UV-Agenterne - cancer.dk resume af historien til Modul 1 ... .las etsrøf åp tetteliot lit nerød rof nedu egil netnalp-ettop i retroppar serej dniF :

UV-AgenterneLærervejledning

Lærer- & elevmateriale

Idé og konceptudvikling: Mette Meltinis, Joakim Bækgaard, Line Rasmussen

Redaktør: Line Rasmussen

Ansvarshavende:Anja Philip

Tekst: Joakim Bækgaard og Ida Toldbod

Grafik: Jeanette Kielberg

Illustrationer: Jørgen Stamp

Tryk: Quickly Tryk

Oplag: 1. udgave, 1. oplag, maj 2009

ISBN: -978-87-7064-086-2

Radiotegneserie

Radiotegneserien om familien Solsen er udviklet

og produceret specielt til dette undervisningsforløb.

Tekst og idé: Oliver Zahle, Lars Le Dous

Medvirkende:

Pia Røn

Henrik Prætorius

Iben Maria Zeuthen

Oliver Zahle

Lars Le Dous

Produktion

SelvSving I/S

www.skrunedforsolen.dk

www.experimentarium.dk

Lærervejledning til UV-Agenterne

Materialet er udviklet i et samarbejde mellem

Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Experimentarium, 2009.

Indhold

ForordIntroduktion til undervisningsforløbet Overblik over indholdet Trinmål Faglig baggrund

Modul 1

l Velkommen på UV-Akademietl Læringsmål for Modul 1 l Kort resume af historien til Modul 1l Klassens missionl Opgaver til Modul 1

Modul 2

l Læringsmål for Modul 2 l Kort resume af historien til Modul 2l Klassens missionl Opgaver til Modul 2

Modul 3


Modul 4


Modul 5


sidesideside side

side sidesidesideside

side sidesideside

side sidesideside

side sidesideside

side sidesideside

Forord

I mange år har solens stråler været noget, vi rakte begær-ligt ud efter. Jo brunere, jo bedre og jo flottere. Men dethar vist sig, at det kan have en høj pris at nyde solens strå-ler ukritisk. Kræft i huden er blevet Danmarks mestudbredte kræftsygdom – også blandt unge. Og hvert årkommer der stadig flere tilfælde. Derfor gælder det om, atvi lærer vores børn og unge at omgås solen med omtanke.

Solen spreder lys og varme, og vi får lyst til at tilbringe såmeget tid som muligt udendørs - vi drager mod strandene,haverne og boldbanerne. Og selvfølgelig skal vi nyde solenog de lyse dage. Det skal bare ske med den sunde fornuft ibehold. For lige så livgivende solen er, lige så farlig er den,hvis vi får for meget af dens usynlige UV-stråling.

Materialet her er et undervisningsforløb, der kan bevidst-gøre eleverne om solen og dens betydning for alt liv påjorden, herunder vores egen krop og vores største organ,huden. Indholdet lever op til trinmål for dansk, matematikog natur/teknik på 2.-3. klassetrin.

I samarbejde med Oliver Zahle og Lars Le Dous – børne-nes egne helte fra bl.a. Børneradio og Selvsving – er detfaglige indhold og de gennemprøvede forsøg og aktivitetersat ind i en levende fortælling, som på en humoristiskmåde kan få eleverne til at se, høre og mærke, at sol erskønt – så længe man ikke lader sig forblænde.

Der er al mulig grund til at klæde eleverne på hurtigstmuligt med både solhat og indsigt. Solskoldninger i barn-dommen øger risikoen for modermærkekræft senere ilivet.Til gengæld er den gode del af historien, at næstenalle tilfælde af kræft i huden kan forebygges, hvis vi holderop med at stege i solen og slukker for solariet.

Kræftens Bekæmpelse,TrygFonden og Experimentariumhåber, I får nogle gode, sjove og lærerige timer på missionsom UV-Agenter. Rigtig god fornøjelse!

Introduktion til undervisningsforløbet

UV-Agenterne henvender sig til 2. og 3. klasse. Det ertænkt som et tværfagligt forløb, hvor eleverne i løbet afmaterialets fem moduler kommer til at arbejde med fag-ene dansk, matematik og natur/teknik både i plenum, igrupper og individuelt. Man kan også vælge kun at arbejdemed ét enkelt fag og udelade de opgaver, der knytter sig tilde andre fag. Materialet er et menukort, og du sammen-sætter menuen.

Overblik over indholdet

Materialet består af:

l En lærervejledning med beskrivelseaf undervisnings forløbet og de fem moduler, som forløbet er inddelt i.

l En elevmappe, der indeholder elevark,som bruges til de forskellige elevøvelser.I elevmappen finder du også Agent-ID-kort og diplomet. Begge dele skal du bruge i din undervisning.

l Et Agent-ID-kort, som eleverne løbende fylder op med stjerner.

l Et diplom, som eleverne får som afslutning på hele forløbet.

l En CD med en fiktiv radiotegneserieom familien Solsen, der skal bruges som narrativ ramme for forløbet.Radiotegneserien er bygget op af seksseparate lydklip. De fem klip udgør selve rammehistorien. Det sjette klip er en epilog, som skal bruges som afslutning på undervisningsforløbet.

Materialet er bygget op som et rollespil, der præsenteresved hjælp af en gennemgående rammefortælling. Klassenbliver kontaktet af U.V. Christiansen. Han vil have, at ele-verne skal uddanne sig til UV-Agenter, så de kan hjælpealmindelige danskere med at være i solen på en sundmåde. Det er både en sjov og udfordrende opgave, og ele-verne kommer til at arbejde koncentreret og målrettet forat blive dygtige UV-Agenter. Gennem rollespillet præsente-res undervisningens forskellige temaer.

De fem modulerUndervisingsmaterialet er byget op over fem moduler.Hvert modul har sit eget fokus med en indbygget progres-sion i læringen:

Modul 1: Eleverne skal blive opmærksomme på, atsolen giver gode oplevelser, men også kan give solskoldnin-ger. Eleverne skal øge opmærksomheden på deres egetforhold til solen.

Modul 2: Eleverne skal have kendskab til, at solen ernødvendig for livet på jorden. Eleverne skal lære, at solenudsender synlig og usynlig stråling, og at den usynlige UV-stråling er farlig, hvis vi får for meget af den. Eleverne skalogså lære, at huden er et vigtigt organ, som de skal passepå.

Modul 3: Eleverne skal have kendskab til de fire solrådfra Kræftens Bekæmpelse: Siesta, Solhat, Solcreme og SlukSolariet. Eleverne skal begynde at sætte solrådene i rela-tion til deres egen soladfærd.

Modul 4: Eleverne skal have kendskab til klimaet for-skellige steder på jorden, og hvilken betydning det har forbefolkningernes forhold til solen.

Modul 5: Eleverne skal omsætte deres viden om solenog den fornuftige soladfærd til nogle let tilgængelige hand-lingsanvisninger, som de kan bruge i deres hverdag. Delaver med andre ord klassens egen Solpolitik.

Du kan afvikle forløbet over en uge eller over en længereperiode med fx en eller to dage om ugen. Især Modul 2 og3 er lange og kræver flere dage, hvis man vælger at benyttesig af alle opgaverne.

Du skal være opmærksom på, at UV-Agentmappen førstuddeles i modul 2. Inden I starter forløbet, skal du førsttømme alle UV-Agentmapperne for elevark – og derefterkun løbende dele de elevark ud, som I arbejder med.

Uanset hvordan forløbet skæres til, bør I lytte til alle afsnitaf radiotegneserien. Ellers kan I let miste sammenhængen ihistorien.

Den narrative ramme U.V. Christiansen er øverste chef for UV-Akademiet. Hankontakter klassen, fordi der er problemer i landet.Danskerne mangler viden om, hvordan man færdes for-svarligt i solen, og han har brug for agenter, der kan afrap-portere fra den virkelige verden. U.V. Christiansen vil gøreeleverne til UV-Agenter med målet:At bekæmpe de uhen-sigtsmæssige solvaner.

U.V. Christiansen har hemmelige optagelser fra familienSolsen. Familien består af far Egon Solsen, mor Lis Solsen,teenager og storesøster Ditte Solsen og så vores hoved-person Asger Solsen, der går i tredje klasse.Asgers far, morog søster elsker solen, mens Asger er den eneste i famili-en, der har på fornemmelsen, at man også lige skal tænkesig om, når man vil være ”ven med solen”.

U.V. Christiansen har udset sig din klasse med de kvikkebørn til at blive UV-Agenter. For at blive UV-Agent skalman optages på UV-Akademiet og gennemgå en skoling.Denne skoling kommer til at foregå i løbet af materialetsforskellige moduler. I hvert modul lærer eleverne noget nytom solen og dens stråler, så de til sidst kan gå ud i verdenog hjælpe andre med at færdes sikkert i solen. I hvertmodul skal eleverne på en mission, hvor de løser opgaver

og afrapporterer, hvad de har lært. Rapporterne sendes tilU.V. Christiansen, som ”læser dem igennem” til næste dag iforløbet. Eleverne får også et Agent-ID-kort, som løbendefyldes ud med stjerner for veloverstået gerning.

Som afslutning på forløbet bliver elevernes Agent-ID-kortsuppleret med et diplom, og de bliver udnævnt til ægteUV-Agenter.

Deltag selv aktivt i historienDu kan som lærer selv præge elevernes oplevelse afhistorien. Du kan fx lave nogle sjove agent-kuverter fra dagtil dag, så det ser ud som om, I modtager breve fra U.V.Christiansen. Brevene kan indeholde opgaverne til deenkelte dage. På samme måde kan du sørge for, at I somafslutning på hvert modul lægger alle elevark ned i en fæl-les kuvert, som I ”sender” til U.V. Christiansen. Du skriverfx selv en fiktiv adresse på kuverten til UV-Akademiet ogU.V. Christiansen. Den næste dag i forløbet kommer derettede rapporter fra U.V. Christiansen med bemærkningersamt ris og ros, som du selv formulerer.

I elevmaterialet er der et Agent-ID-kort, som udleveres tilhver elev på anden dagen i forløbet modul 2), når U.V.

P P P P P

Christiansen har godkendt elevernes ansøgninger til UV-Akademiet. Når klassen får rapporterne tilbage fra U.V.Christiansen, kan du medsende guldstjerne-klistermærker,så eleverne efterhånden kan fylde deres Agent-ID-kortmed godkendelser. Forløbet afsluttes med, at eleverne fåret diplom, fordi de har gennemført uddannelsen på UV-Akademiet.

En anden idé er, at brevet med elev-rapporterne bliverafleveret på et hemmeligt sted, som er forskelligt fra dag tildag. Her kan du lave en kryptisk meddelelse fra U.V.Christiansen om, hvor eleverne kan finde kuverten. Disseskattejagt-poster skal du selv lave. Måske er de skrevetmed usynligt blæk (citronsaft), så eleverne først skal varmebeskederne op, før de kan se, hvor posterne er gemt. Ellermåske er beskederne skrevet med kodeskrift – fx er allebogstaver flyttet en plads i alfabetet eller beskeden stårskrevet bagfra. En besked kunne se sådan ud:

.las etsrøf åp tetteliot lit nerød rof nedu egil netnalp-ettopi retroppar serej dniF :rofreD .regas sgals ned i resuns redmevh girdla dev naM .etkerid retroppar serej ednes ekkirøt geJ

Teksten er skrevet bagfra og betyder:”Jeg tør ikke sende jeres rapporter direkte. Man ved aldrighvem der snuser i den slags sager. Derfor: Find jeres rap-porter i potte-planten lige uden for døren til toilettet påførste sal.” Hilsen U.V. Christiansen

Hvis du vil inddrage lidt matematik i disse opgaver, kan dubeskrive opgaven på følgende måde: I skal gå 20 meter til

højre, herefter 15 meter til venstre ned af gangen og såkigge i den potteplante, der står 7,5 meter hen ad gangentil venstre.

Du kan enten sende én gruppe af sted hver dag i forløbet.Eller du kan nøjes med blot at bruge skattejagt-ideen enenkelt dag og så lave et antal poster, så alle elever i grup-perne kan sendes på jagt.

Undervisning og legTanken med den narrative ramme er, at eleverne gennemlegen bliver mere motiverede til at arbejde med det fagligeindhold. Det er en balancegang, hvor meget legen skal givesfri. Hvis legen tøjles for meget, går den ofte i stå, og ele-verne mister ejerskab. Hvis legen gives fuldstændigt fri, bli-ver det faglige udbytte ofte tilfældigt. Du må som lærervurdere, hvordan balancen bedst findes i netop din klasse.Det kan være en ide at lave små aktiviteter med fokus pålegen op til et frikvarter, så legen kan fortsætte i frie ram-mer efter timen. Du kan fx sætte eleverne til at finde påderes hemmelige agent-navn, eller du kan uddele stjernertil Agent-ID-kortene lige op til et frikvarter.

Eleverne kan også blive revet så meget med af legen, at deglemmer god ro og orden. Her kan du arbejde med nogleiscenesættelsesgreb, hvor du helt bevidst bruger begreber-ne ”briefing” og ”debriefing” om henholdsvis introduktionog opsamling. Det er ord fra agentverdenen, og de kanbåde være med til at understrege universet, men også viseat du i disse situationer forlanger helt ro og streng disci-plin af agent-aspiranterne. Når agenterne er på arbejde ifelten, må der til gengæld tales, grines og leges friere.

Trinmål Materialet dækker en bred vifte af trinmål for fagenedansk, matematik og natur/teknik. I det følgende finder dunogle udvalgte eksempler på, hvordan materialet tilgodeserde forskellige fag.

MatematikMaterialet indeholder flere opgaver, hvor eleverne skal ind-samle og analysere data. Herigennem erfarer de, at mate-matikken kan være med til at skabe overblik over, hvordanvi kan færdes sikkert i solen. I én opgave skal elevernesåledes selv arbejde med UV-index’et forskellige steder påskolen og derved opnå en forståelse for, hvordan solensstråling rammer os med forskellig styrke afhængig af, hvorvi færdes. I en anden opgave skal eleverne måle deres egenhudtype og til slut danne sig overblik over, hvilke hudtyperder findes i klassen, og hvor mange der har en bestemthudtype.

Under formålet med faget matematik står der:“Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matema-tiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bli-ver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelatere-de situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt oggennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbej-det med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, ogat matematik rummer redskaber til problemløsning, argumenta-tion og kommunikation.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever ogerkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssigsammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende tilmatematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar ogøve indflydelse i et demokratisk fællesskab.”

DanskFaget dansk fletter sig ind i hele materialet, bl.a. når elever-ne skal afrapportere til U.V. Christiansen, og når de skallæse og forstå opgaverne. Men faget dansk bruges ogsåmere specifikt i flere opgaver. Det gælder fx, når eleverneskal arbejde med argumentationsformer og afprøve, hvor-dan man argumenterer for et synspunkt. Det gælder også,når de skal forsøge at leve sig ind i Asger Solsen og DitteSolsens univers ved at forfatte en side i de to søskendesdagbøger. Og det gælder, når eleverne på egen hånd skalskrive et digt om solen med inspiration fra klassikere somfx Halfdan Rasmussens digte om solen.

Under formålet med faget dansk står der bl.a.:“Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme ele-vernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andreudtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturelidentitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deresæstetiske, etiske og historiske forståelse.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at brugesproget personligt og alsidigt i samspil med andre.Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget ogudvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andreperioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skaludvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres ind-levelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.”

Natur/teknikFaget natur/teknik er repræsenteret på en meget alsidigmåde. I én opgave skal eleverne selv opbygge en forhin-dringsbane, hvor de ved hjælp af glas, sten, pap og andrematerialer skal sende lys rundt om forhindringer. Her erfa-rer de på en sjov måde, at stråling kan smutte om hjørnereller styrkes afhængig af, hvor man opholder sig i forholdtil solen. I en anden opgave skal eleverne danne sig over-blik over skolens områder og finde steder med henholds-vis skygge og lys. I en tredje opgave skal de beregne, hvoroverraskende meget hud vi hver især har. Og de skal arbej-de med, at huden ikke bare er et passivt hylster rundt omkroppen, men at huden rent faktisk er menneskets størsteorgan, som vi skal tage vare på.

Under formålet med faget natur/teknik stårder:“Formålet med undervisningen i natur/teknik er at eleverneopnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samtudvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som harværdi i det daglige liv.

Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernesegne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og ekspe-rimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder,kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedlige-holde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig mednatur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til atstille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler for-ståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres egetog fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet sombaggrund for engagement og handling. Undervisningen skalskabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejdemed fagene biologi, fysik/kemi og geografi.”

Dette afsnit har til formål at klæde dig på med faglig videnom de emner, undervisningsmaterialet berører.Afsnittetkan også bruges som inspiration til klassediskussioner ogsom svarliste på relevante spørgsmål fra eleverne. Hvis dusom underviser, har brug for mere viden om emnet, henvi-ser vi til hjemmesiderne www.skrunedforsolen.dk ogwww.sundskole.nu.

Afsnittet kommer ind på temaerne:l Hud, sundhed og kræft i hudenl Sol og UV-stråling

Nogle af opgaverne i materialet har derudover en fagliguddybning. Den er placeret i tilknytning til den enkelteopgavebeskrivelse her i lærervejledningen.

”skru ned for solen mellem 12 & 15”Kræft i huden er den hastigst voksende kræftsygdom meden fordobling på bare 20 år. I dag får 1 ud af 12 danskerekræft i huden, og over 80.000 danskere lever lige nu medsygdommen. Hver dag får 22 personer stillet diagnosen –det svarer til én skoleklasse om dagen. Næsten dagligt døren dansker af kræft i huden. Disse dystre tal bringerDanmark ind på en syvendeplads på verdensplan, når detgælder tilfælde af modermærkekræft, der er en af de tohovedtyper af kræft i huden.

Derfor iværksatte Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden imaj 2007 en forebyggelseskampagne under overskriften”Skru ned for solen mellem 12 & 15”. Kampagnen kaldesogså for Solkampagnen. Det overordnede mål forSolkampagnen er at bremse den voldsomme vækst i antal-let af hudkræfttilfælde ved at begrænse antallet af solskold-ninger og den samlede UV-dosis, en dansker får igennemlivet. Kampagnen arbejder for at få danskerne til at omgåssolen med sund fornuft vha. de fire lettilgængelige og venli-ge solråd: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet.

De fire S’er: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk SolarietI Danmark bør man efterleve de fire solråd, når solen stårhøjt på himlen midt på dagen, og når UV-indexet er 3 ellermere. Det er typisk i sommerhalvåret fra april til septem-ber midt på dagen ca. mellem kl. 12 og 15, at over halvde-len af dagens UV-stråling falder. For solariet gælder det, atdet skal være slukket hele året. De fire solråd fra KræftensBekæmpelse og TrygFondens Solkampagne er prioriteret irækkefølge, idet det første er det mest effektive, hvis manønsker at mindske sin risiko for kræft i huden.

Den livsvigtige solUden solen ville jorden være kold, gold og uden liv.Mennesker, planter og dyr er alle dybt afhængige af solen.Solen skaber liv og glæde, og giver os ny energi.Vi kan ikkenå den, men den kan nå os, og vi kan mærke den. Gennemårhundreder har solen været omgærdet af mystik ogrespekt. I mange kulturer rundt om i verden er solen ble-vet dyrket som en livgivende gud.

Sol med omtankeSolens stråler er dejlige. Men nogle mennesker dyrkersolen på en usund måde, når de ligger og steger i timevis.Menneskets hud er ikke designet til den hårde behandling,og den reagerer ved at blive rød.Alle, der har haft en slemsolskoldning, kender følelsen af, at huden strammer de for-kerte steder, man er øm, og det svider. Rødmen er krop-pens faresignal. Desværre opdager de fleste som regelførst for sent, hvor forbrændte de er, fordi den røde farveførst kommer et stykke tid efter, at skaden er sket. Dissesolskoldninger er skadelige. Jo flere man får – og jo tidlige-re i livet – des større risiko for at udvikle kræft i hudensenere i livet.

Selvfølgelig skal man ikke glemme, at solen er fantastisk.Det vigtige er at finde en god balance, som sikrer, at vi fårsol – men ikke for meget. For der er mange grunde til atvære glad for solen:

l Når solens stråler rammer os, dannes der D-vitamin i huden. D-vitamin er et vigtigt vitamin for knoglerne, og det er med til at forebygge hjertekarsygdomme og skørbug. D-vitamin findes også i æg, fed fisk og mælkeprodukter.Vi får som regel ikke meget D-vitamin fra kosten.Derfor er det vigtigt, at vi får noget sol. Heldigvis opbygges D-vitamin hurtigt: Ca. 15 minutter på ansigt og hænder tre gange om ugen midt på dagen, skulle være tilstrækkeligt til at fylde vores D-vitamindepoter op.

l Sol, lys og varme lokker os udendørs, og vi får lyst til at bevæge os mere.

l Sollyset kan forebygge vinterdepressioner og har betydning for, hvor meget energi vi føler, vi har.

l Sollyset styrer vores indre ur, så vores døgnrytme er i trit med dag og nat.

Det handler om at blive ”ven med solen”, så man får gavnaf fordelene og samtidig skærmer sig mod ulemperne.

Faglig baggrund om hud, kræft i huden, sol og UV-stråling

Huden Vi er dækket af hud lige fra toppen af hovedet og ned tilfodsålerne. Hvis man skræller huden af et voksent menne-ske, dækker den næsten 2 m2 og vejer omkring tre kilo.Der er selvfølgelig stor individuel forskel, men fra barn tilvoksen er huden menneskets største organ.

Vi har tre lag hud Huden består af tre lag: overhud, læderhud og underhud.

1. Overhuden er hudens øverste lagOverhuden består af flere typer celler.Yderst ligger der ethornlag. Horn er kendetegnet ved, at det er slidstærkt. Deter bl.a. slidstyrken, der gør, at vi kan gå på fodsålerne udenat slide fødderne til blods. Nedenunder ligger der nogleflade celler, som hedder pladeceller. Under pladecellerneligger en anden slags celler, som kaldes basalceller.Basalcellerne er runde, og de producerer nye hudceller.Det er en vigtig funktion, for vi mister omkring fem kilodøde hudceller om året. I overhuden findes der også pig-mentceller, som danner farvestoffet melanin. Det er mela-nin, der giver huden den brune farve, som beskytter osmod solens skadelige UV-stråling. Når vi bliver brune, erdet kroppens naturlige forsvar, der sætter ind for at forhin-dre, at cellerne rammes af mere skadelig stråling. Derforer det ikke et sundhedstegn at være brun.

2. Under overhuden ligger læderhuden Den indeholder hår, hårsække, svedkirtler, talgkirtler, blod-kar og nerveceller, der gør, at vi kan føle kulde, varme ogsmerte.3. Det nederste lag hud er underhudenUnderhuden består først og fremmest af fedtvæv, der vir-ker isolerende, så vi kan holde varmen, og sikrer os modslag og stød.

Huden er en naturlig beskyttelsesdragt Huden er livsvigtig for os. Hvis huden skades ved fx entredjegradsforbrænding, kommer vi i livsfare. Huden harflere vigtige funktioner. Huden er et organ, der virker somnaturens egen beskyttelsesdragt, som forsvarer os modpåvirkninger udefra. Det er bl.a. celler i huden, der sørgerfor, at snavs, virus og bakterier ikke trænger ind i kroppen.

Huden er kroppens termostat Huden spiller en vigtig rolle, når kroppens temperatur skalholdes konstant. Der trækkes varme ud af kroppen, nårsved skal fordampe fra hudens overflade. Hudens blodkarkan også trække sig sammen. På den måde holder vi påvarmen, fordi blodet dermed.

Huden er følsom Hele huden er følsom, og nogle steder er der samlet såmange nerver, at huden er ekstra følsom. I fingerspidserneer der eksempelvis mange nerver. Det gør, at fingerspidser-

I Australien har det oprindelige folk, aboriginals, mørk hud,mens mange andre australiere har en lys hud. Det oprinde-lige folk har levet under Australiens stærke sol, og dereshud har gennem evolutionen tilpasset sig vilkårene. Men daenglændere og irere udvandrede til Australien i 1800-tallet,lagde de uden at vide det kimen til et seriøst sundheds-problem. Englændere og irere har nemlig en hud, der er til-passet de nordligere himmelstrøg. Den lyse hud går i arv,og evolutionen er ikke så hurtig, at deres hud har kunnetnå at ændre sig på et par hundrede år. Derfor er dermange mennesker i Australien med lys hud. Det betyder, atAustralien i dag har verdens højeste forekomst af kræft ihuden.

Et andet interessant fænomen er eskimoerne, som ofte haren hud med meget pigment. Hvis man ser isoleret på deresnordlige levested, burde de egentlig have lys hud.Eskimoernes hudfarve kan hænge sammen med, at eskimo-erne ikke oprindeligt er fra Grønland og Alaska. Ifølge énteori er eskimoerne udvandret fra Asien, hvor solen erstærkere, og hvor asiaternes hud er mørkere. Selv omsolen ikke skinner så meget i fx Grønland, får eskimoernealligevel masser af D-vitamin gennem deres kost, sombestår af meget fiskekød, sælkød og rå lever, som er rigepå D-vitamin.

Huden er tilpasset klimaetRundt om i verden har menneskene forskellige hudtyper,som er tilpasset det klima, den oprindelige befolkning harlevet under. Jo tættere på ækvator man kommer, jo mørke-re er befolkningens hud. Men i vores moderne verdenopstår der nogle gange paradokser, fordi biologien ikke kanfølge med kulturernes hurtige ændringer.

Kræft i hudenDer findes overordnet tre forskellige former for kræft i huden:1. Basalcellekræft 2. Pladecellekræft 3. Modermærkekræft

De to mest almindelige former for kræft i huden er basal-celle- og pladecellekræft, også kaldet almindelig hudkræft.Den mest aggressive og dødelige form for kræft i huden ermodermærkekræft. UV-stråling er den direkte årsag til alletre former for kræft i huden. Det er kun i ganske få tilfæl-de, at modermærkekræft nedarves.

Alle patienter med basalcellekræft bliver helbredt. Næstenalle patienter med pladecellekræft bliver helbredt. Men pla-decellekræft kan i sjældne tilfælde også sprede sig til lym-feknuderne. Hvis det sker, kan man dø af sygdommen.Modermærkekræft er aggressiv, spreder sig hurtigt og kanvære dødelig. Det er afgørende for overlevelsen, at syg-dommen opdages på et tidligt stadium.

I forbindelse med en kræftsygdom tænker man ofte på livog død. Det er naturligt og helt centralt. Selv om man hel-digvis oftest kan leve med en hudkræftdiagnose, skal manvære opmærksom på, at der stadig er ubehagelige følgerved konstateringen af sygdommen. Behandlingen af kræft ihuden kan være smertefuld og kan efterlade ar i fx ansig-tet og andre synlige steder på kroppen. Behandlingen kræ-ver også, at man går til kontrol i lang tid. Det er oftemeget angstprovokerende overhovedet at få stillet enkræftdiagnose.

Almindelig hudkræft i tal l Almindelig hudkræft er den hyppigste kræftform hos

mænd og den næsthyppigste hos kvinder.

l Antallet af tilfælde begyndte at stige meget fra 1975.Antallet er fordoblet gennem de sidste 20 år.

l Forekomsten af almindelig hudkræft i Danmark er høj i forhold til de lande, vi ellers sammenligner os med.

Modermærkekræft i tal l Antallet af nye tilfælde af modermærkekræft er tredob

let de sidste 30 år.

l Danmark ligger på en syvendeplads på verdensplan.Dette er et meget højt tal taget i betragtning, hvor få solskinstimer vi har i Danmark.

l I Australien og New Zealand er antallet af modermær-ke kræfttilfælde meget højt. I Danmark, Schweiz og Norge er antallet højt, mens antallet er lavt i Japan,Kina og Indien.

l Modermærkekræft er blevet den hyppigste kræftform blandt 15-34 årige kvinder og næsthyppigst blandt de 15-34 årige mænd.

SolenSolen er en stjerne. Overfladen er som et boblende hav afkogende gasser med en temperatur på 6.000 grader cel-sius. Inde i solen er der endnu varmere – nemlig 14 millio-ner grader. Selv om solen er 150.000.000 kilometer vækfra jorden, giver den alligevel lys og er kilde til alt liv her påvores blå planet. Solen udsender forskellige typer af strå-ling: Synligt lys, som vi kan se, og som farver vores omgivel-ser, infrarød stråling, der giver varme, og så den usynligeUV-stråling.

Solens UV-stråling Vi kan hverken se eller mærke solens ultraviolette (UV)stråling. Det er den stråling, der bruner vores hud, menogså den, der kan skade huden og øge risikoen for kræft.Man skelner mellem tre forskellige typer af UV-stråling:UVA-, UVB- og UVC-stråling.

UVA UVA-stråling trænger dybt ind i huden og giver hudenfarve ved at øge mængden af pigment. UVA-stråling frem-skynder ældning af huden (rynker) og øger især risikoenfor almindelig hudkræft.

UVB UVB-stråling er årsag til solskoldninger, soleksem og athuden bliver tykkere (kendes populært som elefanthud).Det er også UVB-stråling, der igangsætter produktionen afD-vitamin i huden. UVB-strålingen er kraftigst omkringækvator, hvor solen står vinkelret på jorden. UVB-strålingøger især risikoen for modermærkekræft.

UVC Solens farligste stråling er UVC. Den er dræbende for livetpå jorden. Men UVC absorberes heldigvis af ozonlaget iatmosfæren og når derfor ikke ned til jordens overflade. Jotættere man kommer på polerne, jo større er problemetmed udtynding af ozonlaget og den mængde UVB og UVC-stråling, der slipper ned til jordoverfladen.

Skyer beskytter mod UV-stråling Skyer kan mindske UV-strålingen. Høje, tynde skyer (cir-riusskyer) stopper næsten ingen UV-stråling. Et lidt tykkereskydække kan stoppe ca. 50 %, mens kraftige, mørke skyerog regn kan stoppe op til 90% af UV-strålingen.

Solens stråling bliver reflekteretVi får både solens stråling direkte fra oven, men også viarefleksioner fra forskellige materialer og overflader:

l Under en parasol på stranden reflekterer sandet ca. 20 % af UV-strålingen.

l En stille vandoverflade kan reflektere op til 90 % af UV-strålingen.

l Græs reflekterer ca. 3 % af UV-strålingen.

l Sidder man under en parasol, vil omkring halvdelen af UV-strålingen oppefra blive stoppet. Den anden halvdel bliver reflekteret af himlen og kan derfor stadig ramme inde under parasollen. Derfor kan man godt sidde i skyggen under en parasol og stadig blive solskoldet.

Fakta om UV-indexet UV-indexet er en skala, der fortæller os, hvor stærk solensUV. stråling er. UV-indexet går i praksis fra 0 til ca. 20. IDanmark overstiger tallet sjældent 7 – selv på en sommer-dag med en blå, skyfri himmel. Det lyder måske ikke af såmeget, men allerede når UV-indexet er på 3 eller derover,skal man beskytte sig i solen, hvis man vil være ude i mereend 15-20 minutter.Tæt på ækvator kan UV–indexetkomme helt op på 15. Derfor har man også i mange kultu-rer sydpå indrettet livet med siestaer. Desværre er detmoderne liv mange steder blevet en forhindring for atholde de sunde siestaer.

Næsten halvdelen af dagens UV-stråling falder mellemklokken 12 og 15 (sommertid). Det er derfor, man skalpasse særligt på i solen indenfor dette tidsrum med siesta(skygge), let, albue- og knælangt tøj og solcreme.

Solen og huden Huden forsvarer sig med farvestoffet melaninKroppen har et indbygget forsvar mod UV-stråling. NårUV-strålingen rammer overhuden, begynder særlige pig-mentceller i huden at producere farvestoffet melanin. Deter melanin, der gør huden brun. Melanin suger meget afden skadelige UV-stråling til sig, inden strålerne trængerdybere ned i huden.

SolcremeUanset hvor meget solcreme man smører på, må manaldrig ligge og stege i solen. Når man bliver rød, er det ettydeligt tegn på, at man har fået for meget sol. Men mankan godt få for meget sol, selv om man ikke bliver rød. Deter fordi, UVA-strålingen ikke giver rødme, men den øgerikke desto mindre risikoen for at udvikle kræft i huden.Mange bruger solcreme som adgangskort til at ligge ogstege. Det er uhensigtsmæssigt, da solbadningen dels giverøget risiko for solskoldninger og dels giver en større livs-tidsdosis af UV-stråling. Begge dele giver øget risiko forkræft i huden senere i livet.

Er faktor 15 nok?Hvis du bruger den anbefalede mængde solcreme, dvs. énhåndfuld til én krop, er faktor 15 nok til langt de flestemennesker her i Danmark. Det gælder også børn.Faktortallet indikerer, hvor meget UV-stråling solcremenkan beskytte mod i et givent tidsrum. Hvis man smørermindre på, falder faktortallet drastisk. Rejser man sydpå,eller har man meget sart hud, er det en god ide at øge fak-tortallet.

SolskoldningHvis skaden er sket, og man er blevet rød og forbrændt,nytter det ikke at komme mere solcreme på. I stedet forskal man holde sig ude af solen eller dække området medtøj, indtil rødmen er væk. Hvis det er en slem forbrænding,skal man søge læge.

Solarium giver farlig stråling Både solens stråling og den kunstige stråling fra solariernekan give kræft i huden. Man slipper altså ikke for skadeligstråling ved at gå i solarium i stedet for at solbade i dennaturlige sol. Desuden er strålingen i solariet meget stærk.Hvis man både bruger solarium og solbader i den naturligesol, får man samlet en større mængde stråling. Jo merestråling, jo større risiko er der for at udvikle kræft i hudensenere i livet.

En undersøgelse har vist, at kvinder, der tog solarium engang om måneden eller mere, da de var i 20-29-års alde-ren, havde to til tre gange større risiko for at få moder-mærkekræft i forhold til kvinder, der aldrig brugte sola-rium. Jo yngre man er, når man starter med solarium, jostørre risiko.

Velkommen på UV-Akademiet

Modul 1 I Modul 1 introduceres klassen til agentuniverset og måletmed undervisningsforløbet. Du og din klasse har modtagetet brev fra den mystiske U.V.Christiansen, som beder jer omat hjælpe med en vigtig sag. Han har vedlagt en cd, som inde-holder en besked til jer.

Eleverne får at vide, at de skal optages på UV-Akademiet.Men nu er det jo ikke hvem som helst, der kan komme indpå UV-Akademiet. Derfor skal eleverne skrive en ansøgning.I ansøgningen skal de vise, at de kender sig selv, deres egetforhold til solen og er indstillet på at yde en indsats for at fådanskerne til at passe mere på i solen.

Som afslutning på dagen sendes ansøgningen til bedømmelse hos U.V. Christiansen.

Læringsmål for Modul 1Eleverne skal:

l øge deres bevidsthed om solen, så de ved, at den både kan give gode oplevelser og skader. Eleverne skal ogsåhave større opmærksomhed på deres eget forhold til solen.

l nå frem til at kunne skrive små fiktive tekster.De skal kunne bruge sproget til at udtrykke følelser og erfaringer.

l have kendskab til forskellige hudtyper. Hvad er deres egen hudtype?

l udvikle deres matematiske tankegang ved at skabe overblik over data, som de selv har indsamlet omklassens forskellige hudtyper.

Begreber:l Hudl Hudtyperl Solskoldningerl Digte

Kort resume af historien til Modul 1Eleverne bliver kontaktet af U.V. Christiansen. Han fortæller,at der er for mange, der opfører sig dumt i solen. Derfor harhan brug for hjælpere, som kan få danskerne til at omgåssolen med sund fornuft. Han har en hemmelig lydoptagelsefra en tilfældig dansk familie, familien Solsen, som afslører,hvor håbløst det står til:

Hjemme hos familien Solsen er det første dag i skolesom-merferien.Vi hører, hvordan den forfængelige teenager Ditteskal i solariet, og hvordan mor og far planlægger at tilbringeen hel dag på stranden for at få noget sol på næsen. DrengenAsger skal med, og han spørger forsigtigt, om familien ikkebør have solcreme på. Men nej, det synes moren ikke, såtager det så lang tid at blive brun. Om aftenen er alle heltrøde af solen, og deres hud brænder så meget, at faren kanstege spejlæg på sin mave.

Forbindelsen til U.V. Christiansen bliver afbrudt – dog nårhan lige at sige, at der er hårdt brug for UV-Agenter.

Klassens mission i Modul 1 Klassen skal optages på UV-Akademiet. Derfor skal de laveen ansøgning.

Opgaver til Modul 1

Opgave Fag Elevark Ca. Varighed

1. Introduktion til modulet

2. Solen og jeg

3. Hvilke hudtyper er der i klassen?

4.Ansøgning til UV-Akademiet

Quiz og Byt

Solen og jeg

Hvilke hudtyper er der i klassen?

Ansøgning til UV-Akademiet

2 lektioner

1 lektion

1 lektion

1 lektion

Dansk, matematik, natur/teknik

Dansk

Natur/teknik, matematik


Modul 1 – Opgave 1

Introduktion

OpgaveFormålet med denne aktivitet er at introducere agentuni-verset og modulets faglige problemstillinger. Eleverne skallave en øvelse, hvor de præsenteres for en mangfoldighedaf spørgsmål om sol og UV-stråling, og de skal forsøge atsvare på disse spørgsmål.

ArbejdsformKlassen arbejder i plenum.

I skal brugel Cd og cd-afspillerl Elevark: Quiz og Byt

Sådan gør duj Iscenesæt starten på forløbet: ”Jeg har fået det her

mystiske brev og en cd fra en mærkelig mand. Han sagde, at han hed U.V. Christiansen, og at han havde brug for lige netop vores klasse til en hemmelig opgave...”

j Afpil første afsnit fra cd’en og giv klassen missionen: De skal optages på UV-Akademiet, og derfor skal de lave enansøgning.

j Lav en opsamling af pointerne fra historien. Du kan fx lave opsamlingen som en samtale med eleverne, hvor deselv får mulighed for at pege på de problemer, de kan sei familien Solsens adfærd. Det kan være:

u Asger spørger, om familien skal bruge solcreme, men moren mener, at de bliver hurtigere brune uden solcreme. Derfor får de for meget UV-stråling og solskoldninger.

u Ditte går i solarium i flere timer, og bagefter tager hun på stranden. Det bliver til alt for meget UV-stråling.

u Familien har en parasol med på stranden, men de brugerden ikke til sig selv – kun til at holde maden i skyggen.Skygge er ellers godt til at reducere mængden af UV-stråling.

u Asger må ikke få en bøllehat/solhat på, da det ser fjollet ud. Forfængelighed går foran fornuft.

u Hele familien er knaldrøde om aftenen. De er alle sam-men blevet skoldede af for meget sol. Det gør ondt og øger risikoen for kræft i huden.

j Du kan gribe fat i disse pointer både før, under eller efter aktiviteterne. Men husk at samle op, da eleverne skal bruge pointerne i ”Modul 3 - opgave 6”, hvor de skal overbevise deres familie om en fornuftig soladfærd.

Leg: Quiz og Byt En god start på forløbet er, at du lave følgende øvelse medeleverne. Her skal eleverne på kort tid stille en massespørgsmål til hinanden, samtidig med at de forsøger atsvare på de spørgsmål, som de selv bliver præsenteret for.

l Saml alle eleverne på gulvet.

l Del et Quiz og Byt-kort ud til hver elev, og start legen.

l Eleverne finder en makker. De stiller hinandenspørgsmålene fra deres kort og svarer.

l Når begge har stillet spørgsmål og fået svar, bytter de kort, rækker det op i luften, så man kan se, at de er klar til nye makkere.

l Måske er der spørgsmål, eleverne ikke kan svare på endnu. Så kan I skrive spørgsmålene op på tavlen og svare på dem, når I kan.

l Eventuelt kan du supplere med dine egne kort, eller eleverne kan selv lave deres egne.

l Som opsamling kan I fx hænge spørgsmålene op på en tavle i to kategorier: ”Spørgsmål, som I kender svarene på”, og ”Spørgsmål, som I ikke kender svarene på” (endnu). Så kan I nemlig i løbet af arbejdet med modul-erne flytte flere og flere kort over i kategorien ”Spørgsmål, som I kender svarene på”, og det vil samti-dig tydeligt dokumentere, hvordan eleverne har flyttet sig lærings-/vidensmæssigt undervejs i forløbet.


Solen og jeg

OpgaveFormålet med denne opgave er, at eleverne gennem digteskal sætte ord på deres oplevelser med solen.

Arbejdsform Eleverne arbejder individuelt.

I skal brugel Elevark: ”Solen og jeg”l Blyant

Sådan gør duj Iscenesæt aktiviteten: ”En UV-Agent skal kende sit

eget forhold til solen. Man må kende sig selv for at forstå andre.”

j I opgave 1 fik eleverne lejlighed til i plenum at sætte nogle ord på deres oplevelser med solen. Nu er de klar til at arbejde mere individuelt. Hvis eleverne ikke har arbejdet med digte før, kan det være en god idé, at du først læser nogle digte om solen og gennemgår digt-genrens karakteristika. Det kan fx være:

u ”God morgen Sol”, ”Når far og mor får tid”, sange af Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen

u ”Solen er så rød mor”, Harald Bergsted /Carl Nielsen,u ”I østen stiger solen op”, (B. S. Ingemann)u ”Sol giver varme”, Halfdan Rasmussen.

j I kan bruge elevarket ”Solen og jeg” som en skabelon for jeres digte om jeres, egne personlige oplevelser med solen.

j For de yngre elever kan det være en fordel at starte med at tegne en god oplevelse med solen. Det sporer dem ind på oplevelserne, før de skal koncentrere sig omat skrive.

Opsamling Eleverne kan fremlægge deres digte for hinanden.Eleverne kan diskutere, hvordan og om deres oplevelse afsolen ligner hinanden, og hvordan det kommer til udtryk ideres digte.


Hvilke hudtyper erder i klassen?

OpgaveEleverne skal undersøge, hvilken hudtype de hver især har.

ArbejdsformEleverne arbejder i grupper.

I skal brugel Elevark: ”Hvilke hudtyper er der i klassen?”l Elevark: ”Hudtype-måler”

Sådan gør duj Iscenesæt aktiviteten: ”Som agenter, der skal påvirke

andre, er det vigtigt, at I kender jer selv godt.Derfor skal I selvfølgelig også vide, hvilken hudtype I selv har. Og I skal vide, hvor meget sol I kan tåle.”

j Del eleverne i grupper.

j Eleverne undersøger i grupper, hvilke hudtyper dehar ved hjælp af hudtypemåleren og elevarkene.

j Lad grupperne fremlægge. Lav et fælles skema på tavlen,som viser, hvor mange elever der har de forskellige hudtyper.

j Eleverne kan eventuelt gruppere sig efter hudtype.På den måde laver de et helt konkret og fysisk men-neske-skema, og det giver mulighed for at diskutere,hvor store forskelle der er selv inden for samme hudty-pe. Måske opdager nogle elever også, at de har en anden hudtype, end de troede. Endelig kan I lave et søjlediagram af eleverne, hvor eleverne stiller sig på rækker i hudtyper.

Faglig baggrundsviden I Danmark er de fleste lyse i huden. I Afrika er de flestemørke. Mennesker i hele verdenen kan inddeles i sekshudtyper. I Danmark har de fleste hudtype 1 eller 2. Hvisens familie kommer fra fx Tyrkiet eller Iran, har man typiskhudtype 4.Alle kan blive solskoldede og få kræft i huden,men jo lysere man er, desto større er risikoen.

Kroppen har et indbygget forsvar mod UV-stråling. Når UV-strålingen rammer overhuden, begynder særligepigmentceller i huden at producere farvestoffet melanin.Det er melanin, der gør huden brun. Melanin bremsermeget af den skadelige UV-stråling, så den ikke trængerdybere ned i huden. Se også afsnittet om ”Huden” og”Huden er tilpasset klimaet” under afsnittet ”Faglig bag-grund om hud, kræft i huden, sol og UV-stråling”.


Ansøgning til UV-Akademiet

OpgaveEleverne skal skrive en ansøgning til UV-Akademiet. Deskal arbejde med at præsentere sig selv sprogligt og medat argumentere for, hvorfor de vil være gode som UV-Agenter.

ArbejdsformEleverne arbejder individuelt.

I skal brugel Elevark: ”Ansøgning til UV-Akademiet”l Blyantl Blæk til fingeraftrykl Et portrætbillede af hver elev eller farveblyanter,

så de kan tegne sig selv.

Sådan gør duj Tal med eleverne om, hvad en agent er, og hvorfor

et UV-Akademi er nødvendigt. Spørg, om eleverne kender en agent? Hvordan ser han eller hun ud?Du kan også lade eleverne tegne U.V. Christiansen eller lade dem tegne sig selv som agent. Hvor bor U.V .Christiansen? Hvordan ser hans bil ud, eller kører han slet ikke i bil?

j Fortæl eleverne, at de skal ansøge om at blive UV-Agenter. De skal hver især skrive, hvorfor lige netop de er egnede til opgaven. Hvad kan eleverne fortælle om sigselv, som er relevant for jobbet som UV-Agent? De kan fx skrive, at de kender mange mennesker, som de gerne vil hjælpe. Eller de kan fokusere på, at de gerne vil lære noget om solen. Eller ...

j Herefter deler du ansøgningsskemaerne ud til eleverne,der skal udfylde de tomme felter.

j Hvis I har et foto af eleverne, kan de klippe det ud og sætte det ind i deres ansøgning – ellers kan hver elev lave en lille tegning af sig selv.

j Når eleverne er færdige med opgaven, samler du ansøg-ningsskemaerne sammen og lægger dem i en kuvert,som I ”sender” til U.V. Christiansen.

I Modul 2 kan du fx starte dagen med, at eleverne skalfinde en kuvert med et brev, som du har fået af U.V.Christiansen. I brevet ligger ansøgningsskemaerne fraModul 1 med godkendt-stempel på alle skemaer. Her kandu bruge de Agent-ID-kort, der følger med materialet. Ikuverten ligger også et brev til klassen med cd’en, derindeholder en ny hemmelig besked til klassen fra U.V.Christiansen.

I dette modul er der forslag til mange opgaver. Derfor kandet være en idé, at du kun vælger at arbejde med nogle afopgaverne eller spreder modulet over to dage. Ellers risi-kerer du, at arbejdet bliver for presset og ureflekteret.

Læringsmål for Modul 2 Eleverne skal:l erfare, at solen er en forudsætning for jordens liv og

for vores velbefindende.l lære, at solen udsender både synlig og usynlig stråling.

Den synlige stråling er lys. Og noget af den usynlige er UV-stråling. Det er den, der er skadelig, hvis vi får for meget sol.

l erfare, at mange materialer kan reflektere lys og UV-stråling. De skal også have et kendskab til sammenhæn-gen mellem lys, stråling, refleksion og risikoen for sol-skoldninger.

l erfare, at huden er et levende organ, og ikke bare et hylster, der omslutter kroppen. Huden er kroppens stør-ste organ med livsvigtige funktioner, og derfor skal den beskyttes.

l Kunne sætte sig ind i en fiktiv fortælling og gøre sig realistiske forestillinger ud fra en læst tekst. De skal og-så udvikle deres skrevne sprog frem mod at kunne skri-ve små fiktive tekster og at kunne skrive tekst til en ”rapport”.

l lave en matematisk undersøgelse af hudens areal.l undersøge og skabe overblik over UV-strålingen forskel

lige steder på skolen.

Begreber:l UV-strålingl Hudl Organl Refleksion l Areall Fiktionl Rapport

Kort resume af historien til Modul 2U.V. Christiansen takker for det arbejde, eleverne har lavet.Men danskerne har stadig en risikofyldt soladfærd. U.V.Christiansen har nye optagelser fra familien Solsen.

Hos familien Solsen er alle blevet så solforskrækkede, atde banker brædder for vinduerne og flytter ned i kælde-ren. Storesøsteren Ditte er glad for, at de lukker solenude. Solarium er meget bedre, mener hun. Nu er detAsger, der må forsvare solen. Noget sol skal man have,bare man passer på. Men moren og faren vil ikke høre.Familiens planter går ud, og Asger kommer i tanke om, atdet vist er solens stråler, der sikrer, at vi danner D-vitamini huden.

U.V. Christiansen afslutter med at indskærpe, at selv omsolen kan være farlig, så er den samtidig livsnødvendig foros. Derfor er det vigtigt, at eleverne får en afbalanceretviden om solen, så de ikke bliver solforskrækkede.

Klassens mission i Modul 2Eleverne skal samle viden om huden og solen og sendederes resultater i en rapport til U.V. Christiansen.

Modul 2

1 lektion

1 lektion

1 lektion

1 lektion

1-2 lektion

1 lektion

1 lektion

Opgaver til Modul 2



2. Familien helt nede i kælderen

3. Kan du styre lyset?

4. På jagt efter UV-stråling

5. Fold huden ud

6. Din hud lever

7. Rapport til U.V. Christiansen


Dansk

Natur/teknik

Matematik, natur/teknik

Matematik

Natur/teknik

Dansk

Agent-ID-kort og Uv-Agentmappe

Familien helt nede i kælderen

Kan du styre lyset?

På jagt efter UV-stråling

Fold huden ud A og B

Ingen

Rapport


Introduktion

OpgaveDenne opgave fungerer som introduktion til modulet.Eleverne får udleveret et Agent-ID-kort og en Agent-mappe.


I skal brugel Cd og cd-afspillerl Agent-ID-kort l Agent-mappenl Små klistermærker med stjerner

(kan fås i en almindelig boghandel)

Sådan gør duj Iscenesæt starten på modulet: ”U.V. Christiansen har

meddelt, at klassen er optaget på UV-Akademiet. Han ermeget tilfreds med elevernes ansøgninger og forventer sig meget af klassen …”

j Spil andet afsnit fra cd’en, og saml op på pointer fra historien: Hvad skete der denne gang? Lad igen elevernevære med til at uddrage centrale pointer som:

u Asger ved, at solen er vigtig for, at vi danner D-vitamini huden.

u Ditte insisterer på, at solariet er ufarligt, fordi ”ham der har bygget det, siger sådan”. Hvad skal vi tro på? Hvilke interesser kan de forskellige parter have?

u Asger bemærker, at planterne går ud. Moren og faren kan ikke se sammenhængen mellem solen og planternes trivsel.

u Familien er chokerede over, at de blev så forbrændte på stranden. Derfor er de gået helt i den anden grøft ved fuldstændig at undgå solen. Men er det hensigtsmæssigt? Det gælder om at finde den fornuftige mellemvej.

j Du kan gribe fat i disse pointer både før, under eller efter aktiviteterne. Husk, at eleverne skal bruge pointerne i ”Modul 3 – opgave 6”, hvor de skal overbevise deres familie om en fornuftig soladfærd.

j Udlever agent-mapper og et Agent-ID-kort med det første stjerne-klistermærke til hver elev.

j Giv klassen missionen: Eleverne skal indsamle viden om huden og solen, og sende deres resultater til U.V.Christiansen.


Familien helt nede i kælderen

OpgaveEleverne skal arbejde med at skrive en fiktiv tekst, somskal være én side i enten Ditte eller Asger Solsens dagbog.

ArbejdsformEleverne arbejder individuelt eller i par.

I skal brugel Elevark: ”Familien helt nede i kælderen”l Papir og blyant

Sådan gør duj Iscenesæt aktiviteten: ”En god agent kan sætte sig ind i,

hvordan andre tænker, og skal kunne gøre sig forestil-linger om den situation, som dem han skal hjælpe, er i.For at blive klogere på hvordan familien Solsen lever med solen, skal agent-aspiranterne forestille sig at være Asger eller storesøster Ditte.”

j Eleverne skal skrive en side i Asgers eller Dittes dagbog.De skal digte videre på historien om familien Solsen.Hvordan har de det i kælderen uden sol? Hvad tænker Asger, og hvad tænker Ditte? Øvelsen handler om, at eleverne skal forestille sig, hvordan det ville være, hvis de selv skulle leve i mørke: ”Tænk nu, hvis solen virkelig var væk!”

j I kan eventuelt mørklægge klassen, og skrive dagbogen i lommelygtens skær. Eller I kan gå ned i skolens kælder,hvis I har en.

j Måske har eleverne brug for hjælp til at komme i gang.Så kan du give dem en indledende sætning i dagbogen fx:Kære dagbog – Jeg har nu været i kælderen sammen med min familie i syv dage og …Eller:Kære dagbog – Jeg forstår ikke, hvorfor min familie og jeg skal være her i kælderen. Her er både …

j Eleverne kan med fordel illustrere deres fortælling.

Opsamling i klassenEleverne kan fremlægge deres historier i klassen eller igrupper.

j Lad nu grupperne arbejde på skift med de forskellige forhindringsbaner. Elevernes opgave er at få lysstrålen fra start til mål ved at spejle den i materialerne. Rotér,så alle elever prøver alle baner.

NB: I denne opgave vil mange elever løse opgaven intuitivtuden at være helt bevidste om, hvordan de gør. Derfor erdet vigtigt, at du diskutere opgave med dem, så de får etstørre fagligt udbytte.

OpsamlingDiskuter, hvordan eleverne har løst banerne.Var noglebaner særligt svære? Var nogle særligt lette? Og hvorfor?Er der noget, der har overrasket eleverne? Fortæl klassen,at UV-stråling reflekteres ligesom synligt lys. Diskuter, hvaddet mon betyder, når man skal passe på UV-stråling. Harnogen oplevet, at solen var ekstra stærk på stranden, påskiferien, ved kanten af poolen eller i vandet?

Faglig baggrundsvidenDe fleste materialer reflekterer lys i større eller mindregrad. Lyse materialer reflekterer typisk mest lys, mensmørke materialer reflekterer mindre lys. Når et materialeer blankt, er indfaldsvinklen for lysstrålen den samme somudfaldsvinklen. Matte materialer reflekterer lyset i allemulige retninger. Man kan altså styre lysstrålen med deblanke materialer, men ikke med de matte.

UV-stråling reflekteres ligesom synligt lys. Det betyder, atder nogle steder er ekstra meget UV-stråling. Det gælderfx ved havet, og hvis der er sne, hvid beton eller lyst sand.Se også afsnittet ”Solen” i ”Faglig baggrund om hud, kræft ihuden, sol og UV-stråling”.


Kan du styre lyset?

Denne opgave kræver en del forberedelse. Du kan lave en introduktion for hele klassen, hvor du bru-ger en lille prisme til at vise, at solens hvide lys indeholderalle farver. Du kan starte med at spørge, hvilken farvesolens lys har og så demonstrere, hvordan prismet kansplitte lyset op i lys med forskellige farver (= bølgelæng-der).Vi kan ikke se alle disse farver i det hvide lys, men deer der. Denne forståelse kan bruges som afsæt til at arbej-de med UV-stråling, som også er usynligt for vores øjne.

OpgaveEleverne skal styre en lysstråle fra start til mål gennemforskellige baner. De skal bruge spejle og andre genstandefra hverdagen til at styre lysstrålen.

ArbejdsformEleverne arbejder i grupper på 3-4 elever.

I skal bruge l Elevark: ”Kan du styre lyset?”l Lommelygtel Ting fra hverdagen, der reflekterer lys fx:

SpejlSkål med vandHvidt papirBlanke tingCd-skive

l Ting fra hverdagen, der reflekterer lys dårligt(mørke matte ting) mørkt stof, som ikke er blanktmørkt papmørkt filt

Du skal på forhånd have forberedt og testet 4-5 forhind-ringsbaner, som grupperne skal prøve på skift. Banerne skalbestå af et start-sted, et mål for lysstrålen, nogle forhind-ringer samt 2-4 ting, der kan reflektere lys.

Sådan gør duj Iscenesæt aktiviteten: ”UV-Agenter skal vide, hvordan

solens stråler opfører sig. Nogle af dem er usynlige og de reflekteres, uden at vi måske opdager det…”

j Sæt herefter eleverne til at få lysstrålen til at ramme målet. Her arbejder alle grupper med den samme enkle øvelse. Du skal altså have materialer nok til alle grupper.Hvilke ting fra hverdagen kan bruges? Hvilke ting reflekterer lys bedst, og hvilke er dårligst til at reflektere lys?

Skål med vand

Streg af tape


På jagt efter UV-stråling

Denne opgave er relativt ressourcetung, da den kæver UV-målere. Eventuelt kan halvdelen af klassen arbejde med opgaven, mens den anden halvdel arbejder med opgaven ”Kan du styre lyset?”.

OpgaveEleverne skal undersøge, hvor meget UV-stråling der erforskellige steder på skolen. De skal arbejde med at ind-samle data og lave simple matematiske analyser.

ArbejdsformDel eleverne i par eller grupper.

I skal brugel Elevark: ”På jagt efter UV-stråling”l UV-målere: eksempelvis The Educator, der er billig. NB!

Håndholdte UV-målere er ikke 100 % præcise. For at lave helt nøjagtige målinger skal man bruge standardise-ret kalibreret udstyr. Men håndholdte UV-målere kan give en god fornemmelse af, hvordan UV-indexet er,for skellige steder på skolen.

l Blyanterl Skolegård, boldbane

Sådan gør duj Iscenesæt aktiviteten: ”Når man er agent, leder man ofte

efter noget, man ikke sådan lige kan se. Og nu skal I på jagt efter usynlig stråling”.

j Tag en kort snak i klassen om UV-stråling.

j Uddel UV-målere og vis, hvordan de virker. NB: Det er vigtigt, at du har vejledt eleverne grundigt i at bruge udstyret. Udstyret er følsomt, og hvis det bruges forkert, giver det forvirrende resultater.

j Giv eleverne nogle områder på skolen, som de skal undersøge. Du kan på forhånd have lagt nogle ruter,så eleverne spreder sig lidt. Det er vigtigt, at de både undersøger områder i sol og skygge. Du kan sende eleverne hen under et træ, ind i et legehus, hen til skyg-gen fra bygningerne, til områder med direkte sol midt i skolegården, på boldbanen eller indenfor på selve sko-len både tæt på åbne vinduer og inde midt i et klasseværelse osv. Hver gruppe skal tage mindst 5 målinger.

j I kan eventuelt undersøge UV-strålingen på forskellige tidspunkter i løbet af dagen eller over flere dage.Det giver større variation i jeres data.

j Hvis opgaven skal gøres sværere, kan eleverne selv væremed til at beslutte, hvor de vil indsamle data til deres analyse. Eller du kan sætte dem til at finde så forskelligeUV-index´er som muligt.

Når data er indsamlet skal eleverne: u sortere data og skrive dem ind i en tabel.u lave et søjlediagram over deres data.u fremlægge tabeller og skemaer i klassen.u sammenligne deres data.u finde ud af, hvilke data der ligner hinanden, og

hvilke der ikke gør? u se, hvor der var mindst og mest UV-stråling.u finde ud af, hvorfor er der forskelle?


Fold huden ud

OpgaveEleverne skal måle og beregne, hvor stor huden er.

ArbejdsformInddel eleverne i grupper på 3-4 personer.

I skal brugel Elevark: ”Fold huden ud”. I kan vælge mellem

to forskellige opgaver: En let (A) og en svær (B).

Hver gruppe skal brugel Elevarkl Målebåndl Eventuelt lommeregnerl Et gammelt lagen eller et stykke papir eller plast

(fx sort plastiksæk) på 2 m2 l Stofsaksl Evt. post-it papirblokke, (hvis I udregner arealet

på et ark, så I kan udregne hudens samlede areal),ved at tælle hvor mange ark, der er og gange op).

Sådan gør duj Diskuter i klassen, hvor stort arealet af huden mon er.

Tegn eventuelt en firkant på tavlen, der er 10 x 10 cm.

j Hver elev måler og beregner det samlede areal af huden, ud fra følgende anvisning:

u Mål afstanden over ryggen fra armhule til armhule.

u Mål afstanden fra skulder til midt på ballen.

u Beregn arealet af ryggen, som var det en firkant.

u Find hudens samlede areal ved at gange ryggens areal med 5,5.Tallet 5,5 er en tommelfingerregel for det typi-ske forhold mellem ryggens hudareal og hele kroppens hudareal.

j Lav et skema på tavlen, der viser arealet for alle klassens elever.

j Beregn arealet for en gennemsnitselev, og klip et stykke ud af lagenet med samme areal. Eleverne kan evt. lave diagrammer over informationerne.

j Hvis opgaven skal være lettere, kan eleverne lave en fir-kant på 10 x 10 cm og tælle, hvor mange gange firkantenkan være på kroppen. Eller I kan bruge Post-it ark som foreslået ovenfor.

OpsamlingHvordan stemte resultaterne overens med elevernes forventninger?Var der noget, der overraskede? Hvilken betydning har størrelsen af kroppens overflade(huden) for kroppen?

Faglig baggrundsvidenHuden er kroppens største organ. På et voksent menneskevejer huden ca. 3 kg og arealet er næsten 2 m2. Men stør-relsen varierer meget fra menneske til menneske.I grove træk er huden fordelt på kroppen på følgendemåde:

l Hoved ca. 9 %l Mave ca. 18 %l Ryg ca. 18 %l En arm ca. 9 %l Et ben ca. 18 %l Kønsdele ca. 1 %

Huden spiller en vigtig rolle for kroppen. Den hjælper medat holde den rigtige temperatur og fugtighed i kroppen ogbeskytter mod bl.a. UV- stråling, bakterier og giftstoffer.Selv små skader på huden kan skabe store problemer forkroppen. En lille rift kan være nok til, at bakterier kan kom-me ind i kroppen. Heldigvis er huden god til at reparere sigselv. Se også afsnittet ”Huden” under ”Faglig baggrund omhud, kræft i huden, sol og UV-stråling”.


Din hud lever!

OpgaverEleverne kan arbejde med tre små forsøg om huden.

A. De kan undersøge, hvordan kroppen reagerer påkulde og varme (Kold og varm hud).

B. De kan undersøge fordampningen fra huden(Huden ånder).

C. De kan undersøge hudens følsomhed og følelsensmerte som advarselssignal (Smerten advarer dig).

ArbejdsformEleverne arbejder to og to. Du instruerer eleverne i,hvad de skal gøre.

I skal brugel Skåle med koldt vandl Skåle med varmt vandl Gennemsigtige plastikposerl Elastikkerl Url Termometrel Elkedel

Opgave A: Kold og varm hudSådan gør Ij Gnid hænderne mod hinanden, så der kommer

varme i hænder.

j Læg den ene hånd i en skål med varmt vand (ca. 45 gra-der celsius) og den anden hånd i en skål med koldt vand(ca. 5 grader celsius – køleskabskoldt).

j Læg mærke til farven i huden, mens hænderne er i vandet.

j Hold hænderne i vandet i nogle minutter. Hvordan føles det i hænderne? Hvad kan I mærke?

j Tag hænderne op. Hvordan ser de ud? Se på hudens farve. Hvordan ser blodårerne i hænderne ud?

Opgave B: Se huden ånde Sådan gør Ij Eleverne skal putte den ene hånd i en

gennemsigtig plastikpose.

j Så lukker de for plastikposen med en elastik omkring håndleddet. (Det er vigtigt,at elastikken ikke sidder for stramt).

j Uret startes.

j Lad eleverne tage 10 knæbøjninger.Efter 1 minut tager de 10 knæbøjninger mere.Efter 2 minutter tager de endnu 10,og efter 3 minutter de sidste 10.

j Hvad sker der med hånden?

Opgave C: Smerten advarer digSådan gør Ij Eleverne skal forberede to kar med vand. I det ene kar

skal vandet være 40 grader celsius, i det andet 48 grader– evt. 55 grader, men pas på, at I ikke skolder jer.

j Eleverne koger vand i el-kedlen og blander koldt og varmt vand, til de har den rette temperatur. Det kan de aflæse på termometret.

j Nu skal eleverne prøve at stikke hænderne ned i vandet,der er 40 grader varmt. De skal beskrive oplevelsen.

j Herefter skal de stikke hænderne ned i det vand, der er 48/55 grader varmt. De skal igen beskrive oplevelsen.

Du skal være meget omhyggelig med at hjælpe og sikre, attemperaturerne er, som de skal være, så ingen elever skol-der sig. For at sikre at ingen kommer til skade, behøver Iikke varme vandet op til 100 grader for at blande det tilen temperatur på 55 grader.

OpsamlingDiskuter i klassen følgende spørgsmål:l Hvad oplevede eleverne?l Har de oplevet noget lignende før?l Hvornår har de prøvet at være røde i huden? l Hvornår har de prøvet at være blege?l Var der noget, der overraskede? l Kan eleverne forklare, hvorfor huden bliver

rød eller bleg?l Hvorfor reagerer huden på kulde og varme?l Hvorfor gør nogen temperaturer ondt, mens

andre kun føles varme?l Hvorfor er det smart, at kunne trække hånden

til sig, når noget gør ondt?l Hvorfor mon huden sveder? l Hvordan føles luften, når man er våd? l Kan de føle forskelligt med forskellige dele af huden? l Sammenlign fx fingerspidserne med håndryggen.

Faglig baggrundsviden

Forsøg A:Huden spiller en vigtig rolle i kroppens varmeregulering.Hvis kroppens temperatur falder, leder kroppen blodetvæk fra huden for at holde på varmen. Hvis kroppens tem-peratur stiger, ledes blodet ud til huden for at afgivevarme. Derfor bliver hånden bleg, når den kommer i koldtvand, og rød, når den kommer i varmt vand.

Det kan gøre ondt at holde rigtig kolde hænder under envarm hane. Det er fordi, nerveenderne i huden reagerer påforskelle i varme og kulde. De kolde hænder er måske kun20 grader celsius, mens det varme vand er 40 grader.Nerveenderne reagerer på den kraftige temperaturforskel,og det gør ondt. Det er bedre at holde hænderne undervand, der kun er få grader varmere end huden. Så strøm-mer blodet stille og roligt til huden, og man undgårsmerten.

Forsøg B:En del af hudens varmeafgivelse sker ved, at vand fordam-per fra huden i form af sved. Fordampningen af sved frahuden kræver energi, og den energi stammer fra varmen i huden. På den måde bliver varmeenergien brugt.

Det kan man hurtigt undersøge, ved at slikke sig på håndenog puste på det våde område. Det føles koldt, fordi detvåde fordamper. Og det er netop en af funktionerne medsved. Det er med til at skabe en fordampning på hudensoverflade, som køler. Jo varmere omgivelser, jo vigtigere erdet at kunne svede for at komme af med varmen, så krop-pen ikke bliver overophedet.

Forsøg C: I dette forsøg vil eleverne have oplevet forskellen på atføle varme og smerte.

Normalt, når vi oplever smerte, vil vi per refleks trække osvæk fra det, der gør ondt. I huden findes specielle nerveen-der, der er følsomme overfor kulde og varme. De varme-følsomme nerver sanser temperaturer op til 43 grader cel-sius.Ved højere temperaturer holder de op med at funge-re, og i stedet aktiveres de nerveender, der er følsommeoverfor smerte. I forsøget vil eleverne derfor hurtigt træk-ke hænderne op af det varmeste vand.

Med solen er det hele lidt mere lumsk. Her kan vi ofteikke mærke faren i selve situationen, når vi er i solen.Smerten fra en solskoldning kommer typisk først senere,når vi er gået ud af solen. Der kan gå helt op til 8 timer.

Derfor kan vi ikke forlade os helt og holdent på vores”her-og-nu-sanseapparat”.Vi er nødt til at slå fornuften til.Alle, der har prøvet at blive solskoldede, kender til smer-ten i huden. Den smerte er vi nødt til at huske til næstegang, vi skal ud i solen, så vi ved hjælp af fornuften kanundgå at blive forbrændte.

Undervejs i forløbet har du sikkert allerede talt med ele-verne om erfaringer med solen. Med forsøget her kan duhanke op i de oplevelser, de selv har haft – herundermåske også med solskoldninger.

Se også afsnittet ”Faglig baggrund om hud, kræft i huden,sol og UV-stråling”.


Rapport til U.V.Christiansen

OpgaveEleverne skal samle den viden, de har fået i løbet af Modul 2 i en rapport, som de ”sender” til U.V. Christiansen.

ArbejdsformEleverne arbejder individuelt.

I skal brugel Elevark: ”Rapport”

Sådan gør Ij Diskuter eller beskriv i klassen:

u Hvad er en rapport? u Hvad har U.V. Christiansen brug for

at få at vide i elevernes rapporter?

j Hvis du ønsker at gøre opgaven lettere, eller hvis du synes, at eleverne allerede har arbejdet rigeligt skriftligt,kan du lade eleverne tegne i stedet for at skrive.

j Eleverne arbejder selvstændigt eller i grupperne med deres rapporter. Saml rapporterne sammen, og ”send” dem til U.V. Christiansen. Når de kommer retur med et godkendt-stempel, sættes de i elevernes Agentmappe.

I dette modul er der ligesom i Modul 2 forslag til mangeopgaver. Derfor kan du igen nøjes med at vælge nogle afaktiviteterne eller sprede modulet over flere dage.

Start fx dagen med, at eleverne skal finde en kuvert medet brev fra U.V. Christiansen. I brevet ligger rapporternefra Modul 2 med godkendt-stempel. I kuverten ligger ogsåcd’en med en ny besked til klassen. Måske ligger der ogsået brev fra U.V. Christiansen, som du har skrevet.

Læringsmål for Modul 3:

Eleverne skal:l opnå kendskab til de fire solråd, og de skal begynde at

sætte dem i relation til deres egen soladfærd.l blive opmærksomme på deres families forhold til solen.l udvikle deres talte sprog og øge deres bevidsthed om,

hvordan sproget bruges i interviews og til at beskrive personlige oplevelser.

l have kendskab til begrebet argumentation og argumen-ters opbygning.

l foretage enkelte målinger af rum og vægt, og udvikle deres geometriske forståelse.

l udvikle deres opmærksomhed på omgivelserne.

Begreberl Siestal Solhatl Solcremel Solariuml Argumentationl Soladfærd

Kort resume af historien til Modul 3U.V. Christiansen roser igen eleverne for deres indsats.Han siger, at mange er ved at få øjnene op for, hvordanman bør opføre sig i solen. Herefter får eleverne en op-datering af, hvordan det går hos familien Solsen.

Moren har indset, at Asger havde ret i de ting, han har gåetog sagt om solen. Derfor vil moren nu oprette en solskole,og Asger skal være lærer. Moren er pludselig den ivrigeelev, der gerne vil fortælle de andre, at man ikke behøverbo i kælderen for at passe på solen, og at solens stråler”giver vitaminer i huden”. Moren har ikke helt forstået, atD-vitaminer først produceres i huden, når huden bliverramt af solens stråler.Asger introducerer nu også begrebetsiesta. Moren er klar til at bruge solcreme, så hun har købtnoget på et loppemarked – hun er ikke klar over, at der eren holdbarhedstid på den slags. Dog er familien endnu ikkeklar til solhatte og at undgå solariet ...

U.V. Christiansen slutter med at sige, at der stadig er hårdtbrug for UV-Agenter. Så han opfordrer eleverne til at fort-sætte det gode arbejde.

Klassens mission i Modul 3Eleverne skal finde på råd om, hvordan man passer på isolen, og de skal hjælpe U.V. Christiansen med at finde påargumenter, der kan overbevise familier som Solsen om, atde skal efterleve rådene.


Dansk

Matematik, natur/teknik

Natur/teknik

Matematik

Dansk

1 lektion

1 lektion

1 lektion

1-2 lektion

1 lektion

1 lektion

Ingen

Interview din familie

Ingen

Ingen

Dæk din krop med solcreme

Overbevis din familie

Opgaver til Modul 3



2. Interview din familie

3. På jagt efter skygge

4. Klædt på i solen

5. Dæk din krop med solcreme

6. Overbevis din familie

(OBS eleverne skal haveforberedt sig hjemmefra)

Modul 3


Introduktion

OpgaveFormålet med denne aktivitet er at fastholde agentuniver-set og introducere modulets faglige problemstillinger. Somforberedelse kan du gemme en hemmelig besked i klassen.


I skal brugel Cd og cd-afspillerl Stjerner til Agent-ID-kort

Sådan gør duj Iscenesæt starten på modulet: ”U.V. Christiansen har

lagt en hemmelig besked til klassen, men denne gang harhan gemt den godt. Han har nok en fornemmelse af, at der er nogen, der har opdaget, at han er ved at uddanneklassen til UV-Agenter. Men hvor ligger beskeden ...?”

j Du har på forhånd gemt dagens brev og lavet nogle spor, som eleverne skal følge for at finde beskeden.Eleverne skal eventuelt have nogle solbriller på eller anden form for udklædning med hjemmefra, eller du kanhave udstyr/remedier parat. Når I er samlet i klassen igen, spiller du tredje afsnit fra cd’en.

j Tal igen med klassen om historien: Hvad skete der?Var der ny viden om solen og solbeskyttelse? Hvad monder menes med Siesta, Solhat og Solcreme? Tal med eleverne, om de har nogle gode ideer til, hvordan man kan beskytte sig i solen. Her er nogle pointer fra historien:

u Moren tror, at solcreme kan holde i årevis.

u Faren og moren griner af solhatten, selv om den kan give vigtig skygge til ansigtet.

u Solens stråling får huden til at danne D-vitamin.Men moren og faren tror, at vitaminerne er i selve solstrålerne.

u Asger har hørt, at man skal holde siesta én gang om dagen.

u Man skal holde siesta midt på dagen mellem 12 og 15,fordi det er her, solens stråling er stærkest.

u Man skal dække sig til med tøj og solhat i solen.

u Ditte er stadig glad for solariet – eller er hun?

j Husk, at eleverne skal bruge pointerne i Modul 3 – opgave 6, hvor de skal overbevise deres familie om en fornuftig soladfærd.

j Lad eleverne sætte en stjerne på deres Agent-ID-kort som bevis på, at de nu er agenter af 2. grad.

j Giv klassen missionen: Eleverne skal finde på gode råd til, hvordan man passer på i solen, og de skal finde argu-menter for, hvordan man efterlever solrådene.


Interview din familie

OpgaveEleverne skal planlægge og gennemføre et interview ideres familie. Måske skal du bede dem om at lave en formfor hemmeligt interview – så de spørger så diskret, atderes forældre eller søskende ikke lægger mærke til, at debliver interviewet.

ArbejdsformInddel eleverne i grupper.

I skal brugel Elevark: ”Interview din familie”

Sådan gør duj Iscenesæt opgaven: ”Agenter skal være gode til at samle

informationer. Derfor skal de også være gode til at interviewe de mennesker, som de skal have oplysninger ud af. Det handler om at få ærlige svar. Folk, der vil skjule noget for sig selv eller for andre, vil farve deres svar.Vi skal i dag træne, hvordan man skal udspørge folk.Forhåbentlig vil de gerne give os oplysningerne, så vi ikke skal ud i et forhør… Det kan være en fordel at stil-le spørgsmålene lidt indirekte.”

j Start med at snakke med eleverne om, hvad et interview er.

j Tag derefter en brainstorm i klassen om, hvad der kunnevære interessant at vide noget om. Det kunne fx være:

u Hvor meget opholder elevernes forældre eller søskende sig i solen?

u Tænker de på at solbeskytte sig? Hvornår og hvordan?u Hvad ved de om solbeskyttelse?

u Bruger de siesta, solhat eller solcreme?u Ved de, hvad et UV-index er? u Går de i solarium?

j Når I har brainstormet, vælger I, hvad I vil belyse, og skriver det op på tavlen.

j Hver gruppe kommer med bud på interviewspørgsmål,som kan give jer de svar, I er interesserede i. Hvis opga-ven er for svær, kan du give eleverne eksempler på spørgsmål. Hver gruppe skal vælge fem spørgsmål, som de vil stille deres familie.

j Hvis der er tid, kan I diskutere elevernes spørgsmål i klassen og snakke om, hvordan man stiller åbne og neu-trale spørgsmål. Kan eleverne forestille sig, at familien har en holdning, der kan farve svarene? Der kan også være en pointe i, at de forskellige elever spørger om forskellige ting. På den måde får de et lille indblik i, at der kan være forskellige vinkler på en historie om det samme emne.

j Snak med eleverne om, hvordan de praktisk løser opga-ven med interviewet. De kan fx teste nogle af deres spørgsmål og spørgemåder i skolegården på elever, der ikke går i deres egen klasse.

Efter interviewetGrupperne forbereder og fremlægger deres undersøgelse:l Hvilke spørgsmål stillede I, og hvilke svar fik I?l Fik I den viden, I ville have?l Var der noget, som overraskede jer?l Hvilke spørgsmål gav de bedste svar?l Hvilke ting ville I gerne vide mere om?

Sådan gør duj Iscenesæt aktiviteten: ”Som agenter skal man kende

den verden og det miljø, man færdes i.”

j Lad eleverne gå rundt på skolen og tegne skygger ind på kortene.

j Hvis I har en skole med store udearealer, kan du uddeleforskellige områder til hver gruppe og så til sidst lave klassens fælles kort.

j Som opsamling kan I sammenligne elevernes kort.Diskutér, hvad der kan gøres for at skabe skygge, når eleverne leger længere tid udendørs (fx plante træer eller sætte solsejl op).

j Hvor stor en del af skolegården er dækket af skygge? Erder skygge nok til, at alle skolens elever kan finde skyggei skolegården?

j Hvis opgaven skal gøres sværere, kan den udvides til, at eleverne selv skal tegne kortet over skolen, eller at de skal kortlægge, hvordan skyggeområderne flytter sig i løbet af dagen.

Faglig baggrundsvidenDet første solråd, Siesta, er det mest effektive i forsøgetpå at forebygge kræft i huden. Når Solkampagnen råderfolk til at skrue ned for solen med siesta, betyder det, atman bør undgå mere end 15-20 minutters stråling midt pådagen mellem kl. 12 og 15 uden beskyttelse. Det er nemligher, at solens skadelige UV-stråling er stærkest, og hvornæsten halvdelen af dagens samlede UV-stråling falder.

Siesta betyder ikke, at man skal opholde sig indenfor, menderimod at man bør søge skygge under fx et træ, en para-sol, i et legehus eller under en markise.Tøj og hat kanogså give skygge til huden. Se også afsnittet ”Faglig bag-grund om hud, kræft i huden, sol og UV-stråling”.


På jagt efter skygge

OpgaveEleverne skal indtegne på et kort, hvor der er skygge påskolens udearealer.

ArbejdsformDel eleverne i par eller grupper.

I skal brugel Skolens udearealerl Kort over skolens udearealer.

Her skal I selv lave et kort.l En matematiktime tættest muligt på

tidsrummet kl. 12-15l Blyanter


Klædt på til solen

OpgaveHver gruppe skal klæde et gruppemedlem så solsikkert på som muligt, og tage et billede til dokumentation.

ArbejdsformEleverne arbejder i grupper. NB: I denne opgave kan detvære svært for eleverne at holde fokus i opsamlingen,fordi legen med udklædninger er sjov og tager meget op-mærksomhed. Du kan gøre lidt ekstra ud af at opdeleopgaven i briefing, (løsning af opgaven) og debriefing (opsamling i klassen).

I skal bruge:l Elevernes eget udklædningstøjl Tag evt. ekstra udklædningstøj med

(Evt. eksempler på solsikkert og solusikkert tøj)

Sådan gør duj Diskuter i klassen, hvor solsikkert forskellige beklæd-

ningsgenstande er. Fx bikini, shorts, solhat, lang kjole,agenttøj, korte ærmer, lange ærmer, tyndt stof eller tykt stof. Hvor godt beskytter de forskellige stykker tøj eller materialer i solen? Og hvorfor?

j Inddel eleverne i grupper og giv eleverne en hjemmeop-gave. Hjemme skal eleverne finde solsikkert tøj, som de kan have med i skole næste gang. Der er bonuspoint,hvis det også er agent-agtigt.

j Hver gruppe klæder et gruppemedlem ud og tager et billede til dokumentation.

OpsamlingDiskuter i klassen:Hvilken påklædning var sjovest? Hvilken påklædning ville eleverne selv gå med? Var der ting/tøj, som gik igen i de forskellige udklædninger? Var der noget, som var særligt opfindsomt?Fik eleverne nye ideer til, hvordan de kan beskytte sig mod UV-stråling med deres påklædning? Hvordan kunne eleverne selv tænke sig at gå klædt,for at beskytte sig mod for meget UV-stråling?

Faglig baggrundsvidenHar man ikke mulighed for at opholde sig i skyggen mel-lem kl. 12 og 15, kan man bruge Solkampagnens andet sol-råd: Solhat. Dette solråd dækker over både hat og tøj. Ensolhat med en bred skygge er rigtig god, når solen stårhøjt.Vær opmærksom på, at en kasket ikke skygger forører og nakke.

Man kan beskytte kroppen ved at iklæde sig løstsiddendetøj af tætvævet stof. Ærmer skal helst gå til albuen og buk-ser/nederdel til knæene. Det er en god idé at bruge særligtUV-beskyttende tøj, som giver en ekstra god beskyttelse,når man er udenfor i lang tid og fx bader ved strandeneller i poolen. Solbriller er gode til at beskytte øjnene modskadelig UV-stråling – særligt de store af slagsen. Se ogsåafsnittet ”Faglig baggrund om hud, kræft i huden, Sol ogUV-stråling”.


Dæk din krop med solcreme

OpgaveEleverne skal regne ud hvor meget solcreme, der skal bru-ges for at dække en hel krop.

ArbejdsformKlassen arbejder i grupper.

I skal brugel Elevark: ”Dæk din krop med solcreme”l Billig solcreme eller bodylotion. Du bliver sikkert

overrasket over, hvor meget solcreme der skal bruges til hver elev – nemlig ca. 20 ml eller 2 mg/cm2.

l Brevvægt

Sådan gør duj Diskuter i klassen hvor meget solcreme, de hver især

tror, man skal smøre sig med. Lad eventuelt eleverne opstille en hypotese om, hvor meget de skal bruge for at dække deres egen hud.

j Mål 1g solcreme op. Det svarer til den mængde,der skal til for at dække 500 cm2 hud.

j Hvis I har løst opgaven ”Fold huden ud” i Modul 2,kan eleverne bruge disse beregninger til at udregne,hvor meget solcreme de nu skal bruge.

j Hver elev afmåler, hvor meget solcreme der skal til,for at deres krop er tilstrækkeligt dækket.

Saml klassens resultater, og skriv dem oppå tavlenDiskuter resultaterne i klassen.Var der noget, der overra-skede? Formentlig bliver eleverne overraskede over, atman skal bruge så meget solcreme. Derfor er solkampag-nens råd om at bruge skygge og hat/tøj både effektive ogbesparende.

Lad eleverne beregne, hvor meget solcreme klassen skalbruge, hvis alle skal have solcreme på. De kan også bereg-ne, hvor meget solcreme de hver især skal bruge på ensolferie på 14 dage. Og så kan de regne ud, hvor mangetuber/bøtter solcreme en sådan solferie kræver.

Faglig baggrundsvidenAnbefalingen lyder, at man skal bruge en hel håndfuld sol-creme per krop. Hvis man smører mindre på, så falder fak-tortallet og dermed beskyttelsen. Undersøgelser har vist atmange danskere kun smører med 1/4 af den anbefaledemængde. Hvis man ikke bruger nok solcreme reduceressolcremens virkning. En faktor (SPF)16 beskytter med fak-tor (SPF)2, hvis der smøres med en 1/4 af den anbefaledemængde.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man bruger en faktor15 i Danmark, og at man husker at smøre sig, før man gårud midt på dagen, da cremen skal have lidt tid til at trængeind i huden. Husk, at ligegyldig hvor meget man smører på,må man aldrig ligge og stege. Hvis man bruger solcremensom en undskyldning for at blive længere tid i solen, øgerman den samlede mængde stråling, man får i løbet af livet.

Den samlede mængde stråling har betydning for vores risi-ko for at udvikle kræft i huden. Desuden slipper nogetstråling altid igennem solcremen, og det øger derfor risiko-en for solskoldninger. Hvis man rejser sydpå, eller hvis manhar en meget sart hud, anbefales en højere faktor. Se ogsåafsnittet ”Faglig baggrund om hud, kræft i huden, sol ogUV-stråling”.


Overbevis din familie

Denne opgave kan fungere som en faglig midtvejsevalue-ring, hvor du kan få en fornemmelse af elevernes fagligeudbytte.

OpgaveEleverne skal arbejde med at formulere forskellige typer af argumenter for at opføre sig fornuftigt i solen.

ArbejdsformEleverne arbejder i grupper med arkene.

I skal brugel Elevark: ”Overbevis din familie”

Sådan gør duj Iscenesæt aktiviteten: ”Som UV-agent er det vigtigt, at

du kan overbevise andre. Derfor skal du kende til forskellige typer af argumenter. Jo bedre du er til at overbevise andre, desto bedre er du også til at hjælpe dem med at forstå det fornuftige i en god soladfærd.”

j Diskuter eller beskriv i klassen, hvad et argument er.Måske skal eleverne prøve at overbevise dig om, at de skal have en uges længere sommerferie. Hvordan kan de det?

j Lad eleverne arbejde med elevarkene.

j Skriv spørgsmålene fra elevarket og gruppernes argumenter op på tavlen.

j Diskuter i klassen for hvert spørgsmål, hvilke argumenter der er bedst og hvorfor.

u Kan de bakkes op af fakta?u Kan argumenterne styrkes? u Hvilke modargumenter kunne I u forestille jer, der kunne komme?u Kan de modsvares? Hvordan?

j Ud fra diskussionen laver I et fælles ark til U.V.Christiansen (brug elevarket). Uddelegér eventuelt et spørgsmål til hver gruppe.

Faglig baggrundsviden – Hvad er et argument?Et klassisk argument er opbygget ved, at man fremsætteren påstand og derefter søger rygdækning for sin påstand.Man autoriserer med andre ord sin påstand og gør denalmen gyldig. Fx:Tøj kan beskytte mod solen. Det kan manse, fordi man ikke får solskoldninger nedenunder tøjet.I ovenstående argument autoriseres påstanden om, at tøjkan beskytte mod solen, ved at inddrage almen kendteerfaringer, der viser, at man ikke bliver solskoldet under fxcowboybukserne eller t-shirten.

Argumenttyper Der er en række forskellige argumenter, der kan benyttes iargumentation.Argumenterne kan deles i tre forskelligetyper, som eksemplificeres nedenfor.

1. Man refererer til en autoritet I det fagligt funderede argument søger man rygdækninghos fx eksperter eller kilder. ”Overlægen på GentofteHospitals hudafdeling siger, at man især skal passe påsolens stråling midt på dagen.” Det er underforstået, atman kan stole på en overlæge, fordi han ved noget omhuden og dermed sikkert også om huden og solskader.

2. Man sammenligner med noget andet vel-kendt og accepteret Denne type argument finder sin rygdækning i paralleller ogved sammenligning af forskellige, men sammenlignelige,karakteristika. ”Hvis skyggen under en parasol beskyttermod solen, så må man også kunne lave beskyttende skyggepå andre måder – fx ved at plante træer, der får store træ-kroner.” Her er det underforstået, at den ene skygge kanvære lige så god som den anden.

3. Man argumenter følelsesladet I denne type af argumenter er der en tendens til, at manfinder sin rygdækning i det, vi kan kalde indre bevæg-grunde. Det kan være sympati, behov, ønsker, håb og lig-nende. ”Det er dumt ikke at holde siesta, fordi man kan dø af for mange solskoldninger.” Her er det underforstået,at siesta er godt, og at man udsætter sig selv for en risikoved ikke at benytte sig af den.

Modul 4Klassen har igen modtaget en kuvert med svar på de rap-porter, som de sendte til U.V. Christiansen efter Modul 3.De har fået stempler og udmærkelse på deres opgaver, ogderes Agent-ID-kort er ved at være godt fyldt op medstjerner. Men nu er der dukket et nyt problem op. Det erikke nok at vide, hvordan man beskytter sig mod solen iDanmark. Folk tager jo også på ferie i andre lande.Ved de,hvordan de skal opføre sig der?

Læringsmål for Modul 4Eleverne skal:l have kendskab til klimaet forskellige steder på jorden.l have forståelse for, at menneskers forhold til solen

afhænger af, hvor i verden de bor (om der er meget eller lidt sol).

l træne læsning og fremlæggelse af fagtekster(faglig læsning).

Begreberl UV-strålingl Soladfærdl Klima

Kort resume af historien til Modul 4U.V. Christiansen er stadig glad for klassens indsats. Menhan er bekymret for familien Solsen, som er taget på ferie iÆgypten. Han har en optagelse, der afslører, hvordan fami-lien opfører sig i sydens sol.

Asger har hørt turguiden advare om, at man skal passe påsolen, fordi den skinner med større styrke i Ægypten end iDanmark. Det kræver en solcreme med højere faktor.Familien bemærker også, at egypterne har meget tøj på, ogdet forstår de ikke, når det nu er så varmt. Men Asger reg-ner ud, at det kan være fordi, tøjet beskytter mod solen.

U.V. Christiansen mener, at der er mange danskere, dermangler viden om, hvordan og hvorfor man skal passe eks-tra meget på solen, når man er på ferie. Derfor beder hanigen om elevernes hjælp.

Klassens mission i Modul 4Eleverne skal finde ud af, hvordan solstrålingen er i andrelande, og hvad folk gør for at passe på sig selv i solen.

Opgaver til Modul 4



2. Solen i andre lande



1 lektion

2-4 lektioner

Ingen

Solen i andre lande-spørgeark

Statistik over solskinstimer

Rapporter fra 4 forskellige lande


Introduktion

OpgaveFormålet med denne aktivitet er at introducere agentuni-verset og modulets faglige problemstillinger. Du kan talemed eleverne om, hvilke lande de har været i, og hvordanklimaet og solens stråling var dér.

ArbejdsformIntroduktionen foregår i plenum.


Sådan gør duj Iscenesæt starten på modulet:Ankom til klassen i

beduin-kostume eller medbring noget fra et fremmed land. ”U.V. Christiansen og jeg har været på mission.Vi har denne optagelse med…”

j Afspil fjerde afsnit fra cd’en. Saml igen op på, hvad der skete. Lad eleverne være med til at formulerepointerne fx:

u Solens stråling er kraftigst, jo højere den står på himlen,og jo mere lodret dens stråler rammer jorden. Derfor:jo tættere på ækvator, des stærkere er strålingen.

u Det kræver solcreme med højere faktor at beskytte sig isolen, når man er sydpå og tættere på ækvator.

u Skygge kan beskytte mod solens stråling.u Tøj kan beskytte mod solens stråling.u Solens stråling bliver reflekteret fra ørkenens lyse

sand og fra havets vand.

j Sæt en stjerne mere i elevernes Agent-ID-kort som bevis på, at de nu er agenter af 3. grad.

j Tal med klassen om historien: Hvad skete der? Var der ny viden om solen og solbeskyttelse i historien? Hvorfor mon forældrene havde glemt alt dét, de havde lært om Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk Solariet?

j Giv klassen missionen: Eleverne skal finde ud af, hvordansolstrålingen er i andre lande, og hvad folk gør for at passe på sig selv i solen.

j Tal med eleverne om, de har været i lande, hvor solen var meget stærkere/svagere end i Danmark. Hvor var det, og hvordan var det? Gjorde de lokale noget særligt for at passe på i solen?

j Eventuelt kan eleverne skrive et postkort om en oplev-else med solen i andre lande og forestille sig, at de skri-ver til deres mormor, farmor, moster eller onkel. Eller de kan skrive et fiktivt postkort fra Asger eller Ditte.

j Du kan også opfordre eleverne til at finde på solsikre lege i frikvarteret.


Solen i andre lande

OpgaveEleverne skal arbejde med solstrålingen i de fire lande:Australien, Grønland, Ægypten og Spanien.

ArbejdsformEleverne arbejder enkeltvis eller i par.

I skal brugel Elevark: ”Solen i de andre lande” l 4 elevark med fagtekster om klima og soladfærd i

Ægypten, Grønland,Australien og Spanien l Elevark:“Rapport fra Ægypten”l Elevark:“Rapport fra Grønland”l Elevark:“Rapport fra Australien”l Elevark:“Rapport fra Spanien” l Elevark:“Statistik over solskinstimer” i de fire lande

sammenlignet med Danmark

Sådan gør duj Start med at uddele elevarkene. På den måde kan elev-

erne målrette deres læsning. Du kan selv vælge, om du vil bruge elevarket ”Solen i de andre lande”, der viser solskinstimerne i de fire lande. Du skal ikke bruge dette elevark, hvis du ønsker, at eleverne selv skal forsøge at lave kurverne over solskinstimer ud fra de tal, der findesi fagteksterne om de fire lande. Men du kan bruge arket,hvis du vurderer, at det er for svært for eleverne, at lavederes egne kurver.

j Diskuter i klassen, hvilke oplysninger eleverne skal lede efter.

j Fordel landene mellem eleverne.Afhængigt af hvor stærke de enkelte elever er til at læse, kan de få ét eller flere lande.

j Du kan eventuelt gennemgå de sværeste ord og begreber i teksterne:

u Genspejlingu Hudtyperu Oprindelige folku Indvandring

OpsamlingLad hver gruppe fortælle noget om ét af landene.

Tal om, hvilke forskelle der er på solen i de forskelligelande. Snak både om antallet af soltimer og solens UV-index.

Diskuter, hvad grunden til forskellene kan være, og hvaddet betyder for de mennesker, der lever i de forskelligelande.Vis evt. på et verdenskort, hvor landene ligger.

Tjek også, hvordan eleverne læste de forskellig tabeller,figurer og statistikker.

Eleverne kan eventuelt understrege de ord, de ikke kan forstå.

Supplér eventuelt elevarkene med følgende spørgsmål:

Hvilken placering har Danmark?Hvad er forskellen mellem Danmark og det land,der har flest solskinstimer? Hvad er forskellen mellem Danmark og det land,der har færrest solskinstimer?

Saml oplysningerne på elevarkene og send demtil U.V. Christiansen.

Modul 5 Dette modul er det afsluttende, og nu er eleverne snartfærdiguddannede. Men før de får deres diplom og deressidste stjerne til Agent-ID-kortet, skal de vise, at de kanomsætte al deres viden til en konkret solpolitik for klassen.

Læringsmål for Modul 5Eleverne skal omsætte den viden, de har tilegnet sig tilnogle let tilgængelige handlingsanvisninger om soladfærd,som de kan bruge i deres hverdag. Eleverne skal argumen-tere og videreformidle rådene.

Kort resume af historien til Modul 5Vi er igen hjemme hos familien Solsen, som sidder og kig-ger feriebilleder fra Ægypten. Men Asger har ikke tid. Hanskal skrive en stil om sommerferien. Han får input fra farog mor, som foreslår, at han skriver noget om alt det, hanhar lært sin familie. Han skriver om siesta, solcreme, tøjder beskytter, sydens kraftige sol, og om de vitaminer, vidanner i huden. Selv Ditte er blevet klar over, at man ikkeskal gå i solariet. Historien slutter med, at hele familienmøder U.V. Christiansen, der udnævner Asger til UV-Agent.

Klassens mission i Modul 5Eleverne skal igennem den afsluttende prøve, for at de kankalde sig UV-Agenter. De skal vise, at de ved, hvordan manopholder sig i solen på en god måde ved at lave klassenssolpolitik.

Opgaver til Modul 5



2. Klassens solpolitik

3.Afslutning på historien




1 lektion

2-4 lektioner

1 lektion

Ingen

Ingen

Diplom


Introduktion

OpgaveFormålet med denne aktivitet er at fastholde agentuniver-set og introducere modulets faglige problemstillinger.Opgaven går primært ud på, at eleverne skal samle op påpointerne fra historien om familien Solsen.



Sådan gør duj Iscenesæt starten på modulet: ”U.V. Christiansen lande

de i en helikopter på parkeringspladsen i morges. Han var meget travl, men nåede lige at give mig denne cd ...Han bad mig også sige, at der er én ting, der er ultravigtig for en agent. Det er, at man selv må efterleve de regler, man sætter for andre ... Det er jer der er super-sol-helte, men det kan man kun være, hvis man selv går foran som det gode eksempel og følger sinegen solpolitik”

j Afspil femte afsnit fra cd’en og saml op på, hvad der skete. Her er nogle af de centrale pointer fra historien,som også har været omtalt i de andre moduler:

u Man skal huske at skrue ned for solen mellem 12 og 15 med de 4 S’er, som står for Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet.

u Det er vigtigt at holde siesta midt på dagen.

u Man skal sørge for at dække kroppen med hat og tøj,som beskytter i solen.

u Man skal smøre al nøgen hud med solcreme.Det kræver en hel håndfuld solcreme til en hel krop.

u Det er usundt og skadeligt at gå i solarium.

u Når solens stråling rammer huden, producerer huden D-vitamin.

u Jo tættere på ækvator man er, desto kraftigere er solens stråler.

u Man skal passe ekstra på i solen, når man er på feriei sydlige lande.

u Man skal bruge solcreme med højere faktor, når man er i sydens sol eller har særlig sart hud.

j Sæt en stjerne mere i elevernes Agent-ID-kort, som bevis på, at de nu er agenter af 4. grad.

j Tal med klassen om historien: Hvad skete der? Er der sket en ændring med personerne i løbet af historien? Hvad har de lært?

Modul 5 er tænkt som en opsamling, så du kan bruge dette sidste afsnit til at lade eleverne samle op på devigtigste adfærdsregler i solen:

u Siesta = Skru ned for solen mellem 12 og 15, når UV-indexet er 3 eller mere.

u Solhat = Undgå at blive skoldet og dæk bar hud til med tøj til knæ og albuer og bredskygget hat.

u Solcreme = Husk altid rigeligt med solcreme der, hvor tøjet ikke dækker. Efter badning og aftørring af huden,må du smøre igen.

u Sluk Solariet = De kunstige stråler øger markant risikoen for hudkræft, og jo yngre du er, desto mere udsat er du.

j Giv klassen missionen: Eleverne skal vise, at de ved,hvordan man er i solen på fornuftig vis, ved at lave klassens solpolitik.


Klassens Solpolitik

OpgaveKlassen skal formulere en fælles solpolitik.

ArbejdsformEleverne skal arbejde i grupper på 3-4 elever.

I skal brugel Store stykker papir til plancherl Tusser

Sådan gør duj Iscenesæt aktiviteten: ”I skal bevise, at I kan bruge den

viden, I har fået, og at I kan være et godt eksempel for andre. Det er de vigtigste egenskaber for en UV-Agent.”

j Gennemgå opgaven med klassen: Hvad er en solpolitik? Hvilke af elevernes resultater kan bruges i opgaven? Skalsolpolitikken være meget ambitiøs? Skal den være megetrealistisk? Skal den videre ud til hele skolen, og hvordan kan I gøre det? Lad eventuelt eleverne lave en liste over de 10 vigtigste ting, I vil gøre for at undgå for meget sol.

j Uddeleger eventuelt et spørgsmål til hver gruppe.Når hver gruppe har lavet et bud, diskuterer I dette i fællesskab. Holder argumenterne? Vil klassen leve op til solpolitikken? Er der behov for tilpasninger?Eventuelt kan grupperne rotere, så de arbejder på flere plancher.

j Du kan også sætte eleverne til finde på slogans eller gode rim for at give solpolitikken et kampagne-præg.Fx: ”Husk siesta – det har din hud bedst a’”.

j Lad også eleverne forholde sig til, hvordan de vil arbejdesom UV-Agenter fremover, og hvem de især vil prøve at påvirke.

j Endeligt er det vigtigt, at I ikke glemmer de positive ting ved solen! Sørg for, at eleverne også arbejder med alt det gode ved solen – og at solpolitikken skal bruges til at nyde solen med omtanke. Det er vigtigt at finde den rigtige balance, så klassens solpolitik ikke skræmmer folkhelt ned i kælderen ligesom familien Solsen.

Saml bidragene til den fælles rapport.

Faglig baggrundsvidenDu kan se udkast til solpolitikker på solkampagnens hjem-meside www.skrunedforsolen.dk.

Hvorfor Siesta? Hvorfor er det vigtig at være mest muligt i skyggen mellem12 og 15, når solen er stærkest og UV-Indexet er 3 ellermere? Lav en planche med argumenter og fakta.Hvordan vil I bruge Siesta? Hvad vil I gøre for at få skygge mellem 12 og 15? Skriv 5gode råd, som I kunne tænke jer at følge. Fx:Vi vil finde påsjove lege, som vi kan lege i skyggen. Eller vi vil snakkemed elevrådet om at få sat solsejl op.

Hvorfor Solhat?Hvorfor er det vigtigt at bruge Solhat og andet tøj, derbeskytter mod solen, når solen er stærkest? Lav en plan-che med argumenter og fakta.Hvordan vil I bruge Solhat?Hvad vil I gøre for at klæde jer solsikkert på, når solen erstærkest? Skriv 5 råd, som I kunne tænke jer at følge. Fx:Vivil starte en sommermode på skolen med bøllehat.

Hvorfor Solcreme?Hvorfor er det vigtigt at bruge solcreme, når solen erstærkest? Lav en planche med argumenter og fakta.Hvordan vil I bruge Solcreme?Hvad vil I gøre for at bruge solcreme, når det er nødven-digt? Skriv 5 råd, som I kunne tænke jer at følge. Fx:Vi vil have solcreme stående i klassen, som vi bruger,når UV-indexet er 3 eller mere.

OBS:Vær opmærksom på, at eleverne ikke påtager sig for stortet ansvar. Det er først og fremmest de voksne, der har etansvar for, at børnene opholder sig i solen på en fornuftigmåde.

Og husk: Solen er ikke farlig! Man skal bare omgås denmed sund fornuft.


Afslutning

OpgaveFormålet med denne aktivitet er at afslutte hele undervis-ningsforløbet.


I skal bruge:l Elevarkl Diploml Stjerner til Agent-ID-kort

Sådan gør duj Iscenesæt aktiviteten: Skab en højtidelig stemning.

j Afspil det sidste og afsluttende afsnit på cd’en, somer U.V. Christiansens direkte tale til eleverne. Uddel herefter diplomer og sæt den sidste stjerne på Agent-ID-kortene.

j Tal eventuelt med eleverne om, hvordan forløbet har været.

I kan også holde en reception, hvor I præsenterer jeresforløb, opgaveløsninger og klassens solpolitik for elevernesforældre.

Skru ned for solenmellem 12 og 15 med:Siesta SolhatSolcreme Sluk Solariet

Documents

UV-Agenterne - cancer.dk resume af historien til Modul 1 ... .las etsrøf åp tetteliot lit nerød rof nedu egil netnalp-ettop i retroppar serej dniF :