TORSDAGS- & FREDAGSKONCERT

Værker af Albeniz/de Burgos, Rodrigo, Strauss og Ravel

08 09 KoncerhusetKlassisk Sæson

TORSDAGS- & FREDAGSKONCERTDirigent: Rafael Frühbeck de BurgosSolist: Angel Romero

Sammen med• DR KoncertKoret

Koncerthuset 2008/09 2

TORSDAGSKONCERTFREDAGSKONCERTTorsdag 9. oktober 2008 kl. 20Fredag 10. oktober 2008 kl. 20Musikkonservatoriets Koncertsal

• DR SymfoniOrkestret• DR KoncertKoret

Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos

Solist:Angel Romero, guitar

Koncertmester:Johannes Søe Hansen

Korindstudering: Martin Nagashima Toft

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2

Koncerten genudsendes:11. okt. kl. 21 (DR Klassisk)12. okt. kl. 9.30 (DR Klassisk)12. okt. kl. 13 (P2)

Der er introduktion til koncerten med Valdemar Lønsted kl. 19

Isaac Albéniz (1860-1909)Suite española, op. 40 (1886)Instrumenteret af Rafael Frühbeck de BurgosVarighed: ca. 24’

Joaquín Rodrigo (1901-1999)Concierto de Aranjuez, for guitar og orkester (1939)Varighed: ca. 21’

Pause: ca. 20.50

Richard Strauss (1864-1949)Don Juan, tonedigt efter Nikolaus Lenau, op. 20 (1887-88)Varighed: ca. 21’

Maurice Ravel (1875-1937)Daphnis et Chloë, suite nr. 2 (1907-12)Lever du jour –Pantomime –Danse générale

Varighed : ca. 18’

Torsdagskoncert – FredagskoncertProgram

Redaktion: Line BreuningKorrektur: Magna BlankeTryk: Rek-ArtDesign: e-Types A/S

Producent: Meta AlmProducer: Ivar MunkTeknik: Jan OldrupRegissør: Benedicte Balslev



Hvis man ser Øresundsregionen som et sammenhængende geografisk område, kan det sammenlignes med de største kulturelle brændpunkter i Europa. Her hører fem symfonior-kestre, to operaorkestre og et antal professionelle kor hjemme – samt et levende netværk af amatørensembler og kor, der beriger publikum på begge sider af sundet.

Traditionelt har det været svært at bevæge kunstnere og publikum over sundet – men Øresundsbroen og Music Around har de seneste år gjort et stort arbejde for at styrke samarbejdet og mindske barrieren. Det er i år fjerde gang, Music Around løber af stabelen, og årets tema er Symphonic Voices. Festivalen sætter fokus på orkestre og kor i tradtio-nelle såvel som nye sammenhænge, man kan opleve alt fra Verdi, Brahms og Orff til Sven-David Sandström – og Cæcilie Nordby. Men man kan også synge selv og tage sine børn med til ”SjungGung” i Lund.

Koncerten i aften er med en af DR SymfoniOrkestrets faste og skattede samarbejdspartnere, Rafael Frühbeck de Burgos. Denne gang står han spidsen for et primært spansk program, og DR koncertKoret står på scenen i det sidste værk, Ravels Daphnis et Chloë.

Af Ole Bækhøj Orkesterchef

Samarbejde over Sundet og inter-national topklasse

Foto: Tony Wales

Torsdagskoncert – FredagskoncertProgram

Koncerthuset 2008/09 4Torsdagskoncert – FredagskoncertDirigent

Rafael Frühbeck de Burgos har gennem over 40 år været Spaniens førende dirigent. Han har sit særprægede efter-navn fra sin tyske far og er egentlig døbt Rafael Frühbeck, men senere tog han navn fra sin fødeby Burgos i Spanien, så ingen skulle være i tvivl om, at han var spansk dirigent. Rafael Frühbeck de Burgos er for få dage siden fyldt 75 år. Han blev først uddannet som violinist, pianist og komponist i Spanien, men studerede i slutningen af 1950’erne direktion i München. I næsten 20 år var han derefter chefdirigent for Det spanske Nationalorkester i Madrid. Siden har han haft chefdirigentpo-ster og gæstedirigeret over hele verden.

Rafael Frühbeck de Burgos har været chefdirigent for Montreal Symfonikerne, for Wiener Symfonikerne og 1. gæ-stedirigent for National Symphony Orchestra i Washington. I 1990’erne var han chefdirigent på Deutsche Oper i Berlin og for Berlins Radiosymfoniorkester. I dag er Rafael Frühbeck de Burgos chefdirigent for Det italienske Radiosymfoniorkester i Torino og for Dresden Filharmonikerne. Desuden har han gæstedirigeret over 100 forskellige orkestre over hele kloden, bl.a. Wiener Filharmonikerne, Berliner Filharmonikerne og Boston Symfonikerne.

På trods af sine mange poster i udlandet er Rafael Frühbeck de Burgos en institution i spansk musikliv. Han har dirigeret mere spansk musik end nogen anden, men var også den første til at opføre Bachs Matthæuspassion i Spanien og promovere ny avantgardemusik i 1960’erne. Han har indspillet over 100 plader, senest en cd med værker af Richard Strauss, indspillet med Dresden Filharmonikerne.

Dirigent Rafael Frühbeck de Burgos

Født i Spanien

Af Jens Cornelius Journalist

Hans seneste optræden med • DR SymfoniOrkestret var for to år siden, hvor han dirige-rede musik af Mendelssohn og Stravinskij. Sidste år gav han desuden en gæstekoncert med sine Dresden Filharmonikere i Radiohusets Koncertsal.

Torsdagskoncert – FredagskoncertSolist

Den spansk-amerikanske guitarist Angel Romero er blandt verdens kendteste klassiske guitarister. Han er det førende medlem af familien Romero, guitarspillets ’kongefamilie’. Angel Romeros far, Celedonio Romero, flygtede fra Francos fascistiske Spanien i 1957 og slog sig ned i USA med sine tre sønner, hvoraf Angel Romero var den yngste. Sammen dannede de guitarkvartetten Los Romeros, der fik kæmpe-mæssig succes med verdensomspændende turnéer og mange pladeindspilninger.

Ved siden af kvartetspillet har medlemmerne i familien Romero haft individuelle solistkarrierer. Angel Romero begyndte at optræde allerede som seks-årig. Han har optrådt over hele verden som solist og med orkester, bl.a. New York Filharmonikerne og Concertgebouw Orkestret. Angel Romero er også dirigent – han har studeret direktion hos den legen-dariske Eugene Ormandy – og han har dirigeret mange af Europas og Amerikas førende symfoniorkestre.

Angel Romero har en særlig tilknytning til Joaquín Rodrigos musik, ikke bare den berømte Concierto de Aranjuez. Han kendte Rodrigo personligt og har uropført flere af hans værker. Concierto de Aranjuez har Angel Romero haft på re-pertoiret hele livet og har indspillet den to gange – første gang i en alder af bare 21 år.

For sin indsats for spansk musik blev Angel Romero i år 2000 adlet af den spanske konge med Storkorset, Spaniens højeste civile orden.

Solist Angel Romero

Født i Spanien

Af Jens Cornelius Journalist


Isaac Albéniz (1860-1909)Suite española, op. 40 (1886)Instrumenteret af Rafael Frühbeck de Burgos

Gennem over 40 år har den spanske dirigent Rafael Frühbeck de Burgos haft et særligt visitkort med sig rundt i verden. Det er en orkestersuite, han selv har lavet over klaverstykker af den spanske komponist Isaac Albéniz.

Albéniz’ musik er en national skat i Spanien, for i sine klaver-værker arbejder han med at farve musikken spansk. Han bru-ger spanske danserytmer og spanske skalaer, og han overfører udtryk fra folkesang og guitarspil til klaveret. Det er med til at gøre hans klavermusik meget virtuos. Mange arrangører har prøvet at overføre klaverstykkernes magi til det store orkester. Rafael Frühbeck de Burgos er ikke den første – også bl.a. Ravel og dirigenten Stokowski var fortyllede af Albéniz’ stil.

Isaac Albéniz optrådte som pianist fra han var fire år. Som otte-årig prøvede han at komme på konservatoriet, men blev efter sigende sparket ud fra optagelsesprøven, fordi han bal-drede en rude med en bold. Fra 12-års alderen var han i prak-sis fuldt flyvefærdig turnévirtuos, og han rejste rundt i Europa og Amerika det meste af livet, for rastløs til at slå sig endeligt ned noget sted. Han døde i 1909, bare 48 år gammel.

Albéniz’ Suite española består af otte forskellige stykker. Suiten er ikke sammensat af ham selv, men udkom først efter hans død. Albéniz havde skrevet fire af stykkerne i 1886 og fire andre i 1898. Sammenbundtningen stod hans forlægger for.Rafael Frühbeck de Burgos lavede sin orkestersuite i midten af 1960’erne. Den omfatter alle otte satser, men ofte opfører han som ved denne lejlighed suiten i en kort version på fire satser.

Torsdagskoncert – FredagskoncertVærker

Symfoniske tapasAf Jens Cornelius Journalist


Suitens stykker har titler efter forskellige spanske egne, og Albéniz har valgt en forskellig spansk rytme til at karakterise-re hvert af stederne. ’Sevilla’ er naturligvis i danserytmen sevil-lana. ’Granada’ er en eksotisk serenade, påvirket af den arabi-ske kultur, der præger Granada i det sydspanske Andalusien. ’Asturias’ er den mest berømte sats, selv om Albéniz’ forlægger her har lavet rod i det: Stykkets flamenco-rytme har ikke nogen forbindelse til Asturien i Nordspanien. Sidste stykke beskriver Castilla-regionen i det centrale Spanien, og rytmen er den inciterende seguidilla, fyldt med kastagnetter.

Joaquín Rodrigo (1901-1999)Concierto de Aranjuez, for guitar og orkester (1939)

Spaniens mest populære klassiske komponist i det 20. århundrede var Joaquín Rodrigo. Hans mange guitarværker var afgørende for, at guitaren i løbet af det 20. århundrede blev accepteret som soloinstrument i klassisk musik. Og Rodrigos kendteste værk, guitarkoncerten Concierto de Aranjuez, er simpelthen et af de mest populære klassiske værker fra det 20. århundrede.

Over en frokost med en spansk guitarist i Paris diskuterede Rodrigo i 1939 muligheden for at skrive en guitarkoncert. Da Rodrigo og hans kone senere på året vendte hjem til Spanien, havde han manuskriptet til Concierto de Aranjuez i sin kuffert.

Uropførelsen af guitarkoncerten i 1940 etablerede straks Rodrigo som en af Spaniens vigtigste komponister, og efter Manuel de Fallas død nogle få år senere blev han den nye fører for den spanske skole inden for klassisk musik. Rodrigos musik er lys og præcis, præget af den neoklassiske skoling, han fik i Paris, men den refererer konstant til noget spansk. Den spanske presse var ellevild med den nye guitar-koncert: ”For første gang i vor musiks historie smelter det pit-toreske og det klassiske sammen,” lød en af kommentarerne.

Koncerten har sit navn fra Aranjuez, en by syd for Madrid, hvor der ligger et kongeligt slot. Rodrigo var særlig fascineret af den klassiske æra i slutningen af 1700-tallet, hvor slot-tet blev bygget om og fik sit store parkanlæg. Concierto de Aranjuez er ikke beskrivende musik som sådan, men Rodrigo


Rodrigo blev født i 1901 og • blev blind som lille dreng. Han kom aldrig selv til at spille guitar, men blev en glimrende pianist og skrev en lang række klaver-værker. Som 26-årig kom han til Paris, hvor han studerede kom-position hos Paul Dukas og kom under vingerne hos en ældre spansk kollega, der også var dra-get af det raffinerede parisiske kulturliv, Manuel de Falla.


vedkendte sig gerne, at han i musikken drømmer sig tilbage til 1700-tallet og parken med duftende magnolietræer og rislende springvand.

1. sats er en sprød og veloplagt dans, hvor fyrige rytmer ud-folder sig inden for en neoklasisk ramme. Den lille sologuitar spiller op med orkestrets forskellige instrumenter, især blæ-serne. Også den sidste sats går i danserytmer. Den er en slags pastiche over en munter, men høvisk selskabsdans.Det er især den langsomme 2.sats, der har gjort værket berømt. Det er en betagende smuk melodi, der præsenteres af engelskhornet inden guitaren tager over. Det karakterfulde tema har fået meget vid udbredelse. Miles Davis spillede det på sin berømte cool-jazz plade Sketches of Spain fra 1960 og Chick Corea brugte det i 1973 som udgangspunkt for fusionsjazz-hittet Spain. Temaet har været brugt i tv-reklamer, som filmmusik og til isdans, og det ser ikke ud til at popularite-ten er dalende.

Richard Strauss (1864-1949)Don Juan, tonedigt efter Nikolaus Lenau, op. 20 (1887-88)

Fire af Strauss’ symfoniske digtninge handler om mænd fra litteraturen og eventyrene. Mandlige arketyper af helt forskel-lig slags: Don Quixote, Macbeth, Till Eulenspiegel og Don Juan. Strauss’ musikalske portrætter af dem er overdådige og detaljerede. Lige fra det første af værkerne, Don Juan fra 1887-8, viste han, at han som ingen anden evnede at fortælle historier i et virtuost orkesterstykke.

Den mest kendte Don Juan i den klassiske musik er Mozarts opera med samme titel. Det er ikke den, der har inspireret Strauss. I stedet tager Strauss udgangspunkt i en poetisk gen-digtning af myten om den evindelige forfører, skrevet af den tyske digter Nikolaus Lenau.

I musikken møder man fra første tone den frembusende el-sker og svindler. Don Juan præsenterer sig med et hovedtema, der er uimodståelig virilt. Derefter følger man hans møder med to kvinder. Erobringerne gør dog ikke mere indtryk på hovedpersonen, end at han straks må videre efter mere.Den første kærlighedsscene indledes af en forførerisk solovio-




lin. Musikken udvikler sig til et erotisk klimaks, hvorefter Don Juan er hurtigt ude af sengen igen og på vej til næste kvinde. Temaet fra indledningen vender tilbage for at beskrive hans evindelige jagen efter nyt bytte.

Den anden affære i stykket er mere lidenskabelig og mere tragisk, og kvinden er tilsyneladende dybt ulykkelig over at blive forladt, selv om Don Juan er en casanova og plattensla-ger. En klagende obo-melodi er kvindens sorgfulde sang, men hun verfes væk af et triumferende horn-tema, Don Juans eget heltesignal.

Næste episode i den musikalske fortælling foregår ved et maskebal, hvor Don Juans humør når nye højder. Men højt at flyve, dybt at falde – en lammende selverkendelse rammer forføreren, der brat styrter ned i et depressivt mørke. Han våg-ner til dåd, da han udfordres til duel. Don Juan vinder duellen, men sejren kan ikke redde ham fra hans selverkendte livsløgn. Don Juan erkender, at han er hul, falsk og svigagtig. Det viser Strauss med en generalpause mod slutningen af værket, hvorefter musikken skifter til mol og dør hen i tomhed. Don Juan har spillet fallit som menneske, og kun døden kan give ham fred.

Maurice Ravel (1875-1937)Daphnis et Chloë, suite nr. 2 (1907-12)

Det var det legendariske balletkompagni Ballets Russes og dets leder Djagilev, der bestilte balletten Daphnis et Chloë af Ravel. Arbejdet begyndte i 1909, og Ravel og koreografen Mikhail Fokin var hele tre år om at gøre det færdigt. Ravel var ikke nogen hurtig komponist. Han brugte lang tid på at ud-tænke musikken i hovedet, og derefter var der ingen grænser for, hvor længe han kunne sidde og finpudse de lækre detaljer i selve partituret. Den fantastiske polish i Ravels musik er et resultat af et yderst raffineret, men benhårdt håndarbejde.

Musikken til Daphnis et Chloë skulle efter Djagilevs plan mat-che kompagniets to foregående premierer, de skelsættende balletter Ildfuglen og Petrusjka med musik af Stravinskij. Ravels ballet blev da også overdådig, som Djagilev havde håbet på. Næsten alt for overdådig, faktisk. Da Djagilev fik musikken


DR KoncertKoret, som med-• virker i dette værk, synger uden tekst, dvs. på vokaler eller ’con bocca chiusa’.

forespillet på klaver af Ravel selv, var hans spontane kommen-tar: “Det er et mesterværk, Ravel, men det er ikke en ballet!”

Roligt tog Ravel sit partitur under armen og gik. Forestillingen endte dog med at komme op samme år, men den blev ikke hængende i kompagniets repertoire og har faktisk aldrig haft succes som danseforestilling. Musikken i sig selv er derimod et af de mest sublime orkesterværker fra det 20. århundrede.

I 1913 lavede Ravel to orkestersuiter på grundlag af det kom-plette partitur. Det var en helt gængs procedure, når det gjaldt om at give en ballet muligheden for at få et videre liv i kon-certsalene. Suite nr. 2 er i dag langt den mest kendte version af Daphnis et Chloë, bl.a. fordi den begynder med den fantastiske solopgangsmusik.

Solopgangen er ikke ballettens oprindelige begyndelse, og dens placering i Suite nr. 2 er et godt eksempel på, hvor-dan suitens dramaturgi er uafhængig af den fulde ballet. Suiten er ikke et ’resumé’, men et selvstændigt koncertværk. Handlingen fylder i forvejen ikke alverden i forestillingen, der bygger på fortælling fra det antikke Grækenland. Daphnis er en hyrde, der er forelsket i den smukke Chloë. Desværre bliver Chloë bortført af pirater, men det lykkes Daphnis at overtale guden Pan til at frelse hende. Balletten ender med den be-rømte solopgangsmusik og en storslået fejring af den lykkelige fremtid for de to elskende.

Suite nr. 2 består af tre afsnit fra slutningen af den fulde ballet. Musikken forløber uden satspauser. Først kommer solop-gangen, som den opleves af den drømmende Daphnis. Chloë vender tilbage, reddet fra bortførelsen af guden Pan, og de ka-ster sig i armene på hinanden. Derefter følger en ’Pantomime’, hvor Daphnis og Chloë danser historien om Pan og Syrinx. Syrinx var en nymfe, der forvandlede sig til siv for at undgå Pan. Men Pan plukkede sivene og lavede en fløjte af dem. Ravel indskriver en stor og fantastisk fløjtesolo på dette sted i suiten. Sidste del er en ekstatisk dans, der fejrer kærligheden.



Vores rejser er som skabt til samvær og glæde!

OperarejserKoncertrejserBalletrejser

Katalogrejser med bus, fl y og skib.

Ring efter katalogeller fi n din rejse på

www.riisrejser

Specialrejser for foreninger og fi rmaer. Vi er

6 specialrejsekonsulenter, der glæder os tiljeres henvenselse

www.riisrejser.dkLemvig: Vestergade 18,1 · 7620 Lemvig · Tlf. 96 64 00 46Lyngby: Lyngby Hovedgade 47,1 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 45 28 02 80

148 5x210 sort-hvid annonce indd 1 21/08/08 11:18:27

DR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: [email protected]

MusikchefLeif Lønsmann

Orkesterchef Ole Bækhøj

Korchef Lene Nordin

ChefdirigentThomas Dausgaard

ÆresdirigentHerbert Blomstedt

DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens FondNordea Danmark

www.dr.dk/koncerthuset

Documents

TORSDAGS- & FREDAGSKONCERT