Teknik & Miljø August 2007

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE AUGUST 2007 • NR. 8

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Park og Naturi de nye kommuner

Kommunerneog energirig-tige boliger

Ejendomsstra-tegi som ledel-sesværkstøj

Palmestrand iFrederikshavn!

KTC-årsmøde og konference:

Verden venter ikke på nogen!

Kan kommunerne holde på ingeniørerne?

Model for hele verden:

Energibyen Frederikshavn

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

De klimaskabte udfordringer kræver gennem-grib ende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med til at forbedre fremtidens

klimasamfund – herunder bl.a. energibespa-relser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

Globale udfordringer starter lokalt

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Danmark er for lille til Frederikshavn!Jyske understatements kender de ikke meget til i Frederikshavn – og de

proklamerer, at Danmark er for lille til verdensbyen! Og de har da også fået

ændret image, så vi ikke kun tænker på fiskelugt, når byens navn nævnes.

I anledning af at KTC afholder årsmøde og konference i Frederikshavn i

dagene fra 6-8. september har byen ordet og tegner et billede af hvad der

sker på teknik- og miljøområdet. Læs bl.a. om Energibyen Frederikshavn og

om hvordan, der kom en palmestrand i den danske kommune, der ligger

tættest ved Nordpolen. Og se programmet for såvel KTCs årsmøde som

konferencen ”Verden venter ikke på nogen!” Læs fra side 18

Grønne opgaver!Skov & Landskab har taget pulsen på park og naturforvaltningerne ved en stor spørgeskemaundersøgelse

blandt medlemmerne af Kommunale Park- og Naturforvaltere. Læs om resultaterne fra undersøgelsen. Og

så er der indgået en ny aftale om afvikling af brug af pesticider. Udarbejdelse af pesticidhandlingsplaner,

gratis konsulentordning og gensidig udveksling af erfaringer er nogle af initiativerne som indgår i aftalen.

Og husk lige ”Park og natur – et landskab – en forvaltning!”- Danske Parkdage 2007 som afholdes i Her-

ning i dagene 10. til 12. september. Se annoncen for arrangementet på side 71. Læs fra side 66

Energirigtigt byggeri og …. klimaNye krav og uudnyttede muligheder! Kommunerne har i kraft af deres rolle som planmyndighed, bygher-

re og indkøbere allerede i dag mange muligheder for at fremskynde energi- og miljøforbedringer i bygge-

riet. Mulighederne skal udnyttes – også som en del af klimaindsatsen. Læs også en status for klimascen-

arier – vi kan nu begynde at indtænke forbyggende foranstaltninger, men i udviklingslandene vil følgerne

blive uoverskuelige med tørke, oversvømmelser, fattigdom, millioner af døde og massive flygtningestrøm-

me mod de rige lande mod nord… Læs fra side 54

Kan kommunerne holde på ingeniørerne?En undersøgelse advarer om markant afgang af kommunale ingeniører i løbet af de næste par år. I

Fredericia prøver de at modvirke den udvikling:Man skal pleje sine talenter. Sådan lyder opskriften på

at fastholde dygtige medarbejdere i Fredericia Kommune, hvor man har igangsat et talentudviklings-

program. Vi har taget en snak med teknisk direktør Erik Jespersen, der også er medlem af KTCs fag-

gruppe for Ledelse og kompetence.

Læs denne artikel og flere om kompetence og uddannelse fra side 90

KTC Portalen er i luf-tenKTC Portalen blev skudt i luften i begyndel-

sen af april og nu begynder de sidste facili-

teter i første fase af udviklingsprojektet at

tage form. Kommunerne og de fælleskom-

munale virksomheder har for de flestes ved-

kommende gentegnet deres abonnement

og dermed kan alle medarbejdere i organi-

sationerne benytte KTC Portalen, herunder

KTC Viden - uden begrænsninger.

Velkommen på KTC Portalen

KTC PRODUKTARK | AUGUST07 | VELKOMMEN TIL KTC PORTALEN |

KTC har sammenlagt alle foreningens www-aktiviteter på KTC Portalen.KTC Portalen omfatter således foreningens egen hjemmeside, bladet Teknik & Miljø’s hjemmeside og KTC Viden Center. Særegenhederne i de forskellige akti-viteter er udtrykt i farvevalget på de enkelte sektioner, mens det øvrige grafiske design understreger KTCs ambition om at skabe sammenhæng - ikke kun i egne aktiviteter, men også i den tekniske sektor som helhed.

VIDEN:

Med mere end 5000 registrerede brugere, er

KTC Viden blevet genfødt på den orange sek-

tion på KTC Portalen. Forbedrede udgaver af

kendte værktøjer som f.eks. fildeling og kom-

petencenet er naturligt til stede på KTC Viden,

hvor integrationen mellem de forskellige mo-

duler er stærk. Services som f.eks. ”Relateret

viden” er medvirkende til at lette adgangen til

viden. Sammen med den helt nye ”KTC Ny-

hedstjenesten”, er det meget nemt for ansatte

i den tekniske sektor, at følge med i den udvik-

lingen inden for netop deres fagområde. Pro-

jektrum, fora og subdomæner, gør det lettere

for faglige sammenslutninger, foreninger og

ERFA grupper at opretholde digitale netværk

og koordinere den faglige indsats.

www.ktcviden.dk

FORENINGEN:

På foreningens egen hjemmeside – den grøn-

ne sektion på KTC Portalen, kan man følge

med i, hvad der rører sig i KTC. Man kan læse

om foreningens historie, vedtægter, medlems-

grundlag, vision og mission. Man kan følge fag-

gruppernes arbejde, samt få et indblik i hvad

der rører sig i KTCs kredse og associerede

foreninger. Det er muligt at finde en oversigt

over foreningens aktiviteter, ligesom medlem-

mer af foreningen har adgang til lukkede sider,

hvor en stor del af arbejdet i faggrupper og ud-

valg foregår. Hvis man er tilmeldt foreningens

nyhedsbrev, får man jævnligt tilsendt nyheder

af foreningsmæssig karakter og man kan til-

melde sig arrangementer og diverse møder

via KTC shoppen.

www.ktc.dk/foreningen

TEKNIK & MILJØ:

Den blå sektion på KTC Portalen er helliget

KTCs tidsskrift ”Teknik & Miljø” (som tidligere

hed ”Stads- og havneingeniøren”). Her er det

muligt at få et smugkig på nyeste udgivelse

af bladet, ligesom det er muligt at tilmelde

sig nyhedsbrevet, der jævnligt udsender bul-

letiner med relevans for bladets læsere. På

hjemmesiden er det muligt at læse tidligere

trykte artikler, ligesom man har mulighed for at

tegne online annoncer i leverandørregisteret,

eller i form af bannerannoncer. I nyhedssek-

tionen på Teknik & Miljø, bliver artikler og korte

indlæg, som ikke nåede den trykte udgave af

bladet, genstand for yderligere debat, diskus-

sion og redaktionel bearbejdning.

www.teknikogmiljo.dk

FOR YDERLIGER OPLYSNINGER OM KTC PORTALEN - KONTAKT VIDENSFORMIDLINGSKONSULENT JESPER HEDEGAARD 8921 2116 / [email protected]

Se omtale på side 8 og side 100


/ Af teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn

Formand for KTC

Den danske sommer har ikke vist sig fra den pæneste

side og de store mængder af vand og grøde har man-

ge steder i landet rettet fokus mod varetagelsen af de

tekniske forvaltningers kerneprodukter: Teknisk infra-

struktur og renholdelse af de offentlige friarealer.

Diskussionen om kloakdimensioneringer, -renove-

ringsbehov og finansieringen af det vil nok præge

mange debatter i den kommunale budgetlægning,

som nu ligger foran os. Ligeså vil mange borgere have

oplevet at ukrudtet ikke har respekteret ferien men i

stedet har benyttet lejligheden, væden og den smule

varme, der har været til at gro lystigt. Også her er de

rådighedsbeløb til vedligeholdelse, som over årene er

blevet stadig mere sparsomme også blevet sat under

et umuligt forventningspres.

Og nogen har da også set det uholdbare i at for-

ventningerne til fællesskabets løsninger bare stiger.

Regeringen har benyttet sommeren til at varsle en

fokusering på det personlige ansvar overfor de ydelser,

som fællesskabet ikke mere har økonomisk mulighed

for at løfte. Det kan blive en spændende diskussion

på det kommunaltekniske område. For, hvem løfter

det personlige ansvar for samfundets tekniske infra-

struktur. Og hvem løfter det personlige ansvar for

vedligeholdelse af fællesskabets grønne arealer og

ejendomme.

Er der nogen der melder sig?

Eller må vi erkende, at netop på vores område, vil vi

stadig være dybt afhængige af, at der træffes overord-

nede langsigtede politiske beslutninger om anvendel-

se af offentlige midler for at sikre at alt det nødvendi-

ge i infrastrukturen stadig vil kunne fungere som ram-

me omkring et velfungerende samfund.

Hvis det er således, ligger der igen i år en meget

stor opgave og venter for alle politikere med indsigt i

og interesse for det kommunaltekniske område. Vores

opgaver kan nok kun løftes gennem anvendelse af

offentlige midler i hård konkurrence med de øvrige

kerneområder i en kommune.

Og her må man holde fast i det fælles ansvar for

varetagelsen af de rammer, som infrastrukturen er så

livsnødvendig for.

Når alt dette er nævnt, har den elendige sommer

herhjemme jo også betydet, at mange har været ude i

verden. Og når man er ude, ser man jo også nye ting,

får nye inspirationer og oplever andre og spændende

måder at gribe løsningerne an på. I hvert fald hvis

man er tilstrækkeligt nysgerrig.

Al denne nye viden ligger nu til brug i vores hoveder.

Måske skulle vi midt i alle besværlighederne en gang

imellem skabe os et frikvarter og huske på, det vi har

set ude i verden. Måske og højst sandsynligt ligger der

meget gratis inspiration og venter på at blive brugt. Og

det fortjener den, for det er også vores personlige

ansvar.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE AUGUST 2007 • NR. 8

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Park og Naturi de nye kommuner

Kommunerneog energirig-tige boliger

Ejendomsstra-tegi som ledel-sesværkstøj

Palmestrand iFrederikshavn!

KTC-årsmøde og konference:

Verden venter ikke på nogen!

Kan kommunerne holde på ingeniørerne?


Energibyen Frederikshavn

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 580,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Og ansvaret har…

Foto: Raabjerg Mile · Visit Denmark

WWW.NCC.DK

Et ordentligt byggeri er bygget på viden. Viden om hvordan komplekse problemstillinger løses og hvem der skal løse dem. Og frem for alt viden om hvordan viden udvikles og udveksles. Derfor arbejder vi løbende på at udvikle og dele vores kompetencer i hele byggeprocessen. Fra risikostyring og effektivisering til uddannelse af fremtidens entreprenører så vi kan skabe endnu bedre byggeri.

Kan du gætte hvem vi er?

VIDEN ER FUNDAMENTET I ET

GODT BYGGERI


Indhold

Frederikshavn

19 I Velkommen til Frederikshavn!Borgmester Erik Sørensen byder velkommen til byen og KTCs årsmøde.

20 I Verden venter ikke på nogen!KTC årsmøde om klima i Frederikshavn d. 7. september

23 I På toppen af Danmark!De er stolte af deres kommune i det nye Frederikshavn – og mulighederne for kultur- og naturoplevelser er store.

24 I En teknisk forvaltning af tiden! Energiby, oplevelsesøkonomi og bosætning – Danmark er for lille til Frederikshavn og det gennemsyrer også teknisk forvaltning.

28 I Frederikshavn skaber visuel forvandling Billeder fremmer forståelsen for projekter, der ved første blik synes skøre og urealiserbare.

34 I DNA-koden er kreativitet!Der er højt til loftet i Frederikshavn og det tager afsæt i en bevidst strategi om at skabe plads til kreativiteten.

40 I Energibyen FrederikshavnFrederikshavn har en ambition om at blive 100 % vedva-rende energiby inden år 2015.

42 I Byg mere i træ!Også når Frederikshavn bygger medtænkes energi- og miljøforhold.

46 I Frederikshavn er en naturkommuneFra Skagen til Råbjerg Mile – kommunens kronjuveler kender vi. Hvordan sikres balancen mellem beskyttelse og benyttelse i en kommune med mange naturværdier.

50 I Havneoverblik – 100 km kyst og 13 havne!Der er plads til både turister og fisk på strande og i havne i Frederikshavn Kommune!

52 I Nordjysk Brand- og redningsskole brænder for detNordjysk Brand- og redningsskole er en fast del af beredskabet i kommunen.

Energi og klima

54 I Barrierer for energibesparelser i kommunerNye energikrav i bygningsregulativet, ændringer mht. ener-gimærkning m.m. giver kommunerne store udfordringer.

58 I Kommunerne og energirigtige boligerKommunerne har allerede i dag mange muligheder for at fremskynde energi- og miljøforbedringer. Mulighederne skal bruges!

62 I Klimaændringer kan komme hurtigereend antaget!FNs klimapanel har i foråret 2007 fremlagt sin fjerde rapport om klimaændringerne

Grønne opgaver

66 I Park og natur i den nye kommunestruktur!Skov & Landskab (S&L) foretog i december 2006 en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN).

72 I Offentlige arealer uden pesticider!Kommuner, amter og staten har reduceret forbruget af pesticider med over 80 % siden 1995.

40

58

24

46

72


78 I Udfasning af brugen af de sidste plantebeskyttelsesmidler!Der er hjælp og støtte til kommunerne i arbejdet med at udfase brugen af pesticider.

82 I Landskabet i kommuneplanlægningenLandskabskaraktermetoden er et nyudviklet redskab, som kan benyttes til at opdatere regionplanernes landskabsud-pegninger.

Kompetence og uddannelse

86 I Fortæl, fortæl, fortæl!Kommunesammenlægningerne har øget behovet for god og velfungerende kommunikation også om Miljø & Teknik.

90 I Kan kommunerne holde på ingeniørerne?Der forventes stor afgang af ingeniører fra kommunerne i de kommende år.

94 I Ingen kvalitet uden kompetencerUddannelse – sikker sagsbehandling handler også om grundlæggende juridiske kompetencer.

98 I Bedre service og mere selvværd efter entur på skolebænkenKorpsånd, stolthed og arbejdsglæde – nogle af resultater-ne ved at sende pladsfolk fra genbrugsstation på efteruddannelse.

100 I KTC Portalen - status før anden faseKTC Portalen er i luften - læs om de nye muligheder.

Diverse

102 I Vandforvaltning – en vigtig kommunalopgave!Kommunerne skal lave indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet!

108 I Indeklimasikring i huse på forurenedegrundeNy håndbog om byggetekniske foranstaltninger, der skalsikre indeklimaet i huse på forurenede grunde.

112 I Varmeplanlægning - miljøvenlig og samfundsøkonomisk varmeforsyning !Om samfundsøkonomi og miljø ved fjernvarme baseretpå kraftvarme og vedvarende energi.

116 I Lad ejendommene understøtte strategienEn gennemarbejdet ejendomsstrategi er et unikt ledelsesværktøj

120 I Udbygningsafsaftaler – et nyt redskabi planlægningenÆndring af Planloven sikrer grundlaget for at kommunerne kan indgå aftaler om privat medfinansiering af infrastruktur

126 I Trafiksikkerhed - starter med din kommuneMasser af gode grunde til at kommunerne skal sætte fokus på trafiksikkerhed!

84

112102

120

82

Velkommen på KTC Portalen

KTC PRODUKTARK | AUGUST07 | VELKOMMEN TIL KTC PORTALEN |

KTC har sammenlagt alle foreningens www-aktiviteter på KTC Portalen. KTC Portalen omfatter således foreningens egen hjemmeside, bladet Teknik & Miljø’s hjemmeside og KTC Viden Center. Særegenhederne i de forskellige aktiviteter er udtrykt i farvevalget på de enkelte sektioner, mens det øvrige grafiske design understreger KTCs ambition om at skabe sammenhæng - ikke kun i egne aktiviteter, men også i den tekniske sektor som helhed.

VIDEN:

Med mere end 5000 registrerede brugere, er KTC Viden blevet genfødt på den orange sektion på KTC Portalen. Forbedrede udgaver af kendte værktøjer som f.eks. Fildeling og Kompetencenet er naturligt til stede på KTC Viden, hvor integrationen mellem de forskel-lige moduler er stærk. Services som f.eks. ”Relateret viden” er medvirkende til at lette adgangen til viden. Sammen med den helt nye ”KTC Nyhedstjenesten”, er det meget nemt for ansatte i de tekniske afdelinger at følge med i den faglige udvikling inden for netop deres fagområde. Projektrum, fora og subdomæner, gør det letttere for faglige sam-menslutninger, foreninger og ERFA grupper at opretholde digitale netværk og koordinere den faglige indsats.

www.ktcviden.dk

FOR YDERLIGER OPLYSNINGER OM KTC PORTALEN - KONTAKT VIDENSFORMIDLINGSKONSULENT JESPER HEDEGAARD 8921 2116 / [email protected]

FORENINGEN:

På foreningens egen hjemmeside – den grønne sektion på KTC Portalen, kan man følge med i, hvad der rører sig i foreningen KTC. Man kan læse om foreningens historie, vedtægter, medlemsgrundlag, vision og mis-sion. Man kan følge faggruppernes arbejde, samt få et indblik i hvad der rører sig i KTCs kredse og associerede foreninger. Det er muligt at finde en oversigt over foreningens aktiviteter, ligesom medlemmer af foreningen har adgang til lukkede sider, hvor en stor del af arbejdet i faggrupper og udvalg foregår. Hvis man er tilmeldt foreningens nyheds-brev, får man jævnligt tilsendt nyheder af for-eningsmæssig karakter og man kan tilmelde sig arrangementer og diverse møder via KTC shoppen.

www.ktc.dk/foreningen

TEKNIK & MILJØ:

Den blå sektion på KTC Portalen er helliget KTCs tidsskrift ”Teknik & Miljø” (som tidligere hed ”Stads- og havneingeniøren”). Her er det muligt at få et smugkig på nyeste udgivelse af bladet, ligesom det er muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet, der jævnligt udsender bul-letiner med relevans for bladets læsere. På hjemmesiden er det muligt at læse tidligere trykte artikler, ligesom man har mulighed for at tegne online annoncer i leverandørregiste-ret, eller i form af bannerannoncer. I nyheds-sektionen på Teknik & Miljø, bliver artikler og korte indlæg, som ikke nåede den trykte ud-gave af bladet, genstand for yderligere debat, diskussion og redaktionel bearbejdning. Har du brug for maksimal synlighed, kan du blive hovedannoncør på KTC Portalen.

www.teknikogmiljo.dk



Deadline

Tilfredshed med politisk aftale omaffaldssektoren Regeringen har i dag 21. juni 2007 indgået politisk aftale om organise-

ring af affaldssektoren med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.

Rigtig meget af aftalen er fælles anbefalinger fra affaldssektorens

parter tilbage fra 2004. En væsentlig del af aftalen er mere konkurren-

ce og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt

erhvervsaffald. Virksomhederne kan, når reguleringen er på plads, frit

vælge behandlingsanlæg for det genanvendelige affald.

- Det er godt, at aftalen om affaldssektorens fremtid nu er på plads. Vi

bakker op om de rammer, der er lagt for sektoren, og vi er glade for, at

vi stadig kan udvikle miljøkvaliteten på affaldsområdet, siger Bjørn

Dahl, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

- Vi ser frem til at deltage i det videre arbejde med at udmønte aftalen,

så vi i dialog kan finde de praktiske løsninger, der skal fungere fra 1.

januar 2009, fortsætter Bjørn Dahl.

Også RenoSam er tilfredse med aftalen:

- Ved solid indsats og godt politisk håndværk fra både oppositionen og

regeringen, er det lykkedes at samle et bredt politisk forlig om affalds-

sektorens fremtid. Det er meget positivt, siger Vagn Larsen, formand

for RenoSam, der er foreningen af kommuner og fælleskommunale

affaldsselskaber.

Forliget sætter fokus på benchmarking af forbrændings- og depone-

ringsanlæg. Det skal bidrage til at øge gennemsigtigheden i sektoren

og skabe grundlag for en øget effektivisering. Principperne for ben-

chmarking skal drøftes mellem relevante myndigheder og aktører. Et

tiltag som RenoSam ser positivt på:

- Vi er meget glade for, at man har tænkt sig at inddrage selskabernes

mangeårige erfaringer med benchmarking, når den obligatoriske ben-

chmarking skal indføres. Dette er en langt bedre løsning end de cen-

tralistiske og bureaukratiske forslag om prislofter og forsyningssekretari-

at, der heldigvis er blevet skrinlagt under de politiske forhandlinger.

Fornuften har sejret, fortsætter Vagn Larsen.

KL opfordrer til kloakinvesteringer Kommunerne må vænne sig til kloakker, der løber over efter vold-

somme regnskyl, mener Foreningen af Rådgivende Ingeniører iføl-

ge Danske Kommuner. Det er konsekvensen, så længe man ikke

er parat til at renovere

12 milliarder kroner. Så meget løber efterslæbet op i, når det gæl-

der vedligehold og renovering af det danske kloaknet. Det vurderer

i hvert fald Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), der mener,

at kommunerne glemmer kloakkerne til fordel for mere synlige

velfærdsydelser.

Bjørn Dahl (V), formand for KL’s teknik- og miljøudvalg erkender, at

kloakkerne ikke står allerøverst på dagsordenen.

- Jeg vil medgive, at der ikke er mange, der tænker på kloakker i

det daglige, når alt fungerer. Det er nok heller ikke mange stemmer

i kloakker på valgdagen i forhold til at skabe pasningsgaranti og sør-

ge for en god kvalitet i børnehaver, konstaterer han.

Kilde: Danske Kommuner

Rambøll ansætter klimadirektør!Øresundskomiteens direktør Petter Møller bliver ny klimadirektør i Ram-

bøll Danmark. Med ansættelsen styrker den rådgivende ingeniørvirksom-

hed sit strategiske fokus på klimaområdet.

Som direktør for Rambøll Danmarks klimaaktiviteter får Petter Møller

ansvar for at styrke og synliggøre de klimarelaterede aspekter af Rambølls

mange rådgivningsydelser, der ikke blot omfatter energi, infrastruktur og

miljø, men også byggeri, industri og byplanlægning. Alle er områder, hvor

både klimapåvirkninger og effekter af den globale opvarmning spiller en

væsentlig rolle.

Mulighed for indflydelse påvandplanerneI perioden 22. juni – 22. december 2007 befinder vi os i en idéfa-

se, hvor forsyningsvirksomheder og kommuner m.fl. har mulighed

for at indsende forslag til Miljøministeriets regionale miljøcentre via

den nye hjemmeside www.vandognatur.dk

EU har med Vandrammedirektivet opstillet det meget ambitiøse

mål, at vandforekomsterne skal være i en god tilstand senest i

2015. Vandløb, søer og kystvande skal både have en god økologisk

og kemisk tilstand, og grundvandet skal have en god tilstand såvel

kemisk som kvantitativt.

Idéfasen er en speciel dansk opfindelse, og i denne periode har

ikke mindst forsyninger og kommuner mulighed for at påvirke de

statslige vandplaner, som vil opstille bindende mål for vandkvalite-

ten.

DANVA har udgivet en vejledning om ”Miljømålslovens idéfase –

inddragelse af forsyninger og kommuner i udarbejdelsen af vand-

planer”. Læs indholdsfortegnelse og forord til vejledningen på

www.danva.dk


Deadline

Miljøministeren Connie Hedega-

ard (K) har i slutningen af juni

sat navn på den første national-

park i Danmark. Valget faldt på

Thy. Forligspartierne bag natio-

nalparkloven - Konservative,

Venstre, DF, Soc. Dem., De Radi-

kale og SF - er enige om straks

at igangsætte proceduren for

oprettelse af en nationalpark i et

område syd for Hanstholm i Thi-

sted Kommune. Forligspartierne

anerkender desuden, at Skjern

Å, Mols Bjerge, Kongernes

Nordsjælland og Vadehavet inkl.

Marsken er områder, der på

grund af deres natur- og land-

skabsmæssige kvaliteter alle er

”særligt oplagte kandidater” som

nationalparker, og der er enig-

hed om at proceduren for de

næste nationalparker sættes i

gang i løbet af i år.

”Det er en stor dag for dansk

natur og danskerne. Den brede

politiske opbakning til udvælgel-

sen af nationalparker, betyder, at

vi allerede i 2008 vil få den

første nationalpark i landet og

flere til - året efter. Vi starter

med Thy, der er en vildmark,

der kan byde på mange store

klit- og klithedelandskaber, som

er unikke i europæisk sammen-

hæng. Dem skal vi beskytte –

samtidig med at vi også vil give

folk mulighed for en naturople-

velse ud over det sædvanlige.

Begge dele kan lade sig gøre i

Thy. Det er væsentligt, at der er

bred enighed om nationalpar-

kerne – også lokalt. Det var et af

kravene i den netop vedtagne

nationalparklov – og netop i Thy

har den lokale opbakning været

massiv ”, siger miljøminister

Connie Hedegaard (K).

I alt har 10 områder været kan-

didater til at blive nationalpark:

Thy, Mols Bjerge, Kongernes

Nordsjælland, Skjern Å, Lille

Vildmose, Læsø, Møn, Roskil-

de/Lejre, Vadehavet og Åmosen

– Tissø.

Nyt stort Danmarks Akvarium ! Et nyt stort Danmarks Akvarium er på vej ved Kastrup Havn –

byggeriet bliver af høj arkitektonisk standard med en spektaku-

lær placering og et udstillingskoncept på internationalt niveau.

Den samlede projektøkonomi er på 630 mio. kr. Bag projektet

står i første række Knud Højgaards Fond, Realdania og Tårnby

Kommune.

Danmarks Akvarium har i dag til huse i bygninger fra 1939,

der har begrænsede udvidelsesmuligheder. Akvariet har derfor

gennem længere tid haft ønske om at opføre et nyt og moder-

ne akvarium – et projekt der er blevet døbt Den Blå Planet.

Det nye akvarium får en unik placering i vandkanten på

Østamager, mellem Kastrup Havn og Amager Strandpark – i

krydsfeltet for Nordeuropas bedste infrastruktur. Projektet går

nu ind i realiseringsfasen, der vil starte med en international

arkitektkonkurrence. Tanken er, at bygningen skal stå som et

vartegn for både hovedstaden og Danmark og være med til at

løfte Øresunds-regionen som turistmål.

Det nye Danmarks Akvarium vil blive Nordeuropas største

og mest moderne offentlige akvarium med et bygningsareal på mere end 10.000 etagemeter til udstillinger og faciliteter, hvortil kommer

store udendørs anlæg. Det nye akvarium ventes at stå færdigt i 2012, og vil afløse det eksisterende akvarium i Charlottenlund, som i 2009

fejrer 70-års jubilæum.

”Vi er stolte over, at en af landets største turistattraktioner nu placeres i Tårnby Kommune. Et kulturtilbud som favner utroligt bredt. Allere-

de i 1998 vedtog vi at stille en af de mest attraktive grunde ved Øresund til rådighed for projektet. Den Blå Planet skal naturligvis ligge ud til

Øresund – i Øresundsregionen – tæt ved Hovedstaden – og med god tilgængelighed, som yderligere styrkes, når Metroen til Lufthavnen

åbner”, udtaler borgmester Henrik Zimino fra Tårnby Kommune.

Thy – Danmarks første nationalpark

Amager Strandpark

Amager Strandvej

Tiøren og Femøren

Metrostation

Ny lystbådehavn

Den Blå Planet

Metrostation

Gammel lystbådehavnMotorvejsanlæg tilØresundsbroenKøbenhavns Lufthavn


Skagen Gren fredet

En af Danmarks største og mest besøgte naturattraktioner, Skagen

Gren og det omliggende havområde, bliver nu omfattet af en

særlig stærk beskyttelse, der både sikrer de store naturværdier og

skaber nye rammer for de mere end 1 million turister, som hvert år

besøger Danmarks nordligste punkt. Naturklagenævnet har truffet

beslutning om fredningen og har dermed fulgt forslaget fra Dan-

marks Naturfredningsforening, den tidligere Skagen Kommune,

Nordjyllands Amt og Miljøministeriet om at beskytte dette vigtige

naturområde som en samlet helhed.

Skagen Gren er den yderste spids af en af verdens største land-

tanger, som siden Istiden er vokset mere end 45 km mod nord, og

som stadigt vokser med en hastighed på 6-8 meter om året. Store

mængder sand føres hertil sydfra, og der dannes på den måde nye

klitlandskaber med en meget interessant og særpræget bevoksning

og et rigt dyreliv.

Dette enestående landskab er samtidigt meget sårbart. Et

hovedformål med fredningen er at beskytte naturen mod det slid,

som den voksende turisme har medført, og mod tilgroning med

træer og buske, som er fremmede for området. Fredningen inde-

holder derfor forbud mod bilkørsel og parkering udenfor de anlagte

veje og P-pladser, og giver samtidigt mulighed for at fjerne uønsket

bevoksning, så der bliver plads til det særlige dyre- og planteliv og

til at opleve det storslåede landskab. Et andet hovedformål med

fredningen er at sørge for, at turisterne kan komme ud og opleve

Grenen uden at skade den natur, de kommer for at se, og uden at

de faciliteter, som er nødvendige for at betjene det store publikum,

ødelægger eller skæmmer netop disse værdier.

Odense Vandselskab indgår malaysisk samarbejdeDanida har givet grønt lys til første fase af et projekt mellem Odense

Vandselskab og en malaysisk vandforsyningsvirksomhed. Samarbejdet

ventes at føre til en joint venture i Kuala Lumpur.

Baggrunden for projektet er, at Odense Vandselskab som et led i sin

strategiplan udforsker nye markeder med henblik på at finde spændende

opgaver og på den måde sikre en løbende medarbejderudvikling.

”Forud for kontakten til Taliworks havde vi i et års tid søgt at skabe kon-

takt til en mulig partner i Malaysia, da det danske udenrigsministerium,

som en del af sin udviklingsbistand støtter overførsel af miljøteknologi til

blandt andet Malaysia”, siger markedschef Henrik Werchmeister, Odense

Vand. ”Vi har gennem de sidste seks måneder og i tæt samarbejde med

Taliworks søgt at få en ansøgning i stand med henblik på at opnå støtte

fra Danida til et konkret projekt på øen Langkawi. Vi har nu fået grønt lys

til at indlede et statsstøttet samarbejde med den malaysiske virksomhed.”

Danidas forhåndsgodkendelse betyder, at der i første omgang er blevet

frigivet et beløb til finansiering af de omkostninger, der er forbundet med

udarbejdelsen af en mere dybdegående og detaljeret arbejdsplan for

samarbejdet, der ventes at køre over en periode på to år.

”Fra politisk side er der intet til hinder for, at vi som kommunalt selskab

starter en forretning op i et andet land”, understreger Per Lydiksen Laur-

sen, bestyrelsesformand for Odense Vandselskab. ”Odense Byråd vedtog

for nyligt en ejerstrategi, der gør det muligt for byens kommunale selska-

ber at tage et mere aktivt ejerskab og indgå mere tætte samarbejder med

andre virksomheder. Ejerstrategien betyder således, at vi i langt højere

grad end tidligere vil kunne påtage os store opgaver på såvel nationalt

som internationalt plan. Vi anser det derfor kun for et spørgsmål om tid,

før vi kan udvide selskabet med en afdeling i Østen i form at en joint ven-

ture med Taliworks.”

Dansk havnestrategiTransport- og Energiminister Flemming Hansen har i juni udsendt

"Danske havne til fremtidens transportløsninger, Dansk havnestra-

tegi 2025".

Det er på mange måder en flot og omfattende strategi, skriver

Danske Havne i en pressemeddelsen. Havne ses som transpor-

tcentre hvor bil, tog og skib udveksler gods, og som helt centrale

for den sammenhængende godstransportstrategi, som Flemming

Hansen snart udsender. Strategien er også et indspil til Infrastruk-

turkommissionen, som nu er begyndt at tage godstransport og

havne mere alvorligt.

”Danske Havne er tilfreds med Dansk havnestrategi 2025. Men vi

havde håbet, der blev stillet meget større krav og givet større

muligheder til havnene. For havnene er i stærk udvikling, og vi kan

meget mere,” siger sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Dan-

ske Havne.


Deadline

Kommunal kogebog mod regn

Greve Kommune har udformet en kogebog, som vejleder kommu-

nerne i, hvordan man bedst håndterer store regnskyl og undgår

skader på bygninger

De enorme regnskyl, som plagede flere kommuner i juli

behøver ikke volde så store skader. Kommunerne skal bare følge

vejledningen i den nye kogebog mod regn, som Greve Kommune

har udformet. Den indeholder en vejledning i, hvilke forholdsregler

kommunerne bør tage, når regnen er på vej.

- Man skal finde ud af, hvilke anlæg man er nødt til at anlægge,

hvilke konstruktioner skal laves. Derudover skal man lave en bered-

skabsplan, hvor man finder ud af, hvad er det vi gør, når vi kan se

at i morgen, der får vi 60 millimeter, så pumper vi vores store regn-

kanaler ned eller pumper vores store bassiner ned, siger civilinge-

niør Birgit Paludan til DR København.

Hun forklarer, at kommunerne i langt højere grad end tidligere

er nødt til at planlægge sig ud af vandskaderne.

- Det er klart, at det vil være et instrument til at sige, her vil det

være rigtig dårligt at lægge det, eller også skal man investere så og

så meget i tekniske anlæg for at kunne håndtere regnvandet. Tidli-

gere har man i mindre grad været opmærksom på at koordinere

spildevandsplanlægningen, fordi man ikke har haft så voldsom

regn, siger Birgit Paludan.

Kilde: Danske Kommuner

Trængselsafgiften permanent iStockholmEfter belutning i den svenske Rigsdag genindføres den såkaldte trængsels-

afgift i Stockholm fra d. 1. august, og denne gang er det permanent.

Som et forsøg skulle bilister i 2006 betale bompenge, når de kørte ind

i byen. En folkeafstemning efter den syv måneder lange prøveperiode

viste, at stockholmerne var så glade for ordningen, at de ville gøre den

permanent. Ikke mindst fordi trængselsafgiften reducerede trafikken med

20 pct. og gav en mærkbar renere luft. Den 20. juni godkendte Riksdagen

trængselsafgiften og banede dermed vej for at gøre ordningen perma-

nent. Det vil nu koste mellem 10 og 20 sv. kr. at køre ind i Stockholm, det

maksimale beløb pr. døgn er 60 Skr.

Juni: 21 dræbt i trafikken Juni er den første måned i 2007, hvor antallet af trafikdræbte ligger

lavere end den tilsvarende måned i 2006. Der har dog ikke været

helt det antal endelige indberetninger for dræbte, som der plejer,

og det kan derfor senere komme på tale at korrigere tallet for juni.

De foreløbige tal for trafikuheld fra Vejdirektoratet baseret på

politiets registrering af uheld.

De 21 dræbte i juni 2007 er lavere end gennemsnittet for de

fem foregående år, der ligger på 31.

Flere personskader

Antallet af personskader i alt ligger højere i 2007 sammenlignet

med 2006, nemlig 684 mod 662, svarende til 3 % flere. Antallet i

juni 2007 ligger dog stadig lavere end gennemsnittet for de fore-

gående fem år, der er på 715.

Det foreløbige tal for trafikulykker i alt (1.351) for juni 2007 ligger

7 % højere end samme måned i 2006. Tallet er også højere end

gennemsnittet for de foregående fem år (1.337), men ikke væs-

entligt højere.

Kilde: Vejdirektoratet

ENKEL, EFFEKTIV OG DRIFTSSIKKER HÅNDTERING AF REGNVAND

Q-Bic– intelligent design

X-Stream– næste generations regnvandssystem

Providing Essentialswww.wavin.dk

X-Stream – næste generations regnvandssystem

• Specialdesignet muffe, der via trinvis komprimering giver markant lavere samlekraft

• Lys inderside for optimal tv-inspektion

• Produceret i PP-materiale, der giver høj korrosinsbestandighed, tæthed og lang levetid

Q-Bic – vi tager hånd om regnvandet

• Optimale muligheder for tv-inspektion og rensning

• Nem og hurtig installation

• Fleksible placeringer af opføringer, ind- og udløb


Deadline

RenoSam :: Vesterbrogade 24, 2 sal tv. :: DK-1620 København V :: Tlf: +45 46 75 66 61 :: Fax: +45 46 75 64 82 :: [email protected]

PRISER

22. NOVEMBER - kun i dagstimerne

Medl. Kr. 2.400 - Ikke medl. Kr. 3.400,-

22. NOVEMBER - inkl. overnatning og fest

Medl. Kr. 3.500,- Ikke medl. Kr. 4.700,-

22. - 23. NOVEMBER - inkl. overnatning og fest

Medl. Kr. 4.000,- kun for medlemmer!

Tilmelding: Tilmeldingsfrist 20. september på www.renosam.dk Ved tilmelding før 1. september - Rabat Kr. 300,-

STED COMWELL I MIDDELFART - KARENSMINDEVEJ 3 - 5500 MIDDELFART

22. NOVEMBER HVORDAN FÅR VI MILJØET TILBAGE I AFFALDSDEBATTEN?Deltagere den 22. november Teknikere og administrative medarbejdere i kommuner og affaldsselskaber, Rådgivere, Leverandører til affaldsbranchen m.m.

23. NOVEMBER KONSEKVENSERNE VED AFFALDSFORLIGET Deltagere for den 23. november (fra kl. 10 til kl. 14) Teknikere og administrative medarbejdere i kommuner og affaldsselskaber som er medlem af RenoSam.

RenoSam er sammenslutningen af 35 kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer i Danmark og på Færøerne.

TEKNISK ÅRSMØDE DEN 22.-23. NOVEMBER 2007

Miljøbranchen oprusterFlere medlemmer, mere aktivitet og frem for alt: stærkere deltagelse i mil-

jødebatten. Det er ambitionen hos Miljøteknisk Brancheforeningen efter

generalforsamlingen for nylig. Foreningen samler virksomheder, som ope-

rerer inden for rent vand og vandmiljø-området.

Der er opgaver nok at tage fat på, hvis Danmark skal genvinde noget af

sin førerposition inden for miljøområdet, lyder det fra branchen. Beskyttel-

se af grundvand mod jordforurening, sikring af rent drikkevand, et bedre

vandmiljø uden iltsvind og med god badevandskvalitet og tilpasning af

kloaksystemet til de nye klimaforhold er blot nogle af de opgaver, som

den nye bestyrelse peger på.

Nyvalgt som formand for Miljøteknisk Brancheforening er Jesper Nybo

Andersen, adm. direktør for Orbicon A/S og næstformand er direktør i

Krüger A/S, Leif Bentsen. I bestyrelsen sidder endvidere adm. direktør

Claus Witt, Grundfos DK A/S og adm. direktør Bjarne Knudsen, Vand og

Teknik A/S.

Foreningen har som led i bestræbelser på at opruste foreningen ansat

tidligere MF og formand for folketingets miljøudvalg, Jørn Jespersen, som

sekretariatschef og ”miljølobbyist”. Han skal stå i spidsen for en omfatten-

de handlingsplan, der skal sikre miljøbranchen flere medlemmer og en

stærkere stemme i den miljøpolitiske debat.

- Vi er glade for den nye politiske enighed om miljøpolitikkens store

betydning, men vi ser også gerne de pæne ord omsat til konkret handling,

udtaler den nye bestyrelse. Og der er brug for handling i form af nye lov-

givningsmæssige krav på miljøområdet og massive investeringer i mil-

jøteknologi er der enighed om blandt branchens virksomheder, siger for-

mand Jesper Nybo Andersen.

10000 Bycykler i Paris !Pariserne skal til at cykle mere, derfor har byen stillet 10.000 cykler

ud i gaderne. Og projektet ligner allerede en succes.

I hvert fald lyder den foreløbige melding fra Paris, at der er rift om

cyklerne. I første omgang har man stillet 10.000 cykler til fri afbenyt-

telse, men allerede ved udgangen af 2007 vil det tal være fordoblet.

Hver cykel bliver i gennemsnit brugt seks gange om dagen.

Den officielle betegnelse for de nye cykler, man nu ser overalt i

Paris, er Velib.

Navnet er en sammenskrivning af vélo (cykel) og liberté (frihed).

Man kan betale med kreditkort, når man lejer en af cyklerne. Det

er gratis den første halve time, koster en euro for den næste halve

time, to euro for den næste igen. Og så videre.

Det er også muligt at blive registreret som låner, så man altid kan

snuppe en cykel, hvis man opholder sig i byen i længere tid. Det

koster 29 euro om året.

Læs mere på www.velib.paris.fr

KMD har løsningen...

KMD har med Structura, løsningen på de udfordringer der er kommet med Kommunalreformen.

Hvis udfordringerne ikke skal stige medarbejdere og ledelse over hovedet, er det nødvendigt med effektive og sammen-hængende værktøjer, der samler alle trådene.

Med Structura leverer KMD en sammenhængende stribe af IT løsninger, som giver medarbejdere og ledelse

_Overblik over den enkelte opgave i den store sammen-hæng

_Et værktøj til at håndtere alle myndighedsprocesserne_Effektivt samspil med GIS og ESDH_Fuld integration til statslige og fællesoffentlige databaser

KMDs organisation og erfaring er din garant for at løs-ningerne bliver implementeret i overensstemmelse med dine ønsker, så løsningerne giver værdi i din organisation.

Vores konsulenter står klar ved standen og fortæller gerne om vores løsninger. Vi er også klar på tlf.nr.: 4460 5613 med yderligere information og rådgivning.

Du kan komme i gang med din Structura løsning i morgen – vi er klar.

Torsdag den 6. septemberFra kl. 14.00Ankomst, indskrivning og værelsesanvisning på Hotel Scandic

Fra 18.00 - 18.30Velkomstreception i Musikhusets foyer v. Borgmester Erik Sørensen

Kl 19.00 - 23.00Middag med: Præsentation af Værtskommunen, underholdning og kollegialt samvær

Fredag den 7. septemberKl. 8.30 Konference og generalforsamling, se program side 20-21

Kl. 10.00 Ledsager-turLedsagerturen er for ledsagere og øvrige gæster, der ønsker at deltage.Turen går til Skagen med besøg på Grenen, frokost påColor Hotel Skagen og efterfølgende malerkursus!

Lørdag den 8. september - studieture kl. 10.00Studieturene gennemføres kun, hvis der min. er 12 tilmeldte.Studieturene starter kl. 10:00

Studietur 1: BymiljøMed rundtur til Lodstorv, Danmarksgade, Stationen,Kattegat Silo og Sæby Havn

Studietur 2: NaturturMed rundtur til Møllehuset, Dronningestien, Bangsbo Fort,Skovhuset og Palmestranden

Studietur 3: HirsholmeneSejltur til Øgruppen Hirsholmene 7 kilometer nordøstfor Frederikshavn.

Kl. 12.30: Frokost og afslutningFælles frokost for deltagere i alle 3 ture på Hotel Scandic

KTC årsmøde 2007Den 6. - 8. september i Frederikshavn

Tilmelding til årsmødeTilmelding kan foretages på KTCs hjemmeside – www.ktc.dk .


Frederikshavn er en kommune i konstant forandring – en kommune,

der udfordrer vanetænkningen. Det gør vi, fordi vi vil forstyrres – for det

er gennem forstyrrelsen, vi udvikler os. Vi har brug for forstyrrelsen for at

bryde med gamle traditioner og ikke mindst udvikle nye. Vi har brug for

forstyrrelsen for hele tiden at tackle de udfordringer, globaliseringen

bringer os.

Vi befinder os i en landsdel, hvor ikke ret mange ting sker af sig selv. Så

når her for alvor skal handles kræver det mod, nytænkning, sammen-

hold og hårdt arbejde. Og mest af alt kræver det, at vi tør stille spørgs-

mål uden at kende svarene – vi tør sætte noget i gang uden at vide,

hvor det fører os hen. Det lader sig gøre, fordi vi i kommunen har et

modigt politisk miljø, der tør tage de store beslutninger.

I Frederikshavn Kommune giver vi borgerne muligheder for at leve

anderledes – det gør vi ved at ændre på omgivelserne. Når vi ændrer

på de ydre omgivelser, skaber vi rum for menneskelig livsudfoldelse –

et mulighedsrum for aktivitet. De politiske beslutninger åbner altså for

rum for handlinger, som skaber anledninger og som igen skaber nye

handlinger. I den proces sker der koblinger på tværs af samarbejdspart-

nere og der opstår utraditionelle netværk – det er en innovativ proces,

hvor realiserbar kreativitet er i fokus.

I Frederikshavn Kommune har vi stor succes med at koble. Vi kobler

klogt. Vi kobler erhverv, uddannelser, frivillige og kommunen. Koblinger,

der frigør enorme mængder energi. Det er en arbejdsform, der sikrer

fremdrift i kommunen. Disse koblinger betyder også, at de forskellige

interessenter i kommunen står sammen om de store investeringer –

koblingerne betyder at vi tør stå sammen. Det er der, vi har vores force.

Frederikshavn Kommune rummer – i byerne såvel som i oplandet –

store værdier og potentialer i forhold til fremtidens velfærd. Vi har det,

folk gerne vil have. Sæby er den smukke gamle købstad med den skøn-

ne lystbådehavn. I Sæby er der hygge, nærhed og tryghed. Skagen er et

område, der for mange mennesker repræsenterer et sted, hvor den ulti-

mative drøm kan forfølges. Her er højt til loftet og økonomisk velstand.

Der er præstige i at færdes i Skagen – særligt om sommeren.

I midten har vi Frederikshavn. En by, der målrettet arbejder på at sætte

sig spor – fysiske spor. For nylig havde vi besøg af Al Gore. Et besøg, der

på fornemste vis passer glimrende ind i vores ambition om, at vedva-

rende energi skal skabe og sikre bæredygtig vækst. I Frederikshavn

arbejder vi med fremtidens energi, og som levende laboratorium ønsker

vi at vise fremtiden frem i fuld målestok. Frederikshavn vil være vedva-

rende energiby.

Vi vil glæde os til at få besøg af KTC – vil glæder os til at forstyrre jer

med en Frederikshavnsk oplevelse og vil glæder os til at blive forstyrret.

Erik Sørensen

Borgmester

Velkommen til Frederikshavn!

Det er på mange måder nogle skelsæt-tende år for teknik- og miljøområdet - og verden. Vi er for alvor blevet indhentet og overhalet af det gamle slagord ”Tænk glo-balt – handl lokalt”! Og hvis vi ikke hand-ler nu, så kommer konsekvenserne meget hurtigt. Fristen er kort og måske alleredeoverskredet. Scenarierne i form af stigende vandstand og tørke er skræmmende.

Hvad er fup og hvad er fakta og hvordan kan vi handle og sikre at teknik- og mil-jøforvaltningerne og kommunerne giver deres bidrag til at påvirke de faktorer, der har indflydelse på det globale klima? An-

svaret er enormt og inkluderer politikere, ledere, medarbejdere i kommunerne og vores samarbejdspartnere. Men udfor-dringerne kan også tilføre forvaltningerne nyt liv og nye roller i den kommunale organisation. Disse emner er i fokus på årets konference.

I programmet har vi lagt vægt på debat og dialog og vi har bl.a. indlagt to paneldebatter i programmet. Virksom-hedsudstillingen er en integreret del af konferencen. Virksomhedsudstillerne er inviteret til at bidrage og deltage i debat-ten på konferencedagen og på udstil-

lingsstandene med indlæg og indspil om

konferencens tema. Og vi ser frem til en

levende debat og en god synergi mel-

lem konference og virksomhedsudstilling

og en god dialog mellem offentlige og

private aktører.

Vel mødt til konferencen

Mikael Jentsch, Formand for KTC

Verden venter ikke på nogen!KTC konference den 7. september 2007, Frederikshavn

ProgramFredag den 7. september 2007 KONFERENCIER: JOURNALIST TRINE SICK

Åbning af konference og årsmødeVed Mikael Jentsch, formand for KTC.

Verdens tilstand – fup og fakta! Prodekan Katherine Richardson, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Klimaændringer – en udfordring for kommunerneDirektør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen

3 skarpe om klimaudfordringen!Paneldebat med

De udspørges efter oplæggene af teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensenog teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø i samarbejde med Trine Sick.

Danske fyrtårne i klimaindsatsenProfessor Henrik Lund, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet

Svenske erfaringer med klimaindsatsForvaltningschef Mats Brantsberg, Örebro Kommun Sverige

Transportområdet – hvor er bærerdygtighedenVed Strukturkomissionen

Offentlige og private perspektiverDirektør Egon Dall, Vejle Kommune, formand for KTCs faggruppe ”Natur og overfladevand”Divisionsdirektør Hans-Martin Friis Møller, Carl BroDirektør Jesper Nybo Andersen, Orbicon

Udstillere

Journalist Trine Sick

er konferencier.

Konferencen er en del

af KTCs årsmøde, men

alle kan deltage. Se

nærmere om tilmelding

m.m. på www.ktc.dk

TILMELDING TIL

KONFERENCEN KAN

FORETAGES PÅ KTCs

HJEMMESIDE

www.ktc.dk

Berotech A/S

Bureau Veritas Certification

COWI A/S

DHI

Elbek & Vejrup A/S

Envidan A/S

Force Technology

Grontmij I Carl Bro A/S

Guldager A/S

ISS Kloak- og Industriservice

JO Informatik Aps/Vester Kopi A/S

KMD A/S

Krüger A/S

Kuben Bygherrerådgivning A/S

NCC Roads A/S

NIRAS A/S

Nordisk Wavin A/S

Olsen Engineering ApS

Orbicon A/S

Per Aarsleff A/S

Rambøll Danmark A/S

RGS 90 A/S

Scankort A/S

Schultz Information A/S

SSTT

TAC A/S

Tankegang as

Uponor A/S

Vejdirektoratet

VEJ-EU

Vianova Systems Denmark A/S

22 TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN

TEKNIK & MILJØ I FREDERIKSHAVN 23

Skagens Gren , RåbjergMile, lugt af fisk og megetmere - kultur og natur giverhelt specielle oplevelser iFrederikshavn.

/ Af Tove Varmløse Malmberg, Udviklings-

medarbejder, Frederikshavn Kommune.

I den nordligste del af Danmark lig-

ger Frederikshavn Kommune, som

før 1. januar var delt i tre kommu-

ner, nemlig Sæby, Skagen og Fre-

derikshavn. Tre kommuner, som var

meget forskellige - en forskellighed

der giver styrke til den ny kommu-

ne.

I Frederikshavn kommune har vi

rigtig gode kort på hånden, når vi

På bosætningsområdet er det

især Sæby der er interessant – en

by der med skov, strand, vand og

en stemningsfyldt midtby tiltrækker

nye borgere, der med den nye

motorvej har nemt både til Aalborg

og nordpå. På havnen i Sæby kan

du sommeren igennem høre solen

blive spillet ned, mange lystsejlere

og turister vælger også den intime

stemning som er helt speciel her.

Nordpå er vi stolte af vores

kommune, der har så meget at

byde på, så alle der kommer her

kan ikke undgå at blive en oplevel-

se rigere.

snakker oplevelser. Frederikshavn

har fordelen af mange km kyst-

strækning, unik natur, kulturelle kva-

liteter og et pulserende liv.

Udbudet af kultur- og fritidsakti-

viteter er enormt og spænder

bredt og vi har rammerne til alle

typer af udfoldelser. Det uanset om

det kræver store arenaer eller min-

dre intime rum. Der er højt til him-

len i Frederikshavn Kommune, hvor

intet er umuligt og hvor skæve ide-

er gang på gang er prøvet af i virke-

ligheden.

På turistområdet er vi forenet i

Toppen af Danmark, Lysets land.

Lyset har altid været ubeskriveligt

smukt og det har siden slutningen

af 1800 tallet fået kunstnere til at

flokkes i Skagen. Lyset tiltrækker

stadig og der kommer besøgende

fra hele verden for at at se Ska-

gensmalernes værker- og for at

mærke kunsthistoriens vingesus.

Skagen er uden tvivl turistmagne-

ten i Nordjylland, men også de

mindre byer på vej nordpå nyder

godt af den kystnære placering og

nærheden til netop Skagen.

Kulturen og naturen giver helt

specielle oplevelser for gæsterne i

kommunen. Tag en tur med Sand-

ormen på Grenen, en gåtur i Dan-

marks største sandkasse Råbjerg

Mile, nyd stemningen til visefestiva-

len, genoplev det drama, der

udspillede sig omkring Tordenskiold

i Fladstrand i 1717, gå tur på pal-

mestranden, besøg herregårde eller

se solen blive spillet ned på Sæby

Havn, hvor ”fruen fra havet” kende-

tegner byen, som 800 børn fra

Sæby har kreeret små symboler til

kunstværket.

På erhvervssiden har den nye

kommune styrker som turisme,

fiskeri, industri, færgetrafik, land-

brug og et driftigt handelsliv, men

der skal stadig satses på det mariti-

me.

På toppen af Danmark!

Bindelsbøhusene i Skagen.


Kommunal Teknisk Chef-forenings årsmøde er detteår henlagt til Frederiks-havn, og det er vi naturlig-vist meget stolte af. Delsgiver dette anledning til atvise en god del af de dan-ske beslutningstagere pådet tekniske område, hvadvi beskæftiger os med tildagligt. Men det giver ogsåos selv en lejlighed til atstoppe op og overveje,hvad der egentligt prægerog gennemsyrer voresarbejde.

/ Af teknisk direktør Mikael Jentsch,

Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune er en

sammenlægningskommune som

så mange andre. I vores tilfælde er

vi en sammenlægning mellem Fre-

derikshavn, Skagen og Sæby kom-

muner, hvilket giver et befolknings-

underlag på ca. 63.000 indbyggere.

Det er således tre Købstæder med

hver sin historie, der nu skal arbej-

de sammen, men forudsætninger-

ne herfor og erfaringerne indtil nu

har vist, at der er et meget stort

potentiale for en frugtbar arbejds-

deling mellem de tre byer. Frede-

rikshavn ligger som den største i

midten. Her findes volumen til

uddannelsesinstitutioner, erhvervs-

og kulturliv, og her er det trafikale

knudepunkt i forbindelserne til det

øvrige norden via færger og havn.

Skagen har med sin beliggenhed

og historie en plads i alle danskeres

og i mange udlændinges sind.

Sæby har en bystruktur og belig-

genhed, der gør den oplagt som et

fremtidigt bosætningsområde, en

halv times kørsel fra centeret i Aal-

borg. Og så har vi vandet som nær

og kær nabo tæt på og hele vejen

rundt.

Men selv om vi synes, at vi lever

på den bedste plet af alle, må vi

erkende, at der også her er en slan-

ge i paradiset – kanske flere. For

det første er det således, at intet

kommer af sig selv heroppe. Hvor

store byer i centrum af vækstområ-

derne ikke behøver at gøre en aktiv

indsats for at opnå investeringer og

udvikling, så må vi arbejde ben-

hårdt på alt, der skal lykkes.

Dernæst er vi også ramt af glo-

baliseringens indmarch. Den traditi-

onelle industri, som var bærende i

Frederikshavn, forsvandt så at sige

over en nat og dermed 7000

arbejdspladser i et bysamfund med

35.000 indbyggere. Det kan mær-

kes. Derfor har vi måttet arbejde

målrettet siden 1998 på at skaffe

os dels et nyt livsgrundlag dels en

ny identitet.

Og så har vi den demografiske

udfordring, at der sker en fraflytning

fra området. Alene antallet, der for-

svinder, kan give problemer, men

især er det problematisk i forhold til

den kritiske masse af bestemte

befolkningsgrupper, der skal være

til stede for at tilføre lokalsamfun-

det det nødvendige kreative

brændstof, der er behov for.

Endelig er der en spiller på

banen, som vi nu kun kan ane

omridset af. Det er Tidsånden. De

umiddelbare spørgsmål, der rejser

sig her, er: Har vi adgang til de

immaterielle værdier, som fremti-

dens mennesker ønsker skal omgi-

ve deres tilværelse, Og hvordan

agerer vi for at komme i position til

dette. Kan vi håndtere behovet for

opfyldelse af den personlige drøm

og ønsket om velvære? Kan vi ska-

be en positiv synergi i forhold til

det liv som nomader, som ganske

mange danskere får økonomisk

mulighed for at udleve. Mennesker

med mange boliger lever mange

steder og har mange hjem. Hvor-

dan skal vi se os selv i forhold til

det?

Ambitioner og projekterDe foregående overvejelser har sat

sig dybe spor i vores konkrete vir-

kelighed allerede. Det er både i for-

hold til projekter, men ikke mindst i

relation til de tankesæt, vi forsøger

at lægge til grund for vores aktivite-

ter.

Vi har valgt at arbejde med

ambitionen som styringsredskab.

Hvis ambitionen er tydelig, kender

vi retningen og kan træffe de rigtige

valg. Vores første ambition er, at vi

ønsker at sætte spor, der har bære-

kraft i fremtiden. Sporene må gerne

kunne ses også uden for Danmark,

for vi har erkendt, at Danmark er

for lille til Frederikshavn. Det lyder

langt væk fra den vendsysselske

selvforståelse, men det er blot en

erkendelse af, at verden erhvervs-

En teknisk forvaltning af tiden!


mæssigt slår igennem på hele

vores livsgrundlag. Derfor må vi se

på, hvilke muligheder den globale

udvikling har for os.

Vi har også en ambition om at

udnytte vores geografiske beliggen-

hed i forhold til resten af Norden

qua vore færgeforbindelser til Oslo

og Göteborg – begge store centre i

dynamiske vækstområder, og som

oplagt bosætningsområde for det

regionale center i Aalborg.

Eksempler på disse ret ambitiøse

ambitioner:

1) Energibyen Frederikshavn

2) Oplevelsesøkonomien

3) Bosætningsformer

sesmuligheder for os selv og de

mange gæster, vi har i byerne.

Som nævnt er vi ved at ruste os

til at fange de nye tendenser i

bosætningsformer, som nu er på

vej. Vi udvikler et helt nyt bokon-

cept i Skagen, hvor der vil være

muligt at kombinere sit erhverv

med en attraktiv bolig (bygget

bæredygtigt i træ) og tæt på den

fantastiske strand og natur i Ska-

gen.

I Sæby udbygges nu med boli-

ger ganske tæt på vandet og alle

med udsigt, og i Frederikshavn byg-

gemodnes der til boliger i bakkerne

med havudsigt hele vejen fra Ska-

gen i nord til Sæby i syd.

Energibyen Frederikshavn tager sit

udgangspunkt i hele klimadebatten,

som nu raser med rette. Vi ønsker,

at byen Frederikshavn i 2015 skal

kunne forsynes 100% med vedva-

rende energi. Det fordrer naturligt

en bred og styret indsats, og her

spiller Teknisk Forvaltning en meget

central rolle. Målet med projektet er

udover det klimamæssige også at

skabe en modelby, som den dan-

ske industri kan udnytte som udstil-

lingsvindue mod de nye markeder,

for her kan løsningerne ses i en til

en. Desuden er der en nær kobling

til Aalborg Universitet og hele forsk-

ningsmiljøet. Vi følger altså op på

den etiske fordring, som Al Gore

har lanceret, og som han i foråret

inddrog os i ved et arrangement i

Arena Nord i Frederikshavn.

Oplevelsesøkonomien er et

vækstområde, som vi skal udnytte,

og har vi jo allerede lagt ud med

vores palmestrand. En kommunal

investering, der på trods af sin

beskedne størrelse, nu har fået en

opfølgning i kraft af et stort ferie-

og fritidsområde kaldet Palm City,

der udløser en privat investering på

ikke under en mia. kr. Her er vi lige

nu i gang med den konkrete plan-

lægning. Herudover har vi ganske

længe arbejdet med en revitalise-

ring af vore torve og pladser med

det formål at skabe gode oplevel-

I 2006 kastede en række lyskunstere nyt lys over Frederikshavn, her lodstorvet i midtbyen..

Fotograf: Jørgen Anker Simonsen

Teknisk Forvaltning i et nyt lys. Fotograf: Jørgen Anker Simonsen


Teknisk Forvaltnings rolleVi har i Teknisk Forvaltning en

meget central placering i arbejdet

med vore ambitioner i kommunen.

Vi agerer i alle felterne fra strategi

over plan til handlinger.

Men udfordringerne og ambitio-

nerne har også betydet, at vi har

måttet revurdere og opfinde gan-

ske mange nye arbejdsmetoder for

at kunne agere hurtigt og på for-

kant.

Vi har lært os at arbejde innova-

tivt, og vi har givet dette begreb en

krop, så det er mere end et mode-

ord.

Det betyder, at vi hellere end

en færdig løsning eller fikse kon-

cepter søger beredskabet til at kun-

ne gribe chancerne, når de opstår.

For færdige koncepter er som regel

svar på de spørgsmål, der aldrig vil

blive stillet. At arbejde bevidst med

beredskab er en spændende

arbejdsform, der også stiller en for-

udsætning om risikovillighed.

Vi har lært os, at det er i synlig-

heden, den egentlige betydning af

et projekt kommer til live. Ting skal

kunne ses, for at det virker, så der-

for har vi også gjort det til en priori-

teret disciplin at kunne visualisere

vore tanker. Altså skabe billeder i

stedet for mængder af ord – også i

planlægningsopgaverne.

Men frem for alt har vi skabt en

forståelse af nødvendigheden af at

kunne se sig selv og sine opgaver

ude fra og ind. Det er jo en nem

og populær løsning at gøre det

modsatte, men hvis man ønsker at

arbejde med beredskab for at kun-

ne udnytte chancerne, når de kom-

mer, er det af afgørende betydning,

at man mestrer denne disciplin.

Det har været den røde tråd gen-

nem hele udviklingen af Teknisk

Forvaltnings organisation og

arbejdsmetode gennem de sidste

10 år.

Betydningen af at vi har påtaget

os denne opgave er, at vi nu har en

helt central rolle i udviklingen af det

nye livsgrundlag og identitet, som

den nye kommune skal leve med

og af gennem de kommende år. Vi

skal skabe rammerne omkring det

moderne menneskes liv og livsud-

foldelse sammen med de øvrige

dele af den kommunale forvaltning.

Og den rolle ligger lige for, for alle

de tekniske forvaltninger i Dan-

mark.

Det er bare et spørgsmål om at

tage handsken op. Det har vi gjort,

og vi glæder os til at vise jer, hvor-

dan vi har gjort det.

For os betyder en vision et

mål, mens innovation betyder

et spørgsmål. Og det er vores

erfaring, at det er gennem

evnen og viljen til at stille

spørgsmål, man dels når ind til

kernen af udfordringen, og

dels åbner de mentale døre til

de sale, hvor de spændende

løsninger gemmer sig. Vort

foretrukne redskab er altså

spørgsmålet

Frederikshavn by night – set fra Kattegat Siloen.

Fotograf: Jørgen Anker Simonsen



Opbakning og udvikling afideer der synes skøre ogurealiserbare skabes gen-nem billeder. Billeder frem-mer nemlig forståelsen.

/ Af arkitekt Finn Rasmussen,


”Ingen idéer er for skøre til at blive

drøftet, men der findes idéer der er

for skøre til at blive realiseret, eller

hvor omkostningerne ved at reali-

sere dem er for store. I Frederiks-

havn er atmosfæren sådan, at alle

skal have lyst til at få idéer, og alle

skal have lyst til at fortælle andre

om idéerne. I Frederikshavn er der

brug for handlinger, der skaber vel-

lykkede forvandlinger. Til gengæld

skal der hurtigst muligt billeder på

dem – idéerne skal visualiseres.

Det er nemlig forudsætningen for,

at borgere og politikere kan forså,

hvad idéerne indeholder – og vil

bakke op om dem. Alle kendte

aspekter af idéerne skal præsente-

res – både de positive og de nega-

tive. Det er kernen i god planlæg-

ning”. Sådan præsenteres vejen til

de mange spændende projekter i

Frederikshavn af plan- og miljøud-

valgsformand John Christensen.

PalmestrandenEn halv kilometer badestrand min-

dre end 2 km. fra bycenteret – det

har Frederikshavn haft i mange år.

For et par år siden fik to ansatte fra

Park og Vej en idé om, at der skulle

stå 60 eksotiske palmer på stran-

den i Frederikshavn. Palmerne blev

indkøbt, og de vejrer nu hver som-

mer på den populære strand. Sam-

tidig var der politisk opbakning til at

tilføre stranden endnu mere og der

blev anlagt seks beachvolleybaner

med internationale mål samt trafik-

sikre gang- og cykelforbindelser.

Der blev opsat solsenge og tangpa-

rasoller. Nu er der altid trængsel på

Palmestranden.

Palmestranden er blevet en sik-

ker turistattraktion. De lokale kritike-

re findes stadig, men de bliver

færre og færre i takt med, at stran-

den bliver mere og mere besøgt.

Kritikerne har ret, når de siger, at

hør og dadelpalmer ikke naturligt

hører hjemme på en strand nord

for Frederikshavn, men målet har

heller ikke været at etablere et

arboret med naturligt hjemhørende

arter af nordjyske træer. Målet har

været at gøre noget anderledes og

bryde med vanetænkningen for,

hvad der lader sig gøre på en

dansk strand. Og det er lykkedes til

fulde.

Turistchef i Frederikshavn Pauli

Jørgensen siger om Palmestanden:

”Palmernes frugter er uspiselige,

men det er en uomgængelig sand-

hed, at palmerne er faldet som en

appelsin i Frederikshavns turban.

Den skøre idé har bragt byen på

Europakortet. Nu spørger turistbu-

reauer, rejsearrangører og reklame-

folk utålmodigt efter, hvornår vi

planter palmerne ud, og de særlige

Palmestrands T-shirts, der bærer

teksten ”99 % hajfrit område”, går

som varmt brød. Palmerne har gjort

et bynært rekreativt område synligt

- et område der i flere år er forbi-

gået manges opmærksomhed.”

Se mere på www.palmestran-

den.dk

Palmestranden er også den indi-

rekte årsag til, at et mangeårigt

ønske om et ferieområde i den

nordlige ende af Frederikshavn nu

bliver opfyldt. Palm City kalder

investorerne projektet med 800

ferieboliger, wellnesscenter, 18 hul-

lers golfbaner og vandland. Kom-

muneplanen har i flere år åbnet

mulighed for at etablere et ferie- og

fritidsområde i Apholmenområdet

umiddelbart nord for Frederikshavn.

”Vi har altid fundet placeringen

perfekt, men manglede private

investorer, der også fik øjnene op

for det. Det lader nu til at være

tilfældet. Med omkring 800 nye

ferieboliger - hvoraf mange allerede

er solgt, så taler vi om en mindre

by. Og mon ikke nogle af de ferie-

rende indbyggere i Palm City væl-

ger den nærliggende natur på Pal-

mestranden i stedet for badelan-

det, når vejret er godt”, lyder det fra

plan- og miljøudvalgsformanden

John Christensen. Han tilføjer, at

projektet for kommunen er en

planlægningsmæssig kræftpræstati-

on, og der skal køres noget i stilling,

som fungerer.

NNC Construction Danmark, der

står for opførelsen af Palm City har

i det omfang, det er muligt, forplig-

tet sig til at anvende lokal arbejds-

kraft. Og når feriegæsterne indtager

den nye by, vil de i sagens natur

bidrage til den lokale økonomi

akkurat som de tusindvis af ferie-

og sommerhusgæster, der allerede

Den skøre idé – kan du se den?

Frederikshavn skabervisuel forvandling


besøger landsdelen hvert år.

Se mere på www.palmcity.dk

Lad vandet komme til byenByen har altid spist af havet for at

gøre plads til virksomheder, vejnet

og jernbane tæt ved havnen. Fra

Frederikshavn løber Europavejen

hele vejen til Sicilien. Der er jern-

baneforbindelse til resten af landet

og en trafikvej til havnen, der dan-

ner en barriere mellem byen og

vandet. Men nu ligger et stort areal

ved jernbanen næsten ubrugt hen,

og to frederikshavnere har fået den

idé at opdæmme området. Dette

vil betyde, at der kan bygges en ny

lille by med boliger, marina, strand,

promenade og et kanalsystem med

direkte adgang til Kattegat.

”Den strukturelle udvikling bety-

der, at vi som i så mange andre

havnebyer, også diskuterer anven-

delsen af havnearealerne og trafik-

forbindelserne til dem. Vi har også

et stort areal i tilknytning til bane-

gård og banearealer, der udgør en

attraktiv mulighed for byudvikling.

Her er mange jernbaneskinner, der

tidligere blev brugt til at rangere

gods- og passagervogne på, men i

dag bruges skinnerne næsten ikke

og kan måske helt undværes. Det

idéen præsenteret på et offentligt

møde på biblioteket, hvor der også

var en særudstilling, som ved hjælp

af visualiseringer som animerede

skyggestudier og en model af

højhuset viste, hvordan bygningen

kunne tage sig ud. Samtidig var det

muligt at se planforslag og miljøvur-

dering i trykte publikationer, der

også var tilgængelige på kommu-

nens hjemmeside.

Borgmester Erik Sørensen har

stor respekt for borgernes indstilling

til højhuset: ”Med så stort et projekt

er det altafgørende at få det visuali-

seret for borgerne. Uden en visuali-

sering har borgeren intet grundlag

for at vurdere konsekvenserne. Det

er respekt for demokratiet, og

demokratiet foldede sig ud. Materi-

alet gav anledning til en engageret

og heftig debat, og protesterne var

mange. Vi vurderede politisk, at fre-

derikshavnerne ikke skulle have et

højhus. Planforslagene blev trukket

tilbage og ved en efterfølgende

vurdering af forløbet, må det kon-

stateres, at den planlægningsmæs-

sige proces var god og planmateria-

let var godt håndværk. Der er i

hvert tilfælde ingen, der efterføl-

gende kan sige, at de var i tvivl om,

hvad der blev sagt nej til. Vi viste

åbner nye muligheder, der nær-

mest råber på at blive udnyttet, og i

øjeblikket er én af de idéer, der

arbejdes på, at anvende arealerne

til at genskabe kontakten mellem

byen og vandet. Tanken er den, at

når nu ikke byen vil eller kan kom-

me til vandet – så må vandet kom-

me til byen”, fortæller borgmester

Erik Sørensen, og han fortsætter:

”Projektet blev til i det små, men

som så meget andet i Frederiks-

havn blev idéen til tegninger, og

tegningerne blev til modeller, som

blev udstillet i Frederikshavnerrum-

met på biblioteket. På den måde

startede en demokratisk proces,

hvor alle frederikshavnere kunne

bidrage og supplere med idéer.”

Projektet har været båret af de

billeder, den almindelige frederiks-

havner kan danne sig på nethinden

af de attraktive byrum, der kan op-

stå, hvis Kattegat igen løber helt ind

i byen. Når idéen er modnet, og

den gordiske knude omkring trafik-

forholdene i området er løst, tager

vi fat på det formelle planarbejde.

Ski- og AktivitetscenteretKan man anlægge en kunstig ski-

bakke i et naturskønt område i Fre-

derikshavns vestlige udkant lige der,

hvor det flade kystlandskab bliver til

den kuperede bakkeø? Det spørgs-

mål blev rejst i 2003, og Byrådet i

Frederikshavn tog i samarbejde

med Nordjyllands Amtsråd en

beslutning om at give grønt lys for

projektet. Der blev udarbejdet illu-

strationer og visualiseringer, der

viste, hvordan den kunststofbelagte

skibakke ville tage sig ud både i

dag- og aftentimerne.

Modstanden var stor både fra nabo-

er og fra miljøorganisationer, og pro-

jektet blev rettet til med protesterne

in mente. Politikerne var fast beslut-

tede på, at der skulle skabes mulig-

hed for et ski- og aktivitetscenter i

Flade Bakker, så i foråret 2003 lå

der et vedtaget plangrundlag klar.

Samtidig med beslutningen om at

skabe mulighed for en kunstig ski-

bakke vedtog byrådet, at der i for-

bindelse med skibakken skulle ska-

bes mulighed for en helt ny bydel

med et stort erhvervsområde og fle-

re store boligområder. Første spa-

destik til ski- og aktivitetscenteret

tages inden udgangen af 2007.

HøjhusetIdéen om et højhus på 25 etager

midt i Frederikshavn skabte megen

debat. Tidligt i processen blev

En palmestrand tæt på byens centrum.


som politikere, hvad vi ikke turde

sige ja til!”

HavvindmøllerSidst i 90’erne tog Frederikshavn

Kommune og frederikshavnerne for

alvor fat på at håndtere globalise-

ringen. Værftslukningerne gav en

brat opvågning og en indsigt i, at

gårsdagens løsninger sjældent er

brugbare på morgendagens proble-

mer. Indsigten var reel nok, og der

skulle tænkes i nye baner. Ikke for

nyhedens skyld, men for udviklin-

gens skyld. Det var tid til at sadle

om – ikke til noget helt nyt, men til

en anderledes måde at tænke det

maritime ind i byens fremtid.

Udfordringen var at udnytte allere-

de eksisterende ekspertiser inden

for jern- og metalområdet samt det

maritime område. Med det mål

indledte byrådet og Nordjyllands

Amtsråd et samarbejde med Elsam

og Vestas om at gøre Frederikshavn

til et sted, hvor vindmøllevirksom-

heder vil have en særlig interesse i

at lokalisere sig. Amtsråd og byråd

igangsatte en planlægning, der

skulle skabe mulighed for at rejse

fire store forsøgsvindmøller umid-

delbart nord for Frederikshavn

Havn. Muligheden skulle skabes

både for en placering på havneare-

alet og i vandet i umiddelbar til-

knytning til havnen. Der er enighed

om, at forsøgsmøllerne vil styrke

byens muligheder for også at gøre

sig gældende ved den forventede

udbygning af vindmølleenergien på

vandet.

Der var modstand mod de

muligheder planforslagene beskrev,

men der var samtidig en udbredt

forståelse for, at byrådet måtte ved-

tage planerne for at bringe byen

videre. Borgmester Erik Sørensen

beskriver det således: ”Som fuglen

Fønix, der rejste sig fra asken, står

møllerne i dag som et synligt bevis

på en nødvendig beslutning. En

beslutning, der blandt flere, var et

skridt på vejen for at ruste os til at

tackle globaliseringen offensivt. Tid-

ligere var værftskranerne på hav-

nen kendetegnende for byen. Nu

har vindmøllerne overtaget kraner-

nes plads. De kører beslutsomt

rundt som et levende bevis på Fre-

derikshavns forvandling”.

Udviklingen følger planerne.

Havet ud for Frederikshavn er net-

op udpeget som ét af de otte

områder i Danmark, hvor der kan

gøres nye forsøg med endnu større

vindmøller. Med en højde fra

vandoverfladen til øverste vinge-

spids på over 150 m skal de nye

møller medvirke til, at Danmark

opfylder sine fremtidige forpligtigel-

ser på klimaområdet. I 2009 kom-

mer repræsentanter for ca. 170 af

verdens lande til København for at

deltage i klimatopmødet, og Dan-

mark skal være et fælles udstillings-

vindue på vindenergiområdet. Fre-

derikshavn bliver en del af dette

udstillingsvindue.

Kattegat SiloI 20 år var den 55 meter høje DLG-

silo på havnen i Frederikshavn fyldt

med korn og foderstoffer. I knap 10

år herefter fungerede den som

lager for Danyard, og så stod siloen

og mindede byen om sin fortid.

Frederikshavn Maritime Erhvervs-

park fik idéen om at bygge et

videnscenter, og i dag er der

13.000 kvadratmeter kontorlokaler,

hvor 400 mennesker har deres

daglige gang.

Det var på flere måder en stor

udfordring, Frederikshavn stod

overfor, da tanken om at genan-

vende siloen til helt nye formål

opstod. Frederikshavn Havn er sta-

dig en erhvervshavn - endog en

meget aktiv havn med mange af

”de sorte erhverv”. Der svejses,

sandblæses, spules og sprøjtema-

les - også i aften- og nattetimerne.

Når alle arbejderne på havnen hol-

der fyraften, bliver der bemærkel-

sesværdigt stille i byen.

Hippe boliger med havestore

altaner ud til havnefronten eller

restauranter med udeservering på

kajen er således en planlægnings-

mæssig umulighed her. Sådanne

dispositioner på havnen vil være en

miljømæssig trussel mod mange af

havnens nuværende virksomheder.

Opgaven blev i stedet at skabe et

plangrundlag, der på den ene side

åbnede mulighed for, at siloen kun-

ne anvendes til kontorformål og

liberale erhverv og på den anden

side ydede de nuværende virksom-

heder en form for beskyttelse mod,

at de nye brugere af siloen ikke bli-

ver generet af aktiviteterne udenfor

siloen. Det store ansvar for at følge

det planlægningsmæssige mål til

dørs blev lagt på bygherren. Byg-

ningen skulle så at sige pakkes ind

og isoleres fra omverdenen.

Den planlægningsmæssige og

arkitektoniske saltomortale er lykke-

des. De udendørs arealer er stadig

en udfordring. Nogle af siloens par-

keringspladser er allerede overdæk-

Første spadestik til Ski og aktivitetscentret tages inden udgangen af 2007.

En symfoni af moduler til anlægsarbejderNovapoint er tilpasset de danske vejregler

www.novapoint.dk

SUITE

BasisKørebaneafmærkning

Anlæg

Site Tool

Vej

Virtual Map

Reshaping

Vand og AfløbVTurn

Bro

Arealplan

Landskab Støj

Vejtavler

Terræn

Jernbane

Vianova Systems Denmark A/S - Dusager 8 - 8200 Århus N - +45 8930 4750 - [email protected] - www.vianova.dk

Novapoint er en komplet samling af moduler, som anvendes til løsning af opgaver inden for områderne generel infrastruktur, plan-

lægning og projektering. Sammensæt de forskellige fagmoduler frit efter behov. Novapoints brugervenlige grænseflade er baseret

på Windows og AutoCAD til grafisk visning.

Kontakt os for yderligere information.


ket for at undgå problemer med

støvnedfald fra havnens virksomhe-

der. Den resterende del af pladser-

ne overdækkes inden for kort tid.

Siloen er fortsat silo, men i ny

forklædning sender bygningen et

stærkt signal om en ny tid, hvor

samarbejde og dialog skaber udvik-

ling i Frederikshavn. Kattegat Silo er

blevet til i et tæt samarbejde med

kommunen, som er medejer af

bygningen.

www.kattegatsilo.dk

BymiljøVi har som mål, at Frederikshavn

skal være en spændende, attraktiv,

hyggelig og handelsvenlig by med

et godt bymiljø. Byen skal være

god at bo i, men også god at

besøge. De overordnede mål er

svære at være uenige i og lyder sik-

kert velkendte for mange af landets

byrådspolitikere og kommunale

embedsmænd. For et godt bymiljø

er vigtigt for både forretningslivet,

turisterne og ikke mindst for

nuværende og kommende borgere

i kommunen.

I Frederikshavn fortæller vi altid

historier. Vi bruger enhver lejlighed

til historiefortælling – også i byrum-

met, hvor byens møbler trækker

tråde tilbage til rødderne. Det er

vigtigt, at de forvandlinger, der sker

i byen sker i samspil med borger-

ne. Til indretningen af byrummet

hentes inspirationen især fra byens

maritime tilknytning til havet.

”I Frederikshavn har vi i de sene-

ste 10 år diskuteret, hvad vi forstår

ved et godt bymiljø, og vi har sat

handling bag ordene. Resultaterne

ses tydeligt i det centrale byområ-

de. Byen har forvandlet sig fra at

være en blæsende lang gågade

præget af svenskeres behov for at

handle til nu at være en hyggelig

by, hvor man har taget udgangs-

punkt i byens sjæl. Vand, lys og leg

er centrale elementer i byudviklin-

gen”, fortæller borgmester Erik

Sørensen,

”For at opnå det bedste resultat

er der nedsat en Bymiljøgruppe,

som består af repræsentanter fra

foreninger, forretningsdrivende og

helt almindelige borgere, der alle

har hjerte for miljøet, men med

hver deres vinkel. Gruppen inspire-

rer og rådgiver forvaltninger og

byrådet. Herudover har vi Byfon-

den, som er en privat forening,

hvor private såvel som virksomhe-

der er blandt medlemmerne. Forud

for restaureringer yder fonden dels

arkitektbistand som inspiration og

dels tilskud til nye facader. Med dis-

se tiltag kobler vi forskellige kræfter

og interesser – hele tiden for at

skabe det bedste resultat”, supple-

rer borgmesteren, der er formand

Byfonden.

Foto: Jørgen Anker Simonsen og Tom

Jensen, Frederikshavn Kommune

samt Møller & Grønborg

Børn og vandkunst i midtbyen (th) og Kattegat Silo med belysning (tv).

Hvis du har brug for:

Vurderinger af kloaksystemernes evne til at håndtere øgede vandmængder, samt brug af oversvømmelsesarealer Beskrivelse af ændringer i grundvandsstanden og de konsekvenser, det kan have. Vurdering af indvirkningen af vandstandsstigninger på kommunens kystområder Optimering af økonomi og minimering af miljøpåvirkninger Udarbejdelse og implementering af Miljømålslovens indsatsplaner Udvikling og drift af skræddersyede målesystemer

Så spørg DHI og få gavn af vores mere end 40 års nationale og internationale erfaringer.

Vi ses til KTC-mødet!

DHI Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 www.dhigroup.com

Klimaændringerne rammer også din kommune!

Lad DHI's eksperter hjælpe dig.


- Hvorfor er der palme-strand i Frederikshavn? -Hvorfor arbejder private ogoffentlige entreprenørerdagligt side om side på sto-re anlægsprojekter? Forklaringen tager situdspring i en bevidstudnyttelse af de kreativekvaliteter i Park & Vejforsy-ningen. Den kreative ind-gangsvinkel har medført,at der i dag helt naturligt erhøjt til loftet, plads til nyeideer og rum for satsningpå de initiativer, der frigørog fornyer energien i orga-nisationen.

/ Af Chef for Park & Vejforsyningen, Erik Pedersen,

og Projektleder for Udvikling & Kommunikation,

Birthe Berg, Park & Vejforsyningen, Frederikshavn

Kommune.

Enhver organisation har en identitet

eller sjæl, som adskiller den fra

andre organisationer. Identiteten er

i høj grad skabt af den historie,

som ligger bag organisationens fød-

sel, opvækst og opdragelse. I Park

& Vejforsyningen, Frederikshavn

Kommune, arbejder vi målrettet

med bevidstheden om, at organisa-

tionens identitet først og fremmest

består og præges af de mennesker,

der lever og virker i organisationen.

Nogle mennesker formår at præge

mere end andre; men bevidsthe-

den om, at alle medarbejderes

arbejde og indsats gør en forskel,

er essentiel i det fremtidige arbej-

de, som i høj grad byder på udfor-

dringer om at skabe helhed og

sammenhæng i en sammenlagt

organisation.

Både drift og fremdrift!En bevidst anvendelse af de kreati-

ve kvaliteter er her nøglen til udvik-

lingen i Park & Vejforsyningen i Fre-

derikshavn Kommune. På et

arbejdsfelt, hvor de fysiske driftsop-

gaver og projekter er meget synlige,

er det netop vigtigt at være

opmærksom på, at drift ikke bare

er drift. Den kreative vinkel giver et

løft til de traditionelle driftsopgaver,

som Park & Vejforsyningen beskæf-

tiger sig med, og ved at kombinere

mange forskellige kompetencer kan

DNA-koden er kreativitet!

vanetænkningen i organisationen

brydes. - Og så bliver drift lige plud-

selig også til fremdrift.

Et meget konkret eksempel på

denne udvikling er, da vi stod over-

for besparelser på den grønne drift.

Omstændighederne betød, at den

traditionelle opfattelse og anven-

delse af blomsterudsmykning i

byen blev lagt på hylden til fordel

for en fornyende løsning, som

både tilgodeså de økonomiske

rammer og udvidede mulighederne

og perspektiverne i udsmykningen

af byens rum.

Rum for kreativitet - giverrum for udvikling… Overordnet er tanken, at vi skal sør-

ge for aldrig at være os selv nok og

blot kigge på fortiden. I stedet skal vi

være åbne for nye tanker og ideer,

som kan sørge for, at der hele tiden

er aktivitet og dynamik. En konkret

udledning heraf er, at udgangspunk-

tet for al god personaleledelse er

menneskelig indstilling. Når vi

ansætter i Park & Vejforsyningen er

fokus rettet mod de menneskelige

kvalifikationer. De faglige kvalifikatio-

ner kan altid videreudvikles.

Derimod er det altafgørende for en

organisation som Park & Vejforsy-

Udfordring:Der skal gennemføres økono-

miske besparelser på den

grønne drift.

Initiativ: De store, faste blomsterbede

erstattes af blomsterkrukker.

Effekt:Omkostningerne til drift og

vedligeholdelse af blomsterud-

smykningen er reduceret, idet

krukkerne, når de er tilplantet,

kun skal vandes. Oplevelses-

værdien er øget for borgeren,

eftersom der nu tilbydes en

mere varieret blomsterud-

smykning. Udsmykningen er

nu også fleksibel, idet krukker-

ne kan flyttes og dermed hele

tiden forandre og forny bybille-

det. Blomsterkrukkerne har

endvidere bidraget positivt

med engagement hos medar-

bejderne. Dette har resulteret i,

at Park & Vejforsyningen første

gang i 2004 deltog i ”Danske

Parkdages” udsmykningskon-

kurrence, hvor vi vandt i kate-

gorien for ”Den smukkeste”.


Udfordring: Et nyt erhvervsbyggeri i kommunen kræver en

stor byggemodning. Omstændighederne er

en presset tidsplan, som bevirker, at man ikke

kan lave et færdigt projekt til udbud. Endvide-

re er opgaven så stor, at ingen lokale entrepre-

nørfirmaer selvstændigt kan løfte den.

Initiativ: Park & Vejforsyningen tager initiativ til at etab-

lere og koordinere et samarbejde med de

private entreprenører.

I kraft af den samlede indsats bliver bygge-

modningen gennemført indenfor tidsram-

men, og efterfølgende indgås egentlige part-

neringssamarbejder på de fremtidige anlæg-

sprojekter i kommunen.

Effekt: Partneringssamarbejdet indgår i dag som

en naturlig arbejdsform i Park & Vejforsynin-

gens anlægsafdeling. Værdisættet bag sam-

arbejdet betyder, at en positiv indstilling nu

er rettet mod at skabe merværdi på projek-

terne. Alle parter bidrager ligeværdigt til

opgaveløsningen, og teamwork er den alt-

afgørende faktor i den gensidige forpligtel-

se, som partneringkulturen baseres på.


ningen med 250 vidt forskellige

medarbejderressourcer, at medar-

bejderne forstår at samarbejde og

har vilje til at lære og udvikle i prak-

sis.

Netop kunsten at samarbejde

bliver Park & Vejforsyningens med-

arbejdere dagligt konfronteret med

efter et omfattende partnerings-

samarbejde indenfor anlægs-områ-

det er gennemført.

Engagement giver ambitioner- ambitioner giverengagementBag den kreative arbejdstilgang i

Park & Vejforsyningen ligger en stra-

tegisk prioritering af rummelighed

baseret på værdier frem for detalje-

rede regler. Vi ønsker således at

betragte organisationen som en

energisk enhed, hvor det handler

om at frisætte de menneskelige

ressourcer og i mindre grad om at

systemregulere via regler, instrukser

og kontrol.

Når der satses målrettet på at

skabe frirum for kreative tanker og

ideer, vil der i et tværfagligt miljø,

hvor utraditionelle fagkombinatio-

ner mødes, kunne opstå den inno-

vation, som fastholder organisatio-

nens energi og dynamik.

F.eks tog Park & Vejforsyningens

medarbejderne de begrænsende

briller af, da tiden var moden til at

nytænke mulighederne på strand-

arealerne i Frederikshavn. I dette

tilfælde voksede en pudsig idé sig

til et stort projekt, som igennem de

seneste år har præget byen mar-

kant samt givet inspiration og nyt

mod til området.

Kommunikation er med til at skabe identitet.

Udfordring:Lavkonjunktur i lokalområdet

kræver forandring for at vende

udviklingen.

Initiativ:Palmer graves ned på stranden

ved Frederikshavn, og oplevel-

sesværdien af stedet krydres

endvidere med eksotisk stem-

ning i form af en strandbar.

Effekt:Palmestrandsprojektet udfor-

drer vanetænkningen for, hvad

der kan lade sig gøre på en

dansk badestrand.

I dag er palmestranden blevet

en succesfuld turistattraktion.

Der er ca. 100 palmer, tangpa-

rasoller, solsenge og strandbar.

Med beachvolleybaner og en

strandhåndboldbane er der

også livlig aktivitet på stranden

fra morgen til aften. Endvidere

har stranden nu fået betydelig

markedsføringsværdi for de

lokale virksomheder og for Fre-

derikshavn som by.

Vej & park har en stor og tidssvarende maskinpark.

Mød os på KTCs årsmøde!

Kom forbi vores stand og få en god dialog om jeres behov. Deltag også i konkurrencen om flotte præmier.

Vi vil udvikle kommunale forvaltninger til at være forretningsorienterede virk-somheder.

Elbek & Vejrup implementerer løsninger til økonomi- og ressourcestyring i tekniske for-valtninger og forsyningsvirksomheder.

Vores løsninger er innovative, skaber sikker drift, tilfredse med-arbejdere og leverer grundlag for beslutninger.

Elbek & Vejrups fagsystemer er baseret på Microsoft Dynamics NAV (tidligere Navision) og er tilpasset vores kunders behov.

Vi har fokus på at skabe nye løsninger i samar-bejde med vores kunder. Den nyeste løsning fra Elbek & Vejrup er en af markedets mest fleksible og brugervenlige mobile løsninger til elektronisk timeregistrering og lagerstyring på PDA eller mobiltelefon.

Charlotte Hylleberg MortensenMarkedschef på kundeområdet: Teknik, natur, miljø og forsyning

FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun it. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.

Elbek & Vejrupleverer overblik

VI LEVERER OVERBLIK / El

bek

& V

ejru

p A

/S

| O

lof P

alm

es A

llé 2

5 |

D

K-82

00 Å

rhus

N

| te

lefo

n+45

702

0 20

86

| fa

x +

45 7

020

2087

|

ww

w.e

lbek

-vej

rup.

dk

”Elbek & Vejrup A/S kender hverdagen i forsyningen og teknisk forvaltning”.


Vision til hverdagGennem konkrete handlinger og

fysiske projekter kan der skabes et

proaktivt rum, hvor hver medarbej-

der helt naturligt udfordrer sig selv

og via ægte engagement også

medvirker til at højne hele organi-

sationens ambitioner. I praksis gæl-

der det derfor om, at alle medar-

bejdere skal se potentialet i det

arbejde, de udfører. Når man ser

muligheder i sit eget arbejde, frem-

står potentialet i det lokalområde,

som man er en del af, også tydeli-

gere. Dermed vil ideerne nemmere

og hurtigere blive forvandlet til kon-

krete handlinger eller projekter.

I Park & Vejforsyningen er det

ultimative succeskriterium endvide-

re, at forkromede visioner også skal

fungere og forankres i hverdagen.

Uden en konstruktiv dialog kom-

mer der ingen konstruktiv foran-

dring, og derfor er kommunikation i

organisationen prioriteret højt.

En positiv og helhedssøgende

kommunikation er et afgørende

element, der via tryghed blandt

medarbejderne giver potentiale for,

at nye ideer og tiltag kan spire og

gro.

Udsætning af palmer på stranden i Frederikshavn.

Park og Vejmedarbejdere – i en organisation med plads til nye ideer.

Fakta:Park & Vejforsyningen beskæf-

tiger 250 medarbejdere. Vi har

ansvaret for kommunens ca.

1000 km vej samt trafik, par-

ker og grønne områder. Her

planlægger vi, koordinerer og

udfører den daglige pasning og

vedligeholdelse. I tillæg hertil

er Park & Vejforsyningen ken-

detegnet ved en moderne

anlægsafdeling med en stor og

tidssvarende maskinpark, som

udfører alle typer af renove-

ringsopgaver og nyanlæg i eget

regi og for forsyningsselskaber-

ne via partneringsamarbejdet.

Geografisk har vi medarbejde-

re i Skagen, Sæby, på Læsø og

hovedsædet i Frederikshavn.

På denne baggrund ønsker Park

& Vejforsyningen således at være

den attraktive partner, der fungerer

som en energisk katalysator for den

positive udvikling i erhvervsliv, byliv

og turisme samt den enkelte bor-

gers oplevelse af infrastrukturen i

Frederikshavn Kommune.


JYLLANDVejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Skelagervej 1 C 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

SJÆLLANDFuglebækvej 1B 2770 KastrupTlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk • [email protected]

I Danmark har vi kloaksystemer med en samlet genanskaffelsesværdi på 250 mia. kr. Det store aktiv til trods, oplever vi nærmest dagligt over-svømmelse af kældre og veje. Der er brug for meget tunge investeringer for at ruste kloaksystemerne til fremtidens klimaforandringer.

EnviDan har Danmarks måske stærkeste team og de bedste værktøjer

serviceniveau på spildevandsområdet gearet til fremtiden. Lad os bidrage til en plan, der tager højde for klimaforandringer og som sikrer værdien af kloaksystemet. Kloakfornyelse skal tænkes sammen med kommunens struktur for spildevandsrensning og hele planlægningen skal være en del af processen omkring vandrammedirektivet.

Anvendelse af vand i byens rum kan måske blive en del af løsningen? Avancerede modelberegninger kan bidrage til at udpege lokaliteter, hvor kontrolleret opstuvning på terræn kan accepteres.

En god idé til idéfasen: EnviDan arbejder på projektbasis sammen med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) om at tilbyde en sammenhængende rådgivning på vandområdet. EnviDans koncept til spildevandsplanlæg-ning er et attraktivt element i den sammenhæng.

Mød os på KTC's årsmøde 2007 til en dialog om planlægning på spildevandsområdet. I har opgaven, vi har referencerne!Vi glæder os til at se dig på stand nr. 17.

ww

w.k

omp

agni

et.c

om

Effektive spildevandsløsninger

Verden venter ikke på nogen!Klimaforandringer er andet end større rør!


Når repræsentanter for 170nationer mødes til klima-topmøde i København idecember 2009, er Frede-rikshavn med til at sættedagsordenen. Til den tid erbyen godt på vej til at bliveverdens første vedvarendeenergiby!

/ Af teknisk direktør Mikael Jentsch,


Visionen er klar: Frederikshavn vil

inden år 2015 omstille det private

og offentlige energiforbrug til ved-

varende energi indenfor el, varme

og transport. Som 100% vedvaren-

de energiby skal Frederikshavn

være udstillingsområde for resten

af verden for dansk energiteknolo-

gi.

Og visionen er ikke bare varm

luft! Bag konceptet om en dansk

modelby, der over en kort årrække

omstiller sit energiforbrug til vedva-

rende energi, står en række frem-

trædende eksperter på energiom-

rådet. De deltog i efteråret i Energy

Camp 2006, hvor de fostrede ide-

en om at vise i stor skala, at den

rigtige kombination af primært dan-

ske energiteknologier kan forsyne

verdens byer udelukkende med

vedvarende energi.

Hvorfor Frederikshavn?Al Gore var i marts i Frederikshavn,

hvor han lancerede den etiske for-

dring, verden står overfor som følge

af den overbelastning, vi har udsat

miljøet for i årevis. Klimaforandrin-

gerne mærker vi allerede så småt i

form af varme somre, milde vintre

og ekstreme vejrsituationer. Men

endnu har vi kun set toppen af

isbjerget, og derfor er det på høje

tid at handle. Og det gør vi i Frede-

rikshavn.

Eksperterne på Energy Camp

2007 foreslog Frederikshavn som

modelby, fordi den er en klart af-

grænset by med en passende

størrelse for kommercielle demon-

strationsanlæg, og der eksisterer

allerede et forsøgsanlæg med

havvindmøller. Da Frederikshavn by

ligger tæt på både landbrugsområ-


Energibyen Frederikshavn!

Energibyen Frederikshavn arbejder med fem indsatsområder:Lokal energi – omstillingen af energiforsyningen kræver investering inye fælles anlæg, og der skal ske ændringer af eksisterende anlæg.Grøn by – Frederikshavn Forsynings A/S, virksomheder og borgere iFrederikshavn påtager sig gennem Energibyen Frederikshavn forpligtel-sen til at omlægge og mindske energiforbruget.Erhverv & Netværk – Det er visionen, at Energibyen Frederikshavnbliver et showroom og laboratorium for udvikling af vedvarende ener-giteknik.Forskning & Uddannelse – Aalborg Universitet har gjort EnergibyenFrederikshavn til tema for ingeniørstuderendes basisår. Et ”Center forvedvarende energisystemer” er undervejs i et samarbejde mellem fle-re institutter på universitetet. Martec og EUC Nord kan udvikle nyeuddannelser og medvirke til at tiltrække og fastholde flere unge i lands-delen.Markedsføring & Kommunikation – Kommunikationen til og fraEnergibyen Frederikshavn er en væsentlig forudsætning for, at projek-tet lykkes. Kommunikationen skal bl.a. sikre markedsføringen af danskenergiteknik som international spydspids og formidle viden, som kanudvikle Energibyen.

Det rådgivende konsulentfirma COWI og den lokale kommunikations-virksomhed Tankegang A/S medvirker i projektarbejdet.

Fonden skal arbejde tæt sammen med:• Offentlige og private virksomheder• Danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner• Ministerier og styrelser• Nationale og regionale vækstfremmeorganisationer• Organisationer, som har interesse i vedvarende energi• Pressen


der og havområder, kan mange

danske teknologier indgå i den

samlede VE-løsning. I Frederikshavn

er der en særlig evne og opbakning

til at gennemføre ambitiøse projek-

ter, og det er vigtigt, da lokalt sam-

arbejde mellem borgere, politikere,

erhvervsliv og forsyningsvirksomhe-

der er en forudsætning for, at pro-

jektet lykkes.

Energiby på vejFrederikshavn Kommune og Frede-

rikshavn Forsyning A/S har taget

udfordringen op, for der er klare

fordele i projektet for Frederikshavn

og for hele regionen. Først og frem-

mest er der de miljømæssige for-

dele ved udelukkende at bruge

vedvarende energi og dermed und-

gå at trække på de fossile ressour-

cer. Dette vil bidrage til energibe-

sparelser og en bedre klimaudvik-

ling og samtidig gøre Frederikshavn

kendt som en miljøbevidst by, der

tør gå foran. Det vil være attraktivt

for virksomheder at investere og at

etablere sig i byen, og nye arbejds-

pladser med fokus på vedvarende

energi vil opstå.

Med energiby-projektet er der

også udsigt til et løft på uddannel-

sessiden, idet omstillingen til ved-

Konceptet ventes derfor først at

være klar ved udgangen af 2007,

men herfra kan det komme til at gå

stærkt fra de 17% vedvarende

energi Frederikshavn producerer i

dag til de 100%, der er målet

inden 2015. Første milepæl er

præsentation af en total virtuel

model af Frederikshavn som udstil-

lingsområde for 100% vedvarende

energi ved klimatopmødet i Køben-

havn i december 2009.

varende energi vil ske i et tæt sam-

arbejde med universiteter og tekni-

ske uddannelser. Frederikshavn vil

som en grøn og bæredygtig by

også være attraktiv at besøge eller

bosætte sig i.

Ved at omdanne byen til ét stort

demonstrationsprojekt kan Frede-

rikshavn vise resten af verden,

hvordan fremtidens miljø- og ener-

girigtige samfund ser ud og der-

med blive synlig på verdenskortet.

Fond driver processenDer er i foråret 2007 nedsat en

projektorganisation, og det organi-

satoriske arbejde med stiftelse af

en fond, projektbeskrivelser, forret-

ningsplaner, udarbejdelse af politisk

beslutningsgrundlag og etablering

af kontakter til virksomheder og

uddannelsesinstitutioner er i fuld

gang. Frederikshavn Kommune og

Frederikshavn Forsyning A/S etable-

rer fonden sammen med projek-

tets vigtigste interessenter. Virksom-

heder, uddannelsesinstitutioner,

organisationer og enkeltpersoner

bliver således en del af projektet.

Fonden skal som en slags ”pa-

raplyorganisation” stå i spidsen for

gennemførelsen af det samlede

projekt, men skal ikke investere i

eller drive energiforsyning – det

skal brugerne og virksomhederne

selv. De store investeringer, som

visionen kræver, skal kunne betale

sig miljømæssigt og økonomisk, og

det betyder, at visionen skal realise-

res på markedsmæssige vilkår.

De første investeringer i den

vedvarende energiby er allerede på

vej. DONG Energy og MBD offsho-

re Power har stiftet selskabet Near-

shoreLab A/S, og der arbejdes på

at etablere seks nye havvindmøller

ud for Frederikshavn, hvor der i for-

vejen er etableret et forsøgsområde

med havvindmøller.

Konceptet klar i 2008Det er et stort projekt at omstille en

by til vedvarende energiforsyning,

og der er mange aktører, som

arbejder med forskellige projekter

og løsninger indenfor produktion af

vedvarende energi.

Målet er at få afprøvet et inte-

greret energisystem, hvor el, varme

og transport spiller sammen på en

intelligent måde. Derfor er det vig-

tigt, at valget af det sammenhæn-

gende energisystem, der skal ska-

bes for at forsyne Frederikshavn

med vedvarende energi, bliver truf-

fet på det bedst mulige grundlag.

Inden 2015 skal Frederikshavn forsynes af vedvarende energi.


Efter mange års pause byg-ges der igen nye bydele itræ i de nordiske bymidterog på havnefronterne.Træløsninger og -håndvær-ket er ved at blive genopda-get; der ses høj kvalitet iarkitektur og design. Enøget anvendelse af træ somfornybar og CO2-neutralbyggeressource vil støtteFrederikshavns aktivebidrag til global miljøfor-bedring og bæredygtighed.

/ Af projektkonsulent Ole Fisker,


Vedvarende energi – og træFrederikshavn vil være den første

by i Danmark der 100% er baseret

på vedvarende energi. Startskuddet

er gået, der er allerede placeret fire

havvindmøller ud for havnen, en

samlet investering på en halv mia

kr og fortsættelse følger i ”Energiby-

en Frederikshavn”, et visionsoplæg

for etablering af Frederikshavn som

vedvarende energiby. Det er den

foruroligende stigningstakt i den

globale opvarmning, bl.a. på grund

af et voldsomt øget udslip af CO2 til

atmosfæren, der gør det så nød-

vendigt at tænke i en større anven-

delse af vedvarende energi.

I den sammenhæng giver det

usædvanlig god mening også at

bruge mere træ som byggemateria-

le. Træ er nemlig en CO2-neutral og

samtidig fornybar ressource. Større

anvendelse af træ er således nok

et konkret tiltag for at knække CO2-

udviklingskurven, et bidrag til Kyoto-

protokollens aftaler om CO2-reduk-

tioner. Vi skal altså vænne os til at

spørge: ”Kunne dette egentligt ikke

bygges i træ?”. Det kan det nemlig

tit – og uden problemer! Selvom

træhusbyggeri i en dansk sammen-

hæng ofte sættes lig med småhus-

og sommerhusbyggeri, ikke et

mere bymæssigt boligbyggeri.

Træ er godt, eller?Men så kommer indvendingerne

mod byggematerialet træ, især de

to klassiske: Træ kan brænde, og

træ rådner! Ja, det gør det, især

hvis man bærer sig ufornuftigt ad.

Omvendt kan man med tilstrække-

lig viden, erfaring og tålmodighed

vælge den rigtige, konstruktive

løsning, den rigtige træsort, overfla-

debehandling og vedligeholdelse

og dermed reducere brandfaren til

et absolut acceptabelt niveau og

vedligeholdelsesarbejdet til at være

yderst overkommeligt.

Byggematerialet træ har nogle

unikke egenskaber som positivt

tæller til træets fordel. En meget

komprimeret positivliste ser således

ud:

• Træ er en fornybar og CO2-neu-

tral ressource

• Træ er et let byggemateriale og

let at bearbejde

• Træ betyder enkel og billig logi-

stik

• Træ giver et billigt, hurtigt opført

og tørt byggeri

• Træ skaber et sundt og behage-

ligt indeklima, et godt "miljø"

Netværket ”NordiskeTræbyer”I denne sammenhæng har Frede-

rikshavn Kommune – efter kom-

munefusionen med Skagen og

Sæby Kommune – valgt at under-

skrive en samarbejdsaftale for net-

værket ”Nordiske Træbyer”. Der-

med fortsætter Frederikshavn Kom-

mune den aktive indsats som blev

igangsat i Skagen Kommune i

1999, hvor netværket blev dannet

som et fælles nordisk initiativ til

fremme af anvendelsen af træ ved

byggeri af både boliger, institutioner

og erhvervsejendomme. Netværket

ledes af en styregruppe bestående

af kommunernes politikere,

embedsmænd og private/offentlige

bygherrerepræsentanter fra en ræk-

ke demonstrationsprojekter.

Nuværende medlemmer i net-

værket er byerne Trondheim og

Bergen (N), Växjö (S), Karleby(Kok-

kola) (SF), Egilssdattir (IS) samt

Vejle, Skagen, Frederikshavn og

Sæby (DK).

SamarbejdsaftaleNetværket har udarbejdet en sam-

arbejdsaftale som indeholder

hovedlinierne for samarbejdet

2005-08 i Nordiske Træbyer.

Hovedmålene er at

• skabe et tæt politisk og admini-

strativt samarbejde mellem de

syv byer for at sikre en bred

opbakning til byggeri i træ,

• formidle ”best practice” med

træanvendelse på områderne

Byg mere i træ!Frederikshavn skal baseres på vedvarende energi


byplanlægning, samarbejdsfor-

mer, projektering, planlægning

og logistik for at sikre bygge- og

driftsøkonomien og styrke kon-

takten til forskning og uddan-

nelse,

• skabe større, innovative

demonstrationsbyggerier i hver

af de syv byer, hvor 15 demon-

strationsbyggerier pt er under

planlægning eller opførelse,

• fremme offentlige/private part-

nerskaber mellem kommunerne,

bygherrer, arkitekter, rådgivende

ingeniører, entreprenører, materi-

aleleverandører og endelig at

fremme samarbejdet med uni-

versiteter, arkitektskoler og

træforskningscentre i Aalborg,

Århus, Oulu, Trondheim og Växjö.

Partnerskabsmodel ognetværkssamarbejdeDe nordiske byggeaktører har ofte

måttet sande, at den største forhin-

dring for fortsat udvikling og mar-

kedsføring af træhusbyggeriet skyl-

des, at kendt viden fra forskning,

udvikling og forsøgsbyggeri er

spredt, uoverskuelig og dermed

næsten umulig at finde.

Derfor arbejder kommunerne i

netværket som offentlige myndig-

bo- og arbejdsmuligheder. Tre

boligtyper, klitgårde, kunstnerboliger

og havhuse, i alt 100 boliger. Desu-

den et område til forsøgsbyggeri,

50 tæt-lav boliger med fokus på

passiv-/lavenergihuse, et PhD-pro-

jekt i samarbejde med Arkitektur &

Design, Aalborg Universitet.

2. etape forventes lokalplanlagt i

2007 med overnatningsfaciliteter

og nye former for erhverv, instituti-

oner mm.

Palm City, Frederikshavn. Ferie-,

fritids- og golfområde ved Aphol-

men og Flade Enge nord for Frede-

rikshavn. Der planlægges 7-800

ferieboliger i træ, en 8-etager byg-

heder for at gennemføre demon-

strationsprojekterne i en partner-

skabsmodel som bringer byggeriets

tre hovedparter, bygherrer, rådgive-

re og entreprenører, i et tæt og for-

pligtende samarbejde om demon-

strationsprojektet. Kommunerne

slår således en ring om samarbej-

det og sikrer samtidig tæt kontakt til

læreanstalternes forskning og

udviklingssamarbejde gennem

opbygning af et netværkssamarbej-

de mellem parterne.

På netværkets hjemmeside,

PDFnet.dk, Nordiske Træbyer, kan

udviklingen i de enkelte byers

demonstrationsprojekter følges,

herunder ved links til deltagerbyer-

nes egne hjemmesider.

FrederikshavnsdemonstrationsprojekterToldergårdsvej, Skagen. Tæt-lav

boligbebyggelse i træ på Tol-

dergårdsvej-arealet i samarbejde

med Kim Utzon Arkitekter. Ideen er

at udvikle Jørn Utzons Espansiva-

byggesystem, så det kan honorere

nutidige myndighedskrav og even-

tuelt håndtere 11/2-2 etager i høj-

den. Lokalplanlægning for 30-40

boliger gennemføres i 2007; i 1.

etape opføres ca 15 boliger baseret

på fem nye Espansiva-prototyper.

En andelsboligforening er bygherre,

KUBEN rådgiver. Aalborg Universi-

tet ønskes tilknyttet projektet som

forsknings- og udviklingspartner.

Skagen Nordstrand, Skagen.

Bolig-, erhvervs- og institutionsom-

råde i træ på Skagen Nordstrand.

Bygherre er Skagen Nordstrand

K/S, rådgivere arkitektfirmaet Kjær

& Richter og DPR Ingeniørerne

samt Arkitektur & Design, Aalborg

Universitet, som forskning- og

udviklingspartner.

1. etape lokalplanlagt i 2006,

bestående af åben-lav og tæt-lav

boligområder med nye former for

Demoprojekt Toldergårdsvej, Skagen. Jørn Utzons Espansiva byggesystem

udvikles til nye prototyper på Toldergårdsvei i Vesterby ved Damstedfredningen.

Demoprojekt Skagen Nordstrand. Havhuse, mindre boliger med erhverv, 2-21/2

etage.

Partnerskabsmodel for demonstrationsprojekter, Nordiske Træbyer.


ning med ferielejligheder samt cen-

terfaciliteter til området. VVM-rede-

gørelse og lokalplan er under udar-

bejdelse i 2007, herunder en arki-

tektonisk bearbejdning af oplæg til

bebyggelsesplan og boligtyper.

Tid til træ”Hvis det er umuligt, så gør vi det!”,

siger vi i Frederikshavn Kommune

– og ofte ved egen kraft, da vi er i

et hjørne af Danmark, hvor intet

kommer af sig selv. Derfor er vi sik-

re på, at der i den nærmeste frem-

tid vil blive opført flere end de her

nævnte træprojekter i Frederiks-

havn Kommune gennem innovati-

ve partnerskabsmodeller.

Målet er at skabe oplevelsesrige

bebyggelser og bydele med billige

og sunde boliger, erhvervsbyggerier

og institutioner i en fræk træarkitek-

tur. Hver gang det lykkes medvirker

vi samtidig en lille smule til at sikre

Jorden som et mere CO2-neutralt

og bæredygtigt levested. Ikke

mindst for vore børn og deres børn

er det vel ikke så ringe?

Demoprojekt Skagen Nordstrand. Klitgårde, større boliger med erhverv, 11/2 etage.

Demoprojekt Skagen Nordstrand. Kunstnerboliger, mindre boliger med erhverv,

11/2 etage.



Hvordan finder vi balancenmellem beskyttelse, benyt-telse og pleje af naturområ-derne. Vi skal afstemmemangeartede hensyn.Hvordan styrer vi udviklin-gen?

/ Af biolog Keld Kollerup Kvist,

Frederikshavn Kommune, Naturmyndighed.

Ny Frederikshavn kommune er

sammenlagt af Skagen, Frederiks-

havn og Sæby kommuner, Herudo-

ver skal vi være forvaltning for Læsø

kommune. Kommunen har langt

over gennemsnittet for landet af

beskyttet natur – i alt er 140 km2

eller 22 % af kommunens landare-

al, hvoraf 17 % er udpeget som

habitatområde.

Vi har stort set alle naturtyper

repræsenteret, heraf nogle af inter-

national betydning, f.eks. klitheder-

ne på Hulsig hede og vandreklitten

Råbjerg Mile.

Baggrunden for den rige og vari-

erede natur er Nordøstvendsyssels

dannelseshistorie. - Efter istiden

hævede landet sig op mod 60

meter. Det har bevirket, at vi har

nogle markante kystskrænter og

nogle forstrandsplateauer foran.

Det ses bl.a.ved indkørslen til Fre-

derikshavn. Det har også bevirket,

at vandløbene er dybt nedskåret i

landskabet og fremstår med stejle

ådalssider, der ikke har kunnet dyr-

kes og derfor i dag fremtræder

som flotte artsrige overdrev.

Skagen Odde har sin egen dan-

nelseshistorie som krumodde. Her

er der siden istiden opstået et spe-

cielt rimmer-dopper landskab, hvor

rimmerne er stenede strandvolde

og dopperne lave strandenge eller

mosepartier imellem. Rester af dis-

se geologiske dannelser og de spe-

cielle naturtyper, der knytter sig

hertil ses mange steder. Det er her

sommerfuglen Hedepletvinge har

sit væsentligste udbredelsesområ-

de.

Skagens Odde er et meget skat-

tet sted for observation af trækfug-

lenes vandringer. Vi har en lille

bestand af Rød Glente, en Tejstko-

loni på Hirsholmene og fugle knyt-

tet til klitheder for ikke at nævne de

utallige vadefugle på de mange

strandenge langs østkysten.

Den kraftige landhævning har

givet nogle fantastisk flotte udsigts-

punkter i landskabet, f.eks. ved Pik-

kerbakkerne .

UdfordringerVi skal finde vores rolle i forbindel-

se med idé-fasen for Natura-2000

handleplaner og de tilsvarende

tidsmæssigt koordinerede handle-

planer for Råstof, Skove og Vand. I

amterne var det få specialister, der

havde kendskab til udbredelse og

trivsel af pattedyr, padder og insek-

ter og vandløbskvaliteten. Det har vi

sjældent med ud i de kommunale

forvaltninger, så vores faglige ind-

Frederikshavn er ennaturkommune


Lange kyststrækninger er en vigtig del af Frederikshavns natur.


spil på disse områder bliver be-

grænset. Vi må håbe på, at det lyk-

kes at skabe kontakter til lokale

amatørspecialister, som vi kan støt-

te os til, og at miljøcentrets udspil

er af høj kvalitet.

I Frederikshavn kommune er der

nedsat et Grønt Råd, hvor også

Statsskovdistrikt Nordjylland og

Læsø kommune er med. I aftalen

mellem Miljøministeriet, KL, DN og

Friluftsrådet er der lagt op til at

understøtte initiativer, der fremmer

friluftsliv, naturformidling og pleje.

De lokale Statsskovdistrikter skal

prioritere ansøgninger om penge i

samråd med de lokale parter i part-

nerskabsaftalen. Her forventer vi, at

Det grønne Råd i Frederikshavn får

en særlig rolle.

Vi havde den glæde til det første

møde i Det grønne Råd, at DN

udleverede et gennemarbejdet

oplæg til en naturhandleplan. Til-

svarende har Lystfiskerne lavet et

oplæg, Friluftsrådets lokale repræs-

entanter har lovet et. Vi ser frem til

et godt og konstruktivt samarbejde.

Der er ingen tvivl om, at kom-

munen står over for en kæmpe

udfordring med at få plejet de

udstrakte fredede områder. Der

fulgte ikke nok ressourcer med.

Hvordan skaffer vi tilstrækkeligt

mange og egnede græssende dyr

til at pleje områderne? I Nordjyl-

lands Amt blev der iværksat et

naturkødprojekt, der løber til

udgangen af 2007. Idéen er at sæl-

ge kød fra dyr der græsser på

naturarealer og opnå en merpris for

kødet. Der er en klar kommunal

interesse i at projektet fortsætter

for at skaffe dyr til græsning.

I den gamle Sæby kommune er

der gang i strukturudviklingen i

landbruget. I en række sager efter

den gamle lovgivning stødte vi ofte

ind i konflikter mellem øget ammo-

niakbelastning for større husdyrbrug

eller minkfarme og nærtliggende

artrige sure overdrev med stor

følsomhed for øget N-belastning, ja

ofte var tålegrænserne allerede

overskredet. Den problemstilling

slipper vi nok heller ikke for i den

nye kommune. Hvem skal betale

for at sikre god beskyttelse i habi-

tatområdet, jf. NBL § 19 c-f. Vil sta-

ten komme os til hjælp med ekstra

penge, eller ved at ændre MVJ-ord-

ningerne.

Vi imødeser en debat om den

fremtidige vandløbsvedligeholdelse.

Kan vi både sikre afvanding af de

lave arealer og opfylde målsætnin-

gerne for vandløbene. Juridisk har

opfyldelse af vandløbsmålsætnin-

gerne højeste prioritet. Selvom vi

normalt har rent vand i vandløbe-

ne, så har vi kun målopfyldelse i

godt 50 % af de målsatte vandløb.

Årsagen er en for hårdhændet ved-

ligeholdelse og for lidt fysisk variati-

on. Der er behov for mere sten og

grus og høller stryg variation og en

mere alsidig grøde. Det vil kræver

tilpasning af regulativerne. Lystfi-

skerne har tilbudt at være os

behjælpelige med at udlægge grus-

banker. Da de ofte har god kontakt

til lodsejerne, kan det medvirke til

at sikre den lokale forankring.

Endelig er der nogle få fauna-

passage problemer tilbage. Vi har

en sag, der har kørt i over 20 år

ved Sæby Vandmølle midt i Sæby

bys gamle kulturmiljø. Vi tror på, at

vi er tæt på en løsning, som også

Kulturarvsstyrelsen kan acceptere,

jfr. VLL §37 a stk. 1 og 2.

AfslutningNaturbeskyttelse kontra benyttelse

og pleje af natur skal nok komme

til at fylde en del frem mod år

2015, hvor der efter handleplaner-

ne generelt skal sikres god beva-

ringsstatus i habitatnaturområder

og de målsatte vandløb.

Natur i Frederikshavn og Læsø

Beskyttet natur 22 % af kommunens areal (140 km2)

Habitatområder (på land) 17 % af kommunens areal

Fredninger 60 km2 fordelt på 68 fredninger i

Fredrikshavn kommune. (Læsø 16)

Fredede fortidsminder 505 (Frederikshavn) / 624 (Læsø)

Offentlige stier, 40 km (herunder North Trail)

Offentlige vandløb 296 km (heraf 66 km tidligere

amtsvandløb, 5 km rørlagt og 41 km

grænsevandløb).

Et kig ind over Frederikshavn fra kanonstilling fra 2. verdenskrig.

Når det regner, kan de fleste af os finde ud af at beskytte os. Men hvad gør du, når der

kommer rust i rørene og varmtvandsanlægget? Når kalk stopper for det varme vand i hanerne?

Når kalken sætter sig på varmelegemer i beholderen? Eller beskadiger cafeens kostbare kaffe-

maskiner? Og hvad med de sundhedsskadelige bakterier i beholder og rør, eller alger i industri

og off-shore installationer?

Det kræver viden og respekt for naturen at beskæftige sig med vandbehandling. Hos

Guldager kan vi hjælpe dig med en effektiv og miljørigtig løsning. Vore ingeniører og teknikere

har gennem generationer udviklet et program, som har bevist sin værdi i Danmark og store

dele af verden.

Wise Water Treatment er fundamentet for vore medarbejdere. Det hele starter med en

dialog, med dem der har problemerne, en analyse og forslag til en individuel løsning.

Oplev hvordan Wise Water Treatment fungerer i praksis. Kontakt en af vore rådgivere på

tlf. 48134400 eller klik ind på www.guldager.com og få mere at vide.

Det er ikke sværere end at håndtere en paraply.

.

Vandbehandling. Hvor svært kan det være?


Der er nok af både fisk ogturister i de 13 havne i Fre-derikshavn Kommune.

/ Af Karsten Thorn, Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Kommune har fra

Voersaa i syd, rundt Grenen ved

Skagen til Tannis Bugt ca. 100 km.

kyst. Kyst med gode strande og

rent vand. Vand som i mange hun-

drede år, sammen den magre land-

brugsjord, har dannet grundlag for

eksistensen i den nordligste del af

landet. Behovet for at kunne kom-

me til søs og i land igen gjorde det

nødvendigt at bygge havne.

I Frederikshavn Kommune ligger

13 havne. Selv om havnene ligger

som perler på en snor, er det ikke

sådan at de ligger i direkte konkur-

rence med hinanden. Havnene er

forskellige og supplerer på den

måde hinanden så kommunen har

et meget bredt tilbudsområde til

den maritime verden.

Både til erhverv og turisterStarter vi i Nord med Skagen havn

er der tale om Danmarks største

fiskerihavne som selv de største

fiskefartøjer kan anløbe under alle

forhold. Havnen har store fiskefor-

arbejdnings- og eksportvirksomhe-

der. Der er værfter med store

nybygningsprogrammer inden for

fiskeri- og søværnsskibe. Byen og

havnen ligger tæt på hinanden og

det store antal turister som besøger

byen ses i stort tal på havneområ-

det.

I Skagen Havn ligger Skagen

Lystbådehavn. Havnen er nærmest

et begreb, idet den består af en del

af selve Skagen Havn og kun eksi-

sterer i sommerhalvåret. Lystbåde-

havnen er kommunal og opkræv-

ning af afgifter fra de mange sejlere

og servicering af disse forestås i

denne periode af kommunen. Hav-

nen har årligt 12 – 13.000 gæste-

bådeovernatninger. Ud over hektisk

aktivitet på industrihavnen er områ-

det også karakteristisk ved de man-

ge spisesteder, butikker og handel

med fisk. Skagen havn har 100 års

jubilæum i år.

Syd for Skagen ligger Ålbæk

Havn. Dette er også en kommunal

havn som drives af foreningen

”Ålbæk Havn af 1991”. I Havnen er

der stadig lidt fiskeri. Desuden er

der et træskibsværft. Havnen

besøges hvert år af mange turister

fra såvel land- som vandsiden. Det

er typisk at aktiviteterne foregår i et

lavere gear end i Skagen. Havnen

har sjæl og tiltrækker folk der priori-

terer rolige afslappede dage frem

for effektiv turismeindustri.

Strandby Havn, som ligger mel-

lem Ålbæk Havn og Frederikshavn,

er en stor fiskerihavn. Havnen er

ejet af fiskerne i Strandby. Der er

en del fiskeindustri på havnen.

Strandby Værft er kendt langt

omkring for sit arbejde på træbåde.

Fiskerflåden består stadig af et halvt

hundrede kuttere som driver deres

fiskeri fra alle steder i landet. Fisker-

ne betaler via deres landinger en

procentdel til havnen. Dette har

gjort at man har været i stand til at

bevare en moderne og velholdt

havn med godt serviceniveau. I

havnen er der en enkelt bro med

plads til nogle få fritidssejlere.

Rønnerhavnen er næste perle i

rækken. Havnen er en kommunal

havn der ligger i den nordlige del af

Frederikshavn. Den prioriteres højt

af lokalbefolkningen som et af

byens bynære, rekreative områder.

Havnen råder over knap 400

bådpladser og havde sidste år

besøg af godt 500 gæstesejlere.

Udover industri har Frederiks-

havn Havn Danmarks største Flåde-

havn.. Med over 2.000 ansatte

yder flådehavnen et meget stort

bidrag til lokalområdets beståen.

Selve havnen, som før var kendt for

sine store værfter, har efter disses

lukning rejst sig igen. Med MAN

som absolut største aktør på områ-

det, har en lang række mindre virk-

somheder nedsat sig på havnen og

udfører såvel gamle som nye aktivi-

teter.

Havnen er stadig en meget stor

færgehavn med over 5.000 årlige

afgange. Det vil sige 2,5 mill. pas-

sagerer, 1/2 mill. biler og 3 mill. tons

gods.

Som fiskerihavn, har havnen

ikke længere den store betydning.

Der er stadig en del kuttere hjem-

mehørende og man har stadig en

fungerende fiskeauktion, men det

store og betydende foregår i de to

andre fiskerihavne, Strandby og

Skagen. Når man indregner alle

aktiviteter, er det ikke urealistisk at

sige at 3.500 personer har deres

arbejde på eller i forbindelse med

havnen.

Havneoverblik:

100 km kyst og 13 havne!


Frederikshavn Marina. Navnet

dækker over en privat havn med

350 faste pladser.

Sæby Havn er ældstSæby Havn er nok den ældste af

havnene. I historiebøgerne tales

der om havn allerede da Sæby i

1524 fik sin købstadsrettigheder.

Oprindelig var havnen udskibnings-

sted for Børglumbispens varer.

Senere blev der også tale om fiske-

rihavn. Da kvotering på fisk og

ophugning af kuttere begyndte, sat-

te det stort præg på Sæby Havn.

Antallet af fiskere er nu helt nede

på 2 stk. Disse er meget sjældent i

Sæby. I stedet er Sæby blevet en

meget populær fritidshavn med

200 faste pladser i havnen og 100

jollepladser i åen. Havnen har årligt

mellem 7 og 8000 gæstebådeo-

vernatninger. Der har de senere år

På den mere ”bløde” side har vi

de rekreative havne. Skagen Lystbå-

dehavn, Ålbæk Havn Rønnerhav-

nen, Sæby Havn og Voersaa Havn

er de kommunaler havne der sam-

men med Frederikshavn Marina

giver et meget bredt tilbud til den

fritidsbaserede del at havlivet. Her

kan man byde på turisme med

”gang i den” hele døgnet, den

mere rolige oplevelse med hygge

og god service og oplevelsen hvor

lokalbefolkningen kan slå fritiden

ihjel med fiskeri, sejlads og hygge,

uden at det behøver at foregå i

direkte tilknytning til de mange til-

tag som henvender sig til turismen.

Det brede tilbud har også gjort at

havnene rask væk melder at alle

pladser er udlejede. Det er ikke

unormalt at havnene kan præsen-

tere en liste med folk der venter på

bådpladser.

været foretaget store vedligeholdel-

sesarbejder, hvor belægninger og

kloakker er udskiftet. Hvor der før

var industri, er der forretninger og

boliger. Miljøet omkring havnen er

meget populært og specielt traditi-

onen med nedspilning af flag kl.

2100 om sommeren hører til de

helt store tilløbsstykker.

Voersaa Også her er der tale om en kom-

munal havn som lejes af en fore-

ning. Havnen består egentlig af 2

havne. Det gamle fiskerleje i byen

og en nyere yderhavn. Havnene er

renoveret i 1997. Der er 120 faste-

pladser i yderhavnen og 12 i det

gamle fiskerleje. Antallet af

gæstesejlere er ikke stort. Dels lig-

ger Voersaa lidt afsides i forhold til

den rute mange sejler og derudo-

ver har der været problemer med

at holde vanddybden i indsejlingen.

Ud over de nævnte havne er

der også Hirsholmen havn. Havnen

ligger på ø-gruppen Hirsholmene

og administreres under Skov- og

Naturstyrelsen. Havnen er populært

udflugtsmål, men øgruppen er fre-

det og administratoren af øerne har

ikke til opgave at gøre stedet til et

egentligt mål for storstilet turisme.

Et par små jollehavne, Neppens

Havn og Skansehavnen som ligger

henholdsvis syd og nord for Frede-

rikshavn har ikke nogle gæstesejlere,

men er havne med stor betydning

for dem som har både liggende deri.

Man kan således sige at kom-

munes 3 erhvervshavne tilsammen

spiller på næsten alle maritime

erhvervstangenter. Havnene tilby-

der alt fra værftsindustri, fiskeforar-

bejdning, fiskeri, færgefart til anløb

af krydstogtsskibe og turisme.

Frederikshavn Havn - blot én af 13 havne i den nye kommune. Nederst på siden: Voersaa Havn (tv) og Sæby Havn (th)


Nordjysk Brand- og Red-ningsskole har altid væreten fast bestanddel afberedskabet i Frederiks-havn Kommune

/ Af Karsten Thorn, Beredskabschef,

Frederikshavn Kommune.

En skole i brændpunktetNordjysk Brand- og Redningsskole

ligger i Hvims 22 km. nord for Fre-

derikshavn, og er nabo til Søvær-

nets Havariskole og Redningsbe-

redskabets øvelsesområde.

Den beredskabsmæssige trio

danner således brændpunktet for

Nordjyllands uddannelser indenfor

beredskab

Frederikshavn Kommune ejer

Nordjysk Brand- og Redningsskole

og skolen er en vigtig del af kom-

munens daglige beredskab. Siden

opstarten i 1966 har Nordjysk

Brand- og redningsskole kontinuer-

ligt udviklet sig til et topmoderne

videnscenter, med fokus på mariti-

me kurser, bl.a. brand- og røgdyk-

keruddannelse, brandlederuddan-

nelse, førstehjælp og ’farligt gods’

kurser.

En moderne skoleSiden etableringen har Nordjysk

Brand- og Redningsskole fungeret

som et centrum og samlingspunkt

for uddannelse, udvikling og sikker-

hed. Skolen samler folk med for-

skellige evner specialiserer sig i alt

indenfor området.

Skolen har desuden et omfat-

tende udvalg af uddannelsesmate-

riel og sikkerhedsudstyr. I samarbej-

de med forskellige leverandører

afprøver skolen løbende nye pro-

dukter under ekstreme forhold. Det

er for eksempel røgdykkerappara-

ter, forskellige former for sikker-

hedsbeklædning, slanger, strålerør

osv. På baggrund af disse forsøg er

skolen i stand til at give en objektiv

og kvalificeret vurdering af nye pro-

dukter.

Nordjysk Brand- og Rednings-

skole er et centrum for den gene-

relle udvikling indenfor det overord-

nede beredskab.

Med et højt vidensniveau, en

kontinuerlig velvilje til at teste nye

materialer og muligheder og et

hjerte der brænder for skolens plig-

ter, er skolen en vigtig faktor for

Frederikshavn Kommune og kom-

munens borgere.

Integreret i beredskabetNordjysk Brand- og Redningsskole

har altid været en integreret del af

beredskabet i Frederikshavn. En af

gevinsterne herved er en eneståen-

de mulighed for at træne mand-

skab og uddanne yderst kvalificere-

de instruktører. Det kan man mær-

ke på skolen, hvor den professio-

nelle stolthed positivt præger både

elever, ledere og instruktører.

Brandskolens daglige driftI den daglige drift er det brandsko-

lens kursister der er i centrum. Sko-

lens grundlæggende holdning er, at

brandskolevirksomheden aldrig må

blive større, end den kan rummes

inden for rammerne i det daglige

beredskab.

Brandskolens kursister er hoved-

sagelig fra områdets maritime sko-

ler, men stort set alle danske rede-

rier er kunder hos Nordjysk Brand-

og Redningsskole, hvilket igen vid-

ner om skolens centrale placering

og evner indenfor brand- og red-

ning. Herudover tilbyder skolen alle

former for brand- og redningskurser

til virksomheder og institutioner,

som jævnligt benytter sig af sko-

lens faciliteter.

Nordjysk Brand- ogRedningsskole brænderfor det…


Nordjysk Brand- og Rednings-

skole tilstræber at være et knude-

punkt indenfor sit felt, og satser

fortsat på videreudvikling og specia-

lisering. Men det er fortsat kerney-

delserne der danner udgangspunk-

tet for skolen. Derfor gennemfører

skolen også praktisk undervisning,

hvor det er muligt indenfor ram-

merne af kursusindholdet.

Brandskolens kurser er internatio-

nalt godkendt, og er under løbende

udvikling og forbedring i samarbej-

de med Søfartsstyrelsen i Danmark.

Nordjysk Brand- og Redningsskole-

indgår gerne i totalløsninger sam-

men med de maritime skoler i

landsdelen.

Kursister og InstruktørerSkolens praktiske lektioner gen-

nemføres med maximalt 12 kursi-

ster og alle skolens kurser opfylder

de gældende myndighedskrav.

Desuden dokumenterer man

løbende den korrekte gennemførel-

se af de forskellige kursusforløb.

For at opretholde standarden og

de nationale som internationale

krav, stiller brandskolen store krav

til skolens instruktører om uddan-

nelse i henhold til gældende regler.

En forstærkning af detdaglige beredskab iFrederikshavn KommuneNordjysk Brand- og Redningsskole

styrker det daglige beredskab i for-

bindelse med brandbekæmpelse i

skibe. Skolen træner også befalings-

mænd ved det daglige beredskab i

den særlige form for ledelse, som

skal udføres ved brandbekæmpel-

sen. Den viden og ekspertise som

opnås ved træningen, anvendes i

forbindelse med uddannelse af kur-

sister på brandskolen.

Herudover har instruktørerne

løbende øvelser, indgående

træning ved bekæmpelse af skibs-

brande og undervisningserfaring.

Kun instruktører som underviser

kontinuerligt og som præsterer et

vist antal undervisningstimer

anvendes på brandskolen.

Perspektiverne for NordjyskBrand- og Redningsskole Aktiviteterne på brandskolen var i

sidste halvår af 2006 i voldsom

vækst og der er i 2006 også foreta-

get de nødvendige sikkerhedsmæs-

sige reparationer af øvelsesan-

lægget. Der arbejdes desuden på

at finde nye forretningsområder

indenfor den maritime sektor og

offshore, således at Nordjysk

Brand- og Redningsskole kan opret-

holde den plads.

Brandskolen har i 2006 indgået

aftale med Dansk Brand- og Sikrings-

institut om et kursussamarbejde.

Det bevirker at Brandskolen gen-

nemfører kurser i varmt arbejde,

diverse kurser i førstehjælp og ele-

mentær brandbekæmpelse samt

planlægning og afvikling af øvelser

på Scandic Hotellerne m.v. Lokalt

er der herudover lavet aftale om at

reserverer arealer i Hvims til brand-

efterforskning i køretøjer og bygnin-

ger.

Brandskolen samarbejder med

Søværnets Havariskole om at

udbygge området i Hvims og I de

næste par år frasælger brandskolen

arealer til søværnet, som har behov

for at ekspandere i området.

Brandskolens gevinst er at få opti-

meret og udbygget undervisnings-

og velfærdsfaciliteterne i én sam-

menhængende bygning.

Øvelser på Nordjysk Brand- og redningsskole

Moderne uddannelsesfaciliteterNordjysk Brand- og Redningsskole råder over en lang række af

uddannelsesfaciliteter, som opfylder de store krav, der i dag stilles

for at give kursisterne en realistisk uddannelse.

• Ny velfærdsbygning med undervisnings- bade- og kantineforhold

• Røgdykkerbane på ca. 125 meter

• Klargøringshal i forbindelse med røgdykkerbane.

• Undervisningsbygning i forbindelse med brandskrog. (Pumpe-

rum)

• Overtændingscontainer

• Skibsmodul i 3 etager på i alt ca. 900 m2 fordelt på 30 rum

• Gasanlæg med F-gas til bekæmpelse af større gasbrande

• Dækshus og standpladser til slukningsøvelser med håndslukkere

m.v.

• Flere kar til slukning af større væskebrande på op til 19 m2

54 TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA

Kommunerne står over forstore udfordringer. De nyeenergikrav i bygningsregu-lativet, ændringer mht.energimærkning og over-ordnet at opfylde miljøkravom at reducere udlednin-gen af CO2 stiller nye krav

/ Af Anne Svendsen, Facility Management,

Grontmij | Carl Bro A/S

I Danmark er kommuner forpligtet

til at registrere energiforbrug i de

offentlige bygninger samt at lave

energimærker for bygninger over

60 m2 Desuden skal de energibe-

sparelser, der bliver beskrevet i

energimærket med en tilbagebeta-

lingstid under 5 år, sandsynligvis

laves fremover.

Mange kommuner har en byg-

ningsmasse, som måske er over 30

år gammel, bygningerne kræver

mere og mere vedligehold, mange

af bygningerne er kun bygget til at

holde midlertidigt, men bruges sta-

digvæk. Vinduer bliver utætte, fugt-

skader opstår, skimmelsvampen

breder sig. De tekniske anlæg bliver

ældre og ældre, mange steder har

udstyret overskredet sin levealder

og energiforbrug og tab bliver

større. Ofte udskiftes tekniske

anlæg kun, når noget går i stykker.

Olie- og gasfyr er af ældre dato og

har måske ret lave virkningsgrader.

Samtidigt kommer der flere elektri-

ske apparater og mere udstyr, flere

computere, Smart boards m.v. i

klasselokaler osv. Forbruget stiger,

komforten forringes og kravene bli-

ver større og større. Det er de

færreste kommuner, der har et

samlet overblik af besparelsesmu-

ligheder, som findes i kommunen.

Hvordan løser kommunenenergiopgaverne Det er meget forskelligt, hvem der

tager sig af en kommunes energisi-

tuation. I nogle kommuner er opga-

ven lagt under teknisk drift, som en

del af arbejdet med at servicere de

tekniske anlæg. Det betyder, at

fokus er på drift og at anlæggene

fungerer og ikke nødvendigvis at

spare energi eller optimere

anlæggene. Mange steder sidder

der ildsjæle med interesse og

viden om området, men der er

også tilfælde, hvor den ansvarlige

hverken har tid, viden eller interes-

se for energibesparelser. Funktio-

nen kan også være lagt ind under

f.eks. kommunens Agenda 21-

arbejde eller Grønt Regnskab, hvor

fokus er på at samle og registrere

energiforbrug og kunne formidle

disse oplysninger videre til borgere

mv., men hvor der ofte ikke er tid

eller ressourcer til at gennemgå tal-

lene og analysere forbrug.

Eksisterende barriererKommunernes Landsforening har

lavet en undersøgelse, som viser, at

der er et meget stort energibespa-

relsespotentiale i kommunerne og

derfor også et stort potentiale for at

nedbringe CO2 udledningerne. KL

har undersøgt nogle af de barrierer

som eksisterer og peger bl.a. på føl-

gende forhold:

Økonomi• Energibeslutninger træffes som

led i en politisk proces

• Kommunerne ser energibespa-

rende tiltag som en ekstraudgift

og ikke som en investering med

årlige reduceringer i udgifter.

• Der er ingen eller en uigen-

nemskuelig økonomisk motiva-

tion til besparelser

• Ingen politisk opbakning/inter-

esse

Organisation• Energiansvaret er f.eks. placeret

i forvaltninger, som måske ikke

Barrierer for energibe-sparelser i kommuner

Anne Svendsener uddannet bygningsingeniør

og har taget en Master of Sci-

ence i energistyring og energi-

besparelser på Cranfield Uni-

versitet i England.

Hun har arbejdet med energi

og energibesparelser i omkring

16 år, bl.a. i Østeuropa.

Hun har senest arbejdet i

Høje Taastrup Kommune i ca.

4 år som energikonsulent og

kommet til Grontmij | Carl Bro

A/S i 2007, hvor hun bl.a.

beskæftiger sig med energibe-

sparelser i kommunerne.

TEKNIK & MILJØ I ENERGI OG KLIMA 55

har tekniske eller økonomiske

kompetencer

• Den, som indsamler energidata,

har måske ikke nogen indflydel-

se på økonomi eller budgetter

Adfærd• Sådan har vi altid gjort, det vil

være besværligt at ændre på

det.

• Vi har ikke tid, institutionen skal

være færdig/repareret/ombyg-

get hurtigst muligt

• Det vigtigste er, at det virker, vi

kan ikke tage chancer

KL peger på forskellige strategier

for at overvinde disse barrierer:

• Kommunen skal prioritere ener-

gi, energibesparelser og mil-

jøforhold.

• Kommunens energiansvarlige

skal have direkte ansvar for

energibudgetter samt økonomi

til at udføre energibesparende

tiltag.

• Den energiansvarlige bør refe-

rere direkte til økonomiforvalt-

ningen og ikke til de enkelte

forvaltninger.

• Energibudgetter bør laves ud fra

reelle forbrug og ikke som

løbende budgetter.

målernumre, forsyningsselska-

ber, samt indkøbsaftaler

• Oversigt over konti, hvor betales

el, vand og vandregninger

• Registrering af forbrug

• Oversigt over kontaktpersoner,

den energiansvarlige, samt

andre relevante kontaktperso-

ner

• Bygnings- og anlægsgennem-

gang med billeddokumentation

Facilities Management forkommunerGrontmij | Carl Bro har udviklet et

Facilities Management koncept,

som bl.a. kan hjælpe kommunerne

med at udvikle deres egen aktive

energistyring, hvor man ikke bare

opfylder lovens krav om at registre-

re energiforbrug og lave energi-

mærker, men får lavet en ener-

gispareplan med en prioriteret liste

over mulige energibesparelsestiltag

med tilbagebetalingstider.

En energiplan kan indeholde:

• Oversigt over eksisterende for-

hold,

• sammenligning med nøgletal,

• vurdering af potentiale for ener-

gibesparelser

• Der skal etableres en ener-

gisparepulje eller øremærkes

penge til energisparetiltag. Der

kan være flere løsningsmodeller

til, hvordan der etableres penge

til en energisparepulje, f.eks.

fast årlig bevilling, eller bespa-

relser føres over i næste års

energipulje.

• Økonomisk motivation til bru-

gerne, enten i form af overfør-

sel af besparelser i forhold til

budget eller en slags energispa-

rebelønning.

• Der skal udpeges en energian-

svarlig på hver institution.

Aktiv energistyringI dag har de fleste kommuner inve-

steret i et edb-program, som kan

holde rede på forbrug og graddage

m.v. og hvor man enten selv taster

ind eller hvor tallene bliver registre-

ret elektronisk. Men hvis man skal

videre med energistyring og sørge

for, at det ikke kun er en registre-

ring, men et værktøj, som kan bru-

ges både af politikere, af bygninger-

nes brugere, teknikere og eventuelt

borgere, er det nødvendigt med et

interaktivt, intelligent, web-baseret

system, hvor brugeren selv direkte

kan indtaste forbrug enten på kom-

munens intranet eller via internettet

og med det samme få en tilbage-

melding om indtastningen eventu-

elt er forkert eller om budgettet er

overskredet osv. Det er også væs-

entligt, at brugerne af institutioner-

ne kan trække nøgletal ud og sam-

menligne en institution med andre

tilsvarende institutioner. Det forven-

tede energiforbrug kan lægges ind,

enten som energital eller som kro-

ner, herved kan brugeren holde styr

på det aktuelle forbrug.

Ved at lægge oplysningerne ud

til alle i en kommune, kan både

kommunaldirektøren, forvaltnings-

chefer, institutionsledere m.v. hur-

tigt selv danne sig et overblik over

forbrug og f.eks. miljøbelastninger,

uden at skulle gennem mange led

og uden at have en teknisk bag-

grund. Derved bliver værktøjet

dynamisk og mere end bare et

registreringsværktøj.

Et intelligent energistyringsprogram

indeholder:

• Stamdata, hvilke ejendomme

råder kommunen egentligt over

og hvor stort er det samlede

antal kvadratmeter, antal bruge-

re pr. bygning

• Oversigt over alle målere,

Kommunerne er forpligtede til at registrere energiforbruget i bygninger.


Der kan i en energihandlingsplan

også være forslag til finansiering og

målsætninger for kommunen

• Mål, eks.: fastholde samme for-

brug som sidste år

• Økonomi, eks.: der afsættes 1

mil. kr. om året til energibespa-

rende tiltag

I forhold til et energimærke, som er

et standardprodukt på en enkelt

ejendom, vil en energihandlings-

plan for en kommune skabe et

samlet overblik over potentielle res-

source besparelser i en kommune

samt en detaljeret prioriteringsliste

med en grundig beskrivelse af, hvil-

ke tiltag, der skal til for den enkelte

bygning for at nedbringe energifor-

bruget.

Eks. besparelse: Investering:

Nuværende Anslået

elforbrug: 200 MWh/år investering 520.000 kr.

Fremtidigt

elforbrug: 100 MWh/år

Elbesparelse: 100 MWh/år Økonomi:

Økonomisk Tilbagebetalingstid

el-besparelse: 125.000 kr./år (TBT) 4,2 år

Mere info:

www.komsam.dk

Information til kommuner om

drift og vedligeholdelse

www.elsparefonden.dk

Elbesparelser, udskiftning af

belysning, sparepumper mv.

www.skoleforbrug.dk Sam-

menlign skolernes energifor-

brug med andre skolers

www.feksek.dk

Energimærkning


www.iss-kloakservice.dk

3400 HillerødTlf.: 4822 0220

Tlf.: 4364 69392620 Albertslund

Tlf.: 5951 03814400 Kalundborg

4700 NæstvedTlf.: 5570 0484

Tlf.: 5460 16454970 Rødby

Tlf.: 6223 12085700 Svendborg

6000 KoldingTlf.: 7552 4322

Tlf.: 7586 58427100 Vejle

Tlf.: 7567 88898700 Horsens

Tlf.: 9752 28227800 Skive

Hos ISS Kloak- og Industriservice har vi en klar målsætning om at skabe endnu flere forbedringer for vores kunder.Det kræver selvfølgelig mere end blot et smil.Det begynder med tillid og god forståelse, og det er derfor, vi lytter til vores kunders behov og sikrer os, at vi har en omfattende viden om kundens forretningsgang.På denne måde kan vi udforme den rigtige serviceløsning, og gennemføre løsningen påden mest effektive måde.Vores størrelse sikrer den nødvendige fleksibilitet og arbejdskraft til at vi kan påtage os enhver opgave, hvor som helst og når som helst.Vores kunder kan stole på, at opgaven bliver løst efter aftale og under nøje hensyn til miljø, sikkerhed, kultur og kutyme.

Kommunerne har i kraft afderes rolle som planmyn-dighed, bygherre og ind-køber allerede i dag mangemuligheder for at frem-skynde energi- og miljøfor-bedringer i den eksisteren-de og den kommende byg-ningsmasse. Disse mulig-heder skal kommunernebruge.Derudover er der behov foren række ændringer i lov-givningen for yderligere atunderstøtte kommunernesbestræbelser på energirig-tige boliger.

/ Af Johan Nielsen, Energi- og trafikpolitisk

medarbejder,Det Økologiske Råd

Nogle kommuner har allerede ved-

taget miljø- og energimål for kom-

munen eller for områder i kommu-

nen. Men under hensyn til truslen

fra klimaforandringerne er der

behov for, at alle kommuner vedta-

ger ambitiøse målsætninger og vir-

kemidler for energirigtige bygnin-

ger, for herved at nedsætte energi-

forbruget og medvirke til at mind-

ske klimaproblemerne. Desuden

hjælper en ambitiøs kommunal

indsats med til, at Danmarks leden-

de stilling på klimaområdet kan

opretholdes, specielt op til topmø-

det i 2009.

Der er desuden behov for at

stramme lovgivningen omkring

boligernes energiforbrug, så kom-

munerne får flere muligheder for at

realisere mere ambitiøse miljø- og

energimålsætninger.

Kommunerne må udnytte deeksisterende mulighederfuldt udUUddllææggnniinngg aaff aarreeaalleerr ttiill ooppfføørreellssee

aaff llaavveenneerrggiibboolliiggeerr

Kommunerne kan allerede nu sik-

re, at boligerne i kommunen er

energieffektive og forsynes i alt fald

delvis med vedvarende energi.

Først og fremmest kan kommunen

efter den nye ændring af lov om

planlægning - lov nr. 204 vedtaget

1/6 2007 - udlægge alle arealer

med krav i lokalplanen om, at nye

boliger skal være lavenergiboliger.

De svanemærkede huse i Herfølge

nær Køge har vist, at der kan byg-

ges mange forskellige typer enfami-

liehuse som lavenergiboliger, også

som lavenergiklasse 1. Sådanne

krav vil markere kommunen som

en fremsynet og visionær kommu-

ne – uden at der tabes indtægter

på kommunalt grundsalg. Det viser

eksemplerne fra Stenløse Syd, nu

Egedal kommune.

Lavenergi enfamiliehusene er

ikke nødvendigvis væsentlig dyrere

end almindelige boliger, som ”blot”

opfylder bygningsreglementet.

Indeklimaet og komforten i lavener-

gihuse kan være bedre end traditi-

onelle huse. Samtidig vil udgiften til

energi være væsentlig lavere, og så

er det samlet set en god forretning

for beboerne.

Der er endnu ikke egentlige eta-

geboliger, som er lavenergiboliger i

Danmark. I udlandet, bl.a. Østrig, er

der mange passivetageejendom-

me, se artikel af Lene Okholm, Det

Økologiske Råd i maj 2007 af Tek-

nik og miljø. Der er derfor behov

for, at enkelte kommuner udbyder

arealer til lavenergi etageboliger, så

der også bliver gennemført byggeri-

er med etageejendomme, som er

lavenergiboliger.

OOpprreetttteellssee aaff ddeemmoonnssttrraattiioonnssoommrråå--

ddeerr

Det klart største potentiale for ener-

gibesparelser ligger imidlertid ved

renovering af eksisterende bygnin-

ger. For at understøtte at energibe-

sparelser medtages ved alle reno-

veringer kan kommunen vedtage

en politik herom og udpege et

boligområde eller hele kommunen

med særlig fokus til demonstrati-

onsprojekt på energirenovering af

eksisterende boliger. Der kan opstil-

les målsætninger om, at

området/kommunen skal spare

mindst 21 % på udledningen af kli-

magasser ved energibesparelser og

øget anvendelse af vedvarende

energi.

Herved vil området opfylde den

danske reduktionsmålsætning for

2008-12 i Kyoto protokollen. Pro-

jektet kan omfatte el, varme og

eventuelt transport. Kommunen

kan indgå samarbejde med energi-

rådgivere og håndværkere om,

hvordan energirenoveringer kan

gennemføres. Herved kan kommu-

nen aktivt medvirke til at der kom-

mer flere eksempler på, hvordan

de almindeligste typer af boliger i

Danmark kan renoveres til en væs-

entlig forbedret energistandard.


Kommunerne og energirigtige boliger

RReedduukkttiioonn aaff ddee ffaassttee ttaakksstteerr ppåå

ffjjeerrnnvvaarrmmee

Har kommunen indflydelse på takst-

fastsættelse på fjernvarmeforsynin-

gen i form af ejerskab, må den sørge

for, at den variable afgift udgør den

største del af taksten. Den faste afgift

bør højst udgøre 18 - 22% af fjern-

varmeindtægterne set over en 5-årig

periode. Det vil sikre, at borgerne

sparer penge, når de sparer på fjern-

varmen, samtidig med at ejere af

brændeovne fortsat betaler for fjern-

varmeselskabets forsyningspligt.

RReedduucceerree ffrreemmlløøbbsstteemmppeerraattuurreenn ii

ffjjeerrnnvvaarrmmeessyysstteemmeett

Kommunen bør desuden arbejde

for, at det bliver muligt på sigt at

sænke fremløbstemperaturen i

fjernvarmesystemet. Ved energire-

novering af boliger i fjernvarmeom-

rådet vil det være muligt at tilfreds-

stille varmebehovet i boligen med

en lavere fremløbstemperatur i fjer-

nvarme systemet. Desuden er der

en række tekniske muligheder for

at sikre den tilstrækkelige varme-

mængde i boligerne ved lavere

fremløbstemperaturer, bl.a. ved rør-

dimensionering og boostning (dvs.

sende fjernvarmen frem med

ekstra pumpe i kolde perioder)

det bebyggede areal er større end

for andre boliger eller at det beboe-

de areal bliver mindre. Det kan dre-

je sig om 5-6 m2 for et almindelig

villa. Kommunerne kan i sådanne

tilfælde dispensere fra regler om

bebyggelsesprocent og afstand til

skel, som det kan være vanskelige-

re at overholde. Men ejendomsbe-

skatningen bliver også højere. De

danske regler, der bygger på brutto-

areal, bør derfor ændres enten til

regler om nettoareal – der ofte

anvendes internationalt - eller til

bruttoareal minus ydermure, så

lavenergiboliger ikke stilles ringere

end andre boliger.

EEnneerrggiibbeessppaarreellsseerr ii kkoommmmuunnaallee

bbyyggnniinnggeerr

Kommunerne kan sætte ekstra fart

på energibesparelser i de kommu-

nale bygninger. Kommunen kan i

dag låne til energibesparende pro-

jekter uden for de kommunale

lånerammer. Alle energibesparelser

med en tilbagebetalingstid på 10 –

15 år kan gennemføres rentabelt

med lånefinansiering. Kommuner-

ne bør derudover kræve og under-

støtte, at alle selvejende institutio-

ner også gennemfører rentable

energirenoveringer.

BBæærreeddyyggttiiggee ddiissppeennssaattiioonneerr ffoorr ttiill--

sslluuttnniinnggsspplliiggtt ffoorr ffjjeerrnnvvaarrmmee oogg

nnaattuurrggaass

Kommunerne må som planmyn-

dighed medvirke til, at dispensati-

onsmuligheden for tilslutning til

fjernvarme og naturgas for lavener-

gibygninger administreres bære-

dygtigt. Det kan f.eks. ske ved at

stille krav om lavenergibyggeri for

hele boligområder og herefter give

mulighed for, at disse boliger kan

tilsluttes returløbet i fjernvarmesy-

stemet til en billig penge. Lavener-

giboliger behøver ikke høje vand-

temperaturer og kan ved denne til-

slutningsmåde til fjernvarmen opnå

en billig miljørigtig opvarmning

med høj komfort og godt indekli-

ma..

LLeettttee ggeennnneemmfføørreellsseenn aaff eenneerrggiibbee--

ssppaarreellsseerr

Selv rentable energibesparelser

gennemføres ofte ikke i eksisteren-

de boliger.

En barriere er, at ejeren/lejeren

ikke kan overskue renoveringspro-

cessen, hvor der skal findes de rig-

tige løsninger, der skal tages kon-

takt med håndværkere, tilbuddene

skal vurderes og finansiering skal

på plads.

Kommunen, de lokale energisel-

skaber og håndværkere kan hjælpe

borgerne med processen. Ved

rekvirering af et EMO mærke vil de

økonomisk rentable investeringer

blive udpeget. Hertil kommer en

række fordele med bedre indekli-

ma og forbedret komfort, som ikke

prissættes. Derefter kan f.eks. kom-

munens energiselskab eller fjern-

varmeselskab hjælpe med at opstil-

le standardløsninger og anbefale

håndværkere. Hvis energiselskabet

samtidig kan formidle finansiering,

kan det hjælpe borgerne med at

gennemføre energibesparelser.

Energiselskaberne har en egenin-

teresse i at sikre gennemførelse af

energibesparelser, da de i øjeblik-

ket pga. aftalerne med regeringen

er forpligtigede til at sikre doku-

menterede energibesparelser på

samlet 3 PJ om året.

DDiissppeennssaattiioonneerr ffoorr bbeebbyyggggeellsseess--

pprroocceenntteerr oogg sskkeellkkrraavv ffoorr llaavveenneerrggii--

bboolliiggeerr

Lavenergibygninger kan blive ramt

af reglerne om bebyggelsesprocen-

ter og om afstandskrav til skel.

Lavenergihuse vil have tykkere

ydervægge for at opfylde kravene

om isolering. Det betyder enten at


Isolering – et af mange område hvor indsatsen for energi- og miljørigtigt byggeri kan forbedres.

Behov for at kommunerne fårflere mulighederMange kommuner ønsker at frem-

me en bæredygtig udvikling i kom-

munen og reducere energiforbru-

get. Der er behov for, at disse kom-

muner får nogle bedre værktøjer til

at sikre deres målsætninger.

RReeggeellmmææssssiigg EEMMOO mmæærrkknniinngg aaff

aallllee bboolliiggeerr

Først og fremmest bør lejere og

ejere af boliger gøres tydeligere

opmærksom på mulighederne for

at gennemføre energibesparelser

og den økonomiske og komfort-

mæssige gevinst herved. Det skal

samtidig gøres lettere for ejere og

lejere at overvinde barriererne for i

praksis at gennemføre rentable

energibesparelser.

Den nye EMO ordning bør der-

for ændres fra at bygge på et krav

om energimærkning ved salg, til at

alle boliger energivurderes i løbet

af en årrække. På nuværende tids-

punkt skal alle større boligejendom-

me EMO mærkes hvert femte år.

Det bør ændres, så alle ejendom-

me, også enfamilieshuse, skal EMO

mærkes regelmæssigt, f.eks. hver

10. år. Huse med dårlig energistan-

dard, bør EMO mærkes oftere.

GGrrøønn eejjeennddoommssbbeesskkaattnniinngg

For at fremme de økonomiske

incitamenter til at gennemføre de

rentable energitiltag, som findes

ved EMO-mærkningen, kan ejen-

domsværdibeskatningen gøres

grøn. Beskatningen kan øges med

f.eks. 10 %, hvis de rentable ener-

gitiltag i EMO rapporten ikke gen-

nemføres inden 3 år. Derudover

kan gives tilskud til gennemførel-

sen, f.eks. på 20 %, hvis renoverin-

gen foretages af momsregistrerede

virksomheder og er gennemført

inden 2 år. Alternativt kan stilles

krav om, at alle rentable forslag i

EMO rapporten skal gennemføres i

løbet af f.eks. 3 år.

Dette bør følges op af en grøn

ejendomsvurdering fra 2010, som

er afhængig af energimærket. Det

kan ske ved at graduere ejendoms-

værdibeskatningen efter energi-

mærke, så den for samme ejen-

domsværdi f.eks. er 30 % lavere

for en lavenergiklasse 1 bolig end

for den dårligste energiklasse.

Ønskes at tage hensyn til boligens

alder, kan ejendomsbeskatningen

gøres afhængig af den gennemsnit-

lige energistandard eller bygnings-

reglementets krav for boliger i den

pågældende aldersklasse. Det kan

gennemføres provenuneutralt for

den samlede ejendomsbeskatning.

NNyytt bbyyggnniinnggssrreegglleemmeenntt oogg ssttrraamm--

nniinngg aaff kkrraavv ttiill iissoolleerriinnggssssttaannddaarrdd

ffoorr vviinndduueerr

Kommunerne bør via KL arbejde

for, at revisionen af energikravene i

Bygningsreglementet fremrykkes. I

den indgåede aftale herom er

aftalt, at lavenergiklasse 2 bliver

obligatorisk fra 2010 og lavenergik-

lasse 1 fra 2015. F.eks. kunne lave-

nergiklasse 1 blive standard senest

fra 2012. Desuden bør kravene til

energistandard ved renovering

strammes markant. Der er således

krav om, at energitiltag med en vis

rentabilitet skal gennemføres. Dette

bør udvides, så også projekter med

lidt lavere rentabilitet skal gennem-

føres. Samtidig skal den kommuna-

le kontrol med, at de gennemføres,

forstærkes.

Derudover bør energikravene til

vinduer i bygningsreglementet

strammes, og den eksisterende

mærkningsordning for vinduer

ændres, så der tages hensyn til vin-

duets samlede energibalance og

ikke kun rudernes. U-værdien bør

højst være 1,5 W/ m2 for hele vin-

duet for alle vinduestyper. Det vil

især få betydning ved renovering.

Kommunen bør sikre, at den selv

kun bruger energieffektive vinduer

samt oplyse borgerne om, at den

eksisterende mærkningsordning

ikke garanterer energieffektive vin-

duer.


GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk


Styr på oversvømmelserne?

Krüger og PH-Consult tilbyder en professionel analyse af kommunens

afløbssystemer, der ser på systemernes funktion under normale forhold

og ved heftige, langvarige regnskyl.

Få en professionel analyse af afløbssystemet

Kombinationen af mange års viden og erfaring i analyse af afløbssystemer

og de nyeste værktøjer indenfor bl.a. terrænmodellering og risikoanalyse

sikrer vores kunder:

Overblik og viden om, hvordan kommunens afløbssystem fungerer

- også i forbindelse med kraftig regn

Løsningsforslag til afhjælpning af eventuelle problemer

�

�

Kontakt

Krüger A/S

Markedschef Ole F. Adeler

Tlf: 3969 0222

E-mail: [email protected]

www.kruger.dk

En løsning, der bidrager til

At minimere de negative

økonomiske konsekvenser

efter heftige regnskyl

Et højere serviceniveau

for borgerne

Et bedre og mere

målrettet beredskab

En prioriteret indsats i

forbindelse med

renovering og udbygning

af afløbssystemet

�

�

�

�

Udledningen af drivhusgas-ser øges efter FN´s værstescenarie, som ender med4,0 graders stigning i tem-peraturen i år 2100. I Dan-mark vil vi opleve overs-vømmelser, tilbaget-rækning af kystlinjen, mereintensive storme, øget ilts-vind og fiskedød og nyesygdomme på planter, dyrog mennesker.

/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for

Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

FN´s klimapanel ( IPCC) har i

foråret 2007 fremlagt sin fjerde

rapport om klimaforandringer.

Rapporten viser, at udledningen

af drivhusgasser ikke blot er stigen-

de, men accelererende, og at kon-

centrationen i atmosfæren er alar-

merende høj.

Den globale opvarmning er nu

et faktum ud fra observerede stig-

ninger i den globale gennemsnitli-

ge temperatur af atmosfæren og

oceanerne, udbredt smeltning af

sne og is og stigende globalt havni-

veau.

Udledningen ogkoncentrationen afdrivhusgasser accelerererDen globale atmosfæriske koncen-

tration af kuldioxid er vokset fra et

før-industrielt niveau på 280 ppm

til 379 ppm i 2005, og koncentrati-

onen i 2005 oversteg betydeligt

koncentrationen i de sidste

650.000 år ( 180-300 ppm) som

bestemt fra iskerneboringer. I de

sidste 10 år er hastigheden, hvor-

med koncentrationen stiger, accele-

reret fra 1,4 ppm per år til 1,9 ppm

per år. Den årlige udledning af kul-

dioxid fra fossile brændstoffer i ver-

den er steget fra 6,4 GtC i 1990

érne til 7,2 GtC i 2000-2005.

Den globale atmosfæriske kon-

centration af drivhusgassen methan

er steget fra et førindustrielt niveau

på omkring 715 ppb til 1774 ppb i

2005 og oversteg markant den

naturlige koncentration de sidste

650.000 år på 320-790 ppb.

Isen smelter og havet stiger I perioden 1961-2003 steg havni-

veauet med 1,8 mm/år, mens hav-

niveauet steg 3,1 mm/år i perio-

den 1993-2003 som følge af den

termiske ekspansion og smeltning

af is og sne over land.

Satellit data siden 1978 viser, at

udbredelsen af havisen på arktis er

reduceret med 2,7% per 10 år

med den største reduktion om

sommeren på 7,4% per 10 år.

Siden 1900 er arealet dækket af

permafrost på den nordlige halv-

kugle reduceret med 7% og om

foråret med 15%.

Sidst polaregnene var betydeligt

varmere end i dag for 125.000 år

siden, førte reduktionen i polarisen

til en stigning af havene på 4 -6 m.

Data fra iskerner indikerer, at den

gennemsnitlige polartemperatur var

3-5 grader højere end i dag på

grund af jordens bane omkring

solen.

Klimaet bliver mere ekstremtI perioden 1900-2005 er ned-

børen øget i Nord- og Sydamerika,

Nordeuropa og det nordlige og øst-

lige Asien. Hyppigheden af kraftig

nedbør er øget over de fleste land-

arealer i overensstemmelse med

den stigende opvarmning og øgede

mængde atmosfærisk vanddamp.

Øget tørke er observeret i

Sahara, Middelhavsregionen, Sydli-

ge Afrika og dele af det sydlige Asi-

en.

Mere intense og længere tørke-

perioder er observeret i troperne

og subtroperne siden 1970.

Vestenvindene er taget til i styrke

på klodens mellemste breddegra-

der, og der er observeret en stig-

ning i styrken af tropiske cykloner.

I de sidste 50 år er kolde dage,

kolde nætter og frost blevet mindre

hyppige, mens hede dage, hede

nætter og hedebølger er blevet

mere hyppige.

ScenarierFN`s Klimapanel modelberegner

udviklingen i klimaet ved forskellige

scenarier for den fremtidige udled-

ning af drivhusgasser:

Af tabel 1 ses, at det værste

scenarie, A1FI, medfører en gen-

nemsnitlig global temperaturstig-

ning i 2100 på 4,0° C og at det

bedste scenarie, B1, giver en tem-

peraturstigning på 1,8° C . Til højre

i figuren ses usikkerheden på tem-

peraturen i 2100 for de forskellige

scenarier.


Klimaændringerne kan komme hurtigereend antaget

I tabel 1 ses en beskrivelse af

scenarierne i figur 2 og den tilsva-

rende stigning i temperatur og hav-

niveau i perioden 2000-2100:

Stigningerne i temperatur og

havniveau i tabel 1 inkluderer ifølge

IPCC ikke den fulde effekt af foran-

dringerne i iskapperne og usikker-

heden i feedback mekanismerne i

klima- kulstof kredsløbet på grund

af manglende publiceret videnska-

belig litteratur på tidspunktet for

skrivning af rapporten. Scenarierne

indeholder hastigheder for smelt-

ning af isen på Grønland og Antark-

tis som observeret i perioden 1993

– 2003, men ikke øgede og acce-

lererende hastigheder, som senere

observeret.

Mere varme, is-smeltning,tørke og nedbørOpvarmningen i figur 2 og tabel 1

forventes at stige mest over land

og de nordlige breddegrader og

mindst over det Sydlige Ocean og

dele af det Nordatlantiske Ocean.

Snedækket vil reduceres og

optøningsdybden vil øges i regioner

med permafrost. Havisen vil mind-

skes i både Arktis og Antarktis i alle

scenarier. I nogle af scenarierne vil

sommerisen helt forsvinde i Arktis.

kloden ifølge klimamodellerne

opleve en temperaturstigning på

4,0 ± 2,0 grader celcius i år 2100.

Drivhuseffekten forstærkesDet mindre dække af den hvide is

og sne vil mindske refleksionen af

solstråling til verdensrummet og

forøge jordens absorption af sol-

stråling. Dette vil føre til en accele-

rerende global opvarmning.

Nye målinger har vist, at driv-

huseffekten i de foregående årtier

har været dæmpet mere af areroso-

ler og svovlpartikler end først anta-

Det er meget sandsynligt, at

ekstrem varme, hedebølger og kraf-

tig nedbør vil fortsætte med at bli-

ve hyppigere. Det er sandsynligt, at

fremtidige tropiske cykloner bliver

mere intense med højere vindha-

stigheder og mere kraftig regn.

Kraftige tropiske storme vil bevæge

sig mere mod polerne med

ændringer i vind, nedbør og tem-

peratur til følge.

Det er meget sandsynligt, at

nedbøren vil øges over de høje

breddegrader ( f.eks Skandinavien)

men mindskes over de subtropiske

landområder ( f.eks Middelhavslan-

dene).

Udledning af drivhusgasserfortsætter med at stigeTal fra EIA viser en stigning i udled-

ningen af drivhusgasser fra 1980

på 4,9 GtC til 7,3 GtC i 2005.

Vi befinder os derfor nu på det

værste scenarie i FN’ klimarapport

benævnt scenarie A1FI. Dette scen-

arie er en verdensøkonomi primært

baseret på fossile brændstoffer og

global økonomisk vækst. Bliver vi

ved med at følge dette scenarie vil


Figur 1: Temperaturens globale stigning for forskellige

scenarier

Scenarie Stigning Stigning temperatur havniveauGrader C cm

A1 Hurtig økonomisk udvikling og globalisering

A1FI Intensiv brug af fossile brændstoffer 4,0 ( 2,4 – 6,4) 26 - 59

A1T Energi udelukkende fra ikke-fossile brændstoffer 2,4 (1,4 – 3,8) 20 - 45

A1B Varieret brug af energikilder 2,8 (1,7 – 4,4) 21 - 48

A2 Protektionistisk opdelt verden. Langsom vækst 3,4 (2,0 - 5,4) 23 - 51og teknologisk forandring

B1 Som A1, men hurtig overgang til service og 1,8 ( 1,1 – 2,9) 18 - 38

informations økonomi.

B2 Lokale løsninger. Langsom teknologisk forandring 2,4 (1,4 – 3,8) 20 - 43

Tabel 1 Definition af scenarier og stigning i temperatur og havniveau i 2100

get. Med mindskningen af emissio-

nen af svovlpartikler vil tempera-

turstigningen øges i forhold til de tid-

ligere modelberegninger.

Øgede temperaturer risikerer at fri-

gøre store mængder methan fra

tundraområderne i Sibirien, hvilket

vil forøge drivhuseffekten yderligere.

Havet optager store mængder

CO2, og er vigtige for at klimaæn-

dringerne ikke løber helt løbsk.

Havet optager således ca. en tred-

jedel af al den CO2 vi udleder ved

afbrænding af fossile brændstoffer.

Nye studier viser imidlertid des-

værre, at Sydhavet ved Antarktis


Mennesker og systemer i balance

Bureau Veritas Certification Denmark A/S

www.certification.bureauveritas.dk

Telefon 77 311 000

Oldenborggade 1B

DK-7000 Fredericia

Telefax 77 311 101

Østbanegade 55, 2. sal

DK-2100 København Ø

Telefax 77 311 001

Giv arbejdsmiljøet luft under vingerne

ARBEJDSMILJØCERTIFICERING. KURSER. ERFA-GRUPPER

Et sundt arbejdsmiljø har mange ansigter. Tryghed.

Trivsel. Glæde. Engagement. Overskud. Både mentalt og

forretningsmæssigt. Men der er også mange faldgruber,

og vil du undgå at balancere på usikkerhedens kant,

hjælper en struktureret og systematisk tilgang dig til et

sundere og mere sikkert arbejdsmiljø. Bureau Veritas

Certification har erfaring fra en lang række brancher og

offentlige sektorer. Vi kan give dig en flyvende start.

KONTAKT OS

Vi er blevet Danmarks førende certifice-

ringsvirksomhed ved at kombinere et højt

fagligt niveau med dialog og indlevelse.

Ring og hør, hvad vi kan gøre for dig.

optager mindre CO2 end hidtil anta-

get.

Havet kan stige 12 - 65 mDa drivhusgasserne kun meget

langsomt fjernes fra atmosfæren vil

fortidens og fremtidens udledning

af drivhusgasser bidrage til den glo-

bale opvarmning i mere end tusind

år frem.

Den globale opvarmning og

havets stigning vil fortsætte i århun-

dreder, selvom koncentrationen af

drivhusgasser bliver stabiliseret.

Hvis der stabiliseres på det relativt

optimistiske scenarie A1B niveau,

vil alene den termiske ekspansion

af havet medføre en stigning i hav-

niveau på 0,3 - 0,8 m i 2300, hvor-

til kommer stigningen som følge af

afsmeltning af is og gletchere.

Afsmeltningen af iskapperne på

Grønland og Vest Antarktisk vil

fortsætte med at bidrage til havets

stigning efter 2100. Hvis tempera-

turen stiger mere end 1,1 – 3,8°C i

flere tusind år vil isen på Grønland

og Vest Antarktisk smelte med en

havstigning til følge på henholdsvis

ca. 7 m og 5 m - i alt 12 m. Hvis

al is smelter på Grønland og

Antarktis over tusinder år vil havet

stige med 65 m. Nye forskningsre-

infrastruktur som landbrugs- og

naturområder. Med det stigende

havniveau følger også stigende

grundvandsspejl med stigende

grundvandstryk, vandudstrømning

og indtrængning af saltvand.

Tørke, oversvømmelse og sulti udviklingslandeTørke og ørken vil brede sig i Afrika

og dele af Asien som følge af

opvarmningen. På grund af øget

havvandstand samt kraftigere stor-

me og nedbør vil oversvømmelser

blive mere udbredte især i de

tætbefolkede deltaer i Syd og

Sydøstasien som Bangladesh. En

stor del af menneskeheden bor

således i lavtliggende kystområder

eller ved floder, som fødes af sne

og is i bjergene. Vi vil opleve øget

sult, fattigdom, sygdomme og

dødsfald især i Afrika og Sydasien.

Kamp om ressourcer og land samt

krige og massive flygningestrømme

vil blive den næste konsekvens

heraf.

Det er tid til handling.

sultater viser imidlertid, at en hurti-

gere afsmeltning kan ske som følge

af isens større bevægelighed.

Isen smelter hurtigere endforventetI perioden 2001-2007 er der

udført mere præcise målinger af

smeltningen af Helman gletcheren

i Grønland. Med sattellitmålinger

foretages opmåling af indlandsi-

sens masse, og med GPS målinger

på indlandsisen og grundfjeldet

langs isranden måles gletcherens

front. Målingerne viser, at afsmelt-

ningen er accelereret med lige

under 400% de seneste 2 år.

Dette indikerer, at indlandsisen

på Grønland smelter langt hurtigere

end hidtil antaget. Overføres målin-

gerne fra Helmangletcheren til hele

Grønlands indlandsis, vil det med-

føre en så hurtig afsmeltning, at

verdenshavene vil stige med ca. 70

cm i løbet af de næste 25 år og

med ca. 3 m de næste 100 år.

Hvis den nuværende udledning

af drivhusgasser fortsætter uhin-

dret, vil Nordpolens is gradvist

smelte. Der er allerede nu smeltet

store mængder is på Nordpolen,

men afsmeltningen vil accelerere

fremover. Om 33 år vil al is være

væk på Norpolen. Nedsmeltingen

har en selvforstærkende effekt, for-

di havvand absorberer mere sollys

end is.

Middelscenariet A2 forDanmarkDMI har ud fra klimapanelets mid-

delscenarie A2 beregnet tempera-

turens stigning til 3 -5 grader C i år

2100. Intensiteten af max sommer-

nedbøren i Danmark vil øges

omkring 20%. Den samlede ned-

børsmængde om vinteren vil stige,

men falde om sommeren med

længere tørkeperioder. Der vil være

en moderat stigning af stormaktivi-

teten over Danmark både med

hensyn til hyppighed og styrke.

Kystlinjen i Danmark vil trækkes

tilbage dels som følge af øget

havvandstand og dels som følge af

erosion. I for eksempel Nordsjæl-

land vil kystlinjen trækkes ca. 25 m

tilbage og mellem Skallingen og

Thyborøn 60-70 m tilbage i mid-

delscenariet for år 2100.

I Danmark vil den stigende

havvandstand og stigende og hyp-

pigere maximale vandstand under

storme medføre, at store lavtliggen-

de områder bliver truet af overs-

vømmelse - såvel byområder og


Verdens udledning af kuldioxid accelererer

Skov & Landskab (S&L)foretog i december 2006en spørgeskemaunder-søgelse blandt medlem-merne af Kommunale Park-og Naturforvaltere (KPN).

/ Af Karsten Kring, lektor ved Skov & Landskab,

Københavns Universitet

Kommunalreformen betød ved års-

skiftet 2006-2007 et nyt Dan-

markskort med 98 kommuner

sammensat af 271 ”gamle” kom-

muner:

• 65 sammenlagte kommuner

(dannet af 238 gamle kommu-

ner = 88 % af 271)

• 33 ikke sammenlagte/uændre-

de kommuner (= 12 % af

271).

Mellem de 98 kommuner, staten,

syv nye miljøcentre og fem nye

regioner skulle der ske en omfor-

deling af den offentlige sektors

opgaver og ressourcer, herunder

naturforvaltningen fra de tidligere

13 amter.

Mange medarbejdere på områ-

det er med i foreningen Kommu-

nale Park- og Naturforvaltere. De

er ikke uvante med naturforvalt-

ningsopgaver, men opgavemæng-

den, indholdet og organisationen

ville blive anderledes fra 1. januar

2007.

Kommunernes Landsforening &

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

foretog i september 2006 en spør-

geskemaundersøgelse blandt lan-

dets kommuner om de foreståen-

de omstruktureringer. Her forvente-

de 71 % af kommunerne at foran-

kre natur-, miljø- og teknikområdet i

ét politisk udvalg under kommunal-

bestyrelsen, enten i et udvalg for

natur, miljø, plan og teknik (38 %)

eller et udvalg for natur, miljø og

teknik (33 %).

Forvaltningsmæssigt forventede

75 % at placere natur og teknik i

samme forvaltning, enten i en for-

valtning for natur, miljø, plan og

teknik (49 %) eller i en forvaltning

for natur, miljø og teknik (26 %).

I forhold til denne spørgeskema-

undersøgelse ønskede Skov &

Landskab at gå et spadestrik dybe-

re med en sondering inden for

parkog naturområdet. Formålet

var at indkredse emner til en net-

værksbaseret udvikling af situati-

onsbestemte og målrettede uddan-

nelsestilbud. Herudover var det

interessant at pejle kommunernes

situation lige før deres store spring.

I det følgende gives et udpluk af

resultaterne fra undersøgelsen.

66 TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER

Park & natur - ved starten af ny kommunestruktur

Fakta om spørgeundersøgelsenMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tildelte i 2006

Skov & Landskab midler til med kompetencenetværk at udvikle

forskningsbaseret efter- og videreuddannelse.

En del af midlerne brugte S&L til en spørgeskemaundersøgelse,

der skulle indkredse behov for nye uddannelsestilbud inden for

den kommunale sektor på parkog naturområdet.

Spørgsmålene var fordelt på målgruppens forventninger om

organisation og behov for viden og kompetencer.

Spørgeskemaet bestod af 18 hovedspørgsmål med op til 18

underspørgsmål. En arbejdsrapport om S&L’s spørgeskemaun-

dersøgelse kan ses på S&L’s hjemmeside www.sl.life.ku.dk fra

september 2007.

Udsendelse af spørgeskemaer og svar blev foretaget via mail i

december 2006.

I alt 76 ud af 114 mulige Kommunale Park- og Naturforvaltere

reflekterede pr. mail på spørgeskemaet, hvilket giver en besva-

relsesprocent pr. spørgsmål på op til 67 %.

Forventninger til organisationNNyyee ddøørrsskkiillttee hhooss kknnaapp hhaallvvddeelleenn

76 ud af 114 besvarede spørgsmå-

let: Hvad er dit ansættelsessted før

og efter kommunalreformen? Knap

halvdelen (48 %) af respondenter-

ne forventede et nyt navn på deres

organisatoriske enhed.

En forventning om fastholdelse

af gammelt navn var udbredt

blandt respondenter i ikke sam-

menlagte kommuner (81 %, 21 ud

af 26 i ikke sammenlagte kommu-

ner). Ca. 2/3 af de respondenter,

som indgik i sammenlagte kommu-

ner, forventede et nyt navn på

deres organisatoriske enhed (64

%, 29 ud af 45).

Ud af 31 kommuner, hvor

respondenternes organisatoriske

placering fik nyt navn, fik 9 kom-

muner indføjet ”natur”, 8 indføjet

”miljø”, og hos 6 faldt ordet ”miljø”

ud. Samlet dannede det et billede

af en tættere kobling til naturfor-

valtning end til miljøforvaltning.

Sammenlægninger af park ognatur På spørgsmålet ”Hvordan forventer

du, at parkog naturopgaverne

organiseres på din arbejdsplads

efter 1. januar 2007” gav respon-

sparsomme (23 fra sammenlagte

kommuner og 10 fra ikke sammen-

lagte kommuner), men der var

overvejene forventning om samling

af park og natur på driftsiden

(materialgård, udfører) både i de

sammenlagte og ikke sammenlagte

kommuner (henholdsvis ca. 60 %

og 70 %).

Samling af park og natur på

rådhussiden (administration, myn-

dighedsudøvelse, planlægning,

bestillerfunktion) så ikke ud til at

denternes svar et billede, hvor park

og natur i højere grad ville blive

integreret i de ”gamle” og ikke

sammenlagte kommuner end i de

”nye” og sammenlagte kommuner.

Forventningerne blandt respon-

denter fra ikke sammenlagte kom-

muner svarer til, at minimum ca.

70 % af kommunerne på en eller

anden form ville samle park og

natur under samme politiske

udvalg, samme forvaltning, samme

afdeling og samme sektion. For-

ventningerne blandt respondenter-

ne fra sammenlagte kommuner

svarede til et lavere minimum på

”kun” ca. 45 %.

Sammenlægning af park ognatur på især driftssidenKPN’erne fik i spørgeskemaet

opfordringen ”Beskriv venligst kort,

hvordan park og natur organiseres

i jeres nye struktur (hvilke andre

områder det evt. samles med)”.

Besvarelserne var her noget

TEKNIK & MILJØ I GRØNNE OPGAVER 67

Figur 1. Forventninger til omfang af udlicitering. (Tallene til venstre angiver antallet af respondenter)

blive tilsvarende udbredt, men var

mest forekommende i de ikke

sammenlagte kommuner.

Øget udlicitering af drift På spørgsmålet ”Forventer du, at

kommunalreformen vil medføre

større eller mindre udlicitering af

grønne driftsopgaver i din kommu-

ne?” havde ca.1/3 forventning om

øget udlicitering, mens ca.1/10 for-

ventede en ”mindre grad” af udlici-

tering”. De fleste (ca. halvdelen)

havde forventning om uændret

grad af udlicitering. (Se fig. 1)

Blandt respondenter i de ikke

sammenlagte kommuner var der

størst forventning til uændret

omfang.

I sammenlagte kommuner for-

ventedes lidt flere ændringer. Enten

i form af større grad af udlicitering

eller mindre grad af udlicitering.

Forventningerne om øget udlici-

tering tyder på indirekte forventnin-

ger om øget opgavedeling eller

samvirke med private entrepre-

nører, f.eks. i form af partnering.

Samlet set er det positiv i for-

hold til KPN’ernes foreningsnavn

og ”brand”, at natur overvejende vil-

le blive samlet med park frem for

miljø, om end det overvejende er

på driftssiden.

I det lys kunne man forvente, at

respondenterne ville lægge stor

vægt på integration af drift af park

og natur i forhold til deres viden-

og uddannelsesbehov, men sådan

tegnede de efterfølgende besvarel-

ser sig ikke helt.

Forventninger til viden- oguddannelsesbehovHHøøjj vvææggttnniinngg aaff ssttyyrriinnggssrreellaatteerreeddee

eemmnneerr

KPN’erne blev bedt om at vægte

viden- og uddannelsesbehov for sig

selv og kolleger. I spørgeskemaet

indgik i alt 63 emner inden for seks

kategorier. Emnerne var ikke speci-

elt udpeget i forhold til en eventuel

forestående integration af park og

naturforvaltning.

Topscoren på specifikt emne

blev samarbejdsformer (partne-

ring, bonus/bod m.m.) og bund-

skraberen blev kommuneplanlæg-

ning.

Samlet set signalerede parkog

naturforvaltere især stort behov

(over 20 % af respondenterne) for

viden og uddannelse inden for

kategorierne:

• Ledelse og styring

• Sektorpolitik og jura

• Kommunikation og information


Figur 2. Emner hvor over 20 % af respondenterne vægtede stort behov for viden og udannelse. (Tallene lodret til venstre

angiver antallet af respondenter)

• Kontrakt- og samarbejdsformer

(Se fig. 2)

”Integreret parkog naturforvalt-

ning” fik en forholdsvis lav score,

styringsværktøjer til at løse de fagli-

ge opgaver. Der kan også mangle

sammenhæng mellem deres kom-

mende arbejdsopgaver og deres

nuværende kompetencer.

idet kun 10 % af respondenterne

her markerede ”stort behov”.

Styringsrelaterede emner havde

større vægt blandt respondenterne

end mere fagspecifikke emner

(f.eks. Natura 2000 og vandløbsre-

gulativer). Det tyder på, at KPN’ere

generelt ser sig rimeligt udrustede

fagteknisk men savner ledelses- og


BBeehhoovveennee oogg SS&&LL’’ss uuddddaannnneellsseess--

uuddbbuudd

Hovedparten af de topplacerede

emnebehov kan Skov & Landskab

dække med tilpasning, videreudvik-

ling eller uddrag og nysammensæt-

ning af vores grunduddannelser og

efteruddannelser. Det drejer sig

bl.a. om kandidatuddannelsen i

Urban Forestry & Urban Greening

(UFUG ), kandidatuddannelsen i

landskabsforvaltning1, skov- og

landskabsingeniøruddannelsen2 og

parkdiplomuddannelsen3.

De højt vægtede emner samar-

bejdsformer, kontraktformer, kvali-

tetsstyring, borgerinddragelse, kon-

flikthåndtering indgår i kombination

S&L’s koncept HelPark4.

Emnefelter for netværksbaceret

udvikling af efter- og videreuddan-

nelse kunne nu f.eks. være HelPark,

eller f.eks. GIS5 (jf. fig. 4) som et

omdrejningspunkt for driftsstyring

af park og natur.

KonklusionSamlet ser det med KNP-respon-

denternes besvarelser ud til, at park

og natur i de 98 nye kommuner

især ville blive integreret på driftssi-

den, og at det navnlig ville ske i de

ikke sammenlagte kommuner. På

planlægsnings- og bestillersiden så

tendensen ud til at være mere dif-

fus. I denne nye organisatoriske situ-

ation for parkog naturforvaltningen

pegede KPN’ere især på styringsre-

laterede viden- og uddannelsesbe-

hov frem for på fagspecifikke behov.

Resultaterne fra spørgeskema-

undersøgelsen har givet Skov &

Landskab et afsæt for at videreud-

vikle eller nyudvikle situationstilpas-

sede efter- og videreuddannelse

for parkog naturforvaltere i sam-

spil med de potentielle aftagere.

Nye spørgsmål?S&L’s undersøgelse giver et forvent-

ningsbillede af kommunernes orga-

nisationen af park og natur i måne-

den før kommunalreformens ikraft-

træden. Her et halvt år efter kan

det faktuelle billede være lidt

anderledes. Ved årsskiftet

2006/2007 var der stadig kommu-

ner, hvor det organisatoriske

puslespil endnu ikke var løst.

I S&L’s spørgeskemaundersøgel-

se blev der alene sonderet blandt

Kommunale Park- og Naturforvalte-

re. Af praktiske og ressourcemæssi-

ge årsager blev amternes daværen-

de naturforvaltere ikke inddraget.

De var vanskelige at lokalisere

omkring årsskiftet.

Nu hvor det hele er faldet mere

på plads, kunne det være relevant

at spørge de nyetablerede medar-

bejdere fra amterne, hvilke forvent-

ninger og ønsker de har i forhold til

kommunernes parkog naturfor-

valtning.

1) Landskabsforvaltning handler om, hvor-dan vi udvikler landskabet og beskytternatur, miljø og kulturværdier i det åbneland uden at tilsidesætte menneskersbehov for rekreative arealer og erhvervetsbehov for plads til produktion.http://www.sl.life.ku.dk/Uddannelse/Land-skabsforvaltning.aspx

2) Professionsbacheloruddannelse.http://www.sl.life.ku.dk/Uddannelse/SlingNy.aspx

3) Teknisk Diplomuddannelse i Parkvirk-somhed, efteruddannelse.http://www.sl.life.ku.dk/Efteruddannelse/Parkdiplom.aspx

4) Randrup, T.B. m.fl. (2004): Helhedsori-enteret Parkforvaltning – præsentation afservicekonceptet HelPark. Skov & Land-skab.

5) GIS er indarbejdet som fag/kurser påflere af S&L/KU’s uddannelser.


A R R A N G Ø R E R

Skov & Landskab, Københavns Universitet

Kommunale Park- og Naturforvaltere

U D D R A G F R A P R O G R A M

D A N S K EP A R K D A G E

Et landskab – én forvaltning

10. - 12. spetember 2007 i Herning Kongrescenter

Traditionen tro afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år afholdes arrangementer over tre dage i Herning.

Konferencen sætter i år særligt fokus på de nye integrerede parkog naturforvaltningsopgaver herunder naturbeskyttelse, naturgenopret-ning og formidling. Også relationerne mellem befolkningens sundhed og grønne områder samt forholdet mellem bestiller og udførende bliver behandlet. Danske Parkdage er stedet, hvor politikere, kollegaer og fagfæller fra hele landet mødes og diskuterer.

P R A K T I S K E O P L Y S N I N G E R

Tilmelding online på www.visitherning.dk/danske-parkdage

Tilmeldingsfrist er d. 10. august 2007.

SE HELE PROGRAMMET PÅ WWW.SL.LIFE.KU.DK

Dogme 2000 – Et miljøsamarbejde med fokus på fremtidenFormand for Dogmesamarbejdet Helle Tiede-

mann, Ballerup Kommune

Brug af Naturbeskyttelsesloven til beskyt-telse af byens grønne områderCenterchef Jon Pape, Center for Park og Natur,

Københavns Kommune

Grønne områder og klimaændringer – konse-kvenser og betydningProfessor Stephan Pauleit, Skov & Landskab,


Nye muligheder for den kommunale parkog landskabsforvaltningProfessor i parkforvaltning Thomas Randrup og

Professor i det åbne lands planlægning Jør-

gen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns

Universitet

Kommunal sundhedspolitik – proces og resultaterFormand for sundhedsudvalget Stine Willumsen,

Odense Kommune

Relationer mellem natur og befolkningens sundhedLektor Ulrika Stigsdotter, Skov & Landskab,


Naturen i byen – om menneskers behov af natur tæt på bopælenDirektør Gunver Bennekou, Danmarks Naturfred-

ningsforening

Planlægning og pleje af bynatur i den kom-munale parkog naturforvaltningKonsulent Jørgen Edgar, Park- og Naturkontoret,

Odense Kommune

Ti års erfaringer med bestillerrollenChefkonsulent Niels Mellergaard, Slots- og

Ejendomsstyrelsen

Hvordan kan vi opretholde effektiviteten ved drift i eget regi?Park- og vejchef Ivan Hyllested Pedersen,

Roskilde Kommune

Herudover er der ekskursioner til Hernings have-

kunstneriske perler, natur- og byudvikling ved

Fuglsang Sø samt Skjern Å.

Danske_parkdage_07_annonce.indd 1 31-05-2007 13:28:34


Kommuner, amter og sta-ten har reduceret forbrugetaf pesticider med over 80% siden 1995. Målet var entotal udfasning inden2003, men det sidste styk-ke har vist sig at være detsværeste.

/ Af Anne Merete Rask & Palle Kristoffersen

Miljøministeriet, KL og Danske

Regioner har netop indgået en ny

aftale om fortsat afvikling af pesti-

cidforbruget på offentlige arealer.

Siden den første aftale, der blev

indgået i 1998, er forbruget af pes-

ticider på offentlige arealer faldet

med over 80 %.

Det viser en undersøgelse, som

Skov & Landskab udførte for Mil-

jøstyrelsen i vinteren 2006-2007.

Målet var at afdække kommuners,

amters og statens forbrug af pesti-

cider på offentlige arealer i 2006,

inden strukturreformen blev gen-

nemført. Et andet vigtigt mål med

undersøgelsen var at afdække

eventuelle problemområder, som

medfører vanskeligheder for afvik-

lingen af pesticidforbruget.

Opgørelsen er den fjerde siden

1995, og derfor er det muligt at

følge udviklingen i de offentlige

myndigheders forbrug af pesticider

i perioden 1995-2006.

Alle bruger mindreUndersøgelsen viser, at kommuner,

amter og staten er nået langt med

at udfase pesticider på offentlige

arealer. Som det fremgår af figur 1,

er det totale forbrug faldet fra 28,8

tons aktivt stof i 1995 til ca. 5,1

tons aktivt stof i 2006.

Kommunernes forbrug er faldet

med 90 %, fra 13.721 kg i 1995 til

1.319 kg i 2006. Amterne er

næsten ophørt med at bruge pesti-

cider inden strukturreformen. Sta-

tens forbrug er reduceret med 72

%, fra 13.370 kg i 1995 til 3.772

kg i 2006. Samlet set udgør det

offentliges forbrug af pesticider

under én promille af det samlede

pesticidforbrug i Danmark.

Omkring 70 % af de plantebe-

skyttelsesmidler, der bliver brugt, er

ukrudtsmidler, som indeholder

aktivstoffet glyphosat. Glyphosat

anvendes bl.a. til at bekæmpe

Kæmpe-bjørneklo og andre invasi-

ve arter, at bekæmpe ukrudt på

sporarealer og til at fjerne ukrudt

inden nyplantning af bede, før

anlæg af veje m.m. Siden revurde-

Offentlige arealer udenpesticider!

Udfasningen af pesticider: Kommuner, amter og statens forbrug af pesticider fra

1995-2006.

Udfasningen af pesticider: Kommuner, amter og statens forbrug af pesticider fra

1995-2006.


ringen af glyphosat i år 2000 har

det i praksis ikke været tilladt at

bruge dette middel på befæstede

arealer.

KommunerneKommunernes reduktion i pesticid-

forbruget skyldes dels, at en del

kommuner helt har udfaset i perio-

Det viser, at det har været muligt at

reducere forbruget, men vanskeligt

at udfase helt. Opgørelserne bygger

på et varierende antal besvarelser,

men det gennemsnitlige forbrug

blandt de kommuner, som bruger

pesticider, er også faldet væsentligt

i perioden fra 66 kg aktivt stof i

1995 til 10 kg aktivt stof pr. kom-

mune i 2006.

Hovedparten af de 127 kom-

muner, som havde et forbrug af

pesticider i 2006, har et mindre

forbrug på under 10 kg aktivt stof

(98 kommuner, figur 2). 15 kom-

muner har et forbrug på mellem

10 og 20 kg aktivt stof, 12 kommu-

ner et forbrug mellem 22-74 kg

aktivt stof, og to kommuner skiller

sig ud med et relativt stort forbrug

på hhv. 101 og 145 kg aktivt stof.

Flere genoptager end afviklerforbrugetI alt 203 kommuner har besvaret

spørgeskemaet i 2006, og ud af

dem har 181 kommuner også sva-

ret ved undersøgelsen i 2002. For-

bruget er for disse kommuner

reduceret med 37 % sammenlig-

net med 45 %, når opgørelsen

bygger på de totale, men varieren-

de antal besvarelser.

den, og dels, at de enkelte kom-

muner generelt har reduceret deres

forbrug. Som det fremgår af tabel

1, er kommunernes forbrug redu-

ceret med 90 % fra 1995 til 2006.

Der er især sket et markant fald fra

1995 til 2000 som følge af, at den

første aftale om at afvikle pesticid-

forbruget blev indgået i 1998 mel-

lem miljø– og energiministeren,

Kommunernes Landsforening (nu

KL) og Amtsrådsforeningen.

Siden 2000 har andelen af

kommuner, som bruger pesticider,

været relativt konstant, men der er

dog sket mere end en halvering af

det samlede forbrug i perioden.

Pesticidforbruget på offentlige arealer er reduceret med 80 % siden 1995. Men det skal endnu længere ned.

Pesticidforbrug Forbrug % reduktion

1995 2000 2002 2006 1995-2006

Samlet pesticidforbrug (kg aktivt stof) 13.721 3.647 2.383 1.319 90

Antal svar 213 250 232 203

Svarprocent 77 % 92 % 85 % 75 %

Antal kommuner som anvender pesticider 207 173 140 127

Andel kommuner som anvender pesticider 97 % 69 % 60 % 63 % 18

Gennemsnitligt forbrug pr. kommune som anvender pesticider (kg aktivt stof) 66 21 17 10 85

Alle opgørelser er inklusive København og Frederiksberg Kommune, som i 2000 og 2002 ikke var medlem

af KL. København og Frederiksberg Kommunes forbrug blev opgjort i 1995, 1999, 2002 og 2006. KL´s

kommuners forbrug blev opgjort i 1995, 2000, 2002 og 2006. København og Frederiksberg Kommunes

forbrug i 1999 (i alt 13 kg aktivt stof) er angivet sammen med KL´s kommuners forbrug i år 2000.

Tabel 1. Kommunernes pesticidforbrug 1995-2006.


En analyse af udviklingen i disse

kommuners forbrug viser, at der er

flere kommuner, som genoptager

forbruget end afvikler forbruget

(tabel 2). Af de 181 kommuner har

18 kommuner udfaset pesticidan-

vendelsen siden undersøgelsen i

2002, mens 27 kommuner, som

havde udfaset i 2002, har genopta-

get forbruget, heraf 12 udelukken-

de til bekæmpelse af kæmpe-bjør-

neklo. 45 kommuner har hverken

et forbrug i 2002 eller i 2006.

Af de 91 kommuner, som havde

et forbrug i 2002, og som ikke har

udfaset i 2006, har 57 reduceret

deres forbrug; heraf anvender 23

kommuner udelukkende pesticider

til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo.

32 kommuner har øget deres for-

brug; heraf bruger syv kommuner

udelukkende pesticider til at

bekæmpe kæmpe-bjørneklo. To

kommuner har et uændret forbrug

i 2002 og 2006.

Særlige problemområderUndersøgelsen har overordnet vist,

at en række kommuner på visse

områder oplever det som problem-

fyldt ikke at kunne bruge pesticider

til ukrudtsbekæmpelse. På den

anden side viser erfaringer fra

andre kommuner at pesticidfri drift

ikke er et problem.

Godt halvdelen af kommunerne

peger på problemer med ukrudt på

faste belægninger på veje og stier.

Problemer med at vedligeholde

kantsten og flisebelægninger vurde-

res primært at være et ressource-

mæssigt problem, idet mange

kommuner angiver, at problemerne

skyldes mangel på mandskab til at

gennemføre det påkrævede antal

termiske behandlinger. Desuden

opstår der problemer på dårligt

vedligeholdte belægninger eller

tynde asfaltbelægninger på cykelsti-

er, der typisk er udsat for et kraftigt

ukrudtstryk fra de tilstødende rabat-

ter.

Pesticidfri drift af boldbaner

fremhæves i 38 % af kommunerne

som et område, der kan give

anledning til problemer. Omvendt

har også mange kommuner gode

erfaringer med pesticidfri græsple-

je. Gode erfaringer skyldes i vid

udstrækning, at pesticidfri pleje af

græsboldbaner øger banens spille-

mæssige kvalitet. Dårlige erfaringer

kan omvendt skyldes, at pesticidfri

pleje kræver, at banernes tilstand

fra starten er god, idet det er muligt

at fastholde en ukrudtsmængde,

mens det kun vanskeligt kan lade

sig gøre at reducere mængden af

etableret ukrudt.

Kæmpe-bjørneklo opleves som

et væsentligt problem af 65 % af

kommunerne. Kæmpe-bjørneklo

bekæmpes med mange forskellige

metoder i form af græsning,

slåning, stikning eller brug af pesti-

cider. Bekæmpelse af Kæmpe-bjør-

neklo med pesticider var undtaget i

den første aftale og undtagelsen er

videreført i den ny aftale, primært i

forsøget på at stoppe plantens

invasion i det åbne land.

Udvikling 2002-2006 Antal kommuner Andel (%)Udfaset både i 2002 og 2006 45 25Udfaset siden 2002 18 10Genoptaget forbrug (kun Kæmpe-bjørneklo) 12 7Genoptaget forbrug (andet end Kæmpe-bjørneklo) 15 8Reduceret forbruget siden 2002 (udfaset Kæmpe-bjørneklo undtaget) 23 13Reduceret forbruget siden 2002 (anvender stadig til andet end Kæmpe-bjørneklo) 34 19Øget forbruget siden 2002 (kun Kæmpe-bjørneklo)1 7 4Øget forbruget siden 20021 25 14Uændret forbrug 2 1I alt 181 100

1)Kun kommuner som havde et forbrug både i 2002 og 2006. Kommuner som havde udfaset forbruget i 2002er medtaget i rækkerne ”genoptaget forbrug”.

Tabel 2. Ændringer i pesticidforbrug for de 181 kommuner, som har svaret både i 2002 og 2006.

En række kommuner oplever det som problemfyldt ikke at kunne anvende pesticider til f.eks. bekæmpelse af ukrudt på befæstede arealer.

Det er et faktum, at klimaet forandrer sig og kræver stor

fokus. Netop nu rådgiver vi fx om CO2-neutral energi

fra biomasse, sol, vind og bølger. Vi rådgiver også om

CO2-politikker og hvordan du kan forberede og indar-

bejde ekstra kystsikring, kloak-kapacitet og andre fore-

byggelsestiltag i din planlægning.

www.niras.dk Besøg os på Stand 7 til KTCs Klimakonference

Klima + Forandringer => Muligheder + Trusler

AmterneDet er i amterne, at der er sket den

største reduktion i pesticidanven-

delsen. De 29 kg aktivt stof, som

amterne brugte i 2006, har altover-

vejende været glyphosat, som især

blev brugt til at bekæmpe kæmpe-

bjørneklo. Amterne blev nedlagt

ved strukturreformen med udgan-

gen af 2006, og deres opgaver

overført til hhv. staten, regionerne

og kommunerne fra 2007.

StatenFlere ministerier er helt ophørt med

at bruge pesticider siden 1995. Det

gælder bl.a. Justitsministeriet, hvor

Kriminalforsorgen tidligere havde et

stort forbrug til drift af landbrugsa-

realer tilknyttet fængslerne. Driften

af disse arealer er omlagt til økolo-

gisk drift. Miljøministeriet, som bl.a.

har ansvaret for driften af statssko-

vene, har reduceret pesticidanven-

delsen med 99 %.

Som det fremgår af tabel 3, er

størstedelen af de 3.772 kg pestici-

der, som staten brugte i 2006, gået

til et bekæmpe ukrudt langs jernba-

ner (2579 kg) og på landbrugs- og

forsøgsarealer (1105 kg). Ifølge

aftalen kan der midlertidigt bruges

pesticider på begrænsede områder,

hvor det er påkrævet for at undgå

væsentlige sikkerhedsmæssige

eller driftsmæssige problemer, og

til forsknings-, udviklings-, og

afprøvningsopgaver.

Forbruget skal endnulængere nedDen nye aftale, som Miljøministeri-

et, KL og Danske regioner netop

har indgået, lægger op til en fortsat

og vedvarende reduktion af pesti-

cidforbruget. Aftalen er en forlæn-

gelse af den frivillige aftale om at

afvikle pesticidforbruget på offentli-

ge arealer inden 2003, som blev

indgået i 1998. Aftalen gælder are-

aler, der ejes, vedligeholdes eller

drives af kommuner, regioner og

staten, og kan findes på Miljøstyrel-

sens hjemmeside på www.mst.dk

under bekæmpelsesmidler.

Der er dog også enkelte problemer,

som tegner sig på baggrund af

undersøgelsen. I forhold til efterle-

velsen af den nye aftale kan de vir-

ke betænkeligt at flere kommuner

fra 2002 til 2006 har besluttet at

genoptage forbruget end antallet

der har udfaset. Specielt når det

siden 2000 i praksis ikke har været

muligt at bekæmpe ukrudt på

befæstede arealer med glyphosat.

Undersøgelsen af 2006-forbruget

viser, at der er et betragteligt for-

brug af glyphosat på befæstede

arealer, idet denne arealtype

anføres som vanskelig at drive med

pesticidfri metoder. Brug af glypho-

sat på befæstede arealer strider

ikke alene mod den frivillige aftale,

men er også er i strid med pesticid-

lovgivningen. Hverken administrati-

ve eller politiske beslutninger om at

bruge glyphosat på befæstede are-

aler kan dermed retfærdiggøres.

Undersøgelsen viser også, at en

relativt stor andel af de udlicite-

rings- og forpagtningsaftaler, som

tegnes i dag, ikke indeholder

bestemmelser om pesticidanven-

delse. Ifølge både den gamle og

nye aftale skal nye udliciterings- og

forpagtningsaftaler indeholde et

forbud mod anvendelse af pestici-

der.

Læs mereKristoffersen, P og A M Rask (2007):Undersøgelse af pesticidforbruget påoffentlige arealer i 2006. Miljøprojektnr. 1171, 2007, findes påwww.mst.dk > udgivelser > rapporter.

Ukrudtsbekæmpelse med Waipuna.

En af de nyere pesticidfri bekæmpelsesmetoder på faste belægninger er hedvand med skumdækning (Waipuna).

Status for udfasning i kom-

munerne:

• 33 % har udfaset totalt

• 25 % anvender kun pestici-

der mod Kæmpe-bjørneklo

• 42 % har ikke udfaset

Aftaleparterne vedtog i 2002

en lempelse vedrørende

bekæmpelse af Kæmpe-bjør-

neklo. De kommuner, som kun

anvender pesticider til bekæm-

pelse af Kæmpe-bjørneklo

overholder således aftalen

selvom de principielt ikke har

udfaset.


Udarbejdelse af pesticid-handlingsplaner, gratiskonsulentordning og gensi-dig udveksling af erfaringerer nogle af initiativernesom indgår i aftalen omfortsat afvikling af brugenaf plantebeskyttelsesmidlerpå offentlige arealer.

/ Af Henrik Bay og Mikkel Kloppenborg Nielsen,

NIRAS

Kommuner, regioner og stat har

siden 1995 formået at reducere

anvendelsen af pesticider betragte-

ligt. Hvor der i 1995 blev anvendt

knap 29 tons pesticider om året i

Danmark, er forbruget i 2006 faldet

til ca. 5 tons. Forbruget ønskes

yderligere nedbragt, så derfor har

KL, Danske Regioner og Miljømini-

steren indgået en aftale om fortsat

afvikling af brugen af pesticider.

Parterne forpligter sig til aktivt at vir-

ke for aftalens gennemførelse.

”Vi forventer, at den nye konsu-

lentordning sammen med de afvik-

lingsplaner, som kommuner, regio-

ner og statslige institutioner skal

udarbejde, vil være med til at få det

offentliges forbrug af pesticider

endnu længere ned. Det offentlige

sprøjter mindre og mindre, og

målet med den nye aftale er, at for-

bruget af pesticider på offentlige

arealer bliver udfaset helt af hensyn

til miljøet”, siger underdirektør i Mil-

jøstyrelsen, Helge Andreasen.

Aftalens vigtigste punkter ogundtagelserAftalen vedrører alle arealer der

ejes, vedligeholdes eller drives af

kommuner, regioner eller staten.

Der er enkelte undtagelser fra afta-

len

• Forudsat at der foreligger en

plan for afvikling, og den forval-

tende myndighed arbejder

aktivt for at afvikle brugen af

plantebeskyttelsesmidler, kan

der midlertidigt anvendes plan-

tebeskyttelsesmidler på be-

grænsede områder, hvor det er

påkrævet for at undgå væsentli-

ge sikkerhedsmæssige eller

driftsmæssige, eksempelvis på

banestrækningerne.

• Forudsat at der foreligger en

plan for afvikling, kan Kæmpe

Bjørneklo bekæmpes med

plantebeskyttelsesmidler i over-

ensstemmelse med ”Anbefalin-

ger vedrørende bekæmpelse af

Kæmpe Bjørneklo”, som findes

på Miljøstyrelsens hjemmeside

www.mst.dk.

• For golfbaner beliggende på

offentlige arealer er der mulig-

hed for at lade brugen af plan-

tebeskyttelsesmidler være regu-

leret af Golfaftalen., som også

findes på Miljøstyrelsens hjem-

meside www.mst.dk.

Følgegruppe ogkonsulentordningDer er nedsat en følgegruppe med

repræsentanter fra Miljøstyrelsen,

Danske Regioner, KL og Skov &

Landskab på Københavns Universi-

tet. Følgegruppen koordinerer

vidensindsamling, evaluerer opfølg-

ningen på aftalen og vurderer

løbende, om der er behov for yder-

ligere tiltag.

Et af de tiltag som følgegruppen

har iværksat er en gratis konsulent-

ordning som skal bistå offentlige

organisationer i at afvikle bruge af

plantebeskyttelsesmidler. Gennem

konsulentordningen sikres det at

offentlige organisationer har let

adgang til viden om de alternative

metoder til bekæmpelse af ukrudt

og skadevoldere der er udviklet, og

hvilke hjælpemidler der i øvrigt fin-

des.

I forbindelse med konsulentord-

ningen er der således indsamlet og

struktureret viden. Der er således

udarbejdet en CD hvor følgende er

tilgængelig:

• Regler på området

• Erfaringer med metoder

• Erfaringer fra forskellige typer af

arealer (boldbaner, cykelstier,

parker mv.)

• Erfaringer om den organisatori-

ske udfordring ved overgang til


Udfasning af brugen af de sidste plantebe-skyttelsesmidler !

Gratis telefonrådgivning om

pesticidfri drift og

renholdelse for offentlige

myndigheder hos NIRAS A/S

Ring til: 4810 4200

Herved vil du få kontakt til en

af de tre konsulenter, der er til-

knyttet ordningen

Anders C. Bjørnshave-Hansen

Mikkel Kloppenborg Nielsen

Henrik Bay

pesticidfrid renholdelse af den

offentlige myndigheds arealer.

• Redskab til estimering af

omkostninger ved pesticidfri

renholdelse af arealer.

• Gode råd, pjecer etc.

Cd’en kan rekvireres hos NIRAS ,

ligesom kommuner, regioner og

statslige institutioner kan få gratis

konsulent bistand til at afvikle bru-

gen af pesticider. Se tekstboks for

yderligere informationer

skyttelsesmidler nærmere. Under-

søgelsen skal bl.a. identificere særli-

ge problemområder og forhold, der

modvirker en fuldstændig afvikling.

OpfølgningKommunerne, regionerne og de

statslige institutioner skal ifølge afta-

len på anmodning af følgegruppen

årligt indberetter oplysninger om

forbruget af plantebeskyttelsesmid-

ler, herunder begrundelse for for-

bruget og overvejede alternativer. I

år 2008 og herefter hvert 3. år

undersøges forbruget af plantebe-


Forbruget af pesticider skal nedbringes yderligere – ny konsulentordning støtter kommunerne.

Referencer/1/ Aftale af 2007 mellem Kommunernes

Landsforening og Miljøstyrelsen omfortsat afvikling af brugen af plantebe-skyttelsesmidler på offentlige arealer.

/2/ Aftale af 21. juni 2005 mellem DanskGolf Union, miljøministeren og Kom-munernes Landsforening om at afviklebrugen af plantebeskyttelsesmidler igolfklubber.

/3/ Anbefalinger vedrørende bekæmpelseaf Kæmpe Bjørneklo.http://www.mst.dk/.

FERSKVANDSSYMPOSIUM 2008Formålet med mødet er er skabe et forum

hvor folk som er involveret i administrati-

on af vådområder eller med forskning i

forskellige problematikker vedrørende

ferskvandsområder kan mødes og udvek-

sle erfaring og opbygge netværk.

I 2006 afholdtes det første Fersk-

vandssymposium på Aarhus Universitet

med deltagere fra kommuner, amter, sek-

torforskningsinstitutioner, rådgivende fir-

maer og universiteter. Mødet var en stor

succes.

Vi glæder os til at se jer på

Aarhus Universitet.

Vi vil hermed gerne invitere til ferskvandssymposiumpŒ Aarhus Universitet23. - 24. januar 2008

n

Du kan se alt om Fersk-vandssymposium 2008 påadressen: www.ferskvandsbiologi.dk

n

Hvis du har lyst til at delta-ge opfordrer vi dig til atsende en mail til: [email protected]

nSå vil du modtage informationom symposiet via mails direkte

Den 7. & 8. november hol-des en nordisk konferenceom ”Affald fra Skibe &Modtageordninger i Hav-ne” på Hotel Føroyar i Tór-shavn, Færøerne. Der reg-nes med deltagere fra heleNorden og konferencespro-get er skandinavisk.

Formålet med konferencen er at

belyse og sammenfatte erfaringer

med affaldshåndtering på skibe og

modtageordninger i havne i de nor-

diske lande og kortlægge eventuel-

le mangler og behov for nødvendig

formidlingsindsats, revidering af

gældende regler og håndterings-

praksis.

I denne forbindelse bliver nordi-

ske projekter fra de sidste 3 år

belyst. Disse er hovedsageligt:

• Håndtering af affald ombord på

fiskebåde og mindre fartøjer,

TemaNord 2006:502, der

beskriver teknologi og procedu-

rer til brug om bord på mindre

skibe til at behandle og opbeva-

re affald.

• Fast affald fra fiskefartøjer,

TemaNord 2005:579, om reg-

ler i forbindelse med behand-

ling af affald om bord på skibe.

• Nordic Harbour Project, der er

en vejledning til mindre havne i

forbindelse med modtageord-

ninger til affald m.m. i havne.

Konferencen henvender sig til hav-

nefogeder, myndigheder, redere,

mandskaber m.fl.. Det er hensigten

at få de involverede parter til at

give nogle uforbeholdne meninger

om problematikken set fra deres

synsvinkel og give deres bud på,

om reglerne er gode nok, om de

overholdes og hvad der evt. skal til

for at affaldet kommer til lands og

afleveres til de rette modtageord-

ninger. Ud over dette efterspørges

indlægsholdere, der har særlig

viden, erfaringer eller på anden

måde noget ekstra at bidrage med

omkring problematikken, til at hol-

de et egentligt indlæg mod betaling

af deltagelse, rejse og ophold.

Deltagelse koster DKK 1.500,- pr.

person inklusiv lokaler, materialer,

mad, kaffe m.m. under konferen-

cen og middag om aftenen den 7.

november.

Konferencen støttes af Nordisk

Ministerråd.

Tilmelding bør ske snarest muligt

hos Heilsufrøoiliga Starvsstovan, tlf:

+298 356400 eller ved at sende

en e-mail til [email protected] med navn

og kontaktinformation, antal delta-

gere og tydelig angivelse af, hvem

regningen skal sendes til. Opdate-

ret program samt oplysninger om

rejsemuligheder og kontakt til fly-

selskab og hotel vil sammen med

andre relevante oplysninger blive

lagt på hjemmesiden www.hfs.fo.


Konference om affald på havet!


Kommunerne har overtageten række opgaver fraamterne, herunder plan-lægningen af landskabet.Landskabskaraktermeto-den er et nyudviklet red-skab, som kan benyttes tilat opdatere regionplaner-nes landskabsudpegningerog anvendes i den dagligeadministration af det åbneland.

/ Af Bodil Mortensen, Niras Konsulenterne

Kommunerne har overtaget ansva-

ret for planlægning og forvaltning af

det åbne land og dermed også

ansvaret for varetagelsen af de

landskabelige interesser. I kommu-

neplanen skal udpeges værdifulde

landskaber og formuleres retnings-

linjer og rammebestemmelser, som

sikrer de landskabelige bevarings-

værdier. Herudover skal forvaltnin-

gen arbejde for at de landskabelige

interesser tilgodeses.

Miljøministeriet anbefaler kom-

munerne at lægge en ny analyse-

metode – landskabskaraktermeto-

den - til grund for planlægningen af

landskabet. Miljøministeriet har,

med Niras Konsulenternes hjælp,

fået udarbejdet en vejledning, som

beskriver metoden og hvordan

dens resultater kan indarbejdes i

kommuneplanens hovedstruktur,

retningslinjer og rammebestem-

melser. Vejledningen er tilgængelig

på Skov- & Naturstyrelsens hjem-

meside.

Landskabet og dets kvaliteterLandskabet er skabt af samspillet

mellem naturgrundlaget og den

kulturhistoriske udvikling. Det rum-

mer en stor del af vores fælles

historie og er derfor med til at give

forskellige egne identitet og skabe

tilhørsforhold for befolkningen.

Landskabet rummer kulturhistorisk

betingede kvaliteter, som vi kan

bygge videre på.

Landskabet danner rammerne

om en stor del af vores liv som en

del af det sted vi bor, arbejder, til-

bringer vores fritid og bevæger os i.

En god og velovervejet planlæg-

ning, som inddrager de landskabeli-

ge kvaliteter, kan derfor være med

til at beskytte og endda skabe et

godt grundlag for velfærd og livs-

kvalitet.

Landskabet spiller en central rol-

le i kommunernes planlægning for-

di det er en vigtig del af det res-

sourcegrundlag, som kommuner-

nes udvikling baseres på bl.a.

indenfor turisme, bosætning og fri-

luftsliv. Landskabskaraktermetoden

kan levere input til langsigtet plan-

lægning der sikrer en fremadrettet

udvikling i overensstemmelse med

de eksisterende landskabskvaliteter.

Opdatering afregionplanerneslandskabsudpegningerFor kommuner, som ønsker at

opdatere regionplanernes land-

skabsudpegninger, er landskabska-

raktermetoden et godt bud på en

metode. Metoden giver mulighed

for at skabe et nyt og anvendelses-

orienteret planlægningsgrundlag til

varetagelse af de landskabelige

interesser.

Landskabskaraktermetoden ska-

ber et planlægnings- og forvalt-

ningsgrundlag for hele kommunens

areal, der baseres på gennemskue-

lige analyser, vurderinger og strate-

giske overvejelser. Metoden giver

overblik og mulighed for at forhol-

de sig aktivt til udviklingen i alle

kommunens landskaber.

Kort omlandskabskaraktermetodenPå baggrund af analyser af samspil-

let mellem naturgrundlaget og den

kulturhistoriske udvikling samt de

rumlige og visuelle forhold, indde-

les landskabet i landskabskarakter-

områder. Et landskabskarakterområ-

de fremstår ensartet mht. naturgeo-

grafien, den kulturhistoriske udvik-

ling samt de rumlige og visuelle

forhold og adskiller sig herigennem

fra de omkringliggende landskaber.

Indenfor hvert landskabskarak-

terområde vurderes landskabet

mht. tilstedeværelsen af særlige

landskabelige oplevelsesmulighe-

der, den landskabelige tilstand

samt hvor tydelige de landskabeli-

ge karaktertræk er. Denne vurde-

ring giver et udtryk for variationerne

i de landskabelige kvaliteter og

anvendes som grundlag for udar-

bejdelse af en strategi for varetagel-

se af de landskabelige karaktertræk.

I strategien fastlægges dels land-

skabsmål dels forslag til handlinger

og initiativer. Landskabsmålene

indeholder en overordnet målsæt-

ning – beskyt, vedligehold eller

ændre – for landskabskarakterom-

råderne. Et landskabskarakterområ-

de kan enten have én målsætning i

Landskabet i kommune-planlægningen


hele dets udstrækning eller forskel-

lige målsætninger i forskellige dele.

Forslag til handlinger og initiativer

giver anbefalinger til, hvordan de

strategiske mål opnås. Strategien er

slutproduktet af selve landskabska-

raktermetoden og danner udgangs-

punkt for indarbejdelse af de land-

skabelige interesser i kommunepla-

nen og kommunens generelle

planlægning og forvaltning.

Resultaterne kan bruges påmange områderKommuneplanen skal udpege vær-

difulde landskaber og fastsætte ret-

ningslinjer for varetagelsen af de

landskabelige bevaringsværdier.

Gennem den politiske afvejning af

landskabskaraktermetodens resulta-

ter og de øvrige interesser i det

åbne land fastlægges de dele af

kommuneplanens hovedstruktur,

retningslinjer og rammer som ved-

rører varetagelsen af de landskabeli-

ge interesser. De bagvedliggende

analyser og vurderinger gør det

muligt som planlægger og forvalter

at forholde sig aktivt til indholdet i

kommuneplanen og lægge kommu-

neplanen og landskabskarakterme-

todens produkter til grund for sektor-

administrationen og planlægningen.

afklaring af kommunens landskabe-

lige identitet. Landskabelig identitet

kan benyttes aktivt i forbindelse

med branding og turisme.

Endvidere har landskabet stor

betydning for friluftslivet og land-

skabskaraktermetoden kan anven-

des som udgangspunkt for formu-

lering af strategi og planlægning af

friluftsliv, sundhed og velfærd.

Metoden giver oversigt over land-

skabelige sammenhænge og ople-

velsesrige landskaber, som kan ind-

drages i den detaljerede planlæg-

ning i forbindelse med friluftsliv

f.eks. i forbindelse med lokalisering

af stisystemer og rekreative anlæg.

Landszoneadministrationen skal

I kommuneplanarbejdet findes

en række temaer hvor de landska-

belige hensyn bør inddrages. Det

gælder f.eks. skovrejsning, lokalise-

ring af tekniske anlæg, planlægning

af kystnærhedszonen og ikke mindst

planlægningen af nye byområder.

Landskabskarakteranalysen kan leve-

re opdateret og aktuel information

vedrørende landskabet til udform-

ningen af disse temaer.

I administrationen vil der ligele-

des være fagområder, hvor land-

skabskarakteranalysen, kan levere

et relevant input til præcisering af

en række beslutninger. F.eks. kan

landskabsinteresser være yderst

relevante at inddrage f.eks. i forbin-

delse med byudvikling, branding og

turisme, friluftsliv og landzoneadmi-

nistration.

Samspillet mellem by og åbent

land er vigtigt for planlægningen af

nye byområder. Landskabet kan

give et nyt byområde identitet og

kvalitet samtidig med, at de land-

skabelige kvaliteter beskyttes. Plan-

lægges med udgangspunkt i den

eksisterende landskabskarakter, kan

nye byområder flettes ind i land-

skabet, hvorved der skabes en har-

monisk overgang mellem by og

åbent land.

Landskabskaraktermetoden

arbejder med fokus på det enkelte

landskabs særegenhed og giver en

Samspillet mellem by og åbent land er centralt for kvaliteten både af byen og de bynære landskaber.

På baggrund af landskabskaraktermetodens kortlægning og vurdering af landskabskarakteren samt fastlæggelse af land-

skabsmål inddrages de landskabelige interesser i kommuneplan og administration.


inddrage landskabelige hensyn. Der

skal tages hensyn til udsyn til åbne

landskabsområder, landsbykirker og

fortidsminder i forbindelse med til-

ladelse til lokalisering af byggeri og

anlæg i landzone. Endvidere skal

der tages hensyn til landskabelige

helheder. Her kan landskabskarak-

termetoden supplere forvaltningens

administrationsgrundlag, så sager

vurderes ud fra samme grundlag.

ProcessenDet er vigtigt at skabe interesse og

ejerskab for landskabet som res-

source hos politikere og i forvaltnin-

gen. Inden arbejdet med land-

skabskaraktermetoden sættes i

gang, bør der derfor tilrettelægges

en proces som sikrer den ønskede

interesse og det ønskede ejerskab

gerne gennem vidensopbygning.

En sådan proces kan indeholde for-

midling af metoden og dens resul-

tater til politikerne ude i landskabet,

således at der opnås en konkret

fornemmelse af anvendelsesområ-

det.

I forvaltningen kan der etableres en

arbejdsgruppe på tværs af fagområ-

der bestående af folk, som forven-

tes at skulle anvende metoden.

Herved skabes kendskab til og

viden om landskabet på tværs af

forvaltningen og der opnås en fæl-

les forståelsesramme.

Hos lokalbefolkningen findes

ofte et stort kendskab til landska-

bet. Der kan hentes værdifuld infor-

mation om landskabets kvaliteter

ved at tage lokalbefolkningen med

på råd og inddrage deres opfattelse

af det landskab, de er en del af og

de kvaliteter, som de ser og bruger

i landskabet.

Lodsejere i det åbne land har

stor indflydelse på hvordan land-

skabet udvikler sig. Lodsejerne kan

derfor inddrages i processen med

henblik på at skabe bevidsthed om

landskabet og de konkrete handlin-

ger og initiativer, som beskytter

eller forbedrer de landskabelige

kvaliteter. Der kan f.eks. være tale

om naturplejetiltag i form af

græsning, vedligeholdelse af leven-

de hegn eller vedligeholdelse af

eksisterende landbrugsbyggeri, som

harmonerer med landskabskarakte-

ren.

Større sammenhængende og naturprægede landskaber rummer ofte store landskabelige kvaliteter, som det er vigtigt at bevare og som kan inddrages i planlægnin-

gen af f.eks. friluftsliv.

Landskabskarakteren i dette område er især betinget af det bølgede og bakkede terræn, den megen bevoksning, små spredtliggende husmandssteder og udsigten

over tilstødende landskabsområder. En beskrivelse og vurdering af landskabskarakteren dokumenteret med fotos lægges til grund for fastlæggelse af landskabsmål

og inddrages i planlægningen og forvaltningen af området.

Vejen til succes---

Viden der bringer mennesker videre

Danmark skal udtænke stærke og nye løsninger der får infrastruktur, byudvikling og byliv til at harmonere. Fremadrettet bliver der derfor mange nye projekter indenfor trafik & byplanlægning, både lokalt, regionalt og nationalt. Vi udvikler bæredygtige projekter som skaber helhedsorienteret løsninger. www.ramboll.dk

86 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE

Kommunesammenlægnin-gerne har øget behovet forgod og velfungerende kom-munikation til borgerne.Ikke mindst inden for Miljø& Teknik, hvor de nyeopgaver kun i begrænsetomfang er kendt af borger-ne.

/ Af Johan Vedel, Cand. merc.

Kommunikationsrådgiver hos NIRAS A/S

Nogle betragter kommunikation

som et nødvendigt bump på vejen.

Andre ser kommunikation som den

korteste vej til at gøre livet nemme-

re for sig selv og borgerne. For pro-

fessionel, gennemtænkt og veltilret-

telagt kommunikation kan netop

gøre livet meget lettere for både

modtager og afsender. Ved at

arbejde bevidst med kommunikati-

on og aktivt inddrage den i et pro-

jekt, kan afsenderen spare sig selv

for utilfredse borgere, for et hav af

unødvendige henvendelser og for

fejl og misforståelser, der sinker,

forstyrrer og i nogle tilfælde lige

frem blokerer for projektets frem-

drift. Samtidig får afsenderen den

sidegevinst, at modtagerne bliver

mere tilfredse både med selve pro-

cessen og det færdige resultat.

Er det snyd?Det lyder som snyd. At folk pludse-

lig skulle blive tilfredse med et pro-

jekt, blot fordi vi begynder at kom-

munikere. Eller som manipulation

ved hjælp af reklamegas og over-

skrifter, som ingen tror på alligevel.

Men det er ikke snyd. Og opga-

ven er ikke at bruge utroværdigt

pral eller pynte på virkeligheden. Vi

skal ikke stikke folk blår i øjnene

eller love dem guld og grønne sko-

ve for at skjule et nyt rensningsan-

læg. Vi skal kort og godt fortælle

sandheden. Så troværdigt, letforstå-

eligt og tilgængeligt som muligt. At

det så kan være lettere sagt end

gjort, er en helt anden – og meget

interessant historie.

Er sandheden nok?Sandheden er ikke nok til at få bor-

gere til at elske en skolenedlæggelse,

acceptere en forurenende nabo, en

støjende vej eller andet ubehageligt.

Men sandheden er den bedste for-

klaring, vi kan give. Og jo mere åben-

hed, synlighed og sandhed borgerne

oplever, jo mere seriøs, struktureret

og konstruktiv, bliver debatten.

Kommunikation kan også forkla-

re om nye rutiner, kontaktpersoner,

godkendelser og andre forandrin-

ger, Strukturreformen, sammenlæg-

ninger og organisationsændringer

medfører.

Dermed kan det daglige arbejde

eller den demokratiske proces gå sin

gang. I nogle tilfælde bliver resultatet

som først planlagt – med fuld synlig-

hed om det. I andre tilfælde vil det

være muligt at tage hensyn til nogle

af indvendingerne og dermed skabe

et endnu bedre resultat. Eller i hvert

fald et resultat med bredere opbak-

ning og accept, fordi borgerne føler,

at de er blevet hørt.

Fælles fodslagEksemplerne på sager, der er løbet

af sporet rundt omkring i det gan-

ske land, er utallige. Antallet af gan-

ge, hvor forklaringen kan føres tilba-

ge til dårlig, halv og uklar kommuni-

kation er så mange, at der må

være noget om snakken. Det er

værd at investere i god kommuni-

kation.

Men det er naturligvis ikke nok i

sig selv. Der vil stadig være borgere,

som ikke har set vores fantastiske

information. Modtagere, som ikke

kan læse inden ad. Borgere, som

sætter en ære i at være på tværs

alligevel. Her kan den gode kom-

munikation kun fungere som en

hjælper til én selv. Her har man de

gode argumenter, de klart formule-

rede forklaringer og fakta. Dermed

behøver den enkelte medarbejder

ikke arbejde på selv at opfinde

dem, men kan trække på et fælles

grundlag, der også sikrer, at de er

velinformerede og kan formidle det

samme budskab som deres kollega.

Måske med den lille personlige

drejning, der netop gør, at den vris-

ne borger lytter og forstår.

Kommunikation er vigtigKernen i løsningen ligger i at tage

opgaven seriøst. Det er nemlig

svært at kommunikere godt. Og det

tager tid. Derfor kræver det resurser

og fokus. I rigtig mange organisatio-

ner – private som offentlige –

behandles kommunikationen kun

halvhjertet. Det er ofte et af de

områder, hvor der er en forvent-

ning om, at "man" selv kan håndte-

re det. Og det kan "man" selvfølge-

lig også. Men i nogle tilfælde bliver

resultatet derefter. For eksempel

har en undersøgelse netop doku-

menteret, at 50% af alle e-mails

misforstås. Misforståelsen er ikke

Fortæl, fortæl, fortæl!

TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSE 87

nødvendigvis alvorlig, men det er

under alle omstændigheder uhen-

sigtsmæssigt, tidskrævende og

risikabelt. Hermed absolut ikke

sagt, at der skal en kommunikati-

onsekspert til at skrive samtlige e-

mails, men nok sagt, at når det er

vigtig information, som går ud til

mange brugere, kan det være en

rigtig god investering at behandle

kommunikationen professionelt.

Hvem – hvad – hvorGod kommunikation handler om at

sætte sig i modtagerens sted. Det er

nemlig altid afsenderen, der har pligt til

at sikre, at modtageren for-

står budskabet. Med det udgangs-

punkt undgår man som afsender rigtig

mange misforståelser og diskussioner.

Med tre små ord – hvem –

hvad – hvor - i baghovedet bliver

kommunikationen hurtigt markant

bedre:

HHvveemm eerr mmooddttaaggeerr af denne

kommunikation: Er det mange bor-

gere, eller kun en enkelt. Er det

skolebørn, familier, ældre… Jo flere

detaljer, du beskriver før du går i

gang med at skrive, jo bedre bliver

din kommunikation.

HHvvaadd vviill dduu ffoorrttæællllee:: Hvad er

selve informationen/budskabet.

større anlægsprojekt er renoverin-

gen af Thorsbroledningerne.

Thorsbroledningerne forsyner

ca. 750.000 beboere, virksomhe-

der og andre i Storkøbenhavn med

rent vand. Det 14 km lange forsy-

ningsnet blev lagt for 100 år siden

– og nu er det på tide at renovere

det. Projektet startede i foråret

2006, er færdigt i slutningen af

2007 og gennemføres som partne-

ring med Københavns Energi,

Dansk Plast-montering, Hoffmann

og NIRAS. Partnerne har sammen

defineret strategien for den interne

og den eksterne kommunikation.

En operationel kommunikations-

plan blev udviklet og struktureret af

kommunikationsrådgivere hos NIR-

AS, som også står for den praktiske

del af formidling og løbende koor-

dinering, mens selve godkendelsen

og det formelle ansvar ligger hos

Københavns Energis kommunikati-

onsafdeling.

Folk bor påThorsbroledningerne

Projektet berører lodsejere,

beboere, forvaltningsfolk, trafikanter

og mange andre i ni kommuner.

Langs ledningerne skal vi grave i

haver, parker og bede. Vi skal bryde

Hvad er de tre vigtigste ting, mod-

tagerne skal kunne huske, hvad vil

du have dem til at gøre, når de har

læst informationen, hvilke fakta skal

de kende mm.

HHvvoorr kkaann mmooddttaaggeerreenn llææssee dit

budskab: Er det i et brev, en bro-

chure, en annonce – eller en kom-

bination, hvor du måske har lokal-

planer, høringsmateriale, politiske

beslutninger, borgermøder etc.

Husk at forskellige medier egner

sig til forskellige budskaber og ikke

mindst forskellige mængder af

detaljer. Og det er altid tilladt at

henvise til andre steder, hvor den

interesserede kan finde mere infor-

mation. Du behøver med andre

ord ikke fortælle alting hver gang.

Omvendt kan det ofte være en

god ide at udarbejde en mere let

tilgængelig version af et meget

detaljeret baggrundsmateriale. En

eller anden "læselet-udgave" af

lokalplanen etc. Og her er det din

opgave at forlade det stringent juri-

disk korrekte og give en ny udgave

af historien, som er lettere at for-

døje. Dermed er der også gode

chancer for, at nogle af dine læsere

får lyst til at studere de tunge detal-

jer. Andre vil være fuldt tilfredse

med din lettilgængelige version,

men vil som noget helt nyt nu

være meget bedre informerede,

end hvis den eneste tilgængelige

information var den tunge, korrekte

og meget detaljerede lokalplan.

Mindre – eller mere bøvlUmiddelbart kan man frygte, at den

ekstra kommunikation giver mere

bøvl og flere henvendelser, når der

nu er væsentligt flere borgere og

modtagere, som bliver opmærk-

somme på, hvad der foregår. Men

sådan er det ikke i praksis.

Langt de fleste henvendelser

handler om ting, som modtageren

ikke forstår, ikke ved og ikke har hørt

om. Jo bedre vi er til at kommunike-

re, jo færre af den slags henvendel-

ser, får vi. Og et godt mål for ens

kommunikation kan være: NUL hen-

vendelser, der handler om selve det

at forstå budskabet i brevet. Så har

vi tid og overskud til at tage os af de

henvendelser, der handler om selve

SAGEN. Det er både meget sjovere

og samtidig den egentlige grund til

at gå på arbejde.

Vi graver lige et hul i dinbaghave..Et godt eksempel, hvor kommuni-

kationen er fuldt integreret i et

God kommunikation kræver ressourcer og fokus!


veje og fortove op. Over 30 steder

er lagt fast. Flere kan komme til.

For at sikre forsyningssikkerhe-

den, skal to parallelle ledninger

renoveres i to omgange. Det bety-

der, at vi kommer tilbage i samme

område efter ca. et år.

Rent grundvand tilStorkøbenhavnTemaet for kampagnen kan sam-

menfattes i begrebet: Rent grund-

vand til Storkøbenhavn.

I en enkelt sætning slår vi flere

ting fast:

• Arbejdet er til gavn for alle i

hele Storkøbenhavn - ikke kun

Københavnerne.

• Det handler om grundvand af

høj kvalitet.

• Vandet skal bevares rent fra kil-

den til hanen.

Det gør det måske lidt lettere at fin-

de sig i ulemperne foran hoved-

døren eller i køen på vej til og fra

arbejde.

MangekommunikationskanalerKommunikationen arbejder med

en bred vifte af kanaler: Brochure

om hele projektet, breve sendt til

de, som påvirkes direkte, informati-

ve skilte ved arbejdsstederne, web-

side, og tæt kontakt til pressen, så

de kender projektet – og ved, hvad

der sker. Og vi er rustet til at fortæl-

le borgere og omverden om, hvor-

for vi er nødt til at grave. Ikke kun

én, men hele to gange.

Her halvvejs i projektet har

effekten været et minimum af hen-

vendelser fra borgere og andre

involverede. De fleste henvendel-

ser har været fra folk, som ikke

mente, de havde fået vores breve,

fra involverede, som ønskede yder-

ligere detaljer om, hvornår projektet

arbejdede på helt konkrete adres-

ser etc. Indtrykket er derfor, at det

ind til nu er lykkedes at forklare og

skabe forståelse for de gener, pro-

jektet naturligt giver.

Professionel kommunikationMan kan altid købe den nødvendi-

ge ekspertise og bistand eksternt.

Men mange vælger at etablere den

nødvendige kompetence internt.

Det vil også være hensigtsmæssigt

i langt de fleste tilfælde.

På vejen mod at have den nød-

vendige kompetence kan mange

organisationer have stort udbytte af

at trække ekstern dynamik ind på

konsulentbasis. Fx til at sætte fokus

på nuværende vaner og måder at

kommunikere på. Fx til at lægge en

kommunikationsstrategi. Fx som

sparringspartner på de næste tre

større opgaver, hvor kommunikati-

on er et centralt element. Fx til et

inspirationsforløb, hvor kommuni-

kation er på dagsorden på det

næste halve års afdelingsmøder.

Strategiproces i AllerødI foråret 2004 gik det daværende

Byggeri & Miljø i Allerød Kommune

gennem en strategiproces, der

både kom til at forandre virksom-

heden, danne baggrund for en virk-

somhedsplan og gøre Byggeri &

Miljø klar til de nye opgaver, kom-

munerne ville få, når amterne blev

nedlagt. Parallelt med strategipro-

cessen oplevede Byggeri & Miljø et

behov for at synliggøre virksomhe-

den og for at arbejde mere målret-

tet med deres kommunikation.

Arbejdet med kommunikationen

begyndte en proces, hvor alle i virk-

somheden blev langt mere bevid-

ste om deres kommunikationsind-

sats og dens virkning. Virksomhe-

den havde ikke en kommunikati-

onsstab, men fandt ganske enkelt

sine ildsjæle blandt medarbejderne

og havde NIRAS med på sidelinien

som ekstern inspirator og rådgiver.

Hvorfor enkommunikationsstrategi?Virksomheden havde behov for en

kommunikationsstrategi, der kunne

fungere i det daglige, og som kun-

ne understøtte Byggeri & Miljø i at

kommunikere mission, vision, vær-

dier og mål ud til forskellige mål-

grupper – internt som eksternt. Der

var enighed om, at det skulle være

en realistisk, fremadrettet og ambi-

tiøst plan, så alle fik et overblik over

kommunikationsindsatsen og kun-

ne målrette den.

En projektgruppe blev nedsat, og

den begyndte med at spørge sig selv:

Hvordan gør vi vores kompetencer

synlige og attraktive internt i kommu-

nen og eksternt overfor andre?

En af vejene var et internt strate-

giseminar, hvor alle medarbejdere

var med til at påvirke strategiarbejdet

og iværksætte en række tværgåen-

de projekter, der skulle realisere den

strategiske udviklingsplan.

Efter seminaret stod projekt-

gruppen med en råskitse til en stra-

tegi og handlingsplan. Målene var

klare, både når det gjaldt at gøre

virksomheden synlig indadtil og

udadtil, og når det gjaldt deres

interne samarbejde. Men gruppen

manglede at få sammenføjet stra-

tegi og handlinger.

En sidste gang blev kommunika-

tionsrådgiveren bedt om at se forbi

til et møde. Det pudsige var, at

ganske få spørgsmål løste op for, at

gruppen kom videre. Ved at spørge

hvorfor hvert enkelt mål i strategien

var vigtigt for virksomheden – altså

begrunde målet – førte svarene

videre til, hvad virksomheden så

skulle gøre for at nå dem. Og sam-

tidigt blev sammenhængen mel-

lem de interne og eksterne mål

synlige.

Det gav det sidste lille skub til at

blive helt selvkørende. Samtidig

med udviklingen af kommunikati-

onsstrategien har arbejdet med

bevidst og målrettet kommunikation

smittet af på virksomhedens konkre-

te kommunikation. Der er en øget

bevidsthed i hele medarbejdersta-

ben. Det kommer blandt andet til

udtryk ved, at medarbejderne i langt

højere grad tænker over de virke-

midler, de anvender for at fange

målgruppernes opmærksomhed og

komme igennem med virksomhe-

dens budskaber.

Det er ikke svært – snareresjovtForløbet i Byggeri & Miljø har været

kendetegnet ved, at virksomhedens

medarbejdere selvstændigt har for-

muleret deres kommunikationsstra-

tegi. Rådgiveren har bidraget med

sin faglighed, metode, nogle teknik-

ker og en række spørgsmål, der har

hjulpet projektgruppen på vej. Det

blev til en god oplevelse at kunne

hente rådgiveren ind, når behovet

var der – både for rådgiver og for

projektgruppe. Resultatet blev en

kommunikationsstrategi uden de

store armbevægelser, og det har

gjort den tilpas operationel og

målrettet for medarbejderne i Byg-

geri & Miljø.

Samtidig har specielt projekt-

gruppen oplevet, at arbejdet med

kommunikation er udfordrende,

underholdende og kræver en krea-

tiv indsats. Det bliver sjældent ruti-

ne og appellerer kraftigt til logikken.

Det vigtige er at komme i gang.

For god kommunikation er en af de

discipliner, som indeholder en posi-

tiv spiral i sig selv. Det smitter nem-

lig: Et godt spørgsmål giver et godt

svar.

En meget enkel

grafisk fremstilling

af projektet sikrer

en konstant høj

fokus på, at led-

ningen forsyner

hele Storkøben-

havn med rent

grundvand. Samti-

dig viser vi, at pro-

jektet ikke kun

omfatter et men to

14 km lange rør,

hver med en dia-

meter på 65 cm.

Hvad der er godt for kommunen, er godt for samfundet. Skær ned på driftsomkostningerne medTAC Energy Solutions. Besøg www.tac.com/energi

På KTC’s årsmøde kan du møde Örebro Kommune, og høre hvordan de har gennemført et af Nordens største energi- og ejendomsprojekter på mere end 400 bygninger.

Copyright © 2007, TAC, a company of Schneider Electric.

– og på planeten.

Dine bygningers energiomkostninger har direkte indflydelse på klimaet i borgmesterkontoret

Man skal pleje sine talenter.Sådan lyder opskriften påat fastholde dygtige med-arbejdere i Fredericia Kom-mune, hvor man har igang-sat et talentudviklingspro-gram. En undersøgelse ad-varer om markant afgangaf kommunale ingeniørerinden for et par år.

/ Af Joel Goodstein

Det kommunale arbejdsmarked er

mere i opbrud end måske nogen-

sinde før – takket være højkonjunk-

tur og kommunalreform. Nu viser en

undersøgelse, at mange kommuna-

le ingeniører i ledende stillinger

alvorligt overvejer at søge nye

arbejdsmæssige udfordringer. Faktisk

overvejer halvdelen at skifte job

inden for de næste par år – om end

undersøgelsen fra Ingeniørforenin-

gen ikke fortæller, om de i givet fald

er på vej mod det private erhvervsliv

eller har tænkt sig at blive i det

offentlige. Men undersøgelsen er

endnu et fingerpeg i retning af, at

kommunerne står over for store

udfordringer med både at rekruttere

og fastholde medarbejdere til de

tekniske opgaver.

I Fredericia Kommune er Erik

Jespersen teknisk direktør og chef

for 400 medarbejdere, og han er

helt opmærksom på, at kommuner-

ne skal til at arbejde på nye måder

for at fastholde medarbejdere, både

ingeniører og andre faggrupper.

Han taler jævnligt med yngre

mennesker, som har alle de vel-

kendte fordomme om ”støvede”

kommunale arbejdspladser.

”På jobmesser møder man stadig

studerende, som siger: Job i en

kommune? Ja, måske…hvis vi ikke

kan finde andet. Eller kvindelige stu-

derende som først overvejer job i en

kommune, når de engang skal have

børn,” siger Erik Jespersen, der er

uddannet landinspektør og MPA,

Master of Public Administration, og

tidligere har arbejdet i det private

erhvervsliv.

I Fredericia Kommune har man

gjort op med forestillingen om, at

alle er lige dygtige. Der er forskel på

medarbejdernes evner og interesser,

og det gælder om at spotte kom-

munens største talenter.

”Vi har igangsat et talentudvik-

lingsprogram, hvor vi skal finde de

dygtigste medarbejdere. De gen-

nemgår så et program med bl.a.

coaching og fokus på deres videre

karrierevej, hvad enten de skal være

ledere eller specialister. Men det

gælder selvfølgelig helt generelt om

at skabe attraktive arbejdspladser

med faglige og personlige udfordrin-

ger for alle medarbejdere,” siger

han.

Midler til uddannelseAt fastholde både ledere og menige

medarbejdere handler også om at

afsætte eller finde midler til kompe-

tenceudvikling.

”Vi har lige haft 16 medarbejdere

på et uddannelsesforløb som pro-

jektledere, og det kostede langt

mere end det samlede uddannel-

sesbudget. Når det er nødvendigt,

finder vi midlerne, også hvis det er

individuelle ønsker,” siger Erik

Jespersen.

Som en del af strategien for fast-

holdelse og personalepleje er man

også i gang med at undersøge, hvil-

ke typer frynsegoder man fremover

skal tilbyde medarbejderne.

”Kommunerne har traditionelt

været tilbageholdende med frynse-

goder, men i Fredericia er vi i direkti-

onen enige om, at vi i højere grad

skal bruge frynsegoder som en del

af strategien for rekruttering, fasthol-

delse og medarbejderpleje. Det kan

f.eks. være hjemme-pc, medlem-

skab af fitnessklub eller et pendler-

kort.

Vi vurderer, at det nogle gange er

mere interessant med frynsegoder

end med lønforhøjelser, fordi skat-

ten alligevel tager det meste,” siger

Erik Jespersen.

I Fredericia Kommune har man

også afsat midler til istandsættelse

og forskønnelse af rådhuset, fordi

man mener, at de fysiske rammer

for kommunens medarbejdere skal

være bedre.

”Rådhuset levede ikke op til de

krav, man kan stille til en moderne

arbejdsplads, så nu bliver der brugt

et tocifret millionbeløb på at renove-

re bygningerne og samtidig forbedre

indeklimaet. Man bliver nødt til at til-

byde medarbejderne et godt fysisk

arbejdsmiljø – hvor også æstetikken

er i orden,” siger Erik Jespersen.

Som et led i forbedringen af

kommunens image har man ansat

en såkaldt brandingchef, der skal

give Fredericia et nyt brand.

”Mange tænker nok på Fredericia

som en gammel industriby, men vi

har potentialet til at blive en af de


Kan kommunerne holdepå ingeniørerne?

mest attraktive kommuner at bo og

arbejde i, og det er vigtigt, at vi får

gjort omverdenen og potentielle

medarbejdere opmærksom på det,”

siger han videre.

den, er det nærmest en katastrofe,

for så betyder det, at mange har

givet op og i øvrigt måske ikke ved,

hvad ordentlig ledelse er – fordi de

aldrig er blevet ”udsat” for det. Der

Erik Jespersen har særligt hæftet

sig ved, at Ingeniørforeningens

undersøgelse viser, at mange kom-

munale ingeniører ikke er tilfredse

med ledelseskompetencerne hos

deres overordnede, og at de

adspurgte ikke mener, at kommu-

nerne lægger nok vægt på at for-

bedre disse kompetencer.

”Hvis tallene svarer til virkelighe-


Forventet stor afgang af ingeniører fra det offentlige kan give teknik- og miljøområdet problemer.

. Rensning af forurenet jord

. Kartering af jord

. Håndtering af overskudsjord

. Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

. Genanvendelse af slagger

RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

DET NYE

er måske en sammenhæng til de

problemer, man hører, der er i flere

kommuner med at få tingene til at

fungere i den kommunale hverdag

efter reformen.

Ikke alle ledere er klædt godt

nok på til de forandringer, som refor-

men har medført. Og det mærker

medarbejderne med det samme,”

siger Erik Jespersen.

Han tilføjer, at det altid vil være

topledelsen, der i sidste ende har

ansvaret, hvis noget ikke fungerer i

organisationen: ”Hvis lederne mang-

ler kompetencer til at håndtere de

ledelsesopgaver, de står overfor, er

det os som topchefer, der skal sikre

det nødvendige kompetenceløft hos

lederne”.

Han mener i øvrigt, at det ikke

behøver være et stort problem, at

man ikke altid kan skaffe en ingeniør

til et teknisk lederjob.

”Så må man være kreativ og kig-

ge efter andre fagpersoner. Ikke alle

lederjob inden for det tekniske

område kræver ingeniører, selv om

deres fagforening måske synes det.

Et lederjob i en teknisk forvaltning

kræver typisk mange andre kvalifika-

tioner end de rent tekniske,” siger

Erik Jespersen.

Øgede krav fra ingeniørerFra Ingeniørforeningen lyder der en

advarsel til kommunerne om at tage

en kommende ingeniørmangel alvor-

ligt.

”De kommunale fusioner har sat

arbejdsmiljøet under pres nogle ste-

der, og det får selvfølgelig nogle med-

arbejdere, herunder ingeniører, til at

overveje deres jobmæssige fremtid,”

siger Trine Skou Tindborg, næstfor-

mand i Ingeniørforeningen, om

undersøgelsen.

Hun mener, at kommunerne har

en stor opgave i at synliggøre betyd-

ningen af ingeniørernes arbejde, hvis

man fortsat vil kunne rekruttere og

fastholde denne gruppe medarbejde-

re i tilstrækkeligt omfang.

”Helt konkret skal man fortælle

hvilke opgaver, som ingeniørerne løs-

er, og som kun kan løses med ingen-

iører. Det kan f.eks. være trafikafvikling

i storbyerne, anlæg af nye kloaker,

byggesagsbehandling osv. Ingeniører-

nes ledighed er på kun 1,8 procent,

og det skærper kravene både til

aflønning, til et bedre arbejdsmiljø og

til faglig udvikling. Offentligt ansatte

ingeniører accepterer måske, at de

nogle gange er lavere lønnet end pri-

vat ansatte ingeniører, men så skal

der være nogle andre ting i jobbet,

der kan holde på dem, som f.eks.

uddannelse og karriereplanlægning,”

siger Trine Skou Tindborg.

Undersøgelsen fra Ingeniørfore-

ningens Lederpanel viser i øvrigt

også, at de deltagende ingeniører

ikke lægger samme vægt på kom-

munernes tilbud om fleksible

arbejdstider for medarbejdere med

børn, som kommunerne selv gør.

”Jeg tror, at forklaringen er, at de

fleste af dem, som har medvirket i

undersøgelsen, er midaldrende

mænd, og at børnepasning ikke er så

aktuelt for dem. Hvis man havde

spurgt yngre ingeniører, havde svare-

ne nok været anderledes,” siger Trine

Skou Tindborg.

Bjørn Dahl, formand for KL’s tek-

nik- og miljøudvalg, er ikke så bekym-

ret for en kommende ledermangel

blandt ingeniører. Han siger til

Nyhedsmagasinet Dansk Kommuner,

at kommunalreformen ganske vist

har skabt turbulens i kommunerne,

men at han forventer, at de ledere,

man eventuelt mister i kommunerne

sagtens kan tænkes at vende tilbage,

når markedet ændrer sig igen. Bjørn

Dahl erkender dog, at ”stivheden i

det offentliges lønsystem er en svag-

hed i konkurrence med det private

arbejdsmarked”.

92 TEKNIK & MILJØ I KOMPETENCE OG UDDANNELSEE

Halvdelen vil havenyt jobIDA – Ingeniørforeningen i

Danmark – har foretaget en

rundspørge blandt 331 offent-

ligt og privatansatte ingeniører i

ledende stillinger. 49 pct. af de

offentligt ansatte ingeniører

svarer ja til, at det er sandsyn-

ligt, at de vælger at skifte job

inden for de næste to år. Hele

undersøgelsen kan studeres

på IDA’s hjemmeside.

www.ida.dk

Teknisk direktør Erik Jespersen.

49 pct. af de offentligt ansatte ingeniører overvejer at skifte job.


DTM-DK®

Savner du indsigt i terrænet?

DTM-DK® giver dig en komplet tredimensionel repræsentation af alle terrænhøjder i Danmark. Målingerne er up-

to-date og baserer sig på den nyeste laserscanningsteknologi. Resultatet er en detaljeret terrænmodel med stor

punkttæthed, der er renset for bygninger, træer og lignende objekter.

Højdemodel med muligheder

Scankort tilbyder to forskellige højdemodeller. DTM-DK® med data om terrænet og DSM-DK®, der indeholder

DTM-DK® afslører værdifulde oplysninger om landskabsmæssige højdeforskelle til brug for analyser og visuali-

sering, fx ved projektering af bygninger og infrastruktur, sikring mod oversvømmelser og kystsikring.

eller på jorden. Data i DSM-DK® kan umiddelbart indgå i analyser af vindforhold, støjgener og signaludbred-

foretages volumenmålinger af fx vedmasse (skov), bygningsmasse mv.

forskellige formater, som brugeren umiddelbart kan arbejde videre med i diverse GIS- eller CAD-værktøjer. Ter-

rænmodellen er desuden velegnet som tolkning oven på fx Orto-DK®, der er et geometrisk korrekt 2D-fotokort

af hele det danske landskab. Kombinationen giver mulighed for en udvidet forståelse af kortdata samt visuel

appel i præsentationsmiljøer, der er henvendt til professionelle såvel som lægfolk.

DTM-DK® er en standardvare, men Scankort tilbyder gerne en løsning, der imødekommer dine særlige ønsker

-

lokalitet o.l.


Kommunerne har i dissedage travlt med at efterlevekvalitetsstyringsordningen.Kvalitet er blevet lidt af etmodefænomen i miljøfor-valtningen. Men kvalitet imyndighedsbehandlingenhandler om andet end para-digmer og standard-proce-durer. Sikker sagsbehand-ling handler i sidste endeogså om håndfaste miljø-juridiske kompetencer.

/ Af Astrid Binderup Jørgensen, KL

Mere end 160 medarbejdere og

ledere i kommunerne har taget

konsekvensen af det voksende

behov for bedre juridiske kompe-

tencer i miljøforvaltningen og har

meldt sig til KL’s MiljøJurauddannel-

se. Enkelte amter nåede sågar, at

sende alle deres fremtidige kom-

munale medarbejdere på skole-

bænken for på den måde, at give

dem et fornuftigt udgangspunkt i

en ny hverdag med langt flere

tværgående opgaver end tidligere.

En typisk kommunal sagsbe-

handler er i dag generalist med

mange forskellige opgaver på sit

bord, og mange af de nye opgaver,

såsom eksempelvis arbejdet med

miljømålsloven, har en klar

tværgående karakter. Opløsningen

af fagkontorerne, som vi har kendt

dem ude i kommuner og amter,

stiller store krav til medarbejderne,

ikke bare i forhold til det at kunne

samarbejde, men også rent fagligt,

fordi den nye situation kræver et

større overblik.

Derfor er de tværgående kom-

petencer som MiljøJurauddannel-

sen giver deltagerne helt eneståen-

de. Bente Fisker Hansen, der er

miljøsagsbehandler i Haderslev

Kommune og tidligere kursusdelta-

ger udtrykker det således:

”Kurset giver et godt overblik over

alle de fagområder, der hører

under den kommunale miljø- og

naturforvaltning, og man kan der-

med meget lettere indgå i samta-

ler med kollegaer på tværs af fag-

grupperne (…) Man opnår at kun-

ne forholde sig mere nuanceret til

forvaltning af myndighedsopgaver

og dermed at kunne træffe bedre

afgørelser.”

Kommunerne har fået mange nye

medarbejdere, som skal introduce-

res til den kommunale verden. Her

er MiljøJurauddannelsen en opti-

mal løsning. En gennemgang af for-

valtningsloven baseret på admini-

strative afgørelser og domme og en

solid gennemgang af de kommu-

nal-retlige regler om samspillet

Ingen kvalitet udenkompetencer

Nyt hold starter til oktoberKL’s MiljøJurauddannelse:

• kvalificerer deltagerne til at tage vare på de miljøjuridiske

perspektiver af de nye opgaver

• styrker dialogen med borgere, virksomheder og rådgivere

• giver erfarne medarbejdere og ledere stærke miljøjuridiske

kompetencer

• giver deltagerne en bred miljøjuridisk opkvalificering indenfor alle

fagområder på miljøområdet.

Læs mere om KL’s MiljøJurauddannelse på www.kl.dk/miljoejura.

Tilmeldingsfrist er den 1. september 2007.

KL’s Miljøjuridiske Forum

Som noget nyt introducerer KL et miljøjuridisk forum, med bl.a. en

årlig miljøjuridisk konference. På denne måde sikrer vi, at medar-

bejdere der har taget KL’s miljøjuridiske uddannelse løbende kan

holde sig opdateret på afgørelser og nye domme på miljøområdet.

For at få programmet når det er klart, tilmeld dig arrangements

kalenderen på www.kl.dk/teknikmilj

Ny lovportal til Teknik & Miljø

– kom og prøv den på KTC-årsmødet!

Schultz KommuneKoncept Fraxinus dækker også de nye opgaver på

miljøområdet. Vi har samlet alt relevant lovstof og udarbejdet let-

tilgængelige guider, som hjælper sagsbehandlerne med at træffe de

rigtige beslutninger.

Schultz Information Herstedvang 14 2620 Albertslund Tlf. 72 28 28 27 Fax 43 63 19 99 [email protected] www.schultz-information.dk


mellem kommunalbestyrelsen,

udvalgene og administrationen sik-

rer, at rammen er sat, og at alle

efterfølgende har en helt klar for-

ståelse af de kommunale spillereg-

ler.

Fagmodulerne giver en generel

opgradering i forhold til alle kom-

munale miljøopgaver – nye som

gamle. Med uddannelsen opnår

man, med helt opdateret undervis-

de konkrete juridiske færdigheder,

som de fleste akademikere ikke har

med sig fra universitetet. Med KL’s

MiljøJurauddannelse kommer der

kvalitet bag systemet. Tilbage i den

kommunale miljøforvaltning er der

kun tilbage at spørge: Kan vi sætte

kryds i kompetanceplanerne ud for

miljøjura.

ning på alle fagområder derfor

også, at de miljøjuridiske kompe-

tencer er på plads i forhold til vare-

tagelsen af de ny miljøopgaver.

Charlotte Sondh, Kalundborg

Kommune, tidligere deltager

udtrykker det således:

”Kursets største styrke er helt klart

det høje juridiske niveau båret

igennem primært i kraft af meget

kompetente undervisere. Der er

plads til både generel opgradering

og specialiserede fortolkninger af

enkeltdele på kurset, som samlet

set giver den enkelte en opgrade-

ring i en helhedsorienteret og

stærk faglig opgaveløsning”

Kvalitet er mange ting! Kvalitetssty-

ringsordningen er et fornuftigt skridt

på vejen imod sikker drift og mere

ensartethed i sagsbehandlingen.

Men det er vigtigt ikke at glemme

Studerende i gang ved en tidligere runde af Miljøjura-uddannelsen.

SEMINAR OM INFRASTRUKTURPROJEKTERI den nærmeste fremtid vil der blive truffet vidtrækkende beslutninger om danske infrastrukturpro-

jekter. Hvordan bliver disse beslutninger truffet, har vores beslutningstager et ordentligt grundlag

at træffe beslutningerne ud fra, og kan det gøres bedre? I samarbejde med de øvrige nordiske lan-

de har NVF's udvalg for transportplanlægning arbejdet med disse problemstillinger, og på Sørup

Herregård afholdes der den 20. og 21. september et fællesnordisk seminar, som med eksempler

belyser hvordan beslutninsprocesserne sker i de forskellige nordiske lande og hvor man vil forsøge

at finde frem til "det ideelle beslutningsgrundlag" . Medlemmerne af KTC opfordres til at deltage i

dette højaktuelle seminar.

Programmet og yderligere oplysninger om tilmelding kan ses på www.vejsektoren.dk


Big

om

215

396

Vandhuset, Danmarksvej 26, 8660 SkanderborgTelefon: 87 93 35 70, Fax: 70 21 00 56E-mail: www.sstt.dk, og klik på ”Kontakt Os”

Vær på forkant medNoDig teknologien

ww

w.sstt-skandinavien.com

Åbent forumSSTT, Scandinavian Society for Trenchless Technology, er et åbent forum for viden og udvikling. SSTT er et unikt tværfagligt forum, hvor alle med faglige interesser for NoDig teknikkerne får kendskab til hvad der rør sig – både teknologisk og markedsmæssigt. Dette gælder såvel i ind- som udland.

MødepladsSSTT er mødeplads for alle aktører i branc hen. Her er repræs enteret både lednings ejere, råd giv e re, entreprenører og leverandører.

NetværkSSTT er stedet, hvor man kan møde kolleger og etablere netværk. Som medlem af SSTT får du mulighed for at deltage i danske netværksmøder, årsmøde i Skandinavien og internationale konferencer og udstillinger.

Hvad koster det?Første firmamedlemskab: Kr. 2.400,-Følgende personlige medlemskab: Kr. 700,-

SÆRNUMMER

> SSTT-info> Arrangementer> Publikationer> Medlemsvirksomheder> Andre organisationer> Nyheder> Kontakt SSTT

SSTT Nr. 2/2007 1

www.sstt-skandinavien.com

SSTT særnummer. Marts 2004

NoDig infoSCANDINAVIAN SOCIETY FOR

TRENCHLESS TECHNOLOGY

NR. 2/2007

- bliv medlem af SSTT

- et forum for viden...

Velkommen til NoDig Compact Games i Oslo

SIDE 53.400 meter gravefri

rehabilitering i 12. timeSIDE 6

Mønsterbryder med meninger

SIDE 9Vannforsyningen i media

SIDE 12Gasvarnare räddar liv

SIDE 15Rördrivning er den äldsta

metoden för schaktfritt arbete

SIDE 17Ny praksis for danske

afløbssystemerSIDE 18Skånsom renovering gennem

sårbar naturSIDE 21En gründer ser framover

SIDE 25Markföroreningar inget

problem med schaktfri teknik

SIDE 29STVF höll sin årliga teknikträff

SIDE 30

SSTT Årsmøte og Konferense

i Oslo 22.- 23. mai

Program og tilmelding på

midteropslag af NoDig info nr.1, 2007

eller på www.sstt-skandinavien.com

215311_SSTT_2_2007.indd 1

215311_SSTT_2_2007.indd 1

16/03/07 15:35:59

16/03/07 15:3

215396_183x256.indd 1 10/04/07 15:06:22


At sende pladsfolkene påefteruddannelse gør gen-brugsstationen til både enbedre arbejdsplads og etbedre sted at komme somkunde. Et webbaseretuddannelsessystem udvik-let af I/S Vestforbrændingog Grontmij | Carl Brobidrager til pladsfolkenesstolthed, korpsånd ogarbejdsglæde, og gør demsamtidig fagligt dygtigere

/ Af Specialkonsulent Brit Schøt-Nielsen,

I/S Vestforbrænding og

Chefkonsulent Birgitte Fjeldberg,

Grontmij | Carl Bro

I/S Vestforbrænding har en ambiti-

on om, at en genbrugsstation skal

være en god arbejdsplads for

pladsfolkene og et godt sted at

komme som kunde. For de knap

130 pladsfolk på 26 genbrugsstati-

oner, der ligger i affaldsselskabets

opland, betyder det blandt andet

systematisk efteruddannelse. I sam-

arbejde med Grontmij |Carl Bro har

I/S Vestforbrænding derfor udarbej-

det et webbaseret uddannelsessy-

stem for de mange medarbejdere

på genbrugsstationerne.

Ved opstarten af projektet ned-

satte vi en projektgruppe beståen-

de af Albertslund, Frederikssund,

Gladsaxe, Græsted-Gilleleje og

Stenløse Kommuner – gruppen

bestod af repræsentanter fra både

de tekniske forvaltninger og fra

genbrugsstationerne, så vi fik en

bred opsamling af erfaringer og

ønsker om indhold i en kommende

uddannelse.

Bredt sigte med uddannelseTankerne bag tiltaget var, at en

uddannelsesplan sætter den enkel-

te medarbejder i fokus og dermed

kan være med til at sikre:

• Øget selvværd og arbejdsglæde

• Faglig dygtighed

• Høj kvalitet i kundekontakten

• Høj kvalitet i affaldssorteringen

• Højt sikkerhedsniveau

• Øget stolthed og følelse af en

fælles korpsånd

Uddannelsesplanen har altså et

bredt sigte, og initiativerne over for

den enkelte medarbejder kan

spænde lige fra kurser i dansk

sprog til kurser i farligt affald og tru-

ck-kørsel. Pladsfolkene kan vælge

mellem i alt 18 kurser af varierende

længde.

En sidegevinst ved ordningen er,

at det bliver lettere at udveksle

pladsmedarbejdere på tværs af

genbrugsstationerne, når alle har

gennemgået de samme obligatori-

ske kurser. I/S Vestforbrænding har

også hidtil afholdt kurser for plads-

folkene, men med det nye system

sættes en egentlig uddannelse i

værk.

Løbende evaluering givermulighed for at optimereUddannelsessystemet er opbygget i

et enkelt og overskueligt koncept

med en brugervenlig brugerflade

og dækker de mange behov, som

pladsfolkene har til en udførlig

uddannelsesplan.

Til planen er der oprettet en

database, som indeholder en kur-

susbeskrivelse og en række til-

hørende informationer – eksem-

pelvis om for hvem og hvor kurser-

ne afholdes, kursuslængde, hvem

der underviser og eventuelle forud-

sætninger for deltagelse. Systemet

indeholder en halvårlig kursuska-

lender, som giver et godt overblik

over kursusudbuddet. Gennem en

hjemmeside hos Vestforbrænding -

www.genbrugsstationer.dk - har

pladsfolkene med et password

adgang til kursusbeskrivelserne og

til egne data. De kan blandt andet

se, hvilke kurser de har deltaget i

og er tilmeldt, og de kan desuden

give deres mening til kende om

kurserne.

Kursusbeskrivelserne er offent-

ligt tilgængelige på den nævnte

hjemmeside, mens administrati-

onsmodulet også ligger på hjem-

mesiden, men kun kan ses af I/S

Vestforbrændings administrative

personale. Systemet giver samtidig

pladsformændene mulighed for at

få overblik over, hvilke kurser deres

medarbejdere har gennemført. Af

hensyn til planlægningen af arbej-

det er det ligeledes pladsformænd-

ene, der styrer tilmeldingerne.

Kursusprogrammet bliver løben-

de opdateret, og her har pladsfol-

kene stor indflydelse, ved at de

som nævnt kan indtaste en vurde-

ring af kurserne – det giver I/S

Vestforbrænding mulighed for

løbende at evaluere og optimere

kursustilbuddene.

For at sikre overblik over medar-

bejdernes kursusforløb er der udar-

bejdet en logbog for hver enkelt.

Uddannelsesplan for pladsfolk på genbrugsstationer:

Bedre service og mereselvværd efter en tur påskolebænken


Logbøgerne samles i databasen og

bruges i uddannelsesplanlægnin-

gen. Til denne del af databasen er

der kun adgang for de kursusan-

svarlige på I/S Vestforbrænding –

og for den enkelte medarbejder

vedrørende egne data.

For at kunne give brugerne en

god service, skal systemet hele

tiden være opdateret. Det kræver

naturligvis ressourcer, og det har

her vist sig nødvendigt at afse en

person i cirka 150 til 200 timer om

året til at vedligeholde data og til at

sørge for aftaler og koordinering af

kurser/kursusholdere, tilmeldinger,

ændringer etc.

arbejderne at få et overblik over

udbuddet af kurser og deres ind-

hold.

Tanken er, at samtlige medarbej-

dere gennemfører kurserne, så

deres uddannelsesprofil bliver en

slags standard – en genbrugsstati-

onsuddannelse. Dermed sikrer vi

kvalitet i arbejdets udførelse og i

servicen over for borgerne.

Kurserne startede i august 2006

og selve indkøringen af systemet er

nu i fuld gang.

Udfordringer undervejsArbejdet med uddannelsesplanen

har naturligt nok budt på en række

udfordringer. De har blandt andet

bestået i at:

• Afklare og koordinere kurser og

kursusindhold med kursuscen-

tre

• Gøre systemet let at betjene

• Fastlægge data i systemet og

hvordan man kommer rundt i

systemet

• Opsætte systemet i to moduler:

Et administrationsmodul og et

kursistmodul

Udfordringerne er blevet håndteret

undervejs, og i dag er der tale om

et meget brugervenligt system,

hvor både pladsfolk og administrati-

ve medarbejdere let kan guide sig

rundt.

En egentliggenbrugsstationsuddannelseAt lægge uddannelsesplan og log-

bøger i en database har lettet I/S

Vestforbrændings ajourføring af kur-

susindhold, opfølgning, evaluering

etc. Logbøgerne giver et godt plan-

lægningsredskab for pladsmedar-

bejdernes efteruddannelse/kursus-

forløb. Samtidig er det let for med-

Onsdag den 19. – fredag den 21. sept. 2007på Radisson SAS Scandinavia Hotel i Århus

2007 er 25-året for DAKOFAs oprettelse, og samti-dig året for energipolitikkens store indtog også påaffaldsarenaen. EU har sat ambitiøse reduktions-mål for CO2-udledningen og den danske regeringhar fremlagt energipolitisk udspil, som vil flytteaffald til kraftværkerne og indgået politisk aftale om’Den nye affaldssektor’.

Mød de miljøpolitiske ordførere fra partierne bagaftalen, dvæl ved de forgangne 25 år og bliv præs-

enteret for de aktuelle udfordringer indenfor affaldog energi samt de kommende indenfor biobrænd-sler og nanoteknologi. Og deltag i årsfesten med underholdning ved PeterLarsen! Slut af med tekniske ture til affaldsbehand-lere og genanvendere i Århus-området.

Deltagerpriser (excl. moms og hotel, men incl.årsfest):DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 5.300,-Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.300,-

Til/frameldingsfrist 12. september 2007

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

DAKOFA’s års- og jubilæumskonference

25 år med affald, energi og miljø

KTC Portalen blev skudt iluften i begyndelsen afapril og nu begynder desidste faciliteter i førstefase af udviklingsprojektetat tage form. Kommunerneog de fælleskommunalevirksomheder har for deflestes vedkommende gen-tegnet deres abonnementog dermed kan alle medar-bejdere i organisationernebenytte KTC Portalen, her-under KTC Viden - udenbegrænsninger.

/ Af Jesper Hedegaard, KTC

Der sker stadig daglige tilpasninger

af faciliteterne på KTC Viden og den

grundlæggende arkitektur for syste-

met er ved at være på plads. For-

sinkelser er tilsyneladende en mere

eller mindre fast bestanddel af

større IT projekter og KTC er i for-

bindelse med udviklingen af den

nye KTC Portal, bestemt ikke blevet

skånet for udsættelser. Ikke desto

mindre, bliver der i disse dage lagt

sidste hånd på nogle af de ydelser

og tjenester på KTC Portalen, som

er afgørende forskellige fra det

gamle KTC Viden Center og som

for alvor vil ændre oplevelsen af

systemet. Nu er det tiden at vende

ansigtet mod at øge brugernes

positive oplevelser og teste interak-

tionsdesign og usability, samt at

genoptage præsentationerne i de

tekniske forvaltninger. Herunder

nogle af de muligheder som det

nye system tilbyder.

Min profil – min sideKTC introducerer 2 nye begreber

for brugerne på KTC Portalen –

nemlig ”min profil” og ”min side”.

De personlige indstillinger som ind-

tastes og afkrydses på ”min profil”,

bliver udgangspunktet for et stærkt

personaliseret indhold der vises på

”min side”. Hver enkelt bruger får

så snart han/ hun logger på KTC

Portalen vist sin helt egen side,

med indhold fra valgte kategorier

og moduler i abonnement. På den-

ne måde får man altid det seneste

nye indhold fra de valgte kategorier

serveret på sin egen personalisere-

de side. Dette giver en oplagt

chance for at holde sig orienteret

om seneste udvikling på sit eget

fagområde.

Digitale høringerKTC har i forbindelse med moder-

nisering af faggruppestrukturerne i

foreningen fundet det relevant

også at forsøge at forbedre forenin-

gens muligheder for at levere bed-

re og mere kvalificerede hørings-

svar til foreningens høringspartnere

i f.eks. KL. Alle faggrupper har der-

for fået hver deres digitale hørings-

modul hvor høringsprocessen gen-

nemføres og det er slut med be-

sværlig rundsending af dialoger,

bilag og høringsbreve. Det digitale


KTC Portalen – status før anden fase

KTC Portalen er en sammen-

smeltning af KTC.dk,

KTCviden.dk og stadhavn.dk og

er udviklet i Open Source CMS

løsningen Typo3.

KTC Portalen giver ansatte og

ledere på teknik og miljøområ-

det, redskaber til at dele viden

på tværs af landsdele, fag-, og

kommuneskel.

KTC Portalen drives af KTC og

finansieres gennem en abon-

nementsordning i kommuner

og fælleskommunale selskaber.

Der er nu åbnet for mulighe-

den at tegne bannerannoncer

og blive hovedannoncør på KTC

Portalen.

Yderligere information findes på

www.ktcportalen.dk eller ved

henvendelse til KTC Sekretaria-

tet på 8921 2116 eller

[email protected]

arkiv og samarbejde er nu samlet

online på KTC Portalen.

Relateret viden giver nyevanerKTC Viden som stadig er baseret på

KTC Fildeling og KTC Kompetence-

net, har fået en ekstra tilføjelse i

højre spalte, nemlig ”Relateret

Viden”. Her vil indhold af alle typer,

der har emne- og kategorifælles-

skab med det viste i hovedvinduet,

blive præsenteret på en nem og

overskuelig måde. Således vil syste-

met hele tiden præsentere bruge-

ren for genveje til viden der ligner

det viste og som måske kunne

have relevans for den aktuelle bru-

ger. Selvom det vil kræve tilvæn-

ning for de faste brugere, vil det

med lidt øvelse skabe en mere let-

benet og intuitiv tilgang til de man-

ge faglige emner på KTC Portalen.

Brugere fra det private- har længe efterspurgt muligheden

for at deltage på KTC Viden. Dette

bliver med gennemførelse af

næste fase af udviklingsprojektet

en realitet, da der vil blive mulig-

hed for på kompetencenettet at

kommunikere med brugere i det

private. Allerede nu, kan man fak-

tisk samarbejde i KTC Portalens

projektrum, hvad enten man er

ansat i det private eller det offentli-

ge. Eneste krav er en relation til

den tekniske sektor, samt en bru-

gerprofil på KTC Portalen. Ansatte i

private firmaer kan allerede nu teg-

ne en brugerprofil på KTC Portalen

og så snart nye funktioner går i

drift, vil man få besked i sin mail-

box.

Præsentationer ernødvendigeSom det også var tilfældet med

den tidligere version af KTC Viden

er det vigtigt at oplysningsniveauet

om de tekniske forvaltningers

muligheder på KTC Portalen er

udbredt til så mange som muligt.

Derfor arbejdes der i fællesskab

med KTC medlemmerne på, at sik-

re at alle kommuner og fælleskom-

munale selskaber udnytter deres

fulde brugerpotentiale på KTC Por-

talen. Det er vigtigt at sikre sig, at

alle medarbejdere har modtaget en

præsentation/ undervisning i bru-

gen af systemet. I KTC Sekretariatet

kan man gratis bestille en fremvis-

ning af systemet i egen forvaltning

til et fællesmøde, tema-, personale-

dag eller lignende. Præsentationen

tager 1 time og bringer tilhørerne

rundt om alle væsentlige funktioner

og serviceydelser i systemet og

ruster medarbejderne til at dele

viden med kollegaerne i andre

kommuner og selskaber.

I næste faseVil vi anstrenge os særligt for at for-

bedre navigationen og sikre at den

enkelte bruger pr. intuition forstår

hvad systemet tilbyder og hvilke

muligheder man selv har for at

bidrage med sin egen viden. For

KTCs faggruppeformænd vil der bli-

ve mulighed for at udsende dags-

ordenssættende pressemeddelel-

ser gennem systemet og skribenter

i Teknik & Miljø, får mulighed for at

levere deres bidrag i et online arti-

kelmodul. Der vil blive implemen-

teret spørgeskemaundersøgelser i

systemet som kan bruges til interne

undersøgelser blandt KTC medlem-

mer, men kan også udbredes til

alle KTC Portalens brugere.

Opret din egen brugerprofil på

www.ktc.dk

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Kampagne

– til tyggegummi i skraldespanden

Spyt ud – men ikke på gaden

En stor lyserød klat ligger på Øster-

vold i Randers, hænger på plakater

og optræder på pjecer og klister-

mærker. Det er elementerne i en

kampagne for at få folk til at spytte

tyggegummi ud – i spanden, og

ikke på gaden. Kampagnen blev

skudt i gang med en tyggegummi-

spyttekonkurrence på gågaden og

fulgt op med en lang række medier

med den iøjnefaldende klat.

Vanebrydende visuel kommunikation

102 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Arbejdet med indsatspla-ner for beskyttelse afgrundvandet bliver en mar-kant tilføjelse til kommu-nernes arbejdsområde

/ Af Henrik Bay, John Flyvbjerg,

Inger A. Fuglsang, Torsten Bliksted og

Preben Dissing, NIKAS

Strukturreformen har givet anled-

ning til en ændret opgavefordeling

blandt Stat, Region og Kommune.

Et af grundprincipperne i fordelin-

gen af opgaver har været at samle

opgaver med borgerkontakt hos

kommunerne /1/. Blandt de opga-

ver som kommunerne nu har til

opgave at løse er udarbejdelse af

indsatsplaner til beskyttelse af

grundvandet. Dette har indtil videre

ikke medført nogen større fokus,

hvilket af flere årsager er en fejl.

Således er udarbejdelse af indsats-

planer en meget markant strategisk

opgave, der på sigt bør kædes

sammen med vandforsyningspla-

ner og kobles til handleplanerne

under vandrammedirektivet.

Kommunerne har nu mulighe-

den for at få en nøgleposition i for-

bindelse med planlægning og for-

valtning af store dele af Danmarks

vandressource. Det står samtidigt

klart at der inden for en kort tidspe-

riode vil ses en stigende fokus på

om kommunerne er i stand til at

løse opgaven, og rettelig være for-

tjent til denne nøglerolle. Det er

således klart at kommunerne hur-

tigst muligt skal etablere et samar-

bejde med Statens Miljøcentre.

Grundlaget for udarbejdelseaf indsatsplanerDet primære lovgrundlag er givet i:

• Vandforsyningsloven /2/. I

vandforsyningsloven med til-

hørende bekendtgørelse er

opstillet en række krav til den

administrative praksis i forbin-

delse med udarbejdelsen af

indsatsplaner for grundvands-

beskyttelse.

• Bekendtgørelse om indsatspla-

ner /3/. Heri er beskrevet tids-

plan, krav til indhold mv.

I tekstboks 1. er vist de praktiske

krav til indholdet af en indsatsplan

for beskyttelse af grundvandet. For-

ud for indsatsplanens udarbejdelse

skal der foretages følgende kort-

lægninger/2/:

• En kortlægning af den naturlige

beskyttelse af grundvandsres-

sourcen.

• En kortlægning af arealanven-

delsen i området.

• En kortlægning af mulige foru-

reningstrusler mod grundvands-

ressourcen.

Disse kortlægninger udføres i de

prioriterede indsatsområder af Sta-

ten (miljøcentrene)

Jævnfør bekendtgørelsen /3/

eksisterer der samtidigt et krav om

at en indsatsplan skal være udar-

bejdet senest et år efter kortlæg-

ningen af området er afsluttet. For

at man i kommunerne kan plan-

lægge arbejdet i fremtiden, og

opkræve de nødvendige gebyrer, er

det således vigtigt at få overblik

over miljøcentrenes planer for kort-

lægning. Det skal således afklares.

• Hvilke områder er allerede kort-

lagt?

• Hvilke områder vil blive kortlagt

i fremtiden?

Vandforvaltning – en vigtig kommunal opgave!

En indsatsplan skal jf.

vandforsyningsloven

mindst indeholde/2/:

1) Et resumé af den kortlæg-

ning, der lægges til grund

for indsatsplanen

2) En angivelse af de områder,

hvor en indsats skal gen-

nemføres

3) En angivelse af de foran-

staltninger, der skal gen-

nemføres i indsatsområdet,

samt retningslinier for de

tilladelser og andre afgørel-

ser, der kan meddeles, og

som har betydning for

beskyttelsen af vandressour-

cen

4) En angivelse af i hvilket

omfang, der skal gennem-

føres overvågning, og hvem,

der skal gennemføre over-

vågningen

5) En detaljeret opgørelse over

behovet for beskyttelse.

Tekstboks 1. Lovmæssige krav til

indsatsplan

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 103

Herudover skal kommunerne sam-

tidigt have klarlagt:

• På hvilke niveau forventer sta-

ten at kortlægge indsatsområ-

derne?

• Hvordan formidles resultaterne?

Kommunerne bør også afklare om

man kan udarbejde en indsatsplan

alene ud fra en rapportering af den

udførte kortlægning, eller om det er

nødvendigt at investerer i de EDB -

programmer der kræves for at kun-

ne anvende baggrundsdata fra kort-

lægningen til supplerende bereg-

ninger (her kan være skjult investe-

ringer på adskillige titusinde kro-

ner).

Der stilles store krav til kommu-

nikation i forbindelse med indsats-

planerne. Faktisk beskrives det i

vandforsyningsloven at kommunen

i forbindelse med udarbejdelse af

en indsatsplan skal inddrage alle

berørte parter /3/. Efterfølgende

når indsatsplanen er vedtaget skal

de berørte grundejere og andre

berørte parter have skriftlig indivi-

duel underretning om indhold af

planen. Dette er en af årsagerne til

at indsatsplaner ofte er en bekoste-

lig affære at udarbejde. Det er såle-

des ikke urealistisk med et budget

og Kommunen, der skulle

udfører planen. Det var svært at

overdrage en indsatsplan til

andre, især fordi der er en vis

usikkerhed på den udførte kort-

lægningen. Dette betød at det

var svært at opnå enighed om

hvor stort behovet for indsats-

plan i realiteten var.

• Endelig viste det sig i en række

situationer, at der reelt ikke var

et politisk mandat til at gen-

nemføre omfangsrige indsats-

planer. Igen blev denne effekt

styrket af usikkerhedsmomentet

i kortlægningen.

Ovenstående betød i realiteten, at

flere indsatsplaner forholdsvis uaf-

hængigt af kortlægningens resulta-

ter fokuserede på kampagner, for-

skellige kortlægninger mv., der ikke

var for bekostelige. Samtidigt ople-

vedes i flere indsatsplaner et fravær

af direkte tiltag mod en given for

grundvandsressourcen problema-

tisk aktivitet.

En sidste aktivitet, der har vist

sig problematisk er at fastholde

fremdriften i en vedtagen indsats-

plan. Amterne skulle forholde sig til

forholdsvis mange indsatplaner

parallelt. Ofte var det ikke muligt at

på op til kr. 1.000.000,-, i admini-

strativ tid for en indsatsplan /4/.

Jævnfør bekendtgørelsen /3/

skal kommunalbestyrelsen fore-

lægge forslag til indsatsplan for

koordinationsforum til drøftelse. Et

koordinationsforum skal bestå af

repræsentanter fra vandforsyninger-

ne, andre berørte myndigheder,

jordbruget, industrien samt eventu-

elle andre relevante parter i kom-

munen /2/. Administrationen af

dette koordinationsforum skal

finansieres af gebyrmidlerne. Ende-

lig skal gebyrmidlerne betale Sta-

tens kortlægning, hvorfor staten

hvert år til kommunerne udsender

budget for det kommende års kort-

lægning.

En umiddelbar opgave for kom-

munerne er altså aktivt at gå ud og

skabe sig et overblik over omfanget

af arbejdet med udarbejdelse af

indsatsplaner, samt at få opstillet

korrekte budgetter. I den forbindel-

se er det som beskrevet nødven-

digt at stille en række krav til Sta-

ten.

Praktiske erfaringer fra dethidtidige arbejdeFølgende betragtning kan ikke

dokumenteres og er derfor et

postulat fra artiklens forfattere. Det

er dog et postulat som er under-

bygget af adskillige års erfaring

med kortlægning af grundvandsres-

sourcen og efterfølgende udarbej-

delse af indsatsplaner med mål at

beskytte grundvandet.

Generelt har amterne gennem-

ført en succesfuld kortlægning,

mens det har vist sig svært at koble

den grundige kortlægning til en

praktisk gennemførlig indsatsplan.

Der er en række årsager hertil:

• Selv med en detaljeret og for-

holdsvis bekostelig kortlægning

er der store usikkerheder i for-

bindelse med kortlægningen.

Man har således opnået en for-

ståelse for de betydende meka-

nismer for problemstillinger

som nedsivende nitrat, ind-

trængning af saltvand mv. Men

det har ikke været muligt at

opnå et tilsvarende vidensni-

veau for eksempelvis pesticider.

Samtidigt har det vist sig for

bekosteligt at udføre kortlæg-

ningen på matrikel niveau, hvil-

ket var det oprindelige mål.

• Dernæst viste der sig hurtigt et

problem i, at det nok var amter-

ne der udarbejde indsatsplaner-

ne, men at det var Vandværker


finde en entusiastisk koordinator

hos Amt, Kommune eller Vandværk

til at drive indsatplanen. Derfor var

det svært at holde fokus på

udførelsen af en indsatsplan.

Ovenstående kan sammenfattes

i en række anbefalinger til udarbej-

delse af indsatsplaner.

• Først og fremmest skal det sik-

res, at der er et reelt behov for

en indsatsplan, og at dette

behov opfattes hos alle parter.

• Dernæst skal det sikres, at der

er politisk, administrativt og ved

interessenter en vilje til at udar-

bejde og gennemføre indsatpla-

ner.

• Det er absolut afgørende at der

er en robust organisation, som

driver indsatsplanen.

• Endelig skal finansieringen

naturligvis være på plads.

En robust organisation er en orga-

nisation som kan forsætte med at

drive indsatsplanen på trods af

udskiftninger i personale, politiske

skift mv. Derfor kan det være rele-

vant for en organisation at drive så

få indsatplaner som muligt, og der-

ved sikre at fokus holdes. Samtidigt

kan man vælge at lave

indsatsen/aktive tiltag så kompakt

som muligt, hvorved tidsperspekti-

vet for indsatsplanerne minimeres.

Mulige koblinger til andreplanlægningsgrundlag ogfremtidige direktiverEn af de første indsatsplaner med

en markant indsats for grundvands-

ressourcen, og forsat en af de mest

markante indsatsplaner til beskyt-

telse af grundvand er indsatsplanen

for Drastrup i Aalborg Kommune.

Der er naturligvis flere årsager til at

netop denne indsatsplan var en af

de mest succesfulde. Men en vigtig

faktor har helt sikkert været, at ind-

satsplanen for grundvandsbeskyt-

telse kunne kædes sammen med

lokalplanen, hvori der var et ønske

om at etablerer grønne kiler ind

mod Aalborg by. Herved blev en

betydelig finansiering klaret.

Ofte vil man finde at mange

vandværker (og kildepladser)

oprindeligt er anlagt tæt på det

sted hvor vandet skulle leveres (i

byen). Da mange danske byer

siden er udvidet resulterer dette i,

at et stort antal kildepladser i Dan-

mark ligger i eller tæt ved bymæs-

sig bebyggelse. Et forhold der langt

fra er optimalt til at sikre indvinding

af rent grundvand. Derfor er det

oplagt at indsatsplaner og lokalpla-

ner kobles til hinanden. Dette vil i

praksis sige, at man tager hensyn til

indvindingen af grundvand når

lokalplanen udarbejdes.

Et andet plangrundlag som natur-

ligt kan kobles til indsatsplaner er

vandforsyningsplanerne. Opgaven

med udarbejdelse af vandforsy-

ningsplaner har altid været placeret

hos kommunerne, hvorfor krav til

vandforsyningsplanerne ikke beskri-

ves nøjere, se evt. tekstboks 2.

Det sidste planlægningsgrund-

lag, som vil være yderst relevant i

forhold til indsatsplaner er handle-

planer under vandrammedirektivet,

se tekstboks 3.

Således skal kommunerne i forbin-

delse med implementeringen af

EU's vandrammedirektiv samt fug-

lebeskyttelses- og habitatdirektiver

udarbejde handleplaner.

De to direktiver er samlet i Mil-

jømålsloven /5/, der har til formål

at "fastlægge rammerne for beskyt-

telse af overfladevand og grund-

vand samt for planlægning inden

for de internationale naturbeskyttel-

sesområder".

Miljømålsloven sætter tidsram-

mer for udarbejdelse af en statslig

Kommunalbestyrelsen

udarbejder planer for,

hvorledes vandforsyningen

skal tilrettelægges, herun-

der:

• hvilke anlæg forsyningen

skal bygge

• hvilke forsyningsområder, de

enkelte anlæg skal have.

En vandforsyningsplan kan

helt eller delvis udarbejdes i

samarbejde med andre

kommuner.

Vandforsyningsplanerne må

ikke stride imod regionplan-

lægningen, eller mod en

vedtaget indsatsplan.

Almene vandforsyningsanlæg

må ikke anlægge vandlednin-

ger i strid med vandforsynings-

planer.

Tekstboks 2. Kort om vandforsy-

ningsplaner /2/.


vandplan indeholdende en indsats-

plan for hvert vanddistrikt og for

udarbejdelsen af kommunale

handleplaner. Nogle vigtige deadli-

nes er:

2007 Idéfaser vedrørende vand-

planer og naturbeskyttel-

sesplaner.

Offentliggørelse af foreløbig

oversigt over de væsentlig-

ste vandforvaltningsmæssi-

ge opgaver.

2008 Høring over forslag til stats-

lige vandplaner og naturbe-

skyttelsesplaner.

2009 Første generation af statsli-

ge vand- og naturbeskyttel-

sesplaner færdiggøres.

2010 Kommunale handleplaner

vedrørende både vand og

natura 2000 færdige.

Ovenstående medfører, at kommu-

nerne allerede i 2007, og senest i

2008 bør have skabt sig et tilstræk-

keligt overblik (herunder over arbej-

de med indsatsplaner for grund-

vandsbeskyttelse) til at aktivt kan del-

tage i idéfase og høring i forbindelse

med udarbejdelse af indsatsplaner.

KonklusionMed overdragelse af ansvaret for

indsatsplaner, vandforsyningsplaner

og på sigt handleplaner er kommu-

nerne blevet et nøglepunkt i den

strategiske forvaltning af vand i

Danmark.

Både i relation til indsatsplaner

og handleplaner foreligger stramme

tidsplaner. Derfor er det vigtigt at

kommunerne allerede i 2007 ska-

ber sig et overblik over området.

Dette er særligt vigtigt i relation til

indsatsplaner, da der skal udarbej-

des budgetter til grundlag for

opkrævning af gebyrer.

Derfor er kommunerne også

nødt til forholdsvis hurtigt at etable-

re et samarbejde med Statens mil-

jøcentre og klarlægge omfanget af

arbejdet med indsatsplaner.

Der venter en endog særdeles

spændende opgave.

Referencer/1/ MST hjemmeside, startpakke forkvalitetsstyring på miljøområdet:http://www.mim.dk/Lovstof/Kvalitets-styring//2/ Vandforsyningsloven, lovbekendt-gørelse nr. 130 af 26. februar

/3/ Bekendtgørelse om indsatsplaner(BEK nr. 1430 af 13. 12. 2006)/4/ Kursus om indsatsplaner, DANVA2007/5/ Miljømålsloven, lov nr. 1150 af17. december 2003

Handleplanerne skal være udarbejdet i forlængelse af statens

vandplan, og senest 1 år efter at denne foreligger. Den kommuna-

le handleplan skal dels foreligge på overfladevandsområdet dels på

grundvandområdet. For kommuner som berøres af statens natur-

planer, skal der ligeledes udarbejdes handleplaner på dette områ-

de.

Statens vandplan udgør de bindende rammer for kommunernes

handleplaner. Med udgangspunkt heri skal kommunen opstille en

plan og prioritering for anvendelsen af virkemidler/tiltag i Kommu-

nen for at realisere planen og indsatsprogrammerne.

Handleplanerne skal redegøre for, hvorledes planerne og deres

indsatsprogrammer vil blive realiseret inden for områderne og

samtidig redegøre for det nødvendige samarbejde mellem kom-

munerne.

De kommunale handleplaner skal sikre udmøntningen af vandpla-

nen, og opstille konkrete, lokale foranstaltninger inden for planens

rammer. Den kommunale handleplan skal således opstille konkre-

te foranstaltninger til begrænsning af forureningen af søer, vandløb,

kystvande/fjorde og grundvandsforekomster.

Tekstboks 3. Kommunale handleplaner /5/.


INVITATION / 2 TIMER HOS TANKEGANG / 6. SEPTEMBER 15.00-17.00

ArrangementetTankegang inviterer medlemmerne i Kommunalteknisk Chefforening inkl. deres livsledsager. Vi garanterer høj underholdningsværdi, og kodeordet er, at vi skal have det sjovt! Den faglige knage er, at man skal kende danskerne for at kunne kommunikere med dem! Også som chef i en teknisk forvaltning.

Indlægget

En livs*stils*skylleChristine Feldthaus tager os med på tur:

En humoristisk tour de force igennem danskernes livs-

form og livsstil. Hvad bruger vi friværdierne til?

Hvad betyder karrieren og boligen for os moderne homo

sapiens mennesker? Hvad interesserer vi os for?

Hvorfor er der både brug for internet dating sites som

Farmer Dating og Beautiful People?

Hvordan anvender vi vores tid, og hvorfor fjerner mænd

hår som aldrig før.

Hvorfor søger flere og flere coaching til alt fra hundeluft-

ning til børneopdragelse.

Hvorfor har vores børn så stort behov for Gucci tasker og

Bjørn Borg underbukser?

Christine Feldthaus har mere end 20 års erfaring med

målgrupper og forbrugerbehov fra kommunikations- og

reklamebranchen. Senest som direktør på Young &

Rubicam i København, hvor hun gennem det strategiske

arbejde for en lang række annoncører har fået et stort

indblik i danskerne og deres adfærd, holdninger og

interesser. Christine Feldthaus er kendt fra DR1 program-

met ”Kender Du Typen”, hvor hun som livsstilsekspert

gætter kendte danskere ud fra f.eks. deres favoritduft,

deres bilmærke eller deres forhold til burhønseæg.

Tilmelding til Tankegang:Ring til Susanne Kraglund, tlf. 70 12 44 12

Kendt fra DR’s: “Kender du typen”

Foredrag med Christine Feldthaus

Du skal kende danskerne for at kunne kommunikere med dem.

VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

Tankegang a/s . Midtpunkt 40 . 9900 Frederikshavn . tlf. 70 12 44 12 . www.tankegang.dk


I en ny håndbog beskrivesrelevante forhold vedrøren-de byggetekniske foran-staltninger, der skal sikreindeklimaet i huse på foru-renede grunde. Med hånd-bogen bliver det nu letterefor myndighederne at opnåtilstrækkeligt overblik til atstille relevante spørgsmålog krav i forbindelse medprojektering og etableringaf byggetekniske afværge-foranstaltninger.

/ Af Jacob Skou, Inger Asp Fuglsang, Henrik Husum

Nielsen og Morten Dam Hansen, NIRAS A/S

Når der konstateres jordforurening

under eksisterende huse, eller når

nye huse ønskes opført på grunde,

der er forurenede, skal der etable-

res foranstaltninger til beskyttelse af

indeklimaet. I disse sager er det

miljømyndighederne, der skal sikre,

at den mest optimale indeklimasik-

ring gennemføres.

I den forbindelse er der behov

for et veldokumenteret og ensartet

beslutningsgrundlag såvel som en

standardiseret kontrol af etablerin-

gen, så risikoen for fejldisponerin-

ger minimeres og kvaliteten af

afværgeforanstaltningerne øges.

På den baggrund har NIRAS A/S

udarbejdet en håndbog /1/ for

Københavns Kommunes Miljøkon-

trol. Håndbogen redegør for de tek-

niske og miljømæssige aspekter

vedrørende etablering af byggetek-

niske foranstaltninger, der skal sikre

eksisterende byggeri eller nybyggeri

mod forureningsspredning fra en

jordforurening.

Arbejdet med håndbogen er

finansieret af Miljøstyrelsens Tekno-

logiprogram for Jord- og Grund-

vandsforurening.

Håndbogen er opbygget som et

opslagsværk, der kan anvendes i

de indledende design- og projekte-

ringsfaser såvel som i de efterføl-

gende etablerings- og kontrolfaser.

Målgruppen er primært sagsbe-

handlere hos miljømyndighederne

men miljørådgivere, bygherrer,

entreprenører og andre parter i

jordforureningssager kan ligeledes

drage nytte af håndbogen.

I de følgende afsnit foretages en

overordnet gennemgang af emner

beskrevet i håndbogen.

ForureningsspredningForureningsspredning ind i en byg-

ning afhænger af bygningens

udformning og tilstand samt forure-

ningsstoffernes fysiske og kemiske

egenskaber. Potentialet for spred-

ning er endvidere betinget af foru-

reningens omfang og placering

under bygningen.

Den væsentligste spredning sker

igennem utætheder i bygningskon-

struktioner, der støder op til forure-

ninger (f.eks. terrændæk, kælder-

gulv, kældervægge, rørgennem-

føringer mv.).

Når forureningen har spredt sig

til indeklimaet, sker der spredning

fra rum til rum, igennem hulrum i

mure og via kælderrum, krybekæl-

der, trappeopgange, udluftningska-

naler mv.

Eksempler på potentielle

utætheder og spredningsveje er

illustreret på figur 1.

I håndbogen gives en detaljeret

gennemgang af bygningskonstrukti-

oners potentielle utætheder og

således mulige spredningsveje for

forureningsstoffer.

Byggeteknisk gennemgangSom grundlag for valg af byggetek-

niske foranstaltninger i eksisterende

Indeklimasikring i husepå forurenede grunde- hvordan sikres den optimale løsning?

Projekttitel:Håndbog - Byggetekniske foran-

staltninger i forbindelse med

byggeri på forurenede lokaliteter

Udarbejdet af:NIRAS, Jacob Skou, Inger Asp

Fuglsang, Henrik Husum Nielsen

og Morten Dam Hansen

Trykt publikation:Der findes ingen trykt publikation

Elektronisk version:Teknologiudviklingsprogrammet

for jord- og grundvandsforure-

ning. Miljøprojekt nr. 1147.

”Håndbog - Byggetekniske foran-

staltninger i forbindelse med

byggeri på forurenede lokalite-

ter”, Miljøstyrelsen, 2007.

Finansiering:Miljøstyrelsen og Københavns

Kommunes Miljøkontrol

Oplysninger:Miljøstyrelsen, Jordforurening, tlf.

32 66 01 00


huse bør der indledningsvis gen-

nemføres en registrering af potenti-

elle spredningsveje ved en bygge-

teknisk gennemgang.

Der gives i håndbogen en detal-

jeret beskrivelse af, hvad en bygge-

teknisk gennemgang kan omfatte,

og der er udarbejdet en tjekliste,

der kan anvendes i konkrete sager.

Med udgangspunkt i en række

generelle beskrivelser og definitio-

ner vedrørende bl.a. byggeskikken i

perioden fra før 1900-tallet til mere

nutidige byggerier er der i håndbo-

gen ligeledes foretaget en vurde-

ring af bygningskonstruktioners typi-

ske tilstand i forhold til bygningens

alder.

Denne vurdering kan være til

gavn ved den byggetekniske gen-

nemgang såvel som ved en vurde-

ring/kontrol af en udført byggetek-

nisk gennemgang.

Kategorisering af bygningerPå baggrund af den generelle vur-

dering af bygninger foretages i

håndbogen en overordnet kategori-

sering af bygninger i forhold til

omfanget af nødvendige afværge-

foranstaltninger.

Afværgekategori 1 omfatter

gamle bygninger i ringe byggetek-

nisk stand, afværgekategori 2

omfatter bygninger i rimelig stand

og afværgekategori 3 omfatter nye

bygninger.

Kategoriseringen danner sammen

med en gennemført byggeteknisk

gennemgang grundlag for at foreta-

ge det mest fordelagtige valg af

afværgeforanstaltninger.

ByggetekniskeforanstaltningerI håndbogen er der hovedsageligt

fokuseret på følgende udvalgte

byggetekniske foranstaltninger, der

vurderes at dække over de oftest

etablerede:

• Tætning af konstruktioner

• Ny gulvkonstruktion

• Ventilation under gulv

• Ventilation i kælder eller krybe-

kælder

Foranstaltningerne beskrives i

håndbogen i relation til afværge-

princip, etableringsarbejder samt

kontrol før og under etableringen.

På figur 2 fremgår principtegninger

af de 4 nævnte foranstaltninger. I

håndbogen er der vedlagt tjeklister

for kontrolarbejdet.Figur 1: Potentielle utætheder og spredningsveje i bygningskonstruktioner

Udførelse af byggetekniske foranstaltninger for at undgå indeklimaproblemer


Tætning af konstruktionerTætning af bygningskonstruktioner

gennemføres i eksisterende byg-

ninger med det formål at nedbrin-

ge spredningen af forurening igen-

nem utætte bygningskonstruktio-

ner. Tætningen gennemføres ofte

som reparationsarbejder, men der

kan også foretages tætning ved for-

skellige membranløsninger.

Ny gulvkonstruktionVed etablering af en ny gulvkon-

struktion nedbringes forurenings-

spredningen som følge af en ny og

tættere gulvkonstruktion. For at sik-

re størst mulig afværgeeffekt, vil det

i mange tilfælde være hensigts-

mæssigt at montere en diffusions-

hæmmende membran i gulvkon-

struktionen og etablere et ventiler-

bart lag under gulvkonstruktionen.

Ventilation under gulvEtablering af ventilation under en

gulvkonstruktion er betinget af, at

der forefindes et ventilerbart lag

(f.eks. et kapillarbrydende lag). Det

ventilerbare lag skal have en grov

porestruktur og høj porøsitet for at

muliggøre ventilation.

Ved etablering af ventilation

under gulvkonstruktionen bortledes

forureningsstoffer, hvorved forure-

ningspotentialet reduceres. På sam-

me tid kan ventilation under en

gulvkonstruktion medvirke til, at

den trykgradient der er over gulv-

konstruktionen (primært forårsaget

af temperaturforskelle og variatio-

ner i atmosfæretrykket) reduceres

eller vendes.

I håndbogen beskrives flere for-

skellige mere eller mindre teknisk

omfattende metoder til etablering

af ventilation under en gulvkon-

struktion.

Ventilation i kælder ellerkrybekælderPrincippet i ventilation i en kælder

eller krybekælder er det samme

som for ventilation under en gulv-

konstruktion. Ved ventileringen

bortledes forureningsstoffer såle-

des, hvorved den forurenede luft i

kælderen eller krybekælderen for-

tyndes, således at forureningspo-

tentialet reduceres.

SammenfatningMed håndbogen er det muligt, at

danne sig et overblik over de for-

skellige faser, der indgår i design,

projektering og etablering af bygge-

tekniske foranstaltninger til beskyt-

telse af indeklimaet fra en jordforu-

rening. Og med håndbogens tjekli-

ster er der god mulighed for at

gennemføre en standardiseret kon-

trol med hele projektfasen.

Håndbogen vil derfor gøre det

muligt for myndighederne hurtigt at

få tilstrækkeligt overblik til at stille

relevante spørgsmål og krav til byg-

getekniske foranstaltninger på foru-

renede grunde. Dette vil være til

hjælp for især de nye kommuner i

deres sagsbehandling, men kan

også give et overblik for de nye

regioner, rådgivere samt grundeje-

re, bygherrer og entreprenører, der

arbejder med byggeri på forurene-

de grunde.

Håndbogen kan hentes elektro-

nisk fra Miljøstyrelsens hjemmeside

(www.mst.dk).

Referencer/1/ Miljøstyrelsen, 2007. Miljøprojekt nr.1147. Håndbog - Byggetekniske foranstalt-ninger i forbindelse med byggeri på forure-nede lokaliteter.

Figur 2: Principper for byggetekniske

foranstaltninger


Med Uponor får du viden og indsigt til at vælge rigtigt

Hvordan skal vi forholde os til globale klimaforandringer og de med følgende forøgede

regnmængder? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden?

Uponor Academy er et nyetableret uddannelsescenter, der uddanner dig til at svare på

de mange spørgsmål vedrørende sikker vand forsyning og transport af spildevand i

fremtidens installationer. Kurserne henvender sig til alle i VA-branchen, der oplever

et øget behov for indsigt og teknisk viden om forsyning af vand og afl edning af

spildevand. Med etableringen af Uponor Academy ønsker Uponor at skabe et

professionelt og fremtidsorienteret forum, hvor målrettet teori kombineres med

praktiske workshops. Tilmeld dig på www.uponor.dk.

TeknikMiljö_185x265_070806.indd 1 2007-08-06 12:45:50


Der er et stort potentiale iat forbedre samfundsøko-nomien og miljøet ved atforsyne større naturgasfy-rede varmecentraler og nybebyggelse med fjernvarmebaseret på kraftvarme ogvedvarende energi. Detviser nyt projekt.

/ Af Lars Gullev VEKS og Anders Dyrelund Rambøll

Det fremgår af varmeforsyningslo-

ven fra 1990, at kommunerne i

samarbejde med berørte forsy-

ningsselskaber skal arbejde med

varmeplanlægning og fremme pro-

jekter, der er samfundsøkonomisk

fordelagtige, herunder projekter,

der forbedrer tidligere godkendte

varmeforsyningsprojekter. Område-

afgrænsningen mellem naturgas og

fjernvarme bør derfor ændres, når

det er samfundsøkonomisk fordel-

agtigt.

Problemet i mange kommuner

er imidlertid at få overblik over den

nuværende forsyning og de mulig-

heder, der er for nye fordelagtige

projekter. Derfor vil en ”uformel”

kommunal varmeplan og miljøstra-

tegi være en god ide. Første skridt i

kommunens arbejde med varme-

planlægning kan være at bede det

lokale fjernvarmeselskab om i sam-

arbejde med forvaltningen at udar-

bejde en udbygningsplan og strate-

gi for varmeforsyningen. Det vil

give selskabet et godt beslutnings-

grundlag, ligesom udbygningspla-

nen kan bidrage til kommunens

varmeplan og bane vejen for pro-

jektforslag.

Er områdeafgrænsningenajour?Der er flere grunde til, at det kan

være fordelagtigt at ændre den 25

år gamle områdeafgrænsning mel-

lem naturgas til fjernvarme. Fjern-

varmen produceres nu med kraft-

varme og vedvarende energi, byg-

ningsmassen er fortættet, og natur-

gasprojektet er ikke længere nødli-

dende. Stikprøver afslører mange

projektforslag, hvor der er god øko-

nomi i at konvertere fra naturgas til

fjernvarme. Vi vurderer, at fjernvar-

memarkedet kan udvides med 1

% om året i de næste 10 år, og at

størstedel af ny bebyggelse bør for-

synes med fjernvarme - dels af

Varmeplanlægning - miljøvenlig og samfunds-økonomisk varmeforsyning

Resume:Rambøll og VEKS har afsluttet et projekt om samfundsøkono-

misk vurdering af fjernvarmeprojekter med bistand fra Dansk

Fjernvarme. Projektet er baseret på erfaringer fra varmeplanlæg-

ningen i en række kommuner og fjernvarmeselskaber. Det

fremgår, at der er et stort potentiale i at forbedre samfundsøko-

nomien og miljøet ved at forsyne større naturgasfyrede varme-

centraler og ny bebyggelse med fjernvarme baseret på kraftvar-

me og vedvarende energi. Samtidig advares i projektet mod, at

lavenergibyggeri kan være særdeles urentabelt i forhold til for-

syning med fjernvarme, da energirammen i det nye bygnings-

reglement ikke tolkes ud fra samfundsmæssige hensyn. Mange

kommuner har ikke ressourcer til at arbejde så aktivt med

varmeplanlægningen, som det forudsættes i varmeforsyningslo-

ven. I projektet anbefales derfor, at fjernvarmeselskaberne hjæl-

per kommunerne med varmeplanlægningen, ikke kun af hen-

syn til samfundsøkonomien og miljøet, men også for at opnå

lavere fjernvarmevarmepriser. Projektet bidrager med gode råd

og en lille beregningsmodel, som den kommunale sagsbehand-

ler og fjernvarmeselskaberne kan benytte.

hensyn til økonomien, dels for at

fremme vedvarende energi.

Konkrete eksempler er, at Vest-

forbrænding har udarbejdet en

varmeplan, som i 3 kommuner har

peget på et nyt fjernvarmemarked

på 300.000 MWh og, at VEKS har

igangsat et lignende arbejde med

varmeplanlægning i interessent-

kommunerne.


Bygningerne er også en del afsamfundet!Der er fokus på at fremme vedva-

rende energi og reducere CO2-

emissionen – desværre uden en

overordnet koordinering af forsy-

nings- og bygningssektorerne. Man-

ge kommuner ønsker at være mil-

jøbevidste, og ideen om lavenergi-

huse er nærliggende. Problemet er

imidlertid, at kommunen herved

risikerer at fordyre byggeriet

unødigt med urentable investerin-

ger, der blokerer for mere rentable

investeringer i fjernvarme og vedva-

rende energi. Energirammen i byg-

ningsreglementet – BR - modvirker

samfundsøkonomiske løsninger,

fordi man endnu ikke kan medreg-

ne brændselsbesparelser på forsy-

ningssiden, men kun på forbrugssi-

den. I tæt/lav bebyggelse vil et kol-

lektivt vandbaseret forsyningsanlæg

med solvarme og biomasse

eksempelvis være en attraktiv inve-

stering for samfundet og beboerne

set i forhold til investeringer i indivi-

duelle anlæg og klimaskærm.

Det vil således være i overens-

stemmelse med de energipolitiske

målsætninger, hvis kommunerne

anlægger en bred samfundsøkono-

misk betragtning, hvor alle omkost-

baseret på Energistyrelsens forud-

sætninger fra januar 2007.

Modellen er benyttet til at gene-

rere kurver, som giver et overblik

over samfundsøkonomien i et

typisk projekt. Dernæst kan bruge-

ren indsætte egne data i modellen

ninger til klimaskærm, installationer

og forsyning indgår. Kommunen

har som administrativ myndighed

for varmeforsyningsloven og BR

nøglen til at fremme de samlet set

bedste løsninger for samfundet og

borgerne. Her ligger også en udfor-

dring for byggeriets parter om at nå

frem til gode praktiske løsninger.

Samfundsøkonomisk modelSom led i projektet er udarbejdet

en model, der belyser samfunds-

økonomien i fjernvarmeprojekter

Figur 1. Samfundsøkonomiske varmeproduktionspriser fra fjernvarmeanlæg og individuelle anlæg.

Samfundsøkonomiske varmepriser ab anlæg

0

100

200

300

400

500

600

700

Fjv.1 Fjv.2 Fjv.3 Fjv.4 Fjv.5 Indv.1 Indv.2 Indv.3 Indv.4 Indv.5

kr./

MW

h

Fjv.1 Stort centralt produktionssystem Fjv.2 Grundlast 90%: Kraftvarmeværk gas CC cm=0,97 - Spidslast 10%: Kedelanlæg, naturgas Fjv.3 Grundlast 90%: Større gasmotoranlæg, cm =0,90 - Spidslast 10%: Kedelanlæg, naturgas Fjv.4 Grundlast 90%: Mindre gasmotoranlæg, cm =0,67 - Spidslast 10%: Kedelanlæg, naturgas Fjv.5 Grundlast 90%: Kedelanlæg, træflis/halm - Spidslast 10%: Kedelanlæg, gasolie Indiv.1 Nyt kondenserende gasfyr Indiv.2 Ældre gasfyr Indiv.3 Nyt oliefyr Indiv.4 Ældre oliefyr Indiv.5 Elvarme/ elvandvarmer


og vurdere, om det er samfunds-

økonomisk fordelagtigt at tilslutte

en stor kunde, som ligger i en vis

afstand fra fjernvarmenettet.

I figur 1 er Energistyrelsens forud-

sætninger omsat til marginale sam-

fundsøkonomiske varmeprodukti-

onspriser for 5 typiske fjernvarmesy-

stemer samt variable varmepriser fra

typiske individuelle anlæg, som er

sammenlignelige med fjernvarmen

med hensyn til komfortniveau.

Der tales meget om, at spare

brændsel og reducere CO2-udslip-

pet. Det mest effektive er at tilslutte

store individuelle kedler til fjernvar-

me baseret på kraftvarme, hvorved

brændselsforbruget typisk halveres.

Hvis fjernvarmen er baseret på bio-

masse, er samfundsøkonomien

mindre god, men til gengæld elimi-

neres CO2-udslippet helt.

I figur 2 er vist, hvor lang fjern-

varme-stikledningen må være for,

at det er samfundsøkonomisk for-

delagtigt at konvertere en kunde

med et ældre naturgasfyr til fjern-

varme, alt afhængig af forsynings-

formen. Det ses, at afstanden

omtrent er ligefrem proportional

med kundens energiforbrug.

Dernæst kan modellen belyse

den samlede samfundsøkonomi-

ske virkning af investeringer på for-

synings- og forbrugssiden. Projektet

viser, at den samfundsøkonomisk

optimale isoleringstykkelse på loftet

af et enfamiliehus er ca. 200 mm

for en oliefyret ejendom og ca. 100

mm for en fjernvarmeforsynet

ejendom. Hvis man kun medregner

indkøbsprisen på isoleringen, stiger

den optimale tykkelse på loftet for

fjernvarmeforsynede ejendomme

til ca. 200 mm. Det er overrasken-

de lavt, men skyldes, at energibe-

sparelsen er foretaget på forsy-

ningssiden og, at man ikke opnår

meget ved at isolere ud over ca.

200 mm.

Endelig illustrerer figur 3 de

samlede samfundsøkonomiske

meromkostninger for nye boliger

med forskellige isoleringsklasser.

Boligerne er forsynet med fjernvar-

me baseret på biomasse eller, hvad

der omkostningsmæssigt stort set

svarer til en individuel kondense-

rende naturgaskedel.

Figuren viser, at det til trods for

klimaskærmens lange levetid ikke

er fordelagtigt for samfundet at

etablere lavenergihuse, når forsy-

ningen kan etableres med fjernvar-

me eller naturgas.

For yderligere informationer kontakt

venligst:

Lars Gullev: [email protected]

Anders Dyrelund: [email protected]

Figur 2. Maksimal stikledningslængde for at fjernvarme er bedre end naturgas.

Enkeltstående bygning med ældre gasfyr. Valg: Fjernvarme eller nyt gasfyr?Stikledningens længde som funktion af varmebehov for at opnå økonomisk balance

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500

Varmebehov MWh/år

Stikle

dnin

gsl

ængde m

Fjv.1

Fjv.2

Fjv.3

Figur 3. Samfundsomkostninger ved forsyning med biomassebaseret fjernvar-

me eller naturgas

Samfundsøkonomisk vurdering inkl. klimaskærm (6%, 20 år)for en ny bolig med fjernvarmeunit og 15 m stikledning

Ved dyr fjernvarme

0

50

100

150

200

250

300

350

400

Klasse 1 Klasse 2 BR2006

1000 k

r. Forbedring af klimaskærmRadiatorer og fjv.unitFjernvarmestikForsyning: Energi, D&V, miljø

Vi ses på Vejdirektoratets stand på

KTC’s årsmøde

Læs om alle vores produkter på vejdirektoratet.dk/raadgivning

Kom forbi Vejdirektoratets udstillingsstandog få en snak om bl.a.

Støjmålinger i form af CPX-måling og fordele ved dette

Miljørigtig projektering

Faunapassager

Trafi ktællinger med Vejdirektoratets MASTRA system

....og meget mere

•

•

•

•


Kommunesammenlægnin-gerne giver kommunerneen enestående mulighedfor, at skabe sammenhængmellem ejendomsporte-føljen og kommunens over-ordnede vision og strategi.En gennemarbejdet ejen-domsstrategi er et uniktledelsesværktøj.

/ Af Claes Brylle Hallqvist,

Deloitte Strategisk Ejendomsudvikling

Som en naturlig følge af kommune-

sammenlægningerne står mange af

landets kommuner med en sam-

menbragt ejendomsportefølje, hvor

det umiddelbare fokus naturligt har

været koncentreret om, at definere

den fremtidige fusionerede organi-

sation og sørge for, at skabe plads

til denne inden for rammerne af de

nuværende ejendomme. Men for

mange kommuner rummer den

sammenbragte ejendomsportefølje

ligeledes store potentialer for via

deres ejendomme, at hjemtage

mange af de gevinster der blandt

andet er et af målene med kom-

munalreformen. Kravet er dog, at

der udarbejdes en gennemarbejdet

ejendomsstrategi.

Udarbejdelsen af en samlet

ejendomsstrategi ligger også natur-

ligt i forlængelse af den tendens,

der de seneste par år har været i

de kommunale ejendomsenheder i

særdeleshed og ejendomsbran-

chen i almindelighed om, at

bevæge sig ”opad” i værdikæden

samt fokusere på og konsolidere

kernekompetencerne.

Ejendomsstrategien - delangsigtede målEn ejendomsstrategi er det doku-

ment der langsigtet beskriver, hvad

kommunens mål for ejendomspor-

teføljen er. Ejendomsstrategien

tager derfor udgangspunkt i kom-

munens overordnede vision og

strategi. Derved sikres, at ejendom-

mene understøtter organisationens

strategier og processer – både

organisatorisk, finansielt, markeds-

føringsmæssigt og i forhold til bor-

gerne – samt indregner de udfor-

dringer organisationen forventes at

ville møde i fremtiden. Det er der-

for vigtigt, at ejendomsstrategien

bliver formuleret således, at der

kan arbejdes efter den i en årrække

uden væsentlige ændringer.

Ejendomsstrategien bliver her-

med det spejl, alle dispositioner i

forhold til ejendomsporteføljen skal

holdes op i mod. For strategien

kommer kun til live, hvis den

udtrykkes igennem rækken af

enkelthandlinger.

På baggrund af ejendomsstrate-

gien udarbejdes en udviklingsplan

for hver ejendom i porteføljen.

Udviklingsplanen beskriver ejen-

dommen i forhold til kommunens

vision og strategi, og hvor godt den

understøtter denne. Ligeledes

beskrives hvilke tiltag der skal gen-

nemføres for, at ejendommen fuldt

ud understøtter visionen og strate-

gien.

For nogle ejendomme vil arbej-

det med udviklingsplanen føre til

en anbefaling om, at lade ejen-

dommen udgå af porteføljen, hvis

der ikke er et tilstrækkeligt match

med kommunens overordnede

strategi. Dette kan skyldes de inve-

steringer der er nødvendige at fore-

tage i ejendommen eller fordi ejen-

domme på grund af sin beliggen-

hed eller indretning ikke understøt-

ter den ønskede opgaveløsning. I

forhold til de ejendomme der ikke

skal indgå i porteføljen, bør ejen-

dommen forædles og værdiforøges

ved ejendomsudvikling inden ejen-

dommen frasælges, for at sikre

kommunen det bedste udbytte.

Modsat vil ejendomsstrategien

også fastlægge de steder, hvor der

skal ske udvidelser af ejen-

domsporteføljen, samt hvilke krav

der skal stilles til de ejendomme

porteføljen udvides med.

En fælles strategiI forhold til kommunernes sam-

menbragte ejendomsportefølje vil

der uværgeligt skulle foretages nog-

le valg og dermed også nogle fra-

valg, enten på grund af økonomi,

politik, mandskabsressourcer eller

udbuddet af ejendomme.

Her er sammenligningen med

det modne par der i voksen alder

vælger at flytter sammen nærlig-

gende. De kommer hver især med

deres ejendele og måder at gøre

tingene på. Og skal de bo i samme

hus kræver det, at de finder fælles

Lad ejendommeneunderstøtte strategien


InvitationV E J F O R U M 2 0 0 7

Der åbnes for tilmelding til Vejforum onsdag den 29. august 2007Tilmelding på www.vejforum.dk – alle skal tilmelde sig også indlægsholdere og udstillere

Vejforum 2007 byder på et spændende fagligt program med 78 indlæg og

5 workshops. Se hele det faglige program på www.vejforum.dk.

• I år har du mulighed for at høre trafikordførerne fra Venstre og

Socialdemokratiet samt formanden for Infrastrukturkommissionen.

• Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan bliver præsenteret.

• Der kommer en række udenlandske gæster, som holder indlæg og

deltager i nogle af workshopperne.

• Underholdningen bliver heller ikke kedelig i år.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Vejforum 2007

Priser for deltagelse i Vejforum

Tilmelding før 1. oktober 20071 dag 1.600,- kr.2 dage 2.975,- kr.

Tilmelding efter 1. oktober 20071 dag 1.800,- kr.2 dage 3.400,- kr.

Prisen dækker deltagelse i Vejforum og frokost. Desuden kan du bestille over-natning og deltagelse i festmiddagen.

Vælger du at bo på dobbeltværelse, vil du, ud over den billige pris, få en flaske vin.

NB: Når værelser i Nyborg området er udsolgte, vil det fremgå af hjemmesiden. Derefter vil du få tildelt værelse i Odense.

Festmiddag 600,- kr.

Sidste tilmeldingsfrist 11. november 2007.

Vejforum 5.- 6. december 2007, Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg

www.vejforum.dk


fodslag omkring hvordan det frem-

tidige hjem skal se ud. På samme

måde er det med en sammenbragt

ejendomsportefølje, her er det

også vigtigt at definere hvordan

porteføljen skal være fremadrettet.

Har parret fra før f.eks. hver sin

vaskemaskine, er det åbenlyst at de

fremover kun har brug for en. Det

naturlige valg ville for mange være

blot at sælge den ene og beholde

den anden. Men muligheden for at

sælge begge to og købe en helt ny

er jo også til stede. Eller sælge den

ene og købe en tørretumbler i ste-

det, og så spare al den plads et

tørrerum ellers optager.

Pointen er her, at det der er rig-

tigt for den ene kommune ikke

nødvendigvis er det for den anden.

Det vigtige er derimod, at kommu-

nens ønsker og vision er klart fast-

lagt i en ejendomsstrategi. Det gør

det nemlig muligt hurtigt og

præcist at afdække de relevante

muligheder for den enkelte ejen-

dom samtidig med, at den nødven-

dige kreativitet og nytænkning i for-

hold til løsningen sikres.

En ejendomsstrategi der er

behandlet og vedtaget af kommu-

nalbestyrelsen giver ligeledes en

klar ansvarsfordeling mellem politi-

kere og embedsmænd. Mange

kommunale ejendomsenheder

oplever, at mellem 50 og 75 pro-

cent af kommunalbestyrelsens

dagsordenspunkter på et eller

andet tidspunkt kommer forbi dem,

da mange kommunale aktiviteter er

knyttet til brugen af bygninger. Her

vil ejendomsstrategien angive de

retningslinier embedsmændene

skal følge i forhold til de ejendoms-

mæssige dispositioner. Ligeledes

bliver det muligt for politikerne at

se, om en ønsket disposition ligger

uden for ejendomsstrategien. En

anden afledt effekt af en god ejen-

domsstrategi er, at ejendomsenhe-

derne lettere kan dokumentere, at

de gør en forskel.

Der er altså mange gode grunde

til at arbejde målrettet med en

ejendomsstrategi i kommunerne

n

En gennemarbejdet ejendomsstrategi skaber sammen-

hæng mellem ejendomsporteføljen og kommunens over-

ordnede vision og strategi. Derved sikres, at ejendommene

understøtter organisationens strategier og processer – både

organisatorisk, finansielt, markedsføringsmæssigt og i for-

hold til den service der tilbydes borgerne. Ligeledes giver

en ejendomsstrategi en klar ansvarsfordeling mellem for-

valtningen og politikerne.

Ejendomsstrategiprojekter kræver specialiserede udvik-

lingskompetencer. Mange kommuner vil derfor med fordel

kunne tilknytte eksterne udviklingsressourcer, i forhold til

gennemførsel og planlægning af deres udviklings- og stra-

tegiprojekter.

for at få det fulde udbytte af de

større ejendomsporteføljer som

sammenlægningerne har givet.


VIGTIGT!!!!

Har nogle set sagsmappen på

ombygningen af sygehuset?

Jeg kan - IGEN - ikke fi nde

den nede i kælderen..!

Med vores digitale FilArkiv har det aldrig været nemmere at fi nde det, du søger - Byggesager, miljøsager eller andre gode sager.

Vester Kopi tilbyder alle former for konvertering af papirer og dokumenter til digitale fi ler. Uanset for-mat, farve og mængde. Sammen med JO Informatik

har vi udviklet FilArkiv: den perfekte arkivløsning til dine digitale fi ler.

Kontakt Torben Brabrand på tlf: 44 53 58 33 for mere information.

Scanning, Digitalisering & FilArkiv

www.vesterkopi.dkwww.jo-informatik.dk

Kommuner og private ind-går ofte aftaler om privatfinansiering af infrastruk-tur, men det sker uden lov-grundlag og nogle mener,at aftalerne befinder sig ien ”juridisk gråzone”. Enændring af planloven (lovnr. 537 af 6. juni 2007 ombypolitik mv.) giver kom-munerne hjemmel til atindgå sådanne aftaler. Denye regler trådte i kraft den1. juli 2007.

/ Af Jens Flensborg og Hanne Mølbeck,

Bech-Bruun Advokatfirma

Med planloven har kommunerne et

stærkt redskab til at styre byudvik-

lingen. Som følge af kommunernes

lokalplankompetence og for-

budsmuligheder er det stort set

umuligt for en privat at få større

projekter fremmet uden kommu-

nens velvilje. Når der bortses fra

ekspropriation kan kommunerne

derimod ikke sikre, at en planlagt

byudvikling gennemføres, da hver-

ken kommune- eller lokalplaner

medfører handlepligt for grundejer-

ne. Hertil kommer, at en ny byud-

vikling med deraf afledte behov

kan betyde et dræn i kommune-

kassen til investering i ny infrastruk-

tur mv.

Kommunerne kan med kommu-

neplanens rækkefølgebestemmel-

ser til en vis grad sikre, at planlæg-

ningen og byudviklingen sker i en

takt, der tager hensyn til kommu-

nens økonomi. Økonomien kan

imidlertid medføre, at kommuner-

ne er tilbageholdende med plan-

lægningen, selv om private står klar

til at igangsætte en byplanmæssig

hensigtsmæssig og fornuftig byud-

vikling.

Der er derfor et behov for at pri-

vate - med økonomiske interesser i

byudviklingen - bidrager til finansie-

ringen af infrastruktur.

Da planloven blev ændret i

2003 var det tanken, at kommu-

nerne skulle have hjemmel til at

betinge en byggetilladelse af, at

den private betalte bidrag til kom-

munens infrastrukturanlæg. Dette

blev imidlertid afvist af Justitsmini-

steriet allerede inden lovforslaget

blev fremsat, da et sådant bidrag

måtte betragtes som en ulovlig

skat.

Udbygningsaftaler ominfrastrukturEfter lovændringen kan kommuner-

ne indgå ”udbygningsaftaler”, hvor-

ved private bidrager til infrastruktur i

forbindelse med byudvikling. Kom-

munerne har fortsat en grund-

læggende forpligtelse til at etablere

infrastruktur, men de nye regler skal

især anvendes, hvor planlægningen

ændres eller fremrykkes i forhold til

kommunens oprindelige intentio-

ner.

Loven gør udtømmende op

med, hvornår udbygningsaftaler

kan anvendes:

• Private kan finansiere forbedrin-

ger i infrastrukturen. Der kan fx

være tale om et byrum, som

den private – af hensyn til vær-

dien af de omkringliggende

ejendomme - ønsker at for-

skønne ved at anvende dyrere

materialer og udsmykning.

• Hvis en planlagt byudvikling

fremrykkes i kommuneplanens

tidsrækkefølge kan det aftales,

at den private finansierer etab-

lering eller opgradering af nød-

vendig infrastruktur. Det kan fx

være etablering af vandforsy-

ning eller vejanlæg, der sikrer

tilkørselsmuligheder til området.

• Den private kan endelig finansi-

ere infrastruktur, som bliver

nødvendig som følge af, at der

på den privates foranledning

udarbejdes et nyt plangrund-

lag. Der kan fx være tale om at

bebyggelsesintensiteten

forøges, hvorved det er nødven-

digt at udvide en offentlig vej.

Børnehaver er ikkeinfrastrukturSelv om der er tale om frivillige

aftaler, er det begrænset, hvad den

private kan ”påtage” sig at betale.

Udbygningsaftaler kun kan indehol-

de bestemmelser om, ”at grunde-

jere helt eller delvist skal udføre

eller afholde udgifterne til de fysi-

ske infrastrukturanlæg, som skal

etableres i eller uden for området

for at virkeliggøre planlægningen”.

Udbygning af skoler, etablering


Udbygningsaftaler – et nyt redskab i planlægningen


af børnehaver eller anden social

infrastruktur er ikke omfattet af

begrebet fysiske infrastrukturanlæg,

hvorfor sådanne udgifter ikke kan

overvæltes på private i medfør af

loven. Udbygningsaftalerne er be-

grænset til infrastrukturanlæg i

mere traditionel forstand, som for-

bedrer områdets kvalitet og der-

med gør det mere attraktivt ved

salg.

I lovbemærkningerne nævnes

blandt andet følgende eksempler:

• Etablering eller omlægning af

overordnede kommunale vej-

anlæg, som gennemførelsen af

det lokalplanlagte byggeprojekt

udløser.

• Anlæg eller opgradering af

adgangsveje, interne veje og

(cykel)stier, parkeringspladser

og belysning.

• Etablering, opgradering eller

omlægning af forskellige former

for forsyningsledninger mv.

• Etablering af områder til brug

for rekreative formål - fx parker

og torve.

Det er endvidere et krav, at

anlæggene er offentligt tilgængeli-

ge og den fremtidige vedligeholdel-

sesforpligtelse skal som udgangs-

punkt påhvile kommunen.

Hvad skal aftalesUdbygningsaftalerne ændrer ikke

afgørende på de almindelige spille-

regler for selve planlægningen. Hvis

der er indgået en udbygningsaftale,

skal dette dog fremgå af lokalpla-

nens redegørelse.

Hvordan udbygningsaftalerne

skal udformes, siger de nye regler

derimod intet om. Kommunen må

imidlertid for det første sikre, at

aftalen ligger inden for planlovens

rammer. Herudover må det under-

søges om indgåelse af aftalen giver

anledning til udbudsretlige spørgs-

mål – ikke mindst i de situationer,

hvor den private skal udføre arbej-

det. Endelig skal aftalen udformes

sådan, at kommunen har sikkerhed

for, at den private - på privatretligt

grundlag - leverer den aftalte ydel-

se. Udbygningsaftalerne bør som

minimum indeholde en beskrivelse

af:

• Parterne, herunder om den pri-

vate kan overdrage forpligtelsen

i henhold til aftalen til andre og

i givet fald betingelserne herfor.

• Ydelsen, herunder om den pri-

vate skal betale et bidrag til

kommunens etablering af infra-

strukturanlægget og/eller om

den private selv skal stå for den

fysiske udførelse.

• Afklaring af fremtidigt ejerskab,

herunder forpligtelsen til vedli-

geholdelse og fornyelse.

• Frister for betaling/udførelse,

hvilket må sammenkædes med

tidspunktet for vedtagelsen af

den endelige plan.

• Konsekvenser ved misligholdel-

se af aftalen, spørgsmål om sik-

kerhedsstillelse, tvisteløsning

mv.

Kommunen skal træffe beslutning

om indgåelsen af udbygningsafta-

len samtidig med den endelige

vedtagelse af lokalplanen. Den pri-

vate part skal også have tiltrådt

aftalen senest på dette tidspunkt,

sådan at den private er forpligtet på

det tidspunkt, hvor plangrundlaget

er til stede. Aftalen kan derfor næp-

pe heller gøres betinget. Hvis

Naturklagenævnet i en klagesag af

den ene eller anden grund

ophæver lokalplanen, må aftalen

ligeledes bortfalde. Dette bør også

reguleres i aftalen, herunder konse-

kvenserne, hvis lokalplanen kun

ophæves delvist.

AfslutningI praksis indgås der allerede aftaler

mellem private og kommuner om

finansiering af infrastrukturanlæg

mv. ved byomdannelse og byudvik-

ling uden lovgrundlag. Parterne

befinder sig ifølge lovforslagets

bemærkninger i en ”juridisk gråzo-

ne”, hvor rammerne for indgåelsen

af aftalerne er præget af uklarhed

og manglende offentlighed. Selv

om en udbygningsaftale ikke kan

omfatte alle de investeringer, som

en ny byudvikling udløser, giver de

nye regler både kommuner og pri-

vate nyt redskab i byudviklingen og

et klarere retsgrundlag at arbejde

ud fra end hidtil.

Henset til, at sådanne aftaler

allerede praktiseres, er det imidler-

tid et nærliggende spørgsmål, om

reglerne om udbygningsaftaler i

realiteten begrænser kommuner-

nes muligheder for at indgå aftaler

med private. Indtil der foreligger

praksis på området, er det vanske-

ligt at udtale sig håndfast herom.

Det er imidlertid vores vurdering, at

kommunerne fortsat inden for

kommunalfuldmagtens grænser

kan indgå aftaler med private.


Nu kan kommunerne lovligt indgå aftaler om privat medfinansiering af fx nye byrum.

(Overblik over byggeriog byomdannelse i de

nye kommuner?)

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Bygherrerådgivning er en del af Kuben, der er den eneste virksomhed i Danmark, som dækker heledet byggede miljø med sine fire kompetenceområder: Kuben Bygherrerådgivning A/S, Kuben Byg A/S,Kuben Ejendomsadministration A/S og Kuben Drift & Vedligehold.

WWW.KUBEN.DK/BYGHERRERAADGIVNING

Lige nu står landets tekniske forvaltninger over for en række nye

udfordringer og byggerier, som skal tilgodese alle de nye behov efter

strukturreformen. Så hvorfor ikke lade os guide jer sikkert igennem?

Kuben Bygherrerådgivning har i årevis arbejdet tæt sammen med

kommunerne og rådgivet inden for nybyggeri, renovering, ombyg-

ning, helhedsorienteret byomdannelse – og ikke mindst alle niveauer

af en kommunesammenlægning. Vi har samtidig en unik viden om

OPP-projekter.

Kuben Bygherrerådgivning varetager også udbud og konkurrenceaf-

vikling inden for byggeri – og har gennem tiden fungeret som byg-

herrerådgiver på alt fra kommuners bolig- og institutionsplanlægning

til kommuneplaner, parkeringsanlæg, rådhuse, kunstmuseer, uni-

versiteter, skoler og plejehjem.

Kuben Bygherrerådgivning udfører sine projekt- og rådgivningsakti-

viteter i de tre datterselskaber Kuben Byggeplandata, Kuben

Boplan og Kuben Byfornyelse Danmark, der hver især har særlige

spidskompetencer.

BESØG VORES STAND

gøre for dig og din kommune.

Besøg os på stand 6 til KTC Årsmøde og hør mere om, hvad vi kan

Kommunalreformen bety-der flere opgaver for kom-munerne på trafik- ogfærdselssikkerhedsområdetsamt flere udgifter til føl-gerne af trafikulykker endtidligere. Samtidig harFærdselssikkerhedskom-missionen netop vedtagetnye mål for antallet afdræbte og tilskadekomne i2012. Alle er gode grundetil at kommunerne bør sæt-te ekstra fokus på trafiksik-kerheden i fremtiden.

/ Af Mette Dam Mikkelsen

SAMKOM-sekretariatet i Vejdirektoratet

Kommunalreformen betyder, at

kommunerne har fået en ny rolle

samt nye opgaver på trafiksikker-

hedsområdet. Sammen med Færd-

selssikkerhedskommissionens nye

mål for antallet af dræbte og tilska-

dekomne for 2012 sætter det

fremover ekstra fokus på arbejdet

med trafiksikkerhed i kommunerne.

SAMKOM sætter fokus på kom-

munernes nye rolle og opgaver i

den nye folder; Fokus på trafiksik-

kerhed – Hvad kan din kommune

gøre? Hermed ønsker SAMKOM at

medvirke til at trafiksikkerhed kom-

mer højt på kommunernes dagsor-

den.

Kommunernes rolle Kommunernes rolle har ændret sig

som følge af kommunalreformen,

især på tre områder har det betyd-

ning for arbejdet med trafiksikker-

hed:

• Større vejnet og trafikalt vigti-

ge veje

Kommunerne fik tildelt ca.

8000 km og Vejdirektoratet fik

tildelt ca. 2200 km, hvilket

resulterer i at kommunerne nu

bestyrer ca. 68.000 km vej og

Vejdirektoratet ca. 3800 km vej.

Det betyder, at mange kommu-

ner har fået et større vejnet at

administrere samt fået overført

en række trafikalt vigtige veje fra

amterne. Opgaverne med at

varetage trafiksikkerheden på

vejnettet, er derfor vokset.

• Flere opgaver om færdselssik-

kerhed

Kommunerne har sammen

med Vejdirektoratets vejcentre

overtaget væsentlige dele af de

tidligere amters opgaver

omkring færdselssikkerhed.

Arbejdet sker især i samarbej-

det med Rådet for Større Færd-

selssikkerhed og Politiet, men

også i samarbejde med andre

lokale, regionale og nationale

aktører og interessenter.

• Flere udgifter til følgerne af

trafikulykker

En personskade i trafikken

koster samfundet ca. 2 mio. kr.

Heri indgår direkte offentlige

udgifter, produktionstab og

materielle tab. Fremover vil

kommunerne stå for en væ-

sentlig del af de udgifter amter-

ne dækkede til behandling af

følgerne fra trafikulykker. Det

drejer sig blandt andet om

udgifter til genoptræning, fysio-

terapi, psykologbehandling, tale-

undervisning samt udgifter til

sygedagpenge, førtidspensione-

ring, plejehjemsophold mv. I

visse tilfælde kan det dreje sig

om udgifter i resten af perso-

nens levetid.

Vejdirektoratet har i 1999 beregnet,

at de offentlige kasser årligt udbeta-

ler godt 2 mia. kr. (1999-priser)

som følge af trafikulykker. Udgifter-

ne fordelte sig med:

- 40 % til kommunerne

- 45 % til amterne, og

- 15 % til staten


Trafiksikkerhed - startermed din kommune

10 gode idéer der kan

forbedre trafiksikkerheden

• Udarbejd en handlingsplan

for trafiksikkerhed

• Hold styr på uheldsstatistik-

ken

• Udpeg en ansvarlig trafiksik-

kerhedsmedarbejder i kom-

munen

• Opret et lokalt færdselssik-

kerhedsudvalg

• Deltag i de landsdækkende

kampagner

• Fjern de sorte pletter

• Indfør trafiksikkerheds-

revision

• Tænk problemer med trafik-

sikkerhed ind i kommune-

planlægningen

• Deltag i national udveksling

af viden på området

• Inddrag kollegaerne i kom-

munen

En forsigtig vurdering er, at kommu-

nerne efter kommunalreformen

mindst vil skulle dække omkring

halvdelen eller mere af de offentli-

ge udgifter til trafikulykker. Det

betyder, at kommunerne kommer

til at betale årligt over 1 mia. kr. til

følgerne af trafik-ulykker fordelt på

de 98 kommuner.

Ny målsætning for 2012Færdselssikkerhedskommissionens

nye handlingsplan giver sammen

med kommunernes nye rolle incit-

ament til at prioritere trafiksikkerhe-

den højt i kommunerne.

Den nye handlingsplan ”Hver

ulykke er én for meget – trafiksik-

kerhed begynder med dig” fra

Færdselsikkerhedskommissionen

kommer med nye målsætninger

for antallet af dræbte og tilskade-

komne i 2012. Færdselssikkerheds-

kommissionen ønsker, at sætte nye

overordnede mål for 2012, på bag-

grund af den positive udvikling i an-

tallet af dræbte og tilskadekomne

de senere år.

Målsætningen for 2012 er:

- Under 200 dræbte

- Under 1850 alvorlige tilskade-

komne

- Under 2100 lettere tilskade-

komne

Den nye målsætning er en redukti-

on på 40 % af antallet af dræbte,

Dam Mikkel-sen, [email protected], tlf.

7244 3198 eller Anette Jensen,

[email protected], tlf. 7244 3459. Spørgs-

mål om SAMKOM-samarbejdet kan

rettes til samme sted.

alvorligt tilskadekomne og lettere

tilskadekomne med udgangspunkt i

tallene for 2005.

Nå måleneSAMKOM-folderen beskriver kort

det faglige grundlag for arbejdet

med trafiksikkerhed. Der er gode

råd til, hvordan kommunerne kan

gennemgå og analysere det samle-

de kommunevejnet for at få et

overblik over, hvor problemerne

omkring trafiksikkerhed er størst i

den nye kommune. Den indehol-

der også gode idéer og eksempler

på, hvordan kommunerne kan

arbejde målrettet med løbende at

forbedre trafiksikkerheden.

Dialog med politikerneFolderen kan bruges som grundlag

for en debat om kommunens

arbejde med trafiksikkerhed og tra-

fikpolitik i teknik- og miljøudvalgene

og hos ledelsen.

Mere informationFolderen kan downloades i pdf-for-

mat på SAMKOMs hjemmeside

www.samkom.dk. Du kan læse

mere om færdselssikkerhedsarbej-

det på www.vejsektoren.dk under

Trafiksikkerhed/Færdselssikkerhed-

samarbejde og på www.sikkertra-

fik.dk

På www.vejsektoren.dk under

Trafiksikkerhed er der samlet en

række materiale om tra-fiksikkerhed

herunder information om trafiksik-

kerhedsrevision, uheldsbekæmpel-

se, sta-tistik mv.

Folderen er gratis og kan rekvireres

hos SAMKOM-sekretariatet; Mette


Nyt fra COK Innovative ledereFor ledere af institutioner, skoler, afdelinger m.v.Kursusperioder: Modul 1: 18.-19.09.2007. Modul 2 24.-25.10.2007. Modul 3: 07.-08.01.2008

Juraen rundt om kommuneplanenFor ledere af planafdelinger og plan- og udviklingsmed-arbejdereKursusperiode: 25.-27.09.2007

Juraen rundt om lokalplanenFor ledere og medarbejdere i planafdelingerKursusperiode: 23.-25.10.2007

Forvaltning i den tekniske sektorFor ledere og administrative medarbejdere med sags-behandlende funktionerKursusperioder: Se www.cok.dk

Chefer i NordenFor topchefer på strategisk niveau med ansvar forledelse gennem ledere.Kursusperioder: Se www.cok.dk

Bygningers energiøkonomiFor byggesagsbehandlere samt ansvarlige for kommu-nens egne byggesager og byggerierKursusperiode: 16.-18.09.2007

Personlig gennemslagskraftFor ledere og medarbejdereKursusperiode: 26.-28.08.2007

HusdyrlovenFor medarbejdere som arbejder med jordbrug og land-brug. Afholdes 2 gange i efteråretKursusperiode: 04.-05.09.2007 og 26.-27.09.2007

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

SAMKOM er et landsdækkende samar-

bejdsforum mellem KTC og Vejdirektoratet

om videndeling og udvikling på det kom-

munale vej- og trafikområde. SAMKOMs

overordnede opgaver omfatter blandt

andet; identifikation, foranalyser og beskri-

velser af relevante landsdækkende udfor-

dringer i den kommunale vejsektor på tværs

af fagområder og samarbejdsfora.

HøringssagerI perioden 1. juni til 6. august har

faggrupperne afgivet svar i følgende

høringssager:

Vejledning og eksempelsamling om

lokalplanlægning

Ny bekendtgørelse om import og

eksport af affald

Bekendtgørelse om private udlej-

ningsejendomme

Brændeovnsbekendtgørelse

Ny vejledning "Støj fra veje" samt

tillæg til Miljøstyrelsens vejledninger

om togstøj og støj fra virksomheder

Udkast til bekendtgørelse om klassi-

ficering og fastsættelse af mål for

naturtilstanden i internationale

naturbeskyttelsesområder

Vejledning om nøgletal for alment

byggeri

Bekendtgørelse om udførelse og

sløjfning af boringer og brønde på

land og bekendtgørelse om uddan-

nelse af personer der udfører borin-

ger på land

Bekendtgørelse om køretøjer i for-

søg med modulvogntog

Afgiftsrationalisering på energiområ-

det

Hæfte 4, vejvisning på cykel-, ride-

og vandreruter

Forslag til lov om energiforbrugen-

de produkter

Forslag til ændring af miljøbeskyttel-

se (strafskærpelse)

Udkast til bkg. om tilsyn med

REACH

Høring af bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse om mil-

jøkvalitetskrav for vandområder og

krav til udledning af forurenende

stoffer til vandløb, søer eller havet

126 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 126

KTC-nyt

Nye medlemmer i perioden8. juni - 6. august 2007Miljø- og naturchef Jakob Bisgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune

Adm. Direktør Hjalte Aaberg, Københavns Kommune

Teknisk direktør Jens Christian Zøfting-Larsen, Helsingør Kommune

Administrationschef Eva Kanstrup, Herning Kommune

Administrationschef Jacob Brønnum, Helsingør Kommune

Teknisk direktør Heidi K. Stranddorf, Lejre Kommune

Slambekendtgørelsen og slamdisponering i de nye kommuner....................5. sep.Områdeklassificering - workshop om den nye vejledning............................10. sep.Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................10.-11. sep.Ekspropriation i praksis.............................................................................................11. sep.Funktionspraksis for afløbssystemer ............................................................13.-14. sep.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................17. sep.Grundkursus i grødeskæring ..........................................................................17.-18. sep.Nøgletal på renseanlæg...........................................................................................19. sep.EU's udbudsregler...............................................................................................20.-21. sep.Bygge- og anlægsarbejder på forurenet jord ...........................................20.-21. sep.Serviceeftersynet i praksis ...............................................................................20.-21. sep.Slamhydrolyse .....................................................................................................24.-25. sep.Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................26.-27. sep.Miljøgodkendelser i industrien ......................................................................27.-28. sep.Ekspropriation til byudvikling ..................................................................................1. okt.Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ...................................1.-2. okt.Idéfasen i miljømålsloven – overfladevand OBS! Ny dato.........................1.-2. okt.Håndtering af regnafstrømning.........................................................................4.-5. okt.Arbejdsmiljøledelse i driftsorganisationer ......................................................4.-5. okt.Miljøvurdering af planer og programmer .......................................................8.-9. okt.

Mil jøkurserVi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

OBS! Tilmeldingsfristen er i sommerferien for de første kurser!

Kommunaldirektørforeningen i

Danmark har på sin generalforsam-

ling før sommerferien valgt ny for-

mand og ny hovedbestyrelse. Den

nye formand er kommunaldirektør

Jens Chr. Birch, Næstved kommu-

ne, som afløser økonomidirektør

Torben Simony, Helsingør, der

afløste den tidligere formand Allan

Vendelbo for 11/2 år siden.

Jens Chr. Birch har været kom-

munaldirektør i den nye Næstved

kommune i 11/2 år. Han har blandt

andet tidligere være kommunaldi-

rektør i Greve kommune og i

Rødovre kommune. Jens Chr. Birch

har i 4 år været næstformand i

Kommunaldirektørforeningens

hovedbestyrelse. Han bestrider en

række bestyrelsesposter og andre

hverv, bl.a. i bestyrelsen for Forum

for Offentlig Topledelse og Kom-

muneinformation A/S, ligesom han

er medlem af regeringens 27-

Ny formand for Kommunaldirektørermands kvalitetsgruppe.

Den nye Hovedbestyrelse på 11

medlemmer har foruden forman-

den følgende medlemmer:

Kommunaldirektør Hugo Peder-

sen, Høje-Taastrup

Kommunaldirektør Birgit Tjell,

Kalundborg

Kommunaldirektør Jesper Chri-

stensen, Hjørring

Kommunaldirektør Jesper Hjort,

Odder

Kommunaldirektør Otto Jesper-

sen, Esbjerg

Kommunaldirektør Jane Wiis,

Frederikshavn

Ordførende direktør Jann Han-

sen, Silkeborg

Kommunaldirektør Ole Slot,

Vejen

Økonomidirektør Torben Simo-

ny, Helsingør

Direktør Ole Espersen, Sorø

Leverandør til teknisk forvaltning


ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndig-hedsbehandling: KMD Structura Byggesag,KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal. Løsningerne understøtter sammenhængen-de processer og indfrier behovet for tætintegration mellem bygge-, miljø- og plans-agsbehandling. Andre løsninger der understøtter opgavernei teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødata-basen (E&M), Ejendom Decentral, KMDEjendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring,Løn og Ledelsesinformation (Essentia), For-brugsafregningsystemet FAS C/S og KMDWeb GIS.

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanor-dic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROEROG BADEANLÆG

NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt,slam, affald samt til indretning af gren-, con-tainer- og materiale pladser. Vægge og sand-wichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geoteknisk.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARTechnical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] •www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, busstop, miljø-stationer, belysning.



Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS og ESRi. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-



tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KULTURMILJØMeldgaard Consult,Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg ogÅrhus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIInnggeemmaannssssoonn TTeecchhnnoollooggyy,, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinsvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering,boliger og erhverv. Projektering, teknisk byg-gestyring, tagboliger, køb og salg af ejen-domme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikati-on,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNINGDansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

Vesterkopi asWeb: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arki-ver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikretdigitalt arkiv.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milie-uservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinsvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinsvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.



SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG

Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNINGDGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinsvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.


Al henvendelse til: KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 42393

Documents

Teknik & Miljø August 2007