1

Amagers ekstreme makeover

UPCOMINGAMAGER

2 3

222222

2404 HerskabetflyttertilLorteøen08 MagtelitensLorteø10 Frastewardtiliværksætter12 Bodegaenerdennyekulørtecocktail15 Hvadtænkerdu,nårvisigerAmager?16 RøvgeviretuddørpåAmager18 Villaibyen20 MinderfraAmager22 Troværdighipsterstemning24 Enfridagfordekulturelle26 Enfridagforbørnogbarnligesjæle

12

16

18

04

20

26

10 22

I 1990’erne skete der en forandring i Brooklyn.

Brooklyn gik fra at være New Yorks slum, til at blive stedet hvor hipstere og andet moderne godtfolk flytter til. Brooklyn snuskede stræder og urbane look, viste sig at være et hit blandt de opdaterede trendy.

Samme evolution kan nu mærkes på Amager. Ja, den er god nok, jeg skrev; Am-ager. Bydelen, der i lang tid har hængt på det dunstige øgenavn ’Lorteøen’, er ved at undergå en ekstrem make-over.

Hvis førbilledet var fabrikker, arbejderklassen og håndbajere er efterbilledet nu trendy kaffebarer, designerbutikker og unge, sprælske tilflyttere.

Vi ser livet på gaderne sprede sig langsomt – men bestemt. I hjertet af Amager finder vi Amagerbrogade. Som den pumpende vene der holder kroppen i gang, sørg-er den for, der strømmer liv ud til de snævre og hyggelige sidegader, man kan fortabe sig i.

Der findes dog mange individuelle holdninger til, hvordan man definerer Amager. Ser man alene på postnummeret hører både Dragør, Kastrup, Tårnby og Ørestad ind under distriktet. Vi været ude og tage pulsen på, hvor forandringerne sker lige nu. Vores magasin er fokuseret på de mest upcomming steder på øen.

Vi på redaktionen forudser ikke alene en udvikling, men vi ser den ske lige nu. Amager er ved at undergå en stille evolution. Hvis du er hurtig kan du stadig nå at hoppe med på vognen.

Af Sandie Eza Vickneswaravel, på vegne af hele redaktionen

Extreme Makeover Amager Edition

4 5

Herskabet flytter til Lorteøen

Amagerændrersigfortiden.Degamlearbejderkvartererbliverbyggetomtilhalvdyreboligerforvelstilledebørnefamilier.Degamlefabrikkerblivertilkollegierforuniversitetsstuderende.Degamlesmørebrødsstedermedøltilmadpakkenblivertillækrecafeer.Denøvremiddelklasseervedatflytteind.Denneudviklingkaldesgentrificering,ogharalleredefundetstedide

flesteandredeleafKøbenhavn,menfåhavdeforudset,atAmagerkunnebliveramt.

Af Cecilie Møldrup og Ditte Brunhøj

”Hele Amager har indenfor de seneste år gen-nemgået en markant udvikling, ikke kun i forhold til nye boligbyggerier, men i særdeleshed også i

forhold til folks opfattelse af hvad der tidligere var kendt som ‘Lorteøen’.”

- Ejendomsmægler Christoffer Kaarøe

En cykeltur op af Amagerbrogade viser tydeligt den ud-vikling, der er ved at ske på Amager. Området fra man forlader Christianshavn op til Amagerbro Station er

proppet med kaffebarer, helsekostbutikker og dyre designermø-belforretninger. Derefter tynder det ud, og man bliver i stedet mødt af eksotiske restauranter og dyre secondhand forretninger. Når man helt ud til Sundbyvesterplads, og det er der ikke mange, der gør, er der langt imellem de trendy steder, og man mødes i stedet af isenkræmmere, slagtere og diverse håndværksbutikker.

Denne cykeltur viser, hvordan forandringen af Amager starter helt ved broerne, og bevæger sig langt ind over øen.

DENGANG LORTEØEN VAR FOR ARBEJDERE

Lorteøen er et populært øgenavn for Amager, fordi man plejede at køre latrinindhold og skrald fra resten af København ud på øens affaldsstationer. Historiker Inge Weine fra Københavns By-museum fortæller, hvordan navnet fortsatte med at give mening, selv efter latrinindholdet forsvandt: ”På Amager lå en del større fabrikker, f.eks. Sadolin og Holmblad, og anlæg som Amagerfor-brændingen, Sundby Gasværk og Sundholm. Det var noget, som understregede Amager som ‘Lorteøen’ – det var det ‘man’ ikke ville have andre steder.”

De mange fabrikker og anlæg tiltrak dem i byerne med færre penge, nemlig de ufaglærte, arbejdere, sømænd og håndværkere, og de flyttede ind i arbejderkvarterer omkring Amagerbrogade, hvor de kunne få billige lejeboliger. De fleste af bygningerne omkring Amagerbrogade er bygget mellem 1900-1950, og var primært 2-4 værelses lejligheder til familier med 2-4 børn. ”For etageejendommes vedkommende var det mest almindelige fra 1950 til ca.1975 at leve i en udlejet lejlighed. Ikke mange havde råd til ejerlejligheder.”, forklarer Inger Weine. Den tendens gjaldt ikke kun Amager, men også de andre brokvarterer samt Chris-tianshavn.

Det sidste årti har København oplevet sin største befolkning-stilvækst siden efterkrigstidens babyboom. Det er sket af flere årsager, men primært fordi danskerne i stigende grad ønsker at bo i storbyen. Den tendens har ført til en ekstrem udvikling af brokvarterene, da mere velbemidlede borgere har fået lyst til at flytte ind. Denne tendens kaldes Gentrificering.

UD MED DE FATTIGE!

Begrebet Gentrificering stammer fra England og kommer af ordet Gentry, som betyder Herskab eller lavadel. Det blev først brugt af en engelsk forsker ved navn Ruth Glass om befolknings forandringer i London, hvor hun med en ironisk forståelse af ordet beskrev, at en mere velhavende befolkningsgruppe var ved at indtage de gamle arbejderkvarterer.

Foto: Jeanne Kornum

”På Amager lå en del større fabrik-ker, f.eks. Sadolin og Holmblad og anlæg som Amagerforbrændingen,

Sundby Gasværk og Sundholm. Det var noget, som understregede Amager som ‘Lorteøen’ – det var det ”man” ikke ville have andre

steder.”Historiker Inger Weine

6 7

Henrik Gutzon Larsen er lektor i kulturgeografi ved Lund universitet, og er en af de førerne forskere indenfor Gen-trificering i Danmark. Han mener, at begrebet kan beskrives således: ”Helt simpelt betyder Gentrificering at en højere so-cial gruppe overtager et kvarter, som tidligere har været domi-neret af en lavere social gruppe”.

Henrik Gutzon Larsen har undersøgt Gentrificering på Nørrebro og Vesterbro, der ligesom Amager plejede at være gamle arbejderkvarterer, men som nu i højere grad er beboet af universitetsstuderende og den øvre middelklasse, gerne med børn. Han siger, at tegnene på Gentrificering er ret tydelige i et gadebillede. ”Der er tegn på aktiviteter som den øvre mid-delklasse eller højere synes godt om. Et godt eksempel er at der er færre brune værtshuse, og flere smarte cafeer.”

De tegn er tydeligvist begyndt at komme på Amager; bryg-gen er allerede fyldt med smarte caféer, og de brune værtshuse er der godt nok stadig, men de er blevet noget pænere i stilen. Denne tendens spreder sig nu op af Amagerbrogade og ned mod strandparken, hvor de gamle arbejderboliger har fået nye velbjergede beboere. Indenfor de sidste to år har både Baresso, Dalle Valle og Mayers Madhus åbnet filialer i den centrale del af Amagerbrogade.

EN SNIGENDE FORNEMMELSE

Gentrificering er en proces, som sker flydende, og det kan ikke lade sig gøre at sige præcis, hvordan den starter. Henrik Gutzon Larsen fremhæver dog tre faktorer, som kan føre til Gentrificering. Den første hænger sammen med økonomiske ændringer i samfundet. Det kan f.eks. være, at boligpriserne ændrer sig i et kvarter, og på den måde skubber de fattige ud, da de ikke længere har råd til at bo der. En anden årsag er kul-turelle forandringer.

I 1960erne og 1970erne var det moderne at bo i villa. Hvis man fik pengene til det, købte man en villa i forstæderne. Nu er det blevet moderne for velhavende mennesker at bo i lejlighed, og derfor stiger priserne på dem. Den sidste faktor er politisk. Det var det, som skete på Vesterbro, hvor kommunen besluttede sig for at lave en byfornyelse. Her blev fællesarealer forfinet, og man sørgede for at nye byggerier havde en vis standart.

”Politikere ville aldrig benytte ordet Gentrificering, da ordet er negativt, og udtrykker noget uhensigtsmæssigt. Der er dog ofte en politisk målsætning om at komme af med en problem-gruppe – dem som koster kommunen penge.”

Politisk forklarer man ofte tiltag, som fører til Gentrificer-ing, som at man vil gøre levevilkårene bedre for dem, der i forvejen bor i området. Forbedringerne tiltrækker dog typisk mere ressourcestærke borgere til området, og så bliver de fat-

tige skubbet ud. Det går ikke hurtigt, men det er en proces.

DANMARKS DYRESTE LEJLIGHEDER

På Amager har disse tre faktorer, som kan føre til Gentrifi-cering også spillet ind. Hele København har oplevet et boost i form af ressourcestærke mennesker, som foretrækker en lejlighed i midten af storbyen fremfor en Villa med havudsigt i Nordsjælland. Mange af de personer er de sidste par år flyttet til Christianshavn, Østerbro, Nørrebro og Vesterbro. Men mange er også begyndt at udleve drømmen på Amager, hvor storbyam-bitioner kan knyttes sammen med havudsigt. Ejendomsmægler Christoffer Kaarøe, som arbejder i MMLivings Amagerafdeling, kan se, hvordan hans afdeling udvikler sig meget hurtigt i disse år.

”I forhold til prisudviklingen på Amager er der klart sket en markant stigning. I dag finder man kvadratmeterpriser på +50.000,- ved amager strandpark, hvilket overgår priserne på tilsvarende lejligheder i Nordsjælland, som i mange år ellers har haft prisrekorden.”

Christoffer Kaarøe peger på udviklingen i bydelen, som den primære årsag til prisstigningerne. Han nævner at den storslåede arkitektur i Ørestaden, og udviklingen af caféer og restauranter langs Amager Strandpark, har været afgørende for, at folk har ændret syn på den tidligere ”Lorteø”.

”I takt med at området har ændret sig, og alle de nye boliger og muligheder er kommet til, er der et nyt segment, som har fået øjne op for området”.

Det nye segment har i høj grad gjort sit inmarch på Amager.

Christoffer Kaarøe fortæller, at det før i tiden næsten kun var ”amargensere”, altså folk som er født og opvokset på Amager, som købte lejlighed eller hus på Amager. I dag udgør de ”ægte amargensere” kun 40% og det tal er støt på vej længere ned.

Man kan tydeligt se, at det gamle arbejder amager er ved at synke ned under den ressourcestærke øvre middelklasse. Gen-trificering på Amager er begyndt, og processen farer derudaf. Det vil ikke vare længe, før udviklingen også når ud til Sundby-vesterplads, og resten af de resterende originale Amager steder. De ægte amargensere forsvinder langsomt, og eliten rykker ind med høj hast.

Luksuslejlighederne der tårner sig op langs Amager Strand-park, er det ultimative vidne om et nyt, luksuriøst Amager. Et Amager, der tiltaler eliten. Forestiller man sig udsigten fra le-jlighederne, der både byder på Københavns skyline, strand, hav, skov og Sveriges kyst, forstår man godt, hvorfor Strandparken bliver kaldt det nye Strandvejen. Det gamle Amager er vigende, og det nye Amager er ved at tage over.

Starten af Amagerbrogade 1964. Billede fra Sundby Lokalhistorisk forening og arkiv (SULFA). Foto af Per Petersen.

Arbejdere på Amager. Holmbladsgade 2002. Billede fra Sundby Lokalhistorisk forening og arkiv (SULFA). Foto af Flemming Lamberth.

Amagerbro Station 2014. Foto Sandie Eza Vicknesswaravel

8 9

MagtelitenslorteøSom fluer om en varm lorteø flytter mange politikere og andre kendisser til Amager. Øen er ikke længere, et sted “man” ikke kan bo. Mange kendte politik-ere har valgt at slå sig ned med deres familier netop på Amager. Øens omdømme bliver bedre i takt med at eliten flytter ind, og Amager er ikke længere forbeholdt arbejderklas-sen. Se, hvilke kendte politikere der bor på Amager.

Astrid Krag, socialdemokrat, bor for enden af en lukket villavej på Amager sammen med sin mand og parrets to børn, en pige og en dreng.

Margrethe Vestager,EU-kommissær, er netop flyttet til Bruxelles, men hen-

des mand og deres tre børn

bor stadig i familiens andelslejlighed på Amager.

Karen Hækkerup, tidligere minister, har bosat sig i en villa i det idylliske Dragør med sin mand og deres tre børn.

Morten Østergaard, Økonomi- og indenrigs-minister og formand for Radikale Venstre, bor i nybygget rækkehus med sin kone og deres to børn midt på Amager.

Morten Bødskov,socialdemokrat, bor på Amager sammen med sin hustru, parret har ingen børn.

Manu Sareen, Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, er opvokset på Amager og har halt hele ni adresser på øen. I dag bor han midt på Amager med sin kone og parrets tre børn

Frank Jensen, socialdemokrat og Københavns overborgmester, bor i en nybygget lejlighed på Islands-brygge sammen med sin kone. Parret har to voksne sønner, som er flyttet hjemmefra.

Af Jeanne Kornum

Bjarne Corydon, finansminister, bor sammen med sin kone og deres fire børn i et hus tæt på Amager Strandpark.

10 11

Det er blot syv måneder siden, dørene blev svunget op for kaffebaren med navnet No. 95. Men allerede nu er det blevet et fast tilholdssted for mange kaffehungerende

amagerkanere. Siden dag ét har man kunne finde den 42-årige Mikkel Riemann bag disken med sit pjuskede, brune hår og bre-de, rolige smil. Rundt om livet har han bundet et forklæde, der nærmest er blevet hans fastgroede uniform.

Duften af hjemmebag og rytmiske jazztoner fylder rummet. I ny og næ stjæler den retroorange espressomaskine opmærksomheden, når den pruster og sukker for at brygge en dampende varm drik. For kun et år siden kunne man finde et thai-madmarked, på denne adresse, men nu er stedet forvandlet til et hjemmelig kaffebar med en stilren indretning.w

FORSTADIET TIL HIPT

Inden Mikkel Riemann åbnede kaffebaren, arbejdede han i 13 år som steward hos flyselskabet Scandinavian Airlines. Han har dog ikke fortrudt, at de højere luftlag er blevet skiftet ud med et vindue, der vender ud mod den travle Amagerbrogade.

”Jeg bor selv på Vesterbro og jeg er nok fra den generation, hvor man lærte, at Amager bare ikke var et sted man kom,” fork-larer Mikkel Riemann. ”Men jeg er blevet positivt overrasket over stedet. På mange måder minder det om de hippe steder i Køben-havn – men før de blev hippe.”

”For mig var det også vigtigt at finde et sted, hvor der ikke var proppet med kaffesteder i forvejen, og der var Amagerbrogade rimelig ideelt.” Mikkel Riemann er dog ikke den eneste, der har fået denne ide. Inden for de sidste par år er der nemlig gået infla-tion i nyåbnede kaffesteder i Københavns Manhattan. Der kan i flæng nævnes cafeer som Le Marché, Komsurabel og Ama’rdillo Cafe.

PERFEKTIONISTAEN

Mikkel Riemann har selv startet, designet og indrettet caféen fra bunden. Væggene er malet wkalkhvide, og borpladerne er skåret af solid ahorn. Siddeplad-serne langs væggen bliver holdt ved selskab af rus-tikke stålstole, der tårner op. Indretningen holder

sig inden for de minimalistiske grænser, men henter samtidig inspiration fra den nordiske hygge med håndla-

vede trælysestager og pyntepuder med strikket betræk. ”Jeg er jo lidt min egen sindssyge chef,” griner Mikkel Riemann,

da han skal forklare arbejdsvilkårene som selvstændig indehaver af en kaffebar. Indtil videre er han den eneste ansatte i biksen, og sådan ønsker han det skal forblive for en tid. ”Det er lige indtil jeg har fundet en stil for, hvordan kaffebaren skal være,” forklarer han. Perfektionisten i ham vil være sikker på, at kaffedrikkerne får den mest optimale oplevelse, når de sætter foden inden for kaffebaren.

Af Sandie Eza Vickneswaravel

I 13 år arbejdede Mikkel Riemann som steward hos Scandinavian Airlines. Nu har han åbnet en kaffebar med udsigt til Amagerbrogade. Den selvstæn-dige iværksætter har fundet sig godt til rette bag espressomaskinen og fortryder ikke karriereskiftet.

Fra Steward til IværksætterSamtalen bliver afbrudt, da han hopper ned fra stolen og stryger hen af gulvet. Der er kunder ved kassen. To unge herre bestiller to cappuccinoer og lidt kage. Mens Mikkel Riemann skummer mælken, flyder samtalen lystigt henover disken. Det lader til, at han forstår at gøre sit arbejde til en fornøjelse.

ANGST OG ANSVAR

De praktiske opgaver der følger med, når man åbner en café, kan dog gå hen og blive rutineprægede. ”Det er jo syv dage om ugen, hvor de samme ting skal gøres mellem åbning og lukning,” erkender Mikkel Riemann. Men det opvejes til gengæld af den relation, han knytter til de tilbagevendende kunder.

”Det tætteste jeg kom på en stamkunde på mit gamle job, var de få passagerer, der rejste 2-300 gange om året og derfor havde en specialaftale med flyselskabet. Der fortrækker jeg mere at få lov til at møde de samme ansigter igen”. Men ikke alt er lutter speltkage, når man åbner sin egen biks.

”I starten var det angstprovokerende at stå med hele ansvaret selv. Man løber jo en risiko alene,” forklarer Mikkel Riemann. ”Det kan godt være du selv synes, det er en god idé, men du aner jo ikke, om folk vil tage godt imod det eller ej,” fortæller han, men tilføjer også, at spændingen er noget, som han trives godt med.

Mikkel Riemanns mål er at skabe et sted, hvor folk er villige til at vende tilbage efter kaffe og god stemning. ”Forhåbentligvis skal der være så få som muligt, der går fra herfra og tænker ’det gør jeg sgu ikke igen!’” griner han. At dømme ud fra de smilende ansigter der forlader stedet med en kaffekop i hånden, ser det ud til den charmerende cafeejer har fundet en plads i amagerkan-ernes hjerte.

De 5 bedste kaffebarer på Amager

NO. 95 – EN KAFFEBARHvor: Amagerbrogade 95 Kaffepriser: 23-28 kroner

KOMSURABELHvor: Holmbladsgade 5 Kaffepriser: 20-35 kroner

KAFFEBAREN PÅ AMAGERHvor: Æblestien 2

Kaffepriser: 18-40 kroner

INGOLFS KAFFEBARHvor: Ingolfs Alle 3

Kaffepriser: 20-45 kroner

AMA’RDILLOHvor: Amagerbrogade 156Kaffepriser: 15-30 kroner

”Jeg er jo lidt min egen

sindssyge chef” - Mikkel Riemann

Foto: Sandie Eza Vickneswaravel

Foto: Sandie Eza Vickneswaravel

12 13

Bodegaen er den nye kulørte

cocktail

Tidligere var den gamle bodega ’Café Haraldsborg’ et sted, hvor man kun

sjældent så yngre gæster. Men sådan er det ikke længere. I takt med at der er

blevet bygget nye og moderne boliger på Amager, er der kommet et stigende

antal unge gæster til bodegaen, som har adresse på det hippe Islands Brygge.

På bodegaen Haraldsborgs endevæg hænger en hatte-hylde af gammelt træ. På hylden ligger arbejderkas-ketter fra blandt andet Carlsberg, Tuborg og Svenska

Statsbaner. De gamle hovedbeklædninger vidner om, at bo-degaen tidligere var et tilholdssted for arbejdere, som kom her for at nyde en fyraftensøl. Sådan er det ikke længere.

Billige øl, en familiær omgangstone og muligheden for at ryge inden døre har gjort, at et stigende antal unge har taget bodegaens særlige charme til sig.

EN BAR FOR BÅDE STAMGÆSTER OG DE UNGE

Bag baren står Leif iført en blå bisonsweater og Wrangler -jeans. Rutineret smider han fadbamser og håndværkerøl over disken, mens han snakker lystigt med et par af stamgæsterne. Jeg bestiller en Carlsberg og byder den bitre smag af humle velkommen. Også Leif har lagt mærke til de mange unge, som er begyndt at indtage bodegaen.

”Om dagen er bodegaen fuld af stamkunder, men om af-ten er her flest unge. De bor ude i de nye byggerier, og lægger bunden her, inden de går videre i byen,” siger Leif, som har

været bartender på Haraldsborg i 3 år og selv var stamkunde før i tiden. ”Ingen af stamkunderne har noget imod, at der kommer en masse unge gæster. De unge opfører sig pænt, men sidder meget for sig selv.”

En af stamkunderne er Vagn, som har kommet på bryg-gens bodegaer i mange år. Han sidder ved baren i røde bukser og en rød- og hvidternet skovmandsskjorte. Hans hånd har et fast greb om en grøn Tuborg, som han langsomt slubrer i sig. Vagn bekræfter mig i, at der efterhånden kommer en hel del unge gæster på Haraldsborg. Han er heller ikke generet af denne invasion. ”Det er hyggeligt at de er her, og de tilpasser sig stemningen,” siger han og kigger ned mod et bord i hjør-net, hvor tre unge gæster har slået sig ned.

Tidligere var bodegaen et sted, hvor ældre mænd var de eneste kunder. Men efterhånden som der er bygget nyere bol-iger på Amager, tiltrækker bodegaen en helt anden gruppe kunder. ”Inden for de sidste par år er der kommet mange flere unge kunder på bodegaen,” fortæller bartenderen Berit. Hendes lyse hår løber ned over ryggen, og de smukt malede

Af Camilla Søgaard KristensenFoto: Camilla Søgaard Kristensen

14 15

øjne kigger ud over Islands Brygge, som kan ses gennem vin-duerne. Ifølge Berit er invasionen af unge gæster en tendens, som er generel for en stor del af bodegaerne i området. Mod-sat stamkunderne er det især om aften, at de unge kommer på bodegaen. ”Før i tiden kunne man godt sidde i flere timer om aften, hvor der ikke var nogle kunder,” siger bartenderen Berit og hilser grinende på barens øvrige gæster. ”Men det kan man ikke længere.”

BODEGAEN GIVER DEN TRENDY BAR BAGHJUL

Jeg bevæger mig ned i hjørnet af bodegaen, hvor tre gæster i begyndelsen af 20’erne sidder og nyder et par øl. 20-årige Hannah har valgt at tage på bodega, da de har billige øl og det er tilladt at ryge indenfor. ”Jeg går tit i byen på bodegaer. Hvis jeg bare vil snakke og hygge mig, så har jeg brug for noget stille

og roligt uden alt for mange mennesker”, siger hun. Hendes venner giver hende ret. For dem er det især den gode stemn-ing, som gør at de hellere vil gå på bodega end på cafe og bar.

”Stemningen på bodegaer er hyggelig og på et niveau, hvor alle kan være med. Her behøver man heller ikke at leve op til den samme stil og påklædning, som man gør på de trendy ca-feer, der ligger andre steder i byen,” fortæller Hannah videre. ”Jeg føler mig bedre tilpas og mere velkommen på en bodega, end jeg gør på en trendy bar.”

Der er hvert fald højt humør og glade dage i bodegaen på Amager, hvor det unge kundeklientel er blevet varmt modta-get af de oprindelige stamkunder. Som aftenen skrider frem slutter flere glade studerende sig til festen, og bajerne langes over disken i dyngevis. På trods af der blot bliver opvarmet for at tage videre i byen, får den ikke for lidt på Café Haraldsborg.

”Inden for de sidste par år er der kommet mange flere unge kunder på bodegaen”

Bartenderen Berit

Anne Glad: Amager og bodegaer

har en høj trendfaktor

”Amager har mange af de ingredienser, der skal til for at være trendy netop nu.” Ordene kommer fra livss-tilsekspert Anne Glad, som mener, at Amager er blevet en fashionabel bydel, der tiltrækker både unge og børne-familier. Ifølge Anne Glad er der flere grunde til Amagers øgede trendfaktor. Både de uberørte arbejderkvarterer og de gamle industribygninger er medvirkende til, at Amager scorer højt på trendbarometret. ”De tilbyder en autentisk kulisse til kreative fag og ung livsstil, samtidig med at de er økonomisk inden for rækkevidde for netop de unge og kreative,” udtaler Anne Glad.

På trods af det øgede antal af kaffebarer og caféer, som følger i kølvandet på bydelens nye beboere, står de gamle bodegaer langt fra tomme. Bodegaerne tilbyder en kontrast til det byliv, som man finder i Københavns hippe kvarterer, og det er noget de hippe nye beboere kan lide. ”De billige øl, samtalen og fællesskabet er det centrale på bodegaen, hvilket er noget af det mest trendy, du kan opnå for tiden,” vurderer Anne Glad. ”De brune bode-gaer er uprætentiøse og dermed autentiske. Her blander unge mennesker sig med det faste klientel.” Et møde som både de unge besøgende og stamgæster synes om – i hvert fald på Café Haraldsborg.

”Når jeg tænker på Amager, så tænker jeg på en hovedgade i fremdrift.”

Morten 48 år, Vesterbro

”Jeg synes der er kedeligt på Amager. Men jeg kan da godt se, at der fede steder derude og det er også fedt med stranden.”

Erik 46 år, Østerbro

”Jeg synes, at det bliver mere og mere in at bo der. Jeg tror, at det er et sted, hvor de unge flytter til, blandt andet på grund af at der er lavere huspriser. Og så er det nemt at komme til og fra Amager med metroen.

Charlotte 20 år, Nørrebro

”Jeg tænker lorteø. Der er ikke så kønt på Amager, men der er hyggeligt ved Amager Strand. Der sker en del tæt på Amager- brogade, og det er let at komme ind til byen med metroen. Men generelt er der ikke så kønt på Am-ager.”

Christina 24 år, Frederiksberg

”Jeg har det fint med Am-ager. Jeg har boet derude – både i kollektiv og på kollegie. Det er et dejligt sted. De er jo noget særlige dem derude, de kalder sig for amagerkanere.”

Finn 61 år, Vesterbro

Hvad tænker du, når vi

siger Amager?

”Jeg tænker proletarer og forstad. Der er meget trafik og larm på Amager. Jeg synes, at det føles meget langt væk. Jeg tror også, at der bor mange unge og det virker som om, at det er nemt at få lejlighed og bolig derude.”

Anne-Katrine 25 år, Nørrebro

”Jeg tænker på dem som flyttede til Amager for at dyrke grønsager. Så tænker jeg på stranden. Der er jo masser af gode ting ved Amager. Det er nemt at tage dertil – man kan jo bare cykle eller tage metroen derud.”

Elisabeth 75 år, Frederiksberg

”Det eneste jeg tænker, når jeg tænker Amager, er amagerplader og rockere.”

Mia 26 år, Østerbro

Af Henriette Petersen & Camilla Søgaard Kristensen

16 17

“Jeg vil sige, nej, hvis der kommer en, der vil have lavet et røv-gevir.” siger Daniel Hamann. Han er tatovør hos Tattoo World på Holmbladsgade på Amager. Og han har aldrig tatoveret en amagernummerplade.

Daniel Hamann på 24 har arbejdet som tatovør i tre år. Han smiler lidt, når han fortæller, at amagernummerpladen er rimelig umoderne. “Amagernummerpladen har aldrig været flot, det syn-es jeg sgu ikke, den har.” siger Daniel Hamann. Hvis der kommer en pige ind i tatoveringsbutikken for at få et røvgevir, vil han anbefale hende at få lavet noget andet.

Amagerhylden eller røvgeviret, som tatoveringen også bliver kaldt, var meget populær i 90’erne. Tatoveringen er et mørkt mønster, som kvinderne får tatoveret hen over lænden. Den ligner mest af alt en variation af en smedejernshavelåge, med en spids som peger ned mod numsen.

Daniel Hamann fortæller, at amagerhylden tilhører en bestemt

gruppe tatoveringer, som bliver kaldt tribal-tatoveringer. Det er en nyfortolkning af stammetatoveringer. “Tribals er store sorte, mønstrer eller former med skarpe kanter. Mange mænd har dem på armen,” forklarer Daniel Hamann og fortsætter. “Det er for folk, der ikke har nogen fantasi. Jeg gør slet ikke i sådan noget tribal. Jeg synes, det er grimt og kedeligt.”

BLOMSTER PÅ AMAGERHYLDEN

I Tattoo World på Amager kommer der kunder, der har gamle røvgevirstatoveringer. “Det er en klicheting til det stereotypiske Amagermenneske. Der er mange herude, der har dem, også tri-bals, som amagergeviret jo er,” fortæller tatovøren Daniel Ha-mann.

Men mange er blevet trætte af amagerhylden, og vil gerne have lavet det om. Daniel Hamann fortæller, at det er lidt svært at lave om på røvgeviret, fordi det er så stort og mørkt. Hvis det skal blive pænt, er alternativet, en tatovering der dækker hele ryggen. Daniel Hamann har en kunde, som gerne vil lave om på hen-des amagerhylde-tatovering. “Hun synes ikke, det er pænt mere.” forklarer den unge tatovør og fortsætter, “Nu får hun lavet en hel ryg. Hun skal have lavet nogle realistiske blomster i farver til at dække røvgeviret.”

NYE TRENDS

Amagerhylden er yt, det er tatovøren Daniel Hamann ikke i tvivl om. Lige nu ser han flere tatoveringstrends. “Oldschool. Sådan nogle sømandstatoveringer er begyndt at være oppe igen. Et hjerte, et anker eller en svale. Det er moderne igen, så det er der mange, der får lavet,” fortæller han.

Et andet tatoverings-hit i butikken på Amager er fotorealisme. “Dameportrætter, portræt af ens børn, fotorealisme. Mange syn-es, damer er flotte, så får de tusset sådan en,” fortæller Daniel Hamann. Han designer selv alle de tatoveringer, han laver. Hos Tattoo World kan man ikke vælge noget fra en bog. Og mange kunder starter med at få tatoveret en hel arm. Ikke noget med en lille tatovering man bygger større. Det kan Daniel Hamann godt lide. “Så kan man designe hele armen, så det passer sam-men. Sammensætningen af motiv, farver, kontrast og bevægelse i tatoveringen.”

I Tattoo World ser Daniel Hamann også en tatoveringstrend, som han ikke er stor fan af. Hjemmetatoveringer. “Det er gået lidt på mode at sidde derhjemme og gøre det. Man kan jo købe et tatoveringssæt for 500 kroner, og få en kammerat til at gøre det. Det kan godt blive grimt.” fortæller Daniel Hamann, han har flere kunder med hjemmetatoveringer, som gerne vil have rettet til noget pænere.

Pæne tatoveringer eller grimme tatoveringer, nye eller gamle, Daniel Hamann fastslår, at: “Det er en trend at blive tatoveret i det hele taget.”

Røvgeviret uddør på Amager

Amagerhylden, røvgeviret og amagernummerpladen. Kær tatovering har mange navne. Men den er totalt yt, selv på Amager.

“Oldschool. Et hjerte, et anker eller en svale. Det er moderne igen.”

Tatovør Daniel Hamann

Af Jeanne Kornum

“Amagernummerpladen har aldrig været flot, det synes jeg sgu ikke, den har.”

Tatovør Daniel Hamann

18 19

Villa i byen

Helle Bjerrum og Jan Petersen flyttede for halvandet år siden fra en lejlighed på Nørrebro til en villa på Amager sammen med deres sønner. Her har den lille familie fundet en dejlig villa tæt på byen,

stranden og naturen.

Af Jeanne Kornum og Henriette Ane Petersen

Helle Bjerrum og Jan Petersen er vokset op i villakvar-terer, men det var især Jan, som havde drømmen om at flytte i hus. Helle Bjerrum var mere forbeholden og ville

helst blive boende i byen. For hende var tanken om parcelhus ikke noget, hun kunne identificere sig med. ”Vi har i mange år snakket om, hvilken del af byen, vi skulle ende i. Jeg havde det sådan, at hvis det ikke kunne blive anderledes, end at vi skulle flytte i hus, så ville jeg gerne have, at det skulle være tæt på byen,” fortæller Helle Bjerrum. For parret var det udelukket, at kigge efter bolig på Frederiksberg, fordi priserne var alt for høje.

STADIG TÆT PÅ BYEN

Kombinationen af afstanden til byen og muligheden for at købe en villa, som ikke var for dyr betød, at valget faldt på Amager. ”Vi bor lige der, hvor byen stopper og lige der, hvor villakvartererne starter,” fastslår han. Udsigten til forskellige etagebyggerier bekræfter, at det ikke føles som om, at byen er så langt væk. Både Helle Bjerrum og Jan Petersen sætter stor pris på, at det stadig er nemt at komme ind til byen med cykel eller metro. For ham er den daglige cykeltur nu meget anderledes. ”Min daglige cykeltur har ændret sig. Nu cykler jeg over Amager Fælled. Jeg har set fasaner og rådyr, og det er lidt som at komme på landet. Det synes jeg er lidt vildt,” fortæller Jan Petersen. De peger på, at især afstanden til stranden, vandet og naturen, gør det skønt at bo på Amager.

MERE PRIVAT OG MINDRE FÆLLESSKAB

Dengang drengene var små, satte parret stor pris på det fælless-kab, som der var på Nørrebro. Muligheden for fællesspisning i et medborgerhus og snakken med de andre mødre på legepladsen

var ideel for familien. Der mangler den samme følelse af fællesskab på Amager. De erkender dog, at dren-

genes alder nu lægger mere op til, at børnene leger hjemme hos hinanden frem for på de

forskellige legepladser i nærområdet.

IKKE MANGE FORDOMME

”Jeg tror, at jeg igennem årerne har fået et mere nuanceret billede af, hvad Amager er,” fortæller Helle

Bjerrum. Selvom parret i deres daglige færden på Amager ser mange forskel-

lige typer mennesker, så mener de ikke, at det er den helt store forskel fra dengang, de

boede på Nørrebro. Hun fortæller, at hun ikke møder mange, som har fordomme om ’Amager-men-

nesket’. Med naboer der er arkitekter og mediefolk, mener Helle Bjerrum, at det er folk over middelklasse, som bor i området. ”Drengene går på Skolen ved Sundet, så vi er nok lige omkring dét, som man kan kalde for Amagers whiskybælte,” fortæller hun og griner. Helle Bjerrum kaster et blik ud af vinduet og fastslår, at det er er dejligt at bo i hus med have i et villakvarter uden, at det er for velfriseret.

”Vi bor lige der, hvor byen stopper og lige

der, hvor villakvartererne starter”

20 21

Minder fra AmagerHelenSkjoldbirkogLisbetSalomonssonharlevetheledereslivpåAmager.Deterher,deharhaftderesbarndomogungdom.Deterher,deerblevetdøbt,kon-firmeretoggift.Deterher,deharopfostretderesegnebørn,ogherhvordeer

blevetgamle.Af Ditte Brunhøj og Henriette Ane Petersen

Den klare formiddagssol skinner på det elegante, mod-erne byggeri, som den ældste af de to søstre, Helen bor i. En bygning som kun ligger et stenkast fra, hvor de

begge voksede op. En venlig og lys stemme byder velkommen over samtaleanlægget, og elevatoren fører os op på øverste sal. I lejlig-heden erw stemningen varm og hyggelig. Rolig musik flyder ud i det store køkkenalrum, mens stea-rinlysene brænder rundt omkring i stuen. På sofabordet er der stillet forskellige kager klar, og der er dækket op til eftermiddagskaffe. Helen byder os straks på noget at drikke, og kort efter står der to kopper the foran os.

Helen Skjoldbirk og Lisbet Salomonsson snakker ivrigt og var-mt - både med hinanden og med os. Snakken går lystigt, og der er hurtigt gået en halv time med hyggesnak. Samtalen slår over i forti-den, og tankerne i rummet er nu reflekterende. Søstrenes stemmer begynder så småt at berette om gamle minder. Lang-somt mindes de begge deres barndom, og deres fortællinger af-brydes kun spo-radisk af en høj og inderlig latter.

BORGERLIG, ÅBEN FAMILIE

Helen og Lisbet er født og opvokset på Amager. De boede i en tre værelseses lejlighed på Ler-gravsvej sammen med deres mor, far og storebror. ”Det var en stor 3-værelses lejlighed. Dengang vores forældre fik deres lejlighed, var den helt ny. Dengang var den lejlighed noget af det lækreste, som man kunne drømme om. Der var et dejligt stort køkken og badeværelse,” fortæller Helen.

Deres far arbejdede 40 år i politiet, mens deres mor passede hjemmet og de huslige pligter. ”Det var et rigtigt borgerligt hjem med to retter mad hver dag,” fortæller Lisbet og tilføjer, at det også var et meget åbent hjem. Helen og Lisbet var efter krigen medlem af FN Forenin-gen, og det var bestemt ikke unormalt, at der blev inviteret folk hjem med mange forskellige nationaliteter hos den lille fa-milie.

FÆLLESSKABET PÅ AMAGER

Dengang søstrene var børn opstod følelsen af fællesskab i går1dene og i park-erne på Amager. Hver sommer blev der holdt gårdfester i baggårdene af de mange lejlighedskom-plekser. Der var boder og masser af lege, og der blev lavet et øl-hus ovre ved tørrestativerne. ”Vi hentede grønne grene og blade, og dekorerede hønsenettet med dem,” fortæller Helen smilende. ”Og så legede vi krig med de andre gårde,” fortsætter Lisbet, og griner, idet hun udbryder: ”Vi anede jo ikke hvad vi lavede. Vi vidste ikke hvad krig var”. Det fandt søstrene dog ud af, da tyskerne besatte Danmark, og krigen blev bragt ind i deres hjem.

BØRN UNDER BESÆTTELSEN

Under krigen forvandlede baggårdene på Amager sig til noget andet, end et hyggeligt hjem. De mange luftangreb udløste tal-rige luftalarmer, som gennemtrængte luften med en ubehagelig og frygtelig lyd. Søstrene fortæller hvordan, man skulle løbe hen til det nærmeste beskyttelsesrum, og blive der til alarmen havde hylet færdigt. Mens børn og voksne ventede i kælderen spiste de syltetøj, som blev opbevaret i kælderrummene. For den dengang fireårige Lisbet var luftalarmerne en anledning til hyggeligt samvær. ”Jeg er et meget socialt væsen, og jeg kan huske, at jeg simpelthen syntes, at det var så hyggeligt at sidde dernede. Det var så hyggeligt at folk samledes,” mindes Lisbet med et reflekterende smil på læberne. Smilet falmer dog, da søstrene erindres krigen yderligere. ”I ville ikke kunne forestille jer, hvor forfærdeligt det var,” siger Helen alvorligt.

HEPBURN OG TAYLOR

I teenageårerne blev Helen og Lisbet kendt for at være Amagers udgave af Audrey Hepburn og Elizabeth Taylor. Det var ikke uden grund. Pigernes tætte mørke øjenbrun og flotte mørke hår havde klare lighedstræk med de to feminine skuespillerinder. I en række fotoalbums har Helen samlet en masse billeder fra deres ungdom. Billeder, som blev udgivet i både ugeblade og aviser. ”Vi var altid så elegante i tøjet,” siger Lisbet, og mindes de mange hjemmesyede kjoler, de lange, hvide handsker, de altid gik med, og chiffon tørklæderne, som man bandt rundt om hov-edet. Søstrene sidder med rank ryg i sofaerne. Tøjet og smyk-kerne er moderne, og man kan bestemt se, at de har bevaret den elegance helt til i dag.

Gennem tiden har Helen og Lisbet tilsam-men boet flere forskellige steder på Am-

ager. Blandt andet på Lergravsvej, Lem-nesvej, Kastrupvej og Amagerbrogade. I hus, i villa og i lejlighed. Begge søstre fandt deres ægtemænd på Amager. De har begge født og opfostret alle deres børn på Amager. De er begge meget engagerede i byen, og har begge delta-

get i utallige aktiviteter, skabt og afholdt af Amager.

Fra en af altanerne i Helens lejlighed, kan man ane bygningen, hvor de er vokset op. Søstrene spotter hurtigt andre steder i panoramaudsigten henover Amager, som har haft betyd-ning i deres liv. Deres varme latter spreder sig i lejligheden, imens minderne fortsat tumler ind fra højre og venstre. En latter der vidner om et langt og begivenhedsrigt liv på Amager. Amager har været, og er stadig kulissen for søstrenes liv. Og det vil altid være.

”Ivilleikkekunneforestillejer,

hvorforfærdeligtdetvar”

HelenSkjoldbirk

Helen og Lisbet som unge, privatfoto

22 23

Wulff+KonstaliliggerpåLergravsvej57langtudepåAmager.Hererdenplaceretklodsopafetdiscountfitnesscenterietindustrikvarter.Dererdogingenmangel

påsmartetyper,ogbeliggenhedengiverhipsterstemningenensjældentroværdighed.

Af Cecilie Møldrup og Ditte Brunhøj. Foto: Jeanne Kornum og Ditte Brunhøj

Lergravsvej er en lang og stille vej, som er stærkt domi-neret af store industribygninger i koldt stål, og ny-byggede boliger til alle de børnefamilier, der i øjeblik-

ket flokker til øen i hobetal. På den del af vejen der er mest mennesketom, gemt ind på nederste etage i en af kontorbyg-ningerne, finder man Wulff+Konstali.

Indenfor sidder smarte unge mennesker klemt sammen, som holdt Malk de Koijn gratiskoncert på Refshaleøen. Wulff+Konstali på Lergravsvej kan ved første øjekast virke malplaceret, da både caféen og dens klientel ligner noget, der hører hjemme på Vesterbro. Men overraskende nok er den faktisk charmerende.

Det ville være kvalmende at finde endnu så trendy en café på fx Vesterbro, Nørrebro eller Christianshavn, fordi den ville være klemt ind imellem Malene Birger og Bolia butik-ker, samt en række caféer med præcis samme trendy fokus. På Lergravsvej fremstår Wulff+Konstali som en særlig perle. De trendy mennesker som i løbet af de sidste 5 år er begyndt at dukke op på Amager i forbindelse med forbedrede fami-lieboliger og universitets udvidelse, har fundet et tilholdssted her.

Wulff+Konstali på Lergravsvej er noget så moderne, som en foodshop. En foodshop er en hybrid mellem restaurant, bageri, cafe og en delikatesseforretning. Man kan altså spise et måltid mad, og tage et franskbrød, nogle risottoris og en flaske vin med hjem. På amagerafdelingen af Wulff+Kon-

stali er der også mulighed for at finde ting til at supplere in-dretningen derhjemme med, såsom vaser, skåle og lysestager.

Madens koncept er et samsurium af de sidste 5 års domi-nerende madtrends. Der er gammeldags retter i moderne ud-formninger som øllebrød med vaniljesirup og karbonader, og der tages rig hensyn til både økologipassionerede, gluten-allergikere og lokale producenter. Maden tilberedes i et stort åbent køkken, hvor man kan følge maden fra køleskab til servering. Det skaber stemning, og vækker tillid til kvaliteten.

Wulff+Konstali er kort sagt en skjult hipsterdiamant, i et

af de kommende familie- og fitnesshjerter på Amager. Og kun her lykkes den helt særlige og alternative stemning, som så mange andre caféer prøver at skabe.

Troværdig Hipsterstemning

24 25

Enhver indtryksrig dag starter bedst på en god, solid bund. En kulturel fridag kan derfor starte med brunch på båd-caféen Allehånde, der ligger ud til hav og åben himmel på

Amager Strandpark. Her får du både kildet dine smagsløg og fornøjet dine øjne i form af en fantastisk udsigt. Med sine mange vinduer byder Café Allehånde på en fantastisk udsigt udover havet og Øresundsbroen.

Har man en sød tand, kan man med fordel slentre hen til Is-mejeriet, som ligger i kort afstand fra Café Allehånde. Den intens Aqua-blåmalede campingvogn er ikke til at overse. Det 60’er inspirerede look er både fængende og sjovt, og det bringer liv til den arkitektoniske tunge og smukke, grå Amagerstrand. På Ismejeriet kan man få en økologisk og hjemmelavet vaffelis. Ud-valget af smage er sæsonbestemt, og afhænger af hvilke friske og naturlige ingredienser, der er tilstede i de forskellige måneder af året. Ismejeriet byder både på flødeis, sorbetis, yoghurtis og softice, og man kan også få sig en milkshake.

Derefter tages metroen ind til Amagerbro station, hvor man på vejen op af Amagerbrogade og sidegader kan støde på mange charmerende private gallerier, og lækre secondhand butikker. Bl.a. kan man støde på Galleri Bomhuset, som er placeret i et gammelt bomhus, og viser både kendte og lokale kunstnere. Længere oppe af vejen finder man Smukt men Brugt, som er luksus second hand i verdensklasse, men som stadig har et nogenlunde fornuftigt prisniveau.

Når aftenen så småt nærmer sig, kan man tage hen til det smukke Hørningshus. Her byder det gamle og rustikke hus på middag og vinsmagning. Foruden Høringshus vinklub, som ko-ster 100 kroner om året af være medlem af, og som udløser rabat på vine, når man spiser der, byder Hørningshus på vins-magning på særligt udvalgte datoer. Vinsmagninger kombineres med en 3- eller 4 retters luksuriøs menu, og hver ret har en eller to særligt udvalgte vine, som serveres til.

Efter maden og vinen er nydt, går den kulturelle dag videre med metro til DR Byen, hvor ørerne kan forkæles i selskab med DR’s symfoniorkester, og nogle af de sidste århundredes største og mest poplære komponister. Her spilles både Mozart, Bach, Beethoven, Vivaldi og Rachmaninov, og de spilles af nogle af landets bedste musikere og dirigenter. Slut den kulturrige dag af med nogle solide klassikere, og nyd musikken, som den flyder ud fra musikernes podie og igennem DR’s elegante koncertsal. Dét er et indtryk, man sent glemmer.

En kulturel dag handler om nye og anderledes oplevelser, om kreative og kunstneriske indtryk. Indtryk der bliver siddende i én, lang tid efter de opleves.

En fridag for de kulturelle Foto og tekst af Ditte Brunhøj

26 27

En fridagfor børn og barnlige sjæle

Amager byder på aktiviteter for alle generationer, som er spændende for både de store og små. En fridag på Østamager og Vestamager kan give mindevær-

dige oplevelser for hele familien.

Af Henriette Ane Petersen

Fridagen for de barnlige sjæle kan med fordel starte på Østamager, hvor Den Blå Planet drager folk til med vand og fisk. Børnefamil-ien kan komme til Den Blå Planet med bus, bil og metro. De mange

transportmuligheder gør det derfor nemt at komme til og fra denne spæn-dende og forholdsvis nye attraktion, som åbnede i foråret 2013. På den Blå Planet kan man opleve over 20.000 forskellige dyr, som har intet mindre end syv millioner liter vand at boltre sig i.

Efter en formiddagstur i Den Blå Planet, hvor fisk i al verdens farver har stimuleret øjet, kan tiden være inde til en velfortjent frokostpause. Der er mulighed for at spise frokost på Spisestedet Øst på Den Blå Planet, som også har mad henvendt til de mindste størrelser. Den Blå Planet kan være en dyr fornøjelse for den større børnefamilie. Hvis der skal spares en smule penge på frokosten, kan en medbragt frokost nydes udendørs med havudsigt over Øresund. Hvis vejret ikke er til mad i det fri, er picnic-rum-met på Den Blå Planet en oplagt mulighed for en hyggelig frokoststund sammen med familien.

Blot seks kilometer fra Den Blå Planet ligger naturskønne Amagerfælled. Med metroen tager det kun 20 minutter fra Kastrup Station ved Den Blå Planet til Sundby Station. Efter at have brugt en formiddag indendørs er det oplagt, at få en smule frisk luft i det fri. Det fredede naturområde på den nordvestlige del af Amager giver plads til ture i det grønne og leg på legepladsen Himmelhøj, som ligger nær Naturcenteret. En eftermiddag på Amagerfælled kan være en god afslutning på en dag i børnehøjde.

28