Side 1 af 126

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Maj-juni 2019

Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS, Valby

Uddannelse HTX

Fag og niveau Teknologi B / Teknologi A

Lærer(e) Gitte Krogh Frederiksen

Hold 1.A – Grundforløb / 1x, 2x, 3x - Studieretningsforløb

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Ungdomsværelset, Grundforløbet E2016

Titel 2 Introduktion til Teknologi A, Studieretningsforløb F2017

Titel 3 Døende teknologier, Studieretningsforløb F2017

Titel 4 SO7 Motiveret læring, Studieområdet F2017

Titel 5 SO8 Planlagt samarbejde, Studieområdet F2017

Titel 6 Lakridsprojekt, Teknologirapport 1, Studieretningsforløb F2017

Titel 7 Miljøvurdering, Studieretningsforløb E2017

Titel 8 Kreative processer, Studieretningsforløb E2017

Titel 9 Bænkeprojekt, Studieretningsforløb E2017

Titel 10 SO9: Modeller og erkendelse. E2017

Titel 11 SO10: Tværfaglig skrivning. Studieområdet E2017

Titel 12 Teknologivurdering, Etiske overvejelser, Studieretningsforløb F2018

Titel 13 Æstetik, Studieretningsforløb F2018

Titel 14 SO11: Vinnovation. F2018

Titel 15 Produktoptimering af prototyper: House of Quality, Teknologirapport3, Studieret-

ningsforløb F2018

Side 2 af 126

Titel 16 SO12 Modig præsentation, Studieområdet F2018

Titel 17 Tema 1, Opg. 1. Virksomheden og omverdenen: Den danske møbelindustris udfordringer.

Studieretningsforløb E2018

Titel 18 Tema 1, Opg. 2. Virksomheden og omverdenen: Outsourcing og CSR. Studieretningsfor-

løb E2018

Titel 19 SO13 Indsamling, behandling og formidling. Studieområde E2018

Titel 20 Tema 2, Opg. 3. Miljøledelse: Miljøstyring i Zoologisk Have. Studieretningsforløb E2018

Titel 21 Tema 2, Opg. 4. Kvalitetssikring: Optimering af produktion. Studieretningsforløb E2018

Titel 22 SO14 Videnskabsteori og erkendelse. Studieområde E2018

Titel 23 Tema 3, Opg. 5. Planlægning af egen virksomhed, finansiering og markedsføring: Virk-

somhedsformer og idegrundlag. Studieretningsforløb F2019

Titel 24 Tema 3, Opg. 6. Virksomhedens strategi og markedsundersøgelser. Studieretningsforløb

F2019

Titel 25 SO15: Diskurs og formidling. Studieområde F2019

Titel 26 Tema 3, Opg. 7. Virksomhedsstrategi med fokus på markedsføring og finansiering. Studie-

retningsforløb F2019

Titel 27 Eksamensprojekt Teknologi A, Forår 2019. Studieretningsforløb F2019

Side 3 af 126

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Ungdomsværelset

Indhold Anvendt litteratur

Kirkeggard, Karl Aage (2005) ”1. Hvad er teknologi?” I Teknologifilosofi. Odense: Erhvervsskolernes forlag. Siderne 7-9.

Larsen, Peter (2016): ”Systematisk produktudvikling”. Problemer og Teknologi, Aarhus: Systime (I-bog).

Fransen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2008) "Kap.4 Planlægning" i Heureka. En terori og værtøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 48-53.

MindLab (uden dato) mønstergenkendelse. Via Internettet på http://metoder.mind-lab.dk/find-temaer (adgang april 2016)

Lind, Anette; Schou, Birgitte; Østergaard, Birte Ravn; Nørskov, Jesper; Marthinus, Klaus & Bülow, Morten Winther (red.) ”Hvad er trendspotting?” i Innovation og entreprenørskab. Aarhus: iSystime.dk

Frost, Hanne (2007) Kollaborative skrivestrategier . Via Internettet: http://hannefrost.dk/retorisk/kollaborative -skrivestrategier. (Ad-gang August 2016)

Kræmer, Trine Pipi (2015a): Systematisk Internetsøgning. Undervisningsnote. Internt HRS Nielsen, Lene (2011a) ”At kunne leve sig ind i brugerens sted” i Persona. Brugerfoku-

seret design. Aarhus: Aarhus universitetsforlag. s.10-12

Nielsen, Lene (2011b) ”10 trin til persona” i Persona. Brugerfokuseret design. Aarhus: Aarhus universitetsforlag. s.19-21. Nielsen, Lene (2011c) ”Et virkeligt menneske” i Persona. Brugerfokuseret design. Aar-hus: Aarhus universitetsforlag. s.99-

Supplerende litteratur Afleveringer

1.

Omfang

12,5 uge (uge 32-50) heraf 5,5 ugers SO 42 lektioner af 45 minutter svarende til 11,25time. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år.

Særlige fokus-

punkter

I gymnasiet arbejdes med mål defineret i læreplanen for faget. De mål fra læreplanen for teknologi B, vi her arbejder med, er beskrevet med kursiv nedenfor. Neden under det en-kelte mål er det specificeret hvordan, denne opgave bidrager til målets opfyldelse.

1. Analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til sy-stematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning.

a. Anvendelse af metoden systematisk internetsøgning til at identificere problemstillinger inden for et specifikt emne. Eleverne arbejde med at finde sagens kerne ved systematisk at undersøges aktø-

Side 4 af 126

rernes vurdering af problemer og løsninger, for på denne måde at kunne define-re et relevant problem.

b. Beskrivelse af modellen systematisk produktudvikling. Eleven får herved kategorier, der kan bruges til at skelne mellem de forskellige faser i en produktudviklingsproces.

2. Redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejel-ser i forbindelse med produktudvikling

a. Beskrivelse af vugge-til-vugge princippet gennem filmen Waste=Food. Eleven kan herved få klarhed over sammenhængen mellem forbrug, produktion, ressourceudnyttelse og affald i hele produktets livscyklus.

3. Redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger

bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund a. Forståelse for den iboende tværfaglighed i nye produkter på et elementært ni-

veau. Eleven opnår dybere forståelse for alle de forskelligartet metoder og vi-densområder, der indgår i udvikling af en teknologi/et produkt.

4. Arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode

til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet a. Anvendelse af individuelt arbejde hensigtsmæssigt i en gruppekonstellation.

Arbejde sammen med andre så alle individuelle bidrag suppler det fælles ar-bejde og dermed skabe en forudsætning for at se nye muligheder i gruppearbejde

b. Anvendelse af vidensdeling rutinemæssigt i gruppearbejde. At reflektere og evaluere over andres og egne forståelse at et emne og hermed skabe nye sammenhænge.

SO-relevante mål Under pinden metoder

Sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde a. På et elementært niveau vurderer eleven egne evner til samarbejde før og

efter det først miniprojekt. På den måde evaluere eleven relevansen og betydningen af motivation, overblik og evnen til at få folk til at arbejde sammen, hvilke danner grund-lag for at kunne forny tilgangen til samarbejde. Dokumenteres via afleve-ring.

Relevante mål i forhold til skriftlighed

Udvikle elevens genrebevidsthed. a. Kendskab til problemobservation som en særlig indledning til teknologi-

rapporter, der dels præsentere emnet og dels fastholder læserens interesse for rapporten. Eleven øver sig i at undre og spørge i forhold til at kunne strukturere et em-ne.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning, individuelt arbejde, projektarbejde med vidensdeling.

Side 5 af 126

Titel 2 Introduktion til Teknologi A, Studieretningsforløb F2017

Indhold I forbindelse med fagets faglige mål, angives nedenfor hvordan, dette forløb bidrager til målenes opfyldelse. Bekendtgørelsens formålsparagraf angiver: Faget bidrager til htx-uddannelsens formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi, naturvidenskab, handel, innovation og iværksætteri, derfor tages der i introduktionen til Teknologi A i studieretningsforløbet ud-gangspunkt i en gennemgang af bekendtgørelse faglige mål og kernestof, herun-der en beskrivelse og diskussion af problembaseret læring, arbejdsbyrde og kommende opgaver. Idet Teknologi ikke er adgangsgivende til videregående uddannelser diskuteres det, hvilken læring der opnås i faget og hvordan denne kan anvendes på udvalgte videregående uddannelser. I denne sammenhæng inddrages tidligere elevers udsagn om deres oplevelse af læring opnået i faget og hvordan denne anvendes i og på deres valgte videregå-ende uddannelser. Desuden inddrages Professor Lars Bo Henriksens, Institut for planlægning, Aal-borg Universitet, overvejelser om faget teknologi anvendelighed i forbindelse med udvikling af elevers studiekompetencer, herunder:

- Problembaseret læring - Problemløsning på baggrund af tværfaglighed - Anvendelses- og procesorientering faglighed – teori praksis - Samarbejde i fokus – gruppearbejde (disciplin) - God til at skrive store, akademiske opgaver med forståelse for genre,

struktur, målgruppe og sprog/sætningskonstruktion. - At knokle dvs. udvikle stærk arbejdsmoral, med forståelse for egen og

fælles ansvarlighed - At planlægge og prioritere tid

Problembaseret læring (PBL) har udgangspunkt i projektarbejde og er kendeteg-net ved problemorientering, deltagerstyring, gruppearbejde, gensidig kritik, tværfaglighed og arbejdet med autentiske problematikker. PBL giver eleven mulighed for selvstændigt at tilegne sig viden og færdigheder på et højt fagligt niveau. Eleverne producerer egen viden, og læringsmodellen er med til at udvikle de studerendes evne til teamwork og til at arbejde problemanalytisk og resultatori-enteret. Ved hjælp at gruppearbejde med udvalgte eksempler på stillingsannoncer, iden-tificeres arbejdsgiveres kompetencekrav og disse sammenlignes med fagets for-mål, faglige mål og kernestof. Herefter introduceres eleverne til definition af teknologi. I denne sammenhæng diskuteres forskellen mellem grund- og målforskning. Teknologi defineres som: Teknologi løser problemer. Teknologi skaber også problemer. (teknologivurdering)

Side 6 af 126

Menneskets opfattelse/oplevelse af problemets omfang, sætter gang i udviklingen af ny teknologi. Problem = - en utilfredsstillende situation (pain – formuleret som et spørgsmål), som kan løses ved hjælp af teknologi Teknologi = en proces, hvori der fremstilles et produkt Produkt = resultat at teknik, viden organisation – kan være materielt ( en ting) eller immaterielt ( en serviceydelse) – har en brugsværdi og en bytteværdi Teknologi er et middel mennesket anvender til at genskabe og udvikle sine livsbe-tingelser Herefter kobles teknologibegrebet til Teknologianalysen:

Teknologi består af teknik, viden, organisation produkt = teknologianalyse Man anvender teknologianalysen til at analysere en fremstillingsproces for at kunne beskrive, gennemskue, optimere, effektivisere processen Trekassemodellen introduceres for at skabe sammenhæng mellem begrebet teknologi og samfund.

Trekassemodellen anvendes i forbindelse med gruppeopgave, med udgangs-punkt i opfindelsen af P-pillen. Eleverne udarbejder tidslinje for casen og angiver årsager til og konsekvenser af opfindelsen. Eleverne udarbejder derefter en teknologianalyse baseret på P-pille-casen. Eleverne sammenligner deres resultater i Learn-station-øvelse og diskuterer dis-se. Herefter omsættes udledte årsager og konsekvenser til et kausalitetstræ / pro-blemtræ.

Side 7 af 126

Litteratur: Retsinformation (juni, 2013), Bekendtgørelse om uddannelse til højere teknisk eksamen, Teknologi A. Bilag 28. Via internettet (17. april 2016). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152550#Bil28

Larsen, Peter (2005-2006) Problemer og Teknologi (2. udgave). Århus: Systime.

Siderne 9-18.

Kirkegård, Karl Åge (2005), Teknologifilosofi. Odense: Erhvervsskolernes Forlag.

Siderne 7-9 Kragh, Helge og Hvidtfelt Nielsen, Kristian (2015), 50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien. Århus; Århus Universitetsforlag. Siderne 287-291 Afleveringer

P-pille-case (2,5 ET)

Omfang

2 uger (uge 1-2) 7 lektioner af 45 minutter

Særlige fokuspunkter I gymnasiet arbejdes med mål defineret i læreplanen for faget. De mål fra lære-planen for Teknologi A, vi her arbejder med, er beskrevet nedenfor. Faglige mål:

- redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

- redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier Kernestof:

Teknologi- og miljøvurdering - teknologi som teknik, viden, organisation og produkt - teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling

Produktudvikling, produktion og markedsføring - fremstillingsprocessen – teknik, viden og organisation – og betydningen for

produktionen af ændringer i de enkelte elementer

Væsentligste arbejds-

former

Klasseundervisning, case-arbejde, gruppearbejde, formativ evaluering

Side 8 af 126

Titel 3 Døende teknologier, Studieretningsforløb F2017

Indhold I forbindelse med fagets faglige mål, angives nedenfor hvordan, dette forløb bidrager til målenes opfyldelse. Forløbets formål er, at introducere eleverne til kreativitetsteorien grundlæggen-

de elementer, for at skabe bevidsthed om kreativitet som en social proces og

idegenerering som en nødvendighed for udvikling af nye ideer/produkter.

Forløbet beskrives således for eleverne:

Kreativ destruktion – processen hvor nye teknologier afløser eller destruere

de kendte, fx fastnettelefonen der destrueres af mobilen.

Vi oplever det hele tiden - nye teknologier afløser de gammelkendte teknologier. I nogle brancher

går det meget hurtigt som for eksempel i telebranchen, hvor jeres telefon, ser meget anderledes

ud end den telefon jeres forældre brugte, da de var unge. I andre brancher ses en meget lang-

sommere udvikling. Det bestik I spiser med derhjemme ligner i store træk, det jeres forældre brug-

te som børn.

I dette projekt skal I arbejde med døende teknologier og de teknologier der afløser dem. I skal i

grupper vælge en døende teknologi og dens afløsere. I skal beskrive de to teknologier ved hjælp af

teknologianalysen samt give et bud på hvordan teknologien ser ud i fremtiden.

Eleverne introduceres indledningsvis til begreberne invention, innovation og

kreativ destruktion, baseret på distinktionen imellem kreativitet og innovation

som beskrevet af Joseph Schumpeter i 1934 om, at:

Kreativitet er at skabe nye idéer, og Innovation er at føre nye idéer ud i livet

eller anvende idéer på nye måder.

KIE-modellen med de tre forskellige faser; kreativ, innovativ og entreprenant,

repeteres og inddrages, for at skærpe elevernes forståelse af adfærd og læring i

de forskellige faser.

Desuden introduceres eleverne til begreberne radikal og inkrementel innovation,

for at skærpe forståelsen af tidsperspektivet i forbindelse med udvikling af nye

ideer/produkter og skabe forståelse for innovationshøjde og nyhedsværdi.

Forståelsen underbygges ved eksempler.

Forståelse af kreativ destruktion som værende; en radikal innovation som på en

og samme tid skabe noget nyt og samtidig ødelægge den eksisterende måde at

gøre tingene på, er afgørende for forløbet, hvor eleverne skal vælge en døende

teknologi, beskrive og foretage teknologianalyse for denne, ved hjælp af diverse

metoder til idegenerering, finde tre løsninger som kan overtage den døende

teknologis funktion, forberede præsentation af valgte løsning og formilde løsning

i form af mundtlig præsentation og planche.

Side 9 af 126

I forbindelse med idgenereringsproces anvendes følgende metoder:

hurtigskrivning, omvendt brainstorm, vende negative ideer til positive ideer,

billedassociationskort, mini-dating, rød-gul-grøn-sortering, 3for-3imod, værditil-

skrivning.

I forbindelse med idegenerering, diskuteres desuden nytteværdi af den konven-

tionelle brainstorming. Fordele og ulemper af diverse metoder til idegenerering

diskuteres, for at skærpe opbygning af kompetencer ift valg/brug af samme me-

toder.

Litteratur: Frandsen, Kirsten og Ravn Østergaard, Birte (2008), Heureka – en teori- og værk-tøjsbog om innovation. (2. udg.). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 8-10. Danmarks Radio. »Den ’farlige’ innovation.« Innovationsskolen:tænketanken. 2012a. http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/Innovationsskolen/ T%C3%A6nketanken/Innovation/Den_farlige_innovation.htm

Kromann-Andersen, Ebbe & Funch, Irmelin (2009), KIE-modellen – innovativ un-

dervisning i videregående uddannelser. Odense: Erhvervsskolernes forlag. Sider-

ne 18-21 og 32-65 Supplerende litteratur: Kommunikationsforum.dk (2012), Brainstorming er spild af tid. Via internettet (18. januar 2016). http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/kreativitet-og-brainstorming-i-teams Djøfbladet.dk (2012), Brainstorming i grupper flopper. Via internettet (18. januar 2016). http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2012/8/brainstorming-i-grupper.aspx Præsentationsplan til forberedelse af mundtlig formidling

Afleveringer Døende teknologier, planche (2,5 ET)

Side 10 af 126

Omfang

4 uger 17 lektioner af 45 minutter

Særlige fokuspunkter I gymnasiet arbejdes med mål defineret i læreplanen for faget. De mål fra lære-planen for Teknologi A, vi her arbejder med, er beskrevet nedenfor. Faglige mål: - anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter

- dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Kernestof:

Produktudvikling, produktion og markedsføring - metoder til idéudvikling

Dokumentation og præsentation - visuelle værktøjer til præsentation af et projekt - skriftlig og mundtlig formidling

Væsentligste arbejds-

former

Klasseundervisning, case-arbejde, gruppearbejde, formativ evaluering

Side 11 af 126

Titel 4 SO7 Motiveret læring Studieretningsforløb 2017

Deltagende lære-re

Tpk, kms, del, gkf, trs

Deltagende fag Alle, dog primært: Samfundsfag, Dansk, Teknologi, Biologi,

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbet formål er tredelt:

- at give eleverne kendskab til forskellige læringsteorier; Blooms taksonomi, Kolbs

læringscirkel, Gardners intelligenser, Dixons teori om organisatorisk læring og

Vygotskys nærmeste udviklingszoner.

- at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den personlige dannelsesproces

herunder forståelse for nødvendigheden af, at blive klog på egen læringsproces.

- at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den fælles dannelsesproces i et

samfundsperspektiv, herunder forståelse for nødvendigheden af den dynamiske

læringsproces og læring for livet som grundlag for demokratisk udvikling.

Tematisering i forhold til HRS-profil:

Forløbet tager udgangspunkt i HRS´ grundlæggende dannelsesopgave og baseres

på en teoretisk tilgang til læringsteori. Desuden indbefatter forløbet oplæg om

kost og motions betydning for motivation, energi og lyst i forbindelse med skole-

gang og læring, i tråd med HRS SØB-profil

Forløbet indledes med introduktion til forløb, skema, faglige mål, konkrete mål og

kernestof samt elevarbejder.

Det er vigtigt, at det pointeres over for eleverne, at de i dette forløb mødet deres

første teori-baserede forløb. Her er ikke tale om et metode-forløb, hvor konklusi-

oner og pointer direkte kan omsættes til praktisk anvendelse i fagene sådan som

det gør sig gældende for forløbene på Grundforløbet.

Med SO8 Motiveret læring tager vi det første spadestik på en dannelses-proces

hvor forståelsen af processen i forhold til egen læring er i fokus.

Dag 1, Blooms taksonomi

Erkendelse, produktion af viden, tilegnelse af viden

De faglige mål: at kunne redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse

(for individet) inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabeli-

ge og humanistiske fagområder og redegøre for, hvordan viden produceres og

tilegnes (for individet) inden for forskellige fagområder, tilgås ved introduktion til

forskellige læringsteorier.

Eleverne introduceres og diskuterer indledningsvis til/om:

Betydningen af begreberne ”erkendelse”, ”produktion af viden” og ”tilegnelse af

Side 12 af 126

viden”, for at tydeliggøre forløbets faglige mål: at redegøre for tanker og teorier,

der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfunds-

videnskabelige og humanistiske fagområder samt redegøre for, hvordan viden

produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder.

Blooms taksonomi

Derefter introduktion til Blooms taksonomi – her tages udgangspunkt i kendskab

til taksonomiske niveauer, kendskab til hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle

for at opnå kognitive processer på et højt niveau og hvordan disse læringsmål har

af betydning for elevens forståelse af sit eget niveau i forskellige fag.

Der tages desuden udgangspunkt i David Krathwohls reviderede udgave af Blooms

taksonomi fra 2001 – Blooms Revised Taxonomy - idet der i denne udgave arbej-

des med det skabende niveau som højeste taksonomiske niveau.

For denne udgave af Blooms taksonomi, gør det sig gældende at kreativitet som

kompetence er båret af og ”står på skulderne” af de lavere niveauer. Dette falder

fint i tråd med forståelsen af kreativitets-teori som Præperation, Inkubation, Illu-

mination og Verifikation, idet forberedelsen og fordybelsen i et emne/område er

nødvendigt for kreative og ikke mindst brugbare løsninger/innovationer – ikke

bare inventioner. Kreativitet ”i frit fald” er ikke muligt og heller ikke ønskværdigt.

Ord-øvelse

For en praktisk tilgang i arbejdet med Blooms taksonomi, øver eleverne sig indivi-

duelt med at kunne knytte de korrekte ord/verber (fra ovenstående model –

ord/verber klippes ud) til de forskellige taksonomiske niveauer. Herefter sammen-

ligner og diskuterer eleverne, i par, øvelsens resultat og retter fejlplacerede ord.

Evt. afslutningsvis gennemgås placeringen af ord/Verber i plenum – er der stadig

fejlplacerede ord?

Eleverne tager foto af individuel og par-øvelse – foto udgør elevarbejde.

Faglige mål, konkrete mål og taksonomi

Efterfølgende introduceres eleverne til sammenhængen mellem taksonomiske

niveauer og fagenes – her Studieområdet – faglige mål. Klassesamtalen omhandler

desuden Htx Gastro-science beslutning om, at i alle SO-forløb, at omsætte fagets

Side 13 af 126

faglige mål til konkrete mål, tonet i forhold til forløbenes formål og målsætning.

For de konkrete mål er der tale om en taksonomisk tre-deling: kendskab til, for-

ståelse for og anvendelse af.

Eleverne gennemgår, i par, de faglige mål fra Studieområdets bekendtgørelse og

klassificerer disse i forhold til Blooms taksonomiske niveauer. Efterfølgende gen-

nemgås og diskuteres elevernes klassificeringer i plenum.

Bloom i praksis

For praktisk indsigt og brug af Blooms taksonomi, afslutter eleverne, i par, med

følgende øvelse: øvelse i anvendelse af taksonomiske niveauer - at forberede en

undervisningslektion. Opsamling i plenum.

Øvelsen knytter an til de faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-

der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst og at

redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområ-

der.

(Forstået i forløbet som: ikke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskel-

lige fagområder – men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskelli-

ge fag)

Hvis tiden tillader det: Eleverne trække et fag, som skal beskrives i forhold til tre

taksonomiske niveauer – kendskab til, forståelse for og anvendelse af - og i forhold

til samspil mellem fag.

Dag 2, Kolbs læringscirkel og Dixons organisatoriske læring

Kolb og mig

Forløbet fortsættes med introduktion til Kolbs læringscirkel. Her understreges at

Kolbs udgangspunkt er erfaringen af fænomener med ny praktisk anvendelse som

resultat af forbindelsen mellem tænkning og handling, i modsætning til Blooms

taksonomi, hvor anvendelse rangerer lavt i taksonomien. Lighedspunkterne mel-

lem Blooms taksonomi og Kolbs læringscirkel understreges idet begge læringsteo-

rier opererer med erkendelsesfasen som strækker sig fra det konkrete til det ab-

strakte. Dog bør det understreges, at erkendelse/tænkning sandsynligvis ikke er så

entydigt logisk fremadskridende som modellerne lægger op til, men at man snare-

re bevæger sig frem og tilbage mellem modellernes faser. (Dette lægger op til

progression i forhold til forståelse af modellers begrænsninger, som indgår i forløb

SO11 Modeller og erkendelse i 4. semester, 2g).

Eleverne gennemfører herefter test, som skal afgøre deres primære læringsstil ift.

Kolbs læringscirkel; den aktivistiske, den reflekterende, den teoretiske eller den

pragmatiske læringsstil. Eleverne skal efterfølgende reflektere over testresultatet:

Giver testens resultat mening for eleverne?

Refleksionen skal indeholde praktiske eksempler fra elevernes arbejde med/i for-

skellige fag og give eleverne forståelse for sammenhængen mellem deres lærings-

stil og hvordan de lærer i de forskellige fag – er der nogen fag, hvor undervisnin-

gen understøtter elevernes læringsstil bedre end andre?

Kan der være sammenhæng mellem de fag eleverne foretrækker og tilgangen til

læring/undervisning i netop disse fag?

Side 14 af 126

Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-

der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.

Test og refleksion udgør elevarbejde for forløbet.

Kolb og dig

For forløbet gør det sig gældende, at eleverne ikke kun skal blive klogere på deres

egen læringsstil og dermed læringsproces – det er også meningen, at eleverne skal

forstå, at læring er en del af deres personlige dannelsesproces, herunder hører

forståelse for andres læringsstil og –proces (progression: at have forståelse for

andres læringsstil og –proces, skaber forståelse i en samarbejdsproces. Dette ar-

bejdes der videre med i forløbet: SO8 Planlagt Samarbejde).

For at fremme denne forståelse mellem eleverne, arbejdes der i forløbet videre

med at eleverne præsenterer deres læringsstil for en makker.

Forskelle i læringsstile diskuteres baseret på en række arbejdsspørgsmål;

Hvorfor er det vigtigt, at forstå andres læringsstile?

Hvilke fordele er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile?

Hvilke ulemper er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile?

Har din makker en læringsstil og dermed læringskompetencer som jeg gerne vil

blive bedre til?

Hvordan kan jeg arbejde på, at blive bedre til nogle af dine læringskompetencer?

Hvilken betydning har forskellige læringsstile i gruppearbejde?

Er det vigtigt at kende andre gruppemedlemmers læringsstile ved gruppearbejde –

hvorfor?

Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-

der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.

Dixon og læring

Da eleverne allerede har reflekteret over læring som en del af den personlige dan-

nelsesproces og derfor italesat nødvendigheden af forståelse for andres læringssti-

le, især i forbindelse med gruppearbejde, forstærkes denne forståelse ved intro-

duktion til Nancy Dixons teori (1994) om organisatorisk læring, i kombination med

Kolbs læringscirkel.

Udgangspunktet for Kolbs læringsteori handler om forståelse for individuel læring

og med introduktionen til Dixon, pointeres det at individuel læring og forståelse

/opfattelse kan komme i vejen for klar og meningsfuld vidensdeling i grupper, hvis

ikke gruppen får sat ord på den fælles forståelse og kollektive fortolkning af den

viden som skal deles. Hvis ikke der er opmærksomhed på fælles forståelse og kol-

lektiv fortolkning, risikerer gruppen, at der opstår misforståelser/fejlfortolkning af

den viden som videregives og dette kan have indflydelse på de handlinger som

gruppen foretager efterfølgende. Essentielt er det derfor, at man i grupper er op-

mærksomme på nødvendigheden af at afholde fællesmøder for at opnå fælles

forståelse.

Side 15 af 126

Introduktionen tager afsæt i Fagkonsulent Trine Pipi Kræmers fortolkning af de to

teorier, som gennemgået på Fagdidaktisk kursus i Teknologi, 2014.

(Progression – forståelsen for forskellige læringsstile og deres indflydelse på vi-

densdeling i fællesskaber/gruppearbejde fortsættes i forløbet SO8 Planlagt sam-

arbejde, hvor eleverne arbejder med praktisk anvendelse at Dixon)

Dixon i praksis

For at skabe fokus på, hvor let det er at videregive viden som kan fejlfortolkes og

hvor vigtigt det er, at være præcis i sin formidling af viden, gennemføres følgende

øvelse: Eleverne skal, i par, skrive en manual for hvordan man lægger/ monterer

et dynebetræk. Læreren udfører elevernes beskrivelser i bogstavelig forstand –

eleverne opdager, hvad den manglende præcision i formidlingen har af betydning

for gennemførelsesgraden – lige så har formidling af viden betydning, når den

overleveres i gruppesammenhæng.

Denne del af forløbet afsluttes med Cooperative Learning-øvelsen; 3-trins-

interview: I grupper af 4 elever, interviewer eleverne hinanden om den af Dixon

udvidede læringscirkle omhandlende organisatorisk læring, som understøtter ele-

vernes læring i forhold til vidensdeling. Første elev skal redegøre for ord/begreber

tilknyttet teorien, formidle dette i interview og elev nummer to skal derefter gen-

fortælle det formidlede. Er der diskrepans mellem det opfattede og det formidle-

de?

Øvelserne knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studieme-

toder og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan vi lærer bedst.

Side 16 af 126

Dag 3, Gardners intelligenser:

Gardners intelligenser

Forløbet fortsættes med introduktion til Gardners intelligenser.

Eleverne introduceres til Gardners teori om forskellige intelligenser og deres be-

tydning for, hvad forskellige mennesker interesser sig for, hvordan de løser opga-

ver og lærer. Gardners udvidede intelligens-begreb, giver eleverne forståelse for

hvorfor nogle fag kan være nemmere at tilgå end andre. Gardners teori giver des-

uden plads til en mere rummelig tilgang – måske endda demokratisk - til forståelse

af intelligens, tænkning og læring.

Ifølge Gardner kan vi ofte identificere os med en eller to af intelligenserne men

pointen er, at vi alle rent faktisk besidder alle intelligenser og at alle intelligenser

kan udvikles. Alle har krav på betegnelsen at være intelligent og vidt forskellige

egenskaber anses for at være ligeværdige.

Pointen med de mange intelligenser er, at de giver plads til at alle kan brillerer.

De mange intelligenser giver os et fingerpeg om hvor vores kreativitet stamme fra

og hvilke kompetencer vi kan tage i brug, når vi skal være kreative – få gode ideer.

Ifølge Gardner, er intelligenser dynamiske og kan udvikles ved at:

1. Fjerne de forhindringer der blokerer for din udvikling – vaner, uproduk-

tivt miljø, være modige, turde

2. Udsætte dig selv for /opsøge oplevelser, der fremmer dine primære intel-

ligenser eller de intelligenser du gerne vil udvikle

3. Selv gøre den nødvendige indsats for at udvikle dine primære intelligen-

ser eller de intelligenser du gerne vil udvikle.

Gardners påstand er, at hvis man villig til at yde denne indsats, er det muligt at

udvikle sine intelligenser og dermed sine kreative og innovative evner. Hvis Gard-

ners har ret i sin teori om, at vi bevidst kan udvikle vores intelligenser og dermed

vores kreativitet, betyder det at:

Jo flere oplevelser vi får / selv opsøger, som kan være med til at fjerne blokerin-

gerne for vores udvikling – jo flere ”skuffer” får vi at trække ud, når vi skal være

kreative - jo flere inspirationskilder får vores kreativitet adgang til.

Gardner i praksis

Forløbet fortsættes ved en praktisk og induktiv tilgang til elevernes oplevelse af

egne intelligenser. De syv intelligenser omsættes til en række øvelser, hvor elever-

ne efterfølgende evaluerer hvorvidt de er intelligente på netop dette område –

evalueringen indføres på et ”score-card”. Efter øvelserne tager eleverne Gardners

intelligenstest på www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/

20070220151957.htm. Resultaterne fra øvelser og test sammenlignes.

Eleverne reflekterer efterfølgende over:

Hvilke faktorer tror du spiller ind på et menneskes intelligens?

Hvad betyder det for dig, at du er blevet introduceret til Gardners intelli-genser?

Hvilken betydning har det for dig, at du er blevet klogere på mine primære intelligenser?

Side 17 af 126

Giv eksempler på, hvordan du kan anvende dine primære intelligenser? Giv eksempler på, hvordan du vil arbejde med at udvikle dine intelligenser.

Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-

der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.

Gardners intelligens-test + refleksioner udgør elevarbejde for forløbet.

Dag 4: Vygotskys nærmeste udviklingszone, motivations og læringsstrategi, kost

og motions indflydelse på læring

Vygotsky

Lev S. Vygotskys teori om nærmest udviklingszone præsenteres kort for eleverne

mundligt, der ikke læsestof tilknyttet. Pointen med oplægget er, at det at lære

noget kræver, at eleven møder noget af det, han eller hun ikke helt ved, hvordan

skal gøre og at dette udløser frustration. ”Den sorte gryde” er der læringen sker,

ikke i kopieringen af hvad læreren har gennemgået.

Vygotsky i praksis

Der arbejdes med en elevøvelsen der illustrerer den nærmeste udviklingszone.

Med udgangspunkt i Vygotskys læringscirkler udformer eleverne i grupper under-

visningsopgaver, der illustrere disse spring. Opgaverne afprøves på hinanden. Der

diskuteres efterfølgende ligheder og forskelle mellem Vygotskys læringsteori og

Blooms taksonomi. Formålet er her at få en dybere forståelse af taksonomi-

begrebet.

Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-

der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.

Øvelsen; Vygotsky og udviklingszoner, udgør elevarbejde for forløbet

Motivation og læringsstrategi Forløbet fortsættes med en introduktion til og diskussion af hvordan eleverne

opfatter og prioriterer de faktorer, der i deres øjne, skal til for at få succes i gym-

nasieskolen.

I par, får eleverne udleveret en række ord som skal inddeles i prioriteret rækkeføl-

ge og som beskriver elevernes umiddelbare forståelse af de drivende faktorer for

deres tilgang til læring og skolegang. I plenum forsøges det at blive enige om klas-

sens prioriterede liste ud fra ordene: vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats, gode

evner, interesse i at lære noget nyt, gode studievaner, lyst til at gå i gang.

For elever i USA har ”gode evner” størst betydning, for elever i Asien har ”arbejds-

indsats” størst betydning – klassediskussion om hvad dette fortæller os om elever

motivation forskellige steder i verden og om hvad det fortæller os om vores moti-

vation for læring.

Der fortsættes med en introduktion til fire motivationsfelter som anvendes i pæ-

dagogisk sammenhæng: ydre, indre, social og præstationsmotivation motivation.

Ydre motivation: hvor forhold uden for opgaven betinger motivationen, fx beløn-

ning eller straf.

Indre motivation: hvor man lærer, fordi man er interesseret i stoffet eller i selve

aktiviteten.

Side 18 af 126

Social motivation: hvor man lærer noget bl.a. for at glæde andre og/eller for at

opnå en positiv identifikation ved at beskæftige sig med opgaven.

Præstationsmotivation: hvor det at sejre i konkurrence med andre med et godt

produkt, der fx giver en god karakter, i princippet er vigtigere en at beskæftige sig

med det stofområde, opgaven handler om.

Der arbejdes derfor videre med forsøget på, at besvare hvilke motivationsfaktorer

der har betydning for den enkelte elev, ved følgende spørgsmål:

Hvorfor tager du netop denne uddannelse?

Giv eksempler på, hvordan din motivation kan være forskellig i forskellige sam-

menhænge.

Det at erkende samspillet mellem ydre og indre motivationsfaktorer, kan give ele-

ven et metakognitivt forhold til sine læreprocesser og give forståelse for hvordan

forskellige egne læringsstrategier kan hjælpe læreprocessen på vej.

Mange elever giver udtryk for, at ”det er lærerens skyld” når eleven ikke føler, at

han/hun lærer noget. Dette italesættes ved klassediskussion, med udgangspunkt i

”tankpasser”-tankegangen – hvor opfattelsen er, at læreren ”hælder” viden på

eleven og at læring derved opstår. Hvis læring ikke kan opnås sådan, hvilke læ-

ringsstrategier kan eleven så anvende for at tage ansvar for egen læring?

Gennemgangen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante stu-

diemetoder og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.

God elev-adfærd og egen praksis i timerne:

Øvelse i par, som sætter fokus på sammenhængen mellem egen praksis i timerne,

udbytte af undervisningen og karakterer (især mundtlige).

Hvad betyder det, at være den ”gode elev” når man går i gymnasiet?

I fællesskab fremstiller klassen en planche med alle de overvejelser som betinger

”den gode elev” i klassens øjne. (kan være forberedelse, komme til tiden, ikke

spille eller være på Facebook i timerne, deltagelse i diskussioner, notattagning,

forstyrrende adfærd, vurdering af egen præstation i timerne osv)

Italesættelsen af det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere

kvaliteten af eget arbejde, er vigtigt i denne sammenhæng, idet eleverne skal gø-

res klar over at dette faglige mål kræver en egen indsats i forhold til bevidst og

målbar målsætning. Ofte kan eleverne ikke forholde sig til karakterer givet i for-

skellige fag, da de mener, at deres arbejdsindsats har været stor – men har den nu

også det? Og har arbejdsindsatsen været rette mod de mål som faget sætter for

opnåelse af bestemte karakterer?

I forhold til det faglige mål om: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere

kvaliteten af eget arbejde, understreges det, at formativ evaluering er ikke kun

handler om feedback fra lærer, men i høj grad også er koblet til elevens egen re-

fleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring og resul-

tat.

Side 19 af 126

Bevægelse og læring

En del af hjælpen til større udbytte og læring kan ligge i planlægning, stresshånd-

tering, vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats osv., men også bevægelse og motion

har indflydelse på elevens motivation til læring. I denne kontekst inddrages biolo-

gifaget i forløbet og knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende rele-

vante studiemetoder og arbejdsformer – med formål at undersøge hvor-

dan du lærer bedst. Til dette formål kommer Helle Kirud som er Pædagogisk

konsulent med fokus på sundhed hos Ishøj Kommune, og laver oplæg og øvelser

med eleverne med henblik på at inddrage kropslighed i forbindelse med kognitiv

læring. Eleverne vil bliver præsenteret for sanseintegration og grundbevægelser

ifht. læring, samt hvilke fysiologiske respons der opnås ved en krop i bevægelse.

Endelig vil der blive skelet til et forskningsprojekt som afgør hvorvidt elever kan

blive bedre til dansk og matematik ved udføre fysisk aktivitet imens.

Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem korte oplæg og grup-peøvelser.

Dag 5: Meta-dag

Forløbet formål er tredelt:

- at give eleverne kendskab til forskellige læringsteorier; Blooms taksonomi, Kolbs

læringscirkel, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklingszone.

- at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den personlige dannelsesproces

herunder forståelse for nødvendigheden af, at blive klog på egen læringsproces.

- at give eleverne indsigt i, at læring er den del af den fælles dannelsesproces i et

samfundsperspektiv, herunder forståelse for nødvendigheden af den dynamiske

læringsproces og læring for livet som grundlag for demokratisk udvikling.

Denne tredeling danne udgangspunkt for forløbes femte meta-dag: teori - teori og

mig - teori, mig og samfundet.

Repetition og Sammenligning af læringsteorier

Som opsamling og repetition af de i forløbet fem gennemgåede læringsteorier,

anvendes et såkaldt ”ord-genkendelses-kort”, hvor eleverne repeterer Blooms

taksonomi, Kolbs læringscirkel, Dixons organisatoriske læring, Gardners intelligen-

ser og Vygotskys nærmeste udviklingszone, på baggrund af teoriernes kendetegn

og karakteristika.

Klassens fem fælles ord-genkendelses-kort udgør elevarbejde for forløbet

Hvad skal der til for at opnå læring?

Der er forskel på overfladelæring og dybdelæring - eleverne har læst kapitel 2, Den

sikre vej til succes fra bogen "Topstudent - tips og tricks til bedre karakterer", med

efterfølgende diskussion af tekst i plenum, med fokus på flid og dybdelæring kon-

tra overfladelæring, samt eksempler på elev-oplevet overfladelæring.

Øvelse: Der er forskel på undervisning og læring - Øvelse– én skal undervise en

anden, som skal fortælle det videre til en tredje , som skal tage en test.)

Side 20 af 126

Jagten på karaktererne – lærer vi af det?

For forløbet gør det sig gældende, at eleverne opnår forståelse for, at læring ikke

nødvendigvis er det samme som gode karakterer.

Forløbet afsluttes derfor med at eleverne i grupper finder forskellige synspunkter

fra de tre artikler som udgør lektier for lektionen, efterfulgt af en diskussion af, om

jagten på 12-tallerne forringer muligheden for egentlig læring ved at ofre refleksi-

on for reproduktion.

Evaluering

Afslutningsvis evalueres forløbet i forhold til elevernes oplevelse af forløbet og i

forhold til forløbets faglige og konkrete mål.

Træk teorierne ud af navlen på eleverne – teorierne er generaliserende beskrivel-

ser – en måde at forstå lærings-processer – ikke kun til at forstå hvordan ”jeg”

lærer.

Litteratur:

Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Erkendelse. (5. udga-

ve) København: Nordisk Forlag. Siderne 12-13

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, Benja-

min Bloom. Aarhus: Systime. Siderne 15-18.

Laeringsteknologi.dk (2012) Blooms taksonomi 2001. Via internettet (10. januar

2015) http://www.laeringsteknologi.dk/?p=149

Undervisningsministeriet (2013) Bekendtgørelse til højere teknisk eksamen, bilag

2, Studieområdet – htx, juni 2013. Via Internettet (10. januar 2015)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152550#Bil2

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, David

Kolb. Aarhus: Systime. Siderne 12 (nederst)-14.

Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel (5.

udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 16 + 70-72

Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel,

test. (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 76-77

Kolb film: https://www.youtube.com/watch?v=8EWqcLwS7Pc

PP-slide fra Trine Pipi Kræmers gennemgang af individuel læring vha. Kolbs læ-

ringscirkel sammenholdt med Dixons teori om organisatorisk læring. Fagdidaktisk

Kursus i Teknologi, 2014.

Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Howard Gardner og

forskellige intelligenser (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 72-75

Side 21 af 126

Armstrong, Thomas (2005) Mange intelligenser i klasserummet (11. oplag). Gylling:

Narayana Press. Siderne 9-11

Evt: Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2005), Studiekompetencer, Intelli-

gensområder (2. udgave). Frederiksberg: Frydenlund. Siderne 25 + 30-34

Dr.dk, Viden om (2015), Test: Hvordan er du intelligent. Via internettet (13. januar

2015) http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/20070220151957.htm

Brendborg, Niklas og Horsbøl Sørensen, Lars (2015), Topstudent - tips og triks til

bedre karakterer. Støvring; Infinity Books. Siderne 39-47

Lund, Kenneth (2015), Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge. Poli-

tiken, Debat, 29. august.

Løntoft, Signe (2015), Jagten på det høje gennemsnit, modarbejder læring. DPU,

Aarhus Universitet, Asterisk, Nr. 76, december, side 20-23

Tonsberg, Signe (2015), 12-talspiger; Da det blev et problem at klare sig godt i

skolen. DPU, Aarhus Universitet, Asterisk, Nr. 76, december, side 12-16

Elevarbejde 1: Blooms taksonomi – Foto af ord-øvelse x 2

Elevarbejde 2: Kolbs læringsstil-test + refleksioner

Elevarbejde 3: Gardners intelligens-test + refleksioner

Elevarbejde 4: Vygotsky og udviklingszoner

Elevarbejde 5: Individuelle ord-genkendelseskort for læringsteorier + foto af

sammenligninger af teorier

Periode og om-fang

Uge 8, 2016

I alt: 28 lektioner

SO mål og kerne-stof

Faglige mål:

Metoder - At vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer

(Formål i forløbet: at undersøge hvordan lærer du bedst)

– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Videnskab og vidensformer – redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder. (Forstået i forløbet som; Tanker og teorier, der ligger bag erkendelse: hvordan tilgår jeg læring, hvordan lærer jeg)

– redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagom-råder. (Forstået i forløbet som: ikke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskel-

Side 22 af 126

lige fagområder – men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskelli-ge elever – og derfor forskellig også i forskellige fag)

Kernestof: Læringsteori og læreprocesser – læringsmetoder

Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – formativ og summativ evaluering

(I forhold til fagligt mål om at sætte sig faglige og personlige mål – formativ evalu-ering er ikke kun feedback fra lærer, men i høj grad også koblet til elevens egen refleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring). De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for):

- Blooms taksonomi

- Kolbs læringscirkel

- Dixons organisatoriske læring

- Gardners intelligenser

- Vygotskys nærmeste udviklingszone

- Forskellige motivationsfaktorer (herunder kost og motion) som har indflydelse på

den enkelte elevs udbytte af gymnasiet og som kan være afgørende for forløsning

af elevens potentiale

Have forståelse for (forstå):

- hvilke tanker og teorier der ligger til grund for erkendelse for forskellige elever i

forskellige fag, med udgangspunkt i Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel, Dixons

organisatoriske læring, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklings-

zone.

- hvilke læringsmål der er vigtige for at opnå et højere taksonomiske niveau: hu-

ske, forstå, anvende, analysere, vurdere, skabe.

- hvordan taksonomiske læringsmål har af betydning for elevens forståelse af sit

eget niveau i forskellige fag. - at kreativ kompetence, ifølge David Kratwohls reviderede taksonomi, forudsæt-

ter forberedelse, fordybelse og arbejde med lavere taksonomiske niveauer. Med

kreativitet ”i frit fald” opnås ikke værdigjort kreativitet.

- at Kolbs læringscirkel tager udgangspunkt i erfaring af nye fænomener som resul-

terer i ny praktisk anvendelse.

- at læringsstil, ifølge Kolb, kan være; aktivistisk, reflekterende, teoretisk, pragma-

tisk. - at viden om egen og andres læringsstile har betydning for elevens forståelse af

hvordan viden produceres og tilegnes i forskellige fag og betydning for hvordan

viden produceres, udvikles og tilegnes i fællesskaber /gruppearbejde.

- at Gardners forskellige intelligenser har betydning for elevens erkendelse af egne

styrker; Sproglig, musikalsk, logisk-matematisk, spartiel, krops-kinæstetisk intelli-

Side 23 af 126

gens.

- at intelligens, ifølge Gardner, er dynamisk og kan udvikles ved at fjerne de for-

hindringer der blokerer for udvikling – at være modig, at udsætte sig selv

for/opsøge nye oplevelser og ved at gøre den nødvendige indsats.

- at, hvis man er villig til at yde denne indsats, kan man udvikle sine kreative evner

og kompetencer.

- at Vygotskys nærmeste udviklingszone giver eleven den nødvendige udfordring

for ny læring, men at være for langt fra sin nærmeste udviklingszone skaber fru-

stration , så ny læring ikke opnås

- at motivation har betydning for hvordan den enkelte elevs potentiale udmøntes.

- at Biologi som fag giver mening i forståelsen af hvordan eleven selv kan arbejde

med motivation og læring.

Kunne anvende:

- Blooms taksonomi til at skabe overblik over eget og andres niveau i forskellige

fag.

- Blooms taksonomi til at forholde sig til niveau på karakterskala

- Kolbs læringscirkel til forståelse af egen læring

- Dixon til forståelse af læring og vidensdeling i grupper.

- Gardners intelligenser til at skabe overblik over egne styrker og anvende de tre

råd ( at fjerne forhindringer der blokerer for egen udvikling, at udsætte sig selv

for/opsøge oplevelser, at selv gøre den nødvendige indsats) til at udvikle sine in-

telligenser, styrker, kompetencer og potentiale - og til at være modig.

Faglige mål opnået for Teknologi A:

- redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og te-orier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

Undervisnings-former

Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion

Side 24 af 126

Titel 5 SO8: Planlagt samarbejde Studieretningsforløb, Forår 2017

Deltagende lære-re

Del, gkf, mwi, thv, trs, tpk

Deltagende fag Alle fag - her er ikke så meget tale om hvilke fag der rent praktisk er deltagende, men hvilke fag der byder sig til med metoder og mål-opfyldelse

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

I forlængelse af SO7 Læringsteori og læringsprocesser, hvor eleverne blev introdu-

ceret til forskellige teoretiske tilgange til læring og erkendelse samt arbejdede

med forståelse af egen og andres læringsmetoder og –processer, fortsætter SO8

Arbejds- og samarbejdsformer med at koble elevernes opnåede forståelse for

egen læring og læring/vidensdeling i grupper med individuelle og kollektive ar-

bejdsformer. Forløbet: SO8 Planlagt samarbejde repeterer, introducerer, arbejder

med og reflekterer over forskellige arbejds- og samarbejdsformer på følgende

niveauer: individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund.

Tematisering i forhold til HRS-profil:

Tematisering i forhold til HRS-profil opfyldes/tilnærmes i de cases eleverne arbej-

der med i forløbet som tilrettelægges med udgangspunkt i øvelser udviklet af Pro-

fessor Tina Seelig, Stanford University og som har et udpræget innovativt og de-

signmæssigt sigte .

Omverdenselement:

Oplæg v/ Teamchef hos Nykredit Direkte; Morten Jæger, Nykredit, som fortæller

om de kompetencer erhvervslivet efterspørger.

For oplæg om individ, fællesskab og samarbejde på den videregående uddannelse

v/ Charlotte Letting. Studerende på Proces og Innovation på DTU.

Introduktion:

SO8 indledes med en introduktion til forløbets skemamæssige afvikling, faglige

mål, kernestof, konkrete mål samt repetition af overordnede pointer fra elevernes

første møde med kollektive og individuelle arbejdsformer fra SO1 Studiemetoder

(Grundforløbet).

Eleverne introduceres desuden for forløbets elevarbejde: Fortløbende logbog med

individuelle og personlige refleksioner. Logbogen opdateres ved dagens afslutning.

Eleverne introduceres desuden til det de kan forvente i forløbets tre dage, hvor

der arbejdes med forskellige arbejds- og samarbejdsformer – dog uden at det

afsløres hvilke opgaver eleverne skal arbejde med. Eleverne opfordres til at be-

tragte de tre dage som et eksperiment og bedes tilgå dagenes opgaver med et

åbent og reflekterende sind.

Side 25 af 126

Gruppe-inddeling for tirs, ons, tors: grupper af 4 eller 5. SO-lærer bestemmer

grupperne.

Dag 1 – Planlægningsværktøjer, arbejds- og samarbejdsformer.

Forløbets første dag tager udgangspunkt i følgende faglige mål:

– dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge

og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb.

Hvor eleverne - med baggrund i formuleringen fra Hovedbekendtgørelsens for

HTX, Bilag 2, Studieområdet – htx, juni 2013 – i forbindelse med studieområdet

skal have erfaringer med forskellige metoder og arbejdsformer, og de skal have

erfaring med metodevalgets betydning for arbejdets resultat. Det betyder at de

skal præsenteres for et bredt spektrum af metoder, teknikker og arbejdsformer, så

der opbygges et grundlag for at ”vælge og anvende” disse.

Forløbet indledes derfor med italesættelse af tidsplanlægning som det nødvendige

fundament, ikke kun for et velfungerende gruppearbejde, men også for at opnå

faglige og personlige mål og undgå stress.

Planlægningsværktøjer

I forbindelse med såvel individuelle arbejdsformer som i samarbejde, især gruppe-

arbejde, er planlægning af lektielæsning og selvstændigt arbejde med opgaver

gennem arbejde med struktur og disponering essentielt for eleverne. Eleverne

præsenteres for tre forskellige planlægningsværktøjer, der tjener til at skabe

struktur og overblik, når man skal prioritere arbejdsopgaver og analysere et pro-

blemområde.

Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i forbin-

delse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger

taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger. Det konkrete arbejde

med den metodiske færdighed imødegås, da eleverne anvender logbog til indivi-

duel dokumentation af forløbet og logbogen udgør elevarbejde for forløbet SO8

Planlagt samarbejde.

Prio-plade (prioritets-plade) – udviklet med inspiration fra The Eisenhower Decisi-

on Matrix, er et værktøj til aktiv og visuel prioritering af opgaver. Opgaver indde-

les efter deres vigtighed og hvor meget de haster. Prio-pladen er blevet printet i

A0-størrelse og opgaver tilføjes som post-it, på den måde er det nemt at flytte

opgaver alt efter deres prioritet og hast. Filosofien bag prio-plader er; de fleste

vigtige opgaver haster sjældent og de opgaver der haster, er sjældent vigtige. Op-

gaver i A kan fx være: personlige relationer, planlægning, rekreation. Opgaver i B

kan fx være: kriser, deadlines, problemer. Opgaver i C kan fx være: Afbrydelser,

møder, aktiviteter. Opgaver i D kan fx være: Overspringshandlinger, tidsrøvere,

trivia og hygge. Det opfordres til, at man bruger så lidt tid på opgaver i B, C og D

som muligt, for at koncentrere sig om det der virkelig betyder noget i A.

Side 26 af 126

Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsred-

skab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbej-

der i gruppesammenhæng. Det konkrete arbejde med den metodiske færdighed

imødegås, da eleverne introduceres til Microsoft Visio og, i par, arbejder med og

øver sig i anvendelsen af Gantt-diagram baseret på opgave.

Forløbet fortsættes med repetition af kernestof om kollektive og individuelle ar-

bejdsformer, som præsenteret i SO1 Studiemetoder. Herefter gennemgås uddy-

bende litteratur om samme.

Arbejdsformer - Kollektive og individuelle arbejdsformer

Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning. Gennemgang af forskellige ar-

bejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning.

Klassediskussion på baggrund af gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper

sammensættes, samt roller og kommunikation i gruppen. Desuden diskuteres

formålet med gruppearbejdet – er det arbejdsdeling eller vidensdeling? I denne

sammenhæng repeteres det i SO7 Motiveret læring gennemgåede kernestof om

vidensdeling i grupper, baseret på Dixons teori om organisatorisk læring.

Det gennemgås desuden hvordan kollektive arbejdsformer kan være pararbejder

med forskellige og tydelige formål, rollespil, hvor eleverne skal reflektere over

holdninger og sammenhænge, de normalt ikke ville overveje samt casearbejde

hvor bearbejdning af problemstillinger kan tage udgangspunkt i virkelige eksem-

pler.

Eleverne introduceres til og diskuterer Lewins tre ledelsesformer: diktatur, laissez-

faire, demokrati (konsensus).

Det italesættes desuden, at samarbejde i grupper kan lettes ved forskellige prakti-

ske og håndgribelige tiltag, så som: samarbejdsaftaler, gruppedagbog/logbog,

planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og retfærdig opdeling af

arbejdsopgaver.

Dokumentere viden om og anvende… indeholder to niveauer, som kan udmøntes i

praksis ved først at lade eleverne anvende bestemte metodiske færdigheder i

konkrete arbejder, og herefter lade dem reflektere over fx metodevalg / arbejds-

form og eventuelt formulere alternativer.

Side 27 af 126

For at imødegå det konkrete arbejde med metodiske færdigheder i forbindelse

med bevidstgørelse af elevernes forståelse af samarbejde/arbejde/vidensdeling i

grupper, repeteres visualiseringen af udvikling i grupper fra SO1 Studiemetoder

ved: Forming, storming, norming og performing og i denne sammenhæng stilles

der spørgsmål til hvad det vil sige at arbejde godt sammen og om dét at arbejde

godt sammen, på samme tid, sikrer god vidensdeling i gruppen?

Eleverne øver sig i ”Tal-lyt-forstå-tal”-øvelse og reflekterer efterfølgende over

hvad det vil sige at forstå, hvad en anden person siger og hvilke problemer der kan

opstå i kommunikationen. Øvelsen bakker op om det i SO7 Motiveret læring gen-

nemgåede kernestof om læring i grupper/organisationer af Nancy Dixon.

Individuelt arbejder eleverne med SWOT-analyse, for at afdække personlige styr-

ker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til personlige kompetencer i for-

bindelse med samarbejde i grupper.

Hukommelsespaladset og samarbejdsøvelse Copy-paste

Som indledning til samarbejdsøvelsen Copy-paste, introduceres eleverne til en

læringsstrategi som kan hjælpe og forbedre deres forberedelse til undervisning.

Med udgangspunkt i oplevelsen af, at det kan være svært at huske det man har

læst til forskellige fag og at man derfor kan have svært ved aktivt at deltage klas-

sediskussioner og gennemgang af stof, introduceres eleverne til mnemoteknikken:

hukommelsespaladset. Her placeres essentielle ord og begreber i et visualiseret

rum. De ord/begreber som man ønsker at huske, kobles visuelt og sanseligt til et

sted, hvorved genkaldelsen gøres nemmere.

Mnemoteknikken anvendes efterfølgende i samarbejdsøvelsen Copy-paste.

Øvelsen: Eleverne inddeles i grupper og skal i fællesskab genskabe en kopi af en

særdeles detaljeret tegning, som udleveres til alle grupper. Grupperne har max. 20

minutter til at mnemorisere og planlægge genskabelsen af tegningen. I forbindelse

med afkodningen af tegningen, er eleverne underlagt følgende regler: Man må

kun tale – det er forbudt at tegne, fotografere modellen og skrive noter

Gruppen bestemmer selv, hvor mange af de 20 minutter, de vil bruge på at kigge

på modellen – men når gruppen er færdig med at kigge, så fjernes modellen og

man får IKKE lov til at se den igen.

Herefter tegnes kopien. Eleverne er underlagt følgende regler i forbindelse med

kopieringen: Man må kun tegne én ad gangen. Alle I gruppen skal hjælpe med at

udarbejde den nye model – dvs. at alle skal have tegne på den nye model.

Efterfølgende reflekteres over øvelsen:

Hvordan oplevede I samarbejdsøvelsen? Har alle i gruppen den samme oplevelse?

Hvordan gik det med samarbejdet? Hvad var nemt? // Hvad var svært? // Hvad

observerede I? Hvilke intelligenser kommer (måske) særligt i spil i denne øvelse?

Hvis I skulle lave øvelsen igen, hvilke aftaler ville I så lave i gruppen for at sikre, at I

opnåede succes?

Hvis tiden tillader det, kan andre samarbejdsøvelser gennemføres:

Hold ballon i luften – uden ord. Alle mand på række – med bind for øjnene.

Side 28 af 126

Dagen afsluttes med personlige refleksioner i logbog.

Dag 2+3+4: Konkret arbejde med forskellige kollektive arbejdsformer.

For de tre efterfølgende dage i forløbet gør fokus på kollektive arbejdsformer sig

gældende. Formålet er, at give eleverne konkret erfaring med hensyn til forskellige

styringsformer i gruppearbejde, forskellige former for beslutningstagning og be-

tydningen af inddragelse af gruppemedlemmer i forbindelse med udførelse af en

opgave.

For alle tre dage gør det sig gældende, at eleverne afslutningsvis først i grupper og

derefter i plenum, reflekterer over dagens arbejdsform og udfylder nedenstående

SWOT-analyse. Denne indsættes i elevens logbog sammen med elevens individuel-

le og personlige refleksioner.

Det hensigtsmæssige i de forskellige styringsformer evalueres gennem elevreflek-

sioner, idet eleverne i grupper, efter hver gennemført opgave, udfylder en SWOT-

analyse, hvor de argumenterer for arbejdsformernes styrker, svagheder og hvilke

muligheder og trusler de udgør for det konstruktive samarbejde. Efterfølgende

diskuteres gruppernes overvejelser i plenum, således det tydeliggøres at alle sty-

ringsformer har fordele og ulemper, alt efter formål.

Der er ingen tvivl om, at disse tre forskellige tilgange og elevernes evaluering af

samme, er at betragte som et eksperiment – men et spændende sådant. Et sikkert

udkomme af de tre dages eksperiment kan derfor ikke forudsiges og elevernes

refleksioner vil være afgørende for om vores pædagogiske tilgang til samarbejde

lykkes.

De tre dages praktiske opgaver er baseret på udfordringer som Professor Tina

Seelig, Standford University, anvender i sin undervisning på kurset ”Kreativitet og

Innovation” på Stanford's Hasso Plattner Institute of Design.

Tina Seelig siger selv om sin undervisning:

"In my classes, in person and online, the No. 1 thing I focus on is identifying and

framing the problem. I love a quote attributed to Einstein: 'If I had an hour to solve

a problem and my life depended on the solution, I would spend the first 55

minutes determining the proper question to ask, and five minutes thinking about

solutions."

Side 29 af 126

Det er af afgørende betydning, at eleverne ikke får nys om opgavernes indhold

inden disse udleveres på de respektive dage.

Dag 2. – Diktatur-dag

Indledningsvis: Repeter med eleverne hvilken ledelsesform der er tale om. Gen-

nemgå regler for overholdelsen af ledelsesformen. Lærer tiltales Adjunkt eller

Lektor.

Opgave til Diktatur-dag; at opfinde en ny sport baseret på to husholdningsartikler,

handler om kombination og krydsanvendelse af forforståelse og nye ideer. Elever-

ne har som lektie fået besked på, at medbringe to husholdningsartikler. Fortolk-

ningen af ”husholdningsartikel” ligger frit for.

Dagens arbejdsform er diktatur hvilket betyder, at reglerne for løsning af dagens

opgave ligger fast: a. Diktatoren har ansvar for at alle tidsmæssige milepæle overholdes.

b. Diktator bestemmer hvem der skal udføre hvilke opgaver.

c. I forbindelse med løsning af dagens opgave, vælger diktator hvilke

ideer der skal arbejdes videre med.

d. Opstår der tvivl om noget, er det diktatoren der beslutter og be-

stemmer.

Dagens bedste løsning bestemmes diktatorisk af lærer.

Dag. 3 – Lassiz-faire-dag

Indledningsvis: Repeter med eleverne hvilken ledelsesform der er tale om. Gen-

nemgå regler for overholdelsen af ledelsesformen. Lærer kommer gerne for sent

og har ingen mening om nogen beslutninger for løsning af dagens opgave.

Opgave til Laissez-faire-dag; Re-design af navneskilt, handler om en vigtig poin-

te; nemlig, at alt er modent for videreudvikling og innovation. Hvis eleverne

løser opgaven med stykker af papir med navn i skrift, som skal hæftes på tøjet,

kigger læreren på løsningen med beundring og smider den derefter i skralde-

spanden. Opfordringen er; Think harder – hvilket problem er det egentlig vi

gerne vil have løst med et navneskilt.

Interessante løsninger fra Tina Seeligs klasser: en specialiseret t-shirt fyldt

med ord og billeder om personen fx yndlings feriemål, steder de har boet, fag-

lige interesser osv. eller farvede armbånd som signalerer tilhørsforhold eller

speciel faglighed.

Dagens arbejdsform er laissez-faire, hvilket er en svær arbejdsform for elever-

ne. Det er derfor vigtigt, at laissez-faire repeteres indledningsvis og at eleverne

bestemmer sig for en række regler for gruppens arbejde. Ikke just rigtig lais-

sez-fair, men pointen er, at forsøge at arbejde uden fastlagte roller, ansvar eller

tidsplanlægning.

Side 30 af 126

På et tidspunkt – lærer bestemmer, ca. 5 lektion – oplyses det, at grupperne

skal forberede en præsentation. Det angives ikke hvor lang tid grupperne har

til forberedelsen eller hvor lang præsentationen skal være.

”Hvor lang tid har vi”? – ”det ved jeg ikke”.

”Hvor længe skal præsentationen vare”? – ”ja, det må I finde ud af”

”Skal vi vælge den bedste løsning”? – ”nej, det er lige meget” eller ”hvad syntes

I selv?”

Dag 4. – Demokrati-dag

Indledningsvis: Repeter med eleverne hvilken ledelsesform der er tale om. Gen-

nemgå regler for overholdelsen af ledelsesformen.

Opgave til Demokrati-dag: Hvad vil I gøre for at skabe værdi, hvis I kun har 3

tomme plastikflasker og 3 lektioner? Opgavens formål er at udvikle elevernes

entreprenante evner. Opgavens pointer handler om at muligheder er mangfol-

dige og at, ligegyldigt hvor stort eller komplekst en problem man står over for,

findes der oftest kreative løsninger i de ressourcer man allerede har til sin

rådighed.

Dagens arbejdsform er demokratisk – men demokratisk sat på spidsen, idet

eleverne skal tage konsensus-beslutninger og til enhver tid optræde i samlet

flok.

Der er også tale om konsensus i forbindelse med præsentation af løsninger i

dagens 5. lektion; klassen bestemmer hvor lang tid der afsættes til forberedel-

se af præsentation, præsentationernes varighed og rækkefølge.

Dagens bedste løsning besluttes også i konsensus.

Dag 5. – Meta-dag og evaluering.

Formålet med forløbets femte dag er, at bevidstgøre eleverne om samarbejde og

fællesskab i forhold til individ, gruppe, klasse, skole/institution og samfund.

Forløbets femte dag indledes med, at samarbejde italesættes i forhold til individ,

gruppe, klasse, skole/institution og samfund. Individet rolle og evne til samarbejde

er ikke afgrænset til gruppearbejde på HTX. Også i forbindelse med klasserumskul-

tur kan man være en fylder eller tapper og klassens omgangstone og kultur har

stor betydning for hvordan man opfører sig i gruppesamarbejde.

Der arbejdes med klassens omgangstone og kultur ved introduktion til og arbejde

med idégenereringsmetoden den omvendte brainstorm: Hvordan kan vi skabe så

forfærdelig en omgangstone og kultur i klassen som muligt, hvorefter klassens

udsagn vendes til positive udsagn som udtryk for klassens ideelle klasserumskul-

tur.

Forløbet fortsættes med udgangspunkt i gennemgået undervisning (SO7 Motiveret

læring +SO8 Planlagt samarbejde); herunder Bloom, Kolb, Gardner, Vygotsky samt

Side 31 af 126

individuel og kollektive arbejdsformer, hvor der reflekteres over disse i en over-

ordnet individuel og kollektiv skolemæssig kontekst, hvilket afsluttes med en indi-

viduel refleksion over samme – dog med eleven selv som genstandsfelt.

Samarbejdsbegrebet på metadagen løftes op på et mere overordnet niveau ved

oplæg af Morten Jæger, Nykredit og Charlotte Letting, studerende på DTU. Ud-

gangspunktet for begge oplæg er, at give eleverne forståelse for betydningen af

samarbejde og fællesskab i en virkelighedsnær kontekst.

Evaluering:

Forløbet afsluttes med en evaluering i forhold til faglige og konkrete mål. Desuden

italesættes elevernes egen læring ved brug af Feedback-bolde. Feedbackboldene

anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst

i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kva-

liteten af eget arbejde.

Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var ..."

Hjerte: "Jeg har set / følt ..."

Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra ... / XX har hjulpet med at ..."

Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide ..."

Fod: "Min næste konkrete skridt vil være ..."

Kamera: "De nye perspektiver for mig ..."

Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at ..."

Eleverne færdiggør afslutningsvis deres logbog.

Litteratur:

Skriver, Hans Jørgen et al (2015), Organisation (5. udgave, 4. oplag). København:

Trojka / Gads Forlag A/S. Siderne 214-217

Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2012) Studiekompetence – fra elev til

studerende (2. udgave). Frederiksberg: Forlaget Frydenholm. Siderne 57-67

Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2005) Gyldendals studiebog. København: Nordisk

Forlag. Siderne 78-85

Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 87-89

Side 32 af 126

Frandsen, Kirsten og Ravn Østergaard, Birte (2011) Heureka – en teori- og værk-

tøjsbog om Innovation (2. udgave). Odense: Nyt teknisk Forlag. Siderne 54 + 58-60

Buhl, Elisabeth og Lindegård Pedersen, Mia (2014) KFUM-spejderne i Danmark –

Personligt lederskab, Prioplade. Findes som pdf i Lectio.

The art of manliness (2013) The Eisenhower Decision Matrix. Via internettet (15.

Februar 2015) http://www.artofmanliness.com/2013/10/23/eisenhower-decision-

matrix/. Findes som pdf i Lectio.

Heimbürger, Hanne (2009) Knæk studiekoden. København: Nordisk Forlag. Siderne

100-101

Foer, Joshua (2011) Moonwalk med Einstein. København: Forlaget Hr. Ferdinand.

Siderne 105-112

Elevarbejde 1:

SO8 Planlagt samarbejde; individuel logbog med individuelle og personlige reflek-

sioner fra forløbet.

Periode og om-fang

Uge 8, 2016

I alt: 28 lektioner, svarende til 21 timer

SO mål og kerne-stof

Faglige mål:

Metoder

– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer

– dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge

og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb

– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

(ift meta-forståelse af forløbet og evaluering af samme – i denne sammenhæng

handler evaluering af kvaliteten af eget arbejde især om hvordan man fungerer

som gruppemedlem – og hvilken indflydelse dette har for de omtalte niveauer ift

fællesskabet : individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund)

Kernestof:

Læringsteori og læreprocesser

– planlægningsværktøjer.

Arbejdsformer

– kollektive og individuelle arbejdsformer

De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Side 33 af 126

Have kendskab til (kunne redegøre for):

- Forskellige arbejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning.

- Forskellige kollektive arbejdsformer fx gruppearbejde, pararbejde, rollespil og

casearbejde.

Have forståelse for (forstå):

- Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning.

- Gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper sammensættes, samt roller,

kommunikation i gruppen og gruppearbejdets formål - er det arbejdsdeling eller

vidensdeling?

- Forming, storming, norming og performing som udvikling af gruppesamarbejde.

- Kollektive arbejdsformer i en uddannelses- og erhvervsmæssig sammenhæng.

Kunne anvende:

- Logbog, Gantt-diagram og Prio-plade til både personlig, individuel og fælles tids-

planlægning.

- Forskellige værktøjer som letter samarbejde i grupper fx samarbejdsaftaler,

gruppedagbog/logbog, planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og

retfærdig opdeling af arbejdsopgaver.

- ”Tal-lyt-forstå-tal”-øvelse for at afdække mulig diskrepans i kommunikation.

- SWOT-analyse, til at afdække personlige styrker, svagheder, muligheder og trus-

ler i forhold til personlige kompetencer i forbindelse med samarbejde i grupper.

- Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i for-

bindelse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger

taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger.

- Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsred-

skab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbej-

der i gruppesammenhæng.

- Prio-plade (prioritets-plade) som værktøj til aktiv og visuel prioritering af opga-

ver.

- forskellige beslutningsformer med mere eller mindre inddragelse af andre grup-

pemedlemmer (Diktatur (Autoritær), demokratisk og laissez-faire).

- mnemoteknikken Hukommelsespaladset til at gøre genkaldelsen af materiale

lettere og derved sandsynliggøre aktiv deltagelse i undervisning og klassediskussi-

on.

Faglige mål opnået for Teknologi A: - arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede pro-jektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere pro-jektforløbet

- dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

Undervisnings-former

Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion

Side 34 af 126

Titel 6 Lakridsprojekt, Teknologirapport 1, Studieretningsforløb F2017

Indhold I forbindelse med fagets faglige mål, angives nedenfor hvordan, dette forløb bidrager til målenes opfyldelse.

Lakrids har en århundredelang historie; som medicin, slankemiddel, slik og i den

senere år, som speciel anvendt ingrediens inden for gastronomien.

Lakrids har tilsyneladende mange karakteristika som kan anvendes i en hel ræk-

ke forskellige produkter.

I dette projekt tages der derfor udgangspunkt elevernes idegenererings-seance,

hvor alle grupper kom frem til en mulig anvendelse af lakrids i et pleje- eller

skønhedsprodukt.

Eleverne skal, i grupper, forestille sig, at de er en virksomhed der fremstille pleje-

og skønhedsprodukter, som ønsker at anvende lakrids i jeres nyeste produkt. Det

er derfor vigtigt, at eleverne overvejer hvilket produkt de vil fremstille, da de skal

udarbejde opskrift for produktet, samt budget for indkøb af råvarer til fremstil-

ling af produktet. De skal desuden udarbejde en arbejdsinstruks (procedu-

re/instruks) for fremstilling af produktet. Projektet rettes således at hver gruppe modtager en formativ, skriftlig evaluering

med tre overordnede fokuspunkter, som er bærende for elevernes fastsættelse

af nye personlige og faglige mål og for evaluering af kvaliteten af det leverede

arbejde/projekt.. Den formative evaluering gennemgås mundtligt med de re-

spektive grupper. Grupperne modtager desuden en summativ evaluering i form

af karakter for projektet – karakteren har afgørende betydning for årets afslut-

tende standpunktskarakter i faget.

Forløbet afsluttes med en formativ elevevaluering af de faglige mål i form af et klasse-mindmap. På denne måde tydeliggøres det hvilken læring eleverne reelt har opnået gennem forløbet – dels for eleverne indbyrdes og for læreren i for-hold til de enkelt elever.

Rapporten skal struktureres efter teknologiskabelonen (se afsnit om teknologi-

rapportens struktur). Omfang: 20-25 normalsider per gruppe (normalside: 2100

anslag uden mellemrum). Der må ikke afleveres noget, som alle i gruppe ikke

har læst igennem og kommenteret. Overholdes dette ikke, vil det medføre en

reduktion i karakteren for projektet. Der gives en samlet karakter for projektet –

elevernes individuelle arbejdsindsats og bidrag har altså stor betydning for den

karakter gruppen ender med at få.

Rapporten skal indeholde Titelblad (ligger i Lectio) med underskrevet tro og love

erklæring. Titelblad placeres før indholdsfortegnelse.

Rapporten skal være en sammenhængende tekst og ikke skrevet i punktform.

Der skal være kildehenvisninger ved alle ideer og omformuleret tekst taget fra fx

bøger, Internet, billeder, film eller interview. Citater skal være i kursiv og have

kildehenvisning med sidetal. Der må MAX. være 10% af rapporten der er direkte

Side 35 af 126

citater; ellers risikere I plagiatanklage.

Der skal være en samlet litteraturliste bagest i rapporten.

Der skal være korte del-indledning og del-konklusioner til alle større afsnit. Den

endelige konklusion SKAL svare på problemformuleringen.

Hver gruppe har 150,- kr. til indkøb af ingredienser til fremstilling af produkt. Det

kan derfor blive nødvendigt, at I samarbejder med andre grupper, når indkøb

foretages.

RAPPORTENS STRUKTUR

DEL 1 PROBLEMET

1. Problemobservation

2. Problemanalyse

Hvorfor er det et problem?

Hvem er det et problem for?

Hvilke løsninger eksisterer allerede?

Hvad er årsager og konsekvenser af problemet? Afsluttes med op-samling i problemtræ, med afgrænsning

3. Problemformulering

DEL 2 AFKLARING AF LØSNING

1. Markedsanalyse beskrevet vha. Porters Generiske Strategier

2. Målgruppeundersøgelse baseret på kvalitative og kvantitative undersøgelser

o Hvem er jeres målgruppe? Hvad karakteriserer jeres målgruppe?

3. Idegenerering.

o Idegenerering som skal resultere i tre forskellige udgaver af jeres løsning. Beskrivelse af de tre mulige løsninger.

4. Kriterier og kravsmatrix

o Opstille målbare kriterier for løsninger

o Systematik valg af løsning ved hjælp af kravmatrix

DEL 3 PRODUKTET

1. Grundig beskrivelse af jeres valgte løsning, herunder hvordan løsningen for-ventes at løse det oprindelige problem.

2. Produktionsovervejer.

o Opskrift

o Flowdiagram for produktionen med instruks, hygiejneovervejelser og

Side 36 af 126

markering af enhedsoperationer

3. Fremstilling af produkt – inkl. logbog (indsættes i bilag)

4. Endelig arbejdsinstruks

o Skal indeholde overvejelser om optimering i forhold til produktions-tid, materialeforbrug og hygiejne

DEL 4 EVALUERING AF PRODUKTET

5. Evaluering i forhold til opstillede kriterier

6. Konklusion der svarer på problemformuleringen

BILAG

7. Indledende tidsplan og endelig revideret tidsplan

8. Samarbejdsaftale

9. Logbog

10. måske arbejdsinstruks (da den sikkert fylder for meget i selve rapporten) mm ….

Afleveringer Teknologirapport, Lakridsprojekt (15 ET)

Omfang

10 uger 50 lektioner af 45 minutter

Særlige fokuspunkter I gymnasiet arbejdes med mål defineret i læreplanen for faget. De mål fra lære-planen for Teknologi A, vi her arbejder med, er beskrevet nedenfor.

Efter endt forløb har eleverne opnået følgende læring:

1. Eleverne kan gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumen-

terer en problemstilling

I dette projekt skal I dokumentere målgruppens ønsker og krav gennem

kvalitative undersøgelser fx interviews med velvalgte brugere samt be-

handling af statistik materiale.

Kernestoffet: kvalitative og kvantitative metode til indsamling af oplys-

ninger.

Her bygges progressionsmæssigt videre på metoderne I lærte i SO2 kvan-

titativ-kvalitativ samarbejde omhandlende madspild. I skal nu selv finde

undersøgelsens formål, hvilke var givet i det tidligere projekt.

2. Eleverne skal anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af for-

søgsserier

I forbindelse med fremstilling af produkterne, skal I planlægge, gennem-

føre og evaluerer produktionen.

Kernestoffet: flowdiagrammer og enhedsoperationer.

Progressionsmæssigt bygges videre på SO6 naturvidenskabelig metode,

hvor I også opstillede et induktivt naturvidenskabeligt forsøg. Progressi-

Side 37 af 126

on lægge således i det anvendelsesorienteret sigte, samt det at kunne

kombinere forskellige empiriske belyste faktorer i forhold til det samme

problem.

3. Eleverne skal kunne anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med

udvikling af produkter

Vi arbejder med en indledende idegenerering hvor eleverne selv udvæl-

ger metoder til at komme på ideer til produkter. Metoder til idegenere-

ring vil desuden skulle anvendes i forbindelse med angivelse af tre for-

skellige udgaver af produktet.

Kernestof: Metoder til ideudvikling

4. Eleverne skal kunne anvende professionelle værktøjer og metoder, arbej-

de sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af pro-

dukter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god

kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet.

Eleverne skal fremstille deres produkt i laboratoriet.

Kernestof: sundhed og sikkerhed i værksted og laboratorium.

5. Eleverne skal kunne anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig

viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvik-

ling og fremstillingsproces.

Eleverne skal opsøge viden om hygiejne og bakteriers vækst i forhold til

produktion og produktionsudbytte. Naturvidenskabelig argumentation i

forhold til evaluering af produktion og overvejelser om produktionsop-

timering ift. hygiejne vægtes højt.

Kernestof enhedsoperationer

Progressionsmæssigt er dette det første projekt, hvor produktudviklin-

gen er baseret på naturvidenskabelig og teknisk viden.

6. Eleverne arbejder selvstændigt og sammen med andre i større problem-

baserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre

og evaluere projektforløbet.

Tidsplanlægning og revision af tidsplaner er i fokus i dette projekt.

Kernestof: projektplanlægning.

7. Eleverne skal dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt. I dette projekt er fokus på del 2: valg af løsninger og del 3: produktet i teknologirapporten. Der skal skrives en sammenhængende rapport. Kernestof: Opbygning af teknisk rapport og skriftlig formidling. Progressionsmæssigt har det skriftlige arbejde på grundforløbet været fokuseret på problemanalysen, mens produktudviklingsdelen er præsen-teret visuelt og mundligt. Denne del skal nu også præsenteres skriftligt.

Væsentligste arbejds-

former

Klasseundervisning, projektarbejde, gruppearbejde, formativ evaluering, summa-tiv evaluering, værkstedsarbejde,

Side 38 af 126

Titel 7 Miljøvurdering

Indhold

Arbejdet med miljøvurdering tager udgangspunkt i eleverne bevidstgørelse om emnet

”miljø” ved introduktion til ”vugge-til-grav” og ”vugge-til-vugge”-principperne. Begrebet

bæredygtighed og starten på miljøbevægelsen introduceres ved hjælp af film om Rachel

Carson. Forløbet skifter mellem lærerstyret klasseundervisning med oplæg om ”Hvad er

miljøvurdering”, ”Hvordan anvendes miljøvurdering”, ”Vugge til vugge-princip” og an-

vendelse af film som introduktion til menneskets forbrug (overforbrug) og hvad dette

har af betydning for vores miljø samt ressourcer. Gennem procesorienteret gruppear-

bejde og fremlæggelse, behandler eleverne forskellige miljøeffekter.

Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave til aflevering, udarbejdet i grupper. Opgaven

tager udgangspunkt i LCA-tankegangen og udarbejdes på baggrund af forårets Teknolo-

girapport: Lakrids-projekt. De mulige miljøpåvirkninger fra hver af processerne i Lakrids-

projektets produktets livscyklus diskuteres, men der sættes ikke tal på. Da det er nød-

vendigt at overveje og diskutere mulige forbedringer i forhold til et produkts indflydelse

på miljøet, tages der efterfølgende udgangspunkt i Miljøstyrelsens pjece: Miljøforbed-

ring gennem produktudvikling – en guide og dennes miljøprincipper for miljørigtig pro-

duktudvikling, hvorefter eleverne kommer med forslag til optimering af deres produkt.

Litteratur:

Madsen, Preben et al, Teknologi HTX-grundbog, Erhvervsskolenes Forlag 1998 (s.

89-118)

Supplerende litteratur:

Larsen, Peter og Grove, Morten H., ”Problemer og Teknologi”, Systime 2005 (s. 79-97)

“ The story of stuff”, Instruktion: Funders workgroup for sustainable production and consumption and Free Range Studios. Med Annie Leonard, 2005, 21 min (Farve)

Miljøstyrelsen. Miljøforbedring gennem produktudvikling – en guide. Køben-havn: Svendborg Tryk.

Omfang

3 uger (uge 32-34, 2017 ) svarende til 15 lektioner

Særlige fokus-

punkter

Faglige mål ad bekendtgørelsen for Htx Teknologi B af juni, 2013:

- redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssi-

ge overvejelser i forbindelse med produktudvikling - redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier

Kernestof:

Teknologi- og miljøvurdering

– globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger

– miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet.

Omsat til konkrete mål, skal eleven skal efter endt forløb kunne:

Redegøre for:

Side 39 af 126

Forskellige miljøeffekter

Forstå:

formålet med miljøvurdering og livscyklusvurdering

indflydelsen af miljøeffekter

forskel på LCA og Cradle to cradle

Anvende:

LCA-tankegangen og MEKA-princippet som beskrivende metode.

Væsentligste

arbejdsformer

Virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt

arbejde/ grupperabejde/ mundtlig fremlæggelse/

Side 40 af 126

Titel 8 Kreative metoder, Studieretningsforløb E2017

Indhold Som optakt til efterårets Teknologiprojekt, introduceres/arbejder eleverne ind-ledningsvis med kreative processer.

I denne forbindelse skabes der forståelse for kreativitetsteori i et historisk per-

spektiv. Udgangspunktet er antikkens forståelse af kreativitet som Creatio ex

nihilo, altså guddommeligt inspireret, renæssancens forståelse af kreativitet som

medfødt, altså biologisk funderet, over Henri Pointcaré/nutidens forklarende

beskrivelse af kreativitet som præperation, inkubation, illumination og verifikati-

on, herunder Poul Gilfords beskrivelse af divergent/konvergent tænkning.

To nutidige forklaringer på kreativitet diskuteres:

Professor Lene Tangaards overvejelser om kreativitet, som værende:

Kreativitet handler ikke om at få gode ideer hele tiden, men om at have gode

vaner. Kreativitet kræver ekspertise (viden om et felt) – det tager tid og kræver

hårdt arbejde.

Kreativitet kræver fordybelse, gentagelse, at grave sig ned i noget, at gøre det

igen og igen – at mestre et område.

Fordi man bliver bedre til at improvisere, når man kan noget udenad

Pointe:

Håndværk i bred forstand er en forudsætning for innovation, fordi oplæring inden

for et felt skaber fundamentet for, at du hurtigt og smidigt kan dygtiggøre dig

inden for andre felter.

Lene Tanggards pointe er, at mestring af et felt betyder, at det kreative potentia-

le forøges.

Udvikle deliberate practice – bevidst praksis som sikrer udholdenhed og

gejst/lyst til at fortsætte

Fastholde gode vaner – nogen gange sker der noget, nogen gange sker der ikke

noget.

Kunsten er at blive ved selvom det ikke lige lykkes og udholde frustrationen, så

længe det ikke lykkes.

Problemet med Lene Tangaards tese er, at den ikke forklarer hvordan kreativitet

opstår eller hvordan kreativitet kan udvikles/læres.

Derfor introduceres Lektor Lars Geer Hammershøj tese/overvejelser om kreativi-

tet som en dannelsesproces:

[…]evner angår den operationelle definition på et aspekt ved kreativ adfærd og

angiver dermed, at vedkommende er i stand til at udøve denne adfærd, men

forklarer ikke, hvad der bevirker processerne heri, dvs. i det at få nye idéer, at få

mange af dem, at re-designe og selektere etc

At kunne få brugbare og værdifulde nye idéer, er altså resultatet af den kreative

proces – ikke selve den kreative proces.

Men hvad er ”motoren” i den kreative proces?

Hvad er det der gør, at man kan bryde med det man har lært? Bryde med det

man mestre og som dermed muliggør, at man får den nye ide?

&

Hvad er ”motoren” som sikrer, at man kan gennemskue, at den nye ide er brug-

Side 41 af 126

bar og værdifuld?

Hammerhøjs påstand er:

At kreativitet er en dannelsesproces.

Dannelse er en proces, hvor mennesket på én gang overskrider sin egen verden

og involvere sig i en større verden, hvori personen har mulighed for at gøre erfa-

ringer af anderledes måder at forholde sig til sig selv og verden på, erfaringer der

danne én.

I modsætning til opdragelse og socialisering kan dannelse ikke virke ved tvang

eller bag om ryggen på vedkommende, men alene ved at personen af egen vilje

overskrider sig selv og træder ind i en anden verden.

Kreativitet ikke er et individuelt karaktertræk, men en social proces, hvor man

hele tiden udvikler sin smag.

Kan kun opnås ved at personen af egen vilje overskrider sig selv

Hvordan?

1. Fjerne de forhindringer der blokerer for udviklingen – vaner, uproduktivt

miljø

2. Udsættes for oplevelser, der fremmer kreativiteten

3. Selv gøre den nødvendige indsats for at udvikle kreativiteten

For at udfordre eleverne, fjerne forhindringer som blokerer for udvikling og ud-

sætte dem for oplevelser, som fremmer kreativiteten, besøges den Kongelige

afstøbningssamling. Her introduceres eleverne for samlingen og udviklingen i

fremstillingen af statuer. Den Kongelige afstøbningssamling har desuden et glim-

rende gips-værksted, hvor eleverne arbejder med at fremstille deres egen gips-

figur/statue.

Forløbet fortsættes ved en introduktion til det kommende Teknologiprojekt:

Bænke-projekt og forudsætningerne for dette. Projektet tager sit udgangspunkt i

Københavns kommunes vision for den nye Carlsberg Byen.

Side 42 af 126

Eleverne bliver derefter bedt om, at tage billeder i den umiddelbare nærhed, som repræsenterer deres fortolkning af visionen. Efterfølgende diskuteres billedernes relevans for et designmæssigt grundlag for udviklingen af en bænk til området. Diskussionen fokuseres ved introduktion til og anvendelse af De Bonos 6 tænkehatte. De 6 tænkehatte er en ideudviklingsmetode, mere end en idegenereringsmetode En tænkehat er en mental måde at påtage sig en bestemt måde at tænke på. Tænkehattene kan skiftes ud undervejs i ideudviklingsprocessen og alle kan tage en hat på eller skifte en hat ud. De Bonos tænkehatte er et eksempel på, hvordan man bevidst kan udnytte de evner, der findes hos en gruppe, til udvikling af ideer. Optakten til Bænkeprojektet fortsættes med den, til tider, vanskelige gruppeind-deling. Eleverne italesætter og målretter individuelle læringsmål for projektet for samarbejdskontrakt. Anvendt litteratur: Tanggard, Lene (2009), Kreativitet skal læres! Når innovation talent bliver til in-novation. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Hammershøj, Lars Geer (2012), Kreativitet - et spørgsmål om dannelse. Køben-havn: Hans Reitzels Forlag. Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation. København: Nyt teknisk forlag. Sider-ne 114-116

Omfang

2 uger (uge 34-36) 10 lektioner

Særlige fokuspunkter I gymnasiet arbejdes med mål defineret i læreplanen for faget. De mål fra lære-planen for Teknologi A, vi her arbejder med, er beskrevet nedenfor. Faglige mål: - anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter - redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og

teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

Kernestof:

Produktudvikling, produktion og markedsføring - metoder til idéudvikling - form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter

Projektarbejdsform - projektplanlægning - samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem

Side 43 af 126

elev og eksterne samarbejdspartnere.

Efter endt forløb har eleverne opnået følgende læring:

Kendskab til: Kreativitetsteoriens historiske udvikling

Forståelse for:

Nutidige teoretikeres beskrivelse af og forklaring på kreativitetens væsen

At dannelse handler om selv-overskridelse

At kreativitet ikke er et individuelt karaktertræk, men en social proces, hvor man

hele tiden udvikler sin smag og kun kan opnås ved at personen af egen vilje over-

skrider sig selv ved at fjerne de forhindringer der blokerer for udviklingen – va-

ner, uproduktivt miljø, at udsættes for oplevelser, der fremmer kreativiteten og

selv at gøre den nødvendige indsats for at udvikle kreativiteten.

Projektorganisation som organisationsform ved projekter med mange gruppe-

medlemmer

Anvendelse af: De Bonos tænkehatte som idegenereringsværktøj. Den Logiske Model til opstilling af succeskriterier for læringsmål i forbindelse med et projektforløb

Væsentligste arbejds-

former

Klasseundervisning, projektarbejde, gruppearbejde, formativ evaluering, summa-tiv evaluering, værkstedsarbejde, ekskursion,

Side 44 af 126

Titel 9 Bænkeprojekt, Teknologirapport2, Studieretningsforløb E2017

Indhold Denne rapport er et tværfaglig samarbejde mellem fagene Teknologi A og

Design B. Formålet er, at bringe eleverne hele vejen fra idé og skitse til model

og prototype, hvilket gerne skulle blive en lærerig proces, der bl.a. omfatter

alle de følgende elementer:

Idegenerering og vurdering

Research

Skitsering af produkt og afprøvning i værksted

Planlægning og procesbeskrivelse

Materialeforståelse

Optegning og fremstilling

Dokumentation i rapport

Når man er innovative projektmagere, er det vigtigt både at kunne drømme

og samtidig kunne omsætte drømmene til noget konkret, der har relation til

virkeligheden. Det er denne vekselvirkning, som projektet handler om.

Projektet illustrerer sammenhængen mellem fagene Teknologi A og Design B.

Derfor fylder design-elementet også mere end ved en ”normal” teknologirap-

port; men formålet er, at eleverne fremover skal arbejde mere bevidst med de-

sign i deres teknologiprojekter.

For projektet gør det sig gældende, at eleverne kommer til at arbejde meget

med designet for bænken i faget Design B, men resultaterne skal anvendes i rap-

porten i Teknologi A.

Grundlaget for projektet:

Københavns Kommune har bestemt, at udvikle den historiske bryggerigrund,

hvor Carlsberg oprindelig havde til huse, over de næste 8-10 år, til et nyt kvar-

ter i København. Når bykvarteret står færdig, vil den blandt andet indeholde

bolig, erhverv, detail, kultur, idræt og institutioner.

Projektet varetages af Carlsberg Byen P/S for Københavns Kommune. Carls-

berg Byen P/S er et selvstændigt selskab, der ejes af: Carlsberg (25%), Realda-

nia (25%), PFA (20%), Topdanmark (15%) og PenSam (15%).

Eleverne skal designe og producere en bænk (måske flere?) til beboerne i

Carlsberg Byen. Hver bænk skal fremstilles af max. 2 standard krydsfiner-

plade, som måler 1220x2440x18 mm. Udover selve pladen må der kun bruges

fastgørelsesmaterialer som trælim, søm og skruer. Bænken skal kunne bære

min. To personer á 80 kg.

Funktionen af bænken er en dialog-bænk og det er således en del af opgaven

at begrunde, hvorfor der er brug for netop en sådan bænk i dette kvarter og

hvilke funktioner en sådan bænk derfor skal have. Design-lærer forklarer

nærmere, hvad der menes med en dialogbænk – set i et historisk og moderne

perspektiv - og i hvilken sammenhæng dialogbænken skal indgå i forbindelse

med Carlsberg Byen, men udgangspunktet skal findes som en fællesmængde

mellem Københavns Kommunes (herunder Carlsberg Byen P/S) vision for om-

Side 45 af 126

rådet, Københavns Kommunes Designpolitik og beboernes ønsker, krav og

behov.

Processen og projektet skal anskueliggøres ved hjælp af tidsplaner som revi-

deres løbende – og afleveres flere gange i løbet af projektet (se endelig tids-

plan for projekt)

Processen og overvejelserne skal dokumenteres i en logbog. Logbogen opret-

tes som en Facebook-gruppe, hvor I fortløbende (det vil sige hver gang I mø-

des) indskriver de aftaler I indgår. Alt dette skal dokumenteres via inspirati-

onscollager, modeller, en rapport og en bænk(e) bygget 1:1. Afslutningsvis

præsenteres overvejelser og endeligt produkt i en fremlæggelse i Teknologi.

Rapporten tager sit sædvanlige udgangspunkt i skabelon for teknologiprojekter

med de fire dele, der er:

Problem

Valg af løsninger

Produktet

Evaluering af produktet

For netop dette projekt inkluderes desuden en perspektivering: For netop dette projekt, er elevernes valg af organisering og læringsmål ganske specielt. Projektet skal derfor afsluttes med en klasse-refleksion. Her er der plads til kreativitet - eleverne bestemmer selv udformningen af dette afsnit. Det op-fordres dog til, at eleverne inddrager meta-overvejelser om projektets dannel-ses-aspekt både individuelt og for hele gruppen hvad angår projekt-processen og elevernes individuelle læringsmål. Ved at afsnittet optræder separat fra rappor-ten, kan dette anvendes som SO-elevarbejde Anvendt litteratur:

Carlsberg Byen (2016), Om Carlsberg Byen. Via ianternettet (21. september

2016) http://www.carlsbergbyen.dk/om-os/om-carlsberg-byen/#

http://www.carlsbergbyen.dk/byen/by-og-kulturliv/

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøudvalget (2007), Designmanual for

Side 46 af 126

byrum og parker 2007. Via internettet ( 21. september)

http://docplayer.dk/11115138-Designmanual-for-byrum-og-parker-2007.html

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøudvalget. Designpolitik København

Københavns Kommune (2016), Lokalplan 432, Carlsberg II.

Babbie, Earl (1998), The Pratice of social research (8. udgave). Chapmann Univer-

sity: Wadsworth Publishing. Company. Siderne: 105-111

Andersen, Ib (2014), Den skinbarlige virkelighed (5. udgave, 2. oplag). Frederiks-

berg: Samfundslitteratur. Siderne: 13-33, 127-133, 135-149, 151-168, 169-175, 196-210, 237-240 Gehl, Jan (2010), Byer for mennesker. Forlag: Bogværket. Siderne 242-249 Faber, Kim (2010), Arkitekt; Derfor er det gået galt i Ørestaden. Politiken, Kultur, 22. maj. Afleveringer Teknologiprojekt, Bænkeprojekt

Omfang

10 uger (uge 38-1) 61 lektioner af 45 minutter

Særlige fokuspunkter I gymnasiet arbejdes med mål defineret i læreplanen for faget. De mål fra lære-planen for Teknologi A, vi her arbejder med, er beskrevet nedenfor.

Efter endt forløb har eleverne opnået følgende læring:

Faglige mål Eleverne skal kunne: - analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anven-

de metode til systematisk produktudvikling, hvor samspillet mellem kon-struktion, produktion og markedsføring integreres til udvikling af et pro-dukt, der bidrager til problemets løsning

(Genstandsfeltet for projektet er den nye bydel Carlsberg Byen i København.

Problemstillingen for projektet er givet ved problemformuleringen: Hvordan

fremstiller vi en dialogbænk af max. 2 standardplader krydsfiner (med målene

2440x1220x18 mm), som kan holde til minimum 2 personer på 80 kg, som opfyl-

der følgende funktioner og behov: xxx? Systematisk produktudvikling anvendes

som metode til at afdække den bagvedliggende problemstilling, som foranledi-

ger behovet for dialog-bænke i området)

- gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en pro-

blemstilling

(Eleverne introduceres til Earl Babbies model for udvikling af undersøgelsesde-

sign i forbindelse med kvalitative / kvantitative undersøgelser. Modellen under-

bygges af Ib Andersens forskrifter om fremgangsmåde ved planlægning og gen-

nemførelse af kval/kvan. Undersøgelser, fra bogen; Den skinbarlige virkelighed.

Side 47 af 126

Eleverne skal efter endt forløb have opnået en dybere teoribaseret forståelse for

arbejdet med empiriske undersøgelser og kunne anvende forskrifter til udvikling

af interviewguide og spørgeskemaer, således disse kvalificeres i afdækningen af

projektet problemstilling)

- anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter

(Eleverne gør brug af metoder til ideudvikling fra både faget Teknologi og Design.

Samspillet mellem de to fag, har betydning for elevernes læring. Efter endt for-

løb har eleverne opnået større forståelse for design-elementets betydning i ud-

vikling af produkter - herunder forståelse for sammenhængen mellem funktion

og design)

- redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljø-

mæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling

(I projektet forventes det, at eleverne forholder sig til materialevalg for produkt

og afledte miljøeffekter, baseret på LCA-tankegangen og MEKA-princippet som

beskrivende metode. Herved repeteres allerede gennemgået teori og denne

anvendes i praksis)

- anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værk-steder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

(Et vigtigt element i projektet er at bygge prototyper af eleverne forslag til bæn-

ke. Herved udbygges elevernes kompetencer i forbindelse med at arbejde sikkert

og sundhedsmæssigt forsvarligt i skolens træ-værksted. Vurdering og dokumen-

tation af kvalitet underbygges i forbindelse med afprøvning og vurdering af pro-

totype baseret på udsagn fra projektets målgruppe. Eleverne lærer herved, at

deres egen mening om projektets produkt er uvedkommende og skal altid base-

res på (så vidt muligt) objektive refleksioner)

- anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknolo-

gisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillings-proces

(Eleverne lærer i dette projekt at være opsøgende hvad angår hjælp til anvendel-

se af naturvidenskabelig viden - dette kommer især til at gøre sig gældende i

afprøvningen af produktet)

- arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede

projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evalue-re projektforløbet

(Det faglige mål har et særligt fokus i dette projekt. I det eleverne har valgt, at

gennemføre projektet som klasse, er læringsmål opstillet for såvel individuel

udvikling, som for fælles refleksion. Det forventes, at eleverne i denne sammen-

hæng udvikler kompetencer til at italesætte opnået læring hvad angår både egen

læring, at sættes sig nye faglige og personlige mål, at planlægge, gennemføre og

evaluerer projektforløbet, at samarbejde og - ikke mindst - at perspektivere alt

Side 48 af 126

dette til projektets dannelsesmæssige aspekt)

- dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

(Projektet afleveres som gruppearbejde. Afslutningsvis forbereder eleverne en

samlet mundtlig og visuel præsentation med 1g som målgruppe. Eleverne opnår

hermed kompetence i både at fokusere præsentationen i forhold til den valgte

målgruppe, samt at overveje hvordan denne formidling leveres overbevisende

og præcist. På denne måde foregribes desuden eksamenssituationen)

Kernestof Kernestoffet er følgende:

Materialer og bearbejdningsprocesser - udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige

sammenhænge - enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i

tilknytning til de udvalgte materialer og komponenter - sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratori-

er.

Produktudvikling, produktion og markedsføring - metoder til idéudvikling - form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter

Projektarbejdsform - problemformulering - problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, ud-

vælgelse og bearbejdning af information - kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger - projektplanlægning - samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem

elev og eksterne samarbejdspartnere.

Dokumentation og præsentation - teknisk tegning - arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og styk-

liste - opbygning af en teknisk rapport - visuelle værktøjer til præsentation af et projekt - skriftlig og mundtlig formidling - anvendelse og angivelse af kilder.

Væsentligste arbejds-

former

Klasseundervisning, projektarbejde, gruppearbejde, formativ evaluering, summa-tiv evaluering, værkstedsarbejde,

Side 49 af 126

Titel 10 SO9: Modeller og erkendelse 2g, 2017

Deltagende lære-re

Tpk, mwi, del, thv, cap

Deltagende fag Teknologi, fysik, kemi, biologi, & samfundsfag (Samfundsvidenskab, naturvidenskab

og polyteknisk – der perspektiveres til humaniora)

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbet opfylder bindingen fra bekendtgørelsen om Studieområdet, juni 2013,

om at: Et tema om modeller med samspil mellem de naturvidenskabelige fag og

matematik skal indgå i studieretningsforløbet.

Forløbet bygger videre på forståelse af fakulteternes forskelle og ligheder, som har

været en del af flere tidligere SO-forløb: SO3 Innovativ visualisering, SO4 Diskurs og analy-

se, SO5 Sammenhængende udvikling og SO6 Naturvidenskabelig metode.

Der arbejdes med metoder, modeller og deres grundlag i de udvalgte fag. Herved un-

derbygges det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for

teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder.

Der er i ovenstående mål hovedvægt på teorier i forskellige fakulteter, deres brug af

model og moddellernes faglige særkende.

Dag 1: introducere videnskabelig metode indenfor naturvidenskab, humaniora og samfundsviden-

skab. Der er særlig fokus på naturvidenskab, samfunds og teknisk videnskab. Herved

bidrages til det overordnede mål ved at tydeliggøre forskelle imellem fagområde i for-

hold til særligt modelbrug.

Derefter tages der udgangspunkt i kernestoffet modeller og hypoteser, med særligt fokus på

modeller i forskellige fagligheder. Den anden og tredje lektion giver en generel intro til

modelbegrebet. Der opdeles i teoretisk, praktisk og empirisk viden. Der arbejdes med

brug af modeller (deduktivt) og opstilling af modeller (induktivt). Der ses på universale

og specifikke modeller. Der opdeles i teoridannelse som videnskabelige love, forkla-

rende teorier, klassifikationer, samt modeller. (se litteratur) Som elevøvelse udarbejdes

kausalmodel for elevernes motivation for læring.

Der introduceres resten af dagen af model brug i polytekniske, naturvidenskabelige og

samfundsfaglige fakulteter.

Ingeniørmodellerne har fokus på stofstrømme, massebalancer og flowdiagrammer.

Eleverne introduceres til naturvidenskabelige modeller ved brug af eksempler fra ke-mien, biologien og fysikken.

Fokus er på forståelsen af modeller som forsimplinger af reelle fænomener, som gør

det muligt at forstå sammenhænge og strukturer.

Side 50 af 126

Fra kemien diskuteres Bohrs atommodel, orbitalteorien og molekylmodeller.

Biologien bidrager med Watson og Cricks dobbelt-helixmodel for DNAets struktur

samt dyremodeller til toksikologisk afprøvning af lægemidler, som tiltænkes anvendelse

i mennesker.

Fra fysikken diskuteres klimamodeller.

For hver af modellerne skal eleverne forsøge at besvare to spørgsmål:

- Hvilken viden formidler modellen?

- Hvordan afviger modellen fra virkeligheden?

Eleverne introduceres til samfundsvidenskabelige modeller med fokus på, hvordan

empiri oversættes fra indsamling til model i samfundsvidenskaben. Der undersøges,

hvordan en model kan se ud, og hvordan man fra et samfundsvidenskabeligt perspek-

tiv kan analysere og anvende resultater så effektivt som muligt gennem brug af model-

len. Dag 2: har fokus på elevernes egnen udvikling af kaulsal-modeller og brug af model-

lerne til at konkludere solidt. Der arbejdes med målet: redegøre for forskellige videnskabe-lige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning. De videnskabelige metoder er opbygning af en kausal-model i forhold til KRAM-faktorer og helbred. Der er særligt fokus på kernestoffet skrivning som redskab til læring og refleksion, idet modellen indgår i en tekst hvor der er fokus på forebyggelse af en udvalgt livsstilssygdom. Afslutningsvis afleveres en individuel vurdering af konstruktion og brug af kausal-modeller i forhold til SOLO-taksonomien.

Dag 3: begynder med opsamling og udformning af en SOLO-taksonomi for konstruk-tion og brug af kausal-modeller. (klassens fælles dokument afleveres). Resten af dagen ligner dag 2, men der arbejdes med klassifikation og individelle elevtekster i forhold til forskellige emner. Afslutningsvis afleveres en gruppevurdering af konstruktion og brug af klassifikationer i forhold til SOLO-taksonomien.

Dag 4: Der ses på forkastede modeller. Efterfølgende følges op på med opsamling på

modeller i de forskellige fakulteter og brug af teori og empiri. Afslutningsvis evalueres

og reflekteres individuelt, særligt i forhold til dag to og tre.

Litteratur:

Benoni, Torben et al (2012), Vidensmønstre – tværfagligrefleksion i AT. Videnskabens fælles-

træk, teori. Aarhus: Systime. Siderne 33-38.

SOLO-taksonomi (egne noter)

Videnskab.dk (2016) Videnskab dk Videnskabsteori og Videnskabelige Meto-

der. Via youtube på

https://www.youtube.com/watch?v=5N1HkouTLow (adgang Oktober

2017) Aagaard, Dorthe (2011), Drop ansvaret for egen læring. Weekendavisen, 11 november.

Elevarbejde 1 (Individuel): Konstruktion og brug af Kausal modeller i SOLO-

taksonomi

Side 51 af 126

Elevarbejde 2 (Klassen) Konstruktion og brug af Kausal modeller i SOLO-

taksonomi

Elevarbejde 3: (gruppe): Konstruktion og brug af klassifikationer i SOLO-

taksonomi

Elevarbejde 4: (individuelt): refleksioner særligt i forhold til brug af kausalmo-

deller og klassifikationer.

Periode og om-fang

SO-forløb: Uge 41, 2017. I alt 21 lektioner = 15,75 timer

SO mål og kerne-stof

Faglige mål:

Videnskab og vidensformer

at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige,

samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder.

Der er i ovenstående mål hovedvægt på teorier i forskellige fakulteter, deres brug af

model og moddellernes faglige særkende. Der fokus på kernestoffet: modeller og hypoteser

samt videnskabelig metode indenfor naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab

redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret pro-

blemløsning

De videnskabelige metoder er opbygning af en kausal-model i forhold til KRAM-

faktorer og helbred. Her belyses endvidere kernestoffet: skrivning som redskab til læring og

refleksion.

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for):

- Forskellen mellem teoretisk og praktisk viden, og særligt kendetegn ved den

teoretisk viden i de fire fakultet.

- Videnskabelige love, forklarende teorier, klassifikationer og modeller

- Kendskab til empiriske og teoretiske funderet modeller

Have forståelse for (forstå):

- Forskellige former for teoretiske og praktisk viden i forskellige fag

- Deduktiv og induktiv tilgang i videnskab.

- Sammenhæng mellem en models abstraktion og den mulige generaliserings-

grad.

Kunne anvende:

- Kausalmodeller og klassifikationer som strukturerings- og forståelsesmodel-

ler.

- Udarbejdelse af egne modeller og valid konklusion på baggrund af disse.

Side 52 af 126

Undervisnings-former

Klasseundervisning

Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/

Side 53 af 126

Titel 11 SO10: Tværfaglig skrivning 2g, 2017/18

Deltagende lærere Del, cap, tpk, trs, kms

Deltagende fag Teknologihistorie, Kemi, Dansk, Engelsk, Teknologi

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Bekendtgørelsen for Studieområdet, juni 2013, fastslår i Punkt 3.4. Samspil mellem fagene at:

I løbet af 2. år stilles en opgave i skriftlig formidling af en faglig problemstilling, der inddrager

to af de deltagende fag i studieområdet, med det formål at kvalificere arbejdet med studieret-

ningsprojektet på 3. år.

Opgavens skrivedage afvikles fredag d. 8.12, mandag d. 11.12 og tirsdag 12.12, 2076 – med

aflevering af opgave tirsdag d. 12.12.2017, kl. 15.00.

Forløbet tager sit udgangspunkt i det omtalte formål: at kvalificere arbejdet med studieret-

nings-projektet på 3. år.

I formålsparagraffen for Studieretningsprojektet angives det, at arbejdet med studieretnings-

projektet skal styrke eleverne studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal

dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle

en faglig og kompleks problemstilling. Og at de ved at kombinere forskellige faglige tilgange

og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal demonstrer, at de er i stand til selv-

stændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at

gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag.

Forløbet tilrettelægges derfor som en kvalificerende proces med progression og med vægt på

skriveprocessens forskellige faser, hvor eleverne gennem læreroplæg, gruppearbejde og indi-

viduelt arbejde træner deres evne til at overskue, udvælge, inddrage, bearbejde, kritisk vur-

dere og anvende relevant baggrundsstof samt disponere, sammenfatte og formidle en faglig

og kompleks problemstilling.

Forløbet øver desuden elevernes evne til at forstå og forholde sig til:

En opgaves formalia og bedømmelseskriterier, til at skrive et engelsk abstract og til vejledning

som del af skriveprocessen.

Forløbet afsluttes i uge 4, 2018 med en feedback-dag. Dagen tilrettelægges således, at ele-

verne øver sig i at give hinanden feedback gennem forskellige matrix-øvelser. Desuden gives

en generel og individuel feedback til eleverne fra de lærere som har rettet de skriftlige opga-

ver. Karakter for opgaven gives først på feedback-dag i forbindelse med den individuelle feed-

back.

Den stillede opgave inddrager følgende to deltagende fag i studieområdet: Kemi og Teknolo-

gihistorie.

Side 54 af 126

Med den stillede opgave dækkes følgende faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem

den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, at kombinere fage-

nes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imel-

lem, at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af

videnskab og teknik og at udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skrift-

lig opgavebesvarelse.

At opgaven skal udarbejdes individuelt og færdiggøres på skrivedagene (se afsnit om Periode

og Omfang) understøtter det faglige mål: at dokumentere viden om forskellige arbejdsformer

og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb.

Opgaveformulering Under den videnskabelige revolution skabtes en af forudsætningerne for mange af de tekno-

logiske innovationer, som vi nyder godt af i dag, lige fra medicin til mobiltelefoner. I denne

periode skiftede man syn på, hvad viden er og hvordan viden produceres. Der sker gradvist et

paradigmeskift væk fra religion og overtro og hen mod den empirisk baserede naturviden-

skab. Omdrejningspunktet i denne opgave er den historiske udvikling i vidensbegrebet, illu-

streret ved fremkomsten af kemi som videnskab.

1. Beskriv hvad der karakteriserer den videnskabelige revolution og hvilken vidensopfat-

telse der bliver dominerende. Inddrag endvidere forholdet mellem religion, kirke og vi-

den i beskrivelsen.

2. Analyser hvordan udviklingen fra alkymi til kemi absorberer elementer fra den viden-

skabelige revolution. Inddrag forsøgsbeskrivelser fra kemiens barndom til at illustrere

dine pointer.

3. Analyser forskellige vidensopfattelser i en aktuel debat, fx om vaccine eller ej, global

opvarmnings eksistens eller syre/basekosts virkning. Relater vidensopfattelserne til den

videnskabelige revolution

Formalia:

10 normalsider – 2400 anslag inkl. mellemrum. Opgaven udgør 5 ET.

Undervisere i Kemi og Teknologihistorie rette opgaver.

For opgaven gør det sig gældende, at bedømmelseskriterier er samstemmende med Studie-

retningsprojektet i 3g.:

- demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder

- demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange

og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse

- beherske relevante faglige mål i de indgående fag

- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

- demonstrere evne til faglig formidling

- besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mel-

lem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

- beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter,

kilde- og litteraturfortegnelse).

Side 55 af 126

Dag 1:

- Forløbet igangsættes med:

- En introduktion til skema,

- Forløbets mål/formål (UVB)

- Forløbets faglige mål, kernestof samt konkrete mål

- Elevarbejde, herunder skrivedage og afleveringstidspunkt (opgaven afleveres både

elektronisk i Lectio og i to printede udgaver hos Jannie i Elevadministrationen) samt

individuellt refleksionsark efterfølgende feedback-dag

- Gennemgang af §SO-bekendtgørelse jf. SRP i 3g

- Information om ”Feedback-dag”, onsdag i uge 4, 2017, hvor eleverne giver hinanden

feedback baseret på matrix-øvelser og modtager individuel feedback fra lærer. Karak-

ter for opgaven gives på feedback-dag i forbindelse med den individuelle feedback.

- Eleverne gøres opmærksom på, at de skal gå på biblioteket fredag og/eller lørdag (uge

46), for at finde relevant litteratur til forløbet

Efterfølgende præsenteres eleverne for opgavens problemformulering.

Undervisningen fortsættes med et læreroplæg om struktur og disposition for ”den gode op-

gave” – ”Det eksemplariske eksempel”. I denne forbindelse gennemgås krav og formalia samt

bedømmelseskriterier for opgaven.

Arbejdet med at omsætte emner til overskrifter fortsættes som plenumdiskussion, hvor alle

elever bidrager. På denne måde arbejder eleverne med en induktiv tilgang til at påbegynde

strukturering af den skriftlige opgave.

Eleverne foretager derefter en internetsøgning om opgavens emne.

- A: Eleverne skal finde ti ting om emnet.

- B: For at kvalificere det indsamlede og undersøgte materiale, skal eleverne finde tre kilder til

relevante spørgsmål om emnet, finde kildernes hovedpåstande og uddrage en konklusion

heraf.

Øvelsens formål er, at skabe overblik om emnet.

Øvelsen understøtter de faglige mål: at søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i

samspillet mellem fagene og at vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejds-

former.

På baggrund af den foretagne internetsøgning / kvalificering af relevante kilder, hovedsyns-

punkter og konklusioner, arbejder eleverne med at omsætte disse til overskrifter for opgavens

emne. Formålet med øvelsen er elevens individuelle refleksion. Øvelsens mål er at generere

mulige overskrifter til opgaven.

Forløbet fortsættes med, at eleverne påbegynder disposition for deres opgave.

Med udgangspunkt i Blooms taksonomi, er det er vigtigt, at eleverne forstår at opgaven, så at

sige, ”læses bagfra” med vægt på de højeste taksonomiske niveauer. (sammenhæng til ”ko-

gebogen” på dag 2. Desuden opnås progression fra SO7 Motiveret læring, hvor eleverne blev

Side 56 af 126

introduceret til samme)

Dag 2:

Lektionerne indledes med en kort repetition af centrale begreber i den naturvidenskabelige

metode. Herefter arbejder eleverne i grupper med at udpege eksperimenter som blev afgø-

rende for overgangen fra alkymi til kemi. For hvert af disse eksperimenter udfærdiges en kort

forsøgsbeskrivelse og en redegørelse for eksperimentets teoretiske grundlag

Dagen fortsættes med gennemgang af teori, centrale begreber, undersøgelsesspørgsmål og

empiri, som har betydning for elevernes forståelse og arbejde med analyse-afsnittet i den

skriftlige opgave. Gennemgangen udmønter sig i en ”kogebog”, som hjælper eleverne til at

stiladsere og kvalificere netop dette afsnit – et afsnit som typisk volder eleverne besvær. Ar-

bejdet med opgavens analyseafsnit understøtter det faglige mål: at vælge og anvende skriftlig

fremstillingsform til forskellige teksttyper.

I forbindelse med arbejdet med ”kogebogen” lægges der vægt på elevernes forståelse af op-

gavens taksonomiske opbygning, med udgangspunkt i Blooms taksonomi (herved opnås pro-

gression fra SO7 Motiveret læring, hvor eleverne blev introduceret til samme).

Det er vigtigt, at eleverne forstår at opgave, så at sige ”læses bagfra” med vægt på de højeste

taksonomiske niveauer.

Formålet med ”kogebogen” bliver derfor også, at eleverne kvalificerer deres påbegyndte di-

sposition, hvorved eleverne afklarer fortsatte undersøgelser/research, valg af kilder og valg af

argumenter.

Dag 3:

Eleverne introduceres til kernestoffet om argumentation og argumentationsanalyse, efter-

fulgt af arbejde med hvordan argumentation i praksis anvendes til dels overordnet i opgaven

og til dels hvordan argumentation placeres og disponeres i opgavens enkelte afsnit: Hvilke

pointer skal medtages og hvor skal de placeres?

Dagens endelige output er, at eleverne har produceret en individuel, foreløbig disposition

med overskrifter og stikord og muligvis påbegyndt indledende skrivning af afsnit.

Arbejdet med argumentation og argumentationsanalyse understøtter det faglige mål: at væl-

ge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper.

Efterfølgende skal eleverne individuelt foretage en prioritering af deres udvalgte kildemateria-

le og kritisk vurderede baggrundsstof i forhold til: ”Must know”, ”Need to know” og ”Nice to

know”, for at kunne udvælge, disponere og sammenfatte det, for deres opgave, relevante

materiale,

Side 57 af 126

Anvendelsen af ovenstående model gør, at eleverne får forståelse for forskellen mellem emo-

tionelle, faktuelle, positive og negative argumenter, og dels kan fravælge argumenter som

ikke er vigtige eller relevante for opgaven, dels forstå nødvendigheden af saglighed i udvæl-

gelsen af argumenter.

Dagen afsluttes med skriveværksted, for at sikre at alle elever kommer godt i gang med deres

individuelle opgave.

Dag 4:

Indledningsvis repeteres opgavens formelle krav og formalia og bedømmelseskriterier disku-

teres. Dernæst gennemgås tre tidligere SRP-projekter på baggrund af bedømmelseskriterier,

hvor projekterne karaktergives på baggrund af elevernes argumentation. Dette for at give

eleverne forståelse for hvordan en flerfaglig, skriftlig opgave evalueres, på hvilken baggrund

deres opgave evalueres og hvordan eleverne skal forstå den generelle og individuelle feed-

back som eleverne vil modtage tirsdag, uge 4, 2016. Dette understøtter det faglige mål: at

sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Dag 5, Fredag, uge 48

For såvel opgaven i forbindelse med SO10 Tværfaglig skrivning (mini-srp) som for Studieret-

ningsprojektet (SRP) i 3g gør det sig gældende, at opgaven skal indeholde et engelsk abstract.

Dagens SO-faglige undervisning indledes derfor med et læreroplæg om hvordan et engelsk

abstract udformes hvorefter eleverne påbegynder arbejdet med abstract for deres individuel-

le opgave

I en SO-faglig sammenhæng understøtter undervisningen det faglige mål; at vælge og anven-

de skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper, at kombinere fagenes metoder og skabe

sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem samt at udvikle kom-

munikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik.

Side 58 af 126

Dagens to sidste lektioner er afsat til vejledning. Formålet er, at eleverne opnår forståelse for

vejledningens rolle i forbindelse med såvel denne opgave i skriftlig formidling af en faglig pro-

blemstilling, som ved Studieretningsprojektet i 3g. I den sammenhæng tages udgangspunkt i

ordlyden fra bekendtgørelsen for Studieretningsprojektet, juni 2013: 4.1. Skolens leder udpe-

ger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning

forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolens leder tilret-

telægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som

vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsent-

lige dele af elevens besvarelse.

Vejledningen forestås af undervisere i teknologihistorie og kemi.

Uge 4, onsdag, 2018 – Feedback-dag (i alt fire lektioner)

Feedback-dagen tilrettelægges som følger:

Baseret på matrix-øvelser arbejder eleverne med at give hinanden feedback på deres opga-

ver.

Generel individuel feedback give til hver elev af de undervisere som har stået for at rette op-

gaverne. Dette underbygger det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere

kvaliteten af eget arbejde.

Efterfølgende feedback: individuelt skriftlige, formative evaluering og refleksion, hvor det

forventes at eleverne kan give udtryk for deres egen læringsproces som følge af den individu-

elle skriveproces og feedback.

Den evaluerende refleksion er elevarbejde for forløbet.

Litteratur: Andersen, Søren B.; Lundsgaard, Søren & Lund, Erik (2013): ”Renæssancens afslutning: Oplys-

ningstiden og den videnskabelige revolution” i Menneskeskabt. Grundbog i teknologihisto-rie. KBH: Nyt Teknisk Forlag. Siderne 159-160.

DR undervisning: Store danske videnskabsfolk. Tycho Brahe – Astronomi. Dokumentar. Serien er produceret af DR Videnskab i samarbejde med Experimentarium.

Flink-Jensen, Morten (2017) ”Nyttigt og farligt. Viden og religion” i Reformationen1517-2017. Aarhus: Folkeuniversitetet. s.27

Larsen, Lars Becker (2008) Den bevægende jord. DK/dokumentarfilm Meyhoff, Peter & Mouritsen, Peter (2017) ”6 Renæssancen og de store opdagelsesrejser. &

7 Den naturvidenskabelige revolution” i udpluk fra Teknologihistorie (I-bog). Aarhus: Systime

Nielsen, Keld; Nielsen, Henry og Jensen, Hans Siggaard (2005) Kapitel 7: Mødet mellem tekno-

Side 59 af 126

logi og naturvidenskaberne” i Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie (3.udg.) KBH: Nyt Teknisk forlag. Siderne 175-200.

Supplerende litteratur

Kragh, Helge (2005) ” Historisk signalement af tiden indtil 1730” i Fra Middelalderlærdom til

Den Nye Videnskab 1000-1730. Dansk naturvidenskabs historie 1. Aarhus: Aarhus Uni-

versitetsforlag. Via Internettet på

https://unipress.dk/media/11696/9788779341685_excerpt.pdf (Adgang oktober 2017)

Artikel fra Historienet.dk: ”Alkymi - Troldmænd skabte den moderne videnskab”. Forfattet af

journalisten Erik Bork.

http://historienet.dk/videnskab/alkymi-troldmaend-skabte-den-moderne-videnskab

Biografi om Robert Boyle fra Encyclopedia Brittanica:

https://www.britannica.com/biography/Robert-Boyle

Artiklen ”Store opdagelser – Lavoisiers kemiske revolution”. Oprindeligt fra bogen ”50 opda-

gelser – højdepunkter i naturvidenskaben” af Helge Kragh m.fl., 2013, Aarhus Universitetsfor-

lag:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/store-opdagelser-lavoisiers-kemiske-revolution

Dansk: Eget materiale vedr. struktur og opsætning af større skriftlig opgave samt tilhørende

PP til gennemgang i undervisningen.

Greve, Linda (2011), Den gode præsentation. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Si-

derne 99-119

3 x Studieretningsprojekter, anonymiseret

Larsen, Marianne og Buhl, Ole (2011), English in Danish – Sprogiagttagelse og sproglig be-

vidsthed i engelsk. Forlaget Systime (side 12-14).

Engelsk abstract. Tekst lokaliseret via www d. 19.oktober 2015 på:

http://www.frhavn-gym.dk/fileadmin/Arkiv/Dokumenter/Engelsk_resume.pdf

Elevarbejde 1 :

SO10 Tværfaglig skrivning, skriftlig opgave

Elevarbejde 2:

Evaluerende individuel refleksion

Periode og omfang Uge 46, torsdag: 7 lektioner

Uge 47, mandag-onsdag: 18 lektioner

Uge 48, fredag: 4 lektioner

Skrivedage: Fredag d. 8.12, mandag d. 11.12 og tirsdag 12.12, 2017 – med aflevering af opga-

Side 60 af 126

ve tirsdag d. 12.12.2017 kl. 15.00: 21 lektioner

Uge 4, tirsdag: 4 lektioner

i alt: 54 lektioner, svarende til 40,5 timer

SO mål og kerne-stof

Faglige mål: Metoder

- vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer

- vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper

- søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene

- dokumentere viden om forskellige arbejdsformer og planlægge og anvende disse hen-

sigtsmæssigt i praktiske forløb (arbejdsform: individuel skriftlig opgave)

- dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer

- sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Samspil mellem fag - redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklin-

gen i udvalgte eksempler

- kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkel-

te fag og fagene imellem

- udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af vi-

denskab og teknik

- udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesva-

relse.

Kernestof:

Informationssøgning

– søgestrategier

– vurderingsmetoder

– anvendelse af kilder.

Formidling og formidlingsteori

– sproglig bevidsthed

– skriveprocessens faser

– mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer

– kommunikationsanalyse

Videnskab og vidensformer - analyser og eksperimenter - argumentation og argumentationsanalyse

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Side 61 af 126

Have kendskab til (kunne redegøre for):

Den flerfaglige skriftlige opgave med en faglig problemstilling

Have forståelse for (forstå):

- hvordan man overskuer, udvælger, inddrager, bearbejder, kritisk vurderer og anvender rele-

vant baggrundsstof.

- hvordan man disponerer, sammenfatter og formidler en faglig og kompleks problemstilling.

- en opgaves formalia og bedømmelseskriterier.

- hvordan bedømmelseskriteriers for en tværfaglig opgave kvalificerer arbejdet med Studie-

retningsprojektet i 3g.

- Bedømmelseskriteriers betydning for karaktergivning i en flerfaglig, skriftlig opgave.

- vejledning som en del af skriveprocessen ved den flerfaglige, skriftlige opgave.

- argumentationsanalysens formål med at kvalificere saglige argumenter.

- at flerfaglighed i en skriftlig opgavebesvarelse kan betyde skift mellem faglighedernes og

fakulteternes diskurs, især mht. brug af faglige begreber, metoder og sprog.

Kunne anvende:

- en kvalificerende progressiv proces som grundlag for skriveprocessen.

- at skrive et abstract.

- redskaber til at kvalificere og kritisk vurdere baggrundsmateriale på baggrund af internet-

og litteratursøgning

- struktur og disposition

- bibliotek / bibliotekar til litteratursøgning

- teori, centrale begreber, undersøgelsesspørgsmål og empiri til at stiladsere og kvalificere

opgavens analyse

- redskaber til at kvalificere saglige argumenter

- feedback og refleksion som led i egen læringsproces.

Undervisnings-former

Klasseundervisning

Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/

Side 62 af 126

Titel 12 Teknologivurdering, Etiske overvejelser, Studieretningsforløb F2018

Indhold Samarbejde mellem Teknologi og Teknologihistorie

Formål

Både teknologihistorie C og teknologi B har i deres kernestof etiske elementer,

teknologihistorie som en del af den filosofiske vinkel på stoffet, mens teknologi

har etisk vurdering knyttet til teknologivurdering. Indtil nu har mange elever haft

svært ved at løfte denne del af kernestoffet kvalificeret. Dette forløb stiller der-

for fokus på brug af etiske begreber og vurderinger.

Opgavens indhold Opgaven er todelt, dels en del hvor I får styr på de forskellige etiske syn og dels

en del hvor I anvender de etiske principper i forhold til de produkter I har udvik-

let i teknologi (prøveeksamensprojektet).

DEL 1 FORSKELLIGE ETISKE SYN

Læs teksterne om pligtetik, nytteetik og ansvarsetisk. Skriv noter til de tre former

hvor følgende er i fokus: 1. Hvilke fagtermer og begreber er centrale for dette etiske syn

2. Kort definition og forklaring af det etiske syn

3. Hvordan bruges det? Nævn oplagte eksempler.

Noterne lægges på Lectio efter lektionerne i de grupper i også har teknologi i.

DEL 2 BRUG AF DE FORSKELLIGE ETISKE SYN

I skal nu bruge de forskellige etiske syn i forhold til en vurdering af det produkt I

har udviklet i teknologi. 1. Anvend kort de forskellige etiske begreber på jeres produkt? Følgende

spørgsmål kan være til inspiration i jeres diskussioner

a. Pligtetisk: Hvad er hensigten med produktet? Hvilket menneske-

syn repræsenterer produktet? Hvad er midlet? Hvilke etiske

punkter kan der rejses på baggrund af et pligtetisk syn?

b. Nytteetik: hvem er direkte og indirekte berørt af jeres produkt?

Hvilken lykke/nytte får de af jeres produkt? Hvordan opgøres

den samlende lykke/nytte? Hvilke etiske punkter kan der rejse

på baggrund af det et nytteetisk syn?

c. Ansvarsetik: Hvilke konsekvenser har jeres teknologi for andre -

mennesker og dyr? Hvilke konsekvenser for andre generationer,

kulturer og på tværs af grænserne? Hvilke etiske punkter kan der

Side 63 af 126

rejses på baggrund af et ansvarsetisk syn?

2. Hvilken af de tre etiske syn bliver mest udfordret af jeres produkt?

3. Hvordan kunne der tages højde for udfordringerne i jeres produkts ende-

lige udformning?

Denne del afrapporteres ved et oplæg med PP på 5-10minutter.

Litteratur

Kierkegaard, Karl Aage (2005) ”4. Teknologietik” Teknologifilosofi. Aarhus: Sy-

stime. Siderne 54-64.

Spars', Mikkel Guldhammer (2013) ”Teknologietik – behovet for afstandsetik”

Teknologi og filosofi- Teknologien og det moderne menneske. Aarhus: Sy-

stime. Siderne. 28-29.

Omfang

Uge 2-3, 2018

Særlige fokuspunkter Mål for læring

Opgaven har fokus på følgende mål fra læreplanerne:

Foretage sammenligninger af forskellige kulturers og landes

udformninger af og anvendelser af teknologi, herunder vur-

dere fordele og ulemper ved en given teknologi. (Lærepla-

nen for teknologihistorie C)

Der er særlig på den sidste del målet, hvor en given teknologi vurderes i forhold

til etiske og værdimæssige aspekter, og dermed tages den filosofiske vinkel på

teknologi.

Analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstil-

ling og anvende metode til systematisk produktudvikling til

udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning.

(Læreplanen for teknologi B)

Igen er der fokus på den sidste del af sidste del af målet om at bidrage til pro-

blemets løsning med fokus på en etisk teknologivurdering.

Ovenstående generelle mål konkretiseres i dette forløb til nedenstående mål,

som vil være evalueringskriterier for jeres oplæg:

Eleverne kan:

Redegøre for de tre etiske perspektiver pligtetik, nytteetik og an-

svarsetik med korrekt brug af fagtermer, samt kunne henvise til

oplagte eksempler for de tre perspektiver.

Forståelse af væsentlig forskellige mellem de tre perspektiver

særligt med fokus på hvad der bedømmes, som rigtigt og forkert,

Side 64 af 126

samt hvilke aktører, der inddrages i de tre perspektiver.

Anvende de tre perspektiver for konkret vurderinger af produkter

og her igennem styrke elevernes analytiske evner i forhold til

etik og dermed kvalificere diskussion i både teknologi- og tekno-

logihistorierapporter

Væsentligste arbejds-

former

Klasseundervisning, case-arbejde, gruppearbejde, formativ evaluering

Side 65 af 126

Titel 13

Æstetik-forløb - optakt til House of Quality-projekt

Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og suppleren-

de stof

Tværfagligt forløb mellem faget Teknologi og Dansk.

Forløbet har til formål at udvikle elevernes kreative og innovative evner. Med ud-

gangspunkt i Lars Geer Hammershøjs overvejelser om kreativitet som en dannelses-

proces, besøger klassen Statens Museum for Kunst, hvor de oplever og undervises i

beskrivelse og fortolkning af forskellige former for klassisk og moderne kunst.

Efterfølgende præsenteres eleverne for begrebet æstetik ved Baumgarten, Kant og

Pointcaré.

Klassen diskuteret ”skønheden i hæsligheden” og ”hæsligheden i skønheden”, for at

italesætte at noget ikke ”bare” er grimt eller smukt – at man ikke ”bare” kan lide noget

eller ikke lide noget. Eleverne introduceres til maleren Michael Kvium, Ib Spang Olsen,

Edward Munchs ”Skriget” og Bjørn Nørregard. Værkerne analyseres og diskuteres.

Forløbets formål er, at udvide elevernes forståelse for inspiration og inspirationskilder.

Forløbet afsluttes ved individuel refleksion over oplevelser ved forløbet og personlig

udvikling i forhold til æstetik.

Omfang

Anvendt uddannelsestid

Uge 4-5, 2018

5 lektioner ugentlig i faget Teknologi, 5 lektioner ugentlig i faget Dansk

Særlige fokus-

punkter

Kompetencer, læreplanens mål, progression

Forløbet tager udgangspunkt i den overordnede bekendtgørelse for HTX hvor det

fremsættes at uddannelsen skal udvikle eleverne kreative og innovative evner.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagpro-

grammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/virksomhedsbesøg

Side 66 af 126

Titel 14

SO11: Vinnovation & Note by Note

2g, 2017/2018

Deltagende

lærer

del, cap, gkf

Deltagende fag Kemi, biologi, teknologi, innovation

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbet SO11 Vinnovation og Note by Note, tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for

Studieområdet (juni, 2013), hvor det i formålsparagraffen fremgår; at innovation og

iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle elevernes kreative

evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen.

Forløbets samlende tema er vin som anskues fra flere forskellige vinkler: forståelse for

druens genetik, via vinsmagning sætter fokus på vinens tørstoffer og sensorisk mapping,

laboratorieforsøg med produktion/fremstilling af vin baseret på Note by Note-tilgang og

laboratorieforsøg med alkoholbestemmelse i vin med GC.

Elevernes kreative ”evner” og evne til abstraktion forsøges udviklet ved en udvidet for-

ståelse af kreativitets- og innovationsbegrebet og i forløbets elevarbejde, som er en do-

kumenterende visualisering af forløbets faglige mål: at demonstrere praktisk indsigt i

innovative processer og metoder til idégenerering, at producere viden om praktisk-

teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag og at kombinere fagenes metoder og

skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem.

Forløbet forsøges desuden opbygget, således at dels studieretningsfag indgår med særlig

vægt og målopfyldelse og dels at den overordnede profil for Det Naturvidenskabelige

Gymnasium tilgodeses.

Dag 1:

Forløbet introduceres ved gennemgang af skema for ugen, forløbets formål og faglige

mål samt præsentation af elevarbejde: Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og

hvordan de faglige mål når målopfyldelse i forbindelse med forløbets tematik.

Med udgangspunkt Ib Andersens tekst om produktion og tilegnelse af viden, diskuteres

pointer og sammenhænge til forløbets faglige mål.

Opstart gæring fredag inden forløbet:

Der opstartes 4 forskellige gærringer på substraterne druemost, succrose-, fructose-,

glucose opløsninger, idet druemost indeholder de tre sukkerarter succrose, fructose og

glucose. Gærringerne laves i koniske kolber med hulprop og gærrør ved stuetemperatur

uden omrøring.

Efter gærringerne er sat over, gennemgås biokemien i glycolysen og alkoholgærring, med

udgangspunkt i den læste lektie og en powerpoint præsentation.

Der måles massefylde som et udtryk for sukkermængde før forsøgsstart.

Gæring:

Side 67 af 126

Der måles massefylde på sukkerindholdet i de 4 igangværende gærringer, og glykolysen

og alkoholgæring repeteres.

Druens biologi og genetik:

Eleverne præsenteres for de 4 forhold, som alle bidrager til at vinen kan sælges som et

færdigt nydelses produkt: 1. Jordbundsforhold 2. Vinplanten og druerne 3. Klimaforhold 4. Håndværket/Vinifikation

Samt ikke mindst hvordan der er vekselvirkninger mellem de 4 områder – altså at en

smagsfuld og produktiv drue, ikke nødvendigvis munder ud i et godt produkt hvis der ikke

har været de rigtige klimatiske- og jordbundsforhold.

Der dykkes ned i vinens biologi hvor omdrejningspunktet er vinplantens biologi, herunder

jordbunds- og klimatiske forhold, samt biotiske og abiotiske faktorer som influerer på

vinproduktionen. Herunder pH i jordbunden, binding af næringsioner til jordkolloider,

temperatur, fugtighed, nedbør (abiotiske) og skadevoldere (nematoder, pathogener,

vinskimmel….), eventuel brug af biologisk kontrol på vinmarken(biotiske faktorer).

Processer i fremstillingen af vin – sommelierforedrag mandag

Formålet med de to lektioner er at give eleverne indsigt i vitikultur, dvs. dyrkningen af

vinplanter, og vinifikation, dvs. de mikrobiologiske og kemiske processer som druemo-

sten undergår for at blive til vin.

Sommelieren redegør for vinplantens vækstforhold, herunder betydningen af terroir, dvs.

de særlige kendetegn som geografi, geologi og klima tilfører druemosten. Udvalgte drue-

typer beskrives i forhold til geologiske og klimatiske præferencer samt karakteristika for

de færdige vine.

De væsentligste processer i vinifikationen beskrives, herunder maceration (udtrækning af

farvestoffer, tanniner og smagsstoffer fra drueskaller til most), primærfermentering (for-

gæring af sukkerarter til ethanol), sekundær fermentering (malolaktisk bakteriel gæring,

hvor æblesyre decarboxyleres til mælkesyre) og fadlagring.

Dag 2:

Onsdagens program præsenterer eleverne for Note by Note-konceptet som gastrono-

misk innovation og lader dem afprøve teknikken ved fremstilling af Note by Note-hvidvin

(eftermiddag).

Note by Note blev lanceret som koncept af den franske fysisk-kemiker Hervé This i 1994,

med inspiration fra den molekylære gastronomi (som reelt ikke er udpræget moleky-

lær…) og essensen i konceptet er madlavning udelukkende ved brug af rene stoffer (ke-

miske forbindelser).

For at give eleverne viden om produktet, som er genstand for deres innovative udfoldel-

ser, bruges formiddagen på sensorik og vinsmagning, med fokus på tørstoffer i hvide

vine, samt på vinkemi på introducerende niveau (organisk kemi: Alkoholer, carboxylsyrer,

estre, sukkerarter og terpenoider).

Side 68 af 126

Eftermiddagens Note by Note-forsøg struktureres som følger:

1: Blanding af ethanol og vand iht. volumen-% for referencevinen, en ung riesling kabi-

nett (ca. 11 % ethanol pr. volumen)

2: Måling af pH i referencevinen og indstilling af pH for NbN-vinen med vinsyre og æble-

syre (i masseforholdet 2:1)

3: Justering af sødmegrad til samme niveau som referencevinen (baseret på smag) med

en blanding af fructose og glucose (masseforhold 1:1)

4: Tilsætning af tannin til forsøgsvinen opnår en struktur som er omtrentligt tilsvarende

referencevinen

5: Herfra må forsøgsvinen IKKE INDTAGES. Der tilsættes nu aromastoffer (estre og mono-

terpener i tekniske kvaliteter) for at indstille bouqueten til samme aromaprofil som refe-

rencevinen (hvis muligt)

Dagen afsluttes med status på dagens undervisning, logbog og elevarbejdet.

Dag 3:

Det fremgår ikke tydeligt af hverken Bekendtgørelsen for Studieområdet (juni, 2013) eller

Vejledning for Studieområdet (juni, 2013) hvilken betydning man tillægger begrebet In-

novation. Begrebet indgår i det faglige mål: at demonstrere praktisk indsigt i innovative

processer og metoder til idégenerering og i bedømmelseskriteriet: at anvende faglig vi-

den og metoder i forbindelse med innovative processer og konkret problemløsning.

Her er altså tale om, at eleverne skal introduceres til faglig viden og metoder ift. innova-

tive processer, men hvori denne faglige viden eller disse metoder består, beskrives ikke

og indgår ej heller som kernestof for Studieområdet. Det fremgår heller ikke hvordan

progression ift. faglig viden, metoder og innovative processer skal forstås, udfoldes eller

fortolkes.

For Det Naturvidenskabelige Gymnasium er det derfor valgt, at faglig viden om innovati-

ve processer indledningsvis tilgås i SO3 Innovativ visualisering i form af introduktion til

den kreative proces: præperation, inkubation, illumination og verifikation, som beskrevet

af Poincaré (1908) og at den innovative proces eksemplificeres ved hjælp af KIE-modellen

(Funch Jensen og Kromann-Andersen, 2009), baseret på definitionen: Innovation er vær-

digjort kreativitet i et handleperspektiv. I forbindelse med SO3 Innovativ visualisering

præsenteres eleverne desuden for en række forskellige idégenereringsmetoder.

Progressionen ift forståelse for iværksætteri og innovative processer imødegås i SO11

Vinnovation og Note by Note på følgende måde:

Eleverne introduceres til begrebet iværksætter/entreprenør og iværksætteri. Hvordan

udvikles og/eller fastholdes innovation i organisationer - fx læringsmiljøer og virksomhe-

der? - introduceres på baggrund af Mihaly Csikszentmihalyis (1996) hypotese om, at de

organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles,

vil være de mest kreative og innovative organisationer. Denne tilgang til kreativitet og

innovationsledelse ses ofte hos succesfulde iværksættere.

Dette kan opnås ved følgende grundregler for innovationsledelse:

Side 69 af 126

- At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen (styrke

praksisfællesskaberne) , idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og give grobund for

fælles inspiration til nye tanker/ideer.

- At der oparbejdes en kultur for vidensdeling.

- At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning.

- At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag.

- At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber, hvor fx

kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages.

- At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan omsætte

gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter – dvs. at opfindsomhed og udnyttelse

af ideer balancerer.

- At innovation ikke betragtes som ”noget rart at have”, der ligger ved siden af det egent-

lige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledelsens fokus.

- At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i eksi-

sterende former.

Det diskuteres med eleverne, hvorledes disse grundregler kan få/have betydning for et

gymnasium, en klasse eller en gruppe.

Progressionen ift. forståelse af kreativitet og innovative processer fortsættes med repeti-

tion af den kreative proces og der skabes sammenhæng mellem denne og Kolbs lærings-

cirkel.

Baseret på Lars Geer Hammershøj (2012) og Lene Tanggard (2009), introduceres eleverne

for antagelsen om at kreativitet ikke opstår ud af ingenting. Hvis kreativitet ”falder ned

fra himlen”, er resultat af ”guddommelig indgriben” eller kan skabes ud af ingenting, så

er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre – så kan kreativitet ikke læres.

Kreativitet er altså ikke en isoleret mental kapacitet (en evne), som mennesker bærer

rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i forhold til noget. Kreativitet er det som an-

erkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfællesskaber (forstået som et sæt relatio-

ner mellem personer, aktivitet og deres omverden over tid og i relation til andre overlap-

pende praksisfællesskaber, hvor man arbejder på et fælles projekt) i et bestemt domæne

- hvilket dermed gør, at kreativitet skal forstås som en social proces. Dette betyder og-

så, at bemestring af diverse forskellige kreativitets-teknikker eller metoder til idégenere-

ring, ikke i sig selv udvikler eller sikrer kreativitet.

Eleverne opfordres til at bemærke diskrepansen i forløbets formål, som beskrevet i såvel

formålsparagraffen for Studieområdet (juni, 2013): … med det formål at udvikle elevernes

kreative evner … og i HTX-bekendtgørelsens formålsparagraf §1, stk 4: … uddannelsen

skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner.

Herefter skabes sammenhæng mellem KIE-modellen, den innovative proces og Dixons

teori om organisatorisk læring.

I såvel formålsparagraffen for HTX-bekendtgørelsen som for Studieområdet fastholdes

det, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. Dette er også det overordne-

de formål for dette forløb.

Side 70 af 126

Spørgsmålet melder sig således: Er dette noget som elever i gymnasiet i fremtiden bør

måles på?

Til afdækning af denne problematik tages udgangspunkt i artiklen: Skal gymnasielever

have karakter for deres kreative/innovative evner? Og de i artiklen foreslåede fem del-

kompetencer som burde kunne afdække elevers udvikling i forbindelse med kreativitet

og innovation diskuteres.

Forløbets elevarbejde præsenteres:

Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og hvordan de faglige mål når målopfyldel-

se i forbindelse med forløbets tematik.

Elevarbejdet udarbejdes i grupper og mediet for elevarbejdet, bestemmes af i gruppen.

Der kan fx være tale om en fim, en tegneserie, en logbog, en Power-point eller andet, der

dels tidsmæssigt dokumenterer forløbet og dets tema og dels præcisere hvor og hvordan

forløbets faglige mål når målopfyldelse.

Beslutning om valg af medie for elevarbejdet, har betydning for planlægning og fordeling

af opgaver i forbindelse med ugens aktiviteter.

Forløbets faglige mål er:

- at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering,

- at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

- at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkel-

te fag og fagene imellem.

Elevarbejdet er udformet således, at der arbejdes med elevernes forståelse af de faglige

mål betydning i forløbet og i SO-sammenhæng. Dette betyder en betydelig udfordring af

Side 71 af 126

elevernes abstraktionsevne.

Elevarbejdet præsenteres på forløbets sidste dag. I den forbindelse begrundes valg af

medie /præsentationsform.

Herefter gennemgås og diskuteres beskrivelsen af forløbets elevarbejde yderligere, såle-

des eleverne føler sig godt klædt på og kan planlægge og fordele arbejdsopgaver for re-

sten af forløbet.

Dag 4:

Dag 4 starter med at eleverne skal bestemme ethanolindholdet i deres fremstillede vin

(eller nærmere eftervise den, da de har afmålt ethanolen volumetrisk), samt på tre andre

prøver fra deres gæringsforsøg. Metoden vi anvender er en gas chromatograf(GC) som

virker på den måde at når der kommer en væske ind i den, opvarmes denne gradvist til

den fordamper og man kan herefter aflæse hvor lang tid det tager at komme igennem

kolonnen. Hver væske har et polaritet der sammenholdes med den fødegas der driver

GCen. I vores GC er fødegassen atmosfærisk luft. Da fødegassen er konstant og tempera-

turprofilen ligeledes er konstant, vil ethanol give et udslag til samme tid ved hver prøve.

Størrelsen på udslaget indikerer hvor meget ethanol der er i prøven, og man kan derfor

sammenholde sit udslag med en standardrække og derved finde prøvens indhold af

ethanol.

Metoden er valgt da andre gængse metoder, f.eks redox titrering med dichromat, er

sundhedsskadelige, og samtidig giver metoden eleverne en forsmag på en metode man

arbejder med i teknikfaget PLS.

Forløbets tematik er hermed afsluttet og eleverne får nu tid til det praktiske arbejde med

forløbets elevarbejde.

Dag 5:

Dagen indledes med færdiggørelse af elevarbejde, hvorefter eleverne præsente-

rer/fremviser dokumentationen af forløbets faglige mål. I denne sammenhæng begrun-

der eleverne valg af medie/præsentationsform.

Efterfølgende udfordres elevernes abstraktionsniveau. Med udgangspunkt i elevarbejde

igangsættes en diskussion af forløbets faglige mål.

For uddybelse og diskussion af det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske

problemstillinger i samspillet mellem fag, vender eleverne tilbage til fra Ib Andersens

tekst om at producere og tilegne sig viden og diskutere relevansen af denne i sammen-

hæng med elevernes oplevelse og læring i forløbet.

Desuden bedes eleverne forsøge at redegøre for, om vinfremstilling ved Note by Note

kan betegnes som innovativt? Er vinfremstilling ved Note by Note en innovativ proces?

Side 72 af 126

Forløbet afsluttes med generel evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på læring

og sammenhængen med forløbets faglige og konkrete mål og dels elevernes oplevelse af

forløbet og eventuelle forslag til forbedring.

Tematisering i forhold til HRS/ Det Naturvidenskabelige Gymnasiums profil

Forløbets tematisering er vinfremstilling, -smagning og –produktion, med den innovative

proces og iværksætteri som baggrund.

Litteratur:

Andersen, Ib (2014), Om at producere og tilegne dig viden i Den skinbarlige virkelighed.

København: Samfundslitteratur. Siderne 18-19.

Afsnit 17.3.3 Gæring s. 702-705 i Yubio

Aagård Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal gymnasieelever have karakterer for at være

innovative? Videnskab.dk 14. august 2013

Mønster, Jørgen & Ronold, Arne (2001), Planter og druer, Jordbundsforhold, Klima, i Poli-

tikens håndbog om vin. Siderne 14-18, 19-20 og 21-24

Broadbent, Michael (1999), Sådan smager man – en praktisk sammenfatning I Vinsmag-

ning. København: Gyldendal. Siderne 125-131)

Schuster, Michael (2000), Vindyrkning og fremstilling, i Alt om vinsmagning. København:

Lademann. Siderne 34-41

Schuster, Michael (2000), Riesling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann. Siderne

62-64

Mygind, Helge (2014), Alkoholers opbygning og navngivning, Carboxylsyrer og estere, i

Basiskemi B. Siderne 144-146 og 163-170.

Film: The art og winemaking

Elevarbejde 1:

SO12 Vinnovation og Note by Note: Dokumentation af faglige mål

Omfang

Anvendt uddannelsestid

SO-forløb: Uge 6, 2018. 32 lektioner = 24 timer

Særlige fokus-

punkter

Faglige mål:

Samspil mellem fag:

Side 73 af 126

– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det en-kelte fag og fagene imellem

Kernestof:

Videnskab og vidensformer – kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter Da der ikke foreskrives kernestof for kreativitet eller innovative processer tilføjes: - Den kreative proces og sammenhæng med Kolbs læringscirkel - Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces - Den innovative proces og sammenhæng med Dixons teori om organisatorisk læring

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for):

- Forskellen mellem iværksætter, entreprenør og intraprenør

- Den molekylære opbygning af alkoholer, sukkerarter, carboxylsyrer, estre og terpenoi-

der

- Vinifikation af hvide vine.

- Den kemiske opbygning af sukkerarterne succrose, glucose og fructose.

- Den biokemiske proces glycolyse og den videre omdannelse fra pyrovat til alkohol.

- Forædling af vinstokke med selektion for egenskaber som øget sukkerindhold, pigmen-

tering i druens skal, kloner, podning.

- Jordbundens fysiske egenskaber og nærringsioner og binding af disse til jordkolloider,

samt klimaet indvirkning på vindyrkning.

Have forståelse for (forstå):

- Sammenhængen mellem den personlige kreative proces og Kolbs læringscirkel.

- At kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfællesskaber i

et bestemt domæne – hvilket betyder at kreativitet skal forstås som en social proces og

at metoder til idegenerering derfor, ikke i sig selv, udvikler eller sikrer kreativitet.

- Sammenhængen mellem kreativitet som en social proces, den innovative proces og

Dixons teori om organisatorisk læring.

- Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organi-

seret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative

organisationer og deraf følgende grundregler for innovationsledelse.

- Ovenstående stofklassers indflydelse på vinens struktur, smag og aroma (bouquet).

- Note by Note-konceptet som eksempel på en gastronomisk innovation

- at forskellige faktorer som klima, jordbundsforhold, vinplanten og druer og håndværket

i forbindelse med vinifikationen fungerer i samspil og har indflydelse på den færdige vin.

Side 74 af 126

Kunne anvende:

- Note by Note-metode til fremstilling af ”hvidvin” med riesling kabinett som reference-

vin.

- Grundlæggende vinsmagningsteknik med fokus på hvide vine

Følgende faglige mål for henholdsvis Innovation, Kemi og Biologi søges opfyldt i forløbet:

Innovation:

– analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af egen virk-

somhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere de strategiske

tilgange til entreprenørskab og produktudvikling

Kemi:

– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener

– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprø-

ve hypoteser

– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier

– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstil-

linger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

Biologi:

– planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og

foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk mate-

riale, apparatur og kemikalier

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/visualisering/ virksomheds-

besøg /foredrag/oplæg

Side 75 af 126

Titel 15 Produktoptimering af prototyper: House of Quality, Teknologirapport3, Studie-retningsforløb F2018

Indhold Denne opgave har fokus på produkt- og designoptimering i virksomheder. Ud-

gangspunktet bliver videreudvikling af jeres bænk fra Bænkeprojektet.

MÅL MED OPGAVE

I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgen-de mål:

sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og labora-torier

integreret produktudvikling, med særlig fokus på behovserkendelse, be-

hovsundersøgelse, produkt-princip og produktudformning

fremstillingsprocessen – teknik, viden og organisation – og betydningen

for produktionen af ændringer i de enkelte elementer

udvikling af produkter – produktionsrigtigt og montagerigtigt

anvendelse og angivelse af kilder med fokus på interviews

anvendelse af bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til

de udvalgte materialer

kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger og viden-skabelig praksis i sammenhængen

project-planlægning

samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

teknisk tegning

skriftlig og mundtlig formidling

anvendelse og angivelse af kilder.

(Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28, 2013)

OPGAVENS INDHOLD

I skal i denne opgave arbejde med videreudvikling af prototype af bænk, fra

Bænkeprojektet Efterår 2017.

Grupper: Klassen har valgt at skrive dette projekt i fællesskab - dette betyder at

gruppestørrelsen er på 10 elever.

Side 76 af 126

Formalia:

Opgaven skal have en forside med titel på opgaven, navne på alle der har været

med til at udføre opgaven + deres underskrifter, samt navn på skole og klasse

samt angivelse af perioden hvor opgaven er udført.

Opgaven skal indeholde det obligatoriske titelblad med underskifter på tro og

love erklæring. Titelbladet findes i Lectio.

Opgaven skal indeholde en indholdsfortegnelse samt en samlet litteraturliste.

Ved interviews, observationer i form af billeder, eller spørgeskemaer, vedlægges

disse i bilag. Husk derfor bilagsfortegnelse.

Opgaven skal minimum fylde 20 normalsider og maksimum 35 normalsider ( af

2400 tegn), uden formalia.

Opgaven skal indeholde en indledning og en konklusion.

Logbog som dokumentation for gennemført værkstedsarbejde, afleveres efter-

følgende værkstedsforløb, tirsdag d. 15. maj senest kl. 17.00.

Omfang

Uge 9-20, 2018

Særlige fokuspunkter I gymnasiet arbejdes med mål defineret i læreplanen for faget. De mål fra lære-planen for Teknologi A, vi her arbejder med, er beskrevet nedenfor.

Efter endt forløb har eleverne opnået følgende læring: De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og

opgavebesvarelse skal du kunne:

MÅL MED OPGAVE

I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgen-de mål:

sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og labora-torier

integreret produktudvikling, med særlig fokus på behovserkendelse, be-

hovsundersøgelse, produkt-princip og produktudformning

fremstillingsprocessen – teknik, viden og organisation – og betydningen

for produktionen af ændringer i de enkelte elementer

udvikling af produkter – produktionsrigtigt og montagerigtigt

anvendelse og angivelse af kilder med fokus på interviews

anvendelse af bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til

de udvalgte materialer

kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger og viden-

Side 77 af 126

skabelig praksis i sammenhængen.

projekt-planlægning

samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

teknisk tegning

skriftlig og mundtlig formidling

anvendelse og angivelse af kilder.

(Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28, 2013)

1. Beskrive

Produktkarakteristika

Kundesegmenter

Ontologiske og epistemologiske overvejelser ifm udarbejdelse af

interview og Cultural Probe

2. Forstå

Begrebet kernekunde

Omsætning af brugerønsker til produktegenskaber

Forskellen på serieproduktion og enkeltstyksproduktion

Simple overvejelser i forhold til produktionsoptimering med sær-

ligt fokus på kvalitetsoptimeringer

3. Anvende

Den tredelte produktmodel til beskrivelse af produktegenskaber

Interviews og Cultural Probes til identifikation af behov og ønsker

blandt brugere

House of Quality-modellen til at omsætte brugerønske til pro-

duktegenskaber

Opgaven skal indeholde følgende: 1. En beskrivelse af den valgte bænks egenskaber i forhold til den tredelte

produktmodel suppleret med jeres produkts karakteristika. Kernekunde-

gruppen skal også fremgå af opgaven.

2. Overvejelser om jeres videnskabelige praksis ifm dataindsamling.

3. Opgaven skal indeholde kernekundegruppens krav og ønsker til jeres

produkt. Disse krav og ønsker skal dokumenteres med minimum 2 inter-

Side 78 af 126

view med kernekunder samt brug af Cultural Probes.

4. Til produktoptimering af bænkene skal modellen: ”House of Quality” an-

vendes. Der skal arbejdes med kvalitetsoptimering men andre elementer

kan også inddrages. I skal dokumenter omsætning af brugerønsker til

produktegenskaber - gerne som bilag af brainstorms baseret på Cultural

Probe og interview med eksperter/kernekunder.

5. Prototypens produktoptimering skal dokumenteres ved hjælp af tekniske

tegninger af den oprindelige bænk og bænken efter produktoptimering.

Tegningerne skal udføres som dobbeltretvinklet projektion og skal være

målfaste - ikke Google SketchUp!

6. Opgaven skal indeholde materialeliste til den produktoptimerede bænk.

Den optimerede bænk skal fremstilles i fyrretræ.

7. Bilagene skal indeholde en første tidsplan og en endelig tidsplan samt en

evaluering af gruppens tidsplanlægning ud fra sammenligning af disse to.

YDERLIGERE PROJEKTIN FORMATION

Den produktoptimerede bænk fremstilles i værksted fredag, uge 18 samt man-

dag-onsdag, uge 19.

Hele jeres optimeringsproces skal dokumenteres ved hjælp af en visualiserings-

planche. Planchen kan printes og skal medbringes til eksamen (Gitte sørger for,

at planchen printes), men gruppen/grupperne vælger medie. Visualiseringsplan-

chen udarbejdes i uge 20. Planchen skal afleveres senest tirsdag d. 22. maj, uge

21 – nærmere info følger.

OBLIGATORISK LÆSESTOF

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) ” 7.2 House of Quality”. I Heu-

reka. En teori og værkstedsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes For-

lag. Siderne 93-102. (Pdf i Lectio)

Søndersted-Olsen, Hans Henrik (2007) ”del af kap. 3: dit produkt” fra Marketing

håndbogen - strategi til kampagne (2. udgave). København: Forlaget Samfunds-

litteratur. Siderne 49-56 (Pdf i Lectio)

Philipsen, Kristian (2012), Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab - en

grundbog. Valby: Nyt Teknisk Forlag. Kap 10.

Mind-lab.dk; Beskæftigelsesministeriet ,Skatteministeriet og Økonomi- og Er-

hvervsministeriet (2009) Direkte Brugerinput. Innovationsguiden (februar 2017)

[Guide til Cultural Probes] http://metoder.mind-lab.dk/direkte-brugerinput Videnskab.dk (2014), Sådan bruger du videnskabsteori. Via internettet (25. fe-

bruar 2017) http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-bruger-du-

videnskabsteori (Pdf i Lectio)

Væsentligste arbejds-

former

Klasseundervisning, projektarbejde, gruppearbejde, formativ evaluering, summa-tiv evaluering, værkstedsarbejde,

Side 79 af 126

Titel 16 SO12: Modig Præsentation Uge 8, 2018

Deltagende lære-re

kms, del, gkf, nhb

Deltagende fag Kom/it, engelsk, teknologi, samfundsfag, dansk, naturvidenskabelige fag

Indhold Forløbets formål/beskrivelse:

Forløbets formål er, i fagenes metodiske samspil, at træne elevernes kompetencer

i forbindelse med viden om og anvendelse af mundtlige formidlings- og præsenta-

tionsformer.

I SO1 Studiemetoder, Dag 4, blev eleverne introduceret til Den seksede præsenta-

tion som fundament til udarbejdelsen af den mundtlige præsentation – hvad en-

ten denne antager form af en elevpræsentation i undervisningssammenhæng eller

i forbindelse med præsentation i en eksamenssituation. De primære fokuspunkter

for dette forløb er at give eleverne erfaring med metoder til at understøtte frem-

førelsen og evalueringen af præsentationen – altså med vægt på det retoriske

delelement Actio – og valg af metoder/værktøjers betydning for præsentationens

resultat. Begge dele understøtter det faglige mål om; udvikle kommunikative fær-

digheder, mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Fokuspunkterne

Fremførelse og evaluering udmøntes i praksis ved først at lade eleverne arbejde

med metodiske færdigheder i konkrete og praktiske øvelser, for derefter at evalu-

ere og reflektere over metodevalg og arbejdsform med henblik på at identificere

gode og mindre gode elementer og aktivt bruge denne viden til at rette til og sæt-

te fokus på egne styrker i næste præsentation.

Forløbet igangsættes, som altid, med en introduktion af forløbets skema/indhold,

faglige mål, konkretiserede mål og evalueringsformål.

Dernæst repeteres kernestof om mundtlig præsentationsform med fokus på ar-

gumentationsformer, kropssprogets, talens og kompositionens betydning, sproglig

korrekthed i forbindelse med mundtlig kommunikation, at gøre sig sprogligt uma-

ge, og kommunikationsanalyse, for at give eleverne forståelse for kommunikation

som interaktion. Det særligt fokus på præsentationens fremførelse/Actio under-

bygges ved, at eleverne efterfølgende deltager i en drama-workshop, hvor de

præsenteres for og arbejder med forskellige metoder indenfor drama som skal

gøre eleverne bevidste om brug af krop, kropssprog og vejrtrækning under præ-

sentation. Dette er også forløbets omverdens element idet skuespiller og fysiote-

rapeut Isabel Escudero Zorde forestår drama-workshoppen i 3 lektioner.

Eleverne bliver dernæst præsenteret for 5 forskellige præsentations platforme

(”scener”), som de senere skal vælge sig ind på, og selv lave individuelle præsenta-

tioner med selvvalgte emner inden for rammen/platformen, hvor der skal arbej-

des intensivt med fokus på talens retoriske virkemidler. De 5 platforme er beskre-

vet herunder:

Side 80 af 126

1. Comedy Zoo (stand-up): Elever kan enten vælge at tage udgangspunkt i for-

skellige (politiske) stand up’ere (jf. stil som Sanne Søndergaard, Sofie Flykt, Martin Nørgaard, Michael Schøt) – hvor de her skal vise forskellige måder at fremføre et show eller storytelling på. Genre: moderne comedy eller sketch, ”roast” (jf. Obama). Elever kan vælge at tage udgangspunkt i den ”naturviden-skabelige stand-up”, i form af Science Slam eller i stil med ph.d. cuppen fra DR2. Vigtigt præsentationsfagligt element i denne platform kan være opbygningen af en joke, overraskelseselement, storytelling. I forbindelse med præsentatio-nen af platformen for elverne kunne man introducere dem den historiske ud-vikling af stand-uppen som formidlingsgenre.

2. TED Talk (talen): Skal adskille sig fra almindelig elevfremlæggelse, med fokus

på appelformer og formidling, herunder fokus på opbygning af pointe. Elever kan fx vejledes til at vælge stor teknologisk eller naturvidenskabelig SØB-orienteret landevinding som tema, brug af rekvisitter/artefakter er essen-tielt. Inspiration: TED talkers med høj gennemslagskraft: Jamie Oliver, Hans Rosling om flygtningestrømme (teaterinstruktør Peter Langdal). Vigtigt ved denne platform er, at eleverne vælger tema som kan ”få dem op af stolen” og som de selv er indigneret af.

3. Speakers’ Corner: inkl. Hecklers/modargumentører (som eleverne er forbe-

redt på), eksempel på temaer: politisk tema eller adgangskrav til gymnasiet, li-gestilling (forskel ml. piger og drenge, ligeløn, barsel), kropsidealer og sund-hed. Teori: Toulmin-argumentationsteori, fokus på argumentation, herunder opbygningen af argumenter, argumenters hjemmel, påstande.

4. Lyrikhjørnet (digtoplæsning): Præsentere forskellige former for måder at fremføre digte på (bl.a. poetry slam, rap), forskellige digtformer, finde inspira-tion fra forskellige digtere, fx Yahya Hassan, Michael Strunge, Dan Turèll, Helle Helle, Inger Christensen, John Aggert mfl. Enten skrive eget digt – hvilket ikke vil være (tids)realistisk for alle elever, eller fremføre allerede forfattet digt, med fokus på digtoplæsningen som genre. Inspiration fra oplæsning af Ellen Hillingsø og Hassan Preisler i DRK programmet ”10 digte til når du er…” http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=1&pageSize=6&index=1&search=titel: 10 digte til når du savner natu-ren&orderby=title&SearchID=42c0e1fa-83a7-4dbc-8052-3d3105874639

5. The Globe (Skuespil, drama): Monolog, Shakespeare (evt. Hamlet, King Ri-

chard III), evt. omskrivning af monolog til moderne engelsk (evt. Cockney dia-lekten) eller dansk, sprog og indhold oversættes og omskrives evt. til en mo-derne kontekst.

Hver enkelt elev vælger én enkelt platform til en individuel præsentation, hvor

platformens rammer skal overholdes – og eleven skal udfordre sig selv og være

modig i platformen. Valg af platform og indhold sker under vejledning af en rele-

vant lærer. Præsentationerne må gerne foregå på engelsk – såfremt det er me-

ningsfyldt ifht. platformens rammer.

Hermed øver eleverne deres metodiske færdigheder i konkrete arbejder og under-

støtter kompetenceudvikling i de faglige mål; – at kunne vælge og anvende fagligt

Side 81 af 126

relevante studiemetoder og arbejdsformer, dokumentere viden om forskellige ar-

bejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i

praktiske forløb samt at udvikle kommunikative færdigheder, mundtligt, især ved

formidling af videnskab og teknik. Det er vigtigt, at eleverne overvejer formål og

form i forbindelse med fremførelsen af deres præsentationer, da disse skal leveres

i sammenhænge som er uvante for eleverne.

I forbindelse med forberedelsen af disse præsentationer, får eleverne vejledning i

præsentationens form og indhold af relevante faglærere. Den individuelle præsen-

tationen evalueres efterfølgende formativt af de i forløbet deltagende lærere.

Evalueringen tager udgangspunkt i bedømmelseskriterierne anvendt ved den obli-

gatoriske eksamen i Studieområdet i 3g.

Præsentationer filmes af klassekammerater og dette fungerer som et elevarbejde,

sammen med manus/talekort.

Evaluering:

Evalueringen af forløbet tager udgangspunkt i kernestoffet; formativ og summativ evaluering med fokus på selvevaluering individuelt. Der skabes forståelse for eva-luering af processen med det formål at rette fejl, ændre praksis og vurdere meto-devalg/arbejdsformer, med udvikling af faglige og personlige kompetencer til føl-ge.

Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af

eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette fagli-

ge mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbej-

det med elevernes progression er påkrævet. Kompetenceudvikling i forbindelse

med dette faglige mål opnås ved refleksion og formulering af ændret praksis. Det

er vigtigt at eleverne arbejder og reflekterer målrettet på dette faglige mål i deres

reflekterende selvevaluering (elevarbejde), ved at de ser videooptagelse af egen

præsentation.

Tematisering i forhold til HRS-profil:

Emnerne for elevernes præsentationer forsøges tematiseret i forhold til HRS-profil

og SØB-strategi, ved de platforme hvor det har relevans.

Omverdenselement:

Drama-workshop v/skuespiller og fysioterapeut Isabel Escudero Zorde

Litteratur:

Stahlschmidt, Anders (2006), Præsentationsteknik. København: Børsens Forlag.

Siderne 19-27, 45-55 og 81-89.

Anders Stahlschmidt, Præsentationsteknik, Powerpoints.pdf

Greve, Linda (2011), Den gode præsentation. Frederiksberg: Forlaget Samfundslit-

teratur. Siderne 11-21 og 171-180

Side 82 af 126

Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aar-

hus: Systime. S. 111-123

Elevarbejde 1: Individuelle præsentationer i form af video optagelse af præsenta-

tionen, samt medhørende talekort/manus.

Elevarbejde 2: Selvrefleksions-skriv over egen præsentation ved at se optaget

video.

Periode og om-fang

Tirsdag, onsdag, torsdag (aften), fredag, Uge 8

I alt: 27 lektioner

SO mål og kerne-stof

Faglige mål: Metoder – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer

– dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge

og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb

– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-

former

– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Samspil mellem fag

– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling

af videnskab og teknik

Kernestof:

Arbejdsformer

– kollektive og individuelle arbejdsformer

Formidling og formidlingsteori – sproglig bevidsthed – mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer – kommunikationsanalyse.

Evalueringsteori og evalueringsværktøjer

– formativ og summativ evaluering

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for):

- Actio som retorisk delelement

- Formativ evalueringsform

Have forståelse for (forstå):

- at ubevidst og bevidst kropssprog har indflydelse på præsentationens gennem-

Side 83 af 126

slagskraft.

- at appel-formerne logos (fakta), pathos (følelse), ethos (troværdighed) har sam-

menhæng med bevidst og ubevidst kropssprog, og derfor skal gennemtænkes og

indtænkes i præsentationens fremførelse.

- præsentationens komposition/sproglig korrekthed

- kommunikation som interaktion

- at præsentationens formål og form passer til placering i tid/rum

- formål med formativ/summativ evaluering: rette fejl, ændre praksis, vurdere

metodevalg/arbejdsform

- refleksion over eget arbejde for at kunne formulere nye personlige og faglige mål

Kunne anvende:

- personlige virkemidler så som kropssprog og stemmeleje til at underbygge præ-

sentationens gennemslagskraft.

- bedømmelseskriterier for SO-eksamen ifm. planlægning af præsentation

- anvende skema for læringsmål til individuel formativ evaluering i forhold til suc-

ceskriterier til at afgøre niveau i læringsproces og sætte sig nye personlige og fag-

lige mål

Undervisnings-former

Klasseundervisning

Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/ workshop

Side 84 af 126

Titel 17

Tema 1, Opg. 1. Virksomheden og omverdenen: Den danske møbelindustris udfordrin-

ger. Studieretningsforløb E2018

Indhold Opgavens indhold

I denne opgave skal I beskrive og analyserer den danske møbelindustri generelt og ek-

semplificere ved møbelvirksomheden Fritz Hansen. Opgaven skal udføres i grupper. I

bedømmelsen vil antal af gruppemedlemmer i forhold til indhold og omfang være et

bedømmelseskriterium.

Formalia:

Opgave skal have en forside med titel på opgaven, navne på alle der har været med til

at udføre opgaven + deres underskrifter.

Opgaven skal have indeholde et udfyldt titelblad. Titelbladet skal være udfyldt med

navn på skole og klasse, angivelse af perioden hvor opgaven er udført, resume af opga-

ven samt underskrifter for alle gruppemedlemmer. Titelblad skal indsættes efter for-

side.

Opgaven skal indeholde en indledning, udarbejdet efter den rette diskurs som er gæl-

dende for faget Teknologi. Dette betyder, at indledningen dels skal indeholde en præ-

sentation af opgavens formål og dels en læsevejledning.

Opgave kan indeholde et metodeafsnit. Gruppen tager i fællesskab beslutning om opga-

ven skal indeholde et metodeafsnit eller om delindledninger med metodebeskrivelser er

bedre.

Opgaven skal indeholde en konklusion

Opgaven skal indeholde en litteraturliste.

Hvis der benyttes interviews, observationer i form af billeder, eller spørgeskemaer, skal

disse vedlægges opgaven som bilag. Hvis der anvendes bilag, skal opgaven indeholde en

bilagsfortegnelse.

Opgaven skal max. 20 normalsider uden formalia.

Opgave skal indeholde følgende: 1. En kort historisk beskrivelse af den danske møbelindustri

o Den historiske beskrivelse skal være baseret på filmen: De skabte Dan-

mark; Designeren.

2. En analyse af de generelle udfordringer for den danske møbelindustri i dag og

hvilken indflydelse disse udfordringer har på Danmarks konkurrenceevne.

o Til analysen skal I benytte Porters diamantmodel samt Casemateriale;

Tema 1, Opg. 1.

3. En kort historisk beskrivelse af møbelvirksomheden Frits Hansen.

o Til den historiske beskrivelse skal I benytte Casemateriale; Temas 1, Opg.

1 og Fritz Hansens hjemmeside.

4. En beskrivelse og analyse af Fritz Hansens værdikæde.

Side 85 af 126

5. En sammenligning af de generelle udfordringer i branchen med Fritz Hansens

specifikke udfordringer.

o På hvilke måde er udfordringerne forskellige fra det generelle billede og

på hvilke måde svarer udfordringerne til det generelle billede?

o Til analysedelen skal I anvende Porters Five Forces model og Casemate-

riale; Tema 1, opg. 1.

Litteratur:

DR2 (Director). (2007). De skabte Danmark. Designeren [Motion Picture]

https://www.youtube.com/watch?v=vpb3utYXMsY

Casemateriale, Tema 1, opg. 1 (UDDATA+)

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011) ”Kap. 7.1 Værdikæden” og ”Kap. 7.2

Virksomhedens konkurrenceevne”. I Heureka. En teori og værktøjsbog om in-

novation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 106-110.

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011) ”Kapitel 11.4 Et lands konkurrenceev-

ne”. I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervssko-

lernes Forlag. Siderne 198-202 (midt på siden).

Fritz Hansen (2017) https://fritzhansen.com/da-dk

Nygaard, Claus (2007) ”Diamantmodellen” . I Strategizing – kontekstuel virksomhedsteo-

ri. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne 157-164. (Lectio)

Nygaard, Claus (2007) ”Five forces”. I Strategizing – kontekstuel virksomhedsteori. Fre-

deriksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne 148-153. (Lectio)

Lægard, Jørgen og Vest, Mikael (2003). Strategi i vindervirksomheder. (5. udgave) Kø-

benhavn: Jyllands-Postens Forlag. Siderne 108-122

Fiell, Charlotte og Peter (2002), Design i Danmark i Skandinavisk design. København:

Book Service. Siderne 20-33.

Omfang

Uge 34-38, 2018

Á 5 lektioner pr.uge

Særlige fokus-

punkter

Primære faglige mål:

virksomhedens produktionsforhold, virksomhedens samspil med samfundet re-gional, nationalt og internationalt.

analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling

gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstil-ling

redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier

Side 86 af 126

Sekundære faglige mål:

arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projekt-forløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektfor-løbet

dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt

formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form

korrekt anvendelse og angivelse af kilder

(Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 28)

De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgave-

besvarelse skal du kunne: 4. Beskrive

Beskrive den danske møbelbranche i relation til den historiske udvikling

med fokus på udvikling i forhold til de udfordringer branchen står med i

dag

Beskrive konkurrenceudfordringer for en specifik møbelvirksomhed (Fritz

Hansen)

5. Forstå

Hvad der forstås ved en model og hvordan disse kan bruges til i analyse-

sammenhænge

Grundlaget for konkurrenceevne ved hjælp af Porters diamantmodel og

Porters five forces

6. Anvende

sammenligning som analysemetode

Porters diamantmodel og Porters Five Forces som modeller til analyse af

datamaterialer

værdikæder til at analysere virksomhedernes kerneområder

Korrekt kildeanvendelse og kildeangivelse både i tekst og litteraturliste

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagpro-

grammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Side 87 af 126

Titel 18

Tema 1, Opg. 2. Virksomheden og omverdenen: Outsourcing og CSR. Studieretningsforløb

E2018

Indhold OPGAVENS INDHOLD

Fokus i denne opgave er den danske tekstilindustri, virksomheden Bestseller A/S, og deres

arbejde med outsourcing og Corperate Social Responsibility (CSR).

Opgaven skrives som gruppe.

Formalia:

Opgave skal have en forside med titel på opgaven, navne på alle der har været med til at

udføre opgaven + deres underskrifter.

Opgaven skal have indeholde et udfyldt titelblad. Titelbladet skal være udfyldt med navn

på skole og klasse, angivelse af perioden hvor opgaven er udført, resume af opgaven samt

underskrifter for alle gruppemedlemmer. Titelblad skal indsættes efter forside.

Opgaven skal indeholde en indledning, udarbejdet efter den rette diskurs som er gæl-

dende for faget Teknologi. Dette betyder, at indledningen dels skal indeholde en præsen-

tation af opgavens formål og dels en læsevejledning.

Opgave kan indeholde et metodeafsnit. Gruppen tager i fællesskab beslutning om opga-

ven skal indeholde et metodeafsnit eller om delindledninger med metodebeskrivelser er

bedre.

Opgaven skal indeholde en konklusion

Opgaven skal indeholde en litteraturliste.

Hvis I benytter interviews, observationer i form af billeder, eller spørgeskemaer, skal dis-

se vedlægges opgaven som bilag. Hvis I anvender bilag, skal opgaven indeholde en bilags-

fortegnelse.

Opgave skal indeholde: 1. En kort historisk beskrivelse af den danske tekstilindustri.

o Den historiske beskrivelse skal som minimum være baseret på filmene: De

skabte Danmark; Designeren og Uldjyder og Hosekræmmere.

(For supplerende tekster; se referenceliste),

2. En analyse af generelle udfordringerne og muligheder for den danske tekstilindu-

stri.

(Identificer en række udfordringer og muligheder i; Deloitte (2016) Modeanalysen

2016 + artikler i Case-materiale).

o Som en del af besvarelse af dette spørgsmål skal I skitsere den generelle

forsyningskæde for tekstilbranchen som illustration af tekstilbranchens

udfordringer og muligheder.

o Som en del af besvarelsen af dette spørgsmål skal I anvende værdikæden

og identificerer den danske tekstilbranches kernekompetencer samt in-

sourcing og outsourcing aktiviteter.

3. En kort historisk beskrivelse af Bestseller A/S.

Side 88 af 126

4. Identificer Bestseller A/S kernekompetencer vha værdikæden samt in- og out-

sourcing aktiviteter. Sammenlign Bestseller A/S specifikke værdikæde med dansk

tekstilindustris generelle værdikæde og identificer forskelle/ligheder. Hvilken be-

tydning har Bestsellers A/S kernekompetencer for virksomhedens konkurrence-

mæssige fordele?

5. Dokumenter og beskriv fordele og ulemper ved virksomheders arbejde med CSR.

o Skitsér en CSR strategi for Bestseller A/S og udarbejd jeres egen Code of

Conduct for Bestseller A/S. Hvilke overvejelser ligger til grund for jeres

valg af fokusområder? Begrund jeres valg.

Litteratur:

Breil-Hansen, Poul (2008) ” Fem trin til verdensklasse forsyningskæde” SCM Supply Chain

Magasin. 23.august 2008. (Pdf i UDDATA+)

Bestseller hjemmesiden: www.bestseller.com

Bestseller Årsregnskab 2016-17 (pdf i UDDATA+)

Bestseller Bæredygtighedsrapport 2017 (2018). Via internettet (21. juli 2018)

https://about.bestseller.com/media/2377/bestseller_sustainability-report_2017.pdf

Case-materiale, artikler (pdf i UDDATA+) :

Wedderkopp, Mads (2014), Møbelproducenter bliver i Danmark og satser på kvalitet.

Mester Tidende 5. december 2014. Via internettet ( 25. august 2017)

https://www.mestertidende.dk/article/view/167896/mobelproducenter_

bliver_i_danmark_og_satser_pa_kvalitet#

Gottlieb, Hans (2014), Rapport: Danske brands kender ikke deres forsyningskæde.

Fashion Forum 29. september 2014

Fischer, Charlotte (2016), Den bevidste forbruger er politisk tys-tys. Concito 19. maj 2016

Erhvervsstyrelsen (2017), Tekstil og Mode. Via internettet (23. august 2017)

https://samfundsansvar.dk/tekstil-og-mode

Bestseller Supply Chain Management og Fabriksliste (2018). Via internettet (21. juli 2018)

file:///C:/Users/gkf/Dropbox/Hovedmappe/24.4%20Teknologi%20(B)A%202016-

2019/Tek%20A,%203g,%202018-2019/3.%20Uge%2038-

43%20Tema%201,%20Opg%202%20Outsourcing%20og%20CSR/

bestseller_supplier_factory_list_july_2018.pdf

Omfang

Uge 38-43, 2018

Á 5 lektioner pr. uge

Side 89 af 126

Særlige fokus-

punkter

I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgende mål:

- redegøre for sammenhængen mellem teknologivalg, produktionsform og konkur-rencestrategi i en virksomhed og forstå samspillet mellem virksomheden og sam-fundet på nationalt og internationalt niveau.

- redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgi-vende samfund.

- redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier.

(Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28)

De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgavebe-

svarelse skal du kunne:

1. Beskrive

Beskrive den danske tekstilbranche i relation til den historiske udvikling

med fokus på udvikling i forhold til de udfordringer branchen står overfor

i dag

Beskrive CSR-strategier for håndtering af international produktion i forhold

til en specifik tekstilvirksomhed.

2. Forstå

Med udgangspunkt i værdikæden forstå betydningen af Supply Chain Ma-

nagement (SCM) og Corporate Social Responsibility (CSR)

Principperne for CSR tilgangen via CSR kompasset

3. Anvende

modeller til analyse af datamaterialer

angivelse af kilder korrekt både i tekst og litteraturliste

sammenligning som analysemetode

CSR-kompasset til udarbejdelse af en CSR strategi

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagpro-

grammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Side 90 af 126

Titel 19 SO13: Indsamling, behandling og formidling 3g, 2018-19

Deltagende lære-re

Cap, thv, gkf

Deltagende fag Teknikfag PLS, Teknologi B+A, Samfundsfag (Valgfag)

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Forløbets formål er, i fagenes metodiske samspil, at træne elevernes kompetencer

i forståelse for og anvendelse af kvalitativ og kvantitativ metode.

Det naturvidenskabelige gymnasium på Hrs, Valby, har valgt, at eleverne først i 3g

kommer på studieophold. For at fremme det faglige udbytte og sikre sammen-

hængen med både studieretning og studieområdets målsætning, at studieophol-

dets faglige indhold og geografiske placering har relevans for på den pågældende

årgang. For 3x, Matematik A, Teknologi A og Design B og 3u, Matematik A, Bio-

Teknologi A og Innovation B, betyder dette, at studieopholdet i Lissabon, Portugal

Som tidligere nævnt, er formålet med forløbet, at træne elevernes kompetencer i

forståelse for og, ikke mindst, anvendelse af kvalitativ og kvantitativ metode. I SO2

Kvalitativt/Kvantitativt samarbejde er eleverne allerede indledningsvis blevet in-

troduceret til disse metoder. Progressionen for dette forløb består i en mere dyb-

degående teoritilgang, herunder forståelse for databehandling, datafortolkning,

forvanskning, validitet, objektivitet og videnskabelig redelighed, baseret på Earl

Babbie, The Pratice of Social Research og Ib Andersen, Den Skinbarlige Virkelighed

og en induktiv anvendelsesorientering i undersøgelser/indsamling af empiri fore-

taget i Barcelona, Spanien.

Dette har sammenhæng med følgende faglige mål: at redegøre for forskellige vi-

denskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning, at

redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområ-

der og at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspil mel-

lem fag.

SO-Dag 1:

Introduktion til forløb:

Præsentation af forløb/skema og ikke mindst de, i Lissabon, planlagte besøg og

undersøgelsesområder/genstandsfelter.

Generel gennemgang og præsentation af studietur.

Præsentation af forløbets elevarbejde - Dette er af stor vigtighed for at eleverne

kan gennemskue såvel proces som slutmålet/elevarbejde/produkt for forløbet –

ellers risikeres det, at eleverne mister fokus på især forberedelse af interview til

de planlagte og selvvalgte aktiviteter.

Side 91 af 126

Gennemgang af teori for kvalitativ og kvantitativ metode, herunder forståelse for

databehandling, datafortolkning, forvanskning, validitet, objektivitet og videnska-

belig redelighed, baseret på Ib Andersen, Den Skinbarlige Virkelighed

Undervisningen fortsætter med udgangspunkt i Earl Babbies, The Research Proces.

The Research Proces udgør model for undersøgelsesdesign og bliver af afgørende

betydning, ikke blot for elevernes planlægning af og udvikling af spørgeskemaer /

interviewguides / observationsskemaer til afdækning af overordnet genstandsfelt

for undersøgelse i Lissabon, men også som grundlag for forløbets elevarbejde.

Gennemgang af og forståelse for teori skaber sammenhæng med elevernes for-

ståelse af det faglige mål: at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes

inden for forskellige fagområder – særligt i forhold til samfundsvidenskab.

Modellen gennemgås og diskuteres. Sammenhængen med teksten af Ib Andersen

understreger modellens praktiske perspektiv i før, under og efter arbejdet med

kvalitativ/kvantitativ metode.

Der fortsættes med at skabe en forståelsesramme for forløbets overordnede gen-

standsfelt. Problemstillinger som undersøges er:

Globale klimaforandringers betydning for Lissabon/ virksomheder som besøges og

turister/turisme. Genstandsfeltet fastlægges endeligt i plenum, således der er

eleverne som driver og fastlægger det endelige genstandsfelt.

Dernæst foretager klassen desk-research/informationssøgning som udmunder i

identifikation af årsager og konsekvenser af genstandsfeltet - man må vide noget,

før man kan undersøge noget.

Herefter diskuteres hvilken indflydelse det ontologiske og epistemologiske

spørgsmål + subjekt/objekt modsætningen kan have for tilrettelæggelsen af un-

dersøgelsen af genstandsfeltet i Lissabon - det fastlægges desuden hvor og hvor-

når undersøgelsen skal gennemføres. Og ligeledes hvornår den indsamlede empiri

Side 92 af 126

databehandles på studieturen (se rejseprogram)- dette for at have behandlet data

klar til SO-dage efter hjemkomst. Herefter udarbejder klassen i fællesskab interviewguide for undersøgelse af gen-

standsfeltet. Det er vigtigt, at eleverne også gør sig overvejelser om empiri-

indsamlingens logistik; herunder hvem der foretager interview, hvem der tager

noter af eller alternativet optager respondenternes svar, idet empirien skal bear-

bejdes in situ.

SO-Dag 2: Inddeling i par. Valg af alternativ aktivitet i Lissabon. Fastlæggelse af genstandsfelt

for undersøgelse/interview/observation ift selvvalgt aktivitet, så vidt det lader sig

gøre og er relevant for den overordnede undersøgelse af genstandsfeltet. Der skal

være en sammenhæng til forløbets overordnede genstandsfelt, men gerne med

divergens. Under alle omstændigheder skal der argumenteres for sammenhængen

og hvordan genstandsfeltet for undersøgelsen ift den selvvalgte aktivitet kan bid-

drage til / understøtte det overordnede genstandsfelt.

Struktur for studieophold: se skema for studieophold

Torsdag-fredag, uge 40. - på studieturen

Fastlagt SO-dag på studietur: Opsøgende arbejde/indsamling af empiri

Fastlagt SO-Eftermiddag: Diskussion af dagens besøg, databehandling, refleksion.

Elevernes indsamling og databehandling af empiri foregår uden for megen indgri-

ben fra undervisers side - undervisere indtager en mere vejledende og faciliteren-

de rolle, da en vigtig del af forløbets læring handler om processen ved indsamling

og bearbejdning af empiri, snarere end at opnå den fuldkomne løsning af pro-

blemstillingen.

Mandag-Tirsdag, Uge 41:

SO-dag 3

Indledende diskussion i plenum om det oplevede arbejde med og eventuelle pro-

blematikker i forbindelse med: undersøgelsesdesign, datafortolkning, forvansk-

ning, validitet og videnskabelig redelighed i praksis i Lissabon

Derefter udarbejdelse og aflevering af forløbets elevarbejde. (se afsnit om elevar-

bejde)

Eleverne er ikke indledningsvis blevet præsenteret for forløbets faglige mål. Eva-

lueringen af forløbet tager derfor sit udgangspunkt i, at eleverne selv arbejder

med og italesætter hvilke af de faglige mål og kernestof fra bekendtgørelsen der

er meningsgivende for forløbet. På denne måde diskuteres de faglige måls betyd-

ning og fortolkning ift. forløbet. Elevernes udvalgte faglige mål med argumentati-

on indsættes afslutningsvis i den endelige UVB for forløbet.

Foreløbig afslutning af forløb med en generel evaluering.

SO-dag 4

Side 93 af 126

Forberedelse af præsentation af studietur generelt og genstandsfeltets resultater.

Præsentation af forløbets konklusioner afholdes for 1g-klassen i 5. lektion

Litteratur:

Babbie, Earl (1998), The Pratice of social research (8. udgave). Chapmann Universi-

ty: Wadsworth Publishing. Company. Siderne: 105-111

Andersen, Ib (2014), Den skinbarlige virkelighed (5. udgave, 2. oplag). Frederiks-

berg: Samfundslitteratur.

Siderne: 13-33, 127-133, 135-149, 151-168, 169-175, 196-210, 237-240

Forløbets elevarbejde:

Earl Babbies model, The Research Porcess, er grundstammen for forløbets elevar-

bejde. Elevarbejdet for forløbet udgøres af en planche med The Research Process,

hvor der til modellens enkelte faser er knyttet dels undersøgelsesresultater fra

Lissabon, dels elevernes refleksioner hvad angår arbejdsprocessen for de enkelte

faser, fx overvejelser om hvad man skal huske i den respektive fase, hvad eleverne

har oplevet som vanskeligt og hvordan modellen har haft betydning for deres

kompetenceudvikling ift. forståelse for og anvendelse af kvalitativ/kvantitativ me-

tode. Desuden forventes det, at eleverne inddrager overvejelser og refleksioner i

forhold til teksten af Ib Andersens; Den skinbarlige virkelighed.

Elevarbejdet har desuden sammenhæng med det faglige mål: at udvikle kommuni-

kative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og

teknik – i denne sammenhæng: formidling af resultater i en samfundsvidenskabe-

lig kontekst.

I sammenhæng med forløbets evaluering, hvor eleverne selv skal arbejde med og

italesætte hvilke af de faglige mål og kernestof fra bekendtgørelsen der er me-

ningsgivende for forløbet, udarbejdes elevrefleksion der afleveres som en afslut-

tende del af planchen med The Research Proces

For at underbygge det faglige mål; at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt

og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik og skabe valgmuligheder

for eleverne ved udvælgelse af elevarbejder til den endelige eksamens-portfolio,

skal eleverne aflevere den præsentation som de afholder for 1g-klasse ved hjem-

komst fra studietur.

Elevarbejde 1:

The research proces - inklusiv indsamlet empiri, elevrefleksioner og refleksioner

over faglige mål.

Elevarbejde 2:

Formidling af studieophold i Lissabon - herunder arbejde med Earl Babbies, The

Research Proces.

Klasse-præsentation for 1g-klasse.

Side 94 af 126

Periode og om-fang

2 dage, uge 39: 16 lek

Uge 40: 42 lek

2 dage, Uge 41: 16 lek

I alt: 74 lek svarende til 55,5 timer

SO mål og kerne-stof

Faglige mål:

Samspil mellem fag:

- Producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspil mellem fag.

- Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling

af videnskab og teknik – i denne sammenhæng: formidling af resultater i en sam-

fundsvidenskabelig kontekst.

Videnskab og vidensformer:

- Redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en

konkret problemløsning – i denne sammenhæng: samfundsvidenskabelig, kvalita-

tiv/kvantitativ metode

-Redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagom-

råder

Kernestof:

Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsviden-skab – modeller og hypoteser – kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter – videnskabelig dokumentation.

Formidling og formidlingsteori - mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for):

- nye teoretikere i form af Earl Babbie og Ib Andersen, som kvalificerer elevernes

forståelse for arbejdet med kvalitativ/kvantitativ metode

Have forståelse for (forstå):

- samfundsvidenskabelig vidensproduktion

Kunne anvende:

- The Research Proces i udarbejdelsen af interviewguides

Side 95 af 126

- teknikker / tilgange til at opnå adgang til respondenter

- teknik til samfundsvidenskabelig dataindsamling med fokus på kvalitativ meto-

de/interview

- forskellige spørgeteknikker

- teknikker til analyse af datamateriale (notater/transskription af interview)

Undervisnings-former

Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/visualisering/ virk-

somhedsbesøg /foredrag/oplæg/opsøgende arbejde

Side 96 af 126

Titel 20

Tema 2, Opg. 3. Miljøledelse: Miljøstyring i Zoologisk Have. Studieretningsforløb E2018

Indhold OPGAVENS INDHOLD

Denne opgave er delt i tre:

Den første del sætter fokus på hvor nyttig miljøteknisk revision er for en virksomhed som

Zoo.

Den anden del er en miljøteknisk revision af flodhestehuset i Zoo.

Den tredje del sætter fokus på, hvordan resultater og opnået viden fra del et og to, kan

formidles via en gruppepræsentation.

Opgave og præsentation gennemføres i grupper.

Information til besvarelse af opgavens spørgsmål kan findes i Case-materiale, Zoos

Miljøredegørelse 2016 og Zoos Årsberetning 2016 (ligger i UDDATA+)

OPGAVE DEL 1:

1. Forklar / redegør for begreberne mission og vision. Med udgangspunkt i Zoos

hjemmeside og Miljøredegørelse 2016, forklar forskellen mellem Zoos mission og

vision.

2. Diskuter, ud fra Zoos vision, mission og miljøpolitik (findes i Miljøredegørelse

2016), hvilke miljøparametre Zoo prioriterer højest.

3. Diskuter i hvilket omfang miljøstyring kan løfte Zoos overordnede målsætning i

mission og vision.

4. Diskuter hvordan Zoos miljøstyring af flodhestehuset hænger sammen med de

overordnede mål i mission, vision og miljøpolitik.

5. Undersøg og beskriv hvordan Zoo arbejder med CSR.

OPGAVE DEL 2:

I skal kortlægge materialestrømmen i flodhestehuset for; vand, el og organisk stof (fæ-

ces). 1. I Case-materiale findes flowdiagrammer for den daglige drift af flodhestehuset

samt flowdiagram for rensning af sandfiltre i flodhestehuset.

Kvantificer (dvs. sæt tal på) de forskellige materialestrømme (vand, el, organisk

stof) for begge flowdiagrammer.

2. Beregn den årlige udgift for el- og vandforbrug. (Find selv priser for vand og el i

Frederiksberg Kommune.)

3. Beregn driftsprisen for flodhestehuset pr. besøgende i 2016, dvs hvad flodheste-

huset koster pr. besøgende gæst.

FORMALIA

Denne opgave skal ikke afleveres som en rapport i normal forstand. Derimod skal resulta-

ter og opnået viden gennem arbejdet med opgaven formidles i en gruppepræsentation. 1. Start med at gennemlæse opgave og case-materiale. Min. ét af de 5 under-

spørgsmål i opgavens del 1 og hele del 2 skal besvares. Noter og resultater deles

Side 97 af 126

med alle gruppemedlemmer. Noter og resultater gemmes, da de skal bruges til

eksamensprojektet. Alle grupper har selv ansvar for denne del.

2. Gruppepræsentation forberedes på baggrund af Den ”seksede” præsentation /

præsentationsteknik introduceret ifm SO12 Modig præsentation. Grupperne afle-

verer deres noter og overvejelser til forberedelsen af gruppepræsentationen i

UDDATA+, senest torsdag d. 15. november 2018 kl. 17.00.

3. Torsdag i uge 46 afholdes præsentationerne.

Formalia for præsentation:

Præsentationen skal være forberedt med udgangspunkt i Den ”seksede” præsentation /

præsentationsteknik introduceret ifm SO12 Modig præsentation

Præsentationen skal vare 30 minutter.

Præsentationen skal formidle opgavens resultater og opnået viden.

Målgruppe for præsentation: Klassekammerater og Gitte.

Gruppen skal dels forestå egen præsentation og dels give feedback og karakter til klas-

sens anden gruppe.

Gitte foretager sin egen bedømmelse, som indgår i jeres karakter til jul og i den samlede

årskarakter som gives til maj. Gitte tilkendegiver ikke sin bedømmelse efter præsentatio-

nen.

Feedback pr. gruppe: 15 minutter inkl. tid til at afgøre karakter.

Præsentationens indhold skal fordeles ligeligt mellem gruppemedlemmer.

Til præsentationen må grupperne gøre brug af alle relevante virkemidler.

Litteratur:

REFERENCELISTE FOR C ASE-MATERIALE:

Zoo København (2017), Årsberetning 2016. Via internettet (22. okt. 2017)

https://www.zoo.dk/files/zoo_koebenhavn_aarsberetning_2016.pdf

Her kan I finde informationer om el- og vandforbrug. Svar på mængde organisk materiale

kan findes i case-materiale (spørgsmål og svar fra Rikke Bydam, Miljøkoordinator i Zoo)

Her kan I finde antal besøgende i 2016, under Økonomisk oversigt, s. 62-63

Zoo København (2017), Miljøredegørelse 2016. Via internettet (22. okt. 2017)

https://www.zoo.dk/files/zoo_miljoeredegoerelse_2016.pdf

Her kan I finde informationer om el- og vandforbrug. Svar på mængde organisk materiale

kan findes i case-materiale (spørgsmål og svar fra Rikke Bydam, Miljøkoordinator i Zoo)

REFERENCELISTE TIL F ORLØB:

Miljøstyring, Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Via internettet (22 okt.

2017)

http://www.miljostyring.dk/metode/metode.asp

Håndværksrådet (1999) Miljøstyring i praksis – Miljøstyringsmappen. København: Plan-

Miljø, Miljøstyrelsen, side 1,1-2,5 samt 6,2 (Dokument ligger i Lectio)

Vandets vej (2010), Mekanisk rensning. Via internettet (22. okt. 2017)

https://www.vandetsvej.dk/mekanisk-rensning

Frandsen, Kirsten og Ravn Østergaard, Birte (2011), Heureka, En teori- og værktøjsbog

Side 98 af 126

om innovation (3. udgave). Valby; Nyt teknisk forlag. Siderne 49-51

Omfang

Uge 43-45, 2018

Á 5 lektioner pr. uge

Særlige fokus-

punkter

MÅL MED OPGAVE

I denne opgave skal vi arbejde med miljøstyring, som giver overblik over virksomheders miljøbelastning i forbindelse med produktion og tiltag til at imødekomme denne miljøbe-lastning. I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgende mål:

- Miljøledelse: virksomhedens styring af ressourceforbrug og miljøpåvirkninger - Dokumentere og præsentere projektforløb, mundtligt og visuelt - Formidle viden overbevisende og præcist i mundtlig form.

(Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28)

De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgavebe-

svarelse skal du kunne: 4. Beskrive

Principperne for arbejde med miljøledelse

5. Forstå

Prioriteringer i miljøarbejde i forhold til bæredygtighed og etik.

Hvordan viden og projektforløb dokumenteres og præsenteres mundtligt

og visuelt

6. Anvende

Miljørevision som et redskab til at få overblik over miljøforhold for en pro-

duktionsproces.

Mundtlige gruppepræsentation til overbevisende og præcist at formidle

viden

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagpro-

grammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Side 99 af 126

Titel 21

Tema 2, Opg. 4. Kvalitetssikring: Optimering af produktion. Studieretningsforløb E2018

Indhold OPGAVENS INDHOLD

FORLØB

Vi skal arbejde med kvalitetssikring og optimering i produktion. I grupperne skal I udar-

bejde en serieproduktion på 2 x 6 samlinger, 3 dyvel-samlinger og 3 fiske-samlinger, i

værkstedet.

Introduktion til produktionsoptimering og kvalitetssikring.

Introduktion til træsamlinger.

Udarbejdelse af flowdiagram som illustrerer gruppens planlægning af prøve-

produktion i værksted.

Gennemføre prøve-produktion. Et af gruppens medlemmer fungerer som tidta-

ger og dokumenterer produktionen (tager billeder) til logbog. Logbog for prøve-

produktion udarbejdes.

Overvej og beskriv optimeringsmuligheder. Beskriv kvalitetskrav til optimeret

produktion. Rediger flow-diagram til optimeret produktion.

Gennemfør optimeret produktion. Et af gruppens medlemmer fungerer stadig

som tidtager og dokumenterer produktionen (tager billeder) til logbog. Logbog

for optimeret produktion udarbejdes.

Vurder og beskriv hvordan den optimerede produktion lever op til de opstillede kvali-

tetskrav

Formalia:

Mandag, uge 50, senest kl. 14.00: aflevering af opgave om kvalitetssikring (skabelon skal

bruges).

Opgave skal indeholde følgende: 1. Første flowdiagram som illustrerer gruppens planlægning af prøve-produktion i

værksted.

2. Logbog med billeddokumentation af prøve-produktion

3. Beskrivelse af optimeringsmuligheder og kvalitetskrav til optimeret produktion.

4. Redigeret flowdiagram tilpasset optimeret produktion

5. Logbog med billeddokumentation for optimeret produktion

6. Beskriv og vurder hvordan den optimerede produktion lever op til de opstillede

kvalitetskrav.

Side 100 af 126

Litteratur:

REFERENCELISTE

Træsamlinger (PP)

Produktionsoptimeringer (PP)

Ettrup, Flemming (2008) Virksomheds Drift, (6. Udgave), Odense: Erhvervssko-

lernes Forlag. Side 275-287, 289-290, 293-301.

SUPPLERENDE LITTERAT UR

Erichsen, Leif (2004) Kvalitetssikring, (3. Udgave), Odense: Erhvervsskolernes

Forlag

Omfang

Uge 46-50, 2018

Á 5 lektioner pr. uge

Særlige fokus-

punkter Denne opgave omhandler optimeringsprocesser i virksomheden.

MÅL MED OPGAVE

I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgende mål:

anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projekt-forløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektfor-løbet

I forhold til bekendtgørelsen for Teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgende kernestof:

Materialer og bearbejdningsprocesser

o sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og

laboratorier.

Teknologi- og miljøvurdering

o kvalitetsledelse: virksomhedens sikring af ensartede produkter,

virksomhedens styring af ressourceforbrug

Produktudvikling, produktion og markedsføring

o fremstillingsprocessen – teknik, viden og organisation – og be-

tydningen for produktionen af ændringer i de enkelte elementer

Side 101 af 126

o udvikling af produkter – produktionsrigtigt

(Kilde: læreplanen for Teknologi A 2013, HTX- bekendtgørelsen bilag 28)

De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgave-

besvarelse skal du kunne: 7. Beskrive

Sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder

8. Forstå

Betydningen af teknik, viden og organisation i fremstillingsprocessen af

produkt

Anvendelsen af kvalitetsledelse i forbindelse med sikring af ensartede

produkter i fremstillingsprocessen

9. Anvende

Simple overvejelser i forhold til produktionsoptimeringer af serieproduk-

tion med særlig fokus på materialeoptimeringer, kvalitetsoptimering og

produktionstid

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagpro-

grammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Side 102 af 126

Titel 22 SO14: Videnskabsteori og erkendelse 3g, 2018-19

Deltagende lære-re

Gkf, cap, jho, tmj, cba

Deltagende fag Naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, humanistiske og polytekniske fag

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

I Studieområdet - HTX, Vejledning/Råd og vink 2013 står der om de faglige mål henhørende Videnskab

og Vidensformer:

Studieområdets element om videnskab og vidensformer er et udtryk for at eleverne ikke kun skal have

viden i fagene, men også om fagene. Den teoretiske dimension (”tanker og teorier”) skal forstås som

en almen fagforståelse, hvor eleverne skal opnå kendskab til forudsætninger, normer og metoder, der

hører til uddannelsens forskellige fagområder.

Forløbet SO14 Videnskabsteori og erkendelse tager udgangspunkt i ovenstående, og forsøger dermed

at bevidstgøre eleverne om videnskabelighed som samlende overbegreb, med det formål at bibringe

eleverne et videnskabeligt begrebsapparat som omfatter polytekniske, naturvidenskabelige, humani-

stiske og samfundsvidenskabelige fagområder.

Forløbet er forankret i følgende to faglige mål og deres afledte betydning:

Denne sondring mellem individets og fakultetets måde at erkende, producere viden og tilegne sig

viden, er afgørende for forståelsen af forløbets opbygning og forventede udkomme for eleverne.

En væsentligt del af forløbets målsætning ligger i elevernes arbejde med at identificere og illustrere

opfyldelsen af de faglige mål vha tidligere SO-elevarbejder og andre faglige opgaver - på denne måde

imødegår forløbet det nært forestående arbejde med udarbejdelse af portfolio til SO-eksamen, hvor

elevarbejde skal sorteres og udvælges.

Side 103 af 126

Dag 1:

Forløbet indledes med introduktion. Her gennemgås skema for ugen, UVB, faglige mål, konkrete mål,

elevarbejder og afleveringstidspunkter for forløbet. Vigtigheden af arbejdet med identifikation af SO-

elevarbejder og andre faglige opgaver understreges som optakt til udarbejdelsen af eksamens-

portfolio.

Læring ift. individet.

Erkendelse som begreb ift. individet italesættes ved repetition af forskellige læringsteorier og lærings-

stile (Eleverne arbejdede med læringsteori/læringsstile ifm. SO7 Motiveret læring).

Her repeteres bland andet: Blooms taksonomi, Gardners intelligenser, Kolbs læringscirkel, Dixons

organisatoriske læring og Vygotskys udviklingszoner.

Eleverne bedes efterfølgende om at identificere og beskrive egen læring ift. ovennævnte læringsteo-

rier - ”Hvordan har jeg lært at lære? Hvad har jeg lært om mig selv ift. læring?”.

Herefter skal eleverne illustrere deres læringsmæssige progression via gamle/tidligere opga-

ver/afleveringer (ikke nødvendigvis kun SO-elevarbejder) i forhold til følgende emner/områder:

Samarbejde og gruppeproces

Konflikthåndtering

Udvikling af kreativitet

Tidsplanlægning

”læse & forstå”-strategier

Skrivning herunder sprog/sproglig præcision og argumentation

Formalia

De udvalgte emner/områder repræsenterer generelle kompetencer og er således ikke hidhørende

erkendelse ift. specifikke fagområder.

I forhold til forløbets faglige mål sættes der således fokus individets generelle erkendelse, videnspro-

duktion og tilegnelse:

Forløbets første dag afsluttes som følger:

Side 104 af 126

For at sikre en gennemgående struktur for præsentationen af og elevernes arbejde med videnskabs-

teori i forhold til de fire fakulteter; naturvidenskab, polyteknisk videnskab, samfundsvidenskab og

humanistisk videnskab, tages der udgangspunkt i metodelærens begreber ordnet efter niveau1. Mo-

dellen gennemgås og begrebsafklares.

Dag 2 og Dag 3:

For Dag 2 og Dag 3 i forløbet struktureres præsentationen af og elevernes arbejde med videnskabste-

ori enslydende for de fire fakulteter.

Det vil sige at undervisningen tilrettelægges som følger:

1. Præsentation af videnskabsteori for henholdsvis naturvidenskab, polyteknisk videnskab, sam-

fundsvidenskab og humanistisk videnskab - herunder hvordan vidensproduktion og erkendel-se opnås i det aktuelle fakultet? Der er af afgørende betydning, at underviserne eksplicit sammenholder præsentationen af den aktuelle videnskabsteori med det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og hu-manistiske fagområder.

2. Med udgangspunkt i model: Identificer metodelærens begreber ordnet efter niveau for det aktuelle fakultet (sammen med eleverne). Det er af afgørende betydning, at underviserne eksplicit sammenholder identifikationen af metodelærens begreber for det aktuelle fakultet med det faglige mål: at redegøre for, hvor-dan viden produceres og tilegnes (læres) inden for de forskellige fagområdet.

3. Eleverne finder opgaver/afleveringer (ikke nødvendigvis kun SO-elevarbejder) som illustrerer deres arbejde med metodelærens identificerede begreber og beskriver hvorledes metodelæ-re/begreberne har betydning for vidensproduktion og erkendelse for den aktuelle videnskabs-teori.

1 Andersen, Ib (2014), Den skinbarlige virkelighed (5. udgave, 2. oplag). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Siderne 16-33

Side 105 af 126

I forhold til forløbets faglige mål sættes der således fokus på erkendelse, vidensproduktion og tileg-

nelse (læring) ift. fakulteterne.

Dag 4:

Dagen indledes med redegørelse for og diskussion af: Hvad er videnskabsteori og hvad kan viden-

skabsteori bruges til?

I denne sammenhæng sammenfattes de to foregående dages præsentation af videnskabsteori for de

fire fakulteter - herunder hvordan viden produceres og erkendes, tilegnes (læres) og kommunikeres i

de fire fakulteter - og sammenhængen med de faglige mål.

Dagen fortsættes med udgangspunkt i elevens forståelse af egen erkendelse, vidensproduktion og

tilegnelse (læring) inden for forskellige fagområder.

Side 106 af 126

Eleverne finder opgaver/afleveringer (ikke nødvendigvis SO-elevarbejder) der illustrerer progression i

deres eget arbejde med produktion af viden, erkendelse af viden, læring og kommunikation af viden

ift. de fire fakulteter.

Forløbet afsluttes ved at vende tilbage til udgangspunktet nemlig; elevens egen læring og, ikke

mindst, elevens holdning til læring

Holdning til læring italesættes ved forskellige succeskriterier for læring:

Læring er afhængig af ståsted, objektivitet (diskussion om andet?)

Desuden diskuteres hvordan den enkelte elev håndterer læring, hvis undervisningen ikke lige passer

til elevens læringsstil?

Afslutningsvis læses og diskuteres artikel fra Information: ”Selvbestaltede orakler gør os alle dumme-

re”, hvor der stilles spørgsmålstegn ved videnskabsteoriens legitimitet i det post-faktuelle samfund.

Eleverne reflekterer efterfølgende over de italesatte emner i deres logbog.

Forløbet afsluttes med generel evaluering og evaluering af faglige/konkrete mål

Litteratur:

Thurén, Torsten (2007), Videnskabsteori for begyndere (2. udgave, 6. oplag). København: Rosinante

Andersen, Ib (2014), Den skinbarlige virkelighed (5. udgave, 2. oplag). Frederiksberg: Samfundslittera-

tur. Siderne: 16-33.

Kompendium: læringsteorier

Ebdrup, Niels (2015) ”Hvad er videnskabelig metode?” Videnskab.dk (video) Via internettet:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hvad-er-videnskabelig-metode (adgang november 2016)

Ebdrup, Niels (2015) ”Hvad er videnskabelig metode?” Videnskab.dk (video) Via internettet:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-bruger-du-videnskabsteori

(adgang november 2016)

Løw, Jonathan (2016), Selvbestaltede orakler gør os alle dummere. Information 18. oktober.

Forløbets elevarbejde:

Elevarbejde 1:

Individuel logbog for hele forløbet - indeholdende refleksioner og opgaveeksempler

Periode og om-fang

Uge 47, 2018

19 lektioner svarende til 14,25 timer

Side 107 af 126

SO mål og kerne-stof

Faglige mål:

Videnskab og vidensformer – redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabeli-ge, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder – redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder

Kernestof:

Videnskab og vidensformer

– videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for) - Positivisme som grundlag for naturvidenskabelig vidensproduktion i forbindelse med falsifikation og Darwins udviklingsteori.

- Have kendskab til den humanistiske videnskabsteoris historie. - Kunne redegøre for vidensproduktion, erkendelse og teori inden for samfundsvidenskab. Have forståelse for - Sammenhængen mellem forløbets faglige mål og elevarbejder som optakt til udarbejdelse af ek-samens-portfolio

- Forskellen mellem empiri og logik - Naturvidenskabelig metode herunder observationer, eksperimenter og hypoteser inkl. induktion og deduktion - Kriterier/kvalitetsmål for god, redelig praksis i naturvidenskab. - Have forståelse for forskellen på den positivistiske, strukturalistiske og hermeneutiske metode in-denfor den humanistiske videnskabstradition. - Have forståelse for forskellen på den på den positivistiske og hermeneutiske metode inden for sam-fundsvidenskab. - At polyteknisk videnskab, i sig selv ikke er en søgen efter sandhed, men i sin essens handler om at løse problemer, er baseret på empirisk viden/erfaringsbaseret viden og at løsninger skal vurderes ift formål og af brugere/aktører. - At i den polytekniske videnskab er problemstillinger mangetydige og aktør-afhængige. Kunne anvende - Ib Andersens model om "metodelærens begreber efter niveau". - Metodelære som model til forståelse, identifikation og beskrivelse af fakulteternes begrebsapparat hvad angår vidensproduktion og erkendelse. - Kunne anvende den hermeneutiske spiral og identificere træk, der definerer en given aktørs forfor-ståelse og dermed påvirker dennes analyse af sit forsknings objekt og den deraf afledte erkendelse.

- Kunne anvende positivistisk-inspirerede analyseredskaber indenfor humanistisk videnskabstradition

som f.eks. kildekritik og evt. strukturalistisk inspirerede analysemodeller indenfor sprogvidenskaberne

som f.eks. aktantmodellen .

- Kunne anvende den hermeneutiske spiral og den positivistiske metode inden for samfundsviden-

skab”.

Side 108 af 126

Undervisnings-former

Klasseundervisning /individuel refleksion /oplæg/

Side 109 af 126

Titel 23

Tema 3, Opg. 5. Planlægning af egen virksomhed, finansiering og markedsføring: Virk-

somhedsformer og idegrundlag. Studieretningsforløb E2018

Indhold Opgavens indhold

Opgaven har til formål at belyse mulige idégrundlag og virksomhedsformer ved etable-

ring af nye virksomheder. 1. I skal – individuelt/selvstændigt – beskrive hvilke strategiske overvejelser en

virksomhed skal gøre sig, for at kunne udforme sin vision og mission. Dette gø-

res kort og fungerer som repetition.

2. I skal beskrive alle de førnævnte virksomhedsformer (enkelmandsvirksomheder,

iværksætterselskab, interessentskab, anpartsselskab og aktieselskab - dog ikke

Personligt ejet mindre virksomhed) inkl. fordele og ulemper ved virksomheds-

formerne.

3. I skal endvidere udvælge og præsentere min. to konkrete virksomheder som ek-

sempler på forskellige virksomhedsformer (dog ikke iværksætterselskab, da de

kan være svære at finde eksempler på). I skal beskrive de valgte virksomheders

idégrundlag (vision og mission).

Opgaven skal afleveres som en Power Point. Husk kildeangivelser.

Obligatorisik Læsestof

Tema 3, Opgave 5 Kompendium: Organisationsmodeller, Mission, Vision (pdf i UDDA-

TA+)

Tema 3, Opgave 5 Kompendium: Virksomhedsformer (pdf i UDDATA+)

Erhvervsstyrelsen (2016) Iværksætterselskab (IVS). Via internettet (4. januar 2018)

https://erhvervsstyrelsen.dk/ivaerksaetterselskaber-ivs (Findes også som

Pdf i UDDATA)

Omfang

Uge 51, 2018

Á 5 lektioner pr. uge

Særlige fokus-

punkter Mål med opgave

I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i dele af følgen-de mål:

- redegøre for sammenhængen mellem teknologivalg, produktionsform og kon-kurrencestrategi i en virksomhed og forstå samspillet mellem virksomheden og samfundet på nationalt og internationalt niveau

(Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28)

De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgave-

besvarelse skal du kunne:

Side 110 af 126

7. Beskrive

Konkrete selskabers virksomhedsform

8. Forstå

Forskellen mellem enkelmandsvirksomheder, interessentskab, iværksæt-

terselskab, anpartsselskab og aktieselskab

Sammenhængen mellem idégrundlag og virksomhedens vision og mission

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagpro-

grammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Side 111 af 126

Titel 24

Tema 3, Opg. 6. Virksomhedens strategi og markedsundersøgelser. Studieretningsforløb

E2019

Indhold Opgavens indhold

Opgaven har til formål at udarbejde en strategisk analyse for jeres møbelvirksomhed. I

skal således tage udgangspunkt i jeres bænk, produktion af denne og salg til B2C. Det

kan derfor være en fordel, hvis I indleder projektarbejdet med genlæsning af især HoQ-

projektet, således jeres udgangspunkt er præsent.

Formalia:

Opgaven skal have en forside med titel, navne på alle der har været med til at udføre

opgaven + deres underskrifter, samt navn på skole og klasse samt perioden hvor opga-

ven er udført. Endelig skal I inkludere en litteraturliste og hvis I benytter interviews,

observationer i form af billeder, eller spørgeskemaer, skal dette vedlægges opgaven som

bilag. Opgave skal opbygges, så den både indeholder en indledning og en afslutning i

form af en konklusion.

Der skal desuden afleveres en planche, som beskriver jeres målgruppe som Persona.

Opgaven skal indeholde: 1. En beskrivelse af jeres virksomheds mission og vision

2. En ekstern analyse ved hjælp af Porters Diamantmodel og Porters Five Forces. Se

på kilder fra opgave 1.

3. En intern analyse, der tager udgangspunkt i jeres virksomheds værdikæde. Se

materialer fra opgave 2.

I forbindelse med den interne analyse, skal I gøre jer overvejelser om, hvordan

Innovationsledelse i praksis kan biddrage til værdi for jeres kunder og fortsat in-

novation i jeres virksomhed.

(Bemærk: Litteretur til Innovationsledelse: Davilo, Tony, Epstein, Marc J., Shel-

ton, Robert (2006), Making innovation work. USA: Prentice Hall (Pdf I UDDATA+))

4. En opsamling på den strategiske analyse, hvor I kobler den interne og eksterne

analyse ved hjælp af en SWOT-analyse og konkludere på valg af strategi.

5. Bestemme og begrunde valg af konkurrencestrategi vha. Porters Generiske Stra-

tegier. På baggrund af valgte konkurrencestrategi fastlægges, beskrives og be-

grundes segmenter/målgruppe. Der udarbejdes en Persona på baggrund af be-

skrivelse med tilhørende Persona-planche.

Opgave og Persona-planche skal afleveres d. 22. februar 2019 kl. 17.00 i UDDATA+.

Inspiration til opgavens struktur kan findes i Bilag 1, side 4 (Indholdsfortegnelse fra

The Dream Team)

OBLIGATORISK LÆSESTOF

Søndergaard-Olsen, Hans-Henrik (2007) ”2 Din situation og din virksomhed” i Marke-

tinghåndbogen – fra strategi til kampagne (2. Udgave)Frederiksberg C: Forlaget Sam-

fundslitteratur. Siderne 30-34 (Pdf i UDDATA+)

Søndergaard-Olsen, Hans-Henrik (2007) ”6 Den strategiske situation” i Marketinghånd-

Side 112 af 126

bogen – fra strategi til kampagne (2. Udgave)Frederiksberg C: Forlaget Samfundslittera-

tur. Siderne 149-153 (Pdf i UDDATA+)

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011) ”7 Forretningsstrategi (introduktion)

”. I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag.

Siderne 104-105.

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011) ”7.3 SWOT-analysen”. I Heureka. En

teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 110-114.

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011) ”7.4 Overordnet strategi (til omkost-

ningsminimerings-strategien). I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Oden-

se: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 115-116.

Philipsen, Kristian et al (2012) ”Innovationsstrategi” i Innovation. København: Nyt Tek-

nisk Forlag. Siderne 173-180 og 182-183. (Pdf i UDDATA+)

Bangsholm, Claus (2010) ”Forundersøgelser og målgrupper” i Det kommunikerende

menneske (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 105-114. (Pdf i UDDA-

TA+)

Philipsen, Kristian et al (2012) ”8.3 Udforskning af brugerne i Innovation” . København:

Nyt Teknisk Forlag. Siderne 126-134. (Pdf i UDDATA+)

Davilo, Tony, Epstein, Marc J., Shelton, Robert (2006), Making innovation work. USA:

Prentice Hall (Pdf I UDDATA+)

Nielsen, Lene (2011), Persona. Brugerfokuseret design. Aarhus: Aarhus Universitetsfor-

lag. (Pdf i UDDATA+)

Nielsen, Lene (2009), Guide til udvikling af personaer. Via internettet (5. januar 2018)

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/guide-til-udvikling-af-personaer. (Pdf i

UDDATA+)

Omfang

Uge 3-8, 2019

Á 5 lektioner pr. uge

Særlige fokus-

punkter Mål med opgave

I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i dele af følgen-de mål:

redegøre for sammenhængen mellem teknologivalg, produktionsform og konkur-

rencestrategi i en virksomhed og forstå samspillet mellem virksomheden og sam-

fundet på nationalt og internationalt niveau

(Kilde: læreplanen for teknologi A 2012, HTX- bekendtgørelsen bilag 28)

De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgavebe-

svarelse skal du kunne: 9. Beskrive

Markedsforhold for en nystartet møbelvirksomhed

Virksomhedsformer i relation til værdikæden

10. Forstå

Grundelementerne i en strategisk analyse

Sammenhængen mellem idégrundlag og virksomhedens missioner og visi-

Side 113 af 126

on

Grundlæggende overvejelser om innovationsledelses betydning for virk-

somhedens innovative niveau

11. Anvende

SWOT analysen som udgangspunkt for virksomhedens strategiske valg

Porters Diamantmodel og Porters Five Forces som grundlag for den eks-

terne del af den strategiske analyse

Værdikæden om grundlag for den interne del af den strategisk analyse

Porters generiske strategier som grundlag for den strategiske implemen-

tering, konkurrencemæssige fordel og fastsættelse af målgruppe.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagpro-

grammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Side 114 af 126

Titel 25 SO15: Diskurs og formidling 3g, 2018-19

Deltagende lære-re

Cap, Jho gkf

Deltagende fag Teknikfag: Proces og Fødevarer, Byggeri og Energi

Indhold Forløbets formål / beskrivelse:

Af Bekendtgørelsen for Studieområdet - htx, juni 2013, fremgår følgende binding i samspillet mellem

fag:

- Studieretningsforløbet skal endvidere indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknik-

fag, og hvor der er fokus på anvendelse af viden i uddannelsens øvrige fag, herunder især stu-

dieretningsfag.

SO15 Diskurs og Formidling kombinerer projektarbejde i teknikfag med en fortsat italesættelse af og

arbejde med diskursbegrebet, forstået som forskellige fags sproglige kendetegn og krav. Forløbets

projektarbejde og formidlingsaspekt tilrettelægges ved arbejdsform der opøver, understreger og do-

kumenterer elevernes evne til selvstændighed og overblik.

Forløbet kombinerer projektarbejde i teknikfag med diskursbegrebet (forstået som forskellige fags

sproglige krav og kendetegn) i en formidlingssammenhæng.

Der sikres i forløbet desuden sammenhæng og anvendelsesorienteret progression fra SO14 Viden-

skabs teori og erkendelse, idet forløbet inddrager ontologiske og epistemologiske overvejelser i for-

midlingen af forløbets projektarbejde.

Forløbet tager udgangspunkt i en tematik om energi i et bæredygtighedsperspektiv, hvilket skaber

sammenhæng til HRS og Det Naturvidenskabelige Gymnasiums overordnede SØB-strategi.

Med udgangspunkt i en problemformulering baseret på forløbets tema, udarbejder eleverne en

opgave/rapport. Forløbets tema og opgavens problemformulering underbygger de faglige mål:

– at redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalg-

te eksempler og at redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en

konkret problemløsning.

Opgavens/rapportens afsnit formidles i forskellige diskurs og genre. Opgavens udformning og

formidling underbygger de faglige mål om at:

– vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper,

- producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

- kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fage-

ne imellem

- redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder.

– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og

teknik

Opgaven/rapportens resultater formidles ved en planche og en mundtlig præsentation, hvor

hovedvægten er lagt på elevernes formidling af ontologiske og epistemologiske overvejelser.Forløbets

Side 115 af 126

formidlingsmæssige aspekt underbygger de faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skrift-

ligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik samt at dokumentere viden om og an-

vende forskellige formidlings- og præsentationsformer.

Dag 1:

Forløbet igangsættes, som altid, ved en introduktion hvor formål, skema og faglige mål gennemgås.

Efterfølgende gennemgås, diskuteres og udvides diskursbegrebet og dettes betydning for genre-

forståelse og hvordan sprog i brug påvirkes, retter ind og reguleres i bestemte kontekster.

Fagdiskurser regulerer hvad der tæller og anerkendes som faglige genrer og som faglige udsagn i de

givne fag.

Faglig tekst genkendes på brugen af:

- særlige genreskabeloner

- fagbegreber og faglige vendinger

- bestemte kombinationer af sprog og andre udtryksressourcer

- bestemte skrivehandlinger

- konventioner for sætningsdannelse

Enhver genre har karakteristika, som gør den forskellig fra andre genrer:

- et særligt socialt mål (at skabe et fagligt fællesskab) og anvendes for at få noget igennem via sproget

(i bred forstand), en særlig struktur og organisering, sproglige kendetegn – typisk for den specifikke

genre, er kulturelt betinget.

Opgavegenrer og typiske kombinationer af skrivehandlinger dominerer i fagene:

Opgavegenrer: essay, forsøgsrapport, notat, videnskabelig artikel

Skrivehandlinger: beskrive, fortælle, redegøre, undersøge, analysere, forklare, argumentere, instruere

Fagsproget som sprog: talesprog, symbolsprog, grafer, tabeller, figurer osv.

Hvordan udtrykker man et fagligt udsagn, sådan det opfattes som en gyldig faglig forklaring? Hvilke

elementer skal der indgå? I hvilken rækkefølge?

At beherske diskursen er at etablere faglig identitet.

Eksempelvis: I en naturvidenskabelig diskurs kan man ikke ‘mene’.I matematik skal man bevise eller

beregne, man skal ikke forklare. I samfundsfag konkluderer og vurderer man på baggrund af statistisk

materiale.

Diskursbegrebet omfatter brugen: af faglige metoder, af relevant fagterminologi i en bestemt

rækkefølge, af anvendelse i en specifik sammenhæng med en kommunikativ hensigt.

Som optakt til forløbets ser eleverne filmen: ”Naturen på aktier”:

Fransk dokumentar fra 2015 (55 minutter), (Banking Nature)

At klimaet ændrer sig og truer plante- og dyrearter, er en dyster kendsgerning. Men én mands økolo-

giske katastrofe er en andens økonomiske mulighed! I de senere år er naturbeskyttelse blevet en del

af en blomstrende erhvervssektor, hvor store pengesummer skifter hænder, og truede arter omdan-

nes til finansielle produkter. Det gælder bl.a. den grønne bankvirksomhed, hvor investorer opkøber

levesteder for truede arter og sælger dem som aktier. Men er den grønne økonomi bæredygtig. Red-

der den naturen?

Side 116 af 126

Dag 2 + 3 + 4

Eleverne inddeles efter studieretning og dagen indledes med en introduktion til forløbets opgave,

hvorefter dagen fortsættes med diskussion og udarbejdelse af disposition for denne. I diskussion og

udarbejdelse af disposition skal indgå overvejelser om hvordan eleverne opnår, at opgavens

forskellige afsnit skrives i forskellige genrer med forskellige diskursive kendetegn.

Herefter arbejder eleverne med forløbets opgave, med vejledning af skiftende lærerkræfter.

Dag 4 afsluttes med en opsamling på og refleksion over opgaven og diskurssammenhængen.

Dag 5:

Herefter igangsættes elevernes udarbejdelse af plancher som skal formidle resultaterne af forløbets

opgave. Plancherne skal præsenteres for gymnasiets 1g´ere. Præsentationen tager udgangspunkt i

opgavens resultater men det præciseres, at præsentationen desuden har til formål og skal formidle

elevernes overvejelser og refleksioner med hensyn til deres videnskabelige praksis. I gennemgangen

af og, ikke mindst, for formidlingen af opgavens resultater, er det derfor afgørende at eleverne over-

vejer deres videnskabelige praksis ontologiske og epistemologiske udgangspunkt og inddrager dette i

den endelige udformning af præsentationen.

Herved omsættes elevernes viden fra SO14 Videnskabsteori og erkendelse praksisnært.

Forløbet afsluttes med evaluering og refleksion over forløbet samlet set, forløbets opgave samt for-

midlingsmæssige elementer. Som en del af den afsluttende evaluering gennemgås og diskuteres for-

løbets faglige mål.

Tematisering ift. HRS-profil:

Energi i et bæredygtighedsperspektiv

Litteratur:

Redigeret uddrag fra: ”Videnskabsretorik og skrivedidaktik”, Gymnasiepædagogik nr. 77. 2010, s. 28-

39 (red. Ellen Krogh)

Klima og Energiministeriet (2011), Energistrategi 2015. Intro + kap. 4.

Via internettet (27. januar 2017) http://www.stm.dk/multimedia/Energistrategi_2050.pdf

Side 117 af 126

Banking Nature (2015) 55 min. https://www.dr.dk/tv/se/banking-nature/naturen-pa-

aktier/naturen-pa-aktier

Forløbets elevarbejder:

Elevarbejde 1:

SO15 Diskurs og formidling - Studieretningsrelateret teknikfagsopgave

Elevarbejde 2:

SO15 Diskurs og formidling - formidling af teknikfagsopgave (foto)

Periode og om-fang

Uge 6, 2019

34 lektioner svarende til 25,5 timer

SO mål og kerne-stof

Faglige mål:

Metoder

– vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper

– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer

Samspil mellem fag

– redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i ud-

valgte eksempler

– producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og

fagene imellem

– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og

teknik

Videnskab og vidensformer

– redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problem-

løsning

– redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder.

Kernestof:

Videnskab og vidensformer

– videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab samt polytek-

nisk videnskab. Videnskabelig metode udvides til forståelse af videnskabelig praksis baseret på onto-

logi og epistemologi.

– videnskabelig dokumentation - herunder genre-forståelse og hvordan sprog i brug påvirkes, retter

ind og reguleres i bestemte kontekster.

Formidling og formidlingsteori

– sproglig bevidsthed

– mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer

Side 118 af 126

– kommunikationsanalyse.

De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:

Eleverne skal efterfølgende forløb:

Have kendskab til (kunne redegøre for)

Have forståelse for

At forståelse for diskursbegrebet og genre har betydning for elevens evne til at vælge og anvende

skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper

At videnskabelig metode ikke kun handler om fakulteternes praksisnære metoder til vidensproduk-

tion, så som hypotetisk-deduktiv metode, kvantitativ og kvalitativ metode, undersøgelser og ekspe-

rimenter og fortolkningsmodeller, men at videnskabelig metode også omfatter en forståelse for

videnskabelig praksis og hvordan man kan forholde sig til, undersøge og diskutere egen videnskabe-

lige praksis ved at stille sig selv ontologiske og epistemologiske spørgsmål.

At videnskabelig metode og overvejelser om egen videnskabelig praksis derfor har sammenhæng

med, i hvilken grad, man producerer relevant viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i sam-

spillet mellem fag og at forståelse for fagenes metoder/fakulteternes videnskabelige praksis og dis-

kurs danner grundlag for korrekt at kunne kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i

faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem.

At overvejelser om egen videnskabelig praksis derfor også har betydning for hvordan man redegøre

for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning. Det er

altså ikke længere nok at sige, at man har anvendt hypotetisk-deduktiv metode til at undersøge en

konkret naturvidenskabelig problemstilling og at undersøgelsens resultater har bidraget til en konkret

problemløsning - det er også nødvendigt, at redegøre for hvordan man forholder sig til sin egen viden-

skabelige praksis i forbindelse med dels metodens anvendelse og dels i forhold til fortolkning af resul-

taterne.

At overvejelser om egen videnskabelig praksis pludselig også har betydning for, hvordan man redegør

for vidensproduktion og videns-tilegnelse inden for de forskellige fagområder. Det er altså ikke længe-

re nok, at sige, at inden for naturvidenskaben er vidensproduktion baseret på fx hypotetisk-deduktiv

metode for at opnå forklaring på naturvidenskabelige fænomener idet resultaterne af denne videns-

produktion er dybt berørt at den videnskabelige praksis som anlægges af den person/forsker som

udfører eksperimentet.

At forskellige præsentationsformer ikke længere begrænser sig til en basal viden om mundtlige,

skriftlige og visuelle præsentationsformer og at formidlingsformer ikke længere begrænser sig til

basal viden om kommunikationsanalyse, men at der er en nær sammenhæng mellem de to, som

skal overvejes og tages bevidst stilling til for at sikre en succesfuld formidling af formål og budskab.

At formidling af videnskab og teknik tager sit udgangspunkt i forståelse af fakulteternes forskellige

diskurs herunder genre-forståelse og hvordan sprog i brug påvirkes, retter ind og reguleres i bestem-

te kontekster og at udvikling af egne kommunikative færdigheder i formidling af videnskab og teknik

Side 119 af 126

derfor er afhængig af både forståelse af og evne til at anvende den korrekte diskurs.

- Hvordan videnskabelig dokumentation kan opfattes i en diskursiv sammenhæng, hvor genre-

forståelse har betydning for hvor sprog i brug påvirkes, retter ind og reguleres i bestemte fakulteters

kontekster.

Kunne anvende

Forståelse for de forskellige fakulteters diskurs og forskelle i genre til, i praksis, at kunne skifte mel-

lem disse (sprog og genre) og sikre overensstemmelse med disse i egen skriftlighed.

Det ontologiske og epistemologiske spørgsmål som basis for at formidle overvejelser om egen vi-

denskabelig praksis i forbindelse med præsentation af resultater.

Undervisnings-former

Klasseundervisning /individuel refleksion /oplæg/

Side 120 af 126

Titel 26

Virksomhedsstrategi med fokus på markedsføring og finansiering. Studieretningsforløb

E2019

Indhold Opgavens indhold

I denne opgave skal I bestemme og begrunde valg af virksomhedsform og organisering,

en markedsføringsstrategi, udarbejde et etableringsbudget, driftsbudget og likviditets-

budget samt finansieringsstrategi for jeres bænkeproducerende virksomhed.

Formalia:

Overvej format.

Opgaven skal have en forside, et udfyldt titelblad (ligger i Lectio) med resumé, titel,

navne på alle der har været med til at udføre opgaven + deres underskrifter, samt navn

på skole og klasse samt perioden hvor opgaven er udført. I inkludere en litteraturliste

og hvis I benytter interviews, observationer i form af billeder, eller spørgeskemaer, skal

dette vedlægges opgaven som bilag. Opgave skal opbygges, så den både indeholder en

indledning og en afslutning i form af en konklusion.

Opgaven skal indeholde: 1. Et resumé af jeres virksomheds strategiske valg fra Tema 3, Opg. 6 (kort)

2. En markedsføringsstrategi for jeres virksomhed

3. Bestemme og begrunde valg af virksomhedsform og organisering af virksomhed,

blandt andet baseret på Adisez ledelsesroller (evt. resumé fra opg. 6)

4. Etableringsbudget, Driftsbudget og Likviditetsbudget. En del af disse må nød-

vendigvis bygge på overslag; men disse skal så vidt muligt dokumenteres ved

hjælp af kilder!

5. En finansieringsstrategi herunder en finansieringsplan

Obligatorisik Læsestof

Diffusion og Markedsføring:

Diverse udvalgte tekster om diffusion og markedsføring samlet i pdf:

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011) Heureka. En teori og værktøjsbog om

innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 140-148, 129-137, 179-189 og

159-161.

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) ”8,5 Markedsføring ”. I Heureka. En

teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 153-154.

Philipsen, Kristian et al (2012) ” 13.6 Diffusionsstrategier”. I Innovation. København: Nyt

Teknisk Forlag. Siderne 223-226. (pdf i UDDATA)

Bregendahl, Michael et al (2010-2011) ”Kapitel 15 Promotion”. I Afsætning 1. Aarhus:

Systime. Siderne 227-240. (pdf i UDDATA)

PP om Markedsføring (i UDDATA)

Hvordan fastsættes Markedsføringsstrategi? (pdf i UDDATA)

Reklamemidler (pdf i UDDATA)

Side 121 af 126

Budgetter og Finansiering:

Diverse udvalgte tekster om budgetter og finansiering samlet i pdf:

Philipsen, Kristian et al (2012) ” Budgetter - 22.3 Forretningsplan”. I Innovation – en

grundbog. København: Nyt Teknisk Forlag. Siderne 353-361.

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011). Heureka. En teori og værktøjsbog om

innovation - Budgetter. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 164-

173.

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011). Heureka. En teori og værktøjsbog om

innovation - Finansiering. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 174-

175.

Godske, Bjørn (2013) Crowdfunding er også for professionelle. Ingeniøren Fredag d. 6.

december, side16. (pdf i UDDATA)

PP om finansiering og budgetter (i UDDATA)

Skabelon til Etableringsbudget ( i UDDATA)

Skabelon til Driftsbudget ( i UDDATA)

Virksomhedsorganisation:

Ettrup, Flemming ( 2007) ”Klassiske organisationsmodeller” og ”Nyere organisationsmo-

deller”.

I Virksomhedsdrift. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 42-51 (pdf i

UDDATA)

Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011). Heureka. En teori og værktøjsbog om

innovation - Virksomhedsformer. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Si-

derne 159-161.

Supplerende litteratur:

Søndergaard-Olsen, Hans-Henrik (2007) ”Markedsføringsloven”. I Markedsføringshånd-

bogen.(2. udgave) Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne 445-455. (pdf i

UDDATA)

Rønn, Lauritz og Falberg, Anette (20??) Kom godt i gang med e-handel. Dansk Erhverv og

Foreningen for Distance- og Internet-handel (pdf i UDDATA)

Kommenteret udgave af ”The Dream Teams” opgave - til inspiration (pdf i UDDATA)

Omfang

Uge 9-12, 2019

Á 5 lektioner pr. uge

Særlige fokus-

punkter Mål med opgave

I forhold til læreplanen for teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i dele af føl-gende faglige mål:

analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende me-tode til systematisk produktudvikling, hvor samspillet mellem konstruktion, pro-duktion og markedsføring integreres til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning

Side 122 af 126

redegøre for sammenhængen mellem teknologivalg, produktionsform og kon-kurrencestrategi i en virksomhed og forstå samspillet mellem virksomheden og samfundet på nationalt og internationalt plan.

De faglige mål opnås ved forståelse af følgende kernestof:

omkostningsberegninger og markedsføring af produkter

(Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28, 2012)

De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgave-

besvarelse skal du kunne: 12. Beskrive

Faktorer af betydning for finansieringen

Faktorer af betydning for markedsføring af produkter

13. Forstå

Forskellige finansieringsmuligheder for nystartet virksomheder

Markedsføring som Produkt, Pris, Distribution og Promotion

14. Anvende

Etableringsbudget, Driftsbudget og Likviditetsbudget

Markedsføring som strategi for virksomhed

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagpro-

grammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Side 123 af 126

Titel 27

Eksamensprojekt Teknologi A, Forår 2019

Indhold Formalia

Eksamensprojektet udleveres mandag den 25. marts 2019 kl. 08.15 og afleveres fredag

d. 3. maj 2019, senest kl. 14.00. Eksamensprojektet svarer til 30 ET pr. elev.

Afleveringen foregår hos Jannie i Elevadministrationen, hvor eksamensprojektet afle-

veres i tre printede eksemplarer. Projekterne er indsat i tilbudsmapper - Ingen ring-

bind.

Eksamensprojektet betragtes først som afleveret, ved kvittering hos Jannie.

Bilag placeres på USB, som vedlægges eksamensprojektet.

Elektronisk udgave afleveres desuden i UDDATA. Overvej fornuftig navngivning af

såvel eksamensprojekt + bilag. Mappen til aflevering i UDDATA lukker 14.00 samme

dato.

Eksamensprojektet er portfolio-lignende, hvilket betyder, at I skal bygge videre på

”Bænke-projektet”, ”House of Quality-projektet” samt opgaverne 1 til 7. Der er tale

om et casestudie, hvilket vil sige, at I tager udgangspunkt i de nævnte projek-

ter/opgaver og bruger disse som baggrund til at belyse den overordnede problemstil-

ling.

Eksamensprojektet skal indeholde dokumentation for baggrund og udvikling af proto-

typen (herunder inddrages House of Quality-model), strategiske analyse for egen virk-

somhed herunder virksomhedens ansvarlighed for dele af eller hele bænkeproduktio-

nen (værdikæde, in- og outsourcing), overvejelser om virksomhedens organisering,

overvejelser om virksomhedens kvalitetsstyring, miljøansvar og CSR-strategi samt

økonomiske overvejelser.

Vigtigt: Konklusion skal besvare den overordnede problemstilling samt gengive eksa-

mensprojektets samlede resultater baseret på jeres case (Bænke-virksomhed).

I bilag skal I lægge alle tidligere opgaver, som I henviser til i projektet (Tema I, Opga-

ve 1 til Tema III, opgave 7). Det vil desuden muligvis være nødvendigt, at vedlægge

uddrag fra såvel ”Bænkeprojekt” som ”House of Quality-projekt”. Det er derfor vig-

tigt, at gruppen bestemmer sig for en relevant og gennemskuelig kildeangivelse og -

henvisning.

I bilag skal desuden vedlægges kommenteret tidsplan for eksamensprojektet (sammen-

ligning af den første og den sidste tidsplan).

Opgaven skal have en forside med titel, navne. Derefter titelblad (som kan findes i

UDDATA). Opgaven skal en litteraturliste. Hvis I benytter interviews, observationer i

form af billeder, eller spørgeskemaer, skal dette vedlægges opgaven som bilag. Opga-

ven skal derfor indeholde en bilagsfortegnelse.

Eksamensprojektet må fylde 75 normalsider af 2400 tegn.

Husk, at alle i gruppen har ansvar for hele projektet – dette gælder også til eksamen.

Side 124 af 126

Dette eksamensprojekt er udformet i henhold til bekendtgørelse for Teknologi A,

bilag 28, juni 2013.

Overordnet problemstillig

Danish Design, grundlagt af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Hans J. Weg-

ner og Børge Mogensen, har medført en solid dansk tradition for møbelproduktion af

høj kvalitet.

Efter finanskrisen i 2008 faldt dansk møbelindustris omsætning drastisk og først i

2013 begyndte omsætningen at sige igen - omend langsomt.

Se figur 1, nedenfor.

På denne baggrund er den overordnede problemstilling for eksamensprojektet:

Dansk møbelindustri oplever omsider stigende omsætning efter finanskrisen i 2008.

Hvordan kan implementering af innovationsledelse i danske møbel-virksomheder, fremme og støtte

omsætningsstigningen?

Denne overordnede problemstilling skal være bærende for eksamensprojektets pro-

blemanalyse og konklusion.

Litteratur/Bilag

Bilag:

Bilag 1, Artikel 1: Wood Supply (2019), Dansk designklynge er europamester igen.

Via internettet (19. marts 2019) https://www.wood-

supply.dk/article/view/243190/dansk_designklynge_er_europamester_igen

Bilag 1, Artikel 2: Wood Supply (2019), Flere millioner til innovation i møbelbranchen.

Via internettet (19. marts 2019) https://www.wood-

supply.dk/article/view/624832/flere_millioner_til_innovation_i_mobelbranchen

Bilag 1, Artikel 3: Wood Supply (2019), Rapport afslører; Møbelbranchen satser stort

på

bæredygtig omstilling. Via internettet (2019) https://www.wood-sup-

ply.dk/article/view/650062/rapport_afslorer_mobelbranchen_satser_stort_pa_

baeredygtig_omstilling

Bilag 2: Lifestyle and Designcluster (2018), Cirkulær økonomi i den danske møbel-

branche. København: National Cirkulær Økonomi Hub

Bilag 3: Davilo, Epstein og Shelton (2006), Making Innovation work. USA: Prentice

Hall

Side 125 af 126

Omfang

Uge 13-18, 2019

Særlige fo-

kuspunkter Struktur for eksamensprojekt

DEL 1: PROBLEMET (INSPIRATION KAN FINDES I OPGAVE 1, OPGAVE 2 OG OPGAVE 6)

1. Problemobservation/ Indledning

Med udgangspunkt i den overordnede problemstilling.

2. Problemanalyse: Den danske møbelindustri

Redegør kort for den historiske udvikling i den danske møbelindustri.

Diskuter og vurder den danske møbelindustris udfordringer og mulighe-der (Brug Porters Five Forces)

3. Problemanalyse fortsat: Danmarks konkurrenceevne.

Redegør for begrebet konkurrenceevne, herunder Danmarks konkurren-ceevne (Brug Porters Diamantmodel).

Diskuter og vurder Danmarks konkurrenceevnes betydning for den dan-ske møbelindustri. (Brug fx Bilag 1 & Bilag 2)

4. Problemanalyse fortsat: Innovationsledelse

Diskuter og vurder hvordan Innovationsledelse har mulighed for at fremme Danmarks konkurrenceevne. (Brug fx Bilag 3: Davilo, Epstein og Shelton: Making Innovation work. Ved-lagt som bilag)

5. Problemformulering fx afgrænset med problemtræ

DEL 2: IDÉEN (INSPIRATION KAN FINDES I BÆNKEPROJEKT, HOUSE OF QUALITY-PROJEKT OG

OPGAVE 3)

1. Oprindeligt produktprincip

Præsentation af oprindelig idé.

2. Revideret produktprincip

Baggrund for revideret produktprincip (brugerundersøgelse, House of Quality)

Beskrivelse af revideret bænk inklusiv tegninger, sammenføjninger og materialevalg. Husk at begrunde alle valg.

DEL 3: MULIGHED FOR OPSTART AF EGEN VIRKSOMHED (INSPIRATION FINDES I OPGAVE 2, 5,

6,7)

1. Strategisk analyse for egen virksomhed

Mission og vision for egen virksomhed – inklusiv hensyn til social ansvar-lighed (CSR) (Brug fx Bilag 2)

Valg af virksomhedsform og organisering af virksomhed, baseret på Adi-

Side 126 af 126

zes ledelsesroller og med inddragelse af innovationsledelse

Intern og ekstern analyse => SWOT analyse => endeligt strategisk valg, herunder valg af Konkurrencestrategi samt målgruppebeskrivelse ved Persona.

Markedsføringsstrategi

DEL 4: PRODUKTIONSOVERVEJELSER (INSPIRATION KAN FINDES I OPGAVERNE 1-4)

1. Indledende produktionsovervejelser

Geografisk placering af produktionen – valg begrundes

Produktionsform (enkeltstyks, serieproduktion eller masseproduktion)

2. Overvejelser om produktionsorganisering.

Beskrivelse af produktionen inklusivt flowdiagram

Kvalitets- og miljøstyring i produktionen – herunder redegørelse for fo-kuspunkter/mulige optimeringer i dele af produktionen (Brug fx bilag 1, Artikel 3 & Bilag 2)

DEL 5: ØKONOMISK VURDERING (INSPIRATION KAN FINDES I OPGAVE7)

6. Etableringsbudget, driftsbudget og likviditetsbudget

7. Finansieringsstrategi.

DEL 6: KONKLUSION

Besvarelse af den overordnede problemstilling samt resultater opnået gennem case-

studiet i eksamensprojektet .