Tekster og skilte på Den Blå Planet

Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013

Udstillingsfolk vil gerne have tekster - vi har nemlig noget på hjertet! Supplerer den visuelle oplevelse!!!

●Fortælle hvilke arter, vi udstiller.

●Give baggrundsinformationer om de arter, vi udstiller.

●Give informationer om miljø, kultur, naturbevarelse og historie i forhold til de arter, vi udstiller.

Publikum vil også gerne have tekster – men de gider ikke læse dem!

●Tekstmængden kan visuelt virke kæmpestor.

●Det kan være svært, at finde svar på de mest oplagte spørgsmål.

●Man bliver træt i benene.

●Man har svært ved at fordybe sig, hvis man ikke er klar over, hvornår oplevelsen slutter.

●Andre gæster er irriterende, og medfølgende børn er utålmodige.

●Artsskilte – skal kunne give svar på de mest umiddelbare spørgsmål omkring de udstillede arter – bl.a. ved hjælp af ikoner.

●Elektroniske skilte – skal kunne supplere det visuelt oplevede indtryk i det enkelt akvarium med baggrundsinformationer. ●Temaskilte – skal kunne formidle overordnede biologiske temaer.

●Gimmick-skilte – skal kunne formidle sjove facts, som ikke umiddelbart passer ind andre steder.

4 typer af skilte på Den Blå Planet

Artsskilte

Oversættelse

Udbredelseskort

Fødeemner

Max. størrelse

Artsnavn

Status – truet eller ikke Artstegning

Elektroniske skilte

Niveau 1 Giver svar på det man umiddelbart kan se i akvariet.

Ca. 30-40 ord

Niveau 2 Giver relevante information om akvariet, som man måske ikke

selv er kommet i tanke om. Ca. 50-70 ord

Temaskilte

Mulighed for at vise præparater, modeller

og video

Tekst-resume oversat til engelsk,

tysk og svensk

Tekster – samme kriterier som elektroniske skilte

Ca. 40-50 ord

Gimmick-skilte

Elektroniske skilte

Niveau 1 Giver svar på det man umiddelbart kan se i akvariet.

Ca. 30-40 ord

Niveau 2 Giver relevante information om akvariet, som man måske ikke

selv er kommet i tanke om. Ca. 50-70 ord

Elektroniske skilte

●Teksten skal skrives i nutid.

●Teksten skal være kortfattet – antal ord skal respekteres.

●Let læselig og forståelig.

●Undgå alle overflødige ord og informationer.

●Hver enkelt historie skal være afsluttet – dvs. skal kunne stå alene.

●Alle tekster skal være fagligt korrekte, men uden fagudtryk.

●Overskrifter skal være nysgerrighedsskabende, men må ikke ”fejl-formidle”.

Hvordan skriver man over 250 tekster?????

Definering af

tekstindhold

Tekstforfatter

Korrektion og Ensretning af

tekster

Ekstern test Korrektion

og forståelse Børn 11-13 år

Ekstern test Korrektion

og forståelse Voksne med

”sprogkundskaber”

Tekstforfatter

Tekstforfatter

Tekstforfatter

Endelig korrektion

August 2010

December 2011

En skællet kæmpe (Arapaima)

●En af verdens største ●Levevis ●Røde pletter på halen ●Hvorfor bobler fisken?

Hvor stor kan den blive?

Foto af kæmpe arapaima

En skægget kæmpe Om maller

især rødhalet malle

Mund som en ladeport!

Hvordan spiser den?

(suget giver række- vidde – tegning af ”støvsuger-effekt”)

Forside ”Amazonas kæmper”

VF 4.01 – Arapaima og store maller Sitemap type 2

Hvor stor kan den blive?

Foto af kæmpemalle

Mærkeligt skæg? ●forvirre byttet ●finde bytte (Tegning af skægtråde -de smager på bunden!)

Dobbeltlink! Både siden om arapaima og siden om maller skal henvise til denne underside!

Hvorfor bobler fisken?

Om mundhuleåndedræt

En skællet kæmpe (Arapaima)

●En af verdens største ●Levevis ●Røde pletter på halen ●Hvorfor bobler fisken?

Hvor stor kan den blive?

Foto af kæmpe arapaima

En skægget kæmpe Om maller

især rødhalet malle

Mund som en ladeport!

Hvordan spiser den?

(suget giver række- vidde – tegning af ”støvsuger-effekt”)

Forside ”Amazonas kæmper”

VF 4.01 – Arapaima og store maller Sitemap type 2

Hvor stor kan den blive?

Foto af kæmpemalle

Mærkeligt skæg? ●forvirre byttet ●finde bytte (Tegning af skægtråde -de smager på bunden!)

Dobbeltlink! Både siden om arapaima og siden om maller skal henvise til denne underside!

Hvorfor bobler fisken?

Om mundhuleåndedræt

Hvorfor bobler fisken? I Amazonas regnskovens floder er iltholdigheden ofte lav. Det problem klarer Arapaimaen på en rigtig smart måde. Den optager nemlig ilt fra luften. Der er ikke tale om egentlige lunger men derimod en svømmeblære, der er forbundet med svælget og rigt forsynet med blodkar der ilter blodet. Arapaimaen må op og snappe luft ca. hvert 10-20 minut og man ser den derfor ofte svømme i overfladen. De iltfattigt floder er også et problem når Arapaimaerne gyder. Her er det faren, der bliver ved æggene ventilerer dem og flytter dem i munden hvis det bliver nødvendigt. (95 ord)

Hvorfor bobler fisken? I Amazonas regnskovens floder er iltholdigheden ofte lav. Det problem klarer Arapaimaen på en rigtig smart måde. Den optager nemlig ilt fra luften. Der er ikke tale om egentlige lunger men derimod en svømmeblære, der er forbundet med svælget og rigt forsynet med blodkar der ilter blodet. Arapaimaen må op og snappe luft ca. hvert 10-20 minut og man ser den derfor ofte svømme i overfladen. De iltfattigt floder er også et problem når Arapaimaerne gyder. Her er det faren, der bliver ved æggene ventilerer dem og flytter dem i munden hvis det bliver nødvendigt. (95 ord)

Hvorfor bobler fisken? I Amazonas regnskovsfloder er iltindholdet ofte lavt. Arapaimaen ånder med gæller, men er nød til at smutte op til overfladen cirka hvert 20. minut for at snappe luft. Den iltrige luft ender i svømmeblæren, hvor den ilter blodet og hjælper med at holde fisken svævende i vandet. Den brugte luft bobler ud under vandet. (54 ord)

”Et ufortjent ry” Alternativ:

”En bidsk tøsedreng”

Tænder Tager bidder af

bytte Skifter 25% af tænderne hver

gang de skifter tænder.

Dårlig nabo er bedre end ingen nabo

Tag en bid og skynd dig væk - ædeadfærd Henv. til bidemærker

I ryg og finner.

Sammen er vi stærke

Ædeadfærd Gary Larsen

tegning (mange små Fisk æder en stor)

VF 3.01– Piratfisk Sitemap type 2 til type 1

Hvor farlige er de? (Evt. film af mennesker

der bader med piratfisk)

Syn som en superhelt

Kan se infrarødt og lyser infrarødt i

mudret vand!

Film fra Martin MC Naughton

”Et ufortjent ry” Alternativ:

”En bidsk tøsedreng”

Tænder Tager bidder af

bytte Skifter 25% af tænderne hver

gang de skifter tænder.

Dårlig nabo er bedre end ingen nabo

Tag en bid og skynd dig væk - ædeadfærd Henv. til bidemærker

I ryg og finner.

Sammen er vi stærke

Ædeadfærd Gary Larsen

tegning (mange små Fisk æder en stor)

VF 3.01– Piratfisk Sitemap type 2 til type 1

Hvor farlige er de? (Evt. film af mennesker

der bader med piratfisk)

Syn som en superhelt

Kan se infrarødt og lyser infrarødt i

mudret vand!

Film fra Martin MC Naughton

En dårlig nabo Piratfisk holder sammen i stimer. Når de spiser, tager hver fisk en bid af byttet og skynder sig meget hurtigt væk. Piratfisken ved siden af kan nemlig let forveksle den med byttedyret - og tage en bid af sin nabos ryg eller hale. (43 ord)

Slutproduktet til grafiker og programmør......