Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
1
Udarbejdet af: Najla Jawid 07K, 527 610
Vejleder: Merete Sørensen
Dato: 25/2 2011
Anslag i alt: 9,92
Konflikter og mobning
2
Indholdsfortegnelse
Indledning ....................................................................................................................................... 3
Problemformulering ........................................................................................................................ 3
Metodevalg ..................................................................................................................................... 3
Definition af konflikt ...................................................................................................................... 4
Hvad er mobning? ........................................................................................................................... 4
Konflikthåndtering .......................................................................................................................... 5
Æstetik ............................................................................................................................................ 5
Den æstetiske fordobling ................................................................................................................. 7
Hvad er drama? ............................................................................................................................... 7
Forumspil........................................................................................................................................ 9
At opdage eksklusion .................................................................................................................... 10
Definition af eksklusion ................................................................................................................ 11
Inklusion ....................................................................................................................................... 11
Inklusion i drama .......................................................................................................................... 11
Opvarmningsøvelser og forumspillet ............................................................................................. 12
Konklusion ................................................................................................................................... 14
Bilag 1 .......................................................................................................................................... 16
KAN DU LIDE DIN NABO ..................................................................................................... 16
Bilag 2 .......................................................................................................................................... 16
FØLELSESBUTIK ................................................................................................................... 16
Bilag 3 .......................................................................................................................................... 16
POPCORN ................................................................................................................................ 16
3
Indledning
Håndtering af sociale konflikter og mobning i institutionerne er i dag et aktuelt emne i Danmark,
hvor børn og unge dagligt bliver udsat for ubehagelige og ekstreme situationer. Mobningen og
konflikterne i dag er rykket fra, ikke kun at foregå i skolerne, men også i hjemmet via elektroniske
hjælpemidler, såsom mobil og internet. Vi mener derfor det er relevant i pædagogisk arbejde, at
skabe et forum, hvor den unge kan få lov til at udtrykke sig frit, uden frygten for at konflikten
udvikler sig til alt muligt andet. Gennem en anerkendende tilgang til de unge og ved hjælp af
dramaformen forumspil, mener vi at pædagogen kan skabe dette frirum. Forumspillet kan hjælpe de
unge til at håndtere konflikter, og lade dem afprøve dét at være i en konflikt. Vores interessepunkt
ligger særligt på de 8-10-årige skolebørn.
Vi mener ikke at samtaler altid er nok til at nå hinanden, men med drama som hjælp har vi som
pædagoger muligheden for, at gribe sagen an på konstruktiv vis. Drama kan medvirke til at skabe en
større indsigt i hinandens verden, og dermed en større forståelse for sig selv og andre. Derfor har vi
sat os for, at undersøge hvorledes vi med drama som redskab, kan bevidstgøre børnene om
håndtering af konflikter, og samtidigt fastholde deres opmærksomhed på at løse konflikter selv.
Problemformulering
Hvordan kan vi som pædagoger med drama som redskab, forsøge at afhjælpe mobning, og
konflikter af social karakter blandt 8-10-årige skolebørn?
Metodevalg
For at finde løsningsforslag til, hvordan vi kan afhjælpe og støtte med anti-mobbestrategier og
konflikthåndtering, finder vi det relevant, at starte med at opstille en definition på hvad en konflikt
er.
Drama og æstetik hænger unægtelig sammen. Derfor har vi valgt at lave en beskrivelse af hvad
æstetik er, og hvorledes denne kædes sammen med drama og konflikt.
Dernæst finder vi det nødvendigt, at redegøre for hvad drama er, inden vi beskriver hvordan vi kan
benytte drama som et pædagogisk redskab, til at bevidstgøre om konsekvenserne ved mobning, og
forhindre konflikter.
Vi har valgt, dernæst, at forklare forumspil, og hvordan vi vil arbejde med det.
4
Vores påstand er den, at det at være i en konflikt, fører til negative følelser, hvorfor der sker en
eksklusion mellem børn og unge. Derfor vil vi gerne undersøge, hvordan vi kan indføre inklusion
mellem disse børn, i et så bredt omfang som det er muligt.
Som noget af det sidste har vi valgt at lave en beskrivelse af, hvordan vi har valgt at udforme vores
forumspil, samt opvarmningsøvelser, der kan bruges som led i en konflikthåndtering.
Definition af konflikt
Ordet konflikt oversættes på dansk til sammenstød. Center for konfliktløsnings definition på
begrebet er: ” Konflikt er en uoverensstemmelse, der medfører spændinger i og mellem
mennesker. Spændingen er det følelsesmæssige ubehag, vi mærker, når nogen kommer os på
tværs, går os på, forhindrer os i vores forehavende. Uoverensstemmelsen handler om et emne,
en sag, som konfliktens parter har forskellige ønsker om eller syn på.”1
Hvad er mobning?
Psykologisk Pædagogisk Ordbog: ”Flokadfærd med vold der af en større eller mindre gruppe rettes
mod en enkelt person; kan omfatte både fysiske og psykiske angreb samt udelukkelse af et
fællesskab; mobbeofret afviger fra gruppen pga. fx udseende, etnisk baggrund, påklædning,
påfaldende adfærd og ved at virke passiv, usikker og utryg; ofret oplever hjælpeløshed og opgiven;
mobberne er aggressive, drillende og uden evnen til indføling; flere drenge end piger mobber…”2
Mobning vil vi i denne rapport definere som en gruppe af menneskers psykiske og fysiske angreb
på et enkelt individ, der ikke er en del af denne gruppe. Mobberne kan have forskellige grunde til
deres aggressive adfærd, ligesom ofret kan have forskellige grunde til at opføre sig passivt.
Konflikten i denne form for interaktion kan blandt andet bestå i ofrets modvilje imod at blive
mobbet, og mobbernes morskab over ofrets reaktion af modvilje. Som med andre konflikter, kan
denne løses, hvis man kan give parterne en gensidig forståelse.
1 Frit efter Center for konfliktløsning ” Kunsten at løse konflikter kompendium 2000”
2 Pædagogisk Psykologisk Ordbog s.306
5
Konflikthåndtering
Vi vil her kort præsentere vores indhentede viden og forforståelse om konflikter generelt, samt give
bud på rammerne for håndtering af disse. Vi mener det er relevant her at belyse de optimale rammer,
da vi som pædagoger har til opgave at skabe disse, som en baggrundsviden og en målestok for bedst
muligt at støtte det enkelte barn i konflikthåndteringen.
Når en konflikt opstår, er det vigtigt, at parterne tager stilling til denne. Sker dette ikke er chancerne
for at konflikten eskalerer øget. Der kan dog være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at udskyde
håndtering af konflikter, f.eks. i det tilfælde, hvor et barn er stærkt påvirket af situationen, f.eks.
aggressivt. For at nå frem til en hensigtsmæssig løsning af konflikten kræver det, at begge parter er
motiverede og villige til at lytte åbent til modpartens synspunkter. Undvigende eller angribende
adfærd er ikke brugbar. Det er vigtigt, at man ikke afbryder hinanden men bliver på egen
banehalvdel. Fokus må primært være på nutid/fremtid, da det er der løsningen skal findes. Det er
ligeledes vigtigt at være bevidst om sit eget kropssprog som pædagog, da det er en væsentlig del af
ens fremtoning. Man må gå ud fra at det ikke falder mange mennesker naturligt at tænke i disse
baner, når de står i en situation med social konflikt eller mobning. Strategier som disse skal læres.
De børn, vi vil lave forløbet med, har ikke haft succes med de strategier de har forsøgt sig med, når
konflikterne er opstået i deres interaktioner. Så vi må tage højde for, at det handler om børn, som
føler sig sårede, usikre og bange. Det kan derfor være nødvendigt, at lægge en distance til de
konkrete problemer for at kunne bearbejde problemerne uden, at det går alt for tæt på for det enkelte
individ. At skabe et forum, hvor det er trygt at udtrykke sine synspunkter, og hvor man kan være
åben over for andres syn på sagen, uden at ens egne værdier direkte er på spil, er derfor en god
strategi i forhold til at løse en konflikt. Et miljø hvor man kan udtrykke følelser, men med en ufarlig
distance til modparten. Og sådan en mulighed åbner æstetikken netop op for.
Æstetik
Æstetik er en symbolsk form som f.eks. billedkunst, dans, teater og sang. Det er en sanselig
oplevelse, da man som iagttager får et æstetisk indtryk. Æstetikken indeholder en subjektiv
fortolkning af os selv og omverdenen, hvor man kan kommunikerer fra, til og om følelser. Hvis
man eksempelvis tager udgangspunkt i et forumspil omhandlende konflikter/konflikthåndtering,
opfatter man det som publikum ud fra ens egne personlige perspektiver og erfaringer.
6
Derfor vækker det æstetiske indtryk forskellige følelser alt afhængig af hvem, der iagttager
forumspillet. Det samme gælder f. eks. ved et billede af en bæk, som vi alle sammen tillægger
forskellige følelser, alt efter hvilke erfaringer vi tidligere har haft ved en bæk. Man kan altså få en
æstetisk oplevelse som iagttager, men hvis det skal være en æstetisk læreproces, skal man selv være
aktiv i udførelsen af produktet.3
Æstetisk læring som pædagogisk begreb blev først introduceret i Danmark i 1990. Den æstetiske
læring tager udgangspunkt i den æstetiske virksomhed, hvilket betyder, at man beskæftiger sig
aktivt handlende, med at udtrykke sig gennem f.eks. billedkunst, dans, teater og sang. Men man
tager også udgangspunkt i hverdagsæstetiske udtryk; som boligindretning og påklædning. F.eks. er
et individs påklædning ikke kun med til at gøre det behageligt for kroppen, men den siger noget om
køn, social status og alder. Den æstetiske læringsmåde kommer til udtryk gennem den æstetiske
virksomhed, hvor individet aktivt gennem f.eks. rollelege fortolker egne oplevelser og
kommunikerer om sig selv og verden. Den æstetiske læring handler altså om at erfare og erkende
noget nyt. Også denne læringsmåde starter allerede i barndommen, og fortsætter hele livet igennem.
Det materiale man benytter, er alt hvad der har med det menneskelige liv at gøre: Hvordan livet
opleves, føles og erkendes. Gennem den æstetiske læring søger individet efter en forståelse af det at
være menneske i verden, det vil sige både forståelsen af sig selv, men også af omverden og
relationen mellem disse.
Grundlæggende kan man sige, at den æstetiske læring handler om at omsætte sine empiriske indtryk,
altså de kropsligt og sanselige lagrede følelser og oplevelser, gennem æstetisk mediering, til
æstetiske udtryk. Via det æstetiske udtryk kan individet så bearbejde og reflektere over tidligere
positive og negative oplevelser. Gennem den æstetiske mediering bliver usigelige emner gjort
synlige for den unge selv. Den unge bliver på denne måde sat i en position, hvor han eller hun nu
har mulighed for at bearbejde og kommunikere om emner eller følelser, der er svære at beskrive
fyldestgørende, udelukkende ved hjælp af sprog i det daglige4. Selvom den æstetiske læring er en
vigtig del af selvets udvikling, så ser man desværre ikke mange muligheder for den æstetiske
udfoldelse i folkeskolerne i dag.5
3En nutidig æstetikbegreb. Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske læreprocesser.
Side 68-76. 4Æstetik og læring. Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske læreprocesser.
Side77- 107. 5 Æstetik og læring. Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske læreprocesser.
Side77- 107.
7
Den æstetiske fordobling
Til forskel fra andre kreative fag, som at skrive prosa og skabe noget i værkstedet, hvor man tit
arbejder alene, sker der i drama en æstetisk fordobling. Med fordobling mens, at aktørerne i f.eks. et
forumspil løbende supplerer og komplementerer hinandens udspil, hvorved der udvikles yderligere
udspil og ny indsigt.
Det specielle ved æstetisk fordobling er, at aktørerne i forumspillet både er til stede som sig selv og
som de fiktive rollefigurer. De er altså både bevidste om sig selv, de andre og alle de fiktive
rollefigurer der spilles. Dvs. når flere personer i et forumspil spiller sammen, kan de trække, ikke
alene på deres egne empiriske erfaringer, men også på hinandens, både fra det virkelige liv og fra
fiktionens verden. Det medvirker til, at den forståelse man erhverver sig gennem spillet,
transformeres fra det subjektive til det intersubjektive, det bliver altså gjort til en fælles forståelse6.
Hvad er drama?
Den dramaform vi kender i dag, er inspireret af reformpædagogikken. Denne var inspireret af John
Deweys7 ide om, at mennesket er et individ, der lærer gennem handling. Senere har
dramapædagogikken været præget af flere forskellige retninger blandt andre en frigørende
forståelse. Denne forståelse blev præsenteret af Augusto Boal8 med ønsket om at bevidstgøre
deltagerne og publikummet gennem frigørende teater, om deres samfundsmæssige undertrykkelse,
og gennem drama give dem redskaber til at bryde med denne. Da Augusto Boal ikke var den eneste9,
der var med til at præge forståelse af drama, endte man ud med en blandet forståelse af, hvad drama
egentligt var. Aud Berggaf Sæbø10
med flere definerede i årtusindskiftet drama, som værende
det ”at lade som om”. Der skal altså være fiktion til stede, før man kan kalde noget for drama. I
dramafiktionen er der fire grundelementer: figur, rum, fabel og tid11
.
Alle elementerne er vigtige, og der kan som sådan hverken opstå drama eller dramaøvelser uden
disse gør sig gældende. Figuren er en fiktiv rolle man spiller. Som aktør påtager man sig figurens
6 Æstetik og læring. Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske læreprocesser. Side
172-177 7 John Dewey(1859-1859), var amerikansk filosof, pædagog og socialistisk samfundskritiker. 8 Augusto Boal (født 16. april 1931 i Rio de Janeiro, Brasilien) er en teaterdirektør, forfatter og politiker. Han er
grundlægger af teater for de undertrykte, en teater-form, der oprindeligt blev brugt i radikal folkeoplysningskoalition
bevægelser. 9 Dramapædagogikken blev også præget af en læringsorienteret forståelse, en æstetisk forståelse, en ny
reformpædagogisk forståelse og en ny kunstpædagogisk forståelse. 10 Aud Berggaf Sæbø – professor i drama og teater. 11 Arbejdspapirer fra undervisningen Fronter www.ucsj.dk af Merete Sørensen.
8
identitet og agerer gennem denne. De primære virkemidler for udformning af figuren er: stemme,
krop og indlevelse. Figuren skabes i det fysiske rum, uden behov for kulisser, da det er
skuespillerne, der skaber rummet. Dvs. hvis skuespillerne eksempelvis lader som om, at rummet er
en skov, så skaber rollefigurernes ageren en illusion om, at rummet er en skov også over for
tilskuerne. Sekundært i skabelsen af det fiktive rum, kan man anvende kulisser og rekvisitter, der
fortælles og indeholder fiktive problemstillinger. Figurerne forsøger at løse disse ved at tage stilling
til den fiktive kontekst og handle derpå. Med andre ord handler rollefiguren ud fra dennes fiktive
motivation, og herved skabes fablen; altså handlingen. Den sidste dimension i den dramatiske
fiktion er tiden. Der er forskellige måder, hvorpå tiden kan forløbe; f.eks. kan den køre slavisk, den
kan også springe frem og tilbage mellem f.eks. fremtid og fortid, eller den kan fastfryses12
.
Drama er et æstetisk fag. Med dette menes, at drama benytter sig af æstetiske formsprog som medie.
Det æstetiske formsprog i drama er primært knyttet til brugen af fantasi, hvor krop og stemme
fungerer som udtryksmiddel. Men også kostumer, rekvisitter, lyd, lys m.m. kan bruges til at
forstærke det dramatiske formudtryk. Det særlige ved de æstetiske symbolsprog er, at de er
sanselige, forstået på den måde, at de stimulerer og udfordrer sanserne, og at de kan kommunikere
om følelser. Rollefigurer i drama bliver altså vist gennem kroppen og stemmen, som kommunikerer
til medspillernes og publikums sanser og følelser13
. Når den unge agerer i en rolle, forvandles denne
ikke pludselig til en anden person, men den unge oplever og udtrykker for en stund, hvordan verden
kan opleves fra en andens perspektiv. Den unge kan altså gennem drama bearbejde og udtrykke
virkelige hændelser i en fiktiv form14
. Der er her tale om æstetisk fordobling. I faget drama
arbejder man med det mere procesorienterede arbejde, der ikke involverer et udenforstående
publikum, hvorimod man i teater optræder for et udenforstående publikum. At arbejde med drama,
har stor pædagogisk relevans i form af den kropslige karakter, sociale arbejdsform og den
genkendelige relation til barnets egne rollelege. Man kan sige, at den unge får en læring på en ny,
anderledes og inspirerende måde, set i forhold til at sidde på skolebænken. Man kan passende sige,
at den unge får en ubevidst læring. Med det menes, at hvis den unge f.eks. ikke interesserer sig for
emnet, alligevel gennem drama opnår læringen ved deltagelse i projektet.
Gennem arbejdet med drama har pædagogen mulighed for at tematisere processen. Det giver de
unge større mulighed for at fordybe sig i de enkelte roller, og hermed bliver chancen for at få bedre
12
Arbejdspapirer fra undervisningen Fronter www.ucsj.dk af Merete Sørensen. 13 Et nutidig æstetikbegreb. Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske
læreprocesser. Side 68-76. 14 Arbejdspapirer fra undervisningen Fronter www.ucsj.dk af Merete Sørensen.
9
kendskab til sig selv og samfundet større. Generelt for faget drama kan man sige, at deltagerne
gennem det procesorienterede arbejde bl.a. kan udvikle empati, samarbejde, selvfølelse, selvtillid,
selvværd, sociale kompetencer og bearbejde problemer, konflikter og oplevelser15
. Vores linjefag
hedder Udtryk-Musik-Drama, og der bliver lagt lige stor vægt på alle tre. Der er visse ligheder,
drama og musik imellem, idet de begge er æstetiske fag, og altså en måde at udtrykke og fortolke
følelser, og skabe nye følelsesindtryk. Som tidligere nævnt opbygges drama af fire grundelementer,
og det samme gør sig gældende for musik: Lyden (styrke og karakter), toner (noder, Mol/Dur,
melodi), puls (bas, fundament) og rytme (takt, tempo). Derfor er det, i modsætning til drama, ikke
nok at udtrykke sig gennem stemmen og kroppen; der skal også et musisk instrument til at skabe et
æstetisk udtryk (selvom dette også kan være en sangstemme, eller steppende fødder). Musik er, i sit
udtryk og påvirkning, særligt forbundet til krop og til følelser.16
Vi har valgt ikke at inddrage
decideret musik i forløbet, da vi vil anvende forumspil som metode, og denne ikke er velegnet til at
inddrage musikaspektet. Som opvarmning er der derimod mulighed for indirekte, gennem sang-, og
danselege at få de fire grundelementer fra musik med. Forumspil, som mange andre af genrerne
indenfor drama, stimulerer alle ovenstående kvaliteter, i større eller mindre grad. Men fokus ligger i
bearbejdelsen af problemer og konflikter; netop det der også er vores fokus. I det følgende afsnit vil
vi komme nærmere ind på hvad ”forumspil”, som begreb, dækker over, og hvordan det bruges i
praksis.
Forumspil
Forumteater er en dramapædagogisk metode hvis oprindelige form blev opfundet af brasilianeren
Augusto Boal. Kort om ham kan der siges, at han i 60’erne havde arbejdet med eksperimentteater
med politiske budskaber om frigørelse økonomisk, socialt og politisk. Dette fik ham fængslet, hvor
han blev udsat for tortur. Han flygtede senere til Europa.
Forumteater blev, som med mange opfindelser, udviklet fordi der var et behov. I traditionelt teater
er tilskuerne passive iagttagere, og i det samfund Boal oplevede, så han en lignende passivitet hos
befolkningen. Boal så et behov for forandring hos befolkningen, og målet med udviklingen af
forumteater blev at gøre tilskuerne til en aktiv del af stykket, og derigennem at inspirere folket til at
tage en mere aktiv rolle i styringen af samfundet17
. Det er senere blevet videreudviklet af blandt
15 Arbejdspapirer fra undervisningen Fronter www.ucsj.dk af Merete Sørensen. 16 Elsebeth Kirk - musik som udtryksform 17 Dramapædagogisk Historie og Teori side. 126
10
andre Katrin Byréus, som kalder metoden Forumspil og derved fjernede fokus helt fra det egentlige
teater.
Forumspil, som rammerne ser ud i dag, er et (mere eller mindre improviseret) teaterstykke af 10-15
min. varighed, og dets tema er en problemstilling eller konflikt som tilskuerne skal gøres bevidste
om. Der er mindst to roller i stykket, og den ene behandler den anden ”dårligt”. Stykket skal ende et
sted, hvor publikum er blevet provokeret af den første rolles opførsel, eller har ondt af den anden
rolle. Derefter bliver stykket spillet flere gange til, men denne gang kan hver tilskuer stoppe rollerne
midt i stykket, og give et forslag til en replik, der kan bruges mod den undertrykkende rolle, eller
hvis rollernes adfærd virker urealistisk, kan man gøre aktørerne opmærksomme på det, så adfærden
og scenariet bliver mere realistisk. Efter første genopførelse er der også mulighed for, at en fra
publikum kan indtage den undertryktes rolle, og forsøge at spille vedkommende, så konflikten
bliver løst. Endelig må undertrykkerens rolle ikke ændre sin adfærd på et tyndt og unaturligt
grundlag, og der må ikke, uprovokeret, opstå en ”happy end”. Under hele forløbet er der én person
der styrer spillet. Denne person kaldes Jokeren, og vedkommendes rolle er at være ordstyrer blandt
publikum, være dommer i tilfælde af at der opstår tvivl om rammerne i forumspillet, og inspirere til
hvilke replikker og hvilke strategier der muligvis kan hjælpe med at redde situationen i stykket.
Jokeren er, ligesom de originale roller, en del af forumspillet, og er ikke valgt af publikum18
.
Forumspillets formål er, strengt taget, stadig at inspirere folk til at tage en mere aktiv rolle, men i
dag er fokus på konflikter i dagligdagen, en hjælp til selvhjælp. Det er en metode til at analysere
konflikter, eksperimentere med løsninger, stimulere empati og selvforståelsen hos deltagerne (så vel
som teaterkundskaber), agere som en ”simulator”, der kan forberede deltagerne til virkelige
situationer i fremtiden og træne demokratiske kompetencer, når der forhandles tilskuerpanelet
imellem. Da vores mål er at afhjælpe konflikter i en børnegruppe, gennem et dramarelateret forløb,
og forumspil netop er en brug af drama, til at udvikle og styrke metoder i konflikthåndtering, så er
forumspil derfor et logisk valg. Senere vil vi komme ind på hvordan vi vil bygge dette forløb op.
At opdage eksklusion
Det er vigtigt at en pædagog, der ønsker at modvirke en mobbekultur, lægger mærke til om nogen
ikke er knyttet ordentligt til fællesskabet i børnegruppen. For som nævnt tidligere, så opstår
18 Kompatibilitetstilstand
11
mobning mellem et fællesskab mod et individ, der adskiller sig fra gruppen. Derfor vil vi i de
følgende afsnit beskrive inklusion og eksklusion og nødvendigheden af at forstå disse.
Definition af eksklusion
Eksklusion: betyder at holde nogen udenfor, der allerede er ude eller at støde nogen udenfor som
indtil da var inde.
Madsen mener, at når et barn udelukkes fra fællesskabet, fordi det f.eks. har en adfærd der er
afvigende i forhold til fællesskabets normer, er det et eksempel på eksklusion. Det er det enkelte
barn, der skal begrænse sig og tilpasse sig fællesskabets normer, fordi det tænkes at det er umoralsk
at indskrænke andre børns handlerum19
.
Inklusion
Inklusion: betyder at indbefatte og medregne nogen helt i et fællesskab.
Social inklusion betyder deltagelse i fællesskab og drejer sig om at skabe adgangsbetingelser til de
forskellige arenaer inden for læring. Social inklusion er en udvikling af fællesskabet, hvori det
afspejler alle børns grundlæggende behov for anerkendelse som ligeværdige deltagere20
.
Når læringen ses som deltagelse i fællesskabet, betyder det, at de indbyrdes relationer i
læringsprocesserne er afgørende og relevante for, hvad der læres og hvordan. Hvis børn isoleres fra
særlige sociale situationer, ekskluderes de samtidig for de læringsmuligheder, der er i forbindelse
med at lære at agere og handle i bestemte sociale kontekster.
Inklusion i drama
Hvis et dramaforløb har til formål at samle hele børnegruppen, er det nødvendigt at pædagogen har
inklusionstanken med allerede i planlægningen af aktiviteterne. Det skyldes, at aktiviteterne er nødt
til at være tilgængelige for alle i gruppen, og altså ikke skal kunne holde nogen udenfor. Udover
det, så skal opvarmningsøvelserne rykke nogle personlige grænser, og derfor skal det være trygt at
udtrykke sig. Derfor er det nødvendigt at få en kultur ind i gruppen, om at man kan grine med
hinanden, og ikke af hinanden, i legene. Hvis der ikke er social tryghed i kredsen, så flytter børnene
19 Madens Bent – ”socialpædagogisk – integration og inklusion i det moderne samfund” s. 213-214 20 Madens Bent – ”socialpædagogisk – integration og inklusion i det moderne samfund” s. 232
12
sig ikke, og er ikke åbne for læring, og det gør forløbet spildt. I et godt dramaforløb har man fundet
aktiviteter, hvor man er nødt til at samarbejde for at skabe et vellykket æstetisk produkt. Et hvor alle
samler sig om noget fælles: et fælles tredje, da kærnen i inklusion er at danne et fællesskab, hvor
alle passer ind. Så er der et inkluderende fællesskab, hvis ikke når de går tilbage til institutionen, så
i hvert fald mens selve dramaforløbet er i gang, og igennem erfaringer heri, kan udvikles sociale
kompetencer der kan hjælpe dem, der har det svært socialt.
Opvarmningsøvelser og forumspillet
På dag 1 er det vigtigt for os, at de unge løser op og føler tryghed ved det forløb, vi skal i gang med.
Det er vigtigt for os, at få dem til at turde at ” lade som om”. For at gøre dette beder vi alle om at
tage skoene af. Dette gør vi for at fjerne eventuelle statusforskelle, der kan ligge i tøj og sko for
denne aldersgruppe.
Når det er gjort, laver vi forskellige opvarmningslege, som vi også selv vil deltage i. Dette er med
til at skabe en god motivation blandt de unge, og vise at det er okay at skabe sig tosset og lege, og
dermed udfordre nogle grænser. Vi vil starte med legen ”kan du lide din nabo”21
. Vi valgte denne
leg, da det er en leg med højt tempo, der får pulsen op.
Efter opvarmningslegen vil vi lave en dramaøvelse, kaldet ”følelsesbutik”22
, hvor vi også skal
deltage. Dette valgte vi, for at få de unge til at komme ud over den eventuelle generthed, der kan
forekomme ved at vise følelser.
Til sidst vil vi dele deltagerne op i mindre grupper, som skal lave et lille spil som de afslutningsvis
viser for hinanden. De første gange vil det være enkle ”helt – offer – skurk ”- stykker som er
nemme at gå til, og senere i forløbet kan vi prøve noget mere udfordrende. Det er nemlig godt at få
folk i gang med at optræde for hinanden så hurtigt så muligt, og få dem vænnet til at prøve disse
grænser af.
De næste par dage begynder vi med at tage skoene af igen. Herefter starte med
opvarmningslegen ”popkorn”23
som vi skal deltage i. Vi valgte denne leg, da vi stadig gerne vil
fjerne eventuelle konflikter. Det mener vi legen vil være god til, da man kommer til at grine, hvis
man ikke kan lave figurerne. Endvidere mener vi, at den støtter op om samarbejde og at man er
21 Se bilag 1 for beskrivelse af leg. 22 Se bilag 2 for beskrivelse af leg. 23 Se bilag 3 for beskrivelse af leg.
13
fælles om noget. Legen tvinger de unge til at arbejde sammen med nogle fra deres klasse, som de
ikke vil vælge til daglig.
Som optakt til arbejdet med selve forumspillet vil vi selv vise et lille konfliktspil for to personer og
lade det foregå som et forumspil. Baggrunden for dette er, at vi syntes det er en meget konkret måde
at formidle, hvordan et forumspil fungerer, samtidig med at det er en måde at vise, at vi som voksne
også tør og kan gå foran.
Når vi, efter nogle dage kun med dramaøvelser, kan mærke at de er klar til at samarbejde om noget
mere udfordrerne, vil vi dele eleverne op ved at give dem numre fra et til tre. Vi opsummerer hurtigt,
hvordan rollerne i et forumspil er og fortæller desuden, at de skal vælge situationer, som de kender
og har oplevet selv. Alle grupperne vil få ti minutter til at forberede deres forumspil. Når de ti
minutter er gået, skal vi gå i gang med at vise forumspillene. Gennem forumspillene skiftes vi til,
som pædagoger, at besidde ”joker”- rollen, som leder spillet og spørger ind til de forskellige fiktive
roller.
14
Konklusion
Vores mål og forventninger til denne opgave var, at finde frem til hvordan vi kan benytte drama
som redskab til at bevidstgøre om og i et så vidt omfang som muligt at afhjælpe konflikter og
mobning. Vi har også fundet frem til at for en stor del af drama, at der skal være fiktion til stede, før
man kan kalde det for drama. Vi har endvidere lært, at der i drama er fire grundelementer, der gør
sig gældende, når man arbejder med drama. Hvad angår mobning, har vi lært, at drama kan være
med til at styrke selvtillid og selvværd og være med til at styrke relationer og løse konflikter,
hvilket er relevant for målgruppen. I forhold til hvilket emne man arbejder med, er det vigtigt som
pædagog at vælge det rette dramaturgi, som i dette tilfælde er den episke. Drama er et æstetisk fag,
som gør brug af krop og stemme som medie. Vi har erfaret at forumspil er en dramaform, der er
essentiel til løsningen af problemer, der rør sig i den gruppe pædagogen arbejder med. Det er en
dramafrom, hvor den unge i et trygt miljø kan afprøve handlemønstre uden egentlig at stå ved
udspillet, idet han eller hun agerer gennem en rolle. Den unge kan altså afprøve roller, som han eller
hun ikke ville turde eller tænke over at prøve i virkeligheden. Vi har lært, at forumspillet er med til
at styrke selvet og selvtilliden.
Der foregår en æstetisk læring, når man arbejder med drama. Vi har lært, at de unge gennem den
æstetiske læring kan bearbejde og kommunikere om følelser som bl.a. nogle gange kan være
usigelige i det daglig. Vi har lært, at der er tre læringsmåder, der gør sig gældende i forumspil.
Endvidere har vi lært, at der foregår en æstetisk fordobling, som er med til at den unge kan trække
på andres erfaringer og herved opnå ny viden om emnet, man arbejder med. Den unge kan få et
indblik og en læring om, hvordan det er at være en anden.
Den endelige konklusion må herved være, at forumspil er et godt redskab til at give de unge ideer til
handlingsmønstre i en mobbesituation, hvad enten de er aktører i spillet eller publikum. Det er dog
op til eleverne selv, om det skal lykkes, idet det er dem, der skal tage ideerne til sig gennem den
æstetiske læring og bruge dem i virkeligheden.
15
Litteraturliste
Austring, Bennyé D. - Sørensen, Merete
Titel: ”Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske læreprocesser”
2006, 1. udgave
Forlag: Hans Reitzel
Braanaas, Niels
Titel: ”Dramapædagogisk Historie og Teori”
1999, 4. udgave
Forlag: Tapir
Center for konfliktløsning
Kunsten at løse konflikter, kompendium 2000
http://konfliktloesning.dk/files/kompendium_2000_0.pdf
Hansen, Mogens - Thomsen, Poul - Varming, Ole
Titel: ”Pædagogisk Psykologisk Ordbog”
2008, 16. udgave
Forlag: Hans Reitzel
Kirk, Elsebeth
Titel: ”musik som udtryksform”
2009, 2. udgave, 1. oplag
Forlag: Hans Reitzel
Madsen, Bent
Titel: ”socialpædagogisk integration og inklusion i det moderne samfund”
2010, 1. udgave
Forlag: Hans Reitzel
Sørensen, Merete
Arbejdspapirer fra undervisningen Fronter
www.ucsj.dk
16
Bilag 1
KAN DU LIDE DIN NABO: Alle sidder i en rundkreds på stole. Der er en stol mindre
end antallet af deltagere. En står i midten og spørger en af de der sidder i kredsen: Kan du lide din
nabo. Den spurgte kan nu enten sige ja eller nej. Siger hun ja skal de to der sidder ved siden af
hende bytte plads. Siger hun ja, skal hun sige hvad hun istedet ikke kan lide eksempelvis de der har
huller i ørerne. Alle der har huller i ørerne skal nu bytte plads. Det gælder for den i midten om at
snuppe en plads.
Legen kan udvides med at der aldrig må være en ledig plads til højre: Er der det skal man rygge
over på den. Hele kredsen vil således kunne rygge rundt, medens de i midten forsøger at fange en
plads.
Bilag 2
FØLELSESBUTIK: En dramaøvelse, hvor alle går rundt mellem hinanden i et lokale. Der er
en, der er styrer af legen, og som skal give eleverne følelser, som de så skal vise, hvilket kan være
alt fra sur til glad. Der er forskellige grader af følelserne, som den der styrer også skal huske at sige,
disse grader spænder fra et til fem, hvor fem er det højeste, dette betyder at ved følelsen sur med en
grad på fem, er man på randen til et eksplodere.
Bilag 3
POPCORN: Alle sidder i en kreds på stole. En står i midten.
Gruppen aftaler nu en række tre personers statuer der skal illustrere -Popcorn maskine - Hotdog -
Enlig mor - Elefant. Når alle ved hvordan statuerne ser ud starter legen.
Den i midten peger en person i kredsen ud. Vedkommende og de to på hver side af hende skal nu
lave den statue den i midten har bedt om, inden hun har talt til fem. Lykkes det ikke, eller er statuen
forkert skal den udpegede ind i midten. Det er nu hendes tur til at udpege en ny.
Man kan udvide med beskeden - gris - her er det helt forbudt at røre sig.