The.Transatlantic.Trade.andInvestment.Partnership. - …pure.au.dk/portal/files/75087509/Afhandlingen.pdf · 5.Metode ... 8.1.4The.Gravity.Model ... ”The)Transatlantic)Trade)and)Investment)Partnership”)vil)åbne)grænserne)over)Atlanterhavet)

Bachelorafhandling Økonomisk vejleder:

HA(jur.) Anders Laugesen

Økonomisk institut

Forfatter:

Mathias Bache Juridisk vejleder

Amin Alavi

Juridisk institut

The Transatlantic Trade and Investment Partnership Baggrunden for handelsaspektet i TTIP og eventuelle konsekvenser for synkroniseringen af

sundhedsreguleringerne -‐ i et EU-‐retligt og økonomisk perspektiv

Aarhus University – School of Business and Social Sciences

D. 1. Maj 2014

Antal tegn uden mellemrum: 94.952

Mathias Bache Bachelor HA-‐jur.

Side 1 af 69

Abstract The purpose of this thesis is to investigate the compatibility of trade between the United States

and the European Union. Whether the negotiating of the big Transatlantic Trade and

Investment Partnership will be a success or in worst case a failure. The investigation is based

on known economic theory and the law of the European Union. The European Union and the

United States are already important trading partners. In 2013 USA was the most important

trading partner of EU according to the amount of export. This bilateral trading partnership has

the potential of making history of trading. The EU and the USA account for more than 50% of

the global GDP, which indicates that this trading partnership could have an enormous effect on

the world trade in general.

In the economic aspect there will be focused on why EU and USA are trading with each other. Is

it because of the difference in technologies like the Ricardian model says or is it caused by the

differences in resources like the Heckscher-‐Ohlin model says. Furthermore it could be caused

by the differentiation in the goods like the new intra-‐industry model says. In the economic

aspect there will also be looked at the Gravity model and its point of view at this trading

partnership.

The tariffs between the European Union and the United States are already down to around 3%

so the potential economical boost in this free trade partnership will be caused by a

synchronization of the legislations. In the European Union there are only 52 GMO’s allowed to

be sold in the member states and those 52 GMO’s are strictly labeled on the product that

contains them so the consumers have the right to choose themselves. In the United States on

the other hand it is estimated that around 60% of all grocery goods sold contains GMO’s

without the consumers knowing because the producers do not have to label it. In this thesis the

investigation will be based on what consequences synchronization could have for the citizens

of the European Union if the European Union will be forced to slack on their legislation but the

national laws still restrict it. If the European Unions member states restrict it, will it then be

legal according to TFEU art. 34 and if not could there be any exceptions in TFEU article 36 that

could make it legal?

As a result of the thesis it can be concluded that most of the trade between EU and USA is

caused by the several of differentiated goods between the two markets explained by the intra-‐


Side 2 af 69

industry trade. According to the Gravity model this trading partnership has a huge potential

because of the two big economies but it stands and falls with the difference in the legislations.

Because of the principle of precaution in the legislation of the European Union, the member

states of the EU are protected from food containing GMO’s if they want to be so.

The consequences of the agreement will be more favorable to the EU that the United States

because of this achievement of protection in the legislation of the European Union. 60% of the

food sold in the U.S. supermarkets contains GMO’s and therefore it must be assumed that 60%

of the U.S. manufacturers produce food containing GMO’s and will not be able to compete on

the European market while it probably won’t be a problem for EU manufacturers to compete on

the American market.

Although that the EU and the U.S. other legislations will be synchronized and both parties will

benefit from the TTIP-‐agreement, the TTIP-‐agreement will be questioned as long as the

prospect of a loss on the American food market is so striking.


Side 3 af 69

Indholdsfortegnelse:

1. Indledning .................................................................................................................................................. 5 2. Problemformulering ............................................................................................................................... 7

3. Problemstillinger ..................................................................................................................................... 7

4. Afgrænsning ............................................................................................................................................... 7 5. Metode ......................................................................................................................................................... 8 5.1 Kildekritik .......................................................................................................................................................... 8

6. Redegørelse ............................................................................................................................................ 10 6.1 Kort redegørelse af TTIP-‐aftalen .............................................................................................................. 10 6.2 Redegørelse af EU-‐USA’s interne handel ................................................................................................ 10 6.3 Redegørelse af World Trade Organization ............................................................................................ 11 6.4 Redegørelse af økonomiske samhandelsteorier ................................................................................. 13 6.4.1 Redegørelse af ”the Ricardian model” ................................................................................................. 13 6.4.2 Redegørelse af ”the Heckscher-‐Ohlin model” ................................................................................... 14 6.4.3 Redegørelse af ”Intra-‐Industri handel” ............................................................................................... 15 6.4.4 Redegørelse af ”the Gravity Model” ...................................................................................................... 16 6.4.5 Redegørelse af teoretisk påvirkning ved fjernelse af tariffer ..................................................... 16 6.5 Den juridiske redegørelse ........................................................................................................................... 17 6.5.1 Redegørelse for WTO’s syn på GMO’er ................................................................................................ 18 6.5.2 Redegørelse af EU’s syn på GMO’er ....................................................................................................... 18 6.5.3 Redegørelse af USA’s syn på GMO’er .................................................................................................... 19 6.5.4 Dispute DS291 ............................................................................................................................................. 20 6.5.5 Redegørelse af TEUF artikel 34 og TEUF artikel 36 ........................................................................ 21 6.6 Kort redegørelse af NAFTA ......................................................................................................................... 22 6.7 Delkonklusion ................................................................................................................................................. 23

7. Analyse ..................................................................................................................................................... 25 7.1 Analyse af den økonomiske kompatibilitet mellem EU og USA ...................................................... 25 7.1.1 Analyse af EU, USA og hinandens effektivitet .................................................................................... 25 7.1.2 Analyse af TTIP set fra The Ricardian synspunkt ............................................................................ 27 7.1.3 Analyse af TTIP set fra Heckscher-‐Ohlins synspunkt .................................................................... 27 7.1.4 Analyse af TTIP set fra et intra-‐industrielt handelssynspunkt ................................................... 28 7.1.5 Analyse af the Gravity Model .................................................................................................................. 30 7.2 Analyse af konsekvenserne ved synkroniseringen af sundhedsreguleringerne ..................... 31 7.2.1 Potentiel handelshindring – TEUF art. 34 .......................................................................................... 33 7.2.2 Undtagelsestilstand gennem TEUF art. 36 ......................................................................................... 34 7.2.3 Tidligere dommes udfald ......................................................................................................................... 35 7.2.4 Forsigtighedsprincippet ........................................................................................................................... 36 7.3 NAFTA ................................................................................................................................................................ 37 7.3.1 Canada ............................................................................................................................................................ 37 7.3.2 USA ................................................................................................................................................................... 38 7.4 Delkonklusion af analysen .......................................................................................................................... 39

8. Diskussion ............................................................................................................................................... 41 8.1 De økonomiske teorier ................................................................................................................................ 41 8.1.1 Samhandel på baggrund af konkurrencedygtighed ....................................................................... 41 8.1.2 Samhandel på baggrund af forskelle ................................................................................................... 43 8.1.3 Samhandel på baggrund af differentierede produkter ................................................................. 44 8.1.4 The Gravity Model ...................................................................................................................................... 45 8.2 Den juridiske handelsblokade ................................................................................................................... 45


Side 4 af 69

8.2.1 Tidligere domspraksis .............................................................................................................................. 46 8.2.2 Test på proportionaliteten ...................................................................................................................... 46 8.2.3 Test på forsigtighedsprincippet ............................................................................................................ 47 8.3 Succes på trods af undtagelsen i TEUF art. 36? .................................................................................... 48 8.3.1 Den direkte konsekvens for EU ............................................................................................................. 49 8.3.2 Den direkte konsekvens for USA ........................................................................................................... 49 8.3.3 Den overordnede konsekvens ............................................................................................................... 50 8.3.4 Hvad taler for et succesfuldt handelspartnerskab? ........................................................................ 50 8.3.5 Succes/fiasko? ............................................................................................................................................. 52

9. Konklusion .............................................................................................................................................. 53 10. Perspektivering .................................................................................................................................. 56

13. Litteraturliste ...................................................................................................................................... 58 12. Bilag ........................................................................................................................................................ 65 Bilag 1 ........................................................................................................................................................................ 65 Bilag 2 ........................................................................................................................................................................ 66 Bilag 3 ........................................................................................................................................................................ 67 Bilag 4 ........................................................................................................................................................................ 68


Side 5 af 69

1. Indledning

To økonomiske mastodonter. To økonomiske stormagter. To økonomiske magtimperier.

Det er blot nogle af de navneord, man vil sætte på EU og USA’s økonomier. Netop derfor er det

interessant at skrive om den betydning, en gennemførelse af ”the Transatlantic Trade and

Investment Partnership” (fremover forkortet TTIP-‐aftalen) kan have for henholdsvis EU og

USA, da dette er yderst aktuelt og kan vise sig at blive den største samhandelsaftale i verden. En

samhandelsaftale mellem to af verdens største økonomier vil uden tvivl få en stor betydning

verden over. EU og USA står tilsammen for mere end 50% af verdens samlede BNP. En

samhandelsaftale mellem økonomier, der udgør mere end 50% af verdens BNP kan kun have

en stor betydning for hele verdensøkonomien, og derfor er TTIP-‐aftalen ekstra interessant at

kigge på.

Ifølge EU’s publicerede rapporter vil TTIP-‐aftalen skabe økonomisk succes for EU, USA og

tredjepartslande. Ifølge den økonomiske analyse udarbejdet af den Europæiske Kommission vil

TTIP-‐aftalen skabe en økonomisk gevinst for EU på samlet €120 mia. og en økonomisk gevinst

for USA på €95 mia. Dette vil give en stigning i indkomsten hos en europæisk kernefamilie på

fire på €545 pr. år.1 Men hvorfor vil to så stærke og forholdsvis sammenlignelige økonomier

handle sammen? Er det på baggrund af forskelle parterne imellem, eller stikker der en anden

begrundelse bag. EU og USA er begge vestligt orienteret og minder udadtil meget om hinanden,

så hvordan vil de drage fordel af hinanden gennem en frihandelsaftale? Gennem EU’s rapporter

spås TTIP-‐aftalen en stor succes, men hvor stærkt er samhandelspotentialet egentligt?

Det kan heller ikke undgås at bemærke de store forskelle på tilladt indhold i fødevarer mellem

de to handelspartnere. I USA er der mange Gen-‐Modificerede-‐Organismer (fremover forkortet

GMO’er) tilladt i fødevarerne, hvorimod EU-‐medlemsstaterne er mere påpasselige overfor

GMO’er i fødevarer. Denne forskel kan have store økonomiske konsekvenser for TTIP-‐aftalen,

hvis ikke sundhedsreguleringerne bliver strømlinet.

Hvis man skal tro EU's rapporter af de juridiske og økonomiske aspekter ved

samhandelsaftalen, vil der ikke opstå problemer ved denne aftale. Hverken for EU, USA eller 1 Europa-‐Kommissionen, Transatlantic Trade and Investment Partnership, The Economic Analysis Explained


Side 6 af 69

tredjepartslande. Men hvorfor er denne aftale så ikke blevet gennemført endnu? Man må

spørge sig selv, om det virkelig kun er lutter idyl, eller om der kan være en bagside af medaljen.

Den potentielle økonomiske succes ved TTIP-‐aftalen vil i denne opgave blive analyseret med

hensyn til hvilke bevæggrunde, der gør EU og USA handelsmæssigt tiltrukket af hinanden. Der

vil ligeledes blive undersøgt konsekvenserne for EU-‐medlemsstaternes fødevarer ved en mulig

synkronisering af sundhedsreguleringerne de to handelsparter imellem. Der vil blive taget

udgangspunkt i GMO’er som et eksempel på forskellen mellem sundhedsreguleringerne."


Side 7 af 69

2. Problemformulering

Med hvilken økonomisk samhandelsteoretisk baggrund vil TTIP-‐aftalen blive en succes, og

hvilke juridiske faktorer står til diskussion ved indgåelsen af TTIP-‐aftalen?

3. Problemstillinger

Der vil i opgaven blive undersøgt med hvilken økonomisk baggrund EU og USA handler

sammen, for at se på muligheden for en vedvarende økonomisk succes efter TTIP-‐aftalens

mulige indgåelse, og hvor kompatible for samhandel de to parter virkelig er med hinanden.

Dette vil blive gjort ved hjælp af økonomiske teorier og grafer.

For at TTIP-‐aftalen kan få fuld udnyttelse af det store potentiale, som handelspartnerskabet

har, kræver det en synkronisering af lovgivninger. Det store problem ved synkroniseringen

ligger hos sundhedsreguleringen, hvor forskellen på de to parters syn på GMO’er er stor. Hvilke

konsekvenser vil en synkronisering have på EU’s borgere, der er mere forsigtige med

anvendelse af GMO’er end USA er. Sundhedsreguleringen er et eksempel på de generelle

problemer ved TTIP-‐aftalen.

4. Afgrænsning

Der findes en lang række spændende problemstillinger at analysere med henblik på denne

samhandelsaftale. For at fastholde den nødvendige fokus er det desværre nødvendigt at

afgrænse emnet i forhold til opgavens omfang, så opgaven bliver så koncentreret som muligt.

Der vil i opgaven udelukkende blive taget udgangspunkt i handelsparten af TTIP-‐aftalen

mellem EU og USA. Det vil sige, at selvom investeringsdelen kunne have været spændende at

kigge på, så bliver det ikke behandlet i opgaven udover en kort perspektivering til sidst. I

opgaven er der også hovedsagligt fokuseret på de økonomiske bevæggrunde bag

samhandelsaftalen mellem EU og USA, og ikke de økonomiske konsekvenser, så som

udkonkurrering af hinandens produkter grundet forskelle i konkurrencedygtighed, der kan

blive ramt gennem TTIP-‐aftalen i EU, USA eller hos begge parter. Det er svært at stille sig

skeptisk overfor EU’s økonomiske tal i officielle udgivelser, derfor er det mere interessant at

kigge på den teoretiske baggrund for TTIP.


Side 8 af 69

Der er i opgaven kun kigget på de bureaukratiske problemer, der vil ligge i forbindelse med

synkroniseringen af de to vidt forskellige sundhedsreguleringer, da det er her det antages at

foreligge de største problemer. Ligeledes kunne det have været interessant at kigge på de

tydelige fordele, der kunne være i forbindelse med en strømlining af fx bilsikkerhedskravene.

Selvom det også kunne være spændende, så bliver der heller ikke taget stilling til de potentielle

konsekvenser TTIP kan have for tredje parter, så som asiatiske lande. Det kunne have været

interessant, da EU anslår en stor milliardgevinst for alle parter – tredje lande inklusive.

5. Metode

Der vil nu blive redegjort for den metodiske tilgang, der er blevet anvendt for at løse

problemstillingen i opgaven. Til sidst vil der blive udformet en konstruktiv kildekritik.

Opgaven består af en EU-‐retlig og en økonomisk tilgang. I den EU-‐retlige tilgang er der blevet

benyttet en retsdogmatisk tilgang, da der ved hjælp af retskilder er blevet belyst forskellige

artikler i TEUF. Ved at studere EU-‐retten opdages den vigtighed som EU-‐Domstolen (fremover

Domstolen) besidder, da Domstolen er fyldestgørende for retsstillingen, fordi den fortolker

lovgivningen, og på den måde skaber domspraksis præcedens for kommende domme. Derfor

benyttes der både domspraksis, juridiske principper og TEUF artikler under forsøget på at

besvare problemstillingen på det juridiske område. Der bliver kort sammenlignet EU og USA’s

sundhedsregulerings syn på GMO’er. Dette skete ved hjælp af den komparative metode, som

dog hurtigt blev fravalgt, efter forskellen blev belyst i redegørelsen.

Den økonomiske tilgang, som opgaven er skrevet ud fra, er den logiske tankegang, kendt fra

matematikken. Den logiske tankegang kommer til udtryk gennem brugen af økonomiske grafer

og modeller.

5.1 Kildekritik

I opgaven er der blevet anvendt kvalitativ metode for indsamling af informationer og

oplysninger. Dette afspejler sig bl.a. i brugen af kilder. Opgaven er blevet analyseret ud fra

ekstern indsamlet data, da problemstillingen ikke giver anledning til indsamling af nye data. De

primære data, der er anvendt til analyserbare tal er fundet gennem offentlige instanser som


Side 9 af 69

EU’s og den amerikanske regerings hjemmesider, samt føderale dokumenter, som må antages

at være yderst troværdige. Økonomiske grafer, teorier og modeller er alle fundet i økonomiske

lærebøger samt rapporter fra World Trade Organization (WTO), hvilket derfor også opnår høj

troværdighed. Der er brugt mindre troværdige kilder i yderst begrænset omfang og ikke i en

kontekst, hvor betydningen er udslagsgivende. Fx er Berlingske Business blevet anvendt som

sekundær kilde. Det er taget med i betragtningen, at Berlingske Tidende traditionelt set er en

konservativ avis, og derfor kan være mindre positivt stemte over for nye aftaler. Informationen

har dog ikke været af en sådan betydning, at der bør forelægge skepsis over for subjektiviteten

i artiklen. Opgaven bærer præg af en selektiv og kvalificeret udvælgelse af kilder.


Side 10 af 69

6. Redegørelse

6.1 Kort redegørelse af TTIP-‐aftalen

”The Transatlantic Trade and Investment Partnership” vil åbne grænserne over Atlanterhavet

og øge handlen mellem EU og USA. Det er en igangværende forhandling om en frihandelsaftale

mellem EU’s medlemslande og USA, der startede i juli 2013.2 Undersøgelser viser, at både EU og

USA gavnes af denne aftale, der vil øge deres BNP med henholdsvis 120 og 95 milliarder euro i

2027.3

Med TTIP-‐aftalen vil EU og USA fjerne de handelsbarrierer, der mindsker handlen mellem de to

økonomiske stormagter. Handelstarifferne mellem de to lande er generelt lave, bl.a. grundet

deres medlemskab i WTO, men med TTIP-‐aftalen vil andre hindringer også fjernes eller

synkroniseres, såsom tekniske standarder og andre godkendelsesprocedurer.4

José Barroso (Europa-‐kommissionens formand), Herman Van Rompuy (Det Europæiske Råds

formand) og, den amerikanske præsident, Barack Obama gør det klart, at den måde TTIP vil

gavne EU og USA’s økonomier, er ved at mindske reguleringsmæssige hindringer. Flere

undersøgelser viser, at mellem 66% og 80% af de økonomiske fordele sker ved

synkroniseringen af reguleringer. Et godt eksempel er godkendelsesprocessen for bilsikkerhed.

Sikkerhedsproceduren for henholdsvis EU og USA minder meget om hinanden, og derfor kan

man ved en synkronisering af denne regulering spare både tid og penge. TTIP-‐aftalen ønsker at

gøre EU’s og USA’s love mere kompatible, mens folkesundheden stadig forbliver beskyttet.5

6.2 Redegørelse af EU-‐USA’s interne handel

For at se på hvor stor en betydning TTIP-‐aftalen vil have for henholdsvis EU og USA, bør der ses

på deres samhandel forud for TTIP-‐aftalen.

2 About TTIP, ec.europa.eu 3 Europa-‐Kommissionen, Transatlantic Trade and Investment Partnership, The Economic Analysis Explained 4 About TTIP, ec.europa.eu 5 Europa-‐Kommissionen, Reguleringsaspektet i det transatlantiske handels og investeringspartnerskab (2013)


Side 11 af 69

EU og USA er efterhånden tæt knyttet sammen. En del kan tilskrives helt tilbage til årene efter

2. Verdenskrig, hvor NATO blev dannet i 1949 og styrkede båndet mellem de allierede fra 2.

Verdenskrig omkring sikkerhedssamarbejdet. EU og USA har ligeledes et nært samarbejde i FN.

EU og USA kan tilsammen tilskrives for halvdelen af verdens bruttonationalprodukt, og den

økonomiske integration imellem anslås at have skabt mere end 14 mio. jobs i EU og USA. Den

økonomiske integration er specielt blevet skabt på baggrund af de øgede gensidige

investeringer. I 1990’erne gik 90% af USA’s udenlandske investeringer til Europa.6

USA er den vigtigste handelspartner for EU målt i eksport. I 2011 stod USA alene for 17% af

EU’s totale eksport.7 EU er samtidig også en vigtig handelspartner for USA. I 2013 eksporterede

USA for hele 262.1168 millioner dollars til EU, hvilket udgjorde ca. 17% (262.116/1.578.9729)

af USA’s totale eksport.

Tarifferne mellem EU og USA er nede under 3%. Det er meget lavt, og derfor bør der kigges på

de mange non-‐tariff measures, der blokerer handlen mellem EU og USA. Bl.a. er der mange

standardreguleringer, der kan synkroniseres. 10 Men der er også mange andre non-‐tariff

measures, fx afgifter på mad og drikke, som vil blive beskrevet senere. EU og USA’s lave

handelstariffer skyldes bl.a. et mangeårigt fælles samarbejde i WTO.

6.3 Redegørelse af World Trade Organization

Brugen af tarifjustering, som led i en handelspolitik, stammer helt tilbage fra 1930’erne, hvor

USA gennem ”the Smoot-‐Hawley Act” hævede tarifferne på importvarer. Nogle økonomer

mener, at denne ”Act” gjorde den amerikanske depressionen endnu større.11 For at få

kongresmedlemmerne med til at reducere tarifferne på importvarer skulle importtariffernes

6 Europa/USA forholdet, www.um.dk 7 Bilag 1 8 Trade in Goods with European Union, www.census.gov 9 , U.S. Census Bureau Trade Division, U.S. Trade in Goods -‐ Balance of Payments Basis vs. Census Basis 10 Trade -‐ United States, ec.europa.eu 11 Den store depression varede i USA fra børskrakket i 1929 og op gennem 1930’erne.


Side 12 af 69

reduktion linkes til konkrete eksportfordele, og bilaterale handelsaftaler var født. Skarpt

efterfulgt af multilaterale handelsaftaler, der begyndte kort tid efter 2. Verdenskrig.12

I 1947 begyndte 23 lande at handle under ét regelsæt, bedre kendt som General Agreement on

Tariffs and Trade (GATT).13 I 1995 blev dette regelsæt ændret til organisationen World Trade

Organisation (WTO), dog stadig med GATT-‐regelsættet i fokus; nemlig at videreformidle fri

handel.14 WTO er nu oppe på 159 medlemslande, der indbyrdes forhandler om nedsættelse af

tariffer.15

Måden, som WTO promoverer frihandel på, er gennem de såkaldte ”handelsrunder”. Otte

handelsrunder er blevet gennemført, mens den niende runde, ”Doha”, har været i gang siden d.

14. Oktober 2001, og stadig ikke er blevet afsluttet. Gennem disse handelsrunder forhandler

forskellige lande om nedsættelse af handelsbarrierer. De otte tidligere handelsrunder har

været yderst succesfulde, og tarifferne på ikke-‐landbrugsfremstillede importvarer er blevet

sænket væsentligt. De vigtige tariffer bliver dog bevaret. Dette er specielt på de ressourcetunge

varer, der er vigtige for I-‐landenes konkurrencedygtighed på det hjemlige marked, og derfor er

svære at forhandle.16

Det største og vigtigste princip i WTO er ”the Most Favoured Nation” (MFN), hvilket betyder, at

alle medlemslande skal behandles ens. Det vil konkret sige, at bilaterale aftaler ikke vil være

eksisterende indenfor WTO, da en sænkning i tariffer skal ske til fordel for alle medlemslande i

WTO. 17 Undtagelsen til MFN-‐princippet er ”Preferential Trade Agreements” (PTA), der

bestemmer, at en gruppe af medlemslande godt kan sænke tariffer indbyrdes, uden at det er

gældende for resten af verden.18 Ifølge WTO var antallet af PTA’er omkring 260 i slutningen af

2011. De mest kendte PTA’er, i verden, er EU og NAFTA.

12 Krugman, Paul R., Obstfeld, Maurice & Melitz, Marc J., International Economics (2012), s. 266 13 Krugman, Paul R., Obstfeld, Maurice & Melitz, Marc J., International Economics (2012), s. 267 14 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 145 15 Members and Observers, www.wto.org 16 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 145 17 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 147 18 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 148


Side 13 af 69

Man deler PTA ind i to grupper. Et Free Trade Area (FTA) og en Customs Union. The Northern

American Free Trade Agreement (NAFTA), der er en frihandelsaftale mellem Canada, USA og

Mexico, skaber et FTA. De har indbyrdes frihandel, men ikke noget reglement, om at fx USA og

Mexico skal have samme tariffer i forhold til fx tekstilimport fra Kina. Hvorimod EU danner et

Customs Union, da alle lande i EU har indvilliget i at have samme tariffer på importvarer.19

6.4 Redegørelse af økonomiske samhandelsteorier

Der vil nu kort blive redegjort for de økonomiske teorier, der eksisterer på området for

samhandel mellem to lande. Der er sket en historisk udvikling af, hvorfor to lande handler

sammen. Til gennemarbejdning af den økonomiske del er der anvendt steriliserede modeller.

Det er et pædagogisk valg kun at anvende en række overskuelige modeller, da det foreligger

klart, at der ikke kun findes én årsag til handel. Teorierne vil blive redegjort i kronologisk

rækkefølge.

6.4.1 Redegørelse af ”the Ricardian model”

David Ricardo, født i 1772, var en af de store økonomer, og ”the Ricardian model” er opkaldt

efter ham. Datidens syn på samhandel var, at det var rigtig godt at eksportere og knap så godt

at importere begrundet i landets beholdning af guldreserver. Derfor var importtarifferne også

meget høje. David Ricardo var interesseret i at vise, at lande kunne drage fordel af international

handel uden brug af tariffer. David Ricardo formodede, at eksporten var lig med importen

værdimæssigt. Dette kaldte han ”balanced trade”.20

The Ricardian model omhandler udnyttelsen af to landes forskellige teknologier.21 Et eksempel

kunne være, at EU er yderst konkurrencedygtige på produktionen af biler (i forhold til USA) og

USA er konkurrencedygtige på produktionen af mobiltelefoner. Derfor vil det være logisk for

EU og USA at handle sammen, da de på denne måde udnytter hinandens produktivitet.

19 Krugman, Paul R., Obstfeld, Maurice & Melitz, Marc J., International Economics (2012), s. 276 20 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 32 21 World Trade Organization, World Trade Report 2008, s. 28


Side 14 af 69

The Ricardian model tager udgangspunkt i arbejdskraft som eneste produktionsfaktor, og at

der eksisterer fuld konkurrence på begge markeder. 22 Ved at tage udgangspunkt i

arbejdskraften som eneste produktionsfaktorer, forklarer det også en fordel ved samhandel,

selvom det ene land er mere konkurrencedygtige på begge markeder. Hvis EU fortsat er mere

konkurrencedygtige på bilproduktionen, men nu også er marginalt mere konkurrencedygtige

på produktionen af mobiltelefoner end USA.

Forudsat at EU er markant mere konkurrencedygtige på produktionen af biler end på

mobiltelefoner, vil det være fordelagtigt for EU at fokusere sin arbejdskraft på produktionen af

biler, og derfor overlade produktionen af mobiltelefoner til USA. Derved kan EU sælge biler til

USA med en højere bruttoavance. Til trods for at mobiltelefoner vil blive marginalt dyrere i EU,

vil EU opnå en fortjeneste i forskellen på prisen for de to produkter. USA vil også opnå en

fortjeneste i det, de nu kan købe biler til en lavere pris ved at importere fra EU fremfor selv at

producere, og på den måde overlade arbejdskraften til produktionen af mobiltelefoner. Ved kun

at fokusere på ét produkt ville landene være i stand til at specialisere sig i denne produktion.23

6.4.2 Redegørelse af ”the Heckscher-‐Ohlin model”

The Ricardian model begrundede international handel med forskelle i teknologier og tog kun

højde for arbejdskraft som eneste produktionsfaktor. Det stod klart, at dette ikke er den eneste

produktionsfaktor.24 Eli Heckscher var en svensk økonom, der sammen med sin student Bertil

Ohlin udledte denne teori i starten af det 20. Århundrede. Heckscher-‐Ohlin modellen forklarede

international handel med forskelle i landes ressourcer. Dette var oprindeligt en gammel

tankegang fra grækeren Libanius, der levede i det 4. Århundrede.25

Heckscher-‐Ohlin modellen tager udgangspunkt i to produktionsfaktorer (arbejdskraft og

kapital), to lande og to produkter.26 Begge produktionsfaktorer kan bevæge sig frit mellem

industrierne, men ikke mellem landene.27 Heckscher-‐Ohlin mente, at med den forbedrede

infrastruktur kan teknologien bevæge sig frit, og derfor ikke kan ligge til grund for 22 World Trade Organization, World Trade Report 2008, s. 28 23 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 87 24 World Trade Organization, World Trade Report 2008, s. 32 25 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 87 26 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 88 27 World Trade Organization, World Trade Report 2008, s. 32


Side 15 af 69

international handel, men derimod kan grunden findes i forskellen i ressourcer (arbejdskraft

og kapital).28

Et eksempel kunne være en handelsaftale mellem USA og Columbia, hvor USA er kapitalstærke,

og derfor producerer varer som computere og avanceret elektronik, og grundet kapital være

konkurrencedygtige. Columbia kan tilbyde billig arbejdskraft, og derigennem være

konkurrencedygtige på fx sko.

6.4.3 Redegørelse af ”Intra-‐Industri handel”

I the Ricardian model og Heckscher-‐Ohlin modellen, enten eksporterede eller importerede

landene én vare, men aldrig importerede og eksporterede den samme vare samtidigt. Verden i

år 2014 er midlertidig en anden, og lande importerer og eksporterer de samme varer konstant.

Under denne monopolitiske konkurrence specialiserer lande sig i at producere forskellige

differentierede varer, som bliver handlet frem og tilbage over landegrænser. Dette kaldes intra-‐

industriel handel.29

Hvis man kigger på et eksempel på import/eksport af golfkøller i USA, er det et perfekt

eksempel på intra-‐industriel handel. USA importerer golfkøller til en værdi af 284,2 millioner

dollars, og eksporterer golfkøller til en værdi af 226,2 millioner dollars. Ud fra disse import-‐

/eksporttal kan vi udregne intra-‐industriel handelsindekset.30

𝐼𝑛𝑡𝑟𝑎𝑖𝑛𝑑𝑢𝑠𝑡𝑟𝑖 ℎ𝑎𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑖𝑛𝑑𝑒𝑘𝑠 =𝑀𝑖𝑛𝑖𝑚𝑢𝑚 𝑖𝑚𝑝𝑜𝑟𝑡 𝑜𝑔 𝑒𝑘𝑠𝑝𝑜𝑟𝑡

12 (𝑖𝑚𝑝𝑜𝑟𝑡 + 𝑒𝑘𝑠𝑝𝑜𝑟𝑡)

Mindsteværdien af import/eksport er 226,2 millioner dollars, divideret med 255,2 millioner

dollars (0,5*(226,2+284,2)). Dette giver et intra-‐industrielt handelsindeks på 88,6%.

Dette betyder at 88,6% af golfkøllehandelen er intra-‐industriel handel, hvilket betyder, at det

både involverer import og eksport. Når import og eksport tallene ligger tæt op ad hinanden, er

intra-‐industriel handelsindekset højest.

28 World Trade Organization, World Trade Report 2008, s. 32 29 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 189 30 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 189


Side 16 af 69

6.4.4 Redegørelse af ”the Gravity Model”

For at måle succesraten for det bilaterale handelsflow i TTIP-‐aftalen er det mest

hensynsmæssigt at benytte ”the Gravity Model”, der giver et godt billede af samhandelens

mulige succes. The Gravity Model i økonomiske termer er hentet fra den generelle gravity

model i fysik og ”oversat” til økonomi. En bilateral handel er større, hvis handelspartnerne har

en stor økonomi, og hvis distancen mellem de handlende partnere er lille, end hvis de

sammenhandlende har en lille økonomi og en stor geografisk distance. Modellen blev første

gang benyttet af den første nobelprisvindende økonom, Jan Tinbergen, i 1962.31 Ligningen, som

Tinbergen benyttede til at forklare bilateral handel, er meget lig Newtons fysikudgave.32

𝑻𝒓𝒂𝒅𝒆 = 𝑩 ∗𝑮𝑫𝑷𝟏 ∗ 𝑮𝑫𝑷𝟐

𝒅𝒊𝒔𝒕𝒏

I ligningen er GDP1 og GDP2 de respektive involverede landes indtægt (BNP), distn er den

geografiske distance imellem de to lande. B er en indikator for de to landes indbyrdes forhold.

Dette kan være alt, der potentielt kan påvirke handlen mellem de to lande, fx kulturelle

forskelle eller handelstariffer.33

Netop handelstariffer, der kan være en handelsblokering jf. the Gravity Model, vil blive fjernet

ved indgåelsen af TTIP-‐aftalen, derfor er det væsentligt at kigge på påvirkningen ved fjernelsen

af tariffer.

6.4.5 Redegørelse af teoretisk påvirkning ved fjernelse af tariffer

I et land med importtariffer, der vælger at fjerne tarifferne i forhold til en handelspartner

fremfor en anden, vil have forskellige velfærdsmæssige konsekvenser i forhold til effektiviteten

hos samhandelspartneren. Et eksempel kan være, at Australien (A) importerer varer fra Kina

(C) og Brasilien (B). Begge landes importvarer bliver pålagt en importtarif. Varer fra Brasilien

er billigere i import end varer fra Kina (pC+t>pB+t), jf. bilag 2. Nu indgår Australien så en

handelsaftale med Brasilien og importtariffen fjernes. Før importerede Australien mængden

31 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 174 32 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 191 33 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 191


Side 17 af 69

q3-‐q1 fra Brasilien, efter handelsaftalen importeres der en mængde på q4-‐q0. Kina er ikke

relevant i denne sag, da Brasilien er den mest konkurrencedygtige af de to, og allerede var det

inden fjernelsen af importtariffen. Fjernelsen af tariffen reducerer producer surplusset med

område D, grundet den nu større konkurrence, der også reducerer prisen. Et fald i prisen er

medvirkende til en stigning i consumer surplus (D+E+F+G). F udgør regeringsindtægterne, der

nu er fjernet grundet den ikkeeksisterende tarif. Velfærdseffekten kan nu beregnes som

(D+E+F+G)-‐D-‐F. Der er hermed tale om en positiv effekt af ”trade creation”.34

Hvis vi fortsætter med eksemplet med Australien, Brasilien og Kina, men ser på, hvilke

velfærdsmæssige konsekvenser det ville have, hvis Kina derimod er mest konkurrencedygtig

(pc<pb). Inden handelsaftalen med Brasilien importerer Australien mest fra Kina (q3-‐q1), se

bilag 3. Efter Australiens handelsaftale med Brasilien, importerer Australien mest fra Brasilien

(q4-‐q0), der ellers er mindre konkurrencedygtige end Kina. Dette skyldes at forskellen på

konkurrencedygtigheden mellem Kina og Brasilien er mindre end importtariffen påsat af den

australske regering (pc+t>pb). Dette kaldes ”trade diversion”, og velfærdseffekten er meget lig

velfærdseffekten ved ”trade creation”. Fjernelse af importtariffen fra Brasilien skaber ligeledes

en reducering i producer surplus, der ses i område D, da udenlandsk konkurrence sænker

prisen. Consumer surplus stiger med D+E+F1+G. Den australske regerings omsætningsmæssige

tab er belyst under F1+F2. F2, det viser et tab hos regeringen, der ikke resulterer i et consumer

surplus, grundet fravælgelsen af det mere konkurrencedygtige Kina (pc). Velfærdseffekten ved

”trade diversion” kan beregnes således: (D+E+F1+G)-‐D-‐(F1+F2). Velfærdseffekten er her kun

positiv, hvis E+G>F2.35

6.5 Den juridiske redegørelse

José Barroso, Herman Van Rompuy og Barack Obama gjorde det klart, at potentialet for den

største økonomiske gevinst ved TTIP-‐aftalen ligger ved mindskningen af bureaukratiske

handelshindringer. En problematik, der ikke kan undgås ved læsningen af EU’s rapporter, er

EU-‐borgernes frygt for fødevarer indeholdende GMO’er. Derfor vil der nu blive redegjort for de

forskellige parters syn på GMO’er, der er et generelt udtryk for sundhedsreguleringen. Samtidig

34 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 148-‐150 35 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 150


Side 18 af 69

vil der blive redegjort for EU’s regulering for varernes frie bevægelighed, for at se hvordan EU-‐

borgerne ville være juridisk stillet ved en synkronisering af sundhedsreguleringerne.

6.5.1 Redegørelse for WTO’s syn på GMO’er

GMO’er er et ømt punkt under TTIP-‐forhandlingerne. GMO’er er organismer, hvis egenskab

ændres på i form af genteknologi. Fx kan det hjælpe planter med blive mere modstandsdygtige

over for mulige faretruende plantesygdomme.36

Alle verdens lande er enige i, at sikre GMO’er ikke er til fare for menneskers liv og sundhed.

WTO har ikke lavet et direkte beskyttelsesregelsæt mod GMO’er, men en indirekte beskyttelse i

form af ”the SPS 37 -‐Agreement”, der beskytter mennesker og dyrs helbred mod

tilsætningsstoffer i mad og drikkevarer. Menneskers helbred beskyttes mod plante-‐ og

dyresygdomme og selve landene beskyttes mod skader forårsaget af parasitter. I forhold til

GMO’er, henvender ”SPS” sig til beskyttelsen af mennesker og dyrs helbred mod

tilsætningsstoffer i mad-‐ og drikkevarer, men det er stadig ikke bevist, at GMO’er er skadelige.

SPS-‐komitéen har ikke diskuteret GMO’er i detaljer, og nogle lande mener i stedet, at man skal

kigge på ”the TBT38-‐Agreement”, der lader det være op til de individuelle landes vurdering af

risiko for menneskers helbred. Ligesom i TEUF art. 36, som bliver redegjort for senere, så må

handelsrestriktionerne ikke være mere restriktive end nødvendigt. Det samme står skrevet i

GATT’s artikel XX med undtagelse for GATT i forhold til beskyttelse af menneskers liv og

sikkerhed.39

6.5.2 Redegørelse af EU’s syn på GMO’er

EU har formentligt det strengeste regelsæt i verden i forhold til GMO’er.40 Som nævnt i

ovenstående, er der i EU bl.a. beskyttelsen mod handelsrestriktioner i TEUF art. 36, som bl.a.

varetager beskyttelsen af menneskers liv og sundhed. Den generelle holdning til brugen af

GMO’er i EU er, at det er tilladt, men hver GMO kræver separat godkendelse, før varer

indeholdende GMO’er kan sælges. Godkendelse fås under forbehold for sikkerhed. GMO’er må 36 GMO, www.fvm.dk 37 ”Agreement on the Application of Sanitary and Phytosanitary Measures” 38 ”Technical Barriers to Trade” 39 Genetically Modified Organisms, www.wto.org 40 GM plants: Science, politics and EC regulations, www.sciencedirect.com


Side 19 af 69

ikke være skadeligt for mennesker, dyr eller miljø. Ydermere skal der være frihed fra

forbrugerens og producentens side til at henholdsvis købe og bruge produkter indeholdende

GMO’er. Dette betyder, at der på vare, indeholdende GMO’er, skal det anføres klart og tydeligt

på labels.41

Der er også en gældende regel om sporbarhed i produktet, dvs. at hvis GMO’er kan blive

opdaget i det færdige produkt, skal det fremgå af labels på produktet. Dette betyder, at alle

fabrikanter, distributører, etc. skal informere deres købere, hvis produktet har været i kontakt

med GMO’er.42 EU har en nultolerance politik over for ikke-‐godkendte GMO’er.43 Der findes 52

EU-‐godkendte GMO’er.44

6.5.3 Redegørelse af USA’s syn på GMO’er

GMO’er er tilladte i amerikanske fødevarer. USA gik tidligt i gang med at promovere det store

økonomiske potentiale, der ligger i GMO’er. I 1984 var der kun EPA 45 , der stillede

spørgsmålstegn ved GMO’er, og ønskede en større undersøgelse af risici forbundet med

GMO’er. De tre agenturer, der primært varetog bioteknologi i USA, var EPA, FDA46 og USDA47. I

USA blev det nærmere udvælgelsen af bestemte GMO’er, fremfor selve produkterne

indeholdende GMO’er, der kom i fokus.48

I 1999 indeholdt cirka 60% af produkterne i amerikanske supermarkeder GMO’er.49 En stor del

af dette kan skyldes, at der i USA ikke er lovreguleringer omkring labelpåsætning på varer

indeholdende GMO’er. Det er på trods af, at meningsmålingerne giver et tydeligt svar, om at

41 Genetic Engineering, Plants, and Food -‐ The European Regulatory System, www.gmo-‐compass.org 42 Genetic Engineering, Plants, and Food -‐ The European Regulatory System, www.gmo-‐compass.org 43 GM plants: Science, politics and EC regulations, www.sciencedirect.com 44 Europa-‐Kommissionen, Reguleringsaspektet i det transatlantiske handels og investeringspartnerskab 45 Enviromental Protection Agency 46 Food and Drug Agency 47 US Department of Agriculture 48 The Regulation of GMOs in Europe and the United States: A Case-‐Study of Contemporary European Regulatory Politics, www.cfr.org 49 The Regulation of GMOs in Europe and the United States: A Case-‐Study of Contemporary European Regulatory Politics, www.cfr.org


Side 20 af 69

90% af amerikanerne synes, at GMO-‐labels ville være en god idé.50 I 2012 bestod markedet af

88% genmodificerede majs, 94% genmodificerede bomuld og 93% genmodificerede

soyabønner.51

Den tydelige forskel på EU og USA’s syn på fødevarer indeholdende GMO’er er til at få øje på.

Problemstillingen og dens indflydelse på TTIP-‐aftalen vil blive analyseret længere nede i

opgaven. Den store forskel i synet på GMO’er endte d. 13. Maj 2003 med, at USA hev EU i retten

hos WTO.

6.5.4 Dispute DS291

USA indsendte i 2003 en klage til WTO over EU og deres medlemsstaters import-‐ og

markedsføringsrestriktioner mod landbrugsprodukter indeholdende GMO’er fra USA. Den

amerikanske klage lød på en undring over, at EU’s medlemsstater kunne afvise

landbrugsprodukterne indeholdende GMO’er gennem et generelt EU moratorium på trods af, at

EU overordnet havde tilladt GMO’erne. Ligeledes lød klagen på, at EU’s moratorium mod

GMO’er havde sænket importen fra USA.

WTO fandt frem til, at EU ikke havde handlet korrekt med henblik på overtrædelse af Annex

C(1), som siger, at reguleringer ikke må forfordele indenrigsprodukter frem for importerede

produkter. Moratoriet var ligeledes en overtrædelse af SPS artikel 5.1, der siger, at en sådan

sikkerhedsforanstaltning skal være forbundet med en decideret risiko. Overtrædelsen kunne

ikke finde undtagelse i SPS artikel 5.7, 52 der siger, at i tilfælde af sundhedstvivl skal der hentes

relevante oplysninger fra objektive kilder, så som internationale organisationer.53

Derved blev det tidligere moratorium, angående afvisning af GMO’er på baggrund af en generel

regel, afskaffet, og nu skal hver GMO vurderes individuelt for optagelse i EU.

50 Genetically Engineered Food Labeling Laws, www.centerforfoodsafety.org 51 Biotechnology Frequently Asked Questions, www.usda.gov 52 European Communities -‐ Measures Affecting the Approval and Marketing of Biotech Products, www.wto.org 53 Agreement on the Application of Sanitary and Phytosanitary Measures, www.wto.org


Side 21 af 69

Én ting er at opnå godkendelse af et GMO i EU, en anden ting er at opnå godkendelse i EU’s-‐

medlemsstater. Derfor vil der nu blive redegjort for TEUF’s regler om varernes frie

bevægelighed og undtagelserne dertil for at se på, hvordan samhandlen kan påvirkes ved en

eventuel synkronisering af sundhedsreguleringerne.

6.5.5 Redegørelse af TEUF artikel 34 og TEUF artikel 36

Artikel 34 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har følgende ordlyd:

”Kvantitative indførelsesrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er

forbudt mellem medlemsstaterne”. 54

TEUF artikel 34 omhandler forbuddet mod at forskelsbehandle varer, der fuldt ud lovligt

sælges og markedsføres i et eller flere af de i alt 28 EU-‐medlemslande. Med ”…foranstaltninger

med tilsvarende virkning…” menes, at restriktioner, der ikke er direkte diskriminerende, men

har samme faktiske virkning (at virke hindrende for samhandelen) også er indbegrebet i TEUF

artikel 34. Dette blev fastlagt i C-‐8/74, Dassonville, hvor en belgisk virksomhed havde

importeret skotsk whisky fra Frankrig. Efter belgisk lovgivning skal varer som whisky

indeholde et oprindelsescertifikat udstedt af eksportlandets regering. Disse skotske whiskyer

importeret fra Frankrig indeholdt midlertidig ikke et oprindelsescertifikat og var derfor

forbudt at sælge i Belgien. Domstolen afgjorde med baggrund i, at den skotske whisky allerede

var i fri omsætning i Frankrig, og det indebar store vaskeligheder at fremskaffe et

oprindelsescertifikat på omsættelige whiskyer i Frankrig. Herefter fastlog Domstolen en

definition af ”foranstaltninger med tilsvarende virkning”: ”Enhver af medlemsstaternes

bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan hindre

samhandelen i Fællesskabet, må betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som

kvantitative restriktioner”.55

Foranstaltninger med tilsvarende virkning blev yderligere præciseret i C-‐120/78, Cassis de

Dijon, hvor tysk ret forbød frugtlikør med en alkoholprocent på under 25. Solbærlikøren Cassis

de Dijon med en alkoholprocent på 15 blev derfor afvist til handel i Tyskland, på baggrund af

beskyttelsen menneskers liv og sundhed, da en lav alkoholprocent ville gøre alkohol nemmere

54 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 318 55 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 320


Side 22 af 69

at drikke. Tyskland fik ikke medhold i afvisningen, da det tyske marked i forvejen havde et

overflod af alkoholprodukter. ”Det udgør en hindring for samhandelen i strid med TEUF art. 34,

når en vare, der er lovligt fremstillet og bragt i omsætning i én medlemsstat, ikke lovligt kan

sælges i en anden medlemsstat (gensidighedsbetingelsen).56 Cassis de Dijon indeholder et andet

vigtigt princip, der fastlår, at medlemsstaterne kan begrunde nationale særregler ved visse

uomgængeligt nødvendige hensyn. I tilfælde af sådanne hensyn vil de ellers normalt

diskriminerende hindringer ikke være et traktatbrud af TEUF art. 34.

Den endelige indskrænkning af handelshindringsbegrebet kom gennem C-‐267-‐68/91, Keck &

Mithouard, hvor fransk ret forbød salg af varer med tab. Ud fra dommen blev der opstillet to

krav til de nationale bestemmelser: Foranstaltningen skal finde anvendelse på alle berørte

erhvervsdrivende, og foranstaltningen skal have samme retlige og faktiske påvirkning.57

TEUF art. 36 omhandler undtagelserne til de kvantitative indførelsesrestriktioner i TEUF art.

34. Til forskel for opnåelse af undtagelse til TEUF art. 34 gennem Cassis de Dijon-‐doktrinen,

består TEUF art. 36 af en udtømmende opremsning af undtagelserne til TEUF art. 34 gennem

TEUF art. 36. For at opnå disse undtagelser til TEUF art. 34 skal proportionalitetsprincippet

være opfyldt. Her menes, at midlet skal hellige målet og ikke kunne opnås med mildere

restriktioner.58 Gennem nyere retspraksis er et nyt princip opstået; forsigtighedsprincippet.

Forsigtighedsprincippet kan give undtagelse til TEUF art. 34, hvis restriktionen er forbundet

med stor videnskabelig tvivl.59

Den øverst rangerede undtagelse i TEUF art. 36 er beskyttelsen af menneskers liv og sundhed.60

6.6 Kort redegørelse af NAFTA

For at kunne give et bedre bud i sidste ende på, hvorvidt TTIP-‐aftalen vil blive en succes eller ej,

er det væsentligt at kigge på NAFTA, der udadtil virker som en lignende frihandelsaftale.

The North American Free Trade Agreement blev indgået d. 1. Januar 1994, som en overbygning

til USA og Canadas frihandelsaftale, der blev indgået i 1989.61 Aftalen gik fra værende en

56 Kure, Henrik, EU-‐ret kompendium (2010), s. 156 57 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 330-‐331 58 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 390 59 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 409 60 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 406


Side 23 af 69

bilateral frihandelsaftale til at være en multilateral frihandelsaftale. NAFTA involverer de tre

nordamerikanske lande, Canada, USA og Mexico. Hovedfokus i NAFTA ligger på fjernelse af

toldtariffer og andre non-‐tariff measures.62 I 2008 var alle kvantitative restriktioner elimineret

de tre lande imellem.63 Handlen mellem de tre lande steg kraftigt efter indgåelsen af NAFTA.

NAFTA’s nærmere betydning for de nordamerikanske lande vil blive analyseret længere nede i

opgaven.

6.7 Delkonklusion

TTIP-‐aftalens potentiale kan ikke ignoreres. Tilsammen står EU og USA for mere end 50% af

verdens samlede BNP. Men hvorfor er EU og USA så tiltrukket af hinanden handelsmæssigt? Er

det på baggrund af the Ricardian model, der mener, at samhandel sker på baggrund af forskelle

i teknologier, eller er det på baggrund af forskelle i ressourcer, som Heckscher-‐Ohlin modellen

mener. Begrundelsen kan også ligge i den intra-‐industrielle økonomiske teori, hvor

samhandelen begrundes med et differentieret udvalg af varer mellem de to handelsparter. ”The

Gravity Model” kan anvendes til måling af den potentielle succes, som en samhandel kan have.

”The Gravity Model” måler kompatibiliteten af samhandelspartnerne gennem forskellige

faktorer, så som samhandelsparternes størrelse af BNP, den geografisk distance mellem

parterne, plus andre faktorer som kan have potentiel indflydelse på samhandelen. Det vil også

være væsentligt at kigge på den teoretiske påvirkning, en fjernelse af tariffer kan have. Hvis EU

er USA’s mest effektive handelspartner og vice versa, så vil det resultere i øget consumer surplus

og velfærdseffekten kan her måles med den respektive forskel mellem trade creation og trade

diversion.

Grundet begge parters medlemskab af WTO, er importtarifferne parterne imellem lave, og José

Barroso, Herman van Rompuy og Barack Obama gør det da også klart, at det store økonomiske

potentiale ligger ved en synkronisering af lovreguleringer, således at de bureaukratiske

udgifter mindskes. Det store dilemma, når snakken falder på TTIP-‐aftalen, er en potentiel

synkronisering af sundhedsreguleringen, der kan resultere i flere GMO’er i omløb på EU’s indre

marked. Derfor er det væsentligt at kigge på EU-‐medlemsstaternes muligheder for at beskytte

sig gennem national lovgivning. TEUF’s art. 34 forbyder kvantitative indførelsesrestriktioner,

61 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 180 62 NAFTA, www.denstoredanske.dk 63 NAFTA, www.ustr.gov


Side 24 af 69

hvor artiklens ordlyd er blevet behandlet gennem C-‐8/74, Dassonville, C-‐120/78, Cassis de Dijon

og C-‐267-‐68/91, Keck. TEUF art. 36 opremser en udtømmende liste for hensyn, der opnår

undtagelse til TEUF art. 36.

NAFTA er en lignende frihandelsaftaler, der ligesom TTIP-‐aftalen har til formål at eliminere

toldtarifferne mellem Canada, USA og Mexico.


Side 25 af 69

7. Analyse

I analysen af TTIP-‐aftalen mellem EU og USA, vil der blive kigget på, om, og i givet fald, hvorfor

EU og USA vil have et succesfuldt handelssamarbejde gennem redegjort økonomisk teori.

I det juridiske aspekt vil der blive kigget på forskellen mellem EU og USA’s reguleringer på

sundhedsområdet med fokus på deres respektive syn på GMO’er, og hvilken betydning det vil

have for de enkelte EU-‐borgere.

7.1 Analyse af den økonomiske kompatibilitet mellem EU og USA

EU og USA har begge åbne økonomier, der benytter sig meget af import/eksport. I 2013

eksporterede EU varer for 387,3 milliarder dollars til USA, og den anden vej blev der handlet

for 262,3 milliarder dollars.64 USA er EU’s vigtigste samhandelspartner, når det angår eksport. I

2010 gik 17,1% af EU’s eksport til USA. USA er samtidig også, foruden Kina og Rusland, EU’s

vigtigste samhandelspartner, hvad angår import. 11,1% af al import til EU kom i 2010 fra

USA.65

Disse høje handelstal er en klar indikator på, at de to partnere finder hinandens varer

attraktive, men passer EU og USA så godt sammen? Der vil nu blive dykket dybere ned og

kompatibiliteten vil blive analyseret gennem tidligere redegjorte økonomiske teorier og tage

forbehold for forskellige forhold.

7.1.1 Analyse af EU, USA og hinandens effektivitet

I redegørelsen blev der beskrevet en model, der omhandler fjernelsen af tariffer over for et

lands mest effektive samhandelspartner, og konsekvensen ved fjernelsen af tariffer over for et

land, der ikke er den mest effektive samhandelspartner. Derfor er det interessant at analysere,

hvilken påvirkning det vil have, hvis EU og USA er hinandens mest effektive samhandelspartner

og om de udelukker andre og mere effektive handelspartnere på markedet.

Overordnet set, er tariffen mellem EU og USA i forvejen nede på et minimum, så det vil ikke

være på den generelle import, at handlen vil stige kraftigt. Ser man derimod på de såkaldte

64 U.S. International Trade in Goods and Services, www.census.gov 65 International handel med varer, epp.eurostat.ec.europa.eu


Side 26 af 69

”non-‐tariff measures”, der måler omkostninger, der ikke direkte er forbundet med

import/eksport, men indirekte forbundet. Det er fx forskelle i lovgivninger, der gør, at

forskellige landes reguleringer kræver anden varehåndtering. Fx kræver EU-‐lovgivningen, at

salg af GMO-‐indeholdende fødevarer til EU, har påskrevet GMO-‐indholdet på fødevarens label.

På fødevaremarkedet er der blevet målt en meromkostning til at være på 73,3 procent højere

end importtariffen, 66 der gennemsnitligt er under 3 procent. 67 Dette tyder på, at en

synkronisering af lovgivningerne vil kunne have en stor økonomisk betydning for begge parter.

Der vil nu blive analyseret, hvordan dette sker.

Hvis EU og USA er hinandens mest priseffektive handelspartnere, viser modellen i bilag 2,

hvordan handlen mellem de to parter påvirkes af denne frihandelsaftale. Tarifferne vil blive

fjernet, og dermed bliver regeringsindtægterne elimineret. Fjernelsen af importtarifferne vil

medføre en større mængde af import fra henholdsvis EU og USA, og derigennem skabe mere

konkurrence på det pågældende marked, der derved vil formindske producer surplusset (D).

Denne fjernelse af regeringens indtægt på importvarer fra henholdsvis EU og USA vil, grundet

den øgede konkurrence på de respektive markeder, medføre en forøgelse i consumer surplus.

Velfærdseffekten kan her beskrives som en positiv ”trade creation”.

Hvis EU og USA derimod ikke er hinandens mest priseffektive handelspartnere, illustrerer

modellen i bilag 3, hvordan de to parter påvirker hinandens handel. Hvis man tager

udgangspunkt i EU og antager, at Kina er mere priseffektive end USA, men EU indgår

frihandelsaftalen med USA alligevel. Reaktionen er næsten den samme som ovenstående i

”trade creation”, hvis importtariffen mellem EU og USA er højere end forskellen på

priseffektiviteten mellem USA og Kina. Fjernelsen af importtariffen vil ligeledes øge

konkurrencen på markedet, og ligeledes resultere i en øgning i consumer surplus, en

formindskelse i producer surplus og en fjernelse af regeringsindtægter. Modellen viser i F2 et

fald i regeringsindtægter, der ikke udledes af et consumer surplus, grundet fravælgelsen af Kina,

der ellers var mere konkurrencedygtige.

66 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 155 67 Trade, United States, ec.europa.eu


Side 27 af 69

I diskussionen bliver der diskuteret nærmere om, hvorvidt samhandlen er grundet

konkurrencedygtigheden de to lande imellem, eller hvorvidt den kan være favorabel gennem

andre økonomiske teorier. En anden faktor, der åbenlyst giver grund til frihandel, kan være

teknologiske forskelle, som David Ricardo mente.

7.1.2 Analyse af TTIP set fra The Ricardian synspunkt

Som redegjort for tidligere, forklarer the Ricardian model, at samhandel sker på baggrund af

landes forskelle i teknologier.

EU eksporterer mere tøj og tekstil til USA end omvendt, jf. en handelsrapport fra 2012, udgivet

af EU. EU eksporterer henholdsvis næsten fem gange og dobbelt så meget i det sektorer til USA

end det omvendte tilfælde.68 USA eksporterer til gengæld dobbelt så mange råmaterialer og fisk

til EU end tilfældet er omvendt. Dette kan være anliggende til understøttelse af the Ricardian

models begrundelse for en samhandel mellem EU og USA, hvis dette skyldes forskelle i

teknologien. Større og bedre udvinding af råmaterialer og større teknologi på fiskeriområdet

kan tale for, at EU importerer så meget fra USA på disse områder. Ligeledes kan teknologien i

EU indenfor tekstil og tøjfremstilling være med til at gøre EU mere konkurrencedygtige på

dette område.

Der er nogle udfald fra EU’s handelsrapport, der giver anledning til tro, at det ikke alene er

teknologiske forskelle, der ligger til grund for samhandlen. Fx behøver udvindingen af

råmaterialer ikke nødvendigvis at skyldes teknologiforskellen, men kan også ses fra Heckscher-‐

Ohlins synspunkt.

7.1.3 Analyse af TTIP set fra Heckscher-‐Ohlins synspunkt

Heckscher-‐Ohlin modellen begrunder som bekendt samhandlen med forskelle i ressourcer. I

redegørelsen blev der givet et eksempel angående en samhandel mellem USA og Columbia på

baggrund af forskellen mellem kapital-‐ og arbejdskraftsressourcer.

68 Europa-‐Kommissionen, European Union, Trade in goods with USA, s. 6


Side 28 af 69

Eksemplet med samhandel på baggrund af forskel i kapital og arbejdskraft kan ikke bruges i

dette tilfælde, da EU og USA ligner hinanden meget på det område.69

Forskellen mellem medlemslandene i EU er stor. Fx er arbejdskraften i Syd-‐ og Østeuropa

billigere end i Nordeuropa70, mens kapitalen, på baggrund af BNP, er stærkere i Nordeuropa.71

Det samme er tilfældet i USA, hvor arbejdskraften i nogle stater er billigere end i andre.72 Men

derfor kan samhandlen stadig skyldes andre ressourcemæssige årsager.

Den højere eksport af råmaterialer, fra USA til EU end vice versa, kan også skyldes, at USA er

mere ressourcekraftig på råmaterialeområdet og derfor har bedre muligheder for udvinding af

råmaterialer. Samtidigt kan eksemplet med USA’s større fiskeeksport end import ligeledes

skyldes flere søer eller en højere fiskebestand i de omkringliggende farvande, fremfor en

teknologisk forskel.

Efter at have kigget på EU’s handelsrapport fra 2012 kan det ikke udelukkes, at der i nogle

sektorer (fx de ovennævnte) er en naturlig samhandel ud fra Heckscher-‐Ohlins teori, men

mange af import/eksporttallene ligger så tæt op ad hinanden, at dette ikke kan forklare hele

grunden til, hvorfor EU og USA vil være gode handelspartnere.

7.1.4 Analyse af TTIP set fra et intra-‐industrielt handelssynspunkt

Intra-‐industriel handel er, som allerede nævnt tidligere i redegørelsen, en ny forklaring på

samhandel mellem lande, der ligner hinanden og eksporterer og importerer de samme varer.

Som nævnt ovenstående eksporterede EU varer for 387,3 milliarder dollars til USA, og

importerede varer for 262,3 milliarder dollars i 2013. Disse to økonomier ligger tæt op ad

hinanden, og kigger man på tallene fra EU’s handelsrapport fra 2012, kan det ses at import og

eksport af brændstof imellem EU og USA næsten er identiske (€19.643 mio.≈€19.457 mio.).73

69 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 88 70 Pris-‐ og lønniveau i 70 byer verden over, www.microformats.dk 71 Eurostat, GDP per capita in the EU in 2011: seven capital regions among the ten most prosperous 72 Minimum Wage Laws in the States -‐ January 1, 2014, www.dol.gov 73 Europa-‐Kommissionen, European Union, Trade in goods with USA, s. 6


Side 29 af 69

Dette taler for, at samhandlen begrundes gennem intra-‐industriel handel. Landene

importerer/eksporterer de samme varer på tværs af grænserne.74 Dette er kendetegnet ved

monopolistisk konkurrence, og virksomheder prøver at differentiere sine varer, så landes

borgere vil købe netop deres varer fremfor landets egne indenrigsvarer.75

For at bevise, at der i hvert fald på brændstofområdet hersker intra-‐industriel handel, vil det

blive beregnet ved hjælp af intra-‐industriel handelsindekset, som er redegjort for ovenover. €19.457 𝑚𝑖𝑜.

12 ∗ (€19.643 𝑚𝑖𝑜.+€19.457 𝑚𝑖𝑜. )

= 0,995

Dette giver et intra-‐industrielt handelsindeks på 99,5%, og dette betyder, at 99,5% af

brændstofhandlen mellem EU og USA er intra-‐industriel handel.76

Der vil også blive kigget på intra-‐industri indekset mellem EU og USA på fødevareområdet, da

der her også foreligger juridiske forskelle. Intra-‐industri indekset kan forklare, om de juridiske

problemer har en stor påvirkning på fødevareområdet. Hvis man kigger på handelsrapporten

fra EU, kan det ses, at EU eksporterer madvarer for €14.227 mio. til USA, mens USA kun

eksporterer lidt over halvdelen af det beløb til EU (€7.939 mio.). 77 Intra-‐industri

handelsindekset på området for madvarer, kan derfor udregnes på følgende måde: €7.939 𝑚𝑖𝑜.

12 ∗ (€7.939 𝑚𝑖𝑜.+€14.227 𝑚𝑖𝑜. )

= 0,716

Intra-‐industri handelsindekset viser, at 71,6% af handlen af madvarer mellem EU og USA er

intra-‐industriel.

Umiddelbart virker et intra-‐industri handelsindeks på 71,6% ikke særlig højt, men der skal her

også tages forbehold for forskellen i de juridiske lovgivninger på området, som er redegjort for

i ovenstående. EU har en meget strammere lovgivning på fødevarer indeholdende GMO’er, end

tilfældet er med den amerikanske lovgivning. Netop derfor vil det være interessant at kigge på

den forskel, som det kan gøre på intra-‐industrien, hvis sundhedsreguleringerne bliver

synkroniseret og strømlinet. Der vil blive kigget nærmere på den påvirkning, en strømlining af

EU og USA’s sundhedsreguleringer kan have på intra-‐industri handlen, efter den overordnede

74 Europa-‐Kommissionen, European Union, Trade in goods with USA, s. 6 75 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 189 76 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 189 77 Europa-‐Kommissionen, European Union, Trade in goods with USA, s. 6


Side 30 af 69

kompatibilitet, gennem økonomiteoretikernes hellige gral – The Gravity Model, er blevet

analyseret.

7.1.5 Analyse af the Gravity Model

The Gravity Model er, som allerede redegjort for, meget lig Newtons fysikudgave af

tyngdekraften. Den økonomiske model tager udgangspunkt i hvilke faktorer, der gør, at to

lande tiltrækkes af hinanden, og derved starter en samhandelsaftale. The Gravity Model

fortæller lidt om, hvorvidt en samhandel vil få succes eller ej.

𝑻𝒓𝒂𝒅𝒆 = 𝑩 ∗𝑮𝑫𝑷𝟏 ∗ 𝑮𝑫𝑷𝟐

𝒅𝒊𝒔𝒕𝒏

I modellen måles der på EU og USA’s BNP. USA havde i 2013 en BNP på $16.724 milliarder,78

mens EU havde en BNP på $17.266 milliarder.79 Umiddelbart ligger disse to økonomier relativt

tæt op ad hinanden med en forskel på lidt over 3%.80 Med to BNP’er, der begge er over $16.700

milliarder, er der her tale om to store økonomier. Det er også her, der er belæg for det store

potentiale, som denne samhandelsaftale er blevet omtalt med i medierne.81 Derfor er det

umiddelbart ikke de to parters BNP’er, der vil skabe en distance mellem EU og USA i planen om

TTIP-‐aftalen, for jo større BNP-‐værdi de to handlende parter har, jo mere handel vil der

forekomme indbyrdes.82

Den næste variabel i the Gravity Model er distn. Den omhandler den geografiske distance

mellem de to handelspartnere i forhold til transportomkostninger. Den geografiske distance

mellem EU og USA udgør ca. 7900 km.83, som er en meget stor distance, der kunne gøre

samhandlen mindre attraktiv, hvis den pålægges stor betydning.

Den sidste variabel i modellen er B, der angiver andre mulige faktorer, som kan have

indflydelse på beslutningen om, hvorvidt handelsaftalen er bæredygtig eller ej. En faktor, der

kunne have påvirkning, vil være tariffer, men da disse vil blive elimineret under TTIP, er der

78 Report for Selected Countries and Subjects, Data and Statistics, www.imf.org 79 Report for Selected Country Groups and Subjects, Data and Statistics, www.imf.org 80 17.266/16.724 81 Finans, Ritzau, Frihandelsaftale med USA er milliarder værd, www.business.dk 82 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 191 83 Distance from United States to Europe, www.distancefromto.net


Side 31 af 69

ingen grund til at kigge på det. Derfor er de non-‐tariff measures, som fx forskelle i

sundhedsreguleringer, væsentlige at se på her.

En faktor, der taler for en succesfuld samhandelsaftale, er, at begge handelspartnere er medlem

af WTO. WTO-‐medlemsskabet viser, at både EU og USA går ind for bilaterale og multilaterale

handelsaftaler, samt fri verdenshandel. Da de gennem et medlemskab af WTO er mere liberalt

indstillet til at danne et såkaldt ”Free Trade Area”.

Der vil også blive taget eventuelle kulturelle forskelle med i overvejelserne. EU og USA er begge

to vestlige økonomier, begge har engelsk som officielt sprog, og derfor ligner hinanden meget

kulturelt, og hvis man ser på Geert Hofstedes kulturelle dimensioner i bilag 4, kan man også se,

at ligheden er slående. Sammenligningen er målt mellem USA og to af de største magtfaktorer i

EU -‐ Storbritannien og Tyskland. Den eneste lidt iøjnefaldende forskel er i pragmatismen.

Pragmatismefaktoren betyder, ifølge Geert Hofstede, søgning efter forklaring på alting.

Amerikanerne er med deres lave score (26) ivrige efter at finde en forklaring og lader ikke ting

forblive i det uvisse, hvis det kan undgås. Modsat er Tyskland mindre tilbøjelige til at

iværksætte en stor undersøgelse, hvis det ikke er højst nødvendigt. Dette afspejles i deres høje

score (83). Storbritannien taler imod, at der her skulle være en stor kulturel forskel, da de har

en middelscore (51). Selv hvis der her lå en kulturel forskel, vil pragmatismefaktoren ikke have

den store indflydelse på samhandelsaftalen, da de eneste undersøgelser, der lægges op til

under TTIP-‐forhandlingerne, er sundhedsmæssige. Netop på sundhedsområdet har EU en

strammere regulering end USA med hensyn til fødevarer – nærmere specificeret GMO’er.

Efter at have analyseret kompatibiliteten mellem EU og USA vil der blive kigget på de juridiske

problemer, der kan hindre samhandlen mellem de to økonomiske stormagter.

7.2 Analyse af konsekvenserne ved synkroniseringen af sundhedsreguleringerne

Som skrevet ovenstående i redegørelsen, er EU og USA’s syn på anvendelsen af GMO’er i

fødevarer vidt forskellige. Det blev tidligere nævnt, at non-‐tariff measures på fødevarer udgør

en handelsomkostning på 73,3% ekstra i forhold til den lave importtarif mellem EU og USA. Så


Side 32 af 69

hvis der skal åbnes helt op for den frie handel mellem de to økonomier, vil det derfor også

kræve en synkronisering af deres sundhedsregulering.

I tilfælde af en sådan synkronisering vil enten EU’s borgerer eller de amerikanske

fødevareproducenter blive ramt. EU har lovet, at den grundlæggende EU-‐lovgivning om GMO’er

ikke vil ændres gennem forhandlingerne.84 Hvis dette løfte holdes, bliver der ikke tale om en

total synkronisering af reguleringen for fødevarer.

Det er umiddelbart svært at tro på, at USA vil lade sin lovgivning blive synkroniseret med EU’s

lovgivning uden forbehold. Derfor antages det, at hvis TTIP-‐aftalen skal trumfes igennem, vil

det kræve noget af både EU og USA. Henholdsvis en stramning og en slækkelse på deres

nuværende reguleringer om GMO’er. Derfor ses der nu på de konsekvenser denne slækkelse vil

have på hver enkelte EU-‐medlemsstat, og om de kan have nationale restriktioner mod

amerikanske fødevarer indeholdende GMO’er uden at overtræde restriktionsforbuddet i TEUF

art. 34.

Der kigges på konsekvensen for EU-‐borgerne, da en stramning af USA’s lovgivning primært vil

være af økonomisk betydning og ikke forbundet med de store juridiske problemer. Den

økonomiske konsekvens for USA vil være, at de mister den konkurrencefordel, som GMO-‐

indeholdende fødevarer giver dem, kontra fx økologiske produkter. Konsekvensen for EU-‐

borgerne kan være en øget konkurrence, hvis flere GMO’er blev godkendt i EU. En øget

konkurrence vil ske på baggrund af den konkurrencefordel GMO-‐indeholdende fødevarer

produktionsmæssigt har. En øget konkurrence vil give et større udbud af fødevarer på det

europæiske marked, og derfor vil prisen sænkes. Men billigere varer skal ikke ske til

konsekvens for menneskers liv og sundhed. Derfor skal det undersøges, hvad den gældende

EU-‐lovgivning vil sige til de individuelle medlemslandes potentielle reguleringer mod GMO-‐

indeholdende fødevarer.

84 Europa-‐Kommisionen, Reguleringsaspektet, det transatlantiske handels og investeringspartnerskab (2013)


Side 33 af 69

7.2.1 Potentiel handelshindring – TEUF art. 34

Den Europæiske Unions medlemslande må som bekendt i TEUF art. 34 ikke have kvantitative

indførelsesrestriktioner, hvilket vil sige, at der ikke må diskrimineres på vareimportsiden. Der

skal opstilles samme krav til indenrigsproducerede varer som til importvarer85 fra USA. Men

når der i forvejen er godkendt nogle GMO’er i EU, og så længe der er et label på varen, kan det

så stadig afvises på baggrund af TEUF art. 34?

Begrebet ”vare” har Domstolen defineret i tidligere domme. I C-‐7/68, Kommissionen mod

Italien, sagde Domstolen, at varer er produkter, hvis værdi kan måles i penge og som i sig selv

kan være genstand for omsætning. Yderligere sagde Domstolen i C-‐60-‐61/84, Cinéthèque, at

varer er fysiske genstande, der er et resultat af en fremstilling. Varernes frie bevægelighed er

omfattet alle varer, der ikke er undtaget i TEUF. Man kan ikke være undtaget fra dette

grundlæggende princip med den begrundelse, at det er af særlig betydning for medlemsstatens

samfundsøkonomi, jf. C-‐72/83, Campus Oil.

Her udledes den omfattende betydning TEUF art. 34 vil have på vareimport fra USA, hvis de

forenede stater bliver betragtet som en medlemsstat gennem TTIP-‐aftalen. Der vil dog kun

blive taget udgangspunkt i anvendelsen af GMO’er i fødevarer, da det er her non-‐tariff measures

er højest, og her truslen på menneskers liv og sundhed er størst. Fødevarer hører under

varebegrebet, da værdien kan måles i penge og er genstand for omsætning.

Med ordene ”kvantitative indførelsesrestriktioner” er målet gennem TEUF art. 34 at komme

direkte begrænsning af import til livs, som tilfældet var i C-‐34/79, Henn og Darby, hvor engelsk

ret forbød import af usømmelige og utugtige artikler.86 I dagens EU er direkte begrænsninger

dog kommet til livs gennem mange års samarbejde i EU.87 TEUF art. 34 dækker også, som

redegjort ovenfor, over ordene ”foranstaltninger med tilsvarende virkning”.

Hvis en synkronisering af EU og USA’s lovgivninger vil resultere i, at USA vil opnå samme

”status” som et EU-‐land, vil Dassonville-‐doktrinen gøre, at varer, der lovligt sælges og

markedsføres i USA, også er tilladte i EU-‐lande.

85 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 320 86 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 319 87 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 320


Side 34 af 69

I C-‐8/74, Dassonville, blev gråzonen oplyst omkring artikel 34, da den herefter også omfattede,

hvad der er væsentligt i denne sag om sundhedsregulering, indirekte hindring af samhandlen.

Forbuddet mod importvarer, indeholdende GMO’er, fra USA vil være en foranstaltning med

tilsvarende virkning som en kvantitativ handelsrestriktion. Altså en indirekte hindring af

samhandlen. Derfor vil EU-‐medlemsstaternes restriktioner være i strid med TEUF art. 34 om

forbuddet mod kvantitative handelsrestriktioner.

Foranstaltningen bunder i, at ganske vist er kravet til produktet ikke diskriminerende, men det

fører os blot videre til ”Cassis de Dijon-‐doktrinen”, der har to hensyn, der, hvis opfyldt,

tilsidesætter TEUF art. 34.

I dommen C-‐120/78, Cassis de Dijon, blev der udledt, at medlemsstaterne kan begrunde de

specielle nationale regler ved visse nødvendige almene hensyn, hvis der forefindes sådanne

hensyn, foreligger der ikke en handelshindring.88

Her vil medlemsstaterne påråbe sig sundhedsrisikoen ved GMO’er, og da netop truslen på

menneskers liv og sundhed står på den udtømmende liste af undtagelser til TEUF art. 34 i TEUF

art. 36, vil der i stedet tages udgangspunkt i, om EU kan opnå undtagelse fra TEUF art. 34 i

TEUF art. 36. 89 TEUF art. 36 skal ligesom Cassis de Dijon-‐doktrinen respektere

proportionalitetsprincippet. Derfor bliver proportionaliteten også blive analyseret i

restriktionen gennem TEUF art. 36.

7.2.2 Undtagelsestilstand gennem TEUF art. 36

Der vil nu blive set på, hvorvidt der ifølge TEUF art. 36 kan findes undtagelse til TEUF art. 34

med henblik på beskyttelse af landet og dets borgere. Truslen på menneskers liv og sundhed

står øverst rangeret af undtagelserne i TEUF art. 36, jf. C-‐322/01, DocMorris. For at opnå

undtagelse i TEUF art. 36 for beskyttelse mod menneskers liv og sundhed, skal foranstaltningen

88 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 322 89 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 323


Side 35 af 69

være proportionel med truslen mod menneskers liv og sundhed, og ikke kunne opnås ved

mindre restriktive regler.90

Under TEUF art. 36 skal de nationale foranstaltninger prøves, om de er overens med

proportionalitetsprincippet. Proportionaliteten måles på tre prøvelser:

1. om foranstaltningen er egnet til at nå det ønskede mål, og

2. om det ønskede mål ikke kan opnås ved mindre restriktive foranstaltninger, dvs.

foranstaltninger, som har mindre skadelig effekt på samhandlen, og

3. om de nationale foranstaltninger står i rimeligt forhold til det tilstræbte mål

(proportionalitet i snæver forstand).91

Domstolen undersøger ikke altid alle tre prøvelser, da de tager prøvelserne kronologisk og

stopper, hvis de ikke opfyldes.92

7.2.3 Tidligere dommes udfald

For bedre at kunne analysere, om EU-‐medlemslandene kan opnå fritagelse mod importvarer

indeholdende GMO’er, vil der blive kigget på tidligere EU-‐retlige domme, der har og ikke har

opnået fritagelse gennem TEUF art. 36, begrundet med truslen på menneskers liv og sundhed.

I C-‐473/98, Kemikalieinspektionen mod Toolex Alpha AB, fandt Domstolen frem til, at de

foranstaltninger mod stoffet trichlorethylen, som regeringen i Sverige havde foretaget, var

proportionelle med beskyttelsen af menneskers liv og sundhed i TEUF art. 36, da man ved

nyere forskning fandt stoffet kræftfremkaldende.

I C-‐40/82, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland, havde Storbritannien indført et

forbud mod indførelse af fjerkrækød og æg. Forbuddet var indført i henhold til TEUF art. 36,

begrundet af Storbritannien i ønsket om at kontrollere den smitsomme Newcastle sygdom

blandt fjerkræ. Domstolen mente ikke, at dette var den reelle grund til forbuddet, da den

britiske regering modtog et stort pres fra britiske fjerkræsproducenter, der ville hindre den

stigende import af fjerkræ. Det resulterede i en hindring af import af franske kalkuner under

90 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 390 91 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 390 92 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 390


Side 36 af 69

julesalget. Derfor fandt Domstolen frem til, at hindringen nærmere var af økonomisk karakter

fremfor sundhedsmæssige hensyn.

Foranstaltninger, der er rettet mod fødevarer, hvor der ikke direkte er en forbindelse med en

sundhedsrisiko, vil ikke kunne begrundes i TEUF art. 36.93 Dette blev slået fast i C-‐17/93, Van

der Veldt, hvor et forbud mod et saltindhold i brød på over 2% ikke kunne begrundes i TEUF

art. 36. Domstolen pointerede, at det ikke var tilstrækkeligt at begrunde sundhedsrisikoen

gennem generelle betragtninger, men at forbuddet skulle være indført på baggrund af

videnskabelige undersøgelser.

I den tidligere benævnte sag, C-‐120/78, Cassis de Dijon, fastlagde Domstolen, i forbindelse med

Tysklands forbud mod salg af frugtlikører, indeholdende en alkoholprocent under 25, at man

ikke kan opretholde handelshindringer i forhold til beskyttelse af sundheden under TEUF art.

36, når sundhedsrisikoen ellers ignoreres i medlemsstaten. Tysklands begrundelse med, at en

lavere alkoholprocent ville medføre, at folk ville have en lettere tilbøjelighed til vanedannelse.

Domstolen påpegede, at når der i forvejen sælges spiritus med over 25% alkohol, var det ikke

en gyldig begrundelse.

Det tyske forbud mod at importere øl i, C-‐178/84, Kommissionen mod Tyskland, der indeholdt

tilsætningsstoffer, fandt Domstolen begrundet med hensyn til menneskers liv og sundhed. Men

forbuddet var ikke proportionalt, da det var et totalt forbud mod tilsætningsstoffer.

7.2.4 Forsigtighedsprincippet

Domstolen har i domme fastsat, at forskningsresultater kun er vejledende, da enkelte

medlemslande gerne må fastsætte strengere regler, hvis det er begrundet i videnskabelig tvivl,

eller hvor de strengere regler er fastsat under hensyn til diversifikationen i kostvaner

medlemslandene imellem.94 Domstolen nævner dette som forsigtighedsprincippet i nyere

domme. 95 Forsigtighedsprincippet bliver også nævnt i TEUF art. 191, stk. 2 angående

miljølovgivning, hvor bl.a. beskyttelse af menneskers sundhed er nævnt.

93 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 406 94 Sørensen, Karsten Engsig, Nielsen, Poul Runge, EU-‐retten (2010), s. 409 95 C-‐192/01, Kommisionen mod Danmark, præmis 49


Side 37 af 69

Forsigtighedsprincippet kan ifølge EU kun anvendes, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:96

-‐ Identifikation af potentielt negative følger

-‐ Evaluering af eksisterende videnskabelige data

-‐ Omfanget af den videnskabelige usikkerhed

Senere i opgaven vil der blive diskuteret, hvorvidt EU-‐medlemslandene kan opnå beskyttelse

gennem de forskellige principper, samt de tidligere dommes indflydelse på afgørelsen af denne

sag.

7.3 NAFTA

Der vil nu blive kigget på NAFTA for at se lighederne mellem denne nordamerikanske

frihandelsaftale og TTIP-‐aftalen.

Der kan fra TTIP-‐aftalen drages mange paralleller til den nordamerikanske frihandelsaftale

mellem Canada, USA og Mexico. Begge frihandelsaftaler skabes med henblik på et Free Trade

Area, og ligesom det kunne tyde på i TTIP-‐aftalen, er NAFTA også primært præget af

monopolistisk konkurrence.97 Analysen vil ikke indeholde NAFTA’s betydning for Mexico, da

samhandlen med Mexico primært kan beskrives ud fra Heckscher-‐Ohlin teorien, og derfor ikke

er lige så relevant at se på i forhold til TTIP-‐aftalen, som påvirkningen af USA og Canada, da de

to nordamerikanske lande ligner hinanden mere, ligesom tilfældet er med EU og USA.

7.3.1 Canada

Canadas økonomiske interesse i den første frihandelsaftale med USA i 1989 var at benytte sig af

stordriftsfordele og på den måde øge produktiviteten i Canada, der også var tilfældet efter

indgåelsen af frihandelsaftalen med USA. Professor på University of Toronto, Daniel Trefler

udtalte i 2005:

”The idea that a simple government policy could raise productivity so dramatically is to me truly

remarkabale.”98

Daniel Treflers udtalelse i 2005 taler for fordelagtigheden ved indgåelse af en frihandelsaftale

mellem to lignende parter. Men ved at gennemse data fra 1988, altså året før frihandelsaftalen

96 Forsigtighedsprincippet, www.europa.eu 97 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 180 98 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 180


Side 38 af 69

med USA, til 1996, to år efter indgåelsen af NAFTA, kan alle de canadiske konsekvenser for

frihandelsaftalen belyses. På kort sigt medførte frihandelsaftalen et tab af 100.000 jobs,

svarende til 5% af alle produktionsmedarbejderne i Canada. Andre industrier oplevede et fald i

medarbejdere på op til 12%. Dette var naturligvis en stor stigning i arbejdsløsheden, men på

længere sigt blev disse nedskæringer godtgjort i nye jobs i andre industrier.99 På længere sigt

kunne de positive konsekvenser ved indgåelsen af frihandelsaftalen tydeligt ses. Over otte år

steg produktiviteten i industrien med 15%, dog skyldes en stor del af væksten, fjernelsen af

tariffer. Den canadiske succes med frihandel kunne ledes til to faktorer – en øgning i

produktiviteten og produktvariationen på markederne.100

7.3.2 USA

NAFTA’s fordele og ulemper for USA er sværere at beskrive, da der her er flere faktorer, der har

spillet ind. Overordnet har der været en stigning i afskedigelser gennem perioden siden

indgåelsen i frihandelssamarbejdet.101 Dels har de flere forskellige eksportmarkeder end

Canada,102 dels fordi produktionsindustrien har været under stress årtier før frihandelsaftalen,

dels fordi produktionsindustriens afskedigelser menes at skyldes et strukturskifte til

serviceindustrien, og dels fordi Kinas økonomi er forstærket.103 Set på den positive påvirkning

af NAFTA og samhandel generelt, er lønningerne 15-‐20% højere i virksomheder, der

beskæftiger sig med eksport end i virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med

indenrigsmarkedet.104

Grundet det amerikanske Trade Adjustment Assistance program, der tilbød hjælp til folk, der

mistede arbejdet i produktionsindustrien i forbindelse med NAFTA, kunne det anslås hvor

mange afskedigelser, der var i forbindelse med NAFTA. I 2002, otte år efter indgåelsen af

NAFTA, havde 525.000 mistet sit job med direkte rødder til NAFTA.105 Gennem udregning af

gennemsnitlig arbejdsløshedstid, gennemsnitlig produktionsløn og antal årligt afskediget

arbejdere, kunne det totale tab på kort sigt udregnes til værende $5,4 milliarder. Dette kan

99 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 180 100 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 180 101 NAFTA's Economic Impact, www.cfr.org 102 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 185 103 NAFTA's Economic Impact, www.cfr.org 104 NAFTA's Economic Impact, www.cfr.org 105 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 187


Side 39 af 69

sættes op mod velfærdsstigningen, gennem udbuddet af differentierede produkter og en

stigning i consumer surplus gennem en øgning i produktiviteten, der i samme periode udgjorde

$5,5 milliarder.106 Denne velfærdsstigning fortsættes med at øges over tid, da nye produkter

hele tiden bliver tilgængelige for de amerikanske forbrugere, hvilket ikke formodes om tabet af

arbejdskraft, da produktivitetens udkonkurrering må antages væsentlig aftaget.

Gennem ovenstående kan det udledes, at der blev lidt et økonomisk tab i begyndelsen af

NAFTA, men med årene tog de positive økonomiske effekter over. Produktiviteten stiger og det

kommer på længere sigt til gavn for forbrugerne i samhandelspartnerne.

7.4 Delkonklusion af analysen

Tiltrækningen mellem EU og USA er tydeligvis stor. De generelle tariffer imellem de to

økonomiske magter er gennemsnitligt på under 3%, men grundet forskellige ”non-‐tariff

measures” hindres handlen. Specielt på fødevaremarkedet, hvor andre eksportomkostninger

var yderligere 73,3%. En fjernelse af disse non-‐tariff measures vil være fordelagtigt for begge

parter, da eksporten og produktionen vil stige. Spørgsmålet er, hvorfor EU og USA er så

handelsmæssigt tiltrukket af hinanden? Skyldes det konkurrencedygtigheden EU og USA

imellem, den teknologiske forskel, som David Ricardo mente i 1772, Heckscher-‐Ohlins teori

angående forskelle i ressourcer, eller er det intra-‐industri handlen, der kan ligge til grund for

lysten til denne potente samhandelsaftale. Intra-‐industri handlen kunne forklare 99,5% af

brændstofhandlen mellem EU og USA, mens intra-‐industri handlen på fødevarer kun udgjorde

71,6%. The Gravity Model gav os et hint om, hvorvidt EU og USA matcher sammen. Deres store

økonomier taler for, mens afstanden midlertidig er stor, og dermed kunne tale imod et

succesfuldt handelspartnerskab. Deres fælles medlemskab i WTO er ligeledes en faktor, der

taler for et succesfuldt handelssamarbejde.

Der blev fundet ud af, at det er forskelle i sundhedsreguleringerne, der udgør den største

handelsbarriere mellem EU og USA. Derfor blev der kigget på, hvilken påvirkning en

synkronisering af sundhedsreguleringerne på fødevaremarkedet vil have på den enkelte EU-‐

borger. Et forbud mod USA's GMO-‐indeholdende fødevarer vil være i strid med TEUF art. 34,

grundet diskriminering, da der allerede er tilladt visse GMO’er i EU. Derefter skal der ses på,

106 Feenstra, Robert C., Taylor, Alan M., International Economics (2012), s. 188


Side 40 af 69

hvorvidt der kan opnås fritagelse efter TEUF artikel 36 med baggrund af beskyttelsen af

menneskers liv og sundhed.

Ved at kigge på NAFTA kunne der udledes at indgåelsen af den nordamerikanske

frihandelsaftale tog hårdt på producenterne i starten, men at de stærkeste kom forstærket ud

og nu oplever Canada og USA en stor fordel gennem NAFTA.


Side 41 af 69

8. Diskussion I diskussionen vil der blive diskuteret hvilke eller hvilken økonomisk(e) teori(er), der danner

baggrund for EU og USA’s store tiltrækningskraft af hinandens handel.

Der vil yderligere blive diskuteret, hvorvidt EU-‐medlemsstaterne kan regulere, mod de

amerikanske fødevarer indeholdende GMO’er, gennem forskellige retsprincipper eller ej.

Der vil mod slutningen af diskussionen blive perspektiveret til den nordamerikanske

samhandelsaftale – NAFTA, og kigget på deres succes eller mangel på samme, samt baggrunde

dertil.

Til sidst vil der komme et bud, samt en begrundelse på, om ”the Transatlantic Trade and

Investment Partnership” kan blive en succes eller ej.

8.1 De økonomiske teorier

Tidligere i opgaven er der blevet redegjort og analyseret for de forskellige økonomiske teorier,

der giver en begrundelse for samhandel mellem parterne. Disse teorier vil nu blive diskuteret,

hvorvidt de passer på TTIP-‐aftalen eller ej.

8.1.1 Samhandel på baggrund af konkurrencedygtighed

EU og USA er vigtige handelspartnere for hinanden, så det giver anledning til at tro, at

samhandlen sker på baggrund af lave priser og en gensidig konkurrencedygtighed. Som

beskrevet ovenover er USA den største modtager af eksportvarer fra EU. Dette tyder på, at EU

for USA er den mest effektive samhandelspartner.

Det er tydeligt, at EU og USA er indbyrdes konkurrencedygtige, men er det på prisen eller ligger

der andet bag? Ifølge en analyse, foretaget i 2008, hvor New Yorks lønniveau er lig med indeks

100, var lønniveauet i USA på ca. 90 brutto. Ligeledes lå lønniveauet i EU på cirka 90, dog med

stor diversitet mellem Nord-‐ og Sydeuropa.107 For at sætte det i relief, lå lønniveauet i Jakarta

(Indonesien), Delhi (Indien), Manila (Filippinerne), Mumbai (Indien) og Beijing (Kina), alle med

et indekstal under 10. Dette taler sit tydelige sprog; EU og USA er ikke hinandens mest

priseffektive handelspartnere – i hvert fald ikke på generelle varer. Udbuddet af varer og

107 Pris-‐ og lønniveau i 70 byer verden over, www.microformats.dk


Side 42 af 69

kvalitet kan være større i EU. Det må være derfor, at det europæiske marked, sammen med det

kinesiske marked, er et af de mest efterspurgte i USA.108

EU og USA er dermed ikke hinandens mest priseffektive handelspartnere. Derfor er det

modellen i bilag 3, der viser, hvordan TTIP-‐aftalen påvirker de to parters økonomi. Hvis TTIP-‐

aftalen bliver vedtaget, til trods for det mere priseffektive Asien, vil det skabe en ”trade

diversion”. Fjernelsen af importtariffen mellem EU og USA vil øge konkurrencen på

indenrigsmarkedet, og derigennem resultere i en øgning i consumer surplus. En øgning i

consumer surplus giver en formindskelse i producer surplus og en total fjernelse af

regeringsindtægter. Nu hvor EU og USA ikke er hinandens mest priseffektive

samhandelspartnere, viser modellen i bilag 3 et fald i regeringsindtægter, der ikke udledes i et

consumer surplus. Dette illustreres i modellen gennem feltet F2.

Denne model ville give et retvisende billede, hvis der var tale om import af samme varer og af

samme kvalitet. Grundet den store forskel i lønniveauet må den afgørende faktor være

kvaliteten og originaliteten af produkterne mellem den vestlige og østlige verdenshalvdel. Da

der mellem EU og USA vil være tale om et Free Trade Area, hvor de fjerner de interne tariffer,

men stadig vedholder retten til selv at justere sine tariffer overfor andre handelspartnere,109 vil

denne trade diversion-‐model ikke nødvendigvis give et retvisende billede. Hvis tarifferne

mellem EU/USA og fx Kina er lavere end forskellen på prisen, som EU’s tættere og tættere

samarbejde med Kina tyder på, 110 vil Kina stadig være den mest effektive handelspartner på

prisen.

Når der ikke er tale om en samhandel på baggrund af priseffektiviteten, vil der nu blive vendt

fokus mod andre økonomiske teorier, der så kan forklare bevæggrunden for TTIP-‐aftalen.

108 U.S. Trade in Goods by Country, www.census.gov 109 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 148 110 Topmøde mellem EU og Kina: indstillet på et tættere samarbejde, www.european-‐council.europa.eu


Side 43 af 69

8.1.2 Samhandel på baggrund af forskelle

The Ricardian modellen og Heckscher-‐Ohlin modellen er begge modeller, der forklarer

samhandel gennem forskelle i lande. Uden tvivl, så er der forskelle mellem EU og USA, men er

vigtigheden i disse forskelle så markante, at teknologiske forskelle eller forskelle i ressourcer

kan forklare det? EU eksporterer meget mere tøj og tekstil til USA end vice versa. Dette kan

være et udtryk for en forskel i teknologien indenfor tøjproduktion. De europæiske

tøjproducenter kan godt være langt foran i teknologien end USA, hvis der isoleret bliver set på

disse tal fra EU’s handelsrapport fra 2012.111 USA’s store eksport af fisk og råmaterialer til EU

kan ligeledes godt forklares med en forskel i den teknologiske udvinding af fisk og råmaterialer,

hvis der bliver kigget på disse tal alene.

Heckscher-‐Ohlin mente som bekendt, at med en forbedret infrastruktur kan teknologien frit

bevæge sig. Det tyder på, at selvsamme handelsrapport kan udelukke the Ricardian model.

Ifølge handelsrapporten importerede og eksporterede EU henholdsvis €77.987 mio. og

€120.845 mio. indenfor maskiner og transportudstyr fra og til USA i 2012.112 Disse tal viser

meget entydigt, at samhandlen ikke kan skyldes forskelle i teknologier, som David Ricardo

mente i sin bog ”On the Principles of Political Economy, and Taxation” tilbage i 1817.

Eftersom the Ricardian model ikke kan lægges til grund for TTIP-‐aftalen, skal det undersøges

om Heckscher-‐Ohlin modellen kan begrunde samhandlen. Som nævnt tidligere i diskussionen,

er forskellen på lønnen i EU og USA næsten ikke eksisterende. Derfor kan det traditionelle

Heckscher-‐Ohlin ressourceforhold mellem EU og USA ikke bruges som forklaring. Med det

traditionelle Heckscher-‐Ohlin forhold menes, som også nævnt i redegørelsen, at det ene land

tilbyder en bestemt service/vare, grundet enten stor kapital eller billig arbejdskraft, mens den

anden samhandelspartner tilbyder det modsatte.

Når forskelle i teknologien ikke kunne forklare den større eksport af fisk og råmaterialer fra

USA til EU end vice versa, kan forskelle i ressourcer måske. Som nævnt i analysen kan grunden

til den store forskel på handelsbalancen være bedre naturressourcer til at fastholde en højere

produktion af råvarer og udvindingen af fisk. Dette kan være en grund til samhandlen mellem

EU og USA, men selvom dele af samhandlen kan forklares ud fra Heckscher-‐Ohlins synspunkt, 111 Europa-‐Kommissionen, European Union, Trade in goods with USA, s. 6 112 Europa-‐Kommissionen, European Union, Trade in goods with USA, s. 6


Side 44 af 69

efterlader det stadig størstedelen uden forklaring. Der ses derfor nu på, om samhandlen kan

blive forklaret med intra-‐industriel handel.

8.1.3 Samhandel på baggrund af differentierede produkter

Når samhandlen ikke kan forklares med de klassiske og ældre økonomiske teorier, bliver den

nymoderne økonomiske teori, intra-‐industriel handel, afprøvet. Intra-‐industriel handel

forklarer, til forskel fra de to andre teorier, samhandel ud fra et differentieringssyn på

varemarkedet og ikke et marked med homogene produkter.

Handelsrapporten fra EU i 2012 giver ikke et billede af varieret import/eksport mellem EU og

USA. Den totale intra-‐industrielle handel mellem EU og USA kan ses nedenunder. €205.170 𝑚𝑖𝑜.

12 ∗ (€205.170 𝑚𝑖𝑜.+€292.193 𝑚𝑖𝑜. )

= 0,825

Ud af den totale handel mellem EU og USA kan 82,5% forklares ud fra den intra-‐industrielle

handelsteori. Den sektor, hvori udsvinget i intra-‐industri handel er størst, er jern-‐ og

stålindustrien, hvor kun 31,4% af handlen kan forklares ud fra intra-‐industri handel.113 I

brændstofsektoren kan 99,5% forklares ud fra intra-‐industri handel, hvilket er det højeste i

handlen mellem EU og USA. Meget tyder på, at samhandlen mellem EU og USA er så stor, fordi

de ligner hinanden rigtig meget, og kan tilbyde differentierede udgaver af de samme varer. Et

godt eksempel er fotografiske instrumenter, der havde et intra-‐industrielt handelsindeks på

96,5%.114 Der findes et utal af kameraer på de to markeder, men hvem vil have det samme som

naboen, hvis det kan undgås?

Derved kan det forklares at grunden til, at EU og USA har så stor en samhandel, som de har i

øjeblikket og gerne vil indgå TTIP-‐aftalen, skyldes deres lignende økonomier med

monopolistisk konkurrence og EU og USA’s virksomheders evne til at differentiere sine

produkter fra konkurrenternes. Dele af samhandlen kan også forklares ud fra Heckscher-‐Ohlin

modellen angående de førnævnte forskelle i naturressourcer.

113 Europa-‐Kommissionen, European Union, Trade in goods with USA, s. 6 114 Europa-‐Kommissionen, European Union, Trade in goods with USA, s. 7


Side 45 af 69

8.1.4 The Gravity Model

EU og USA’s store økonomier er et positivt element i forhold til the Gravity Model. Begge parter

har åbne økonomier, der byder fri verdenshandel velkommen. Det cementeres i deres

medlemskab af verdensfrihandelsorganisationen WTO. De to økonomier har ingen kulturelle

barrierer, der spiller en rolle i forhold til deres samhandel. Der er dog to barrierer, der

umiddelbart kan ligne handelshindringer for TTIP-‐aftalen.

Den første handelshindring er den store fysiske distance mellem EU og USA. Der må dog tages

forbehold for, at Jan Tinbergen, skaberen af ”the Gravity Model”, vandt en nobelpris for sin

udgivelse tilbage i 1962. Det er i dag over halvtreds år siden, og meget har ændret sig på

transportområdet. Priserne på krydsning af Atlanterhavet har ændret sig siden 1962, og er

derfor ikke en ligeså stor faktor, som det var dengang modellen blev skabt. Samtidig med

faldende transportomkostninger bliver der også solgt mange varer online, der ikke kræver

transportomkostninger, fx computerprogrammer og applikationer.

Nu hvor den nuværende handel mellem EU og USA er så omspændende som beskrevet

ovenstående, er endnu et bevis på, at distancen ikke skal tillægges så stor en værdi, som

tidligere var nødvendigt, da det ikke kan anses som en reel hindring mere, men blot en

medregnet omkostning.

Den anden handelshindring er de høje non-‐tariff measures, der specielt er på fødevarer. En

meromkostning på 73,3% oven i de almindelige importtariffer. Det er en stor handelshindring,

der kræver en strømlining af reguleringerne på området, før at der kan herske frihandel i

fødevaresektoren. Det er netop disse non-‐tariff measures, der skal fjernes gennem TTIP-‐aftalen.

Dette er også en nødvendighed, men med de store forskelle i deres respektive syn på GMO’er,

kan der være lang vej for at nå til fælles enighed.

8.2 Den juridiske handelsblokade

Den store variabel for udregningen af the Gravity Model, mellem EU og USA, ligger gemt i de

juridiske handelshindringer i form af en strømlining af de forskellige lovgivninger. Derfor skal

der ses på, hvorvidt de individuelle EU-‐medlemsstater kan have lovlige nationale restriktioner

mod fødevarer indeholdende GMO’er eller, om TTIP-‐aftalen vil kræve en generel slækkelse af

EU’s gældende sundhedsregulering efter en synkronisering.


Side 46 af 69

Ud fra analyseret materiale bliver der nu diskuteret hvorvidt de forskellige principper i EU-‐

lovgivningen vil være valide, hvis USA indtager en position som værende en medlemsstat EU,

og på den måde opnår samme rettigheder på varemarkedet som EU-‐medlemsstaterne.

8.2.1 Tidligere domspraksis

Undtagelsen til TEUF art. 34 i TEUF art. 36 kan kun opnås i yderste tilfælde, hvor der er tale om

en reel trussel på menneskers liv og sundhed, og hvor samme beskyttelse ikke kan opnås

gennem mildere restriktioner. Der skal være en videnskabelig begrundelse bag restriktionen,

som var tilfældet i C-‐473/98, Kemikalieinspektionen mod Toolex Alpha AB, hvor stoffet viste sig

at være kræftfremkaldende, og netop ikke var tilfældet i C-‐17/93, Van der Veldt, hvor der ikke

var videnskabeligt belæg for sundhedsfaren ved højt saltindhold i brød, men det var blot bygget

på en generel betragtning. Restriktionen behøver ikke at være begrundet i videnskabelige

undersøgelser. Videnskabelig tvivl kan også være nok, som der vil blive diskuteret nærmere

senere.

Restriktionen må ikke være af økonomisk karakter, der overskygger det sundhedsskadelige

aspekt, som var tilfældet i C-‐40/82, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland, hvor der

lå en økonomisk favorisering af indenrigsprodukter bag restriktionen.

Proportionaliteten var ikke opfyldt i C-‐120/78, Cassis de Dijon, og C-‐178/74, Kommissionen mod

Tyskland, dermed er nøgleordet for opnåelse af beskyttelse gennem TEUF art. 36, beskyttelse af

menneskers liv og sundhed, proportionalitet.

Med hensyn til EU-‐medlemsstaternes eventuelle importrestriktion af GMO-‐indeholdende varer

skal der derfor ses på de sundhedsvidenskabelige beviser angående GMO’er, og se om

proportionalitetsprincippet er opfyldt.

8.2.2 Test på proportionaliteten

Den eventuelle importrestriktion mod fødevarer fra USA indeholdende GMO’er, vil nu blive

testet på proportionaliteten. Gennem proportionalitetsprincippet bliver der set på, hvorvidt

midlet helliger målet.


Side 47 af 69

Første punkt, om foranstaltningen er egnet til at nå det ønskede mål, må antages at være opfyldt,

da man beskytter den eventuelle sundhedsfare, der kan være ved GMO’er gennem et forbud.

Andet punkt er ikke så ligetil. Om det ønskede mål ikke kan opnås ved mindre restriktive

foranstaltninger. Hvis EU mener, at den eneste måde at beskytte sundhedsfaren på, er gennem

et forbud mod disse GMO-‐indeholdende fødevarer, så er anden prøvelse opfyldt og

beskyttelsen af sundhedsfaren kan ikke opnås ved mildere restriktioner. Midlertidigt kan der

argumenteres for, at et decideret forbud ikke er proportionelt, og at der kan opnås det samme

resultat ved mindre restriktive foranstaltninger. Der er, som allerede skrevet ovenstående, i EU

godkendt 52 GMO’er, hvor nuværende regulering blot påtvinger medlemsstaterne at påføre

varerne et label, hvor indholdet af GMO’er er påtrykt. Hele udfaldet af denne diskussion står og

falder med den reelle sundhedsfare, der er forbundet med en del usikkerhed. Tredje punkt har

næsten samme ordlyd som punkt to: om de nationale foranstaltninger står i rimeligt forhold til

det tilstræbte mål (proportionalitet i snæver forstand). Derved vil både punkt to og tre ikke være

opfyldt, hvis sundhedsfaren kan bevises og ikke blot er omtåget af stor usikkerhed.

Med den store usikkerhed, der er på den skadelige virkning af GMO’er, kan et totalt forbud ikke

retfærdiggøres med henblik på proportionalitetsprincippet. En mindre restriktiv foranstaltning

ville være at fortsætte med den nuværende regulering af tilladte GMO’er i EU – påførelsen af

labels på GMO-‐indeholdende varer. Proportionalitetsprincippet er derfor ikke opfyldt, da

proportionaliteten falder ved punkt 2, men dette er ikke ens betydende med, at EU ikke opnår

undtagelse gennem TEUF artikel 36.

8.2.3 Test på forsigtighedsprincippet

Til trods for at proportionaliteten ikke synes at være opfyldt, kan der, som benævnt i analysen,

stadig opnås beskyttelse gennem TEUF art. 36, hvis det er forbundet med stor videnskabelig

tvivl.

Ifølge forskere kan der være stor risiko involveret med GMO’er. Nogle af de negative følger kan

være fremkaldelse af allergi, ændre naturen og påvirkning af økosystemer.115 Der vil ikke blive

gået teknisk ind i, hvorvidt der er validitet i forskernes argumenter, da det vil flytte fokus fra

hovedområdet – påvirkningen på TTIP-‐aftalen. Men her er der i hvert fald tale om en

115 Ebdrup, Niels, GMO kan have alvorlige konsekvenser, www.videnskab.dk


Side 48 af 69

identificering af potentielle negative følger ved GMO’er. De potentielle følger er begrundet i en

evaluering, der beror på eksisterende videnskabelig data. 116 Sidste forudsætning i

forsigtighedsprincippet er også opfyldt, da hele denne forsigtighed, om anvendelse af GMO’er i

fødevarer og andet, bunder i usikkerheden af de fundne forskningsresultater.117

Domspraksis siger midlertidigt noget andet. Gennem Domstolens dom i C-‐120/78, Cassis de

Dijon, hvor et forbud ikke kunne begrundes med beskyttelsen af menneskers liv og sundhed i

TEUF art. 36, da sundhedshensynet ellers var ignoreret i medlemsstaten. Kan EU så godt have

et forbud mod bestemte GMO’er, når andre er godkendte? Ifølge domspraksis, der er højt

rangeret af Domstolen, kan EU ikke diskriminere mod bestemte GMO’er. De to sager er ikke

identiske, og sundhedsfaren ved alkohol og den potentielle sundhedsfare ved fødevarer

indeholdende GMO’er kan ikke sammenlignes. Derfor kan der godt argumenteres for, at EU kan

være diskriminerende over for bestemte GMO’er, da sundhedsrisikoen ved GMO’er er

væsentligt højere, end det var tilfældet i C-‐120/78, Cassis de Dijon. GMO’ers sundhedseffekt er

omtåget i stor usikkerhed. Grundet forsigtighedsprincippet kan man derfor finde belæg for

importrestriktionen mod fødevarer indeholdende GMO’er. Derfor vil domspraksis blive

tilsidesat, og EU kan derved påråbe sig undtagelserne til TEUF art. 34 gennem TEUF art. 36 –

beskyttelsen af menneskers liv og sundhed.

En synkronisering af USA og EU’s sundhedsregulering, der potentielt kan medføre flere tilladte

GMO indenfor EU’s grænser, vil derfor ikke kunne tvinge medlemsstaterne til at lempe deres

restriktioner mod GMO-‐indeholdende fødevarer.

8.3 Succes på trods af undtagelsen i TEUF art. 36?

Kan TTIP-‐aftalen spås en succesfuld fremtid, på trods af den Europæiske Unions

medlemsstaters mulighed for restriktive foranstaltninger mod fødevarer indeholdende

GMO’er?

Der er ingen tvivl om fordelagtigheden ved en fælles regulering for sundhed, EU og USA

imellem, men eftersom EU har en strengere lovgivning end USA med hensyn til GMO-‐

indeholdende fødevarer, bliver potentialet i TTIP-‐aftalen mindsket.

116 Simonsen, Torben R., Ny undersøgelse: GM-‐foder skader grise, www.ing.dk 117 Usikkerhed om GMO fødevarer, www.dr.dk


Side 49 af 69

8.3.1 Den direkte konsekvens for EU

Gennem en synkronisering af sundhedsreguleringerne fralægger EU ansvaret for den generelle

sundhedsfare, der potentielt er forbundet med fødevarer indeholdende GMO’er.

Problemstillingen vil blive lagt over på hver af de individuelle medlemsstater af den

Europæiske Union, og her kunne det frygtes, at når den restriktive foranstaltning mod

fødevarer indeholdende GMO’er opnår undtagelsestilstand gennem TEUF art. 36, vil der være

økonomiske overvejelser, i form af øget konkurrence (både i negativ og positiv forstand),

indblandet i de sydeuropæiske medlemsstater, som det også var tilfældet i C-‐40/82,

Kommissionen mod Storbritannien.

Den største økonomiske gevinst kommer gennem synkronisering af diverse reguleringer, da EU

og USA på den måde undgår bureaukratiske udgifter. Flere reguleringer vil med garanti kunne

synkroniseres, men vil det være tilfredsstillende, når reguleringen på fødevaremarkedet, hvor

de største non-‐tariff measures hersker, ikke kan synkroniseres 100%. EU vil uden tvivl være

mest tilfreds med ordningen, da de ikke nødvendigvis behøver at foretage produktionsmæssige

ændringer for at forbedre sin markedsposition på det amerikanske marked med deres

nuværende udvalg på det europæiske marked. Dog med forbehold for at overtagelse af

markedsandele på det amerikanske marked godt kunne kræve en produktion af fødevarer

indeholdende GMO’er fra europæiske virksomheder, grundet at dette vil øge den europæiske

konkurrencedygtighed på det amerikanske marked, da hele 60% af alle solgte fødevarer i USA

indeholder GMO’er.

8.3.2 Den direkte konsekvens for USA

For USA antages det, at en total synkronisering af sundhedsreguleringen vil medføre at EU’s

lovkrav om, at hvis en fødevare indeholder GMO’er, skal dette være påtrykt emballagen, bliver

indført. Den vej igennem vil det sandsynligvis gøre de amerikanske forbrugere mere bevidste

om deres konsumering af fødevarer indeholdende GMO’er, og højst sandsynligt vil de

amerikanske forbrugere derfor fravælge de fødevarer, der netop indeholder GMO’er, hvis den

prismæssige smertegrænse for forbrugerkøb ikke er opnået. Konkurrencen på det amerikanske

marked øges for de amerikanske producenter, da europæiske fødevareproducenter forventes

at eksportere mere til USA gennem TTIP-‐aftalen, samtidigt med at dele af efterspørgslen


Side 50 af 69

antageligvis vil flyttes fra fødevarer indeholdende GMO’er til fødevarer produceret af naturlige

afgrøder. Derfor antages det, at produktionen fra amerikanske producenter vil falde, hvis ikke

producenterne kan eksportere GMO-‐indeholdende varer til EU, der understøttes af, at

størstedelen af deres majs, bomuld og lignende netop indeholder GMO’er, som nævnt i

redegørelsen.

8.3.3 Den overordnede konsekvens

EU og USA’s respektive sundhedsreguleringer er en stor hæmsko for TTIP-‐aftalens enorme

potentiale, da forskellen i de to reguleringer ikke ser forenelige ud uden et større kompromis

fra den ene eller begge parter. Den største økonomiske fordel ligger nemlig gennem

strømliningen af reguleringerne, fordi non-‐tariff measures er så høje parterne imellem. Non-‐

tariff measures udgør den reelle handelshindring parterne imellem, da handelstariffen i

forvejen er nede omkring de tre procent.

EU antages at være mere produktionsparate til en større efterspørgsel på fødevarer uden

tilsætningsstoffer, der formentligt vil blive resultatet af EU’s lovkrav om labelling af GMO-‐

mærkater på fødevareprodukterne. Grundet den nuværende fordeling af fødevaresalget, hvor

60% af salget indeholder GMO’er, kan det spås, at USA ikke vil være ligeså produktionsdygtige

på markedet for fødevarer uden tilsætningsstoffer, som de europæiske producenter. På

baggrund af vurderingen på fødevaremarkedet ligner det, at konsekvensen midlertidig ser

værre ud for USA end for EU.

8.3.4 Hvad taler for et succesfuldt handelspartnerskab?

Konsekvensen, for at undtagelsen i TEUF art. 36 finder anvendelse på synkroniseringen af

sundhedsreguleringen, er, som skrevet ovenstående, ujævnt fordelt. Dette taler umiddelbart

ikke for et succesfuldt handelspartnerskab gennem TTIP-‐aftalen, men hvad gør så?

EU og USA minder meget om hinanden, som det også kan ses på Geert Hofstedes kulturelle

dimensioner. Der er ingen sprogbarriere de to partere imellem, da begge har engelsk som

officielt sprog, samtidigt med at begge parter generelt set er lavkontekstuelle (lægger vægt på


Side 51 af 69

ord og ikke gestikulation).118 Dette taler for, at eventuelle misforståelser ved aftalers indgåelse

bliver mindsket til et minimum, og dermed optimeres samhandlen mellem parterne.

Der er et enormt potentiale på mange andre markeder end fødevaremarkedet. Som eksempler

kan der nævnes kosmetikvarer, motorkøretøjer, tøj, etc. Disse markeder har alle en høj

procentvis meromkostning på over 15 %. Kosmetikvarer har endda en meromkostning på over

30% på baggrund bureaukratiske handelshindringer.119 Eventuelle konsekvenser på disse

markeder vil ikke blive diskuteret nærmere.

Som allerede nævnt først i diskussionen sker den nuværende samhandel mellem EU og USA

primært på baggrund af den intra-‐industrielle handelsteori. EU og USA har et differentieret

vareudbud, der skaber en stor efterspørgsel de to parter imellem. Efterspørgslen må forventes

at øges ved indgåelsen af TTIP-‐aftalen, da varerne dermed bliver mere konkurrencedygtige på

de respektive markeder. The Gravity Model målte kompatibiliteten de to handelspartnere

imellem. De to handelspartners høje BNP og det faktum, at de tilsammen står for over

halvdelen af verdens BNP, bevidner om det store potentiale, der ligger i TTIP-‐aftalen. Netop det

enorme potentiale taler for et succesfuldt handelspartnerskab.

TTIP-‐aftalen har bestemt ligheder med NAFTA, der øgede produktiviteten i Canada betydeligt.

Efter indgåelsen af NAFTA kom flere produktvarianter på markedet som et led i

samhandelsaftalen begrundet af den intra-‐industrielle handelsteori. I starten resulterede

NAFTA i en øget arbejdsløshed, da landenes virksomheder udkonkurrerede hinanden på

produktiviteten. Disse afskedigede medarbejdere blev efterhånden omskolet til andet arbejde,

og på længere sigt blev NAFTA en succes, der overstrålede begyndelsesvanskelighederne. Dette

var tilfældet både for Canada og USA. Set på den baggrund kunne TTIP-‐aftalen handle om

tålmodighed parterne imellem. NAFTA’s non-‐tariff measures blev først fuldt synkroniseret i

2008 – 14 år efter frihandelsaftalens indgåelse. TTIP-‐aftalen kunne med fordel starte i de små

og opbygge et tættere samarbejde over tid.120

118 Edward Twitchell Hall Jr.: The Hidden Dimension 119 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 155 120 NAFTA, www.ustr.gov


Side 52 af 69

8.3.5 Succes/fiasko?

I ovenstående blev der listet succesfaktorer, og der vil nu blive set på, hvorvidt disse

succesfaktorer kan udligne konsekvenserne for EU medlemsstaternes undtagelse til TEUF art.

34 gennem TEUF art. 36 med henblik på beskyttelse af menneskers liv og sundhed.

Succesfaktorerne for en succesfuld samhandelsaftale mellem EU og USA er mange. De to

parters høje BNP, samt de to parters i forvejen høje import og eksport hinanden imellem er en

stor indikator for, at TTIP-‐aftalen bliver en succesfuld handelsaftale i den helt store vægtklasse.

Spørgsmålet, der ikke kan undgås i denne forbindelse, er, hvorvidt USA vil stille sig tilfredse

med, at selvom flere GMO’er bliver tilladt i EU, kan medlemsstaterne stadig have individuelle

restriktive foranstaltninger mod fødevarer indeholdende GMO’er, da de gennem beskyttelsen af

menneskers liv og sundhed i TEUF art. 36, opnår undtagelse til TEUF art. 34.

The Gravity Models faktor omkring bureaukratiske udgifter i forbindelse med reguleringer

taler for en svækkelse af samhandlen, da dette vil mindske kompatibiliteten af handlen mellem

EU og USA. Men en strømlining af sundhedsreguleringerne, som der reelt sker, vil eliminere

disse bureaukratiske udgifter. Denne synkronisering af sundhedsreguleringen vil favorisere EU,

da deres medlemsstaters restriktive foranstaltninger stadig kan opnå beskyttelse gennem

TEUF art. 36. På trods af, at EU’s medlemsstater individuelt har muligheden for at importere

fødevarer indeholdende GMO’er fra USA, vil det reelt ikke ske. Tidligere domspraksis siger

netop, at mange medlemsstater i forvejen leder efter restriktive foranstaltninger, der opfylder

beskyttelsen i TEUF art. 36, for at beskytte konkurrencen på markedet for egne produkter, som

tilfældet var i C-‐40/82, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland.

På trods af en total synkronisering på andre reguleringsområder, og at både EU og USA vil

kunne drage fordel af TTIP-‐aftalen på andre markeder end fødevaremarkedet, betvivles det, at

USA vil indgå et samarbejde med EU, når et ensidigt tab på fødevaremarkedet er så tydeligt.

Flertallet af EU-‐medlemsstaterne vil derimod ikke tillade fødevarer indeholdende GMO’er, så

længe den videnskabelige tvivl fortsat er så stor. Indtil videnskabelige undersøgelser kan

fortælle bivirkningerne ved GMO’er med sikkerhed, betvivles TTIP-‐aftalens indgåelse stærkt.


Side 53 af 69

9. Konklusion

TTIP-‐aftalens, samhandelsaftalen mellem EU og USA, potentiale er stort. EU og USA står

tilsammen for over 50% af verdens totale BNP. Men med hvilken økonomisk baggrund skabes

der samhandel? Er det på baggrund af the Ricardian Model, hvor samhandel opstår på

baggrund af forskelle i teknologier, eller er det på baggrund af forskelle i ressourcer, som

Heckscher-‐Ohlin modellen mener? Samhandlen kunne ligeledes være på baggrund af den

nymoderne intra-‐industrielle økonomiske teori, der mener, at handel mellem to parter sker

grundet et differentieret varesortiment de to handelsparter i mellem. For at måle succesraten

af TTIP-‐aftalen vil ”the Gravity Model” blive anvendt. ”The Gravity Model” bruges til at måle

kompatibiliteten af parternes samhandel gennem forskellige faktorer, som størrelse af BNP,

geografisk distance mellem handelspartnerne, samt andre mulige faktorer, der kan have

påvirkning på samhandlen. En eliminering af handelstariffer ligger i byggestenene til en

frihandelsaftale. Derfor er det også væsentligt at kigge på den teoretiske påvirkning ved

fjernelse af tariffer. Hvis USA er EU’s mest effektive handelspartner og vice versa, så vil det

resultere i øget consumer surplus og velfærdseffekten kan her måles med forskel for ”trade

creation” og ”trade diversion”.

Begge parters medlemskab af WTO har bl.a. medført indbyrdes lave tariffer, og José Barroso,

Herman van Rompuy og Barack Obama udtrykker det også klart, at det økonomiske potentiale i

TTIP-‐aftalen ligger gemt gennem en synkronisering af lovreguleringer, der vil mindske de

bureaukratiske udgifter, der eksisterer parterne imellem. Et stort dilemma, når snakken falder

på TTIP-‐aftalen, er en potentiel synkronisering af sundhedsreguleringen, hvorved EU kan være

nødsaget til at godkende flere GMO’er end hidtil. Derfor er det essentielt at analysere EU-‐

medlemsstaternes muligheder for at beskytte sig gennem national lovgivning. TEUF’s art. 34

forbyder kvantitative indførelsesrestriktioner, hvorved det er interessant at se, om

medlemsstaterne opnår undtagelse gennem beskyttelsen af menneskers liv og sundhed i TEUF

art. 36.

Som José Barroso, Herman van Rompuy og Barack Obama også mener, så vil en fjernelse af

disse non-‐tariff measures være fordelagtigt for begge parter, da eksporten og produktionen vil

stige. Den overordnede grund til denne tiltrækning mellem EU og USA kan skyldes flere ting.

Det kunne skyldes konkurrencedygtigheden parterne imellem, den teknologiske forskel, som

David Ricardo mente i 1772, Heckscher-‐Ohlins teori angående forskelle i ressourcer eller den

intra-‐industrielle handelsteori. Intra-‐industri handlen kunne i 2012 forklare 99,5% af


Side 54 af 69

brændstofhandlen mellem EU og USA, mens intra-‐industri handlen på fødevarer kun udgjorde

71,6%. Dette kan skyldes høje bureaukratiske udgifter på området, som en synkronisering af

sundhedsreguleringerne kan eliminere. The Gravity Model gav et hint om, hvorvidt EU og USA

er kompatible til samhandel. Deres store økonomier taler for, mens den geografiske distance

mellem parterne taler imod kompatibiliteten. Begge parters medlemskab af WTO kan også tale

for et succesfuldt handelspartnerskab gennem TTIP-‐aftalen. Modsat kan forskellene i

sundhedsreguleringerne udgøre den største handelshindring mellem EU og USA. Netop derfor

skal der kigges på den påvirkning en synkronisering af sundhedsreguleringerne på

fødevaremarkedet kan have på EU’s borgere. Et forbud mod USA's GMO-‐indeholdende

fødevarer kan være i strid med TEUF art. 34, grundet diskriminering af vareimport, da visse

GMO’er i forvejen er tilladt i EU. Herefter ses der på, hvorvidt en fritagelse, efter TEUF artikel

36 med begrundelse i beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, kan opnås.

Ved at kigge på forskellige lønniveauer ses det hurtigt, at EU og USA ikke er hinandens mest

effektive handelspartnere. Tredjeverdenslande som Kina, Indonesien og Filippinerne har alle et

lønniveau på under en niende del af EU og USA’s. Derfor vil TTIP skabe et ”trade diversion”,

som stadigvæk vil resultere i en øget konkurrence på de to markeder. Men grundet den store

lønforskel, må den store samhandel mellem EU og USA bunde i forskel på kvalitet eller andre

faktorer og ikke prisen. Til trods for den mere ensrettet handel i fiskerisektoren, kan det ikke

understøttes af forskelle i teknologien, som the Ricardian Model mener. Heckscher-‐Ohlin mente

at en forbedret infrastruktur fik teknologien til at bevæge sig frit, som også kan understøttes

gennem handlen af maskiner og transportudstyr. Heckscher-‐Ohlin kan forklare lidt af

samhandlen ved en mulig forskel i naturressourcer, grundet en potentiel større fiskebestand i

USA. Selvom Heckscher-‐Ohlin teorien kan forklare lidt af samhandlen, efterlader teorien stadig

meget uforklaret. Intra-‐industriel handlen giver et godt billede af baggrunden for samhandlen,

da den forklare samhandel på baggrund af forskelligt udbud af samme produkter. Ved at måle

det intra-‐industrielle handelsindeks generelt, kunne det forklare 82,5% af samhandel.

Efter et hurtigt kig på ”the Gravity Model” stod det klart, at de to potentielle handelshindringer

er distancen handelsparterne imellem og forskelle i reguleringerne. Distancen er reelt ikke en

hindring, da afstanden er blevet ”mindre” siden Jan Tinbergen udviklede teorien i 1962.

Forskelle i reguleringerne er en stor potentiel handelshindring, som giver anledning til at kigge


Side 55 af 69

på EU-‐medlemsstaternes påvirkning af en strømlining af sundhedsreguleringen med henblik på

medlemsstaternes nationale lovgivning mod fødevarer indeholdende GMO’er.

Én ting er, at GMO’er opnår godkendelse i EU, en anden ting er at opnå godkendelse i

medlemsstaterne. Derfor skal der testes på, hvorvidt en national regulering mod fødevarer

indeholdende GMO’er er proportional, når der allerede er tilladt bestemte GMO’er i EU. Med

den store tvivl om sundhedsfaren ved GMO’er, og når der som forsvar mod nuværende GMO’er

blot hersker et krav om mærkning på produktet, vil et totalt forbud ikke være proportionelt. I

nyere domme bliver forsigtighedsprincippet nævnt. Gennem forsigtighedsprincippet kan der

opnås undtagelse gennem TEUF art. 36, hvis det er begrundet i stor videnskabelig tvivl, hvilket

tilfældet er her. Hermed opnår EU-‐medlemsstaterne undtagelse til TEUF art. 34 gennem

beskyttelsen af menneskers liv og sundhed i TEUF art. 36.

Hermed kan det konkluderes at grundet denne undtagelsestilstand, som EU-‐medlemsstaterne

opnår, vil konsekvenserne af TTIP-‐aftalen være mere fordelagtig for EU end for USA, da 60% af

fødevarer solgt i amerikanske supermarkeder indeholder GMO’er, og derfor må det antages at

60% af de amerikanske producenter producerer disse fødevarer, og på den måde ikke kan

konkurrere på det europæiske marked, mens det ikke ser ud til at være et problem for EU-‐

producenterne. Selvom EU og USA’s andre reguleringer bliver synkroniseret, og begge parter

vil kunne drage fordel af TTIP-‐aftalen, betvivles aftalens indgåelse, så længe udsigten til et tab

for de amerikanske fødevareproducenter er så markant.


Side 56 af 69

10. Perspektivering

I afhandlingen er der kun kigget på TTIP-‐aftalens bæredygtighed målt ud fra handelsaspektet,

derfor vil det være interessant at se på, hvilke fordele der kan ligge gemt i investeringsaspektet.

Investeringer er en stor del af alle økonomier. I den moderne internationale økonomi kommer

mange investeringer fra udlandet (Foreign Direct Investment). Virksomheder investerer for at

opbygge globale værdikæder, der kreerer nye muligheder for handel, men det tilfører også

værdi, beskæftigelse og indkomst for landet, der bliver investeret i. Handelsaftaler promoverer

investeringer og skaber nye muligheder for virksomheder til at investere i hele verden.121

Investeringsaspektet i TTIP-‐aftalen omhandler beskyttelsen af udenlandske investorer.

Beskyttelsen skal sikre, at staten ikke vedtager reglementer, der gør udenlandske produkter

værdiløse. Staten kunne fx vedtage en national lov, der pludselig forbyder et produkt, der

fremstilles på en fabrik ejet af en udenlandsk investorer uden at betale nogen form for

kompensation til de udenlandske investorer.122

Gennem TTIP-‐aftalen skal en sikkerhedsaftale sikre en tvistbilæggelse mellem investorer og

staten gennem ISDS-‐bestemmelsen.123 Denne bestemmelse udelukker ikke en national regering

i at vedtage love eller tvinger regeringer til ophævelse af lovgivning. Det kan højst resultere i en

udbetaling af erstatning eller godtgørelse til de udenlandske investorer.124

Selv om EU og USA er to udviklede økonomier, kan udenlandske investorer stadig støde på

problemer, der kan påvirke deres investeringer, som de nationale domstole ikke kan håndtere

særlig effektivt. Fx forbyder den amerikanske lovgivning ikke diskriminering af udenlandske

investorer. Netop diskriminering og forskelsbehandling af investorer er et centralt element i

beskyttelsen af investeringer gennem TTIP-‐aftalen.125

121 Investment Protection and Investor-‐to-‐State Dispute Settlement (ISDS) in EU agreements, European Commision, Marts 2014 122 Questions and Answers, TTIP, ec.europa.eu 123 Investment Protection and Investor-‐to-‐State Dispute Settlement (ISDS) in EU agreements, European Commision, Marts 2014 124 Questions and Answers, TTIP, ec.europa.eu 125 Europa Kommissionen, MEMO, Spørgsmål og svar: Offentlig onlinehøring om beskyttelse af investorer under TTIP, s. 2


Side 57 af 69

ISDS-‐bestemmelsen betyder ikke, at den nationale regering skal have et økonomisk

erstatningsaspekt med hver gang, de skal vedtage nye love omkring forbud af produkter. ISDS

giver investorerne en neutral og apolitisk instans, der er specialiseret i afgørelse af disse

tvister. 126 Alene i EU er der forvejen underskrevet mere end 1400

investeringsbeskyttelsesaftaler, som også gør EU-‐investorer til de hyppigste brugere af ISDS-‐

bestemmelsen.127 Ydermere har otte EU-‐medlemsstater en investeringsaftale med USA, og det

har ikke forhindret dem i at underordne sig gældende EU-‐ret.128

Dermed ligner det ikke, at investeringsaspektet vil begrænse den nationale lovgivning i sine

forbud mod bestemte produkter, men blot sørge for en retfærdig afgørelse i sager, hvor

udenlandske investorer pludseligt står med værdiløse investeringer.

Til trods for at handelsaftaler umiddelbart promoverer investeringer, kan investeringer også

blive påvirket negativt af handelsaftaler. Foreign Direct Investments (FDI) er en smart måde for

udenlandske firmaer for at undgå høje handelstariffer. Når tarifferne forsvinder, kan fordelen

ved investering mindskes i det pågældende land.129 Dermed kunne det spekuleres i, hvorvidt

TTIP-‐aftalen ville påvirke FDI i en positiv eller negativ retning.

126 Europa Kommissionen, MEMO, Spørgsmål og svar: Offentlig onlinehøring om beskyttelse af investorer under TTIP, s. 2 127 Investment Protection and Investor-‐to-‐State Dispute Settlement (ISDS) in EU agreements, European Commision, Marts 2014 128 Questions and Answers, TTIP, ec.europa.eu 129 World Trade Organization, PRESS/57 “Trade and foreign direct investment”


Side 58 af 69

13. Litteraturliste Bøger: Titel: International Economics and Business Forfattere: Sjoerd Beugelsdijk, Steven Brakman, Harry Garretsen, Charles van Marrewijk Forlag: Cambridge University Press Udgave: 2. Udgivelsesår: 2013 Titel: International Economics Forfattere: Paul R. Krugman, Maurice Obstfeld, Marc J. Melitz Forlag: Pearson Education Limited Udgave: 9. Udgivelsesår: 2012 Titel: International Economics Forfattere: Robert C. Feenstra, Alan M. Taylor Forlag: Worth Publishers Udgave: 2. Udgivelsesår: 2012 Titel: EU-‐retten Forfattere: Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen Forlag: Jurist-‐ og Økonomiforbundets Forlag Udgave: 5. Udgivelsesår: 2010 Titel: EU-‐kompendium Forfattere: Henrik Kure Forlag: Thomson Reuters Professionel A/S Udgave: 4. Udgivelsesår: 2010 Titel: Lissabon-‐traktaten Forfattere: Folketinget Forlag: Team Rapo Udgave: 1. 3. oplag Udgivelsesår: 2011 Føderale-‐dokumenter: Titel: Det transatlantiske handels og investeringspartnerskab – Reguleringsaspektet Forfatter: Europa-‐Kommisionen Udgivet: September, 2013 Titel: European Union, Trade in goods with USA Forfatter: Europa-‐Kommisionen Udgivet: 11. Juli 2013


Side 59 af 69

Titel: Transatlantic Trade and Investment Partnership, The Economic Analysis Explained Forfatter: Europa-‐Kommissionen, Udgivet: September 2013 Titel: MEMO, Spørgsmål og svar: Offentlig onlinehøring om beskyttelse af investorer under TTIP Forfatter: Europa-‐Kommissionen Udgivet: 27. Marts 2014 Titel: Investment Protection and Investor-‐to-‐State Dispute Settlement (ISDS) in EU agreements, Forfatter: Europa Kommissionen Udgivet: Marts 2014 Titel: GDP per capita in the EU in 2011: seven capital regions among the ten most prosperous Forfatter: Eurostat Udgivet: 27. Februar 2014 Titel: U.S. Trade in Goods -‐ Balance of Payments (BOP) Basis vs. Census Basis Forfatter: U.S. Census Bureau, Foreign Trade Division Udgivet: 7. Marts 2014 Titel: World Trade Report 2008 -‐ Trade in a Globalizing World Forfatter: World Trade Organisation Udgivet: 15. juli 2008 Domspraksis: C-‐8/74, Dassonville C-‐120/78, Cassis de Dijon C-‐267-‐68/91, Keck & Mithouard C-‐7/68, Kommissionen mod Italien, C-‐60-‐61/84, Cinéthèque C-‐72/83, Campus Oil C-‐34/79, Henn og Darby C-‐322/01, DocMorris C-‐473/98, Kemikalieinspektionen mod Toolex Alpha AB C-‐40/82, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland C-‐17/93, Van der Veldt C-‐178/84, Kommissionen mod Tyskland C-‐192/01, Kommisionen mod Danmark Dispute DS291 Hjemmesider: Titel: Frihandelsaftale med USA er milliarder værd Forfatter: Ritzau Finans, Berlingske Business Direkte link: http://www.business.dk/global/frihandelsaftale-‐med-‐usa-‐er-‐milliarder-‐vaerd Besøgt: 2/4-‐2014 Sidst opdateret: 22. oktober 2013


Side 60 af 69

Titel: Trade in Goods with European Union Forfatter: U.S. Department of Commerce Direkte link: www.census.gov/foreign-‐trade/balance/c0003.html Besøgt: 29/3-‐2014 Sidst opdateret: 12/3-‐2014 Titel: U.S. Census Bureau -‐ U.S. Bureau of Economic Analysis Forfatter: U.S. Department of Commerce Direkte link: http://www.census.gov/foreign-‐trade/Press-‐Release/current_press_release/ft900.pdf Besøgt: 6/4-‐2014 Sidst opdateret: 3/4-‐2014 Titel: U.S. International Trade in Goods and Services Forfatter: U.S. Department of Commerce Direkte link: http://www.census.gov/foreign-‐trade/statistics/highlights/congressional.html Besøgt: 5/4-‐2014 Sidst opdateret: 3/4-‐2014 Titel: Genetically Engineered Food Labeling Laws Forfatter: Center for Food Safety Direkte link: http://www.centerforfoodsafety.org/ge-‐map/ Besøgt: 23/3-‐2014 Sidst opdateret: Ukendt Titel: Naftas Economic Impact Forfatter: Mohammed Aly Sergie, Council on Foreign Relations Direkte link: http://www.cfr.org/trade/naftas-‐economic-‐impact/p15790#p4 Besøgt: 12/4-‐2014 Sidst opdateret: 14/2-‐2014 Titel: The Regulation of GMOs in Europe and the United States: A Case-‐Study of Contemporary European Regulatory Politics Forfatter: Diahanna Lynch og David Vogel, Council on Foreign Relations Direkte link: http://www.cfr.org/agricultural-‐policy/regulation-‐gmos-‐europe-‐united-‐states-‐case-‐study-‐contemporary-‐european-‐regulatory-‐politics/p8688 Besøgt: 4/3-‐2014 Sidst opdateret: 2014 Titel: Distance From United States to Europe Forfatter: Distance From To Direkte link: http://www.distancefromto.net/distance-‐from/United+States/to/Europe Besøgt: 23/2-‐2014 Sidst opdateret: 2014 Titel: Usikkerhed om GMO fødevarer Forfatter: DR


Side 61 af 69

Direkte link: http://www.dr.dk/DR1/kontant/2013/06/04194351.htm Besøgt: 10/3-‐2014 Sidst opdateret: 5/6-‐2013 Titel: NAFTA Forfatter: Gyldendals åbne encyklopædi Direkte link: http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Told-‐_og_handelspolitik_og_udenrigshandel/NAFTA Besøgt: 17/3-‐2014 Sidst opdateret: 2014 Titel: Minimum Wage Laws in the States -‐ January 1, 2014 Forfatter: United States Department of Labour Direkte link: http://www.dol.gov/whd/minwage/america.htm Besøgt: 24/3-‐2014 Sidst opdateret: Ukendt Titel: EU-‐US FACTS & FIGURES Forfatter: EU-‐in-‐the-‐US, Direkte link: http://www.euintheus.org/what-‐we-‐do/eu-‐us-‐facts-‐figures/ Besøgt: 10/2-‐2014 Sidst opdateret: Ukendt Titel: Europa/USA forholdet Forfatter: Udenrigsministeriet Direkte link: http://um.dk/da/politik-‐og-‐diplomati/international-‐politik/globalt/nordamerika/europausa-‐forholdet/ Besøgt: 10/2-‐2014 Sidst opdateret: Ukendt Titel: International handel med varer Forfatter: Europa-‐Kommissionen Direkte link: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/International_trade_in_goods/da Besøgt: 2/3-‐2014 Sidst opdateret: 8/8-‐2013 Titel: Forsigtighedsprincippet Forfatter: Den Europæiske Union Direkte link: http://europa.eu/legislation_summaries/consumers/consumer_safety/l32042_da.htm Besøgt: 18/3-‐2014 Sidst opdateret: 12/4-‐2011 Titel: About TTIP Forfatter: Europa-‐Kommissionen Direkte link: http://ec.europa.eu/trade/policy/in-‐focus/ttip/about-‐ttip/ Besøgt: 17/2-‐14


Side 62 af 69

Sidst opdateret: 5/2-‐2014 Titel: United States, Trade Forfatter: Europa Kommisionen Direkte link: http://ec.europa.eu/trade/policy/countries-‐and-‐regions/countries/united-‐states/ Besøgt: 24/2-‐2014 Sidst opdateret: 19/11-‐2013 Titel: Questions and Answers, TTIP Forfatter: Europa Kommisionen Direkte link: http://ec.europa.eu/trade/policy/in-‐focus/ttip/questions-‐and-‐answers/index_da.htm Besøgt: 3/4-‐2014 Sidst opdateret: 20/12-‐2013 Titel: Topmøde mellem EU og Kina: indstillet på et tættere samarbejde Forfatter: Det Europæiske Råd Direkte link: http://www.european-‐council.europa.eu/home-‐page/highlights/eu-‐china-‐summit-‐committed-‐to-‐further-‐tap-‐cooperation-‐potential?lang=da Besøgt: 10/3-‐2014 Sidst opdateret: 21/9-‐2012 Titel: Main trading partners for exports, EU-‐28, 2012 Forfatter: Eurostat Direkte link: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/File:Main_trading_partners_for_exports,_EU-‐28,_2012_(%25_share_of_extra_EU-‐28_exports)_YB14.png Besøgt: 11/3-‐2014 Sidst opdateret: 10/3-‐2014 Titel: GMP Forfatter: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direkte link: http://fvm.dk/foedevarer/indsatsomraader/foedevaresikkerhed/gmo/ Besøgt: 18/2-‐2014 Sidst opdateret: Ukendt Titel: United States Forfatter: Geert Hofstede Direkte link: http://geert-‐hofstede.com/united-‐states.html Besøgt: 18/2-‐2014 Sidst opdateret: Ukendt Titel: Genetic Engineering, Plants and Food, The European Regulatory System Forfatter: GMO-‐Compass Direkte link: http://www.gmo-‐compass.org/eng/regulation/regulatory_process/156.european_regulatory_system_genetic_engineering.html Besøgt: 16/3-‐2014


Side 63 af 69

Sidst opdateret: 2014 Titel: Report for Selected Countries and Subjects, Data and Statistics Forfatter: International Monetary Fund Direkte link: http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2013/02/weodata/weorept.aspx?sy=2010&ey=2013&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&pr1.x=72&pr1.y=17&c=111&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CPPPSH%2CLP&grp=0&a= Besøgt: 10/3-‐2014 Sidst opdateret: Ukendt Titel: Report for Selected Country Groups and Subjects, Data and Statistics Forfatter: International Monetary Fund Direkte link: http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2013/02/weodata/weorept.aspx?pr.x=39&pr.y=13&sy=2013&ey=2013&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=998&s=NGDPD%2CPPPGDP%2CPPPPC&grp=1&a=1 Besøgt: 10/3-‐2014 Sidst opdateret: Ukendt Titel: Ny undersøgelse: GM-‐foder skader grise Forfatter: Torben R. Simonsen, Ingeniøren Direkte link: http://ing.dk/artikel/ny-‐undersoegelse-‐gm-‐foder-‐skader-‐grise-‐159588 Besøgt: 28/3-‐2014 Sidst opdateret: 13/6-‐2013 Titel: Pris-‐ og lønniveau i 70 byer verden over Forfatter: Microformats Direkte link: http://www.microformats.dk/simile/leveomkostninger/byleveomkostninger.html Besøgt: 27/3-‐2014 Sidst opdateret: 24/3-‐2008 Titel: GM plants: Science, politics and EC regulations Forfatter: ScienceDirect Direkte link: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168945209003112 Besøgt: 28/3-‐2014 Sidst opdateret: 2014 Titel: Biotechnology Frequently Asked Questions Forfatter: United States Department of Agriculture Direkte link: http://www.usda.gov/wps/portal/usda/usdahome?navid=AGRICULTURE&contentid=BiotechnologyFAQs.xml Besøgt: 30/3-‐2014 Sidst opdateret: 30/12-‐2013 Titel: NAFTA Forfatter: Office of the United States Trade Representative


Side 64 af 69

Direkte link: http://www.ustr.gov/trade-‐agreements/free-‐trade-‐agreements/north-‐american-‐free-‐trade-‐agreement-‐nafta Besøgt: 19/4-‐2014 Sidst opdateret: Ukendt Titel: GMO kan have alvorlige konsekvenser Forfatter: Niels Ebdrup Direkte link: http://videnskab.dk/miljo-‐naturvidenskab/gmo-‐kan-‐have-‐alvorlige-‐konsekvenser Besøgt: 20/3-‐2014 Sidst opdateret: 8/8-‐2012 Titel: Members and Observers Forfatter: World Trade Organization Direkte link: http://wto.org/english/thewto_e/whatis_e/tif_e/org6_e.htm Besøgt: 10/2-‐2014 Sidst opdateret: 2014 Titel: Genetically Modified Organisms Forfatter: World Trade Organization Direkte link: http://www.wto.org/english/tratop_e/sps_e/sps_agreement_cbt_e/c8s1p1_e.htm Besøgt: 13/3-‐2014 Sidst opdateret: 2014 Titel: PRESS/57 “Trade and foreign direct investment” Forfatter: World Trade Organization Direkte link: http://www.wto.org/english/news_e/pres96_e/pr057_e.htm Besøgt: 20/4-‐2014 Sidst opdateret: 2014 Titel: Agreement on the Application of Sanitary and Phytosanitary Measures, Forfatter: World Trade Organization Direkte link: http://www.wto.org/english/docs_e/legal_e/15sps_01_e.htm#art7 Besøgt: 20/4-‐2014 Sidst opdateret: 2014


Side 65 af 69

12. Bilag

Bilag 1130

130 Main trading partners for exports, EU-‐28, 2012, epp.eurostat.ec.europa.eu


Side 66 af 69

Bilag 2131

131 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 149


Side 67 af 69

Bilag 3132

132 Beugelsdijk, Sjoerd, Brakman, Steven, Garretsen, Harry, Marrewijk, Charles van, International Economics and Business (2013), s. 151


Side 68 af 69

Bilag 4133

133 United States, www.geert-‐hofstede.com

Documents

The.Transatlantic.Trade.andInvestment.Partnership. - …pure.au.dk/portal/files/75087509/Afhandlingen.pdf · 5.Metode ... 8.1.4The.Gravity.Model ... ”The)Transatlantic)Trade)and)Investment)Partnership”)vil)åbne)grænserne)over)Atlanterhavet)