Nyhedsbrevet fra Andersen Partners Maj 2018

Det nyeste inden for handels- og transportret

Trade & Transport

Ny afgørelse om anvendelsen af INCOTERMSVestre Landsret har i en dom taget stilling til, hvorvidt leveringsklausulen ”CIF Bratislava”, som var aftalt mellem en dansk sælger og en tjek-kisk køber i forbindelse med salg af en maskine, var udtryk for en aftale om, at leveringsstedet i EU-Domsforordningens forstand var det sted, hvor der var sket overgivelse af varen til en selvstændig fragtfører, eller om det var udtryk for en aftale om, at leveringsstedet var Bratislava i Slovakiet. Besvarelsen af dette spørgsmål var afgørende for, om der var værneting i Danmark for den danske sælgers krav om betaling mod den tjekkiske køber.

Spørgsmålet om værnetingEU-Domsforordningen (også kaldet Bruxelles I-

forordningen), der finder anvendelse i Danmark, fastsætter, hvilke kompetencer EU-landenes domstole har til at behandle sager imod personer og selskaber, der har hjemme i andre EU-lande. Forordningen regulerer således, hvor det rette værneting er, f.eks. hvis parterne ikke har aftalt værneting ved et bestemt lands domstole. Det fremgår bl.a. af forordningen, at en person med bopæl i en EU-medlemsstat i sager om kontrakt-forhold kan sagsøges ved retten på det sted i en anden EU-medlemsstat, hvor den pågældende forpligtelse efter kontrakten er opfyldt eller skal opfyldes (opfyldelsesværneting). Opfyldelsesstedet ved salg af varer er i henhold til forordning- en det sted i en medlemsstat, hvor varerne efter

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners Maj 2018

kontrakten er blevet leveret eller skulle have væ-ret leveret, medmindre parterne har aftalt andet.

Sagens omstændighederI den konkrete sag havde en dansk virksomhed indgået en aftale om salg af en stor maskine (en såkaldt pipeburster pulling unit – en entreprenør-maskine på over 16 tons) til en tjekkisk virksom-hed.

Den danske virksomhed anlagde efter levering af maskinen sag mod den tjekkiske virksomhed ved Retten i Aalborg med påstand om, at den tjekkiske virksomhed skulle betale den danske virksomhed 136.637 euro.

Salget af maskinen var i henhold til parternes afta-le sket med INCOTERMS-klausulen ”CIF Bratislava”. Den pågældende maskine var blevet overgivet til en selvstændig fragtfører i Svenstrup i Nordjyl-land. Spørgsmålet, om der overhovedet var værne-ting for kravet ved en dansk domstol, blev udskilt til særskilt afgørelse, der først blev behandlet af Retten i Aalborg og senere af Vestre Landsret.

Før dommen behandles nærmere, er her et kort kig på INCOTERMS 2010:

Kort om INCOTERMS INCOTERMS 2010 er de gældende officielle regler for fortolkning af salgsklausuler udarbejdet af erhvervsorganisationen International Chamber of Commerce (ICC), som arbejder for at hjælpe virk-somheder i hele verden med at agere ansvarligt og internationalt. Den 1. januar 2011 trådte den nuværende 2010-version af INCOTERMS i kraft. INCTOTERMS 2010 består af 11 forskellige klausu-ler, hvoraf nogle er beregnet til anvendelse, når varerne skal transporteres til søs (FAS, FOB, CFR, CIF), mens andre klausuler kan anvendes uafhæn-gigt af den påtænkte transportform.

Med ICC’s egne ord er formålet med INCOTERMS 2010 at give et internationalt regelsæt til fortolk-ning af de mest almindeligt brugte salgsklausu-ler for handel med udlandet. På den måde kan usikkerhed som følge af forskellig fortolkning af sådanne klausuler i forskellige lande undgås eller i hvert fald begrænses.

Ifølge ICC er rækkevidden af INCOTMERS begræn-set til forhold, der angår kontraktparternes rettig-heder og forpligtelser i forbindelse med levering af solgte varer (i betydningen ”ting” og ikke omfat-tende ”uhåndgribelige aktiver” såsom computer-software. Ifølge ICC synes især to misforståelser vedrørende INCOTERMS almindelige: for det første antages det ofte fejlagtigt, at INCOTERMS angår transportkontrakten og ikke salgsaftalen. For det andet antages det undertiden med urette, at INCO-TERMS regulerer alle forpligtelser, som parterne måtte ønske at indføje i en salgsaftale, som for eksempel spørgsmålet om ejendomsrettens over-gang. Det sidste er dog ikke tilfældet. Helt generelt regulerer INCOTERMS endvidere ikke følgerne af misligholdelse af kontrakten eller fritagelse for an-svar som følge af forskellige opfyldelseshindringer. Derfor bør sådanne spørgsmål løses af andre regler i salgsaftalen og/eller udfyldende lov.

INCOTERMS regulerer derimod blandt andet sæl-gers forpligtelse til at stille varen til rådighed for køber eller overlade varen til befordring eller le-vere varen på bestemmelsesstedet samt fordeling af risikoen, omkostningerne og forpligtelsen til at tegne forsikring for varen mellem parterne i disse tilfælde. De omhandler endvidere forpligtelsen til at klarere varen til eksport eller import, emballere varen, købers forpligtelse til at modtage levering og forpligtelse til at tilvejebringe dokumentation for, at disse forpligtelser er behørigt opfyldt.

INCOTMERS er ikke lovregler og finder derfor ale-ne anvendelse, såfremt de er aftalt mellem køber og sælger. Derfor er det vigtigt, at det tydeligt fremgår af parternes salgsaftale, hvilken INCO-TERMS-klausul, der er aftalt, da denne ellers ikke finder anvendelse.

Retten i Aalborgs afgørelseKlausulen ”CIF” står for ”Cost, Insurance and Freight” og anses for at være en almindeligt anvendt klausul ved forsendelseskøb, hvor der skal ske søtransport. Et forsendelseskøb er et køb, hvor salgsgenstanden af sælger skal forsendes fra pladsen til et sted, som er beliggende uden for pladsen. Pladsen er en betegnelse for det område, hvor udbringning sædvanligvis foretages af sæl-ger. Klausulen ”CIF” indebærer bl.a., at risikoover-

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners Maj 2018

gang og levering sker på det tidspunkt, hvor godset placeres ombord på skibet i afsendelseshavnen. I den konkrete sag var der dog tvivl om, hvordan ”CIF”-klausulen skulle fortolkes, når godset i stedet blev overgivet til en selvstændig fragtfører i Sven-strup og hvad tilføjelsen af byen Bratislava betød.

Retten i Aalborg anførte som grundlag for sin beslutning, at CIF-klausulen som udgangspunkt fastsætter betingelserne for fordelingen af risiko i forbindelse med transport af varer, men fandt efter en konkret vurdering, at der ikke var grundlag for at antage, at CIF-klausulen ligeledes var udtryk for en aftale om leveringssted. Byretten slog herefter fast, at der ikke var værneting i Danmark for det krav, som den danske virksomhed havde rejst mod den tjekkiske virksomhed og afviste på den baggrund sagen. Den danske virksomhed ankede dommen til Vestre Landsret.

Vestre Landsrets afgørelseVestre Landsret anførte som grundlag for sin beslutning, at beskrivelsen ”CIF” må anses for at være en almindeligt anvendt klausul ved forsen-delseskøb, som bl.a. indebærer, at risikoovergang og levering sker ved overgivelse til en selvstændig fragtfører, og at det i denne forbindelse er reglen, at det geografiske sted, der er angivet i ”CIF-klau-sulen”, er bestemmelsesstedet og ikke leveringsste-det.

Vestre Landsret anførte endvidere, at da salget af maskinen i henhold til parternes aftale var sket med klausulen ”CIF Bratislava”, måtte parternes aftale forstås således, at levering i henhold til forordningen var sket ved overgivelsen til en selv-stændig fragtfører i Svenstrup i Nordjylland, og at der derfor var værneting ved Retten i Aalborg. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at direktøren for den tjekkiske virksomhed havde for-klaret, at han kendte til INCOTERMS, hvorfor denne ikke kunne have været i tvivl om betydningen af den aftalte klausul, som ikke var behæftet med uklarhed.

Hvad betyder dommen?Klausulen CIF er som ovenfor angivet en maritim klausul forstået på den måde, at den er tiltænkt anvendelse ved søtransport. I henhold til denne klausul anses levering for at have fundet sted, når sælgeren har placeret varen på skibet i afgangs-havnen, hvorfor den reelt ikke bør anvendes ved andre transportformer end søtransport. Vestre Landsret mente dog, at levering i det konkrete til-fælde, hvor varen ikke som det første blev placeret på et skib, skete, når varen blev overgivet til en selvstændig fragtfører.

Det, der således kan udledes af dommen, er, at man skal træde varsomt, når man anvender INCOTERMS-klausulerne, da de ellers ikke får den

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners Maj 2018

Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Andersen Partners påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.

www.andersen-partners.dk

Michael R. Skovgaard

+45 76 22 22 98+45 40 57 53 03mrs@andersen-partners.dk

Lissi Andersen Roost

+45 76 22 22 37+45 23 69 35 97lar@andersen-partners.dk

virkning, som parterne måske har tiltænkt dem.

Det anbefales derfor, at man som køber og sælger sætter sig ind i klausulernes forskellige anven-delsesområde og funktioner og på den baggrund vælger den rigtige klausul og herefter sørger for, at klausulen udfyldes så præcist som muligt, så den afspejler parternes hensigter i forhold til levering mv.

Teksten har tidligere været offentliggjort som artikel på www.transportnyhederne.dk.

Rasmus Hjalte Niess Bak

+45 76 22 22 11+45 61 63 09 03rnb@andersen-partners.dk