Uniavis 5 05110-87 - University Post€¦ · over verdens bedste fakulteter, Samfundsviden-skab blev placeret som nr. 35 i verden mens Naturvidenskab måtte nøjes med en plads som

K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T

Universitetsavisen14 055 04 www.ku.dk/univers i tetsav i sen

Når historien skrives omKirsten Lylloffs ph.d.-forsvar om de tyskeflygtningebørn efter Anden Verdenskrig fikbåde vredesudbrud og tårer frem LÆS SIDE 3-4

Sund uden for det gode selskabI modsætning til Hum, Nat og Samf på KUhar Sund ikke fundet vej til hitlisten oververdens bedste fakulteterLÆS SIDE 2

Fra skrå brædder til lige linjerSusanne Ditlevsen var professionel skuespil-ler i Spanien i ti år. Nu er hun blevet ph.d. påsin 40 års fødselsdag – i statistikLÆS SIDE 7

Bryderi ommenneskeretEr juraprofessor Mads Bryde Andersensvoldsomme kritik af menneskerettigheder-ne underlødig og deprimerende - eller harjuraprofessor Henning Koch set igennemfingre med elendig forskningskvalitet på Institut for Menneskerettigheder? PROFESSOR-DUEL SIDE 8-11

F O T O : L I Z E T T E K A B R É

2 Un i v e r s i t e t s av i s e n 5 . 2 0 0 5

Nyt dekanat på NatNATUR – Dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Henrik Jeppesen,har siden januar været sygemeldt og forventes ikke at være tilbage i sit jobforeløbig. Derfor er prodekan og lektor ved Kemisk Institut Flemming ‘Nic’Nicolaisen (billedet tv.) fra 1. marts blevet konstitueret som dekan. Som kon-stitueret prodekan er tiltrådt Bent Vismann (billedet th.) der er lektor vedMarinbiologisk Laboratorium i Helsingør og studieleder på Biologisk Institut.

Kend din retPERSONALEPOLITIK – Så er den fjerde udgave af KU’s personalepolitikpå gaden. Der er ikke sket de historiske landvindinger, men arbejdsgruppender blev nedsat af HSU i december 2003, har rettet skønhedsfejl, lavet præci-seringer og foretaget revideringer i forhold til statens personalepolitik fra ju-ni 2003. Arbejdsgruppen har desuden foretaget revideringer i forhold til deændringer der er sket med den nye universitetslov. Chikane er et nyt emnesom har fået et selvstændigt afsnit i personalepolitikken på KU. Afsnittet be-skriver dels hvad chikane er, dels hvor den chikanerede medarbejder kanhente hjælp eller hvad han eller hun kan forvente af kolleger og ledere. I dennye personalepolitik hedder det at ‘det bedste værn mod chikane er en om-gangstone præget af et menneskesyn der viser respekt for forskellighed ogden enkelte medarbejders integritet’.

Læs mere på www.ku.dk/pers/hsu/.

Lykke-café på NytorvD Ø G N FO R S K N I NG – På Forskningens Døgn den 12. maj arrangerer Kø-benhavns Universitet en lykke-café i et stort telt på Nytorv. I caféen vil publi-kum kunne få kaffe og lytte til korte og fyndige stafetforedrag over temaetlykke fra seks forskellige forskere fra vidt forskellige fagområder. Peter Gun-delach fra Sociologi vil fx fortælle om hvorfor det høje skattetryk, stik imodden almindelige holdning om den sag, faktisk gør danskerne lykkelige, GitteMoos Knudsen fra Sundhedsvidenskab vil berette om hvor i hjernen lykkefø-lelsen sidder, Charlie Breindahl fra Film- og Medievidenskab vil fortælle omat internettets datingsider, og adfærdsbiolog Knud Erik Heller fra Naturvi-denskab vil løfte sløret for om dyr kan være lykkelige eller om det er en til-stand der er forbeholdt mennesker. Lykke-caféen er åben fra 16.30 til 19.00,og forskerne vil ledsage deres stafetoplæg med powerpoint-shows. Fra kl.12.00 til 16.00 rejser universitetet ligeledes tre små telte hvor man kan træffeforskellige forskere under fire øjne og spørge dem om alle de ting man harlyst til inden for deres fagområde.

Se mere på www.forskningensdoegn.dk.

Universitetsliv 2004 på gaden U N I L I V – Universitetets årsberetning Universitetsliv 2004 udkommer i dendanske udgave i april. Den distribueres ligesom sidste år til alle medarbejderepå Københavns Universitet. Årsberetningen er særligt egnet til brug ved konfe-rencer og til besøgende der skal have et lettilgængeligt øjebliksbillede afforsknings- og uddannelsesaktiviteter, universitetets opbygning og økonomi.

Universitetsliv – og en engelsk udgave fås på Indkøbskontoret, e-mail: [email protected].

Ny sundhedsfaglig uddannelse S U N D H E D – Videnskabsministeriet har netop givet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til-ladelse til at oprette en sundhedsfaglig kandidatuddannelse. Uddannelsen er målrettet personermed mellemlange sundhedsuddannelser som fx sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter ogergoterapeuter. Fakultetet forventer at 30 studerende påbegynder den sundhedsfaglige kandi-datuddannelse den 1. september 2006.

For yderligere oplysninger kontakt souchef Lisbeth Roland Hansen, tlf. 3532 7058.

RANKING

Sund uden for det gode selskab

Af Lise K. Lauridsen

Det skulle være så godt, men så er det fak-tisk skidt. Danmarks største sundhedsvi-denskabelige fakultet er slet ikke at finde

blandt verdens 100 bedste medicinske fakulte-ter.

Til gengæld har Århus Universitets sundheds-videnskabelige fakultet overhalet KøbenhavnsUniversitet indenom. I hvert fald på de interna-tionale hitlister over verdens bedste fakulteter.

I marts offentliggjorde The Times HigherEducation Supplement (THES) den sidste irækken af ranglister over verdens bedste fakul-teter: De biomedicinske eller sundhedsviden-skabelige.

Århus Universitets er nr. 54 mens det svenskeKarolinska Instituttet placerer sig på en flot sy-vende plads.

De amerikanske og britiske universiteter do-minerer igen og bringer Harvard University indpå en samlet første plads over verdens bedsteuniversiteter.

Hidtil har Københavns Universitet ligget flotplaceret som eneste danske repræsentant på dethumanistiske og samfundsvidenskabelige om-råde. Humaniora kom ind på en flot 23. pladsover verdens bedste fakulteter, Samfundsviden-skab blev placeret som nr. 35 i verden mensNaturvidenskab måtte nøjes med en plads somnummer 44 et par pladser efter Århus Universi-tet der var nummer 39.

For meget undervisningFor dekan på Sundhedsvidenskab, Ralf Hem-mingsen, bekræfter THES rangliste over ver-dens bedste sundhedsvidenskabelige fakulteteren bekymring som ikke er ny.

»Man kan altid diskutere kriterierne for så-danne ranglister, men den viser at vores inter-

nationale netværk og gennemslagskraft ikke ertilfredsstillende. Ranking bygger på et interna-tionalt renommé, derfor har vi de sidste tre årallerede satset mere på at få internationaliseretundervisningen, skabt mere attraktive stillingerfor udenlandske forskere, etableret mere fleksi-ble forskernetværk samt sat gang i arbejdetmed at skabe en fælles elite forskeruddannelsemed udlandet,« siger Ralf Hemmingsen.

Han mener at en af årsagerne til at Sund-hedsvidenskab står så svagt, er at fakultetet i1990’erne var økonomisk fastlåst og har måttetundervise 25 procent mere fordi antallet af læ-gestuderende er steget drastisk uden at bevil-lingerne til forskning er fulgt med.

»Det kan lyde som en søforklaring, men dener reel nok. Og jeg synes man må tage det me-get alvorligt når den institution der uddannerhalvdelen af Danmarks læger, ikke er med pådet internationale landkort over de bedsteforskningsinstitutioner,« siger Ralf Hemming-sen.

Dekanen på Sundhedsvidenskab så dog ogsågerne at fakultetet udover større offentlige be-villinger blev bedre til selv at hive store natio-nale og internationale forskningsbevillinger iland.

»Vi er godt i gang. Inden for det sidste år harvi fået tre bevillinger i 25 millioners klassen.Det skal vi blive endnu bedre til,« siger han oghåber på at de såkaldte forskningsclustersinden for potente områder som cellebiologi,international sundhed, neurovidenskab, mus-kelforskning, imaging og immunologi kan væremed til at tiltrække flere offentlige og privatepenge udefra.

[email protected]

I modsætning til Hum, Samf og Nat har Sund ikke fundetvej ind på hitlisten over verdens bedste fakulteter

FO

TO

:S

CA

NP

IX

Un i v e r s i t e t s av i s e n 5 . 2 0 0 5 3

Få styr på JuraK U R S E R – Fra efteråret tilbyder Det Juridiske Fakultet kur-ser om juridiske emner til studerende der ikke læser jura. Ini-tiativet sker efter en stigende efterspørgsel udefra på kurserder kan give forståelse for juridiske problemstillinger. I efter-årssemestret 2005 udbydes de tre kursusfag ‘Introduktion tilJura’, ‘Introduktion til Formueret’ og ‘Miljøret’. Se mere omkurserne på www.sis.ku.dk/jur. og læs om optagelsesbeting-elser på www.jur.ku.dk/deltidsuddannelse under Merittil-bud. Ansøgningsfrist er 2. maj 2005.

FSR får ny formandST U D E N T E R P O L I T I K – Forenede Studenterråd valgte på sin generalforsamling den 7.april den 21-årige historiestuderende Jesper Johansen som ny formand. Som nye medlem-mer af præsidiet valgtes Pernille Skipper, Jura; Peter Müeller, Datalogi og Andreas Kam-strup, Fysik. Desuden fortsætter Camilla Slowik. Jura; Jesper Skottfelt, Fysik og Thomas ‘An-ton’ Antonsen, Datalogi. Dermed er præsidiet nu fuldtalligt, og generalforsamlingen valgteogså de to jurastuderende Louise Lundstrøm Nielsen og Anders Ehlers som suppleanter tilpræsidiet, og Rie Kjær Rasmussen og Jens Barslund opnåede valg til posterne som kritiskerevisorer.


Auditorium 11 på Køben-havns Universitet Ama-ger er fyldt til briste-

punktet denne torsdag efter-middag. De grå frisurer domi-nerer, men også enkelte ungehoveder titter frem blandt demere end 200 tilhørere der harfundet vej til forsvaret forph.d.-afhandlingen ‘Barn ellerfjende? Uledsagede tyskeflygtningebørn i Danmark1945-1949’.

Eftermiddagens hovedper-son er overlæge og ph.d.-sti-pendiat Kirsten Lylloff der ro-ligt træder frem for at fortælleom sit arbejde gennem de se-neste tre år.

Stemmen er indtrængende.Ordene præcise, og sætninger-ne fyldt med fakta. Alligeveltrænger tårerne sig på mensfortællingen om de tyske flygt-ningebørns tid i Danmark rul-

Når historien skrives omler sig ud. Cirka 100.000 børnunder 18 år kom til Danmarkpå flugt fra krigen og ødelæg-gelserne i det sønderbombedeNazityskland. Cirka 10.000 afdem kom hertil uden nogen fa-milie.

Efter befrielsen i maj 1945fik den danske regering ansva-ret for den massive tyske flygt-ningestrøm. Båret af dengængse modvilje i befolkning-en blev der ført en hård kursoverfor alt tysk også selv omdet var syge, kvinder og børnpå flugt.

»De mange tyske flygtninge-børn blev betragtet som endnuen belastning fra den tidligerebesættelsesmagts side, ogmange flygtningebørn blevplaceret i børnelejre i blandtandet Vingsted og Kastrup. Iknap tre år sad de omgivet afbevæbnede vagter og pigtråd ilagerbygninger der af lægerblev vurderet som uegnede for

mennesker at bo i,« fortællerKirsten Lylloff og fortsætternøgternt med beretningerneom hvordan de tyske børn blevudsat for fysisk og psykisk voldfra lejrlederne.

»Mere end 3.000 børnunder et år døde i løbet af1945 – næsten alle i den al-dersgruppe. Mere end 7.000børn under fem år døde alt ialt det første år i Danmark,«fortæller Kirsten Lylloff medforbløffende sindsro.

Uvidenhed som taktikDatidens danske myndighederhar ikke efterladt sig nogen of-ficiel politik for behandlingenaf de tyske flygtninge, men trehovedprincipper synes ifølgeLylloffs afhandling at styre dendanske flygtningeadministra-tion: »Flygtningene skulle iso-leres fra det danske samfund;de måtte ikke blive en del afden offentlige debat, og de

skulle leve under markant dår-ligere vilkår end den øvrigedanske befolkning.«

Mesteren bag denne uoffici-elle politik var flygtningead-ministrationens leder, Johan-nes Kjærbøl.

»Kjærbøl der havde væretmed i den upopulære Scaveni-us-regering under krigen, hav-de brug for succes. Ved at læg-ge en hård linje overfor de tys-ke flygtninge tog han afstandtil alt tysk,« fortæller KirstenLylloff.

Ikke kun datidens medier erblottet for historier om de tys-ke flygtningebørn. Heller ikkenoget så simpelt som en jour-nal har det danske systemefterladt til de børnehjem,adoptivfamilier, efterkommereog historikere der har villet op-spore de tyske børns skæbne,fortæller Kirsten Lylloff numed en stemme der dirrer afindignation. >

NYT ANSIGT – Den nye formand for FSR Jesper Johansen er 21 år og læser historie.

Ph.d.-forsvar rydder normalt ikke forsider. Men Kirsten Lylloffsafhandling om de tyske flygt-ningebørns skæbne i Danmark efter Anden Verdenskrig var sågribende en historie at den fik både vrede og tårer frem. Forhvordan kunne Danmark lade små børn dø fordi de var tyske? Og hvordan kunne historikeregennem 60 år skrive at vi be-handlede dem godt?

PH.D.-FORSVAR

F O T O : L I Z E T T E K A B R É

HISTORISK – Kirsten Lylloffs

ph.d.-forsvar om de tyske flygt-

ningebørn der kom til Danmark

efter Anden Verdenskrig trak

fulde huse på KUA.

»Den danske flygtningead-ministration begyndte alt forsent at finde ud af hvad børne-ne hed eller hvor de kom fra.Og børn glemmer hurtigt de-res navn og oprindelse. Selvbørn der blev født i lejrene,blev ikke registreret. De dan-ske myndigheder forsøgte hel-ler ikke at underrette nærtstå-ende familie i Tyskland om atbørnene var i live i Danmark.Da den danske regering starte-de hjemsendelsen af de tyskeflygtninge – vel at mærke efterjerntæppet var gået ned – hav-nede nogle børn i den franskezone selv om forældrene op-holdt sig i den russiske,« for-tæller Kirsten Lylloff.

Den totale isolation betødogså at danske familier ikkekunne adoptere tyske børn.Flygtningeadministrationensagde blankt nej. Isolationenfra det øvrige samfund og for-buddet mod at omgås tyskeflygtninge betød total uviden-hed omkring de tyske flygt-ninges forhold.

»Hvis flygtninges forholdhavde været alment kendt,havde den danske offentlighedmåske nok haft en anden op-fattelse,« siger Kirsten Lylloffog konkluderer at årsagen tilbehandlingen af de tyske flygt-ningebørn ikke kunne begrun-des med at de var fjender afDanmark, men at de tilhørteen bestemt etnisk gruppe.

Hvor er dokumen-tationen?Det argument finder professorpå RUC Anette Warring fra be-dømmelsesudvalget svagt.

Hvor er dokumentationenfor det etniske had som be-grundelse for den førte poli-tik?

»Jeg synes du underkenderproblemet med antallet af tys-ke flygtninge i Danmark. Kun-ne det ikke tænkes at de dan-ske myndigheder var styret afderes frygt for at alt for mangeaf de cirka 250.000 flygtningeskulle blive her?« spørgerAnette Warring.


Til dagligt bestyrer hun blodbanker i Frede-riksborg Amt, men overlæge Kirsten Lyl-loff har de seneste tre år også haft en

ph.d.-afhandling i historie at se til.Hvad får en overlæge i 60’erne til at tage en

ph.d.-grad?»Det spørgsmål stiller jeg også mig selv ind-

imellem, men jo længere jeg kom ned i histori-en, jo mere forkert kunne jeg jo se det var. Såjeg fik lyst til at fortælle den rigtige historie,« si-ger Kirsten Lylloff.

Allerede på 1. semester på Åbent Universitetstillede Kirsten Lylloff sig selv det – dengang –så uskyldige spørgsmål: Hvad var årsagen til atalle de børn døde på så kort tid lige efter kri-gen?

»Jeg synes det var uhyrligt at det ikke var be-skrevet i noget lægevidenskabeligt tidsskrifthvad de 3.000 tyske børn under et år døde af i1945,« siger Kirsten Lylloff hvis undren tog fartved fællesgraven på Sønder Kirkegård i Aalborghvor et stort antal tyske flygtningebørn liggerbegravet.

»Som læge er det et helt instinktivt spørgs-mål. Og det var meget logisk for mig at læggeden lægefaglige vinkel på det historiske,« sigerKirsten Lylloff der fandt svar på sit spørgsmålog skrev førsteårsopgave om det.

Underernæring og utrolig ringe levevilkår varsvaret, og det kom bag på Kirsten Lylloff der varvokset op med kendskabet til de tyske flygt-ningebørn fordi hendes forfædre var tyskere.

»Mine bedsteforældre indvandrede til Dan-mark fra Tyskland, og min mormor var tysk jø-

de. Derfor har jeg gennem hele min barndomogså kendt til de tyske flygtninge, men det varikke derfor jeg gik i gang med at læse historieeller undersøge flygtningebørnenes vilkår. Jegvidste ligesom alle andre kun at der var enstærkt negativ holdning overfor alle tyskere ef-ter krigen,« siger Kirsten Lylloff der i sin første-årsopgave beskyldte de daværende danske læ-ger for at have brudt lægeløftet. Det satte gang ien heftig debat om hvordan historien om efter-krigstidens flygtningeproblem skulle anskues.

Moralske opstødDebatten omkring hendes ph.d.-afhandlingoverrasker hende derfor ikke, men selv om me-dieopmærksomheden er uvirkelig for hende, såsætter hun stor pris på at så mange menneskerinteresserer sig for hendes arbejde.

»Selv om nogle af mine pointer er blevet drej-et en smule, så synes jeg alt i alt at tonen harværet mere sober end da jeg i 1999 fik offentlig-gjort min opgave i Historisk Tidsskrift. Og selvom jeg er forbløffet over den megen opmærk-somhed, så kan jeg da ikke være andet end til-freds for et af mine mål er jo at fortælle histori-en på ny, og det har jeg i høj grad fået mulighedfor,« siger hun med henvisning til det storefremmøde til hendes ph.d.-forsvar og avisernesfyldige reportager fra det.

Under ph.d.-forsvaret og i avisspalterne erKirsten Lylloff flere gange af ældre historikereblevet beskyldt for at moralisere overfor et Dan-mark på randen af kaos.

»Jeg synes ikke jeg er moralist. Jeg vil baregerne skrive den rigtige historie. For mig er enmoralist da nærmere en der vil fortælle at vi be-

handlede tyskerne godt efter krigen i stedet forden rigtige historie,« siger hun eftertænksomt.

Spin er ikke nytMen hvordan kunne historikerne tage så megetfejl? Var det bare vanetænkning?

Kirsten Lylloff mener at Flygtningeadmini-strationens chef, Johannes Kjærbøl, er årsagen.

»Kjærbøl var en genial taktiker. I samme øje-blik den sidste flygtning havde forladt lejrene i1949, inviterede han den kendte filmmager OleBerggren ind for at lave en film om Danmarksbehandling af de tyske flygtninge. Han skrevselv bogen om de tyske flygtninge i Danmarkder udkom i 1950. Den blev en bibel på områ-det som siden er blevet brugt flittigt af histori-kere. Det var heller ikke særlig tydeligt at hanvar forfatteren. Alle tallene i bogen er rigtige,men skjult i en masse søforklaringer. Men bo-gen er godt skrevet,« konkluderer Kirsten Lyl-loff der ikke kender til andre statslige institutio-ner der har begået et så enestående stykke spini nyere dansk historie.


Hobby blev til ph.d.-gradOverlæge Kirsten Lylloff begyndte at læse historie på Åbent Universitet for sin egen fornøjelses skyld, men interessen greb om sig og blev til et engageret stykke historisk forskning

Kirsten Lylloff erkender atdokumentationen for hvordanden offentlige opinion var iefterkrigstiden er et af afhand-lingens svage punkter, menopremser en række årsager tilat den danske flygtningeadmi-nistration kunne siges at haveført politik ud fra det etniskehad til tyskere. Fx fik tyskebørn og kvinder frataget deresdanske opholdstilladelse i1946. Et andet slående eksem-pel var de 30.000 baltere, po-lakker m.m. der havde kæm-pet på tysk side der fik op-holdstilladelse som alle andreflygtninge.

Det andet medlem af be-dømmelsesudvalget er psyko-log på Rehabiliterings- ogForskningscentret for Torturo-fre Edith Montgomery. Hunsætter en kritisk finger på Lyl-loffs brug af begrebet ‘sundfornuft’ i behandlingen afflygtningebørnene.

»At handle ud fra sin sundefornuft er et problemfyldt be-greb fordi det afhænger af

konteksten. Det som i dag ersund fornuft, var det ikke nød-vendigvis dengang,« sigerEdith Montgomery.

Danmark uden konventionerSå bliver talerstolen overladttil auditoriets menige kritike-re. Cand.jur. Hans Mørk påpe-ger at Danmark i 1945 ikke varforpligtiget af nogle interna-tionale konventioner om hvor-dan man behandler folk fraandre lande.

Det argument får KirstenLylloff til at svare skarpt igen:»Ja, nu bliver jeg altså hidsig.Juristerne har vel ikke skrevetnoget ned om at man ikke skalbehandle folk ordentligt barefordi der ingen konventionerer.«

Den næste gråhårede herrepå talerstolen havde som bør-nehjemsbarn under krigenmærket hvad det vil sige atmangle tøj og mad.

»Lige efter krigen modtogDanmark flere flygtninge end

vi har gjort de sidste 50 år. Hardu overvejet om det danskesamfund havde ressourcernetil at tage sig ordentligt af detyske flygtninge?« spørgerhan.

»Den dyreste af alle løsning-er for det danske samfund varat spærre de tyske flygtningeinde og lade dem bevogte af etmandskab på 13.000 perso-ner,« lyder Lylloffs svar.

De næste tilhørere påpegerat der ikke var konsensus i dendanske befolkning om flygt-ningespørgsmålet.

»Min mor ville ikke havefundet sig i at vi behandledebørn på den måde. De småbørn var ikke vores fjender.Når man i dag siger at Dan-mark er fremmedfjendsk,handler det jo også kun om atnogle er det,« siger psykologOskar Plovmand.

For Kirsten Lylloff handlerdet imidlertid ikke om hvor-vidt det danske samfund kun-ne eller skulle have behandletde tyske flygtninge anderle-

des.»Vi skal fortælle hvordan vi

behandlede dem i stedet forblot at sige at vi behandlededem godt,« siger hun.

Formand for bedømmel-sesudvalget, lektor på KU PalleRoslyng-Jensen, afslutter da-gens forsvar med historien omet dansk barn hvis opvækstkan bruges som en parallel tilde tyske flygtningebørns: Entjenestepige fra Lolland blivergravid med den lokale præst.Hun bliver fordrevet og fødersin søn alene. Da drengen erotte år, dør moderen, og hanbliver sendt i familiepleje.

»Det interessante er at dettebarn var Johannes Kjærbøl,«siger Palle Roslyng-Jensen tildet måbende publikum medhenvisning til Flygtningeadmi-nistrationens berygtede chef.

Og med den afslutning påhistorien blev Kirsten Lylloffindstillet til ph.d.-titlen.

[email protected]

Om Kirsten Lylloff

Kirsten Lylloff er uddan-

net cand.med. på Køben-

havns Universitet 1960-67.

Hun er i dag overlæge på

Hillerød Sygehus og har

siden 1997 læst historie

på Åbent Universitet. I

2001 opnåede hun et

ph.d.-stipendiat i historie

gennem Statens Huma-

nistiske Forskningsråd selv

om hun kun er bachelor i

historie. Det kan man når

man i forvejen har en

kandidatgrad i et andet

fag. Hun har sideløbende

med sin ph.d.-afhandling

arbejdet på fuldtid som

overlæge.

FO

TO

:L

IZE

TT

EK

AB

RÈ

Fortsat fra side 3.

Krig med konventioner»I dag har vi ikke en højere moral, blot bedre konventioner. Konventioner udgør græn-

sen mellem civilisation og anarki, og måske kan erfaringerne lære os, at danskerne ikke

er bedre end andre (...). Krig er altid en humanitær katastrofe med grusomme følger.

Det, der skete for de tyske flygtningebørn i Danmark, sker hver dag, fx i Sierra Leone.«

Generalsekretær for Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, Information, 8. april 2005.

NYSLÅET PH.D. – Hun

har kun en bachelorgrad i his-

torie. Alligevel fik den 64-åri-

ge Kirsten Lylloff i sidste uge

ph.d.-titlen for sin afhandling

om de tyske flygtningebørn i

Danmark efter Anden

Verdenskrig.


STUDIEL IV


Seks hætteklædte silhuet-ter bevæger sig i let løblangs de røde togvogne.

Op af rygsækkene og lommer-ne på de løse bukser hiver despraydåser. Med hurtige, sikrebevægelser farvelægges tog-vognene i mørket. Gangartstår der med meterhøje bog-staver som fletter sig sammentil et maleri.

Scenen stammer fra filmenGangart Vol:01. Nikolaj Cor-rell der læser biologi på andetår, er en af folkene bag pro-duktionen og distributionen afgraffitifilm som denne i Dan-mark.

I sin fritid fotograferer hankøbenhavnske graffitimalere,og på sin hjemmeside Ud&-Skriv sælger han alt fra kasket-ter, t-shirts og magasiner til dekontroversielle graffitifilm.Han insisterer på at han kunselv maler lovligt, men selv omgraffitien i filmene er ulovlig,så er det ikke i sig selv ulovligtat sælge filmene. Og for Niko-laj Correll handler det at deko-rere statens ejendom mere omoprør end hærværk.

»Graffiti er visuel forure-ning, men det er for mig at se

ikke det samme som hærværk.Graffitimalere laver ikke fysis-ke skader på toget. Når der bli-ver slået så hårdt ned på graf-fiti, så handler det vel mereom at man er vant til de pænerøde tog, og så kommer derpludselig nogen og sætter de-res eget præg på tingene. Deter et spørgsmål om smag. Menjeg kan også godt selv hidsemig op over rigtig grim ogødelæggende graffiti,« sigerNikolaj Correll.

GummistøvlebiologDen 24-årige fynbo har inter-esseret sig for graffiti de sidsteni år. Allerede som 15-årig lodNikolaj sig fascinere af graffiti-og hiphopkulturen. I 1998startede han et af Danmarksførste graffitiblade som i daghar udviklet sig til hjemmesi-den Ud&Skriv, og for to år si-den begyndte han at læse bio-logi på Københavns Universi-tet.

»Jeg har altid interesseretmig for det fag, og selv om bio-logi og graffiti intet har medhinanden at gøre, så har jeg daopstøvet to-tre graffitimalerepå studiet. Biologistudiet er enhelt anden verden, men detpasser mig godt også at være

en del af et supernørdet gum-mistøvlefag som biologi. Selvom graffitimalere kommer fraalle dele af samfundet, så erdet da et kulturskift af rang attræde ind på August Krogh Institutet,« siger Nikolaj Cor-rell.

Byen for ensrettetSpørgsmålet er om den gruppeaf studerende på KU der lige-som Nikolaj Correll laver graf-fitifilm, ikke bare er en flokforkælede bybørn der lefler foren samfundsskadelig under-grundskultur.

For Nikolaj Correll er svaretlige til.

»Der vil selvfølgelig altidvære ballademagere, men defleste graffitimalere er folk dergør sig en masse tanker omhvor ensrettende vores bysam-fund er. De færreste gør det forat få et adrenalinkick ud af atgøre noget ulovligt. At male påtog handler om at mediet erbevægeligt så kunsten bliverset af så mange som muligt.Der er ikke noget federe end atvente på et tog der kommerind med et godt ‘piece’ (kunst-værk, red.) Der er publikumpå, og som regel eksisterergraffitien på togene kun et par

døgn, så har DSB fået det fjer-net,« siger Nikolaj Correll

Men er det at fotografereulovligheder ikke med til at gøredet mere glamourøst og spæn-dende at hærge S-togene?

»Jeg har også været anholdtfordi jeg jo ikke kan bevise atjeg kun fotograferede, men jegsynes godt jeg kan forsvare attage billeder af graffiti fordidet er med til at vise byenspersonlighed og dokumentereet kulturfænomen som ellersikke bliver dokumenteret an-dre steder,« siger Nikolaj Cor-rell der godt kan lide den nye-re tolkning af graffitien: To re-claim the streets.

»Graffiti provokerer fordiden bryder konformiteten. Deter oprørsk kunst der handlerom at kræve byens gader tilba-ge. Reklamer skæmmer jo tigange mere end graffiti, og detirriterer mig at vi som borgerei København ikke har et ord atskulle have sagt når det gælderde reklamer der i stigendegrad forurener byen,« siger Ni-kolaj Correll.

Nikolaj was hereNikolaj og mange andre i graf-fitimiljøet føler sig marginali-seret efter Københavns bygge-

og teknikborgmester SørenPind har forbudt selv de lovli-ge graffitimure i byen.

»Jeg tror ikke folk synes atgraffiti er så slemt som SørenPind gør det til. Mange men-nesker smiler og synes det erspændende det vi laver. I Sø-ren Pinds øjne er vi multikri-minelle, men jeg kan ikke sehvad der er forkert i at lavemalerier på kedelige beton-vægge. Graffiti er ikke baremudder op ad væggene, menudtryk der siger en masse ombyens karakter. Og så har Dan-mark nogle af verdens bedstegraffitimalere,« siger NikolajCorrell der ikke vil udelukke atfeltarbejdet på studierne iDanmarks naturskønne af-kroge kan få ham til at findespraymalingen frem.

»Heldigvis er der mange an-dre steder i Danmark hvor derstadig er lovlige graffitimuretilbage. Og det er jo også fasci-nerende at lave graffiti langtvæk fra alting. Måske går derår før en anden graffitimalerkommer forbi og tænker: Nå,her han også været,« siger Ni-kolaj Correll.

[email protected]

Gummistøvlegraffiti

Når Nikolaj Corell lukkerbøgerne omDanmarks plante- og dyre-liv, åbner han netbutikkenUd&Skriv hvorhan sælgergraffitiudstyr ogfilm med livegraffitimaling på KøbenhavnsS-tog

Hvad er graffiti?

Grafitti – Afledt af det

græske ord for at skrive.

Selv om der er fundet ek-

sempler på graffiti i Pom-

peii, det antikke Rom og i

Mayakulturen, så er graffiti

primært forbundet med det

20. århundredes bykultur.

Graffiti er et tværkulturelt

fænomen der eksisterer i al-

le skrivende samfund.

En af de mest kendte gen-

rer inden for graffitien er

New Yorker-stilen der star-

tede i 70’erne og var tæt

forbundet med hip-hop-

musikken. Den type graffiti

spredte sig til resten af USA,

Europa og resten af verden

i løbet af firserne hvor graf-

fiti for alvor fik sit kommer-

cielle gennembrud.

Kilde: The Dictionary of Art,

Groves Dictionaries, 1996.

FO

TO

:S

CA

NP

IX

TWISTED MINDS – Er det hær-

værk eller kunst at lave graffiti?

Biologistuderende Nikolaj Corell

tager billeder af live graffiti

og sælger det på sin

hjemmeside

Ud&Skriv.

Se min underskrift»Jeg har ikke lyst til at bombe en by længere, og ikke noget behov for at sige ‘se mig’. Det er det, graffiti-

en er et udtryk for. Det bliver en besættelse for unge knægte som mig selv. Du går rundt med en tusch el-

ler en spraydåse i hånden, og så bliver man nødt til at skrive. Det er det eneste, du tænker på. Og den hi-

gen efter noget har jeg ikke mere.«

Futura 2000, graffitimaler, Information, 5. april 2005.


BIOSTATIST IK

Af Søren Bjørn-Hansen

Det er nok de færreste derumiddelbart ved hvadder foregår på fjerde sal

i bygning 22 og 33 på PanumInstituttet. Deres udsendte hari hvert fald kun en samling lø-se associationer om hvad derer los her på Biostatistisk Afde-ling.

Efter en forsinkende smut-vej gennem tandlægelaborato-rier og trappeopgange nås af-delingen. Den genlyder af lat-ter, og en livlig trafik foregårmellem de små kontorer.

Foran kontor 19 diskutereren mindre gruppe. En bryderud, giver hånd og præsenterersig som Niels Keiding, leder afBiostatistisk Afdeling.

Lodtrækning eller ejDen praktiske anvendelse afstatistikere i sundhedsviden-skaben er noget forholdsvistnyt, og Danmark er helt i frontmed den nye kobling. Dettværvidenskabelige samarbej-de giver opsigtsvækkende re-sultater som skaber dønningerlangt udenfor den hjemlige an-dedam.

Biostatistik er et velkendtforskningsfelt når nye behand-lingsprincipper skal godken-des. Når en ny type medicinskal lanceres, er det et krav atder forud er gået en række lod-trækningsforsøg. En gruppe

forsøgspersoner trækker lod,nogle får den nye behandling,andre den gamle, og så vurde-rer man effekten af den nyebehandling i sammenligningmed den gamle.

»Denne metode er i simpletilfælde god nok, men der kanvære omstændigheder som gørret udførlige statistiske virke-midler nødvendige. Man kansimpelthen ikke altid nøjesmed at trække lod,« forklarerNiels Keiding.

Da man begyndte at konklu-dere at rygning er skadeligt,kunne man fx ikke bare træk-ke lod om at nogle ikkerygen-de forsøgspersoner skulle be-gynde at ryge og at andre ikke skulle ryge. Det var og er umuligt, forklarer Niels Kei-ding:

»I sådan en situation er mannødt til at se på hvordan detfaktisk er gået individer derhar røget i sammenligningmed ikkerygere. Det er kom-pliceret fordi der kan være an-dre årsager til at det går ryger-ne skidt end at de har røget.De kan være fattige eller bounder dårligere forhold, og detmå man så prøve at korrigerefor. Her er biostatistikeren envigtig medspiller. De statistis-ke metoder er med til at nivel-lere de forskellige faktorer i sådanne undersøgelser som ikke er lodtrækninger, menhvad vi kalder observationelle

studier,« fortæller professorKeiding.

Det er denne indgangsvin-kel som Biostatistisk Afdeling ividt omfang tilbyder i samar-bejdet med de medicinske for-skergrupper.

Hormoner»Mange kvinder får hormon-piller i forbindelse med meno-pausen for at undgå knogle-skørhed. Tidligere troede manat disse hormoner også fore-byggede blodpropper i hjer-nen. I USA viste lodtræknings-forsøg så at pillerne faktisk varganske skadelige. De forebyg-gede godt nok knogleskørhed,men til gengæld forøgedes risi-koen for blodpropper i hjer-nen. De kvinder der fik hor-montilskud, udviklede des-uden oftere brystkræft.

Ud fra en samlet betragt-ning blev disse hormonpillerså vurderet som mere skadeli-ge end man hidtil havde troet.Den mest sandsynlige forkla-ring på at man i USA gik galt ibyen var at det her ofte harværet de rige og veltilpassedekvinder der har taget hormo-ner. Derfor har det set ud somom pillerne var gode, menkvinderne der spiste dem hav-de en generelt sundere livsstilend gennemsnittet,« forklarerNiels Keiding.

I Europa har det altid væretanderledes fordi vi har et bre-

dere og offentligt finansieretsundhedsvæsen. Det at tagehormontilskud har simpelthenikke den samme sociale slagsi-de som i USA. Faktisk er detifølge Niels Keiding nærmestomvendt.

»Vi har været involveret iområdet de senere år. Vi harset på materiale fra de danskesygeplejersker og fået de sam-me resultater som i de ameri-kanske lodtrækningsforsøg:Hormonpillerne ser ud til atvære mere skadelige end mantroede for ti år siden.«

FertilitetNiels Keidings egen hoved-interesse i øjeblikket er for-skellige studier af fertilitet.

»Alle ved at hvor mangebørn man får og hvornår manfår dem afhænger af hvordandet passer ind i ens øvrigelivsomstændigheder. Mangemed højere uddannelser væl-ger at få børnene efter eksa-men, og det er forholdsvis senti forhold til 1950’erne. Detsvære spørgsmål er nu om derogså er nogle biologiske fakto-rer der spiller ind på at mangekvinder bliver gravide senereend tidligere. Det er vi i gangmed at undersøge sammenmed Rigshospitalets afdelingfor reproduktion.«

Fertilitetsklinikkerne hartravlt. Niels Keiding mener atdet skyldes at barnløse par i

dag er villige til at gå langt forat få børn. Ikke at antallet afbarnløse af steget.

»Der er også andre interes-sante faktorer vi stadig ikkekender godt nok, fx i hvor højgrad uddannelsesforløbet spil-ler en rolle. Mange mænd ogkvinder siger ‘vi kan godt ven-te lidt, vi skal lige have en ræk-ke ting i vores liv afviklet før vibegynder at få børn,’ og måskeer det så enkelt at de udsætterdet så længe at de simpelthenikke når det før det er for sent.Det er mærkeligt nok ikke sær-ligt godt belyst i litteraturen,«siger Niels Keiding.

Afdeling for Biostatistik harmasser af opgaver, og der eren vældig vækst i anvendelsenaf statistikere, fortæller NielsKeiding.

»Vi har uddannet mangebiostatistikere her i afdelingender senere er blevet ansat udei forskningsinstitutioner og imedicinalvirksomhederne.Der er et stort forbrug af bio-statistikere i den farmaceutis-ke industri, først og fremmesthos Novo Nordisk, Lundbeckog Leo, men også i en række afde knap så store virksomhe-der,« forklarer Niels Keidingder ser lyst på fremtiden forBiostatistisk Afdeling.

[email protected]

Blå bog:

Niels Keiding er i forbindelse

med sit arbejde på Biostatis-

tisk Afdeling blevet hædret

adskillige gange.

Han har modtaget en pris fra

Harvard University, er for ny-

ligt blevet indvalgt i det Nor-

ske Videnskaps-Akademi, har

holdt en af de prestigefyldte

Armitage Lectures på Cam-

bridge og overtager i skriven-

de stund præsidentposten for

det Internationale Statistiske

Institut, ISI.

ISI er en organisation der

samler alle slags statistik

under en paraply med en fæl-

les etisk kode. Organisatio-

nen kæmper for politisk uaf-

hængighed i statistisk arbej-

de og var blandt andet be-

kymrede over den danske be-

skæftigelsesministers offent-

liggørelse af nogle arbejds-

løshedstal før Danmarks Sta-

tistiks planlagte offentliggø-

relse.

Niels Keiding har været

‘president elect’ i to år og

skal nu bestride posten som

præsident i to.

Statistik i kød og blodBiostatistiker Niels Keiding jonglerer med talder kan betyde liv og dødfor mange mennesker.Danmark er i front iden nye sammenkoblingmellem statistik og sundhedsvidenskab

LEVENDE TAL – Biostatistisk Afdeling udvikler sammen med lægevidenskabeligt personale,

systemer hvorved vi bedre kan forstå og behandle det menneskelige liv og legeme

Biostatistik?»Biostatistisk Afdeling udfører forskning og metodeudvikling, deltager i sundhedsvi-

denskabelige forskningsprojekter og yder statistisk rådgivning i eksperimentel og kli-

nisk medicin, samfundsmedicin og odontologi. Biostatistikken omfatter navnlig analyser

af metoder til overlevelses- og forløbsdata, komplicerede målesituationer i eksperimen-

tel medicin og epidemiologi og såkaldt interobservatørvariation.«

Læs mere på http://pubhealth.ku.dk/bs/.



Det lyder unægtelig lidtsært. Skuespiller i Spa-nien i ti år, og så beslut-

ter hun sig pludselig for at bli-ve matematiker og derefterstatistiker. Det hører ikke til demest almindelige karrierelin-jer.

Ikke desto mindre er det så-dan Susanne Ditlevsens liv harudspillet sig siden slutningenaf 80’erne. Indtil nu hvorph.d.en i statistik er i hus.

For de fleste mennesker erder nok ikke noget der lydermere tørt end statistik. Tabel-ler og talrækker forbinder mannormalt ikke med skuespil ogteater, ligesom teatersminkeog kostumer ikke er velkendteelementer i statistikerensverdensbillede.

Teatro Español Susanne Ditlevsen er anderle-des. I 1989 blev hun forelsket ien spanier og flyttede medham til Spanien. Hun var ny-uddannet fra en alternativ tea-teruddannelse hos Teaterkla-nen og havde en skuespiller-drøm med i bagagen fra teena-geårene.

»Vi turnerede overalt i Spa-nien. Jeg kender hver en lille

afkrog af det land,« griner Su-sanne Ditlevsen.

Hun både elskede og grædsammen med sin teatertrup påvejene rundt i Spanien og varendda kortvarigt med i enspansk sitcom.

»På et tidspunkt blev jegsimpelthen træt af det. Jeghavde fået et barn og kunnesimpelthen ikke forestille migdet hårde turnéliv med etbarn,« fortæller Susanne Dit-levsen.

Hun gjorde sig mange over-vejelser om hvad hun skullegøre med sit liv, og begyndteså i 1994 at læse matematiksom fjernstudium via DistanceUniversitetet i Madrid.

»Jeg følte mig simpelthenunderernæret intellektuelt ogsavnede udfordringer,« forkla-rer Susanne Ditlevsen.

Hun læste i turnébilen påvejene rundt på den Iberiskehalvø, fra Pyrenæerne til Ma-laga. Det var hårdt, men detvakte hendes appetit for mate-matikken, og til sidst blev denfor stor.

»På det tidspunkt omkring1999 valgte jeg at lægge teate-ret på hylden og tage til Dan-mark for at skrive mit speciale.Jeg var ikke sammen med minkæreste længere og derfor var

der ikke noget der holdt migtilbage. Det var et hårdt skifte.Specielt økonomisk fordi al-ting var så meget billigere iSpanien, og jeg fik løn derne-de. I Danmark stod den på SUmed barn, og det var ikke let,«siger Susanne Ditlevsen.

Kort tid efter specialegod-kendelsen i 2000 blev hun an-sat på Biostatistisk Afdelinghvor hun stadig arbejder.

Statistisk tilfældighed»Da jeg skulle skrive speciale,var jeg lidt i tvivl om hvad jegskulle specialisere mig i. Jegfaldt over Michael Sørensensarbejde på internettet og syn-tes det så spændende ud – ogpludselig var jeg statistiker,«fortæller Susanne Ditlevsensmilende.

Hun deler område inden forstatistikken med Michael Sø-rensen, forskellen er at Susan-ne Ditlevsen overfører de så-kaldte ‘stokastiske differential-ligninger’ til fysiologien påBiostatistisk Afdeling.

»Vi vil gerne forstå fysiolo-gi, så jeg laver matematiskemodeller af fysiologiske syste-mer der så bliver til computer-simulationer. Simulationer icomputeren viser fx hvordanet menneske reagerer i eks-treme situationer. Det kan være uetisk at lave sådan etforsøg i praksis, og det er hercomputermodellerne kom-mer ind i billedet,« forklarerhun.

Det er kompliceret at forkla-re den slags til en forelæsningog til manden derhjemme, og

Fra skrå brædder til lige linjerSusanne Ditlevsen var professionel skuespiller i Spanien i ti år. Nu erhun blevet ph.d. i statistik – på sin 40 års fødselsdag

WWW.ITU.DK

Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S

Hvad vil du efter din bachelor?

LÆS CAND.IT.PÅ IT-UNIVERSITETETVælg et krævende og spændende 2-årigt kandidatstudiumsom overbygning på din bachelor – også selvom din bachelorikke drejer sig om it.

På IT-Universitetet kan du specialisere dig i it til kommunikation,design, softwareudvikling, analyse, multimedie- og webudvik-ling, projektledelse, computerspil og meget mere. Du får enerhvervsrelevant it-kandidatuddannelse med tæt kobling mellem teori og anvendelse.

INFORMATIONSMØDEKandidatstuderende og gæstestuderendeOnsdag den 27. april 2005 kl. 13.00-15.30

Ansøgningsfrist til kandidatuddannelsen er 17. maj 2005 kl. 12.

IT-Universitetet har også ph.d.-, diplom- og masteruddannelsersamt enkeltfagskurser på Åbent Universitetet.

Se mere på www.itu.dk

FO

TO

:M

ICH

AE

LL

OU

A

der hjælper det at have skue-spillet i baglommen.

»Jeg har en god formid-lingsevne med mig fra scenen.Det hjælper når den her slagsskal forklares i tværfagligesammenhænge. Skuespillethar også givet mig en disciplinder gør at det ikke skræmmermig at have et uløseligt pro-blem foran mig,« fortæller Su-sanne Ditlevsen.

Hun har dog ikke matema-tikken fra fremmede. Hendesfar er professor på DTU, ogbroderen er fysiker på NielsBohr Instituttet.

Ikke for de tørreSusanne Ditlevsen er træt afdet image som matematikkenog naturvidenskaben har fåetsom tørt og kedeligt:

»Det er et modefænomen atnaturvidenskaben ikke er in.Man kan ikke løse noget mate-matisk problem hvis man ertør. Det kræver kreativtænkning. Der findes næstenikke større tilfredsstillelse formig end at løse et komplekstmatematisk problem,« fortæl-ler hun.

Hun er dog ikke i tvivl om atder er stor forskel på matema-tikken og teateret selv om beg-ge dele har lige mange skørekuler.

»Matematik og teater er toforskellige verdner. Det mate-matiske resultat er rigtigt ellerforkert, lige eller ulige – detkan ikke diskuteres. Med tea-teret er det fuldstændig om-vendt,« mener Susanne Ditlev-sen.

Hun er glad for at hun hav-de ti år som skuespiller, en tidhun selv syntes modnede hen-de til bedre at kunne klare sitnuværende arbejde.

»Det kan måske give rege-ringen stof til eftertanke at detaltså godt kan tage en hel delår før man finder sin retning ilivet,« smiler Susanne Ditlev-sen.

[email protected]

FO

TO

:S

CA

NP

IX

SCENESKIFT – Susanne Ditlevsen som skuespiller i Spanien og som forsker på Biostatistik

Stokastisk hvad for noget? »Stokastisk variabel: Talstørrelse, hvis værdi er bestemt af tilfældigheder, fx summen af antallet af øjne i

tre kast med en terning, antal harer skudt på Fyn i oktober 1985 eller dollarkursen en given dato. I Kolmo-

gorovs aksiomer for sandsynlighedsregning er en stokastisk variabel en funktion X fra sandsynlighedsrum-

met Ì til de reelle tal (andre værdimængder tillades også ofte). For et givet å i Ì betegnes X(å) da som ud-

faldet af den stokastiske variabel.«

Den Store Danske Encyklopæd.i

Af Richard Bisgaard

Mads Bryde Andersen,hvorfor har du fundetdet så vigtig at rejse en

diskussion om menneskerettig-heder netop nu hvor menneske-rettighederne er mere underpres end nogensinde?

Bryde: »Jo mere man værdsæt-ter menneskerettigheder, des-to vigtigere er det at de ikkebliver devalueret. Og jeg be-tragter den proces vi er i nu,som en devalueringsproces.

Man har som følge af en så-kaldt dynamisk fortolkning be-væget sig fra nogle oprindeligtmeget klare, faste menneske-rettigheder ind i en situationhvor man i dag kan sige men-neskerettigheder til stort setalt, og hvor stort set alle sam-fundsanliggender har en men-neskerettighedsdimension derindebærer at spørgsmålet kantænkes indbragt for mennes-keretsdomstolen.

Den udvikling er betænke-lig. Dels fordi den fjernergrundlaget for det danske de-mokrati ved at flytte politiskmagt væk fra Danmark ned tilen domstol som de færreste afos kender ret meget til. Delsfordi den har fundet sted udenat man egentlig har diskuteretom man ville derhen.«

Hvad er dine vigtigste kritik-punkter?

Bryde: »Mit første punkt gårpå at det må være muligt atstille spørgsmål ved menne-skerettigheder uden at blivekaldt fascist.

Dernæst har jeg trukketnogle eksempler frem. Jeg be-grænsede min søgen til dedomme der har været gengiveti tidsskriftet ‘EU og menneske-ret’ som bl.a. redigeres af med-arbejdere fra Institut for Men-neskerettigheder. Jeg gik udfra at man måtte have valgtdisse domme ud fra nogle sag-lige grunde, fordi de var re-præsentative.

I min kronik pegede jeg påfire domme og spurgte om detvirkelig var meningen at men-neskeretsdomstolen skulle be-skæftige sig med sådanne sa-ger, fx om en datter uden forægteskab kan få samvær medsin biologiske far eller om Ca-roline af Monaco må finde sig iet paparazzi-foto. For mig vardet ikke afgørende om dom-men endte med frifindelse el-ler domfældelse, men at vi var

under en overgrebsgrænse,under en grænse for hvad manefter min mening med rettekan kalde en menneskeret.

Min tredje pointe er at jegsynes det er for dårligt at deder arbejder med menneske-rettigheder, ikke selv har sagtstop over for den udvikling derer sket. Jeg er jo ikke menne-skeretsekspert, og har kunmødt menneskerettighederfordi jeg som aktiv forskerinden for andre discipliner serat der nu er menneskeretspro-blemer her og der, ligesomman møder EU-retten alle veg-ne. Men jeg synes egentlig atde forskere der har menneske-ret som deres primære områdefor længst burde have rejstdenne diskussion. Og det erførst og fremmest Institut forMenneskerettigheder jeg tæn-ker på her.

Den fjerde pointe er så etforsøg på at svare på hvadman så skal gøre ved det. Ogher foreslår jeg så at man op-hæver den lov som har gjortden europæiske menneskerets-konvention til en del af danskret. Dels fordi det ville sendeet signal til menneskeretsdom-stolen om at den var ved at gåfor langt. Dels fordi det villegive de danske domstole enstørre frihed til at tage afstandfra domstolens afgørelser hvisde finder at et resultat ellersvil stemme bedre med danskret. Og så har der siden udvik-let sig en diskussion om hvilkekonsekvenser det egentlig villefå.«

Dårligt hjemmearbejde

Føler du dig ramt af kritikken,Henning Koch?

Koch: »Nej, det gør jeg faktiskikke. Min umiddelbare reak-tion på kronikken som jeg til-fældigt læste i London, var:“Det var dog deprimerendeunderlødigt”. Deprimerende,fordi jeg havde ventet et høje-re niveau af en kollega. Så harjeg ligesom sagt hvad jeg me-ner om den.

Jeg synes i det hele taget di-ne indlæg dokumenterer at duikke har gjort dit hjemmear-bejde, Mads, og at du ikke kandit stof – på det her område.Og det vil jeg gerne eksempli-ficere ved tre ting.

For det første: I bestyrelsenfor Institut for Menneskeret-tigheder hvor jeg har siddet si-den januar 96, tog vi i 98 initi-ativ til at få en forskningschef.


PROFESSOR-DUEL

Bryderi om menneskeretEr dr. jur. Mads Bryde Andersens voldsommekritik af menneskerettighederne underlødigog deprimerende – eller har dr.jur. HenningKoch set igennem fingre med elendigforskningskvalitet på Institut for Menneske-rettigheder? To af Det Juridiske Fakultetsmarkante professorer krydser klinger ommenneskerettigheder

FO

TO

S:

LIZ

ET

TE

KA

BR

É

Opgør med menneskeretstænkningen »Den europæiske menneskeretsdomstol har tiltaget sig en magt der går på tværs af de principper vores

demokrati bygger på. Menneskeretsdomstolen udøver sin magt på alle områder af samfundslivet, og

domstolens dommere er blevet til politiske overdommere i et system, hvor politik gøres til menneskeret.«

Mads Bryde Andersen, kronik i Berlingske Tidende søndag den 13. marts 2005


Vi ønskede en jurist, men vi fikingen kvalificerede ansøgere. Istedet fik vi Kirsten Hastrup,professor i antropologi på KU,og hendes tre år som chef formenneskerettighedsinstitutteter nok den lykkeligste periodevi har haft rent forsknings-mæssigt. Hun foranstaltede enrække seminarer og tog initia-tiv til et bogprojekt som ud-kom i 2002 under titlen “Men-neskerettens udfordring – ide-ologi eller videnskab?”

Bryde: »Jeg kender den.«

Koch: »Det gør du tilsynela-dende ikke, for så ville du for-mentlig have taget den med idine overvejelser, vil jeg gå udfra. For den tager jo fat i præ-cis de ting du siger menneske-retsmiljøet ikke har gjort. Heleformålet, hele konceptet er atsige: Hvor går nu grænserne,hvad sker der hvis alt blivergjort til menneskerettigheder,hvordan opretholder vi men-neskerettighedernes legitimi-tet osv.?

Lektor i forfatningsret JensElo Rytter fra KU har fx skrevet“Fra eufori til besindelse” hvordet diskuteres om der ikke erområder hvor Menneskerets-domstolen er gået for vidt oghar taget bagatelsager op osv. Isamme artikel diskuteres omvi ikke risikerer at det fælles-skab der er resultat af folke-styre, bliver truet af mennes-kerettighederne. Spørgsmåletom hvorvidt menneskerettig-hederne er en religion, blivertaget op. Og i det allersidsteindlæg skriver bestyrelsesmed-lem Sten Schaumburg-Müllerat menneskeretten kan og børkritiseres på lige fod med an-den ret.«

Bryde: »Men gør han det?«

Koch: »Jamen, det gør han da.Det er hele konceptet i hansartikel: Hvordan skal man for-holde sig rationelt til det herog ikke bare som ideologi.Kort sagt, din påstand om atman ikke har taget det her op,er simpelthen forkert. Og hvisdu kender bogen, så burde du idet mindste have omtalt denog eventuelt analyseret digfrem til at det er et dårligt for-søg hvis det er din mening.«

Børnelærdom

Koch: »Det andet punkt hvorjeg mener du ikke kan dit stof,er at du kritiserer jo temmelig

heftigt nogle medarbejdere påinstituttet ved at sige at de ik-ke kan deres børnelærdom.Altså pointen om at det først ernår de internationale konven-tioner skrives ind i de nationa-le love at de bliver en del afden internt gældende ret.

Det var din børnelærdom,Mads. Det var min børnelær-dom. Men det som du ikkeskriver og tilsyneladende ikkeved, er at i over ti år på Det Ju-ridiske Fakultet på Køben-havns Universitet har den læreikke været en del af HenrikZahles lærebog. Sådan er det.

Altså, den lærebog der harværet anvendt i over ti år, harforladt den dualistiske forfat-ningstankegang. Er det nogetHenrik Zahle har fundet på?Nej, det er fordi det er udvik-lingen der har været sådan.Altså, indoptagelsen af men-neskerettighederne er sket frastarten af 80’erne gennem om-budsmandsinstitutionen, dener kommet ind igennem dom-stolene og Højesteret på bag-grund af nogle centrale høje-steretsafgørelser.

Da man talte om at inkorpo-rere den europæiske menne-skerettighedskonvention i slut-ningen af 80’erne, var der enmeget fundamental diskussionom hvorvidt det overhovedetvar nødvendigt, for den var joallerede en del af dansk ret,dels som folkeret, dels gennemdomstolenes praksis. Det varder en lang diskussion om, derkom ovenikøbet en tyk engelskafhandling ud af det som be-skrev de her ting. Vi fik allige-vel inkorporeret menneskeret-tighedskonventionen i dansklov i 1992, og så er udvikling-en fortsat siden hen.

Så den teori som Zahle kal-der den praktiske monisme, erikke groet i hans eget “forvir-rede hoved”, men er en beskri-velse af hvordan de internatio-nale konventioner bliver ind-optaget af danske administra-tive myndigheder og overvå-get af ombudsmanden, af dan-ske domstole og naturligvisogså lovgiverne. Alle tre orga-ner er med indover.

Det er ikke rimeligt at kriti-sere folk for at være idioterfordi de ikke kan deres børne-lærdom når vi altså har uddan-net folk i over ti år herinde påbaggrund af en lære som af-spejler en ny virkelighed. Mankan selvfølgelig være uenig iden lære – men så er det baredet du skal opfylde når du gåri krig med det her. Så må du

gå ind og sige at Henrik Zahleog hvem der ellers går ind forpraktisk monisme, tagergrundlæggende fejl af de og deårsager.«

Savner juridisk mening

Bryde: »Først angående minkritik af forskere på Institut forMenneskerettigheder. Der ertale om at fire forskere i et ind-læg i Politiken betegner mitforslag om at fjerne inkorpora-tionsloven som et forslag der“savner juridisk mening”. Også henviser de til at det harjustitsministeren i øvrigt sagt.Det skriver de i et indlæg hvisformål det er at overbeviseden undrende offentlighed omhvor fantastisk forskningen erpå menneskeretsinstituttet.

Vil du mene at et forslagsavner juridisk mening når detreflekterer indholdet af §19 og§64 i Grundloven? Den ene si-ger at regeringen indgår trak-tater, den anden at domstole-ne dømmer efter loven. Det erjo immervæk stadig udgangs-punktet i dansk forfatnings-ret.«

Koch: »Det det handler ommed hensyn til indlægget i Po-litiken, er at du skoser forsker-ne for at de ikke er opmærk-som på at vi har et dualistiskforfatningssystem. Og det derselvfølgelig er interessant i dis-kussionen...«

Bryde: »... er udtrykket børne-lærdom. Man kan ikke kaldenogens opfattelse for menings-løs når den følger en børnelær-dom der står i Grundloven.Det må du meget undskylde.Det var det de gjorde. Mit for-slag – som jo ikke har nogenhensigt om at diskutere og for-tolke monisme og dualisme,men som udelukkende har tilformål at sende et signal – detkalder de fire forskere “juri-disk meningsløst”. Det er fuld-stændigt uberettiget og må gi-ve mig ret til at svare igen vedat sige at det vist er dem dermangler børnelærdommen.

Børnelærdommen er jo §19og §64. Og så kan man disku-tere alt det andet som jeg prø-vede at gøre på de tre linierman har hvis man skal havelæsernes opmærksomhed:Dommeren skal dømme efterloven – §64; dommeren kandømme efter menneskerets-loven hvis han vil – §19.«

Koch: »Mads, du ved jo ud-mærket godt at grundlovenændres gennem praksis, ikke?Det er vi enige om, ikke?«

Bryde: »Det er jo et sværtspørgsmål at svare ja-nej til.Jeg kan jo ikke bestride at manigennem tiderne fortolkergrundlovsbestemmelsen for-skelligt. Men det er jo ikke detsamme som at sige at Folke-tinget sættes ud af spillet hvergang staten indgår en interna-tional traktat.«

Koch: »Der er altså en modifi-kation til den strenge børne-lærdom, og den viser altså atvi i realiteten har en praktiskmonisme. Og det betyder – ognu kommer så hvad jeg går udfra var deres pointe – at detderfor har meget lidt mening ijuridisk forstand at ...«

Bryde: »De sagde: “Hvordankan en dr. jur. sige noget derikke giver juridisk mening”.Check citatet. Fuldstændiguberettiget.

Det var det ene du sagde. Såtrækker du den bog frem. Denlæste jeg, bladrede igennem,da den kom for et par år siden,men jeg har ikke læst den opnu. Men jeg konstaterede dajeg læste den og festskriftet tilCarl Aage Nørgaard og hvadder ellers er kommet af denslags indlæg, at det er rigtignok at der er en sætning herog der hvor nogen siger atman må passe på med ikke atgå for langt med menneskeret-ten.

Det er da fint – Eva Schmidthar gjort det, Gorm Tofte-gaard, der er mange – menmin kritik gik på at menneske-retsinstituttet ikke har gjortdet. Sten Schaumburg-Müllersidder nok i bestyrelsen formenneskeretsinstituttet, menkommer jo fra Århus Universi-tet. Det er jo ikke på mennes-keretsinstituttet at denne kri-tiske forskning opstår.«

Det er så arrogant...

Koch: »Men hør nu her, det erjo en publikation som udgårfra Centret.«

Bryde: »Jeg taler omforskningen. Bogen er jo skre-vet af folk uden for instituttet.Sten Schaumburg-Müller sid-der i Århus.«

Koch: »Mads, Mads. Skal jeggennemgå dem alle sammen.

Der er Morten Kjærum, IdaElisabeth Koch, Pia Justesen –alle fra instituttet.«

Bryde: »Jeg lister bare de tingop du peger på.«

Koch: »Du skriver i Politiken atder brug for “en kritisk, poli-tisk og faglig debat om doms-praksis”. Men altså, det kan jomeget hurtigt afklares ved atse på hvad de skriver her i bo-gen....«

Bryde: »”Om domspraksis”.Lad os så se! Du har jo forbe-redt dig på at diskutere dennebog, det har jeg ikke, så det må være meget nemt for dig atfortælle hvor der står nogetkritisk om den. Bare find etsted hvor de diskuterer enmenneskeretsdom og siger:den går også for langt. Bare étsted. Det findes ikke.«

Koch: »Mads, ved du hvad? Duskal lave dit hjemmearbejdenår du fører dig frem på denmåde, jeg skal ikke komme ogpåvise om du kan det eller ej.«

Bryde: »Du tager en bog fremog påstår...«

Koch: »Du siger jo den ikke ek-sisterer!«

Bryde: »Findes der en udta-lelse i den bog fra folk ansat påInstitut for Menneskerettighe-der der kritiserer en mennes-keretsdom? Det er det jegspørger om.«

Koch: »Jamen, herregud, detgør der da givetvis. Jeg har daikke læst det hele igennemigen. Når du fører dig frem ogforeslår at man skal ophæveden europæiske menneskeret-tighedskonvention – det er digder starter debatten, ikke? –og du oven i købet siger atman bør overveje at lukke in-stituttet – så skal grundlagetogså være i orden, så at sige.

Nu har du tre gange – dustarter i den første kronik iBerlingeren, du gentager det iPolitiken og du siger det igen idin seneste kronik i Berlinge-ren – at instituttet har svigtetsin opgave ved ikke at forholdesig kritisk til menneskerettig-hederne.

Er vi enige om at det dublandt andet er kritisk overforer hvorvidt instituttets medar-bejdere gør alt til menneske-rettighedsspørgsmål, hvorvidtde behandler det religiøst,

overser problemet om demo-kratisk legitimation etc.?

Alle disse spørgsmål blivertaget op i denne publikation.Det er da en underlig despektfor den der har ansvaret forden, nemlig Kirsten Hastrup,når du siger: “Det er slet ikkerigtig”.«

Bryde: »Jeg ser det ikke somkritisk forskning, det må jeg si-ge.«

Koch: »Jamen, det er jo så ar-rogant.«

Bryde: »Det er overhovedet ik-ke arrogant, fordi min pointejo netop er at når man skal dis-kutere den domstols udvik-ling, om den går for langt, såmå diskussionen tage ud-gangspunkt i konkret doms-praksis.«

Koch: »Jersild-sagen bliver fxdiskuteret i bogen.«

Bryde: »Er den et et eksempelpå at domstolen er gået forlangt. Var Jersild-sagen forlangt ude?«

Koch: »Hør nu her, bogenhandler jo generelt om hvor-vidt menneskeretsdomstolengår for vidt i sin tolkning – deter det projektet går ud på, ik-ke.«

Uanstændig form

Bryde: »Synes du egentlig ikkeat det er en fuldstændig uri-meligt at du for få minutter si-den fortæller mig at jeg ikkehar mit grundlag i orden, atjeg skulle sætte mig ind i allemulige domme, hvorefter vinu, efter jeg har bedt dig om atfinde et sted hvor det herprægtige dokument du nu læg-ger frem, skulle bevise hvorgod forskningen er, ikke kanfinde en eneste dom som be-handles den ene eller andenvej – kritisk.«

Koch: »Ved du hvad, nu skaljeg fortælle dig en ting! Jegtror vi har et fuldstændig for-skelligt videnskabsteoretiskudgangspunkt. Mit viden-skabsteoretiske udgangspunkter at en forskers opgave – jeggår nu ud fra at du er forsker,ikke? – en forskers opgave erat dokumentere at man harret, eller at en hypotese er rig-tig eller forkert. Den måde duagerer på i denne sag er at dufører dig frem med nogle >

»Hvis det var sådan at jeg kastede mig over et fag-område som jeg ikke selv havde forsket dybere i, fxpå det formueretlige område, på et så lemfældigtgrundlag som du gør, så ville jeg ligesom blive gre-bet af ukontrolleret selvhad, og du ville være denførste til at skubbe mig ud over kanten, Mads. Jegville nærmest bede dig om det.«

Henning Koch

Usagligt angreb »Mads Bryde Andersens påstand om at de danske domstole ville få ‘en større frihed’ såfremt man ophæ-

vede 1992-loven, afspejler endvidere en uforståelig mangel på kendskab til de mest banale folkeretlige

principper....Det er mærkværdigt at en professor, dr.jur. tilsyneladende i ramme alvor fremsætter et sådant

forslag der juridisk set savner mening.«

Kim U. Kjær, Stéphanie Lagoutte, Hans-Otto Sano og Peter Scharff Smith,

forskere ved IMR, Politiken 22. marts 2005.

for er I i bestyrelsen ikke opta-get af forskningens niveau.Forskningen er under al kritik.Hvad synes du selv?” Så kunnevi have haft en diskussion omdet.

For selvfølgelig er der davanskeligheder omkring forsk-ningen på instituttet. Har duforsøgt at få adgang til voresbestyrelsesreferater? De er of-fentlige, ikke. Der ville du kun-ne se at en herre ved navnHenning Koch, sammen meden Ole Espersen inden for desidste par år, har arbejdet medde her ting i en lang række årfor at forebedre forskningensvilkår.«

Dårlige forsknings-betingelser

Uniavis: Opfatter du kritikkensom ukollegial?

Koch: »Jeg synes at resear-chen, om du vil, kunne værebedre. Men det er da klart atselvfølgelig gør det da indtryknår man læser en kritik af eninstitution som man som be-styrelsesmedlem har haft med-ansvar for siden 96. Jeg er ud-peget af rektor og genudpegetet par gange til at sidde i minpersonlige egenskab i menne-skerettighedsinstituttets besty-relse.

Jeg synes at kritikken dennegang er alvorligere og jeg sy-nes også at det er alvorligt atden er så dårligt funderet. Sid-ste gang drejede det sig mereom sådan noget som hvormange hoveder der er dernedeog hvor mange penge osv.

Men hvad er formålet egent-lig med din kritik denne gang?Er det loven du er utilfredsmed? Før 2002 havde man joingen lov, men kun en folke-tingsbeslutning om Centret.Kan man tænke sig fornuftigforskning, undervisning, råd-givning, biblioteksfaciliteterosv. kan rummes inden for så-dan en institution? Det kanman da sagtens have en dis-kussion om.

Men det jeg finder frækt erat du løber fra det ansvar derhedder at seks ud af de fastan-satte juridiske forskere der eransat på instituttet, alle sam-men har fået deres ph.d.-gradpå KU.

Du har været med som insti-tutleder til på uformelle ledel-sesmøder at nedsætte bedøm-melsesudvalget, du har væretmed til som fakultetsrepræ-sentant at godkende bedøm-

melsesudvalget, dvs. du haransvaret for benchmarkingen iform af at internationalt aner-kendte folk har siddet og be-dømt kvaliteten af disse seksforskeres arbejde. Havde detegentlig ikke været meget ri-melig at gribe i egen barm ogsige: “Er vi inde i en selvran-sagelse?”

Et problem er hvem er det viplacerer dernede. Når mansidder i et bedømmelsesudvalgog der kommer en forsker fraKU, så er der en eller andenform for forventning om atden vare der bliver leveret, erpå en tilstrækkelig højt fagligtniveau. Der har vi ansvaret forom folk er kørt igennem ellerej på et tilstrækkeligt højt ni-veau.

Det næste problem er: hvil-ke arbejdsbetingelser er derfor forskerne på Institut forMenneskerettigheder. Og deer for ringe. Det har jeg faktiskarbejdet for at forbedre i snartmange år. Arbejdsbeting-elserne er for ringe og det erde blandt andet fordi forsker-ne bruges i for stort omfang ogunder for dårlige vilkår til atskrive høringssvar for myndig-heder.«

Bryde: »Jeg vil ikke ind i endiskussion om hvorvidt enkelt-personer er bedre eller dårligeforskere på instituttet. Og jeghar ikke udtalt mig på en må-de som kan tolkes i den ret-ning.

Det er et ledelsesproblem atman opbygger et fagligt miljøsom er ukritisk, og som kungår i en retning. Det har vi al-lerede talt om at loven har endel af ansvaret for, MortenKjærum har som leder et andetansvar; han er jo ikke ansatsom forsker, men som leder.

Så jeg vil ikke ind i en dis-kussion om hvorvidt forskerneer kloge eller dumme. Den erikke værdig at tage i et offent-ligt rum. Jeg vil godt diskuterestatistik og sådan noget, menjeg vil ikke sidde og diskuterenavne.«

Koch: »Jeg har da ikke bedtom navne.«

Bryde: »Nej, men du siger atnu har de fået en grad, og så erdet ligesom at jeg skal svaretilbage at den burde de ikkehave fået.«

Koch: »Ja, jeg siger at du haret medansvar, og det løber dufra. Det er bare det jeg siger.«


synspunkter, og så overladerdu det til modstanderen atskulle påvise at du har uret.Det er simpelthen en uanstæn-dig form for akademisk dis-kussion.«

Bryde: »Hvis nogen kom ogsagde til mig at jeg i hvad jeghar skrevet om ophavsret, ikkepå nogen måde har været kri-tisk over for den rettigheds-tænkning der har været taleom, så havde jeg to mulighe-der: Enten kunne jeg sige: Nej,det er ikke min opgave at værekritisk. Eller også kunne jeg si-ge: Ja, det er min opgave atvære kritisk, og så ville derigen være to muligheder: En-ten har jeg været det, eller og-så har jeg ikke været det – oghvis jeg ikke havde været det,havde jeg et problem.«

Koch: »Hvis jeg gik ud og an-greb dig heftigt for dine for-mueretlige skriverier, ville duså ikke forlange at jeg havdemit grundlag i orden?«

Bryde: »Det kommer an påhvad du sagde. Det er jo enundladelsessynd jeg påpeger.Den er let at gendrive – manskal bare vise at man har gjortdet man kritiseres for ikke athave gjort.

Derfor går jeg ind med ethelt konkret kritikpunkt, nem-lig at Institut for Menneskeret-tigheder ikke har bedrevet kri-tisk forskning hvor man harsat udviklingen af menneske-rettigheder ved menneskerets-domstolen under tvivl i rela-tion til de grænseområder derer.

Det er nemt nok at skrive eteller andet om at man skalpasse på at menneskerettighe-derne ikke går for langt. Det erikke videnskab. Det er et ud-sagn ud i den blå luft. Men vi-denskaben består jo i at mankigger på afgørelserne og si-ger: “All right, hvilken type af-gørelse har vi med at gøre her?Er det egentlig ikke en parla-mentsafgørelse. Er det nogetaf det man historisk så for sig i1950 da menneskeretsdomsto-len blev grundlagt?”

Det er den diskussion jeg ik-ke har fået øje på. Og for ikkeat postulere noget, er det da ri-meligt at sige: Jeg kan ikke se Igør det, men hvis I gør det, såvær venlige at fortælle migdet. Det har jeg gjort i gentag-ne artikler: Så kom da med eteksempel! Men disse eksemp-

ler er ikke kommet, og du harheller ikke givet mig dem.«

Koch: »Jeg kan sådan set blotgentage hvad jeg har sagt.Hvis det var sådan at jeg kaste-de mig over et fagområde somjeg ikke selv havde forsket dy-bere i, fx på det formueretligeområde, på et så lemfældigtgrundlag som du gør, så villejeg ligesom blive grebet afukontrolleret selvhad, og duville være den første til atskubbe mig ud over kanten,Mads. Jeg ville nærmest bededig om det. Og hvis du ikke erenig i det, så har vi altså etfuldstændig forskellige viden-skabsteoretisk udgangspunkt,fordi det er så meget imod minmåde at agere på. Jeg ville al-drig bevæge mig ind på detformueretlige område og kastemig rundt i glasbutikken somdu gør.«

Det er jo ikke Rocket Science

Bryde: »Men du skal værehjertens velkommen. Men lados tage den videnskabsteore-tiske side og løfte blikket framenneskerettigheder for i ste-det at tage en helt parallel sag.Bør Højesteret kunne under-kende en lov ved dom? Detgjorde den jo i Tvind-sagen.

Ville det ikke have været ri-meligt hvis jeg dengang somalmindelig jurist skrev et ind-læg i avisen efter højesteretsdom og fastslog at jeg er me-get betænkelig ved at Højeste-ret nu underkender en lov somstridende mod grundloven.Ville det være et rimeligt mod-angreb mod mig at indvende:“Arh, de har kun gjort det eneneste gang, du har jo ikkelæst hele forfatningslitteratu-ren, der er masser af dommehvor de ikke har gjort det.”

Det er præcis det man sigermod mig. Det er jo ikke RocketScience at finde ud af disse ek-sempler, de domme er jo hur-tig læst.«

Koch: »Det er jo ikke det jeg si-ger. Når jeg siger at du ikke la-ver dit hjemmearbejde, så skaldet jo ses i forhold til de konse-kvenser du mener skal dragespå baggrund af din umådeligeviden på de her områder, ogdet er eksempelvis at man kandrøfte nedlæggelse af Institutfor Menneskerettigheder, ogdet er jo et konkret forslag omat ophæve loven der inkorpo-

rerer menneskeretsloven for atsende et signal.

Så siger jeg at disse to retdramatiske konsekvenser – ogder bekymrer jeg mig måskelidt mere for lovens ophævelse– kan man ikke med rimelig-hed begrunde ud fra fire femikke-repræsentative eksemp-ler.«

Bryde: »Hvorfor skal de værerepræsentative?«

Koch: »Jeg siger bare at for atdu kan foreslå at der skal fore-tages et så dramatisk indgrebefter der har været lovbear-bejdning osv., så skal det daske på et mere sobert og grun-digt grundlag end fire kortereferater fra “EU og menneske-ret”.«

Bryde: »Det er jeg enig i. Jegforestiller mig ikke at Folke-tinget ophæver loven på bag-grund af min kronik.«

Forskningskvalitet

Uniavis: Går din kritik af men-neskerettighedsinstituttet ogsåpå KU’s egne forskere.

Bryde: »Jeg synes at universi-teternes forskning omkringmenneskerettigheder gennem-gående er meget mere kritiskend instituttets.«

Koch: »Det er jeg fuldstændigenig i.«

Uniavis: Men kan man med ri-melighed stille samme krav tilforskningskvaliteten på Institutfor menneskerettigheder som påDet Juridiske Fakultet?

Mads: »Det er jo et spørgsmåltil Henning. Kan man forlangeden samme kvalitet af denforskning der udgår fra Insti-tut for Menneskerettigheder?«

Koch: »Det var så det tredjepunkt. Der synes jeg bare du erlige lovlig smart. Du kritise-rer...«

Bryde: »Kan du ikke bare svarepå spørgsmålet. Kan man for-lange den samme grad af kva-litet i forskningen som på uni-versiteterne, også selv om deter anvendt forskning?«

Koch: »Jamen, naturligvis skalman det. Det som du vurderer– det har du gjort før og detgjorde du også for tre år siden– det er at du kigger på hø-

ringsudtalelserne til ministeri-erne. ..Du siger i kronikken at“Disse centre befinder siguden for de almindelige aka-demiske miljøer og er derforuden for disse miljøers fagligekvalitetssikring.”«

Uniavis: Og det er vel egentligen kritik af instituttets besty-relse hvor Henning Koch og OleEspersen fra KU sidder?

Bryde: »Det kommer an påhvilket ambitionsniveau mananlægger – om Henning oghans bestyrelseskolleger skalklandres for det. Det kommeran på hvad man vil med cen-tret. I den seneste kronik fore-slår jeg jo at betragte institut-tet på lige fod med Forbruger-rådet som jo også er et stedhvor man ikke forventer denhøjeste grad af videnskabelig-hed. Jeg skriver også at mangodt kan forstå at det er blevetsådan fordi loven i overens-stemmelse med de såkaldteParis-principper har oprettetsådanne centre med det ud-trykkelige formål at sikre vare-tagelsen af ‘menneskerettig-heder’.«

Koch: »Jamen, jeg er da fuld-stændig enig med dig i at derer store problemer i den mådeloven er skruet sammen på.Det sagde du ikke dengang lo-ven var under behandling.Men jeg ville jeg da gerne havediskuteret med dig inden dugik frem så voldsomt. Du villeikke tale med mig sidstegang.«

Bryde: »Det synes jeg ikkeman har pligt til, må jeg sige.«

Koch: »Nej, ikke pligt. Men dadu sidste gang kritiseredecentret og anvendte nogle for-kerte tal på vores budgetter ogmedarbejdere, da kritiseredejeg dig for ikke at have taltmed mig forinden, og der sag-de du at det havde du ikkepligt til.

Selvfølgelig ikke, men dethavde været meget rimeligt atdu havde henvendt dig til migder har ansvaret for det her; såkunne du bagefter have kriti-seret mig for at have svigtetmit ansvar.

På samme måde kunne dumåske i denne anledning havespurgt: “Hvad i himlens navngår du og laver, Henning?” Jeger da til at tale med. “Hvad erdet du har ansvaret for? Hvor-

»Jeg synes i det hele taget dine indlæg doku-menterer at du ikke har gjort dit hjemmear-bejde, Mads, og at du ikke kan dit stof – pådet her område.«

Henning Koch

Ideologisk mistænkeliggørelse»Hvis professoren havde kunnet pege på en stribe domme hvor retsbevidsthed og offentlighed var blevet

udfordret af urimelige afgørelsen, ville kritikken være spændende. Men det er ikke hans ærinde. I stedet

er der tale om en ideologisk mistænkeliggørelse af menneskerettighedernes normgivende rolle og deres

forankring i et europæisk retsfællesskab.«

Leder i Politiken, 17. mars 2005.


Bryde: »Det er et meget vold-somt ansvar. At sige at fordijeg har været institutleder i enperiode og været med til atnedsætte et bedømmelsesud-valg, så har man til tid og evig-hed ansvaret for hvilkenforskning indehaveren af denpågældende grad udøver, her-under på Institut på Mennes-kerettigheder, er helt urime-ligt. Det ansvar kan jeg ikke ta-ge på mig.«

Koch: »Nej, det vil du nemligikke.«

Behov for selvkritik

Bryde: »Min hovedkritik modinstituttet er at det i stedet forat stille sig kritisk an overforudvidelsen af menneskerets-domstolens domæne, så harden tilskyndet den. Og det kander være mange grunde til, ogen af dem er, som jeg skriver,at de ikke har den videnskabe-lige kvalitetssikring som vi harpå KU.

Mit primære ærinde er atmenneskeretstænkningen harændret vores politiske system ien efter min mening negativretning, og at den bør man ta-ge et opgør med. I den forbin-delse klandrer jeg så de fagligemiljøer for at de ikke har sagtstop.«

Koch: »Dvs. kritikken rammerogså vores eget miljø?«

Bryde: »Jeg vil sige at der er joikke nogen fra vores eget miljøder har taget den diskussionsom jeg nu har taget.«

Koch: »Jamen, det er det renevrøvl.«

Bryde: »Hvorfor tror du helemediebilledet for øjeblikketflyder over med indlæg om dether problem?«

Koch: »Fordi du ikke er hvemsom helst. Fordi du kommerud som prof. dr.jur og kommermed nogle meget markantestandpunkter.«

Bryde: »Eva Schmidt og enkel-te andre har jo også gjort dettidligere. Det er jo fordi der eren akkumuleret frustrationover at der ikke er blevet gjortnoget ved problemet.

Jeg tror at man kan trækkeen linie fra menneskerettig-hedskommissær Giles-Roblesbesøg her i august hvor han er-klærede store dele af vores ud-

lændingelovgivning for men-neskeretskrænkende, og deevige diskussioner mellemBertel Haarder og instituttetom hvorvidt dette eller hint nuer i modstrid med konventio-nen.

Dette forhold sammenholdtmed at alle meningsmålingerog også udfaldet af valget ty-der på at en ganske stor del afden danske befolkning menerat 24-årsreglen er i orden. Deter jo den indestængte frustra-tion der nu kommer ud. Det erpænt af dig at sætte mit navnså højt, men du skal ikke bildemig ind at jeg har æren for atder nu vælter det ene indlægfrem efter det andet.«

Koch: »Det er ikke et spørgs-mål om at være venlig, mendet er klart at når en personmed høj social status går ud ogmelder så bastant og heftigtud som du gør, så rejser detbølger i andedammen. Og jegsynes det er en lille smule væ-sentlig at være opmærksom påat i den første bølge – i denførste kronik – der havde duglemt at gøre opmærksom påat folk som Eva Schmidt, JensElo Rytter, mig selv og mangeflere faktisk har været ret kri-tiske.

Du har bragt det ud i den al-mindelige dagbladsagtige vir-kelighed. Det er fordi du erekstremt meget kritisk overfordet. Det kan jo godt være at deandre kan være kritiske, menat de ikke har den samme poli-tiske afstandtagen fra det somdu har, nemlig at få fjernet in-korporeringsloven.

Hvor bombastisk må forskere være?

Bryde: »Det rejser jo en andendiskussion: Hvis en universi-tetsperson vil rejse en debat ioffentligheden, hvordan skalhan eller hun så gøre det? Hvishan eller hun skal formuleresig forsigtig, tilbageholdendeog med alle mulige forbeholdog lige sørge for at citere alledem der været inde over osv.,så kan man lige så godt glem-me at få budskabet ud. Det la-der sig ikke gøre.

Det er fuldstændig klart formig at hvis man skal ud medformidling med de overvejel-ser, forskningsresultater, somman gør sig herinde, så må detvære legitimt at formulere sigbombastisk som du siger, hvisblot der er dækning for det. Og

det mener jeg der er. Der kanikke lyde kritik af at man mel-der hårdt ud for at kunnetrænge igennem så længe derer dækning.«

Koch: »Og det er så det jeg si-ger at det er der ikke.«

Bryde: »Vi skal i gang med enforfatningsafstemning her tilseptember. Og en stor del afden er at man har bygget dether charter om grundlæggen-de rettigheder ind i traktatenmed den virkning at det ogsåomfatter persondatabeskyt-telse og alle mulige forholdsom tidligere har været politis-ke.«

Uniavis: Hvad er problemet idet?

Bryde: »At spørgsmålet der-med flytter fra lovgivnings-magten og hen til domstolene.Og at det ikke nødvendigvis erhensigtsmæssigt at domstolenuden et sikrere demokratiskmandat træffer sådanne afgø-relser. Det er også hvad jeg harhørt højesteretspræsidentensige. Der er et forfatningsmæs-sigt problem.«

Koch: »Det har jeg faktisk væ-ret ude at sige.«

Bryde: »Ja, men det er jo ikkeblevet hørt. Det er først nu atman har den diskussion. Ogjeg skal garantere at den kom-mer for fuld kraft i debattenop til forfatningsafstemningenhvor man jo ikke kan kommeuden om den. Jeg har ikke no-get ønske om at anbefale no-gen at stemme hverken ja ellernej. Men hvis man vil ud i detoffentlige rum og vil have hr.og fru Danmark til at have enmening om det, så må det væ-re legitimt at sige med reneord hvor man nu bevæger sighen. Så må den enkelte heref-ter stemme efter sin overbevis-ning.«

Koch: »Den køber jeg ikke, dentankegang at man for at slåigennem i den offentlige debathæver stemmen. Du siger athvis bare grundlaget er i or-den, så må man hæve stem-men. Det bliver ikke medmig.«

Kulturkamp

Uniavis: Er formålet med at rej-se diskussionen at gøre det lette-re for regering og folketingsfler-

tal at foretage stramningeroverfor flygtninge og indvan-drere uden at der sidder noglejurister på KU og Institut formenneskerettigheder og råberop om konventioner?

Bryde: »Ikke stramninger, mendu har ret i at mit ærinde er atgive magten tilbage til danskepolitikere. Men den magt somdanske politikere dermed får,behøver de jo ikke bruge til detdu kalder stramninger som joaltid vil være stramninger fornogle og lettelser for andre.Det er jo meget få lovgivningersom entydigt krænker alle, omjeg så må sige. De tilgodesernogle og er dermed en belast-ning for andre.

Tag 24-årsreglen – der er jomange indvandrere der synesdet er en god regel, andre atden er en belastning. Den sæt-ter jo bare en grænse, menmin pointe er at den grænse erpolitisk og den skal danske politikere drage og ikke nogledommere i Strausbourg, ogslet ikke nogen mennesker påInstitut for menneskerettighe-der. Det er det kulturkampenbestår i.«

Koch: »Det er fuldstændig rig-tig at det er en del af kultur-kampen at diskutere forholdetmellem flertallets magt og ret,og så beskyttelsen af individerog mindretal. Hvordan mødesdisse størrelser, og hvilken rol-le spiller domstolene i den for-bindelse?

Der vil være to skoler: Denene vægtlægger Folketingetsflertalsafgørelser, majoritets-synspunktet. Og den andenskole vil lægge mere vægt påminoritetssynspunkter, hvadenten det er individer ellergruppers interesser – og heri-mellem vil der være alle muli-ge interesser.

Jeg vil ikke lægge skjul på atjeg har været og fortsat er envarm fortaler for at den men-neskeretlige prøvning i kon-krete sager skal finde sted veddomstole. Ikke ved menneske-rettighedskommissærer, ikkeved ikke-juridiske overvåg-ningsorganer. Det er jo ikkeuden problemer, for nu at sigedet mildt, at politikere harbedt et uafhængigt center omat rådgive sig om hvorvidtmenneskerettighederne kræn-kes eller ej. Det er ikke groet imin have, kan jeg godt sigedig.

Der hvor menneskerettig-hedsspørgsmål skal løses først

og fremmest, det er ved dom-stole. Og domstolene skal selv-følgelig være i dialog med an-dre domstole, med den inter-nationale domstol og med par-lamentet, og parlamentet skalførst og fremmest følge med.Og folketingspolitikere følgeraltså langt fra altid med.

Uniavis: Så Mads Bryde vil givepolitikerne magten tilbage frajuristerne, Henning Koch vilstyrke juristernes position overfor lunefulde politikere?

Koch: »Nej, jeg siger at juris-terne skal være medspillere pådemokratiets udfordringer. Ogdemokratiets udfordringer erikke bare det der bestemmes iFolketinget, men også det manvælger at forholde sig til nårman tilslutter sig menneske-rettighederne. Menneskeret-tigheder er et politisk-ideolo-gisk projekt, ikke et religiøstprojekt. Ikke for mig. Det er etrationelt projekt. Det er en be-slutning om at tilslutte sigmenneskerettighederne i stør-

Juridisk børnelærdom

Nogle lande har et monistisk forfatningssystem, og an-

dre har et dualistisk.

Et monistisk system - er udtryk for et enhedssystem,

d.v.s. at den internationale konvention umiddelbart

bliver en del af den nationale ret så snart konventio-

nen er undertegnet af statsoverhoved/regering og

parlamentet om nødvendigt har givet et samtykke.

Dualistisk system - er udtryk for et dobbeltsystem,

d.v.s. at den internationale konvention kun binder sta-

ten gennem undertegnelsen og samtykket, men at en

egentlig lov derudover kræves for at omdanne det fol-

keretlige dokument til et nationalt dokument og gøre

det til gyldig intern ret.

Praktisk monisme - Danmark har i årtier haft et dualis-

tisk system, men siden starten af 80erne har den så-

kaldt praktiske monisme vundet indpas. Selv om den-

ne form for monisme ikke er nedfældet i grundloven,

bliver internationale konventioner gjort gældende i

administrative myndigheders og domstoles retsanven-

delse uden udtrykkelig lovhjemmel i et sådant om-

fang, at systemet i dag snarere må karakteriseres som

monisme i praksis.

»Bare find et sted hvor Institut for Menneske-rettigheder diskuterer en menneskeretsdomog siger: den går også for langt. Bare étsted. Det findes ikke.«

Mads Bryde Andersen

Politikerne løber fra deres ansvar»Politikere er ikke deres ansvar voksent, når de slavisk henviser til menneskerettighederne og Menneske-

retsdomstolens fortolkning - fremfor at gøre det, de er valgt til: at tage selvstændig stilling. Ved at undla-

de at diskutere og forholde sig kritisk til menneskerettighedernes forvaltning forbryder man sig mod den

beskyttelse, der netop ligger i dem.«

Leder i Berlingske Tidende, søndag den 13. marts 2005

re eller mindre grad, somMads siger. Man kan tilsluttesig disse eller hine rettighedereller hele pakken, det er et po-litisk-ideologisk spørgsmål.Det er et valg til eller fra. Vihar vores fulde frie vilje. Derer ikke noget med Vorherreher eller andre luftige begre-ber her.«

Så hvad er den principielle for-skel mellem jer?

Koch: »Der ligger den forskelat jeg ønsker at tillægge dom-stolene en større rolle, for-mentlig, og det gælder bådede nationale og internationaledomstole, end Mads gør. Nårdu snakker om at give magtentilbage til politikerne, Mads, såligger der jo deri også at du vilfrigøre politikerne fra Institutfor Menneskerettigheders ind-flydelse i virkeligheden sombenspændere for beslutninger,ikke?«

Bryde: Jo.


NYE POLIT IKERE


Da Ellen Trane Nørbyproklamerede hvordanhun havde tænkt sig at

kombinere sine studier, varder flere medstuderende derkvalte et grin.

Koblingen af kunsthistorieog samfundsfag var der ikkemange der troede på, men El-len Trane Nørby stod fast. Oghendes kombination af fag harbåret frugt i form af en post iFolketinget med betydeligtyngde, og hendes erfaringerhar resulteret i en politiskmærkesag på uddannelsesom-rådet vedrørende de besværli-ge humanister.

Fra kyst til kyst Ellen Trane Nørby er vokset opi Nørre Nissum i det vindblæs-te Vestjylland tæt ved Limfjor-dens smørhul Lemvig.

Efter gymnasiet rejste huntil hovedstaden og blev i 1998optaget på Kunsthistorie.

Hun var fra 2002 til 2004formand for LYMEC, en165.000 medlemmer storeuropæisk liberal ungdomsor-ganisation. Hun har skrevet enbog om Europæisk kogekunst,er stillet op som folketingskan-didat og europaparlamentari-ker og har undervist børn iMozambique i demokrati.

Ellen Trane Nørby er valgtind i Folketinget for Sønder-

borgkredsen med 5.073 per-sonlige stemmer som deneneste venstrepolitiker nogen-sinde. Det er nærmest så langtvæk fra hjemstavnen som mankan komme i Jylland.

Kan du bruge Kunsthistorie idin dagligdag på Christians-borg?

» Det kan jeg nemt. Jeg er joblevet kulturpolitisk ordførerog har derfor en faglig bag-grund på det felt jeg kommertil at arbejde inden for.«

Er det en hindring for dig atdu ikke er 100 procent Stats-kundskab som mange af dinekolleger?

»Jeg syntes faktisk det er enkæmpe fordel. Man bliver en-sporet og nørdet hvis man kunbeskæftiger sig med politik.Under Europaparlamentsvalg-kampen kom jeg ud på studietog var helt oppe at køre fordider var valg. Mange af minemedstuderende kiggede sådanunderligt på mig og sagde ‘Nåblev der udskrevet valg for femdage siden? Det har vi ikke li-ge lagt mærke til’. Det er rartogså at stimulere den andenhalvdel af hjernen. Folketingeter et repræsentativt demokrati

der lægger op til deltagelse fraforskellige dele af samfundet,både aldersmæssigt, erhvervs-mæssigt og uddannelsesmæs-sigt.«

Ud af vagten Hum!Vil du bruge din plads i Folke-tinget til at gøre noget for destuderende på KU?

»Ja. jeg vil sætte fokus på atvores uddannelsessystem i altfor ringe grad forbereder denyuddannede på virkelighe-den. Det er også derfor at ar-bejdsløsheden er så stor. Deter ligegyldigt om det er dyrlæ-gestudiet eller kunsthistorie,så er udslusningen til arbejds-livet alt for dårlig.

Forskningspolitikken skalstyrkes så den er mere målret-tet. Den skal decentraliseressådan at alle universiteterne iDanmark er førende inden forhvert sit forskningsfelt i Euro-pa og gerne i verden,« fortæl-ler Ellen Trane Nørby.

Hvad har du gjort for at lyk-kes som humanist?

»Jeg har skabt mig et net-værk under studierne. Både idet kunstfaglige miljø, menogså på den politiske scene, og

jeg er nok meget bevidst omhvad jeg selv kan.

Jeg tror humanister kunnefå nogle fantastiske jobs hvisde gad tage et halvt år på Han-delshøjskolen. Det er de tvær-faglige der for alvor rykker,dem der kan finde ud af bådeat lægge ti tal sammen, tænkekreativt og blødt i forhold tilmedarbejdere. Det føler jeg ihvert fald at jeg har gjort –tænkt på tværs.«

To verdenerSkal der stadig være plads tilden ‘gammeldags’ forsker?

»Ja selvfølgelig. Men selv deenkeltfaglige skal være mereformidlingsberedte. Hvis duikke kan formidle dit stof, såkan det jo være nok så genialt.Det var også utroligt dumt atman i sin tid fordoblede nor-meringen på Kunsthistorie fra30-35 til 60 om året. Når manså optager dobbelt så mangesom der egentlig er plads til iden anden ende, så bør denenkelte virkelig tænke: ‘Hvil-ken kombination kan jeg lave?’

Institutterne tænker ‘jo flereoptagne, jo flere penge’. Detskyldes taxameterprincippet,

men den ordning skal være entilskyndelse til færdiggørelse,ikke til optagelse af flere stu-derende.«

Hvordan syntes du selv dethar været at læse på KU?

»Der har været tider hvorman har tænkt ‘Det her er etforfærdeligt sted’, mens detandre gange har været fedt atopleve hvilke kapaciteter derer.

Jeg har haft forskellige ople-velser med KU, både med selv-disciplin og selvstudium påKunsthistorie og med merefaste rammer på Statskund-skab.

Hvad er forskellen på Kunst-historie og Statskundskab?

»Der er en kæmpe mentali-tetsforskel hos de studerende.Statskundskab er meget karri-ereminded, de studerendespekulerer i deres karriere-planlægning.

På Kunsthistorie er der merefordybelse og refleksion overtingene. Nogle gange går detså helt i stå. Der er det jo nær-mest imod normen at være pånormeret tid.

Langt de fleste fra Stats-kundskab er medlem af et par-

ti eller er i hvert fald meget be-vidste om hvem de stemmerpå. Sådan er det ikke på Kunst-historie – overhovedet,« sigerEllen Trane Nørby.

Hun har lige afleveret sitspeciale der har direkte rele-vans for hendes politiske ar-bejde og som også har inddra-get hendes sidefag.

»Du finder nærmest ikke etmuseum i dag uden en cafe ogen bogbutik. Alle museer haret markedsføringsbudget ogen opprioriteret vægtning afformidlingen. Mit specialehandler om det skift til mar-kedsplads og kulturtilbud pålige fod med mange andre,«forklarer hun og understregervigtigheden i at specialiseresig i noget man kan bruge.

[email protected]

Et selvvalgt dobbeltliv

25-årige EllenTrane Nørby erVenstres dug-friske kulturord-fører. Flere årspolitisk engage-ment har doggarvet den næsten færdigekunsthistoriker– der lige har afleveret speciale

KULTURORDFØRER –Ellen Trane Nørby er nybagt

folketingsmedlem for Ven-

stre.

KU’ER PÅ TINGE

Blandt de 179 nyvalgte politi-

kere i Folketinget studerer ti

ved et dansk universitet, seks

ved Københavns Universitet.

Foruden Pernille Rosenk-

rantz-Theil og Helle Sjelle der

er eneste genvalgte studeren-

de fra KU, er Rune Lund fra

Enhedslisten, Karen Hække-

rup fra Socialdemokraterne,

Ellen Trane Nørby fra Venstre

og Morten Messerschmidt fra

Dansk Folkeparti nyslåede

politikere på Christiansborg. I

forrige nummer mødte Uni-

versitetsavisen Karen Hække-

rup. Denne gang møder vi El-

len Trane Nørby.

Ellen i hopla »Jeg opfordrer alle til at forstå at udnytte at vi har et slagkraftigt og

kompetent talerør på tinge. Det er nu op til os i den lokale politiske

verden og erhvervslivet at holde Ellen orienteret, så vi ved fælles

hjælp kan se resultater af hendes talent.«

Hans Jørgen Vaarbjerg, kredsformand i Venstres Sønderborgkreds,

JydskeVestkysten, den 19. marts 2005.

FO

TO

:W

WW

.EL

LE

NIF

OL

KE

TIN

GE

T.D

K


UDLAND

Af Bente Bundgaard

NEW YORK – Det fygermed hademails på Co-lumbia University i New

York City. Når det da ikkevrimler med anklager om spio-nage, intimidering og hekse-jagt. Konflikten drejer sig omMellemøsten, og frontlinernegår groft sagt mellem pro-isra-elske og pro-palæstinensiskegrupperinger.

Modsætningsforholdet brødud i lys lue for kort tid sidenda en gruppe jødiske stude-rende lavede en film – finansi-eret af den pro-israelske orga-nisation The David Project –hvor de fortalte at de følte signedgjort af en række undervi-sere på universitetets afdelingfor Mellemøst- og Asiensstudi-er, MEALAC.

En studerende, Tomy Scho-enfeld, fortalte bl.a. at han erblevet spurgt »hvor mange pa-læstinensere har du slåetihjel?«, og en anden, LindsayShrier, beskrev en mere subtilintimidering hvor en professorsatte spørgsmålstegn ved hen-des jødiskhed ved at hævde athun havde grønne øjne.

Først og fremmest gik kritik-ken ud over assisterende pro-fessor Joseph Massad som ikkelægger skjul på sine pro-palæ-stinensiske synspunkter, menbenægter at have intimideretnogen.

Men set fra The David Pro-jects synsvinkel er Massadsmeninger ikke blot problema-tiske i sig selv, men symptoma-tiske for en hel drejning i denmåde som Mellemøstens histo-rie og politik undervises på iUSA.

»Vi er bekymrede for at Isra-el bliver bagvasket af professo-rer der under palæstinensiskbanner bruger podiet som entalerstol«, siger Charles Jacobsder har været med til at grund-lægge The David Project medhjemsted i Boston.

»Vi mener at afdelinger forMellemøststudier generelt erved at blive overtaget af denradikale lejr«, siger han.

Han er overbevist om at deter et tegn på en voksende anti-semitisme. Og ingen stederhar sådanne beskyldningervære mere konkrete – hidtil –end på Columbia.

Men mange studerende bak-ker op om Massad.

»Jeg har aldrig set nogenblive intimideret«, siger DinaRamadan som er egypter, ogsom har taget adskillige afMassads klasser.

»Massad har altid opfordrettil debat og diskussion. Tværti-mod har jeg set ham blive råbtad«, siger hun.

Et udvalg nedsat af universi-tetet har konkluderet at Mas-sad – som ikke er fastansat – iet enkelt tilfælde er gået over

stregen over for en studerende– en konklusion som Massader stærkt uenig i. Han er nuholdt op med at undervise i deangrebne Mellemøststudier.

Akademisk frihed truetSåvidt den konkrete sag. Menogså folk uden direkte for-bindelse til Israel/Palæstina konflikten har meldt sig på banen.

»Dette her er en politiskkampagne for at underminereden blotte tilstedeværelse afkritik af Israel på universite-tet«, siger ph.d.-studerende iantropologi, Yogesh Chandra-ni, som er født i Indien.

Mange frygter at kritikkenaf Massad er tegn på en begyn-dende begrænsning af denakademiske frihed.

»Universitetets ledelse harreageret forfærdeligt på detteher«, siger Chandrani og kriti-serer især rektor Lee Bollinger,som er specialist i ytringsfri-hed.

Ved et aftenmøde i startenaf april talte hele 22 professo-rer om sagen, og begrebetMcCarthyisme gik igen. Og påInternettet næres konflikten fxaf CampusWatch (www.cam-pus-watch.org), som holder etvågent øje med Mellemøststu-diers eventuelle anti-israelskeretning, mens eksempelvisElectronic Intifada (www.elec-tronicintifada.net) gør det

samme med diametralt mod-sat fortegn.

Frygt for mundkurvLige så stærkt Charles Jacobsfrygter for en »palæstinensie-ring« af Mellemøststudierne,lige så stærkt frygter andre enudvikling hvor professorer ogstuderende får mundkurv på.

På University of Colorado erprofessor i etniske studierWard Churchill kommet ikrydsild fordi han i et essay i2001 om terrorangrebet påWorld Trade Center i NewYork udtrykte forståelse fordet som et anslag mod kapita-lismen hvor ofrene kunne be-tragtes som bestanddele af ka-pitalismens kværn. Churchillkaldte dem »små udgaver afEichmann« efter Hitlers über-bureaukrat.

Nu – tre år senere – har poli-tikere i delstaten opfordretuniversitetet til at fyre Chur-chill. Rektor Elizabeth Hoff-man har forsvaret ham medhenvisning til at han har ret tilat lufte sine tanker, ligesomhun har fremhævet universite-ters rolle som steder hvor»man formodes at tænke dybtover tingene og udfordre etab-lerede tankesæt«, som hun harsagt til Newsweek.

Hoffman er for øvrigt for ny-lig trådt tilbage efter en række‘sager’ – bl.a. om påstået ue-tisk rekruttering af sportsstjer-

ner til universitetet – men ogsåChurchill-sagen har spillet enrolle.

Kontroverser om ytringsfrihedMen ikke alle kontroverserover ytrings- og akademisk fri-hed drejer sig om den betænd-te Mellemøstkonflikt.

På Metropolitan State Colle-ge i Denver forsøgte studeren-de sidste år at lægge sag anmod en af deres professorerfor at have kritiseret det repu-blikanske parti.

Og på Harvard i Massachu-setts blev rektor Larry Sum-mers voldsomt kritiseret efterat han i en tale i januar anty-dede at kvinders underrepræ-sentation på højt plan på detnaturvidenskabelige felt kun-ne have biologiske årsager.

Imens har de universitærekontroverser påkaldt sig poli-tisk interesse.

Konservative aktivister for-søger at få vedtaget regler sombl.a. siger at studerende ikkemå straffes med dårlige eksa-mensresultater på grund af de-res synspunkter. Kampagnener et forsøg på at dæmme opfor hvad de konservative be-tragter som universitetsverde-nens venstredrejning.

Ifølge Time Magazine harColorado, Florida, Indiana,Ohio, Rhode Island og Tennes-see kigget nærmere på lovgiv-

ning til implementering af så-danne ideer, og Georgias senathar vedtaget en ikke-bindenderesolution.

Aktivismen har også nåetdet nationale politiske plan.Repræsentanternes Hus i Was-hington har vedtaget nye reg-ler for støtte til områdestudiersom bl.a. vil »forbedre pro-grammerne så de bedre reflek-terer behov relateret til anti-terror, international uddan-nelse, internationale forholdog udenlandsk sprogtræning«.Det er især det første som aka-demikere frygter kan begræn-se deres frihed.

Indtil videre har Senatet ik-ke vedtaget nogen tilsvarendelov – så den kan ikke gennem-føres – men det kan komme.

Ikke alle mener dog at derer tale om noget konservativtanslag. Snarere hvad mankunne kalde en kulturel af-smitning fra et samfund derefter 2001 har været grebet afterrorfrygt.

»Det er nok værre på grundaf præsident Bush. Men vi hav-de fået en anden version af detsamme under Kerry«, sigerYogesh Chandrani, den ph.d.-studerende fra Columbia.

»Det ville bare have væretmere subtilt,« siger han.

Bente Bundgaard er freelancejournalist og korrespondent iNew York.

Amerikanske professorer kritiseres for deres meningerUdtalelser fra en række akade-mikere med stærke holdninger harvakt oprør på amerikanske univer-siteter. Nogle frygter for den akademiske frihed – andre for balancen i undervisningen

SØDE VEN – Bush byder Sha-

ron på chokolader med israelske

flag under Sharons besøg på

præsidentens ranch i Texas den

11. april. På amerikanske univer-

siteter er der knap så fredeligt.

Konflikten mellem pro-israelske

og pro-palæstinensiske gruppe-

ringer opruster, og tonen er

skinger og hadefuld.

FO

TO

: S

CA

NP

IX

A man with a plan»(...) George Bush havde hårdt brug for lejligheden til at markere – overfor sit eget poli-

tiske bagland og internationalt – at han har en mellemøstdagsorden, og at den rækker

ud over det irakiske morads.«

Om Sharons besøg i Texas. Information, 12. april 2005.


vidt som de var indfødte). Denne del af under-søgelsen er ikke helt færdig, men det ser ud tilat forældrene er dygtigere end de unge til atforstå nabosprogene.

Mindst er forskellen i Norge. Sverige placerersig i midten. De svenske forældre er bedre tildansk end til norsk – det er formentlig malmø-boerne der trækker gennemsnittet op. De dan-ske forældre adskiller sig mest fra de unge.

Nu kan vi ikke tage forskellene mellem børnog forældre som udtryk for hvor meget dårlige-re man er blevet i de forløbne 25-30 år til at for-stå naboerne. Forældrene kan meget vel væredygtigere til det i dag end de var som 19-årigesimpelthen fordi de i de mellemliggende år harhaft lejlighed til at kommunikere med folk pånabosprogene, og derved er blevet bedre til atforstå disse nabosprog.

Inden vi lader det nordiske sortsyn tage heltover, bør vi også huske på at 1960’erne og1970’erne nok er den periode i nyere historiehvor flest skandinaver ugentligt – ofte enddadagligt – hørte og læste et af nabosprogene for-di man så fjernsyn fra nabolandet.

Rekrutterne i 1976 hørte netop til den gene-ration der allerede som børn havde set megetfjernsyn fra nabolandet – hvis de boede så tætved at det kunne lade sig gøre. Det kunne det iOslo og København, men ikke i Stockholm. Detskyldes derfor ikke kun den danske udtale at deunge stockholmere havde sværest ved at forstånabosprogene.

I dag er dermange flere ka-naler at vælgeimellem, og derses formentligmindre nordiskfjernsyn i nabolandene. Derfor er det heller ik-ke mærkeligt hvis den umiddelbare nabo-sprogsforståelse er knapt så god i dag da fjern-synsvanerne er anderledes og mere internatio-nalt orienterede.

Internationalisering og sprogforståelseSiden 1976 er de nordiske lande blevet interna-tionaliseret. Omkring en fjerdedel af testperso-nerne i den nye undersøgelse har indvandrer-

baggrund, og disse unge er knapt så gode til atforstå nabosprogene som de indfødte unge.

Forskellen er dog mindst i Danmark (indfød-te 4,01 mod 3,70 for indvandrere) mens for-skellen i Norge er så stor som mellem 6,65 og4,59. Bemærk dog at indvandrerne i Norge sco-

rer højere end indfødte danskere!Når talen er om internordisk kommunika-

tion, skelner man mellem et primært og et se-kundært nordisk sprogsamfund. Danskere,nordmænd og svenskere (inklusive finlands-svenskere) kommunikerer ved at tale deres re-spektive modersmål.

Folk fra det øvrige Norden kommunikererved at tale et af de tre skandinaviske sprog somde har lært.

Indtil nu har vi udelukkende beskæftiget osmed de testpersoner der har et af de skandina-viske sprog som modersmål, det vil sige det pri-mære nordiske sprogsamfund, men den nyeundersøgelse har også inddraget de øvrige nor-diske lande og sprog (dog ikke samisk, blandtandet fordi der ikke er ét samisk standardsprog,men flere, indbyrdes meget forskellige).

De unge med finsk, færøsk, islandsk og grøn-landsk modersmål blev testet i både dansk,norsk og svensk, så heller ikke i dette tilfældekan der sammenlignes direkte på point med detidligere nævnte resultater.

Men det er her i det sekundære nordiskesprogsamfund vi finder mestrene i internordisksprogforståelse: Færingerne scorer 7,01 ogovergår altså langt nordmændenes 6,14 point,og både islændinge og grønlændere scorer høj-ere end danskerne. Men så skal vi lige huske påat det ene af testsprogene er dansk, og det harde unge i disse lande haft på skemaet i årevis,mens undervisningen i nabosprog er minimalde fleste steder i Skandinavien.

Af Inge Lise Pedersen

I1976 undersøgte Øivind Maurud hvor goderekrutter i København, Oslo og Stockholm vartil at forstå nabosprogene. Han kom frem til

at nordmændene var bedst, danskerne lå på an-denpladsen og svenskerne lå i bunden.

Den vanskeligste sprogkombination var enkøbenhavnsk taler og en stockholmer der lytte-de. Det har siden da været den standardunder-søgelse vi har henvist til når vi skulle udtale osom internordisk sprogforståelse. Indtil nu.

På opdrag fra Nordisk Kulturfond er mannemlig ved at lægge sidste hånd på en undersø-gelse af hvor godt dansk, norsk og svensk for-stås af 18-19-årige i alle de nordiske lande.1825 unge mennesker over hele Norden, fraNuuk til Jyväskylä, har set videoklip, lyttet tilnyhedsudsendelser, læst en avistekst og besva-ret spørgsmål om indholdet og om hvad enkelt-ord i teksterne betyder.

Det er en kvantitativ undersøgelse med Lars-Olof Delsing og Catharina Lundin-Åkesson fraLunds Universitet som projektledere. Endnu erikke alle kombinationer gennemregnet og ana-lyseret, men visse hovedlinjer tegner sig.

Danmark i bundenSom det ses af søjlediagrammet med de samle-de resultater er nordmændene som sædvanligbedst med 6,14 point af 10 mulige, svenskernescorer 4,38 mens danskerne kun klarer 3,87point. Også finlandssvenskerne med 4,20 point klarersig bedre end vi gør. Hvad angår rækkefølgen erder sket den ændring at Danmark og Sverigehar byttet plads. Danskerne er nu notorisk dedårligste i Skandinavien til at forstå nabosprog-ene.

Det er ikke bare Danmark der sakker bagud.Undersøgelsen viser også at vi generelt i Nor-den er blevet lidt dårligere til at forstå hinandeni løbet af de små 30 år, men man kan ikkesammenligne tallene umiddelbart da der er for-skel på undersøgelsernes oplæg.

I undersøgelsen har vi imidlertid ikke kuntestet de unges sprogforståelse. En del af deresforældre er også blevet testet (dog kun for så

En ny undersøgelse af internordisk sprogforståelseplacerer færinger og nordmænd i toppen mens danskere og finner ligger i bunden. Da vi delerbundpladsen med finnerne, kan det ikke være skolens skyld alene, men hvad skyldes det så?

»I Danmark er vores ører blevet så dovne at de giver helt op så snart noget lyder lidt anderledes end moderne københavnsk-præget rigsmål.«

Forstår vi stadig hinanden

i Norden?

VIDENSKABETSPROGVIDENSKAB


Skriv til VidenskabetVidenskabet er stedet hvor både studerende, forskere og andre har mulighed for

at komme ud af skabet med deres viden til gavn for Universitetsavisens læsere.

Bidrag til Videnskabet har form af en kronik og fylder maks. 12.000 enheder med

mellemrum. Manuskript sendes til [email protected].

Når man drøfter internordisk kommunika-tion, dukker der altid et forslag op om at gåover til engelsk. Forståelsen af engelsk er ogsåinddraget i undersøgelsen. På engelskforstå-elsen topper finlandssvenskerne med 7,66 mensdanskerne må nøjes med beskedne 5,70. Ogsåher er vi i bunden.

Resultatet af undersøgelsen er altså at det erså som så med engelskforståelsen, men dertilkommer at undersøgelsen ikke måler kommu-nikationseffektivitet, men forståelse.

Når vi kommunikerer med svenskere på eng-elsk, skal vi både tale og forstå et fremmedsprog. Med den sædvanlige nordiske form forkommunikation er det kun modtageren, denlyttende, der skal anstrenge sig. Den talendekan bruge sit modersmål og har dermed maksi-

male udtryksmuligheder til rådighed. Helt gra-tis.

Dovne ørerSom det typisk er tilfældet i humanistiskforskning, må man regne med flere samvirken-de årsager til at de tre nationer placerer sig for-skelligt. Jeg vil pege på fire områder hvor derkan findes forklaringer: sprog, sprogbrug, kon-takt med nabolandet og socialpsykologi.

Der er gode sproglige grunde til at nordmæn-dene klarer sig bedst: det store flertal der skri-ver bokmål har stort set ordforråd fælles med osdanskere mens lydsystemet ligner det svenskeoverordentlig meget.

Danskere og svenskere skal derimod over-vinde både lydforskelle og forskelle i ordforrå-

det. Dertil kommer forskelle i sprogbrugen.Nordmændene har et større sprogligt bered-skab fordi der er betydeligt større variationinden for det norske sprogsamfund end der er iSverige og specielt i Danmark. Der er større dia-lektforskelle, og man må derfor hele tiden væreberedt på at den næste ærede taler lyder ander-ledes end den forrige.

Når man er vant til at agere i et sprogsam-fund af den type, lader man sig ikke slå afpinden af dansk eller svensk. Det er blot en dia-lekt der er lidt anderledes. For de nordiske na-bosprog er jo ikke mere forskellige end de kanopfattes som dialekter af samme sprog.

I Danmark hvor vi har afskaffet det meste afden traditionelle dialektvariation, er vores ørerblevet så dovne at de giver helt op så snart no-get lyder lidt anderledes end moderne køben-havnskpræget rigsmål.

Blaserte københavnereEt interessant resultat i undersøgelsen er atdanskerne har overtaget bundplaceringen frasvenskerne. De sproglige forskelle er konstanteeller svagt øgende så forklaringen er næpperent sproglig.

I den nye undersøgelse er hovedstæderneblevet suppleret med Bergen, Århus og Malmø.Malmøboernes kontakt med Danmark og moti-vation for at forstå dansk gør dem så dygtige tildansk at de trækker det (stadig) lave stockhol-mergennemsnit gevaldigt op. Forholdet mellemdansk og svensk i Øresundsområdet er asym-metrisk: svenskerne er mere optaget af at læredansk end omvendt. Det ser oven i købet ud tilat københavnerne ikke er spor bedre til svenskend århusianerne – faktisk lidt dårligere! Det erbaggrunden for at Danmark og Sverige har byt-tet plads.

Om københavnernes dårlige resultater såskyldes større hovedstadsblaserthed, skal jeglade være usagt, men feltarbejderne kunne be-rette at de unge århusianere tog opgaven merealvorligt end de mere henslængte københavne-re.

Forståelse eller kommunikationUndersøgelsen giver ikke noget svar på hvor go-de vi er til at kommunikere. Den siger kun hvorgode vi er til at forstå en tekst vi får forelagt i enskolesammenhæng.

Meget tyder på at når vi står ansigt til ansigtmed en fra nabolandet, så går samtalen bedreend man måske skulle tro ud fra de tal vi harset. Det skyldes flere ting: man er mere motive-ret når det er en levende person man taler medend når man lytter til et bånd. Man har mulig-hed for at spørge hvis der er et helt uforståeligtord i sammenhængen (som fx svensk grodor‘frøer’ i en af teksterne) og måske anstrengerden talende sig også for at blive forstået, taler

lidt langsommere, prøver at tale tydeligt eller atundgå ord som erfaringsmæssigt volder vanske-ligheder.

Man må derfor håbe at der bliver lejlighed tilat følge undersøgelsen op med en analyse afden internordiske kommunikation, og af hvorgode vi er til at kommunikere, og hvilke strate-gier der fungerer godt.

Afslutningsvis kan man spørge om undersø-gelsen kan fortælle os andet end hvem der erbedst til at forstå naboen? De der er bedst til atforstå nabosprogene er de gennemført tospro-gede færinger, fulgt af nordmændene der ervant til stor sproglig variation. I begge tilfældekan man regne med en stærkere sproglig be-vidsthed end hos den udpræget ensprogedegennemsnitsdansker eller -svensker.

Nordisk ensprogethed styrker heller ikke eng-elskkundskaberne. Her er det finlandssvensker-ne der er bedst, fulgt af færinger, islændere,nordmænd, svenskere og finner, med dansker-ne i bunden.

Det er ikke tosprogethed i sig selv der er pro-blemet. Tværtimod øger det at kunne fleresprog eller dialekter de sproglige resurser.

Men hvorfor er de tosprogede elever medindvandrerbaggrund så dårligere? De har end-da ofte slægt og venner der bor i et af de andrenordiske lande. En af forklaringerne er at de (li-ge som finnerne) kun kan trække på deres enesprog når de skal forstå naboerne, mens færing-erne kan trække både på færøsk og dansk.

Når danske Yusuf besøger sin fætter i Oslo, vilde typisk tale tyrkisk sammen selv om de måskeer bedst til dansk og norsk. Derfor får disse kon-takter ingen betydning for deres evne til at for-stå de nordiske nabosprog. En anden og merealmen – og dybt beklagelig – årsag er at disseunge sjældent eller aldrig oplever at deres fler-sprogethed ses som en resurse. Den betragteskun som et problem.

Måske ender danskerne i bunden fordi vi harværet bedst til at afskaffe dialekterne og dår-ligst til at indse at alle sprog er værdifulde, ogalle sprogkundskaber kan nyttiggøres: direktetil kommunikation, indirekte til et langt størresprogligt beredskab end hvis man er ensprogetog kun (aner)kender én dialekt. Det fører til enindsnævring af den sproglige horisont som ikkeopvejes af engelskundervisning fra 3. klasse.

Test din nabosprogforståelse på www.nordkontakt.nu.

Inge Lise Pedersen er lektor vedAfdeling for Dialektforskning ogformand for styringsgruppenbag den nye internordiskesprogundersøgelse, INS-projek-tet.

FO

TO

:S

CA

NP

RIN

T

Grø

nlan

d

Islan

d

Færø

erne

Finl

and

Sven

skfin

land

Nor

ge

Sver

ige

Dan

mar

k

4,194,00

7,01

2,14

4,20

6,14

4,383.87

FÆLLESNORDISK – Vi er blevet dårligere til at forstå hinanden i de nordiske lande

i de sidste 30 år, lyder konklusionen i den nye internordiske sprogundersøgelse, men i

ansigt til ansigt-situationer går det langt bedre med den sproglige kontakt.

Samlet resultat af den inter-

nordiske sprogundersøgelse.

Antal point ud af 10 mulige.

DEBAT


DEBAT

I Universitetsavisens ellers ud-mærkede artikel »Danskhedunder pres« (s. 8-9, nr.4/2005, skrevet af KristofferHolm Pedersen) bærer det sid-ste afsnit overskriften: »Kede-lige cand.polit.er«. En nogetuheldig formulering som(måske ubevidst) reproduce-rer en trist myte der bygger påfordomme som jeg troede varpassé; særligt i disse Krøni-ken-tider – seertallene og PalleFroms popularitet taget i be-tragtning.

Under alle omstændighederer det vel ikke Universitetsavi-sens opgave at fremstille nogleuniversitetsfag (personer) som(specielt) kedelige? Eller erdet bare mig der mangler sansfor humor? Det kan i så faldblandt andet skyldes at denperiodevis noget svage søg-ning til Økonomi/polit ikke ertil at spøge med.

Der er ikke engang dækning

for underoverskriften i selveartiklen som handler om ny-udnævnt professor i dansk litteratur Erik A. Nielsen derciteres for at sige: »Tænk hvisvi alle sammen blev cand.po-lit.er!

Det synes jeg ville være ke-deligt«. Det er jeg fuldstændigenig i, og netop vi cand.po-lit.er kan have både en økono-misk og en intellektuel stimu-lerende interesse i at fastholdedette budskab. Men udsagnet(som selvfølgelig er sat påspidsen) siger jo intet omhvem der er kedelige.

Polit, (national)økonomi,statsvidenskab (kært barnmange navne!) er ikke spor ke-deligt. Faktisk fortæller engammel anekdote at to natio-naløkonomer ikke kan passerehinanden på gaden uden attrække på smilebåndet!

Boye Haure, cand.polit.

KUMMENTAR

Krystalgade 16, 1. sal1172 København KTlf. 35 32 28 98Fax 35 32 29 20E-mail: [email protected]

Telefontid:Alle dage kl. 9.00-16.00

Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshavende, DJ;Lise K. Lauridsen, journalist, DJ; Søren Bjørn-Hansen, journalistpraktikant, DJH; Gry Gaihede,informationsmedarbejder og Morten E. WøldikeOlsen, studentermedhjælp.

Redaktionel uafhængighedUniversitetsavisen er redaktionelt uafhængig ogredigeres efter gængse journalistiske kriterier.

Avisen kan altså ikke tages som udtryk forledelsens synspunkter og prioriteringer.

Annoncer: ADVICE-Media og Marketing, KongHans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77.

Layout: Rumfang

Tryk: Dansk Avistryk

Oplag: 27.500

Medlem af Dansk Fagpresse.

Avisen udgives af Københavns Universitet 17gange årligt og står i standere på alle institut-ter. Ansatte får avisen leveret med internpost.

Abonnement: 150 kr. årligt. For udlandet 250 kr. årligt.

Udebliver avisen så henvend dig til dinlokale postmodtagelse. Ved længere tidsudeblivelse send en mail til [email protected]

Debat- og læserindlæg modtages gerne per e-mail.

Deadline (kl. 10)

Nr. Udkommer Debat Meddelelser6 28/4 20/4 18/47 12/5 4/5 2/58 26/5 18/5 16/5

Universitetsavisen

Hvordan skal vi i Danmark uddanne os? Bliverder undervist i det rigtige, og sker det på denrigtige måde? Sådan lyder nogle af de spørgs-

mål der får stor offentlig opmærksomhed for tiden. Regeringen har en erklæret ambition om at få ‘Ud-dannelser i verdensklasse’. Det er én af måderne atgøre Danmark til et af de mest kreative, konkurrence-dygtige og teknologisk avancerede lande i verden. Jegmener at det er en målsætning vi fra universitetets si-de har al mulig grund til at glæde os over. Videnøko-nomien og globaliseringen er både et stort gode og enudfordring for samfundet, og de akademiske uddan-nelser spiller en nøglerolle i udviklingen. Fremover viluddannelserne blive en stadig vigtigere del af sam-fundet. Derfor er der stadig flere brugere af universi-teterne der spørger om uddannelserne er i takt medtiden og arbejdsmarkedet. Ikke at spørgerne derforved hvad arbejdsmarkedet og fremtiden kræver –men måske netop derfor. Og det er da også legitimespørgsmål som ikke bare kan afvises med at ingenkan spå om fremtiden. Vi er tvunget til at gå i dialogom sådanne spørgsmål.

For nyligt har tre udvalg under Videnskabsministeri-et afgivet rapporter om fremtidens akademiske ud-

dannelser. Den ene handler om humaniora, den an-den om samfundsvidenskab og den tredje om behovetfor nye uddannelser rettet mod områder som sport,kulturliv, turisme m.v. – også kaldet ‘oplevelsesøko-nomien’. I udvalgene har siddet en række kendte per-soner som fx forlagsredaktør Morten Hesseldahl fraBonnier, cheftræner Michael Laudrup fra Brøndby IF,museumsdirektør Allis Helleland fra Statens Museumfor Kunst, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, direktørfor Ny Carlsbergfondet, direktør Lars Goldschmidt fraForeningen af Rådgivende Ingeniører. Men først ogfremmest har der deltaget en lang række dygtige for-skere fra alle landets universiteter. Rapporterne erganske forskellige i deres karakter og måde at beskri-ve fagenes situation på. Men de rejser alligevel enrække interessante tværgående problemstillinger:

• Nye uddannelser. Skal der etableres flere nye ud-dannelser, eller skal de gamle have et tvist? Viden-skabsministeriet overvejer fx i øjeblikket om derskal oprettes en ny bachelor- og kandidatuddan-nelse inden for oplevelsesøkonomi. Spørgsmålet erom dette vil blive langtidsholdbare uddannelser el-ler om man hellere skal lade bl.a. de humanistiskeuddannelser udvikle relevante fag der kan kombi-neres med nogle basale elementer fra de nuværen-de eller udvikle kortvarige erhvervsrettede til-lægsuddannelser.

• Læring af høj kvalitet. Hvordan skal de studerendelære fremover? Spørgsmålet er om der er behov fornye former for undervisning der svarer til de ar-bejdsformer som bruges i virksomhederne i dag. Iden anglesaksiske verden har projektforløb, case-baseret undervisning, opgaver med korte afleve-ringsfrister og måling af undervisernes pædagogis-ke evner været et omdrejningspunkt for undervis-ningen i årevis. Her kan der være inspiration at hen-te, og vi bør vel til stadighed spørge os selv om vihar udviklet vores undervisning godt nok herhjem-me.

• Kontakt til omverdenen. Nogle fag er dygtige tilsystematisk at pleje deres relationer til omverde-nen. Andre fokuserer mere på det rent faglige. Mender bør ikke være nogen modsætning, og der ermange muligheder for at forbinde fag og omverden,fx via praktikordninger, aftagerpaneler, alumnefor-eninger og andre netværk. Vi må spørge os selv omforbindelserne mellem uddannelser og arbejdsliv ertilfredsstillende på alle fag?

• Egnet til job. Hænger kompetencer og jobmulighe-der godt nok sammen i dag på de enkelte områder?En af rapporterne stiller det så skarpt op at det på-stås at selvforståelsen på de humanistiske uddan-nelser er med til at spænde ben for kandidaternesovergang til arbejdsmarkedet. Udvalgene er fx sam-tidig optaget af hvordan man styrker de studeren-des evne til at tænke nyt og kreativt for at udvikleforetagsomhed og innovation. Hvad kan vi gøre pådisse felter?

På Københavns Universitet har vi de senere år –inden disse rapporter kom – taget hul på disse

spørgsmål og på flere felter også givet svar. Men viskal ikke hvile på laurbærrene. Derfor vil jeg opfordretil at man i alle relevante faglige miljøer henter inspi-ration fra rapporterne. Formandskabet for rektors ud-dannelsesudvalg har lovet et oplæg til hvordan vi fravores universitet kan følge op på rapporterne. Derkan smiles meget af det nysprog der opererer med op-levelsesøkonomi og andre tidsbundne termer. Mendet fratager os ikke ansvaret for at gøre os konkreteovervejelser over hvordan vi skal forholde os til deforslag der ligger. Det er ikke blot vores pligt konstantat overveje om vi kan gøre vore uddannelser bedre.Det er også en nødvendighed hvis vi skal blive vedmed at tiltrække gode studerende fra både ind- og ud-land.

Rapporterne kan ses på www.vtu.dk

Af rektor Linda Nielsen

CAND.POLIT.ER

Ikke til at grine adHvilke nye uddannelser

skal vi satse på?

LEGATER TIL AKADEMISKE FORFATTERE doktorafhandlinger, ph.d.-afhandlinger eller andre videnskabelige værker

ansøgningsfrist udløber 1. august 2005

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) under Akade-

miker nes Centralorganisation uddeler hvert år legater til akademiske

forfattere af faglitterært materiale: doktorafhandlinger, ph.d.-afhand-

linger eller andre vi denskabelige værker der repræsenterer en særlig

forskningsmæssig indsats.

De væsentligste hovedkrav er: 1) at værket skal være udgivet i bogform

på et kommercielt forlag i perioden 1. januar 2003 – 31. juli 2005, 2)

at der ikke er udbetalt honorar for udgivelsen 3) at der ikke er mulighed

for fremover at få udbetalt honorar for udgivelsen.

Legatet uddeles typisk i portioner af:

• Op til 40.000 kr. for forsvarede og

udgivne doktorafhandlinger

• Op til 25.000 kr. for forsvarede og

udgivne ph.d.-afhandlinger

• 75 kr. pr. side (max. kr. 15.000) for andre udgivne værker

De nærmere ansøgningskriterier samt obligatoriske ansøgningsskemaer

for de forskellige kategorier rekvireres enten på AC’s hjemmeside www.

ac.dk, UBVA, UBVA-legat eller ved henvendelse til AC’s sekretariat, tlf.

33 69 40 92. Ansøgninger, der ikke opfylder de stillede krav - herunder

dokumentation for relevant forlagskontrakt samt for doktor- eller ph.d.-

grad - vil blive afvist.

Beslutning om udlodning og om legatets størrelse træffes i december

måned 2005.

Yderligere information om legatet kan fås ved henvendelse til lektor,

ph.d. Morten Rosenmeier, Studiegården, Studiestræde 6, 1455

København K, e-mail:[email protected]


Jeg er en fremragende underviser. Nej, det er faktisk ikke helt rigtigt.

Jeg er derimod en »out-standing educator«, faktisk»noted and eminent« i en gradså jeg lige er blevet udnævnt tilat være en af ganske få »lea-ding educators of the world2005«. Det er ganske vist. Jeghar det sort på gulligt. Det ergodt nok adresseret Mr. MieFemo Nielsen, men det har viingen på instituttet der hed-der, så det må være mig.

Der er bare et problem veddet papir. Det er sendt til migfra et firma i Cambridge, ogformålet er at pumpe mig forpenge til at få min tilhørende»official silver-gilt Commemo-rative Medal« tilsendt og fåmit diplom i glas og ramme.

Når jeg ikke lige klukkerover brevet, så finder jeg detfaktisk lidt trist. Nu kunne jeggodt forestille mig at der varen del undervisere der varoverordentlig meget dygtigereend jeg. Jeg kunne også godtvære bekymret over hvad minespecialestuderende ville tænkehvis jeg havde sådan et diplomhængende. Så mindre kunnegøre det.

Men jeg vil faktisk gerne semig selv som en der »makes adifference«, og det er sådan setet mål for mig at jeg gennemmine »constant efforts« opret-holder »a standard worth re-warding«. Lige så meget somjeg ville ønske at det var sandt,ville jeg ønske at det var mineegne ledere der sagde det tilmig. På dansk.

Det er lidt trist at når jeg en-delig får sådan et brev, så kanjeg være sikker på at det ersendt fra nogen der har væretpå samme kursus som dem dergennem længere tid har for-søgt at sælge mig en penisfor-længelse.

Fine fyringsreglerNu er det jo ikke fordi jeg ikkemodtager breve fra min ar-bejdsplads. Særligt husker jegmit ansættelsesbrev som jegfik for snart fire år siden. Om-

kring to tredjedele af pladsenblev brugt på at informere migom fyringsreglerne. Min ar-bejdsgiver var ved ansættelsenaf mig allermest optaget af,hvordan man ville kunne kom-me af med mig igen i fald jegskulle vise mig at være en fejl-investering.

Det fandt jeg lidt nedslåen-de. En stund overvejede jeg se-riøst at sende det retur sam-men med en besked om at vinok hellere måtte droppe dethele. Hvis jeg var mere forhip-pet på at indgå i den relationend min arbejdsgiver, så teg-nede det ikke lovende. Menman kan jo finde sig i megetfra sit ansættelsessted når blotman elsker sit arbejde, så jegbed skuffelsen i mig og blev.

Spontan rosDet skal selvfølgelig ikke hed-de sig at universitetets lederealdrig roser. En dag fik jeg så-dan set helt uventet, uprovo-keret og uopfordret en særde-les rosende mail fra en af mineledere. Faktisk fra en af demhvis dømmekraft jeg sættervirkelig højt. Jeg blev vældigglad og takkede også for den.

Bagefter var jeg så paf at jegikke kunne lade være med atfortælle min institutleder omden. Han blev næsten endnumere overrasket. Glad på minevegne, men tæt på at være be-styrtet. Især da jeg kunne for-sikre om hvor helt og aldelesuopfordret og uprovokeret denros var.

Heraf kunne jeg konkludereat han nok heller ikke får sær-

lig meget påskønnelse for sitarbejde fra sine ledere. Hankunne ellers fortjene det. Lige-som rigtig mange andre kolle-ger jeg kan komme i tankerom.

Kontrolleret forsøg medrosLige nu venter jeg med spæn-ding på ansættelsen af dekommende ledere. Det kunnevære interessant at eksperi-mentere lidt med ledere derfaktisk er uddannet til at lede.Vi har godt nok en særlig for-kærlighed for kontrolleredeforsøg her på stedet. Og vi erbestemt vant til selv at væreforsøgskaniner.

Hvis kalktabletter kan hel-brede i dobbeltblinde forsøg,så kunne selv en uberettigetros i ny og næ vel gøre under-værker. Ellers kunne man joogså være drastisk og konsul-tere nogle af sine egne ansatte.Der er faktisk ansat indtil flereder forsker i ledelse.

Manglende ros er bare ét ek-sempel. Der er mange andreeksempler på dårlig eller ikke-eksisterende ledelse på Køben-havns Universitet. Derfor viljeg gerne invitere til en debatom ledelse af universitetet,med bidrag fra såvel de kom-mende ledere som dem derforventer at blive udsat for le-delse. Jeg tror faktisk at der vilblive lyttet. Det ved moderneledere nemlig godt at de skal.

Mie Femø Nielsen, lektor, Institut for Nordiske Studier ogSprogvidenskab.

IUniversitetsavisen 03-03-05formulerede Jakob Wolf etforsvar på en kritik af hans

seneste bog Rosens Råb. Bogenpræsenterer den såkaldte ‘In-telligent design-teori’ som eret opgør med evolutionsteori-ens forklaring på livet på jor-den.

Man bør straks komme Wolfi møde for hans lyst til at kriti-sere evolutionslæren og her-under påpege at evolutionste-orien ikke har forklaret allebiologiske fænomener. Det harden ikke, og som tidligerefremført af den berømte evolu-tionsteoretiker Stephen J.Gould, så skal man vare sigmed såkaldte ‘Just so...-forkla-ringer’. Altså tendensen til atville forklare alverdens biolo-giske og ikke-biologiske fæno-mener ud fra princippet omnaturlig selektion uden ekspe-rimentelt evidens.

Det skal nævnes at mangeprofessionelle evolutionsbiolo-ger antager en tåbelig funda-mentalistisk holdning når delader sig provokere af kreatio-

nister og tilhængere af intelli-gent design. Problemet er atnår man bruger evolutionslæ-ren på en kortfattet og overfla-disk facon, så er det muligt atforklare alt. For eksempel kanalt fra sociologi og psykologitil samfundsvidenskab forkla-res som et produkt af mennes-kets tidlige tilpasning til natu-rens kræfter.

Dette er dog ikke interessantsom andet end en intellektueløvelse. Hvad der derimod erinteressant, er hvilke påstandeder kan eftervises og falsifice-res eksperimentelt.

Antallet af biologiske fæno-mener er et sted mellemmange og uendeligt mange,alt efter smag og behag. Det erderfor ikke overraskende atman kan finde eksempler påbiologi hvis evolution, og medtiden stigende kompleksitet,ikke er blevet forklaret overbe-visende. På samme måde vilder altid være større eller min-dre huller i den videnskabeligebeskrivelse af livets overordne-de udvikling her på jorden; >

Deltag i debattenSkriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling.

Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord.

Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve.

Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected]. Deadline: se kolofonen på side 10.

– hent ny viden i udlandetDanske Studielegater

Er du godt i gang med en SU-berettiget videregående uddannelse,og overvejer du at tage et semester i udlandet? Så kan du søge etDanske Studielegat på 16.130 kroner (cirka 10.000 kroner efterskat). Og måske allerede være godt på vej til alverdens viden.

Hent en ansøgning i Danske Bank eller på www.danskebank.dk/studielegater.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2005.

ÅBENT BREV T IL MINE FREMTIDIGE LEDERE

Jeg er fremragendeINTELL IGENT DES IGN

Design dagensDarwin

TE

GN

ING

:JE

NZ

KO

UD

AH

L


DEBAT

Den nye bestyrelse er såsmåt ved at komme påplads, og i det næste

halve år står vi overfor den en-delige implementering af uni-versitetsloven. I mellemtidenhar de ‘gamle’ ledere og orga-ner fortsat deres virke underden nye universitetslov så derikke var et tomrum hvor manmanglede samarbejdsorganerpå de forskellige niveauer.Samtidig har de udvalg derrådgiver rektor, fortsat deresvirke så rektor havde nogle tilat hjælpe med at forberede be-slutningerne i bestyrelsen ogrådgive hende i sine beslut-ninger.

Det har hele tiden væretStudenterrådets opfattelse atdisse udvalg skulle bestå indtilbestyrelsen havde fastsat en nystruktur for universitetet, ogman så kunne nedsætte noglenye, men i fredags havde rek-tor en overraskelse til universi-tetets befolkning: De rektoraleudvalg skulle afvikles, ogfremover skal bestyrelsen kunrådgives af rektor selv.

Det siger sig selv at Studen-terrådet opfatter dette som etanslag imod universitetsdemo-kratiet. Netop i en fase hvor debeslutninger bestyrelsen tager,vil komme til at påvirke heleuniversitetets struktur i mange

år frem, vil det være fatalt hvisman forhindrer bestyrelsen i athave en bred kontakt til allemiljøer på universitetet. Det vilbåde betyde at bestyrelsen ik-ke vil få de nødvendige fagligebetragtninger i deres arbejde,og at bestyrelsens arbejde vilblive betragtet som noget mis-tænkeligt der foregår langt fradem der ved noget om emnet.

På rektors nådeDet mest grelle er nedlæggel-sen af Rektors Uddannelsesud-valg der er sammensat af stu-derende og undervisere fra alle fakulteter. Det betyder atuniversitetets uddannelsespo-litik fremover udelukkendeskabes enten af rektor aleneeller af hendes håndvalgte em-bedsmænd i Studieadministra-tionen. En sjælden gang vil detsikkert være et så grundlæg-gende emne at bestyrelsen vilblive inddraget, men de folkder rent faktisk arbejder meduddannelse i hverdagen, vilkun kunne blive inddraget pårektors nåde når hun finderdet belejligt.

Problemet med rektors ned-læggelse af udvalget er at hunog hendes embedsmænd, uan-set deres administrative og le-delsesmæssige evner, ikke harden fornødne viden om de fag-

Du kan søge om optagelse på uddannelsen, hvis du har en sam-fundsvidenskabelig bachelorgradeller kan dokumentere tilstrække-lig samfundsvidenskabelig studie-aktivitet fra en anden fuldført bachelor uddannelse. Din ansøgning skal være os ihænde senest 1. juni 2005. Studiestart er 1. september 2005.

Læs mere om cand.soc. påwww.cbs.dk/soc

Lær alle facetter af politisk kommunikation og ledelseHvilke er de typiske barrierer, når aktører fra det offentlige ogprivate erhvervsliv agerer medhinanden eller når private virk-somheder agerer med frivilligeorganisationer? Hvordan ned-brydes barriererne? Eller und-gås helt? Svarene får du på dennyskabende overbygningsud-dannelse – cand.soc. i PolitiskKommunikation & Ledelse.

Med kreativitet, interaktion og ny viden vil undervisere fra en førende forskergruppe lære dig,hvordan du kan bygge stærkerebroer mellem de forskellige kulturer i dansk erhvervsliv.

Spilspillet

cbs graduate school

Åbent hus - CBS Graduate SchoolTorsdag 21. april 2005, 15:00 - 19:00, Solbjerg Plads 3,2000 Frederiksberg

vi har ikke evolutionen på vi-deo.

Det afgørende er i hvor højgrad vi kan tillade os at ekstra-polere fra enkelte observatio-ner til at udtale os om generel-le tendenser. Dette må selvsagtafhænge af bevisernes kvalitet.Flere af beviserne kan heldig-vis forstås af ethvert menneskeuden specielt kendskab til bio-logi.

KrybdyrsresterEt populært eksempel: Slangerhar små knogler på siden afkroppen som minder om småben. Alle ved at slanger ikkehar ben, men de har åbenbartnoget under huden somminder om ben. Hvorfor harde det? Jeg accepterer at Wolfmener at en mulighed kunnevære at der en intelligent de-signer som har skabt dem ellerhar ladet dem udvikle sig såle-des.

En anden mulighed er at deter et produkt af en ‘uintelli-gent’ evolution drevet af na-turlig selektion fra krybdyrmed ben til slanger uden benhvor ben-knoglerne så er en‘krybdyrsrest’ der stadig kanses under huden hos slanger idag.

Så vidt jeg forstår Wolf, såkan det ikke afvises at der eren intelligent styring på livets

udvikling og ikke kun naturligselektion, men selvfølgeligheller ikke positivt bevises atder rent faktisk er en intelli-gent udvikling. Dette mellem-synspunkt er svært at stille no-get op overfor; altså at hver-ken den ene eller den andenteori kan afvises eller bevises.

Man kunne selvfølgelig for-sætte med en lang diskussion:hvornår er noget bevist, hvader en teori, og kan vi overhove-det udtale os (erkende) omnoget som helst om naturen?Det bliver uden mig. Jeg vildog bede Wolf og andre derflirter med intelligent designom en ting: Kunne man ikkegå ind på www.Talkorigins.orgog se på argumenterne forevolutionslæren. Flere af demhenvender sig direkte tilspørgsmålet vedrørende intel-ligent design. Hvis man heref-ter ikke er overbevist – so be it.

Humanistiske darwinisterMin sidste kommentar om-handler ikke intelligent de-sign, men en forvirring der of-te opstår når humanister udta-ler sig om darwinisme. Huma-nister bliver nødt til at redegø-re for hvad de mener med dar-winisme, og ikke mindst meddarwinistisk ideologi. Darwinvar en mand der for 150 år si-den skabte den tidlige evolu-

tionslære som går under nav-net darwinisme.

I den forstand findes deringen darwinister i dag. I daghedder det evolutionsteorieneller den moderne syntese.Darwin tog fejl på flere punk-ter, blandt andet vedrørendeden præ-kambriske evolution,overførsel af arvede egenska-ber (reproduktion og genetik),og – mest afgørende i dennesammenhæng – Darwin havdeikke mulighed for at udføre deeksperimenter der i dag udgørde stærkeste beviser for at li-vets udvikling er drevet af na-turlig selektion.

Når Wolf taler om darwinis-me, er det sandsynligvis etprodukt af en humanistisk vi-denskabelig baggrund hvorkanoniserede personers hold-ninger og ideer er udgangs-punkt for videnskab. Sådan erdet normalt ikke i naturviden-skaben hvor beviserne, de ek-sperimentelle data, er i cen-trum. At vi i dag kan pege pånogle punkter hvor Darwintog direkte fejl, er netop et ud-tryk for den naturvidenskabe-lig metodes overlegenhed i for-hold til en færdiglavet skabel-sesretning og et eksempel påden forskel der er i forhold tilhumanistiske videnskaber.

Af ph.d.-stud. Jakob Albrethsen.

STYREFORM

Universitetsdemokratiet afviklet?

Fortsat fra side 13.

lige konsekvenser af den førteuddannelsespolitik. Det vilkunne føre til en overordnetformuleret uddannelsespolitikder på overfladen virker for-nuftigt, men som ikke vil kun-ne virke i de faglige miljøer.

Bestyrelsen må sikre demokratietVi håber og tror ikke at det kanvære bestyrelsens hensigt atdette skal være en endegyldigløsning også fremover, og der-for finder vi det besynderligtat man vælger at nedlægge ud-valgene før man har afløsning-en klar.

Vi ved nu ikke hvor længeuniversitetet skal arbejde udenen demokratisk forsamling derer i stand til at forholde sig tiluddannelsespolitik på et kvali-ficeret grundlag, eller hvorlænge rektor forestiller sig athun skal fungere som enesterådgiver for bestyrelsen.

Studenterrådet opfordrerbestyrelsen til snarest at findeen løsning som kan sikre atuniversitetsdemokratiet forstuderende og undervisere ik-ke når at blive helt afvikletinden den nye struktur er påplads.

Jesper Johansen, formand forForenede Studenterråd.

Det er da noget af en ny-hed. Hvis man skal troStudenterrådet, har jeg

på det seneste i det skjulteforetaget et anslag mod uni-versitetsdemokratiet. Histori-en er god – men den har blotintet på sig.

Lad mig starte med at korri-gere en misforståelse: Nedlæg-gelse af de rektorale udvalgbetyder ikke at den faglige po-litik fremover blot »skabes afenten rektor alene eller af hen-des håndvalgte embeds-mænd«. Sådan har det ikkeværet. Og sådan bliver det ejheller i fremtiden.

Det har aldrig været me-ningen at det skulle være derektorale udvalg der aleneskulle rådgive rektoratet. Ogsåfremover – som hidtil – vil fa-kulteterne blive hørt og ind-draget i alle væsentlige sager,fx om en nye bekendtgørelsereller forslag til en ny udvi-klingskontrakt. Denne mulig-hed for at trække på fakulte-terne, herunder også de aka-

demiske råd hvor de studeren-de fortsat har pladser, forbli-ver intakt. Et eksempel: Senesthar der været et forslag til enny ansøgningsbekendtgørelse ihøring. Den gik til fakulteter-ne, og universitetets svar blevudformet på grundlag heraf.

Det er derudover ikke rigtigtat de rektorale udvalg nedlæg-ges. Uddannelsesudvalgetforeslås omdannet til en ERFA-gruppe med bevarelse af denuværende medlemmer.

Fremover vil rektoratet des-uden operere med ad hoc ud-valg, dedikeret til udredningog rådgivning på målrettedefelter. Det skulle gerne givestørre dynamik i rådgivningenog sikre at den rigtige eksper-tise inddrages.

Jeg har fx nedsat et sådantudvalg til at følge op på detstore auditeringsprojekt omkvalitetsudvikling som kørtehele sidste år. I dette udvalgindgår der studerende. OgØkonomi- og bygningsudvalg-et fortsætter som hidtil indtil

videre – med studenterrepræ-sentation.

Universitetsloven giver nyerammer for hvordan Køben-havns Universitet ledes. Detmå vi alle indrette os efter. Ogdet er at skyde langt over må-let at se det som et særligt »an-slag imod universitetsdemo-kratiet« at der nu ændres pårådgivningsstrukturen. Jegregner bestemt ikke med atrådgivningen bliver dårligereaf den omlægning der nu sker,og den hidtidige formellestruktur der vel – om det skul-le være – er den egentlige de-mokratiske og faglige garantifor at miljøerne inddrages, for-bliver intakt.

Jeg håber således på et fort-sat godt samarbejde med defaglige miljøer og regner be-stemt med at de studerendefortsat bliver væsentlige delta-gere i udviklingen.

Rektor Linda Nielsen.

SVAR

Udviklet, ikke afviklet

Nøg

lesn

or k

r. 39

,-T-

shirt

, un

isex

kr.

79,-

Refle

ksbå

nd k

r. 39

,-Pa

rapl

y kr

. 59

,-H

ætt

e sw

eats

hirt

kr.

239,

-K

øb

enh

avn

s U

niv

ersi

tets

so

rtim

ent

af t

øj

og

tilb

ehø

r er

ble

v u

dvi

det

!N

u k

an d

u k

øb

e sk

uld

erta

sker

og

ryg

sækk

e ti

l fo

råre

ts u

dfl

ug

ter.

Du

kan

og

så

køb

e b

od

yfit

t-s

hir

ts m

ed k

ort

e el

ler

lan

ge

ærm

er,

swea

tsh

irts

med

hæ

tte,

n

øg

lesn

ore

, re

flex

bån

d,

og

par

aply

er.

Pro

du

kter

ne

kan

kø

bes

i u

niv

ersi

tets

bo

gla

der

ne

elle

r p

å

ww

w.k

u.d

k/w

ebsh

opku.dk/webshop

Rygsæk kr. 199,-

Skuldertaske kr. 149,-

Forårsnyheder!

T-shirt, Bodyfit m/k, kort ærme kr. 129,-

T-shirt, Bodyfit m/k, langt ærme kr. 159,-


Tiltrædelser

Jasper Steen

Winkel

Den 1. april til-

trådte Jasper

Steen Winkel

som kommuni-

kationschef

for Københavns Universitet. Han

er uddannet cand.scient.pol.

fra Københavns Universitet og

kommer fra en stilling som re-

daktionschef på Ugebrevet

Mandag Morgen.

Henrik

Schlichtkrull

Lic.scient.

Henrik Schlicht-

krull tiltrådte i

januar 2005 et

professorat i

Moderne Geometri ved Institut

for Matematiske Fag. Henrik

Schlichtkrull forsker i harmonisk

analyse, Lie grupper og symme-

triske rum. Han er lic.scient. fra

Københavns Universitet og har

modtaget universitetets guld-

medalje. Han var tidligere ansat

ved KVL i en længere årrække,

men har været lektor ved KU

siden 1996. Han er medlem af

Det Kgl. Danske Videnskabernes

Selskab.

Per Spindler

Per Spindler,

41 år, bliver

chef for det

højteknologi-

ske, biomedi-

cinske netværk

BioLogue på Københavns Uni-

versitet. Per Spindler skal mat-

che virksomheder med offentlig

forskning for at sikre udvikling-

en af bedre lægemidler i kam-

pen mod kræft, diabetes og

hjertekarsygdomme. Per Spind-

ler kommer fra en stilling som

Vice Precident of Preclinical

Development i BioImage A/S og

har før haft ansættelse i H.

Lundbeck, Lægemiddelstyrelsen

og Novo Nordisk. Han er op-

rindelig uddannet dyrlæge og

toksikolog og har desuden en

Executive M.B.A.

Priser

Lars P. Ryder

Cand.scient. og

seniorimmuno-

log på Vævsty-

pelaboratoriet

på Rigshospi-

talet Lars P.

Ryder har modtaget 600.000 kr.

fra Børnecancerfonden. Beløbet

skal over en treårig periode an-

vendes til at undersøge gener-

nes udtryk hos 100 børn med

blodkræft. Målet er hurtigere at

kunne stille en præcis diagnose

som muligvis kan medvirke til at

forudsige det enkelte barns syg-

domsudvikling og reaktion på

behandlingen og dermed bidra-

ge til det bedste valg af behand-

ling.

Hans Hertel

Professor ved

Institut for

Nordiske Stu-

dier og Sprog-

videnskab

Hans Hertel

har modtaget Den danske Publi-

cistklubs publicistpris på 25.000

kr. som anerkendelse for sin

virksomhed som litteraturfor-

sker, forskningsformidler, kriti-

ker og samfundsdebattør.

Bjarke Staun-

Olsen

Studerende

Bjarke Staun-

Olsen fra Øko-

nomisk Institut

er modtager af

årets store dansk-amerikanske

studielegat The Flemming and

Judy Heilmann Scholarship for

Cornell University. Dermed er

han sikret adgang til det presti-

gefyldte amerikanske universi-

tet Cornell University hvor han

skal læse økonomi. Legatet er

stiftet af dansk-amerikaneren

Flemming Heilmann og er på

knap 80.000 kr. Trods størrelsen

på legatet skal Bjarke Staun-

Olsen i gang med at søge flere

legater og fonde. Et ophold på

Cornell University koster nemlig

i omegnen af 300.000 danske kr.

Vladimir

Berezin

Ph.d., dr.scient.

ved Institut

for Molekylær

Patologi på

Panum Institut-

tet Vladimir Berezin har modta-

get 4,5 millioner kr. fra Lund-

beckfonden. Beløbet skal bru-

ges til studier af et protein ved

navn NCAM der regulerer ner-

vecellers evne til at modne og

udsende udløbere og etablere

såkaldte synapser – alt sammen

vigtige led i nervecellers måde

at kommunikere med hinanden

på. NCAM har stor betydning

for nervesystemets udvikling og

hos det voksne individ for ner-

vesystemets evne til at tilpasse

sig signaler fra den ydre verden.

Projektet forventes derfor at

kaste nyt lys over reguleringen

af hjernens evne til dynamisk at

tilpasse sig omgivelserne.

BOLIGER

Bolig søges

København/Frederiksberg

Periode: Fra 1/7-05 til 31/6-06.

Størrelse: Lejlighed, 2-3 vær.

Udstyr: Møbleret med bad og

toilet, evt. vaskemaskine.

Lejer: Gæsterforsker.

Husleje: Maks. 7.500 kr. pr. md.

inkl. alt.

Kontakt: Tine G. Ceccardi,

Økonomisk Institut, tlf.

3532 3002 el. e-mail:

[email protected]

Indre København







inkl. alt.

Kontakt: Tine G. Ceccardi, Øko-

nomisk Institut, tlf. 3532 3002

el. e-mail: tine.greir.ceccardi@

econ.ku.dk.

Indre København


Størrelse: Min. 2 vær.





inkl. alt.

Kontakt: Tine G. Ceccardi, Øko-

nomisk Institut, tlf. 3532 3002

el. e-mail: tine.greir.ceccardi@

econ.ku.dk.

Copenhagen

Period: From 18/6 to 18/9-05.

Size: A shared apartment with

other students or other types

of accommodation.

Tenant: French student F.

Contact: Charlotte Pages,

e-mail: chacha.pages@wana-

doo.fr or tel. +336153 25951.

Copenhagen


Size: Room.

Equipment: Internet preferred.

Tenant: Ph.D student F, non-

smoker.

Rent: 2.000-3.500 kr. per month.

Contact: Claire, e-mail:

[email protected].

(Nord)København

Periode: Fra 1/5 el. senest fra

1/9-05 og frem.

Størrelse: Min. 3 vær.

Udstyr: Umøbleret el. møbleret

Lejere: Prof. fra USA med dansk

hustru og barn, ikke-rygere.

Kontakt: E-mail: [email protected]

el. tlf. 3871 4472.

København

Periode: Fra 1/7 til 1/10-05.

Størrelse: Værelse.

Lejer: Tandlæge M, ikke-ryger.

Kontakt: Michael Hald Nielsen,

e-mail: [email protected].

Copenhagen

Period: From 1/6-05, for

1-2 years.

NAVNEDET SKER

Baggrunden for omvæltningerne i KirgisistanOplæg ved Jørgen Thomsen, Folkekirkens Nødhjælp og Charlotte Bøgh, Red Barnet

Tid: 14/4 kl. 18.30

Sted: Det ny KUA, lok. 27.0.09

Arr.: Centralasiatisk Selskab, [email protected]

Fedme – tidens foretrukne forskrækkelse?Foredrag af cand.scient., ph.d. Susanne Wolff og cand.brom., ph.d. Gitte Laub Hansen

Tid: 14/4 kl. 19.00

Sted: Kompagnihuset, Kompagnistrædet 39

Arr.: Foreningen Kvindelige Akademikere, www.kvak.dk

Jens Baggesens Labyrinten – hermeneutiske aspekter af udgavehistorienForelæsning af lektor Henrik Blicher, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU

Tid: 15/4 kl. 10.15-12.00


Arr.: Georg Brandes Skolen, www.georgbrandes.dk

Friedrich Hölderlins dikt og deres betydning for edisjonsfilologiens utviklingForelæsning af dr.art. Christian Janss, Senter for Ibsen-studier, Oslo Universitet, Norge

Tid: 15/4 kl. 13.30-15.15


Arr.: Georg Brandes Skolen, www.georgbrandes.dk

The Darwin Wars and the Battle of the SexesForedrag af prof. Janet Radcliffe-Richards, University College London, England om hvilke implikationer

Darwinismen har for opfattelsen af forholdet mellem mænd og kvinder

Tid: 15/4 kl. 14.00


Arr.: Netværk for Lighed og Pluralisme, [email protected]

Perspektiver for den nationale velfærdsstatAfskedsforelæsning af lektor Axel Mossin

Tid: 15/4 kl. 15.00

Sted: Alexandersalen, Bispetorvet 1-3

Arr.: Økonomisk Institut

Queens Day on a Queer NightBLUS fejrer dronningens fødselsdag med fest i studenterhuset. Der må bæres diadem og andet royalt

tilbehør

Tid: 16/4 kl. 22.00

Sted: Studenterhuset, Købmagergade 52

Arr.: BLUS – bøsse/lesbiske studerende, www.BLUS.dk

Naturvidenskab, teknologi og etik(-undervisning)

Tid: 16/4 kl. 10.00-12.30

Sted: Alexandersalen, Bispetorvet 1, Kbh. k

Arr.: Center for Naturfilosofi, KU, Center for Etik & Ret, Den Danske UNESCO-

nationalkommission, INES

Tre foredrag

UNESCO’s activities in the area of ethics and ethics educationaf Henk ten Have, direktør for UNESCO’s Division for Videnskabs- og teknologietik

Ethics in Teaching Chemistry and Chemical Safetyaf Valery S. Petrosyan, prof. i kemi, M.V. Lomonosov University, Moskva, Rusland

Cosmopolitanism in Ethics and Lawaf Peter Kemp, prof. i pædagogisk filosofi, DPU og leder af Center for Etik og Ret i Natur

og Samfund.

MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET


køkken og bad, internet, op-

og vaskemaskine og gård.

Lejer: Gerne forsker el. ph.d.-

stud., ikke-ryger.

Husleje: 4.600 kr. pr. md. inkl.

internet, el og a conto varme.

Depositum: 13.800 kr.

Kontakt: E-mail: liskaren@

tiscali.dk el. tlf. 2579 5458.

København/Frederiksberg

Periode: Fra 1/5 til 31/12-05,

mulighed for forlængelse.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.,

60 kvm. med køkken og bad.

Udstyr: Møbleret. Vaskemaski-

ne, tv og adgang til gårdhave.

Lejer: Gæsteforsker el.lign.,

ikke-ryger.

Husleje: 5.000 kr. pr. md. ekskl.

forbrug.


Kontakt: E-mail:

[email protected].

Nørrebro


Størrelse: Lejlighed, 65 kvm.,

3 vær. med køkken og bad.

Udstyr: Evt. møbleret.


alt.

Kontakt: Jesper, tlf. 2167 8665

el. e-mail: jesperwith@

hotmail.com.

Valbyparken/SV

Periode: From June 2005, for 1⁄2-1 year.

Size: 1 room in a house, separa-

te entrance, tea-kitchen, small

bathroom and terrace.

Equipment: Furnished, access to

washing machine, internet.

Tenant: Ph.D.student or the like,

non-smoker.

Rent: 2.000 kr. per month all

incl.

Contact: E-mail: [email protected].

Hellerup


Størrelse: Taglejlighed, 80 kvm,

3 vær.

Udstyr: Møbleret. Internet,

garage. Husdyr tilladt.


forbrug.


Kontakt: Elisabet Sinding,

tlf. 3024 6908 el. e-mail:

[email protected].

Nørrebro

Periode: Snarest muligt.

Størrelse: Værelse.

Udstyr: Evt. møbleret. Vaskekæl-

der og internet.

Husleje: 3.000 kr. pr. md. incl.

internet og tv.

Depositum. Aftales.

Kontakt: Tlf. 3537 3879 el.

e-mail:

[email protected].

Birkerød


Size: House, 5 rooms, kitchen/

family room, 2 bathrooms.

Equipment: Fully furnished,

dishwasher and TV.

Size: Apartment, 2 (or more)

rooms, bathroom, kitchen.

Equipment: Fully or partially

furnished.

Tenants: Italian couple, non

smokers.

Rent: Max. 7.000 kr. per month

all incl.

Contact: Antonella, e-mail:

[email protected] or

tel. 2448 4081.

København

Periode: Fra medio maj 2005,

min. 1 år.

Størrelse: Lejlighed, 1-2 vær.,

med bad og køkken

Udstyr: Ikke møbleret, gerne

kabel tv og vaskefaciliteter.

Lejer: Tysk gæsteforsker K.

Husleje: Ca. 6.000 kr. pr. md.

Kontakt: E-mail: mariann.wille@

bric.dk el. tlf. 3917 9659.

Nørrebro/Østerbro/Frb.

Periode: Snarest muligt, ca. 2 år.

Størrelse: Lejlighed, 3 vær. med

bad og køkken.

Udstyr: Ikke-møbleret, gerne

kabel tv og vaskefaciliteter.

Beboer: Italiensk gæsteforsker

og hustru

Husleje: Ca. 7.500 kr. pr. md.

Kontakt: E-mail: mariann.wille@

bric.dk el. tlf. 3917 9659 el.

Diego Pasini, tlf. 2082 9867.

København

Periode: 1/8 el. 1/9-05 og 4-6

mdr. frem.


Udstyr: Møbleret.

Lejere: Dansk/norsk par.

Kontakt: E-mail: eliasson@

stud.ku.dk el. tlf. 2992 5178.

Bolig udlejes

City

Periode: Fra 1/7-05 og 12 mdr.

frem.

Størrelse: Lejlighed, 92 kvm.

Husleje: 11.500 kr. pr. md.


Kontakt: E-mail:

[email protected].

Nørrebro

Periode: Fra juli til sept. 2005.

Størrelse: Lejlighed, 124 kvm.


Kontakt: Tlf. 3585 3790.

Østerbro

Periode: Fra 1/9-05 til 1/8-07,

evt. kortere tid.



Udstyr: Evt. delvist møbleret.

Kælder, gårdmiljø, vaskekæl-

der, kabel tv og bredbånd.


Kontakt: E-mail:

[email protected].

Frederiksberg

Periode: Fra 1/5 el. evt. lidt før

og frem.

Størrelse: 2 værelser, hhv. 18 og

5 kvm.

Udstyr: Møbleret. Adgang til

Tenant: Guest professor with

family.

Rent: 9.000 kr. per month, excl.

heating, electricity, etc.

Deposit: 27.000 kr.

Contact: Sofie, tel. 3532 3451

or e-mail: sofie.danneskiold.

[email protected].

Nørrebro

Periode: Fra 1/4 el. 1/5-05.

Størrelse: Værelse, ca. 15 kvm.

Udstyr: Umøbleret, adgang til

spisekøkken, bad med vaske-

maskine.

Lejer: Stud./ph.d.-stud. K, gerne

udenlandsk.


vand, varme og el.


Kontakt: Christa, tlf. 6178 2822

el. e-mail: [email protected].

København Ø

Periode: Snarest og i 4-5 mdr.

Størrelse: 2 vær. i byggefor-

eningshus, 40 kvm, eget te-

køkken, bad og toilet.

Udstyr: Møbleret.

Lejer: Ikke-ryger.


forbrug.



Islands Brygge

Periode: Fra sept. 2005 og 3 år

frem.


108 kvm.

Udstyr: 2 altaner, alt i hårde

hvidevarer.

Lejere: Forskere el.lign.


forbrug.


Kontakt: E-mail: diddi@e-post-

boks.dk el. [email protected].

Østerbro

Periode: Fra 1/4 til 1/9 el.

1/10-05.



Udstyr: Møbleret.

Lejer: Ikke-ryger.


varme, el og tlf.


Kontakt: Tlf. 3538 4894/4060

5756 el. e-mail: nannae@

image.dk.

Lyngby

Periode: Snarest.

Størrelse: Værelse, egen ind-

gang, bad, toilet og minikøk-

ken.

Udstyr: Fuldt møbleret.

Lejer: Udenlandsk forsker.


alt.


Lyngby

Periode: Fra 1/5-05 og frem.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.

Udstyr: Fuldt møbleret.

Lejer: Udenlandsk forsker.

Kunne du tænke dig at arbejde i EU?Informationsmøde om karrieremuligheder og om at arbejde i EU

Tid: 18/4 kl. 16.00-18.00

Sted: Institut for Statskundskab, Rosenborggade 15, RO9

Arr.: Udenrigsministeriet og KU, www.um.dk

Missionærens omvendelse. Hvad sker der med europæisk teologi i mødet med østlige religioners visdom?Forelæsning af prof., dr. Notto Thelle, Oslo Universitet, Norge

Tid: 19/4 kl. 10.00-12.00

Sted: Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 46, 3. sal, Aud. 11

Arr.: Afdeling for Systematisk Teologi

Prionsygdomme: Status for forskningen på DFVFForelæsning af Ann-Louise Bergström og Henriette Cordes, Afdeling for Veterinær Diagnostik og

Forskning, Danmarks Fødevareforskning, DFVF

Tid: 19/4 kl. 15.00

Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen

Arr.: Polymorfien

Mænd og kvinder – magt og karriereForedrag af Kenneth Reinicke, lektor ved Center for Ligestillingsforskning, RUC

Tid: 19/4 kl. 16.00-17.30

Sted: Rockefeller komplekset, Juliane Maries vej 30

Arr.: Netværk for Kvinder i Fysik, www.kif.nbi.dk

Theories of Public ValuesTiltrædelsesforelæsning af prof. Barry Bozeman

Tid: 19/4 kl. 16.15-17.00

Sted: Institut for Statskundskab, Rosenborggade 15, 3.sal, Aud. RO9

Arr.: Institut for Statskundskab, [email protected]

Snart kandidat?Informationsmøde om a-kasse, dagpenge, jobsøgning og lønforhandling

Tid: 19/4 kl. 16.30-20.00

Sted: Studiegården, Studiestræde 6, Aud. A og B

Arr.: Djøf, AAK, GL, DM, MA-Kasse og KU

Om Rainer Werner FassbinderForedrag af Christian Braad Thomsen om den tyske instruktør, hans film og hans homoseksualitetet

Tid: 19/4 kl. 20.00

Sted: Studenterhuset, Købmagergade 52

Arr.: BLUS – bøsse/lesbiske studerende, www.BLUS.dk i samarbejde med Panbladet

Kontinuitet og brud i Socialdemokratiets ideologi 1970-2005 og forholdet mellem ideologi og politikGæsteforelæsning af Socialdemokraternes afgående formand Mogens Lykketoft

Tid: 20/4 kl. 8.15-10.00

Sted: Institut for Statskundskab, Rosenborggade 18, RO 3

Arr.: Institut for Statskundskab

F O T O : S C A N P I X

BoligerBoligannoncer er begrænset til fremlejemarkedet med formidling

af boliger til gæsteforskere og gæstestuderende for minimum tre

måneder. Boligannoncer kan sendes på e-mail: [email protected]

og bringes kun én gang.

Deadline 18/4 for avis 6 der udkommer 28/4 og

deadline 2/5 for avis 7 der udkommer 12/5.

Evighedens poesi

Foredrag af sognepræst Kathrine Lilleør

Tid: 18/4 kl. 20.00

Sted: Kældercaféen, Købmagergade 44,

over gården

Arr.: Selskab for kunst og kristendom.

40 kr. for ikke-medlemmer. 20 kr. for stu-

derende

H.C. Andersen er kommet i salmebogen med

to salmer selv om man i forskningshistorien

fortrinsvis har betegnet digteren som ‘folke-

religiøs’. Foredraget vil præsentere læsning-

er af udvalgte Andersen-eventyr med særligt

henblik på tro, tvivl og syndsbevidsthed i

værkerne.


alt.


Indre Nørrbro



65 kvm.

Udstyr. Møbleret, køkken, bad,

vaskekælder, internet, kabel

tv.

Husleje: 4.500 kr. pr. md. inkl. alt.


Kontakt: E-mail: susanne@

inter-net.dk el. tlf. 3028 3091.

Vesterbro



Udstyr: Møbleret. Vaskemaskine

og tørretumbler. Bad i kælde-

ren.


bredbånd og forbrug af el/gas.


Kontakt: Tlf. 3325 6778 el.


Østerbro

Periode: Fra maj til juli 2005.


Udstyr: Møbleret. Have, inter-

net, tv, opvaskemaskine og

vaskeri i kælderen.



Kontakt: Simon Holm,

tlf. 3920 2424/2232 2584.

Nørrebro

Periode: Snarest og 3 år frem.

Størrelse: Lejlighed, 3 vær., 106

kvm. med køkken og separat

bad og toilet.


a conto varme.

Kontakt: Peter Røder Lauridsen,

tlf. 2673 7083.

Hellerup

Periode: Fra 1/5-05.


130 kvm.

Udstyr: Altan, have og garage.



Kontakt: E-mail:

[email protected] el.

Anders, tlf. 3810 1013.

Kollegier

Egmont KollegietMeddelelse: Kollegiet ændrer

med øjeblikkelig virkning de

nuværende 3 årlige til 10 år-

lige ansøgningsperioder. An-

søgninger indkaldes løbende

til den 15. i hver måned og

behandles hurtigst muligt.

Ansøgningsskema: Kan down-

loades via www.ehp.dk.

Borchs KollegiumMålgruppe: Studerende ved Det

Teologiske Fakultet der har

bestået to års normeret stu-

dietid.

Periode: Pr. 1/05-05 bliver 1

alumneplads ledig.

Kollegiet: Ligger centralt i det

gamle København, Store

Kannikestræde 12 og har en

trehundredårig historie for et

godt fagligt og socialt miljø.

Faciliteter: Bibliotek, flygel, fest-

sal, tv-stue, vaske- og tørre-

rum, have med tilhørende

kroketbane.

Husleje: 1.340 kr. pr. md. plus

200 kr. i husskat.

Ansøgning: Skema fås på Stipen-

diekontoret, Fiolstræde 22,

1171 Kbh. K. Dokumentation

for to års bestået studietid

vedlægges.

Ansøgningsfrist: 25/4-05.

Yderligere oplysninger:

www.borchskollegium.dk.

STILLINGER

VIP-stillinger

Jura

Eksterne lektorerSted: Det Juridiske Fakultets

bachelor- og kandidatuddan-

nelse.

Indhold: Forelæsninger i fage-

ne: Int. Environmental Law,

Int. Protection of Refugees,

Crime and Justice, EU state

Aid, Konfliktmægling (media-

tion), Specialiseret Erstat-

ningsret, Landsskatterettens

miniprocesspil, Folkeretten og

International Politik, Lejeret,

Økonomisk Kriminalitet, Spe-

cialstrafferet, Skilsmisseret,

Danmarks forfatning – før, nu

og i fremtiden, Processpil-

Retorik, European Law Moot

Court Competition, Jean Pic-

tet Moot Court Competition,

Familie- og Arveret, Forfat-

ningsret, Formueret, Folkeret,

Retssociologi, Strafferet, Rets-

lære.

Ansøgningsfrist: 4/5-05,

kl. 12.00.

Fuldt opslag: www.jur.ku.dk/

stillinger/.

UndervisningsassistenterSted: Det Juridiske Fakultet.

Indhold: Undervisning på 1.-3.

årsprøve i fagene: Familie- og

arveret, Formueret, Juridisk

metodelære, Forfatningsret,

Folkeret, Obligationsret, Pro-

cesret, Strafferet, Ejendoms-

ret, EU-ret, Forvaltningsret.

Ansøgning: Ansøgningsskema

fås på www.jur.ku.dk/ansoeg-

ningsskema.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: www.jur.ku.dk/

stillinger/.

Samfundsvidenskab

Professorat i StatskundskabSted: Institut for Statskundskab.

Indhold: Forskning i almen og

sammenlignende statskund-

skab; undervisning, vejledning

og eksamensarbejde ved stu-

diets bachelor- og kandidat-

uddannelse, ved ph.d.-studiet

i statskundskab og evt. nye

uddannelsesområder knyttet

til fagområdet; deltagelse i

administrative arbejdsopga-

ver.

Til besættelse: 1/11-05 el. sna-

rest derefter.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag kan

ikke danne grundlag for an-

søgning. Se www.ku.dk/

stillinger (Ledige Stillinger).

Yderligere oplysninger: Institut-

leder Lars Bille, tlf. 3532 3384,


Henrykkende irritationer. Om Kafkas SlottetForedrag af tidl. lektor Jørgen Egebak

Tid: 20/4 kl. 14.00-16.00


Arr.: Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, [email protected]

Impression Management towards a Researcher Working on the Transnational Strategies of Malaysian Chinese SME’sSeminar ved gæsteforsker, ph.d.-kandidat Esther Zwart, Vrije Universiteit Amsterdam, Holland

Tid: 20/4 kl. 14.15-16.00

Sted: Nordisk Institut for Asienstudier, Leifsgade 33, 3., lok. 305

Arr.: NIAS, [email protected]

Kandidatuddannelse i BioinformatikÅbent hus med informationer om uddannelsen, adgangskrav, studiemiljø og jobmuligheder

Tid: 20/4 kl. 15.00

Sted: Bioinformatik-centret, Universitetsparken 15, bygn. 10 2. sal, kursussal A1

Arr.: Bioinformatik-centret

Geometri og analyse af symmetriske rumTiltrædelsesforelæsning af prof. Henrik Schlichtkrull

Tid: 21/4 kl. 14.15

Sted: H.C. Ørstedsinstituttet, Aud. 3

Arr.: Institut for Matematiske Fag, www.math.ku.dk


Pas På!Et nyt nummer af tidsskriftet Politik udgivet af Institut for Stats-

kundskab er på gaden. Det byder på et tema med forskellige for-

ståelser af risiko- og sikkerhedsbegrebers indflydelse på samfundets

indretning og den politiske magtstruktur. Dertil kommer uden for

tema artikler om den danske tørklædedebat, om amerikansk sikker-

hedspolitik efter den kolde krig og om USAs tilstedeværelse i Irak.

FORTSAT ...

Tre gæsteforelæsninger og paneldiskussion

Tid: 26/4, kl. 10.15-15.00

Sted: Det ny KUA

Arr.: Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Tony Blair, Michael Howard, the Northwest and the General Election in BritainForelæsning af dr. Bill Jones, University of Manchester, England

Tid: Kl. 10.15-11.00

Sted: Lok. 23.0.49

Sport and the Northern Hero: from Wilfred Rhodes to George BestForelæsning af prof. Richard Holt, Centre for Sports History and Culture, De Montfort University,

Leicester, England

Tid: Kl. 11.15-12.00

Sted: Lok. 23.0.49

The Rebirth of a Northern City: Manchester 1980-2005Forelæsning af Janet Higgins, British Cultural Studies Unit, Manchester, England

Tid: Kl. 13.15-14.00

Sted: Lok. 22.0.11

North and South in Contemporary BritainPaneldiskussion med Bill Jones, Richard Holt og Janet Higgins

Tid: Kl. 14.00-15.00.

Sted: Lok. 22.0.11.

F O T O : P O L F O T O

TEST DIG SELV kend dine stærke og svage sider

www.nyfremtid.dk



Eksternt lektorat i årsregn-skab og regnskabsanalyseSted: Økonomisk Institut.

Indhold: Forelæsninger, eksa-

mensafholdelse og andre eva-

lueringer inden for fagområ-

det.

Kvalifikationer: Udover relevant

kandidateksamen kræves vi-

denskabelige kvalifikationer,

praktisk erhvervserfaring og

undervisningsmæssige kvalifi-

kationer.

Omfang: Min. 100 og maks. 780

timer/undervisningsår til be-

sættelse sept. 2005.

Ansøgning: Vedlæg oplysninger

om tidligere undervisnings-

virksomhed. Evt. skriftlige

publikationer medsendes i

2 eks. Stiles til Rektor.

Sendes til: Studieleder Peter

Erling Nielsen, Økonomisk

Institut, Studiestræde 6,

1455 Kbh. K.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: Kontakt Hanne

Bengtsson, Økonomisk studie-

nævn, tlf. 3532 3050.

Yderligere oplysninger: Studie-

leder Peter Erling Nielsen,

tlf. 3532 3008.

Sundhedsvidenskab

Klinisk professorat i Perioperativ terapiSted: Klinisk Institut for Kirurgi

og Anæstesiologi med over-

lægestilling i H:S/KAS og ved

Amager Hospital med tjeneste

ved et af følgende hospitaler:

Rigshospitalet, Amtssygehuset

i Gentofte, Amtssygehuset

i Glostrup, Amtssygehuset i

Herlev.

Ansøgning: Det er en forudsæt-

ning at der opnås ansættelse

i begge dele af stillingen, og

det er en betingelse at ansø-

geren indsender både en an-

søgning til Fakultetet (pro-

fessordelen) og en ansøgning

til et el. flere/alle de nævnte

hospitaler (overlægedelen).


kl. 12.00.



søgning. Se www.ku.dk/stil-

linger el. kontakt Fakultetet,

tlf. 3532 7118. De fuldstæn-

dige overlægeopslag kan ses

på www.laegejob.dk og kan

rekvireres ved henvendelse til

Personalekontoret, KAS/Gen-

tofte tlf. 3977 3029, sygehus-

direktionen, KAS/Glostrup tlf.

4323 2004, Personaleafdeling-

en, KAS/Herlev tlf. 4488 4726

el. Personalefunktionen,

H:S/Rigshospitalet, Juliane

Marie Centret, tlf. 3545 4769.

Klinisk professorat i lungemedicin Sted: Klinisk Institut for Intern

Medicin med tilhørende over-

lægestilling i H:S og ved Ama-

ger Hospital med tjeneste ved

Hjerte-lungemedicinsk afde-

ling, Hvidovre Hospital.

Indhold: Specielt med henblik

på kronisk obstruktiv lunge-

sygdom (KOL). Stillingen er

femårig og fuldt finansieret

af H:S Hvidovre Hospital.

Ansøgning: Det forudsættes at

der opnås ansættelse i begge

dele af stillingen og indsendes

ansøgning til både fakultetet

(professordelen) og det nævn-

te hospital (overlægedelen).


kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag

kan ikke danne grundlag for

ansøgning. Se www.ku.dk

el. kontakt fakultetet, tlf.

3532 7118. De fuldstændige

overlægeopslag kan ses på

www.laegejob.dk og kan re-

kvireres ved henvendelse til

Personalekontoret, H:S Hvid-

ovre Hospital, tlf. 3632 2504.

Klinisk professorat i Hukommelsesforstyrrelserog demensAnsøgningsfrist forlænget

Sted: Institut for Kliniske Neuro-

fag og Psykiatri og H:S/KAS og

ved Amager Hospital med tje-

neste ved Rigshospitalet,

Neurocenteret, Neurologisk

Klinik, Hukommelsesklinikken

el. ved Amtssygehuset i Glo-

strup, Neurologisk afdeling.

Ny ansøgningsfrist: 29/4-05,

kl. 12.00.

Fuldt opslag: Se www.ku.dk/

stillinger el. kontakt fakulte-

tet, tlf. 3532 7118. Overlæge-

opslagene kan se på

www.laegejob.dk.

Klinisk professorat i Kirurgi Sted: Klinisk Institut for Kirurgi

og Anæstesiologi med tilhø-

rende overlægestilling i H:S

og ved Amager Hospital med

tjeneste ved Hvidovre Hospi-

tal.

Indhold: Området kirurgisk

gastroenterologi.

Ansøgning: Det forudsættes at

der opnås ansættelse i begge

dele af stillingen og indsendes

ansøgning til både fakultetet

(professordelen) og hospitalet

(overlægedelen).


kl. 12.00.




linger el. kontakt fakultetet,

tlf. 3532 7118. De fuldstæn-

dige overlægeopslag kan ses

på www.laegejob.dk og kan

rekvireres ved henvendelse til

Personalekontoret H:S Hvid-

ovre Hospital, tlf. 3632 3632.

Lektor/forskningskoordinatorSted: Satsningsområdet Krop og

Bevidsthed. Stillingen placeres

fakultets- og institutmæssigt

efter nærmere aftale.

Indhold: Forskningskoordinato-

ren skal medvirke til koordi-

nationen af forskningen

under satsningsområdet, drive

egen forskning inden for sats-

ningsområdets fagfelt samt

varetage redaktions-, kommu-

nikations- og undervisnings-

opgaver efter nærmere afta-

le.


kl. 12.00.




linger el. kontakt Fakultets-

sekretariatet, tlf. 3532 7048.

Lektorat i Oral medicin Sted: Odontologisk Institut.

Indhold: Forskning, undervis-

ning og kliniske funktioner

inden for oral anatomi/fysio-

logi, oral patologi og oral me-

dicin.


kl. 12.00.






Lektorat, subsidiært adjunktur i Ortodonti Sted: Odontologisk Institut.

Indhold: Forskning, undervis-

ning og kliniske funktioner

inden for ortodonti.

Omfang: Halv tid.


kl. 12.00.






Humaniora

Amanuensisstilling i In-dianske sprog og kulturerSted: Institut for Tværkulturelle

og regionale studier – sprog,

religion og samfund.

Til besættelse: 1/7-05 el. senere.


kl. 12.00.




linger el. kontakt Det Huma-

nistiske Fakultetssekretariat,

tlf. 3532 8087.

Yderligere oplysninger: Una

Canger, e-mail:

[email protected].

Stillinger på DanskSted: LANCHART-centret som

forventes oprettet under

Nordisk Forskningsinstitut.

Indhold: 1) Post doc med visse

undervisningsforpligtelser på

faget dansk. Forskningsområ-

det er sprogforandring med

udgangspunkt i udskrivning,

analyse og teoretisk bearbejd-

ning af talesprogs- og hold-

ningsdata fra danske undersø-

gelser siden 1974.

2) Forskningsassistentstillinger:

Den dobbelte latter – om Holbergs komikForedrag af prof., docent, dr.phil. Erik A. Nielsen

Tid: 21/4 kl. 20.00

Sted: Admiral Gjeddes Gård, St. Kannikestræde 10

Arr.: Studentermenigheden ved Trinitatis

CV-kulturen og det teologiske alternativForedrag og efterfølgende debat med cand.theol. Jørgen I. Jensen. 25 kr. for ikke-medlemmer

Tid: 21/4 kl. 20.00

Sted: Vartov, Farvergade 27, opg. H, 3. sal

Arr.: Studenterkredsen, www.studenterkredsen.dk

Temamøde om hiv og aidsFor studerende der skal til udlandet i f.m. studierne. Konsekvenser og handlemuligheder i den 3. ver-

den og egen risiko under udlandsophold. Tilmelding på e-mail: [email protected]

Tid: 26/4 kl. 12.30-16.30

Sted: Fiolstræde 22, 4 sal

Arr.: Det Internationale kontor, KU, Sundhedsstyrelsen og Sex & Samfund, www.sexogsamfund.dk

Hepatitis B Screening af gravideForelæsning af Katja Qureshi, Epidemiologisk afdeling, SSI

Tid: 26/4 kl. 15.00

Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen

Arr.: Polymorfien

B&U – De umyndiges røst?Foredrag af Mogens Wemmer

Tid: 26/4 kl. 16.30-18.00

Sted: Studiegården. Aud. A

Arr.: Georg Brandes Selskabet, www.brandes-selskabet.dk

Pater Noster – en aften om bøn og meditationForedrag af studentermenighedens kor- og sognemedhjælper Christina Mertz Fundrup on natkirkens

forskellige bønneformer

Tid: 26/4 kl. 19.30

Sted: Hans Tausens Kirke, Halfdangade 6

Arr.: Studentermenigheden på Amager, www.hum.ku.dk/sma

America Born Again: Religious Awakening and Their Influence on American Society and CultureForelæsning af Marie Andersen

Tid: 27/4 kl. 13.00-15.00


Arr.: Department for English, German & Roman studies, [email protected]

F O T O : S O P H I E N H O L M

Den 8. april ville Hans

Scherfig være fyldt 100

år, og i den anledning

har Sophienholm og Ar-

bejdermuseet i fælles-

skab skabt to samtidige,

men forskellige udstil-

linger. Tilsammen forsø-

ger de at kaste nyt lys

over kunstneren ved at

pege på hans utroligt al-

sidige virke.

Hans Scherfig på Sophienholm

Tid: 26/4 kl. 14.00

Sted: Afgang fra

St. Kannikestræde kl.

14.00

Arr.: Studentermenig-

heden ved Trinitatis

Syn, sex og ømhedForedrag af Mette Kramer og Torben Grodal

Tid: 27/4, kl. 13.00-15.00

Sted: KUA, lok. 15.1.30A

Arr.: Film- og Medievidenskab, Ulige Onsdage, www.media.ku.dk

Tjechovs prosa: Situativ fortællen eller fortæl-lelige situationerForelæsning af prof., dr.phil. Peter Alberg Jensen, Stockholms Uni-

versitet, Sverige

Tid: 27/4 kl. 13.00-15.00

Sted: Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Snorresga-

de 17-19, 3. sal, lok. 368

Arr.: Østeuropæisk Afdeling, TORS

Self-Reflections. Meta-Writing in Modern Bri-tish TheatreForelæsning af prof. Christopher Innes, Toronto, Canada

Tid: 27/4 kl. 14.00-16.00


Arr.: Afdeling for Dans og Teatervidenskab, Institut for Kunst- og

Kulturvidenskab, www.hum.ku.dk/teater

Forholdet mellem epistemiske og (andre?) moralske normerForedrag af ph.d. Nikolaj Nottelmann

Tid: 27/4 kl. 19.00-21.00

Sted: KUA, lok. 18.1.59

Arr.: Selskabet for Filosofi og Psykologi

Nova Festival: Cultural Festivity and Latin FeverPaneldiskussion med Abel Alazo, Tijana Miskovic, Yasser Morejon

og special guest

Tid: 28/4 kl. 12.00-13.30

Sted: Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2

Arr.: Musikvidenskabeligt Institut, [email protected]

Kampen mod vivisektion. Protester mod den lægevidenskabelige brugaf forsøgsdyr omkring år 1900Foredrag af stud.mag. Rikke Vindberg

Tid: 28/4 kl. 14.30-16.00

Sted: Medicinsk Museion, Fredericiagade 18, 1. sal, mødelokalet

Arr.: Forum for tværvidenskabelig medicinhistorie,

www.museion.ku.dk/sker/forum.aspx

AGON – krop, kamp og maskulinitet i historisk lysForedrag af prof., dr.phil. Hans Bonde, Institut for Idræt, KU. 20 kr.

for ikke-medlemmer

Tid: 28/4 kl. 16.15

Sted: KUA, lok. 15.1.30A

Arr.: Foredragsforeningen De HistorieStuderende, DHS

Ritualer og Rammer: Gregory Bateson og hans hemmelige klassikerNaven fra 1936Foredrag af lektor Inger Sjørslev. 15 kr. for ikke-medlemmer

Tid: 28/4 kl. 18.15-20.00

Sted: Institut for Antropologi, Frederiksholms Kanal 4, Auditoriet

Arr.: Antropologforeningen

Hjemløshedens dobbeltblik: om identitet, troog skæbne i Nathansens liv og værkerForedag af Tine Mach, KU under foredragsrækken Indenfor Murene

om identitet og dilemmaer blandt danske jøder. Billetter købes på

Dansk Jødisk Museum, tlf. 3311 2218

Tid: 28/4 kl. 19.00

Sted: Den sorte Diamant, Blixen Salen

Arr.: Dansk Jødisk Museum, www.jewmus.dk


professor Torben Dabelsteen,

tel. 353 21305.

Associate Professorship inTheoretical Particle PhysicsPlace of employment: The Niels

Bohr Institute.

Contents: The successful candi-

date is expected to support

and complement the current

activities. The position will be

open from 1 December, 2005.

Qualifications: Outstanding

independent research profile

and a documented excellent

scientific production at an

international level. The suc-

cessful candidate must be

able to teach undergraduate

courses in Danish within two

years of appointment.

Deadline for applications: 1 July,

2005 at noon.

Full announcement: Applica-

tions cannot be based on this

extract. See www.nbi.ku.dk/

side29709.htm.

Adjunkt i datalogiSted: Datalogisk Institut (DIKU).

Indhold: En ansøger skal være

kvalificeret inden for området

datamatsyn og grafisk data-

behandling. Blandt relevante

delområder kan nævnes mo-

dellering af form, objektgen-

kendelse samt fysikbaseret

animering. Stillingen er fire-

årig. Der forventes efterføl-

gende opslået et lektorat.

Kvalifikationer: Forskning på

højt niveau.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: www.ku.dk/

english/ – klik Working at the

University og Vacant positions.


leder Stig Skelboe, DIKU,

tlf. 3532 1449, e-mail:

[email protected].

TAP-stillinger

Gartner Sted: Statens Naturhistoriske

Museum, Botanisk Have &

Museum.

Indhold: Deltagelse i pasningen

af plantesamlingen i Vækst-

husafdeling 2, dvs. sukkulen-

ter, orkideer, begoniaceer,

bromeliaceer m.v.

Kvalifikationer: Relevant faglig

gartneruddannelse og kun-

nen. Kendskab til sukkulenter,

biologisk bekæmpelse, latin-

ske plantenavne og edb vil

være en fordel.

Til besættelse: 1/5-05 el. snarest

derefter.


kl. 12.00.

Fuldt opslag:

www.ku.dk/led/stillinger.


sekretær Charlotte Irene

Pedersen, tlf. 3532 2222, e-

mail: [email protected].

1 stilling med den opgave at

forberede den fonetiske ana-

lyse af talesprogsdata; 1 stil-

ling med den opgave at fore-

tage indsamling af talesprogs-

data i København og Næst-

ved; 1 stilling med den opga-

ve at forberede projektets

sprogholdningsanalyser og

foretage indsamling af tale-

sprogsdata i Odder og Vinder-

up og 1 stilling med den op-

gave at foretage indsamling

af talesprogsdata i Odder og

Vinderup.

Til besættelse: 1/5-05 el. senere.


kl. 12.00.




linger el. kan rekvireres hos

Det Humanistiske Fakultets-

sekretariat, tlf. 3532 8051.


Prof. Frans Gregersen, tlf.

3532 8354 el. informations-

medarbejder Joan Lausen,


Naturvidenskab

Professor med særlige opgaver i distribueredesystemerSted: Datalogisk Institut (DIKU).

Indhold: En ansøger skal være

kvalificeret inden for distribu-

erede systemer (distribuerede

operativsystemer, datanet,

distribuerede teknikker af be-

tydning for mobile compu-

ting, internet systemer og

distribuerede databaser).

Kvalifikationer: Forskning på

højeste internationale niveau.

Omfang: 5 år med mulighed for

forlængelse med op til 3 år.


kl. 12.00.



søgning. Se www.ku.dk/eng-

lish/ - klik Working at the Uni-

versity og Vacant positions.


leder Stig Skelboe, DIKU,

tlf. 3532 1449 el. e-mail:

[email protected].

Assistant Professor in Behavioural BiologyPlace of employment: Institute

of Biology, University of

Copenhagen.

Contents: The appointee is ex-

pected to pursue an innova-

tive research programme

within the field of social be-

haviour and communication

in vertebrates, preferably

combining multiple approa-

ches from fields such as com-

munication networks, mating

systems and sexual selection.

Deadline for applications:

1 June, 2005 at noon.

Full announcement: Applica-

tions cannot be based on this

extract. See www.ku.dk/

stillinger or contact associate

KøkkenskriverSted: Marinbiologisk sommer-

kursus i zoologi på Marinbio-

logisk Laboratorium, Helsin-

gør.

Indhold: 1-2 køkkenskrivere skal

sørge for morgenmad, frokost

og aftensmad i perioden fra

16/6 til 25/7-05. De ca. 200 stu-

derende er fordelt på 12 hold

med hver 16-17 deltagere.

Der afvikles to hold pr. uge:

Hold A fra mandag kl. 9 til

onsdag kl. 18, og hold B fra

torsdag kl. 9 til lørdag kl. 18.

Der skal laves mad og dækkes

bord til frokost og aftensmad.

Det forudsættes at jobbet kan

klares af én person inden for

en daglig periode af 6 timer.

Ansøgning: Kontakt Anne

Holm, tlf. 4921 3344, e-mail:

[email protected] el. Rose Marie

Vergo, tlf. 4921 16 33 # 329,


Andre stillinger

Censorer til uddannelsen i folkesundhedsvidenskabSted: Uddannelserne i folke-

sundhedsvidenskab ved Kø-

benhavns og Syddansk Uni-

versitet Esbjerg.

Indhold: Uddannelsen har ele-

menter fra sundhedsviden-

skab, samfundsvidenskab og

humaniora, og censorkorpset

skal afspejle denne tværvi-

denskabelighed. Mindst en

tredjedel af censorerne skal

komme fra områder der kan

antages at aftage de uddan-

nede bachelorer og kandida-

ter. Det er derfor vigtigt at

også personer med erfaring fx

fra forvaltninger og private

virksomheder ansøger om at

blive censorer.

Omfang: Fra september 2005

for en fireårig periode.


fås på

http://pubhealth.ku.dk/ifsv/.

Ansøgningsfrist: 4/5-05, kl.

12.00.

Yderligere oplysninger: Susanne

Hannecke-Jensen, e-mail:

S.Hannecke-Jensen@pubhe-

alth.ku.dk, tlf. 3532 7986.

Ph.d.-stipendier

Samfundsvidenskab

ØkonomiSted: Økonomisk Institut.

Indhold: Ph.d.-uddannelsen i

Økonomi sikrer den studeren-

de kvalifikationer af god in-

ternational standard på føl-

gende tre hovedområder: En

generel viden om økonomisk

teori og empiriske metoder,

en specialviden inden for om-

rådet for ph.d.-afhandlingen

og en selvstændig forsknings-

indsats i form af ph.d.-af-

handlingen.

Kvalifikationer: Stipendier efter

5+3 modellen tildeles ansøge-

FORTSAT ...

re der har afsluttet kandidat-

eksamen. Stipendier efter 4+4

modellen tildeles ansøgere

der har bestået 4. år af deres

kandidatstudium el. tilsvaren-

de.

Til besættelse: 1/8-05 el. efter

nærmere aftale.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette opslag kan



linger.

Yderligere oplysninger: Ph.d.-

studieleder Christian Schultz,

tlf. 3532 3039, e-mail:

[email protected].

Sundhedsvidenskab

MusikersundhedSted: Center for Musikersund-

hed i samarbejde med Det

Fynske Musikkonservatorium

og Syddansk Universitet.

Indhold: Et tre-årigt ph.d.-sti-

pendium – en epidemiologisk

undersøgelse af arbejdsbe-

tingede helbredsproblemer

hos musikere.

Fuldt opslag: Se www.sdu.dk/he-

alth/phd/stipendier.


Naturvidenskab

Cell biologyPlace of employment: The Cell

Biology Cluster, University of

Copenhagen.

Contents: 3 PhD Scholarships

within the research area of

cell biology are available from

July 2005. These scholarships

are dedicated to three specific

research areas and allocated

to research centers at The

Faculty of Health Sciences.


17/5-05.

Full announcement: See

www.sund.ku.dk.

Kurser

Udviklingsforløb for lektorer og professorer ved Det Sundhedsviden-skabelige FakultetFremtidens udfordringer

Som underviser skal du navigere

med en stadig større mængde

forventninger og krav. Kravet

til merit sidder altid i bagho-

vedet, og der er en øget for-

ventning til at du deltager ak-

tivt i udviklingen ikke kun

inden for forskning, men også

i uddannelserne og i organisa-

tionen. Der er nye ledelsesfor-

mer på vej, nye uddannelser

planlægges, en ny uddannel-

sesbekendtgørelse implemen-

teres.

Forventningerne til dine samar-

bejdsevner og dit arbejde er

høje, så udfordringerne er

mange.



Et forløb for dig

PUCS tilbyder et udviklingsfor-

løb som vi kalder et fristed i

orkanens øje. Her kan du sam-

men med kolleger hente in-

spiration samt opnå et per-

sonligt og fagligt udbytte der

kan ruste dig til bedre at

håndtere de nye udfordrin-

ger. Forløbet består af tre de-

le: 1) et personligt forløb om

din personlige rolle der følges

op af halvdagsmøder igen-

nem det næste halve år, 2) tre

moduler hvor du arbejder på

et hold med aspekter af dit

arbejde og 3) et selvstændigt

projekt der handler om udvik-

ling af din undervisning/for-

midling. Hele forløbet stræk-

ker sig over 6 mdr. og omfat-

ter et internatkursus, 3 ekster-

natkurser samt hjemmeopga-

ver og halvdags møder.

Tilmelding

Tilmelding til PUCS, jto@pucs.

ku.dk, senest 31/5-05.

Læs mere under lektorforløbet

på PUCS hjemmeside

www.pucs.ku.dk

Dansk Forskerskole i Psykologi

Indhold: Kursustilbud i 2005 fra

Dansk Forskerskole i Psykologi

på Københavns Universitet.

Se www.psyforskerskole.dk.

STØTTE

Legater

Dansk Geofysisk ForeningsRejselegatMålgruppe: Anden dels geofy-

sikstuderende ved KU og AU.

Støtte: Til dækning af registre-

ringsgebyr og rejseudgifter

ved deltagelse i konferencer,

møder, feltarbejde, udlands-

ophold lign. 10.000 kr. udde-

les i flere portioner årligt.

Ansøgning: Vedlæg beskrivelse

af formål, BA-bevis/karakter-

udskrift og udtalelse fra vejle-

der el.lign.

Sendes til: Dansk Geofysisk For-

ening, Geofysisk Afdeling,

Juliane Maries Vej 30,

2100 Kbh. Ø.



www.dgf.gfy.ku.dk.

Japetus Steenstrups LegatStøtte: 20.000 kr. er til uddeling

i flere portioner som under-

støttelse til naturhistoriske og

arkæologiske studier, især så-

danne som kan belyse natur-

forholdene og oldtidskulturen

i Danmark (med Grønland) og

Island.

Ansøgning: Vedlæg budget og

angiv cpr.nr., privatadresse,

tlf.nr., bankens reg. nr. og

konto nr.

Legalink Advokatfirma, Grøn-

ningen 17, 1, 1270 Kbh. K.


Uddeling: 18/6-05.

Forskningsstøtte

Gluds Legat Støtte: Til konkrete forsknings-

projekter i Danmark inden for

land- og skovbrug. Der er i år

1.000.000 kr. til rådighed.



www.gluds-legat.dk.

Forskerudveksling medUniversity of CaliforniaMålgruppe: Ansatte med

forskningsforpligtelse ved

Københavns Universitet.

Indhold: 2 forskningsrelaterede

besøg ved University of Cali-

fornia a 4-6 uger i det akade-

miske år 2005-2006. Besøgene

skal være af forskningsmæssig

interesse for begge institutio-

ner og fx inkludere deltagelse

i forskningsseminarer og/el.

gæsteforelæsninger. Rejseom-

kostninger dækkes af KU,

mens University of California

dækker udgifter til kost og

logi svarende til $1500. Evt.

gæstebolig og kontorfacilite-

ter aftales direkte med

værtsinstituttet i Californien.

Institutioner ved University of

California: UC Berkeley, UC

Davis, UC Irvine, UCLA, UC San

Diego, UC Santa Barbara, UC

Santa Cruz og UC Riverside.

Ansøgning: Vedlæg beskrivelse

af forsknings- og undervis-

ningsområde, cv, besøgets

faglige formål og hvordan det

bidrager til udviklingen af

samarbejdet med University

of California, skriftlig bekræf-

telse fra University of Califor-

nia samt kontaktperson.

Sendes til: Det internationale

Kontor, Fiolstræde 24, P.O.B.

1143, 1010 Kbh. K.


Yderligere oplysninger: Det

internationale Kontor, Kon-

torchef John E. Andersen,

e-mail: [email protected]; Uni-

versity of California Study

Center, Director Daniel T.

Linger, e-mail:

[email protected].

Søstrene Christine og Anna Petra Krarups LegatMålgruppe: Filologer der er

mag.art., cand.mag. el.

cand.phil. i græsk og/el. latin

el. i klassisk filologi. Kan søges

i de første år efter afsluttet

eksamen. Kan også søges ef-

ter erhvervet lic.phil. el. ph.d.-

grad og i særlige tilfælde ef-

ter afsluttet BA-studium i

græsk og/el. latin.

Støtte: Til gennemførelse af et

bestemt videnskabeligt arbej-

de, herunder dækning af rej-

seudgifter el. som støtte til

videreuddannelse i udlandet.

Sendes til: Marianne Philipp,

Biologisk Institut, Øster Fari-

magsgade 2D, 1353 Kbh. K.


Læge Johannes Bitsch og hustru Agnes BitschsmindelegatMålgruppe: Medicinske stude-

rende der har opnået første

del af lægevidenskabelig em-

bedseksamen.

Støtte: Ca. 40 portioner a

5.000 kr. uddeles.


fås ved henvendelse til lega-

tets administrator, Advokat

Hans Christoffersen, Advokat-

firmaet Lund Elmer Sandager,

Kalvebod Brygge 39-41,

1560 Kbh. V.


Maleren Knud FløystrupsMindelegatMålgruppe: Værdige og træn-

gende mandlige studenter fra

Bornholm til gennemførelse

af studier ved universitet el.

læreanstalt el. til gennemfø-

relse af anden uddannelse.

Støtte: 10.000 kr. er til uddeling.

Ansøgning: Vedlæg skatte-

attest, afskrift af eksamensbe-

viser, udtalelser fra skole, uni-

versitet, læreanstalt el. lign.

Sendes til: Ole Erlich-Eriksen,

Fiskeevolution i ekstreme miljøer (Arktis, huler, koralrev og hydroterme væld)Foredrag af stud.scient. Steen Knudsen og adjunkt Peter Rask

Møller, Zoologisk Museum

Tid: 28/4 kl. 19.30

Sted: Biologisk Institut, Aud. B

Arr.: Dansk Naturhistorisk Forening, www.aki.ku.dk/dnf

Verdensborgeren bliver konkret. Opgør med nationalfanatismenForedrag af prof., dr.theol. et phil. Peter Kemp, Danmarks

Pædagogiske Universitet

Tid: 28/4 kl. 19.30

Sted: Institut for Statskundskab, Rosenborggade 15, Aud. RO9

Arr.: Filosofisk Forum, www.filosofisk-forum.dk

Senmiddelalderlige bønnebøger: kulturarv og andagtsbøgerForedrag af Anne Mette Hansen, Søren Kierkegaard Forsknings-

centeret

Tid: 28/4 kl. 19.30


Arr.: Selskab for Nordisk Filologi, [email protected]

Foundations of Exercise PsychologyGæsteforelæsning af prof. David Pargman, Florida State University,

USA

Tid: 29/4 kl. 11.15-13.00

Sted: Institut for Idræt, Nørre Allé 53, Store auditorium

Arr.: Institut for Idræt, [email protected]

Køn, kunst og performativitetForelæsning af Tina Raun og Mette Thobo-Carlsen

Tid: 29/4 kl. 12.00-13.00

Sted: Center for Folkesundhed og Samfund, Sociologisk Institut,

lok. 16.1.56

Arr.: Koordinationen for Kønsforskning

The Ideal of Equality of OpportunityForedrag af prof. Andrew Mason, University of Southampton,

England

Tid: 29/4 kl. 13.00


Arr.: Netværk for Lighed og Pluralisme

BRIC Open DayOpen day for university students and PhDs

Tid: 29/4 kl. 13.00-17.00

Sted: Symbion Science Park, Fruebjergvej 3, Copenhagen Ø

Arr.: Biotech Research and Innovation Centre, BRIC, www.bric.dk

Digtning og etik hos Martin A. Hansen, Karen Blixen og K. E. LøgstrupForedrag af forskningsassistent, ph.d. David Bugge

Tid: 2/5 kl. 20.00

Sted: Kældercaféen, Købmagergade 44, over gården

Arr.: Selskab for kunst og kristendom, 40 kr. for ikke-medlemmer.

20 kr. for studerende

The Translation Programme at Eötvös LorándUniversityForelæsning af Andrea Papp, Eötvös Loránd University, Budapest,

Ungarn

Tid: 4/5 kl. 15.15-16.30

Sted: KUA, Pavillon 1

Arr.: Oversættelseskredsen,

www.engelsk.ku.dk/translationstudies

8.000 kr. uddeles i en el. to

portioner.

Ansøgning: Intet særskilt skema.

Oplys cpr.nr.

Sendes til: Det Humanistiske

Fakultetssekretariat, Njals-

gade 80, 2300 Kbh. S.

Eva og Henrik FrænkelsMindefondStøtte: I 2005 ca. 1 mio. kr. til

uddeling til fremme af forsk-

ning i kræft, -hjerte- og kreds-

løbssygdomme. Støtten kan

gives til indkøb af apparatur,

udgivelse af videnskabelige

skrifter el. som legater til vi-

denskabsmænd og læger til

forskning ved videnskabelige

institutioner, fx gennem ud-

vekslingsophold. Fonden vil i

særlig grad lægge vægt på

udveksling Danmark-Israel.

Ansøgning sendes til: E-mail:

www.fraenkel.info.


Uddeling: Svar senest 31/8-05.

Grants from the NordicCancer UnionGrants: For supporting and sti-

mulating collaborative cancer

research within the Nordic

countries (min. two countri-

es). Funding of such collabo-

rative projects is restricted to

1) epidemiological studies

utilizing the national cancer

registers, 2) clinical

trials, 3) planning of such stu-

dies and pilot projects (e.g.

FORSVAR

Disputatsforsvar

Sundhedsvidenskab

Vitamin C as biomarker and

treatment of oxidative stress

caused by smoking. Methodo-

logical and clinical studies

Doktorand: Cand.polyt. Jens

Lykkesfeldt.

Tid: 20/5-05, kl. 14.00.

Sted: Medicinsk

Museion, Bredgade 62.

Officielle opponenter: Prof.,

ph.d. Leif Skibsted og prof.,

dr. Rudi Busse.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til forsvarslederen

lektor, dr.phil. Niels Grunnet,

tlf. 353 27724.

Afhandlingen: Fås hos forfatte-

ren, Institut for Veterinær

Patobiologi, KVL, e-mail:

[email protected]. Indstillingen kan

købes ved skriftlig henven-

delse til Fakultetssekretaria-

tet.

The Extracellular Actin

Scavenger System in trauma

and major surgery. Clinical

and experimental studies

Doktorand: Speciallæge, ph.d.

Benny Dahl.

Tid: 27/5-05, kl. 14.00.

Sted: Medicinsk Museion,

Bredgade 62.

Officielle opponenter: Afde-

lingschef, dr.scient. Gunnar

Houen og prof., overlæge,

dr.med. Hendrik Vilstrup.


melde sig til forsvarlederen

prof., overlæge, dr.med.

Jes Bruun Lauritzen, tlf.

3531 3531.

Afhandlingen: Fås hos forfatte-

ren, Ortopædkirurgisk afde-

ling, Rigshospitalet, Bleg-

damsvej 9. Indstillingen kan



tet.

Mantle Cell Lymphoma –

Molecular, biological and clinical

findings

Doktorand: Cand.med., ph.d.

Niels Smedegaard Andersen.

Tid: 16/6-05, kl. 14.00.

Sted: Rigshospitalet, Aud. 2.

Officielle opponenter: Overlæ-

ge, dr.med. Francesco

d’Amore og docent, dr.med.

Richard Rosenqvist.


melde sig til forsvarlederen

adj.prof., overlæge, dr.med.

Olav J. Bergmann, tlf.

4488 4488.

Afhandlingen: Fås ved henven-

delse til forfatteren, Skinder-

gade 28 A, 3.th., 1159 Kbh. K

efter 1/5-05. Indstillingen kan



tet.

within Nordic planning

groups).

Applications: Application forms

at ncu.cancer.dk/research/

application


10/6-05.

Novo Nordisk FondenStøtte: Til forskningsprojekter

inden for endokrinologi. Der

kan søges om forskningsmid-

ler til projekter inden for

grundvidenskabelig og klinisk

forskning i Norden.


kl. 16.00.


www.novonordiskfonden.dk.

Midler til antidopingforskningStøtte: Til projekter inden for

området af såvel medicinsk,

fysiologisk, humanistisk, sam-

fundsvidenskabelig, juridisk

og økonomisk karakter mod-

tages. I 2005 i alt 1 mio. kr.

til uddeling til såvel løn som

driftsudgifter, apparatur og

publicering af forskningsresul-

tater.

Ansøgning sendes til: E-mail:

[email protected] el.

i 11 eks. til Anti Doping Dan-

mark, Idrættens Hus, Brøndby

Stadion 20, 2605 Brøndby.


Uddeling: Svar senest 20/6-05.


www.doping.dk.

Ph.d.-forsvar

Samfundsvidenskab

Den mystiske etik

Kandidat: Cand.scient.soc. Ole

Bjerg.

Tid: 15/4-05, kl. 13.00.

Sted: Center for Folkesundhed

og Samfund, Øster Farimags-

gade 5, lok. 1.1.18.


delse til Sociologisk Institut,

Tanja Bach Nielsen, tlf.

3532 3287.

Oments and Effect. Divergent

Perspectives on Emerillon Past,

Present and Future

Kandidat: Mag.scient. Perle

Møhl.

Tid: 4/5-05, kl. 14.00.

Sted: Institut for Antropologi,

Frederiksholms Kanal 4,

Auditoriet.

Afhandlingen: Kan købes

i instituttets reception,

tlf. 3532 3464.

Microeconomic Studies on Risk,

Poverty and Climate Change

Kandidat: Master of Science

Jesper Johannes Kühl.

Tid: 6/5-05, kl. 15.00.

Sted: Økonomisk Institut,

Studiestræde 6, 2. sal,

St. Øvelsessal.


delse til Karin Eriksson, Øko-

nomisk Institut, tlf. 3532 3011.

Sundhedsvidenskab

Humanitarian Aid for the

Internally Displaced people in

Sudan: adequacy and efficiency

Kandidat: Wigdan M. A. Ismaiel.

Tid: 15/4-05, kl. 10.00.

Sted: Panum Instituttet, Dam

Auditoriet.


delse til Hanne Ingvorsen,

e-mail: h.ingvorsen@

pubhealth.ku.dk

Computer work and

development of pain in elbow,

forearm, wrist, and hands

Kandidat: Christina Funch

Lassen.

Tid: 21/4-05, kl. 14.00.

Sted: Amtssygehuset i Glostrup,

Aud. B.


delse til forfatteren, e-mail:

[email protected]. Se www.

sund.ku.dk/ph.d.-forsvar/resu-

meChristinaFunchLassen.htm.

Psychosocial late effects

of childhood and adolescents

cancers

Kandidat: Susanne Vinkel Koch.

Tid: 26/4-05, kl. 13.00.

Sted: Kræftens Bekæmpelse,

lok. 4.1.



susannevinkelkoch@

hotmail.com. Se

www.sund.ku.dk/ph.d.-for-


Fashion and Dress CulturesInterdisciplinary conference about current and future trajectories

for the study of fashion and dress cultures with researchers from

universities, design schools, museums and other institutions to

discuss

Tid: 26-28/10-05

Sted: Danmarks Designskole

Arr.: The Copenhagen Doctoral School in Cultural Studies, Litera-

ture and the Arts, Denmark’s Design School, The Danish Museum

of Decorative Art, Imagine.. Creative Industries Research Centre

at the Copenhagen Business School, The National Museum of

Denmark and The Costume Group of Danish Museums.

See www.dkds.dk/forskning/fashiondressconference2005

Einstein og Danmark

Tid: 27/5 kl. 10.00-17.00

Sted: Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35,

Arr.: Nationalkomiteen for Videnskabshistorie og Videnskabsfilo-

sofi sammen med Videnskabshistorisk Selskab og støttes af DVH-

projektet

Symposium

Da relativitetsteorien kom til Danmark Af Helge Kragh.

Einstein, relativitetsteorien og det humanistiske miljø i Danmark Af C. H. Koch

Einsteins univers, kosmologien og dansk astronomi Af Simon Rebsdorf

Fysik og politik: Einstein besøger studenterne i Oslo Af Nils Voje-Johansen

Den kvantefilosofiske debat mellem Bohr og EinsteinAf David Favrholdt

Léon Rosenfeld og Københavnerfortolkningens skæbneefter Bohr-Einstein-diskussionerne Af Anja Skaar Jacobsen

Bohr, Einstein og verdensfredenAf Finn Aaserud

F O T O : S C A N P I X

Danmarks Tekniske UniversitetTeknik og Videnskab for Samfundet

LegatFru Ellen Holmberg Juhl og frøken Johanne Holmbergs legat

Af ovennævnte legat kan søges legatportioner op til 10.000 kr. til

rekonvalescenthjælp for enker efter eller ugifte døtre af:

1. Professorer og lærere ved Danmarks Tekniske Universitet

2. Præster i København af evangelisk-luthertsk trosbekendelse

(Folkekirken)

3. Professorer eller lærere ved Københavns Universitet

der ikke uden vanskelighed selv kan skaffe de til sådant ophold

fornødne midler.

Ansøgning indsendes på særlig blanket senest den 6. maj 2005 til

Danmarks Tekniske Universitet, Administrationen, Bygning 101,

2800 Kgs. Lyngby. Ansøgningsblanket kan rekvireres hos

Anne Lise Dinesen, tlf.: 4525 1088, [email protected]



svar/resumeSusanneVinkel-

Koch.htm.

Treatment of allergic airway

disease using topically applied

allergen-specific antibodies

Kandidat: Ulrik Mørch.

Tid: 26/4-05, kl. 14.00.

Sted: Panum Instituttet, Aud. 1,

29.01.30.



[email protected]. Se


svar/resumeUlrikMørch.htm.

K-ATP Channels in beta-cells

and brain. Mechanism of action

of the insulin secretagogue

repaglin

Kandidat: Ann Maria Kruse

Hansen.

Tid: 27/4-05, kl. 14.00.

Sted: Panum Instituttet, Store

Mødesal.



[email protected].

The role of HIV, micronutrient

status and treatment in

Schistosoma mansoni infection

and morbidity: a cohort study

among adults of Ukerewe and

Mwanza Districts, Tanzania

Kandidat: Wabyahe L.M.

Malenganisho.

Tid: 28/4-05, kl. 13.00.

Sted: DBL-Institute for Health

Research and Development,

Jægersborg Allé 1D, Charlot-

tenlund.

Internet-based monitoring of

asthma

Kandidat: Linda M. Rasmussen.

Tid: 29/4-05, kl. 13.00.

Sted: Bispebjerg Hospital, indg.

50, Sygeplejeauditoriet.



[email protected]. Se


svar/resumeLindaMRasmus-

sen.htm.

Molecular studies of the adeno-

matous polyposis coli gene

(APC) in malignant melanoma

Kandidat: Jesper Worm.

Tid: 29/4-05, kl. 14.00.

Sted: Kræftens Bekæmpelse,

lok. 4.2.



[email protected].

Se www.sund.ku.dk/ph.d.-for-

svar/resumeJesperWorm.htm.

Den psykiske arbejdsbelast-

nings indflydelse på danske

sygeplejerskers vægt og vægt-

ændring

Kandidat: Dorthe Overgaard.

Tid: 4/5-05, kl. 13.00.

Sted: Amtssygehuset i Herlev,

Store Auditorium.



[email protected].

Mitochondrial Disorders:

Clinical Findings and Genetic

Investigations

Kandidat: Elsebet Østergaard.

Tid: 4/5-05, kl. 14.30.

Sted: Amtssygehuset i Glostrup,

Aud. C.





meElsebetØstergaard.htm.

Human sequence variation

in metabolic disease – investiga-

tion of the genes encoding

PPary, GLU]T10, NCB5OR, and

Gbeta3

Kandidat: Gitte Andersen.

Tid: 6/5-05, kl. 13.00.

Sted: Steno Diabetes Center,

Hagedorns Forskningsinstitut,

Hagedorn Auditoriet.





meGitteAndersen.htm.

Molecular and Epidemiological

Studies of Genetic Determinants

of Type 2 Diabetes

Kandidat: Eva-Maria Damsgaard

Nielsen.

Tid: 9/5-05, kl. 11.00.

Sted: Steno Diabetes Center,

Hagedorn Research Institute,

Auditoriet.



[email protected]

t.dk. Se www.sund.ku.dk/

ph.d.-forsvar/resumeEva-

MariaDNielsen.htm.

Humaniora

The Muslim Stranger.

The Urban Hui in Beijing

Kandidat: Bjørn Garberg.

Tid: 15/4-05, kl. 10.15.

Sted: Det ny KUA, lok. 23.3.47.

Afhandlingen: Ligger til gen-

nemsyn og hjemlån i Det Kgl.

Biblioteks information på

KUA og på Det Kgl. Biblioteks

læsesal Øst, Diamanten samt

på Institut for Tværkulturelle

og Regionale Studier.

Abens Ansigter. Palæoantropo-

logiens historie og formidling

i Danmark i det 20. århundrede

Kandidat: Anne Katrine

Gjerløff.

Tid: 12/5-05, kl. 13.15.







på Saxo-Instituttet, Afdeling

for Historie.

The Israeli Memory Struggle.

History and Identity in the Age

of Globalization

Kandidat: Jakob Feldt.

Tid: 20/5-05, kl. 13.15.







på Institut for Tværkulturelle

og Regionale Studier.

Naturvidenskab

Conflict and Cooperation.

In Fungus-Growing Ant

Mutualisms

Kandidat: Cand.scient. Michael

Poulsen.

Tid: 15/4-05, kl. 14.00.

Sted: Biologisk Institut, Univer-

sitetsparken 15, bygn. 10,

Aud. A.


nemsyn på Botanisk Central-

bibliotek, Sølvgade 83, opg. S.

Land Use and Land Cover

Changes in the Niah Catchment,

Sarawak, Malaysia

Kandidat: Tina Svan Hansen.

Tid: 3/5-05, kl. 13.15.

Sted: Geografisk Institut, Geo-

center København, Øster

Voldgade 10, 2. sal, Aud. 1.


nemsyn i Biblioteket på Geo-

grafisk Institut.

Isolation and structure

elucidation of natural products

from psychrotolerant Penicillia

Kandidat: Cand.pharm. Petur

Dalsgaard.

Tid: 17/5-05, kl. 14.15.

Sted: H.C. Ørstedsinstitutet,

Aud. 5.

Nye IT-faciliteter på Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek kan på dets 3 betjeningssteder på Amager, i Fiolstræde og på Slotshol-

men nu tilbyde registrerede lånere internetadgang med egen bærbar pc.

På alle betjeningssteder vil der overalt være trådløs adgang, og der er netstik i nogle områder,

på Slotsholmen bl.a. i de store læsesale i Den Sorte Diamant.

Fra de pc’er der er opstillet til publikum, har man både internetadgang og adgang til flere andre

programmer: kontorprogrammer (Microsoft Excel, Word, Powerpoint); Scribo; Internet Explorer;

Elektra; Rex. Er man studerende ved Københavns Universitet, er der desuden adgang til: Photo-

shop; Endnote; AskSam; SAS samt genvej til Punkt KU.

Det Kongelige Bibliotek modtager meget gerne forslag til flere programmer. Der kræves log-in

(samme som til Rex) for at kunne benytte både publikumsmaskinerne og internetforbindelse via

egen bærbar computer, man skal altså være låner på biblioteket for at kunne benytte internet-

tet fra egen pc’er og de opstillede pc’er.

Der er i begrænset omfang også opstillet computere som uden login kan benyttes til søgning på

internettet samt pc’er alene med Rexadgang til indmeldelse som låner.

Københavns Universitets almene fondMålgruppe: Ansatte el. stud. ved KU.

Støtte: 420.000 kr. er til uddeling. Fondens formål er at fremme Københavns Universitets virke

inden for forskning og uddannelse og som kulturinstitution i bred forstand. Der lægges vægt på

at støtte bredt og i mindre grad enkeltpersoner. Fonden skal fremme aktiviteter for grupper el.

for hele universitetet. Bestyrelsen lægger vægt på at støtte fx projekter der er fælles for to el.

flere fakulteter og sociale el. kulturelle aktiviteter der kan blive til glæde for større dele af uni-

versitetets studerende el. ansatte. Der kan søges støtte til kunstneriske dekorative formål hvor

disse når ud til en større kreds på universitetet. Der kan ydes støtte til forskning i ind- og udland,

udvekslingsrejser, kunst og kultur. Individuelle (studie-) rejser støttes ikke hverken for VIP- eller

TAP-personale eller studerende. Det er en forudsætning for støtte til administrative og viden-

skabelige medarbejderes rejser at flere får udbytte af rejsen. Midler gives ikke til driftsopgaver.

Aktiviteter der ikke støttes af universitetets traditionelle driftsmidler, og som er nye og ikke har

modtaget støtte før, vil blive prioriteret.

Søges udgivelsesstøtte, skal materiale medsendes der belyser værkets kvalitet, fx. en specialeud-

talelse. Der skal efterfølgende kort redegøres for anvendelsen af bevillingen.

Ansøgning: Skema fås på www.ku.dk/default2.asp?src=www.ku.dk/pers/Instituthaandbog/

Personaleforhold/Legater_og_fonde/index.html.

Sendes til: Københavns Universitet, Personale og Jura, Nørregade 10, P.O.B. 2177, 1017 Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 27/5-05, kl. 12.00.

DER ER BRUG FOR DIN VIDEN!

www.Videnskabsbutikken.dk - Viden som speciale -

Virksomheder, organisationer,

institutioner og foreninger

ønsker at samarbejde med dig

om konkrete problemstillinger.

Besøg Videnskabsbutikken på

Københavns Universitet, når du

skal skrive speciale eller

bachelorprojekt – og brug din

viden.

FO

TO

:P

OL

FO

TO

Københavns Universitet

Universitetsavisen

Krystalgade 16

1172 København K

ID 11021

A

FORSKNINGSFRIT OMRÅDE

Traditionen tro spillede de studerende på Musikvidenskab foråret ind med årets MI-lodi Grandprix lige før påske. Det var det tolvte af slagsen, og selv om publikum ikke var mødt helt så talstærkt op som vanligt, fejlede sangene og stemningen dog ikke noget under årets store popdyst.

STJERNESTØV – Årets gæ-

stestjerne var dirigent og grand-

prixveteran Henrik Krogsgaard

der overrakte Den Gyldne Banjo

til årets vindermelodi.

LILLEMOR – Dansk-

top, pilsner og måske et

glimt af lille Pia. Publi-

kum fik en tur til provin-

sen med buschauffør Eb-

be Vinding. Det aldrende

ægtepar sang sig ind i

publikums hjerter og pla-

cerede sig på en velfor-

tjent tredjeplads med

melodien En pilsner eller

to (en sang til min hus-

tru).

ØSTTYSK GREASE – Med bandet Ge-

schmerzende Hungers socialrealistiske Rudi im

Wald var der dømt Grease på østtysk. Kalt rime-

de på wald og mir på dir i denne hyldest til vo-

res store nabolands særprægede musiktradition.

RIDDERGROWL –Så var der dømt Dunge-

ons and Dragons. Knight

Riders besteg scenen i

brynjer og hjelme sam-

men med et diabolsk

kutteklædt kor. Opus

Apolyticum hed den

tunge metalmelodi der

for alvor blæste øre-

gangene igennem.

OVERSPRINGSHAND-LING – Vindernummeret

spillede på studietidens stør-

ste hurdle – oversprings-

handlingen. »Lad mig være

din overspringshandling,«

sang H.C. Seidelin i det

fængende poprefræn ak-

kompagneret af fyrig Satur-

day Night Fever-koreografi.

Overspringet blev sikkert

spillet i mål af bandet Dis-

cover Undercover.

Sangdyst med swungAf Lise K. Lauridsen, fotos Tobias Aabye Dam

Documents

Uniavis 5 05110-87 - University Post€¦ · over verdens bedste fakulteter, Samfundsviden-skab blev placeret som nr. 35 i verden mens Naturvidenskab måtte nøjes med en plads som