Udstillingsbilleder Musik på tværs · Er du tilmeldt program B, ”Udstillingsbilleder”, er det dog meget vigtigt, at du læser eventyret ”Prinsen, prinses-sen og forræderen

PROGRAM B Undervisningsvejledning til 3.-4. klasse

Musik på tværs Copenhagen PhilUdstillingsbilleder |

Musik på tværs - Copenhagen Phil | Rosenørns Allé 22, 5. | 1970 Frederiksberg C [email protected] | T +45 3391 1199 | www.copenhagenphil.dk


UDSTILLINGSBILLEDER|Musik på tværs 2

Indhold

Velkommen s. 3

Om ”Udstillingsbilleder” s. 4

Om koncerten s. 4

Musikfilm i Skoletube - musik og dansk s. 5

Tegn til musikken - musik s. 13

Bevægelsesleg - musik s. 17

Våbenskjold - billedkunst s. 21

Tegnediktat - billedkunst s. 27

Læseteater - dansk s. 30

Fortolkning af Mussorgskij s. 34

Kontaktoplysninger og links s. 35

Bilag - Carl Quist-Møllers Eventyr s. 36



VelkommenKære lærer i 3.-4. klasse

Velkommen til Musik på Tværs Hos Copenhagen Phil er det med dette projekt vores vision at åbne børns ører og sind for klassisk musik. I børns møde med den klassiske musik vægter vi fantasi, fascination og fortolkning. I tilblivelsen af dette undervisningsmate-riale har vi stillet os selv tre spørgsmål:

• Hvilke associationer og fabuleringer kan den klassiske musik sætte i gang hos børnene?

• Hvordan kan den klassiske musiks magi sanses og bidrage til den almene dannelse?

• Hvordan kan børnene gå i dialog med den klassiske musik?

Som en del af folkeskolereformen er der kommet mere fokus på den åbne skole, og hvilken læring der ”gemmer sig” i eksterne læringsmiljøer. Vi håber, at vi med dette projekt kan bidrage til, at børnene får en unik æstetisk oplevelse, og at de i mødet med den klassiske musik oplever sig selv som nysgerrige, sansende og skabende.

Opbygningen af Musik På Tværs Når man tilmelder sin klasse til Musik På Tværs skal man i foråret til koncert med Copenhagen Phil. Koncerten finder sted i Konservatoriet Koncertsal lige over for Forum i København. For børnene er det en storslået og uforglemmelig oplevelse, at sidde i den smukke koncertsal og mærke den styrke, som et symfoniorkester spiller med. Under koncer-ten er børnene i gode hænder, da Carl Quist Møller vil guide dem igennem forløbet med både tegning og fortælling.

Inden koncerten sker der tre ting:

• Gratis lærerkurser for alle lærere tilknyttet projektet

• Besøg på skolen af et ensemble af musikere fra orkestret

• Undervisningsmateriale til brug på skolen i ét eller flere fag

Når børnene kender til musikken på forhånd, bliver deres koncertoplevelse endnu stærkere og mere vedkommende. Vi håber derfor på, at du som lærer vil vælge lige præcis de aktiviteter, som du finder relevante til din klasse i dette inspirationskatalog. Alle forløb er ledsaget af målbeskrivelser, som du kan bruge i dit arbejde med målstyret undervis-ning. Er du tilmeldt program B, ”Udstillingsbilleder”, er det dog meget vigtigt, at du læser eventyret ”Prinsen, prinses-sen og forræderen Gnomus” højt for dine elever inden koncerten. Skoletube Copenhagen Phil har startet et samarbejde med Skoletube, og derfor er den musik som jeres klasse skal ind og høre i Radiohuset tilgængeligt digitalt og indspillet af Copenhagen Phil. I har altså mulighed for at inddrage musikken i de forskellige værksteder, som Skoletube tilbyder. Derudover kan man også afspille musikken direkte på computer og tablets ved at tilmelde sig Musik på tværs’ ressourcekanal.

Rigtig god fornøjelse!



Om UdstillingsbillederDen russiske komponist Modest Mussorgskij mistede sin nære ven Viktor Hartmann i 1873. Viktor Hartmann var maler og arkitekt og døde i en alder af 39 år. Kort efter Viktor Hartmanns død var der en mindeudstilling i Sankt Petersborg, hvor hans skitser, scenografier og arkitektoniske studier blev udstillet. Udstillingen blev en enorm inspirationskilde for Mussorgskij, og han komponerede på få uger værket Udstillingsbilleder.

Musikken Værket er bygget op som en perlekæde. Først går man ind til udstillingen – en promenade kaldes det. Så hører man et billede. Så går man videre – endnu en promenade bliver spillet. Man hører et nyt billede osv. Promenaderne er her de små cirkler og billederne de store cirkler.

Om koncertenTil koncerten vil I opleve hvordan Carl Quist-Møller er blevet inspireret af Mussorskijs musik. På samme måde som Mussorgskij blev inspireret af Hartmanns billeder, bliver musikken på ny fortolket til nye billeder i Carl Quist-Møllers univers. Således er Udstillingsbilleder ikke en længere et forløb gennem en mindeudstilling, men derimod ”Eventyret om Prinsen, Prinsessen og forræderen Gnomus”.

Fortolkningsrækken kan anskues således:

Hartmann - Billeder

Mussorgskij - Musik

Carl Quist - BillederMøller



Musikfilm i Skoletube Musik og dansk I dette forløb skal eleverne i grupper lave deres egne film baseret på musikken fra Udstillingsbilleder. Eleverne skal forsøge sig med at lave en fortolkning af musikken, ligesom Carl Quist-Møller har gjort det, men eleverne fortolker i levende billeder og ikke i tegninger.

Forløbet varer cirka 6-8 lektioner.

Musikken er tilgængelig i Skoletube via Musik På Tværs ressourcekanalen.

Denne vejledning henvender sig primært til iPad-brugere, men det er også muligt at uploade sine videooptagelser, og redigere filmen i programmet ’Moviecut’.

Kompetencemål for musik 3.-4. klasse – Musikforståelse Eleven kan lytte opmærksomt og udtrykke sig varieret om musik

Musikoplevelse

Færdighedsmål

Eleven kan formidle sin oplevelse af musik

Vidensmål

Eleven har viden om måder at udtrykke

musikoplevelser på

Forslag til omsatte læringsmål

• Eleven kan redegøre for et musikalsk forløb med udgangspunkt i følelser og associationer.



Kriterier for målopfyldelse/ tegn på læring

Det minimalt acceptable

Det udtømmende niveau

• Eleven kan benævne forskellige følelser som han/hun forbinder med et

musikalsk udtryk

• Eleven kan redegøre for, hvordan et musikalsk forløb kan forbindes

med følelsesmæssige oplevelser og associationer til noget uden for

musikken

• Eleven kan gengive et musikalsk forløb i en fortælling, hvori der indgår

følelser og associationer

Kompetencemål for dansk 3.-4. klasse – Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer

Respons (fase 1)

Færdighedsmål

Eleven kan give respons på teksters genre og struktur

Vidensmål

Eleven har viden om teksters genre og struktur


• Eleven kan drøfte en elevproduceret films filmiske virkemidler, fx lys og skygge, farver, musik og lyd.






• Eleven kan udpege enkelte filmiske virkemidler

• Eleven kan fremhæve gode og mindre gode filmiske virkemidler og

vurdere deres virkning eller mangel på samme

• Eleven kan foreslå forbedringer til virkemidlerne i en musikfilm

RESSOURCEKANAL:

Følgende programmer giver mulighed for at integrere ressourcekanaler:

• Tiki-Toki

• Slidemaker

• Prezi, MindMeister & Thinglink

• Skoleblogs

Alle bør have adgang til Musik På Tværs ressourcekanal, hvor alle satserne er tilgængelige til afspilning. Følg linket og tilmeld dig kanalen. Det samme gør eleverne.

http://www.skoletube.dk/group/Musikptvrs82026

Kanalen kan også tilgås via www.skoletube.dk → undervisning → ressourcekanaler → Musik på Tværs

På iPad vælges i menuen øverst til venstre ressourcekaneler.

(for mere information om ressourcekanaler: http://www.laerit.dk/ressourcekanaler-pa-skoletube/)

http://www.skoletube.dk/group/Musikptvrs82026

http://www.laerit.dk/ressourcekanaler-pa-skoletube/



• Moviecut

• Skoleintra

• Tubestory

• Mediabook

• Pinnacle Studio

Inde i skoletube ligger der videovejledninger til de enkelte programmer som giver et indblik i hvilke muligheder man som underviser har med dem.

FORBEREDELSE:

• Print og uddel vejledningen ”Musikfilm i Skoletube”.

• Inddel klassen i 4-mands grupper, og tildel hver gruppe en sats at arbejde med.

Man kan med fordel arbejde med følgende satser:

1. Sats Promenade

2. Sats Gnomus

4. Sats Tuileries

6. Sats Bydlo

8. Sats Kyllingernes dans

9. Sats Goldenberg og Schmuyle

11. Sats Samtale med de døde

12. Sats Baba Yaga

• Opret en Præsentations/klassekanal i Skoletube hvor eleverne kan uploade deres endelige produkt.

(for mere information om klassekanaler: http://www.laerit.dk/skoletube-klassens-kanal/ )

http://www.laerit.dk/skoletube-klassens-kanal/



PROCESSEN:

Arbejdsarket til eleverne er udformet så grupperne er nogenlunde selvkørende. Gennemgå arket med klassen inden de slippes løs på egen hånd, så de kender til arbejdsgangen i processen.

1. Arbejdet er struktureret så alle i gruppen får indflydelse på det endelige produkt. Første opgave er en idége-nerering med udgangspunkt i musikken. Eleverne skal starte med at få adgang til Musik på Tværs ressour-cekanalen, og derefter skal de lytte til deres sats. Hver elev får tildelt en idé-seddel (som findes på elevernes kopiark), som de skal udfylde mens de lytter.

• En skal skrive hvor han/hun synes musikken foregår.

• To skal skrive hvilken karakter (person/dyr/væsen) som optræder i satsen.

• En skal skrive hvor det lyder til at musikken foregår (sted).

2. Med udgangspunkt i kontraktmodellen (hjemme-ude-hjemme) skal eleverne nu digte deres historie sammen. Historieskelettet er tænkt som en hjælp for at strukturere arbejdet for eleverne, men kan også udelades, hvis man hellere vil arbejde med stemningsbilleder eller andet.

3. Eleverne bør optage scenerne direkte inde i Pinnacle Studio. Når de har åbnet programmet, henter de musik-ken fra ressourcekanelen ind på lydsporet.

4. Eleverne optager deres film.

5. Når klipningen er færdiggjort, udgives filmen på klassens kanal.

6. Se filmene og giv hinanden respons på virkemidlerne i filmen.


Elevside - KopiarkMusikfilm i Skoletube

Jeres gruppe skal lave en lille film med iPad eller mobiltelefon til en sats af Modest Mussorgskij. Det er musikken der skal styre handlingen, så vær opmærksom på hvad du/I får ud af den sats I skal arbejde med.

Start med at downloade app’en ’Skoletube’ i Appstore eller Play. Tilmeld jer ressourcekanalen Musik på Tværs via linket:

http://www.skoletube.dk/group/musikptvrs82026

eller via via:

www.skoletube.dk → undervisning → ressourcekanaler → Musik på Tværs.

På iPad eller smartphones, gøres det i menuen i venstre hjørne → ressourcekanalerHer kan I høre den sats I skal arbejde med.

OPGAVER:

1. Klip idé-sedlerne ud

Fordel dem ved lodtrækning.

2. Lyt til satsen.

I skal lytte rigtig godt efter, for musikken skal inspirere jer til at udfylde jeres seddel. Det som I skriver bliver en del af den historie som jeres gruppe skal lave. Det er vigtigt at I ikke snakker sammen om hvad I hver især skriver på jeres seddel. Der kan sagtens være flere end 2 karakterer/personer med i filmen, selvom der kun er 2 sedler.

3. Præsenter

I skal nu fortælle hinanden hvad I har skrevet på sedlen. Husk at der ikke findes forkerte besvarelser og at vi lytter forskelligt til musik.

4. Digt en historie

Brug historieskelettet som I får udleveret af jeres lærer, og fyld kasserne ud. Denne lille fortælling skal i lave som film.

5. Optag filmen

• Start med at hente musikken ind i Pinnacle og indsæt det på lydsporet.

• Optag jeres film i Pinnacle Studio som ligger inde i skoletube-appen.

Brug flere forskellige kameravinkler og billedbeskæringer – det giver en god effekt. Senere skal I redigere fil-men, så I kan klippe det ud som I ikke vil bruge.

Afspil eventuelt musikken fra en anden telefon eller iPad samtidig med at I filmer, så ved I nemlig at billede og lyd passer sammen.

6. Rediger jeres film

Prøv at klippe filmen så billede og lyd passer godt sammen. Hvis der kommer et højt brag i musikken, virker det godt hvis der også sker noget overraskende på filmen.

7. Udgiv jeres film

Upload jeres film til klassens kanal

http://www.skoletube.dk/group/musikptvrs82026


Begivenhed (hvad sker der?) Karakter 1 (hvem er med?)

Karakter 2 (hvem er med?) Sted (hvor foregår det?)

Elevside - Kopiark

Idé-sedler


Elevside - Kopiark

His

torie

skel

et

Hje

mm

e

U

de

H

jem

me

His

tori

en s

tart

er

•H

vor e

r det

? __

____

____

____

__

____

____

____

•

Hve

m e

r der

? __

____

____

____

__

____

____

____

•

Hva

d sk

er d

er?

____

____

____

__

____

____

____

__

Der

ops

tår e

t pr

oble

m

•Fo

r hve

m?

____

____

____

__

____

____

____

__

•H

vorh

enne

? __

____

____

____

__

____

____

____

•

Hva

d er

pr

oble

met

? __

____

____

____

__

____

____

____

Prob

lem

et lø

ses

•A

f hve

m?

____

____

____

__

____

____

____

__

•H

vorh

enne

? __

____

____

____

__

____

____

____

•

Hvo

rdan

? __

____

____

____

__

____

____

____

His

tori

en s

lutt

er

•H

vor e

nder

hi

stor

ien?

__

____

____

____

__

____

____

____

•

Hva

d er

der

ske

t m

ed p

erso

nern

e?

____

____

____

__

____

____

____

__

•H

vad

sker

der

? __

____

____

____

__

____

____

____



Tegn til musikkenMusik I dette forløb skal eleverne arbejde med de indtryk, musikken skaber i deres fantasi. De skal lære at begrunde deres idéer i musikkens struktur og stemning. Eleverne skal planlægge deres tegninger og inspirere og guide hinanden ud fra CL-strukturer. Til sidst fremlægges tegningerne i mindre grupper og eleverne ser en kort tegnefilm på YouTube, som også er inspireret af ”Baba Yaga”.

Kompetencemål for musik efter 4. klasse – Musikforståelse

Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik

Musikoplevelse

Færdighedsmål

Eleven kan formidle sin oplevelse af musik

Vidensmål

Eleven har viden om måder at udtrykke musikoplevel-ser på

Forslag til omsatte læringsmål:

• Eleven kan bruge sin fantasi til at koble strukturerne i musikken med figurative tegninger, som eleven kan be grunde valget af.

• Eleven kan beskrive mundtligt hvilke følelser og associationer, musikken giver dem.






• Eleven kan lukke øjnene og koncentrere sig om at lytte til musikken

• Eleven kan bruge sin fantasi til at ”få øje på” enten en person, et dyr, et

sted eller en stemning i musikken

• Eleven kan beskrive hvad i musikkens struktur, der gjorde at han/hun

”fik øje på” enten en person, et dyr, et sted eller en stemning i musik-

ken

• Eleven kan begrunde en konkret følelse eller association i musikkens

struktur

• Eleven kan selvstændigt beskrive hvordan fortolkning af musik er for-

skelligt fra menneske til menneske

Tidsramme: 2 timer

Forløbet

Fortæl eleverne, at de i dag skal tegne en tegning til et stykke klassisk musik, som de skal høre til koncerten. Satsen hedder ”Baba Yaga”

1) Del eleverne op i tre grupper, som får hver deres opgave, mens satsen afspilles.

A: Lyt efter personer eller dyr i musikken

B: Lyt efter steder i musikken – hvor foregår handlingen i musikken henne?

C: Den tredje gruppe skal lytte efter tillægsord eller stemninger i musikken.

2) Lyt til satsen ”Baba Yaga.” Første gang skal eleverne lytte intenst og helst med lukkede øjne. De skal huske deres opgave, mens de lytter. De må gerne lægge sig ned eller befinde sig i et mørkt rum. Skru op for musikken!

3) Hver gruppe skriver nu ned på et A3 papir, alt det de kom til at tænke på, da de skulle løse deres opgave. To elever fra hver gruppe fremlægger og begrunder deres idéer i musikkens stemning og struktur. De hænger arket op, så alle i



klassen kan bruge det som inspiration, når de skal i gang med at tegne. Lærerens opgave under fremlæggelsen er at spørge ind til hvad i musikken, der lægger til grund for eleverne forestillinger.

4) Lyt dernæst til ”Baba Yaga” for anden gang. Eleverne skal nu gå hen til de tre ark og læse ordene, mens de lytter til musikken.

5) Lad eleverne arbejde to og to. Giv dem mindst 5 minutter til mundtligt sammen at planlægge deres tegning ud fra tre overskrifter:

Hvad skal tegningen forestille?

Hvilke farver skal bruges?

Hvordan skal tegning bygges op?

(Forgrund, mellemgrund og baggrund).

6) De to tegninger må gerne være forskellige men eleverne skal bruge hinanden til at få vejledning og inspiration fra hinanden.

7) Hver makkerpar finder nu sammen med et andet makkerpar, så de er fire i hver gruppe. Alle fire børn fremlægger deres plan for deres tegning. De fire børns roller er nu.

A

Fortæller om sin plan for tegningen

B

Roser elev A

C

Spørger hvordan musikken har givet elev A idéen

D

Kommer med en ny idé til tegningen

8) Afspil satsen for tredje gang mens alle eleverne tegner.

Tip til læreren: Satsen handler oprindeligt om en heks, Baba yaga, som lever af at spise mennesker – især små børn. Hun har en morter, hvor hun knuser knoglerne fra sine ofre. Hun bruger den også til at flyve i. Denne beskrivelse kan være god at have i baghånden til de børn, som har svært ved at forestille sig noget, når de lytter til musikken.



9) Til sidst dannes nye grupper af fire elever i hver. Eleverne skal nu på skift fortælle de andre om deres tegning. De skal mundtligt:

A: Give deres tegning en titel

B: Fortælle hvordan titel og tegning hænger sammen

C: Fortælle hvordan tegningen hænger sammen med musikken

10) Perspektivering: Snak med eleverne om, at de har lyttet til er et meget kendt stykke klassisk musik. Andre har også brugt deres fantasi til at forestille sig, hvad det lyder som. Vis eleverne en lille tegnefilm, som eksempel på an-dres fantasi, men understreg at børnenes tegninger, tanker og idéer på ingen måde er forkerte. Søg på YouTube på ”Baba Yaga cartoon” og vælg den udgave der, varer 3.20 sekunder.



BevægelseslegMusik Til koncerten skal børnene høre Carls Quist Møllers eventyr, der foregår på en borg. På en borg er der masser af dyr – også høns og kyllinger. I denne øvelse skal børnene forestille sig, at de er kyllinger, der løber henover borgens gårdsplads.

Kompetencemål for musik efter 4. klasse – Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Fællesdans

Færdighedsmål Eleven kan deltage i fællesdanse

Vidensmål Eleven har viden om rytme, form og dansetrin


• Eleven kan ved hjælp af bevægelse lære om opbygningen af en sats






• Eleven kan forestille sig at musikken handler om kyllinger, der løber på en gårds-

plads

• Eleven kan i samarbejde med en makker strukturere opbygningen af satsen

• Eleven kan sætte koble egne bevægelser til de forskellige dele af satsen

• Eleven kan genkende delene af satsen og bevæge sig til hele satsens forløb

• Eleven kan gengive over for sine klassekammerater hvordan satsen er bygget op

og hjælpe andre i klassen til at koble bevægelse til de enkelte dele af satsen

Tidsramme: 1 time

Forløbet:

Lyt til satsen ”Kyllingernes dans” i klassen og lad eleverne udfylde lytteøvelsen. (Se kopiark)

Når de alle har fået styr på satsens opbygning, er de klar til at lave denne lille bevægelsesleg i gymnastiksalen eller musiklokalet. Gennemgå hvad eleverne skal gøre undervejs og afspil derefter satsen to eller tre gange.



Satsen i tid Satsens opbygning Det skal børnene gøre

0 Før musikken starter Læg jer på gulvet og rul jer sammen til en lille kugle. I skal forestille jer, at I er æg. Når musikken starter, klækkes æggene og kyllingerne begynder at løbe

0.00-0.13 1 Kyllingerne løber Løb på tåspidserne henover gårdspladsen

0.14 2 Hanen galer Stå stille og lav jeres krop til et stort X

0.15-0.29 3 Kyllingerne løber Løb på hælene henover gårdspladsen

0.30 4 Hanen galer Stå stille og lav jeres krop til et stort X

0.31-0.54 5 Kyllingerne skøjter Det er blevet vinter og der er nu is på gårdspladsen

Glid henover gulvet og leg at I har skøjter på

0.55-1.09 6 Alle kyllinger løber Isen er smeltet igen.

Løb på tåspidserne henover gårdspladsen

1.10 7 Hanen galer Stå stille og lav jeres krop til stort X


Kopiark til Kyllingernes dans

Lytteøvelse - Kyllingernes dans

1. Læs sætningerne i kassen

2. Sætningerne beskriver, hvad der sker i musikken. Men de er sat i forkert rækkefølge.

3. Lyt til satsen ”Kyllingernes dans”

4. Kan du sætte sætningerne i rigtig rækkefølge i skemaet nederst på siden?

5. Udfyld nr. 1 og nr. 2 sammen med klassen

6. Lyt til satsen igen

7. Lav opgaven færdig to og to

8. Lyt til satsen igen

9. Skal I lave noget om?

10. Sammenlign jeres rækkefølge med resten af klassen

11. Lyt til satsen endnu en gang

Hanen galerKyllingerne løber

Kyllingerne skøjterHanen galer

Kyllingerne løberHanen galer

Kyllingerne løber

1234567


VåbenskjoldBilledkunst Eventyret, som eleverne skal høre til koncerten, handler om to unge mennesker fra hver deres borg - borgen Bjørn og borgen Grif. Eleverne skal i dette forløb lave våbenskjold, der repræsenterer hver af de to familier. Til sidst lyttes til satsen ”Goldenberg og Schmuyle” hvor eleverne skal bevæge sig til musikken med deres våbenskjold i hånden.

Kompetencemål for billedkunst efter 5. klasse – Billedfremstilling

Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Tegning og grafik

Færdighedsmål

Eleven kan tegne helheder og detaljer ud fra iagttagel-ser

Vidensmål

Eleven har viden iagttagelses- og tegnemetoder


• Eleven kan forstørre eller formindske motivet, så det passer til våbenskjoldet

• Eleven kan omsætte motivet i dele og tegne delene i det rigtige størrelsesforhold







• Eleven kan tegne en del af motivet i den ene side af våbenskjoldet

• Eleven kan inddele motivet i fire felter og overføre de fire dele i forhold til hinan-

den

• Eleven kan få motivet til at hænge sammen som helhed efter motivet er blevet

overført til våbenskjoldet

• Eleven kan få detaljer med på sin tegning af enten bjørnen eller griffen – både de

anviste detaljer og detaljer som eleven selv finder på

Tidsramme: 2 timer

Forløbet

1. Start med at lave en billedsøgning på ”våbenskjold” og bed eleverne sætte ord på hvad de lægger mærke til

2. Eleverne tager derefter enten arket med bjørnen eller arket med griffen

3. Alle får uddelt arket med våbenskjoldet på. De skal nu tegne en tynd streg på tværs af våbenskjoldet med en lineal. Stregen skal være lidt under midten af våbenskjoldet. Stregen skal hjælpe eleverne til at placere bjør-nens eller griffens fødder – altså en linje som dyret skal stå på.

4. Nu er opgaven at overføre tegningen af enten bjørnen eller griffen til våbenskjoldet. Eleverne må altså ikke lægge de to ark oven på hinanden. De skal derimod arbejde sig frem ved at iagttage dyret og får dets propor-tioner tilpasset våbenskjoldets størrelse.

5. Differentiering: De elever der har svært ved tegneopgaven, skal kun tegne en del af enten bjørnen eller grif-fen. F.eks. kan de tegne bjørnens forkrop og hoved i den ene side af våbenskjoldet, så det ligner at den titter frem.

6. Eleverne må gerne lave en bord rundt i kanten af våbenskjoldet med mønstre. De må også gerne dekorere våbenskjoldet med må tegninger, der relaterer sig til ridder-verdenen.

7. Våbenskjoldet skal til sidst farvelægges. Hele våbenskjoldet skal være dækket. Bjørnen skal være sort eller brun.

8. De færdige våbenskjold lamineres og eleverne klipper dem ud. Der sættes en tyk snor fast bagpå med tape, så eleverne kan holde fast på dem som et rigtig våbenskjold.



Aktiv lytning og bevægelse i undervisningen

9. Afslutningsvis afspilles satsen ”Goldenberg og Schmuyle. ” Denne sats har fire dele som børnene skal gøre forskellige ting til, som det ses i nedenstående skema.

10. Start med at skrive navnet på de fire dele af satsen på tavlen.

11. Afspil satsen og bed eleverne række hånden i vejret, når de kan høre, at en ny del af satsen gået i gang. Prøv det et par gange til eleverne er fortrolige med satsens opbygning. (Satsen varer kun 2.13 minutter.)

12. Når eleverne kan adskille de fire dele, skal de prøve at beskrive, hvordan musikken lyder. Bed dem om at finde tillægsord eller beskrivelser på, hvordan musikken lyder i del 1, 2, 3 og 4 af satsen.

13. Skriv elevernes bud på beskrivelser op på tavlen.

14. Præsenter eleverne for dette skema og lav bevægelserne til musikken.

Satsen i afspil-let tid

De fire dele af satsen

Sådan lyder musikken Det skal eleverne gøre

0.00 – 0.42 Bjørnene taler

Voldsom, dominerende Alle med bjørne-våbenskjold rejser sig med våbenskjoldet i hånden. De står stille ved deres stol og kigger majestætisk uderover resten af klassen. De sætter sig ned når griffens musik spilles.

0.43 – 1.21 Grifferne taler

Forsagt, underdanig Alle med grif-våbenskjold rejser sig med våben-skjoldet i hånden og står stille ved deres stol. De er bange for bjørnene. De skjuler derfor deres ansigt bag våbenskjoldet og kigger kun ud en gang imellem.

1.22 – 1.49 Samtale mel-lem bjørne og griffer

De to lydbilleder flettes sammen

Alle rejser sig op og går rundt i klassen i de rol-ler, de lige har haft da deres musik blev spillet i første og anden del af satsen.

1.50 – 2.13 De sover Musikkens karakter æn-drer sig helt og får en svævende, drømmende karakter

Alle finder deres plads igen, sætter sig ned og ”falder i søvn. ”


Kopiark 1

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwj1pNL929PJAhVBoSwKHQJcB2EQjRwIBw&url=http://www.ridder-woof.dk/lav-et-vabenskjold.html&psig=AFQjCNEJj3vh9xcbcsjwo0JpzvNyZAKz5Q&ust=1449920250040874


Kopiark 2

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0CAcQjRxqFQoTCOzX77q42MgCFYxZLAodOPEOKQ&url=http://www.infobilder.com/bilde-a-fargelegge-griff-i27797.html&bvm=bv.105841590,d.bGg&psig=AFQjCNEa_ujb8B_DhoymuYuwq2VfiNW_XQ&ust=1445684451599691


Kopiark 3

https://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.clipartbest.com/cliparts/MTL/oAo/MTLoAorTa.jpeg&imgrefurl=http://www.clipartbest.com/bear-head-drawing&h=251&w=350&tbnid=Ou9N-b2O4agqMM:&docid=URenGFEYcxLVBM&ei=pbVqVpSFDoensAGtwYfwCQ&tbm=isch&ved=0ahUKEwjU68GR3NPJAhWHEywKHa3gAZ4QMwhKKBYwFg



TegnediktatBilledkunst I dette forløb skal eleverne tegne en scene fra Carl Quist Møllers eventyr. De får alle samme instruktion, men alligevel bliver alle tegninger forskellige. Lyt til satsen ”Gnomus” når eleverne farver tegningerne færdige. Brug ”Slideshows” på Skoletube til at præsentere de færdige tegninger.

Kompetencemål for billedkunst efter 5. klasse – Billedfremstilling

Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Tegning og grafik

Færdighedsmål

Eleven kan tegne helheder og detaljer ud fra iagttagelser

Vidensmål

Eleven har viden iagttagelses- og tegnemetoder


• Eleven kan omsætte synsindtryk til egen tegning

• Eleven kan følge lærerens instruktioner og alligevel træffe personlige valg, der tilfører tegningen karakter

• Eleven kan tegne en perspektivtegning






• Eleven kan tegne et vindue og en blodpøl som helheder

• Eleven kan farvelægge de tegnede genstande efter ansvisning

• Eleven kan tegne detaljer som gulvbrædder og mursten

• Eleven kan sammensætte tegning af blodspor af to dele og forskyde tegningen flere gange

• Eleven kan træffe valg inden for den givne ramme, der giver tegning et personligt islæt. F.eks. søm i gulvbrædderne eller detaljer på tronstolen

• Eleven kan tegne en stol som perspektivtegning

Tidsramme: 1½ time

Materialer

A4 papir, farveblyanter i farverne brun, rød, orange, sort/grå, lyseblå samt blyant, viskelæder og lineal.

Lav også en billedsøgning på ”tronstole” og tal om hvordan, man kan lave sin egen tronstol inden I går i gang. Eleverne skal tegne tronstolen i punkt 9 i tegnediktaten.

Læreren tegner med på tavlen med farvekridt mens tegnediktaten gennemgås.

Tegnediktat Når I skal til koncert til foråret, skal I også høre et eventyr. Eventyret foregår bl.a. på en borg. Det, I skal tegne i dag, er et rum på den borg. Det er faktisk kongens tronværelse. Der er sket et mord i rummet, og I skal om lidt tegne, hvor-dan der ser ud efter morderen er stukket af, og den dræbte er båret væk. I skal derfor ikke tegne nogle personer.

1) Start med at vende dit papir, så den korte side af papiret vender ned mod dig.

2) Find din lineal og tegne en streg på tværs af papiret. Stregen skal være lidt over midten på papiret.

3) På den øverste del af papiret skal du nu tegne to vinduer. Brug en brun farve. Begge vinduer har en lige kant forneden, men vinduerne er buede for oven.

4) Der er sprosser i begge vinduer, så du skal altså tegne et kors inde i hvert vindue, så vinduerne ser lidt gam-meldags ud.

5) Lav en brun vindueskarm rundt om hvert vindue.



6) Selve vinduerne skal du farve lyseblå som himlen.

7) Væggen rundt om vinduerne farver du grå. Du må gerne hist og pist lave aftegninger af mursten eller kampe-sten, som skal vise at man er inde i et rum på en gammel borg.

8) På gulvet under vinduerne skal du nu tegne fire ting. En tronstol, en lang dolk, en blodpøl og nogle fodspor. (På tavlen tegner læreren stiplede linjer der deler den nederste del af tegningen op i fire kvadrater. På den måde får eleverne en fornemmelse af, hvor stort de skal tegne)

9) Start med at tegne tronstolen. Den er den største af de fire tegninger. Tag en sort farve og tegn stolen til ven-stre. Man må gerne kunne se alle fire ben. (Få inspiration ved at lave en billedsøgning på ”tronstole”. Læreren tegner en tronstol som perspektivtegning på tavlen)

10) Find en rød farve. Nu skal du tegne en blodpøl nederst i venstre hjørne. Blodpølen skal ligne en lille sø og skal farves rød indeni.

11) Find en grå eller sort farve og tegn en lang dolk, der ligger til højre for stolen. Husk at dolken skal være mindre en stolen. Der må gerne være lidt blod på spidsen af dolken. Farv håndtaget på dolken brunt.

12) Nederst i højre hjørne skal du tegne nogle blodige fodspor. Morderen er kommet til at træde i blodpølen, så hans fodspor er blevet synlige.

13) Find en rød farve og tegn et fodspor til højre for blodpølen. Du laver et fodspor ved at tegne to forme – én form for hælen og én form for resten af foden. Hælen ligner en lille kaffekop uden hank og resten af foden lig-ner et nøglehul. Tegn et fodspor der går væk fra blodpølen, hvor storeståen peger skråt ud mod højre side af papiret.

14) Lav flere fodspor. Du skal forestille dig, at ham, der har haft skoene på, har taget et skridt og er løbet ud af rummet. Du skal derfor lave nye fodspor ved at tegne dem forskudt af hinanden.

15) Til sidst farver du gulvet gult eller orange. Du må gerne lave skrå linjer som ligner gulvbrædder.

16) Giv eleverne tid til farve hele arket færdigt. Lyt til satsen ”Gnomus” imens.

17) Eleverne må gerne trykke til, når de farver, så farverne bliver mere kraftige. Der må ikke være noget hvidt til-bage på arket.

Skoletube Tag billeder af alle børnenes tegninger og læg dem ind på programmet ”Slideshows” på Skoletube. Vælg satsen ”Gnomus” som underlægningsmusik (tilføj musikken fra kanalen ”Musik På Tværs” under ”Undervisning” – ”Resource-kanaler”) og vis eleverne deres tegninger på smartboard i klassen ledsaget af musikken. Børnene elsker det!



LæseteaterDansk I dette forløb arbejder eleverne dramatisk med indledningen til Carl Quist Møllers eventyr. Hovedvægten er her på handlingen i eventyret, men glem ikke at lytte til musikken. Handlingen i læseteatret passer til 1. og 2. sats i ”Udstil-lingsbilleder”.

Kompetencemål for dansk efter 4. klasse – Dansk (Kommunikation)

Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer

Krop og drama

Færdighedsmål

Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med

andre

Vidensmål

Eleven har viden om rum, figur og forløb

Forslag til omsatte læringsmål:

• Eleven kan sige sine replikker med indlevelse og tonalitet

• Eleven kan bruge sit kropssprog til at underbygge sine replikker






• Eleven kan læse sine replikker med lidt eller ingen støtte

• Eleven kan læse sine replikker med indlevelse

• Eleven kan bruge sin krop og de givne rekvisitter til at underbygge handlingen i replikkerne

• Eleven kan sine replikker udenad og er i stand til at bruge både indlevelse og tonalitet i opbygningen af replikkerne, samtidig med at eleven har overskud til at time sine bevægelser, så de underbygger indholdet i replikkerne

Tidsramme: 2 timer

Forløbet

Til dette lille læseteater er der 6 roller. Del klassen op i grupper med 6 elever i hver og lad dem øve hele læseteateret med så meget dramtik og indlevelse som muligt. Eleverne må gerne lære deres replikker udenad. Lad grupperne vise deres teaterstykke for hinanden. Selvom eleverne har samme tekst, bliver teaterstykkerne sikkert meget forskellige. Efter hver gruppe har vist deres teaterstykke, skal resten af klassen komme med positiv feedback på, hvad de synes fungerede godt i det teaterstykke, de lige har set.



Lyt til musikken

Lyt til 1. og 2. sats af ”Udstillingsbilleder” før, under eller efter teaterstykket.

Forslag til kostumer

To fortællere: Hatte

Kong Grif: Kongekrone

Prins Bjørn: Skjorte

Prinsesse Grif: Kjole eller strutskørt

Gnomus (Kongens hærfører): Habitjakke/ uniform

Rekvisitter

Amulet i kæde (Kong Grif)

Halskæde (prinsesse Grif)

Kniv (Gnomus)

Kæphest (Prins Bjørn)

Læseteater til 1. og 2. sats af Udstillingsbilleder

Fortæller 1: Kong Grif står på sin borg og kigger på sin eneste datter, prinsesse Grif, og hendes gode ven prins Bjørn, som rider langs skovkanten på prinsens hest. Prins Bjørn kommer fra naboborgen ”Bjørn”, hvor han bor med sin mor og far.

Kong Grif: ”Sikke en dejlig dag! Vejret er smukt, fuglene synger, alt ånder fred og idyl. Min eneste arving, prinsesse Grif, er ude og ride med sin gode ven. Hvor er jeg lykkelig for, at hun har det godt. Det varmer mit hjerte. Men hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne opleve dette øjeblik med prinsessens mor. Jeg savner dronningen hver eneste dag - og det har jeg gjort nu i 13 lange år. ”

Fortæller 2: Kongen åbner en amulet, han har om halsen og kigger trist på billedet af den afdøde dronning. Kongens hærfører, Gnomus, lister sig ind bag ham.

Gnomus: (med ond, gnækkende stemme): ”Kong Grif…. Kong Griiiif…. Jeg har brug for at tale med dig om…”

Kong Grif (afbryder Gnomus): ”Ikke nu Gomus!! Kan du ikke se jeg har travlt? ”

Gnomus: ”Jamen, det tager kun et lille øjeblik så…. ”

Kong Grif (afbryder vredt Gnomus): ”Jeg vil ikke forstyrres! Forsvind! ”



Gnomus: (fornærmet) ”Javel deres højhed! ”

Fortæller 1: Gnomus går. Prinsen og Prinsessen hopper ned af hesten og går på opdagelse i naturen.

Prinsesse Grif: ”Åh, hvor er det dejligt vejr i dag. Skulle vi to ikke… ”

Prins Bjørn (afbryder prinsessen og hvisker) ”Schhh, prinsesse! Prøv at se her! ”

Fortæller 2: Prins Bjørn trækker en gren til side. Prinsessen kommer hen til ham.

Prins Bjørn (hvisker): ”Der ligger et lille hjortekid. Du skal være helt stille. ”

Fortæller 1: Da de har set lidt på hjortekiddet sætter de sig i græsset. Prinsessen tager sit halssmykke af og giver det som en gave til prinsen. Han bliver glad og går op ad en bakke for at plukke blomster til prinsessen. Da han når toppen af bakken kan han se 20 skumle mænd, der er ved at klæde sig ud som soldater. De har stjålet uniformerne fra hans fars borg! Men det er ikke hans fars soldater! Prins Bjørn må advare Kong Grif!

Prins Bjørn: ”Kom prinsesse! Vi må skynde os hjem til din far! Der er noget helt galt! ”

Prinsesse Grif: ”Hvad sker der? Bliver vi angrebet? ”

Fortæller 2: Da de er kommet tilbage til Grifborgen skynder Prins Bjørn sig op til kongens værelse. Der ser han til sin rædsel, at Gnomus står med en lang, blodig kniv og stikker den ind i kongens ryg. Han bliver ved og ved. Kongen syn-ker sammen på gulvet med kniven i ryggen.

Fortæller 1: Gnomus opdager prinsen og vil fange ham, men han når kun at hive prinsens kappe af før prinsen flyg-ter. Da prinsen kommer ud i gården igen ser han, at der ligger døde soldater over det hele. Kong Grifs soldater har sejret over de falske soldater! Prinsen springer hen over de døde soldater og hopper op på sin hest. I det samme kommer Gnomus ud fra borgen med prinsens kappe i hånden.

Gnomus: ”Stands ham! Han er en forbryder! Han har slået Kong Grif ihjel! Og alle de døde soldater kommer fra hans fars hær. ”

Fortæller 2: Prinsessen kommer ud fra stalden og hører det hele. Hun ser prinsen flygte på sin hest væk fra borgen med Kong Grifs soldater lige i hælene.



Fortolkning af MussorgskijFlere komponister forsøgt sig med at instrumentere Mussorgskijs klaverudgave af udstillingsbilleder, men det var først da Ravel instrumenterede værket for symfoniorkester i 1922, at værket for alvor slog igennem.

Efter sigende findes der nu 35 orkesterversioner af hele værket eller mindre dele af det. Desuden er der udgaver for orgel, guitar, klaver og basun - den mest usædvanlige er nok en for 44 klaverer - der er jazzudgaver, rockudgaver, og der er en for kinesiske instrumenter.

Mekong Delta har lavet en noget alternativ heavyrock udgave af Udstillingsbilleder. Linket henviser til gruppens fortolkning af Baba Yaga.

Heavyrock version – Mekong Delta: https://youtu.be/Wzbrsx8C6bY

Varighed: 3:26 minutter

Progressiv Rock version - Emerson, Lake & Palmer https://www.youtube.com/watch?v=cUal4MKFvPk

Varighed: 6:33 minutter Emerson, Lake og Palmer udsætter Udstillingsbilleder for keyboard, bas og trommer. Linket henviser til gruppens for-tolkning af Promenade.

https://youtu.be/Wzbrsx8C6bY

https://www.youtube.com/watch?v=cUal4MKFvPk



Kontaktoplysninger: Agnete Skibsted Tönshoff: [email protected] Anders Hemmingsen: [email protected] Katrine Gjesing: [email protected]

Links:

www.emu.dk

www.skoletube.dk

Grafisk Design: Line Mellgren Thorsen

mailto:[email protected]



Carl Quist-Møllers eventyr

Eventyret som Carl Quist-Møller vil formidle med tegninger og fortælling til koncerten kan læses her.

1. Sats –Promenade

På en lille klippeø lige ud for fastlandet ligger borgen Grif. Fra borgmuren kan Kong Grif se hans eneste arving Prinsesse Grif ride langs skovkanten sammen med hendes bedste ven Prins Bjørn fra naboborgen på fastlandet. Alt ånder fred og idyl. Kong Grif ville bare ønske, at han kunne opleve dette øjeblik med Dronningen, som døde allerede, da prinsessen var helt lille. Han kysser sit halsmykke, en lille amulet, og åbner det. Der er et billede af Dronningen. Han vender amuletten, så billedet af Dronningen vender ud mod de unge mennesker, der rider på engen. Som vil han vise dronningen, hvor godt det går dem. Kongens hærføre Gnomus afbryder fra baggrunden hans tanker, men kongen vil ikke forstyrres i dette smukke øjeblik og vifter ham væk. Gnomus vrisser og trækker sig modvilligt tilbage. Prins Bjørn er 14 år. Han har mørkt krøllet hår og bærer en kappe, hvor der er broderet et våbenskjold af en Bjørn. Prinsesse Grif er 12 år. Hun har glat, rødblond hår og går altid med ridebukser og en kort kjole udover. Prinsen og prinsessen er i løbet af året, der er gået, blevet bedste venner. De elsker begge at ride på Prins Bjørns sorte hest over engen, ind i skoven og op af klippeskråningerne omkring Grif borgen. Tæt ved en hvidtjørn i skovbrynet lægger Prins Bjørn fingeren for munden. Han kan høre små fugleunger, der pipper. Han trækker en gren til side. Der ligger fuglere-den, men også et nyfødt hjortekid. De lader hesten græsse og sætter sig i solen. Prinsessen tager sit halssmykke af og giver prinsen det på. Det forestiller en grif, som er hendes families våbenskjold. Prins Bjørn smiler, rejser sig og går lidt ned langs skovbrynet for at plukke en buket forårsblomster til prinsessen.

2. Sats - Gnomus

Prins Bjørn kommer op over en bakke og får øje på tyve fremmede mænd, der er ved at klæde sig ud som soldater fra naboborgen Bjørn. De sniger sig frem mod Grif borgen med solen i ryggen. Prinsen dukker sig og løber tilbage til prinsessen. Han vil advare Kong Grif og fortælle, at soldaterne ikke er hans fars. Lydløst springer de begge op på hesten og galoperer tilbage til borgen. De galoperer over vindebroen og ind i borggården. Prinsen springer af, og prinsessen fortsætter ind i stalden med hesten. På vej mod kongens tårn bemærker prinsen, at hængslerne til vinde-broen og porten er saboteret, så den ikke kan lukkes. Prinsen tænker, at det må være en forræder på borgen, der er i ledtog med lejesoldaterne. Han lister op af vindeltrappen til tronværelset. Han skubber forsigtigt til døren, så den lyd-løst går op til kongens private gemakker. Idet prinsen træder ind, ser han Gnomus hugge en lang dolk i kongens ryg. Kongen stønner, falder på knæ og hoster blod op. Gnomus hugger kniven i kongens ryg igen og igen. Kongen synker sammen med kniven i ryggen. En sø af mørkerødt blod flyder langsomt ud under hans krop. Fra gården høres råb og lyden af skarpe klinger, der krydses. Lejesoldaterne er trængt ind i borgen, og kongens trofaste soldater har kastet sig ind i kampen. Gnomus træder tilbage, inden kongens blod når hans sko, så vender han sig, og ser Prins Bjørn stå i døråbningen. Deres øjne mødes et kort sekund. Gnomus springer frem for at fange ham, men prinsen er for hurtig, og Gnomus når kun at rive prinsens kappe af. Prins Bjørn springer ned ad trappen og ud i gården med Gnomus i hælene. I gården ligger der døde soldater overalt. Alle lejesoldaterne er døde. Kong Grifs soldater har sejret. Der er ild i staldbygningen, og hestene løber forvildet rundt i gården. Prinsen springer hen over de døde soldater og griber sin hest. Gnomus kommer ud i gården, han vifter med prinsens kappe, peger på prinsen og råber, at Prins Bjørn har dræbt Kong Grif, og at prinsen er i ledtog med lejesoldaterne. Da Prinsesse Grif kommer ud af den brændende stald



med den sidste hest, ser hun prinsen flygte ud af porten på sin sorte hest med soldaterne i hælene.

3. Sats – Promenade 2

Prins Bjørn rider i fuld galop dybt ind i skoven på klippeøen. Hesten skummer om mulen. Prins Bjørn er sluppet fra sine forfølgere og sætter tempoet ned, stopper så hesten og stiger af. Han sætter sig på knæ i græsset og holder hænderne for ansigtet. Han ved ikke, om prinsessen omkom i branden, og at han har fået skylden for kongemordet. Prins Bjørn er den eneste, der ved, at Gnomus er forræderen. Alle tror, at prinsen har myrdet Kong Grif og står i ledtog med lejesoldaterne. Prins Bjørn kan heller ikke vende hjem til sin far, der ikke ønsker at bryde borgfreden mellem Grif og Bjørn. Prinsen er fredløs.

4. Sats - Tuileries

En lille optimistisk fugl sætter sig på Prins Bjørns skulder. Han rejser sig og begynder at gå. Der kommer flere og flere dyr fra skoven og følger ham og hesten rundt i skoven. Årstiderne skifter og årene går. Prinsen lever af at samle bær og svampe, jage og fiske i floden.


Det er vinter. Prinsen griller fisk over et bål foran klippehulen. Hvide snedun daler ned. Han har en hjemmesyet bjørneskindspels på, håret er langt og filtret. Flere år er gået. Han har vokset sig til en ung mand. Han ser ensom ud. Prinsen rejser sig, ryster sneen af skuldrene og trækker hesten ud af hulen. Han sætter sig op og følger en sti bag hulen, der fører til toppen af klippen. Han driver hesten skarpt ned til højre ad en sti langs en afgrund til et havet. Vin-den hiver ham i håret, og brusende, salte bølger slår mod klipperne. Han standser hesten på et klippefremspring og betragter silhuetten af Grif borgen bag den snedækkede skov.

6. Sats - Bydlo

Et jægerselskab med flitsbuer og spyd på ryggen kommer ridende gennem en nåleskov med høje graner. Det er tidligt forår, sneen er smeltet, det regner let. Prinsen sidder skjult oppe mellem de stedsegrønne grene. Da jægerne nærmer sig, genkender Prins Bjørn Gnomus, forræderen, i midten af optoget. Gnomus har taget den dræbte konges kappe med Grifs våbenskjold på. De rider så tæt forbi hans træ, at prinsen kan høre samtalen mellem Gnomus og jægerne. Gnomus forlanger, at de finder og skyder den største kronhjort i skoven. Den skal serveres ved hans kroning om to dage. Prins Bjørn ulmer af vrede, da han forstår, at Gnomus bliver den nye konge og altså gifter sig med Prinsesse Grif, men han kan intet stille op mod de mange mænd. Da mændene er passeret, kravler han ned af træet og går op til sin klippehule. Mørket falder på, og han er både våd og kold. Han tænder et bål og sætter sig rystende ved det. Han stirrer fortvivlet og magtesløst ind i flammerne. Hans trofaste hest skubber til ham med mulen, men han reagerer ikke. Han kryber sammen ved bålet og falder i søvn. Ensom, våd og forkommen.


Prinsen drømmer. Det er solskin på engen, hvor Prinsesse Grif danser. De er begge børn. Han plukker en buket engblomster. Mellem blomsterne finder han et æg i en rede. Han tager ægget op, som vokser i hans hænder og klæk-



ker. Ud kigger en sjov, lille killing-kylling. Den har kyllingehoved, killingekrop og vinger. En kyllingegrif. Den letter, han smiler og forundres.

8. Sats – Kyllingernes dans

Drømmen fortsætter. Kyllingegriffen flyver rundt om hans hoved. Den skælder ham ud på et sprog, han ikke forstår. Mellem skældsordene giver den ham små lussinger. Prins Bjørn vælter omkuld og forvandles til en bjørneunge, der sidder lidt fortumlet på halen og ikke rigtigt forstår, hvad der sker omkring ham. Der kommer flere kyllingegriffer til. Til sidst er der en hel lille sværm af dem, og de danser og flyver omkring ham. Kyllingegriffene marcherer som små sol-dater op af stien bag klippehulen med Prins Bjørn trækkende efter sig. De stopper på toppen af klippen, hvor de små Kyllingegriffer peger i retning af Grif borgen.

9. Sats – Goldenberg og Schmuyle

Prinsen vågner ved bålet. Det er nat. Bålet er næsten gået ud. Han rejser sig og ryster drømmen af sig. Han er vred. Han sparker til gløderne. Hesten trækker sig nervøst tilbage i hulen. Prins Bjørn svinger sig op i sadlen og rider ned af bjerget. En enkelt kyllingegrif følger efter ham. Den sætter sig op på hans ryg, hvor den sidder og råber som en lille soldat, der vil slås. Prinsen ænser den ikke, hans ansigtsudtryk er vredt, og han fortsætter målrettet over engen mod borgen. Lige uden for borgen er der sat festtelte og langborde op. Han driver hesten ud i voldgraven og kom-mer siddende på dens ryg over vandet. Fra hestens ryg kravler han op af borgmuren. Hesten svømmer tilbage, mens kyllingegriffen følger ham op af den stejle mur. Da han når op til et lille vindue, er solen ved at stå op i horisonten. Han kryber lydløst ind ad vinduet. Det er tronværelset, hvor han så kongen blive dræbt for flere år siden. Som et dyr kravler han på alle fire over gulvet mod tronsengen. Han passerer kaminen, hvor han tager en ildrager med sig. Ved tronsengen rejser han sig langsomt op. Gardinet ved vinduet blafrer, og en solstråle rammer den sovende. Han over-raskes af at se Prinsesse Grif ligge og sove. Hun lever, og hun har vokset sig til en ung, smuk kvinde. Prinsen hører hofdamerne på trappen og når kun lige at gemme sig i klædeskabet, inden de træder ind.

10. Sats – Limoges

Prinsesse Grifs kammer bliver fyldt af hofdamer. De vimser rundt, vækker hende, giver hende morgenmad og gør hen-de i stand. Gennem nøglehullet kan prinsen følge med. Hun skal giftes, men hun ser i modsætning til hofdamerne ikke glad ud. Hofdamerne vil have Prinsesse Grif til at prøve brudekjolen. Døren til klædeskabet bliver åbnet, en hofdame stikker armen ind og tager en brudekjole ud. Hun ser ikke prinsen, der gemmer sig. Døren bliver lukket, men kort efter åbner hofdamen igen skabet. Denne gang bliver prinsen opdaget. Han forsøger at flygte, men vikles ind i skørter og hvid tyl og falder. Hofdamerne skriger, og soldater kommer løbende ind og tager Prins Bjørn til fange.

11. Sats – Samtale med de døde

Prins Bjørn sidder bagbundet, lænket og med bind for øjnene i en fugtig fangekælder. En lille mørk skikkelse med ansigtet skjult bag en brun hætte bevæger sig ned af en stentrappe. I hånden har personen en bakke, hvor der står en kande vand, et brød og en dolk. Det er den dolk, der dræbte Kong Grif. Personen tager dolken væk fra bakken og stikker den ind under tøjet. Hætten falder ned. Det er Prinsesse Grif, som har forklædt sig. Hun ser sammenbidt og



vred ud. Hun trækker hurtigt hætten på igen og bliver lukket ind af fangevogteren, uden at han genkender hende. Hun træder alene ind i den mørke fangekælder og ser den forsvarsløse prins sidde på gulvet med bind for øjnene. Idet han hører nogen i rummet, løfter han hovedet. Hun stiller bakken fra sig og trækker tavst dolken frem. Hun ser ud som om, hun kunne finde på at dræbe ham, men hun tvivler. Det er hendes barndomsven. Hun har svært ved at tro, at det er ham, der har dræbt hendes far. Hun bevæger sig lydløst og sætter sig på hug tæt på ham. Hun betragter den voksne prins i beskidt tøj. Hun kan komme helt tæt på ham. Han kan ikke se hende. Hun genkender halssmykket om hans hals. Hun løfter det frem med dolken. Det er Griffen, som hun gav ham i skoven. Hun trækker dolken væk. En tåre triller fra hendes ene øje. Hun skubber bakken med brød og vand frem til Prins Bjørn.

12. Sats – Baba Yaga

Prinsesse Grif reagerer på lyden af tunge skridt, der nærmer sig fangekælderen. Hun skynder at gemme sig i det mørkeste hjørne af cellen. Gnomus træder ind i fangekælderen. Han hiver bindet af prinsens øjne og smiler grumt. Prins Bjørn stirrer trodsigt tilbage igen. Ingen af dem registrerer prinsessen i hjørnet. Gnomus griner hånligt: ”Dit fjols! Du troede, at du kunne snige dig ind på slottet og dræbe mig. Det er din skyld, at mit bryllup med Prinsesse Grif er blevet udsat, men nu skal du halshugges, og det bliver min bedste bryllupsgave af dem alle. Og når dit grimme hoved ligger i tønden, og du er død, vil ingen nogensinde få at vide, at det var mig, der havde arrangeret lejesoldaterne og mig, der dræbte Kong Grif he, he. Dø skal du, og jeg vil gifte mig med prinsessen og blive den nye konge af Grif borgen”. Prinsen råber: Forræder, forræder! Arh, Slip mig fri, og lad os kæmpe, hvis du tør, din usle satan!”. Gnomus binder kluden om hans mund, så han ikke kan sige mere. Prinsesse Grif, som sidder skjult i hjørnet, overhører det hele. Sandheden er kommet frem. Hun er skræmt og forfærdet. Hun er nu klar over, at Prins Bjørn er uskyldig, og at Gnomus har løjet for hende alle disse år. Hun bliver klar over, hvor farlig Gnomus er, også for hende. Hun holder vejret og lister langs væggen over mod døren. Prinsen er for ophidset til at bemærke, at Prinsesse Grif sidder der. Han slider i rebene og kæden. Sveden løber ned i øjnene på ham, og han kæmper for at trække vejret gennem næsen. Gnomus fornemmer, at der er nogen i rummet og drejer hovedet et par gange. Halvejs mod døren må prinsessen læne sig ind i mørket mod væggen for ikke at blive set. Gnomus ser en rotte løbe hen over gulvet med en bid brød i munden. Han slipper mistanken om, at der er nogen andre end ham og prinsen i cellen. Prinsesse Grif slipper ud af fangekælderen og forbi fangevogteren uden af blive opdaget og forsvinder lydløst op af vindeltrappen. Prins Bjørn bliver trukket ud af fangekælderen næste dag. To soldater skubber ham frem for sig ud af porten, hvor der venter en vogn. Gnomus sidder på en tronstol på en tribune foran skafottet og griner på sin grumme facon. Prinsen ankommer på ladet af en hestevogn, der kører op til galgebakken. Der er mødt mange mennesker op, som vil se henrettelsen. Prinsen bliver løftet ned og skubbet frem mod skafottet af to soldater. De nærmer sig bødlen, der står truende på skafottet med en stor økse og en huggeblok. Prinsen bliver presset ned på knæ foran huggeblokken. Gnomus giver tegn med hånden. Bødlen løfter langsomt øksen. Gnomus smiler forventningsfuldt. Solen glimter i øksen. 13. Sats – Den store port i Kiev

Prinsesse Grif ankommer på galgebakken. Hun løfter hånden og stopper henrettelsen. Hun ridder på Prins Bjørns sorte hest. Hesten skrider langsomt frem med krum hals. Prinsessen sidder rank med løftet hage og blikket rettet mod skafottet. Soldaterne og tilskuerne har rejst sig for hende. De bukker efterhånden, som hun passerer dem. Selv Gno-mus må rejse sig og bøje hovedet for prinsessen, da hun passerer tribunen. Prinsesse Grif er stadig regent i landet. Så længe de ikke er gift, er Gnomus ikke konge. Prinsessen nærmer sig den dødsdømte prins. Hesten pruster. Prins Bjørn ligger på knæ med bind for munden og bøjet hoved, men han har løftet blikket og ser hende stige af hesten.



Hun træder op af trappen til skafottet. Bødlen har sænket øksen og træder til side. Prinsessen stiller sig bag prinsen og løfter dolken, der dræbte hendes far i vejret, så alle kan se den. ”Dette er kniven, der dræbte min far”, råber hun. Hun snitter båndene over på prinsens ryg og trækker ham op at stå. Så peger hun dømmende på Gnomus: ”Jeg har fra Gnomus egen mund hørt, at det var HAM, der dræbte min far og gav Prins Bjørn skylden. Det er Gnomus, der er min fars morder. Det er Gnomus, der er forræderen, og denne unge mand er uskyldig dømt”. Prins Bjørn synker i knæ. Han har levet som lovløs, siden han var 14 år. For et øjeblik siden troede han, at øksen skulle skille hovedet fra hans krop. Prinsesse Grif knæler ved ham. Hun fjerner forsigtigt hans bånd om munden. Hun lægger hånden på hans skulder og fortæller ham, at hun overhørte samtalen i fangekælderen, og at hun nu ved, at han er uskyldig. Prinsesse Grif rejser sig og erklærer, at hun ophæver giftemålet med Gnomus, og at alle hans titler og ejendom skal tages fra ham. Hun landsforviser ham som forræder, så han aldrig kan vende tilbage til klippeøen og Grif borgen. Hun trækker Prins Bjørn op at stå igen og løfter hans arm i vejret: ”Denne mand var højt elsket af min far og en kær ven af mig”. Tilskuerne knæler. Prinsessen erklærer, at hun vil sende Kong Bjørn, prinsens far, en offentlig undskyldning, og at hele Gnomus ejendom vil blive foræret til ham. Prins Bjørn vakler igen. Prinsesse Grif griber ham. Hun støtter ham ned af trappen fra skafottet. Hun tager ham i hånden og hjælper ham over til hans hest. Gnomus har ubemærket truk-ket sig tilbage, uden soldaterne har bemærket det. Hans ondskab lyser ud af ham. Han griber en vagt bagfra, holder ham for munden og snitter ham i halsen. Vagten synker død sammen. Gnomus griber hans hest. Gnomus galoperer mod skafottet. Han griber prinsessen i håret og trækker hende hurtigt op på hesten, så hun taber dolken, og galoperer af sted med hende, før nogle når at reagere. Prins Bjørn fatter sine kræfter. Han samler dolken op, springer op på sin hest og forfølger Gnomus. Gnomus galoperer over engen ind i skoven med et fast greb om prinsessen. Soldater fra Grif borgen følger efter på heste, men sakker hurtigt bagud og mister sporet. Gnomus fortsætter op ad bjerget med prinsen lige i hælene. De passerer Prins Bjørns klippehule og fortsætter i galop op ad den sti, der fører til toppen af bjerget. Prinsen er lige bag Gnomus og løfter dolken, som dræbte Kong Grif. Han kaster dolken gennem luften. Den borer sig ind i Gnomus brede ryg. Han vrider sig i smerte. Prins Bjørn er nået op på siden af Gnomus hest. Prinsesse Grif vrister sig fri og springer over på Prins Bjørns hest. Prinsen kender stien og hiver i tøjlerne for at stoppe hes-ten. Gnomus kigger sig tilbage. Hans hest stopper brat ved kanten af afgrunden til havet, og han kastes af. Gnomus fortsætter ud over afgrunden og styrter i døden med et skrig. Prins Bjørn og Prinsesse Grif sidder på den sorte hest sammen. De trækker vejret hurtigt. Der er vind i deres hår. Fra klippen, hvor de står, kan man se slottet i baggrunden. Prinsesse Grif kigger Prins Bjørn dybt i øjnene. Han kigger tilbage på hende. Han omfavner hende og holder hende tæt et øjeblik. Så kigger de på hinanden igen. Han kysser hende. I de næste måneder er de så optaget af hinanden, at de slet ikke ænser verden omkring dem. De vågner først op til virkeligheden, da de kysser hinanden på deres bryl-lupsdag. Prins Bjørns far og mor, Kong Bjørn og Dronning Bjørn, er blandt bryllupsgæsterne på Grif borgen. På engen står Kong Grifs gravsten med Grif borgen i baggrunden. Den lille grif fra Prins Bjørns drøm lander på gravstenen. Den smiler og ligner kongens våbenskjold.

Skrevet af Carl Quist-Møller, 2015



Documents

Udstillingsbilleder Musik på tværs · Er du tilmeldt program B, ”Udstillingsbilleder”, er det dog meget vigtigt, at du læser eventyret ”Prinsen, prinses-sen og forræderen