Teknisk Forvaltning Miljøafdelingen

Dato: 8. februar 2006 Sagsnr: 2000/01324-17 MS

Tilslutningstilladelse til Amtssygehuset i Glostrup,

Nordre Ringvej

Rådhusparken 4, 2600 Glostrup T: 43 23 61 00 F: 43 43 21 19 E: teknik.miljo@glostrup.dk www.glostrup.dk

Tilslutningstilladelse Glostrup Kommune meddeler herved påbud til sygehuset om at overholde visse vilkår i forbindelse med tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg fra Amtssygehuset i Glostrup, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup. Tilslutningstilladelsen meddeles som påbud i henhold til § 30 stk.1 og 4 i Lov om Miljøbeskyttelse lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001. Påbudet blev varslet ved brev af den 24. november 2005. Sygehuset er ikke kommet med bemærkninger til det varslede påbud. Baggrund Ved etableringen af Amtssygehuset i Glostrup i 1950’erne blev der meddelt tilladelse til afled-ning af spildevand alene på baggrund af en byggetilladelse. Tilladelsen blev meddelt uden vil-kår til driften og til spildevandets sammensætning. Der er fremkommet ny viden om de kemi-ske stoffer, som sygehuset anvender og om deres effekt på spildevandsrensningsanlæg og re-cipient. Glostrup Kommune har derfor vurderet, at den tidligere meddelte ibrugtagningstilla-delse er utilstrækkelig. Der skal stilles vilkår til spildevandsudledningen, da spildevandet inde-holder stoffer, som skal reguleres i henhold til miljølovgivningen. Amtssygehuset i Glostrup har på møde den 27. maj 2004 modtaget meddelelse om, at der iht. § 30 stk. 1 og 4 i Lov om Miljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 skal udarbejdes en tilslutningstilladelse med vilkår for Amtssygehuset i Glostrup. Mødereferat er fremsendt den 28. maj 2004. Amtssygehuset i Glostrup ligger på adressen Nordre Ringvej, 2600 Glostrup, matr.nr. 4v, Glo-strup (syd) og matr.nr. 4p, Glostrup (nord), CVR. nr.16 18 90 06 og P nr. 1.003.259.066. Den spildevandstekniske beskrivelse er en beskrivelse af spildevandet fra Amtssygehuset i Glo-strup, og de miljøforhold der knytter sig til det afledte spildevand. Formålet med beskrivelsen er at identificere og kvantificere miljøbelastningen fra sygehusets spildevand. Tilslutningstilla-delsen meddeles på baggrund af oplysninger fra Amtssygehuset i Glostrup, der er sammen-skrevet i den spildevandstekniske beskrivelse. Alle planlagte ændringer i virksomhedens indretning og drift med væsentlig indflydelse på spil-devandsafledningerne i forhold til det oplyste skal meddeles til kommunen, inden ændringen foretages, så det kan afklares, om dette udløser et behov for ansøgning om revision af vilkå-rene i denne tilladelse. Ved eventuelt ejerskifte eller ophør af produktionen skal kommunen underrettes, så snart dette forhold er kendt. I den spildevandstekniske vurdering er sygehusets indretning og drift vurderet i forhold til den aktuelle miljølovgivning, i det omfang indretning og drift har betydning for miljøbelastningen af spildevandet. Den spildevandstekniske vurdering udgør grundlaget for fastsættelse af vilkå-rene, og begrundelserne for vilkårene er beskrevet her. Følgende materiale m.v. ligger til grund for tilslutningstilladelsen:

• Spildevandsteknisk beskrivelse, der er udarbejdet på baggrund af Amtssygehuset i Glo-strups oplysninger. Beskrivelsen er verificeret af Amtssygehuset.

• Spildevandsteknisk vurdering. • Tilsyn på Amtssygehuset i Glostrup den 6. juli, den 13. juli, den 24. august og den 31.

august 2005. Oplysninger fra tilsynene er indarbejdet i den spildevandstekniske beskri-velse og i vurderingen.

• Rapporten ”Koordineret kortlægning og regulering af sygehuse og laboratorier” udarbejdet af VKI i samarbejde med kommunerne i Frederiksberg, Herlev, København, Gladsaxe og Hvidovre. Marts 2000.

Vilkår Tilladelsen påbydes på følgende vilkår: Generelt

1. Tilslutningstilladelsen er meddelt på baggrund af Amtssygehuset i Glostrups oplysnin-ger, der fremgår af den miljøtekniske beskrivelse. Alle planlagte ændringer i virksom-hedens indretning og drift med betydende indflydelse på spildevandsafledningerne skal, inden ændringen foretages, meddeles til Glostrup Kommunen, så det kan afklares, om ændringerne udløser et behov for ansøgning om revision af tilslutningstilladelsen.

2. Glostrup Kommune kan ændre tilladelsens vilkår, såfremt de fastsatte vilkår senere må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. f.eks. hvis forhold i kloaknet, på rens-ningsanlæg, i recipient eller renere teknologi tilsiger, at vilkårene er utilstrækkelige. Tilladelsen kan også ændres, hvis der fremkommer afgørende ny viden om kemiske stoffer, antibiotikaresistens m.v.

3. Hvis der sker uheld, såsom spild af kemiske stoffer til afløbssystemet, skal Glostrup

Kommune underrettes øjeblikkeligt. Hvis der sker alvorlige akutte uheld med udslip af kemiske stoffer, skal Beredskabet kontaktes via 112.

Indretning og drift

4. Amtssygehuset i Glostrup skal indrettes og drives således, at det generelt forebygges og sikres, at tungmetaller samt A-stoffer og andre kemikaliet ikke ledes til offentlig kloak i forbindelse med spild eller uheld.

5. Amtssygehuset skal sikre, at der i de afdelinger, hvor der håndteres kemikalier, der skal bortskaffes som farligt affald, er procedurer, der sikre, at kemikalierne ikke ledes til kloak i stedet for til slumpeflasker.

6. Spildevand fra Centralkøkkenet i syd og fra kantinen i nord skal passere fedtudskiller. Samtlige fedtudskillere skal efterses og pejles mindst 4 gange om året og de skal være omfattet af en serviceaftale, der indebærer tømning senest når fedtindholdet i den en-kelte udskiller er ¾ af udskillers fedtopsamlingskapacitet. Tilsyn og tømningstidspunkt samt afhentede mængder fedt skal registreres i en driftsjournal. Pejling kan foregå med en målepind påført vandsøgepasta.

7. Fremkaldemaskinen til mammografi skal serviceres minimum 4 gange om året og nødvendig reparationer og vedligeholdelse udføres.

8. Amtssygehuset skal, i takt med, at den teknologiske udvikling gør det muligt indenfor overkommelige økonomiske rammer, substituerer de spildevandsrelevante DEHP-hol-dige genstande.

Kravværdier 9. Den samlede spildevandsmængde afledt til offentlig kloak må højst antage 95.000 m3

pr. år ekskl. regnvandsafstrømningen. Spildevandet skal ved hver af de tre udløbe til offentlig kloak overholde nedenstående kravværdier for temperatur, pH-værdi, su-spenderet stof, COD/BOD forhold, sulfat, chlorid, cadmium, kviksølv, kobber, nikkel,

sølv, bly, zink og fedt.

10. Udledninger fra sygehusets afdelinger/processer skal overholde nedenstående kravværdier.

Parameter Kravværdier Bemærkninger Temperatur 500 C Grænseværdierne må mak-

simalt overskrides ½ time pr. døgn.

pH-værdi 6,5-9 Grænseværdierne må mak-simalt overskrides ½ time pr. døgn.

Suspenderet stof 500 mg/l Fedt 50 mg/l Stikprøve Sulfat 500 mg/l Chlorid 1000 mg/l Cadmium 3 µg/l Kviksølv 3 µg/l Kobber 100 µg/l Nikkel 250 µg/l Sølv 250 µg/l Bly 100 µg/l Zink 3 mg/l Chrom 300 µg/l LAS 700 µg/l Tilsigtet grænseværdi* EDTA 2000 µg/l DEHP 7 µg/l Tilsigtet grænseværdi* COD/BOD forhold <3 Tilsigtet grænseværdi* Nitrifikationshæmning ved 200 ml/l 50 % Vejledende grænseværdi: 20

% ** * Grænseværdien skal opfattes som en målværdi som skal overholdes i takt med, at især den bløde PVC udfases, og indholdet af LAS i vaske- og rengøringsmidler reduceres. **) 50 % nitrifikationshæmning er den absolutte kravværdi. Ved nitrifikationshæmning i in-tervallet 20-50 % skal foretages undersøgelser, der sigter på at belyse, hvilke forhold, der gi-ver anledning til hæmningen. Virksomheden skal arbejde mod at opnå et effektniveau under 20 %. Kildeopsporing

11. Amtssygehuset skal udarbejde en plan for kildeopsporing af kviksølv. Planen skal inde-holde en tidsplan for kildeopsporingen, en tidsplan for eliminering af kilderne til indhold af kviksølv i spildevandet og en redegørelse for de økonomiske og tekniske konsekven-ser af evt. forskellige modeller. Glostrup Kommune skal have tilsendt planen inden 1. juli 2006.

12. I de områder, hvor der ved analyser konstateres kviksølv i spildevandet, skal amtssygehuset ud fra en samlet plan tømme vandlåse og opsamle kviksølv, hvor det forekommer. Opsamlet kviksølv skal bortskaffes som farligt affald. Eliminering af kil-derne til kviksølv i det afledte spildevand skal være tilendebragt inden 1. juli 2007.

13. Amtssygehuset skal udarbejde en plan for kildeopsporing af zink, cadmium, kobber og bly. Planen skal indeholde en tidsplan for kildeopsporingen og en redegørelse for de økonomiske og tekniske konsekvenser af evt. forskellige modeller. Glostrup Kommune skal have tilsendt planen inden 1. juli 2006.

14. Når kilderne til cadmium, zink, kobber og bly i spildevandet er lokaliseret, skal Amtssygehuset udarbejde en redegørelse til Glostrup Kommune om resultatet af kilde-

opsporingen, og om hvorvidt det er muligt, at eliminere udledningen af zink, cadmium, kobber og bly fra spildevandet. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om de økono-miske omkostninger ved at eliminere zink, cadmium, kobber og bly fra spildevandet. Redegørelsen skal fremsendes til Glostrup Kommune senest 1. juli 2007.

Egenkontrol

15. Første år, hvor tilladelsen er gældende, skal der udtages en prøve af spildevand fra

afdelingerne og samlebrøndene anført i nedenstående skema. Prøverne skal analyse for de analyseparametre, der fremgår af skemaet. Prøverne fra afdelingerne skal så vidt muligt udtages inden opblanding med andet spildevand. De følgende år gentages analy-seprogrammet, dog udgår de parametre i målepunkterne A-F, der overholder krav-værdierne med en stor margin (< 20 % af kravværdien). På anmodning fra Glostrup Kommune skal dog analyseres for de udgåede parametre. Når kildeopsporingen af metallerne er tilendebragt og kilderne til metallerne ved analy-ser er konstateret elimineret, eller det er konstateret, at et lavere niveau i udledningen ikke er teknisk/økonomisk muligt, kan analyseprogrammet for målepunkterne G, H og I på anmodning herom revurderes.

Prøvetagningssted

Analyseparametre 1)

Bemærkninger/prøvetagning

Klinisk Fysiolo-gisk/Nuclearafdeling

-- Ingen

Klinisk Biokemisk Afdeling -- Ingen Radiologisk Afdeling Nitrifikationshæmning, sul-

fat, sølv 2) Prøvetagning i afgang fra frem-kaldermaskine. (A)

Rengøringsafdelingen -- Ingen Transport og Forsyningsafde-lingen

• Sengeredningscentralen Nitrifikationshæmning, LAS, pH

Så vidt muligt inden opblanding med andet spildevand. (B)

• Linneddepotet Nitrifikationshæmning, pH, DEPH

Så vidt muligt inden opblanding med andet spildevand. ( C )

• TFA i øvrigt -- Centralkøkkenet Fedt, pH, nitrifika-

tionshæmning Så vidt muligt inden opblanding med andet spildevand. Efter fedtudskillere.(D)

Sterilcentralen Nitrifikationshæmning Så vidt muligt inden opblanding med andet spildevand. (E)

Klinisk Immunulogisk Afdeling (Blodbanken)

-- Ingen

Teknisk Afdeling (Chlorid og pH er dækket ind med analyse af områ-dets samlede spildevand – Samlebrønd ved P-plads (1))

Vandbehandlingsanlæg Ingen

Mund og kæbekirurgisk Afde-ling Z

-- Ingen

Kirurgisk Afdeling D's Endo-skopafsnit

Nitrifikationshæmning Så vidt muligt inden opblanding med andet spildevand. (F)

Samlebrønd 1, P-plads

Chlorid, cadmium, kviksølv, kobber, nikkel, chrom, bly

Prøvetagningssted fremgår af bilag 1 og 2 (G)

og zink, DEHP, LAS, BI5,

COD, pH, temperatur, nitrifikationshæmning

Samlebrønd 2, Græsplæne Cadmium, kviksølv, kobber, nikkel, chrom, bly og zink, DEHP, LAS, BI5, COD, pH, nitrifikationshæmning

Prøvetagningssted fremgår af bilag 1 og 2 (H)

Samlebrønd 3, Vendeplads Cadmium, kviksølv, kobber, nikkel, chrom, bly og zink, DEHP, LAS, BI5, COD, pH, temperatur, nitrifikationshæmning

Prøvetagningssted fremgår af bilag 1 og 2 (I)

1) Analyser skal udføres med de analysemetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens vejled-ning nr. 11/2002 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. 2) Såfremt analyser viser, at afløbsvandet fra fremkaldermaskinen ikke kan overholde kravværdien for sølv skal Amtssygehuset undersøge mulighederne for og omkostningerne ved at etablere fældning af skyllevandet inden udledning til kloak. Fældning skal herefter etableres, såfremt det er praktisk muligt og ikke økonomisk ude af proportion. På baggrund af undersøgelsernes resultat vil Glostrup Kommune revurdere vilkåret. Såfremt analyser viser, at afløbsvandet fra fremkaldermaskinen ikke kan overholde kravværdien for nitrifikationshæmning skal Amtssygehuset undersøge mulighederne for og omkostningerne ved mulige tiltag med henblik på at overholde kravværdien. På baggrund af undersøgelsernes resultat vil Glostrup Kommune revurdere vilkåret. 16. Prøvetagning og analyser skal udføres i overensstemmelse med Miljø- og

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 637 af 30. juni 1997 om kvalitetskrav til miljømå-linger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. og af et laborato-rium, der er akkrediteret af DANAK til at udføre arbejderne. Analyser skal udføres med de analysemetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 11/2002 om tilslut-ning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg.

17. Analyser for nitrifikationshæmning skal udføres med slam fra Spildevandscenter Aved-

øre.

18. Måleperioden for prøvetagningspunkterne G, H og I er en uge. Prøverne skal udtages tidsproportionelt undtagen prøver til måling af fedt. Spildevandsprøver til analyse af fedt skal udtages som stikprøver. Temperatur og pH skal måles kontinuerlig i hele måleperioden.

19. Processpildevandsprøverne fra afdelingerne skal udtages som flowproportionale døgnprøver. Prøverne skal så vidt muligt udtages inden opblanding med sanitært spil-devand. I radiologisk afdeling skal prøverne udtages som flowproportionale døgnprøver fra afgang fra fremkaldermaskinen. Såfremt det ikke er praktisk muligt at tage prøverne fra fremkaldermaskinen over et døgn, kan prøverne udtages fra det antal fremkaldercykluser der er praktisk muligt.

20. Ved overskridelse af en kravværdi, skal sygehuset senest en måned efter konstateringen fremsende en redegørelse til kommunen, som forklarer årsagen til over-skridelsen. Derudover skal prøvetagning og analyse gentages senest 4 uger efter over-skridelsen og resultatet skal sendes til Glostrup Kommune.

Handlingsplaner

21. Amtssygehuset i Glostrup skal årligt udarbejde en redegørelse, hvor mulighederne for udfasning af hhv. A- stoffer, stoffer opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og natriumhypochlorit gennemgås og vurderes. Redegørelsen skal indeholde

økonomiske og tekniske konsekvenser for de forskellige løsningsforslag. Glostrup Kommune skal første gang have tilsendt redegørelse inden 1. juli 2007.

Afrapportering

22. Analyseresultater fra egenkontrollen indsendes løbende til Glostrup Kommune, dvs. se-nest en måned efter, at resultaterne foreligger.

23. Amtssygehuset skal hvert år senest den 1. juli fremsende en årsrapport om det foregå-ende år til Glostrup Kommune. Første rapport sendes 1. juli 2007. Årsopgørelsen skal indeholde følgende:

a. En sammenfatning og vurdering af analyseresultater fra den årlige egenkontrol. b. Vandforbrug c. Driftsjournal for fedtudskillerne indeholdende pejleresultater og tidspunkter for

eftersyn/pejling og tømning af udskillerne og afleverede mængder fedt fra fedt-udskillerne.

d. En beskrivelse af eventuelle nye projekter eller ændringer, som vedrører spilde-vandsafledningen.

e. En beskrivelse af sygehusets tiltag til reduktion af mængderne af anvendte rengørings- og vaskemidler og af resultater, der er opnået.

f. En redegørelse for anvendelse af renere teknologi f.eks. udfasning af liste A stoffer og stoffer opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, substitue-ring af B-stoffer, overgang til digitale røntgenbilleder, vandbesparelser etc.

Dele af årsopgørelsen dækkes muligvis af det grønne regnskab, som derfor kan være en del af årsopgørelsen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Miljøstyrelsen senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt. En eventuel klage skal sendes til Glostrup Kommune, som videresender klagen og samtlige af sagens akter til Miljøstyrelsen. Sidste frist for klage er den 8. marts 2006. Denne afgørelse kan i henhold til § 101 i Lov om Miljøbeskyttelse indbringes for domstolene senest 6 måneder efter afgørelsen er meddelt, eller hvis afgørelsen påklages, senest 6 måne-der efter den endelige administrative afgørelse foreligger. Med venlig hilsen Hanne Enevoldsen / J. F. Hovmand udvalgsformand stadsingeniør Kopi til: Embedslægeinstitutionen Islands Brygge 67 postboks 1896, 2300 København S Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø Friluftsrådet v/ Gunner Brüsch Det Danske Spejderkorps Bastkær 1, 2765 Smørum

Arbejdstilsynet Dyregårdsvej 5, 2740 Skovlunde NOAH Glostrup, Att.: Flemming Allermand, Tværagervej 9, 2600 Glostrup Spildevandscenter Avedøre, Avedøre Holme, Kanalholmen 28, 2650 Hvidovre Spildevandsteknisk beskrivelse og vurdering I dette afsnit beskrives og vurderes de generelle parametre ved spildevandet fra Amtssygehu-set i Glostrup. Derefter beskrives og vurderes udvalgte afdelinger. De udvalgte afdelinger er Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling, Klinisk Biokemisk af-deling, Radiologisk Afdeling (Røntgen), Rengøringsafdelingen, Transport- og forsyningsafdelin-gen (sengeredning og linneddepot/vaskeri), Centralkøkkenet, Sterilcentralen, Klinisk Immuno-logisk Afdeling (Blodbanken), Teknisk Afdeling, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling og Kirurgisk afdeling D’s Endoskopafdeling. Øvrige afdelinger afleder iflg. Amtssygehuset i Glostrup ikke spildevand, der i sin sammensætning adskiller sig fra husspildevand. Amtssygehuset i Glostrups Patologisk Anatomisk Afdeling er i september 2005 flyttet til Herlev, hvorfor denne afdeling ikke er beskrevet og vurderet. Der er ingen Klinisk mikrobiologisk Afde-ling eller Medicinsk Nefrologisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup. De udpegede afdelinger er alle afdelinger, hvor der håndteres kemiske stoffer (udover medicin til patienterne) og dermed afdelinger, hvor spildevandet kan afvige fra almindeligt sanitært spildevand. Amtssygehuset i Glostrups oplysninger om hvilke afdelinger, der er relevante og følgende baggrundsmateriale og litteratur er anvendt som baggrund for udpegningen af afde-lingerne:

• Rapporten for projektet ”Sikre laboratorier og styring af stoffer og materialer på sygehusene i Københavns Amt og Centralapoteket”, juli 2003 har bl.a. været lagt til grund for udpegningen af afdelingerne. Delrapporter for afdelingerne er vedlagt en liste over samtlige kemikalier registreret i afdelingerne.

• Miljøprojekt nr. 274 Miljøfarlige kemikalier på sygehuslaboratorier 1994 og • Koordineret kortlægning og regulering af sygehuse og laboratorier DHI Institut for vand

og miljø 2000. Vurderingerne baseres hovedsagelig på Miljøstyrelsens vejledning om ”Tilslutning af industri-spildevand til offentlige spildevandsanlæg” 11/2002 (Spildevandsvejledningen). Miljøstyrelsen har i Spildevandsvejledningen opstillet grænseværdier for nogle kemiske stoffer og parametre. Derudover har vejledningen opdelt organiske stoffer i kategorierne liste A-, liste B-, og liste C-stoffer.

• Liste A omfatter stoffer, der potentielt kan medføre uhelbredelige skadevirkninger over for mennesker, og/eller stoffer der ikke er let nedbrydelige, og som samtidig har en høj giftighed over for vandlevende organismer. Stofferne på liste A må betegnes som uøn-skede i spildevand. Liste A stoffer skal elimineres eller minimeres mest muligt.

• Liste B indeholder stoffer, der ikke er let nedbrydelige og samtidig har en middel akut giftighed over for vandlevende organismer eller er potentielt bioakkumulerbare. Liste B-stoffer skal begrænses så vidt muligt ved bedst tilgængelig teknik og de eventuelle grænseværdier skal overholde.

• Liste C-stoffer er let nedbrydelige og/eller ugiftige. Der findes ikke vejledende grænseværdier for C-stofferne. De skal begrænses ud fra ressourcehensyn og eventu-elle effekter på renseanlæg og vandområde. Liste C-stoffer skal reguleres ved hjælp af bedst tilgængelige teknik. Der kan sættes grænseværdier af de enkelte myndigheder.

General beskrivelse Amtssygehuset i Glostrup har ca. 3220 ansatte ~ 2570 fuldtidsstillinger, ca. 715 senge ~ ca. 231.000 sengedage (2004) og 226.000 ambulante besøg årligt (2004).

Amtssygehuset er opdelt i psykiatrisk område i nord og somatisk område i syd. Amtssygehu-sets vaskeri og den ene personalekantine ligger i det psykiatriske område i nord. Behandlings-bygningen med Klinisk Biokemisk Afdeling, Klinisk Fysiologisk/Nuclearmedicinsk Afdeling, Ra-diologisk Afdeling, Klinisk Immunologisk afdeling, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Kirurgisk Afdeling D, Sterilcentralen, Transport- og Forsyningsafdelingen, Centralkøkkenet, Teknisk Af-deling, terapibadet (TA) og hovedsædet for Rengøringsafdelingen ligger i det sydlige afsnit af Amtssygehuset. Oversigtskort, der viser placeringen af udpegede afdelinger, er vedlagt som bilag 1. De udpegede afdelingers spildevand vil blive beskrevet og vurderet som processpildevand i de efterfølgende afsnit. Amtssygehuset i Glostrup har gennemført et projektet ”Sikre laboratorier og styring af stoffer og materialer på sygehusene i Københavns Amt og Centralapoteket” siden juli 2003. Rapporten er brugt som baggrundsmateriale til beskrivelse af de enkelte afdelinger. Amtssygehuset har tillige oprettet en kemikaliedatabase over alle kemikalier, der anvendes på sygehuset. Databasen indeholder sikkerhedsforskrifter samt oplysninger om håndtering og bortskaffelse af kemikalieaffald. Spildevandet fra sengeafsnittene m.v. i nord og syd består hovedsagelig af sanitært spildevand og er sammenligneligt med husholdningsspildevand. Der vil dog være flere medicinrester i spildevandet, end der vil være fra en gennemsnitlig husholdning. Samlet brugte Amtssygehuset i Glostrup ca. 90.000 m3 vand i 2004. Dette år var dog dele af sygehuset ude af drift pga. renoveringsarbejder. Ved en målrettet indsats de seneste år med henblik på at reducere vandforbruget, er det lykkedes at reducere forbruget fra 141.000 m3

vand i 1997 til de 90.000 m3 vand i 2004. Indsatsen fortsætter, og sygehuset har forventning til, at vandforbruget reduceres yderligere de kommende år. Det lave forbrug skal dog også ses i forhold til, at der har været renoveringsarbejder i gang de seneste år med nedlukning af en-keltafsnit. Det antages, at stort set alt vandet ender som spildevand. Amtssygehusets sydlige område er fælleskloakeret. Spildevand fra det sydlige område er til-sluttet det offentlige spildevandssystem ved to tilslutninger i Ringvejen. Kloakoversigtskort over det sydlige område af Amtssygehuset i Glostrup med placering af syrebrønde, fedtudskil-lere, og to af de tre brønde hvorfra prøver er udtaget til de indledende analyser er vedlagt som bilag 2. Det nordlige område er separatkloakeret. Spildevand fra det nordlige område er tilsluttet det offentlige spildevandssystem i Kindebjergvej og sydvest for det nordlige område. Alt spilde-vand fra det nordlige område passerer en brønd i vendepladsen i Bakken sydvest for det nord-lige område. Regnvand fra det nordlige område er tilsluttet den offentlige regnvandsledning i Sportsvej. Kloakoversigtskort over det nordlige område af Amtssygehuset i Glostrup med pla-cering af fedtudskillere er vedlagt som bilag 3. Syd for Kindebjergvej findes 3 syrebrønde ved behandlingsbygningerne og 4 fedtudskillere ved Centralkøkkenet (bilag 2). Nord for Kindebjergvej er 3 fedtudskillere ved personalekantinen. To af disse er i drift og en er ikke i drift. (bilag 3). Beliggenheden fremgår af oversigtskortene. Disse installationer omhandles under afsnittet om Teknisk afdeling. Der er ikke etableret olie-udskillere ved parkeringspladserne i området. I september 2004 er udført indledende analyser af spildevand, der er udtaget som ugeblan-deprøver i brønde, der ligger i sygehusets spildevandssystem umiddelbart inden tilslutningerne til det offentlige spildevandssystem. Af oversigtskortet (bilag 1) fremgår hvor prøverne er ud-taget. Oversigt over analyseresultaterne er vedlagt som bilag 4. Langt den største del af spildevandet fra Amtssygehuset i Glostrup er sanitært spildevand. Mængden af vand, der anvendes til rengøring, vask, opvask, blødt vand til laboratorieformål og vask af senge m.v. er ikke opgjort særskilt.

Medicin, som skal kasseres, hældes ikke i kloakken, men opsamles og bortskaffes til destruk-tion. Amtssygehuset i Glostrups miljøkoordinator har været kontaktperson i forbindelse med udar-bejdelsen af tilslutningstilladelsen. Indhentning af informationer og diskussioner om tilladelsen er i stor udstrækning foregået mellem Glostrup Kommune og miljøkoordinatoren, som har ind-draget interne konsulenter og afdelingslederne på de enkelte afdelinger i arbejdet. General vurdering Spildevandsmængden vurderes at være på niveau med vandforbruget (ca. 90 - 95.000 m3 /år) og jævnt fordelt over døgnet og året. 90-95.000 m3 /år er eksklusiv overfladeafstrømning. I september 2004 er udført indledende analyser af spildevandsprøver, der er udtaget som ugeblandeprøver i brønde, der ligger i kloaksystem umiddelbart inden tilslutningerne til det offentlige spildevandssystem. Prøverne er udtaget fra ”samlebrønd ved parkeringsplads”, fra ”Samlebrønd græsplæne” og fra ”Samlebrønd vendeplads” på Amtssygehuset i Glostrup. Alt sygehusets spildevand passerer en af de tre samlebrønde inden udledning til det offentlige kloaksystem. Spildevandsprøverne er udtaget tidsproportionalt med 2 delprøver i timen. Der er bestemt sus-penderet stof på alle døgnprøverne, og der er i de tre blandeprøver analyseret for BI5

(biologisk iltforbrug), COD (kemisk iltforbrug), nitrogen-total, phosfor-total, chlorid, nitrifikationshæmning af aktiv slam fra Spildevandscenter Avedøre, bly, cadmium, kobber, nikkel, zink, kviksølv-total, phthalater og adipater (DEHP). I ”Koordineret kortlægning og regulering af sygehuse og laboratorier DHI Institut for vand og miljø 2000” koncentrerer man sig om at finde måder at begrænse udledning af kviksølv (Hg), cadmium (Cd), LAS (linær alkylbenzensulfonat) og DEHP (di(2-ethylhexyl)phthalat fra sygehuses spildevand. Resultaterne fra de indledende analyser af ugeblandeprøver af spildevandet fra Amtssygehuset i Glostrup viste, at indholdet af cadmium, kviksølv, kobber, nikkel, bly og zink var under eller på niveau med grænseværdierne for de respektive parametre. I en af prøverne var indholdet af chlorid på niveau med grænseværdien. Prøverne viste alle indhold af DEHP over den tilsigtede grænseværdi på 7 mikrogram/l. To af de tre prøver viste BI5 og COD på niveau med almindeligt husspildevand og et COD/BI5 forhold på mindre end 3. En af prøverne viste BI5 og COD på væsentlig højere niveau, men dog indenfor den variation, der kan forekomme i husspildevand. COD/BI5 forholdet i denne prøve var på 3,2 , hvilket er indikation på, at en relativ stor andel af de organiske stoffer i spildevandet i prøven er langsomt omsættelige stoffer. De tre prøver viste nitrifikationshæmning af aktiv slam fra Spildevandscenter Avedøre på mindre end 20 %. Analyseresultaterne skal dog ses i sammenhæng med, at de enkelte afdelingers processpildevand har været udsat for stor fortynding inden prøvetagning. Ingen af de udvalgte afdelinger angiver, at de udleder tungmetaller. Det vides derfor ikke, hvordan tungmetallerne ender i spildevandet. Nikkel kan afgives fra vandhaner/-installationer. Kobber kan afgives fra vandrør, specielt hvis rørene bliver udsat for korrosive stoffer eller ved galvaniske processer. Cadmium følger ofte zink. Kviksølv, der evt. tidligere er spildt i afløbssy-stemet, kan ligge i vandlåsene. Kviksølvet vil i så fald langsomt blive skyllet ud af vandlåsene og kan bidrage til kviksølvindholdet i spildevandet i flere år efter, at anvendelsen af kviksølv er udfaset. En undersøgelse af vandlåsene vil kunne afgøre, om det er forklaringen. Glostrup Kommune vil på den baggrund stille vilkår om, at Amtssygehuset udarbejder en plan for kildeopsporing af kviksølv og efterfølgende eliminere kilderne. Cadmium, kobber, nikkel, bly og zink kan muligvis spores til enkelte afdelinger. Glostrup Kommune vil derfor tillige stille vilkår om, at Amtssygehuset udarbejder en plan for kildeop-

sporing af cadmium, kobber, nikkel, bly og zink og efterfølgende eliminere kilderne, hvis det er teknisk/økonomisk muligt. Ved de tre udledninger til offentlig kloak vil der være behov for at fortsætte målingerne af tungmetaller, mhp. at følge udviklingen og se om tiltagene, der følger af handlingsplanerne har den tilsigtede virkning. Kemikaliedatabasen kan være en anden metode til at spore metallerne. Databasen giver et overblik over typer af stoffer der anvendes, men ikke mængder. Fokus på håndtering af kemikalier kan forhindre, at uønskede stoffer skylles ud i afløbet. Glo-strup Kommune vil stille vilkår om, at der i de afdelinger, hvor der håndteres kemikalier, der skal bortskaffes som farligt affald, kan redegøres for procedurer, der sikre, at kemikalierne ikke ledes til kloak i stedet for til slumpeflasker. Nitrifikationshæmning er en god indikator for problematiske stoffer. Rensningsanlæggets mest følsomme organismer er dem, som udfører nitrifikationen. Hvis spildevandet indeholder stoffer, som hæmmer de nitrificerende mikroorganismer, vil det være et betydeligt problem for rens-ningsanlægget. Nitrifikationshæmning var en del af måleprogrammet i den ovennævnte prøvetagning. Sygehu-sets samlede spildevand viste som sagt ingen alvorlig nitrifikationshæmning. Analyser for nitrifikationshæmning anvendes til at spore giftige stoffer, herunder metallerne, og eventuelle synergieffekter, hvorfor Glostrup Kommune vil stille vilkår om analyser for nitrifi-kationshæmning på udvalgte steder. Visse afdelinger udleder stoffer, som man allerede ved har en nitrifikationshæmmende effekt, uden at det samlede spildevand fra de respektive afde-linger nødvendigvis har det. Det sanitære spildevand fra sygehuset vil indeholde medicinrester fra urin og fæces. En del af medicinen vil passere uforandret igennem kroppen, mens en anden del omdannes og udskilles som nedbrydningsprodukter. På nuværende tidspunkt vil det være meget vanskeligt at måle for de mange stoffer og nedbrydningsprodukter, som udledes med det sanitære spildevand / Miljøprojekt nr. 661 ”Litteraturudredning vedrørende human medicin i miljøet” 2002. Når man har bedre analysemetoder til medicinsk aktive stoffer og kender mere til nedbrydningsproduk-terne, vil det være relevant at undersøge problemet nærmere og eventuelt revidere vilkårene. Målingerne af spildevandet fra Amtssygehuset i Glostrup viste et indhold af DEHP (di(2-ethyl-hexyl)phthalat) på hhv. 8,4 µg/l, 14 µg/l og 21 µg/l. DEHP er et blødgøringsmiddel til pvc-plast, og kan være hormonforstyrrende. Hvis gulvene er fremstillet af plastmaterialer kan DEHP stamme fra gulvvask. Plastslanger, som anvendes på hospitaler, indeholder ofte DEHP. Det er relevant at stille vilkår om, at Amtssygehuset substituerer de spildevandsrelevante DEHP-holdige genstande i takt med, at den teknologiske udvikling gør det muligt indenfor overkommelige økonomiske rammer. Der er ikke udført analyserer for LAS (linære alkylbenzensulfonater). LAS er en del af tensi-derne i de anvendte rengøringsmidler. Nogle fabrikanter af rengøringsmidler oplyser ikke hvilke typer tensider, der anvendes i produkterne. Patienterne kan også medbringe shampoo og lignende, som indeholder LAS. Spildevandsvejledningen indeholder krav til udledning af LAS og DEHP. Det vil derfor være re-levant at stille vilkår om gennemførelse af analyser for indholdet af disse parametre i spilde-vandet, for at følge udviklingen i udledningen og for at se om de tilsigtede grænseværdierne overholdes.

Den generelle grænseværdi for temperatur skal overholdes i det samlede udløb. Temperaturen skal holdes under 50 0C, da høje temperaturer får flygtige stoffer til at fordampe til fare for kloakarbejdere. Der vil blive stillet krav til indholdet af fedt og suspenderet stof i udledningen til offentlig kloak, da for meget fedt og suspenderet stof vil tilstoppe de offentlige kloakker. Ligeledes vil der blive fastsat krav til pH, sulfat og chlorid i udledningen til offentlig kloak for at undgå korrosion af kloakrørene. Beskrivelse af Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling Afdelingen udfører undersøgelser af patienters indre ved billeddiagnostik. Afdelingen består af to sektioner:

• Isotopsektionen, rum VB 216A, 05 233, 05 238 og 05 239. • Kemisektionen, rum 05 232, 05 235.

Isotopsektionen Sektionen anvender radioaktive isotoper til billeddiagnostik. Den isotop, der hovedsageligt an-vendes, er Technetium 99. Fordelen ved denne isotop er, at β-partiklen udsendes inde i en ge-nerator, og patienten modtager kun γ -stråler. Isotopens halveringstid er 6 timer. Affaldet henstilles til henfald, og når strålingen er i niveau med baggrundsstrålingen, bortskaffes det som Z-affald. I Rum VB 216A, Isotoprummet, hvor Technetium 99 anvendes, findes et separat afløb til ra-dioaktivitet, men afløbet anvendes ikke. Spild overføres til en beholder, og sættes til henfald. Derefter bortskaffes det som kemisk Z-affald til Kommunekemi. I Rum 05 233, Ioderingsrummet, arbejdes med I-125 isotopen. Affald herfra sættes til henfald og bortskaffes som kemisk Z-affald til Kommunekemi. Små mængder af isotopen hældes i kloak. Baggrunden for kontrolprocedurer er Bekendtgørelse nr. 954 fra Sundhedsministeriet. Iflg. bekendtgørelsens bilag 8 afsnit 3.2.1 kan vandige opløsninger af I-125 bortskaffes via et normalt afløb, såfremt den maksimale aktivitetsmængde ikke overskrider 5MBq/md. (pr. tilla-delse), da I-125 tilhører toksicitetsgruppe 2. Amtssygehuset i Glostrups setup er designet efter, at de maksimalt hælder 5 liter flydende I-125 affald ud om måneden, og at disse 5 liter maksimalt indeholder 2,5MBq. I de sidste 3 år er der i alt foretaget 19 udledninger til kloak hver på maksimalt 5 liter (i gen-nemsnit svarende til 19/36 x 5 l/md.= 2,6 l/md.) Den højeste aktivitetsmængde pr. udledning i perioden har været ca. 0,2MBq og den gennemsnitlige er ca. 0,1 MBq. Rum 05 238. Herfra er ingen udledning til kloak. Radioaktivt affald overføres til beholder i rum 05 233 og sættes derfra til henfald. Afløbet i stinkskabet skal være der, men det anvendes alene til vandsug. Rum 05 239: Herfra er ingen udledning til kloak. Radioaktivt affald overføres til beholder i rum 05 233 og sættes derfra til henfald. Afløbet i stinkskabet skal være der, men det anvendes alene til vandsug. Der er en særlig procedure ved spild af radioaktivt materiale, hvor der renses med vand, sprit og kaliumiodid. Udstyret rengøres hvert andet år ved en særlig procedure. Afdelingen er underlagt kontrol af Institut for Strålehygiejne, som hører under Sundhedsstyrelsen. Diverse arbejdsredskaber vaskes af i en opvaskemaskine. Der er en udvidelse af afdelingen i gang, men det vil ikke influere på spildevandsmængden eller spildevandssammensætningen.

Kemisektionen Rum 05 232 og rum 05 235: Herfra er ingen udledning til kloak. Alt affald/spild opsamles i plastikdunke og bortskaffes som kemisk H- eller Z-affald til Kommunekemi. Afløbene i stink-skabene skal være der, men de anvendes alene til vandsug. Vurdering af Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling Indholdsstoffer i spildevandet fra Klinisk Fysiologisk/Nuclearmedicinsk Afdeling. Produkt

Indhold af kemiske stoffer

Udledning pr. år

Vurdering/grænseværdi jf. 1)

Ethanol/sprit Yderst be-

grænsede mængder

Liste C

Kaliumiodid Yderst be-grænsede mængder

Sumatox Power 10 liter Iod og Technetium 99

I-125 Underlagt kontrol af Insti-tut For Strålehygiejnes

Fejlprodukter og rester af radioaktivt materiale sættes til henfald inden det bortskaffes som Z affald eller ledes til kloak. Det burde være uproblematisk, da isotopens halveringstid er 6 ti-mer, og strålingen er i niveau med baggrundsstrålingen. Institut for strålehygiejne stiller kra-vene til de radioaktive materialer. Afdelingen er underlagt kontrol af Institut For Strålehygiej-nes og Glostrup Kommune vil derfor ikke stille krav til disse stoffer. Sprit er et liste C-stof, hvilket ifølge Spildevandsvejledningen /Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrel-sen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg” 2002/ betyder, at det ikke er problematisk i mindre mængder. Kaliumiodid vurderes ikke at være skadeligt for rensningsanlægget. Fra opvaskemaskinen udledes ca. 10 l/år opvaskemiddel, der pga. den begrænsede mængde ikke er særskilt vurderet. Beskrivelse af Klinisk Biokemisk Afdeling Afdelingen udfører analyser på blod, serum, spinalvæske, urin m.v., farver præparater og ud-fører DNA-tests. Afdelingen består af følgende sektioner:

• Biokemi, rum ØB 201 og ØB 243 • Immunologi, rum ØB 202 • Hæmatologi, rum ØB 212 • Koagulation, rum ØB 242 • Farmakologi, rum ØB 215 • Forskning, rum ØB 216, ØB 249, ØB 247, ØB 248 og ØB 245 • Vaskerum, rum ØB 214

Rum ØB 201: Analyserne er baseret på tørstofkemi, og der udledes intet til kloaksyste-met.(Vitros). Sprit i lokalet anvendes udelukkende til aftørring af borde. Rum ØB 243: Her anvendes vådkemi, hvor skyllevandet, som er destilleret vand, udledes i kloak i en mængde af 5 liter daglig, indeholdende ½ ml serum og 4 ml reagens bestående af kanin-antistoffer og 5% natriumhydroxyd svarende til daglig udledning af 0,2 ml natriumhydroxyd. Øvrigt spild bortskaffes som klinisk risikoaffald. (KoneLab) Rum ØB 202: Spildbeholder hældes i kloak, maksimalt 1 liter daglig indeholdende kaninanti-stoffer/ -antigener, uskadelige buffere uden mærkning. To af reagenserne indeholder natrium-hydroxid/ kaliumcyanid i koncentrationer mindre end 1 g/l. Daglig forbrug af disse reagenser er 12½ ml, svarende til daglig udledning af mindre end 12½ mikrogram natriumhydro-xyd/kaliumcyanid. Der ud over udledes natriumazid svarende til max 3 mg daglig. (Immulite 2500). Reagens indeholdende kaliumhydroxyd udledes i en daglig mængde på ca. 300 mg (Elecsys 1010). Rum ØB 212: Her udledes dagligt til kloak mindre end 50 mikrogram natriumhydroxyd, 0,3 ml formaldehyd, 0,5 ml hypoklorit, 50 mikrogram kaliumhydroxyd og 5 ml ethanol. (Cell Dyn 4000 analyseapparat). Her udledes tillige daglig af 1 ml saltsyre, 0,25 ml antistoffer i buffere og 0,1 ml natriumazid. (Delfia analyseapparat). Andet affald bortskaffes som klinisk risiko af-fald. Rum ØB 242: Små mængder rensevæske hældes i kloak svarende til daglig udledning af 0,1 ml natriumhypoklorit. (ACL 9000 analyseapparat). Rum ØB 215: Al affald bortskaffes som H-affald til Kommunekemi. (Hitachi analyseapparat). Tidligere udledning af svovlsyre er stoppet, da analysen er nedlagt. Rum ØB 216, ØB 249,ØB 247, ØB 248 og ØB 245: Al affald bortskaffes som klinisk risikoaffald eller H-affald. I rum ØB 248 arbejdes med celleopformering og næringssalte. Herfra er ingen udledning til kloak. Al affald bortskaffes som klinisk risiko affald. Rum ØB 214: Vaskerum med KEN opvaskemaskine. Automatisk dosering af Suma med enzym opvaskemiddel. Daglig udledning ca. 80 ml opvaskemiddel. Vandforbruget i afdelingen er ikke særskilt målt. Med henblik på at sikre, at kemikaliet hældes i slumpeflasker og ikke udledes med spildevan-det er alle vaske i afdelingen mærket med hvad der må og ikke må udledes. Afdelingen har udarbejdet en vejledning i håndtering af affald, herunder klinisk risikoaffald. Afdelingen er i gang med at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger for alle arbejdspladserne, der også beskriver hvordan kemikalier bortskaffes. I det omfang disse ikke er udarbejdet, an-vendes analyseforskrifterne, hvor bortskaffelse også er beskrevet. Vurdering af Klinisk Biokemisk Afdeling Indholdsstoffer i spildevandet fra Klinisk Biokemisk Afdeling. Produkt

Indhold af kemiske stoffer

Udled-ning pr. dag

Vurdering/grænseværdi jf. 1)

Reagenser Natriumhydroxid/kaliumhydro-xid

< 1 ml / 6,5<pH <9

Kaliumcyanid <12 µg /Total cyanid: 1 mg/l 1) Natriumazid 3 mg R50/53 2)

Formaldehyd 0,3 ml Liste A 1) Hypochlorit 0,5 ml Liste C* 1) Ethanol 5 ml Liste C 1) Suma med en-zym

80 ml Ikke vurderet

Nitrifikationshæmning ved 200ml/l

/< 20 % 1)

1) Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002. * Kan evt. blive omklassificeret. 2) Meget giftig for organismer, der lever i vand (R50). Kan forårsage uønskede langtidsvirk-ninger i vandmiljøet (R53) jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2005 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Det spildevand, der ledes til kloak fra afdelingen, er hovedsageligt almindeligt sanitært spilde-vand og meget små mængder problematiske stoffer fra reagenser. Det forventes ikke, at afde-lingen overskrider grænseværdien for nitrifikationshæmning. Det vurderes relevant at stille vilkår om en indledningsvis analyse for nitrifikationshæmning af afdelingens spildevand. Såfremt nitrifikationshæmning < 20 % skal fremadrettet alene udtages prøver til analyse på anmodning fra Glostrup Kommune. Beskrivelse af Radiologisk Afdeling (Røntgen) Radiologisk Afdeling udfører skanninger, røntgenoptagelser og ultralydsundersøgelser. Afdelin-gen har 9 nyere apparater, der anvender digitalt teknik og ét apparat til mammografi, der an-vender traditionel teknologi. Billederne til mammografi kræver bedre kvalitet, end der umid-delbart kan opnås med det digitale udstyr, der er på markedet på nuværende tidspunkt. Der-udover er en evt. udskiftning også afhængig af afdelingens økonomi. I afdelingen anvendes ca. 1.250 l fikser og ca. 1.250 l fremkaldervæske om året i forbindelse med fremkaldelse af mammografi-røntgenfilm. Afdelingen anvender skønnet ca. 5.000 m2 røntgenfilm om året. Brugt fixer- og fremkaldervæske opsamles og afhentes af firmaet Foxdal. Skyllevandet fra fremkaldermaskinen ledes til kloak. Mængden at skyllevand herfra er skønnet til ca. 10 m3/år. Tabet af fikser og fremkaldervæske fra afledning til kloak i forbindelse med, at film fra mam-mografien skylles for overskydende fixer og fremkalder, fra fordampning og almindeligt spild er ikke opgjort. Det vides således ikke hvor meget fixer, fremkaldervæske og sølv mv. fra fil-mene, der ledes til kloak med skyllevandet. Der udføres servicetjek på fremkaldermaskinen 4 gange om året og nødvendig reparationer og vedligeholdelse udføres. I forbindelse med ultralydsundersøgelser anvendes formaldehydfosfat stødpude 25%. Formal-dehyd-fosfat omhældes i stinkskab i Kirurgisk Afdeling til beholdere til præparater. Der fore-kommer herved intet spild til kloak. Beholdere med formaldehydfosfat sendes til patologerne, der sørger for bortskaffelse af formaldehydfosfat som H-affald. Chlorhexidin anvendes til desinfektion af hud og i mindre omfang til desinfektion af meget små emner. Afdelingen vurderer, at det i væsentlig grad ville besværliggøre procedurerne, hvis de få ml chlorhexidinsprit, der anvendes af gangen, skulle opsamles. Ved hver udledning udledes få ml 0,5 % chlorhexidinsprit og den skønnede maksimal udledning på 2 liter/år. Hospitalssprit anvendes i afdelingen til rensning af lejer og instrumenter.

Patienterne behandles ofte med kontraststoffer såsom bariumsulfat og iodforbindelser. Disse stoffer ender i spildevandet efter patienternes toiletbesøg. Stofferne vil derfor findes i det sa-nitære spildevand fra sygehuset eller patientens bolig. I Radiologisk Afdeling anvendes: Rum

Produktnavn

Forbrug/år

Bemærkninger/bortskaf-felse

Alle Chlorhexidin 0,1%+0,2% Tilføres ikke kloak 1)

Alle Chlorhexidin 0,5% (Skønnet mængde)

24 l Der udledes max 2 l/år

Alle Hospitalssprit (rensning af lejer og instrumenter. Skønnet mængde)

120 l

Tilføres ikke kloak 1) (Liste C)

Ultralyd Brintoverilte 3% (Skønnet mængde)

0,5 l Tilføres ikke kloak 1)

Alle Hånddesinfektion Tilføres ikke kloak

Ultralyd Formaldehydfosfat stødpude 25% 5 l Bortskaffes som H-affald af patologerne.2)

Fremkal-dermaskine

Fremkalder G138 I 1250 l Afhentes af Foxdal/ Skyllevand til kloak

Fremkal-dermaskine

Fixer G334 i 1250 l Afhentes af Foxdal/ Skyllevand til kloak

1) Ender i klude, der bortskaffes som affald. 2) Formaldehydfosfat er uønsket i spildevand. Vurdering af Radiologisk Afdeling (Røntgen) Indholdsstoffer i spildevandet fra Radiologisk Afdeling. Produkt

Indhold af kemiske stoffer

Udled-ning pr. år

Vurdering/grænseværdi jf. 1)

Overslæb af Fremkalder G138 I

Diethylenglycol, 1-5%

Ukendt

Liste C * 1)

Kaliumcarbonat 1-5% Ukendt Hydroquinon 1-5% Ukendt R40/Liste A 1) 1-Phenyl-3-Pyrazolidon 0,1-

0,5% Ukendt R51/53/Liste B 1) 2)

Kaliumsulfit 5-10% Ukendt Kaliumacetat 1-5% Ukendt

Glutaraldehyd kaliumbisulfid 1-10%

Ukendt

På Miljøstyrelsens ”Liste over uønskede stoffer”.

EDTA natriumsalt 0,1-0,5% Ukendt Liste B*/2000 µg/l Eddikesyre Ukendt Kan påvirke pH/ 6,5<pH

<9 Overslæb af fixer G334 i

Natriumsulfit 0,5-1 %

Ukendt

Eddikesyre 0,5-1 % Ukendt Kan påvirke pH/ 6,5<pH <9

Ammoniumthiosulfat 10-20 % Ukendt /Sulfat: 500 mg/l Natriumacetat 0,5-1 % Ukendt

Aluminiumsulfat Ukendt /Sulfat: 500 mg/l Citronsyre Ukendt /Liste C /6,5<pH <9 Film Sølv Ukendt /250 µg/l Desinfektion Chlorhexidin < 400

mg/år Bakteriedræbende. Ingen oplysninger om nedbryde-lighed.

1)Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002 * Iht. vejledningen kan stoffet eventuelt blive omklassificeret, når der foreligger yderligere oplysninger. Iht. vejledningens s31 bør et R40 mærket stof klassificeres som liste A 2) Giftig for organismer, der lever i vand (R51). Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet (R53) jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2005 om klassifice-ring, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Digitalt udstyr har indenfor de seneste år i vid udstrækning erstattet traditionelle fremkalder-maskinerne i afdelingen. Dermed er mængden af skyllevand, der afledes til kloak fra fremkal-deprocesserne reduceret væsentligt. Denne udvikling er et godt eksempel på anvendelse af renere teknologi. Det er formentligt et spørgsmål om tid inden den sidste fremkaldermaskine med traditionel teknologi udskiftes med et digitalt apparatur. Røntgenfilm indeholder i størrelsesorden 8-10 g sølv/m2 (Bisgaard/Agfa Gevaert A/S 20.7.2005). En del af sølvet fra filmene vaskes af filmen i fremkaldeprocessen, og der vil være et vist overslæb af bl.a. sølv, fremkalder og fixer til skyllevandet, der ledes til kloak. Størrelsen af overslæbet afhænger bl.a. af hvilken type fremkaldemaskine, der anvendes, og af fremkal-dermaskinens vedligeholdelsesstand. Under besigtigelse på afdelingen den 13.7.2005 konstateredes en udfældning på kloakristen ved afdelingens eneste fremkaldermaskinen. På risten til afløbet fra fremkaldermaskinen lå en håndstor masse, der var blå på overfladen og sort umiddelbart under det blå lag. Der er for-mentlig tale om udfældede sølvforbindelser, farvestoffer og diverse film fra røntgenfilmen m.v. EDTA hører til på liste B, som indeholder de stoffer der så vidt muligt skal begrænses og græn-seværdien skal overholdes. Glutaraldehyd (glutaral eller 1,5-pentadial) er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Listen skal forstås som en opfordring til virksomhederne om at be-grænse eller udfase de nævnte stoffer. Stoffet er meget giftigt for miljøet. 1-Phenyl-3-Pyrazoli-don er i sikkerhedsdatabladet mærket med risikosætningerne R51/53. Giftig for organismer, der lever i vand (R51) og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet (R53) jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2005 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Diethylenglycol hører til på liste C, som indeholder de stoffer der er mindst problematiske af listestofferne. Hydroquinon er et R40 mærket stof , der iht. vejledningens (11/2002) s31 bør klassificeres som liste A stof. Eddikesyre, citronsyre og sulfat/sulfit, der under iltfattige forhold omdannes til korrosivt svovl-brinte, kan skade kloakkerne. Grænseværdierne for pH og sulfat i spildevandet skal derfor overholdes. Det skønnes at grænseværdierne kan overholdes. Kaliumcarbonat, kaliumacetat og natriumacetat vil ikke påvirke kloakkerne, renseanlægget eller recipienten negativt. Samlet set vurderes det relevant, at stille vilkår om jævnlig kontrol med maskinens vedlige-holdelsesstand og om sikring af, at overslæbet af fremkalder, fixer, sølv m.v. til stadighed er mindst mulig. Det vurderes tillige relevant at stille vilkår om, at undersøge mulighederne for og omkostningerne ved etablering af fældning af skyllevandet inden udledning til kloak og om at etablere fældning, såfremt det er praktisk muligt og ikke ude af proportion økonomisk.

Chlorhexidin er et desinficerende stof, der virker dræbende på de fleste bakterier. I større mængder kan det derfor have negativ virkning på rensningsanlæggets funktion. Hjælpestof-ferne er eddikesyre og natriumacetat. Chlorhexidin er ikke opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer eller vurderet Miljøstyrelsens spildevandsvejledning. Der foreligger ikke op-lysninger Chlorhexidins nedbrydelighed. Der udledes årligt ca. 2 liter 0,5% Chlorhexidin ~ 400 mg chlorhexidin til kloakken om året. Samlet set vurderes der ikke at være grundlag for at stille særskilte vilkår i tilslutningstilladelsen om de forholdsvis små udledte mængder chlorhe-xidin. Beskrivelse af Rengøringsafdelingen Rengøringsafdelingen gør rent på alle afdelinger på sygehuset bortset fra Sengeredningscen-tralen, Linneddepotet og Centralkøkkenet. Rengøringsafdelingen anvender rengøringsmaskiner til store gulvflader. Der er automatisk do-sering af vand og rengøringsmiddel til rengøringsmaskinerne. Rengøringsmaskinerne er 14 stk. Taski Gulvmaskiner fra JohnsonDiversey, 4 stk. Comac Gulvmaskiner fra EcoLab og 2 stk. do-seringsanlæg til gulvmaskinerne. Maskinerne gør gulvene våde, hvorefter vandet suges op. Efter endt arbejdsdag tømmes maskinerne for snavset vand med rengøringsmiddel. I stort set alle rengøringsrum på Amtssygehuset i Glostrup (60-70 stk.) er der i løbet af de sid-ste par år installeret et apparat til automatisk dosering af vand blandet med automatisk dose-rede rengøringsmidler. Doseringsapparaterne kan indstille til en ønskede fugtighed med et be-stemt rengøringsmiddel af netop det antal klude den enkelte skal bruge til et bestemt formål. Efter brug af kludene vaskes de i Linneddepotets vaskeri (se under Transport og Forsyningsaf-delingen). Doseringsanlæggene virker vandbesparende og forhindrer overforbrug af vand og rengøringsmidler. Der er praktisk talt ikke vand tilovers, når arbejdsdagen er overstået. Det betyder, at der ledes minimale mængder rengøringsmidler til kloak ved disse rengøringspro-cesser. Den samlede mængde vand, der anvendes til rengøring, kan ikke opgøres. Aftørring af senge og vogne/borde og rengøring af inventar på operationsstuer m.v. sker med fugtige klude (Quick and Clean), der er specielt udviklet til formålet. Kludene kasseres efter brug. Der forekommer således ikke spildevand fra disse arbejdsprocesser. Sengeredningscen-tralen står for den mere grundige rengøring af senge og madrasser (se under Transport og Forsyningsafdelingen). Støvaftørring af gulve foretages med en anden type specielt udviklede olieret klude (Masslin klude). Disse klude kasseres ligeledes efter brug. Rengøringsgruppen H6 har en vaskemaskine i kælderen i Ringvejsblokken, hvor gruppen va-sker deres egne mopper og Ringvejsblokkens gardiner. Rengøringsafdelingen desinficerer ikke længere med hospitalssprit eller andre desinfektions-midler i den almindelige rengøring. Hospitalssprit anvendes alene efter henstilling/meddelelse fra Hygiejnesygeplejersken til speciel rengøring, f.eks. ved forekomst af maveinfektioner m.v. Hospitalssprit til disse specielle formål indkøbes af den enkelte afdeling. Overskydende hospi-talssprit fra disse rengøringsprocesser sidder i klude, der sendes til vask hos Linnedfunktionen. Rengøringsafdelingen arbejder systematisk med at udvikle metoder til mindskelse af miljøbe-lastningen og forbedring af arbejdsmiljøet for de ansatte. Rengøringsafdelingen stiller miljø og arbejdsmiljømæssige krav til produkter, der leveres af leverandører af rengøringsmidler og afdelingen stiller miljømæssige krav til emballager. Derudover deltager afdelingen i udviklings-arbejder, og afdelingen er fra 2005 begyndt at registrere alle indkøb af rengøringsmidler elek-tronisk, så udviklingen af forbruget løbende kan følges. Følgende rengøringsmidler anvendes nu af Rengøringsafdelingen:

Anvendelse Produktnavn Forbrug i 2004

Bemærkninger/ bortskaffelse

Afkalkning Eddike 4,8 % 1450 l

Afkalkning af kaffemaskiner Melitta Afkalk 206 l

Antistat behandling af tæpper og tekstiler Taski Antistat

Ikke til kloak 4)

Desinfektionsmiddel Hospitalssprit 70 % 1) 3)

Fosfatfri solovaskemiddel (tøj) Eltra Extra 4)

Glasrens Rapid D6 3)

Grundrengøring Perborén 833 kg Gulvvask Neomat C (Maxi C) 1634 kg Gulvvask Sæbespåner. 0 kg

Udgår 2) Kalkfjerner Into Action Clean 340 kg Lugtfjerner Taski Urinalblok

4)

Opvask manuel Danopol Clean 399 l Pletfjerner Acetone

3) 4)

Pletfjerner Mineralsk Terpentin 3) 4)

Pletfjerner Rense Benzin 3) 4)

Pletfjerner Salmiakspiritus 8% 3) 4)

Porefylder til porøse gulvtyper Taski H16 3) 4)

Sanitetsrengøring

Kristalin Action Clean 348 kg

Skumdæmpningsmiddel Taski TR 104 144 kg Skyllemiddel Skyllemiddel < 5 l

4) Toiletrens Citrin 1596 l Træbeskyttelses olie Teakolie 3) 4) Tyggegummifjerner Tyggegummi Fjerner 3) 4) Tæpperens til sprayekstraktion Taski TR 103 < 5 kg Skønnet 4) 5) Universal vaskemiddel (tøj) Persilit 18 kg Universalmiddel Brial Action Clean 600 kg

Vaskepolish og -plejemiddel Taski Topshine 3) 4)

Rengøringsmidler markeret med , er de midler der dagligt må anvendes til rengøring. Øvrige midler på oversigten kan rekvireres via områdelederen til løsning af specialopgaver. 1 ) Der indkøbes ikke hospitalssprit. Hospitalssprit anvendes alene efter henstilling/meddelelse fra Hygiejnesygeplejersken til specielrengøring, f.eks. ved maveinfektioner. Hospitalssprit til det formål indkøbes af den enkelte afdeling. Overskydende hospitalssprit fra disse rengørings-processer sidder i klude, der sendes til vask hos Linnedfunktionen. 2) Sæbespåner til gulvvask er på vej til at udgå. 3) Overskydende midler fra rengøringsprocesser hvor midlet anvendes sidder i klude, der sen-des til vask hos Linnedfunktionen. 4) Anvendes i yderst begrænset omfang til specielle opgaver 5) En meget lille del af det anvendte ender i kloakken. Vurdering af Rengøringsafdelingen Kemiske stoffer i spildevandet fra Rengøringsafdelingens aktiviteter:

Produkt Indhold af kemiske stoffer

Maksimal udledning

pr. år (l/kg) Vurdering/grænseværdi

Afkalker Eddikesyre 4,8 %

1450 Liste C 1) / pH 6,5-9 Melitta Afkalk Fosforsyre 15-20 % 206 /6,5<pH <9 Farve

Perborén

De organiske stoffer er ulti-mativt let nedbrydelige 2)

Fosfater > 30 % >250 Liste C 1+2) Natriumkarbonater 15-30 % 250

Natriumperborat 5-15%

125

Skadelig over for vandle-vende organismer. Ikke let nedbrydelig. Liste B 1 vurde-

ring) Anioniske tensider 15-30 % 250 Liste C 1+2) Nonioniske tensider, < 5 % < 42 Liste C 1+2) Alkylbenzensulfonat 5-15 % 125 Liste C 1+2) Alkoholethoxylat 1-5 % 41 Liste C 1+2) Neomat C (Maxi C)

De organiske stoffer er ulti-mativt let nedbrydelige 2)

Nonioniske tensider 5-15 % 245 Liste C 1+2) Sæbe < 5 % 82 Liste C 1+2) Fedtalkoholalkoxylat 1-5 % 82 Liste C 1+2) 2-propanol 1-5-% 82 Liste C 1+2) Monophenylglykol 1-5 % 82 Liste C 1+2) Fedtalkoholetoxylat 1-5 % 82 Liste C 1+2)

Into Action Clean De organiske stoffer er ulti-mativt let nedbrydelige 2)

Nonioniske tensider 5-15 % 51 Liste C 1+2) Fosforsyre 15-30 % 102 /6,5<pH <9 Alkoholethoxylat 5 -15 % 51 Liste C 1+2) Citronsyre 5-15 % 51 Liste C 1+2) / 6,5<pH <9

Danopol Clean De organiske stoffer er ulti-

mativt let nedbrydelige 2) Anioniske tensider 5-15 % Liste C 1+2)

Amfotære og nonioniske ten-sider, konserveringsmiddel/ Natriumhydroxymethylglycinat < 5%

Liste C 1+2)

Kristalin Action Clean

Nonioniske tensider (Alkylpo-lyglykosid) 5-15 %

De organiske stoffer er ulti-mativt let nedbrydelige 2)

Taski TR 104

Vandig opløsning af ikke mærkningspligtige ingredien-ser.

Ingen risikosætninger for ingredienserne iflg. LBA

Citrin Fosforsyre 5-15 % 239 kg / 6,5<pH <9

Dodecylbenzensulfonsyre(LAS) 5-15%

239 kg Liste B* / 700 µg/l**

Citronsyre < 5 % 80 Liste C 1+2) / 6,5<pH <9

Taski TR 103

3) Når produktet anvendes efter dets formål, vil det iflg. leverandørbrugsanvisningen ikke forårsage skade i miljøet

Propan-2-ol < 5% Liste C 1) Nonioniske tensider 5-15 % Polycarboxylat og sæbe < 5 % Konserveringsmiddel Citrat Liste C 1)

Parfume Sædvanligvis liste B7)

Persilit (tøj)

Indeholder tensider, der er meget giftige for vandmiljøet, men dog ultimativt let ned-brydelige.

An- og nonioniske tensider 5-15 %

Fosfater 15-30 % 5 Liste C 1+2)

Fosfonater

Liste B - Svært nedbrydelig. Skadelig for vandmiljøet. 5) 7)

Enzymer

Natriumperborat 15-30 %

5

Ikke let nedbrydelig. Skadelig over for vandlevende orga-nismer.

Natriumcarbonat 15-30% 5 Alkoholethoxylat 5-15 % 3 Liste C 1+2) Fedtalkoholsulfat 1-5 % 1 Liste C 1+2)

TAED (tetraacetylethyendia-min)

Liste C* 1)

CMC (celluloseforbindelse) Liste C Parfume Sædvanligvis liste B7) Skumdæmper

Optisk hvidt Svært nedbrydeligt og ska-

deligt i vandmiljøet. 5) 7) Enzymer

Brial Action Clean

De organiske stoffer i pro-duktet er ultimativt let ned-brydelige 2)

Nonioniske tensider 15-30 % 180 Liste C 1+2) Ethanol 5-15 % 90 Liste C 1+2) Fedtalkoholethoxylat 5-15 % 90 Liste C 1+2) Alkyl polyglykosid 5-15 % 90 Liste C 1+2)

Eltra Extra 3) Tensider er ultimativt

letnedbrydelige 2)

Taski Urinalblokke 3) De organiske stoffer er

ultimativt let nedbrydelige 2)

Skyllemiddel 3) Ingen oplysninger Hospitalssprit 70 %

Ethanol 4) Liste C

Rapid D6

Propylenglycolbutylether, anioniske tensider, parfume, farve 4)

Acetone Acetone 4) Mineralsk Terpen-tin

Naphta, hydroafsvovlet tung 4) , R 51/536) Liste B

Rensebenzin Naphta, hydroafsvovlet let 4) , R 51/536) Liste B Salmiakspiritus 8 %

Ammoniak 4)

Taski H 16 2-(2-ethoxyethoxy)ethanol, 1,2-ethandiol m.v.

4)

Teakolie 4) Tyggegummifjer- 4)

ner

Taski Topshine 4) 1)Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002 * Kan evt. blive omklassificeret. **Tilsigtet grænseværdi som udtryk for det langsigtede mål for afledningen. 2) Angivet ”ultimativt let nedbrydelig” i leverandørbrugsanvisningen. 3) Ikke vurderet i detaljer, da midlet anvendes til specialopgaver og i meget begrænset om-fang. 4) Anvendes i yderst begrænset omfang til specielle opgaver. Overskydende midler fra rengø-ringsprocesser, hvor fra disse midler anvendes, sidder i klude, der sendes til vask hos Linned-funktionen og vil i et vist omfang forekomme i spildevandet fra Linnedfunktionens vaskeri. Der er ingen udledning af midlerne fra selve rengøringsprocesserne. 5) Kilde: Forbrugerstyrelsens hjemmeside: ”Svært nedbrydeligt og skadeligt i vandmiljøet.” 6) R51/53: Giftig for organismer, der lever I vand, kan forårsage langtidsvirkninger i vandmil-jøet jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2005 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. 7) Koordineret kortlægning af industri- mønt- og fællesvaskerier samt forslag til regulering af industrivaskerier DHI Institut for vand og miljø 2001 Rengøringsafdelingen arbejder systematisk med at udvikle metoder til mindskelse af miljøbe-lastningen fra rengøringsprocesserne. Afdelingen stiller således miljømæssige krav til leveran-dører af de anvendte produkter og afdelingen fokuserer til stadighed på at minimerer forbruget af rengøringsmidler og vand under hensyntagen til, at hygiejnen skal være i orden på Amtssy-gehuset. Nogle af de ovenstående stoffer, der er mærket 1) i tabellen er klassificeret som Liste C-stoffer ifølge Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002. Liste C-stoffer er let nedbrydelige og/eller ugiftige. Andre af ovenstående stoffer mærket 2) i tabellen er i leverandørbrugsanvisnin-gerne/databladene beskrevet som ultimativt let nedbrydelige. Det betyder, at stofferne hører til liste C jf. Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg” 2002. Midler der anvendes i den daglige rengøring Tensiderne og hovedparten af de øvrige organiske stoffer i de rengøringsmidler, der anvendes i den daglige rengøring, er ifølge databladene let nedbrydelige og anses derfor for at være C-stoffer. Undtagelser herfra er LAS der er et liste B-stof og optisk hvidt, der vurderes at være et listen B-stof, da de er svært nedbrydeligt og giftigt for vandlevende organismer. Liste-B stofferne bør så vidt muligt begrænses. Og grænseværdien for LAS skal søges overholdt. Natriumperborat og fosfonater er svært nedbrydeligt og skadelige for vandlevende organismer (liste B), hvorfor stofferne så vidt muligt bør begrænses. Syrerne kan ætse kloakkerne og grænseværdierne for pH i spildevandet skal derfor overholdes. Glostrup Kommune vurderer, at pH-værdierne kan overholdes. Farvestofferne og parfumerne har ingen funktion i midlernes effektivitet og kan være svært nedbrydelige og toksiske over for vandlevende organismer hvorfor disse bør minimeres. Fosfater, enzymer, natriumkarbonater og CMC, vil ikke påvirke renseanlægget væsentligt.

Midler der anvendes i meget begrænset omfang Produkterne mærket med 3) i ovenstående tabel er ikke vurderet i detaljer, da midlet anven-des til specialopgaver og i meget begrænset omfang, og da det i de fleste tilfælde fremgår af leverandørbrugsanvisningerne at de organiske stoffer eller tensiderne i produktet er ultimativt let nedbrydelige. Produkterne mærket med 4) i ovenstående tabel er produkter, der anvendes i yderst begræn-set omfang til specielle opgaver, herunder pletrensning. Overskydende midler fra rengørings-processerne, hvor fra disse midler anvendes, sidder i klude, der sendes til vask hos Linned-funktionen, og vil i et vist omfang forekomme i spildevandet fra Linnedfunktionens vaskeri. Der er ingen udledning af midlerne fra selve rengøringsprocesserne. Blandt produkterne mærket med 4) er ethanol og acetone, der er et liste C-stoffer, mineralsk terpentin og rensebenzin, der er giftigt for organismer, der lever i vand og kan forårsage uøn-skede langtidsvirkninger i vandmiljøet og salmiakspiritus 8%, der er reaktivt og formentlig vil være omdannet inden det når rensningsanlægget. Disse midler anvendes alle i meget begræn-sede mængder og alene til pletrensning og specielle formål. Rester i kludene, der ikke fordam-per undervejs, udledes med vaskevandet i Linneddepotets vaskeri. På baggrund af de foreliggende oplysninger er det relevant at stille vilkår om, at afdelingen fortsætter arbejdet med generelt at minimerer forbruget af vaske- og rengøringsmidler under hensyntagen til at hygiejnen skal være i orden. Det er tillige relevant at stille vilkår om at af-delingen til stadighed arbejdet på at substituere de anvendte midler med mindst muligt miljø-belastende midler. Beskrivelse af Transport- og Forsyningsafdelingen Transport- og Forsyningsafdelingen består af følgende sektioner, der er relevante mht. spilde-vandets sammensætning:

• Sengeredningscentralen (rensning af senge og madrasser) • Linneddepotet (Vaskeriet) • Øvrige TFA (Portørtjenesten, omstillingen, hjælpemiddels depotet, post

afd.) Afdelingen substituerer løbende de vaske- og rengøringsmidler, der anvendes, med mindre miljø- og arbejdsmiljøbelastende midler. Sengeredningenscentralen: Sengeredningscentralen rengør senge, madrasser, dyner og puder. Senge og madrasser damprenses normalt med blødt vand uden tilsætning af rengø-ringsmidler. Børnemadrasser, dyner og puder autoklaveres. Hvis damprenseren er ude af funk-tion anvendes rengøringsmidler til rengøring af sengene og madrasserne. Tidligere blev Per-boren anvendt vask af senge, men det er i dag erstattet af Økoren. Derudover anvendes fra tid til anden andre rengøringsmidler i små mængder til specielle formål. Sektionen står selv for rengøring af egne lokaler, hvortil der anvendes rengøringsmaskiner. Der er automatisk dosering af rengøringsmiddel til rengøringsmaskinerne (Taski 8000). Vandforbruget i Sengecentralen måles ikke separat. Rengøringsmidler, der anvendes i Sengeredningscentralen, og som udledes til kloak er føl-gende: Varebeskrivelse Middel Mængder/år (2004) Toiletrens Citrin 700ml 11 l Afkalker koncentreret Melita 3 l Opvaskemiddel manuel Danopol clean 17 l Skuremiddel Flydende vim 5 l

Sanitetsrengøring Økoren 155 l Linneddepotet: I Linneddepotets vaskeri vaskes sygehuspersonalets arbejdstøj, Rengørings-afdelingens mopper og klude, fiberklude der anvendes i køkkenet og snavsede dyner og puder. Alt andet vasketøj afhentes og vaskes af Institutionsvask. Linneddepotets vaskeri har 6 vaskemaskiner, og der er på alle 6 vaskemaskiner installeret pro-grammerbart doseringsanlæg. Herved afpasses/optimeres doseringen af vaskemidler til den aktuelle vask. Forbruget af vaskemidler er reduceres kraftigt efter installering af doseringsan-læggene. Vaskeriets spildevand afledes til det interne kloaksystem gennem en neutralisati-onstank på ca. 2 m3. Sektionen står selv for rengøring af egne lokaler. Vandforbruget i Linneddepotet måles ikke separat. Midler der anvendes dagligt i Linneddepotet, og midler der anvendes ind imellem er følgende: Varebeskrivelse Middel Anvendte mæng-

der i 2004 Vaskemiddel Clax Delta Free (erstatter Clax profil

Free) 560 l

Rengøringsmiddel Chromol 1 l Blegemiddel Clax sonril light 120 l Afkalker koncentreret . Taski sinkal 6 l Afkalker Eddike 4,8 % 10 l Opvaskemiddel manuel Danopol clean 5 l Skyllemiddel Clax soft conc. 5DL 50 l Vaskemiddel Clax 200 s free 50 l Øvrige TFA (Portørtjenesten, omstillingen, hjælpemiddels depotet, post afd.) Rengøringsafdelingen står for daglig rengøring her. Midler der anvendes sjældent og som ikke indgår i den daglige rengøring er følgende: Varebeskrivelse Middel Anvendte mængder i

2004 Desinfektion Sprit denatureret 93%. 2 l kalkfjerner Melita 21 l kalkfjerner Taski sinkal 2 l kalkfjerner Husholdningseddike.4,8% 10 l Opvaskemiddel manuel Danopol clean 31 l Vurdering af Transport- og Forsyningsafdelingen Kemiske stoffer i spildevandet, der udledes fra Sengeredningscentralen:

Produkt Indhold af kemiske stoffer

Maksimal udledning pr. år (l/kg) Vurdering/grænseværdi

Citrin Fosforsyre 5-15 % 1,7 / 6,5<pH <9

Dodecylbenzensulfonsyre (LAS) 5-15%

1,7 Liste B* / 700 µg/l**

Citronsyre < 5 % < 0,6 Liste C 1+2) / 6,5<pH <9 Melitta Afkalk Fosforsyre 15-20 % 0,6 /6,5<pH <9 Farve

Danopol Clean De organiske stoffer er ulti-

mativt let nedbrydelige 2) Anioniske tensider 5-15 % 6,6 Liste C 1+2)

Amfotære og nonioniske tensider, konserveringsmiddel* < 5%

0,9 Liste C 1+2)

*Natriumhydroxymethylglycinat Liste C 1+2) Vim skure-creme 20 l/år Nonionisk tensid 1-5 % Natriumcarbonat 1-5 % 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol 1-5 % Tensidlignende stof 1-5 % 1 R51/53 3) Slibemiddel < 25 % Økoren Svanemærket Kompleksdanner APB: ”Mangelfuldt undersøgt” Nonionisk tensid Anionisk tensid 1) Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002 * Iht. vejledningen kan stoffet eventuelt blive omklassificeret, når der foreligger yderligere oplysninger. **Tilsigtet grænseværdi som udtryk for det langsigtede mål for afledningen. 2) Angivet ”ultimativt let nedbrydelig” i leverandørbrugsanvisningen. 3) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2005 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter: Kemiske stoffer i spildevandet fra Linneddepotets vaskeri:

Produkt Indhold af kemiske stoffer

Maksimal udledning pr. år (l/kg) Vurdering/grænseværdi

Clax Delta Free 560 l LBA: Når produktet anvendes til dets formål, vil det ikke forårsage skade i miljøet.

Dinatrium/dikaliummetasilicat 15-30%

Fosfater 5-15% sequestrant gluconat CMC Chromol Alifatiske kulbrinter 1 l Clax sonril light 120 l LBA: Når produktet anvendes

til dets formål, vil det ikke forårsage skade i miljøet.

Hydrogenperoxid 15-30 % 36 l Taski sinkal 6 l Fosforsyre /6,5<pH <9 Citronsyre /6,5<pH <9 Nonionisk tensid Xanthangummi Farve Eddike 4,8 % 10 l /6,5<pH <9

Danopol Clean

5 l De organiske stoffer er ulti-mativt let nedbrydelige 2)

Anioniske tensider 5-15 % Liste C 1+2)

Amfotære og nonioniske tensi-der, konserveringsmiddel- Na-triumhydroxymethylglycinat < 5%

Liste C 1+2) Clax soft conc. 5DL

50 l LBA: Når produktet anvendes til dets formål, vil det ikke forårsage skade i miljøet.

fedtsyrer, C10-20 and C16-18-umættede, reaktionsprodukter med triethanolamin, di-Mesulfat-kvartenær 5- 15%

Liste C Propan-2-ol < 5 % Liste C Clax 200 S free Alkalisk vaskeforstærker 50 l /6,5<pH <9 1) Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002 **Tilsigtet grænseværdi som udtryk for det langsigtede mål for afledningen. 2) Angivet ”ultimativt let nedbrydelig” i leverandørbrugsanvisningen. R51/53: Giftig for orga-nismer, der lever I vand, kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet. Kemiske stoffer i spildevande fra øvrige TFA:

Produkt Indhold af kemiske stoffer

Maksimal udledning pr. år (l/kg) Vurdering/grænseværdi

Sprit Sprit denatureret 93%. 2 l Liste C 1) Melita 21 l Fosforsyre 15-20 % 4,2 l /6,5<pH <9 Taski sinkal 2 l Fosforsyre /6,5<pH <9 Citronsyre /6,5<pH <9 Nonionisk tensid Xanthangummi

Farve Eddike 4,8% 10 l /6,5<pH <9

Danopol Clean

31 l De organiske stoffer er ulti-mativt let nedbrydelige 2)

Anioniske tensider 5-15 % Liste C 1+2)

Amfotære og nonioniske tensider, konserveringsmiddel* < 5%

Liste C 1+2)

*Natriumhydroxymethylglycinat Liste C 1+2) 1) Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002 **Tilsigtet grænseværdi som udtryk for det langsigtede mål for afledningen. 2) Angivet ”ultimativt let nedbrydelig” i leverandørbrugsanvisningen. I vaskeriets spildevand forekommer ud over de anvendte vaskemidler rester af rengøringsmid-ler fra Rengøringsafdelingens klude og mopper. Det vurderes derfor relevant at stille vilkår om analyser for nitrifikationshæmning, pH, DEPH og LAS i afløbsvandet herfra efter, at det har passeret neutralisationstanken. Såfremt det viser sig, at de tilstræbte grænseværdier for DEPH og LAS overholder de tilstræbte grænseværdier med god margin, skal der ikke foretages yder-ligere analyser af disse parametre her. Det er ligeledes relevant at stille vilkår om analyser for nitrifikationshæmning, pH, DEPH og LAS i afløbsvandet fra sengeredningscentralen. Såfremt det viser sig, at de tilstræbte grænse-værdier for DEPH og LAS overholder de tilstræbte grænseværdier med god margin, skal der ikke foretages yderligere analyser af disse parametre her. Citrin indeholder Dodecylbenzensulfonsyre (LAS) der er et liste B stof, der skal begrænses ved bedst tilgængelig teknik, søges substitueret og den tilsigtede grænseværdi for LAS skal over-holdes. Vim Skurecreme indeholder stoffer, der er skadelige for organismer, der lever i vand og kan forårsage langtidsvirkninger i miljøet, hvorfor produktet skal anvendes mindst muligt og søges substitueret. Syrerne kan ætse kloakkerne og grænseværdierne for pH i spildevandet skal derfor overholdes. Glostrup Kommune vurderer, at pH-værdierne kan overholdes. Farvestofferne har ingen funktion i midlernes effektivitet og kan være svært nedbrydelige og toksiske over for vandlevende organismer hvorfor disse bør minimeres. Fosfater, alifatiske kulbrinter, natriumkarbonat, silikaterne, gluconat og CMC, vil ikke påvirke renseanlægget væsentligt. På baggrund af de foreliggende oplysninger er det relevant at stille vilkår om, at afdelingen fortsætter arbejdet med generelt at minimerer forbruget af vaske- og rengøringsmidler under hensyntagen til, at hygiejnen skal være i orden. Det er tillige relevant at stille vilkår om, at afdelingen til stadighed arbejdet på at substituere de anvendte midler med mindst muligt mil-jøbelastende midler. Beskrivelse af Centralkøkkenet Centralkøkkenet har varmholdt produktion af mad til patienterne på somatisk og psykiatrisk område. Personalekantinerne og cafeen har selvstændige køkkener til mindre produktioner og til anretning af maden. Tre gange om dagen bringes maden til afdelingerne i

madtransportvogne. Afdelingerne står selv for opvask af service. Centralkøkkenet står for op-vask af service fra personalekantinen i syd samt for alt produktionsopvask. Opvask for cafeen og for personalekantinen i nord foregår på de respektive lokaliteter. Opvask i Centralkøkkenet foregår i en tunnelvaskemaskine og i 2 granoldiske. Der er automa-tisk dosering af opvaskemidler til maskinerne. I personalekantinen i nord og i Cafeen doseres opvaskemidlerne ligeledes automatisk. Til al rengøring og manuel opvask i Centralkøkkenet anvendes 4 doseringsanlæg til rengø-ringsmidler og 4 skumanlæg til gulvrengøring. Siden anlæggene blev etableret for 7 år siden er de anvendte mængder rengøringsmidler halveret. Centralkøkkenet har siden 1995 arbejdet målrettet på at nedbringe miljø- og arbejdsmiljøbe-lastningen fra rengøringsmidler. Dette gøres ved at minimere forbruget af kemikalier generelt og ved at minimere forbruget af meget miljø- og arbejdsmiljøbelastende kemikalier. I det om-fang det er hygiejnisk forsvarligt, anvender Centralkøkkenet således i dag mikrofiberklude og damp i forbindelse med rengøring. Mikrofiberkludene vaskes i Linneddepotet. Centralkøkkenet har sin egen miljøpolitik. Centralkøkkenet opsamler fedtaffald i ca. 100 liters beholdere, der afhentes af fa. DAKA når beholderen er fuld. DAKA afhenter 3 gange om ugen madaffald og tager efter behov fedtaffald med. Spildevand fra Centralkøkkenet udledes til kloak via fire fedtudskillere. (Se under Teknisk Af-deling). Centralkøkkenet anvender årligt følgende rengøringsmidler og desinficerende væsker: Navn

Anvendelse

Forbrug pr år

Suma Select free A7 Afspændingsmiddel 250 l Suma Multi Free D2 Rengøringsmiddel 2980 l Supergel VG 3L Til periodisk gulvvask 140 l Stafilex Quat Desinficeringsmiddel 15 l AF Hitemp Skumdæmpningsmid-

del 460 l

Suma Force D3.5 Rengøring ovne 50 l skønnet forbrug L10 Suma Alu free Maskinopvask 1060 l Suma Mega L52 Maskinopvask 1525 l Taski Calcacid Free W3

Mildt afkalkningsmid-del

95 l

Suma Lima L3 Maskinopvask 300 l Klorrent a) Algefjerner Ingen indkøb i år 2004 eller 2005 – An-

vendes ikke længere. Suma Dip Iblødsætningsmiddel 10 l Citrin Toiletrens 14 l Håndsæbe 300 stk. skønnet forbrug Vim Skurepulver 20 l Cif Crème < 2 l Suma Grill < 2 l a) ”Klorrent” blev taget op i Centralkøkkenets miljø- og arbejdsmiljøgruppen den 17. august, med henblik på at substituere stoffet med et mere miljøvenligt middel. Vurdering af Centralkøkkenet Kemiske stoffer i spildevandet fra Centralkøkkenet:

Produkt Indhold af kemiske stoffer

Maksimal udledning

pr. år (kg/l) Vurdering/grænseværdi jf. 1)

Suma Select free A7

40 Svanemærket. LBA: Når pro-duktet anvendes til dets for-mål, vil det ikke forårsage skade på miljøet.

Alkylalkoholalkoxylat 15-30 %

12

Polyglycolater 15-30 % 12 Farve Konserveringsmiddel Suma Multi Free D2 2980 Svanemærket. APB: Leveran-

døren har oplyst, at produk-tets overfladeaktive stoffer er biologisk nedbrydelige.

Nonionisk tenside < 5% 149 Anionisk tensid < 5 % 149 Konserveringsmidler Supergel VG 3L

140 LBA: Når det anvendes til dets formål vil det ikke for-volde skade på miljøet.” (ingen R53 ingredienser)

Kaliumhydroxid 5-15 % 21 / 6,5<pH <9 Tetranatrium ethylendiami-

netetraacetat <5 % 7

Alkyldimethylbenzylammo-niumchlorid < 5%

7 R50

Natriumhydroxid < 5% 7 / 6,5<pH <9 Methanol < 5% 7 Liste C Sæbe 5-15 % 21 EDTA, kationiske og anio-

niske tensider < 5% 7 EDTA er Liste B*

Stafilex Quat

15

LBA: Når det anvendes til dets formål vil det ikke for-volde skade på miljøet.” (ingen R53 ingredienser)

Kokosbenzyldimethylammo-niumchlorid 5-15 % 2,3 R50

Kationiske tensider 5-15 % 2,3 AF Hitemp

Vandig opløsning af ikke mærkningspligtige ingredi-enser 460

LBA: ”Når det anvendes til dets formål vil det ikke for-volde skade på miljøet.

Suma Force D3.5

50

LBA: ”Når det anvendes til dets formål vil det ikke for-volde skade på miljøet. (Ingen R53 ingredienser)

Dinarriummetasilicat < 5 % 1,3 Natriumalkylbenzene-

sulphonat < 5 % 1,3 Alkylalkoholalethoxylat <5

% 1,3 1-propanaminium, 3-amino-

N-(carboxymethyl)-N, N-dimethyl-, N-coco acryl de-rivater, Hydroxider, salte< 5 % 1,3 R50

Fosfater 5-15 % 3,8 Anioniske, nonioniske og

amfotære tensider <5 % 1,3 MGDA (kalkbinder) Farve L10 Suma Alu free

1060

LBA: ” Når det anvendes til dets formål vil det ikke for-volde skade på miljøet.” (Ingen R53 ingredienser)

Dikaliunmetasilicat 15-30 % 636 Fosfater 5-15 % 318 Suma Mega L52

1525

Svanemærket. LBA: ” Når det anvendes til dets formål vil det ikke forvolde skade på miljøet.” (Ingen R53 ingredienser)

Natriumhydroxid >= 30 % 458 / 6,5<pH <9 Fosfater < 5 % 76 Polycarboxylater < 5 % 76 Farve Taski Calcacid Free W3 95 (Ingen R53 ingredienser) Citronsyre 5-15% 14 Liste C / 6,5<pH <9 Glycolsyre < 5 % 5 Liste C Alkylpolyglycosid < 5 % 5 Suma Lima L3 300

LBA: ” Når det anvendes til dets formål vil det ikke for-volde skade på miljøet.” (In-gen R53 ingredienser)

Kaliumhydroxid 5-15% 45 / 6,5<pH <9 Natriumhypochlorit < 5 % 15 Liste C # Fosfater 5-15% 45 Polycarboxylater < 5 % 15 Suma Dip

10

LBA: ” Når det anvendes til dets formål vil det ikke for-volde skade på miljøet.” (In-gen R53 ingredienser)

Dinatrium/dikaliumsilikater

Natriumhypochlorit < 5% Liste C # Kaliumhydroxid < 5% / 6,5<pH <9 Aminer, C10-16 alkyldi-

methyl-, N-oxider < 5% R50 3) Citrin 14 (Ingen R53 ingredienser) Phosforsyre 5-15 % / 6,5<pH <9 Anioniske tensider 5-15 % Liste C 2) Håndsæbe Vim skurecreme 20 Nonionisk tensid 1-5 % < 1 Natriumcarbonat 1-5 % < 1 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol

1-5 % < 1 Tensidlignende stof 1-5 % < 1 R51/53 3) Slibemiddel < 25 % < 25 Cif Crème

< 2

APB: ” Fabrikanten oplyser, at de anvendte tensider er let-nedbrydelige. (Ingen R53 in-gredienser)

Suma Grill

< 2

(LBA: ” Når det anvendes til dets formål vil det ikke for-volde skade på miljøet.” (In-gen R53 ingredienser)

1)Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002 * Iht. vejledningen kan stoffet eventuelt blive omklassificeret, når der foreligger yderligere oplysninger. # Natriumhypochlorit er scoret som et C-stof, men hypochlorit kan danne halogenerede or-ganiske forbindelser, f.eks. chloroform, der er et A-stof. Anvendelsen af natriumhypochlorit bør derfor begrænses som havde det været et A-stof. 2) Angivet let nedbrydelige i leverandørbrugsanvisningen/arbejdspladsbrugsanvisningen. 3) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2005 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter: R50 Meget giftig for organismer, der lever I vand. R51/53: Giftig for organismer, der lever I vand, kan forårsage langtidsvirkninger i vandmil-jøet. De Svanemærkede produkter er ikke vurderet nærmere. EDTA er et liste B stof, der så vidt muligt skal begrænses. Vim Skurecreme indeholder stoffer, der er skadelige for organismer, der lever i vand og kan forårsage langtidsvirkninger i miljøet, hvorfor produktet skal anvendes mindst muligt og søges substitueret. For de anvendte produkter er fremskaffet oplysninger om ingrediensernes R mærkning iht. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2005 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. For en række af produkterne er i ovenstående skema anført ”(Ingen R53 ingredienser)”. R53 stoffer kan forårsage langtids-virkninger i vandmiljøet. De produkter, hvorom ”(Ingen R53 ingredienser)” er anført har ingen

ingredienser, der mærket med de R- sætninger for human skadevirkning, der er angivet i spil-devandsvejledningens side 31 og som betyder, at stoffet skal klassificeres som A stoffer. Syrerne kan ætse kloakkerne og grænseværdierne for pH i spildevandet efter neutralisations-tanken skal derfor overholdes. Glostrup Kommune vurderer, at pH-værdierne kan overholdes. Farvestofferne har ingen funktion i midlernes effektivitet og kan være svært nedbrydelige og toksiske over for vandlevende organismer hvorfor disse bør minimeres. Fosfaterne og silikaterne vil ikke påvirke renseanlægget væsentligt. På baggrund af de foreliggende oplysninger er det relevant at stille vilkår om, at afdelingen fortsætter arbejdet med generelt at minimerer forbruget af vaske- og rengøringsmidler under hensyntagen til, at hygiejnen skal være i orden. Det er tillige relevant at stille vilkår om, at afdelingen til stadighed arbejdet på at substituere de anvendte midler med mindst muligt mil-jøbelastende midler. Det er ligeledes relevant at stille vilkår om analyser for nitrifikationshæmning og pH afløbsvan-det fra Centralkøkkenet. Såfremt det viser sig, at grænseværdier nitrifikationshæmning over-holdes med god margin, skal der efterfølgende ikke foretages yderligere analyser af denne parameter. Beskrivelse af Sterilcentralen Sterilcentralen vasker og desinficerer af laboratorie- og operationsudstyr. Hovedparten af laboratorie- og operationsudstyret vaskes i 4 opvaskemaskiner, og en vognva-skemaskine, der alle er forsynet med automatisk dosering af vaske- og afspændingsmidler. I alt anvendes pr. uge ca. 30 liter af opvaskemidlet Suma med Enzym og ca. 5 l af afspæn-dingsmidlet Suma Select Free A7. Efter vask desinficeres udstyret alene ved autoklavering (uden brug af desinfektionsmidler). En mindre del, herunder optik, tandlægebor m.m., det ikke tåler autoklavering desinficeres i en formalinovn ved 750C. Disse artikler vaskes på de afdelinger, hvor de anvendes, og desinficeres efterfølgende i Sterilcentralen. I formalinovnen anvendes en 2 % formalinopløsning. Sterilisationsprocessen løber i et lukket system med afløb til kloak. Der udledes maximalt 5 liter 2 % formalinopløsning til kloak pr. uge, svarende til udledning af 100 ml formalin (formaldehyd) pr. uge. Afdelingen er meget opmærksom på at fylde formalinovnen helt op, inden den sættes i gang, så udledningen af formalin er mindst mulig. Afdelingen anvender forskellige midler til specielle formål som fjernelse af klistermærker m.v. Rester af disse midler tilføres ikke kloak, men siddet i klude, der bortskaffes til affaldsforbræn-ding. Disse midler er bl.a. < ½ l/år brintoverilte, små mængder husholdningseddike, klorrens, hospitalssprit og LD 44 spray. Afdelingen har til stadighed fokus på at anvende mindst muligt miljø- og arbejdsmiljøbela-stende midler og drøfter løbende emnet med leverandører. Afdelingens vandforbrug/år er ikke opgjort. Vurdering af Sterilcentralen

Indholdsstoffer i spildevandet fra Sterilcentralen: Produkt

Indhold af kemiske stoffer

Udled-ning pr. år

Vurdering/grænseværdi

Suma med Enzym 1.560 l Enzym Propylenglycol Liste C* 1) Natriumtetraborat , deca-

hydrat < 5 % (CAS 1303-96-4)

< 78 l R53 2) (iflg. LBA) På listen over uønskede stoffer3)

Calciumchlorid Ingen skadelig effekt på vandmiljøet

Citrat Liste C 1) Gluconat Liste C 4) Suma Select Free A7

260 l Svanemærket. LBA: Når produktet anvendes til dets formål, vil det ikke forår-sage skade på miljøet.

Alkylalkoholalkoxylat 15-30 %

< 80 kg

Polyglycolater 15-30 % < 80 kg Farve Konserveringsmiddel Formalin 2 % Maks. 260 l af 2 % formalin-

opløsning udledes pr. år sva-rende til:

Formaldehyd 5,2 l Liste A 1) 1) Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002 * Iht. vejledningen kan stoffet eventuelt blive omklassificeret, når der foreligger yderligere oplysninger. 2) R53 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. R51 Giftig for organismer, der lever i vand. . jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2005 om klassifice-ring, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. 3) Listen over uønskede stoffer, Orientering fra Miljøstyrelsen 8/2004 4) Kilde: Forbrugerstyrelsens hjemmeside Natriumtetraborat , decahydrat (CAS 1303-96-4) er på listen over uønskede stoffer, hvorfor stoffet skal søges elimineret og minimeres mest muligt. Listen over uønskede stoffer skal ses som et signal og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. Dette kan ske ved, at virksomhederne på baggrund af listens oplysninger selv tager initiativ til at udskifte de problematiske stoffer. Formaldehyd er et liste A stof, hvorfor stoffet skal søges elimineret og minimeres mest muligt. Electroservice, der har leveret formalinovnen, har oplyst til sterilcentralen, at der ikke er pro-blemer med, at 2% formalin udledes til kloak. Forespurgt den 13.9.05 oplyste salgsleder Poul Erik Sloth 82 20 04 16/ 2630 88 51, at formalin er det eneste stof, der kan anvendes til sterili-sation af de temperaturfølsomme genstande, og som kan styres og dokumenteres. Øvrige anvendte stoffer giver ikke anledning til bemærkninger. Glostrup Kommune vil stille vilkår om, at mulighederne for at udfase Natriumtetraborat, deca-hydrat (CAS 1303-96-4) og formaldehyd vurderes.

Det vurderes ligeledes relevant at stille vilkår om at der udføres analyser for nitrifika-tionshæmning på afløbsvandet fra Sterilcentralen. Såfremt det viser sig, at grænseværdier nitrifikationshæmning overholdes med god margin, skal der efterfølgende ikke foretages yder-ligere analyser. Beskrivelse af Klinisk Immunologisk Afdeling (Blodbanken) Afdelingen varetager følgende funktioner:

• Tapning af bloddonorer • Analyse (screening) af blodprøver for HIV, AIDS m.m. • Blodtypebestemmelser

Afdelingen rengør og desinficerer laboratorieudstyr med en 2 % opløsning af produktet RBS 35. Forbruget af RBS 35 anslås til 5 liter/måned svarende til månedlig udledning af 400 ml 6 M natriumhydroxyd og 400 ml 6 M natriumhypoklorit. Gennem de seneste år har afdelingen be-grænset anvendelsen af midlet mest muligt. I to analyseapparater til blodtypebestemmelser af donorblod anvendes er reagens, der inde-holder natriumazid (< 0.1%) som der eneste klassificerede stof. Månedlig forbrug anslås til 900 ml reagens, svarende til udledning af 12 ml 1 M natriumazid til kloaksystemet. Reagenset blandes i analyseapparatet med saltvand under skylleprocessen og kan derfor ikke opsamles i slumpeflasker. Der udledes dagligt ca. 10 liter skyllevand indeholdende rester af reagenset fra hver af de to apparater. I to analyseapparater til screeningsanalyser af patientblod anvendes et reagens, der indeholder hydrogenperoxid (0,4%) og natriumhydroxid (0,3 M) som de eneste klassificerede stoffer. Månedlig forbrug af reagenset anslås til 5 liter, svarende til udledning af 20 ml hydrogenperoxid og 250 ml 6 M natriumhydroxid pr. måned. Derudover anvendes her et reagens, der skyller prøven og som indeholder natriumazid (<0,1%) og uskadelige buffere. Månedlig forbrug af dette reagens anslås til 20 liter, svarende til udledning af mindre end 300 ml 1 M natriumazid. Der udledes dagligt ca.10 liter skyllevand indeholdende rester af reagenser fra hver af de to apparater. Til rengøring af analyseapparater anvendes dagligt 4 ml 2 % tetraethylammoniumhydrazid svarende til udledning af 2,4 gram tetraethylammoniumhydrazid per måned. Afdelingen bortskaffer præparater og reagensrester som sygehusaffald til forbrænding. Afde-lingen har gennem de sidste år arbejdet med substitution og har til stadighed fokus på at bela-ste miljøet og arbejdsmiljøet mindst muligt. Afdelingens vandforbrug kendes ikke. Samlet udledes således pr. år til kloaksystemet:

• Ca. 8 liter 6 M natriumhydroxyd (MV 40,00) • Ca. 4 liter 1 M natriumazid (MV 65,01) • Ca. 5 l 6 M natriumhypoklorit (MV 74,44) • Ca. 0,3 l hydrogenperoxyd • Ca. 30 g tetraethylammoniumhydrazid

Vurdering af Klinisk Immunologisk Afdeling (Blodbanken) Indholdsstoffer i spildevandet fra Immunologisk Afdeling (blodbanken): Produkt

Indhold af kemiske stoffer

Udled-ning pr. år

Vurdering/grænseværdi

RBS 35 og reagen-ser

Natriumhydroxid 0,5-2 % 2 kg / 6,5<pH <9 Natriumhypochlorit

1- 2 % aktiv chlor 180 g

Liste C # 1)

Natriumazid 260 g Tx, N, R 50/53 2)/ Liste A hydrogenperoxid (0,4%) 0,3 l Tetraethylammonium hy-

droxide 30 g Liste C 1)

1) Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002 # Natriumhypochlorit er scoret som et C-stof, men hypochlorit kan danne halogenerede orga-niske forbindelser, f.eks. chloroform, der er et A-stof. Anvendelsen af natriumhypochlorit bør derfor begrænses som havde det været et A-stof. 2) Meget giftig for organismer, der lever i vand (R50) og kan forårsage uønskede langtidsvirk-ninger i vandmiljøet (R53) jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2005 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. N: Miljøfarligt. Tx: Meget giftigt. Natriumhydroxid i så begrænsede mængder der anvendes i afdelingen vurderes ikke at være til skade for kloakkerne, kloakarbejderne eller vandmiljøet, da det ikke vil påvirke pH væsentligt. Natriumhypochlorit er et liste C-stof, men hypochlorit kan iflg. Miljøstyrelsens vejledning 11/2002 danne halogenerede organiske forbindelser, f.eks. chloroform, der er et A-stof. An-vendelsen af natriumhypochlorit bør derfor begrænses, som havde det været et A-stof. Liste A stoffer skal elimineres eller begrænses mest muligt. Opsamling og bortskaffelse som ”farligt affald” af RBS 35, der indeholder Natriumhypochlorit, vil indebære, at der skal opsamles 3.000 liter/år af en 2 % opløsning for at opsamle de ca. 5 l 6 molær natriumhypochlorit om året der nu udledes. Opsamling til bortskaffelse som farligt affald af RBS 35 (natriumhypochlorit) vurderes at være ude af proportion. Det er dog relevant at stille vilkår om at afdelingen arbejder hen mod sub-stitution af midlet med et mindre miljøbelastende middel, og at afdelingen begrænser forbru-get mest muligt så længe midlet anvendes. Natriumazid er meget giftig for organismer, der lever i vand og kan forårsage uønskede lang-tidsvirkninger i vandmiljøet. Stoffet er mærket N: Miljøfarligt (R50/53), Tx: Meget giftigt efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2005 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter og vurderes at være et liste A stof, der iflg. Miljøstyrelsens vejledning bør elimineres eller minimeres mest muligt. Opsamling og bortskaffelse af natriumazid som ”farligt affald” vil indebære, at der skal op-samles ca.9.000 liter/år indeholdende ca. 260 g natriumazid, hvilket vurderes at være ude af proportion. Det er relevant at stille vilkår om at afdelingen arbejder hen mod substitution af midlet med et mindre miljøbelastende middel og at afdelingen begrænser forbruget og udled-ningen af stoffet mest muligt så længe det anvendes. Hydrogenperoxid (0,4%) i så begrænsede mængder der anvendes i afdelingen vurderes ikke at være til skade for kloakkerne, kloakarbejderne eller vandmiljøet. Det vil formentligt være omdannet inden det når rensningsanlægget. Tetraethylammoniumhydrazid er udelukkende risikomærket med R34 og vurderes at være et liste C stof.

Det vurderes at spildevandet fra afdelingen overholder grænseværdien for nitrifikationshæm-ning. Beskrivelse af Teknisk Afdeling Under Teknisk Afdeling hører:

• et snedkerværksted, • et maskinværksted, • et elektrikerværksted • Forsyning og Forbrug (damp, centralvarme, trykluft, vand, blødt vand, totalt afsaltet

vand, kloakker, terapibad, kraft/varmeanlæg) Snedkerværkstedet udfører småreparations- og vedligeholdelsesarbejder overalt på sygehuset. I den forbindelse anvendes lak, maling og lim på vandbasis i meget små mængder. I forbin-delse med rensning af værktøj m.m. kan der forekomme begrænset udledning til kloak. Rester af lak, maling og lim bortskaffes som kemikalieaffald til SMOKA via den Amtssygehusets cen-trale opsamlingssted for farligt affald. På værkstedet er der ingen decideret produktion. Maskinværkstedet udfører service, vedligeholdelse samt reparationsopgaver overalt på sygehuset, herunder i mindre omfang på gartnerafdelingens maskiner. Gruppen dækker vaskemaskiner, autoklaver, ventilationsanlæg, køle/fryseskabe og det centrale køleanlæg. Der hjemtages maskiner, apparater, vogne m.m. til værkstedet for reparation. Der forekommer ikke udledning af væsker til afløbssystemet ved disse reparationer, idet aftapning af væsker og lignende, opsamles og afleveres på sygehusets kemikaliedepot. På værkstedet er der ingen decideret produktion. Elektrikerværkstedet foretager reparationsopgaver samt vedligeholdelse overalt på sygehuset. Der udledes ikke stoffer til kloak fra elektrikerværkstedet, og der er ingen decideret produk-tion. Opbevaring af værkstedernes olier og kemikalier I kælderetagen under værkstederne er et rum til opbevaring af diverse olier m.v. Der er gulv-afløb i kælderrummet. Teknisk Afdeling vil i 2005 etablere opsamlingsbakker, under diverse olier og kemikalier. Opsamlingsbakkerne vil blive udformet, så de kan rumme indholdet af de største emballager. I øvrige kælderrum er der etableret opsamlingsbakker til sikring af, at eventuelle emballagebrud ikke medfører, at indholdet ledes til kloak gennem gulvafløb. Kemi-kalier opbevares derudover i skabe på de forskellige værksteder. De produkter som er i brug opbevares på arbejdspladserne. Forsyning og Forbrugsgruppen har ansvaret for produktion og distribution af damp, vand, cen-tralvarme og trykluft. Gruppen vedligeholder og repareres tillige tage, nedløb, nedløbsbrønde, og kloakker. Distribution af luftarter henhører også under denne gruppe. Amtssygehusets kraft/varmeværk er baseret på gas. Kedler og røgrør støvsuges, så der fore-kommer ikke spildevand fra anlægget. I forbindelse med bl.a. produktion af damp og til brug Amtssygehusets afdelinger fremstilles blødt vand og total afsaltet vand. Til regenerering af ionbytningsanlægget anvendes ca. 15 t/år natriumhydroxid (NaOH) og ca. 15 t/år saltsyre (HCl). Inden udledningen til kloak passerer spildevandet fra denne proces en neutralisationstank, så pH er neutral inden udledningen. Til regenerering af blødtvandsanlægget anvendes ca. 20 t/år natriumchlorid (NaCl). Forsyning og Forbrugsgruppen har også ansvaret for drift og vedligeholdelse af de tekniske installationer, samt vandkvaliteten i forbindelse med sygehusets terapibad. I den daglige drift af terapibadet anvendes chlor på flydende form, der produceres i takt med at det anvendes. Der anvendes derudover saltsyre (HCl) til pH regulering og Sachtoklar (flokkoleringsvæske).

Vandet i terapibadet holdes pH neutralt. Der foretages ugentlige returskylninger af filteret, og ca. en gang om året tømmes bassinet for vand. Teknisk Afdeling anslår, at der på denne måde udledes ca. 100 m3 om året. Forsyning og Forbrugsgruppen har ansvaret for, at det afløbsvand der udledes fra sygehusets vaskeri er pH neutralt, inden det ledes i kloak. Vaskeriets afløbsvand ledes til en opsamlings-tank, hvor det neutraliseres med saltsyre, der doceres automatisk. Vaskeriet under Linnedde-potet vasker bl.a. mopper til gulvvask. Forsyning og Forbrugsgruppen har ansvaret for vedligeholdelse af syrebrønde og fedtudskillere på området. Placeringen af syrebrønde og fedtudskillere fremgår af bilag 2 og 3. Syd for Kindebjergvej ved Centralkøkkenet er 4 stk. fedtudskillere, og nord for Kindebjergvej ved kantinen er 3 stk. fedtudskillere. En af disse udskillere er ikke i drift. Der er truffet service-aftale om tømning af alle udskillere i området, hvilket indebærer tømning af samtlige udskillere ca. 3 gange om året og derudover efter behov. Teknisk Afdelings personale efterser jævnligt udskillerne. Ved behandlingsbygningerne i det sydlige område er etableret 3 stk. syrebrønde, der vedlige-holdes af Teknisk Afdelingens eget personale. Syrebrøndene er etableret i en tid, hvor det var almindeligt at udlede diverse kemikalier fra laboratorierne til kloak. Syrebrøndene har ikke no-gen funktion i dag, men efterses med jævne mellemrum for forstoppelser m.v. Vurdering af Teknisk Afdeling Indholdsstoffer i spildevandet fra Teknisk Afdelings aktiviteter: Produkt

Indhold af kemiske stoffer

Udled-ning pr. år

Vurdering/grænseværdi

Natriumhydroxid Natriumhydroxid (NaOH) 15 t / 6,5<pH <9 Saltsyre Saltsyre (HCl) 15 t / 6,5<pH <9 Natriumchlorid Natriumchlorid (NaCl) 20 t / 1000 mg/l Flokokuleringsvæ-ske

(Sackoklar) Godkendt til brug i svøm-mebades rensningsproces

I snedker-, maskin- og elektrikerværkstedet forekommer ikke processer, der giver anledning til at spildevand, der adskiller sig væsentligt fra almindeligt husspildevand. Det er relevant at stille vilkår om, at afdelingen udarbejder en beskrivelse, af hvordan det sik-res at olie- og kemikalieaffald bortskaffes korrekt, så det ikke ledes til kloak og, at beskrivelsen fremsendes til Glostrup Kommune med førstkommende årlige rapportering. Til regenerering af ionbytteranlægget anvendes saltsyre og natriumhydroxid og til neutralise-ring af vaskeriets spildevand anvendes saltsyre. Stofferne i sig selv har ingen skadelig virkning for rensningsanlæg, kloakker eller recipient, når spildevandet er pH neutralt ved udledningen. Det er dog relevant at stille vilkår om at grænseværdien for pH overholdes.

Til regenerering af blødtvandsanlægget anvendes ca. 20 t/år natriumchlorid (NaCl), hvorfor det er relevant at stille vilkår om at grænseværdien for chlorid skal overholdes. Den indledende analyse af Amtssygehusets spildevand viste, at grænseværdien for chlorid lige netop var overholdt. Alle fedtudskillere ved Centralkøkkenet i syd og ved kantinen i det nordlige område er omfattet af en serviceaftale, der indebærer tømning ca. 3 gange om året. Teknisk Afdelings personale efterser jævnligt udskillerne, for at kontrollere om der er behov for ekstra tømninger. Det er relevant at stille vilkår om at fedtudskillerne skal være omfattet af en serviceaftale, at de efterses mindst 4 gange om året og at hver enkelt udskiller tømmes senest når ¾ af fedtopsamlingskapacitet er udnyttet og, at der føres driftsjournal over eftersyn og tømninger. Beskrivelse af Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling Z Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling Z foretager kirurgiske indgreb i mund og kæber og udfører tandregulering. Traditionelt tandlægearbejde udføres ikke i afdelingen. Tand- og kæberester, der opstår som følge af operative indgreb, opsamles i kanylebokse og bortskaffes som klinisk risikoaffald. Amalgamplomber bortskaffes som kemisk affald til SMOKA/Kommunekemi. Afdelingen renser skåle med hospitalssprit i en bækkenkoger. Ca. 0,5 liter hospitalssprit hæl-des i kloak, pr. måned fra denne proces. Hospitalssprit anvendes også til afrensning af instru-menter. Rester af hospitalssprit fra afrensning af instrumenter sidder i klude, der bortskaffes som affald og ledes således ikke til kloak. Sugefiltre, slanger og afløb fra afdelingens 4 tandlæ-gestole vaskes og desinficeres med i alt ca. 10 ml/uge Orotol Plus, svarende til udledning til kloaksystem af 0,5 g dimethyldioktylammoniumklorid og 0,1 g benzyldimethyldidecylammo-niumklorid og 0,5 g Natriumethylendiamintetraacetat pr. uge. Orotol Plus er et desinficerende og overfladespænding nedsættende middel. Derudover udledes ingen stoffer til kloak fra afde-lingen. Vurdering af Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling Z Indholdsstoffer i spildevandet fra Mund- og kæbekirurgisk Afdeling Z: Produkt

Indhold af kemiske stoffer

Udled-ning pr. år

Vurdering/grænseværdi

Hospitalssprit Ethanol 6 l Liste C 1) Orotol Plus 2) 0,5 l Dimethyldioktylammoniumklorid < 25 g Letnedbrydelig 2) )/Liste C Benzyldimethyldidecylammo-

niumklorid < 5 g

Letnedbrydelig 2) )/Liste C

Natriumethylendiamintetraace-tat (EDTA)

< 25 g R52-53,Liste B*/ 2000µg/l 1)

1) Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002 * Iht. vejledningen kan stoffet eventuelt blive omklassificeret, når der foreligger yderligere oplysninger. 2) Angivet biologisk nedbrydelig i leverandørens sikkerhedsblad. ” Alle aktive indholdsstoffer er biologisk nedbrydelige i forbindelse med spildevandsfortynding.” og ” Ved sagkyndig udled-ning af ringe koncentrationer i adapterede biologiske rensningsanlæg vil der ikke ske forstyr-relser af nedbrydningsaktiviteten, forårsaget af aktivslam.” Ingen R 50,51,52,53 sætninger.

Ethanol er et liste C stof ifølge Miljøstyrelsens vejledning 11/2002 og skal begrænses ud fra ressourcehensyn. Ethanol i meget lave koncentrationer har ingen negativ effekt på rensnings-anlæggets processer. Dimethyldioktylammoniumklorid og Benzyldimethyldidecylammoniumklorid er, ifølge sikker-hedsbladet for produktet, biologisk nedbrydelige i forbindelse med spildevandsfortynding. Stofferne vurderes på baggrund af de angivne risikosætninger at være liste C stoffer, der skal begrænses ud fra ressourcehensyn og eventuelle effekter på rensningsanlæg og vådområde. EDTA et liste B stof ifølge Miljøstyrelsens vejledning 11/2002. Iht. vejledningen kan stoffet eventuelt blive omklassificeret, når der foreligger yderligere oplysninger. EDTA skal begrænses så vandkvalitetskrav/kriterier overholdes og ved benyttelse af bedste, tilgængelige teknik. Glo-strup kommune vurderer, at grænseværdien for EDTA kan overholdes. Beskrivelse af Kirurgisk Afdeling D´s endoskopafsnit Afdelingen foretager kikkertundersøgelser af mave-tarm systemet. Endoskopet rengøres og desinficeres i vaskemaskine med automatisk dosering af opvaskemidler. Rengørings- og desinficeringsmidlerne er Thermosept AF og Thermosept ER. Anslået forbrug af begge midler er 10 liter pr. uge. Til desinficering af apparatoverflade anvendes 2 liter Ultrasan pr. uge. Produktet består af en-zymer (amylase) og skulle ikke give anledning til bemærkninger. Vurdering af Kirurgisk afdeling D´s endoskopafsnit Indholdsstoffer i spildevandet fra Kirurgisk Afdeling D’s Endoskopafsnit. Produkt

Indhold af kemiske stoffer

Udled-ning pr. år

Vurdering/grænseværdi

Thermosept AF 500 l 2) Propan -2- ol (15 %) 75 kg Liste C 1) Fedtalkoholethoxylat (25-35 %) 175 kg R50, N/ 2) Ethanol (1-5 %) 25 l Liste C 1) N,N-Dimethyl-N,N-dioktyl-am-

moniumchlorid (1-5 %) 25 kg

Ingen R50-53 sætnin-ger/Liste C

Thermosept ER 500 l Ethanol (7-12 %) 60 l Liste C 1) Fedtalkoholalkoxylat ? ? ingen oplysninger i

APB’en Enzymer Glycol Liste C 1) Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002

2) N: Miljøfarlig, R50: Meget giftig for organismer, der lever i vand iflg. Miljøministeriets be-kendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2005 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbe-varing af kemiske stoffer og produkter. Iflg. APB’en er produktet let nedbrydeligt iflg. OECD 301D, men indeholder tensider, som er meget giftige for vandlevende organismer. Propanol og ethanol er et liste C stoffer ifølge Miljøstyrelsens vejledning 11/2002 og skal be-grænses ud fra ressourcehensyn. Ethanol i meget lave koncentrationer har ingen negativ effekt på rensningsanlæggets processer. Thermosept AF er ifølge arbejdspladsbrugsanvisningen let nedbrydeligt iflg. OECD 301D, men indeholder tensider, som er meget giftige for vandlevende organismer. Let nedbrydelighed be-tyder, at stoffet hører til liste C jf. vejledning nr. 11/2002 fra Miljøstyrelsen. N,N-Dimethyl-N,N-dioktyl-ammoniumchlorid vurderes på baggrund vejledning nr. 11/2002 fra Miljøstyrelsen og stoffets mærkning at være et liste C stof. Liste C stoffer, der og skal begrænses ud fra ressourcehensyn og eventuelle effekter på rens-ningsanlæg og vådområde. Det vurderes på baggrund af N, R50 mærkningen af Fedtalkoholethoxylat og de manglende oplysninger om Fedtalkoholkoxylat relevant at stille vilkår om en indledende analyse for nitrifi-kationshæmning af spildevandet fra afdelingen. Bilagsfortegnelse

1. Oversigtskort hvoraf placering af de udpegede afdelinger fremgår. Prøvetagningssteder for spildevandsprøver er markeret på oversigtskortet: ”Samlebrønd parkeringsplads”, Samlebrønd Græsplæne” og ”Vendeplads”.

2. Kloakoversigtskort over det sydlige område af Amtssygehuset i Glostrup med placering af syrebrønde, fedtudskillere, og to af de tre brønde hvorfra prøver er udtaget til de indledende analyser.

3. Kloakoversigtskort over det nordlige område af Amtssygehuset i Glostrup med placering af fedtudskillere.

4. Oversigt over analyseresultater af spildevand udtaget som ugeblandeprøver i brønde, der ligger i spildevandssystemet umiddelbart inden tilslutningerne til det offentlige spildevandssystem. Prøvetagningsstederne fremgår af bilag 1.

Kilder

1. Lov om Miljøbeskyttelse lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001

2. Vejledning nr. 11 fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg” 2002 (Spildevandsvejledningen)

3. Miljøprojekt nr. 274 Miljøfarlige kemikalier på sygehuslaboratorier 1994

4. Koordineret kortlægning og regulering af sygehuse og laboratorier DHI Institut for vand og miljø 2000

5. Miljøprojekt nr. 357 ”Miljøfremmede stoffer i husholdningsspildevand” 1997

6. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer

7. Miljøstyrelsens effektliste

8. Fakta om miljø, vaske- og rengøringsmidler Miljøstyrelsen og Forbrugerstyrelsen 1998

9. Koordineret kortlægning af industri- mønt- og fællesvaskerier samt forslag til regulering

af industrivaskerier DHI Institut for vand og miljø 2001

10. www.ecolabel.dk

11. www.forbrug.dk