Udbud af elektronisk omsorgsjournalsystem og sagsbehandlingssystem i Silkeborg Kommune Bilag 3 C vejledning

Vejledning til anvendelse af

udredningsværktøjet

Familieforhold

– familie og

omgivelser• Familiens historie og funktion

• Bolig

• Beskæftigelse

•Økonomi• Familiens relationer til

omgivelserne

Skoleforhold og læring• Kognitivt forhold• Motivationsforhold

• Trivselsforhold

• Læring og anvendelse

af viden

Fritidsforhold

og venskaber• Fritidsforhold

• Venskabsforhold• Socialt liv

Udvikling og adfærd• Følelses- og adfærdsmæssigt forhold• Identitetsforhold

• Social fremtræden

• Selvstændighedsforhold

Familieforhold

- familierelationer• Forældreforhold

• Søskendeforhold• Øvrigt slægtsforhold

Sundhedsforhold• Fysisk funktionsnedsættelse• Psykisk funktionsnedsættelse

• Livsstil

•Motorisk forhold og mobilitet

•Forebyggelsesforhold

2

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion til udredningsværktøjet 4

Hvornår skal udredningsværktøjet anvendes 4

Udredning i forbindelse med ansøgning om handicapkompenserende støtte 4

Udredning i forbindelse med vurdering af behov for særlig støtte og behandling efter § 32 6

Børnefaglig undersøgelse 6

Udredningsværktøjet i sammenhæng med journalen 7

Dynamisk anvendelse af udredningsredskabet 7

2. Vejledning til brug af værktøjet 8

Dimensionerne i udredningen 8

Udredningsskemaets opbygning og systematik 11

Angivelse af funktionsniveau 13

Sammenfatning og faglig vurdering 14

Status 16

Angivelse af målgruppe 16

Partshøring 16

Tjekliste 16

Faglige opmærksomhedspunkter 17

Supplerende hjælpespørgsmål til udredning 18

3. Beskrivelse af dimensionerne i udredningsværktøjet 19

Baggrund for valg af dimensionerne 19

Dimension 1 - Sundhedsforhold 21 Fysisk funktionsnedsættelse 21

Psykisk funktionsnedsættelse 22

Livsstil 23

Motorisk forhold og mobilitet 24

Forebyggelsesforhold 25

Dimension 2 - Skoleforhold og læring 26 Dimension 3 - Fritidsforhold og venskaber 28 Dimension 4 - Udvikling og adfærd 30

Følelses- og adfærdsmæssigt forhold 30

Identitetsforhold 31

Social fremtræden 32

Selvstændighedsforhold 33

Dimension 5 - Familieforhold – familierelationer 35 Dimension 6 - Familieforhold – familie og omgivelser 36

3

Bilag 1: Begrebsdefinitioner 38

Bilag 2: Sammenhæng til ICS og VUM 57

4

1. Introduktion til udredningsværktøjet

Dette udredningsværktøj er målrettet udredning af børn og unge med funktionsnedsættelser.

Værktøjet kan både anvendes som redskab til en systematisk beskrivelse, analyse og vurdering af

barnets funktionsniveau og som redskab til afdækning af barnet eller den unges forhold som led i den

børnefaglige undersøgelse. Værktøjet kan udgøre en platform for den faglige vurdering forud for

tildelingen af hjælp og støtte samt udgøre et grundlag for formulering af mål og iværksættelse af den

rigtige indsats.

Udredningen har til formål at understøtte en dækkende oplysning og vurdering af barnets situation og

funktionsevne samt konsekvenserne heraf.

Værktøjet er udformet, så det systematisk understøtter et fokus på barnets behov og på inddragelse

af forældrene og barnet eller den unge. Selv om der kun er et lovmæssigt krav til at tale med

barnet/den unge i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse, er det lige så vigtigt at inddrage

barnet/den unge i en udredning, da der kan være forskel på, hvordan børn og voksne opfatter

problem og løsning.

Hvornår skal udredningsværktøjet anvendes

Udredningsværktøjet kan både anvendes som led i en børnefaglig undersøgelse og som

udredningsværktøj til beskrivelse og vurdering af barnets eller den unges funktionsniveau. Det er op

til den enkelte kommune i hvilket omfang, man ønsker at anvende det til en systematisk beskrivelse,

analyse og vurdering af barnets/den unges funktionsniveau i forbindelse med ansøgning om

kompenserende støtte eller særlig støtte og behandling. Hvis kommunen anvender værktøjet som et

led i den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, er det vigtigt at være opmærksom på

de særlige regler, der gør sig gældende her.

Den enkelte kommune skal derfor tage stilling til i hvilke sager udredningsværktøjet skal anvendes.

Det kan f.eks. overvejes at undlade at bruge det, når det drejer sig om ansøgninger, hvor det

vurderes, at barnets/den unges funktionsnedsættelse er ubetydelig, eller i sager, hvor

kompensationsbehovet er åbenbart. Det kan f.eks. være i forbindelse med børn og unge med cøliaki,

diabetes, og ved ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste ved første indlæggelse.

Udredning i forbindelse med ansøgning om handicapkompenserende

støtte

Når kommunen modtager en ansøgning om støtte til børn og unge med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan kommunen

undersøge sagen efter servicelovens § 11, stk. 4, hvis den hjælp, der er behov for, er hjælp efter

bestemmelserne om tilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse.

5

Målgruppen for undersøgelse efter § 11, stk. 4, er derfor børn og unge med funktionsnedsættelse,

som ikke har behov for foranstaltninger, men for andre former for støtte. Der kan f.eks. være tale om

børn med funktionsnedsættelse, hvor forældrene søger om at få dækket merudgifter, hvor der i den

forbindelse er behov for en vurdering af om barnet er omfattet af målgruppen for § 41 og en vurdering

af behovet for dækning af merudgifter.

Det er den enkelte sagsbehandlers socialfaglige vurdering, der afgør, hvor omfattende udredningen

skal være i den enkelte sag. Værktøjet skal understøtte at sagen bliver tilstrækkeligt oplyst til, at der

kan træffes en afgørelse. Samtidig er det afgørende, at sagen ikke overoplyses samt at der foretages

en fokuseret udredning. Oplysningerne i udredningen skal således være relevante for den givne

ansøgning og skal kun omfatte de nødvendige oplysninger for at opnå formålet med udredningen.

Når sagsbehandleren har afgrænset fokus for en udredning, kan det selvfølgelig være nødvendigt at

skifte fokus undervejs, hvis der dukker nye informationer op.

Drejer det sig f.eks. om en førstegangsansøgning om støtte efter §§ 41-42 fra en familie med et barn,

hvor der er tale om en udviklingsforstyrrelse eller en kronisk lidelse, vil det ofte først skulle

undersøges, om barnet er i målgruppen for §§ 41-42. I begge tilfælde skal det undersøges, om der er

tale om konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Det vil sige, at der skal

foretages en bred vurdering i forhold til den betydning funktionsnedsættelsen/den kroniske lidelse har

i relation til den barnets aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold,

helbredsforhold etc.

Her vil fokus for udredningen være meget bredt, og det vil ofte være relevant at inddrage alle

dimensioner for at kunne vurdere, hvor indgribende funktionsnedsættelsen/den kroniske lidelse er i

barnets dagligdag.

Drejer det sig derimod om en ansøgning om dækning af merudgifter fra en familie med et barn, der er

vurderet omfattet af målgruppen, f.eks. en dreng på 14 år med muskelsvind, kan sagsbehandleren ud

fra ansøgningen have vurderet, at fokus skal afgrænses til at omfatte

sundhedsforhold med undertemaerne fysisk funktionsnedsættelse og motoriske forhold og

mobilitet

fritidsforhold og venskaber

I løbet af udredningen bliver sagsbehandleren opmærksom på, at drengen har et ønske om at kunne

foretage sig flere ting, uden at skulle have sine forældre med til at hjælpe, og fokus udvides derfor

også til at omfatte dimensionen

udvikling og adfærd med undertemaerne identitetsforhold og selvstændighedsforhold

6

Sagsbehandleren skal også vurdere, hvorvidt der er brug for at indhente oplysninger fra eksterne

parter som fx barnets egen læge, hospitalet, dagtilbud, andre forvaltninger i kommunen el.lign. Som

hovedregel skal sagsbehandleren have samtykke fra forældre eller forældremyndigheds-indehaver

og evt. den unge for at indhente oplysninger fra andre.

Udredning i forbindelse med vurdering af behov for særlig støtte og

behandling efter § 32

Udredningsværktøjet kan anvendes til udredning af ressourcer og behov hos børn og unge, der på

grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har eller formodes at have et

særligt behov for støtte og behandling.

Forældrene skal inddrages i udredningsprocessen, så forældrene får mulighed for at være aktive

deltagere i processen. Forældrenes viden om egne ressourcer og barnets eller den unges

færdigheder skal indgå i udredningen, og forældrene skal have mulighed for at få indsigt i barnets

eller den unges behov, og hvilke behandlings- og udviklingsmuligheder der findes for barnet eller den

unge. Barnet eller den unge skal ligeledes inddrages i udredningsforløbet.

Det fremgår desuden af bekendtgørelsen til servicelovens § 32, at det sammen med forældrene skal

vurderes, i hvilken udstrækning det er muligt at inddrage barnet eller den unge, på grundlag af

barnets eller den unges egne ønsker, alder og modenhed, og hvad der skønnes at være bedst for

barnet eller den unge. Og at barnet eller den unges synspunkter skal tillægges passende vægt i

overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed.

Forældre til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne kan også søge om støtte til

at træne barnet eller den unge i eget hjem (hjemmetræning). Hvis forældrene søger om

hjemmetræning, skal der foretages en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold

efter § 50 i serviceloven. Det er en betingelse, at barnets eller den unges funktionsevne, behov og

trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situation, er udredt og beskrevet forinden der

visiteres til hjemmetræning.

Hvis der forinden den børnefaglige undersøgelse er foretaget en udredning af barnets ressourcer og

behov i udredningsværktøjet, kan den genkendelige opbygning og systematik medvirke til at lette

arbejdsgangen, når der skal foretages en børnefaglig undersøgelse.

Børnefaglig undersøgelse

Udredningsværktøjet kan udgøre den overordnede struktur for den børnefaglige undersøgelses

afdækning af barnets eller den unges forhold. Værktøjets systematik harmonerer med

fokuspunkterne i den børnefaglige undersøgelse samt med systematikken i Integrated Children’s

System (ICS). Systematikken medvirker til at sikre, at sagsbehandleren anlægger en

helhedsbetragtning samt inddrager alle de forskellige faktorer, der påvirker barnets/den unges

7

adfærd og giver muligheder for udvikling. Endelig muliggør systematikken, at oplysninger om

specifikke forhold hos barnet/den unge let kan genfindes.

Udredningsværktøjet i sammenhæng med journalen

I hver enkelt sag skal der foreligge fyldestgørende journalisering og dokumentation for den foretagne

sagsbehandling samt de trufne afgørelser og eventuelle foranstaltninger, der iværksættes.

Det er vigtigt, at der i sagen føres en dækkende journal, både for at notatpligten overholdes, men

også for at andre efterfølgende har mulighed for at sætte sig ind i sagen.

Det bør derfor fremgå af journalen, om det er blevet besluttet at igangsætte en udredning og med

hvilket formål, ligesom det bør fremgå hvilke udtalelser, der er indhentet samt evt. et kort resume af

indholdet af disse. Den samlede faglige vurdering, evt. i forkortet udgave, bør fremgå af journalen

som baggrund for den afgørelse, der træffes.

Såfremt sagsbehandleren vurderer, at hjælp efter bestemmelserne om tilbud til børn og unge med

funktionsnedsættelse ikke er tilstrækkelige, skal det fremgå af sagen, at der er truffet afgørelse om

iværksættelse af en undersøgelse efter § 50. Denne vurdering vil nogle gange blive truffet fra sagens

start, f.eks. fordi der foreligger en underretning, men kan også blive truffet i udredningsforløbet.

Dynamisk anvendelse af udredningsredskabet

Kommunen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål,

og skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Det er op

til den enkelte kommune at vurdere hvor tit og hvordan, der følges op på sager med tilbud til børn og

unge med funktionsnedsættelse, mens der er faste regler for hvordan og hvornår der skal følges på

sager om særlig støtte til børn og unge.

Når der følges op på en sag, er det vigtigt i samarbejde med barnet/den unge og forældrene at

vurdere om oplysningerne i udredningsværktøjet stadig er aktuelle, eller om der er sket væsentlige

ændringer, som giver anledning til at foretage en ny udredning. Mindre ændringer kan evt. alene

beskrives/dokumenteres i journalen samtidig med en vurdering af, om dette medfører ændringer i

støtten til barnet/den unge.

Såfremt det besluttes at foretage en ny udredning, er det vigtigt, at det fremgår hvilke ændringer der

er sket i forhold til den tidligere udredning. Det kan f.eks. dreje sig om ændringer i barnets/den unges

funktionsniveau, ændringer i familiens situation som f.eks. et nyt barn, eller ændringer i bolig og

beskæftigelsessituation, eller om væsentlig ændringer i mål for indsatsen f.eks. fordi barnet går fra

dagtilbud til skole, eller fra skole til ungdomsuddannelse.

8

I sager med igangværende foranstaltninger kan der opstå behov for, at der foretages en ny § 50

undersøgelse. Det betyder ikke, at hele undersøgelsen skal udarbejdes på ny, men at der er nye

oplysninger eller forhold omkring barnet eller den unge, som er nødvendige at undersøge og tilføje

den oprindelige undersøgelse i sagen.

Behovet for en ny § 50 undersøgelse vil som oftest opstå, når man i forbindelse med den løbende

opfølgning vedrørende barnet eller den unge bliver opmærksom på, at der er behov for andre eller

yderligere foranstaltninger overfor barnet eller den unge, og at selve foranstaltningstypen således

skifter karakter.

Der kan eksempelvis være tale om en sag, hvor der på baggrund af en tidligere § 50 undersøgelse

og § 140 handleplan er blevet bevilget forebyggende foranstaltninger i hjemmet, men hvor

problemerne i hjemmet fortsat forværres, og der viser sig behov for mere indgribende

foranstaltninger.

2. Vejledning til brug af værktøjet

Værktøjet består af et udrednings- og undersøgelsesskema, der bruges til systematisk

dokumentation og afdækning af barnet eller den unges forhold. Skemaet kan anvendes både til

udredning og til en børnefaglig undersøgelse, dog skal felter markeret med gråt som udgangspunkt

ikke anvendes ved udredning, og anvendelsen af skemaet skal generelt tilpasses formålet.

Vejledningen omkring anvendelsen af skemaet findes i nærværende vejledning inkl. bilag med

begrebsdefinitioner. Herudover kan der findes relevant supplerende viden og materialer i ICS-

Håndbogen omkring børnefaglig undersøgelse, se mere på www.socialstyrelsen.dk/dubu.

Herudover indeholder værktøjet også en række støtteredskaber, der skal understøtte anvendelsen af

værktøjet, bl.a. en visuel oversigt over dimensionerne i værktøjet samt et dialogværktøj til brug i

dialogen med familien.

Dimensionerne i udredningen

Udredningens systematik består af 6 dimensioner med underpunkter, som er opbygget, så de

harmonerer med ICS. Det handicapfaglige fokus udfolder sig i underpunkterne under hver

dimension, og herunder i en række hjælpespørgsmål under disse. Det handicapfaglige fokus

sker ved inddragelse af begreber fra ICF og Voksenudredningsmetoden (VUM) suppleret med

ICF-CY, der er udviklet til at identificere og beskrive funktionsevnenedsættelse.

9

De 6 dimensioner er følgende1:

Underpunkterne må forstås som specifikke områder, som kan være relevante at afdække i

udredningen. Underpunkterne kan således agere ramme- eller tjekliste for udredningen. Som

supplement til dimensionerne og de tilhørende underpunkter er der udarbejdet en række centrale

handicaprelevante fokuspunkter, som har til formål at understøtte udredningen i relation til det

specifikke, der kan være relevant at undersøge i forhold til børn og unge med

funktionsnedsættelser2. I den særskilte begrebsliste er de begreber, der anvendes i dimensioner

og underpunkter beskrevet.

Børn og unge med funktionsnedsættelse skal ses som børn først. Udredningsdynamikken er

indrettet således, at sagsbehandleren inden for hver dimension først iagttager det almene niveau

– dvs. aspekter, der gør sig gældende for alle børn og unge. Dernæst skal sagsbehandleren

iagttage barnet/den unges specifikke behov, der kræver, at blive tilgodeset. Udredningen af et

barn eller ung med funktionsnedsættelse må således overveje den specifikke konsekvens af

funktionsnedsættelsen. Slutteligt er det afgørende at sagsbehandleren har fokus på det unikke i

forhold til barnet, herunder hvordan barnet mestrer sin situation.

1 Dimensionerne 1-5 er identiske med dimensionerne i venstre side af ICS-trekanten (Barnets

udviklingsmæssige behov). Dimension 6 dækker samlet bunden af ICS-trekanten (Familieforhold – familie og omgivelser). 2 Det forudsættes her, at sagsbehandleren inddrager sin faglige viden om børns almindelige udviklingsmæssige

behov i undersøgelsen, her kan guiden med aldersopdelte fokusområder fra ICS fx anvendes. Hjælpeguiden fokuserer på at understøtte sagsbehandlerens undersøgelse i relation til de specifikke forhold, som det kan være relevant at undersøge og spørge ind til, når barnet eller den unge har en funktionsnedsættelse.

10

Familieforhold

– familie og

omgivelser• Familiens historie og funktion

• Bolig

• Beskæftigelse

•Økonomi• Familiens relationer til

omgivelserne

Skoleforhold og læring• Kognitivt forhold• Motivationsforhold

• Trivselsforhold

• Læring og anvendelse

af viden

Fritidsforhold

og venskaber• Fritidsforhold

• Venskabsforhold• Socialt liv

Udvikling og adfærd• Følelses- og adfærdsmæssigt forhold• Identitetsforhold

• Social fremtræden

• Selvstændighedsforhold

Familieforhold

- familierelationer• Forældreforhold

• Søskendeforhold• Øvrigt slægtsforhold

Sundhedsforhold• Fysisk funktionsnedsættelse• Psykisk funktionsnedsættelse

• Livsstil

•Motorisk forhold og mobilitet

•Forebyggelsesforhold

Under dimension 1 Sundhedsforhold beskrives den faktuelle funktionsnedsættelse hos

barnet/den unge samt konsekvenserne af funktionsnedsættelsen i relation til følgende: livsstil,

motorisk forhold og mobilitet samt forebyggelsesforhold.

Under dimensionerne 2-5 Skoleforhold og læring, Fritidsforhold og venskaber, Udvikling og

adfærd og Familieforhold - familierelationer beskrives forskellige dimensioner af barnets/den

unges udviklingsmæssige behov og herunder også, hvordan barnets/den unges

funktionsnedsættelse påvirker de forskellige dele af barnet/den unges liv.

Under dimension 6, Familieforhold – familie og omgivelser, beskrives efter en vurdering af

relevans familiens historie og funktion, bolig, beskæftigelse og økonomi, familiens relationer til

omgivelserne samt evt. ressourcer i netværk eller lokalsamfundet. Anvendelsen af dimensionen

skal ske med fokus på betydningen for barnet.

Med afsæt i barnets situation skal sagsbehandleren tage stilling til, hvilken dimension det er

relevant at tage udgangspunkt i, og herefter i hvilken rækkefølge andre dimensioner skal indgå,

samt i hvilket omfang de forskellige underpunkter bør udfoldes3.

3 For hjælp til afklaring og præcisering af fokus, kan Tragtmodellen anvendes. Afgrænsningen gør det lettere at

udarbejde en analyse og faglig vurdering, samtidig med at det bliver tydeligere for familien, hvad det er, kommunen skal undersøge og hvorfor (se ICS håndbogen s. 42 og 101).

11

Uanset dimension eller underpunkt skal sagsbehandleren afdække både problemer og

ressourcer.

Det er afgørende, at sagsbehandleren i hver enkelt sag tager stilling til, hvilke dimensioner, der

er relevante at belyse. Udredningen skal fokuseres og målrettes, så kun de relevante

dimensioner anvendes i relation til formålet med udredningen.

Når værktøjet anvendes ved børnefaglig undersøgelse skal det kort begrundes, hvis en af

dimensionerne eller de seks faste punkter4 ikke indgår i undersøgelsen. Dette kan angives under

de enkelte dimensioner (eksempelvis ved at afkrydsning dimensionen ikke relevant og angivelse

af bemærkning).

Udredningsskemaets opbygning og systematik

Udredningsskemaet er opbygget med en gennemgående systematik, der giver mulighed for at

dokumentere oplysningerne på en systematisk og ensartet måde.

Foran i udredningsskemaet er der en række felter til brug for indledende oplysninger om sagen til

brug for et hurtigt overblik over sagen og baggrunden for udredning eller undersøgelse. Her kan

årsag til udredning eksempelvis angives som ’Udredning vedr. ansøgning om § 41’, og ved

afgørelse om undersøgelse kan begrundelsen angives i feltet.

Sammenfatning og faglig vurdering af udredning eller undersøgelse er ligeledes placeret foran i

skemaet, for at øge læsevenligheden og mulighed for et hurtigt overblik over sagen.

Skemaet indeholder felter, som tydeligt adskiller barnets/den unges egne udsagn, forældrenes

udsagn, og andres udsagn samt endelig sagsbehandlerens observationer og sammenfatning.

Under alle disse felter skal kilden til de angivne oplysninger angives tydeligt, og det er ligeledes

vigtigt, at datoen samt evt. omstændighederne for oplysningerne også angives.

Feltet Barnet/den unges egne udsagn indgår som et særskilt element med henblik på at

understøtte og tydeliggøre inddragelse af barnet eller den unge i sagsbehandlingen. Feltet

Barnet/den unges egne udsagn indgår som et særskilt element med henblik på at understøtte og

tydeliggøre inddragelse af barnet eller den unge i sagsbehandlingen. Selv om der kun er et

lovmæssigt krav til at tale med barnet i forbindelse med en undersøgelse, er det lige så vigtigt at

inddrage barnet i en udredning, da der kan være forskel på, hvordan børn og voksne opfatter

problem og løsning. Sagsbehandleren understøttes i at fastholde fokus på barnets egne

synspunkter. I feltet beskrives barnets udtalelser og holdninger til egen situation og givne

problemstillinger.

4 Vejledning til serviceloven om særlig støtte til børn og deres familier af 15.2.2011 (Vejledning nr. 3 til

serviceloven), findes på www.retsinformation.dk

12

Der vil være en del børn og unge, som ikke direkte kan komme med udsagn grundet alder og

funktionsnedsættelse. I de tilfælde, hvor kommunikationen med barnet er meget kompleks, må

man vurdere, om barnets perspektiv kan inddrages fx gennem observationer og ved

kommunikation med personer tæt på barnet. Det skal i disse tilfælde tydeligt angives, hvorfra

oplysninger eller observationer er indhentet (fx fagpersoner, forældre, andre), og det skal

angives enten i Andres udsagn med kildeangivelse, eller hvis det er sagsbehandlerens egne

observationer i feltet Sagsbehandlerens observationer.

I feltet Forældrenes udsagn dokumenteres perspektiver og udsagn fra forældre eller

forældremyndighedsindehaver. Der angives tydelig kilde og dato for oplysningerne.

I feltet Andres udsagn skal fremgå relevante oplysninger fra fagpersoner og netværk omkring

barnet. Det kan eksempelvis være barnets aflastningsfamilie, læge, fagpersoner fra skole eller

dagtilbud eller andre relevante aktører. Her kan sagsbehandleren eksempelvis angive en kort

beskrivelse af, hvordan problemstillingen er dokumenteret i tidligere journalnotater eller

statusnotater fra barnets dagtilbud el. lign. Her er det ligeledes vigtigt at angive tydelig kilde for

oplysningerne samt dato.

I feltet Sagsbehandlerens observationer dokumenteres sagsbehandleren egne relevante

observationer ift. ressourcer og problemer inden for de relevante dimensioner. Det er vigtigt at

sagsbehandleren her beskriver sine egne iagttagelser af barnets situation inden for den konkrete

dimension men ikke foretager en vurdering (fx en fremadrettet vurdering af hvilken støtte barnet

bør tildeles). Denne vurdering kommer først i den samlede faglige vurdering.

Ved børnefaglig undersøgelse beskrives forældrenes støtte til barnets udvikling inden for den

konkrete dimension i feltet Forældrekompetence. I beskrivelsen af forældrekompetencer er det

vigtigt, at man kommer omkring både ressourcer og barrierer i forbindelse med forældrenes

forudsætninger for at kunne tilgodese barnets udviklingsmæssige behov. Beskrivelsen af

forældrenes kompetence knyttes således tæt op på barnets konkrete behov inden for

dimensionen. Ved børn med funktionsnedsættelser er det vigtigt at være opmærksom på, at

nogle børn har så store specifikke behov, at forældre almindeligvis ikke kan tilgodese eller

forventes at kunne tilgodese dem. I beskrivelsen kan inddrages følgende dimensioner, hvor det

er relevant: grundlæggende omsorg, sikkerhedsaspekter, følelsesmæssig varme, stimulering,

vejledning og grænsesætning samt stabilitet. Se mere om forældrekompetencer i ICS-Håndbog

s. 30-32, og side 109-110 samt i håndbogens eksempler under de enkelte dimensioner.

I feltet vedrørende barnet/den unges udækkede behov formuleres de behov, der ikke har kunnet

understøttes af forældrene, og hvor der derfor kan være behov for en indsats. Dette skal

sammenholdes med ressourcer og problemer i familie og omgivelser i forbindelse med analysen

13

og den faglige vurdering. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at man ikke

overser ressourcer også i barnets netværk eller omgivelser, som kan være afgørende for

barnets/den unges fortsatte trivsel og udvikling.

Angivelse af funktionsniveau

På hver relevant dimension skal barnet indplaceres på en skala fra 0 til 4, hvor 4 svarer til et

fuldstændigt problem og 0 svarer til intet problem. Scoringen går ikke alene på

funktionsnedsættelsens konsekvenser, men samlet på barnets begrænsninger og udfordringer i

forhold til den relevante dimension. Formålet med at anvende en skala er, at:

Scoringen kan bidrage til at skabe en mere ensartet standard for vurdering af barnets

situation, idet anvendelsen af skalaen bidrager til at skabe et fælles grundlag for at

diskutere og sammenligne vurderinger på tværs af kommunens sagsbehandlere og på

tværs af målgrupper. Erfaring viser, at skalaen bidrager til fælles faglige drøftelser, og det

er ambitionen, at scoringen og disse drøftelser på sigt bidrager til at skabe mere ensartet

sagsbehandling.

Scoringen kan udgøre en beslutningsstøtte til sagsbehandlerens samlede faglige

vurdering af barnets situation, ved at give sagsbehandleren et overblik over barnets

funktionsniveau på tværs af de afdækkede dimensioner.

Scoringen kan understøtte formulering af mål for en evt. indsats.

Herudover kan scoringen evt. også anvendes i dialogen med familien.

Vurderingen af funktionsniveauet fastlægges af sagsbehandleren ud fra en faglig vurdering og

tager udgangspunkt i såvel ressourcer som udfordringer. Det er vigtigt at inddrage barnets/den

unges alder i vurderingen (hvor adskiller barnet og dets behov sig fra andre børn på samme

alder). Funktionsniveauet fastlægges på baggrund af de behandlede underpunkter indenfor den

pågældende dimension. Dvs. at hvis sagsbehandleren alene har udredt underpunktet motivation

under skoleforhold og læring, så skal scoringen kun angives ud fra dette underpunkt. Det betyder

at scoringen vil dække over forskellige aspekter fra sag til sag, hvorfor scoren ikke umiddelbart

kan sammenlignes på tværs af målgrupper.

Funktionsniveauet vurderes forskelligt, alt efter hvilke dimensioner der arbejdes med.

Dimensionen sundhedsforhold vurderes ud fra de objektive forhold omkring barnets

funktionsniveau uden anvendelse af hjælpemidler, herunder hjælpemiddel, bil og boligændringer.

I forhold til de øvrige dimensioner foretages vurderingen med hjælpemidler og alderssvarende

støtte fra forældre og omgivelser. Dimensionen Familie og omgivelser handler om familiens

historie, funktion, økonomi mv., og der angives derfor ikke en score for denne dimension

Funktionsniveauet vurderes som udgangspunkt med den medicin barnet får. Dog med den

undtagelse, at når udredningen skal bruges til at vurdere, om et barn er omfattet af målgruppen

14

for servicelovens §§ 41 og 42, vil barnets funktionsniveau i nogle tilfælde skulle vurderes

uafhængigt af den løbende medicinske behandling, som barnet modtager til afhjælpning af sin

lidelse, jf. AFG 9-04 fra Ankestyrelsen.

Det kan også være relevant at inddrage fokus for/formålet med udredningen ved scoringen på de

relevante dimensioner. Har et barn f.eks. vanskeligt ved at kommunikere med personer, som det

ikke føler sig tryg ved, vil dette indgå med forskellig betydning alt efter om udredningen foretages

i forbindelse med en ansøgning om dækning af merudgifter eller en ansøgning om aflastning.

Funktionsniveauet angives på en skala fra 0-4:

0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt)

1 = Let problem (en smule, lidt)

2 = Moderat problem (middel, noget)

3 = Svært problem (omfattende, meget)

4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)

0 1 2 3 4

Intet

problem/

begrænsning

Let problem/

begrænsning

Moderat

problem/

begrænsning

Svært problem/

begrænsning

Fuldstændigt

problem/

begrænsning

x

Det er muligt også at angive behandlede underpunkter og kommentarer til scoringen. Her kan

evt. angives decimaler til scoringen, men det vil primært være som redskab i kommunikationen

med familien eller til intern brug for sagsbehandleren. Systemmæssigt vil decimalen være en del

af en kommentar i et fritekstfelt, og er ikke af interesse ift. at opsamle og aggregere data.

Sammenfatning og faglig vurdering

Foran i skemaet er feltet Sammenfatning, hvor sagsbehandleren foretager en sammenfatning og

evt. analyse på baggrund af udredningens beskrivelser under de anvendte dimensioner og

underpunkter. Der sammenfattes på udredningen af barnets/den unges udviklingsmæssige eller

kompensatoriske behov.

Hvis der er gennemført en børnefaglig undersøgelse indgår forældrenes kompetencer altid set i

relation til barnets udviklingsmæssige behov. I forhold til en udredning kan det også i nogle

situationer være relevant at lade forældrenes kompetencer indgå, hvis man f.eks. i forbindelse

med en ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste skal vurdere om det er mest hensigtsmæssigt, at

det er moderen eller faderen, der passer barnet.

15

Der kan være tilfælde, hvor udredningen fx kun afdækker en enkelt dimension, og hvor det kan

skønnes, at der ikke er behov for en sammenfatning, inden der kan angives en score og faglig

vurdering.

På baggrund af udredning og sammenfatning vurderer sagsbehandleren barnets samlede

situation og funktionsniveau. Det skal understreges, at den samlede vurdering ikke er et

gennemsnit af scoringerne for hver af de anvendte dimensioner. I stedet er det

sagsbehandlernes samlede analyse og vurdering med udgangspunkt i barnets samlede

ressourcer, mestring, begrænsninger og udækkede behov. Det betyder, at dimensionerne fra

udredningen vil have varierende betydning for vurderingen. Der kan eksempelvis være

eksempler, hvor barnet har en lav score på hver af de afdækkede dimensioner i udredningen,

men får en høj score på den samlede vurdering på grund af kompleksiteten for

problemstillingerne samlet set.

Den samlede vurdering foretages ud fra en skala fra A – E:

A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt)

B = Let problem (en smule, lidt)

C = Moderat problem (middel, noget)

D = Svært problem (omfattende, meget)

E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)

Det skal understreges at der ikke er knyttet konkrete ydelser/ tilbud til kategoriseringen – det må

ikke ske automatisk i tildelingen. Den samlede score skal i stedet indikere, i hvilket omfang

barnet har behov for støtte. Den faglige vurdering og den samlede score er det afsluttende

element i udredningen og skaber et samlet overblik over barnets situation, problemstillinger og

ressourcer

Herefter foretages en samlet faglig vurdering, hvor sagsbehandleren foretager en afvejning af

barnet/den unges ressourcer, udviklingspotentiale og problemer på baggrund af sammenfatning og

samlede score. Herunder kan der også foretages en vurdering af støttebehov med en vurdering af og

begrundelse for, hvorvidt barnets situation og behov giver grundlag for at iværksætte en indsats,

herunder støtte eller andre ydelser. Her skal sammenhængen mellem de problemer/barnets

udækkede behov, der ligger til grund for støtte samt den hjælp, der foreslås bevilget fremgå.

Den samlede funktionsvurdering har også til formål, at skabe et grundlag for opsamling af

struktureret ledelsesinformation om barnet eller den unge inden for den enkelte kommune. Fx kan det

samlede funktionsniveau give et billede af tyngden på tværs af målgrupper, fordeling af behov for

støtte indenfor de enkelte målgrupper, effekt af indsatsen pga. mulighed for at følge udviklingen i

funktionsniveau på individniveau.

16

Status

Efter den faglige vurdering kan der ved afkrydsning angives, om der på baggrund af udredning eller

undersøgelse igangsættes en visitation til tilbud eller ydelser, eller om sagen afsluttes.

Angivelse af målgruppe

Efter feltet Status er der mulighed for ved afkrydsning at angive hvilken målgruppe barnet/den

unge tilhører under kategorierne fysisk funktionsnedsættelse, socialt problem og psykisk

funktionsnedsættelse, herunder sindslidelse og intellektuel/kognitiv forstyrrelse.

Målgruppeklassifikationen, som rummer termer, der også anvendes på sundhedsområdet, er

ikke en diagnoseklassifikation, men en specifikation af de overordnede målgrupper i

serviceloven. Målgruppeklassifikationen er ophøjet til domænestandard og anvendes i en række

databaser og projekter, herunder Tilbudsportalen, Stofmisbrugsdatabasen (i samarbejde med

Seruminstituttet) og Digitalisering af handicappede og udsatte voksne (DHUV).

Ved angivelsen skal sættes mindst ét kryds, men der må gerne sættes flere, så afkrydsningen

afspejler de forhold, der har betydning for sagen og den faglige vurdering. Hvis barnets

problemstilling eller funktionsnedsættelse ikke umiddelbart kan placeres under de angivne

kategorier, sættes kryds ved eksempelvis anden fysisk funktionsnedsættelse, hvor der også er

mulighed for med tekst at angive hvilken anden fysisk funktionsnedsættelse, der er tale om.

Eksempelvis kan et barn med kroniske sygdomme som allergi, diabetes eller astma under en

målgruppekategori placeres her. Mulighederne for at benytte de definerede kategorier skal dog

altid afsøges først.

Partshøring

Til slut i skemaet er der felter til brug for partshøring, samt til bemærkninger til udredningen eller den

børnefaglige undersøgelse.

Partshøring skal finde sted, hvis der er inddraget oplysninger i udredningen/undersøgelsen, som

forældrene (og unge der er fyldt 15, når der er tale om en undersøgelse) ikke er bekendt med, og

som er til ugunst for dem.

Tjekliste

Ved gennemført udredning, bør sagsbehandleren have gennemført følgende:

Vurderet hvilke dimensioner, som er relevante i den konkrete sag

Indhentet oplysninger fra familien (forældre og barnet/den unge)

Vurderet behov for og indhentet oplysninger fra relevante fagpersoner

17

Registreret sagsbehandlerens observationer og delanalyse under de anvendte udvalgte

dimensioner

Angivet scoring på de anvendte dimensioner

Angivet samlet analyse og vurdering samt samlet scoring

Faglige opmærksomhedspunkter

Vær tydelig på fokus i undersøgelsen/udredningen.

Vær opmærksom på din egen forståelse af funktionsnedsættelsen (handicap).

Overoplys ikke sagen. Anvendelse af dimensioner samt oplysningerne i udredningen

skal være relateret til fokus for undersøgelsen/udredningen og tilpasset barnets

situation. Hverken mere eller mindre.

Tilrettelæg sagsbehandlingen, så familien har mulighed for at deltage undervejs.

Find ud af hvem der ellers er involveret i barnet/den unge.

Indhent information fra tidligere udredninger.

Lad dialogen med barnet/den unge, familien og relevante fagpersoner give input til hvilke

dimensioner og forhold der bør inddrages i udredningen.

Hvis der er gennemført en børnefaglig undersøgelse indgår forældrenes kompetencer

altid set i relation til barnets udviklingsmæssige behov.

Husk kun at dokumentere forældrenes og barnets/den unges egne udsagn/perspektiver i

felterne til dette.

Brug feltet sagsbehandlerens observationer og delanalyse til at angive observation om

barnet/den unge og/eller en analyse af barnets/den unges funktionsniveau – ikke til

stillingtagen til fremadrettet behov for støtte.

Husk at angive scoring til hver anvendt dimension.

Angiv den samlede scoring ud fra alle relevante oplysninger i udredningen.

Dimensionerne kan have varierende betydning for den samlede scoring.

Den samlede scoring er ikke et gennemsnit af scoringen for de enkelte dimensioner.

Den samlede scoring er en samlet vurdering af barnets situation med problemer og

ressourcer.

Den faglige vurdering må ikke føre til en automatik i den efterfølgende vurdering af

barnets/den unges behov for hjælp.

18

Supplerende hjælpespørgsmål til udredning

Nedenstående skema giver inspiration til beskrivelse af konsekvenserne af barnets

funktionsnedsættelse under de enkelte dimensioner i udredningen. Spørgsmålene er tænkt som

støtte i relation til beskrivelse af hvor indgribende funktionsnedsættelsen er i barnets eller den unges

daglige tilværelse, ligesom de kan bruges til dialog og til at understøtte et fokus på ressourcer hos

barnet og i omgivelserne. Spørgsmålene skal alene ses som inspiration.

Hvordan påvirker funktionsnedsættelsen barnet eller den unge i relation til den konkrete dimension?

Fakta (hvad kan vi se – hvad ved vi)

- Hvordan kommer funktionsnedsættelsen konkret til udtryk/påvirker barnet - Hvad er det han/hun gør - Hvad mener du, når du siger, at barnet… - Hvordan kommer det til udtryk...

Hyppighed og varighed (hvor tit sker det, hvor langvarigt er det)

- Hvornår påvirker funktionsnedsættelsen barnet i relation til dimensionen - Hyppighed– hvor tit sker det - Er det hver dag, er det i alle situationer - Er det hele dagen, er det hele tiden i alle situationer - Har det altid været sådan altid - Varighed – hvor længe/periode

Kontekst (hvor og med hvem sker det mere eller mindre)

- Hvor/i hvilke situationer kommer funktionsnedsættelsen konkret til udtryk/ påvirker den barnet i relation til dimensionen - Er det lige meget i alle situationer, alle steder og med alle personer

Ressourcer, kompensation og støtte

- Hvad kan barnet selv i relation til dimensionen - Hvad kan barnet med støtte fra forældre, netværk eller andre - Hvad kan barnet med støtte fra støttepersoner (fx pædagoger) - Hvad kan barnet med støtte fra omgivelser eller hjælpemidler - Andre relevante ressourcer hos barnet eller i omgivelserne (trivsel, mestring, motivation)

19

3. Beskrivelse af dimensionerne i udredningsværktøjet

Denne hjælpeguide har til formål at understøtte anvendelsen af udredningens systematik ved at

definere dimensionerne i værktøjet og deres underpunkter samt ved at bidrage med en række

hjælpespørgsmål, som kan anvendes til udredning og beskrivelse af barnet eller den unges

funktionsniveau.

I de kommende afsnit præsenteres baggrunden for valg af de seks overordnede dimensioner og

deres tilhørende underpunkter samt en uddybende præsentation af hver enkelt dimension og

dets formål og underpunkter. Herunder beskrives også sammenhængen til hhv. ICS, ICF og

VUM.

Baggrund for valg af dimensionerne

Valget af de seks overordnede dimensioner og undertemaer er sket på baggrund af en analyse af

eksisterende udrednings- og sagsbehandlingsmetoder til brug i sagsbehandlingen på hhv. børne- og

voksenområdet samt af snitflader til centrale eksisterende redskaber, der søges udbredt på nationalt

plan fra centralt hold - eksempelvis Integrated Children’s System (ICS), Voksenudredningsmetoden

(VUM), International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

(ICF) og International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand –

børn og unge version (ICF-CY).

Dimensionerne og deres underpunkter er udviklet, så de harmonerer med ICS og henter

handicaprelevante underpunkter ind fra ICF /ICF-CY og VUM.

Dimensionerne er følgende:

Fysisk funktionsnedsættelse

1. Sundhedsforhold

Psykisk funktionsnedsættelse

ForebyggelsesforholdMotorisk forhold og mobilitet

• Hørenedsættelse

• Synsnedsættelse

Livsstil

• Ernærings-

forhold

• Fysisk

aktivitetsforhold

• Motorisk

forhold

∞ Sindslidelse

• Angst

• Forandret virkeligheds-

opfattelse

• Kommunikationsnedsættelse

• Multipel funktionsnedsættelse

• Søvn

• Rygning → Bære, flytte og håndtere genstande

→ Færden med transportmidler

Skoleforhold og læring

2. Skoleforhold og læring

• Kognitivt forhold

→ Koncentrationsevne

→ Forstå og overskue information

→ Udvikling af kreativitet

→ Evne og lyst til at udforske og afprøve

• Motivationsforhold

→ Ambitionsniveau ift. potentiale

→ Tillid til og syn på fremskridt

• Trivselsforhold

→ Trivsel med kammerater

→ Trivsel med voksenkontakter

→ Fremmøde og fravær

•Læring og anvendelse af viden

→ Grundlæggende læring

→ Anvendelse af viden

Fritidsforhold og venskaber

3. Fritidsforhold og venskaber

• Fritidsforhold

→ Deltagelse i private og offentlige fritidstilbud

→ Fritidsinteresser/ fritidsjob

→ deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter

• Venskabsforhold

→ Sociale relationer udenfor familien

→ Evnen til at etablere og fastholde venskaber

→ Hvorvidt fritiden anvendes sammen med vennereller alene

→ Muligheden for at omgås kammerater og have

dem med hjemme

•Socialt liv oSamspil og kontakt

→ Vise hensyn og respekt

→ Give og modtage kritik

→ Reagere på sociale signaler

→ Styre følelser og impulser→ Styre verbale og fysiske aggressioner

oEngagement i leg

Følelses- og adfærdsmæssigt forhold

4. Udvikling og adfærd

Identitetsforhold

Social fremtræden

Selvstændighedsforhold

• Udseende

• Adfærdsforhold

→ Synlige udslag i temperament, sindsstemning

og selvkontrol

→ Kropsprog og mimik til konkrete handlinger

• Selvopfattelsesforhold

→ Selvfølelse

→ Oplevelsen af

hvordan hun/han opfattes af andre

→ Samtale

→ Anvendelse af kommunikationshjælpemidler og –teknikker

• Egenomsorg

→ Af- og påklædning

→ Vask

→ Kropspleje

→ Spise → Drikke

→ Toiletbesøg

• Personlighedsforstyrrelse

• Spiseforstyrrelse

• Stressbelastning

• Tilknytningsforstyrrelse

• Døvblindhed

• Mobilitetsnedsættelse

• Alkohol

• Euforiserende stoffer

• Tilknytningsforhold

→ Emotionelle bånd

→ Oplevelsen af tryghed

og stabilitet

• Empatiforhold

→ Evne til at leve sig ind i andres

følelser, roller og situation

→ Tilsidesættelse af egne behov

• Tilhørsforhold

→ Følelsen af at høre til

og blive accepteret

• Almindelige opgaver og krav

→ Påtage sig en enkelt opgave

→ Påtage sig flere opgaver

→ Udføre daglige rutiner

Familierelationsforhold

5. Familieforhold - familierelationer

• Forældreforhold

→ Oplevelse af relation

til forældre og evt. stedforældre

Familie og omgivelser

6. Familieforhold - familie og omgivelser

• Familiens historie og funktion

• Slægtninge og andre i familiens netværk• Bolig

• Beskæftigelse

• Mobilitet

→ Gang og bevægelse

→ Ændre og opretholde kropsstilling

• Situationskendskab

→ Viden om ens aktuelle situation og baggrunden herfor

∞ Intellektuel/kognitiv forstyrrelse

• Udviklingshæmning

• Udviklingsforstyrrelse

• Hjerneskade ( medfødt/erhvervet)

• Selvstændighedsforhold i dagligdagen

→ Hensigtsmæssig håndtering af almindelige

og rutinemæssige gøremål, som har

betydning for personens selvstændighed

• Søskendeforhold

→ Oplevelse af relation til både hel-,

halv- og stedsøskende

→ Antal søskende

• Øvrigt slægtsforhold

→ Oplevelse af relation til andre

slægtninge med betydningsfuld rolle

→ Forståelsen for handicappet og hvilken

betydning det har for forståelsen af personlig og

social identitet

• Lægeundersøgelser

• Vaccinationer

• Tandpleje

• Kommunikation

→ Udtrykke sig

→ Forstå meddelelser

→ Fremstille meddelelser

→ Håndtere stress og andre

psykologiske krav

→ Styring af egen adfærd

• Økonomi

• Familiens relationer til omgivelserne

• Ophavs indflydelse på

identitet

→ Viden om opfattelse af ophav

og kulturelle arv

→ Familie, slægt, sprog, kultur og religion

• Risikohåndteringsforhold

→ Evnen til at aflæse farer og risikofyldte

situationer i dagligdagen

• Psykisk forhold

→ Følelsesmæssig

grundstemning

→ Glad, trist, udadreagerende

Figur 1: Oversigt over dimensioner i udredningsværktøjet. Kasserne i figuren indkredser underpunkter, som ikke stammer fra ICS. Definitionerne på disse

i beskrivelserne nedenfor vil ligeledes fremstilles i kasser. De farvede stolper henviser til de konkrete skemaer.

21

Dimension 1 - Sundhedsforhold

Den første dimension i udredningsværktøjet er Sundhedsforhold, der beskrives ved hjælp af de relevante

undertemaer. Der skal således ikke registreres under selve overskriften ’Sundhedsforhold’, men under de

indeholdte temaer i det omfang, de vurderes at være relevante i den givne sag.

Definition forhold, der vedrører en persons sundhedsmæssige tilstand, og som har betydning for

personens individuelle behov

Formål

og beskrivelse Der registreres ikke direkte under sundhedsforhold, men derimod under de relevante

undertemaer

Det gælder for alle undertemaer til sundhedsforhold, at de omfatter både ressourcer og

barrierer i forbindelse med barnets/den unges sundhed og udvikling herunder faktorer,

som kan have indflydelse på barnets/den unges sundhed og øvrige situation.

Undertemaer Udredningen af barnets/den unges sundhedsforhold omfatter følgende temaer:

fysisk funktionsnedsættelse

psykisk funktionsnedsættelse

motorisk forhold og mobilitet

livsstil

forebyggelsesforhold

Fysisk funktionsnedsættelse

Definition funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de

mentale funktioner

Kommentar

til definition Fysisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat fysisk funktionsevne' og

udgør sammen med nedsat psykisk funktionsevne og socialt problem de tre

overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven.

Formål

og beskrivelse Under dette tema registreres faktuelle forhold vedrørende en fysisk

funktionsnedsættelse.

Under temaet kan eksempelvis afdækkes forhold vedrørende syn og hørelse, kroniske

lidelser eller dokumenteres diagnoser fra fx praktiserende længe, speciallæge eller

22

hospital, som har betydning for den samlede udredning, fx cerebral parese, nedsat

hørelse eller lignende. Det skal dog understreges, at diagnoser kun skal dokumenteres,

hvis der er foretaget en lægelig udredning.

Undertemaer Udredning af barnet/den unges fysiske funktionsnedsættelse

omfatter blandt andet:

hørenedsættelse

synsnedsættelse

døvblindhed

mobilitetsnedsættelse

kommunikationsnedsættelse

multipel funktionsnedsættelse

Psykisk funktionsnedsættelse

Definition funktionsnedsættelse i de mentale funktioner

Kommentar

til definition Psykisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat psykisk funktionsevne' og

udgør sammen med nedsat fysisk funktionsevne og socialt problem de tre overordnede

målgrupper, som kan modtage ydelser efter Serviceloven.

Formål

og beskrivelse Under denne dimension registreres faktuelle forhold vedrørende en psykisk

funktionsnedsættelse.

Sagsbehandleren kan dokumentere diagnoser eller registrere forhold vedrørende

barnet/ den unges overordnede kognitive funktion, fx i forhold til børn med

udviklingsforstyrrelser, herunder børn med opmærksomhedsforstyrrelser eller

autismespektrumforstyrrelse.

Eksempel på udredning af underpunktet Fysisk funktionsnedsættelse

1. Andres udsagn: Status fra ørelæge: Lukas har et perceptivt høretab, hvilket betyder, at der er tale om et blivende høretab på begge ører. Lukas’ hørelse er meget dårlig, og ørelæge har vurderet, at Lukas skal have dræn i pga. væske i mellemøret. Hørenedsættelsen vurderes til mellem mild og moderat.

2. Andres udsagn: Status fra børneafdeling, centralsygehuset Mette har cerebral parese med venstresidig hemiplegi. Derudover har Mette nedsat syn og bruger briller.

23

Undertemaer Udredning af barnets psykiske funktionsnedsættelse omfatter blandt andet:

o intellektuel/kognitiv forstyrrelse

o udviklingshæmning

o udviklingsforstyrrelse

o hjerneskade

medfødt hjerneskade

erhvervet hjerneskade

o sindslidelse

o angst

o depression

o forandret virkelighedsopfattelse

o personlighedsforstyrrelse

o spiseforstyrrelse

o stressbelastning

o tilknytningsforstyrrelse

Livsstil

Definition forhold, der angår en persons indtagelse af fødemidler og deres sammensætning samt

øvrige livsstilsbetingede forhold, der påvirker den enkeltes sundhed

Kommentar

til definition Øvrige livsstilsbetingede forhold kan være, motion, søvn og brug af stimulanser som fx

rygning mv.

Formål Formålet med underpunkter er at udrede, om barnets/den unges livsstil er en barriere

eller ressource, og hvorvidt der er behov for støtte til at skabe eller fastholde gode

kostvaner og livsførelse mv.

Beskrivelse Området livsstil handler om at afdække relevante forhold vedrørende barnet/den unges

spisevaner og ernæringsmæssige situation, søvn, rygning, motion mv. Det kan

Eksempel på udredning af underpunktet Psykisk funktionsnedsættelse 1. Forældrenes udsagn: Forældrene udtaler, at Mette har en medfødt hjerneskade, som bl.a. medfører at hun let overstimuleres og er ekstra påvirkelig, hvis dagligdagen ændres udover det sædvanlige.

24

eksempelvis være, hvis barnet har problemer med at indtage næring, synkebesvær

eller andre forhold vedr. måltider, ernæring og kostvaner.

Området omfatter også søvn, hvor det kan være relevant at afdække barnets

døgnrytme, søvnmønster eller andre forhold vedr. barnets brug for søvn og hvile.

Barnets søvnmønster kan eksempelvis påvirkes af barnets funktionsnedsættelse,

ligesom manglende søvn også kan påvirke barnets trivsel og konsekvenserne af

funktionsnedsættelsen i dagligdagen.

Herudover kan barnets øvrige livsstilsforhold også være relevante at afdække som

eksempelvis motion, brug af stimulanser mv.

Undertemaer Der er ingen undertemaer

Motorisk forhold og mobilitet

Definition Motorisk forhold: forhold, der vedrører en persons evne til og mulighed og/eller

potentiale for at styre kroppens bevægelser

Mobilitet: aktivitet, der vedrører bevægelse og færden

Kommentar til definition: Bevægelse og færden kan fx være

ændring eller opretholdelse af kropsstilling eller -placering eller

bevægelse fra ét sted til et andet, flytning og håndtering af

genstande, færden ved gang, løb eller klatring og ved anvendelse

af forskellige transportmidler.

Formål Formålet med underpunkterne er at beskrive barnets/den unges motorik i relation til at

styre kroppens bevægelser samt barnets/den unges mobilitet.

Beskrivelse Dimensionen dækker områderne inden for motorik og mobilitet og handler om at

afdække ressourcer og barrierer, fx barnets motoriske udvikling, og om denne er

alderssvarende. Motorik dækker i denne sammenhæng både grovmotorik og

finmotorik.

Eksempel på udredning af temaet Livsstil 1. Forældrenes udsagn: Moderen beskriver, at Mads har en meget uregelmæssig søvnrytme, og at han i perioder har vendt helt om på dag og nat. Han er generelt meget træt og vågner 1-3 gange om natten hver nat. Nogle gange er han oppe og aktiv om natten også. Som følge af at Mads ikke sover regelmæssigt er hans spisevaner også blevet meget uregelmæssige. I forvejen er det svært at få Mads til at spise mange ting, da han ikke bryder sig om mange madvarer og har begrænset appetit pga. den medicin, han skal tage for sin sygdom.

25

Områderne inden for mobilitet handler om at afdække barnets/den unges mulighed for

bevægelse og færden i dagligdagen, herunder at afdække udfordringer og ressourcer i

forhold til at fastholde eller forbedre funktionsniveauet. Det kan være relevant at

udrede, hvorvidt barnets funktionsnedsættelse påvirker dets mulighed for at færdes i

sine omgivelser selvstændigt og med støtte.

For nogle børn kan det eksempelvis være relevant at afdække, om barnet fysisk kan

benytte offentlige transportmidler eller cykel. For andre børn kan det være relevant at

afdække, om barnet kan finde vej, forstå trafikken eller om barnets adfærd hindrer

anvendelse af bestemte transportmidler (bus, tog, cykel mv.).

Undertemaer

gang og bevægelse

ændre og opretholde kropsstilling

bære, flytte og håndtere genstande

færden med transportmidler

Forebyggelsesforhold

Definition forhold, der vedrører en bevidst imødegåelse af mulige negative konsekvenser for en

persons sundhed

Formål Formålet med dimensionen er fx at registrere, hvorvidt barnet/den unge har gennemført

lægeundersøgelser, vaccinationer, tandpleje mv. og/eller eventuel årsag til fravalg af

dette samt aktuel eller tidligere sundhedsorienteret forebyggelse af relevans for sagen.

Eksempel på udredning af underpunkter Mobilitet

1. Barnet/den unges udsagn: Ellen oplyser, at hun ikke selv føler sig tryg ved at færdes i det offentlige rum alene. Hun bruger kørestol og bryder sig ikke om at bede fremmede mennesker om hjælp. Hun fortæller, at det især er en barriere, når hun er sammen med veninder, og de eksempelvis skal i biografen, hvor hun frygter at være en belastning.

2. Andres udsagn: Udtalelse fra Solsikken: Maria begyndte selv at gå, da hun var 2 ½ år gammel. Hun færdes selvstændigt ude og inde – skal dog guides i situationer, som hun ikke mestrer, så som at kravle op ad noget og på usikkert terræn. Hun har lært at cykle på specialcykel, hun bruger dog ikke pedalerne med skubber sig frem med fødderne. Marias venstre hånd anvendes primært som støtte, mens det er den højre, der ’arbejder’. Hun bruger generelt hænderne meget. Maria kan håndtere en blyant og tegne og kan fint sætte campingvogn på små biler, skal dog have lidt hjælp pga. synet.

26

Beskrivelse Området forebyggelsesforhold handler om at afdække barnets forebyggelses- eller

beskyttelsesmæssige situation i relation til egen sundhed. Det kan eksempelvis være

relevant at afdække, om barnet og familien i forbindelse med barnets sygdom eller

funktionsnedsættelse oplever at få den fornødne hjælp, og om det opleves muligt at

overholde eventuelle behandlinger mv. Der kan også være eksempler, hvor barnets

funktionsnedsættelse kan gøre det vanskeligt at gennemføre eksempelvis læge- og

tandlægebesøg eller behandlinger.

Undertemaer Der er ingen undertemaer

Dimension 2 - Skoleforhold og læring

Definition Skoleforhold og læring: forhold, der vedrører en persons potentialer og muligheder

for at lære samt udbyttet af læring, og som har betydning for personens individuelle

behov

Læring og anvendelse af viden: aktivitet, der vedrører læring og

anvendelse af indlært viden

Kommentar til definition: Med anvendelse af viden forstås fx

tænkning, problemløsning og beslutningstagning.

Formål Formålet med temaet er at beskrive barnets potentialer og muligheder for at lære og

anvende den lærte viden og omfatter også barnets situation i dagtilbud og skole, samt

barnets motivation og trivsel i relation til læring og skoleforhold mv.

Beskrivelse Områderne skoleforhold og læring handler om at afdække barnets forhold og evt.

særlige behov i relation til dagtilbud, skole, uddannelse og beskæftigelse.

Det kan være relevant at beskrive, om barnet udvikler sig sprogligt alderssvarende

samt at beskrive barnets evne til at tilegne sig information og færdigheder, herunder

sprogfærdigheder, begrebsforståelse samt læse-, skrive og regnefærdigheder.

Herudover kan også beskrives barnets evne til at anvende tillært viden, eksempelvis at

kunne fokusere og fastholde opmærksomhed, tænke, læse, skrive, regne, løse

problemer og tage beslutninger.

Eksempel på udredning af underpunktet Forebyggelsesforhold 1. Forældrenes udsagn: Forældrene oplyser, at Tobias har meget dårlige tænder, da det ikke har været muligt at få ham til åbne munden ved tandlægebesøg. De har forsøgt flere gange, men hidtil uden et positivt resultat.

27

Det kan også være relevant at beskrive barnets adfærd i skole eller dagtilbud, herunder

eksempelvis også barnets evne til at koncentrere sig, indgå i gruppearbejde, og

organisere sig.

Det kan være relevant at se på barnets motivation for tilegnelse af kundskaber og

færdigheder, herunder motivation og vedholdenhed i forhold til alder og potentiale.

Det kan samtidigt være relevant at beskrive forhold vedrørende barnets trivsel og

fremmøde i institution eller skole. Trivsel omfatter både ressourcer og barrierer i

forbindelse med barnets trivsel med kammerater og voksenkontakter i fx daginstitution,

skole, fritidsordning mv.

Undertemaer ICS:

kognitivt forhold

motivationsforhold

trivselsforhold

Undertemaer ICF:

grundlæggende læring

anvendelse af viden

Eksempel på udredning af temaet Skoleforhold og læring

1. Barnets/den unges udsagn: Laura fortæller at hun ikke er så glad for den nye skole. Der er for mange elever og for meget larm. Det var bedre på den gamle skole. Laura fortæller, at hun hver mandag mødes med klasselæren, som laver skema med dagene i ugen. De skriver ned, hvad der skal ske i timerne og hvad hun skal have med i skole. Det er Laura glad for – det hjælper hende, så ved hun, hvad hun skal finde frem og hvad hun skal. Laura vil gerne gå på en skole hvor der ikke er så mange elever. De larmer og så bliver hun irriteret og kan ikke følge med i timerne.

2. Andres udsagn: Udtalelse fra PPR: Lukas kommer til talepædagog 1½ time hver anden uge. Både støttepædagog og mor er til stede i undervisningen. Der arbejdes med relevante materialer for at styrke ordforråd og øge sætningslængde. I forskellige sproglige test viser Lukas en støt udvikling af ordforråd og sprogforståelse. Lukas’ talesprog er udviklet det sidste halve år til et større ordforråd, sætningslængde og indhold med kompliceret opbygning og ordvalg.

28

Dimension 3 - Fritidsforhold og venskaber

Definition Fritidsforhold: forhold, der vedrører en persons fritidsaktiviteter og -interesser, og som

har betydning for personens individuelle behov

Venskabsforhold: forhold, der vedrører en persons sociale omgang med og relationer

til andre uden for familien, og som har betydning for personens individuelle behov

Socialt liv: aktivitet, der vedrører relationer til andre mennesker

Kommentar til definition: Relationer til andre dækker både over

evnen til at indgå og bevare relationer til andre mennesker, såvel som

deltagelsen i organiseret socialt liv uden for familien, i lokalsamfundet i

det sociale liv og som medborger.

Deltage i rekreative interesser og fritidsaktiviteter: handling, der

består i at deltage i enhver form for leg, forlystelses- eller

fritidsaktivitet

Kommentar til definition: Eksempler på rekreative aktiviteter og

fritidsaktiviteter er uformelle eller organiserede lege og spil og idræt,

motionsprogrammer, afslapning, fornøjelse eller adspredelse, besøge

kunstgallerier, museer, biografer og teatre; deltagelse i

kunsthåndværk og hobbyaktiviteter, underholdningslæsning, spille et

musikinstrument; sightseeing, turistture og fritidsrejser.

Engagement i leg: handling, der består i formålsbestemt og

vedholdende engagement i aktiviteter med genstande, legetøj,

materialer eller spil til beskæftigelse alene eller sammen med andre

Formål Formålet er at beskrive barnets fritidsaktiviteter og -interesser og barnets

venskabsforhold, dvs. barnets sociale aktiviteter og relationer til andre uden for familien.

Beskrivelse Området fritidsforhold og venskaber handler om at afdække dels barnets

fritidsaktiviteter og interesser, dels barnets sociale omgang med og relation til andre

uden for familien. Det handler om at udrede, om barnets funktionsnedsættelser er

belastende for muligheden for at opbygge et socialt liv. Herunder kan det være relevant,

hvis der er særlige forhold som påvirker barnets potentiale i forhold til fritidsforhold,

venskaber, og kæresteforhold. Fokus er på barnets relationer til andre børn og unge

samt andre vigtigt personer i netværket ud over familien, herunder evnen til at etablere

og fastholde venskaber, at indgå i kæresteforhold svarende til jævnaldrende unge og

29

hvorvidt fritiden anvendes med venner eller alene. Fritidsforhold og venskaber omfatter

barnets muligheder for at være sammen med kammerater og have dem med hjemme

og for at deltage i private og offentlige fritidstilbud samt fritidsinteresser og fritidsjobs.

Det kan være relevant at beskrive barnets evner til at vise hensyn og respekt, at give og

modtage kritik, reagere på sociale signaler, styre følelser og impulser og styre verbale

og fysiske aggressioner. Udover dette kan barnets engagement i leg også være et

relevant område at afdække.

Undertemaer ICS:

fritidsforhold

venskabsforhold

Undertemaer ICF:

samspil og kontakt

engagement i leg

deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter

Eksempel på udredning af temaet Fritidsforhold og venskaber

1. Barnets udsagn: Laura fortæller at der er tre piger i skolen hun er sammen med. De er altid sammen i frikvartererne. De finder selv på lege hvor det kun er de tre der deltager. Laura har redet siden hun var 4-5 år. Laura har en veninde – Fiona, som hun elsker at være sammen med. De er sammen hver fredag. Laura rider sammen med sin farmor. Hun rider om onsdagen, hvor der også er andre piger, der rider. Hjemme kan Laura lave perler, se gamle film, spille spil eller høre musik. Laura spiller også meget computer

2. Barnets udsagn: Natascha er permanent kørestolsbruger. Natascha fortæller at når eleverne er

ude i frikvartererne er de andre børn mest på græsset, mens Natascha er på asfalten. Natascha kan opleve det som et fravalg fra klassekammeraterne at de vælger græsset, og dermed vælger hende fra. Natascha fortæller at hun ikke har så mange venner efter at hun har skiftet skole. Der er kun tre piger i klassen, og de er ikke så gode veninder.

3. Andres udsagn: Udtalelse fra børnehaven: Lukas har høretab. Han er en glad og positiv dreng,

der udvikler sig godt. Han trives i børnehaven og knytter sig til en jævnaldrende dreng. Han har for alderen en sund og naturlig væremåde i socialt samvær, han er let at omgås, og forældrene støtter ham flot i at udvikle positive og sociale egenskaber. Det er vigtigt at være opmærksom på at hørenedsættelsen kan påvirke Lukas’ muligheder for at indgå i sociale sammenhænge, hvor bl.a. talesproget har en afgørende betydning i sociale relationer, men som god støtte kan afhjælpes og udvikles.

4. Andres udsagn: Udtalelse fra specialbørnehaven Mælkebøtten: Martin har cerebral parese. Han

er meget glad for at lege med legetøj han selv har valgt. Han er specielt glad for biler, traktorer mv. Der bliver snakket en del, især når en voksen deltager i legen. Han er mere stille og iagttagende når de andre børn er med i legen. Han er glad for at deltage i fællessamlingen, hvor der bliver spist frugt og sunget sange.

30

Dimension 4 - Udvikling og adfærd

Der registreres ikke direkte under udvikling og adfærd, men derimod under de relevante undertemaer.

Følelses- og adfærdsmæssigt forhold

Definition forhold, der vedrører en persons følelses- og adfærdsmæssige udvikling, og som har

betydning for personens individuelle behov

Formål Formålet er at beskrive barnets følelsesmæssige udvikling, og hvordan denne hænger

sammen med barnets adfærd, og herunder hvilke ressourcer og barrierer der kan være.

Beskrivelse Området følelses- og adfærdsmæssigt forhold handler om at afdække forskellige

faktorer, såsom relationer, tilknytning, temperament, stress og risikoadfærd. Det kan

være relevant her at beskrive, om barnet/den unge udvikler sig følelses- og

adfærdsmæssigt alderssvarende

Her kan det også være relevant at beskrive faktorer ved eksempelvis barnets

funktionsnedsættelse som kan have indflydelse på dennes følelses- og

adfærdsmæssige udvikling. Sådanne faktorer kan være tilknytningsforhold,

adfærdsforhold og empatiforhold.

Undertemaer ICS:

psykisk forhold

tilknytningsforhold

adfærdsforhold

empatiforhold

Eksempel på beskrivelse af temaet Følelses- og adfærdsmæssigt forhold 1. Forældrenes udsagn: Oliver har en tilknytningsforstyrrelse. Det gør, at han har svært ved at forholde sig til andre mennesker. Han kan blive meget udadreagerende og vred, hvis andre ikke forstår ham. 2. Andres udsagn: Udtalelse fra børnehaven: Malthe udtrykker vrede og jalousi højt og tydeligt. F.eks. har han meget svært ved at vente, og han kommer virkelig på prøve, når han er blevet sat til bordet for at spise, og det så viser sig, at maden skal varmes først. Og når han må vente til det er hans tur til at blive hilst på. Dog har han til svømning vist, at han godt kan mestre at vente på tur ved omklædning.

31

Identitetsforhold

Definition forhold, der vedrører en persons identitet og opfattelse af at være i overensstemmelse

med sig selv og sin omverden, og som har betydning for personens individuelle behov

Formål Formålet er at beskrive barnets/den unges identitetsforhold, hvilket omfatter

barnets/den unges opfattelse af egen identitet og denne i forhold til omverdenen.

Beskrivelse Med identitet menes forhold, som har at gøre med et barns opfattelse af at være i

overensstemmelse med sig selv og sin omverden, og omfatter både personlig og social

identitet.

Her kan det være relevant at beskrive, om barnet har en alderssvarende udvikling af

selvopfattelse og forestilling om, hvordan det opfattes af andre. Med selvopfattelse

menes eksempelvis barnets forståelse af egen funktionsnedsættelse, og hvilken

betydning det har for barnets personlige og sociale identitet. Herunder kan selvtillid

også være relevant at beskrive, eksempelvis om barnet har en følelse af at være god til

noget, og om barnet kan tage imod ros.

Relevante spørgsmål i sammenhæng med identitet kan være: Bliver barnet anerkendt

som en del af en familie og et samfund med en klar kulturel identitet?

Bliver barnet anerkendt og behandlet på en måde, der stemmer overens med

hans/hendes alder og udviklingstrin?

Er barnets identitet som et seksuelt væsen anerkendt i overensstemmelse med dets

alder og forståelse?

Har barnet adgang til positive rollemodeller?

Hvilken opfattelse har barnet af, hvad det vil sige at have en funktionsnedsættelse?

Er barnet elsket og værdsat, som det er, eller oplever det, at det skal ændre sig for at

blive accepteret?

Undertemaer ICS:

ophavs indflydelse på identitet

situationskendskab

selvopfattelsesforhold

tilhørsforhold

32

Social fremtræden

Definition Social fremtræden: forhold, der vedrører en persons udtryk samt kendskab og

tilpasning til sociale konventioner og roller, og som har betydning for personens

individuelle behov

Formål Formålet er at beskrive forhold vedrørende barnets sociale fremtræden og udtryk samt

dets kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Herudover er formålet at

beskrive barnets ressourcer og udfordringer i relation til at anvende sine kommunikative

evner.

Beskrivelse Under temaet kan det være relevant at afdække barnets evner i forbindelse med at

kommunikere, føre en samtale og formidle meddelelser. Det kan eksempelvis handle

om barnets evne til at kommunikere og udtrykke ønsker til omverdenen, at forstå og

indgå i samtale samt dets anvendelse af eller behov for kommunikationshjælpemidler

og -teknikker. Der kan også være børn med høre- eller synsnedsættelser, som har

begrænsninger i relation til at kunne kommunikere, herunder også kommunikation og

forståelse i relation til underforståede meninger, nonverbale meddelelser, meddelseler

på tegnsprog og på skrift.

Under temaet kan også afdækkes forhold omkring barnets udseende, påklædning,

personlige hygiejne og generelle udtryk, som har betydning for barnets individuelle

behov.

Undertemaer ICS:

udseende

Kommunikation: Social fremtræden, der vedrører en persons evne til at udtrykke sig og gøre sig forståelig i varierende sammenhænge. Kommentar til definition: Begrebet rummer almindelige og særlige forhold i kommunikation med sprog, tegn og symboler, inklusive modtagelse og fremstilling af meddelelser, føre en samtale og anvende kommunikationshjælpemidler og –teknikker.

Eksempel på udredning af temaet Identitetsforhold 1. Barnets/den unges udsagn: Oliver fortæller, at han før tit var ked af det og ikke følte sig god nok. Nu har han fået en kontaktperson, som hjælper ham. Han føler nu, at han bliver forstået, respekteret og er mere bevidst om sine vanskeligheder.

33

kommunikation (i form af social fremtræden)

Undertemaer ICF:

forstå meddelelser

fremstille meddelelser

samtale

anvendelse af kommunikationshjælpemidler og –teknikker

Selvstændighedsforhold

Definition Selvstændighedsforhold: forhold, der vedrører en persons evne til at forholde sig og

handle uafhængigt af andre, og som har betydning for personens individuelle behov

Almindelige opgaver og krav: aktivitet, der vedrører udførelse af

enkelte eller sammensatte opgaver

Kommentar: Udførelse af enkelte eller sammensatte opgaver

indbefatter også organisering af rutiner og håndtering af stress.

Egenomsorg: aktivitet, der vedrører praktiske og hygiejnemæssige

opgaver i relation til personen selv

Kommentar: Handlingerne kan fx være vaske og tørre sig, pleje af

kroppen og kropsdele, påklædning, spise og drikke og tage vare på

egen sundhed.

Formål Selvstændighedsforhold: Temaet har til formål at beskrive barnets evne til at forholde

sig til og handle uafhængigt af andre.

Almindelige opgaver og krav: Formålet med temaet er at udrede barnets evne i

forhold til at varetage almindelige opgaver og krav.

Eksempel på udredning af kommunikation under temaet Social fremtræden

1. Sagsbehandlers observation: Anders har et sprog, der kan være svært at forstå. Han taler meget hurtigt og usammenhængende. Det kræver meget koncentration og opmærksomhed at forstå, hvad Anders siger, og det er meget vigtigt at fastholde øjenkontakt i samtalen. Anders forstår alle skriftlige beskeder, der bliver givet til ham. Det er tydeligt, at Anders bliver glad, når han føler sig forstået i samtalen.

2. Andres udsagn: Udtalelse fra børnehaven Stjernen: Line er glad for at kommunikere og bruge talesproget. Hun bruger sproget med variationer og kan udtrykke følelser bl.a. vha. stemmeføring. Det er svært for Line at synge, lære tekst, melodi og holde rytmen. Familien er meget musikglad.

34

Egenomsorg: Formålet med temaet er at udrede barnets/den unges ressourcer og

begrænsninger i forhold til selv at varetage alderssvarende egenomsorg.

Beskrivelse Selvstændighedsforhold: Temaet omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse

med barnets praktiske kompetencer og ansvar i forhold til selvstændighed og

uafhængighed af forældre og andre voksne. Selvstændighedsforhold skal ses i forhold

til hvilken grad af selvstændighed, der kan kræves af barnet i forhold til alder.

Selvstændig adfærd kan derfor ses som både ressource og barriere i forskellige

situationer. Det kan være relevant at beskrive barnets risikohåndtering.

Almindelige opgaver og krav: Områderne inden for almindelige opgaver og krav

handler om at afdække barnets/den unges muligheder for at varetage almindelige og

alderssvarende opgaver. Herunder kan det være relevant, at beskrive om barnet evner

at påtage sig en enkelt eller flere opgaver, at udføre daglige rutiner, om barnet kan

håndtere stress og styre egen adfærd.

Egenomsorg: Områderne inden for egenomsorg handler om at afdække barnets/den

unges muligheder for at udføre og udvikle alderssvarende grundlæggende færdigheder

i hverdagen i relation til egen hygiejne og praktiske opgaver. Det kan være relevant at

afdække, hvorvidt barnet har alderssvarende behov for støtte til daglige opgaver

relateret til hygiejne og kropspleje, som af- og påklædning, tandbørstning, toiletbesøg

eller bad. Herunder kan det være relevant at beskrive om barnet f.eks. rent fysisk ikke

kan tage bad, men godt ved hvornår og hvor tit, det skal i bad, eller om der er tale om et

barn der fysisk godt ville kunne tage bad, men som pga. udviklingshæmning skal

tilskyndes til og guides i at tage bad. Det kan også afdækkes, om barnet kan spise og

deltage i måltider og festligheder.

For nogle børn og unge kan det også være svært at strukturere de daglige aktiviteter og

gøremål i forbindelse med egenomsorg, og der kan være behov for støtte til at

planlægge og gennemføre aktiviteterne.

Undertemaer ICS:

risikohåndteringsforhold

selvstændighedsforhold i hverdagen

Undertemaer ICF:

Almindelige opgaver og krav

påtage sig en enkelt opgave

påtage sig flere opgaver

udføre daglige rutiner

35

håndtere stress og andre psykologiske krav

styring af egen adfærd

Egenomsorg

af- og påklædning

vask

kropspleje

spise

drikke

toiletbesøg

Dimension 5 - Familieforhold – familierelationer

Definition forhold, der vedrører de sociale relationer i en persons familie, og som har betydning

for personens individuelle behov

Formål Formålet med temaet er at afdække ressourcer og barriere i barnets relationer inden for

familien, som har indflydelse på barnets udvikling.

Beskrivelse Familieforhold dækker konkret over forholdet til forældre og stedforældre, herunder

hvordan barnet oplever relationen til forældre og eventuelle stedforældre. Herudover

kan det være relevant at beskrive forholdet til søskende, både hel-, halv- og

stedsøskende. Dette kan bl.a. omfatte antallet af søskende, og hvilke søskende

barnet/den unge bor sammen med. Endelig kan også øvrige slægtsforhold være

relevante. Dette omfatter barnets/den unges opfattelse af relationen til slægtninge, der

spiller en betydningsfuld rolle i forhold til barnet, og som derfor har betydning for

personens samlede familierelationer.

Undertemaer

Eksempel på udredning af Selvstændighedsforhold

1. Andres udsagn: Udtalelse fra børnehaven Stjernen: Mette er ikke renlig, og viser ikke interesse for at komme på potte/ toilettet. Hun beder selv om hjælp når hun skal skiftes.

2. Forældrenes udsagn: Martin skal have en del hjælp ved af- og påklædning – han kan lyne lynlås halvt ned i jakken, selv åbne sko med velcro. Pga. skinner, er det ikke muligt for ham selv at tage sko af.

36

forældreforhold

søskendeforhold

øvrigt slægtsforhold

Dimension 6 - Familieforhold – familie og omgivelser

Definition forhold, vedrørende en persons familie og familiens omgivelser og netværk, der kan

imødegå eller afstedkomme støttende eller kompenserende tiltag, og som har

betydning for personens velfærd

Formål Formålet med temaet er at beskrive barnets privat-sociale liv (familie) og offentligt

sociale liv (omgivelser). Altså det som omgiver familien.

Beskrivelse Temaet omfatter de dele, som omgiver familien. Her kan det være relevant at beskrive

familiens baggrund, historie og funktion, slægtninge og andre i familiens netværk samt

familiens relationer til omgivelserne. Med historie og funktion gives mulighed for en

mere historisk beskrivelse af familien, det kan eksempelvis være forhold i barnets

opvækst og faktorer såsom forældrenes egen opvækst, skilsmisse, krise eller lignende

som kan have betydning for barnets opvækst. Det kan fx være beskrivelse af de

forskellige steder barnet/den unge har boet/været anbragt i løbet af opvæksten eller

hvornår barnet/resten af familien er kommet til Danmark. Andre emner, som fx

skoleskift og sygdomsudvikling vil derimod være mere naturligt at beskrive under hhv.

Skoleforhold og læring og Sundhedsforhold.

Det kan være relevant at beskrive familiens boligsituation, om forældrene er i

beskæftigelse, og om der er vigtige økonomiske faktorer, som kan være ressourcer

eller barrierer i forhold til barnets situation og udvikling.

Det kan også være relevant at beskrive familiens netværk for at identificere ressourcer

og barrierer. Ressourcerne kan omfatte forskellige former for støtte fra netværket – fx

aflastning og praktisk hjælp, følelsesmæssig eller økonomisk støtte. Og netværket kan

række udover nærmeste familie og venner, det kan fx være ridelæreren, en god nabo

Eksempel på udredning af temaet Familieforhold - familierelationer 1. Barnets/den unges udsagn: Lukas fortæller, at han har en storesøster Line og en lillebror Mattias. Han er vældig glad for Line, som han kan tale med om ting, som han ikke vil tale med sin mor og far om ”for så bliver de bare kede af det”. Men det gør Line ikke.

37

eller netværk i den lokale forældreforening. Det kan være væsentligt at se på graden af

stabilitet i netværket over tid mv.

Familiens relationer til omgivelserne kan omfatte familiens sociale integration i

lokalsamfundet og ressourcer til rådighed i lokalsamfundet, herunder isolation og

kontakt til naboer mv.

Undertemaer

familiens historie og funktion

slægtninge og andre i familiens netværk

bolig, beskæftigelse og økonomi

familiens relationer til omgivelserne

Eksempel på udredning af temaet Familieforhold – familie og omgivelser 1. Familien bor i mindre lejlighed, og der er ikke meget plads til Mettes hjælpemidler. Det er svært at komme ind på badeværelset med kørestolen. 2. Far arbejder som murer 33t/uge, mor læser til lærer og får SU. 3. I forbindelse med forældrenes ansøgning om hjemmetræning er det ved besøg i hjemmet konstateret at familien har indrettet et ekstra værelse med briks, legetøj, gynge mv. i hjemmet. Alle børn har et selvstændigt værelse hver.

38

Bilag 1: Begrebsdefinitioner

Termer og definitioner anvendt i udredningsværktøj– alfabetisk liste

Term adfærdsforhold

Term

Term

adfærdsmæssig udvikling

adfærd (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører de synlige udslag af en persons temperament,

sindsstemning og selvkontrol, og som har betydning for personens

følelses-/adfærdsmæssige forhold

Term af- og påklædning

Definition: handling, der består i at tage tøj og sko af og på i rækkefølge og i

overensstemmelse med den sociale sammenhæng og de klimatiske

forhold

Term alkoholmisbrug

Definition: misbrug, hvor rusmidlet er alkohol

Kommentar: Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer.

Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget

eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i

alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de

lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt

forskellige klientgrupper.

Term almindelige opgaver og krav

Definition: aktivitet, der vedrører udførelse af enkelte eller

sammensatte opgaver

Kommentar: Udførelse af enkelte eller sammensatte opgaver indbefatter

også organisering af rutiner og håndtering af stress.

Term angst

Definition: sindslidelse, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og

uro, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag

39

Term anvendelse af kommunikationshjælpemidler og -teknikker

Definition: handling, der består i at anvende udstyr, teknikker og andre midler med

kommunikationsformål

Kommentar: Eksempler på udstyr er fx telefon og computer, et eksempel på teknik er

Braille og mundaflæsning.

Term anvendelse af viden

Definition: handling, der består i at anvende tillært viden

Kommentar: Begrebet rummer fx at kunne fokusere og fastholde opmærksomhed,

tænke, læse, skrive og regne, løse problemer og tage beslutninger.

Term individuelt behovsforhold

Term barnets udviklingsmæssige behov

Definition: forhold vedrørende en person, der kan imødegå eller afstedkomme

støttende eller kompenserende tiltag, og som har betydning for

personens velfærd

Term bære, flytte og håndtere genstande

Definition: handling, der består i at løfte en genstand op og flytte noget fra et sted til

et andet ved hjælp af hænder, arme eller ben

Term deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter

Definition: handling, der består i at deltage i enhver form for leg, forlystelses- eller

fritidsaktivitet

Kommentar: Eksempler på rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter er uformelle eller

organiserede lege og spil og idræt, motionsprogrammer, afslapning,

fornøjelse eller adspredelse, besøge kunstgallerier, museer, biografer og

teatre; deltagelse i kunsthåndværk og hobbyaktiviteter,

underholdningslæsning, spille et musikinstrument; sightseeing, turistture

og fritidsrejser.

Term depression

40

Term drikke

Definition: handling, der består i at holde fast om en drik, tage drikken op til munden

og drikke på en kulturelt accepteret måde

Kommentar: Begrebet rummer også at blande, omrøre og skænke drikke op, åbne

flasker og dåser, bruge sugerør eller drikke af rindende vand fra en hane

eller en kilde samt amning

Term døvblindhed

Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der består af en kombineret syns- og

hørenedsættelse i alvorlig grad

Term egenomsorg

Term omsorg for sig selv

Definition: aktivitet, der vedrører praktiske og hygiejnemæssige

opgaver i relation til personen selv

Kommentar: Handlingerne kan fx være vaske og tørre sig, pleje af

kroppen og kropsdele, påklædning, spise og drikke og tage

vare på egen sundhed.

Term empatiforhold

Term empati (formidlingsterm)

Definition: forhold der vedrører en persons evne til at leve sig ind i en andens

følelser, roller og situation, og som har betydning for personens følelses-

og adfærdsmæssige forhold

Term engagement i leg

Definition: handling der består i formålsbestemt og vedholdende engagement i

aktiviteter med genstande, legetøj, materialer eller spil til beskæftigelse

alene eller sammen med andre

Definition: sindslidelse, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af

tristhed, håbløshed og handlingslammelse

41

Term erhvervet hjerneskade

Term senhjerneskade

Definition: hjerneskade, der er kommet til efter fødslen

Term familiens forhold

Term familieforhold - familie og omgivelser

Term familie og omgivelser

Definition: forhold vedrørende en persons familie og familiens omgivelser og

netværk, der kan imødegå eller afstedkomme støttende eller

kompenserende tiltag, og som har betydning for personens velfærd

Term familierelationsforhold

Term familieforhold - familierelationer

Term familierelationer

Definition: forhold, der vedrører de sociale relationer i en persons familie, og som

har betydning for personens individuelle behov

Term forandret virkelighedsopfattelse

Definition: sindslidelse, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør

en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer

Kommentar: Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande.

Term

Term

forebyggelsesforhold

forebyggelse (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en bevidst imødegåelse af mulige negative

konsekvenser for en persons sundhed

Term forstå meddelelser

Definition: aktivitet, der består i at forstå bogstavelige og underforståede meninger i

talesprog eller i meddelelser, som formidles med fagter, symboler og

tegninger, i formaliseret tegnsprog eller på skrift

42

Kommentar: Med forstå menes fx at skelne om en udtalelse udtrykker en

kendsgerning eller er et billedligt udtryk, samt at kunne forstå betydningen

af kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder.

Term forældreforhold

Term forældrerelation (formidlingsterm)

Definition: familierelationsforhold, der vedrører en persons relation til sine forældre

Term fremstille meddelelser

Definition: handling der består i at fremsætte meddelelser med bogstavelige og

underforståede betydninger mundtligt eller ved at anvende fagter, tegn,

tegninger eller formaliseret tegnsprog eller skrift

Kommentar: Med formidling af meddelelser menes fx at gøre rede for kendsgerninger

eller fortælle en historie, udtrykke uenighed eller forklare kendsgerninger

eller komplekse tanker, samt at kunne meddele sig ved hjælp af

kropssprog, almindelige tegn, symboler og billeder.

Term

Term

fritidsforhold

fritid (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons fritidsaktiviteter og -interesser, og som

har betydning for personens individuelle behov

Term fysisk funktionsnedsættelse

Definition: funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner,

eksklusiv de mentale funktioner

Kommentar: Fysisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat fysisk

funktionsevne' og udgør sammen med nedsat psykisk funktionsevne og

socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage

ydelser efter Serviceloven (jf. § 9 i Vejledning om formål og andre

generelle bestemmelser i Serviceloven).

Term færden med transportmidler

Definition: handling, der består i at bruge transportmidler som passager eller

43

chauffør til at komme omkring

Term følelses-/adfærdsmæssigt forhold

Term følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons følelses- og adfærdsmæssige udvikling,

og som har betydning for personens individuelle behov

Term gang og bevægelse

Definition: handling, der består i at bevæge sig fra et sted til et andet i forskellige

omgivelser

Kommentar: Begrebet rummer også færden med brug af udstyr, fx kørestol eller

gangstativ.

Term grundlæggende læring

Definition: handling, der består i tilegne sig viden eller færdigheder

Kommentar: Begrebet rummer fx at lære ved at kopiere, lege eller håndtere genstande

og øve, at tilegne sig information og færdigheder, herunder

sprogfærdigheder, begrebsforståelse samt læse-, skrive- og

regnefærdigheder.

Term hjerneskade

Definition: intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved misdannet eller

ødelagt hjernevæv

Term hørenedsættelse

Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons

opfattelse af lyd

Kommentar: Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet

funktion.

Term håndtere stress og andre psykologiske krav

Definition: handling, der består i at gennemføre enkle, komplekse og sammensatte

44

handlinger til styring af og kontrol over de psykologiske krav, der stilles til

udførelse af opgaver, som kræver særligt ansvar, og som involverer

stress, distraktion eller kriser

Kommentar: Begrebet rummer fx at gå til eksamen, køre bil i tæt trafik, klæde sig på

når forældre skynder på én, færdiggøre en opgave inden for aftalt tid eller

passe en stor gruppe børn.

Term identitetsforhold

Term identitet (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons identitet og opfattelse af at være i

overensstemmelse med sig selv og sin omverden, og som har betydning

for personens individuelle behov

Term

Definition:

ikke-personfarlig kriminalitet

kriminalitet, der ikke påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller

psykisk skade

Term indadreagerende adfærd

Definition: adfærd, hvor en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel

Term intellektuel/kognitiv forstyrrelse

Definition: psykisk funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved forstyrrelser i

overordnede mentale funktioner

Term kognitivt forhold

Definition: forhold, der vedrører en persons erhvervelse og anvendelse af viden og

erfaringer, og som har betydning for personens læringsforhold

Term kommunikation

Definition: social fremtræden, der vedrører en persons evne til at udtrykke sig og

gøre sig forståelig i varierende sammenhænge

Term kommunikationsnedsættelse

Term kommunikationsproblem

45

Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons

evne til at frembringe meddelelser

Kommentar: Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet

funktion.

Kommunikationsnedsættelse omfatter ikke manglende evne til at forstå

meddelelser, der ofte vil være del af en psykisk funktionsnedsættelse.

Term kriminalitet

Definition: handling, der er strafbar

Term kropspleje

Definition: handling, der består i at pleje de dele af kroppen, som behøver anden

pleje end vask og tørring

Kommentar: Begrebet rummer fx pleje af hud, ansigt, tænder, hår, negle og kønsdele.

Term livsstil

Definition: forhold, der angår en persons indtagelse af fødemidler og deres

sammensætning, samt øvrige livsstilsbetingede forhold, der påvirker den

enkeltes sundhed

Kommentar: Øvrige livsstilsbetingede forhold kan være, motion, søvn og brug af

stimulanser som fx rygning mv.

Term læring og anvendelse af viden

Definition: aktivitet, der vedrører læring og anvendelse af indlært viden

Kommentar: Med anvendelse af viden forstås fx tænkning,

problemløsning og beslutningstagning.

Term læringsforhold

Term skoleforhold og læring

Definition: forhold, der vedrører en persons potentialer og muligheder for at lære

samt udbyttet af læring, og som har betydning for personens individuelle

behov

Term medfødt hjerneskade

Definition: hjerneskade, der er opstået før eller under fødslen

46

Term misbrug

Term skadeligt brug

Definition: adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af

rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk

eller social skade

Kopmmentar: Skaden ved misbrug er ofte en kombination af fysisk,

psykisk og social skade. Misbrug er kendetegnet ved, at en

person indtager rusmidler, som ved gentagen anvendelse

kan fremkalde fysisk og/eller psykisk afhængighed.

Rusmidler omfatter opioider, benzodiazepiner,

centralstimulantia, hallucinogener, cannabis og alkohol.

(Nikotin, kaffe og te tilhører også gruppen, men er ikke

medtaget i denne sammenhæng).

En fysisk afhængighed er ikke det samme som et misbrug.

Man kan godt være afhængig af et middel uden at være

misbruger, fx kan en person være afhængig af livsvigtig

medicin uden dermed at have et misbrug.

Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en

type af stoffer. Undergrupper af misbrug er klassificeret

efter det stof, som har forårsaget eller bidraget mest til den

foreliggende problemstilling. Opdelingen i alkoholmisbrug

og stofmisbrug er yderligere baseret på de

lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for

behandlingen samt forskellige klientgrupper.

Term mobilitet

Term bevægelse og færden

Definition: aktivitet, der vedrører bevægelse og færden

Kommentar: Bevægelse og færden kan fx være ændring eller

opretholdelse af kropsstilling eller -placering eller

bevægelse fra ét sted til et andet, flytning og håndtering af

genstande, færden ved gang, løb eller klatring og ved

anvendelse af forskellige transportmidler.

Term mobilitetsnedsættelse

Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons

mulighed for at bevæge sig

47

Kommentar: Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet

funktion.

Term motivationsforhold

Term motivation (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons motivation for tilegnelse af kundskaber

og færdigheder, og som har betydning for personens læringsforhold

Term motorisk forhold

Term motorik (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons evne til og mulighed og/eller potentiale

for at styre kroppens bevægelser

Term multipel funktionsnedsættelse

Definition: funktionsnedsættelse, der er både mental og kropslig og kendetegnet ved

et manglende talesprog

Kommentar: Multipel funktionsnedsættelse er mere end blot en flerhed af

problemstillinger.

Det er kendetegnende for personer med multiple funktionsnedsættelser,

at de ikke har et talesprog, og at de lever med mobilitetsnedsættelse og

eventuelt syns- og hørenedsættelse og øvrige

sansefunktionsnedsættelser i forskellige kombinationer samt en dårlig

helbredstilstand, der bl.a. kommer til udtryk i store spise- og

trivselsvanskeligheder, kropsspændinger, kramper og smerter.

Gruppen har store medfødte eller tidligt erhvervede neurologiske og

kortikale skader og har mellem 2 og 10 diagnoser, med et gennemsnit på

5. De hyppigste diagnoser er cerebral parese og muskelsygdom, mental

retardering, synshandicap, medfødte misdannelser og epilepsi.

Term omsorgssvigt

Definition: tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den

omsorg og hjælp, som denne har brug for

Kommentar: Omsorgssvigt kan omfatte fysisk omsorgssvigt, fx utilstrækkelig ernæring,

beklædning og hygiejne og psykisk omsorgssvigt, fx manglende

følelsesmæssig eller intellektuel stimulation eller der kan skelnes mellem

passivt omsorgssvigt, fx manglende imødekommelse af basale behov og

48

aktivt omsorgssvigt, fx direkte skade.

Term ophavs indflydelse på identitet

Definition: forhold, der beror på en persons viden om og opfattelse af sit ophav og

sin kulturelle arv, og som har betydning for personens identitet

Term overgreb

Definition: handling, hvor en person eller dennes rettigheder krænkes af en stærkere

part

Kommentar: Overgreb dækker bredt og er delvist overlappende med begrebet

magtmisbrug, idet der er tale om en uretmæssig brug af en ikke-

ligeværdig relation. Den ene persons stærkere position kan fx bero på

alder, fysik, organisatoriske forhold, tradition m.v. Ligeledes begrænser

krænkelsen af en person eller dennes rettigheder sig ikke til lovbrud, men

kan fx også være latterliggørelse, manglende honorering af aftaler,

tilbageholdelse af midler mv.

Term

Definition:

personfarlig kriminalitet

kriminalitet, der påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk

skade

Term personlighedsforstyrrelse

Definition: sindslidelse, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde

sig til andre mennesker

Kommentar: Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser.

Term psykisk forhold

Term følelsesmæssig udvikling (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons følelsesmæssige grundstemning og

tilstand, og som har betydning for personens følelses- og

adfærdsmæssige forhold

Term psykisk funktionsnedsættelse

Term mental funktionsnedsættelse

49

Definition: funktionsnedsættelse i de mentale funktioner

Kommentar: Psykisk funktionsnedsættelse svarer til Servicelovens 'nedsat psykisk

funktionsevne' og udgør sammen med nedsat fysisk funktionsevne og

socialt problem de tre overordnede målgrupper, som kan modtage

ydelser efter Serviceloven (jf. § 9 i Vejledning om formål og andre

generelle bestemmelser i Serviceloven).

Term påtage sig en enkelt opgave

Definition: handling, der består i at udføre enkle, komplekse og sammenhængende

handlinger relaterede til de mentale og fysiske komponenter i en enkelt

opgave

Kommentar: Blandt komponenterne i en opgave er fx at igangsætte en opgave,

planlægge tid, plads og materialer til en opgave, fastsætte tempoet for en

opgaves udførelse og udføre, gennemføre og fastholde en opgave.

Term påtage sig flere opgaver

Definition: handling, der består i at udføre enkle eller komplekse og

sammenhængende handlinger som komponenter af sammensatte,

integrerede og komplekse opgaver

Kommentar: Handlingerne kan udføres enten samtidigt eller efter hinanden alt efter

arten af opgaven.

Term samspil og kontakt

Term indgå i relationer

Definition: handling, som består i at indgå i enkle eller komplekse relationer med

mennesker på en måde, der er kontekstuelt og socialt passende

Kommentar: Begrebet har fokus på evnen til at indgå i relationer. Det vil fx sige at

kunne vise hensyn og respekt, når det er passende eller reagere på

andres følelser og indgå i samspil med andre mennesker fx ved at kunne

give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, anvende passende

fysisk kontakt i sammenhængen, styre følelser og impulser, styre verbale

og fysiske aggressioner og handle i overensstemmelse med sociale

regler og konventioner.

50

Term samtale

Definition: handling, der består i at indlede, opretholde og afslutte udveksling af

tanker og ideer frembragt enten i talesprog, tegnsprog eller med andre

sprog mellem en eller flere personer

Term seksuelt krænkende adfærd

Definition: adfærd, hvor en person udsætter andre for grænseoverskridende

seksuelle handlinger eller seksuelt overgreb

Term seksuelt overgreb

Term seksuelt misbrug

Definition: overgreb, hvor en person udsættes for en seksuel krænkelse

Term selvmordstanker eller -forsøg

Definition: tilstand, hvor en person har tanker om at tage sit eget liv eller har forsøgt

at begå selvmord

Term selvopfattelsesforhold

Term selvopfattelse (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons selvfølelse, fortælling om sig selv og

dennes forestillinger om, hvordan han/hun opfattes af andre, og som har

betydning for personens identitet

Term selvskadende adfærd

Definition: adfærd, hvor en person intentionelt påfører eller kan påføre sig selv fysisk

eller psykisk skade

Term selvstændighedsforhold

Term selvstændighed (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons evne til at forholde sig og handle

uafhængigt af andre, og som har betydning for personens individuelle

behov

Term selvstændighedsforhold i dagligdagen

51

Term selvstændighed i dagligdagen (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons hensigtsmæssige håndtering af

almindelige og rutinemæssige gøremål, og som har betydning for

personens selvstændighed

Term sindslidelse

Definition: psykisk funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved forstyrrelser i

adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet

Term situationskendskab

Definition: forhold, der vedrører en persons viden om sin aktuelle situation og

baggrunden herfor, og som har betydning for personens identitet

Term social fremtræden

Definition: forhold, der vedrører en persons udtryk samt kendskab og tilpasning til

sociale konventioner og roller, og som har betydning for personens

individuelle behov

Term social isolation

Definition: tilstand, hvor en person føler sig afsondret fra omverdenen

Term socialt liv

Term interpersonelt samspil og kontakt

Definition: aktivitet, der vedrører relationer til andre mennesker

Kommentar: Relationer til andre dækker både over evnen til at indgå og bevare

relationer til andre mennesker, såvel som deltagelsen i organiseret socialt

liv uden for familien, i lokalsamfundet i det sociale liv og som medborger.

Term socialt problem

Definition: tilstand, som er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at

blive, marginaliseret

Kommentar: Ligesom det gør sig gældende for funktionsevnenedsættelse er også

karakteren og rækkevidden af et socialt problem relativ til både personen

selv og det omkringliggende samfund (dvs. personlige og

52

omgivelsesmæssige faktorer).

Socialt problem udgør sammen med nedsat fysisk og psykisk

funktionsevne de tre overordnede målgrupper, som kan modtage ydelser

efter Serviceloven (jf. § 12 i Vejledning om formål og andre generelle

bestemmelser i Serviceloven).

Term spise

Definition: handling af sammensat karakter i forbindelse med indtagelse af føde,

som er serveret for en, herunder at få maden op til munden og spise på

en kulturelt accepteret måde

Kommentar: Begrebet rummer også at skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker

og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og i festligheder.

Term spiseforstyrrelse

Definition: sindslidelse, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster

Kommentar: Som eksempel på spiseforstyrrelser kan nævnes anoreksi, bulimi og

tvangsspisning.

Term stofmisbrug

Definition: misbrug, hvor rusmidlet ikke er alkohol

Kommentar: Mange brugere af psykoaktive stoffer tager mere end en type af stoffer.

Undergrupper af misbrug er klassificeret efter det stof, som har forårsaget

eller bidraget mest til den foreliggende problemstilling. Opdelingen i

alkoholmisbrug og stofmisbrug er yderligere baseret på de

lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for behandlingen samt

forskellige klientgrupper.

Term stressbelastning

Definition: sindslidelse, der er kendetegnet ved, at en person gennem længere tid

befinder sig i en tilstand af konstant forhøjet fysisk og psykisk beredskab

Kommentar: Begrebet dækker et bredt spektrum af belastende tilstande gående fra

konstant anspændthed, magtesløshed, uoverskuelighed eller

vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation, eller

nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål, til posttraumatisk

belastningsreaktion på baggrund af traumatiske begivenheder af

exceptionelt truende eller katastrofal natur.

53

Term styring af egen adfærd

Definition: handling, der består i at udføre enkle eller komplekse og koordinerede

handlinger på en sammenhængende måde som reaktion på nye

situationer, personer eller oplevelser

Kommentar: Begrebet rummer fx at være stille på et bibliotek.

Term sundhedsforhold

Definition: forhold, der vedrører en persons sundhedsmæssige tilstand, og som har

betydning for personens individuelle behov

Term synsnedsættelse

Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons

evne til at se

Kommentar: Evnen til at se omfatter fx synsskarphed, synsfelt eller synskvalitet.

Begrænsning dækker hele spektret fra let nedsat til fuldstændig ophævet

funktion.

Term søskendeforhold

Term søskenderelation (formidlingsterm)

Definition: familierelationsforhold, der vedrører en persons relation til sine søskende

Term tilhørsforhold

Definition: forhold, der vedrører en persons følelse af at høre til og blive accepteret

af de sociale og kulturelle grupper, som han/hun indgår i, og som har

betydning for personens identitet

Term tilknytningsforhold

Term tilknytning (tilknytning)

Definition: forhold, der vedrører en persons emotionelle bånd og oplevelsen af

tryghed og stabilitet i forholdet til personens primære omsorgspersoner,

og som har betydning for personens følelses-/adfærdsmæssige forhold

54

Term tilknytningsforstyrrelse

Term tidligt skadet

Definition: sindslidelse, der er kendetegnet ved, at en person i en tidlig alder har

oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at danne følelsesmæssige

relationer til andre mennesker

Term toiletbesøg

Definition: handling, der består i at planlægge og udføre toiletbesøg til udskillelse af

affaldsprodukter og efterfølgende rengøring

Term

Term

trivselsforhold

trivsel (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons trivsel og fremmøde i

institutionssammenhæng, og som har betydning for personens

læringsforhold

Term udadreagerende adfærd

Definition: adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne

Term udføre daglige rutiner

Definition: handling, der består i at udføre simple, komplekse og sammensatte

handlinger til planlægning, styring og gennemførelse af dagligt

tilbagevendende rutiner eller pligter

Kommentar: Begrebet omfatter fx at overholde tider og lægge planer for særlige

aktiviteter i løbet af dagen.

Term udseende

Definition: social fremtræden, der vedrører en persons ydre fremtoning

Term udviklingsforstyrrelse

Definition: intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en dysfunktion

eller nedsat funktion i hjernen

Kommentar: Udviklingsforstyrrelse er medfødt, enten som følge af arvelige forhold

55

eller forhold under graviditeten eller fødslen.

Term udviklingshæmning

Term mental retardering

Definition: intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en forsinket eller

manglende udvikling inden for bestemte områder af psyken eller mere

generel mental retardering

Kommentar: Der kan skelnes mellem fire grader af mental retardering: lettere grad

(lettere evnesvag, debil); middel grad (moderat evnesvag, imbecil);

sværere grad (svært evnesvag, imbecil) og sværeste grad (dyb

åndssvaghed, idioti).

Begrebet omfatter også Down's syndrom

Term vask

Definition: handling, der består i at vaske og tørre sig på kroppen og kropsdele med

anvendelse af vand og passende rensemidler

Kommentar: Eksempler på vask er bad, brusebad, vaske hænder og fødder, ansigt og

hår og tørre sig med håndklæde.

Term

Term

venskabsforhold

venskaber (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons sociale omgang med og relationer til

andre uden for familien, og som har betydning for personens individuelle

behov

Term voldeligt overgreb

Definition: overgreb, hvor en person krænkes med fysisk eller psykisk vold

Kommentar: For børn og unge omfatter voldeligt overgreb også at være vidne til fysisk

eller psykisk vold i de nære relationer.

For at brugen af fysisk eller psykisk magt kan betegnes som vold, skal

der være tale om en bevidst intention om at såre eller beskadige.

56

Term ændre og opretholde kropsstilling

Definition: handling, der består i at skifte kropsstilling eller holde kroppen i samme

stilling efter behov

Kommentar: Begrebet rummer også at flytte sig fra et sted til et andet og skifte eller

bevare kropsstilling undervejs.

Term øvrigt slægtsforhold

Term øvrig slægtsrelation (formidlingsterm)

Definition: forhold, der vedrører en persons relation til andre slægtninge med en

betydningsfuld rolle i forhold til personen, og som derfor har betydning for

personens samlede familierelationer

57

Bilag 2: Sammenhæng til ICS og VUM

Sundhedsforhold Begrebet ’sundhedsforhold’ stammer fra ICS.

Fysisk

funktionsnedsættelse

Begrebet ’fysisk funktionsnedsættelse’ og undertyper stammer fra

målgruppestandarden på Socialebegreber.dk og anvendes også i

VUM.

Psykisk

funktionsnedsættelse

Begrebet ’psykisk funktionsnedsættelse’ og undertyper stammer

fra målgruppestandarden på Socialebegreber.dk og anvendes

også i VUM.

Livsstil Begrebet ’livsstil’ er udviklet til og indgår i VUM, her dog under

synonymet ’kostvaner og livsførelse’.

Livsstil omfatter underpunktet ’ernæring’ og ’fysisk

aktivitetsforhold’ i ICS. Disse er ikke medtaget som selvstændige

underpunkter.

Motorisk forhold og

mobilitet

Termen ’mobilitet’ anvendes også i VUM med synonymet’

bevægelse og færden’, der stammer fra ICF.

Begrebet ’motorisk forhold’ stammer fra ICS.

Forebyggelsesforhol

d

Begrebet ’forebyggelsesforhold’ stammer fra ICS.

Skoleforhold og

læring

Begrebet ’skoleforhold og læring’ stammer fra ICS.

Begrebet ’læring og anvendelse af viden’ og undertyper stammer

fra ICF.

Fritidsforhold og

venskaber

Begreberne ’fritidsforhold’ og ’venskabsforhold’ stammer fra ICS.

Termen ’socialt liv’ anvendes synonymt med ’interpersonelt

samspil og kontakt’ og stammer med undertyper fra ICF.

Begrebet og nogle af undertyperne anvendes også i VUM.

’Deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter’ stammer fra

ICF.

Følelses- og

adfærdsmæssigt

forhold

Begrebet stammer fra ICS.

Identitetsforhold Begrebet stammer fra ICS

Social fremtræden Begrebet ’social fremtræden’ stammer fra ICS.

Begrebet ’kommunikation’ som type af social fremtræden

stammer fra ICS.

58

Definitionskommentar og underbegreber er hentet fra ICF.

Selvstændigheds-

forhold

Begrebet ’selvstændighedsforhold’ stammer fra ICS.

Begreberne ’almindelige opgaver og krav’ og ’egenomsorg’

stammer fra ICF.

Begrebet egenomsorg anvendes også i VUM.

Familieforhold –

familierelationer

Begrebet stammer fra ICS.

Familieforhold –

familie og omgivelser

Begrebet stammer fra ICS.