Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Praktik i pædagoguddannelsen – uddannelse, opgaver og ansvar
Temadag om praktikken
Den 20. juni 2011
Den organisatoriske ramme
Uddannelsesbekendtgørelsen
§ 13: Praktikkens omfang og længde
§ 14: Praktikstedets opgaver og ansvar
§ 15: Den studerendes opgaver og ansvar
§ 16: Uddannelsesinstitutionens opgaver og ansvar
§ 17: Praktik i udlandet
§ 22: Praktikvurdering
Bilag 7: Praktikkens mål og indhold
• Signalement
• Centrale kundskabs- og færdighedsområder
• Faglige kompetencemål
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Praktikkens omfang
§ 13
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
1. praktikperiode
• 1. studieår
• 47 dage + 5 studiedage
• 1 arbejdsdag = 6 timer
• Ulønnet – SU-financieret
2. praktikperiode
• 3. semester
• 6 måneder inkl. 10 studiedage
• 32½ time om ugen
• Lønnet
3. praktikperiode
• 6. semester
• 6 måneder inkl. 10 studiedage
• 32½ time om ugen
• Lønnet
Praktikstedets opgaver og ansvar
§ 14
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Udarbejde praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplaner
Godkende læringsmål
Ansvar for vejledning (organiseringen skal fremgå af
uddannelsesplanen)
Vedligeholde praktikdokument i samarbejde med den studerende
Udtale sig om, hvordan den studerende kan arbejde med læringsmål
Afgive en skriftlig begrundet indstilling
Den studerendes opgaver og ansvar
§ 15
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Udarbejde praktikdokument
Udarbejde læringsmål
Anvende praktikdokument til dokumentation af arbejdet med
læringsmålene
Anvende praktikdokumentet til refleksion over det
uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet
Uddannelsesinstitutionens opgaver og ansvar
§ 16
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Forberede den studerende på uddannelsen i praktikken
(studiemetoder, mål for perioden, opstilling af læringsmål)
Undervise og vejlede den studerende (studiedage)
Være i kontakt med praktikstedet og den studerende – om
nødvendigt vejledning og tilpasninger
Træffe afgørelse om Godkendelse – Ikke godkendelse
Inddrage den studerendes erfaringer i undervisningen
Inddrage praktikstedets udtalelse i vejledningen af den studerende
Praktikvurdering
§ 22
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
• Praktikstedet afgiver en skriftlig begrundet indstilling
• uddannelsesmæssigt udbytte i forhold til læringsmål
• inddragelse af praktikdokument
• tre uger før praktikkens afslutning
• Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige afgørelse
- både ved
• indstilling til Godkendelse
• Indstilling til Betænkelig ved godkendelse
• fastlagt vurderingsprocedure:
• Skriftlige kommentarer fra den studerende
• Praktikvurderingsmøde skriftlige indstillinger fra praktiksted og uddannelsesinstitution
• Skriftlige kommentarer fra den studerende
• Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige afgørelse
Praktikkens mål og indhold Bilag 7
• Signalement
• Centrale kundskabs- og færdighedsområder
• Faglige kompetencemål
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Praktikken – et særligt læringsrum
Signalement
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Et særligt læringsrum
Undersøgelsesrum
udforske praksis
indsigt og viden
forstå praksis
Viden, forståelse og færdigheder
gennem
Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion
Øvelsesfelt
lære sig praksis
færdigheder og kunnen
agere og handle i praksis
De centrale kundskabs- og færdighedsområder CKF’er
• beskriver indholdet/pensum i praktikken
• minimumsstandard for viden, indsigt og færdigheder
• CKF’erne er praktikkens HVAD
• ikke en indsnævring af fokus, men en skærpet
opmærksomhed
• generelle CKF’er for alle tre perioder
• specifikke CKF’er for de enkelte perioder
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Fælles CKF’er for alle tre perioder
Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og
funktion, mål og pædagogiske praksis
Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis
Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet,
udvikling og læring
Etik, værdier og menneskesyn
Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
De specifikke CKF’er
- knyttet til temaerne for praktikken
- afspejler progressionen i praktikken
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Den pædagogiske profession
Den pædagogiske institution
Den pædagogiske relation
1. praktikperiode:
Den pædagogiske relation
a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces.
b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling,
herunder egen indflydelse på og betydning for relationen.
c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.
d) Magt og etik i relationer.
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
2. praktikperiode:
Den pædagogiske institution
a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt
anliggende.
b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling.
c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk
praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår.
d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse.
e) Internt og eksternt samarbejde.
f) Magt og etik i den institutionelle ramme.
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
3. praktikperiode:
Den pædagogiske profession
a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt.
b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.
c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi,
herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder.
d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og
professionens historiske og kulturelle udvikling.
e) Professionsbevidsthed og -identitet.
f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle
opgaver.
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
De faglige kompetencemål
Praktikkens mål
De konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal
tilegne sig og udvikle gennem praktikken
HVAD den studerende skal kunne ved praktikkens afslutning
HVORDAN den studerende skal opnå dette
METODEN til at opfylde faglige kompetencemål og CKF’er
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Målet for 1. praktikperiode
- at den studerende kan
a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,
b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering
af relationer,
c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske
processer,
d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og
f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger
og sociale færdigheder.
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Målet for 2. praktikperiode
- at den studerende kan
a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige
pædagogiske arbejde,
b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser,
c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer,
d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og
praktikstedets praksis.
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Målet for 3. praktikperiode
- at den studerende kan
a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af
den pædagogiske profession,
b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,
c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan
kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt,
d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på
baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske
færdigheder og
e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens
handlegrundlag og udvikling.
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Progression i mål og indhold
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
De tre tematiseringer Konkretiseret og uddybet i CKF’erne
De faglige kompetencemål Handleperspektiv
Analytisk perspektiv
Gradvis udvidet perspektiv
Gradvis øget kompleksitet
Gradvis stigende sværhedsgrad
Gradvis øgede krav til
o Overblik
o Handlekompetence og -færdigheder
o Analytisk kompetence og -færdigheder
De tre praktikperioder betegner en udviklingsproces mod det selvstændigt udøvende
Handleperspektivet
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Deltage i, bidrage til og beherske
Deltage, indgå i og bidrage til
Deltage og indgå i
• Udvikling og fornyelse
• Den pædagogiske profession
• Tilrettelæggelse og organisering
• Pædagogisk praksis
• Relationer
• Pædagogisk praksis
Det analytiske perspektiv
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
Skabe viden på baggrund af teoretiske og metodiske
forudsætninger og færdigheder ud fra
Dokumentation og formidling af
Opsamling af og refleksion over
• Erfaringer fra praksis
• Erfaringer fra praksis
• Erfaringer fra praksis
Linjefaget og praktikken
§ 9
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
• tilrettelægges så det har en sammenhæng med praktikken
DVS:
• bør være en integreret del af alle tre praktikperioder
• kan medtænkes ved udarbejdelsen af læringsmål og inddrages som perspektiv og metode
• kan dokumenteres i praktikdokumentet i form af beskrivelser, refleksioner og
overvejelser
Specialiseringen og praktikken
§ 4 og § 10
Birgitte Højberg, Master i professionsuddannelse Praktikkoordinator og lektor i pædagogik Juni 2011
• De faglige kompetencemål og CKF’erne for praktikken danner den overordnede
ramme for 3. praktikperiode
• Den studerendes valg af specialisering tjener til at konkretisere og præcisere fokus for
den studerendes fordybelse i praktikken i forhold til den valgte specialisering
• Arbejdet med CKF’erne for den valgte specialisering bidrager til at opfylde de faglige
kompetencemål for praktikken
• Specialiseringen er et integreret element , der afspejler det særlige ved målgruppen,
fagområdet og pædagogisk praksis i almindelighed