Undervisningsbeskrivelse - hrs.dk · - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Det danske sprog og sproglig

Side 1 af 27

Undervisningsbeskrivelse

Termin 2016-2019

Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium, Hotel- og Restaurantskolen i København

Uddannelse HTX

Fag og niveau Dansk A

Lærer(e) Nikoline Holm Braüner, Trine Korp Skovgaard og Christian Bertore-Andersen

Hold 3.ux

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Introduktion til faget

Titel 2 Noveller

Titel 3 Lyrik

Titel 4 Eventyr

Titel 5 Oldtiden & Den norrøne digtning

Titel 6 Middelalder og folkeviser

Titel 7 Digital dannelse

Titel 8 Darwinisme til debat

Titel 9 Oplysningstid

Titel 10 Nordkraft - socialrealisme

Titel 11 Romantikken

Titel 12 Nyhedsmedier

Titel 13 Det moderne gennembrud

Titel 14 Procesorienteret skrivning

Side 2 af 27

Titel 15 Værklæsning ”Ondskab”

Titel 16 Modernisme og realisme

Titel 17 Den nyeste litteratur

Titel 18 Rap musik

Titel 19 Repetition – forberedelse til mundtlig og skriftlig eksamen

Side 3 af 27

Titel 1

Introduktion til faget

Indhold Eleverne præsenteres for faget, formalia og bekendtgørelsen. Derudover skal eleverne

introduceres for danskfagets tre søjler (litteratur, sprog, medier) og hvad disse indehol-

der.

Primær litteratur

- HTX Bekendtgørelsen - Dansk A

- Dansk A - Htx. Vejledning/Råd og vink - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 8-14) - Bødtcher-Hansen, Maja m.fl. (2012); Med tiden - en litteraturhistorisk gennemgang,

Gyldendal (s. 344-354)

Omfang

Uge 33-34 (4 lektioner)

Særlige fo-

kuspunk-

ter

Overordnet mål med undervisningen

I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, begreber og forfattere eleverne ken-

der fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle elevernes erfaringer

inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer og fag-

lig viden/ståsted. Ydermere foretages en forventningsafstemning samt gennemgang af

den foreløbige læseplan for grundforløbet.

Faglige mål:

- Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør.

Konkrete mål:

- Kendskab til, hvad faget handler om og omfanget af samme ved gennemgang

af bekendtgørelse, kernestof og faglige mål.

- Forståelse for, hvordan faget fungerer og hvilke krav, der stilles til eleverne.

- Anvendelse af selvevaluering til at konkretisere eget syn på fagligt niveau, ud-

fordringer og målsætning – dette følges op i slutningen af skoleåret med en ny

selvevaluering og refleksionsskrivning.

Væsentlig-

ste ar-

bejdsfor-

mer

Klasseundervisning og læreroplæg Gruppearbejde og individuel arbejdsform

Side 4 af 27

Titel 2 Noveller

Indhold Forløbet skal introducere eleverne til novellegenren med særlig fokus på tekstanaly-sen. Vi arbejder deduktivt, hvor eleverne først præsenteres for teori, for derefter selv at forsøge sig i praksis.

Primær litteratur

- Andersen, Vita (1978): ”Fejlen” fra Hold kæft og vær smuk - Sørensen, Villy (1953): ”Blot en drengestreg” fra Sære historier - Aidt, Naja Marie (2006): ”Slik” fra Bavian - Jensen, Johannes V. (1898): ”Cecil” fra Himmerlandsfolk - Jessen, Ida (1997): ”Ude på vandet” fra Den anden side af havet - Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød” fra Fra Hytterne (1887)

Sekundær litteratur

- Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 38-70 og 89-90)

Omfang


Særlige fo-

kuspunkter

Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal kunne bruge den litterære metode til at ”åbne” teksten og analysere denne. Det vil blive foretaget en nykritisk læsning af alle noveller, således eleverne læ-rer at forstå teksten som autonom, således teksten analyseres på dennes egne præmis-ser via detaljeret nærlæsning. Kernestof

- Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Det danske sprog og sproglig variation - Kanonlitteratur: Johannes V. Jensen

Faglige mål

- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster.

- Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, del-tage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen.

- Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og tekst-

type. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart

og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation.


- Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer.

Side 5 af 27

Konkrete mål - Kendskab til novellegenrens karakteristika og elementer - Forståelse for genrens elementer og deres funktion i en analysemæssig kon-

tekst - Anvendelse af sproglige færdigheder til at udarbejde en mundtlig og sproglig

analyse af en given tekst.

Væsentlig-

ste arbejds-

former

Klasseundervisning med læreroplæg Gruppearbejde og -fremlæggelse

Evaluerings- og feedbackkulturen implementeres i undervisningen

Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering)

Titel 3 Lyrik

Indhold Forløbet har til formål at præsentere eleverne for lyrikgenren og forskellige former

for digte både hvad angår form og indhold.

Primær litteratur

- Kristensen, Tom (1920): ”Fribytter” fra Fribytterdrømme

- Højholt, Per (1977): ”Frokost i det grønne” fra PRAKSIS: Revolver

- Andersen, Vita (1977): ”Jeg bliver inviteret ud” fra Tryghedsnarkomaner

- Andersen, H.C. (1827): ”Det døende barn” fra avisen Kjøbenhavnsposten

- Strunge, Michael (1981): ”Natmaskinen” fra Vi folder drømmens faner ud

- Thomsen, Søren Ulrik (1996): ”Tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet” fra

Der skabtes vaklen

- Hassan, Yayha (2013): ”Barndom” fra Yahya Hassan

Sekundær litteratur

- Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden – en littera-

turhistoriske arbejdsbog, Gyldendal.

- Ewald, Mette; Taber, Rikke (2016); Lyrik - når sproget spiller, Systime

Omfang Uge 46-49 (11 lektioner)

Særlige fokus-

punkter


At introducere eleverne til lyrikgenren med særlig fokus på lyrikanalyse; det visu-

elle, det lydlige, digtets stemme, syntaks, samt ordklasser, sprog og stil.

Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: Tom Kristensen og H.C. Andersen

http://andersen.sdu.dk/vaerk/detdoendebarn/DasSterbendeKind_stor.html

Side 6 af 27

Faglige mål

- Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterende indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen.

- Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og

teksttype. - Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolk-

ning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolk-

ning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster

Konkrete mål

- Kendskab til lyrikgenrens karakteristika og elementer - Forståelse for opbygning, rimtyper, metaforer, virkemidler og sproglige

forudsætninger - Anvendelse af analysemetoder til at udarbejde både en mundtlig og en

skriftlig analyse af lyrik.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt – og gruppearbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ)

Titel 4 Eventyr

Indhold Forløbet introduceres med en generel indføring til genren.

Primær litteratur:

- Andersen, H.C. (1844): ”De røde Skoe” fra Nye eventyr - Tredje samling

- Brødrene Grimm (1821): ”Tusindskind” fra Brødrene Grimm Eventyr - anden

samling

- Kidde, Rune T. (2000): ”Klaskepot” fra Søde Sally Sukkertop og andre ækle even-

tyr (2000)

Omfang


Side 7 af 27

Særlige fo-

kuspunkter


At introducere eleverne for eventyrgenren – henholdsvis kunst- og folkeeventyr, de-

res forskelle og ligheder. Eleverne introduceres desuden til psykoanalyse, som de

skal gå i dybden med i et senere forløb (folkevise).

Faglige mål

- Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterende indlæg og indgå i dialog og sam-tale, der er tilpasset situationen.

- Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og

teksttype. - Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolk-

ning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolk-

ning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster - Kanonlitteratur: H.C. Andersen

Konkrete mål

- Kendskab til forskelle og ligheder mellem kunst- og folkeeventyr - Forståelse for elementer der typisk knytter sig til genren, herunder fortælle-

ren, komposition, A.J. Greimas’ aktantmodel, eventyrtræk og –tal, magi og det overnaturlige samt modsætningsforhold.

- Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til eventyr-genren og den bedst tænkelige udlægning af teksten.

- Kendskab til den psykoanalytiske tilgang til litteratur

Væsentligste

arbejdsfor-

mer

Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt – og gruppearbejde

Titel 5 Oldtiden & Den norrøne litteratur

Indhold Forløb om de islandske sagaer, der har til formål at indføre eleverne i sagaen som lit-

terær genre. Til dette læser eleverne deres første værk: Ravnkel Frøjgodes saga.

Fokus vil blive lagt på sagaernes oprindelse og historie, oldtiden som samfund, samt

sprog, miljøbeskrivelse og personkarakteristik i sagaerne. Derudover vil arbejdet med

sagaen ligge op til et lille forløb om sproghistorie og dialektik.

Eleverne skal stifte bekendtskab med tematikker i sagaerne: ære, slægt, hævn, kult og

rite, og der vil blive trukket paralleller op til nutidige eksempler på disse begreber og i

hvilken sammenhæng disse stadig har relevans.

Primær litteratur:

”Ravnkel Frøjgodes saga” - anonym forfatter

Sekundært materiale: Johannes Fibiger: Litteraturens Veje – ”Oldtiden i Norden”, Gads Forlag (2000)

Side 8 af 27

Sproglig variation - Historisk variation - sproghistorie (kapitel 6)

Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden ”genrenoter sagaer”, Gyldendal (2012)

Film:

Quentin Tarantino: Kill Bill vol. 1 (2003)

Anvendte hjemmesider:

http://litteratur.gyldendal.dk/Indgange/perioder/oldtid.aspx

www.kristeligt-dagblad.dk (”Jo, hvide mænd begår også æresdrab”)

Øvrigt:

Øvelse: Runesten og skrifttegn

Omfang

4-11 (13 lektioner)

Særlige fo-

kuspunkter


Gennem læsning af forskellige tekster med forskellige perspektiver på perioden samt

tematikker i Ravnkels Saga skal eleverne opnå forståelse for genren, den norrøne digt-

nings vigtighed for den europæiske litteraturarv samt sprogudvikling i Norden både

nu og historisk set.

Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster

Faglige mål


- Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart

og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation.


- Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker.

Konkrete mål

- Kendskab til sprogets udvikling historisk set samt til perioden og dens præ-

misser. Derudover tematikker tilhørende datidens samfund, herunder kult og

rite, slægt over individ samt æt, ære og hævn.

- Forståelse for den norrøne digtnings betydning i en litteraturhistorisk sam-

menhæng.

- Anvendelse af emnet til at forstå datiden, nutiden og sig selv, og til at for-

holde sig til nutidige eksempler på ære og hævn.

http://litteratur.gyldendal.dk/Indgange/perioder/oldtid.aspx

Side 9 af 27

Væsentlig-

ste arbejds-

former

Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt – og gruppearbejde med vidensdeling Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ)

Skriftligt arbejde

Titel 6 Middelalder & folkeviser

Indhold Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden og genren. Eleverne skal ar-

bejde med middelalderlitteratur - folkeviser.

Eleverne skal lærer at forstå forskellen på den umiddelbare tolkning af folkevisen, den

middelalderlige morale, og den psykologiske freudianske tolkning.

Primær litteratur:

- German Gladensvend (fælles analyse)

- Agnete og havmanden (skriftlig aflevering)

Tekster til gruppeoplæg:

- Harpens kraft

- Elverhøj

- Elverskud

- Valravnen

- Stolt Elins Hævn

- Ebbe Skammelsen

Sekundær litteratur:

- Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden – en litteraturhi-

storiske arbejdsbog, Gyldendal. (s. 43-53)

- Larsen, Ole Schultz (2015); ”Psykoanalytisk metode” fra Håndbog i dansk, Sy-

stime.

Omfang

12-17 (15 lektioner)

Særlige fo-

kuspunk-

ter


Eleverne skal lære at gå analytisk og psykoanalytisk til værks. Målet er at kunne afkode

folkevisernes handling og formål, på trods af de indviklede og gammeldags sprog. For-

løbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med forskellige folkeviser

med henblik på fremlæggelse. Eleverne skal dels give en analyse og fortolkning af tek-

sten, dels formidle folkevisen kreativt.

Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: Folkeviser

Side 10 af 27

Faglige mål


- Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og tekst-

type. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og

korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation.


- Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker.

Konkrete mål

- Kendskab til den litterære periode og værkets præmis. - Forståelse for psykoanalytisk læsning. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til folkeviser og

den bedst tænkelige udlægning af teksten.

Væsentlig-

ste ar-

bejdsfor-

mer

Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering)

Titel 7 Digital dannelse

Indhold Primær litteratur:

- Linda Mostrup Pedersen, Anette Lind: Digital dannelse - nye teknologier medier, Sy-

stime 2017

- Emma Holten: SAMTYKKE, Friktion.dk, 1. september 2014: https://friktion-

magasin.dk/samtykke-14841780be52

Medietekst:

- Ti Stille Kvinde, afsnit 1:3, DR Dokumentar, https://www.you-

tube.com/watch?v=YdmoNWFvjyo

Omfang


Særlige

fokus-

punkter


Eleverne skal i dette forløb dannes i de sociale medier og de kommunikative problema-

tikker medierne kan afstedkomme. Målet er at eleverne kan begå sig på medierne med

redskaber til at afkode de mekanismer, der gør sig gældende i kommunikation på sociale

medier, og at de er sig disse mekanismer bevidst. Forløbet er funderet i debat og diskus-

sion, som så vidt muligt skal være styret af eleverne selv og deres erfaringer på nettet.

Side 11 af 27

Forløbet afsluttes med en fælles udarbejdelse af et ”klassens digitale kodeks” - retnings-

linjer for god takt og tone på nettet.

Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Tekster og teksttyper der har relevans for teknologisk dannelse, og som er ka-

rakteristiske for uddannelsen som helhed. - Tale- og skriftkultur overfor digitale kulturformer - Mediernes udvikling form og indhold - Teknologiske betingelser betydning for kommunikationens indhold og form. - Faglige og teknologiske sprogformer

Faglige mål

- Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er til-passet situationen.

- Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og

korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation.

- Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem relation til deres produktions og receptionsvilkår.

- Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere be-

vidsthed om muligheder og begrænsninger.

Konkrete mål

- Kendskab til forskellige sociale medier herunder Facebook, Instagram, Twitter, YouTube og Snapchat

- Forståelse for de problematikker der knytter sig til online kommunikation, her-under hævnporno, trusler, forråelse af tonen i politisk debat og misbrug af per-sondata.

- Anvendelse af denne viden til kritisk at vurdere egen og andres kommunikation på sociale platforme.

Væsent-

ligste ar-

bejdsfor-

mer

Læreroplæg og klasseundervisning Debat og diskussion i grupper og plenum.

Side 12 af 27

Titel 8 Darwinisme til debat

Indhold Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære at bruge Toulmins to argumentations-

modeller (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning) og appel-

formerne (etos, logos og patos). Derudover skal de lære grundlæggende semantik og

kende til begreberne denotation, konnotation, plusord, minusord og sagord.

Mundtlighed, taletyper og retorik indgår derudover også i forløbet og som forløber til

det efterfølgende forløb og sprog, retorik og samtale.

Primær litteratur:

- Darwin, Charles (1869); On the Origin of Species by means of Natural Selection, 5.

udgave.

- Jacobsen, J.P. (1872); Charles Darwin. Om arternes oprindelse ved kvalitetsvalg eller ved

de heldigst stillede formers sejr I kampen for tilværelsen, oversat fra 5. udgaven.

- Madsen, Jørn (2009); Charles Darwin. Arternes oprindelse ved naturlig selektion eller be-

varelse af de bedste tilpassede racer i kampen for tilværelsen.


- Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk - litteratur, sprog og medier, Systime (af-

snittene ”Retorik”, ”Argumentation” og ”Diskursanalyse”)

Øvrigt materiale:

- http://fs.fmanager.net/files/flashpages/index.php?bookid=4066 (findes også

på svensk). (Side 720 og frem i Harun Yahyas Atlas of Creation, hvor Darwin og

darwinisme kobles med fascisme, kommunisme, terrorisme og nazisme)

- https://www.youtube.com/watch?v=xGCxbhGaVfE - (Traileren til dokumen-

tarfilmen eller hele dokumentarfilmen: Expelled: No intelligence allowed.)

- www.skabelse.dk

- http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-kreationisme-pa-fremmarch-i-

europa (graf der viser, hvordan forskellige lande tror på darwinisme eller ej)

- www.intelligentdesign.dk

- www.creationmuseum.org

Omfang


Særlige

fokus-

punkter

Overordnet mål med undervisningen:

Efter den generelle introduktion til forløbet introduceres eleverne for forskellige udga-

ver af arternes oprindelse, således de bliver opmærksomme på oversætterens frihed.

Herefter gennemgås Toulmins to argumentationsmodeller indgående og appelformerne,

hvilket eleverne skal foretage en argumentationsanalyse af det talte såvel som skrevne

sprog. Eleverne skal bl.a. stifte bekendtskab med populærvidenskabelige artikler, der er

http://fs.fmanager.net/files/flashpages/index.php?bookid=4066

https://www.youtube.com/watch?v=xGCxbhGaVfE

http://www.skabelse.dk/

http://www.intelligentdesign.dk/

http://www.creationmuseum.org/

Side 13 af 27

pro-darwin, og antidarwinistisk materiale fra bl.a. kreationistiske hjemmesider. Sidst-

nævnte materiale skal eleverne derudover foretage en diskursanalyse af. Til slut i ”Dar-

win til debat” skal eleverne lave et enig-/uenig-kontinum, hvor de i grupper skal argu-

mentere for og imod darwinisme. Derudover skal de udfærdige en tale, hvor der argu-

menteres for eugeniske tiltag, og hvor der tages udgangspunkt Toulmins argumentati-

onsmodel.

Kernestof:

- Dansk sprog i forhold til andre sprog, herunder engelsk i det danske sprogsam-

fund, og det nordiske fællesskab.

- Det danske sprog og sproglig variation.

- Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster.

- Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv.

- Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er

- karakteristiske for uddannelsen som helhed.

- Teknologiske betingelser for kommunikationens indhold og form.

- Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse.

Faglige mål:

- Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage

i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er til-

passet situationen.

- Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør.

- Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og tekst-

type.

- Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og

korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest

hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation.

- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning,

perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster.

- Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og vær-

ker.

- Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af

sprog og virkemidler og formulere alternativer.

- Anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere be-

vidsthed om muligheder og begrænsninger.

Konkrete mål:

- Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og appelformerne og hvordan

disse kan anvendes i forbindelse med det skrevne og det talte sprog.

- Forståelse for sprogets magt og hvordan sproget kan styrkes og svækkes alt af-

hængig af argumentet og appelformen. Derudover skal forløbet bidrage med en

forståelse af forskellen på propangamateriale og populærvidenskabelig litteratur.

- Anvendelse af begreberne påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning

og gendrivelse og hvordan disse anvendes i en argumentationsanalyse. Derud-

over anvendelse af appelformerne på forskelligt tekstmateriale.

Side 14 af 27

Titel 9 Oplysningstiden

Indhold Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden. Med udgangspunkt i forløb

3 (Oldtiden og Den norrøne digtning) bygges der videre på sprogets udvikling i et histo-

risk perspektiv; herunder Oplysningstiden, læsning af Ludvig Holbergs værk Erasmus

Montanus samt filmatiseringen af samme. Eleverne arbejder videre med argumenters

opbygning.

Primær litteratur:

- Holberg, Ludvig (1723): ”Erasmus Montanus” 4. akt (Nydansk version)


- Henrik Poulsen: Litteraturhistorien kort fortalt - Oplysningstid, Lindhart og Ringhof

(2016)

- Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden, Gyldendal (2013) s. 106-130

- Teaterplakater fra Teater Lille Grønnegade

- Det gotiske alfabet

Film:

- Rostrup, Kaspar (1973); Erasmus Montanus

http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Drama/TV-T_70erne.htm

Omfang

45-51 (15 lektioner)

Væsent-

ligste ar-

bejdsfor-

mer

Læreroplæg og klasseundervisning

Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde)

Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ)


http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Drama/TV-T_70erne.htm

Side 15 af 27

Særlige

fokus-

punkter


Forløbet ligger progressionsmæssigt i forlængelse af et tidligere forløb og understøtter

også gennemgået teori i SO-regi. Formålet er, at eleverne qua et litterært værk (Erasmus

Montanus) opdager sprogets mekanismer, herunder argumentationsteori og retorik i

bredeste forstand, men også gennemskuer, hvorledes periodens dannelsesperspektiv

kommer til udtryk i samme.

Kernestof:



- Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er ka-

rakteristiske for uddannelsen som helhed.

- Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker.

- Kanonforfattere: Ludvig Holberg

Faglige mål:

- Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage

i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er til-

passet situationen.

- Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og tekst-

type.

- Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og

korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest

hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation.




ker.



Konkrete mål:

- Kendskab til hvordan sproget fungerer, herunder Ciceros pentagram (afsender,

modtager, emne, situation og sprog)

- Forståelse for sprogets historiske udvikling og periodens præmisser samt analyti-

ske greb til at gennemskue fremkomsten af herskende samfundsmæssige proble-

matikker og temaer i litteraturen.

- Anvendelse af argumentationsanalyse og Toulmins model.

Væsent-

ligste ar-

bejdsfor-

mer


Gruppe- og projektarbejde



Side 16 af 27

Titel 10 Nordkraft - socialrealisme

Indhold Forløbets omdrejningspunkt bliver henholdsvis litterært i form af værklæsningen af

Nordkraft og filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen. Fokus er at klarlægge de for-

skelle på de to værker i form og indhold, som har betydning for den måde, fortællingen

udformes, opleves og forstås på.

Primær litteratur:

- Ejersbo, Jakob (2002); Nordkraft, Gyldendal


- Søgaard, Søren (2005); Nordkraft - fra bog til film, Gyldendal

Film:

- Madsen, Ole Christian (2005); Nordkraft, Nimbus Film

Omfang

Uge 1-6 (15-20 lektioner)

Særlige fo-

kuspunk-

ter


Formålet med forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælleteknik

og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for henholdsvis romaners

og films forskellige fortællemuligheder. Elevernes forståelse af romansprog kontra

filmsprog vil blive opbygget løbende i forløbet og udmunde i en skriftlig aflevering,

hvor eleverne skal kunne redegøre for forskelle på romaner og film og derudover dis-

kutere styrker og svagheder ved de to værktyper. Derudover skal forløbet styrke elever-

nes læseevner og -hastighed. Forløbet vil ydermere give eleverne en viden om socialre-

alismens historie fra 1930’erne og frem til i dag.

Kernestof:



- Tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer.

- Visuel information, herunder faste og levende billeder.


Faglige mål:

- Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategier i forhold til læseformål og tekst-

typer.





- Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og

sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår.

Side 17 af 27


ker.

Konkrete mål:

- Kendskab til socialrealismens udvikling og dens indflydelse og påvirkning på

litteraturen i Danmark.

- Forståelse for romaners og films forskellige fortællemuligheder og hvad der gør

ved modtageren.

- Anvendelse af analytiske redskaber til ”at åbne” romaner såvel som film for at

få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik.

Væsentlig-

ste ar-

bejdsfor-

mer


Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde)



Titel 11 Romantikken

Indhold Forløb om romantikken og romantisme, hvor eleverne vil blive præsenteret for

både lyrik, kunsteventyr og noveller.

Primær litteratur:

Lyrik:

- von Staffeldt, Schack (1804): Indvielsen

- Oehlenschläger, Adam (1802); Guldhornene (uddrag)

- Oehlenschläger, Adam (1823); Det er et yndigt land

- Grundtvig, N.F.S. (1820); Langt højere bjerge (Danmarks Trøst)

- Andersen, H.C. (1850); I Danmark er jeg født

- Faber, Peter (1848): Den Tappre Landsoldat

- Winther, Christian (1835): Flugten til Amerika

Prosa:

- Andersen, H.C. (1845); Klokken

- Blicher (1828): Sildig Opvaagnen

Billeder:

- Eckersberg, C. W (1809): Udsigt til sommerspiret

- Rørby, Martinus (1825): Udsigt fra kunstnerens vindue

- Købke, Christen (1832): Portræt af landskabsmaleren Frederik Sødring

- Købke, Christen (1838): Efterårsmorgen ved Sortedamssøen

- Lundbye, J. Th (1847) Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde

- Bærentzen, Emil (1829): Det Schramske familiebillede

- Sødring, Frederik (1831): Sommerspiret på Møns Klint. Måneskin.

Side 18 af 27


- Kjær-Hansen, Barbara mfl. (2014-2016); Litteraturhistorien - på langs og på

tværs, Systime.

- Fibiger, Johannes mfl. (1994); Litteraturens Veje, Gads Forlag

Videoer:

- 1800-tallet på vrangen, DR2 2007, Afsnit 1 og 3

https://www.youtube.com/watch?v=aheinVzmw5I

Omfang

Uge 8-14 (18-20 lektioner)

Særlige fokus-

punkter


Forløbet har til formål at give eleverne en generel indføring til periodens tanker

og tendenser, og livet på denne tid udtrykt i litteratur såvel som i kunsten. Ele-

verne skal reflektere over deres egen samtid ud fra romantikkens idealer. Blandt

andet ved at skrive deres egne nationalsange med udgangspunkt i samtidens natio-

nalfølelse.

Kernestof: - Det danske sprog og sproglig variation. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Visuel information, herunder faste og levende billeder - Kanonforfattere: H.C. Andersen, Adam Oehlenschlæger og N.F.S.

Grundtvig, St. St. Blicher. Faglige mål:

- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolk-ning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster.

- Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker.

Konkrete mål: - Kendskab til perioden og dennes strømninger afspejlet i litteraturen såvel

som i kunsten herunder et kendskab til henholdsvis national- og universal-romantik, biedermeierkulturen og romantisme/poetisk realisme.

- Forståelse for dualismebegrebet og platonisme. - Anvendelse af periodens tendenser til forståelsen af brud og kontinuitet i

forbindelse med den foregående og den efterfølgende periode. - Forståelse for romantikken som spejling af historiske begivenheder, her-

under enevælde, krigsnederlag og økonomisk tilbagegang.

Væsentligste

arbejdsformer


Gruppefremlæggelser

https://www.youtube.com/watch?v=aheinVzmw5I

Side 19 af 27

Titel 12 Nyhedsmedier

Indhold Forløbet omhandler nyhedsgenrer. Eleverne arbejde med forskellige typer nyheder. Ar-

bejdet består hovedsageligt af skriftlighed i form af mindre skriveøvelser, hvor eleverne

skal forbedre, omformulere og/eller analysere forskellige nyhedsartikler. De skal have

fokus på og reflektere over egen og andres formidling i dette arbejde.

Primær litteratur:

- Politiken: Han elsker at give koncert, Politiken 13. januar 2014

- Ritzau: Portræt: Nørrebro-knægten, der gik fra vold til terror, Ritzau 17 februar 2015

- DR: Politiet lukker motorvej med flygtninge til fods, DR 7. september 2015

- BT: Undersøgelse: Pædagoger er alene med 17 børn, BT 20. maj 2016

- Information: Skræmmekampagnen virker, 8. september 2015

- Politiken: Endnu en bom går ned i Danmark, hvis HF dør, 14 april 2016


- Børsting, Janne Vigsø (2016); Til tasterne - skriftlighed i dansk, Lindhart og Rin-

ghof, s. 8-16, 161-176.

Omfang


Særlige fo-

kuspunk-

ter


Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for forskellige nyhedsgenrer, herunder

nyhedsartikel, opinionsjournalistisk, fortællende journalistik, reportage, baggrundsarti-

kel, portræt og interview. Derudover at arbejde indgående med nyhedstekster ved at

analysere, supplere, forbedre og genskrive disse. De fem nyhedskriterier og nyhedstre-

kanten er en væsentlig del af dette arbejde.

Kernestof: - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er ka-

rakteristiske for uddannelsen som helhed. - Mediernes udvikling, form og indhold.

Faglige mål:


- Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer.


Side 20 af 27

- Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation.

Konkrete mål:

- Kendskab til forskellige typer nyhedsjournalistisk - Forståelse for artikel- og nyhedsgenrens virkemidler - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til nyheder og

artikler, og som giver den bedst tænkelige udlægning af teksten: De fem ny-hedskriterier, det retoriske pentagram og nyhedstrekanten.

Væsentlig-

ste ar-

bejdsfor-

mer

Individuelt skriftligt arbejde Gruppearbejde (elevfeedback)

Titel 13

Det moderne gennembrud


- Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, 1871

- J.P. Jacobsen: To verdener, 1879

- Henrik Pontoppidan: Bonde-Idyl, 1883

- Herman Bang: Franz Pander, 1885

- Amalie Skram: Forrådt (uddrag), 1892 (originalsprog)

- Bjørnstjerne Bjørnson: En Hanske (uddrag), 1883 (originalsprog)

- Henrik Ibsen: Et dukkehjem (uddrag), 1879

- August Strindberg: Frk. Julie, (uddrag), 1888

- August Strindberg: ”Förord” og ”Interview” i Giftas, 1884 (originalsprog):

https://litteraturbanken.se/forfattare/StrindbergA/tit-

lar/Giftas1884/sida/27/faksimil

Sekundær litteratur - Fibiger, Johannes: Litteraturens veje, Systime 2012, s. 178-110

- Schultz Larsen, Erik: ”Litterære metoder” i Håndbog til Dansk, Systime 2015

s. 87-100

- www.systime.dk : Perioden ”Det moderne gennembrud” i Litteraturhistorien

på langs og på tværs

Film: - DR Historie: 1800-tallet på Vrangen 6-8, http://www.dr.dk/undervis-

ning/historie/1800-tallet-paa-vrangen

https://litteraturbanken.se/forfattare/StrindbergA/titlar/Giftas1884/sida/27/faksimil

https://litteraturbanken.se/forfattare/StrindbergA/titlar/Giftas1884/sida/27/faksimil

http://www.systime.dk/

http://www.dr.dk/undervisning/historie/1800-tallet-paa-vrangen

http://www.dr.dk/undervisning/historie/1800-tallet-paa-vrangen

Side 21 af 27

Omfang


Særlige fokus-

punkter


I dette forløb skal eleverne arbejde med Det Morderne Gennembrud. Først intro-

duceres eleverne til periodens strømninger inden for kunst og litteratur, såvel som

politik og samfund. Dernæst arbejder eleverne med en række centrale forfattere og

får derigennem kendskab til køns-, arbejder- og fattigdomsdebatten i perioden.

Kernestof: - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv.

- Kanonforfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan

- Norske og svenske tekster på originalsprog

- Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster

Faglige mål:

- Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype

- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolk-ning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster

- Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker

Konkrete mål:

- Kendskab til periodens væsentligste kendetegn.

- Forståelse for perioden som udtryk for modernitet.

- Anvendelse af forskellige metoder til analyse.

Væsentligste

arbejdsformer

Klassearbejde, gruppearbejde Fremlæggelser med PowerPoint

Titel 14 Procesorienteret skrivning – skrivegenren kronik


- Torben Sangild: Mænd og kvinder er forskellige på samme planet, kronik, Politi-

ken, 22. februar 2013

- Lena Masri: I sproget er vi alle lige, artikel, Berlingske, 14. marts 2014

- Amalie Langballe: Her er alle bryster grå, kommentar, Information, 1. sep-

tember 2015

Omfang


Side 22 af 27

Særlige fokus-

punkter


Det er forløbets mål, at eleverne skal opnå indsigt i skrivegenren kronik, herunder

at opnå forståelse for informationsgenren vs. opinionsgenren. Fokus i det udvalgte

tekstmateriale er på køn og identitet i det senmoderne samfund.

Kernestof:

- Toulmins argumentationsmodeller (påstand, hjemmel, belæg, rygdækning,

gendrivelse og styrkemarkør)

- Det retoriske pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog)

- Minervamodellens fem segmenter

- Appelformerne (etos, logos og patos)

Faglige mål:

- Anvende de danskfaglige begreber og analysemodeller til at give en nuan-ceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af kronikker.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt skriftligt arbejde (elevfeedback)

Titel 15 Værklæsning


- Jan Guillou: Ondskab, 2003 (oversat) original udgivelse 1981

Film:

- Filmatisering af Ondskab, instruktion Mikael Håfström, 2003


- Undervisningsmateriale, filmcentralen.dk – værkanalyse af Ondskab.

Omfang


Særlige fokus-

punkter


Omdrejningspunkt i forløbet er henholdsvis litterært i form af værklæsning af

Ondskab og filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen. Fokus er at klarlægge de

forskelle på de to værker i form og indhold, som har betydning for den måde, for-

tællingen udformes, opleves og forstås på. Desuden er formålet med forløbet er at

udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælleteknik og virkemidler. Derud-

over skal eleverne opnå en forståelse for henholdsvis romaners og films forskellige

fortællemuligheder. Elevernes forståelse af romansprog kontra filmsprog vil blive

opbygget løbende i forløbet og udmunde i gruppefremlæggelser samt gennemgang

i plenum, hvor eleverne skal kunne redegøre for forskelle på roman og film og der-

udover diskutere styrker og svagheder ved de to værktyper. Derudover skal forlø-

bet styrke elevernes læseevner og -hastighed.

Kernestof:

Side 23 af 27


- Tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer.

- Visuel information, herunder faste og levende billeder.


Faglige mål:

- Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategier i forhold til læseformål og

teksttyper

- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolk-

ning og perspektivering

- Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige

brug af sprog og virkemidler

- Analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter og sætte dem i rela-

tion til deres produktions- og receptionsvilkår Konkrete mål:

- Forståelse for romaners og films forskellige fortællemuligheder og hvad

der gør ved modtageren.

- Anvendelse af analytiske redskaber til ”at åbne” romaner såvel som film

for at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik.

Væsentligste

arbejdsformer

Gruppearbejde, gruppefremlæggelser, klasseundervisning

Titel 16 Modernisme og realisme ca. 1890-2000


- Johs. V. Jensen: Cecil, 1898

- Martin Andersen Nexø: Murene, 1918

- Tom Kristensen: Middag, 1920

- Hans Kirk: En plads i verden, 1931

- Kjeld Abell: Melodien der blev væk, 1935

- Martin A. Hansen: Soldaten og pigen, 1947

- Karen Blixen: Ringen, 1958

- Leif Panduro: Uro i forstæderne, 1962

- Peter Seeberg: Eftersøgningen, 1962

- Anders Bodelsen: Fejlen, 1972

- Klaus Rifbjerg: Kamfer, 1974

- Svend Åge Madsen: af Se dagens lys (romanuddrag) 1980

Side 24 af 27

- Michael Strunge: Natmaskinen, 1981

Supplerende materiale/sekundær litteratur:

- www.systime.dk: Perioden ”Modernisme og realisme” i Litteraturhistorien på

langs og på tværs

- David Bowie: Absolute Beginners, lyrik, 1986

- Leif Søndergaard: Syv fantastiske analyser af Ringen, forlaget Medusa, 1993

- Bødtcher-Hansen, Maja m.fl., 2012: Med tiden - en litteraturhistorisk gennem-gang, Gyldendal (s. 210-217)

Omfang


Særlige fokus-

punkter


I dette forløb skal eleverne arbejde med modernisme og realisme op gennem 1900-

tallet. Først introduceres eleverne til periodens strømninger inden for kunst og lit-

teratur, såvel som politik og samfund. Dernæst arbejder eleverne med en række

centrale forfattere og får derigennem kendskab til køns-, arbejder- og fattigdoms-

debatten i perioden.

Kernestof:


- Kanonforfattere: Johs. V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Ka-ren Blixen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg


Faglige mål:



- Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper

Konkrete mål:

- Kendskab til periodens væsentligste kendetegn

- Forståelse for periodens udtryk

- Anvendelse af forskellige metoder til analyse

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, gruppearbejde, klassediskussion mundtlige fremlæggelser, gruppefremlæggelser


Side 25 af 27

Titel 17 Den nyeste litteratur ca. 2000-2015


- Jan Sonnergaard: Kimono mit hus, 1997

- Anja Otterstrøm: De andres bord, 2010

- Jacob Berner Moe: Nu tuder jeg igen, 2015


- www.systime.dk: Perioden ”Genrehybrider” i Litteraturhistorien på langs og på

tværs

Omfang


Særlige fokus-

punkter


I dette forløb skal eleverne arbejde med den nyeste litteratur fra ca. 2000-2015.

Først introduceres eleverne til periodens litterære strømninger samt politiske og

samfundsmæssige forhold. Dernæst arbejder eleverne med centrale forfattere og

får derigennem bl.a. kendskab til litteraturens udvikling i perioden.

Kernestof:

- Danske tekster i samfundsmæssigt og internationalt perspektiv.


Faglige mål:



- Anlægge et samfundsmæssigt perspektiv på forskellige teksttyper

Konkrete mål:

- Kendskab til periodens væsentligste kendetegn

- Forståelse for periodens udtryk

- Anvendelse af forskellige metoder til analyse

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, gruppearbejde, klassediskussion mundtlige fremlæggelser, gruppefremlæggelser


Side 26 af 27

Titel 18 Rap- og lyrikanalyse


- Malk de Koijn: Kosmisk kaos, 1998

- Per Vers: Black Power, 2005


- Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime, s. 270-271

Omfang


Særlige fokus-

punkter


I dette forløb skal eleverne arbejde med den nyeste litteratur fra ca. 2000-2015.

Først introduceres eleverne til periodens litterære strømninger samt politiske og

samfundsmæssige forhold. Dernæst arbejder eleverne med centrale forfattere og

får derigennem bl.a. kendskab til litteraturens udvikling i perioden.

Kernestof: - Rap tekster i samfundsmæssigt og internationalt perspektiv.

- Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af genrens tekster

Faglige mål:

- Vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype

- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolk-ning, perspektivering og vurdering af genrens tekster

- Anlægge et samfundsmæssigt/kritisk perspektiv på genrens tekster

Konkrete mål:

- Kendskab til genrens væsentligste kendetegn

- Forståelse for genrens udtryk

- Anvendelse af forskellige metoder til analyse af genren

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, gruppearbejde, klassediskussion

Side 27 af 27

Titel 19 Repetition – og forberedelse til eksamen

Indhold Fagets pensum – titel 1-18

Omfang


Særlige fokus-

punkter


At klargøre eleverne til eksamen – generel opsamling på 3 års pensum. Opsamling på litterære perioder og litteratur fra fagets pensum. Eleverne vælger selv periode og materiale gennemgået i undervisningen. Litteraturhistorisk gennemgang bygget på de tidligere gennemgåede tekster. Ned-slag i pensum i forhold til elevernes ønsker.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, gruppearbejde, gruppefremlæggelser

Documents

Undervisningsbeskrivelse - hrs.dk · - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Det danske sprog og sproglig