TILBAGE TIL DE DYBBL SYMPLEGADER- en tolkning af Euripides Medea

af Morten Blach Jrgensen

Indledning

Nu er jeg Medea: min personlighed har vokset sig moden ved slette gerninger.1

Med dette vers har Seneca forsgt i en enkelt linje at indkapsle ideen om heksen og furienMedea - en psykologisk set homogen Medea, der gennemgr ikke en forvandling men en li-ner udvikling fra slem til vrre, indtil hun med disse ord kan erklre sit fulde potentialefor realiseret i en legemliggrelse af den stoiske vismands modpol. Heri adskiller han sig fraEuripides, hvis Medeaskikkelse flger en knap s lige sti til gruens tinde. For sknt denneMedea har det samme destruktive potentiale som Senecas, rummer hun imidlertid ogsmodsatrettede krfter, der sger at hindre hende i at foretage denne opstigning, og Euripideshar givet os tragedien om, hvorledes disse krfter en for en m give fortabt stillet over forskbnens ndvendighed. Srlig patetisk er Medeas menneskelige selvmord: For at blive istand til at myrde sine brn m hun frst drbe sig selv som moder, som kvinde og dermedogs som menneske, hvorved hendes over- og u-menneskelige divinitet enerdende bliverhendes karakters fylde. Dennes endelige sejr p skizofreniens slagmark skal imidlertid ikkeforsts som en forvandling men en tilbagevenden til den tidligere ekstrajordiske eksistens,der mtte forlades pga. en jordisk krlighed, men denne gang er den lutret for al ddelighed.Sledes kan Medeas midlertidige ophold i menneskenes og civilisationens verden med struk-turalistiske briller ses som et uderum, og den gradvise tilbageforvandling som en bodsvan-dring, der skal rde bod for kontraktbruddet, der blev beget, da Medea svigtede og forlodsin guddommelige slgt, sin fylde, i Kolchis. 2

P de flgende sider vil der i detaljer blive gjort rede for denne regressive selvrealise-ringsproces og potensering som overjordisk vsen. Selve denne overjordiskhed, denne frem-

1. Seneca: Medea 910. Det latinske vers Medea nunc sum: crevit ingenium malis er tvetydigt. Sledes kaningenium ogs oversttes med opfindsomhed. Der er alts et ordspil med navnet Medea, densnedige, som ikke kommer frem i oversttelsen.

2. Se M. S. Jensen (2004) 62-63 for en ultrakort pragmatisk redegrelse af Greimas kontraktmodel.

AIGIS 6,1 1

medhed, der er s stor en del af Medeas komplekse person, vil derfor oplagt kunne inklu-deres som genstand for undersgelsen, idet den her betragtes som et eksempel p denotherness, der anses for at vre en essentiel del af den grske tragedie. Desuden skal derogs advares om, at endnu et forsg p at lse den begrebsmssige forvirring, der til alletider har plaget fortolkere af Medeas store monolog, ogs vil blive gjort her.

En fremmed i menneskets verden

Det er ofte blevet hvdet, at otherness er intimt forbundet med tragedien, og er endog ble-vet foreslet som det missing link mellem Dionysos og den grske tragedie,3 der ellers kunnesynes at vre en ret arbitrr sammenkobling. Begrebet otherness, eller the other skal -lidt forsimplet - forsts som negativet til den athenske borgers selvforstelse, sledes at hanved at holde den tragiske karakters fremmedhed4 frem foran sig fr defineret sig selv i kon-trast til denne. Et godt eksempel p dette fnomen, dog taget fra en anden genre, er Hero-dots beskrivelse af gypten, hvor man bl.a. kan blive oplyst om, at de gyptiske kvinder uri-nerer stende, mens mndene forretter deres ndtrft siddende, samt at gypterne brugerderes fdder til at lte dej med, men hnderne til at lte ler, og hvor gypten alts kommertil at fremstr som en slags mundus inversus.5

Tragediens brug af denne fremmedhed skal ses i lyset af den altomfattende sociale begi-venhed, de store dionysier og tragedieopfrelser var. Her blev athensk identitet p alle mderfremvist, defineret og udforsket,6 lige fra optoget af de efeber, hvis fdre havde vundet enrefuld dd i kamp for fdrene jord, til opdelingen af siddepladser efter civil status og til-hrsforhold.7 Ogs tragedien selv synes at udforske, konsolidere og navnlig udfordre denneidentitet, og en sdan selvransagelse er mindre smertelig svel som mindre benlys provoke-rende, hvis den er sat indenfor tragediens fiktive, eller i det mindste temporalt forskudte,rammer. Man kunne naturligvis hvde, at det element af fremmedhed, der optrder i dengrske tragedie, blot er et udslag af, at der i enhver god fortlling m indg personer og

3. Se Zeitlin (1990) 63 ff., der yderligere reducerer det dionysiske element, til the female other, Hall (1997)95 ff.

4. I det flgende vil fremmedhed blive anvendt i stedet for otherness5. Herodot 2.35-36.6. Simon Goldhill (1997) 55: the drama festivals were institutions in which civic identity was displayed,

defined, explored, contested.7. Ibid. 55-66.

AIGIS 6,1 2

begivenheder, der adskiller sig fra det vante, for at fortllingen overhovedet skal vre inter-essant, og alts ikke ndvendigvis er noget srligt dionysisk.

Nr Medeas amme sledes rgerlig beklager de trngsler, der er forbundet med at vreunderlagt en despotisk tyrans luner, og hvor meget bedre det ville vre at leve p lige vilkr,8

og nr pdagogen konstaterer, at i denne verden er enhver sig selv nrmest,9 skal det lses ikontrast til den athenske statsforfatning som en mellem tragedieforfatter og publikum gen-sidig selvtilfreds konstatering af deres egen forfatnings overlegenhed, der sikrer tryghed vedlighed og uselvisk solidaritet. Ogs Medeas egen bde etniske, genetiske og sjlelige frem-medhed springer i jnene og bliver gentagne gange fremhvet. Srlig interessant i den for-bindelse er Sourvinou-Inwoods tolkningsapparat. Hun taler om, hvad hun kalder zoomingdevices og distancing devices, hvor et distancing device tjener til at fremmedgre ogderved vkke antipati mod den aktuelle person. Som eksempel p et sdant kan nvnes, atMedea er en fremmed fra Kolchis, at hun er en forrder af fdreland og familie og i hjestepotens, nr hun drber sine brn. Et zooming device er modsat, nr der zoomes ind p enidealiseret norm, og karakteren sledes bliver sat i et gunstigt lys.10 Sknt disse begreber ikkeer direkte appliceret her og ikke yderligere vil blive nvnt, vil det fremg, hvorledes Medea,sknt hun er at a distance, vil bruge sdanne zooming devices til at manipulere sine omgi-velser med ved at skabe en falsk tryghedsflelse om sin egen person.

AmmenAllerede I ammens prolog ansls denne svel som alle tragediens andre vsentligste tematik-ker, og centrale gloser som hnd, thymos,11 seng, ed og troskab, der i lbet af tragedi-ens handlingsmssige udvikling gradvist bliver ladet med stigende konnotativ semantisk be-tydningskraft, bliver her for frste gang ytret. Hun indleder med at fremstte et uopfyldeligtnske om, at fortidens hndelser aldrig var hndt, og accentuerer derved situationens uaf-vendelige hblshed, og nr Medeas eksotiske proveniens nvnes allerede i de frste linjer,er der grund til at tro, at hendes fjerne oprindelsessted er vigtigt i denne sammenhng. Am-men nvner skibet Argos ankomst til Kolchis, til solens rige,12 som begyndelsen p ondet.

8. 119-124. Hvis intet andet er anfrt, er alle henvisninger til Eur. Medea.9. 86.10. Sourvinou-Inwood (1997) 254-256 og ff.11. Se senere for en diskussion af betydningen af thymos.12. Se Graf (1997) 32-33.

AIGIS 6,1 3

Allerede her blev den grnse overskredet, som ddelige ikke ustraffet overskrider, og blotdet at fyrren blev fldet13 med denne transcendens for je, var nok til at ivrkstte den flodaf ulykker, der fulgte i Argos og de roende hnders 14 klvand.

Det er i vrigt vrd at bide mrke i, at det netop er Medeas amme, der indleder stykket.Udover at hun reprsenterer den lavere samfundsklasse, den klasse Euripides af sin egensamtid var notorisk kendt og udskldt for at lade komme til orde, er hun desuden den af alle,der i kraft af tt samvr med Medea har det mest indgende kendskab til hendes sjleligekonstitution. Som pdagogen, der netop i kraft af sin statusmssige ubetydelighed harmulighed for som fluen p vggen at opfange, hvad andre ikke gr,15 ved ammen nemligbedre end nogen anden, hvad der foregr i hjemmets lukkede rum. At hun endda er deneneste, der virkelig kender Medea til bunds, er tydeligt ud fra den betragtning, at alle andrelader sig vildlede af deres fejlagtige opfattelse af hende som vrende, i hvert fald tilnrmel-sesvis, en stereotyp grsk kvinde.16 Eksempelvis bestr Jasons harmatia til dels i, at han somkonsekvens af sin egen selvtilfredshed konstant undervurderer Medea og blot regner hendefor en almindelig kvinde,17 og frst for sent (v. 1329 ff.) indtrder den anagnorisis, at hun ikraft af sin fremmedhed er i stand til at gre, hvad ingen grsk kvinde ville kunne f sig selvtil.18 Ligeledes er det frst til sidst, det virkeligt gr op for koret, hvilket klippefast stof Medeaer gjort af,19 sknt ammen allerede fra begyndelsen har beskrevet hende sledes.20

Ogs Medeas gteskabelige situation adskiller sig fra den typiske grske kvindes. Somdet ofte er blevet bemrket, er hun ikke blevet udsat for den typiske studehandel, hvorkvinden gik fra sin gamle families mandlige overhoveds varetgt og over til sin brudgoms, ogder alts aldrig blev givet plads til nogen form for selvstndighed, men hvor hun var i et kon-stant underdanighedsforhold til sin kyrios. Tvrtimod kan man ud fra ammens beretning iprologen deducere, at Medea drives af sin krlighed21 og ikke af ydre tvang, samt at Jasons ogMedeas forhold er en aftale indget af to ligevrdige partnere, en pagt der er gjort ukrn-

13. 3-4.14. 4.15. se 67-73.16. Se Boedeker (1997) 133-137.17. Se senere.18. 1339-40.19. 1279-80. du var alts gjort af sten eller jern.20. 28-29. som en klippe eller en havets blge21. 8.

AIGIS 6,1 4

kelig ved hndsslag og gudeinvokationer.22 Alts en skarp modstning til den normale uli-gevrdige gteskabssituation. At Medea herved har optrdt som en flelsesstyret ogselvrdig23 kvinde og derved bliver ophav til de flgende ulykker, konsoliderer et patriarkalsksamfunds pstede ret til at holde den flelsesstyrede kvinde i stram line. Medea bekrfternemlig ikke p trods af, men i kraft af sin fremmedhed, dette mandschauvinistiske grundsyn,eftersom hun inkarnerer konsekvenserne af en manglende effektiv kvindeopdragelse, og hvadder sker, nr en kvinde lades alene uden mandligt opsyn, uden en kyrios.24 P samme mdebekrftes samtidens opfattelse af den erotisk understimulerede kvinde som srlig disponeretfor sindssyge ved, at Medeas mangel p sengepartner hele tiden understreges.25 Selv Medeabengter ikke, at hendes grusomme gerninger kunne skyldes ufrivillig seksuel afholdenhed,men hun skiller sig dog alligevel ud ved den mangel p selvbeherskelse, som Jason pstr, aten anden kvinde i samme situation ville kunne udvise.26

Ammens ordvalg i hendes beskrivelser af Medea er ogs en nrmere undersgelsevrd.27 Gentagne gange bliver Medea beskrevet i vendinger taget fra den utmmede natursverden og kommer derved til at fremst som en naturkraft, hvilket harmonerer udmrketmed hendes solare familiebaggrund. Sammenligningen med klipper og blger, der karakteri-serer hende som uvillig til at tage imod rd fra andre, er allerede nvnt, men ogs sammen-ligninger med vilde dyr har en fremtrdende plads, nr Medeas eksplosive temperament skalbeskrives. Sledes udtrykker ammen frst sin frygt for, at Medea skulle pfre brnene skadeved at beskrive hende som stirrende p brnene med en tyrs blik i jnene, som om hunpnser p noget,28 og dernst sin frygt for selv at befinde sig i Medeas selskab, fordi hunolm som en tyr og med blik som en lvinde med unger 29 stirrer p enhver, der kommerhende nr. Srlig omins er ammens beskrivelse af hende v. 106-108:

22. 21-22. Se Mastronarde (2002) ad. loc.23. Hun kaldes flere gange authades, selvrdig (104,621,1028).24. Se Hall (1997) 106 og 108.25. Hall (1997) 109.26. Se isr 265-6, 1367-69.27. Se ogs Boedeker (1997), 129-133.28. 92-93.29. 187-188.

AIGIS 6,1 5

Hun vil utvivlsomt snart med forget lidenskabantnde den tordenvejrssky af jammer, der er begyndt at trkke sammen.

Det er alts p alle mder beskrivelsen af et temperament, der ikke er til at stoppe, nrdet frst har opbygget momentum. Ammen frygter da heller ikke s meget, om der vil skenoget, for det vil der uafvendeligt gre, men mere hvad der vil ske. Medeas vrede sgernemlig for enhver pris udlsning og rammer venner og fjender i flng, og ammen frygterderfor, med rette, at det vil g ud over de forkerte,30 navnlig brnene, som hun forsger atholde i sikker afstand fra den rasendes skulende jne. Endvidere bestyrkes denne frygt forbrnenes sikkerhed ved Medeas ukontrollerede hadefulde flelsesudbrud inde fra huset (bagscenen), der nedkalder dd over fader og brn.31

Medeas fremmedartethed understreges desuden ved, at pdagogen svel som koretudtrykker forundring over flelsernes vedvarende og uformindskede voldsomhed.32

rsagen til denne vrede, der er en Achilles vrdig, skal ogs nvnes. Det er i frsteomgang den ydmygelse, Medea meget naturligt fler over at vre blevet forladt af Jason, denmand, for hvem hun har ofret alt: sit hjem, sin familie, og som vi skal se, sin guddomme-lighed. Det forkastelige ved et sdant svigt bekrftes ogs af Aigeus,33 der som athensk kongeog kommende fader til Theseus af tilskuer og lser ndvendigvis m anses som moralskautoritet.34 Dertil fler Medea sin heroiske re krnket, ved at Jason har brudt den ed, hansvor, og derved har negligeret det krav p respekt, hendes heroiske karakter byder. I den for-bindelse er det ikke kun Medea, der er blevet krnket, men ogs de guder, navnlig Themis ogZeus, som vogter over edens ukrnkelighed.35 Sledes mener ogs koret, at Medea harguderne p sin side.36 Alts bestr Jasons anden forseelse (hvor den frste var med Argos atoverskride menneskets verdenskreds) i sledes at have krnket guderne, og Medea vil senerevise sig som det medium, hvorigennem guderne lader deres vrede ramme Jason. Dette aspektkommer isr til udtryk i ammens gnome:

30. Smlg. 93-95.31. 112-114.32. 59, 132-33.33. 695.34. Se Sourvinou-Inwood (1997) 258.35. Se navnlig 169-70, 208-9, 439-41, 492-95.36. 157.

AIGIS 6,1 6

Overml har aldrig vret de ddelige til gavn, for nr en daimon har set sig vred p et hus, betaler den tilbage med en ulykke, der er strre.37

Sknt dette overml, ta hyperballonta, nok hovedsageligt her skal forsts som Medeasvrede, kan det i kraft af sin gnomiske almengyldighed lige svel appliceres p Jasonsufromme svigagtighed. Desuden kan den halvguddommelige Medea nppe siges selv at faldeind under kategorien ddelig. Tvrtimod vil netop hun vise sig at inkarnere denne hv-nende daimon.

AteDet er lidt af en dramaturgisk genistreg, at Medea de frste 212 vers endnu ikke har vist sig pscenen. Det eneste, man har hrt fra hende, har indtil dette punkt vret lejlighedsviseanapstiske vredesudbrud fra bag scenen, der har tjent til at bekrfte ammens beskrivelser afhende. Dog har hendes tilstedevrelse hele tiden kunne fles som en mrk skygge over alt, hvadder er foreget, eftersom hendes person har vret al samtales omdrejningspunkt. Der er sledesblevet opbygget en god portion forventning efter at f denne rasende furie at se. Da Medeaimidlertid endelig trder frem p scenegulvet, str hendes fremtoning i skarp kontrast til detbillede, der hidtil er blevet malet for tilskuerens indre je. Det er nemlig ikke en sindsoprevethjtjamrende bakkantinde, der nu gr sin entr, men en fattet og veltalende kvinde, der harudskiftet det anapstiske metrum med det mere rolige jambiske.

Med velgennemtnkt retorik fr Medea nu vundet korets fortrolighed.38 Dette opnrhun primrt ved at appellere til dets loyalitetsflelse. Hun argumenterer nemlig implicit for,at de ved at vre kvinder skylder hende, ogs en kvinde, deres loyalitet mod de slemme,slemme mnd. Det er som om hun pkalder sig en naturgiven ret til at hvne sig ikke barep sin mand, men p manden i al almindelighed. Nr hun dertil ppeger at hendes situationoven i kbet er endnu vrre end andre kvinders, i og med hun har opgivet alt for den mand,der har svigtet hende, opnr hun straks korets hengivenhed. Koret fler nemlig nu, efter athave hrt Medeas tale, at en fra deres gruppe er blevet krnket, og hvn derfor vil vre ret-

37. 127-130.38. 214-266.

AIGIS 6,1 7

frdig.39 Srlig pfaldende er Medeas argument, at nr en kvinde bliver krnket med utro-skab (egentlig: med hensyn til sin seng), er der ingen anden, der er mere morderisksindet,40 hvilket koret nu kritiklst accepterer, sknt det tidligere forsgte at bagatellisere ensdan situation.41

Medeas eksemplificering af kvalerne ved at vre kvinde i en mands verden kunne manved en overfladisk lsning let komme til at opfatte som en skjult kritik fra forfatterens sidemod et patriarkalsk samfund. Set i sammenhng med resten af dramaet holder en sdan ls-ning imidlertid ikke vand. For det frste er Medea jo langt fra at vre en typisk kvinde, ognr hun sledes sger at vinde korets sympati ved at pst deres ensartethed, skal det lsessom lgnagtig manipulation. For det andet er Medea, som vi har set, eksemplet p, hvad dersker, nr kvinden ikke holdes inden for snvre rammer: Hun bliver til skade for hele sam-fundet og dermed ogs sig selv. Talen er alts ikke samfundskritik, men et eksempel p sofi-stisk retorik af den vrste skuffe, den slags, der gr det svage argument til det strkere.Sledes skulle Medeas bermte udtalelse om at hun hellere ville g i krig tre gange end givefdsel en enkelt gang42 nok kunne f et stdt mandligt publikum op af sderne.

Hvis vi nu genkalder os ammens replik 127-130, var straffen for overml netop ate, somtidligere blev oversat med ulykke. Det kan imidlertid ogs oversttes med forblindelse,netop det vrktj Medea bruger bde her og senere, for at f sin vilje igennem. Den forblin-delse hun fremkalder og s effektivt udnytter til egen fordel, er illusionen om sig selv somblot og bar kvinde, og det er i dette lys ikke uden tragisk ironi, at hun af andre, og isr afmnd, ofte tiltales gynai, kvinde!.43 Deraf kommer desuden, at den daimon, der sender for-blindelsen over de formastelige, nppe kan identificeres med andre end Medea selv, ellersom alternativ i hvert fald virker gennem Medea.

Da Kreon dukker op p scenen, bliver ogs han forblndet; ikke af Medeas subversiveretorik, men af sin egen undervurdering og fejlbedmmelse af hende. Sknt Medeas forsgp at besnakke og derefter trygle en stlsat Kreon om at f lov til at blive slr fejl,44 vinderhun dog alligevel takket vre sit skarpe syn for menneskelig svaghed en halv sejr. Kreon

39. 267.40. 265-66.41. 155-159.42. 250-51.43. Koret: 816, 1274. Kreon: 290,337,350. Jason: 460, 525, 614, 768, 868, 908, 1310, Aigeus: 703, 720, 725.

Budbringeren: 1129. Her er kun medregnet de gange ordet optrder i vokativ! 44. 271-339.

AIGIS 6,1 8

kommer nemlig til at fortale sig, da han udtrykker sin bekymring for og krlighed til sindatter.45 Denne oplysning er Medea ikke sen til at udnytte, og ved at appellere til hans fader-hjerte, som forlder til forlder, opnr hun en enkelt dags udsttelse fra en tvende Kreon,46

som alts, ligesom koret, lader sig narre af Medeas evne til at skabe sympati ved identifika-tion. Sknt han i modstning til Jason kender Medeas destruktive potentiale og beskriverhende:

du er en klog natur og kyndig i al slags ondskab og dertil er du opfyldt af smerte, fordi din seng str tom og uden mand.47

er det dog en skbnesvanger undervurdering af Medeas evner, nr han ikke tiltror hende evnertil at kunne forvolde ulykke p en enkelt dag.48

P dette sted melder der sig imidlertid et interessant og svrt lseligt problem: Hvor vidter Medeas ord p, at hun er villig til at give afkald p sin hvn, hvis hun fr lov at blive i Kor-inth,49 oprigtigt ment? Det str ikke klart, men under alle omstndigheder er dette nu ikkelngere en mulighed, og Kreon har nu fet den tvivlsomme re at vre blevet skrevet pMedeas sorte liste sammen med sin datter og Jason.50 Fr gik hun nemlig kun med uspecifi-cerede og varierende hvntanker, men nu er hun fast besluttet p, at de alle tre skal und-glde for hendes ydmygelse.51 En beslutning, som det af retorik effektivt bedvede kor sletikke stter sprgsmlstegn ved. P grund af tidsfristen er Medea blevet tvunget til at konkre-tisere sin hvntrang til en handlingsplan og, vigtigere for denne undersgelse, trde ikarakter.

I begyndelsen af tragedien var hun passivt srgende, men nu m hun for at kunne gen-nemfre sit foretagende ndvendigvis forvandles til aktiv handlende. I skikkelse af den pas-sivt srgende og emotionelt overmandede indtrdte hun i rollen som en stereotyp grskkvinde.52 En rolle hun i vrigt m have taget p sig med lyst, fr sit brud med Jason, hvor hun

45. 283, 329.46. 340-56.47. 285-86.48. 355-56.49. 313-15.50. 374-75.51. Se Alt (1984) 273-78, som giver et rimeligt bud p den udvikling Medeas hvnplaner flger. 52. Forskellen mellem passiv srgende og aktiv handlende er blevet set som forskellen mellem det feminine og

AIGIS 6,1 9

underordnede sig i et afhngighedsforhold til denne, som det passer sig for en god grskhustru.53 Som vi ved, er dette imidlertid ikke Medeas sande natur, men kun en ptaget per-sonlighed, der dog har slet rod og for en kort stund fet overtaget, sknt den efter bruddetmed Jason nu ikke lngere tjener noget forml, men kun er en hmsko. For at kunne ful-dende den allerede initierede transformation m hun alts lede dybt nede i sit indre kl-derrum for at finde sin gamle hengemte aktive personlighed frem igen. Dette personligheds-skift symboliseres i en central passage.

Nr Karin Alt skriver: Fr Euripides ist allein das seelische Geschehen dominant;dagegen bleiben, im Kontrast zu Seneca, die magischen Knste Medeas im hintergrund.Wohl beruft sie sich einmal auf Hekate (397), aber sie tritt nicht eigentlich als Zauberin auf(mit Gift operieren auch anderen Frauen, wie Kreousa im Ion). Auch ihre Abkunft vonHelios dient nicht zur Erklrung ihrer ungewnlicheen Krfte, eher zur Begrundung ihresStolzes,54 er det for reduktionistiskt. Hun har naturligvis ret i, at Medea ikke er troldkvinde isamme grad som hos Seneca,55 men man kan ikke negligere, at dette aspekt ogs er at findehos Euripides, om end knapt s fremtrdende. Flere gange hentydes til the Iolcan story,56

hvor trolddomskunster er en vsentlig ingrediens, og desuden optrder glosen farmaka,tryllemidler, seks gange,57 for slet ikke at nvne mordet p Kreons datter med netop trol-domsmidler. Dertil kommer, at nr fremmedartede udtryk s som tryllemidler58, Hekate59

og fader Sol60 optrder side om side, er det svrt ikke at se en forbindelse. Hvad kan vreen bedre allegori p Medeas hengemte overnaturlige jeg, end:

for, ved min herskerinde, som jeg i re holder hjestaf alle og har valgt som min fortrolige, Hekate, som har sin plads i min arnens inderste gemme,

maskuline: eitlin (1990) 93-94. 53. Sdan lser jeg i hvert fald: 13, 228.54. Alt (1984) 276.55. I det hele taget m pstanden om, at Euripides forsger at nedtone troldkvinden Medea, skyldes at man

har Senecas Medea i tankerne som sammenligningsobjekt. Se fx. Mastronarde (2002) 24-26 og ad 397.56. Se Graf (1997) 22,33-34.57. 385, 718, 789, 806 1126, 1201.58. 385.59. 397.60. 406.

AIGIS 6,1 10

ingen af dem skal ustraffet volde mig sorg61 (min kursivering).

Det er denne slumrende Hekate, Medea m vkke fra sin rvesvn for atter at blive sitgamle trylledriksbryggende jeg og derved ogs sit gamle guddommelige jeg. Det er nemlig idenne forbindelse med Hekate og trylledrikke, Medeas bedstefader, solen, frste gang eks-plicit nvnes.

Sknt Medea kan bryste sig af sin fornemme slgt, kan hun dog ikke forngte, at hundertil ogs er en kvinde, og som sdan har visse begrnsninger. Sledes indrmmer hun:

men dertil er vi ogs kvinder. Ringe rustede til modig dd, men de snedigste til at udtnke al slags uvsen.62

Dette kan ogs lses som endnu et eksempel p Medeas fremmedhed. Medea adskillersig nemlig ikke fra koret ved at vre ukvindelig, men ved at vre urkvindelig en slagsgrsk Lillith, som uden en kyrios kan lade sin medfdte inklination til skummel og subversivplanlgning f frit lb.63 Medeas guddommelige og kvindelige natur er alts langt fra to dis-junkte strrelser, men det guddommelige er snarere det kvindelige, som det tnkesutmmet af kulturens og mandens snrende bnd. Korets stasimon64 understreger det far-lige og unaturlige ved at lade kvindeligheden f frit lb: det truer ikke bare samfundet, menhele verdensordenen (som i vrigt nok heller ikke skal ses som adskilte strrelser).65

En plan tager formSom nvnt, kredser Medeas hvntanker efter mdet med Kreon om at sl ham, hans datter ogJason ihjel, men p et eller andet tidspunkt herefter konciperer hun tanken om at sl sine egne

61. 395-8.62. 407-9.63. Se Mastronarde (2002) ad 408-9, Zeitlin (1990) 81.64. 410-45.65. Mastronarde (2002) ad 410-45 lser korsangen som, at det er Jason koret anklager for at have forstyrret

verdensorden. Disse to lsninger er p ingen mde uforenelige, eftersom der er Jasons edsbrud, der harfremprovokeret forandringen i Medea.

AIGIS 6,1 11

brn ihjel, hvilket frst bliver bekendtgjort efter mdet med Aigeus.66 Man kunne sprge sig selvom, hvad der i mellemtiden er sket, som har fet hende til at ndre sit tidligere fortst.

Karin Alts bud p dette sprgsml67 virker umiddelbart plausibelt, om end det er, ogndvendigvis m vre, tentativt, eftersom der ikke gives nogen klare hentydninger, der medsikkerhed kan afgre dette sprgsml. Iflge hende skyldes Medeas ndrede planer, at hunefter sknderiet med en usdvanlig selvbeskuende Jason68 synes, at dd er for mild en straf,og hun derfor vil lade Jason leve, bde s han selv bittert kan erfare, hvilke konsekvenserhans opfrsel har haft, nemlig brnenes dd, og dertil for selv at kunne triumfere over ham.69

Man m i hvert fald give hende ret i, at Jasons opfrsel p alle mder er dybt usympatisk.Hans uforskammede underkendelse af, at hendes vrede mod ham skulle vre berettiget, oghans egen selvforherligelse, nr han pstr, at alt han har gjort p ingen mde var med hen-blik p egennytte, men derimod et udslag af hans selvopofrende altruisme, er s let gennem-skueligt vs, at selv ikke det naive kor lader sig narre.70 Dette sammenstd med en Jason, derikke har bare en antydning af drlig samvittighed, men ligefrem oser af selvretfrdighed, mndvendigvis vre petroleum p en mordbrand for en stolt kvinde som Medea, og forklarerMedeas nske om at skrpe straffen. Det forklarer imidlertid ikke, hvorfra hun har fetopfattelsen af, at netop brnedrab skulle vre vrre for en fader end at lide dden.

Et sandsynligt svar p dette sprgsml er, at denne opfattelse har hun endnu engang fettakket vre sit skarpe blik for menneskelig svaghed. Kreons svaghed bestende i hans alt-overskyggende krlighed til sin datter er allerede blevet behandlet, men ogs andre stederhar Medea haft mulighed for at indse, hvilken central betydning brn har for en mands lykke.P samme mde taber nemlig ogs Jason uforvarende paraderne. Da Medea konfrontererham med, at hun ved at have fdt ham brn har opfyldt sine gteskabelige forpligtelser overfor ham, og at han derfor ikke har nogen lovlig undskyldning for at lbe fra sit lfte,bengter han det ikke.71 Tvrtimod kommer han til at indrmme sit selviske nske om at fbrn, som er hans hus vrdige,72 og udbryder derefter det noget kyniske: hvilken brug har

66. 792-93.67. Alt (1984) 274-75.68. 446-627.69. Alt (1984) 275.70. 576-78.71. 558.72. 562.

AIGIS 6,1 12

du af brn?. Ved sledes at afslre sin manglende forstelse for, hvad glde man kan have afbrn bortset for den forgelse i social status og bermmelse, der flger med for en mand,afslrer han samtidig sine selviske motiver og begr efter hj prestige.73 En selvcentreretkynisme, der ogs skinner igennem ved hans misogyne udsagn, der absolut ikke er prget afromantiske forestillinger om familieidyl:

Gid der var en anden mde for ddeligeat f brn p, og gid kvindeknnet ikke var til. S ville mennesket ikke kende til elendighed.74

Ved at drbe Jasons brn kan hun alts ramme ham, hvor det gr mest ondt: Hansbegr efter social status. P samme mde er mdet med Aigeus,75 der flakker land og rigerundt for at blive sin barnlshed kvit, indikator for mandens brneafhngige lykke. Det kanda heller ikke afvises, at ideen ogs kunne vre opstet hos Medea under samtalen med ham.

Efter Medea p udspekuleret vis af Aigeus er blevet lovet det asyl, hun havde ventet oghbet p, har hun nu mulighed for at fre sin plan ud i livet. Dette asyl opnr hun ved atvkke medlidenhed dels med sin reelle ydmygelse og dels med sin forstilte hjlpelshed. Athun nemlig over for Aigeus foregiver blot at vre en svag kvinde,76 str i skarp kontrast tilhendes senere udtalelser om, at ingen skal anse hende for svag og ubetydelig.77 Havde Aigeuskendt hendes planers grusomme omfang, havde han nppe lovet hende fuld beskyttelse,men ved at narre ham til hjtideligt at svrge har Medea lokket endnu en mand i sin fldeog har ved sit maskespil bragt ham i ulykke. Sledes giver koret en forvarsling om, hvilkenkorrumperende virkning den blodsbestnkede Medea vil komme til at f p det ellers sophjede Athen.78

Da Medea endelig delagtiggr koret i sine planers fulde omfang, lftes slret for et je-blik, og det afslres, hvor stor en forskel der er mellem hende selv og koret af kvinder. Somkoret nemlig siger, er det selv underlagt de ddeliges love,79 som Medea jo absolut ikke lader

73. Se eksempelvis ogs 542-44.74. 573-75.75. 663-763.76. 739. 77. 807-9.78. 824-50.79. 812.

AIGIS 6,1 13

sig begrnse af. Tvrtimod giver hun udtryk for en samfundsnedbrydende perverteretrekrhed, som i hendes ekstreme udtryk sprnger alle rammer. Perverteret, fordi det tra-ditionelle heroiske reskodeks at skade sine fjender og gavne sine venner80 kommende fraMedea ikke er uden dissonans i forhold til hendes brns planlagte skbne. Tvrtimod harhun netop bekrftet ammens frygt for, at hendes hvngerrighed i al sin blinde vildskabskulle ramme venner i stedet for fjender.81

Det andet mde mellem Jason og Medea er en ren opvisning i kvindelig manipulation afmandlig tykhovedhed, hvor Medea atter bruger ptaget kvindelighed til at overbevise med.Den selvglade Jason er kun alt for villig til at tro p Medeas fingerede kapitulation til hansliges forestilte maskuline intellekts overlegenhed, og da Medea bryder ud i trer ved tankenom brnenes kommende dd, er han ligeledes parat til at acceptere Medeas forklaring om, athendes trestrm jo kun skyldes at kvinden i kraft af sit kns natur har let til trer.82 Jasonstiltro til egen knslig overlegenhed over kvinden virker tragikomisk. Komisk fordi han udenat vide det str over for en kvindelig person, der er ham langt overlegen i tankekraft, menshan bryster sig af, hvorledes han kan overtale enhver kvinde.83 Tragisk fordi han delvis harret, om end det ikke s meget skyldes hans talegaver som hans seksuelle tiltrkningskrft,hvilket netop er rsagen til hele den ulykkelige situation.

Medeas store monologMedeas monolog er en meget kontroversiel og omdiskuteret passage, og enhver fortolkerkommer uundgeligt i vanskeligheder, for ligegyldigt hvor han graver sin skyttegrav, vil han vreben for angreb. Eftersom passagen er af vigtig betydning for denne undersgelse, gives derdesvrre ingen mulighed for en ellers krkommen desertering. Her vil der blive forsgt ennoget uortodoks og, indrmmet, diskutabel lsning af den problematiske monolog. Dette vilblive gjort, frst med en oversttelse af den vanskelige passage, og derefter et forsg p atforsvare denne lsning. Oversttelsen kan synes noget fri, men det er udelukkende for atunderstrege hvordan teksten indholdsmssigt er opfattet.

80. 809.81. 95.82. 928.83. 944-45, 962-63.

AIGIS 6,1 14

h! Hvad skal jeg gre? Mit mod forlod mig,sstre, da jeg s brnenes glade blik.Jeg kan ikke gre det. Farvel med jer, I planer,som jeg havde fr! Jeg vil tage brnene med mig herfra.Hvorfor skulle jeg skade deres fader ved at gre dem ondt,nr jeg selv lider dobbelt s meget derved?Det kan jeg ikke. Farvel planer!Men hov! Hvad fejler jeg? nsker jeg at gre mig til grinved at lade mine fjender slippe ustraffet?Jeg m finde styrke dertil, men jeg svkkes af, at bldgrende ord sniger sig ind i mine tanker. Af sted, brn! Ind i huset! Og lad den, som ikke skal overvre mit offer,se at komme vk. Jeg vil ikke lade min hnd svkkes.

[Medea frer brnene mod huset, men stopper pludseligt]

Ah!Stop mit hjerte! Lad s vre med at plage mig med ditLad dem vre, elendige stakkel! Skn brnene!I Athen kan de leve med os og bringe dig glde.!Ved de hvnende nder i det mrke Hades,den dag, hvor jeg giver mine fjender mulighedfor at gre vold p mine brn, vil aldrig komme!Gjort er nu gjort, og der er ingen vej tilbage.Kransen er sat p hovedet, og ifrt mine klderdr nu den royale brud. Det er jeg sikker p.Men da det jo er en srgelig vej, jeg skal til at g,og en endnu srgeligere, jeg sender brnene her af sted p,vil jeg frst tale til dem. Mine brn,rk mor jeres hjre hnd! Rk mig den!Elskede hnder! Elskede munde!Elskede legemer og smukke ansigter!

AIGIS 6,1 15

Jeg nsker det bedste for jer dernede. For her har jeres far taget alt. Sde omfavnelse!Blde hud og sdeste ndedrag!G nu! Af sted med jer! Jeg kan ikke lngerese p dem, men giver efter for min svaghed.Sknt jeg er klar over det forfrdelige, jeg m gre, er mit hjerte strkere end mine planer,hjertet, som er rsag til de strste ulykker for ddelige.84

Problemet om mulige interpolationer og revisioner af teksten vil ikke blive diskuterether, men der henvises til Mastronarde og Alt,85 som flges i denne henseende. Ogs pro-blemet om betydningen af bouleumata, planer, ignoreres og det erklres a priori, at det ibegge tilflde kun kan have betydningen Medeas mordplaner.86 Hvad der derimod skal dis-kuteres og forsvares, er tolkningen af thymos,87 den utraditionelle lsning af v. 1056-58 samtden overordnede tolkning af denne enigmatiske enetale.

Det, der nok er rsagen til den strste forvirring, er diskussionen om betydningen afthymos, eftersom ordet kan oversttes p et utal af mder. Sledes diskuteres det, om dermed thymos tnkes p den vrede, som Medea fler mod Jason, hvilket er langt den mestudbredte tolkning, eller den kunne tnkes at henvise til Medeas moderkrlighed over forsine brn, sdan som det er blevet foreslet af Dihle.88 Strengt taget er intet af disse forslaghelt korrekt, og vi m frst gre os helt klart, hvad thymos egentlig er for en strrelse. Alene iMedea fr vi en fornemmelse af glosens svrt oversttelige betydningsindhold. Sledes kanman vre bde vre prothymos, venligsindet/begrlig, og thymoumenos, rasende. Altsumiddelbart to modsatrettede flelser. En mulighed for at n til en dybere forstelse af ordeter at sammenligne disse to nvnte eksempler med, at det fortlles, at Medea fulgte Jason,fordi hun, hvad thymos angr, var slet helt omkuld af krlighed til Jason.89 Den altid vel-formulerede Grnbech forklarer bl.a. ordets betydning sledes: Uden at forfalde til utidig

84. 1042-80.85. Mastronarde (2002) 388-393 og ad loc, Alt (1984) 271-272.86. For diskussion se Mastronarde (2002) 393-97. Alt (1984) 283, Foley (2001) 249- 254.87. Her oversat med hjerte.88. Iflge Mastronarde (2002) 396.89. 8.

AIGIS 6,1 16

poesi kan man vel ligne jeblikket ved en sluse og thymos ved floden, der strmmer ud itiden og vlder over i handlinger, tanker og ord.90 Thymos er impulsen, man kunne kalde detinstinktet, der vlder op i mennesket, og manifesterer sig som en strre eller mindre trang tilat handle. Denne trang kan s tage sig forskelligt ud alt efter situationen. Sledes har Medeas stor en thymos, at nr den river i hende, oplses enhver fornuftig tanke. Sledes fik denhende til at flge med Jason med strre begr (prothymos) end forstand,91 forlade sit hjem-land, svigte sin familie og endda at drbe sin egen broder. Det er derfor ikke uden grund,hun kalder den for det strste onde, for hvem kan i hendes tilflde sige andet? Nr Medeaalts siger, at hendes thymos er strkere end hendes planer om hvn, m det alts betyde, atden kommer til udtryk p en mde, der er obstruerende for hendes foretagende. Det er daogs vrd at lgge mrke til, at hun ikke slr sine brn ihjel endnu, sknt hun kort tid for-inden var p vej ind i huset for at f den makabre ofring fra hnden.92 Som hun selv siger, sved hun, at hun m drbe dem, men hendes thymos er strkere end hendes planer, s hunkan ikke (endnu!). Den antikke filosofis tolkning af stningen som et udtryk for en kampmellem fornuft og drift giver alts udmrket mening.93 Dihles tolkning af thymos sommoderkrlighed er derfor alt i alt et rimeligt bud p en oversttelse. Hvis thymos sledes hermanifesterer sig som en moders meget naturlige impuls til ikke at sl sine brn ihjel, kan dendrligt have givet sig til kende som vrede i v. 1056. Her m den alts ogs forsts som moder-krlighed, hvilket dog ogs giver mening. Medea er jo allerede p vej ind for at sl brneneihjel, men stopper med et bittert udfald mod sin thymos. Den har alts bremset hende! Herkommer s kamelen man m sluge med denne tolkning: Nr hun siger 94 m opfattes som kvivalent til et kolon, og det flgende som en eksplicitering,hvilket ikke er usdvanligt. Hvad der derimod er usdvanligt, er betydningen af ,som normalt betyder noget i retning af arbejder p, bearbejder, men som alts her forstsi overfrt betydning og er oversat som plage med. Men det m indrmmes, at det giver godmening, at vers 1060 ff. er et afvisende svar til en thymos, der med bldgrende ord95

90. Vilh. Grnbech (1942) 1.52.91. 485.92. 1053-55.93. Se Dillon (1997) 211-18.94. 1056. Her oversat med lad s vre med at plage mig med dit. En anden og mere konventionel

oversttelse kunne lyde: gr ikke dette. Iflge den traditionelle opfattelse er det alts Medea, der i detflgende taler til sin thymos, og ikke en gengivelse af, hvad Medeas thymos siger til hende.

95. 1052.

AIGIS 6,1 17

forsger at f Medea til at afvige fra sit forst. Det er sledes ironisk, at Medea m bukkeunder for de samme bldgrende ord, med hvilke hun selv fik overtalt Kreon til at fravige sinplan, sknt han sgte at ruste sig mod sdanne.96

At Medea skulle kunne gennemfre sit horrible foretagende med rolig thymos og medjnene stlsat rettet mod sine stakkels brn, har koret allerede ytret tvivl om,97 og som vi harset, er det lige prcis, hvad hun ikke kan. Korets spndingsopbyggende udtrykte tvivl haralts her vist sig velbegrundet.

Det er ogs tydeligt, med hvilken voldsom pludselighed denne thymos kommer vltendeind over Medea. Til at begynde med holder hun masken og taler til brnene, som om alting situationen taget i betragtning er i sin fineste orden. Hun taler nemlig med dem, som omde nu har et hjem, men hun, deres stakkels mor, dog vil komme til at savne dem.98 Sknthendes sorg sikkert er dybtflt, har hun alligevel overskud til at spinde sit sdvanlige ordenesforgglende net, men nr hun s ser deres elskede jne,99 bliver hun, som koret forudsagde,overvldet af en moders thymos, der fr hendes facade til at krakelere og for en tid giver br-nene udsttelse.

Med selvmorderisk hnd

Mordet p prinsessenMedea str alts nu over for sin anden forhindring, hvor hendes frste var manglen ptilflugtssted, nemlig hendes krlighed til sine brn. For at overvinde denne m hun g endnu etskridt tilbage i den regressive selvudviklingsprocess, hun har pbegyndt, og skaffe selveforudstningen for denne flelse af vejen. Hun m sledes eliminere den del af sin personlighed,som hun p grund af sin erotiske besttelse af Jason har optaget som en del af sig selv for atkunne leve et almindeligt civiliseret familieliv som husmoder og gteflle. Hele rsagen til athun nemlig overhovedet nskede at blive moder og dermed, som H.C. Andersens lille havfrue,at trde ind i menneskets verden, var hendes krlighed til Jason, et skridt hun nu harfortrudt.100 Det er alts denne gamle Medeas krlighed, der skal rykkes op med roden. Sledeshar man tolket lighederne mellem prinsessen og Medea som at Medea slr et billede af sig selv

96. 290-1.97. 856-65.98. 1022-39.99. 1038, 1040.100. Se bl.a. 800-2.

AIGIS 6,1 18

ihjel.101 At det er en rimelig fortolkning, vil der blive gjort rede for i det flgende, samt for, hvilkekonsekvenser en sdan tolkning har for stykket som helhed.

Den forpustede budbringer, der kommer for at advare og overbringe det makabre gl-desbudskab, refererer med sans for bloddryppende explicitering prinsessens dd. Dennesbeskrivelse af prinsessen kan nsten ikke undg at vkke associative bnd mellem hende ogMedea. Sledes fortller han, at det i stedet for Medea nu var prinsessen, der var blevetobjekt for deres forblffelse.102 Denne forblffelse skyldtes delvist prinsessens optagethed afJason. Som Medea tidligere lod sig fortrylle af Jason med strre begr (prothymos) end for-stand103 sledes sidder prinsessen nu og stirrer fortryllet p ham: hun holdt sit begrlige(prothymon) je rettet mod Jason.104 Dennes sexuelle udstrlings indvirkning p prinsessener s stor, at hun som Medea bliver overmandet af irrationelle flelsesimpulser reprsenteretved hendes jalousi vendt mod Jasons brn. Her skal srlig nvnes den thymos, Jason bederhende dmpe.105 Samme mangel p selvkontrol udviser hun ved ikke at kunne st imodJasons bnner ved synet af Medeas lokkende gaver.106 Prinsessen har alts her overtagetnetop de egenskaber, Medea sger at bekmpe. Derudover er prinsessen nu den nymphe,brud,107 som ogs Medea i begyndelsen af tragedien blev tiltalt som,108 og det p trods af, athendes bryllupsdage for lngst var overstet. For yderligere at understrege denne scapegoat-rolle dr prinsessen ikldt Medeas klder, og der leges med ideen om prinsessen som etddt spejlbillede.109

Dertil er der et overnaturligt skr over den mde prinsessen mder sin dd p. Sledestror en gammel tjenerinde det er et udslag af Pans eller en anden guds vrede,110 prinsessenkaldes dysdaimon, forbandet af en daimon,111 og vigtigst mener koret, at det er en daimon,

101. Boedeker (1997) 143-44, som har flere eksempler p ligheder mellem Medea og prinsessen, end derdiskuteres her.

102. 1144.103. 485.104. 1146.105. 1152.106. 1156.107. 1179.108. 150, 163.109. 1162.110. 1171-72.111. 1189.

AIGIS 6,1 19

der har sendt en velfortjent straf til Jason.112 Denne daimon er, som vi har set, enten Medeaselv, eller opererer i det mindste gennem hende. Sledes er det ate, nr prinsessen ifrer sigMedeas funklende men ddbringende klder,113 og sledes er det Medea, der kender dde-lige kvinders fatale svaghed for glimmer, der er udslagsgivende i at overtale prinsessen,udtrykt i gnomen: Man siger, at gaver overtaler selv guder, og guld har strre effekt p dde-lige end tusinde ord.114 Medea har alts endnu en gang vist sig som en skarpsindig psykologmed speciale i svaghed. Et andet tegn p, at prinsessens dd skyldes guddommelig indgriben,er at klderne frst gr deres virkning, efter hun begyndte at glde sig i overml, hyper-chairousa,115 dvs. mere end det er en ddelig tilladt. Desuden er de fortrende flammer etpassende minde om Medeas slgtskab med Solen.

Ogs korets efterflgende stasimon understreger endnu en gang Medeas guddommeligeaner, og det kalder hende explicit og meget passende en morderisk erinye.116

Medea har alts ivrksat et substitutionelt selvmord, hvorved den menneskelige del afhende, den der modsatte sig drabet p brnene, nu gennem et erstatningsoffer er blevetfjernet fra hendes psyke, og hun kan nu erklre sig i stand til at beg brnedrabet.117 Des-uden er der nu heller ikke lngere nogen vej tilbage, eftersom brnene nu er i overhngendefare for at falde i prinsessens hvntrstig slgtninges hnder.118 Dette vidste hun ogs tidli-gere,119 men dengang var ndvendighed ikke nok for hende, eftersom hun ikke kunne over-vinde sig selv, hvad hun alts kan nu.

Mordet p brneneSet med moderne jne, er de virkelige tabere i denne tragedie hverken Medea eller Jason, menderimod brnene. Kreon dr fordi han har formastet sig til at give Jason prinsessens hnd,hvilket han af flere er blevet klandret for. Prinsessen dr ogs med en vis ret p grund af sitoverml af lykke, og naturligvis som objekt for Medeas jalousi. Jason er det srlig svrt rigtig athave ondt af. Brnene derimod dr fuldstndigt skyldfri. Det er i virkeligheden en meget

112. 1231-32. Se ogs 1110. 113. 979, 988.114. 964-65.115. 1165.116. 1260.117. 1236-50.118. 1238-39.119. Se 1060-61.

AIGIS 6,1 20

nutidig problematik, der tages op, nr brnene fremstilles som lus mellem to egocentreredeskilsmisseforldres negle.120

Sknt de kun til sidst har et par enkelte fortvivlede replikker hver,121 har de optrdt fleregange som stumme medspillere p scenen. Stende med deres uskyldige fremtoning, naivtsmilende, mens deres ulykklige skbne er blevet diskuteret hen over hovedet p dem, har detil stadighed ved selve deres prsens mindet lseren og publikum om det srlig tragiske vedderes skbne. Man m dog her ikke tage fejl. Brnene er ikke et selvstndigt fokuserings-punkt for medynk. Derimod tjener de udelukkende til at beskrive Medeas fremmedhed. Deter nemlig i kraft af drabet p brnene Medea i hjeste grad adskiller sig fra den almindeligesamtidige kvinde, hvis fornemste opgave var at fde og passe brn. Det konstante fokus pbrnene tjener udelukkende til at understrege det gruopvkkende og, i bogstaveligste for-stand, umenneskelige ved Medeas handling. Som kvinde at drbe sine egne brn m lige-ledes vre at drbe det essentielt kvindelige i en selv. Alts et menneskeligt selvmord.Sledes er det med en hj grad af tvetydighed, nr koret synger at Medea drber med cherautoktonon selvmorderisk hnd,122 og ligeledes med autocheiri moirai, egenhndigddslod.123 Det er nemlig bde sine egne brn Medea drber, men ogs sig selv, i hvert-fald det, der konstituerer den menneskelige side af hende. Ligeledes illustrerer korets Ino-myte ikke kun the superlative quality of the present event,124 da koret kun kan komme itanke om eet lignende tilflde. Tvrtimod er det et billede p, hvad der sker med Medea.Hera sendte Ino bort fra hjemmet til et omflakkende liv.125 Det samme kunne man sige omMedea, bortset fra at Hera i hendes tilflde skal skiftes ud med Afrodite. Ligeledes har Ino,igen som Medea, strakt sin fod ud over havets bred126. Det er alts rimeligt at antage atMedea, ligesom Ino, gr til grunde dende med sine to brn.127

120. Se Easterling (1977), som ved en sammenligning med en moderne psykologisk undersgelse af brnedrabargumenterer for, at Euripides i Medea, har givet en realistisk psykologisk skildring af drab p egne brnbeget i jalousi.

121. 1271, 1272, 1277, 1278.122. 1254.123. 1281.124. Mastronarde (2002) ad 1282.125. 1285.126. 1288.127. 1289.

AIGIS 6,1 21

Det er tilendebragt!Ved sledes over to omgange at have myrdet sine menneskelige sider er Medeas fortlbendesjlelige renvaskning fuldbyrdet. Civilisationens snavs er blevet skyllet bort, og Medea kan nutronende i sin solvogn prsentere sin genfundne guddommelighed, funklende i al denoverjordiske hensynslshed, der er reserveret heroer og guder.

Det var Jason, der ved sin ankomst til Medeas gamle overjordiske hjem i Kolchis i sin tidsmittede hende med timelighedens virus. Denne smitte blev overfrt ved den fysiskeberring af hnder.128 Det er alts ikke underligt, nr Medea nu forbyder Jason at lgge hndp hende129 - hun skulle jo ndig blive smittet igen! Ogs andre ting peger p, at vi nu erkommet hele vejen rundt.

Da Jason ankommer p scenen stadig uvidende om Medeas rdselsdd, udtaler han sar-kastisk, hvad han anser for en umulighed: Hun m nemlig enten gemme sig dybt underjorden eller f vinger og flyve op i himlens dyb, hvis hun vil undslippe kongehusets straf.130

Det er alts karakteristisk for en tykhovedet og selvoptaget Jason, at han stadig ikke har gen-nemskuet Medeas natur, nr han udtrykker som en hypotetisk umulighed, hvad Medea rentfaktisk gr. Det er frst, da han af koret har erfaret sine brns skbne og har set Medea i sinsolvogn, han endelig forstr,131 hvad vi allerede lnge har vidst i kraft af ammens prolog,nemlig at Medea er en kvinde ud over det sdvanlige. Ingen grsk kvinde havde nogensindekunne f sig selv til dette,132 og du er en lve, ikke en kvinde, med en mere bestialsk naturend den tyrsenske Skylla133 rber han i fortvivlet afmagt. Frst nu (besynderligt nok!) indserhan konsekvenserne af at tage en kvinde om bord, som er i stand til at forrde sin fader og sithjemland og dertil drbe sin kdelige broder,134 og hvor Jason smittede Medea med sin time-lighed, mener Jason p sin side, at han selv er blevet smittet af Medeas blodskyld.135 Alts etfor begge parter srdeles usundt bekendtskab.

128. 21.129. 1320.130. 1296-98.131. 1329.132. 1339-40.133. 1342-43.134. 1330-35. Det er i vrigt pfaldende, at Medea drber sin broder ved arnen, parhestion, hvilket kan

lses i lyset af v. 713, hvor en atheniensisk Aigeus i modstning til Medea aldrig ville krnke arnenshellighed.

135. 1333.

AIGIS 6,1 22

Jason undrer sig ydermere over, hvordan Medea stadig kan betragte jorden og solen136

og alts over, hvordan sdan en person, der p den mde har sat sig ud over verdensordenen,overhovedet kan tillades en plads i denne verden, og nsker hende en erinye p halsen.137

Hans undren er sdan set berettiget, havde det ikke vret for Medeas usdvanelige status,og fordi det er ham, der i sidste ende str med ansvaret. Som vi har set, er det jo Jason, derp flere omrder har forbrudt sig mod guderne og derved verdensordenen. Sledes kanMedea overlegent affeje ham ved at gre opmrksom p, at ingen gud vil lytte til en, derbryder sine lfter,138 samt at hun selv intet har at frygte, eftersom det var Jason, der var elen-dighedens primus motor.139 At genoprettelsen af en delagt kosmisk balance indebrerulykke for gerningsmanden svel som for uskyldige medmennesker, er kun en logisk ndven-dighed af det tragiske univers naturlove, og som gudernes redskab og dertil selv guddom-melig er Medea selv fritaget fra straf, eftersom guder ikke er underkastet menneskelig moralog konsekvens.

Medeas distancerende fremmedhed, som hidtil kun har kunnet deduceres ud fra dialo-gens indhold, bliver her til sidst ogs konkretiseret visuelt. Hendes overraskende tilsyne-komst i sin solvogn, enten p taget af skene eller i en mechane, som i den attiske tragedie nor-malt er reserveret for guder,140 placerer hende fysisk p ophjet afstand af de vrigemedvirkende. Dertil er hendes fuldbyrdede sjlelige forvandling ledsaget af et tilsvarendeskift af gevandter. Fra at have bret en typisk grsk kldedragt, der understttede hendesillusoriske ordggleri, kommer hun nu til syne i et orientalsk kostume,141 der understregerhendes tilbageforvandling. Det er fornjeligt at forestille sig, at hun under hele forestillingenhar bret denne dragt inde under den grske, som hun s her til sidst blot behver medvmmelse at kaste fra sig som en tom og udtjent kokon for at trde frem i sin genskabtefremmedartede majestt. Hvor m en grsk simpel ulddragt, alt for lille til store armbev-gelser, have klet og kradset en Medea, vant til at g kldt i eksotisk farvestrlende silke!

136. 1327-28.137. 1389-90.138. 1391-92.139. 1372.140. Mastronarde (2002) ad 1293-1419, Sourvinou-Inwood (1997) 259.141. Se Sourvinou- Inwood (1997) 279-94.

AIGIS 6,1 23

Bibliografi

Alt, K., Medeas Entschlu zum Kindermord (Zu Euripides Medea 1078-80),Hyperboreus 4 (1984) 271-284.Boedeker, D., Becoming Medea. Assimilation in Euripides, 127-148 i Clauss and

Johnston, 1997.Clauss, J., and Johnston, S. I. (edd.), Medea. Essays on Medea in myth, literature, philosophy,

and art, Princeton, 1997.Dillon, J. M., Medea among the philosophers, 211- 218 i Clauss and Johnston, 1997.Easterling, P.E. (ed.), The Cambridge companion to Greek tragedy, Cambridge, 1997. - The infanticide in Euripides Medea, Yale Classical Studies 25 (1977) 177-91.Foley, P.H.: Female acts in Greek tragedy, Princeton, 2001Goldhill, S., The audience of Athenian tragedy, 54- 68 i Easterling, 1997.Graf, F., Medea, the enchantress from afar, 21-43 i Clauss and Johnston, 1997.Grnbech, Vilh.: Hellas 1-4, Kbenhavn, 1942.Hall, E., The sociology of Athenian tragedy, 93- 125 i Easterling, 1997.Jensen, M.S., Lyre og bog, Odense, 2004.Mastronarde, D. J., Euripides: Medea, Cambridge, 2002. (tekst og kommentar).Sourvinou-Inwood, C., Medea at a shifting distance-images and Euripidean tragedy,

253-296 i Clauss and Johnston, 1997.Winkler, J. J. and Zeitlin F.(edd.), Nothing to Do with Dionysos? Princeton, 1990.Zeitlin, F.: Playing the Other: Theater, Theatrtricality, and the Feminine in Greek Drama,

63-95 i Winkler and Zeitlin, 1990.

AIGIS 6,1 24