TIOSSKRI^T FOB

OI^AALI^GS OG^ATRIKL^LS^^S^^, MEDLE^tSBLADFOB DEN DANSKE LANDINSPEKrøttFOBENIN^

^5,^f.Vf^ ^ , r ^ ^ 7 ^ . ^ ^ t ^ ^ ^ ^ B ^ ^ ^

Om r^i^pnnkter Af Landinspektor Bt.re .Ue^t^

De t o S t a v e m a a d e r , F i ^ p ^ m ^ d e l l e r F d ^ ^ d d h a r h i d t i l v æ r e t brugt i Flæng. I D.S.198 har man benyttet den første Stave maade. En af Begrundelserne herfor har bl.a. været Onskel om, at Benævnelsen paa naturlig Maade indgik i Standards Maalkarakteristiker min. nuLv. fi^. for Mindste-, Største og F a s t m a a l ( S e D S 03)

I D.S. 198 har man skelnet mellem Planli^punkter og Højde Irvpunkter og Kombinationer af disse.DenneTerminologi har til Hensigt at udrydde den hidtil herskende Uklarhed med Hensyn til Begrebet Fi^punkt.^)

Herefter kan et Planlkvpunkt forsøgsvis delineressom et til opmaalingsteknisk Brug saaledes afmærket og bes t emtPunk t : ^ )

Med Afmærkning: Tilgængeligt:

Afmærkning: G.M.,G.S.,G.k og M.V. Granit eller Beton nuerker.

Bestemmelse: Koordiner ingogforM.V. Bi eller Mellem punkter til Tider andenMaalbestemmelse. For G.IBsMærker eventuelt tilligeKotering.

Utilgængeligt: Afmærkning: Kirkespir, Skorstene o.a, Bestemmelse: Koordinering,

^ t^,t. forstaar ved betegnelsen Ft^punkt alene et utilgængeligt, koordineret I^nnkt ^Kirkespir, skorsten o,a, l, m e d e n s e t Fi^pttnkt efter Landtnspek tørens Opfattelse vel nærmest var et i barken afmærket opmaalings teknisk Punkt,

^ Følgende Forkortelser er anvendte ^I.V. ^ la t r ikulsvæsenet .^ .L^eodætisk Institut, ^ , s . generalstaben, t ^VI, f^radmaalingen, D.^. Dansk standard.

624

Uden Afmærkning: Bestemmelse: Koordinering og for M.V. Bi- eller Mellem­

punkter til Tider anden Maalbestemmelse.

D.S. 198 indeholder Angivelser af, hvorledes der Lignings­mæssigt skelnes mellem disse forskellige Arter af Fixpunkt-afmærkninger (Fig. 1).

Fixpunkter m. m. i Plan-Fixpunkt (Koordineret Punkt,Tr iangulat ionspunkt, Polygonpunkt m.v.)

Ønskes Afmærkningens Art særl igt f remhævet, benyt tes følgende Sig­naturer :

® Ut i lgængel igt Punkt (Kirke, Mølle, Skorsten o. I.)

O Afmærkning over Terrænplanen (Postament)

© Afmærkning i Terrænplanen (G. I. Blok, M. V. Blok, Støbning m.v.)

'& Afmærkning underTerrænplanen (G. I. Blok, M.V. Blok, Støbning m.v.)

a Ingen Afmærkning

orv Højde-Fixpunkt (Nivellementspunkt)

tg Kombinat ion af Plan-Fixpunkt og Højde-Fixpunkt

^ Ønskes Afmærkningens Art særl igt fremhævet, benyt tes følgende Sig­naturer :

O Afmærkning over Terrænplanen (Postament med Nivellements-N- punkt)

© Afmærkning i Terrænplanen (Universalkalot, Betonstøbning med * Nivel lementsbolt)

Samtl ige Signaturer forsynes med Fixpunktets Nummerbetegnelse

Fig. 1.

Nummereringssystemet. Beglerne for Fixpunkters Benævnelse anføres i Fodnote1)

i D.S. 198, Side 8 saaledes: »For G.I. og M.V. gælder el fælles Nummereringssystem,

jf. Instruks af 27/5 1931 og Landbrugsministeriets Cirkulære

Nr. 116 af « / , 1929«. Denne Fodnote kan synes lidet oplysende; men dens Knap­

hed skyldes, at det ved Standardbladets Udarbejdelse har været nødvendigt at bortskære alt, hvad der maatte anses for ude­lukkende at have speciel teknisk Interesse.

Hvorledes dette fælles Nummereringssystem er opbygget, og hvorledes man finder sig til Rette heri, er hidtil blevet ret svagt belyst fra de paagældende Myndigheders Side.

I Kommissionsbetænkningen af April 1937 (anmeldt her i Tidsskriftet Bind 15, Side 67—75) findes intet om et saadant fælles Nummereringssystem. Først i en Instruks for Vejmaa-

625

ling (Maj 1931) findes dette betydningsfulde, fælles Numme­reringssystem angivet.^) Senere findes Systemet berørt i Geo dætisk Instituts Publikationer kiste 2, 12 og 13. Det skønnes dog paakrævet,at der herredegøres forSystemets Oprindelse, indre Opbygning og videre Udformning.

Grundlaget for Nummereringssystemet er den talmæssige Ramme for Matrikulsarkivet, saaledes som den bl .a . lindes angivet i Nummerbetegnelserne i »Forlegnelse over samtlige Købstæder og Landsogne«.^) Systemet beskrives i den foran førte Instruks af Maj 1931 saaledes:

»Der er truffet Aftale mellem Geodætisk Institut og Ma trikulsvæsenet om Benyttelse af et fadles Nummereringssy-stem ogBetegnelse afallevedTriangulationer,Vejmaalinger og andre Nymaabnger etablerede Fixpunkter.

Idet man i store Træk har fulgt Matnkulens Inddeling i H e r r e d e r ^ ^ ) og Sogne, har man inddelt Lande t iOpmaa-lingsdistrikter saaledes, at disse som Regel svarer til Sogne.

Betegnelsen fo re t Fixpunkt omfatter 3 Led f.Eks.: 96— 07—001

1ste Led betegner Herredets Nummer I. Eks.: 96 Mols Herred,

2detLed betegner Opmaalingsdistriktets (Sognets) Nummer indenfor Herredet f .Eks . : 07 Tved Sogn,

3dieLed betegner Punktets Nummer indenfor Opmaahngsdistnktet(Sognet), f .Eks.: 001,002, 003 o.s.v

For Købstæderne regnes ikke med eventuelle Sogneind delinger, hvorhos de til en Købstad hørende Bygrunde og Markjorder regnesti l samme Opmaalingsdistrikt. Der er

*) Instruks af % 1931 for Udførelsen af de i Henhold til Landbrugsmini­steriets Cirkulære Nr. 116 af 31/7 1929 iværksatte Opmaalinger af Landeveje. Se Side 568 — 573 og 525 — 526 i den af Matrikulsdirektoratet i 1935 ud­givne Samling af Love og Cirkulærer m.m. for Landinspektører.

**) Fortegnelse over samtlige Købstæder og Landsogne, udarbejdet i Direk­toratet for Matrikulsvæsenet 1933.

***) En Afhandling om .lurisdictions-Herredet, det gejstlige Herred og Ma-trikuls-Herredet findes i Danmarks administrative Inddeling (November 1930) Statistiske Meddelelser 4 Hække, 86 Bind, 1 Hæfte (Gvldendal Pris 2 Kr.)

626

foretaget en fortløbende Nummerering af a l l eLande tsKøb stæder.

Betegnelsen for Fixpunkterbel iggendeidisse Opmaalings d i s t r i k t e r o m f a t t e r l i g e l e d e s 3 L e d f . E k s . : K — 5 9 — 0 0 1 :

1ste Led ^K« erFællesbetegnelse for alle Købstæder,

2detLed betegner Købstadens Nummer f .Eks.: 59 HobroKøbstad,

3die Led betegner Punktets Nummer indenfor Opmaalingsdistriktet (Købstaden).

Det foran beskrevne Nummereringssystem skal fremtidig benyttes ved alleMaalinger,der udføres for Matrikulsvæsenet, selvom Koordinaterne ikke beregnesikandstriangulationens Koordinatsystem«. Af de saaledes fremkomne Nummerbetegnelser disponerer

GI forlods o v e r N r 001 tilOlO og 800—1000 inck, medens der gennem Matrikulsdirektoratet, efter derom indsendt An modning, meddeles den praktiserende kandinspektør, hvilke Numre han kan disponere over til nærmere angivne Arbejder.

Denne meget smukke Løsning af Problemet forudsætter, at de ved Overenskomstens Ikrafttræden vedtagne Grænser for Opmaalingsdistrikterne: Købstæder, Heneder og Sogne ophæver alle Enklaver og forbliver uforandrede i Fremtiden.

Hidtil har man savnet et haandgribeligt Udtryk for Systemet: men et saadant foreligger nu ved G.I.s Initiativ, o g d e t s k a l her nøjere beskrives.

D ^ m n ^ r ^ G p m ^ ^ m ^ d ^ r d d e r F t ^ i F^2d^dd I GIBsPubl ika t ionerk i s t e 13 udta lesde t :

»Under Udarbejdelse er f o r T i d e n e t K o r t i l : 3 2 0 000, der over et svagt Tryk af selve K o r t e t i l : 3 2 0 000 bærer etfarvet Overtryk, der gengiver samtlige Grænser for alle Landets Opmaabngsdistrikter og disse Distrikters Numre i d e t for Geodætisklns t i tu togDirektora te t forMatr ikulsvæsenetfæl

les System.« Dette Kort foreligger nu over Danmark i fire Dele^) til

^)f^risen for Kortets enkelte De lee r fastsat saaledes: N , V . , S . V , o g S . 0 . 3 , o 6 K r . p r , H l a d ( r e d u e e r e t P r i s f o r L a n d t n s p . 2 , 1 6 K r , ) N.O 1,511 Kr. — 1 ^ l,u5Kr,1

627

Sammensætning til eet Kort. Kortet giver i et rustrødt Over tryk Grænser og Nummerbetegnelser for samtlige Opmaalings-distrikter d. v . s . for de før omtalte Købstads- Herreds og Sognegrænser. I Kortets Margin findes følgende Anmærkning:

»Opmaalingsdistrikternes Grænser i det forGeodætiskln stitut og Direktoratet for Matrikulsvæsenet fælles Numme­reringssystem falder i s toreTræk sammen med Sognegræn­serne, som disse var 11933, idetdog alle Enklaver er slettet. Opmaalingsdistrikternes Grænser er uforanderlige,uanset om Sognegrænser ændres.«

G^er.d^F,dd^er.^ I G.IBs Publikation kiste 13 udtales det endvidere:

»Som Oversigtsskitser fremstilles gennemsigtige kystryk i 1:100 000 — svarende til Institutets Kortblade i denne MaalestokudenOvergribninger—indeholdende de til enhver Tid etablerede, henholdsvis koordinerede Fixpunkter. Disse Oversigtsskitser vil indtil videre uden Udgift blive tilsendt de praktiserende kandinspektører«. Det kan oplyses, at Udsendelsen af Oversigtsskitserne er

gratis og vil ske udenRekvisition fra denpraktiserende Land inspektør,

Benævnelsen: Skitse er et Udtryk for, at Fixpunkternes Indlægning er skitsemæssig.

Oversigtsskitserne indeholder ligeledes Opmaalingsdistrik­ternes Grænser og Betegnelser samt desudenG.IBsFixpunkter med Nummerbetegnelse. Fixpunkterne er saaledes angivet paa Skitserne:

Koord inere tTr igSL: Enudfy ld tC i rke l . Ukoordineret — — : En uudfyldt Cirkel. Koordineret Fixpttnkt: (d.v.s. utilgængeligt Punkt)

Et Kryds.

Vderligere er de af G.I. etablerede og koordinerede Lande-vejspolygontræk fremhævede med en Dobbeltlinie.

M.VBs Punkter medtages kun paa Skitserne, hvor de direkte er benyttede og koordinerede af G.I.

Fia:p^^^F^d^er, De nu benyttede Normer for Fixpunktskitser henholdsvis

fra M.V.og G.IB) indeholder 3 til OSkitser og er saa nogen

^) Lvstrvkaf Hiade medFi^punktskitser,indeholdende6 og3Skitserkan rekvireres for Fremstillingsprisen hos M.V, eller CL

028

lunde ensartede i Opbygningen. I G.IBs Skitser er dog i ret vidUdstrækning anvendt Signaturer fra D.S. 198 efter et Sam arbejde mellem G.k og D.S. Der paapeges det hensigtsmæssige i, om M.V. Skitsernes Symbolbetegnelser ligeledes blev æn drede, saavidt som muligt i Overensstemmelse med D.S. 198.

Med Henblik paa eventuelle senere Korrektioner er saavel Koordinater som Koter vedføjet Beregningsaarstallet.

Iøvrigt taler meget for, at det var formaalstjenligt at gaa over til et enkelt Kartotekblad for hvert Fixpunkt. Her igen nem blev det bl .a. muliggjort for den praktiserende kandin-s^ektør at udarbejde det til alle større Kortlægningsarbejder nødvendige Liniekartotek (d.v.s. et Kartotek over alle benyt lede Maalelinier) direkte paa et Fixpunktkartotek, tildels be staaende af Lystryk af M.V. s og G.I. s Fixpunktskitser.

Et meget enkelt Princip, hvorefter et saadant Liniekartotek kan opbygges,er, at enhverMaalelinie kun registreres paaee t Blad og altid paa Bladet for det lavest nummererede Ende punkt(Fixpunkt).Metoden forudsætter, at alle Linieendepunkter gives officiel Fixpunktbetegnelse, selv om Koordinering eller Af mærkning i Marken undtagelsesvis ikke finder Sted.

Almindeligvis maa det antages, a t d e n paa Skitserne anførte Maalsætning alene har en Genfindeise til Formaal. Er Maal sætningen imidlertid af en saadan Kvalitet, at den tillader Retablering (eller rettere udtrykt reetablering), lod dette sig formentlig til EfterretningforFremtiden angive paa en særlig Maade paa Skitsen.

Spørgsmaalet om FixpunkternesBevarelse (el lerForfald)er af saa fundamentalBetydning, at det fortjener en særl igBe handling, o g d e t lades derfor udeafBet rag tn inginærværende Artikel. Kun skal her bemærkes, at en udstrakt B r u g a f Fix punkterne utvivltsomt er Hovedbetingelsen for deres Bevarelse,

Ft^rdmtdF,der. Geodætisk Instituts Publikationer Liste Nr. 13 af Februar

1939 meddeler følgende om Koordinatlister: »Koordinater for de af Institutet fastlagte trigonometriske

Stationer og utilgængelige Fixpunkter og herunder de under Triangulationerne og Polygonmaalingerne indmaalte M.V. Blokke o.k Punkter offentliggøres snarest efter Markarbej dernes Afslutning i Form af Lystryk.

D e a f Institutet n e d s a t t e P u n k t e r ( o g a n d r e Punkter, der har været benyttet af Institutet som trigonometriske Stationer

629

Arealer, hvor Detail-triangulation er udført.

Arealer, hvor Landevejs-polygonmaaling tillige er udført.

Fig.

eller Polygonpunkter i Hovedpolygonlinierne), samt utilgæn­gelige Punkter har Løbenumrene 1 — 10 og 801—1000 indenfor Opmaalingsdislrikterne. Koordinater og eventuelt Koter for disse Fixpunkter offentliggøres i »Geodætisk Instituts Fix-punktskitser samt Koordinat- og Kotelister«, der af Format og Udstyr er lig de af praktiserende Landinspektører ud­færdigede Polygonpunklskitser.

For samtlige M.V. Blokke o. 1., der har Løbenumre mel­lem 11—800 og over 1001, og for hvilke Institutet har beregnet

630

Koordinater i Landssystemet, offentliggøres Koordinaterne i »Geodætisk InstitutsKoordinatlister forM.V. Punkter«,som er Koordinatlister uden Punktbeskrivelse, idet man for Be skrivelsens vedkommende henvises til Landinspektørernes Polygonpunktskitser.« Det kan nu oplyses, at M.V. Koordinatlisterne ikke er i

Handelen, men vil blive tilstillet de praktiserende Landin spektører gratis og uden Bekvisi t ion,medensG.I .sKoordinat-lister maa betales med Udgifterne til Lystrykket.

I Fig. 2, der er taget fra den foranførte Publikation, gives der en Oversigt over Koordineringsarbejdernes Omfang i Fe bruar 1939.

F^dtd^Fr. G.IBs Publikationsliste Nr. 3 af . Ianuar 1914 meddeler føl

gende om Kotelister: »Kotelisterne udgives efter samme System somKoordinat

listerne købstadsvis henh. sognevis. Højderne for samtlige Nivellementslixpunkter støtter sig

til det i Aarene 1885—1904 udførte I Ordens Præcisions nivellement, senere suppleret med II og III OrdensNivelle-menter.

Højderne er angivet i internationale Meter over Dansk Normal Nul, der er fremkommet som Gennemsnitsværdi af Middelvandstandene for et Antal Havne Landet overB)

Prisen for en Koteliste er 1 Kr. for hvert Sogn og for mindre Købstader, for de større Købstæder er Prisen sti­gende indtil 5 Kr. efter Byernes Størrelse.« Siden er der yderligere ang ive tKo te rpaade af G.I. udgivne

Fixpunktskitser i det Omfang, hvor Koteringen er gennem ført. ^vf. Citatet foranunder Koordinatlister. Kotering k a n k n n forventes for de Fixpunkters vedkommende, hvor den saa-kaldte »Universalkalot« er bragt i Anvendelse.^)

G.F ^ F^r^m^pédd^rerL Det vil af foranstaaende fremgaa, at der fra G.IBs Side er

gjort en overordentlig Indsats for at drage Konsekvensen af Kommissionsbetænkningen af 1937. Beregningssystemet og

^) Ang, Nulplan for Københavns Kommune og enkelte Oplandskommuner seHind 1 4 , S i d e l 4 6 .

^ ) Chantelou: ^Lad os samarbejder. Hind 15, Side 472.

031

Kortprojektionen er ændretefter Landinspektørernes Krav til dets Nøjagt ighedogen ny Triangulation er derefter gennem ført paa forbløffende kort Tid samtidigmed, at en storstilet Polygoneringer sat i Gang LandetoverB)

Der skabes saaledes et Fundament fo ren Nyopbygning af Kortværk bandet over i ethvert ønskeligt Maalforhold og LI ethvert tænkeligt Formaal, og der ydes samtidig den prak tiserende Landinspektør en Service, der i allerhøjeste Grad forpligter,

At indarbejdes igiFixpunktsys temet og at arbejde med det, s a a l e d e s a t d e n dagligeVirksomhed nyder godtderaf, kræver megen Indsats fra den praktiserende Landinspektørs Side^ men l i a r h a n først tilrettelagt sit A r k i v o g s i t d a g l i g e Arbejde efter Systemets Krav, saa v i l h a n h ø s t e megen G l æ d e a f d e t , ikke blot gennem denTilfredssti l lelse,han har ved ikke længere »at sk r ive iSande t« , men ogsaa derigennem,at han ved mang loldigekejligheder kan reduceresi t Markarbejde t i l e n Brøk del af det normale.

Endelig maa det anføres, at Landinspektørengennemaar lange Arbejder med Fixmmkter kan skabe Muligheden for

gradvisFremstilling af Kor tover sine P raks i somraader i a l l e ønskelige Maalforhold.^^)

Landinspektøren bør derfor med Glæde og med god For

staaelse tage mod den milde Regn af koordinerede Fixpunkter, der af G.I. drysses jævnt ud over Landet.

Dersom han til givne Ongaver søger det eksisterendeNet udbygget eller et lokalt Net transformeret til Landssystemet, vil h a n m ø d e den største Beredvillighed f r a G I , d e r kun gerne ser, at F ixpunkterne iv ides t muligt Udstrækning indgaa r ide t daglige LivsTjenesle, og saaledes tjener deres egentligeFor-m a a l . ^ ^ )

Det er næppe for meget sagt, a t G I her har skabt eller er i Færd med at skabe en helt ny Basis for denpraktiserende kandinspektørs Virksomhed, samtidig med a t d e r g i v e s h a m

Muligheden for at tage Kortlægningsopgaver op af et hvilket somhelst Format.

^ ) D e t k a n h e r oplyses, at d e r f o r T i d e n a r b e j d e r l ^ u n g e Landinspektører t C L alle beskæftiget med Fi^pttnkler og deres Koordinering eller Kote rtng.

^ )Chan te lo t t : ^ L a d o s samarbejder Hind 15, Side 485. ^ Meldal: ^Transformering af et ældre lokalt Koordinatsvs temiHit tshals

ttl LandskoordinatsystemettB, Hind 14, S ide448.

632

Tilbagestaar Spørgsmaalet FixpunkterogMatr ikulen, og vi

er her inde i et vanskeligt Problem. Som Følge af sine Traditioner og sin kortmæssigeBFade

maa Matrikulen have svære Vanskeligheder ved at faa det eksisterende Kortmateriale til at fordøje d e n s t æ r k e T v a n g s fodring medkoord ine redeF ixpunk te r , somSys teme t sAnven de l se idag l ige Vej ogUdstykningsmaabnger medfører.

Disse Vanskeligheder, som l igger i se lveForholdenes Natur, vil dog utvivlsomt blive overvundet a f d e M y n d i g h e d e r , d e r administrerer Matrikulen, saaledes at Systemet ogsaa indpasses

i dette meget betydende Felt.

r^DtDkDpierin^. Af Bibliotekar, Magister ^ r ^ e d t ^

I den moderne biblioteksservice h a r f o t o k o p i e n o g m i k r o -filmen i de senere å r — i s æ r i Amer ikasForenedeSta ter — spillet en s t a d i g s t ø n e rolle Til fremstilling af fotokopier er der konstrueretadskillige, mer eller mindre indviklede apparater, hvoraf enkelte e r i s t a n d til s t raks i førs te omgang at levere en retvendt kontaktkopi af den pågældende t ryks idemed hvide bogstaver på sort grund, medens andre følger den langsommere fremgangsmåde at l evere førs te t spejlvendt negativ (hvidt på s o r t ) o g d e r p å i a n d e n omgang d e n r e t v e n d t e k o p i i s o r t på hvidt Ved ensidigt trykte blade kan man dog straks fremstille en retvendt kontaktkopi ,men med hvide bogstaver på sort grund, hvad der dog e r l e t læseligt —sammenlign teksterne

på levende billeder. Mikrofilm fremstilles ofte med et Leicaapparat, og de kræver

et særligt læseapparat ved benyttelsen. Herhjemme h a r D e t kgk Bibliotek, lige siden den nye byg

ning blev t a g e t i b r u g , haft et fotografisk atelier, senere har Industribiblioteket indfør ten fotokopieringsservice. På Den kgl Veterinær og Landbohøjskoles Bibliotek har spørgsmålet

væretdrøftet allerede for år tilbage D e s v æ r r e e r d e r ikke afsat nogen plads til et fotorumibygningen, og det har hidtil ikke været muligt at afsenoget be løbt i lanskaffe lse a f d e

fornødne apparater. D a d e t n y e Universitetsbibliotek (2 A f d ) å b n e d e s , v a r der

indrettet et moderne a t e l i e r ibygn ingen ,men noget apparatur

633

fandtes ikke. Nu bar imidlertid Foreningen af yngre Læget p å P r o f e s s o r D r . med. Knud Sechers initiativ stillet et apparat t i l rådighed for biblioteket, o g d a denneservice o g s å f r a b i b l io teketss ide t i lbydes lånere p å D e n kgl.Veterinær og Land bohøjskolesBibliolek,er sagen for så v id t fore løb ig i orden Under de nuværende forhold er det kun rimeligt at støtte sig t i l d e l s tørrebibl io tekgennem et fornuftigt samarbejde. Uni versitetsbiblioteket kan dog kun leverekontaktkopier, o g d e t kunde jo tænkes, at Højskolens Bibliotek ad åre overtog frem stillingen af mikrof i lm,ogat en eller anden foreningi l ighed med Foreningen af yngre Lægers t lot tegestusoverfor Univer­sitetsbiblioteket vilde st i l let , ex. et Leica-apparat til rådighed for Højskolens Bibliotek og på denne måde erhverve sig et mæcenats uvisnelige hæder. MikroOlmen vinder sladigfrem. Fremgangsmåden er simplere og billigere end ved fotokopierin gen, Øgmikrof i lmeneer le t te rea t forsende .Vihar f remskaf ie t mikroOlm t i l b r u g fo ren dyrlæge, dei erklærede, at han var i stand til at alkæse dem direkte med en god lup, men ved mere udstrakt brug må man regne med anvendelsen af et særligt læseapparat. På mangelaboratorier v i l d e r nok lindes forstørrelsesapparaler, der kan anvendes, men hovedbefingel sen for mikrofilmens fremgang herhjemme er dog utvivlsomt

et standardlæseapparat,der er overkommeligt bådefor biblio tekerne og for den enkelte låner.

Det appara t .der er overlad! Universitetsbiblioteket, er en såkaldt »Licophot«, der leverer kontaktkopter.i første omgang spejlvendtenegativer. Et særligt måleapparat angiverden for hvert negativ nødvendige lysstyrke, medens belysningstiden t første omgang altid er den samme. Først i anden omgang får man det retvendte positive aftryk med sorte bogstaver på hvid grund.

Priserne forfotokopterifølgendestandardstørrelsererfortiden: c m 2 0 ^ 1 0 Kr 070 - 2 0 ^ 1 4 0.85

2 9 ^ 2 0 1.00 Ved et enkelttrykt blad, hvor der i første omgang kan le

veres en retvendt kopi, med bvide bogstaver på sort grund, er prisen den halve.

Indtil videre fotograferes der kun én gang om ugen, men vedst igendebenyttelse vil leveringstiden blive kortere, idet det da vil kunne lade s iggøre at fotografere liere gange om ugen, uden at produktionsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt.

634

Medens tekst, stregklichéer og taltabeller s t å r h e l t k l a r t , v i l autoklichéer(reproduktioner efter fotografier) i k k e b l i v e s æ r ligt g o d e p å g r u n d a f p a p i r e t s h å r d h e d , o g k o p i e r n e egner sig altså ikke til reproduktion.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at dette ny tekniske hjælpemiddel vil vise sig at være til s t o r h j æ l p f o r l å n e r n e , i s æ r i p r o v i n s e n . E n f o t o k o p i a f en kort a r t i k e l i e t tykt bind vil ikke koste mere —eller måske mindre — e n d forsendelsen frem og tilbage til biblioteket,og så kan låneren e n d d a b e holde artiklen som si te je . De helt ny tidsskriftartikler, der i r e g l e n e r b å n d l a g t p å l æ s e s a l e n i c a 2månede r ,kangennem fotokopieringen blive tilgængeligebåde f o r l å n e r e i p r o v i n s e n o g i K ø b e n h a v n , d e r i k k e h a r t ide l le r lejlighedtil at komme påbibl ioteket indenfor åbningstiderne Af særlig betydning er det, at m a n a d denne vej kan få kopier af tabeller, diagrammer ogli t teraturfortegnelser ,hvisafskrif ter meget tidsrøvende Og

s å e r man t i lmed sikker påkop iens korrekthed. Fotokopier kan best i l lespr post eller personl igt ibibl iote

kernes fulde åbningstid, enten direkte til Universitetsbiblioteket, 2 Afd, Nørre Allé 4 9 , K b h v n N , når det drejer sig o m d e n l i t teratur,der hører t i l p å d e t t e b i b l i o t e k (matematik, natur v i d e n s k a b o g l æ g e v i d e n s k a b ) , e l l e r t i l D e n k g l Veterinær og Landbohøjskoles Bibliotek, Bulov^svej 1 3 , K b h v n . V , n å r d e t drejer sig om dette biblioteks specialer, derforudsættes bekendt

af dette blads læsere.

Om An^en^eii^ne^en^t k^^k^eii^ne^^tte^ttii ^ n t e ^ r i ^ r e ^ e ^ t n e i e ^ I ^ t r . ^ r e .

Af Kontorehef rf, ^ r fee r t^

VedOs t reLands re t sKende l se af 18 .Sep tember l939 (Uge­skrift for Retsvæsenl939, Side 1172 f.)erTinglysningslovens ^ 2 3 , 2 S t k , a n s e t ^ ^ ^ i ^ anvendelig til Pantefrigørelseiet

Tilfælde, hvor et for mange Aar siden fra en E jendomud­stykket ^latr.Nr.af ubetydelig Størrelse og ringeVærdi nu ønskes tilskødet Ejeren af Naboejendommen for at sammenlægges med

denne. Ved den paagældende Kæresags Behandling synes ganske

overset, at dd^d^Hjemmel til Pantefrigørelse af frastykkede Matr.Nre. findes i Tinglysningslovens ^ 22, sidste Stk Om denne Bestemmelse er i Bemærkningerne til det i sin Tid fremsatte Forslag til LovenomTinglysning(Rigsdagst idende f o r ! 9 2 5 ^ 2 6 Tillæg A.Spalte 4598) ne topudta l t :

635

»^ 22, sidste Stk,, er indsat t o r a t afskære Tvivl om An vendeligheden af ^23 ,2 .S tk , , ide reneUds tykn ings t i l fæ lde , et Resultat man dog sikkert ellers vilde naa ved Analogi f r a ^ 2 3 . 2 Stk«

.leg gør opmærksom paa detteForhold, da liere Landinspek tører overfor mig har oplyst, at Dommerne er utilbøjelige til afgive Uskadelighedsattesttil Pantefrigørelse af Arealer, som ikke ved Grænseforandring e. lign. umiddelbart efter deres Fraskillelse indlægges under anden Ejendom.

Stadfæstede Love.

ih. November 19M. Lov om Ændring af Lov Nr. 33 af 20. Februar 1937 om Grundforbedring.

li. November 19i0. Lov om Landvinding.

Ministerielle Skrivelser.

Skrivelse af 24. April 1940 fra Direktoratet for Matrikulsvæsenet til Dommeren i N. N. bl. a. om Nødvendigheden af, at der foretages Notering i Tingbogen om enhver Meddelelse ang. Grænseforandring og Jordafstaaelse til offentlig Vej, selv hvor Forandringen ikke med­fører Hartkornsændring, men at saadanne Notater ikke behøver at

medtages i Tingbogsattester m. v.

I Anledning af Hr. Dommerens Forespørgsel om, hvorvidt der skal foretages Notering i Tingbogen om Grænse­forandring og Jordafstaaelser til offentlig Vej i Tilfælde, hvor Forandringen ikke medfører Ændring i Hartkorn, skal man udtale, at Direktoratet anser det for nødvendigt, at der angaaende enhver Meddelelse, der herfra tilsendes Dommerkontoret an­gaaende saadanne Forandringer af en Ejendoms Grænse, sker Notering i Tingbogen, uanset om Forandringen medfører Hart­kornsændring, jfr. herved Lov Nr. 108 af 3. April 1925, § 17, 1. Stk., sidste Punktum og Indenrigsministeriets Cirkulære Nr. 315 af 16. December 1933, Pkt. 3.

Det tilføjes, at man er enig med Dem i, at saadanne Nota­ter ikke behøver at medtages i Tingbogsattester eller ved Om­skrivning af Tingbogen, ligesom Notaterne ikke behøver at nævnes i de til Tinglysning indleverede Dokumenter eller i Retsanmærkning paa disse.

636

S k r i v e l s e N r . l ^ a f l l . l m i 1940 fra ^nstitsministeriet til landinspektør 1 1, 1 1, angaaende Omkostninger med Forsendelse af Dommeraftester

til 13rt g ved Sammenlægning m.v.

1 en hertil indsendt Skrivelse har De forespurgt, hvorvidt den, der rekvirerer Attester,der til Brug ved Sammenlægning og Udstykning af Ejendomme udfærdiges af Dommeren, maa vedlægge frankeret Svarkonvolut for at opnaa Tilsendelse af Attesterne.

Foranlediget heraf s k a l m a n efter stedfundenBrevveksling med Den danske Dommerforening meddele, at det maa paa hvile Rekvirenten af de paagældende Attester at afholde de med Forsendelsen forbundne Omkostninger.

Skrivelseaf 14 September 1940 fra ^statsministeriet til Dverretssag fører N, N , o m Forstaaelsen af Tinglysningslovens ^24 .

I en til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri indsendt, af det teher t i loversendt Skrivelse har de forespurgt,hvorvidt Be s temmelse rne iT ing lysn ings lovens^24 er at forstaa saaledes, at vedkommende Retsskriver skal notere Hovedejendommens Hæftelser ogsaa paa en med Hovedejendommen som Land brugsejendom sammenlagt Parcel, saafremt det maatte være kendeligt for Retsskriveren, at landbrugsministeriet ved Krav om Dommerattest forinden den endelige Udstvkning havde lagt Vægt p a a , a t Parcellen kunde forenes med Hovedejendommen som een Landbrugsejendom, samt om en senereFrigivelseaf den samme Parcel, saafremt eventuel Notering af Hæftelserne kun er sket paa Grundlag af B e s t e m m e l s e r n e i ^ 2 4 , v i l m e d føre, at Betsskriveren uden Relaxation fra det paagældende Pantedokument kan slette Hæftelserne paa det paagældende

Matr.Nr. Fo ran l ed ige the ra f ska lman , idet man vedlægger et Særtryk

af Landbrugsministeriets Skrivelse af 9. August 1939^),med d e I e , ^ d e t a f T i n g l y s n i n g s l o v e n s ^ 2 4 f ø l g e r , a t d e p a a H o vedejendommentinglysteHæftelseriTilfælde alegentlig Sam­menlægning, jfr. L o v e n s ^ 2 1 og 23, fremtidig ogsaa omfatter den tillagte Parcel, ^dParcel lenog Hovedejendommen opføres p a a s a m m e B l a d i Tingbogen medfornøden Bemærkning om Sammenlægningen, jfr. Lovens ^ 21, Stk 4 og 5, og ^ 2 3 , sidste Stk., og t d .lustitsministeriet maa anse en særligBe-mærkn ingom Sammenlægningen ved de enkelte Pantehæftel ser for ufornøden.

^) Trykti nærv.Tidsskr, 15. Hd„S. 469.

637

Det tilføjes, at Parcellen, selvom den stedfundne Notering som samlet Ejendom senere opbæves, ikke uden Panthaver nes Samtykke kan frigøresfor Pantehæftelser, d e r v e d Sam menlægningen er udvidet t i l a t omfatte Parcellen.

Standardmeddelelser.

Landinspektørmappe,

I Samraad med Den danske Landinspektørforening har Dansk Standardiseringsraad foretaget et Udvalg af Danske Standardblade af særlig Interesse for Landinspektører.

Disse Blade sælges samlet ien Mappe til stærkt reduceret Pris. Det drejer sig om Bladene:

DS 19 B l . l — 2 : T e k n i s k T e g n i n g , Afbildning DS 20

DS 21

DS DS DS DS

22 2 3 B I . 1 ^ 3 00B1 1—2 6 1 B 1 . 1 — 3

DS 62

DS 63 DSIOO

D S 1 0 1 DS 102

D S 1 0 3

D S 1 0 4

D S 1 0 5

, Sireger og deres Anvendelse

, Afbrydelser af Billeder

, Snit

r S t a n d a r d s k n f t l ^ I H , Maalangivelse , SærligeMaalangivel

ser paa Ingeniørteg ninger

, Angivelse ved Hoveddimensioner

^ Maalsætning Maalforhold og

Maalestokke Tegningsformater FoldningafTegnings formater til Højfor

mat A 4 FoldningafTegnings formater til Højfor mat A 4 med Hæf

lerand Særlige Begler for

Maalangivelse og Maalsætning paa

Terramplaner Særlige Regler for

Maalangivelse og Maalsætning paa

Terrænprofiler

638

D S 1 1 4 D S 1 3 5 D S 1 3 6 D S 1 3 7 D S 1 3 8 D S 1 3 9 D S 1 4 0 D S 1 4 3 D S 1 9 8

Korrekturtegn og Teknisk Tegning, Brosten Chanssébrosten Faskantsten

. Vinkelkantsten Kløvede Kantsten Teknisk Tegning,

: » »

deres Anvendelse Ejendomsstempel

D

Materialesignaturer Signaturer paa Kort planer,l:100—1:5000

indsat i en saakaldt B-Mappe. Denne, der altsaa i ndeho lde r30Blade fo rTekn i skTegn ing

m v , v i l d e normalt ved Købienke l te Stykker koste 19,07 Kr., men sælges nnder Betegnelsen »Landinspektørmappe til en Pris af 6 , 5 0 K r . , a l t s a a o m k r i n g ^ a f d e n normale Pris.Ved samlet Køb af m i n d s t 7 3 Eksemplarer reduceres Prisen til Kr. 5,76 og ved samlet Køb af mindst 97 Exemplarer til Kr. 5,55

pr. Exemplar. T i l d e tekniske Undervisningsanstalter og Lærere og stude

rendeved s a a d a n n e v i l P r i s e n p a a M a p p e n t i l d e sædvanligt gældende Priser paa Undervisningseksemplarer af Danske Stan

dardblade komme paa 4,95.

Byplanmeddelelser.

Nyere Byplanlitteratur.

Parker og Fredning. Danmarks kommunale Efterretninger

Nr. 46 1940.

Bebyggelsen i Tilslutning til Byplaner i det 3. Rige. Byg­

mesteren Nr. 33 1940. Om Byplanlovens Anvendelse. Bygmesteren Nr. 31 1940. Engelske og amerikanske Havebyer. Havekunst Nr. 6 1940.

Landinspektørbestalling.

Efter Indstilling af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri er der ved kgl. Resolution meddelt Bestalling som Landinspektør til:

Rasmus Eriksen, Vafde (14. August 1940) Herman Peter Hansen, København ( » » » ) Hans Aage Krintel Petersen, » ( » » » ) Hjalmar Bech Nielsen, Middelfart (3. September 1940). Ernst Boe, Hjørring (19. September 1940).