SYGEFRAVÆR I DANMARK - danskhr.dk · sig på køn, bopæl samt ansættelsessektor (privat/offentlig) Oversigt over kvartalets produktivitetstab 6 Hvor mange dage varer sygefraværet,

SYGEFRAVÆR I DANMARK

- en analyse af sygefraværet på det

erhvervsaktive danske arbejdsmarked

2. kvartal 2011

© MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.

Indhold Side

Forord og definitioner 3

Resume 4

Oversigt over kvartalets sygefravær 5

Hvor meget sygefravær var der i kvartalet, og hvordan fordelte det

sig på køn, bopæl samt ansættelsessektor (privat/offentlig)

Oversigt over kvartalets produktivitetstab 6

Hvor mange dage varer sygefraværet, fordelt på mænd og kvinder.

Hvor meget tabt produktivitet og lønomkostning.

Sygdomsramte medarbejdere 7

Hvor mange medarbejdere var sygemeldte i kvartalet, hvor mange

sygemeldinger havde de,og hvor lang tid varede disse.

Sammenligninger 8

En oversigt over sygefraværsprocenten blandt mænd og kvinder,

vist som sammenligning mellem sektor, geografi og aldersgrupper.

Kronologisk overblik 9

En oversigt over hvilke dage og uger sygemeldingerne påbegyndtes

og sygemeldingernes udvikling gennem kvartalet

Årsager 10

En oversigt over, hvilke årsager til sygdom de sygemeldte angiver,

hvordan det fordeler sig på mænd og kvinder, samt hvornår på ugen det observeres.

Kontaktårsagernes epidemiologi 11

Oversigt over de vigtigste kontaktårsager fordelt på korttids sygdom, barn syg

og langtids sygdom

INDHOLD


Omkostninger per sygedag: her defineret udelukkende som tabt lønomkostning til den

sygemeldte. Gennemsnitslønninger jf. sektor og kønsspecifikke lønninger iht. Danmarks

Statistik 2009.

Det erhvervsaktive danske arbejdsmarked: her defineret som individer, der er i aktuelt

lønmodtagerforhold. I henhold til Danmarks Statistik 2009 udgør denne 2,689 mio.

borgere. Analysen indeholder dermed ikke borgere på overførselsindkomst,

sygedagpenge eller andre former for offentlig støtte.

FORORD

DEFINITIONER

Population: analysen er foretaget på et udsnit af de erhvervsaktive borgere som er

tilknyttet MedHelps services.

Det danske sygefravær har længe været underbelyst idet der ikke sker en central

registrering af syge medarbejdere samt at det ved lov er forbudt for arbejdsgivere, som

normalt administrerer sygefravær, at spørge ind til årsager til sygefravær.

Virksomheden MedHelp administrerer sygefravær for en række større, danske

virksomheder og kan derfor tilbyde et unikt indblik i sygefraværets fordelinger på en

række demografiske faktorer samt hvilke årsager der angives for sygefraværet.

Denne kvartalsoversigt har således til formål at give et overblik over sygefraværet i

andet kvartal 2011, sammenlignet med andet kvartal 2010.

Datagrundlaget for analysen er sygemeldinger registreret fra et bredt udsnit af

medarbejdere tilknyttet MedHelp. Kvartalsoversigten er således ikke en undersøgelse af

hele Danmarks sygefravær, men har til formål at fungere som en indikator for det

samlede danske sygefravær.

Langtids sygdom/korttids sygdom: defineret jf. Sygedagpengelovens definition, dvs. Alt

sygefravær op til 21 kalenderdage er korttids sygdom. Sygefravær længere end 21 dage

er langtidsfravær.


RESUME

Kvartalets overordnede sygefravær var på 4,49%. Når kvartalets sygefravær analyseres i forhold til

forskellige demografiske faktorer ses det, at kvinder har et markant højere sygefravær end mænd, at

personer bosiddende i Østdanmark har et højere sygefravær end personer i Vestdanmark. Ligeledes

har de offentligt ansatte et markant højere sygefravær de privatansatte. Dette er i kontrast til andet

kvartal 2010, hvor sygefraværet var højest blandt privatansatte.

Kvinder har i gennemsnit både flere sygedage og længere sygefraværsperioder i kvartalet end mænd. I

andet kvartal 2011 estimeres antallet af sygedage på landsplan at være knap seks millioner og det

medfølgende produktivitetstab at løbe op i over 12 mia. kroner. 67% af de sygemeldte havde kun én

episode med sygefravær i andet kvartal, og 76% af alle sygemeldingerne skyldes kort sygefravær.

Således steg andelen af personer som kun havde én sygemelding i kvartalet relativt til andet kvartal

2010. Dog steg andelen af fravær som skyldes langtids sygdom med 83% i forhold til andet kvartal

2010. En række demografiske faktorer brudt op på køn viser at der er stor forskel på mænd og

kvinders sygefravær i henhold til sektor, hvor de er bosiddende geografisk og for forskellige

aldersgrupper. Især de yngste kvinder har et højt sygefravær.

Endvidere ses det at de fleste sygemeldinger indløber om mandagen og hyppigheden hvormed

sygemeldingerne modtages falder ugen igennem. Antallet af sygemeldinger nåede sit lavpunkt i påske

ugen billedet varierer for kvinder og mænd. Ligeledes ses det at det højeste antal sygemeldinger blev

registreret d. 1 maj 2011.

Langt den hyppigste årsag til sygefravær angives at være infektionssygdom. Således er

infektionssygdomme den hyppigste årsag til kort sygefravær samt barn syg, hvorimod muskel- og

skeletlidelser angives at være den hyppigste årsag til langtidssygdom.


A1 - Sygefraværsprocent - total

ForklaringViser kvartalets sygefraværsprocent

2. kvt. 2010 2. kvt. 20113,77% 4,49% 16,0%

A2 - Fordelt på køn

Forklaring

Viser kvartalets sygefravær, fordelt på køn

Fravær, mænd2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

3,47% 3,56% 2,6%

Fravær, kvinder2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

4,10% 5,54% 35,1%

A3 - Fordelt på bopæl

ForklaringViser kvartalets sygefravær, fordelt på bopæl; øst eller vest for Storebælt

Fravær, øst2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

3,99% 4,71% 18,0%

Fravær, vest2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

3,15% 4,10% 30,2%

A4 - Fordelt på sektor

ForklaringViser kvartalets sygefravær, fordelt på den private og offentlige sektor.

Fravær, privat 2. kvt. 102. kvt. 2010 2. kvt. 2011

3,87% 3,71% -4,1%

Fravær, offentlig2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

3,66% 5,17% 41,3%

Ændring

Ændring

A: SYGEFRAVÆRET I PROCENT

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

Kvinder Mænd

Korttidssygdom Langtidssygdom Barn syg

0%

1%

2%

3%

4%

5%

Øst Vest


0%

2%

4%

6%

Offentlig Privat



B: SYGEFRAVÆRET I TAL

B1 - Varighed per sygemelding

ForklaringViser, hvor lang tid en sygemelding for egensygdom, i gennemsnit varede per køn.

1. kvt. 2010 2. kvt. 2010

Dages varighed i snit, mænd

2. kvt. 2010 2. kvt. 20114,16 4,23 1,7%

Dages varighed i snit, kvinder2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

3,84 5,47 42,4%

B2 - Antal sygedage per medarbejder

Forklaring

Viser, hvor mange sygedage (egen sygdom) en medarbejder i gennemsnit, havde per køn.

2. kvt. 2010 2. kvt. 20111,99 2,1 5,5%

Sygedage per kvinde2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

2,31 3,27 41,6%

B3 - Konsekvenser for økonomi og produktivitet

Privat sektor

Sygedage i alt Sygedage i alt2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 2. kvt. 2010 2. kvt. 20102. kvt. 2011

3.767.680 3.554.183 -5,7% 2.285.800 3.166.445 38,5%

Økonomisk konsekvens i kr. (mia) Økonomisk konsekvens i kr. (mia)2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

7,430 7,010 -5,7% 4,096 5,670 38,4%

Deraf korttidsfravær i kr. (mia) Deraf korttidsfravær i kr. (mia)

2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

4,484 3,870 -13,7% 2,402 2,130 -11,3%

Deraf langtidsfravær i kr. (mia)

2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

2,690 2,820 4,8% 1,415 3,330 135,3%

Deraf barn syg i kr. (mia)

2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

0,266 0,323 21,4% 0,279 0,220 -21,1%

Ændring

Sygedage per mand

Offentlig sektor

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Deraf langtidsfravær i kr. (mia)

Ændring Ændring

Ændring

ÆndringÆndring

Ændring

Ændring

Deraf barn syg i kr. (mia)

4,235,47

0

1

2

3

4

5

6

Mænd Kvinder

2,1

3,27

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

Mænd Kvinder


C1 - Sygdomsramte medarbejdere

ForklaringViser, hvor stor en del af den erhvervsaktive gruppe, som har været sygemeldt en eller flere gange i kvartalet

Sygdomsramte, korttid2. kvt. 2010 2. kvt. 20112. kvt. 10

36,41% 33,65% -7,6%

Sygdomsramte, i alt2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

41,32% 41,00% -0,8%

C2 - Antal sygemeldinger per sygdomsramt

Forklaring

Viser hvor mange gange de sygdomsramte medarbejdere

meldte sig syge.

2. kvt. 2010 2. kvt. 201163,7% 66,5% 4,4%

2-3 sygemeldinger2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

32,3% 29,4% -9,0%Mere end 4 sygemeldinger2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

4,0% 4,1% 2,5%

C3 - Sygemeldingernes type

ForklaringViser, hvor stor en andel af sygemeldinger dervar, indenfor de tre sygefraværs kategorier.

Korttidssygemeldinger2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

80,0% 76,4% -4,5%Langtidssygemeldinger2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

4,0% 7,3% 82,5%Barn syg meldinger2. kvt. 2010 2. kvt. 2011

16,0% 16,4% 2,5%

C: SYGDOMSRAMTE MEDARBEJDERE

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

Ændring

67%

29%

4%

1 sygemelding

2-3 sygemeldinger

4+ sygemeldinger

76%

7%

16%

Korttidssyg

Langtidssyg

Barn syg

0%

10%

20%

30%

40%

50%

Korttids sygdom

Langtids sygdom

Barn syg I alt

Mænd Kvinder


D1 - Sygefravær per sektor

ForklaringViser sygefraværsprocenten (egen sygdom) for mænd/kvinder ansat i hhv. privat eller offentlig

Sektorspecifik sygefraværsprocent2. kvt. 10 2. kvt. 11

MændPrivat sektor 3,87% 3,39% -12,4%Off. sektor 2,27% 3,45% 52,0%

KvinderPrivat sektor 3,42% 4,37% 27,8%Off. sektor 4,07% 2. kvt. 20105,49% 34,9%

D2 - Sygefravær fordelt på geografiske områder

Forklaring ##

Viser sygefraværsprocenten (egen sygdom) formænd/kvinder bosat hhv. øst eller vest for Storebælt

Geografisk sygefraværsprocent2. kvt. 10 2. kvt. 11

MændØst 3,60% 3,46% -3,9%Vest 2,74% 3,33% 21,5%

KvinderØst 3,94% 5,54% 40,6%Vest 3,52% 4,86% 38,1%

2. kvt. 2010

D3 - Sygefravær for aldersgrupperne

ForklaringViser sygefraværsprocenten (egen sygdom) for mænd/kvinder i tre aldersgrupper

Aldersspecifik sygefraværsprocent2. kvt. 10 2. kvt. 11

Mænd

15-29 år 3,41% 4,31% 26,4%

30-54 år 3,56% 3,00% -15,7%

55+ år 2,58% 3,80% 47,3%

Kvinder

15-29 år 4,39% 6,87% 56,5%

30-54 år 3,86% 5,06% 31,1%

55+ år 3,41% 4,81% 41,1%

Ændring

Ændring

D: SAMMENLIGNINGER

Ændring3,4%

4,4%

3,5%

5,5%

0%

2%

4%

6%

Mænd KvinderPrivat sektor Off. sektor

3,5%

5,5%

3,3%

4,9%

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

Mænd Kvinder

Øst Vest

4,3%

6,9%

3,0%

5,1%

3,8%

4,8%

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

Mænd Kvinder

15-29 år

30-54 år

55+ år


E1 - Ugedag for første sygedag

ForklaringOversigt over, hvilken ugedag sygemeldingerne påbegyndtes.

E2 - Sygefravær fordelt på kvartalets uger

Forklaring

Oversigt over, hvilken uge i kvartalet sygemeldingen påbegyndtes.

E: KRONOLOGI

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag SøndagMænd Kvinder

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

U14 U15 U16 U17 U18 U19 U20 U21 U22 U23 U24 U25 U26

Mænd

Kvinder


E3 - Sygemeldingernes udvikling i kvartalet

Forklaring

Sygemeldingernes udvikling kvartalet igennem, indekseret i forhold til ugedagenes gennemsnit i kvartalet

0

50

100

150

200

250

April Maj Juni


F1 - Kvartalets væsentligste sygefraværsårsager

ForklaringOversigt over, hvor stor en andel den enkelte årsagskategori udgør af kvartalets samlede sygefravær.

F2 - Ugetal for de væsentligste sygefraværsårsager

Forklaring

Oversigt over, hvilken uge i kvartalet sygemeldingen indenfor de enkelte årsagskategorier påbegyndtes. Indekseret i

forhold til kvartalets gennemsnitsværdier for de enkelte årsagskategorier.

F: ÅRSAGER

50,7%

19,2%

4,9% 6,1%

2,3% 0,0% 1,3%

15,3%

42,5%

11,8%

5,7%

9,0%

3,1%5,2% 3,9%

19,0%

0,0%

10,0%

20,0%

30,0%

40,0%

50,0%

60,0%

Mænd Kvinder

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

U14 U15 U16 U17 U18 U19 U20 U21 U22 U23 U24 U25 U26

Infektion Muskel- og skeletbesvær

Mave/lever Nervesystemet

Luftveje/lunger Øvrige


G1 - Kontaktårsager Kort sygefarvær

ForklaringViser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med kort sygefravær

G2 - Kontaktårsager Barn syg

ForklaringViser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med barn syg

G: KONTAKTÅRSAGERNES EPIDEMIOLOGI

19%

16%

12%

10%9%

6%

3% 3% 3% 3% 2%2% 1% 1%

11%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

20%

23%22%

10%

8%

5%

3% 3% 3%

2%1% 1%

20%

0%

5%

10%

15%

20%

25%


G3 - Kontaktårsager Langtidssygdom

Forklaring

Viser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med langtidssygdom

39%

11% 11% 10%

5%3% 3% 3% 2% 2% 2% 1%

8%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%


Documents

SYGEFRAVÆR I DANMARK - danskhr.dk · sig på køn, bopæl samt ansættelsessektor (privat/offentlig) Oversigt over kvartalets produktivitetstab 6 Hvor mange dage varer sygefraværet,