Upload
nguyenngoc
View
221
Download
6
Embed Size (px)
Citation preview
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 1 af 29
TOTEM
Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Nummer 36, efterår 2015 © Tidsskriftet og forfatterne, 2015
Seminar A: Samtidsreligion
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik?
Af stud. mag.
Malik Christian Reimer Larsen
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 2 af 29
Indhold
1. Indledning .......................................................................................................................... 3 2. Problemformulering ......................................................................................................... 3 3. Hizb ut-Tahrir og deres kritik af radikaliseringsdebatten ........................................... 4
3.1 Hvem er Hizb ut-Tahrir? .............................................................................................. 4 3.2 Deres kritik af radikaliseringsdebatten ........................................................................ 4 4. Metode ................................................................................................................................ 5 5. Teori ................................................................................................................................... 6
5.1 Religiøs og sekulær retorik ........................................................................................... 6 5.2 Nodalpunkter og ækvivalenskæder .............................................................................. 7 5.3 Argumentationsteori ..................................................................................................... 7
6. Radikaliseringsdebatten – en analyse at Hizb ut-Tahrirs retorik ................................ 8 6.1 Hvor meget af empirien handler om radikalisering? .................................................... 8 6.2 Målgrupper – hvem taler de til? ................................................................................... 8 6.3 Nodalpunkter og ækvivalenskæder – hvad handler det hele om? ................................ 9 6.4 Ækvivalenskæderne som argumenter ......................................................................... 13 6.5 Overordnede pointer om retorikken ........................................................................... 17
7. De tre målgrupper – en diskussion af retorikkens potentiale ..................................... 17 8. Overvejelser omkring opgavens metode ....................................................................... 19 9. Konklusion ....................................................................................................................... 21 10. Litteraturliste ................................................................................................................ 22
10.1 Teori .......................................................................................................................... 22 10.2 Empiri ....................................................................................................................... 22 10.3 Andre henvisninger ................................................................................................... 24
11. Bilag ................................................................................................................................ 26 11.1 Alle pressemeddelelser fra Hizb ut-Tahrirs hjemmeside ......................................... 26 11.2 Alle videoer fra Hizb ut-Tahrirs YouTube-kanal ..................................................... 26 11.3 DR2 Deadline-udsendelse ........................................................................................ 29
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 3 af 29
1. Indledning I 2008 afviste Rigsadvokaten, at der var grundlag for at forbyde det islamiske politiske
parti, Hizb ut-Tahrir Skandinavien1. Efter terrorangrebet ved kulturhuset, Krudttønden,
og den jødiske synagoge i Krystalgade i København den 14. februar 2015 har den
socialdemokratiske justitsminister, Mette Frederiksen, dog sammen med en række
folketingspartier for nyligt bedt Rigsadvokaten om endnu en gang at se på muligheden
for et forbud (Danmarks Radio, 25.02.2015). Ønsket om forbud begrundes blandt
andet med, at Hizb ut-Tahrir skulle medvirke til at radikalisere unge muslimer
(Politiken 25.02.2015). Hizb ut-Tahrir tiltrækker sig altså på ny stor opmærksomhed
fra politikere og medier, og har også selv taget del i den offentlige debat om
radikalisering og ekstremisme.
Formålet med nærværende opgave er at undersøge, hvordan Hizb ut-
Tahrir i deres kritik af radikaliseringsdebatten benytter sig af både religiøs og sekulær
retorik – og hvordan denne retoriske form kan forventes at blive modtaget hos
forskellige typer af modtagere. Der arbejdes altså ud fra en (spinkel) hypotese om, at et
sådan forhold mellem religiøs og sekulær retorik findes, men tilgangen er derudover
forsigtig og eksplorativ. Det har nemlig vist sig at være en stor udfordring at finde
litteratur, der beskæftiger sig med relationen mellem sekulær og religiøs sprogbrug, og
jeg har derfor ikke på forhånd haft et teoriapparat, der kunne forberede mig på
empirien. Jeg har derimod kombineret en række analyseredskaber, der hver for sig ikke
er særligt udformet til analyse af religiøse fænomener, men som forhåbentligt sammen
kan bidrage med indsigt. Opgaven skal derfor samtidig ses som en metodisk øvelse,
der selvfølgeligt gerne skulle gøre os klogere på emnet, men som også til sidst vil
evaluere sin egen tilgang kritisk. Min fremgangsmåde og opgavens overordnede logik
uddybes i det senere metodeafsnit.
2. Problemformulering I forlængelse af ovenstående indledning formuleres følgende problemformulering:
En analyse af forholdet mellem religiøs og sekulær retorik i Hizb ut-Tahrirs kritik af
radikaliseringsdebatten, på baggrund af begreber som nodalpunkt og
ækvivalenskæde samt argumentationsteori, med henblik på at diskutere hvilket
1 Vil fremadrettet bare benævnes Hizb ut-Tahrir.
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 4 af 29
potentiale retorikken har for at påvirke forskellige målgrupper, samt reflektere
kritisk over metodedesignet.
3. Hizb ut-Tahrir og deres kritik af radikaliseringsdebatten Lad mig først give en kort og fokuseret præsentation af Hizb ut-Tahrir og deres kritik
af den aktuelle debat om ekstremisme og radikalisering.
3.1 Hvem er Hizb ut-Tahrir?
Hizb ut-Tahrir i Skandinavien er et islamisk politisk parti, der er en del af en
verdensomspændende sunni-muslimsk organisation. Den første afdeling af Hizb ut-
Tahrir opstod i begyndelsen af 1950’erne i Jerusalem, mens den skandinaviske
afdeling – der i dag anslås at have 150 aktive medlemmer – først opstod i Danmark i
midten af 1990’erne (Sinclair 2012, 37, 38; Sinclair 2003, 3). Overordnet set arbejder
hele den transnationale organisation for at indføre et islamisk kalifat i den muslimske
del af verden (DR2 Deadline 23.03.2015, 13:00-13:12). I dansk sammenhæng har Hizb
ut-Tahrir i flere år gjort sig bemærket i offentligheden, og er – som tidligere nævnt –
flere gange blevet forsøgt forbudt af danske politikere. Selvom Hizb ut-Tahrir kalder
sig selv for et politisk parti, er de det ikke i en almindelig betydning, da de
grundlæggende afviser idéen om demokrati og således ikke tager del i den
parlamentariske proces i Danmark. Baggrunden for denne afvisning bygger på en
forståelse af islam, hvor Allah er den eneste lovgivende magt, hvilket ikke giver plads
til demokrati, der bygger på menneskeskabt lovgivning (DR2 Deadline 23.03.2015,
13:12-14:12).
3.2 Deres kritik af radikaliseringsdebatten
Den 19. september sidste år fremlagde den danske regering sin seneste handlingsplan
mod radikalisering og ekstremisme. Ekstremisme (forårsaget af radikalisering)
defineres her blandt andet som antidemokratisk tankegang (Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale forhold 2014, 5), hvilket ifølge Hizb ut-Tahrir
resulterer i, at man kriminaliserer almindelige muslimer, da islam ifølge dem netop
afviser demokrati. Det første af Hizb ut-Tahrirs kritikpunkter er altså selve
radikaliseringsdebatten, da de ser radikalisering som et problematisk begreb, fordi det
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 5 af 29
på en række centrale punkter overlapper med deres forståelse af almindelig islam.
Derudover har de især fokuseret på to underemner, hvor det første omhandler det for
nogle politiske ønske om at forbyde Hizb ut-Tahrir, selvom Rigsadvokaten tidligere
har afvist det, mens det andet drejer sig om en ny mulighed hos kommunerne for at
tvangsfjerne børn, hvis forældre mistænkes for at radikalisere dem. Problemet er her
ifølge Hizb ut-Tahrir, at retssikkerheden for muslimske familier underkendes, fordi
tvangsfjernelserne – ifølge Hizb ut-Tahrir – sker på baggrund af mistanker og ikke
beviser.
4. Metode Det har som nævnt ikke været muligt at finde en allerede udviklet analysemodel, der
kunne beskrive forholdet mellem religiøs og sekulær retorik. Derfor jeg har selv
designet en arbejdsmetode, hvor den overordnede tankegang kan opsummeres på
følgende måde. For det første er det nødvendigt at få defineret, hvad der menes med
henholdsvis religiøs og sekulær retorik. Det løser jeg ved at udforme et
arbejdsspørgsmål, der beskrives nærmere i afsnit 5.1. Herefter er jeg interesseret i at
finde frem til de mest centrale pointer i Hizb ut-Tahrirs kritik. Her vælger jeg at
benytte begreberne nodalpunkt og ækvivalenskæde, der uddybes i afsnit 5.2. Derefter
kan jeg ved at benytte argumentationsanalyse og identificering af belæg og hjemmel,
se på, hvordan der argumenteres for de centrale pointer. Når dette er gjort, kan jeg
vende tilbage til arbejdsspørgsmålet fra afsnit 5.1 og vurdere, om de enkelte belæg og
hjemmeler er religiøse eller sekulære.
Med hensyn til udvælgelse af empiri findes der meget materiale om Hizb
ut-Tahrir og radikaliseringsdebatten, da de dels selv er produktive og dels har været i
politikernes og mediernes søgelys i længere tid. Da jeg i denne omgang hverken har
tiden eller pladsen til at bearbejde hele materialet, har jeg begrænset min empiri på to
parametre. For det første har jeg valgt at sætte en tidsmæssig grænse, der går fra
skyderierne i København den 14. februar 2015 til nu2. For det andet har jeg valgt kun
at se på pressemeddelelser fra deres hjemmeside www.hizb-ut-tahrir.dk samt videoer
fra deres YouTube-kanal, Hizb Skandinavien. Disse kilder er dels valgt for at få
direkte adgang til udsagnene – en slags fra-hestens-egen-mund-logik – og dels for
2 For at vide, hvad min empiri består af, har jeg valgt at stoppe ny indsamling af materiale fra efter den 10. april 2015.
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 6 af 29
igennem YouTube-videoerne at belyse et materiale, der ikke lige så ofte bliver
undersøgt som tekstbaseret materiale. Alle pressemeddelelserne fra den udvalgte
periode var relevante (én var dog bare en indkaldelse til et pressemøde), mens syv af
de i alt 29 videoer på YouTube-kanalen ikke omhandlede radikalisering3. Selvom både
pressemeddelelserne og YouTube-videoerne taler ind i en debat, er deres konkrete
form dog i vid udstrækning monologisk, hvorfor jeg, for at få et indtryk af Hizb ut-
Tahrirs retorik i en mere dialogpræget situation, har valgt også at inddrage et interview
med medierepræsentanten Junes Kock i tv-udsendelsen DR2 Deadline fra den 23.
marts 2015. Min empiri udgøres således af i alt fem pressemeddelelser, 22 YouTube-
videoer og ét tv-interview.
5. Teori De næste afsnit vil redegøre for de enkelte dele i mit analysedesign og uddyber således
den overordnede tankegang, der blev skitseret i forrige afsnit.
5.1 Religiøs og sekulær retorik
For at kunne afgøre om et udsagn er religiøst eller sekulært vil jeg tage udgangspunkt i
den amerikanske filosof John Rawls, der i sin artikel ”The Idea of Public Reason
Revisited” fra bogen The Law of Peoples skelner mellem udsagn, der henter deres
legitimation i et bestemt verdenssyn, og udsagn, der ikke gør. At argumentere for
forbud mod abort ud fra Biblen og en idé om, at livet er gudsskabt, er et eksempel på
den første type udsagn. Den anden type udsagn – kaldet politiske udsagn4 – kræver
derimod ikke, at man deler et bestemt verdenssyn, førend de (potentielt) kan accepteres
(Rawls 1999, 144). Denne skelnen er imidlertid ikke nok til at afgøre om et udsagn er
religiøst eller sekulært, da udsagn også ifølge Rawls kan hente legitimation i for
eksempel filosofiske retninger. Den danske religionsforsker Jeppe Sinding Jensen har i
sin bog What Is Religion? et afsnit om religiøst sprog og diskurs (Jensen 2014, 83).
3 For at være relevant skulle materialet kommentere på radikalisering. Det er værd at nævne, at videoerne hovedsageligt stammer fra to begivenheder. 15 af videoerne er således fra Hizb ut-Tahrirs stormøde ”Krudttønden og det politiske efterspil – Hvor står vi muslimer?” i Nørrebrohallen i København den 28. februar 2015, mens tre af videoerne kommer fra en demonstration mod tvangsfjernelse af børn foran Københavns Rådhus den 14. marts 2015.4 Rawls taler ikke om sekulære, men politiske udsagn, da sekularisme ifølge ham er lige så ideologisk som religiøse eller filosofiske retninger. Jeg vælger dog at benytte hans begreb om politiske udsagn som sekulær retorik, men i forståelsen ikke-religiøse udsagn.
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 7 af 29
Her skelner han mellem almindeligt sprog, der får sin mening ved at referere til en
naturvidenskabelig, materiel verden, og religiøst sprog, der får sin mening ved at
referere til en transcendent, ikke-materiel verden (Jensen 2014, 84-85). Kombinerer
man således Rawls’ og Jensens perspektiver med vores viden om, at Hizb ut-Tahrir er
et islamisk parti, kan der formuleres et arbejdsspørgsmål, som kan afgøre, om et
udsagn er religiøst eller sekulært: ”Forudsætter en godtagelse af udsagnet, at Allahs
eksistens og autoritet accepteres?”. Er svaret ja, er det et religiøst udsagn. Er svaret nej,
er det et sekulært udsagn.
5.2 Nodalpunkter og ækvivalenskæder
For at kunne identificere de væsentligste pointer i materialet vil jeg anvende bogen
Samfundsvidenskabelig tekstanalyse, hvori Morten Brænder et al. betegner et
nodalpunkt som tekstens forankringspunkt. Nodalpunktet er den akse, som teksten
drejer om, og som strukturerer hvordan resten af indholdet i teksten skal forstås
(Brænder et al. 2014, 113).
Nodalpunktet bestemmer altså meningstilskrivningen til tekstens enkelte
dele, hvilket ligestiller de enkelte dele med hinanden i kraft af deres fælles forhold til
nodalpunktet. En ligestilling som Brænder et al. kalder for ækvivalenskæder.
Nodalpunktet og ækvivalenskæden vil dog derudover også hente betydning gennem et
modsatrettet nodalpunkt og ækvivalenskæde med omvendt valør. Dette
modsætningsforhold kalder de for differenskæder (ibid., 122, 123).
5.3 Argumentationsteori
For at overskueliggøre, hvordan der argumenteres for kritikkens centrale pointer,
støtter jeg mig til den engelske filosof Stephen Toulmin, der i sin grundmodel skelner
mellem et arguments påstand, belæg og hjemmel. Påstanden kan beskrives som det,
afsenderen ønsker tilslutning til, mens belægget kan betegnes som det, afsenderen
forsøger at overbevise modtageren igennem. Hjemmelen henviser til et ofte
underforstået synspunkt, der skal accepteres, førend belægget kan bruges til at
overbevise om sandheden af påstanden (Jørgensen & Onsberg 2011, 17).
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 8 af 29
6. Radikaliseringsdebatten – en analyse at Hizb ut-Tahrirs retorik Jeg vil nu give mig i kast med selve analysen af det indsamlede materiale. Først vil jeg
give et kort kvantitativt overblik over empirien, dernæst forsøge at definere materialets
målgrupper, hvilket efterfølges af en analyse af indholdet (punkter og
ækvivalenskæder) og formen (påstand, belæg og hjemmel). På den baggrund vil jeg til
sidst udlede nogle pointer om forholdet mellem religiøs og sekulær retorik.
6.1 Hvor meget af empirien handler om radikalisering?
Før vi går videre til indholdsanalysen, er det interessant at vide, hvor meget af Hizb ut-
Tahrirs materiale, der rent faktisk omhandler radikalisering. Alle fem
pressemeddelelser omhandlede radikalisering, mens emnefordelingen i YouTube-
videoerne ser ud på følgende måde:
EMNE ANTAL PROCENTDEL
Radikalisering 22 75,9 %
Profeten Muhammed og loyalitet 4 13,8 %
Prædikener i al-Faruq-moskéen 2 6,9 %
Folketingsvalg 1 3,4 %
I ALT 29 100 %
Tabel 6.1 Fordeling af emner på YouTube-kanalen.
Med 100 % af pressemeddelelserne og 75,9 % af YouTube-videoerne, der omhandler
radikalisering, vidner empirien om, at emnet i øjeblikket er langt det største
fokusområde for Hizb ut-Tahrir. De væsentligste aktører i empirien er desuden
medierepræsentanten Junes Kock, vicemedierepræsentanten Elias Lamrabet og
medlemmet Chadi Freigeh.
6.2 Målgrupper – hvem taler de til?
Da min empiri taler ind i en debat, er det relevant at se nærmere på, hvem det er, Hizb
ut-Tahrir henvender sig til. Jeg vil argumentere for, at der findes tre modtagergrupper:
(1) muslimer, der allerede deler Hizb ut-Tahrirs synspunkter, (2) muslimer, der ikke
deler Hizb ut-Tahrirs synspunkter og (3) majoritetssamfundet – her især
folketingspolitikere og medier.
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 9 af 29
Den første og den anden målgruppe overlapper i et vist omfang, da de
begge i forhold til en in-group/out-group-distinktion er en del af den interne gruppe:
muslimer. In-group-henvendelserne ses blandt andet i undertitlen til stormødet i
Nørrebrohallen: ”Hvor står vi muslimer?”. Junes Kock beskriver desuden første
målgruppe som muslimer, der ”tager hele pakken” (DR2 Deadline 23.03.2015, 16:24)
og ”forholder sig omfattende til Islam” (YouTube 24.03.2015a, 1:00-1:02) – og altså
for eksempel tager afstand fra demokrati. Det er desuden værd at bemærke, at flere
YouTube-videoer minder om fatwaer (Shepard 2009, 132), hvor der stilles spørgsmål
om, hvordan muslimer skal forholde sig i bestemte situationer, som efterfølgende
besvares af Hizb ut-Tahrir (for eksempel YouTube 16.03.2015a og YouTube
15.03.2015). Fatwa-formen kan fungere som et svar til første modtagergruppe samt et
forsøg på at overbevise anden modtagergruppe.
Hvis de to første modtagergrupper ses som en del af den interne gruppe,
kan den tredje ses som en ekstern – her tales der så at sige til ”de andre”. Eksempler på
sådanne henvendelser er for eksempel når Junes Kock i Deadline-interviewet udtaler
følgende:
Hvis jeg refererer til forskningsrapporter fra PET eller andre, så er det bare for at
sige, at selv efter jeres egen målestok, efter jeres egne normer, så er det her et
faktum. Lad være med at lytte til mig, lyt til jeres egne eksperter (DR2 Deadline
23.03.2015, 15:06-15:25).
Her tales der ikke til et muslimsk fællesskab, men majoritetssamfundet, hvor der
formentligt først og fremmest tænkes på folketingspolitikere.
6.3 Nodalpunkter og ækvivalenskæder – hvad handler det hele om?
Ser vi nærmere på selve indholdet i den udvalgte empiri, bliver det hurtigt tydeligt, at
Hizb ut-Tahrir er stærkt kritisk overfor majoritetssamfundet og anklager det for at
drive hetz mod islam og muslimer. De centrale pointer i deres kritik er opstillet i
nedenstående tabels Ækvivalenskæde I:
NODALPUNKT I ÆKVIVALENSKÆDE I
Vesten, demokrati og ytringsfrihed
=
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 10 af 29
Tabel 6.3.1 Ækvivalenskæde for Nodalpunkt I, ”Ideologisk fallit”.
Helt grundlæggende anklager Hizb ut-Tahrir radikaliseringsdebatten for at være et
forsøg på igennem tankekontrol og indoktrinering at tvangssekularisere muslimer, så
de tilskriver sig en vestlig verdensforståelse gennem en ”sekulariseret og amputeret
form for islam” (DR2 Deadline 23.03.2015, 14:35-14:48): ”Muslimerne skal
tvangssekulariseres, og enhver muslim, der nægter, og i stedet insisterer på de
islamiske værdier og love, vil blive betragtet som en potentiel sikkerhedstrussel”
(Pressemeddelelse 15.02.2015).
Ifølge Hizb ut-Tahrir foregår majoritetssamfundets tankekontrol og
indoktrinering blandt andet igennem opstilling af falske narrativer (for eksempel at
islam tilskynder vold) og manipulerende kausale forklaringer (YouTube 18.03.2015,
2:32-2:53). De mener derimod selv at kunne udpege de virkelige årsager bag
terrorangrebene i København:
Man [majoritetssamfundet] bliver simpelthen nødt til at se på både den indenrigs- og
udenrigspolitik, man har ført i snart mere end et årti (…), hvor man har stigmatiseret
muslimer internt og hvor man har drevet krig, ødelæggelse og tortur i muslimernes
lande (DR2 Deadline 23.03.2015, 2:53-3:25).
Konsekvensen af manglen på majoritetssamfundets selvransagelse bliver ifølge Hizb
ut-Tahrir en kriminalisering af helt almindelig muslimsk tankegang og adfærd. For
Hizb ut-Tahrir er islam per definition antidemokratisk, og ved at kalde antidemokratisk
tankegang for ekstremt, stempler regeringen det at være muslim som radikalt:
Ideologisk fallit
Kamp mod islam og muslimer
=
Tankekontrol og indoktrinering
=
Tvangssekularisering
=
Manipulation af virkeligheden gennem opstilling af falske
narrativer
=
Hykleri
=
Kriminalisering af almindelig muslimsk tankegang og adfærd
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 11 af 29
Med andre ord, så er man ekstremist, når man som muslim afviser demokratiet og
frihederne, fordi de modstrider islam og ideen om, at det er Allah, der er den
Suveræne reference i alle livets forhold (Pressemeddelelse 03.03.2015).
Hykleriet spiller ifølge Hizb ut-Tahrir også en helt central rolle, da demokratiske
værdier som den enkeltes retssikkerhed og ytringsfrihed lovprises af politikere, men
ikke ifølge Hizb ut-Tahrir holdes i hævd overfor muslimer, når man tvangsfjerner børn
på baggrund af mistanke om radikalisering (YouTube 19.03.2015b, 5:25-5:43) samt
forsøger at forbyde Hizb ut-Tahrir:
Når folketingspolitikerne alligevel taler om forbud, og endda erklærer, at de ville
ønske, at Rigsadvokaten kunne finde dem en lovhjemmel, så siger det en del om
tillidsniveauet til deres egne principper, hvis de ellers har sådanne. Justitsminister,
Mette Frederiksen (S), udtalte: ”Min egen holdning er, at den organisation skal
opløses”, hvorved hun ikke kun udtrykte, at muslimer kan være skyldige, uden det
er bevist, men endda, at muslimer kan være skyldige, selvom det modsatte faktisk er
bevist! (Pressemeddelelse 27.02.2015b).
Men hvorfor gør majoritetssamfundet alt dette ifølge Hizb ut-Tahrir? I deres forståelse
er det, fordi Vesten har spillet ideologisk fallit, at den er nødt til indoktrinere,
tvangssekularisere og opstille falske narrativer (YouTube 19.03.2015a, 0:38-0:48). Det
er således muligt at identificere Nodalpunkt I: ”Ideologisk fallit”. Hizb ut-Tahrir mener
derfor, at radikaliseringsdebatten skal ses som en måde at fjerne kritiske stemmer, der
udstiller denne svaghed:
Man har spillet fallit i forsøget på at forsvare sine liberale værdier overfor modne
muslimer, og derfor retter man igen sine angreb mod børn og unge. Ikke med tanker
eller argumenter, men med tankekontrol og tvungen indoktrinering
(Pressemeddelelse 03.03.2015).
Overfor Nodalpunkt I og dets relaterede ækvivalenskæde står et modsatrettet
nodalpunkt: ”Intellektuel overlegenhed” (Nodalpunkt II). Nodalpunkt II peger tilbage
på Hizb ut-Tahrirs selvforståelse, hvor islam, som det formidles af Hizb ut-Tahrir, ses
som en i forhold til den vestlige overlegen tankegang. Dette nodalpunkt og
ækvivalenskæde kan illustreres således:
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 12 af 29
NODALPUNKT I ÆKVIVALENSKÆ
DE I
ÆKVIVALENSKÆ
DE II
NODALPUNKT II
Ideologisk fallit
Vesten, demokrati og
ytringsfrihed
=
Kamp mod islam og
muslimer
=
Tankekontrol og
indoktrinering
=
Tvangssekularisering
=
Manipulation af
virkeligheden
gennem opstilling af
falske narrativer
=
Hykleri
=
Kriminalisering af
almindelig muslimsk
tankegang og adfærd
Differens
Islam og Hizb ut-
Tahrir
=
Forsvar af islam
=
Åben debat med
frihed til at tænke
selv
=
Rationel erkendelse
af Allah
=
Fremføring af de
sande årsager
=
(Overensstemmelse
mellem ord og
handling)*
=
Forsvar af almindelig
muslimsk tankegang
og adfærd
Intellektuel
overlegenhed
Tabel 6.3.2 Ækvivalenskæder, der modstiller nodalpunkterne ”Ideologisk fallit” og ”Intellektuel
overlegenhed”. *Parentesen angiver, at jeg selv har udfyldt dette element ud fra dets modpol i den anden
ækvivalenskæde.
Her forstår Hizb ut-Tahrir sig selv og islam som i dikotomisk kontrast til Vestens
påståede falskhed og manipulation, og som fortaler for en reel debat, der belyser de
sande årsager bag radikalisering – altså den danske indenrigs- og udenrigspolitik. De
ser derfor sig selv som et værn mod det, de kalder majoritetssamfundets indoktrinering
og tvangssekularisering:
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 13 af 29
Vi i Hizb ut Tahrir [sic] beskytter det muslimske fælleskab og værner om de
islamiske værdier og muslimers ret til at opdrage deres børn efter overbevisning. Vi
garanterer den danske regering, Manu Sareen og de danske kommuner for at vi
overvåger selv deres mindste skridt, og at vi vil afsløre ethvert angreb de retter mod
islam og muslimerne (Pressemeddelelse 16.03.2015).
Dette ekstremt negative billede af Vesten samt et forherligende billede af sig selv
(forstået som både Hizb ut-Tahrir, islam og muslimer generelt) stemmer helt overens
med religionssociologen Kirstine Sinclairs tidligere studier (Sinclair 2003, 43).
6.4 Ækvivalenskæderne som argumenter
Som det næste vil jeg opstille en række af elementerne fra Ækvivalenskæde I og II
som argumentationer, hvis belæg og hjemmeler derefter – ud fra arbejdsspørgsmålet –
kan bestemmes som enten religiøse eller sekulære. Jeg vil først give fem eksempler på
sekulær retorik og derefter tre eksempler på religiøs retorik.
Den første argumentation består faktisk af to selvstændige argumenter,
der dog griber ind i hinanden, da det første arguments belæg samtidig bliver det andet
arguments påstand – et såkaldt argumentationshierarki (Jørgensen & Onsberg 2011,
30-31). Den overordnede påstand er, at danske politikere forsøger at bekæmpe islam
og muslimer. Belægget, der skal overbevise om sandheden af påstanden, er, at
radikaliseringsdebatten kriminaliserer almindelige muslimer. Dette belæg bliver
dernæst det andet arguments påstand, hvortil det nye belæg bliver en opremsning af
hvilke almindelige muslimske kendetegn, der mistænkeliggøres. Hele
argumentationshierarkiet kan illustreres på følgende måde:
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 14 af 29
Argument 1 og 2 P står for påstand, B for belæg og H for hjemmel. Udsagn i parentes udtales ikke
eksplicit. P1 (Pressemeddelelse 03.03.2015), B1 (YouTube 04.03.2015b, 3:41-3:54), P2, B2 og H2
(YouTube 04.03.2015b, 7:37-8:12).
Selvom der i det andet belæg i et vist omfang tales teologisk, da det forudsætter en
bestemt form for forståelse af, hvad det vil sige at være muslim, så behøver man ikke
at acceptere Allahs eksistens og autoritet, for at anerkende, at for eksempel bøn og
kvinders tildækning praktiseres af mange muslimer. Hele argumentationshierarkiet er
altså sekulært.
Næste argument forsøger at overbevise om, at politikere og medier
indoktrinerer ved at forsøge at forbyde Hizb ut-Tahrir og beskylde islam for at være
voldelig:
Argument 3 P og B (Pressemeddelelse 03.03.2015)
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 15 af 29
Man kan være enig eller uenig i argumentet, men dets logik fungerer uanset, om man
accepterer eksistensen af Allah eller ej, hvorfor jeg kategoriserer det som et sekulært
argument.
Argument 4 kalder danske politikere for hyklere, fordi de ikke efterlever
de samme principper, som de hævder at forsvare:
Argument 4 P og B (Pressemeddelelse 27.02.2015b).
Argumentet fungerer på samme måde som Argument 3.
En anden type argumentation som Hizb ut-Tahrir benytter er
henvisninger til institutioner, der normalt har autoritet indenfor majoritetssamfundet. I
argumentet herunder argumenteres der igennem en henvisning til en terrorekspert for,
at terrorfrygten – og dermed også radikaliseringsdebatten – er noget politikere bruger
til at legitimere deres politik:
Argument 5 P og B (YouTube 04.03.2015b, 15:20-15:41).
Andre eksempler på sådanne henvisninger er citatet fra afsnit 6.2, hvor der refereres til
Politiets Efterretningstjenestes rapporter, eller henvisninger til Rigsadvokatens
tidligere konklusioner.
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 16 af 29
Lad mig nu i stedet give tre eksempler på religiøs retorik, hvor både
belæg og hjemmel kræver en accept af Allahs eksistens og autoritet. Både første og
andet eksempel opfordrer til en bestemt måde at forholde sig på, på baggrund af en idé
om efterfølgelse af den muslimske profet Muhammed. Hizb ut-Tahrir henviser i første
eksempel til, at profeten Muhammed var i konflikt med et verdenssyn, men forholdt
sig forskelligt til dette verdenssyns almindelige borgere og dets ledere – hvilket Hizb
ut-Tahrir mener, at muslimer også skal i dag i forhold til majoritetssamfundet:
Argument 6 P og B (YouTube 04.03.2015b, 2:25-3:00).
Argument 7 P og B (Pressemeddelelse 27.02.2015b).
Argument 7 er især interessant, fordi det forholder sig til politikernes ønske om forbud,
men argumenterer imod beskyldninger om at opildne til vold med henvisning til, at de
ikke kan være voldelige, fordi de følger profeten Muhammed. Dette argument har
ingen gennemslagskraft udenfor et muslimsk verdenssyn, da profeten Muhammed ikke
er en autoritet her.
Argument 8 henviser til Hizb ut-Tahrirs selvforståelse af, hvorfor de
søger efter sande forklaringer bag terror og radikalisering. Også her er belæg og
hjemmel religiøse:
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 17 af 29
Argument 8 P og B (YouTube 04.03.2015b, 3:00-3:08)
Der henvises igen til islam som autoritet, hvilket ikke giver mening udenfor et
muslimsk fællesskab.
6.5 Overordnede pointer om retorikken
Hvad kan der så siges generelt om retorikken? For det første kan vi konstatere, at Hizb
ut-Tahrir rent faktisk benytter sig af både religiøse og sekulære argumenter. For det
andet tegner empirien et billede af, at der generelt er flere sekulære argumenter end
religiøse. I hvert fald, hvis vi forholder os til enkeltdelene i Ækvivalenskæde I og deres
konkrete argumentationer (Argument 1-5), så kræver en accept af Hizb ut-Tahrirs
kritik generelt ikke, at man godtager Allahs eksistens og autoritet. Det hænger
formodentligt sammen med, at det for det tredje synes kendetegnende for de otte
belyste argumentationer, at mens de sekulære argumenter omhandler beskrivelser af
majoritetssamfundet (out-group) og den egentlige kritik af radikaliseringsdebatten
(Ækvivalenskæde I), så handler de religiøse argumenter om, hvordan Hizb ut-Tahrir
mener, at muslimer (in-group) skal forholde sig til majoritetssamfundet og
radikaliseringsdebatten (Ækvivalenskæde II).
7. De tre målgrupper – en diskussion af retorikkens potentiale Jeg vil nu sammenholde de tre målgrupper fra afsnit 6.2 med mine analyseresultater
for at diskutere, hvilket potentiale retorikkens form har i forhold til de forskelle
målgrupper.
I forhold til den første modtagergruppe – muslimer, der allerede deler
Hizb ut-Tahrirs synspunkter – er der tale om en kommunikationssituation, der
bekræfter et fælles verdenssyn. Her deler afsender og modtager altså de samme
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 18 af 29
forudsætninger for at godtage et argument. Som muslimer anerkendes Allahs eksistens
og autoritet, og religiøse argumenter accepteres også som autoritative i en politisk
kontekst, da begge parter deler forestillingen om at ”forholde sig omfattende til islam”.
De sekulære argumenter har også, da de netop er uafhængige af bestemte
baggrundsopfattelser, mulighed for at blive godtaget, og bliver det formentligt også, da
indholdet i udsagnene stemmer overens med modtagernes verdensbillede. Argumenter
som, at politikere er hyklere, fordi de taler om ytringsfrihed og forbud af Hizb ut-
Tahrir på samme tid, har ikke alene en form, der giver mulighed for accept, men har
også det rigtige indhold. Blandingen mellem religiøs og sekulær retorik er derfor helt
acceptabel i forhold til denne målgruppe – og er formodentligt det, der forventes og
opfattes som det eneste rigtige.
Med hensyn til målgruppe to – muslimer, der ikke deler Hizb ut-Tahrirs
synspunkter – er der i et vist omfang stadig tale om en in-group-kommunikation – i
hvert fald set fra Hizb ut-Tahrirs synspunkt. Selvom det her drejer sig om en meget
broget skare, er der en potentiel mulighed for, at de religiøse argumenter kan virke, da
det er rimeligt at antage, at Allahs eksistens og autoritet accepteres. Alligevel er
virkningen ikke garanteret, da denne målgruppe også vil bestå af muslimer, der mener,
at islam er kompatibel med demokrati og at religiøse argumenter ikke har en plads i et
politisk rum. Blandingen mellem religiøs og sekulær retorik kan derfor både have en
positiv og en negativ effekt. Men vi fandt jo også ud af, at den bærende kritik af
radikaliseringsdebatten var sekulær, hvilket potentielt giver bedre mulighed for
overtalelse, da muslimer, der ikke ønsker at blande religion og politik, har de samme
forudsætninger for at acceptere disse udsagn som muslimer, der ønsker at blande
religion og politik.
Kaster vi et blik på den tredje og sidste målgruppe – majoritetssamfundet
– er der ingen tvivl om, at de religiøse argumenter ingen gennemslagskraft har her, da
det er en generel holdning i Danmark, at religion og politik ikke skal blandes sammen
(Den Danske Værdiundersøgelse Spørgsmål 41a og b 2008)5 samt at de færreste vil
tilhøre lige præcis den religion (islam), der refereres til som autoritet. Analysen viste
imidlertid også, at de religiøse argumenter ikke blev brugt, når denne gruppe skulle
adresseres. De sekulære argumenter har derimod potentialet til at have en effekt, da
5 Her var 91,2 % af de adspurgte ”uenig” eller ”helt uenig” i udsagnet om, at politikere, der ikke tror på Gud, ikke er egnede til offentlige erhverv; og 77,4 % svarede ”enig” eller ”helt enig” til udsagnet om, at præster og religiøse ledere ikke skal påvirke regeringens beslutninger.
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 19 af 29
formen følger majoritetssamfundets almindelige måde at argumentere på i en politisk
sammenhæng. Det er rimeligt at antage, at Hizb ut-Tahrir er bevidste om dette
potentiale, da det er hos majoritetssamfundet og dets lovgivere, at muligheden for
blandt andet at ændre reglerne for tvangsfjernelse ligger. Forklaringen på den stærke
modvilje fra flere politikere skal derfor formentligt også ses som et resultat af
indholdet i kritikken, der totalt afviser det ideologiske fundament som Vesten og det
danske samfund bygger på. Grebet med de såkaldte ”lyt til jeres egne eksperter”-
argumenter, bør også ses som eksempler på Hizb ut-Tahrirs bevidsthed om denne
målgruppe, men vil samtidig kunne fungere som en påpegning af majoritetssamfundets
påståede hykleri overfor målgruppe ét og to.
De sekulære argumenter har altså et bredere potentiale for at påvirke alle
tre målgrupper end de religiøse argumenter har. Sætter vi dette i forhold til de
forskellige dele af empirien, kan det fortælle noget om, hvem de er henvendt til. I
pressemeddelelserne og Deadline-interviewet er formen overvejende sekulær, hvilket
kunne tyde på et bredere publikum (potentielt alle tre målgrupper), mens det religiøse
fylder betydeligt mere i videoerne, hvilket peger på et smallere publikum
(hovedsageligt målgruppe ét). I alle fem pressemeddelelser var der for eksempel kun to
religiøse argumenter (Argument 7 og et Koran-citat), mens en kort video på under to
minutter fra stormødet i Nørrebrohallen alene indeholdt fire religiøse belæg for,
hvorfor Hizb ut-Tahrir ikke vil lade sig påvirke af et eventuelt forbud (Hizb
Skandinavien 20.03.2015, 0:30-1:45).
8. Overvejelser omkring opgavens metode Denne opgave har forsøgt at undersøge et område, der ikke tidligere er blevet vist
megen opmærksomhed. Der er derfor god grund til at kaste et kritisk blik på selve
undersøgelsesdesignet og være bevidst om de begrænsninger, som jeg i løbet af
projektet er blevet opmærksom på.
For det første har metoden givet mulighed for at bestemme, hvorvidt et
udsagn er religiøst eller sekulært, men har ikke givet konkrete redskaber i forhold til
forholdet imellem sådanne, hvormed tilgangen bliver en smule statisk. Jeg har derfor
været nødt til at lede efter mønstre uden på forhånd at vide, hvad jeg ledte efter. Det
eksplorative har således haft en begrænsning i forhold til min evne til at opdage disse
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 20 af 29
mønstre, men har omvendt også givet muligheden for at se empirien på dens egne
præmisser.
For det andet er det vigtig at holde for øje, at jeg ved at fokusere på de
væsentligste pointer i Hizb ut-Tahrirs kritik har udført en kvalitativ undersøgelse. Jeg
har således kunne drage konklusioner omkring logikken i deres retorik, men har ikke
foretaget optællinger af, hvor ofte de rent faktisk anvender religiøse eller sekulære
udsagn. Tænker jeg intuitivt over mit materiale, har jeg da også en fornemmelse af, at
min tilgang ikke fanger en betydelig del af den religiøse retorik. Jeg forventer dog
ikke, at opgavens konklusioner omkring kritikken som grundlæggende sekulær ville
ændre sig med en kvantitativ tilgang, om end det religiøse måske ville stå tydeligere
frem.
For det tredje har jeg udeladt begreber som for eksempel flydende
betegnere, da jeg som udgangspunkt fokuserede på den interne diskurs gennem
begreberne nodalpunkt og ækvivalenskæde. Efter analysen er blevet foretaget, er der
dog ingen tvivl om, det havde været relevant at inddrage flydende betegnere, da Hizb
ut-Tahrir i høj grad deltager i en debat, hvor der kæmpes om at tilskrive mening til
forskellige emner. Radikaliseringsdebatten, ønsket om forbud af Hizb ut-Tahrir og
tvangsfjernelserne af børn ses for eksempel af majoritetssamfundet som en kamp mod
ekstremisme og radikalisering, mens Hizb ut-Tahrir tolker det som en kamp mod islam
og muslimer.
For det fjerde er jeg bevidst om, at opgavens diskussion er en refleksion
over retorikformens potentiale hos de forskellige målgrupper, og ikke en beskrivelse
af, hvordan de i realiteten har taget imod det. Den reelle modtagelse er bestemt noget
andre undersøgelser kunne se nærmere på. Derudover er det ud fra min tilgang
vanskeligt at sige, hvor meget Hizb ut-Tahrir henvender sig til hver enkelt målgruppe.
Som det sidste er det på sin plads at benævne den mulige bias, der kan
ligge i at benytte et analyseapparat, der af empirien selv formodentligt ikke vil blive
accepteret. Det handler om min skelnen mellem religiøs og sekulær retorik, der internt
i Hizb ut-Tahrirs verdenssyn ikke giver mening, da de ville hævde, at alle deres
udtalelser bygger på et islamisk – og dermed religiøst – tankegods. Begrundelsen for
alligevel at gøre dette er, at der grundlæggende er en forskel i deres argumenter, da
nogle har potentialet for at blive accepteret, selvom man ikke er (en bestemt type)
muslim, mens andre ikke har dette potentiale. Det er denne forskel, jeg har forsøgt at
indfange med mine definitioner af religiøs og sekulær retorik.
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 21 af 29
9. Konklusion Der findes altså både religiøs og sekulær retorik i Hizb ut-Tahrirs kritik af
radikaliseringsdebatten, men der er forskel på, hvornår det ene og det andet bruges.
Det synes nemlig kendetegnende, at den reelle kritik ikke kræver en accept af Allahs
eksistens og autoritet, mens spørgsmålet om, hvordan muslimer skal forholde sig til
radikaliseringsdebatten, blev besvaret med religiøse argumenter. I forhold til de tre
målgrupper havde de sekulære argumenter det bredeste potentiale for at påvirke, da de
både bekræftede målgruppe éts verdenssyn, potentielt kunne overbevise målgruppe to
om majoritetssamfundets diskrimination og hykleri, samt potentielt kunne virke som
kritik indenfor majoritetssamfundet selv. Forskellen viste sig desuden i forskellige dele
af empirien, hvor den religiøse retorik næsten var udeblivende i pressemeddelelserne
og Deadline-interviewet, fik den større betydning i YouTube-videoerne.
Til sidst reflekterede jeg over opgavens metodedesign. Her fandt jeg
blandt andet, at selvom tilgangen har kastet resultater af sig, forbliver den en smule
statisk og savnede konkrete redskaber til at beskrive forholdet imellem religiøs og
sekulær retorik. Derudover havde en mere kvantitativ tilgang måske tegnet en anden
vægtning mellem det religiøse og det sekulære, men havde omvendt formentligt ikke
rokket ved opgaves konklusion omkring, at Hizb ut-Tahrirs kritik generelt ikke kræver,
at man er en del af et muslimsk fællesskab, førend den potentielt kan accepteres.
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 22 af 29
10. Litteraturliste
10.1 Teori
Brænder, Morten et al.
2014 Samfundsvidenskabelig tekstanalyse, Hans Reitzels Forlag, København.
Jensen, Jeppe Sinding
2014 What Is Religion?, Acumen, Durham, Storbritannien.
Jørgensen, Charlotte & Merete Onsberg
2011 Praktisk argumentation, Nyt Teknisk Forlag, Valby.
Rawls, John
1999 ”The Idea of Public Reason Revisited”, in John Rawls, eds., The Law of
Peoples, Harvard University Press, Cambridge Massachusetts, 131-180.
Shepard, William
2009 Introducing Islam, Routledge, Oxon.
Sinclair, Kirstine
2003 ”Hizb ut-Tahrir i Danmark. En undersøgelse af et dansk-islamisk
udtryk”.
2012 ”Hizb ut-Tahrir i Danmark og Storbritannien: Samtidige transnationale
og nationale tendenser”, Tidsskrift for Islamforskning, (1), 37-53.
10.2 Empiri
DR2 Deadline
23.03.2015 ”Deadline: Hizb ut-Tahrir i fokus – afstandtagen, IS og demokrati”,
https://www.youtube.com/watch?v=YJuMtLJCNU4 (Set 01.05.2015)
Pressemeddelelse
15.02.2015 ”Tid til at stå fast”,
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 23 af 29
http://www.hizb-ut-
tahrir.dk/content.php?contentid=643&caller=http://hizb-ut-
tahrir.dk/category.php?menuid=8 (Set 10.04.2015)
27.02.2015b ”Ønske om forbud mod Hizb ut-Tahrir udtrykker ideologisk fallit”,
http://www.hizb-ut-
tahrir.dk/content.php?contentid=647&caller=http://hizb-ut-
tahrir.dk/category.php?menuid=8 (Set 10.04.2015)
03.03.2015 ”Splittelse af muslimske familier er officielt værktøj i kampen mod
Islam”,
http://www.hizb-ut-
tahrir.dk/content.php?contentid=650&caller=http://hizb-ut-
tahrir.dk/category.php?menuid=8 (Set 10.04.2015)
16.03.2015 ”Integrationsministeren vakler efter pres fra muslimske organisationer og
eksperter”,
http://www.hizb-ut-
tahrir.dk/content.php?contentid=657&caller=http://hizb-ut-
tahrir.dk/category.php?menuid=8&startrow=0 (Set 10.04.2015)
YouTube
04.03.2015b ”Radikalisering – Fiktion og fakta af Junes Kock”,
https://www.youtube.com/watch?v=U7G16db0mPE (Set 29.04.2015)
15.03.2015 ”Hvordan skal vi kvinder står over for det massive pres som dette
samfund pålægger os?”,
https://www.youtube.com/watch?v=JHWCdehUfT0 (Set 29.04.2015)
16.03.2015a ”Hvad skal vores holdning være til vores muslimske søskende, der
danner fredsring på rådhuspladsen?”,
https://www.youtube.com/watch?v=dB6bfm9n-fI (Set 29.04.2015)
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 24 af 29
18.03.2015 ”Fransk regering brugte hændelsen til at retfærdige intervention i Syrien,
hvad er Dks formål?”,
https://www.youtube.com/watch?v=z28u7Kq9uaA (Set 29.04.2015)
19.03.2015a ”Hvorfor ønsker politikerne og PET at koble attentatet med Hizb ut-
Tahrir?”,
https://www.youtube.com/watch?v=4T-KU7YxDPE (Set 29.04.2015)
19.03.2015b ”Stop overgrebene mod muslimske familier af Khalid Amin”,
https://www.youtube.com/watch?v=ixLjb7dmdtA (Set 29.04.2015)
20.03.2015 ”Hvordan vil Hizb ut-Tahrir forholde sig, hvis det blev forbudt?”,
https://www.youtube.com/watch?v=4pvovk2Jw8o (Set 29.04.2015)
24.03.2015a ”Er det Islam som er årsag til radikalisering?”,
https://www.youtube.com/watch?v=wDb9_THqwLA (Set 29.04.2015)
10.3 Andre henvisninger
Danmarks Radio
25.02.2015 ”Politisk flertal vil forbyde Hizb ut-Tahrir”,
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/02/25/0225224954.htm
Den Danske Værdiundersøgelse Spørgsmål 41a og b
2008 ”V137 POLITIK.IKKE TROR PÅ GUD” og ”V138 PRÆST EJ
PÅVIRKE BESLUT.”
http://samfund.dda.dk/qbank/kodebog/R21432.asp?ddanr=21432&varnu
m=V1
(Set 07.06.2015)
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
2014 ”Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Regeringens
handlingsplan”,
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 25 af 29
http://sm.dk/publikationer/regeringens-handlingsplan-om-forebyggelse-
af-radikalisering-og-ekstremisme (Set 12.05.2015)
Politiken
25.02.2015 ”Politisk flertal vil forbyde Hizb ut-Tahrir”,
http://politiken.dk/indland/ECE2563807/politisk-flertal-vil-forbyde-hizb-
ut-tahrir/ (Set 20.05.2015)
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 26 af 29
11. Bilag
11.1 Alle pressemeddelelser fra Hizb ut-Tahrirs hjemmeside
Pressemeddelelse
15.02.2015 ”Tid til at stå fast”,
http://www.hizb-ut-
tahrir.dk/content.php?contentid=643&caller=http://hizb-ut-
tahrir.dk/category.php?menuid=8 (Set 10.04.2015)
27.02.2015a ”Hizb ut Tahrir i Skandinavien afholder pressemøde.”,
http://www.hizb-ut-
tahrir.dk/content.php?contentid=648&caller=http://hizb-ut-
tahrir.dk/category.php?menuid=8 (Set 10.04.2015)
27.02.2015b ”Ønske om forbud mod Hizb ut-Tahrir udtrykker ideologisk fallit”,
http://www.hizb-ut-
tahrir.dk/content.php?contentid=647&caller=http://hizb-ut-
tahrir.dk/category.php?menuid=8 (Set 10.04.2015)
03.03.2015 ”Splittelse af muslimske familier er officielt værktøj i kampen mod
Islam”,
http://www.hizb-ut-
tahrir.dk/content.php?contentid=650&caller=http://hizb-ut-
tahrir.dk/category.php?menuid=8 (Set 10.04.2015)
16.03.2015 ”Integrationsministeren vakler efter pres fra muslimske organisationer og
eksperter”,
http://www.hizb-ut-
tahrir.dk/content.php?contentid=657&caller=http://hizb-ut-
tahrir.dk/category.php?menuid=8&startrow=0 (Set 10.04.2015)
11.2 Alle videoer fra Hizb ut-Tahrirs YouTube-kanal
YouTube
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 27 af 29
18.02.2015 ”Krudttønden angrebet, hvad så nu?”,
https://www.youtube.com/watch?v=h0vboJlgpYA (Set 29.04.2015)
26.02.2015 ”Skyderierne i København og det islamiske standpunkt”,
https://www.youtube.com/watch?v=I2m1ZRp_p1E (Set 29.04.2015)
04.03.2015a ”The attack in copenhagen, now what?”,
https://www.youtube.com/watch?v=YdHrwK7GZZI (Set 29.04.2015)
04.03.2015b ”Radikalisering – Fiktion og fakta af Junes Kock”,
https://www.youtube.com/watch?v=U7G16db0mPE (Set 29.04.2015)
08.03.2015 ”Hvordan skal muslimerne engagere sig? af Chadi Freigeh”,
https://www.youtube.com/watch?v=yk6FYOF63Zg (Set 29.04.2015)
10.03.2015 ”Stop overgrebene mod muslimske familier i Danmark!”,
https://www.youtube.com/watch?v=WPgmTnEaO64 (Set 29.04.2015)
11.03.2015 ”Hvorfor blusses det op til at være statsterrorisme?”,
https://www.youtube.com/watch?v=PSoteDqIQso (Set 29.04.2015)
12.03.2015 ”Når vi nu er imod ytringsfriheden, hvorfor gør vi så brug af den til at
ytre os i dette samfund?”,
https://www.youtube.com/watch?v=OstqWN17bIg (Set 29.04.2015)
15.03.2015 ”Hvordan skal vi kvinder står over for det massive pres som dette
samfund pålægger os?”,
https://www.youtube.com/watch?v=JHWCdehUfT0 (Set 29.04.2015)
16.03.2015a ”Hvad skal vores holdning være til vores muslimske søskende, der
danner fredsring på rådhuspladsen?”,
https://www.youtube.com/watch?v=dB6bfm9n-fI (Set 29.04.2015)
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 28 af 29
16.03.2015b ”Pressemøde”,
https://www.youtube.com/watch?v=BKSMdQNYaTc (Set 29.04.2015)
18.03.2015 ”Fransk regering brugte hændelsen til at retfærdige intervention i Syrien,
hvad er Dks formål?”,
https://www.youtube.com/watch?v=z28u7Kq9uaA (Set 29.04.2015)
19.03.2015a ”Hvorfor ønsker politikerne og PET at koble attentatet med Hizb ut-
Tahrir?”,
https://www.youtube.com/watch?v=4T-KU7YxDPE (Set 29.04.2015)
19.03.2015b ”Stop overgrebene mod muslimske familier af Khalid Amin”,
https://www.youtube.com/watch?v=ixLjb7dmdtA (Set 29.04.2015)
20.03.2015 ”Hvordan vil Hizb ut-Tahrir forholde sig, hvis det blev forbudt?”,
https://www.youtube.com/watch?v=4pvovk2Jw8o (Set 29.04.2015)
21.03.2015 ”Sejren kommer udelukkende fra Allah, hvorfor er i så
konfrontatoriske?”,
https://www.youtube.com/watch?v=Jmb9zBmeJZQ (Set 29.04.2015)
22.03.2015 ”Statsovergreb mod muslimske familier – Hvad skal vores standpunkt
være? af Elias Lamrabet”,
https://www.youtube.com/watch?v=5rC-KG_YjUc (Set 29.04.2015)
23.03.2015a ”Er det med vilje at medierne i Danmark sætter muslimerne i dårligt
lys?”,
https://www.youtube.com/watch?v=ilyMHoftsxs (Set 29.04.2015)
23.03.2015b ”Hvorfor fokuserer i ikke på at styrke de unge og give dem selvtillid?”,
https://www.youtube.com/watch?v=w1vbWNx5Od0 (Set 29.04.2015)
24.03.2015a ”Er det Islam som er årsag til radikalisering?”,
Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 29 af 29
https://www.youtube.com/watch?v=wDb9_THqwLA (Set 29.04.2015)
24.03.2015b ”Afslutningstale af Taimullah Abu-Laban”,
https://www.youtube.com/watch?v=PeVWkxpDmNo (Set 29.04.2015)
25.03.2015 ”Afslutningstale af Molay Jaw”,
https://www.youtube.com/watch?v=ME5omegTo2g (Set 29.04.2015)
11.3 DR2 Deadline-udsendelse
DR2 Deadline
23.03.2015 ”Deadline: Hizb ut-Tahrir i fokus – afstandtagen, IS og demokrati”,
https://www.youtube.com/watch?v=YJuMtLJCNU4 (Set 01.05.2015)
Danmarks Radio fjerner forholdsvis hurtigt deres udsendelser fra deres hjemmeside,
hvilket betyder, at denne udsendelse også allerede er fjernet. Jeg har dog fundet hele
interviewet med Junes Kock på YouTube. Tidshenvisningerne i opgaven refererer
således til YouTube-klippet og ikke den oprindelige udsendelse på DR2.