The future of a summer town

1Udviklingsrapport for Hornbæk Dit Hornbæk

Udviklingsrapport for Hornbæk BymidteDit Hornbæk

Udviklingsrapport for Hornbæk 2 Dit Hornbæk

Dit Hornbæk

Redigeret af: UiWETekst: Christian Pagh, Jacob Blak, Laura BoysenLayout: UiWEIllustrationer: UiWE

Udgivet: November 2010

Opdrag: Teknisk forvaltning/Helsingør KommuneMørdrupvej 15DK-3060 Espergærde

UiWESølvgade 30 kld. th.DK-1307 København Kwww.uiwe.dk



Forord

Dit Hornbæk Udviklingsrapport er udarbejdet af kulturdesign-bureauet UiWE i samarbejde med Helsingør Kommune. Rapporten udspringer af Helsingør Kommunes beslutning om at kortlægge behov, ønsker og ideer blandt Hornbæks brugere – fastboende, sommerhusejere, turister og erhvervsdrivende. Kortlægningen skal understøtte udviklingen af Hornbæk Bymidte.Resultaterne fra Dit Hornbæk vil indgå i arbejdet med en ny lokalplan for Hornbæk Bymidte. Endvidere er det håbet, at rapportens formulering af værdier og idéer kan virke som et fælles fundament for udviklingen af Hornbæk. Rapporten skitserer derfor også organisatoriske og praktiske initiativer til både kommunale, private og frivillige aktører.Rapportens anbefalinger, udviklingsperspektiver og idéer står for UiWEs regning. De skal ses som inspiration til, hvordan Hornbæks borgere, brugere, besøgende og erhvervsdrivende sammen med Helsingør Kommune kan skabe et mere levende, kvalitetsorienteret og fremtidssikret Hornbæk.

UiWE November 2010


INdHoLdSForTEGNELSE

INdLEdNING: HUrTIGT oVErBLIK

Sammenfatning 6 Idéoversigt 8

HoVEdEL 1: KorTLÆGNING

Kapitel 1: Om Dit Hornbæk proces og dataafrapportering 10

Kapitel 2: Kortlægningens hovedpointer 20 Trafik – om de trafikale forhold 22 Bymiljø – om det fysiske miljø 26 Byliv – om det liv, der ønskes 32 HoVEdEL 2: ANBEFALINGEr

Kapitel 3: Udviklingsperspektiver for Hornbæk 38 En vision for Hornbæk 40 Fire udviklingsperspektiver 42 Kapitel 4: Idékatalog 46 Hornbæk Hotspots – ideer til udvalgte byrum 48 Hornbæks Miljø – ideer til det generelle bymiljø 52 Hornbæk Destinationer – ideer til mødesteder 56 Hornbæks Byliv – ideer til aktiviteter 58

Kapitel 5: Om Organisation, implementering, kommunikation 60

Dit Hornbæk Udviklingsrapporten er struktureret i to dele: en kortlægning af behov, ønsker og ideer registreret i Hornbæk (kapitel 1 & 2) og en række anbefalinger (kapitel 3, 4 & 5) udarbejdet af UiWE.


SAmmENFATNINGFormålet med Dit Hornbæk er at kortlægge behov, ønsker og ideer blandt Hornbæks brugere – fastboende, sommerhusejere, turister og erhvervsdrivende - med henblik på at understøtte udviklingen af Hornbæk Bymidte.

Udgangspunktet for Dit Hornbæk er en behovsundersøgelse og en række møder gennemført i løbet af sommeren 2010. I kapitel 1 beskrives den kortlægningsproces, der har fundet sted og det indkomne input fra borgere, sommerhusejere, turister og interessenter.

Kortlægningen peger på, at Hornbæk står over for en række udfordringer. Der er en generel oplevelse af, at Hornbæk har brug for et markant, kvalitativt løft. Der er især fokus på standarden i bymiljø, trafikløsninger og by- og handelsliv. I kapitel 2 er det indkomne materiale filtreret gennem tre temaer:

Trafik – om de trafikale forhold Bymiljø – om det fysiske miljø Byliv – om det liv, der ønskes Der er et klart ønske om at udvikle en række steder i bymidten, blandt andet ved Hovedgaden, ved Havnen og på Øresundsvej. Særligt peges på, at der er behov for en generel forskønnelse af byen, fleksible trafikale løsninger og bedre forbindelser mellem Bymidte, Strand og Havn. Udover de konkrete forhold peges der på, at Hornbæk har brug for en klarere identitet og retning for at forblive en attraktiv byoplevelse – både for fastboende og turister

Rapportens anden hoveddel består af en række anbefalinger, der understøtter udviklingen af Hornbæk. I kapitel 3 peger vi på vigtigheden af at koncentrere og understøtte Hornbæks særlige kvaliteter. Med udgangspunkt i Visionen for Helsingør præsenteres fire udviklingsperspektiver, der kan virke som guidelines for fremtidig udvikling og planlægning i Hornbæk:

Hornbæk tættere på det autentiske Hornbæk tættere på naturen Hornbæk tættere på det lokale Hornbæk tættere på en levende by

I kapitel 4 præsenteres en række ideer og strategier, der udspringer af kortlægningen og UiWEs analyse- og udviklingsarbejde. Ideerne er organiseret i fire temaer:

Hornbæk Hotspots – ideer til udvalgte byrum Hornbæk Miljø – ideer til det generelle bymiljø Hornbæk Destinationer – ideer til nye mødesteder Hornbæk Byliv – ideer til aktiviteter

På de følgende sider er der en oversigt over de præsenterede ideer.

I det afsluttende kapitel ”Organisation, implementering og kommunikation” skitseres, hvordan man kan arbejde helhedsorienteret med en række initiativer, der hver især og sammen er med til at understøtte udviklingen af Hornbæk. Det drejer sig især om at afsøge nye samarbejder mellem private, kommunale og frivillige aktører med fokus på at løfte Hornbæk som helhed.


Hornbæks fire udviklingsperspektiver, der udvikles yderelige på side 42-45

HorNBÆK TÆTTErE på dET AUTENTISKE

HorNBÆK TÆTTErE på dET LoKALE

HorNBÆK TÆTTErE på NATUrEN

HorNBÆK TÆTTErE på EN LEVENdE By


HOTSPOTS VED VANDET & HAVNEN

SAMMENBINDING AF BY OG NATURStyrk adgange og forbindelser til naturoplevelser.

UDVIKLING AF HAVNENUnderstøt udviklingen af et levende og autentisk havnemiljø.

NYE RUTER OG DESTINATIONER PÅ STRANDENSkab sammenhængende tilbud til strandgæsterne.

FORBINDELSER MELLEM BY OG STRANDStyrk samspil og sammenhæng mellem by og strandmiljø.

EN LEVENDE STRANDPROMENADEEtablér en sæsonbestemt strandpromenade forbeholdt gående og cyklende og evt. sivetrafik.

HOTSPOTS VED HOVEDGADEN:

EN LEVENDE BYGADE Indret Hovedgaden så den understøtter by- og handelsliv.

STEJLEPLADSEN STYRKETStejlepladsen kan gøres til et mere attraktivt, fleksibelt byrum.

BYENS PLADSSkab en samlingsplads i forbindelse med Hovedgaden. FOKUS PÅ BAGGÅRDE OG STIERUdnyt baggårde og stier i Hornbæk Bymidte.

HORNBÆK DESIGNMANUALFælles retningslinjer for byens indretning.

NATUREN I BYENHornbæks natur skal mærkes i byen.

PLANER FOR PARKERINGSPLADSERNE Parkeringspladserne kan spille en positiv rolle i bymiljøet.

BUTIKKER DER PASSER TIL BYEN Indret butikker, så de understøtter bymiljøet.

STRATEGI FOR TOMME BYGNINGERArbejd med at aktivere de tomme bygninger.

HORNBÆK FOR ALLETænk tilgængelighed ind i bymiljøet.

DUGNAD FOR HORNBÆKFælles arbejdsuge i bymidten.

LYSETS BYFokus på lys i byudsmykningen.

LEGENS BYIndret Hornbæk, så man kan lege i den.

HORNBÆK HOTSPOTS - Idéer til udvalgte byrum (s. 48)

HORNBÆK BYMILJØ - Idéer til det generelle bymiljø (s. 52)


HORNBÆK DESTINATIONER - Idéer til mødesteder (s. 56)

HORNBÆK STRANDBARUndersøg mulighederne for skabe en strandbar på Hornbæk strand.

EN FISKERESTAURANT I HAVNENHavnen bør undersøge mulighederne for en attraktiv fiskerestaurant i havnen.

HORNBÆK BIBLIOTEKSCAFÉHornbæk Bibliotek kan indrettes som byens mødested og café.

LYSETS HUS PÅ MUSEUMSGRUNDENEt kulturhus kan spille en positiv rolle for Hornbæk.

FORMIDLING AF HORNBÆKS NATURStyrk formidlingen af strand- og naturliv i Hornbæk.

UDVIKLING AF HELÅRSAKTIVITETERAktivitetstilbud, der kan virke udover årstiderne.

ÅRSTIDERNES HORNBÆKFormidlingsinitiativer, der skaber anledninger til at komme til Hornbæk.

STYRK HORNBÆKS TRADITIONERSamlingspunkter kan skabe synergi mellem byens tilbud.

HANDELS- OG RESTAURATIONSLIV ER BYLIVHandelslivet skal engagere sig Hornbæks bymiljø.

TÆTTERE PÅ UNGDOMSLIVETFokus på initiativer for unge.

ET LEVENDE BYLIVSkab gode rammer for aften- og natteliv.

HORNBÆK BYLIV - Idéer til nye aktiviteter (s. 58)



Kapitel 1: Proces og dataafrapportering

Dit Hornbæk undersøgelsen rummer en række delelementer herunder postkortundersøgelse, digitale spørgeskemaer og interessent- og borgermøder. Her beskrives processen bag Dit Hornbæk og det indkomne datainput fra borgere, sommerhusejere, turister og interessenter.


INTrodUKTIoN TIL dIT HorNBÆK procESSEN

Udgangspunktet for Dit Hornbæk var en kortlægning af behov og ideer til Hornbæk Bymidte. Kortlægningen havde særligt fokus på områderne: Hornbæk Hovedgade og Hornbæk Havn / Øresundsvej / Stranden.

Opgaven involverede at få fat i en række forskellige målgrupper og sikre en bred besvarelse indenfor et begrænset tidsrum. Vi lagde vægt på at få centrale aktører i Hornbæk i tale og etablere en bred dialog med såvel fastboende som sommerhusejere, turister og erhvervsdrivende. Derfor inkluderede processen såvel indslag i byens rum, undersøgelser på internettet samt en række møder.

Dit Hornbæk processen bestod af følgende elementer:

Plakater, postkasser og postkort uddelt i ca. 20 butikker, caféer, restauranter ol.

Digital spørgeskemaundersøgelse - gennemført på hjemmesiden www.dithornbaek.dk.

To interessentmøder og byvandringer med relevante interessenter - med fokus på henholdsvis Hovedgaden og Havn / Øresundsvej / Stranden.

Offentligt udviklingsmøde og byvandring.

I de følgende opslag beskrives tilgang og udbytte for de forskellige elementer.

Udover de nævnte elementer har Helsingør Kommune modtaget en række oplæg, kommentarer og idéer; de er også så vidt muligt er taget med i betragtning. Endvidere har UiWE gennemført egne undersøgelser og iagttagelser i Hornbæk Bymidte samt desk research i forhold til tidligere forslag, planer ol.

Skriv et postkort og vær med til at udvikle Hornbæk Bymidte

Bidrag til en udviklingsorienteret lokalplanPostkortene er en del af en undersøgelse af behov og ideer i Hornbæk iværksat af Helsingør Kommune. Formålet er at få et billede af, hvordan borgere, besøgende og sommerhusgæster oplever Hornbæk, og hvad de ønsker for byen. I fokus er Hornbæk Bymidte, især Hovedgaden (Nordre Strandvej) og området mod vandet og Hornbæk Havn. Alle svar indgår i grundlaget for en ny lokalplan for Hornbæk Bymidte.

I september har du mulighed for at deltage i en byvandring, hvor forslag og ideer til udviklingsplanen for Hornbæk vil blive præsenteret og debatteret.

På www.dithornbaek.dk kan du læse mere og uddybe dine tanker og ideer. Vi glæder os til at få indblik i dit Hornbæk! Helsingør Kommune.

Hvordan skal Hornbæk Bymidte se ud i fremtiden?

Hvad ønsker du for Hovedgaden?

Hvad ønsker du ved vandet og Havnen?

Hvad er det bedste ved Hornbæk Bymidte, og hvad skal vi forandre? Det vil vi gerne spørge dig om! Udfyld derfor postkortet og smid i én af de hvide postkasser – eller besøg:

www.dithornbaek.dk

Plakater i HornbækWebsiden www.dithornbaek.dk


poSTKorT oG dIGITAL UNdErSøGELSE

dIT HorNBÆK poSTKorTKAmpAGNEFra juni til september 2010 gennemførte UiWE en undersøgelse blandt borgere og besøgende i Hornbæk via postkort, plakater og postkasser i byen. Fire postkasser blev opstillet i byen og postkort fordelt til butikker, caféer, banker og biblioteket. Vi modtog i alt 141 postkort fra 67% fastboende, 22% sommerhusejere og 4% turister. Dertil kom 7% andre besvarelser (hovedsagligt erhvervsdrivende eller ansatte i byen).

Vi søgte i postkortundersøgelsen at få et billede af borgeres og besøgendes behov og ønsker til konkrete steder i byen, samt generelle behov og ønsker. Spørgsmålene er udarbejdet sammen med Helsingør Kommune.

Postkortenes spørgsmål:

Hvad kunne du godt tænke dig mere af:

1) I området ved Hornbæk Havn? 2) På Hornbæk Hovedgade? 3) I Hornbæk Bymidte generelt?

Udover at kunne rumme svar, informerede postkortene også om muligheden for udfylde et mere omfattende spørgeskema på internettet.

dIT HorNBLÆK SpørGESKEmAUNdErSøGELSEPå internettet gennemførtes en mere dybdegående digital spørgeundersøgelse om borgernes og besøgendes forhold til byens identitet. Vi modtog i alt 100 besvarelser fordelt på 84% fastboende, 13% sommerhusejere, 1% turister og 28% andre (herunder en del blanke besvarelser).

Vi spurgte i den digitale spørgeundersøgelse bl.a. om følgende:

1) Hvilke ord forbinder du med Hornbæk? Positive/negative

2) Hvad synes du, det er vigtigt at bevare i Hornbæk Bymidte? 3) Hvad synes du, der er for lidt og for meget af i Hornbæk Bymidte? 4) Hvad kunne du tænke dig, at der var mere eller mindre af på Hornbæk Hovedgade? 5) Hvad kunne du tænke dig, at der var mere eller mindre af ved vandet - Hornbæk Havn/ Øresundsvej? 6) Hvad kunne du tænke dig, at der var mere eller mindre af på Stejlepladsen i Hornbæk? 7) Har du konkrete ideer til Hornbæk Bymidte?


EmNEr I BESVArELSErNE

Opstillingerne herunder viser et forholdsmæssigt billede af hvilke områder, de adspurgte havde særligt fokus på i de i alt 241 besvarelser fra såvel postkort som digitale spørgeskema. UiWE har kategoriseret besvarelserne indenfor en række emneord. F.eks. dækker emnet “Trafik” over besvarelser omhandlende parkering, fartregulering, omfartsvej, cyklister etc. Et emne som “Renovering og forskønnelse” dækker over besvarelser vedrørende f.eks. Det fedtede hjørne, oprydning, facader og skiltning, blomsterkummer og beplantning ol. Emnet “Handelsliv” dækker f.eks. over butiksudvalg og butiksstørrelser.

Interessentmøde 1. september 2010: Hvad med hovedgaden?

Reno

verin

g /

Fors

kønn

else

Butik

sliv

Nog

et fo

r ung

e

Nat

klub

/ b

evill

ing

Akt

ivite

ter /

spo

rt

Kultu

rliv

/ ku

nst

Faca

der /

ski

lte

Døe

nde

by /

ked

elig

Eksk

lusi

vite

t

Mus

eum

sgru

nden

Café

liv

Oph

old

/ m

ødes

tede

r

Stat

ione

n

Fam

ilie-

rest

aura

nt

Sats

på

turis

ter

Hvad siger de fastboende generelt?


Hvad siger sommerhusejerne generelt?

Nat

klub

/ b

evill

ing

Arr

rang

emen

ter

Café

liv

Nog

et fo

r ung

e

Kultu

rliv

Butik

sliv

Stra

ndliv

Eksk

lusi

vite

t

Reno

verin

g

Char

me

Sommerhusejere efterlyser hovedsagligt aktiviteter, og byliv hele døgnet. De fastboende er overvejende optaget af byens fysiske fremtoning, den trafikale situation og udvalget af handelstilbud.

SommErHUSEjErE FASTBoENdE

Kval

itet

Kval

itet

41-64

66+

blank

0-13 14-24

25-40

ALdEr BLANdT dE dIGITALE BESVArELSEr

Alderen på de adspurgte fordelte sig som vist herunder. Som det fremgår, var der en overvægt af besvarelser blandt de 41-64 årige.


I området ved Hornbæk Havn?

Hvad kunne du godt tænke dig mere af ?

På Hornbæk Hovedgade?

I Hornbæk Bymidte generelt?

Del dine tanker om Hornbæk Bymidtes kvaliteter og udfordringer ved at lægge postkortet i en af de hvide postkasser. Find postkasserne på Biblioteket, ved Brugsen, Café de Place og Havnen.

www.dithornbaek.dkHer kan du uddybe dine tanker og idéer.

Fastboende

Hvem er du? (sæt ét kryds)

Sommerhusejer

Turist

Andet

Hornbæks fremtid!

I området ved Hornbæk Havn?

Hvad kunne du godt tænke dig mere af ?

På Hornbæk Hovedgade?

I Hornbæk Bymidte generelt?

Del dine tanker om Hornbæk Bymidtes kvaliteter og udfordringer ved at lægge postkortet i en af de hvide postkasser. Find postkasserne på Biblioteket, ved Brugsen, Café Ventura og Havnen.

www.dithornbaek.dkHer kan du uddybe dine tanker og idéer.

Fastboende

Hvem er du? (sæt ét kryds)

Sommerhusejer

Turist

Andet

Vi har brug for dine ideer!

Postkasser opstillet i Hornbæk over sommeren 2010

Postkort fordelt i byens butikker, caféer, banker og biblioteket


HoTSpoTS I HorNBÆK

Tre spørgsmål i den digitale undersøgelse vedrørte specifikt holdninger og idéer til hhv. Hornbæk Havn / Øresundsvej / Stranden og Hovedgaden / Stejlepladsen. Besvarelserne afspejler de generelle holdninger, men er mere specifikke på de enkelte emner.

På spørgsmål om Havnen / Øresundsvej / Stranden fordelte besvarelserne sig på følgende emner:


Hvad siger sommerhusejerne om hovedgaden?

Butik

sliv

Reno

verin

g /

fors

kønn

else

Trafi

k

Kval

itet

Bym

idte

Hyg

ge


Hvad siger de fastboende om hovedgaden?

Trafi

k

Butik

sliv

Reno

verin

g /

fors

kønn

else

Bym

idte

Akt

ivite

ter

Kval

itet

Interessentmøde 24. august 2010: Hvad med havnen?

Hvad siger sommerhusejerne om havnen?

Trafi

k

Reno

verin

g

Eksk

lusi

vite

t

Café

liv

Akt

ivite

ter Stra

ndliv

Kultu

rliv

Beva

r som

det

er

Butik

sliv


Hvad siger de fastboende om havnen?

Eksk

lusi

vite

t

Trafi

k

Café

liv

Reno

verin

g

Butik

sliv

Mer

e ha

vn Mer

e st

rand

Beva

r det

gam

le

Nat

klub

Akt

ivite

ter /

udl

ejni

ng

Hav

neliv

(Gill

elej

e)

Bade

broe

r

Oph

olds

mul

ighe

der

Hos

pita

l væ

k

Hos

pita

l bev

ar

Arr

ange

men

ter

For hovedgaden er det hovedsagligt trafikken, standarden og udbuddet som er i fokus. For begge grupper afspejler fokusområderne ønsker om en mere alsidig og varieret handelsoplevelse og ønsket om ophold på de gåendes præmisser.

Både sommerhusejere og fastboende efterspørger højere standard i bymiljøet, bedre trafikforhold og et mere interessant udvalg af butikker/restauranter og caféer. Besvarelserne dækker også over ønsker om et mere livligt miljø på Havnen og ved stranden med udeservering, stadepladser og trygge opholdssteder.

SommErHUSEjErE

SommErHUSEjErE

FASTBoENdE

FASTBoENdE


HorNBÆKS IdENTITET

Et spørgsmål drejede sig om, hvilke positive og negative ord beboere og turister forbinder med byen. Formålet med spørgsmålet var at pejle os ind på hvilken identitet, der forbindes med Hornbæk. Vi modtog følgende positive besvarelser:


Hvad forbinder I selv med Hornbæk? Positivt

SommerTurismeSæsonbestemtSolFerieIs

NaturLysLuft

Gamle dageKunsterkoloniAutenticitetFiskelejetBadehotel

LokaltNærmiljø

HyggeCharme

Butikker

Havnen

Spisesteder

Glad by

Eksklusiv


Hvad forbinder I selv med Hornbæk? Negativt

NedslidtTrænger renovering

Små borgerligtIndspistUfleksibeltProvins

KedeligForbigåetStilstandHas beenSovebyFå aktiviteter

Trist bymidte / HovedgadeMangler centrum

Dårlig trafikGennemkørselHandicap adgangMeget trafik

For mange pensionisterIkke noget for unge

Grimme facader /skilte

Dårligebutikker

Fest

Der er en overvejende bevidsthed om Hornbæk identitet som sommer- og turistby. Desuden er der fokus på byens historie, som fiskerleje og kunstnerkoloni.

Vi modtog følgende negative tilkendegivelser omkring Hornbæk:

De negative tilkendegivelser udtrykker gennemgående frustrationer over byens nedslidte udtryk og behov for mere aktivitet, variation og liv.

poSITIVE

NEGATIVE


INTErESSENT- oG BorGErmødEr

INTErESSENTmødE oG rEGISTrErINGSVANdrINGErDen 24. august og den 1. september fra 16.30 –19.00 blev der afholdt møder og byvandringer med relevante interessenter for henholdsvis Hornbæk Hovedgade og Hornbæk Havn og Øresundsvej. På hvert møde afholdtes en mindre workshop med fokus på at kortlægge behov. Formålet var at få aktørernes tanker om områdernes kvaliteter og muligheder på bordet og skabe et fællesskab om udviklingen af fremtidige løsninger og ideer.

Generelt var der bred tilslutning og opbakning til interessentmøderne og stor villighed til at se på en sammenhængende strategi for udviklingen af Hornbæk.

Indholdsmæssigt kredsede møderne om Hornbæks standard, bymiljø og liv. Der var også stort fokus på at udvikle trafik- og parkeringsforhold, skabe bedre muligheder for aktiviteter, mere liv og bedre fælles kommunikation og understøtte et aktivt handelsliv i tråd med Hornbæks ånd.

Interessentmødet om Hovedgaden havde særligt fokus på Hovedgadens overordnede fremtoning, facader, vedligehold og butikkernes udtryk. Tankerne om fælles retningslinier for butikker og byindretning fyldte en del, og flere ønskede at se på mulighederne for at implementere en egentlig designmanual .

Interessentmøde om Hornbæk Havn og Øresundsvej havde blandt andet fokus på Havnens ønske om at udvide og om at fjerne klitter af hensyn til Havnens drift. Der var generelt tale om vigtigheden af at forbinde by og strand på den rigtige måde. Havnens og oplevelsen af et autentisk og levende havnemiljø fyldte også en del. Der var et udbredt ønske om at styrke liv og aktivitet langs Øresundsvej for eksempel gennem en form for promenade.

De mange tanker og ideer fra interessentmøderne udfoldes yderligere sammen med de øvrige hovedpointer i kapitel 2.

oFFENTLIG UdVIKLINGSworKSHop oG ByVANdrINGDer blev afholdt en offentlig udviklingsworkshop og byvandring den 7. september fra 16.30 – 19.00. Formålet var at få et bredt input af ønsker, behov og ideer med fokus på midtbyens miljø og kvaliteter. Mødet blev indledt med en byvandring, hvor allerede indkomne ideer fra Dit Hornbæk Kortlægningen blev lagt frem. Det var intentionen at få gjort Hornbæks udvikling så nærværende som muligt for at sikre en målrettet workshop.

I alt var der ca. 80 fremmødte der udmøntede sig i 10 arbejdsgrupper, der hver havde en facilitator fra Helsingør Kommune eller UiWE. En deltager i gruppen blev udvalgt til at tage referat. Hver gruppe arbejdede med et stort kort over Hornbæk og post-its, der kunne bruges til at anføre konkrete behov eller ideer. Workshoppen varede i godt en time efterfulgt af en kort fremlæggelse i plenum.Faciliatatorerne var blev udstyret med en række hjælpespørgsmål og værktøjer for at sikre fremdrift i workshoppen, herunder en række billedkort, der satte fokus på forskellige målgrupper og stemninger. I de store hele var grupperne imidlertid ganske selvkørende og båret af stort engagement.

En række af de konkrete ideer og tanker, der præsenteres i kapitel 2, stammer fra udviklingsworkshoppen.




Kapitel 2: Kortlægningens hovedpointer

Kortlægning peger på, at Hornbæk har brug for et kvalitativt løft. Der er især fokus på standarden i bymiljø, trafikløsninger og by- og handelsliv. Opsamlingen er delt i tre temaer:

Trafik – om de trafikale forholdBymiljø – om det fysiske miljøByliv – om det liv, der ønskes

I hvert tema præsenteres først generelle behov og idéer, dernæst tanker om udvalgte steder i byen.


TrAFIKKEN I HorNBÆKGENErELLE BEHoV

Den trafikale situation har været et stort emne på både møder, postkort og i den digitale opsamling. De store emner i fokus er hastigheder/trafikmængder, parkeringssituationen samt vilkår for de bløde trafikanter. De centrale steder i fokus er Hovedgaden, Øresundsvej, A.R. Friis vej, Havnepladsen og parkering ved Vestre Stejleplads. Hornbæk flerdobler sin befolkning i sommermånederne, så der ligger store strukturelle udfordringer i den sæsonbestemte forskellighed. Byens infrastruktur skal klare det massive pres på vejene og parkeringen i sommermånederne uden at virke for overdimensioneret og forhindre udfoldelse af byliv resten af året.

Følgende generelle emner er i fokus blandt beboere og besøgende i Hornbæk:

TrAFIKHASTIGHEdEr oG mÆNGdErBiltrafikken opleves markant i sommeren, hvor byen føles utryg. Det drejer sig om hastigheder og mængder. Flere peger på behov for bedre håndtering af biltrafik i forhold til andre trafikanter.

“Mere miljø og mindre tung trafik!” Sommerhusejer, postkort

pArKErINGOm sommeren er parkeringssituationen kaotisk. Der er en oplevelse af, at der ofte ikke er parkeringspladser nok. Parkeringen betragtes som et nødvendigt onde, men der er behov for en overordnet strategi, som tager højde for det store pres om sommeren.

BILFrI zoNErUndersøgelsen viser flere konkrete forslag til bilfri zoner eller sivezoner. Mange foreslår at indføre sådanne zoner om sommeren. Formålet med trafikspærringer er øget handelsliv, stadepladser og et generelt ønske om et tryggere bymiljø med fokus på de gående.

cyKLENdEDer er generelt ønsker om et øget fokus på cyklister. Der peges blandt andet på, at der ligger et stort potentiale i at forbinde byen bedre til de omgivende naturoplevelser. Det vil sige forbindelser til skoven, søen, stranden og vandet. Desuden opleves byen utryg for cyklende, fordi der ikke er deciderede cykelzoner.

“Midterrabatten bør fjernes - der opstår mange farlige situationer pga. den!” Fastboende, postkort

GåENdEFor de gående er der fokus på mulige shared spaces, forgængerovergange og bredden på fortove. For rullestols-brugere og dårligt gående, som Hornbæk har en del af pga. Fysiruigisk Hospital og en stor senior befolkning, peges der på meget dårlige forhold og manglende muligheder for at besøge stranden - byens store aktiv.

omFArTSLøSNINGErDer har været ønsker om en omfartsvej, der kan lede trafik uden om Hornbæk Bymidte. Nogle har fremhævet de tidligere kommunale planer for en omfartsvej.

“Kan kommunen ikke tage og lave den omfartsvej, som de har lovet os i snart 25 år?” Fastboende, borgermøde


Krydset ved Brugsen

Parkering ved Øresundsvej

Grøn sti ved åen Øresundsvej

Parkering på Vestre stejleplads

Indkørsel til havnenHovedgaden

A.R. Friis vej

“Det er synd og skam, at biler fylder så meget i bybilledet.” Fastboende, borgermøde

“Der burde være mere plads til gående i byen. ” Fastboende, borgermøde


TrAFIKKEN I HorNBÆKSTEdSSpEcEFIKKE BEHoV

Følgende konkrete idéer er i fokus blandt beboere og besøgende i Hornbæk:

TrAFIKSpÆrrINGTrafikspærring for biler er foreslået for Hovedgaden, Havnen og dele af Øresundsvej. Fælles for forslagene er en bevidsthed om, at situationen er forskellig fra sommer til vinter. Mange foreslår, at eventuelle afspærringer indrettes, så de er fleksible i forhold til sæsonen.

GåGAdE I HoVEdGAdENDer bliver peget på en generel trafiksanering af hovedgaden. Midterrabatten opleves af mange som et problem af flere årsager. Den presser de bløde trafikanter / cyklister, da biler har svært ved at sive forbi. Desuden skaber rabatten problemer i forbindelse med vareleveringer. Forslag spænder bredt med fartdæmpning, parkeringspladser mod en bedre udviklet løsning for sivetrafik og shared spaces, hvor gående og cyklende har primær status og biltrafik en sekundær. Fælles for alle forslag er ønsket om et mere levende handels- og caféliv i Hovedgaden og en løsning, der kan indrettes i forhold til årstiderne.

STrANdpromENAdE LANGS ørESUNdSVEjMange oplever Øresundsvej som en barriere mellem byen og vandet, og der ønskes en generel løsning for Øresundsvej for både trafik og parkering, der kan understøtte et aktivt og trygt sommerliv. Flere foreslår en bedre forbindelse mellem strand og by via stier for gående og cyklende samt spærring / dæmpning af trafikken. Ydermere kan en strandpromenade give caféer og restauranter bedre mulighed for udeservering. Fælles for forslagene til Øresundsvej er opmærksomheden på stranden som byens store trækplaster, der i vid udstrækning definerer byens identitet. Derfor bør stranden i højere grad bindes sammen med byen, og Øresundsvej (ud mod vandet) aktiveres.

FArTdÆmpNING på A.r. FrIIS VEjDer opleves høje hastigheder på A.R. Friis vej, især ved Ilse Jacobsens butik samt ved hjørnet mod Øresundsvej. Der er kommet enkelte forslag til fartdæmpning på de steder.

opHoLd I HAVNENDer er kommet en del konkrete ønsker om trafiksanering af havnepladsen. Det dækker især over ønsker om lukning for biltrafik for give plads til stadepladser, udeservering og et trygt udeliv i havnen om sommeren. Mange oplever parkeringen i haven spænder ben for disse ønsker. Mange forbinder Hornbæk med havneliv, men føler ikke havnen udnytter sit potentiale.

Hornbæk Havn har afleveret en udviklingsplan, der vedrører både selve havnen og områderne øst og vest for havnen. Her indgår ønsker om fjernelse af en klit vest for havnen af hensyn til sand-flugt, opførsel af nye havnebygninger og anlæg af flere faciliteter til sportsudfoldelse, ophold og leg.

mULTIBrUG AF STEjLEpLAdSENDer er stor opmærksomhed på den rolle, Stejlepladsen spiller i forhold til at løse behovet for parkeringspladser om sommeren. Flere peger dog på mulighederne i multibrug og fleksibel anvendelse henover året. For eksempel er der ønsker om at udnytte pladsen til skøjtebane om vinteren, når parkeringsbehovet er mindre.


”The beach is not handicap-friendly. I can’t recommend Hornbæk to our friends with a daughter who uses a wheelchair!”Sommerhusejer

“Hvor A.R. Friis vej og Øresundsvej mødes burde der være bump i vejen og en fodgænger-overgang. Mange mennesker går ´dér - fra parkeringspladsen til stranden.”Turist

”Istedet for en parkeringplads (havnen), burde der være mere stemning med flere blomsterkummer, bænke og børnevenlig cafe.” Sommerhusejer

”Luk havnen af ved havnekiosken. Etabler boder og butikker og flere arrangementer.”Fastboende

”Væk med den åndsvage midterrabat – vi cyklister bliver kørt ned.”Fastboende

”Forbind havet - både strand og havn - med resten af byen.”Fastboende

”Vestre Stejleplads er udelukkende parkering. Hvorfor ikke udnytte den bedre om sommeren til gode kulturaktiviteter. Om vinteren kunne der være skøjtebane.”Fastboende

“Flere p-pladser på Hovedgaden ville sætte farten ned i hovedgaden og være godt for butikkerne.”Interessent

”Lav en gågade i højtiderne, så der kunne komme mere handel og hygge.”Fastboende

”Hvorfor laves der egentligt ikke en gågade om sommeren?”Fastboende


dET FySISKE BymILjøGENErELLE BEHoV

Dette kapitel sætter fokus på den fysiske del af Hornbæks bymiljø. Det handler om den samlede oplevelse som byens fysiske udtryk udgør. Det drejer sig om enkeltelementer som facader, belægning, vedligeholdelse, byinventar, skiltning ol – og om, hvordan disse elementer spiller sammen. Endvidere er der fokus på, hvordan forskellige områder i Hornbæk opleves.

Dit Hornbæk undersøgelsen peger overordnet på, at mange borgere og besøgende er optaget af Hornbæks bymiljø. I såvel spørgeundersøgelserne på postkort og internet som på interessent- og borgermøder er det tydeligt, at der er en stolthed over Hornbæks bymæssige kvaliteter. Det gælder både havnen, stranden og hovedgaden.

Samtidig er det en udbredt opfattelse af, at Hornbæks bymiljø er i forfald, og at det er nødvendigt at rette op på Hornbæk Bymidte. Standarden skal løftes på en række områder, ikke mindst i forhold til indretning og vedligehold af byen. Det gælder både offentlige områder såsom veje, stier ol. og det gælder private butikker, bygninger og facader.

oVErordNET UdTryKDer er en udbredt opfattelse af, at Hornbæk Bymidte fremstår usammenhængende og misligholdt. Byen ses som rodet og uden sammenhængende udtryk. I forhold til vedligehold opfattes bymidten over en bred kam som forfalden – både i forhold til offentlige forhold som belægninger og oprydning og i forhold til private bygninger.

FAcAdErDer er udbredt ønske om at løfte niveauet på facader i byen. Mange giver udtryk for, at facaderne er grimme og dårligt vedligeholdt. Det er især fokus på 1) standarden på facadedesign 2) større sammenhæng i facadernes udtryk og 3) bedre vedligehold.

”Det er brug for pænere facader som løfter niveauet af byen generelt. Charme og stil mangler!!!” Sommerhusjere, postkort

SKILTNINGGenerelt fremhæves skiltningen i byen som grim og usammenhængende. Flere giver udtryk for et ønske om en mere sammenhængende skiltepolitik. Der er også fokus på, at skilte og andre butikseffekter fylder for meget på fortove og ofte ikke ”passer ind”.

”Der for mange grimme skilte, der fylder alt for meget! Fastboende, borgermøde

ByINVENTArFlere fremhæver behovet for mere byinventar såsom bænke og (smuk) belysning. Nogle efterspøger en mere sammenhængende æstetik i byens inventar generelt. Byinventar hænger dermed sammen med en mere overordnet diskussion om, hvordan den samlede oplevelse af Hornbæk styrkes.


“Det fedtede hjørne” også kendt som Rosinol

Havnekiosken

Pullert Øresundsvej / Vestre Stejleplads Udeservering på Havnen

Shelltanken på Hovedgaden

Malerforretningens facadeIndgangsparti ved Brugsen

Kig mod Bibliotekstorvet

Slidt belægning

Facade på SuperBedst

Byinventar på Havnen Slidt rækværk

Graffiti på mur bag SuperBedst

”Der er brug for bedre vedligehold af bygningerne. Det hele ser nedslidt og trist ud, som det er lige nu.”Sommerhusejer, postkort.


dET FySISKE BymILjøGENErELLE BEHoV

BEpLANTNINGDer er mange ønsker, der peger i retning af et øget fokus på det grønne aspekt i Hornbæk, ikke mindst i forbindelse med Hovedgaden. Mange taler bl.a. om blomsterkummer, træer ol. Generelt peger flere på, at Hornbæk ikke udnytter den omkringliggende natur i bymiljøet.

”Jeg kunne godt tænke mig, at hovedgaden havde mange flere blomster og grønt – der er trist på hovedgaden nu”. Fastboende, borgermøde

”HorNBÆKS STIL”Der er mange, der efterspørger en ”gammel stil” og giver udtryk for, at Hornbæk tidligere har haft et mere sammenhængende og helstøbt udtryk, end byen har i dag. Mange har fokus på, Hornbæks stil og på en kvalitet og autenticitet, som mange oplever byen har tabt. Indretningen ved Ilse Jacobsens butikker fremhæves af mange som et forbillede for byens indretning.

”I personally think Hornbæk has to consider to become authentic again.” Sommerhusejer, postkort

”Det nye Ilse Jacobsen torv er rigtigt pænt, men der er for meget uensartet, utidssvarende skiltning, facade og udsmykning på Hovedgaden.” Fastboende, postkort

SUpErmArKEdErNE I ByBILLEdETDer er stort fokus på oplevelsen af butikkerne i bybilledet, især på de tre store supermarkeder. Superbrugsen, Superbest og Netto opleves som negative elementer i bymiljøet med afvisende facader, uskøn skiltning og grimme parkeringspladser. Der er samtidig flere, der understreger, at supermarkederne i bymidten samlet er med til at styrke Hornbæks handelsliv.

”Man burde flytte supermarkederne ud af byen, fordi de ikke passer ind!” Fastboende, offentligt møde

”Supermarkedernes facader skæmmer virkelig byen.” Fastboende, offentligt møde


”Der er alt for mange grimme butikker, f.eks Superbest”Sommerhusejer, digitalt spørgeskema

Hovedgaden i Hornbæk

Netto Brugsen

Tagspær på stråtækt husRestauranten Søstrene Olsen Det gamle fiskerleje Fiskerskur

”Det ville være rart med flere træer og grønt ved de store parkeringspladser, for eksempel ved Netto.”Turist, postkort.

”Jeg savner charme og atmosfære.”Fastboende, postkort.

”Der er for lidt af det originale Hornbæk.”Sommerhuseje, digital undersøgelse

SuperBest


dET FySISKE BymILjøSTEdSSpEcEFIKKE BEHoV

VEd BrUGSENOmrådet foran Brugsen fremhæves som centralt i forhold til oplevelsen af Hornbæk bymidtes afgrænsning. Flere ønsker, at der i forbindelse med en ny bygning efter Tjalken – og evt. udvidelse af Brugsen – etableres en offentlig plads, eller at der på anden måde sikres offentligt liv.

STIEr oG BAGGårdEHornbæks mange baggårde og stier fremhæves for at rumme mange kvaliteter. Flere ønsker eksisterende stier bevaret, udbygget og bedre vedligeholdt / udsmykket. Baggårdene ses som en ressource, der kan anvendes bedre og gøre oplevelsen af Hornbæk mere righoldig og levende.

pLAdSEN VEd BIBLIoTEKET / dANSKE BANKPladsen bruges i dag især til loppemarkeder, der er ganske velbesøgte i sommerhalvåret. Flere ønsker en samlende plads / mødested i forbindelse med Hovedgaden. Der ønskes også muligheder for at kunne afvikle kulturelle arrangementer på pladsen.

”Der er brug for små “oaser”, hvor man kan være. Det kunne være en ombygning af torvet og P-pladsen foran biblioteket”. Fastboende, digital undersøgelse STEjLEpLAdSENStejlepladsen fremhæves i dag for sin funktionalitet i forhold til at sikre fleksibel parkering. Der er imidlertid mange, der påpeger, at områdets karakteristika og stemning kunne styrkes.

”dET FEdTEdE HjørNE” & dET GAmLE pUKDet Fedtede Hjørne er den enkelt bygning, der har fået mest omtale igennem Dit Hornbæk analysen. Med sit åbenlyse forfald bidrager den i manges øjne til et samlet billede af Hornbæk som en by i forfald. Ligeledes omtales det gamle PUK ofte i undersøgelse. Generelt er der et ønske om, at begge steder igen kan bidrage til at gøre denne del af Hornbæk mere levende.

ørESUNdSVEjFlere peger på, at Øresundsvej trods sin beliggenhed lige ved stranden har dårlig visuel og fysisk kontakt til strand og vand. Både parkeringspladser og klitter spærrer. Flere fremhæver, at der er dårlige forhold for gående og ønsker bedre betingelser for gående.

AdGANG TIL STrANdEN Der er flere, der peger på, at adgangen til Stranden kunne være både tydeligere og pænere. Ligeledes fremhæves det, at der kunne være bedre ruter og forbindelser mellem Havn, Strand og Øresundsvej.

KLITTErNEEt centralt diskussionspunkt vedrører klitterne, havnen og strandmiljøet. Flere fremhæver klitterne som en barriere til vandet og ønsker at fjerne udvalgte klitter for at skabe bedre forbindelse mellem strand og by. Hornbæk Havn ønsker en klit fjernet ved Havnen af hensyn til havnens funktionalitet. Andre ønsker klitlandskabet bevaret som det er. Der er således både fortalere for og kritikere af en evt. bearbejdning af klitlandskabet.

HAVNEN Havnen er på en gang meget populær og meget udskældt. Den betragtes som hyggeligt, men samtidig beskrives en udbredt oplevelse af dårlig standard. Havnen ses om nedkørt, præget af grillen, kiosken og fritureudsalg fra fiskebutikken. Mange beskriver standarden som tarvelig og efterlyser bedre kvalitet, mere liv og bedre opholdsmuligheder.

”Havnekiosken er noget rod og passer ikke ind i Hornbæks stil.” Sommerhusejer, postkort


”Det nye Ilse Jacobsen torv er rigtigt pænt, men ellers er der for meget uensartet, utidssvarende skiltning, facade og udsmykning på Hovedgaden.”Fastboende, postkort.

“Den gamle plads ved Tjalken har en historie som handelsplads. Man bør genetablere liv på dettte sted.”Interessent

”Vi skal holde fast i det smukke klitlandskab, der en vigtig del af Hornbæks historie og stemning.”Fastboende

”Dette er mit 10ende besøg i havnen, og hver gang er jeg blevet skuffet. Meget er forsømt – absolut ikke indbydende. Se på Ballen Havn på Samsø eller Marselis Lystbådehavn. Flot og imøde-kommende stil.”Turist

”Bare fjern nogle klitter, der er så mange. Det ville være godt at kunne se vandet, og havnen er meget generet af klitterne.”Interessent

”Adgangen til stranden kunne være meget smukkere.”Turist

”Det Fedtede Hjørne er nedslidt og en skændsel for Hornbæk.”Fastboende

”Området ved minigolfbanen – både på den ene og den anden side – ser rædselsfuldt ud og sender de helt forkerte signaler i en af Nordsjællands perler.”Sommerhusejer

”Der er brug for mere struktur på torvet foran biblioteket, så det kan bruges til andet end loppemarked – for eksempel teater og børne-arrangementer.”Sommerhusejer

”Hornbæks stier og baggårde er en kæmpe ressource. Det er vigtigt, at vi tager vare på dem og udbygger dem.”Fastboende

”Flere gårde kan åbnes op ud mod Hovedgaden. Her kunne forretninger have udendørs udstillinger og der kunne skabes et hyggeligt miljø.”Fastboende

“Havnekiosken og fiskegrillbar ser trist ud.”Turist


ByLIV HorNBÆKGENErELLE BEHoV

Møder, workshops og spørgeundersøgelser viser, at borgere og besøgende i Hornbæk mener, at bylivet trænger til en opdatering. Mange peger på, at Hornbæk har været kendt som ’en festlig by’, hvor man kom på havnen til ’moleræs’. Havnen udgjorde et samlingspunkt, hvor man kunne ”blive set” og se på andre. Mange fremhæver også handelslivet i Hornbæk og understreger, at det har stor betydning for oplevelsen og brugen af byen.

I dag er der ikke et naturligt samlingspunkt i Hornbæk, og borgere efterspørger kreative, aktive og inspirerende tiltag, der kan skabe liv, aktiviteter og mødesteder. Det gælder indenfor kunst- og kulturliv, ungdomsliv, handelsliv, café- og restaurantmiljø, udendørsaktiviteter, musik- og aftenliv samt strand- og badeliv.

På borgermødet og interessentmøderne er der blevet peget følgende områder indenfor bylivets potentialer og udfordringer:

HANdELSLIVMange tilkendegivee, at der skal skabes bedre vilkår for de mindre butikker, og at man ikke ønsker flere supermarkeder i midtbyen. Mange vil gerne have mindre specialbutikker, som kan skabe liv og stemning i hovedgaden. Flere har den opfattelse, at flere små butikker vil komme hele byen til gode. Ilse Jacobsen fremhæves som et eksempel til efterfølgelse. Mange ønsker at handelsudbuddet bliver mere varieret. At man kan gå på opdagelse og finde noget særligt

”Engang var der et byliv med mange små butikker og en byfest i hovedgaden en gang om året. Den gav handelen en chance for at vise, hvad de kunne.” postkort, fastboende

cAFé- oG rESTAUrANTLIVDer er mange, der ønsker sig et større udbud af caféer og restauranter. Flere er opmærksomme på, at der skal gøres noget for eksisterende caféer og restauranter, så de kan overleve også udenfor sæsonen. En del efterspøger caféer og restauranter med en højere standard – ikke mindst ved havnen.

”Vi ligger så tæt på København, at vi sagtens kunne bruges noget mere. Men der skal være noget at komme efter for turisterne – også uden for sæsonen.” Udsagn på borgermøde

AFTEN- oG NATTELIVDiskussioner af aften- og natteliv i Hornbæk har fyldt en del i undersøgelsen. Samlet set er meldingen, at caféer, restauranter og beværtninger skal kunne holde åbent og udskænke længere, end de må i dag, for at skabe mere liv i byen. Mange synes, at restriktionerne overfor nattelivets lydniveau bør lempes, så der kan gennemføre flere arrangementer med koncerter, musik og dans. Særligt er der fokus på at skabe bedre rammer for udendørs servering, arrangementer og aktiviteter om sommeren.

EVENTS, ArrANGEmENT oG TrAdITIoN Flere borgere og turister ytrer ønske behov for flere arrangementer og bedre kommunikation om, hvad der foregår. Flere efterspørger samlende, tilbagevendende events såsom revy/teater, byfest, sportsevents, dansefestival eller musikfestival. Samtidigt viser vores undersøgelser, at events større arrangementer og festivaler er blandt de aktiviteter, som kan tiltrække besøgende fra størst afstand. Det kan have potentialet for at tiltrække besøgende fra København.


Mange ønsker, at handelsudbuddet bliver mere varieret. At man kan gå på opdagelse og finde noget særligt

Der er et udbredt ønsket om et større udbud af caféer og restauranter og et levende aften- og natteliv.

Mange ønsker sig aktiviteter om aftenen og natten. Hornbæk har en historie præget af fest og udeliv, som mange savner.

Mange beboere og besøgende forbinder deres by med tilbagevendende begivenheder og traditioner. På den måde er bl.a. byer som Skanderborg, Roskil-de og Ribe kendt for sine kulturbegivenheder. En lille by som Minehead i England tiltrækker publikum fra hele verden til sin musikfestival ATP.


ByLIV HorNBÆKGENErELLE BEHoV

STrANd- oG BAdELIVGenerelt er alle glade for stranden og ser den som Hornbæks helt store kvalitet og attraktion. Der er ønsker om at skabe flere aktiviteter på stranden og at forsøge at forlænge sæsonen gennem nye initiativer. Hornbæk har et rigt idrætsliv og mulighed for mange udendørsaktiviteter på og omkring vandet og stranden. Flere ønsker, at disse aktiviteter skal styrkes med idræt og motion i fokus.

UNGdomSLIVDer er et stort fokus fra borgerne på, at der skal gøres noget for, at unge i byen tilbydes faciliteter, hvor de kan udfolde sig på egne præmisser. Der også fremsat forslag fra borgere om, at unge burde have deres eget sted. Det kunne være i den gamle station, på Sun Spot eller i PUKs gamle lokaler. Dit Hornbæk undersøgelsen har ikke mange konkrete forslag til aktiviteter og tilbud til de unge, da det har været vanskeligt at få de yngre målgrupper til at deltage i undersøgelsen.

KUNST- oG KULTUrmILjøEn del ønsker et kulturhus, der kan bruges til at arrangementer, udstillinger og mødested for byen. Mange taler om museumsgrunden og vil gerne have, at der snart sker noget dér. Flere taler om, at man bør fokusere mere på byens kunst og den vigtige rolle, kunst spiller i Hornbæks identitet. Ønskerne går i retning af at få etableret én kunstforening og et fast galleri, hvor der kan udstilles. Flere fremhæver mulighederne for, at Hornbæks historie som ”kunstnerby” formidles bedre.

HAVNENDet er et generel ønske at styrke det maritime miljø ved havnen og i det hele taget styrke havnen som destination og mødested. Flere ønsker at opleve et andet og bedre udbud af forretninger og restauranter. Miljøet opleves i dag præget af discount og dårlig stil. Mange fremhæver ønsket om en kvalitetsrestaurant på havnen, med sund og lækker mad, som man mener vil kunne trække besøgende til Hornbæk også i ydersæsonen.


Stranden er naturligvis i fokus som kilde til aktivitet og liv. Mange mener, at stranden rummer potentialer, som idag slet ikke udnyttes.

Der er bred forståelse for, at der mangler tilbud til de unge i Hornbæk. Hvad Hornbæk har brug for at stimulere sin ungdom, kræver en undersøgelser blandt de unge.

Der er en del ønsker om at styrke kulturudbuddet i Hornbæk - både for lokale og turister. Kultur må gerne forbindes med lokale aktiviteter og kvaliteter.


ByLIV HorNBÆKSTEdSSpEcEFIKKE BEHoV

STrANdpromENAdEMange har peget på, at det vil være en attraktion for Hornbæk at etablere en strandpromenade på Øresundsvej. Her ville man kunne mødes og nyde stedets kvaliteter; strand, vand og natur. Der er indkommet et gennemarbejdet forslag om Hornbæks udvikling, der beskriver, hvordan en strandpromenade med afspærring for biltrafik kan understøtte Hornbæks miljø og byliv.

STrANdENStrand- og badelivet kan i manges øjne styrkes med flere aktiviteter på stranden og i vandet. Der er bl.a. foreslået volleyballbaner og petanquebaner, opstilling af grill, udlejning af vandcykler og både, samt saltvandbassin på stranden, som vil kunne forlænge badesæsonen. Sun Spot kunne ifølge nogle borgere udvikles og eventuelt blive et nyt samlingssted for Hornbæks ungdom. HAVNENDer er ønsker om en kvalitetsrestaurant på havnen, med sund og lækker mad, som vil kunne trække besøgende til Hornbæk også i ydersæsonen.

FISKErLEjETNogle borgere ønsker sig caféer både i fiskerlejet og i det gamle PUK. Det kunne være caféhaver med kaffe og kage samt salg af madkurve til strandgæsterne.

FySIUrGISK HoSpITALMange peger på, at Fysiurgisk Hospital kunne åbnes i underetagen, så der kunne etableres fitness, wellness, café, natklub eller et kulturelt tiltag.

dANSKE BANK / TorVETDer er et ønske om at erstatte Danske Bank med en café, så der kunne komme liv og bymiljø på torvet.

dEN GAmLE SKoLEDer er kommet forslag om at rive den gamle skole ned og skabe et offentligt byrum i stedet for.

BAGGårdEPå borgermødet kom der forslag om at skabe et baggårds-butiksmiljø bag hovedgaden. Baggårdene kunne byde på specialbutikker og fungere som en basar, hvor man kunnn gå på opdagelse og få en ny oplevelse af byen. STATIoNSByGNINGENDen gamle stationsbygning, som har en central plads ved ankomsten til Hornbæk med tog, er omdiskuteret. Mange ser gerne stationsbygningen aktiveret som en medspiller i at understøtte byliv. Der er blandt andet kommet forslag om at bruge bygningen som kulturhus, medborgerhus, ungdomsklub og lægehus.

STEjLEpLAdSENStejlepladsen er i manges øjne en oplagt plads for fælles aktiviteter og arrangementer i byen.


”PUK som fritidsklub bør bevares, hvor det ligger, da de unge alligevel søger til byen og ikke kan/skal gemmes væk i udkanter. De skal færdes blandt andre voksne.”Fastboende

”Vi savner en god fiskerestaurant på havnen”Sommerhusejer

”Der mangler helt sikkert noget for de unge. Man kunne måske udnytte Sun Spot til fest og farver for de unge.”Fastboende

”Lav små hyggelige tavernaer op mod klitterne, hvor man kan spise frokost og leje vandcykler, jetski, parasoller og liggestole”Fastboende

”Etablering af ’Lysets Museum’ ville trække folk til byen og kunne give kundeunderlag for caféer og restauranter”Fastboende

”Jeg vil gerne have en tennis-, fodbold- eller badmintonbane på Stejlepladsen. Bare en form for aktivplads ønsker jeg mig” Fastboende barn

”PUK kan indrettes med lille cafe og lokalerne anvendes til kunst- og malerskole, som galleri for lokale kunstnere, aktiviteter for unge og gamle.”Sommerhusejer

“Hvorfor åbnes underetagen på Fysiurgisk hospital ikke op for fitness”Sommerhusejer

“Hvad vil Brugsen gøre for at skabe liv her som i gamle dage?”Interessent


Kapitel 3: Udviklingsperspektiver Hornbæk

For skabe fremdrift og retning i Hornbæk er der behov for strategisk fokus. Derfor anbefaler vi fire udviklingsperspektiver for Hornbæk. Udviklingsperspektiverne kan virke som en ledetråd for Hornbæks udvikling og planlægning.



EN VISIoN For HorNBÆKDit Hornbæk undersøgelsen peger på en række konkrete ønsker om at løfte standarden indenfor bymiljø, trafik og byliv i Hornbæk. Men undersøgelsen peger også på et generelt ønske om, at Hornbæk træder i karakter som by. Det viser sig både i mange borgertilkendegivelser og blandt Hornbæks handlende og andre interessenter. Hornbæk står som mange andre danske byer over-for udfordringen: at styrke byens identitet og kvalitet. Det er afgørende både internt for borgere og i forhold til at klare sig i konkurrencen med andre byer og turistdestinationer.

Aktuel turisme- og bosætningsforskning peger på, at byers overlevelse i vid udstrækning hænger sammen med attraktive bymiljøer, der fungerer såvel for lokale som turister. Der peges også på vigtigheden af sammenhængende byoplevelser, der både rummer handel, kultur og naturoplev-elser. I den sammenhæng bliver det i stigende grad nødvendigt at formulere fælles visioner og værdier, der kan lede en bys udvikling og skabe sammenhæng og fremdrift på tværs af offentlige og private aktører. Derfor anbefaler vi fire udviklingsperspektiver, der understøtter Hornbæks kvaliteter og identitet.

Hornbæk tættere på det autentiske Hornbæk tættere på naturen Hornbæk tættere på det lokale Hornbæk tættere på en levende by

De fire udviklingsperspektiver tager afsæt i ”Tættere på - Vision og initiativer for Helsingør Kom-mune”, men er rettet direkte mod Hornbæks særlige kontekst. Dit Hornbæk kortlægningen giver billeder af, hvordan Hornbæk opleves som by og hvilke kvaliteter, der ønskes styrket i fremtiden. Det indkomne materiale har vi koncentreret, fortolket og udviklet i de fire udviklingsperspektiver. Perspektiverne er udviklet med udgangspunkt i Hornbæks eksisterende kvaliteter, men peger samtidig frem mod et mere karakteristisk Hornbæk.

BAGGrUNd For HorNBÆKS UdVIKLINGSpErSpEKTIVEr I Helsingørs vision udfoldes en række grundværdier for Helsingør Kommune, og det beskrives, hvordan et strategisk fokus på disse værdier kan styrke kommunen i forhold til især bosætning og turisme. Hornbæk deler en række af Helsingør bys kvaliteter og udfordringer. Begge byer har nærheden til København, en historisk forankring og et kendt brand. Byerne kan tiltrække det samme, kvalitetsorienterede og købestærke publikum. Begge byer står overfor udfordringen: at skabe kvalitets- og helhedsorienterede, lokalt forankrede tilbud og et atttraktivt bymiljø.

Samtidig er der forhold ved Hornbæk, der fortjener særligt fokus i en udviklingsplan. Hornbæk er især kendt som sommer- og ferieby. Hornbæk er to ganske forskellige byer sommer og vinter. De mange turister og sommerhusejere muliggør, at byen kan tilbyde et mere varieret udbud af butikker, restauranter og andre tilbud end tilsvarende byer. Hornbæk har en egen historie og en referenceramme, der især er knyttet til sommer og natur, havnen og stranden, men også til hverdagens byliv og aktiviteter i vinterhalvåret. Det er de kvaliteter, vi indkredser gennem ud-viklingsperspektiverne.

HVorFor UdVIKLINGSpErSpEKTIVErUdvilingsperspektiverne skal ses som en fælles referenceramme, man praktisk kan henvise til i det videre arbejde, både i Helsingør Kommune og blandt aktører i Hornbæk. Udviklingsperspekti-verne kan virke som et filter, man kan vurdere konkrete idéer igennem. Som pejlemærker kan de forstærke byens potentialer. I fremtidige fysiske, organisatoriske og eventorienterede initiativer anbefaler vi, at man tager højde for Hornbæks udviklingsperspektiver. Det betyder også fravalg af nogle typer af initiativer. Først og fremmest skal udvilingsperspektiverne ses som en inspiration til, at forskellige aktører kan få et fælles billede af Hornbæks udvikling.

I de følgende beskrivelser sætter vi ord og billeder på, hvordan strategierne forstås og hvad de indebærer. Derefter følger idékataloget med en række konkrete idéer, der kan bidrage til Horn-bæks udvikling.


NATUr

LEVENdE

LoKAL KULTUr

Kunstnerkoloni

Jazz

Historie

“Moleræs”

Rekreation

Livsglæde

Leg

STrANd Sommer

Badning

KlitterSol

FerieBadegæsterSkov

Hav

NaturÅrstider

HANdELSLIVNærmiljø

Specialbutikker

BylivHavnemiljøFiskerleje Kvalitet

AUTENTISKFiskerestaurant

IdENTITETSord FrA dIT HorNBÆK UNdErSøGELSE


HORNBÆK TÆTTERE PÅ DET AUTENTISKE

Hornbæk skal styrkes som et autentisk bymiljø med sans for kvalitet.

I Hornbæk skal man mærke historiens spor, personlige fortællinger, godt hånd-værk, gode råvarer og tætheden på havet.

Hornbæk støtter op om det kvalitetsorienterede.

Hornbæk er ikke overfladisk, historieløs, en reproduktion.

UdVIKLINGSpErSpEKTIVEr I


HORNBÆK TÆTTERE PÅ NATUREN

Hornbæk skal udvikles, så byen kommer tættere på naturen og det naturlige. I Hornbæk skal man mærke årstidernes skiften, have plads til familieliv, sund livstil, bevægelse, leg og opdagelse, på stranden, skoven, havnen og byen.

Hornbæk skaber forbindelser til naturen.

Hornbæk er ikke kunstig, syntetisk, usund.


HORNBÆK TÆTTERE PÅ DET LOKALE

I Hornbæk skal man kunne opleve fælles traditioner, fortællinger, kulturbegivenheder og give plads til personligt engagement.

Man kan mærke byens kunstnermiljø, det gamle fiskerleje og de mennesker, der bor og kommer i byen, år efter år.

Hornbæk understøtter det karakteristiske og personlige.

Hornbæk er ikke ligesom de andre, upersonlig, en standardvare.

UdVIKLINGSpErSpEKTIVEr II


HORNBÆK TÆTTERE PÅ EN LEVENDE BY

Hornbæk skal understøtte et stærkt, lokalt forankret handelsmiljø, et levende restaurations- og cafeliv og en aktiv havn.

Hornbæk bakker op omkring ildsjæle og aktiviteter, der skaber liv.

Hornbæk er ikke en soveby, kedelig, museal.


Kapitel 4: Idékatalog

Vi præsenterer en række ideer og strategier, der kan understøtte udviklingen af Hornbæk.

Anbefalingerne angår både bymiljø, identitet, organisation og events og retter sig både mod offentlige, private og frivillige aktører.


Ideerne er organiseret i fire temaer:

Hornbæk Hotspots Ideer til udvalgte byrum

Hornbæk Bymiljø Ideer til det generelle bymiljø

Hornbæk Destinationer Ideer til mødesteder

Hornbæk Byliv Ideer til nye aktiviteter


Naturoplevelsen48

Klitter

øresundspromenade

Havnen

Forlængelse af Nordsti

HOTSPOTS VED STRANDEN Og HAVNEN

ruter og destinationer

SAmmENBINdING AF By oG NATUrAdgangen til den omkringliggende natur er en af Hornbæks helt store identitetsmarkører. Al-ligevel opleves adgangen til naturen uklar fra bymidten. Vi anbefaler at styrke de grønne / bløde forbindelser til Hornbæks naturressourcer. Det anbefales at forlænge Nordkyststien, så den opleves igennem Hornbæk. Der bør i det hele taget arbejdes med, hvordan byen opleves til fods og på cykel. Vi ser et potentiale i at udvikle disse forbindelser, kombineret med en aktiv kommuni-kation til byens brugere. Det tætte bånd til naturen er i tråd med Hornbæks udviklingsperspektiv om at komme tættere på naturen.


UdVIKLING AF HAVNEN Vi anbefaler en målrettet udvikling af Hornbæk Havns udtryk, som en overvægt af brugere i dag forbinder med friturelugt og udsalgsstemning. Udviklingen af havnen bør ske i tråd med Hornbæks udviklingsperspektiver. Der ligger et potentiale i at udvikle aktivitets- og legemuligheder omkring Havnen - som den meget populære naturlegeplads. Havnens fremtidige udbygning bør tænkes ind i en sammenhængende plan for forbindelser mellem strand, havn og by. Det er vigtigt, at forbindelsen til stranden via Havnen ikke opleves sekundær og bagsideagtig eller alene kan ske via en parkeringsplads. Vi anbefaler, at en samlet undersøgelse af trafik og parkering også ser på havneparkering, herunder adgang til handel på havnen.

ForBINdELSEr mELLEm By oG STrANdVi anbefaler at styrke forbindelser mellem by og strandmiljø. I dag kan man ikke se vandet fra Øresundsvej trods nærheden til vandet. Klitterne og parkeringspladserne skærer vand og strandmiljø af fra by, restauranter og caféer. Ydermere er der ikke nogen rute eller destination på stranden, man naturlig søger til. Bedre visuelle og fysiske forbindelser til vandet vil forøge den oplevelsesmæssige kvalitet i området markant. I den forbindelse bør man lave en undersøgelse af potentialer i at gennembryde eller fjerne udvalgte klitter mellem Øresundsvej og vandet. Det kan evt. tænkes sammen med havnens ønske om at fjerne klitter af hensyn til Havnedriften.

NyE rUTEr oG dESTINATIoNEr på STrANdENDet bør undersøges, om der kan udvikles ruter og destinationer på stranden – for eksempel et attraktivt udkigspunkt. I dag er der ingen naturlig vej ”rundt” om stranden, der forbinder området fra Café de Place og havnen. Ruter og destinationer kan samle liv og aktivitet og skabe et bedre flow mellem by og strand. Det kan blive et pejlemærke for besøgende, man ”skal” se, når man tager til Hornbæk. Ruter kan skabes gennem bearbejdning af adgangsforhold – i form af stian-læg, belægning og skiltning. I forbindelse med nye ruter, kan der udvikles flere og mere sam-menhængende tilbud til strand- og sommergæster, der kan tiltrække og fastholde flere turister.

EN LEVENdE STrANdpromENAdEVi anbefaler, at forfølge mulighederne i udviklingen af en sæsonbestemt strandpromenade for-beholdt gående og cyklende og evt. sivetrafik. En strandpromenade kan skabe mere tryghed for gående og understøtte ophold, aktivitet og udeservering mod vandet og stranden. Som helhed vil en promenade bidrage til at gøre Øresundsvej mere attraktiv om sommeren og understøtte et ak-tivt strand, by- og cafeliv. Der kan arbejdes med enkle greb i etableringen af promenaden så som opstribning, afskærmning med beplantning ol. Det bør overvejes at afprøve forskellige modeller gennem midlertidige forsøg.


Baggårde og stier

Stejlepladsen

Hovedgaden

Byens plads

EN LEVENdE ByGAdEHovedgaden bør understøtte en kombineret indkøbs- og handelsoplevelse. Det fremgår af Dit Hornbæk Analysen, at mange oplever miljøet omkring handlen og hovedgaden som rodet og usam-menhængende. Det anbefales, at undersøge mulighederne for en sæsonbestemt sivegade eller lignende. Et nyt design af hovedgade skal skabe en sammenhængende oplevelse for gående og handlende, kombineret med gode ankomst- og parkeringsforhold. Det kan være fordelagtigt at arbejde med midlertidige tiltag for at afprøve forskellige modeller før et endeligt design vælges.

HOTSPOTS VED HOVEDgADEN

Baggård og stier

Baggård og stier


ByENS pLAdSVi anbefaler, at undersøge muligheden for at styrke en primær plads i forbindelse med Ho-vedgaden. Der er mange, der efterspørger et samlingspunkt i byen med mulighed for udendørs ophold og udeservering. Flere nævner Bibliotekstorvet pga. af dets centrale placering. Torvet er allerede i dag i aktiv brug om sommeren og har markedsfunktioner, der kan bygges videre på. Pladsen har i dag karakter af at være en bagside af byen, men kunne spille en anden rolle, hvis pladsen blev udviklet med henblik at skabe et samlingspunkt for byens handelsaktivitet.

STEjLEpLAdSEN STyrKETStejlepladsen tjener en vigtig funktion som fleksibel parkeringsmulighed i Hornbæk.Identitetsmæssigt kan området imidlertid udvikles så den i højere grad end i dag opleves som et naturområde, forbundet til det omkringliggende landskab. Ligeledes kan området gennem mindre indgreb indrettes til et mere fleksibelt byrum, der både kan tjene til selvorganiseret leg og sport og udgøre scene for forskellige arrangementer såsom koncerter, cirkus, markeder og festivaler. Det giver mulighed for, at pladsen uden for parkeringsintensive perioder kan bruges til andre aktiviteter. For at pladsen kan aktiveres er det nødvendigt at inventaret på pladsen er mobilt og kan modelleres efter behov. Der kan også arbejdes med at skabe bedre muligheder for vinteraktiviteter, for eksempel en skøjtebane eller vintermarked.

FoKUS på BAGGårdE oG STIErVi ser et potentiale i at udvikle baggårde og stier i Hornbæk Bymidte. Handelsanalyser peger på at byer med et mere komplekst gademønster understøtter større handel end byer med én hovedgade. Muligheden for at ”gå på opdagelse” gør handelsoplevelsen mere facetteret. Udnyttelsen af baggårde og stier i Hornbæk kan binde byen bedre sammen og skabe et mere overraskende bybillede og stemningsfyldt bymiljø. I baggårdene kan der indrettes butikker, caféer ol. - evt. sæsonorienteret. I udviklingen af baggårdene bør der tages vare på den karakteristiske stemning som et sted mellem det offentlige og det personlige. Baggårdene skal iscenesættes, så man ikke oplever affaldshåndtering, parkering ol., men samtidig bevare deres autenticitet. Det er afgørende at sikre mulighed for at “komme igennem”, så man ikke ender blindt. Sti- og baggårdsmiljøer kan kombineres med levende historieformidling (med audioguides, inspirerende skiltning, ”skattejagter” ol.), eller oplevelser (sæsonudstillinger, boder, idrætsaktiviteter, ol.), der kan understøtte oplevelsen af Hornbæk.


HorNBÆKS BymILjø

HorNBÆK dESIGNmANUALVi anbefaler, at der udvikles fælles retningslinjer for byens butikker, cafér ol. En designmanual, der anviser retninger og inspiration i forhold til facader, skiltning og forretningsdesign, kan danne grundlag for en mere sammenhængende byoplevelse af Hornbæk. Designmanualen kan gøre det enklere for handlende at forholde sig til bymiljøet og understøtte byens identitet. For at design-manualen kan få gennemslagskraft, er det vigtigt, at den udvikles af Hornbæks handlende og husejere, og at den sikres et bredt ejerskab, også i Helsingør Kommune.

NATUrEN I ByENI Hornbæk by mærker man ikke, at byen er omgivet af et smukt og varieret natur- og kultur-landskab. Byens relation til den omkringliggende natur kan understøttes i byrum, i bydesign, beplanting og formidling af naturoplevelser i lokalområdet. Det kan gøres gennem inddragelse af naturelementer i byen og gennem klarere forbindelser fra by til landskab. Flere har ønsket en frilægning af Vestre Bæk. Det bør undersøges, om en sådan frilægning kan skabe nye kvaliteter for bymiljøet.

TrAFIK TIL årSTIdENVi anbefaler, at udvikle en fleksibel og regulérbar trafikløsning, der tager højde for de store udsving i trafikmængder sommer og vinter. Det kan understøtte et mere attraktivt bymiljø og en mere effek-tiv trafikafvikling. På udvalgte dage og højtider kan man styre trafikken og skabe særlige rammer til begivenheder, markeder og anden brug af byrummet.

Der findes mange eksempler på, at trafik er reguleret ved hjælp af fleksibel møblering eller på-malede signaturer. Her er der billeder fra Ærøskøbing og New York. Den fleksible regulering åbner mulighed for en mere varieret brug af byen, f.eks. som i Skive, hvor en plads bruges som skøjte-bane om vinteren.


pLANEr For pArKErINGSpLAdSErNE Mange af Hornbæks besøgende oplever byen gennem parkeringspladser. De opleves som en uskøn bagside, der ikke bruges til noget, når de er tomme. Derfor anbefaler vi at inddrage byens aktører i et udviklingsarbejde med henblik på, at parkeringspladserne kan spille en anden, positiv rolle i bymiljøet. Der kan både arbejdes med bemaling og beplantning, og det er muligt at foran-dre oplevelsen af parkeringspladserne med ganske få midler.

GANG I dE TommE ByGNINGErForladte bygninger i en by har en tendens til at medføre en negativ spiral. Potentielle erhvervs-drivende, investorer og huskøbere skræmmes væk af tomme huse. Vi anbefaler, at der iværk-sættes en strategi for at aktivere tomme lokaler og bygninger i byen. En strategi skal gøre det tilgængeligt, nemt og sikkert for ejerne at låne / leje lokaler ud til midlertidige funktioner. Midler-tidige funktioner kan være med til at tilføre byen foranderlighed og dynamik – to ting som mange efterspørger. Blandt de midlertidige tiltag kan være både kulturaktiviteter, udlån til kunstnere,


HorNBÆK For ALLEVi anbefaler, at prioritere tilgængelighed for gangbesværede og handicappede til byens handel, caféer og natur. Hornbæk har en stor gruppe af seniorer blandt sin brugere, som har og kan få brug for tilgængelighedsløsninger. Fysiurgisk Hospital har en central placering i byen og mange brugere, der også kan ses som en ressource for byliv og handel.

Kastrup søbad er et eksempel på, hvordan handicapvenlighed er integreret i designet. I Yosem-ite nationalpark i Californien er særlige ruter anlagt for gangbesværede. Hornbæk har en stor brugergruppe blandt gangbesværede og handicappede, som kunne have stor glæde af naturen og byen. Byen kan omvendt have stor glæde af livet og kunderne.

dUGNAd For HorNBÆKDugnad er en norsk betegnelse for fælles udført, frivilligt arbejde til gavn for fællesskabet. Kan Hornbæk tage initiativ til en uge, hvor alle i fællesskab lægger arbejde i byens forskønnelse? Handelsdrivende kan bidrage med at renovering af deres facader, lokale ildsjæle kan tage fat i istandsættelse af udvalgte sted (som det blev gjort med f.eks. Det Fedtede Hjørne), institutioner, skoler og Helsingør Kommune kan også bidrage med arbejdskraft. En dugnad kan være med til at skabe oplevelsen af et fælles momentum og derved styrke udviklingen af byen.

LySETS ByI forbindelse med udviklingen af konceptet for Lysets Hus har UiWE anbefalet, at undersøge mu-lighederne for at arbejde med lys som centralt element i Hornbæk. Det særlige lys er en del af fortællingen om Hornbæk og knyttet til det kunstnermiljø, som Hornbæk har været kendt for. Lys kan udgøre omdrejningspunkt for både byudsmykning, events og kulturbegivenheder. Ambitionerne om at være lysets by kan også vise sig i belysning og lysiscenesættelse af i byen i vintermånederne. Det afgørende er at sikre en sammenhængende stil i tråd med Hornbæks udviklingsperspektiver


LEGENS ByHornbæk har en tradition for sommerlege. Minigolfbanen har i mange år været et klassisk til-løbsstykke for børn. Den nye børnelegeplads ved Havnen har vist sig at være et stort aktiv. Ifølge flere sejlere er legepladsen årsag til, at man bliver flere dage i Hornbæk. Kvalitetsorienterede legemuligheder for børn og unge er et stort aktiv, der tiltrækker børnefamilier. Især når det kom-bineres med flere børne- og familietilbud.

Vi ser et potentiale for at bygge videre på Hornbæks profil som et sted, man kan lege på en naturlig måde, integreret i bymiljøet. Hornbæks strand-, havne- og baggårdsmiljø kan danne ramme for en række af legeoplevelser. For børnefamilien kan oplevelsen og opdagelsen af byen på den måde integreres for børn og voksne, og dermed også gavne handelslivet.

BUTIKKEr dEr pASSEr TIL BymILjøETDit Hornbæk viser et markant ønske om et Hornbæk med mange små og alsidige butikker. Samtidig er større butikskæder og supermarkeder vigtige for handelslivet i mindre byer som Hornbæk. Vi anbefaler at arbejde med de store butikkers udtryk for at skabe et bedre bymiljø. Det kan bl.a. gøres gennem skiltning, facader og butiksindretning. Et godt eksempel er Ilse Jacobsens butik, der er fordelt på tre bygninger og åbner sig op mod byen. Det giver de handlende en oplevelse og skaber liv på gaden. På samme måde kan der arbejdes med butiksstørrelser, disponering og udtryk for andre butikker i byen.


HorNBÆKS dESTINATIoNEr

HorNBÆK STrANdBArVi anbefaler at undersøge mulighederne en strandbar på Hornbæk strand. Der er mange, der har efterspurgt mere liv omkring Sun Spot og stranden. I stigende grad ser man midlertidige og sæsonorganiserede barkoncepter vinde indpas, bl.a. flere steder i København og Malmö, hvor musik, strandkultur, byliv og leg integreres. Det er nærliggende at kombinere en strandbar med aktivitetskoncepter omkring badekultur, surfing, sommerleg, boldspil (såsom beach volley, strand-fodbold) og petanque, der kan tiltrække flere besøgende.

EN FISKErESTAUrANT I HAVNENEn kvalitetsorienteret fiskerestaurant er et konsekvent ønske fra Dit Hornbæk undersøgelsens deltagere. På baggrund af den overvældende interesse bør Hornbæk Havn undersøge mulighederne for skabe betingelser for en attraktiv fiskerestaurant på Havnen. En fiskerestaurant kan understøtte havnelivet og Havnens identitet.

HorNBÆK BIBLIoTEKScAFéHornbæk Bibliotek kan også indrettes som byens mødested og café. Generelt har biblioteker stigende fokus på partnerskaber som metode til at skabe bedre tilbud for borgere. I aktuel byudvikling er der fokus på, hvordan man kan skabe synergi og liv gennem at krydse forskellige funktioner – i stigende grad også offentlige og private. I et samarbejde med en café kan biblioteket omdannes til et mere indbydende miljø, og blive et lokalt samlingspunkt – både på sin nuværende adresse og i en evt. fremtidig placering på museumsgrunden. Realiseret i et partnerskab er det muligt, at caféen kan skabes uden større offentlige merinvesteringer.

LySETS HUS på mUSEUmSGrUNdENUiWE har på vegne af Fonden for Hornbæk Kunstmuseum udarbejdet et koncept for et kultursted på museumsgrunden i Hornbæk under overskriften Lysets Hus. Lysets Hus rummer kulturelle, kommercielle, og kommunale aktiviteter og funktioner, bl.a. bibliotek, turistinformation og café. Ambitionen er at skabe et sted, der både kan understøtte lokale aktiviteter og tiltrække flere kulturelle og kommercielle arrangementer.

I forhold til Hornbæks samlede udvikling er det vores vurdering, at et kulturhus i den rigtige form kan spille en særdeles positiv rolle for byens udvikling. Det er afgørende, at udviklingen af Lysets Hus spiller sammen med en samlet strategi for Hornbæk og med en stærk plan for drift og program af huset. Vi anbefaler en dialog mellem Helsingør Kommune og Fonden for Hornbæk Kunstmuseum om, hvordan potentialerne på museumsgrunden kan udvikles bedst muligt.



HorNBÆKS ByLIVHer udfoldes en række anbefalinger, til hvordan man kan understøtte kvaliteter og aktiviteter, der kan være med til at styrke livet i Hornbæk. Det gælder både i forhold til at udvikle nye initiativer og i forhold til at formidle eksisterende aktiviteter mere sammenhængende. En sammenhængende byoplevelse spiller i stigende grad ind, når turister vælger destinationer. Denne gensidige afhængighed mellem handelsliv og byliv fordrer et strategisk samarbejde mellem byens handlende internt og mellem byens handlende og kulturaktører, kommune, turistforening osv. Derfor anbefaler vi et strategisk fokus på at forbinde handel, kultur og naturrelaterede initiativer.

FormIdLING AF HorNBÆKS NATUrHornbæk har unikke strand- og naturkvaliteter i Nordsjælland, der rækker udover sommer og strand. I dag er der imidlertid ingen sammenhængende formidling af de mange naturkvaliteter Hornbæk rummer. Vores undersøgelse bekræfter, at Hornbæks naturkvaliteter ikke præsenteres levende og inspirerende. Flere oplever, at Hornbæks naturkvaliteter drukner i visuel støj, dårlig skiltning, manglede information osv. Derfor anbefaler vi at styrke formidling af strand- og naturliv i Hornbæk i tråd med Hornbæks kerneværdier. Det kan blandt ske gennem bedre skiltning, audio-guides, events. ol. Organisatorisk kan det overvejes, om der kan skabes et samarbejde mellem Helsingør Kommune, Skov- og Naturstyrelsen og relevante foreninger og aktører.

UdVIKLING AF HELårSAKTIVITETErVi anbefaler at sætte fokus på udvikling af sammenhængende tilbud, der kan styrke og udvide naturaktiviteter udover årstiderne. Eksisterende begivenheder som strandløb, havnefest, koncerter og cirkus kan styrkes i samspil med andre aktiviteter og suppleres med initiativer som vinterbaderfestival, surfing-konkurrencer, vandredage, cykelruter ol. Det styrker helårsaktiviteterne at tænke i sammenhængende pakker, hvor events og aktiviteter kombineres med kultur og handelsaktiviteter. I tråd med værdierne bør iscenesættelse og formidling prioritere det autentiske, levende og legende – snarere end en traditionel officiel kommunal/offentlig tone. Helårsaktiviteter kan udvikles i et samarbejde mellem en række aktører, blandt andet Helsingør Kommune, Skov- og Naturstyrelsen, Vækst og Viden, relevante natur- og aktivitetsforeninger og lokale erhvervsdrivende.

årSTIdErNES HorNBÆKIværksæt udvikling af initiativer, der skaber opmærksomhed om og anledning til at komme til Hornbæk uden for sommersæsonen. Tænk i sammenhængende natur, kultur- og handelsbegivenheder. Markeder for kvalitetsfødevarer, kunsthåndværk, høst- og julemarkeder kan kombineres med relevante kulturarrangementer som kunstvisninger, vandringer, jazzkoncerter, svampejagt, blomsterture, juletræsfældning, torskefiskeri, stjernekiggeri eller skøjteløb. Årstidsorienterede events ligger i tråd med ønskerne om et mangfoldigt udbud af handelsoplevelser og understøtter Hornbæks forbindelser til naturen. Organisatorisk tænkes handelsstandsforeningen og turistforeningen som organisatorer i samarbejde med relevante kulturelle aktører. Det kan undersøges om der kan skabes forbindelser til kvalitetshandlende som Camilla Plum, Aarstiderne, Claus Meyer eller lign, der kan være interesseret i at indgå i et autentisk marked med fokus på fødevarer.


STyrK HorNBÆKS TrAdITIoNErIndenfor moderne turisme og byliv fremhæves kulturelle mærkedage og samlingspunkter som et stærkt aktiv. Hornbæk har et grundlag for traditioner. Gennem tiden har Hornbæk Revyen, Havnefesten og Sankthans-aften tiltrukket mange mennesker. I dag er begivenhederne imidlertid for små, for adskilte og for svingende i kvalitet til at tiltrække bredt. Gennem koordinering af aktiviteter og formidling med fokus på udvalgte, tilbagevendende samlingspunkter, kan der skabes mere synergi omkring byens tilbud. Der ligger et særligt potentiale i udbygning af traditioner, der breder sig henover årstidernes skiften. Det kan for eksempel være aktiviteter som høstfest, julemarked eller majbal. Blandt aktører, der kan støtte op om Hornbæks traditioner, er Biblioteket, Historisk forening, Handelsstandsforeningen og andre relevante foreninger.

I Tisvilde er Sankthans-aften et pejlemærke for mange sommerhusejere og turister. Med udgangspunkt i private netværker og en gammel tradition bliver Tisvilde at aktivt mødested. På Skagen er uge 29 kendt som ugen at være der for Helleruppere og jettsettere. Der ligger et stort potentiale i koncentration af aktivitet under en fælles fortælling. Det afgørende er, at den skabes og formidles i tråd med sammenhægende værdier.

HANdELS- oG rESTAUrATIoNSLIV Er ByLIVDit Hornbæk Analysen peger på, at handels- café, og restaurationslivet fylder meget i bevidstheden om og brugen af Hornbæk. I forhold til ønsket om et øget udbud og kundegrundlag er det vores vurdering, at det primært sker ved at tiltrække flere besøgende til byen over længere tid. Forudsætningen for at tiltrække flere besøgende er at udvikle bedre oplevelser og tilbud i byen. Handelslivet bør derfor se sig selv i sammenhæng med Hornbæks kulturtilbud, arrangementer og bymiljø. Handlende og restauratører anbefales at prioritere en strategisk satsning på at skabe sammenhængende tilbud til Hornbæks brugere. Det kan i den forbindelse være nyttigt at gennemføre en brugeranalyse, der kan tegne et klarere billede af Hornbæks brugere og deres behov.

TÆTTErE på UNGdomSLIVETI Dit Hornbæk Analysen har der været stor opmærksomhed på vigtigheden af at gøre noget for unge i Hornbæk. Blandt andet har der været meget tale om vigtigheden af et mødested for unge.Der er stor opbakning til PUK og det er vigtigt, at unge har et samlingssted i byen. Vi anbefaler, at der indledes en dialog med de unge om deres ønsker. Det er vigtigt at skabe en proces, hvor der kan udvikles løsninger i tråd med de unges behov. Det bør undersøges om unge i byen kan udnytte nogle af de tomme bygninger i en kortere eller længere periode. Helsingør Kommune tænkes som tovholder på denne proces i samarbejde med relevante aktører som SFO, skole, forældre ol.

ET LEVENdE ByLIVLiv om aftenen og natten er vigtig for både fastboende og besøgende. Meldingen fra stort set alle informanter var: initiativer med liv, musik og dans er kærkomment og bør understøttes. Generelt er det opfattelsen, at der er for hårde vilkår for aften- og nattelivet i Hornbæk. En stram bevillingspolitik og enkelte utilfredse borgere har gjort det vanskeligt at drive aften- og natarrangementer. Vi anbefaler at på se mulighederne for at formulere en afbalanceret bevillings- og musikpolitik, der understøtter ambitionen om Hornbæk som en levende by. Det kan her overvejes at understøtte særlige type af arrangementer og tillade et bestemt antal større nattearrangementer. Generelt anbefaler vi, at myndigheder understøtter lokale tiltag og arrangementer i videst muligt omfang.



Kapitel 5: Organisation, kommunikation og implementering

Vi anbefaler at afsøge nye, tværgående samarbejdsmodeller mellem private, kommunale og frivillige aktører. Der er behov for at arbejde på tværs af traditionelle skel for at skabe de initiativer og den synergi, der for alvor kan løfte Hornbæk.


orGANISATIoNoFFENTLIG-prIVATE ALLIANcEr om UdVIKLING AF HorNBÆKDit Hornbæk peger samlet set på, at løsningen af Hornbæks udfordringer går på tværs af offentlige og private opgaver. For at løfte standarden på Hornbæks bymiljø er der behov for både kommunale og private initiativer og investeringer. Det rejser en række udfordringer i forhold til organisering, der går på tværs af traditionelle skel. Både kommunen internt og andre aktører bør indstille sig på nye relationer og samarbejdsformer for at skabe fremdrift i udviklingen af Hornbæk.

Udviklingsinitiativer, der kombinerer kommunale anlægsinvesteringer med private initiativer, er i vores øjne vigtigt for at skabe momentum i udvikle af Hornbæk Bymidte. Udvikling af Hornbæk kræver at lokale aktører tager ejerskab til opgaven - sammen med kommunen. Vi anbefaler, at Helsingør Kommune spiller en rolle sammen med relevante aktører i en udviklingsproces, hvor offentlige og private investeringer og initiativer kan koordineres.

EN HorNBÆK KoordINATIoNSGrUppEFor at ruste Helsingør Kommune til at spille en rolle i udviklingen af Hornbæk anbefaler vi at etablere af en koordinationsgruppe, der kan arbejde for at skabe helhedsorienterede løsninger på grundlag af udviklingsplanen for Hornbæk. Koordinationsgruppen anbefales sammensat af en udvalgt gruppe af kommunale aktører med fokus på planlægning, kultur og erhvervsudvikling,eventuelt suppleret med en ekstern kreativ konsulent. Koordinationsgruppen skal koordinere udviklingsinitiativer med lokale interessenter og bidrage til en løsningsorienteret og tværfaglig tilgang til Hornbæks udvikling.

wIN-wIN-STrATEGILokalplanprocessen og de rammer kommunen sætter i lokalplanen kan udgøre et redskab i forhold til at styrke en målrettet udvikling af bymidten. Kommunen kan arbejde aktivt i forhold til at styrke en vision om byens udvikling og identitet. Det kan bl.a. gøres gennem konstruktive incitamentsstrukturer, der belønner løsninger, der bidrager til bymiljøet ved at skabe mere byliv, åbne facader, oplevelsesrige byoplevelser ol. Det afgørende i denne proces er, at kommunen har fokus på, hvad Hornbæk Bymidte som helhed har brug for – og blik for, om løsningerne er i tråd med udviklingsperspektiverne for byen.

SUpporT AF ILdSjÆLEI Dit Hornbæk undersøgelsen betoner mange vigtigheden af, at skabe gode forudsætninger for ildsjæle. I byudviklingssammenhæng er det stor fokus på at understøtte lokale kræfter. Vi anbefaler, at Helsingør Kommune og andre relevante aktører prioriterer opbakning til initiativer og private tiltag. Ganske små investeringer, rådgivning og opbakning kan gøre en stor forskel for at tiltrække og understøtte ildsjæle, potentielle iværksættere og frivillige kræfter, der er afgørende for at få en lille by til at hænge sammen.


wIN-wIN I ToroNToI Toronto har kommunen tilladt en privat developer at bygge tre etager mere i højden mod, at developeren forpligtede sig til at udleje de tre nederste etager ud til kunstnere til en fast, lav leje i en lang årrække. Denne pragmatiske løsning har skabt merværdi for alle involverede parter og medvirket til at skabe et levende, kunstnerisk miljø, der har bidraget til hele bydelens udvikling. Non-profit-developer organisation Artscape har været organisatorisk konsulent på udviklingssamarbejdet.

HUrTIGE, Små INVESTErINGEr KAN HAVE STor EFFEKTKøbenhavns Kommune har i de senere år haft en enkel og hurtig projektstøttestruktur under overskriften Snabslanten. Her støttes nybegyndere og amatører, projekter med små budgetter og ikke-kommercielle arrangementer med ganske små midler. Det har vist sig at være en uhyre produktiv støtteform, hvor få midler har skabt store resultater. Det kunne overvejes om der på lignende vis kunne afsættes midler i Hornbæk til at støtte op omkring projekter, der kan understøtte byens udvikling.

LoKALE TrAdITIoNEr mEd BETydNINGErI for eksempel sommerbyer som Lønstrup og Tisvilde er der lokale mødesteder drevet af foreninger og ildsjæle som bliver et samlingspunkt for både helårsaktiviteter og sommeraktiviteter. Der kan ligge et potentiale i at forsøge at understøtte steder og aktører, der kan skabe rammer for møder.

INSpIrATIoN


KommUNIKATIoN

SAmmENHÆNGENdE IdENTITET oG FormIdLINGVi anbefaler en sammenhængende, konsistent formidling af Hornbæks kvaliteter og aktiviteter i tråd med Hornbæks værdier. Én, fælles kommunikationsplatform og en fælles stil kan gøre det enkelt for både lokale og turister at orienterer sig i begivenheder. Det kan overvejes at arbejde med en designmanual også for arrangementer, der anviser farver, skriftyper osv. Enkel kommunikation og klart design med fokus formidling af begivenheder og aktiviteter vil være i god tråd med Hornbæks værdier.

EN FÆLLES EVENT- oG KommUNIKATIoNSSTrATEGIHornbæk har i dag en række events. Det gælder bl.a. indenfor kunstområdet (Kunst i teltet, Kunst på molen), musik (Jazzklubben, Hornbæk Havnefest) og idræt (Hornbæk-løbet). Der er imidlertid ikke nogen koordinering af initiativer eller fælles stil i den måde, man kommunikerer på. Flere har igennem Dit Hornbæk givet udtryk for, at der faktisk sker meget i byen, men at mange ikke ved, hvad der foregår. Gennem koordinering kan man skabe større gennemslagskraft og synlighed omkring initiativer. Ved at dele kommunikationskanaler (som for eksempel et fælles Hornbæk website) og evt. arbejde med en fælles Hornbæk-stil kan Hornbæk som fælles brand styrkes til gavn for alle aktører i Hornbæk.

HorNBÆK på INTErNETTETDer ligger et potentiale i at inddrage nettet mere aktivt i profileringen af det ”nye” Hornbæk og til at formidle aktiviteter og events. Et website vil for mange nye turister være den første kontakt med byen og er en mulighed for inspirere til besøg. Allerede her bør Hornbæks kerneværdier afspejle sig. Her kan man arbejde med inddragelse og deltagelse i on-line begivenheder og aktiviteter, der ansporer besøgende til at gå på opdagelse i Hornbæk. Man kan også se på mulighederne for at understøtte et Hornbæk Community, hvor man mere personligt og i grupper kan komme med anbefalinger, ideer, turist-til-turist-historier ol. Enkle nyhedsbrev- og kalenderfunktion kan styrke formidlingen af begivenheder og aktiviteter i Hornbæk markant.

STÆrK ByIdENTITET I wALESI den den lille Hay in Wye i Wales med blot 1500 indbyggere, har man sammen formået at profilere sig som ”The second hand book town of the world”. Byen er trods sin lille størrelse blevet et valfartssted for bogelskere og bogindkøbere, og bogoplevelser kendetegner hele byen, inde som ude.



ImpLEmENTErING

Det ligger ikke indenfor nærværende udviklingsrapport at beskrive en dybdegående implementeringsstrategi for de anbefalede initiativer og idéer. I forlængelse af rapporten har vi peget på nogle overordnede tilgange til organisation og kommunikation, der kan styrke Hornbæks udvikling og skabe synergi mellem offentlige og private ressourcer. Næste skridt fordrer offentligt og privat engagement og er afhængigt, hvordan Hornbæks aktører handler. Nedenstående anbefalinger skal derfor betragtes som et oplæg til videre arbejde.

UdVIKLING på KorT SIGTI forlængelse af anbefalingerne vedrørende organisation anbefaler vi, at Helsingør Kommune sætter fokus på, hvordan man pragmatisk kan engagere Hornbæks aktører til at bære den igangsatte proces videre. Det kan ske gennem en række mindre, initiativer. Lokale aktører, der har været inddraget i processen, bør inddrages og anspores til at tage ejerskab til processen. Vi anbefaler at sætte stærk kommunalt fokus på lokale initiativer, der kan understøtte Hornbæks udviklingsperspektiver. Ligeledes anbefaler vi at arbejde med midlertidige forsøg og aktiv inddragelse af brugere for at skabe langtidsholdbare løsninger indenfor for eksempel trafik. Generelt bør der i forvaltningssammenhæng fokuseres på smidighed i forhold til de lokale behov.

oVErordNET STrATEGI: prIorITér SAmmENHÆNGENdE INITIATIVErVi anbefaler at prioritere udvikling af helhedsorienterede tiltag, hvor private og offentlige midler forbindes.

Et scenarie kan være hovedgaden. Her kunne Helsingør Kommunes udviklingsinitiativer af Hovedgadens fodgængermiljø (gennem sive-sæsonafspærring, ny belægning eller lign.) kombineres med en frivilligt baseret implementering af en ny designmanual i form af skiltning og facaderenovering hos byens butikker.

På Havnen og Øresundsvej kan Helsingør Kommune og Hornbæk Havn arbejde på at skabe et attraktivt miljø og samtidig ansporer restaurations- og café- og butiksliv til at løfte niveauet på maling og vedligeholdelse. Det er vores vurdering, at strategisk samarbejde mellem kommunen og relevante aktører, så som handelsstanden og Havnen, vil skabe større værdi for byen end isolerede (offentlige og private) initiativer.



BILAG 1: HorNBÆK oG dEN NyE TUrISmEI forbindelse med udarbejdelse af Dit Hornbæk har vi lavet research indenfor aktuel turismeforskning. Researchen understøtter Dit Hornbæks anbefalinger af integreret og helhedsorienteret byudvikling. Nedenstående er en kort opridsning af researchens hovedpointer.

Turisme og bosætning er under forandring. Aktuel turismeforskning peger på en række nye tendenser, der påvirker danske turistaktører og destinationer. Helt overordnet peges der på, at den nye turisme er kendetegnet ved en højere værditilvækst. Forudsætningen for at få en del i denne værditilvækst er, at skabe mere unikke, helhedsorienterede og sammenhængende oplevelser for turisten. I stigende grad efterspørges der kvalitet, originale oplevelser og indhold.

“I den nye turisme sker prissætningen på et noget højere niveau, idet der til ydelserne knytter sig længere værdikæder, højt videnindhold og elementer af oplevelsesdesign – eksempelvis i form af wellness-ophold, weekendtur med koncert- og gourmetoplevelse, en sommerhøjskole med tematiseret undervisning, instruktion o. lign. Den nye turisme er dermed en kvalitativ opgradering og en kilde til mere indtjening for turismeerhvervet.” danmarks Nye Turisme, danske regioner 2008.

Der er en række kendetegn ved den nye turisme, som man skal være opmærksom på, hvis man skal forblive en attraktiv turistdestination og dermed en attraktiv by at bo i hele året. En central pointe i forskningen er, at man skal understøtte udviklingen af kvalitetsoplevelser og miljøer, der fungerer både for lokale og turister. Der peges også på vigtigheden af at udvikle sammenhængende oplevelser snarere end enkeltstående ydelser.

Fire forhold er særdeles relevante i forhold til Hornbæk og peger på nødvendigheden af tænke helhedsorienteret på byens udvikling – på tværs af turisme- og erhvervsudvikling, byplanlægning og kulturpolitik:

ByUdVIKLINGI stigende grad er der fokus på byen som et oplevelsessted, hvor handel og kulturoplevelser spiller sammen i et hele. Turister er tiltrukket af attraktive (by)miljøer, hvor man både kan handle og opleve. Bymiljøer er derfor i stigende grad et konkurrenceparameter. KULTUrprodUKTIoN Lokale events, kulturelle begivenheder og kulturaktører rummer stort potentiale i konkurrencen mellem destinationer. Turismeundersøgelser pege på, at lokalt funderede events og kulturbegivenheder kan udgøre et stort potentiale for kvalitetsturisme. Vores digitale undersøgelser understøtter billedet af, at mange københavnere gerne vil tage til Hornbæk, hvis der er noget at komme efter.

NyE TEmAEr oG opLEVELSEr I stigende grad vælges ferier efter hvilke særlige oplevelsesmuligheder, ferien giver adgang til. Derfor bør man udvikle sammenhængende oplevelsestilbud, målrettet til forskellige brugere. Der skal være fokus på rejsens konkrete indhold, aktiviteter, oplevelser og personlige udbytte - ikke på standardvarer og discount.

BrEdE SAmArBEjdEr I stigende grad efterspørger turister sammenhængende tilbud, der integrerer forskellige aktiviteter og oplevelser. Den ny turisme fordrer derfor tættere samarbejdsalliancer mellem offentlige, private og frivillige aktører.

Alt i alt peger vores research på, at en helhedsorienteret og sammenhængende udvikling af byer er forudsætningen for at stå stærkt som både turistdestination og helårsby.

For yderligere information se “Danmarks Nye Turisme”, Danske Regioner 2008.

Documents

The future of a summer town