Vagthusetved Faxe Strand

Udgave af 12. maj 2008Per Steen Larsen, Hårlev

Med oplysninger og billedmateriale fra Arne Aasbjerg, Faxe Ladeplads og Steen Thygesen, Ryomgård.

Det højeste punkt på kysten ved Faxe Ladeplads er kun 12 meter over havet. Men det ér det højeste, så dér byggedes et blandt flere vagthuse med henblik på at overvåge bugten.

Huset kaldtes Vagthuset og området omkring det kaldtes 'Vagten'. Beboerne i huset fik også tilføjet 'Vagt' foran deres navn. ('Vagt-Christian', 'Vagt-Niels' osv.).

Vagthuset tilhørte Lindersvold eller Strandegård og dermed Gavnø.

Vagthusets militære opgaver afsluttedes i 1807 under Englandskrigene.

Derefter blev Vagthuset anvendt som signalstation for skibe, der kom til kysten for at hente kalksten. Der står stadig en flagstang omtrent på signalstedet lige vest for Vagthuset lidt længere henne ad kysten på Gavnøs kalkstenplads. Forvalteren for pladsen, Hans Nielsen, boede i Vagthuset fra 1821 til sin død i 1838. Enken Kirstine Christensdatter overtog opsynet med pladsen.

Efter hendes død var de næste generationer af familien arbejdsmænd og fiskere, som gik ud fra kysten.

Vagthuset var et ensomt sted, idet der kun lå få enkeltstående huse langs kysten hen mod landsbyen Hylleholt, hvor Faxe Ladeplads station ligger i dag.

Mellem huset og kysten gik vejen mod Vemmetofte, som fulgte kysten, indtil stormfloden i 1872 tog hele vejen med sig.

Der findes flere versioner af, hvor gammelt Vagthuset skulle være. Nogle hævder, at det blev opført under Svenskekrigen 1658, andre at det først skete under Englandskrigene 1801-1807, og der skulle også have været en bjælke i huset med årstallet 1638.

Men meget tyder på, at det i hvert fald har eksisteret i 1773. Lindersvold og Strandegårds fæsteprotokol startede 1777, og dengang var fæsteren en husmand Jørgen Jørgensen. Han nævnes også i kirkebogen i 1773.

Side 1 af 14

Begravet 1773: ”Feria 2da Nat: Jørgen Jørgensens liden Søn i Wagthuuset gl. 4 Aar.”

Næste fæster var Rasmus Olsen, også kaldet Rasmus Aversie. Han giftede sig med Jørgen Jørgensens enke, som var ca. 30 år ældre end han. Rasmus døde som indsidder i 1822, året efter at fæstet var gået videre til den familie, som beboede Vagthuset i rigt tal de næste – og sidste - 100 år.

Første generation i Vagthuset

Hans Nielsen (1784-1838) fæstede Vagthuset af Lindersvold og Strandegård (under Gavnø) i 1821. Han var født i Borridshoved som søn af væver Niels Jørgensen og Elisabeth Hansdatter, senere Hovby. Han blev gift med Kirstine Christensdatter i 1805. De var indsiddere i St. Favrby indtil de flyttede til Vagthuset. Hans Nielsen var stenforvalter og havde opsyn med Gavnøs stenplads, der lå ved siden af Vagthuset.

Kirstine Christensdatter (1780-1845). Hun kaldtes også i folketællinger og kirkebøger for Anne Kirstine Christensdatter eller Anne Cathrine Christensen. Men hun var altså døbt Kirstine og var næstyngst af otte børn med forældrene husmand Christen Jensen Skåning og Sara Rebekka Jonasdatter Soelberg i Hovby. Det fortælles, at Sara Rebekka var svensk adelsdame af fødsel.

Kort fra 1833 med angivelse af de fire kalkstenspladser

I begyndelsen af 1800-tallet var kalkbrydningen især knyttet til fire godsbesiddelser på

Side 2 af 14

egnen:

● Vemmetofte● Gavnø (Lindersvold/Strandegård)● Rosendal● Bregentved/Jomfruens Egede

Der var hverken havn eller jernbane, og hvert gods måtte selv sørge for brydning, transport og udskibning.

I bruddene arbejdede kalkbryderne på akkord, idet de blev aflønnet efter, hvor mange favne sten, de kunne sætte.

Favn svarer som rummål til 3 x 3 x 1 alen (1 alen = 62,77 cm).

Transporten fra bruddet blev pålagt fæstebønderne. F.eks. står i et fæstebrev fra 1839 for Pulvergården, at fæsteren skulle køre 11 favne kalksten fra gruben til stranden. Det svarede til ca. 100 læs med hestevogn. Bønderne blev også pålagt kørsel med hestevogn og en karl til at flytte jord i gruben.

Ved kalkpladserne var en Kalkforvalter eller opsynsmand til at holde øje og regnskab med kalken, samt kalkstensopsættere og kalkstensroere.

Kalken blev fra pladsen kørt med hestevogn ud i vandet, hvor den blev læsset om i pramme, hvor kalkstensroerne tog over. Længere ude på reden blev kalken læsset om endnu en gang fra prammene til skibene.

Signalstationer på kysten signalerede ud til skibene, der ventede på kalken.

Der er i dag en flagstang omtrent, hvor signalmasten stod ved Vagthuset dengang.

Anden generation i Vagthuset

Børn og svigerdatter af Hans Nielsen og Kirstine Christensdatter.

Hans Christian Hansen (1808-1889). Han fik et barn med en Ane Frandsdatter, som boede i Vagthuset, men døde i 1833, uden at de nåede at blive gift. Datteren var i pleje hos hans forældre i Vagthuset i 1834, hvor han var tjenestekarl på en gård i Barup ved Hellested. Hans Christian blev gift i 1835 med Maria Magdalena Møller. Efter moderens død blev han husmand i Vagthuset. Han overtog ikke stillingen som stenforvalter, men blev kalkstensopsætter og arbejdsmand.

Maria Magdalena Møller (1815-1906) blev født i Lidemark sogn som fjerde af otte børn af Jens Karl Christian Møller og Kirstine Hansdatter. Moderen døde allerede 1827 og Maria Magdalena fik derefter yderligere syv halvsøskende. Faderen var en fynsk skovriderfamilie ved Brahetrolleborg og flyttede en del rundt. Men fra ca. 1820 til sin død i 1848 var han skovfoged ved Morreskov i Gevnø, Lyderslev sogn. Maria Magdalenas farbror Frands Frederik Møller var skovrider ved Vemmetofte. I 1833 fik hun en barn uden for ægteskab. Barnefaderen var tjenestekarl Rasmus Jensen ved Gjorslev. I 1834 var hun tjenestepige på Vemmetofte sammen med sin søster Jonadine Kirstine.

Side 3 af 14

Niels Hansen (1816-1842) bestyrede Vagthuset for moderen, da hun blev enke. Hans Christian og Maria Magdalena boede der som indsiddere, så det har nok været meningen, at Niels skulle være husmand på stedet. Han døde imidlertid kun 26 år gammel. Et enkelt sted i kirkebogen står, at han var væver.

Der var endnu en bror Niels, født i 1807, men han døde som lille og kom aldrig til Vagthuset.

Tredje generation i Vagthuset

Børn af Hans Christian Hansen og Maria Magdalena Møller.

Ane Lisbeth Hansen (1831-1915). Datter af Hans Christian Hansen og Ane Frandsdatter. Hun blev født i Vagthuset og var plejebarn der efter moderens død i 1833. Hun blev senere tjenestepige i Tågerup, Alslev sogn og gift med senere husmand og børstenbinder Christoffer Henriksen samme sted. De fik fem børn sammen.

Jens Jensen (1833-?). Kaldtes også Jens Rasmussen. Søn af Maria Magdalena Møller med tjenestekarl Rasmus Jensen ved Gjorslev som udlagt barnefader. Var i starten i pleje hos sin morfar, skovfogeden ved Morreskov, men kom senere til Vagthuset. Som 17-årig var han tjenestedreng hos opsynsmand og gæstgiver Peter Hincheldey i Fakse Ladeplads. Derefter er der ikke flere oplysninger om Jens.

De næste 11 børn er fællesbørn af Hans Christian og Maria Magdalena.

Christian Hansen (1835-1916). Han blev døbt på forældrenes bryllupsdag. Ved konfirmationen fik han mg i opførsel, men kun tg i kundskab. Christian fik diplom for sin indsats i krigen 1864 og modtog en årlig ydelse på 100 kr. for sin indsats. I 1873 blev han gift med Ane Kathrine Pedersdatter, der havde to børn med to forskellige mænd uden for ægteskab; Jens og Trine Sophie. Derfor blev hun kaldt ”Fruentimmer” i kirkebogen ved deres vielse. De bosatte sig i Vagthuset og Christian var fisker. Jens og Trine voksede begge op i Vagthuset. Ane Kathrine døde i 1896.

I 1898 blev han gift med Ane Kirstine Jørgensen. I starten boede de i Vibede, men 1906 lejede de sig ind i den vestre ende af Vagthuset formedelst en årlig leje på kr. 4,30. Lejemålet bestod af værelse, køkken og brænderum samt havelod vest for huset. Hun blev kaldt ”lille-Stine”.

Han døde uden at have efterladt sig børn.

Kirstine Hansen (1837-1913) blev 1857 gift med Jørgen Jacobsen. De boede en årrække i Kongsted, hvor de fik 7 børn. I 1880 boede de i Fuglsang, og han arbejdede ved landbruget. Hun blev enke i 1893 og boede 1906 stadig i Fuglsang (Hovvænget, matr. 1d) hos sønnen Jens.

Hans Nielsen Hansen (1838-1896). Han røg lang pibe og blev (måske derfor) kaldt ”Bakke-Far”. Han blev aldrig gift og druknede.

Christen Jensen Hansen (1840-?) blev gift i 1866 med en husmandsdatter fra Strandhoved, Karen Marie Hansen. De fik 3 børn sammen. I 1880 var han daglejer ved

Side 4 af 14

jordbrug, og de boede i Hylleholt sogn.

Marie Christine Hansen (1842-1915) fik 1866 en søn Christian med en Lars Jørgensen, som hun ikke blev gift med. Senere blev hun gift med Hans Nielsen fra Lyderslev. De boede i Vagthuset og de fik ikke fælles børn.

Niels Hansen (1845-1877) blev gift med Jensine Andersen fra Korsør, som han flyttede til. Imidlertid døde han i Vagthuset med stivkrampe, som han skulle have fået ved at prøve at redde nogle pæle under en storm. De fik ikke børn.

Peder Hansen (1847-1915) blev gift med Birthe Christine Hansen. Han boede i Vagthuset og var fisker. De fik 10 fælles børn.

Til venstre: Peder Hansen ordner kroge uden for Vagthuset.

Herunder: Tre af Peders børn; Alfred, Marie og Frederik, ud for Vagthuset

Billede af 'store-Stine' fra Vagthuset, gift med fisker Peder Hansen, og hendes morter, der blev brugt i Vagthuset.

Side 5 af 14

Frederik Hansen (1850-1900) blev gift med en Marie Sophie Jensen og flyttede til Korsør. De fik 10 børn sammen.

Korsør Avis skrev den 17. december 1900:

”Styrtet i Lasten og slaaet sig ihjel.Kort før Middag hændte paa det engelske Dampskib "Coburg", der losser Kul heri Havnen, den Ulykke, at Havnelaugsmedlem Frederik Hansen, der var Friholder ved Forlugen, greb Fejl af Trossen, hvori Tønden nedfires, og derved fik Overbalance og styrtede ned i Lasten. I Faldet, der skete fra en Højde af c. 15 Fod, slog han sig meget slemt og mistede strax Bevistheden. Han blev strax ført til Sygehuset, men paa Vejen derud afgik han ved Døden.Laugsbroder Frederik Hansen var en flittig og stræbsom Arbejder, der var afholdt af Alle, og hans sørgelige Død har derfor ogsaa vakt megen Deltagelse heri Byen. Han efterlader sig en svagelig Hustru og fire ukonfirmerede Børn og desuden er der en aandsvag Datter i Hjemmet. ”

Frederik Hansens datter Frederikke (billede fra 1963) og hendes barnebarn Steen Thygesen (billede fra 2003)

Sophie Frederikke Hansen (1852-?)

Det fortælles om hende, at hun havde temperament og var et yndet offer for drillerier fra byens børn. Hun boede i ”Hyldely”, og ungerne råbte derfor ”Hyldemor” ad hende. Og så kom hun farende efter dem med stokken til stor fryd for dem. Hun valgte at ændre husets navn til ”Rønnebo”. Men det skulle lige fedt hjælpe: Så råbte ungerne ”Rønnemor” til hende.

Det fortaltes også, at hun var meget overtroisk og fortalte om nisser og trolde og spøgeri i

Side 6 af 14

Vagthuset.Sophie Frederikke, født i Vagthuset 1852, foran 'Hyldely', senere 'Rønnebo' i Faxe Ladeplads

Johanne Margrethe Hansen (1855-1939). Hun fik i 1882 et barn med en Ole Bloch. Barnet døde imidlertid som lille og de blev aldrig gift med hinanden. Året efter blev Johanne Margrethe gift med Jens Pedersen, der oprindeligt var fra Jørslev ved Karise. Han var rangerkusk på havnen og de bosatte sig i ledvogterhuset ved Pulvergården. Johanne Margrethe var således ledvogterske. Jens blev også kaldt ”Ranger-Jens” eller ”B-Jens”.

De fik 9 børn, hvoraf det ene døde som lille.

Frands Christian Møller Hansen (1857-?). Han blev i 1887 gift med Nilla Nielsen Aagren fra Mjellby i Sverige. Hun var svensker og ”kurvepige”. De fik 6 børn sammen. De boede i Vagthuset og han var fisker. Frands var krumbøjet.

Fjerde generation i Vagthuset

Christian Hansen (1866-?), søn af Marie Christine, gift 1896 med Maren Kirstine Pedersen. De fik 6 fælles børn og hun havde en datter i forvejen. De første år boede de i Bonderød, Vibede og Stubberup, inden de kom til Vagthuset (før 1909). I Kirkeskov: ”Østsjælland. Et gammelt folk møder en ny tid” omtales Vagt-Christian og Maren positivt, og at de var kendt for deres usnobbede væsen. Andre mener, at de er identiske med et berygtet par: Christian og Bole-Maren, som folk i gik en bue udenom. De boede i kommunehuset på Hestehavevej. Bole-Maren kunne finde på at komme farende ud af døren og smide indholdet af natpotten i hovedet på børn, der gik forbi. Sønnen Hans havde stukket ild på Kommunehuset og Christian kom i Horsens Tugthus.

Side 7 af 14

Charles Christian Frederik Hansen (1887-?), Søn af Frands og Nilla. Han var rank og udadvendt og kendt for sine mange kræfter. Han var kraftigt bygget, men uden fedt på kroppen. Charles var fisker.

Hans Christian Hansen (1892-?), søn af Frands og Nilla. Hans havde sejlet i de yngre år og blev kaldt ”Makker” eller ”Styrmand” af Charles. Han var krumbøjet som sin far, og det siges, at han i modsætning til Charles var indesluttet og lidt af en studekonge. Han var fisker.

Det siges, at de to brødre en gang gik til greven på Gavnø for at få tilskud til en ny fiskerbåd.

Fiskerbåde ved Faxe Strand. Det vides ikke, om fiskerne er fra Vagthuset, men de gik også ud fra stranden som her.

Huset 0g haven

Der blev med årene gravet et meget stort hul ved siden af Vagthuset. Lerjorden blev brugt til stampe gulvet og til at kline væggene.

Under Englandskrigen 1807 brugte de danske ryttere hullet som skyttegrav, så englænderne ikke kunne beskyde dem fra bugten.

Hullet (og et gammelt blommetræ fra Vagthusets have) findes endnu i haven hos Arne og Alice Aasbjerg.

Side 8 af 14

Vagthuset – på en bænk foran anes en beboer, måske Peder Hansen

Det lerstampede gulv blev fejet hver dag, og store-Stine hentede hentede fint, fugtigt sand på stranden og strøede på gulvet.

Langs vinduerne i stuen mod vandet stod en stor slagbænk og foran denne et stort bord. Man gik direkte ind i køkkenet ude fra vejen.

Vand blev hentet ved en kilde under klinten ved sanatoriet øst for Vagthuset.

På skråningen ud for Vagthuset var anlagt haver i etager ud mod bugten. Det vil sige, at etagehaverne var sydvendt, og der bliver meget varmt om sommeren.

Side 9 af 14

Maleri af Vagthuset set fra stranden.

Den øverste etage blev kaldt første-haven, den næste etage-haven og den nederste sand-haven.

Ud for selve Vagthuset var der tidligere anlagt trapper ned til haverne.

I sand-haven groede tre rækker stikkelsbærbuske med store gule stikkelsbær.

Ud for vestenden af huset havde 'lille'-Stine sin have på skråningen.

I frugthaven var flere æblesorter: Gravensten, lyse æbler med røde striber ('store-Stine' kaldte dem 'striplinger'), skovfogedæbler og forskellige andre sommeræbler. På nordsiden af vagthaven mod marken og Vemmetoftevej groede et levende hegn med svedskeblommer og hyldetræer.

Side 10 af 14

Peder Hansen med sønnen (Lars) Peder og hunden Pelle, der blev skudt af en nabo, da den rendte ind i kornet.

Vagthuset fra en anden vinkel

Side 11 af 14

Stormfloden og de sidste år

Det blæste kraftigt omkring Danmark i begyndelsen af november 1872. Den 11. november gik vinden i nordøst – og dér blev den et par dage, idet der var kraftigt højtryk over Nordskandinavien og dybt lavtryk over Nordtyskland. Den 13. november kom så selve orkanen, som pressede vandet fra Østersøen mod de danske kyster.

På land gik det naturligvis helt galt på det flade Lolland, men også ved Faxe Ladeplads stod vandet 12 fod oppe.

Mere end 260 skibe strander eller forliser i Danmark. Mere end hver tiende, alt 27, strandede ved Faxe Ladeplads, hvor kun fire skibe red stormen af. Af i alt 72 nødstedte sømænd på stedet lykkedes det at redde de 70 ved en målbevidst indsats.

I 1873 blev uddelt kongelige nådesbevisninger til 38 danskere, der havde deltaget i redningen af søfolk, heraf var de syv fra Faxe – og to af dem var ”brødrene Hansen i Vagthuset”.

Da stormen havde lagt sig, kunne man gøre skaderne op: Vemmetoftes kystveje var forsvundet, dvs. også vejen, der gik forbi Vagthuset. Feddet havde været overskyllet og der var 100 husvilde i Roholte sogn.

Vagthuset blev nedrevet ca. 1920/21, og det sidste på stedet var en røgovn, som fiskerne i Vagthuset brugte.

Om Vagten i dag

I dag søger mange til Vagten og den gamle kalkplads, som nu er parkeringsplads. Den gamle, besværlige vej, hvor hestene møjsommeligt kørte læs efter læs ned til kysten, er fyldt med badegæster, når vejret ellers er til det.

Side 12 af 14

Lad os starte, hvor Vagthuset stod:

For enden af Sommervej ser man flagstangen, der står omtrent, hvor signalmasten stod i gamle dage. Går man få meter til venstre står man foran, hvor Vagthuset stod. Der er villahaver i dag, og etagehaverne er groet til – men der er stadig den gode udsigt, som gjorde netop det sted velegnet for militæret i gamle dage.

Går man tilbage og passerer flagstangen kommer man hen til parkeringspladsen, der i sin tid var kalkplads.

Side 13 af 14

Hurtigt finder man vejen, der gik ned mod stranden.

Og skulle man være i tvivl, om at stedet er det rigtige, skal blot kigge ned: Dér ligger kalken i hundredevis af små stykker endnu, som er drysset fra vognene.

Side 14 af 14