Teknologisk fremsyn

2

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

3

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Teknologi #1 Et nationalt system med én elektronisk journal pr. patient . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9Udfordringer og virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Teknologi #2 Monitorering af borgere med kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13Udfordringer og virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Teknologi #3 Fjernmonitorereing til skabelse af tryghed og sikkerhed i eget hjem . . . . . . .17Udfordringer og virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Teknologi #4 At gøre data fra forskellige systemer tilgængelige til udvikling af nye algoritmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19Udfordringer og virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Teknologi #5 Elektroniske logistiksystemer til varer, personale og patient-booking . . . .21Udfordringer og virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Teknologi #6 Fjerndiagnosticering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Udfordringer og virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Teknologi #7 Minituarisering af medicinsk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Udfordringer og virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Teknologi #8 RFID-tags på udstyr og patienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27Udfordringer og virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Delphi metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Gennemførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

4

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

5

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Sundhedsvæsenet står over for betydelige udfordringer . Udgifterne presses i vejret af befolkningens alderssammensætning med flere ældre, samt ændringer i den måde vi lever på, som medfører flere livsstilsygdomme. Presset på udgifterne kommer også som følge af stadig flere og dyrere behandlingsmuligheder. Endelig kan der i befolkningen være stadig stigende for-ventninger til kvaliteten af sundhedsydelserne .

Som et bidrag til at håndtere de store udfordrin-ger har Ingeniørforeningen i forbindelse med temaåret ”Sundhedsteknologi 2020 – Engine-ering Life Care” lavet et Teknologisk Fremsyn . Et Teknologisk Fremsyn er kendetegnet ved at man gennem dialoger, analyser og scenarier søger at finde frem til nye teknologier som kan få en vigtig økonomisk og/eller samfundsmæs-sig betydning . Det er målet at vurdere de nye teknologiers potentiale, sætte retning på mulige teknologiske udviklingsveje, bevidstgøre om alternativer samt udpege problem- og risiko-områder, der bør undersøges nøjere .

I fremsynet har et ekspertpanel udpeget tekno-logier med stort potentiale for sundhedssekto-ren i 2020 . Samtidig har de vurderet de største barrierer for at indfri potentialerne, hvilke virkemidler der skal sættes i gang, samt hvilke politiske beslutninger der skal tages for at nedbryde barriererne og indfri potentialet .

Nogle af teknologierne er måske allerede udvik-let og også i et vist omfang i brug. Andre findes kun i demomodeller, mens andre igen stadig er på tegnebrættet . Der er heller ikke nødvendig-vis tale om en enkelt teknologi: der kan også være tale om problemer, der løses ved hjælp af flere teknologier og ændringer i organiseringen. Listen er ikke udtømmende for alle relevante teknologier, men bygger på de teknologier flest har peget på . Det teknologiske fremsyn er lavet ved hjælp af Delphi-metoden, som er nærmere beskrevet i metodeafsnittet .

Gennem Delphi-metoden har eksperterne udpeget 21 teknologier med potentiale til at effektivisere sundhedssektoren . Herefter har de vurderet størrelsen af potentialet og efter-følgende udfordringer og virkemidler, der kan tages i brug for at teknologien indføres i det danske sundhedsvæsen. På side 7 er der en oversigt med de 21 teknologier sorteret efter potentiale . De 8 teknologier, der menes at rumme de største muligheder, bliver efterføl-gende beskrevet .

IndledningI bestræbelserne på at optimere og fremtidssikre det danske sundhedsvæsen til fordel for patienter og ansatte har Ingeniørforeningens eksperter udpeget og prioriteret en række teknologiske løsninger, der kan understøtte en effektiv og moderne sundhedssektor i 2020

6

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

7

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Vurdering af potentialet i de enkelte teknologier

· Forbedret billeddiagnostik

· Indførelse af robotbaserede teknologier til hjemmehjælp

· Udvikling af medico-udstyr i nye kompositmaterialer

· Telecoaching

· Autonome transportrobotter til transport af alt fra blodprøver

og post til affald og senge på hospitaler

Stort potentiale

· Robotbaserede teleoperationer

· Genoptræningsrobotter

· Teknologier, som generelt understøtter forebyggelse

· Operationsstuer med let overtryk

· Fleksible moduler, så et sygehus produktionsprofil

kan omkonfigureres på timer/dage

· Potentialet i at 3D-printe erstatningsorganer

· Robotter til blodprøvetagning

· Avatarer baseret på kunstig intelligens, der kan sparre med borgeren

Mindre potentiale

· Et nationalt system med én elektronisk journal for samme patient

· Monitorering af borgere med kroniske sygdomme i eget hjem

· Fjernmonitorering til skabelse af tryghed og sikkerhed i eget hjem

· At gøre data fra forskellige systemer tilgængelige og bruge dem til udvikling

af nye algoritmer til screening af folkesygdomme, som fx cancer

· Elektroniske logistiksystemer både til varer, personale og patient-booking

· Fjerndiagnosticering

· Minituarisering af medicinsk udstyr ved anvendelse af nanoteknologi

· Radio frequency identification (RFID) tags på udstyr og patienter

Meget stort potentiale

8

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

9

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Dette er en elektronisk journal, der indehol-der alle sundhedsoplysninger om patienten (behandling, medicinering mv .) uafhængigt af behandlingssted (praktiserende læge, sygehus mv .), og som kan læses af alle (med rettighed dertil) . Systemet skal være båret af it og tele- teknologier, så alle relevante patientdata og billeder er tilgængelige fra mobile og faste arbejdsstationer .

Endelig er der ikke tale om en enkelt teknologi, men mere om en løsningsmodel, hvor mange forskellige systemer tænkes sammen .

Ambitionen er, at man i en behandlingssituation skal kunne trække relevante data ud, så det er muligt at inddrage alle forhold, når diagnosen skal stilles, hvorefter behandlingen af patienten

kan gå i gang uden fx at skulle gentage allerede gennemførte forundersøgelser . Derudover bør det være muligt at indtaste diagnose og behand-lingsresultater i det samme system, så opfølg-ning hos praktiserende læge kan ske smidigt .

Ideelt set kan et samlet system også indeholde

· data fra plejesektoren

· løsninger, som kan anvendes ifm forebyg-gelse og genoptræning

· præhospitale løsninger, som anvendes i ambulancer og på ambulancefly/-helikoptere

· praksissystemer

Teknologi #1Et nationalt system med én elektronisk journal for hver patient

Patientjournal

Hospital

Hjem

Plejepersonale

Læge

Ambulance

Hospitalsudstyr

Mobiltelefon

Computer

Prøver

Røntgenbilleder

Medicin

Statistik

Dataflow

Samarbejde/dialog

10

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

· apotekernes systemer

· telemedicinske løsninger

· nationale registre og portaler

· resultater fra selvmonitorering

Adgang til alle relevante patientoplysninger vil kunne give et mere sammenhængende og effek-tivt patientforløb med færre fejlbehandlinger . Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet sker de fleste fejl og svigt i patientbehandlingen i overgangen fra en afdeling til en anden eller ved udskrivning fra sygehus til behandling hos fx egen læge1 .

Udover en målsætning om bedre behand-lingsforløb kan der ligge et betydeligt effek-tiviseringspotentiale i at indføre papirløse arbejdsgange, at undgå dobbeltregistreringer og spilde mindre tid på at indhente information om patienterne via fax, telefon eller i forskellige systemer, der ikke deler data med andre .

Et sådant system vil i flg. ekspertpanelet være den største enkeltstående forbedring, man kan gennemføre i forhold til at styrke sundhedsvæ-senet .

Der findes allerede en række områder, hvor elektroniske journalsystemer fungerer . Disse systemer har været forankret i regionernes ind-sats, og målsætningen er, at hver region har en fuldt konsolideret elektronisk patientjournal og en

1. Beretning til Statsrevisorerne om elektroniske patientjournaler

på sygehusene. Rigsrevisionen, februar 2011.

sammenhængende it-arbejdsplads, som giver syge-huspersonalet fælles login til alle relevante data inden udgangen af 2013.

Udfordringen ligger i at få samlet systemerne, så fagpersonalet kan slå op i et enkelt nationalt system . I dag bindes en række databanker og regionale elektroniske patientjournaler sam-men af e-journal, Medicinprofilen, Fælles medi-cinkort og Laboratorieportalen for at nævne de væsentligste . Det er målet, at der fra 2013 etable-res et Nationalt Patientindeks, som sikrer et samlet overblik over alle væsentlige oplysninger om patien-ten, og som er fuldt integreret i regionernes kliniske it-arbejdsplads inden udgangen af 20132. Der er dog stadig tale om forskellige systemer .

Potentialet i et nationalt system med én elektronisk journal for

hver patient. Journalen indeholder alle sundhedsoplysninger om

patienten (ekspertpanelets vurdering)

2. Aftale om sundheds-it. Aftale om den kommunale og regionale

økonomi for 2011.

z 69% Meget stort

z 21% Stort

z 6% Mellem

z 2% Lille

z 2% Meget lille

11

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Udfordringer og virkemidler

Organisation: Rent teknologisk er der tilsyne-ladende ikke uoverkommelige barrierer for at indføre et nationalt system med én elektronisk journal for hver patient . Journalen indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten . Det lader imidlertid til, at der er en række orga-nisatoriske barrierer . Der er allerede brugt mange penge og meget tid på de regionale EPJ systemer . Hvis alle disse systemer skal lægges i graven til fordel for et nationalt system, skal der sluges en del (politiske) kameler . Mange af deltagerne i det teknologiske fremsyn peger på, at udviklingen af et nyt nationalt EPJ system vil være meget dyrt . Det vil også være et meget stort og mangeårigt projekt, med stor risiko for budget- og tidsoverskridelser . I stedet for at begynde fra nul, vil det måske være muligt at bruge en af de eksisterende løsninger .

Hvis man vælger den løsning er der behov for en central beslutning om det, plus en klar prio-ritering af hvilke systemer der kan kasseres, og hvilke der skal leve . Der bør opnås enighed om fælles faglige standarder i lægelige kredse, og om at it-organisationerne i regionerne skal cen-traliseres . Samtidig peger deltagerne i fremsy-net på, at der i den centraliserede it-organisation skal sikres en bred repræsentation af forskellige faggrupper . Det betyder, at der skal være læger og sygeplejersker, som sikrer den sundheds-faglige indsigt, samtidig med at der er en stærk repræsentation af personer med dyb it-faglig indsigt .

Sikkerhed og privacy: Der er betydelige sikker-hedsmæssige udfordringer i forhold til etable-ring af en national elektronisk journal med alle sundhedsoplysninger . I lovgivningen er der en

beskrivelse af hvilke typer sundhedsprofessio-nelle, der skal have adgang til hvilke data, samt af de betingelser, der skal være opfyldt for, at adgangen kan gives . Det kan være et dilemma på den ene side at sikre at behandlingen af patienten sker på den optimale måde, og på den anden side respektere hensynet til patientens krav om privacy . De sundhedsfaglige personer kommer fra forskellige sektorer, og tilsammen yder de en række services rækkende fra fore-byggelse og undersøgelse til behandling og pleje .

Patienterne må som udgangspunkt være inte-resserede i at nødvendige sundhedsfaglige personer har adgang til alle relevante informati-oner, så de får den bedste behandling . Samtidig forventer og ønsker patienterne en beskyttelse mod uretmæssig adgang til deres data om hel-bredsforhold og andre private oplysninger . Der er derfor behov for et rettighedssystem, så man kun ser data, som man har brug for ud fra sin rolle (en tandlæge skal fx ikke kunne se patien-tens forbrug af psykofarmaka) .

Båndbredde: Når en af de mange daglige res-sourcekrævende opgaver i sundhedssektoren er login tid og søgning i forskellige patientda-tabasesystemer, er det afgørende at et fælles system vil kunne køre hurtigt og pålideligt . Et sundhedsdatanet skal opbygges, så der sik-res en meget høj oppetid . Samtidig skal det sikre mulighed for hurtig transport af enorme mængder data, især billeder og lyd . Ikke mindst mobile enheder kan her udgøre en udfordring . På mobile enheder, så som bærbare pc’er vil det være smart, hvis data kan gemmes lokalt . Det præsenterer dog et nyt sæt af problemer i forhold til persondataloven. En løsning kunne

12

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

være at give en bruger mulighed for at gemme data i en slags flash memory, der kun kan tilgås én gang uden intra-/internetforbindelse, hvor-efter data automatisk slettes på det lokale drev .

Kryptering: Det er afgørende at der sker en sikker kryptering af data . Især den trådløse del, hvor data transporteres til mobile enheder, kan skabe krypteringsmæssige udfordringer .

Driftsikkerhed: Et andet centralt sikkerheds-aspekt er systemets driftssikkerhed . I forhold til andre sektorer er det særligt vigtigt, at kriti-ske løsninger inden for sundhedssektoren altid fungerer, hvorfor der skal stilles særligt store krav til driftssikkerheden . Vigtigheden heraf understreges af, at brugerne hurtigt bliver afhængige af it-løsningerne – ikke mindst hvis der er tale om fælles løsninger, som erstatter tidligere lokale løsninger eller arbejdsgange .

Datadisciplin: Hvis systemet skal fungere, er en høj grad af datadisciplin nødvendig . Dri-ver man et system, som ”lover” at indeholde alle relevante oplysninger, er det afgørende at leve op til det lovede, ellers risikerer man fejlbehandlinger med deraf følgende mistil-lid til systemet . Omlægning af store systemer kræver imidlertid tilsvarende store ændringer i brugernes vaner . Der vil helt sikkert være en udfordring i at få alle de personer, der bruger dette system, til at se lyset i, hvorfor det er en god ide, og hvorfor de ikke bare kan bruge det system, som de plejer . Det er vanskeligt at opnå datadisciplin, hvis brugerne ikke er involverede/motiverede i kraft af oplevelsen af et effektivt understøttende system, som afla-ster i hverdagen . Samtidig bør systemet gøre det muligt for forskere i højere grad at trække

relevante data, så klinikere kan se en personlig gevinst i at data bliver mere tilgængelige (se også teknologi nr . 4) .

Standarder: Eksperterne vurderer at en effek-tiv elektronisk journal bør bygge på en national standard for dataformat . Billeddata skal kunne udveksles, og DICOM standarder og internatio-nale standarder HL7 bør også bruges .

Flere leverandører: Leverandøren af et sådant nationalt EPJ system kan let komme til at sidde på et de facto monopol, som det er svært for det offentlige at komme ud af igen. Eksperterne i det teknologiske fremsyn mener, at udbuddet for det nationale EPJ system bør skrues sådan sammen, at kildekoden til systemet stilles til rådighed som Open Source . Det skal ske for at undgå at havne i ”monopolfælden” . Ligeledes bør systemet splittes op i en række store modu-ler: EPJ til hospitalsbrug, EPJ til praktiserende læger og speciallæger og EPJ mobilløsninger. Alle modulerne skal bindes sammen af – og bygge på – en fælles service-baseret platform .

Alle modulerne skal ikke nødvendigvis byg-ges af samme leverandør, og helt sikkert ikke i et og samme projekt . Uvildige eksperter bør løbende føre tilsyn med udviklingen .

13

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Antallet af kronikere er stort, og det forventes at stige i takt med, at befolkningens alderssam-mensætning bliver ældre . Samtidig bidrager især udviklingen i antallet af overvægtige til en række livsstilssygdomme . De store kronikergrupper udgøres især af personer med KOL, hjertekar-sygdomme, kræft, astma og allergiske lidelser, muskel-skeletlidelser, osteoporose/knogleskør-hed eller diabetes .

Tre af de store kronikerområder, hvor der er stort potentiale i monitorering af patienternes helbred i hjemmet er KOL, hjerte-karsygdomme og diabe-tes . I dag skønnes det, at 200 .000 danskere lider af KOL. Patienter med diagnosen KOL repræsente-rer op til 23 .000 akutte indlæggelser årligt . Det er den hyppigste indlæggelsesårsag på medicinske afdelinger .

Et studie fra Syddansk Universitet udarbejdet for Hjerteforeningen viser, at 420 .000 levede med en hjertekarsygdom i 2009 . Tallet forventes at stige til 480 .500 i 2020 . Hvert år indlægges 54 .000 med hjertekarsygdomme på landets sygehuse .

Endelig er cirka 250.000 diagnosticeret med type 2 diabetes og yderligere 25 .000 med type 1 diabetes .

Videncenter for kroniske sygdomme og rehabi-litering har opgjort, at knap 1,7 millioner dan-skere lider af en eller flere kroniske sygdomme. Prognoser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at der i 2020 vil være cirka 2 millio-ner kronikere i Danmark . Udgifterne til indlæg-gelser, medicinsk behandling og anden pleje vejer tungt i sundhedsudgifterne . Samtidig er der ofte forbundet forringet livskvalitet og store omkost-

Teknologi #2Monitorering af borgere med kroniske sygdomme i eget hjem. Der er tale om forskellige teknologier, som kan gøre det nemmere at være borger med kronisk sygdom i eget hjem og løbende monitorere sin helbredstilstand.

Patientjournal

Hjem

Monitoring

Plejepersonale

Læge

Computer

Prøver

Statistik

Dataflow

Samarbejde/dialog

14

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

ninger i form af tabt arbejdsfortjeneste med disse kroniske lidelser . Videncenteret for kroniske syg-domme og rehabilitering vurderer, at de offent-lige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 mia . kr . årligt . Det svarer til ca . 80 pct . af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet .

Ambitionen er, at teknologien skal sikre, at det bliver lettere og sikrere at leve i eget hjem med en kronisk sygdom .

Der er allerede udviklet en lang række løsninger til, at kronikere enten selv eller automatisk kan sende helbredsdata til fx læge, hospital eller ple-jepersonale .

Det kan fx være udstyr til patienter med KOL, som har svært ved at trække vejret, og derfor er tvunget til ugelange hospitalsophold flere gange om året . Udstyret kan bringe patient og læge i video-forbindelse med hinanden via en satel-litforbindelse . Udstyret sætter samtidig lægen i stand til at følge patientens aktuelle lungefunk-tion, puls og iltindhold i blodet . De undersøgel-ser, som før krævede indlæggelse, kan nu klares fra patientens hjem .

For hjertepatienten kan hjælpen være en ny pace-maker, som selv løbende sender målinger af hjerterytmen til hospitalerne gennem en sender i patientens hjem . Hvis målingerne viser, at yderli-gere kontroller ikke er nødvendige, får patienten besked . Viser målingerne derimod symptomer eller tekniske problemer kontaktes patienten af en tekniker eller læge med det samme .

Det kan også være, at patienten derhjemme kan tage en blodprøve, som automatisk analyseres, hvorefter resultatet videreformidles til sygehuset .

Andre telemedicinske løsninger sender auto-matisk måleresultater til lægen . Det gælder fx et elektronisk plaster, som kan overvåge en patients vitale kropsfunktioner .

Løbende monitorering af sundhed hos kronikere, herunder blodtryk, vægt, iltmætning m .v . har i flere store studier allerede vist deres effekt.

Eksperterne vurderer denne del af det tele-medicinske område til at have et meget stort potentiale . 49 pct . mener, at potentialet for sund-hedssektoren i 2020 er meget stort, mens yderli-gere 45 pct . vurderer potentialet som stort .

Potentialet ved monitorering af borgere og kroniske sygdomme i eget

hjem (ekspertpanelets vurdering)

Udfordringer og virkemidler

Organisation: Der ligger en stor udfordring i organiseringen – herunder betalingen – af tele-medicin . Spørgsmålet er hvilken ”kasse”, der betaler, når en patient udskrives fra hospitalet og i stedet ”indskrives” i eget hjem med tele-medicin .

z 49% Meget stort

z 45% Stort

z 5% Mellem

z 1% Lille

z 0% Meget lille

15

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Der skal tages stilling til

· Hvem der betaler udstyret

· Hvem der driver det/de centre, som overvå-ger patienter med telemedicin

· Hvem der svarer på spørgsmål fra patien-terne og rykker ud i tilfælde af, at det tele-medicinske udstyr slår alarm

Det er vigtigt,at det ikke er kassetænkning, som styrer valget af teknologi. En del af opgaverne kan formentlig klares af lokale behandlere (prak-tiserende læge eller kommunal sygeplejerske) . Det vil dog næppe være fornuftigt ud fra en øko-nomisk betragtning, at alle disse skal have cen-tralt overvågningsudstyr . Det kunne pege på, at selve overvågningen skal foregå meget centralt (eventuelt automatisk) . Det er kun, når der er noget lettere kritisk, at de lokale behandlere skal adviseres . Ved meget kritiske situationer skal der adviseres til højtuddannede centrale behandlere . En løsning kunne være, at de store danske syge-huse skal udvides med en ny ”virtuel” afdeling, med ansvar for patienter indlagt i eget hjem med telemedicinsk udstyr. Eller også skal der etable-res en tredje sektor til at hjælpe disse patienter . Modning af patientgrupper: Der kan ligge en stor udfordring i patienternes accept af de forskel-lige teknologier til fjernmonitorering . Den nuvæ-rende ældre-generation er ikke vokset op med it-teknologi . Barriererne er, at det ikke er alle, der kan magte at monitere deres egen sygdom, og det er heller ikke alle, der vil føle sig trygge ved selv at skulle gøre det . I den forstand vil potentialet forøges, i takt med at nye patienter er mere tekno-

logivante . Der vil være en del patienter, der fortsat har behov for indlæggelser/pleje, enten fordi de er for syge, ikke mentalt evner at klare sig selv, eller fordi de ikke er trygge ved teknologien. De fleste kan lære at bruge teknologien, nogen skal bare bruge lang tid .

Brugervenlighed: En del af udfordringen ligger dog også i at gøre de nuværende fjernmonitore-ringsteknologier mere brugervenlige. Eksper-terne peger på, at hvor udstyret allerede i dag er udviklet til professionelle brugere kræves der re-design, for at det fungerer for de – typisk – ældre patienter. Eksperterne peger især på, at der bør designes mere brugervenligt udstyr til hjemme-monitering baseret på input fra patienter .

Teknik: Hvis patienter skal føle sig trygge ved indlæggelse i eget hjem via telemedicin, så kræver det meget høj ”forsyningssikkerhed” af forbin-delsen til læger/sygeplejesker i den anden ende . Udfald i telenettet må ikke betyde, at det teleme-dicinske udstyr ikke kan slå alarm ved pludselige forværringer af sygdommen . Båndbredden skal være stor nok til at drive både det telemedicinske udstyr og videokonferencer med sundhedsfagligt personale – også i udkantsdanmark .

Udvikling: Mange af eksperterne svarer, at det på flere områder er nu, at telemedicin skal ud over forsøgsstadiet . Der bør nedsættes mål for, hvor mange patienter/år, der skal serviceres ved hjælp af telemedicin . Der skal skrives regler og retningslinjer for, hvilke patientgrupper der skal serviceres vha . telemedicin, og hvilken støtte disse patienter er berettiget til. På andre områder mangler der endnu forsøgsdata, som kan sikre vurdering af økonomi og evidens før videre udbredelse .

16

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

17

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Her er der tale om teknologier, som understøt-ter kommunikation med fx billedtelefonisk kontakt, og systemer, der varsler om ikke-sædvanlig adfærd og hændelser .

En del ældre borgere er i dag visiteret til hjemmehjælp alene af trygheds- og sikker-hedshensyn . Borgeren vil typisk få besøg af en hjemmehjælper, der tjekker, om alt er, som det skal være . Besøgene, hvor borgeren ikke modtager andre ydelser, er ressourcekræ-vende, og der kan gå en rum tid, fra en borger fx er faldet, til personalet kommer på besøg .

En række teknologier kan enten hver for sig eller i samspil gøre borgeren mere sikker og tryg . Teknologierne kan afværge eller forhin-dre ulykker, fx ved at udløse en alarm ved

brand eller faldulykker . Derefter gribes der automatisk ind og tilkaldes hjælp . Teknologi-erne kan bevirke, at både den enkelte borger og pårørende kan føle sig trygge, uanset om borgeren er alene hjemme eller ude på egen hånd .

Der findes allerede en række eksempler på denne type af tryghedsskabende teknologier, som på forsøgsbasis er taget i anvendelse:

· Hjemmet er udstyret med sensorer, som registrerer, om den ældre er faldet eller ikke er stået op om morgenen . Hvis der er tegn på, at der er noget galt, sendes der besked til hjemmehjælperen, som så kan komme forbi .

Teknologi #3Fjernmonitorering til skabelse af tryghed og sikkerhed i eget hjem

Patientjournal

Hjem

Alarm

Plejepersonale

Computer

Dataflow

Samarbejde/dialog

18

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

· Installation af sensorer i komfuret, som registrerer, om der er tændt for en koge-plade uden gryde på – eller hvis en gryde har stået på en tændt kogeplade længere end et på forhånd fastsat tidsrum .

En anden mulighed på dette område er at udstyre demente med GPS. Senderen giver mulighed for at finde demente, hvis de mister orienteringen. Hver dag forsvinder 10-15 demente personer fra eget hjem eller plejebolig. Oftest finder man personerne, uden at de har lidt overlast, men det skaber bekym-ring hos pårørende og er ressourcekrævende for plejepersonalet. Der føres ikke officiel statistik over dødsfald blandt demente som farer vild, men i 2007 døde 7 demente af kulde og udmattelse, fordi de ikke kunne finde tilbage til deres bopæl3 . I dag har 85 .000 danskere demens . I 2020 forventes tallet at stige til 100 .000 for at nå 156 .000 i 20404 .

Potentialet i fjernmonitorering til skabelse af tryghed og sikkerhed i

eget hjem (ekspertpanelets vurdering)

3. Alzheimerforeningen

4. Nationalt Videnscenter for demens

78 pct . af eksperterne vurderer, at der ligger et stort eller meget stort potentiale i en udrulning af tryg-heds- og sikkerhedsskabende overvågningstekno-logier .

Udfordringer og virkemidler

Teknologi: Eksperterne vurderer denne tekno-logi som moden, men som det gælder for andre teknologier som fx telemedicin, så kræver det meget høj ”forsyningssikkerhed” af forbindel-sen til læger/sygeplejesker i den anden ende . Udfald i telenettet må ikke betyde, at udstyret ikke kan slå alarm, når det er nødvendigt .

Overvågning: Udfordringen synes især at være de etiske og lovgivningsmæssige aspek-ter af overvågning af patienter . Det gælder ikke mindst de svage patienter som fx demente, der ikke selv kan overskue konsekvenserne . Omvendt vil det sikkert tiltale mange ældre medborgere at vide, at man, uden selv at skulle gøre noget, altid vil få hjælp, hvis uheldet skulle være ude .

I forhold til overvågning af ikke-almindelig adfærd vil det være en vigtig forudsætning for at opnå accept, at der sikres en sikker krypte-ring af billeder, så kun særligt betroede kan få adgang .

En mindre vidtgående udgave kunne være tryghedskommunikation – hvor patient og sundhedspersonale ser hinanden. På den måde nedtones overvågningsdelen, som for mange har en negativ klang .

z 44% Meget stort

z 34% Stort

z 19% Mellem

z 3% Lille

z 0% Meget lille

19

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Denne teknologi kan være en sidegevinst ved etab-lering af en national platform til udveksling af data – fx uddrag fra elektroniske patientjournaler . Dette vil betyde, at klinikere alle steder i landet altid kan finde en patients sundhedsoplysninger. At patient-data deles på tværs af landet vil i højere grad gøre det muligt at udvikle nye algoritmer til screening af diverse folkesygdomme .

Et eksempel er en algoritme, som er udviklet til at hjælpe til at diagnosticere KOL . Baggrunden for algoritmen bygger på billeder af 10 .000 lunger, som blev scannet i 3D . Materialet var oprindeligt indsamlet for at undersøge, om screening kan redde flere mennesker fra lungekræft. Imidlertid udviklede man på Datalogisk Institut, Københavns Universitet en algoritme til at diagnosticere ryger-lunger, også kaldet KOL . De 10 .000 3D-billeder af

lunger er såkaldte CT-scanninger og viser både sygt og raskt væv . Algoritmen har lært at kende forskel på strukturer i lungevævet, så et program bagefter kan tegne et kort over lungen, der viser, hvor der er sygt lungevæv . De strukturændringer, der viser sig tidligt ved lungesygdomme, er ikke nemme at få øje på med det blotte øje, men kan potentielt regi-streres af computeren . Derfor har algoritmen poten-tiale til at konkurrere med lægens vurdering af graden af sygdom . Samtidig kan computeren bear-bejde et meget stort antal scanninger, der vil være uoverkommeligt for et menneske at gennemgå5 .

Et andet eksempel er et dansk forskerhold, som har udviklet en metode, der kan kombinere tekst

5. Videnskab.dk

Teknologi #4At gøre data fra forskellige systemer tilgængelige og bruge dem til udvikling af nye algo-ritmer til screening af folkesygdomme.

Patientjournal

Hospital

Hjem

Datascanning

Alarm

Telemedicin

Prøver

Statistik

Røntgenbilleder

DNA

Dataflow

Samarbejde/dialog

20

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

fra elektroniske patientjournaler med system-biologisk viden om proteinnetværk eller DNA-sekvenser . Metoden åbner helt nye muligheder for sygdomsforskningen og baner dermed vejen for bedre diagnosticering og behandling af en række sygdomme . Udfordringen har været at trække de relevante medicinske termer ud af friteksten i patientjournalerne på en måde, så de kan kobles med systembiologiske data som fx proteinnetværk og DNA-sekvensinformation . Nu kan det håndte-res ved at bruge en international standard for klas-sifikation af sygdomme (ICD) udviklet af WHO, kombineret med text-mining, som er en avanceret form for computerbaseret tekstanalyse . Når man inddrager teksten fra journalerne i analyser i stedet for kun registerfelterne, kan man udtrække nogle langt mere detaljerede patientprofiler, der ikke kun tager udgangspunkt i patienternes primære diag-nose . Det kan være interessant, fordi der tegner sig nogle mønstre, når man graver i patienternes sygdomshistorik . Sygdomme har det nemlig med at følges ad . Hvis man fx lider af skizofreni, så kan man også få diabetes, cancer eller andre ikke-mentale sygdomme . Disse sammenhænge er ikke ordentlig forstået, fx hvilke gener der spiller en rolle i mere end én sygdom. Patientprofilerne kan også bruges til at danne undergrupper af patienter, der ligner hinanden, og dermed skabe et bedre grund-lag for at kunne tilpasse den rette behandling til den enkelte patient . Metoden kan også forudsige eller opdage utilsigtede bivirkninger af lægemidler, som er svære at få øje på i de registerstudier man foretager i dag6 .

6. DTU systembiologi

Eksperterne i det teknologiske fremsyn ser et bety-deligt potentiale i muligheden for at kortlægge syg-domme ud fra store databanker . 40 pct . vurderer potentialet som meget stort, mens yderligere 40 pct . svarer, at potentialet er stort .

Potentialet i at gøre data fra forskellige systemer tilgængelige

og bruge dem til udvikling af nye algoritmer til screening af

folkesygdomme (ekspertpanelets vurdering)

Udfordringer og virkemidler

Lovgivning: Den største barriere synes at være lovgivning . Der er en række problemer ved sam-køring af data, og snævre grænser for brugen af data på tværs af datasæt. En vej kunne være, at lovgivningen laves om, så det er målsætningen ved samkøringen af forskellige datasæt der gives tilladelse til, ikke enkelte datasæt .

Standarder for data: For at udnytte potentialet kræver det en ensartethed i sygdomsklassifika-tion og en generel høj grad af datadisciplin . Hvis det skal lykkes kræves en udvikling af fælles referencearkitektur på tværs af hele sundheds-væsenet .

z 40% Meget stort

z 40% Stort

z 15% Mellem

z 5% Lille

z 0% Meget lille

21

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

I dag bruger mange klinikere på landets sygehuse arbejdstimer på vagtplanlægning, koordinering og kommunikation for at få planlægningen på plads . Det vil sige, at sund-hedsfagligt personale udfører administrative opgaver . Teknologien er beslægtet med de elek-troniske patientjournaler med den forskel, at hvor elektroniske patientjournaler i højere grad er et dokumentationsværktøj, så skal de elek-troniske logistiksystemer hjælpe til afvikling af arbejdet på et sygehus .

Denne teknologiske løsning skal skabe større sammenhæng i ressourceplanlægningen af varer, personale, lokaler og øvrige ressourcer . Der er som sådan ikke tale om en ny teknologi men i højere grad om at tage it-systemer i brug, hvor man i dag bruger papir, telefoner og fax i

planlægningen . Samtidig skal systemerne kob-les sammen, så det er muligt at foretage en sam-let ressourceplanlægning .

Som eksempel kan nævnes et projekt fra Bispebjerg Hospital, hvor man vil benytte nye it-systemer til vagtplanlægning og operations-afvikling samt koble dem til hospitalets eksi-sterende it-systemer vedrørende booking og løn . Når en patient bookes til en operation, vil systemintegration muliggøre, at ressourcer efterspørges i vagtplansystemet. På den måde kan de relevante medarbejdere reserveres til den pågældende opgave, så de ikke uforvarende bliver allokeret til andre opgaver på samme tid . Dagens operationsbooking og vagtplaner sendes desuden automatisk til operationsafvik-lingssystemet .

Teknologi #5Udbredelse af elektroniske logistiksystemer både til varer, personale og patient-booking

Patientjournal

Hospital

Logistiksystem

Booking

Computer

Mobiltelefon

Prøver

Medicin

Hospitalsudstyr

Dataflow

Samarbejde/dialog

22

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Et andet felt, hvor de elektroniske logistiksy-stemer kan hjælpe til effektiviseringer, er lager-optimering. På sygehusene kan lagerpladsen på mange operationsafdelinger og sengeafsnit minimeres, så man undgår spild af dyre kva-dratmeter . I stedet skal effektive logistiksyste-mer og centrale lagre sikre, at alt fra medicin til bleer kommer hurtigt og billigt frem .

Et tredje eksempel på elektroniske logistik-systemer er pakning af udstyr. På hovedparten af sygehusene leveres stort set alt udstyr og redskaber som enkeltartikler . Det betyder, at det kliniske personale selv skal samle og plukke det nødvendige udstyr fra skabe. Erfaringer fra Regionshospitalet Randers viser, at det kliniske personale bruger op imod 10 pct . af deres tid på logistikopgaver med pakning af udstyr . Det Nye Universitetshospital i Århus afprøver derfor nu en løsning, der sikrer, at kliniske hjælpemidler og sterilgods leveres i færdigpakkede proce-durevogne til de enkelte afdelinger på hospi- talet . Udstyret på vognene passer nøjagtigt til den bestemte kliniske aktivitet . Ved at koble et transportsystem på et automatisk plukke- lager, kan pakning til afdelingerne således foregå ’on demand’ direkte fra den afdeling, som skal bruge udstyret . De anvendte tekno-logier og metoder er helt eller delvis kendte i industrien, men har ikke vundet indpas på hospitalsområdet7 .

Eksperterne i det teknologiske fremsyn ser et betydeligt potentiale i udbredelse af elektro-niske logistiksystemer til varer, personale og patient-booking . 36 pct . vurderer potentialet

7. ABT-fonden

som meget stort, mens yderligere 45 pct . svarer, at potentialet er stort .

Potentialet i udbredelse af elektroniske logistiksystemer både til

varer, personale og patientbooking (ekspertpanelets vurdering)

Udfordringer og virkemidler

Hele forløb: Eksperterne vurderer, at der skal etableres systemer, der kan håndtere hele patientforløb med tryk på forløb . Udvikling af forløbssystemer, der kan booke et helt patientfor-løb med personale, prøver, operationer, efterbe-handling og den medicin, der skal til . Samtidig er det vigtigt, at systemer ikke udvikles separat uden sammenhæng til øvrige it-systemer .

Det er afgørende at få tænkt systemerne ind i de nye sygehuse, der bygges, idet der ligger en barri-ere i at ændre praksis i de nuværende sygehuse .

Inspiration fra privat sektor: Ekspertpanelet vurderer, at der på logistikområdet vil være oplagte muligheder for at trække på erfaringer fra den private sektor . Det kunne fx være trans-portbranchen eller dagligvarebranchen .

z 36% Meget stort

z 44% Stort

z 17% Mellem

z 2% Lille

z 0% Meget lille

23

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Der er her tale om teknologier, der fx kan overflødiggøre patienters besøg i ambulatorier eller gøre det muligt at få en second opinion af en ekspert under konsultation med egen læge uden at skulle til en speciallæge eller -afdeling . Det betyder, at man med kommunikation af video, billeder, lyd og måleresultater kan ind-drage eksperter i diagnostik og behandling, der hvor patienten befinder sig, selv om eks-perterne ikke fysisk er til stede . Det kan også være en teknologi, som forbinder et specialise-ret og knap så specialiseret sygehus .

En effektiv fjerndiagnosticering vil kunne spare betydelige transportudgifter for patien-ter og det offentlige, særligt i udkantsområder . Hertil kommer muligheden for flere, men kortere besøg .

Mange borgere med komplicerede sår, fx som følge af diabetes, behandles i hjemmet af en hjemmesygeplejerske . I dag er hjemmesyge-plejersken ofte alene med meget vanskelige sår, og uden eksperter at rådføre sig med . Mange dia-betiske patienter får derfor den rette behandling for sent, og alt for mange udsættes for indlæg-gelse og amputationer . Men med en videotelefon, fx en udvidet PDA (Personal Digital Assistant), kan hjemmesygeplejersken kommunikere med sygehusets såreksperter og udveksle digitale billeder af såret . Denne telemedicinske sårvurde-ring giver mulighed for hurtig kommunikation mellem hjemmesygepleje og sygehus, med hurti-gere diagnose og behandling m .m . til følge8 .

8. ABT-fonden

Teknologi #6Fjerndiagnosticering

Patientjournal

Hjem

Netværksforbindelse

Læge

Plejepersonale

Computer

Prøver

Medicin

Dataflow

Samarbejde/dialog

24

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Second opinion fra fjern-eksperter er værdifuldt herhjemme, men må vurderes at være absolut uvurderligt andre steder i verden . Australien, hvor afstandene er store; Alaska, hvor klimaet besværliggør transport; Afrika, hvor spids-kompetencer er få osv. Eksperterne vurderer, at Danmark har den fornødne it-kompetence og it-infrastruktur til at starte storstilet brug af tele-diagnosticering og tele-pleje, og eksportpoten-tialet er enormt .

Samlet set svarer 72 pct . at potentialet i fjern-diagnosticering er stort eller endda meget stort .

Potentialet i fjerndiagnosticering (ekspertpanelets vurdering)

Udfordringer og virkemidler

Organisering: Der eksisterer organisatoriske udfordringer i denne teknologi . Betalingerne mellem de enkelte dele af sundhedsvæsenet skal indrettes, så fjerndiagnosticering indgår som en del af mange muligheder . Hvis fx praktiserende læger skal investere i dyrt billedkommunikati-onsudstyr, skal det ikke være en barriere . Der skal tænkes i patientforløb og ikke omkostnin-

ger for forskellige kasser i sundhedsvæsenet, og der skal udvikles betalingsmodeller i forhold til speciallæger/sygehuse, som understøtter den nye adfærd. En vej kan være større lægehuse, der kan finansiere videolink-løsninger mv.

Hvis der tænkes i en løsning, hvor frontper-sonale som fx sygeplejersker er hjemme hos patienten og videokonfererer med lægen, vil en styrkelse af frontpersonalets kompetencer være nødvendig .

Hvis det fulde potentiale skal realiseres ligger der også en organisatorisk udfordring i at sikre, at fx egen læge og specialist er tilgængelige samtidigt .

Teknik: Der er et stort udviklingspotentiale i at gøre denne teknologi mere naturtro, så kli-nikere bedre kan bedømme patientens sande tilstand .

Tillid: Det er vigtigt, at det demonstreres, at fjerndiagnosen fungerer . At det ikke bare er en måde at spare penge, men at man opnår klare forbedringer, udover den indlysende, at man ikke behøver at rejse til en klinik .

z 49% Meget stort

z 23% Stort

z 22% Mellem

z 6% Lille

z 0% Meget lille

25

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Vi tænker her bl .a . på muligheden for at aflevere medicin og korte genregulerende RNA-molekyler ved hjælp af ’molekylære transportører’ og nanopartikler helt specifikt på et bestemt sted i kroppen – også kaldet drug delivery . Den kontrollerede frigivelse af det aktive stof reducerer risikoen for bivirk-ninger .

Fordelen er, at medicinen kun er rettet mod de syge dele af kroppen . Hvis der fx er tale om en kræftsvulst vil strålebehandling og kemoterapi også påvirke raske dele af orga-nismen . Ved drug delivery er der behov for en mindre mængde medicin, medicinen rammer mere specifikt og målrettet og i sid-ste ende betyder det færre bivirkninger for patienten .

Sidstnævnte kunne fx opnås ved at udnytte, at forskellige celler har forskellige unikke over-fladeproteiner. Systemerne kan designes, så de kun reagerer med disse proteiner, og kun frigi-ver det aktive stof de rigtige steder . Fx kunne sådanne teknologier tænkes at få enorm betyd-ning for måden, vi behandler kræft og HIV på9 .

9. iNANO, Århus Universitet

Teknologi #7Miniaturisering af medicinsk udstyr ved anvendelse af nanoteknologi

Patientjournal

Hospital

Nanoteknologi

DNA

Prøver

Medicin

Dataflow

Samarbejde/dialog

26

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Eksperterne i det teknologiske fremsyn vurde-rer, at der er et meget stort potentiale i anven-delse af nanoteknologi og drug delivery . 79 pct . svarer at der er et stort eller meget stort poten-tiale i teknologien .

Potentialet i miniaturisering af medicinsk udstyr ved anvendelse af

nanoteknologi (ekspertpanelets vurdering)

Udfordringer og virkemidler

Udfordringen ved medicin med nanotekno-logi er at videreudvikle nanopartiklerne. Et af problemerne med partiklerne er nemlig, at de har en tendens til at blive nedbrudt af celler i immunsystemet . Der vil endnu gå en del år, før nanomedicin for alvor vil komme i anvendelse . Der er nemlig tale om meget komplicerede systemer, der tager tid at udvikle, og der skal foretages mange tests, før sådanne systemer kan anvendes i mennesker . Til gengæld er perspekti-verne enorme, og måske er der ikke så længe til igen, før vi ser de første nanomedikamenter på markedet .

Eksperterne peger på, at der i første omgang er udfordringer i form af forskning og udvikling . Endvidere er der behov for medicinsk afprøv-ning i stor skala . Det er væsentligt at kortlægge risici ved nanopartiklers bevægelser og evt . korttids- og langtids-skadevirkninger på cel-ler og væv i kroppen . Der er stadig usikkerhed omkring konsekvenserne ved at anvende nano-teknologi, og hvad der sker på længere sigt .

z 36% Meget stort

z 43% Stort

z 17% Mellem

z 4% Lille

z 0% Meget lille

27

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

RFID bruges til at identificere fysiske objekter. Et RFID-system består typisk af objekter forsy-net med en lille chip – et såkaldt tag – der kan læses af en RFID-læser . Chippen indeholder en unik kode, der sendes videre til fx en PDA eller en computer . RFID kaldes derfor også populært for den elektroniske eller fremtidens stregkode, da teknologien har nogle af de samme egenska-ber som den traditionelle stregkode .

Den største forskel på teknologierne er, at stregkoden er en line-of-sight teknologi, mens RFID er en trådløs teknologi . Med stregkode-teknologi skal scanneren have visuel kontakt med stregkoden for at aflæse den, men med RFID-teknologi kan RFID-taggen aflæses uden visuel kontakt, så længe den er indenfor læs-bar afstand . Den læsbare afstand varierer med

typen af RFID-tag, hvor nogle kan læses på op til 100 meters afstand, mens andre blot har en læseafstand på ca . en meter . Allerede i dag er RFID på vej frem i stormende fart, og dette ses fx i England hvor RFID bruges som betalings-kort i busser eller i lufthavne til at styre bagagen til det rigtige fly.

På sundhedsområdet tænkes på tags, som bærer informationer om både patienter (patientdata, behandling, medicin m.m.) og udstyr (identifi-kation, sporing, lager, fejlleverancer osv .) . RFID-tags kan bruges til at holde styr på medicin, udstyr, patienter og personale, og de kan øge patientsikkerheden, effektivisere arbejdsgange og spare massevis af indtastninger i EPJ-syste-merne, fordi data per automatik overføres til de elektroniske patientjournaler . De små chips med

Teknologi #8 Radio Frequency IDentification (RFID) tags på udstyr og patienter

Patientjournal

Hospital

RFID-tag

Booking

Hospitalsudstyr

Prøver

Medicin

Dataflow

Samarbejde/dialog

28

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

indbyggede antenner kan med andre ord ændre dagligdagen på sygehusene .

Det mest vidtgående RFID-scenarie er, at der findes trådløst netværk overalt på sygehu-sene, at patienterne har RFID-armbånd på, der entydigt identificerer dem, at senge, personale og medicinsk udstyr er mærket, at der findes RFID-læsere i alle porte og døre – og at alt hospitalspersonale bærer på RFID-læsere . Medi-cin, sygeplejeartikler og blodportioner osv . er også RFID-tagget, så der er helt styr på hvad, der befinder sig hvor. Scenariet rummer rigtig mange muligheder for bedre kvalitet og res-sourceudnyttelse på sygehusene .

Patientjournalerne bliver lettere at bruge med en RFID-læser ved sengekanten som brugergræn-seflade. Med RFID som indgang til EPJ-systemet bliver der mindre indtastning og dermed færre fejl og højere datakvalitet, samtidig med at arbejdsgangene lettes, og der kan spares perso-naleressourcer .

Patientoplysninger om blodtryk og tempera-tur indlæses i patientjournalen i det øjeblik, de genereres, når patientarmbåndet udstyres med sensorer . Det samme gælder prøvesvar og booking til undersøgelser og behandling .

Sygeplejersker skal ikke udforme medicinlister til patienterne . Det vil være tilstrækkeligt at aflæse patientens armbånd på aftenstuegangen. Armbåndet fungerer som trådløs indgang til patientens journal og dermed til oplysninger om medicinering ved sengetid .

Potentialet i Radio Frequency Identification

(RFID) tags på udstyr og patienter

z 40% Meget stort

z 32% Stort

z 23% Mellem

z 5% Lille

z 0% Meget lille

29

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Udfordringer og virkemidler

Teknik: Der vil være steder med radioskygge i et typisk hospitalsbyggeri, ligesom energifor-brug, interferens og rækkevidde er problemer, som skal løses .

Etik: En udfordring for at tage teknologien i brug i forhold til patienter kan være af etisk og lovgivningsmæssig karakter . Der skal tages stilling til, om der er tale om overvågning, og patienternes eventuelle frygt for at føle sig ”overvåget/kontrolleret” skal også adresseres . Der skal derfor arbejdes med grundig informa-tion til patienter og pårørende om, hvem der overvåges, hvorfor og hvornår .

Afprøvning: Der er behov for fortsat forskning og udvikling af teknologien, men generelt vur-derer eksperterne det som en relativt moden teknologi . Sikring af evidens via afprøvning er derfor også essentielt . I første omgang er der behov for at fortsætte med demonstrationspro-jekter, der kan vise potentialet. Efterfølgende skal der hurtigst muligt laves eksperimenter i stor skala .

Standarder: Implementering af teknologien kan besværliggøres af mangel på fælles standarder i de forskellige systemer. EPJ skal derfor indrettes sådan at oplysninger om patient og personale er synkroniserede i tid og rum, og det skal kunne lade sig gøre at streame måledata direkte ind i journalen .

30

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Metode

Det teknologiske fremsyn er gennemført med bidrag fra 140 eksperter. Panelet af eksperter er sammensat med repræsentanter fra tre af IDAs fagtekniske netværk:

· Selskabet for Grøn Teknologi

· Selskabet for Teknologianalyse og -Vurdering

· Selskabet for Sundhed, Velfærd og Teknologi

Derudover har medlemmer af IDAs regio-nale sundhedsteknologiske netværk bidraget . Endelig har en række eksperter i sundheds- og velfærdsteknologi deltaget . Det teknologiske fremsyn er gennemført i efteråret 2011 .

Delphi metoden

Det teknologiske fremsyn er udført efter Delphi metoden, der går ud på, at man ønsker afkla-ring af et eller flere emner. Herudfra sammen-sættes et panel af eksperter inden for det eller de områder, som man ønsker at vide noget om . Undersøgelsen foregår via et spørgeskema .

Delphi er specielt anvendelig i situationer, hvor det ikke er muligt at anvende historiske data om et produkt eller teknologi, da der er tale om begivenheder, der ikke er indtruffet før eller helt nye produkter . De udvalgte personer skal være mennesker med erfaring inden for et på forhånd defineret område.

De skal kunne vurdere udviklingstendenser og -retninger, og de skal være i stand til at ekstra-polere ud i fremtiden .

Delphi metoden har en række forudsætninger, som skal være opfyldt ved udførelsen . De tre vigtigste er:

· Anonymitet – Deltagerne møder aldrig hin-anden og ved ikke, hvem der ellers deltager udover dem selv, hvilket er med til at sikre, at der ikke sker påvirkning gennem samtale, og at der ikke er nogen, der føler sig presset til at mene som de andre .

· Gentagelse – Deltagerne er med i et antal runder, hvor de grundlæggende bliver spurgt om det samme . Der er på forhånd bestemt et antal runder, eller man bliver ved, til der er opnået en vis konsensus . Meningen med flere runder er, at deltagerne efter at have set, hvad de andre mener og læser deres argumenter, kan skifte mening, men da man ikke møder hinanden, er der ikke lagt pres på de enkelte deltagere for at ændre deres holdning, hvis de ikke er enige .

· Feedback – Efter hver runde bliver resul-tatet i statistisk form sendt rundt, så delta-gerne kan se, hvad der blev svaret .

Gennemførelse

Selve gennemførelsen af en delphi analyse inde-holder følgende trin:

De første runder er en målrettet identifikation af mulige hændelser og deres eventuelle potentiale .

Efter de første runder, hvor deltagerne skal tage stilling til, hvad der kan tænkes at ske, er de næste runder en indkredsning af hvilke barrierer, der er for at indføre teknologierne .

31

Te

kn

ol

og

isk

fr

em

sy

n

Oversigt over metoden for det teknologiske fremsyn

Forberedelse

Dataindsamling og

kvalificering

Analyse

Forberedelse

(IDA analyse: Sygehuse og

sundhedsteknologi – eksperternes

vurdering, april 2011)

Definering af emner,spørgefunktion,

struktur mm.

Monitorering og feedback

Monitorering og feedback

Rapport

Panel

evalueringer

(IDA fageksperter)

t2

Panel

evalueringer

(IDA fageksperter)

t3

Panel

evalueringer

(IDA fageksperter)

t1

Design: CROIX Designstudio · Tryk: IDAs Printcenter

Udgivet af Ingeniørforeningen, IDA · Januar 2012541 -730

Svanemærket tryksag

Sundhedsteknologi 2020 – Engineering Life Care

På ida.dk/sundhed2020 kan du læse mere om Sundhedsteknologi 2020.

Du kan bl.a. finde

Teknologisk Fremsyn

Bilagsrapporter

Baggrundsmateriale

Supplerende materiale

Læs mere på ida.dk/sundhed2020