N R . 2 S E P T E M B E R 1 9 9 8

NY

TF

RA

GE

US

GE

OL

OG

I

TEMANUMMERIskappen der forsvandt og genopstod

Fælles nordisk indsats - tæt på verdens top

Claus Uffe Hammer og Henrik Højmark Thomsen

Hans Tausen Iskappe er meget følsomover for ændringer i temperaturen. Ogden smeltede derfor bort efter sidste is-tid. Den nuværende iskappe startedesin opbygning for 3500-4000 år siden.Iskappen fortæller om klimaændringer,som stemmer med hovedlinier i dennordlige halvkugles klima gennem desidste 1000 år. Hans Tausen Iskappe ogdermed Peary Land synes at følge tem-peraturudviklingen for Grønland i al-mindelighed gennem de sidste 100 år.

I det nordligste Grønland omkring 20 kmnord for Indlandsisens nuværende rand lig-ger et relativt stort, samlet, isdækket om-råde som kaldes Hans Tausen Iskappe (figur1). Denne iskappe blev valgt som projekt-område for et fælles nordisk forsknings-projekt støttet af Nordisk Ministerråds(NMR) Miljøforskningsprogram. Men hvor-for blev netop Hans Tausen Iskappe valgt ?Jo,den er en af verdens nordligste iskapper,hvilket gør den interessant i forsknings-mæssig henseende. Lige så vigtig er det, atHans Tausen Iskappe ligger tæt ved ishavetog i et område,hvor klimatiske oplysningerer meget sparsomme. Det er delvist etkontinentalt område og delvist en del af detarktiske nordatlantiske område.

Overfladen af Hans Tausen Iskappe liggerkun omkring halvt så højt over havet somIndlandsisens centrale dele.Det betyder atsneen som falder på iskappen afspejler me-re lokale atmosfæriske og meteorologiskeforhold. I modsætning til dette er informa-tioner fra Indlandsisens iskerner mere ge-nerel og afspejler forhold på hele dennordlige halvkugle.

Desuden ønskede vi at undersøge dennenordlige iskappes følsomhed over for etvarmere klima. Internationalt bliver der ar-bejdet med at kortlægge om jordensgletschere vil smelte under et måske var-mere fremtidigt klima, der er forårsaget afden menneskeskabte drivhuseffekt. Inter-essen er stor, da en forøget afsmeltningkan få verdenshavene til at stige.Vurderin-gerne af den øgede afsmeltning er baseret

på modelberegninger, der ofte lider afmangelen på viden om den aktuelle af-smeltning. Hans Tausen Iskappe ligger i etområde, hvor vores viden er minimal, oghvor de glaciologiske undersøgelser kanbidrage til at forbedre modelberegninger-ne. Et spændende spørgsmål i denne for-bindelse var, om iskappen var smeltet vækunder det klimatiske optimum for omkring6000-8000 år siden, da det var 4-5 grader

varmere end i dag. Boringer i det nordligeCanada, gennem de mere kontinentale is-kapper, viser at de overlevede denne var-me periode.

Valget af Hans Tausen Iskappe var ikke kunvidenskabelige overvejelser, men også envurdering af, hvor stort et projekt NMRprogrammet kunne finansiere.Dette punkter vigtigt fordi undersøgelser af iskapper i

2

F Æ L L E S N O R D I S K I N D S A T S - T Æ T P Å V E R D E N S T O P

900

25 km

40°36° 38°

38°40° 36°

82°15'

82°30'

82°45'

Henson Gletscher

Adam G

letscher

800

1000

1000

1000

1000

130012

00

1200

1200

Bure IskappeHANS TAUSEN ISKAPPED

900

800

800

1000

1100

1000

1000

1100

1200

1000

900

Adolf JensenFjord

HeimdalIskappe

Ymer

Glet

scher

Odin

Fjor

d

Nordpasset

J.P.KochFjord

Harebugt

Aftenstjernesø

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S2

/9

8

Figur 1. Kort over Hans Tausen Iskappe. Geologiskeundersøgelser er foretaget nord for iskappen blandtandet i dalen Nordpasset.Undersøgelser af forholdetmellem isen og det nuværende klima er foretaget igletscherbassinet i det nordøstlige hjørne af iskap-pen. Det er afgrænset med rød stiplet linie. Iskerne-boringen er foretaget centralt på iskappen. Boreste-det er markeret med et D på kortet..

Station NordHans Tausen Iskappe

Grønland

Arktis er kostbare. Iskapperne ligger oftefjernt fra beboede områder. Det betyder,at et sådan forskningsprojekt har storeomkostninger til transport, opbygning aflejr og lignende, og det er derfor megetdyrere end projekter, som kan udføres i la-boratoriet eller tæt på beboede områder.

NMR´s program muliggjorde et sådantmiddelstort glaciologisk projekt. Men forat projektet kunne gennemføres var detogså nødvendigt, at man kunne finde støt-te fra de enkelte deltager lande.

Hans Tausen Iskappe projektetI 1992 blev der givet grønt lys for det gla-ciologiske projekt på Hans Tausen Iskappe.I projektet deltog forskere fra Danmark,Island, Norge og Sverige. Feltundersøgel-serne blev foretaget fra 1993-1995.

Den største feltaktivitet omfattede eniskerneboring til bunden af iskappen med

det formål at hente oplysninger frem omklimaet og iskappens tidlige historie. Ind-ledende radaropmålinger i 1993 af isensoverflade og landskabet under isen, viste,at det bedste sted at bore var på den syd-lige del af iskappen, hvor isoverfladenlokalt hvælver sig op i en højde på over1300 meter over havet (figur 1). I 1995 lyk-kedes det at udbore en 345 meter langiskerne fri helt til bunden af iskappen.Des-uden blev isens bevægelse og tykkelse måltop i området, for bl.a. at få mulighed for atbedømme iskappens “sundhedstilstand”.

Men der er også foretaget glaciologiskeundersøgelser i den nordøstlige del afHans Tausen Iskappen. Her flyder isen nedtil kun omkring 100 meter over havetsoverflade gennem en stor gletschertunge,der starter sin rejse fra en lokal ishvælving,der kulminerer i en højde over 1300 me-ter over havet. Undersøgelserne af dettegletscherbassin omfatter målinger af sne-

pålejringen, afsmeltningen og klimaet, meddet formål at opstille en model for iskap-pens nuværende balance med klimaet.Desuden er der foretaget opmålinger afisens tykkelse med radar og boringer tilbunden af isen for at måle isens tempera-tur.

Og nord for iskappen er der foretagetgeologiske undersøgelser for at belyse is-kappens historie helt tilbage til sidste istid.Her er det landskaberne, der kan fortælleom isens tidligere udbredelse.

Hans Tausen IskappeHans Tausen Iskappe hviler på et 1000 me-ter højt plateau, der dominerer landskabeti Peary Land i Nordgrønland. Iskappen, derer lidt større end Fyn, måler omkring 75kilometer fra nord til syd og 50 kilometerfra øst til vest (figur 1). Iskappens centraledele når flere steder op i højder på 1200-1300 meter over havets overflade. Mod

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S2

/9

8

3

F Æ L L E S N O R D I S K I N D S A T S - T Æ T P Å V E R D E N S T O P

Flydelin

ie

Figur 2. Snit gennem en iskappe. De enkelte årlags udtyndning med dyb-den er vist. Flydelinierne viser de veje de enkelte snefnug bevæger sig, ef-ter de er blevet fanget på overfladen af iskappen.

Claus Uffe Hammer er professor i glaciologi på Niels Bohr Instituttet for Astronomi, Fysik og Geofysik (NBI) og har si-den 1969 arbejdet med iskerneanalyser fra Indlandsisen og Antarktis. Han har deltaget i iskerneboringerne GISP 1, EUR-OCORE, GRIP og nu NORTH GRIP i Grønland. Glaciologigruppen på NBI deltager også i det europæiske EPICA dyb-deboringsprojekt i Østantarktis.

Seniorglaciolog Henrik Højmark Thomsen har siden sin ansættelse ved GEUS i 1982 arbejdet med udforskningen af Ind-landsisen i Grønland i forbindelse med vandkraftplanlægning og isens samspil med det globale klima. Sideløbende medarbejdet i Grønland har han deltaget i videnskabelige undersøgelser i Antarktis for Norsk Polarinstitut og har lejlig-hedsvis fungeret som underviser ved Københavns Universitet.Ved GEUS arbejder Henrik Højmark Thomsen i afdelin-gen for hydrologi og glaciologi.

vest, nord og øst skyder der sig storegletschertunger fra iskappen ned i daleneomkring den. Nogle af gletschertungerneskyder sig helt ned til havets overflade,hvor de brækker af som isbjerge. Isen eromkring 300 meter tyk over den sydlige

del af iskappen. Landskabet under isen erher jævnt med undtagelse af en stor dal,hvor istykkelsen når op på 600 meter.Modnord er landskabet under isen mere bjerg-rigt, og her varierer istykkelsen mellem100 til 450 meter. Nedbøren på Hans Tau-

sen Iskappe er relativ lav, men den varierermeget fra sted til sted. I de bjergrige nord-lige dele af iskappen er nedbøren omkring25-35 cm om året, men den falder til om-kring 10-13 cm i de sydlige dele af iskap-pen, hvor iskernen er blevet udboret.

Sådan virker en iskappeEn iskappe næres af sne, der hvert år falderpå dens centrale højtliggende dele. Detteområde er så koldt, at sneen bliver liggen-de fra år til år (figur 2). Sneen bliver efter-hånden sammenpresset til is under vægtenaf de følgende års snefald. Under tyngde-kraftens indflydelse begynder isen at flydeplastisk. Herved strækker de enkelte årlagsig og bliver tyndere, mens de langsomtsynker ned i iskappen. Isen flyder langsomtfremover og nedefter, indtil den til sidst nårfrem til iskappens rand. Her dukker isenigen frem i dagens lys, ofte på overfladen afgletschertunger, der skyder sig ned gen-nem dybe dale.Her er sommertemperatu-ren så høj, at både vintersneen og en del afisen smelter væk hver sommer.Andre ste-der, hvor iskanten når frem til havets over-flade brækker isen af som isbjerge. Hvisden mængde sne, der falder på iskappen, erlige så stor som tabet fra afsmeltningen ogisbjerge der brækker af, så siges isregnska-bet at være i balance. En iskappe i balanceændre ikke form eller størrelse. Hvis is-regnskabet ikke er i balance,vil isflydningenændre sig på sådan en måde, at iskappenændre størrelse. Den vil enten vokse ellerskrumpe alt efter om snepålejringen erstørre eller mindre end tabet. Da is flydermeget langsomt kan denne proces tagemange år.

Årlagene i bunden af en iskappe er almin-deligvis meget tyndere end i toppen,og deter ved bunden af isen, man finder de æld-ste lag, der kan stamme helt fra den tid, daiskappen blev skabt. På toppen af iskappener der kun ringe horisontal bevægelse (fi-gur 2). Derfor er det bedst at bore isker-ner her, da isen ideelt set falder på bore-stedet og ikke er bragt ind fra et andetsted med isens flydning.

4

F Æ L L E S N O R D I S K I N D S A T S - T Æ T P Å V E R D E N S T O PG

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

2/

98

Afsmeltning ved iskappens kant.

Det kræver grundige forberedelser, at ud-føre glaciologiske undersøgelser på fjernt-liggende iskapper i Arktis. Der er langt tilnaboen her. Store mængder videnskabeligtudstyr, proviant, brændstof og lejrudstyrskal transporteres ud i ødemarken. Og altskal huskes hjemmefra. Et vigtigt stykkeværktøj, der er glemt derhjemme, kanvære forskellen på succes eller fiasko. Deter nødvendigt at bruge fly eller helikopte-re for at få udstyret bragt på plads på is-kappen.

I 1994 blev mange tons udstyr, til Hans Tau-sen projektet, fløjet til Station Nord, derligger helt isoleret på det nordøstligstehjørne af Grønland (figur 1). Transportentil Station Nord foregik med flyvevåbenetsstore C-130 Hercules fly, der på dettenordlige sted må lande på en grusbane (fi-gur 3). Men der er stadig omkring 350 kmuvejsomt fjeldterræn mellem Station Nordog Hans Tausen Iskappe. På denne stræk-ning blev udstyret transporteret med etmindre propelfly, der var udstyret med ski,så det kunne lande på de højere flade deleaf Hans Tausen Iskappe (figur 4). Der er så-ledes meget arbejde forbundet med blot atflytte glaciologer og deres udstyr i stilling.Og først når det er sket, kan undersøgel-serne af isen begynde.

Iskappen måles opSom en forberedelse til projektet blev deri 1993 foretaget en omfattende opmålingaf iskappens overflade og bunden underisen, for at finde det bedste sted for boringaf iskernen.Det er vigtigt, at lagfølgen i isener så uforstyrret som overhoved mulig. Ef-ter opmålinger af isens overflade og tyk-kelse blev borestedet på den sydlige del afiskappen udvalgt (figur 1).Her er isbevægel-sen hovedsagelig nedadrettet og landska-bet under isen er jævnt. Målingerne blevforetaget med radar fra et fly, der også varudstyret med et meget nøjagtigt satellit na-vigationssystem.

Målingerne foregår i praksis ved, at manudsender radarsignaler ned mod isoverfla-den fra en antenne og opsamler de signa-ler, der kastes tilbage til antennen.Noget afsignalet kastes tilbage fra isoverfladen,menen del af signalet trænger ned gennem isen

og kastes først tilbage fra klipperne underisen (figur 5).Ved at måle hvor lang tid dettager for signalet at vende tilbage til anten-nen, kan man kortlægge isens overflade ogbund.

I 1994 og 1995 blev der foretaget mere de-taljerede målinger af isen tykkelse medradar. Målingerne blev foretaget fra isover-fladen. Radar instrumentet blev her mon-teret i en kasse på en slæde trukket af ensnescooter, og radar antennerne blev ind-bygget i to små kasser med meder, dertrækkes hen over isoverfladen (figur 6).

5

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S2

/9

8

G L A C I O L O G E R N E S A R B E J D E

Figur 3. Et stort Hercules transportfly er landet på Station Nord med udstyr til Hans Tausen projektet.

Figur 4. Et mindre propelfly med ski blev brugt til landing på Hans Tausen Iskappe.

Glaciologernes arbejde

Iskappe

Bund Figur 5. Princippet i radarmålinger af isens overfladeog bund, se teksten for forklaring.

IskerneboringenEfter de omfattende forberedelser var altklar til udboring af iskernen i løbet af som-meren 1995. Boringen blev foretaget medet avanceret isbor, der er konstrueret vedGeofysisk Afdeling på Københavns Univer-sitet, og som har været anvendt til tidlige-re boringer på Indlandsisen. Iskernenskæres fri af et sæt roterende knive, derskærer en ring rundt om kernen. De is-spåner, der fræses væk suges op i en særligdel af boret, så de ikke er i vejen.Boret kanvippes, så det kommer til at ligge vandret,når iskernestykkerne skal trækkes ud (fi-gur 7 og 8). Herefter skæres der prøver tilisotopundersøgelser af isen, målinger afisens vægtfylde, registrering af smeltelag ogmåling af isens surhedsgrad.

Når der overhovedet blev udtaget iskerne-prøver i felten samt foretaget elektriskemålinger på stedet skyldes det, at der eråbenlyse fordele ved en sådan fremgangs-måde. Der spares megen tid, og visseprøver er langt nemmere at tage i felten.For eksempel undgås eventuel forureningog brud på iskernerne under en længeretransport.

Arbejdet var imidlertid forbundet medstore besværligheder. Det viste sig somfrygtet, at meget høje sommertemperatu-

rer kunne forekomme selv i 1300 metershøjde. Undersøgelser af iskerner i feltenved temperaturer på plus 5 grader er ikkesærligt fornuftigt, og vi havde derfor med-bragt et køleaggregat for at holde tempe-raturerne nede i boreteltet. Det blev imid-lertid så varmt, at målinger og pakning afiskernerne skulle ske meget hurtigt. Hertilkom, at iskernerne jo ikke kunne opbeva-

res på overfladen, hvor temperaturen i deførste 2 uger af juni nåede helt op på 8-10grader. Det var derfor nødvendigt at ud-grave en stor skakt i sneen, hvor iskerner-ne blev anbragt i velisolerede kasser. Påtrods af de høje dagtemperaturer var tem-peraturen i skakten kun omkring minus 17grader. Forklaringen skyldes den meget la-ve middelårstemperatur i Peary Land kom-bineret med en meget “tæt” sneoverfladepå Hans Tausen Iskappe. Det sidste skyldesparadoksalt nok de høje sommertempera-turer, som pakker den porøse sne så hur-tigt, at sommervarmen kun langsomt kantrænge i dybden. Det var derfor muligt atopbevare iskernerne uden temperaturpro-blemer indtil hjemsendelsen med fly tilDanmark.Her forestår mange års måle- oganalysearbejde af iskernerne i laboratoriet.Dette gælder især de kemiske analyser afiskernen samt målinger af isens isotopiskesammensætning ved hjælp af et masse-spektrometer.

Målinger af isens bevægelseEn iskappe bevæger sig meget langsomt.Lokalt omkring borestedet på Hans TausenIskappe er bevægelsen kun nogle få centi-meter om året. Men hastigheden stiger udmod kanten af iskappen. På den nordøstli-ge gletschertunge, når hastigheden således

6

G L A C I O L O G E R N E S A R B E J D EG

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

2/

98

Figur 7. Borerøret med iskerne tages ud af boreteltetpå grund af den trange plads i teltet.

Figur 8. Iskernen tages forsigtigt ud af det indre bo-rerør. (Se også omslaget).

Figur 6. Radarmålinger på overfladen af Hans Tausen Iskappe.Antennerne er monteret i de små gule kassermed meder.

7

G L A C I O L O G E R N E S A R B E J D E

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S2

/9

8

op på næsten 50 meter om året. Isbe-vægelsen bestemmes ved at måle flytnin-gen af stager, der er boret ned i isen. Desmå flytninger stiller store krav til nøjag-tigheden af målingerne. I praksis bruger vimålinger fra satellitter til bestemmelse afisbevægelsen - såkaldte GPS målinger.GPS,der står for Global Positioning System, eret system, der er udviklet af det amerikan-ske forsvar. Kernen i systemet er et antalsatellitter, der svæver i faste baner om-kring jorden i en afstand på omkring20.000 km over jordens overflade. Satellit-terne sender radiosignaler til jorden,og dekan modtages af GPS-modtagere. Ud fradisse signaler kan en GPS-modtager medstor nøjagtighed beregne, hvor i verdenden befinder sig. Stagernes flytning målessåledes ved gentagne GPS-målinger.

Målinger af isregnskabetI det nordøstlige gletscherbassin er der fo-retaget målinger af snepålejringen og af-smeltningen for at beskrive isens balance.Målingerne er foretaget ved en hel rækkestager, der er boret ned i isen. Om foråret

måler man,hvor meget sne der er faldet pågletscheren i løbet af vinteren. Man måler

sneens vægtfylde i skakte, der er udgraveti sneen. (figur 9).Herved kan man beregne,hvor meget is,denne snepålejring svarer til.Tilsvarende målinger foretages igen om ef-teråret,når sommerens afsmeltning er slut.På denne kan man holde regnskab medstørrelsen af afsmeltningen og snepålejrin-gen og finde ud af om iskappen er i balance.

Boringer med varmt vandTemperaturen gennem gletschertungenblev også målt i gletscherbassinet. Målin-gerne blev foretaget i et hul, der var boretgennem den 280 meter tykke is. Der blevanvendt et specielt varmtvandsbor, der erudviklet ved GEUS. Boret spuler sig vejned gennem isen ved hjælp af varmt vandunder højt tryk (figur 10). Smeltevandpumpes op fra isoverfladen og varmes optil 70 grader.Derefter pumpes det gennemhøjtryksslanger til et afgangsrør med endyse, der smelter sig vej ned gennem isen.Denne boremetode er meget hurtigereend kerneboringer. Og den anvendes der-for ofte til boringer, hvor man blot skal ha-ve et dybt hul i isen til målinger.

Figur 9. Målinger af snepålejringen. Sneens vægtfyl-de bestemmes ud fra prøver udtaget i sneskakte.

Figur 10.Varmtvandsboring på gletschertunge, der flyder ud fra Hans Tausen Iskappe.

Figur 11. Glaciolog lejr ved borestedet på toppen af Hans Tausen Iskappe.

Landsbyerne i ødemarkenDet kan være et hårdt slid at arbejde somglaciolog.Tunge kasser med udstyr skal flyt-tes rundt på isen,huller skal bores,og skak-te skal graves til mange meters dybde. Deter derfor vigtigt, at vi bor og lever nogen-lunde godt. En landsby af solide kuppeltel-te, der er bygget med eskimoernes iglosom forbillede, var hjemmet for glaciolo-gerne, der i 1995 borede iskernen fri påHans Tausen Iskappe (figur 11). I begyndel-sen af juni var vejret så varmt, at frokostenkunne indtages udendørs (figur 12), og desanitære installationer på iskappen skal og-så være i orden (figur 13). Fra borelejrenblev radio kommunikationen til omverdenstyret, og der blev holdt daglig radiokon-takt med glaciologerne, der arbejdede i detlavtliggende gletscherbassin. Lejren var herplaceret ved iskanten (figur 14), fordi af-smeltningen er så stor, at campering på isenkan være en meget våd fornøjelse.

Den daglige transport rundt på iskappen fo-regår med snescootere. På de højtliggendecentrale dele af Hans Tausen Iskappe bliversneen liggende fra år til år og overfladen erderfor ideel til kørsel med snescootere. I delavere højder er forholdene dog anderledes.Store våde snesumpe udvikles hver som-mer,og alt færdsel på isen må i perioder ind-stilles (figur 15). Det er først muligt at be-væge sig rundt på overfladen igen, når sneener væk eller frosset til igen sent på somme-ren. Erfaringerne fra arbejdet på Hans Tau-sen Iskappe viser dog, at det er muligt påsikker vis at bevæge sig rundt på den smel-tende gletschertunge, selv om der optræderfloder af smeltevand på overfladen (figur16). Herved kunne brugen af dyre helikop-tere begrænses til et absolut minimum, og

arbejdet kunne gennemføres inden for pro-jektets økonomiske rammer.

Livet på isen er andet end arbejde,det er og-så fantastiske oplevelser og godt kamme-

ratskab. Hans Tausen projektet har derforikke kun skabt ny videnskabelig viden, mendet har også skabt varige menneskelige for-bindelser mellem nordiske forskerkolleger.

Figur 12. En varm dag i juni. Frokosten indtages uden for køkkenteltet.

Figur 13. Det lille sted på isen! Vandret flag betyder “optaget”!

8

G L A C I O L O G E R N E S A R B E J D EG

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

2/

98

Hvad iskernen kan fortælleDen 345 meter dybe iskerne, der er borethelt til bunden af Hans Tausen Iskappe, gi-ver mange oplysninger om klimaet og is-kappens skæbne efter istiden. Iskernen eret snit igennem hele iskappens levetid, oghvert enkelt årlag indeholder oplysningerom tilstanden i atmosfæren, da sneen faldt.Målinger af isens iltisotoper, kemiske sam-mensætning og indhold af støvpartiklerfortæller hver deres historie.

Iltisotoperne fortæller om temperaturen.Langs hele iskernen måler man isens ind-hold af den tunge iltisotop 18O. I praksis ud-trykkes dette indhold i forhold til en stan-dard, som ligger tæt på verdenshavenesisotopiske sammensætning.Og det angives ipromille (‰) ved parameteren (18O). Erfa-ringen viser, at der er en sammenhæng mel-lem (18O) værdien af årets nedbør og ste-dets årlige middeltemperatur. Jo kolderedet er, når nedbøren falder, jo mere negativbliver (18O) værdien af isen. En ændring på1‰ i (18O) svarer til en temperaturændringpå ca. 1,5°C.Ved at måle (18O) værdien afisen for dybere og dybere lag af iskernen, fåsoplysninger om ældre og ældre tiders klima.

Alderen af islagene i en iskerne kan opnåsved matematiske modelberegninger, ellerved at finde lag med en helt speciel kemisksammensætning. Et sådan lag kan for ek-sempel stamme fra et stort vulkanudbrud.Under vulkanudbrud, sendes der storemængder svovlgasser ud i atmosfæren. Ef-terhånden vaskes gasserne dog ud af luftenog danner på denne måde lag i iskappernemed højt svovlsyreindhold. Isens syrevær-dier måles direkte i felten på rensede isker-ners overflade ved elektriske målinger,såkaldte ECM (Electical Conductivity Met-hod) målinger. Princippet i målingerne erbaseret på det faktum, at jo større syreind-hold isen har, jo større strøm kan den lede.Flere store kendte vulkanudbrud er pådenne måde fundet i Hans Tausen iskernen.

Selv om Hans Tausen iskernen endnu ikkeer færdiganalyseret, så har den allerede“fortalt” os en historie, der sammen medundersøgelserne af geologien og afsmelt-ningen på isen, giver et billede af iskappensliv og Peary Lands klimaændringer.

Figur 14. Glaciolog lejr ved iskanten af Hans Tausen Iskappe.

Figur 15. Snescooter i vanskeligheder i snesump på Hans Tausen Iskappe.

Figur 16. Passage af smeltevandsflod med snescooter på Hans Tausen Iskappe.

9

G L A C I O L O G E R N E S A R B E J D E

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S2

/9

8

Iskappens tidlige historieDe geologiske undersøgelser af landska-berne omkring Hans Tausen Iskappe for-tæller om iskappens udbredelse mange årtilbage i tiden. Fundet af sedimenter, somer afsat af isen, viser, at iskappen tidligerehar været meget større. På mange bjerg-toppe nord for Hans Tausen Iskappe er derfundet blokke af fremmede bjergarter, somer transporteret til området af et langtstørre isdække (figur 17). På dette tids-punkt var de store dale nord for iskappenfyldt med is og Hans Tausen Iskappe hangsammen med de andre lokale iskapperomkring den. Landskabet syd for iskappenviser, at Indlandsisen også havde en størreudbredelse på dette tidspunkt, og der ergod grund til at formode, at Hans TausenIskappe og Indlandsisen var sammenhæn-gende ved slutningen af sidste istid. Da isti-den havde sluppet sit tag startede afsmelt-ningen og den kulminerede under detklimatiske optimum, der indtrådte for6000-8000 år siden. Her var temperaturen4-5 gradere varmere end i dag. Storemængder smeltevand, fra det da megettykkere isdække, gravede store floddaleud, som i dag kan ses højt oppe på dalsi-derne i blandt andet Nordpasset (figur 1og 18). Kulstof-14 dateringer af muslinge-skaller viser, at Nordpasset blev isfrit for7300 år siden. Skallerne er fundet i fjord-sedimenter (figur 19), der er hævet mangemeter i vejret, efter det tykke isdække for-svandt. Datidens varmere klima afsløresogså af fundet af 5000-6000 år gammeltdrivtømmer i fjordene nord for Hans Tau-sen Iskappe. Disse fund afslører, at fjorde-ne på det tidspunkt var periodevis isfrie,forhold som er markant forskellig fra nuti-den, hvor fjordene er dækket af havis åretrundt (figur 20).Men overlevede Hans Tau-sen Iskappe det klimatiske optimum ?

Da iskappen forsvandtSom tidligere beskrevet, så fortæller iltiso-toperne, udtrykt ved (18O), om temperatu-ren på det tidspunkt,da sneen faldt.Fra toptil bund af Hans Tausen iskernen blev dertaget prøver til måling af isens indhold afden tunge iltisotop 18O.Resultatet af målin-gerne er gengivet på figur 21. Analyser afiltisotoperne fra andre grønlandske isker-ner viser alle et karakteristisk træk, der

10

K L I M A , I S O G L A N D S K A BG

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

2/

98

Klima, is og landskab

Figur 17. På bjergtoppene omkring Hans Tausen Iskappe finder man blokke af fremmede bjergarter, der ertransporteret til området af et langt større isdække. Foto: Jon Landvik

Figur 19. Muslingeskaller fastsiddende i hævede fjordsedimenter i Nordpasset. Kulstof-14 dateringer af skal-lerne viser, at denne dal blev isfri for 7300 år siden. Foto: Jon Landvik.

Figur 18. Nordpasset nord for Hans Tausen Iskappe har været fyldt med is. Da isen smeltede gravede smelte-vandet store flodlejer ud, der i dag hænger højt oppe på dalsiderne. Foto: Jon Landvik.

klart viser springet til et meget varmereklima efter sidste istid. Det ses som enpludselig og markant stigning i (18O) værdi-erne på 6-7 ‰.Som det fremgår af figur 21,så genfinder man ikke dette træk i HansTausen iskernen. Ganske vist er værdiernenoget lavere i de nederste ca. 65 m af is-kernen, men de er alt for høje til at vise, atis fra sidste istid er til stede i Hans Tausenkernen. Dette fortæller, at iskappen ikkeoverlevede det varme klima under det kli-matiske optimum for ca. 6000-8000 år si-den.Afsmeltningen fra iskappen har i den-ne periode været så stor, at den langtovergik den årlige tilførsel af sne, og iskap-pen bukkede til sidst under og smeltedehelt bort.

Andre forhold kan være medvirkende tilen øget afsmeltning. Målinger af tempera-turen gennem isen i det nordøstligegletscherbassin viser, at temperaturen vedbunden i dag er meget tæt på nul grader.Kun en lille opvarmning vil derfor kunneøge bundtemperaturen af gletschertungentil smeltepunktet. Herved begynder isen atglide over bunden, hvilket kan forøge isbe-vægelsen betragtelig. Dette kan forårsageen forstærket afsmeltning, da meget mereis dræner ud fra iskappen og ned i lavereog varmere områder. En sådan mekanisme

kan have bidraget til bortsmeltningen afHans Tausen Iskappen i det varmere klimaunder det klimatiske optimum.

I det nordlige Canada viser tilsvarendeiskerneanalyser, at iskapperne her overle-vede denne varmeperiode, da man i bun-den af iskernerne finder den kolde is frasidste istid. Resultaterne peger derfor på,at Hans Tausen Iskappe er meget merefølsom overfor svingninger i klimaet endde tilsvarende canadiske iskapper.

Iskappen genopstårAndre undersøgelser af iskernen giver etfingerpeg om den senere opbygning af is-kappen, som vi kender den i dag, men ogsåom alderen af iskappen. Det drejer sig omundersøgelser af isens karakter, dens ind-hold af støvpartikler og kemiske sam-mensætning.

Den klare isEn iskappes overfladelag er porøse, og selvi en dybde af omkring 50 m er årlageneendnu ikke omdannet til gletscheris. Dettesker først i omkring 100-150 meters dyb-de.Men varme somre kan fremskynde om-dannelsen af sneen, især i de øverste 40 maf iskappen. Dette er tilfældet for HansTausen Iskappen, som udviser en meget

11

K L I M A , I S O G L A N D S K A B

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S2

/9

8

Figur 20. Gletschertunger nord for Hans Tausen iskappe møder i dag det frosne hav. Men fundet af gammelt drivtømmer viser, at fjordene i perioder var isfrie for en5000-6000 år siden. Foto: Jon Landvik.

-26 -27 -28

300

200

100

0

-29 18O ‰

dybd

e i m

eter

und

er o

verf

lade

n

1900

1000

1 efter kristus

Figur 21.Viser (18O) værdien af 55 cm prøver langshele iskernen fra top til bund. Årstal for lag i isen erangivet. (18O) værdierne er udglattede.

kraftig forøgelse af isens vægtfylde over deførste ca. 40 meters dybde. De varmesomre opvarmer overfladen til smelte-punktet, og smeltevandet siver nogle cen-timeter ned i iskappen.Her er sneen undersmeltepunktet, og vandet genfryser ogdanner klare islag i den porøse sne.Tykkel-sen og hyppigheden af disse islag, som kanregistreres langs hele iskernen, adskiller sigklart fra den normale gletscheris både vedsin høje vægtfylde og ringe indhold af småluftbobler.

Hyppigheden af islagene i Hans Tauseniskernen er vist på figur 22. De antyder,hvor varmt det har været på Hans Tausenborestedets overflade tilbage i tiden. Isla-gene er mangfoldige i de nederste 200 me-ter af kernen, men antallet aftager drastiski de øverste 150 meter (figur 22). De ne-derste 50 meter af iskernen består enddaaf helt klar is uden luftbobler. Dette anty-der, at den nuværende iskappe begyndte atetablere sig under varmere forhold end idag.Varmen skyldes ikke kun klimaet, menogså det forhold, at den første sne, somblev liggende sommeren over, faldt på et is-frit landskab, der var omkring 300 meterlavere end i dag.Temperaturen ved overfla-den var derfor også højere.

Støvet sladrerPå dette tidspunkt var iskappen kun skyg-gen af sig selv. Storme havde derfor godechancer for at blæse store støvpartiklerhelt ind over isen fra de omkring liggendeisfrie områder. Men hvad siger iskernenegentlig om det? Målinger af støvpartikler iiskernen bekræfter dette billede. De viser,at de nederste dele af iskernen indeholderen overvægt af store partikler af lokal op-rindelse.Dette føjer endnu en brik til bille-det af, at Hans Tausen Iskappe på dettetidspunkt var ganske lille og under begyn-dende opbygning.

Alderen af iskappen Iskernen giver også et bud på, hvornår op-bygningen af den nuværende Hans TausenIskappe begyndte. Som tidligere nævnt op-træder der lag med et højt syreindhold fle-re steder langs iskernen. Disse lag marke-rer store vulkanudbrud, der har spyetstore mængder svovlgasser ud i atmos-færen (figur 23).

Generelt er isens surhedsgrad i Hans Tau-sen Iskappe tæt på at være neutral, mensIndlandsisen gennem de sidste 11.550 år ersvagt sur. Dette skyldes iskappens begræn-sede størrelse. Lokalt støv kan lettereblæse ind på iskappen og medvirke til neu-tralisering af isens syreindhold. Den ringeårlige nedbør på Hans Tausen Iskappe, og

de varme somre der danner kraftige islag,gør det noget vanskeligere at identificerede sure vulkanske lag i iskernen. Signalernebliver således mere udglattede end signa-lerne i iskernerne fra Indlandsisen. Derforer kun de tydeligste vulkanske horisonterangivet på figur 23.I Hans Tausen iskernen finder man de sam-me udbrud som i andre iskerner i Grøn-land. Det drejer sig blandt andet om Lakiog Eldgja udbrudene på Island, der er date-ret til år 1783 og 934.Disse horisonter var

12

K L I M A , I S O G L A N D S K A BG

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

2/

98

250

200

150

100

50

01912

stigende surhedsgrad

1783 Laki

1259

50 før kristus

934 Eldgja

dybd

e i m

eter

und

er o

verf

lade

1900

1910

1920

1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990

-25 -26 -27 -2818O ‰

dybd

e i m

eter

und

er o

verf

lade

20

15

10

5

0

‰

Figur 24. De udglattede (18O) værdier for det sidsteårhundrede. Årstal for lag i isen er angivet. Kurven vi-ser mange fællestræk med temperaturudviklingengennem dette århundrede på Grønlands vestkyst.

Figur 23. Iskernens syreværdier for nogle af destørste vulkanudbrud gennem de sidste 2000 år.Års-tal for de sure snelag er angivet. Målingen er konti-nuert langs iskernen og har en opløsning på nogle fåmillimeter langs kernen.

dybd

e i m

eter

und

er o

verf

lade

procent smeltelag

0 20350

300

250

200

150

100

50

0

40 60 80 100

Figur 22.Mængden af smeltelag i Hans Tausen isker-nen. De nederste 50 meter af iskernen er helt klaris, der er dannet ved frysning af smeltende sne.

udgangspunkt for den første lidt grove da-tering af iskernen. Desuden viser målinger-ne, at et kraftigt vulkansignal mangler - etsignal der er fundet i andre grønlandskeiskerner. Det drejer sig om et udbrud om-kring 1645 før Kristi fødsel. Dette antyder,at opbygningen af iskappen endnu ikke varbegyndt for ca. 3500 år siden.

Fundet af de vulkanske lag, som man kenderalderen på, giver også mulighed for at måletykkelsen af de enkelte årlag i iskappen.Detviser, at årlagene stort set er ens hele vejenned gennem iskernen.Med denne oplysningkan man ud fra iskernens længde beregneen cirka alder på de ældste lag nederst ikernen. En sådan beregning viser ligeledes,at de ældste lag ikke er ældre end 3-4000år.

Isen fortæller os, at iskappen har været væki mange år,og at den først er begyndt at byg-ge op for mellem 3500-4000 år siden.

Klimaet de sidste 1000 årDe klimatiske forhold i Peary Land i nyeretid afsløres også af iltisotoperne i Hans Tau-sen iskernen (figur 21). Det fremgår, at kli-maet synes at blive koldere omkring 1000år før nu, og først i det 20 århundrede sti-ger temperaturen markant. Mellem 1960er-ne og slutningen på 1920erne finder mande højeste (18O) værdier (figur 24). Detteantyder, at Peary Land følger den generelletendens af temperaturer for grønlandskestationer siden slutningen af det 19. århun-drede. Den viser, at temperaturen harværet højest for 40-70 år siden og ikke i desidste 30 år, som tilfældet er for den globa-le temperaturudvikling.

En nærmere analyse af de sidste 100 års(18O) værdier og temperaturmålinger påGrønland antyder tillige, at man i PearyLand både finder hovedtræk af temperatur-udvikling i Vestgrønland og Nordatlantengennem det 20. århundrede.Denne konklu-sion er dog behæftet med nogen usikker-hed, da de årlige (18O) værdier for ned-børen er ret “støjfyldte”. En støj der blandtandet stammer fra processer under sneenspålejring, smeltningen og genfrysning på is-kappen.

Iskappen i nutidenMen hvordan har Hans Tausen Iskappen detegentlig med nutidens klima? Dette er ikkeet helt enkelt spørgsmål, og projektet harda også flere svar på det.Tykkelsen af årla-gene i iskernen fortæller noget om iskap-pens sundhedstilstand.Normalt vil årlageneblive tyndere jo længere nede i iskappen,debefinder sig, på grund af isflydningen. “Nor-malt” skal her forstås som en iskappe i til-nærmelsesvis balance, der betyder, at på-lejringen af sne modsvares af tabet frasmeltning.Dateringen af Hans Tausen isker-nen ved hjælp af de vulkanske lag viser, atårlagene ikke bliver tyndere med dybden.Dette tyder på, at iskappen stadig er i op-bygningsfasen og vokser år for år, eller atdet kun er kort tid siden den er kommet iligevægt.

Isregnskabet omkring borestedet Foreløbige beregninger af isregnskabet om-kring borestedet fortæller også sin histo-rie. Fra borestedet stråler isbevægelsen udi alle retninger (figur 25). Ud fra målinger afisens bevægelse og isens tykkelse er detmuligt at holde regnskab med ismængdenlokalt, hvis man samtidig kender den sne-mængde, der hvert år falder på overfladen.Man kan betragte isen omkring borestedetsom en utæt tønde med en højde svarendetil istykkelsen. Hvis den mængde is, der tilstadighed flyder ud af tønden, er lige såstor, som den snemængde, der falder påden, så er området i balance og istykkelsenvil ikke ændre sig (figur 25). Hvis forholdetmellem tab og tilførsel af is ændres vil is-kappen lokalt enten vokse eller skrumpe.Beregninger af isregnskabet omkring bore-

13

K L I M A , I S O G L A N D S K A B

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S2

/9

8

Figur 25. Isen bevæger sig ud i alle retninger (blå pile ) fra borestedet centralt på Hans Tausen Iskappe. Isener lokalt i balance, hvis den mængde is, der bevæger sig ud af cylindertværsnittet, er lig den mængde sne, derfalder på overfladen.

stedet viser, at isoverfladen i dag vokseromkring 4 cm om året.

Isregnskabet i gletscherbassinetMålinger og beregninger af isregnskabet igletscherbassinet fortæller en anden histo-rie. På gletchertungerne i lavere højde skerder i dag en stor afsmeltning. Målingerne i1994-95 viser, at både vintersneen og over1 meter is smelter væk om sommeren. Deviser også, at der foregår smeltning påoverfladen helt op i højder på 1000 m overhavet. Dette udvikler i perioder storeufremkommelige sumpe af våd sne. Langtden overvejende del af dette smeltevand

trænger dog dybere ned i den kolde sne ogfryser igen. Målingerne viser at der i 1994-95 blev tilført mere sne til gletscherbassi-net end tabet fra afsmeltningen. Overskud-det svarer til en pålejring af 17 cm is igennemsnit for hele bassinet. Men målin-gerne repræsenterer kun forholdene i det-te område af iskappen og det ene år, hvorde er foretaget.

Isregnskabet for hele Hans Tausen Iskappe Gennem matematiske modelberegningerer det dog muligt at beskrive sammenhæn-gen mellem det målte isregnskab og klima-

data indsamlet på stedet. En sådan modeler opstillet på basis af alle målingerne afnedbør, temperatur og afsmeltning på HansTausen Iskappen samt klima data fra en au-tomatisk vejrstation ved Kap Moltke syd-øst for iskappen. Modellen giver mulighedfor at beregne isregnskabet for hele HansTausen Iskappen (figur 26), men den gørdet også muligt at vurdere, hvad der vil ske,hvis man ændrer på nedbøren eller tempe-raturen. Modelberegningerne viser, at af-smeltningen fra hele Hans Tausen Iskappenvar større end den totale snepålejring i1994-95, hvor målingerne er foretaget.Dette svarer til et tab af 13 cm is i gen-nemsnit over hele iskappen det pågælden-de år. Det er specielt de store flade områ-der syd for borestedet, der tegner sig fordette tab (figur 26). Det skyldes, at der ik-ke falder ret meget nedbør her sammenlig-net med den nordlige del af iskappen. Luft-masser fra nord afgiver det meste afnedbøren over den nordlige bjergrige delaf iskappen og efterlader den fladere sydli-ge del i nedbørsskygge. Mere detaljeredeanalyser af snepålejringen fra år til år, ud fraiskernens oplysninger, kan rokke lidt veddette billede.

Modellen viser entydigt, at temperaturenspiller en meget stor rolle for sundhedstil-standen af Hans Tausen Iskappe. Hvis manhæver temperaturen bare 2 grader i julimåned, hvor afsmeltningen er størst, så vilder ske så stor en stigning i afsmeltningen,at kun de højeste dele af iskappen over1200 m vil have et positivt isregnskab. Igennemsnit over hele iskappen svarer det-te til et tab af 38 cm is om året.Sænker mantilsvarende temperaturen med 2 grader ijuli måned, så svarer det til en tilvækst på0,7 cm is i gennemsnit over hele iskappen.Tilbage står der nu, at køre modellen for etklima svarende til det klimatiske optimum.

De foreløbige beregninger viser, at HansTausen Iskappen er meget følsom over forændringer af temperaturen, og de under-støtter således observationerne af, at is-kappen forsvandt og genopstod under detidligere ændringer af klimaet.

14

K L I M A , I S O G L A N D S K A BG

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

2/

98

Figur 26.Modelberegninger af isbalancen på Hans Tausen Iskappe i 1994-95.Tallene er i meter af is. De grønnefarver viser områder med positiv isbalance og de gule med negativ isbalance. Isregnskabet er negativt på delavtliggende gletschertunger, hvor der foregår en stor afsmeltningen, men også på de store flade områder syd forborestedet. Borestedet er angivet med D og gletscherbassinet mod nordøst er indtegnet med rød stiplet linie.

900

25 km

800

1000

1000

1000

1000

1300

1200

1200

1200

Hans Tausen IskappeD

900

800

800

1000

1100

1000

1000

1100

1200

1000

900

Adolf JensenFjord

Ymer

Glet

scher

Odi

nFjo

r d

Nordpasset

J. P. KochFjord

0

-0,8

-2

0,40,2

isbalance

pose

tivne

gativ

Hans Tausen Iskappe ProjektetHans Tausen Iskappe Projektet er støttet afNordisk Ministerråds Miljøforskningspro-gram 1993-1997. Syv institutioner fra Dan-mark, Island, Norge og Sverige har deltageti projektet.

Følgende personer har deltaget i HansTausen Iskappe Projektet:

Jon Landvik og Anette Hansen, Universi-tetsstudierne på Svalbard (UNIS), Box 156,N-9170 Longyearbyen, Norge

Peter Jonsson, Lunds Universitet, Box 118,S-221 00 Lund, Sverige

Sigfús J. Johnsen og Árny É. Sveinbjörns-dóttir, Islands Universitet, IS-107 Reykjavik,Island

Henrik B. Clausen, Dorthe Dahl-Jensen,Niels Gundestrup, Claus U. Hammer,Christine Hvidberg, Karen NørgaardMadsen, Mia Stampe og Jørgen PeterSteffensen,Niels Bohr Institutet for Astro-nomi, Fysik og Geofysik, Juliane Maries Vej30, 2100 København Ø, Danmark

Niels Reeh, Dansk Center for Telemåling,Institut for Elektromagnetiske Systemer,Bygning 348, Danmarks Tekniske Universi-tet, 2800 Lyngby, Danmark

Carl Egede Bøggild,Ole B.Olesen,Wolf-gang Starzer, Henrik Højmark Thomsenog Anker Weidick, Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse (GEUS),Thoravej8, 2400 København NV, Danmark

Kristian Keller, Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV,Danmark

15

K L I M A , I S O G L A N D S K A B

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S2

/9

8

Polhavets klima og Hans Tausen IskappeAf Carl Egede Bøggild

Hans Tausen Iskappes flade form kombineret med beliggenheden på et plateau, gør denmeget følsom overfor højdebetingede afsmeltningsforhold eller snepålejringsforhold.Hvis vi kigger omkring Iskappen for at finde, hvor den nærmeste kilde til nedbør kanvære, må det blive det store polhav, der strækker sig helt over til Sibirien og Alaska. Pol-havets klima og indflydelsen på iskappen synes at være oplagt, bl.a. fordi mindre gletsche-re kan eksistere helt ned til 200 meter over havniveau oppe ved Grønlands nordligstepunkt Kap Morris Jessup, medens glaciationsgrænsen gravis stiger sydover, og ligger op-pe i ca. 1000 meter ved Hans Tausen Iskappes nordlige afgrænsning.

Vi ved, at havisens dækningsgrad udfor den nærmeste kyst har stor betydning for af-smeltning og nedbørsforhold på en gletscher; kort sagt for gletscherens massebalance.F.eks. ses ved “polynier” (dvs. områder med overvejende åbent vand i et ellers havisdæk-ket område), både ved Thule og Nordostrundingen, at glaciationsgrænser findes helt nedtil omkring havniveau,og at grænsen hæves væk fra polynien.Årsagen til dette forhold er,at åbent vand om vinteren afgiver store mængder damp, som krystalliserer i atmosfærenog aflejres som sne på nærliggende fjelde og som lidt efter lidt opbygger gletscherne.

I denne forbindelse bliver havisforholdene i polhavet interessant for Hans Tausen Iskap-pe. Specielt den havis som ligger tættest på iskappen. Men, hvorledes varierer havisdæk-ket med de naturlige fluktuationer i klimaet? Dette spørgsmål kan vi ikke umiddelbartbesvare, da der kun eksisterer få observationer fra dette område. Men der er ca. 25 årssatellitdata til rådighed, som viser havisdækkets udbredelse omkring nordpolen.

Sådanne data har indgået i modelberegninger udført af amerikanske forskere over at-mosfærens og havets cirkulation under forskellige klimatiske forhold i polhavet og detnordligste Grønland (se figurtekst).Den nøjagtige betydning for Hans Tausen Iskappe af disse forskellige vejrtyper er ikkekendt. Men når luften f.eks. under en højtryksperiode passerer kystlinien og presses opmod fjeldene, vil den afgive nedbør, som for det meste falder som sne, dvs. giver et po-sitivt bidrag til masseregnskabet. Måske er der en sammenhæng mellem disse klimatil-stande, og svingningerne i isotopkurven (Fig.24) for de sidste 100 år.

Figuren illustrerer resultaterne af modelberegningerne af havisens bevægelsesmønster i hhv. “højtryks” og“lavtryks” perioder af 4-6 års varighed. Disse to tilstande repræsenterer yderligheder i klimaet. Figuren vi-ser, at under højtryksforhold vil der forekomme en kraftig vind og isbevægelse fra nordlig retning og nedmod Peary Land. I lavtryksperioder derimod, vil der være en østgående is- og atmosfære bevægelse, som eren del svagere.

1000 km 1000 km

Nor

dlige

Polar

kreds

Nor

dlige

Polar

kreds

Relativt lavtrykRelativt højtryk

GrønlandCanada

Alaska

Norge

Sibirien

Island

Nordpol

GrønlandCanada

Alaska

Norge

Sibirien

Island

Nordpol

Læs mere om Hans Tausen Iskappe iPolarfronten Nr. 2. 1998. Udgivet afDansk Polarcenter (tlf. 32 88 01 00).

Danmarks og Grønlands GeologiskeUndersøgelse (GEUS) er en forsknings-og rådgivningsinstitution i Miljø- og Ener-giministeriet.Institutionens hovedformål er at udførevidenskabelige og praktiske undersøgel-ser på miljø- og energiområdet samt atforetage geologisk kortlægning af Dan-mark, Grønland og Færøerne.

GEUS udfører tillige rekvirerede opgaverpå forretningsmæssige vilkår.Interesserede kan bestille et gratis abon-nement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS.Bladet udkommer 4 gange om året.Henvendelser bedes rettet til:Knud Binzer

GEUS giver i øvrigt gerne yderligere op-lysninger om de behandlede emner ellerandre emner af geologisk karakter.

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

GEOLOGI - NYT FRA GEUS er redigeretaf geolog Knud Binzer (ansvarshavende) isamarbejde med en redaktionsgruppe påinstitutionen.

Skriv, ring eller mail:GEUSDanmarks og Grønlands Geologiske UndersøgelseThoravej 8, 2400 København NV.Tlf.: 38 14 20 00 Fax.: 38 14 20 50E-post: geus@geus.dkHjemmeside: www.geus.dk

GEUS publikationer:Hos Geografforlaget kan alle GEUS’ ud-givelser købes.Henvendelse kan ske enten på tlf.:63 44 16 83 eller telefax: 63 44 16 97E-post: go@geografforlaget.dkHjemmeside: www.geografforlaget.dk

Adressen er:GEOGRAFFORLAGET 5464 Brenderup

ISSN 1396-2353

Produktion:Carsten Thuesen, GEUS Grafisk

Tryk: From & Co.

Forsidebillede: Henrik Højmark

Illustrationer: Carsten Thuesen

P O S T B E S Ø R G E T B L A D

0900 KHC

16

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S2

/9

8

Grundvandet i Danmark - kort fortaltNy udgivelse i GEUS’ “kort fortalt” serie

Når is og sne smelter, og når det regner på vore himmelstrøg, bliver noget af dettil grundvand.

• I 1991 udgav det daværende DGU bogen “Grundvand og drikkevand - kort fortalt”.Bogen har været udsolgt i nogle år,og da vand og drikkevand er mere aktuelt end no-gensinde, blev det besluttet at udarbejde en helt ny bog i serien om samme emne.

• Den nye bog har fået titlen:“Grundvandet i Danmark - kort fortalt”. I en række ka-pitler beskrives vandets kredsløb, vandets kemiske sammensætning, hvor grundvan-det findes i jorden, hvordan man får det op, hvor gammelt det er og meget mere;som noget nyt er der et kapitel om truslerne med grundvandet.

• Bogen henvender sig til undervisere og elever i folkeskolen og gymnasiet, men alleinteresserede i emnet kan få udbytte af at læse bogen, der er populær i ordets bed-ste betydning.

• Bogen er på 48 sider med mange illustrationer og billeder i farver.

Bogen kan købes hos Geografforlaget og koster 88 kr. eksklusive forsendelse.

Kort

fort

alt

i danmark

G E U S

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSEMILJØ- OG ENERGIMINISTERIET