1

Ulvehunden 2. – 5. klasse

LAND: Frankrig, Luxembourg, USA, 2018

SPROG: Dansk tale

CENSUR: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

ORIGINAL TITEL: Croc-Blanc

INSTRUKTION: Alexandre Espigares

VARIGHED: 85 min.

FAG: Dansk, Billedkunst, Natur/teknologi

TEMAER: Det flerkulturelle møde, Natur, Venskab på tværs

BILLEDER fra filmen i undervisningsmaterialet er fra Sweet Chili Entertainment

Undervisningsmaterialet er udviklet af © Salaam Film & Dialog. Skribent: Solveig Thorborg

2

Indhold Velkommen til Salaam Film & Dialog .............................................................................................. 3

Om Salaams oplægsholdere ....................................................................................................... 4

Om Salaams temaer og filmudvalg .............................................................................................. 4

Salaam og Verdensmålene ............................................................................................................. 5

Verdensmål #1 og #12. ............................................................................................................... 5

Fagrelevans og temaer ................................................................................................................... 6

Mål for 2. – 5. klasse - Dansk ...................................................................................................... 6

Mål for 2. – 5. klasse: Natur/teknologi .......................................................................................... 8

Om Jack London ............................................................................................................................. 9

Filmresumé ................................................................................................................................... 11

Persongalleri ................................................................................................................................. 13

Dansk, 1. – 5. klasse ..................................................................................................................... 15

Samtale i klassen – genfortælling af historien ............................................................................ 15

Samtale 2 & 2 – billedbeskrivelse .............................................................................................. 16

Avanceret, individuel skriftlig opgave ......................................................................................... 16

2. – 5. klasse: Billedkunst .............................................................................................................. 17

Grupper med 4 i hver – om lys og skygge ................................................................................. 17

Præsentation i klassen .............................................................................................................. 17

Avanceret opgave for 2 i en gruppe – byg en model .................................................................. 18

2. – 5. klasse: Natur/teknologi ....................................................................................................... 19

Vejrforhold i det nordvestlige Canada ........................................................................................ 19

Guldfeber og verdensmål #12 ................................................................................................... 20

Avanceret arbejde 2 & 2 om bæredygtigt forbrug ...................................................................... 20

3

Velkommen til Salaam Film & Dialog

Salaam Film & Dialogs landsdækkende filmfestival og skoleaktiviteter koncentrerer sig om to vigtige fokus-områder, som vi ønsker at gøre det nemt at arbejde med i skolernes undervisning: Interkulturel kompe-tence og den globale dimension, som også indgår i FN’s Verdensmål 4.7.

Interkulturel kompetence Film er en magisk nøgle til kulturel nysgerrighed, bevidsthed og forståelse, især på grund af medi-

ets formidable evne til at skabe identifikation hos den enkelte – for slet ikke at tale om alle de mu-

ligheder, som filmens æstetik og musik byder på. På baggrund af filmoplevelserne skaber vi per-

sonlige møder, som udfordrer stereotyper og nuancerer forestillinger og holdninger til fællesmen-

neskelige eksistentielle temaer.

Den globale dimension i undervisningen Med film fra alverdens lande og levende, personlige oplæg tilbyder Salaam øget indsigt i verdens

kulturer til fordel for et åbent og globalt udsyn. Vores aktiviteter med film og dialog kan bruges i alle

fag og bidrager til arbejdet med den internationale dimension i skolen, som også bør omfatte udvik-

lingslande.

Folkeskolens formål: § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne

kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til

at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for an-

dre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og

fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Brug materialet for og efter filmoplevelsen Det er en god ide at forberede eleverne på oplevelsen med film og oplæg i biografen ved at give

dem materialets opgaveark inden filmoplevelsen. Filmen vil for de fleste tage ukendt stof op, og

her kan det være nyttigt at gennemgå de korte tekster med baggrundsviden, som findes i materia-

let. Det kan samtidigt skærpe elevernes spørgsmål til Salaams oplægsholder.

Salaams undervisningsmateriale indeholder et handlingsreferat med personkarakteristikker. Det

skal ikke udleveres til eleverne inden filmen, da det afslører handlingen, men det støtter en detalje-

ret genkaldelse af filmens handling og hovedpersoner i det efterfølgende arbejde i klassen. Desu-

den er der opgaver og øvelser med forskellige faglige udgangspunkter – udformet som sider til

print, tilpasset videns- og færdighedsmål for fagene.

4

Om Salaams oplægsholdere

I Salaam ser vi grundlæggende mangfoldighed som en mu-

lighed, der kan styrke vores samfund. Ofte er det først, når

nogen udefra stiller spørgsmål, at vi bliver klar over, hvor-

dan og ikke mindst hvorfor vi gør, som vi gør. At stille gode

spørgsmål kræver dog at vi ved, hvordan vi skal interagere

med hinanden i et mangfoldigt samfund på en konstruktiv

måde. Den udfordring tager vi op.

Derfor taler vi på Salaam om ”et kulturelt dobbeltblik” frem-

for ”to-sprogethed”. Vi har valgt at prioritere oplægsholdere,

der har flere kulturer og sprog tæt inde på livet, da vi mener,

at deres særlige blik på kulturelle fænomener er berigende

og lærerigt.

Det falder i tråd med Salman Rushdies synspunkt i ”Imagi-

nary Homelands” fra 1991. Han skriver, at forfattere med mi-

grantbaggrund kan have et privilegeret udgangspunkt at be-

tragte verden ud fra, fordi de med deres dobbelte nationale

tilhørsforhold og deres ’ude-af-land og ude-af-sprog’-oplevelse er tvunget til at anskue tingene fra

flere sider. Det kan bidrage til en mere nuanceret behandling af mange emner. Med Salaam ska-

ber vi et rum, hvor børn og unge øver sig i at møde forskellige kulturer med åbenhed frem for for-

domme.

Om Salaams temaer og filmudvalg

I Salaam arbejder vi på at give elever og lærere kendskab til forskellige kulturer og belyser samti-

dig vigtigheden af at kende ens eget kulturelle udgangspunkt, for at kunne se på det mere klart i

forhold til andres. Det er vigtigt, at de nye generationer lærer at tilpasse sig et samfund, der bliver

mere og mere globalt orienteret med verdensomspændende infrastruktur og fælles globale udfor-

dringer. Derfor arbejder Salaam aktivt på at bringe den globale undervisning ind på skoleskemaet,

med afsæt i stærke filmoplevelser.

Den behandling af filmenes temaer, vi lægger op til, udspringer af en forståelse af, at alle kulturer

er flerstemmige og nuancerede. Vi ser og oplever alle verden gennem kulturelle briller, som formes

af vores omgivelser, opvækst, køn, seksualitet og etnicitet. Alt for ofte forstår vi kun en anden kul-

tur ud fra vores egne kulturelle briller.

I Salaam ønsker vi at støtte en proces, hvor vi sammen lærer at se ud over vores kulturelle brillers

logik. Kultur er mangfoldig, flersidet og broget og forandres konstant gennem nye samspil, erken-

delser og indtryk. Vi håber det kan være med til at forbedre diskussionerne om kulturspørgsmål.

De emner, Salaam tager op, har ofte rod i konflikter inden for samfund eller kulturer. Emnerne ta-

ges op ud fra en målsætning om nuancering og problemløsning.

Yderligere læsning om kulturbegrebets brogede videnskabelige historie kan findes i Kirsten Ha-

strups bog ”Kultur – det fleksible fællesskab”. Forfatteren Chimamanda Ngozi Adichies TED Talks

er et andet inspirerende bud.

5

Salaam og Verdensmålene Salaam samarbejder med NGO’er, foreninger og organisationer der tilbyder undervisningsmateria-

ler til skolernes arbejde med FN’s Verdensmål.

Hvert år i august afsætter skoler verden over en uge til at fokusere på Verdensmålene, hvor lærere

og elever samles om lokale og globale indsatser for målene. Der arbejdes i øvrigt året rundt på må-

lenes indfrielse, og Salaam opfordrer til en øget bevidsthed skoleåret igennem. Én ting er at blive

enige om så store målsætninger – noget andet er at gøre dem til virkelighed. Første skridt på vejen

er, at verdens befolkning kender til målene.

Verdensmål 4.7 Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling

og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en frede-lig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kul-

turens bidrag til en bæredygtig udvikling.

Filmen Ulvehunden kan sammen med undervisningsmaterialet starte en samtale om fattigdom og

ansvarligt forbrug af naturressourcerne relateret til:

Verdensmål #1 og #12.

6

Fagrelevans og temaer

Mål for 2. – 5. klasse - Dansk

2. klasse

Kommunikation

Eleven kan kommuni-kere med opmærk-

somhed på sprog og relationer i nære hver-

dagssituationer

Dialog

1. Eleven kan

veksle mellem at lytte og ytre sig

Eleven har viden om turtagning

2.

Eleven kan bruge talesprog i sam-tale og samar-

bejde

Eleven har viden om enkle samta-

leformer

3. – 4. klasse

Fortolkning

Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget

og andres liv gennem un-dersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

Undersøgelse

1. Eleven kan under-søge virkemidler

Eleven har viden om enkle metoder til

at afdække virke-midler i en tekst

2.

Eleven kan under-søge personers

motiver, konflikter og handlinger

Eleven har viden om personkarakteri-

stik

5. – 6. klasse

Mål for 2. – 5. klasse: Billedkunst

Fortolk-

ning

Eleven kan

forholde sig

til almene

temaer gen-

nem syste-

matisk un-

dersøgelse

af litteratur

og andre

æstetiske

tekster

Oplevelse og

indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering

1.

Ele-ven kan

læse med for-dob-ling

Eleven har vi-

den om at læse

på, mellem og bag linjer.

Eleven kan un-dersøge fortæl-

lerpositioner

Eleven har viden om

fortællerty-per

Eleven kan udtrykke sin tekstforstå-else gen-nem med-

skabelse af teksten

Eleven har viden om

metoder til medska-bende ar-

bejde

Eleven kan an-melde littera-tur og andre æsteti-ske tek-

ster

Eleven har vi-den om anmel-delsesgenrer

2.

Ele-ven kan ud-

trykke en

æste-tisk

teksts stem-ning

Eleven har vi-

den om måder at ud-trykke tek-sters stem-ning

Eleven kan un-dersøge tek-

sters rum og tid

Eleven har viden om scenarier og tidsfor-ståelser

Eleven kan sammen-

fatte sin for-tolkning

Eleven har viden om motiv og

tema

Eleven kan

vurdere en tekst i lyset af tek-stens samtid

Eleven har vi-den om måder at vurdere tek-ster på i forhold til deres samtid

7

Efter 2. klasse

Efter 5. klasse

Billedfremstilling

Eleven kan udtrykke sig i plane, rum-lige og digi-tale billeder

Maleri og collage

1. Eleven kan male ud fra

idéer og oplevelser Eleven har viden om pri-mær- og sekundærfarver

2. Eleven kan fremstille en collage med et tematisk

udtryk

Eleven har viden om mate-rialers anvendelses- og ud-

tryksmuligheder

Billedfremstilling

Eleven kan eksperimen-tere med og udtrykke sig i billeder med vægt på te-matisering.

Skulptur og arkitektur

1. Eleven kan fremstille bille-der med arkitekturelemen-

ter

Eleven har viden om arki-tekturelementer

2. Eleven kan fremstille en ar-kitekturmodel ud fra egen

planlægning

Eleven har viden om sam-menhæng mellem form og

funktion i bygninger

3. Eleven kan inddrage omgi-velserne i billedfremstilling

Eleven har viden om instal-lationskunst

8

Mål for 2. – 5. klasse: Natur/teknologi

Efter 2. klasse

Modellering Eleven kan anvende

naturtro modeller

Vand, luft og vejr

1.

Eleven kan illu-strere vejr og

årstider

Eleven har viden om dagslængde,

temperatur og nedbør 2.

Efter 4. klasse

Efter 6. klasse

Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omver-denen og aktuelle hæn-

delser

Mennesket

1. Eleven kan skelne mellem

livsstilsfaktorer og levevilkår

Eleven har viden om af-gørende faktorer for livsstil og levevilkår

Perspektive-ring

Eleven kan re-latere natur og

teknologi til andre kontek-

ster

Mennesket Vand, luft og vejr

1.

Eleven kan sammenligne egne levevil-kår med an-

dres

Eleven har vi-den om leve-vilkår forskel-lige steder i

verden

Eleven kan sammenligne vejrdata fra

Danmark med vejrdata fra an-

dre regioner

Eleven har vi-den om for-

skelle og lighe-der i tempera-tur, nedbør og vindhastighed

2.

Eleven kan diskutere år-sager til sund og usund livs-

stil

Eleven har vi-den om sund-

hedsfrem-mende fakto-

rer

9

Om Jack London

Den amerikanske forfatter Jack London blev født i San Fransisco i 1876. Han blev en meget værd-

sat romanforfatter. Han var også journalist og social aktivist. Han var en af de første forfattere, der

blev internationalt berømt gennem sit forfatterskab i blade, og han blev derfor meget rig af sit for-

fatterskab. Hans bøger var baseret på hans sociale indsigt og hans socialistiske samfundssyn.

Som forfatter var han med til at skabe og forny Science Fiction-genren.

Jack London døde på sin gård i 1916. Da var han syg og havde både et alkohol- og morfinmisbrug.

Jack London skrev romanen ”Ulvehunden” i 1906. Handlingen foregår i Yukon i Canada under

Guldfeberen i Klondike, og den centrale figur er en vildhund, der tæmmes af en indiansk stamme

og senere misbruges af nybyggerne i områdets havneby, Dawson City.

Jack London havde allerede selv været i Klondike i 1897, kun 21 år gammel, hvor han søgte guld

sammen med sin søsters mand. Han blev dog ikke rig på guld. Til gengæld blev han velhavende

på at skrive sine bøger, og Ulvehunden bygger direkte på hans rejse til Klondike som ung. I dag

kan man besøge Jack London museet i Dawson City og blandt andet se den slags træhuse, som

han og mange andre boede i den gang.

I første halvdel af 1900-tallet var Jack London en vigtig forfatter for arbejderklassen og for socialt

orienterede læsere i Skandinavien. Her havde han en stor betydning sammen med blandt andre

vores danske forfatter Martin Andersen Nexø.

Guldfeberen i Klondike er en vigtig del af Canadas historie, hvor der blev fundet guld langs Klondi-

kefloden ved Dawson City i Yukon i Canada fra 1896. Dawson City blev grundlagt af guldjægerne.

Kort over Yukon-territoriet og Dawson City i Canada

Google Maps viser kortet over Canada med Yukon-territoriet op mod Alaska i øvre, venstre hjørne.

Herunder findes Dawson City i Yukon-territoriet. Floden, som byen ligger ved, er Klondike. Og det

er i dette område at ”Ulveulven” udspiller sig.

10

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Jack_London

11

Filmresumé Ulvehunden er en tegnefilm, der er lavet over en roman, der hedder det samme. Altså en filmatise-

ring.

Hvidtand og hans mor, Kiche

Filmen handler om en vildhund, Hvidtand, der bliver født i ødemarken i Canada. Hvidtand bliver

født ude i naturen af sin mor Kiche, der også er vildhund. Det vil sige, at hun er lige dele hund og

lige dele ulv. Godt nok er hun vildhund, men hun har også ladet sig tæmme som slædehund for

høvdingen i en indianerstamme. Hun er en rigtig dygtig slædehund. Hun er både stærk og god til at

finde vej – og hun kan holde styr på de andre hunde, hun kan sætte sig i respekt over for dem, og

derfor er hun førerhund.

Kiche får sin hvalp ude i den vilde natur, men det bliver vinter, og hun kan ikke skaffe føde nok til

dem begge to. Der er også meget farligt i den frie natur, hvor de nemt bliver angrebet af farlige dyr.

Hvidtands mor bliver såret i kamp mod en vildkat.

En gruppe mennesker fra havnebyen kommer forbi. De skyder nogle ulve, der forfølger dem. No-

gen af dem synes at det er sjovt at skyde. Skovbetjenten, Weedon Scott, vil kun skyde, hvis det er

strengt nødvendigt. Kiche prøver at få menneskene til at tage den lille Hvidtand med sig, men i ste-

det får de noget mad af Weedon Scott, så de kan overleve lidt endnu. En ulv vil stjæle deres mad,

men Kiche er stærk og klarer den.

Slædehunde hos indianerne

Det er en ekstremt hård vinter for de to vildhunde. Der falder rigtigt meget sne i den del af Canada,

der ligger tæt på Alaska. Derfor vælger Kiche at gå tilbage til sin indianerstamme og arbejde som

slædehundenes førerhund.

Hvidtand lærer også at blive en rigtig dygtig slædehund. Det viser sig, at han også kan blive en re-

spekteret førerhund.

En dag kommer nybyggerne fra en by tæt ved indianernes land. De vil købe indianernes land, for

de tror, at de kan finde guld i jorden. Indianernes eneste mulighed er at skaffe 500 canadiske dol-

lars. Det er den rare sherif, Hank fra havnebyen, der fortæller dem det.

Indianerhøvdingen Grey Beavers store opgave er nu at skaffe penge nok, til at stammen kan be-

holde landet. Hele landsbyen syer vanter af skind. Dem skal høvdingen tage med ind til byen og

sælge. Han drager afsted og tager Hvidtand med sig. De rejser igennem det smukke landskab. Om

natten er der nordlys.

Pelsjægeren, William, har en aftale med indianerhøvdingen om, at stammen ikke kan jage i Willi-

ams område. Indianerhøvdingen giver sin hund, Kiche, til William, for at gå lov til at jage på de ste-

der. Sådan mister Hvidtand sin mor. Nu sætter indianerhøvdingen ham på en prøve, så han kan

blive den nye førerhund. Hvidtand skal vise de andre slædehunde sin styrke og sit mod.

Byen

Inde i byen får høvdingen hurtigt solgt alle sine varer. Han kan nu sove en god nats søvn, inden

han tager tilbage med penge nok til at købe sin jord tilbage fra nybyggerne.

Så nemt går det ikke! En slem fyr, Smukke Smith, har fået øje på Hvidtand. Han har udset ham til

at vinde hundeslagsmål for ham. Derfor stjæler han Grey Beavers penge. Høvdingen får kun sine

12

penge tilbage, hvis han lader Smukke Smith få ulvehunden. Og sådan bliver det, for høvdingen

skal bruge pengene til at redde sin stammes jord og liv.

Hvidtand bor nu i byen hos Smukke Smith, som tjener sine penge på hundeslagsmål. Han tjener

masser af penge på Hvidtands styrke. Hvidtand er stærk og kløgtig, så han vinder alle kampene.

En dag sætter Smukke Smith Hvidtand til at kæmpe imod to hunde på en gang! Det kan Hvidtand

ikke klare. Han falder om af de mange bid. Alt bliver sort. Da Hvidtand vågner, er han blevet for-

bundet på benet og nu bor hos den rare, nye skovbetjent Weedon Scott i Crystal Creek. Sheriffen

har reddet både Hvidtand og Weedon Scott

Familien er lidt bange for Hvidtand i starten, men så hjælper Hvidtand Weedon Scotts kone, Mag-

gie, med at flytte en meget stor og tung træstamme, og hun ser hvor fin en hund, han er. Det tager

lidt længere tid for Hvidtand at blive tryg, men pludselig kan han huske, at Weedon var den mand,

der hjalp ham og hans mor, da de var ved at død af slut. De bliver bedste venner.

Hønsegården

En morgen har Hvidtand dræbt fem høns i hønsegården. Maggie siger, at hun godt kan få Hvid-

tand til at holde op med at dræbe høns. Hun lukker ham ind til alle hønsene i hønseburet og lærer

ham, at han må være der, men han må ikke dræbe dem. ”Stop, stop, stop, dræb ikke hønsene!”,

siger Maggie. Det gør han så heller ikke.

Maggie bliver gravid, og familien bliver enig om at flytte tilbage til Californien, hvor de kommer fra.

De vil være bønder igen sammen med Weedon Scotts bror.

Smukke Smith vil have Hvidtand tilbage. En stor, styg fange er sluppet ud af fængslet og tager

over til Cristol Creek for at tage Hvidtand. Men Hvidtand og Weedon Scott overvinder ham.

Smukke Smith er kommet til huset i mellemtiden. Han og hans kompagnon har taget Maggie som

gidsel for at få Hvidtand udleveret. Hvidtand knurrer og viser tænder, så de bliver bange. Hvidtand,

Weedon Scott og Maggie vinder kampen.

Tilbage til det vilde liv i naturen

Hvidtand elsker sine ture ud i den vilde natur. Han kan sidde i bjergene og kigge ud over landska-

bet i timevis.

Da familien Scott rejser tilbage til Californien, bliver Hvidtand ude i naturen i de kolde canadiske

bjerge, og lever som en fri vildhund. Det er der, han hører til.

13

Persongalleri

Hvidtand som hvalp og som voksen. Vi lærer hunden Hvidtand at kende

som lille hvalp. Han vokser op med sin mor ude i den vilde natur i Canada. Han

er vaks og kærlig. Det er han også som voksen. Han er stærk og lærenem, så

han vinder i alle de sammenhænge, han bliver sat i. Hos indianerne bliver han

førerhunden i slædekoblet. I byen vinder han alle de hundeslagsmål, som han

bliver tvunget til at deltage i, undtaget den sidste, hvor han skal kæmpe imod

mere end en hund. Han bliver reddet af familien Scott. Her skal han lære at

leve sammen med hønsene i en hønsegård i stedet for at jage og dræbe dem.

Hvidtands mor Kiche er en vildhund. Hun får sin hvalp i den vilde natur men

må søge tilbage til menneskes verden, for at de to kan komme igennem den

lange vinter. Ellers vil de dø af sult eller blive ædt af farlige, sultne dyr i natu-

ren. Kiche er mere rødlig i pelsen end Hvidtand. Indianerhøvdingen Grey Be-

aver giver hende væk til pelsjægeren William, for at få adgang til at jage på

Williams territorium.

Indianerhøvdingen Grey Beaver er høvding for et indianerfolk, der bor ved

en flod i Canada. De går klædt i skind og pels fra dyr i området, for de skal

overleve i hård kulde, sne og is om vinteren. Derfor kører de slæde ligesom

eskimoerne. Da regeringen vil tage indianernes land, ved Grey Beaver præ-

cist, hvad han vil gøre. Han vil købe sit folks jord til en højere pris, end rege-

ringen har krævet, så han overbyder andre køberes bud. Han er beslutsom

og handlekraftigt. Han ved hvordan han skal tjene de nødvendige penge.

Skovbetjenten Weedon Scott er en meget venlig mand, der kommer af en

farmerfamilie, men arbejder som skovbetjent. Han og hans kone flytter fra

det lune Californien til det meget kolde, nordlige Canada med meget store

skove. Det er en rå verden, de kommer til. Naturen er enorm og der er

nogle rå børster blandt de mennesker, som de konfronteres med. De bliver

meget glade for Hvidtand, men de ved også, hvornår de skal lade Hvidtand

selv bestemme.

…. og hans kone Maggie. Maggie har en klar fornemmelse for, hvem hun

kan stole på, og hvem hun ikke kan stole på. Hun stoler fuldt ud på Hvid-

tand, selvom han er halvt ulv og overbeviser sin mand, Weedon, om, at han

også bør stole på Hvidtand. Hun lærer Hvidtand, at han ikke må fange hen-

des høns. Da hun stoler på Hvidtand, stoler Hvidtand også på hende, og

han hjælper hende, hvor han kan.

14

Jim Hall – er en kæmpestor fyr, der har siddet i fængsel, og som bliver ved med at være kriminel.

Han forsøger at vinde Hvidtand tilbage gennem vold imod familien Scott.

Smukke Smith – er en meget grim mand, som kun tænker på sig selv og på penge. Han kan med

det samme se, at han vil kunne tjene mange penge på at lade Hvidtand kæmpe i hundeslagsmål.

Han gør, hvad han kan for at få fingre i ham – og beholde ham.

15

Dansk, 1. – 5. klasse

Kommunikation:

Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer

Samtale i klassen – genfortælling af historien Lad eleverne genfortælle historien i filmen. De skal skiftes, indtil historien er fortalt igennem.

Lad dem evt. først fortælle historien fra A – Z i korte træk, og bagefter kan de fylde på med observationer og detaljer. (I finder støtte i resumeet og persongalleriet side 10-13)

Hjælpemiddel: I kan tegne en tidslinje med alle historiens hoveddele – og derefter fylde mindmap bobler på af detaljer:

Hvem er hovedpersonen, eller hovedfiguren? Hvad vil han? Hvem er hans venner? Hvem er

hans fjender? Hvor vokser han op? Hvor holdes han i fangenskab? Hvordan bliver han fri?

Hvad ender filmen med?

Tegn aktantmodellen og skriv figurernes position ind i den.

16

Samtale 2 & 2 – billedbeskrivelse Hvad ser I på billedet? Hvem er personerne/figurerne? Hvor står de? Hvordan er forholdet mellem

kultur og natur?

Se på billedet i klassen. Find så mange detaljer som muligt på billedet. Lad eleverne formu-lere sig om dem. Hvem er på billedet, hvor er de? Hvad har manden på ryggen? osv.

Avanceret: Beskriv billedets opbygning: Landskabsperspektiv, vinkler, forfra/bagfra, fugle/frøperspektiv, natur/kultur, farver, lys/skygge, snit, bud på tid og sted. (Print eventuelt den større version af billedet ud, side 23).

Avanceret, individuel skriftlig opgave Skriv en fristil eller indtal en fortælling som podcast

Skriv en stil eller indtal en historie som podcast, hvor du tager udgangspunkt i billedet oven-for. Du skal vælge fortællervinkel og synsvinkel. Du kan være manden eller hunden på billedet, men du kan også være en, der har mødt dem på deres rejse. (Hvem var du da? Og hvorfor var du der?) Du kan være en journalist og rapporter, der skal fortælle om landskabet.

Skriv historien lige så glad / trist / kærlig / vred / vild / stille / eftertænksom, som du kunne

tænke dig. Giv den gas – og lad fantasien få frit løb!

17

2. – 5. klasse: Billedkunst Billedfremstilling

Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder

Billedfremstilling

Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Grupper med 4 i hver – om lys og skygge I grupper skal eleverne forholde sig til billedet af Grey Beaver og Hvidtand på vej ned af Klondike-

floden. Der er en skyggeside og en solside.

Sæt ord på forskellen, beskriv den med så mange ord som muligt Bland farver, så I kommer så tæt på den skyggegrå side og den solbrune side på billedet

Gå udenfor i sollyset. Find et sted med sol, og skyg så for det sted. Bland farver og find de nuancer, der kan gengive det valgte sted, dels med sol, dels med skygge. Beskriv hvilke farver I bruger til ’solfarven’, og hvilke I bruger for at nå frem til ’skyggefarven’.

Planlæg en fremstilling og en præsentation for klassen:

Skriv hvad I har brugt af farver til solfarven og til skyggefarven Tag eventuelt fotografier at jeres valgte sted Mal jeres sted – et billede med solfarverne og et billede med skyggefarverne Sæt det hele sammen til en planche og hæng den i klassen

Præsentation i klassen Hver gruppe præsenterer sit valgte sted og sine opdagelser ud fra sin planche. 10 – 15 minutter til

hver gruppe, så I har god tid og virkelig kan fortælle en masse! Husk at alle i gruppen skal sige no-

get.

18

Avanceret opgave for 2 i en gruppe – byg en model

Byg en model af et hus, som det så ud den gang Hvidtand og familien Scott levede. På net-tet kan du finde sådan et hus. Søg under ”Jack London Museum” på nettet og find de billeder, som viser huse fra Jack London museet. Her kan I vælge en model at bygge jeres hus efter. I kan bygge af træ (f.eks. ispinde) eller ler.

Leg med lysindfaldet i huset. Leg med hvordan skyggerne falder i det hus, når I sætter en lampe eller en lommelygte hen til huset fra forskellige vinkler.

Tal om hvordan jeres hus skal beskytte beboerne. Er det meget varmt, plejer man at bygge huse, hvor solen ikke kan komme ret meget ind. Steder hvor det er koldt, arbejder man som arkitekt på at få sollyset ind og at holde på varmen. Hvad vil I have, at jeres hus skal kunne?

19

2. – 5. klasse: Natur/teknologi

Modellering

Eleven kan anvende naturtro modeller

Perspektivering

Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster

Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser

Vejrforhold i det nordvestlige Canada I skal undersøge den del af Canada, som historien foregår i.

Hvilke breddegrader ligger Dawson City på? Hvor lang er dagen, når den er kortest (vinter), og hvor lang er den, når den er længst

(sommer)? Hvilke er de koldeste måneder? Og hvor koldt kan det typisk blive? Hvornår ligger de varmeste måneder? Og hvor varmt kan det så blive?

Undersøg indianernes liv i det nordvestlige Canada i 1800-tallet.

Se på billedet ovenfor. Hvordan er indianernes hjem? Og hvordan går de klædt? Tal om hvordan de har tilpasset deres liv til de barske vejrforhold i det nordvestlige Canada.

I Ulvehunden lærer vi, at Grey Beavers stamme er lige ved at miste deres område til men-nesker, der vil lede efter guld. Søg på biblioteket og internettet for at finde ud af, hvordan indianernes liv udvikledes sig i løbet af 1800-tallet.

20

Guldfeber og verdensmål #12

I grupper af 4 skal I undersøge forhold omkring GULD og skrive 2 – 4 sider om det – meget gerne

med billeder og tegninger.

Hvad er guld? Undersøg den kemiske formel for GULD. Skriv formlen ned. Undersøg hvad det vil sige at noget guld er ”12 karat” mens andet guld er ”24 karat”?

Hvad betyder ordet guldfeber?

Undersøg hvor i verden man kan / har kunnet finde guld – print eventuelt et verdenskort og tegn stederne ind

Beskriv hvad det kan betyde for et område, at der bliver fundet guld… se hvad der sker i filmen Ulvehunden og forklar, hvad der sker der. I skal skrive om det sammen i jeres gruppe.

Avanceret arbejde 2 & 2 om bæredygtigt forbrug Sæt jer i grupper af 2 personer. Sammen skal I arbejde med Verdensmål 12 i relation til Ulvehun-

den:

Verdensmål 12: Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer:

”Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducere vores fodaftryk

på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på.”

I 1800-tallet, som filmen foregår i, var mange mennesker (fattige som rige) bidt af at finde guld i

Den Nye Verden, som Canada, USA og Latinamerika blev kaldt.

Diskuter om guldfeberen i Ulvehunden kan siges at være bæredygtig for den natur og de samfund af mennesker, der levede i det nordvestlige Canada, hvor filmen foregår. Skriv jeres betragtninger ned.

Vælg nu en jagt på mineraler / guld / diamanter i dag, der ikke er bæredygtig. Der findes moderne slaveriarbejdere på mange af disse steder, og der bliver tjent meget store penge-beløb. I kan også vælge at arbejde med rydning af store skovarealer som Amazonjunglen eller anden misbrug af verdens natur, der ikke er bæredygtig. Et eksempel er landet Congo i Afrika, hvor der findes et mineral, der bruges i vores mobiltelefoner og som koster millioner af mennesker livet, når de henter mineralet op fra minerne. Her kommer Verdensmål #1 ind, da det mål handler om fattigdomsbekæmpelse. Fattige mennesker bliver nemt ofre for farlige jobs, der kan koste dem deres helbred og liv.

Når I har valgt jeres ’sag’, skal I undersøge den. I skal stille jer selv tre spørgsmål, som I skal besvare, og som passer ind i jeres planer for natur/teknologi.

21

Lav en planche af det I finder ud af. Brug billeder, tegninger og skriv de formler og oplysnin-ger, I har arbejdet med, på planchen.

Præsenter jeres arbejde for klassen. Husk at I skal sige lige meget begge to.

22