Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
1
Undervisningsbeskrivelse Kemi A august 2013 - juni 2016
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin Juni 2016
Institution Rybners Teknisk Gymnasium
Uddannelse Htx
Fag og
niveau
Kemi A
Lærer(e) Grundforløbet:
Jette Nybo Andersen (1d, 1e), Peter S. Iversen (1g), Lisbeth
Kjærsgaard Mariager (1c), Sonja Poulsen (1a, 1b, 1f)
Studieretningen: Sonja Poulsen
Hold 8HX315b kemi
Oversigt over planlagte undervisningsforløb skoleår 2013-2016
Grundforløb 1. semester
Titel 1 Grundstoffer
Titel 2 Ioner og ionforbindelser
Titel 3 Mængdeberegning
Titel 4 Mythbusters - SO
Titel 5 Introduktion til naturvidenskabelig studieretning Kemi A - Mat A – Bio B
Studieretning 2. semester
Titel 6 Blandinger og koncentration
Titel 7 Calcium
Titel 8 Kemisk binding
Titel 9 Redoxreaktioner
Titel 10 Organiske stoffer og gasser
Titel 11 Mini-srp - SO
2
Studieretning 3-4. semester
Titel 12 Bæredygtig udvikling - SO
Titel 13 Reaktionshastighed - SO
Titel 14 Kemisk ligevægt - homogen inkl. gasser
Titel 15 Uorganiske og organiske syre og baser i hverdagen
Titel 16 Spektofotometri
Titel 17 Intermolekylære bindinger
Titel 18 Alkoholer og det der ligner
Titel 19 SR2 - naturlige farvestoffer - SO
Studieretning 5. -6. semester
Titel 20 Mere om ligevægte - heterogen
Titel 21 Puffere og polyhydrone syrer
Titel 22 Reaktionskinetik
Titel 23 Isomeri og modeller
Titel 24 Reaktioners energiforhold
Titel 25 Carbohydrater og fedtstoffer
Titel 26 Aminosyrer og proteiner
Titel 27 Formidling reaktionskinetik - SO
Titel 28 Orbitaler og kemisk binding
3
Titel 1 Grundstoffer
Indhold
Kernestof:
Basiskemi C af Helge Mygind et al. s. 7-29
Demonstrationsforsøg 1. Sublimation af diiod
Fronter test 1
Omfang Uge 34-35 (grundforløbet – 6 lektioner)
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
- Redegøre for kemiske fænomener på mikro- makro
og symbolniveau
Kernestof:
- Kemisk sprogbrug, herunder nomenklatur, reaktionsskema.
- Simple kemiske beregninger:
Skriftlighed:
Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske sprog.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde
Titel 2 Ioner og ionforbindelser
Indhold Kernestof:
Basiskemi C s. 31-51
Introduktion til chemsketch og Wordmat
Introduktion til Excel (tegning af grafer)
Hjemmeopgave: Software i kemi
2. Demonstrationsforsøg: Krystalvand i
kobber(II)sulfatpentahydrat
3. Demonstrationsforsøg: Opløsning af salte i vand
(endoterm/exoterm)
4. Øvelse: Påvisning af halogenider -kvalitativ analyse
5. Øvelse: Inddampning af havvand -kvantitativ analyse
6. Øvelse: Fældningsreaktioner
7. Opgave: Stoffer, mærkning og sikkerhed
Fronter test 2
Omfang Uge 36-37 + 40-41 2012 - 12 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
Tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter sammenknytte teori og eksperimenter
formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og
diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Kernestoffet
stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer og opløselighed
4
kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur,
reaktionsskema
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning; pararbejde
Skriftligt arbejde: Øvelsesjournal
Eksperimentelt arbejde – med skriftlig dokumentation
Titel 3 Mængdeberegning
Indhold Kernestof:
Basiskemi C s. 79-96
9. Demonstrationsforsøg: krystalvand i gips
10. Øvelse: Ophedning af natriumhydrogencarbonat
Afsluttende test 3
Omfang Uge 45-46 + 48-50– 15 lektioner
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
- Redegøre for kemiske fænomener på mikro- makro og
symbolniveau.
- Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at
beskrive kemiske fænomener
- Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
- Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og
dokumentere eksperimentelt arbejde
- Sammenknytte teori og eksperimenter
- Formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både
fagsprog og dagligsprog
Kernestof:
- Kemisk sprogbrug, nomenklatur, reaktionsskema,
tilstandsform
- Simple kemiske beregninger: stofmængdeberegning.
- Udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse
- Kvantitative og kvalitative analyser
- Kemikalier og sikkerhed
- Anvendelse af relevant laboratorieudstyr
Skriftlighed:
Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske sprog, samt
introduktion til journal
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning – individuelt arbejde – gruppearbejde
Laboratoriearbejde og sikkerhed
Skriftlig dokumentation i journalskrivning
Titel 4 Mythbusters fokus i engelsk, samfundsfag, dansk og
naturvidenskab
Indhold Kernestof:
Naturvidenskabelig arbejdsmetode
5
Kvalitative og kvantitative analyser (samfundsfag)
Omfang Uge 38-39 (+mandag i uge 40)Kemi bidrager med ca. 6 letkioner
Særlige
fokuspunkter
- Lave logbog
- Formidling af forsøgsresultater
- Koble teori og eksperimenter
- Designe og gennemføre enkle kemiske eksperimenter,
herunder at opstille og afprøve hypoteser og vælge relevant
laboratorieudstyr
- Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data
Væsentligste
arbejdsformer
Gruppearbejde
Skriftligt arbejde: indlæring i rapportskrivning i naturvidenskabelige
fag
Eksperimentelt arbejde
Mundtlig fremlæggelse i engelsk
Titel 5 Introduktion til naturvidenskabelig studieretning
Indhold Målet er at introducere kemi A som studieretningsfag i studieretning
med biologi B og matematik A i form af et tværfagligt tema i disse
3 fag
Øvelse: Enzymer og reaktionshastighed
Omfang 10 lektioner i alt (kemi, biologi, matematik) 43 eller 44
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
- Kobling af fagene matematik, kemi og biologi
- Introduktion til studieretning
Kernestof:
- Kemiske reaktioners hastighed; undersøgelse af denne, samt
faktorer der har betydning for reaktionens hastighed
Væsentligste
arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Databehandling i Excel, tegning af grafer
Titel 6 Blandinger og koncentration
Indhold Kernestof:
Basis C af Helge Mygind et. al s. 101-115
Øvelser:
Opløsninger og fortyndinger
Chlorid i brød
Omfang 4 uger
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
- Redegøre for kemiske fænomener på mikro- makro og
symbolniveau.
- Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at
beskrive kemiske fænomener
- Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
6
- Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og
dokumentere eksperimentelt arbejde
- Sammenknytte teori og eksperimenter
- Formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både
fagsprog og dagligsprog
Kernestof:
- Kemisk sprogbrug, nomenklatur, reaktionsskema,
tilstandsform
- Simple kemiske beregninger: stofmængde- og koncentration.
- Udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse
- Kvantitative og kvalitative analyser
- Kemikalier og sikkerhed
- Anvendelse af relevant laboratorieudstyr
Skriftlighed:
Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske sprog,
Wordmat til udregninger og dokumentation
Væsentligste
arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Titel 7 Calcium
Indhold Kernestof:
Basis B af Helge Mygind et. al s. 248-254
Øvelser:
Påvisning af kalk
Vands hårdhedsgrad
Omfang 3 uger
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
- Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og
dokumentere eksperimentelt arbejde
- Sammenknytte teori og eksperimenter
-Formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både
fagsprog og dagligsprog
Kernestof:
– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema
– udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse – kvantitative og kvalitative analyser
– anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi
Skriftlighed:
Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske sprog,
Wordmat til udregninger og dokumentation, Excel til grafer
7
Væsentligste
arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Titel 8 Kemisk binding
Indhold Kernestof:
Basis C af Helge Mygind et. al s. 53-63 + 67-74
Øvelser:
Hvilken type stof?
Demoøvelse: Pentan, diiod og vand
Omfang 2 uger
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og
symbolniveau
– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive
kemiske fænomener
– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både
fagsprog og dagligsprog
Kernestof:
– stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri – kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur,
reaktionsskema
Skriftlighed:
Fokus på strukturformler og brugen af chemsketch
Væsentligste
arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Titel 9 Redoxreaktioner
Indhold Kernestof:
Basis C af Helge Mygind et. al s. 173-186
Øvelser:
Spændingsrækken
Jernindhold i ståluld
Demoøvelse: Kaliumpermanganat som oxidationsmiddel
Omfang 4 uger
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
Formidling af forsøgsresultater Indsamle, udvælge og anvende kemisk viden om emner Koble teori og eksperimenter
Kernestof:
Udvalgte reaktionstyper: oxidation/reduktion
8
Kvantitative og kvalitative analyser - titrering
Anvendelse af relevant laboratorieudstyr
Skriftlighed:
Fokus på beskrivelse af fejlkilder og usikkerhed samt antallet af
betydende cifre. Forskel på journal og rapport
Væsentligste
arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Titel 10 Organiske stoffer og gasser
Indhold Kernestof:
Basis C af Helge Mygind et. al s. 96-98 + 117-143
Omfang 4 uger
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og
symbolniveau – anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener
– gennemføre enkle kemiske beregninger – omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
Kernestof:
– stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri
- et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser, herunder carbonhydrider – udvalgte reaktionstyper – forbrænding, addition, substitution,
elimination, polymerisation – kemikalier og sikkerhed
Skriftlighed:
Fokus på strukturformler og brugen af chemsketch. Notatteknik
Væsentligste
arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Titel 11 Mini-srp (SO-projekt)
Indhold Enkelt fagligt SO-projekt med fokus på formalia og
informationssøgning, som forberedelse til SRP på 3. år
Omfang Studieretningen 1 uge
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
anvende faglig viden til at identificere og diskutere enkle kemiske
problemstillinger fra teknologi, hverdag og den aktuelle debat
Indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske emner
9
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Selvstændigt elevarbejde
Titel 12 Bæredygtig udvikling (SO-projekt)
Indhold Tværfagligt SO-projekt omhandlende energiformer - solenergi,
bølgenergi og biobrændsler
Omfang Studieretningen 1 uge
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
anvende faglig viden til at identificere og diskutere enkle kemiske
problemstillinger fra teknologi, hverdag og den aktuelle debat.
Indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske emner
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, Pararbejde og Paneldiskussion
Titel 13 Reaktionshastighed - SO
Indhold Kernestof:
Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 7- 26
Øvelser:
Landolts forsøg – reaktionshastighed
Omfang Studieretningen 2 uger
Særlige
fokuspunkter Faglige mål – redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og
symbolniveau – tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i
tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser – sammenknytte teori og eksperimenter – formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både
fagsprog og dagligsprog
Kernestof – reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder betydningen af temperatur, koncentration og katalyse
Skriftlighed: Fokus på anvendelse af skemaer og diskussion af resultaterne.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, Pararbejde
Skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde, Øvelse med skriftlig
dokumentation
10
Titel 14 Kemisk ligevægt – homogen
Indhold Kernestof:
Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 29-55
Øvelser:
Indgreb i ligevægt
Omfang Studieretningen 2 uger
Særlige
fokuspunkter Faglige mål – redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og
symbolniveau – gennemføre enkle kemiske beregninger
– sammenknytte teori og eksperimenter – formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi,
produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Kernestof
– kemisk ligevægt - homogen – kemikalier og sikkerhed
– anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi - kemiske beregninger herunder ligevægtsberegninger med
partialtryk
Skriftlighed:
Fokus på det kemiske sprog
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Pararbejde
Skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Øvelse med skriftlig dokumentation
Titel 15 Uorganiske og organiske syrer og baser i hverdagen
Indhold Kernestof:
Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 73-92 -
163-166
Øvelser:
Målinger pH
Titrering saltsyre
Appelsiner og citroner
11
Titrering eddikesyre
En svag syres ioniseringsgrad
Omfang Studieretningen 5 uger
Særlige
fokuspunkter Faglige mål – redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og
symbolniveau – gennemføre enkle kemiske beregninger – omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
– opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde
– sammenknytte teori og eksperimenter – indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske emner
– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Kernestof
– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema – simple kemiske beregninger -pH-beregninger
– udvalgte reaktionstyper - syre-basereaktioner - stofklassen carboxylsyrer
– kemisk ligevægt – kvantitative og kvalitative analyser – kemikalier og sikkerhed
– anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.
Skriftlighed:
Fokus på grafer og brug af power-point til præsentation.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/Pararbejde
Skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Øvelse med skriftlig dokumentation
Titel 16 Spektofotometri
Indhold Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 183-190
Øvelser:
Riboflavin i B-vitaminer
Omfang 2 uger
Særlige fokus-
punkter
Faglige mål
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau
12
– gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger
– demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder
– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter – omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier – opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og
dokumentere eksperimentelt arbejde – sammenknytte teori og eksperimenter
– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
Kernestof – kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur,
reaktionsskema – kemiske beregninger, herunder gasser, stofmængdeberegning og kemisk ligevægt,
– kemisk ligevægt, herunder beregning af forskydning i homogene og heterogene ligevægte
– kvantitative analyser Skriftlighed
Fokus på systematik i dokumentation af skriftlige A-opgaver herunder brug af Word.
Fokus på korrekt kemisk sprogbrug i forhold til skriftlig dokumentation.
Væsentligste ar-
bejdsformer
Klasseundervisning vekslende med gruppearbejde. Skriftligt arbejde, Laboratoriearbejde
Titel 17 Organisk kemi og intermolekylære bindinger
Indhold Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 117- 139
Siderne 117-120 + 127-139 læses supplerende til i forvejen
gennemgået stof fra BasisC
Omfang 1 uge
Særlige
fokuspunkter
Faglige mål:
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og
symbolniveau
– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive
kemiske fænomener
Kernestof: – stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper,
tilstandsformer, opløselighed og isomeri – udvalgte reaktionstyper – forbrænding, addition, substitution,
elimination, polymerisation
13
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Titel 18 Alkohol og det der ligner
Indhold Kernestof:
Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 143-177
Øvelser:
Alkoholers egenskaber
Reaktioner med aldehyder og ketoner
Syntese benzoesyre
Ethylsalicylat - estersyntese
Omfang Studieretningen 6 uger
Særlige
fokuspunkter Faglige mål
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau – anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at
beskrive kemiske fænomener – sammenknytte teori og eksperimenter
– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Kernestof – stoffers opbygning og egenskaber i relation til
bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri – kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur,
reaktionsskema – et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers
egenskaber og anvendelser, herunder carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyre og estere – udvalgte reaktionstyper,
– kvalitative analyser – kemikalier og sikkerhed
– anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.
Skriftlighed:
Fokus på det skrevne kemiske sprog herunder brug af
Chemsketch
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, Pararbejde, Skriftligt
arbejde/eksperimentelt arbejde, Øvelse med skriftlig
dokumentation
14
Titel 19 SR2 - naturlige farvestoffer - SO
Indhold Kernestof:
Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 178-182
Supplerende stof:
Naturstofkemi af Bo Paulsen, Forlaget Systime s. 46-57
Omfang Studieretningen 2 uger (matematik og kemi)
Særlige
fokuspunkter Faglige mål – anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi,
produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Kernestof – stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri
– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema
– et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion
og teknologi.
Skriftlighed:
Fokus på tværfagligt sprogbrug (matematik og kemi)
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning
Selvstændigt elevarbejde
Titel 20 Mere om ligevægte
Indhold Kernestof:
Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 56-63
+ 66-70
Aurum 2 af Kim Rongsted Kristiansen m.fl. Forlag Malling
Beck - Miljøgiftes fedtopløselighed
Kend Kemien 2 af Henrik Parbo m.fl. Gyldendal -
Konservering og fordelingskoefficient
Kend Kemien 3 af Henrik Parbo m.fl. - Koralrev og
opløselighed
15
Øvelser:
Fordelingsforhold krystalviolet
Opløselighedsprodukt for calciumhydroxid
Omfang 4 uger
Særlige fokus-punkter
Faglige mål – redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og
symbolniveau – gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger – demonstrere forståelse for sammenhængen mellem
fagets forskellige delområder – tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter
– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier – opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde
– sammenknytte teori og eksperimenter – formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i
både fagsprog og dagligsprog Kernestof
– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema
– kemiske beregninger, stofmængdeberegning og kemisk ligevægt,
– kemisk ligevægt, herunder beregning af forskydning i homogene og heterogene ligevægte – kvantitative analyser
Skriftlighed
Fokus på systematik i dokumentation af skriftlige A-opgaver herunder brug af Word. Fokus på korrekt kemisk sprogbrug i forhold til skriftlig
dokumentation.
Væsentligste ar-
bejdsformer
Klasseundervisning, selvstændigt arbejde, skriftligt arbejde,
laboratoriearbejde
Titel 21 Puffere og polyhydrone syrer
Indhold Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 92-115
Øvelser:
Puffersystemer
Phosphorsyre i cola
Bjerrumdiagram
Omfang 5 uger
Særlige fokus-
punkter
Faglige mål
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau
– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener
16
– gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger
– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier – opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data
og dokumentere eksperimentelt arbejde – sammenknytte teori og eksperimenter – indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer
om kemiske emner – formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både
fagsprog og dagligsprog Kernestof
– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema
– kemiske beregninger, herunder, stofmængdeberegning, pH-beregning i sure og basiske opløsninger, blandinger af syrer og baser i vandig opløsning, pufferopløsninger og
Bjerrumdiagram – udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse
– udvalgte reaktionstyper, herunder syre-basereaktioner – kvantitative analyser, herunder potentiometrisk titrering – kemikalier og sikkerhed
– anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.
Skriftlighed
Fokus på systematik i dokumentation af skriftlige A-opgaver herunder brug af Word. Fokus på korrekt kemisk sprogbrug i forhold til skriftlig
dokumentation samt brug og tolkning af tabeller, kurver og figurer.
Væsentligste ar-
bejdsformer
Klasseundervisning, selvstændigt arbejde, skriftligt arbejde,
laboratoriearbejde
Titel 22 Reaktionskinetik
Indhold Basiskemi A af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 51-65
+ 68-74
Øvelser:
Affarvning af tartrazin
Omfang 4 uger
Særlige fokus-
punkter
Faglige mål
– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener – gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger
– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier – opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle
data og dokumentere eksperimentelt arbejde – sammenknytte teori og eksperimenter
17
– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i
både fagsprog og dagligsprog
Kernestof – udvalgte reaktionstyper hydrolyse – reaktionskinetik, herunder betydningen af temperatur,
koncentration og katalyse
Skriftlighed Fokus på systematik i dokumentation af skriftlige A-opgaver herunder brug af Word og Excel.
Fokus på korrekt kemisk sprogbrug i forhold til skriftlig dokumentation samt brug af tabeller, kurver og figurer.
Væsentligste ar-bejdsformer
Klasseundervisning, selvstændigt arbejde, skriftligt arbejde, laboratoriearbejde
Titel 23 Isomeri og modeller
Indhold Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 193-211
Film:
Den spejlvendte verden - Viden om
Omfang 2 uger
Særlige fokus-punkter
Faglige mål – anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at
beskrive kemiske fænomener – demonstrere forståelse for sammenhængen mellem
fagets forskellige delområder – anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi,
produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Kernestof – stoffers opbygning og egenskaber i relation isomeri – kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur,
reaktionsskema – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik,
produktion og teknologi.
Supplerende stof: - medicin, etik
Væsentligste ar-bejdsformer
Klasseundervisning, selvstændigt arbejde, skriftligt arbejde,
18
Titel 24 Reaktioners energiforhold
Indhold Basiskemi A af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 7-48
Øvelser:
Den molare entalpi for magnesiumion
Entalpitilvækster
Van’t Hoffs ligning
Omfang 4 uger
Særlige fokus-punkter
Faglige mål – gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger
– demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder
– opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde – sammenknytte teori og eksperimenter
– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
Kernestof
– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur,
reaktionsskema – termodynamiske tilstandsfunktioner: entalpi, entropi og
Gibbs-energi i relation til kemiske reaktioners forløb – kvantitative analyser – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik,
produktion og teknologi.
Skriftlighed Fokus på systematik i dokumentation af skriftlige A-opgaver herunder brug af Word.
Væsentligste ar-bejdsformer
Klasseundervisning vekslende med gruppearbejde, Skriftligt arbejde, Laboratoriearbejde
Titel 25 Carbohydrater og fedtstoffer
Indhold Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 215-237
Øvelser:
Carbohydrater - kvalitative ananlyser
Sukkerindhold i vin og sodavand
Forsæbningstal fedtstof
Omfang 4 uger
Særlige fokus-punkter
Faglige mål – redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau
– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener
– demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder
19
– indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer
om kemiske emner – formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i
både fagsprog og dagligsprog – anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi,
produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Kernestof – stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri
– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema
– biokemi, fedtstoffer, carbohydrater – kvalitative og kvantitative analyser – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik,
produktion og teknologi.
Skriftlighed Fokus på systematik i dokumentation af skriftlige A-opgaver herunder brug af Word og Chemsketch.
Væsentligste ar-
bejdsformer
Klasseundervisning vekslende med gruppearbejde, Skriftligt
arbejde. Laboratoriearbejde
Titel 26 Aminosyrer og proteiner
Indhold Basiskemi B af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 170-173
+ 238-243
Basiskemi A af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 161-165
Øvelser:
Aminosyrers isoelektriske punkt
Omfang 2 uger
Særlige fokus-
punkter
Faglige mål
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau – anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at
beskrive kemiske fænomener – demonstrere forståelse for sammenhængen mellem
fagets forskellige delområder – indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer om kemiske emner
– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
20
Kernestof – stoffers opbygning og egenskaber i relation til
bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri – kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema
- organiske stofklasser aminer, amider – biokemi, aminosyrer, proteiner
– kvalitative analyser – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.
Skriftlighed
Fokus på systematik i dokumentation af skriftlige A-opgaver herunder brug af Word og Chemsketch.
Væsentligste ar-bejdsformer
Klasseundervisning vekslende med gruppearbejde, Skriftligt arbejde.
Laboratoriearbejde
Titel 27 Formidling - reaktionskinetik
Indhold Basiskemi A af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 66-68
Omfang 1 uger (Kemi A + matematik A)
Særlige fokus-
punkter
Faglige mål
– indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer om kemiske emner – formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både
fagsprog og dagligsprog
Kernestof – reaktionskinetik
Skriftlighed Fokus på forskellige formidlingsformer og valg af form.
Væsentligste
ar-bejdsformer
Klasseundervisning vekslende med gruppearbejde, Skriftligt
arbejde.
Titel 28 Orbitaler og kemisk binding
Indhold Basiskemi A af Helge Mygind m. fl. Forlaget Haase s. 95-116
Omfang 1 uge
Særlige fokus-punkter
Faglige mål
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og
symbolniveau
21
– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at
beskrive kemiske fænomener
– demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets
forskellige delområder
Kernestof
– atommodeller
Væsentligste ar-bejdsformer
Klasseundervisning vekslende med gruppearbejde.