Embed Size (px)
Citation preview
Semesterbeskrivelsen er godkendt den 5. juli 2017. Ret til ændringer forbeholdes.
UC Diakonissestiftelsen
Professionsbachelor i sygepleje
Semesterbeskrivelse for 4. semester overgangsordning
Klinisk lederskab af patient- og borger-forløb
Juli 2017
2
Kolofon
Dato 5. juli 2017 Semesterbeskrivelse UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol 4.semester overgangsordning Semesterbeskrivelsen indgår i overgangsordning og er gældende for studerende, der i efteråret 2017 overgår fra Studieordning af 2008 til Studieordning af 2016. Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Overgangsordningen er et særligt tilrettelagt forløb, der sikrer at studerende, der har gennemført modul 1 – 5 og 7 på Studieordningen af 2008, opnår læringsudbytte fra Studieordning af 2016 og indeholder derfor elementer fra hhv. tredje og fjerde semester i Studieordning 2016. Formålet med semesterbeskrivelsen er at beskrive, hvordan Studieordning 2016 læringsudbytte udmøntes i det nærværende semester. Semesteret har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 23 uger. 1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på 41,25 timer.
3
1. Semesterets overordnede tema.............................................................................................................................. 4
2. Semesterets struktur .............................................................................................................................................. 4
2.1 Studieaktivitetsmodel .......................................................................................................................................... 6
2.2 Internationalisering at home/abroad …………………………………………………………………………………………………………… 8
3. Læringsudbytte for fjerde semester ........................................................................................................................ 8
4. Semesterets indhold og tilrettelæggelse ................................................................................................................. 8
4.1 Indhold ................................................................................................................................................................ 8
4.1.2 Valgfri elementer………………………………………………………………………………………………………………………………………. 9
4.2 Tilrettelæggelse ................................................................................................................................................ 10
5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter ..........................................................................................................11
6. Klinisk undervisning ...............................................................................................................................................11
6.1 Studiesamtaler og individuel studieplan ……………………………………………………………………………………………………. 11
6.2 Logbog i medicinhåndtering ……………………………………………………………………………………………………………………… 11
6.3 Klinisk undervisning i psykiatri ………………………………………………………………………………………………………………….11
6.3.1 Obligatorisk studieaktivitet ........................................................................................................................... 13
6.4 Klinisk undervisning i det kommunale område .............................................................................................. 13
6.4.1 Obligatorisk studieaktivitet .......................................................................................................................... 144
7. Afsluttende intern prøve på fjerde semester .........................................................................................................16
7.1 Prøveform og formål ........................................................................................................................................ 16
7.2 Rammer for prøven .......................................................................................................................................... 16
Skriftligt oplæg: ................................................................................................................................................ 16
Individuel litteraturliste: .................................................................................................................................. 17
Mundtlig eksamination .................................................................................................................................... 17
7.3 Kriterier for bedømmelse................................................................................................................................. 17
7.3.1 Mål for læringsudbytte ved 4. semesters udprøvning: ................................................................................ 18
7.4 Om- og sygeprøve ............................................................................................................................................ 18
7.5 Klage og ankemulighed .................................................................................................................................... 19
8. Evaluering af 4. semester .......................................................................................................................................19
Bilag 1. Læringsudbytte for fjerde semester ..............................................................................................................20
Bilag 2. Oversigt over 4. semesters indhold ……………………………………………………………………………………………………………23
Bilag 3. Oversigt over valgfri elementer .....................................................................................................................24
Bilag 4. Feedup, feedback og feedforward ……………………………………………………………………………………………………………. 25
4
1. Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema er ’Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb’. Temaet retter sig mod
patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, sektorer og institutioner.
Fokus er at opnå viden og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb
relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.
I semesteret er der fokus på klinisk lederskab i rehabiliterende, palliative og terminale patient-
/borgerforløb, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og
gruppers livssituation og kulturelle forhold. Der er endvidere fokus på sygepleje til patient/borger med
cancersygdomme, herunder den professionelle relations betydning for at indgå i samspil med
patient/borger og pårørende i forhold til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer,
sygdomssammenhænge og tab.
2. Semesterets struktur I efteråret 2017 vil semestret blive afviklet som en overgangsordning. Her er de studerendes forløb afpasset, at de kommer fra Studieordning af 2008.
Fjerde semester overgangsordning vil derfor ekstraordinært indeholde et undervisningsforløb rettet mod psykiatrien.
Semestret består af to klinikforløb, et i psykiatrien og et i det kommunale område. I alt svarende til 19 ECTS point. Desuden består semesteret af teoretiske undervisningsforløb svarende til 11 ECTS point, heraf 5 ECTS point som valgfri elementer.
Semesteret indeholder to obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt en intern prøve.
Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet, overgangsordning 2017:
Studieuge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22
Ugeforløb efterår 2017
35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4
Teori/Klinik
Prøve
T K K K K T T SF T K K K K K K K K F T T P P
T= Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitution (rød)
K= Klinisk undervisning i psykiatrien (lyseblå) og kommunale område (mellemblå)
SF= Skemafri uge (gul)
F= Ferie (gul)
P= Prøveforløb (grøn)
Et væsentligt princip for uddannelsens opbygning er, at der på tværs af hvert semester og gennem hele
uddannelsen indgår en række professionsfaglige strukturerende elementer, som udgør en overordnet
ramme for sygeplejevirksomhed i alle semestre. Derudover indgår forskellige undertemaer, som forløber
parallelt i den teoretiske og kliniske undervisning. Tilsammen danner undertemaerne grundlag for, at den
5
studerende systematisk kan anvende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af egen
sygeplejevirksomhed i samspil med patient/borger/pårørende, i relation til semestrets overordnede tema.
Semesterets fagområder, overgangsordning 2017:
Fagområder
Sundhedsvidenskabelige fag, heraf: ECTS fordelt mellem teori og klinik
Sygepleje 12
Sygdomslære 3
Farmakologi 2
Teknologi/dokumentation 1
Folkesundhed 2
Videnskabsteori og forskningsmetodologi 2
Naturvidenskabelige fag, heraf:
Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 2
Mikrobiologi 1
Humanvidenskabelige fag, heraf:
Kommunikation, pædagogik og psykologi 1
Samfundsvidenskabelige fag, heraf:
Organisation, ledelse og jura 2
Sociologi 2
Det overordnede fag er sygepleje, der indeholder følgende professionsfaglige elementer på fjerde semester
og gennem hele uddannelsen:
Curologi
Patientologi
Klinisk beslutningstagning
Klinisk lederskab
Curologi er læren om omsorg og sygepleje med fokus på sygepleje som fag og profession herunder
genstands- og virksomhedsområde.
Patientologi er forståelsen af, hvad det vil sige at være patient og patientens oplevelser og reaktioner
herpå.
Klinisk beslutningstagning udgør en ramme for sygeplejevirksomhed, hvor sygeplejersken i samspil med
patienten skal vurdere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med henblik på at
kunne iværksætte relevante sygeplejeinterventioner.
Klinisk lederskab er rettet mod egen sygeplejepraksis samt at agere og kommunikere professionelt med
patient/borger.
6
2. 1 Studieaktivitetsmodel
Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø
med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i
undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring.
Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og
læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter
uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe
overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes
studeindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis
de studerende selv og underviserne på det pågældende semester.
Kategori 1: Teoretisk og klinisk undervisning (Introduktion, forelæsning, mesterlære, vejledning, øvelser,
udprøvning, feedback og mundtlig evaluering.
Kategori 2: Projekt og gruppearbejde, øvelser, litteratursøgning, e-learning og skriftlig evaluering.
Kategori 3: Forberedelse til teoretiske og klinisk undervisning, projekt og gruppearbejde, litteratursøgning
og forberedelse til udprøvning.
Kategori 4: Temadage, studievejledning, sociale- og studiefaglige aktiviteter
Studieaktivitetsmodel for fjerde semester – teori og klinik samlet
42%
35%
22% 1%
Studieaktivitetsmodel 4. semester
Kategori 1 Deltagelse af undervisere ogstuderende - initieret af undervisere
Kategori 2 Deltagelse af studerende -initieret af undervisere
Kategori 3 Deltagelse af studererendeinitieret af studerende
Kategori 4 Deltagelse af studerende ogundervisere - initieret af studerende
7
Studieaktivitetsmodel for fjerde semester – teori
Studieaktivitetsmodel for fjerde semester – klinik
54%
35%
10% 1%
Studieaktivitetsmodel 4. semester
Kategori 1 Deltagelse af undervisere ogstuderende - initieret af undervisere
Kategori 2 Deltagelse af studerende -initieret af undervisere
Kategori 3 Deltagelse af studererendeinitieret af studerende
Kategori 4 Deltagelse af studerende ogundervisere - initieret af studerende
35%
35%
28%2%
Studieaktivitetsmodel 4. semester
Kategori 1 Deltagelse af undervisere ogstuderende - initieret af undervisere
Kategori 2 Deltagelse af studerende -initieret af undervisere
Kategori 3 Deltagelse af studererendeinitieret af studerende
Kategori 4 Deltagelse af studerende ogundervisere - initieret af studerende
8
2. 2. Internationalisering at home/abroad
I fjerde semester er det muligt at tage på udveksling i udlandet, hvorfor der er mulighed for at arbejde med
et valgfrit element i en international kontekst på engelsk.
Der skelnes mellem ”Internationalization Abroad” og ”Internationalzation at Home”. Det betyder, at
studerende som ikke vælger udveksling også skal arbejde med et internationalt perspektiv i dele af
semesteret.
Studerende, som tager på udveksling i udlandet, indgår på lige fod med andre studerende i relevant
studiegruppe og udprøves på lige fod med andre studerende.
Der anvendes dialogværktøjer mellem den enkelte studerende og uddannelsesinstitutionen som fx mail,
Skype, telefon o lign.
3. Læringsudbytte for fjerde semester Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden,
færdigheder og kompetencer. Se bilag 1.
4. Semesterets indhold og tilrettelæggelse
4.1 Indhold
Der er følgende tre undertemaer relateret til den kliniske undervisning i psykiatrien:
1. Patientens/borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og
sygdomssammenhænge
2. Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner i samspil med patienter/borgere/
pårørende i udvalgte livssituationer
3. Patientforløb og tværprofessionalitet i udvalgt klinisk praksis
Der er følgende fire undertemaer relateret til den kliniske undervisning i det kommunale område:
1. Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle
2. Sammenhængende patient-/borgerforløb
3. Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og
livssammenhænge
4. Sundhedstilbud til udvalgte befolkningsgrupper: Børn og familier
Forud for de to kliniske undervisningsforløb afvikles klinikforberedende teoriuger. Se oversigtsskema bilag 2
for detaljeret beskrivelse.
Efter klinikforløbet i det kommunale område afvikles et teoriforløb med fokus på sygepleje til patienter
med cancer. Se oversigtsskema bilag 2 for detaljeret beskrivelse.
9
Undervisningen er baseret på patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden.
Som en del af semesteret indgår der valgfrie elementer i de teoretiske uger.
4.1.2 Valgfri elementer
Der udbydes to valgfri elementer, der relateres til semesterets fire undertemaer inden for det kommunale
område. Hvert valgfrit element giver mulighed for at arbejde med komplekse sundhedsudfordringer og
sygdomssammenhænge, som skal beskrives, analyseres, forstås, forebygges, behandles og plejes i den
kontekst, hvor de opstår: fx overgange i voksenlivet, familie, pårørende og netværk, urbanisering eller
globalisering.
Arbejdet med det valgfri element vil gennem teoretisk fordybelse udvikle den studerendes kompetence til
kritisk refleksion over klinisk lederskab af patient-/borger forløb samt sundhedsvæsenets organisering,
virkemåder og ansvarsfordeling mellem professioner i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk
ansvar og samfundsmæssige vilkår.
De valgfri elementer er tilrettelagt fagintegreret. Der arbejdes mere dybdegående med klinisk
beslutningstagen og klinisk lederskab i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og
sygdomssammenhænge.
Herunder følger en kort præsentation af de to udbudte valgfrie elementer:
1. Kosmopolitisme – en etisk og refleksiv tilgang til kommunikation og omsorg i kulturelt
mangfoldige samfund. (Cosmopolitanism - An Ethical and reflective Approach to Communicating
and Caring in Culturally Diversified Societies)
Dette valgfrie element udbydes på engelsk og fokuserer på kosmopolitisme som ide/ideal. Formålet er at
fremme den studerendes kritiske refleksion og kulturelle kompetence og evne til at lede kliniske patient-
/borgerforløb i kulturelt mangfoldigt samfund samt promovere sundhed og omsorg i en globaliseret
verden. Den studerende inviteres til at blive verdensborger og ikke kun borger i en bestemt kultur, en
gruppe eller et samfund og opfordres til at bruge det valgfrie element som platform for begyndende
undersøgelser af etiske aspekter ved tværkulturel omsorg.
Elementet er bygget op omkring følgende:
Kosmopolitisme: Hvordan integreres etiske udfordringer i en kulturel mangfoldig verden i
professionelt omsorgsarbejde?
Etnicitet: hvori social identitet, loyalitet, stereotypificering og konflikt mødes.
Globalisering: Hvordan tæt kulturel kontakt og migration indvirker på vores daglige liv. Bringer
globalisering os tættere på eller længere fra hinanden?
Undren: Hvorledes en sans for undren kan lede til åbenhed, horisontudvidelse og mental
fleksibilitet.
Kommunikation: Hvordan Sokratisk dialog og interkulturel kommunikationsfærdigheder kan
afhjælpe konflikter og misforståelser
Deltager-observation: At studere kulturelle indstillinger og samtidig udfordre ens personlige
etnocentriske udblik.
Menneskelig blomstring (Human Flourishing): Hvordan lever man et godt menneskeliv?
10
Der læses engelsksproget litteratur, som danner baggrund for diskussion og kritisk analyse af ideer. Der
inddrages national og international forskning baseret på kvalitative og kvantitative data.
Se oversigt bilag 3.
2. Sundhed og livskvalitet gennem hele livet
Dette valgfri element fokuserer på livsforløb. Livsforløb er defineret som de aldre, mennesker gennemlever
fra fødsel til død. Der undersøges og diskuteres de mange forskellige årsager til forskelle i disse livsforløb,
hvad det betyder for menneskers sundhed og livskvalitet, og hvilken betydning dette har for klinisk
lederskab af patient- og borgerforløb borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.
Formålet er at opnå en dybere forståelse for, at det ikke kun er enkelte livstilsfaktorer, der øger risikoen for
sygdom, men at der over et helt livsforløb akkumuleres risikofaktorer, som sygeplejersken har mulighed for
at påvirke. Derudover er formålet, at den studerende får forståelse for, at de forskelle, som mennesker
oplever gennem livet, såsom opvækstvilkår, social baggrund, uddannelse, livsstil, multisygdom og sociale
ressourcer, skaber ulighed i sundhed.
Der er specielt fokus på overgange og såkaldte ”kritiske perioder” i livsforløbet: intrauterin periode, fødsel,
barndom, teenageår, overgangsalder og alderdom.
Der arbejdes primært med at læse, forstå og vurdere internationale videnskabelige artikler. Fokus lægges
på læsning og vurdering af systematiske reviews og randomiserede kliniske undersøgelser relateret til
semesterets undertemaer i den kliniske undervisning i det kommunale område.
Se oversigt bilag 3.
4.2 Tilrettelæggelse
I første studieuge præsenteres de studerende for semesterets indhold og tilrettelæggelse, herunder
hvordan de forskellige fagområder og valgfri elementer indgår i undervisningen.
Tilmelding til valgfrit element foregår på IntraPol i dertil oprettede mapper. Studerende skal senest fredag
kl. 12.00 i første studieuge melde sig til et valgfrit element. Studerende, der ikke har meldt sig, vil af
uddannelsesinstitutionen få tildelt et valgfrit element. Denne tildeling kan i så fald ikke ændres.
Igennem hele semesteret arbejdes i studiegrupper á ca. 5 studerende. Studiegrupperne giver den
studerende mulighed for sammen med medstuderende at diskutere, begrunde og reflektere over
forskellige problemstillinger relateret til i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb
relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.
Studiegrupperne tildeles af uddannelsesinstitutionen i den anden studieuge og tilpasses fordeling mellem
valgfrie elementer. Det er op til de enkelte studiegrupper at mødes gennem semesterets teoretiske og
kliniske forløb.
Undervisnings-, lærings- og arbejdsform veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, studenteroplæg,
teorifordybelse inden for de enkelte valgfrie elementer, litteratursøgning, gruppearbejde samt vejledning,
feedback og feedforward*. De valgte undervisningsformer understøtter perspektivskifte og refleksion.
*For definition af begreberne feedup, feedback og feedforward – se bilag 4.
11
5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Semesteret indeholder to obligatoriske studieaktiviteter (OSA), som er placeret i de kliniske forløb. Se
beskrivelsen af aktiviteterne under hhv. punkt 6.3.1 og punkt 6.4.1.
6. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning vil foregå i psykiatrien og i kommuner på godkendte kliniske undervisningssteder i Region Hovedstaden.
Forudsætninger for at påbegynde den kliniske undervisning er beskrevet i dokumentet ’Rammer og krav for
kliniske undervisningsforløb’.
Læs mere om rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på:
https://ucpraktikportal.dk/metropol/pers/praktikoversigt/praktikrelevantedokumenter
6.1. Studiesamtaler og individuel studieplan
Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Der kan evt. deltage en underviser fra uddannelsesinstitutionen. Studiesamtalerne kan afvikles individuelt eller i grupper af studerende. I klinik i psykiatrien gennemføres minimum 2 studiesamtaler. I klinik i det kommunale område gennemføres minimum 4 studiesamtaler. Studiesamtalerne afvikles efter anvisninger i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb. I dette dokument er der også beskrevet rammer og krav til den individuelle studieplan.
6.2 Logbog i medicinhåndtering
Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab,
der understøtter den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem
hele uddannelsen.
Læs mere om Logbog i medicinhåndtering i Praktikportalen:
https://ucpraktikportal.dk/metropol/pers/praktikoversigt/praktikrelevantedokumenter
6. 3 Klinisk undervisning i psykiatri Den kliniske undervisning har en varighed af 4 uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i Region Hovedstaden.
Målgruppen kan omfatte børn, unge, voksne eller ældre.
12
Tre undertemaer forløber parallelt i den kliniske undervisning:
Undertema 1: Patienten/ borgerens/pårørendes oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og
sygdomssammenhænge i udvalgte livssituationer.
Den studerende arbejder med forskellige perspektiver på personcenteret sygepleje ved at indgå i udvalgte
patient-/borgerforløb i samarbejde med klinisk vejleder, hvor der sættes fokus på:
den enkelte patient/borgers oplevelser af og reaktioner på sundhedsudfordringer og psykiatriske
sygdomssammenhænge set ud fra dennes aktuelle livssituation
at udforske og inddrage forskellige perspektiver på mental sundhed – eksempelvis
udviklingspsykologiske, socialpsykologiske og psykopatologiske perspektiver
at videreudvikle situationsbestemte kommunikative færdigheder i samspil med den enkelte
patient/borger og de pårørende
kritisk refleksion over de anvendte metoders og interventioners betydning for patient
/pårørende/netværk
Undertema 2: Professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner i samspil med patienter/borgere
og pårørende i udvalgte livssituationer.
Den studerende får mulighed for at:
tilegne sig og forholde sig kritisk reflekterende til de sygeplejefaglige vurderingsredskaber og
interventionsmuligheder, der kan indgå i klinisk beslutningstagen og klinisklederskab
forberede, indlede, udvikle, afslutte og evaluere professionelle relationer
informere/vejlede/undervise patient/borger/pårørende om udvalgte behandlende,
sundhedsfremmende, rehabiliterende og/eller lindrende tiltag med udgangspunkt i patientens
perspektiv
deltage i/varetage medicinhåndtering til egne patienter/borgere
dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i gældende
dokumentationssystemer med anvendelse af relevant fagsprog
reflektere over etiske perspektiver på professionelle relationer og sygeplejefaglige interventioner
Undertema 3: Patientforløb og tværprofessionalitet i udvalgt klinisk praksis. Med udgangspunkt i den enkelte patients situation kan den studerende arbejde med at:
inddrage udvalgte metoder i klinisk lederskab og koordination af sygeplejen for at skabe kontinuitet
i konkrete patientforløb
indgå i sygeplejerskens/de sundhedsprofessionelles professionsrettede funktioner
sætte fokus på de patientforløbsmæssige og organisatoriske rammer og strukturer, der er
gældende på klinikstedet
indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med fokus på overgange i patientforløb
identificere og reflektere over etiske dilemmaer og juridiske problemstillinger
13
6.3.1 Obligatorisk studieaktivitet
Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning med fokus på situationsbestemt kommunikation - OSA komm. I den kliniske undervisning gennemføres en studieaktivitet, hvor den studerende udvælger, planlægger og gennemfører/indgår i en situationsbestemt kommunikation relateret til en sygeplejeintervention rettet mod patienten/borgerens sundhedsudfordringer. Den studerende skal kritisk reflektere over og analysere kommunikationsforløbet og sygeplejeinterventionen Fremgangsmåde: • Udvælg i samarbejde med klinisk vejleder en situation, hvor der er mulighed for at gennemføre/deltage i
en målrettet kommunikation med patient/borger/pårørende.
• Indsaml data om den udvalgte patients/borgers/pårørendes aktuelle situation og sundhedsudfordringer.
• Planlæg sammen med klinisk vejleder kommunikationens/sygeplejeinterventionens formål og indhold.
• Gennemfør/indgå i kommunikationen /sygeplejeinterventionen med patient/ borger/pårørende og
evaluerer og dokumenterer i gældende dokumentationssystem.
• Udarbejd en kortfattet præsentation af patient og hovedpunkter af kommunikationsforløbet. Udvælg 1 –
2 perspektiver på den situationsbestemte kommunikation og sygeplejeinterventionen til videre analyse
og kritisk refleksion. Inddrag relevant patient/borgerviden/ erfaringsbaseret viden/ forskningsbaseret
viden (max. 2 sider).
• Udarbejd en disposition /mindmap/ poster eller anden illustration til fremlæggelsen.
• I et refleksionsforum fremlægger hver studerende sit valg af perspektiver (max 5 min.) Herefter
faciliterer klinisk(e) vejleder(e) en fælles analyse og kritisk refleksion i gruppen. Der påregnes max 20 min.
/stud. Klinisk vejleder godkender OSA-komm. i Praktikportalen.
Hvis den studerende ikke gennemfører den obligatoriske studieaktivitet, skal den studerende kontakte det
kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse inden semesterets
prøveforløb påbegyndes.
6.4 Klinisk undervisning i det kommunale område Den kliniske undervisning har en varighed af 8 uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i det kommunale område i Region Hovedstaden
Den studerende skal have mulighed for at møde gravide kvinder, børn og/eller unge i klinikforløbet. Målgruppen kan desuden omfatte voksne eller ældre.
Fire undertemaer forløber parallelt i den kliniske undervisning.
Undertema 1: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle
Den studerende har fokus på:
At reflektere over mødet med borgeren, herunder betydningen af alder, levekår, kultur, sprog, køn og social ulighed, og borgerens perspektiv på sundhed og sygdom
At deltage i samarbejde med pårørende, og reflektere over deres perspektiv på sundhed og sygdom.
14
At reflektere over teknologiers betydning for mødet f.eks. dokumentationsredskaber, telemedicin, velfærdsteknologi, Fælles Medicin Kort (FMK).
Undertema 2: Sammenhængende patient-/borgerforløb
Den studerende har fokus på:
At få viden om det kommunale sundhedsvæsens opbygning og tilbud til borgerne lokalt, regionalt, nationalt.
At få viden om og anvende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis i samarbejde med borgere og pårørende i forskellige kontekster f.eks. sygeplejeklinik, rehabiliteringscentre, plejecentre, eget hjem eller på gaden.
At reflektere over muligheder og begrænsninger for sammenhængende patient-/borgerforløb, herunder også patientens/borgerens oplevelse af dette.
At indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
At arbejde med medicinhåndtering, herunder viden om rammedelegation
Undertema 3: Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge
Den studerende har fokus på:
At arbejde med Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af sygepleje til udvalgte borgere med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge f.eks. demens, cancer, polyfarmaci, underernæring, kronisk sygdom og multisygdom.
At anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
At anvende og begrunde kliniske metoder – f.eks. motiverende samtale, screening, tidlig opsporing, funktionsvurdering, og basale værdimålinger.
Undertema 4: Sundhedstilbud til udvalgte befolkningsgrupper: Børn og familier
Den studerende har fokus på:
Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge herunder svangreomsorg, helbredsundersøgelser og vaccinationsprogrammer (fra nationale retningslinjer til kommunale indsatser og til lokal praksis)
Ulighed i sundhed herunder refleksion over børns og familiers vilkår og muligheder for sundhed i lokalområdet.
Mødet med familien, herunder betydningen af levekår, kultur, sprog og køn
6.4.1 Obligatorisk studieaktivitet
Formål: At den studerende kan analysere og anvende patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden, og forskningsbaseret viden til at varetage klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i et udvalgt borgerforløb.
Studieaktiviteten planlægges de sidste 4 uger af klinikken.
15
Studieaktiviteten, som har en skriftlig og en mundtlig del, skal tage afsæt i ét af følgende tre fokusområder:
Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle
Sammenhængende patient/borgerforløb
Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og
livssammenhænge.
Den studerende skal i samarbejde med den kliniske vejleder udvælge og gennemføre en klinisk sygeplejeintervention på baggrund af klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab.
Med udgangspunkt i sygeplejeinterventionen skal den studerende udarbejde et skriftligt oplæg ud fra følgende kriterier:
På baggrund af en kort præsentation af borgerens aktuelle sundhedsudfordringer og
sygdomssammenhænge, udvælges og beskrives én sygeplejeintervention (valget begrundes).
Redegør for sygeplejeinterventionen med anvendelse af relevant viden fra semesteret. (hvorfor
handlede du, som du gjorde?)
Lav en kritisk vurdering af interventionen (kunne du have handlet anderledes, herunder hvilken
betydning har vilkår, rammer og kontekst, og hvordan er borgerens perspektiv på interventionen?)
I den anvendte litteratur til det skriftlige oplæg skal der indgå en kvantitativ forskningsartikel.
Oplæggets omfang er max 4800 tegn med mellemrum.
Det skriftlige oplæg skal udarbejdes ud fra gældende tekniske og juridiske retningslinjer.
Det skriftlige oplæg afleveres i Praktikportalen senest tre hverdage dage inden det planlagte faglige forum.
Sammen med den kliniske vejleder, skal den studerende tilrettelægge et refleksionsforum (max. 30 minutter) med deltagelse af den kliniske vejleder, en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en mindre gruppe af studerende (eller personale).
I refleksionsforum skal den studerende:
Kort præsentere sin intervention herunder redegøre for, hvordan den kvantitative forskningsartikel er anvendt.
Fremlægge områder fra sin kritiske vurdering af interventionen til refleksion og diskussion i gruppen.
Medtænke pædagogiske overvejelser (f.eks. deltagerforudsætninger og formidling).
Have feedback og feedforward* fra deltagerne.
*For definition af begreberne feedback og feedforward – se bilag 4.
Dokumentation for OSA:
Udarbejdelse af skriftligt oplæg godkendes af den kliniske vejleder samt underviser fra uddannelsesinstitutionen i Praktikportalen.
Gennemførelse af refleksionsforum godkendes af den kliniske vejleder samt underviser fra uddannelsesinstitutionen i Praktikportalen.
Hvis den studerende ikke gennemfører den obligatoriske studieaktivitet, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse inden semesterets prøveforløb påbegyndes.
16
7. Afsluttende intern prøve på fjerde semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets mål for læringsudbytte. Prøven er fagintegreret
og udprøver dele af klinisk lederskab. Semesterets valgfrie element samt kliniske undervisningsforløb i det
kommunale område indgår i prøven.
Prøven afholdes i semesterets to sidste uger.
7.1 Prøveform og formål
Intern teoretisk individuel mundtlig prøve baseret på skriftlig gruppeopgave.
Prøven består af tre dele: et skriftligt oplæg rettet mod en klinisk sygeplejefaglig problemstilling, en
individuel litteraturliste samt en mundtlig individuel eksamen baseret på det skriftlige oplæg samt
eksamensspørgsmål udarbejdet af studiegruppen.
Den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen giver den enkelte studerende mulighed for at vise viden,
færdigheder og kompetencer i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-
og borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og
sygdomssammenhænge.
7.2 Rammer for prøven
Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøve ved semesterstart. jf. § 5 i BEK. nr. 1046 af 30. juni
2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.
Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger
dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for
den studerende, Jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.
Prøveforløb
Første uge, uge 3 - 2018:
Skriftligt oplæg
Prøveforløbet indledes med, at hver studiegruppe udarbejder et skriftligt oplæg på max. 19.200 tegn inkl.
mellemrum. Det skriftlige oplæg skal knytte an til klinisk lederskab med inddragelse af et eller flere af
semesterets undertemaer og relevante erfaringer fra klinisk undervisning i det kommunale område. Det
skriftlige oplæg udarbejdes efter tekniske retningslinjer.
Det skriftlige oplæg skal indeholde:
Præsentation af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling og argumentation for problemstillingens
relevans i forhold til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab.
Diskussionsoplæg rettet mod sygeplejefaglige interventioner i arbejdet med klinisk
beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb, hvor hele
patient/borgerens livssituation medtænkes.
Perspektivering med refleksion over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og
ansvarsfordeling i og mellem professioner på tværs af sektorer.
17
Det skriftlige oplæg skal være teoretisk forankret i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og
forskningsbaseret viden.
Studiegruppen kan vælge at arbejde med det skriftlige oplæg gennem semesteret. Der gives fem hverdage
til udarbejdelse/færdiggørelse. Det skriftlige oplæg afleveres på IntraPol senest fredag uge 3, 2018 kl.
10.00.
Der gives en lektion vejledning til hver studiegruppe. Vejleder tildeles senest to uger før den mundtlige
prøve. Vejledning aftales individuelt med vejleder.
Individuel litteraturliste
Den enkelte studerende skal udarbejde en individuel litteraturliste med relevant litteratur, der understøtter
og perspektiverer den enkelte studerendes læring i forhold til semesterets temaer og undertemaer.
Litteraturlisten skal omfatte tekster svarende til minimum 500 normalsider. Der må ikke indgå hele bøger i
litteraturlisten. De individuelle litteraturlister vedlægges som bilag til det skriftlige oplæg.
Anden uge, uge 4 - 2018:
Hver studiegruppe skal udforme et antal relevante sygeplejefaglige spørgsmål som det skriftlige oplæg
giver anledning til, svarende til det antal studerende, der er i studiegruppen. Spørgsmålene danner
sammen med det skriftlige oplæg udgangspunkt for den efterfølgende mundtlige eksamination.
Spørgsmålene afleveres på IntraPol senest kl. 10.00, tirsdag i uge 4, 2018.
Mundtlig eksamination
Den studerende trækker ved eksaminationens begyndelse et af de udarbejdede eksamensspørgsmål. Der
eksamineres herefter i henhold til læringsudbytte for fjerde semester. Alle studerende i gruppen har
mulighed for at trække alle spørgsmål.
Der er afsat 20 minutter til eksamination, hvor den studerende med udgangspunkt i det skriftlige
diskussionsoplæg reflekterer over et af studiegruppens udarbejdede spørgsmål med reference til den
individuelle litteraturliste. Derudover afsættes 10 minutter til votering og tilbagemelding (feedback og
feedforward) til den studerende.
7.3 Kriterier for bedømmelse
Bedømmelsen foretages af to eksaminatorer udpeget af Uddannelsesinstitutionen.
I bedømmelsesgrundlaget indgår både det skriftlige oplæg og den mundtlige eksamen, som vægtes ligeligt.
På baggrund af skriftligt oplæg og den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang semestrets
mål for læringsudbytte er nået.
Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om.
18
7.3.1 Mål for læringsudbytte ved 4. semesters udprøvning:
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, have nået følgende mål for læringsudbytte:
Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab relateret
til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i
forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation og kulturelle forhold.
Har viden om, kan analysere samt vurdere og evaluere sygplejeinterventioner relateret til klinisk
beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient-/borgerforløb i samspil med
patient/borger, pårørende og andre professioner.
Har sygdomsfaglig viden om og kan beskrive og reflektere over udvalgte emner inden for kronisk
sygdom, multisygdom, rehabilitering og/eller palliation og tab.
Har viden om sygeplejeinterventioner og medicinhåndtering i forhold til behandlingsforløb inden
for rammerne af gældende lovgivning i det kommunale område.
Har viden om, kan beskrive og reflektere over teknologier, innovation, dokumentationsformer,
kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst.
Kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og
mellem professioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og
samfundsmæssige vilkår relateret til lokale, nationale og/eller internationale kontekster.
Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret
viden i relation til semestrets tema og undertemaer i den kliniske undervisning i det kommunale
område.
Har viden om kvantitative metoder og kan vurdere udvalgt kvantitativ forskning og kvantitative
data i klinisk beslutningstagen.
Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den
studerende demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af ovenstående mål for læringsudbytte.
7.4 Om- og sygeprøve
Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven.
Evt. afvigelse fra denne tid, begrundet i særlige omstændigheder, aftales mellem den studerende og
Uddannelsesinstitutionen.
Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på fjerde
semester. Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelse af gruppeopgave, udarbejdes individuelt
skriftligt oplæg efter samme kriterier som beskrevet i afsnit 7.2 ’Rammer for prøven’.
19
7.5 Klage og ankemulighed
Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på fjerde semester indgives individuelt af den
studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er
bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en
fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig
og begrundet jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.
Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være
skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at den
studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i
form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr 1500
af 02/12/2016om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.
Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med
nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr. 1500 af 02/12/2016om
prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.
8. Evaluering af 4. semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres
elektronisk.
Det er vigtigt for anvendelse af besvarelserne, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering,
da studenterevalueringerne er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde.
20
Bilag 1. Læringsudbytte for fjerde semester
Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden,
færdigheder og kompetence:
Viden
Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over
sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation, herunder
sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation
og kulturelle forhold
Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje
og behandling i patient/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer med udgangspunkt i
patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden
Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden,
anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi farmakologi, medicinhåndtering, ernæring samt
sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Har viden om og kan beskrive ordinering af medicin inden for en rammedelegation
Har viden om, kan beskrive og reflektere over patient og borgers mentale sundhed, oplevelser og
reaktioner samt over den professionelle relations betydning for at indgå i samspil med
patient/borger og pårørende i forhold til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer,
sygdomssammenhænge og tab
Har viden om, kan beskrive og reflektere over planlægning af målrettet situationsbestemt
kommunikation
Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte teknologier, herunder telemedicin,
innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer
Har viden om, kan beskrive og reflektere over etik og aktuel lovgivning særligt rettet mod
sygeplejerskers virksomhedsområde i det kommunale område eller andre udvalgte lokale eller
internationale kontekster
Har viden om, kan beskrive og reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og
ansvarsfordeling i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige
vilkår
Har viden om og kan beskrive beskrivende og forklarende forskningsdesign og metoder, herunder
metoder til beskrivelse af befolkningens helbredstilstand
Har viden om og kan beskrive vurdering af udvalgt kvantitativ forskning og krav til kvantitativ
forskning
21
Færdigheder
Kan planlægge, anvende, vurdere, evaluere og justere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
og kan reflektere over sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation
herunder pædagogiske interventioner i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers
livssituation med udgangspunkt i vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og
forskningsbaseret viden
Kan analysere og anvende vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og
forskningsbaseret viden i arbejdet med klinisk lederskab af pleje og behandling i
patient/borgerforløb i og på tværs af professioner, institutioner og sektorer
Kan varetage klinisk lederskab rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og
sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende
Kan anvende, vurdere og formidle sygdomsfaglig viden inden for udvalgte emner af anatomi,
fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, sundhedsfremme, forebyggelse, palliation
og rehabilitering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Kan planlægge, indgå i og vurdere professionel relation og kommunikation med patient/borger og
pårørende med indsigt i den enkelte og grupper af patienter/borgeres mentale sundhed, oplevelser
og reaktioner og livsvilkår under hensyntagen til den enkeltes livssituation samt sociale og
kulturelle forhold
Kan anvende, vurdere og formidle udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation,
dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer
Kan anvende viden om etiske og juridiske problemstillinger i relation til patient/borger i og på tværs
af sektorer
Kan anvende viden om sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og på
tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår i klinisk lederskab af
patient-/ borgerforløb
Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende
udvalgte kvantitative metoder
Kan anvende og vurderer akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent
samt tage ansvar for egen læreproces
Kan anvende og vurdere udvalgt kvantitativ forskning og kvantitative data i klinisk be-
slutningstagen
22
Kompetencer
Kan selvstændigt anvende, vurdere, evaluere og justere sygplejeinterventioner relateret til klinisk
beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient-/borgerforløb i samspil med
patient/borger, pårørende og andre professioner
Kan selvstændigt anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi,
fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og
forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte
patient/borgersituationer
Kan påtage sig ansvar for at etablere, vedligeholde, afslutte og vurdere professionelle relationer i
vanskelige og konfliktfyldte situationer samt i tabssituationer
Kan påtage sig ansvar for at planlægge, varetage og argumentere for udvalgte syge-
plejeinterventioner, herunder selvstændigt varetage situationsbestemte kommunikative og
pædagogiske interventioner i det nære sundhedsvæsen
Kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og
mellem professioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og
samfundsmæssige vilkår
23
Bilag 2. oversigt over semesterets undervisning
KF
U i
ft.
psy
kia
tri
Psy
kia
tri
kli
nik
KF
U i
ft. d
et
ko
mm
un
ale
om
rå
de i
nk
l. v
alg
frie
ele
men
ter
Prim
ærse
kto
r
kli
nik
C
an
cer
P
rø
ve
Intr
od
uk
tion
til
teori:
4.
sem
este
r o
verg
angso
rdnin
g
Sygep
leje
:
Kli
nis
k b
eslu
tnin
gst
agen o
g k
linis
k
leders
kab
- sy
gep
leje
og
tvangsb
ehand
ling,
ansv
ar o
g
ko
mpet
ence
i r
ela
tio
n t
il b
ehand
ling
og s
ygep
leje
jf.
aktu
el
lovgiv
nin
g o
g
etis
ke
retn
ingsl
inje
r
Sygep
leje
rsken i
psy
kia
trie
n
Met
oder
og b
egre
ber
i p
syk
iatr
isk
sygep
leje
Behand
lingsa
llia
nc
Psy
kia
trie
ns
gru
ndbegre
ber
Lo
vgiv
nin
g
Med
icin
håndte
ring
Sygd
om
slæ
re:
Angst
og p
sykoti
ske
lidels
er
Afh
ængig
hed
Dep
ress
ion,
mani
og
per
sonli
ghed
sfors
tyrr
els
er
Bø
rnep
syk
iatr
i
Farm
ak
olo
gi:
Hyp
noti
ka
Benzo
dia
zep
iner
Anti
psy
koti
ka
Anti
dep
ress
iva
Lit
hiu
m
Biv
irk
nin
gsm
edic
in
Sæ
rlig
e ju
rid
iske
pro
ble
mst
illi
nger
rela
tere
t ti
l fa
rmak
olo
gis
k b
ehand
ling
4 u
ger:
Psy
kia
tris
k
afdeli
ng
OS
A:
Sit
uat
ionsb
este
mt
ko
mm
un
ikat
ion
Sy
gep
leje
:
Kli
nis
k b
eslu
tnin
gst
agen o
g
Kli
nis
k l
eder
skab
- A
t væ
re e
n
pro
fess
ionsa
uto
rite
t i
det
pri
vat
e
hje
m
No
rmal
ald
rin
gsp
roce
s – h
ver
dag o
g
levev
ilk
år
Sy
gep
leje
rsk
ens
vir
kso
mh
ed i
rela
tio
n t
il s
und
hed
sfre
mm
e o
g
sygd
om
sfo
reb
yg
gels
e
Sy
gep
leje
til
pat
ien
ter
med
dem
ens
Æld
res
per
spek
tiver
på
sun
dhed
og
sygd
om
Del
egeri
ng o
g r
am
med
ele
gat
ion
Med
icin
hån
dte
rin
g
Org
an
isa
tio
n,
led
else
og
ju
ra
:
Org
an
iser
ing a
f d
et n
ære
sund
hed
svæ
sen
Tvæ
rsek
tori
elt
og t
væ
rpro
fess
ionelt
sam
arb
ejd
e
Vid
en
ska
bst
eori
og
forsk
nin
gs-
meto
dolo
gi:
Kvan
tita
tive
met
od
er i
et
sund
hed
svid
ensk
abeli
gt
per
spek
tiv
Syst
em
atis
k r
ev
iew
Folk
esu
nd
hed
og
ko
mm
un
ika
tio
n:
Æld
res
per
spek
tiver
på
sun
dhed
og
sygd
om
Gra
vid
itet
og f
ød
sel
Su
nd
hed
sple
je
Bø
rnem
oto
rik
ICD
P –
den
fø
lels
esm
æss
ige
dia
log,
den
men
ing
ssk
aben
de
dia
log s
am
t
den
læ
ren
de
og g
uid
end
e d
ialo
g
An
ato
mi
og
fy
sio
log
i:
Ald
rin
g i
fo
rsk
ell
ige
org
ansy
stem
er
Sek
suali
tet,
gra
vid
itet
og
em
bry
olo
gi
Sy
gd
om
slæ
re:
Ger
iatr
i
Dem
ens
Pæ
dia
tri,
bø
rnevac
cin
atio
ns-
pro
gra
m
Fa
rm
ak
olo
gi:
Ger
onto
farm
ako
log
i
Po
lyfa
rmac
i
Læ
gem
idle
r if
t.
ner
ves
yg
do
mm
e
Mik
rob
iolo
gi:
Sek
suelt
over
ført
e
infe
kti
onss
yg
do
mm
e
Infe
kti
oner
und
er
svan
ger
skab
og f
ød
sel
Tek
no
log
i o
g
do
ku
men
tati
on
:
Ple
je o
g
om
sorg
stek
no
log
i
Selv
tek
no
log
i
8 u
ger:
Pri
mæ
rsek
tor
ink
l.
sund
hed
sple
je
OS
A:
Kli
nis
k s
ygep
leje
-
inte
rventi
on
Sygd
om
slæ
re:
Can
cerf
orm
er
Tum
orp
ato
logi
Behand
lingsf
orm
er
Sy
gep
leje
:
Kli
nis
k l
eder
skab
i p
all
iati
ve
og
term
inale
fo
rløb
Sygep
leje
ift
. ca
nce
r o
g p
eni
Sygep
leje
ift
. pall
iati
on
Farm
ak
olo
gi:
Læ
gem
idle
r if
t. c
ance
rbehand
ling
Læ
gem
idle
r if
t. k
valm
e
Tek
nolo
gi
og d
ok
um
en
tati
on
:
Vis
uali
seri
ngs-
og b
iote
kno
logi
Vid
en
ska
bst
eori
og
forsk
nin
gsm
eto
dolo
gi:
Evid
ensb
aser
et s
ygep
leje
i d
et
næ
re s
und
hed
svæ
sen
Org
an
isa
tion
og l
edels
e
Pak
kefo
rløb
Kli
nis
k l
eder
skab
i p
all
iati
ve
og
term
inale
fo
rløb
Intr
od
uk
tion
til
prøve
Prøve:
Inte
rn t
eore
tisk
/kli
nis
k,
ind
ivid
uel
mundtl
ig
prø
ve
bas
eret
på
skri
ftli
g g
ruppeo
pgave
Evalu
erin
g:
Mund
tlig
t o
g
elek
tro
nis
k
Un
derte
maer:
1.
Pat
iente
ns/
borg
ere
ns/
pår
øre
ndes
op
levels
er o
g r
eak
tio
ner
på
sund
hed
sud
ford
ringer
og s
ygdo
mss
am
men
hæ
nge
2.
Pro
fess
ionell
e re
lati
oner
og s
ygep
leje
fagli
ge
inte
rventi
oner
i s
am
spil
med
pat
iente
r/borg
ere,
pår
øre
nd
e i
ud
valg
te l
ivss
ituat
ioner
3.
Pat
ientf
orl
øb o
g t
væ
rpro
fess
ionali
tet
i ud
valg
t k
lin
isk
pra
ksi
s
Un
derte
ma
er:
1.
Mø
der
i d
et k
om
mu
nale
su
nd
hed
svæ
sen m
ell
em
bo
rgere
, p
årø
rend
e o
g s
und
hed
s-p
rofe
ssio
nell
e
2.
Sam
men
hæ
ngend
e p
atie
nt/
bo
rgerf
orl
øb
3.
Liv
et m
ed s
und
hed
sud
ford
rin
ger
og s
yg
do
mss
am
men
hæ
nge
i fo
rsk
ell
ige
livss
ituat
ioner
og l
ivss
am
menhæ
nge
4.
Su
nd
hed
stil
bud
til
ud
valg
te b
efo
lkn
ingsg
rup
per
: B
ørn
og f
am
ilie
r
Va
lgfr
ie e
lem
en
ter:
1.
Ko
smo
po
liti
sme:
Et
soci
olo
gis
k o
g s
un
dhed
svid
ensk
abeli
gt
per
spek
tiv m
ed f
ok
us
på b
org
ere
s su
nd
hed
sud
ford
ringer
og
sygd
om
ssam
men
hæ
nge
2.
Su
nd
hed
og l
ivsk
vali
tet
gen
nem
hele
liv
et:
Et
soci
olo
gis
k o
g s
und
hed
svid
ensk
abeli
gt
per
spek
tiv m
ed f
ok
us
på
borg
ere
s su
nd
hedsu
dfo
rdri
nger
og
Sy
gd
om
ssam
men
hæ
nge
24
Bilag 3 Valgfri elementer efterår 2017
Kosmopolitisme Uge 40 Intro til kosmopolitisme - Philosophy of Cosmopolitanism
Kosmopolitisme: Contamination of the self
Menneskelig blomstring (Human flourishing)
Undren (Wonder)
Etnicitet
Stigma
Uge 41
Globalisering - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge
Urbanisering - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge
At være professionel sygeplejerske i kosmopolitinistisk perspektiv
Uge 1
Kultur, familie og aldring - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge
Transition og migration - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge
Opsamling
Sundhed og livskvalitet gennem hele livet Uge 40 Intro til livsforløbsepidemiologi og ulighed sundhed
Intro til forskelle I livsvilkår og mødet med sundhedsvæsenet
Intro til at læse forskningsartikler
Forskelle i sundhedsforståelse
Forskning – læsning, vurdering og diskussion
Uge 41 Den sociale arvs betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Social ulighed i sundhed - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge
Kan vi være med til at skabe mere lighed i sundhed?
Kommunikation, sundhedskampagner og anbefalinger - betydning for borgeres sundhedsudfordringer og
sygdomssammenhænge?
Uge 1 Forskning om det gode liv i alderdommen
Meget gammel – hvordan bliver man det?
Forskning – læsning, vurdering, diskussion
Opsamling
25
Bilag 4. Feedup, feedback og feedforward
Feedup, feedback og feedforward – en model for undervisningskvalitet
Begreberne Feedup, feedback og feedforward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og
undervisere.
Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet
have opstillet synlige læringsmål for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre
forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedback-spørgsmål, der handler om
udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det
derefter er hensigtsmæssige at tage.
Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse af egen læring og placering ift. læringsmål. Er der en forskel mellem nuværende placering og forventet studieaktiviteter, og/eller kan dette relateres til den forudgående feedup. Feedforward er der, hvor korregering finder sted. I feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af det forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag.
Feedup
• Hvor skal jeg hen?
Feedback
• Hvor er jeg i læreprocessen?
Feedforward
• hvad er det næste skridt?
