Tegnsætningmshp. kommateringFagligt Netværk, RUC, 5. november 2013

Ole Ravnholt

Links om tegnsætning, retskrivning og sprog

www.dsn.dk: Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012 – med tegnsætnings- og andre retskrivningsregler

http://www.dsn.dk/sproghjaelp/sproghjaelp-1: Sproghjælp – også som app (Android Market og App Store)

http://sproget.dk/: Retskrivningsordbogen, DDO, ODS, retskrivningsreglerne, kommaøvelser og meget andet

Lidt kommahistorie

RO 1918 (første med retskrivningsregler):pausekomma og grammatisk komma

RO 1996: nyt komma og traditionelt komma (svarende til grammatisk komma)

2002: sprognævnskampagne for nyt komma2003: Venstres kulturpolitiske ordfører, Esther Larsen:

undervisningsministeren kan beslutte at der kun skal undervises i traditionelt komma i skolen;og senere: de to systemer kan lægges sammen i ét med en valgfrihed mellem at sætte startkomma eller ikke gøre det

2003: nye kommaregler (RO 3. udg., 4. oplag, 2005 og senere):ét system med valgfrihed

Kommatering

Der er valgfrihed mellem at sætte startkomma (komma foran ledsætninger) eller ikke at sætte startkomma. Man bør vælge det samme princip i hele teksten.

Sprognævnet anbefaler at man ikke sætter startkomma undtagen ved forklarende og præciserende tilføjelser (regel 4).

Bemærk at mange slutkommaer (kommaer efter ledsætninger) erstattes af et ”større” tegn, fx et punktum, spørgsmålstegn eller semikolon, hvis der af andre grunde skal sættes sådan et.

Hvorfor sætter vi tegn?

Vi sætter tegn for at hjælpe læseren med at forstå hvordan sætninger og dele af sætninger er afgrænset.

Når vi taler, bruger vi sætningsmelodien og fordelingen af tryk til at vise det, men det kan vi jo ikke i skriften, og derfor har man opfundet tegnsætning.

Det er vigtigere at tegnsætningen opfylder denne funktion end at den er korrekt i alle detaljer.

Det er forstyrrende for læsningen hvis der er for mange kommaer, og derfor er det bedre at komme til at sætte for få end for mange.

Prosodi (intonation, sætningsmelodi)

Ekkospørgsmål

Uafsluttede spørgsmål med tomt fundament (inversion)

Tomt fundament, ingen spørgepartikel

Spørgepartikel mon

Hv-spørgsmål

Deklarativer (fremsættende)

Det er en blæserkvintet?

Er det … ?

Er det en blæserkvintet?

Mon det er en blæserkvintet?

Hvad er en blæserkvintet?

Det er en blæserkvintet.

Prosodi (intonation, sætningsmelodi)

Nina Grønnum: Fonetik og Fonologi. Almen og Dansk (eller: Rødgrød med Fløde)

Prosodi (tryk)

Han ,stod på ’bussenHan ’stod på ’bussen

Han ,går i ’skoleHan ’går i ’skole

Han ,går ’ud i ’skolegårdenHan ’går ’ude i ’skolegården

’lamme ’haler vs. ’lamme,haler’fin me’kaniker vs. ’finme,kaniker’grov ’smed vs. ’grov,smed

’Tuborg jubi’læums,øl vs. ’Tuborg,øl’Zippo ’luksus,lighter vs. ’Zippo,lighter

Store tegn, små tegn og mellemstore tegn

Store tegn sættes normalt efter en helsætning: punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn:

• Eva gav Adam et æble.• Nej, se, hun gav ham et æble!• Gav hun ham et æble?

Små tegn sættes normalt inde i en sætning: komma, tankestreg og parentes:

• Hun gav ham mange frugter, både æbler, pærer og blommer.• Hun gav ham æbler og pærer – men ingen blommer.• Hun gav ham æbler og pærer (men ikke blommer og kirsebær).

Mellemstore tegn: kolon, anførselstegn og semikolon:

• Eva sagde: ”Værsgo!”• Der var æbler og pærer; men der var for lidt rødbeder.

Sætninger

er grammatiske helheder der er bygget op omkring et verballed (udsagnsled) og et subjekt (grundled). Verballeddet kan også have andre bestemmelser knyttet til sig.

Det regner x oPeter slår hunden x oEva giver Adam et æble x oI morgen skal vi i biografen o x

Finit verballed

Verballeddet i en sætning er finit, dvs. bøjet i præsens (nutid), præteritum (datid) eller imperativ (bydemåde):

Eva giver Adam et æble (præsens) x oEva gav Adam et æble (præteritum) x oGiv Adam et æble (imperativ)o(x)

Ved verballed i imperativ er der normalt ikke noget udtrykkeligt subjekt,men i nogle tilfælde bliver det nævnt:

Giv du bare Adam et æble o x

1. Ved ledsætninger

Med startkommaSæt komma omkring ledsætninger:

Jeg ved, at han er klog. x o x oHvis han kommer, så bliver jeg væk. x o o xJeg bliver væk, hvis han kommer. x o x oPigen, der står i baren, er min søster. x x o oDet, at han aldrig er her, plager mig. x x o o

Uden startkomma Sæt komma efter ledsætninger:

Jeg ved at han er klog. x o x oHvis han kommer, så bliver jeg væk. x o o xJeg bliver væk hvis han kommer. x o x oPigen der står i baren, er min søster. x x o oDet at han aldrig er her, plager mig. x x o o

2. Mellem helsætninger

Sæt komma mellem helsætninger der er forbundet med en konjunktion (et bindeord), fx og, men, eller, for eller så:

Han kommer i formiddag, og hun kommer i eftermiddag. x o x oHan kommer i formiddag, men hun kommer først i eftermiddag. x o x oVi kan ikke starte endnu, for hun kommer først i eftermiddag. x o x oHun kommer først i eftermiddag, så vi kan ikke starte endnu. x o x oVinden peb, tordenen rullede, og regnen piskede ned. (se regel 3) x o x o x 0

2. Imperativiske helsætninger

Sæt komma mellem imperativiske helsætninger:

Hent lige kosten, og tænd under kartoflerne. o(x) o(x)

Hvis imperativerne er meget tæt forbundne, er kommaet valgfrit:

Hent lige kosten(,) og fej gulvet.Spis, drik(,) og vær glad. (se regel 3: opremsninger)

Ryg og rejs! — uden komma

3. I opremsninger

Sæt komma i opremsninger, dvs. hvor der kunne have stået et og, men eller eller:

Han købte sild, ost og mælk.Sherry, portvin eller madeira?Vinden peb, tordenen rullede, og regnen piskede ned. (se regel 2)Musikken dunkede, pigerne dansede, og drengene drak shots.Det var et kort, udbytterigt møde.

direktør, ph.d. Sabine Kirchmeier-Andersenchefredaktør, administrerende direktør Tøger Seidenfaden

Dansk Sprognævn, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V

4. Omkring selvstændige sætningsdele

Sæt komma omkring selvstændige sætningsdele:

Forklarende og præciserende tilføjelser:Jeg elsker at være på ferie, især skiferie.Vi rejser sydpå, fx til Frankrig, hver sommer.

AppositionerDen største by på Fyn, Odense, er hjemsted for fodboldklubben OB.Odense, den største by på Fyn, er hjemsted for fodboldklubben OB.(men: Den fynske by Odense er hjemsted for fodboldklubben OB.)

Parentetiske ledsætningerMin kusine har aldrig nogen penge, bl.a. fordi kun køber dyrt mærketøj.Min kusine, der kun køber dyrt mærketøj, har aldrig nogen penge.

4. Omkring selvstændige sætningsdele

Sæt komma ved led uden for sætningen:

Du vil vist gerne på ferie, hvad?Tag dig nu sammen, mand!Øv, min cykel er punkteret.Du vil da godt være med, ikke?Skytten gik ud, tavs og ene.På fredag, da bliver det regnvejr.I Jylland, der skinner solen.Ham Peter, kan vi regne med ham?Kan vi regne med ham, ham der Peter?

5. Startkomma

Pas på medat sætte startkomma foran alle at’er og som’er og der’er. Mange gange skal kommaet stå et andet sted. Hvis man bruger startkomma, dvs. sætter komma foran ledsætninger, så er der nogle tilfælde hvor det kan være svært at afgøre hvor startkommaet skal sættes.

Foran hv-ledForan som om, fordi, som og endForan præpositioner og adverbialerFør eller efter tidsadverbial ved udeladt tidskonjunktion

Startkomma foran hv-led

Sæt komma foran hv-leddet ved ledsætninger der begynder med et hv-led:

Jeg ved ikke, hvem der kommer.Ved du, hvor mange der går i skole i Danmark?Han sagde ikke, til hvilken pris han fik cyklen.

Startkomma foran som om, fordi, som og end

Sæt komma foran ledsætninger med som om og fordi og med sammenligningskonjunktionerne som og end:

Han gik bare sin vej, som om der ikke var sket noget.Han købte den, fordi prisen var rigtig. (også hvis man skriver:

Han købte den, fordi at prisen var rigtig. Dengang var jeg næsten lige så stor, som jeg er nu.(men: Dengang var jeg næsten lige så stor som nu.)Han er noget højere, end jeg er.(men: Han er noget højere end mig/jeg.)

Startkomma foran præpositioner og adverbialer

Sæt komma foran præpositioner og adverbialer der hører tæt sammen med den følgende ledsætning:

Han græder, næsten hver gang man kritiserer ham.(Men: Han græder næsten, hver gang man kritiserer ham.)Du må komme, lige meget hvad der sker.

Næsten hver gang man kritiserer ham, giver han sig til at tude.

Før eller efter tidsadverbial ved udeladt tidskonjunktion

Sæt komma enten før eller efter et tidsadverbial ved ledsætninger med udeladt tidskonjunktion (da, når, mens, hvor …)

Enten:Jeg så ham, engang jeg var i Tivoli.Vi mødte dem, en aften vi var i byen.Gik lyset også ud, sidst det skete?

Men:Jeg så ham engang, da jeg var i Tivoli.Vi mødte dem en aften, hvor vi var i byen.

Eller:Jeg så ham engang, jeg var i Tivoli.Vi mødte dem en aften, vi var i byen.Gik lyset også ud sidst, det skete?

Tegnsætning ved anførselstegn

Punktum og komma der afslutter en replik, sættes normalt foran anførselstegnet:

”Det er ikke nødvendigt,” indvendte hun, ”at gøre så meget ud af det.””Det er ikke nødvendigt”, indvendte hun, ”at gøre så meget ud af det”.

Spørgsmålstegn og udråbstegn der afslutter en replik, sættes altid foran anførselstegnet:

Betjenten spurgte: ”Er de kommet noget til?””Det var pokkers!” sagde snedkeren.

Her kan der også sættes punktum eller komma efter anførselstegnet (men lad være med det)

Betjenten spurgte: ”Er de kommet noget til?”.”Det var pokkers!”, sagde snedkeren.