title.p65 1 2/23/99, 10:51 AM - nationalbanken.dk · EU Den Europæiske Union ... gen i Brasilien førte til volatilitet i de finansielle ... den stabile udvikling i M3 og den positive

title.p65 2/23/99, 10:51 AM1

2 ECB Månedsoversigt • Februar 1999

© Den Europæiske Centralbank, 1999Adresse Kaiserstraße 29

D-60311 Frankfurt am MainTyskland

Postadresse Postfach 16 03 19D-60066 Frankfurt am MainTyskland

Telefon +49 69 1344 0Internet http://www.ecb.intFax +49 69 1344 6000Telex 411 144 ecb d

ECB's Direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbej-delse og offentliggørelse af oversættelserne.Alle rettigheder forbeholdt.Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives.Skæringsdato for statistik i denne Månedsoversigt er den 4. februar 1999.

ISSN 1561-0241

ECB Månedsoversigt • Februar 1999 3

Leder 5

Den økonomiske udvikling i euroområdet 7

Pengemængdemål for euroområdet og deres rolle i Eurosystemets pengepolitiske strategi 27

Statistik for euroområdet 1*

Kronologisk oversigt over Eurosystemets pengepolitiske tiltag 35*

Den Europæiske Centralbanks (ECB's) publikationer 36*

Indholdsfortegnelse


Forkortelser

Lande

BE BelgienDK DanmarkDE TysklandGR GrækenlandES SpanienFR FrankrigIE IrlandIT ItalienLU LuxembourgNL HollandAT ØstrigPT PortugalFI FinlandSE SverigeUK StorbritannienJP JapanUS USA

Andre forkortelser

ACEA/A.A.A. European Automobile Manufacturers Association (den europæiske bilfabrikantforening)BIS Den Internationale BetalingsbankBPM4 IMF's 4. betalingsbalancemanualBPM5 IMF's 5. betalingsbalancemanualCD Indskudsbeviserc.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænseCPI ForbrugerprisindeksECB Den Europæiske CentralbankECU Den europæiske regningsenhedEMI Det Europæiske Monetære InstitutENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995ESCB Det Europæiske System af CentralbankerEU Den Europæiske UnionEUR Eurof.o.b. Frit ombord ved eksportørens grænseBNP BruttonationalproduktHICP Harmoniseret forbrugerprisindeksILO Den Internationale ArbejdsorganisationIMF Den Internationale Valutafond MFI'er Monetære finansielle institutionerNCB'er Nationale centralbankerRepoer GenkøbsforretningerSITC Rev. 3 International varefortegnelse for udenrigshandel (3. reviderede udgave)

I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog.


To væsentlige pengepolitiske beslutninger blevtruffet af ECB's Styrelsesråd på dets møde den21. januar og 4. februar 1999.

For det første besluttede Styrelsesrådet på beg-ge møder, at de gældende betingelser for Euro-systemets primære markedsoperationer villeforblive uændrede, dvs. at disse fortsat ville bliveudbudt som auktioner til en fast rente på 3,0 pct.

For det andet bekræftede Styrelsesrådet den 21.januar 1999 sine tidligere tilkendegivelser om atville udvide spændet mellem renterne for de tostående faciliteter. Styrelsesrådet fastsatte såle-des renten for den marginale udlånsfacilitet til4,5 pct. og renten for indlånsfaciliteten til 2,0 pct.og vendte dermed tilbage til de rentesatser, dethavde fastsat for indledningen af tredje fase. Detskønnedes at være passende at ophøre med atanvende den midlertidige snævre korridor, somhavde været gældende fra den 4. til 21. januar1999, da markedsdeltagernes første vanskelighe-der med at tilpasse sig de nye forhold på penge-markedet var blevet væsentligt mindre sidenårets begyndelse, og da euroområdets fællespengemarked havde udviklet sig tilstrækkeligt iløbet af de tre første uger efter dets etablering.

Disse beslutninger om rentesatserne blev truffeti overensstemmelse med Eurosystemets stabili-tetsorienterede pengepolitiske strategi, efter enomhyggelig evaluering af de seneste monetære,finansielle og andre økonomiske udviklingsten-denser, som bekræftede den tidligere genereltgunstige vurdering af udsigterne for prisstabilite-ten.

Et væsentligt element i Eurosystemets pengepo-litiske strategi er den detaljerede undersøgelseog vurdering af monetære udviklingstendenser.En særlig artikel i denne oversigt beskriver detal-jeret, hvorledes euroområdets pengemængde-mål er konstrueret, og hvilken rolle de spiller iEurosystemets pengepolitiske strategi. Monetæ-re data for december 1998, som blev offentlig-gjort den 1. februar 1999, vidner om fortsat gun-stige udsigter for prisstabiliteten i euroområdet.12-måneders vækstraten i M3 aftog en smule i

december 1998 og udgjorde 4,5 pct., mod 5,0pct. i oktober 1998 og 4,7 pct. i november 1998.Det glidende 3-måneders gennemsnit for M3's12-måneders vækstrate til og med december1998 var 4,7 pct., et niveau, der ikke havde for-andret sig i forhold til 3-måneders perioden sep-tember til november 1998, og lå meget tæt påden af Styrelsesrådet fastsatte referenceværdifor årlig vækst i det brede pengemængdemål på4½ pct.

Udviklingen i det snævre pengemængdemål, M1,har været mere stigende i den seneste tid. Påsamme måde var vækstraten i udlån til den pri-vate sektor forholdsvis høj i december 1998,hvilket var i overensstemmelse med udviklingeni de foregående måneder. Denne udvikling, sombør overvåges nøje i de følgende måneder, synesfrem for alt at afspejle det aktuelle lave niveau forbåde kortfristede og langfristede renter i euro-området. Endvidere tyder den stærke vækst i ud-lån på, at der på nuværende tidspunkt ikke er ri-sici for deflation i euroområdet.

Hvad angår de finansielle indikatorer, fortsatteden faldende udvikling i de langfristede nominellerenter, som havde været tydelig i det meste af1998. Rentestrukturen ændrede sig i nedadgåen-de retning i januar 1999, mens forskellen mellemnominelle obligationsrenter og tilsvarende ren-ter for indeksobligationer udstedt i euroområ-det mindskedes yderligere. Denne udvikling ty-der på, at markedsdeltagernes langsigtede infla-tionsforventninger kan være faldet yderligere ide seneste måneder.

Nye oplysninger om indikatorer for økonomiskaktivitet i euroområdet gav fortsat forskelligret-tede signaler. På den ene side var der en vækst-nedgang i industriproduktionen, kapacitetsud-nyttelsen i fremstillingssektoren faldt, og faldet iarbejdsløsheden synes at være standset omkringårets slutning. På den anden side viser Eurostat'sreviderede skøn over euroområdets reale BNP-vækst i de første tre kvartaler af 1998, at den re-ale kvartal-til-kvartal BNP-vækst stort set harværet stabil på omkring 0,7 pct. siden begyndel-sen af 1998. Desuden indikerer de seneste data,

Leder


at nedgangen i konjunkturbarometeret for indu-strien synes at være standset. Endvidere var deren mindre bedring i eksportordrebeholdninger-ne i januar 1999, og forbrugertilliden voksedefortsat og oversteg således det højeste niveau fra1990. Den seneste udvikling uden for euroom-rådet gik også i forskellig retning. Mens udviklin-gen i Brasilien førte til volatilitet i de finansiellemarkeder og øgede usikkerheden, viste denamerikanske økonomi fortsat vitalitet.

Samlet set er der tegn på langsommere realBNP-vækst i euroområdet omkring årsskiftet,mens det er usikkert, hvilket omfang og hvilkenvarighed en sådan svækkelse i den økonomiskeaktivitet vil have.

Den seneste prisudvikling er forenelig med frem-tidig prisstabilitet. HICP-inflationstakten foreuroområdet fortsatte den nedadgående udvik-ling fra anden halvdel af 1998 og faldt til 0,8 pct.i december 1998. Nedgangen i inflationstakternevar påvirket af faldet i oliepriserne, som fra julitil december 1998 udgjorde omkring 25 pct.,målt i ECU. Udviklingen i enhedslønomkostnin-gerne, som udviste små negative vækstrater i 3.kvartal af 1998, har også bidraget til faldet i infla-tionstakterne.

Mens udsigterne for prisstabiliteten alt i alt stadiger gunstige, kan der identificeres nogle risici. Forså vidt angår nedadgående pres, kan yderligereuro i de nye vækstmarkeder eller en nedgang iden økonomiske aktivitet i euroområdet, der eralvorligere end forventet, påvirke priserne nega-tivt. For så vidt angår opadgående pres, kan over-

drevne lønstigninger og finanspolitiske lempelserpåvirke udsigterne for fremtidig prisstabilitet inegativ retning. Endvidere er der behov for atovervåge udviklingen i valutakurserne og råvare-priserne nøje.

Forventningen om et vist nedadgående pres påpriserne, som fulgte af formodningen om en ned-gang i den økonomiske aktivitet, var allerede af-spejlet i NCB'ernes koordinerede beslutning omnedsættelse af deres vigtigste rentesatser til 3,0pct. den 3. december 1998 og i Styrelsesrådetsbekræftelse af dette niveaus hensigtsmæssighedden 22. december 1998. I januar 1999 var dennominelle 3-måneders rente faldet til 3,1 pct.,hvilket afspejler et fald på mere end 110 basis-point i løbet af de sidste 12 måneder. Ifølge de-finitionen af realrenten som den nominelle rentefratrukket den aktuelle HICP-inflationstakt, etmål, som i betydelig grad er påvirket af det sene-ste fald i energipriserne, var den reale 3-måne-ders rente på 2,3 pct. i januar 1999, dvs. omkring80 basispoint lavere end på samme tidspunkt åretfør. Samtidig er de nominelle langfristede renterfaldet med 140 basispoint i løbet af de sidste 12måneder til omkring 3,8 pct. Udtrykt i reale stør-relser, dvs. korrigeret ved den aktuelle HICP-in-flation, nåede de langfristede renter et niveau påomkring 3 pct. i januar 1999, hvilket er 110 ba-sispoint lavere end på samme tidspunkt året før.Internationalt og historisk set er disse rentesat-ser meget lave. De monetære og finansielle be-tingelser er derfor gunstige for vedvarendevækst i produktion og beskæftigelse i euroområ-det under samtidig opretholdelse af prisstabili-tet.


I Den monetære og finansielle udvikling

Styrelsesrådets pengepolitiske beslutninger

Efter møderne i Styrelsesrådet den 21. januar og4. februar 1999 meddelte ECB, at de fire primæ-re markedsoperationer til afvikling mellem den27. januar og 17. februar 1999 skal være under-lagt de samme betingelser som de første tre pri-mære markedsoperationer, dvs. at de udbydessom auktioner til fast rente med en rentesats på3,0 pct. Baggrunden for disse beslutninger varden stabile udvikling i M3 og den positive over-ordnede vurdering af udsigterne for prisstabili-tet, som havde været uændret siden Styrelsesrå-dets møde den 7. januar 1999.

Den 21. januar 1999 bekræftede Styrelsesrådetdesuden sin tidligere erklæring om at ophæveovergangsforanstaltningen i form af den snævrekorridor mellem rentesatserne for de to ståendefaciliteter. For perioden 4.-21. januar 1999 varrentesatserne for den marginale udlånsfacilitetog indlånsfaciliteten fastsat til henholdsvis 3,25 og2,75 pct. Formålet med den snævre korridor varat give markedsdeltagerne mulighed for at vænnesig til det nye pengepolitiske miljø i tredje fase.Den snævre korridor viste sig at være et effektivtmiddel til at afhjælpe de enkelte kreditinstituttersbegyndervanskeligheder med betalingssystemer-ne og pengemarkedet i euroområdet. De vanske-ligheder, som visse markedsdeltagere oplevede iløbet af de første dage med handel på euroom-rådets pengemarked, er dog mindsket betydeligtefterhånden. I lyset af en mere tilfredsstillende in-tegration af euroområdets pengemarked, og daen fastholdelse af den snævre korridor sandsyn-ligvis ville have hindret udviklingen af et effektivtpengemarked i euroområdet på længere sigt, be-sluttede Styrelsesrådet at fastsætte indlånsren-ten og den marginale udlånsrente til henholdsvis2,0 pct. og 4,5 pct. fra den 22. januar 1999. Disserentesatser svarer til de officielt fastsatte rente-satser ved indledningen til tredje fase den 1. ja-nuar 1999 (se figur 1 nedenfor samt "Kronologiskoversigt over Eurosystemets pengepolitiske til-tag" bag i denne Månedsoversigt).

Fortsat stabil trend i væksten i det brede pengemængdemål

I december 1998 steg det brede pengemængde-mål M3 med 4,5 pct. p.a., en nedgang fra 4,7 pct.i november (se figur 2). Det 3-måneders gliden-de gennemsnit over 12-måneders vækstraten iM3 for oktober-december 1998 var 4,7 pct.,hvilket svarer til vækstraten for perioden sep-tember-november 1998. Denne vækstrate varmeget tæt på Styrelsesrådets fastsatte referen-ceværdi på 4½ pct. p.a. Den moderate nedgangi væksten i M3 i december 1998 i forhold til no-vember skyldtes hovedsagelig et betydeligt fald ide omsættelige instrumenter, der indgår i M3(obligationer med en løbetid på op til 2 år, gen-købsforretninger, aktier/andele i pengemarkeds-foreninger og pengemarkedspapirer), som mereend opvejede en beskeden stigning i væksten i deandre komponenter i M3 (sedler og mønter iomløb og kortfristede indskud).

I december 1998 var den årlige vækst i det snæv-re pengemængdemål M1 9,2 pct., en stigning fra8,7 pct. i november. Den forholdsvis høje vækst-rate i det snævre pengemængdemål afspejledeen støt stigning i efterspørgselen efter

Den økonomiske udvikling i euroområdet

Figur 1ECB-renter og dag-til-dag rente(I pct. p.a., daglige data)

Kilde: ECB.

1 8 15 22 29Januar 1999

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

Marginal udlånsrenteIndlånsrentePrimær markedsoperationsrenteDag-til-dag rente (EONIA)


dag-til-dag indskud, hvis 12-måneders vækstratenåede op på 11,1 pct. i december (i forhold til10,8 pct. i november). Desuden tiltog den årligevækstrate for sedler og mønter i omløb til 1,4pct. i december fra 0 pct. i november. Den stær-ke vækst i M1 skyldes primært de lave offerom-kostninger ved at holde likvide instrumenter i etmiljø med prisstabilitet, hvor de kortfristede oglangfristede renter i euroområdet er historisklave.

Med hensyn til andre kortfristede indskud, somindgår i M2 (og M3), aftog den årlige vækstratefor indskud med et opsigelsesvarsel på op til 3måneder til 5,6 pct. i december – fra 6,6 pct. inovember – mens 12-måneders væksten for ind-skud med aftalt løbetid på op til 2 år steg til -1,2pct. i december fra -3,4 pct. i november. 12-må-neders væksten i det mellemlange pengemæng-demål M2, som omfatter M1-komponenterne ogdisse kortfristede indskud, tiltog til 5,5 pct. i de-cember fra 5,0 pcr. i november.

Det tidligere nævnte fald i omsættelige instru-menter, som indgår i M3, var særlig udpræget forobligationer med en løbetid på op til 2 år, som

udviste en negativ vækst i december (-6,7 pct.) iforhold til over 20 pct. i november. I visse landekan dette fald i den forholdsvis lille komponent iM3 skyldes, at disse ikke indgik i reservekravsba-sen før 1. januar 1999.

Genkøbsforretninger faldt med 11,7 pct. i de-cember i forhold til samme tidspunkt året før(sammenlignet med et fald på 8,0 pct. i novem-ber). Den positive 12-måneders vækstrate foraktier/andele i pengemarkedsforeninger og pen-gemarkedspapirer aftog til 5,2 pct. i decemberfra 7,3 pct. i november. Det samlede fald i disseomsættelige instrumenter kan tilskrives det sta-dige fald i de kortfristede rentesatser. Nedgan-gen i beholdningerne af disse papirer er ikke no-get nyt fænomen, men har været iagttaget sidenjuli 1998 (med oktober 1998 som den enesteundtagelse – da oktober var kendetegnet vedsærlig stærk volatilitet i de internationale finans-markeder). Absolut set lå de ikke-sæsonkorrige-rede niveauer for december 1998 for genkøbs-forretninger og obligationer med en løbetid påop til 2 år henholdsvis 15,9 pct. og 27,3 pct. un-der niveauerne fra juli 1998. De samlede aktier/andele i pengemarkedsforeninger og pengemar-kedspapirer lå i december 1998 2,8 pct. underniveauet i juli 1998.

Fortsat stærk vækst i udlån til den private sektor

På aktivsiden i den konsoliderede balance forMFI-sektoren var 12-måneders vækstraten forudlån til den private sektor i december fortsathøj, nemlig 9,2 pct. Den fortsatte stærke vækst iudlån til den private sektor hænger tilsyneladen-de primært sammen med de gunstige finansie-ringsvilkår for ikke-finansielle selskaber og hus-holdninger, som kommer til udtryk i den betyde-lige nedgang i detailbankernes udlånsrenter i deseneste år. Desuden afspejler den stærke vækst,at den økonomiske aktivitet flere steder i euro-området accelererede forholdsvis kraftigt i1998.

Derimod var 12-måneders vækstraten for udlåntil den offentlige sektor (herunder udlån i form

Figur 2Pengemængdemål i euroområdet(Ændring i pct. år/år)

Kilde: ECB.

M1 M2 M3

1997 19980

2

4

6

8

10

12

0

2

4

6

8

10

12


af værdipapirkøb) fortsat afdæmpet, selv om densteg moderat i december 1998 til 1,6 pct.12-måneders ændringen i udlån til staten var-0,2 pct. i december, i forhold til -1,8 pct. i no-vember, mens den årlige vækst i MFI'ernes be-holdninger af værdipapirer udstedt af den offent-lige sektor var 2,9 pct. i december i forhold til3,6 pct. i november.

Blandt de andre M3-modparter udviste MFI-sek-torens langfristede finansielle passiver (MFI'er-nes langfristede indskud, obligationsudstedelserog kapital og reserver) en årlig vækst på 2,6 pct.i december 1998 (en nedgang fra 3,4 pct. i no-vember). Den afdæmpede vækst i denne kom-ponent kan tilskrives de seneste måneders ind-snævring af rentespændet mellem de lange ogkorte renter.

Endvidere aftog vækstraten for både eksterneaktiver og passiver for MFI-sektoren i december1998. I forhold til december 1997 steg MFI'erneseksterne aktiver med 2,5 pct. og de eksternepassiver med 11,3 pct. Alt i alt forringedesMFI-sektorens nettostilling for eksterne aktivermed €110 milliarder i 1998.

Sammenfattende var den moderate vækst i M3for året indtil december 1998 ledsaget af en be-tydelig vækst i MFI'ernes udlån til den privatesektor i euroområdet, en vis stigning i MFI'ernesikke-monetære passiver og et ret betydeligt faldi MFI'ernes nettostilling for eksterne aktiver,mens MFI'ernes udlån til staten kun steg en smu-le.

Likviditetsforholdene kendetegnet af nogen volatilitet

Dag-til-dag pengemarkedsrenten viste en del ud-sving i de første uger af 1999. Euroområdetspengemarked var forholdsvis stramt i de førstedage af tredje fase. Mellem den 4. og 13. januar1999 var dag-til-dag renten, målt ved EONIA("euro overnight index average", dvs. det sam-menvejede gennemsnit af rentesatserne for usik-rede dag-til-dag kontrakter indberettet af et pa-nel af større banker i euroområdet), omkring

3,2 pct., hvilket var tæt på den daværende rente-sats på 3,25 pct. for den marginale udlånsfacilitet(se figur 1). Dette mønster kunne i de allerførstebankdage i tredje fase tilskrives en akkumuleretlikividitetsknaphed i pengemarkedet. Tilførslenaf likviditet i Eurosystemets første primære mar-kedsoperation den 7. januar 1999 var dereftertilstrækkelig til at skabe et midlertidigt overskudi banksektorens likviditetsstilling, således at kre-ditinstitutternes reservebeholdninger på deresfoliokonti i Eurosystemet oversteg reservekra-vet (se figur 3a). Der var ikke tale om noget faldi dag-til-dag renten hurtigt efter likviditetstilførs-len i den første primære markedsoperation, hvil-ket nok afspejlede kreditinstitutternes megetforsigtige adfærd i pengemarkedet, der skyldtesusikkerhed om deres nøjagtige reservekrav og atkreditinstitutterne samtidig skulle tilpasse sigdet nye miljø, især TARGET og andre grænse-overskridende betalingssystemer (se endvidereboks 1).

Forholdene på europengemarkedet blev mereafspændte efter afviklingen af Eurosystemets an-den primære markedsoperation den 13. januar

Figur 3aBanksektorens likviditet og dag-til-dag markedsrenten(Milliarder euro, daglige data)

Kilde: ECB.Anm.: Dag-til-dag renten i pct. p.a.

1 8 15 22 29Januar 1999

60

80

100

120

2.0

2.5

3.0

3.5

Estimeret reservekrav (venstre akse)Daglige reservebeholdninger i Eurosystemet (venstre akse)Akkumuleret dagligt gennemsnit af reservebe-holdninger i Eurosystemet (venstre akse)Dag-til-dag rente (EONIA) (højre akse)


1999 og den første langfristede markedsoperati-on den 14. januar 1999. Den 15. januar 1999 faldtdag-til-dag renten til 3,1 pct., efterfulgt af enyderligere gradvis nedgang til omkring 3,0 pct. iløbet af den følgende uge. Denne nedgang skyl-des flere forskellige faktorer. For det første var

likviditetstilførslen stor nok til at give kreditinsti-tutterne komfortable overskud på deres reser-vekonti i Eurosystemet. For det andet blev usik-kerheden om de nøjagtige reservekrav, der erpålagt kreditinstitutterne, gradvis mindre. Fordet tredje tilpassede kreditinstitutterne sig hur-

Boks 1Iværksættelsen af TARGET-systemet

TARGET-systemet (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer) blev taget i

brug kl. 07.00 den 4. januar 1999. TARGET har alt i alt gennemsnitligt behandlet betalinger for omkring

€1.000 milliarder pr. dag, hvilket er sammenligneligt med Fedwire-systemet i USA. Der er således tale om en

betydelig stigning i værdien af betalinger, der behandles i realtids bruttoafviklingssystemer (RTGS-systemer)

i EU-landene (som i 1998 beløb sig til omkring €650 milliarder pr. dag i gennemsnit). Omkring 60 pct. af disse

betalinger blev håndteret i lokale RTGS-systemer, mens cirka 40 pct. blev behandlet i interlinking systemet

mellem EU-landenes NCB'er.

De store betalingsstrømme gjorde det muligt at opfylde TARGET's hovedmålsætninger hurtigt og effektivt.

Målsætningerne er at betjene både Eurosystemets pengepolitik og pengemarkedet i euro, at udgøre en sikker

og pålidelig mekanisme til afvikling af grænseoverskridende betalinger, og at gøre grænseoverskridende beta-

linger inden for EU mere effektive.

Teknisk set fungerede TARGET-systemet alt i alt tilfredsstillende i løbet af den første måned, og med undta-

gelse af et større teknisk sammenbrud i en af de nationale interlinking komponenter den 29. januar 1999 har

systemet været teknisk pålideligt. Nogle få finanscentre havde i løbet af den første uge visse problemer med at

omfordele likviditeten ved dagens slutning. Det skyldtes hovedsagelig de lokale kreditinstitutters vanskelighe-

der med at tilpasse sig det nye tekniske og forretningsmæssige miljø. I den anden uge var disse vanskeligheder

allerede blevet betydeligt mindre.

For at hjælpe bankerne med at tilpasse sig det nye likviditetsstyringssystem og TARGET besluttede ECB den

11. januar 1999 at udvide TARGET's åbningstid med en time fra kl. 18.00 til kl. 19.00 mellem den 11. og 29.

januar 1999. Dette opfyldte de fleste bankers behov. Desuden besluttede ECB at pålægge et særligt gebyr på

€15 for alle betalinger i den udvidede åbningstid for at undgå misbrug af ordningen. Under 1 pct. af det sam-

lede antal betalinger (4-7 pct. af betalingernes værdi) passerede igennem systemet mellem kl. 18.00 og kl.

19.00, og afstemningen ved dagens slutning forløb mere smidigt end i begyndelsen af januar.

Antallet af grænseoverskridende betalinger i systemet voksede støt fra 5.000 den 4. januar 1999 til omkring

28.000 ultimo januar 1999. Værdien af de grænseoverskridende betalinger, som gik igennem systemet, udviste

en langsommere vækst, fra en værdi på €250 milliarder den 4. januar til €400 milliarder den 7. januar 1999,

hvorefter værdien stabiliserede sig på €350-400 milliarder pr. dag.

Som forventet var de fleste transaktioner interbankbetalinger (85-90 pct. mængdemæssigt og 98-99 pct. vær-

dimæssigt). Først på måneden udgjorde værdien af betalinger, som blev sendt i den sidste time af åbningstiden,

en ret stor andel (26 pct. af betalingernes samlede værdi den 8. januar 1999). Ved månedens slutning viste sy-

stemet dog et mere jævnt intradag-mønster med et beskedent toppunkt om formiddagen, et mindre toppunkt

midt på eftermiddagen og under 15 pct. af betalingernes værdi i den sidste time af åbningstiden. Det kraftige

fald i afviste betalinger (fra 11 pct. den 4. januar 1999 til omkring 1 pct. ultimo måneden) vil sammen med den

lavere koncentration af betalinger efter kl. 17.00 gøre det nemmere at vende tilbage til normal åbningstid fra

den 1. februar 1999.


tigt til det nye miljø med et pengemarked for heleeuroområdet, hvilket bekræftedes af et kraftigtfald i anvendelsen af de stående faciliteter overhele euroområdet. I gennemsnit faldt det dagligebrug af den marginale udlånsfacilitet fra €15,6milliarder i den første uge af januar til €4,3 mil-liarder i den anden uge. Den gennemsnitlige dag-lige anvendelse af indlånsfaciliteten faldt også fra€6,3 milliarder til €1,3 milliarder (se figur 3b).

I slutningen af januar og begyndelsen af februar1999 vendte dag-til-dag renten imidlertid tilbagetil et niveau på mellem 3,1 og 3,2 pct., hvilket af-spejlede en lille stramning i pengemarkedet, somtil en vis grad skyldtes stigninger i indskud på sta-tens konti i visse NCB'er. Nogle af disse stignin-ger kunne tilskrives visse landes regelmæssigeskatteopkrævning i anden halvdel af hver måned,mens andre stigninger kom uventet for Eurosy-stemet, som derfor måtte kompensere for demi de efterfølgende primære markedsoperationer.

Tabel I viser en oversigt over de faktorer, der bi-drog til banksektorens likviditet mellem den 1.januar 1999 og skæringsdatoen for denne Må-nedsoversigt, nemlig 4. februar 1999. Tallene itabellen er daglige gennemsnit. Eurosystemetspengepolitiske operationer i form af udeståen-der i de primære markedsoperationer var i gen-nemsnit €91,9 milliarder. Den første langfriste-de markedsoperation tilførte likviditet for €45milliarder, men da denne markedsoperationførst blev afviklet den 14. januar 1999, var dendaglige gennemsnitlige likviditetstilførsel gen-nem denne operation kun €28,3 milliarder mel-lem den 1. januar 1999 og 4. februar 1999. Dengennemsnitlige nettoanvendelse af de ståendefaciliteter, beregnet som forskellen mellem an-vendelsen af den marginale udlånsfacilitet og ind-lånsfaciliteten, udgjorde €3,2 milliarder. Endeligblev banksektoren tilført likviditet for €47,2milliarder i gennemsnit fra de pengepolitiskeoperationer, som blev iværksat af NCB'er i1998, og som forfaldt gradvis i de første uger afjanuar 1999.

Banksektorens likviditetsstilling påvirkedes des-uden af ændringer i andre poster i Eurosyste-

mets konsoliderede balance. Seddelomløbet ud-gjorde i gennemsnit €331,1 milliarder i løbet afjanuar 1999, mens statens indskud i Eurosyste-met udgjorde €38,9 milliarder og Eurosyste-mets nettostilling for eksterne aktiver (herunderguld) beløb sig til €329,2 milliarder. Endelig ud-gjorde alle andre positioner i Eurosystemets ba-lance tilsammen en gennemsnitlig nettopassiv-

Figur 3bForskellige faktorers bidrag til banksektor-ens likviditet(Milliarder euro, daglige data)

1 8 15 22 29January 1999

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

-180

-160

-140

-120

-100

-80

-60

-40

-20

0

Langfristet markedsoperation (venstre akse)Primær markedsoperation (venstre akse)Andre faktorer, der påvirker banksektorens

Kilde: ECB.

1 8 15 22 29Januar 1999

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30

Marginal udlånsfacilitet

Indlånsfacilitet


stilling på €31,5 milliarder. Disse poster ententilfører likviditet til banksektoren eller opsugerlikviditet fra banksektoren, alt efter om der ertale om Eurosystemets aktiver eller passiver.

For perioden 1. januar til 4. februar 1999 udgjor-de banksektorens likviditet, udtrykt ved indestå-ender på kreditinstitutternes foliokonti i Eurosy-stemet, €98,3 milliarder. Det svarede stort settil det estimerede reservekrav på omkring €98milliarder, som kreditinstitutterne i gennemsnitskal overholde i den første reservekravsperiodefra den 1. januar til 23. februar 1999.

Yderligere nedgang i 3-måneders renten

I de første uger af tredje fase faldt 3-månedersmarkedsrenten, i fortsættelse af sin nedadgåen-de tendens fra 1998. 3-måneders EURI-BOR-renten startede på 3,24 pct. den første dagmed handel i euro, dvs. den 4. januar 1999, ogvar faldet til 3,05 pct. den 19. januar 1999, hvor-efter den steg en smule (se figur 4).

På skæringsdatoen for denne Månedsoversigt,dvs. den 4. februar 1999, forventede markeder-

ne en gradvis nedgang i de kortfristede renter,hvilket fremgik af rentesatserne for futureskon-trakter med udløb i 1999. Den 4. februar 1999var 3-måneders renten for futureskontrakter ieuro med udløb i marts 1999 på 3,04 pct., mens3-måneders futuresrenten med udløb i juni 1999

Tabel 1Bidrag til banksektorens likviditet(Milliarder euro)

Dagligt gennemsnit fra 1. januar til 4. februar 1999

Tilfører likviditet Opsuger likviditet Nettobidrag

Eurosystemets pengepolitiske operationerPrimære markedsoperationer 91,9 - +91.9Langfristede markedsoperationer 28,3 - +28,3Stående faciliteter 4,9 1,7 +3,2Andre operationer 0,0 0,0 0,0Pengepolitiske operationer i anden fase (netto)1) 47,2 0,0 +47,2I ALT 172,3 1,7 +170,6

Andre faktorer, der påvirker banksektorens likviditetSeddelomløb - 331,1 -331,1Statslige indskud i Eurosystemet - 38,9 -38,9Eksterne nettoaktiver 329,2 - +329,2Andre faktorer (netto) - 31,5 31,5I ALT 329,2 401,5 -72,3

Kreditinstitutternes indskud på foliokonti i Eurosystemet 98,3

Memo:Estimerede reservekrav for perioden 1. januar til 23. februar 19992) omkring 98

1) NCB'ers pengepolitiske operationer, der blev påbegyndt i anden fase, og var udestående ved indledningen til tredje fase (dog ikkeegentlige operationer og udstedelse af gældsbeviser).

2) Skøn pr. 4. februar 1999.

Figur 43-måneders rente i euroområdet(I pct. p.a., daglige data)

Kilde: ECB.Anm.: Gennemsnit for euroområdet af nationale 3-måneders pengemarkedsrenter indtil 29. december 1998. 3-måneders EURIBOR fra 30. december 1998.

November December Januar 1998 1999

2,9

3,0

3,1

3,2

3,3

3,4

3,5

3,6

3,7

3,8

3,9 3,9

3,8

3,7

3,6

3,5

3,4

3,3

3,2

3,1

3,0

2,9


og september 1999 udgjorde henholdsvis 2,94pct. og 2,90 pct.

Markedets forventning om en gradvis nedgang ide kortfristede markedsrenter i 1999 kom ogsåtil udtryk i Eurosystemets første langfristedemarkedsoperation, som blev afviklet den 14. ja-nuar 1999. Som indkøring af denne form foroperationer blev markedsoperationen udførtsom tre separate auktioner med en løbetid på(omkring) henholdsvis en, to og tre måneder. DaEurosystemet ikke ønsker at sende pengepoliti-ske signaler med disse langfristede markedsope-rationer, blev de udført som auktioner til varia-bel rente med en forud fastsat mængde. De der-af følgende rentesatser var 3,13 pct. for operati-onen til forfald den 25. februar 1999, 3,10 pct.for operationen til forfald den 25. marts 1999,og 3,08 pct. for operationen til forfald den 29.april 1999.

Fortsat nedgang i langfristede obligationsrenter

Ved udgangen af januar 1999 var den 10-årigestatsobligationsrente i gennemsnit for heleeuroområdet 3,77 pct., hvilket er et historisklavt niveau. Det lave niveau skyldes globale fak-torer, men også mange gunstige forhold i forbin-delse med overgangen til tredje fase af ØMU. Deinterne påvirkninger er bl.a. øget prisstabilitet ieuroområdet, den gradvise afvikling af risiko-præmier i nogle lande i forbindelse med valuta-kursusikkerhed inden for EU lige før overgangentil euroen, samt øget budgetkonvergens. I denforbindelse afspejler de lave obligationsrenter fi-nansmarkedernes udbredte tillid til, at den fællespengepolitik vil medføre en lav og stabil inflati-onstakt i fremtiden.

I løbet af januar 1999 faldt den 10-årige obligati-onsrente i euroområdet med næsten 20 basis-point (se figur 5). Denne udvikling var modsatudviklingen i USA, hvor niveauet for den 10-åri-ge obligationsrente stort set var uændret i peri-oden fra ultimo december til ultimo januar 1999.Rentespændet mellem den 10-årige obligations-rente i USA og tilsvarende obligationsrenter i

euroområdet udvidede sig således med over 20basispoint.

I starten af 1999 var denne udvikling i rente-spændet udtryk for internationale portefølje-omlægninger til fordel for værdipapirer denomi-neret i euro. Det fremgik af den kraftige stigningi handelen med kontrakter med obligationersom underliggende aktiver på børserne for af-ledte finansielle instrumenter i euroområdet iforhold til de registrerede niveauer ultimo 1998.De seneste måneders udvikling i omsætningenpå børserne for afledte finansielle instrumentertyder på, at visse markedsdeltagere har udsat in-vesteringer i eurodenominerede værdipapirer,indtil de kan se, at overgangen er afsluttet udenproblemer.

I løbet af måneden understøttedes faldet i delangfristede obligationsrenter i euroområdet og-så af andre faktorer. For det første tydede visseindenlandske indikatorer for aktiviteten, især iindustrien, på markedsforventninger om afta-gende økonomisk aktivitet i euroområdet. Enanden faktor var den forstærkede volatilitet i deglobale finansmarkeder efter Brasiliens ned-

Figur 5Langfristede statsobligationsrenter i euroom-rådet og USA(I pct. p.a., daglige data)

Kilder: ECB og BIS.Anm.: De langfristede statsobligationsrenter vedrører renten for en 10-årig obligation eller den nærmeste tilsvarende løbetid.

Euroområdet USA

November December Januar 1998 1999

3,6

3,8

4,0

4,2

4,4

4,6

4,8

5,0

5,2

3,6

3,8

4,0

4,2

4,4

4,6

4,8

5,0

5,2


Boks 2Udledning af inflationsforventninger ud fra indeksobligationer

En sammenligning af renten for indeksobligationer og renten for fast forrentede nominelle papirer med tilsva-

rende løbetid giver normalt en indikation af inflationsforventningerne i økonomien. Indtil for nylig var der ikke

udstedt indeksobligationer i euroområdet. Det franske finansministerium udstedte de første indeksobligationer

("OATi" eller Obligation Assimilable du Trésor Indexée) i september 1998. Denne obligation udløber i 2009 og

har en real kuponrente på 3 pct., som forfalder årligt. Den nominelle kuponrente for denne obligation beregnes

ex post, og forsinkelsen i indeksreguleringen er højst tre måneder. Kuponrente- og hovedstolsbetalingerne for

OATi indeksreguleres i forhold til det franske forbrugerprisindeks (CPI) eksklusive tobakspriser.

Forskellen mellem den langfristede nominelle obligationsrente og den reale rente for en indeksobligation med

samme løbetid kaldes normalt "ligevægtsinflationen". Denne inflationstakt giver en investor det samme forven-

tede nominelle afkast, uanset om vedkommende investerer i en obligation med fast nominel rente eller en in-

deksobligation. Ligevægtsinflationen er dog ikke et direkte udtryk for inflationsforventningerne. For det første

inkluderer den en inflationsrisikopræmie for at tage højde for investorernes yderligere usikkerhed i forbindelse

med fast forrentede obligationer, der især skyldes inflationens volatilitet. Desuden inkluderer ligevægtsinfla-

tionen en likviditetspræmie i forbindelse med det forholdsvis lavere likviditetsniveau, der normalt kendetegner

indeksobligationsmarkederne. En inflationsrisikopræmie betyder, at ligevægtsinflationen overvurderer marke-

dets sande inflationsforventninger, mens likviditetspræmien har den modsatte virkning. Det nuværende snævre

rentespænd mellem bud og udbud for OATi tyder imidlertid på, at likviditetspræmien har et begrænset omfang.

Figuren nedenfor viser de seneste ligevægtsinflationstakter udledt ud fra en sammenligning mellem renten for

OATi 2009 og renten for en tilsvarende fast forrentet OATi (med en fast nominel kuponrente på 4 pct. og udløb

i 2009). Figuren viser, at ligevægtsinflationen er aftaget mere eller mindre konstant siden udstedelsen af OATi

og nåede et niveau på omkring 0,8 pct. i begyndelsen af februar 1999. For så vidt de nævnte risikopræmier

betragtes som forholdsvis stabile over tid, kan det udledes, at markedets forventninger om inflationen på langt

sigt i Frankrig også er nedjusteret. Det er vigtigt at gentage, at inflationsmålet i forbindelse med OATi er en

variant af det franske forbrugerprisindeks. OATi kan således kun give oplysninger om inflationsforventninger-

ne i Frankrig, ikke for hele euroområdet. I det omfang de franske inflationsforventninger fungerer som indika-

tor for inflationsforventningerne i hele euroområdet, kan ligevægtsinflationen i Frankrig dog være en nyttig

indikator for de mere generelle forventninger i euroområdets finansmarked.

Ligevægtsinflation beregnet for det franske forbrugerprisindeks (ekskl. tobakspriser)(Pct.)

)

Kilder: Det franske finansministerium, ISMA og Reuters.

Real obligationsrente LigevægtsinflationNominel obligationsrente

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

15. sep. 1998 15. okt. 1998 15. nov. 1998 15. dec. 1998 15. jan. 19990,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0


skrivning af sin valuta. Som under finanskrisen iRusland og Asien i løbet af sommeren 1998 gavdenne udvikling også anledning til "flight to qua-lity" fra de nye vækstmarkeder til de industriali-serede lande såvel som "flight to safety" indenfor de industrialiserede landes kapitalmarkederfra aktiemarkedet til obligationsmarkedet. Fordet tredje har markedets opfattelse af, at Brasi-liens økonomiske situation kan påvirke udsigter-ne for den globale økonomiske aktivitet, samt enfortsat indikation af fastholdelse af prisstabiliteti euroområdet, tilsyneladende medført en yder-ligere nedjustering af obligationsmarkedets for-ventninger om den gennemsnitlige inflationstaktpå længere sigt. Denne opfattelse af en nedjuste-ring af finansmarkedernes inflationsforventnin-ger på langt sigt blev understøttet af en indsnæv-ring af rentespændet mellem fast forrentede no-minelle obligationer og indeksobligationer medtilsvarende løbetid i Frankrig (se boks 2).

I tråd med opfattelsen af en nedjustering af infla-tionsforventningerne på langt sigt viste rente-strukturen for euroområdet et skift nedad foralle løbetider i løbet af januar 1999 (se figur 6).Dette skift i forventningerne manifesterede sig

især i faldet i de forventede dag-til-dag renterfor terminskontrakter med længere løbetider. Ioverensstemmelse med de tidligere nævnte iagt-tagelser omkring futuresmarkederne var dersamtidig et fald i den implicitte dag-til-dag rentefor terminskontrakter i den korte ende af rente-strukturen, som afspejlede markedets forvent-ninger om en nedgang i disse renter i de kom-mende måneder. Denne indikator viser, at fi-nansmarkederne forventer en fornyet stigning idag-til-dag renten i 2. halvår 1999.

Efter fald i januar steg de 10-årige obligations-renter igen i begyndelsen af februar på baggrundaf et globalt opsving i de langfristede obligations-renter. Opgangen var dog mindre udtalt i euro-området end i USA.

Aktiemarkederne forbliver volatile

På baggrund af den fornyede volatilitet, som ken-detegnede industrilandenes aktiemarkeder, stegaktiekurserne i euroområdet, målt ved det bre-de Dow Jones EURO STOXX-indeks, med over8 pct. i løbet af de første tre bankdage i 1999, ef-terfulgt af en nedgang, således at aktiekurserne

Figur 6Implicit dag-til-dag rente for terminsforretninger i euroområdet(I pct., daglige data, ultimo)

Kilde: ECB-estimation som beskrevet i artiklen "Estimating and Interpreting forward interest rates: Sweden 1992-94" af L.E.O. Svens-son (1994), IMF WP/94/114), Washington, DC. Data brugt i estimatet er udledt fra swapkontrakter.

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

5,5

6,0

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

30. dec. 1998 4. feb. 1999


ultimo januar 1999 lå 3,5 pct. over niveauet ulti-mo 1998 (se figur 7). I samme periode steg Stan-dard & Poor's 500-indekset i USA med over 4pct., mens Japans Nikkei 225-indeks steg medknap 5 pct.

Euroområdets stærke aktiekurser i starten i for-hold til de oversøiske markeder kan skyldes detidligere nævnte internationale porteføljeom-lægninger til fordel for værdipapirer denomine-ret i euro, da markedet havde iagttaget en pro-

blemfri overgang. Desuden medførte den vellyk-kede indførelse af euroen tilsyneladende øgedeforventninger om fusioner i virksomhedssekto-ren i euroområdet.

Den efterfølgende nedgang på euroområdetsaktiemarked, som de fleste industrilande opleve-de, var udtryk for en øget usikkerhed om kon-sekvenserne af Brasiliens økonomiske situationfor den globale vækst efter devalueringen af denbrasilianske real. Det medførte tilsyneladendeen nedjustering af forventningerne om virksom-hedernes indtjening. En anden mulig faktor er enøget risikopræmie i forbindelse med aktieinve-steringer. Denne udvikling, der er typisk for pe-rioder med uro på de internationale finansmar-keder, viser, hvor vigtig en rolle fælles eksternefaktorer ofte spiller for ændringer i de internati-onale aktiemarkeder.

I løbet af de første dage af februar blev stignin-gerne i aktiekurserne i euroområdet i januarvendt til en nedgang. Denne udvikling afspejledehovedsagelig en tilsvarende nedgang i USA og Ja-pan.

Den 4. februar 1999 var aktiekurserne for euro-området således alt i alt omkring 9 pct. undertoppunktet midt i juli 1998, selv om niveauet sta-dig lå næsten 33 pct. over niveauet ultimo 1997.

Figur 7Aktieindeks i euroomådet, USA og Japan(1. november 1998=100, daglige data)

Kilder: Reuters vedr. euroområdet. BIS vedr. USA og Japan.Anm.: Dow Jones EURO STOXX bredt aktieindeks for euroom-rådet, Standard & Poor's 500 for USA og Nikkei 225 for Japan.

EuroområdetUSA

Japan

November December Januar1998 1999

95

100

105

110

115

120

125

95

100

105

110

115

120

125


2 Prisudviklingen

Langsomt aftagende forbrugerprisstigninger fortsætter

Mod slutningen af 1998 aftog år-til-år stigningeni forbrugerpriserne i euroområdet yderligere.Målt ved det harmoniserede forbrugerindeks(HICP) var stigningen 0,8 pct. i december 1998,dvs. 0,1 procentpoint lavere end måneden før.For 1998 som helhed udviste de harmoniseredeforbrugerpriser en år-til-år stigning på 1,1 pct. iforhold til 1,6 pct. i 1997.

Den yderligere nedgang i år-til-år stigningen i de-cember 1998 skyldtes hovedsagelig det fortsattefald i energipriserne, der udgør næsten en tien-dedel af det samlede HICP, og som var -4.7 pct.lavere end på samme tidspunkt året før (se figur8). En årsag til denne nedgang var det langvarige

fald i oliepriserne, som i december 1998, målt iECU, lå 45 pct. under niveauet på samme tids-punkt året før. I januar 1999 steg olieprisernedog lidt. Priserne på forarbejdede fødevarer ogindustrivarer, undtagen energi, udviste en lidtlangsommere vækst i december efter at haveværet stort set uændrede i de foregående måne-der. I modsætning til de seneste måneders ud-vikling aftog væksten i priserne på uforarbejdedefødevarer ikke yderligere, men tiltog derimod til0,9 pct. Alt i alt fortsatte den aftagende vækst ivarepriserne, som var 0,2 pct. i december 1998i forhold til 0,3 pct. i november 1998 og 1,1 pct.i december 1997. Samtidig var prisstigningstak-ten for tjenesteydelser, der udgør en tredjedel afdet samlede HICP, fortsat stabil på omkring 2pct., dvs. svarende til niveauet for hele 1998.

Andre pris- og omkostningsindikatorer under-byggede fortsat det generelle billede af prisstabi-litet i euroområdet (se tabel 2). Specielt denprocentvise år-til-år stigning i enhedslønom-kostninger var negativ i de tre første kvartaler af1998. I 3. kvartal faldt enhedslønomkostninger-ne med 0,7 pct. i forhold til samme tidspunktåret før, hvilket skyldes moderate lønstigningerog en produktivitetsvækst på omkring gennem-snittet for 1990'erne. Råvarepriserne fortsattemed at falde i december 1998 og var stadig be-tydeligt under de niveauer, der blev registreret i1997. Den afdæmpede vækst i lønomkostnin-gerne samt faldet i oliepriserne og råvarepriser-ne, undtagen energi, afspejledes desuden i lavereproducentpriser i industrien. Væksten i produ-centpriserne er aftaget gradvist siden ultimo1997, hovedsagelig som følge af nedgangen ihalvfabrikatapriserne. Efter en nedgang, der be-gyndte i maj 1998, var producentpriserne abso-lut set 2,3 pct. lavere i november 1998 end påsamme tidspunkt året før.

Figur 8De enkelte komponenter i HICP-inflation i euroområdet(Ændring i pct. år/år, månedlige data)

Kilde: Eurostat.Anm.: Yderligere oplysninger om de anvendte data findes i de re-spektive tabeller og figurer i afsnittet "Statistik for euroområdet" i denne Månedsoversigt.

1997 1998-5

-4

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

-5

-4

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

HICP i alt

Forarbejdede fødevarer

Uforarbejdede fødevarer

Industrivarer, undtagen energi

Energi

Tjenesteydelser


Tabel 2Udviklingen i priser og omkostninger i euroområdet(Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført)

1996 1997 1998 19981. kvt.

19982. kvt.

19983. kvt.

19984. kvt.

1998Aug.

1998Sept.

1998Okt.

1998Nov.

1998Dec.

1999Jan.

Harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) og dets komponenterSamlet indeks 2,2 1,6 1,1 1,2 1,4 1,2 0,9 1,2 1,0 1,0 0,9 0,8 ,hvoraf:Varer 1,8 1,1 0,7 0,7 1,1 0,7 0,3 0,7 0,5 0,4 0,3 0,2 ,Fødevarer 2,0 1,5 1,6 1,7 2,1 1,7 1,1 1,8 1,4 1,2 1,0 1,1 ,Forarbejdede fødevarer 2,0 1,5 1,4 1,3 1,6 1,5 1,2 1,5 1,3 1,3 1,3 1,2 ,Uforarbejdede fødevarer 1,9 1,5 2,0 2,3 2,9 2,1 0,8 2,3 1,5 1,0 0,6 0,9 ,Industrivarer 1,7 0,9 0,2 0,2 0,5 0,2 -0,1 0,0 0,1 0,0 -0,1 -0,2 ,Industrivarer, undtagen energi 1,5 0,5 0,9 0,6 1,0 1,1 1,0 1,1 1,1 1,0 1,0 0,9 ,Energi 2,4 2,6 -2,6 -1,5 -1,3 -3,2 -4,3 -3,8 -3,8 -4,0 -4,3 -4,7 ,Tjenesteydelser 3,1 2,4 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1 2,0 2,1 2,1 2,0 ,

Andre pris- og omkostningsindikatorerProducentpriser i industrien1) 0,6 1,0 , 0,4 -0,2 -1,3 , -1,4 -1,6 -2,0 -2,3 , ,Enhedslønomkostninger2) 1,8 0,6 , -2,3 -0,7 -0,7 , - - - - - -Lønsum pr. ansat2) 3,4 2,6 , 1,0 1,1 1,1 , - - - - - -Arbejdskraftsproduktivitet2) 1,6 2,1 , 3,3 1,7 1,8 , - - - - - -Oliepriser (EUR pr. tønde)3) 15,9 17,1 12,0 13,6 12,8 11,7 10,0 11,2 11,9 11,2 10,2 8,8 9,5Råvarepriser (EUR)4) -6,9 13,0 -12,5 -0,1 -10,7 -18,1 -20,5 -19,0 -20,9 -23,6 -18,4 -19,5 -17,2

Kilder: Eurostat, nationale data, HWWA-Institut für Wirtschaftsforschung, Hamburg, og ECB's beregninger.Anm.: Yderligere oplysninger om de anvendte data findes i de respektive tabeller og figurer i afsnittet "Statistik for euroområdet" idenne Månedsoversigt.1) Ekskl. byggeri.2) Hele økonomien.3) Brent Blend (til en måneds terminslevering). ECU indtil december 1998.4) Ekskl. energi. ECU indtil december 1998.


3 Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked

Reviderede data for vækst i realt BNP

I forhold til de tidligere frigivne data (december1998) indebærer Eurostats seneste skøn overden kvartalsvise vækst i realt BNP for euroom-rådet en nedjustering for 1. kvartal og en opju-stering for 2. og 3. kvartal 1998. På baggrund afdisse reviderede data var væksten i realt BNP i3. kvartal 2,7 pct. i forhold til samme periodeåret før, hvilket var omkring 0,5 procentpoint la-vere end gennemsnitsvæksten i 1998 (se tabel3). Den reale kvartal-til-kvartal BNP-vækst foreuroområdet var 0,7 pct. i 3. kvartal 1998, hvil-ket var gennemsnitsvækstraten for 1. halvår.

Generelt viser de reviderede tal desuden en jæv-nere produktionsvækst i årets tre første kvarta-

ler, end de tidligere tal viste, da de reviderede talnu er baseret på data for Tysklands BNP korri-geret for antal arbejdsdage. Den nøjagtige kvar-talsvise udvikling i væksten i realt BNP er dogstadig forbundet med usikkerhed, da denneform for korrigering på nuværende tidspunkt ik-ke er mulig for de fleste andre medlemslande.Desuden viser kvartalsudviklingen for 1. halvår1998 fortsat visse andre forvridninger i forbin-delse med bl.a. en momsforhøjelse i Tyskland,som havde en positiv virkning på produktions-væksten i 1. kvartal på bekostning af væksten i 2.kvartal. Disse faktorer ændrer imidlertid ikkedet samlede indtryk, nemlig at den økonomiskevækst kan betragtes som stort set uformindsketindtil 3. kvartal.

Tabel 3Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked i euroområdet(Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført)

1996 1997 1998 19981. kvt.

19982. kvt.

19983. kvt.

19984. kvt.

1998Juli

1998Aug.

1998Sep.

1998Okt.

1998Nov.

1998Dec.

3-måneders centreret glidende gennemsnit

Realt bruttonationalprodukt 1,6 2,5 , 3,7 2,9 2,7 , - - - - - -

- Ændring fra foregående periode1) - - - 0,9 0,5 0,7 , - - - - - -Industriproduktion, ekskl. byggeri 0,0 4,1 , 6,3 4,4 4,0 , 4,0 4,0 3,6 3,1 , ,- Ændring fra foregående periode2) - - - 1,1 0,8 0,9 , 0,7 0,9 0,4 0,1 ,hvoraf:Fremstillingsvirksomhed -0,2 4,7 , 7,3 5,0 4,4 , 4,4 4,4 4,0 3,2 , ,fordelt på hovedgrupper:Halvfabrikata -0,7 5,4 , 7,3 4,2 3,3 , 3,5 3,3 2,7 2,3 , ,Kapitalgoder 1,7 4,2 , 9,2 6,6 7,1 , 6,7 7,1 7,1 6,2 , ,Forbrugsgoder -0,6 1,8 , 3,6 4,0 3,7 , 3,6 3,7 3,5 3,1 , ,Byggeri -2,5 -1,2 , 2,9 0,4 -1,7 , -0,4 -1,7 , , , ,Kapacitetsudnyttelse (procent)3) 80,3 81,6 83,1 83,1 83,6 83,3 82,4 - - - - - -Konjunkturbarometer -2,5 2,7 3,1 3,9 4,5 2,8 1,2 3,6 2,8 1,8 1,5 1,2 1,4Forbrugertillidsindikator4) -8 -3 7 4 7 7 10 7 7 8 9 10 11Konjunkturbarometer for industrien4) -8 3 7 10 10 7 0 8 7 5 3 0 -1Konjunkturbarometer for byggeriet4) -13 -10 4 -2 1 10 8 7 10 9 9 8 11Detailsalg, faste priser 1,1 0,8 , 2,8 1,8 3,0 , 2,9 3,0 2,4 2,9 , ,Nyregistreringer af personbiler 6,6 3,9 7,7 12,6 3,3 7,5 7,7 6,6 7,5 5,1 7,8 7,7 ,Beskæftigelsen (hele økonomien) 0,2 0,3 , 1,0 1,1 1,3 , - - - - - -Arbejdsløshed (årlig ændring i 1.000) 420 104 -757 -426 -709 -911 -982 -875 -911 -956 -995 -982 ,Arbejdsløshed (i pct. af arbejdsstyrken) 11,6 11,7 11,1 11,3 11,1 11,0 10,8 11,0 11,0 10,9 10,8 10,8 ,

Kilder: Eurostat, Europa-Kommissionens konjunkturbarometer, ACEA/A.A.A., nationale data og ECB’s beregninger.Anm.: Yderligere oplysninger om de anvendte data findes i de respektive tabeller og figurer i afsnittet "Statistik for euroområdet" idenne månedsoversigt. Alle data er sæsonkorrigerede, undtagen industriproduktionen (korrigeret for antal arbejdsdage), detailsalgetog nyregistrerede personbiler.1) Sæsonkorrigerede data.2) Sæsonkorrigerede data. De månedlige data er beregnet som 3-måneders centreret glidende gennemsnit i forhold til tilsvarende

gennemsnit tre måneder før.3) Data indsamles i januar, april, juli og oktober hvert år. Kvartalstallene er gennemsnittet af to på hinanden følgende undersøgel-

ser, dvs. undersøgelsen i begyndelsen af det pågældende kvartal og i begyndelsen af det efterfølgende kvartal. De årlige tal erkvartalsgennemsnit. Seneste observationer: 83,7 pct. (juli 1998), 82,8 pct. (okt. 1998) og 81,9 pct. (jan. 1999).

4) Nettotal. De viste tal er beregnet som afvigelser fra gennemsnittet for perioden siden januar 1985.


Boks 3Den seneste udvikling i tillidsindikatorer i euroområdet

I de seneste måneder har opmærksomheden i stigende grad været fokuseret på udviklingen i tillidsindikatorer-

ne. Især da der ikke foreligger andre pålidelige og rettidige statistiske oplysninger, kan en analyse af disse til-

lidsvariabler give nyttige oplysninger om en række nøglespørgsmål om den nuværende konjunktursituation og

udsigterne for produktionsvækst i euroområdet. Med hensyn til indikatorer for hele euroområdet har forbru-

gertilliden og konjunkturbarometeret for industrien vist en udpræget divergerende udvikling siden foråret

1998. Mest bemærkelsesværdigt er det, at forbrugertilliden fortsat er steget, mens konjunkturbarometeret for

industrien har vist en betydelig nedgang. Ultimo 1998 var forbrugertilliden steget til det højeste niveau siden

1985, hvorimod konjunkturbarometeret for industrien var faldet fra toppunktet i marts 1998 til et niveau lidt

under gennemsnittet på langt sigt. Omfanget og varigheden af den seneste divergerende udvikling i forbruger-

tillidsindikatoren og konjunkturbarometeret for industrien er meget usædvanlig. Tidligere var de to dataserier

i høj grad korrelerede (hvor konjunkturbarometeret for industrien måske var lidt foran forbrugertillidsindika-

toren, men kun med en eller to måneder).

Både forbrugertillidsindikatoren og konjunkturbarometeret for industrien er udledt som gennemsnit af svarene

på en række spørgsmål til henholdsvis husholdninger og virksomheder. Forbrugertillid omfatter svar på i alt

fem spørgsmål: To spørgsmål om den finansielle situation i de sidste og de følgende 12 måneder, to yderligere

spørgsmål om den økonomiske situation i de sidste og de følgende 12 måneder, og et spørgsmål om holdninger

til større indkøb. Konjunkturbarometeret for industrien er gennemsnittet af svarene på spørgsmål om produk-

tionsforventninger, ordrebeholdninger og (med omvendt fortegn) lagerbeholdninger af færdigvarer. En analyse

af svarene på de enkelte spørgsmål, der anvendes til udarbejdelse af forbrugstillidsindikatoren og konjunktur-

barometeret for industrien, viser ingen særlige problemer eller uregelmæssigheder i nogen af de to samlede da-

taserier. Tendensen til en opgang eller nedgang i tilliden i de enkelte indikatorer følges generelt af de

forskellige underliggende komponenter. De foreliggende nationale tillidsindikatorer er heller ikke i modstrid

med Europa-Kommissionens undersøgelse, som de snarere bekræfter.

Udviklingen i konjunkturbarometeret for henholdsvis forbrugertillid og industrien følger tilsyneladende udvik-

lingen i realøkonomien i ret høj grad (se figuren nedenfor). Konjunkturbarometeret for industrien er tæt korre-

leret med BNP (samt industriproduktionen, se figur 9 i hovedteksten), mens forbrugertilliden til en vis grad er

forbundet med BNP (og i mindre omfang med privatforbruget).

Tillidsindikatorer og realt BNP i euroområdet(Nettotal, ændring i pct. år/år for BNP)

Kilder: Europa-Kommissionens konjunkturbarometer og Eurostat.Anm.: For yderligere oplysninger om de anvendte data, se de respektive tabeller og figurer i afsnittet "Statistik for euroområdet" i denne Månedsoversigt. Alle data er sæsonkorrigerede. De viste undersøgelsesdata er beregnet som afvigelser fra gennemsnittet for perioden siden januar 1985.

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998-25

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

Konjunkturbarometer for industrien (venstre akse)Forbrugertillid (venstre akse)

Realt BNP (højre akse)


Det er dog vanskeligere at bestemme nøjagtigt, hvor pålidelige dataserierne er som ledende indikatorer for ud-

viklingen i den realøkonomiske aktivitet. De forskellige indikatorer er tilsyneladende generelt kun lidt foran

aktiviteten, eller de er endda sammenfaldende. Undersøgelsens resultater er dog ret værdifulde, fordi konjunk-

turbarometrene foreligger før de faktiske data om sektoraktiviteten eller BNP, også selv om serierne hovedsa-

gelig betragtes som sammenfaldende indikatorer. En analyse af vendepunkter i produktionen viser endvidere,

at forholdet mellem produktion og aktivitet kan variere (selv om selve identifikationen af vendepunkterne kan

diskuteres). Det viser alt i alt, at en mekanisk fortolkning af disse indikatorer bør undgås.

Ud over det aggregerede konjunkturbarometer for industrien offentliggør Europa-Kommissionen også en de-

taljeret sektorfordeling af erhvervsundersøgelsen. Figuren nedenfor viser udviklingen i den samlede industri-

produktion og tre brede kategorier – halvfabrikata, kapitalgoder og forbrugsgoder. For perioden fra og med

marts 1998 fremgår det, at halvfabrikatasektoren tegnede sig for langt den kraftigste tillidsnedgang. Selv om

alle sektorer udviste et fald, var tillidsnedgangen i halvfabrikatasektoren meget kraftigere for kapitalgoder,

mens tillidsnedgangen for forbrugsgoder, der tilsyneladende er mindre volatile, klart var mindre. Dette svarer

delvis til de faktiske data for industriproduktionen, som viser, at produktion i halvfabrikatasektoren svækkedes

mest i det seneste år, og at produktionsniveauet stort set har været uændret siden foråret.

Desuden er udviklingen i forbrugertillidsindikatoren og konjunkturbarometeret for industrien tilsyneladende i

god overensstemmelse med den faktiske økonomiske udvikling indtil nu. Privatforbruget har været ret robust

i det seneste år, mens industriproduktionen er aftaget på linje med forværringen af det eksterne miljø og øget

usikkerhed om den globale situation. Det er rimeligt at antage, at den nuværende divergerende udvikling for

forbrugertillidsindikatoren og konjunkturbarometeret for industrien ikke kan fortsætte. Der er imidlertid to må-

der, hvorpå den kan formindskes: Den ene er, at den lave tillid i industrien, især i halvfabrikatasektoren, vil

sprede sig til andre sektorer i industrien med negative konsekvenser for investeringer og beskæftigelse og med

aftagende forbrug til følge. På nuværende tidspunkt er der dog ingen tegn på dette. Den anden mulighed er, at

fortsat robust vækst i forbruget og forbrugertilliden, understøttet af yderligere beskæftigelsesvækst – uden

yderligere forværring af den eksterne situation – kan føre til en gradvis genopretning af konjunkturbarometeret

for industrien og produktionen. Et sådant resultat er i overensstemmelse med den mere beskedne nedgang i pro-

duktionsvæksten omkring årsskiftet.

Sektorfordelt konjunkturbarometer for industrien for euroområdet(Nettotal, sæsonkorrigeret)

Kilder: Europa-Kommissionens konjunkturbarometer og ECB’s beregninger.Anm.: De viste data beregnes som afvigelser fra gennemsnittet for perioden siden januar 1985.

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998-30

-20

-10

0

10

20

-30

-20

-10

0

10

20

Fremstillingsvirksomhed i alt Halvfabrikata

Kapitalgoder Forbrugsgoder


I modsætning til den stort set positive udviklingi væksten i realt BNP indtil 3. kvartal 1998 tydervisse af de seneste månedlige indikatorer stadigpå en nedgang i den samlede produktionsvækstmod slutningen af året. Målt på grundlag af gli-dende gennemsnit steg industriproduktionen ide tre måneder indtil november 1998 med 3,1pct. i forhold til samme periode året før, hvilketindebar et fald fra henholdsvis 3,6 pct. og 4,0 pct.i de to foregående referenceperioder. Målt i for-hold til den foregående periode var industripro-duktionen i den seneste 3-måneders periode 0,1pct. højere end niveauet i perioden fra juni tilaugust, mens vækstraten var henholdsvis 0,4 pct.og 0,9 pct. i de to foregående 3-måneders peri-oder.

Uanset afmatningen i væksten i den samlede in-dustriproduktion viser de data, der foreliggerindtil november 1998, varierende udvikling forde forskellige hovedgrupper i produktionen.År-til-år væksten viser en fortsat nedgang forhalvfabrikatasektorerne (de sektorer, der frem-stiller halvfabrikata som kemikalier og stål, ogsom udgør mere end to femtedele af den samle-de industriproduktion), mens væksten stort setholdt sig på omkring 6 og 8 pct. for henholdsviskapitalgoder og varige forbrugsgoder. Ud fra må-ned-til-måned udviklingen (som ikke fremgår aftabellen) er der tegn på en lille opgang i produk-tionen af halvfabrikata siden sommermåneder-ne, mens væksten i produktionen af kapitalgoderer aftaget efter vedvarende stigninger i løbet afsommeren. Med hensyn til produktion af kapital-goder bemærkes det, at denne sektor også om-fatter biler til erhverv og husholdning. Eftersombilproduktionen fortsat er stærk, er dette mulig-vis tegn på en svækkelse af efterspørgselen eftermaskiner og udstyr. De seneste månedlige tal forforbrugsgoder viser ingen klar tendens.

De foreløbige tal i Europa-Kommissionens un-dersøgelse, der er offentliggjort for januar 1999,viser en yderligere nedgang i kapacitetsudnyttel-sen i fremstillingssektoren. Gennemsnittet af un-dersøgelsestallene for januar 1999 og oktober1998 viser, at kapacitetsudnyttelsen i 4. kvartal1998 var omkring 1 procentpoint lavere end i 3.kvartal, men dog stadig lidt over gennemsnittetpå langt sigt indtil primo 1999. De seneste tal erdog foreløbige, og kan blive revideret efterføl-gende.

Detailsalget, som er baseret på nationale data og– for visse lande – omfatter salget af personbiler,steg med 2,9 pct. i forhold til året før i de tre må-neder indtil november 1998. Den senestevækstrate svarer til den midlertidigt høje gen-nemsnitlige vækstrate i årets 1. kvartal. I 2. halv-år 1998 steg nyregistrerede personbiler støtmed omkring 7,5 pct. i forhold til året før, og vi-ste ingen tegn på afmatning mod slutningen afåret. I de tre måneder indtil december steg sal-get med 3,0 pct. i forhold til det foregående

Figur 9Produktion og konjunkturbarometer for industrien i euroområdet(Ændring i pct. år/år, nettotal for konjunkturbarometeret for industri-

Kilder: Eurostat og Europa-Kommissionens konjunkturbarome-ter.Anm.: Yderligere oplysninger om de anvendte data findes i de re-spektive tabeller og figurer i afsnittet "Statistik for euroområdet" i denne Månedsoversigt. Alle data er sæsonkorrigerede. Data for industriproduktionen (i alt ekskl. byggeri) og konjunkturbarome-teret for industrien er 3-måneders centreret glidende gennemsnit.

1993 1994 1995 1996 1997 1998-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

-35

-30

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

Realt BNP (venstre akse)Industriproduktion (venstre akse)Industriproduktion, månedlig (venstre akse)Konjunkturbarometer for industrien (højre akse)


kvartal, hvilket tyder på, at forbrugerne fortsater villige til at foretage større investeringer.

Konjunkturbarometrene for forbrugertillid ogindustri viste en usædvanlig lang periode med di-vergerende udvikling fra foråret 1998 til decem-ber 1998, idet vurderingerne i fremstillingssek-toren forværredes til under gennemsnittet pålangt sigt og forbrugertillidsindikatorerne nåededet højeste niveau siden dataseriernes start i1985. Ifølge de foreløbige resultater for januar1999 af Europa-Kommissionens undersøgelseviste forbrugertillidsindikatorerne fortsat støtvækst og konjunkturbarometeret for industrienintet yderligere fald i forhold til måneden før (seboks 3 for en yderligere beskrivelse af den sene-ste udvikling i tillidsindikatorerne i euroområ-det). Desuden er den tillidsopgang, der blev ob-serveret i byggeriet i løbet af 1998, tilsyneladen-de tiltaget igen.

Uændret arbejdsløshed

I december 1998 lå den standardiserede ar-bejdsløshedsprocent i euroområdet på 10,8 pct.,hvilket er uændret i forhold til de to foregåendemåneder (se tabel 3). Når de seneste frigivne da-ta betragtes på baggrund af udviklingen for åretsom helhed, synes de seneste resultater at be-kræfte, at det kun går langsomt fremad med atreducere arbejdsløsheden i euroområdet. I deseneste 12 måneder er arbejdsløshedsprocen-ten faktisk aftaget med under 0,1 procentpointpr. måned i gennemsnit, hvor nedgangen tilsyne-ladende endda er gået helt i stå i årets sidstekvartal. Det indikeres også af den absolutte ar-bejdsløshed. Selv om antallet af arbejdsløse faldtmed over 900,000 i løbet af 1998, udviste densæsonkorrigerede arbejdsløshed i december1998 stort set ingen nedgang. Der er tegn på etyderligere fald i arbejdsløsheden for unge under

25, muligvis bl.a. som følge af visse landes sene-ste initiativer rettet mod denne gruppe. Der erderimod ingen tegn på fremskridt for den storegruppe af arbejdsløse over 25 år, og i lyset af dennuværende struktur og de institutionelle forholdpå arbejdsmarkedet tyder dette på, at selv støtproduktionsvækst som i de seneste kvartaler ik-ke er nok til at fremkalde en betydelig reduktioni arbejdsløsheden. Desuden fremgår det af debegrænsede nationale statistiske oplysninger omledige stillinger, at efterspørgselen efter arbejds-kraft har været aftagende fra og med 3. kvartal1998.

Med hensyn til udviklingen i beskæftigelsen, erder nu tegn på aftagende jobskabelse i de sekto-rer, der har mest kontakt med den globale ud-vikling. Især beskæftigelsesvæksten kvar-tal-til-kvartal i fremstillingssektoren aftog bety-deligt i 3. kvartal 1998 til 0,3 pct. (nedjusteret fra0,4 pct.) i forhold til 1,2 pct. og 0,8 pct. i hen-holdsvis 1. og 2. kvartal. Til gengæld er den stær-ke jobskabelse netto tilsyneladende fortsat indtil3. kvartal i økonomiens mere indenlandsk orien-terede sektorer, muligvis drevet af det vedvaren-de forbrug på baggrund af en høj forbrugertillid.Selv om væksten i den samlede beskæftigelse ernedjusteret lidt, fra en år-til-år vækstrate på 1,4pct. til 1,3 pct., har den samlede vækst tilsynela-dende fortsat været stabil i 3. kvartal 1998 medsamme kvartal-til-kvartal vækstrate som i deførste to kvartaler. Der forventes således enstigning i beskæftigelsen på over 1 pct. i 1998. Ilyset af de seneste indikatorer for økonomienstilstand bør man huske på, at beskæftigelsennormalt reagerer med en vis forsinkelse i for-hold til den faktiske og forventede økonomiskeudvikling. Derfor slår ændringer i den faktiske el-ler fremtidige økonomiske vækst først igennemi beskæftigelsesudviklingen efter et stykke tid.


4 Udviklingen i valutakurs og betalingsbalance

Moderat svækkelse af euroen

Siden den 4. januar 1999, hvor handelen medeuro åbnede, har valutamarkederne primærtværet karakteriseret af en gradvis styrkelse afden amerikanske dollar og det britiske pund iforhold til euroen, samt af den japanske yens be-tydelige volatilitet i forhold til andre hovedvalu-taer. Specifikke forhold, som den brasilianske re-gerings beslutning midt i januar om at lade realenflyde – efter at den var faldet med omkring 40pct. i forhold til den amerikanske dollar ultimomåneden – havde kun en begrænset indflydelsepå valutamarkederne med hensyn til både indu-strilandenes og de nye vækstøkonomiers valuta-er.

I forhold til den amerikanske dollar svækkedeseuroen med omkring 3½ pct. i januar 1999, meden kurs på USD 1,14 ultimo måneden i forholdtil USD 1,18 den 4. januar. Denne udvikling kanbetragtes som udtryk for den amerikanske dol-lars generelle styrkelse, da de foreliggende data

indikerer en uventet stærk vækst i den ameri-kanske økonomi og fortsat afdæmpet inflations-pres. Hjulpet på vej af et stærkt forbrug og enbetydelig eksport var år-til-år væksten i det rea-le BNP 5,6 pct. i 4. kvartal 1998 og 3,9 pct. i1998 som helhed, idet den amerikanske økono-mi viste sig at kunne modstå de ugunstige inter-nationale forhold. Endvidere – og uanset eventu-elle negative konsekvenser for økonomien afden eskalerende krise i Brasilien – viser en ræk-ke indikatorer for indenlandsk efterspørgsel,især i forbindelse med privatforbruget, tilsynela-dende en fortsættelse af disse trends i starten af1999. Der er heller ingen tegn på noget nærtforestående inflationspres trods den historisk la-ve arbejdsløshed på 4,3 pct. i december 1998. Påbaggrund heraf fortsatte den amerikanske dol-lars generelle styrkelse fra begyndelsen af 1999nogle få dage ind i februar. Den 4. februar 1999,dvs. skæringsdatoen for data i denne Måneds-oversigt, var eurokursen over for dollar USD1,13.

Efter en betydelig volatilitet i løbet af januar vareurokursen over for den japanske yen ultimomåneden JPY 132, dvs. tæt på startkursen. Den-ne volatilitet – som indebar udsving til mellemJPY 126 og JPY 134 – skyldtes hovedsagelig be-kymring over de finansielle konsekvenser af detvoksende budgetunderskud og afspejlede, at dergrundlæggende fortsat var blandede udsigter forden japanske økonomi. Selv om pakken til stimu-lering af økonomien, der blev indført i april1998, tilsyneladende er ved at vise resultater, erden private efterspørgsel efter både kapitalgo-der og forbrugsgoder fortsat svag. Den 4. febru-ar 1999 var eurokursen over for den japanskeyen JPY 128.

Over for det britiske pund svækkedes euroenfra GBP 0,71 den 4. januar 1999 til GBP 0,69 den28. januar, idet det britiske pund fulgte den ame-rikanske dollars udvikling tæt. I forhold til denschweiziske franc var eurokursen ultimo måne-den tæt på startkursen CHF 1,62. I slutningen af

Figur 10Valutakursbevægelser(Daglige data)

Kilde: ECB.

1999

1,12

1,13

1,14

1,15

1,16

1,17

1,18

0,68

0,69

0,70

0,71

0,72

USD/EUR (venstre akse)GBP/EUR (højre akse)

126127128129130131132133134

1,591,601,611,621,631,641,651,661,671,681,69

JPY/EUR (venstre akse)CHF/EUR (højre akse)

8 15 22 29Jan. Feb.

1999

8 15 22 29Jan. Feb.


indberetningsperioden var eurokursen over forde to valutaer henholdsvis GBP 0,69 og CHF1,60.

Den nominelle effektive eurokurs, som er be-regnet på grundlag af et sammenvejet gennem-snitsindeks udarbejdet af Den Internationale Be-talingsbank (BIS), svækkedes med 3,7 pct. mel-lem den 4. januar og 4. februar 1999, hvilket ho-vedsagelig afspejler udviklingen over for denamerikanske dollar og det britiske pund. I for-hold til gennemsnitsniveauet i den første ugemed handel i euro, der kan være et bedre refe-rencepunkt end eurokursen på den første han-delsdag, var den effektive eurokurs faldet med2,9 pct. i begyndelsen af februar 1999. På mel-lemlangt sigt indikerer den seneste udvikling, atbåde den nominelle og den reelle effektive valu-takurs (deflateret med de respektive forbruger-prisindeks) skønnes at ligge på et niveau en delunder deres respektive gennemsnit på langt sigt.

Beskeden nedgang i det akkumulerede handelsoverskud

Som nævnt i Månedsoversigten for januar 1999foreligger der endnu ikke mange oplysninger omden samlede udvikling i euroområdets betalings-balance. Derfor behandles her kun Eurostats da-ta om udenrigshandelen indtil et senere tids-punkt i 1999. Disse data er baseret på bruttoda-ta for eksport og import mellem euroområdetog resten af verden, eksklusive intra-euroområ-dehandel.

Tabel 4Euroområdets varehandel

1998 1997 19971. kvt.

19972. kvt.

19973. kvt.

19974. kvt.

19981. kvt.

19982. kvt.

19983. kvt.

1998Sep.

1998Okt.

EksportECU milliarder 667,8 761,9 170,2 191,6 193,5 206,5 193,8 203,7 194,1 65,6 68,7Ændring i pct. år/år 7,3 14,1 7,8 15,7 19,1 13,6 13,9 6,3 0,3 -4,1 -6,2

ImportECU milliarder 73,5 89,4 12,2 24,0 26,9 26,3 13,5 25,1 25,3 5,2 7,5Ændring i pct. år/år 73,5 89,4 12,2 36,2 63,1 89,4 13,5 38,5 63,8 63,8 71,4

HandelsbalancenECU milliarder 594,4 672,5 158,1 167,6 166,6 180,2 180,4 178,6 168,8 60,3 61,2ECU milliarder, akkumuleret 5,6 13,1 6,7 13,7 17,9 14,4 14,1 6,6 1,3 -1,0 -3,7

Kilde: Eurostat.1) År-til-dato.

Figur 11Effektive valutakurser for euroområdet1)

(Månedlige gennemsnit, indeks 1990=100)

Kilde: BIS.1) Data er BIS-beregninger. Yderligere oplysninger om de an-

vendte metoder findes i tabel 10 i afsnittet "Statistik for euroområdet" i denne Månedsoversigt. En opadgående be-vægelse i indekset repræsenterer en stigning i euroområdets valuta. De vandrette linjer er gennemsnit for den pågælden-de periode.

1994 1995 1996 1997 199885

90

95

100

105

85

90

95

100

105

Nominel Real, forbrugerindeks


Handelsoverskuddet for euroområdet i oktober1998 (nyeste tal) var ECU 7,5 milliarder, dvs.ECU 2,2 milliarder mindre end i samme måned1997. Nedgangen i varehandelsoverskuddetskyldes hovedsagelig fortsat en svag eksport, deri stigende grad er påvirket af de forværrede glo-bale forhold. På årsbasis faldt eksportværdienmed 6,2 pct. i oktober, og for anden måned i træk

i 1998 registreredes en negativ vækstrate. Vær-dien af importen, som allerede var aftaget i sep-tember, faldt kraftigere i oktober (-3,7 pct. i for-hold til samme måned 1997), hvilket afspejledesvage olie- og råvarepriser. I løbet af de første 10måneder af 1998 nåede det akkumulerede han-delsoverskud ECU 71,4 milliarder, dvs. ECU 1,5milliarder mindre end for samme periode i 1997.


Eurosystemet, der består af Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker (NCB'er) i de 11medlemslande, der har besluttet at indføre euroen, har som hovedmål at fastholde prisstabilitet. Der er ud-bredt enighed om, at prisudviklingen på mellemlangt til langt sigt er et monetært fænomen, så udviklingen iden mængde penge, der er i omløb i offentligheden, giver nyttige oplysninger om den fremtidige prisudvikling,og er således en vigtig rettesnor for pengepolitikken. En analyse af pengemængdemål kan desuden bidragetil den generelle vurdering af udviklingen i det finansielle system og økonomien i et bredere perspektiv.

Et pengemængdemål kan defineres som summen af sedler og mønter i omløb plus visse udestående fordrin-ger på finansielle institutioner med en høj grad af "pengepræg" eller likviditet i bred forstand. Eurosystemethar defineret tre pengemængdemål: Et snævert (M1), et "mellembredt" (M2) og et bredt (M3). De tre pen-gemængdemål er indbyrdes forskellige med hensyn til de medtagne aktivers pengepræg. Analyser udført afECB og ECB's forgænger, Det Europæiske Monetære Institut, viser, at selv om det er vanskeligere at kontrol-lere brede pengemængdemål for euroområdet på kort sigt, har de bedre stabilitetsegenskaber end de snævrepengemængdemål, og indeholder mere information om prisudviklingen på mellemlangt sigt. Eurosystemetspengepolitiske strategi indebærer fastlæggelse af et pengemængdemål som en stabil og pålidelig indikatorfor inflation på mellemlangt sigt. Derfor har ECB's Styrelsesråd besluttet at give det brede pengemængdemål,M3, en fremtrædende rolle i den pengepolitiske strategi ved at offentliggøre en referenceværdi for den årligevækst i M3.

1 Pengemængdemålenes betydning

Pengemængdemålenes informationsværdi

Eurosystemets hovedmål er at fastholde prissta-bilitet. Prisudviklingen i euroområdet kan dog ik-ke kontrolleres direkte gennem pengepolitikken,men gennem en kompleks transmissionsproces,der normalt involverer det finansielle system, fi-nansmarkederne og realøkonomien. Transmissi-onsmekanismen er karakteriseret ved flere ka-naler, hver med lange, skiftende og ikke helt for-udsigelige forsinkelser mellem de pengepolitiskeinstrumenter og priserne. I pengepolitisk øje-med kræves der således en analyse af prisudvik-lingen og en omhyggelig vurdering af, hvornår ogi hvilket omfang de pengepolitiske tiltag vil påvir-ke priserne i fremtiden. Derfor analyserer ogovervåger centralbankerne en række monetære,finansielle og andre økonomiske indikatorer forat få et mere nøjagtigt billede af det økonomiskemiljø, udsigterne for prisudviklingen og transmis-sionen af pengepolitiske tiltag.

Pengemængden er en af de vigtigste økonomiskevariabler i denne forbindelse. ECB's Styrelsesrådhar således vedtaget at give pengemængden enfremtrædende rolle i Eurosystemets pengepoli-

tiske strategi. For at signalere dette offentliggjor-de Styrelsesrådet i december 1998 en referen-ceværdi for vækst i det brede pengemængdemål(se artiklen "Eurosystemets stabilitetsorientere-de pengepolitiske strategi" i ECB Månedsover-sigt, januar 1999).

Udviklingen i pengemængden kan give nyttige op-lysninger om prisudviklingen, og udgør såledesen vigtig rettesnor for pengepolitikken. På bag-grund af omfattende empiriske resultater er derudbredt enighed om, at prisudviklingen er et mo-netært fænomen på mellemlangt til langt sigt.Specielt er prisstigninger normalt tæt forbundetmed en pengemængdevækst, der ligger overøkonomiens reale vækstpotentiale på mellem-langt sigt. Desuden viser centralbankernes erfa-ring i Europa og andre steder, at det er en for-udsætning for en vellykket pengepolitik at udføreen grundig analyse af pengemængdebegreber ogde oplysninger, de indeholder.

Ud over at indikere prisudviklingen i fremtiden,spiller sådanne analyser også en vigtig rolle i dengenerelle vurdering af økonomien. Pengemæng-demål – og deres modposter – bestemmes nor-malt ved hjælp af variabler vedrørende økono-

Pengemængdemål for euroområdet og deres rolle i Eurosystemets pengepolitiske strategi


misk aktivitet, formue samt renter eller rente-spænd. Pengemængdemålenes reaktion på speci-fikke stød afhænger af sammensætningen af de-res underliggende aktiver, så en analyse af for-skellige pengemængdemål kan øge forståelsen afudviklingen i henholdsvis banksektoren, finans-markederne og økonomien i bredere forstand.Overvågning af pengemængdens udvikling gørdet nemmere at konstatere stød, som påvirkerøkonomien, og bidrager således til vurderingenaf den overordnede økonomiske udvikling.

Brede pengemængdemål indeholder normalt op-lysninger om prisudviklingen på mellemlangt tillangt sigt, men oplysningsværdien på kort sigt kanvære forvredet af en række særlige faktorer. Denmånedlige vækst i pengemængdemålene giver ik-ke noget entydigt og klart signal om prisudviklin-gen. Forvridningerne kan skyldes stød, der påvir-ker pengeefterspørgselen, fx institutionelle æn-dringer i banksystemet, finansiel innovation, æn-dring af beskatning og reservekrav eller brug afet lands valuta i andre lande. Derfor er det vigtigtså vidt muligt at skelne mellem ændringer i pen-gemængdemålene, der skyldes særlige faktorer,og ændringer, der indikerer en risiko for prissta-biliteten. Pengemængdens egenskaber som le-dende indikator for prisudviklingen kan endvide-re på kort sigt undermineres af stød, som påvir-ker prisniveauet direkte, fx som følge af afgifts-ændringer, prisreguleringer eller stød i råvarepri-ser.

På baggrund heraf er det vigtigt, at analysen afpengemængdemålene udføres med avanceredeanalysemetoder og bygger på en god forståelseaf de økonomiske og institutionelle faktorer, derkan påvirke forholdet mellem pengemængden,den reale aktivitet, renterne og priserne på kortsigt. Derved kan centralbankerne vurdere ogestimere forvridninger samt bruge pengemæng-debegrebernes oplysninger mest effektivt.

Centralbankernes rolle

Det er empirisk dokumenteret, at pengemæng-den er tæt forbundet med prisudviklingen påmellemlangt sigt, og derudover er der andre be-grebsmæssige og institutionelle faktorer, der gørdet vigtigt for Eurosystemet at overvåge udvik-lingen i pengemængden. Centralbanker skaberpenge i den mest likvide form, dvs. sedler ogmønter og kreditinstitutternes indskud hos cen-tralbankerne. Det har centralbankerne monopolpå. Disse centralbankpenge, dvs. "pengebasen",er det eneste aktiv, der indgår i både betaling ogafvikling samtidig. Eurosystemet har ikke alenemonopol på at udstede pengesedler som lovligebetalingsmidler i euroområdet, men pålæggerogså kreditinstitutter reservekrav, hvilket igenøger efterspørgselen efter centralbankpenge frafinanssektoren.

Da centralbankerne har monopol på pengefor-syningen, kan de direkte påvirke den pris (ellerde offeromkostninger), der gælder for pengeba-sen, nemlig den kortfristede pengemarkedsren-te. Det gør centralbankerne ved at forsyne kre-ditinstitutterne med likviditet i form af pengeba-sen til pengepolitisk fastsatte rentesatser. Bank-indskud og andre monetære instrumenter hæn-ger igen sammen med udbuddet af centralbank-penge og centralbankernes officielle rentesatser.Eurosystemet kan således via efterspørgselen ef-ter centralbankpenge gennem disse kanaler fåbedre mulighed for at bidrage til en udvidelse afpengemængden som helhed.

Pengebasen udviser dog kraftige udsving på kortsigt, og udgør derfor ikke nogen pålidelig indika-tor for inflationsudviklingen. Det betyder, at pen-gepolitikken typisk er fokuseret på de brederepengemængdemål. For euroområdet består dis-se af sedler og mønter i omløb og visse passivertilhørende monetære finansielle institutioner(MFI'er). (Se boks 1).


2 Definition af pengemængdemål for euroområdet

Den konsoliderede balance for MFI-sektoren (setabel 1) danner udgangspunkt for en definition afpengemængdemål for euroområdet. Et penge-mængdemål defineres som regel efter, hvad detskal bruges til. Da mange forskellige finansielleaktiver er substituerbare, og da finansielle akti-ver, transaktioner og betalingsmidler ændrer ka-rakter og egenskaber, som tiden går, er det ikkealtid klart, hvordan man skal definere penge-

mængden, og hvilke finansielle aktiver der skalindgå i en bestemt pengemængdedefinition. Der-for definerer og overvåger centralbankerne somregel flere pengemængdebegreber, der strækkersig fra meget snævre mål, fx centralbankpenge el-ler pengebasen – bestående af sedler og mønterog centralbankindskud – til de bredere penge-mængdemål, som omfatter sedler og mønter,bankindskud og visse typer værdipapirer.

Boks 1Monetære finansielle institutioner (MFI'er)

Begrebet monetære finansielle institutioner (MFI'er) er udviklet af Det Europæiske Monetære Institut (EMI) i

samarbejde med de nationale centralbanker (NCB'er) under forberedelserne til den fælles pengepolitik. MFI'er

omfatter tre hovedgrupper af institutioner. Den første er centralbanker. Den anden er residente kreditinstitutter

som defineret i fællesskabslovgivningen. De defineres som "enheder, der i forretningsøjemed modtager ind-

skud eller andre indlån fra offentligheden (herunder udbytte fra salg af bankobligationer til offentligheden)

samt yder lån for egen regning". Den tredje gruppe består af alle andre residente finansielle institutioner, som

modtager indlån og/eller nære substitutter for indlån fra enheder undtagen MFI'er, og som for egen regning (i

det mindste i økonomisk henseende) yder lån og/eller foretager investeringer i værdipapirer. Denne gruppe be-

står hovedsagelig af pengemarkedsforeninger (MMF'er).

Med henblik på identifikation af den tredje gruppe MFI'er, har ESCB defineret begrebet "nære substitutter for

indlån" med hensyn til lividitetsegenskaber. Definitionen omfatter egenskaber som overførbarhed, konverter-

barhed, vished og omsættelighed og vedrører eventuelt løbetid. Et instrument betegnes som en "nær substitut

for indskud", hvis det opfylder følgende kriterier:

• "Overførbarhed", som betegner muligheden for at mobilisere midler, der er placeret i et finansielt instru-

ment, ved hjælp af betalingsfaciliteter såsom check, overførselsordrer, direkte debitering eller tilsvarende,

• "Konverterbarhed", som betegner muligheden for og omkostningerne ved at konvertere finansielle instru-

menter til sedler og mønter eller overførbare indskud,

• "Vished", som betyder, at et finansielt instruments likvidationsværdi i pengemæssig forstand er kendt på

forhånd, og

• "Omsættelighed", som betyder, at værdipapirerne er noteret og handles regelmæssigt på et organiseret mar-

ked.

Eurosystemet har udarbejdet en opdateret liste over MFI'er til statistikbrug. MFI'erne udgør de faktiske indbe-

rettende institutter med henblik på udarbejdelse af den konsoliderede balance for MFI-sektoren for euroområ-

det. NCB'erne kan dog fritage små MFI'er, forudsat at de MFI'er, der bidrager til den månedlige konsoliderede

balance, udgør mindst 95 pct. af den samlede MFI-balance i det pågældende deltagende medlemsland.


Flere faktorer spiller en rolle, når pengemæng-den skal defineres, både det mikroøkonomiskeperspektiv for individet, der holder penge, ogpengemængdebegrebernes empiriske egenska-ber som følge af individernes fælles adfærd.

Mikroøkonomiske kriterier

Penge har tre funktioner i økonomien, nemligsom betalingsmiddel, regningsenhed og værdiop-bevaringsmiddel. Som betalingsmiddel gør pengedet lettere at udveksle varer og tjenesteydelserved at mindske informations- og transaktionsom-kostningerne. Som regningsenhed for økonomi-ske transaktioner giver penge de økonomiske ak-tører nemmere adgang til oplysninger om priser-ne på forskellige varer. Som værdiopbevarings-middel bruges penge også til opsparing (selv omopsparing mest er i form af andre, dvs. ikke-mo-netære, aktiver). Penge kan kun udfylde disse trefunktioner optimalt, hvis priserne er stabile. Detbetyder, at den del af formuen, som udgøres af deøkonomiske aktørers monetære aktiver – ogdermed pengeefterspørgselen – generelt forbed-res ved prisstabilitet.

Jo bedre et aktiv udfylder de funktioner, der nor-malt udfyldes af kontanter, jo højere grad af "pen-gepræg" for aktivet. Det måles normalt ved detpågældende aktivs likviditetsgrad (defineretbredt). Jo lavere transaktionsomkostninger (fxgebyrer, skatter og i særlige tilfælde strafgebyrer)ved en betaling, hvor aktivets indbyggede købe-kraft bruges, og jo mindre udsving i aktivets no-minelle værdi over tid, jo højere likviditet.

Dag-til-dag indskud har fx en meget høj grad afpengepræg, hvorimod porteføljeaktier og fastejendom er langt fra at udfylde pengefunktioner.

Hvis en centralbank imidlertid kun overvåger etsnævert pengemængdemål, er der risiko for, atanalysen af udviklingen i pengemængden ikke ta-ger højde for nære substitutter for penge, fxkortfristede opsparingsindskud. På den anden si-de afspejler et bredere pengemængdemål ikke al-tid penges funktion som betalingsmiddel i sammegrad.

Makroøkonomiske kriterier

Det kræver empiriske undersøgelser at konsta-tere, hvilke pengemængdebegreber der er tætforbundet med vigtige makroøkonomiske varia-bler, især prisniveauet og de rentesatser, der sty-res gennem pengepolitikken. Her gælder tre vig-tige kriterier.

• Pengeefterspørgselen er stabil, hvis der er etstabilt forhold mellem pengemængden ogprisniveauet, således at centralbanken kanbestemme den vækstrate i pengemængden,som er forenelig med prisstabilitet. Den nor-male fremgangsmåde er at undersøge penge-efterspørgselens stabilitet, hvor penge-mængden sættes i forhold til prisniveauet ogandre makroøkonomiske variabler, især real-indkomst og renter. Det er nyttigt at skelnemellem pengeefterspørgselens stabilitet pålangt og kort sigt.

Tabel 1Skematisk konsolideret balance for MFI-sektoren for euroområdet1)

Aktiver Passiver

1. Udlån2. Værdipapirer, undtagen aktier3. Aktier/andre ejer-andelsbeviser4. Eksterne aktiver5. Materielle aktiver6. Resterende aktiver

1. Seddel- og møntomløb2. Statens indlån3. Indlån fra øvrig offentlig sektor/andre residenter i euroområdet4. Aktier/andele i pengemarkedsforeninger og pengemarkedspapirer5. Obligationsudstedelser6. Kapital og reserver7. Eksterne passiver8. Resterende passiver

1) De forskellige typer instrumenter er beskrevet detaljeret i bilag 4 i ECB’s publikation: "The single monetary policy in Stage Three: General Documentation on ESCB monetary policy instruments and procedures", september 1998.


• Pengemængden har ledende indikatoregenska-ber, hvis pengemængdemålet indeholder op-lysninger, som gør det muligt at forudsigeprisudviklingen i fremtiden, når forsinkelser-ne er slået igennem.

• Et pengemængdemål er kontrollerbart, hviscentralbanken kan styre dets vækstrate overen kort tidshorisont ved hjælp af pengepoli-tiske instrumenter. Kontrollerbarhed er isærvigtigt, hvis centralbanken offentliggør et målfor pengemængdevæksten, som den agter atstå til ansvar for.

De brede pengemængdemål udviser normaltmere stabilitet og bedre ledende indikatoregen-skaber end de snævre mål. Det skyldes hovedsa-gelig, at de brede mål er mindre påvirket af sub-stitution mellem forskellige MFI-passiver. Til gen-gæld er de snævre pengemængdemål tilsynela-dende nemmere at kontrollere på kort sigt via deofficielle renter end de brede pengemængdemål,da mange af komponenterne i det snævre mål ik-ke forrentes med en rentesats, der ligger tæt påden kortfristede markedsrente. Det gør sådanneaktiver mindre attraktive for investorerne, nårde korte renter stiger, hvilket indebærer et faldi den snævre pengeefterspørgsel. Derimod erdet sværere at kontrollere det brede penge-mængdemål på kort sigt, da mange af komponen-terne forrentes med en rentesats, der ligger tætpå den korte markedsrente, hvilket gør efter-spørgselen forholdsvis uelastisk på kort sigt.

ECB's definition af pengemængdemål for euroområdet

ECB's definition af pengemængdemål for euro-området bygger på følgende:

(1) En harmoniseret definition af den pengeska-bende sektor, som består af enheder, der ud-steder passiver med en høj grad afpengepræg til ikke-MFI'er i euroområdet(dog ikke staten). Denne sektor består afMFI'er, som er residenter i euroområdet (seboks 1).

(2) En harmoniseret definition af den pengehold-ende sektor, som omfatter alle residenter ieuroområdet, som ikke er MFI'er (dog ikkestaten). Denne sektor består ud over hus-holdninger af ikke-finansielle selskaber og fi-nansielle institutioner, som ikke er MFI'er,samt statslige og kommunale myndighederog sociale fonde. Staten betragtes som enpengeneutral sektor, dog med en undtagelse:Statens indlånspassiver af monetær karakter(postgirokonti, nationale opsparingskonti ogstatens egne konti) indgår som en særlig posti definitionen af pengemængdemål.

(3) En harmoniseret definition af forskellige typerMFI-passiver, som gør det muligt at skelnemellem MFI-passiverne alt efter deres grad afpengepræg (se boks 2) og samtidig tage høj-de for de forskellige finansielle systemers ka-rakteristika.

Boks 2Harmonisering af pengemængdemål for euroområdet

EMI og ECB har i to hovedfaser harmoniseret indberetningsordningen for pengemængdemålet for euroområ-

det i samarbejde med NCB'erne i Den Europæiske Union.

Første fase

I begyndelsen af 1990'erne udarbejdede Centralbankchefkomitéen, bestående af EF-landenes centralbankche-

fer, en række forslag til harmonisering af medlemslandenes nationale pengemængdemål, hovedsagelig baseret

på graden af pengepræg for de eksisterende typer af nationale instrumenter. Denne pragmatiske fremgangsmå-

de havde dog en række ulemper, især at harmoniseringsgraden var begrænset, da de underliggende statistiske

definitioner og klassifikationer var heterogene. Desuden var disse pengemængdemål stadig baseret på de nati-

onale penge- og bankstatistikker. De harmoniserede pengemængdemål blev angivet med et H efter forkortel-

sen, dvs. M3H, for at skelne dem fra de ikke-harmoniserede nationale pengemængdemål.


På grundlag af begrebsmæssige overvejelser ogempiriske undersøgelser og i overensstemmelsemed international praksis, har Eurosystemet de-fineret et snævet (M1), et "mellembredt" (M2) oget bredt (M3) pengemængdemål. De er indbyr-des forskellige, hvad angår de medtagne aktiversgrad af pengepræg. Tabel 2 viser definitionerne afpengemængdemål for euroområdet på grundlagaf definitionen af passiver udstedt af MFI-sekto-ren (se tabel 1) samt af statslige myndigheder

(postvæsenet, Finansministeriet) i euroområdet.Som nævnt omfatter disse pengemængdemål kunpositioner tilhørende residenter i euroområdeti MFI'er i euroområdet. Beholdninger af likvideaktiver denomineret i udenlandsk valuta og til-hørende residenter i euroområdet kan være næ-re substitutter for eurodenominerede aktiver.Derfor indgår sådanne aktiver i pengemængde-målene, hvis de holdes hos MFI'er i euroområ-det.

Det snævre pengemængdemål (M1) omfatter sed-ler og mønter i omløb samt mellemværender,der umiddelbart kan konverteres til sedler og

mønter eller bruges til kontantløse betalinger,dvs. dag-til-dag indskud.

Anden fase

EMI’s store arbejde med at forberede harmoniseringen af penge- og bankstatistikkerne mundede ud i vedtagel-

sen af "Statistical requirements for Stage Three of Monetary Union (Implementation Package)" ("statistikpak-

ken") i juli 1996. På grundlag af statistikkravene i ovennævnte dokument har NCB'erne revideret deres statisti-

ske indberetningssystemer, især med henblik på at harmonisere kategorier af instrumenter/løbetider og sektorer.

Statistikkravene blev desuden udvidet til at omfatte indberetning af grænseoverskridende positioner i euroom-

rådet. Det (nye) statistiksystem for euroområdet, der omfatter den konsoliderede balance for MFI-sektoren, har

to hovedelementer: En liste over MFI'er til statistikbrug (se boks 1) og en detaljeret specifikation af de måned-

lige og kvartalsvise data, som MFI'erne har indberettet. NCB'erne indsamler de statistiske oplysninger hos

MFI'erne i henhold til nationale procedurer og på grundlag af harmoniserede definitioner og klassifikationer.

Med henblik på en definition af pengemængdemål for euroområdet ud fra Eurosystemets penge- og bankstati-

stikker, er graden af pengepræg for de forskellige aktiver (eller passiver for MFI'erne) underlagt fire grundlæg-

gende kriterier (dvs. overførbarhed, konverterbarhed, løbetid og opsigelsesvarsel). Overførbarhed og konver-

terbarhed er forklaret i boks 1. Løbetid betegner den tid, der går mellem kontraktdatoen og indfrielsesdatoen,

idet det er vanskeligt at konvertere indskud før sidstnævnte dato. Opsigelsesvarsel betegner den tid, der går fra

det tidspunkt, hvor indehaveren giver meddelelse om at ville indfri instrumentet, til den dato, hvor indehaveren

må konvertere instrumentet til kontanter uden strafgebyr. Generelt gælder, at jo kortere løbetid og opsigelses-

varsel, jo højere grad af pengepræg har et bestemt aktiv.

ECB modtog i sommeren 1998 de første data fra de nye harmoniserede penge- og bankstatistikker for hele euro-

området. I begyndelsen af 1999 forventes en yderligere kvalitetsforbedring af den monetære statistik. De igang-

værende finjusteringer sigter mod at betragte de seneste udviklinger inden for finansiel innovation separat.

Tabel 2Definitioner af pengemængdemål for euroområdet

Passiver 1) M1 M2 M3

Seddel- og møntomløb X X X

Dag-til-dag indskud X X X

Indskud med aftalt løbetid på op til 2 år X X

Indskud med 3 mdrs. opsigelse X X

Genkøbsforretninger X

Aktier/andele i pengemarkedsforeninger og pengemarkedspapirer X

Obligationer op til 2 år X

1) Den pengeudstedende sektors passiver og den pengeholdende sektors statslige passiver af monetær karakter.


Det "mellembrede" pengemængdemål (M2) omfat-ter det snævre pengemængdemål (M1), indskudmed en løbetid på op til 2 år samt indskud medet opsigelsesvarsel på op til 3 måneder. Disseindskud kan, alt efter deres grad af pengepræg,omregnes til komponenter i det snævre penge-mængdemål, dog med visse begrænsninger, fxforudgående meddelelse, forsinkelser, strafgebyreller gebyrer. Definitionen af M2 afspejler især eninteresse for at analysere og overvåge et penge-mængdebegreb, som ud over sedler og mønterbestår af likvide indskud.

Det brede pengemængdemål (M3) består af M2 ogomsættelige instrumenter udstedt af MFI-sekto-ren. Pengemængdemålet omfatter visse penge-markedsinstrumenter, især aktier/andele i pen-gemarkedsforeninger (MMF'er) og pengemar-kedspapirer, samt genkøbsforretninger. Disse in-strumenter har en høj likviditetsgrad og prissik-

kerhed, så de er nære substitutter for indskud.Da disse aktiver indgår, påvirkes M3 mindre afsubstitution mellem forskellige likvide aktiverend de snævre pengemængdemål, og M3 er merestabilt.

De forskellige komponenters andel i M3 er be-regnet som følger på grundlag af data fra decem-ber 1998 (se figur 1). Dag-til-dag indskud udgørden største andel, nemlig 33 pct., af M3. Andelenaf indskud med en aftalt løbetid på op til 2 år er20 pct., mens indskud med et opsigelsesvarsel påop til 3 måneder tegner sig for 28 pct. af M3. An-delen af sedler og mønter i omløb udgør 7 pct.,og andelen af aktier/andele i pengemarkedsfor-eninger og pengemarkedspapirer er ligeledes 7pct. Endelig udgør udestående genkøbsforretnin-ger 4 pct. af M3, og obligationer med en løbetidpå op til 2 år tegner sig for 2 pct.

]

Figur 1De forskellige komponenters andele af M3(December 1998)

Obligationer op til 2 år 2 pct.

Seddel- og møntomløb 7 pct.

Indskud med aftalt løbetid på op til 2 år 20 pct.

Genkøbsforretninger 4 pct.

Aktier/andele i pengemarkedsforenin-ger og pengemarkedspapirer 7 pct.

Indskud med op til3 mdrs. opsigelsesvarsel

28 pct.

Dag-til-dag indskud 33 pct.

Kilde: ECB.Anm.: Sumforskelle skyldes afrunding.


3 Vurdering af den historiske udvikling i pengemængdemål for euroområdet

Fra januar 1999 beregnes pengemængdemålenefor euroområdet ud fra den konsoliderede ba-lance for MFI-sektoren i euroområdet denomi-neret i den fælles valuta, nemlig euro. Den kon-soliderede balance i euro er med samme detal-jeringsgrad ført tilbage til september 1997. Tids-serier, som går længere tilbage, hvilket krævesfor at kunne vurdere tendenserne i pengemæng-demålene på længere sigt, kan kun konstrueresved aggregering af de estimerede nationale bi-drag til de tilsvarende pengemængdemål foreuroområdet. Disse estimater skal være baseretpå nationale penge- og bankstatistikker, som tid-ligere ikke var fuldt harmoniseret (se boks 2).Tilsvarende er det ikke så nemt at finde en ag-gregeringsmetode, hvor statistik fra før 1999passer sammen med statistik for euroområdetefter 1999, da den fælles valuta først blev indførtfra 1999. I figurerne nedenfor og alle andre pen-gemarkedsstatistikker i denne Månedsoversigtanvendes de uigenkaldeligt fastlåste omregning-skurser over for euroen, der blev fastsat den 31.december 1998, i beregningen af de tilsvarendehistoriske serier for pengemængdebegreberne

for euroområdet. I bilaget til denne artikel be-skrives data og metodologi for de historiske se-rier af pengemængdedata.

Figur 2 viser en nedgang i væksten i det bredepengemængdemål for euroområdet siden 1990,hvilket har muliggjort en yderligere reduktion afinflationen for euroområdet. De hurtigt voksen-de mængder aktier/andele i MMF'er og penge-markedspapirer har tilsyneladende medført enstigning i M3-væksten i forhold til M2 fra 1987 til1993, idet de betydelige forskelle i de årligevækstrater i M3 og M2 til tider kan tilskrives dis-se. Siden midten af 1990'erne har M3 og M2 ud-vist næsten samme vækstrate. Desuden viserfigur 2, at M1 generelt er mere volatilt end M3,hvilket bl.a. skyldes, at væksten i det snævre pen-gemængdemål er mere følsom over for renteæn-dringer. Siden ultimo 1996 har væksten i M3 lig-get stabilt på mellem 3½ og 5 pct. Samtidig er demest likvide aktiver blevet mere attraktive pågrund af lavere renter i euroområdet og bedreudsigter for prisstabilitet, så væksten i M1 er til-taget.

Figur 2Pengemængdemål for euroområdet(Stigning i pct. år/år)

Kilder: Nationale data og ECB’s beregninger.Anm.: Pct.-vis ændring i forhold til året før, udjævnet ved hjælp af et 3 mdrs. centreret glidende gennemsnit.

1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 19980,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

9,0

10,0

11,0

12,0

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

9,0

10,0

11,0

12,0M1 M2 M3


Omløbshastigheden er et vigtigt mål for vurde-ring af pengemængdemålene over længere peri-oder. Omløbshastigheden i M3 defineres somforholdet mellem det nominelle bruttonational-produkt (BNP) og (nominel) M3. I de sidste toårtier har omløbshastigheden i M3 udvist en for-holdsvis jævn nedadgående tendens (se figur 3).I denne periode har væksten i M3 i gennemsnitværet 1 pct. p.a. højere end den nominelleBNP-vækst. Den nedadgående tendens blev

brudt midlertidigt fra midten af 1992 til midtenaf 1995. I denne periode faldt omløbshastighe-den først kraftigt indtil ultimo 1993, hvorefterden steg betydeligt i løbet af de følgende halvan-det år. Udviklingen i pengemængden i denne pe-riode er tilsyneladende påvirket af faktorer somvalutakrisen i Det Europæiske Monetære System(EMS), betydelige renteudsving og særlige fakto-rer, fx væsentlige ændringer i beskatningen afrenteindtægter i visse lande.

Uanset de midlertidige udsving i omløbshastig-heden i midten af 1990'erne bekræfter en øko-nometrisk analyse af pengemængdemålene foreuroområdet for de to seneste årtier, at penge-efterspørgselens stabilitet på langt sigt bevares,når man ser på den tidligere udvikling i både M3og M2. Derimod viser det snævre pengemæng-demål (M1) tilsyneladende ikke stabilitet på langtsigt.

Desuden indeholder data for væksten i det bredepengemængdemål (M3) nyttige oplysninger omden fremtidige prisudvikling. I figur 4 sammenlig-nes væksten i M3 med udviklingen i forskelligeforbrugerprisindeks for euroområdet, således at

væksten i M3 er sat seks kvartaler frem. Figurenviser, at ændringer i det brede pengemængdemålnormalt indikerer udviklingen i forbrugerpriser-ne på mellemlangt sigt.

ECB's formelle empiriske analyse af ledende in-dikatoregenskaber bekræfter, at M3 er en bedreindikator for prisudviklingen i fremtiden end M1.Som nævnt kan priserne dog på kort og mellem-langt sigt afvige fra den kurs, der er afstukket afpengemængdevæksten. Porteføljeomlægninger imidten af 1990'erne, der til dels skyldtes institu-tionelle faktorer, har fx tilsyneladende midlerti-digt svækket det brede pengemængdebegrebs le-dende indikatoregenskaber.

Figur 3Trends for omløbshastigheden i M3 for euroområdet(Log-niveauer)

Kilder: Eurostat, nationale data og ECB’s beregninger.Anm.: Omløbshastigheden måles som forholdet mellem det faktiske nominelle BNP og M3. Sæsonkorrigerede data. De nationale ni-veauer for nominelt BNP er omregnet til euro ved hjælp af de fastlåste omregningskurser pr. 31. december 1998.

1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 19980,26

0,28

0,30

0,32

0,34

0,36

0,38

0,40

0,42

0.44

0,26

0,28

0,30

0,32

0,34

0,36

0,38

0,40

0,42

0,44

Faktisk omløbshastighedTrend i omløbshastighed (1983-98)

Trend i omløbshastighed (1991-98)


4 Eurosystemets referenceværdi for væksten i det brede pengemængdemål

Da M3 har udvist gode empiriske egenskaber, harECB's Styrelsesråd besluttet at give det bredepengemængdemål en fremtrædende rolle i Euro-systemets pengepolitiske strategi. Derfor harStyrelsesrådet offentliggjort en kvantitativ refe-renceværdi på 4½ pct. p.a. for væksten i det bre-de pengemængdemål. Referenceværdien skal gø-re det nemmere for Styrelsesrådet at analysereog præsentere oplysningerne i de brede penge-mængdemål, så de virker som en sammenhæn-gende og troværdig rettesnor for pengepolitik-ken med sigte på prisstabilitet.

Udledning af referenceværdien

Som nævnt i Månedsoversigten for januar 1999er referenceværdien udledt i overensstemmelsemed – og bidrager til at opnå – prisstabilitet. Enstor eller langvarig afvigelse i pengemængdevæk-sten i forhold til referenceværdien er under nor-male omstændigheder tegn på, at prisstabilitetener truet på mellemlangt sigt.

Referenceværdien er udledt på grundlag af etkendt forhold mellem pengemængdevækst, infla-tion, vækst i realt BNP og ændringer i omløbs-hastigheden. Referenceværdien tager højde fordefinitionen på prisstabilitet ("en stigning i HICPpå under 2 pct. p.a."), som ECB's Styrelsesråd of-fentliggjorde i oktober 1998. Desuden er refe-renceværdien afledt på grundlag af antagelser påmellemlangt sigt om den trendmæssige vækst idet reale BNP samt trenden i omløbshastighe-den i M3.

Den trendmæssige vækst på mellemlangt sigt idet reale BNP for euroområdet antages at være2-2½ pct. p.a. i overensstemmelse med estima-ter fra både internationale organisationer ogECB. Antagelsen for faldet i omløbshastighedener beregnet ved hjælp af forskellige metoder, bl.a.ved at basere omløbshastigheden på dens histo-riske trend under forudsætning af forskellige pe-rioder og forskellige specifikationer. En andenmetode var at basere antagelsen for omløbsha-stigheden på mellemlangt sigt på skøn over pen-

Figur 4Langsigtede tendenser i pengemængde og priser for euroområdet(Ændring i pct. år/år)

Kilder: Eurostat, nationale data og ECB’s beregninger.Anm.: Pct.-vis ændring i forhold til året før i M3 og forbrugerpriserne, udjævnet ved hjælp af et glidende gennemsnit for 8 kvartaler. For perioden før 1996 er ændringerne i forbrugerpriserne afledt af de nationale forbrugerprisindeks. Efter 1996 anvendes HICP.

1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 19991,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

9,0

10,0

11,0

12,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

9,0

10,0

11,0

12,0Vækst i M3 (sat 6 kvartaler frem) Inflation (forbrugerpriser)


geefterspørgselen på langt sigt sammen med an-tagelser vedrørende vækst i realt BNP og prisersom nævnt ovenfor. Det fremgik, at de estimere-de trends for omløbshastigheden på mellemlangtsigt, som indikeret ved en stabil langtidspengeef-terspørgsel, stort set stemmer overens med detinterval, der blev identificeret ved hjælp af for-skellige skøn over omløbshastighedens tids-trend.

Figur 3 viser, at trenden for omløbshastighedenafhænger af, hvilken periode der anvendes. Dettrendmæssige fald for perioden 1983-98 var fxomkring 1 pct. p.a., mens det trendmæssige faldvar mindre i de seneste perioder, fra omkringstarten af 1990'erne, nemlig omkring ½ pct. I ly-set af disse faktorer samt den usikkerhed, der erforbundet med overgangen til tredje fase, harStyrelsesrådet valgt et interval på ½-1 pct. fordet trendmæssige fald i omløbshastigheden, fremfor et enkelt tal.

Under iagttagelse af disse trends på mellemlangtsigt for vækst i realt i BNP og omløbshastighedog på baggrund af Styrelsesrådets målsætning omat fastholde en HICP-inflation for euroområdetpå under 2 pct., besluttede Styrelsesrådet at fast-sætte den første referenceværdi for væksten iM3 til 4½ pct. p.a. Hvis pengemængdevæksten ervæsentligt højere end denne værdi, er der tegnpå inflation, hvis forholdet mellem M3, priser ogrealt BNP er stabilt, som antaget ved beregnin-gen af det trendmæssige fald i omløbshastighe-den på ½-1 pct.

Selv om flere komponenter ved beregning af re-ferenceværdien indgår som intervaller, beslutte-de Styrelsesrådet at offentliggøre en specifik re-ferenceværdi for pengemængdevæksten frem foret interval. Et sådant interval kan fejlfortolkes afoffentligheden, som om det ville indebære auto-matiske renteændringer, hvis pengemængdevæk-sten faldt uden for intervallet.

Styrelsesrådet har med fuldt overlæg offentlig-gjort en referenceværdi og ikke et mål, som detså skulle overholde. En referenceværdi medføreringen forpligtelse for Eurosystemet til at korrige-re pengemængdevækstens afvigelser fra referen-ceværdien på kort sigt. Ved sådanne afvigelser ju-steres renterne ikke "mekanisk" i et forsøg på atbringe pengemængdevæksten tilbage på referen-ceværdien. Hele idéen med at vælge en referen-ceværdi er, at pengemængdevækstens afvigelsefra referenceværdien skal analyseres grundigt.Hvis udviklingen i pengemængden viser, at pris-stabiliteten er truet, vil man normalt gennemførepengepolitiske foranstaltninger for at fastholdeprisstabilitet.

Styrelsesrådet analyserer udviklingen i penge-mængden i forhold til referenceværdien pågrundlag af et 3-måneders glidende gennemsnitaf 12-måneders vækstraten i det brede penge-mængdemål. Derved udjævnes de månedlige ud-sving. Styrelsesrådet agter at tage referencevær-dien på 4½ pct. op til fornyet overvejelse i de-cember 1999, hvor det vurderes, om reference-værdiens underliggende antagelser fortsat er gyl-dige.

5 Afsluttende bemærkninger

Der er udbredt enighed om, at prisudviklingen eret monetært fænomen på mellemlangt til langtsigt. Derfor har ECB's Styrelsesråd besluttet attildele pengemængden en fremtrædende rolle iEurosystemets pengepolitiske strategi. Det af-spejles af Styrelsesrådets offentliggørelse i de-cember 1998 af en referenceværdi for væksten idet brede pengemængdemål, M3, på 4½ pct. p.a..Referenceværdien er udledt under iagttagelse afEurosystemets definition på prisstabilitet, og den

bygger på antagelser på mellemlangt sigt vedrø-rende vækst i realt BNP og det trendmæssige faldi omløbshastigheden i M3. For at overholde ho-vedmålet, som er prisstabilitet, er det vigtigt, atEurosystemet grundigt analyserer udviklingen idette pengemængdemål i forhold til reference-værdien samt overvåger andre pengemængde-mål.


Pengemængdemål for euroområdet 1980-1998

De historiske tidsserier for pengemængdemål for euroområdet omfatter M1, M2 og M3 som defineret i selveartiklen. De ikke-sæsonkorrigerede niveauer for de tre pengemængdemål ultimo måneden er beregnet fraog med januar 1980, idet en 12-måneders vækstrate forelå fra og med januar 1981. Med henblik på opti-mal tilnærmelse til ECB's definition på pengemængdemål for euroområdet krævedes en betydelig grad afskøn, især i forbindelse med de tidlige dataserier. De vil desuden måske blive revideret yderligere, og børderfor behandles forsigtigt.

Kilder og datatilgængelighed

De historiske serier er beregnet på grundlag affølgende statistiske oplysninger fra NCB'erne:

- Kilde 1: MFI-balancestatistik. Det nye indbe-retningssystem er defineret i overensstem-melse med ECB's forordning af 1. december1998 om en konsolideret balance for mone-tære finansielle institutioner (ECB/1998/16).Det omfatter NCB-balancer i eurolandeneog – fra juni 1998 – ECB's balance. (Dennekilde omfatter data indsamlet i henhold tildet nye harmoniserede indberetningssystemsamt bedste skøn over de enkelte balance-poster.)

- Kilde II: Bedste skøn over nationale bidrag tilpengemængdemålene for euroområdet. Dissedata inkluderer så vidt muligt grænseover-skridende positioner tilhørende monetærefinansielle institutioner (MFI'er) i euroområ-det. Hvor der ikke foreligger data fra kilde I,opnås med kilde II den bedste tilnærmelse tilpengemængdemål for euroområdet som de-fineret af ECB.

- Kilde III: Nationale pengemængdemåI. I vissetilfælde anvendes nationale, ikke-harmonise-rede data for at udfylde huller.

Tabellen nedenfor viser anvendelsen af de for-skellige kilder for de enkelte eurolande.

Tabel 3Kilder og dækningsperioder

Land Kilde IMFI-balancestatistik

Kilde IIBedste skøn over nationale

bidrag til pengemængdemålene for euroområdet

Kilde IIINationale pengemængdemål

(nationale ikke-harmoniserede data)

Belgien Fra og med december 1996 Januar 1980 til november 1996

Tyskland Fra og med januar 1980

Spanien Fra og med januar 1980

Frankrig Fra og med januar 1980

Irland Fra og med september 1997 December 1995 til august 1997 Januar 1980 til november 1995

Italien Fra og med december 1995 Januar 1980 til november 1995

Luxembourg Fra og med september 1997 Januar 1980 til august 1997 1)

Holland Fra og med december 1990 December 1982 til november 1990 Januar 1980 til november 1982

Østrig Fra og med november 19962) Januar 1980 til oktober 1996

Portugal Fra og med januar 1980

Finland Fra og med januar 1980

1) Estimeret ved anvendelse af EU10 vækstrater.2) Inklusive interpolationer for perioden november 1996 til august 1997.

Bilag


Beregning

Statistikken er beregnet som følger for at opnåfuld dækning ved hjælp af de bedst mulige stati-stiske oplysninger.

En fuldstændig konsolideret balance for MFI-sek-toren i euroområdet udledt af harmoniseredestatistiske oplysninger om MFI-balancerne fore-ligger fra september 1997. For denne periodekan ECB beregne pengemængdemålene foreuroområdet ved hjælp af sine normale bereg-ningsmetoder (se kilde I). De månedlige data fraog med september 1997 er offentliggjort i afsnit-tet "Statistik for euroområdet" i Månedsoversig-ten. (Se afsnittet "Den monetære og finansielleudvikling i euroområdet").

For perioder før september 1997 kunne de fle-ste NCB'er estimere en detaljeret fordeling som

angivet i ECB's forordning (ECB/1998/16). Disseestimater indgår i kilde I, men ikke alle NCB'erkunne fremlægge tal for perioder helt tilbage tiljanuar 1980. Hvor der ikke forelå fuldstændigebalancedata for et bestemt land, er kilde II ellerIII anvendt. Konsistens i sammensætningen af da-ta fra forskellige kilder blev sikret ved at anvende,hvor dette var nødvendigt, de årlige vækstraterudledt af kilde II eller III på M1, M2 og M3 somberegnet ud fra de fuldstændige balancedata.Desuden er visse nationale serier korrigeret forvigtige begivenheder, fx de statistiske konsekven-ser af den tyske genforening i juli 1990.

Endelig er serierne omregnet til euro ved hjælpaf de uigenkaldelige omregningskurser, der blevfastsat den 31. december 1998 (se selve artik-len), for at aggregere de nationale data og bereg-ne pengemængdemål for euroområdet til dennepublikation.

Tabel 4Pengemængdemål1)

(EUR milliarder (ikke sæsonkorrigeret; ultimobeholdninger) og ændringer i pct. år/år2))

M1 M2 M3

I altÆndring

i pct.år/år2)

I altÆndring

i pct.år/år2)

I altÆndring

i pct.år/år2)

1980 Jan. 456,6 1.139,3 1.165,5Feb. 451,4 1.139,1 1.166,2Mar. 460,4 1.146,3 1.176,2Apr. 460,2 1.150,4 1.181,0Maj 463,8 1.155,1 1.185,7Juni 479,5 1.167,5 1.198,3Juli 479,4 1.173,4 1.205,3Aug. 473,4 1.176,5 1.208,4Sep. 479,1 1.176,7 1.207,0Okt. 478,1 1.182,9 1.212,6Nov. 501,2 1.211,0 1.242,6Dec. 506,4 1.249,6 1.281,4

1981 Jan. 492,8 7,9 1.241,7 9,0 1.275,1 9,4Feb. 490,9 8,8 1.246,5 9,4 1.281,7 9,9Mar. 493,0 7,1 1.245,8 8,7 1.286,1 9,3Apr. 492,3 7,0 1.254,8 9,1 1.296,2 9,8Maj 501,9 8,2 1.268,4 9,8 1.311,1 10,6Juni 512,3 6,9 1.277,5 9,4 1.322,0 10,3Juli 503,8 5,1 1.278,3 8,9 1.325,1 9,9Aug. 501,1 5,8 1.280,1 8,8 1.328,0 9,9Sep. 507,7 6,0 1.285,4 9,2 1.331,8 10,3Okt. 505,0 5,6 1.291,2 9,2 1.337,4 10,3Nov. 524,6 4,7 1.311,3 8,3 1.358,9 9,4Dec. 534,2 5,5 1.358,4 8,7 1.406,3 9,7









M1 M2 M3

I altÆndring

i pct.år/år2)

I altÆndring

i pct.år/år2)

I altÆndring

i pct.år/år2)




1989 Jan. 924,6 7,7 2.295,2 7,2 2.479,3 8,4Feb. 913,4 7,7 2.288,9 7,4 2.483,9 8,7Mar. 916,5 8,3 2.288,0 7,8 2.490,3 9,3Apr. 925,1 7,6 2.311,1 7,6 2.520,1 9,0Maj 929,3 6,6 2.317,1 7,2 2.531,8 8,7Juni 954,3 6,7 2.342,7 7,3 2.558,9 9,1Juli 968,0 7,0 2.369,1 7,4 2.590,9 9,3Aug. 947,0 7,0 2.363,6 7,2 2.591,2 9,1Sep. 955,3 7,9 2.368,7 7,7 2.593,5 9,4Okt. 962,7 6,9 2.381,0 7,0 2.611,0 8,8Nov. 988,0 7,1 2.407,0 7,0 2.643,4 8,9Dec. 1.044,0 9,7 2.499,4 8,1 2.736,0 10,1

1990 Jan. 1.001,6 8,3 2.470,5 7,6 2.725,0 9,9Feb. 985,4 7,9 2.460,1 7,5 2.726,6 9,8Mar. 979,9 6,9 2.443,3 6,8 2.718,7 9,2Apr. 994,3 7,5 2.465,2 6,7 2.745,6 9,0Maj 995,7 7,1 2.463,4 6,3 2.750,1 8,6Juni 1.023,3 7,2 2.488,7 6,2 2.778,8 8,6Juli 1.029,0 6,3 2.500,3 5,5 2.797,5 8,0Aug. 1.004,2 6,0 2.494,2 5,5 2.797,6 8,0Sep. 1.031,5 8,0 2.520,2 6,4 2.820,8 8,8Okt. 1.022,4 6,2 2.521,9 5,9 2.831,6 8,5Nov. 1.040,2 5,3 2.541,1 5,6 2.858,9 8,2Dec. 1.114,0 6,7 2.644,4 5,8 2.961,1 8,2

1991 Jan. 1.049,9 4,8 2.599,0 5,2 2.932,2 7,6Feb. 1.041,6 5,7 2.597,5 5,6 2.943,2 7,9Mar. 1.043,1 6,5 2.593,2 6,1 2.948,5 8,5Apr. 1.050,5 5,6 2.610,8 5,9 2.967,7 8,1Maj 1.046,6 5,1 2.611,2 6,0 2.971,1 8,0Juni 1.085,0 6,0 2.646,9 6,4 3.008,4 8,3Juli 1.074,5 4,4 2.644,6 5,8 3.020,1 8,0Aug. 1.053,0 4,9 2.644,8 6,0 3.031,0 8,3Sep. 1.067,8 3,5 2.651,9 5,2 3.035,8 7,6Okt. 1.056,0 3,3 2.656,0 5,3 3.049,5 7,7Nov. 1.085,8 4,4 2.691,7 5,9 3.090,4 8,1Dec. 1.155,1 3,7 2.795,9 5,7 3.187,1 7,6



M1 M2 M3

I altÆndring

i pct.år/år2)

I altÆndring

i pct.år/år2)

I altÆndring

i pct.år/år2)









M1 M2 M3

I altÆndring

i pct.år/år2)

I altÆndring

i pct.år/år2)

I altÆndring

i pct.år/år2)



1998 Jan. 1.561,5 8,0 3.644,7 4,0 4.238,0 4,4Feb. 1.562,4 8,5 3.646,3 4,2 4.245,5 4,4Mar. 1.592,0 9,0 3.651,3 4,4 4.255,3 4,5Apr. 1.607,0 10,5 3.682,0 5,1 4.290,4 5,0Maj 1.626,4 10,2 3.701,9 5,2 4.313,3 4,7Juni 1.673,7 9,7 3.731,0 5,2 4.334,1 4,8Juli 1.638,4 8,3 3.698,0 4,3 4.326,9 4,5Aug. 1.623,9 8,4 3.692,8 4,2 4.312,0 4,3Sep. 1.641,3 8,1 3.697,6 4,6 4.307,1 4,5Okt. 1.646,7 8,3 3.709,0 4,5 4.339,2 5,0Nov. 1.689,9 8,7 3.758,6 5,0 4.368,4 4,7Dec.(p) 1.767,2 9,2 3.875,6 5,5 4.436,1 4,5

Kilde: ECB.1) Pengemængdemålene omfatter passiver af monetær karakter tilhørende MFI'er og staten (postvæsenet, Finansministeriet) over

for residenter i euroområdet, som ikke er MFI'er, dog ikke staten.2) Beregnet ud fra udestående beløb.



M1 M2 M3

I altÆndring

i pct.år/år2)

I altÆndring

i pct.år/år2)

I altÆndring

i pct.år/år2)


ECB Månedsoversigt • Februar 1999 1*

Statistik for euroområdet

2* ECB Månedsoversigt • Februar 1999


Statistik

1 Pengepolitisk statistik1.1 Eurosystemets konsoliderede balance 4*1.2 ECB’s rentesatser for stående faciliteter 6*1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner 6*1.4 Reservekravsstatistik 7*

2 Monetær og finansiel udvikling i euroområdet2.1 Aggregeret balance for Eurosystemet 9*2.2 Aggregeret balance for andre MFI’er (end Eurosystemet) i euroområdet 10*2.3 Konsolideret balance for MFI’er i euroområdet (herunder Eurosystemet) 11*2.4 Pengemængdebegreber 12*2.5 Pengemarkedsrenter 14*2.6 Statsobligationsrenter 15*2.7 Aktieindeks 16*2.8 Bankrenter 17*

3 Udstedelser og indfrielser af værdipapirer i euroområdet (ikke medtaget i denne udgave)

4 HICP og andre priser i euroområdet4.1 Harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) 18*4.2 Andre udvalgte pris- og omkostningsindikatorer 19*

5 Realøkonomiske indikatorer 5.1 Indikatorer for produktion og efterspørgsel 20*5.2 Indikatorer for arbejdsmarkedet 21*5.3 Konjunkturbarometre og tillidsindikatorer 21*

6 Opsparing, investeringer og finansiering i euroområdet 22*

7 Den offentlige budgetstilling i euroområdet og eurolandene 7.1 Den offentlige budgetstilling 23*7.2 Offentligt underskud 24*7.3 Offentlig gæld og løbende udgifter 24*

8 Euroområdets betalingsbalance (ikke medtaget i denne udgave)

9 Varehandel i euroområdet 9.1 Eksport 25*9.2 Import 26*9.3 Handelsbalance 27*

10 Valutakurser 28*

11 Økonomisk og finansiel udvikling i andre EU-medlemslande 29*

12 Økonomisk og finansiel udvikling uden for EU12.1 Økonomisk og finansiel udvikling 30*12.2 Opsparing, investeringer og finansiering 31*

Generelle bemærkninger 33*

Indhold


Tabel 1.1

Eurosystemets konsoliderede balance(Millioner euro)

1. Aktiver

Guld og tilgodehavender

i guld

1

Tilgodehaven-der i udenlandsk

valuta hosresidenter uden

for euroområdet2

Tilgodehaven-der i udenlandsk

valuta hosresidenter

i euroområdet3

Tilgodehaven-der i euro hos

residenter udenfor euroområdet

4

Udlån til mod-parter i denfinansielle

sektor ieuroområdet

5

Primæremarkeds-

operationer

6

Langfristede markeds-

operationer

7

Finjusterendemarkeds-

operationer

8

1999 1. jan. 99.598 230.342 6.704 8.939 185.120 144.924 24.698 6.6808. - 99.598 234.128 5.255 8.786 174.769 145.067 22.230 49

15. - 99.589 235.398 6.541 8.110 173.146 122.898 44.998 022. - 99.589 235.387 7.277 7.238 155.287 106.918 44.998 029. - 99.589 233.019 7.385 9.094 182.912 127.967 44.998 0

2. Passiver

Seddelomløb

1

Forpligtelser ieuro over for

modparter i denfinansielle sektor

i euroområdet2

UdstedtegældsbeviserLøbende konti

(herunderreservekravs-

ordninger)3

Indlånsfacilitet

4

Tidsindskud

5

Finjusterendemarkeds-

operationer

6

Indlån i for-bindelse med

marginbetalinger

7 8

1999 1. jan. 341.708 87.308 84.437 973 1.886 0 12 13.8358. - 336.551 106.002 102.518 3.475 0 0 9 11.651

15. - 330.796 109.936 107.824 2.110 0 0 2 11.65122. - 326.555 87.970 87.733 234 0 0 3 11.65129. - 326.534 85.353 84.632 709 0 0 12 11.650

Kilde: ECB.

1 Pengepolitisk statistik


Aktiver i altStrukturelle

markeds-operationer

9

Marginaludlånsfacilitet

10

Udlån i forbin-delse med mar-

ginbetalinger

11

Andreudlån

12

Værdipapirer ieuro fra

residenter ieuroområdet

13

Den offentligeforvaltning ogservicesektors

gæld i euro

14

Andre aktiver

15 16

0 6.372 26 2.420 21.650 60.125 84.683 697.160 1999 1. jan.0 5.434 24 1.966 20.914 60.125 81.554 685.128 8. -0 2.655 58 2.537 21.335 60.130 82.743 686.992 15. -0 2.111 80 1.180 21.794 60.183 80.867 667.622 22. -0 8.700 127 1.120 22.096 60.185 80.358 694.638 29. -

Passiver i altForpligtelser i

euro over for an-dre residenteri euroområdet

9

Forpligtelser ieuro over for re-sidenter uden for

euroområdet

10

Forpligtelser ifremmed valuta

over for residen-ter i euroområdet

11

Forligtelser ifremmed valuta

over for residenter udenfor euroområdet

12

Tildelte særligetræknings-rettigheder

(SDR) i IMF

13

Kapital og reserver

14

Andre passiver

15 16

61.477 9.969 595 3.314 5.765 112.498 60.690 697.160 1999 1. jan.32.203 11.538 1.051 3.929 5.765 112.488 63.950 685.128 8. -33.020 10.899 1.529 4.068 5.767 110.878 68.448 686.992 15. -43.442 9.148 1.297 4.344 5.767 110.956 66.492 667.622 22. -56.652 14.049 1.618 4.325 5.767 110.937 77.753 694.638 29. -


Tabel 1.2

ECB's rentesatser for stående faciliteter(Niveauer i procent p.a., ændringer i procentpoint)

Indlånsfacilitet Udlånsfacilitet Niveau

1Ændring

2 Niveau

3 Ændring

4

1999 1. jan. 2,00 - 4,50 -4. -1) 2,75 0,75 3,25 -1,25

22. - 2,00 -0,75 4,50 1,25

Kilde: ECB.1) Den 22. december 1998 meddelte ECB, at der undtagelsesvis mellem den 4. og 21. januar 1999 indføres en smal korridor på 50 basispoint mellem

renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten. Formålet er at smidiggøre overgangen til det nye system for markedsdeltagerne.

Tabel 1.3

Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner(Millioner euro, rentesatser i procent p.a.)

Primære markedsoperationerAfviklingsdato Operations-

type

1

Bud(beløb)

2

Tildeling(beløb)

3

Auktionertil fast rente

Auktioner til variabel rente

Fast rente

4

Marginalrente

5

Vægtetgennemsnit

6

Løbetid[…] dage

7

1999 7. jan. 481.625 75.000 3,00 1313. - 563.409 48.000 3,00 1420. - 593.418 59.000 3,00 1427. - 689.467 69.000 3,00 143. feb. 757.724 62.000 3,00 14

Langfristede markedsoperationerAfviklingsdato Operations-

type

1

Bud(beløb)

2

Tildeling(beløb)

3



Fast rente

4

Marginal rente

5

Vægtetgennemsnit

6

Løbetid[…] dage

7

1999 14. jan. 79.846 15.000 3,13 4214. - 39.343 15.000 3,10 7014. - 46.152 15.000 3,08 105

Andre markedsoperationerAfviklingsdato Operations-

type

1

Bud(beløb)

2

Tildeling(beløb)

3



Fast rente

4

Marginal rente

5

Vægtetgennemsnit

6

Løbetid[…] dage

7

1999

Kilde: ECB.


Tabel 1.4

Reservekravsstatistik

1. Reservegrundlag for kreditinstitutter underlagt reservekrav1)2)

(Millioner euro)

Reserve-grundlag pr.:

I alt

1

Passiver underlagt en reservekravskoefficient på 2 pct. Passiver underlagt en reservekravskoefficient på 0 pctIndskud

(dag-til-dag, medop til 2 års aftalt

løbetid og opsigelsesvarsel)

2

Obligationermed op til 2 års

aftalt løbetid

3

Pengemarkeds-papirer

4

Indskud (med over 2 års

aftalt løbetidog

opsigelsesvarsel)5

Repoer

6

Obligationermed over 2 års

aftalt løbetid

7

1999 1. jan . . . . . . .

Kilde: ECB.1) Forpligtelser over for andre kreditinstitutter underlagt reservekravsordningen, ECB og deltagende nationale centralbanker medtages ikke i reser-

vegrundlaget. Hvis et kreditinstitut ikke kan dokumentere beløbet for udstedte obligationer med op til 2 års løbetid og de ovennævnte kreditinstituttersbeholdninger af pengemarkedspapirer, er det muligt at fratrække 10 pct. af disse passiver fra reservegrundlaget.

2) Reservegrundlaget for kreditinstitutter pr. 1. januar 1999 anvendes til beregning af reservekrav for perioden fra 1. januar 1999 til 23. februar 1999.De relevante aggregerede data indberettes til ECB med udgangen af februar 1999.

2. Fastholdelse af reserver1)

(Millioner euro, rentesatser i procent p.a.)

Fastholdel-sesperiode

udløber:

Reservekrav2)

1

Faktiske reserver3)

2

Overskydendereserver4)

3

Underskud5)

4

Forrentning af reservekrav

(pct)6)

5

1999 feb. . . . . .

Kilde: ECB. 1) Denne tabel indeholder data for afsluttede reservekravsperioder. Den første reservekravsperiode under reservekravsordningen udløber den 23.

februar 1999.2) Reservekravet for hvert enkelt kreditinstitut beregnes først på de relevante passiver ved hjælp af en reservekravskoefficient for tilsvarende passivka-

tegorier på grundlag af balancetallene ultimo måneden. Derefter fratrækker hvert kreditinstitut en engangsgodtgørelse på EUR 100.000. Derefteraggregeres tallene for de enkelte kreditinstitutter til hele euroområdet.

3) Aggregat over kreditinstitutternes gennemsnitlige daglige beholdninger underlagt reservekravet på deres reservekravskonti i hele fastholdelsespe-rioden.

4) Faktiske reserver i gennemsnit for fastholdelsesperioden ud over reservekravet, beregnet på grundlag af de kreditinstitutter, der har opfyldt reser-vekravet.

5) Gennemsnitligt underskud af faktiske reserver i forhold til reservekravet for fastholdelsesperioden, beregnet på grundlag af de kreditinstitutter, derikke har opfyldt reservekravet.

6) Forrentningen svarer til gennemsnittet for reservekravsperioden af ECB's forrentning (vægtet efter antal kalenderdage) af Eurosystemets primæremarkedsoperationer (se tabel 1.3)



Tabel 2.1

Aggregeret balance for Eurosystemet1)2)

(Milliarder euro (ikke sæsonkorrigeret; beholdninger ultimo))

1. AktiverAktiver

i alt

15

Udlåntil resi-denter i

euroom-rådet

1

Værdi-papirbe-holdnin-ger undt.

aktierudstedt

af residen-

ter ieuro-

området5

Behold-ninger af

aktier/porte-

føljeak-tier ud-stedt af

residen-ter i

euroom-rådet

9

Ekster-ne akti-

ver

12

Materi-elle ak-

tiver

13

Reste-rende

aktiver

14

MFI'er

2

Offent-lig for-

valt-ning ogservice

3

Andreresiden-

ter ieuroom-

rådet

4

MFI'er

6

Offent-lig for-

valt-ning ogsevice-sektor

7

Andreresiden-

teri euro-

området

8

MFI'er

10

Andreresiden-

ter ieuroom-

rådet

11

1997 Sep. 245,1 222,6 21,8 0,6 115,8 0,8 113,7 1,3 2,8 0,5 2,3 278,8 7,1 44,9 694,5Okt. 250,7 228,3 21,8 0,6 114,0 0,7 112,0 1,3 2,8 0,5 2,3 278,2 7,2 43,2 696,1Nov. 242,1 219,7 21,8 0,6 113,9 0,7 111,7 1,5 2,8 0,5 2,3 280,3 7,2 54,0 700,3Dec. 254,3 232,5 21,1 0,6 114,3 0,7 112,1 1,5 2,9 0,5 2,4 288,8 7,0 52,3 719,6

1998 Jan. 238,1 216,5 21,2 0,4 111,9 1,0 109,5 1,5 2,9 0,5 2,5 290,9 7,2 41,2 692,3Feb. 261,0 239,2 21,2 0,7 108,3 1,0 105,9 1,5 2,9 0,6 2,4 291,2 7,3 42,5 713,3Mar. 246,7 225,3 21,2 0,2 106,7 2,3 103,1 1,3 3,0 0,6 2,5 290,0 7,5 39,6 693,4Apr. 241,0 219,4 21,2 0,4 102,5 2,5 99,2 0,9 3,0 0,6 2,5 294,6 7,6 43,9 692,7Maj 243,0 221,6 21,2 0,3 101,9 2,8 98,2 0,9 3,1 0,6 2,5 297,9 7,7 47,0 700,6Juni 325,4 304,1 21,1 0,2 105,4 6,6 98,0 0,8 3,3 0,8 2,5 288,0 7,8 48,0 777,9Juli 338,5 317,2 21,1 0,2 87,8 3,2 83,8 0,8 4,7 2,1 2,6 292,2 8,0 50,1 781,4Aug. 339,9 318,5 21,1 0,2 88,1 2,8 84,5 0,9 4,7 2,0 2,7 290,4 8,0 55,1 786,1Sep. 326,7 305,4 21,1 0,2 82,7 1,0 81,0 0,7 4,7 2,0 2,7 288,1 8,0 50,3 760,5Okt. 326,9 305,6 21,1 0,2 73,3 0,9 71,7 0,7 4,7 2,0 2,7 297,5 8,1 49,9 760,4Nov. 322,2 300,7 21,1 0,4 78,0 1,0 76,3 0,6 4,7 2,0 2,7 305,1 8,1 51,5 769,6Dec. (p) 225,7 205,2 20,4 0,1 87,8 1,1 86,2 0,5 5,4 1,7 3,7 316,5 8,0 47,6 691,0

2. PassiverPassiver

i alt

11

Seddel-og mønt-

omløb

1

Indlån fraresidenter ieuroområ-

det

2

Penge-markeds-

papirer

6

Obliga-tions-

ud-stedelser

7

Kapitalog

reserver

8

Eksternepassiver

9

Resterendepassiver

10

MFI'er

3

Offentligforvaltning

ogservicesek-

tor4

Anden of-fentlig

sektor/andreresidenter i

euroområdet5

1997 Sep. 337,2 139,6 80,4 55,8 3,3 17,3 16,8 100,8 15,9 67,0 694,5Okt. 337,2 144,0 88,6 51,9 3,5 17,0 16,6 99,9 15,7 65,6 696,1Nov. 340,7 141,6 82,3 54,5 4,8 13,3 15,6 101,0 15,9 72,3 700,3Dec. 352,8 147,0 91,9 52,2 2,9 13,2 15,0 105,6 16,1 69,8 719,6

1998 Jan. 338,7 136,3 83,4 50,7 2,2 13,9 16,3 107,4 16,1 63,5 692,3Feb. 338,7 159,2 93,7 61,5 4,0 13,3 16,5 105,6 15,1 64,9 713,3Mar. 339,3 137,9 88,4 46,8 2,7 11,3 17,2 104,8 15,3 67,5 693,4Apr. 342,6 131,3 84,8 44,3 2,2 12,0 16,9 103,7 16,4 69,6 692,7Maj 344,9 141,9 90,9 47,0 4,0 13,1 15,3 103,5 15,9 66,1 700,6Juni 344,2 208,0 149,3 54,2 4,5 13,5 14,1 111,6 20,8 65,6 777,9Juli 349,2 199,9 132,8 64,0 3,0 13,9 14,3 110,3 24,0 69,9 781,4Aug. 343,4 208,8 135,5 69,7 3,5 12,4 13,5 110,2 21,6 76,2 786,1Sep. 340,3 195,9 124,4 67,1 4,5 11,2 12,8 106,4 23,2 70,8 760,5Okt. 341,1 198,2 129,2 64,7 4,3 11,7 11,8 106,6 22,6 68,4 760,4Nov. 342,9 210,5 147,3 56,8 6,4 12,5 11,6 103,3 20,0 68,9 769,6Dec. (p) 357,7 146,9 89,1 54,9 2,9 7,2 6,7 97,4 18,5 56,6 691,0

Kilde: ECB.1) ECB blev oprettet den 1. juni 1998. De viste data for Eurosystemet vedrører ECB (fra juni 1998) og de nationale centralbanker i eurolandene.2) Data er revideret efter de seneste oplysninger.

2 Monetær og finansiel udvikling i euroområdet


Tabel 2.2

Aggregeret balance for andre MFI'er (end Eurosystemet) i euroområdet1)

(Milliarder euro (ikke sæsonkorrigeret; beholdninger ultimo))

1. AktiverAktiver

i alt

16

Udlåntil resi-denter i

euroom-rådet

1

Værdi-papirbe-holdnin-ger undt.

aktierudstedt af residen-

ter ieuro-

området

5

Penge-mar-keds-

papirer

9

Behold-ninger af

aktier/porte-

føljeak-tier ud-stedt af

residen-ter i

euroom-rådet

10

Ekster-ne akti-

ver

13

Materi-elle ak-

tiver

14

Reste-rende

aktiver

15

MFI'er

2

Offent-lig for-

valt-ning ogservice-

sektor

3

Andreresiden-

ter ieuro-

områ-det

4

MFI'er

6

Offent-lig for-

valt-ning ogsevice-sektor

7

Andreresi-

denteri euro-områ-

det

8

MFI'er

11

Andreresiden-

ter ieuroom-

rådet

12

1997 Sep. 8.139,6 2.735,2 814,4 4.590,0 1.888,4 631,1 1.068,9 188,4 104,9 307,0 90,5 216,5 1.553,3 238,4 776,1 13.007,7Okt. 8.226,3 2.793,5 816,4 4.616,4 1.891,2 635,4 1.068,1 187,7 105,7 311,8 91,7 220,1 1.540,5 241,3 789,1 13.105,8Nov. 8.322,1 2.846,1 834,5 4.641,5 1.903,2 639,7 1.073,4 190,1 103,7 316,6 92,5 224,1 1.597,4 243,9 822,3 13.309,2Dec. 8.433,6 2.903,6 821,4 4.708,7 1.865,8 633,9 1.050,3 181,6 98,6 329,8 94,2 235,6 1.592,1 238,9 796,8 13.355,7

1998 Jan. 8.499,5 2.973,0 806,3 4.720,1 1.909,1 647,0 1.073,8 188,4 104,1 351,1 102,2 248,9 1.595,6 236,4 827,2 13.523,0Feb. 8.537,0 2.985,5 807,9 4.743,6 1.930,4 650,7 1.086,0 193,6 105,7 363,6 104,6 259,0 1.622,0 236,7 832,6 13.628,1Mar. 8.560,1 2.978,7 806,0 4.775,4 1.956,2 654,2 1.103,8 198,2 104,6 384,4 108,9 275,4 1.675,8 238,0 811,1 13.730,2Apr. 8.616,1 2.999,1 810,9 4.806,1 1.977,0 663,9 1.114,6 198,5 105,6 396,0 112,1 284,0 1.632,6 238,2 829,4 13.794,9Maj 8.617,8 2.994,1 799,7 4.824,0 1.998,6 670,6 1.126,2 201,8 106,2 403,9 114,4 289,5 1.631,1 247,0 843,7 13.848,4Juni 8.751,6 3.069,9 805,8 4.875,9 2.013,7 680,8 1.137,5 195,3 103,8 400,9 116,2 284,7 1.674,4 240,2 736,3 13.920,8Juli 8.732,2 3.008,7 801,4 4.922,1 2.032,9 694,9 1.137,1 200,9 103,9 392,2 115,4 276,8 1.633,1 235,3 780,7 13.910,4Aug. 8.755,1 3.035,2 803,9 4.916,0 2.040,8 703,5 1.136,0 201,4 103,4 386,4 116,4 270,0 1.640,6 236,3 768,8 13.931,6Sep. 8.819,6 3.048,5 806,9 4.964,1 2.046,7 709,0 1.135,7 201,9 101,9 379,7 107,8 271,9 1.624,5 237,0 782,1 13.991,5Okt. 8.942,9 3.131,7 812,8 4.998,4 2.069,9 709,6 1.154,5 205,8 101,7 386,8 114,2 272,6 1.621,1 239,0 782,1 14.143,5Nov. 9.071,2 3.208,7 819,6 5.042,9 2.071,1 719,0 1.151,7 200,3 108,5 401,2 115,2 286,1 1.665,6 241,2 795,0 14.353,8Dec. (p) 9.075,1 3.155,6 820,5 5.099,0 2.034,6 729,6 1.109,6 195,4 102,4 424,1 120,3 303,8 1.611,8 243,0 810,4 14.301,3

2. PassiverPassiver

i alt

16

Sed-del-

ogmønt-omløb

1

Indlånfra

residen-ter i

euroom-rådet

2

Aktier/andelei pen-

gemar-keds-

for-eninger

10

Obliga-tions-

ud-stedel-

ser

11

Penge-mar-

keds-papirer

12

Kapitalog

reser-ver

13

Ekster-ne

passiver

14

Reste-rende

passiver

15

MFI'er

3

Offent-lig

forvalt-ning ogservice-

sektor

4

Andenoffent-

ligsektor/andre

residen-ter i

euroom-rådet

5

Dag-til-dag

6

Medaftalt

løbetid

7

Opsi-gelses-

indskud

8

Gen-købs-

forret-ninger

9

1997 Sep. 0,4 7.467,7 2.841,8 95,8 4.530,1 1.140,7 1.897,7 1.284,8 207,0 254,7 1.906,8 143,6 677,1 1.338,8 1.218,7 13.007,7Okt. 0,4 7.545,8 2.904,3 99,4 4.542,0 1.141,3 1.907,5 1.286,4 206,8 249,2 1.913,2 146,6 675,5 1.343,1 1.232,0 13.105,8Nov. 0,4 7.637,8 2.972,8 88,4 4.576,6 1.169,3 1.902,6 1.289,1 215,6 251,9 1.923,9 145,6 677,7 1.393,7 1.278,2 13.309,2Dec. 0,4 7.764,0 2.999,8 102,1 4.662,1 1.227,7 1.902,7 1.326,4 205,4 243,4 1.925,1 138,8 687,5 1.383,0 1.213,5 13.355,7

1998 Jan. 0,4 7.781,9 3.029,6 95,6 4.656,6 1.178,0 1.919,3 1.341,9 217,5 247,9 1.944,5 145,2 690,8 1.435,7 1.276,6 13.523,0Feb. 0,4 7.830,0 3.066,3 98,4 4.665,3 1.179,8 1.924,0 1.345,2 216,3 250,3 1.967,8 147,2 696,0 1.469,4 1.267,0 13.628,1Mar. 0,4 7.836,2 3.076,9 92,8 4.666,5 1.208,8 1.898,9 1.346,5 212,3 251,6 1.985,1 149,5 710,3 1.521,2 1.275,7 13.730,2Apr. 0,4 7.866,8 3.079,7 97,2 4.690,0 1.223,2 1.914,1 1.346,1 206,6 254,5 1.999,4 156,3 702,6 1.492,3 1.322,4 13.794,9Maj 0,4 7.890,0 3.092,8 88,2 4.709,0 1.240,0 1.912,8 1.348,0 208,2 257,8 2.012,1 150,9 712,2 1.485,2 1.339,8 13.848,4Juni 0,4 7.999,1 3.174,8 94,0 4.730,3 1.287,9 1.892,3 1.346,7 203,4 257,2 2.041,2 145,9 718,7 1.496,1 1.262,1 13.920,8Juli 0,4 7.962,2 3.163,3 92,4 4.706,5 1.248,5 1.896,4 1.346,1 215,5 258,3 2.061,8 152,8 720,1 1.471,4 1.283,4 13.910,4Aug. 0,4 7.981,8 3.183,7 95,4 4.702,7 1.239,7 1.907,0 1.347,8 208,2 262,4 2.072,6 152,9 720,1 1.475,8 1.265,6 13.931,6Sep. 0,4 8.013,7 3.212,6 96,3 4.704,8 1.260,6 1.889,7 1.346,9 207,7 258,0 2.074,8 153,2 718,4 1.484,9 1.288,2 13.991,5Okt. 0,4 8.105,1 3.285,9 97,0 4.722,2 1.265,7 1.888,1 1.350,1 218,3 256,9 2.077,7 160,2 722,5 1.532,4 1.288,2 14.143,5Nov. 0,4 8.213,5 3.370,6 98,2 4.744,7 1.306,0 1.887,6 1.352,7 198,3 257,0 2.093,6 168,6 724,3 1.600,1 1.296,4 14.353,8Dec. (p) 0,4 8.261,1 3.312,3 102,2 4.846,6 1.375,5 1.906,2 1.383,7 181,2 242,1 2.090,8 165,3 730,0 1.538,1 1.273,4 14.301,3

Kilde: ECB.1) Data er revideret efter de seneste oplysninger.


Tabel 2.3

Konsolideret balance for MFI'er i euroområdet (herunder Eurosystemet1)2))(Milliarder euro (ikke sæsonkorrigeret; beholdninger ultimo))

1. AktiverAktiver

i alt

11

Udlån til re-sidenter i

euroområ-det

1

Værdi-papirbe-

holdningerundt. aktier

udstedt af residenter i

euro-området

4

Beholdnin-ger af ak-tier/porte-føljeaktierudstedt af

residenter ieuroområ-

det7

Eksterneaktiver

8

Materielleaktiver

9

Resterendeaktiver

10


ogservice

2

Andre resi-denter i

euroområ-det

3


ogsevice

5

Andre resi-denter

i euroområ-det

6

1997 Sep. 5.426,8 836,2 4.590,6 1.372,3 1.182,6 189,7 218,9 1.832,1 245,5 792,8 9.888,4Okt. 5.455,3 838,2 4.617,1 1.369,0 1.180,0 189,0 222,4 1.818,7 248,4 804,4 9.918,3Nov. 5.498,5 856,4 4.642,1 1.376,7 1.185,0 191,6 226,4 1.877,6 251,1 848,1 10.078,4Dec. 5.551,8 842,5 4.709,3 1.345,5 1.162,4 183,1 238,0 1.880,9 245,9 814,3 10.076,4

1998 Jan. 5.548,1 827,5 4.720,6 1.373,1 1.183,2 189,9 251,4 1.886,5 243,6 839,5 10.142,1Feb. 5.573,4 829,1 4.744,3 1.387,0 1.191,9 195,2 261,4 1.913,3 244,0 846,5 10.225,6Mar. 5.602,8 827,2 4.775,6 1.406,3 1.206,8 199,5 277,9 1.965,7 245,5 821,5 10.319,8Apr. 5.638,6 832,1 4.806,5 1.413,2 1.213,8 199,3 286,4 1.927,2 245,8 843,9 10.355,1Maj 5.645,2 820,9 4.824,3 1.427,1 1.224,4 202,7 292,0 1.929,0 254,7 861,4 10.409,4Juni 5.703,0 826,8 4.876,2 1.431,7 1.235,5 196,1 287,2 1.962,4 248,0 753,9 10.386,1Juli 5.744,8 822,5 4.922,3 1.422,6 1.221,0 201,7 279,5 1.925,3 243,3 800,6 10.416,2Aug. 5.741,2 825,0 4.916,2 1.422,7 1.220,4 202,2 272,7 1.931,0 244,3 793,8 10.405,7Sep. 5.792,4 828,0 4.964,4 1.419,3 1.216,7 202,6 274,6 1.912,7 245,0 802,4 10.446,3Okt. 5.832,5 833,9 4.998,6 1.432,7 1.226,2 206,5 275,3 1.918,7 247,1 802,6 10.508,8Nov. 5.884,0 840,7 5.043,3 1.429,0 1.228,1 201,0 288,8 1.970,7 249,3 816,3 10.638,1Dec. (p) 5.940,0 840,8 5.099,1 1.391,8 1.195,9 195,9 307,5 1.928,2 250,9 822,7 10.641,0

2. PassiverPassiver

i alt

14

Seddel-og mønt-

omløb

1

Statensindlån

2

Indlånfra øvrigoffentlig

sektor/andre

residen-ter i euro-

området

3

Aktier/andele ipenge-

markeds-fore-

ninger ogpenge-

markeds-papirer

8

Obliga-tions-

ud-stedelser

9

Kapitalog

reserver

10

Eksternepassiver

11

Reste-rende

passiver

12

Over-skud af

inter-MFI-

passiver

13

Dag-til-dag

4

Medaftalt

løbetid

5

Opsigel-ses-

indskud

6

Gen-købs-

forret-ninger

7

1997Sep. 309,3 151,7 4.533,4 1.143,9 1.897,7 1.284,8 207,1 310,7 1.291,8 687,0 1.354,6 1.285,7 -35,6 9.888,4Okt. 309,8 151,3 4.545,6 1.144,6 1.907,6 1.286,4 206,9 307,1 1.293,7 683,3 1.358,8 1.297,7 -28,9 9.918,3Nov. 312,9 142,9 4.581,4 1.173,8 1.902,8 1.289,1 215,6 307,2 1.299,0 685,6 1.409,6 1.350,5 -10,6 10.078,4Dec. 318,4 154,3 4.665,1 1.230,6 1.902,7 1.326,4 205,4 296,8 1.305,5 698,3 1.399,1 1.283,3 -44,4 10.076,4

1998Jan. 310,2 146,3 4.658,9 1.180,2 1.919,3 1.341,9 217,5 302,8 1.312,9 695,6 1.451,8 1.340,1 -76,4 10.142,1Feb. 310,5 160,0 4.669,3 1.183,7 1.924,0 1.345,2 216,3 305,0 1.332,6 696,5 1.484,5 1.331,9 -64,8 10.225,6Mar. 310,6 139,6 4.669,2 1.211,5 1.898,9 1.346,5 212,3 307,8 1.345,8 705,6 1.536,6 1.343,3 -38,7 10.319,8Apr. 313,6 141,6 4.692,2 1.225,4 1.914,1 1.346,1 206,6 317,2 1.350,0 693,7 1.508,8 1.392,1 -54,0 10.355,1Maj 315,9 135,1 4.713,0 1.244,0 1.912,8 1.348,0 208,2 315,6 1.354,0 700,7 1.501,2 1.405,8 -32,0 10.409,4Juni 314,2 148,2 4.734,8 1.292,4 1.892,3 1.346,7 203,4 312,9 1.367,9 713,3 1.516,9 1.327,8 -49,9 10.386,1Juli 319,4 156,4 4.709,5 1.251,5 1.896,4 1.346,1 215,5 321,1 1.377,9 713,0 1.495,4 1.353,3 -29,7 10.416,2Aug. 313,7 165,2 4.706,2 1.243,2 1.907,0 1.347,8 208,2 324,3 1.379,8 711,9 1.497,4 1.341,8 -34,5 10.405,7Sep. 310,6 163,3 4.709,3 1.265,1 1.889,7 1.346,9 207,7 320,5 1.377,5 714,9 1.508,0 1.359,0 -17,0 10.446,3Okt. 312,1 161,7 4.726,5 1.270,0 1.888,1 1.350,1 218,3 327,2 1.378,9 713,0 1.555,0 1.356,6 -22,3 10.508,8Nov. 313,0 155,0 4.751,0 1.312,2 1.887,6 1.352,7 198,4 329,5 1.385,2 710,4 1.620,1 1.365,3 8,5 10.638,1Dec. (p) 322,9 157,1 4.849,5 1.378,4 1.906,2 1.383,7 181,2 312,1 1.366,8 705,4 1.556,6 1.330,0 40,6 10.641,0

Kilde: ECB.1) ECB blev oprettet den 1. juni 1998. De viste data for Eurosystemet vedrører ECB (fra juni 1998) og de nationale centralbanker i eurolandene.2) Data er revideret efter de seneste oplysninger.


Tabel 2.4

Pengemængdebegreber1)2)

(Milliarder euro (ikke sæsonkorrigeret; beholdninger ultimo) og ændringer i procent år/år)

M2 Gen-købs-

forret-ninger

Aktier/an-dele

i pengemar-kedsfor-eninger

og penge-markeds-

papirer10

Obliga-tionerop til

2 år

11

I alt

7

Ændring iprocent

år/år3)

8

M1 Indskudmed aftaltløbetid påop til 2 år

5

Indskudmed 3-mdrs

opsigelse

6

I alt

3

Ændring iprocent

år/år3)

4

Seddel- ogmøntomløb

1

Dag-til-dag-

indskud

2 9

1997 Sep. 309,3 1.208,4 1.517,7 8,7 899,3 1.119,2 3.536,2 4,0 207,1 310,7 69,0Okt. 309,8 1.210,8 1.520,5 9,2 906,5 1.121,7 3.548,8 4,3 206,9 307,1 70,8Nov. 312,9 1.242,4 1.555,3 8,4 901,0 1.124,7 3.581,0 4,1 215,6 307,2 68,1Dec. 318,4 1.300,2 1.618,6 6,5 894,0 1.159,6 3.672,3 3,3 205,4 296,8 71,9

1998 Jan. 310,2 1.251,3 1.561,5 8,0 905,6 1.177,6 3.644,7 4,0 217,5 302,8 73,1Feb. 310,5 1.251,8 1.562,4 8,5 902,2 1.181,7 3.646,3 4,2 216,3 305,0 77,9Mar. 310,6 1.281,4 1.592,0 9,0 875,9 1.183,5 3.651,3 4,4 212,3 307,8 83,9Apr. 313,6 1.293,4 1.607,0 10,5 889,8 1.185,3 3.682,0 5,1 206,6 317,2 84,5Maj 315,9 1.310,4 1.626,4 10,2 886,2 1.189,3 3.701,9 5,2 208,2 315,6 87,6Juni 314,2 1.359,5 1.673,7 9,7 868,2 1.189,1 3.731,0 5,2 203,4 312,9 86,8Juli 319,4 1.319,0 1.638,4 8,3 869,9 1.189,6 3.698,0 4,3 215,5 321,1 92,3Aug. 313,7 1.310,2 1.623,9 8,4 876,2 1.192,7 3.692,8 4,2 208,2 324,3 86,8Sep. 310,6 1.330,7 1.641,3 8,1 863,9 1.192,4 3.697,6 4,6 207,7 320,5 81,3Okt. 312,1 1.334,5 1.646,7 8,3 866,4 1.195,9 3.709,0 4,5 218,3 327,2 84,7Nov. 313,0 1.376,9 1.689,9 8,7 870,2 1.198,4 3.758,6 5,0 198,4 329,5 81,9Dec. (p) 322,9 1.444,3 1.767,2 9,2 883,2 1.225,1 3.875,6 5,5 181,2 312,1 67,1

Kilde: ECB.1) Pengemængdebegreber omfatter MFI'ernes og statsfinansernes (postvæsenet, Finansministeriet) monetære passiver over for andre residenter end i

euroområdet, som ikke er MFI'er.2) Data er revideret efter de seneste oplysninger.3) I denne udgave beregnet ud fra udeståender korrigeret for ufuldstændig dækning af data fra før september 1997. I den nærmeste fremtid bliver ni-

veauerne justeret for omklassifikation, andre revalueringer og eventuelle andre ændringer, der ikke vedrører transaktioner.


M3 Memo: MFI'ers ikke-monetære passiverI alt Ændring i 3-måneders

procent glidendeår/år3) gennemsnit

I alt

20

Indlån Obligationerover 2 år

18

Kapital ogreserver

19

Med aftalt Med opsigelseløbetid over 3 mdr.

over 2 år12 13 14 15 16 17

4.123,0 4,0 4,1 1.215,6 999,0 216,6 1.222,8 687,0 3.125,4 1997 Sep.4.133,6 4,2 4,2 1.217,7 1.001,7 216,0 1.222,9 683,3 3.123.8 Okt.4.171,9 4,3 4,2 1.218,6 1.002,5 216,1 1.230,9 685,6 3.135,1 Nov.4.246,4 4,1 4,3 1.229,0 1.009,2 219,8 1.233,5 698,3 3.160,9 Dec.

4.238,0 4,4 4,3 1.232,0 1.014,3 217,7 1.239,8 695,6 3.167,5 1998 Jan.4.245,5 4,4 4,4 1.239,9 1.022,4 217,5 1.254,8 696,5 3.191,2 Feb.4.255,3 4,5 4,6 1.240,5 1.023,7 216,8 1.261,8 705,6 3.208,0 Mar.4.290,4 5,0 4,7 1.239,7 1.025,0 214,7 1.265,5 693,7 3.198,9 Apr.4.313,3 4,7 4,8 1.240,2 1.027,2 213,0 1.266,3 700,7 3.207,3 Maj4.334,1 4,8 4,7 1.236,7 1.024,7 212,0 1.281,1 713,3 3.231,1 Juni4.326,9 4,5 4,5 1.237,8 1.027,0 210,8 1.285,6 713,0 3.236,4 Juli4.312,0 4,3 4,4 1.241,1 1.031,2 209,9 1.293,0 711,9 3.246,0 Aug.4.307,1 4,5 4,6 1.235,6 1.026,3 209,3 1.296,2 714,9 3.246,7 Sep.4.339,2 5,0 4,7 1.231,2 1.022,1 209,1 1.294,3 713,0 3.238,5 Okt.4.368,4 4,7 4,7 1.227,4 1.017,9 209,5 1.303,3 710,4 3.241,1 Nov.4.436,1 4,5 . 1.237,5 1.023,4 214,1 1.299,7 705,4 3.242,6 Dec. (p)


Tabel 2.5

Pengemarkedsrenter1)

(Procent p.a.)2)

Euroområdet3)4) USA JapanDag-til-dag 1-måned 3-måneder 6-måneder 12-måneder 3-måneder 3-måneder

1 2 3 5 6 7

1994 5,24 6,12 6,38 6,83 7,34 6,37 2,341995 5,62 5,57 5,49 5,62 5,42 5,44 0,501996 4,04 4,08 4,08 4,06 3,98 5,43 0,311997 3,98 3,94 4,01 4,05 4,15 5,62 0,361998 3,09 3,18 3,17 3,14 3,13 5,00 0,18

1998 Jan. 3,89 3,97 4,00 4,08 4,08 5,50 0,41Feb. 4,22 3,96 3,97 3,98 4,02 5,55 0,48Mar. 3,83 3,93 3,92 3,89 3,93 5,59 0,50Apr. 3,76 3,86 3,89 3,93 4,01 5,60 0,45Maj 3,79 3,85 3,86 3,89 3,98 5,59 0,37Juni 3,76 3,88 3,84 3,85 3,91 5,59 0,43Juli 3,77 3,74 3,80 3,82 3,85 5,56 0,34Aug. 3,78 3,80 3,81 3,72 3,69 5,50 0,37Sep. 3,81 3,73 3,73 3,64 3,55 5,20 0,12Okt. 3,66 3,61 3,63 3,53 3,44 5,12 0,68Nov. 3,40 3,62 3,51 3,43 3,36 5,12 0,68Dec. 3,09 3,18 3,17 3,14 3,13 5,00 0,18

1999 Jan. 3,14 3,16 3,14 3,10 3,07 4,99 0,35

1999 8. jan. 3,21 3,22 3,20 3,17 3,14 4,93 0,3815. - 3,10 3,16 3,13 3,09 3,04 4,96 0,2822. - 3,07 3,09 3,06 3,02 2,99 4,97 0,3029. - 3,16 3,12 3,07 3,01 2,98 4,96 0,40

Pengemarkedsrenter i euroområdet(Måned/måned)

3-måneders pengemarkedsrenter(Måned/måned)

Kilde: Reuters og ECB. 1) Bidrente, pengemarkedsindskud indtil december 1998. Derefter interbankrente. 2) Ultimorenter indtil december 1998. Derefter periodegennemsnit.3) Før den 4, januar 1999 blev syntetiske kurser for euroområdet beregnet på grundlag af BNP-vægtede nationale kurser.4) Fra januar 1999 viser kolonne 1 rentegennemsnittet for dag-til-dag indskud i euro (EONIA); andre pengemarkedsrenter for euroområdet er fra

januar 1999 euro interbankrenter (EURIBOR)

12 måneder1 måned 3 måneder

JapanEuroområdet USA

Pct. p.a. Pct. p.a.

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

8.00

1994 1995 1996 1997 19980,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

8,00

1994 1995 1996 1997 1998


Tabel 2.6

Statsobligationsrenter1)

(Procent p.a.)

Euroområdet2) USA Japan2 år 3 år 5 år 7 år 10 år 10 år 10 år

1 2 3 5 6 7

1994 8,08 8,52 8,91 9,08 8,18 7,21 4,241995 5,69 5,97 6,48 7,06 8,73 6,69 3,321996 4,17 4,41 5,06 5,82 7,23 6,54 3,031997 4,33 4,51 4,87 5,20 5,99 6,45 2,151998 3,16 3,22 3,38 3,67 4,71 5,33 1,30

1998 Jan. 4,11 4,27 4,61 4,95 5,22 5,63 1,69Feb. 4,08 4,24 4,55 4,84 5,12 5,65 1,71Mar. 4,17 4,32 4,61 4,86 5,01 5,73 1,56Apr. 4,26 4,44 4,75 4,97 5,00 5,72 1,57Maj 4,13 4,30 4,58 4,79 5,06 5,73 1,30Juni 4,08 4,24 4,50 4,73 4,91 5,58 1,22Juli 4,04 4,16 4,41 4,62 4,82 5,53 1,36Aug. 3,68 3,78 4,01 4,24 4,59 5,41 1,17Sep. 3,55 3,58 3,77 3,98 4,27 4,87 0,88Okt. 3,39 3,51 3,77 4,09 4,25 4,58 0,82Nov. 3,33 3,44 3,62 3,90 4,24 4,89 0,89Dec. 3,16 3,22 3,38 3,67 3,95 4,69 1,39

1999 Jan. 2,98 3,11 3,30 3,64 3,82 4,78 2,07

1999 8. jan. 3,06 3,12 3,33 3,67 3,85 4,91 2,0815. - 2,96 3,06 3,28 3,61 3,80 4,72 1,9122. - 2,92 3,02 3,26 3,58 3,76 4,71 1,9929. - 2,94 3,02 3,26 3,59 3,77 4,75 2,25

Statsobligationsrenter i euroområdet(Måned/måned)

10-års statsobligationsrente(Måned/måned)

Kilde: Reuters, Federal Reserve, Bank of Japan og ECB. 1) Indtil december 1998 er 2-, 3-, 5- og 7-års rente i euroområdet ultimoværdier og 10-års renter er periodegennemsnit. Derefter er alle renter peri-

odegennemsnit. 2) Indtil december 1998 er renten for euroområdet beregnet på grundlag af harmoniserede nationale BNP-vægtede statsobligationsrenter. Derefter

er vægtene de nominelle udestående statsobligationer for hver løbetid.

JapanEuroområdet USA7-års rente3-års rente 5-års rente

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

8,00

9,00

10,00

Pct. p.a.

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

8,00

9,00

10.00Pct. p.a.

1994 1995 1996 1997 1998 1994 1995 1996 1997 1998


Tabel 2.7

Aktieindeks(Indeksniveauer i point)1)

Dow Jones EURO STOXX-indeks USA JapanBenchmark Vigtigste sektorer i økonomien

Bredt

1

50

2

Råvarer

3

Forbrug,konjunk-

tur-mæssigt

4

Forbrug,ikke kon-

junktur-mæssigt

5

Energi

6

Finansielt

7

Koncer-ner

8

Industri

9

Tekno-logi

10

Offent-lige

værker

11

Standard& Poor's

500

12

Nikkei225

13

1994 127,33 1.320,59 145,88 107,82 143,90 125,92 109,29 125,91 132,31 128,66 122,60 455,19 19.299,471995 138,37 1.506,82 137,78 111,06 181,13 145,46 117,66 133,05 136,18 145,57 152,09 614,57 19.417,951996 167,75 1.850,32 145,11 120,25 274,94 180,64 137,84 156,11 171,05 153,17 192,40 743,25 20.147,271997 229,86 2.531,99 166,33 159,82 324,06 249,22 188,87 210,33 204,75 248,37 225,11 962,37 15.917,071998 298,37 3.342,32 147,10 156,74 485,39 232,87 250,29 218,78 283,76 353,38 329,50 1.229,23 13.842,17

1998 Jan. 243,93 2.676,03 173,71 167,26 338,43 247,28 203,90 220,86 218,99 275,99 242,74 963,36 15.929,69Feb. 262,29 2.878,04 185,29 179,88 367,60 252,05 225,29 222,68 234,57 303,85 247,81 1.023,74 16.797,69Mar. 289,46 3.153,32 196,69 197,27 390,26 278,01 249,55 239,23 270,77 335,91 268,38 1.076,83 16.840,31Apr. 293,96 3.195,43 204,90 202,37 386,70 270,47 266,59 238,17 276,74 354,64 275,98 1.112,20 15.941,29Maj 307,44 3.357,77 211,08 207,22 401,14 280,40 276,07 248,87 302,71 378,82 285,79 1.108,42 15.514,28Juni 311,58 3.406,82 198,55 204,62 430,65 275,47 270,69 244,59 299,67 387,80 294,99 1.108,39 15.231,29Juli 318,06 3.480,63 182,52 195,81 436,13 255,90 291,41 226,39 301,26 417,31 305,08 1.156,58 16.370,17Aug. 277,73 3.050,59 151,13 167,11 413,58 217,55 240,10 194,28 262,30 360,33 279,30 1.074,62 15.243,98Sep. 246,31 2.670,97 131,62 137,37 379,55 230,22 187,86 182,29 240,51 279,90 277,86 1.020,64 14.140,69Okt. 263,49 2.887,11 138,21 147,48 419,19 223,71 206,17 197,45 250,98 300,39 295,80 1.098,67 13.564,51Nov. 291,73 3.232,44 147,95 153,01 442,91 237,51 236,66 208,39 270,40 339,22 306,30 1.176,46 14.883,70Dec. 298,37 3.342,32 147,10 156,74 485,39 232,87 250,29 218,78 283,76 353,38 329,50 1.229,23 13.842,17

1999 Jan. 306,01 3.486,40 146,59 152,92 498,08 226,40 254,13 229,20 301,23 367,41 339,23 1.246,89 13.859,26

1999 8. jan. 318,46 3.627,62 152,73 161,74 508,39 236,35 268,78 241,32 307,40 381,20 348,66 1.269,73 13.391,8115. - 292,89 3.328,38 143,53 147,85 486,14 221,62 241,76 220,24 290,95 349,77 328,87 1.212,19 13.738,8622. - 299,42 3.436,85 141,48 147,73 490,01 219,17 247,81 225,07 301,86 361,09 332,80 1.235,16 14.154,4029. - 309,01 3.545,89 143,79 146,41 506,00 215,06 253,02 239,68 311,95 380,47 342,52 1.265,37 14.499,25

Dow Jones EURO STOXX bredt, Standard & Poor’s 500 og Nikkei 225 revideret(Basismåned: januar 1994=100; måned/måned)

Nikkei 225Standard & Poor’s 500

Dow JonesEURO STOXX

0

50

100

150

200

250

300

1994 1995 1996 1997 1998

Kilde: Reuters.1) Ultimorenter indtil december 1998. Derefter periodegennemsnit.


Tabel 2.8

Bankrenter(Procent p.a., udlånsrenterne er foreløbige)

Indlånsrenter UdlånsrenterDag-til-dag

1Med aftalt løbetid Opsigelsesindskud Erhverv Husholdninger

Op til 1 år2

Op til 2 år3

Over 2 år4

Op til 3 må-neder

5

Over 3 måne-der

6

Op til 1 år7

Over 1 år8

Forbrugslån9

Boliglån10

1996 1,94 4,09 4,69 5,04 3,02 3,16 8,90 . 11,03 7,761997 1,47 3,41 3,63 4,40 2,80 3,09 7,54 6,69 9,97 6,811998 1,10 3,20 3,22 4,06 2,63 3,25 6,69 5,94 9,39 5,98

1997 Dec. 1,36 3,44 3,53 4,49 2,79 3,39 7,12 6,42 9,77 6,64

1998 Jan. 1,29 3,36 3,41 4,34 2,77 3,35 7,07 6,36 9,70 6,53Feb. 1,25 3,32 3,36 4,31 2,78 3,30 7,03 6,30 9,69 6,41Mar. 1,25 3,30 3,33 4,26 2,75 3,32 6,99 6,19 9,63 6,31Apr. 1,20 3,27 3,30 4,26 2,74 3,30 6,89 6,12 9,49 6,17Maj 1,12 3,24 3,26 4,27 2,73 3,33 6,81 6,09 9,46 6,15Juni 1,12 3,27 3,28 4,19 2,61 3,34 6,74 6,04 9,46 6,08Juli 1,08 3,25 3,26 4,15 2,58 3,29 6,61 6,00 9,39 5,94Aug. 1,06 3,23 3,23 4,05 2,56 3,30 6,58 5,91 9,39 5,88Sep. 1,05 3,17 3,18 3,88 2,54 3,21 6,56 5,78 9,37 5,75Okt. 1,04 3,12 3,12 3,74 2,52 3,14 6,45 5,65 9,15 5,58Nov. 0,94 3,06 3,05 3,70 2,51 3,12 6,34 5,57 9,03 5,52Dec. 0,87 2,82 2,82 3,57 2,45 3,03 6,17 5,26 8,92 5,38

Indlånsrente(Måned/måned)

Udlånsrente(Måned/måned)

Kilde: ECB.Disse bankdata for euroområdet bør anvendes med en vis forsigtighed og udelukkende til statistikformål, hovedsagelig for at analysere dataenes udviklingover tid, frem for deres niveau. Tallene beregnes som et vægtet gennemsnit af de nationale renter indberettet af NCB'erne. De nationale renter er derenter, der er tilgængelige fra nationale kilder, og som skønnes at passe til standardkategorierne. De nationale renter er aggregerede med henblik pådata for hele området, i visse tilfælde ved hjælp af erstatningsværdier og arbejdshypoteser, der skyldes den heterogene karakter af de nationale finansielleinstrumenter i alle lande i Den Monetære Union. Desuden er de nationale renter ikke harmoniseret, hvad angår dækning (nyudlån og/eller udeståendelån), datas karakter (nominel eller effektiv) eller opgørelsesmetode. Landevægtene for bankrenter i euroområdet er afledt fra de månedlige MFI-balancereller tilsvarende. I vægtningen anvendes de relevante instrumenters landespecifikke andele i euroområdet.

Dag-til-dag Aftaltløbetidop til 1 år

Aftaltløbetidover 2 år

Op til 1 år tilerhverv

Forbrugs-lån

Boliglån til hus-holdninger

0,00

2,00

4,00

6,00

8,00

10,00

12,00

1996 0,00

2,00

4,00

6,00

8,00

10,00

12,00

1996

Pct. Pct.

1997 1998 1997 1998


Tabel 4.1

Harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)(Ændring i procent år/år, medmindre andet er anført)

I alt(indeks

1996=100)

I altVarer Tjenester

Fødevarer 1) Industri-produkterForarbejdede

fødevarer 1)

Uforarbejde-de

fødevarer

Industripro-dukter

uden forenergi-

sektoren

Energi

Vægt (%)2) 100,0 100,0 65,4 22,9 13,5 9,4 42,5 33,7 8,8 34,61 2 3 4 5 6 7 8 9 10

1995 97,9 - - - - - - - - -19963) 100,0 2,2 1,8 2,0 2,0 1,9 1,7 1,5 2,4 3,11997 101,6 1,6 1,1 1,5 1,5 1,5 0,9 0,5 2,6 2,41998 102,7 1,1 0,7 1,6 1,4 2,0 0,2 0,9 -2,6 2,0

1997 4. kvt. 102,0 1,5 1,1 2,1 1,5 2,9 0,6 0,5 1,0 2,3

1998 1. kvt. 102,2 1,2 0,7 1,7 1,3 2,3 0,2 0,6 -1,5 2,02. - 102,8 1,4 1,1 2,1 1,6 2,9 0,5 1,0 -1,3 2,03. - 103,0 1,2 0,7 1,7 1,5 2,1 0,2 1,1 -3,2 2,04. - 102,9 0,9 0,3 1,1 1,2 0,8 -0,1 1,0 -4,3 2,0

1997 Dec. 102,1 1,5 1,1 2,0 1,3 2,9 0,6 0,6 0,5 2,3

1998 Jan. 102,0 1,1 0,6 1,5 1,3 1,8 0,1 0,5 -1,4 2,1Feb. 102,3 1,2 0,7 1,7 1,3 2,2 0,2 0,6 -1,4 2,0Mar. 102,4 1,2 0,8 1,9 1,4 2,7 0,2 0,7 -1,7 1,9Apr. 102,6 1,4 1,1 2,1 1,4 3,1 0,5 0,9 -0,9 2,1Maj 102,9 1,4 1,1 2,1 1,7 2,7 0,5 1,0 -1,4 2,0Juni 102,9 1,4 1,1 2,1 1,6 2,8 0,5 1,0 -1,6 2,0Juli 103,0 1,4 0,9 1,9 1,6 2,4 0,4 1,0 -1,9 2,0Aug. 103,0 1,2 0,7 1,8 1,5 2,3 0,0 1,1 -3,8 2,1Sep. 102,9 1,0 0,5 1,4 1,3 1,5 0,1 1,1 -3,8 2,0Okt. 102,9 1,0 0,4 1,2 1,3 1,0 0,0 1,0 -4,0 2,1Nov. 102,9 0,9 0,3 1,0 1,3 0,6 -0,1 1,0 -4,3 2,1Dec. 102,9 0,8 0,2 1,1 1,2 0,9 -0,2 0,9 -4,7 2,0

Kilde: Eurostat.1) Herunder alkohol og tobak.2) Vedrører indeksperioden 1998.3) I ændring i procent år/år i 1996 er Frankrig medtaget i det samlede indeks, men ikke i alle komponenter i HICP.

HICP i alt Fødevarer 1)

Industriprodukter Tjenester

-0.5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

1996 1997 1998

4 HICP og andre priser i euroområdet


1)

Tabel 4.2

Andre udvalgte pris- og omkostningsindikatorer(Ændring i procent år/år, medmindre andet er anført)

1. Industri- og varepriserPriser på industriprodukter Verdensmarkedspriser

på råvarer1)

I altundtagen

nybyggeri(indeks

1995 = 100)1

Industri i altundtagen

nybyggeri

2

Fremstil-lingsvirk-

somhed

3

Halv-fabrikata

4

Kapital-goder

5

Forbrugs-goder

6

Varige for-brugsgoder

7

Ikke-varigeforbrugs-

goder

8

Nybyggeri2)

9

I alt

10

I alt,undtagen

energi

11

1995 100,0 3,6 3,9 5,0 1,7 2,1 1,4 2,4 . 0,2 2,11996 100,6 0,6 1,0 -0,6 1,3 1,6 1,3 1,8 1,2 6,5 -6,91997 101,7 1,0 0,6 1,0 0,2 1,0 0,2 1,4 1,4 10,0 13,01998 . . . . . . . . . -21,2 -12,5

1997 4. kvt. 102,1 1,1 1,0 1,0 0,3 1,2 0,1 1,8 1,4 1,8 14,1

1998 1. kvt. 101,7 0,4 0,6 -0,1 0,2 0,9 -0,2 1,6 0,4 -14,1 -0,12. - 101,3 -0,2 0,0 -0,8 0,3 . . 0,9 0,2 -16,6 -10,73. - 100,6 -1,3 -1,1 -2,6 0,4 . . 0,2 -0,2 -24,3 -18,14. - . . . . . . . . . -30,0 -20,5

1998 Jan. 101,8 0,6 0,8 0,1 0,3 1,1 -0,2 1,7 - -12,7 5,4Feb. 101,7 0,5 0,6 -0,1 0,2 0,9 -0,3 1,6 - -13,8 -0,5Mar. 101,5 0,3 0,5 -0,3 0,3 0,8 -0,2 1,4 - -15,9 -4,8Apr. 101,4 0,1 0,4 -0,4 0,2 0,7 -0,2 1,2 - -12,2 -6,0Maj 101,3 -0,2 -0,1 -0,9 0,3 0,5 0,0 0,8 - -18,6 -12,8Juni 101,1 -0,5 -0,3 -1,3 0,3 . . 0,8 - -18,9 -13,3Juli 100,9 -0,8 -0,6 -1,9 0,4 . . 0,6 - -21,1 -14,4Aug. 100,6 -1,4 -1,2 -2,8 0,4 . . 0,3 - -26,3 -19,0Sep. 100,4 -1,6 -1,5 -3,0 0,3 . . -0,2 - -25,4 -20,9Okt. 100,1 -2,0 -1,8 -3,6 0,3 . . -0,3 - -30,6 -23,6Nov. 99,8 -2,3 -2,0 -4,1 0,2 . . -0,6 - -28,6 -18,4Dec. . . . . . . . . - -30,8 -19,5

1999 Jan. . . . . . . . . - -23,3 -17,2

2. BNP-deflatorer og lønomkostningsindikatorerBNP-deflatorer (s.a.) Enhedsløn-

omkostningeri hele

økonomien17

Lønsumpr. ansat i hele

økonomien

18

Indtjening pr.ansat i fremstil-lingsindustrien

19

BNP(indeks

1995 = 100)12

BNP

13

Privat forbrug

14

Offentligt forbrug

15

Faste brutto-investeringer

16

1995 100,0 2,7 2,6 3,0 2,1 1,7 3,5 3,71996 102,0 2,0 2,4 2,4 0,7 1,8 3,4 3,51997 103,4 1,4 1,8 2,0 0,9 0,6 2,6 3,0

1996 1. kvt. 101,4 2,6 2,5 3,3 1,2 2,6 3,6 4,12. - 101,8 2,1 2,6 2,2 0,7 2,0 3,3 3,23. - 102,2 1,7 2,3 2,1 0,5 1,7 3,5 3,64. - 102,6 1,5 2,1 2,2 0,4 1,5 3,3 2,8

1997 1. kvt. 102,8 1,4 2,0 2,1 0,6 1,8 2,9 3,12. - 103,2 1,3 1,6 2,3 0,7 0,3 2,9 3,43. - 103,6 1,4 1,9 1,9 1,1 -0,1 2,3 2,74. - 104,0 1,4 1,7 1,9 1,0 -0,3 2,2 2,8

1998 1. kvt. 104,3 1,4 1,4 1,4 0,6 -2,3 1,0 2,22. - 104,8 1,5 1,5 1,5 0,2 -0,7 1,1 2,83. - 105,2 1,5 1,1 1,8 -0,3 -0,7 1,1 2,6

Kilder: Eurostat, undtagen kolonne 10 og 11 (HWWA-Institut für Wirtschaftsforschung, Hamburg), kolonne 12-16 (ECB's beregninger er baseret på de-flatorer i national valuta) og kolonne 17-19 (ECB's beregninger er baseret på ikke-harmoniserede nationale data).1) Indtil december 1998 i ECU. Fra januar 1999 i euro.2) Boligbyggeri baseret på ikke-harmoniserede data.


Tabel 5.1

Indikatorer for produktion og efterspørgsel

1. Bruttonationalproduktet og dets komponenter(Milliarder ECU, sæsonkorrigeret i 1990-priser)1)

BNP

1

Indenlandsk efter-spørgsel

2

Privatforbrug

3

Offentligtforbrug

4

Faste bruttoinve-steringer

5

Eksport 2)

6

Import 2)

7

1995 4495,9 4401,3 2761,3 708,2 908,0 1443,5 1348,91996 4567,8 4450,1 2812,7 720,1 912,1 1509,8 1392,11997 4683,9 4538,5 2854,1 721,8 929,8 1663,3 1517,9

1997 3. kvt. 1177,8 1136,6 713,9 181,2 233,6 429,6 388,44. - 1184,9 1147,7 720,1 178,7 235,9 431,8 394,6

1998 1. kvt. 1195,2 1164,6 726,6 181,4 239,9 431,9 401,42. - 1201,5 1167,2 730,3 181,8 237,1 440,8 406,53. - 1209,7 1172,4 736,8 181,4 241,0 445,4 408,1

(Ændring i procent år/år)1)

BNP

8

Indenlandskefterspørgsel

9

Privat forbrug

10

Offentligtforbrug

11

Faste brutto-investeringer

12

Eksport 2)

13

Import 2)

14

1995 2,2 1,9 1,9 0,1 3,3 8,1 7,51996 1,6 1,1 1,9 1,7 0,5 4,6 3,21997 2,5 2,0 1,5 0,2 1,9 10,2 9,0

1997 3. kvt. 2,8 2,0 1,2 0,3 1,8 13,1 11,64. - 3,1 2,6 2,1 -0,8 2,4 11,2 10,3

1998 1. kvt. 3,7 3,9 2,7 0,3 5,1 10,2 11,52. - 2,9 3,0 2,5 0,5 2,2 7,5 8,43. - 2,7 3,2 3,2 0,1 3,2 3,7 5,1

2. Andre udvalgte realøkonomiske indikatorer(Ændringer i procent år/år, medmindre andet er anført)

Industriproduktion3) Detailsalgi fastepriser

23

Nyregi-strerede

personbiler

24

I alt ekskl.byggeri

(indeks (s.a.)1995 = 100)

15

I alt ekskl.byggeri

16

Fremstil-lingsvirk-

somhed

17

Halv-fabrikata

18

Kapitalgoder

19

Varige for-brugsgoder

20

Ikke varigeforbrugs-

goder

21

Byggeri

22

1995 100,0 3,4 3,5 2,5 7,3 -0,7 1,7 0,0 2,0 0,31996 100,1 0,0 -0,2 -0,7 1,7 0,0 -0,8 -2,5 1,1 6,61997 104,2 4,1 4,7 5,4 4,2 1,0 2,2 -1,2 0,8 3,91998 . . . . . . . . . 7,7

1997 4. kvt. 106,5 5,7 6,4 7,2 6,1 3,5 2,9 -0,2 2,1 11,3

1. kvt. 107,6 6,3 7,3 7,3 9,2 8,6 1,3 2,9 2,8 12,61998 2. - 108,5 4,4 5,0 4,2 6,6 7,9 2,1 0,4 1,8 3,3

3. - 109,4 4,0 4,4 3,3 7,1 7,9 2,0 -1,7 3,0 7,54. - . . . . . . . . . 7,7

1997 Dec. 106,9 6,5 7,8 8,4 6,4 4,6 4,5 -1,7 3,6 13,9

1998 Jan. 107,0 5,8 7,7 7,6 8,1 5,8 2,2 11,6 3,0 10,7Feb. 107,8 6,0 6,9 7,1 8,0 8,6 1,1 0,1 2,2 9,8Mar. 108,1 6,9 7,3 7,1 11,2 11,1 0,8 -1,5 3,1 16,5Apr. 108,2 3,2 3,8 3,4 5,0 5,5 0,8 -2,4 0,8 -1,8Maj 109,0 6,8 7,7 6,1 10,4 12,4 4,3 3,6 1,9 6,9Juni 108,2 3,2 3,7 3,2 4,7 6,4 1,4 0,0 2,7 5,3Juli 109,7 4,2 4,6 3,5 7,8 8,1 2,4 -0,4 3,6 7,3Aug. 109,7 4,8 5,2 4,0 8,0 8,9 2,4 -0,8 2,5 7,3Sep. 108,8 3,3 3,5 2,6 5,8 7,1 1,1 -3,6 2,8 7,9Okt. 109,6 3,2 3,6 1,8 7,7 10,4 0,8 . 1,9 1,3Nov. 109,4 2,8 2,7 2,4 5,2 6,4 0,7 . 4,0 15,5Dec. . . . . . . . . . 7,7

Kilder: Eurostat, undtagen kolonne 23 (ECB's beregning baseret på ikke-harmoniserede nationale data) og kolonne 24 (ACEA/A.A.A.)1) Komponenterne omfatter ikke ændringer i lagerbeholdninger. 2) Eksport og import omfatter varer og tjenester, samt grænseoverskridende handel inden for euroområdet.3) Korrigeret for variation i antal arbejdsdage.

5 Realøkonomiske indikatorer


Tabel 5.2

Indikatorer for arbejdsmarkedet(Sæsonkorrigeret)

Beskæftigelse1) Arbejdsløshed2) Arbejdskraftsproduktivitet1)

Hele økonomien Industrien Millioner

5

Procent afarbejdsstyrken

6

Hele økonomien(ændring i

procent år/år)7

Industri(ændring i

procent år/år)8

Indeks1995= 100

1

Ændring iprocent år/år

2

Indeks1995 = 100

3

Ændring i pro-cent år/år

4

1995 100,0 0,4 100,0 -0,8 14,401 11,4 1,8 4,41996 100,2 0,2 98,6 -1,4 14,821 11,6 1,6 1,21997 100,5 0,3 97,9 -0,8 14,925 11,7 2,1 5,61998 . . . . 14,168 11,1 . .

1997 4. kvt. 100,7 0,5 98,5 0,5 14,828 11,6 2,6 6,0

1998 1. kvt. 101,1 1,0 99,6 2,2 14,515 11,3 3,3 5,02. - 101,5 1,1 100,4 2,9 14,258 11,1 1,7 2,13. - 101,9 1,3 100,8 2,8 14,053 11,0 1,8 1,54. - . . . . 13,846 10,8 . .

1997 Dec. - - - - 14,739 11,5 - -

1998 Jan. - - - - 14,555 11,3 - -Feb. - - - - 14,534 11,3 - -Mar. - - - - 14,455 11,3 - -Apr. - - - - 14,330 11,2 - -Maj - - - - 14,275 11,1 - -Juni - - - - 14,169 11,1 - -Juli - - - - 14,103 11,0 - -Aug. - - - - 14,073 11,0 - -Sep. - - - - 13,982 10,9 - -Okt. - - - - 13,885 10,8 - -Nov. - - - - 13,828 10,8 - -Dec. - - - - 13,825 10,8 - -

Figur 5.3

Konjunkturbarometre og tillidsindikatorer

Indikatorer for forbrugernes og erhvervslivets tillid(Balancer i procent, måned/måned; sæsonkorrigeret)

Kapacitetsudnyttelse og ordrebøger(Kapacitetsudnyttelse i procent, kvartal/kvartal; ordrebøger, balancer i procent, måned/måned; sæsonkorrigeret)

Forbrugertillid

Erhvervslivets tillid 3)

-35

-30

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

10

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 199876

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998-60

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

Kapacitetsudnyttelse (venstre akse)3)

Ordrebøger (højre akse)3)

Kilder: ECB's beregninger baseret på tilgængelige ikke-harmoniserede nationale data (kolonne 1-4 og 7-8), Eurostat (kolonne 5- 6) og Europa-Kommis-sionens konjunkturbarometer (figur).1) Kvartalsresultaterne er baseret på tilgængelige data fra de lande, der udarbejder månedlige eller kvartalsvise statistikker.2) Beregnet i overensstemmelse med ILO's anbefalinger.3) Industri. Data om undersøgelsen af kapacitetsudnyttelse er indsamlet i januar, april, juli og oktober og vises som glidende gennemsnit for 2 kvartaler


Tabel 6

Opsparing, investeringer og finansiering(I procent af BNP, medmindre andet er anført)

Opsparing og investeringer i euroområdet1)

Den private ikke-finansielle sektors investeringer1) 2)

Brutto-opsparing

1

Faste brutto-

investerin-ger

2

Nettoud-lån til re-

sten afverden

3

Fastebrutto-

investerin-ger

4

Nettotil-gang af

finansielleaktiver

6

Ikke-finan-sielle virk-somheder

5

Sedler ogmønt ogindskud

7

Værdi-papirer,

undtagenaktier

8

Aktier

10

Forsik-rings-

tekniskereserver

11

Langfriste-de værdi-

papirer9

1990 23,5 22,8 0,1 19,1 13,7 18,7 5,6 4,4 3,2 2,0 2,51991 21,9 22,9 -1,2 19,1 14,2 16,8 4,0 3,0 2,6 1,6 2,51992 20,9 22,2 -1,0 18,4 13,6 14,3 4,5 1,7 0,5 1,4 2,61993 20,0 20,2 0,5 16,6 12,2 13,0 5,4 0,6 1,1 0,9 2,91994 20,4 19,8 0,3 16,5 12,2 14,1 3,3 2,3 2,5 1,5 3,01995 21,3 20,0 1,0 16,8 12,6 13,2 4,8 1,9 1,7 1,3 3,31996 20,8 19,6 1,4 16,7 12,4 13,2 4,1 0,3 1,2 1,1 3,61997 21,4 19,0 2,1 16,2 11,9 12,0 2,1 -0,3 0,2 1,3 3,6

Finansiering af private ikke-finansielle sektorer1) 2) Finansiellenettoinve-steringer

(kol. 6 - 14)

20

Finansielleinvesterin-

ger i pro-cent af

bruttoinve-steringer(kol. 6 /

(4+6))21

Netto-gældser-

hvervelse, iprocent affinansie-

ring(kol. 14 /(12+14))

22

Bruttoop-sparing

12

Netto-gældser-

hvervelse

14

Private

13

Værdi-papirer,

undtagenaktier

15

Aktier

17

Lån

18

Lang-fristedeværdi-papirer

16

Lang-fristede lån

19

1990 22,0 12,0 14,2 0,6 0,3 2,1 9,6 4,5 4,4 49,5 39,31991 21,0 12,2 13,2 0,4 0,3 1,7 8,9 4,8 3,6 46,8 38,51992 20,7 12,1 10,7 0,7 0,6 1,6 6,9 4,7 3,6 43,7 34,01993 20,4 11,5 7,4 1,3 1,4 1,7 3,6 4,3 5,6 43,8 26,61994 20,3 10,6 9,9 1,1 1,2 1,9 3,9 3,7 4,1 46,0 32,91995 21,3 10,7 5,7 -1,7 -1,8 1,7 4,9 3,0 7,5 44,0 21,11996 20,7 10,6 8,7 0,2 0,1 1,9 4,8 3,6 4,5 44,2 29,61997 20,1 10,0 7,9 0,0 0,0 1,5 4,9 3,2 4,1 42,6 28,2

Private ikke-finansielle sektorers investeringer og finansiering1) 2)

(I procent af BNP)

Kilde: ECB.1) Udvalgte finansierings- og investeringsposter.2) De private ikke-finansielle sektorer består af ikke-finansielle virksomheder, private og selvejende institutioner for private.

FinansieringInvestering

-4

0

4

8

12

16

20

24

-4

0

4

8

12

16

20

24

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1990 1991 1992 1993 1994

1995

1996 1997

Faste bruttoinvesteringer

Nettotilgang af finansielle aktiver

Lån

Langfristede værdipapirer

Sedler og mønt og indskud

Aktier

Forsikringstekniske reserver

Bruttoopsparing

Nettogældserhvervelse

6 Opsparing, investeringer og finansiering i euroområdet


Tabel 7.1

Den offentlige budgetstilling(I procent af BNP)

1. Euroområdet1) - indtægter og udgifterLøbende

indtægter2)

1

Løbendeudgifter2)

5

Netto-kapital-

udgifter2)

9

Underskud(-) /

overskud(+)11

Skatter

2

Afgifter

3

Socialebidrag

4

Offentligtforbrug

6

Rente

7

Overførslertil

private8

Investerin-ger

10

1990 45,0 12,0 12,9 16,7 45,0 17,5 4,8 18,5 4,1 3,0 -4,11991 45,9 12,3 12,9 17,3 46,2 18,1 4,9 19,2 4,2 3,1 -4,41992 46,7 12,3 13,0 17,7 47,7 18,5 5,5 19,9 3,6 3,1 -4,61993 47,6 12,5 13,2 18,1 49,4 18,8 5,7 20,8 3,9 2,9 -5,61994 47,0 12,0 13,4 18,0 48,5 18,5 5,5 20,7 3,6 2,8 -5,11995 46,8 12,1 13,3 18,0 48,2 18,2 5,8 20,6 3,6 2,6 -5,01996 47,1 12,1 13,4 18,2 48,2 18,3 5,5 20,6 3,2 2,5 -4,21997 47,3 12,2 13,5 18,2 47,1 17,9 5,1 20,5 2,7 2,4 -2,5

2. Euroområdet1)- underskud og gældPrimært

underskud(-)/

overskud(+)

12

Konjunktur-renset

underskud(-)/ over-skud(+)2)

13

Justeringi underskud/

gæld3)

14

Ændring i gæld Konsolideret nominel bruttogældI alt

15

Sedler/mønt,indlån og

udlån

16

Kort-fristedeværdi-papirer

17

Mellem-/lang-

fristedeværdi-papirer

18

I alt

19

Sedler/møntindlån og

udlån

20

Kortfristedeværdipapirer

21

Mellem- oglangfristede

værdipapirer

22

1990 0,7 -5,7 1,5 5,6 1,3 1,0 3,3 58,4 18,8 9,4 30,21991 0,5 -5,9 0,7 5,2 1,2 0,0 4,0 58,3 18,4 8,5 31,41992 0,9 -5,6 2,2 6,8 1,7 0,8 4,2 61,8 19,0 8,9 33,91993 0,2 -4,9 2,5 8,0 1,5 -0,3 6,9 68,3 20,0 8,3 39,91994 0,4 -4,7 0,8 5,9 0,2 0,6 5,1 70,7 19,2 8,5 43,11995 0,8 -4,6 2,3 7,2 2,0 -0,2 5,5 74,6 20,3 7,8 46,51996 1,4 -3,5 -0,2 3,9 0,3 0,0 3,6 76,0 19,9 7,6 48,51997 2,6 -1,9 -0,3 2,2 0,0 -1,0 3,2 75,3 19,1 6,3 49,9

3. Eurolandene - underskud (-)/overskud (+)BE

1DE

2ES

3FR

4IE5

IT6

LU7

NL8

AT9

PT10

FI11

1990 -5,5 -2,1 -4,3 -1,6 -2,3 -11,1 5,0 -5,1 -2,4 -5,1 5,41991 -6,3 -3,1 -4,5 -2,1 -2,3 -10,1 1,9 -2,9 -3,0 -6,0 -1,51992 -6,9 -2,6 -4,1 -3,9 -2,5 -9,6 0,8 -3,9 -2,0 -3,0 -5,91993 -7,1 -3,2 -7,0 -5,8 -2,4 -9,5 1,7 -3,2 -4,2 -6,1 -8,01994 -4,9 -2,4 -6,3 -5,8 -1,7 -9,2 2,8 -3,8 -5,0 -6,0 -6,41995 -3,9 -3,3 -7,3 -4,9 -2,2 -7,7 1,9 -4,0 -5,1 -5,7 -4,71996 -3,2 -3,4 -4,7 -4,1 -0,4 -6,7 2,9 -2,0 -3,7 -3,3 -3,51997 -2,0 -2,7 -2,6 -3,0 0,9 -2,7 3,0 -0,9 -1,9 -2,5 -1,1

4. Eurolandene - konsolideret nominel bruttogældBE12

DE13

ES14

FR15

IE16

IT17

LU18

NL19

AT20

PT21

FI22

1990 125,7 43,8 44,8 35,5 96,0 98,0 4,7 79,1 57,9 65,3 14,51991 127,5 41,5 45,5 35,8 95,3 101,5 4,2 78,9 58,1 67,3 23,01992 129,0 44,1 48,0 39,8 92,3 108,7 5,1 79,9 58,0 60,1 41,51993 135,2 48,0 60,0 45,3 96,3 119,1 6,1 81,1 62,7 63,1 58,01994 133,2 50,2 62,6 48,5 88,2 124,9 5,7 77,9 65,4 63,8 59,61995 131,0 58,3 65,6 52,7 80,9 124,2 5,9 79,2 69,2 65,9 58,11996 126,8 60,8 70,2 55,7 71,4 124,0 6,6 77,1 69,6 64,9 57,81997 121,9 61,5 68,9 58,1 63,4 121,6 6,7 71,4 64,3 61,5 55,1

Kilde: Europa-Kommissionen (GD II og Eurostat) og ECB.1) Transaktionerne mellem eurolandene er ikke konsoliderede.2) Euroområdet undtagen Luxembourg for 1990-95.3) Forskel mellem den årlige ændring i konsolideret nominel bruttogæld og underskud i procent af BNP. 4) Årlig ændring i konsolideret nominel bruttogæld i procent af BNP: [gæld(t)-gæld(t-1)] / BNP(t).

7 Den offentlige budgetstilling i euroområdet og eurolandene


Figur 7.2

Offentligt underskud1)

Figur 7.3

Offentlig gæld og løbende udgifter1)

I pct. af BNP Underskud Konjunkturrenset underskud

-7,0

-6,0

-5,0

-4,0

-3,0

-2,0

-1,0

0,0

1,0

1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997

Gæld (venstre akse) Løbende udgifter (højre akse)

1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

42,0

44,0

46,0

48,0

50,0

52,0

54.0

I pct. af BNP I pct. af BNP

Kilde: Europa-Kommisionen (GD II og Eurostat) og ECB.1) Euroområdet undtagen Luxembourg.


Tabel 9.1

Eksport(Milliarder ECU, f.o.b.)

I alt

1

Nærings-og nydelses-

midler2

Råvarer

3

Energi

4

Kemikalier

5

Andrefærdig-

varer6

Maskiner,transport-

udstyr7

Andet

8

1995 622,46 46,78 14,53 11,14 79,51 182,75 271,32 16,451996 667,81 48,66 13,71 12,97 85,09 194,26 293,45 19,681997 761,86 52,57 16,23 14,37 98,75 215,78 341,59 22,60

1996 1. kvt. 157,92 11,48 3,44 3,07 20,47 46,11 68,70 4,642. - 165,67 11,94 3,43 3,25 21,26 47,72 73,38 4,693. - 162,41 11,93 3,25 3,15 21,68 48,39 69,35 4,684. - 181,81 13,31 3,59 3,50 21,68 52,04 82,02 5,67

1997 1. kvt. 170,21 11,93 3,80 3,63 22,52 48,56 74,37 5,392. - 191,60 13,28 4,07 3,61 25,09 53,73 86,06 5,783. - 193,51 12,98 4,15 3,43 25,60 55,54 86,29 5,534. - 206,54 14,38 4,21 3,70 25,54 57,95 94,87 5,90

1998 1. kvt. 193,83 13,13 4,12 3,39 26,52 54,30 87,37 5,002. - 203,68 13,93 3,89 3,29 26,93 55,96 94,64 5,033. - 194,11 12,48 3,84 2,89 25,56 54,18 89,45 5,71

1997 Sep. 68,39 4,71 1,49 1,15 8,78 19,54 30,81 1,92Okt. 73,20 5,24 1,54 1,27 9,27 21,22 32,65 2,02Nov. 66,31 4,63 1,34 1,18 8,20 18,71 30,33 1,92Dec. 67,03 4,51 1,33 1,25 8,07 18,02 31,89 1,96

1998 Jan. 58,36 4,04 1,25 1,17 8,36 16,16 25,77 1,60Feb. 63,63 4,30 1,36 1,01 8,59 17,99 28,76 1,62Mar. 71,84 4,79 1,51 1,21 9,57 20,15 32,84 1,78Apr. 67,88 4,68 1,31 1,11 9,16 18,82 30,97 1,83Maj 65,80 4,55 1,26 1,06 8,69 18,06 30,53 1,64Juni 70,00 4,70 1,32 1,12 9,08 19,08 33,14 1,56Juli 72,41 4,49 1,33 1,06 9,26 20,87 33,83 1,57Aug. 56,13 3,95 1,23 0,91 7,74 15,43 25,47 1,39Sep. 65,57 4,04 1,28 0,92 8,56 17,88 30,15 2,75Okt. 68,69 . . . . . . .

Ændring i procent i forhold til samme periode året før. Sept. 1998 -4,1 -14,2 -14,1 -20,0 -2,5 -8,5 -2,1 43,2

Akkumuleret jan.-sept. 1998 6,5 3,5 -1,4 -10,3 7,9 4,2 10,0 -5,7

Kilde: Eurostat. Vareindekset er i overensstemmelse med SITC Rev. 3.

9 Varehandel i euroområdet


Tabel 9.2

Import(Milliarder ECU, c.i.f.)

I alt

1


midler2

Råvarer

3

Energi

4

Kemikalier

5

Andrefærdig-

varer6

Maskiner,transport-

udstyr7

Andet

8

1995 562,76 46,02 39,81 62,11 52,14 163,71 177,37 21,59

1996 594,36 46,69 36,45 73,85 53,75 166,13 191,36 26,171997 672,45 49,44 41,19 80,91 61,61 187,02 226,91 25,41

1996 1. kvt. 148,10 11,73 9,70 16,35 13,61 42,71 47,82 6,222. - 147,42 11,64 9,42 17,53 13,74 40,22 48,69 6,173. - 141,24 11,18 8,29 17,81 12,69 41,76 43,52 5,994. - 157,60 12,14 9,04 22,16 13,71 41,44 51,33 7,79

1997 1. kvt. 158,05 11,29 9,59 20,88 14,51 44,31 51,23 6,232. -. 167,59 12,58 11,01 18,62 15,93 46,28 56,99 6,223. - 166,58 12,14 10,01 19,98 15,13 48,62 55,27 5,434. - 180,23 13,43 10,58 21,43 16,04 47,81 63,42 7,53

1998 1. kvt. 180,37 12,64 10,84 17,50 17,58 51,18 64,48 6,182. - 178,62 12,55 11,12 15,87 17,21 50,03 65,76 6,103. - 168,80 11,99 9,60 14,55 16,05 49,49 60,70 6,43

1997 Sep. 60,95 4,26 3,70 6,63 5,57 17,93 21,21 1,65Okt. 63,50 4,81 3,68 7,53 5,79 17,33 21,91 2,46Nov. 57,99 4,21 3,47 6,84 5,19 15,30 20,65 2,33Dec. 58,74 4,41 3,43 7,06 5,06 15,18 20,86 2,74

1998 Jan. 57,86 4,12 3,51 6,16 5,59 16,39 20,10 2,00Feb. 58,21 3,95 3,53 5,74 5,53 16,58 20,69 2,20Mar. 64,30 4,57 3,80 5,60 6,46 18,21 23,69 1,98Apr. 59,95 4,33 3,66 5,42 5,74 16,62 22,24 1,96Maj 57,07 4,03 3,55 5,52 5,56 15,74 20,88 1,79Juni 61,60 4,19 3,91 4,93 5,91 17,67 22,64 2,35Juli 58,88 4,29 3,56 4,91 5,86 17,65 20,75 1,85Aug. 49,58 3,68 2,78 4,69 4,66 14,72 17,54 1,52Sep. 60,34 4,02 3,26 4,95 5,53 17,12 22,41 3,06Okt. 61,15 . . . . . . .

Ændring i procent i forhold til samme periode året før. Sep. 1998 -1,0 -5,6 -11,9 -25,3 -0,7 -4,5 5,7 85,5

Akkumuleret jan.-sep. 1998 7,2 3,2 3,1 -19,4 11,6 8,3 16,8 4,6



Tabel 9.3

Handelsbalance(Milliarder ECU, eksport (f.o.b.) - import (c.i.f))

I alt

1


midler2

Råvarer

3

Energi

4

Kemikalier

5

Andrefærdig-

varer6

Maskiner,transport-

udstyr7

Andet

8

1995 59,75 0,76 -25,29 -50,95 27,38 19,07 93,95 -5,151996 73,45 1,96 -22,75 -60,90 31,33 28,13 102,13 -6,461997 89,44 3,15 -24,98 -66,54 37,17 28,75 114,70 -2,80

1996 1. kvt. 9,81 -0,25 -6,27 -13,28 6,86 3,40 20,90 -1,562. - 18,25 0,30 -5,98 -14,29 7,52 7,51 24,70 -1,483. - 21,19 0,74 -5,05 -14,66 8,99 6,63 25,83 -1,304. - 24,20 1,17 -5,45 -18,67 7,96 10,59 30,70 -2,12

1997 1. kvt. 12,17 0,63 -5,79 -17,25 8,03 4,25 23,14 -0,832. - 24,01 0,72 -6,94 -15,01 9,16 7,44 29,08 -0,433. - 26,94 0,85 -5,87 -16,56 10,47 6,93 31,03 0,094. - 26,32 0,95 -6,38 -17,72 9,51 10,13 31,45 -1,63

1998 1. kvt. 13,46 0,49 -6,71 -14,09 8,94 3,11 22,89 -1,172. - 25,06 1,38 -7,22 -12,58 9,72 5,93 28,88 -1,063. - 25,30 0,50 -5,76 -11,66 9,50 4,70 28,75 -0,72

1997 Sep. 7,45 0,45 -2,21 -5,48 3,21 1,62 9,60 0,27Okt. 9,70 0,43 -2,14 -6,26 3,48 3,89 10,74 -0,44Nov. 8,33 0,42 -2,13 -5,65 3,01 3,41 9,68 -0,41Dec. 8,29 0,10 -2,11 -5,81 3,02 2,83 11,03 -0,78

1998 Jan. 0,50 -0,08 -2,25 -4,98 2,77 -0,24 5,67 -0,39Feb. 5,42 0,35 -2,17 -4,73 3,07 1,41 8,07 -0,58Mar. 7,54 0,22 -2,29 -4,38 3,10 1,94 9,15 -0,20Apr. 7,93 0,35 -2,35 -4,31 3,42 2,20 8,73 -0,13Maj 8,73 0,52 -2,28 -4,46 3,13 2,32 9,65 -0,14Juni 8,40 0,51 -2,59 -3,81 3,17 1,41 10,50 -0,79Juli 13,53 0,20 -2,23 -3,85 3,39 3,23 13,08 -0,28Aug. 6,54 0,28 -1,55 -3,78 3,08 0,71 7,93 -0,13Sep. 5,23 0,02 -1,98 -4,03 3,03 0,76 7,74 -0,31Okt. 7,54 . . . . . . .

Ændring i procent i forhold til samme periode året før. Sep. 1998 -2,2 -0,4 0,2 1,5 -0,2 -0,9 -1,9 -0,6

Akkumuleret jan.-sep. 1998 0,7 0,2 -1,1 10,5 0,5 -4,9 -2,7 -1,8



Tabel 10

Valutakurser1)

(Periodegennemsnit; national valutaenhed pr. ECU eller euro (bilateral); indeks 1990=100 (effektiv))

Bilaterale valutakurser for ECU eller euroUS-

dollar1

Japanskeyen

2

Schweizer-franc

3

Britiskepund

4

Svenskekroner

5

Danskekroner

6

Græskedrachmer

7

Norskekroner

8

Canadiskedollar

9

1994 1,190 121,3 1,621 0,776 9,16 7,54 288,0 8,37 1,6251995 1,308 123,0 1,546 0,829 9,33 7,33 303,0 8,29 1,7951996 1,270 138,1 1,568 0,814 8,51 7,36 305,5 8,20 1,7311997 1,134 137,1 1,644 0,692 8,65 7,48 309,3 8,02 1,5691998 1,121 146,4 1,622 0,676 8,92 7,50 330,7 8,47 1,665

1997 4. kvt. 1,123 140,5 1,610 0,677 8,58 7,51 310,2 8,01 1,5811998 1. kvt. 1,087 139,2 1,604 0,660 8,71 7,53 319,1 8,20 1,554

2. - 1,100 149,5 1,643 0,665 8,60 7,52 339,9 8,28 1,5923. - 1,118 156,3 1,642 0,676 8,95 7,50 332,7 8,54 1,6904. - 1,177 140,6 1,600 0,702 9,38 7,44 331,5 8,82 1,814

1998 Jan. 1,088 140,8 1,604 0,665 8,72 7,53 312,3 8,16 1,566Feb. 1,088 136,8 1,593 0,664 8,80 7,53 312,4 8,23 1,561Mar. 1,084 139,9 1,614 0,653 8,64 7,55 331,6 8,22 1,536Apr. 1,091 144,1 1,643 0,653 8,53 7,55 345,0 8,22 1,560Maj 1,109 149,7 1,639 0,677 8,54 7,50 340,3 8,26 1,603Juni 1,101 154,4 1,645 0,667 8,71 7,52 334,8 8,34 1,613Juli 1,098 154,3 1,661 0,668 8,77 7,52 328,7 8,37 1,630Aug. 1,102 159,4 1,646 0,675 8,96 7,50 331,6 8,51 1,688Sep. 1,154 155,3 1,617 0,687 9,12 7,48 337,9 8,74 1,756Okt. 1,194 144,2 1,596 0,705 9,37 7,44 336,5 8,88 1,842Nov. 1,164 140,1 1,612 0,701 9,31 7,44 329,1 8,68 1,793Dec. 1,172 137,4 1,594 0,702 9,45 7,45 328,8 8,91 1,807

1999 Jan. 1,161 131,3 1,605 0,703 9,08 7,44 323,6 8,65 1,765

Bilaterale valutakurser for ECU eller euro Effektiv valutakurs for euroområdet2)Australske

dollar10

New-Zealand-ske dollar

11

Hong Kong-dollar

12

Sydkoreanskewon

13

Singapore-dollar

14

Taiwan-dollar

15

Mexikanskepeso

16Nominel

17Faktisk

18

1994 1,625 2,002 9,17 957,0 1,810 31,44 4,02 93,2 94,11995 1,765 1,993 10,01 999,7 1,833 34,28 8,35 97,8 98,91996 1,623 1,847 9,68 1007,9 1,765 34,39 9,52 98,3 99,31997 1,528 1,715 8,75 1073,2 1,678 32,50 8,95 90,4 90,81998 1,787 2,097 8,69 1568,9 1,876 37,64 10,30 92,3 92,2

1997 4. kvt. 1,621 1,820 8,69 1291,1 1,795 35,15 9,07 90,4 90,51998 1. kvt. 1,630 1,879 8,42 1745,8 1,817 36,07 9,17 89,6 89,7

2. - 1,754 2,063 8,53 1537,0 1,810 37,09 9,55 91,3 91,33. - 1,867 2,199 8,67 1486,8 1,935 38,71 10,62 93,5 93,64. - 1,887 2,236 9,16 1516,6 1,942 38,64 11,84 94,6 94,3

1998 Jan. 1,656 1,876 8,42 1855,8 1,900 37,08 8,94 90,3 90,5Feb. 1,615 1,867 8,43 1773,8 1,798 35,89 9,26 89,5 89,7Mar. 1,619 1,892 8,41 1615,8 1,757 35,30 9,30 88,9 89,0Apr. 1,673 1,971 8,47 1520,2 1,749 36,07 9,29 89,6 89,5Maj 1,762 2,062 8,60 1552,4 1,817 37,13 9,53 92,2 92,1Juni 1,824 2,151 8,53 1539,8 1,866 38,06 9,83 92,2 92,2Juli 1,776 2,116 8,51 1423,6 1,878 37,79 9,78 92,0 92,2Aug. 1,868 2,196 8,55 1450,4 1,939 38,33 10,34 93,3 93,5Sep. 1,962 2,289 8,97 1592,4 1,994 40,10 11,83 95,2 95,1Okt. 1,932 2,284 9,31 1615,7 1,969 39,81 12,21 95,8 95,5Nov. 1,834 2,180 9,05 1511,9 1,913 38,08 11,64 94,1 93,8Dec. 1,893 2,241 9,11 1426,3 1,941 38,02 11,65 94,0 93,6

1999 Jan. 1,839 2,159 8,99 1362,5 1,950 37,43 11,83 92,7 92,1

Kilde: ECB.1) Indtil december 1998 kurser for ECU (kilde: BIS). Fra januar 1999 kurser for euroen.2) BIS-beregninger; indtil december 1998 baseret på vægtede gennemsnit af eurolandenes effektive valutakurser; fra januar 1999 baseret ppå vægtede

gennemsnit af bilaterale eurokurser. (Oprindelige BIS-tal er revideret til 1990-100). Vægtene er baseret på handel med færdigvarer i 1990 med han-delspartnere, hvis valutaer vises i tabellen og tager højde for tredjemarkedseffekter. Faktiske kurser er beregnet ved hjælp af nationale CPI'er. Hvorder endnu ikke foreligger CPI-data anvendes estimater.

10 Valutakurser


Tabel 11 Økonomisk og finansiel udvikling(Ændring i procent år/år, medmindre andet er anført)

HICP

1

Offentligtunderskud

(-)/over-skud(+)1)

i procent afBNP

2

Offentligbruttogældi procent af

BNP

3

Rente pålangestats-

obligatio-ner1)

i procentår/år

4

Valuta-kurs2):

Nationalvaluta pr.

ECUeller euro

5

Løbendeog nye ka-

pital-poster3)

i procent afBNP

6

Enheds-lønom-

kost-ninger4)

7

RealtBNP

8

Indeks forindustri-

produktion5)

9

Standardi-seret

arbejdsløs-hed i pct.

af arbejds-styrken

(s.a.)10

Bredt pen-gemæng-

demål6)

11

3-måne-ders rente7)

i procentp.a.

12Danmark

1995 - -2,4 73,1 8,27 7,33 1,1 1,7 3,0 4,4 7,2 -2,0 4,601996 2,1 -0,7 68,4 7,19 7,36 1,7 1,0 3,3 1,4 6,8 7,2 3,561997 1,9 0,5 64,1 6,26 7,48 0,9 2,8 3,1 4,5 5,6 4,7 3,831998 1,3 . . 4,94 7,50 . . . . 5,1 4,6 4,001997 4. kvt. 1,6 - - 5,96 7,51 -1,3 3,1 3,3 6,8 5,4 3,9 3,831998 1. kvt. 1,6 - - 5,30 7,53 -0,7 2,2 4,0 5,6 5,5 3,0 3,75

2. - 1,4 - - 5,12 7,52 . 2,0 1,1 -0,8 5,2 5,1 4,003. - 1,2 - - 4,82 7,50 . 3,5 3,4 2,4 5,1 6,6 4,624. - 1,1 - - 4,51 7,44 . . . . 4,7 3,8 4,00

1998 Juli 1,4 - - 4,91 7,52 - - - 3,1 5,2 5,3 4,06Aug. 1,1 - - 4,81 7,50 - - - 4,9 5,1 6,2 4,25Sep. 1,1 - - 4,74 7,48 - - - -0,8 4,9 8,4 4,62Okt. 1,1 - - 4,67 7,44 - - - 1,6 4,8 4,0 4,43Nov. 1,1 - - 4,59 7,44 - - - 0,0 4,6 4,1 4,12Dec. 1,1 - - 4,27 7,45 - - - . 4,6 3,3 4,00

1999 Jan. . - - 4,03 7,44 - - - . . . 3,78Grækenland

1995 - -10,6 110,1 - 303,0 -2,5 11,6 2,1 2,1 7,1 6,4 14,701996 7,9 -7,5 112,2 - 305,5 -3,7 10,6 2,7 0,6 7,5 9,8 12,201997 5,4 -4,0 109,5 9,92 309,3 . 7,1 3,5 1,0 7,9 14,5 12,501998 4,5 . . 8,48 330,7 . . . . . 3,7 11,401997 4. kvt. 4,7 - - 10,18 310,2 . . . 2,8 7,9 13,6 12,501998 1. kvt. 4,2 - - 10,45 319,1 . . . 2,9 8,1 4,6 10,85

2. - 5,0 - - 7,90 339,9 . . . 6,0 10,3 3,0 12,203. - 4,8 - - 7,83 332,7 . . . 3,1 11,7 1,8 12,254. - 4,0 - - 7,76 331,5 . . . . . 5,5 11,40

1998 Juli 4,8 - - 7,67 328,7 - - - 8,3 11,2 2,3 12,00Aug. 4,7 - - 7,56 331,6 - - - 3,2 12,1 2,2 14,00Sep. 5,0 - - 8,25 337,9 - - - -1,4 11,9 1,1 12,25Okt. 4,5 - - 8,45 336,5 - - - 0,4 10,4 2,4 11,70Nov. 3,9 - - 7,65 329,1 - - - 3,5 . 5,4 11,45Dec. 3,7 - - 7,17 328,8 - - - . . 8,7 11,40

1999 Jan. . - - 6,32 323,6 - - - . . . 11,40Sverige

1995 - -7,0 78,0 10,24 9,33 . . 3,9 12,6 8,8 -1,3 8,371996 0,8 -3,5 77,2 8,02 8,51 . . 1,3 3,1 9,6 10,0 3,931997 1,8 -0,8 76,9 6,62 8,65 2,7 . 1,8 8,1 9,9 4,2 4,681998 1,0 . . 4,99 8,92 . . . . 8,2 3,5 3,421997 4. kvt. 2,7 - - 6,18 8,58 2,1 . 3,3 9,1 9,1 2,0 4,681998 1. kvt. 1,9 - - 5,51 8,71 3,1 . 2,9 4,2 8,7 2,0 4,50

2. - 1,4 - - 5,13 8,60 1,2 . 2,3 6,6 8,6 2,6 4,123. - 0,6 - - 4,82 8,95 2,4 . 3,5 4,3 8,1 4,7 4,124. - 0,1 - - 4,50 9,38 . . . . 7,5 4,5 3,42

1998 Juli 1,3 - - 4,88 8,77 - - - 7,2 8,5 5,5 4,12Aug. 0,6 - - 4,80 8,96 - - - 6,3 8,2 3,9 4,19Sep. -0,1 - - 4,79 9,12 - - - 0,8 7,6 4,8 4,12Okt. 0,1 - - 4,72 9,37 - - - 4,4 7,5 5,9 3,93Nov. 0,1 - - 4,55 9,31 - - - 1,8 7,6 5,6 3,50Dec. 0,0 - - 4,22 9,45 - - - . 7,4 2,1 3,42

1999 Jan. . - - 4,02 9,08 - - - . . . 3,36Storbritannien

1995 - -5,5 53,9 8,32 0,829 -0,5 1,7 2,8 1,5 8,7 7,2 6,561996 2,5 -4,7 54,7 7,94 0,814 -0,2 2,0 2,6 0,4 8,2 9,9 6,561997 1,8 -2,1 53,5 7,13 0,692 0,6 3,3 3,5 1,0 7,0 11,2 7,481998 1,5 . . 5,58 0,676 . . . . 6,3 . 6,121997 4. kvt. 1,9 - - 6,57 0,677 0,0 3,5 4,0 0,5 6,6 11,2 7,481998 1. kvt. 1,5 - - 6,10 0,660 -1,6 3,1 3,4 0,1 6,4 10,5 7,47

2. - 1,8 - - 5,89 0,665 . . 2,8 0,9 6,3 9,9 7,593. - 1,4 - - 5,57 0,676 . . 2,3 0,4 6,2 9,6 7,274. - 1,4 - - 4,75 0,702 . . . . 6,2 . 6,12

1998 Juli 1,5 - - 5,92 0,668 - - - 0,2 6,3 10,4 7,65Aug. 1,3 - - 5,63 0,675 - - - 0,5 6,2 9,0 7,50Sep. 1,5 - - 5,16 0,687 - - - 0,4 6,2 9,3 7,27Okt. 1,3 - - 4,99 0,705 - - - -0,5 6,2 9,3 7,12Nov. 1,4 - - 4,93 0,701 - - - -0,2 . 8,4 6,62Dec. 1,5 - - 4,33 0,702 - - - . . . 6,12

1999 Jan. . - - 4,20 0,703 - - - . . . 5,82

Kilder: Eurostat (kolonne 1, 8 og 10 (undtagen Grækenland)), Europa-Kommissionen (GDII og Eurostat) (kolonne 2 og 3), Reuters (kolonne 12), nati-onale data (kolonne 4, 5, 6, 7, 9, 10 (Grækenland) og 11).1) Gennemsnit for perioden.2) Yderligere oplysninger findes i tabel 10.3) BPM4, BPM5 for Sverige.

4) Hele økonomien. Data for Storbritannien omfatter ikke ar-bejdsgiveres bidrag til social sikring.

5) Fremstillingsvirksomhed, justeret for antal arbejdsdage.

6) Værdier ultimo måneden; M3, M4 for Storbritannien.7) Ultimoværdier indtil december 1998. Derefter perio-

degennemsnit.

11 Økonomisk og finansiel udvikling i de andre EU-medlemslande


Tabel 12.1

Økonomisk og finansiel udvikling(Ændring i procent år/år, medmindre andet er anført)

Forbruger-prisindeks

1

Enheds-lønomkost-

ninger1)

2

RealtBNP

3

Indeks forindustri-produk-

tion1)

4

Standardi-seret ar-

bejdsløshedi procent afarbejdsstyr-

ken (s.a.)5

M22)

6

3-månedersrente for

pengemar-kedsind-skud4) i

procent p.a.7

10-årigstatsobli-gations-

rente3)

i procentp.a.

8

Valuta-kurs4) i

nationalvaluta pr.

ECUeller euro

9

Offentligtunderskud

(-)/over-skud(+)

i procen afBNP

10

Offentligbruttogæld i

procent afBNP

11USA

1995 2,8 -1,6 2,3 5,4 5,6 2,1 5,44 6,69 1,308 -2,3 60,81996 2,9 -2,3 3,4 4,8 5,4 4,9 5,43 6,54 1,270 -1,2 59,91997 2,3 0,0 3,9 6,7 5,0 5,0 5,62 6,45 1,134 0,1 57,81998 1,6 . 3,9 4,2 4,5 7,5 5,00 5,33 1,121 . .

1997 4. kvt. 1,9 0,7 3,8 7,3 4,7 5,7 5,62 5,99 1,123 - 57,8

1998 1. kvt. 1,5 1,1 4,2 6,0 4,7 6,5 5,59 5,67 1,087 - 57,72. - 1,6 1,0 3,6 5,0 4,4 7,2 5,59 5,67 1,100 - 56,13. - 1,6 1,4 3,5 3,2 4,5 7,4 5,20 5,27 1,118 - 55,24. - 1,5 . 4,1 2,6 4,4 8,7 5,00 4,72 1,177 - .

1998 Juli 1,7 - - 2,9 4,5 7,2 5,56 5,53 1,098 - -Aug. 1,6 - - 3,7 4,5 7,1 5,50 5,41 1,102 - -Sep. 1,5 - - 2,9 4,5 7,8 5,20 4,87 1,154 - -Okt. 1,5 - - 3,1 4,5 8,4 5,12 4,58 1,194 - -Nov. 1,5 - - 2,4 4,4 8,7 5,12 4,89 1,164 - -Dec. 1,6 - - 2,2 4,3 9,0 5,00 4,69 1,172 - -

1999 Jan. . - - . . . 4,99 4,78 1,161 - -Japan

1995 -0,1 -2,5 1,5 3,4 3,1 3,0 0,50 3,32 123,0 -3,6 .1996 0,1 -1,7 5,1 2,3 3,4 3,3 0,31 3,03 138,1 -4,3 .1997 1,7 -1,8 1,4 3,6 3,4 3,1 0,36 2,15 137,1 -3,3 .1998 0,6 . . -6,9 4,1 4,0 0,18 1,30 146,4 . .

1997 4. kvt. 2,1 1,8 -0,9 -0,7 3,5 3,3 0,36 1,68 140,5 - -

1998 1. kvt. 2,0 3,7 -3,5 -4,0 3,6 4,7 0,50 1,65 139,2 - -2. - 0,3 7,1 -1,7 -8,5 4,2 3,7 0,43 1,36 149,5 - -3. - -0,2 . -3,6 -8,6 4,3 3,7 0,12 1,14 156,3 - -4. - 0,5 . . -6,7 4,3 4,0 0,18 1,04 140,6 - -

1998 Juli -0,1 8,5 - -9,2 4,1 3,5 0,34 1,36 154,3 - -Aug. -0,3 8,3 - -9,1 4,3 3,8 0,37 1,17 159,4 - -Sep. -0,2 . - -7,6 4,3 3,8 0,12 0,88 155,3 - -Okt. 0,2 . - -7,9 4,3 3,9 0,68 0,82 144,2 - -Nov. 0,8 . - -5,6 4,4 4,3 0,68 0,89 140,1 - -Dec. 0,6 . - -6,4 4,3 3,9 0,18 1,39 137,4 - -

1999 Jan. . . - . . . 0,35 2,07 131,3 - -

Realt BNP(Ændring i procent år/år; kvartal/kvartal)

Forbrugerprisindeks(Ændring i procent år/år; måned/måned)

Kilder: Nationale data (kolonne 1,2 (USA) 3, 4, 5, 6, 8 (indtil december 1998) 9 og 11), OECD (kolonne 2 (Japan)), Eurostat figurdata for euroområdet),Reuters (kolonne 7 og 8 (fra januar 1999)); Europa-Kommissionen GDII (kolonne 10).1) Fremstillingsvirksomhed.2) Gennemsnit for perioden, M2 og indskudsbeviser for Japan.3) Se tabel 2.5 og tabel 2.0 for yderligere oplysninger.

4) Se tabel 10 for yderligere oplysninger.5) Konsolideret offentlig bruttogæld (ultimo).

-5

-4

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

7

8USA Japan

Euroområdet

-1

0

1

2

3

4 USA Japan

Euroområdet

1996 1997 1998 1996 1997 1998

12 Økonomisk og finansiel udvikling uden for EU


Tabel 12.2

Opsparing, investeringer og finansiering(i procent af BNP)

National opsparing og investe-ringer

Ikke-finansielle virksomheders investeringer og finansiering Husholdningers investeringer og finansiering1)

Brutto-opsparing

1

Brutto-investe-

ringer

2

Nettoud-lån til

resten afverden

3

Brutto-investe-

ringer

4

Nettotil-gang af

finansiel-le aktiver

6

Brutto-opsparing

7

Net-togælds-

erhver-velse

8

Kapital-udgifter

10

Nettotil-gang af

finansiel-le aktiver

11

Bruttoop-sparing

12

Netto-gældser-

hvervelse

13

Fastebrutto-

investe-ringer

5

Værdi-papirer og

aktier

9USA

1994 15,5 17,5 -1,7 7,4 6,7 4,1 7,9 3,5 1,4 12,4 7,6 13,7 4,51995 16,3 17,4 -1,4 7,8 7,2 6,0 8,3 5,4 2,5 12,2 6,7 13,4 4,91996 16,6 17,8 -1,6 7,8 7,5 5,2 8,2 4,8 1,4 12,4 5,7 13,3 5,11997 17,3 18,4 -1,7 8,4 7,6 4,2 8,2 4,4 1,9 12,3 4,8 12,7 4,9

1997 1. kvt. 17,0 18,1 -1,6 8,2 7,4 6,1 8,1 5,9 1,5 12,4 3,0 12,7 4,52. - 17,6 18,5 -1,5 8,8 7,5 2,4 8,3 2,9 1,4 12,2 5,7 13,2 4,73. - 17,5 18,4 -1,7 8,3 7,7 4,8 8,4 5,2 2,0 12,3 5,7 12,8 5,44. - 17,3 18,5 -2,0 8,4 7,7 3,7 8,1 3,6 2,5 12,3 4,8 12,1 4,9

1998 1. kvt. 17,7 19,1 -2,1 8,9 7,9 5,9 8,2 7,2 2,3 12,5 4,3 11,5 5,62. - 17,2 18,7 -2,5 8,4 8,0 4,4 8,1 5,1 2,7 12,8 6,5 11,5 5,63. - 17,2 18,8 -2,7 8,6 7,9 4,1 8,1 4,8 2,1 12,8 3,8 11,0 5,5

Japan

1994 31,3 28,7 2,7 12,8 14,5 1,6 12,3 1,0 0,8 7,2 10,3 12,6 1,51995 30,8 28,6 2,1 14,9 14,9 3,1 13,5 2,3 0,5 5,3 10,3 13,1 1,91996 31,5 30,0 1,4 14,6 15,3 1,7 15,2 0,3 1,0 6,7 6,4 12,7 1,11997 30,9 28,7 2,2 15,5 16,1 3,3 15,2 1,2 0,1 5,6 7,1 12,3 0,7

1997 1. kvt. 33,4 29,4 1,5 . . 0,6 . -8,1 -1,0 . -3,3 . -0,92. - 31,2 26,6 2,3 . . 2,6 . -1,9 1,4 . 10,7 . 0,73. - 30,2 30,0 2,2 . . 3,0 . 3,1 0,4 . -0,3 . 1,54. - 29,0 29,3 2,6 . . 6,6 . 10,7 -0,3 . 19,8 . 1,5

1998 1. kvt. 33,2 27,9 2,4 . . 0,6 . -15,3 -2,6 . -5,4 . -2,32. - . 24,1 . . . -0,6 . 1,3 2,2 . 12,2 . 0,03. - . 26,7 . . . 3,7 . -2,2 0,5 . -2,6 . 0,5

Ikke-finansielle virksomheders nettoudlån(I procent af BNP)

Husholdningers nettoudlån1)

(I procent af BNP)

Kilder: ECB, Federal Reserve Board, Bank of Japan og Economic Planning Agency.1) Husholdninger inkluderer non-profit institutioner rettet mod husholdninger. For Japan er opsparingen for non-profit institutioner medtaget under

private ikke-finansielle virksomheder.

United States Euro areaJapan

-12

-10

-8

-6

-4

-2

0

2

4

-2

0

2

4

6

8

10

12

14

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997

USA EuroområdetJapan



Grundlaget for den statistik, der beregnes og offentlig-gøres af Den Europæiske Centralbank (ECB), er fastlagti dokumentet "Statistical requirements for Stage Threeof Monetary Union (Implementation Package)" ("stati-stikpakken"), som Det Europæiske Monetære Institut(EMI) og de nationale centralbanker (NCB'er) i juli1996 forelagde bankforeninger og andre interessenter iforbindelse med forberedelsen af statistik til tredje fase.Statistikpakken omfatter penge- og bankstatistik, beta-lingsbalancestatistik, statistik for kapitalbalancen overfor udlandet, finansielle statuskonti, priser og omkost-ninger, samt andre former for økonomisk statistik.1)

Disse statistikker vedrører euroområdet som helhed.Mere detaljerede data med længere forløb, ledsaget afforklarende noter, findes på ECB's websted (http://www.ecb.int). Desuden vil ECB Månedsoversigt medta-ge nye eller udbyggede data, efterhånden som de blivertilgængelige.

ECU'ens sammensætning er ikke sammenfaldende medeurolandenes valutaer, så beløb i ECU påvirkes af de an-dre valutaers markedsadfærd. For at undgå denne effekti de monetære statistikker, er data for før 1999 i tabel2.1 og 2.4 udtrykt i enheder omregnet fra national va-luta ved hjælp af de uigenkaldeligt fastlåste valutakurser,der blev offentliggjort den 31. december 1998. Med-mindre andet er anført, er pris- og omkostningsstatistikfor før 1999 baseret på data i national valuta.

Aggregerings- og/eller konsolideringsmetoder (herun-der grænseoverskridende konsolidering) er anvendt,hvor dette er hensigtsmæssigt.

Skæringsdatoen for statistikken i denne udgave er den4. februar 1999. De seneste tal er ofte foreløbige ogkan blive revideret.

Pengepolitisk og finansiel statistik

Tabellerne 1.1-1.4 viser Eurosystemets konsolideredebalance, data om Eurosystemets markedsoperationer,samt statistik vedrørende reservekrav (ikke medtaget idenne udgave). Monetære data vedrørende monetære

finansielle institutioner (MFI'er), herunder Eurosyste-met, er vist i tabellerne 2.1-2.3. Tabel 2.4 fastlæggerpengemængden på grundlag af den konsolideredeMFI-balance. Mere fyldestgørende kvartalsdata vedrø-rende MFI-balancen og den monetære statistik planlæg-ges medtaget i martsudgaven. ECB's websted indehol-der en fuldstændig liste over MFI'er. Sektordefinitioner-ne er yderligere beskrevet i "Money and Banking Stati-stics Sector Manual – guidance for the statistical classi-fication of customers" (EMI, april 1998). I "Money andBanking Statistics Compilation Guide" (EMI, april 1998)beskrives den anbefalede NCB-praksis. Fra den 1. janu-ar 1999 indsamles og udarbejdes statistik på grundlag afECB's forordning om den konsoliderede balance formonetære finansielle institutioner (ECB/1998/16).

Statistik vedrørende pengemarkedsrenter, renter pålangfristede statsobligationer og aktieindeks (tabellerne2.5-2.7) udarbejdes af ECB på grundlag af oplysningerfra elektroniske nyhedstjenester. Fodnoterne på de på-gældende sider indeholder en yderligere beskrivelse afrentestatistikken på bankniveau (tabel 2.8).

Statistik vedrørende udstedelser og indfrielser af værdi-papirer (tabel 3) er under udarbejdelse og forventesfærdig i foråret 1999.

Priser og realøkonomiske indikatorer

Med få undtagelser stammer data i ECB Månedsoversigtfra Europa-Kommissionen (hovedsagelig Eurostat) samtde nationale statistikmyndigheder. Størrelserne foreuroområdet opnås ved at aggregere data for de enkel-te lande. Harmonisering og sammenlignelighed tilstræ-bes så vidt muligt. Datas sammenlignelighed er som ho-vedregel bedre for de seneste perioder end for tidlige-re. Eurostat eller nationale kilder står for de sæsonkor-rigerede data.

Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) foreuroområdet (tabel 4.1) er tilgængeligt fra 1995 ogfrem. HICP er baseret på de nationale harmoniseredeforbrugerprisindeks, der er udarbejdet efter de sammemetoder i alle eurolande. Ved gennemførelsen af Rå-

1) Penge- og bankstatistik hører ind under ECB på europæisk plan. Ansvaret for betalingsbalancestatistik og statistik om kapitalbalancen over for udlan-det og finansielle statuskonti deles med Europa-Kommissionen (Eurostat). Pris- og omkostningsstatistikker samt andre økonomiske statistikker falderind under Europa-Kommissionen (Eurostat).

Generelle bemærkninger


dets forordning om konjunkturstatistik fra 1998 udvi-des det tilgængelige datagrundlag for euroområdet til atmedtage bl.a. rettidige og sammenlignelige data om de-tailhandelsomsætningen, som på nuværende tidspunktdækkes af et skøn baseret på nationale data (tabel 5.1).

Med hensyn til nationalregnskabsstatistik (tabel 4.2 og5.1) vil indførelsen af det europæiske nationalregn-skabssystem (ENS95) i løbet af 1999 og frem give mu-lighed for fuldt sammenlignelige data på tværs af euro-området, og herunder kvartalsvise summariske natio-nalregnskaber.

Arbejdsløsheden er opgjort efter ILO's (Den Internati-onale Arbejdsorganisations) retningslinjer. Tal for be-skæftigelsen stammer fra de nyeste nationale kilder, deranvender tilsvarende, men ikke fuldt sammenlignelige,beskæftigelsesdefinitioner (tabel 5.2).

Data vedrørende tillidsindikatorer (figur 5.3) bygger påEuropa-Kommissionens virksomheds- og forbrugerun-dersøgelser.

Finansielle statuskonti

Til støtte af analysen af monetære og økonomisk-poli-tiske forhold forudsås i statistikpakken et behov for de-taljerede oplysninger om finansielle transaktioner og ba-lancer for euroområdet. Hensigten er, at det ved anven-delse af penge- og bankstatistikker, betalingsbalance- ogkapitalmarkedsstatistikker, statistik over finansielle virk-somheder, som ikke er MFI'er, og offentlige finansersamt ENS95 er muligt at opgøre et sæt næsten fuldstæn-dige, om end ikke komplette, finansielle statuskonti foreuroområdet. Tabel 6 viser aggregater for euroområdetbaseret på nationale kapitalog finansielle konti.

Senere i 1999 forventes en mere detaljeret og yderlige-re harmoniseret statistik over finansielle statuskonti foreuroområdet i ECB Månedsoversigten.

Den offentlige budgetstilling

Tabel 7.1 viser den offentlige budgetstilling i euroområ-det i procent af BNP. Statistikken er sammenligneligmed de data, der er indberettet af medlemslandene iføl-ge proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt sto-re underskud, som er fastlagt i Maastricht-traktaten.

Desuden vises data for offentlige budgetunderskud oggæld for de enkelte eurolande, på grund af deres betyd-ning i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten.

Indtægter og udgifter samt det konjunkturrensede un-derskud opgøres på grundlag af landedata fra Euro-pa-Kommissionens (GD II), hvor ECB udfører aggrege-ringen. Det bemærkes, at data om underskud/overskuder harmoniseret, mens data om indtægter og udgifterikke i fuldt omfang er harmoniseret. Gældsfordelingenopgøres på grundlag af data fra NCB'erne.

Betalingsbalance-, handels- og valutakursstatistik

Betalingsbalancedata for euroområdet offentliggøresfor første gang i apriludgaven af Månedsoversigten, ogstatistik for den internationale investeringsposition vilblive offentliggjort i efteråret, i overensstemmelse medIMF's 5. betalingsbalancemanual (oktober 1993) ogECB's retningslinjer af 1. december 1998 om statistik-krav for Den Europæiske Centralbank (ECB/1998/17). Imellemtiden vises kun data om varehandel for euroom-rådet i tabel 9.1 - 9.3.

Fra januar 1999 er valutakursstatistikken (tabel 10) dereferencekurser, der offentliggøres dagligt af ECB.

Anden statistik

Statistik vedrørende andre EU-medlemslande (tabel 11)udarbejdes efter de samme principper som for euro-området. Data vedrørende USA og Japan i tabel/figur 12.1 og 12.2 stammer fra nationale kilder. Dataom opsparing, investeringer og finansiering for USA ogJapan (tabel/figur 12.2) er struktureret på samme mådesom data om kapitalog finansbevægelser for euroom-rådet i tabel/figur 6.

Tegnforklaringer i tabellerne

"-" Finder ikke anvendelse"." Foreligger ikke"…" Nul eller ubetydelig"milliard" 109

(p) foreløbigs.a. sæsonkorrigeret


22. december 1998

ECB's Styrelsesråd beslutter, at Eurosystemetsførste primære markedsoperation bliver en auk-tion til fast rente med en rentesats på 3,0 pct.Operationen påbegyndes den 4. januar 1999, ogbeslutningen om allokering træffes den 5. januar1999 med afvikling den 7. januar 1999. Desudenannonceres den første langfristede markedsope-ration den 12. januar 1999 (med afvikling den 14.januar 1999). Den gennemføres i form af en auk-tion til variabel rente med efterfølgende tildelingtil en fast rentesats.

Styrelsesrådet beslutter endvidere at fastsætterentesatsen for den marginale udlånsfacilitet til4,5 pct. og rentesatsen for indlånsfaciliteten til2,0 pct. ved tredje fases start, dvs. den 1. januar1999. Som en overgangsforanstaltning mellemden 4. og 21. januar 1999 fastsættes rentesatsenfor den marginale udlånsfacilitet til 3,25 pct. ogrentesatsen for indlånsfaciliteten til 2,75 pct.Styrelsesrådet agter at ophæve denne over-gangsforanstaltning efter sit møde den 21. januar1999.

31. december 1998

I overensstemmelse med artikel 109l, stk. 4, itraktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæl-lesskab, vedtager Rådet, der træffer afgørelsemed enstemmighed blandt EU-medlemsstaterneuden dispensation, på forslag af Kommissionenog efter høring af ECB de uigenkaldeligt fastlåsteomregningskurser for euroen, der skal træde ikraft den 1. januar 1999, kl. 00.00 (lokal tid).

Ministrene fra eurolandene, ECB og ministreneog centralbankcheferne fra Danmark og Græ-kenland beslutter, i en fælles procedure, der in-volverer Europa-Kommissionen og efter høringaf Den Monetære Komité, at fastlåse centralkur-sen over for euro for de valutaer, der deltager ivalutakursmekanismen, som træder i kraft den1. januar 1999. I forlængelse af denne beslutningom centralkurser for euroen fastlægger ECB,Danmarks Nationalbank og Bank of Greece ienighed de obligatoriske interventionskurser for

den danske krone og den græske drachmer. Forden danske krone gælder et udsvingsbånd på±2,25 pct. omkring dens centralkurs over foreuroen. For den græske drachmer gælder stan-dardudsvingsbåndet på ±15 pct. omkring denscentralkurs over for euroen.

7 . januar 1999

ECB's Styrelsesråd beslutter, at de to primæremarkedsoperationer, der annonceres henholds-vis den 11. og den 18. januar 1999, skal være un-derlagt de samme betingelser som den førsteprimære markedssoperation, der blev afvikletden 7. januar 1999, dvs. auktioner til fast rentemed en rentesats på 3 pct. Styrelsesrådet be-kræfter, at det agter at fastholde rentesatsen forprimære markedsoperationer på dette niveau iden nærmeste fremtid.

21. januar 1999

ECB's Styrelsesråd beslutter at vende tilbage tilde rentesatser for Eurosystemets to stående fa-ciliteter, som det fastsatte ved indledningen tiltredje fase, dvs. en rentesats for den marginalelånefacilitet på 4,5 pct. og en rentesats på 2,0pct. for indlånsfaciliteten, med virkning fra 22. ja-nuar 1999. Desuden beslutter Styrelsesrådet, atde to primære markedsoperationer til afviklinghenholdsvis den 27. januar og 3. februar 1999skal være underlagt de samme betingelser somde første tre primære markedsoperationer, derblev afviklet tidligere i januar, dvs. auktioner tilfast rente med en rentesats på 3,0 pct.

4. februar 1999

ECB's Styrelsesråd beslutter, at de primæremarkedsoperationer til afvikling den 10. og 17.februar 1999 skal være underlagt de samme be-tingelser som de første primære markedsopera-tioner, som blev afviklet tidligere på året, dvs.auktioner til fast rente med en rentesats på 3,0pct. Desuden er rentesatsen for den marginalelånefacilitet fortsat 4,5 pct. og rentesatsen forindlånsfaciliteten fortsat 2,0 pct.

Kronologisk oversigt over Eurosystemets pengepolitiske tiltag


Formålet med denne publikationsoversigt er at informere læserne om udvalgte publikationer fra DenEuropæiske Centralbank. Interesserede kan bestille publikationerne gratis fra ECB’s pressekontor.Indsend venligst en skriftlig bestilling til postadressen angivet på omslagets inderside.

En fuldstændig oversigt over Det EuropæiskeMonetære Instituts publikationer findes på voreswebsted (http://www.ecb.int).

Månedsoversigt

Artikler udgivet fra og med januar 1999:

"Euroområdet ved indledningen til tredje fase", januar 1999.

"Eurosystemets stabilitetsorienterede pengepolitiske strategi", januar 1999.

"Pengemængdemål for euroområdet og deres rolle i Eurosystemets pengepolitiske strategi", februar 1999

Andre publigationer

TARGET-brochure, juli 1998.

"The TARGET service level", juli 1998.

"Report on electronic money", august 1998.

"Assessment of EU securities settlement systems against the standards for their use in ESCB creditoperations", september 1998.

"Money and banking statistics compilation guide", september 1998.

"The single monetary policy in Stage Three: General documentation on ESCB monetary policy in-struments and procedures", september 1998.

"Correspondent central banking model (CCBM)", december 1998.

"Possible effects of EMU on the EU banking systems in the medium to long term", februar 1999.

Den Europæiske Centralbanks (ECB's) publikationer

Documents

title.p65 1 2/23/99, 10:51 AM - nationalbanken.dk · EU Den Europæiske Union ... gen i Brasilien førte til volatilitet i de finansielle ... den stabile udvikling i M3 og den positive