Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Undervisningsmateriale til
Livlægens Besøg
P.O. ENQUISTS GRIBENDE FORTÆLLING OM ULYKKELIG KÆRLIGHED OG POLITISK MAGTSPIL I KONGENS KØBENHAVN
I 1760’ernes Europa er nye tanker om frihed og lighed ved at få fodfæste. I Danmark har vi et indestængt enevælde, en konge der var dømt sindssyg, en ung dronning, og landet styres af en håndfuld mænd, der helt har taget magten over Christian VII. Kongen får en livlæge, Johann Friedrich Struensee, og snart knyttes der et politisk og stærkt tillidsfuldt bånd mellem Dronning Caroline Mathilde, Struensee og Christian VII. En særlig trekløver, der starter en dansk revolution – en generation for tidligt.
P. O. Enquists mesterlige roman bliver nu omsat til teater - en rørende og kraftfuld fortælling om oplysningstidens idealer, om ulykkelig kærlighed og om at kæmpe hårdt for det, man virkelig tror på.
Spilleperiode: 17. november - 31. december
Spilletider: Tirsdag til fredag kl. 20
Lørdag kl. 16
Søndag kl. 15
Varighed: 2,5 time inkl. Pause
Instruktør: Emmet Feigenberg
Scenografi og kostumer: Karin Betz
Lysdesign: Christian Alkjær
Dramatiseret af: Norberg og Garpe
Christian VII: Elliott Crosset Hove
Caroline Mathilde: Signe Egholm Olsen
Struensee: Troels Thorsen
Guldberg: Nicolai Dahl Hamilton
Reventlow / Voltaire: Ole Lemmeke
Brandt: Asbjørn Krogh Nissen
Enkedronningen: Tina Gylling Mortensen
Von Plessen: Julie Agnete Vang
Rantzau: Tom Jensen
Støvlet-Katrine: Rikke Westi
Arveprinsen: Sander Asbjørn Thorlaksen
Jonathan Westphal Stennicke
OM UNDERVISNINGSMATERIALET
Undervisningsmaterialet egner sig til folkeskoleelever i 8-10. klasse og gymnasieelever, og er velegnet til
undervisningen i dansk, historie, samfundsfag, religion, psykologi og drama.
Dette undervisningsmateriale handler om reformer, censur og oplysningstiden. Øvelserne kan stå alene,
men passer også ind som et led i undervisningen af oplyst enevælde, Stanislavskij eller Ludvig Holberg.
Rigtig god fornøjelse!
Skoletilbud:
- Min. 15 unge under 25 år:
Hver tirsdag kan I få Billy+ billetter til kun 60
kr. pr. billet (Kategori B og C)
- Min. 2 unge under 25 år:
100 kr. pr. person (Kategori B)
- Min. 2 studerende m. studiekort (uanset alder):
125 kr. pr. person (Kategori B)
Billetbestilling :
Hos Teaterbilletter kan du få hjælp til din bestilling.
Ring på telefon 70 27 22 72 eller skriv til
Åbningstider: Mandag til fredag kl. 12-18, lørdag kl.
10-14.
INSTRUKTØR EMMET
FEIGENBERG SIGER:
- om Danmark som foregangsland:
Livlægens besøg er en pragtfuld blanding mellem et
kongedrama og et eventyr. Men det allermest
fascinerende er i virkeligheden, at forestillingen
samtidig beskriver en del af det historiske
fundament, vores egen tid bygger på. Altså hele
oplysningsprojektet, troen på fornuften og tilliden til
humanismen.
For mig har det været nærmest chokerende at
erkende, at Danmark i 1771-72 kun var nogle få
kongelige underskrifter fra at realisere de
frihedstanker, som først mange år senere blev
gennemført under den franske revolution.
- om det spektakulære trekantsforhold ved hoffet:
Forholdet mellem Christian VII, dronning Caroline
Mathilde og livlægen Struensee, som mange jo
sikkert kender i forvejen, er bestemt ikke bare en
celeber og højdramatisk trekantshistorie. De tre
havde et fælles projekt, som rækker langt ud over
det private. I vores forestilling peger vi på, at der var
en sammenhæng mellem deres brud med normerne
inden for intimsfæren og de politiske reformer, de
gennemførte.
Deres forhold endte meget dramatisk, bl.a. fordi
hoffet var voldsomt provokeret af, at dronningen
ikke bare havde et forhold til Struensee, men at der
var tale om et trekantsforhold, hvor Christian VII
indgik. Han vidste udmærket, hvad der foregik. Han
opfordrede selv Struensee til at overtage de
erotiske forpligtelser over for dronningen, som han
ikke selv magtede. Jeg mener, det er en delvis
overset pointe, at der var tale om slags polyamori –
hvor de alle tre havde stærke følelser for hinanden.
- om at være spændt ud mellem tillid og frygt:
Den politiske situation i Livlægens besøg er meget
kompleks. Der er politiske kræfter, der manipulerer
stærkt for at forhindre oplysningstankerne i at blive
realiseret. De er usynlige og farlige. Og dermed
bliver forestillingen bag om personhistorien en
fortælling om et samfund, der er spændt ud mellem
to poler: på den ene side er det påvirket af en drift
mod frihed og retfærdighed, eller man kunne kalde
det en skrøbelig menneskelighed tillidsfuldhed; på
den anden side råder den robuste grådighed og
frygten for at miste eller blive løbet over ende.
Som samfund har vi hele tiden bevæget os mellem
de to poler. Med røsterne om, at vi bør melde os ud
af konventionerne, rulle frihedsrettighederne
tilbage eller begrænse ytringsfriheden er jeg er
bange for, at vi i dag nærmer os det punkt, hvor
frygtens pol har vokset sig så stærk, at den igen
bliver virkelig farlig. På den baggrund kan man sige,
at Livlægens Besøg handler om fortiden, men får os
til at mærke, at nogle grundlæggende værdier, som
vi troede var urørlige, er kommet under pres i dag.
OPLYSNINGSTID, TRYKKEFRIHED
OG ET BREV FRA VOLTAIRE
I Europa starter den periode, som vi kender som
oplysningstiden, omkring 1690’erne og slutter knap
100 år senere, da romantikken bliver den
dominerende strømning i tiden. Oplysningstiden
dækker over et væld af forskellige filosofiske og
videnskabelige retninger, der varierer fra land til
land. Grundlæggende er det dog, at det er en
periode, hvor Kirken, Kongen og Adelen er under
pres fra et voksende borgerskab, der ønsker
indflydelse.
Nye videnskabelige landvindinger i tiden før
oplysningstiden, fx Newtons opdagelse af
tyngdekraften betyder, at videnskaben i stadig
stigende grad udfordrer religionen som
forklaringsramme.
I Danmark bliver der også diskuteret oplysnings-
ideer, og Holberg bliver periodens vigtigste stemme
i kraft af sine komedier. Der går dog en del år, før
oplysningstiden for alvor når til Danmark, men da
det endelig sker, så sker det ganske eftertrykkeligt!
En milepæl i den danske oplysningstid er, da
Christian VII skriver under på Struensees
trykkefrihedslov i 1770. Loven gør med ét slag
Danmark til én af de mest moderne nationer i
Europa. Den oplysningsflamme der har brændt i
store dele af Europa i over 50 år, har endelig fået
tag i Danmark. I et offentligt brev til Christian VII
hylder Voltaire landets nye trykkefrihed. Og det er
ikke uden grund. Det frie ord, og ikke mindst
muligheden for at dele det igennem tidsskrifter og
bøger, var en central del af oplysningstidens
tankesæt. Kun via oplyste borgere kunne samfundet
udvikle sig og opnå sit fulde potentiale.
Tanken om at det var borgerne, og ikke Gud, der
skabte samfundet, rokkede imidlertid ved den
grundpille, som de fleste monarker stod på. De
mente nemlig, at de var indsat af Gud! Af samme
grund var de færreste af Europas herskere særlig
begejstrede for trykkefriheden.
LUDVIG HOLBERG (1684-1754)
I Danmark kan man ikke sige oplysningstid uden at
sige Ludvig Holberg. Ludvig Holberg var en
intellektuel kapacitet af de store og den første
dramatiker til at skrive komedier på dansk. Før
Holberg begyndte at skrive sine komedier, var
teater noget, der kom på besøg fra udlandet i form
af omrejsende trupper fra fx Frankrig, Tyskland,
England og Italien.
Inspirationen fra udlandet ses tydeligt i Holbergs
dramatik, der fx trækker på kendte scenarier og
karakterer fra den italienske Commedia dell’arte
samt græske og franske komedier
Men Holberg gjorde komedierne til sine egne og
formåede med vid og dygtighed at få sine pointer
igennem til trods for censur.
Og hvad var Holbergs pointer? Som berejst og
meget belæst oplysningsmand mente han, at hvis
man lod fornuften råde og handlede rationelt, ville
det påvirke samfundet i positiv retning. Han troede
altså ikke på, at samfundsordenen var givet af Gud –
det var et nybrud! Det var en holdning, der tillagde
mennesket en stor betydning. Det var en optimistisk
holdning. Det var en holdning, der var indbegrebet
af oplysningstanken!
NÅR TRÆERNE ALLIGEVEL IKKE
VOKSER IND I HIMMELEN
Selvom Holberg, døde før Struensee overhovedet
fik sagt Guten Tag til Caroline Mathilde, så havde de
to oplysningsmænd meget til fælles. De var begge
kritiske overfor Kirken og Kongen og mente, at
fornuften burde guide mere end Gud. Et tydeligt
bevis på den tankegang er, at Holberg donerer det
meste af sin formue til Sorø Akademi, så adelens
sønner kan få sig en ordentlig uddannelse.
Struensee forsøger at lave bedre vilkår for uægte
børn, afskaffe tortur og meget andet moderne og
fornuftigt.
Når alt dette er sagt, skal man huske at læse
imellem linjerne, når det gælder de oplyste mænd.
De var progressive i forhold til deres tid. Deres
tanker varslede en ny tid, hvor religionen gradvist
trådte i baggrunden til fordel for videnskabelige
forklaringer. MEN træerne vokser ikke ind i
himmelen.
Når man i oplysningstiden talte om lighed, så var
det langt fra alle, der var inkluderet i ligheden. Man
skal bare kigge på Holbergs komedie ”Jeppe på
bjerget”, der blandt andet handler om, hvor galt det
går, når en mand fra pøblen får magt.
Så selvom Holberg og Struensee var
oplysningsmænd, var de ikke modstandere af
kongemagten. De mente blot, at kongemagten ville
være bedre, hvis kongen ville lytte til folket (som i
dette tilfælde bestod af mænd fra eliten.) Det et en
tanke, vi kender som ”oplyst enevælde”.
Hvis du fik magten i Danmark,
hvilken reform ville du så lave??
Øvelse 1.0: En interessant karakter - Diskussion
For instruktør Emmet Feigenberg er det Christian VII, der er hovedpersonen. Ikke Struensee, som det
ellers er i filmatiseringen af Nikolaj Arcels ”En Kongelig Affære” (2012).
I mange historiebøger bliver Christian VII betegnet som psykisk syg, flere mener endda, at han led af
ungdomssløvsind, det man i dag kender som skizofreni. Skizofreni er en alvorlig psykiatrisk lidelse, der
bryder ud i ungdomsårene og blandt andet giver sig udslag i symptomer som apati, sløvhed,
vrangforestillinger, rodede tanker og tale.
Skizofreni er til dels arveligt betinget og fælles for patienter med diagnosen er, at de har en høj grad af
følsomhed i hjernen.
Men ofte opstår sygdommen også som følge af et stort psykologisk eller socialt pres på barnet. Det kan
være mobning, overgreb, omsorgssvigt eller dødsfald i den nærmeste familie.
I dag er historikerne uenige om, hvorvidt Christian VII rent faktisk var psykisk syg. Nogle mener, at hans
”galskab” var et udtryk for en coping-mekanisme som opstod i kølvandet på en brutal opvækst præget af
bl.a. hård fysisk afstraffelse.
Vi kan altså ikke vide med sikkerhed, om Christian VII var syg, forsøgte at få opmærksomhed, forsøgte at
overleve eller lidt af det hele.
Det vi ved er, at han var et følsomt og intelligent barn. Et barn som vi i dag måske ville kalde for særligt
sensitivt. Men det følsomme barn blev banket godt og grundigt ud af ham. Han skulle hærdes, og det fik
store menneskelige konsekvenser. Men intelligensen kunne ingen tage fra ham, og igennem hele sit liv
vedblev han med at have øjeblikke, hvor han udtrykte sig utrolig klart og skarpt.
Spørgsmål:
1. Hvem mener I er stykkets hovedperson, og hvorfor?
2. Hvorfor tror I, at instruktøren ser Christian VII som hovedperson?
3. Kan man se dette valg i iscenesættelsen?
4. Er det vigtigt om Elliott, der spiller Christian VII, har som undertekst, at han er psykisk syg eller
”bare” forsøger at overleve i en sindssyg verden?
5. Hvilken undertekst tror I giver mest spillerum for skuespilleren?
1.1 Opvarmning til at spille Christian VII
1. To elever sætter sig pa en stol foran resten af holdet. De far besked pa at gentage en sætning inde i
hovedet (indre monolog). Eleverne skal enten sige ”Jeg elsker dig eller ”Jeg hader dig”. De far strenge
ordrer om ikke at spille skuespil, hvilket de ellers godt kan have en tendens til.
2. Klassens elever skal nu gætte, hvilken monolog de to elever i den varme stol havde. De skal begrunde
deres gæt. Hvilke ting i kropssproget fortæller hvad personen gentager inde i sit hoved. Snak om
sammenhængen mellem sind og krop.
1.2 Opvarmning til at spille Christian VII
1. Alle eleverne pa gulvet. De vælger, inden øvelsen gar i gang, hvilken indre monolog, de vil sige
(enten ”jeg hader dig” eller ”jeg elsker dig).
2. Eleverne far besked pa at ga rundt imellem hinanden, imens de ”siger” deres indre monolog. De ma ikke sige noget, og de ma ikke spille skuespil.
Opgaven for eleverne er at finde sammen med andre elever, der har den samme indre monolog.
Nar de mener, at de befinder sig tæt pa elever med samme monolog, star de stille.
Nar alle har fundet sig pa plads, udspørger læreren den enkelte elev, hvorfor man placerede sig ved netop disse elever.
HJEMMEARBEJDE: EN SKUESPILLER FORBEREDER SIG
Inden øvelserne 1.2 og 1.3 kan eleverne med fordel forberede sig hjemmefra.
1. Research på nettet og læs mere om den karakter, du skal spille.
2. På baggrund af research, forsøg at lave en indre monolog, som du mener passer til karakteren og
scenen.
3. Lær dine replikker i scenen udenad.
NB! Arbejdet som skuespiller handler ikke kun om at føle, det handler også om at skabe sig en solid
ramme at arbejde kreativt ud fra.
1.3 Én karakter to indre monologer
1. Klassen bliver delt op i grupper, der hver skal spille en scene fra forestillingen, hvor Christian er med.
2. De elever der spiller Christian, skal vælge, om de mener han er sindssyg eller blot prøver at overleve. Deres valg skal påvirke den indre monolog, de spiller scenen med.
3. De elever der spiller de andre karakterer, skal også vælge en indre dialog. Efter at grupperne har haft tid til at finde deres indre monologer og øve scenerne, viser de dem for klassen.
4. Eksempler på spørgsmål: Spillede I Christian, som gal eller noget andet? Hvorfor dette valg? Hvad gjorde det lettere/sværere end alternativet? Hvilke indre monologer tror publikum, at karaktererne har, og hvorfor?
1.4 Variation
En variation af øvelsen er at spille scener, hvor eleverne selv beslutter om, det er Caroline Mathilde, Struense eller Christian VII, der er hovedperson.
Spørgsmål:
1. Hvad betyder det for indholdet, at hovedpersonen ændrer sig?
2. Hvad skal man ændre i iscenesættelsen for at gøre en anden karakter til hovedperson?
3. Hvad kan historien OGSÅ handle om, hvis en anden karakter bliver hovedperson.
NB! En pointe her er, at de samme ord og scener kan spilles på et væld af forskellige måder, der kommer
til at betyde forskellige ting. Fx kan man let lave et trekantsdrama ud af historien. TOLKNINGER ER KEY!
Øvelse 2.0: Forestillingsanalyse
Første indtryk af forestillingen
- Hvad havde du forventet?
- Hvordan reagerede du?
- Hvordan reagerede det øvrige publikum?
- Hvad husker du bedst fra forestillingen?
- Hvilke billeder/scener fra forestillingen kunne du bedst lide?
- Er der noget du ikke forstår?
Scenografi/Lys/Lyd
- Hvordan ser scenografien ud?
- Hvordan er rummet indrettet (farver, materialer, rekvisitter, kostumer)?
- Hvordan bliver lyset brugt? Som stemning, til at skabe rum osv.
- Hvorfor tror du, at scenografien ser sådan ud? Hvordan hænger den sammen med forestillingens
tematik?
Forestillingens tematiske sammenhænge /dramaturgi
- Hvad handler forestillingen om?
- Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen?
- Hvem er forestillingens hovedperson – hvorfor?
Beskrivelse af forestillingen
- Hvordan kan man beskrive spillestilen?
(naturalistisk/realistisk, cirkusagtig, kropslig, dansepræget etc.)
Øvelse 3.0: Skriveøvelse – En nation, hvor ordet ”Tak” er forbudt
NB! Hvis talerne skal læses højt, så husk at sige det til eleverne ved øvelsens start.
Introduktion:
I 1700-tallet er der censur. Man kan blive straffet for at fornærme Kirken, Kongen og Adelen. Det har
store konsekvenser for, hvad der bliver skrevet. Da Ludvig Holberg i starten af 1700-tallet begynder at
skrive samfundssatiriske komedier, er det samtidig en balancegang for at undgå censuren.
Opgaven:
Skriv en takketale til én, du holder meget af, men du må ikke bruge ordene: Tak, elsker, altid,
taknemmelig, kærlig, kærlighed, vigtig, fantastisk, min.
Alternativ opgave:
Skriv et afskedsbrev til en vigtig person i dit liv. En person som du måske aldrig får at se igen. Du må ikke
bruge ordene: Farvel, tak, elsker, vigtig, gensyn, savne(r), afsked, rejse.
Alternativ opgave:
Skriv en støttetale for demokratiet.
Eleverne skal holde en politisk tale, hvor de skal kæmpe for demokratiet. De forbudte ord er: Demokrati,
frihed, rettigheder, lighed, valg, stemme, indflydelse, bedre.
NB! Find gerne på flere forbudte ord.
3.1 Hold talen… og hold den igen
1. Alle elever skal nu holde talen, de har skrevet. Alle holder tale samtidig og forestiller sig personen, de
taler til.
2. Når alle har holdt talen, skal de nu finde en ny motivation for talen, så den er modsat af de ord de siger.
Fx ”takketalen til den veninde, der stjal min kæreste og delte mine hemmeligheder på Facebook”.
Alternativ:
Eleverne kan også bytte taler, så de får en tale, de ikke selv har skrevet.
Øvelsen kan udvides og udvikles, så man leger med mange forskellige følelser, kontekster og spillestile.
Kilder:
www.bettynansen.dk/
www.bettynansen.dk/da/oplev/forestillinger/livlaegens-besoeg/
www.emu.dk/modul/øvelser-i-stanislavskijsystemet#
www.psykiatrifonden.dk