Træning af svømmere med handicap - svoem.org · Rygsøjlens nederste del er spaltet (spina bifida), hvilket giver risiko for udposning af rygmarvshinde med hjernevæske. Der findes

Træning af svømmere med handicapEt tillæg til Dansk Svømmeunions Aldersrelateret træning i svømning

Foto: Lars Møller

Træning af svømmere med handicap

2 Dansk Handicap Idræts-Forbund - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - www.dhif.dkDansk Handicap Idræts-Forbund - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - www.dhif.dk

Om forfatterne ........................................................................................... 4

Indledning .................................................................................................. 5

Viden om handicap .................................................................................... 6Forskellige former for handicap ........................................................................................... 6

Amputationer/medfødt arm-/bendefekt ...............................................................................................6Rygmarvsskadede ................................................................................................................................6Rygmarvsbrok......................................................................................................................................8Leddegigt (reumatoid artrit) .................................................................................................................8Muskelsvind ........................................................................................................................................8Spasticitet (Cerebral parese) .................................................................................................................9Hjerneskade ........................................................................................................................................9Halvsidig lammelse (hemiplegi) ..........................................................................................................11Synshandicap ....................................................................................................................................11Autisme .............................................................................................................................................11Udviklingshandicap ...........................................................................................................................12

Klassifikation ............................................................................................ 13Klasser i parasvømning ...................................................................................................... 15Svømmere med fysisk handicap (klasse 1-10) ..................................................................... 15Svømmere med synshandicap (klasse 11-13) ...................................................................... 16Svømmere med udviklingshandicap (klasse 14) .................................................................. 16

Tilgængelighed ......................................................................................... 19

Rejser og stævner ..................................................................................... 20Udstyr, kørestole, scootere og andet ................................................................................. 20Deltagelse i stævner .......................................................................................................... 21Undtagelser i parasvømning .............................................................................................. 21Hjælpemidler ..................................................................................................................... 22Hjælpemidler ved synshandicap ......................................................................................... 23

Træningsanbefalinger ............................................................................... 24Formtopninger og sæsonplanlægning ............................................................................... 24Alder i forhold til træningsalder ........................................................................................ 2510.000 timer ...................................................................................................................... 25Træning af svømmere med fysisk handicap ........................................................................ 27

Biomekanisk og teknisk analyse .........................................................................................................27Planlægning af træningen .................................................................................................................27

Træning af svømmere med synshandicap .......................................................................... 29Tekniktræning ...................................................................................................................................30

Træning af svømmere med udviklingshandicap .................................................................. 31

Indholdsfortegnelse

www.dhif.dk


3Dansk Handicap Idræts-Forbund - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - www.dhif.dk

Planlægning af træning .....................................................................................................................31Instruktion .........................................................................................................................................33Inklusion og sociale udfordringer .......................................................................................................33Svømmere med autisme ....................................................................................................................33Svømmere med Downs syndrom .......................................................................................................34Etiske overvejelser omkring svømmere med udviklingshandicap.........................................................36

Styrke- og landtræning ............................................................................. 38Eksempler på styrke- og landtræning ................................................................................. 40Udspænding/udstrækning ................................................................................................. 44Svømmere med cerebral parese (CP) .................................................................................. 45

Udspænding og CP............................................................................................................................46Svømmere med et synshandicap ........................................................................................ 47Svømmere med udviklingshandicap ................................................................................... 47

Mentaltræning ......................................................................................... 49

Ernæringsanbefalinger i svømning ............................................................ 51Ernæringsbehov for mennesker med rygmarvsskader ........................................................ 51Ernæringsbehov for mennesker med cerebral parese (CP) .................................................. 51Fødevarerestriktioner ......................................................................................................... 52Aftaler ............................................................................................................................... 52

Fakta om DHIF ......................................................................................... 53Hvad er Dansk Handicap Idræts-Forbund .......................................................................... 53Hvem kan være medlem? ................................................................................................... 53Formål ............................................................................................................................... 53Hvis du vil vide mere… ...................................................................................................... 54

Kilder ........................................................................................................ 55Bøger og publikationer ...................................................................................................... 55Internetbaserede kilder ...................................................................................................... 55



Om forfatterne

Ditte Vejrum AndersenDitte har været tilknyttet det danske landshold i svømning i DHIF siden 2007. Hun er uddannet fysioterapeut og er cand. scient. i idræt og sundhed og har skrevet speciale om betydningen af idrætsdeltagelse for personer med fysisk handicap. Ditte er desuden uddannet medicinsk klassifikatør inden for handicapsvømning, og hun klassificerer på nationalt plan.

Karsten OlesenKarsten har været svømmetræner siden 1988 og er nu cheftræner i Ringsted Svømmeklub. Han er uddannet træner gennem Dansk Svømmeunion.Karsten træner både ikke-handicappede svømmere og svømmere med handicap og har gennem alle årene været tilknyttet landsholdsarbejdet i svømning.

Tine AagaardTine er træner på udviklingsholdet for svømmere med udviklingshandicap i DHIF. Hun er studerende i klinisk biomekanik og er desuden uddannet træner gennem Dansk Svømmeunion.Tine har selv dyrket elitesvømning i perioden 1999-2011.

www.dhif.dk



IndledningAf Michael Møllgaard Nielsen

DHIF’s foreningsstruktur består af handicapidrætsforeninger og almene idrætsforeninger, som har medlemmer med handicap, og som derfor har tilbud til disse medlemmer.

Kvaliteten af svømmetilbud kan være forskellig fra klub til klub. Generelt rekrutteres trænere med kompetencer inden for træning i almenidrætten. Vi håber, at vi med dette tillæg kan give trænerne kompetencer også inden for pædagogikken (hvordan man omgås børn og unge med et handicap), handicaplære, klassifikation etc.

I træningen af svømmere med handicap kan der tages udgangspunkt i Dansk Svømmeunions ”Aldersrelateret træning i svømning”. Grundlæggende er mange ting ens i forhold til træningsmetoder og alderstrin – men der ER forskelle. Der er f.eks. biomekaniske udfordringer i forbindelse med træning af atleter med amputationer, ligesom der ved atleter med cerebral parese (spastikere) er forskelle i spændingsniveauet i muskulaturen. Derfor bør træningen altid tilpasses til den enkelte atlet. For atleter med udviklingshandicap skal der tages hensyn til motoriske udfordringer, ligesom den pædagogiske tilgang til denne målgruppe er helt central.

Det er målet, at dette tillæg integreres i et fremtidig Aldersrelateret Træningskoncept i svømning, efterhånden som dette revideres og genoptrykkes. Det er vores ønske, at de koncepter, vi her præsenterer, fremadrettet indarbejdes i specialforbundenes træneruddannelser.

Vi håber, at materialet vil inspirere DIG til arbejdet med udvikling af svømmerne i DIN svømmeklub.

God fornøjelse.Michael Møllgaard NielsenElite- og Teamchef

Foto: Lars Thomsen



Viden om handicapAf Lykke Guldbrandt

Som træner vil man oftest opleve, at det er en anden udfordring at træne en svømmer med handicap i forhold til en svømmer uden handicap. Derfor er det en god ide at sætte sig ind de forudsætninger, funktionsnedsættelser og begrænsninger, den pågældende svømmer har. Det giver træneren bedre baggrund for at tilrettelægge og optimere træningen for den enkelte svømmer. Det er dog vigtigt at huske, at selv om to personer har samme slags handicap, er de alligevel to helt forskellige personer. Samme type handicap kan sagtens komme til udtryk på forskellige måder. Det er væsentligt at forholde sig til den enkelte svømmers ressourcer og problemstillinger frem for diagnosen i sig selv.

I afsnittet herunder beskrives forskellige former handicap, man kan møde inden for svømningen. Listen er dog ikke udtømmende, og der vil kunne forekomme andre handicap, som ikke er nævnt i dette tillæg.

Forskellige former for handicap

Amputationer/medfødt arm-/bendefektEt handicap som en arm-/bendefekt er typisk et medfødt handicap. En amputation kan typisk være en følge af sygdom, traume eller svulster.

Et barn med arm-/bendefekt eller en amputation vil ofte opleve: Asymmetri i kroppen og at kroppens tyngdepunkt forskydes Balanceproblemer Nedsat muskelstyrke og udholdenhed samt biomekaniske forskelle i den amputerede/arm-/bendefefekte

del af kroppen.

Rent biomekanisk er der træningsmæssigt stor forskel på et barn med en amputation af en arm ift. et ben eller, hvis det er begge ben eller begge arme. Der er ligeledes forskel på træningsmulighederne, hvis amputationen er over eller under knæet. Det er væsentligt at se på hvert enkelt tilfælde for at vurdere træningsmulighederne også rent muskulært.

Ved amputationer eller defekter i benene vælger nogle at få en benprotese, hvilket giver mulighed for bedret funktionsniveau. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at trods protesen vil barnet fortsat opleve de nævnte udfordringer, men måske i mindre grad. I vand vil opdriften være anderledes for et barn med amputation.

Ved amputationer kan der desuden opstå hudproblemer, føleforstyrrelser og øget smertefølsomhed omkring stumpen. Børn med amputationer kan have problemer med temperaturreguleringen, og kroppen kan overophedes. Derfor er det væsentligt at have fokus på rigeligt væskeindtag.

RygmarvsskadedeRygmarvsskader skyldes typisk brud på rygsøjlen eller diskusprolaps mellem hvirvler, en svulst eller infektion i rygmarven eller rygmarvsbrok (se næste afsnit).Omfanget af en rygmarvsskade afhænger af, hvor højt på rygsøjlen skaden befinder sig, og om skaden er komplet eller inkomplet. Jo højere oppe på rygsøjlen, skaden befinder sig, jo flere områder af kroppen er berørt. En komplet skade giver mere omfattende følger end en inkomplet. Hvis skaden er komplet, er rygmarven revet helt over. Der er derfor slet ingen forbindelse mellem hjernen og kroppen under skadesniveauet. Det betyder, at denne del af kroppen er helt lammet. Hvis skaden er inkomplet, er rygmarven ikke revet helt over. Det betyder, at kun dele af kroppen under skadesniveauet er påvirket af skaden, og lammelsen er ikke total.

www.dhif.dk



Tetraplegi er en beskadigelse af rygmarven i halsdelen, dvs. i stykket fra lige over øverste nakkehvirvel til lige under 7. nakkehvirvel. En tetraplegiker kan have lammelser i både krop, ben/fødder og arme/hænder. Skader højt oppe på rygsøjlen - fra 4. halshvirvel og derover - kan desuden medføre lammelse af åndedrætsfunktionen.

Paraplegi er en beskadigelse af rygmarven under halsdelen. En paraplegiker kan have lammelser i ben og underkrop.

Tetraplegi - påvirkning af krop,ben/fødder og arme/hænder

Paraplegi - påvirkning af underkrop og ben/fødder

En rygmarvsskade kan medføre: Lammelser i ben og underkrop (paraplegi) samt tillige lammelser i overkrop og arme (tetraplegi) Reduceret eller manglende følesans Nedsat balance Påvirkning af blære-, tarm- og seksualfunktion Påvirkning af vejrtrækningsfunktion samt blodtryk (kun ved tetraplegi) Smerter, herunder nervesmerter Spasticitet, dvs. stivhed og ufrivillige bevægelser af muskler Muskelkontrakturer (for korte muskler) Sidde- og liggesår Overbelastning af skuldre og ryg

Tillige kan der naturligvis være psykiske reaktioner.De fleste mennesker med en rygmarvsskade sidder i kørestol, men en stigende andel bevarer en gangfunktion på et eller andet niveau og er i stand til at gå med eller uden ganghjælpemidler.



RygmarvsbrokRygmarvsbrok er en medfødt skade, der skyldes manglende færdigdannelse af rygsøjlen i fosterstadiet (arvelig disponering). Rygsøjlens nederste del er spaltet (spina bifida), hvilket giver risiko for udposning af rygmarvshinde med hjernevæske. Der findes også mere komplicerede og hyppigere rygmarvsbrok, hvor både hinden og nervetrådene er involveret. Tilstanden opereres umiddelbart efter fødslen.

I forbindelse med rygmarvsbrok ses ofte: Større eller mindre lammelser i ben og hofter (komplette eller inkomplette) Risiko for spasticitet Påvirkning af blære-, tarm og seksualfunktion Fejlstillinger i hofter, knæ og fod (klumpfod) Forhøjet hjernevæsketryk (ses hos 70-80 %) som kan udvikle ”vand i hovedet” (hydrocephalus) og give

hjerneskader. Kan forebygges ved at ventil indopereres Forstyrrelser i følesansen

Leddegigt (reumatoid artrit)Årsagen til leddegigt er ukendt. Der sker en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene samt ændringer i immunforsvaret. Alle led kan rammes, men hyppigst rammes håndled og fingrenes grundled, mellemled, tæer, knæ og halshvirvlerne. Gigten kan dog godt ”vandre” rundt i kroppen og flytte sig til andre led. Leddegigt er en kronisk sygdom med aktive og ikke-aktive faser og kan debutere i alle aldre. Børnegigt (juvenil idiopatisk arthritis) er en ledbetændelse med ukendt årsag. Den kan gå i sig selv inden voksenalderen.

Ved mennesker med leddegigt opleves ofte: Nedsat bevægelighed og hævede led Smerter – særligt i de perioder, hvor sygdommen er aktiv Morgenstivhed Træthed Føleforstyrrelser Fejlstillinger

MuskelsvindDe 3 mest almindelige former for muskelsvind er Duchenne, Becker og Limb-girdle. Duchenne, som oftest rammer drenge, debuterer inden det 7. år, og børn med Duchenne er typisk el-kørestolsbrugere fra de er mellem 8 og 12 år. Beckers rammer også drenge og debuterer i 2-20 års alderen, og disse er tidligst kørestolsbrugere efter det 12. år. Limb-girdle rammer både mænd og kvinder og debuterer omkring 20 års alderen.

For alle typer gælder, at sygdommen sidder i musklerne, og at den skyldes en defekt i arveanlæggene. Sygdommen er kendetegnet ved, at muskelfibre reduceres over tid.

For de 3 typer af muskelsvind gælder følgende: Tabet af muskelkraft giver hurtig udtrætning og stor forskel på fysiske

præstationer morgen og aften De fleste mister gangfunktion og evnen til at bruge armene normalt Muskelstyrken svækkes først centralt – herefter perifert Senere i livet svækkes også åndedrætsmusklerne, og mange lever med

respirator Styrke og koordination i fingrene bibeholdes Dårlig balance S-formet krumning af ryggen (scoliose)

www.dhif.dk



Spasticitet (Cerebral parese)Cerebral parese (CP) er en enten medfødt eller erhvervet skade i en ikke-færdigudviklet hjerne før, under eller efter fødslen forårsaget af f. eks.: Fejludvikling af hjernen i 26.-32. uge af fosterstadiet (90 %) Forgiftning eller viruspåvirkning For tidlig fødsel Iltmangel ved fødsel Meningitis Hovedtraume i tidlig barndom

Børn med CP er kendetegnet ved følgende: Manglende eller forsinket motorisk udvikling Syn- og høreskader Spasticitet og ufrivillige bevægelser Muskelkontrakturer (for korte muskler) Talebesvær Balance-/koordinationsproblemer Nedsat perception (opfattelse og fortolkning af det vi sanser) og evt. andre kognitive vanskeligheder Rum-/retningforstyrrelser Koncentrations- og indlæringsproblemer Epilepsi Fejlstillinger i led og knogler, som f.eks. scoliose (S-formet krumning af ryggen) Ledskred i hoften (hofteluksation)

CP er den hyppigste årsag til nedsat funktion i barndommen og anses for at være en af de mest alvorlige komplekse lidelser.

CP kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og børn med CP er vidt forskellige. Nogle sidder i kørestol, andre er gående. Vær især opmærksom på de kognitive vanskeligheder ved disse børn, da de ikke kan observeres på samme måde som de fysiske funktionsnedsættelser.

HjerneskadeÅrsagerne til hjerneskader kan være mange – en blodprop (apopleksi), hjerneblødning, svulst, et traume, forgiftning eller iltmangel ved hjertestop. Følgerne efter en hjerneskade kan være meget forskellige – af-hængigt af, hvor skaden er opstået. Ved skade i frontallapperne opleves ofte omfattende personlighedsæn-dringer.

Følgerne efter en hjerneskade kan være: Lammelser eller spasticitet Føleforstyrrelser Talebesvær (afasi) eller manglende kontrol af muskler (dysarthri) Rum-/retningsforstyrrelser Nedsat koncentration, korttidshukommelse og indlæring Personlighedsændringer som f.eks. mangel på initiativ, mangelfuld selvindsigt og refleksion, adfærdsæn-

dringer, manglende fleksibilitet og behov for struktur, manglende empati og situationsfornemmelse og følelsesmæssig uligevægt.

Foto: Lars Thomsen



Halvsidig lammelse (hemiplegi)Hemiplegi kan opstå som følge af en skade i den ene hjernehalvdel. Det kan f.eks. være en blødning, en blodprop eller en svulst.

En hemiplegiker kan typisk have følgende funktionsnedsættelser: Lammelser eller spasticitet i den ene side af kroppen Nedsat følesans Nedsat balance og koordination Talebesvær (afasi) – impressiv eller ekspressiv Halvering af synsfelt (hemianopsi) Manglende evne til at genkende genstande (agnosi) Manglende evne til at kunne beherske muskelbevægelser (apraksi) Rum-/retningsforstyrrelser Manglende fornemmelse af sin ene kropshalvdel (neglect) Nedsat koncentration og hukommelse Manglende initiativ Udtrætning Kognitive vanskeligheder

SynshandicapEt synshandicap kan enten være medfødt eller være opstået senere i livet pga. sygdom eller traume. Da synet er den sans, som primært tilskynder til bevægelse, vil en synsnedsættelse næsten altid påvirke den motoriske udvikling. Børn med normalt syn udvikler deres motoriske forudsætning gennem basislegene som f.eks. at løbe, fange hinanden, kaste, klatre, balancere, danse og hoppe. Børn med synshandicap har svært ved at deltage i disse lege pga. af deres manglende eller begrænsede orienteringsmuligheder.

Kikkertsyn (tab af det perifere syn) betyder en alvorlig indskrænkning af det perifere synsfelt. Barnet kan fokusere på ting inden for et meget lille, centralt område. Tab af det centrale syn betyder manglende evne til at opfatte detaljer i den direkte synslinje. Barnet ser alt i den direkte synslinje som mærkeområder men kan godt opfatte, hvad der er i periferien. Sløret syn betyder selvsagt, at barnet opfatter alt som sløret. Svagsyn betyder dårlig eller manglende evne til at se ting skarpt. Børn med albinisme har synsproblemer med blandt andet svagsyn, uvilkårlige rykvise bevægelser af øjnene (nystagmus) og lysfølsomhed.

Et menneske med synshandicap kan opleve følgende: Nedsat rum-/retningssans Dårlig kondition Nedsat koordination Motorisk usikkerhed Nedsat balance Skærpet høresans

Der kan være stor forskel på mennesker med medfødt synshandicap og mennesker, der tidligere i livet har haft et syn. Mennesker, der har haft et syn tidligere, har en fornemmelse af, hvordan verden ser ud. Det kan være svært at forestille sig verden og forhindringer, hvis man aldrig har haft et syn.

AutismeAutisme er en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der bl.a. påvirker evnen til at kommunikere verbalt og nonverbalt. Mennesker med autisme kan også have svært at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor kan mennesker med autisme have svært ved at gebærde sig i almindelige sociale situationer. Der findes 3 hovedtyper af autisme: Atypisk autisme og Infantil autisme, som begge er kendetegnet ved



kontaktsvaghed, sprogforstyrrelser, motoriske stereotyper og ofte mental retardering, samt Aspergers syndrom. Aspergers er en mild form for autisme med en mere normal adfærd og intelligens. Der kan ved denne type dog også opleves udfordringer i socialiseringen med andre.

Børn med autisme kan have følgende: Kommunikationsvanskeligheder Svært ved at forstå det sociale samspil mellem mennesker og kropssprog Svært ved at bruge forestillingsevnen Svært ved kropskontakt

Det sociale samspil vil formentlig være det, der kommer tydeligst til udtryk: Barnet kan opføre sig ander-ledes, uhensigtsmæssigt og overskride andres grænser uden selv at være klar over det.

UdviklingshandicapAt være udviklingshandicappet betyder ikke, at man ikke udvikler sig, men at barnets personlige udvikling går langsommere. I næsten alle tilfælde betyder det også, at barnet ikke når så langt i sin udviklingsom andre. Udviklingshandicappede børns udvikling følger det samme mønster som andre børns. Nogle børn med udviklingshandicap har de største vanskeligheder i forhold til sproget, andre kæmper mest med det motoriske, og nogle har især vanskeligheder i forhold til kontakten til andre. Endvidere har nogle også fysiske handicap. Det kan i nogle tilfælde være en begrænsning i forhold til deres udviklingsmuligheder. Cirka en tredjedel af alle mennesker med udviklingshandicap udvikler epilepsi, som ubehandlet har en forstyrrende effekt på indlæringen. Børn med Downs Syndrom har også udviklingshandicap.

Børn med udviklingshandicap kan have følgende udfordringer: Problemer med rum-/retningssansen Motoriske vanskeligheder af forskellig karakter, f.eks. med timing af bevægelser Følsomhed over for støj og aktiviteter omkring dem Vanskeligt ved at kommunikere og forstå en instruktion Ubalance ved de øverste halshvirvler (ved børn med Downs Syndrom) Hjertefejl (særligt ved børn med Downs Syndrom)

Foto: Bo Ejstrup

www.dhif.dk



KlassifikationAf Ditte Vejrum Andersen

Klassifikation er en uundgåelig del af svømmekarrieren for svømmere med et fysisk handicap. Klassifikation har til formål at sikre retfærdig konkurrence svømmerne imellem og skal minimere handicappets indflydelse på den sportslige præstation. Hele klassifikationsstrategien er udarbejdet af International Paralympic Committee (IPC). Denne organisation er handicapidrættens modstykke til International Olympic Committee (IOC). IPC’s vigtigste opgave er at arrangere sommer og vinter Paralympiske Lege. De Paralympiske Lege afholdes hvert 4. år i umiddelbar forlængelse af OL. Under IPC finder man IPC Swimming, som har ansvaret for parasvømning, herunder klassifikation.

IPC Swimming beskriver, at klassifikation skal sikre, at det at vinde er bestemt af dygtighed, fysisk form, styrke, udholdenhed, taktisk evne og mentalt fokus. Det er de samme faktorer, som er gældende for succes hos ikke-handicappede svømmere.

At klassificere en svømmer betyder, at vedkommende placeres i en klasse alt efter grad af handicap og funktionsniveau. Klassifikation består af to dele. For det første en vurdering af opfyldelse af mindstehandicap. Mindstehandicap er den funktionsnedsættelse, der som minimum skal være til stede, for at svømmeren med et handicap må deltage i parasvømning. I parasvømning er mindstehandicappet f.eks., at man mangler en halv hånd eller begge fødder. Den anden del af klassifikationen er tildeling af en specifik klasse.

For den fysisk handicappede svømmer foregår klassifikationen i forbindelse med et internationalt stævne. Klassifikationen varetages af to uddannede klassifikatører: En medicinsk klassifikatør, der er uddannet læge eller fysioterapeut, og en teknisk klassifikatør, der har en svømmeteknisk baggrund.

Klassifikationen består af tre dele. Den første del er en brikstest, hvor svømmeren testes fysisk. Her testes svømmerens bevægelighed og styrke af den medicinske klassifikatør. For svømmere med CP testes koordinationen. I brikstesten uddeles der point alt efter graden af bevægelighed, styrke eller koordination, og disse point er med til at bestemme hvilken klasse svømmeren får tildelt. De to resterende dele af klassifikationen er en vandtest, hvor svømmerens evne i bassinet testes af den tekniske klassifikatør, samt observation under stævnet. Herefter får svømmeren med et fysisk handicap ved en samlet vurdering tildelt en klasse bestående af tre dele.



Det er forskelligt, om klassifikationen er permanent (confirmed), eller om svømmeren skal til en re-klassifikation (review). Hvis det er et handicap, som udvikler sig (progredierende) - f.eks. sclerose eller Parkinsons sygdom - vil svømmeren aldrig få en permanent klassifikation og skal indstille sig på gentagne gange at skulle til klassifikation. En svømmer med et fysisk handicap vil typisk skulle til mere end én klassifikation alt efter vedkommendes alder ved første klassifikation. En svømmer skal være 12 år for at få sin første internationale klassifikation. Hvis den fysisk handicappede svømmer ikke er færdigudviklet, vil vedkommende typisk ikke få en permanent klassifikation, men skal til et ”age review” i en senere alder.

Når en svømmer med et fysisk handicap deltager i klassifikation, underskriver vedkommende en samtykkeerklæring, hvor svømmeren accepterer at samarbejde om klassifikationen og gøre sit bedste. Hvis en klassifikatør oplever, at svømmeren ikke samarbejder, kan klassifikationen afsluttes, og den fysisk handicappede svømmer får 2 års karantæne. Snyd til klassifikation sidestilles dermed med doping. Til klassifikation må svømmeren altid have en bisidder med, og personer under 18 år skal have en bisidder med. Det anbefales, at svømmeren ledsages af en bisidder til klassifikation. Det kan føles mere trygt, og det er godt at have et par ekstra ører og øjne med, hvis der er noget, svømmerne efterfølgende er i tvivl om.

Hver klasse i svømning indeholder et ”S”, ”SM” eller ”SB” samt et nummer. Bogstaverne står for:

S: Løb i frisvømning, rygcrawl og butterfly

SM: Individuelt medley

SB: Brystsvømning

Privatfoto

www.dhif.dk



Klasser i parasvømningI parasvømning er der 10 klasser for de fysisk handicappede (1 – 10), 3 for de synshandicappede (11 – 13) og 1 klasse for de udviklingshandicappede (14).

Svømmere med fysisk handicap (klasse 1-10)I de 10 klasser for svømmere med et fysisk handicap indikerer et lavt tal de mest handicappede og et højt tal de mindst handicappede. Ofte tales der om ”de lave klasser” og de ”høje klasser”. De lave klasser er klasserne 1–4/5 og de høje klasser er typisk klasserne 7/8–10. I det følgende gives eksempler på hvilke handicap, der bedst beskriver den typiske svømmer med et fysisk handicap i hver klasse .

S1 SB1 SM1 S2 SB1 SM2

Svømmere i denne klasse har betydeligt tab af muskelkraft eller kontrol i deres ben, arme og hænder. Nogle svømmere har også begrænset kontrol over overkroppen, som det ses med tetraplegi (se afsnit omkring rygmarvsskadede). Svømmerens funktionsnedsættelse i denne klasse skyldes ofte rygmarvsskader eller polio. Svømmere klassen bruger ofte kørestol i deres hverdag.

Svømmere i denne klasse er i stand til at bruge deres arme. Men de er ikke i stand til at bruge hænder, ben eller maveregion (truncus eller kropsstamme), eller har svære koordinationsproblemer i alle 4 lemmer. Som i klasse S1 deltager disse svømmere oftest kun i rygcrawlløb.


Denne klasse inkluderer svømmere med amputationer på alle 4 lemmer. Svømmere med rimeligt armtag, men som ikke kan bruge ben eller overkrop, og svømmere med svære koordinationsproblemer i alle lemmer er også at finde i denne klasse.

I denne klasse findes svømmere, som kan bruge deres arme, og som har minimal funktionsnedsæt-telse i deres hænder, men som ikke kan bruge deres overkrop eller ben. Svømmere med amputationer på 3 lemmer findes også i denne klasse.


Svømmere med dværgvækst, der i tillæg er svækkede i deres bevægelser, svømmere med tab af kontrol over den ene side af kroppen (hemiplegi) eller i underkrop og ben (paraplegi) deltager i denne klasse.

Denne klasse inkluderer svømmere med dværgvækst, amputationer af begge arme eller moderate koordinationsproblemer i den ene side af kroppen.


Denne klasse er for svømmere med ét ben og en armamputation på hver side af kroppen, dobbelt benamputation eller fuldstændig lammelse (paralyse) af en arm og et ben på samme side. Desuden indeholder klassen svømmere med fuld kontrol over arme og overkrop og nogen benfunktion.

Svømmere, der mangler begge hænder eller en arm eller er dobbelt benamputerede lige under knæene, kan deltage i denne klasse. Desuden kan svømmere med sværere bevægeindskrænkninger i led i ben og fødder deltage i denne klasse.


Svømmere i denne klasse har ledrestriktioner (bevægeindskrænkninger) i et ben, er dobbelt benamputerede under knæet eller har fået et ben amputeret.

Denne klasse er for svømmere med de mindste funktionsnedsættelser. Svømmere, der kan deltage i denne klasse, mangler en hånd eller begge fødder og har en betydelig bevægeindskrænkning af et hofteled.

Beskrivelser af klasserne 1–10 er en oversættelse fra IPC´s beskrivelser: http://www.paralympic.org/swimming/rules-and-regulations/classification



På IPC’s hjemmeside informeres der under ”svømning” meget mere om klassifikation, og hvad de specifikke klasser indeholder. Hvis du er træner for en svømmer med et fysisk handicap, er det en god idé kort at sætte dig ind i, hvad en klassifikation indeholder, da det har stor betydning for den enkelte svømmer.

Svømmere med synshandicap (klasse 11-13)Klassifikation af en svømmer med et synshandicap varetages af en øjenlæge. Det er vigtigt at være opmærksom på, at svømmeren bærer sine briller, mens klassifikationen foregår, og i konkurrence må svømmeren med et synshandicap bruge kontaktlinser og svømmebriller med styrke.

Klasse 11 Klasse 12

Denne klasse er for blinde svømmere. De må have lysopfattelse men må ikke på nogen afstand kunne genkende formen af en hånd. For at kunne deltage i denne klasse skal der svømmes med sorte, ugennemsigtige briller. Til stævner skal der i hver ende af bassinet være en person – en tapper - som via berøring af svømmeren med en stang eller lignende markerer, at bassinkanten nærmer sig.

Svømmere i denne klasse må have et syn svarende til evnen til at genkende formen af en hånd op til synsstyrke 2/60 (svømmeren kan på 2 m afstand se det, normaltseende kan se på 60 m) og/eller et synsfelt på 5 grader.

Klasse 13

I denne klasse findes de bedst seende svømmere. De må have en synsstyrke over 2/60 til 6/60 og/eller et synsfelt på 5–20 grader.

For alle svømmere i klasserne 1-13 gælder, at de skal indsende en Medical Diagnostics Form til IPC 4-6 uger forud for deres klassifikation. Denne formular skal for klasserne 1-10 udfyldes af svømmerens læge og for klasserne 11-13 af svømmerens øjenlæge. Formularerne udsendes typisk sammen med invitationsmaterialet til et stævne, men kan også findes under IPC Swimming her: http://www.paralympic.org/swimming/rules-and-regulations/classification/npc-info

Svømmere med udviklingshandicap (klasse 14)For svømmere med udviklingshandicap varetages klassifikationen af psykologer. Grundlaget for opfyldelse af mindstehandicappet for at deltage i parasvømning hviler på psykologiske test.

Svømmeren, der ønsker at blive klassificeret og dermed få mulighed for at deltage i konkurrencer, tilkendegiver dette ved sin og evt. forældres underskrift på klassifikationspapirerne. Med denne underskrift gives der tilladelse til, at organisationen opbevarer og kan benytte de oplysninger, den får til udvikling af klassifikationssystemet. Oplysningerne kan f.eks. benyttes i forbindelse med behandling af en eventuel protest.

For at opfylde mindstehandicappet skal svømmeren: Have en IQ på 75 eller derunder. Have en væsentlig score under normal i en adaptive behaviour (social adfærd) test. Have et udviklingshandicap, der skal være kendt/dokumenteret, før svømmeren er fyldt 18 år.

Disse kriterier har udspring i WHO’s definition af, hvad et udviklingshandicap er.

Når de formelle papirer er i orden, undersøges det, om der eksisterer materialer, IQ test, psykologiske

www.dhif.dk

Foto: Lars Møller



udredninger, test af social adfærd m.m., som kan dokumentere, at de ovennævnte krav er opfyldt. Det er almindeligt, at der i det danske skolesystem (PPR) benyttes nogle af disse test til optimering af undervisningen og til at visitere børn til specialtilbud.

DHIF har tilknyttet et par psykologer, som har en særlig viden på området. En af dem er ansvarlig for, at materialet er fyldestgørende og validt. Materialet oversættes herefter til engelsk og sendes til International Federation for sport for para-athletes with an intellectual disability (INAS). Det er den verdensorganisation, der varetager idræt for atleter med udviklingshandicap.

Er testene mere end fem år gamle, eller er det eksisterende materiale ikke fyldestgørende, må der udarbejdes nyt.

Ud over de ovennævnte krav skal træneren sammen med svømmeren online udfylde oplysninger, der beskriver svømmerens svømmehistorie, træningsniveau og idrætslige dygtighed. Dette er ikke en del af klassificeringen men bruges i arbejdet med at forbedre vilkårene for svømmere med udviklingshandicap.De ovennævnte regler og procedurer gælder for alle atleter uanset sportsgren. Hvis disse krav er opfyldt, og svømmeren kvalificerer sig til IPC stævner som f.eks. de Paralympiske Lege, skal svømmeren yderligere gennemgå en sportsspecifik test. Denne test skal vise, om svømmeren er handicappet i relation til at være svømmer.

Denne sportsspecifikke test sker dels på en computer, hvor man skal reagere på ændringer på skærmen, og dels med nogle simple øvelser udført på et bord.

Under denne sportsspecifikke test skal klassifikatørerne også se svømmeren i vandet under stævne.

Når alle test er godkendt, får atleten tildelt et klassifikationsnummer og bliver herefter noteret på den internationale masterliste. Kun atleter, der er på masterlisten, kan tilmeldes INAS stævner.

Ved deltagelse i IPC stævner skal atleten ud over et INAS klassifikationsnummer også have en IPC-licens.

Se mere om INAS her: www.inas.org/technical/eligibility-and-classification

www.dhif.dk



TilgængelighedAf Karsten Olesen

Når svømmere med handicap bliver en del af klubmiljøet, er der flere forhold, der skal være i orden, for at sikre en god, sikker og tilfredsstillende oplevelse for brugeren i forbindelse med tilgængelighed til svømmefaciliteterne. Der er i disse forhold tekniske krav og anbefalinger, man som træner og leder kan have gavn af at undersøge og sætte sig lidt ind i.

Det kan dreje sig om alt fra adgang fra parkeringsområdet til svømmefaciliteterne til indgangspartier, opkørselsramper, toiletforhold mv. De fleste anlæg og svømmehaller har i dag handicapvenlige forhold, men der er eksempler på det modsatte. Ikke mindst i forbindelse med klubhuse og klublokaler, hvor der ofte ikke er helt den samme bevågenhed på god tilgængelighed for handicappede. Kørestolsbrugere har særlige krav til tilgængelighed, hvor dørtrin, trapper, døråbningens bredde mv. kan give store udfordringer.

Ønsker man hjælp til retningslinjer vedrørende tilgængelighed, kan man kontakte Dansk Handicap Forbund. Hos Dansk Handicap Forbund gør man meget opmærksom på, at der ofte skal en mindre indsats til for at sikre, at en langt større brugergruppe kan benytte faciliteterne med større udbytte og større tilfredshed.

Se hjemmesiderne: www.danskhandicapforbund.dk www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister www.irfa.dk/svoemmehal.aspx (Denne hjemmeside anbefales) www.handivid.dk

CaseKarsten Olesen fortæller: ”Cecilie Kristiansen og Jonas Bastian Sørensen er i mit team. Cecilie er i klasse S3 (se klassifikationsafsnittet), hvilket vil sige, at hun har underudviklede ben og kun én arm. Vi har relativt langt fra parkeringsforhold til hallen, og en strækning på blot 500 m er for ikke-handicappede svømmere ikke nogen væsentlig udfordring. Men for Cecilie er det en lang strækning, og det er ganske tungt, når der skal medbringes svømmetaske, svømmeudstyr og andet til dagens træning. Cecilie har selv ideer til, hvordan det gøres nemmest muligt. Men hun er også en voksen pige i tyverne og kan godt finde ud af at tage imod hjælp, når den tilbydes. Cecilie vil dog ikke være til besvær, så man skal kende hende rigtig godt, før hun selv spørger om assistance”.

“En lille indsats kan sikre en langt større brugergruppe.”

Dansk Handicap Forbund



Rejser og stævnerI forbindelse med deltagelse i stævner og træningslejre i både ind- og udland og transport over længere afstande kan der opstå nogle udfordringer, man med fordel kan tage højde for i sin planlægning.

Vær opmærksom på afstande generelt. Afstand fra overnatningsfaciliteter til svømmefaciliteter, afstand mellem svømmefaciliteter og bespisningen osv. I hovedtræk er anbefalingerne, at faciliteterne bør ligge så tæt på hinanden som overhovedet muligt, eller at der arrangeres brugbar transport mellem faciliteterne.

Udstyr, kørestole, scootere og andetSkal man ud at rejse, er det en god ide at gøre rejsebureauet opmærksom på, at der er særligt stort gods eller bagage med. Gør opmærksom på at det er svømmere med handicap, og hvilket handicap der er tale om. Erfaringen er, at rejsebureauer og lufthavnspersonale gerne hjælper til og oftest stiller en person og en kørestol til rådighed, hvis der er tale om fysisk handicap. Vær opmærksom på at den fysisk handicappede oftest kommer væk fra gruppen. Derfor bør man overveje at have en ledsager med, alt afhængig af hvem man har med at gøre.

Case Af Karsten Olesen

Det er særligt udfordrende at rejse til træningslejre og internationale stævner. Her er det væsentligt, at Cecilie får stillet kørestol til rådighed. Afstandene i de internationale lufthavne er meget store. Sørg for at bestille kørestol og personale, der kan hjælpe.

Cecilie har fundet det særdeles praktisk at medbringe sin scooter (se billedet). Den transporteres med rundt, når hun er ude at rejse. Scooteren er ”særligt gods”, eller ”stor bagage” ved check-in, og det kræver certifikat, da scooteren er batteridrevet. Sørg for diverse certifikater i god tid. Producenten er behjælpelig med dette men kan have travlt, så planlæg i god tid og spørg evt. rejsebureauet om hjælp. I de fleste tilfælde kræves beskrivelsen i forbindelse med køb af flybilletter.

Cecilie Kristiansen og Jonas Bastian Sørensen. Foto: Karsten Olesen

www.dhif.dk



Deltagelse i stævnerAlle kan deltage i DHIF’s regionsstævner. Stævnerne er tilrettelagt på en måde, der gør det muligt for alle at deltage uanset graden af handicap og færdigheder i svømning.

Stævnerne kan findes i DHIF’s kalender på www.dhif.dk/kalenderDHIF http://dhif.dk/kalenderDHIF/default.asp?action=upcommingevents&sport=16&id=699

Stævnerne varer typisk omkring 1,5 time.

Hvis en svømmer ønsker at deltage i stævner, skal klubben tilmelde svømmeren pr. e-mail til en af de tre personer herunder - alt efter hvor i landet man bor:

Region 1 (nordlige Jylland ned til Odder) Mia Rasmussen [email protected] Region 2 (Fyn samt Jylland fra Horsens og sydpå) Keld Hansen [email protected] Region 3 (øst for Storebælt) Bodil Rossman [email protected]

Undtagelser i parasvømningSvømmere med et fysisk handicap må og skal deltage i stævner på lige fod med deres ikke-handicappede klubkammerater. Den fysisk handicappede svømmer har nogle undtagelser, man skal være opmærksom på.

Hvis svømmeren med handicap deltager i stævner, som også er arrangeret for ikke-handicappede, kan det oftest lade sig gøre med stor succes. Men det er en god ide at gøre stævnets overdommere opmærksom på, at der deltager en handicappet svømmer. Husk på at dommerne i nævnte tilfælde formodentlig ikke er uddannet til at bedømme den handicappedes svømning. Det er derfor er god skik at give dommeren en briefing omkring de særlige forhold, der kan være, inden stævnets start.

Ved selve startproceduren må nogle svømmere med et fysisk handicap have en hjælper med. Eksempelvis hvis svømmeren ikke er i stand til at komme op på startskamlen. Hjælperen må også støtte den fysisk handicappede svømmer, mens vedkommende i startproceduren står på skamlen. Det er dog yderst vigtigt at påpege, at der ikke må være tale om præstationsfremmende hjælp. Hjælperen må kun støtte svømmeren og på ingen måde give svømmeren et skub, yde modvægt, så svømmeren kan ”hænge” i hjælperen, eller lignende, der kan hjælpe svømmeren fremad.

Den fysisk handicappede svømmer må også have et håndklæde eller lignede liggende på startskamlen. Dette bliver primært benyttet af svømmere med benamputationer. Startskamlen har i nogle tilfælde en ru overflade (som groft sandpapir), der kan lave hudafskrabninger på svømmerens benstumper.

Hvis en svømmer mangler den ene hånd, skal svømmeren ikke have begge arme i kanten ved vendinger og indslag. Det er ellers den gældende regel i butterfly og brystsvømning. Svømmeren må dog ikke strække den lange/hele arm for at ramme væggen, men skal med den korte arm vise, at han/hun har til hensigt at ramme væggen. Gør overdommeren opmærksom på dette forhold, således at dommeren er klar over, hvad der skal dømmes på.

Svømmere med et fysisk handicap, der er lammede fra ryggen og nedefter, og som derfor ikke kan bruge benene, skal svømme brystsvømning kun med armene, hvor benene forbliver passive. Svømmere med nogen funktion i benene skal med benene vise intention til benspark (i klassifikationsmanualen hedder det ”show attent to kick”).

Som i svømning for ikke-handicappede må man i parasvømning som udgangspunkt ikke svømme med



nogen hjælpemidler. Der kan i tilfælde, hvor svømmeren har smerter eller gener, og hvor det skønnes, at det er forsvarligt at lade svømmeren gennemføre sit løb, være en interesse i f.eks. at bruge tape. Hermed kan man støtte et smerteramt område med tape, støttebind eller lignende. Det er imidlertid ikke tilladt og kan føre til, at svømmeren diskvalificeres. Der findes dog undtagelser, som kræver, at træneren eller holdets leder tager sig af det.

I Finas svømmeregler SW 10.8 står følgende: ”Ingen svømmer må anvende eller bære noget som helst hjælpemiddel eller svømmedragt, der kan forøge hans/hendes hurtighed, opdrift eller udholdenhed under løbet (som f.eks. handsker med svømmehud, luffer, svømmefinner, armbånd af enhver slags, klæbrige substanser osv.). Det er tilladt svømmeren at bære svømmebriller. Enhver form for tape på kroppen er ikke tilladt, med mindre dette er godkendt af Fina Sport Medicine Comittee”.

Er der således tvivl om, hvorvidt en skadesforebyggende indsats kan lade sig gøre jævnfør reglerne, så kontakt overdommeren for stævnet, som er stævnets øverste myndighed.

HjælpemidlerSvømmeren med handicap har grundlæggende brug for det samme udstyr som ikke-handicappede svømmere. Det være sig pullboys, håndplader, bensparksplader, zoomers/svømmefødder, elastikker etc.

Laura Martins Christensen. Privatfoto

Som oftest kan man finde frem til en god udstyrsløsning. I samarbejde med svømmeren kan man justere træningsudstyret, så det kan bruges bedst muligt og give øget træningseffekt - uden at skabe gener, gnavemærker mv.

www.dhif.dk



Hjælpemidler ved synshandicapMan skal være særligt opmærksom på sikkerhed, for at svømmere med synshandicap kan få det ønskede udbytte af træningen. At være blind i og omkring et svømmebassin har sine udfordringer. Det er derfor væsentligt, at træneren guider og hjælper eller instruerer andre ikke-synshandicappede svømmere til at hjælpe på vej. Det kan være hjælp til placering af udstyr, at instruere om afstand til startskamlerne, hjælp til at finde frem til trapper og trin op af bassinet, information om banernes bredde og naturligvis længde osv. Der findes udstyr - en lang stang med en bold for enden - til at ”tappe” svømmeren med.Når svømmeren med synshandicap nærmer sig bassinkanten, ”tapper” en hjælper på bassinkanten svømmeren, som dermed er klar over, at kanten snart er nået.

Det er ikke altid nødvendigt med hjælp fra en ”tapper”. Mange blinde svømmere tæller eksempelvis deres armtag under træningen, og på den måde ved de, hvornår de nærmer sig kanten.

Det er væsentligt at bemærke, at svømmere i klasse 11 (som er blinde men har en svag lysopfattelse) skal bære sorte, uigennemsigtige briller under konkurrence. Altså er det vigtigt at gennemføre dele af træningen med samme udstyr, som benyttes i konkurrencesituationen. Overdommeren kontrollerer brillerne for gennemsigtighed i forbindelse med stævnet.

Foto: Sportsfoto



TræningsanbefalingerAf Karsten Olesen

Der skal tages højde for mange faktorer, når den optimale træningsanbefaling til den enkelte atlet skal sammensættes. Det gør træningen til en kunst og gør det resultatorienterede arbejde utroligt spændende. De fysiologiske aspekter sammenholdt med de psykologiske aspekter giver et væld af justeringsmuligheder og mange parametre at vurdere og måle på.

Træningsanbefalingerne handler om at guide atleten på vej mod eliteresultater. Denne vej skal planlægges i detaljer, og det handler i høj grad om at dosere og udvikle i et tempo, der gør, at atleten er med både fysisk og psykisk.

I elitesvømning kan man opstille et ideal med en træningsplan, der i yderste konsekvens kræver en fuldtidsindsats. De bedste atleter træner i disse år op mod 30 timer ugentligt, og kombinationen af træning, kost og hvile har en fuldstændig afgørende effekt på resultaterne. Alle disse faktorer planlægges ud fra følgende forhold:

Atletens handicap Atletens alder og modenhed Atletens træningserfaringer (træningsalder) Atletens målsætninger

I elitesvømningen tilstræber vi således at nå et niveau, hvor der trænes meget og konkurreres på et niveau, som gør eliteresultater mulige.

De bedste atleter ved de Olympiske Lege og Paralympiske Lege træner således efter et program, der tilnærmelsesvis følger nedenstående skema:

Landtræning: 4-7 gange om ugen bestående af 60 minutters smidighedstræning og generel fysisk træning.Vandtræning: 9-11 gange om ugen af 120 minutterDesuden gøres brug af diætister, sportspsykologer, massører og fysioterapeuter.

Formtopninger og sæsonplanlægningI sæsonplanlægningen, som typisk har 2-3 formtopninger årligt, lægges vægt på en gradvis øgning af træningsmængde og træningsintensitet. Men topatleterne, som deltager i de Paralympiske Lege, har endvidere typisk en 4 årig topningsplan med et årligt hovedfokus.

En topningsperiode varer typisk 12-20 uger, som afsluttes med et topningsstævne, hvor svømmeren har sin formmæssige top og kan præstere optimalt. Denne topning afløses typisk af en kortere periode, hvor der hviles, og mentalt og fysisk gøres klar til næste formtopning.

Træningsplanlægningen kan derfor inddeles i følgende cyklusser: Fireårigt paralympisk forløb med konkrete målsætninger for 4 år. Sæsonforløb med målsætninger for de 12 måneder i sæsonen. Topningsperioder, typisk med specifikke mål for perioder fra 12 til 20 uger.

www.dhif.dk



Alder i forhold til træningsalder Oftest er den hurtigste vej til gode resultater at gå langsomt frem.

Hvis atleten er blevet handicapsvømmer grundet traumer og ikke har træningsmæssig erfaring fra tidligere, skal man gå forsigtigt til værks. Derfor benyttes begrebet ”træningsalder” i disse anbefalinger. Træningsalder er et udtryk for hvor mange timer, uger og år, atleten har været sportslig aktiv.

En person, som ikke tidligere har været sportslig aktiv, og som pådrager sig et traume og derefter ønsker at dyrke eliteidræt, har således en træningsalder på 0 år.

En person, som har været sportslig aktiv i eksempelvis 8 år, og som pådrager sig et traume for derefter at ønske at være sportslig aktiv igen, har en træningsalder på 8 år. Her skal man huske at indregne en eventuel periode for behandling, og perioder hvor atleten har været passiv og eksempelvis sengeliggende. Har der været sådanne perioder, trækkes de fra i træningsalderen, og den reelle træningsalder er måske 7 år.

Der er ingen facitliste til ovenstående vedrørende træningsalder og atletens normale alder, men en opfordring til en grundig og professionel vurdering.

Udviklingstrin

Biologisk alder Træningsalder Antal vandtræninger Antal landtræninger

6-10 0-2 2-4 2

10-14 4-6 4-7 2-3

12-16 6-8 7-8 3

14-18 8-10 8-10 3-4

16+ 10+ 9-11 4-5

Kilde: Dansk Svømmerunions Aldersrelateret Træning i svømning.

10.000 timerDet er vist statistisk, at det tager ca. 10.000 timer at blive eliteatlet. Med andre ord kræver det træning og atter træning at opnå ekspertise og erfaring, der kan danne grundlag for at præstere på topniveau.

Derfor er det en fordel, at atleten i den tidlige barndom begynder at lære de grundlæggende svømmefærdigheder. Men der er set adskillige eksempler på, at der kan opnås eliteresultater, også selv om man starter i en senere alder. Træningen opbygges over år, hvilket vil sige, at elitesvømmeren skal have mulighed for langsomt at vænne kroppen til den belastning, træningen og konkurrencerne giver.

Som overordnet guideline skal man ikke øge træningsmængde og intensitet med mere end 10 % om ugen. Denne guideline er lavet for at undgå overbelastningsskader og skader generelt. Det kræver meget at gå fra ikke at være sportslig aktiv og til at dyrke eliteidræt, som i svømningens tilfælde ofte kræver over 30 timers træning ugentlig.

Progressionen er vigtig - både for at skabe den rette stimulation og for at undgå overbelastningsskader. I træningen af en parasvømmer er der rig mulighed for at kombinere træningsformer som styrketræning, smidighedstræning og vandtræning, hvis svømmeren giver udtryk for, at der skal investeres mere tid, end svømmetrænerens anbefalede træningstid i vandet. Træningen opbygges over år, hvilket vil sige, at elitesvømmeren skal have mulighed for langsomt at vænne kroppen til den belastning, træningen og konkurrencerne giver.

Foto: Lars Thomsen



Praktisk planlægning af træning, hvor der tages højde for træningsalder og træningserfaring:

Eksempel på træningsprogram til elitesvømmer med høj træningsalder og stor træningserfaring. Den biologiske alder kan være 16 år og opefter, og atleten har en træningsalder/træningserfaring på eks. 8 år eller mere

Eksempel på træningsprogram til svømmer med lav træningsalder. Svømmeren har måske pådraget sig et traume. Svømmeren kan både være ung og voksen. Det er træningsalderen, der er afgørende, og træningsalderen og træningserfaringen kan i eksemplet være 1 år. Svømmerens handicap er meget afgørende for træningsprogrammets indhold.

1000 m Indsvømning 400 m Indsvømning

16x25 m teknisk arbejde 0:35 8x25 m teknisk arbejde 1:00

6x15 m max. start oppefra 6x15 m max. start oppefra

200 m restitution 100 m restitution

HOVEDSERIE20x100 m st. 1:15

HOVEDSERIE20x50 st. 1:05-1:10

100 m restitution 100 m restitution

1000 m benarbejde 400 m benarbejde

20x50 m med finner - Undervandsarbejde 16x25 m med finner - Undervandsarbejde

200 m udsvømning 100 m udsvømning

I alt 6.000 m I alt 2.800 m

Træning af svømmere med fysisk handicapGenerelt går vi ud fra, at der er samme træningsfysiologiske forudsætninger for svømmere med og uden handicap. Det er den samme fysiologiske proces, der foregår i muskelcellerne, og det vil som udgangspunkt være den samme reaktion, man skaber på muskulaturen gennem træningen. Dog ses hos svømmere med CP en tendens til, at spasticiteten øges, hvis træningsbelastningen bliver for stor. Derfor bør træningsbelastningen i disse tilfælde altid individualiseres.

Der er forhold, man som træner skal være særligt opmærksom på. I træningsplanlægningen skal der tages højde for den rigtige dosering af træning. Det være sig i forhold til bevægerestriktioner, begrænsninger i styrke, smidighed med videre. Svømmere, som har den primære belastning på eksempelvis den ene arm, det ene ben etc., vil være særligt udsatte for at pådrage sig en overbelastningsskade. Tænk i belastning af de enkelte led og muskelgrupper. Er du i tvivl så kontakt en fysioterapeut, der ved noget på området. Svømmeren har typisk haft konsultationer hos sundhedsfagligt personale, og man kan drage god nytte af den viden, der allerede ligger i journalerne.

Biomekanisk og teknisk analyseInden man planlægger træningen af svømmeren med fysisk handicap, bør der laves en screening af svømmeren. Tænk over ovenstående, vurder grundigt hvilke led og muskelgrupper, der skal trænes for at skabe optimale resultater, men vurder også hvilke fysiske områder af svømmeren, der er særligt udsatte. Man kan som træner have stor gavn af at involvere fysioterapeuten i dette arbejde også.

Planlægning af træningenI det følgende gives et eksempel på tilrettelæggelse af et træningspas med en større gruppe bestående af svømmere med og uden handicap. De væsentligste forhold er pladsen i bassinet.

Svømmere i de højere klasser har som udgangspunkt næsten samme fysiske forudsætninger for at gennemføre dagens træningsprogram, som ikke-handicappede svømmere. Jo lavere klasserne er, jo



lavere hastighed er der også typisk i træningen, hvorfor der stilles større krav til prioritering af plads til svømmeren. Den klassiske udfordring består oftest i, at man placerer de lave handicapklasser på hold for årgangssvømmere. Det betyder, at svømmeren hverken får den fysiske eller mentale udfordring, der kræves for svømmeren.

Eksempel på planlægning af træningspas til elitesvømmere med høj træningserfaring/træningsalder (6-8 års træningserfaring) eller med en reel alder på 16 år og opefter. Forskellen på meterdoseringen er anført i forholdet til klassifikationssystemet

Gruppe 1 Klasse 8-10

Gruppe 2 /Elite + Klasse 8-10

Gruppe 3/Elite + Klasse 5-8

Gruppe 4 / Elite + Klasse 4-5

Gruppe 5 / Elite + Klasse 1-3

1000 m Indsvømning

800 m Indsvømning 800 m Indsvømning 500 m Indsvømning 400 m Indsvømning

16 x 25 m teknisk arbejde 0:35





6 x 15 m max start oppefra





200 m restitution 200 m restitution 200 m restitution 200 m restitution 100 m restitution

HOVEDSERIE20 x 100 mst. 1:15

HOVEDSERIE18 x 100 mst. 1:20

HOVEDSERIE15 x 100 mst. 1:25 - 1:30

HOVEDSERIE12 x 100 mst. 1:40 - 1:50

HOVEDSERIE20 x 50 mst. 1:05-1:10

100 m restitution 100 m restitution 100 m restitution 100 m restitution 100 m restitution

1000 m benarbejde 800 m benarbejde 800 m benarbejde 600 m benarbejde 400 m benarbejde

20 x 50 m med finner Undervandsarbejde





200 m udsvømning 200 m udsvømning 200 m udsvømning 200 m udsvømning 100 m udsvømning

I alt 6.000 m I alt 5.200 m I alt 4.700 m I alt 3.500 m I alt 2.800 m

Foto: Lars Thomsen

www.dhif.dk



Træning af svømmere med synshandicapaf Karsten Olesen og Christian Bundgaard

I træningen af svømmere med synshandicap er udfordringen, at svømmerne enten kun kan se meget lidt eller er helt blinde.

Det er væsentligt, at man træner så tæt på konkurrencesituationen som overhovedet muligt. Er svømmeren i klasse 11 (se afsnittet omkring klassifikation i svømning), er det vigtigt at træne en væsentlig del med sorte briller, således at svømmeren udfordres på samme måde som til konkurrencerne. Det samme gælder svagtseende i klasse 12 og 13. Vær derfor opmærksom på dette i brugen af linser og svømmebriller med styrke m.v.

Man kan sammen med svømmeren udvikle et system, hvor man tæller armtag, så svømmeren præcist ved hvor mange svømmetag, der er fra den ene kant til den anden. Udfordringen kommer i forbindelse med træningsserier, hvor der trænes kvalitet og høj fart. I disse serier bør der være aftaler med svømmekammeraterne, der ”tapper” svømmeren på skulderen, når han nærmer sig kanten. Det er vigtigt, at disse aftaler overholdes, for bassinkanten slår hårdt, hvis man rammer den. Ved træning, hvor svømmeren med synshandicap er alene i en bane, kan der spændes en tynd elastik ud mellem banetovene. Elastikken kan mærkes få meter før mål, og svømmeren ved så, at han nærmer sig kanten.

Christian Bundgaard, svømmer med synshandicap og deltager ved Paralympiske Lege 1992 Barcelona, 1996 Atlanta, 2000 Sidney, 2008 Beijing. Foto: Sportsfoto.



“Det er vigtigt at tale om det store potentiale og om mulighederne for at deltage i de store internationale mesterskaber, sætte rekorder og få de helt store oplevelser. Møder man en svømmer med synshandicap, skal man se det store potentiale og tage udfordringen op.”

Christian Bundgaard

Hør hele Christians Bundgaards historie på www.blind.dk

TekniktræningI den vigtige tekniktræning er det af stor betydning, at hele øvelses-/bevægelsesforløbet beskrives med ord. Det kan være en fordel at udføre instruktionen således, at man fysisk guider svømmeren i øvelsen. Teknikken kan eventuelt vises ved at benytte en anden svømmer i den fysiske kontakt. Da svømmeren med sit manglende syn ikke kan korrigere øvelsen, er det vigtigt, at træneren giver svømmeren feedback på den givne øvelse.

Klassiske crawløvelser kan beskrives mundtligt eller guides på følgende måde:

Tarzancrawl: Hagen i vandoverfladen, hold næsen direkte og lige frem. Hold hovedet roligt. Benspark udføres kraftfuldt direkte på vandoverfladen. Armenes føres rundt som ved normalt crawlarmtag. Øvelsen er fysisk krævende og kræver god pause mellem repetitionerne.

Indianercrawl: Forestil dig en indianer der lister frem. Ingen vandsprøjt. Armene holdes hele tiden under vandoverfladen. Armene trykkes ned gennem vandet til hoften og føres nu frem igen, uden at armene kommer op over vandoverfladen.

FIVO crawl: FIVO betyder ”Fingre I Vand Overfladen”. Før armen gennem vandet til hoften. I fremføringen bøjes albuen, og hånden holdes tæt på vandoverfladen. Fingrene rører vandoverfladen hele vejen frem til isætningen af armtaget. Det er en stor fordel at vise eller guide øvelsen igennem, mens svømmeren ligger på gulvet ude af bassinet. Vis eller guid bevægelsen med den høje albue og hånden der rører gulvet. Lad svømmeren få en god fornemmelse for øvelsen, inden den forsøges udført i vandet.

www.dhif.dk



Træning af svømmere med udviklingshandicapAf Tine Aagaard

Opbygning af træning for svømmere med et udviklingshandicap ligner på mange måder den, vi kender fra den almene svømning. Der skal dog tages nogle hensyn til svømmerne med et udviklingshandicap. Det drejer sig specielt om kommunikationen med svømmerne, kompleksiteten af øvelser og kognitive problemer.

Der er meget stor forskel på, hvor velfungerende disse svømmere er, og dermed hvilke problemer og udfordringer, de kan have. Nedenstående er beskrevet ud fra en blanding af de velfungerende og de mindre velfungerende. Dog er alle mere eller mindre selvhjulpne. ”Selvhjulpne” forstås her som svømmere, der selv kan flytte sig fra A til B, klæde om uden hjælp, forstå en kort besked og læse programmet. Der skal dog altid tages individuelle hensyn, og det tager tid at lære disse individuelle hensyn at kende. Men for at man fra starten kan få en idé om hvilken personlighed, svømmeren har, er det vigtigt med forældrekontakten. Forældrene har mulighed for at hjælpe træneren med at lære deres barn eller unge menneske at kende, så svømmeren med et udviklingshandicap får den bedste start på et nyt hold.

Beskrivelsen er delt op i en fælles del for svømmere med et udviklingshandicap og derefter et separat afsnit med flere detaljer om svømmere med autisme og Downs syndrom.

Planlægning af træningSpørgsmål, der ofte bliver stillet under træningen, er: ”Hvad skal vi nu?”, ”hvad skal vi efter, vi har gjort det?”, eller ”hvad skal vi næste gang?”. Svømmerne vil meget gerne vide det men kan i mange tilfælde ikke rumme det. Derfor er planlægning essentiel for denne gruppe. Det er vigtigt at kende den enkelte svømmers behov, således at planlægning eller mangel på planlægning ikke tager fokus fra træningen.

Det gælder for:

De daglige træninger, f.eks. ved at man har programmet klar dagen før. Nogle har behov for et visualiseret program, f.eks. med piktogrammer.

Forudsigelighed, som er lig med tryghed for denne gruppe svømmere. Desuden er det en god idé at starte hver træning på samme måde. F.eks. ved at opvarmningen er den samme til hver træning.

Ugens træninger, f.eks. ved at have et fokus for ugen. Stævnekalender. De praktiske ting kan laves og meldes ud i

god tid.

Man kan med fordel holde arrangementer og træningslejre det samme sted, så svømmerne ved, hvor de skal hen og dermed bliver vante med omgivelserne.

Der ses en tendens til, at svømmere med et udviklingshandicap skal holdes mere til ilden end ikke-handicappede. Når de er færdige med en serie, går de let i stå og står ved kanten i deres egen verden. Specielt dem, der ikke selv kan læse programmet, skal sættes i gang med det næste. De giver ikke besked om, at de er færdige, men står ved kanten og dagdrømmer og lader tankerne flyve af sted. Man kan f.eks. opleve, at svømmerne står og griner, fordi de er kommet i tanke om noget sjovt. Dette oplever vi både i svømmetræningen og i landtræningen.



Det ses, at: Svømmerne får en periode under træningen, hvor de begynder at fjolle og derved mister fokus. De tænker på noget helt andet under træningen og kan have svært ved at komme tilbage til nuet. De har brug for mange gentagelser - dels af beskeder men i særdeleshed af teknikøvelser. Svømmere med et udviklingshandicap er distræte og glemmer ofte, hvad de lige har svømmet. Det

betyder, at man som træner er nødt til at følge med i hvor langt, de er kommet i programmet.

Som beskrevet under træning af svømmere med et fysisk handicap er et af de vigtigste punkter inden for træning af svømmere med udviklingshandicap, at man ikke skal være bange for at stille krav til dem. De kan godt tåle at blive udfordret. Det skal bare ske på deres niveau. De må gerne synes, at det er hårdt, og de må gerne brokke sig over det. Man skal dog hjælpe dem med ikke at træne hårdere, end deres krop magter, så træningen ikke ødelægger mere, end den gavner. I den sammenhæng kan man bruge hjælpemidler som f.eks. pulsmåling, således at svømmeren kan træne ved den rigtige intensitet. Præcis som hos ikke-handicappede svømmere. Svømning er en god sport for svømmere med et udviklingshandicap.

CaseAf Karsten Olesen

Jonas Bastian Sørensen er en af Danmarks bedste svømmere med et udviklingshandicap i S14 klassen. I træningen af Jonas er der ikke begrænsninger i forhold til de træningsanbefalinger, der ligger i Aldersrelateret Træning i svømning. Jonas er fysisk veludviklet, så de udfordringer, vi ser, er typisk i forhold til smidighed, som kræver særlig opmærksomhed. Desuden har som beskrevet her i afsnittet udfordringer på de pædagogiske og indlæringsmæssige aspekter.

Jonas er fysisk meget stærk og arbejder virkelig hårdt i træningen - ofte for hårdt. Så det er et af vores fokuspunkter, og jeg giver ham nogle redskaber til ikke at træne for hårdt. Det er f.eks. hjælp til at tage puls og følge de træningsanvisninger, der er i dagens træningsprogram. I programmet står der oftest pulsangivelser, og det er meget brugbart for Jonas’ træning.

Ambitionsniveauet hos Jonas er meget højt, og han er meget tænkende i forhold til sin svømning. Mit indtryk er, at han tænker svømning og teknik hele tiden. Hvis han har nogle ting, han ikke forstår eller ikke kan få til at fungere, kan disse udfordringer vokse sig helt uoverskuelige for ham. Han udvikler sig hele tiden på det område, og han har efterhånden lært at tage det mere roligt. Men det er vigtigt, at man som træner tager sig tiden til at forklare tingene igen og igen. F.eks. ved at vise svømningen på video og repetere øvelsen igen og igen.

Karsten Olesen og Jonas Bastian Sørensen. Foto: DHIF

www.dhif.dk



InstruktionGrundlæggende er kommunikationen med svømmere med et udviklingshandicap særdeles vigtig. Her er mere fokus på kommunikationen, end når man arbejder med ikke-handicappede svømmere.

For at optimere træningen for svømmere med et udviklingshandicap gælder det om: At give korte instrukser. At give præcise instrukser. For mange detaljer forvirrer svømmerne eller får dem til at glemme, hvad de

skal. At få svømmerne til at kommunikere med hinanden på banen. Dermed kan svømmerne bruge hinanden

som en del af træningen og ikke lade sig irritere over, at der er andre svømmere. At få skabt en individuel træning og samtidig få svømmerne til at være en del af en gruppe. At have et tydeligt kropssprog, så man som træner viser, hvad man føler og mener. Gerne med

overdrivelse af kropssproget, så svømmeren med et udviklingshandicap ikke er i tvivl om, hvad der menes. Send f. eks. et smil, giv thumps up eller high five. Det er signaler, som de fleste kender og forstår betydningen af.

Inklusion og sociale udfordringerNår personer har et udviklingshandicap, indebærer det, at de aldersmæssigt ikke er helt udviklet mentalt. Af udseende ligner de på mange måder ikke-handicappede, da kroppen oftest udvikles efter den alderssvarende kurve for ikke-handicappede. Derfor er handicappet ikke synligt. Der er dog en del med udviklingshandicap, som også har fysiske handicaps. Deres udviklingshandicap gør, at de kan have sociale udfordringer. Nogle kan have svært ved at socialisere sig i en gruppe og vise hensyn over for andre. Hvis de har lært at vise hensyn, kan det opleves, som om denne hensyntagen næsten tager overhånd. Dette bemærker ikke-handicappede naturligvis. Og hvis ikke der bliver gjort et stykke arbejde for, at udviklingshandicappede og ikke-handicappede svømmere bliver socialiseret, kan svømmeren med et udviklingshandicap hurtigt komme til at stå alene. Det er en lang proces for nogle af svømmerne, men langsomt vil de med lidt hjælp kunne blive en del af det sociale liv. Derfor er det vigtigt, at trænerne forsøger at nå svømmerne dér, hvor de er i deres udvikling.

Nogle svømmere med udviklingshandicap har problemer med situationsfornemmelsen. De kan f.eks. have svært ved at skelne mellem hvilke ting, der er ok, når man er alene, og hvilke der er ok, når man er i en gruppe. Det kan være at slå prutter og at bøvse, eller hvad man kan tillade sig at snakke om derhjemme, og hvad man kan snakke om ude i svømmehallen. Eksempelvis pigernes menstruation.

Svømmere med autismePersoner med autisme søger ofte klare rammer og en plan for, hvordan træningen skal foregå. Derfor er selve programmet for træningen vigtigt for en autist. Planen er lagt, og hvis ikke den bliver fulgt, kan der opstå forvirring og usikkerhed for svømmeren. Derfor snyder denne gruppe af svømmere sjældent med vilje, men følger programmet. For svømmere med autisme er et program planen for, hvad der skal foregå, og den bør ikke ændres midt i træningen, selvom ændringen kunne være hensigtsmæssig.

Desuden er træningen slut, når programmet er færdigt – lige meget om der er 5 eller 30 min. tilbage af træningen. Hvis programmet er for langt, skal man tidligt i træningen prøve at fortælle autisten, at det ikke er sikkert, hele programmet kan nås.

Forslag til optimering af træningen for autister: Man kan holde programmet åbent. Lav f.eks. en serie der hedder X x 50 m fri, hvor man så har mulighed

for at vurdere, hvornår serien starter, og hvor mange gange serien skal svømmes.

Når en teknikøvelse skal forklares, kan man vælge at lave den åben eller lukket. Hvis den er lukket, skal



øvelsen laves på en bestemt måde. Hvis den er åben, skal svømmeren selv prøve sig frem ud fra nogle ”retningslinjer”. Åbne øvelser kan være vanskelige, da svømmerne kan have svært ved at forestille sig ting, de ikke har prøvet før. Svømmere med autisme kan godt lave åbne teknikøvelser. Forudsætningen er, at man gennemgår dem mange gange, så svømmeren forstår, hvad der menes med åbne teknikøvelser.

Giv autisten en personlig besked, hvis en serie eller en teknikøvelse skal forklares. Kollektive beskeder kan være svære at forstå for autister, da tankerne være et helt andet sted henne. Samtidig er svømmehallen et dårligt rum at give beskeder, i da lyden forsvinder pga. den dårlige akustik.

Hvis svømmerne skal gøre noget, de ikke er vant (det kunne være at hoppe i vandet med benene først som del af en startspringsøvelse), kan de have svært ved at forstå det. ”Vi springer jo normalt i på hovedet”. Svømmerne undrer sig over, at man ikke går lige til sagen og kun øver hovedspring. At dele en øvelse op i små bidder og så sætte dem sammen til sidst, synes de ikke altid er en god idé, og det er derfor en udfordring for autister. Det samme gælder grundøvelser. Her skal de have forklaret grunden til, hvorfor øvelserne skal laves.

Nogle autister har meget brug for bekræftelse. For svømmernes vedkommende kan det være efter et stævneløb, hvor de gerne vil høre, at de har gjort det godt. Her kan man overveje Hvad man som træner gerne vil sige til svømmeren. At spørge til, hvordan svømmeren oplevede løbet. Hvordan løbet skal evalueres.

Man kan f.eks. først give ros og derefter fortælle få ting, som kan blive bedre. Autister kan have svært ved at modtage kritik, og kritik skal derfor altid leveres positivt. En måde at gøre det på er at svømmer og træner i fællesskab som et forsøg prøver at ændre noget. Sig ”det er noget vi prøver, og hvis det ikke virker, kan vi altid lave det om igen”.

Nogle nogle svømmere med autisme kan blive meget usikre, vrede, udadreagerende eller frustrerede, hvis de ikke forstår, hvad der menes med en serie eller en besked. Det gælder for hjælperne om at prøve at fange det i opløbet, så det ikke udvikler sig.

Autister påvirkes ofte af udefrakommende ting, som kan forstyrre og frustrere. Her kan det være en fordel at tage svømmeren væk fra gruppen for at skærme ham og give ham ro.

Svømmere med Downs syndromDowns syndrom er et meget karakteristisk handicap, som mange kender til. Det er karakteristisk med hensyn til

Udseende: Personer med Downs syndrom har ofte små ører, korte arme/ben og nedsat højdevækst. Humør: Personer med Downs syndrom ofte er glade og skaber en god stemning omkring sig. De kan

dog også blive meget vrede og stædige. Kontakt: Personer med Downs syndrom giver mange knus og kram til familie og venner men også til

personer, de kender mere perifert. De kan have svært ved at forstå og acceptere, når folk siger fra, f.eks. at de ikke vil have et knus.

Personer med Downs syndrom udvikles langsommere mentalt og kan derfor have problemer med sproget og have svært ved at snakke og udtrykke sig. Det kan give frustrationer hos den enkelte svømmer. Det er en god idé at få øjenkontakt med svømmerne, når man snakker til dem, så de ved, at der er en kommunikation i gang. Der ses en tendens til, at svømmerne får en periode i løbet af træningen, hvor de ”slår fra”. Her kommer de

www.dhif.dk

Foto: Jan Grønbæk



med undskyldninger for, hvorfor de lige skal lave noget andet, eller de begynder at brokke sig over noget. Så skal de have 5-10 min, hvor de f.eks. går i bruseren eller sætter sig på kanten af bassinet. Efterfølgende er de klar til træningen igen og kan fortsætte, hvor de slap.

Erfaringer med svømmerne med Downs syndrom har vist, at de er lette at motivere. Man kan f.eks. Bruge omvendt pædagogik, hvis de eksempelvis ikke vil svømme eller ikke tror, de kan finde ud af at

svømme en serie. Siger de ”det kan jeg ikke”, skal man vende den om, og sige ”nej, jeg tror heller ikke du kan klare det”. Så bliver de opmærksomme og giver udtryk for, at ”selvfølgelig kan vi det”. Efterfølgende gennemfører de for at bevise ”jeg kan”.

Tage tid på dem til træning. Det giver svømmerne et element af konkurrence leg. De fleste tænker ikke over, om tiden var hurtigere eller langsommere end deres normale tider, men de er spændte på at høre tiden.

Opsummering af ovenstående: For at optimere træningen af svømmere med Downs syndrom kan der være fokus på At få sagt fra overfor deres kærlige omsorg og kontakt så de ved, hvor grænsen går. At få øjenkontakt, når man kommunikerer med svømmeren. At give dem en kort pause, hvis de bliver ufokuserede under træningen. At motivere dem ved at indføre et element af konkurrence og leg i træningen.

Der har været enkelte publikationer om, at personer med Downs syndrom har en højere forekomst af misdannelser omkring de øverste led i nakken, hvilket kan medføre instabilitet - en såkaldt AAI. Betegnelsen AAI bruges, hvis afstanden mellem de to øverste led i nakken er mere end 5 mm. I forbindelse med svømning kan det være problematisk i forhold til startspring på hovedet, da ekstension (bagoverbøjning) af nakken kan være kritisk.

Disse publikationer har derfor ført til, at Special Olympics organisationen og Down Syndrome International Swimming Organization (DSISO) har forlangt, at man skal have taget et røntgenbillede, som kan frikende svømmeren for denne misdannelse, før man kan godkendes til startspring på hovedet. Derfor har denne gruppe svømmere mulighed for at starte fra kanten eller nede fra vandet.

Imidlertid er dette fænomen utroligt sjældent forekommende. Både læger i Danmark med tilknytning til svømning og Downs syndrom samt en medical officer i DSISO erindrer ikke at være stødt på personer med denne lidelse. Derfor vil der i fremtiden formentlig blive lempet lidt på kravet om røntgenbillede.

Det dokument, man skal have udfyldt, kan findes her: www.keepandshare.com/doc/5925719/aai-form-pdf-330k?da=yDSISO’s hjemmeside: http://www.dsiso.org/

Etiske overvejelser omkring svømmere med udviklingshandicapI træning af svømmere med et udviklingshandicap bør man gøre sig nogle etiske overvejelser. Humor, ironi, sarkasme og metaforer fylder meget i danskernes hverdag og sprog. Det samme er naturligvis også gældende i svømmehallen. Svømmere med et udviklingshandicap har også humor, men de har svært ved at forholde sig til ironi og sarkasme. Det tager lang tid for svømmerne at forstå, hvad der menes, da de tager udsagn bogstaveligt. Det er vigtigt, at man ikke griner af svømmere med et udviklingshandicap, hvis de laver nogle sjove ting. Man skal i stedet grine sammen med dem. Her har klubberne og trænerne et stort ansvar for, at der bliver skabt et godt miljø, hvor både ikke-handicappede og svømmere med et udviklingshandicap kan trives.

www.dhif.dk



Det er vigtigt, at man ikke griner af svømmere med et udviklingshandicap, hvis de laver nogle sjove ting. Man skal i stedet grine sammen med dem.

Tine Aagaard

Svømmere med et udviklingshandicap kan have behov for at blive skærmet fra de andre svømmere og brugere af svømmehallen, som ikke kender baggrunden for, at svømmeren med et udviklingshandicap gør, som han/hun nu engang gør. Ellers kan det hurtigt opleves som et nederlag at færdes i svømmehallen på lige fod med ikke-handicappede, fordi de handicappede kan opleve, at der grines af dem. Dette gælder specielt for svømmere med autisme, fordi de fleste autister har et normalt udseende. Svømmerne med Downs syndrom viser med deres udseende, at de er anderledes. De virker ofte søde og glade. Men de kan hurtigt blive sjove på en forkert måde, og det kan føre til, at der bliver gjort grin med dem.

Som træner og leder i klubben skal man være ekstra opmærksom på ikke at snakke om svømmerne, hvis der er andre svømmere tilstede. Som træner kan man have brug for at lufte nogle oplevelser, man har haft med udviklingshandicappede svømmere. Det er derfor en god idé, at træneren/lederen tilbydes supervision eller en form for forum, hvor der kan reflekteres over disse oplevelser.

Som tidligere nævnt er udfordringen for personer med et udviklingshandicap, at man ikke nødvendigvis ud fra deres udseende kan se, at de har et handicap. Der opstår ofte udfordringer i pubertetsårene. De udvikler sig tilsvarende ikke-handicappede i teenageårene. I kombination med deres manglende situationsfornemmelse kan det give nogle uhensigtsmæssige situationer. Svømmerne med et udviklingshandicap vil gerne have fysisk kontakt, når hormonerne farer rundt i kroppen, og de ikke kan finde ud af, hvordan de skal håndtere det modsatte køn. Specielt inklusionsarbejdet med ikke-handicapklubber kan blive påvirket, da de ikke-handicappede svømmere synes, at svømmerne med et udviklingshandicap har en underlig opførsel. De ikke-handicappede kan blive bange for, hvad den udviklingshæmmede kan finde på, selvom de aldrig kunne finde på at røre dem eller gøre dem fortræd.

Den manglende situationsfornemmelse kan medføre, at drengene klør sig i skridtet i fuld offentlighed, også med hånden nede i bukserne. Det kan være grænseoverskridende oplevelser for piger. Pigerne kan have svært ved at tackle menstruationsperioderne, og hvordan man diskret klarer det, og det kan være en udfordring for trænere og ledere at få tacklet pubertetsproblemerne.



Styrke- og landtræningAf Ditte Vejrum Andersen

Kommentarerne til ”Skadesforebyggende Træning i Svømning” samt ”Aldersrelateret Styrketræning” fra ”Aldersrelateret Træning i Svømning” bliver her beskrevet samlet, da mange af overvejelserne er de samme. Afsnittet betegnes ”styrke- og landtræning”, da det er svært at differentiere hvilken del af træningen på land, der er skadesforebyggende, og hvilken del der kun er styrketræning. Al træning på land anses for at være med til at forebygge skader hos svømmere med et fysisk-, syns- eller udviklingshandicap. Landtræning betegner al anden træning end den, der foregår i vandet.

Vækst og modning (hormonudviklingen) er en proces, der forekommer i alt væv, organer og systemer, og som påvirker enzymernes kemiske komposition og funktion. Nogle medfødte handicap er kendt for at påvirke børn og unges udvikling og tidspunktet for puberteten. Dog kræves der mere forskning, før den fulde forståelse herom er opnået. Hos de fleste svømmere med et fysisk handicap vil væksten og modningen ske i samme tempo og med samme forskellighed individerne imellem som hos ikke-handicappede. Derfor gælder de samme principper om træning og styrketræning for svømmere med et fysisk handicap som for ikke-handicappede svømmere.

Modenhed er et mentalt stadie, der udvikles i forskellige tempi hos den enkelte. Der kan være forskel på modenheden hos nogle svømmere med et fysisk handicap i forhold til deres jævnaldrende ikke-handicappede svømmere. Svømmere med et fysisk handicap kan være mindre modne end deres jævnaldrende og vil derfor muligvis ikke have den samme selvstændighed som ikke-handicappede svømmere. Det kan have betydning for, hvad man som træner kan sætte en svømmer med et fysisk handicap til, og hvad man kan forvente af vedkommende.

Træning på land af svømmere med et fysisk handicap eller et synshandicap skal udføres efter samme principper som beskrevet i ”Aldersrelateret træning i Svømning” - dog med nogle tilpasninger til den handicappede svømmer. Det gælder på mange punkter om at se mulighederne og ikke lade sig begrænse – at ”tænke ud af boksen”. Den fysisk handicappede svømmer skal deltage i den almindelige landtræning i klubben på lige fod med resten af holdet. Dog skal enkelte øvelser tilpasses (f.eks. med andre redskaber) den handicappede svømmer. Af alternative redskaber til landtræning kan nævnes vægtvest og vægtmanchetter. Man kan eksempelvis også vælge andre håndtag på elastikker, eller man kan binde elastikken fast til en arm. Hvis der er stor benlængdeforskel hos en svømmer med et fysisk handicap, er det vigtigt, at svømmeren laver land- og styrketræning med egne sko med forhøjning, så fejlbelastning undgås. Ved træning med frie vægte er det vigtigt at sikre god koordination i øvelsen, så fejlbelastning undgås.

I land- og styrketræning til børn og unge svømmere med et fysisk handicap er det ligeledes vigtigt, at man fremmer en symmetrisk og harmonisk krop, som det tilstræbes hos den ikke-handicappede svømmer. Hos den fysisk handicappede svømmer er der nogle problemstillinger, det er vigtigt at være opmærksom på. Det kan pga. f.eks. manglende lemmer eller øget/nedsat muskelspænding (muskeltonus) være svært at opnå symmetri. Hvis en svømmer med et fysisk handicap f.eks. mangler halvdelen af den ene arm, vil vedkommende være stærkere i den lange/hele arm, da det er den arm, der laver det største arbejde i vandet. I landtræningen er det vigtigt at fokusere på at nedsætte den asymmetri, der vil opstå. Som hos den ikke-handicappede svømmer skal landtræningen styrke kroppen i forhold til svømning og forebygge skader.

Ved nogle handicap kan der være restriktion i led og muskler samt bevægeindskrænkninger grundet fejlstilling af knogler og muskler eller grundet spasticitet. Her er det vigtigt at være ekstra opmærksom på overbelastningsskader, da der er stor risiko for fejlbelastning. Det kan være en fordel at lave en bevægelsesanalyse (biomekanisk analyse) af den fysisk handicappede svømmers bevægelser for at finde frem til uhensigtsmæssige bevægelser samt bevægelser, de kan og ikke kan lave. Det kan være med til at nedsætte risikoen for fejlbelastning både på land og i vand.

www.dhif.dk



Hos mange svømmere med et fysisk handicap er der øget risiko for overbelastningsskader grundet en naturlig asymmetri i kroppen forårsaget af handicappet. Det er derfor om muligt endnu mere vigtigt med skadesforbyggende land- og styrketræning med fokus på stabilitet af kropsstammen og stabilitet af skulderled. Mange svømmere med et fysisk handicap har et større behov for specifik behandling og vejledning hos en fysioterapeut for at forebygge skader. Det kan f.eks. være i forbindelse med spasticitet.

Foto: Lars Møller



Eksempler på styrke- og landtræningPå billederne ses Jonas Larsen og Laura Christensen, som begge er del af det danske landshold for svømmere med handicap.

FaktaboksLaura Martins Christensen, svømmer i NORD/IH Aalborg Hun har været en del af landsholdet siden 2012 Hun begyndte at svømme som 5-årig Laura har et medfødt handicap og mangler den højre underarm lige under albuen Laura svømmer i klasserne S9, SB9, SM9

På billederne af Laura ses, at hun i forbindelse med land- og styrketræning bruger forskellige hjælpemidler for at kompensere for den manglende underarm.

Laura anvender bl.a. en protese, som gør, at armene bliver lige lange, og at hun kan holde ved maskiner og andet træningsudstyr. Desuden bruger Laura en vægtvest, når hun laver squat og lunges, da hun ikke kan holde en vægtstang fast på skulderne. På den måde kan hun træne med resten af svømmeholdet, når de bruger vægtstænger.

www.dhif.dk





Faktaboks Jonas Larsen, svømmer i Ishøj, GTI Han har været en del af landsholdet siden sommeren 2009 Han startede med svømningen som barn Jonas’ handicap hedder Proximal Femur Focal Deficiency (PFFD), som primært

påvirker hofteleddet og lårbensknoglen. Derudover mangler han en del af begge hænder og underarme

Jonas svømmer i klasserne S5, SB3, SM4

Jonas udfører på billederne core-træning. Han træner ligesom Laura med sit svømmehold. Trods påvirkning af mange af Jonas’ led i over- og underkroppen kan han lave ”planken”. Jonas bruger i sin landtræning meget tid på at lave core-træning samt elastiktræning for skuldrene. Jonas kan ikke lave lunges og squat men laver andre øvelser, når hans holdkammerater laver lunges og squat.

www.dhif.dk



Der er utrolig stor forskel på, hvad den enkelte svømmer med et handicap kan lave af øvelser. Nogle øvels-er vil svømmeren ikke være i stand til at udføre pga. sit handicap. Her er det som nævnt tidligere vigtigt at tilpasse programmet den enkelte svømmer. Det kan være med andet udstyr, eller ved at nogle øvelser laves flere gange.

Som hos den ikke-handicappede svømmer gælder det for den handicappede svømmer om, at man i børneårene udvikler svømmeren motorisk med så mange bevægelser som muligt, så barnet udvikler mo-torisk kontrol. Øvelserne er derfor opbygget som leg på land uden vægte. Man kan bruge bolde og lignede udstyr. Det gælder om at udfordre barnets evne til at balancere, koordinere og fornemme sin krop i rummet.

Eksempler på øvelser for børn: Sørøverleg Fangeleg Trampolin Boldspil Kolbøtter Hoppeøvelser

I den præpubertære alder skal landtræning til både den handicappede og den ikke-handicappede svømmer forberede vedkommende til reel styrketræning. Øvelserne minder derfor om de øvelser, der kan udføres med vægte. Der kan ligeledes trænes stabiliserende styrketræning med elastik. I træningen på land skal fokus være på en god kropsholdning og styrkelse af de stabiliserende muskler.

Øvelseseksempler for svømmere i præpuberteten:

Squat Lunges Stammeøvelse Mavebøjning – lige op og til siderne



Armstrækkere Rotation i skulderleddet med elastik Træning af musklerne mellem skulderbladene Dips Kropshævninger Rygløft på gulv

Når puberteten indtræder, kan den handicappede svømmer begynde landtræning - med fokus på styrketræning, hvor der trænes med vægte. Der skal stadig være fokus på god kropsholdning og træning af de stabiliserende muskler.

Øvelserne er de samme som beskrevet ovenfor, men nu udføres øvelserne med vægte. Svømmeren kan ligeledes begynde at træne i et styrketræningscenter med maskiner.

Faktaboks: Definition af styrketræning: Styrketræning er træning med vægte eller anden ydre modstand med 1-15

gentagelser Definition af udholdenhedstræning: Kroppens evne til at arbejde ved relativ høj intensitet over længere tid

Få inspiration til øvelser og lege på Handicapidrættens Videnscenter: www.handivid.dk/idraet/lege-aktivitetsbase www.teamdanmark.dk www.onsport.dk.

Udspænding/udstrækningDer findes mange myter omkring udspænding, og om man bør udføre udspænding efter træning. Mange studier viser, at udspænding ingen effekt har på muskelømhed efter træning. Dog siger erfaringer, at mange atleter oplever det behageligt at strække ud efter træning. I så fald anbefales det at strække ud efter træning.

Det er på bevægeudslaget (ROM, Range Of Motion), udspænding har en effekt. Udspænding af muskler øger bevægeligheden eller smidigheden (ROM), hvilket er gavnligt for svømmere både med og uden et handicap.

For alle svømmere gælder, at det er vigtigt med stor smidighed i skulderleddet. Derfor anbefales det at strække ud i musklerne omkring skulderleddet.

For nogle svømmere med et handicap kan der være fejlstillinger, nedsat bevægelighed og/eller muskelkontrakturer (fastlåsning eller stivhed af musklen), der kan vanskeliggøre udstrækning. Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i det, der er muligt. Udstrækningen kan muligvis udføres med hjælp fra en anden person. Hvis der er tvivlsspørgsmål, er det vigtigt at kontakte en fysioterapeut, som kan hjælpe med råd og vejledning.

www.dhif.dk



Faktaboks: Udstrækning forøger det/de påvirkede led, så der opstår større bevægeudslag

(Range Of Motion = ROM). Det hænger sandsynligvis sammen med en øget tolerance over for strækket og skyldes ikke en forandring i de berørte muskler og seners mekaniske egenskaber

Svømmere med cerebral parese (CP)Nogle særskilte problemstillinger er væsentlige at være opmærksomme på hos børn og unge med CP.

Det skal pointeres, at en lang række studier har dokumenteret, at børn og unge med CP kan deltage i fysisk træning som styrke- og konditionstræning uden betydelige bivirkninger som eksempelvis øget muskel-spænding (tonus). Styrketræning til børn og unge med CP kan være med til at forbedre muskelstyrke samt grovmotoriske færdigheder.

Hos børn og unge med CP vil neurologiske symptomer som spasticitet, (ufrivillige langsomme muskelsam-mentrækninger), muskelspændingsforstyrrelser (dystoni), nedsat muskelkraft samt manglende udvikling af grovmotoriske færdigheder betyde, at musklernes bevægelse nedsættes. Derved nedsættes stimuleringen af længdetilvækst i muskler og sener. Den nedsatte længdetilvækst af muskler og sener viser sig som nedsat bevægeudslag grundet fastlåsning eller stivhed af musklen (muskelkontrakturer) og nedsat eller manglende bevægelighed. Dette kaldes fejlstilling.

Ved svær grad af CP kan barnet udvikle fejlstilling af hofteleddet pga. muskelasymmetri og manglende ud-vikling af grovmotoriske færdigheder. Man bør være opmærksom på dette i styrke- og landtræning af børn og unge med CP for at undgå at træne på en måde, hvor fejlstillingen øges. Her er det vigtigt at spørge en læge eller fysioterapeut til råds.

Problemstillingerne omkring fejlstilling er størst i de lave klasser (se afsnit om klassifikation), hvor man finder børn og unge med svær CP. I alle klasserne vil problemer med spasticitet spille en rolle i træningen. Men i de lave klasser kan der undervejs i træningen eller i forbindelse med konkurrence opstå øget spasticitet grundet udtrætning, der kan medføre dårligere resultater. Som træner er det vigtigt at forstå, at den øgede spasticitet ikke er selvforskyldt.

Nedsat muskelstyrke hos børn og unge med CP kan skyldes nedsat aktivering af motoriske enheder i musklerne, nedsat muskelvolumen samt ændringer i muskelstrukturen og sammentrækningsmusklerne på den modsatte side af leddet, der modvirker bevægelsen. Styrketræning kan medføre fysiologiske adaptioner (tilpasning) i muskler og nervesystemet, når den ydre modstand øges progressivt. Ved styrketræning med vægte er det vigtigt at sikre optimal koordination, således bevægelsen ikke udføres uhensigtsmæssigt.

Det skal pointeres, at opstår der tvivlsspørgsmål omkring land- og styrketræning til børn og unge med et fysisk handicap, bør træningsprogrammet laves i samarbejde med en fysioterapeut og i særlige tilfælde i samarbejde med en læge. Mange svømmere med et fysisk handicap har brug for behandling og vejledning hos en fysioterapeut grundet handicappet og den evtentuelle asymmetri i kroppen og/eller fejlstilling. Der opfordres til, at alle svømmere med et fysisk handicap regelmæssigt går til behandling hos en fysioterapeut.



Udspænding og CPDer findes ingen videnskabelig dokumentation for, at udspænding har effekt på graden af spasticitet. Der kan dog opleves en normalisering af spændingsniveauet i muskulaturen som følge af passiv udspænding, hvilket kan give svømmeren en oplevelse af kropslig ro. Aktiv udspænding kan anvendes umiddelbart før grovmotorisk funktionstræning eller styrketræning, hvor man ønsker at give svømmeren mulighed for at arbejde i en så stor del af bevægebanen som muligt.

Faktaboks: Amalie Østergaard Vinther, svømmer i Thisted Svømmeklub Hun har været en del af landsholdet siden 2009 Hun deltog i de Paralympiske Lege 2012 i London. I 2010 fik hun 2

bronzemedaljer ved VM i Eindhoven, og ved VM i 2013 i Montreal vandt hun også 2 bronzemedaljer

Amalie har cerebral parese (CP) Hun svømmer i klasserne S8 SB8 SM8

Foto: Ditte Vejrum Andersen

www.dhif.dk



CaseAf Ditte Vejrum Andersen

Amalie Østergaard Vinther har cerebral parese. I daglig tale siger man, at hun er spastiker, og det kommer til udtryk ved, at hun har halvsidige lammelser i højre side. Amalie blev født for tidligt, hvorved skaden opstod. Hun kan gå og klarer sig som alle andre i hverdagen. Når man ser hende komme gående, er man dog ikke i tvivl om, at hun har et handicap. Dette handicap påvirker også hendes svømning.Den delvise lammelse af Amalies højre side gør, at musklerne bliver mere spændte, hvilket kan påvirke hendes svømning. Til stævner og på træningssamlinger med landsholdet får Amalie udspændt sin højre arm. Udspændingen er et passivt stræk, som udføres af fysioterapeuten. Udspændingen foregår typisk ved, at Amalie ligger på ryggen på en massagebriks. Den højre arm strækkes lige ud fra skulderen, så der kommer et stræk på hele armen. Fingrene strækkes og holdes i et stræk, mens håndleddet bøjes let bagud. På den måde kommer der også et stræk på nervevævet. Hele strækket holdes i ca. 30 sek. og gentages 3 gange. Amalie får ligesom de andre svømmere på landsholdet massage, når de er af sted til stævner som f.eks. VM eller EM. Det er tydeligt at mærke forskel på Amalies to kropshalvdele. Højre side er tydeligt mere spændt og ufleksibel i vævet end venstre side.

Ditte Vejrum Andersen og Amalie Østergaard. Privarfoto

Efterfølgende føler Amalie, at hun bedre kan strække og styre sin arm, når hun svømmer. Hun oplever udspændingen som behagelig, og at det ”løsner op” i leddene, og at smidigheden øges.

Svømmere med et synshandicapSvømmere med et synshandicap har den samme krop og udvikling som ikke-handicappede svømmere og kan derfor deltage i land- og styrketræning på lige fod med ikke-handicappede svømmere i klubben. Der kan dog opstå udfordringer, når der instrueres verbalt, og hvor udførelsen af øvelsen vises for hele holdet eller er skitseret på papir. Svømmeren med et synshandicap forstår måske ikke den verbale instruktion og kan jo ikke se, hvordan øvelsen udføres. Trænere kan i den situation hjælpe svømmeren ved f.eks. at guide svømmerens arme eller krop i den specifikke øvelse.

Svømmere med udviklingshandicapSvømmere med et udviklingshandicap er ofte ikke alderssvarende i deres motoriske udvikling. Som tidligere nævnt har flere af dem også fysiske handicap ud over deres udviklingshandicap, hvilket giver



endnu flere udfordringer. Hos en del af svømmere med et udviklingshandicap ses, at de har vanskeligt ved at styre og koordinere deres bevægelser. Finmotorikken er nedsat, og derfor bliver deres bevægelser mere ukontrollerede. Desuden er deres balance ofte ikke optimal og skal derfor trænes. Det er vigtigt, at svømmere med et udviklingshandicap bliver stimuleret meget i deres barndom, og at det bliver holdt ved lige senere.

Da svømmere med et udviklingshandicap har ekstra svært ved at ændre på indlærte bevægelser, er det vigtigt, at de får lært de rigtige bevægelser fra begyndelsen - både i landtræningen og vandtræningen. I landtræningen har træneren den fordel, at han kan hjælpe svømmeren gennem bevægelsen, ved at assistere. Det kan der være behov for – eksempelvis ved armsving, hvor man fører svømmerens bevægelse, og ved mavebøjninger, hvor man lægger en hånd under skulderbladene, så svømmeren ved, hvor højt de skal løfte sig op.

Som hos svømmere med fysisk handicap gælder det på mange punkter om at se mulighederne og ikke lade sig begrænse. Tænk ud af boksen! Svømmere med udviklingshandicap skal deltage i den almindelige landtræning i klubben på lige fod med resten af holdet. Dog med fokus på kommunikationen, og de enkelte øvelser skal tilpasses den handicappede svømmer – eksempelvis ved at øvelserne modificeres.

Man med fordel inkludere bevægelighedstræning som et supplement til den daglige styrke- og landtræning af svømmere med et udviklingshandicap. Det kan bl.a. være yoga eller pilates-lignende øvelser. Dog skal man huske, at svømmerne kan have svært ved at forstå abstrakte beskeder, så det er vigtigt at være konkret i instruktionen.

Faktaboks:

Det er godt for svømmere at styrketræne, da det: Forbedrer koordinationen mellem musklerne Øger mængden af nerveimpulser til musklerne Øger muskelstyrken

www.dhif.dk



MentaltræningAf Ditte Vejrum Andersen

De idrætspsykologiske aspekter i svømning for personer med et fysisk handicap eller et synshandicap adskiller sig ikke væsentligt fra de aspekter, der er beskrevet i Aldersrelateret træning i svømning til ikke-handicappede svømmere. Det forholder sig lidt anderledes for svømmere med et udviklingshandicap. De samme metoder ikke kan nemlig ikke benyttes til denne gruppe grundet svømmerne ikke alderssvarende mentale udvikling.

Idrætspsykologien adskiller sig i forhold til svømmere med et fysisk handicap i forbindelse med klassifikation - både svømmerens egen klassifikation, men også konkurrenternes klassifikation. En svømmer med et fysisk handicap kan møde op til et mesterskab med en god placering på ranglisten og på startlisten for at opdage, at der er kommet en ny svømmer med, som tidligere var placeret i en højere klasse. For nogle svømmere med et fysisk handicap kan det virke demotiverende og give en følelse af, at vinderen af verdensmesterskabet klassen kun vinder, fordi han eller hun er blevet klassificeret ned. Det er trænerens opgave at håndtere denne situation.

Træneren kan hjælpe svømmeren med et fysisk handicap ved at prøve at få vedkommende til at fokusere på egne kompetencer og færdigheder. Lad være med at fokusere på hvad konkurrenterne gør, men fokuser på hvad din svømmer selv gør. Svømmeren kan ikke kontrollere, hvad konkurrenterne gør, men kan kontrollere egne handlinger. Træneren kan ligeledes fokusere på den fastsatte målsætning. I Team Danmarks ikke idrætsspecifikke Aldersrelateret træning beskrives i kapitel 5, hvordan coaching er en god metode til at hjælpe atleten til at hjælpe sig selv. Der henvises til hele kapitel 5 i Aldersrelateret træning for en grundig gennemgang af svømmerens psykiske og sociale udvikling og trænerens rolle. I kapitlet beskrives, at coaching er en hjælp til:

At forstå sig selv i en bestemt situation At blive og forblive kompetent At lære og blive ved at lære At løse problemer og konflikter

Coaching handler om at hjælpe med at flytte andre fra, hvor de er, til der hvor de gerne vil hen. Det gælder om at støtte svømmeren i at se muligheder og løsninger frem for problemer og begrænsninger. For træneren handler det om at låse op for svømmerens potentiale, så præstationerne forbedres. Coaching kan derfor være en velegnet metode til at hjælpe svømmeren i håndteringen af ovenstående. Et andet vigtigt forhold i de psykologiske aspekter i forbindelse med klassifikation af svømmere med et fysisk handicap er svømmerens egen klassifikation. Er det første gang, svømmeren skal til klassifikation, kan der være usikkerhed om, hvad der skal foregå. Klassifikationen har stor betydning for svømmerens videre svømmekarriere. Derfor er der for mange svømmere stort fokus på hvilken klasse, de bliver placeret i. Svømmerens fokus op til det stævne, hvor klassifikationen foregår, er måske på selve klassifikationen frem for på stævnet og præstationen i bassinet, og det kan være frustrerende for træneren. Her er det igen vigtigt at hjælpe svømmeren med et fysisk handicap i håndteringen af situationen. Sørg for at klæde svømmeren på til en klassifikation og hvad der sker i selve situationen, så svømmeren ikke skal bruge unødig energi på at være usikker på, hvad der skal ske. Du kan hjælpe svømmeren med at få afklaret bl.a. følgende: Hvad sker der i det øjeblik, svømmeren bliver kaldt ind til klassifikation, og hvad der sker undervejs i klassifikationen? Hvem er til stede under klassifikationen? Hvorfor skal svømmeren klassificeres? Træneren kan også påpege, at klassifikatørerne er uddannede til at klassificere og kun ønsker at finde en fair klasse til svømmeren.

Svømmere med et fysisk handicap kan ligeledes opleve, at de er i en forkert klasse. Dvs., at de føler, at de er i en klasse højere, end deres handicap berettiger til. Det kan virke demotiverende for nogle, da de



har følelsen af, at lige meget hvor meget de træner, vil de aldrig kunne gøre sig gældende i deres klasse. Her gælder det igen for trænere og ledere om at hjælpe med at håndtere situationen for at fremme motivationen hos svømmeren og at holde fokus på præstationen til stævnet eller træningen.

Det er en god ide, at man som træner sætter sig ind i begrundelsen for, at svømmeren placeres i den pågældende klasse. Kig klassifikationspapirerne igennem og spørg evt. klassifikatørerne om, hvad deres vurdering bunder i. Desuden kan man i klassifikationsmanualen læse om den pågældende klasse. På den måde kan træneren over for svømmeren begrunde fordelene ved netop den klasse, vedkommende placeres i. Igen kan træneren benytte sig af coaching som metode i samtalen med svømmeren. Nogle af de spørgsmål, træneren kan stille, kan være:

Hvad kan forhindre dig i at nå dit mål? Hvilke konsekvenser får dette for dig? Hvad gør du nu? Hvad tror du andre svømmere tænker om, at du er i denne klasse?

Spørgsmålene skal som beskrevet ovenfor hjælpe svømmeren til at se problemet fra en anden vinkel, så svømmeren selv når frem til en løsning.

Løsningsforslagene her er ikke de eneste metoder, der kan anvendes. Coaching kan være svært, da det kræver meget af træneren. Træneren skal være god til at lytte og stille de rigtige spørgsmål, der kan hjælpe med at lede svømmeren hen til en løsning.

Foto: Lars Thomsen

www.dhif.dk



Ernæringsanbefalinger i svømningAf Lykke Guldbrandt

De ernæringsanbefalinger i svømning, der nævnes i Aldersrelateret træning i svømning, er også gældende for svømmere med handicap.

Det er dog vigtigt at forholde sig til det faktum, at nogle svømmere med handicap er mindre aktive imellem deres træningspas end ikke-handicappede svømmere. Det kan f.eks. være svømmere, som er i kørestol. Men også gående svømmere med andre handicap kan have behov for ekstra hvile imellem træningspas pga. udtrætning af muskelgrupper eller dele af kroppen. I selve svømmetræningen kan det også forekomme, at en svømmer kun kan bruge dele af sin krop, hvis der f.eks. er lammelser i benene. Det betyder, at forbrændingen (sammenlignet med forbrændingen hos en ikke-handicappet svømmer) vil være nedsat, fordi de store muskelgrupper i benene ikke arbejder og dermed ikke ”forbrænder”. Derfor skal ernæringsanbefalingerne altid tilpasses den enkelte svømmer med handicap ift. det aktivitetsniveau, der er i og imellem træningspassene.

Ernæringsbehov for mennesker med rygmarvsskaderMan ved, at mennesker med rygmarvsskader (para- eller tetraplegikere) har tab af muskelmasse, hvilket resulterer i et reduceret energibehov. Hvis man kigger på Body Mass Index (BMI), er der følgende forskelle:

Personer med fuld muskelmasse

Personer med paraplegi7,5% afdrag for muskelmasse

Personer med tetraplegi12,5% afdrag for muskelmasse

Undervægt <18,5 Undervægt <17,1 Undervægt <16,2

Normalvægt 18,5 - 24,9 Normalvægt 17,1 - 23,0 Normalvægt 16,2 – 21,8

Overvægt 25,0 - 29,9 Overvægt 23,1 - 27,7 Overvægt 21,9 – 26,2

Fedme 30,0 - 34,9 Fedme 27,8 - 32,3 Fedme 26,3 – 30,5

Svær fedme 35,0 - 39,9 Svær fedme 32,4 – 36,9 Svær fedme 30,6 – 34,9Kilde: Ernæringsmæssig vurdering af og plan for patienter indlagt på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Region Midtjylland, januar 2012

I nedenstående tabel ses eksempler for beregninger af energibehov for mennesker med hhv. paraplegi og tetraplegi.

Beregn. af energibehov (kcal)

Vægt før skade

Energibehov(kcal) pr. dag

Skade Vægt efter skade

Energibehov(kcal) pr. dag

Kvinde 73 kg 2100 Paraplegi 58 kg 1400

Mand 75 kg 3300 Tetraplegi 65 kg 1600Kilde: PTU og www.spinalis.se

Vær opmærksom på at ovenstående beregninger er for mennesker, der ikke dyrker idræt. Dvs., at en svømmer med rygmarvsskade kan have et højere energibehov.

Ernæringsbehov for mennesker med cerebral parese (CP)Et mindre australsk studie af børn med CP i lettere grad i alderen 5-12 år peger på, at energibehovet for børn med CP er mindre sammenlignet med ikke-handicappede børn. Man konkluderede, at årsagen er, at ikke-handicappede børn dagligt har et højere fysisk aktivitetsniveau end børn med CP. Derfor har ikke-



handicappede børn en højere fedtfri masse, hvilket øger forbrændingen.

Et andet australsk studie af børn med CP i alderen 2-5 år konkluderer, at energibehovet for børn med CP i den alder ligger ca. 30 % under et ikke-handicappet barn.

Begge studier er dog relativt små, og forskerne nævner, at der er behov for yderligere studier på området.Vær opmærksom på at ovenstående beregning er for børn, der ikke dyrker idræt. Dvs., at svømmere med CP kan have et højere energibehov.

FødevarerestriktionerNogle svømmere med handicap - f.eks. med diagnosen muskelsvind - kan have restriktioner i forhold til hvilke fødevarer, de må indtage. Det kan dels skyldes intolerance for bestemte fødevarer, dels at nogle svømmere kan have vanskeligt ved at fordøje bestemte fødevarer som f.eks. rugbrød eller nogle former for kød. Det kan betyde, at nogle af de traditionelle kulhydrater, proteiner eller fedtstoffer, som nævnes i ernæringsanbefalingerne, skal erstattes af alternativer.

AftalerSelv om der i kalorieregnskabet hos en aktiv svømmer kan være plads til lidt søde sager, kan det for svømmere med udviklingshandicap være en god ide at lave særlige aftaler. Nogle af disse svømmere kan have en særlig lyst til at hygge sig med søde sager. Begræns evt. indtaget af tomme kalorier ved at lave aftaler om at der kun spises slik i weekender og måske efter et stævne, og ikke mens man er i gang med svømmekonkurrencen.

Der ses en tendens til, at energibehovet er lavere hos svømmere med handicap i forhold til svømmere uden handicap. Derfor stiller det nogle krav til at være skarp på eget energibehov, som kan være meget forskelligt alt efter hvilket handicap, man har.

Lene Bundgaard, Team Danmark

www.dhif.dk



Fakta om DHIF

Hvad er Dansk Handicap Idræts-Forbund Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) er en frivillig landsdækkende idrætsorganisation, som er stiftet i 1971. De første handicapidrætsforeninger blev dannet i 1950’erne, og i 1968 blev der etableret et landsudvalg for handicapidræt. Pionererne inden for handicapidrætten var mennesker med bevægelseshandicap, der tilpassede eksisterende idrætsgrene og udviklede nye, både internationalt og i Danmark. I dag har DHIF medlemmer med alle slags handicap, deriblandt synshandicap, alle former for bevægelseshandicap samt udviklingshandicap herunder også ADHD og autisme.

Døveidrætten har sin egen organisation, Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI), der er medlem af DHIF.

DHIF er et specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (DIF), men i modsætning til de fleste øvrige specialforbund rummer DHIF mange idrætsgrene. Fundamentet i organisationen er idrætsforeningerne.

Hvem kan være medlem?Idrætsforeninger, der tilbyder idræt til mennesker med handicap, kan være medlem af DHIF. Man kan ikke som enkeltperson være medlem af DHIF. Hvis man ønsker indflydelse på arbejdet i forbundet, må man gå ind i ledelsesarbejdet på foreningsniveau. Kun idrætsforeninger med en demokratisk struktur kan opnå fuldt medlemskab af DHIF.

FormålDHIF’s formål er: At arbejde for fremme af motions- og konkurrenceidræt, der specielt tilgodeser handicappede

menneskers situation At støtte og forestå træning med rehabilitering for øje At støtte og forestå anden træning, der udvikler det enkelte menneskes potentiale mest muligt, og

dermed at sikre den enkeltes integration At samle eksisterende idrætsforeninger for personer i alle aldre med fysiske/psykiske handicap At medvirke til, at nye foreninger oprettes overalt i landet At skabe grundlag for, at al idræt under forbundet kan foregå under betryggende ledelse og tilsyn At sikre en omfattende leder- og instruktør-uddannelse At sprede information om handicapidræt ved afholdelse af kurser, seminarer, idrætslejre, udgivelse af

blad mv. At træffe bestemmelse om afholdelse af landskampe og udskrivning af mesterskaber At samarbejde med andre handicaporganisationer i ind- og udland At støtte udvikling af idræt for personer med handicap i udviklingslande At fremme forskning i fritidsaktiviteter for personer med handicap At arbejde for, at idrætslige fritidsaktiviteter for personer med handicap kan udvikles som forebyggende

foranstaltning såvel i medicinsk som social forstand

Formålene i DHIF markerer de grundlæggende aktiviteter og indsatser, som forbundets politikere og ansatte arbejder ud fra. Essensen er udtrykt i DHIF’s mission:

”At skabe mulighed for at enhver med fysisk, syns- eller psykisk handicap kan dyrke idræt på alle niveauer”.

Her er idrætsforeningerne vigtige aktører, idet det er i foreningerne, udøverne dyrker deres idræt. De enkelte



idrætsforeninger er selvstændige foreninger, som selv bestemmer sine idrætter og andre aktivitetstilbud til medlemmerne.

DHIF arbejder både med idrætterne på bredde- og på eliteniveau.

Hvis du vil vide mere…Gå ind på www.dhif.dk. Her kan du finde kontaktoplysninger for medarbejdere i DHIF og informationer om idrætterne og foreninger i DHIF.

Har du brug for yderligere oplysninger omkring klassifikation, kan du kontakte Medicinsk Udvalg – et rådgivende udvalg i DHIF. Se på DHIF’s hjemmeside under fanen ”Om DHIF” hvor du kan finde kontaktoplysningerne til Medicinsk Udvalg og DHIF’s klassifikationsstrategi. I forbindelse med klassifikation kan også elitestaben i Team Øst kontaktes. For international klassifikation se IPC’s hjemmeside. Adressen finder du under afsnittet ”Kilder”.

Foto: Lars Thomsen

www.dhif.dk



KilderBøger og publikationerTitel Forfatter Udgivelsesår

Idræt flytter grænser – for børn med autisme og ADHD

Anette Bentholm 2013

Spil mig – Inklusion af børn og unge med handicap i idræt i skole og fritid

Australian Sports Commission og Handicapidrættens Videnscenter

2002

Atletik for blinde Danmarks Lærerhøjskole Før 2000

Gymnastik for handicappede – grundkursus Dansk Handicap Idræts- Forbunds gymnastikudvalg

2002

Pædiatrisk Fysioterapi Hannah Harboe og Helle Stegger 2013

Energy expenditure and physical activity of ambulatory children with cerebral palsy and of typically developing children

Kristie L. Bell and Peter SW Davies November 2013

Energy requirements in preschool-age children with cerebral palsy

Jacqueline L. Walker, Kristie L. Bell, Roslyn N. Boyd and Peter SW Davies

November 2013

Kosten efter en rygmarvsskade Regionshospitalet Viborg 2012

Kost og motion til rygmarvsskadede Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede

2008

Styrketræning, 2. udgave Danmarks Idræts-Forbund 2006

Udspænding kan ikke forebygge skader Geert Mørk, Fysioterapeuten nr. 1 2006

Internetbaserede kilderHjemmeside Website adresse

Socialstyrelsen www.socialstyrelsen.dk/handicap/autisme/om-autisme

Netdoktor www.netdoktor.dk/down.htm

IPC – Classification www.paralympic.org/Swimming/RulesandRegulations/Classification

IBSA - Classification www.ibsasport.org/classification

International Federation for sport for para-athletes with an intellectual disability (INAS)

www.inas.org/technical/eligibility-and-classification

LEV www.lev.dk

Dansk Handicap Forbund www. danskhandicapforbund.dk

Christian Bundgaards historie www. blind.dk/livet-som-blind-eller-svagsynet/blinde-og-staerkt-svagsynede-fortaeller/10-medlemmers-personlige-historier?PrintAccess=1

Handicapidrættens Videncenter www.handivid.dk

Statens Byggeforskningsinstitut www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister

Idrætsrum for alle www. irfa.dk/svoemmehal.aspx

Down Syndrome International Swimming Organization (DSISO)

www.dsiso.org

Team Danmark www.teamdanmark.dk

On Sport www.onsport.dk

”En mindre indsats kan sikre en langt større brugergruppe”. Dansk Handicapforbund

”Møder man en svømmer med synshandicap, skal man se det store potentiale og tage udfordringen op”.Christian Bundgaard

”Det gælder på mange punkter om at se mulighederne og ikke lade sig begrænse – at tænke ud af boksen”.Ditte Vejrum Andersen

”Det er væsentligt at forholde sig til den enkelte svømmers ressourcer og problemstillinger frem for diagnosen i sig selv”.Lykke Guldbrandt

Udgiver Dansk Handicap Idræts-Forbund og Team Danmark

Redaktion Lykke Guldbrandt

Forfattere Ditte Vejrum AndersenTine Aagaard Karsten OlesenChristian Bundgaard

Sparringsgruppe Bjarne Kragh Gregers Lehrmann BruunJens Winther

Foto Lars Møller, Lars Thomsen, Bo Ejstrup, Sportsfoto, Karsten Olesen, Ditte Vejrum Andersen, Jan Grønbæk, Privatfoto og DHIF

Layout Dan Lam

Tryk Trykkeriet.net

Distribution Dansk Handicap Idræts-Forbund www.dhif.dk 1. udgave, 1. oplag 2014

Documents

Træning af svømmere med handicap - svoem.org · Rygsøjlens nederste del er spaltet (spina bifida), hvilket giver risiko for udposning af rygmarvshinde med hjernevæske. Der findes