8
Læs mere på: www.nabohjælp.dk Tal med din nabo Kig efter hinandens hjem Tænd lys når du er ude Ring 112 hvis der er indbrud LIGE NU! Ring 114 hvis du har tip til politiet eller vil anmelde et indbrud Tingbjerg Times December 2012 13 Grafik: Københavns Kommune Særnummer

Tingbjerg Times 13

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Magazine telling stories from and about Tingbjerg

Citation preview

Page 1: Tingbjerg Times 13

Læs mere på: www.nabohjælp.dk

Tal med din nabo

Kig efter hinandens hjem

Tænd lys når du er ude

Ring 112 hvis der er indbrud LIGE NU!

Ring 114 hvis du har tip til politiet eller vil anmelde et indbrud

Læs mere på: www.nabohjælp.dk

Tal med din nabo

Kig efter hinandens hjem

Tænd lys når du er ude

Ring 112 hvis der er indbrud LIGE NU!

Ring 114 hvis du har tip til politiet eller vil anmelde et indbrud

Tingbjerg TimesDecember 2012

13

Gra

fik:

Køb

enh

avn

s K

omm

une

Særnummer

Page 2: Tingbjerg Times 13

2 Tingbjerg Times 13 Facebook og web: tingbjergforum.dk

8. klasserne på Tingbjerg Heldagsskole er udnævnt til ambas-sadører for ’Det gode valg’. Nu skal de på besøg i de andre klas-ser og snakke med deres mindre skolekammerater om at tage det gode valg. ’Det gode valg’ er del af Tingbjerg Partnerskabs indbrudskampagne.

Af Gry Abrahamsen

[email protected]

Foto: Thomas Brolyng

Grafik: Københavns Kommune

En dag kommer 8. klasses eleverne ind i deres klasser, og alting er rodet igennem. Væk er mobiler, dyre mær-kejakker og andre personlige ejende-le. Eleverne er rystede. Nogle græder, andre bliver vrede.

”Jeg var overvældet. Min mobil var væk og min jakke og også mit ur, som jeg har arvet. Jeg blev sur. Så blev vi samlet i et rum af lærerne, og politiet var der også. De viste os et billede af gerningsmanden, og jeg kunne genkende ham,” fortæller Jamal fra 8B.

Skoleelever tager det gode valg

Jamal (tv.) og kammeraterne har fået t-shirts, der fortæller, at de er ambassadører for ’Det gode valg’.

Page 3: Tingbjerg Times 13

3Facebook og web: tingbjergforum.dk Tingbjerg Times 13

Pludselig går døren op, og den for-modede gerningsmand træder ind. Eleverne er målløse. Inden bølgerne går alt for højt, går manden til be-kendelse. Han er slet ikke en rigtig tyv, men er fra SSP København. SSP forebygger kriminalitet blandt børn og unge. Tyveriet er fingeret, og alle elever får deres ejendele tilbage.

Tyveriet kickstarter ’Det gode valg’ ”Det virkede bedre, end vi kunne forestille os. Eleverne reagerede meget voldsomt og fik bagefter nogle gode snakke om det, der var sket,” fortæller lærer Mette Aaby Peder-sen, Tingbjerg Heldagsskole, der har udviklet ’Det gode valg’ i samarbejde med ’gerningsmanden’, Michael Langholm-Pedersen, SSP København, og de to lærerteam i 8. klasserne.

Nu havde eleverne på egen krop for-nemmet nogle af de følelser, et tyveri kan vække, og det blev startskud-det for et arbejde i hele 2012 i de to 8. klasser med ’Det gode valg’. ’Det gode valg’ uddanner eleverne til at holde foredrag i de mindre klasser, så de store elever kan lære de mindre elever om alt muligt relateret til ind-brud og snakke med dem.

”I matematik arbejder eleverne med statistikker på området, i dansk kan det være noveller og i biologi lærer de om håndaftryk. Vi uddanner dem, så de ved noget og kan huske det, så de kan gå videre med det. Vi har også haft dramalærere ude, så de kan se, hvordan man performer. Hvis det skal være så gennemgribende, som vi har gjort det, tager det tid,” fortæller Mette Aaby.

Ashurije (th.) og de andre skoleelever har været på Københavns Rådhus, hvor de fik diplomer som ambassadører for ’Det gode valg’ og bagefter rådhuspandekager og sodavand. Med i besøget var også en rundvisning på rådhuset.

”Kære 8A og 8B. Det her forpligter. I har fået denne rolle, så når I står i en situation, hvor det er svært at tage det gode valg, så husk, at der er nogen, der har givet jer et diplom for at tage det gode valg.”

Joy Frimann Hansen, skoleleder, Tingbjerg Heldagsskole

”Politiet kan ikke løfte opgaven med indbrud alene. Nu er I også med til at løse opgaven ved at fraråde andre at begå indbrud. Vi skal også have folk til ikke at købe de ting, der stjæles. Det kaldes hæleri.”

Gert Sejbak, politiinspektør, Københavns Politi, Station Bellahøj

”Man kan holde sig fri af kriminalitet og være bedre til at passe på hinanden, hvis man kan realisere sine drømme. Tak fordi I er med i Partnerskabets forsøg på at sikre det gode valg ved at fortælle jeres søskende om jeres oplevelser.”

Overborgmester Frank Jensen (S), Københavns Kommune

Page 4: Tingbjerg Times 13

4 Tingbjerg Times 13 Facebook og web: tingbjergforum.dk

”Vi har lært, hvad hæleri er, og om forskellen mellem røveri og tyveri. Og så har vi lært om sociale overdri-velser. Man siger fx, at drenge stjæler mere end piger, men det er omvendt. Piger stjæler mere end drenge. Vi skal ud i klasserne, også på andre skoler. De hører jo på os, ikke jer voksne og lærerne,” siger Ashurije fra 8A og smiler stort.

’Det gode valg’ forebygger’Det gode valg’ trækker på erfarin-ger fra et forsøg, hvor forskere fra Københavns Universitet i 2001-2004 konfronterede 5., 6. og 7. klasser i Ringsted med deres overdrevne fore-stillinger om rygning. Efterfølgende arbejdede eleverne med, hvordan de

i fremtiden kunne undgå at tro noget om andre, der ikke passer. Forsøget viste, at de unge tit har overdrevne forestillinger om, hvad andre unge gør, og at det har en positiv indflydel-se på det, de gør, når de finder ud af, hvad deres kammerater reelt gør.

”Børn tror noget, og så kan det være meget værre eller meget bedre. Vi spurgte vores elever, hvor mange af dem der havde prøvet at stjæle. De troede, at det næsten var dem alle sammen – 90 procent, men reelt var det kun ganske få,” siger Mette Aaby.

Eleverne i de to 8. klasser på Ting-bjerg Heldagsskole er ved at være igennem forløbet med ’Det gode valg’,

Hælervarer er stjålet fra nogen

Typisk forbindes hæleri med at købe stjålne varer eller hjælpe en gerningsmand med at gemme stjålne genstande. Hæleri er en kriminel handling, og strafram-men er den samme som ved tyveri, nemlig fra bøde til fængsel i op til halvandet år, i skærpende tilfælde i op til seks år. Samtidig bliver hælervarerne konfiskeret, fx cigaretter, tøj eller computere.

Læs mere på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside: www.dkr.dk

fortsat fra side 3

Overborgmester Frank Jensen tager imod eleverne i magistratsalen på Københavns Rådhus og opfordrer dem til at komme igen en anden gang og tage deres familier med indenfor. Rådhuset er åbent mandag-lørdag, og der er gratis adgang.

Page 5: Tingbjerg Times 13

5Facebook og web: tingbjergforum.dk Tingbjerg Times 13

der skal give dem viden og kompeten-cer til at snakke med deres mindre kammerater. I den anledning har de været en tur på Københavns Rådhus og blive udnævnt til ambassadører for ’Det gode valg’. Overborgmester Frank Jensen (S) og politiinspek-tør Gert Sejbak, København Politi, Station Bellahøj, overrakte eleverne diplomer. Over det næste års tid skal små hold af ambassadører nu ud i alle de mindre klasser på Tingbjerg Heldagsskole og holde foredrag om ’Det gode valg’.

Nu skal de snakke sammen”Hvis en ung træder ind i de kriminelle rækker, er det dyrt samfundsmæs-sigt. Det her projekt engagerer så mange unge mennesker, og den en-kelte bliver bevidst om sine valg. Det bliver meget spændende, når de unge skal ud og snakke med andre unge. Det ville jeg gerne overhøre. Hvilke argumenter vil de bruge, og hvad siger de til hinanden?” spørger Gert Sejbak.

Ambassadørerne for ’Det gode valg’ glæder sig. Gentiana, 8A, siger for-ventningsfuldt:

”De små ser meget op til de store, så nu er det op til os at lære dem det gode valg. Vi bliver rollemodeller. Vi skal snakke med dem, og de kan stille os spørgsmål.”

En efter en kommer eleverne op og får overrakt deres diplom, der udnævner dem til ambassa-dører for ’Det gode valg’ af overborgmester Frank Jensen og politiinspektør Gert Sejbak.

Tingbjerg Partnerskab er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, boligselskaberne fsb og SAB/KAB samt Tingbjerg Fælles-råd, der skal skabe større tryghed i Tingbjerg og Utterslevhuse og bekæmpe kriminalitet i området.

Se mere om, hvordan du kan forebygge indbrud

www.stopindbrud.dkwww.nabohjælp.dkwww.tingbjergforum.dk

Page 6: Tingbjerg Times 13

6 Tingbjerg Times 13 Facebook og web: tingbjergforum.dk

Vis hensyn til hinanden; inviter på kaffe; lav en årlig nabodag for hele Tingbjerg; eller hvis du ikke rigtig gider det der med at være social med dine naboer, så bare hils og smil til hinanden i opgangen – selv de små ting gør ofte en forskel.

Det var 70 debatlystne og iderige naboer, der mødtes i Tingbjerg Hel-dagsskoles hal for at finde frem til, hvordan vi i Tingbjerg kan komme hinanden mere ved og få et bedre na-boskab. Udgangspunktet var det nye fokusområde – beboernetværk, som er en af de nye indsatser i den bo-ligsociale helhedsplan for Tingbjerg.

Forståelse for forskellighed”Vi har arrangeret dette debatmøde for at give beboerne mulighed for at komme med deres syn på, hvad der skal til for at skabe større forståelse og bedre forhold mellem naboer i Tingbjerg. Et beboermøde som dette skaber rum for nye ideer, og det brin-ger folk sammen, som måske ikke umiddelbart ville snakke sammen, hvis de mødte hinanden på gaden,” si-ger Margrethe Clausager, projektleder af den boligsociale indsats i Tingbjerg. Netop forståelse for forskellighed kom også til udtryk i mange af forsla-gene. En gruppe sagde blandt andet,

at man som naboer er nødt til at have en vis forståelse for, at hvis man skal have det godt sammen, så skal man vise hensyn til hinandens forskellige be-hov. Har overboen børn, må man kunne rumme, at lyden af barnegråd og små løbende børnefødder en gang imellem bliver en del af livet i ens dagligstue. Er underboen til gengæld en ældre dame, så hjælp hende med indkøbsposerne, og hold øje med, om hun har det godt.

Mad bringer folk sammenUd over at snakke spiste beboerne også sammen, og netop mad var omdrejningspunkt for mange af for-slagene. Flere af grupperne mente, at mad bringer folk sammen, og at det derfor kan være en god måde at vise

Her er nogle af de gode forslag til godt naboskab

Værne om hinanden i opgangen

Hjælpe hinanden

Besøge hinanden, eventuelt over en kop kaffe

Snakke med en, du ikke kender

Spise sammen en gang imellem

Vise hensyn

Bruge gården sammen; gå en tur eller grill om sommeren

Fælles årlig nabodag i Tingbjerg

Byde nye naboer i opgangen velkommen, gerne med kage

Hvis I er uenige, så tal sammen

Det gode naboskab var debattens tema på beboermødet torsdag den 15. november. Aftenen igennem talte de cirka 70 fremmødte om, hvordan vi sammen kan styrke fællesskaber og naborelationer i Tingbjerg. Resultatet blev tre timer med snak på tværs af forskelle, en masse smil og en lang række spændende bud på, hvad der skal til.

Af Rosalina Dias,

[email protected]

Tegner: Kim Bengtsson

Gode naboer hjælper hinanden

Page 7: Tingbjerg Times 13

7Facebook og web: tingbjergforum.dk Tingbjerg Times 13

imødekommenhed og åbenhed over for hinanden. Især ved højtider kan det være givende for det gode nabo-skab, at man i opgangene byder hin-anden på lækkerier eller delikatesser fra Tingbjergs forskellige køkkener.

Det sociale aspekt i at dele et måltid eller en kop kaffe bevirker ofte, at folk får snakket sammen om de ting, der betyder noget i dagligdagen.

Mona, en af de fremmødte beboere formulerede det således:

”Når der opstår konflikter naboer imellem, er det helt essentielt, at man kan tale om tingene, og det bli-ver meget lettere, hvis man i forvejen kender hinanden, har talt sammen og måske endda drukket kaffe sammen.”

Vil du være med i et beboerpanel

Har du lyst til at være med i et beboerpanel, der skal arbejde videre med de mange gode ideer til at forbedre det gode naboskab i Tingbjerg, så kontakt Rosalina på telefon 23 83 60 71.

Page 8: Tingbjerg Times 13

Hvor godt kender du dine naboer?Vi kan kende dem. Vi hilser på hinan-den, men vi kender ikke hinanden så-dan personligt. Vi har boet i Tingbjerg i fire år, men der har været en del, der er flyttet ind og ud i vores opgang.

Hjælper I engang imellem jeres naboer?Hvis der er nogen, der beder om hjælp, gør vi. Det sker ikke så tit, at nogen spørger. Der har været en, der gerne ville låne en cykelpumpe, og en anden gang var der nogen, der skulle have adgang til haven. Det måtte de gerne.

Laila Majid og Mokhtar Khayat

Hvor godt kender du dine naboer?Jeg har boet her i 12 år. Jeg bor i et seniorfællesskab, og det er en stor succes. En gang om ugen mødes vi til kaffe, og en gang om måneden spiser vi sammen. Det er mændene, der laver mad.

Hjælper du engang imellem dine naboer?Vi hjælper jo hinanden. Hvis jeg er syg, køber mine naboer ind til mig. De bærer også nogle gange poser med varer op for mig. Vi er der for hinanden.

Lillian DuekjærFoto: Gry Abrahamsen

Foto: Gry Abrahamsen

Det er rart at kende hinanden

Vind julegave

Hold øje med din nabos bolig og reagér, hvis du ser noget mærke-ligt. Sådan kan du være med til at mindske risikoen for indbrud. Vi trækker lod om et gavekort på 500 kroner til SuperBest til den læser, der kan finde mindst et øje på www.tingbjergforum.dk. Send svaret og dit telefonnummer senest den 20. december kl. 12 til [email protected]. Vinderen får direkte besked.

Nabohjælp virker

Når man hjælper hinanden med at holde udkik efter mistænkelige

personer og skilter med det, så på-virker det niveauet af kriminalitet i et område. Det viser sig, at kriminalitetsniveau-et bliver mindsket med 16-26 procent.

Læs mere på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside: www.dkr.dk

Udgiver Områdesekretariateti Tingbjerg forumMidtfløjene 16 2700 BrønshøjTelefon 38 81 57 00 [email protected]: tingbjergforum.dk

OmrådesekretariatetOmrådesekretariatet står for aktiviteter og tilbud til dig i Tingbjerg. Den boligsociale indsats er finansieret af Lands-byggefonden, Køben-havns Kommune og de lokale SAB/KAB og fsb boligafdelinger.

RedaktionMargrethe Clausager (ansv.)Gry Abrahamsen (red.)Heidi Juul PetersenRosalina Dias

Redaktion afsluttet23. november 2012

Oplag3.000

LayoutOperate A/S

Tryk Litotryk

Næste Tingbjerg Times udkommer 8. februar 2013