IKT-PROCESMANUAL
Alt projekt materiale uploades ved fase aflevering: Referater
Forundersøgelser Økonomi Tidsplaner IKT-aftal (inkl. bilag)
Tegninger Fagmodeller
Uploades løbende: Referater Forundersøgelser Økonomi Tidsplaner
Billeder Diagrammer Evt. bilag til møder
IKT-AFTALE
AFTALETRIN 1 AFTALETRIN 2 AFTALETRIN 3BYGGEPROGRAMIDEOPLÆG
PROJEKTFORSLAGDISP.FORSLAG UDFØRELSEHOVEDPROJEKT
IKT02
IKT-PROCESMANUAL
Projekt Opstartsmøde Husk at invitere IKT-leder
Forventningsafstemme BIM
på projektet
IKT Opstartsmøde PL TRUST + PL ByK + IKT-leder 20
min.IKT-procesmanual
Dokumentnavngivning Model- og filnavngivning Tegningsnummerering
Tegningsnavngivning IKT statusnotat
IKT statusnotat
IKT-aftale
IKT Opfølgningsmøde Fællesmodel fremvises Status på
IKT/BIM/osv.
Kollisions-kontrol
Kollisions-kontrol
Kollisions-kontrol
W I P09-03-2018
PROCES DIAGRAMD I G I T A L P R O J E K T E R I N G
IKT Specifikationer
Side:
2/2
Sags nr.:
Dato:
30-01-2018
Sags navn:
Rev.:
IKT02
EMNE
DATO
REV.
UDFØRT
GODKENDT
Oprettet
30-01-2017
[email protected]
-
Tilpasset
30-01-2018
[email protected]
-
Indledning
Dette dokument beskriver hvad der er aftalt i den overordnede
IKT-aftale for rammeaftale i TRUST samt de tilhørende
IKT-specifikationer, alle angivet på side 5 under punkt ”0.3
Supplerende dokumenter” i dette dokument.
TRUST-procesmanualen er skrevet for at ovenstående IKT
dokumenter skal være entydige og ikke et antal krydser som skal
fortolkes.
Struktureringen af dokumentet er baseret på BIPS A402
IKT-procesmanual paradigme og tilpasset iht. TRUST proces.
Det bør tilstræbes, at faser sammenlægges efter det enkelte
projekts muligheder og tidsplan. F.eks. sammenlægning af
dispositions- og projektforslag, sammenlægning af for- og
hovedprojekt og evt. Udvide projektforslaget til myndighedsprojekt,
så dette fremrykkes i processen.
TRUST-procesmanualen beskriver også alle standard metoder og
processer der arbejdes med i TRUST – alle medarbejder i TRUST skal
følge nærværende dokument ved udarbejdelse af projekter under
rammeaftalen mellem ByK og TRUST.
Alle tekster angivet med rødt i dette dokument er tekster der
skal tilpasses det aktuelle projekt, det kan være
bygningsbetegnelser, etagekoster osv. Denne tekst skal slettes.
Alle tekster angivet med gul overstregning i dette dokument er
tekster der skal tilpasses inden udgivelse af dette dokument. Denne
tekst skal slettes.
0.1.1 Sagsinformationer for projekt:
TRUST Sagsnummer:
*skal udfyldes*
Projekt ID:
(I Kommune nr. – Ejendoms nr. – Bygnings nr.)
Projekt nr.:
(KØPS)
Projektnavn:
*skal udfyldes*
Projekt forkortelse:
*skal udfyldes*
Kommunenummer:
0101
Ejendomsnummer:
*skal udfyldes*
Bygningsnummer:
*skal udfyldes*
Sags adresse:
*skal udfyldes*
Ejerlav:
*skal udfyldes*
Matrikelnummer
*skal udfyldes*
Indledning2
0.1.1Sagsinformationer for projekt:2
1Orientering7
1.1Generelt7
1.1.1Byggesagen7
1.1.2Organisationsplan7
1.1.3Byggepladsens digitale udstyr7
1.1.4Overlevering af eksisterende materiale ved opstart7
1.2IKT-koordinering8
1.2.1Kommunikation og roller8
1.2.2IKT-Opstartsmøder8
1.2.3IKT-opfølgningsmøde8
1.2.4IKT-statusnotat8
1.3Dokumentreferencer9
1.4Bilag til IKT-processmanualen9
1.5Henvisninger9
2Klassifikation10
2.0Orientering10
2.0.1Generelt om klassifikation og Identifikation10
2.0.2Ansvarlige for klassifikation10
2.1Formål med brug af klassifikation og identifikation10
2.2Omfang af klassifikation og identifikation10
2.3Klassifikationssystem10
2.3.1Brugsrum10
2.3.2Bygningsdele10
2.4Identifikationsmetode11
2.4.1Typekode11
2.4.2Typenummer11
3Digital kommunikation12
3.0Orientering12
3.0.1Generelt om digital kommunikation12
3.0.2Ansvarlige for kommunikation12
3.0.3Anvendte digitale værktøjer og systemer12
3.0.4Anvendelse og omfang12
3.1Skriftlig kommunikation12
3.1.1Skriftlig kommunikation12
3.1.2Advisering13
3.1.3Dokumentation af kommunikation13
3.2Filudveksling13
3.2.1Dokumenter og filer14
3.2.2Digitale plot filer14
3.3Fil- og mappestruktur15
3.3.1Filnavngivning15
3.3.2Mappestruktur15
3.3.3Revisionsstyring15
3.4Metadata16
3.4.1Metadata16
4Etablering af kommunikationsplatform17
4.1Tilvejebringelse af Projektweb17
4.2Administration af projektweb17
4.2.1Oprettelse af byggesag på projektweb17
4.2.2Projektweb opbygning17
4.2.3Faseaflevering17
5Digital Projektering18
5.0orientering18
5.0.1Generelt18
5.0.2Ansvarlige for CAD/BIM19
5.0.3Anvendte CAD/BIM værktøjer og systemer19
5.0.4Fagmodelliste19
5.0.5Tegningsliste20
5.0.6Skitseliste20
5.1Bygningsmodeller21
5.1.0Generelt21
5.1.1Modellerings- og objektprincipper22
5.1.2Egenskaber22
5.1.3Faser, modelindhold og anvendelse22
5.1.4Fagmodel23
5.1.5Udveksling af modeller23
5.1.6Fællesmodel23
5.1.7Fagspecifik model23
5.1.8Kvalitetsskiring23
5.1.9Konsistenskontrol24
5.1.10Kollisionskontrol25
5.1.11SOFTWARE SPECIFIKKE FORHOLD25
5.2Tegningsproduktion25
5.2.1Generelt25
5.2.2Rettelser under projektering og udførelse af ”som udført”
tegninger skal foretages på det digitale tegningsmateriale.25
5.2.3Tegningsopsætning26
5.2.4Tegningsskilt26
5.2.5Tekst og målsætning27
5.2.6Digitalt plot filer27
5.3Koordinat-, højde- og modulsystem28
5.3.1Overordnet referencesystem28
5.3.2PROJEKTSPECIFIKT KOORDINATSYSTEM28
5.3.3Modulsystem28
5.3.4Indsættelsespunkt29
5.3.5Enhedssystem29
5.3.6Referencepunkter29
5.3.7Bygningernes placering i koordinat- og højdesystem30
5.4Sektionering30
5.4.1Opdeling af bygningsmodeller30
5.4.2Områdenummerering31
5.4.3Bygningsnummerering31
5.4.4Rumnummerering31
5.4.5Zoneopdeling31
6Digitalt Udbud32
6.0Orientering32
6.0.1Generelt om digitalt udbud32
6.0.2Ansvarlige for digitalt udbud32
6.0.3Anvendte digitale værktøjer og systemer32
6.1Tilvejebringelse af udbudsportal32
6.2Administration af udbudsportal32
6.3Udbudsmateriale33
6.3.1Tilbudslister33
6.3.2Beskrivelser33
6.4Filformater33
7Mængdeudtræk34
7.1Generelt34
7.2Mængder i udbuddet34
7.3Bygningsmodeller34
7.4Beskrivelse af mængder34
8Digital aflevering35
8.0Orientering35
8.0.1Generelt om digital aflevering35
8.0.2Ansvarlige for digital aflevering35
8.0.3Anvendte digitale værktøjer og systemer35
8.0.4Tidsplan for digital aflevering35
8.1Digitalt projektmateriale36
8.2’Som udført’ materiale36
8.3Aflevering til drift – dokumentation36
8.4Aflevering til drift – data37
8.5Digitale mangellister37
1 Orientering
Generelt
Alt projektmateriale, modeller, modelfiler og tegninger mm. skal
udarbejdes elektronisk.
Nærværende manual skal anvendes af alle der udarbejder
projektmateriale.
Alle der udarbejder projektmateriale (rådgivere, entreprenører
og deres underrådgivere m.m.) er forpligtet til at arbejde iht.
projektets TRUST-procesmanual, samt tilhørende bilag (se afsnit
0.4).
1.1.1 Byggesagen
1.1.2 Organisationsplan
Se på TRUST intranet:
http://intranet.bykmedtrust.dk/#!IDDC4FA8449933B9B9C12581590049F83B
1.1.3 Byggepladsens digitale udstyr
Underentreprenøren (UE) medbringer eget digital udstyr til
byggepladsens. Udstyret skal kunne håndtere de formater der
anvendes i projekteringen.
Totalentreprenøren leverer til byggepladsen digitalt udstyr for
at scanne og printe i farve i A3.
1.1.4 Overlevering af eksisterende materiale ved opstart
Såfremt der findes bygningsmodeller eller andet
tegningsmateriale af eksisterende forhold, forbeholder Københavns
Kommune sig til følgende:
· Københavns Kommune stiller en objektbaseret model af
eksisterende forhold til rådighed for byggesagen.
· Københavns Kommune stiller tegningsmateriale til rådighed for
byggesagen.
· Københavns Kommune kan ikke garantere korrektheden af den/det
eksisterende model/tegningsmateriale. Dette er blot vejledende.
Det påhviler derfor altid IKT-Projektkoordinatoren samt
BIM/CAD-Fagkoordinatorer at kontrollere materialet og vurdere om
det er givtigt at bruge for videre projektering eller som grundlag
herfor.
IKT-koordinering
1.1.5 Kommunikation og roller
Se på TRUST intranet:
http://intranet.bykmedtrust.dk/#!IDDC4FA8449933B9B9C12581590049F83B
Rollestempler i organisationsdiagram:
: angiver hvem er BIM/CAD-Fagkoordinator for hvert fag på
sagen.
: angiver hvem er IKT-Projektkoordinator på sagen.
TRUST IKT-lederen har det overordnet ansvar for udarbejdelse,
opdatering og formidling af nærværende IKT-procesmanual.
IKT-Lederen er bindeled mellem projektet og Københavns Kommune og
har det overordnede ansvar for at IKT-aftalens krav bliver
overholdt.
Der skal udpeges IKT-Projektkoordinator på hvert projekt. Denne
har ansvar for at manualen følges, overordnede koordinering jf.
denne TRUST-procesmanual bliver udført og ansvar for at
BIM/CAD-Fagkoordinatorer og øvrige medarbejdere på projektet, er
bekendt med og følger TRUST-procesmanualen.
IKT-Projektkoordinator har det overordnede ansvar for at de IKT
tekniske tiltag og krav på projektet koordineres partnerne imellem
og at nærværende TRUST-procesmanual opdateres løbende, så den til
enhver tid afspejler det gældende for projektet.
Projekteringsleder og Projektchefen som har ansvar for at evt.
Underentreprenører (UE) overholder IKT tekniske tiltag og krav.
Herudover har hver faggruppe ansvar for at de krav som omfatter
den aktuelle faggruppe overholdes.
1.1.6 IKT-Opstartsmøder
IKT-Leder indkalder til IKT-opstartsmøde, med bygherres
projektleder, TRUST projekteringsleder samt TRUST IKT-
Projektkoordinator på sagen, for at sikre at alle parter er
indforstået med IKT-aftalens indhold og præmisser.
· IKT-opstartsmøde indkaldes ca. 2 måneder efter projektstart –
afholdes midt i Projektforslags fasen.
Se bilag IKT22 – IKT-opstartsmøde-Template
IKT-Leder udfylder referat/notat for møde og udsender.
1.1.7 IKT-opfølgningsmødeComment by Simon Olafsson: Nået her til
korrektur læsning! 30-01-2018
Sagens IKT-Projektkoordinator indkalder til IKT-opfølgningsmøde,
med bygherres projektleder, TRUST projekteringsleder samt TRUST
IKT- Leder. IKT-opfølgningsmødet har til formål at følge op og gøre
status over de digitale arbejdsgange. Ydermere skal der præsenteres
en fællesmodel, for at sikre at arbejdet er startet med fagmodeller
og denne er koordineret med IKT-Projektkoordinatoren.
· 2 måneder efter projektstart indkalder IKT-Projektkoordinator
til IKT-opfølgningsmøde.
Se bilag for IKT-opstartsmøde.
1.1.8 IKT-statusnotat
Ved faseskift skal IKT-Projektkoordinatoren udføre et
IKT-statusnotat. Dokumentet afleveres og uploades til
kommunikationsplatformen.
Notatet skal give overblik over byggesagens IKT-arbejde som;
· Generel overordnet vurdering af IKT arbejdet
· Konkret rapportering af de fortaget kollisions- og
konsistenskontroller
· Vurdering af hvordan anvendelse af kommunikationsplaformen
går
Se bilag IKT24 - IKT-statusnotat_Template
Dokumentreferencer
Manualen er principielt opbygget som BIPS A402 IKT-procesmanual
2016, men TRUST tilpasset.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem BIPS A402
IKT-procesmanualen og herværende TRUST-procesmanual er det den
herværende manual der er gældende.
Ud over nærværende manual, findes der følgende dokumenter som
kan have indflydelse på projektets IKT:
· IKT01 - IKT-specifikationer Model P
· Fastlæggelse af de aftalte krav og leverancer ift.
Bygherren.
· Krav oplistet heri vil altid være gældende før evt. krav og
metoder beskrevet i nærværende dokument.
· Projektets Hoved- og Projekteringstidsplan
· Redegørelse for faser og milepæle i projektet
Bilag til IKT-processmanualen
· IKT03 – Tegningsnummerering
· IKT04 – Dokumentnavngivning
· IKT05 – Model- og filnavngivning
· IKT06 – View navngivning
· IKT07 – Revisioner
· IKT08 – Fagmodellens detaljering
· IKT09 – Tegningsstandard ARK og LAND
· IKT10 – Anvendte opmålingsregler
· IKT11 – TRUST Typekodning
· IKT12 – BIM Detaljering og Ansvar_BDA
· IKT13 – BIM Projekt og Egenskaber BPE
· IKT14 – Coordinates
· IKT15 – Fase definitioner
· IKT16 – CCS klasser af bygningsdele – 20161028 – R1
· IKT17 – CCS Klasser af rumanvendelser – 20141017 – R1
· IKT18 – BIM Koordinatormanual
· IKT20 – IKT med Underentreprenører
· IKT21 – TRUST byggeweb Vejledninger
· IKT22 – IKT-opstartsmøde
· IKT23 – IKT-statusnotat
Henvisninger
Eksterne dokumenter:
· bips tegningsstandard, Generelt
· bips tegningsstandard, Arkitekt og konstruktion
· bips tegningsstandard, VVS og ventilation
· bips tegningsstandard, El installationer
· bips tegningsstandard, Automatik
· bips CAD Manual 2008, C102
· bips Dokumenthåndtering, A104
2 Klassifikation
2. Orientering
2.0.1 Generelt om klassifikation og Identifikation
Der er for projektet stillet krav om klassifikation og
identifikation af samtlige brugsrum og bygningsdele.
Klassifikationen og identifikationen skal fremgå på
tegningsmateriale, i fagmodeller, i beskrivelser og
tilbudslister/aktivitetsliste.
Cuneco Classifikation (CCS) skal anvendes som
klassifikationssystem og BIM7AA Typekodning skal anvendes som
identifikationsmetode.
2.0.2 Ansvarlige for klassifikation
IKT-Projektkoordinator har ansvar for klassifikation og
identifikation af bygningsdele, brugsrum, systemer og
komponenter.
Formål med brug af klassifikation og identifikation
Inddelingskriteriet for bygningsdelskodningen er funderet i
arkitektens/rådgiverens projekteringskrav.
Formålet er, at opnå en standardisering af rådgiverens interne
produktionsapparat, med 80 - 90% dækning af bygningsdelene, samt
værende proces understøttende i forbindelse med udarbejdelse af
mængdeudtræk, tilbudslister og beskrivelser m.m.
Omfang af klassifikation og identifikation
Fra og med Projektforslags fasen skal alle brugsrum og
bygningsdele i projektet – og som fremgår i fagmodellen/erne,
beskrivelser, tilbudslister/aktivitetsliste og på tegninger –
identificeres ved brug af en identifikationsmetode
indeholdende.
Hvert fag skal udarbejde en oversigt, som redegør for hvilke
identifikationskoder, der anvendes på hvilke bygningsdele, samt
hvilke identifikationsnumre, der er taget i brug. Se IKT11 - TRUST
Identifikation.
Ved Digital aflevering skal Cuneco Classification (CCS) anvendes
til bygningsdele og brugsrum, til at strukturere byggesagen,
således at der skabes sammenhæng mellem modeller, tegninger og
beskrivelser.
En nettoliste over de anvendte klassifikationskoder på samtlige
bygningsdele skal forelægges Københavns Kommune jf.
leveranceoversigten til Digital Aflevering.
Klassifikationssystem
2.0.3 Brugsrum
CCS klassifikation tilføjes brugsrum på typeniveau jf. niveau 3
i gældende klassifikationstabeller.
Se bilag IKT17 - CCS Klasser af rumanvendelser.
Eksempel på brugsrum klassifikation:
CCS-kode= ”CCS-Niveau 1 + CCS-Niveau 2 + CCS-Niveau 3”, og som
aktuel kode vil det se sådan ud= ”AAB”
Se nærmere under afsnit 4.1.2 Egenskaber.
2.0.4 Bygningsdele
CCS klassifikation tilføjes bygningsdele på typeniveau jf.
niveau 2 i gældende klassifikationstabeller.
Se bilag IKT16 - CCS Klasser af bygningsdele.
Eksempel på bygningsdel klassifikation:
CCS= ”CCS-topnode + CCS-præfix + CCS-kode”, og som aktuel kode
vil det se sådan ud= ”[L]%AD”
Se nærmere under afsnit 4.1.2 Egenskaber.
Identifikationsmetode
TRUST identifikation er rådgivers tilpassede version af BIM7AA
Typekode. Den samlede typekode består af 6 cifret bygningsdelskode
der fordeles over 2 parameter, typekode og typenummer.
Bygningsdelskoden tilknyttes på bygningsdele i Revit på de
byggeobjekter der tegnes (80-90%) og de resterende ikke tegnede
byggeobjekter få tildelt bygningsdelskode i
tilbudslister/aktivitetsliste, beskrivelser osv.
2.0.5 Typekode
Den operationelle gruppering af bygningsdelstyper.
Se nærmere under afsnit 4.1.2 Egenskaber.
2.0.6 Typenummer
Det unikke bygningsdelstypenummer under den pågældende typekode
gruppe. Dermed kan der f.ek. for et fag skelnes imellem 999
specifikke typer pr. typekode. Typenummer fra 001-499 angiver
standard bygningsdele i TRUST/branchen mens nummer fra 500-999
angiver projekt specifikke bygningsdele.
Se nærmere under afsnit 4.1.2 Egenskaber.
3 Digital kommunikation
3. Orientering
Dette afsnit skal sikre at der sker en koordineret kommunikation
i byggesagen med den fælles digital kommunikationsplatform som
omdrejningspunkt, til udveksling af dokumenter og tegninger mm.
3.0.1 Generelt om digital kommunikation
Al skriftlig kommunikation på projektet skal foregå digitalt via
kommunikationsplatform, herefter benævnt ”projektweb”.
Al udveksling og arkivering af dokumenter sker via
projektweb.
Originale dokumenter, herunder e-mails og tegnings- og
modeldokumenter, skal opbevares hos den virksomhed der er ansvarlig
for dokumentet, i minimum 5 år efter byggeriets aflevering.
3.0.2 Ansvarlige for kommunikation
Sagens IKT-Projektkoordinator har det overordnede ansvar for at
alle sagens parter anvender digital kommunikation.
3.0.3 Anvendte digitale værktøjer og systemer
Følgende værktøjer og system anvendes på projektet:
VÆRKTØJ / SYSTEM
ANVENDELSESOMRÅDE
AKTØRER
Email
Skriftlig kommunikation og mødeindkaldelse
Alle
Microsoft Word 2013
Tekstdokumenter i rediger bar form
Alle
Microsoft Excel 2013
Regneark i rediger bar form
Alle
Microsoft Project 2013/2016
Tidsplaner og Gantt diagrammer
Alle
3.0.4 Anvendelse og omfang
Byggeweb anvendes til udveksling til aflevering af projekt, fase
afslutninger eller andre aftalte afleveringer i hele byggesagens
forløb. Der anvendes ikke andre projektweb til udveksling af
materiale.
Byggesagens projektweb skal bruges så snart der udveksles
dokumenter mellem byggesagens parter. Byggeri Københavns
mappestruktur og metadataskabeloner er opsat som standard.
Projektdokumenter udveksles via projektweb, ikke som dokumenter
vedhæftet i en e-mail.
I processen frem til en bestemt aflevering anvendes TRUST
projekt kontor server til udveksling af filer.
Skriftlig kommunikationComment by Simon Olafsson: Nået her til
31.01.2018Comment by Olesen Dorthe E.: Læst hertil 08.02.2018
3.0.5 Skriftlig kommunikation
Skriftlig kommunikation på projekt foregår digitalt. Dette
omfatter at e-mail anvendes til den daglige skriftlige
kommunikation og at referater, notater mv. udarbejdes og arkiveres
i digitale formater på projektets kommunikationsplatform.
Der stilles krav til standardisering af e-mails. Alle e-mails
vedr. projektet skal have byggesagen forkortelse først i
emnefeltet. Se forkortelse i IKT01 - IKT-specifikationer Model
P.
Såfremt afsender anmoder om en kvittering for modtagelse, må
modtageren ikke nægte at kvittere.
Anden skriftlig kommunikation følger reglerne for dokumenter på
byggesagen som beskrevet nedenfor.
3.0.6 Advisering
Ved upload af nye dokumenter og revisioner på projektweb, skal
de relevante parter adviseres.
Dette skal ske ved brug af projektwebbens indbyggede
adviseringssystem. Derved sikres det, at adviseringen registreres i
projektwebbens log.
Der må ikke adviseres til firmaer/personer, for hvem det
konkrete upload ikke er relevant.
3.0.7 Dokumentation af kommunikation
Enhver part på projektet skal løbende kunne dokumentere
kommunikation parten har været en del af.
Dette er uanset hvilken form for kommunikation der er tale om,
f.eks. pr. e-mail, tlf. eller andet.
Dokumenteres kommunikationen ikke automatisk (f.eks. ved tlf.
samtaler) skal kommunikationen og evt. beslutningen dokumenteres
efterfølgende, f.ek. i notat eller e-mail som sendes til de
relevante parter.
Aftaler, der drøftes over e-mail og tlf., og som får juridisk
bindende karakter overføres til mødereferater, aftalesedler mv. og
lagres på projektweb.
Filudveksling
Udveksling af filer mellem rådgiverfag/entreprenør indenfor
TRUST sker via kontorets server.
Udveksling af filer med bygherre og andre parter udenfor TRUST,
se pkt. 2.1 Projektweb
3.0.8 Dokumenter og filer
Skemaet nedenfor oplister de aktuelle dokumenttyper der er
gældende for projektet og kan findes på projektets projektweb:
DOKUMENT-/FILTYPER
UDVEKSLINGSFREKVENS
OMFANG
FILFORMAT
Referater
Max. 7 dage efter afholdt møde
Alle mødereferater
PDF og originalt format
Notater
Løbende
Alle dokumenter
PDF og originalt format
Aftaler
Løbende
Alle dokumenter
PDF og originalt format
Byggeprogram
Løbende
Alle dokumenter i byggeprogram
PDF og originalt format
Myndighedsdokumentation
Løbende
Alle dokumenter til myndighedsbrug
PDF og originalt format
Fagmodeller
Se kapitel 3
Alle fagmodeller
.RVT og .IFC
Fællesmodel
Se kapitel 3
Alle fællesmodeller
.RVT og .SMC
Digitale plot filer (pdf-tegninger)
Se punkt 2.2.2
Alle projekttegninger
PDF
Byggesags- og arbejdsbeskrivelse
Løbende
Alle beskrivelser
PDF
Kvalitetsdokumentation
Løbende
Alle dokumenter
PDF
Tids- og leveranceplaner
Løbende
Alle tid-, proces-, og leveranceplaner
PDF
3.0.9 Digitale plot filer
Ved udveksling af fagmodeller skal der samtidig udveksles et
digitalt plot visende layout af tegninger, hvor ændringer er
foretaget.
Ovennævnte digitale plot udveksles sammen med fagmodellerne.
Digitale plot filer udveksles ikke til anvendelse som
projekteringsgrundlag for andre fag, her skal anvendes fagmodeller.
Dette betyder, at et tegningsgrundlag først vil blive tilgængeligt
i den takt som de forskellige rådgivere færdiggør tegninger eller
foreløbige tegninger. Dette kan medføre, at der først forefindes
tegninger ved faseskift. Alle juridisk gældende tegninger vil
forefindes som PDF-filer.
Skitser udveksles efter behov.
Fil- og mappestruktur
3.0.10 Filnavngivning
· NAVNGIVNING AF FAGMODELLER
Iht. bilag C02.7_IKT05 – Model- og filnavngivning
· TEGNINGSNUMMERERING
Iht. bilag C02.7_IKT03 - Tegningsnummerering
· SKITSENUMMERERING
Alle skitser skal forsynes med et unikt nummer.
Eksempel: Arkitekt, skitse nr. 001 = SK-A-001
· SK- = angivelse for skitse
· A- = fag (se ”ansvar” i bilag for tegningsnummerering)
· 001 = Løbenummer (fortløbende for hver fag)
· ØVRIGE DOKUMENTER NAVNGIVES
Iht. bilag C02.7_IKT04 – Dokumentnavngivning
3.0.11 Mappestruktur
Navngivning af mapper på projektweb og på TRUST server tager
udgangspunkt i BIPS A104 Dokumenthåndtering. Dokumentet er
tilpasset til TRUST og er blanding af model 10.2, 10.3 og 10.4.
Se bilag C02.7_IKTxx - A104 Dokumenthåndtering TRUST
tilpasset
Københavns Kommunes mappestruktur er oprettet som standard på
projektwebbens arbejds- og udgivelsesområder. Mappestrukturen og
–navngivningen er åben (må ændres) i byggesagens arbejdsområde, og
er bundet (må ikke ændres) i udgivelsesområdet.
3.0.12 Revisionsstyring
Revision af tegninger i projekteringsfasen angives med tal
01-99
Når tegning er godkendt til udførelse fjernes alle revisioner på
tegninger fra projekteringsfasen og udbud skal være uden
revisionsbetegnelser og uden revisionsskyer.
Efterfølgende revisioner benævnes A, B, C, osv.
Se bilag ”C02.7_IKT07 – Revisioner”.
Metadata
3.0.13 Metadata
Dokumenter på projektweb tilknyttes Metadata.
Følgende Metadata tilknyttes som minimum ved upload til
projektweb:
METADATANAVN ID
PROPERTY VÆRDI
TYPE
DEFINITION AF VÆRDI
Filnavn
Automatisk
Emne
Dokument navn
Tekst
Manuelt tildelt
Revision
Alfabetisk
Manuelt tildelt
Revisionsdato
ÅÅÅÅ-MD-DD
Manuelt tildelt
Filstørrelse
KB
Automatisk tildelt
Filformat
Tekst
Automatisk tildelt
Upload dato
ÅÅÅÅ-MD-DD
Automatisk tildelt
SKAL TILRETTES / MANGLER PÅ BYGGEWEB!!
Status
Drop down menu
Alt for mange andre felter der skal udfyldes på byggeweb – SKAL
fjernes snarest muligt.
SKAL MÅSKE TILFØJES FOR TRUST?
Projekt ID
Tekst
Projektnavn
Tekst
Virksomhed/Part
Company
Tekst
Dokumentnavn / Emne
Title
Tekst
Udarbejdet af
Authors
Tekst
Indholdstype
Tekst
Fase
Tekst
4 Etablering af kommunikationsplatform
Tilvejebringelse af Projektweb
Bygherre stiller projektweb til rådighed for projektet, inkl.
drift af projektweb, igennem hele byggesagen, til udveksling af al
projektdokumentation.
Projektweb til byggesagen oprettes i umiddelbar forbindelse med
projektets opstartsmøde. Adgang til byggesagens projektweb er
tilgængelig til og med 1-års gennemgang.
Den valgte projektweb er: Byggeweb
Administration af projektweb
Projektets IKT -Projektkoordinator har det koordinerende ansvar
for digital kommunikation og står for administration af projektweb
samt tildeling af roller og rettigheder.
4.1.1 Oprettelse af byggesag på projektweb
Bygherres projektleder er ansvarlig for at bestille oprettelse
af byggesagen på projektweb. TRUST overordnet IKT-leder tildeles
adgang og administrationsrettigheder til projektweb.
TRUST IKT-leder har ansvar for videre administration af
byggesagens projektweb.
4.1.2 Projektweb opbygning
Byggesagens projektweb er opbygget af en række moduler, med hver
deres specifikke funktion. De tre centrale moduler er:
Arbejdsområdet, Udgivelsesområdet og Fordelingsområdet.
Projekteringsleder, projektleder, IKT-projektkoordinator samt
BIM Fag-koordinatorer er ansvarlig for at projektweb anvendes til
enhver tid ved udveksling af filer, tegninger mm. Det er samtidig
kun medarbejdere med ovenstående roller der har adgang til
projektweb.
Alle byggesagens parter har fulde rettigheder i egne mapper i
Udgivelsesområdet.
Alle byggesagens parter har læserettigheder i
Fordelingsområdet.
Arbejdsområdet:
Arbejdsområdet anvendes til foreløbig udveksling mellem TRUST og
ByK
Udvekslingsfrekvens: Aldrig/Ugentligt/Månedligt
TRUST anvender egen server på TRUST Kontoret til udveksling af
foreløbige arbejdsdokumenter mellem byggesagens parter, dvs.
dokumenter der stadig er under udarbejdelse og endnu ikke er
gældende.
Udgivelsesområdet:
I udgivelsesområdet opsamles alle gældende dokumenter, så
udgivelsesområdet altid indeholder et opdateret sæt af det gældende
materiale.
Fordelingsområdet:
Hver part i byggesagen har en fordelingsliste. I
fordelingsområdet fordeles de gældende dokumenter til de relevante
parter. Fordelingsområdet indeholder ingen dokumenter, men derimod
henvisninger til gældende dokumenter i udgivelsesområdet. Når et
dokument er udgivet og fordelt første gang huskes oplysningerne, så
eventuelle nye dokumentversioner der udgives, automatisk frigives
til fordelingslister.
Det er kun enkelte bruger fra hver af de involverede
virksomheder samt projektledelsen, der har rettigheder til at
fordele.
4.1.3 Faseaflevering
Versionssæt anvendes til faseaflevering. Ved et faseskift
tilføjes de gældende filer for den afsluttende fase til et
versionssæt. Når alle gældende dokumenter er blevet tilføjet til
givet versionssæt, låses det for ændringer.
5 Digital Projektering
5. orientering
5.0.1 Generelt
Der anvendes digitale bygningsmodeller på projektet for alle
bygningsfag. Landskab anvender 2D CAD.
Alle fag står for udarbejdelse af fagmodel(ler) for det
respektive fag, med undtagelse af landskab. Fagmodellerne skal
kunne anvendes til bl.a. visualisering, simulering,
konsistenskontrol, tegningsproduktion og til samling i en eller
flere fællesmodeller. Ydermere skal fagmodellerne kunne anvendes
til produktionsgrundlag til videre bearbejdning hos
entreprenøren.
Det er hvert fags ansvar at koordinere modellerne ift.
grænseflader og overlap med andre fag.
Fagmodeller skal udarbejdes med udgangspunkt i retningslisnjer
fra: Tilæg til ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning, 2012,
8.4 Digital projektering 2016.
Figur 4.0.1 viser hvorledes fagmodeller skabes og udveksles,
hvordan fællesmodellen samles af fagmodeller og hvad disse bruges
til.
Figure 4.0.1 Modelkoncept for en 3D objektbaseret model
5.0.2 Ansvarlige for CAD/BIM
Redegørelse for hvilke parter som har det overordnede ansvar for
at punkter ifm. CAD/BIM overholdes. Såfremt roller og ansvar er
defineret andetsteds, kan der herunder blot henvises til de
relevante afsnit.
IKT-projektkoordinatoren skal sikre at kravene til arbejdet med
CAD/BIM på byggesagen er gjort glædende for alle byggesagens
parter.
IKT-projektkoordinatoren skal sikre at der sker en
fællesmodelkoordinering, samt at der afrapporteres kollisions- og
konsistenskontroller.
IKT-Lederen skal sikre at der udpeges en fagmodelansvarlig, der
på det enkelte fag har ansvaret for fagmodellen og den tværfaglige
koordinering af denne.
IKT-projektkoordinatoren skal forstå den overordnede
koordinering af arbejdet med CAD/CIM og tilse at parternes arbejde
med CAD/BIM følger kravene i dette afsnit.
5.0.3 Anvendte CAD/BIM værktøjer og systemer
Følgende CAD/BIM værktøjer og systemer anvendes på
projektet:
VÆRKTØJ/SYSTEM
ANVENDELSESOMRÅDE
AKTØRER
Autodesk Revit (seneste version)
Udarbejdelse af arkitektmodel og detaljetegninger.
ARK
Autodesk AutoCAD 2013/2016
Udarbejdelse af landskabsprojekt
LAND ARK
Autodesk Revit (seneste version) + MagiCAD
Udarbejdelse af VVS-, EL- og Ventilationsmodeller samt
detaljetegninger
VVS/VENT og EL
Autodesk Revit 2017
Udarbejdelse af konstruktionsmodel og detaljetegninger
KON
Solibri Model Checker 9.1
Konsistenskontrol mellem arkitekt og ingeniørfag
IKT/BIM projektkoordinator
Solibri Model Checker 9.1
Konsistenskontrol mellem ingeniørfag
IKT/BIM projektkoordinator
5.0.4 Fagmodelliste
IKT-Projektkoordinatoren skal udarbejde en fagmodelliste over
samtlige fagmodeller.
Fagmodellisten skal opdateres ved start og slut af hver
projektfase, dvs. Projektforslag, Forprojekt og Hovedprojekt.
5.0.5 Tegningsliste
Hver fag udarbejder og vedligeholder en dokumentfortegnelse (og
ikke en specifik tegningsliste) over samtlige fagspecifikke
tegninger og dokumenter, med følgende indhold;
· Tegningsnummer / Dokumentnummer
· Tegningens indhold
· Målestoksforhold
· Udgivelsesdato
· Revision
· Revisions dato
Tegningslisten skal selv være forsynet med udgivelsesdato,
revision og revisions dato.
5.0.6 Skitseliste
Hvis skitser benyttes, skal hvert fag udarbejde og vedligeholde
en skitseliste.
Bygningsmodeller
0. Generelt
Bygningsmodel anvendes som en fællesbetegnelse for fag-, fælles
og fagspecifikke modeller. En bygningsmodel kan enten indeholde
hele bygningen eller en del af den samlede bygning.
Alle fagmodeller skal indeholde dette modelskilt:
TRUST modelskilt
W:\2_IT-BIM\1_BIM-CAD\2017_Revit\Revit Content\Libraries\TRUST
library\Annotations\Title
Blocks\SplashPage_ProjectInfo_TRUST.rfa
5.0.8 Modellerings- og objektprincipper
5.0.8.1 Generelt
Objekter skal være geometriske korrekt, og have angivet
relevante data. Alle objekter skal kategoriseres korrekt, og ved
brug af værktøjernes indbyggede metode til dette. Alle objekter
skal kunne eksporteres til de korrekte IFC kategorier i
IFC-eksporten uden efterbehandling af IFC-modellerne.
Kontinuerte linjer må ikke bestå af flere linjestykker, og der
må ikke forekomme rester af gamle sammenfaldne linjer.
Symboler skal fungere som en sammensat geometrisk enhed med et
entydigt navn. Ens symboler må ikke have forskellige navne.
2D/3D geometri og/eller byggeobjekter må ikke være helt skjult
af en geometri eller andre byggeobjekter ved at være dækket eller
omsluttet af denne eller disse. Fx må en linje ikke dække over en
anden og en væg må ikke ligge inden i en anden væg.
Geometri skal placeres rigtigt i forhold til modulnet eller
tidligere indsat byggeobjekt/geometri.
Geometri skal modelleres i nøjagtige mål svarende til de fysiske
bygningsdele.
Alle objekter i bygningsmodellerne skal kodes jf. den i
projektet angivne klassifikation- og identifikationsmetode.
5.0.8.2 Byggeobjekter
Byggeobjekter/geometri skal altid placeres med passende
snapfunktion eller med nøjagtige koordinater.
Byggeobjekter skal placeres rigtigt i forhold til modulnet eller
tidligere indsat byggeobjekt/geometri.
Byggeobjekter skal modelleres i nøjagtige mål svarende til de
fysiske bygningsdele.
Byggeobjekter må ikke eksploderes til geometri.
Byggeobjekter hvorfra der skal udtrækkes mængder, skal være
modelleret i bygningsmodellen.
Alle byggeobjekter i bygningsmodellerne skal kodes jf. den i
projektet angivne klassifikation- og identifikationsmetode.
Ved renoveringssager, hvor der er uberørte bygningsdele i den
berørte ejendom, skal disse modelleres således at de blot optræder
som en geometri. Ved opstartsmødet skal der skabes konsensus mellem
Københavns Kommune og IKT Leder for dette på byggesagen.
5.0.9 Egenskaber
5.0.9.1 Generelt
Der knyttes ikke egenskabsdata til geometri.
5.0.9.2 Byggeobjekter
Egenskabsdata er data som beskriver byggeobjektets
egenskaber.
Byggeobjekternes egenskabsdata skal være konsistente for såvel
egne som importerede byggeobjekter.
Der kan fra bygningsmodellen genereres udtræk af data, disse kan
efterbehandles i fx Excel. Alle byggeobjekter skal være
klassificerede med en entydig kode, så de kan genfindes i
beskrivelserne og tilbudslisten
Byggeobjekterne klassificeres med IFC betegnelserne. Denne
klassifikation kan så ved aflevering mappes til klassifikationen
ønsket i IKT Ydelsesspecifikationen.
Egenskaber (Parameters) tilføjes for at berige modellen. Hvilke
egenskaber der tilføjes hvilke objekter i hvilke faser er beskrevet
i ”C02.7_IKT13_BIM Projekt og Egenskaber_BPE”.
5.0.10 Faser, modelindhold og anvendelse
5.0.10.1 Informationsniveauer
Informationsniveauer beskriver indhold i og fastsætter krav til
de fagmodeller, der udveksles. Informationsniveauer anvendes kun i
bygningsmodeller med byggeobjekter.
Detaljering og Ansvar (BDA) skema anvendes som fastlæggelse af
ansvar, grænseflader og geometrisk detaljeringsniveau for objekter
i bygningsmodellerne. Der henvises til C02.7_IKT12_BIM Detaljering
og ansvar_BDA
5.0.11 Fagmodel
En fagmodel er en bygningsmodel, der udarbejdes og vedligeholdes
af én af projektets parter.
En fagmodels indhold beskrives via et tema. Tema er en fysisk
eller faglig opdeling af en bygning i bygningsmodellen.
En fagmodel indeholder en fagspecifik samling af 2D/3D geometri
og/eller byggeobjekter.
Hver part kan udarbejde en eller flere fagmodeller.
Den part, der udarbejder og vedligeholder en fagmodel har
ansvaret for dens indhold.
Der arbejdes med to typer af fagmodeller.
5.0.11.1 Basis-fagmodel (F)
Til udarbejdelse og vedligehold af fagområdets
projektinformationer.
Alle ændringer af geometri og byggeobjekter foretages i
basis-fagmodellen.
5.0.11.2 Udvekslings fagmodel (X)
Til udveksling af basis fagmodeller.
En udvekslings fagmodel må ikke indeholde redundante data set i
forhold til det enkelte fags øvrige udvekslingsmodeller.
Der arbejdes ikke i en udvekslings fagmodel.
5.0.12 Udveksling af modeller
Der udveksles fagmodeller dagligt via TRUST projekt server.
Hvert fag sammen med IKT projektkoordinatoren skal sikre at
modellerne lever op til de aftalte kvalitetskrav og
detaljeringsniveau.
5.0.13 Fællesmodel
En fællesmodel er en bygningsmodel, der er opbygget af
referencer til to eller flere udvekslings fagmodeller eller basis
fagmodeller fra forskellige fagområder. Grundlæggende er
fællesmodellen en tom model hvortil der linkes.
Fællesmodellen anvendes til tværfaglig projektgranskning,
visualisering og konsistenskontrol.
Projektets IKT Projektkoordinator er ansvarlig for projektets
fællesmodeller og deres vedligeholdelse.
Fællesmodel samles jf. projekteringstidsplanen og minimum som en
del af afleveringen ved hvert faseskift, samt 2 gange under
hovedprojekteringsfasen.
Sollibri Model Checker anvendes til samling af IFC filer til
fællesmodel. Ved konverteringen til IFC format skal modulnet
bevares og der skal sikres at nulpunktet er korrekt placeres efter
eksporten.
5.0.14 Fagspecifik model
En fagspecifik model er en bygningsmodel, som anvendes til et
specifikt formål, fx analyse, beregning, simulering, visualisering
m.v.
En fagspecifik model udveksles som grundlag til andre fag.
Den part der udarbejder den fagspecifikke model, har ansvaret
for den.
5.0.15 Kvalitetsskiring
Alle bygningsmodeller skal kvalitetssikres enkeltvis og
samlet.
Kvalitetssikring indeholder som minimum fælgende
konsistenskontroller beskrevet i publikationen ”C402
Konsistenskontrol”:
· Kontrol af teknisk opbygning af bygningsmodellen
· Kontrol af rum
· Kontrol af modelleret geometri
· Kollisionskontrol
· Kollisionskategorier
5.0.15.1 Kvalitetssikring af fagmodeller
Hvert fag står for den løbende og afsluttende kvalitetssikring
af eget materiale. Metode til dette fastlægges jf. TRUST
kvalitetssikringsprocedure.
5.0.15.2 Tværfaglig kvalitetssikring
Projektets IKT-leder varetager den tværfaglige kvalitetssikring
af fagmodeller. Metode til dette fastlægges jf. TRUST
kvalitetssikringsprocedure.
5.0.15.3 Dokumentation
Der skal udarbejdes dokumentation for gennemførelse af
kvalitetssikringen på alle områder. Dette gøres jf. virksomhedernes
kvalitetssikringsskemaer.
Finder der kollisioner i fagmodeller og/eller mellem fagmodeller
skal der redegøres for disse jf. BIPS publikationen ”C402
Konsistenskontrol” med entydig identifikation af hver kollision
inkl. angivelse af væsentligheden af kollisionen.
Denne dokumentation fremsendes til bygherren som en del af
projektdokumentationen ved faseskift for de aktuelle faser.
5.0.16 Konsistenskontrol
5.0.16.1 Generelt
Konsistenskontrol i forbindelse med basis-fagmodeller skal
koordineres med øvrige kvalitetssikringsprocedurer
Udførelse af kollisions- og konsistenskontrol har til formål at
sikre en solid tværfaglig koordinering mellem byggesagens parter, i
forhold til geometrisk placering af bygningsdele. Kontrollen skal
sikre projektets kvalitet, samt anvendelsen af bedst mulige bygbare
løsninger. Dette skal ske ved faseskifte og 2 gang under
hovedprojekteringen.
Konsistenskontrol er en egenkontrol af fagmodellen, den har til
formål at sikre at modellen er i en god kvalitet, dvs. at
navngivningen er korrekt og at modellen kun indeholder de
bygningsdele og ’families’ der er nødvendige for projektet mm.
Hvert fag skal løbende føre konsistenskontrol mellem egne basis
fagmodeller henholdsvis mellem egne basis-/udvekslings-fagmodeller
og andres udvekslingsmodeller. Projektets IKT projektkoordinator
har ansvar for konsistenskontrollen.
Derudover skal der føres intern konsistenskontrol mellem egne
basis fagmodeller og egne fagspecifikke modeller.
Som minimum gennemføres en tværfaglig konsistenskontrol for
fagmodeller i så god tid, at eventuelle nødvendige modelmæssige
ændringer kan foretages før faseskiftet.
5.0.16.2 Direkte geometrisammenfald
Hvert fagområde skal kontrollere, om der er direkte geometrisk
sammenfald inden for egne bygningsmodeller og på tværs af egne og
andre fagområders bygningsmodeller.
5.0.16.3 Indirekte geometrisammenfald
Projektering
Hvert fagområde skal kontrollere, om der er indirekte geometrisk
sammenfald inden for egne bygningsmodeller og på tværs af egne og
andre fagområders bygningsmodeller.
5.0.17 Kollisionskontrol
Tværfaglig kollisionskontrol udføres i fællesskab mellem alle
fag i så god tid men overordnet, at eventuelle nødvendige
modelmæssige ændringer kan foretages før faseskiftet.
Kollisionskontrol har til formål at identificere
uhensigtsmæssige kollisioner mellem bygningsdele i grænsefladerne
mellem to eller flere fagmodeller.
Der skal minimum foretages 2 kollisionskontroller, en skal ligge
ved faseskift fra HP til udførelse den anden midtvejs hvor det
giver bedst mening for givet projekt
5.0.18 SOFTWARE SPECIFIKKE FORHOLD
5.0.18.1 Views
“Views” i Revit navngives jf. bilag ”C02.7_IKT06 - View
navngivning”
5.0.18.2 Shared parameters
Der anvendes ”Shared Parameters” i alle projekter. Denne fil kan
findes på TRUST server her:
W:\2_IT-BIM\1_BIM-CAD\2017\Revit Shared
Tegningsproduktion
5.0.19 Generelt
Alt digitalt tegningsmateriale skal betragtes som
originaldata.
5.0.20 Rettelser under projektering og udførelse af ”som udført”
tegninger skal foretages på det digitale tegningsmateriale.
Følgende filtyper anvendes:
MODEL- OG FILTYPE
FORMÅL
ANVENDELSE
Basis-fagmodeller
Til at skabe, bearbejde, lagre og udveksle bygningsmodeller i 2D
og 3D
2D/3D
.RVT
Udvekslings-fagmodeller
Til at udveksle bygningsmodeller i 2D og 3D
2D/3D
.RVT og .IFC
Fællesmodeller
Til tværfaglig projektgranskning, visualisering og
konsistenskontrol
2D/3D
.IFC
Tegningsfiler
Til udførelse og vedligeholdelse af tegningslayout og grundlag
for tegninger
2D
.PDF
Skitsefiler
Til skitsering/tegninger, hvor der ikke er krav til form og
indhold
2D
.PDF
Digitale plot
Til dokumentation og visning af en tegning i en given
version
2D/3D
.PDF
Templatefiler
Til at sikre samme BIM-opsætning når der oprettes nye
filer/projekter i TRUST.
2D/3D
.RTE
Symbolfiler
Til symboler
2D/3D
.RFA
5.0.21 Tegningsopsætning
Tegninger skal indeholde
· Tegningsramme
· Tegningsskilt og revisionsskilt
· Reference til klassifikationssystem /
Identifikationsmetode
· Evt. signaturforklaring
· Evt. noter
Grundlæggende 2D arbejdsmetode ang. Objekter, tekster,
målsætning, linjetyper, blokke og symboler bland andet, henvises
til *til TRUST tegningsstandard og C02.7_IKT08_Fagmodellens
detaljering
5.0.22 Tegningsskilt
Alle tegninger skal være forsynet med et tegningsskilt.
En tegning der udsendes uden at være godkendt og kontrolleret,
skal have teksten ”Foreløbigt tryk samt dato” i revisionsskiltet
hen over ændringer.
Hvis der efterfølgende udsendes flere ”Foreløbigt tryk” ændres
kun dato.
Teksten ”Foreløbigt tryk” samt dato fjernes når godkendt og
kontrolleret revision efterfølgende udsendes.
Arkitekt udarbejder tegningsskilt. Tegningsskilt kan findes:
W:\2_IT-BIM\1_BIM-CAD\2017_Revit\Revit Content\Libraries\TRUST
library\Annotations\Title Blocks\
Tegningsskilt-TRUST_variable.rfa
5.0.23 Tekst og målsætning
Tekst skal kunne læses ved nedskalering af tegninger til halv
størrelse.
Målsætning skal udføres som associativ målsætning, og der må
ikke rettes i måltallet.
Mindste anvendte tekst/målsætnings størrelse: 1.5
Ved udarbejdelse af 2D CAD filer skal målsætningen indsættes i
korrekt lag iht. bips C201, minimum lagstruktur 2000.
Eksport fra 3D fagmodel til 2D CAD anvendes bips C201,
lagstruktur 2000.
5.0.24 Digitalt plot filer
Når tegninger skal udveksles elektronisk, skal der altid
anvendes digitale plotfiler i PDF format.
Navngivning af digital plot filer iht. tegningsnummerering (se
pkt. 2.3.1).
Digital Plot filer skal altid udarbejdes i 1:1. dvs. hvis
tegningsramme = A1, skal papirformat være = A1.
Digital plot filerne må ikke være roterede.
Digitale plot filer udveksles via projektweb
Koordinat-, højde- og modulsystem
5.0.25 Overordnet referencesystem
Det overordnede referencesystem anvendes til at placere
bygninger og infrastruktur korrekt i terræn.
Der anvendes plankoordinat system DKTM/ETRS89 og højde system
DVR90
5.0.26 PROJEKTSPECIFIKT KOORDINATSYSTEM
Der anvendes koordinatsystem, der er defineret i forhold til det
overordnede referencesystem. Placering fastlægges med angivelse af
koordinatsæt (x, y, z) til 2 referencepunkter.
5.0.27 Modulsystem
Der arbejdes med modulnet i alle tre dimensioner, hvor der
i:
· X-retningen anvendes bygningsnummer + tal
· Y-retningen anvendes bygningsnummer + bogstaver
· Z-retningen anvendes koter (for 3D modeller) som placeres i
kote svarende til FG (overside færdigt gulv).
Arkitekt udarbejder modulnet.
Placering af det lodrette modulsystem (x,y,z billede skal
opdateres med kælder)
Eksempel på modulnet til en bygning med nummer 64.03 eksempels
skal rettes!!
Eksempel på modulnet til en enkelt bygning eksempels skal
rettes!!
Alle bygninger skal forsynes med et modulnet, opbygget efter
ovenstående princip (undtaget hvis eksisterende modulnet er
anderledes).
5.0.28 Indsættelsespunkt
Indsættelsespunkt for alle bygninger bestræbes placeret i 0,0,0
som interne koordinater.
5.0.29 Enhedssystem
Fagmodeller skal udføres i samme metriske enhedssystem. Dette
gælder i alle 3 dimensioner.
· Bygningsmodelenhed = 1 mm
· Landskabsmodelenhed = 1 mm
· Anlægsmodelenhed = 1 mm
Der arbejdes i målestoksforholdet 1:1
Følgende er undtagelser for angivelse af enheder på
tegninger:
· For koter på snit og facader anvendes meter (m)
· For arealer anvendes kvadratmeter (m2)
· For volumen anvendes kubikmeter (m3)
5.0.30 Referencepunkter
Anvendes i forbindelse med korrekt placering af fagmodeller.
Der skal defineres 2 reference punkter med koordinatsæt
(x,y,z).
Hver bygnings modulnet skal have 2 referencepunkter, som
defineres i forhold til det projektspecifikke koordinatsystem.
Referencepunkter placeres i modulnettets krydsningspunkt mellem
modulnettets to første linjer i nederste venstre hjørne og i
øverste højre hjørne. I projekter hvor der findes eksisterende
modulnet beholdes det og placeres med venstre nederste modulkryds i
referencepunkt R1, R3 eller R5.
Ved renoveringsopgaver hvor der findes eksisterende modulnet
beholdes det og placeres ved nederste modulkryds i referencepunkt
R1, R3 eller R5.
Figure 4.3.2 Referencepunkterne R3 til R6 sikrer sammenhæng
mellem de to modulnet og det projektspecifikke
koordinatosystem.
5.0.31 Bygningernes placering i koordinat- og højdesystem
Hvis bygningers placering i terræn ændres skal
bygningsreferencepunkternes definition ændres i forhold til
referencesystemerne. Dette kan ske både i plan og højde. Det
betyder at der skal ændres i bygningsreferencepunkternes placering
i terræn, men at de enkelte bygningsmodeller ikke ændres.
Sektionering
5.0.32 Opdeling af bygningsmodeller
Bygningen opdeles
T00 - Tag:91.482 (Tag)
S06 - 6. sal:87.482
S05 - 5. sal:83.482
S04 - 4. sal:79.482
S03 - 3. sal:75.282
S02 - 2. sal:69.216
S01 - 1. sal:68.216
S00 - Stueetage:64.483
K01 - Kælderetage 1:59.950
K00 - Kælderetage 2:55.417
F00 - Fundament:50.884
På eksisterende bygninger, fx i forbindelse med ombygning
anvendes den eksisterende sektionering med mindre andet specifikt
aftales.
5.0.33 Områdenummerering
Her placeres tegning såfremt der arbejdes med
områdenummerering.
5.0.34 Bygningsnummerering
Bygningsnummerering kan opbygges af et områdenummer og et
løbenummer der tildeles de enkelte bygninger indenfor en
kvadrant.
Som hovedregel anvendes det områdenummer hvor den største
arealmæssige del af bygningen er placeret indenfor.
Indsæt tegning med bygningsnumre såfremt der er flere
bygninger.
5.0.35 Rumnummerering
Rum numre anvendes på tegninger til definition af rum.
Det geografiske rum nummer skal tydeligt vises på alle
faggruppers tegninger.
Nummerering foretages altid fra øverste venstre hjørne og et rum
tilhører altid den vertikale modullinje til venstre for rummet.
Et modul kan opdeles i zoner, da man herved opnår en
fleksibilitet med hensyn til fremtidige ændringer og undgår at
skulle ændre i den overordnede navngivning på CTS styring af
rummene.
Indsæt tegning med rumnumre.
5.0.36 Zoneopdeling
Zonenumre kan anvendes som løbenummer i rum nummereringen.
Primære zoner lokaliseres ved de langsgående facader, opdelt
indenfor hvert enkelt modul.
Sekundære zoner lokaliseres i midten af bygningerne, opdelt
indenfor hvert enkelt modul.
Nummerering af de primære zoner på den venstre (eller øverste)
side i en bygning:Hvert modul opdeles i 4 zoner (4 løbenumre). Zone
1,2,3 og 4, hvor zone 1 ligger i øverste venstre hjørne af modulet
og zone 2, 3 og 4 ligger efter zone 1 langs facade.
Nummerering af de primære zoner på den højre (eller nederste)
side i en bygning:Hvert modul opdeles i 4 zoner (4 løbenumre). Zone
1,2,3 og 4, hvor zone 1 er i øverste højre hjørne af modulet og
Zone 2, 3 og 4 ligger efter zone 1 langs facade.
Nummerering af de sekundære zoner:Hvert modul opdeles i 4 zoner
(4 løbenumre). Zone 5,6,7 og 8, hvor zone 5 er i øverste højre
(eller venstre) hjørne grænsende op til den primære zone.
Hvis gangarealer er placeret i sekundære zoner er zone
(løbenummer) altid 9, ellers angives zone
6 Digitalt Udbud
6. Orientering
Der udbydes digitalt grundet et lovmæssigt kran. Derudover
sikrer det digitale udbud en lige behandling og højere grad af
gennemsigtighed.
Digitalt udbud anvendes kun på de sager hvor dette er valgt i
Ydelses Beskrivelsen for sagen. I sager hvor digitalt udbud ikke er
valgt vil alt materiale der normalt ligger i udbudsmaterialet
forligge i projektets materiale.
6.0.1 Generelt om digitalt udbud
Udbuddet på projektet skal udføres digitalt, ved brug af
projektwebbens udbudsplatform RIB Udbud (iht. kapitel 3), som
leveres af bygherren.
Systemet håndterer hele udbuddet, inkl.
· alt materiale indeholdt i udbuddet
· håndtering af tidsfrister
· håndtering af spørgsmål
· håndtering af selve tilbudsafgivelsen.
Der anvendes standardiserede digitale tilbudslister på
projektet.
Tidsfrister er jf. projektets hovedtidsplan.
Der udbydes med mængder (jf. kapitel 6)
6.0.2 Ansvarlige for digitalt udbud
Projektets IKT-projektkoordinator har det koordinerende ansvar
for digitalt udbud.
6.0.3 Anvendte digitale værktøjer og systemer
Følgende værktøjer og systemer til digitalt udbud anvendes på
projektet:
VÆRKTØJ/SYSTEM
ANVENDELSESOMRÅDE
AKTØRER
Projektwebs udbudsportal
RIB Udbud
Håndtering af udbud, herunder samtlige dokumenter og filer
indeholdt i udbuddet.
Håndtering af tidsfrister, samt modtagelse og evaluering af
tilbud.
Alle
Tilvejebringelse af udbudsportal
Udbuddet på projektet skal udføres digitalt, ved brug af
projektwebbens udbudsplatform (iht. kapitel 3), som leveres af
bygherren.
Bygherren har ansvaret for driften af portalen (oppetid etc.),
samt at portalen er i stand til at overholde den givne lovgivning
på området.
Administration af udbudsportal
Projektets IKT-leder står for administration af udbudsportalen,
herunder oprettelse af mappestruktur, tilknytning af brugere
etc.
Det er de enkelte aktørers ansvar at uddanne medarbejdere i
brugen af systemet.
Mappestruktur skal følge bygherres skabelon.
Udbudsmateriale
6.0.4 Tilbudslister
Tilbudslisternes omfang, struktur og format skal følge det
valgte klassifikationssystem (iht. kapitel 1.3).
Hver part på projektet står for egne dele af tilbudslisten.
Totalrådgiver står for samling til én samlet tilbudsliste.
Tilbudslister med skal indeholde følgende:
· Klassifikation/Identifikation kode
· Betegnelse af bygningsdelen/komponenten
· Enhed (eksempelvis: stk./m2/lbm.)
· Antal
· Enhedspris
· Samlet pris
· Mængdens ophav (eksmpelvis: Udtrak af model, manuelt opmålt,
estimat)
6.0.5 Beskrivelser
Bips 1.000 beskrivelsesstrukturen anvendes på projektet.
Filformater
Skemaet nedenfor oplister de for projektet aktuelle
dokumenttyper som skal indgå i udbuddet:
DOKUMENT-/FILTYPE
FILFORMAT
Generelt: Ikke redigerbare dokumenter
PDF
Generelt: Redigerbare dokumenter
Docx, Xlsx, odt, ods
Tilbudslister
PDF + XML
3D CAD Modelfiler
IFC
Tegninger
PDF
Byggesags- og arbejdsbeskrivelse
PDF
7 Mængdeudtræk
Generelt
Udbud med mængder anvendes for at få et sammenligneligt grundlag
for de indkommende tilbud.
Mængder trækkes fra modellen i det omfang det er muligt og
mængden er modelleret eller kan beregnes ud fra de modellerede
byggeobjekter. Er dette ikke muligt for specifikke mængder er disse
regnet manuelt. Der oprettes en liste over stipulerede/manuelt
beregnede mængder.
Se C02.7_IKT10 – Anvendte opmålingsregler for anvendte
opmålingsregler.
Mængder i udbuddet
Såfremt der på projektet skal udbydes med mængder, skal der
herunder redegøres for metode for dette, inkl. anvendelse af
måleregler mv.
Mængder skal fremgå af udbudsmaterialets tilbudslister.
Det skal i projektmaterialet fremgå hvilke mængder der er
udtrukket fra en bygningsmodel, og hvilke mængder der evt. er
stipulerede/manuelt opmålt.
Bygningsmodeller
Redegørelse for i hvilket omfang der anvendes bygningsmodeller
og mængder fra bygningsmodeller som grundlag for
mængdefortegnelsen.
Mængder skal i videst mulig omfang trækkes direkte fra
bygningsmodellerne.
Hver rådgiver skal lave en oversigt over hvilke mængder, der er
udtrukket fra en bygningsmodel, og hvilke mængder der evt. er
stipulerede/manuelt opmålt.
Denne opgørelse skal indgå i projektmaterialet, og som en del af
udbuddet.
Bygningsmodellerne stilles til rådighed for tilbudsgivere i
IFC-format.
Beskrivelse af mængder
Redegørelse for hvordan mængder skal være beskrevet i udbuddet,
herunder en redegørelse for hvordan tilbuddet er opgjort, samt
redegørelse for hvordan afregning af tilbuddet skal foregå.
Hver rådgiver skal tilsikre at følgende er redegjort for i
udbudsmaterialet:
Omfang af mængder på tilbudslisten
Hvilket grundlag mængderne i udbuddet er beregnet på, herunder
hvilke måleregler der er anvendt.
Hvilken struktur for sammenhæng i projektmaterialet der er
anvendt (Bygningsmodel, beskrivelse og tilbudslister mv.)
Hvordan en eventuel mængdeverificering skal finde sted.
8 Digital aflevering
8. Orientering
8.0.1 Generelt om digital aflevering
Formålet med digital aflevering er at samle dokumentationen for
byggesagen digitalt og ét sted for dermed at kunne sikre at
byggeriet kan driftes og vedligeholdes korrekt ud fra byggeriets
funktionalitet, materialer og tekniske installationer med mere.
På projektet skal der udføres en komplet digital aflevering, som
omhandler aflevering af:
· dokumentation af byggesagen
· dokumentation af byggeriet (som udført)
· digital drift- og vedligeholdelsesinformation afleveret i
pdf
De forskellige aktører på projektet varetager som udgangspunkt
fremskaffelse af materiale indenfor hvert deres fagområde, og
udførende skal hjælpe med indsamling af produktdokumentation for de
anvendte produkter.
8.0.2 Ansvarlige for digital aflevering
Projektets IKT-leder har det koordinerende ansvar for digital
aflevering.
8.0.3 Anvendte digitale værktøjer og systemer
Følgende værktøjer og systemer til digitalt udbud anvendes på
projektet:
VÆRKTØJ/SYSTEM
ANVENDELSESOMRÅDE
AKTØRER
Ajour
Håndtering af registrering, kommunikation samt opfølgning på
mangler i byggeriet.
Entreprenøren stiller systemet til rådighed, og TRUST er
ansvarlige for uddannelse i anvendelse af systemet.
Alle
8.0.4 Tidsplan for digital aflevering
Følgende milepæle med følgende aktører indgår i den digitale
aflevering
MILEPÆLE
AKTØR
TIDSFRIST
Indsamling af digitalt projektmateriale
Alle aktuelle aktører
Projektlederen samt IKT/BIM projektkoordinerer
Ved afslutning af hver fase.
Indsamling af dokumentation for anvendte produkter
Hovedentreprenør
Løbende indsamling.
Skal være komplet 30 dage før den endelige digitale
aflevering
Dokumentation af byggeriet (Som udført)
De enkelte fagdicipliner opdaterer eget materiale.
14 dage før den endelige digitale aflevering.
Kvalitetssikring af strukturen for materiale indeholdt i den
digitale aflevering
Projektlederen samt IKT/BIM projektkoordinerer
Færdiggjort 7 dage før endelige aflevering
Endelig digital aflevering
Projektlederen samt IKT/BIM projektkoordinerer
Jf. hovedtidsplan
Digitalt projektmateriale
Alle dokumenter, der dokumenterer byggesagens forløb, skal
afleveres digitalt jf. tidsfrister angivet under punkter ’7.0.4
Tidsplan for digital aflevering’. Dokumentation af byggesagen
omfatter dokumentation af såvel projekteringsprocessen og
udførelsesprocessen.
Den digitale aflevering af projektmaterialet skal følge
struktur, afleveringsmetode og formater, der er anvendt under
byggesagens gennemførelse, og beskrevet under de aktuelle kapitler
i nærværende procesmanual.
’Som udført’ materiale
Som udført skal afleveres i ’niveau 1’ – jf. publikationen ’Som
udført – 2000’, hvilket medfører at følgende er omfattet:
· Indsamling og opdatering af ændringer jf. myndighedernes
krav
Omfanget omfatter:
· Hovedtegninger
· Indekstegninger
· Oversigtstegninger
· Beregninger
For yderligere beskrivelse af omfanget henvises til
publikationen ’Som udført – 2000’
Tegninger og beskrivelser skal opdateres og svare til krav til
hovedprojektet/udbudsmaterialet.
Den part som er ansvarlig for materialet i hovedprojektet er
også ansvarlig for opdateringen af ’som udført’ materialet.
De udførende på projektet har som udgangspunkt ansvar for
indrapportering af ændringer, der løbende forekommer. Krav til
dette skal tydeligt fremgå af udbudsmaterialet i
byggesagsbeskrivelsen.
Ved leverandørprojektering skal leverandøren opdatere og
aflevere materialet, inkl. eventuelle 2D CAD Modelfiler. Krav til
dette skal tydeligt fremgå af de aktuelle dele af
udbudsmaterialet.
Afleveringen skal ske på projektweb jf. de i kapitlet ’Digital
kommunikation’ beskrevne krav, og jf. de i afsnittet ’Tidsplan for
digital aflevering’ beskrevne milepæle.
Aflevering til drift – dokumentation
Skemaet nedenfor oplister de for projektet aktuelle
dokumenttyper.
IKT-lederen udarbejder skabeloner for bygningsdels- og
rumoversigt, samt dokumentliste.
AFLEVERINGSFORM
Følgende materiale indgår i afleveringen.
DOKUMENTATION
INDHOLD
FORMAT
Dokumentliste
Liste over alle de i afleveringen indeholdte dokumenter, inkl.
angivelse af dokumentets navn, placering (i mappestrukturen), samt
evt. metadata.
XLSX-fil
Rum liste
Liste over alle rum i projektet.
XLSX-fil
Bygningsdelsliste
Liste over alle bygningsdele i projektet, inkl. oversigt over
hvilke dokumenter der er tilknyttet hvilke bygningsdele opgjort jf.
de aktuelle dokumenttyper (se skema nedenfor).
XLSX-fil
Dokumenter
Dokumenter som dokumenterer de aktuelle bygningsdele og anvendte
produkter.
PDF-formatet, hvor teksten skal være søgbar, samt evt. i
original format.
Aflevering sker på projektweb, jf. struktur beskrevet i kapitlet
’Digital kommunikation’.
DOKUMENTER
Følgende dokumenter skal som udgangspunkt indhentes for alle
bygningsdele som indgår i den digitale aflevering.
DOKUMENTTYPE
BYGNINGSDELE
Vejledning (Vedligehold og renhold/rengøring)
Alle
Garantibeviser
Alle
Datablade
Alle
Reservedels- og komponentlister
Alle
Diagrammer
Alle
Drift- og funktionsbeskrivelser
Installationer
Indregulerings-, måle- og testrapporter
Installationer
Dokumenterne skal have tildelt metadata jf. kapitlet ’Digital
kommunikation’.
Er der enkelte af ovenstående dokumenter som ikke vurderes
aktuelle for bygningsdelen markeres disse med teksten [ej relevant]
i dokumentlisten.
Aflevering til drift – data
Der afleveres ikke data til drift.
Digitale mangellister
Mangellister skal udarbejdes, revideres og distribueres med
anvendelse af systemet projektwebs mangelliste modul.
![Unavngivet Fra: Niels Chr. Andersen [mailto:nca@arkitekter ...silkeborglokalplaner.viewer.dkplan.niras.dk/media/897712/Samlede... · Unavngivet Fra: Niels Chr. Andersen [mailto:nca@arkitekter-as.dk]](https://img.pdfslide.tips/doc/110x75/5f6dc733c9b3a467902d43e6/unavngivet-fra-niels-chr-andersen-mailtoncaarkitekter-unavngivet-fra-niels.jpg)
