Ungdomsvenligsejlklub – de gode rammer om klublivet

2

• Klubmiljøet kan være afgørende for, om børn og unge bevarer glæden ved sejlsport

• Ungdomsafdelingen skal være forankret i klubbens øverste ledelse

• Klubben skal nedfælde sine mål, politikker og handlingsplaner for ungdomsafdelingen

De store oplevelser sker på vandet, men det er miljøet og fællesskabet på land, der i længden afgør, om sejlklubben er attraktiv for børn og unge

Den præcise opskrift på en succesfuld sejlklub finde ikke. Geografien, kulturen og hverdagen er så forskellig fra klub til klub, at det ikke giver mening at tale om en universel løsning. Dog er der en række fællestræk ved de sejlklubber, der over tid har formået at opretholde et godt aktivitetsniveau og et stabilt, højt medlemstal (målt i forhold til størrelse og opland).

Ungdomsvenlig sejlklub

3

Blandt fællestrækkene er:• Kontinuitet i ledelsen af junior/-

ungdomsafdelingen• Én samlet klub – junior/ungdomsafdelingen

er en integreret del af moderklubben, men med eget råderum

• En rød tråd i klubarbejdet• Engagerede trænere og ledere• Alsidige tilbud – såvel på land som på vandet• Engagerede forældre• Gode faciliteter• Vilje og fysiske rammer til at rumme de unge

4

I mange klubber er det en stor udfordring at drive junior- og ungdomsarbejde. Ofte er klubbernes bestyrelser og ledere ikke bevidste om, hvad der skal til for at skabe velfungerende rammer for de unge medlemmer. Det er på den baggrund, at Dansk Sejlunion har udviklet det certificerede koncept Ungdomsvenlig sejlklub, der er tænkt som et redskab for klubberne til at sikre ungdomsafdelingerne gode arbejdsbetingelser.

Alle klubber i Dansk Sejlunion kan søge om at blive godkendt som Ungdomsvenlig sejlklub. Godkendelsen gælder tre år frem og skal derefter fornyes. En ansøgning indebærer, at klubben får hjælp af en udviklingskonsulent fra Dansk Sejlunion til at vurdere dens ungdomsarbejde.

Når en klub er godkendt som ungdomsvenlig, får den adgang til at bruge Ungdomsvenlig sejlkubs officielle logo i sin branding, fx på brevpapir, profiltøj og i forbindelse med rekruttering og sponsorsøgning. Alle godkendte klubber får også udleveret et Ungdomsvenlig sejlklub-flag, som de kan hejse side om side med klubflaget.

Men faktisk er det effekten af selve godkendelsesprocessen, som er den klart største gevinst ved at opnå Ungdomsvenlig sejlklub-status. Alene udsigten til at kunne give sin ungdomsafdeling et realitetstjek kan derfor i sig selv være et argument for at søge godkendelse.Ungdomsvenlig sejlklub bygger på et par helt centrale præmisser.

Krav til Ungdomsvenlig sejlklub

De centrale spørgsmål, der skal afklares, er blandt andre: • Hvor godt er ungdomsafdelingen struktureret? • Har ungdomsafdelingen visioner og politikker,

der er nedfældet på skrift?• Er der aktiviteter med henblik på at rekruttere

nye medlemmer? • Er det en ’klub på to ben’ – med fokus på

både kapsejlads og sejlads i bredere forstand såsom tursejlads, oplevelser, leg og det sociale element?

5

For det første skal ungdomsafdelingen have en entydig forankring i moderklubben – der skal med andre ord være en direkte linje mellem ungdomsafdelingen og klubbens bestyrelse. For det andet skal ungdomsafdelingens arbejde være beskrevet i en række konkrete planer og politikker, der afstemmes løbende og i øvrigt er tilgængelige for alle, fx via klubbens hjemmeside.

Desuden er det en forudsætning, at alle i klubben – både sejlere, ledere, trænere, forældre og moderklubben – er afklarede omkring deres respektive roller, og hvad der forventes af dem.

Søg om godkendelse

Kontakt udviklingskonsulenterne i Dansk Sejlunion for at få mere at vide om Ungdomsvenlig sejlklub, herunder mu-ligheden for at søge om godkendelse.Læs mere på www.sejlsport.dk.

Med disse forhold på plads er klubben i stand til melde klart ud, hvilket ”produkt” den tilbyder. Ikke mindst for nye og kommende sejlere og deres forældre har det stor værdi at få indblik i, hvad de kan forvente af et medlemskab i sejlklubben.

Politikker, handlingsplaner og aktiviteter er alt sammen elementer i rækken af otte konkrete krav og forudsætninger, som klubben skal opfylde for at blive godkendt som Ungdomsvenlig sejlklub.

6

Klubben skal1. Vælge en ungdomsleder med ansvar for at etablere et nært samarbejde mellem klubbens bestyrelse og ungdomsafdelingen. Det sikrer, at ungdomsafdelingen har en direkte og løbende dialog med klubbens ledelse omkring opgaver, planlægning og økonomi, ligesom man hurtigt og effektivt kan håndtere de spørgsmål og problemer, der opstår hen ad vejen. Konkret kan det foregå på den måde, at ungdomslederen sidder med ved bestyrelsesmøder i det omfang, at ungdomsemner er på dagsordenen. Effekten heraf indgår som et vigtigt element i evalueringen af klubben som Ungdomsvenlig sejlklub.

2. Have planlagte aktiviteter, der dækker både kapsejladser og ikke-kapsejladsorienterede arrangementer som tursejlads, sommerlejre, ’fredagssejlads’, klubaftner og så videre. En aktivitetskalender med planlagte arrangementer skal således afspejle ungdomsafdelingens holdning om, at der er tilbud til alle sejlere.

3. Have en handlingsplan med mål for ungdomsafdelingen. Handlingsplanen skal være godkendt af bestyrelsen og kommunikeret til klubbens medlemmer. Planen skal blandt andet indeholde en aktivitetskalender og initiativer for rekruttering af nye medlemmer. Det er en forudsætning, at de mål, som handlingsplanen understøtter, er realistiske at opfylde.

4. Have et godkendt årsbudget for ungdomsafdelingen med henblik på at kunne planlægge, så der er sammenhæng mellem handlingsplanen og budgettet. Budgettet skal som minimum være på samme beløb svarende til indtægterne fra ungdomsafdelingens medlemmer. Det er dog Dansk Sejlunions holdning, at seniormedlemmerne bør være med til at finansiere ungdomsafdelingen.

5. Anvende Diplomsejlerskolen i ungdomsafdelingen, hvilket giver sejlerne andre mål end at vinde kapsejladser. Med Diplomsejlerskolen får de en bred sejleruddannelse, og den sikrer stor variation i den daglige træning.

7

6. Tilbyde sejladsaktiviteter i sommerferien. Sejlerne skal have mulighed for at sejle i sommerferien, og ungdomsafdelingen bør animere dem ved at tilbyde aktiviteter. Aktiviteterne behøver ikke foregå på samme måde som de traditionelle træningsaftner. Det kan fx være en sommerlejr eller fællestræning med andre klubber, hvor man på skift træner hos hinanden en uge ad gangen. En yderligere mulighed er ’aktiv sommer’, hvor klubben eksempelvis har aktiviteter dagen lang i hel en uge.

7. Have en beskrevet forældrepolitik, der blandt andet redegør for, hvad ungdomsafdelingen gør for at tage imod nye børn og deres forældre. Forældrepolitikken skal forklare, hvad forældrene kan gøre for at støtte deres børn, ligesom det skal fremgå, hvad klubben forventer af frivilligt arbejde fra forældrenes side.

8. Have en politik, der beskriver opgaver og krav til trænerne. Trænerpolitikken skal indeholde en funktionsbeskrivelse, der præciserer, hvilke opgaver hver enkelt træner i klubben har ansvar for. Også forhold omkring løn og krav til uddannelse skal fremgå, herunder et krav om, at klubbens hovedansvarlige træner skal besidde en formel træneruddannelse. Derudover skal det fremgå af trænerpolitikken, hvilke overvejelser for og imod klubben har gjort i forhold til at have en eller flere lønnede trænere tilknyttet.

9. Have en sikkerhedspolitik og beredskabsplan. Ungdoms-afdelingen skal have udarbejdet en sikkerhedspolitik samt en beredskabsplan, der følges i tilfælde af en ulykke. Disse skal begge være fremlagt klubbens bestyrelse, der skal godkende disse. Bered-skabsplanen skal være synlig og tilgængelig flere steder på havnen, hvor aktiviteterne foregår.

8

10. Have omklædningsfaciliteter, der giver sejlerne mulighed for at klæde om og tage et (gratis) bad. Derudover er det hensigtsmæssigt – men ikke et krav – at sejlerne har et skab, hvor de kan opbevare deres sejlertøj.

11. Skabe adgang til klubfaciliteter (klubhus og joller) for ungdomssejlerne på alle tidspunkter. I den forbindelse kan det være nødvendigt at udlevere nøgler til sejlerne. Målet er, at de unge skal have mulighed for at komme ud at sejle, når de har tid og lyst, fx i ferierne.

12. Have et separat rum for ungdomssejlere. Målet er, at sejlklubben er et sted, hvor de unge tager hen, også selv om det ikke er for at sejle. Det forudsætter, at der i klubhuset er et rum, som de unge har for sig selv – og som de kan præge og indrette efter egne ønsker. Og hvor de kan rode uden at forulempe resten af klubbens medlemmer.

Klubben skal desuden opfylde mindst to af følgende punkter

9

”Konceptet kræver, at vi tager stilling til en masse forhold, fx træner- og forældrepolitikker. Vi bliver bevidste om, hvordan vi gør tingene – og det er sundt for klubben.”

Skærbæk Bådeklub er godkendt som Ungdomsvenlig sejlklub. Kim Sund, træner og medlem af klub-bens ungdomsudvalg:

Kim Sund, Skærbæk Bådeklub13. Tilbyde vinteraktiviteter, så klubben er aktiv hele

året. En af årsagerne til, at unge sejlere falder fra, er, at de i lange perioder ikke kommer i klubben. Det gælder ikke mindst om vinteren, hvor aktivitetsniveauet ligger mere eller mindre stille. Vinteraktivitet er ikke kun sejlads, men i lige så høj grad fysisk træning, teori og lignende. Dansk Sejlunion anbefaler, at perioden fra jul til 1. marts primært bruges til teori og fysisk træning og med kun få sejladsaktiviteter.

14. Tilbyde rentefrie lån til køb af både. Nye både og udstyr er dyrt, og det er et stort problem for unge sejlere. En løsning er, at klubben tilbyder de unge at optage rentefrie lån til køb af både.

Som et nyttigt redskab til at opbygge en sådan organisation anbefaler Dansk Sejlunion at bruge funktionsbeskrivelser. Klubbens arbejdsopgaver fordeles på en række funktioner, fx ”brovagt”, ”grejmand”, ”træneransvarlig”, ”aktivitetsansvarlig” og så videre. Hver titel dækker en konkret opgave, der er nøje beskrevet i funktionsbeskrivelsen.

Nogle forældre har kun tid og lyst til et beskedent engagement i klubben. Det skal der også være plads til – alle forældrebidrag har værdi. At være ”kaffebrygger” den første torsdag i hver måned er en overkommelig opgave, men ikke desto mindre vigtig for klubmiljøet, især når der står en række halvfrysende forældre langs kajkanten. Tænk også på, at forældrene udgør et vigtigt led i klubbens lokale netværk, det kan have stor betydning i forhold til fx sponsorer, myndigheder og medlemsrekruttering.

10

Forældrene har erfaringsmæssigt en helt central rolle i forhold til at gøre det attraktivt for børn at sejle. Først og fremmest er deres opbakning af stor betydning for børnenes motivation, og de kan med deres engagement de første år lægge kimen til det, der for børnene bliver en livslang tilknytning til sejlsporten.

Forældrene er samtidig en vigtig ressource og en afgørende forudsætning for, at sejlklubben kan drives som en frivillig organisation. Det er ikke for meget sagt, at kontinuiteten i sejlklubbens ungdomsarbejde i høj grad står og falder med, hvorvidt klubben formår at inddrage og oplære forældrene i både den løbende drift og på ledelsesniveau.

For at skabe kontinuitet er det vigtigt, at klubbens ledelse hele tiden er opmærksom på at rekruttere friske kræfter blandt forældrene. Det gælder også – og måske især – i de perioder, hvor ungdomsafdelingen kører allerbedst. En øjeblikkelig succes kan vise sig at være yderst skrøbelig, hvis den alene hviler på én ildsjæl, der løber rundt og ordner alting. Indarbejdet kontinuitet handler om at få klubbens opgaver fordelt ud på en organisation med mange til at løfte i flok frem for at være afhængig af få enkeltpersoners ihærdighed.

Forældrenes rolle

11

Træner Brovagt Hjemmeside

Følgebådsmand Vintertræning Funktionsmanual

Følgebådsklargøring Stævnetilmelding Diplomhåndtering

Benzinansvarlig Kontakt nye forældre Frugtordning

Grejmand, klubjoller Klubmesterskab Fest/turudvalg

Sikkerhedspolitik

Bedredskabsplan

Funktions beskrivelser

Følgebåds klargøring Tidspunkt: Kl. 17.45 ønskes alle følgebåde klar til afgang:

Opgaver: Bådene: Suzi (den store RIB) og Skipper (den lille RIB). Nøgler og ”dødmands-snor” bringes

fra juniorskab til bådene og monteres/sættes i, så bådene er klar til start. Yderligere skal

motorerne sænkes i vandet, og benzinen tilsluttes inden træningsstart. Efter træning løftes

motorerne op af vandet igen. Nøgler og ”dødmands-snor” returneres til ungdomsskab.

Benzintanke: Benzintanke bringes fra benzinkassen på jollebroen ned til hver enkelt følgebåd.

Tankene tilsluttes og brændstofslangerne pumpes hårde. Tankene skal helst være fyldte –

og mindst være halvfyldte ved træningens start. Ved endt træning returneres tankene til

benzinkassen på jollebroen, og der afl åses efterfølgende.

Udstyr/Materiel: Nøgle til benzinkasse fås ved henvendelse til formanden for grej og jolleplads-gruppen.

Bemanding: 1-2 personer pr. vagt.Benzin gruppen er på i alt 2-3 personer. Gruppen afklarer/planlægger selv internt den

nødvendige vagtplan, samt hvorledes pludselige afbud håndteres (fx telefonkæde). Én person

udpeges som ansvarshavende.

Træneransvarlig Ungdomsleder Koordinator

Hæftet er udgivet med støtte fraTORM Fonden

Grafisk tilrettelæggelse: Kreativ ZoneTryk: TS Print ConsultFotos: Mogens Hansen og Dansk Sejlunion