UDDANNELSEN AF DETVÆRNEPLIGTIGE PERSONEL ICIVILFORSVARET UDEN FOR

CIVILFORSVARSKORPSET

Betænkning afgivet af det afIndenrigsministeren den 21. maj 1973

nedsatte udvalg

BETÆNKNING NR. 745

1975

ISBN 87 503 1750 4

Statens trykningskontorIn 14-129-bet.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Kapitel I Indledning. 5

Kapitel II § 31-ordningens historiske udvikling 8

Kapitel III Tilvejebringelse af civilforsvarspersonel i nogle andre

lande 11

Kapitel IV Udskrivning af de § 31-værnepligtige. 14

Kapitel V Den nuværende § 31-ordnings tilrettelæggelse og

administration. 19

Kapitel VI Den nuværende meniguddannelse af § 31 -værnepligtige . 23

Kapitel VII Analyser af opgavesæt og personelbehov i den

kommunale hjælpetjeneste 28

Kapitel VIII Henvendelser og udtalelser om § 31-uddannelsen 40

Kapitel IX Udvalgets overvejelser om den nuværende§ 31-uddannelses struktur 44

Kapitel X En nærmere beskrivelse af udvalgets forslag omformålet, strukturen og indholdet af den fremtidige§ 31-uddannelse . 51

Kapitel XI Tilvejebringelse og uddannelse af befalingsmænd tildet kommunale civilforsvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Bilag 1 Udtalelse vedr. Indenrigsministeriets bekendtgørelsenr. 354 af 28/7-70 om hjemsendelse og fornyet indkal-delse af værnepligtige til tjeneste i civilforsvaret . . . . . 63

Bilag 2 Oversigt over uddannelsesfaciliteter i det lokalecivilforsvar 64

Bilag 3 Oversigt over i hvilke kommuner, der er gennemførtet samvirke med hensyn til fælles uddannelse af § 31-værnepligtige 67

Bilag 4 Udtalelse om hvilke konsekvenser der måtte være for-bundet med at henlægge den i civilforsvarslovens § 31nævnte grunduddannelse til til samtlige eller en del afkorpsets kaserner 68

Bilag 5 Pen.3umplan for uddannelse af § 31-værnepligtige tilredningstjeneste, brandtjeneste og signaltjeneste underkasernemæssige forhold 69

Bilag 6 Pensumplan for uddannelse af § 31-værnepligtige tilredningstjeneste, brandtjeneste og signaltjeneste underden fortsatte uddannelse i CF-områderne. . . . . . . . . . . . . 72

Bilag 7 Lektionsplan for 1. vedligeholdelsesøvelse med værne-pligtigt mandskab i redningstjeneste og brandtjeneste . „ 74

Bilag 8 Oversigt over personel i den kommunale hjælpetjeneste 75

Bilag 9 Udtalelse vedrørende Civilforsvarsstyrelsens indstillingom stående bemyndigelse for lokale myndigheder tilindkaldelse af § 31-værnepligtige til indsats i storm-flodsberedskabet 76

Bilag 10 Udtalelse vedrørende indholdet af en introduktions-skrivelse til værnepligtige, der indkaldes til § 31-tjeneste. 77

Bilag 11 Udtalelse vedrørende fortolkning af civilforsvarslovens§ 31, stk. 4 ., 78

Bilag 12 Udtalelse om offentliggørelse af "Retningslinier for

uddannelse m. v. af værnepligtige i civilforsvaret udenfor CF-korpset" . . 79

KAPITEL I

Indledning

Ved skrivelse af 21. maj 197 3 nedsatte indenrigsministeren "Udvalgetvedrørende uddannelsen af det værnepligtige personel i civilforsvaret uden forCF-korpset".

Udvalget fik følgende kommissorium:Det påhviler udvalget at overveje spørgsmålet om eventuel ændring af ud-

dannelsen af det værnepligtige personel i civilforsvaret, der aftjener værne-pligten i medfør af bestemmelserne i § 31, stk. 3-5, i lov om civilforsvaret,jfr. lovbekendgørelse nr. 122 af 1. april 1962, på grundlag af en analyse afde opgaver, som dette personel skal varetage. Udvalget skal herunder over-veje, om der måtte være behov for en ændring dels af den indbyrdes relationmellem grunduddannelse og den fortsatte uddannelse, dels af reglerne forbefalingsmandsuddannelsen.

I forbindelse med udvalgets overvejelser kan udvalget foranledige gennem-ført forsøg med ændret tilrettelæggelse af uddannelsen.

Til formand for udvalget beskikkedes amtmand N. Elkær-Hansen.

Til medlemmer beskikkedes:

Som repræsentant for de kommunale myndigheder:Borgmester Herman Jensen, MiddelfartKommunaldirektør Kaj Mortensen, Assens

Fra uddannelses- og undervisningsområdet:Lærer Hans Jørgen Pedersen, Vejle

Fra Civilforsvarsstyrelsen:Korpschef I. A. Brask ThomsenKontorchef F. Trosbjerg

Som repræsentant for Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark:Civilforsvarsleder Bjarne Riis-Nielsen

Som repræsentanter for de § 31-værnepligtige:Poul Alfred Poulsen, Bedsted LøTorben Peter Christiansen, Holte

Kolonnechef N.F. Holm og ekspeditionssekretær Birte Elmquist, beggeCivilforsvarsstyrelsen, beskikkedes som sekretærer for udvalget.

(S

Som udgangspunkt for udvalgets arbejde er uddannelsesbestemmelser ogretningslinier, der er udsendt af Civilforsvarsstyrelsen indtil 31. december1974 gennemgået. Endvidere er indhentet skriftligt materiale fra udlandet tilbelysning af civilforsvarets organisation i andre lande.

Udvalget har ved besøg på CF-kasernen i Padborg og Civilforsvarets tek-niske Skole i Tinglev overværet en del af den kasernemæssige uddannelse afde menige § 31-værnepligtige og de § 31-værnepligtige gruppeførerelever oghar ved samme lejlighed drøftet uddannelsen med de værnepligtige og de toetablissementers befalingsmænd.

Udvalget har under sit arbejde afgivet udtalelser i forskellige sager, derer forelagt det af Indenrigsministeriet og Civilforsvarsstyrelsen.

Der henvises herom til de senere kapitler.I det følgende skal kort refereres indholdet af betænkningens øvrige 10

kapitler:

I kapitel II er der en kortfattet beskrivelse af udviklingen inden for detværnepligtige personelberedskab fra lov nr. 180 af 29. april 1938 om beskyt-telse af civilbeholkningen mod følgerne af luftangreb indtil den nuværende hjem-mel blev indsat i § 31 i civilforsvarsloven af 1962.

Kapitel III giver en kortfattet beskrivelse af hjælpetjenestens organisationi Norge, Sverige og Vesttyskland, hvilke ordninger kommer de danske nær-mest.

De § 31-værnepligtiges tilvejebringelse samt aldersmæssige og uddannel-sesmæssige sammensætning er nærmere beskrevet i kapitel IV. Det er heripåvist, at den tidligere sammensætning af det § 31-værnepligtige mandskabhar medført visse- vanskeligheder af klimamæssig og diciplinær karakter, delsunder kaserneuddannelsen og dels på grund af den ret sene alder, hvori disseværnepligtige afvikler den fortsatte lokale uddannelse. Da de § 31-værneplig-tiges kvalifikationer i fremtiden må påregnes at være væsentlig bedre på grundaf den store værnepligtsmasse, der efter den nye indkaldelsespraksis i forsva-ret er til rådighed ved udtagning af § 31 -værnepligtige, har udvalget ikke fun-det anledning til at stille forslag om ændrede udskrivningsregler.

Kapitel V indeholder en beskrivelse af den nuværende § 31-ordnings til-rettelæggelse og administration. Kapitlet indeholder tillige en omtale af deøvelsesanlæg og andre uddannelsesfaciliteter, der er til rådighed for § 31-uddannelsen.

Den nuværende meniguddannelse af § 31-værnepligtige er beskrevet i ka-pitel VI med angivelse af såvel mål som indhold for bide den samlede uddan-nelse og de tre fag, hvori der i øjeblikket uddannes.

Kapitel VII indeholder udvalgets redegørelse for dets undersøgelse og ana-lyse af opgavesæt og personelbehov i den kommunale hjælpetjeneste, som dan-ner grundlaget for vurderingen af, hvilken uddannelse, de § 31-værnepligtigebør gennemgå.

Kapitel VIII giver en gennemgang af de henvendelser og udtalelser om§ 31-uddannelsen, der har været fremsat i den forløbne tid. Det drejer sigbåde om forslag, der er blevet fremsat i form af artikler i dagspressen ellerfagpressen, og om henvendelser, som ministeriet eller Civilforsvarsstyrelsenhar modtaget fra enkeltpersoner med eller uden tilknytning til civilforsvaret.Forslagene omhandler såvel større og mindre gennemgribende omlægningeraf § 31- uddannelsens struktur og indhold som ændringer i administrationen.

7

I kapitel IX redegøres for udvalgets overvejelser om ændringer i den nu-værende § 31-uddannelsesstruktur.

Udvalget har inden for de rammer, der er afstukket for § 31-værnepligtengennemgået mulige strukturer og anbefaler på grundlag heraf og under hensyn-tagen til ønsker fra repræsentanter for det kommunale civilforsvar en struktur,der muliggør en fleksibel anvendelse af det kaserneuddannede personel.

Udvalgets forslag om formål, struktur og indhold af en fremtidig menig-uddannelse af § 31-værnepligtige følger i kapitel X.

Kapitel XI omhandler udvalgets forslag til den fremtidige befalingsmands-uddannelse inden for § 31-ordningen, hvorefter den nuværende befalingsmands-uddannelse skal ophøre, og det kommunale civilforsvars befalingsmænd frem-tidig rekrutteres ved en overførsel af mandskab fra CF-korpset.

De af udvalget fremsatte forslag til strukturændringer vil i sig selv ikkemedføre øgede udgifter eller krav om flere befalingsmænd.

Forslaget om ophævelse af uddannelsen af § 31-værnepligtige befalings-mænd vil dog medføre besparelser ved selve uddannelsen, men vil på den an-den side medføre udgifter i forbindelse med anvendelse af korpsværnepligtige.

Endelig må anføres, at forudsætningen for en effektiv § 31-uddannelsestiller krav om tilvejebringelse af fornødent materiel og øvelsesfaciliteter.Der vil dog her være mulighed for ved samarbejde mellem flere kommunerat opnå visse besparelser.

KAPITEL II

§ 31-ordningens historiske udvikling

Under behandlingen i Rigsdagen af lov nr. 180 af 29. april 1938 om be-skyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb blev der fra politiskside givet udtryk for tvivl med hensyn til forsvarligheden af som oprindeligtforeslået at basere luftværnets lokale hjælpetjeneste udelukkende på frivilligtmandskab. Der blev derfor i loven givet bemyndigelse til at anvende værne-pligtige i civilbeskyttelsestjenesten.

Ifølge den senere lov nr. 336 af 25. juni 1940 om eivilbeskyttelsestjene-ste m.v. påhvilede det værnepligtige, der ikke var indkaldt til aftjening afværnepligt (frinumre) samt personer, der på en session blev erklæret forstedse uskikkede til al krigstjeneste (kasserede), men hvis helbredstilstandikke var til hinder herfor, at deltage i civilbeskyttelsestjeneste.

Med hjemmel i denne lov blev der i krigsårene indkaldt i alt ca. 50.000mand, fortrinsvis til tjeneste i de dava;rende luftbeskyttelsesområder (densåkaldte CB-tjeneste), for et mindre antals vedkommende til tjeneste indenfor de af Statens civile Luftværn i 1941 oprettede udrykningskolonner (CBU).

Det mandskab, der indkaldtes til CB-tjeneste blev uddannet på 14 dagesheldagsgrundskoler fælles for samtlige CB-pligtige med efterfølgende special-uddannelse, der afholdtes ved de respektive tjenestegrene. Grundskolen afhold-tes normalt i det område, hvor det indkaldte mandskab skulle forrette tjenesteog uddannelsen varetoges af politiet. De CB-pligtige var som hovedregel ikkekaserneret, men boede i uddannelsestiden hjemme.

Ved krigens afslutning afvikledes CB-tjenesten inden for luftbeskyttelses-områderne, medens indkaldelserne til CBU-kolonnerne fortsattes. Ved civil -forsvarsloven af 1. april 1949 erstattedes CBU-kolonnerne af CF-korpset,hvortil værnepligtige udskrives og indkaldes jævnsidigt med mandskabet til demilitære værn, jfr,, civilforsvarslovens § 9. Der gennemførtes samtidig i lo-vens § 7, stk. 2, en ordning, hvorefter ældre årgange af CF-korpset med in-denrigsministerens bemyndigelse kunne stilles til rådighed for civilforsvaretslokale hjælpetjeneste. Der var således oåde i 1940-lovens regler og i civil-forsvarslovens § 7, stk. 2, hjemmel til at anvende værnepligtigt personel iden kommunale hjælpetjeneste, men disse bestemmelser blev ikke dengangbragt i anvendelse, idet hjælpetjenesten udelukkende blev rekrutteret ad fri-villighedens vej. Indførelsen af en almindelig civilforsvarspligt i henhold tilcivilforsvarslovens § 29, der med lovens undtagelser omfatter enhver her ilandet bosat person inden for aldersklasserne fra 16-65 år blev heller ikkeanvendt, da denne civilforsvarspligt altid kun er tænkt anvendt under omfatten-de katastrofesituationer.

Efterhånden måtte Civilforsvarsstyrelsen imidlertid gøre den erfaring,

9

at det trods talrige hvervekampagner ikke var muligt at tilvejebringe og fast-holde frivillige i tilstrækkeligt antal til at varetage opgaverne inden for detlokale civilforsvar. Da dette derfor var i fare for at blive alvorligt svækket,godkendte Indenrigsministeriet i 1959 at anvende bestemmelsen i civilforsvars-lovens § 7, stk. 2, og stille enkelte af CF-korpsets ældre årgange til rådig-hed for CF-områderne. Der blev på denne måde i årene 1960-62 overført ialt ca. 5.000 ældre CF-korpsværnepligtige til det kommunale civilforsvar.Dette kontingent tilgodeså imidlertid kun en mindre del af behovet for perso-nel, og det blev derfor besluttet at udskrive værnepligtigt mandskab til supple-ring af de frivillige styrker og § 7-værnepligtige. I stedet for at ændre 1940-loven blev dennes regler med enkelte ændringer af praktiske grunde indarbej-det i civilforsvarsloven af 1962, og det er i denne lovs § 31, at hjemmelen idag findes til udskrivning af værnepligtigt personel til det lokale civilforsvar.

Udover de værnepligtige, som ifølge 1940-loven kunne indkaldes til tjene-ste i civilforsvaret (frinumre og kasserede), blev der tilvejebragt hjemmel i1962-loven til at indkalde sådanne værnepligtige, der er udskrevet som egnedetil hjemmeværnet, men som ikke er blevet bestemt til indkaldelse hertil ellerfrivilligt har påtaget sig mødepligt herved. Herudover blev der i lovens § 32åbnet adgang til også at overføre ældre årgange af forsvarets værnepligtigetil tjeneste i civilforsvaret.

De endelige regler for personellets rekruttering, uddannelse og tjenestem.v. fastsattes af indenrigsministeren i december måned 1964 med udsendel-se af Retningslinier for uddannelse m.v. af værnepligtige i civilforsvaret udenfor CF-korpset, jfr. civilforsvarslovens § 31, stk. 6.

De § 31-værnepligtige kan herefter indkaldes til en grunduddannelse, deromfatter indtil 200 timer. Under denne uddannelse vil de kunne indkvarteresunder kasernemæssige forhold. Efter grunduddannelsen gennemgår de værne-pligtige en fortsat uddannelse, der ikke må medføre pligtig tjeneste ud over50 timer om året i to år, og som så vidt muligt foregår uden for normal ar-bejdstid. Herudover kan de værnepligtige genindkaldes til lejlighedsvise møn-stringer og øvelser af kortere varighed.

Den 29. april 1963 gav de første 150 værnepligtige, der indkaldtes ifølgecivilforsvarslovens § 31, møde på CF-kasernerne i Sæby og Karsemose iNordsjælland til påbegyndelse af 1 måneds kaserneuddannelse.

Der er pr. 31. december 1974 uddannet i alt 26145 § 31-værnepligtige.Uddannelsen er foregået på de to nævnte kaserner, der senere afløstes af CF-kasernen i Middelfart og derefter af CF»kasernen i Padborg, som nu vil bliveafløst af de tre jyske CF-korpskaserner.

Ved lovændringen i 1962 blev der også tilvejebragt hjemmel til blandt detværnepligtige mandskab at udtage egnede til en videregående befalingsmands-uddannelse.

Ved tilrettelæggelsen af denne uddannelse var det oprindeligt Civilforsvars-styrelsens tanke, at befalingsmændene ikke alene skulle være i stand til at vir-ke som ledere under indsats i krig, men også skulle kunne virke som instruk-tører i den fredsmæssige opbygning af det kommunale civilforsvar. Civilfor-svarsstyrelsen tilstræbte derfor en ordning, hvorefter befalingsmandsuddan-nelsen og instruktøruddannelsen var sammenfaldende.

I praksis viste det sig imidlertid, at det ikke i løbet af den ene måned,der er afsat til gruppeføreruddannelse, var muligt at uddanne gruppefører-

10

eleverne både til førere og instruktører. Den fredsmæssige uddannelse af fri-villige og § 31-mandskab blev derfor fortsat gennemført af specialuddannedeinstruktører, medens de værnepligtige gruppeføreres opgaver med hensyn tildet værnepligtige mandskab er indskrænket til som holdleder at føre gruppen.

De første gruppeførerelever blev indkaldt til Civilforsvarets tekniske Sko-le i Tinglev, hvor uddannelsen af værnepligtige gruppeførere også foregår idag. Uddannelsen har i tidsrummet fra 1966-197 2 været gennemført på gruppe-førerskolen i Hobro.

KAPITEL III

Tilvejebringelse af civilforsvarspersonel i nogle andre lande

I betænkning nr. 677 afgivet af det af indenrigsministeren den 30. novem-ber 1970 nedsatte udvalg vedrørende intensivering af værnepligtige s uddannel-se i CF-korpset er givet en oversigt over civilforsvarets organisation i enrække andre lande.

Det fremgår heraf, at bestemmelserne om opbygning, etablering m.v. afcivilforsvar varierer i en sådan grad fra land til land, at der næppe med rime-lighed kan foretages direkte sammenligninger mellem udenlandsk og dansk ci-vilforsvar.

Udvalget har derfor kun fundet anledning til at gengive tilgængelige oplys-ninger om hjælpetjenestens organisation i vore nabolande Norge, Sverige ogVesttyskland, hvilke ordninger kommer de danske nærmest.

NorgeDet norske civilforsvar er en statslig, civiL og ubevæbnet hjælpeorganisa-

tion. Centralt ledes civilforsvaret af "Direktoratet for civilt beredskap", somigen er underlagt "Det kongelige justits- og politidepartement". Civilforsva-rets formål er at redde menneskeliv og materielle værdier i krig og ved kata-strofer i fred.

Både kvinder og mænd bliver indkaldt til tjeneste. Tjenestepligten i freds-tid varierer noget fra tjenestegren til tjenestegren. Tjenestetiden udnyttes tiloplæring og øvelser.

På baggrund af civil og militær foruddannelse placeres den enkelte entensom befalingsmand eller som menig/specialist i følgende tjenestegrene:

Brandtjeneste, redningstjeneste, sanitetstjeneste, signaltjeneste, ordens-og trafikreguleringstjeneste, forsyningstjeneste og ABC-tjeneste.

De fleste kommer til brand-, rednings- eller sanitetstjenesten. Kvinderplaceres specielt i signal- eller sanitetstjenesten.

Hovedparten af mændene har tidligere forrettet tjeneste i det norske for-svar.

Uddannelsessystemet fremgår af omstående diagram:

1 Fordelingsmøde (2-3 timer)2 Grundoplæring af

mandskab/specialister (2 uger)3 Grundoplæring af

befalingsmandsaspiranter (2 uger)4 Specialistkurser (1 uge)5 Gruppeførerkursus (2 uger)6 Delingsførerkursus (2 uger)7 Enhedsførerkursus (2-3 uger)8 Befalingsmandsøvelse (20 timer

hvert 3. år)9 Afdelingsøvelse (20 timer

hvert 3. år)

SverigeDet svenske civilforsvar er administrativt henlagt under "Försvarsdepar-

tementet" , dog under fuld bibeholdelse af dets civile karakter. Dets opgave eri krig at beskytte befolkningen og materielle værdier mod skader som følge affjendtlige a.ngreb samt at redde overlevende ved sådanne angreb. Civilforsva-rets hjælpetjenestes virksomhed består i at redde indespærrede og nødstedtemennesker samt at give tilskadekomne en første behandling og derefter trans-port til sygehus.

Rekruttering af personel bygger på civilforsvarspligten, som påhviler en-hver svensk mand og kvinde fra det 16. til det 65. år bortset fra personer, derhar mødepligt ved de militære værn.

Personellet omfatter især følgende kategorier:- mænd, som ikke længere er militært værnepligtige,

eller som er blevet fritaget for værnepligt- værnepligtige, som har fået udsættelse med tjenesten

i forsvaret for at gøre tjeneste i civilforsvaret ien mobiliseringssituation

- kvinder, som ikke har forsørgerpligt eller hvisbørn er fyldt 16 år.

Af personelstyrken på ca. 200,000 er 155,000 tidligere militære værne-pligtige og 30.000 kvinder. Fra forsvaret er endvidere overført ca. 200 reser-veofficerer og 550 underofficerer.

I den lokale hjælpetjeneste placeres befalingsmænd og menige i følgendetjenestegrene:

13

Stabs- og signaltjenesten, redningstjenesten, brandtjenesten, sanitets-,ambulance- og hospitalstjenesten, AC-sporetjenesten og bevogtningstjenesten.

Uddannelsestiden varierer fra 30 til 80 dage for delingsførere og højerebefalingsmænd, medens gruppeførere har indtil 15 dages uddannelse. Mand-skabsuddannelsen - der kun omfatter et fagområde - varierer fra 35 til 60timer.

Herudover deltager personellet i øvelser af i alt 60 timers varighed i lø-bet af hver efterfølgende tre-års periode.

Uddannelsessystemet er tilrettelagt med en central skole for højere befa-lingsmænd samt tre store feltskoler, hvor uddannelse af øvrige befalingsmændog visse dele af mandskabet finder sted.

Øvrigt mandskab uddannes ved de civilforsvarsanlæg, som findes i en ræk-ke len.

VesttysklandI Vesttyskland sorterer civilforsvaret under Indenrigsministeriet. Hjælpe-

tjenesten er i det væsentlige baseret på en lov om et udvidet katastrofebered-skab, som omfatter indsats ved katastrofer såvel i fred som i krig. På grundaf de frivillige organisationers særlige art og omfang, er det disse, der ergrundpillerne i hjælpetjenesten. Brandtjenestens enheder opstilles således afde frivillige brandværns organisation, der alene tæller ca. 800.000 mand.Rednings- og rydningstjenesten opstilles af organisationen "Technisches Hilfs-werk" , der har talrige afdelinger spredt over forbundsrepublikken. Endelig erdet de store samaritterorganisationer, Tysk Røde Kors, Johanniter Unfall-Hilfe og Malteser Hilfsdienst m.fl. , der varetager ambulance- og sanitetstje-nesten.

De nævnte hjælpeorganisationer har alle egne skoler og anlæg, hvor ud-dannelse af befalingsmænd og specialister gennemføres.

KAPITEL IV

Udskrivning af de § 31-værnepligtige

Ifølge civilforsvarslovens § 31 kan der til tjeneste i civilforsvaret bort-set fra CF-korpset anvendes følgende grupper af værnepligtigt personel:

a. Værnepligtige, der er erklæret for tjenstdygtige, men som ikke erblevet bestemt til indkaldelse til forsvaret eller CF-korpset (frinumre)

b. Va;rnepligtige, der er udskrevet som egnede til Hjemmeværnet, mensom hverKen er blevet bestemt til indkaldelse hertil eller frivilligt harpå':aget sig mødepligt herved og som af forsvarsministeren overførestil tjeneste i civilforsvaret (B:Hv)

c. Værnepligtige, som er erklæret for stedse uskikkede til al tjeneste iforsvaret, herunder Hjemmeværnet og CF-korpset, men hvis helbreds-tilstand ikke er til hinder for, at de deltager i tjeneste i civilforsvaret(TU:CB).

De § 31 -værnepligtiges fysiske kvalifikationer vil som følge af disse ud-tagelsesbestemmelser altid være ringere end forsvarets og CF-korpsets vær-nepligtige. § 31-værnepligtige af gruppe a er værnepligtige, der er blevet over-tallige, efter at forsvaret og CF-korpset har udtaget deres mandskab, og § 31-værnepligtige af grupperne b og c er erklæret uegnet til almindelig forsvars-tjeneste.

Værnepligtiges fysiske kvalifikationer udtrykkes i det såkaldte FOUSHIP-system:

Med henblik på en graduering af det værnepligtige mandskab fastsættersessionen - med hjemmel i § 9 i kongelig anordning af 24. januar 1963 - underanvendelse af det i det følgende omtalte klassificeringssystem (FOUSHIP-system) for hver af de bedømte værnepligtige en talkode, som angiver hansmålelige f}rsiske og psykiske kvalifikationer.

Der gives de værnepligtige en karakter fra nul (laveste) til fem (højeste)i hver af følgende "kvaliteter":

F: Der. samlede vurdering af den værnepligtiges fysik,O: Overekstremiteter,U: Underekstremiteter,S: Syn,H: Hørelse,I : Intelligens,P: Psyke, (denne kvalitet bedømmes ikke af sessionen for tiden).

15

De enkelte karakterer sammendrages herefter til i alt 12 FOUSHIP-grup-per med hver sin betegnelse for tallet 1-12.

De § 31-værnepligtige af gruppe a har hidtil været henført til en af grup-perne 10-12 (hovedgruppe d), der er den laveste gruppe og hvortil der henfø-res værnepligtige, der anses for at opfylde de krav, der stilles ved udskriv-ning af betinget tjenstdygtige.

Værnepligtige med vedtegning B:Hv og TU:CB har så lave karakterer, atde ikke placeres i FOUSHIP-grupperne, men blot får vedtegning 00.

De § 31-værnepligtiges ringere fysiske kvaliteter har betydet nogen van-skeligheder under afviklingen af tjenesten. Det har hovedsagelig været værne-pligtige af gruppe b og c, som har måttet opgive tjenesten, fordi det viste sig,at de helbredsskader, som gjorde dem uegnet til almindelig forsvarstjeneste,også hindrer dem i at honorere de store fysiske krav, der stilles til personel-let i brand- og redningstjenesten. Det har derfor altid været civilforsvaretsønske at få flest mulige værnepligtige af gruppe a til § 31-tjenesten, men op-fyldelsen af dette ønske afhænger af den aktuelle værnepligtssituation.

Tabel I viser en oversigt over fordelingen af § 31-værnepligtige i grupper-ne a-c i årene 1962-1974.

Stigning i antallet af frinumre i årene 1964-68 skyldtes krigstidens storefødselsårgange, og den store tilgang af frinumre siden 197 3 er forårsaget afforsvarets ændrede indkaldelsespraksis, der i betydelig grad nedsatte antal-

L6

let af indkaldte værnepligtige; til forsvaret. Ifølge prognoserne vil der i de kom-mende år kunne regnes med et stort antal frinumre årligt til rådighed for § 31-tjenesten. Af økonomiske årsager regner Civilforsvarsstyrelsen kun med atkunne indkalde ca. 2140 mand årligt til uddannelse, medens resten- sammenmed B:HVerne og TU:CBerne - tænkes udskrevet som en mobiliseringsreservefor det lokale civilforsvar, der i en krigssituation kan indkalde dem til tjeneste.

De værnepligtiges alder og civile uddannelse

Tabel II viser en oversigt over aldersfordelingen for de § 31-værneplig-tige, der mødte ti] kaserneuddannelse i 1974 fordelt pa de enkelte hold.

17

I tabel III er de fremmødte værnepligtige rubriceret i procentvis forde-ling på de respektive aldersgrupper.

Blandt de fremmødte værnepligtige var over halvdelen i aldersgruppen18-21 år, medens ca. 22 % var 24 år eller derover.

Af praktiske grunde har udvalget ikke kunnet tilvejebringe en oversigt overaldersfordelingen for de § 31-værnepligtige ved deres fremmøde til den fort-satte lokale uddannelse.

Ifølge retningslinierne for § 31-uddannelsen skal den fortsatte uddannelsei almindelighed påbegyndes i kalenderhalvåret efter, at de pågældende er hjem-sendt fra kaserneuddannelsen, d.v.s. , at en oversigt over aldersfordelingenfor de § 31-værnepligtige i lokaluddanneisen skulle vise et-tre år ældre værne-pligtige, afhængig af på hvilket uddannelsesniveau undersøgelsen foretages.

I praksis er det imidlertid kun en del af de værnepligtige, der når at mødeinden for det første halvår efter kaserneuddannelsen. De § 31-værnepligtigetildeles det lokale civilforsvar efter bopælskriterier og i mange mindre civil-forsvarsområder er det på grund af de relativt få værnepligtige, der tildelesområdet, kun muligt at gennemføre en årlig uddannelse. Også de værnepligti-ges egne personlige forhold kan medføre, at den lokale uddannelse udsættes.

I tabel IV er vist den procentvise fordeling for de forskellige civile uddan-nelser hos de værnepligtige, der mødte til kaserneuddannelse i 1974. Der erher tale om den civile uddannelse, som de værnepligtige selv oplyste at værei besiddelse af ved fremmødet og uddannelserne er delt op i de af Militær psy-kologisk Tjeneste anvendte ni grupper. Som retningslinier for grupperne kanfølgende anføres:

UDD 1:7. klasseUDD 2: 8. klasseUDD 3: 9. -10. klasseUDD 4: LærlingeuddannelseUDD 5: Teknisk forberedelseseksamenUDD 6: Realeksamen, Udvidet teknisk forberedelseseksamenUDD 7: Lærereksamen, Teknikumuddannelse, HFUDD 8: StudentereksamenUDD 9: Akademisk uddannelse

18

Tabel IV: Den procentvise fordeling af de § 31-værnepligtige, der mødte påCF-kasernen i Padborg i 1974, på de forskellige civile uddannelser( U D D " T - UDD 9).

En stor del af de værnepligtige (ca. 33 %) møder med en lærlingeuddan-nelse (UDE1 4), og der er også en hel del af de værnepligtige (ca. 23 %), derhar en egentlig "boglig" uddannelse (UDD 7, 8 og 9). Det er et gennemgåendetræk, at der på holdene 6 og 7 møder et betydeligt større antal studenter endpå de øvrige hold. Dette skyldes, at de pågældende værnepligtige benytter læ-reanstalternes sommerferie til at afvikle kaserneuddannelsen. Dette har med-ført nogle klimamæssige vanskeligheder og diciplinære problemer på dissesommerhold, da disse værnepligtige er vanskeligere at motivere for den fy-sisk betonede tjeneste i brand- og redningstjenesten.

På grund af den store tilgang af overtallige værnepligtige fra forsvaretvil sammensætningen af det § 31-værnepligtige mandskab blive ændret i dekommende år , idel; civilforsvaret får lejlighed til at udvælge de bedst egnedeværnepligtige.

KAPITEL V

Den nuværende § 31-ordnings tilrettelæggelse og administration

Ved hjemsendelsen fra kasernetjenesten tildeles den § 31-værnepligtigeden civilforsvarskommission, i hvis tildelingsområde han har sin bopæl.

Af landets 277 primærkommuner har 105 status som CF-områder. I dis-se CF-områder nedsætter kommunalbestyrelsen en civilforsvarskommissionbestående af følgende medlemmer:

Borgmesteren, der er formand,Politimesteren,Civilfor svarsleder en,

To medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen,To medlemmer udpeget af sådanne frivillige organisationer, med hvilkeindenrigsministeren har truffet aftale; et af disse medlemmer skal repræ-sentere den kvindelige hjælpetjeneste.

Civilforsvarskommissionen har pligt til at organisere hjælpetjenesten, så-ledes at den er i stand til inden for området at afbøde følgerne af krigshandlin-ger af begrænset omfang og yde øjeblikkelig indsats til mere omfattende skader.

Til at udføre hjælpetjenestens opgaver råder civilforsvarskommissionenover følgende personelkategorier:

1. Personel, der frivilligt har meldt sig til tjeneste i det lokale civil-forsvar.

2. Personel, udskrevet i henhold til civilforsvarslovens § 29. Bestem-melsen pålægger med enkelte undtagelser enhver i landet bosiddendeperson mellem 16 og 65 år en almindelig civilforsvarspligt.

3. Personel, udtaget i medfør af civilforsvarslovens § 30, hvorefter per-soner, der som tjenestemænd eller på anden måde er beskæftiget istatens eller kommunens tjeneste eller i koncessionerede virksomhe-der, er pligtige at udføre de opgaver, som måtte blive dem pålagt tilgennemførelse af civilforsvarsforanstaltninger.

4. Værnepligtigt personel, jfr. civilforsvarslovens § 7, stk. 2, (ældrekorpsårgange, der overføres til det lokale civilforsvar), § 32 (ældreårgange af forsvarets værnepligtige, der overføres til det lokale civil-forsvar) og § 31.

Antallet af frivilligt personel i indsatsstyrkerne udgør en mindre del, ogi fredstid udskrives der ikke personel i henhold til civilforsvarslovens § 29.Da § 30-personellets tjenestepligter endvidere er stærkt begrænset i fredstid,uddannelse af § 7-værnepligtige midlertidigt bragt til ophør og ordningen i hen-hold til civilforsvarslovens § 32 endnu ikke gennemført, er de § 31-værneplig-tige i dag grundstammen inden for den kommunale hjælpetjeneste.

20

Det er civilforsvarskommissionen, der over for styrelsen har ansvaretfor, at de værneoligtiges tjeneste i eet lokale område gennemføres efter de be-stemmelser, der gælder for uddannelsen og de værnepligtiges tjenesteforhold.

Til a": varetage ledelsen af det lokale civilforsvars opbygning og oprethol-delse og i katastrofetilfælde at udøve ledelsen af civilforsvarsstyrkerne ansæt-ter kommissionen en civilforsvarsleder. Der antages tillige personel til hjælpfor civilforsvarslederen ved løsning af de under den Lokale civilforsvarsadmi-nistration henhørende opgaver med hensyn til planlægning, personel og mate-rielforval tning.

Som hjælp ved uddannelsen af civilforsvarspersoneilet antager civilfor-svarslederen timelønnede lærere, der ved siden af deres daglige arbejde vare-tager civilforsvarsuddannelsen inden for området. Dette kan lade sig gøre, daden fortsatte lokale uddannelse normalt afvikles om aftenen eller i weekenden.For at kunne virke som instruktør i det lokale civilforsvar skal de pågældendehave gennemgået og bestået et kursus som instruktør i de enkelte civilforsvars-fag.

Disse instruktørkurser omfatter foruden det faglige program undervisningi pædagogik og mandskabsbehandling, instruktion i CF-optræden og anvendelseaf de forskellige audio-visuelle undervisningsmidler. De varer for brand- ogredningsinstruktørkursernes vedkommende hver i alt seks uger fordelt på trekurser a 14 dage.

Civilforsvarslederens og hans administrative rnedhjælps lønning afholdesaf kommunen med et tilskud fra staten. De lokale instruktører aflønnes medet honorar, afhængig af lektionens karakter, for læst time. Disse honorarerafholdes fuldt ud af staten, der ifølge civilforsvarslovens § 31, stk. 7, afhol-der samtlige udgifter i forbindelse med § 31-værnepligten.

Civilforsvarsstyrelsen er øverste personelforval:ende myndighed for detværnepligtige mandskab, mens det er civilforsvarskasernen under grunduddan-nelsen og civilfonsvarskommissionen under den fortsatte uddannelse, der vare-tager selve personeladministrationen.

Under grunduddannelsen på kasernen er de værnepligtige med hensyn tilkvarter, forplejning, beklædning, lønning, fribefordring, forhold til arbejds-løshedskasse og lign. undergivet de for CF-korpsets værnepligtige gældenderegler. De er endvidere under kaserneuddannelsen såvel som under indkaldel-sen i civilforsvaryområdet i princippet undergivet samme almindelige reglerom lydighed, respekt, klager, talsmænd og friheder, som gælder for CF-korp-sets værnepligtige. Endvidere er de under tjenesten begge steder omfattet afstatens forsikringspligt efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige.

En enkelt væsentlig forskel findes dog. Det er med hensyn til genindkal-delse af værnepligtige, der midlertidigt hjemsendes på grund af sygdom.

Ved ophævelse af reglen om genindkaldelse af midlertidigt hjemsendte vær-nepligtige i forsvaret og CF-korpset bad Indenrigsministeriet udvalget om atudtale sig cm, hvorvidt samme regel skulle gælde for § 31-værnepligtige, så-ledes at de § 31-værnepligtige, der midlertidigt hjemsendes på grund af syg-dom, ikke genindkaldes til fornyet kasernetjeneste.

I sin udtalelse af 22. februar 1974 (bilag 1) har udvalget anbefalet Inden-rigsministeriet af opretholde den hidtidige regel, hvorefter § 31-værnepligtige,der forsømmer kaserneuddannelsen på grund af sygdora eller andre årsager i

21

mere end tre dage, hjemsendes og genindkaldes til aftjening af den resterendetjenestetid. Efter udvalgets opfattelse vil det ikke være rimeligt, at § 31-vær-nepligtige, hvis uddannelse er tilrettelagt som en stærkt programmeret og ef-fektiv uddannelse af kun en måneds varighed, på grund af sygdom i tre dageskal kunne slippe for at gennemgå den anordnede uddannelse. En opretholdelseaf genindkaldelsesreglen vil ikke være så belastende for de § 31-værnepligtigesom for øvrige værnepligtige, idet der kun er tale om indkaldelse af en månedsvarighed. Da der er ni årlige indkaldelser, vil de midlertidigt hjemsendte § 31-værnepligtige også have mulighed for at give møde relativt hurtigt efter, at de-res sygdom er overstået.

Indenrigsministeriet har herefter i sin bekendtgørelse af 1. juli 1974 omeftertjeneste, hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige til tjenestei civilforsvaret opretholdt bestemmelsen om genindkaldelse af § 31-værneplig-tige.

Under den fortsatte uddannelse i områderne oppebærer de værnepligtigeen fremmødegodtgørelse på lige fod med det frivillige personel i civilforsva-ret. Godtgørelsen andrager for tiden fem kr. pr. fremmøde. Godtgørelsendækker transportudgifter i normalt omfang inden for en bestemt afstand fracivilforsvarsområdet. Transportudgifter for personel, der er bosiddende ien længere afstand fra uddannelsesstedet, godtgøres herudover. Ved weekend-uddannelser samt ved større øvelser ydes der tillige fri forplejning og ind-kvartering af de værnepligtige. Endelig kan der under den fortsatte lokale ud-dannelse ydes godtgørelse til de værnepligtige for dokumenteret tabt arbejds-fortjeneste, når de må forsømme deres arbejde for at give møde på tider, derfor størstedelen af de værnepligtige vil være normal fritid.

Under uddannelsen på kasernen er det CF-korpsets faste og værnepligtigebefalingsmænd, der forestår uddannelsen, medens den lokale uddannelse somnævnt forestås af kommunens faste civilforsvarspersonale samt timelønnedeinstruktører.

For at lære de værnepligtige at håndtere værktøj og materiel er civilfor-svarskasernen indrettet med forskellige faciliteter (stands) til den håndværks-mæssige indøvning. I det lokale civilforsvar foregår uddannelsen inden forindsatsgrenene i særligt indrettede øvelsesanlæg, hvoraf der findes i alt 32,jfr. den i kolonne 1 i bilag 2 optagne oversigt.

Da antallet af værnepligtige i mange byer er forholdsvis ringe, er en delkommuner gået sammen i et fællesskab om den værnepligtige uddannelse, så-ledes at de § 31-værnepligtige fra disse byer uddannes samlet i en af byerne,der til brug herved har opført et øvelsesanlæg. Der er i bilag 3 optaget enoversigt over de civilforsvarssamvirker,, der findes i dag i det lokale civil-forsvar.

Det er som nævnt staten, der afholder alle udgifter ved § 31-værnepligten,herunder udgiften til opførelse af ruinanlæg i kommunerne. Bortset fra ruin-anlæggene er det imidlertid kommunerne, der har bekostet de væsentligste ud-gifter til undervisningslokaler, og mange kommuner har anvendt betydeligebeløb hertil. De hidtil opførte faciliteter er efter udvalgets opfattelse tilstræk-kelige til den nuværende § 31-uddannelse. De er tilpasset dennes struktur,idet der på civilforsvarskasernen som narvnt er opført stands til den håndværks-mæssige uddannelse og i byerne ruinanlæg til øvelsesbrug. Der henvises tilden i bilag 2 over de nuværende uddannelsesfaciliteter optagne oversigt.

22

Kaserneuddannelsen af § 31-værnepligtige foregår som nævnt i øjeblikketpå civilforsvarskasernen i Padborg, men efter Indenrigsministeriets beslut-ning om at nedlægge en kaserne i civilforsvaret, vil den kasernemæssige ud-dannelse af § 31-værnepligtige fra den 1. april ske på de tre jyske civilfor-svarskaserner, hvor de § 31-værnepligtige vil blive uddannet sideløbende medkorpsmandskabet.

Udvalget har haft sagen om nedlæggelse af Padborgkasernen til udtalelsefra Indenrigsministeriet og i denne anledning anført (skrivelse af 10. juni 1974,bilag 4), at det foretrækker - hvis Padborglejren bliver nedlagt - at grundud-dannelsen af de § 31-værnepligtige foregår på en enkelt kaserne, da der vilvære visse pædagogiske fordele forbundet hermed, men at en spredning af ud-dannelsen til flere kaserner efter udvalgets opfattelse vil kunne tilrettelæggessåledes, at uddannelsen ikke forringes.

KAPITEL VI

Den nuværende meniguddannelse af § 31-værnepligtige

Grundlaget for § 31-uddannelsen er civilforsvarsloven og de af Indenrigs-ministeriet under den 30. november 1964 godkendte "Retningslinier for uddan-nelse m.v. af værnepligtige i civilforsvaret uden for CF-korpset, jfr. civil-forsvarslovens § 31, stk. 6".

Der er i loven fastsat meget detaljerede regler for omfanget og formenfor de § 31-værnepligtiges uddannelse, og Civilforsvarsstyrelsen har i over-ensstemmelse hermed udarbejdet egentlige uddannelsesbestemmelser.

Uddannelsen tager primært sigte på at tilvejebringe mandskab til de vig-tigste indsatstjenestegrene, redningstjenesten og brandtjenesten. De værne-pligtige, som fysisk er uegnet til uddannelsen inden for disse tjenestegrene,overføres, hvis de er hjemmehørende i de seks største byer, til uddannelse isignaltjeneste.

Under hensyn til de § 31-værnepligtiges meget korte tjenestetid har Civil-forsvarsstyrelsen ved tilrettelæggelse af uddannelsen set det som sit mål atuddanne personellet bedst muligt inden for det enkelte fag, således at de § 31-værnepligtige, der er uddannet i indsatsfagene, i en katastrofesituation kanvirke sammen med civilforsvarets øvrige styrker - først og fremmest med deværnepligtige, der i medfør af civilforsvarslovens § 7 er overført fra CF-korp-set til det lokale civilforsvar.

De i dag gældende uddannelsesbestemmelser for menige § 31-værnepligti-ge kan opdeles i 3 hovedafsnit:

1. Planer for uddannelse af § 31-værnepligtige på kasernen i brand-,rednings- og signaltjeneste.

2. Planer for de § 31-værnepligtiges fortsatte lokale uddannelse i de nævn-te tre fag.

3. Planer for de § 31-værnepligtiges deltagelse i 1. vedligeholdelsesøvelse.

Ad 1. Kaserneuddannelsen

Uddannelsen varer 189 timer eller ca. en måned og finder som nævnt iøjeblikket sted på Civilforsvarsstyrelsens kaserne i Padborg, men vil fra 1.april 1975 blive gennemført på de tre jyske CF-korpskaserner.

Formålet med kaserneuddannelsen er at give de værnepligtige en hånd-værksmæssig uddannelse, således at de lærer at håndtere redskaber og mate-riel. For at tilgodese formålet med uddannelsen har styrelsen ved dennes til-rettelæggelse lagt følgende seks hovedprincipper til grund:

24

a. Målrettet uddannelse:Mandska.bet uddannes med direkte sigte på, at det enten skal forrette tje-neste i det kommunale civilforsvars brandtjeneste, redningstjeneste ellersignaltjeneste.

b. Programmeret uddannelse:Der er udarbejdet omfattende arbejdsplaner for hver enkelt times forløbmed angivelse af formål, indhold og undervisningsmetode. Disse arbejds-planer revideres og ajourføres løbende på grundlag af indhøstede erfarin-ger, ændring af elevforudsætninger og tilpasning ti] nye undervisnings-metoder.

c. Koncentreret uddannelse:

Tjenestetiden udnyttes fuldtud i uddannelsesøjemed. Der er i modsætningtil f.eks. CF-korpset ikke tale om afgivelser til anden tjeneste, herundersom medhjælp ved kasernens almindelige drift, vagtberedskab, deltagelsei fredsmæssig katastrofehjælp eller ydelse af ander, hjælp. Gavntjenestenpå § 31-kasernen varetages af menige fra CF-korpset, der afgives til den-ne tjeneste.

d. Elevcentreret uddannelse:Undervisningen er i overensstemmelse med de moderne pædagogiske prin-cipper tilrettelagt således, at mandskabet er aktiveret i størst mulig ud-strækning i uddannelsestiden.

e. Praktisk betonet uddannelse:Den teoretiske indlæring er væsentlig mindre end i CF-korpset, ligesomdiverse støttefag og andet baggrundsstof er skåret ned i nærheden af abso-lut minimum.

f. Indlæringsdybde:Af hensyn til den korte tjenestetid må undervisningen koncentreres omindlæring af praktiske færdigheder og materielbetjening. Førstegangsind-læringen har kun en begrænset dybde, idet mandskabets færdigheder for-udsættes vedligeholdt og repeteret under den fortsatte, lokale uddannelse,hvor færdighederne skal anvendes ved løsning af praktiske opgaver underholdarbejde i instruktions- og indsatsøvelser.En yderligere repetition af det lær:e skulle ske ved deltagelse i tre ved-ligeholdelsesøvelser afholdt i det 2. , 5. og 8. år efter den lokale uddan-nelses s.fslutning, ligesom genoptræning forudsættes i en beredskabssitu-ation.Efter henstilling fra Regeringsudvalget vedrørende begrænsninger i ud-gifterne inden for civilforsvaret m.v. har Indenrigsministeriet i 197 2 be-sluttet at lade de to sidste vedligeholdelsesøvelser bortfalde, hvilket harsvækket det fastlagte uddannelsesmønster.

Det er faste og værnepligtige befalingsmænd, der forestår uddannelsen,og den praktiske del af denne inden for de to indsatsfag finder sted i et til for-målet indrettet øvelsesanlæg.

De værnepligtige bliver umiddelbart efter fremmødet på kasernen fordelttil uddannelse inden for den tjenestegren, hvortil de udtages, men samtlige

25

værnepligtige gennemgår følgende fælles fag:

Beskyttelse mod virkningerneaf masseødelæggelsesvåben 8 timer

Tjenesteforhold og organisation 9

Rengøring og vedligeholdelseaf køretøjer og materiel 8(signaltjeneste dog kun 3 timer)

Arbejdsteknik 4

CF-optræden 3

Kvartertjeneste 14

Administrative timer (modtagelse,velfærdstjeneste, talsmands møderm.v.) 18

De værnepligtige, der er fordelt til indsatsfagene, får herudover som

fælles fag katastrofeførstehjælp i 56 timer.Endelig får de værnepligtige, der er udtaget til brandtjeneste, 11 ti-

mers uddannelse i redningstjeneste, og de værnepligtige, der er udtagettil redningstjeneste eller signaltjeneste, får 8 timers brandtjeneste, så-ledes at de værnepligtige i en indsatssituation har et vist kendskab til detandet indsatsfag og kan deltage i løsningen af opgaver inden for denne tje-nestegren.

Den resterende del af kasernetiden anvendes udelukkende til uddannel-se inden for den tjenestegren, som den værnepligtige er udtaget til.

Formålet og indholdet af uddannelsen inden for de enkelte hovedfagkan kort beskrives således:

a. Redningstjenesten (61 timer):Formålet med den kasernemæssige uddannelse i redningstjeneste er atgive de værnepligtige et grundigt kendskab til elementær redningstje-neste, herunder brugen af værktøj og maskiner, afstivninger og red-ningsmetoder. Desuden bibringes der de værnepligtige kendskab tiltaktik og arbejdsmetoder under indsats.

b. Brandtjenesten (58 timer):Formålet med den kasernemæssige uddannelse i brandtjeneste er atgive de værnepligtige et grundigt kendskab til betjening af brandsluk-ningsmateriel og almindeligt forekomme slangeudlægninger. Desudenbibringes der de værnepligtige kendskab til slukningstaktik og sluk-ningsteknik.

c. Katastrofeførstehjælp (56 timer):Formålet med uddannelse i katastrofeførstehjælp er at sætte de værne-pligtige i stand til under katastrofer at yde livreddende førstehjælp tilhårdt sårede og hjælp til let sårede, der ikke kan klare sig selv.Desuden skal de værnepligtige på hensigtsmæssig måde kunne anbringetilskadekomne på bårer og transportere dem til venteplads (båresam-lingssted).

26

d. Signaltjeneste (115 timer):Formålet med den kasernemæssige uddannelse i signaltjeneste er atgive de værnepligtige et grundigt kendskab til betjening af de i detlokale civilforsvar forekommende signalmidler, herunder telefon, ra-dio og felttelefonmateriel. Desuden bibringes der de værnepligtigekendskab til skademeldetjeneste, observationsposttjeneste, markørtje-neste og signaltjenestens virke i skadeområder under indsats.Der henvises i øvrigt til de som bilag 5 optagne pensumplaner forkaserneuddannelsen.

Ad 2. Den fortsatte lokale uddannelse

Uddannelsen varer 100 timer fordelt med 50 timer om året i to år.Uddannelsen er tilrettelagt som en videreførelse af den specialuddan-

nelse, som de værnepligtige har fået på kasernen. Hovedvægten er lagtpå tilpasning af det lærte til lokale forhold og at øve samarbejde i gruppe-og delingsramme såvel inden for samme tjenestegren som mellem forskel-lige tjenestegrene.

En væsentlig del af uddannelsen er tilrettelagt som instruktionsøvelserog gruppeøvelser, der foregår under realistiske omstændigheder i øvelses-anlæg. Da der kun findes 32 af disse, jfr. den som bilag 2 opførte over-sigt over uddannelsesfaciliteter, foregår uddannelser, de fleste steder istørre udd ann el s es c en tre omfattende flere byer.

Den fortsatte lokale uddannelse er tilrettelagt under hensyn til de for-an under kaserneuddannelsen anførte hovedprincipper, og der er såledesudarbejdet planer for de enkelte timers forløb med angivelse af formål,indhold og undervisningsmetode.

Uddannelsen omfatter som nævnt udelukkende den værnepligtiges spe-ciale, men ca. 25 % af de § 31-værnepligtige, der på kasernen har gen-nemgået uddannelse i brandtjeneste, udtages ved overførsel til det lokalecivilforsvar af de lokale myndigheder til gennemgang af en maskinpasser-uddannelse,

Formålet med denne uddannelse er at give disse værnepligtige et grun-digt kendskab til motor- og pumpebetjening samt kørselstjeneste. Desudenbibringes der de værnepligtige kendskab til vedligeholdelse af materiel ogden lokale forsyningstjeneste.

Uddannelsen omfatter 63 timer fordelt over to år. For disse værne-pligtiges vedkommende foretages en tilsvarende afkortning af den lokalefortsatte uddannelse i brandtjeneste på 63 timer.

Som bilag 6 er optaget pensumplaner for de værnepligtiges fortsatteuddannelse.

Ad 3. Første vedligeholde Is es øv el seFor at vedligeholde det lærte var det ved tilrettelæggelse af uddannel-

sesstrukturen for de § 31-værnepligtige hensigten, at de værnepligtige ef-ter afslutning af meniguddannelsen skulle indkaldes til i alt tre vedligehol-delsesøvelser, der skulle afholdes henholdsvis i det 2., 5. og 8. år eftermeniguddannelsens afslutning.

27

De to sidste vedligeholdelsesøvelser er som nævnt nu bortfaldet, og de§ 31-værnepligtige indkaldes herefter kun til en vedligeholdelsesøvelse, dernormalt finder sted andet eller tredje året efter meniguddannelsens afslut-ning.

Som bilag 7 er optaget lektionsplaner for afvikling af denne vedligeholdel-sesøvelse.

KAPITEL VII

Analyser af opgavesæt og personelbehov i den kommunale hjælpetjeneste

1. Opgavesæt

De opgaver, der påhviler civilforsvaret under indsats, er i civilforsvars-lovens § 1 beskrevet således:

"Det er civilforsvarets opgave gennem forebyggende og afhjælpende for-anstaltninger at tilvejebringe en civil beskyttelse af liv og ejendom modfølgerne af krigshandlinger i det omfang, sådanne civilforsvarsforanstalt-ninger træffes i medfør af denne eller anden særlig lov.Stk. 2. I det omfang indenrigsministeren bestemmer, skal civilforsvaretogså i fredstid yde bistand i katastrofetilfælde samt under andre tilsva-rende forhold, der gør offentlig indgriben nødvendig. I så tilfælde finderbestemmelserne i denne lov tilsvarende anvendelse."

I henhold til civilforsvarslovens § 22 påhviler det civilforsvarskommis-sionen efter nærmere af indenrigsministeren givne retningslinier bl.a. at va-retage organisering af hjælpetjenesten. Det påhviler herunder kommissioneni fredstid at organisere og opretholde en brandtjeneste, en reservevandsfor-syningstjeneste, en redningstjeneste, en rydningstjeneste, en socialtjeneste(indkvarteringstjeneste og forplejningstjeneste) og en teknisk tjeneste, alt iet sådant omfang, at disse tjenestegrene ved hjælp af frivillige, det i §§ 29^'og 302 ' omhandlede personel samt værnepligtige, jfr. §§ 7^>, 31 ' og 325 ' , eri stand til inden for området dels at afbøde følgerne af krigshandlinger af be-grænset omfang, dels at yde øjeblikkelig indsats ved mere omfattende skader.

Civilforsvarslovens § 6 forudsætter indsats af CF-korpset i CF-områder-ne til bistand ved løsning af disse opgaver.

Endvidere hjemler lovens § 37 mulighed for tilrettelæggelse af en mellem-kommunal bistandsordning.

Den kommunale hjælpetjenestes indsats baserer sig på følgende hoved-elementer:

1) almindelig civilforsvarspligt2) civilforsvarspligt for offentlig ansatte3) ældre korpsårgange, der overføres4) værnepligtige til det lokale civilforsvar5) ældre årgange af forsvarets værnepligtige, der overføres

29

Enheder bestående af

- uddannet mandskab- uddannede førere for enhederne- materiel og pakninger til grupper samt- mundering og udrustning til enkeltmand

Føringsapparat med stabs- og signalpersonel i kommandocentralerog ved mobile indsatsledelser.

Faglige støtteorganer

Mulighederne for en vellykket skadebekæmpelse er derfor snævert forbun-det med en afbalanceret opbygning af alle de nævnte elementer. Effektiv skade-bekæmpelse ved skader af stort omfang (katastrofesituationer) stiller såledesmeget store krav til føringsapparatet. Dette forhold kan ofte iagttages underfredstidskatastrofer, hvor der sjældent er mangel på tilstrækkelige hjælpe-styrker, men hvor den koordinerende, overordnede indsatsledelse ofte er over-ordentlig vanskelig at gennemføre.

Rednings- og slukningsarbejdet skal gennemføres på den kortest muligetid af hensyn til skadeudvikling og redning af menneskeliv. Det skal samtidigkunne gennemføres uanset tidspunktet p>å døgnet eller året og under katastro-fesituationens stærke psykiske belastning.

Opgavernes løsning kræver derfor veluddannede og veludrustede enheder,der kan føres effektivt, d.v. s. indsættes hurtigt på de rette steder.

I denne forbindelse er enhedernes mobilitet af særlig betydning, ligesomfleksibilitet i valg af indsatsopgaver spiller en stor rolle.

Den kommunale hjælpetjeneste skal inden for sit område således være istand til

- dels at afbøde følgerne af krigshandlinger i begrænset omfang,- dels at yde øjeblikkelig indsats ved mere omfattende skader.Denne sondring i opgavesættet er fulgt i de af Civilforsvarsstyrelsen i

1968 udsendte "Retningslinier for indsats af civilforsvarets styrker i skade-ramte områder" .

De taktiske principper for indsats af styrkerne baserer sig på, at ledel-sen i kommandocentralen kan erkende to væsensforskellige skadebilleder:

- Skader af mindre omfang- Skader af stort omfang

Taktikken, reaktionsmønstret og også enhedernes arbejde på indsatsste-det afviger betydeligt fra finanden i de to nævnte skadesituationer.

I begge situationer forudsættes indsatsen at forløbe i to tempi, nemlig:

- førsteindsats og- endelig indsats

Om indsats ved skader af mindre omfang kan fremhæves:

- at skadernes placering, karakter og omfang kan erkendes, og et samletbillede kan tilvejebringes,

- at det er muligt at foretage en individuel fastsættelse af styrkernes stør-relse og sammensætning,

30

- at forholdet mellem skadeomfang og styrker til rådighed gør det muligtat bekæmpe de opståede skader ved en offensiv og overlegen anvendelseaf styrkerne,

- at indsatsen i mange måder minder om arbejdet ved større fredstids -ulykker.

Under førsteindsats har de to indsatstjenestegrene til opgave at yde hjælptil tilskadekomne og umiddelbart truede personer samt at hindre, at skadenantager et væsentligt større omfang end ved hjælpestyrkernes ankomst.

Under den endelige indsats har brandtjenesten til opgave at afskære, be-grænse og slukke de enkelte brande efterfulgt af oprydning og efterslukning.

Redningstjenestens opgaver vil bestå i eftersøgning i svært beskadigedebygninger, eftersøgning kombineret med delvis fjernelse af ruindele samt ivisse tilfælde eftersøgning ved fuldstændig rydning af tomten.

Enhedernes arbejde - og dettes va.righed - vil herunder være præget afvarslingssituationen på angrebstidspunktet.

Ved skader af stort omfang vil det næppe være muligt for ledelsen i kom-mandocentralen på et tidligt tidspunkt efter angrebet a: tilvejebringe et klartbedømmelsesgrundlag til vurdering af skadernes art og omfang.

Med henblik på at opklare skadesituationen og erkende dens karakter ogomfang indsættes kommandodelinger ad bestemte i forvejen fastlagte ruter.Disse enheders indsats og rekognosceringsresultater danner baggrund for denmest hensigtsmæssige fordeling og anvendelse af de til rådighed værende hjæl-pestyrker.

Ved gennemførelsen af indsatsen ved sådanne omfattende skader har tids-faktoren en ganske afgørende betydning, dels i relation til spørgsmålet omfarlig brandudbredelse, dels i relation til omsorg for og behandling af tilskade-komne og udfrielse af indespærrede. Alle disponible styrker må indsættes tilgennemførelse af den i lovens § 22 anførte "øjeblikkelige indsats", idet supple-rende hjælpestyrker og afløsningsmandskab forudsættes tilvejebragt fra seneretilkomne fjernhjælpsstyrker.

De to indsatstjenestegrenes arbejde vil afhænge af, hvorvidt der foreliggeren trussel om farlig brandudbredelse eller ej.

Generelt har brandtjenesten følgende opgaver:

- at skaibe og sikre flugtveje (fjerne uskadte beboere fra truede områder)- at muliggøre redningstjenestens indsats mod særlige mål- at standse eller bremse brandudbredelsen.

Redningstjenestens opgaver vil i de samme situationer desuden afhængeaf varslingstilstanden ved angrebets begyndelse, men generelt vil opgavernevære:

- at fjerne uskadte beboere fra truede områder- at yde førstehjælp og transportere tilskadekomne- at udfri indespærrede fra beskadigede bygninger og spærrede

beskyttelsesrum.

Ud over de to indsatstjenestegrene (brand- og redningstjenesten) har detkommunale civilforsvars øvrige tjenestegrene følgende opgaver:

31

Rydningstjenesten skal løse følgende opgaver:- foretage rydning af gader og veje,- etablere adgangsveje for andre tjenestegrene,- foretage midlertidige reparationer,- etablere afstivninger og foretage nedrivninger,- assistere ved fremtrængning til tekniske installationer,- afhjælpe skader på kloaknettet.

Specielt skal bemærkes, at rydningstjenesten forudsættes indsat sombistand for redningstjenesten ved løsning af befrielsesopgaver.

Indkvarterings- og forplejningstjenestenDet påhviler denne tjeneste at varetage:- modtagelse på hjælpestationer,- forplejning (også egne styrker),- indkvartering på hjælpestationer,,- endelig indkvartering herunder registrering,- ydelse af anden omsorg,- medvirken ved tilbageflytning af evakuerede.

Teknisk tjenesteOpgaverne omfatter afhjælpning af skader vedrørende:- elforsyningen

- vandforsyningen og- gasforsyningen

SignaltjenestenSignaltjenesten har til opgave- at modtage, afsende eller videresende signaler (meddelelser, ordrer

og lign. ) for civilforsvarets kommandoorganer.Efter den nuværende organisationsform må det påregnes, at personelletskal forrette tjeneste ved bl.a.

- kommandocentraler- udrykningsstationer- observationsposter

- CF-telefoner- kommandoposter

Med henblik på at opretholde en igangværende indsats vil der desudenvære opgaver for en Faglig tjeneste eller forsyningstjeneste.

Endelig vil der ved krigshandlinger, hvor der forekommer radioak-tivt nedfald eller kemiske kampstoffer være opgaver for en AC-tjeneste,der kan iværksætte sporing og måling samt foranstalte eventuel rensningaf forurenet personel og materiel.

2. Personelbehov

Som anført i kapitel VI har uddannelsen af § 31-værnepligtige hidtil aleneomfattet personel til indsatstjenestegrenene, brandtjenesten og redningstjene-sten samt signalpersonel til landets 6 største byer.

Udvalget har foretaget en analyse af behovet for mandskab til den kommu-nale hjælpetjeneste på grundlag af det eksisterende materielle beredskab.

:̂ 2

Om de enkelte tjenestegrene kan følgende oplyses, idet der her kun erregnet med opstilling af et vagthold pr., materielgruppe med et tillæg på 15 %som erstatningspersonel for udeblivere:

BrandtjenestenEnhederne omfatter brandgrupper-0 og vandtransportgrupper2) bestående

af en gruppefører og otte menige.Der er anskaffet materiel til 755 brandgrupper og 37 8 vandtransportgrup-

per. Dette giver et behov på 10425 menige (15 % reserve incl. ).

RedningstjenestenEnhederne er redningsdelinger^' sammensat af tre grupper, hver bestå-

ende af en gruppefører og ni menige samt tre ventepladsassistenter pr. deling,i alt 30 menige.

Der er anskaffet materiel til 465 redningsdelinger. Dette giver et behovpå 16040 menige (15 % reserve incl.).

Rydningstj ene stenEnhederne er lette rydningsgrupper ' bestående af en gruppefører og 11

menige.Materiellet til rydningsgrupperne .anskaffes for kommunale midler.Da der ikke findes en nøjagtig opgørelse over anskaffet materiel, er

personelbehovet baseret på det i Retningslinier for rydningstjeneste angivnedimensioneringsgrundlag, der regner med et omfang svarende til halvdelenaf redningstjenestens personelbehov. Dette giver et behov på 80 20 menige(15 % reserve incl..).

Indkvarterings tjene s tenEnhederne er indkvarteringsgrupper ' bestående af en gruppefører og syv

menige.Der er anskaffet materiel til 1750 indkvarteringsgrupper. Dette giver et

behov på 14090 menige (15 % reserve incl.).

ForplejningstjenestenEnhederne er forplejningsgrupper ' bestående af en gruppefører, en koge-

leder og syv menige.

1) Gruppen har pumpekapacitet og slangemateriel til at fremføre og anvende1000 liter vand pr. minut over en afstand af 300 meter.

2) Gruppen har pumpekapacitet og slangemateriel til at fremføre 2000 litervand pr. minut over en afstand af 700 meter.

3) Materiellet består af værktøj og udstyr til befrielse af indespærrede, op-samling af sårede og ydelse af førstehjælp.

4) Gruppen medfører lettere materiel til etablering af a.dgangsveje samt ud-førelse af midlertidige reparationer, afstivninger m. v.

5) Gruppen kan varetage indkvartering af og omsorg for 125-250 evakuerede.6) Gruppen har forplejningsmateriel til fremstilling af 300-800 portioner pr.

kogning.

33

Der er anskaffet materiel til 200 forplejningsgrupper. Dette giver et be-hov på 1840 menige (15 % reserve incl.).

Teknisk tjenesteEnhederne er lukkehold d.v.s. hold af specialister, der kan foretage af-

lukning af beskadigede dele af forsyningsnettet (vand, gas og el) samt personeltil de tekniske værker.

Da tjenesten kræver særligt sagkundigt personel, er der set bort fra dennetjenestegren ved behovsopgørelsen for værnepligtigt personel.

SignaltjenestenDer er behov for personel til de kommunale kommandocentralers signal-

rum, ordonnanstjeneste m.v. Behovet anslås til 25 mand pr. kommandocen-tral. Endvidere skal der bruges signalpersonel til udrykningsstationer (ä tremand), observationsposter (a. syv mand) samt til kommandodelingernes signal-grupper (å fire mand).

Der regnes med 121 kommandocentraler samt 400 kommandodelinger,400 udrykningsstationer og 499 observationsposter. Dette giver et behov på9920 menige (15 % reserve incl.).

Faglig tjenesteDa der endnu ikke foreligger godkendte retningslinier for faglig tjeneste,

har udvalget måttet nøjes med at konstatere, at der vil fremkomme et behovfor personel til dette område.

Et rimeligt beregningsgrundlag kunne være fem menige med civil uddan-nelse som håndværker pr. udrykningsstation eller i alt 2300 menige (15 % re-serve incl. ).

AC -tjenestenEnhederne er spore- og målehold bestående af to menige. Der regnes

med et sporehold pr. udrykningsstation samt et til hver kommandocentral.Dette giver et behov på i alt 1150 menige (15 % reserve incl.).

Samlet behovsopgørelseEn sammenfatning af de ovennævnte tjenestegrenes behov giver følgende

resultat:

En behovsopgørelse for hver tjenestegren sammenholdt med opgørelsenover personel i den kommunale hjælpetjeneste pr. 1. oktober 1974, fremgåraf omstående skematiske oversigter, jfr. i øvrigt bilag 8.

34

Tjenestegren: BrandtjenesteEnhedens art: Brandgruppe - VandtransportgruppeSammensætning: 1 gruppefører + 8 menigeRekruttering: Frivillige, § 7-vpl., § 30-personel, § 31-vpl.Materiel til rådighed: 7 55 brandgrupper + 37 8 vandtransportgrupper =

1133 grupperPersonelbehov (+ 15%): 1300 gruppeførere 10425 menigePersonel til rådighed: 1590 befalingsmænd 16730 menige^Dækningsprocent: Gruppeførere 122 % menige 160 %Anskaffelsestakt: Der påregnes indkøbt materiel til brandgrupper

således:1974/75: 71 grupper1975/76: 301976/77: 30

Tjenestegren: RedningstjenesteEnhedens art: Delinger bestående af 3 grupperSammensætning: 1 gruppefører, 9 menige pr. gruppe samt

3 ventepladsassistenter pr. delingRekruttering: Frivillige, § 7-vpl., § 30-personel og § 31-vpl.Materiel til rådighed: 465 delinger :- 1395 grupperPersonelbehov (+ 15%): 1604 gruppeførere 16040 menigePersonel til rådighed: 1585 befalingsmænd 16999 menigeDækningsprocent: Gruppeførere 99 % menige 10 6 %Anskaffelsestakt: Der er ikke planlagt indkøb af redningsmateriel i

perioden 1973-77.

Tjenestegren: RydningstjenesteEnhedens art: Rydningsgrup>peSammensætning: 1 gruppefører + 11 menigeRekruttering: § 30-personel, § 31-vpl. og frivillige. Retningslini-

erne forudsætter i stor udstrækning anvendelse afmandskab uden forudgående uddannelse (§ 29- og § 38-personel ') .

Dimensionering: Halvdelen af redningstjenestens personelbehovPersonelbehov (+ 15%): 802 gruppeførere 8020 menigePersonel til rådighed: 341 befalingsmænd 2564 menigeDækningsprocent: Gruppeførere 43 % menige 32 %

Tjenestegren: IndkvarteringstjenesteEnhedens art: IndkvarteringsgruppeSammensætning: 1 gruppefører + 7 menige (med chauffør 8)Rekruttering: Frivillige, § 30-personel, § 31- og § 32-vpl.

1) § 30-personel er ikke medregnet

2) Ifølge § 38 i civilforsvarsloven på.hviler det i katastrofetilfælde enhver påforlangende af civilforsvaret at yde den hjælp til afværgelse og afhjælpningaf skader, som han måtte være i stand til.

35

Retningslinierne forudsætter udstrakt anvendelse afde evakuerede og supplering med arbejdskraft i øvrigt.Styrelsen har i sine uddannelsesbestemmelser fastlagt,at alene det personelle grundelement har behov for e-gentlig uddannelse.

Materiel til rådighed: 1750 grupperPersonelbehov (+ 15%): 2013 gruppeførere 14090 menigePersonel til rådighed: 221 befalingsmænd 1585 menigeDækningsprocent: Gruppeførere 11 % menige 11 %

Tjenestegren: ForplejningstjenesteEnhedens art: ForplejningsgruppeSammensætning: 1 gruppefører, 1 kogeleder + 7 menige (med

chauffører 9)Rekruttering: Frivillige, § 30-personel, § 31- og § 32-vpl.

Styrelsen har i sine uddannelsesbestemmelser fast-lagt, at alene det personelle grundelement har behovfor egentlig uddannelse.

Materiel til rådighed: 200 grupperPersonelbehov (+ 15%): 230 gruppeførere 1840 menigePersonel til rådighed: 83 befalingsmænd 816 menigeDækningsprocent: Gruppeførere 36 % menige 44 %

Tjenestegren: Teknisk tjenesteEnhedens art: Lukkehold samt personel til værkerRekruttering: § 30-personel, (eventuelt frivillige).Dimensionering: Tjenesten omfatter det til de tekniske værker

knyttede personel og kan derfor ikke angivesmed en fast procent.

Personelbehov (+ 15%): En nærmere undersøgelse af personelbehovet idenne tjeneste er ikke foretaget.

Personel til rådighed: 449 befalingsmænd + 57 67 menige.

Tjenestegren: SignaltjenesteEnhed: Der regnes med en genr.emsnitsbemanding pr.

CF -område/kommandocentralRekruttering: Frivillige, § 7-vpl., § 30-personel og § 31-vpl.Sammensætning: a) Bemanding i

kommandocentral 2 gruppeførere + 25 menigeb) 3 observations-

poster a 7 menige 21 menigec) 3 udryknings-

stationer a3 menige 9 menige

d) 3 signalgrupper/kommandodelinga 1 gruppefører +

4 menige 3 gruppeførere +12 menige5 gruppeførere + 67 menige

36

Personelbehov (+ 15%): Der regnes med 121 CF-områder/kommandocentralersamt 400 kommandodelinger, 400 udrykningsstationerog 400 observationsposter:

1658 gruppeførere 99 20 menigePersonel til rådighed: 422 befalingsmænd 4800 menigeDækningsprocent: Gruppeførere 25 % menige 48 %

Tjenestegren: Faglig tjenesteDa der ikke endnu foreligger godkendte retningslinier for denne tjeneste, erder her regnet med, at vedligeholdelsestjenesten udføres af enhederne/grup-perne selv støttet af en vedligeholdels es-/f or syningsgruppe pr. udryknings-station.

Egentlig reparationstjeneste er forudsat udført på lokale civile værksteder.Enhedens art: Vedligeholdelses-/forsyningsgruppe

Sammensætning: 1 gruppefører (håndværker) + 5 menige med civilhåndværkeruddannelse.

Rekruttering: Frivillige, § 7-vpl. , § 30-personel og § 31-vpl.Personelbehov (+ 15%): Der regnes med 3 udrykningsstationer pr. CF-område/

kommandocentral, i alt 400:460 gruppeførere/håndværker«; - 2300 menige

Personel til rådighed: 220 befalingsmænd 263 menigeDækningsprocent: Gruppeførere 48 % menige 11 %

Tjenestegren: AC-tjenesteBehovsopgørelsen er udarbejdet på grundlag af det foreliggende udkast tilsupplerende retningslinier for indsats af civilforsvarsstyrker i skaderamteområder under et evt. radioaktivt nedfald og efter angreb med krigsgas afnovember 1973.

Enhedens art: SporeenhedSammensætning: 1 gruppefører + 2 menigeDimensionering: 1 sporeenhed p>r. kommandocentral og udryknings-

station, i alt 500 enhederRekruttering: § 7- og § 31-værnepligtigePersonelbehov (+ 15%): 575 gruppeførere 1150 menigeIntet personel tilrådighedDækningsprocent: 0

Udvalget har i forbindelse med den samlede behovsvurdering overvejetspørgsmålet om uddannelse af et nøglepersonel til enhederne i den kommuna-le hjælpetjeneste. Udvalget har herunder undersøgt det svenske uddannelses-system, hvor der foregår forsøg med enheder, hvor kun 25 % af styrken harmodtaget en egentlig uddannelse.

I et sådant system er der til gengasld lagt yderligere vægt på uddannelseaf de førere, der skal lede enhederne, idet der er en klar forbindelse imel-lem mandskabets uddannelsesstandard og enhedernes enkadrering med befa-lingsmænd. Jo svagere mandskabets uddannelse er, des stærkere må enheder-ne være enkadreret med veluddannede førere. Resultatet af dette forsøg for-ventes at foreligge i efteråret 1975.

37

3. Personelkategorier

Personellet til den i civilforsvarslovens § 22 omhandlede kommunalehjælpetjeneste forudsættes som tidligere nævnt tilvejebragt i form af frivil-ligt personel, tvangsudskrevet personel i henhold til civilforsvarslovens § 29(alm. civilforsvarspligt) og § 30-personel (offentligt ansat personel) samtværnepligtigt personel (§7, § 31 og § 32).

Hertil kommer bestemmelsen i civilforsvarslovens § 38, stk. 2, hvor-efter der er mulighed for under indsats at pålægge tilstedeværende personerat virke som hjælpemandskab.

Selv om retningslinier for visse tjenestegrene forudser anvendelse afsådanne ukyndige hjælpere som hjælpemandskab, har udvalget ment at måttese bort fra denne katekori af hjælpere.

For så vidt angår indsatsstyrkerne, er det overladt til den enkelte civil-for svarskommission selv at formere disse, men det almindeligste er at sam-mensætte indsatsgrupperne med mandskab fra alle personelkategorier.

Det er udvalgets opfattelse, at de § 7-værnepligtige (korpsmandskab), deroverføres til det lokale civilforsvar, må udgøre kernen i de enkelte grupper,idet denne personelkategori har den længste og bedste uddannelse.

De § 31-værnepligtige må derfor betragtes som et supplement til de øv-rige personelkategorier i den kommunale hjælpetjeneste.

Da de § 31-værnepligtige imidlertid antalsmæssigt vil udgøre den størstegruppe, og da det har vist sig vanskeligt ad andre veje at skaffe tjenestegre-nene det fornødne personel, må det fremtidige § 31-uddannelsessystem tilret-telægges på så fleksibel en måde, at den kommunale hjælpetjenestes behov kanimødekommes.

4. Eksempler på jobbeskrivelser og funktionsanalyser

Til brug for udvalgets overvejelser om de fremtidige uddannelser er ud-arbejdet jobbeskrivelser og funktionsanalyser.

Som eksempler herpå kan anføres nedenstående jobbeskrivelse og funk-tionsanalyse for menigt mandskab til brandtjenesten og redningstjenesten:

Brandtjenesten:Mandskabet til brandtjenesten skal kunne indgå i den lette brandgrup-

pe og vandtranspor t slangegruppen som ordonnans, angrebshold (1 og 2)slangehold (3 og 4) og vandhold (5 og 6). Funktionen som chauffør er und-taget herfra.

Mandskabet skal kunne anvende og vedligeholde egen funktionsudrust-ning og gruppens slukningsmateriel, redningsmateriel, værktøj og belys-ningsmateriel.

Funktionsanalyse:Ved beredskabsetablering (mobilisering) skal mandskabet- kunne deltage i modtagelse og klargøring af materiel, pakninger og

køretøjer/ aggregater- kunne klargøre egen personlig mundering og udrustning- kunne medvirke ved gennemførelsen af elementære kollektive beskyt-

telsesforanstaltninger på udrykning s station/beredskab s stilling.

38

Efter endt beredskabsetablering skal mandskabet- kunne indgå i kommandodelings eller egen enheds vagtberedskab- kunne erkende og træffe personlige beskyttelsesforanstaltninger mod

våbenvirkning; er- kunne medvirke ved etablering af supplerende foranstaltninger af det

lokale beredskab, f.eks. vandforråd, beskyttelsesrum og lign.

Ved indsats skal funktionen kunne udføres i mørke og med anlagt ånde-drætsbeskyttelse:

A. Ved skader af mindre omfang skal mandskabet- kunne deltage i afsøgning af bygninger, herunder fremtrængning ad

trapper og over stiger- kunne udføre personredning (også af tilskadekomne og bevidstløse) ad

trapper og over stiger

- kunne udføre livreddende førstehjælp og katastrofeførstehjælp- kunne udføre lejring, indpakning, sikring og transport af tilskadekomne

på båre (bærestykke)- kunne deltage i fremføring og betjening af påhængsbæresprøjte- kunne deltage i etablering af slangeveje og gennemførelse af sluknings-

angreb ad trapper og over stiger- kunne anvende mindre slukningsmidler- kunne færdes i beskadigede bygninger og på et skadested- kunne deltage i oprydnings- og efter slukningsarbejdet.

B. Ved skader af stort omfang skal mandskabet- kunne deltage i evakuering af truede personer, herunder lokalisere og

skaffe sig adgang til spærrede beskyttelsesrum og kældre- kunne deltage i etablering af flugtveje- kunne medvirke ved etablering af offensive og defensive sluknings-

angreb.

RedningstjenestenMandskabet til redningstjenesten skal kunne indgå i den lette rednings-

gruppe som numrene 2 til 10 (stedfortræder for gruppeføreren og rednings-mænd) samt kunne virke som ventepladsassistenter.

Mandskabet skal kunne anvende og vedligeholde egen funktionsudrust-ning, gruppens lette materiel samt materiellet på celingsvogn og hjælpe-depotvogn.

Funktionsanalyse:Ved beredskabsetablering (mobilisering) skal mandskabet- kunne deltage i modtagelse og klargøring af materiel, pakninger og

køretøjer/ aggregater- kunne klargøre egen personlig mundering og udrustning- kunne medvirke ved gennemførelsen af elementære kollektive beskyt-

telsesforanstaltninger på udrykningsstation/beredskabsstilling.

Efter endt beredskabsetablering skal mandskabet- kunne indgå i kommandodelings eller egen enheds vagtberedskab- kunne erkende og træffe personlige beskyttelsesforanstaltninger mod

våbenvirkninger

39

- kunne medvirke til etablering af supplerende foranstaltninger af det

lokale beredskab.

Ved indsats skal funktionen kunne udføres i mørke og med anlagt ånde-drætsbeskyttelse :

A. Ved skader af mindre omfang skal manc.skabet- kunne deltage i afsøgning i det fri og af bygninger, herunder frem-

trængning ad trapper og over stiger- kunne udføre personredning (også af tilskadekomne og bevidstløse) ad

trapper, over stiger samt ved nedfiring

- kunne udføre livreddende førstehjælp og katastrofeførstehjælp- kunne udføre lejring, indpakning, sikring og transport af tilskadekomne

på båre (bærestykke)- kunne vurdere bygningskonstruktioner og bygningsskader- kunne identificere og afhjælpe ledningsbrud- kunne lokalisere og trænge frem til indespærrede i bygninger og i

beskyttelsesrum- kunne sikre beskadigede bygningskonstruktioner- kunne medvirke ved rydningsarbejder.

B. Ved skader af stort omfang skal mandskabet- kunne deltage i evakuering af truede personer- kunne anvende mindre slukningsmidler- selvstændigt eller med anvendelse af uøvede hjælpere at kunne

gennemføre eller improvisere redningsarbejde, især afsøgningsamt udfrielse af indespærrede fra svært beskadigede bygninger

- kunne deltage i etablering af bårestier.

KAPITEL VIII

Henvendelser og udtalelser om § 31-uddannelsen

Iværksættelse af § 31-ordningen betød for det lokale civilforsvar, at øn-sket om tilvejebringelse af mandskab til den lokale hjælpetjeneste blev imøde-kommet.

Ordningens lokale administration., uddannelsens tilrettelæggelse og gen-nemførelse betød ligeledes aktivitet, og gav det kommunale civilforsvar enplacering, det ikke tidligere havde haft. Det er derfor ikke ejendommeligt,at der kun foreligger relativt få klager fra lederne af det kommunale civilfor-svar vedrørende denne ordning. Tilsvarende er der heller ikke mange klagerat finde fra de værnepligtige, som har været omfattet af ordningen, hvilket sik-kert skyldes, at denne værnepligt af mange er blevet opfattet som et begræn-set onde bl .a. henset til den korte tjenestetid.

Endelig bør det erindres, at ordningen i den tid, den har eksisteret, fle-re gange har været revideret og har været løbende ajourført bl .a . på grundlagaf de indhøstede erfaringer fra det værnepligtige mandskab og fra de lokaleuddannelsesledere.

Udvalget er dog bekendt med nogle henvendelser og udtalelser om § 31-værnepligten.

I det følgende skal nævnes nogle eksempler herpå.

1. Forslag til gennemgribende ændringer

I en artikel i dagbladet Politiken den 5. oktober 197 2 stillede program-sekretær Jens Winther, der har aftjent sin værnepligt som § 31-værnepligtig,forslag til denne ordnings ophævelse tid fra den betragtning, at den meget kor-te uddannelse vil være nytteløs og ikke tilstrækkelig til, at de mennesker, derer uddannet ved den, vil være i stand til at hjælpe andre i en katastrofesitua-tion. Han er ikke i tvivl om, at civilforsvaret i en given situation vil vise sigat være en overordentlig nyttig foranstaltning, men finder det langt bedre atforeslå de værnepligtige uddannede som i CF-korpset med den deraf følgendelange tjenestetid. Den pågældende finder altså uddannelsens omfang utilstræk-kelig til, at de værnepligtige, der er uddannet efter den, kan løse de opgaver,de i en given situation vil blive stillet overfor. Spørgsmålet om hjælpetjene-stens opgavesæt og kravene til uddannelsen er i øvrigt behandlet af udvalget ikapitel VII.

41

2. Forslag til udvidelse af opgavesættet og tjenestepligten

Politimestrene i Ribe og Tønder, der sammen med vandbygningsvæsenethar ansvaret for opbygning af et stormflodsberedskab for den sønderjyske vest-kyst fremsatte i 197 2 ønske om, at der gennem forhandling skabtes mulighedfor, at civilforsvarskommissionerne i de anførte politikredse ved deres for-mænd, borgmestrene, eller ved vedkommende politimester bemyndigedes tilat træffe bestemmelse om indkaldelse af de i civilforsvarslovens § 31 omhand-lede værnepligtige i civilforsvaret med henblik på dette personels anvendelsei stormflodsberedskabet. Indenrigsministeriet bemyndigede i oktober måned197 3 Civilfor svarsstyr elsen til at iværksætte den foreslåede ordning som enforsøgsmæssig ordning gældende indtil udgangen af året 1975. Den såledesgodkendte ordning bemyndiger borgmestrene i Ribe, Bramminge og Tøndertil i henhold til civilforsvarslovens § 1, stk. 2, i en situation, hvor evakue-ring af befolkningen fra marskegnene skønnes umiddelbar nødvendig på grundaf fare for oversvømmelse, at indkalde de kommissionerne tildelte værne-pligtige af den omhandlede kategori til øjeblikkelig fremmøde med henblik påcivilforsvarsmæssig katastrofeindsats efter civilforsvarskommissionernesnærmere bestemmelse inden for rammerne af stormflodsberedskabet.

Udvalget har udtalt sig om dette spørgsmål som anført i bilag 9.Folketingsmedlem Otto Mørck stillede den 22. januar 1974 indenrigs-

minister Jacob Sørensen følgende spørgsmål: "Vil ministeren medvirke til,at civilforsvarets katastrofeberedskab personelt gøres 100 % funktionsdygtigtgennem en tre-årig rådighedspligt pålagt værnepligtige uddannet efter civil-forsvarslovens § 31?".

Det fremgår af ministerens svar, at civilforsvaret i det omfang, inden-rigsministeren bestemmer det, også i fredstid, skal yde bistand i katastro-fetilfælde samt under andre tilsvarende forhold, der gør offentlig indgribennødvendig. I så tilfælde finder bestemmelserne i civilforsvarsloven tilsva-rende anvendelse.

Bestemmelsen tager sigte på at udvide mulighederne for i tilfælde af enalvorlig fredstidskatastrofe at nyttiggøre civilforsvaret i højere grad, endcivilforsvarsloven af 1949 havde givet mulighed for. Den åbner endvidere -i modsætning til 1949-loven - mulighed for at inddrage de kommunale civil-forsvarsområder i katastrofeberedskabet. Fredskatastrofeberedskabet i ci-vilforsvarsområderne baserer sig imidlertid på bistand af frivillige, hvorforministeren ikke uden videre kunne give tilsagn om at styrke det fredsmæssigekatastrofeberedskab - som foreslået af spørgeren - ved at pålægge § 31-vær-nepligtige en tre-årig rådighedspligt. Ministeren gav dog tilsagn om at under-søge, om et sådant behov eksisterer efter en grundig undersøgelse og bedøm-melse af, hvorledes det fredstidskatas trofeberedskab, der eksisterer i dag,har fungeret.

3. Enhedscivilforsvar

I forbindelse med drøftelse af spørgsmålet om omfang og tilrettelæggelseaf de § 31-værnepligtiges uddannelse er over for udvalget rejst spørgsmåletom tilvejebringelse af et enhedscivilforsvar. Ud fra den betragtning, at de vær-nepligtige, hvad enten de er fra korpset eller det lokale civilforsvar, i indsats-

42

situationen skal løse de samme opgaver, kan det være rimeligt og rigtigt, atde også uddannes ens. Som beskrevet i kapitel VII vedrørende analyse af op-gavesættet, skal den enkelte værnepligtige kunne løse de samme sluknings-tekniske og redningstekniske opgaver, uanset om hans brand- eller rednings-enhed tilhører det kommunale civilforsvar, eller om den som korpsets enhederbliver indsat som fjernhjælp. Udvalget har i denne forbindelse drøftet spørgs-målet om etablering af en enhedsuddannelse for alle civilforsvarets værne-pligtige, således at alle gennemgår en grunduddannelse af en vis længde påkaserne og derefter bliver fordelt til de respektive tjenester f. eks. til korpseller by. Et sådant enhedsuddannelsessystem vil have en række fordele, menudvalget har, som det vil fremgå af dets indstilling, fundet, at der også erfordele ved den eksisterende graduerede uddannelse. En enhedsuddannelse,der nødvendigvis må være af længere varighed end de rammer, civilforsvars -lovens § 31 giver, vil enten kræve større økonomiske resourcer for at nå sam-me antal værnepligtige som i dag eller medføre en betydelig nedgang i antal-let af de værnepligtige, som under et sådant uddannelsessystem kan uddannes.

4. Kritik af den bestående ordnings administration og gennemførelse

Cand. økon. Torben Skriver Frandsen, der har aftjent sin værnepligt efter§ 31-ordningen i 1973, stillede i forbindelse med aftjening af sin værnepligtforslag om en forbedret orientering til de værnepligtige i forbindelse med ud-sendelse af indkaldelsesordren. På grundlag af denne henvendelse udarbejdedeCivilforsvar sstyre] sen et velkomstbrev, som tilsendes alle § 31-værnepligtigeaf CF-kasernen 8-14 dage, før de værnepligtige møder til tjeneste.

Dette velkomstbrev tilrettes i øvrigt af talsmændene for de § 31-værne-pligtige, der er til tjeneste, således at det til stadighed indeholder ajourførtepraktiske oplysninger vedrørende tjenesten og opholdet på kasernen.

Udvalget har udtalt sig i denne sag som anført i bilag 10.I denne forbindelse skal det anføres, at den til de <> 31-værnepligtige under

uddannelsen på kasernen udleverede tjenestevejledning efter udvalgets opfat-telse bør revideres, så den ikke blot indeholder de regLer, der gælder for denværnepligtiges forhold under tjenesten, men således at den tillige kan tjene somen opslagsbog vedrørende selve uddannelsen.

Endvidere har en § 31-værnepligtig i 197 2 for ombudsmanden indbragt enklage over Civilforsvarsstyrelsens fortolkning af civilforsvarslovens § 31,stk. 4, ifølge hvilken de værnepligtige skal gennemgå en fortsat uddannelse,der ikke må medføre pligtig tjeneste ud over 50 timer om året i to år.

Civilforsvarssxyrelsen har hidtil praktiseret denne regel således, at detomhandlede tidsrum af to år regnes fra: det tidspunkt, hvor den værnepligtigepåbegynder sin uddannelse i det lokale civilforsvar.

Ordningen blev praktiseret således, at det kunne pilægges den værneplig-tige at udføre eventuel tjeneste efter udløbet af to-års perioden, såfremt denmanglende tjeneste var af mindre omfang og motiveret med en hensigtsmæssigog rationel tilrettelæggelse af uddannelsen, dog under forudsætning af, at denresterende uddannelse afvikledes hurtigst muligt og inden for rimelig tid efterto-års periodens udløb.

Årsagen til denne praksis var de lokale civilforsvarsmyndigheders van-skeligheder ved at gennemføre uddannelsen af de § 31 -værnepligtige, der flyt-tede midt i et uddannelsesprogram.

43

På grund af de mange forskelligartede lokale forhold er det overladt tilcivilforsvarskommissionerne at træffe bestemmelse om, i hvilke perioder afåret, uddannelsen ved de enkelte ca. 40 lokale uddannelsessteder mest hen-sigtsmæssigt kan gennemføres. Da uddannelsesperioderne således ifølge sa-gens natur vil være forskellige i de enkelte områder, kan en § 31-værneplig-tig, ved flytning til et andet civilforsvarsområde, komme ud for at skulle ven-te i op til et år, før uddannelsesprogrammet i det nye område er kommet tildet uddannelsestrin, der svarer til hans niveau. Da en stor del af de værne-pligtige flytter under den fortsatte uddannelse, og mange derfor ikke ville kun-ne nå at gennemføre det fulde uddannelsesprogram inden for to-års perioden,mente Civilforsvarsstyrelsen, at der var adgang til i disse tilfælde at over-skride to-års fristen.

Ombudsmanden gav i sit svar Civilforsvarsstyrelsen medhold i dens for-tolkning af loven med hensyn til, fra hvilket tidspunkt de to år skulle regnes,hvorimod han i spørgsmålet om, hvorvidt to-års perioden kunne overskrides,ikke var enig med styrelsen i, at der kunne pålægges den værnepligtige at ud-føre eventuel tjeneste efter udløbet af to-års perioden for forhold, der ikkekunne tilregnes ham, jfr. bilag 11.

Ombudsmanden rejste samtidig spørgsmålet om, under hvilken form"Retningslinier for uddannelsen m.v. af værnepligtige i civilforsvaret udenfor CF-korpset, jfr. civilforsvarslovens § 31, stk. 6" bør offentliggøres.Udvalget har efter anmodning fra Indenrigsministeriet udtalt sig herom, jfr.skrivelse af 29. november 1974, bilag 12.

Under sit besøg på Civilforsvarets tekniske Skole i Tinglev havde udval-get lejlighed til at drøfte den nuværende § 31-uddannelse med befalingsmænde-ne på skolen og på CF-kasernen i Padborg samt med repræsentanter for de§ 31-værnepligtige.

De to etablissementers befalingsmænd udtrykte deres tilfredshed med dennuværende uddannelse, som de - når den meget korte tjenestetid tages i be-tragtning - fandt opfyldte de mål, der var stillet. Repræsentanterne for deværnepligtige kunne for så vidt støtte denne opfattelse af kaserneuddannelsen,dog fandt de, at der i meniguddannelsen burde lægges større vægt på indlæringaf de praktiske færdigheder, og uddannelsen på griippeførerskolen burde til-rettelægges således, at eleverne blev stillet over for større og vanskeligereopgaver og øvelser. Værdien af byuddannelsen var derimod efter deres opfattel-se ikke særlig stor, idet der i denne uddannelse var for mange gentagelser ogrepetition fra kasernestoffet og for få øvelser, hvor samarbejde i gruppen kun-ne blive indøvet.

KAPITEL IX

Udvalgets overvejelser om den nuværende § 31-uddannelses struktur

Det har ikke været udvalgets opgave at tage stilling til, om den nuværende§ 31-ordning bør opretholdes eller afskaffes. Udvalget ønsker dog at gøre op-mærksom på, at kommunale udvalgsrepræsentanter har givet udtryk for, atopbygningen af det kommunale civilforsvar er muliggjort ved etableringen af§ 31-ordningen og disse værnepligtige s fordeling til kommunerne.

Udvalget har heller ikke ment at burde fremsætte forslag, der forudsæt-ter en udvidelse af den tjenestetid, der er fastsat for de § 31-værnepligtige icivilfor svar sloven. Spørgsmålet om tjenestetiden blev i 1962 løst ud fra poli-tiske og økonomiske hensyn, som formentlig stadig er gældende.

Den nuværende § 31-uddannelse er opdelt i en kaserneuddannelse på indtil200 timer, f.t. 189 timer, og en fortsat lokal uddannelse på 2 x 50 timer i toår.

En af de indvendinger, der har været fremført mod den nuværende § 31-uddannelse går ud på, at der sker et temmeligt stort fald i de værnepligtige suddannelseskurve ved overgangen fra kaserneuddannelsen til byuddannelsen.Årsagen hertil er i nogen grad det forholdsvis lange tidsrum, der forløber frahjemsendelsen fra kasernen til indkaldelse i byen, men skyldes især, at uddan-nelsen i byen undertiden former sig som en kedelig repetition af det, der tid-ligere er lært på kasernen, og derfor ikke inspirerer og motiverer de værne-pligtige tilstrækkeligt.

Afvikles uddannelsen som en samlet tjeneste, enten på kasernen eller idet lokale område, vil den kunne tilrettelægges jævnt fremadskridende udennedgang ved overgang fra et uddannelsessystem til et andet.

Udvalget har ikke foretaget nogen undersøgelse af, hvilke økonomiskekonsekvenser en eventuel ændret fordeling af den indbyrdes relation mellemkaserneuddannelsen og byuddannelsen måtte have, men det er under arbejdeti udvalget oplyst, at undersøgelser, som Civilforsvarsstyrelsen har foretageti forbindelse med arbejdet i regeringens spareudvalg har vist, at udgiften pr.uddannelsestime på kasernen og i det lokale civilforsvar stort set er lige stor.

En struktur, hvor uddannelsen udelukkende sker på kasernen, kan opstil-

les således:

45

Den nuværende kaserneuddannelse udvides med op til 100 timer, såledesat de værnepligtige under kasernetjenesten lærer såvel den håndværksmæssigeuddannelse som samarbejde i grupper og delinger. De resterende 25 timer an-vendes til større øvelser, hvor samarbejde mellem grupper og delinger - ogsåmed andre tjenestegrene - indøves.

Uddannelsesmodellen, der i øvrigt forudsætter en ændring af civilforsvars-loven, indebærer imidlertid, at det uddannelsesapparat, som mange byer harbekostet store beløb på, ikke vil blive udnyttet.

De værnepligtiges tilknytning til civilforsvaret i det lokale område, her-under til de befalingsmænd, der i en katastrofesituation skal lede indsatsen,vil blive formindsket. De værnepligtige vil formentlig også føle den ekstrakasernetjeneste som en byrde i forhold til den nuværende tjenestetid.

46

De værnepligtige indkaldes af de kommunale civilforsvarsmyndigheder tilgennemgang af en grunduddannelse i det lokale område omfattende en alminde-lig orientering om. civilforsvaret og en uddannelse i de almene, fælles civil-forsvarsfag. De værnepligtige fordeles og uddannes derefter i overensstem-melse med byens behov for personel til de enkelte tjenestegrene i specialernei ca 210 timer. Den resterende tjenestetid (ca. 25 timer) anvendes til størreøvelser, hvor samarbejde mellem grupiper og delinger - også med andre tje-nestegrene - indøves og med deltagelse af personel fra andre byer og eventuelogså fra CF-korpset.

Denne uddannelsesmodel, der også forudsætter en ændring af civilforsvars-loven, vil i praksis medføre mange og store administrative vanskeligheder.De § 31-værnepligtige skal indkaldes af de lokale myndigheder, hvilket betyder,at det meget store administrative arbejde, som Civilforsvarsstyrelsens værne-pligtsafdeling i dag udfører med hensyn til indkaldelse, meddelelse af udsæt-telser og fritagelser, skal udføres af civilforsvarsmyndighederne i de enkeltebyer. De kommunale civilforsvarsmyndigheder vil herved blive påført et me-get stort ekstraarbejde, og der vil tillige let kunne blive forskelsbehandling afde værnepligtige ved tilrettelæggelsen af den enkelte bys udsættelses- og fri-tagelsespraksis.

På grund af det foran anførte, har udvalget ikke kunnet gå ind for nogle afde to uddannelsesmodeller, men er enigt om, at en eventuel ændret § 31-uddan-nelsesstruktur bør indeholde både en kaserneuddannelse og en fortsat lokal ud-dannelse. Udvalget er endvidere af ovennævnte grunde enigt om, at de § 31-værnepligtige bør påbegynde deres uddannelse på kasernen, og at uddannelsensom følge heraf ma tilrettelægges efter det hidtidige princip om, at de værne-pligtige under kaserneuddannelsen får en håndværksmæssig uddannelse, såle-des at de lærer at håndtere redskaber og materiel, medens de under den fort-satte lokale uddannelse lærer at tilpasse det lærte til lokale forhold og øvesamarbejdet i gruppe- og delingsramme.

Udvalget har overvejet, om en mindre ændring af een nuværende timefor-deling mellem kaserne- og lokaluddannelse ville forbedre § 31-uddannelsen.

En uddannelsesstruktur, hvor hovedvægten lægges på den kasernemæssigeindlæring er angivet i model III.

Den nuværende kaserneuddannelse udvides med op til 75 timer, såledesat de værnepligtige også lærer at samarbejde i grupper og delinger. De reste-rende 25 timer anvendes som. i model II til samarbejdsøvelser.

Denne model forudsætter en ændring af civilforsvarsloven og imod dentaler i øvrigt samme argumenter, som er anført under model I og II.

En anden uddannelsesmodel er model IV, hvor de § 31-værnepligtige påkasernen i første omgang kun uddannes i fællesfagene, nvorefter de af det lo-kale civilforsvar fordeles til specialerne og uddannes heri. Derefter møder deværnepligtige igen på kasernen og får et genoptræningskursus i specialet. Ka-serneaddannelsen vil derfor i anden omgang være af forskellig varighed, af-hængig af, hvilket speciale den værnepligtige uddannes i.

Mange værnepligtige vil utvivlsomt l'øle den ekstra kasernetjeneste somen stor byrde, og den vil også medføre en omfattende administration.

Udvalget har overvejet andre varianter i timefordelingen mellem kaserne-og lokaluddannelsen og undersøgt, om en af disse modeller ville være i standtil at afhjælpe nogle af de påpegede mangler i den nuværende uddannelse.

BILAG 1

Den 22. februar 1974

Til: Indenrigsministeriet

I skrivelse af 2. januar 1974 (2.kt. j .n r . 1973/2200-14) har Indenrigsmi-nisteriet anmodet om udvalgets bemærkninger til et forslag fra Civilforsvars -styrelsen om at opretholde reglen i § 4 i Indenrigsministeriets bekendtgørelsenr. 354 af 28. juli 1970 om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værneplig-tige til tjeneste i civilforsvaret. Denne bestemmelse ønsker Civilforsvars -styrelsen opretholdt, selv om der gennemføres en ordning i forsvaret og CF-korpset, hvorefter en værnepligtig, der er mødt til tjeneste og hjemsendessom for tiden utjenstdygtig på grund af sygdom, ikke på ny vil blive indkaldttil uddannelse.

Uanset at der i forsvaret og CF-korpset kan være behov for ved langvarigsygdom hos de værnepligtige at ændre den hidtidige regel om genindkaldelse,finder udvalget, at dette ikke er tilfældet ved den nuværende uddannelse af §31-værnepligtige. Udvalget, der er bekendt med den nuværende praksis, hvor-efter de værnepligtige som hovedregel kun genindkaldes til aftjening af den re-sterende tjenestetid, kan tilslutte sig Civilforsvarsstyrelsens opfattelse af,at det ikke vil være rimeligt, at § 31-værnepligtige, hvis uddannelse er til-rettelagt som en stærkt programmeret og effektiv uddannelse af kun 1 månedsvarighed, på grund af sygdom i 3 dage kan unddrage sig den anordnede uddan-nelse. Udvalget finder endvidere ikke, at en opretholdelse af denne regel vilvære så belastende for de § 31-værnepligtige som for øvrige værnepligtige, dader kun er tale om indkaldelse af 1 måneds varighed. På grund af den kortetjenestetid vil der være ca. 9 årlige indkaldelser, og de midlertidigt hjemsendte§ 31-værnepligtige vil derfor have mulighed for at give møde relativt hurtigtefter, at sygdommen er overstået.

Såfremt udvalgets eventuelle indstilling om ændring af uddannelsen af §31-værnepligtige måtte give anledning dertil, vil spørgsmålet blive taget op tilfornyet overvejelse.

P. u. v.

N. Elkær-Hansen

/ B. Elmquist

KAPITEL X

En nærmere beskrivelse af udvalgets forslag om formålet,strukturen og indholdet af den fremtidige § 31-uddannelse

Udvalget har i sit arbejde koncentreret sig om at gennemgå uddannelses-forhold, struktur og indhold, medens spørgsmålet om, hvilke pædagogiskeprincipper og indlæringsmetoder, der bør anvendes, er holdt uden for. Udval-get går ud fra, at § 31-uddannelsen som hidtil vil blive tilrettelagt som enstærkt programmeret uddannelse, jfr. foran kapitel V. For så vidt angår ud-dannelsesprincipper m.v. henvises til kapitel 9 i betænkning nr. 677 om in-tensivering af værnepligtiges uddannelse i CF-korpset.

1. Formål

På grundlag af de i kapitel VII omtalte analyser og undersøgelser fore-slår udvalget, at den overordnede målsättning for uddannelsen af § 31-værne-pligtige formuleres således:

Formålet med uddannelsen af § 31-værnepligtige er at tilvejebringe me-nigt personel med en sådan civilforsvarsmæssig viden og færdighed, at de på-gældende - efter evne og anlæg under kyndig ledelse - kan supplere de øvrigepersonelkategorier i den hjælpetjeneste, som CF-områderne skal oprette imedfør af civilforsvarslovens § 22.

Det således uddannede personel vil tillige - p>å frivillig basis - kunne ind-gå i det fredsmæssige katastrofeberedskab i det omfang et sådant er opretteti de enkelte områder.

Udvalget har overvejet, hvorvidt der er andre opgaver end de, der er be-skrevet i civilforsvarslovens § 22, der kan tænkes at blive pålagt de § 31-vær-nepligtige, f.eks. inden for miljøbeskyttelseslovgivningen o.lign.

Udvalget har affattet sit forslag således, at der inden for dette er mulig-hed for at udvide uddannelsen til tjeneste i nye opgaver som f.eks. forurenings-bekæmpelse og til betjening af nye tekniske hjælpemidler. Man har endvidereanset det ønskeligt, at uddannelsen i færdigheder, der på grund af udviklingenmåtte blive overflødige, kan udskydes.

2. Struktur

Udvalgets indstilling om den fremtidige § 31-uddannelses struktur forud-sætter den nuværende opdeling med kaserne- og lokal uddannelse bibeholdtd.v.s. en kaserneuddannelse af indtil 200 timers - f.t. 189 timers varighedog lokal uddannelse på 50 timer om året i to år.

Når udvalget har opstillet sit forslag på grundlag af det nuværende time-tal på 189 timer til kaserneuddannelsen, skyldes det, at man mener, at det

5 2

under hensyntagen til de begrænsede bevillinger ikke vil være muligt at gen-nemføre uddannelsen med et højere timetal, uden at der samtidig sker en ned-sættelse af den samlede årlige mandskabsstyrke.

Det er udvalgets opfattelse, at det hidtidige uddannelsessystem har værettilstrækkeligt effektivt til at uddanne mandskabet til at indgå i hjælpetjenesten.Denne effektivitet vil efter udvalgets opfattelse ikke blive svækket ved en ra-tionalisering af kaserneuddannelsen med en nedskæring i antallet af timer, derunder den nuværende uddannelse er afsat til kvartertjeneste, administrationm. v.

Der er under kasernetjenesten normalt påregnet 14 timer til kvartertje-neste, der har til formål at lære den værnepligtige at vedligeholde og behandleudrustningsgenstande, uniformsgenstande på rette måde og bibringe ham dennødvendige forståelse af orden og renlighed under kasernemæssige forhold.Tjenesten afvikles normalt som en forberedelse til den daglige tjeneste.

Herudover er der under kasernetjenesten afsat 31 timer, der fordelersig således:

Tjenesteforhold og organisation 9 tinierrengøring og vedligeholdelse afkøretøjer og materiel 8modtagelse og hjemsendelse 12personlige oplysninger ogvelfærdsorientering 2

En del af disse timer vil kunne udelades, uden at der derved sker nogennedsættelse af effektiviteten af de værne pli gti ges nuværende uddannelse.

Udvalget foreslår derfor, at der ikke længere afsættes undervisningstimerunder kaserneuddannelsen til kvartertjeneste, samt at antallet af timer, derunder den nuværende uddannelse anvendes til administration, materielplejem. v. , nedsættes.

Med den således indvundne tid vil uddannelsen kunne tilrettelægges såle-des, at de kommunale myndigheders ønske om en fælles bred uddannelse iindsatsfag, der muliggør en mere fleksibel anvendelse af de § 31-værneplig-tige, kan imødekommes. Specialuddannelsen i brand- og redningstjenestenvil under lokaluddannelsen blive givet det mandskab, der har gennemgået ka-sernetjenestens fællesuddannelse i indsatslinien.

Udvalget foreslår derfor om kaserneuddannelsen, at de § 31-værnepligtige- efter en kortvarig fælles introduktionsperiode - deles i henholdsvis en ind-satslinie, der omfatter indsatsfagene brand-, rednings- og rydningstjenesteog en støttelinie, der omfatter tjenestegrene som signaltjeneste, indkvarte-rings- og forplejningstjeneste m.v. , der støtter indsatsen.

I hver linie gennemgår mandskabet en uddannelse, der omfatter samtligefag inden for linien, således at mandskabet ved hjerne.endelse fra kasernen harsådanne almene forkundskaber inden for enten støttelinien eller indsatslinien,at de lokale myndigheder kan placere og uddanne det :. den tjenestegren, hvorder i dette lokale område er brug for personel. Den viden, som mandskabethar erhvervet på kasernen inden for de øvrige fag, vil tillige give de værne-pligtige sådanne forkundskaber, at de: i en indsatssituation kan anvendes i an-dre tjenestegrene.

5 3

Udvalget finder endvidere, at den nuværende rnaskinpasseruddannelse afen vis procentdel af de § 31-værnepligtige, der på kasernen er uddannet ibrandtjeneste, bør ophøre.

Den fremtidige kaserneuddannelse i brandtjeneste bør i stedet udvidesmed en uddannelse i betjening af pumper. Dette kræver ingen særlige tekniskeforkundskaber, når uddannelsen begrænses til simpel pumpebetjening. For-slaget indeholder praktiske fordele, da kaserneuddannelsen i dag savner per-sonel til betjening af pumper

54

3. Indhold

Indholdet af udvalgets uddannelsesforslag kan for de enkelte faser og fag

beskrives således:

I. KASERNEUDDANNELSEN

Introduktionsuddannelsen

FormålEfter afslutningen af introduktionsuddannelsen skal samtlige § 31-værne-

pligtige have erhvervet de kundskaber og færdigheder, som er fælles for mand-skab til alle tjenestegrene, og som er en forudsætning for den videre uddan-nelse.

De skal endviciere være orienteret om målet for uddannelsen som helhedog om forholdene under tjenesten.

FagmålVed afslutningen af uddannelsesperioden skal den værnepligtigei førstehjælp- have viden om og færdighed i grundlæggende førstehjælp

i brandtjeneste- have færdighed i brugen af mindre slukningsmidler d.v.s. udrulning af

slanger samt elementær slukningsteknik,- have viden o:m forhold ved krigsbrande

i redningstjeneste- have færdighed i brugen af tovværk, optagelse og lejring på båre,

indpakning i tæpper og anvendelse af belysningsmateriel,- have viden om elementær frigørelsesteknik

i AC-tjeneste- have viden om færdighed i at træffe personlige beskyttelses-

foranstaltninger og yde førstehjælp mod virkningerne af mas se-ødelæggels es våben

i CF-optræden- kunne indtage enkle formationer og udføre de bevægelser, der er

nødvendige fer modtagelse af en :.nstruktion og ordreudgivelse vedindsats og for en sikring af arbejdet på et skadested

i arbejdsteknik- have indøvet i.øfte-, bære-, trække- og skubbeteknik

i organisation og tjenesteforhold- have kendskab til civilforsvarets organisation, viden om værnepligts-

og tjenesteforhold, samt en sådan holdning til den kommende tjeneste,at denne kan gennemføres i et godt samarbejde.

5 5

Timetallet for introduktionsuddannelsen

Grundlæggende førstehjælp 12 timerBrandtjeneste 8Redningstjeneste 16Beskyttelse mod

masseødelæggelsesvåben 8CF-optræden 3Arbejdsteknik 4Organisation 4Tjenesteforhold 3Samarbejdsregler og

gruppemøder 4Administrative timer 8

I alt 70 timer

Indsatslinien

FormålFormålet med grunduddannelsen i indsatslinien er gennem en enkeltmands-

uddannelse at bibringe de værnepligtige den viden og de håndværksmæssigefærdigheder i brugen af materiel i brandtjenesten, redningstjenesten og kata-strofeførstehjælp, som er en forudsætning for den fortsatte uddannelse i civil-forsvarsområderne.

FagmålVed afslutning af uddannelsesperioden skal den værnepligtigei katastrofeførstehjælp- kunne udføre livreddende førstehjælp og katastrofeførstehjælp- kunne udføre lejring, indpakning og transport af tilskadekomne- kunne medvirke ved oprettelsen og betjening af venteplads

i brandtjeneste- have færdighed i anvendelse at det materiel, der indgår i brandgruppen

og slangegruppen- kunne anvende slukningsteknik under hensyntagen til egen sikkerhed- kunne betjene bærbar påhængssprøjte samt have kendskab til elemen-

tær fejlfinding- have kendskab til brandtjenestens organisation og opgaver

i redningstjeneste- have færdighed i anvendelse af det materiel, der indgår i rednings-

gruppen, delingsdepotvognen og hjælpedepotvognen- kunne udføre midlertidige afstivninger til sikring af indespærrede og

arbejdsstedet- kunne foretage personredning fra etager og kældre- have kendskab til sikkerhedsregler under arbejdet- have kendskab til tekniske installationer

- have kendskab til redningstjenestens organisation og opgaver.

56

Timetallet for indsatslinien

Katastrofeførstehjælp 33 timerBrandtjeneste 39Redningstjeneste 47

I alt 119 timer

Støttelinien

FormålFormålet med grunduddannelsen i støttelinien er at bibringe de værne-

pligtige en sådan viden om og færdighed i brugen af materiellet i forplejnings-,signal- og AC-tjenesten, som er en forudsætning for den fortsatte uddannelsei civilforsvarsområderne.

FagmålVed afslutningen af uddannelsesperioden skal den værnepligtigei forplejningstjenesten- kunne betjene og opstille forplejningsgruppens materiel og bistå

ved feltkogning- have kendskab til forplejningstjenestens organisation og opgaver

i signaltjenesten- have færdighed i betjening af telefon-, radio-, observations- og

markeringsmateriel samt udførelse af ordonnanstjeneste- have viden om signaltjenestens organisation, opgaver og almindelige

bestemmelser

i AC-tjenesten- have færdighed i betjeningen af spore- og måleudstyr til konstatering

af radioaktivitet og kemiske kampstoffer, hvilket også kan have betyd-ning for den værnepligtiges anvendelse i byernes fredsmæssige kata-strofeberedskab

- have viden om kollektive beskyttelsesforanstaltninger samt oprettelseog betjening af rensestationer

- have viden om principperne for sporing og måling.

Timetallet for støttelinien

Forplejningstjenesten 15 timerSignaltjenesten 60AC-tjenesten 4 4

I alt 119 timer

57

II. DEN FORTSATTE UDDANNELSE I CIVILFORSVARSOMRÅDERNE

Specialuddannelsen

FormålEfter afslutningen af specialuddannelsen skal de § 31-værnepligtige have

erhvervet de kundskaber og færdigheder, der er en forudsætning for, at deefter evner og anlæg kan mobiliseringsplaceres inden for et af følgende tjene-steområder:

Brandtjenesten og reservevandforsyningstjenestenRedningstjenesten og rydningstjenestenIndkvar ter ingstj ene stenForplejningstjenestenSignaltjenestenAC-tjenesten.

FagmålIndsatslinien (mandskab til brand-, rednings- og rydningstjenesten).Gennem praktiske øvelser i gruppe- og delingsramme skal de værneplig-

tige bibringes den viden og de færdigheder, der er forudsætning for, at deved beredskabsetablering samt under krigsmæssig indsats ved skader forvoldtaf konventionelle våben eller masseødelæggelsesvåben kan bestride funktio-nerne enten

i brandgruppen- på alle menigpladser i brandgruppen og vand/slangegruppen, dog for-

trinsvis de sekundære funktioner i de enkelte hold (2,4,6)

i redningsgruppen

- på alle menigpladser, dog fortrinsvis de sekundære pladser (3-10)

i rydningsgruppen

- på alle menigpladser.

Støttelinien

Gennem praktiske øvelser i hold og grupper skal de værnepligtige bi-bringes den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for, at de vedberedskabsetablering og under krigsmæssig indsats kan bestride følgendemenigfunktioner:

i forplejningstjenesten- alle pladser undtagen funktionen som kogeleder

i indkvarteringstjenesten- alle pladser undtagen funktionen som regnskabskyndig

i den lokale signaltjeneste- alle pladser i kommandocentraler, på observationsposter, på

udrykningsstationer og i kommandodelingernes signalgrupper

i AC-tjenesten- alle pladser på spore- og målehold samt på rensestationer.

f) B

Timetallet i den fortsatte lokale uddannelse

Fællestimer for indsats- og støttelinien:

Modtagelse m.v. 4 timer

Organisation 4Samarbejdsregler m.v. 4 -Materielvedligeholdelse 6

I alt 18 timer 18 timer

Timer for indsatslinien

VP til brandtjenesten

Brandtjeneste 74 timerKatastrofeførstehjælp) 8

I alt 82 timer

VP til rednings- og rydningstjenesten

Redningstjeneste 70 timer

Katastrofeførstehjælp) 12

I alt 8 2 timer

Timer for støttelinien

Forplejningstjeneste 15 timerIndkvarteringstjeneste 29Signaltjeneste 34AC-tjeneste 4

I alt 82 timer 82 timer

I alt fortsat lokal uddannelse 100 timer

I sine overvejelser vedrørende tilrettelæggelse og gennemførelse af denfortsatte lokale uddannelse har udvalget overvejet, på hvilken måde de §31-værnepligtige bedst kan indpasses i det kommunale civilforsvar. Den kommu-nale hjælpetjeneste vil også i fremtiden bestå af enheder, der personelmæssigter sammensat af flere forskellige personelkategorier: Værnepligtige efter lo-vens §§ 7 og 31, frivillige samt kommunalt personale, jfr. lovens § 30. Deforskellige personelkategorier uddannes ofte hver for sig, da de ikke har sam-me forudsætninger, men det vil uden tvivl være værdifuldt, at samarbejdet ide enkelte grupper i. det kommunale enhedscivilforsvar bliver afprøvet, og atdet samlede personel får lejlighed til at mødes og gennemdrøfte den fælles op-gave. Som forholdene er i dag, lader dette sig vanskeligt gøre. Udvalget øn-sker at pege på den mulighed, der består i lejlighedsvis at lade alle personel-kategorier deltage i en mønstrings- eller vedligeholdelsesøvelse. En sådandeltagelse kræver imidlertid for de § 7-værnepligtige en ændring af den be-stående ordning, hvorefter disse værnepligtige ikke længere indkaldes til ud-dannelse i det lokale civilforsvar.

KAPITEL XI

Tilvejebringelse og uddannelse af befalingsmændtil det kommunale civilforsvar

Hjælpetjenestens mandskab er som nævnt i kapitel V sammensat af flereforskellige personelkategorier (frivillige, § 29- og § 30-personel samt værne-pligtige). Dens befalingsmænd rekrutteres også fra disse grupper.

De § 31-værnepligtige gruppeførere udtages og uddannes i henhold til ci-vilforsvarslovens § 31, stk. 5, hvori det hedder:

Blandt de indkaldte værnepligtige udtages egnede befalingsmandselever ifornødent omfang, fortrinsvis sådanne, der selv ønsker det. Disse gennem-går en supplerende uddannelse omfattende indtil 200 timer, eventuelt underkasernemæssig indkvartering. Efter uddannelsen til befalingsmænd er de -bortset fra deltagelse i mønstringer og øvelser - forpligtet til at gøre tjenestei indtil fire år, regnet fra afslutningen af befalingsmandsuddannelsen. Tjene-sten må ikke omfatte mere end 50 timer om året.

Ifølge denne bestemmelse udvælger de lokale civilforsvarsmyndighederca. 15 % af den samlede § 31-styrke til befalingsmandsemner og indstillersenest to måneder før den to-årige lokale uddannelse påregnes afsluttet tilCivilforsvarsstyrelsen, at de pågældende udtages til befalingsmandselever.Selve udtagelsen foretages af Civilforsvarsstyrelsen på grundlag af de på ses-sionen afholdte prøver, kasernens udtalelser og udtalelser fra de lokale myn-digheder om den pågældendes kvalifikationer. Befalingsmandseleverne gen-nemgår herefter en måneds kasernemæssig uddannelse, der for tiden foregårpå Civilforsvarets tekniske Skole i Tinglev, hvorefter de overføres til det lo-kale civilforsvar som gruppeførere.

Under den lokale uddannelse og i indsatssituationer anvendes gruppefører-ne som førere af de enkelte grupper. Deres uddannelse er tilrettelagt somdeltagelse i et begrænset antal indsatsøvelser med værnepligtigt mandskab,hvor føringsopgaver indøves, suppleret med et specielt uddannelsesprogram,der giver dem mulighed for at vedligeholde deres håndværksmæssige viden ogfærdigheder og opnå rutine i at føre menigt mandskab.

Der er i udvalget enighed om, at ikke alle de § 31-værnepligtige gruppe-førere, der er tilvejebragt efter den nuværende ordning, kan løse de opgaveraf førings- og instruktionsmæssig karakter, der kræves af befalingsmændenei det lokale civilforsvar.

Årsagerne hertil er efter udvalgets opfattelse, at de § 31-værnepligtigegruppeførere på grund af den korte indlæringsperiode både som menige ogbefalingsmænd ikke har mulighed for at opnå tilstrækkelig erfaring og videntil at kunne vejlede mandskabet. Hertil kommer, at de lokale civilforsvars-myndigheder, der på grund af lovens ordlyd skal udtage mandskabet senestto måneder før den fortsatte lokale uddannelse påregnes afsluttet, ikke altid

60

vil have tilstrækkeligt kendskab til den pågældendes egnethed som befalings-mand.

Udvalget foreslår derfor, at den nuværende tvangsmæssige udtagelse af§ 31-værnepligtige til gruppeføreruddannelse bringes til ophør, og at der istedet søges tilvejebragt befalingsmænd til det komkunale civilforsvar meden bedre faglig uddannelse.

Uddannelsen i CF-korpset giver de menige en sådan god faglig uddannel-se, og udvalget vil derfor finde det ønskeligt, om menige fra CF-korpset medforudsætninger for at virke som befalingsmænd kan overføres til det kommu-nale civilforsvar.

I medfør af civilforsvarslovens § 7 er der overført korpsværnepligtige,der udgår af korpsets mobiliseringsstyrker til det lokale civilforsvar, mendet er først i de senere år, at der blandt de overførte er befalingsmænd i stør-re antal.

Disse befalingsmænd kan med fordel anvendes som førere i det kommu-nale civilforsvar, men som tidligere narvnt, er uddannelsen af § 7-værneplig-tige midlertidigt ophørt. Det kommunale civilforsvar vil ved mobilisering kun-ne råde over dem, men har også brug for dem i den fredsmæssige opbygning.Hvis § 31-gruppeføreruddannelsen falder bort, er der ikke befalingsmænd tilat lede det værnepligtige mandskab under øvelser i det Lokale område.

Det vil derfor efter udvalgets opfattelse være ønskeligt, at der også ifredstid kan tilvejebringes en ordning, hvorefter menige fra CF-korpset over-føres til tjeneste i byerne, så de kan deltage i disses øvelser som befalings-mænd. Da en ordning, hvor korpsets værnepligtige tvangsmæssigt overførestil byerne, kan skabe både klimamæssige og uddannelsesmæssige vanskelig-heder under korpstjenesten, vil udvalget som en forsøgsordning foreslå, atder under kasernetjenesten og på så tidligt et tidspunkt som muligt, gives deværnepligtige i korpset, der med hensyn til kvalifikationer og bopæl er egne-de som befalingsmænd i det lokale civilforsvar, et tilbud om hjemsendelsefra korpstjenesten før tiden - f.eks. 14 dage før denne ellers påregnes afslut-tet - mod at forrette tjeneste i et tilsvarende antal timer i det lokale civilfor-svar. Hjælpetjenesten vil herved få mulighed for at dække behovet for befa-lingsmænd i øvelsesperioden og give veernepligtige et nødvendigt kendskab tilde lokale forhold og personel. Det vil endvidere kunne vække interessen hosde værnepligtige for deltagelse i det fredsmæssige katastrofeberedskab i de-res egen by.

Efter udvalgets opfattelse vil tilbuddet om overførsel til det lokale civil-forsvar være attraktivt for de værnepligtige, fordi de slipper for en del af de-res korpstjeneste, så de på et tidligere tidspunkt kan genoptage deres civileerhverv og levevis, de vil i en krigssituation gøre tjeneste i den by, hvor dehar deres bopæl i stedet for at blive sat til tjeneste i korpset i et helt andetområde, og de gør tjeneste som befalingsmænd og ikke som almindelige me-nige.

Det må endvidere være en forudsætning for ordningens gennemførelse, atuddannelsen i CF-korpset tilrettelægges på en sådan måde, at CF-korpsmand-skabet får en orientering om det lokale civilforsvars organisation og virke.

Endelig forudsætter udvalget, at ophøret af den hidtidige § 31-værneplig-tige gruppeføreruddannelse ikke skal afholde interesserede § 31-værnepligtigefra muligheden af en befalingsmandsuddannelse i civilforsvaret, men at disse

61

værnepligtige på lige fod med de frivillige kan deltage i den befalingsmands-uddannelse som gruppeførere i den kommunale hjælpetjeneste, der i dag fin-der sted på Civilforsvarets tekniske Skole i Tinglev.

Udvalget har ikke foretaget undersøgelser af, hvilke merudgifter ellerbesparelser, som måtte følge af gennemførelsen af udvalgets forslag, mendet er dets opfattelse, at forslaget om at bringe den nuværende § 31-gruppe-føreruddannelse til ophør og afhjælpe det kommunale civilforsvars gruppefø-rerproblem ved at overføre menige gruppeførere fra CF-korpset, vil kunnemedføre en besparelse i de samlede uddannelsesudgifter til civilforsvaretsværnepligtige.

Udgifterne ved kasernering og uddannelse af § 31-værnepligtige gruppe-førere på Civilforsvarets tekniske Skole vil i finansåret 1974/75 andrage ca.350.000 kr. Disse udgifter bortfalder, ligesom der vil blive en besparelse imanddageudgiften for CF-korpset ved den tidligere hjemsendelse af korps -værnepligtige.

Besparelsen vil i nogen grad blive opvejet ved forøgede udgifter i det kom-munale civilforsvar til dækning af udgiften ved uddannelse af korpsmandskabet.

Endelig må det antages, at ophøret af udtagelsen af § 31-værnepligtige tilgruppeføreruddannelse vil have en gavnlig indflydelse på de § 31-værnepligti-ges tjeneste, der kan afvikles uden hensyn til muligheden for at blive udtagettil befalingsmandsuddannelse.

København, den 19. februar 1975.

Torben Peter Christiansen Niels Elkær-Hansen Herman Jensenformand

Kaj Mortensen Hans Jørgen Pedersen Poul Alf. Poulsen

Bjarne Riis-Nielsen I.A. Brask Thomsen F. Trosbjerg

Birte Elmquist N.F. Holm

sekretær sekretær

BILAG 3

Oversigt over i hvilke kommuner, der er gennemført et samvirke med

hensyn til fælles uddannelse af § 31-værnepligtige.

1. Nordjysk CF-Samvirke Hvims: Skagen, Frederikshavn, Sæby,Hirshals, Hjørring og Brønderslev.

2. Thisted og Morsø.3. Løgstør, Nibe og Hadsund.4. Randers, Grenaa og Ebeltoft.5. Silkeborg og Ikast.6. Viborg, Kjellerup og Bjerringbro.7. Holstebro, Lemvig og Struer.8. Herning og Brande.9. Ringkøbing, Skjern og Egvad.

10. Horsens, Skanderborg og Odder.11. CF-Samvirke Gudsø: Kolding, Vejle, Fredericia, Lunderskov,

Vejen og Middelfart.12. CF-Samvirke Uglvig: Esbjerg, Bramminge, Grindsted, Ribe,

Varde og Fanø.13. CF-Samvirke Sønderjylland Tinglev: Aabenraa, Haderslev,

Graasten, Sønderborg, Tønder, Vojens og Bov.14. Odense, Nyborg, Kerteminde og Bogense.15. Assens og Faaborg.16. Svendborg, Ringe og Rudkøbing.17. Slagelse, Ringsted, Skælskør, Korsør, Sorø og Kalundborg.18. Holbæk og Nykøbing-Rørvig.19. Frederikssund, Frederiksværk og Hundested.

20. Birkerød og Farum.21. Helsingør og Fredensborg.22. Haslev, Fakse og Stevns.23. Rønne, Hasle, Allinge, Neksø og Aakirkeby.24. Uddannelsessamvirket "Brændte Ege" ved Nykøbing F. :

Sakskøbing, Stubbekøbing, Sydfalster, Vordingborg, Præstø,Møn, Maribo, Nakskov, Rødby og Nysted.

BILAG 4

Indenrigsministeriets udvalg vedrørendeuddannelsen af det værnepligtigepersonel i civilforsvaret uden for CF-korpset I^en 1 0 - .iuni 1 9 7 4

Til: Indenrigsministeriet

I skrivelse af 5. april 1974 (2.kt.j.nr. 1973/2132/5-1) har Indenrigsmi-nisteriet anmodet udvalget om en udtalelse om, hvilke konsekvenser der måttevære forbundet med, at den i civilforsvarslovens §31 nævnte grunduddannelse- i tilfælde af at Padborg-kasernen nedlægges - henlægges til samtlige elleren del af korpsets kaserner.

I denne anledning skal man meddele, at udvalget er enigt med Civilforsvars-styrelsen i, at en sammenblanding af uddannelser med forskellig varighed påde enkelte tjenestesteder af klimamæssige grunde bør undgås. Udvalget forstårimidlertid, at det af hensyn til begrænsningen af civilforsvarets udgifter kanblive nødvendigt at nedlægge CF-kasernen i Padborg og at overføre de §31-værnepligtige til en eller flere korpskaserner.

Såfremt Padborg-kasernen nedlægges, vil udvalget foretrække, at grund-uddannelsen af de § 31-værnepligtige foregår på en enkelt kaserne, da der vilvære visse pædagogiske fordele forbundet hermed. En spredning af uddannelsentil flere kaserner vil imidlertid efter udvalgets opfattelse kunne tilrettelægges,således at uddannelsen ikke forringes.

Udvalget vil derfor i sit videre arbejde med tilrettelæggelsen af §31-uddannelsen tage hensyn til en eventuel fordeling af grunduddannelsen til flerekaserner.

P. u. v.

N. Elkær-Hansen

/il. Elmquist

4 8

De foran nævnte ulemper har imidlertid ved alle modellerne været fortungtvejende, og udvalget er derfor enigt om i dets forslag til en ændret § 31-uddannelse at bibeholde den nuværende relation mellem kasernetjenesten ogden fortsatte lokale uddannelse.

En anden hovedindvending mod den nuværende § 31-uddannelse er, at denikke skaber balance i det kommunale civilforsvars personelstyrker. Uddannel-sen er begrænset til personel til indsatstjenestegrenene, medens der ikke ud-dannes i specialer som signaltjeneste (bortset fra de større byer), indkvar-terings- og forplejningstjeneste m.v. Disse tjenestegrene savner, som detfremgår af kapitel VII, personel. Der mangler ligeledes personel til udførel-se af en række opgaver i forbindelse med selve indsatsen.

Fra kommunal side er endvidere fremført, at kaserneuddannelsen børskabe mulighed for en fleksibel anvendelse af de § 3 L-værnepligtige.

De værnepligtige, der frivilligt melder sig til det fredsmæssige katastro-feberedskab, vil derved blive bedre egnede til denne tjeneste.

Udvalget har derfor overvejet, hvorvidt indholdet af den nuværende § 31-uddannelse kunne ændres, således at behovet i alle tjenestegrene kunne tilgode-ses og de § 31- værnepligtige samtidig få en mere all-round dækkende uddan-nelse.

Følgende uddannelsesmodel kunne tænkes:

4 9

Kasernetjenesten tilrettelægges som en ensartet grunduddannelse for alleværnepligtige. Den består dels af de almene fag, der også i den nuværende ka-serneuddannelse er ens for alle værnepligtige, samt af et antal timer i brand-tjeneste, redningstjeneste og katastrofeførstehjælp.

Ved overførslen til det lokale civilforsvar fordeles de værnepligtige til detjenestegrene, som har behov for mere mandskab, det være sig til indsats-tjenesten eller andre specialer, eventuelt helt nye specialer. Byuddannelsen til-rettelægges i indsatsfagene således, at de værnepligtige gennem øvelser ind-øver det tidligere lærte og samtidig lærer samarbejdet i grupper og hold.

To til fire år efter hjemsendelsen indkaldes de værnepligtige til en stormønstrings-, vedligeholdelses- og indsatsøvelse af i alt 24 timers varighed.Denne øvelse afholdes med så store hold som muligt på skift i de enkelte byerog således, at byens samlede mobiliseringsapparat eventuelt samtidig kunneafprøves.

På grundlag af de i kapitel VII opstillede analyser er der i udvalget enig-hed om, at der er behov for mandskab til andre tjenestegrene end den, hvor-til der i øjeblikket uddannes, og at behovet bør dækkes ved at udvide den nu-værende § 31-uddannelse til også at omfatte de øvrige tjenestegrene.

Uddannelsesmodellen, der tillige tager sigte på en all-round uddannelseaf de § 31-værnepligtige, indebærer imidlertid en nedsættelse i den fagligeuddannelse inden for brand- og redningstjeneste, som kan være betænkelig.De værnepligtige bør have så stor faglig viden som overhovedet muligt, og deter under udvalgsarbejdet oplyst, at det faglige timetal for de § 31-værneplig-tige i brand, redning og katastrofeførstehjælp i sin tid blev fastsat som detabsolut minimale efter et sagligt skøn. Hertil kommer, at behovet for perso-nel i de enkelte tjenestegrene er fastsat efter det materiel, der er til rådig-hed i indsatssituationen, og det vil derfor være vanskeligt at udnytte det all-round uddannede personel. Den nuværende uddannelse i indsatsfagene tilgode-ser det behov, der er for at give personellet kendskab til det andet indsatsfag,idet brandfolkene får så megen uddannelse i redningstjeneste, som er nødven-dig for, at de kan hjælpe redningstjenesten uden materiel, men blot med dereshænder. Tilsvarende får redningsfolkene kendskab til brandtjeneste til at hjæl-pe i en brandsituation, hvor redningsopgaver ikke trænger sig på.

Det er imidlertid i udvalget oplyst, at de kommunale myndigheder læggerafgørende vægt på, at § 31-uddannelsen tilrettelaegges så fleksibel som muligt,således at de lokale civilforsvarsmyndigheder selv kan placere det kaserne-uddannede mandskab efter behov og give det den nødvendige lokale special-uddannelse.

Udvalget har derfor undersøgt, om der ved en rationalisering af den nu-værende uddannelse kan indvindes tid, således at den fleksible ordning kangennemføres uden væsentlige nedsættelser i det faglige uddannelsesprogram ibrand- og redningstjeneste.

De nuværende uddannelsesplaner er løbende moderniseret og ajourførtmed hensyn til anvendelse af nye undervisningsmidler og -metoder, og dervil næppe ved overgang til andre metoder kunne indvindes tid. Der vil derimodved en nedskæring i antallet af de timer, der under den nuværende kaserneud-dannelse er afsat til kvartertjeneste, administration m.v. kunne indvindes tid,der kan anvendes til at give de § 31-værnepligtige en mere all-round dækkendeuddannelse.

50

Der er derfor i udvalget enighed ora at foreslå, at den fremtidige § 31-uddannelse tilrettelægges med en kaserneuddannelse på indtil 200 timer, fortiden dog kun 189 timer, hvor de værnepligtige uddannes håndværksmæssigttil betjening af materiel i en indsatslinie og en støttelinie samt en lokal uddan-nelse på 100 timer, hvor de værnepligtige uddannes til at arbejde i enheder påden plads, de lokale myndigheder anbringer dem.

Denne uddannelsesstruktur og dens indhold beskrives i det følgende kapitel.

66

BILAG 5

Pensumplan for uddannelse af § 31-værnepligtige til redningstjenesteunder kasernemæssige forhold.

1. Redningstjeneste 61 timer

2. Katastrofeførstehjælp 56 timer

3. Brandtjeneste 8 timer

4. Arbejdsteknik 4 timer

5. Beskyttelse mod virkningerneaf masseødelæggelsesvåben 8 timer

6. Tjenesteforhold og organisation 9 timer

7. Rengøring og vedligeholdelse afkøretøjer og materiel 8 timer

8. CF-optræden 3 timer

9. Kvartertjeneste 14 timer

10. Modtagelse og hjemsendelse 12 timer

11. Personlige oplysninger -velfærdsorientering 2 timer

12. Talsmandsmøder ogvalggruppemøder 4 timer

I alt 189 timer

70

Pensurnplan for uddannelse af § 31-værnepligtige til brandtjeneste underkasernemæssige forhold.

1. Brandtjeneste 58 timer

2. Katastrofeførstehjaslp 56 timer

3. Redningstjeneste 11 timer

4. Arbejdsteknik 4 timer

5. Beskyttelse mod virkningerne afmasseødelæggelsesvåben 8 timer

6. Tjenesteforhold og organisation 9 timer

7. Rengøring og vedligeholdelse afkøretøjer og materiel 8 timer

8. CF-optræden 3 timer

9. Kvartertjeneste 14 timer

10. Modtagelse og hjemsendelse 12 timer

11. Personlige oplysninger -velfærdsorientering 2 timer

12. Talsmandsmøder ogvalggruppemøder 4 timer

I alt 189 timer

71

Pensumplan for uddannelse af § 31-værnepligtige til signaltjeneste underkasernemæssige forhold.

1. Signaltjeneste 115 timer

2. Ekskursion til CF-region HI

og materieldepot Kolding 7 timer

3. Brandtjeneste 8 timer

4. Arbejdsteknik 4 timer5. Beskyttelse mod virkningerne af

masseødelæggelsesvåben 8 timer

6. Tjenesteforhold og organisation 9 timer

7. Rengøring og vedligeholdelse af

materiel 3 timer

8. CF-optræden 3 timer

9. Kvartertjeneste 14 timer

10. Modtagelse og hjemsendelse 12 timer11. Personlige oplysninger -

velfærdsorientering 2 timer

12. Talsmandsmøder ogvalggruppemøder 4 timer

I alt 189 timer

BILAG 6

Pensumplan for uddannelse af § 31-værnepligtige til redningstjeneste underden fortsatte uddannelse i CF-områderne.

1. Redningstjeneste (36 timer

2. Katastrofeførstehjælp 18 timer

3. CF-organisation, kommando-

og signalveje 4 timer

4. Teknisk tjeneste 2 timer

5. Vedligeholdelse og soigneringaf materiel 6 timer

6. Modtagelse m. v. 4 timer

I alt 100 timer

Pensumplan for uddannelse af § 31-værnepligtige til brandtjeneste underden fortsatte uddannelse i CF-områderne.

1. Brandtjeneste 66 timer

2. Katastrofeførstehjælp 18 timer

3. CF-organisation, kommando-

og signalveje 4 timer

4. Teknisk tjeneste 2 timer

5. Vedligeholdelse og soigneringaf materiel 6 timer

6. Modtagelse m. v. 4 timer

I alt 100 timer

7 3

Pensumplan for uddannelse af § 31-værnepligtige til signaltjeneste underden fortsatte uddannelse i CF-områderne.

1. Signaltjeneste 70 timer

2. Redningstjeneste 13 timer

3. Grunduddannelse i førstehjælp 12 timer

4. CF-organisation 2 timer

5. Modtagelse m. v. 3 timer

I alt 100 timer

BILAG 7

Lektionsplan for 1. vedligeholdelsesøvelse med værnepligtigt mandskab ii redningstjenesten.

1. Modtagelse og orientering 1 time

2. Ringøvelse 3 timer

3. Gruppeindsatsøvelse 3 timer

4. Planspiløvelse 1 time

5. Indsatsøvelse 3 timer

6. Afslutning - hjemsendelse 1 time

12 timer

Lektionsplan for 1. vedligeholdelsesøvelse med værnepligtigt mandskab ibrandtjenesten.

1. Modtagelse og orientering 1 time

2. Ringøvelse 4 timer

3. Gruppeindsatsøvelse 2 timer

4. Planspiløvelse 1 time

5. Indsatsøvelse 3 timer

6. Afslutning - hjemsendelse 1 time

12 timer

BILAG 9

Indenrigsministeriets udvalg vedrørendeuddannelsen af det værnepligtigepersonel i civilforsvaret uden for CF-korpset Den *2. september 1973

Til: Indenrigsministeriet

I skrivelse af 6. juni 1973 (2.kt.j.nr. 1973/2259-3) har Indenrigsministe-riet anmodet udvalget om en udtalelse over Civilforsvarsstyrelsens indstillingaf 11. maj 197 3 om stående bemyndigelse for lokale myndigheder til indkal-delse af § 31-værnepligtige til indsats i stormflodsberedskabet.

I denne anledning skal man meddele, at udvalget kan tilslutte sig Civilfor-svarsstyrelsens indstilling, idet der efter udvalgets opfattelse ingen betænke-ligheder er ved, at der i henhold til civilforsvarslovens § 1, stk. 2, meddelesborgmesteren i Ribe, borgmesteren i Bramminge og borgmesteren i Tønderstående bemyndigelse til i en situation., hvor evakuering af befolkningen framarskegnene skønnes umiddelbar nødvendig på grund af faren for oversvøm-melse, at indkalde de civilforsvarskommissionerne efter civilforsvar slovens§ 31, stk. 4, tildelte værnepligtige til øjeblikkelig fremmøde med henblik påcivilforsvarsmæssig katastrofeindsats efter civilforsvarskommissionernesnærmere bestemmelse inden for rammerne af stormflodsberedskabet.

Udvalget kan endvidere tilslutte sig forslaget om, at der gives borgme-strene bemyndigelse til at genindkalde de værnepligtige til enkelte mønstrin-ger og øvelser af kortere varighed, selv om udvalget er opmærksom på, atder herved bliver tale om en mere byrdefuld tjeneste for de § 31-værneplig-tige i Sønderjylland. Efter udvalgets opfattelse vil den samfundsnyttige værdiaf de værnepligtige s indsats være tilstrækkelig motivation for dem til at ud-føre denne tjeneste.

P.u. v.

N. Elkær-Hansen

/B. Elmquist

Indenrigsministeriets udvalg vedrørende BILAG 10uddannelsen af det værnepligtigepersonel i civilforsvaret uden for CF-korpset

Den 12. november 1973

Til: Civilforsvarsstyrelsen

I skrivelse af 20. september 1973 (5. kontor j .nr . 236-46-23/73) harCivilforsvarsstyrelsen forelagt udvalget spørgsmålet om det nærmere indholdaf en introduktionsskrivelse til værnepligtige, der indkaldes til § 31-tjeneste.

Udvalget skal i denne anledning meddele, at det er enigt i, at de værne-pligtige orienteres inden indkaldelsen. Den introduktionsskrivelse, der ud-sendes før fremmødet til kasernetjeneste, bør indeholde alle praktiske oplys-ninger i forbindelse med fremmødet og kasernetjenesten samt oplysninger afpersonlig karakter, f. eks. oplysninger om arbejdsløshedskasse, sociallovgiv-ningen m. v.

Herudover finder udvalget det naturligt, at de værnepligtige før fremmødetpå kasernen får en kort orientering om formålet med § 31-tjenesten (civil-forsvarslovens § 1) og eventuelle opgaver, de § 31-viernepligtige skal løse icivilforsvaret. Denne orientering bør tillige indeholde oplysninger om, underhvilke former § 31-tjenesten afvikles såvel under uddannelsen på kasernensom under den efterfølgende lokale uddannelse.

P. u. v.

N. Elkær-Hansen

/B. Elmquist

BILAG 11

Indenrigsministeriets udvalg vedrørendeuddannelsen af det værnepligtigepersonel i civilforsvaret uden for CF-korpset Den 12. september 197 3

Til: Indenrigsministeriet

I skrivelse af 30. maj 1973 (2.kt.j.nr. 1973/2254--1) har Indenrigsmini-steriet anmodet om, at Folketingets ombudsmands udtalelser i skrivelse af17. juli 1972 om fortolkning af civilforsvarslovens §31, stk. 4, må indgå iudvalgets overvejelser.

Ministeriet har tillige udbedt sig en udtalelse om, hvorvidt der efter ud-valgets opfattelse foreligger behov for at søge tilvejebragt en ændret affattelseaf bestemmelsen i civilforsvarslovens §31, stk. 4, l.pkt., og i bekræftendefald bedt udvalget fremkomme med forslag til en ny formulering af bestemmel-sen.

Endelig har ministeriet bedt udvalget oplyse, om der efter dets opfattelseer behov for at tilvejebringe anordningsmæssig hjemmel for at undlade kund-gørelse i Lovtidende af de i henhold til civilforsvarslovens § 31, stk. 6, ud-stedte retningslinier, jfr. Lovtidende-lovens §2, stk. 2.

Udvalget skal i denne anledning meddele, at ombudsmandens bemærknin-ger i ovennævnte skrivelse helt naturligt vil indgå i udvalgets overvejelser om§ 31-uddannelsens tilrettelæggelse, og ät man også herunder vil drøfte spørgs-målet om ændring af bestemmelsen i § 31, stk. 4, 1. pkt.

Udvalget finder imidlertid, at spørgsmålet om udarbejdelse af forslag tillovændring herom bør afvente resultatet af det øvrige udvalgsarbejde, idet derherunder vil kunne vise sig at være behov for andre lovændringer. Udvalgetskal derfor foreslå, at spørgsmålet om en lovændring indtil videre stilles ibero, og at ministeriet i stedet foretager en ændring af de i medfør af civil-forsvarslovens § 31, stk. 6 udstedte retningslinier for uddannelse m.v. afværnepligtige til civilforsvaret uden for CF-korpset. Udvalget finder, at deri § 31, stk. 6 er den fornødne hjemmel for Indenrigsministeriet til i overens-stemmelse med Civilforsvarsstyrelsens indstilling af 8. juni 197 3 at fastsætte,at 2-års fristen for uddannelsens gennemførelse skal regnes fra det tidspunkt,hvor den pågældende påbegynder den fortsatte lokale uddannelse.

Endelig finder1 udvalget ikke, at der er nogen særlig begrundelse for atsøge tilvejebragt hjemmel til at undlade kundgørelse i Lovtidende af de udstedteretningslinier.

P„u. v.

N. Elkær-Hansen

/ B. Elmquist

Indenrigsministeriets udvalg vedrørende BILAG 12uddannelsen af det værnepligtigepersonel i civilforsvaret uden for CF-korpset

Den 2 9. november 1974

Til: Indenrigsministeriet

I skrivelse af 14. november 1974 (2. a. kt. j. nr. 1974/2200-17) har Inden-rigsministeriet anmodet udvalget om en udtalelse om, hvorvidt det kan tiltræde,at i hvert fald visse af de regler, der regulerer forholdene for de i civilfor-svarslovens § 31 omhandlede værnepligtige, herunder visse af de regler, derer indeholdt i de i december 1964 udfærdigede "Retningslinier for uddannelsem.v. af værnepligtige i civilforsvaret uden for CF-kopset", bør udfærdiges ibekendtgørelsesform og optages i Lovtidende.

Ministeriet har samtidig henvist til, at der i Indenrigsministeriets be-kendtgørelser af 28. juli 1970 om bedømmelse af tjensdygtigheden hos værne-pligtige, der forretter tjeneste i civilforsvaret, og af 1. juli 1974 om efter-tjeneste, hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige til tjeneste icivilforsvaret, er optaget regler om de § 31-værnepligtiges forhold.

Det fremgår af de medfølgende skrivelser fra Civilforsvarsstyrelsen,Forsvarsministeriet og 1. Udskrivningskreds - Styrelsen for civil værnepligt -at størstedelen af reglerne, der vedrører værnepligtige s forhold, normalt ikkeudfærdiges i bekendtgørelsesform og offentliggøres i Lovtidende, men bringestil de værne pligtige s kundskab på anden måde i form af kundgørelser ellerkorpsbefalinger. Det fremgår imidlertid også, at visse tjenestetidsbestemmel-ser for de civile værnepligtige i forsvaret er fastsat i bekendtgørelsesform ogoffentliggjort i Lovtidende.

I denne anledning skal man meddele,, at udvalget kan tiltræde, at de be-stemmelser, der er fastsat eller fastsættes for de § 31-værnepligtige, udfær-diges i bekendgørelsesform og offentliggøres i Lovtidende i samme omfang somde tilsvarende bestemmelser for øvrige værnepligtige. Der tænkes her isærpå de bestemmelser, der direkte eller indirekte vedrører de værnepligtigestjenestetid eller rets- og straffeforhold, og som må formodes at være af gene-rel offentlig interesse.

P. u. v.

N. Elkær-Hansen

/B. Elmquist