uKirke Forløb - Indsats og Resultater, Ungdomspræsten på Vesterbro 2013

FORLØB - INDSATS - RESULTAT

Ungdomspræstpå Vesterbro

Marts 2013

UNGDOMSPRÆST I UKIRKE - UNGDOMSKIRKEN PÅ VESTERBRO

REDEGØRELSE

UKIRKE

2 • Designfreebies Magazine • www.designfreebies.org uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 3

Ungdomspræst

Thomas Nedergaard ·29390935 ·

[email protected]

uKirke udvalg

Formand · Anton Pihl ·

[email protected]

Vesterbro Sogn

Menighedsrådsformand · Jens Andersen ·

[email protected]

Ungdomskirken på Vesterbro

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro

www.uKirke.dk

Billeder

Fotos: Toke Bull · Jacob Toftager · Thomas H.

Nielsen · Sille Arndt og uKirke

Inspiration og tekstredigering

Sabine Kleinbech og c/o charlotte

Hilsen Vesterbro Sogn

Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro - er sammenslutningen af

Vesterbros otte tidligere sogne. I december 2012 gik vi sammen, fordi

det giver mening for folkekirken at fremstå som én enhed i mødet med

vores bydel. Vesterbros befolkning er mangfoldig, så vi skal også tilby-

de en mangfoldighed af gudstjenester, aktiviteter og tilbud. Vi ønsker

at være en kirke, der opleves som relevant for stadig flere. Vi ønsker

at være et levende fællesskab, som tager del i vesterbroerens liv og

bydelens liv - i øjenhøjde, i både ord og handling, og dér, hvor folk er.

Ungdomskirken på Vesterbro, uKirke, er på få år blevet en meget vigtig

del af Vesterbro Sogn. uKirke er til, fordi unge uden berøring med folke-

kirken - ja, som er sikre på, at kirken ikke har noget at sige dem - udgør

en stor del af bydelens befolkning. uKirkes virke er missionalt. Det er

rettet mod den store gruppe af vesterbroere, som ser sig selv som del

af en ungdomskultur, fordi vi tror på, at kirkens budskab har en chance,

når de traditionelle former ikke står i vejen. Og i uKirke bringer vi os

selv og kirken i spil.

Folkekirken har mistet den autoritet, som tidligere har været knyttet til

kirken, præsten og gudstjenesten. Derfor er kirkens budskab overladt

til mødet mellem mennesker, til den ligeværdige samtale, til præster

og lægfolk i kirken, der bringer sig selv i spil. Når uKirke byder inden-

for, sker det altid i samarbejde med folk, som ikke ellers slider på

kirkebænkene. uKirke flytter sig hele tiden og har forpligtet sig på at

nytænke sin form hele tiden, for at give den unge mulighed for at flytte

sig i forhold til kirkens budskab og livets store spørgsmål. uKirke er en

kirke i bevægelse.

Folkekirken på Vesterbro har en stor opgave, nemlig at nå ud til flere

med kirkens budskab. uKirke er en vigtig del af løsningen, og uKirke

og ungdomspræstens virke har i flere år været beskrevet i de udvik-

lingsplaner, som menighedsrådet vedtager og arbejder efter. Helt uaf-

hængigt af fremtiden for Gethsemane Kirke - den bygning, hvor uKirke

i øjeblikket rummes - kan vi ikke forestille os Folkekirken på Vesterbro

uden uKirke. Med uKirke når vi mennesker, som vi ikke tidligere har

kunnet få i tale.

Vesterbro Sogns menighedsråd bakkede d. 12. marts 2013 enstemmigt

op om, at stillingen som ungdomspræst gøres permanent med udgan-

gen af den nuværende prøveperiode.

Med venlig hilsen

Anton PihlFormand for uKirke-udvalget

Jens AndersenFormand for menighedsrådet

uKirke - Ungdomskirken på Vesterbro • www.uKirke.dk • 3

INDLEDNING

01 Hilsen fra Vesterbro Sogn04 Forhistorien06 uKirke fortællingen09 uKirke Light

BAGGRUND

10 Vision og arbejdsgrundlagArbejdsbeskrivelse

12 uKirke TeologiuKirke = missional kirke · Deltagende

teologi · Tillidsteologi · Rituel teologi ·

Kærlighedsteologi · Kant - yderkant

FORLØBET

16 Begyndelsen Gethsemane Kirke · Vesterbro Bykirke ·

Referencegruppen · NGO Lederuddannelse

18 GrundlagetArbejdsmodellen · Hvem er den unge? · Hvad

laver de · Hvordan gør de det? · Hvorfor gør

de det? · Når de unge møder uKirke

20 Blue Ocean StrategilærredAnalyse af udviklingsparametre ·

Strategilærred

23 Lad forvandlingen begynde24 SWAT analyse26 Udvikling fra kirke til uKirke28 Hvad består uKirke af idag?29 Fra oprør mod...

INDSATSEN

30 Arbejdsindsatsen33 Arrangementerne

RESULTATERNE

38 Hvad får vi for pengene?Antal kirkegængere · uKirke online.

40 uKirke set af den unge42 Derfor skal vi fortsætte

FREMTIDEN

44 Hvad skal vi?


FORHISTORIEN FOR UKIRKE

NYE MÅDER AT VÆRE KIRKE PÅ

VESTERBRO SOGN

esterbro er en ung bydel, hvor befolknings-

sammensætningen er markant forandret, i kraft

af byfornyelsen, som begyndte 1991. Det er

Københavns yngste lokalområde. Det er her der

i 2011 blev født flest børn pr. indbygger. Det er her, man finder

den største koncentration af unge i alderen 25-45 år (52 %). Og

samtidig er her, den laveste andel af seniorer i alderen 60 + år.

Fra at have været et nedslidt arbejderkvarter, har bydelen udvik-

let sig til et lokalområde, der fremstår som et attraktivt sted for

hele København. Samtidig med et fortsat gadeliv med sårbare

og udsatte mennesker. Dette er alt sammen med til at tegne et

billede af en bydel med en meget broget befolkning med mange

forskellige holdninger og tilgange - også til Folkekirken.

Det er disse ændrede, ydre vilkår, kirkerne på Vesterbro ønskede

at forholde sig til, da man i 2006 indledte en udviklingspro-

ces. På de indre linjer var det en langsom erkendelse af, at

Folkekirken, som vi traditionelt kender den, spiller en mindre

rolle i en ung og moderne bydel som Vesterbro. Det kunne

man læse i den fortsatte medlemsnedgang og den vigende

deltagelse i højmesserne i flere af bydelens kirker. En oplistning

af tjenestelige ydelser for sognekirkerne i 2005 viste bl.a., at

der afholdtes over tusinde gudstjenester om året på Vesterbro.

Tjenesterne var dog sjældent koordinerede, og tenderede derfor

til at bidrage til en ”kirkelige overproduktion”, der reelt set ikke

stod mål med kirkernes allokerede ressourcer.

Kirkerne i bydelen valgte derfor, i fællesskab at tage den store

udfordring op, at placere kirken i det moderne bymenneskes

bevidsthed. En udfordring, der blandt andet handler om, hvordan

man imødekommer de mange unge studerende, som kun bor her

V


i få år, men som udgør den største andel

udmeldte af Folkekirken.

En stor spørgeskemaundersøgelse, fore-

taget af analyseinstituttet Zapera efter-

året 2006, hvor man blandt andet under-

søgte befolkningens syn på kirken, viste,

at Vesterbroborgeren gerne vil en moder-

ne kirke, der lægger op til dialog og har

et differentieret udbud af gudstjenester

og aktiviteter, og med mulighed for en

individuel tilgang til kirken.

Derfor vedtog kirkerne i fællesskab en

vision og i forlængelse heraf en udvik-

lingsplan, med den overordnede hensigt,

at lige som den unge befolkning tager

det lokale bymiljø til sig på en ny måde,

med brug af det offentlige rum, kulturliv

mv., så skal den unge befolkning også

have mulighed for at tage kirkelivet til

sig på egne præmisser. At det brogede

billede af befolkningen, der i dag kende-

tegner Vesterbro, også bør afspejles i en

større mangfoldighed i kirkelivet.

Mere specifikt, havde et af punkterne

i udviklingsplanen i 2009 et afsnit om

kirken og bydelens unge. Målet var – og

er stadig –” at skabe åbne arrangementer,

der har relevans for unge, med mulighed

for dialog. At bydelens unge må aldrig

komme i tvivl om, at kirken også er deres.”

Og videre ” At skabe arrangementer, der

muliggør en høj grad af medinddragelse”.

”At komme ud af kirken og møde unge

hvor de er – på uddannelsessteder mv.”. Et

af trinene til at gøre planerne til virkelige

var afholdelse af et fælles seminar om

kirken og unge ”Gi´ det vinger” i første

kvartal 2010. Det blev på mange måder

startskuddet for det arbejde, uKirke er et

resultat af.

Målet med etableringen af Vesterbro

Sogn har ikke været at skabe en enheds-

kirke med samme ydelse i alle filialer.

Målet har været mest mulig kirke på

Vesterbro. Og mest mulig kirke har sine

rødder i forskellighed; en tydelig profil

af hver enkelt kirke. Det har været det

lokale perspektiv. Men der har samtidig

været et ”globalt perspektiv”. Et ønske om,

i fællesskabet om visionen, at kunne løfte

større opgaver, på tværs af de enkelte

kirker, der matcher befolkningssammen-

sætningen på Vesterbro. I fællesskab at

udvikle nye måder at være kirke på.

Disse nye måder at være kirke på har ikke

skulle erstatte mere traditionelle tilgan-

ge, men snarere være et supplement til

dem. Det har været disse to spor der har

været den helt overordnede udviklings-

Målet har været mest mulig kirke på Vesterbro

Eaque ipsa quae abillo iser nvens.

strategi. Samtidig med at kirkerne har

forsøgt at flytte fokus: fra en standard-

forestilling om en model, hvor det kirke-

kulturbevarende, pastorale arbejde er i

centrum, til en model, som har sendelsen,

formidlingen af det befriende budskab, i

centrum.

Nye måder at være kirke på – samtidig

med at man bevarer de mere traditionel-

le tilgange. Én kirke med flere ansigter

– der har været og er fortsat ambitionen

for Folkekirken på Vesterbro.

uKirke er en ny måde, at være kirke på. Et

nyt ansigt; et af de nye rum på Vesterbro,

der får et mere og mere tydeligt, og der-

med kendt ansigt.

Sabine Kleinbeck Udviklingschef i Vesterbro Sogn


er var en gang en gruppe visionære menighedsrådsmed-lemmer. De boede i deres meget fine kirker i deres meget fine by. En dag så menighedsrådsmedlemmerne, at der var brug for en ny kirke – en kirke med plads til mødet med

unge mennesker. Så ansatte de en præst, han drog ud i byen for at for-kynde budskabet.

Præsten sagde: Lad de unge mennesker komme til uKirke. Og de unge mennesker kom. De var med til at flytte ind under kirkens mange hvælvinger med deres store højtalere, mixerpult, bar, bløde sofaer og storskærm. Og det vel at mærke lige foran endevæggens altertavle, tæt på prædikestolen og rundt om døbefonten.

UKIRKE FORTÆLLINGEN

D

UKIRKE

UNGDOMSKIRKEN

PÅ

VESTERBRO

Samarbejde på tværs af sognegrænser ska-ber vækst - innovation.


Mange unge mangler et sted hvor de kan snakke om livet.”

De unge mennesker var med, de blev grebet og de kom igen.

Det præsten gjorde var at han tog noget eksisterende og satte det sammen på en ny måde. Og han lod ‘netværket’ være med til at udvikle produktet. Det hedder innovation, og det er præcis hvad den nye kirke skal.

Du har nok gættet at præstens nye kirke er uKirke, at de visionæ-re menighedsrådsmedlem er fra Vesterbro Sogn og at præsten er mig, Thomas Nedergaard som siger: ‘uKirke skal være med til at udvik-

le kirken, så vi får en plads i de unges tanker. Mange unge menne-sker mangler et sted hvor de kan snakke om livet – om at miste en de holder af eller om at få en kæreste. Hvor de kan stille de spørgsmål der er svære at stille. Hvor de ikke er modtagere af forkyndelse, men kilde til den. Hvor de kan være med til at skabe noget, påvirke formen og indholdet. Det kan de i uKirke og de gør det.’

Mit arbejde som ungdomspræst i uKirke, Vesterbro Sogns’ og Københavns Stifts’ investering i uKirke skal nu under lup.

Derfor sidder du med denne rede-gørelse i hænderne. Den er lang, god og giver dig et indblik i mit arbejde, siden jeg i 2011 blev 100 pct ungdomspræst. Og så skaber den et billede af hvorfor det er vigtigt, at vi fort-sætter vores innovative projekt uKirke.

Rigtig god læselyst.

Thomas NedergaardUngdomspræst i Vesterbro Sogn


En 100 pct ungdoms-

præst stilling i et af

Københavns mest

foranderlige miljøer,

Vesterbro, kan være

med til at styrke stif-

tet i denne foran-

dringsproces.


t skabe og at være kirke

for unge er som at være

fødselshjælper for et

barn. Det handler om at

være ydmyg, tålmodig, nærværende, rum-

melig og nogle gange finde sig i ikke at

forstå det der sker.

Den tankegang har været, og er, nerven i

opstarten af uKirke. Fra den første færd

og famlen med arrangementer som Kald

det Kærlighed, der bidrog med gode

erfaringer om form og indhold, til stilsik-

kert at lancere Relax N’ Reflect og have

unge mennesker siddende i speciale-

skrivnings-tårnet. Hele tiden i bevidsthed

om at være dannet i oprør mod den kirke

der er sig selv nok, har lukket sig om sig

selv og som ikke tager kirkens mission

alvorlig, med andre ord: den forstenet

kirke. Hele tiden i bevidsthed om at kirke

er noget vi skaber sammen med andre.

uKirke er netop sat i verden for – sam-

men med de unge – at udforske og gro.

På de mest overraskende steder, i de mest

utraditionelle sammenhænge. uKirke er

sat i verden for at få unge til at opleve

kirken som andet og mere end en gam-

mel støvet bygning, de kun vælger til

når de måske skal giftes eller når barnet

måske skal døbes. uKirke er sat i verden

for at være med når de unge danner

værdier.

Og Vesterbro er om noget et af de ste-

der i landet, det kan lade sig gøre. Både

fordi her er en enorm vilje til udvikling,

stor accept af forskellighed i teologisk

og menneskelig henseende og fordi

Vesterbro Sogn insisterer og bakker op

med tid, rum og penge.

Ikke desto mindre begynder præster ude

i landet at spørge om de kan besøge

uKirke-’barnet’ og se en anden måde at

være kirke på.

Måske fordi de ser at vi er både grundige

og nysgerrige i vores fødsel.

Undervejs har vi brugt strategiske

udviklingsværktøjer som Blue Ocean

Strategilærred, SWOT og Leavitt-Ry’s for-

andringsmodel, der blandt andet viser os

fordelene i at være åbne for inspiration

fra andre organisationer og brancher, når

vi arbejder. Fx kan underholdningsbran-

chen inspirere os til at være lækre og

aktuelle, og reklamebranchen til at sælge

holdninger til livet og til troen.

Og det virker.

Vi ser et stort marked for troen i opda-

teret form. Vi ser at unge konverterer fra

ikke at ville kirken til at være stolte af at

tilhøre kirken.

OPSUMMERINGUKIRKE LIGHT

A UNGDOMSPRÆST

REDEGØRELSEN

MED FÅ

ORD

Den forandringsproces folkekirken gen-

nemgår stopper aldrig. Vi har hele tiden

behov for forandringsagenter til at hjæl-

pe kirken med at være aktuel for menne-

sker af i dag.

En 100 pct ungdomspræst stilling i et af

Københavns mest foranderlige miljøer,

Vesterbro, kan netop være med til at

styrke stiftet i denne forandringsproces.

På en meget markant måde søger vi at

forbinde kirkens inderste væsen med

dens yderkant. For nogen virker det

måske excentrisk og på kant af den

folkekirkelige selvforståelse, men for

mennesker udenfor den kirkelige kultur

har det meningsfuld betydning. Og for

kirken i morgen har det måske central

strategisk betydning.


Kirkes vision er det primære grundlag for og ind-

hold i mit arbejde som ungdomspræst. Så lad os

begynde med den.

Vi vil skabe en levende kirke for unge på Vesterbro. Ikke kun

for de særligt indviede, men for alle unge – også de unge, som

vi ikke finder i Folkekirken i dag. En kirke, som lever og ånder i

og sammen med ungdomskulturerne på Vesterbro. Vi vil bringe

kristendommens fortælling i dialog med unge, ubundet af tra-

ditioner og dogmer. Vi vil forpligte os på at møde mennesker

ligeværdigt og turde bringe vores tro i spil som en naturlig del

af livet.

I ungdomskirken på Vesterbro ønsker vi at ændre måden, vi tæn-

ker kirke på. Vi vil lave en kirke, hvor unge ikke er modtagere af,

men kilde til forkyndelsen. Ja, vi vil gå så langt som til at sige,

at ofte skal der ikke være nogen decideret forkyndelse med på

forhånd givne svar. Det, der skal være, er et rum for fælles søgen

og spørgsmål i lyset af det livgivende budskab.

Måden, vi vil gøre det på, er at bruge flere af pengene på aktivi-

teter, der interesserer unge. Vi vil tale det samme sprog som de

unge og tage afsæt i vores fælles interesser og projekter.

Hvad kan fornyelsen konkret bestå i? Rockmusik og happenings?

Ja – hvis det er, hvad de unge bringer ind. Betyder det så, at kir-

ken er blevet koncertarrangør og eventmaker? Nej, men kirken

skal også kunne rumme rockkoncerter, og happenings under

festivaler, og dermed bruge musikken som indgang til dialogen

med unge.

Kirkens eksistensberettigelse er at ledsage og deltage i men-

neskers liv med kærlighed og ligeværd, og med kristendommen

som fortolkningsnøgle. Unge har nemlig – i dag som tidligere

– brug for at møde nogen, der kan hjælpe dem med at flytte sig,

når de står over for livets og dødens store spørgsmål.

Det afgørende er ikke, om vi drøfter spørgsmålene med afsæt i

Jesu lignelser eller i en moderne sangtekst; i traditionelle sym-

boler eller i moderne symboler. Det afgørende er, at vi forholder

os til spørgsmålene, og at præsten investerer sig selv og dermed

sin tro på Jesus i mødet med den unge, så det skaber værdi og

giver mening for den enkelte.

BAGGRUNDVISION & TEOLOGI

U

VISION OG ARBEJDSGRUNDLAG

Vi vil lave en kirke, hvor unge ikke er modtagere af, men kilde til forkyn-delsen.

Visionen er skabt tilbage i 2010 i Vesterbro Bykirke af udviklings-chefen, formanden for uKirke udvalget og ungdomspræsten.

Visionen oversat til Thomas Nedergaards arbejde med uKirke

finder du på næste side.


ARBEJDSBESKRIVELSE

- Vi skal turde forny kirkens form. Arbejdsopgave: Du skal kunne retænke kirkens form, så vi på ny kan gribe troen. Succeskriterie: At

troen får en nutidig form.

- Kristendommen er ikke en isoleret ting der sker om søndagen eller som kun omtales med ord som Kristus og Helligånd.

Arbejdsopgave: Du skal kunne formidle det kristne budskab som en naturlig del af livet for de unge. Succeskriterie: At troen får et

nutidigt sprog.

- Målgruppen er de unge, der ikke kommer i kirken i forvejen og som lever i en ungdomskultur. Arbejdsopgave: Du skal kunne se dig

selv i en ungdomskultur og begå dig der. Succeskriterie: At unge begynder at søge kirken.

- Målet er at møde de unge ligeværdigt. Arbejdsopgave: Du skal kunne møde andre mennesker uden forudindfattede meninger – du

skal kunne møde andre mennesker som de er. Succeskriterie: At unge føler sig set af kirken.

- Kirken er det sted hvor vi traditionelt har bidraget til livet med at forholde os til sand og falsk, og det skal vi fortsætte med.

Arbejdsopgave: Du skal være den samtalepartner unge kommer til for at søge vejledning, og du skal kunne komme med de udtagelser

der hjælper andre til at fundere over deres liv. Succeskriterie: At unge føler de kan bruge kirkens budskab til noget i deres liv.

- uKirke skal være det sted hvor gæsterne oplever nærvær og imødekommenhed. Arbejdsopgave: Du skal være en person der tør

investere dig selv i mødet med den anden. Succeskriterie: At unge har tillid til kirken.

Dette fokus på mine arbejdsopgaver som ungdomspræst har stor betydning for hvordan jeg tænker min rolle som teolog og præst.



Når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, da må man først og fremmest passe på at finde ham der, hvor han er.

‘Når det i sandhed skal lykkes én at føre

et menneske hen til et bestemt sted, da

må man først og fremmest passe på at

finde ham der, hvor han er og begynde

der’.

Dette citat fra Søren Kierkegaards

‘Synspunktet for min Forfatter-

Virksomhed’ bliver ofte brugt i social-

pædagogiske og psykologiske sammen-

hænge. Men hos Kierkegaard handler det

berømte citat om at lede et menneske

til den kristne tro. Og ifølge Kierkegaard

kræver det, at ‘hjælperen … først [må]

ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og

dermed forstå, at det at hjælpe ikke er at

herske, men at tjene, at det at hjælpe ikke

er at være den herskesygeste, men den

tålmodigste, at det at hjælpe er villighed

til indtil videre at finde sig i at have uret,

og i ikke at forstå, hvad den anden forstår’

(Samlede Værker, Bind 18, s. 97).

Teologi for og med unge. Teologi under

evig forandring. Det er den teologi vi står

for i uKirke.

UKIRKETEOLOGI

Vi begynder med Søren K.

TEOLOGI

FOR OG MED UNGE


eologisk, eller teologihistorisk, skriver uKirke sig ind i den tradition der kaldes ”Missional Church”. Vesterbro Sogn har

i sit udviklingsarbejde ladet sig inspirere af blandt andet Church of Englands store udviklingsproces hen imod en ny

forståelse og praksis omkring det at være kirke. De udviklingsplaner, der ligger til grund for blandt andet etableringen

af uKirke, bygger på tankegangen om at når kirkens rolle i samfundet ændrer sig, så er der også behov for en ny forstå-

else af, hvad det vil sige at være kirke. Missional kirke handler om at være nærværende kirke:

En kirke der lytter og agerer i forhold til sit lokalsamfund.

En kirke der evner at formidle evangeliets relevans.

En kirke der identificerer og peger på Guds eksistens og handlen i verden omkring os. Også, eller netop, udenfor kirkemuren.

Missional kirke er ikke en model eller et koncept, det er en missional ekklesiologi, og praksis er:

• Kontekstuel. Har ikke berøringsangst med samtid og samfund – heller ikke med at bruge redskaber der virker i en verdslig sammen-

hæng, som fx ledelsesmæssige værktøjer.

• Bibelsk funderet. Har ikke en bestemt måde at læse biblen på men bruger de bibelske fortællinger som tolkningsramme for det

UKIRKE = MISSIONAL KIRKE

HEY HVAD SYNTES DU

OM TEMAET I GÅR?

Missional kirke handler om at være nærværende kirke

T


der sker og bliver gjort.

• Historisk. Reflekterer teologisk og er selvkritisk over for egen

historie.

• Eskatologisk. Er på vej, har ikke fundet sandheden og kan der-

for give plads til eksperimenteren. Eskatologisk betyder også at

være åben for at det er Gud der er med til at tegne fremtiden

og dermed også det liv vi ser og møder udenfor kirkedøren. Med

andre ord: Kirken er ikke en oase. Oasen er allerede udenfor

kirkedøren. Gud er fortsat og allerede på færde, og vi kan som

kristne, præster mv. forsøge at identificere Guds handlinger

”Mission is finding out what God is doing and joining in”.

• Praktisk. Kirke, evangelium, mission skal kunne omsættes til

handlinger.

Med dette udgangspunkt i en tanke om uKirke som missional

kirke har jeg i mit arbejde som præst følgende overskrifter:

Deltagende teologi‘Goddag, Jesus lærte os...’ Sådan møder vi ikke de unge med bud-

skabet. Vi møder dem med dialog, med det gode eksempel og

med massiv tilstedeværelse i ungdomskulturerne. Vi oversætter

og implementerer vores grundlæggende holdninger så de er

relevante for unge. Vi viser dem at vi er kirke, at vi lever på et kri-

stent grundlag, men vi gør det igennem genkendelighed og ved

at tale deres sprog. Fx ved at være til stede på Vesterbro Festival

og give de unge mulighed for at tale om livet og troen. På den

måde skaber vi en samhørighed og en oplevelse af at være med

i et fragmenteret fællesskab, der bygger på et kristent grundlag.

Og på den måde skaber vi grundlaget for en interesse hos den

enkelte. En interesse vi skal sørge for at understøtte ved at skabe

fora hvor de unge frit kan tale om liv, tro og om mangel på tro

inden for nogle rammer der fordrer den kvalificerede deltagelse.

Både vores og de unges.

Tillidsteologi’Hey hvad syntes du om temaet i går?’ Den kvalificerede teologi-

ske samtale er også den der opstår på Specialekontoret i uKirke

efter et arrangement om ensomhed. Det er samtalen der er selv-

genererende, men som tager udgangspunkt i en fællesoplevelse.

Det er den teologi der fx blomstrer ud af unge FDFers oplevelser

i uKirke og som bliver etableret, når de vælger at spise sammen

inden uKirke arrangementer. Vi hverken kan eller skal styre

denne form for teologisk samtale. Vi kan danne grobund for at

den finder sted ved at have arrangementer der understøtter den,

og vi kan skabe rum i kirken til frivillige netværk der så skaber

en kvalificeret samtale. Og over alt det skal vi turde have tillid

til at alle mennesker har et eller andet forhold til Gud, og at

dette forhold er værdifuldt at bygge videre på. Vi skal have tillid

til også at favne dem, der har en anden teologi end vores egen.

Rituel teologi’Traditionen er det der bær folkekirken...’ Denne sætning høre

jeg tit, men i samtalen med Vesterbros unge er det tydeligt,

at denne tradition ingen værdi har for dem. Hvis vi insisterer

på traditionen, mister vi målgruppen. Traditionen har kun den

værdi som de mennesker, der bærer traditionen, tillægger den.

Derfor skal vi ikke implementere en tradition i mødet med den

unge, som den unge ikke ser værdien af. Vi skal derimod skabe

en tradition der er relevant for unge, og som bygger på et teolo-

gisk udgangspunkt i bibelen og på den folkekirkelige tradition.

Derfor betyder det meget for uKirke, hvordan vi oversætter

ritualet og liturgien til noget der giver mening for målgruppen.

Den eksisterende liturgi ‘for mødet med Gud’, der sker hver søn-

dag formiddag over hele landet til højmessen, er vigtig for den

gruppe af mennesker der holder af højmessen.

I uKirke skal vi turde kaste formen op i luften og gribe den på en

ny måde, så vi sammen med andre formår at skabe rammer, der

kan formidle budskabet og røre ved den religiøse nerve i men-

nesket. Vi skal turde se højmessen som inspirator, men også give

slip på den og i stedet fokusere vores pædagogiske, filosofiske,

sociologiske og teologiske indsats så vi kan række ud til andre

kulturer end højmesse kulturen.

Kærlighedsteologi’Hele vejen igennem er jeg blevet mødt med åbenhed, entusias-

me og tillid - og det er ganske unikt.’ Sådan siger den specia-

lestuderende Maria om uKirke, og det går lige i hjertet.

Jeg vil gerne stå for en kirke der insisterer på en grundlæggende

forståelse af, at verden er skabt i kærlighed, og at det enkelte

liv derfor også skabt i og ud af kærlighed. Denne kærlighedste-

ologiske forståelse af livet er grundlaget for alle arrangementer

i uKirke. Vi tror på at den kærlighed vi formidler kan være med

til at forvandle det eksisterende liv. uKirke er med andre ord

missionerende med et budskab om, at kærligheden er dét der

kan forvandle livet og at livet er en gave der er givet os alle. Jeg

vil gerne åbne menneskers øjne for at vi gennem skabelsen er

skabt ind i en samhørighed, at der er ‘andre end mig’, og at de

andre har præcis samme menneskelige værdi uanset om de er

Rumænere, Afrikanere, Vestjyder eller Vesterbroer, uanset om de

befinder sig højt eller lavt på den sociale rangstige, eller om de

tror ’lidt,’ ’slet ikke’ eller ’meget’

Kant – yderkantPå en meget markant måde søger vi altså at forbinde kirkens

inderste væsen med dens yderkant. Vi udvikler og afsøger, hvor

langt ud og ind vi skal lede for at finde sammenhængen imel-

lem tro og liv. I dag kan indsatsen måske fremstå som perifert

eller excentrisk og på kant af den folkekirkelige selvforståelse,

men af mennesker udenfor den kirkelige subkultur anses uKirke

for at være af meningsfuld betydning – og for kirken i morgen

er forsøget - måske af central strategisk betydning.

KAMPEN�MOD�LYKKE

LYKKELIG�NU

?20. september kl. 20.0020. september

For mere info kontakt ungdomspræst Thomas Nedergaard på tlf: 29 39 09 35 eller på mail: [email protected]

Gethsemane KirkeDannebrogsgade 53, KBH V

uKirke og Mathilde Falch arrangerer

Koncert og tanker fra Mathilde FalchRefl eksion fra ungdomspræst Thomas Nedergaard


Kirkes rødder og dermed

udgangspunktet for mit

arbejde som ungdoms-

præst på Vesterbro begyn-

der i 2005, før jeg blev ansat i Enghave

Kirke. Dengang havde provstimedlem-

merne fra de 8 sogne på Vesterbro

besluttet sig for at finde ud af hvordan

de kunne skabe sammenhængen mellem

troen og det levet liv på Vesterbro og

blev på den måde igangsættere af en

proces der skulle nede ud i mest og bedst

kirke for de faldende indtægter. Det var

allerede dengang tydeligt for menig-

hedsmedlemmerne, at demografien på

Vesterbro havde ændret sig og at der var

nu et stort antal unge på Vesterbro, unge

som kirken ikke havde i tale. Et af de

mange tiltag der blev til virkelighed var

tildeling af fokus områder til præsterne

– vi er ikke længere ”bare” var sognepræ-

stegeneralister, men havde lov og pligt til

at dykke ned i specifikke områder. Det var

i denne visionære proces jeg fik tildelt

mit fokus på at skabe kirke for unge.

Gethsemane KirkeEn anden tanke der blev til virkelighed,

var at Gethsemane kirke skulle lukkes

som almindelig kirke og overgå til at

være et slags kulturhus med kirkeligt

indhold. Jeg blev tilknyttet Gethsemane

kirke i min ansættelse som ungdoms-

præst og har sammen med et aktivt

menighedsråd været med til at forme

de visioner, de havde for kirken. Det er

tydeligt, at Gethsemane menighedsråd

havde en hård tid med at skulle nedlæg-

ge sig selv, men også at de i den proces

flyttede sig uhyre meget og hele vejen

igennem min ansættelse har været en

støttende og opbyggende samarbejds-

partner. Specielt efter at Vesterbro Sogn

valgte at placere uKirke aktiviteterne i

Gethsemane kirke.

FORLØBETINDTIL NU

U

VILJE

REFERENCEGRUPPE

IHÆRDIGHED

PENGE

BYGNINGEN

uKirke fra begyndelsen, analyse til udvikling


Vesterbro BykirkeDet er tydeligt for mig, at det arbejde

jeg udfører på Vesterbro vil ikke kunne

foregå mange andre steder i landet. Der

er en kæmpe vilje til udvikling og et

stort hjerte for at acceptere forskellighed

i teologisk og menneskelig henseende.

Der er også en enorm vilje hos Vesterbro

Bykirke og her tidligere Provst Sten

Wenzel Pedersen, der arbejdede sammen

for at ændre indholdet i min stilling, fra

sognepræst til ungdomspræst. En vilje til

og en insisteren på at skabe nærværende

kirke, der også er livsnerven i uKirkes

arbejde. Uden denne vilje var uKirke

ikke blevet til det den er i dag. Vesterbro

Bykirke (nu Vesterbro sogn) støtter mit

arbejde helt formidabelt, blandt andet

ved at organisere en daglig leder og

en udviklingschef. Og så har Vesterbro

Bykirke i min tid som ungdomspræst

haft den kvalificerede politiske vilje til

at skabe rum til det nye og økonomi til

udvikling.

Referencegruppen Der blev i etablerings fasen nedsat en

referencegruppen for ungdomspræsten.

Referencegruppen har været en stor støt-

te for mig igennem tiden. Gruppen blev

etableret for at agere sparringspartner og

bindeled mellem mig som ungdomspræst

og Bykirke Rådet. Referencegruppen

bestod i hele perioden af formand

Anthon Pihl (formand for Matthæus kir-

kens menighedsråd) og Frode B. Nielsen

(formand for Gethsemane Kirkes menig-

hedsråd). Denne gruppe har sammen

med mig fungeret som et slags forret-

ningsudvalg for uKirke og holdninger

og meninger i gruppen har derfor været

medvirkende til at uKirke er landet, hvor

Gethsemane har været en støttende og opbyggende samarbejd-spartner.

den er.

NGO LederuddannelseuKirke er dannet på grundlag af en række

menneskers gode holdninger, visionære

tanker, og ud fra et moderne ledelsesper-

spektiv. Jeg er nemlig så priviligeret at

have fået bevilget en Akademiuddannelse

i Ledelse, der har givet mig værktøjer og

teorier til at skærpe uKirke vejen.

En stor del af uKirke kulturen er at være

professionel og arbejde ud fra et struk-

tureret og oplyst grundlag. Derfor bærer

denne rapport også præg af de erfaringer

jeg har fået på min ”NGO” uddannelse.


Forretningsmæssige mål: Menighedsrådsmedlemmerne på

Vesterbros ønske om at skabe bedre og mere kirke for færre

penge

Scenarie/antagelse: Vi er på Vesterbro og her er flere og flere

unge, og ikke mange af dem kommer i kirkerne. Det mener vi,

at vi kan ændre.

Interessentanalyse: Hvad de unge selv gør, siger og mener

SWOT: Vores styrker, svagheder, muligheder og trusler.

Vision: uKirkes vision udarbejdet i samarbejde med Vesterbro

Bykirkes udviklingschef og menighedsrådsformand i

Matthæuskirken.

Kompetencer: De kompetencer vi investerer i og udvikler til brug

i uKirke.

Mission: Det vi i uKirke vil arbejde for.

Strategilærred: En analyse af hvordan vi anvender vores plat-

form, og udvikler os bedst muligt.

Målopfyldelse: At være levende kirke, at være uKirke.

GRUND-LAGETFor at få uKirke til at nå målene og succeskriterierne, Har jeg i hele min tid som ungdomspræst arbejdet med ovenstående figur


Hvem er den unge?For nylig spurgte jeg en gruppe konfirmander, en gruppe spe-

cialestuderende og en gruppe i 60erne om hvornår man er

ung? Svarene varierede indenfor hver gruppe, og der var mange

lighedspunkter mellem grupperne. Overordnet var det tydeligt

at vi ikke kan definere en entydig aldersgruppe der passer til

betegnelsen ung. Derfor har vi i uKirke allerede fra begyndelsen

arbejdet med følgende beskrivelse af målgruppen:

uKirkes målgruppe er de der lever i en ungdomskultur på Vesterbro.

Det betyder på den ene side at vi ingen aldersdefinition har,

men samtidigt er bevidste om at hvis der, som til arrangementet

”Ro og Rødvin”, er en overrepræsentation af +40 personer, så

skal vi gøre hvad vi kan for at ”sælge” arrangementet til andre

og opfinde en ny type gudstjeneste og arrangement der passer

bedre ind i kategorien ung.

Efter at have arbejdet med hvornår man er ung, har jeg brugt

rigtig lang tid på at sætte mig ind i hvad en ung tænker og gør.

Det har være en stor del af mit arbejde at undersøge opleve og

sætte mig ind i hvad unge på Vesterbro bruger tiden på, hvorfor

de gør det og hvad de tænker mens de gør det. Et af de bedste

”field studies” var på Vesterbro Festival 2012, hvor jeg med

kirken havde en bar i et telt. I løbet af de to døgn, havde jeg

personligt 45 samtaler om kirke og 14 samtaler af sjælesorgs

karakter. Herunder har jeg samlet nogle af de væsentlige erfa-

ringer.

Den unge i målgruppen: Hvad laver de? Unge på Vesterbro tilhører dels det grønne dels det grå segment.

De grønne: Elsker at sidde på cafe og diskutere over en ”skiny

latte”. Læser nyheder på nettet: Information, Weekendavisen

og Politiken... Nemme løsninger og letkøbte meninger vækker

skepsis – verden er dyb. I en stor bil sidder en lille mand, der

blot vil puste sit ego op, mener den grønne, som selv kører på

cykel. Samværet med andre mennesker prioriteres højt, og man

udviser stor solidaritet med andre, der har samme uddannelse

som én selv.

De grå er mere usikre på sig selv, men prøver ikke at tage

bekymringerne på forskud. Findes der en weekendgeneration,

findes den blandt de grå. Hverdagens problemer kommer på

afstand over en drink på diskoteket, en øl på værtshuset eller en

ferie til Mallorca. De går meget op i udseendet, og de aflægger

derfor jævnligt visit i fitnesscentre for at styrketræne eller få en

lidt brunere hud. Disse to grupper supplerer selvsagt hinanden

og mange andre strømninger er ligeledes aktuelle.

Hvordan gør de det? Unge på Vesterbro elsker at være ude sammen med andre unge.

De deltager gerne i arrangementer der betyder noget for dem,

de vil gerne ses sammen med andre af betydning de rigtige

steder. Det betyder at der er stor aktivitet udenfor hjemmet,

ligesom også nettet har samme sociale funktion.

Hvorfor gør de det?

Unge på Vesterbro har ikke længere behov for at realisere sig

selv eller behov for at gøre oprør mod det eksisterende. Unge på

Vesterbro har et behov for at sætte sig i den rette sociale kon-

tekst. De har et behov for at vise deres værdi, så de på den måde

fortæller hvor specielle de er, samtidige med at de er beviste om

at opnå status i netværket.

Når de unge møder uKirke Siger de: Det I kommer med lyder spændende.

Tænker de: Hmmm det lyder spændende, men hvem kommer

ellers? Og hvordan passer deres netværk med mit? Er det nogle

tjekkede arrangører? Kirke på en ny måde fedt!, for jeg vil måske

gerne snakke med nogen om det der med livet.

Gør de: Ikke så meget før en anden person tager dem

med til arrangementet. Eller før genkendeligheden er stor nok

til selv at være ’den første’.

Føler de: Forundret over og interesseret i det nye der sker. Der er

en ”feel good” oplevelse af at blive set.

Derfor:

• Vi skal skabe en mængde arrangemen-

ter og kampagner.

• Vi skal skabe arrangementer der har høj

grad af identifikation.

• Vi skal skabe arrangementer der er

moderne og har debatskabende indhold.

• Vi skal vise hvilket netværk den enkelte

bliver en del af ved at deltage i uKirke.

• Vi skal fremstå handlekraftige og uund-

værlige.

• Vi skal være positivt tilstede på nettet.


BLUE OCEAN STRATEGILÆRRED

FOR AT FLYTTE OS SKAL VI FINDE

PARAMETRE AT FLYTTE EFTER

en måde vi laver kirke på til målgruppen, skal

være fundamental anderledes end tidligere. For

at kunne udvikle os så radikalt og for at blive

inspireret, tog jeg tidligt i processen fat i udvik-

lingsværktøjet ”Blue Ocean Strategilærred”. Det hjalp mig til at

finde de parametre der er nødvendige for at ramme målgruppen

med relevante tiltag.

Lad os begynde med at kigge rundt i det øvrige kirkelige univers:

1. Brorsons kirkens måde at møde mennesker på har hele

tiden inspireret mig. En af styrkerne er, at man i Brorsons altid

føler sig velkommen. (Inkluderende fællesskab)

2. FDF har vist mig, at forkyndelse hverken behøver at

foregå i kirken eller i en fast ramme for at være fast forankret i

et folkekirkeligt ståsted. (”Point of Change”)

3. Natkirkerne har i mange år stået for en forkyndelse

med stor tiltro til det oplevede. (Rummets og oplevelsens teolo-

gi)

Jeg vil også fremhæve tre parametre der har været ”burning

ground” - områder jeg mener vi i uKirke skal bevæge os væk fra.

4. Jeg møder næsten dagligt unge der har en oplevelse

af, at man skal tro rigtigt for at være en del af folkekirken. Den

”sandhed” vil jeg gerne udfordre. Der er mange måder at tro på

og vi skaber kun modstand ved at afvise andres oplevelse af tro

i stedet for at gå i dialog. (Inkluderende tilgang til tro)

5. Jeg vil gerne arbejde med, at vi i uKirke udfordrer den

stivhed der er i fleres opfattelse af kirkens gudstjenester. Dette

fastlåste syn på liturgien er en hæmsko for mødet med menne-

sker der ikke kender den kirkelige verden og de bliver i mødet

med liturgien efterladt uforstående. (Liturgisk opdagelsesrejse)

6. De potentielle kirkelige kunder er i centrum for mit

D


virke og jeg ser, derfor skal vi i uKirke

tale et sprog, der henvender sig til dem -

et sprog hvor alt indforstået kirkelighed

er fjernet – ikke fordi kirke som sådan

er en negativ parameter, men fordi den

kirkelige kommunikation for mange er

uforståelig. (Ikke kirkesprog)

Er der områder udenfor det kirkelige uni-

vers, vi kan lade os inspirere af? JA.

Musikindustrien formår om nogen at

levere budskaber til de unge gennem

musikken, og samtidig er de konstant

under pres for at holde på publikum. Vi

kan altså bruge dele af musikindustrien i

vores arbejde med uKirke.

7. Musik som kommunikation

8. Populærmusik

Underholdningssektoren skaber oplevel-

ser der gør, at unge har lyst til at deltage.

Vi kan lære af deres måde at være aktu-

elle og ‘lækre’ på (og hermed mener jeg

den oplevelse unge får når de kommer til

arrangementet).

9. Tidsaktualitet

10. Lækkerhed

Den moderne kommunikationsbranche

taler til unge via relevante kampagner,

der tager unges holdninger og problemer

seriøst. Jeg vurderer, at holdningspåvir-

kende kommunikation kun virker, når vi

formår at tage modtagerens holdninger

seriøse.

11. Moderne kommunikationsteori

Frivilligheden har undergået en række

forvandlinger de seneste mange år. Det

betyder blandt andet, at man ikke længe-

re er frivillig i en organisation for livstid.

Organisationer der gerne vil have frivil-

lige som en del af deres aktivitet bliver

nødt til at bruge moderne ledelsesteorier

for at tiltrække frivillige.

12. Moderne ledelse af frivillige

I reklameverdenen – og det uanset om

vi snakker rejser eller rengøring – er en

vigtig fællesnævner, at modtageren kan

identificere sig med budskabet eller rol-

lerne. Jeg synes fx at Carlsbergs reklamer

om drengerøve der leger med bordten-

nisbolde taler til mig. Jeg kan identificere

mig med at være drengerøv. Jeg føler mig

ramt af reklamen.

13. Identifikation

Når Coca Cola laver en reklamekampag-

ne, så er det ikke for at sælge sodavand

med god smag eller fin indpakning, nej

så er det for at sælge en livstil som du

bliver en del af hvis du drikker Coca Cola.

I reklameverdenen – og det uanset om vi snakker rejser eller rengøring – er en vigtig fællesnævner, at modtageren kan identificere sig med budskabet.Eaque ipsa quae abillo

iser nvens.

Ungdomskirken skal sælge livsstil og

holdninger. Vi skal sælge holdninger til

livet og troen.

14. Holdningsformidling

En trend i tiden er at kommunikation,

nærvær og samvær fungerer lige så fint

og skidt online som det fungere offline

eller ”in real life”. Dette faktum skal vi

arbejde meget med. Vi skal møde vores

målgruppe hvor de er, altså også online.

15. Online kommunikation

uKirke er i det Vesterbroske lokalmiljø

– det er her vi skal være levende kirke.

Vi skal turde være ”hipster kirke”, turde

arrangere ny opcoming musik og have

holdninger til lokalmiljøet.

16. Lokal aktuel


ed de 16 parametre ud af x-aksen og en nume-

risk værdi op af y-aksen (hvor 10 er bedst og 0

er mindst) danner der sig et billede af uKirke i

forhold til en fiktiv kirke og underholdningsin-

dustrien. Dette har jeg valgt for at vise lidt af det vi gør oprør

imod, nemlig den forstenede kirke når den er værst. Underhold-

ningsindustrien dækker over alle de ikke kirkelige industrier

under ét, da det ellers vil give en forvirrende graf. Og ja der er

stadig meget arbejde at gøre for os i uKirke, og ja vi skal være

fundamentalt anderledes end den dårlige udgave af kirken.

Heldigvis har vi igennem hele perioden været velsignede med

at være kirke i København Stift og på Vesterbro, hvor der er

rigtig meget god vilje og evne til også at være levende kirke.

At kirken i København er så forandringsvillig giver os uden

tvivl vind i ryggen.

STRATEGILÆRRED

Underholdnings industrienDen forstenede kirke uKirke

M


nton Pihl, formanden for referencegruppen i

Vesterbro Bykirke, havde en prægnant holdning

til arbejdet, som jeg hurtigt tog til mig:

Hellere fejle i forsøget end fejle i at prøve...

Med denne smukke holdning som udgangspunktet udvidede

jeg billedet af uKirkes proces med følgende skitse af et foran-

dringsdesign:

Det er gennemgående i

uKirkes historie, at vi ikke

på noget tidspunkt skal

være stillestående eller

lade os slå ud af mod-

stand eller fejl. Vi skal

turde bevæge os derud

hvor vi undersøger og

opdager nyt, måske fejler,

men altid prøver igen.

Den rette vej er altså ikke

altid linær, men ofte en

cirkulær bevægelse hvor

vi ikke ender med et fiks

og færdigt produkt, men

har behov for at forholde

os til vores uviden-

hed hele tiden. Uvidenhed og nysgerrighed er vejen frem for

uKirke, for kun på den måde kan vi kontinuerligt bevæge os

sammen med ungdomskulturene der til stadighed udvikler sig.

LAD FORVANDLINGEN BEGYNDE…

AHELLERE FEJLE I FORSØGET END FEJLE I AT PRØVE kun på den måde

kan vi kontinuerligt bevæge os sammen med ungdomskultu-rene der til stadighed udvikler sig...


SWOT ANALYSEI hele perioden har jeg brugt SWOT analyser, til at understøtte uKirkes bevægelse fremad. En af dem ser sådan ud:

Vi skal skabe opmærk-

somhed om hvad der sker

hos os, så uvidenheden

forsvinder


For at kunne skabe en ny kirkelig indsats på Vesterbro, skal vi naturligvis indføre en mængde forvandlinger. Derfor har vi defineret

en række forvandlingsmålsætninger for uKirke med tilhørende ’key performance indicator (kpi)’ = de strategiske mål for forvandlings-

designet:

At unge opdager at kirken ikke er støvet.

(kpi – mundtlige udsagn fra unge vi møder på Vesterbro)

At gøre Kristendommen levende for unge på Vesterbro.

(kpi – interessen for vores arrangementer tiltager)

At unge oplever at de med det liv de lever, er en del af et samfund, der bygger på kristne værdier, og at kristendommen derfor ikke

nødvendigvis er noget udenfor dem og deres verden.

(kpi – respons fra unge vi møder på Vesterbro bliver tovejs)

At unge skal opleve at der er plads til dem og deres kultur i kirken.

(kpi – der er et rigt ungdomskulturelt liv i uKirke)

At institutioner og unge ser uKirke som en del af deres ungdomskultur

(kpi - uKirke inviteres til at deltage i festivaller og lignende arr. på Vesterbro)

At vi er med, når de unge danner værdier. At vi så at sige er muren de spiller bold op ad, når de holdningsformer sig selv.

(kpi – uKirke og kirken generelt bliver nævnt som en del af unges rejse igennem livet)

At Vesterbro sogn fortsat anerkender værdien af arbejdet i uKirke og fortsætter støtten.

(kpi – den økonomiske ramme udvides og personale resurserne specialiseres og udvides)

At Det øvrige kirkelige system og den øverste leder af kirken i KBH, Biskoppen ser værdien i dette to årige forsøg med en 100 pct

ungdomspræst på Vesterbro og derfor vælger at forlænge forsøget.

(kpi – ungdomspræsten på Vesterbro er stadig ungdomspræst efter 1/9 2013)


or mig er uKirke en naturlig del af den udvikling,

der begyndte da jeg som 6-årig deltog i FDF i

Måbjerg Holstebro. Her oplevede jeg for første

gang hvordan man kunne have et aktivt fælles-

skab omkring kristendommen, med såkaldte ”lomme andagter”,

førstehjælpskurser og natløb med eksploderende biler. Jeg ople-

vede det igen til konfirmationsforberedelsen, til FDF i landsfor-

bundet, i Brorsons kirken, natkirken og igen på teologi-studiet.

Jeg oplevede med andre ord hvordan bibelen og troen blev

oversat til at være betydningsfuld i mit liv. Denne oversættelse

er en konstant del af mit arbejde som præst – og det er kernen

i uKirke.

At der sker en kontinuerlig oversættelse af det kirkelige indhold

til noget vi som individer kan forstå, handler i høj grad om hvil-

ken kultur der ligger til grund for kirkens måde at arbejde på.

I stedet for at modarbejde oversættelsen skal den underbygge

den. Jeg ser at oversættelsesarbejdet foregår mange steder

som fx ”Gud og pasta”, ”God Goes Deep”, ”Natkirke” og ”Den gode

højmesse”...

Ligesom for enhver anden organisation skal der mange parame-

tre i spil for at ændre en kirkelig kultur. På et tidligt tidspunkt

arbejdede jeg sammen med Referencegruppen kraftigt på at vi

i uKirke fik en kultur der fordrede en positiv udvikling af over-

sættelsesarbejdet. Med Leavitt-Ry’s model for organisationsfor-

andringer, kom kulturetableringen i uKirke til at se sådan ud:

Modellen viser, at en organisation enkeltheder hænger uløseligt

sammen. Hvis vi ændrer en af parametrene, fx de rammer vi

laver kirke under, så skaber det nødvendige ændringer andre

steder i organisationen. Det har jeg haft for øje i hele processen

og herunder viser jeg, hvordan Leavitt-Ry modellen kan bruges

til at se det samspil.

UDVIKLINGEN FRA KIRKE TIL UKIRKE

F

UDVIKLING FRA ET PUNKT TIL ET ANDET

UKIRKE - UNGDOMSKIRKEN PÅ VESTERBRO

Kirken af i går uKirke af i morgen

Historie Kirkens historie går 2000 år

tilbage og er kultur bærende

for kirken. I alle aktiviteter er

historien en del af handlingen

eller grundlaget for handlin-

gen. Det er til tider op mod

99% af indholdet i arrange-

menterne der kommer direkte

som diktat af historien.

uKirkes historie er også

kirkens historie, men i uKirke

har vi valgt, at historien ikke

skal diktere hvordan vi laver

et arrangement. Historien er

for os inspirationslaget og må

ikke fylde mere end mennes-

ket af i dag.

Omverden Kirken forholder sig ikke så

meget til omverden, men ser

sig som toppen af pyramiden,

hvortil folk naturligvis kom-

mer. Omverdenen skal delt-

age i kirken og kirken skal

naturligt have sin økonomi af

omverdenen, mod de åndelige

modydelser den levere.

uKirke forholder sig til

omverden som underlagt

omverden. Vi kan ikke undsige

os omverdenen for den dik-

terer hvad andre forstår ved

kirke. Vi skal tilpasse os og

på nogen punkter være bevist

modpol til omverdenen.

Vision, mål og værdier At forkynde Guds ord på jor-

den indtil verdens ende.

At forkynde Guds ord på jor-

den på en måde der gør det

relevant for mennesker at for-

holde sig til det.

Motivations faktor At ordet bliver forkyndt. Lige

meget hvem og om der sidder

nogen i kirken.

At mennesker forholder sig

aktivt til det vi laver.

Organisations struktur Tostrenget struktur med en

masse udvalg og indviklet

magtkompetence. Præsten er

leder og teologisk orakel.

En del af samme struktur som

kirken af i går, men med viljen

til at forenkle og skabe bru-

gerstyrede aktiviteter. Præsten

er facilitator, coach og inspi-

rator.

Fysiske rammer Kirken som den altid har set

ud.

Alle steder hvor unge på

Vesterbro er, skal uKirke kunne

være

Opgave Lave gudstjenester, skabe fæl-

lesskab, holdningsskabende,

lave sociale arrangementer.

Lave gudstjenester og events,

skabe fællesskab, ændre PR

værdi, ændre identitet, hold-

ningsskabende.

Struktur Præsten er leder og definerer

sammen med menighedsrådet

og organisten hvad der sker

i kirken.

Præsten og projektansatte får

aktiviteter til at gro i samarbe-

jde med andre aktører.

Aktører Præst, organist, kirketjener,

kordegn, sangere og måske

frivillige.

Præst, servicemedarbejdere,

projektansatte musikere og

frivillige

Teknologi Intern kalender og statisk

hjemmeside

Ekstern kalender og dynamisk

hjemmeside, der integrerer

med brugerstyret Facebook.

Der er ligeledes behov for

effektiv projektplanlægnings

software.


Læg mærke til at jeg igen tager udgangs-

punkt i en stereotyp udgave af kirken,

der ikke følger med tiden og ikke tager

udfordringen om at være kirke alvor-

ligt, og altså ikke en konkret kirke.

Sammenligningen viser mig, at uKirke

på den lange bane skal arbejde for at

påvirke hovedorganisationen eller skabe

flere muligheder for undtagelser, der

gør hovedorganisationen mere fleksibel

og bedre til at deltage i innovation og

udvikling. For at uKirke skal kunne leve

sammen med ungdomskulturerne har vi

nemlig ændret vores syn på historien, på

omverden, og det påvirker vores vision,

mål og værdier.

Vi har skabt en slags miniorganisation i

den overordnede organisationsstruktur.

Vi har flyttet vores fysiske rammer og

ændret vores opgave, hvilket betyder at

vi har skabt behov for nye typer af med-

arbejdere, at vi har skabt en ny og mere

handlekraftig struktur, at vi skal finde

penge andre steder end traditionelt. En

af de store opgaver sognet står over for

i fremtiden er altså at vi ikke bare kan

ændre opgaven og så beholde det tradi-


tionelt tænkende personale. Der er en række opgaver i det nye

der ikke kan varetages at kirkens traditionelle faggrupper, og vi

skal derfor hjælpe hinanden til at tænke alternativt og finde folk

med de rigtige kompetencer, så vi sammen kan klare opgaven.

Det vi skal arbejde på i det videre forløb er altså at skabe rum til

vores dynamiske organisationskultur i en mere statisk hovedor-

ganisation. Leavitt–Ry modellen har således vist det nødvendigt

at have endnu en dimension i vores udviklings proces –nemlig

en konkret organisationsforvandling. En organisationsforvand-

ling der er godt på vej med Vesterbro Sogn, hvor uKirke tydelig-

vis passer bedre ind end i et traditionelt sogn.

HVAD BESTÅR UKIRKE AF IDAG?

Det korte svar er: uKirke er en præst, to halvtids projektmedar-

bejdere, en masse relationer, en stor bunke interesse, økonomi til

kvalitet og et smukt kirkerum med plads til innovation.

Præsten er centrum for innovationen og skal være bindeled mel-

lem unge og kirken, mellem det uprøvede og traditionen. Det

er præstens opgave at skabe nye rammer med et gammelt og

opdateret indhold.

Projektmedarbejderne skal være centrum for at det vi planlæg-

ger også sker. Og det gælder alt fra nørdet musik kendskab, net-

workings evner over teknisk kunnen til rengøring. Projektmedar-

bejderne er dem der sørger for at arrangementerne bliver lækre

og godt gennemført.

Relationerne er det vi bygger hele uKirke på, både teologisk og

praktisk. Uden relationer med musiker, tekniker, frivillige og spe-

cialestuderende ingen uKirke.

Interessen er kæmpestor og dagligt møder vi mennesker der

gerne vil os og rigtig gerne vil forholde sig til indholdet. Som

Marianne (gæst til Ro og Rødvin) sagde ‘hvis det her er kirke så

er jeg kristen…’

Økonomi til kvalitet. Kirken koster penge, det har den altid gjort,

og det gør uKirke også. uKirkes målgruppe er kvalitetssøgende

unge der har en hel metropol af muligheder at boltre sig i. Ople-

velser på fx Vega og lignende steder er dem vi konkurrerer med

når vi skaber arrangementer. Målet er at vi har en kvalitet på

højde med spillestedet Lille Vega.

Et smukt kirkerum er uden tvivl den største værdi vi har i uKirke.

For grundlæggende er det et rum vi tilbyder. Et rum der er desig-

net til at tænke tanker og forholde sig til tro i. Et rum der nu er

åbent for at tænke på en anden måde end fordommene siger. Et

rum der er åbent for innovation. Det at Gethsemane er taget ud

af daglig sognekirkelig brug er en nødvendig arbejdsbetingelse

for mig som uKirke præst, i forhold til rummets anvendelighed.

ET SMUKT KIRKERUM ER UDEN TVIVL DEN STØRSTE VÆRDI VI HAR


Kirke er etableret i opposition til traditionel kirke,

og de seneste to år har vi arbejdet på at finde ud

af hvad det gør ved vores identitet. Fra at være

et oprør mod traditionel folkekirke, er det nu helt

tydeligt for mig, at traditionel kirke er fantastisk. Det er vidun-

derligt til den subkultur, der holder af det, og til den gruppe har

vi en masse arrangementer rundt om i kirkerne hver søndag,

ligesom der også er andre fantastiske tiltag indenfor den mere

traditionelle kirke, der udvider målgruppen for traditionel kirke

på eksemplarisk vis. Men hvis vi ikke er i oprør mod traditionel

kirke, hvad er det så der danner vores identitet?

I virkeligheden er uKirke måske dannet i et oprør mod dårlig

kirke, mod fastlåste forstenede rammer og mod intetsigende

kirke. Og med det som bevæggrund, tænker jeg i dag uKirke som

’traditionel’ formstøbt folkekirke, der bedriver hardcore mission

på moderne betingelser.

Jeg beskriver det sådan på vores hjemmeside uKirke.dk:

Kender du udtrykket guerillagardening? At blomster og planter gror

de mærkeligste steder – på lygtepæle, under fortovsriste, midt på

vejen, rundt om Enghave Plads...? Hvis ja, så ved du også at det er

både smukt, overraskende og utraditionelt. Nøjagtig ligesom uKirke.

uKirke er Danmarks første guerillakirke. Guerilla udtales [ge’rilja]

og betyder den lille krig. uKirke er derfor den kæmpende kirke –

Vesterbros oprørskirke.

uKirke vil kæmpe for at skabe kirke for unge som dig på Vesterbro.

Hjælpe dig med at sætte ord på livet, på kærligheden, på sorger

og sejre.

uKirke er sat i verden for – sammen med dig – at udforske og gro.

På de mest overraskende steder og i de mest utraditionelle sam-

menhænge.

uKirke er noget helt nyt indenfor folkekirken, og derfor har vi brugt

lang tid på at finde ud af, hvad det er vi skal. Alle vores tanker har

vi skrevet ned i et dokument, som du kan læse i dens fulde længde

(se bilag)

Den forkortede udgave er de tre M’er:

Mission - at mærke kærlighe-den, der forvandler

mennesker.

Mål – at både unge og folke-kirke får et positivt relevant

møde, der rykker begge.

Måde – at uKirke lever sam-men med og i ungdomskultu-

rerne på Vesterbro.

FRA OPRØR MOD NOGET… TIL OPRØR MOD DÅRLIG KIRKE

UMISSION - MÅL - MÅDE

Guerilla udtales [ge’rilja] og betyder den lille krig. uKirke er derfor den kæmpende kirke – Vesterbros oprørskirke.

UDGANGSPUNKT


Så arbejder du ikke om søndagen! hvad laver du så?


INDSATSEN

’Jamen så må du jo have meget fri, når du

ikke sådan har gudstjenester…’ Den kom-

mentar hører jeg tit, når jeg taler med

menighedsrådsmedlemmer ude i landet

eller ældre på Vesterbro. Min arbejdstid

ligner måske ikke en traditionel sogne-

præsts, og det er godt, for mine opgaver

er også anderledes. Se evt. tilbage på

Leavitt-Ry modellen, der viste, at når

opgaven er ændret så skal også aktører

og ressourcer være noget andet.

ARBEJDSINDSATSEN


ARBEJDSTID I TIMER UGE 8, 2013

Kontor: Skrive på arrangementer, tid til eftertanke, teologi, skri-

ve på denne rapport, KBH Stifts ungeudvalg.

Facebook: Vi skal blive bedre til at prioritere fb-opdateringer,

gerne mere end 4 timer om ugen.

E-Mail: Forsøg på at definere hvor meget jeg e-mailede og

sendte FB-beskeder.

Ledelse: Personaleansvar for de mennesker i Vesterbro Sogn,

der arbejder i uKirke.

PR: Opdatere hjemmeside, sørge for plakater og pressemedde-

lelser.

uKirke husholdning: Alle de funktioner jeg har i Gethsemane

kirke som ikke har med arrangementer at gøre, fx rengøring og

samling af kontorstole.

Arrangementer: At være til stede når vi holder arrangementer.

Networking: Med tiden skal networking gerne bytte plads med

’Kontor’ i forhold til hvor meget tid jeg bruger. Vi ér IKKE, hvis

ikke vi er sammen med andre. Så banalt kan vi beskrive uKirkes

eksistensgrundlag. Men hvad betyder det i praksis? Networking

er det centrale i måden vi arbejder på, og det betyder at vi aldrig

er os selv nok og at vi i alle vores handlinger, også de teologi-

ske, skal tænke involverende. Denne involverende tankegang

betyder meget for min arbejdsdag. Fx skal jeg prioritere at tage

til fest for de frivillige på Vesterbro Festival, deltage i radiopro-

grammer på universitetsradioen eller troppe op til Distortion

præarrangementer for at etablere netværk med de mennesker

der er betydningsbærende i de ungdomskulturer, som uKirke

skal være en del af. Networking gennemsyrer derfor også vores

arrangementer.


Jeg deler vores arrangementer op i tre kategorier:

uKirke-arrangementer. Vi laver dem i samarbejde med andre. Vi udfordrer det teologi-

ske univers, vi laver dem aldrig selv og der er altid mere end en ’koncert’...

Netværks-arrangementer. Vi netværker med uKirke interesserede, som vi forestiller

os kan indgå i uKirke arrangementer eller på anden måde bidrage til at være kirke…

uKirke!

Samarbejds-arrangementer. Vi udvider vores netværk og samarbejder med personer

og institutioner fra lokalmiljøet. Samarbejdet er vigtigt for den fremtidige Gethsemane

kirke, uKirke og Vesterbro Sogn.

Her er en liste over de fleste arrangementer, vi har holdt indtil videre. Jeg dykker mere

indgående ned i enkelte af dem:

Jeg har et dogme til vores arrangementer, hver gang skal jeg sige mindst en sæt-ning, i retningen af: som kristen mener jeg...

Når vi laver arrangementer så skal der være lækkert ikirkerummet

uKirke kampagne til kulturnatten: TØR DU?

ARRANGEMENTERNE

- Kærligheden kalder (4/11 2011). Første uKirke arrangement blev til virke-

lighed i samarbejde med menighedsrådet i Mathæuskirken. Jeg er rigtig glad for den

mulighed jeg fik for at begynde uKirke, inden vi selv fik et budget. Musikeren var Tobias

Trier og han og jeg talte os ind på temaet Kærligheden Kalder. Tanken var at sætte ord

på det der kalder kærligheden frem, både gennem lyrikken i sangene, i digte af Christel

Winblad og gennem samtale mellem Tobias og jeg. Det blev et flot arrangement med en

flot iscenesættelse med hjælp af scenograf, 2000 meter ledning og 60 lamper. Der var

også stor læring i arrangementet – især at rammerne for arrangementets tema var for

løs, og at det derfor var svært at finde ind til nerven i temaet og hvorfor det var kirke.

Efterfølgende har jeg fokuseret meget på temaet, samarbejdet med musikerne og fandt

også en måde at styre projektlægning og selve dagen, der har været utrolig værdifuld.

- Trafficking (20/4 2012. Et arrangement skabt sammen med unge på Vesterbro

og Reden International. Bandet var Alcoholic Faith Mission og i løbet af aftenen fik vi

sat ord på det vi ser udenfor døren hver dag: Handel med kvinder. I mine samtaler med

gæsterne tog jeg udgangspunkt i Næstekærlighedsbudet.

KÆRLIGHEDEN KALDER

TRAFFICKING

TRE KATEGORIER


Vesterbro Festival (26-27/05 2012). Jeg havde i to år networket godt og grundigt for at komme med på Vesterbro Festival, der er en

festival for upcoming musik. Festivalen kan trække 4-11.000 mennekesker og foregår i Den Brune Kødby. Vores rolle var at etablere

et opholdsrum og en bar i et telt udenfor en af scenerne. Desuden blev jeg spurgt om jeg ville være konferencier på scenen og endte

med at åbne festivalen, med det vi kaldte en drømmerejse: en prøvevielse af to piger. uKirke blev på festivalen eksponeret for 5000

personer, vi networkede med pinger i musik miljøet, etablerede aftaler med 7 musiker, havde i løbet at festivalen 14 sjælesorgssam-

taler og 55 samtaler om ukirke, medvirkede i Universitetsradioen, fik PR i lokalblade og Kristelig Dagblad. Vesterbro Festival var en

stor arbejdsopgave og en stor succes.

Ro og Rødvin. En række af arrangementer arrangeret på opfordring af og sammen med musiker og sexolog Amanda Lagoni.

o Mod til at være (13/6 2012) gæstesolist: Mathilde Falch

FLERE ARRANGEMENTER

VESTERBRO FESTIVAL

De fleste uKirke arrangementer beskrevet på 5 sider.

RO OG RØDVIN


o Lyst til grænser (29/8 2012) gæstesolist: Rikke Heie

o Spræng skabet (19/9 2012) gæstesolist: Anna Rosenkilde

o Lyst til livet (24/10 2012) gæstesolist: Julie Maria

o Mod til ærlighed (14/11 2012) gæstesolist: Ida Gard

‘Du inviteres ind i en verden af ord, følelser og relationer, imens du sidder i sofaen i kirkens flotte rum. Amanda tager mikrofonen og

synger dig igennem en nulstilling. Livet udenfor på gaden forsvinder, og du oplever dig selv, imens rødvinsglasset glimter i stearin-

lysets skær.’

Sådan stod der på plakaten, og tanken var at skabe en ’meget opdateret’ meditationsgudstjeneste, med vekslende temaer, musik,

mulighed for hygge og aktiv deltagelse. Amanda indledte med tanker om temaet, Amanda spillede, gæstesolisten spillede og jeg

sluttede af med en samtale med gæsterne og solisterne om aftenens tema.

Under temaet ’Mod til ærlighed’ indledte Amanda sådan her:

’Ærlighed i relationer. Ærlighed over for sig selv. Kræver mod. Mod til at såre og være i sorg. Mod til at tage en konflikt, stor eller lille.

Og mod og styrke til at tilgive igen og igen. For vi er ikke perfekte. Og vores tanker, ord og handlinger vil såre dem vi er tæt på. Fordi

vi er mennesker. Jeg har hele mit liv haft en følelse af, at ingen kendte mig 100 pct... At der var 5 pct som ingen så. 5 procent, som

ingen ville kunne elske og holde af. Det var de 5 procent jeg ikke var ærlig omkring. Det var her jeg gemte mine “forbudte tanker”, og

mine små løgne omkring hvem jeg havde flirtet med, eller hvor jeg havde været…Og så langsomt, over de seneste par år, er ærlighed

blevet et tema i mit liv, som lige så stille har ændret på, og ædt, af de 5 pct. Jeg oplevede og oplever, at jeg kan være ærlig om mine

tanker, længsler og fejltrin, uden at mine nærmeste vender mig ryggen. Jeg oplever at være ærlig og at blive mødt i min ærlighed…

At gabet mellem os som individer, bliver mindre og mindre, jo færre løgne og fortielser, der er imellem os. At leve i ærlighed kræver

mod…Jeg oplever, at når jeg lever i ærlighed, når jeg formår at smide maskerne og de hvide løgne, så opstår der en overdøvende

følelse af frihed. Frihed til at være den jeg er. Jeg oplever at jeg bliver mødt med mine fejl og mangler, og jeg er elsket, også ind i de

sidste 5 pct.... Og så erfarer jeg at det jeg troede var mit private mørke, slet ikke er så mørkt.’

Så spillede Amanda 5 numre skrevet til Ro og Rødvin, Ida Gard spillede 5 numre hvor hun ind imellem talte om musikken i forhold

til temaet og til sidst indledte jeg en samtale med musikerne og med gæsterne. Samtalen tog udgangspunkt i de sms’er gæsterne

havde sendt til vores sms-væg.

Det var nogle fantastiske aftener, der gav stor mening for os som kirke og for mig som menneske. Det vigtigste var helt sikkert at have

en engageret frivillig medspiller (Amanda) med noget på hjerte.

LYKKELIG NU!

Lykkelig nu! (20/09 2012). Her oplevede jeg virkelig at tema, musiker-medvirken og min rolle som præst gik op i en højere enhed. Vi

formåede at skabe kirke på en ny og anderledes måde, der satte ord på livet i termer unge forstår og som var relevant set i en kirkelig

kontekst. Derfor har Lykkelig nu! givet mig en masse erfaringer om blandt andet lys, lydstyring og vigtigheden af tid til planlægning.

Og så var Lykkelig nu! bedste eksempel på samarbejdet mellem musiker og præst. Hele Lykkelig nu! Var bundet op på Mathilde Falchs

(musiker) musik der handlede om hendes egne kampe i livet, om det at hun mange gange decideret har kæmpet imod lykken, fordi

at det tit er lettere at leve i ulykken. Arrangementet har i sin form dannet præcedens for hvordan den type arrangementer foregår:

Indledning ved præst, 3 musik numre, samtale/tale fra musiker, 3 musik numre, samtale indledes af musiker/præst, 3 musik numre, tak

for i aften ved præst. Desuden er den fysiske ramme vigtig: Lækkert scenelys, lækkert lydudstyr, lækker bar, lækker ambient stemning

i rummet.

Udødelighed (25/10 2012). Om unges og vores

andres afstand til døden, lavet i samarbejde med bandet

Innouwe. Et arrangement hvor vi inkluderede en VJ til at lave

projektioner i kirkerummet.

UDØDELIGHED


Fornedrelse – Fornægtelse – Forløsning (22/11 2012). En liturgisk gudstjeneste med oplæsning af digte og lyddesign, lavet i sam-

arbejde med Mads der var specialestuderende i kirken. Dette arrangement var første hvor vi ikke havde mulighed for samtale. Det

fungerede ok fordi der blev skabt flotte billeder i vekselvirkningen mellem ord og musik.

Samarbejdet med A.F.U.K. (uge 42-50 2012). A.F.U.K på Enghavevej har en stor gruppe kreative elever, og vi indledte et samarbejde

med deres designlinje om dekoration af kirkebænkene. Det bedste netværksarrangement vi har haft. To måneders samarbejde med

40 unge, i kirken og på A.F.U.K, 120 personer til lanceringen, 10 superfede kirkebænke og relationer der er ved at blive til uKirke

arrangementer.

MistleTONE (De fire fredage inden adventssøndag 2012). ‘Jeg har aldrig set så mange smilende ansigter i Dannebrogsgade før’, sagde

en deltager under et af arrangementerne, der havde til formål at vise uKirkes sociale profil, være et spændende sted at være og skabe

liv i gaden. Arrangementerne foregik udenfor kirken med fadøl, lys og røg.

o DJ Youngblood Soundsystem (30/11 2012)

o DJ Christian d’Or (07/12 2012)

o DJ Kasper Linné (14/12 2012)

o DJ Terry Attack (21/12 2012)

Til hvert arrangement var der polititilladelse og tre personer på arbejde hele dagen til at stille op, stå i bar, og tage ned. MistleTONEs

formål lykkedes over al forventning. Arrangementerne skabte kæmpe opmærksomhed lokalt, masser af kontakt til unge på Vesterbro

og PR i Politiken.

JuleBazar (06/12 2012). Dette arrangement var tænkt som et samarbejdsarrangement og resultatet blev en form for ’Hipster julebazar’.

Relax N’ Reflect (24/01 2013). Det nyeste skud på stammen som er blevet til på opfordring af og i samarbejde med en musiker, der

kunne forestille sig sin musik være flot i kirken. Vi har lavet en serie på 4 arrangementer der finder sted i foråret. Underoverskriften

er ‘Komikerens svar på livet’ og rammen er således udvidet til både at have DJ og komiker. Tanken er at unge vil komme til arrange-

mentet for at opleve spændingen mellem det kendte (komikeren) og det ukendte (kirken). Min opgave som præst er at fange tråden

fra komikeren og begynde en samtale om temaet.

• Mad og Musik. Et gymnasiearrangement i uKirke hvor musikere fra københavnske gymnasier og lignende uddannelsesinstitutioner

kan komme og opleve, hvad kirken også er.

• Specialekontoret. Vi har etableret 5 specialeskrivningspladser i

uKirke. Det giver friske øjne på vores aktiviteter, ”frivillige” til arran-

gementer, liv til dagligdagen i kirken og netværk i universitetsmiljøet.

• Sangria. En filmklub for universitetsstuderende der arbejder med

dokumentarfilm og mangler et sted at vise dem. Kirken viser sig fra

sin lækre side, og vi netværker med målgruppen.

• Trænerklubben. En klub for unge der vil facilitere og udvikle sig

indenfor innovation. uKirke bliver emne for deres øvelser og på den

måde får vi innovative vinkler på vores arbejde og bliver eksponeret

FORNEDRELSE...

A.F.U.K

MISTLETONE

JULEBAZAR

RELAX N’ REFLECT

NETVÆRKSARRANGEMENTER


for en gruppe unge.

- Rock koret. Et kor af unge og ældre der øver i kirken. Tanken er at de i 2013 skal medvirke til arrangementer i uKirke.

- Konfirmandarrangementer. Præster ude i landet begynder at spørge om ikke de kan komme på besøg og høre noget om uKirke og

vise en anden måde at være kirke på. Det er med til at sprede de ideer vi har.

- Samarbejde med Husets Biograf. Husets Biograf viser film i kirken. Sidst var der 220 personer i kirken og jeg bød velkommen.

• Samarbejde med Øhlenschlægergades skole

• Indskolingen foregår tirsdag-torsdag morgen i krypten.

• Cirkusforestilling med elever fra skolen i kirken

• Teaterforestilling med elever fra skolen i kirken

• Forældrearrangementer fra skolen i Krypten

• Samarbejde med Settlementet

• Latinamerikansk festival i hele kirken

• Teaterforestilling udenfor kirken

• Samarbejde med Lokaludvalget. Lokaludvalget er vigtig for den fremtidige Gethsemane ’kombikirke’,

derfor er det også en opgave for os nu at samarbejde med dem så meget som muligt.

• Samarbejde med Områdefornyelsen. Det samme som ved Lokaludvalget

Efter de mange arrangementer, der er løbet gennem uKirkes korte levetid er spørgsmålet nu: Hvad har vi lært?

• Dogmet om at vi ikke må lave noget alene og altid skal samarbejde med andre, det er nerven i uKirke og det skal det fortsat være.

Det er hele tiden en fantastisk oplevelse at se nye musikere træde ind af døren og se deres kreativitet blive forvandlet fra ’bare’ at

være musik til at være del af noget større. Der ligger en bunke energi i det møde, som vi skal beholde.

• uKirke hører til i en gammel kirke med en masse gammelt kirkeinventar og er samtidig moderne i sit selvstændige udtryk. Det er i

den brydningsflade mellem det gamle og det nye, mellem fordomme om kirken og uKirkes aktive liv i ungdomskulturene, at overra-

skelsen og interessen opstår. Det skal vi bygge på.

• Vi skal turde give slip på de faste rammer og have tillid til aktørerne, samtidig med at vi selv er tilstede med det der er kirke.

Udviklingen fra ’Kærligheden kalder’ til ’Relax N’ Reflect’ har været stor for mig som præst – fra en famlende fornemmelse til en klar

bevidsthed om hvad kirke er, når jeg er i uKirke. Den udvikling skal vi fortsætte og arbejde videre med.

• Vi må ikke gro fast. Vi skal hele tiden turde se os i spejlet og vurdere om det vi laver er kirke eller bare kultur. Vi skal turde se os i

selv øjnene og nedlægge et arrangement, hvis vi rammer ved siden af målgruppen.

• Vi skal bibeholde den hårde stil i forhold til hvem der skal indenfor dørene. Det er min opfattelse at det er lykkes os at skabe et

spirende miljø af uKirke interessenter ved blandt andet at sige nej tak til at et klassisk kor kan øve i kirken, men ja tak til en filmaften

med Husets Biograf. Vi skal vise tillid til brugerne, så de føler sig hjemme og ikke bare bruger huset som et kulturhus, men ser det

som deres eget og derfor vil passe på det og være med til at udvikle det.

• Det er vigtigt at der er en klar ledelse i uKirke. Denne ledelse

kunne det sagtens være andre end præsten der varetog, men det

skal være en person der har sin dagligdag i uKirke og som vil uKir-

ke helhjertet. Ledelse skaber retning, fokus og fjerne de forvirrende

signaler kirken kan sende. Vi ved hvad vi vil og det vi vil det gør vi!

er ledersætningen for mig som leder af uKirke. Det betyder også

at eventuelle konflikter i forhold til hvad vi vil, skal håndteres af

mig som leder og af sognet som arbejdsgiver for det resterende

personale.

SAMARBEJDSARRANGEMENTER

HVAD HAR VI LÆRT?


RESULTATERNEHVAD FÅR VI FOR PENGENE?

• En forandret kirke der viser, at den tør være tidsaktuel.

• Et kæmpe stigning i uKirkes ungdoms netværk, dette netværk

er hele uKirkes grundstamme og det vi skal leve af.

• En kirke der tør tale teologi med unge af idag.

• Et samarbejde med offentlige institutioner der er med til at

flytte holdninger til kirken i lokalmiljøet.

• Kæmpe opbakning fra det lokale spirende lag inden for ryt-

misk musik, som igen sørger for at vi er både tidsaktuelle og

relevante.

• Networking med institutioner på Vesterbro og hele KBH, der er

med til at sprede budskabet om uKirke og forandre holdningen

til kirken.

• En rusken op i den interne kirkelige struktur, der med tiden kan

være med til at påvirke en lokal og national forvandling.

• En kirke med en klar ledelse der følger visionen for uKirke,

udarbejdet i samarbejde med Vesterbro Sogn.

• En kirke der er i øjenhøjde med modtageren, en modtager der

ikke troede at hun nogensinde ville se kirken i øjnene.

• En kirke med et cool image der forvandler menneskers opfat-

telse af kirken.

• Unge der konvertere fra ikke at ville kirken til at være stolte

af at tilhøre kirken.


For mange er online-mediet ligeså vigtigt som det at være til stede fysisk. Derfor er det at være online også vigtigt for os. Her er et uddrag fra

Facebook og nyhedsbrev.

Fakta har sit eget sprog, så her er optællingerne af de arrangementer vi har haft i huset. Jeg har valgt ikke at tælle arrangementer

som Vesterbro festival med.

I takt med at vi optimerer vores online kommunikation, får vi også flere brugere. Den sidste stigning i antal unikke visninger af uKirke

på Facebook er blandt andet genereret af en kampagne for at få flere ’Likes’. Brugerne af nyhedsbrevet er desværre ikke registreret,

men på Facebook er den primære bruger i alderen 18-35.


UKirke projektet har vundet min opmærksomhed fra første gang jeg så kirken. Kirkens rum handler først og fremmest om en hyggelig,

dejlig og rummende stemning. Efter vi har startet “torsdagscaféerne” som nu er blevet til “mad&musik” er Rysensteens gymnasieelever

ved at opdage kirken og hvad kirken kan bruges til. Ved møderne har vi snakket om hvad unge har lyst til at bruge kirken til, og hvad

for rum den kan stille til rådighed for os. Vi er sammen kommet på mange idéer som er ved at blive sat ud i verden og jeg har kun

mødt begejstring omkring den hyggelige kirke. Folk er glade for initiativet og jeg er glad for at være en del af sådan et projekt. De

få koncerter der indtil videre har foregået i kirken har været fantastisk hyggelige og jeg ønsker sådan at projektet vil fortsætte og

vokse sig større.

UKIRKE SET AF DEN

UNGE

SOPHIE PEDERSEN SVARE:

Jeg har bedt nogle af de unge, vi har været i kontakt med det

seneste år, om at give uKirke et par ord med på vejen. Spørgs-

målet de fik lød sådan her:

Jeg skriver til dig fordi at jeg er ved at sammenfatte uKirkes årsbe-

retning. Årsrapporten skal danne grundlag for Biskoppens beslut-

ning i forhold til om vi skal fortsætte med at have en ungdoms-

præsteunktion på Vesterbro. Til rapporten vil jeg rigtig gerne have

kommentarer fra frivillige og andre med tilknytning til uKirke,

derfor tænker jeg på dig. Vil du ikke skrive noget om din oplevelse

af uKirke? Jeg forestiller mig en 3-10 linjer med noget om mødet,

bevægelsen og resultatet?


MATHILDE FALCH SVARE:Jeg har haft mange gode oplevelser i Ukirke, både som optrædende og som gæst.

I Ukirke er der plads til alle tanker og spørgsmål og en evne til at inddrage alle i et naturligt fællesskab.

Som sangskriver er det en drøm at spille i et rum hvor der bliver lyttet til mine tekster.

Som sangerinde er det fantastisk at synge i et rum med så meget naturlig klang.

Som menneske er det utroligt at være i et kirkerum med plads til tanker, ro, humor og forskellighed.”

Jeg kontaktede præst Thomas Nedergaard med et ønske om at spille en koncert i en af Vesterbro bykirkes folkekirker. Jeg kendte da

ikke til ukirke.

Jeg forventede højest et ja til en enkelt koncert, med folkekirken som arrangør. I stedet blev jeg mødt med samarbejde, interaktion,

tillid, relationer, og en platform til at møde unge mennesker med det jeg kan som sanger og som sexolog. Jeg oplevede at Thomas

Nedergaard og ukirke skabte et rum med plads til relationer og refleksioner, og jeg var så heldig at få lov til at fylde dette rum ud

med musik og tanker i tæt samspil med Thomas, gæstemusikere og publikum. Sammen fik vi skabt en række spændende og relevante

aftener under titlen “Ro og Rødvin”, med emner der bl.a. berørte selvværd, seksualitet, ærlighed, og ikke mindst tro.

Jeg oplever Thomas og ukirke som et vigtigt og velfungerende tiltag i København, Vesterbro, og de fylder et hul ud i folkekirken, de

skaber kirke for de unge, de skaber et fristed, hvor der først og fremmest er plads til, og syn for, personen og relationen.

“I Gethsemane kirke er der højt til loftet, både i overført forstand og bogstavelig talt. Jeg er blevet mødt af en serie meget åbne og

hjertevarme mennesker, med mod på at tage fat om eksistentielle tematikker. Lige fra død og smerte, til livsbekræftende glæde og

energi, sat i scene af samtaler, musik og bevægelse i et konstant foranderligt kirkerum. Den udvikling jeg har set over efteråret og

vinteren 2012 lover godt med stribevis af arrangementer, der overrasker og appellerer både til troende og folk der enten ikke tror

eller har taget stilling til spørgsmålet. Mine venner og bekendte, som har kommet forbi har alle været imponeret og overrasket over

at et sted som dette fandtes i København. Alt respekt til Thomas, Caroline og Mikkel med flere, der i den grad inkarnerer virkelyst og

initiativ i denne progressive kirke”

uKirken har fra første møde gjort et enormt stort indtryk på mig. Helt praktisk, er det første gang i mit liv, at jeg har befundet mig i

en kirke i længere tid af gangen - uden at det var til et bryllup eller en begravelse - men oplevelsen af at blive en del af et rummeligt

rum fyldt med idéer, tanker og drivkraft - det har været en stor oplevelse.

Åbenhed, imødekommenhed, inklusion og innovation er nogle af de ord, der kommer til mig, når jeg tænker på min oplevelse af

samarbejdet med uKirke. Jeg kom sidste år til uKirken med et forslag om at lave specialepladser i huset og senere med en idé til en

række filmvisninger af etnografiske dokumentarer. Begge scenarier blev realiseret uden tøven, og det har kort fortalt været en succes.

Specialekontoret - i det der tidligere var organistens kontor - har været et rum for fordybelse, men samtidig er vi blevet en del af

huset. Det har været et sted, som vi stolt har vist frem - og ikke mindst en god histories at dele: ‘Jeg skriver speciale i et kirketårn!’.

Ligeledes var filmvisningen en stor succes med over 60 gæster, der fik en berigende oplevelse af at se film om mennesker med noget

på hjertet i et rum, der for mange handler om livets store spørgsmål. Kirkerummet var altså ikke bare en sjov gimmick, men blev

implicit en del af fortællingerne.

Hele vejen igennem er jeg blevet mødt med åbenhed, entusiasme og tillid - og det er ganske unikt.

MADS SANDBERG ANDERSEN SVARE:

AMANDA LAGONI SVARE:

MARIA GRABOWSKI KJÆR SVARE:


DERFOR SKAL VI FORTSÆTTE

REDEGØRELSEN ER NÆSTEN LÆST

NU SKAL FREMTIDEN FINDES

ordi den forandringsproces som folkekirken gennemgår aldrig stopper. Vi har hele tiden behov for forandringsagenter

til at hjælpe kirken med at være aktuel for mennesker af i dag. En 100 pct ungdomspræst stilling i Københavns mest

foranderlige Vesterbro miljø kan netop være med til at styrke kirken i denne forandringsproces.

Fordi uKirke styrker folkekirken i dens mange-facettede arbejde på at være relevant for mennesker i og omkring kirken. uKirke og

ungdomspræsten er en del af folkekirkens arbejde med at skabe nye vedkommende arrangementer, ritualer, traditioner og liturgier.

Fordi uKirke er et vigtigt og omfattende projekt, og mange veje skal undersøges og mange relationer skal etableres før det vil lyk-

kes ungdomspræsten på Vesterbro at nå alle sine succeskriterier. Med uKirke har vi kradset grundigt i overfladen, har opnået mange

resultater og ser et stort marked for troen i opdateret form.

Fordi vi til stadighed har behov for at forny os i forkyndelsen af Guds ord, så ordet bliver forstået og forkyndt, som det står i de pro-

fetiske og apostoliske skrifter og i vores danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger. Det skal vi gøre med al ærefrygt

og sømmelighed over for det der er indstiftet af Kristus og beskrevet i bibelen. Vi skal med andre ord blive ved med at opdatere

metoden og analysen af, hvordan vi møder modtageren af ordet i øjenhøjde. Mødet kommer ikke af sig selv, vi skal bestræbe os på at

blive bedre og bedre til at forstå, insistere og opfordre til mødet.

Fordi vi skal arbejde imod stilstand og uvidenhed i egne og andre rækker, så vi efter bedste evne kan stoppe misbrug af nådens hellige

midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse.

Fordi vi troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.

F


Fordi vi skal stræbe efter flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige

lærdomme. På den måde sørger vi for altid at have en fuldkommen og duelig fortolk-

ning af kirkens plads på jorden – og skaber dermed forståelse for hvor vigtig en rolle

kirken og troen spiller i vores liv. Kirken skal altid være nutidig for at foregå menighe-

den med et godt eksempel.

Fordi de unge kommer med udtalelser som disse:

Jeg oplever Thomas og uKirke som et vigtigt og velfungerende tiltag i København, på

Vesterbro. De fylder et hul ud i folkekirken, de skaber kirke for de unge og de skaber et fristed,

hvor der først og fremmest er plads til, og syn for, personen og relationen. Og denne sagt

om uKirke den 25/10 til arr. ’udødelighed’ Hvis det her er kirke... Så er jeg kristen.

Fordi Kirken er et gammelt hus og meget er som det plejer at være, og det er godt for

alle dem der syntes om det. Men når man som undertegnede, eller som de mennesker

der kommer i uKirke, gerne vil opleve og forholde sig til eksistens og tro på en anden

måde end den traditionelle, så kræver det tid, penge og rum. Tid til forberedelse, tanker

og udførelse. Penge til at betale musikere, lydmænd, VJs, DJs, lydudstyr, lysudstyr… Rum

der ikke bliver brugt til højmesse dagen efter, rum vi kan dele ud af. Og så kræver det

den velvilje og den opbakning jeg har fået af Vesterbro Sogn og det kirkelige system i

København til netop: Tid, penge og rum.

Fordi Vi i Vesterbro Sogn har skabt en organisation, der er klar til forandringerne. En

kirke med en klar visionær ledelse i sognet og i uKirke.

Fordi vi så småt har nået vores succeskriterier: Unge begynder at søge kirken. Unge

begynder at føle sig set af kirken. Unge taler tro i et nutidigt sprog. Unge oplever troen

i en nutidig form. Unge siger at de begynder at kunne bruge kirkens budskab til noget i

deres liv. Unge begynder at have tillid til kirken – de kommer her frivilligt…

Fordi vi med kirkerummet i Gethsemane Kirke har skabt en platform for uKirke teolo-

gien, en teologi der fokusere på fællesskabet, ligeværd og nærværet, vi har med andre

ord skabt en vigtig platform der for mange formidler Guds

kærlighed som en forståelig præmis for livet. Ortodoksien

er kommet ned i øjenhøjde og blevet til ortopraksi.

Fordi vi netværker med så utrolig mange der gerne vil lave

kirke sammen med os, alt fra gadedrenge teater til bands

med pladekontrakter.

Fordi vi rammer rigtigt med vores arrangementer.

Fordi det vi har opnået på et og et halvt år er en stor invi-

stering der først nu begynder at have et afkast, at stoppe

nu ville være halvt begyndt og et tab af en vigtig inviste-

ring, vi skal bruge mange år på at skabe kirke der har fat i

unge på Vesterbro,

Og fordi vi ikke kan lade være. Vi insisterer på at være

kirken i tiden på Vesterbro anno 2013, 14, 15…

Hvis det her er kirke... Så er jeg kristen.

W W W . U K I R K E . D K

Vi har en forpligtelse som folkekirke, til netop at være folkets kirke, der er med til at styrke

og vejlede folket i deres tro. Derfor skal vi i fremtiden fortsætte bevægelsen væk fra fokus

alene på søndags-højmesse-subkulturen hen imod en bredere forståelse af vores opgave som

folkets kirke. Det vil vi i uKirke altid bestræbe os på ved blandt andet at arbejde med vores

vision. Vi skal kaste den op i luften og gribe den på en ny måde, så vi fremadrettet formår at

være endnu mere skarpe. Vi skal fortsætte med at leve på Vesterbros gader, til festivaler, på

musiksteder, på skoler og i institutioner. Vi skal insistere på at troen og dermed også kirken er

en aktiv del af det levende liv uden for kirkemuren. Kun på den måde har vi hele tiden fingeren

på pulsen i de ungdomskulturer vi taler til. Vi har fået vores eget udvalg ‘uKirke udvalget’ og

det forstærker arbejdet med at bibeholde vores forankring i Vesterbro Sogn og med at udvikle

uKirke på Vesterbro. Vi skal blive dygtigere til at forholde os til teologien i vores kontekst, så

vi sikrer os et teologisk ståsted der konstant udvikler sig, er til debat og forbliver relevant for

kirken af i dag og i morgen. Vi skal dele det vi gør med andre og sørge for at dygtiggøre os,

også i et internationalt perspektiv og sidst men ikke mindst skal vi have en organisation og

et personale der kan bidrage til den kontinuerlige udvikling af uKirke. Se det er en opgave, en

stor opgave for menighedsrådet, provstiet og stiftet.

FREMTIDEN!U K I R K E - U N G D O M S K I R K E N P Å V E S T E R B R O

Documents

uKirke Forløb - Indsats og Resultater, Ungdomspræsten på Vesterbro 2013