De tre kildetyperTre typer af kilder som optræder i nyhedsformidling. Erfaringskilder - Partskilder - Ekspertkilder

Kilderne er med til at give kød og blod til historien. Det er igennem kilderne og dét, som de udtaler, at historien folder sig ud. Når man kigger nærmere på kilder, er det vigtigt at se på, hvilke typer af kilder der er brugt. Derefter kan du vurdere, om der er kilder eller typer af kilder, som du savner i indslaget. Kilder, der eventuelt kunne være med til at uddybe eller nuancere historien. Det kan også være væsentligt at kigge nærmere på, hvordan kilderne bliver fremstillet i tekst og billeder, hvilket du skal være opmærksom på i næste opgave.Der bør altid optræde mindst to uafhængige kilder i en nyhedsformidling.

ErfaringskildenEn person, der er en del af historien.

Erfaringspersoner er mennesker, som har oplevet begivenheden selv, eller som har haft begivenheden tæt inde på livet.

Ved hjælp af en erfaringsperson kan du fortælle om konsekvenserne af fx en politisk beslutning om at skære ned på timerne til idræt i folkeskolen. Den abstrakte beslutning bliver nærværende, når du bruger en elev eller flere, der rammes af beslutningen, som kilde. Brug af erfaringskilder skaber nærvær og identifikation hos seeren eller læseren gennem følelse og genkendelse.

Erfaringskilder taler ud fra deres egen oplevelse, og du skal være opmærksom på, at deres udtalelser er subjektive.

Eksempel: Slåskamp i skolegårdenDer har været slåskamp mellem to drenge i frikvarteret. Vi kalder dem for Bruno og Keld. Hvis du skulle skrive en artikel om hændelsen, ville både Bruno og Keld være erfaringspersoner. Men de ville nok have to forskellige vinkler på, hvorfor slåskampen startede.

PartskildenEn person, der har interesser i historien.

Partspersoner har ikke direkte hændelsen tæt inde på livet, men de vil ofte gerne fremme nogle bestemte interesser. Det kan være en politiker, en repræsentant fra en interesseorganisation eller en part i et sagsforløb. En partskilde kan fx være med til at forklare baggrunden for at skære ned på idrætstimerne i folkeskolen.

Brug af partskilder skaber konflikt og fremdrift i indslaget eller artiklen.

De tre kildetyperPartskilder er aldrig neutrale. De giver deres udlægning af en historie. Ofte er det en god ide at høre modparten for at få et nuanceret billede af en historie.

Eksempel: Slåskamp i skolegårdenFår at få et større forståelse af baggrunden for, at Keld og Bruno kom op og slås, så spørger du deres klassekammerat Sofie. Hun vil her fremstå som partskilde, da hun jo ikke direkte er involveret i slåskampen, men hun kender de to drenge, som går i hendes klasse. Hun kan fortælle, at det absolut ikke er første gang, at Keld og Bruno ryger i totterne på hinanden. Det har de gjort siden 1.klasse. Men nu er det således, at Sofie bedre kan lide Bruno end Keld, og hun vil i sin fremlæggelse tale til Brunos fordel. 

Derfor er det ofte en god idé at spørge flere partskilder for at få et mere nuanceret billede af historien. 

Som det fremgår af eksemplet, så skal man altid være opmærksom på udtalelser fra partskilder. De er lidt på afstand af selve historien, men kan godt tale ud fra egen interesser, hvilket vil sige, at de ikke altid er objektive.

EkspertkildenEn person, der har viden om historien.

Ekspertpersoner er ikke berørt af historien, men de har faktuel viden om et fagligt område. Det kan være en læge, en psykolog eller en økonom. De kan være med til at perspektivere en historie og forstå hændelsen i et lidt større perspektiv.

Brug af ekspertkilder skaber forståelse og overblik .Eksperter har en høj grad af troværdighed. De skaber overblik og optræder som neutrale kilder, der fremlægger fakta.

Eksempel: Slåskamp i skolegårdenFor at forstå, hvorfor drenge så ofte kommer op at slås, spørger du nu skolepsykologen, som måske slet ikke kender Bruno og Keld, og derfor ikke har interesse i sagen. Men han kan forklare, hvorfor drenge ofte kommer op at slås, og kan dermed sætte historien i et større perspektiv.