruget i lande som Holland og Frankrig.

Af større betydning er det imidlertid, at forbruget af kritiske antibiotika, fluoroquinoler og cephalosporiner er meget lavere i Danmark.

Fluoroquinoloner bruges stort set ikke i dansk svinepro-duktion, og cephalosporiner anvendes kun meget begræn-set. Danmark har af de undersøgte lande det klart laveste forbrug af disse kritiske antibiotikatyper. Antibiotikaresistens hos salmonellabakterier fra humane rejserelaterede tilfælde udviser dobbelt så ofte resistens over for udvalgte antibiotika sammenlignet med indenlandsk erhvervede tilfælde.

Antibiotikaresistens hos salmonellabakterier fra uden-landsk svinekød er tre gange så ofte resistente over for udvalgte antibiotika, sammenlignet med salmonellabakte-rier fra dansk svinekød. Alligevel ser vi overskrifter og udmeldinger som: ’ Grib ind mod forbruget af svinemedicin’’ Svin hos de store producenter bliver proppet med medicin’

Det er hård kost og skader både vores image og måske også danskernes lyst til at spise svine-kød.

Vi forsøger naturligvis med al magt at imødegå den slags urime-lige historier ved at argumentere sagligt over for politikere og jour-nalister og få det hele sat ind i de rette proportioner.

Men det er en svær opgave, så længe antibiotikaforbruget stiger.

I samarbejde med Fødevarestyrelsen og Den Danske Dyrlægeforening vil vi i fællesskab sætte yderligere fokus på, at syge grise behandles med antibiotika på en optimal måde, og en række af vores faglige projekter går ud på

at forbedre sundheden og dermed muligheden for at redu-cere antibiotikaforbruget yderligere.

Men hovedansvaret og indsatsen ligger stadig i besætnin-gerne, og det er vigtigt, at alle dyrlæger og svineproducenter ’holder stien ren’. Der skal kun bruges den mængde antibi-otika, der er nødvendig på baggrund af faktisk konstaterede sygdomsproblemer, hverken mere eller mindre.

Medicin er ikke et produktionsmiddel eller en ’sund-hedsforsikring’, og medicineringsrutinerne skal genvurderes med jævne mellemrum. Har man et vedvarende og højt forbrug, bør man se på mulighederne for forebyggende indsats med vaccinationer, fodersammensætning, staldind-retning, sektionering, sanering osv. Udnyttes dyrlægens og svinekonsulentens kompetencer i fællesskab, kan der ofte findes gode løsninger, der kan ændre medicineringsruti-nerne.

Elastikbehandling mod navlebrok er lovende, men ikke lovlig endnu Porcus Svinefagdyrlæger & Agronomer har sammen med Videncenter for Svineproduktion lavet en større undersø-gelse, hvor grise med navlebrok fik skubbet den lille del af tyndtarmen, der lå i brokken, ind i bughulen igen. Derved er brokposen tom for indhold, og en lille hudpose er til-bage.

Denne tomme hudpose blev påsat et lille gummibånd af

0,35

0,3

0,25

0,2

0,15

0,1

0,05

0 USA

Holland

Frankrig

Tjekkiet

UK

Tyskland

Danm

ark

Schweiz

Finland

Sverige

Norge

Gram

antibiotika pr. kg produceret kød

Fig. 2. Antibiotikaforbrug pr. kg kød i en række europæiske lande, samt USA.

??????????

en svinedyrlæge og samtidigt fik grisen en dosis smertestil-lende medicin, men intet antibiotikum. Få dage efter denne behandling begynder den tomme hudpose at ”visne” og falder helt ukompliceret af efter få uger og bliver efterføl-gende tilintetgjort. Brokken forsvinder og erstattes af et lille sår som langsomt heler op. Indgrebet påvirker ikke grisens almene tilstand.

Ud af de 192 grise havde 63 grise en brok, der var egnet til denne behandling. Halvdelen af disse grise blev behand-let, og den anden halvdel tjente som sammenlignings-grundlag (kontrolgruppe). Blandt grise i kontrolgruppen (navlebrok uden behandling) var der næsten 5 gange så stor risiko for at dø eller blive aflivet inden slagtning. Metoden endnu ikke er godkendt af myndighederne til brug i praksis. På baggrund af forsøgsresultatet rettes der nu henvendelse til Fødevarestyrelsen og Det Veterinære Sundhedsråd med henblik på at få godkendt metoden.

Ændring af HusdyrlovenIfølge Grøn Vækst-aftalen skal husdyrgodkendelsesloven revideres, hvilket sker i to step.

Første step er allerede i proces og indeholder bl.a. en væsentlig skærpelse af ammoniakkravet i forhold til kvæl-stoffølsomme naturtyper samt mulighed for anmelde-ordninger. Det udsendte lovforslag indeholder en række elementer, der kan få meget vidtrækkende, negative konse-kvenser for erhvervets udviklingsmuligheder og økonomi

På den ene side har vi brug for klare og entydige regler på ammoniakområdet for at forenkle kommunernes sags-behandling. Men vi er stærkt bekymrede for erhvervets udviklingsmuligheder som en følge af en stor skærpelse på ammoniakområdet, og de derved medfølgende økonomiske konsekvenser.

Særligt problematisk er, at lovforslag lægger op til, at kommunerne skal vurdere og udpege ammoniakfølsomme §3 naturtyper og skove, som skal vurderes i henhold til en merdeposition. Bestemmelsen er indført grundet EU-regler, men er stærk problematisk, fordi det åbner op for kommu-nale ”særregler”. Det er vores ønske, at der skal udarbejdes klare retningslinier for afgrænsning af, hvilke naturtyper, der skal tages specielt hensyn til, for på den måde at ind-skrænke kommunernes råderum væsentligt.

AnmeldeordningLovforslaget åbner op for etablering af anmeldeordninger, hvorved en række sager uden miljømæssig betydning flyttes ud af miljøgodkendelsesmøllen. Anmeldeordningerne er i første omgang tænkt til at omhandle gødningsopbevarings-anlæg, ensilagepladser samt ændringer i visse dyretyper, hvis antallet af dyreenheder ikke øges.

Derudover vil man kunne foretage bygningsmæssige ændringer (inkl. udvidelse af staldbygningen) som følge af dyrevelfærdskrav. Det er især interessant ved sohold, som inden 2013 skal være løsgående i drægtighedsperioden. Idéen er, at man inden for en vis ramme kan anmelde sine bygningsmæssige ændringer uden, at det udløser krav om ny miljøgodkendelse. Ordningen forventes at træde i kraft 1. august 2010.

Næste step bliver inden udgangen af 2010 at revidere hele husdyrgodkendelsesloven, hvor fokus er yderligere at forenkle og forbedre samt en sammentænkt husdyrgodkendelseslov.

Bagateller og ny FAQ (vejledning fra Miljøstyrelsen)Udover lovudkastet er følgende i proces, men mangler endelig afklaring i den politiske forligskreds:• Dyrevelfærd (uden bygningsmæssig ændring)• 2015 situation vedr. slagtesvin og smågrise• 2013 situation vedr. soholdIfølge den nye vejledning må man i en slagtesvinestald:• udlægge måtter/plader i en del af stien for at skabe et fast lejeareal• overstøbe dele af stiens spaltegulvsareal • udskifte og ilægge betonelementer med fast eller drænet gulv i dele af stiens spaltegulvsareal

Tilsvarende må man i en drægtighedsstald:• fjerne alt inventar i stalden• opsætte det nødvendige antal skillevægge • udskifte en mindre andel af spaltearealet med drænet gulvelementer • konsekvens af det øgede arealkrav til løsgående søer er 15-20 pct. færre sopladser

De beskrevne ændringer kræver hverken anmeldelse til kommunen eller ny miljøgodkendelse, og kan gennemføres, så snart de nye vejledninger er endeligt godkendt blandt forligspartierne. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

26

???????

Lad mig starte med at sige, at uanset de seneste års stigning i det totale forbrug af antibiotika til grise, så kommer vi ikke udenom, at Danmark internationalt set stadig ligger lavt i forbrug af antibiotika i husdyrproduktionen.

Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

Fra 2001 til 2009 steg det totale forbrug af antibiotika til svin således med 45 %. Stigningen kan til dels forklares med en øget produktion og sygdom i besætningerne. Men ikke kun.

Overordnet set, skal vi i vores landbrugsproduktion sikre en ansvarlig brug af antibiotika. Vi har brug for antibiotika til at behandle syge dyr, men vi skal samtidig begrænse udviklingen af resistente bakterier. Det gøres bedst ved at vælge antibiotika, der ikke er kritisk vigtige for behandling af mennesker.

I de seneste par år har vi faktisk set et stort fald netop i de kritisk vigtige antibiotikatyper, fluorokinoloner og cefa-losporiner. Mange dyrlæger følger de retningslinjer for valg af antibiotika, som Fødevarestyrelsen har udstukket, og det er positivt.

Stigningen i forbruget er altså navnlig sket for de typer af antibiotika, der ikke er kritisk vigtige for behandling af mennesker, deriblandt tetracyklin. Det er vigtigt at holde fast i.

Tetracyklin og andre ikke kritisk vigtige antibiotika bruges ofte til flokmedicinering, hvor en hel sti af grise behandles på én gang via foder eller drikkevand.

At behandle en hel flok grise frem for enkelte dyr kan være en fornuftig strategi, især i et intensivt produktions-system. Grise, der går sammen i en sti, er i tæt kontakt og smitter let hinanden. Ved at behandle hele flokken, kan man hindre et større sygdomsudbrud ved at få behandlet de dyr, der endnu ikke viser sygdomstegn, men som allerede er smittet og selv smitter videre.

Spørgsmålet om udviklingen af resistente bakterier er en problematik, jeg tager meget alvorligt. Et øget antal resistente bakterier i dansk kød kan have alvorlige konsekvenser for fol-kesundheden. Vi skal derfor være parat til at gribe ind med øget overvågning og kontrol, hvis der er tegn på en stigning i forekomsten af resistente bakterier i dansk kød.

Der er et markant højere niveau af resistens i udenlandsk svinekød end i dansk svinekød. Både i dansk og uden-landsk kød drejer det sig dog især om resistens over for de ikke kritisk antibiotika. Det ved vi fra DANMAP overvåg-ningsprogrammet for brug af antibiotika og forekomst af antibiotikaresistens i dyr, fødevarer og mennesker.

Generelt indeholder dansk svinekød færre resistente bak-terier end udenlandsk kød. Det kan vi glæde os over, men

uacceptapel stigningAf Fødevareminister Eva Kjer Hansen

der skal samtidigt ikke herske tvivl om, at der bliver grebet ind over for farligt kød, uanset hvor det kommer fra. Hvis Fødevarestyrelsen i stikprøvekontrollen vurderer, at kødet er farligt for forbrugerne, trækkes det naturligvis tilbage fra markedet.

Det er selvfølgelig risikoen for udviklingen af resistens, som er grunden til, at antibiotikaforbruget skal følges meget nøje.

Heldigvis er der nu også internationalt sat fokus på pro-blemet, både i EU og på verdensplan i FN’s Codex samar-bejde [mellem FAO og WHO].

Men selvom vi altså herhjemme ligger lavt i international målestok, og selvom vi er lykkedes med at flytte forbruget fra kritisk til mindre kritisk antibiotika, så skal vi naturlig-vis også sætte ind over for det stigende forbrug, som vi har set de seneste ti år.

Derfor fremsætter jeg nu en række initiativer, der skal sikre, at forbruget af antibiotika ikke fortsat stiger, men at der er en fornuftig anvendelse hele vejen rundt.

Det sker blandt andet ved at give en advarsel, et ’gult kort’ til dyrlæger og landmænd, når antibiotikaforbruget er på et uforholdsmæssigt højt niveau.

Fødevarestyrelsen kan så påbyde relevante landmænd og dyrlæger en handlingsplan.

Og hvis ikke handlingsplanens mål bliver nået, kan Fødevarestyrelsen om nødvendigt sætte ind med skærpede krav, altså flere påbud om ting, der skal gennemføres.

Men nye initiativer gør det ikke alene. Vi kan kun løse problemet, hvis både dyrlæger og landmænd arbejder i samme retning som myndighederne. Dyrlægerne med deres faglige kunnen og landmændene med deres kendskab til forholdene i egen besætning. Jeg har noteret mig med til-fredshed, at landbrugserhvervet vil lave en ”best practice” manual, som skal hjælpe besætningsejerne til en bedst mulig produktion af grise og optimal anvendelse af antibio-tika. Man vil gå ud og tage ved lære af de gode eksempler.

Danmark skal fortsat være i førertrøjen når det gælder fødevaresikkerhed og folkesundhed. Derfor er de fremsatte initiativer nødvendige. Det er min forventning, at de vil kunne knække stigningskurven og sikre en ansvarlig brug af antibiotika i den danske svineproduktion fremover. ■

Fødevareminister Eva Kjer Hansen var i

begyndelsen af februar indkaldt til åbent sam-

råd i Fødevareudvalget for at redegøre for

anvendelsen af antibiotikaforbruget i dansk

svineproduktion. På mødet konstaterede mini-

steren, at danske svineproducenters forbrug

af antibiotika stadig ligger lavt i international

målestok, men at en indsats er nødvendig for

at knække kurven over det stigende forbrug.

For at give et indtryk af regeringens syn på

det stigende antibiotikaforbrug, har vi valgt at

bringe hele ministerens tale til fødevareordfø-

rerne her i bladet.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 1 • 2010

27

Afs

ende

r: D

ansk

e Sv

inep

rodu

cent

er ·

Kar

etm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

rici

a · B

lad

nr. 4

6108

Fakta om Heinemosegård• Ejer:KlausPetersen

•Bedriftenomfatter1.350 søer,somårligtproducerer 30,8smågrisepr.årsso

• Smågriseneopfedestil30kg

•DerfodresmedFirstFeed MidiiTransitionfeederen

• 360haunderplov

“Jeg har arbejdet med grise i 17 år, og jeg synes, det er ærgerligt, at jeg ikke har kendt sådan en løsning før nu.”

Skravlgrise kommer sig hurtigere

Sådan udtrykker fodermester Sally Bruun fra Heine-mosegård sig om foderautomatenTransition Feeder, derharværetpåprøveibesætningen,ogsomnuerblevetfastinventarhosskravlgrisene.

Med vores First Feed fodringsstrategi kombineret medtransitionfeederen reducererdu antallet af ammesøerogsætterturbopåsmågrisene!

TjørnehøjMølleerspecialistifarestalds-ogfravænningsfoder.Foderetproducerespå specialfabrikker iDanmark, somer ind-rettettilskånsombehandlingafråvarermedhøjfordøjelighed.Tjørnehøj Mølle har godkendelse til produktion af foderlæge-midler.KontaktdinlokaleTjørnehøjMøllespecialistforyderligereinformationogpriser.

Tjørnehøj Mølle · Tingstedvej 47 · 2640 Hedehusene · Tlf. 33 68 37 70 · www.tjornehojmolle.dk