Tangeventyret til Lolland-Falster?– Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning

i farvandet omkring Lolland-Falster

Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet

Leder af Tangnetværket, TangMatch og

det 22ende Internationale Tangsymposium i KBH, 2016

Bioøkonomi 3. februar, 2016. Lolland-Falster1

• Introduktion til tang

• En verden af tang

• Danske begrænsninger

• Arealer

• Miljørigtig

• Muligheder

• Opsummering

2

Tang / makroalgerTang er en stor divers gruppe af makroskopiske, flercellede, bentiske marine alger.

Tang inkluderer røde, brune og grønne alger

Differentieret i:

•Thallus: hele algen

•Lamina/frond: den flade bladagtige struktur

•Sorus: sporehuse

•Holdfast: specialiseret struktur der står for vedhæftning

•Haptera: fingerlignende struktur til at forankre algen til substrater

Figure 1

3

Figure 4. World seaweed production

(without Asia: 12,600,000 metric tonnes)

in marine and brackish water, 2006

(offshore; metric tonnes wet weight; FAO 2008).

Figure 3. Globally harvested (□) and cultivated seaweed (○) in

offshore marine and brackish water from 1950-2006 (FAO 2008).

Tang: 20% af marin akvakultur globalt

Asien: 99,7% af produktionen

4

Polyculture in Embayments and Ponds In Yellow Sea region, China J. FANG

Kina 60%

5

Danske begrænsninger

• Substrat og salinitet

– Antallet af arter

– Arternes størrelse

DHI- The water Forecast 6

Langline droppers….

Haloklinen

7

Salte

Ferske

Arealer

• 80 ha tangdyrkning for at fjerne al N fra 1.000 ton fiskeproduktion

• ca. 4% N tab per ton fisk produceret

• 2 ha tang dyrket per ton N fjernet

• Det danske sø-territorium (106.000 km2)

• Total akvakultur (3000 TN/år): – <0,1% af det danske søterritorium

• Total runoff (100.000 TN/år): – 2% af det danske søterritorium

8

(Havbrugsrapporten, 2003)

9(Miljøministeriet, 2010)

DTU Aqua

Agerø TangsporeklækkerHjarnø Havbrug

Seaweed Societe

• Samme sø-territorium som fiskeopdrættet

• Fremtiden …. Kvælstofskvoter?

10

Vindmølleparker

eksisterende

planlagte

11

”Ny” marin biomasse• Tang er den mest miljøvenlige afgrøde… biofilter

– Rykke på havet- ny marin biomasse … i DK– Ingen ferskvand og gødning– fjerner næringsberigelse fra lokalområdet

• Koster at dyrke• Virkemiddel / biofilter• Kræver plads

– Men den har vi!

• Produkt med mange muligheder• Værdien af tangen?

12

Mængder og anvendelse• Biomasse tilstede hele året (DK: <10 ton)• Sæsonvariationer

-høsttidspunkt vigtig for anvendelsen-tangs vækstcyklus-indholdsstoffer (f.eks. 2-12% protein)-begroelse (fødevare eller foder)-værdi (biofilter og/eller biomasse værdi)

• Anvendelser er allerede igangsat og/eller videnskabelig bevist (inkl. bioaktive stoffer)

13

• Muligheder…?

14

Biologi og teknologi• … og produktionskæden…

• Dyrkes

• Høstes

• Landes

• Lagres (tørres/fryses)– Lokale haller, termostat- og fugtstyring

• Forarbejdes

• Produkter

• ….

• ”Hønen eller ægget” på dette stadie…

15

Fremtidige planer for Agersø Tangsporeklækkeri• Søgt midler til:

– Forskning i avl af lokalt tilpasset tang til dyrkning lokalt(opskaleringforegår i den lokale virksomhed)

– Tangcenteret kan danne grundlag for produktion af biomasse til bioraffinering mm

– Avl indenfor optimering af biomasse til forskellig anvendelse: f.eks. højt proteinindhold, sødere smag, antioxidanter eller lignende

16

Biologi og teknologi• … og produktionskæden…

• Dyrkes

• Høstes

• Landes

• Lagres (tørres/fryses)– Lokale haller, termostat- og fugtstyring

• Forarbejdes

• Produkter

• ….

• ”Hønen eller ægget” på dette stadie…

17

Netværk og andre muligheder…

• Tangnetværket (www.tangnet.dk)

• TangMatch International. Nationalt netværk for SMV’er, og gøre klar til firma pitch til international MatchMaking (www.seaweedmatch.org)

• 22.ende Internationale Tangsymposium i KBH (www.iss-2016.org)

• Greater Copenhagen, Region Sjælland

18

Konklusioner• Miljøpositiv afgrøde

• Marin

• Biologien og geografien…. Vi arbejder på det

• Arealerne kræves

• Produkt med mange muligheder

• Primærproduktionen, men også alle de andre led til detendelige produkt

– lagrings- og forarbejdningsprocesserne

19

Tangnetværket

Hypoglossum sp.foto: Susan L.Holdt

Tang som food og non-food

Dansk tang i helsekost

Torben Sønnichsen

Bioliving

Plantestoffer og Sundhed

Hvad arbejder de med på

Institut for Kemi-, Bio- og

Miljøteknologi, SDUXavier Fretté/Bent Lyager

Tang i køkkenet

Ole G. Mouritsen

Forfatter og professor SDU

Den gode kemi i tang

Susan L. Holdt

DTU Aqua

Invitation til tangnetværksmødemandag d. 23. marts kl. 16

DTU Aqua

Søltoft plads bygning 221,

lokale 237 (2. sal)

2800 Kgs. Lyngby

16.00 Velkomst

Præsentationsrunde af fremmødte

ca. 18.00 En lille anretning og snak

Tilmelding til Susan senest ons. d. 18. marts

på email: susan@akvakultur.dk eller 2627 2707

Hypoglossum sp.foto: Susan L.Holdt

Hypoglossum sp.foto: Susan L.Holdt

Tang som food og non-food

Dansk tang i helsekost

Torben Sønnichsen

Bioliving

Plantestoffer og Sundhed

Hvad arbejder de med på

Institut for Kemi-, Bio- og

Miljøteknologi, SDUXavier Fretté/Bent Lyager

Tang i køkkenet

Ole G. Mouritsen

Forfatter og professor SDU

Den gode kemi i tang

Susan L. Holdt

DTU Aqua

Dansk tang i helsekost

Torben Sønnichsen

Bioliving

Plantestoffer og Sundhed

Hvad arbejder de med på

Institut for Kemi-, Bio- og

Miljøteknologi, SDUXavier Fretté/Bent Lyager

Tang i køkkenet

Ole G. Mouritsen

Forfatter og professor SDU

Den gode kemi i tang

Susan L. Holdt

DTU Aqua

Invitation til tangnetværksmødemandag d. 23. marts kl. 16

DTU Aqua

Søltoft plads bygning 221,

lokale 237 (2. sal)

2800 Kgs. Lyngby

16.00 Velkomst

Præsentationsrunde af fremmødte

ca. 18.00 En lille anretning og snak

Tilmelding til Susan senest ons. d. 18. marts

på email: susan@akvakultur.dk eller 2627 2707

320 medlemmer fra industrien, universiteter,restauranter, organisationer, regionale og nationale myndigheder eller personer der

Arbejder med eller interesse i tangTangnetværket startede i 2008

Møder 2 gange om året

Frivillige kræfter med hjælpfra LMC for en periode

www.tangnet.dk

20