28
1 INDHOLD Fonden c/o Betty Nansen Teatret, Asgårdsvej 2, 1811 Frederiksberg C. Tlf: 33 29 61 18 Redaktion: Mirjam Dyrgaard Hansen • Layout: Frk. Madsen Tjek også vores hjemmeside www.contact.dk, hvor du også kan læse mere om C:NTACT og downloade andre af vores studiematerialer KÆRE UNDERVISER ......................................... 2 DET ER HISTORIERNE, DER BINDER OS SAMMEN .............. 3 DRAMA- OG TEATERØVELSER ................................ 4 HVAD ER DIN FORDOM? ............................. 6 TASKFORCEMONOLOGER ............................ 7 HVAD ER DIN HISTORIE? ............................. 8 DEN ANDENS HISTORIE .............................. 8 SKRIV EN MONOLOG ............................... 10 ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? ....................... 12 DET BESKRIVENDE OG STATISKE KULTURBEGREB ... 13 HVAD ER DIN HISTORIE? ........................... 15 TASKFORCEMONOLOGER ........................... 16 DEN ANDENS HISTORIE ............................. 17 SKRIV EN MONOLOG ............................... 18 INSPIRATION OG LITTERATURLISTE .......................... 19 BILAG Bilag 1: SARA, EVRIM OG MIAS MONOLOGER ................. 20 Bilag 2: INTERVIEW MED TASKFORCE-SPILLERE ............. 25 Bilag 3: INTERVIEW MED INSTRUKTØR REMI LEWERISSA ..... 27 En god historie er en, der efterlader publikum med noget at tænke over. Hvis jeg kan gå på scenen og vise et stykke af min virkelighed ... og påvirke nogle mennesker og efterlade dem med noget at tygge på, så må det være en god historie. Evrim Benli, Taskforceskuespiller TASKFORCE FOLKESKOLEN UNGDOMS- UDDANNELSERNE

Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

  • Upload
    cntact

  • View
    225

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

1

INDHOLD

Fondenc/o Betty Nansen Teatret, Asgårdsvej 2, 1811 Frederiksberg C. Tlf: 33 29 61 18

Redaktion: Mirjam Dyrgaard Hansen • Layout: Frk. Madsen

Tjek også vores hjemmeside www.contact.dk, hvor du også kan læse mere om C:NTACT og downloade andre af vores studiematerialer

KÆRE UNDERVISER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

DET ER HISTORIERNE, DER BINDER OS SAMMEN . . . . . . . . . . . . . . 3

DRAMA- OG TEATERØVELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

HVAD ER DIN FORDOM? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

TASKFORCEMONOLOGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

HVAD ER DIN HISTORIE? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

DEN ANDENS HISTORIE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

SKRIV EN MONOLOG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

DET BESKRIVENDE OG STATISKE KULTURBEGREB . . . 13

HVAD ER DIN HISTORIE? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

TASKFORCEMONOLOGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

DEN ANDENS HISTORIE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

SKRIV EN MONOLOG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

INSPIRATION OG LITTERATURLISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

BILAG

Bilag 1: SARA, EVRIM OG MIAS MONOLOGER . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Bilag 2: INTERVIEW MED TASKFORCE-SPILLERE . . . . . . . . . . . . . 25

Bilag 3: INTERVIEW MED INSTRUKTØR REMI LEWERISSA . . . . . 27

En god historie er en, der efterlader publikum med noget at tænke over. Hvis jeg kan gå på scenen og vise et stykke af min virkelighed ... og påvirke nogle mennesker

og efterlade dem med noget at tygge på, så må det være en god historie.Evrim Benli, Taskforceskuespiller

❞❝

TASK

FORC

EFO

LKES

KOLE

NUN

GDOM

S-UD

DANN

ELSE

RNE

Page 2: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

Kære underviserC:NTACT tror på, at det er historierne, som binder os sammen. Vi definerer, reflekterer og afspejler hele tiden verden omkring os via vores historier. De personlige historier tilbyder os, som Bruner siger i citatet nedenfor, „mulige verdensbilleder“ – når vi fortæller vores historie, viser vi vores perspektiv på verden. C:NTACT tror på, at denne indsigt i de forskellige optikker kan være med til at skabe større forståelse og tolerance – og måske kan historierne være en platform for udviklingen af „det fælles tredje“.Vi tror ligeledes på det brede kulturbegreb, som ligger til grund for dette undervisningsmateriale, og at kultur handler om andet og mere end blot etnicitet og landegrænser.

Dette undervisningsmateriale er lavet som supplement til vores mobile teatergruppe Taskforce og henven-der sig til folkeskolens ældste klasser (7. –10.) og ungdomsuddannelserne. Taskforce er en teatergruppe med unge med vidt forskellige sociale og kulturelle baggrunde, som har skabt en forestilling sammen med professionelle instruktører om deres syn på at være ung i dagens Danmark. Det er de unges egne historier og virkelighed, som er baggrunden for forestillingen. som altid afsluttes med en debat med spillerne.

Undervisningsmaterialet er bygget op med et fælles introduktionsafsnit, som dels handler om C:NTACTs arbejde og dels handler om teatret som særlig udtryksform og sprog – herunder også teater- og drama-øvelser, som kan bruges til at komme i gang og blive klar til at arbejde med den praktiske del. Herefter følger henholdsvis et folkeskoleafsnit og et ungdomsuddannelsesafsnit, som indeholder både teori og praksis. Materialet er centreret om arbejdet med den personlige historie i praksis, bl.a. via eksempler på de unges egne monologer fra forestillingen, og diskussionen om fordomme, og hvordan vi ser på verden og møder hinanden.

I ovenstående sammenhæng er debatten og den fælles snak på klassen en vigtig grundpille – hér kan vi sætte ord på vores tanker om det, vi ser – hér kan vi stille spørgsmålene – hér kan vi byde ind med egne erfaringer – hér kan vi rejse problemstillinger, der vedrører vores egen hverdag og på den måde måske forandre den.

Vi håber, at undervisningsmaterialet kan inspirere jer til gode diskussioner i klassen via spørgsmål, opga-ver og det praktiske arbejde med den personlige historie via interview-, monolog- og teaterarbejdet.

Vi glæder os til at høre, hvad du som underviser synes om materialet og dine erfaringer med at anvende det i praksis. Skriv derfor gerne ris og ros på dette materiale på [email protected]. Kun gennem levende kommunikation med jer kan vi blive bedre til at udvikle undervisningsmateriale.

God fornøjelse! – integration og uddannelse

Fortællingen konjunktiverer virkeligheden og beskriver mulige verdensbilleder. Netop derfor er fortællingen et

særdeles anvendeligt redskab til social forhandling.Psykolog Jerome Bruner

❞❝

Page 3: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

Hvad er C:nTACT?C:NTACT – Integration og uddannelse har til huse på Betty Nansen Teatret. Den kunstneriske forudsætning for C:NTACT er de medvirkendes egne historier, og afdelingens fornemste opgave er at fremelske evnen til at formidle tanker, drømme, idéer og visioner. C:NTACT er bygget op omkring en bred vifte af forskel-lige værksteder, workshop og produktioner, der primært er målrettet unge mennesker med forskellige sociale, religiøse og kulturelle baggrunde. Igennem C:NTACT møder de professionelle kunstnere og undervisere, der hjælper dem med at udvikle og skabe produkter, der kan vises for et stort publikum. De medvirkende bliver mødt i øjenhøjde, men de bliver også stillet over for de krav, som er vigtige i enhver kunstnerisk proces som, udover at lære grundlæggende fortælleteknikker og metoder, også handler om at kunne samarbejde og udvikle et projekt sammen.

Vi har i dag etableret fire spor på C:NTACT:C:NTACT/SCENE, C:NTACT/FILM, C:NTACT/RADIO, C:NTACT/KOM.

C:nTACT vandt i �007 integrations­prisen i kategorien „ildsjæle“.„Dommerkommitéen fandt, at der med C:NTACT er skabt noget nyt. Her er skabt et forum, hvor de unge kan udfolde sig på en helt anden måde end i andre mere traditionelle tilbud. De unge opøver bl.a. deres evner til at kommuni-kere og samarbejde samtidig med, at de giver et stort pub-likum nogle indsigtsfulde oplevelser og stof til eftertanke“

De nyeste tiltag på C:NTACT er bl.a. et samarbejde med professionelle teatre i Amman, Riga og Budapest samt oprettelsen af et modul på diplomuddannelsen i Drama i samarbejde med Frederiksberg Seminarium.

Læs mere om C:NTACT i vores visionsbog og hvidbog, der begge kan rekvireres ved henvendelse til C:NTACT eller på www.bettynansen.dk.

Teatrets magi

Teater kan noget, som ord alene ikke kan. Teater er noget andet, end når du fx lytter til et foredrag, når du læser en tekst eller har en dialog med et andet menneske. I disse situationer er det ordet, som er i centrum – det verbale sprog. Teater taler også et andet slags sprog – et „nonver-balt“ sprog. Man taler i den sammenhæng om, at teatret kan fremstille „det usigelige“ – det kan tale til noget „indeni os“, nogen følelser – ting vi ikke nødvendigvis kan sætte ord på. Vi siger, at teatret har „æstetisk kvalitet“...derfor kan det blive magisk!

deT er HisTorierne, som binder os sAmmen

Det er teatrets virkning. Teatret er kreeret til at give følelsesmæssige forståelser og bearbejder mennesket, hvis det er godt, både i hjerne, hjerte og nosser!

Henrik Hartmann, teaterdirektør på Betty Nansen Teatret❞ ❝

På næste side er et par drama­ og teaterøvelser. dem kan i bruge, når i skal i gang med det praktiske teaterarbejde.

INTRODUKTION

Page 4: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

•! Øjenkontakt – skift plads­rundkredsAlle står i en rundkreds. En starter, får øjenkontakt med en anden i kredsen og går mod personen, som, inden de mødes, får øjenkontakt med en anden i kredsen, forlader sin plads og går mod den nye, som så inden de mødes ... osv. Prøv at have koncentration på at skabe fælles fokus i kredsen. I ved, at øvelsen fungerer rigtig godt, når to eller tre personer hele tiden „flyder“ ind og ud mellem hinanden, og kredsen holdes i gang.

navne­præsentationStå i en rundkreds. Nu skal I alle hver især træde frem og fortælle, hvorfor I lige netop hedder det, I hedder: „Jeg hedder ... fordi ...“. Man må fortælle sandheden, eller man må opdigte en historie eller myte om sit navn. Prøv at have fokus på at fortælle en kort men god historie.

Historier på rækkeFem personer står på en række. Publikum giver en genre, ex. gyser, amerikansk lovemovie, fantasy, komedie osv. Fortællerne på rækken må nu sige ét ord hver, når lederen peger på dem, og sammen skal de fortælle en historie indenfor genren. Hav fokus på ikke at tænke for meget over hvilket ord du siger, men øv dig i at være impulsiv og improviserende.Udvidelse: denne gang med flere ord og sætninger ad gangen.

KludedukkenTo sidder på scenen på to stole. To personer står bag dem, og det er nu deres opgave at føre de siddendes kropsdele (som var de kludedukker). De førende skal nu føre en dialog. Det er vigtigt, at bevægelser og tale passer sammen, så dukkefører og den siddende skal „lytte“ til hinanden.

• Hvad tror du, der menes med „det usigelige“?

• Hvad tror du, at Henrik Hartmann mener med sin udtalelse om teater, der virker?

• Prøv at slå ordet æstetik op. Hvad vil det sige, at noget er æstetisk og har æstetisk kvalitet?

• Har du selv set teater, som har talt til „det usigelige“. Hvilke elementer var det, der gjorde, at det talte til dine følelser (billeder, kropssprog, musik, farver osv.)

• Lav de små drama- og teaterøvelser – hvad tror du, at de forskellige øvelser træner i forhold til at udtrykke sig gennem teatret?

INTRODUKTION

drAmA­ og TeATerØvelser

•!

•!

•!

Page 5: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

FOLKESKOLENFOLKESKOLENFOLKESKOLENFOLKESKOLENFOLKESKOLENFOLKESKOLENFOLKESKOLENFOLKESKOLENFOLKESKOLEN

Page 6: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

?Bare indrøm det – du har også fordomme. Du dukker dig ved synet af en person med læderjakke, hættetrøje og piercinger i næsen – de kaster jo alle sammen med bro-sten. Når du ser en pige med tørklæde, tænker du: „Det er nok hendes far, som bestemmer det hele, og hun skal sik-kert giftes bort i en meget ung alder“, og når du møder en fyr fra Nordsjælland med mærketøj, er du overbevist om, at han er en popsmart snob, som kun tænker på sig selv.Vores fordomme låser andre mennesker fast i kasser, som bestemmer, at de er på én bestemt måde. Vi kommer på den måde til at generalisere og dømme en hel gruppe af mennesker. Vi kan have vores fordomme mange steder fra – fra medierne, fra mødet med enkelte personer, fra historier andre fortæller os. Nogen gange kan fordommen være direkte usand og slet ikke passe på virkeligheden, andre gange kan den være baseret på nogle få menne-skers handlinger og udtalelser.Men kan vi gøre noget for at komme fordommene til livs? Og tænke os om en ekstra gang, før vi sætter mennesker i bås? Måske handler det om at møde hvert enkelt men-neske, som det er?

„En fordom er en bedømmelse (ofte generaliseret), der finder sted uden tilstrækkelig indsigt eller grund-lag. I visse tilfælde findes der tilstrækkelig indsigt, men fordommen fastholdes alligevel på grund af dybtliggende, psykiske eller sociale motiver. En fordom kan være rettet mod en enkelt person eller en større gruppe eller mængde.“ Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Fordom

• Snak i klassen om hvilke fordomme, du selv har? Og hvorfor har du mon disse fordomme?• Hvilke fordomme tror du, at folk har om dig?• Læs teksten til venstre igen: Kan du også finde

fordomme der?• Hvorfor tror du, at nogen mennesker har det bedst

med at have fordomme og fjendebilleder? Hvilke årsager kan der være?

• Har du oplevet situationer, hvor dine fordomme er blevet bekræftet? og afkræftet?

• Hvorfor kan det være vigtigt at komme af med sine fordomme?

• Hvad tror du, man kan gøre for at komme af med sine fordomme?

HJemmeoPgAve• Prøv at holde øje med medierne de næste par dage

(nyhederne, dokumentarprogrammer, forskellige tv-kanaler, blade, aviser). Hvor oplever du, at der spilles på fordomme? Skriv ned, når du møder eksemplerne og tal om dem fælles i klassen.

• Hvilket ansvar synes du, at medierne har/burde have i forhold til fordomsbilleder i samfundet?

HvAd er din fordom?

FOLKESKOLEN• dansk • historie • samfundsfag • drama • tværfaglige forløb

Jyder er mere lukkede over for andre mennesker end københavnere

Københavnere er mere selvfede og egoistiske end jyder

Folk, som bor i Hellerup og går med pels er racister

Alle danske unge drikker sig stive og går i seng med hvem som helst hver weekend

Alle muslimske mænd er kvindeundertrykkende

Alle blondiner er billige

Page 7: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

7

FOLKESKOLEN• dansk • historie • samfundsfag • drama • tværfaglige forløb

gruPPe ArbeJdePrøv at arbejde med skiftevis Saras, Evrims og Mias monologer og overvej følgende:• Hvad overrasker dig ved monologen?• Hvad fandt du ud af, som du ikke vidste i forvejen?• Hvad i monologen prikker til dine fordomme? – hvor

blev de bekræftet? Hvor blev de afkræftet?• Hvordan tror du, at monologen kan være med til at

rykke ved folks fordomme?

Skriv stikord ned fra gruppearbejdet og diskutér punk-terne fælles i klassen.

sTileemneSkriv en stil om fordomme. Skriv om en situation, hvor andre eller du selv havde fordomme, som blev afkræftet:• Hvor var det henne?• Hvilke personer var til stede? • Hvad skete der? • Hvad var fordommen?

TAsKforCe­monologerVores stemme, vores perspektiv, vores virkelighed

Teatergruppen Taskforce består af unge med forskellige etniske, religiøse og sociale baggrunde. De spiller teaterforestillinger, som tager udgangspunkt i historier fra deres eget liv. På den måde får de unge deres helt egen stemme, og publikum får lov til at se lige præcis deres perspektiver på verden.Her kan du læse et par stykker af de unges monologer (se bilag 1)

Page 8: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

FOLKESKOLEN• dansk • historie • samfundsfag • drama • tværfaglige forløb

!

„Jeg håber, publikum får et grin med sig, når vi for-tæller vores historier – og måske også begynder at græde. Men jeg håber også, at de kan sætte det, de har set, i forbindelse med deres eget liv: „Jeg kender det her ... og jeg er ikke den eneste, der har det så-dan“, eller at de tænker; „nu forstår jeg lige pludse-ligt meget bedre!“. Og at vi på den måde måske kan feje alle fordommene væk“Remi Lewerissa, instruktør for de unge i Taskforce

Remi Lewerissa er selv uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i Odense i 1984. Han var med til at starte Taskforce-gruppen op i 2005 og fungerer nu som instruk-tør for de unge i arbejdet med at gøre deres egne historier levende på scenen.

remis punkter:1. Allerførst er det nødvendigt at tale om vigtigheden i

det at have respekt for hinanden i dette arbejde. Det kan være nyt og for nogen lidt grænseoverskridende at spille teater. Derfor er det vigtigt, at man er trygge ved hinanden. Når nogen står på scenen, skal der være ro og koncentration fra „publikums“ side, og man gør ikke nar ad hinanden. Husk, at det er okay at grine med hinanden, men ikke af hinanden.

�. Find ud, af hvilke emner som interesserer jer. Hvad har du lyst til at fortælle om? Er der noget, du er vred over? Glad over? Det kan være emner som mobning, racisme, kærlighed, fordomme, flugt, krig, problemer med forældre, problemer med venner osv.

Lav en brainstorm i klassen og skriv emnerne op på tavlen.

�. Inddel klassen i grupper. Hver gruppe vælger et emne fra tavlen

�. I skal nu lave en lille scene, som har rod i jeres egen virkelighed, og noget I selv har oplevet. Derfor er det vigtigt, at der kommer input og bud fra alle, mens I taler om emnet.

Måske vælger I derefter at vise én persons oplevelse, eller I blander flere forskellige eksempler i scenen.

5. Improvisér jer nu frem, dvs. prøv jer frem, ved at spille situationen og komme med forskellige bud og forslag.

�. Gør det klart og præcist. Pas på med at ville fortælle for meget. Hav hellere fokus på én ting, hvor I kan vise flere detaljer fra situationen.

7. Tal med jeres eget sprog og lad være med at skrive det ned som manuskript, så det bliver unaturligt. Lær i stedet jeres replikker „på stedet“. Det er nem-mere at omsætte liv til ord end at omsætte skrevne ord til liv!

�. Få en skitse klar, og læg punkterne i scenen fast. Skriv evt. punkterne ned.

9. Gentag det mange gange, så I kan det.10. Vis det for klassen.11. Skab debat i klassen efter hver scene. Hvilke ele-

menter i scenen var gode? Hvad har „publikum“ at sige om emnet? Har I selv oplevet lignende situa-tioner? Hvad kan vi lære, både personligt og på samfundsplan?

HvAd er din HisTorie?Din stemme, dit perspektiv, din virkelighed

Læs interviewet med Remi og Taskforceskuespillerne (bilag 2 og 3) og snak om indholdet først i grupper derefter i klassen.

• Hvad er en god historie ifølge Remi og de unge spillere?

• Hvordan har Remi arbejdet med den personlige historie med spillerne?

• Hvorfor synes de, at det er vigtigt at arbejde med den personlige historie?

• Hvad håber Remi og spillerne, der kommer ud af at vise deres forestillinger for publikum?

• Hvad synes du selv en god historie er?

Prøv nu selv at arbejde med din egen historie, fra idé til iscenesættelse, ved at følge Remis punkter. Brug teater- og dramaøvelserne ind-imellem som opvarmning og til at træne nær-vær og koncentration på scenen. Slut af med en visning for klassen.

Page 9: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

9

FOLKESKOLEN• dansk • historie • samfundsfag • drama • tværfaglige forløb

Du skal nu prøve at arbejde med den personlige historie på en anden måde, nemlig ved at arbejde med en andens personlige historie. Hvem har du altid haft lyst til at vide mere om? Hvem tror du gemmer på en god historie? Et spændende liv? Prøv ikke at fokusére så meget på berømtheder, men mere på nogen af de mennesker, du måske ser hver dag men ikke kender rigtig: kioskmanden, du hver dag køber cola hos? Kantinedamen med det røde hår? Den gamle dame på bænken? Skoleinspektøren? Osv.

Du kan altså bruge to tilgange til dit valg af interviewperson/fortæller: 1. Én du allerede véd har haft en særlig oplevelse, som

du kunne tænke dig at høre mere om.�. Én person som du finder interessant og godt kunne

tænke dig at vide mere om. Hvis perspektiv på verden synes du ville være vig-

tigt, at andre hører om? Hvilken person vil du gerne give en stemme?

Andrea ter Avest Dahm er uddannet skuespiller og drama-turg. Hun har arbejdet med at lave teaterforestillinger på baggrund af interviews med en masse mennesker og deres egne historier – både med de unge på C:NTACT og også på Betty Nansen Teatret. Når du har valgt din inter-viewperson, er her er par gode råd fra Andrea:

gode råd til interviewsituationen

1. Forbered dit interview godt hjemmefra. Hvordan får du bedst muligt din interviewperson til at fortælle? Hvilke åbne spørgsmål kan du stille, som får personen til at fortælle sin historie? Skriv ned

�. Se interviewet som et møde – du er ikke bare kommet for at „få“ noget. I stedet skal du se interviewet som en dialog mellem to mennesker – du giver din fortæl-ler taletid og et lyttende øre.

�. Skab god stemning Når interviewsituationen starter så begynd med at fortælle lidt om dig selv og dit pro-jekt. Hvorfor har du valgt netop denne person? Prøv at få din interviewperson til at føle sig speciel og unik.

�. Giv plads og tid til fortælleren – du er som interviewer „den gode lytter“, som lytter mere, end du taler.

5. Afbryd ikke pauser – Vær ikke bange for pauserne, det kan måske være her, fortælleren kommer i tanke om noget, erindrer noget. Måske kan du spørge: „Hvad tænker du på?“

�. Vær parat til at gå væk fra dit faste „spørgsmåls-skema“ – hvis der opstår spændende ting undervejs i interviewet så lyt til dem og stil evt. nye spørgsmål

7. Spørg til situationer og eksempler – Hvis fortælleren fx har sagt: „Jeg følte mig altid så ensom“ kan du spørge: „Kan du komme med et eksempel, hvor du følte dig ensom?

�. Spørg til sanseindtryk – sanseindtryk kan få publi-kum til at danne billeder. Prøv at spørge til situationen: „Var der koldt? Var der varmt? Hvad farve var him-len? Hvad for noget tøj havde du på? Kan du huske, hvordan der så ud i rummet? Hvordan lugtede der?“

9. Spørg efter konkrete detaljer – konkrete detaljer får os også til at danne billeder Du behøver ikke at stille HV-spørgsmål hele tiden. Du kan lave „papegøje-sæt-ninger“, som når fortælleren fx siger: „Så ringede min far og fortalte det“, så kan du som interviewer sige: „Så ringede din far og sagde ... “ På den måde kan vi få flere detaljer at vide.

den Andens HisTorieHvem vil du gerne give en stemme?

Page 10: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

10

FOLKESKOLEN• dansk • historie • samfundsfag • drama • tværfaglige forløb

sKriv en monologNår du har lavet interviewet, skal du i gang med at skrive din monolog på baggrund af din fortællers historie. Du skal selvfølgelig ikke bruge alt det, som er blevet sagt i interviewet, men vælge ud, hvad du kunne tænke dig at have med.

1. Sortér i dit interview og overvej hvad du vil have med. Men vær hele tiden tro mod din fortællers historie.

�. Skriv monologen i jeg-form�. Lad monologen fylde max. en A4-side�. Læs evt. Evrims, Saras og Mias monologer igen – må-

ske kan du blive inspireret?5. Indstudér monologen ved at lære den udenad�. Arbejd med monologerne to og to. Opfør dem for

hinanden og giv hinanden respons: – Er der steder, hvor monologen bliver for opremsen-

de? („og så gjorde jeg det, og så gjorde jeg det ...og så ...“)

– Er der steder i monologen, hvor der kunne være flere detaljer? (sanseindtryk og billeder?)

– Er der steder i monologen, hvor man kunne bruge „stemmer“?

7. Opfør monologerne for hinanden i klassen�. Snak efterfølgende om hver monolog i klassen – Hvad virkede rigtig godt? hvornår blev du rørt?

hvornår levede du dig virkelig ind i historien? – På hvilken måde kan monologen være med til at

rykke ved folks fordomme?

Page 11: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

UNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNEUNGDOMSUDDANNELSERNE

Page 12: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

1�

Ordet kultur er nærmest blevet et modeord. Vi bruger det i utallige sammenhænge; vi taler om ungdomskultur, virksomhedskultur, kvindekultur, nationalkultur, sports-kultur, indvandrerkultur, modkultur, finkultur, subkultur ... og sådan kunne vi blive ved. Kultur er altså mere og andet end blot etnisk kultur og hvilken nationalitet, vi har. I ovenstående eksempler bruges ordet kultur til at fortælle noget om en sammenhæng mellem en gruppe mennesker – et sæt af fælles værdier, noget man er fælles om fx det at være ung (ungdomskultur). Derfor kan ordet fortælle os noget vigtigt om den verden, vi lever i, nemlig at der findes kulturer alle steder, og at man som menneske i dag er en del af mange forskellige kulturer, og hele tiden kom-mer nye til i et menneskes liv. Det er ikke længere som før i tiden, hvor man kun tilhørte få kulturer, fx centreret omkring kirken og hjemmet og i højere grad tilhørte de samme kulturer og delte de samme værdier inden for samfundet.

• Hvilke flere kulturer kan du selv komme i tanke om? Lave en brainstorm fælles i klassen?

• Hvilke forskellige kulturer tilhører du selv? Og hvilke værdier følger med de forskellige kulturer?

• Hvilke forhold tror du har været med til at ændre samfundet i retning af mange flere kulturer nu end for 100 år siden?

UNGDOMSUDDANNELSERNE• dansk • historie • samfundsfag • drama • AT-forløb

eT sPØrgsmål om KulTur?

!ordbogsforKlAring KulTur1: dyrkning, opdræt (af jord, planter, fisk, bakterier)2: et samfunds eller et menneskes åndelige og (el.)

materielle udvikling eller stade

Men hvordan ser vi på begrebet kultur? Vores opfat-telse af begrebet kultur kan have stor indflydelse på, hvordan vi møder og ser på andre mennesker. Her skal vi se på to forskellige kulturbegreber og dermed også to forskellige syn, hvorfra man kan anskue verden . Hvilket vælger du?

Page 13: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

1�

det statiske kulturbegrebIben Jensen, som er kultursociolog, sammenligner det statiske kulturbegreb med det syn, de første antropologer tog ud i verden med: „En kultur blev betragtet som en ens-artet, homogen størrelse. Man mente, at alle medlemmer bar på samme kultur og blot havde forskellige roller og ret-tigheder i kraft af deres forskellige funktioner i samfundet. Endelig var det karakteristisk, at kultur var noget, der lå i det enkelte menneske. Det lå i deres „natur“ at optræde på en bestemt (ofte barnlig) måde“ (Iben Jensen i bogen „Grundbog i kulturforståelse“, s. 19). I dette kulturbegreb ser man altså kultur som meget afgrænsede enheder, og man går ud fra, at alle i kulturen deler de samme værdier, regler og normer. Med dette kulturbegreb vil man oftest søge at finde fællestræk mellem personer med samme kulturelle baggrund, og ofte vil man forklare personers handlinger ud fra deres etniske kulturbaggrund a la: „det ligger i hans kultur at komme for sent“.

det dynamiske kulturbegrebDet dynamiske kulturbegreb beskrives af Iben Jensen ligeledes ud fra antropologien, som i takt med udviklin-gen af flerkulturelle samfund blev mere og mere kritiske over for forestillingen om enhedskulturer – man havde brug for en bredere forståelse af kulturbegrebet til netop at beskrive det moderne, komplekse samfund: „I det komplekse kulturbegreb forstås kultur som den viden, de betydninger og værdier, som mennesker deler og forhand-ler med andre inden for forskellige sociale fællesskaber“ (Iben Jensen, s. 22). Her er kultur altså ikke noget, man bare har og er, men noget som skabes mellem mennesker, og som derfor hele tiden er i forandring. I det komplekse kulturbegreb kan faktorer som fx alder, køn og uddannelse spille en større rolle end „etnisk kultur“, når man skal forklare menneskers handlinger.

UNGDOMSUDDANNELSERNE• dansk • historie • samfundsfag • drama • AT-forløb

sTATisK eller dynAmisK?

Almindelige spørgsmål det statiske kulturbegreb det dynamiske kulturbegreb

Hvad er kultur? Idéer, værdier, regler og normer, som

mennesker overtager fra den foregående

generation, og som man forsøger at bringe

videre – oftest noget forandret – til næste

generation.

Viden, betydning og værdier, som men-

nesker deler og forhandler med andre, in-

den for forskellige sociale fællesskaber.

Man kan tilhøre forskellige fællesskaber

Hvor findes kultur? Kultur findes i mennesket Kultur findes mellem mennesker

er værdier de sammen for alle i en kultur?

Fælles værdier for alle Forskellige værdier

Hvor meget betyder kultur? Kultur styrer mennesker Mennesker forhandler kultur

Kan kulturs betydning forudsiges? Kulturs betydning kan forudsiges Kulturs betydning kan undersøges

Inspireret af Iben Jensens model fra bogen „Kulturforståelse“, 2006, s. 23

Page 14: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

1�

eTnoCenTrisme er, når man udelukkende bruger værdier og normer fra egen kultur til at forstå og bedømme andres med. Man laver ud fra idéen om én sandhed – det bliver derfor svært at sætte sig ind i andres måder at tænke på.

EN CASE:En muslimsk kvinde med tørklæde skal til jobsamtale hos en mandlig arbejdsgiver. Pga. kvindens tolkning af sin religion hilser hun ikke fysisk på en mand. Da de mødes, lægger hun i stedet hånden på hjertet og siger: „Jeg hilser dig med respekt“.Kvinden får ikke jobbet, da arbejdsgiveren, på bag-grund af hændelsen, mener, at kvinden er respektløs og uhøflig.

Diskutér hvor der i denne case er tale om etnocen-trisme? Kan du selv komme med bud på lignende eksempler?

sTileemneSøg mere information om de to kulturbegreber og -syn. Lav en diskussion af de to begreber og kom med ek-sempler fra din hverdag. Brug evt. hjemmeopgaven om medierne som inspiration og udgangspunkt. Eller brug en eller flere oplevelser fra dit eget liv til diskussionen.

UNGDOMSUDDANNELSERNE• dansk • historie • samfundsfag • drama • AT-forløb

? Arbejd i grupper med følgende spørgsmål. Skriv stikord ned til hvert punkt og diskutér efterfølgende i klassen.Kom med eksempler på „sociale fællesskaber“?Hvad menes der mon med „moderne, komplekse, fler-kulturelle samfund“? Kan du komme med eksempler på disse?Hvad vil det i praksis sige, at kultur findes mellem mennesker som en forhandling og ikke i mennesket som noget statisk?Find eksempler på kulturer og samfund, du selv an-skuer ud fra det statiske kulturbegreb? Hvad kan det skyldes, tror du?Hvad tror du kan være årsagen til, at nogen men-nesker kan have behov for at fastholde et statisk kulturbegreb?Find eksempler fra jeres hverdag som peger på brug af henholdsvis et statisk og et dynamisk kulturbegreb?Diskutér hvad man evt. kan opnå ved at anskue ver-den via det dynamiske kulturbegreb?

HJemmeoPgAvePrøv at holde øje med medierne de næste par dage (nyhederne, dokumentarprogrammer, forskellige tv-kanaler, blade, aviser – udtalelser fra politikere, tv-værter, folk på gaden osv.). Hvor oplever du eksempler på, at der spilles på et statisk kulturbegreb? Og hvor oplever du eksempler på et dynamisk kulturbegreb? Hvilke udtalte og implicitte forestillinger om de andre kommer til udtryk? Bliver der fx lavet idealiseringer af bestemte kulturelle fællesskaber? Skriv ned når du møder eksemplerne og tal om dem fælles i klassen.

Hvilket ansvar synes du, at medierne har i denne sammenhæng?

„En fordom er en bedømmelse (ofte generaliseret), der finder sted uden tilstrækkelig indsigt eller grundlag. I visse tilfælde findes der tilstrækkelig indsigt, men for-dommen fastholdes alligevel på grund af dybtliggende, psykiske eller sociale motiver. En fordom kan være rettet mod en enkelt person eller en større gruppe eller mængde.“ Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Fordom

•!

•!

Page 15: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

15

„Jeg håber, publikum får et grin med sig, når vi for-tæller vores historier – og måske også begynder at græde. Men jeg håber også, at de kan sætte det, de har set, i forbindelse med deres eget liv: „Jeg kender det her ... og jeg er ikke den eneste, der har det så-dan“, eller at de tænker; „nu forstår jeg lige pludse-ligt meget bedre!“. Og at vi på den måde måske kan feje alle fordommene væk“ Remi Lewerissa, instruktør for de unge i Taskforce

Remi Lewerissa er selv uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i Odense i 1984. Han var med til at starte Task-force-gruppen i 2005 og fungerer nu som instruktør for de unge i arbejdet med at gøre deres egne historier levende på scenen.

UNGDOMSUDDANNELSERNE• dansk • historie • samfundsfag • drama • AT-forløb

HvAd er din HisTorie?Din stemme, dit perspektiv, din virkelighed

!

remis punkter:1. Allerførst er det nødvendigt at tale om vigtigheden i

det at have respekt for hinanden i dette arbejde. Det kan være nyt og for nogen lidt grænseoverskridende at spille teater. Derfor er det vigtigt, at man er trygge ved hinanden. Når nogen står på scenen, skal der være ro og koncentration fra „publikums“ side, og man gør ikke nar ad hinanden. Husk, at det er okay at grine med hinanden, men ikke af hinanden.

�. Find ud af, hvilke emner som interesserer jer? Hvad har du lyst til at fortælle om? Er der noget, du er vred over? Glad over? Det kan være emner som mobning, racisme, kærlighed, fordomme, flugt, krig, problemer med forældre, problemer med venner osv.

Lav en brainstorm i klassen og skriv emnerne op på tavlen.

�. Inddel klassen i grupper. Hver gruppe vælger et emne fra tavlen

�. I skal nu lave en lille scene, som har rod i jeres egen virkelighed, og noget I selv har oplevet. Derfor er det vigtigt, at der kommer input og bud fra alle, mens I taler om emnet.

Måske vælger I derefter at vise én persons oplevelse, eller I blander flere forskellige eksempler i scenen.

5. Improvisér jer nu frem, dvs. prøv jer frem, ved at spille situationen og komme med forskellige bud og forslag.

�. Gør det klart og præcist. Pas på med at ville fortælle for meget. Hav hellere fokus på én ting hvor I kan vise flere detaljer fra situationen.

7. Tal med jeres eget sprog og lad være med at skrive det ned som manuskript, så det bliver unaturligt. Lær i stedet jeres replikker „på stedet“. Det er nem-mere at omsætte liv til ord end at omsætte skrevne ord til liv!

�. Få en skitse klar og læg punkterne i scenen fast. Skriv evt. punkterne ned.

9. Gentag det mange gange så I kan det.10. Vis det for klassen.11. Skab debat i klassen efter hver scene. Hvilke virke-

midler i scenen var gode? Hvad har „publikum“ at sige om emnet? Har I selv oplevet lignende situatio-ner? Hvad kan vi lære, både personligt og på sam-fundsplan? Hvad siger scenerne i forhold til diskus-sionen om det statiske og dynamiske kulturbegreb?

Prøv nu selv at arbejde med din egen historie, fra idé til iscenesættelse, ved at følge Remis punkter. Brug teater- og dramaøvelserne ind-imellem som opvarmning og til at træne nær-vær og koncentration på scenen. Slut af med en visning for klassen.

Læs interviewet med Remi og Taskforceskuespillerne (bilag 2 og 3) og snak om indholdet først i grupper derefter i klassen.

• Hvad er en god historie ifølge Remi og de unge spil-lere? Hvad synes du selv en god historie er?

• Hvordan har Remi arbejdet med den personlige historie med spillerne?

• Hvorfor synes de, at det er vigtigt at arbejde med den personlige historie?

• Hvad håber Remi og spillerne, der kommer ud af at vise deres forestillinger for publikum?

• Hvilket kultursyn og –begreb, tror du at Remi og spillerne anskuer verden med? Find eksempler i teksten.

Page 16: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

1�

Teatergruppen Taskforce består af unge med forskellige etniske, religiøse og sociale baggrunde. De spiller teater-forestillinger, som tager udgangspunkt i historier fra deres eget liv. På den måde får de unge deres helt egen stemme, og publikum får lov til at se lige præcis deres perspektiver på verden. Her kan du læse et par stykker af de unges monologer (se bilag 1)

gruppearbejdePrøv at arbejde med med Saras, Evrims og Mias monologer én for én og overvej følgende:• Hvad overrasker dig ved monologen?• Hvad fandt du ud af, som du ikke vidste i forvejen?• Hvilke forskellige kulturer er repræsenteret i hver

enkelt monolog? (jf. det brede kulturbegreb, som blev præsenteret i startteksten – ungdomskultur, mad-kultur, sportskultur osv.) Og hvilke værdier kan du se følger med disse kulturer?

• Hvilket kulturbegreb synes du, at de tre monologer giver udtryk for? Hvorfor?

Skriv stikord ned fra gruppearbejdet og diskutér punk-terne fælles i klassen.

TAsKforCe­monologer– Vores stemme, vores perspektiv, vores virkelighed

UNGDOMSUDDANNELSERNE• dansk • historie • samfundsfag • drama • AT-forløb

Page 17: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

17

Du skal nu prøve at arbejde med den personlige historie på en anden måde, nemlig ved at arbejde med en andens personlige historie. Hvem har du altid haft lyst til at vide mere om? Hvem tror du gemmer på en god historie? Et spændende liv? Prøv ikke at fokusére så meget på berømtheder, men mere på nogen af de mennesker, du måske ser hver dag men ikke kender rigtig: Kioskmanden, du hver dag køber cola hos? Kantinedamen med det røde hår? Den gamle dame på bænken? Skoleinspektøren? Osv.

Du kan altså bruge to tilgange til dit valg af interviewperson/fortæller: 1. Én du allerede véd har haft en særlig oplevelse, som du

kunne tænke dig at høre mere om.�. Én person som du finder interessant og godt kunne

tænke dig at vide mere om.

Hvis perspektiv på verden, synes du, ville være vigtigt, at andre hører om?Hvilken person vil du gerne give en stemme?

Andrea ter Avest Dahm er uddannet skuespiller og drama-turg. Hun har arbejdet med at lave teaterforestillinger på baggrund af interviews med en masse mennesker og de-res egne historier. Når du har valgt din interviewperson, er her er par gode råd fra Andrea krydret med sociologen Peter Alheits regler for det, han kalder „det narrative inter-view“. Han siger bl.a., at man bør dele interviewsituationen op i tre faser: En indledningsfase, hvor interviewpersonen/fortælleren orienteres, og hvor interviewer og fortæller får talt sig ind på hinanden, en fortællefase, hvor der fortæl-les og lyttes, og til sidst en spørgefase, hvor der kan stilles uddybende spørgsmål, og uklarheder kan belyses.

UNGDOMSUDDANNELSERNE• dansk • historie • samfundsfag • drama • AT-forløb

den Andens HisTorieHvem vil du gerne give en stemme?

gode råd til interviewsituationen1. Forbered dit interview godt hjemmefra. Hvordan får

du bedst muligt din interviewperson til at fortælle? Hvilke åbne spørgsmål kan du stille, som får perso-nen til at fortælle sin historie? Skriv ned

indledningsfasen:• Se interviewet som et møde – du er ikke bare kommet

for at „få“ noget. I stedet skal du se interviewet som en dialog mellem to mennesker, du giver din fortæller taletid og et lyttende øre.

• Skab god stemning Når interviewsituationen starter så begynd med at fortælle lidt om dig selv og dit projekt. Hvorfor har du valgt netop denne person? Prøv at få din interviewperson til at føle sig speciel og unik.

fortælle/interviewfasen:• Giv plads og tid til fortælleren – du er som interviewer

„den gode lytter“, som lytter mere, end du taler.• Afbryd ikke pauser – Vær ikke bange for pauserne,

det kan måske være her fortælleren kommer i tanke om noget, erindrer noget. Måske kan du spørge: Hvad tænker du på?

• Prøv at lytte til alt det, som ikke bliver sagt – pauser, kropssprog, øjne som kigger væk, rastløse hænder osv.

• Vær parat til at gå væk fra dit faste „spørgsmålsskema“ – hvis der opstår spændende ting undervejs i intervie-wet så lyt til dem og stil evt. nye spørgsmål. Du kan også forsøge dig frem ved kun at have „fokusområder“ i stedet for spørgsmål.

• Spørg til situationer og eksempler – Hvis fortælleren fx har sagt: „Jeg følte mig altid så ensom,“ kan du spørge: „Kan du komme med et eksempel, hvor du følte dig ensom?

• Spørg til sanseindtryk – sanseindtryk kan få publikum til at danne billeder. Prøv at spørge til situationen: „Var der koldt? Var der varmt? Hvad farve var himlen? Hvad for noget tøj havde du på? Kan du huske, hvordan der så ud i rummet? Hvordan lugtede der?“

• Spørg efter konkrete detaljer – konkrete detaljer får os også til at danne billeder Du behøver ikke at stille HV-spørgsmål hele tiden. Du kan lave „papagøje-sæt-ninger“, som når fortælleren fx siger: „Så ringede min far og fortalte det“, så kan du som interviewer sige: „Så ringede din far og sagde ... “ På den måde kan vi få flere detaljer at vide.

spørgefasen:• Stil uddybende spørgsmål til uklarheder og ting, du

gerne vil have belyst mere.

Page 18: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

1�

sKriv en monolog

Når du har lavet interviewet, skal du i gang med at skrive din monolog på baggrund af din fortællers historie. Du skal selvfølgelig ikke bruge alt det, som er blevet sagt i interviewet, men vælge ud, hvad du kunne tænke dig at have med.

1. Sortér i dit interview og overvej hvad du vil have med. Men vær hele tiden tro mod din fortællers historie.

�. Skriv monologen i jeg-form�. Lad monologen fylde max. en A4-side�. Læs evt. Evrims, Saras og Mias monologer igen – må-

ske kan du blive inspireret af deres virkemidler?5. Husk at medtage „billederne“ fra dit interview – husk,

at sanseindtryk og detaljer virker bedre på scenen end statement af en følelse:“jeg var ensom“ er ikke nær så god som billede som eks: „Jeg husker, at jeg var 19 år. Jeg sidder på hovedbanegården. Det er tid-ligt om morgenen, og jeg sidder alene . Alene blandt hundredevis af mennesker“.

�. Indstudér monologen ved at lære den udenad7. Arbejd med monologerne to og to. Opfør dem for

hinanden og giv hinanden respons: – Er der steder, hvor monologen bliver for opremsen-

de? („og så gjorde jeg det, og så gjorde jeg det ...og så ...“)

– Er der steder i monologen, hvor der kunne være flere detaljer? (sanseindtryk og billeder?)

– Er der steder i monologen, hvor man kunne bruge „stemmer“?

�. Opfør monologerne for hinanden i klassen9. Snak efterfølgende om hver monolog i klassen – Hvilke virkemidler var med til at gøre monologen

god? Hvornår blev du rørt? Hvornår levede du dig virkelig ind i historien?

– Hvorfor er „stemmen“ i monologen interessant? Hvad kan den lære os?

– På hvilken måde kan monologen være med til at støtte det dynamiske og komplekse kulturbegreb- og syn?

UNGDOMSUDDANNELSERNE• dansk • historie • samfundsfag • drama • AT-forløb

Page 19: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

19

INSPIRATION OG LITTERATURLISTE

insPirATion og liTTerATurlisTeVil du læse mere om ...

om kulturbegrebet:

Hansen, Finn-Thorbjørn: „Kunsten at navigere i kaos – om dannelse og identitet i en multikulturel verden“, Kroghs Forlag A/S, 2001

Jensen, Iben: „Grundbog i kulturforståelse“, Roskilde Universitetsforlag, 2006

om interkulturel undervisning

Byram, Michael: „Evaluering af interkulturel kompetence“ I: Sprogforum, tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, nr. 16, januar 2000.

Hansen, Finn-Thorbjørn: „Nomaden som dannelsesideal“ I: Globale Dimensioner, Mellemfolkeligt Samvirke og u-landsorganisationen IBIS.

Rohde, Lillan: „Lærerroller i global undervisning“ I: Globale Dimensioner, Mellemfolkeligt Samvirke og u-landsorganisationen IBIS.

om livsfortællinger og teaterarbejde:

Boelt, Vibeke og Anne Sofie Oxenvad: „Kroppen som fortæller“ I: Drama og teater i undervisningen, Danmarks lærerforening, 2000

Horsdal, Marianne: „Livets fortællinger – en bog om livshistorier og identitet“, Borgens Forlag 1999

Szatkowski, Janek: „Når kunst kan bruges“ I: Dramapædagogik i nordisk perspektiv, 1985

om medier og etniske minoriteter:

Clausen, Bente og Ferruh Tilmaz: „Ytringsfrihed – uden ansvar“, Fair Play,1997

Page 20: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

�0

Hej, mit navn er Sara Masoudi, og jeg er 24 år og jeg kom-mer fra Jylland af ... og nu sidder I sikkert og tænker: „Ah hva, det kan da ikke passe, hun har mørkt hår, hun har brune øjne, hun er brun i huden, hun er helt fra den, hende der.“ Men jo, den er sgu god nok. Jeg kommer fra det mørke-ste Jylland, Herning! Og nej, det gør jeg så ikke engang, jeg kommer fra en lille by uden for Herning ... Gullestrup! Men okay, jeg er jo ikke født i Jylland, jeg er født i Iran, og da jeg var fem år, var mine forældre, bror, søster og jeg nødt til at flygte til Danmark.

Og nu har jeg boet her i 19 år, og det er jeg rigtig rigtig glad for. Men hold kæft, hvor er jeg træt af at høre på alle de dumme spørgsmål. I skulle virkelig prøve at tage med mig i byen; tag f.eks. her sidste fredag, hvor mig og veninderne står i en bar, og jeg har fået øje på en lækker lyshåret fyr, der sidder i den anden ende af baren. Vi har stået og flirtet lidt, og endelig nosser han sig sammen og kommer over til mig, og det første han siger, er: „Er du på ferie her?“ „Nej, jeg bor her.“ „Nåh, hvorfor er du så så brun?“ „Det er fordi, min far er flygtet hertil fra Iran.“ „Nåh okay, er det ikke noget med, at hvis man snakker med sådan en som dig, så kan man få en masse problemer, fordi du har en masse brødre og fætre?“ „Du står da og snakker med mig nu, ik? og det går da meget godt.“ Altså helt ærlig, hvad havde han tænkt sig? At jeg havde hele den Iranske hær stående udenfor? (Sara agerer „iransk soldat“ med accent:) „Hey, giv mig lige min maskinpistol. Nak ham danskeren dér!“ (hun laver „ma-skinpistol-lyd) „Ha, det er, hvad der sker, når man fucker med vores kusiner!“

Nå, men senere på aftenen står mig og veninderne ude på dansegulvet, der en der prikker mig på skulderen, og der står så en indvandrerfyr, og det første han siger, er: „Hva´så dér, har jeg ikke set dig før?! (Sara meget ironisk): „Hva´så dér“, svarer jeg, „måske“. „Hvor kommer du fra?“, spørger han. „Jeg kommer fra Iran.“ „Jeg har lagt mærke til, at du drikker og sådan noget.“ „Jah, du drikker også og sådan noget“, siger jeg. „Ja-men, du er en pige“. „Jah, og du er en dreng.“ „Jamen, hvad siger din far til det og så’n noget?“(Sara efteraber ham):“Hvad siger din far til det og så’n noget?“ spørger jeg ham.

„Fuck min far, jeg bestemmer selv“, svarer han. „Jeg sgu da ligeglad!“ „Men jeg bestemmer også selv,“ siger jeg, „hvad havde du regnet med? at jeg skulle sidde hjemme fredag aften og se „Anna og Lotte“ og tage min bamse i den ene arm og min Mathilde-kakao i den anden og så sutte løs på den? ... Nej, det tror jeg ikke lige, vel!“

Mig og veninderne går op til baren for at bestille nogle drinks, og så kommer ham danskeren over igen. Vi står og snakker lidt, og han er da meget sød, men så kan han selvfølgelig ikke lige lade være med at spørge: „Hvad ville din far sige til, hvis du kom hjem med en dansk kæreste? Ville han ikke helst se dig sammen med en af dine egne?“ „Hvad min far ville sige til det? Nu skal du høre, jeg skulle mødes på en cafe med min far en dag, så for sjov så havde jeg taget tørklæde på. Jeg kommer hen til cafeen: (hun karikerer sin far med accent og råber i følgende dialog): „Sara du har tørklæde på?!“, „Ja, far jeg har noget meget vigtigt, jeg skal fortælle dig. Jeg har fundet en arabisk kæreste og er blevet muslim“ „Hvad mener du, Sara? Tror du, jeg er flygtet fra mit fædreland, fra præstestyret, solgt mine forretninger, biler, mit hjem og flygtet hele vejen gennem Tyrkiet til Danmark og knoklede i Fakta ... for at du skulle blive muslim?!“ Ja, det var, hvad min far havde at sige til det. Den søde lyshårede fyr svarer; „Okay, cool nok! ... Hey, jeg er blevet lidt sulten, har du ikke lyst til at gå med over og få en shawarma?“ Jeg var også blevet sulten, så vi gik over mod Shawar-ma House, og lige pludselig træder der bare fem indvan-drerfyre ud fra et eller andet diskotek. (hun karikerer indvandrerfyrene): „Hey, hvad fanden render du rundt med sådan en dansker dér for, mand. Hvad fanden laver du med sådan en hvid kartoffel? Er du flov over dine egne eller hvad?“ Jeg blev virkelig hidsig: „Hvad fanden rager det jer, om jeg render rundt med en dansker, kineser eller araber?“ De fortsatte sgu: „Åh, hørte I hende pigen dér, mand. Smadr ham danskeren der ... det er så, hvad der sker, når man snakker med vores piger!“ Og stakkels ham fyren ... han stod bare der med blod i hele ansigtet: „Jeg troede, du sagde, at du ikke havde nogen fætre?“ Og så løb han ...

Ja, jeg hedder Sara og kommer fra Iran, og hvor gad jeg bare godt, at jeg kunne gå i byen uden alle de fordomme.

BILAG 1

bilAg 1

sArAs monolog

Page 21: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

�1

bilAg 1

evrims monologHej alle sammen. Mit navn er Evrim, og begge mine foræl-dre er kurdere fra Tyrkiet, så jeg er indvandrer, anden generations indvandrer, nydansker, dansker med anden etniske baggrund. Skal vi ikke bare kalde mig for perker? Det ved man da, hvad er.

Og jeg vil gerne sige noget, som nogen gange kan være meget svært at sige. Et øjeblik ... jeg skal lige tage mig sammen. Okay nu kommer det, er I klar? Nu kommer det. Jeg vil gerne sige undskyld, jeg vil gerne sige undskyld, fordi jeg er slet ikke sådan, som vi bliver vist i medierne. Ja undskyld, men altså ... selvom jeg er perker, så interes-serer jeg mig faktisk for det danske samfund ... og ja, det sker også nogen gange, at jeg ser nyhederne på tv ... og nej, nej, ikke de kurdiske ... men de danske, DR2! Og det sker også nogen gange, at jeg læser en dansk avis, og når jeg gør det, så føler jeg mig simpelthen mindre værd, fordi jeg er fuldstændig forkert i forhold til overskrifterne.

Hør lige den her avis-overskrift: „Indvandrere får så mange børn, at de overtager sam-fundet om 20 år. 12-årig tyrkisk pige loves væk til 50-årig danskboende tyrker“

Altså min far, han er 3 år yngre end min mor, hvad sker der? Allerede hos mine forældre er den jo fuldstændig gal. Og jeg har ikke 27 søskende, jeg er enebarn, enebarn, okay? Hvis det var op til mine forældre, ville der ikke være flere mennesker på jorden om 100 år. Og for det vil jeg gerne give jer alle sammen en und-skyldning, undskyld.

Og hør lige den her: „Indvandrer-bander hærger boligkvarter“

Ja, jeg ved det godt, jeg er klar over det. Som en god perker så burde jeg stå på et gadehjørne sammen med de andre bandemedlemmer: „Hallo din fucking kartoffel, kom herover med dig, mand!“

Men helt seriøst, prøv lige og se på mig! Prøv dog lige at se på mig! Hvilken bande gad da at have mig med? Prøv lige at se på mit tøj! Hvor bliver kasketten af? Og postnummeret skrevet på? Jeg bliver aldrig god nok til at blive medlem af en bande. Og for resten, jeg har slet ikke tid til at hænge ud på gadehjørnerne, jeg har alt muligt andet at skulle tage mig til: Om mandagen spiller jeg fodbold, om tirsdagen går jeg til teater, om onsdagen hjælper jeg min mor med at gøre rent, om torsdagen arbejder jeg, om fredagen spiller jeg fodbold, om lørdagen besøger jeg min mormor og morfar, og om søndagen går jeg i kirke ... Ej, den sidste del med kirke passer så ikke. Okay, det var tarveligt sagt, undskyld!

Endnu en avisoverskrift: „Alle unge indvandrere under 15 er kriminelle, alle over 15 sidder i spjældet“

Okay, her kan jeg faktisk godt være med, for her har jeg en lille smule erfaring. For da jeg var 6 år gammel, var jeg i Kvickly sammen med min mor, og så var der denne Lion-bar: (Evrim parodierer sin mor med tyrkisk accent og sig selv med barnestemme i følgende dialog:) „Mor, må jeg ikke godt nok få denne Lion-bar´?“. „Nej Evrim, læg den tilbage nu, vi skal gå“ „Please, mor?“ „Nej Evrim, du lægger den tilbage nu!“

Men jeg kunne simpelthen ikke lade være, så jeg lagde den bare i lommen, men jeg havde selvfølgelig tænkt mig at give den til min mor, når vi kom op til kassen, så hun kunne betale for den ... men så glemte jeg alt om den! Jeg glemte alt om den, og først da vi kom hjem, og mine nye jeans var indsmurt i chokolade, opdagede min mor det: „Evrim, du har stjålet!“ „Nej, mor!“ „Du må aldrig nogensinde stjæle igen, du forstå?“

BILAG 1

Page 22: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

��

Jeg ved godt at det er mange år siden, men jeg tror vist også, jeg skylder Kvickly en undskyldning, undskyld Kvickly.

Ny overskrift: „Unge indvandrere overfalder uskyldige danskere“

Her kan jeg heller ikke være med. Jeg har aldrig nogen-sinde været med til at overfalde en uskyldig dansker. Men jeg har været udsat for noget, der minder lidt om det. En aften, hvor jeg var på vej hjem fra byen sammen med en ven og gik ned ad Strøget mod Nørreport. Min ven havde en pose fyldt med dåseøl, som han begyndte at smide i luften (Evrim laver sin stemme om i følgende dialog:) „Hey, Evrim, tjek lige den her ... Årh tjek den lige, prøv at se hvordan den spinder“, „Hey ... hold lige op med det dér, det er totalt flovt, folk kigger på os. Stop det!“ „Orh ja, tag det lige roligt, prøv lige at se“ Men jeg gik bare dér og synes, det var totalt pinligt og kiggede mig rundt omkring for at se, hvordan folk reagerede. Så lagde jeg mærke til, at der stod to danskere over ved et hjørne, iført jakkesæt, og kiggede ondt på mig. Jeg lod som ingenting og kiggede bare væk. Vi kom op til Nørreport: „Hej Evrim, kan du ikke lige holde min pose, jeg skal lige på Mc D, er total sulten mand. Jeg kommer tilbage om lidt.´´ „Okay“. Så stod jeg bare dér med posen, og så lige plud-selig kom de dér to danskere over til mig. „Hey du dér ... var det ikke dig, der smed med øl på Strøget lige før?“ „Nej, jeg har ikke smidt med noget øl“. „Du skal ikke lyve over for mig, mand ... jeg så dig med mine egne øjne stå dér og smide med øl.“ „Prøv lige at hør her ... jeg har ikke smidt med øl, hold med det dér!“ „Hvad er det så for en pose, du har dér, hva´?“ Fuck mand! Jeg havde glemt alt om posen. „Det er ikke min pose!“ „Det er ikke din pose! ... Hvad fanden er det dog for noget at sige, mand. I er jo så uskyldige jer perkere, ikke? I gør jo aldrig nogensinde noget som helst forkert, vel?“ Lige pludselig var der tre af dem, fire, fem. Nu stod jeg over for fem danskere, der begyndte at blive mere og mere

aggressive og skubbede til mig. Og lige pludselig kom der et kæmpe brød og skilte dem ad. „Nu skal jeg vise dig, dit lille perkersvin!“ Han ramte mig på skulderen, og jeg blev selvfølgelig bange og begyndte at løbe alt, hvad jeg kunne. „Fang det lille perkersvin, efter ham drenge!“. (Evrim lader som om, han løber) Og jeg løb bare dér, alt hvad jeg kunne. „Hjælp, hjælp, en eller anden ring til politiet, gøre et eller andet!“

Men folk stoppede bare op og kiggede på mig, som om jeg var sindssyg eller sådan noget. Så jeg løb bare videre. Da jeg så kiggede tilbage, kunne jeg se, at de alle sam-men var faldet fra. Undtagen én, han var vist i topform eller sådan noget ... så jeg blev bare ved med at løbe. Indtil jeg mødte to afrikanere. „Hey, I bliver nødt til at hjælpe mig. Jeg har ikke gjort noget som helst forkert, der er nogen der vil smadre mig, I bliver nødt til at hjælpe mig!“ (Laver afrikansk-engelsk accent:) “What? We don’t understand, English please“ “Hey, you have to help me, I have been doing nothing wrong, and somebody wants to hurt me. Please, help me!“ „Okay man, relax ... here! stand by us“. Så stod jeg bare dér mellem de dér to kæmpe afrika-nere. Fuldstændig ligesom at have to bodyguards. Og ham danskeren, der bare kom løbende dér, da han så, at jeg stod mellem de dér to afrikanere, stoppede han op ... og gik sin vej.

Altså, jeg har aldrig nogensinde været med til at overfalde en uskyldig dansker, men jeg var ved at blive overfaldet af en gruppe danskere, selvom jeg var uskyldig! Ja, jeg ved godt, hvad I sidder dernede og tænker: „Sikke en taber! En forræder!“ Og ja, jeg er en fuldstændig mislykket perker. Og for det vil jeg gerne give jer alle sammen en undskyldning. Undskyld!

BILAG 1

Page 23: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

��

bilAg 1:

miAs monologJeg sidder i toget på vej hjem til min barndomsby Svend-borg. Det er midt i juni, og solen skinner. Jeg har helt vildt mange sommerfugle i maven, fordi jeg tænker på min kæreste, som jeg lige har mødt. Nå, men jeg kommer ud på perronen og indånder den friske luft, som er så anderledes end i København, og her er dejligt stille. Min mor kommer og gi’r mig en krammer. Det er så dejligt at se hende, for jeg har savnet hende helt vildt. Min mor under-viser tosprogede børn i dansk. Vi kører hjem til vores lille gule hus ved vandet, mens vi snakker løs om alt det, der er sket siden sidst. Min storebror Thomas er bodybuilder og dørmand på et disko-tek i Svendborg, sååååh det jo meget fedt. Han er også derhjemme, og vi skal have te og brunsviger. Ved I, hvad brunsviger er? Det er den fynske nationalkage. Sådan en tyk kage med en klistret sukkermasse ovenpå. Jeg har ikke været hjemme i snart et år, men det hele ligner sig selv. Solen skinner, mens vi kører langs vandet, og jeg kan se færgen til Ærø sejle forbi. Jeg er bare så sindssygt glad, fordi jeg endelig er hjemme, og selvfølgelig også fordi jeg har mødt min nye kæreste. Pludselig ser min mor så på mig med det der drillende blik, hun kan ha’, og spørger, om jeg har fået en ny kæreste. Jeg ser forskrækket på hende, som om hun har læst mine tanker. Hun griner og stryger mig på kinden. „Nå, så jeg ligner en, der har fået en kæreste eller hvad?“ „Ja, du har det der glimt i øjet.“ Jeg svarer ikke lige med det samme, men kan mærke, at jeg lige bliver lidt rød i hovedet. „Hvad hedder han?“ „Ivi“ ... „Vivi ...?? Jamen ... er det en pige?“ „Neeej, Mor ... HAN hedder IVI“. „Ivi.. nåh, det er et øgenavn?“ „Neeej mor ... det hedder han bare“. „Hvor kommer han fra?“ „Mmm, altså hans forældre kommer fra Jugoslavien“. Hun smiler stadig, men jeg kender hende så godt, at jeg kan se, der er et eller andet galt. Vi siger faktisk slet ikke noget resten af turen hjem. Jeg ved ikke helt præcis, hvad det er, men stemningen er ret underlig.

Nå, men vi kører ind i indkørslen, og Thomas kommer ud. Hans muller er vokset overdrevent meget i det år, vi ikke har set hinanden. Han giver mig et kæmpe knus. Vi sloges

altid, da vi var mindre og havde tit lammerkamp, hvor det gjaldt om at give hinanden lammere, til en af os begyndte at tude.. I kan nok godt regne ud, hvem af os, der altid tabte. Hans kæreste Betina er der også, præcis ligeså solarie-brun og afbleget som hun plejer.

Lidt senere sidder vi ved bordet og hygger og drikker te. Så siger min mor lige pludselig: (Mia laver sin stemme om og karikerer moderen, Thomas og Betina i det følgende:) „Mia har fået en kæreste, der hedder Ivi, som kommer fra Jugoslavien.. så deeet,,“ Thomas ser på mig: „Er han krakkamut?“ „Hold nu kæft, Thomas“, „Ja, men han er jo ikke dansker.“ „ Jo, han er født i Danmark, så han er dansk“. Der bliver pinlig tavshed, og så begynder min mor og Betina at tage ud af bordet, selvom jeg kun har spist halvdelen af min brunsviger. Thomas ligner en, der er ved at sprænge i luften „Siger du til mig, at du kommer sammen med en perker?“ Jeg får helt ondt i maven og en stor klump i halsen også. Så rejser jeg mig og går ud i køkkenet og tager et viskestykke for at hjælpe med opvasken. „Skal du ikke hellere tage det der rundt om hovedet?“ griner Betina. Min mor vender sig og kigger alvorligt på mig. „Men Mia, så vi ikke filmen „Ikke uden min datter“ sammen?“ Thomas kommer ud i køkkenet, „Ved du ikke, at de kan være meget besidderiske og temperamentsfulde, sådan nogen?“, „Hold kæft, hvor er du racistisk, Thomas“, „Jeg siger det jo bare for at beskytte dig“. Nu kan jeg næsten ikke holde dem ud mere. Jeg har bare lyst til at skrige for at få dem til at holde kæft, men jeg kan mærke, at jeg får tårer i øjnene. Min mor ser det og holder om mig: „Lille skat, man skal altså passe på med de muslimer, de er jo ikke som os“, „Hvad sker der for dig, mor? Forresten er han altså heller ikke muslim“. „Men der er hans forældre vel,“ siger hun. „Har han da valgt det fra?“ spørger Betina. „Ja, ja, men det kan man altså ikke regne med, når de gør det“ siger Thomas. „Kan det da for helvede ikke være lige meget, hvis bare han er sød, og jeg er glad for ham? For øvrigt er han serber.“ „Ja, og ...?“ siger Betina. „Serbere er kristne,“ siger jeg. „Er de det?“, siger hun og ser dumt på mig. „Men det har overhovedet ingen betydning for mig, om han er det

BILAG 1

Page 24: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

��

ene eller det andet. Ivis bedste ven er forresten muslim.“ „Nåh, han er serber,“ siger min mor, „hmm, nåh ja, så er han i det mindste ikke muslim. De er ortodokse.“ Jeg slapper endelig af. Nu er de dumme fordomsfulde spørgsmål forbi, indtil Betina siger: „Ja, men det er vel også en slags islamisme?“. „Er du egentlig klar over, hvor dum du er at høre på?“, siger jeg. „Hvis han havde været muslim, havde I ikke været sammen mere“, siger Thomas og knytter næverne. J Jeg går ud i gangen og tager min jakke på. „Hvor skal du hen?“ spørger min mor. „Øh.. jeg skal bare lige ned til vandet“. Da jeg kommer ud, står jeg lige og kommer mig. Så begynder jeg lige så stille at gå tilbage mod stationen.

BILAG 1

Page 25: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

�5

Hvad er en god historie?

Jesper: En, som fanger folk. Det behøver ikke handle om noget, man selv har oplevet, men noget, man kender til.

Khadije: En god historie skal røre dem, som lytter til den.

sara: Ja, en god historie skal ligesom fortælles fra hjertet af ... Bare den gør det, så er den god. Og så kan historierne være nok så forskellige. Vi er jo alle sammen forskellige.

evrim: En god historie skal efterlade publikum med noget at tygge på ... noget at tænke over.

Hvordan har I arbejdet med jeres personlige historier for at få dem klar til scenen?

evrim: Jeg sad bare og snakkede med Remi om min dagligdag og det at have „anden etnisk baggrund“, eller hvad det nu hedder. Vi snakkede om de miljøer, jeg færdes i, og de ting jeg foretager mig i forhold til alle de stereoty-per, som medierne fremstiller. Så Remi og jeg blev hurtigt enige om, at min monolog skulle handle om, at jeg ikke levede op til mediernes forventninger.

Jesper: Jeg har selv skrevet min historie. Jeg går altid rundt med en blok og skriver ting ned, som jeg oplever i min hverdag: Hvad oplever jeg selv? Hvad fortæller an-dre? Og derudaf er min historie opstået.

sara: Det var en samtale mellem Remi og mig. Han spurgte til mit liv; „Hvordan var det at komme til DK efter at være flygtet fra Iran?“ „Hvad har du lavet årene igennem?“ osv. Men især fokuserede jeg meget på, at jeg var vildt ir-riteret over de fordomme, jeg møder, når jeg går i byen. Så vi fandt en ramme, som var: „en aften i byen som mig“, og så improviserede jeg det frem sammen med Remi.

Hvad har det betydet for jer hver især at arbejde med den personlige historie?

BILAG 2

bilAg �

sPØrg nu bAre!Interview med Taskforce-skuespillerneKhadije 19 år, Sara 25 år, Evrim 17 år og Jesper 21 år.

Jesper: Det har bl.a. betydet, at jeg har fundet ud af nogle ting om mig selv. Min historie handler jo om, at jeg tror på mange forskellige ting. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er én bestemt person, men har mange sider.

Khadije: Min historie handler om min far og bortførelse, som jo har betydet rigtig meget for mit liv senere hen, fordi jeg ikke længere har kontakt til min far. Så derfor har det faktisk været en form for terapi for mig, fordi jeg har skullet fortælle det til andre så mange gange – jeg har måske lært at håndtere det på en eller anden måde.

evrim: Jeg må indrømme, jeg var lidt skeptisk i starten over at skulle fortælle min egen historie. Jeg tænkte meget over, hvordan folk ville modtage den: der hvor jeg fx efterligner „de stereotypiske drenge med anden etnisk baggrund“. Men de har jo bare grint og syntes, det var fedt.

sara: Jeg er blevet mere opmærksom på, at sådan er det bare ... altså det der med at gå i byen og få dumme kom-mentarer. Men nu kan jeg fortælle om det og få det ud. Så håber jeg bare, at der måske er nogen indvandrerfyre, som tænker: „Måske er det ikke så fedt, det jeg gør ... eller måden jeg gør det på“. Og der kan være nogle danske fyre, som tænker: „Måske burde jeg ikke have de her fordomme“.

Hvordan tager publikum tager imod jeres historier?

Jesper: Jeg synes, at folk tager vildt godt imod det. Det er super fedt at spille for publikum, når man kan mærke, at de lytter og er med og griner osv.

evrim: De tager næsten altid rigtig positivt imod os. Man kan mærke, at folk er glade for, at vi tager fat i de emner, vi gør. For man kan nærmest ikke snakke om alt det med indvandrere osv. i dagligdagen uden at blive stemplet for det ene eller det andet. Vi tager emnerne op fra scenen, og det virker frigørende på publikum, tror jeg.

Page 26: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

��

sara: Der var faktisk nogelepiger, som kom hen til mig efter forestillingen og sagde, at de havde det på samme måde som mig. At de nogen gange heller ikke kunne gå i byen uden at få dumme kommentarer. De følte ikke rigtig, at de kunne være sig selv, fordi man er sådan lidt splittet, og de måske møder nogen, som siger: „Hey, vi kender godt din mor eller far eller fætter ... så opfør dig ordentligt“. Det er da irriterende! Vi bor jo i Danmark! Men det er jo vildt fedt, at de her piger kom hen og sagde det til mig. Så ved man jo, at det virker.

Hvorfor er debatten efter forestillingen vigtig?

Khadije: Tit har jeg oplevet at være ude nogen steder, hvor folk har haft rigtig mange fordomme og så alligevel ikke ... det er jo bare fordi, de har været uvidende på området; fx i forhold til mit tørklæde, og nogen har spurgt, om jeg selv må vælge, hvem jeg vil giftes med. Og så tænker man bare: „Idioter! hvor er det mærkeligt, at de tænker sådan ... “, Men det er det jo egentlig ikke. Og derfor er det så fedt med debatten bagefter – Her kan de jo spørge, og vi kan forklare dem nogle af de her ting.

sara: Men nogen gange tænker jeg også: „Hvorfor spørger I ikke mere? Spørg nu bare. Vi bider ikke!“ Man kan mærke, at de enormt gerne vil, men ikke altid tør. Så hermed en opfordring til publikum: Bare spørg løs!

Jesper: Nogen gange kan det måske godt være lidt grænseoverskridende at spørge i en stor forsamling. Men

man kunne måske udvikle debat-delen ved at gå ned og snakke med de unge, altså i små grupper bagefter.

evrim: I dagligdagen tror jeg, at det ville være svært at samle folk på samme måde, som vi gør, og diskutere. Vi håndterer emnerne på en anden måde, netop fordi vi gør det gennem teater.

Hvad håber I, at Taskforce kan bidrage med på et sam-fundsmæssigt plan?

Jesper: Jeg håber at vi giver folk et nyt åbent blik på tingene ... og at de rent faktisk begynder at tænke over det, vi siger.

Khadije: For mig handler det meget om det der med at dele min historie med andre. At folk får lidt mere viden og kan få svar på nogen af alle de spørgsmål, de har. Jeg håber, at man finder ud af, at ikke alle indvandrere, alle muslimer, alle et eller andet ... ja, alle alt muligt ... altså ikke er ens.

evrim: Det handler simpelthen om at formindske fordomme!

sara: Ja, og at folk næste gang, de læser en avisover-skrift, tænker sig om og ikke tror på alt. Og at vi alle sam-men bliver mere nysgerrige på hinanden, og at vi begyn-der at stille spørgsmål ... ikke kun til hinanden, men også til os selv. Måske kunne jeg se verden på en anden måde?

BILAG 2

Page 27: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

�7

Hvad er en god historie?

remi: En god historie er selvfølgelig en, vi kan lære noget af, og også gerne en, hvor vi kan se en konkret tema-tik – en eller anden overskrift, vi kan putte på: Det her handler om racisme, det her handler om religionsforskelle eller kulturforskelle. Og i det vi laver her, er intensiteten og nærværet vigtigt, det vil sige, at jo tættere historien er på personen, der fortæller den, jo bedre er den også. En god historie er en, som rører os, og hvor vi kan genkende nogle almengyldige problemstillinger.

Taskforce – den mobile teatergruppe

Hvordan opstod Taskforce?

remi: Det opstod ud af de første C:ntact-forestillinger, som hed „We are“, hvor 30 unge mennesker i alderen 15-20 år stillede sig frem og fortalte og spillede deres egne historier. Essensen i at lære hinanden at kende er at fortælle historier om vores liv. Meget af det var meget gribende, og meget af det var meget sjovt. Og det fandt vi ud af, at især mange unge mennesker var interesserede i at se. Og så havde vi denne gruppe unge mennesker, der var blevet interesserede i teater, som aldrig havde været i teatret og knap nok vidste, hvad teater var, som vi gerne ville holde fast. Vi ville gerne lave en mobil teatergruppe, som kunne tage ud af huset og optræde nærmest alle steder med deres egne historier. På den måde kunne vi ramme et bredere publikum og få budskabet ud.

det praktiske arbejde

Hvordan arbejder du typisk med en historie med de unge?

remi: Det gør jeg ved at snakke med dem. Jeg vil ikke kalde det interview, det lyder lidt for udfrittende. Jeg taler med dem og forsøger at gøre det så lidt interviewagtigt som muligt. Det vil sige, at det meget er dem selv, der sætter det i gang, som de gerne vil snakke om. Jeg lærer dem at kende ved at snakke med dem, og så finder jeg de ting ud fra det, de har fortalt mig, som jeg kan se kan blive til en god scene. En morsom scene, en alvor-lig scene, en scene taget direkte fra deres eget liv. Det kan også være et tema – hvor jeg kan se, at denne person har været ude for nogle ting, der kan være med til at belyse et tema. Jeg har blandt andet brugt Evrims historie, der handler om, hvordan indvandrere bliver fremstillet i pres-sen - hvordan er det at forholde sig til, når man ikke selv synes, at man er sådan? Så propper man oplevelser fra Evrims eget liv ind i det og laver en scene. Men jeg skriver ikke en tekst til dem - de skriver ikke engang selv en tekst, men de stiller sig frem og fortæller en hændelse med deres egne ord, og i stedet for at skrive det om, bruger jeg meget deres måde at tale på. Men der bliver aldrig lavet et manuskript, for det må ikke komme til at lyde kunstigt. Og det er nemmere at omstille liv til ord, end det er at stille en skreven tekst om til ord. Og det er også derfor, at når man går ud og ser en Taskforce-forestilling, er der ingen falske toner, det er naturlige replikker. Og det er noget af det sværeste som skuespiller at lave. Men det formår de. De har aldrig set teksten skrevet ned, så de får ikke en eller anden intellektuel indgangsvinkel til det, de skal sige på scenen.

bilAg �

essensen i AT lære HinAnden AT Kende er AT forTælle HisTorier om vores livInterview med Remi Lewerissa, instruktøren bag Taskforce.

Blag 3

Page 28: Undervisningsmateriale: Taskforce - Tæt På

��

Hvad er kvaliteten ved at arbejde med den personlige historie?

remi: Det er en fordel for den der udfører historien, fordi vedkommende ikke behøver lede efter en følelse, fordi de allerede har den og kan relatere sig til rollen. Og for modta-geren får det en ekstra dimension, for man ved, at det her er noget, der er sket i den verden, som vi lever i – og ikke bare noget, der kunne være sket

Taskforce kan bygge broer

Hvad håber du, at publikum får med sig, når de har set en Taskforceforestilling?

remi: At de får et stort grin med sig – og måske også begynder at græde. Men jeg håber også, at de kan sætte

Bilag 3

det, de har set, i forbindelse med deres eget liv og tænke: „Jeg kender det her, og jeg er ikke den eneste, der har det sådan“, eller: „Nu forstår jeg lige pludseligt meget bedre.“ Og sådan kan vi måske feje alle fordommene væk. Der findes jo vitterligt folk, som ser meget firkantet på det at være ikke-etnisk dansker, men som kun kender det fra i overskrifterne i Ekstra Bladet eller andre sensationsaviser. For dem er det mere interessant at høre om en indvandrer, der smadrer et boligkvarter, end en indvandrer, der passer sin skole. Jeg håber, folk får et mere nuanceret blik på tingene. Der skal ikke være fordomme nogen veje, for det er lige slemt fra begge sider. Mit håb er, at vi kan være med til at skubbe samfundet i en retning, så det ikke bliver et „vi og dem“-samfund, men som en samlet befolkning i det her land.