Udskiftningsmodeller Overblik

UdskiftningsmodellerOverblik

Kjeld Tyllesen

PEØ, CBS

Erhvervsøkonomi / Managerial Economics

Problemstilling

I de traditionelle fremstillinger i lærebøgerne fokuseres der straks på følgende 3 alternativer

- Ingen udskiftning, kun til udløb

- Udskiftning med et nyt anlæg

- Udskiftning med et tilsvarende anlæg

Men det er alt for simpelt, for her er udskiftningspolitikken jo valgt på forhånd!

Problemstillingen er, at vi skal fastlægge den fremtidige udskiftningspolitik for et eksisterende anlæg i vores besiddelse

2Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Overordnet udskiftningspolitik

Men i stedet for at vælge udskiftningspolitikken på forhånd,

er det nu vores opgave at fastlægge den korrekte udskiftningspolitik

Det er altså den overordnede udskiftningspolitik, som vi skal bestemme - og det er emne og formål med denne film

Og problemstillingen er generel for alle de aktiver, som vi ejer på et givet tidspunkt

Eksempler:Skal Novo afvikle, vedligeholde eller forlænge de eksisterende patenter, som er på vej til at udløbe?


Eksempler på udskiftningSkal FCK lade en kontrakt med en professionel fodboldspiller udløbe, forlænge eller skal spilleren erstattes med en ny spiller?

Skal vognmanden lade den enkelte lastbil køre til udløb, vedligeholde den eller erstattes med en ny bil?

Skal parcelhusejeren blive boende og vedligeholde sit hus, flytte i lejet lejlighed eller sælge og købe noget andet?

Skal jeg bevare og vedligeholde min Jaguar E fra 1968, eller skal jeg sælge den og evt. købe en ny veteranbil?

Skal ejeren af maskinværkstedet sælge, vedligeholde eller udskifte sin drejebænk med en ny?


3 muligheder

Der er – i et bredere perspektiv – altså rigtigt mange problem-stillinger, som drejer sig om den fremtidige udskiftningspolitik for eksisterende aktiver

For alle aktiver i vores nuværende besiddelse er der 3 muligheder:

Udløb: Fasthold det nuværende aktiv, så længe det er økonomisk fordelagtigt, og herefter afvikles det, og der købes intet nyt til erstatning herfor

Nyt: Fasthold det nuværende aktiv, så længe det er økonomisk fordelagtigt, og herefter afvikles det, og der købes et nyt og anden type anlæg til erstatning herfor

Samme: Fasthold det nuværende aktiv, så længe det er økonomisk fordelagtigt, og herefter afvikles det, og der købes til erstatning et anlæg, der svarer til det gamle anlæg


”Det samme” anlæg, 1/3

Det skal stærkt pointeres, at når der skal udskiftes med ”det samme”, altså et ”tilsvarende” anlæg, så drejer det sig IKKE om, at det gamle og det nye anlæg har samme fabrikat, farve, modelnummer eller lignende

Sidstnævnte forhold er totalt ligegyldige for spørgsmålet om ”samme”/”tilsvarende” anlæg!

Det drejer sig derimod om, at det gamle og det nye ”samme”/”tilsvarende” anlæg for hver periode skal være totalt ens, når det gælder

- Teknisk ydeevne og produktion (kvalitet, antal m.v.)- Anskaffelsespris- Udvikling i scrapværdi, altså værdifald over tid- Reparation og vedligehold



Hvis denne totale overensstemmelse for hver periode ikke er til stede ned til mindste tekniske og økonomiske detalje, er der IKKE tale om, at det eksisterende anlæg udskiftes med et tilsvarende, men derimod, at det udskiftes med et NYT anlæg!


Og hvor ofte er det lige i den virkelige verden, at det gamle og det næste anlæg – med en række år imellem deres respektive tilblivelse - er totalt ens på alle disse tekniske og økonomiske parametre?

Husk lige, at der er adskillige år imellem, at det eksisterende ”gamle” anlæg og så det næste anlæg er udviklet, projekteret og produceret



Og det er jo heldigvis ikke tilfældet.

Så i praksis – ude i ”virkeligheden” støder vi ikke på modellen ”udskiftning med samme/tilsvarende udstyr”.

I stedet er der i virkelighedens verden tale om, at de eksisterende anlæg kan

- Afvikles og ikke erstattes - Udskiftes med et nyt, anderledes anlæg

Hvis de 2 anlæg - med adskillige års mellemrum - var totalt ens, ville det jo være et klart udtryk for, at den teknologiske og økonomiske udvikling i samfundet var gået totalt i stå!

Total-model, overblik


Så rent teoretisk kan forløbet set fra d.d. blive Udløb

Nyt

Samme

Eksisterende anlæg

Udløb

Nyt

Samme

Udløb

Nyt

Samme

Udløb

Nyt

Samme

Udløb

Nyt

Samme

Udløb

Nyt

Samme

UdløbNytSammeUdløbNytSamme

UdløbNytSamme

UdløbNytSamme

UdløbNytSamme

UdløbNytSamme

Tid

Men i praksis vil det se således ud:

Og det konkrete forløb vil så se således ud (rødt):

Eller i stedet sådan (sort)?

0 = d.d.

Total-model med 3 dimensioner


Og nu er det vores opgave at fastlægge præcis, hvilken af alle de muligheder - ”stier” - som vi så på den foregående slide, der er den økonomisk set mest fordelagtige; den røde, sorte eller en anden?

Dette er en investeringsopgave, for beløbene kommer til udbetaling i forskellige perioder, så tidselementet er derfor en meget væsentlig variabel

Og vi skal ikke blot fastlægge det nøjagtige forløb, altså hvilke projekter, men vi skal også fastlægge, hvornår skiftet mellem de enkelte projekter skal ske

Og dermed skal vi som en integreret del af at fastlægge udskiftningspolitikken også bestemme levetiden for det enkelte projekt, altså længden af den enkelte ”pind” på den foregående slide

1.

2.

3. Altså 3 dimensioner

For det ENKELTE projekt


Og for at bestemme levetiden af det enkelte projekt kan vi som under-elementer hertil benytte ”Udskiftningsmodellerne” for udskiftning af det eksisterende anlæg med

- Ingen udskiftning, kun til udløb

- Udskiftning med et nyt og anderledes anlæg

(- Udskiftning med tilsvarende anlæg)

Når vi overordnet set skal fastlægge vores udskiftningspolitik, er der altså tale om en investeringsopgave

Mange mulige forløb


Det vil sige, at vi for alle mulige forløb af ”pinde”; af de enkelte projekter skal

- fastlægge alle relevante indbetalinger og datere dem- fastlægge alle relevante udbetalinger og datere dem- samle ind- og udbetalinger i nettolikviditet, som henregnes til

ult. den respektive periode- bruge kapitalværdimetoden og finde K0 for hele det

pågældende forløb

For hvert enkelt af de relevante og mulige projektforløb (rød, sort eller et andet forløb) over tid skal vi finde K0

Og valgkriteriet er som altid, at vi skal finde det totale forløb, der har den højeste K0-værdi altså

Hvilke projekter?1. 2. 3.Hvornår? Hvor længe?

K0 for mange mulige forløb, 1/2

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 13

Så når vi skal bestemme K0 af et helt projektforløb, har vi brug for at fastsætte K0 for det enkelte projekt

K0 for det enkelte projekt udregnes først pr. tidspunktet for starten af dette projekt, og herefter omregnes denne til Nutidsværdien heraf ved hele projektforløbets start, altså tidspunkt 0

Dette gøres som sagt for alle de relevante totale projektforløb, og total-forløbet med den højeste K-værdi vælges

Da der er mange alternative projektforløb, kan dette nemt blive en ganske omfattende opgave med en hel del udregninger indbefattet

K0 for mange mulige forløb, 2/2


Så for henholdsvis det røde og det sorte forløb udregner vi K0 således:

Udløb

Nyt

Samme

Eksisterende anlæg

Udløb

Nyt

Samme

Udløb

Nyt

Samme

Udløb

Nyt

Samme

Udløb

Nyt

Samme

Udløb

Nyt

Samme

UdløbNytSammeUdløbNytSamme

UdløbNytSamme

UdløbNytSamme

UdløbNytSamme

UdløbNytSamme

Tid

Og så vælger vi projektet med den højeste K0-værdi, her rød eller sort

Men der er jo flere muligheder end de her 2 viste!!

0 = d.d.

Budgetter - usikkerheder


Det er åbenbart, at de foretagne beregninger vil blive baseret på budgetter, hvis usikkerhed vil være stærkt stigende med den tidsmæssige afstand fra tidspunktet for budgettering

Og dette er jo bl.a. resultatet af, at vi på tidspunktet for budgetteringen ikke har et detailleret kendskab til en række af de fremtidige projekter (”pinde”), der vil kunne indgå som relevante elementer i udskiftningspolitikken

Altså jo længere ude i fremtiden, jo større usikkerhed om alle de elementer, der har betydning for udregning af K0 for det enkelte projekt

Men sådan er det; der er ikke andre alternativer. Gennem anvendelse af diverse ”regneteknikker” og ”real optioner” kan udfaldsrummet for mulige forløb afdækkes

Fremgangsmåde


Disse forhold gør det derfor uundgåeligt og nødvendigt at- Fastsatte en tidshorisont for beregningerne- Udarbejde en række forudsætninger og antagelser,- Som naturligvis kan gøres til genstand for diskussion og

nærmere undersøgelse og efterprøvning,- Og det gøres bedst gennem anvendelse af følsomhedsanalyser,

der udføres for udpegede centrale elementer i kalkulen- Og her igennem opnås en belysning af, hvor følsom – hvor

afhængig – kalkulens resultat og dermed konklusion er afde fremdragne elementer

- Og omvendt forhåbentligt også, hvilke elementer, der reelt er af(væsentlig) betydning for de dragne konklusioner

- Og dermed de forhold, der er af mindre/ingen betydning for det endelige udfald

Vores variabel er TID


Når vi for det enkelte projekt skal bestemme dets videre forløb, har vi altså følgende 3 muligheder, nemlig

- Ingen udskiftning, kun til udløb- Udskiftning med et nyt anlæg(- Udskiftning med tilsvarende anlæg)

Og hvornår skal denne udskiftning, indenfor det samlede specifikke projekt-forløb, der er sammensat af enkelt-projekter, finde sted?

Hertil skal vi som sædvanligt bruge en offerbetragtning

Det gør vi, når det er Q, der er den uafhængige variabel, og det gør vi (selvfølgelig) også, når det er Tiden, der er vores uafhængige variable

Så vores variabel er Tid!

Offerbetragtning, udbetalinger


Her er den grundlæggende betragtning:

Når vi befinder os primo en periode, hvad får vi så af ekstra udbetalinger (+/-), altså hvad ofrer vi så i økonomiske værdier, ved at fortsætte med det eksisterende anlæg 1 periode længere?

Og vi skal altså anlægge en

Offerbetragtning med tiden som variabel

på både 1. Udbetalinger

og på 2. Indbetalinger

Vores analyse er således baseret på en periodevis betragtning - 1 periode af gangen, ”step-by-step”

Først ser vi på 1. Udbetalingerne

Offerbetragtning, indbetalinger


Og vores konklusioner fra denne marginale analyse indgår så med sin Kapitalværdi - K0 - i den overordnede analyse og fastlæggelse af den samlede optimale udskiftningspolitik

Nu er vi så ved at være ved vejs ende

Det kan til tider meget nemt blive ret kompliceret, så for lige at komplicere analysen yderligere, skal det nævnes, at

2. Indbetalingerne

Når vi befinder os primo en periode, hvad modtager vi så af ekstra indbetalinger (+/- i økonomiske værdier) ved at fortsætte med det eksisterende anlæg 1 periode længere?

1. Udskiftningspolitikken i sig selv også påvirker den forventede kommercielle succes for det producerede produkt/service

Yderligere kompleksitet


Så der er meget mere at regne på, og vores modeller kan og vil så blive endnu mere komplicerede. Vi må i så fald finde andre og mere avancerede værktøjer til at assistere os med løsningen

3. Og vedligeholdelsespolitikken har en betydning for størrelse og tidsmæssigt forløb af MR og dermed K0

4. Der også er en dynamisk sammenhæng mellem udbetalingerne tilReparation, drift og vedligehold - altså vedligeholdelses-

politikken - og så udviklingen i Scrapværdi på den anden side

2. Der således er en dynamisk sammenhæng mellem valg af anlæg og så MCon = MR – MC, idet såvel MR som MC vil være

afhængig af det valgte aktiv

”Tak for nu”


”Tak for nu!”

Men lige nu mangler jeg blot at sige

Documents

Udskiftningsmodeller Overblik