MENTAL SUNDHEDHOS BØRN OG UNGE MED

OVERVÆGT

PROFESSOR & LEKTOR , PH.D. KAREN WISTOFT

Trivsel og selvværd

Overvægt - behandlingstyper

OpsporingIndividcentr

eret intervention(kost, fysisk

aktivitet, aftaler,

familien)

Sundhedspædagogisk

indsats(læring og

kompetenceudvikling)

Overvægt i børnenes hverdag

Især i forhold til kammeratskaber og sociale aktiviteter spiller vægten en stor rolle

Amerikansk psykologisk interventionsstudie blandt 120 piger i alderen 3-6 år viser at: En tredjedel af pigerne bekymrer sig dagligt om deres krop,

udseende og tykkelse Halvdelen af pigerne bekymrer sig om deres krop, udseende og

tykkelse mindst én gang om ugen Der er ikke noget, der tyder på, at pigernes bekymringsadfærd

stammer fra tegnefilm (Disney), tv og andre medierÅrsagen tillægges forældrenes kropsfiksering/-kontrol

Tanleff-Dunn, S. (2010). Am I too fat to be a princess? Examining the effects of popular children's media on young girls' body image. British Journal of Development and Psychology, 28(2), 413-426.

Børns holdninger til overvægtige

Allerede i 1960’erne viser amerikanske studier, at børn rangordner overvægtige venner lavere end handikappede (Maddox, 1968)

Græsk nutidigt studie: 1861 børn bliver bedt om at rangordne billeder af hhv. normalvægtige, handikappede og overvægtige børn efter, hvem de helst vil være venner med. Børnene sætter de overvægtige lavest (Koroni, 2009)

Børns (5-10 år) popularitet er direkte forbundet med deres BMI, så de overvægtige børn vælges fra ift. de normalvægtige. Børn med normalt BMI tillægges positive karaktertræk, og overvægtige børn tillægges i vid ustrækning negative karaktertræk (Kornilaki & Chlouveraskis, 2010)

Danske studier og interventioner

Pædagogisk studie i 2. klasser bekræfter, at eleverne vælger tykke fra som venner (Otte, 2010)

Skolesundhedsplejen har i en lang årrække kendt til og arbejdet med overvægt og selvværd (Wistoft et al. 2008; Wistoft &

Nordentoft, 2010)

Mental sundhed (Wistoft, 2012)

Både et psykisk fænomen tanker, følelser, vilje

Og et socialt fænomen kommunikation

Psykisk

Socialt

Mental sundhe

d

7

Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2010; 2012)

Positivt selvbilledeKunne indgå i relationer

med andre, hvor man føler sig set og taget alvorligt

Kunne bruge sine venner og føle sig brugbar

Kunne tilpasse sig positivt til andre mennesker, til vanskeligheder og til sig selv

Når det glipper

Børnene oplever:

Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne være med på niveau med de andre

Meningsløshed: ingen betydning, ingen sammenhæng, ingen positive visioner

Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer hjemme, i fritidslivet eller på skolen

Social fremmedgørelse: mangel på tillidsfulde relationer og involvering i fællesskabet omkring bevægelse/fysisk aktivitet

I. Sundhed reguleres udefra

II. Sundhed reguleres indefra

Hvis vi kan motivere det enkelte barn tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov

Behaviorisme Adfærdsmodificering Mål sat af andre Problemet: det virker

ikke!

Vi ønsker at opdrage barnet til selvbestemmelse og autonomi

Klassisk humanistisk, reformpædagogik

Individuelle handleerfaringer

Mål sat af barnet selvProblemet: hvad med de

professionelles viden?

Dominerende pædagogiske forestillinger

Sundhed udefra (I)

Den adfærdsbaserede tilgang – ofte betegnet ”den motiverende tilgang”

Kognitiv indlæringsteori: adfærdsmønstre tillæres gennem erfaring eller imitation af rollemodeller (Bandura, 1977)

To former for tillæring af ny adfærd: a) læring ved at respondere på konsekvenser b) læring gennem imitation

Pointe: børn og unge imiterer kun personer, de kan identificere sig med, ser op til eller føler sig trygge sammen med…

Karen Wistoft 201111

Individualiserende adfærdsperspektiv

Sundhed forbindes med det

enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd

er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for

er noget der mere eller mindre frit kan vælges

Sundhed indefra

Selvregulering/-dannelsePrincipper fra reformpædagogikken: barnet

regulerer sig selv via positive og negative oplevelser og erfaringer

Barnets evne til at modificere sine handlinger er et resultat af tidligere erfaringer og skal bygges op omkring autonomi og selvbestemmelse (Dewey, 2005)

Handlekompetence = et dannelsesideal (Schnack, 1998)

Målene styres af den pædagogiske proces, og barnets sundhed reguleres dermed ’inde fra’.

Konsekvenser af selvreguleringen

Denne tilgang risikerer at gøre lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre professionelle – og for den sags skyld også forældrene – overflødige!

For hvad skal barnet bruge andres viden og erfaringer til, når det primært handler om dets egne?

Og hvad stiller man så op med et problem som overvægt hos barnet?

Løsning: refleksiv sundhedspædagogik

Vigtigt at koble læring og selverkendelse til en pædagogik, der både er styret af den professionelle og af børnene og de unge selv

Forestilling om, at barnet kun kan regulere sig selv, når det trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv måde (Wistoft, 2009)

Den sundhedspædagogiske opgave: åbne for ny indsigt (hos både børnene og de

professionelle) ift. det, der har betydning for børnene og de unge

skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

Den refleksive vej

• Det drejer sig ikke kun om adfærdsmodificering eller selvregulering, men i lige så høj grad om:a) At skabe tryghedb) At give børnene mulighed for at lærec) At udfordre og stimulere i forhold til tro på

egne evner• Målet er ikke udelukkende effekten af de

pædagogiske aktiviteter• I denne forståelse er målet gensidighed og

læring

De tre typer pædagogiske mål

I. Adfærdsændringer (initiativet primært fra andre)II. Autonomi og sigter mod, at børn og unge

udvikler kompetence til selv at beslutte og handle (handlekompetence)

III. Lærende omverdensforhold (lærende rammer og relationer)

Dette indbefatter ud over børnenes også den sundhedsprofessionelles involvering og er derfor utænkeligt uden en stærk faglighed og pædagogisk kompetence

Denne form for pædagogik kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og erfaringsudveksling.

Selvværdet ift. overvægt

Overvægtige børn og unges egne værdier i fokus

Essentielt at udvise ægte interesse for, hvordan det er at være dem: Erkender de selv deres overvægt? Taler de med andre om det? I så fald: hvilke ord bruger de? Hvad oplever de blandt deres kammerater og i deres

familie? Hvad tænker de om sig selv og andre? Hvordan har de det i hverdagen?

Viden og værdier i familier

I familier og kulturer trives opfattelser af velvære, der går på tværs eller direkte stik imod de sygdoms-forebyggende råd

Det betyder, at de børn og familier, måske ikke selv oplever, at de er i risiko eller har problemet

Nogle familier er meget bekymrede og har en ’medicinsk korrekt’ forståelse af overvægt

Andre anser ikke overvægten som problematisk og forklarer måske deres barns overvægt som et resultat af faktorer, der ikke hænger sammen med kost eller motion

Der er sammenhæng mellem forskellige opfattelser og forståelser af børns overvægt og familiernes sociale baggrund (Lindelof, 2005).

Selvoplevet el. epidemiologisk?

Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et epidemiologisk problem

Problematisk – hvis man forsøger at overføre overvægtsproblematikken til børnene og familierne på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender

Denne problematik kan man selvfølgelig se bort fra hos de børn og unge samt forældre, der selv oplever, at de har et overvægtproblem

Bekymringsadfærd og sygelig selvkontrol

”For meget sukker og for lidt motion” og moralske aktiviteter er ikke altid lige involverende og lærerige

De avler i værste fald på længere sigt sygelig selvkontrol, der blokerer for at lære at handle fornuftigt i forhold til også nye sundhedsmæssige udfordringer

Bekymringsadfærd. Forældrenes adfærd tillægges stor betydning for den tidlige bekymringsadfærd, som kan forårsage anoreksi eller andre spiseforstyrrelser senere i pigernes liv (Tanleff-Dunn, 2009).

Sygeligt kontrollerede spisemønstre kombineret med vægtkontrol og overdrevet motion er skadelige!

Essentielt

På den ene side at afklare den viden og de værdier, man som fagperson el. professionel trækker på

På den anden side at tage børnenes viden og værdier alvorligt interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for dem!

At kunne (hvorda

n)

At ville(vilje)

At vide (hvad)

Hvad der skal til?

Ikke nok, at overvægtige børn og unge ved noget om sammenhængen mellem bevægelse, mad og vægt

De må kunne gøre noget, dvs. have handlerum, reelle handlemuligheder

Og de må vide noget om det, det gør (for ikke at handle ’i blinde’)

Viljen er måske det allervigtigste i forbindelse med overvægt = villighed til rent faktisk at ændre de ting, de kan

Viljen hænger uløseligt sammen med mod, lyst og troen på egne evner til at mestre hverdagen på nye måder