TEMA · 2015. 10. 1. · 9 / 2012 TEMA 59 Jægerforbundets medlemspanel – som består af 2.845 personer – ses det, at aldersgruppen mellem 40 og 66 år udgør hele 68 % af panelet

57

>9 / 2012 www.jaegerforbundet.dk TEMA

Førstehjælppå jagt

Foto: Steen Axel Hansen

Hvad gør du, hvis en jagtkammerat pludselig bliver syg eller kommer til skade ude i terrænet? Når en hurtig indgriben kan udgøre forskellen på liv og død? Studér dette tema nøje, så du kan give en hjælpende hånd, hvis uheldet er ude.

TEMA

Tekst: Overlæge, ph.d. og speciallæge i intern medicin og endokrinologi Tony Bill Hansen

og Steen Axel Hansen

16 sider

057072SAX0912_Tema2.indd 57057072SAX0912_Tema2.indd 57 01/10/15 06.5101/10/15 06.51

www.jaegerforbundet.dk 9 / 2012

med et ordentligt bundt recepter – så god som ny.

Summa summarum: Jeg var heldig. Svineheldig. Da jeg blev dårlig, var der en i min nærhed, der kendte til symptomer, en der vidste, hvad der skulle gøres og fik det gjort.

Idéen og tanken med disse temasi-der er, at vi alle – så vidt det er muligt – skal lære alt stoffet udenad, så vi ikke står rådvilde og måbende, hvis der skulle ske noget med en af vore jagtkammerater under en jagt. For som eksemplet med mig viser, så kan grænsen mellem liv og død nogen gange være hårfin, så det ofte er de små marginaler, der tæller.

Knæk og bræk med den nye jagtsæ-son til alle derude! Pas godt på jer selv, og pas rigtig godt på hinanden!

Steen Axel HansenRedaktionschef, Jæger

Kære læser Du sidder nu med nogle temasider, der groft sagt – ud over vigtig infor-mation – også rummer smerte, lidel- se, liv eller død.

Disse temasider blev af Jægers re-daktion besluttet i sommeren 2011. Jeg skulle være redaktør på dem, men at jeg skulle få en særlig personlig in-teresse for emnet, havde jeg ik ke ven-tet. Men det fik jeg. Hør bare …I oktober 2011 var jeg inviteret på jagt på Fyn. Primært på ænder og fasaner. Da jeg var gæst, skulle jeg stå for hele dagen og bare nyde vejret, selskabet og naturen.

Efter frokosten havnede jeg imid-lertid i driverkæden. Her skulle vi i varmt vejr mase gennem tæt under-skov, primært domineret af tudse-gamle brombærranker. Efter 10 mi-nutters asen kunne jeg ikke få luft. Følte, at jeg lå på et betongulv, og at der sad en elefant på brystet af mig. Råbte til min sidemand, at jeg ikke kunne få luft, og at de skulle gå vi-dere uden mig.

Min sidemand kom hen til mig med sin sorte labrador. – Hvad mener du med, at du ikke kan få luft? spurgte han og så bekymret ud. Jeg slog det hen. Prøvede at bagatellisere det. – Næh, næh, sagde han, så mig dybt i øjnene og spurgte: – Kunne du gå fem kilometer nu? – Nej, kvækkede jeg.

– Okay, sagde han. – Giv mig dit grej og følg mig. Jagten er slut for i dag.

Fremme ved hans bil stak han mig noget sukkerholdig væske, stirrede på mig og sagde: – Drik det her, og så gør du, som jeg siger, og bemærk, at det ikke er til diskussion. – Okay, sag de jeg og tænkte, at jeg hellere måtte føje ham, for han er trods alt min bror og er overlæge på Svendborg Sygehus.

Resten gik tjept. Vi drønede til Svendborg. Kom ombord i en tilkaldt ambulance. Ledninger overalt på kroppen. Så drop og ilt. Computerud-skrifter, der viste min tilstand og gav lægerne dybe rynker i panden. Alt ty-dede på en blodprop i hjertet.

Så af sted. Udrykning, og ræs på motorvejen til Odense Universitets Hospital. Ultralydscanning af hjertet.Den var god nok. Blodprop og et hjer-tekammer, der var tæt på at blive luk-ket til.

Operation. På storskærm. Fuld be-vidsthed. Indgreb gennem lysken, en god halv time, så var den klaret. Op på stuen. Ligge stille i 10 timer. Derpå udsagn fra flere læger og kirurger. Be-skederne var ens: – Du er den heldig-ste mand i verden. Havde der ikke væ-ret en kompetent person ved din side så … Var du kommet halvanden time senere så … Jeg forstod budskabet.

Næste dag ambulancetransport til Frederiksberg Hospital. En uge dér med tests, prøver og elektronisk 24- timers overvågning. Så en masse samtaler. Hård genoptræning. Og så kunne jeg lukkes tilbage i samfundet

Den dag, slangen huggede …

TEMA58

Den første hjælpDen rigtige hjælp

Den vigtige hjælpSOM JÆGERE ER vi alle altid opdatere- de, hvad angår jagttider, fredningsti-der, mødetider og så videre. En stor udfordring opstår imidlertid, hvis en jagtkammerat eller en selv kommer til skade under en jagt. Derfor er det

nødvendigt, at jægere generelt er vel-orienterede om akut opståede uheld og sygdomme og har indblik i den ef-terfølgende førstehjælp, der – i værste fald – kan udgøre forskellen på liv og død.

En stor del af jægerskaren er ældre eller midaldrende personer, hvor forekomsten af akut blodprop i f.eks hjertet er væsentlig hyppigere sam-menholdt med yngre personer. Ser man på alderssammensætningen af


599 / 2012 www.jaegerforbundet.dk TEMA

Jægerforbundets medlemspanel – som består af 2.845 personer – ses det, at aldersgruppen mellem 40 og 66 år udgør hele 68 % af panelet.

Ligeledes har en del ældre jægere udviklet kroniske sygdomme som ek-sempelvis angina pectoris (hjertemu-skelkramper) eller type 2-diabetes (sukkersyge) etc.

Med denne viden ville det være at-traktivt, om vi fremadrettet havde et større kendskab til vore jagtkamme-rater. Det kunne være nyttigt at ud-vise den tillid, som det ubetinget er at fortælle ens jagtkammerater, hvis man lider af kronisk sygdom . Herved kunne fremtidige jagter bedre plan-lægges og afvikles mere hensigts-mæssigt, så eventuelle ulykker kunne reduceres. Som sygdomseksemp-ler kan nævnes type 1-diabetes og in-sulinbehandlede type 2-diabetes-pa-tienter, der ved svær fysisk anstren-gelse har risiko for at få lave blodsuk-

kerværdier, hvilket kan kræve assi-stance fra jagtkammerater.

Stå fremVed afvikling af større jagter bliver der afholdt en parole, hvor der bliver fortalt, hvilke vildtarter der må ned-lægges samt informeret om sikkerhed etc. Her kunne det være hensigtsmæs-sigt, hvis deltagende jægere med kro-niske sygdomme, der kunne forvær-res i løbet af dagen i forbindelse med anstrengelser, stod frem og oplyste om deres sygdomme. Det kunne også være rart at vide, hvem af de deltag-ende jægere, der er kompetente før-stehjælpere, hvis der pludseligt skulle opstå en situation, hvor en person havde brug for akut førstehjælp.

Det er også vigtigt, at jagtkamme-rater taler sammen. Ved, hvordan de kan kommunikere indbyrdes via mo-biltelefoner etc. Ved, hvor nødhjælps-kassen befinder sig etc. Kort sagt: ved, hvem der gør hvad, hvis der skul le ske en ulykke.

Akutte sygdoms-tilstandeVed akut opståede sygdomstilstande er hovedformålet at minimere ska-dens omfang, før evt. lægelig assi-stance når frem. Som overordnet ho-vedregel er følgende ABC-principper gældende ved hjælp af tilskadekomne:

A står for AIRWAY (luftvej), B står for BREATHING (vejrtræk-ning),C står for CIRCULATION (blodkreds-løb).

A: AIRWAY (luftvej)Vurder, om tilskadekomne har frie luftveje. Det er tilfældet, hvis perso-nen trækker vejret 12-15 gange i mi-nuttet, hvis vejrtrækningen foretages ubesværet, og hvis vedkommende ta-

ler frit. Læs mere under punkt B. Hvis personen har talebesvær eller

en hvæsende, fløjtende vejrtræk-ning, kan det være tegn på blokering af luftvejene. Dette kan skyldes, at patienten har haft opkast eller et mu-ligt fremmedlegeme i luftvejene. Kig i personens mund for at se efter en evt. protese. Er der en sådan, skal den fjernes.

Hvis patienten er bevidstløs, kan dette medføre vejrtrækningsproble-mer, idet tungemuskulaturen kan slappes og blokere luftvejene. Hvis dette er tilfældet, skal der startes hjerte/lungeredning. Læs mere om dette senere.

B: BREATHING (vejrtrækning) Som nævnt skal en normal vejrtræk-ning være på 12-15 gange i minuttet. Er man i tvivl om antallet af vejrtræk-ninger, kan man holde et øre ned til den tilskadekomnes mund og lyt te efter udblæsningsluft. Ligeledes kan man i størstedelen af tilfældene se brystkassen udvide sig ved indåndin-

Det er vigtigt at understrege…… at disse temasider ikke på nogen måde gør læseren til „læge“, ligesom de heller ikke erstatter gode førstehjælpskurser, som udbydes i både privat og of-fentligt regi. Hovedformålet med disse temasider er primært at give en kort be-skrivelse af en række akutte fysiske sygdomme, symptomer og behandlings-principper. Og husk, at du ved en opstået ulykke altid skal rekvirere hjælp fra læger og professionelle redere.

Er du afhængig af livsvigtig

medicin – som her hjerteme-

dicin – så fortæl det til dine jagt-

kammerater i konsortiet, kamme-

sjukkerne, du skal til Polen med, m.fl.

så de ikke står helt uforstående og på bar

bund, hvis noget uventet skulle indtræffe.

Efter en parole spørger en jagtleder som

regel, om der er nogle, der har spørgsmål

eller andet til dagen. Her kunne det være

betimeligt, hvis man stod frem og fortalte,

hvis man led af en kronisk sygdom eller

al lergi, som kunne forværres i løbet af

dagen i forbindelse med anstrengelser.

112112


60 www.jaegerforbundet.dk 9 / 2012

>

TEMA

ger og mindskes i forbindelse med udåndinger. Man kan også mærke, om brystkassen udvider sig, hvis man, mens man lytter efter udånd-ingsluft, lægger en hånd på person-ens brystkasse.

Ved vurdering af patientens vejr-trækning er det afgørende ligeledes at se på den tilskadekomnes hudfar- ve, idet nedsat iltmætning i blodba-

nen medfører blåfarvning af negle-partier samt læber.

Hvis tilskadekomnes vejrtrækning er ophørt, og vedkommende er be-vidstløs, har personen hjertestop.

C: CIRCULATION (blodkredsløb)Ved pludselig ændring af blodkreds-løb ved eksempelvis blodtab, chok el-ler hjertestop vil blodcirkula tionen

være svært påvirket eller ophørt. For at vurdere kredsløbet er det vigtigt at inspicere/undersøge den skadelidte. Dette kan eksempelvis gøres ved at vurdere, om hudområdet er varmt/fugtigt, blegt og om der er øget sved-tendens m.m. Ved måling af pulsen kan denne være ekstrem hurtig eller næsten ophørt, hvis hjertet er påvir-ket. Pulsen måles på håndleddet eller på ydersiden af halsen. Ofte kan det være svært at måle pulsen, men er man den mindste smule i tvivl, så skal man fortsætte de livsvigtige be-handlinger, som om der ikke er kon-stateret puls.

Blodpropper kan opstå i alle vitale organer som eksempelvis hjerte og lunger, men også i arme/ben.

Blodprop i hjertetVed blodprop i hjertet skyldes dette en lukning af en af hjertets krans-pulsårer (store kar), som forsyner hjertet med ilt.

Dette medfører en vævsskade af hjertemuskulaturen, hvorved pum-pefunktionen nedsættes.

Symptomerne kan være de klassi-ske: brystsmerter med udstråling til venstre arm, men kan også være me-re diskrete som eksempelvis murren i brysthulen, smerter strålende op i ryggen til halsen eller en fornemmel- se af at have et spændt tøndebånd om brystkassen.

Det er vigtigt at understrege, at ovennævnte symptomer kan være meget varierende, og hos kvinder sy-nes symptomerne på en blodprop i hjertet enkelte gange at være mindre dominerende end hos mænd.

Bevidsthedsniveauet hos patienter med blodprop i hjertet kan variere væsentligt, fra almen utilpashed med lidt smerter uden egentlig bevidst-hedsændring gående til bevidstløs-hed eller klinisk hjertestop.

Ved mistanke om blodprop i hjertet skal der straks ringes efter en ambu-lance, da tiden fra den opståede blod-prop til indlæggelsen på et hospitals hjerteafdeling er altafgørende for prognosen fremover.

Pludselig uventet død kan opstå

HjertestarterI forbindelse med hjertestop viser talrige undersøgelser, at den præ-hospitale indsats er afgørende for den skadelidtes chancer for at komme godt igennem sygdomsforløbet. På markedet findes der nu transportable AED (Automatisk Ekstern Defibrillator), bedre kendt som hjertestartere, som kan erhverves for under 20.000 kroner. Hjertestarteren er handy og kan transporteres i en ryg-sæk.Således kunne et førstehjælpskursus/ hjertestopkursus og eventuelt indkøb af en hjertestarter måske være en idé, som man burde overveje at tilbyde/an-skaffe i større jagtforeninger og jagtkonsortier.

112112

Brystsmerter med udstråling til venstre

arm. Stærke indikationer på en blodprop i

hjertet. Så er det tid til handling ...


619 / 2012 www.jaegerforbundet.dk TEMA112112

ved en blodprop i hjertet, kraftig blødning, rytmeforrstyrelser i hjer-tets ledningsbundt m.m. Den pågæl-dende person er bevidstløs uden vejr-trækning og blåmarmoreret omkring mundpartiet evt. også på hænder og fødder. I sådan en situation skal der straks udføres HLR, som står for:H: HJERTEL: LUNGER : REDNING

Det er afgørende, at HLR startes om-gående, hvis der er mistanke om hjer-testop.

Princippet i hjertemassage er, at den ene hånd lejres på håndryggen af den anden hånd. Herefter trykkes begge hænder ned på den nedre del af den tilskadekomnes brystben. Hjer temassagen gives i form af 30 hårde tryk på brystbenet efterfulgt af to indblæsninger. Hjertemassagen skal gives i hurtigt tempo svarende til cirka hundrede tryk per minut. Er en person faldet i vandet og er druknet, så skal der gives to indblæsninger, før man starter hjertemassage.

Indblæsning foregår ved mund til mund metoden og gives ved to kraf-tige pust, hvorved det konstateres, at brystkassen hæver sig. Straks efter gives igen 30 tryk; denne cyklus gen-tages, som beskrevet i forrige afsnit.

Hjertemassagen skal helst udføres af to personer, men kan dog udføres af en enkelt person.

Hvis der er flere tilstede ved ulyk-kesstedet, er det afgørende, at der foretages rotation omkring hjerte-massagen idet denne efter blot få mi-nutters udførelse medfører træthed hos personen, der udfører førstehjæl-pen.

Det er yderst vigtigt, at HLR udfø-res til professionel hjælp i form af Falckfolk, læger og ambulancefolk indfinder sig på ulykkesstedet.

Blodprop i hjernen …… eller et såkaldt slagtilfælde. Alt af-hængig af, hvilke områder af hjernen, der er beskadiget, kan symptomerne

variere væsentligt. Hyppigt forekom-mer det, at patienten pludselig får lammelse af arme eller ben, hængen- de mundvige og talecentret kan være påvirket, således at patienten ikke har mulighed for at udtrykke sig klart (ordmobiliseringsbesvær). Ligeledes kan personens syn ændres væsent-ligt, således at personen ikke kan se, hvad der forgår i eksempelvis højre synsfelt.

Også her er det altafgørende, at pa-tienten hurtigst muligt indbringes til hospital, idet der i nogle tilfælde er mulighed for at give medicinsk be-handling, som opløser blodproppen.

Ved mistanke om et slagtilfælde hos en jagtkammerat, er det afgø-rende, at man ikke forsøger at give tilskadekomne noget at drikke, da blodproppen kan have bidraget til, at der er opstået lammelser af svælget og spiserøret, således at personen kan fejlsynke og få væsken ned i lun-gerne.

Bevidsthedsniveauet hos patienter med slagtilfælde kan variere fra klart vågen til bevidstløs og i coma.

Blodprop i lungerneBlodprop i lungevævet skyldes plud-selig indsættende lukning af karfor-syningen til lungevævet. Symptom-erne kan være snigende, men ofte op-står der pludselig kraftig åndenød i forbindelse med fysisk anstrengelse. Personen oplever sjældent kraftige smerter fra lungerne, men ved mind-ste anstrengelse opstår der kortån-dethed med hurtig vejrtrækning, og i enkelte tilfælde kan der ses blåfarv-ning af negle, læber m.m.

I få tilfælde kan blodprop i lungerne medføre bevidstløshed og hjertestop, dette skyldes manglende ilttilførsel til hjertet.Ved førstehjælp – husk igen: ABC- og HLR-principperne

Behandlingen på jagtstedet er at sørge for, at jægeren undgår nogen

Brystkassen på personen, der skal have

hjertemassage, er blottet, og hænderne er

korrekt placeret på nederste del af bryst-

benet.


62 www.jaegerforbundet.dk 9 / 2012TEMA

form for fysiske anstrengelser. Sørg for at løsne stramtsiddende tøj og at ringe efter en ambulance.

VejrtrækningsproblemerDe hyppigste vejrtrækningsproble-mer opstår hos personer med astma, bronkitis eller KOL (Kronisk Obstruk-tiv Lungesygdom). Personer med disse sygdomme har i langt de fleste til-fælde haft et langt forløb hos prakti-serende læge eller på specialambula-torier og er ofte i medicinsk behand-ling.

Astma skyldes som regel allergi over for støv, pollen etc. eller frem-provokeres ved fysisk anstrengelse.

For KOL-personers vedkommende er den altovervejende årsag ofte to-baksrygning eller luftforurening over en længere årrække. Symptomer på dette er ofte svære vejrtrækningspro-blemer.

Personen lyder ofte meget forpustet med hurtig vejrtrækning. Der kan væ -re øget hosterefleks og slimdannelse. Personen kan være svært angst/uro-lig og have blåfarvning af læber, ører og negle.

Behandlingen kræver oftest ind-læggelse på sygehus. Forud for dette er det afgørende, at personen forhol-der sig i ro – indtager en af lægen or-dineret medicin – og at vedkommende bliver fjernet fra udefrakommende allergiprovokerende stoffer, eksem-

pelvis røgfyldte jagthytter etc.Samtidig er det vigtigt, at personen

lejres bedst muligt f.eks. ved at sidde eller stå og ikke mindst, at der udvi-ses psykisk førstehjælp, da dette har stor betydning og en beroligende ef-fekt. Se boks om psykisk førstehjælp et andet sted på disse temasider.

Pludselig massiv tillukning af luft-veje kan opstå ved eksempelvis fejl-synkning under spisning. Ligeledes kan der hos bevidstløse opstå vejr-trækningsproblemer, som skyldes et fremmedlegeme – eksempelvis pro-tese i luftvejene – eller at tungen hos den bevidstløse patient spærrer for luftvejene. De kliniske symptomer er oftest, at personen pludselig besvi-mer med svær misfarvning – blåfarv-ning – af hudområder og blåfarvnin-ger i ansigtet.

Akutbehandlingen er fjernelse af evt. fremmedlegeme og start af livgi-vende førstehjælp: ABC-princip-perne.

HjerteproblemerForuden de tidligere omtalte blod-propper i hjertet kan der fremkomme hjertekramper (angina pectoris) eller

rytmeforstyrrelser. Hjertekramper skyldes oftest forkalkninger af krans-pulsårerne, og ved fysisk anstrengelse bliver iltbehovet til hjertet ikke dækket, hvilket medfører brystsmer-ter. Symptomerne er ofte knugende smerter bag brystbenet, og smerterne kan have udstrålende karakter enten til en eller begge arme, til hals, kæbe eller rygpartiet.

Akutbehandling består af ophør med fysisk anstrengelse, personen er som oftest i medicinsk behandling og kan respondere positivt på nitrogly-cerin enten i tablet- eller sprayform.

Ved rytmeforstyrrelser forstås til-standen, hvor impulsoverledning via hjertets ledningsbundter bliver påvir-ket. Dette kan medføre, at hjertets pumpefunktion delvis ophører eller reduceres i en så væsentlig grad, at personen får hjertestop. I disse til-fælde skal jagtkammeraterne straks starte genoplivning, og den tilskade-komne skal hurtigst muligst med am-bulance transporteres til et hospital.

En forpustet KOL-patient har sat sig ned i et

forsøg på at få luft. Typisk for en KOL-pa-

tient ses angstanfald og den karakteristiske

blåfarvning af negle, øreflipper og læber.

Folk, der lider af hjertekramper (angina pec-

toris), bør altid have en sprayflaske med ni-

troglycerin på sig.

112



DiabetesPersoner med type 1-diabetes (insulin-krævende) eller hos personer med type 2-diabetes (i insulinbehandling) er det altovervejende problem, at der kan op-stå lavt blodsukker. Hos disse personer kan der opstå et misforhold mellem

mængden af insulin (som sørger for at kroppen kan optage sukkeret), indta-gelse af kulhydrater og fysisk aktivitet. Hvis dette er tilfældet, bidrager det til lavt blodsukker, som kan udvikle sig over få minutter til timer.

Symptomerne ved lavt blodsukker

er ofte almen utilpashed, sultfornem-melse, svimmelhed, svedudbrud og bleghed. Symptomerne kan udvikle sig således, at personen begynder at få rystelser, slå over i sort tale, kan udvise aggressiv adfærd og gå i be-vidstløshed og kramper.

En diabetes-person med lavt blodsukker. Symptomerne er klassiske. Almen utilpashed. Svimmelhed og voldsomt svedudbrud. Så er det med

at sørge for, at personen får tilført rigelige mængder kuldhydrater, f.eks. juice og efterfølgende rugbrød m.m.



En jæger prøvede at springe over en grøft, men forfejlede springet og landede uheldigt. Resultat: et åbent knoglebrud. Bruddet skal dækkes

med en steril forbinding, efter der er lagt en årepresse, og så er det med at komme af sted til sygehuset.



Den altovervejende behandling i forbindelse med lavt blodsukker er at sørge for, at personen får tilført rige-lige mængder kulhydrater i form af eksempelvis druesukker, sød saft og lignende. Ligeledes er det hensigts-mæssigt at få personen til at indtage rugbrød m.m. Det er altafgørende, at personen i løbet af få minutter får en væsentlig bedring. Hvis patienten ef-terfølgende fortsat er omtåget og/el-ler bevidstløs, skal der straks ringes efter en ambulance.

Det er godt, hvis det er muligt, at måle blodsukkerværdier under be-handlingen, lige som det er anbefa-lelsesværdigt, at sukkersygepatient en sammen med jagtkammeraterne er velinstruerede i at injicere med Gly-cagen Hypokit, en modgift, der an-vendes til behandling af lavt blod-sukker.

Småskader og brudForstuvningerVed forstuvning forstås, at et led (f.eks. knæet) udsættes for et vrid ud over ledets normale yderstilling, her-ved opstår der evt. beskadigelse på ledbånd, ledkapsel etc.

I forbindelse med forstuvningen optræder der dyb skarp smerte, og i det pågældende område vil man ofte se kraftig hævelse og varmeforøgelse.

På baggrund af ovennævnte kan det for mange være svært at skelne mellem egentlig kraftig forstuvning og et knoglebrud. Imidlertid er det altafgørende, hvis det er et større led som fod-, knæ- eller skulderled, at det pågældende område holdes i ro. En evt. kraftig ankelforstuvning vil medføre, at jagtkammeraterne må løfte den tilskadekomne hen til en bil eller en ambulance afhængig af svær-hedsgraden af forstuvningen. Det be-skadigede led må ikke belastes, og det er hensigtsmæssigt at lægge is omkring ledet for at tage den akutte hævelse. Samtidigt kan det være for-målstjenligt at bandagere leddet med et kompressionsbind og derefter igen lægge en ispose eller køleelementer på og omkring leddet.

Som tidligere omtalt er smerterne meget karakteristisk skarpe, hvorfor det eksempelvis ved kraftig forstuv-ning af fod- og knæled vil være hen-

sigtsmæssigt at løfte knæleddet op over hjerteniveau, og det er vigtigt, at tilskadekomne ligger fladt på jorden eller på et fast underlag.

KnoglebrudKnoglebrud kan inddeles i åbne og lukkede brud. Ved lukkede brud er det omkringliggende hudområde fortsat intakt. Ved åbent brud ses der evt. benstykker, som er penetreret gennem huden

De hyppigste brud er oftest krave-

ben, fingre og tæer. Hos den ældre del af befolkningen ses der også hyp-pigt brud på håndled, overarm, lår-benshals eller skinneben, ligesom der kan ses brud på hals-, bryst- eller læn -dehvirvler.

Ved de mindre brud – eksempelvis fingre og tæer – er det ligesom ved forstuvningerne altafgørende at brud-området holdes i ro. Også her kan is-poser anvendes for at nedsætte hæ-velsen i brudområdet og for at redu-cere smerterne.

En riffeljæger er styrtet til jorden, da et råddent skydetårn brød sammen under ham. Jæge-

ren skal, hvis intet andet taler imod, blive liggende på stedet, til læge og ambulance når

frem, hvis der er mistanke om brud på ryg- og lændehvirvler. Indtil ambulancen ankommer,

skal der udøves psykisk førstehjælp.

112



Ved større brud, som eksempelvis lårbenshalsbrud, ses hyppigt udaf-ro-tering af underbenet og benforkor-telse på benet, hvor bruddet er. Ved sådan en situation er det af største vigtighed, at patienten forbliver lejret ved skadestedet, hvis der ikke er una-turlig høj eller lav temperatur, brand eller iltmangel, der kræver, at den tilskadekomne flyttes fra ulykkesste-det.

Ved et lårbensbrud kan de lokale stærke smerter delvis aflastes, ved at tilskadekommendes ben „fastholdes“ med f. eks en pude på ydersiden af knæleddet eller hoften.

Hvis der er mistanke om brud på hals-, bryst- eller lændehvirvler, er det vigtigt, at den tilskadekommende ikke forsøges flyttet fra ulykkesste-det, hvis der ikke er andre faktorer, som indikerer dette.

Årsagen til, at personen ikke må flyttes, skyldes, at hvis der evt. er brud på en af ryghvirvlerne, kan det medføre delvis eller total lammelse, da et evt. knoglestykke fra bruddet

kan gå ind og trykke på nervebanerne til benene. Altså – patienten må ikke flyttes og skal holdes i absolut ro.

Det er afgørende at udvise psykisk førstehjælp (læs senere) ved at spørge den tilskadekomne, om der er føle-sans i arme og ben, og spørge om ved -kommende kan bevæge fingre og tæ-er etc.

Ved åbne brud, hvor knoglestykker er gået igennem hudområdet, er det anbefalelsesværdigt at foretage en tildækning af dette med en steril for-binding eller lignende.

Hvis der ved et åbent knoglebrud er kraftig blødning i det beskadigede hudområde, kan der foretages kom-primering i det pågældende område, se venligst under blødning.

Banale øjenskader og de uheld, der bare ikke må ske, men sker!Langt den overvejende del af øjen-skader i forbindelse med jagt skyldes fremmedlegemer i øjet. Ved små ba-nale fremmedlegemer i øjet ses irrita-tion af øjet med øget tåreflåd og evt.

lysskyhed. Hvis det er muligt at se fremmedlegemet, kan det forsøges fjernet med en vatpind. I det tilfælde kan øvre øjenlåg forsøges vendt, hvorefter fremmedlegemet kan fjer-nes. Ved støvfragmenter fra grene, blade etc. i øjnene, kan øjet skylles med sterilt vand. Dette skal også an-vendes, hvis der er kommet ætsende væsker – som syre og baser – i øjnene.

Hvis et fremmedlegeme har beska-diget hornhinden, eller er gået ind gennem øjet, opstår der kraftige smerter, tåreflåd og lysskyhed. I denne situation skal det beskadigede om-råde – ligesom hvis en person har fået hagl fra et jagtgevær i øjet – straks dækkes med en steril forbinding, og der skal søges lægehjælp øjeblikke-ligt.

SkudsårVed skudsår er der altid for den ska-delidte en potentiel risiko for akut død. Dette kan frembringes både ved hagl- og kugleskud. Det afgørende er, om skudlæsionen medfører beskadi-

Ved skudsår er der altid en risiko for, at den ramte omkommer. Det gælder både ved kugle- og haglskud. 112



gelse af vitale organer eller er af mere overfladisk karakter. Ved skudlæsio-ner af ikkevitale organer, kan dette imidlertid ligeledes medføre død, hvis skudlæsionerne afstedkommer kraftige blødninger (fra underliggende væv), eller beskadigelse af store hudområder, der medfører tab af store mængder væske, hvorved der opstår kredsløbskollaps.

Ved skudlæsioner, hvor der er op-stået blødninger, er det afgørende at få standset disse. Ved eksempelvis blødning fra ben skal der forsøges komprimering af blodkar, det gøres ved at anvende steril forbinding i sår-området og trykke på denne til en evt. blødning i det beskadigede væv stopper.

Skudofre skal naturligvis straks på sygehus.

BlødningerEn voksen person indeholder cirka fem-seks liter blod. Kredsløbene/blodkarrene kan meget banalt indde-les i pulsårer (arterier), der fører er-næring og iltning af blodet ud til de enkelte organer, karakteriseret ved, at når der er beskadigelse af pulsårer- ne, er blodudstrømningen pulseren- de. Ved beskadigelse af vener ses kon -tinuerlige løb af blod uden pulsation (ikke sprøjtende). Blodtrykket i puls-årerne er væsentlig højere end på ve-nesiden.

Ved beskadigelse af blodkar, hvor-ved blodet forlader karbanen, skal blødningen straks forsøges standset. Hvis blødningen er opstået på eksem-pelvis arme og ben, hvor der er mu-lighed for at komprimere karret, skal dette foretages straks.

Ved blødninger ved større læsioner (hul på karrene), hvor tilskadekomne stadig er klar og vågen, er det afgø-rende at få patienten lagt ned. Herved opnås, at den tilskadekomne – ikke i tilfælde af udvikling af chok – pådra-ger sig yderligere læsioner, og samti-dig nedsættes hjertets arbejdskapaci-tet.

Hvis den tilskadekomne udviser tegn på chok, som eksempelvis hur-tig puls, desorientering etc, kan det være altafgørende at få begge perso-nens ben hævet i en vinkel på 45-50 grader, hvilket bidrager til, at den blodvolumen, som er i benene, sen-des tilbage til det store kredsløb, hvor -ved der opnås øget blodtilførsel til hjernen og hjertet.

Hvis dagtemperaturen er lav, eller patienten virker kold, evt. med blålig misfarvning på hænder og fødder, kan det være hensigtsmæssigt at til-dække patienten med et tæppe eller en god varm jagtjakke.

Ved blødning fra bryst- eller bughu-len er den skadelidte ofte svært smer-tepåvirket. Tilstanden er i mange til-fælde livstruende. Det er afgørende, at patienten lejres på jorden, evt. med løft af benene over hjertehøjde. Så-fremt der er åben læsion i bryst- eller bughulen, skal der forsøges afklem-ning af blodkarrene, således at blød-ningen stopper.

Som tidligere nævnt er tilstandene livstruende, så den skadelidte skal straks på sygehus og under kyndig lægehjælp.

I varme og kuldeHedeslag, overophedning og væskemangel.Hedeslag og væskemangel opstår hyppigst i forbindelse med fysisk ak-tivitet i sommermånederne, hvor luftfugtigheden er høj, og den pågæl-dende person har indtaget for lidt væske. Det skal understreges, at ind-tagelse af øl og spiritus kan medvirke til sløring af hedeslag, og indtagelse af øl kan fremprovokere hedeslag, da øl er vanddrivende.

Årsagen til hedeslag er som tidligere nævnt høj varme etc., hvilket be-virker et større tab af væske fra et hudområde (sved) samt øget vejr-trækning, hvor udåndingsluften fug-tes. Dette medfører, at blodvolumen i

karbanen reduceres væsentligt. De klassiske symptomer er kraftigt sved-udbrud og rødmen i ansigtet. Perso-ner med hedeslag kan mentalt opfat-tes som berusede, aggressive og ligge på grænsen til besvimelse og kram-per.

Behandlingen er at undgå yderligere væsketab, hvorfor personen med hedeslag skal bringes til et skygge-fuldt område, hvor personen enten lejres liggende eller i siddende posi-tion, indtil vedkommende igen er mentalt klar. Det er afgørende at få afklædt personen og evt. lade ved-kommendes arme og ben hvile i koldt vand, samtidig med at personen op-muntres til at indtage store mængder væske.

Hvis personen ikke efter 10-20 mi-nutter får det bedre, skal vedkom-mende bringes til sygehus, hvor der evt. kan gives væske via drop.

Afkøling og nedkøling …… er ofte en kombination af lave tem-peraturer og for dårlig påklædning. Nedkøling kan også opstå, ved at pa-tienten har været besvimet eller er blevet våd i forbindelse med en vand-gang. Karakteristisk ved nedkølings-symptomer er, at den udsatte er kold, har kulderystelser og blålig misfarv-ning af hænder og fødder. Personen kan udvikle tale- og gangbesvær, be-svimelse og i værste fald hjertestop.

En underafkølet person skal straks have fjernet evt. vådt tøj og tildækkes med varme tæpper. Såfremt dette ik-ke er til rådighed, må jagtkammera-terne afgive dele af deres beklædning

Du går alligevel altid rundt med dit

sygesikringskort, jagttegn, kreditkort

etc. i din tegnebog, så hvorfor ikke også

et selvlavet lamineret kort, der fortæller,

hvilken medicin du tager dagligt. Det er

praktisk, hvis medicinens navn er på latin,

så kan det også forstås af udenlandske læ-

ger. 112





Hvis det værst tænkelige sker

Det er sket før, og det vil ske igen, at folk er sunket sammen og er døde, mens de var ude for at dyrke deres passion. Det være sig sejlsport, lystfi-skeri, jagt eller ... ja, listen er lang.Hvad gør man så i den slags tilfælde, som ses her på fotoet. En jæger ligger livløs på et skovspor, mens hans hund står og puffer til ham. Prøver at op-muntre ham til at komme på benene. Skal man ringe til Falck? Rekvirere en ambullance eller alarmere politet? Svaret er meget enkelt, og det var fak-tisk en lægestuderende, der forklarede mig følgende: Hvis man ser en per-son ligge livløs på jorden, så skal man altid – med mindre man er læge – gå ud fra, at personen er i live, medmindre hovedet er adskilt fra kroppen.Altså: 112 og ABC- og HLR-principperne. Når en læge når frem, vil vedkom-mende så vurdere situationen, handle derfra og foretage det fornødne.Sax

112112



112112for at holde den tilskadelidte varm.Såfremt den nedkølede person fort-

sat er klar og vågen, skal vedkom-mende hurtigst muligt bringes til et opholdssted – jagthytte eller hus – hvor der er mulighed for kraftig op-varmning.

Hvis den tilskadekommende er des-orienteret, evt. bevidstløs, skal ved-kommende straks transporteres til sygehus. I sådanne tilfælde er det af-gørende at observere ABC-modellen, til professionel hjælp ankommer. Hvis den nedkølede patient får hjer-testop, skal der straks startes hjerte-massage, og dette skal der fortsættes med frem til en ambulance/lægebil ankommer, idet kvalificeret hjerte-massage øger svært nedkølede perso-ners mulighed for at overleve et hjer-testop.

Bid- og stiksår Bidsår kan opdeles i to kategorier. De overfladiske og de dybereliggende sår. Overfladiske sår er en afskrab-ning af et hudområde, hvor det un-derliggende fedt og muskelvæv ikke er beskadiget. Dybereliggende sår ses ofte ved kraftigt bid fra eksempelvis hund eller ræv, hvor hudområdet kan være penetreret i dybden eller flæk-

ket til blotlagt muskel/knogle.Ved overfladisk bidlæsion skal hud-

området vaskes med sæbevand og desinficeres. Ved dybereliggende bidsår skal der søges læge, hvis hud-området er flænset, da dette skal op-renses, og der skal undersøges for nerveskader, muskellæsioner m.m. Samtidig kan den pågældende læge tage stilling til, om såret skal syes.

For både overfladiske og dybe bid-sår er det afgørende at eliminere mu-ligheden for, at der går betændelse i sårene. Karakteristiske symptomer ved betændelse er: hævelser, smer-ter, rødmen omkring bidstedet. Den tilskadekomne kan have feber, og i visse tilfælde kan man se røde striber på armene pegende op mod skulder-partiet. Disse striber indikerer en blodforgiftning, og man skal søge læ-gehjælp med det samme for at komme i medicinsk behandling med anti-biotika.

Man skal også huske, at dyberelig-gende lukkede sår kan medføre ud-vikling af en byld i det underliggende væv. Symptomer er som ovenfor be-skrevet, men der kan også være kraf-tige smerter ved mindste bevægelse af underliggende muskler og sener. I disse situationer skal egen læge/ska-

destue kontaktes straks med henblik på evt. spaltning/udtømning af un-derliggende pus, og antibiotisk be-handling skal startes øjeblikkeligt.

For stiksårs vedkommende, hvor en gren, kniv eller andet har gennem-brudt hudområdet, er de klassiske symptomer som ovenfor beskrevet. Hvis såret er åbent, skal egen læge el-ler skadestue kontaktes med hensyn til oprensning af sår, evt. syning etc.

I sådanne situationer er det vigtigt at være opmærksom på, om ens teta-nus-vaccine (stivkrampe-vaccine) fortsat er dækkende. Det skal under-streges, at stivkrampevaccinationen dækker bakterien Clostridium tetani. Denne bakterie findes i jord og tilfø-res mennesker i forbindelse med stik-sår fra forurenede knive, splinter fra træer eller fra jord og planter fra mo-searealer.

Ved stiksår kan der opstå gennem-skæring af blodkar (se under blød-ning), sener eller direkte amputa tion- er af eksempelvis fingre.

I disse situationer, hvor blodkarrene er overskåret eller senerne er øde-lagte, skal der søges lægehjælp via skadestue med det samme.

Hvis uheldet har medført direkte amputation af en finger, skal den af-skårne del så vidt muligt opbevares sterilt og nedkølet. Også her gælder det om at søge skadestue hurtigst muligt.

Bid og stik fra naturenSom jæger er det uundgåeligt at få in-sektstik i forbindelse med sin jagtud-øvelse. Det er derfor afgørende, at jæ-gere, som tidligere har reageret vold-somt på bi- eller hvepsestik, informe-rer sine jagtkammerater om dette.

Bi- og hvepsestik kan ofte frem-kalde stærke overfølsomhedsreaktio-ner hos visse personer og i enkelte til-fælde medføre død. En stor del af disse personer er selv vidende om det faktum, at de reagerer voldsomt over for stik og modtager medicinsk be-handling.

Ved bistik skal man altid sørge for at få fjernet brodden, idet der i denne fortsat er gift. Foruden kraftige aller-giske reaktioner er det vigtigt at være opmærksom på, hvor bi- eller hvepse-stikket er påført. Hvis stikket er i nær -heden af hals og mund, kan dette medføre kraftig hævelse, hvorved vejrtrækningen kan blive blokeret. Ved mindste mistanke om hævelse i

I forskellige afsnit nævner vi, at man skal bruge sterile forbindinger, sterilt vand etc. Det er de optimale løsninger, men det er selvfølgeligt indlysende, at hvis man er ude for – måske i et øde område i ind- eller udland – at skulle hjælpe en person, der er kommet alvorligt til skade, så tager man, hvad der er ved hånden i forsøget på at stoppe blødninger, støtte og lindre brud, skylle øjne etc.



hals eller mundregionen eller ved be-gyndende vejrtrækningsproblemer skal patienten straks indbringes til nærmeste skadestue.

Hvis personen er klar og vågen, og hævelsen i halspartiet er minimal, kan den tilskadekomne få isterninger i munden, hvorved kuldepåvirkning- en vil hæmme hævelsen.

Personer, der er overfølsomme over for bi- og hvepsestik, kan udvikle ana-fylaktisk chok, hvilket medfører, at karbanen udvider sig væsentligt i for-hold til blodvolumen, hvilket kan medføre kraftig blodtryksfald og i værste tilfælde død.

Som tidligere omtalt har personer med chok ofte vejrtrækningsproble-mer, lavt blodtryk, hævelse af hud-områder etc. Ofte har personen tidli-gere været til allergiudredning etc. og er udstyret med medicinsk behand-ling i form af tabletter eller indsprøjt-ning fra en EpiPen (modgift mod chok). Hvis en person udvikler oven-

nævnte symptomer, skal vedkom-mende naturligvis straks have læge-hjælp.

Hugormebid… … forekommer sjældent, men selv for en rask person er der ved bid en stor risiko for en svær beskadigelse i det lokale bidområde, der kan medføre svær vævsnedbrydning og udvikling af chok. Ofte vil der ved bid fore-komme en lokal hævelse, varmefor-øgelse og irritation i bidområdet. Det er vigtigt, at lokalområdet, hvor bid-det er påført, holdes i ro. Personer, som har været udsat for hugormebid, skal altid søge læge eller sygehus.

Skovflåten… … bliver ofte omtalt som tæge, men den er faktisk en blodmide. Næsten alle, som regelmæssigt opholder sig i naturen, eller som har deltaget i op-brækning af hjortevildt m.m., har op-levet at blive bidt af en skovflåt. Dette

bid, hvor skovflåten suger blod, er ikke skadeligt for personen, der bliver bidt, medmindre skovflåten er bærer af en mikroorganisme, nemlig bakte-rien Borrelia, som kan medføre en lang række betændelsestilstande, hvor symptomerne er meget forskel-ligartede.

Tidspunktet fra man er smittet, til symptomerne ses, inddeles ofte i en straks/lokal reaktion (få dage), hvor der opstår et eksemlignende rødt hudområde ved bidstedet, til sen re-aktion (uger/ måneder/år), hvor der kan opstå betændelsestilstande i hjernen mm.

Den lokale betændelsestilstand er karakteriseret ved et kraftigt cirku-lært, rødt, velafgrænset hudområde, der ofte er større end en femkrone-mønt, med bidstedet placeret centralt i udslettet.

Efterfølgende kan der opstå blod-forgiftning etc. I disse tilfælde skal der altid søges læge, da betændelses-tilstanden kan behandles med antibi-otika (penicillin).

De senere symptomer opstår hyp-pigst fra nervesystemet, hvor der kan opstå lammelser af ansigtsmuskula-turen, kraftig hovedpine eller nakke/ryg-stivhed (egentlig hjernehindebe-tændelse). I enkelte tilfælde kan an-dre organer – som hjertet – ligeledes blive angrebet. I sådanne tilfælde er det afgørende straks at kontakte ho-spital og læge.

I eksempelvis Sverige og på Born-holm kan skovflåten være bærer af et virus, som kan medføre TBE (Tick Borne Encephalitis) – altså hjernebe-tændelse. Denne sygdom er meget sjælden, men kan forekomme, og det er muligt at blive vaccineret imod denne sygdom.

Fjernelse …… af flåten udføres nemmest ved an-skaffelse af en såkaldt flåttang. Det er vigtigt at undgå at klemme flåtens blodfyldte krop, da denne kan inde-holde Borreliabakterien, der herved kan blive overført til jægerens blod-bane eller hudområde.

NB: Som jæger skal man altid huske – ved en eventuel indlæggelse eller be-søg på skadestue – at fortælle læger- ne, hvis man har været udsat for skov-flåtbid, da denne information er af af-gørende betydning i form af uafkla-rede diagnostiske problemer.

Bier og hvepse elsker (også) søde sager, så derfor er det et must i den varme tid på året at

studere det, man spiser, før man propper det i munden, da bi- og/eller hvepsestik i mundhu-

len eller halsen kan have fatale følger. Vær også ekstra forsigtig med dåsevand og –øl. Her

kan de små gul- og sortstribede nemlig gemme sig i dåsen, hvor man ikke har en chance for

at se dem.



Psykisk førstehjælpErfaringen er, at psykisk førstehjælp er en væsentlig del af en behandling. Det er afgørende, at personen, der udfører førstehjælp, bevarer overblik og ro. Ofte er den tilskade-komne desorienteret, smertepåvirket og pre-chokeret, og det er notorisk, at en kyndig og bestemt samtale med den skadelidte kan bevirke en reduktion i eskaleringen af syg-domsforløbet.

Som et eksempel kan nævnes en person med astma-KOL, hvor førstehjælperen er i direkte kontakt med den skade-lidte og via samtale kan berolige vedkommende. Dette gø-res ved, at man spørger om den skadelidtes subjektive op-fattelse af situationen, beroliger skadelidte med, at man har fuldt overblik og ekspertise i forbindelse med vedkommen-des pludseligt opståede sygdom.

Samtidig med den psykiske førstehjælp, er det muligt at iagttage den tilskadelidtes vejrtrækning, mentale tilstand og ved anvendelse af hv-ord (hvem, hvad, hvordan etc.) få et klart indtryk af, om den tilskadelidte har forstået ens in-formationer.

Yderligere kan den psykiske førstehjælp udvides til at ud-vise øget omsorg for den tilskadelidte. Her tænkes specielt på at opfordre patienten til at indtage væske eksempelvis ved overophedning. Gentagende opfordringer til indtagelse af kulhydratrigholdig drikke til patienter med lavt blodsuk-ker etc.

Ved at kunne praktisere ovennævnte vil den tilskade-komne givetvis opfatte førstehjælperen som en kompetent jagtkammerat, hvilket i bedste fald vil bidrage til en reduk-tion af den tilskadekomne persons akutte skader.

Skitsering af et ulykkesforløb.I tilfælde af en ulykke gælder det om at holde hovedet koldt. Du skal gøre følgende:

1: Konstater ulykken. ● Skab overblik. ● Sikring af skadelidte og dig selv, så I ikke bliver udsat for yderligere ulykker.

2: Livreddende førstehjælp ABC og HLR

3: Skaf hjælp. ● Ring 112, og oplys, hvad du mener den tilskadekomne fej- ler (bliv evt. vejledt af vagtcentralens professionelle råd- givning).● Oplys stedet/adressen, hvor den tilskadekomne befinder sig, samt oplys dit telefonnummer.

4: Almindelig førstehjælp. ● Den livreddende førstehjælp skal fortsætte, til professionel assistance er fremme.● Undgå chok (eksempelvis ved blødning, overophedning, nedfrysning m.m.).112112

De har det godt ... Hele billedsiden var naturligvis iscenesat og instrueret. Der skal lyde en tak til modellerne, der ofrede sig i sa-gens tjeneste. Det er fra venstre: Leif B. Thomassen fra Danmarks Jægerforbund. Derefter Leif Wieben fra Thurø. Lene Jepsen fra Svendborg og Per Jensen ligeledes fra søfartsbyen Svendborg.

✁


Documents

TEMA · 2015. 10. 1. · 9 / 2012 TEMA 59 Jægerforbundets medlemspanel – som består af 2.845 personer – ses det, at aldersgruppen mellem 40 og 66 år udgør hele 68 % af panelet