Thorvaldsens Museum Museum og mausoleumA f G E R T R U D WITH

Thorvaldsens M useum s placering ved siden a f

Christiansborgs Slot blev besluttet om kring nyt­

året 1838/1839, da Frederik VI skænkede Den kon­

gelige Vognremise til formålet. At museet skulle

huse Thorvaldsens værker og hans maleri- og

antiksam ling m.m. lå fast fra begyndelsen. Der­

imod opstod tanken om at placere Thorvaldsens

grav i museet, og dermed også gøre bygningen til

et mausoleum, først senere.

For at nærme sig en forståelse a f det forhold, at

Thorvaldsens M useum på samme tid er et muse­

um og et mausoleum, er det nærliggende at se på

tidens arkitektoniske mindesmærker eller forslag

til sådanne, skabt for at ære enten enkeltpersoner

eller en hel nation.1

I det følgende vil der blive fremdraget forskel­

lige eksempler i Europa på sådanne arkitektoniske

mindesmærker og museumsbyggerier, heriblandt

nogle aldrig fuldførte projekter der på forskellig

måde har lighedspunkter med Thorvaldsens M u­

seum. Dernæst vil det blive diskuteret, hvornår

tanken om at placere Thorvaldsens grav i museet

opstod, og hvem der fik ideen. Endelig vil Bindes­

bølls interesse for symbolbærende arkitektur blive

berørt, herunder udform ningen a f graven og går­

den.

Ordet mausoleum skal i denne forbindelse for­

stås bredest m uligt som en m onum ental gravbyg­

ning og dermed hverken som et hedensk eller et

kristent fænomen. Thorvaldsens M useum er siden

Fig. i. Friedrichs Gillys forslag til mindesmærke for folke-

helten Friedrich II a f Preussen på Leipziger Platz 1 Berlin.

F ig . 2. W alhalla ved Donau øst for Regensburg o p fø rt a f

Leo von Klenze for kong Ludwig I a f Bayern, 1830-42.

dets åbning også blevet betegnet som et mausole­

um, hvilket berettiger til denne disposition.

Friedrichs Gilly udførte i 1797 et forslag til et m in­

desmærke for folkehelten Friedrich II (1740-1786)

a f Preussen på Leipziger Platz i Berlin (fig. 1). G il­

ly ønskede, at den rejsende, der kom til Berlin,

skulle møde et vældigt tempelbyggeri, hvis firkan­

tede sokkel skulle være mørk og virke som en fæst­

ning. M idt i soklen skulle Frederik den Stores sar­

kofag opstilles i en gravhvælving. Underbygningen

skulle gennembrydes på alle fire sider, på lang­

siderne ved dobbelte søjlerækker og på de korte

sider ved store hvælv. Sarkofagen ville på denne

måde være synlig og sam tidig beskyttet a f store

mure. På begge kortsiderne skulle der installeres

trappeforløb, og over selve mausoleet rejses et stort

parthenonlignende tempel. Tempelrummets ene­

ste udsm ykning skulle have været en statue a f m o­

narken.2

Walhalla ved Donau øst for Regensburg (fig. 2), op­

ført a f Leo von Klenze 1830-42 på vegne a f kong

Ludwig I a f Bayeren, er et nationalt mindesmærke

med buster a f betydningsfulde historiske personer

fra især kunstens og videnskabens verden, der alle

kan relateres til Tysklands historie. Beslutningen

T H O R V A L D S E N S M U S E U M • M U S E U M O G M A U S O L E U M 125

Fig . 3. Etienne Louis Boul-

lées udkast til mindesmærke

og m useum , 1783.

om at bygge denne mindehal blev taget i 1807 i for­

bindelse med fredsaftalen, hvor Friedrich Wilhelm

III (1797-1840) måtte afstå store landom råder til

Napoleon. Siden 1816 arbejdede Leo von Klenze

med planerne for bygningen, men måtte efter man­

ge og lange diskussioner til sidst bøje sig for Lud­

wigs krav om en bygning inspireret a f Parthenon.

Klenze argumenterede ellers længe for, at et dorisk

tempel ikke var egnet til at huse en Walhalla, da

det var vigtigt at skabe en sammenhæng mellem

det ydre og det indre. Kun en centralbygning kun­

ne efter Klenzes m ening indfri dette og sam tidig

symbolisere centret for tysk storhed, et tysk elysi-

um.3 Walhalla ligger højt placeret og ensom t i et

grønt skovlandskab og spiller på stærke rom anti­

ske og patriotiske strenge. Indenfor står busterne

langs m armorklædte vægge sammen med vingede

gudinder, der skal forestille valkyrier, som fører de

1 2 6 G E R T R U D WI TH

udødeliggjorte til Walhalla. Bygningen, busterne,

valkyrierne, frisen, der fremstiller germanernes

tidlige historie, og selv reliefferne, der gengiver sce­

ner fra Edda, er skildret i nyklassicistisk stil, hvil­

ket ikke umiddelbart synes at svare til indholdet.

På vej til Italien i 1834 så Bindesbøll Walhalla, som

dengang ikke var helt færdig. Bygningen kaldte

han, »en a f de skønneste jeg har set«.4

Et udkast til en bygning, der både var et arkitekto­

nisk mindesmærke og sam tidig også et museum,

blev udført a f den franske arkitekt Etienne Louis

Boullée (1728-1799) i 1783 (fig. 3). Udkastet viser en

bygning, der på en og samme tid skulle rumme

kunst- og naturvidenskabelige samlinger m.m. og

være et mindested til erindring om nogle særligt

udvalgte betydningsfulde personer. Statuerne a f

de udvalgte personer var tænkt placeret symbolsk

midt i bygningskomplekset i et cirkelrundt tempel.

Statuerne skulle opstilles foran en søjlekrans og

omgives a f portrætmedaljoner. Efter planen skulle

templets halvkuppel udvendig dækkes a f en søjle­

rand, der ville hæve sig op over søjlekolonnaderne

på alle fire sider a f bygningen. De museale afdelin­

ger var tænkt placeret som lange snævre gange

mellem mindetemplet og søjlekolonnaderne.

Schinkels M useum am Lustgarten, nu kaldet Altes

M useum i Berlin og opført 1823-1830, blev, ligesom

Boullée havde planlagt det i forbindelse med sit

udkast, udstyret med et kuppelrum i midten (se

fig. 3, s. 28). I stedet for at huse statuer a f betyd­

ningsfulde personer skulle dette rum tjene som et

mindested, et indviet rum eller et ærestempel, hvor

kun de mest betydningsfulde kunstværker blev

fundet værdige til opstilling.

Et eksempel på et kompleks bestående a f m inde­

kirke og museum findes i Possagno nær Venedig

(fig. 4). Her betalte Thorvaldsens samtidige, den

italienske billedhugger Antonio Canova, opførel­

sen a f en kirke (1819-1833) med form som Panthe­

on, hvor han selv blev begravet i 1822. I kirken lig­

ger endvidere stedbroderen Giovanni Battista Sar-

tori Canova begravet.5 I forbindelse med graven ses

en selvportrætbuste a f billedhuggeren i marmor,

og til venstre en a f stedbroderen udført a f Cincin-

nato Baruzzi. Foran gravstedet står en trefod ud­

ført a f Pogliaghi og opsat til minde om 100 års da­

gen for kunstnerens fødsel (fig. 5).

I kirken i øvrigt ses Canovas Pietà udført i bron­

ze a f den venetianske kunstner Bartolom eo Ferra­

ri i 1829, mens højalteret er udsmykket med Cano-

F i g . 4. A. Bernati: Possagno »templet«. Stik efter Guiseppe Borsato . 1833.

T H O R V A L D S E N S M U S E U M • M U S E U M O G M A U S O L E U M 127

Fi g . 6 . Possagno museet

»La Gipsoteca«.

vas maleri »Nedtageisen fra korset«. Endelig for­

tæller inskriptionen over portalen, at det er Cano-

va og hans stedbroder, der har bekostet byggeriet,

og at byen har bidraget til konstruktionen a f »tem­

plet«.

Kirken, der er bygget på en bjergskråning, for­

bindes via en stort anlagt allé med museet »La G ip­

soteca« opført a f arkitekten Guiseppe Segusine

1831-36. »La Gipsoteca« rumm er billedhuggerens

originalm odeller fra hans værksted i Rom (fig. 6).

Fig . 5. Possagno kirken

med C ano vas gravsted.

128 G E R T R U D WI TH

Et eksempel på en plan, der har lighedspunkter

med Canovas m indekirke, er arkitekten C. F.

Hetschs projekt med det pompøse navn: »Kun­

stens Værker ere Fædrelandets Flæder«, hvormed

han vandt den a f Kunstforeningen udskrevne kon­

kurrence i 1833 om forslag til udnyttelse a f den

ufuldendte Frederikskirke. Hetsch regnede ud,

hvad den bagvedliggende hensigt med konkurren­

cen var, og tegnede et forslag til et museum for

skulpturarbejder, der ligesom Canovas mindekirke

var en parafrase over Pantheon i Rom. 1 1837 frem ­

kom Hetsch med yderligere to forslag til et »Nati­

onalmuseum«, hvori Thorvaldsens værker og sam ­

linger også skulle indgå,6 men det vil ikke blive

berørt i denne sammenhæng.

Ligesom Hetsch arbejdede også Bindesbøll

med planer til et museum på grunden med den

ufuldendte Frederikskirke, idet der kendes i alt fire

projekter hertil, hvoraf de tre skal dateres til 1838.

På ingen a f disse planer er der angivet en grav. Intet

tyder i øvrigt på, at Bindesbøll prioriterede disse

fire planer for en centralbygning særlig højt.

Springer vi frem til 1839 og ser på nogle a f Bindes­

bølls planer til Thorvaldsens M useum udført efter

nytåret 1838/1839, hvor Frederik VI havde skænket

Den kongelige Vognremise, og museets placering

lå fast, bør det også undersøges, hvornår ideen om

at placere graven i gården, og dermed tanken om

også at gøre bygningen til et m ausoleum, opstod.

D a kilderne kun oplyser, at arbejdet med graven

var i gang, da Thorvaldsen kom hjem fra en rejse

til Rom d. 24. oktober 1842,7 vil dette spørgsmål

blive diskuteret i det følgende.

I mange a f Bindesbølls tidligere forslag placerede

han Kristus og de tolv apostle i et lille tempel midt

i gården.

Denne idé havde han ikke helt opgivet på en

noget skitseagtig plan fra d. 3. maj 1839,8 hvor tem­

plet er rykket noget tilbage, og en brønd med D å­

bens Engel placeret foran. De fire søjler angiver, at

brønden skulle overdækkes.

På det ene a f de to forslag, som Bindesbøll ud­

arbejdede i 1839 på kom missionens foranledning,

det såkaldte tilbygningsforslag,9 er det lille tempel

rykket tilbage i østenden a f gården, fortil ses pla­

ceret en brønd og et træ.

På det approberede udkast, som kom m unalbe­

styrelsen vedtog d. 20. oktober 1839, og som fik

kongens approbation d. 13. november samme år,10

er der foretaget enkelte rettelser, idet træet er for­

svundet, og brønden er rykket ind midt i gården

(fig. 7a).11 O m kring brønden er der angivet fire søj­

ler, hvilket igen fortæller, at Bindesbøll havde

tænkt sig, at den skulle overdækkes. Selve ideen

med brønden skal uden tvivl kædes sammen med

tanken om en have.12

Fig. 7 a. M. G. Bindesbølls approberede udkast, 1839.

T H O R V A L D S E N S M U S E U M • M U S E U M O G M A U S O L E U M 129

Fig. 7 b. M. G. Bindesbølls

v iderebearbejdede a p p ro b e ­

rede udkast med Livets og

D ødens genier ved siden a f

brønden.

Tanken om en grav kan indirekte aflæses allere­

de på en følgende plan13 fra d. 29. august 1840 (fig.

7b). Det er en viderebearbejdning a f det approbe­

rede forslag, hvor Bindesbøll på hver side a f brønd-

Fig. 7 c. M. G. Bindesbøll:

Plan over stueetagen med

Livets og Dødens Genier

sam t en grav indtegnet.

130 G E R T R U D WI T H

en har indtegnet Livet og Dødens Genier, der synes

at antyde tanker om en grav.

Dette understreges ved, at de samme skulptu­

rer på en følgende tegning14 er indtegnet sammen

med en grav (fig. yc). Nu er de blot placeret mellem

graven og Kristussalen og skulle stå på en base.

Denne plan er udateret. Skulpturopstillingen på

planen angiver dog, at den må være udført i tids­

rummet fra august 1840 og indtil 1846.

Livets og Dødens Genier optræder endvidere på

en plan,15 hvor graven ligeledes er indtegnet. De er

igen placeret mellem graven og Kristussalen. Den­

ne plan er beviseligt fra 1846 eller derefter, da der

tillige er angivet møbler på planen. På det tids­

punkt var arbejdet med graven langt fremskredet.

Grunden til, at Bindesbøll ikke indtegnede en

grav allerede på planen fra d. 29. august 1840, kan

skyldes, at han ønskede at få Thorvaldsens og

andre a f de implicerede personers accept først.

Teknisk set gjorde det nu heller ikke den store for­

skel, da der ikke skulle de store byggemæssige

ændringer til for at omdanne den planlagte brønd

til en grav.16

Hvem der rent faktisk fik ideen til at skabe et kom ­

bineret museum og mausoleum er vanskeligt at

svare på. Henrik Bramsen mener, at det var Høyen

og Freund.17 Dette kan ikke udelukkes, men m od­

sat er der heller ikke beviser for, at det var tilfældet.

Thorvaldsens udtalelser om museets arkitektur -

ideen med atelierer der skulle sammenbygges og

siden bemærkningen om, at blot bygningen havde

fire mure og et godt lys, så var alting godt18 - tyder

ikke på, at Thorvaldsen var særlig arkitektonisk

bevidst eller havde nogen klar forestilling om,

hvordan museet skulle se ud. Thorvaldsen er dog

uden tvivl blevet meget smigret ved tanken om, at

skulle ligge begravet omgivet a f sine værker og

samlinger.

At komiteen allerede i 1837 havde forestillet sig,

at det kommende museum også skulle være et

nationalt mindesmærke, fremgår a f den ledsagen­

de tekst til subskriptionslisten udsendt d. 10. ja ­

nuar 1837 i forbindelse med landsindsamlingen:

»Tænke vi os en Bygning ... tillige som et værdigt,

nationalt Mindesmærke ved dens architectoniske

Characteer og dens Beliggenhed, saa have vi her

det første svage Udkast til et Museum, hvor et

fuldstændigt, harmonisk Billede a f Thorvaldsens

daadrige Liv kunde træde Beskueren im øde.«19

I den forbindelse skal det også påpeges, at Bin­

desbøll, Jonas Collin og andre a f personerne bag

byggeriet så vidt vides ikke havde undersøgt, om

kongen overhovedet ville give sin tilladelse til, at

Thorvaldsen blev begravet i museets gård, inden

man indrettede graven. Kort efter Thorvaldsens

død, nærmere bestemt d. 6. april 1844, sendte ekse­

kutorerne gennem det danske kancelli et brev til

kongen, hvori de bl.a. søgte om tilladelse til at

gravlægge Thorvaldsen i museets gård, da det var

dennes store ønske.20 Kancelliet bad Sjællands bi­

skop J. P. Mynster om en udtalelse. M ynster var be­

stemt ikke begejstret over udsigten til en begravel­

se uden for kirkens jord. Han tilrådede, at kisten,

når tiden kom, skulle overføres til graven i stilhed,

og at der ikke fandt en egentlig indvielse sted, så­

dan som man oprindeligt havde tænkt sig det.21

Thorvaldsens kiste blev i øvrigt flyttet fra kapellet

i Vor Frue Kirke til graven d. 6. september 1848.

Bindesbølls interesse for symbolbærende arkitek­

tur fremgår allerede a fen skitse fra 1834,22 aftegnet

i en a f Hetsch skitsebøger, forsynet med Bindes­

bølls navn og dateret d. 24. februar. På planen ser

man, at gulvniveauet i m idtaksen stiger symbolsk

op gennem bygningen. Denne plan er sandsynlig­

vis Bindesbølls besvarelse a f Kunstforeningens kon­

kurrence, selvom planen mærkelig nok synes at

have stor lighed med Den kongelige Vognremise,

der slet ikke var inde i billedet på dette tidspunkt.

Da Bindesbøll måtte opgive ideen om et lille

Kristustempel i midten a f gården, må han have set

graven som en mulighed for at styrke det symbol­

ladede islæt ved bygningen og skabe en akse fra

indgangen henover graven til Kristusfiguren, som

derved ville blive sat i forbindelse med hinanden,

idet Kristusfigurens placering kunne opfattes som

en velsignelse a f graven.

Q uadrigaen med sejrsgudinden Victoria, der

standser sine heste, bidrager til denne akse. Selvom

figuren som bekendt først kom til efter Thorvald­

sens død, var den allerede tegnet ind på det appro­

berede forslag fra d. 13. november 1839. Thorvald­

sen udførte en Victoria figur i Rom 1827, og det var

denne figur, der dannede udgangspunkt for H. W.

Bissen, da han modellerede Victoria på quadriga­

en, som siden blev støbt i bronze.

T H O R V A L D S E N S M U S E U M • M U S E U M O G M A U S O L E U M I 3 I

F i g . 8 . Emil Bærentzen:

Thorvaldsens Museums gård.

Farvelagt litografi 1878, efter

maleri a f C. O. Zeuthen.

27,4 X 36,6 cm. T h o rv a ld ­

sens M useum .

I museet findes et sæt kolorerede tegninger, to ens

blade med hele gravudsmykningen, hvoraf det ene

er signeret a f Bindesbøll, samt et sæt på seks bla­

de i større form at med dekorationerne gengivet en­

keltvis (fig. 9). A f disse kan man se, at gravkam m e­

ret er malet him melblåt og dekoreret med liljer og

roser. Gulvet er dækket a f et stort kors, og på dæk­

pladen ses to korslagte palmegrene.26 Gravkam m e­

ret er dekoreret a f maleren H. C. From (1811-1879) i

1843, men han er uden tvivl blevet vejledt a f Bin-

Gårdens udsm ykning betoner tydeligt m ausole­

umsideen og er uden tvivl udtænkt a f Bindesbøll

(fig. 8). Frisen, der er udført a f j . Scholl 1844-1846,

viser en væddeløbskørende genie og symboliserer

menneskets livsløb fra vugge til grav.23 Inspiratio­

nen til motivet er hentet fra romerske barnesarko-

fager med reliefgengivelser a f putti under vædde­

løb i Cirkus M axim us i Rom .24 Gårdens belægning

gengiver desuden en antik væddeløbsbane, hvilket

også henviser til livsløbet.

Selve ideen med at udsmykke graven kan være

inspireret a f en antik grav fra Via Latina i Rom .25

1 3 2 G E R T R U D WI TH

desbøll. Inspirationen til blomsterudsm ykningen

er sandsynligvis hentet fra en a f Mazois og Gaus

bøger om Pompeji, Les ruines de Pompei udgivet mel­

lem 1812-38.27

Ligheden mellem Thorvaldsens M useum og Gillys

forslag til et mindesmærke for Friedrich II hviler

på en grav placeret i centrum a f et m onum entalt

kompleks. Walhalla og Thorvaldsens M useum er

begge nationale mindesmærker. Men mens man i

Walhalla benyttede græsk inspirerede former til at

skildre den tidlige tyske historie, kædede man i

Thorvaldsens M useum antikke former sammen

med en billedfrise fra 184o’erne.

Thorvaldsens M useum er både et museum og

et mindesmærke, ligesom Boullées planlagte m u­

seum skulle have være det. Blot ønskede Boullée at

ære en række betydningsfulde personer og ikke en

enkelt.

Canovas gravkirke og m useum skompleks er

det, som kommer tættest på Thorvaldsens M use­

um, da kunstneren Canova ligger begravet og bli­

ver mindet i en kirke nær museet, der rumm er dele

a f hans livsværk.

Fig. 9. H. C. From: Udkast til

gravrummets dekoration. Akva­

rel. 46,1 X 65 cm. T h o rva ld ­

sens M useum.

T H O R V A L D S E N S M U S E U M • M U S E U M O G M A U S O L E U M I 3 3

Ved at placere graven i Thorvaldens M useum

kom man i København et skridt længere og skabte

et egentligt mausoleum, og derved fik man dette

særegne museum-mausoleum.

Thorvaldsens museum er dermed udover at

være et museum og et mausoleum også et m in­

desmærke, der indskriver sig i rækken a f arkitekto­

niske mindesmærker for personer, der havde stor

betyding for deres samtids selvopfattelse.

NOTER

1. Gerhard Bott behandler dette emne i »Museumsbau- ten als Stifterdenkmäler«, Festschrift fü r Eduard Trier zur 60. Geburtstag, Berlin 1981, s. 343-358. Angående arkitek­toniske mindesmærker generelt se: A dolf Max Vogt: »Das architektonische Denkmal - seine dritte Kulm ina­tion im 18. Jahrhundert«, Denkmäler im 19. Jahrhundert, Studien zur Kunst des 19. Jahrhunderts, Bd 20. München 1972, s. 27-42.

Dulwich Picture Gallery i London og Trum bull Gallery, Yale University, nu Yale University Art Gallery (Giles Waterfield, i: Soane and Death, London 1996, s. 52-69) som begge er kombinerede museums-mausoleums institutioner fra henholdsvis 1817 og 1832 foregriber begge Thorvaldsens Museum - Dulwich Picture Gallery tillige Canova-komplekset 1 Possagno - er ikke medta­get her, da begge er a f privat karakter og derfor uden national betydning.

Anlægget Invalidekirken (Èglise du Dorne) i Paris med Napoleons store porfyrsarkofag er ikke medtaget i den­ne sammenhæng, da Napoleon først blev bisat her i 1861

2. Friedrich Mielke: »Das Denkmal in seiner städtebau- lichen Bedeutung. Die architektonischen Entwürfe«, i: Ju tta von Simson: Das Berliner Denkmal fü r Friedrich Den Grossen, Frankfurt am Main 1976, s. 33-37, fig. 2ö-37d.

3. Oswald Hederer: Leo von Klenze. Persönlichkeit und Werk, München 1964, s. 300-314. Der henvises også til Stolz, Die Walhalla. Ein Beitrag zur Denkmalgedanken im19. Jahrhundert, Köln 1977.

4. Bindesbølls brev, Det kongelige Bibliotek.

5. Over gravstedet står der skrevet: »(i dansk oversættel­se) Gio. Batta biskop a f Mindo dediceret til hans elske­de broder Antonio og til ham selv i hans egen levetid«.

6. Kjeld von Folsach: Fra Nyklassicisme til historicisme. Arkitekten G. F. Hetsch, København 1988, s. 115-124.

7. Axel Ravn »Thorvaldsens Død og Bisættelse«, i: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1944, s. 29.

8. M. G. Bindesbøll, plan nr. 19240, Kunstakademiets Bibliotek, Samlingen a f arkitekturtegninger.

9. Tilbygningsforslaget, plan nr. 19246a, Kunstakademi­ets Bibliotek, Samlingen a f arkitekturtegninger. Ind­sendt til komitéen d. 28. Juni 1839 og herfra videresendt til kommissionen til udtalelse. Vedtaget a f komitéen 7. august 1839.

10. Chr. Bruun & L. P. Fenger: Thorvaldsens Musceums Historie, København 1892, s. 54.

1 1 . Det approberede forslag, inv. nr. Di592-i6ooa, Thorvaldsens Museum.

12. Margrethe Floryan berører dette aspekt i sin artikel i dette nummer a f Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, s. 33).

13. M. G. Bindesbøll, plan nr. 19248c dateret d. 29. august 1840, Kunstakademiets Bibliotek, Samlingen a f arkitekturtegninger.

14. M. G. Bindesbøll, 19250b, Kunstakademiets Biblio­tek, Samlingen a f arkitekturtegninger.

15. Plan nr. 19265a, Kunstakademiets Bibliotek, Sam lin­gen a f arkitekturtegninger.

16. Axel Ravn, loc. cit. (note 7)

17. Henrik Bramsen: Gottlieb Bindesbøll. Liv og arbejder, København 1959, s. 78.

18. Dette fremgår a f et brev dateret d. 8. august 1837 fra Bindesbøll i Rom til Jonas Collin i København. Gengi­vet i Vilhelm Wanscher, »Gotlieb Bindesbøll 1800-1856. Der Erbauer von Thorvaldsens Museum, i: Artes. Bd. I, 1932, s.182. Se også ibid. 94.

19. Thorvaldsens Museums arkiv.

20. Brevet, som er underskrevet Collin, J.M . Thiele,H. N. Clausen, Schouw, Bissen og A. C. Kierulf, er trykt i sin helhed i Bjørn Kornerups artikel »Om Thorvald­sens Gravlæggelse«, i: Meddelelser fra Thorvaldsens

Museum 193s, s. 7-8.

21. Jævnfør brev a f d. 18. maj 1844, der er trykt i sin hel­

hed i Bjørn Kornerups artikel, loc. cit.

22. Plan nr. 19220, Kunstakademiets Bibliotek, Sam lin­

gen a f arkitekturtegninger.

23. Lisbeth Balslev Jørgensen har i »Thorvaldsens Muse­um, symbol og fortolkning«, i: Meddelelser fra Thorvald­sens Museum 1970, s. 7-15, på udmærket vis redegjort for de enkelte arkitekturelementers bagvedliggende symbo­

ler.

24. Torben Melander, Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1982, s. 70, note 4; John Lund, Nationalmuseets

Arbejdsmark, 1996, s. 161.

1 3 4 G E R T R U D WI TH

25. Secchi, Monumenti inediti d ’un antico sepolcro scoperto in Roma su la via Latina, 1843, Henrik Bramsen, op. cit (note 17) s. 82 og note 142.

26. Løst skitserede udkast til selve sarkofagen findes på Kunstakademiets Bibliotek, Samlingen a f arkitektur­

tegninger.

27. Påpeget a f Henrik Bramsen, op.cit (note 17) s. 82 og

note 143.

ENGLISH SUMMARY

Thorvaldsens Museum Museum and Mausoleum

Approaching the concept o f a combined museum

and m ausoleum, various examples are mentioned

o f architectural memorials in Europe, including

some projects that were never completed, all o f

which in one way or another show similarities with

Thorvaldsens Museum. These are Friedrich G ill/s

1797 proposal for a memorial to the popular hero

Frederick II (1740-1786) o f Prussia on the Leipziger

Platz in Berlin; Walhalla on the Danube east o f

Regensburg, built 1830-42 by Leo von Klenze on

behalf o f King Ludwig I o f Bavaria; Etienne Louis

Boullée’s sketch for a combined museum and

memorial from 1873; Schinkels M useum am Lust-

garten now known as Altes M useum in Berlin; and

last but not least, the memorial church and m u­

seum complex in Possagno near Venice, created for

Thorvaldsen’s contemporary, the Italian sculptor

Antonio Canova. Then there is a discussion o f

when the idea o f placing Thorvaldsen’s grave in

the M useum in Copenhagen arose, and who first

had the idea. Finally, there is a consideration o f

Bindesbøll’s interest in symbolic architecture, in­

cluding the design for the grave and the courtyard.

T H O R V A L D S E N S M U S E U M • M U S E U M O G M A U S O L E U M I 3 5