Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 ... › samling › 20131 › almdel › uui › bilag › 114 › 1383707.pdfMEN det fører også til flere online-propagandister

DIIS · DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

RADIKALISERING PÅ NETTET

- hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske grupperinger

v. Tobias Gemmerli, [email protected]

Rapporter på diis.dk:

Online-radikalisering: et uafklaret begreb

Online-radikalisering: en rundrejse i

forskningslitteraturen

Udvalget for U

dlændinge- og Integrationspolitik 2013-14

UU

I Alm.del Bilag 114

Offentligt

http://www.diis.dk/hjem/nyheder/2014/online-radikalisering+-+et+misforst%C3%A5et+begreb

http://www.diis.dk/hjem/nyheder/2014/online-radikalisering+-+kortl%C3%A6gning+af+et+ukendt+territorium

Disposition

� Tendenser i brugen af sociale medier

� Propagandaeksempler (billeder)

� Radikalisering på internettet?

� Propagandaeksempler (video)


TENDENSER I BRUGEN AF SOCIALE MEDIER(SYRIEN)


Syrien og de sociale medier

� Online-indholdets karakter efter web 2.0:– Sproget skifter à flere sprog, mere på engelsk

(særligt Twitter)

– Engelsksprogede medier har mere udbredt debatkultur (end arabisksprogede medier)

– Disseminators (propagandister /informationsspredere)

• Interaktion, åbenhed og debat

– Realtidsopdateringer – koblede virkeligheder

• Foreign Figters bruger også disseminators

– Cheerleaders (nye religiøse autoriteter)

• Engelsktalende og gode til de nye sociale medier

– Gruppers kontrol med information er blevet ringere

• bottom-up amatørisme i stedet for top-downprofessionalisme



Brugen af de sociale medier

Tilgængelighed og udbredelse:

Facebook voksede fra august 2008 til december 2013 fra 100 mio. brugere til over 1,2 mia. brugere verden over

MEN truslen fra soloterrorismen er ikke tidoblet

Stigende udbredelse af ekstremistisk materiale på sociale medier

MEN faldende aktivitet på lukkede foraMEN de sociale medier gør grupperne mere sårbare overfor kritisk diskussion og moderation af budskaber

Mere og bedre propaganda kan betyde øget tilslutning og mobilisering

MEN det fører også til flere online-propagandister (facebook-jihadier og debattrådsnazister), som udlever deres identitet i de virtuelle fællesskaber

Brugen af de sociale medier


Online-træning:

Alle har mulighed for at dele ‘erfaringer’ og manualer

MEN informationerne er meget usikre og medfører info-overload

Let adgang til instruktioner gør homegrown og lone wolf mere sandsynlig

MEN de usikre informationer og den manglende praksiserfaring fører til amatørisme og ti-tommelfingre-terrorisme

Online-fællesskaber:

Skaber fællesskab om radikale identiteter

MEN ikke uden forhandling (og moderation) på et bredere niveau

Skaber ‘ideologiske drivhuse’, polarisering og mod-offentligheder

MEN det det kan også fungere som frustrationsventil à frustrationer bliver til sprog i stedet for vold?

PROPAGANDA OG IDENTITETSPOLITIK


Identitetspolitik – fx Sunniekstremisme


Identitetspolitik – fx Sunniekstremisme


Æstetik, fantasi og følelser


Æstetik, fantasi og følelser


RADIKALISERING PÅ INTERNETTET?


Radikalisering – generelle pointer

� Radikalisering handler om nogle af filosofiens og videnskabens største og ubesvarede spørgsmål

– Hvordan, hvornår og hvorfor træffer mennesker valg?

– Hvordan skabes vores verdensanskuelse og meningshorisont?

– Hvornår og hvordan opstår handlingsviljen til med kriminelle eller voldelige midler at forfølge et bestemt ideal?

– Bevidst eller ubevidst?

– Rationelt eller irrationelt?


Radikalisering – generelle pointer

� Ingen konsensus

– kun enighed om, at radikalisering er en proces

� Manglende forklaringskraft

– ingen generel teori om radikalisering

� Definitioner

– upræcise og implicitte

� Ikke blot et social-psykologisk begreb men også en politisk konstruktion

– normativ slagside

� One size does not fit all

– De lange træk (tilbage til barndommen) vs. øjeblikshændelser (moralske chok)

� Et kludetæppe af faktorer


Forskellige radikaliseringsforståelser


PROCES MÅL

HANDLING / ADFÆRD(vold som taktik)

TÆNKNING(ideologi)

Politisk voldTerrorisme

Radikale samfunds-forandringer

Ideologisk radikalisering

(social eller kognitiv proces)

Radikalisering til (accept af) vold

(kognitiv proces)

Voldelig radikalisering

(social/adfærdsændrende proces)

Forskellige radikaliseringsforståelser


PROCES MÅL


TÆNKNING(ideologi)




(social eller kognitiv proces)


(kognitiv proces)



?

Online-radikalisering:Teoretiske beskrivelser af et ukendt land


� Alle radikaliseringsteoriens discipliner bidrager med enge beskrivelser af det nye område

– Psykologi – Politologi – Sociologi / social movement theory – Socialpsykologi –Kulturstudier – Strategisk terrorforskning –Medievidenskab – Beregningsmæssige og kvantitative tilgange

� Individniveau, fx: Identitetsproblemer, psykisk sygdom, marginalisering og diskrimination

� Gruppeniveau, fx: Dynamikker i radikale miljøer, familieforhold og socialisering, ideologiske drivhuse

� Samfundsniveau, fx: Socioøkonomiske forhold, udenrigspolitik, politiske mulighedsstrukturer

Online-radikalisering:… Men empirien mangler


� Ingen empiri om internettets rolle under selve radikaliseringen

– Manglende viden om den enkeltes internetoplevelse samt gruppedynamikker på sociale medier

– Det er ikke tilstrækkeligt med post-radikaliserings-interview

• der er noget forbløffende kausallogisk over menneskers efterrationaliseringer af deres egen ‘tilblivelse’

• forklaringerne præges af en bestemt ‘udviklingsfortælling’, som frasorterer en masse information og kobler fragmenter til en meningsgivende og sammenhængende fortælling.

� Forskere kaster sig i stedet over analyser af online-indhold

– Bygger på en række antagelser: Kausalpåvirkning mellem indholdet og de ‘sårbare unge’

– Antager ofte et bestemt syn på radikalisering

Forestillingen om online-radikalisering


“The real threat now comes from the single individual, the ’lone wolf’, living next door, radicalized on the internet, and plotting strikes in the dark”

Gabriel Weimann (2012: 75)

Online-radikalisering:Litteratur og forklaringer


TRUSSELSFORFÆGTERE

TRUSSELSFORNÆGTERE

Web 1.0 Web 2.0

INDIVIDET EFTER RADIKALISERING (EKSTREMISTER)

INDIVIDET FØR RADIKALISERING (SÅRBARE UNGE)

Fokus– anonymitet/decentralitet (dark web)

– koordinering (finansiering/planlægning)

– infodeling (bombemanualer/træning)

– Identitetspolitisk værktøj

Fokus“networked radicalization” –

ekkokammer/ideologisk drivhus –

virtuelle institutioner –

Propaganda/hjernevask –

Fokus– internettet som supplement

– praktisk træning i fysisk virkelighed

– betaplagen og amatørernes kult

Fokusåben diskussion kan føre til

moderation –

heppekorsaktivisme –

radikalisering i fysisk virkelighed –

socialisering til/med vold –

Forestillingen om online-radikalisering

� Effekten af online-indhold og ekstremisme på sociale medier er usikker

� Stilistisk katalysator for aggression/affekt?

– Happy slapping, skoleskydere, kanel-udfordring, neknomination (drukleg)


VOLDSFORHERLIGENDE INTERNETADFÆRD

OG MEDIEPÅVIRKNING Mere politisk vold og terror

Mindre politisk vold og terror

Online-(de)radikalisering(katarsishypotesen)

Online-radikalisering(social indlæringsteori)

Ingen effekt

Online-radikaliserling: Ideologi og online-indhold


PROCES MÅL


TÆNKNING(ideologi)





(kognitiv proces)



Online-radikalisering

?

As-Sahab (AQ)


Documents

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 ... › samling › 20131 › almdel › uui › bilag › 114 › 1383707.pdfMEN det fører også til flere online-propagandister