12
Tingbjerg Times Marts 2012 8 Ny boligsocial indsats de næste fire år i Tingbjerg Nu skal far på banen Jihad Ayoub har været med til at starte en ny fædreklub i Tingbjerg. Den skal blandt andet støtte unge drenge i bydelen. Læs mere om den nye klub på side 3. Læs mere om afdelings- mødet, og den boligsociale indsats, på side 4 og 5. Ved et ekstraordinært afdelingsmøde søndag den 26. februar sagde beboerne i Tingbjerg ja tak til en ny boligsocial indsats, der skal vare frem til 2016. Vi har spurgt fire beboere, hvad de synes, en god nabo er. Læs deres svar på side 11. Hvad er en god nabo?

Tingbjerg Times 8

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Tingbjerg Times 8

Citation preview

1

Tingbjerg TimesMarts 2012

8

Ny boligsocial indsats de næste fire år i Tingbjerg

Nu skal far på banenJihad Ayoub har været med til at starte en ny fædreklub i Tingbjerg. Den skal blandt andet støtte unge drenge i bydelen.

Læs mere om den nye klub på side 3.

Læs mere om afdelings-mødet, og den boligsociale indsats, på side 4 og 5.Ved et ekstraordinært afdelingsmøde søndag den 26. februar sagde beboerne i Tingbjerg

ja tak til en ny boligsocial indsats, der skal vare frem til 2016.

Vi har spurgt fire beboere, hvad de synes, en god nabo er.

Læs deres svar på side 11.

Hvad er en god nabo?

2 Læs mere på www.tingbjerg.com

Mange ældre over 60 år har aldrig brugt en computer eller været på internettet. Men i pc-caféen i Tingbjerg Pensionist Center er det muligt at øve sig i at bruge en computer i trygge og hyggelige rammer.

Af Heidi Juul Petersen:

[email protected]

Fotograf: Heidi Juul Petersen

Koncentrationen er stor hos deltager-ne, og der er en rar stemning i Ting-bjerg Pensionist Centers pc-café, hvor leder Annie Petersen underviser. Hun lægger vægt på, at undervisningen foregår i en afslappet atmosfære, at der bliver undervist uden tekniske fremmedord, og at der er tid til den enkelte elev.

Det første skridt er det sværeste Annie Petersen, der selv er 60 år og har mere end 20 års computer- erfaring, fortæller, at mange ældre tvivler på deres tekniske evner, fordi de ikke er opvokset med computeren som et hverdagsredskab.

”Mange bilder sig selv ind, at de ikke kan lære at bruge en computer. Og

har man først bildt sig det ind, skal der meget til, før man melder sig til et kursus. Det første skridt er det sværeste”, mener Annie Petersen.

Pinligt at stille det samme spørgsmål flere gangeI pc-caféen sidder 61-årige Karen Dej-gaard Nielsen, der er efterlønsmodta-ger. Den eneste erfaring, hun har i at bruge en pc, er 20 minutters under-visning. Så hun skulle tage tilløb til mødet med skærmen. Men i efteråret 2011 startede hun i pc-caféen.

”Jeg havde ikke lyst til at melde mig til et aftenskolekursus, da jeg synes, det er pinligt at stille de samme spørgsmål flere gange foran frem-mede mennesker. Så da Annie, som jeg kender fra Tingbjerg Pensionist Center, fortalte, at hun godt kunne

Karen Dejgaard Nielsen er glad for, at hun tog mod til sig og startede til pc-undervisning i Tingbjerg Pensionist Center.

Ældre lærer computeren at kende

“Ved at lægge kabale på computeren bliver man fortrolig med at styre musen, og man er ikke så bange for at trykke på knapperne”, fortæller Annie Petersen (i midten), som underviser i pc-caféen.

Om pc-caféen i Tingbjerg Pensionist Center

Pc-caféen har åbent hver tirsdag fra kl. 9-12 og torsdag fra kl. 10-12. Undervisningen foregår på to- eller tre-mandshold, og man skal tilmelde sig på forhånd. Det koster 75 kr. om måneden at være medlem af Tingbjerg Pen-sionist Center. For mere infor-mation, kontakt Annie Petersen på 60 39 11 46, eller besøg Tingbjerg Pensionist Center på Terrasserne 40, 2700 Brønshøj.

lære mig at bruge en computer, følte jeg mig i gode hænder og takkede ja”, siger hun.

Pc-caféen søger en medhjælper to timer om ugen. Er du interesseret, så ring til Annie Petersen

på 60 39 11 46.

3Læs mere på www.tingbjerg.com

To fædre fra Tingbjerg har startet en fædreklub. Klubben skal danne et netværk blandt bydelens fædre og være med til at skabe et bedre Tingbjerg.

Af Heidi Juul Petersen:

[email protected]

Fotograf: Heidi Juul Petersen

10 fædre har samlet sig en fredag aften i Beboercentrum på Ruten. De er med i en ny fædreklub, som beboer Jihad Ayoub har taget initiativ til at starte.

”Vi vil gerne skabe kontakt til fædre i Tingbjerg via fælles aktiviteter som fisketure og gokartture. På den måde kender vi hinanden og kan hjælpe

hinanden, hvis der er unge drenge i området, der er på vej ud i noget bal-lade”, siger han.

Det går ud over alleAllerede for to år siden havde Jihad Ayoub planer om at starte en fædre-klub i Tingbjerg. ”Der var meget bal-lade i Tingbjerg på det tidspunkt, og derfor ville jeg gerne skabe kontakt til fædre til unge drenge i området. “Da Fadi (boligsocialmedarbejder, red.) i december foreslog, at fæd-reklubben kunne bruge lokalerne i Beboercentrum, gik vi straks i gang”, fortæller Jihad Ayoub.

Abdirashid Artan er en af fædrene i fædreklubben. Han arbejder til dag-ligt som socialrådgiver i Københavns

Kommune. ”Det går ud over alle, hvis der er ballade og hærværk i Ting-bjerg. Huslejen stiger, også for dem, der ikke er involveret i balladen. Derfor håber jeg, at der er mange fædre, som vil være med til at skabe et bedre Tingbjerg”.

Et forbillede for de ungeBåde Jihad Ayoub og Abdirashid Artan er glade for at bo i Tingbjerg. Men Abdirashid Artan mener, det kan blive endnu bedre:

”Min drøm er, at fædreklubben ska-ber nogle forbilleder, der kan være gode eksempler for de unge drenge i området. Nogle gange er man nødt til selv at tage det første skridt, hvis man vil ændre på tingene”.

Ny fædreklub i Tingbjerg

I fædreklubben mødes de hver fredag aften i Beboercentrum på Ruten. Yderst til højre ses Jihad Ayoub og Mohammed Imam, som er initiativtagere til klubben.

Er du far, og kunne du tænke dig at deltage i

fædreklubben? Så er du velkommen til at møde op i Beboercentrum på Ruten hver fredag aften mellem kl. 18-22. Du kan også ringe til Fadi på 24 66 81 61, hvis du vil vide mere. Det er gratis at deltage i

fædreklubben.

Jihad Ayoub (til højre) fortæller Abdirashid Artan ( til venstre) om fædreklubbens start, hvor han tog kontakt til en række fædre og opfordrede dem til at være med i fædre-klubben.

4 Læs mere på www.tingbjerg.com

På et ekstraordinært afdelings- møde den 26. februar blev det ved-taget, at Tingbjerg også de næste fire år skal have en boligsocial ind-sats. Utterslevhuse stemte imod indsatsen og vil derfor ikke være inkluderet.

Af Rosalina Dias:

[email protected]

Fotograf: Heidi Juul Petersen

Mere end 80 beboere var mødt op for at stemme om, hvorvidt den nuvæ-rende boligsociale indsats i Tingbjerg og Utterslevhuse skal fortsætte fire år mere. Indholdet af den fremtidige

indsats blev debatteret, og alle syv boligafdelinger i Tingbjerg (to fsb og fem SAB) stemte for indsatsen, og Ut-terslevhuses ene boligafdeling (SAB) stemte imod.

Tilfredsstillende resultatStig Kaspersen, formand for SAB’s af-delingsbestyrelse i Tingbjerg, var ef-ter mødet godt tilfreds med resulta-tet. ”Alle punkterne i planen for den kommende boligsociale indsats er til gavn for beboerne, og jeg er glad for, at man i Tingbjerg stemte for indsat-sen. At Utterslevhuse valgte ikke at være med, synes jeg er ærgerligt for området og for beboerne”, sagde han.

Seks hovedindsatserDen boligsociale indsats i perioden 2012 til 2016 vil arbejde med seks hovedområder: Job og beskæftigelse, sundhed, kultur og fritid, familier, beboernetværk og demokrati samt image og kommunikation.

Flemming Stenhøj Andersen, om-rådeleder i Tingbjerg Forum, lagde vægt på, at området har brug for en boligsocial indsats for at nedbringe arbejdsløsheden, engagere beboerne i det lokale demokrati og for at styrke den generelle livskvalitet og sundhed i bydelen.

Ny boligsocial indsats i Tingbjerg

Søndag den 26. februar dannede sportshallen på Tingbjerg Heldagsskole rammen om et ekstraordinært afdelingsmøde om Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid.

5Læs mere på www.tingbjerg.com

”Der er mange gode og spændende aktiviteter i den kommende bolig- sociale indsats, og den del af finansie-ringen, der kommer fra boligafdelin-gerne, får vi 10 gange igen i form af medfinansiering fra både Landsbyg-gefonden og Københavns Kommune”, fortæller han.

Fokus på familier og demokratiI den nye boligsociale indsats er der ekstra fokus på to nye områder – familier samt beboernetværk og demokrati. ”Vi vil arrangere aktivite-ter, der er målrettet hele familien, og især fædrene vil vi gerne have mere på banen. Vi ser også et stigende be-hov for et bedre beboernetværk. Pla-nen er at arrangere informations- og debatarrangementer og kurser for be-boerne, der skal ruste dem til bedre at kunne tage del i afdelingsbestyrel-ser, foreningsliv og forældrebestyrel-ser”, fortæller Margrethe Clausager, leder af den boligsociale indsats

Utterslevhuse ikke medUtterslevhuses nej til en ny bolig- social indsats betyder, at de ikke vil have mulighed for at deltage i aktiviteter, som finansieres af den boligsociale indsats fra medio 2012 til medio 2016.

”Demokratiet har talt, og flertallet har valgt, at Utterslevhuse ikke skal være med i den kommende indsats”, siger Steen Friborg, der er formand for SAB bestyrelsen i Utterslevhuse. Beslutningen blev knebent taget med tre stemmer imod og to stemmer for.

Hvad er den boligsociale indsats?

Den boligsociale indsats i Ting-bjerg finansieres af de lokale boligafdelinger, Landsbyggefon-den og Københavns Kommune. Indsatsen har til formål at støtte områdets beboere i at få et godt liv og kan sætte ind dér, hvor det offentlige ikke når ud. Den bo-ligsociale indsats kan vejlede og støtte beboerne inden for job og uddannelse, sundhed, fritidsliv, familieliv og lokalt boliv.

Områdeleder i Tingbjerg Forum, Flemming Stenhøj Andersen, forklarer, hvorfor der frem-adrettet er brug for en boligsocial indsats.

Blandt beboerne var der livlig debat om, hvad en social indsats skal indeholde de næste fire år i Tingbjerg.

Steen Friborg stemte selv imod, blandt andet fordi han ikke mener, han er blevet tilstrækkelig inddraget i udarbejdelsen af planen for den kommende indsats. En kritik Mar-grethe Clausager er ked af at høre og ikke kan forstå. ”Vi har siden starten af 2011 løbende informeret bestyrel-sen i Utterslevhuse, på lige fod med de andre bestyrelser, om udarbejdel-sen af planen for en ny boligsocial indsats”.

Til spørgsmålet om hvordan man i Utterslevhuse nu vil tage sig af de sociale udfordringer, siger Steen Friborg, at det ikke er noget, man har besluttet endnu, men at Københavns Kommune må tage sig af proble-merne.

Planen for den boligsociale indsats ligger nu til godkendelse hos Køben-havns Kommune og Landsbygge-fonden. Det endelige beløb på, hvor stor en medfinansiering boligafdelin-gerne i Tingbjerg får, bliver vedtaget i slutningen af maj.

Beboere får udleveret stemmesedler til afstemning om den boligsociale indsats i Tingbjerg og Utterslevhuse.

6 Læs mere på www.tingbjerg.com

KALENDERTILBUD TIL DIG HVER UGE

Riv ud og hæng op

Se meget mere på

tingbjerg.com

Klik på

“Aktiviteter”

DAG OG TID ARRANGEMENT STED ARRANGØR

Mandagkl. 9.30-12

KortspilSpil kort sammen med andre ældre.

Tingbjerg Pensionist Center, Terrasserne 40

Pensionistklubben

Mandag kl. 12.30-14

SeniordansAlle kan være med.

Tingbjerg Pensionist Center, Terrasserne 40

Pensionistklubben

Mandag kl. 16.15-17.30

Zumba for kvinderZumba for alle.

Tumlesalen, Tingbjerg Heldagsskole

Mødestedet

Mandag kl. 19-21.30

KorFor beboere over 18 år.

Beboercentrum Beboercentrum

Mandag-torsdag kl. 9-15

Åben rådgivning med JobcentretStil spørgsmål om din jobsøgning.

Tingbjerg forum Jobcenter København

Mandag-torsdag kl. 9-15

Åben job- og uddannelsesvejledningStil spørgsmål om job og uddannelse.

Tingbjerg forum Job og Uddannelse i Områdesekretariatet

Mandag-fredag kl. 9.30-14.30

PensionistklubNyd en kop kaffe, spil kort eller billard.

Tingbjerg Pensionist Center, Terrasserne 40

Pensionistklubben

Tirsdagkl. 9-12

Pc-undervisningKom og lær din computer at kende.

Tingbjerg Pensionist Center, Terrasserne 40

Pensionistklubben

Tirsdag og onsdagkl. 9-12

Danskundervisning for kvinderBegyndere - og dem der vil i gang igen.

Sundhedshuset CBSI Sprogcenter

Tirsdagkl. 10-11.30

StavgangKom med ud og gå en tur.

Tingbjerg Pensionist Center, Terrasserne 40

Pensionistklubben

Tirs. kl. 12.30-16 og tors. kl. 12.30-15.30

DanskundervisningBegyndere - og dem der vil i gang igen.

Beboercentrum CBSI Sprogcenter

Tirsdag kl. 12.30-14.30

BankoDet koster lidt at spille med.

Tingbjerg Pensionist Center, Terrasserne 40

Pensionistklubben

Tirsdag kl. 13-15

International mødregruppeVær sammen med andre nybagte mødre.

Sundhedshuset Sundhedshuset

Tirsdag kl. 16-19

GyngespejderneLær bl.a. at binde knob og slå telt op.

Beboercentrum Gyngespejderne

Tirsdagkl. 17-20

Aftencafé for kvinderForskellige temaer.

Sundhedshuset Sundhedshuset

Tirsdag og torsdag kl. 17-19

Studiecafé for voksneKom og få hjælp til dine lektier.

Beboercentrum Job og Uddannelse i Områdesekretariatet

Onsdagkl. 9.30-14

Maling og porcelænsmalingKom og vær kreativ.

Tingbjerg Pensionist Center, Terrasserne 40

Pensionistklubben

Onsdagkl. 12-14

Klub for ældre af anden etnisk herkomstFå en kop kaffe og mød nye mennesker.

Tingbjerg Pensionist Center, Terrasserne 40

Pensionistklubben

Onsdag kl. 12.30-14

Seniorgymnastik Lav gymnastik sammen med andre.

Tingbjerg Pensionist Center, Terrasserne 40

Pensionistklubben

7Læs mere på www.tingbjerg.com

KALENDERTILBUD TIL DIG HVER UGE

Riv ud og hæng op

Tingbjerg forum

Midtfløjene 16

Sundhedshuset

Terrasserne 40

Beboercentrum

Ruten 16

DAG OG TID ARRANGEMENT STED ARRANGØR

Onsdagkl. 13-15

Mød sundhedsplejerskerneStil spørgsmål om børn, familie og motion.

Sundhedshuset Tingbjergs sundhedsplejersker

Onsdag kl. 17-18.30

Motion og dans for kvinderBevæg dig sammen med andre kvinder.

Tumlesalen, Tingbjerg Heldagsskole

Mødestedet

Onsdag kl. 16-19

Pigeklub for 8-12 årigeHygge og samvær med andre piger.

Beboercentrum Ungdommens Røde Kors

Onsdag kl. 18-20

Aftencafé for kvinderFå en snak med en bydelsmor.

Sundhedshuset Sundhedshuset

Onsdagkl. 19-21

Danskundervisning for mændLær dansk igennem diskussion.

Beboercentrum CBSI Sprogcenter

Torsdag kl. 9.30-12

KortspilKom til en snak, en kop kaffe og snup et spil.

Tingbjerg Pensionist Center, Terrasserne 40

Pensionistklubben

Torsdag kl. 15-16.30

Zumba for kvinderZumba for begyndere.

Beboercentrum Mødestedet

Torsdagkl. 16.45-18.15

Zumba for kvinderZumba for letøvede.

Beboercentrum Mødestedet

Torsdagkl. 17-20

Aftencafé for kvinderForskellige temaer.

Sundhedshuset Sundhedshuset

Torsdagkl. 17-20

SundhedsrådgivningFå gode råd om sundhed.

Sundhedshuset Sundhedshuset

Fredagkl. 9.30-14.30

FredagshyggeFællesfrokost, medbring din madpakke.

Tingbjerg Pensionist Center, Terrasserne 40

Pensionistklubben

Fredagkl. 10-12.30

Formiddagscafé for kvinderKom til morgenmad i Sundhedshuset.

Sundhedshuset Sundhedshuset

Fredagkl. 12-16

Åben beboerrådgivningStil spørgsmål om boligforhold, økonomi mm.

Sundhedshuset Sundhedshuset

Fredagkl. 18-22

FædreklubKom og mød andre fædre i Tingbjerg.

Beboercentrum Beboercentrum

Lørdagkl. 9-10

Svømning for kvinderFor begyndere.

Tingbjerg Svømmehal, Tingbjerg Heldagsskole

Mødestedet

Lørdagkl. 10-11

Svømning for kvinderFor let øvede.

Tingbjerg Svømmehal, Tingbjerg Heldagsskole

Mødestedet

Lørdage i lige ugerkl. 16-20

FædreklubKom og mød andre fædre i Tingbjerg.

Beboercentrum Beboercentrum

Søndagkl. 10-13

SyværkstedLær at sy.

Beboercentrum Beboercentrum

Søndagkl. 13-16

Saz Lær at spille tyrkisk guitar.

Beboercentrum Beboercentrum

Læs mere om TILBUD TIL DIG LIGE NU på næste side ...

8 Læs mere på www.tingbjerg.com

TILBUD TIL DIG LIGE NU

Riv ud og hæng op

KALENDERTILBUD TIL DIG LIGE NU

Se meget mere på

tingbjerg.com

Klik på

“Aktiviteter”

DAG OG TID ARRANGEMENT STED ARRANGØR

Onsdag 4/4, 18/4, 2/5, 16/5, 30/5 og 13/6 kl. 18-20

Åben rådgivning v. ForeningsGuiderneHør om forskellige fritidsaktiviteter.

Sundhedshuset ForeningsGuiderne

Onsdag 4/4, 18/4, 2/5, 16/5 og 6/6 kl. 10.30-12

Familierådgivning Få gratis og anonym rådgivning.

Sundhedshuset Familierådgivningen Vanløse

Sidste mandag i hver måned kl. 15-16

LæsecaféFå læst højt og snak om bøger.

Biblioteket Biblioteket

Velkommen til Sedeta Sedeta taler bosnisk og dansk. Kontakt Sedeta på 60 90 18 65.

Fire nye bydelsmødre i Sundhedshuset

Velkommen til BeataBeata taler polsk, dansk og fransk. Kontakt Beata på 60 90 18 62.

Velkommen til DikraDikra taler dansk, arabisk og berbisk. Kontakt Dikra på 60 90 18 64.

Velkommen til HawaHawa taler engelsk, dansk, creol, limba og temne. Kontakt Hawa på 60 90 18 61.

Bydelsmødrene har rådgivningscafé i

Sundhedshuset hver onsdag kl. 18 til 20. Alle kvinder kan møde op og

få en samtale med en bydelsmor.

9Læs mere på www.tingbjerg.com

Vind en stor æske chokolade! Sundhedshuset på Terrasserne 40 skal have nyt navn, og du kan give dit bud på, hvad det skal hedde. Aflever dit bud i Sundhedshuset senest den 1. maj 2012 sammen med navn, adresse og telefonnummer og en begrundelse for, hvorfor vi skal vælge netop dit forslag. Du må meget gerne lade dig inspirere af ’rosetten’ i Sundhedshu-sets nye logo, som skal passe til det nye navn. De fem bedste forslag bliver præmieret med en fin æske chokolade, og måske bliver et af forslagene valgt som Sundhedshusets nye navn.

Tingbjergs Gyngespejdere på besøg hos Bellahøj politi12 spejdere og ni spejderledere fra Gyngespejderne i Tingbjerg var på besøg på Station Bellahøj den 28. februar. Børnene fik en rundvisning på stationen og fik lov til at sidde i en politibil, hvor de prøvede radioen og hørte sirenerne. Både børn og voksne var overraskede over at se, hvor meget udstyr en politimand går rundt med, når han er på arbej-de; blandt andet lygte, håndjern, pistol og radio. ”Alle synes, det var en spændende oplevelse at se en politimand i virkeligheden i modsætning til på gaden eller i fjernsynet”, siger spejderleder Kim Christensen.

Igen i år skal der være byfest i Tingbjerg og Utterslevhuse! Programmet kommer i din postkasse til april, men du kan allerede nu glæde dig til masser af musik og underholdning, madboder, fodboldturnering, fotokonkurrence, loppemarked, hulahopring-show og meget mere.

Vil du gerne hjælpe til eller have en bod på loppemarkedet, så skriv til [email protected], eller kig forbi Beboercentrum på Ruten.

Hold også øje med www.tingbjerg.com, hvor der løbende kommer nyt om byfesten.

Byfest i Tingbjerg og Utterslevhuse den 11. og 12. maj

Velkommen til SørenSøren er ny driftschef i Tingbjerg Forum og har det overordnede ansvar for driften på Ejendomskontoret. Mød Søren i Tingbjerg Forum, eller kontakt ham på 38 27 90 27.

Tingbjergs sundhedshus skal have nyt navn

KONKURRENCE

10 Læs mere på www.tingbjerg.com

Tre pensionister mødte en gruppe yngre kvinder i Tingbjergs sund-hedshus og fortalte om, hvordan det var at bo i bydelen i 1950’erne og 1960’erne.

Af Heidi Juul Petersen:

[email protected]

Fotograf: Heidi Juul Petersen

Duften af kaffe og frisk morgenbrød har bredt sig i Tingbjergs sundheds-hus, da pensionisterne Else Holm og Else Jørgensen kommer ind ad døren. De er mødt op for at fortælle 20 yngre kvinder af blandet etnisk herkomst, hvordan det var at bo i

Tingbjerg, dengang bydelen blev opført.

Bank, købmand og slikmutterElse Jørgensen har boet i Tingbjerg i 50 år og mindes hendes første tid i området. ”Da vi flyttede hertil, kørte der ikke nogen bus i Tingbjerg, så jeg har gået turen til Frederikssundsvej mange gange med barnevognen”, for-tæller hun til kvinderne i en formid-dagscafé fredag den 10. februar.

En af de fremmødte kvinder er Seyhan Dalan på 36 år. Hun kom til Danmark som treårig fra Tyrkiet og husker tilbage på Tingbjerg i 1979.

Unge og ældre deler minder om Tingbjerg

Else Jørgensen (t.v.) fortæller Seyan Dalan (i midten) og Sabah Quarasnane (t.h.) om, hvordan det var at bo i Tingbjerg i slutningen af 1950’erne.

Sabah Quarasnane (i midten) byder Else Jørgensen (t.v.) og Else Holm (t.h.) velkommen til en formiddagscafé i Sundhedshuset.

”Jeg gik i børnehaven på Åkandevej, og dengang var der både en bank og en Netto i Tingbjerg. Og en købmand på Lille Torv”, husker hun.

”Så må du også kunne huske slikmut-ter”, tilføjer Else Jørgensen. Det kan Seyhan Dalan godt og siger med et smil, at så må hun også være én af de ”gamle” i Tingbjerg.

Godt sammenhold både før og nuIfølge Else Jørgensen var der et godt sammenhold i Tingbjerg i slutningen af 1950’erne og i 1960’erne. ”Mød-rene var hjemmegående, og børnene legede sammen i gården. Vi rendte altid ind og ud af hinandens lejlighe-der”, fortæller hun og understreger, at hun også i dag har et godt sam-menhold i sin opgang.

”Her for nogle uger siden, da vi skulle ud at rejse, insisterede vores underbo på at bære vores kufferter ned. Og så sagde underboen, der er fra Makedonien, at når vi kom hjem, skulle vi bare ringe på, så ville han også bære kufferterne op igen. Så vi kan bestemt ikke klage”.

11Læs mere på www.tingbjerg.com

Khan Syab

RUTEN

Hvad er en god nabo?Gode naboer tager hensyn for eksempel ved ikke at spille høj musik. De hjælper de ældre og dem, der har behov.

Har du gode naboer?Ja. Vi snakker sammen, når vi møder hinanden. Når det er jul eller eid, kan vi godt finde på at invitere hinanden indenfor, men i hverdagen har man jo travlt her i Danmark.

Hvad synes du, man skal gøre for at få et bedre naboskab?Det vigtigste er, at vi forstår og accepterer hinandens forskellighed.

Connie Ejlersen

TÅRNHUSSTRÆDE

Hvad er en god nabo?Det er en, der tager hensyn og hjælper, når man har brug for en hånd.

Har du gode naboer?Ja, jeg har rigtig gode naboer. De er søde og rare. Vi hilser altid og er flinke til at vise hensyn.

Hvad synes du, man skal gøre for at få et bedre naboskab?Tidligere bød man nye naboer velkommen til, og det synes jeg, man burde begynde på igen.

Christian Andersen

TINGBJERG KOLLEGIET

Hvad er en god nabo?Det er en, man kan stole på og være social med. For eksempel lave mad sammen med.

Har du gode naboer?Ja, de er flinke, og vi respekterer hinanden. Det er vigtigt, når man bor så tæt sammen, som vi gør på kollegiet. Vi laver ofte fællesarrangementer. Der bor mange studerende fra udlandet, så vi bor i et inter-nationalt miljø.

Hvad synes du, man skal gøre for at få et bedre naboskab?Os på kollegiet ser ikke de andre beboere fra områ-det så meget. Det burde vi gøre noget mere.

Yasmin Al-atter

ARKADERNE

Hvad er en god nabo?En god nabo kan man snakke og hygge med.

Har du gode naboer?Jeg har rigtig gode naboer. Min veninde har jeg lært at kende, fordi vi bor i samme opgang. Der er selvføl-gelig også nogen, som holder sig for sig selv. Men så længe man respekterer hinanden, er det fint.

Hvad synes du, man skal gøre for at få et bedre naboskab?Man skal snakke mere sammen. Vi har alle sammen et ansvar for, at det er rart at være her.

Størstedelen af beboerne i Tingbjerg synes, det er rart at bo i området. En af de ting, som beboerne særligt

sætter pris på, er gode naboer. Vi har derfor spurgt fire beboere, hvad de synes, en god nabo er.

Af Rosalina Dias: [email protected]. Fotograf: Heidi Juul Petersen

Hvad er en god nabo?

12 Læs mere på www.tingbjerg.com

Stig Kaspersen, formand for afdelingsbesty-relsen i SAB Tingbjerg, viser kunstnerne fra VISIT TINGBJERG rundt i bydelen.

Udgiver Områdesekretariateti Tingbjerg forumMidtfløjene 16 2700 BrønshøjTelefon 38 81 57 00 [email protected]

RedaktionMargrethe Clausager (ansv.)

Maya Koch (red.)

Oplag3.100, hvoraf 2.300 er indhæftet i Tingbjerg Bladet

LayoutOperate A/S

Tryk Litotryk

SekretærLotte [email protected]

KommunikationMaya [email protected]

Rosalina [email protected]

Heidi Juul Petersen [email protected]

Job og UddannelseTom [email protected]

Antonella De [email protected]

Rehana [email protected]

Boligsocial koordinationCamilla Juul Bjø[email protected]

Brian [email protected]

Fadi Abou [email protected]

SundhedshusetMajken [email protected]

Jane Birgitte [email protected]

Birna Esgerd [email protected]

Næste Tingbjerg Times udkommer 15. juni 2012

Af Karen Johanne Bruhn

Foto: Udlånt af VISIT TINGBJERG

Fredag den 11. maj åbner kunstfesti-valen VISIT TINGBJERG med 20 kunst-projekter, skabt af kunstnere fra ind- og udland. Kunstnerne har besøgt Tingbjerg flere gange i november og januar, hvor de er blevet introduceret til bydelen.

”Idéen er at lade en gruppe profes-sionelle kunstnere gå på opdagelse i Tingbjerg og få ideer til kunstpro-

VISIT TINGBJERG – international kunst på vej til Tingbjerg

Kunstnere fra ind- og udland er samlet i Beboercentrum, hvor de forbereder VISIT TINGBJERG.

jekter, der skal udfordre fordomme om bydelen. Vi bruger navnet VISIT TINGBJERG, fordi vi mener, at en stor del af misforståelserne omkring Tingbjerg bygger på, at mange men-nesker aldrig har været her”, siger leder af festivalen, Matthias Hvass Borello.

I løbet af forårsmånederne kan man støde på kunstnerne, når de er i Tingbjerg for at forberede kunstfesti-valen.

Om VISIT TINGBJERG VISIT TINGBJERG finder sted fra fredag

den 11. maj til lørdag den 23. juni 2012 og består af blandt andet: film, koncerter, skulpturer,

malerier på bygningsfacader, byvandringer og kunstprojekter i samarbejde med beboere fra

Tingbjerg. Du vil kunne opleve kunstprojekterne på offentlige pladser, i gårdområder, i tomme

butikslokaler, på Tingbjerg Heldagsskole, i Tingbjerg Pensionist Center og i de grønne

områder. VISIT TINGBJERG er gratis og åben for alle.

Følg med i udviklingen af VISIT TINGBJERG på www.visittingbjerg.dk

og www.facebook.com/visittingbjerg.