APRIL 2012

Læs om:

Anerkendelse

DRAGEN

Norgestur

[]mens de sorte råger bygger

reder i parken, og solen sen-der sit lys ned over de sorte

nypløjede marker, så de snart står spi-rende grønne igen, står jeg midt i en udfordring, der giver koldsved ned ad ryggen. sådan er det hvert år, hvis jeg altså husker det. Det gør jeg ikke altid. Hvad det angår er jeg familiens sorte får. men i år gør jeg. Jeg trasker frem og tilbage langs isenkræmmerens hylder for at finde en fødselsdagsgave til Tove. Det er svært. Når der ikke er flere hylder, tager jeg en tur til, og en til… Det kunne jo være rigtig sjovt, hvis gaven for en gangs skyld ikke skal byttes. Derfor gør jeg mig helt vildt umage. En peberkværn – til sort pe-ber? Jeg tror, hun har en. En stegepan-de i sort Tefal? Njah … måske ikke lige i øjet. En flødekande? Nej, hun drikker kaffen sort. Jeg leder efter noget klassisk, noget praktisk og helst lidt for dyrt (bare lidt – for jeg har ingen sorte penge) … men helst ikke sådan noget mode-noget. og pludselig, på min fjerde tur gennem butikken, er den der. Af en eller anden grund har jeg overset den indtil nu, men den står på nederste hylde. margretheskålen. En klassiker. Designet i 1954, produ-ceret uændret siden, bortset fra at den i 1968 fik en gummiring i bunden. Lige hvad jeg ledte efter. solgt i over 40 millioner eksemplarer. så mange kan vel ikke tage fejl. men skal den være hvid, rød, sort eller grøn? Jeg skal spare jer for de næste 20 minut-ters overvejelser. Den blev grøn. mens den flinke ekspedient pakker skålen

Klum

me

ind, forsikrer jeg mig om, at den kan byttes. Det kan den. ”men det skal den garanteret ikke,” siger ekspedienten og fortsætter. ”Det er en rigtig klas-siker, og lime er jo det nye sort! Den bliver hun glad for.” Hva’behar … Den er ikke grøn, men ”lime” – og lime er den nye sort. Det er godt nok sort!

Det nye sort

Udtrykket ”det nye sort” stammer fra Politiken 2002, men et lignende ud-tryk blev brugt i Los Angeles Times i 1983 af den italienske modedesigner Gianfrance Ferre. Udtrykket nåede i det tidlige forår 2012 til Bramming, men det er i følge en blogger fra København “so last year” at bruge det. I nogle henseender er Bramming en sort plet på landkortet. mens det danske sprog får ny fri-sure, får jeg klamme håndflader. så er det måske alligevel noget mode-noget jeg har fået fingre i. Ekspedienten ser bekymret på mig, mens jeg trykker koden til mit Dan-kort. Hun har vist opfattet, at det er lige før, jeg går i sort . Ude på fortovet beslutter jeg mig for ikke at ærgre mig mere over at være blevet prakket sådan noget mode-noget på. Det er dog en be-grænset investering, jeg har gjort. I stedet glæder jeg mig over, at min nye bil er sort, altså sådan rigtig. Den investering er trods alt større.

og margretheskålen? Ja, Tove fik den i morges, og her lidt over middag har hun den endnu.

Elevsnapshot … side 3

Anerkendelse … side 4

Hvor blev de af … side 6

DRAGEN sprudler … side 8

musical … side 10Forårstanker … side 12

Projekt 10… side 14Norgestur … side 16

Ny sE-bus ... side 18

Kolofon ... side 19

Af sten mortensen, redaktør

Sortsnak[ ] 2

snap

shotsnapshotElev

Det giver associationer til Flandern Rundt, når Peter Kjær Nielsen sætter sig på cyklen hen over hovedgårdens toppede brosten. en tidlig forårsdag.

Peter Kjær Nielsen dyrker landevejscykling, Det kræver masser af træning, sund kost og en seriøs livsstil. men der er også plads til andet i Peters liv. De nye venskaber, som Peter har fået på sE, betyder meget for ham, og det skal der også være tid til.

som alle andre raske drenge startede Peter med at spille fod-bold. Denne sportsgren optog

det meste af hans tid i en periode på fem år, og som mange har oplevet, er det ikke altid, at den første interesse bliver til den helt store kærlighed. Peter var ved at miste interessen for bolden og kampenes finurligheder, da Peters kammerat åbnede hans øjne for cyklens glæde, kamp og mysterium. ofte ses Peter på sin cykel i Bram-mings omegn, men som han selv siger: ”Jeg er ikke kun kommet på sE for at cykle, jeg vil også gerne have noget tid med vennerne.” Cykling er for nogen kun en sommer-sport, men Peter træner både sommer og vinter. om vinteren kører Peter normalt en 160 km i weekenden og så spinning dvs. indendørs cykling på en motionscykel. om sommeren kører han endnu mere. Det kræver meget af en, hvis man vil noget med sin sport. Det gælder også i cykling. Det er ikke bare lige at sætte bagen i sadlen og cykle 100 km en lørdag eftermiddag. Kosten er vigtig

for Peter. Energiniveauet skal være korrekt, så han fysisk kan klare cykelturene, og være på cyklen mindst fem gange om ugen. så det sunde køkken på sE passer Peter godt. Økonomisk set er det tem-melig dyrt at dyrke cykelsport på højt niveau. Alting koster; tøj, sko, hjelm og ikke mindst cyklen. Peter har selv brugt mange penge på sin cykel og det tilhørende udstyr.

Fri af feltetDet er svært for Peter at nævne den største oplevelse på cyklen. ”Der er så mange gode ople-velser” siger han og nævner en træningslejr til Italien, etapeløb i udlandet og i Danmark. Efter lidt betænkningstid nævner Peter dog dengang, han vandt en tredieplads i et større løb. Han trak sig fri af feltet 750 m før mål, men han blev desværre hentet af to på stregen. Peter mener ikke, at vi skal for-vente at se ham i Tour de France, men et mindre kontinentalhold kunne være en mulighed.

Af Vickie Nørremark, lærer

[ ]

[ April 2012 ]

3

Pæda

gogi

k AnerkendendetilgangI dette skoleår er et af de pæ-dagogiske fokuspunkter for medarbejderne på sE ”den an-erkendende tilgang”. Det er en grundindstilling til det pædago-giske arbejde, der dybest set er båret af respekt

Ifølge Politikens netavis den 13. februar i år er der gået ”Inflation i Anerkendelse”. Artiklen var spredt

viralt via facebook, hvor en del perso-ner naturligvis ”synes godt om”, mens én årvågen venne-ven kommenterede: ”Lidt ironisk at ”synes godt om” det her, er det ikke? ;-)” – og der havde han vel en pointe – og dog. I dette skoleår er et af de pædago-giske fokuspunkter for medarbejderne ”den anerkendende tilgang” - det være sig i forhold til både kolleger og elever. om ”anerkendelse” er der sagt og skrevet mange vise ord. og dog er der stadig mange, som får begrebet galt i halsen. måske skyldes dette, at man tror – som ovenstående eksempel – at anerkendelse handler om ”at synes

godt om”. Altså: Jeg kan godt lide, hvad du skriver og er enig. men! Anerkendelse handler IKKE om at sidde som nikkedukker og sige ”flot – jeg er enig.” Anerkendelse handler om respekt. Vi kan respektere hinan-den og hinandens synspunkter, uden nødvendigvis at være enige.

Respekt og anerkendelseNår vi snakker pædagogik, er ordet respekt bedre end ordet kærlighed. At respektere betyder at ”se på en gang til” (re-aspektere). En påstand kunne være, at børn og unge i dag oplever frihed og dyrkelse og forkælelse - og meget lidt respekt og anerkendelse. samtiden lærer vores børn og unge:- at de kan bortvælges, hvis de er til besvær- at de er en tilfældig knold på udvik-lingstræet, en oprejst abe.- at de er små forbrugere, og at deres livsindhold er adspredelse, og menin-gen med livet er at undgå lidelse og at dyrke sig selv og sin krop. måske har behovet for et værdi-grundlag, som sydvestjyllands Efter-

Af Inge Vigsø Østerby, lærer Om den anerkendende tilgang i en ”synes-godt-om”-tid[ ] 4

skoles aldrig været større. For i det skriver vi bl.a. at ” alle mennesker… har en uerstattelig værdi”. Anerkendelsen er et redskab blandt flere, som vi kan bruge til at un-derstøtte, at vi ser – respekterer – den enkelte elev. En påmindelse om, at det unge menne-ske, der står over for os, har brug for, at vi tydeliggør, at de alene i kraft af at være gudsskabte mennesker, er langt hævet over tilfæl-digheder og værdiløse adspredelser.

Pædagogisk omsorg ”Forstået på den måde, bliver an-erkendelse ikke så meget en teknik med at vende sig fra det negative til det positive, som det bliver at udøve pædagogisk omsorg. Det bliver en grundindstilling til det pædagogiske arbejde, der dybest set er båret af respekt for barnet.” 1

1 ”Anerkendelse i kristent perspektiv” af Carsten Hjort Pedersen m.fl. Kristent Pædagogisk Institut 2011

På sE arbejder vi således med at ju-stere lyskeglen fra at være dømmende og fordømmende og i stedet opsøge og oplyse den unges ”gode fortællin-

ger”, resurserne og de iboende muligheder, den unge rummer (uden dog at benægte de ne-gative forhold).

og for at undgå den intetsigende ”nikkedukke”-funktion, skal vi holde fast i, at der mellem børn og voksne, elev og lærer, stadig skal være en vis asymmetri – at vi som voksne aner-kender elevens oplevelser, uden dog at være enig i hendes tanker, ord eller handlinger. Vi skal turde ”vide bedre” uden at være ”bedrevidende”. I kraft af vores skoleform – eftersko-len – får vi mange ting givet i forhold til den anerkendende kultur. man kan fristes til at sige, at ”det kommer næ-sten af sig selv”, når vi døgnet rundt skal få tingene til at fungere med hinanden. men i dagligdagen støder

vi ofte ind i snakke og samtaler med elever, som på den ene eller anden måde oplever problemer. Peter Lang har udtalt, at ”bag et-hvert problem ligger en frustreret drøm”.2 Den anerkendende tilgang tilbyder, at vi kan anskue proble-mer positivt som ”et mysterium, der skal undersøges”. Den udfordring skal vi tage på os både i den kollegiale snak på sEs lærerværelse og når vi hygger på torvet om aftenen eller snakker på sengekanten på godnatrunden – og det må vi gerne ”synes godt om”.

2 Citat af Peter Lang, en af den anerkendende tilgangs teoretikere i Anerkendelse i Kristent Perspektiv.

”måske har behovet for et værdigrundlag, som

sydvestjyllands Efterskoles aldrig været større.”

[ ]

[ April 2012 ]

5

Hvo

r ble

v de

af?

Der var engang.Året er 1698 og stedet er Bramming Hovedgård. I

stadsstuen traver hovedgårdens beboer Kaj Lykke rundt, alt imens han raser over sin ulykke. Han er faldet i unåde hos kongen og er forvist til det mørke Jylland. Ak, her er langt til hovedstadens kulturelle tilbud og udvalg af forlystelser. Her er han henvist til selskab af storbønder og præsten

fra sankt Knuds kirke. Det her er ikke hvad Kaj Lykke er født til - han er søn af en af Danmarks rigeste mænd og har beklædt stillin-gen som kammerjunker hos kongen. Nej, det her er bestemt ikke gået som planlagt. så Kaj Lykke raser og drikker for meget. Han spiser også for meget. men det er nu, fordi Ellen, kokkepigen, er god til sit fag. Bevares - det er ganske vist ikke fransk koge-kunst, hun præsterer, men ingen kan stege en gås som Ellen. og øllet, hun brygger, er heller ikke at kimse ad. Det er både mørkt, sødt og stærkt. Ellen huserer i folkekøkkenet i etagen under Kaj Lykkes fine stuer. Her er der næsten altid en gryde eller en steg, som syder i det store åbne ildsted. Når Ellen kigger ud af de højt-siddende kældervinduer, kan hun til venstre skimte hovedtrappen. Det er nu ikke ofte, at Ellen kigger ud af vin-duet, for dertil har hun alt for travlt. stegen skal dryppes, brødet æltes, grøntsagerne fra urtehaven ordnes og køkkenpigen holdes i ørerne. ”Anna, kom i gang! se så at få ordnet de

Elins blommer i stedet for at drømme dagen væk!”

Året 1991Anna, Ellen og Kaj Lykke er for længst væk (Kaj Lykke brækkede angiveligt nakken, da han kørte alt for vildt i sin hestevogn på vej hjem fra en aften i byen hos en af de lokale gårdmænd - sandsynligvis under voldsom påvirk-ning af alkohol!). Væk er også duften af friskbagt brød og stegte beder, for folkekøkkenet er omdannet til håndarbejdslokale på sydvestjyllands Efterskole. og ved bordet sidder jeg og drømmer... Jeg bladrer i gamle håndarbejdsbla-de og kataloget fra Peters Resthal, alt imens stropbukser, svalehale-jakker og kjoler flimrer forbi mit indre øje. men jeg har ikke håndarbejde. Håndar-bejde er nemlig slet ikke noget for mig - næh, jeg vil gerne være journalist... tror jeg nok? men jeg har tre fritimer, når de andre har håndarbejde, og ofte finder jeg mig selv siddende her i det gamle folkekøkken om onsdagen fra 14-17. Jeg suger stemningen til mig,

Af Elin Høgh sørensen (Eriksen), elev 1991-93

I årenes løb har mange elever levet deres liv her på sydvestjyllands Efterskole i et år eller to. Nogle gange kommer vi til at tænke: Hvad blev der mon egentlig af hende eller ham? Fik efter-skoleopholdet mon nogen betydning for dem?

skiftespor[ ] 6

Elins som Kaj Lykke sugede marv fra ben og smasker mig igennem Burda og Alt om håndarbejde. Året efter sørger jeg for at vælge håndarbejde!

min sjæl kræver mereJournalistplanerne fordufter lige så stille, og ad mange kringlede omveje ender jeg i 2003 med en uddannelse som modelkonstruktør fra TEKo. En uddannelse som jeg siden da har brugt i den danske tekstil-industri indenfor outdoor-wear, klassisk dametøj og tøj til plus-piger. men min sjæl kræver mere... og da sjælens krav ikke bør ignoreres, har jeg de sidste par år også drevet forretningen ”Høgh sørensen - systue & Designværksted”. I min lille virksomhed skaber jeg tøj på bestilling. mit hjerte banker for de store fine kjoler, men jeg laver også de bukser, som passer til din bag, sne-mandskostumet, du står og mangler, og re-designer din vinterfrakke, så den bliver et unikt stykke beklædning. men brudekjolerne, selskabsskruddet og konfirmationsdrømmen er og bliver min passion.

skiftespor

Se mere her:www.hoegh-soerensen.dk

[ ]

[ April 2012 ]

7

DRAG

EN

mandag den 6. februar blev sEs nye musik- og teatersal, DRA-GEN, indviet med et brag af

en fest. Festen blev løftet op på et højt niveau med koncerter af Århus Gospel Trio og Hymns from Nineveh. Forinden var den røde snor til det nye byggeri blevet klippet over af Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, og elev Anne Katrine Askær Jensen . Den nye gårdhave blev også indviet med bål, skumfiduser og marie-kiks. De to efterfølgende dage leverede musiklinjeeleverne sprudlen-de teaterkoncerter, inden skuespiller Caspar Koch fremførte markusevan-

DRAGENsprudlerAf Leif Kruse, forstander

geliet til DRAGENs publikum. som afslutning på ugens festligheder var der fællessang for elever og forældre. Der var på forhånd høje forvent-ninger til rummets lydforhold, og de blev til fulde indfriet. Vi glæder os helt enormt over, at vi nu kan tage et arkitektonisk smuk rum i anvendelse i dagligdagen til mange forskellige formål. Alle musikengagerede elever og mennesker omkring Projekt 10 har allerede overgivet sig til DRAGEN. sE har nået en ny milepæl til glæde for de kommende elever, forældre og medarbejdere.

[ ] 8

[ ]

[ April 2012 ]

9

MusicalDa er du der

Se mere her:http://plauborgfoto.dk/galleries/se2012/

mus

ical

[ ] 10

Når jeg føler mig alene,når min tanke bliver til råb,får jeg lov at se den ene,som gi’r tryghed med et håb.

Du er den, der fik idéen,danned’ mig til livet på jord.Underfuld og grænseløs erskaberkraften i dit ord.

Låner jeg morgenrødens vinger,ligger jeg der, hvor verden ender,da er du der, da er du der,du leder mig,du holder mig fast.Det er utroligt, at i dine tanker,har du en rejse, der passer til mig.Du kendte mit liv, før jeg selv vidste af det.Det er min fred her hos dig. mørket bli’r til lys hos dig.Du vil aldrig slippe mig,for mit liv er i din hånd.Det er min fred her hos dig.

Anders Østerby 2011

MorgenrødensMusical vinger[ ]

[ April 2012 ]

11

Forå

rsta

nker Tanker på en

Idræt

Der er forår i luften – og den spirende duft er så stærk, at selv gyllelugten ikke helt

kan fortrænge den. Den lyse tid afløser den mørke. Det kan også siges i efterskole-verdenen, hvor udsigterne til at få forringet elevernes mulighed for et ophold heldigvis møder modstand gang på gang. Efter tilbagetrækningen af besparelsen på elevstøtten spirer en optimisme frem de fleste steder. At sende sit barn på efterskole vil stadig være en investering, som kan mærkes. Ikke mindst det unge menneske kan mærke det! Udover de faglige og menneskelige forandringer, står den enkelte efter et efter-skoleophold med et netværk af kammerater, som er kommet ind under huden på ham eller hende for resten af livet. På sE er vi også stadig fuld af forventninger til fremtiden – vi er superglade for den seneste tids satsninger på dels en fornyet og styrket 10. årgang i form af Pro-

jekt 10 og dels investeringer i unikke rammer for eleverne i form af ny elev-fløj og musik- og teatersalen, DRAGEN. Der spirer hele tiden nye ideer frem. Det spirer også i de unge menne-sker – kærlighed, tro og fællesskab går hånd i hånd på sE. Det er stærkt at se vores unge være oprigtigt glade for at lære Jesus bedre at kende – der spirer en tro, som kan holde hele livet.Det kan virke til at stå i skærende kontrast til den dagsorden, der bliver sat af vores kirkeminister på den politiske scene. men man må sige, at han – måske ufrivilligt - gør, hvad han kan for, at vi hver især må tage stilling til, hvilket fundament troen på Jesus

bygger på. I parken på sE spirer påskelinjer frem og sender deres egne små råb om forår og påske ud. Da jeg i vin-terferien var sammen med familien i Israel, så vi to udgaver af, hvor Jesus skulle være begravet. Graven var tom, uanset om det foregik i virvaret i Gravkirken eller i den stille oase i Gordons have – som den var tom påskemorgen.

Der spirer et håb i mit indre om, at vi forstår mere af den helt igennem livsforvandlende sandhed; at ”Han er virkelig opstået...”.

forårsdagAf Leif Kruse, forstander

[ ] 12

Idræt på alle niveauer er skønt, og der kan på blot et skoleår ske en stor udvikling. men vi synes

også, at det er sjovt at vinde, og man må sige, at sE har haft snuden frem-me igen i år. Eleverne på de mange forskellige idrætsgrene på sE klarer sig nemlig rigtigt flot. sE var i år med helt fremme til sydjyske håndbold-mesterskaber, hvor både drenge-og pigeholdet vandt medaljer i A-rækken, og drengene kun tabte finalen med et mål! Fodboldspillerne formåede igen at kvalificere sig til Dm i indefodbold, denne gang med pigerne, som dog mødte hård modstand ved Dm. Både de bedste og næstbedste vol-leyhold på sE har vundet meget metal i år - det gælder både til de forskellige KFUm-stævner i Vestjylland og til syd-danske mesterskaber for efterskoler. I år bliver et særligt idrætsår, hvor sydvestjyllands Efterskole lægger rammer til at de bedste efterskolevol-leyhold i Danmark mødes – det sker, når vi arrangerer Dm i volley d. 24.-25. april.

Idræ

t

Af Leif Kruse, forstander

Idrætmed snuden fremme

 

 

DM volley 2012

Efterskoler

Sydvestjyllands Efterskole

[ ]

[ April 2012 ]

13

Proj

ekt 1

0

Signe Langdahl og Vibeke Schultz Nielsen, STX Grindsted: signe: Jeg tror sjældent jeg har været så engageret,

som jeg var, når vi lavede projekter.Vibeke: Ja, for man var så afhængig af hinanden.signe: Ja, det var ikke fordi vi skulle til prøve, eller have en karakter. man var nødt til at lave det, man skulle, for ellers gik det ud over de andre......signe: Jeg var lidt nervøs ved Projekt 10, fordi jeg vidste, at jeg mistede mit retskrav på at blive optaget

på gymnasiet, men så snakkede jeg med en af gym-nasiets studievejledere, og hun sagde at det villle ikke

være noget problem overhovedet.Vibeke: Jeg var nok lidt skeptisk i løbet af Projekt 10,

fordi jeg ikke rigtig kunne se, hvad jeg kunne bruge

det til i mit liv. men nu kan jeg næsten ikke se, hvor-dan jeg skulle have været det foruden.signe: Ja, det er nu jeg kan mærke, at jeg virkelig har

lært noget og fået noget ud af det.

Projekt 10i bakspejlet

Thomas Stoof Taulborg Han-

sen, HTX Åbenrå:Det har været rigtig fedt at gå fra

Projekt 10 til HTX, for på Projekt 10,

har jeg fået rigtig meget viden, som

jeg har fået glæde af på HTX. Jeg

blev meget bedre for eksempel i en-

gelsk og dansk, fordi vi kunne gribe

det lidt mere praktisk an på Projekt

10. Det passer godt til mig.

Det bedste ved projekt 10 var, da vi

lavede musical.

Det er i virkeligheden, alting skal stå sin prøve. Derfor har vi besøgt nogle af sidste års elever på Projekt 10. Det kom der nogle videooptagelser ud af, hvor elever-ne reflekterer lidt over, om det, de lærte, kan anvendes på de ungdomsuddannelser, som de nu er gået videre på. Her bringes et lille udpluk af deres tanker. Resten kan findes på skolens hjemmeside: www.s-e.dk

Af Torben Linden og sten mortensen, lærere

[ ] 14

Projekt 10

Karina Elbæk, Social- og Sund-

hedsskolen, Esbjerg:

Vi har ikke så mange afleveringer på

social- og sundhedsskolen, men mere

mundtlige fremlæggelser med Power-

points og lignende. Det er jeg jo lige det,

vi lærte en masse om på Projekt 10. Det

der med at stå frem for folk.

Før, når jeg stod frem, så var jeg den

der generte pige. Det er jeg ikke mere.

Carina Søndergård, Lærke Lunddahl Bruun, Nadja Danielsen, Marianne Bach Pedersen, Søren Østergård, STX - KG Ringkøbing:Hvad er det bedste ved Projekt 10?marianne: Jeg fik lært at tage ansvar for min egen læring.Lærke: musicalenNadja: Demokratispilletsøren: Digtningen - Jeg har i hvert fald fået mange midler til at skrive stile nu.Carina: Jeg synes det bedste var engage-mentet. Der var mange forløb, hvor vi skulle arbejde i grupper, og hvor det ikke var så meget styret af lærerne. Jeg synes da, vi fik rigtig mange gode resultater ud af det. Nadja: Ja, og så er det virkelig godt, at vi ikke får karakterer, for det gør, at vi prøver meget mere af. Det er vigtigt for hele året, at det ikke bare går op i karakterer. Lærke: Jeg blev meget mere modig. Jeg tør mere, når jeg står over for folk.Nadja: Efter Projekt 10 havde jeg det fint med at jeg skulle i gang med sådan noget »skole-skole-noget« igen, fordi jeg lige havde fået lov at prøve noget helt andet.

[ ]

[ April 2012 ]

15

Uforglemmelig NorgesturAf Victoria Bjerre Hansen, elev

Norg

estu

r

Lysløjper, kakao og hygge var blot noget af det, vi under-holdt os med på skituren.

Udlandsturen gik jo i år til Hafjell i Norge, og for mit vedkommende var det min første skiferie no-gensinde. Vi havde alle glædet os meget til denne tur, og den levede bestemt op til forventningerne. Det var en meget lang tur i bus derop, men da vi først var fremme, var det lækkert, og der lå en dyne af sne over det hele. Vi boede i små hytter ikke ret langt fra hinanden, hvor vi hyggede os meget med de

få personer, som vi boede sammen med. om aftenen var der forskellige ting på programmet. Der var både andag-ter, pandekager over bål og madlav-ning i hytterne. Det var ikke blot den dekorative natur og det helt unikke fællesskab, der gjorde min tur god. - Det var hele oplevelsen i sig selv. At stå helt øverst på det fjeld, man kun har set i fjernsynet og prøve at

overbevise sig selv om, at det er virke-ligt, og at man om lidt skal suse ned ad bjergsiderne på de udfordrende farvede pister, er fuldstændig fanta-stisk. med vind i håret og veninder ved min side kunne skiferien ikke blive andet end god. Det var en uforglemmelig oplevelse, som jeg vil huske, og jeg synes turen har styrket fællesskabet rigtig meget.

Hafjell i Norge lagde rammer til årets skitur. Løjperne blev hur-tigt indtaget af sE-ere. men turen til Norge indeholder også mange andre oplevelser.

[ ] 16

Norgestur[ ]

[ April 2012 ]

17

Nyt

på

sE

Ny SE-busDen gamle grønne Fiat Ducato er ved

at være udtjent, og vi har derfor købt

en ny bus. Denne gang blev det en Ford

Transit. Bussen er fra 2007, flot og vel-

holdt, så hvis vi passer godt på den, er

der mange gode år og mange kilometer

tilbage i den.

Fiat Ducatoen indgik ikke i handelen,

så den har vi endnu, i hvert fald til den

skal synes igen.

så nu har vi to busser - og vi glæder os

over, at vi er godt kørende.

Ny helårsbaneVi har investeret i anlæggelsen af

en helårsbane til boldspil. Den har

dimensionerne 65 x 51 meter, som

er den maksimale størrelse på en

bane til syvmandsfodbold. Banen

er stenmelsbane, som er meget velegnet til boldspil hele året. På

denne måde kan vi skåne græsba-

nerne, så vi altid har gode baner at

spille på.

[ ] 18

[ Kol

ofon

]

[ Kolofon ]skolebladet

for sydvestjyllands Efterskole

Redaktør: sten mortensenoplag: 700 stk.

DTP: sten mortensen Tryk: Grafisk Trykcenter, Esbjerg

sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej 7 | 6740 Bramming

Tlf.: 7517 4299 | Fax: 7517 4545E-mail: se@sydvestjyllandsefterskole.dk

www.s-e.dk

Program

10.30 Gudstjeneste i sct. Ansgar kirke i Bramming12.30 middag på skolen - pris 25, kr.13.30 samling i hallen Jubilæumsshow Forstanderens 10 min. Herefter kaffe - gratisFotografering og jubilæumskaffe i særlige klasselokaler for:

5 års - årgang 2006/0710 års - årgang 2001/200215 års - årgang 1996/199720 års - årgang 1991/9225 års - årgang 1986/8730 års - årgang 1981/8235 års - årgang 1976/77 16.00 Fodboldkamp mellem tidligere elever og nuværende. Koncert med årets sangere 2010-11. 18.00 Aftensmad - pris 20 kr.20.00 Lovsang og andagt i salen

Vi håber at se mange af jer til en hyggelig dag på jeres ”gamle” efterskole.Kom og vær med til at gøre dagen festlig.

Ingen tilmeldingAlle er velkomne!

Elevstævne Kristi Himmelfartsdag - Torsdag den 17. maj

[ ]

[ April 2012 ]

19

12. april

Nye elevers aften17. april

Generalforsamling21. april

Gallafest24. - 25. aprilDM Volley på SE

17. maj

Elevstævne

22. maj

Sekskantstævne på Blåkilde

24. maj

Gallakoncert

11. - 22. juni

Mundtlige prøverAfgangsprojekt 10.

30. juni

Afslutning [ Følg med i kalenderen på vores hjemmeside ]