Professionshøjskolen UCC

LokalUndervisningsplan for Pædagogisk AssistentuddannelseGVUPædagogisk Assistentuddannelse, Sydhavn, 2013

Lokal Uddannelsesudvalg22-02-2011

INDHOLDSFORTEGNELSE

Velkomst s.3

1. Generelt for skolen s.41.1 Praktiske oplysninger s.41.2 Introduktion s.41.3 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser s.5

2. Uddannelsen s.62.1 Praktiske oplysninger s.62.2 Didaktiske og metodiske overvejelser s.92.3 Kriterier for vurdering af kursistens kompetencer og

forudsætninger – GVU s.102.4 Undervi2.5 sningen i hovedforløbet s.112.6 Læringselementer på pædagogisk assistentuddannelse s.122.7 Valgfrie specialefag på pædagogisk assistentuddannelse s.132.8 Praktik s.132.9 Bedømmelsesplan s.132.10 Eksamensregler s.142.11 Fraværsregler s.18

3. Læringsaktiviteter s.19Kursistrettet beskrivelse Grundfag, s.19Kursistrettet beskrivelse Områdefag, s.21Kursistrettet beskrivelse Valgfri specialefag, s.27Kursistrettet beskrivelse Temaprojekteksamen, s.27

2

KÆRE PÆDAGOGISK ASSISTENT KURSIST

Velkommen til dit nye uddannelsessted, Pædagoguddannelsen Sydhavn, og til din nye uddannelse: PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE.

Du sidder netop nu og læser i et vigtigt ’redskab’ i uddannelsen, nemlig den lokale undervisningsplan (LUP). Som du kan se på de næste sider, er LUP'en ment som en hjælper – din egen guide i din egen uddannelse. Altså, hvis du bruger den, som den er tænkt, nemlig til at gøre dig overvejelser over hvad din egen rolle er under uddannelsesforløbet, og hvad du eventuelt har gjort dig af tanker om din uddannelsesfremtid.

Du skal ikke være her i ret mange dage for at finde ud af, at det er dit ansvar – i samarbejde med andre – at skabe din egen uddannelse. Tingene bliver ikke serveret for dig. Du skal selv gøre dit til, at du når frem til målet i dit uddannelsesforløb.

At uddanne sig inden for det pædagogiske og omsorgsrettede område er – udover det alment menneskelige aspekt – af stor betydning i et samfund, hvor det er medborgerne, der udgør landets vigtigste ressource.

At kunne deltage i udviklingen af andre menneskers evner, deres muligheder og kompetencer, deres trivsel, livsmod og glæde – kræver noget særligt af dig. Pædagogiske opgaver og problemstillinger har sjældent kun én løsning. Der findes ingen facitliste. Hvad du skal gøre, hvordan du skal handle i den enkelte situation, afhænger af mange faktorer. Du skal blandt andet udvikle forståelse for din omverden og dig selv – en indsigt, som bygger på viden og erfaringer. Du skal kunne stå inde for dit arbejde, og derfor er det vigtigt, at du gør dig klart, hvilke grundlæggende holdninger du har, og hvilke menneskelige værdier du lægger vægt på.

Din uddannelse vil lære dig nødvendige forudsætninger for at kunne deltage i og kunne håndtere pædagogisk arbejde. Du lærer at stille spørgsmål, og du lærer at undre dig. To af de væsentligste forudsætninger for at lære overhovedet. Du kan en masse i forvejen, og i din uddannelse arbejder du videre, derfra hvor du står.

En dygtig stab af ansatte skaber rammerne omkring din uddannelse, hvor undervisning og vejledning naturligvis er centrale dele. Men intet kan lade sig gøre uden din aktive deltagelse. Dit engagement, dit gå på-mod og dit daglige arbejde er de centrale komponenter i din egen uddannelse, hvor samarbejde er et nøgleord.

Vi ansatte er her, fordi vi synes, det er spændende at arbejde med uddannelse. Vi synes, det arbejde - I som pædagogiske assistenter uddanner jer til – er meningsfyldt. Derfor synes vi også, at det er meningsfyldt at medvirke til jeres uddannelse.

Vi glæder os.

Venlig hilsenpå uddannelsens vegne

Kristine Andersen, Uddannelsesleder

3

1. GENERELT FOR SKOLEN

1.1 PRAKTISKE OPLYSNINGER

Skolens navn: Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen SydhavnProfessionshøjskolen UCC udbyder Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) på to uddannelsessteder, Sydhavn og Bornholm. Den Lokale Undervisningsplan omhandler uddannelsen i Sydhavn.

1.2 INTRODUKTION

Den Pædagogiske Assistentuddannelse er en af uddannelserne i indgangen SOP i EUD-regi med ny bekendtgørelse (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1514 den 15. December 2010) og uddannelsesordning (af 1. Juli 2011). Uddannelsen har pr. 01.08.08 erstattet den tidligere pædagogiske grunduddannelse (PGU) som Pædagoguddannelsen Sydhavn i mere end 12 år har udbudt til tusindvis af unge mennesker. Den pædagogiske assistentuddannelse baserer sig således på et solidt erfaringsgrundlag og vil stadig udgøre en væsentlig del af de pædagogiske uddannelser på Professionshøjskolen UCC.

Pædagogisk Assistentuddannelse

Pædagogisk Assistentuddannelse har som overordnet formål at kvalificere kursisterne til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne gennem udviklende, forebyggende, rådgivende og pædagogiske opgaver for og med pædagogiske institutioner og borgere.

Den Pædagogiske Assistentuddannelse har desuden til hensigt, at kursisterne opnår viden og færdigheder inden for en række kompetenceområder og pædagogiske opgaver med tilknytning til dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem.

Disse overordnede formål forpligter os til at formidle en pædagogisk ungdomsuddannelse på et kvalitativt højt niveau. Som et uddannelsessted, der ligeledes uddanner pædagoger, og via vores løbende kontakt med professionen og professionsudøvelsen, føler vi os godt rustede til denne opgave!

For en nærmere uddybning af uddannelsens kompetenceområder henviser vi til Uddannelsesordning for den pædagogiske assistentuddannelse af 16. november 2012, som du kan finde på hjemmesiden www.sydhavn.ucc.dk.

OvergangsordningUndervisningsplanen er gældende for kursister, der har påbegyndt uddannelsen fra august 2013.

1.3 SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER

4

Pædagogisk arbejde er professionsfagligt relationsarbejde, og derfor er det vigtigt, at den uddannede pædagogiske assistent besidder en bred erhvervsfaglig kompetence, når der arbejdes professionelt med pædagogik. Det er begrundelsen for, at den pædagogiske assistentuddannelse skal udvikle såvel personlige som grundlæggende faglige kompetencer – og ikke mindst, at kursisten får mulighed for at arbejde bevidst med forholdet mellem disse kompetencer under uddannelsen.

Undervisningen tilrettelægges således bevidst for at fremme kursistens individuelle læring i et fagligt samspil med andre for at udvikle de nødvendige professionelle kompetencer. Professionel kompetence er de personlige kompetencer på den ene side og den faglige viden og færdigheder på den anden side. Det er denne unikke relation hos den professionelle, der muliggør et meningsfuldt pædagogisk arbejde for den enkelte fagperson og brugerne.

Derfor anvender vi på den pædagogiske assistentuddannelse tre primære didaktiske principper:

Læring via deltagelse: En forestilling om, at du lærer, når du handler og er aktiv. Det antages ikke længere at være tilstrækkeligt at læse om tingene. Du skal også lære ved at gøre tingene – i forskellige læringsrum på skolen. Undervisningen veksler derfor mellem oplæg fra læreren, gruppearbejde, diskussioner, tematiseret undervisning, projektarbejde, vejledning, fremlæggelser, film og rollespil m.m. Kravene til dig i disse undervisningsformer er, at du er aktiv, engageret og selvstændig.

Læring sammen med andre ud fra en viden om, at læreprocesser blandt ligeværdige giver mulighed for at generere nye tanker, analyser og handlinger i større omfang end en uddannelse baseret alene på den enkeltes samarbejde med lærere. Gruppebaserede projekter, diskussioner i plenum, fremlæggelser, rollespil mv. understøtter det didaktiske princip om læring sammen med andre.

Metalæring, der handler om at reflektere over de erhvervede erfaringer og viden på en sådan måde, at de for den enkelte kursist kan overføres på andre typer af problemstillinger. Kursisten lærer at sætte mål for og evaluere sin læringsproces og sit uddannelsesforløb sammen med lærere og andre kursister.

Underviserne er organiseret i såvel faggruppeteams som i uddannelsesteams, hvor didaktisk og pædagogisk udvikling af uddannelsen foregår under hensyn til kursisternes niveau og progression i uddannelsen. Uddannelsen er bygget op af grundfag, områdefag (nogle af dem tværfaglige) og specialefag. Desuden indgår temaprojektarbejde og eksamen.

2. UDDANNELSEN

2.1 PRAKTISKE OPLYSNINGER

5

Medarbejdere tilknyttet Pædagogisk Assistentuddannelse i Sydhavn:

Dekan for det pædagogiske område Lisbeth Harsvik, LISH

Programchef for de pædagogiske uddannelser

Uddannelsesleder

AC-medarbejder

Ida Flachs, IF

Kristine Andersen, KRA

Vibeke Brander Lenskjold, VIBL

Studieadministration Inger Feirup, IBFNülüfer Kizilkaya, NKIJoan Riemann, JORI

Studievejleder

Social Studievejleder

Fastholdelsesvejleder

Claus Herborg, CHE

Tommy Tranholm Jensen, TOTJ

Birgitte Stahl, BST

Undervisere Britta Lie Andersen, BANBirte Henssel Nissen, BHNBirgitte Stahl, BSTCecilie Bogh, CEBOClaus Herborg, CHEJesper Hansen, JEHAJohn Nilsson, JNIMaria Månsson, MAJMMarie Weber Andersen, MAWHNicolaj Moe Jørgensen, NIMJPeter Lind, PLIPeter Bennuhr Schultz, PBSRikke Avlund Larsen, RIALSigne Emig, SIEMSolveig Sandnes, SOLSTommy Tranholm Jensen, TOTJVibe Ørum Rasmussen, VIBEVici Daphne Händel, VICIVilly Jacobsen, VJ

Praktikkoordinator og læsevejlederLæsevejleder

International praktikkoordinator

Cecilie Bogh, CEBOSolveig Sandnes, SOLS

Maria Månsson, MAJM

Fællesråd Ledelse, Kristine Andersen, KRAUnderviser, Birte H. Nissen, BHNPedel, Leif Bak Rudal, LBRSekretær, Nülüfer Kizilkaya, NKStuderende

Undervisningsstart

6

Al undervisning begynder kl. 8.30, hvis du ikke har fået anden besked. Det er vigtigt, at vi alle kommer til tiden, for at vi kan få det bedste udbytte af undervisningen.

Aktiv deltagelseVi forventer, at du har forberedt dig til undervisningen, når du møder, og at du har lyst til og mod på at engagere dig i undervisningen, såvel på holdet som i gruppearbejde. Det skal ikke være alvorligt og kedeligt at uddanne sig, men det skal være seriøst.

MobiltelefonerDet er ikke tilladt at have mobiltelefonen tændt i undervisningen, da det er forstyrrende for alle. Sørg for at folk kun kan ringe til dig i pauserne.

RygningPædagoguddannelsen Sydhavn er røgfrit område.

Besøg ud af husetPå uddannelsen vil du møde andre undervisningsformer, end du måske er vant til. Meget af undervisningen foregår i grupper, i projektarbejde og ved at tage ud af huset på besøg i institutioner, parker, museer, biografer, Folketinget mv. Du bør derfor være opmærksom på, at du har afsat penge til disse besøg, så du kan deltage, da det er en del af din undervisning.

KantinenKantinen er placeret i stueetagen i ny bygning. Den har åbent fra kl. 8.00 – 14.00. Her kan du købe mad, kolde og varme drikke, frugt, kage mv.

StudieadministrationenStudieadministrationen på 4. sal i ny bygning kan hjælpe dig med mange praktiske oplysninger omkring tilrettelæggelsen af undervisningen, lærertræffetider, studiekort, ændring af telefonnumre mv. Studieadministrationen har åbent for henvendelser hver dag i tidsrummene 9 – 10.15 og 14 – 15. Studieadministrationens opgave er at varetage alt, der vedrører kursisterne rent administrativt. Administrationen samarbejder med de respektive kommuner om optag, økonomi mv.

Bibliotek Biblioteket er placeret i stuen i gammel bygning og er åbent for studerende og kursister, og her er der faglitteratur samt fagblade, som du kan låne i en måned af gangen. Derudover er der en håndbogssamling og aviser, som kan læses på stedet. Indspillede videobånd udlånes ved henvendelse til bibliotekspersonalet. Bibliotekets samlinger dækker pædagoguddannelsens fag. Åbningstiderne fremgår af opslag på døren.

StudievejlederStudievejledningen er beliggende på 3. sal i ny bygning. Du bliver introduceret for tilbuddene i studievejledningen i starten af uddannelsen. Studievejledningens åbningstid annonceres på skolens hjemmeside og på studievejlederens dør.

Studievejlederens opgave er først og fremmest at hjælpe kursisterne med uddannelsesmæssige problemer samt at understøtte kursisterne i at gennemføre uddannelsen. I forbindelse med ophør på uddannelsen kan kursisterne benytte studievejledning, hvis de ønsker det.

Studievejlederen kan hjælpe dig med at opstille mål og igangsætte tiltag, som kan afhjælpe dine problemer. Studievejlederen udarbejder et notat om, hvad I aftaler. Notatet arkiveres i din kursistmappe. Du må selvfølgelig gerne se, hvad der bliver skrevet.

Social studievejledning

7

Den sociale studievejledning er beliggende på 3. sal i ny bygning. Du bliver introduceret for tilbuddet i starten af uddannelsen. Den sociale studievejlednings åbningstid annonceres på skolens hjemmeside og på studievejlederens dør.

Den sociale studievejlednings opgave er først og fremmest at støtte op om kursister med psykosociale problemer gennem samtaler og eventuel viderevisitation til kompetent og psykologisk rådgivning og behandling.

FastholdelsesvejledningFor kursister, der er i fare for at falde fra, tilbyder UCC Sydhavn et eller flere møder med vores fastholdelsesvejleder med henblik på at finde den bedst mulige løsning på eventuelle problemer. Det kan fx foregå igennem at informere om og afholde kurser/møder om eksamensangst efter behov.

LæsevejledningLæsevejlederen er skolens resurseperson i spørgsmål om læsning og skrivning og bidrager til at styrke kursisternes læse- og skrivekompetencer. På første del af uddannelsen afholder læsevejlederen obligatoriske læsekurser, hvor dine læsefærdigheder testes og trænes. Derudover kan læsevejlederen yde individuel vejledning og teste og vejlede kursister med læse- og skrivevanskeligheder.

FredagscaféenCaféen ligger i kælderen og har åbent de fleste fredage. Den drives af de studerende og er rammen om hyggeligt socialt samvær.

KaffemaskinerAf hensyn til de elektriske installationer må der højst anvendes en kaffemaskine/elkedel pr. lokale (efter eget indkøb) Maskinerne skal fjernes, når holdet går i praktik.

KøleskabKøleskabet befinder sig på 3. sal og er til kursister på Pædagogisk Assistentuddannelse. Køleskabet deles med parallelholdene og rengøres af holdene efter en turnusordning.

StudiekortAlle nye kursister får et studiekort, der samtidig fungerer som et print- og kopikort. Dit studiekort er din identifikation, når du færdes på UCC eller i andre sammenhænge skal dokumentere, at du er kursist på UCC. Kortet viser dit billede, kursistnummer, fødselsdato, udstedelsesdato og uddannelsessted. Du skal uploade et billede af dig selv, før vi kan udstede et studiekort til dig.Du skal uploade billedet på nedenstående link, hvor du skal logge ind med dit personlige NemID. Det er også her, du kan finde dit personlige studienummer: https://id.ucc.dkDu kan dog først uploade foto, når dit studienummer er klar. Det sker 3-5 hverdage efter, at du er optaget på uddannelsen og har bekræftet din optagelse. Du får kortet udleveret på dit uddannelsessted umiddelbart efter studiestart, hvis du har uploadet et billede senest en uge før.

Specialpædagogisk støtte (SPS)Hvis du er ordblind og kan dokumentere dette, kan der søges om bevilling af længere forberedelsestid til eksamen og sekretærhjælp til oplæsning af dansk ekstemporaltekst. Sekretærbistand er kun af teknisk art. Ansøgning om støtte skal søges hos studievejlederen.

VidereuddannelsePædagoguddannelsen Sydhavn tilbyder vejledning i forbindelse med efteruddannelse til pædagogstudiet.

8

Ændringer i kursistens forholdHusk hurtigst muligt at give besked til administration og evt. arbejdsgiver, hvis du ændrer navn, bopæl, telefonnummer mv.

MeddelelserMeddelelser fra skolens side vil blive lagt på UCC Portalen, som er vores IT-kommunikationssystem. Det er din egen opgave at se efter på UCC Portalen, om der er beskeder. Der kan være vigtige meddelelser, så hold dig orienteret!

FællesrådetSkolen har et Fællesråd (FR) for Pædagogisk Assistentuddannelse. Her har du mulighed for at være aktiv og sikre indflydelse på egen uddannelse.

2.2 DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER

Undervisningsmiljøet er bygget op efter de tre didaktiske principper for læring: Læring med andre, læring via deltagelse og metalæring. Didaktikken understøttes af tre typer læringsrum – undervisningsrummet, projektrummet og formidlingsrummet.

I undervisningsrummet finder der undervisning sted for hele holdet. Det kan være i form af teorigennemgang, oplæg til gruppearbejde og oplæg til projektarbejde. Undervisningsrummet består derfor typisk af situationer, hvor alle hele holdet er samlet og får den samme gennemgang af teorien som kursisterne bearbejder i samme form. Det kan være gruppearbejde eller individuelt. Princippet er, at man sammen og hver for sig skal bearbejde og reflektere over teoretisk input. Som kursist er du både aktiv modtager og aktiv deltager i undervisningsrummet. Læreren sætter tid af til, at der både bliver plads til det teoretiske input og til kursisternes bearbejdning af det.

I projektrummet skal arbejdet munde ud i et produkt, der kan være en kort skriftlig fremstilling, en powerpoint eller et kreativt indslag. I projektrummet kan du inddrage praksis og foretage iagttagelser og interviews med børn og unge i et fritidshjem eller klub eller beboere på et bosted. Læreren fungerer som vejleder og som støtte til gruppearbejdet. Kursisterne er aktivt deltagende, søger information, beskriver, dokumenterer, løser spørgsmål, reflekterer og producerer.

I formidlingsrummet arbejder du med formidling af iagttagelser fra praksis, resultater fra gruppearbejde og projektarbejde. I formidlingsrummet er hele holdet samlet og alle kursister deltager aktivt med feedback til hinanden. Formidlingsrummet kan bestå i en kort præsentation med powerpoint, men det kan også være en udstilling fra kultur- og aktivitetsfagsundervisningen, et indslag fra bevægelse- og idræt eller fællesspisning med udgangspunkt i sundhedsfaget. I formidlingsrummet har læreren mange roller som eksempelvis facilitator, responsgiver, vejleder og instruktør.

Aktive kursister

Undervisningsmiljøet involverer desuden kursisterne på følgende måder:

Gennem repræsentation i Fællesrådet med fast mødestruktur Ved selvvalgte emner inden for fagets ramme i projektarbejdet Ved at du har mulighed for at vælge mellem et udbud af valgfrie specialefag (jf. afsnit

2.6)

9

2.3 KRITERIER FOR VURDERING AF KURSISTENS KOMPETENCER OGFORUDSÆTNINGER - GVU

Søger du ind på Pædagogisk Assistentuddannelse, merit under loven om GVU, indkaldes du til en samtale om realkompetencevurdering med henblik på udarbejdelse af en personlig uddannelsesplan for GVU-forløbet. Realkompetencer omfatter en persons allerede erhvervede samlede praktiske og teoretiske kompetencer, som vurderes for at sikre at uddannelsesforløbet begyndes på det rette kompetenceniveau. Vurderingen sikrer samtidig, at du som ansøger har en klar forståelse af dine egne forudsætninger i relation til uddannelsen.

En ansøger til et GVU-forløb skal være over 25 år og have mindst to års erhvervserfaring inden for de områder, hvor en ordinær PAU elev vil komme i praktik, fx som pædagogmedhjælper.

Såfremt du kan dokumentere tidligere gennemført undervisning i et eller flere fag på samme niveau, som der undervises i, kan du få godskrevet merit.

Din personlige uddannelsesplanInden begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejdes en personlig uddannelsesplan i samarbejde mellem dig og en vejleder Det sker i forbindelse med optagelsen.

Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig og uddannelsesstedet og har til formål at fastholde dit faglige uddannelsesniveau og personlige læringsmål samt understøtte din læreproces.

Det konkrete arbejde med din personlige uddannelsesplan sker igen undervejs i uddannelsen cirka midtvejs i hvert fag, hvor du mødes med faglæreren og gør status på dit uddannelsesforløb og din personlige uddannelsesplan.

2.4 UNDERVISNINGEN I HOVEDFORLØBET

Det samlede uddannelsesforløb for PAU under GVU-lovgivningen varer 52 uger. Har du merit for et eller flere grundfag eller valgfrie specialefag har du mulighed for at skære op til 12,5 uger af uddannelsen. Det fremgår af din individuelle uddannelsesplan.

Er du over 25 år og har du mindst to års relevant praksiserfaring, får du merit for praktikmodulerne – altså godkendt sin praksiserfaring, og derfor berettiges du til en kortere uddannelse uden praktik.

Oversigt over uddannelsesforløbet

Grundfag + eksamen (10,5 uger) – Dansk og/eller Samfundsfag + grundfagseksamen

10

Dansk (6 uger) el.Samfundsfag (4,5 uger)

Dansk (6 uger) el.Samfundsfag (4,5 uger)

Grundfagseksamen(1 dag inkl. i faget)

Kursister med merit for Dansk og/eller Samfundsfag begynder på uddannelsen, når faget er afsluttet.

Områdefag inkl. projekt + eksamen (37 uger) – 6 områdefag i tværfaglige forløb (eksempel på forløb)

Pædagogik 1(9 uger)

Sundhedsfag 1(4 uger)

Pædagogik 2(9 uger)

Sundhedsfag 2(7 uger)

Kultur- og aktivitetsfag 2(8 uger)

Sprog, kommunikation og psykologi 1(7 uger)

Bevægelse og idræt 1(5 uger)

Kultur- og aktivitetsfag 1(6 uger)

Sprog, kommunikation og psykologi 2(6 uger)

Bevægelse og idræt 2(5 uger)

Engelsk eller valgfrie specialefag(8 uger)

Kursister med merit for Engelsk tilbydes et ekstra valgfag

Valgfrie specialefag(2 uger) – der vælges to forskellige specialefag blandt de udbudte fag

Valgfrit specialefag 1(1 uge)

Valgfrit specialefag 2(1 uge)

Kursister med merit for et eller flere specialefag deltager ikke i denne del af uddannelsen.

Temaprojekt og eksamen(3 uger)

Temaprojekt(2 uger)

Prøveperiode: temaprojekt (1 uge)

11

2.5. LÆRINGSELEMENTER PÅ PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

På Pædagoguddannelsen Sydhavn er undervisningen bygget op omkring en række overordnede læringselementer, der samlet set giver dig den kompetenceudvikling, som gør dig kvalificeret til at arbejde som pædagogisk assistent eller fortsætte din pædagogiske uddannelse.

Fagmålene på uddannelsen belyses ud fra forskellige faglige optikker med udgangspunkt i centrale temaer for dit fremtidige virke som fagperson og rummer mulighed for forskellige undervisningsformer, fx klasseundervisning, gruppearbejde og projektarbejde.

Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra dit kommende arbejdsområde. Undervisningen organiseres, så den styrker din forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrager til udviklingen af dine faglige og personlige kompetencer.

I grundfagsperioden skal du desuden arbejde med formidling af pædagogiske problemstillinger, herunder både mundtlige og skriftlige typer af formidlingsmetoder.

Formålene med undervisningen er:

At udvikle faglig viden At udvikle relevante personlige kompetencer At udvikle færdigheder i samarbejde, kommunikation og formidling At udvikle evne til at identificere pædagogiske problemer i dagligdagen At udvikle evne til at løse problemer i samarbejde med andre

De tværfaglige forløb i områdefagene kan fx tage udgangspunkt i temaer som ”forholdet mellem det enkelte menneske og samfundet”, ” menneskets udvikling fra barn til voksen” eller ” kommunikation og anerkendende relationer”.

Eksempler på overordnede læringselementer er:

- Identitet- Menneskets psykosociale udvikling- Pædagogikkens historie- Læreprocesser- Familien- Kulturel mangfoldighed- Socialisering- Barnets sproglige udvikling- Omsorgssvigt- Normalitet – viden om gruppen af udviklingshæmmede som opholder sig indenfor bo- og

dagtilbuddet samt i specialskoler- Demokrati og medbestemmelse- Mangfoldighed og kulturudtryk- Æstetiske udtryksformer- Eventyr som kulturelt udtryk- Børn med anden kulturel baggrund- Livsformer- Etnicitet og kulturforståelse

12

2.6 VALGFRIE SPECIALEFAG PÅ PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Skolen udbyder et antal valgfrie specialefag. Desuden kan du, efter vejledning, vælge, om du ønsker at have engelsk. Har du merit for engelsk, skal du i stedet tage et ekstra valgfag.

Specialefag er: Socialpædagogik Specialpædagogik Folkesundhed og sundhedsfremme Kost og bevægelse Børn og natur Æstetiske udtryksformer Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionens fastsatte læringsmål

Har du merit for specialefagene, følger du ikke undervisningen. Det er op til dig og din arbejdsplads at aftale, hvordan din tid skal organiseres.

2.7 PRAKTIKSom kursist på PAU under GVU-lovgivningen har du merit for din praksiserfaring og følger derfor ikke praktikforløbene.

2.8 BEDØMMELSESPLAN

I den løbende bedømmelse under uddannelsen er der en vurdering af både de faglige og personlige kompetencer. Bedømmelsesplanen er delt op i to afsnit:

1. Den løbende bedømmelse (foretages gennem hele skoleåret)

2. Den afsluttende bedømmelse (foretages ved afslutningen af et fagligt forløb).

Den løbende bedømmelseHvert hold tilknyttes forskellige holdlærere, der fungerer som holdets og de enkelte kursisters uddannelsesmentorer. Holdlærerene vurderer løbende og i samarbejde med de øvrige faglærere hvordan de enkelte kursisters personlige kompetencer på to niveauer udvikler sig:

Første niveau er din uddannelseskompetence, hvorved forstås dine samlede aktiviteter, viden, færdigheder, relationer på holdet og samarbejdet med andre kursister. Hvis det vurderes, at du har problemer med sin uddannelseskompetence, indkalder holdlæreren dig til en uformel samtale om din uddannelsesadfærd med henblik på at finde forklaringer i skolens uddannelsestilbud eller i din privatsfære, så der kan sættes ind med støttende foranstaltninger.

Andet niveau er en faglig vurdering af, hvordan dine personlige kompetencer kan samstemmes med de personlige, professionsrettede kompetencer, således som de er beskrevet i uddannelsesordningen for Pædagogisk Assistentuddannelse. Vurderingen foretages som en midtvejsevaluering cirka midt i hvert fag og med udgangspunkt i den individuelle udvikling hos dig i et samspil med dine øvrige faglærere.

Den afsluttende bedømmelseStandpunktsbedømmelse gives i alle fagene forud for de afsluttende prøver. Standpunktskarakterer udgør de afsluttende karakterer for de fag, der ikke via udtrækning i Undervisningsministeriet, skal eksamineres i.

13

Der udtrækkes henholdsvis et grundfag og et områdefag, der gøres til genstand for en afsluttende prøve, som følger de retningslinjer, der fremgår af bekendtgørelse 816 af 20. Juli 2012 og bekendtgørelse 863 af 12. August 2012 samt af skolens eksamensregler.

Valgfrie specialefag bedømmes straks efter valgfagets afslutning med bestået/ikke bestået. Bedømmelsesgrundlaget er din tilstedeværelse og aktive deltagelse i undervisningen. Specialefaget skal afsluttes med et produkt, en fremstilling eller en formidlingsopgave som ligger til grund for din aktive deltagelse. Du må maksimalt have 10% fravær.

Ved fravær derover eller ved manglende deltagelse i undervisningen udleveres en afløsningsopgave, som du har én uge til at skrive, og som lægger til grund for bedømmelsen.

Samtlige afsluttende karakterer fremgår af uddannelsesbeviset.

2.9 EKSAMENSREGLER

Eksamensreglerne følger BEK nr. 863 af 16. August 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 816 om Fællesindgangen, Sundhed, Omsorg og Pædagogik samt BEK nr. 262 om karakterskala og anden bedømmelse.

Som afslutning på uddannelsen skal du til tre afsluttende prøver: Grundfag, områdefag og temaprojekt.

Grundfag og områdefag afsluttes med prøve umiddelbart efter fagets afslutning. Temaprojektet afsluttes med prøve.Forud for eksamen orienteres kursisterne generelt om eksamen og får udleveret en eksamenshåndbog. Efter udtrækning af grundfag og områdefag får alle kursister desuden en specifik orientering om eksamen for det pågældende fag.

Prøverne i de udtrukne fag og den afsluttende prøve er mundtlige. Standpunktsbedømmelse gives i alle fagene forud for de afsluttende prøver.

For at du kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst beståkarakteren.

I henhold til BEK 262 om karakterskala og anden bedømmelse kap. 4,§17 kan den enkelte uddannelse have fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv. som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Det fastsættes, at beståkravet forud for den afsluttende prøve er opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 02.

Når du har gennemført uddannelsen, herunder den afsluttende prøve, udsteder skolen et bevis for uddannelsen. Skolebeviset udstedes til kursisten. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset.

OMRÅDEFAGS- OG GRUNDFAGSPRØVERDe enkelte prøver er her kort beskrevet: OMRÅDEFAGUndervisningsministeriet udtrækker ét af områdefagene: Pædagogik; sprog, kommunikationog psykologi; kultur- og aktivitetsfag; sundhedsfag eller bevægelse og idræt.Du får prøveforberedelse i det områdefag, der er udtrukket til prøve.

14

Trækning af eksamensspørgsmålFaglæreren/eksaminator udarbejder eksamensspørgsmål som dækker pensum.Kursisten trækker dagen før prøven et spørgsmål og har derefter 24 timer til at forberede sig.

Mundtlig prøve i områdefagPrøven i områdefag er mundtlig.Den mundtlige prøve er individuel og varer 30 minutter inklusiv votering. Fem minutter er afsat til votering.

Til prøven må du medbringe relevant materiale i form af skriftlige oplæg, overheads, plancher, powerpoints eller lignende.

GRUNDFAGUndervisningsministeriet udtrækker enten Dansk eller Samfundsfag som prøvefag.

Dansk Prøven består af en analyse af en ekstemporaltekst (en ukendt tekst), som du har 30 minutters forberedelse til.Du skal desuden med udgangspunkt i eksempler på eget arbejde kunne indgå i dialog om og redegøre for teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglige form samt indhold og redegøre for teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen.

Du bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samletvurdering af dine kompetencer i faget, dokumenteret gennem din eksamenspræstation(jf. side 21 i vejledningen til grundfaget Dansk, fagbilag 3. gældende fra 1. Juli 2011)

SamfundsfagPrøven består af et skriftligt projekt, som skal fremlægges ved mundtlig prøve. Herefter er der samtale om projektet og andre samfundsfaglige spørgsmål. Prøven varer ca. 30 minutter inklusiv votering. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation.

AFSLUTTENDE TEMAPROJEKT

Som afslutning på uddannelsen udarbejder du i gruppe eller individuelt et afsluttende temaprojekt. Prøven varer 30 minutter inklusiv votering. Selve eksaminationen i temaprojekt foregår individuelt, og bedømmelsen foregår alene på grundlag af den mundtlige præstation.

GruppedannelserDu kan vælge at udarbejde det afsluttende temaprojekt alene eller i grupper med max. tre andre kursister.

Ønsker flere kursister at danne gruppe på tværs af holdene, skal dette drøftes med eksaminator i temaprojektet inden gruppedannelsen. Eksaminator skal informeres om, hvilke kursister der ønsker at udarbejde projekt sammen. Eksaminator afgør herefter, hvem der bliver vejleder og eksaminator og orienterer studieadministrationen herom.

Temaprojektet vælges inden for et relevant fagligt område under vejledning af eksaminator. Gruppedannelsen og emne/titel attesteres af eksaminator, og efter denne attestering kan gruppedannelsen ikke gøres om.

I temaprojektet kan indgå et kreativt produkt, som også indgår i eksaminationen.

15

Materialer og hjælpemidler ved eksamenDu er selv ansvarlig for at medbringe relevante materialer og hjælpemidler til eksamen. Ieksamensorienteringen vil det fremgå hvilke hjælpemidler og materialer der må medbringes tilde pågældende fag.

Kursister med dokumenteret behov for specialpædagogisk støtte (SPS) tilbydes forlænget forberedelsestid i faget dansk fra en halv til en hel time og eventuelt sekretærhjælp til oplæsning af ekstemporaltekst. I områdefag tilbydes forlænget forberedelsestid fra 24 timer til 48 timer.

Omprøve og sygeprøveKursister, der ikke har opnået karakteren 02 i forbindelse med en prøve, i et områdefag, grundfag eller temaprojekt skal tilbydes en omprøve af skolen. Uddannelsesinstitutionen kan tillade deltagelse i en prøvegang mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, jf. BEK. 863 §6 stk. 3 af 16. August 2012.Udeblivelse fra eksamen betragtes som ét eksamensforsøg. Beståede prøver kan ikke tages om.Ved sygdom i forbindelse med prøver tilrettelægges en sygeprøve. Du skal med lægeerklæring dokumentere, at forholdet skyldes sygdom. Dette skal meddeles senest den samme dags morgen, som prøven finder sted.CensorVed uddannelsens prøver medvirker censorer udpeget af uddannelsesstedet eller beskikket af Undervisningsministeriet.Censorerne er garanti for:

At prøverne opfylder bekendtgørelsens krav. At prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. At kursisterne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig

bedømmelse.

PrøveafholdelsePrøverne afholdes på dansk. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres pågrundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke væretil stede ved eksaminationen, før de selv er eksamineret. Hvis det under eller efter eksamen konstateres, at du uretmæssigt har skaffet digeller ydet hjælp, har udgivet andres arbejde for sit eget eller har anvendt egne tidligereskriftlige materialer uden tydelig kilde- og citatanvisning, kan uddannelsesstedet bortvise digfra prøven eller udelade bedømmelse.

Tilrettelæggelse, bedømmelse og karakterfastsættelse ved samtlige afsluttende prøver erindividuel. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen af mundtlige prøver.Der benyttes syv-trins skala.

Hvis du ikke består eksamen, udarbejder eksaminator og censor en skriftlig begrundelse, der sendes til dig pr. post.

KlageadgangHvis du mener, at du ikke bliver undervist efter de gældende regler, eller hvis du mener, der i øvrigt sker fejl, har du ret til at klage over skolen.

Klager over skolens afgørelser vedrørende uddannelsen samt eksamensklager indgives til pædagogisk uddannelsesleder, som underretter kursisten om klagesagens videre behandling.

16

Klager over prøver skal være skriftlige, begrundede og indgivet til uddannelsesinstitutionen senest to uger efter, at bedømmelsen er kundgjort.

Kursisterne har ifølge bekendtgørelse nr. 863 af 16. August 2012 kap. 10,§38 ret til at klage over:

1) Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav,2) Prøveforløbet eller3) Bedømmelsen.

Uddannelsesinstitutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. (jf. kap 10 §38 stk. 2)

Afgørelsen på klagen kan gå ud på (jf. kap 10 § 40):1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver,2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller3) at klageren ikke får medhold i klagen.

For øvrige forhold vedr. klager henvises til BEK nr. 863 af 16. August 2012 kap. 10Og 11.

17

2.10 FRAVÆRSREGLER

Skolen er forpligtiget til at udarbejde regler om fravær i henhold til Bekendtgørelse nr. 1514 af 15. december 2010 kap. 6, §42 om erhvervsuddannelser.

Der er mødepligt under hele uddannelsen. Skolen må primært tage hensyn til, at som korttidsuddannelse må vi håndtere fravær efter et regelsæt. Vi tager ansvaret for at sikre, at vores kursister har en bestemt viden og et bestemt sæt færdigheder med sig, når vi udleverer et eksamensbevis ved dimissionen. Skolen er således garant – først og fremmest over for uddannelsen, men også over for brugere og semibrugere (børn og forældre), faget, arbejdsgivere, samarbejdspartnere, jeres fremtidige kolleger mv. Skolens særlige ansvar i den forbindelse viser sig bl.a. ved den måde, vi administrerer fravær på.

Skolen har tilstræbt at have nogle meget klare og utvetydige regler, således at både vi, der administrerer fraværet, men også jer, der er underlagt reglerne, kan forstå og gennemskue dem, sådan at I kender betingelserne på forhånd. Dermed er fravær den enkelte kursists ansvar.

Fraværsregistrering og procedureFraværsregistrering foretages af skolens lærere/ansatte og må ikke foretages af kursisterne. Mener du, at der er fejl i registreringen af fravær, er det den lærer, du har haft i de pågældende timer, du selv kontakter.

Opsamling af det registrerede fravær foretages af studieadministrationen. Skolen er forpligtet til at indberette fravær til arbejdsgiver/kommunen. Der skelnes mellem lovligt og ikke-lovligt fravær. Har du ikke-lovligt fravær, kan det medføre træk i løn.

Lovligt fravær specificeres som: Egen sygdom (dokumenteret) Barns 1. og 2. sygedag Session Borgerligt ombud

Mødepligt og fraværAlle dele af uddannelsen er obligatoriske, og der er mødepligt. Dit samlede fravær (lovligt og ikke-lovligt) må ikke overstige 10% af uddannelsens samlede skoleundervisning eller 15% i et enkelt fag. Fravær over 10% af den samlede undervisning anses for at være problematisk. Ved studiestart udleveres praktisk procedure for håndtering af fravær.

Lovligt fravær dokumenteres ved udfyldelse af "Tro-og-love" erklæring, som afleveres til administrationen. Deltager du på uddannelsen under jobrotationsordningen er du desuden forpligtiget til selv at informere egen leder om dit fravær og årsager hertil.

18

3. LÆRINGSAKTIVITETER

LÆRINGSMILJØUndervisningen veksler mellem oplæg fra læreren, gruppearbejde, diskussioner, tematiseret undervisning, projektarbejde, vejledning, fremlæggelser, film og rollespil m.m. Kravene til dig i disse undervisningsformer er, at du skal være aktiv, engageret og selvstændig.

I forbindelse med projektarbejdet vil du modtage undervisning i grundlæggende principper for: Udarbejdelse af problemformulering, beskrivelse af anvendt metode og hvordan teori benyttes til at belyse en problemstilling.

RESSOURCER OG RAMMER, HERUNDER LÆRERKVALIFIKATIONER OG UDSTYR

Undervisningen varetages af kompetente, faguddannede lærere inden for de pågældende fag. Områdefagslærerne har desuden praksisrelateret baggrund fra forskellige pædagogiske institutioner.

Skolen stiller undervisningslokaler, IT-faciliteter, bibliotek, værkstedslokale og idrætslokale til rådighed.

3.1 KURSISTRETTET BESKRIVELSE: GRUNDFAG

Grundfag (10,5 uge)

Læringselementerne i grundfagsperioden indeholder kompetencemål fra nedenfor nævnte fagmål jf. Uddannelsesordningen af 16. november 2012 og fagbilagene til grundfagene Dansk og Samfundsfag:

Dansk (6 uger) Anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart, præcist og varieret Reflektere over og redgøre for sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige,

uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. Samspillet mellem forskellige teksttypers indhold, form og funktion samt kontekst

Læse systematisk samt med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en høj grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet.

Foretage metodisk analyse fortolkning og perspektivering samt give begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer

Skriftligt arbejde opsamles løbende i portfolien under forløbet Skrivning på tværs Forholde sig til og redegøre for korrekt sprog, retstavning og tegnsætning, Reflektere over forskellige skriveprocesser samt indgå i dialog om egne og andres

skriftlige produkter, Anvende relevant læsestrategi i forhold til forskellige tekster, Anvende relevante tale- og lytte- og skrivestrategier i både erhvervsfaglige,

uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, Anvende IT i kommunikation og til informationssøgning, Metodisk analyse, perspektivering og begrundet vurdering af forskellige tekster og

udtryksformer, Indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde tekstmateriale i trykt eller elektronisk

form (portfoliosamtaler).

19

Samfundsfag (4,5 uge) Anvende fagets grundlæggende terminologi til at formidle viden og på et

samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og være lydhør over for andres holdninger og argumenter,

Anvende grundlæggende sociologisk viden til at forklare og diskutere sociale og kulturelle mønstre og udviklingen i disse,

Fremskaffe, bearbejde, formidle og foretage en begyndende vurdering af information om samfundsfaglige forhold i skriftlige og elektroniske medier.

Fremskaffe, bearbejde, formidle og foretage en begyndende vurdering af information om samfundsfaglige forhold i skriftlige og elektroniske medier.

Anvende fagets grundlæggende terminologi til at formidle viden og på et samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og være lydhør over for andres holdninger og argumenter,

Anvende grundlæggende viden om det politiske system i Danmark til at forklare og diskutere løsninger på samfundsmæssige problemer,

Anvende viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge til at forklare og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer og Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund,

KURSISTENS ARBEJDSTIDForløbet er planlagt med 37 arbejdstimer pr. uge. De 28 timer foregår på skolen, hvor du modtager undervisning, arbejder i grupper, modtager vejledning, fremlægger opgaver, mv. Som hjemmearbejde skal du udføre opgaver svarende til ni ugentlige arbejdstimer.Du skal:

Læse fagstof Orientere sig i relevant materiale på internettet Samle materiale til logbogsportfolio Arbejde med hjemmeopgaver

VARIGHED

Grundfag + eksamen (10,5 uger) – Dansk og/eller Samfundsfag inkl. metode- og formidlingsuge + grundfagseksamen

Dansk (6 uger) el.Samfundsfag (4,5 uger)

Dansk (6 uger) el.Samfundsfag (4,5 uger)

Grundfagseksamen(1 dag inkl. i faget)

3.2 KURSISTRETTET BESKRIVELSE: OMRÅDEFAG

LÆRINGSELEMENTER I perioden vil du blive præsenteret for fagene Pædagogik; Sprog, kommunikation/

20

og psykologi; Kultur og aktivitet; Idræt og bevægelse samt Sundhedsfag og Engelsk. Hvert fag (undtaget Engelsk) er delt op i 1. periode og 2. periode. Undervisningen tilrettelægges tværfagligt mellem de fag, der er placeret sideløbende i forløbet.

Læringselementerne indeholder faglige kompetencemål fra nedenfor nævnte fagmål jf. Uddannelsesordningen af 16. november 2012 og fagbilagene til grundfaget Engelsk:

PædagogikPædagogik handler i høj grad om at ville noget med nogen, og pædagogikfaget beskæftiger sig i væsentlig grad med de overordnede temaer opdragelse, omsorg og socialisering som forskellige måder, hvorpå vi vil, kan og skal noget med mennesker. Igennem uddannelsen vil disse temaer blive belyst og diskuteret ud fra forskellige vinkler og teoretiske perspektiver. Målet er, at du bliver bevidst om dit eget børne- og menneskesyn såvel som den professionelles rolle og ansvar i forhold til individets udvikling, læring og trivsel inden for de pædagogiske rammer. Du vil blive introduceret til dele af de historisk dominerende samt mere nutidige forståelser af og teoretiske perspektiver på den almene pædagogiske praksis.

Sprog, kommunikation og psykologiI faget Sprog, kommunikation og psykologi arbejder du bl.a. med kommunikation, samarbejde og konflikter, sproglig udvikling og udviklingspsykologi. Overordnet set er der fokus på at koble teorien med de pædagogiske handlemuligheder, og derfor vil du også løbende opleve en tæt sammenhæng mellem faget SKP og faget Pædagogik. Målet er, at du kan anvende teorierne i forhold til de mennesker, du kommer i kontakt med som pædagogisk assistent.

Sundhedsfag Menneskets sundhed er et bredtfavnende område og forståelsen af, hvad sundhed egentlig er, kan variere meget afhængig af, hvilken sammenhæng vi befinder os i. I selve undervisningen forgår formidlingen af sundhedsfaget hovedsageligt i relation til det pædagogiske felt. Målet er at give den enkelte kursist indsigt og praksisfærdigheder i at planlægge, formidle og evaluere typer af sundhedspædagogiske initiativer. Dette vil foregå under hensyn til fysiske, psykiske og sociale forhold og forudsætninger inden for det pædagogiske felt og i en tydelig sammenhæng mellem sundhedspraksis og sundhedsteori.

Bevægelse og IdrætI faget Bevægelse og Idræt beskæftiger vi os med et bredt udsnit af forskellige former for idræts- og legeaktiviteter, der på forskellig vis lægger op til udfordrende, kreative og varierede bevægelsesoplevelser. Fælles for alle aktiviteter er, at de foregår ud fra pædagogiske reflekterede principper omkring omsorg, opmærksomhed, anerkendelse, bevægelsesglæde, fællesskab og medbestemmelse. I faget får du indsigt i relevante teorier i relation til det idrætspædagogiske felt. Gennem dialog, træning, leg og øvelse får du mulighed for at opleve udvikling af egne praksisfærdigheder samt kendskab til planlægning, igangsættelse og evaluering af aktiviteter. Undervisningen foregår i en positiv og anerkende atmosfære, hvor du selvstændigt, og i samarbejde med andre kursister, tager initiativ til at deltage aktivt i forskellige fagforløb og idrætspædagogiske projekter.

Kultur- og aktivitetsfagFaget Kultur- og aktivitetsfag handler om kvalificering til pædagogisk arbejde inden for flere områder, der spænder fra kulturelle, æstetiske, musiske, naturfaglige og digitale fagmål.I undervisningen lægges der vægt på at fremme den enkeltes lyst til at udtrykke sig med forskellige skabende udtryksformer og på, hvordan du kan fremme andres skabende udtryk i en mangfoldig kultur.

21

Faget har fokus på æstetiske læreprocesser, hvor vi tager udgangspunkt i at inddrage det kulturelle, det legende, det udtryksmæssige og det håndværksmæssige.

Tværfagligt forløb: Pædagogik 1 og SKP 1Pædagogik 1I Pædagogik 1 vil du blive introduceret til bl.a. pædagogikkens og daginstitutionernes historiske udvikling, så du får et kendskab til forskellige historisk dominerende børnesyn og forståelser af barndommen. Herunder forskellige opfattelser af relationen mellem den voksne og barnet samt betydningen heraf i forhold til barnets udvikling og opbygning af selvværd.Derudover arbejder vi med forståelsen af den anerkendende tilgang og betydningen af at danne positive, omsorgsfulde og ligeværdige relationer mellem barnet og den voksne som forudsætningen for at kunne medvirke til en sund udvikling hos barnet. Du får også kendskab til forskellige læringsteoretiske perspektiver, så du bliver rustet til at forstå menneskets kognitive udvikling som et grundlag for at kunne planlægge og gennemføre udviklende læringsaktiviteter i institutionen.

EVALUERING - FREMLÆGGELSETemaprojektet, der afslutter Pædagogik 1, skal fremlægges for holdkammerater og for underviseren. Ved projektfremlæggelsen kan der indgå et kreativt element.

Der er afsat 20 minutter til fremlæggelsen, hvor alle gruppemedlemmer er aktive. Fremlæggelsen af projektet kan tænkes som en undervisning af holdkammeraterne. De kan stille spørgsmål og indgå i en debat om det fremlagte emne. Læreren stiller uddybende spørgsmål og giver feedback på fremlæggelsen. Den samlede projektfremlæggelse varer ½ time.

I bedømmelsen af projektet indgår følgende kriterier:

Kan problemformuleringen ses som en rød tråd gennem projektet? Er der en relevant faglig bredde i projektet? Er der en sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og vurdering? Er projektet praksis- og handlingsorienteret? Hvordan er opgaven disponeret?

Sprog, Kommunikation og Psykologi 1I første del af faget Sprog, kommunikation og psykologi skal du arbejde med menneskets normale psykosociale udvikling og med udviklingspsykologi.Du vil få viden om, hvordan de psykologiske teorier kan blive et brugbart pædagogisk redskab for den pædagogiske assistent og blive i stand til professionelt at forstå, forklare, evaluere og reflektere over, hvordan et menneske udvikler sig individuelt og i sammenhæng med de sociale omgivelser.Du vil få en indsigt i forskellige udviklingspsykologiske retninger, og i hvordan man kan omsætte den teoretiske viden til konkrete pædagogiske handlemuligheder i den pædagogiske praksis. Der vil særligt være fokus på sammenhængen mellem et barns alder, dets måde at tænke på og den tilsvarende tilrettelæggelse af pædagogiske aktiviteter.Vi arbejder med stabile relationers og tilknytningens betydning for det lille barns udvikling samt menneskets identitetsdannelse og psykologiske udvikling fra spædbarnsalderen til alderdom. Igennem viden om menneskets erkendelsesudvikling og læringsprocesser, vil du opnå færdigheder i at tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, som imødekommer det enkelte menneskes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder.

Tværfagligt forløb: Sundhedsfag 1 og Bevægelse og idræt 1:Sundhedsfag 1I dette forløb kvalificeres du til at kunne arbejde med to pædagogiske vinkler til at opretholde menneskets sundhed nemlig ”sundhedsfremme” og ”sygdomsforebyggelse”. Du lærer at

22

tilpasse forskellige sundhedsinitiativer rettet mod det pædagogiske felt. Du får kendskab til redskaber, der kan hjælpe børns livskvalitet.Vi arbejder også med emnet Sanser og motorisk udvikling. Her får du en grundlæggende viden om børns sansemotoriske udvikling og betydningen af sansemæssig og motorisk træning for trivsel og udvikling af kompetencer. Du får en bred indsigt i, hvilke faktorer der er bestemmende for en positiv motorisk og sanselig udvikling i den pædagogiske praksis, og du bliver i stand til at tilpasse aktiviteter til forskellige brugergrupper. Du får kendskab til samspillet mellem kroppens motoriske udviklingstrin og de psykiske, sociale og kulturelle faktorer, der kan være væsentlige for udviklingen af et liv i bevægelse.

Bevægelse og idræt 1Sideløbende med Sundhedsfag beskæftiger du dig også i faget Bevægelse og idræt med emnet Sanser og motorisk udvikling. I dette forløb får du en grundlæggende viden om børns sansemotoriske udvikling og betydningen af sansemæssig og motorisk træning for trivsel og udvikling af kompetencer. Vi arbejder med samspillet mellem kroppens motoriske udviklingstrin og de psykiske, sociale og kulturelle faktorer, der kan være væsentlige for udviklingen af et liv i bevægelse. Under overskriften Leg som pædagogisk middel arbejder vi med legens mange kulturelle dimensioner samt legen som et vigtigt pædagogisk redskab. Du lærer at planlægge og formidle forskellige lege i kreative og fantasifulde rammer. Træningslære og fysiologi bringer forskellige træningsformer ind i den pædagogiske praksis. Du får indsigt i kroppens bevægelsesapparat, og hvad der fysiologisk sker, når kroppen er i bevægelse. Du lærer at tilrettelægge træningsforløb, hvori opvarmning, løb, styrketræning og bevægelighedstræning kan komme i spil.Boldbasis er en sjov og anderledes måde at ”bruge bolden” på. I dette tema er hensigten, at du udvikler en fortrolighed med forskellige former for boldspil og bolde i al almindelighed. Du skal arbejde med at modellere såkaldte "traditionelle" boldspil i nye retninger, hvor forskellige pædagogiske kvaliteter er i centrum.

Kultur- og aktivitetsfag 1:I første del af Kultur- og aktivitetsfag får du viden om legens betydning for barnets udvikling. Du lærer at skabe rammer for leg som udfordrer fantasi, kreativitet og alsidig udvikling.Under overskriften Kultur og kulturel mangfoldighed arbejder vi med kultur og traditioner. Hvad er kultur, og hvilke udfordringer stiller det til den pædagogiske assistent som kulturformidler og kulturskaber? Kultur og traditioner i dagpasningstilbuddet – tilrettelæggelse af aktiviteter, der understøtter kulturel mangfoldighed. Du lærer desuden at reflektere over hverdagssituationer, der understøtter kulturel mangfoldighed inden for dagpasningsområdet.I billedværksted får du viden om, hvilken betydning skabende processer har for børn, unge og voksne. Du vil få mulighed for at tilegne dig færdigheder i skabende processer fx via maleri, skulptur mm.Du vil også få erfaringer med handicaphjælperens pædagogiske opgaver. Efterfølgende refleksion over at tilrettelægge og gennemføre aktiviteter, der støtter brugere med fysiske og psykiske handicap.

Tværfagligt forløb: Pædagogik 2 og Sprog, kommunikation og psykologi 2:Pædagogik 2I Pædagogik 2 bredes perspektivet ud, så du opnår kendskab til og handlemuligheder indenfor henholdsvis det social- og specialpædagogiske område. Du får indsigt i, hvordan man kan identificere og handle i forhold til sårbarhed hos børn og unge.Du får kendskab til forskellige typer af omsorgssvigt og mulige konsekvenser heraf, samt de lovgivningsmæssige rammer, man som professionel er underlagt, i forhold til børn/unge/voksne med særlige behov.

23

Vi vil arbejde med begreberne inklusion og eksklusion i en pædagogisk kontekst, så du bliver i stand til at identificere og handle i forhold til mulige ekskluderende miljøer. Du vil også blive introduceret til arbejdet med pædagogiske handleplaner, brugen af observationer og forskellige udviklingsorienterede redskaber i relation til en pædagogisk praksis. Pædagogik 2 har ligeledes forældresamarbejdet som et tema, hvilket skal gøre dig i stand til at bidrage konstruktivt og professionelt ved fremtidige forældresamarbejder.

Sprog, kommunikation og psykologi 2I anden del af faget vil du møde tre overordnede temaer, som samlet skal give dig kompetencer til at arbejde teoretisk og praktisk med sproglige, normative og kommunikative problemstillinger. Du vil lære om normalitet og afvigelse dvs., hvad der i pædagogisk praksis anses for at være normalt og afvigende, hvor begreber som statistisk normalitet, diagnosticering, kategorisering og personlig integration spiller væsentlige roller. Kort sagt, skal du, for at kunne definere, hvad der er afvigende, kunne argumentere for, hvad der er normalt.Sprog som kommunikativt værktøj, sproglig udvikling og sprogstimulering er begreber, som indgår i enhver fagpersons værktøjskasse, når de arbejder med mennesker. Du skal lære konkrete metoder, som også vil gøre dig i stand til at argumentere, ud fra udviklingspsykologiske og kognitive teorier, som du lærte på modul 1, hvordan børn, unge samt voksne med særlige behov, lærer og sprogstimuleres bedst muligt. Derudover arbejder vi med kommunikation, samarbejde, vold og konflikter. Girafsprog, konflikttrappen og transaktionsanalyse er nogle af de konkrete metoder og analyseredskaber, som vil klæde dig på til at varetage opgaver som eks. den svære samtale, uenighed i personalegruppen, forebyggelse af vold og forståelse af særlige konstellationer af gruppeprocesser.Som på første del vil der være et tæt samarbejde med pædagogikundervisningen.

Tværfagligt forløb: Sundhedsfag 2 og Bevægelse og idræt 2:Sundhedsfag 2I forløbet Sundhedsfag 2 arbejder vi med sundhed i en lang række perspektiver fx Maden og måltidet, Sundhedspolitik, sundhedspædagogik og social ulighed Kropskultur og seksualitet, Arbejdsmiljø og Sygdomme. Mad er mere end kostens opbygning i kulhydrater, fedt og proteiner. Vi går i dette forløb i dybden med kost og samfund, de sociale aspekter af mad og kulturens betydning for vores syn på kost, mad og måltider. Ud fra dag- og døgntilbuddets sundhedspolitik lærer du at tilrettelægge og tilberede et sundt måltid, hvori der bl.a. er mulighed for at arbejde med sanseintegration og æstetiske læreprocesser. I et anerkendende og fordomsfrit miljø skal have kendskab til de udviklingsstadier, der er forbundet med menneskets seksualitet og kropskultur. Du skal kvalificeres i de pædagogiske opgaver der knytter sig til børn, unge og voksnes seksualitet herunder brugere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.  For at kunne forebygge infektioner og sygdomsbetinget bakterier i den pædagogiske praksis, skal du arbejde med konkrete hygiejnerutiner hvori systematisk rengøring og håndvask indgår. Du får kendskab til sygdomme, der er særlige dominerende i den pædagogiske praksis, og hvordan man som pædagogisk assistent kan bidrage til for at reducere evt. smitte samt mindske ubehaget for brugeren, hvis der er sygdom. Du skal have kendskab til generelle signaler ved sygdomsudbrud og indsigt i pædagogiske handleplaner og muligheder ved udbrud af sygdomme og sygdomsepidemier.Du skal have kendskab til, hvilke parametre der spiller ind på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og hvilke muligheder, man som pædagogisk assistent har for at ændre på de forhold, der er truende for et godt arbejdsmiljø. Sundhedspolitik, sundhedspædagogik og social ulighed handler bl.a. om sundhedspædagogiske aspekter, som har indflydelse på det enkelte barns trivsel og livskvalitet. Du skal have indsigt i begrebet ”social ulighed i sundhed” samt væsentlige faktorer, der kan reducere den sociale ulighed i sundhed både på samfundsplan, institutionsplan og på individplan.

24

Bevægelse og idræt 2I forløbet Kroppen, kampen og dansen arbejder du med de pædagogiske muligheder og kropslige udtryksformer, der findes i kampen og dansen. Forløbet er bygget op omkring en kropslig dimension, hvor du skal arbejde med begreber som kropsbevidsthed og kropskultur. En social dimension, der involverer begreber som samarbejde, kropslig kommunikation, ansvar og fællesskab. Endelig skal vi arbejde med en psykisk dimension, hvor kursisterne hver især får mulighed for at arbejde med det personlige og det emotionelle aspekt i forskellige former for dans og kamp.Temaet Planlægning og motivation giver dig konkrete didaktiske og pædagogiske refleksionsredskaber, der kan anvendes til at sikre en høj kvalitet i sit idrætspædagogiske arbejde. Vores fysiske omgivelser er en væsentlig komponent i mange idrætsaktiviteter. I dette tema skal vi se nærmere på, hvordan fysiske rum, indretning og naturomgivelser både kan fremme, men også begrænse børn, unge og voksnes bevægelsessvaner. I undervisningen arbejder du med at gøre ude og indendørs arealer mere inspirerende og tilgængelige, så børn, unge og voksne får lyst til at indgå i forskellige aktiviteter. I temaet Sundhedsfremme og forebyggelse får du viden om bevægelse og idræt som en væsentlig faktor i vores sundhed og daglige trivsel. Med en sundhedsfaglig viden skal du kunne inspirere, fremme og formidle forskellige sundhedsprincipper i den pædagogiske praksis.I Idræt og bevægelse for mennesker med nedsat funktionsevne tilegner du dig færdigheder i forhold til at kunne motivere og tilrettelægge idrætsaktiviteter, så deltagere med særlige behov oplever udvikling af handlekompetence og øget tro på egen formåen.

Kultur- og aktivitetsfag 2:I fagets anden del arbejder du med Natur og værksted, Digitale medier og Performance. Vi arbejder med pædagogiske forløb om, hvordan man kan få natur, bæredygtighed og økologi ind i hverdagen og i børnehøjde. Du opnår færdigheder i friluftsliv herunder bålaktiviteter.Du får indsigt i Medieleg og digital kultur i daginstitutionen og du lærer at bruge digitale udtryksformer og billeddannelse via billedfortælling. Vi arbejder med kritisk refleksion over digitale mediers betydning for børn, unge og voksnes hverdagsliv og forståelse af verden.Musik, leg og bevægelse handler om barnets musikalske udvikling. Du lærer at anvende musik som pædagogisk værktøj: Trommespil og leg – Trommespil, sang og bevægelse. Du udarbejder og afprøver rytmikforløb for forskellige aldersgrupper.Arbejdet med Performance tager udgangspunkt i metoden ”Fra idé til spil”, hvor du sammen med dine medkursister starter med en idé, der fører til en optræden/performance med tilskuere.

I fagets anden del indgår også et fordybelsesprojekt, hvor du, i samarbejde med andre kursister, tilrettelægger, æstetiske aktiviteter som fremmer barnets, den unges og den voksnes medbestemmelse, hvor der lægges vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer.

Engelsk Anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og

almene sammenhænge, Anvende et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog i erhvervsfaglige og

samfundsmæssige og almene sammenhænge, Anvende hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier, Anvende såvel verbale som nonverbale strategier, Dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster og kontekster på

fremmedsproget, Læse og dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster på

fremmedsproget,

25

Skrive i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget,

Redegøre for og i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog tale om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget,

Genkende og redegøre for forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur, Anvende begyndende sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige,

samfundsmæssige og almene sammenhænge og Anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion.

Varighed

Områdefag inkl. projekt + eksamen (37 uger) – 6 områdefag i tværfaglige forløb (eksempel på forløb)

Pædagogik 1(9 uger)Inkl. projekt og præsentation

Sundhedsfag 1(4 uger)

Pædagogik 2(9 uger)

Sundhedsfag 2(7 uger)

Kultur- og aktivitetsfag 2(8 uger)

Sprog, kommunikation og psykologi 1(7 uger)

Bevægelse og idræt 1(5 uger)

Kultur- og aktivitetsfag 1(6 uger)

Sprog, kommunikation og psykologi 2(6 uger)

Bevægelse og idræt 2(5 uger)

Engelsk eller valgfrit specialefag(8 uger)

Kursistens arbejdstidForløbet med områdefag er planlagt med 37 arbejdstimer pr. uge. De 28 timer foregår på skolen, hvor du modtager undervisning, arbejder i grupper, modtager vejledning, fremlægger opgaver, mv. Som hjemmearbejde skal du udføre opgaver svarende til ni ugentlige arbejdstimer.

Du skal:

Læse fagstof Orientere sig i relevant materiale på internnettet Samle materiale til logbogsportfolio Arbejde med hjemmeopgaver Skrive temaprojekt

3.3 KURSISTRETTET BESKRIVELSE: Valgfrie specialefag

Valgfrie specialefag(2 uger)Skolen udbyder udvalgte specialefag fra fagrækken:

Socialpædagogik Specialpædagogik Folkesundhed og sundhedsfremme Kost og bevægelse Børn og natur Æstetiske udtryksformer Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionens fastsatte læringsmål

26

De udbudte fag opslås forud for undervisningsperioden, og du vælger to forskellige specialefag blandt de udbudte fag. Skolen bestræber sig på at opfylde alle ønsker, men der er begrænsede pladser på holdene og derfor ingen garanti for, at du får sin første prioritet.

Valgfrit specialevalg 1(1 uge)

Valgfrit specialevalg 2(1 uge)

Kursister med merit for et eller flere specialefag deltager ikke i denne del af uddannelsen.

Kursisterne fordeler sig mellem hinanden på forskellige hold afhængig af de valgte specialefag. Her vil du møde nye skolekammerater med samme interesser og I vil arbejde sammen om målene for de valgfrie specialefag.

Hvert specialefag skal afsluttes med et produkt, en fremstilling eller en formidlingsopgave som ligger til grund for din aktive deltagelse.

3.4 KURSISTRETTET BESKRIVELSE: TEMAPROJEKTEKSAMEN - FREMLÆGGELSE

Temaprojekt og eksamen(3 uger)

Temaprojekt periode(2 uger)

Prøveperiode: temaprojekt (1 uge)

Uddannelsen afsluttes med et temaprojekt, hvor du arbejder med at planlægge, gennemføre og dokumentere et udviklingsforløb i en institution. Du vælger selv faget, du vil have som fokus: Dansk, Pædagogik, SKP, KA, Bevægelse og Idræt eller Sundhedsfag. Vejleder tilknyttes afhængig af dit faglige valg. Det er vejleder, der eksaminerer.

Produktet i temaprojektet er en udvidet disposition. Dispositionen skal formidles og gøre brug af en selvvalgt æstetisk udtryksform, som fx powerpoint, planche eller lignende. Det konkrete arbejde med udviklingsforløbet i en institution kan senere fungere som forløber til det afsluttende temaprojekt.

Afslutningsvis skal du præsentere og formidle den udvidede disposition for sit hold. Der er afsat 15 minutter til fremlæggelsen, som foregår i grupper. Læreren stiller uddybende spørgsmål og giver feedback på fremlæggelsen.

I bedømmelsen af projektet indgår følgende kriterier:

Er der en rød tråd i den planlagte udviklingsaktivitet? Er der sammenhæng mellem den gennemførte aktivitet og formidlingen af den? Er der den faglig bredde i projektet?

27